Naturstyrelsen Søhøjlandet og Odder Kommune. Juni 2016 DISPOSITIONSFORSLAG TIL RENOVERING AF SKRÅNINGSBESKYTTELSE UD FOR VILLAVEJ VED HOV

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Naturstyrelsen Søhøjlandet og Odder Kommune. Juni 2016 DISPOSITIONSFORSLAG TIL RENOVERING AF SKRÅNINGSBESKYTTELSE UD FOR VILLAVEJ VED HOV"

Transkript

1 Naturstyrelsen Søhøjlandet og Odder Kommune Juni 2016 DISPOSITIONSFORSLAG TIL RENOVERING AF SKRÅNINGSBESKYTTELSE UD FOR VILLAVEJ VED HOV

2 PROJEKT Projekt nr Dokument nr Udarbejdet af kaje Kontrolleret af jad Godkendt af dgp NIRAS A/S CVR-nr T: D: Sortemosevej 19 Tilsluttet FRI F: M: Allerød E: E:

3 INDHOLD 1 Indledning Konklusion Kysttekniske forhold Historisk udvikling af kysten Seneste udvikling af Kysten fra Spøttrup Strand til Hov Havn Stormhændelse 22. november Den beskadigede skråningsbeskyttelse Skade på skråningsbeskyttelsen Analyse af sedimentprøver Designforudsætninger Udløb Strøm Vind Vandstand Bølger Løsningsforslag Beskrivelse Skitsemæssig dimensionering Høfder Skråningsbeskyttelse Sandfodring Kompensationsfodring Prisestimat Referencer Bilag... 29

4 1 INDLEDNING Naturstyrelsen, Søhøjlandet (NST) og Odder Kommune (OK) har anmodet NIRAS om at vurdere skaderne på en skråningsbeskyttelse ud for Villavej i Hov og udarbejde et forslag til en helhedsløsning for strækningen fra Spøttrup Bæk og til Hov Havn. Skråningsbeskyttelsen blev anlagt i maj Efter en række storme fra nordøst med samtidigt højvande blev skråningsbeskyttelsen ødelagt (Figur 1-1) i Figur 1-1 Skader på skråningsbeskyttelsen, der beskytter en kyststi. Billede taget (foto: NIRAS). Skåningsbeskyttelsen er en del af en samlet beskyttelse af stranden fra Spøttrup Bæks udløb til Hov Havn og den bagvedliggende kyststi (Figur 1-2). 1

5 Høfder ved udløb af Spøttrup Bæk, etableret 1986 Egmont broen, genopført 2009 Høfder anlagt af foreningen Høfdeholderne, etableret Den udsatte strækning Stenkastning, etableret maj 2014 Hov Havn Figur 1-2 Oversigtstegning over kystbeskyttelsen fra Spøttrup Bæk til Hov Havn (Kort udleveret af Odder Kommune). Med udgangspunkt i et opstartsmøde og besigtigelse af kysten d er der foretaget en vurdering af skadernes omfang og udarbejdet en skitse til renovering af skråningsbeskyttelsen. Skitsen tager udgangspunkt i en helhedsvurdering af den samlede beskyttelse fra Spøttrup Bæk s udløb til Hov Havn. Det er hensigten, at skitsen kan danne grundlag for en efterfølgende drøftelse mellem Naturstyrelsen, Søhøjlandet, Odder Kommune og Kystdirektoratet om vilkår og betingelser for løsning af beskyttelsen af stien og stranden generelt. Denne drøftelse ligger udenfor denne opgave. Rapporten er udarbejdet i henhold til kontrakt indgået mellem Odder Kommune og NIRAS d

6 2 KONKLUSION Kysten ud for skråningsbeskyttelsen er udsat for erosion, som følge af kystbeskyttelsen længere mod nord. Erosionen startede med etablering af udløbet ved Spøttrup Bæk, og efterfølgende er stranden eroderet syd for. Dette skyldes, at sedimenttransporten fra nord blev afskåret pga. aflejringen nord for Spøttrup Bæk efter udløbets etablering. Efterfølgende blev der etableret høfder syd for udløbet, og disse har fastholdt stranden. Stranden er i dag begyndt at bygge op efterhånden som sandet igen er begyndt at vandre rundt om udløbet og bevæge sig mod syd. På den sidste strækning ud for skråningsbeskyttelsen er der i dag erosion. Dette skyldes manglende sand fra nord. Derfor er der etableret en skråningsbeskyttelse i 2014 for at beskytte kyststien. Efterfølgende faldt skråningsbeskyttelsen delvist sammen under storme med højvande fra NØ. Ønskes det at genopføre skråningsbeskyttelsen anbefales det at denne forstærkes og anlægges kystteknisk korrekt. Det betyder, at stenstørrelsen skal forøges, således at middelvægten bliver 500 kg (nuværende størrelse 30 kg), og at skråningsbeskyttelsen anlægges med hældning 1:2 (nuværende 1:1,5). Yderligere indeholder forslaget en helhedsløsning for hele kysten mellem Spøttrup Bæk og Hov Havn. Helhedsløsningen indbefatter, at strækningen, som de nuværende høfder dækker, udvides med en mindre forlængelse af de to sidste eksisterende høfder, samt ved at etablere 2 mindre nye høfder med aftagende længde ud for skråningsbeskyttelsen. I henhold til Kystdirektoratets nye administrationspraksis skal der foretages en initial sandfodring, således at skråningsbeskyttelsen pakkes ind i sand, og området mellem høfderne fyldes op. Løsningen sikrer mod erosion og underskæring af den renoverede skræntbeskyttelse. Med tiden vil den naturlige sedimenttransport fra nord til syd bevirke, at stranden kan fastholdes og antageligt opbygges yderligere, mens den del af sedimenttransporten, som foregår på revlerne, vil fortsætte uforstyrret og blive aflejret ved Hov Havn. Der er for genopførelsen af skråningsbeskyttelsen, anlæggelse af høfder samt sandfodringen udarbejdet et budgetoverslag. Det lyder samlet på 1,9 mio. kr. ekskl. moms (2,385 mio. kr. inkl. moms). Dette vil sikre en ensartet kyst på strækningen, og beskytte kyststien mod erosion på den udsatte strækning. 3

7 3 KYSTTEKNISKE FORHOLD Kystens udvikling analyseres i dette afsnit på grundlag af historiske kort, en besigtigelse af kysten 21. april, 2016 sammen med Christian Kristensen, Odder Kommune, Dorte Wissendorff, Hov Fællesforum og Erik Hviid, Høfdeholderne samt en vurdering af kystens respons på de forskellige anlæg, der er opført de seneste 30 år på kyststrækningen. 3.1 Historisk udvikling af kysten Den aktuelle strækning er en del af en naturlig kystcelle, der strækker sig fra Dyngby Hage i nord til Hov Havn i syd (Figur 3-1). Sedimenttransporten er i gennemsnit sydgående på denne strækning, mens den er nordgående nord for Dyngby Hage (Figur 3-1). Indenfor den sydlige kystcelle vil indgreb i de fysiske forhold således ikke påvirke forholdene i kystcellen nord for. Ved Hylken Strand sker der en opbremsning af den sydgående transport og en tilsanding. Figur 3-1 Overordnet kystcelle inddeling og sedimenttransportretninger (NIRAS Ortofoto 2014). Længere mod syd ud for Spøttrups Bæk s udløb har sikringen af udløbet med en dobbelthøfde i 1986 skabt en langstrakt sandaflejring nord for udløbet (Figur 3-2). 4

8 Figur 3-2 Sammenligning af kysten fra 1954 til Der er aflejret sand ud for Hylken og Spøttrup Bæk samt Hov Havn og sket mindre lokale erosioner lige syd for de pågældende to førstnævnte lokaliteter (kilde: Miljøportalen). Går vi endnu længere tilbage i historien, viser en sammenligning af den nuværende kyst med kysten fra 1874, at kysten over de sidste ca. 140 år er rykket 50 m og 100 m frem henholdsvis lige nord for Spøttrup Bæk s udløb og nord for Hov Havn, mens kysten mellem de to lokaliteter er rykket 20 m tilbage (Figur 3-3) svarende til 0,15 m/år. Dette benævnes i kystteknisk henseende for den kroniske erosion. Fremrykningen indikerer en sydgående sedimenttransport på hele strækningen af en vis størrelse, som nærmere estimeres i det næste afsnit. Fra 1995 og til 2014 er tilbagerykningen (baseret på orto foto) accelereret som følge af det sediment som fanges af konstruktionerne nord for skråningsbeskyttelsen. 5

9 Figur 3-3 Historisk udvikling af kysten fra slutningen af 1800 tallet til 2014 (kilde: Høje Målebordsblade og NIRAS Ortofoto fra 2014). 3.2 Seneste udvikling af Kysten fra Spøttrup Strand til Hov Havn Opstrøms Spøttrups Bæk er der, som omtalt ovenfor, sket er stor tilsanding, som har skabt en bred badestrand nord for udløbet (Figur 3-4). Figur 3-4 Udløbet af Spøttrup Bæk. Venstre: Tilsanding nord for bygværket (Spøttrup Strand). Højre: Dobbelthøfden, der sikrer mod tilsanding af udløbet. Billeder taget (foto: NIRAS). 6

10 Efter anlægget af dobbelthøfden ved Spøttrup Bæk blev en del af den sydgående sandtransport tilbageholdt, hvilket forårsagede en generel erosion af hele kysten fra bækkens udløb til Hov Havn. Figur 3-5 Tilsanding ved Spøttrup Strand efter anlæg af høfde i (Kilde: Miljøportalen). Før høfden blev bygget forløb revlerne parallelt med kysten uden afbrydelse (Figur 3-2). Efter udbygningen sker der en gradvis aflejring af sand nord for høfden (Figur 3-5). Først i 2014 er det parallelle uforstyrrede revleforløb forbi udløbet genskabt. Fra 1986 til 1995 er kysten lige nord for revlen rykket ud med ca. 25 m over en 300 m strækning. Hvis højden af tilsandingen er ca. 3 m, så vil det betyde en aflejring på m 3, svarende til en gennemsnitlig tilvækst over de ni år med m 3. Fra 1995 og til 1999 er det sket en yderligere udflytning på ca. 20 m, hvilket svarer til en gennemsnitlig årlig tilvækst på m 3. En større del af materialet passerer forbi høfden ved højvande og bølger fra NØ, så alt i alt må der forventes en samlet materiale transport i størrelsesordenen m 3 pr år. 7

11 Figur 3-6 Høfder syd for dobbelthøfden ved Spøttrup Bæk. Billede taget (foto: NIRAS). Syd for dobbelthøfden anlagdes tre høfder til at reducere læsideerosionen (Figur 3-6). Disse høfder er fyldt med sandmateriale. I 2009 blev Egmont broen (Figur 3-7) genopført, og den har reduceret transporten af sand tæt på kysten mod syd i en årrække. Egmont broen har samlet både sand fra syd og fra nord. I 2014 forløber revlerne frit forbi Egmont høfden, og dens blokerende virkning er derfor reduceret væsentligt, eftersom der er fyldt op med sand ved brofæstet. Figur 3-7 Egmont broen, som blev genopført i Billede taget (foto: NIRAS). Høfdernes og broens anlæg og tilsanding udsultede kysten syd for broen i årene efter anlægget. Derfor anlagdes 5 høfder længere mod syd til at opsamle sand, som passerede broen (Figur 3-8). 8

12 Figur 3-8 Høfder anlagt af Høfdeholderne fra 2004 til De sidste tre høfder blev afkortet for at reducere læsideerosionen mod syd. Billeder taget (foto: NIRAS). Antallet af høfder var oprindeligt planlagt således, at de dækkede kysten langs den beskadigede skråningsbeskyttelse. 9

13 Naturstyrelsen ønskede imidlertid ikke kysten beskyttet med høfder dengang, men ville se tiden an for bedre at vurdere behovet. Mens disse høfder blev fyldt med sand, er der sket en læsideerosion syd herfor ud for skråningsbeskyttelse (Figur 3-9). Figur 3-9 Udviklingen af høfderne opført af Høfdeholderne fra 2006 til Høfderne har samlet sand og givet anledning til læsideerosion syd for den sidste høfde. Der kan overvejes at forlænge de sydligste korte høfder (vist med blå farve) og supplere med to ekstra høfder med aftagende længde mod syd. Høfderne fyldes op med groft sand (gul punkteret linje) for at reducere læside erosionen (kilde NIRAS kort og Miljøportalen). Den sydgående transport har i det store hele fyldt op mellem høfderne, således at disses blokerende virkning i dag er reduceret. Høfderne vil naturligvis fortsat reducere transporten inde i opskylszonen, men den større generelle transport er nu nået hen til skråningsbeskyttelsen. Det betyder, at det må forventes, at en forlængelse af de sidste to høfder samt to nye høfder (Figur 3-9) vil øge strandbredden og dermed sikre en renoveret skråningsbeskyttelse mod underskæring. 10

14 3.3 Stormhændelse 22. november 2015 Skråningsbeskyttelsen har, siden den blev anlagt, oplevet flere stormhændelser. Om en stormhændelse er kritisk afhænger af kombinationen af bølger, vandstand og varighed. Et eksempel på en kombination af bølger og højvande, som gør, at bølgerne når skråningsbeskyttelsen ses på Figur Yderligere ses skader på stien som følge af bølgeoverskyl. Denne hændelse vurderes at være under designhændelsen, som fastsættes i afsnit 4. Figur 3-10 Stormhændelse ved skråningsbeskyttelse d. 22. november (Foto: Dorte Wissendorff). Efterfølgende blev der konstateret skader på skråningsbeskyttelsen. Et eksempel på disse, fremgår af Figur 3-11, hvor mindre sten er trukket ud fra skråningen og ligger foran samt erosionsskår i stien. 11

15 Figur 3-11 Skader på skråningsbeskyttelsen efter stormhændelse den d. 22. november, Stenene er trukket ud af skråningsbeskyttelsen, og der er erosionsskår i stien (Foto: Dorte Wissendorff). 3.4 Den beskadigede skråningsbeskyttelse Skråningsbeskyttelsen er beliggende syd for Høfdeholdernes høfder (Figur 3-12). Figur 3-12 Høfdeholdernes sydligste høfder inden skråningsbeskyttelsen, som ses i baggrunden. Billede er taget (Foto: NIRAS). Skråningsbeskyttelsen sikrer den bagvedliggende sti (Figur 3-13) og pynt (Figur 3-14) mod erosion og oversvømmelse. 12

16 Figur 3-13 Sti beskyttet af skråningsbeskyttelsen. Billede taget (Foto: NIRAS). Topkoten på stien falder fra ca. +1,75 m (DVR90) i den sydligste ende ned til ca. kote +1,25 m (DVR90) i den nordlige ende (Figur 3-14). Den er afgrænset af en mindre vold ind mod de private grunde (Figur 3-15). 13

17 Figur 3-14 Højdeforhold ved skråningsbeskyttelsen (Kilde: NIRAS Højdemodel). Skråningsbeskyttelsen er beliggende på Naturstyrelsens matrikel 24a (Figur 3-15). Stiens og skråningsbeskyttelsens placering ligger fast, da der under høringen i forbindelse med etableringen af den nuværende skråningsbeskyttelse, var et ønske om ikke at ændre topkoten på skråningsbeskyttelsen og dermed stiens beliggenhed. 14

18 Figur 3-15 Matrikulære forhold langs skråningsbeskyttelsen (Kilde: NIRAS matrikelkort). Skråningsbeskyttelsen blev oprindeligt godkendt af Kystdirektoratet på grundlag af principsnittet, som ses på Figur Den er opbygget af to til tre lag dæksten med en diameter på 30 cm med en hældning 1:1,5, beliggende på et 30 cm filterlag af sten med en diameter på 15 cm. Det ses, at der er etableret en tå foran konstruktionen med topkote i middelvandspejl, mens stiens topkote varierer mellem +1,75 m til +1,25 m (DVR90). Figur 3-16 Principsnit for nuværende skråningsbeskyttelse (Kilde: Odder kommune). 15

19 3.5 Skade på skråningsbeskyttelsen Skråningsbeskyttelsen har lidt skade under flere storme fra NØ med samtidigt højvande (Figur 3-17). Figur 3-17 Billederne af den beskadigede skråningsbeskyttelse. Størrelsen på dækstenene varierer fra 15 cm til 50 cm. De store sten ligger oftest tilbage, mens de mindre små sten er suget ud af bølgerne. Stenenes middeldiameter vurderes at have været væsentligt under 30 cm. Billeder taget (Foto: NIRAS). Årsagen til skaden skal søges i to hovedforhold: Stenene er generelt alt for små, mens graderingen er alt for stor. Højvande med bølger kan skabe bølgehøjder på 1,2 m, som vil kunne flytte rundt med alle sten mindre end ca. 50 cm. Den store mængde af sten på 20 cm vil hurtigt blive trukket ud mellem de store sten og undergrave underlaget, hvorefter de store sten også vil rulle ned. 3.6 Analyse af sedimentprøver Der er på strækningen fra Spøttrup Bæk til Hov Havn udtaget 4 sedimentprøver med henblik på en analyse af kornstørrelsesfordelingen. Prøverne er udtaget ( ved udløbet, Egmont molen samt lige nord og syd for skråningsbeskyttelsen. 16

20 Figur 3-18: Kortet viser hvor at de fire sedimentprøver er udtaget. Sandet er finere ved lokalitet 1 og 2 og grovere ved lokalitet 3 og 4. Yderligere er kornkurven mere stejl ved lokalitet 1 og 2 end ved lokalitet 3 og 4. Dette viser at sandet er lidt grovere ved skråningsbeskyttelsen og det formegentligt skyldes at den finere fraktion er vasket bort. 17

21 (1) (2) (3) (4) Figur 3-19: Kornstørrelsesfordeling ved de fire prøver. Nummeret til venstre viser prøvens nummer på Figur 3-18 og nummeret til højre er prøvens nummer i bilag 1. 4 DESIGNFORUDSÆTNINGER Designforudsætninger præsenteres i dette kapitel. 4.1 Udløb Der er i skråningsbeskyttelsen en enkelt brønd og tilhørende udløb. Længere mod nord ved høfderne er der et andet udløb. Disse er de eneste udløb, som er markeret på strækningen. 18

22 Udløb Skråningsbeskyttelse Figur 4-1 Kort over afløbsledninger og udløb langs kysten (Kilde: Odder Kommune). 4.2 Strøm Strøm vurderes ikke at være den dominerende faktor for dimensioneringen af skråningsbeskyttelsen. 4.3 Vind Til beregningen af den dimensionsgivende bølgehøjde anvendes en vindstyrke, U 10 på 21 m/s i 10 meters højde på baggrund af (Cappelen & Jørgensen, 1999). 4.4 Vandstand Vandstanden ved Hov er bestemt i Klimatilpasningsplan for Odder Kommune (Odder Kommune, 2015 (April) ). Her angives en vandstand for henholdsvis en 20 og 50 årshændelse til 1,44 m (DVR90) og 1,54 m (DVR90) i Der benyttes i det følgende en designvandstand på 1,5 m (DVR90). Der tages ikke højde for klimaforandringer i form af øget vandstand, selvom stenkastninger normalt har en levetid, hvor der må forventes en øget ændring havspejlet. Dette skyldes, at der på et senere tidspunkt skal iværksættes en helhedsløsning for klimatilpasning i Hov. 19

23 4.5 Bølger Til at bestemme bølgehøjden foran konstruktionen benyttes en fritstræk beregning efter Sverdrup-Munk og Bretschneiders model for lavt vand se evt. (US Army Corps of Engineers, 2002). Forudsætninger og resultatet af beregningerne ses i Tabel 4-1. Der er for bølgeretningerne 30 og 60 benyttet en vandstand på +1,5 m (DVR90) og for 90 og 110 en vandstand på +0,5 m (DVR90), da særligt højvande forventes i forbindelse med storme fra nordvest og som siden drejer i nordøstlig retning. Retning [ ] Vandstand DVR90 [m] Estimeret gennemsnitsdybde [m] Frit stræk [m] U vind [m/s] H s [m] T p [s] 30 1, ,1 5,1 60 1, ,4 3,8 90 0, , , ,8 4,6 Tabel 4-1: Fritstræk bølgeberegning ved kyststi i Hov. Bølgehøjderne i Tabel 4-1 beskriver bølgerne, som kan opbygges over det frie stræk og for de estimerede gennemsnitsdybder. Da det sidste stykke inden kysten er relativt lavvandet og består af flere revler, vurderes det, at bølgerne vil være dybdebegrænsede. Da bølgerne vil bryde første gang på revlerne længere ude, vurderes det, at en designbølgehøjde på ca. 1,2 m en bølgelængde foran konstruktionen, svarende til et brydningsindeks (bølgehøjde divideret med dybden) på knap 0,6, er passende. 20

24 Figur 4-2: De frie stræk som er benyttet i Tabel LØSNINGSFORSLAG For at opnå tilladelse fra Kystdirektoratet anbefaler NIRAS, at beskyttelsen udformes som afslutning på en helhedsløsning for beskyttelsen af hele strækningen fra Spøttrup bæk til Hov Havn. Dette er vigtigt da de nuværende problemer stammer fra etableringen af udløbet ved Spøttrup bæk. Efterfølgende er der etableret kystbeskyttelse mod syd efterhånden som stranden mod syd er forsvundet på grund af den manglende tilførsel af sand fra nord. Problemet er nu nået til den sidste del af strækningen og derfor skal løsningen indgå som en helhed, således at kysten bliver ensartet ned til at aflejringen nord for havnen starter og en løsnings for hele strækningen opnås. 5.1 Beskrivelse NIRAS forslag til sikring af skråningsbeskyttelsen går derfor ud på at lave en helhedsløsning for strækningen nord for Hov Havn, således at der etableres en 21

25 ensartet løsning på hele strækningen. Helhedsløsningen indeholder 3 delelementer. Første delelement er, at den nuværende række af høfder syd for Spøttrup Bæk og Egmont molen fortsættes, indtil høfderne når aflejringen nord for Hov Havn. Dette vil sikre en strand, som vil beskytte det bagvedliggende område mod bølgepåvirkning og sikre mod underskæring af skråningsbeskyttelsen. De to nordlige høfder er to eksisterende som udbygges og de to sydlige er nye. Andet delelement er en reetablering af den eksisterende skråningsbeskyttelse, men anlagt efter kysttekniske principper således, at den kan modstå bølgepåvirkning under højvande fra NØ. Tredje delelement er en sandfodring mellem de nyetablerede høfder og over skråningsbeskyttelsen, således at den tildækkes, og stranden fremstår ensartet. Det vil reducere læsideerosion samt sikre en strand der beskytter mod underskæring af skråningsfod og reducere overskyllet fra bølgerne. Figur 5-1 Plan over løsningsforslag med høfder, skråningsbeskyttelse og sandfodring. Se bilag 2 (tegning C3_001). Inden for den nuværende lovgivning kan skråningsbeskyttelsen reetableres som den oprindeligt var designet. Ændres der på designet, dvs. stenstørrelse, topkote, hældning med videre betragtes dette som et nyt anlæg og derfor skal der søges om tilladelsen til anlægget på ny. Med virkning fra maj 2016 har kystdirektoratet ændret praksis, således at der i forbindelse nye anlæg stilles krav om at de skal være tildækkede med sand. Forsvinder sandet i forbindelse med en stormhændelse skal der efterfølgende tilføres sand igen således, at skråningsbeskyttelsen igen er tildækket. Den skal være tildækket med en mængde sand som svarer til 2 gange den akutte erosion, som kan forekomme under ekstreme storme. 22

26 Såfremt at bredden bliver mindre skal der tilføres sand igen så bredden bliver 2 gange den akutte erosion. Kystdirektoratet har ikke noget mål for den akutte erosion, men en størrelsesorden svarende til 8 gange den kroniske erosion kan forventes. Det betyder, at bredden af sandfodringen aldrig må blive mindre end 2,4 m. Yderligere skal sandfodringens topkote være en meter over skråningsbeskyttelsen topkote. Uden på dette sand placeres der igen en kompensationsfodring som skal svare til den kroniske erosion på 0,15 m/år. De tre elementer i kystbeskyttelsen tjener hver sit formål. Skråningsbeskyttelsen skal beskytte stien mod ekstremhændelser. Høfderne skal sikre, at stranden foran skråningsbeskyttelsen og dermed mod underskæring af skråningsbeskyttelsen. Sandfodringen skal kompensere for den manglende sandtilførsel til sedimenttransporten fra erosion af kysten som følge af skråningsbeskyttelsen. Som en del af projektet vil der på den sidste del af strækningen fra Spøttrup Bæk til Hov havn blive ryddet op i den eksisterende kystbeskyttelse, således at stranden får et ensartet udtryk med høfder og sandstrande. I dag skifter stranden udtryk mellem sand, sten og høfder på en del af strækningen og en sammenfaldet skråningsbeskyttelse med en smal sten-strand foran inden der igen kommer en bred sand strand. 5.2 Skitsemæssig dimensionering Høfder og skråningsbeskyttelse dimensioneres efter the Rock Manual (CIRIA, CUR, CETMEF, 2007 (reprinted 2012)). Skråningsbeskyttelsen vil blive udsat for mindre bølgepåvirkning end høfderne, dog anlægges høfderne med en lav kronekote, således at en del af bølgeenergien kan passere over ved kombineret bølger og højvande. Skråningsbeskyttelsen og høfder er dimensioneret efter Van der Meer s formel, med et Van der Meer s skadesniveau, S d = 2. Koefficienterne, C pl og C s, sættes til gennemsnitsværdierne, hvilket betyder, at der er 50 % sandsynlighed for, at Van der Meer s skadesniveauet overskrides for en given designhændelse. Dette er værdier, der typisk anvendes til stenkonstruktioner. For at korrigere for anvendelse af delvist runde sten korrigeres C pl med 0,95, og for C s er der ingen korrektion. Yderligere anvendes en teoretisk permeabilitet, P = 0,1 for skråningsbeskyttelsen, da konstruktionen ikke er permeabel. For høfderne anvendes en teoretisk permeabilitet på P = 0,4, da konstruktionerne er permeable. Endelig fastsættes forholdet mellem dæksten og kernemateriale D n50a /D n50c = 3,2 for høfderne og D n50a /D n50f = 4,5 for skråningsbeskyttelsen, hvor D n50 er den nominelle stenstørrelse (antager en kubisk sten), og indeks a er dæksten, f er filter og k er kernemateriale. Overholdes disse forhold, er filterkriterierne (beskrevet af (Thomsen & Shuttler, 1976)) automatisk overholdt, hvilket sikrer imod en udvaskning af finere materiale fra de nedre lag gennem de øvre lag. Tykkelsen af filterlaget i skråningsbeskyttelsen sættes til 30 cm svarende til 0,5 D n50a. Endelig sikres skråningen med en geotekstil, således at denne ikke vaskes ud gennem konstruktionen. 23

27 Den teoretiske tykkelse af de enkelte lag er bestemt ud fra den antagelse, at stenene er kubiske. I dæklaget placeres stenene i to lag, og i filterlaget placereres der tre sten. De faktiske tykkelser af lagene vil være større, da stenene ikke vil være kubiske Høfder Figur 5-2 viser et tværsnit af høfderne. Da høfden er lille, er der kun dæksten samt et kernelag oven på en geotekstil. Kernematerialet graves 0,5 m ned under terræn og går ud under dækstene som en tå. Dette sikrer mod underskæring af konstruktionen. Længden af høfderne sættes til 15 m ligesom Høfdeholdernes nuværende høfder, dog vil den sidste høfde kun være 10 m for at nedtrappe påvirkningen fra høfderne. Figur 5-2 Tværsnit af høfde. Se bilag 3 (tegning C3_002). I Tabel 5-2 ses stenstørrelsen for dæksten og kernematerialet for høfderne. Stenbetegnelse M 50 [kg] NLL [kg] NUL [kg] D N50 [m] Dæksten ,57 Filtersten ,13 Tabel 5-1 Stenklasser for høfder. M 50 er middelvægten. NLL er nominel laveste grænse svarende til maximalt 10 % passage efter vægt. NUL er nominal øvre grænse svarende til minimum 70 % passage efter vægt. D N50 er den nominelle diameter hvor det antages at stenen er kubisk for 50% passage efter vægt ved en sigtning. I Tabel 5-2 er de bestemte stenmængder og skønnede enhedspriser. Her er det antaget, at dybden er -0,5 m. I en senere fase kan en opmåling af bunden give mulighed for en bedre fastsættelse af mængderne. Da der skal anvendes meget små mængder kernemateriale, er det slået sammen med dækstenene, da en højere pris må forventes pga. små mængder. Stenbetegnelse Stenmængder Enhedspriser 24

28 [m 3 ] ekskl. moms [kr./m 3 ] Dæksten og kernesten Mængde [m 2 ] enhedspriser ekskl. moms [kr./m 2 ] Geotekstil Tabel 5-2 Stenmængder og skønnede enhedspriser høfder Skråningsbeskyttelse Figur 5-2 viser et tværsnit af skråningsbeskyttelsen. Denne består af dæksten, filtersten og en geotekstil oven på det eksisterende terræn. Skråningsbeskyttelsen har en hældning 1:2 for at sikre stabiliteten. Foran skråningsbeskyttelsen placeres en tå i både dæksten og filtersten, som det fremgår af Figur 5-3. For at reducere overskyl på selve skråningsbeskyttelsen hæves oversiden af tåen til kote +1,25 m (DVR90), og under tåen går filtermaterialet ud. I enderne drejes dækstenene ind, således at skråningsbeskyttelsen sikres mod bagskæring. Figur 5-3 Tværsnit af høfde. Se bilag 3 (tegning C3_002) I Tabel 5-3 ses stenstørrelsen for dæksten og filtersten i Skråningsbeskyttelsen. Stenbetegnelse M 50 [kg] NLL [kg] NUL [kg] D N50 [m] Dæksten ,57 Kernemateriale ,13 Tabel 5-3 Stenklasser for skråningsbeskyttelsen. M 50 er middelvægten. NLL er nominel lower limit svarende til maximalt 10 % passage efter vægt. NUL er nominal upper limit svarende til minimum 70 % passage efter vægt. D N50 er den nominelle diameter hvor det antages at stenen er kubisk for 50% passage efter vægt ved en sigtning. 25

29 I Tabel 5-4 er de bestemte stenmængder og skønnede enhedspriser for skråningsbeskyttelsen. Da der skal anvendes meget små mængder, må der forventes en højere enhedspris. Yderligere er der specificeret to typer materiale. Den ene er nye, som betyder nyindkøbte materialer og indbygning af disse. Den anden er genbrug, som betyder, at de eksisterende sten tages op, sorteres og genindbygges. Det vurderes, at der i den nuværende skråningsbeskyttelse er 20 % af de nødvendige dæksten og 40 % af de nødvendige filtersten til den nye skråningsbeskyttelse. Det skal understreges, at der er tale om et skøn og ikke en optælling, og derfor er der noget usikkerhed om disse mængder. Stenbetegnelse Stenmængder [m 3 ] Enhedspriser ekskl. moms [kr./m 3 ] Dæksten (nye) Filtersten (nye) Dæksten (genbrug) Filtersten (genbrug) Areal [m 2 ] enhedspriser ekskl. moms [kr./m 2 ] Geotekstil Tabel 5-4 Stenmængder og skønnede enhedspriser for skråningsbeskyttelsen Sandfodring Det anbefales at foretage en initialfodring, således at skråningsbeskyttelsen og høfderne fyldes op med sand. Dette vil forstærke hele anlægget og reducere mod en evt. risiko for læside erosion. Til initialfodringen bør der anvendes sand med en relativ stor kornstørrelse. Dette vil sikre, at sandet bliver liggende i længere tid, da sedimenttransporten reduceres i forhold til en mindre kornstørrelse. Det vurderes, at der skal lægges sand fra kote +0 m (DVR90) til kote +1,75 m så det ligger med anlæg 1:8. I Tabel 5-5 er mængde og enhedspriser vist. Bemærk, at på grund af de små mængder, skal sandet køres til, hvilket sammen med den relative store kornstørrelse giver anledning til den høje enhedspris. Stenbetegnelse mængder [m 3 ] enhedspriser ekskl. moms [kr./m 3 ] Sandfodring Tabel 5-5 Mængde og enhedspriser for sandfodring. 26

30 Den foreslåede sandfodring opfylder Kystdirektoratets krav om tildækning af ny skråningsbeskyttelse med sand. Der var på opstartsmødet en drøftelse omkring nyttiggørelse af materialet, som opgraves i forbindelse med uddybning af sejlrenden til Hov Havn. Der er på nuværende tidspunkt ikke nogen information om den typiske kornstørrelsesfordeling i det opgravede materiale. Umiddelbart betragtet forventes det at materialet vil have en høj fraktion af finere materiale, som hurtigt vil udvaskes fra stranden. Det foreslås derfor at gennemføre en nærmere analyse af mængder og sandkvalitet med henblik på at undersøge om det er rentabelt at genbruge oprensningsmængderne til sandfodring Kompensationsfodring Med etableringen af høfderne vil stranden sammen med den naturlige tilførsel af sand fra nord være i naturlig kystmorfologisk ligevægt med de marine kræfter. Det vurderes derfor ikke nødvendigt at udføre egentlige kontinuerte kompensationsfodringer efter den første initialfodring. Yderligere vil sandet fra kontinuerte kompensationsfodringer formegentligt ende ved havnen, da sandet vandrer fra nord mod syd og med tiden øge tilsanding af havnen. 5.3 Prisestimat I bestemmelse af priserne (ekskl. moms) er de tre delelementer angivet hver for sig, og til sidst lægges de sammen. For hvert delelement er der tillagt et beløb til anstilling på 10% af anlægssummen og rådgiver på 15 % af anlægssummen. I dette tilfælde er rådgiverhonoraret hævet da helhedsløsningen består af tre forskellige delelementer og for høfder er den mere end 15 % da anlægssummen er lille. Yderligere er der lavet et budgettillæg på 25 % af den samlede sum (anlægssum + anstilling + rådgiver). I denne opstilling er rådgiver og anstilling delt ud på de tre delelementer, men det er antaget, at alle dele udføres samtidigt, således at projektet opnår en vis størrelse. Priserne er givet i Tabel 5-6 til Tabel 5-8. Den samlede sum ekskl. moms er givet til kr. og med moms. Emne Pris (ekskl. moms) [kr.] Pris (inkl. moms) [kr.] Høfder Anstilling Rådgiver Usikkerhed (25%) Total

31 Tabel 5-6 Budgetoverslag for anlæggelse af høfder (afrundende priser). Emne Pris (ekskl. moms) [kr.] Pris (inkl. moms) [kr.] Skråningsbeskyttelse Anstilling (10%) Rådgiver (15%) Usikkerhed (25%) Total Tabel 5-7 Budgetoverslag for renovering af skråningsbeskyttelse (afrundende priser). Emne Pris (ekskl. moms) [kr.] Pris (inkl. moms) [kr.] Sandfodring Anstilling (10%) Rådgiver (15%) Usikkerhed (25%) Total Tabel 5-8 Budgetoverslag for anlæggelse af sandfodring (afrundende priser) Den totale pris for projektet er givet i Tabel 5-9. Her ses det, at projektet vurderes at kunne gennemføres for kr og med moms. Emne Pris (ekskl. moms) [kr.] Pris (inkl. moms) [kr.] Høfder Skråningsbeskyttelse Sandfodring Total

32 Tabel 5-9 Samlet anlægssum for høfder, skråningsbeskyttelse og sandfodring, inklusiv anstilling, rådgiverhonorar og usikkerhed. 6 REFERENCER Cappelen, J. & Jørgensen, B., Observed Wind speeds and direction in Denmark - with climatological standard normals, , s.l.: Danish Meteorological Institute, Ministry of Transport. CIRIA, CUR, CETMEF, 2007 (reprinted 2012). The Rock Manual, The use of rock in hydraulic engineering (2nd edition), s.l.: C683, CIRIA, London. Odder Kommune, 2015 (April). Konkretisering af Odder Kommunes Klimatilpasningsplan, Forudsætning for udvalgte havvandstande, s.l.: Grontmij A/S. Thomsen, J. S. & Shuttler, R. M., Design of riprap slope protection against wind-wave attack. CIRIA Report 61. US Army Corps of Engineers, Coastal Engineering Manual, s.l.: US Army Corps of Engineers. 7 BILAG Følgende bilag er vedlagt rapporten. Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Kornkurver Tegning C3_001 (Plantegning) Tegning C3_002 (Snit i høfde og skråningsbeskyttelse) 29

KYSTBESKYTTELSE AF STRANDHUS NR 4 FAXE LADEPLADS INDHOLD. 1 Indledning 2

KYSTBESKYTTELSE AF STRANDHUS NR 4 FAXE LADEPLADS INDHOLD. 1 Indledning 2 ROSENDAL OG MARGRETHELUND GODSER A/S KYSTBESKYTTELSE AF STRANDHUS NR 4 ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk KYSTTEKNISK NOTAT TIL KDI INDHOLD

Læs mere

Grundejerforeningen Ølsted Nordstrand

Grundejerforeningen Ølsted Nordstrand Grundejerforeningen Ølsted Nordstrand April 2017 ØLSTED NORDSTRAND Ideer til renovering af stranden UDKAST PROJEKT Ølsted Nordstrand, Renovering af strand Ideer til renovering af stranden Grundejerforeningen

Læs mere

HEJLSMINDE KYSTBESKYTTELSE

HEJLSMINDE KYSTBESKYTTELSE Kolding Kommune Marts 2017,opdateret 7. april 2017, 5. maj 2017 og 16. maj 2017 HEJLSMINDE KYSTBESKYTTELSE Drifts- og vedligeholdelsesplan PROJEKT Hejlsminde kystbeskyttelse Drifts- og vedligeholdelsesplan

Læs mere

Etablering af spunsvæg ved høfdedepot på Harboøre Tange

Etablering af spunsvæg ved høfdedepot på Harboøre Tange Ringkjøbing Amt, Teknik og Miljø Etablering af spunsvæg ved høfdedepot på Harboøre Tange Vurdering af Stenbeskyttelse Marts 2005 Udkast 16 marts 2005 Ringkjøbing Amt, Teknik og Miljø Etablering af spunsvæg

Læs mere

FAXE LADEPLADS, KYSTBESKYTTELSE

FAXE LADEPLADS, KYSTBESKYTTELSE MARTS 2014 FAXE KOMMUNE FAXE LADEPLADS, KYSTBESKYTTELSE SKITSEPROJEKT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk MARTS 2014 FAXE KOMMUNE FAXE

Læs mere

Bilag 1 140m kystbeskyttelse ud for Morgenvej, Nørlev Strand

Bilag 1 140m kystbeskyttelse ud for Morgenvej, Nørlev Strand Kystbeskyttelse dimensionering Kystdirektoratets administrative praksis ved tildækkede skråningsbeskyttelse af 28. april 2016 danner basis for dimensioneringen af kystbeskyttelsen, se side 12. Maksimal

Læs mere

KYSTBESKYTTELSE AF STRANDHUS NR 4 FAXE LADEPLADS INDHOLD. 1 Indledning 2

KYSTBESKYTTELSE AF STRANDHUS NR 4 FAXE LADEPLADS INDHOLD. 1 Indledning 2 ROSENDAL OG MARGRETHELUND GODSER A/S KYSTBESKYTTELSE AF STRANDHUS NR 4 ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk KYSTTEKNISK NOTAT TIL KDI INDHOLD

Læs mere

Kystbeskyttelse Lild Strand. Forslag til bidragsfordeling THISTED KOMMUNE

Kystbeskyttelse Lild Strand. Forslag til bidragsfordeling THISTED KOMMUNE Kystbeskyttelse Lild Strand Forslag til bidragsfordeling THISTED KOMMUNE 1. OKTOBER 2018 Indhold 1 Indledning 4 2 Anlægsoverslag 4 3 Forslag til bidragsfordeling 6 3.1 Skråningsbeskyttelse 6 3.2 Strandfodring

Læs mere

Kystprojekt mellem Nivå Havn og Sletten Havn

Kystprojekt mellem Nivå Havn og Sletten Havn Kystprojekt mellem Nivå Havn og Sletten Havn Fredensborg Kommune Forslag til kystbeskyttelse langs eroderet Gl. Strandvej Notat 6. februar 2014 PROJEKT Kystprojekt mellem Nivå Havn og Sletten Havn Projekt

Læs mere

Stevns Kommune STEVNS KOMMUNE, EROSION AF KYSTSTRÆKNINGER Kysterosion. Figur 2-1 Besigtiget området, inddelt i 3 indsatszoner, rød, orange og grøn.

Stevns Kommune STEVNS KOMMUNE, EROSION AF KYSTSTRÆKNINGER Kysterosion. Figur 2-1 Besigtiget området, inddelt i 3 indsatszoner, rød, orange og grøn. Notat Stevns Kommune STEVNS KOMMUNE, EROSION AF KYSTSTRÆKNINGER Kysterosion 21. april 2016 Projekt nr. 223601 Dokument nr. 1219322745 Version 3 Udarbejdet af MRI Kontrolleret af PFKL Godkendt af PFKL 1

Læs mere

Bilag 1. Kystbeskyttelse dimensionering

Bilag 1. Kystbeskyttelse dimensionering Kystbeskyttelse dimensionering Kystdirektoratets administrative praksis ved tildækkede skråningsbeskyttelse af 28. april 2016 danner basis for dimensioneringen af kystbeskyttelsen, se side 9. Maksimal

Læs mere

Stevns Kommune STEVNS KOMMUNE STORMFLODSSIKRING Skitsedesign af Tryggevælde Åudløb

Stevns Kommune STEVNS KOMMUNE STORMFLODSSIKRING Skitsedesign af Tryggevælde Åudløb Notat Stevns Kommune STEVNS KOMMUNE STORMFLODSSIKRING Skitsedesign af Tryggevælde Åudløb 1 INDLEDNING April 2016 Projekt nr. 223601 Dokument nr. 1219246015 Version 2 Udarbejdet af MML Kontrolleret af MRI,

Læs mere

KYSTEN MELLEM NIVÅ OG SLETTEN HAVN 1. NUVÆRENDE SITUATION - EN FØRSTE VURDERING

KYSTEN MELLEM NIVÅ OG SLETTEN HAVN 1. NUVÆRENDE SITUATION - EN FØRSTE VURDERING 1. NUVÆRENDE SITUATION - EN FØRSTE VURDERING Uddybning fra havn Skala 1:4000 NORD 0 m 50 m 100 m 200 m Kysten rykker tilbage Strandprofilet næsten væk Erosion i skråningsbeskyttelse ved vej Materialetransport

Læs mere

HØJVANDSBESKYTTELSE AF HALSSKOV BYDEL. OMRÅDE 3. SKITSEPROJEKT OG PARTSFORDELING

HØJVANDSBESKYTTELSE AF HALSSKOV BYDEL. OMRÅDE 3. SKITSEPROJEKT OG PARTSFORDELING 05. november 2015, opdateret 30. november 2015, opdateret 4. december 2015, opdateret 7-12-2015, 8-12-2015, 14-01-2016. HØJVANDSBESKYTTELSE AF HALSSKOV BYDEL. OMRÅDE 3. SKITSEPROJEKT OG PARTSFORDELING

Læs mere

Fællesaftalestrækningen Lønstrup

Fællesaftalestrækningen Lønstrup Fællesaftalestrækningen Lønstrup Bilag til fællesaftale mellem staten og Hjørring Kommune om kystbeskyttelsen for perioden 2014-18 Foto: Hunderup Luftfoto, Hjørring. Lønstrup 2008 September 2013 Højbovej

Læs mere

Udgave Betegnelse/ Revision Dato Udført Kontrol Godkendt

Udgave Betegnelse/ Revision Dato Udført Kontrol Godkendt Frederikshavn Kommune Gl. Skagen, Kystsikring Tilstandsvurdering af eksisterende høfder Oktober 2014 0 Tilstandsvurdering af høfder 2014.11.18 TUH JJ UJ Udgave Betegnelse/ Revision Dato Udført Kontrol

Læs mere

Kystbeskyttelse Lild Strand. Myndighedsprojekt THISTED KOMMUNE

Kystbeskyttelse Lild Strand. Myndighedsprojekt THISTED KOMMUNE Kystbeskyttelse Lild Strand Myndighedsprojekt THISTED KOMMUNE 27. SEPTEMBER 2018 Indhold 1 Indledning 5 2 Design af kystbeskyttelse 6 2.1 Skråningsbeskyttelse 6 2.2 Trapper 7 2.3 Krav til materialer 8

Læs mere

Nordkystens fremtid. Rådgiver: Kystteknisk skitseprojekt COWI. i samarbejde med: NIRAS DHI HASLØV & KJÆRSGAARD. PROJEKTLEDER: Christian Helledie, COWI

Nordkystens fremtid. Rådgiver: Kystteknisk skitseprojekt COWI. i samarbejde med: NIRAS DHI HASLØV & KJÆRSGAARD. PROJEKTLEDER: Christian Helledie, COWI Helenekilde mod øst 1902 Rådgiver: COWI i samarbejde med: NIRAS Helenekilde mod vest i dag DHI HASLØV & KJÆRSGAARD PROJEKTLEDER: Christian Helledie, COWI PROJEKTDIREKTØR: Ole Juul Jensen, COWI 1 Strandbakkerne

Læs mere

1 Skråningsbeskyttelse langs Gl. Strandvej

1 Skråningsbeskyttelse langs Gl. Strandvej 27. august 2018 Notat Fredensborg Kommune Kystbeskyttelse, Gl Strandvej. Forslag til bidragsfordeling Projekt nr.:230145 230145 Dokument nr.: 1229469966 Version 1 Revision 1 Udarbejdet af SSC Kontrolleret

Læs mere

Nordkystens fremtid. Rådgiver: Kystteknisk skitseprojekt COWI. i samarbejde med: NIRAS DHI HASLØV & KJÆRSGAARD. PROJEKTLEDER: Christian Helledie, COWI

Nordkystens fremtid. Rådgiver: Kystteknisk skitseprojekt COWI. i samarbejde med: NIRAS DHI HASLØV & KJÆRSGAARD. PROJEKTLEDER: Christian Helledie, COWI Rådgiver: COWI i samarbejde med: NIRAS DHI HASLØV & KJÆRSGAARD PROJEKTLEDER: Christian Helledie, COWI PROJEKTDIREKTØR: Ole Juul Jensen, COWI 1 Skitseprojektet skal overordnet svare på: Hvilken kysttekniske

Læs mere

Nordkystens fremtid. Rådgiver: Kystteknisk skitseprojekt COWI. i samarbejde med: NIRAS DHI HASLØV & KJÆRSGAARD. PROJEKTLEDER: Christian Helledie, COWI

Nordkystens fremtid. Rådgiver: Kystteknisk skitseprojekt COWI. i samarbejde med: NIRAS DHI HASLØV & KJÆRSGAARD. PROJEKTLEDER: Christian Helledie, COWI Helenekilde mod øst 1902 Rådgiver: COWI i samarbejde med: Helenekilde mod vest NIRAS DHI HASLØV & KJÆRSGAARD PROJEKTLEDER: Christian Helledie, COWI PROJEKTDIREKTØR: Ole Juul Jensen, COWI 1 Skitseprojektet

Læs mere

Kystbeskyttelse ved Agger og Flade Sø

Kystbeskyttelse ved Agger og Flade Sø NOTAT Ref. JBC Den 11. december. 2017 Kystbeskyttelse ved Agger og Flade Sø Baggrunden for ny kystbeskyttelse Kystdirektoratet har i september 2017 færdiggjort en ny kystbeskyttelsesløsning ved etablering

Læs mere

Fredensborg Kommune Kystbeskyttelse, Gl. Strandvej. Fredensborg Kommune Bidragsfordeling. Notat

Fredensborg Kommune Kystbeskyttelse, Gl. Strandvej. Fredensborg Kommune Bidragsfordeling. Notat 16. januar 2019 Notat Fredensborg Kommune Kystbeskyttelse, Gl. Strandvej. Fredensborg Kommune Bidragsfordeling Projekt nr.:230145 230145 Dokument nr.: 1229492403 Version 2 Revision 1 Udarbejdet af SSC

Læs mere

APRIL 2013 LANGELAND KOMMUNE HOU NORDSTRAND DIGE FORUNDERSØGELSE OG SKITSEPROJEKT

APRIL 2013 LANGELAND KOMMUNE HOU NORDSTRAND DIGE FORUNDERSØGELSE OG SKITSEPROJEKT APRIL 2013 LANGELAND KOMMUNE HOU NORDSTRAND DIGE FORUNDERSØGELSE OG SKITSEPROJEKT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk APRIL 2013 LANGELAND

Læs mere

GRUNDEJERFORENINGEN NØRLEV STRAND

GRUNDEJERFORENINGEN NØRLEV STRAND GRUNDEJERFORENINGEN NØRLEV STRAND NOTAT OM KYSTENS TILBAGERYKNING VED NØRLEV STRAND OG VED NABOAREALER AUGUST 2015 Sag 1100018185 NOTAT Projekt Kysterosionen ved Nørlev strand Kunde Grundejerforeningen

Læs mere

Kystbeskyttelse Lild Strand. Myndighedsprojekt THISTED KOMMUNE

Kystbeskyttelse Lild Strand. Myndighedsprojekt THISTED KOMMUNE Kystbeskyttelse Lild Strand Myndighedsprojekt THISTED KOMMUNE 7. DECEMBER 2018 Indhold 1 Indledning 5 2 Design af kystbeskyttelse 6 2.1 Skråningsbeskyttelse 6 2.2 Trapper 7 2.3 Krav til materialer 8 2.4

Læs mere

Kystplan Nivå Havn og Sletten Havn

Kystplan Nivå Havn og Sletten Havn Kystprojekt mellem Nivå Havn og Sletten Havn Fredensborg Kommune Kystplan Nivå Havn og Sletten Havn Rapport 7. august 2013 PROJEKT Kystprojekt mellem Nivå Havn og Sletten Havn Projekt nr. 213629 Dokument

Læs mere

RÅGELEJE GENERALFORSAMLING

RÅGELEJE GENERALFORSAMLING RÅGELEJE GENERALFORSAMLING NORDKYSTENS FREMTID Præsentation af Forundersøgelser og Myndighedsprojekt JULI 2018 - PETER F. KLAGENBERG (NIRAS) MEDFORFATTER CHRISTIAN HELLEDIE Foto: Christian Helledie Nordkysten

Læs mere

HØRSHOLM KYSTBESKYTTELSE BUKKEBALLEVEJ TIL MIKKELBORG

HØRSHOLM KYSTBESKYTTELSE BUKKEBALLEVEJ TIL MIKKELBORG HØRSHOLM KYSTBESKYTTELSE BUKKEBALLEVEJ TIL MIKKELBORG BILAG 1 PROJEKT INTRODUKTION HASLØV & KJÆRSGAARD Sag nr. HØR 37.5 25. oktober 2017 INDHOLD 1.0 Projekt Introduktion 1.1 Projektets formål 1.2 Eksisterende

Læs mere

NORDKYSTENS FREMTID. Præsentation af Forundersøgelser og Myndighedsprojekt Borgermøder

NORDKYSTENS FREMTID. Præsentation af Forundersøgelser og Myndighedsprojekt Borgermøder NORDKYSTENS FREMTID Præsentation af Forundersøgelser og Borgermøder JUNI 2018 - CHRISTIAN HELLEDIE (NIRAS) OG PETER F. KLAGENBERG (NIRAS) Nordkysten er en erosionskyst Kronisk erosion Nettotransport langs

Læs mere

Skråningsbeskyttelse. Bilag 3. 1 Strækninger. 2 Påvirkning

Skråningsbeskyttelse. Bilag 3. 1 Strækninger. 2 Påvirkning Skråningsbeskyttelse 1 Strækninger Nedenfor gives en oversigt over udbygningen af skråningsbeskyttelsen på de forskellige strækninger på Vestkysten. Tabel 1 Skråningsbeskyttelse Lokalitet Linjenr. Længde

Læs mere

Christian Helledie Projektleder og kystspecialist CEL@cowi.dk

Christian Helledie Projektleder og kystspecialist CEL@cowi.dk Christian Helledie Projektleder og kystspecialist CEL@cowi.dk Evaluering af sandfodring på Nordfyn Status efter 20 år (1995-2014) Evalueringsrapport udarbejdet af COWI for KDI 2011 (COADAPT) Agenda: Kystteknisk

Læs mere

Hanne L. Svendsen, Seniorprojektleder, Kyster og Havne

Hanne L. Svendsen, Seniorprojektleder, Kyster og Havne Hanne L. Svendsen, Seniorprojektleder, Kyster og Havne 1 Baggrund Historik Hydrauliske forhold Tilstandsvurdering af kystkonstruktioner Forbedringer af kystbeskyttelsen Anbefalinger 2 Baggrund Vurdering

Læs mere

Fredensborg Kommune. oktober 2014 NIVÅ HAVN. Kystbeskyttelse

Fredensborg Kommune. oktober 2014 NIVÅ HAVN. Kystbeskyttelse Fredensborg Kommune oktober 2014 NIVÅ HAVN Kystbeskyttelse PROJEKT Kystbeskyttelse Fredensborg Kommune Projekt nr. 213629 Dokument nr. 1213055809 Version 2 Udarbejdet af JOS Kontrolleret af JAD Godkendt

Læs mere

Slagelse Kommune HØJVANDSBESKYTTELSE AF HALSSKOV BYDEL. OMRÅDE 3 PROJEKT OG PARTSFORDELING Maj 2018

Slagelse Kommune HØJVANDSBESKYTTELSE AF HALSSKOV BYDEL. OMRÅDE 3 PROJEKT OG PARTSFORDELING Maj 2018 Slagelse Kommune HØJVANDSBESKYTTELSE AF HALSSKOV BYDEL. OMRÅDE 3 PROJEKT OG PARTSFORDELING Maj 2018 PROJEKT Projekt nr. 210916 Dokument nr. 1221280007 Version 2 Udarbejdet af JAD Kontrolleret af KBO Godkendt

Læs mere

Slagelse Kommune HØJVANDSSIKRING I KORSØR Digegruppe 2 Bearbejdning af valgt løsning 3 T: D: Sortemosevej 19 F:

Slagelse Kommune HØJVANDSSIKRING I KORSØR Digegruppe 2 Bearbejdning af valgt løsning 3 T: D: Sortemosevej 19 F: Notat Slagelse Kommune HØJVANDSSIKRING I KORSØR Digegruppe 2 Bearbejdning af valgt løsning 3 INDHOLD 6. september 2016 Rev.: 9. september 2016 Rev.: 17. november 2016 Projekt nr. 210916 Dokument nr. 1220862328

Læs mere

Der meddeles samtidig påbud om, at stenkastningen, som allerede er etableret, fjernes senest fredag den

Der meddeles samtidig påbud om, at stenkastningen, som allerede er etableret, fjernes senest fredag den Den Danske Diakonissestiftelse Kystdirektoratet J.nr. 14/00961-14 Ref. Marianne Jakobsen 30-01-2015 Afslag på ansøgning om lovliggørelse af etableret kystbeskyttelse på matr.nr. 87z Gilleleje By, Gilleleje

Læs mere

Veje fra Seden til Seden Strandby vil også oversvømmes allerede ved en vandstand på ca. + 1,50 m.

Veje fra Seden til Seden Strandby vil også oversvømmes allerede ved en vandstand på ca. + 1,50 m. NOTAT Projekt Risikostyringsplan for Odense Fjord Kunde Odense Kommune Notat nr. 05 Dato 2014-11-07 Til Fra Kopi til Carsten E. Jespersen Henrik Mørup-Petersen STVH 1. Vurdering af stormflodsrisiko for

Læs mere

1 Skråningsbeskyttelse langs Gl. Strandvej

1 Skråningsbeskyttelse langs Gl. Strandvej 27. februar 2019 Notat Fredensborg Kommune Kystbeskyttelse, Gl. Strandvej. Fredensborg Kommune Bidragsfordeling Projekt nr.:230145 230145 Dokument nr.: 1229492403 Version 4 Revision 1 Udarbejdet af SSC

Læs mere

Kystsikring af Plantagevej 112. Myndighedsprojekt HELENE MOTH-POULSEN

Kystsikring af Plantagevej 112. Myndighedsprojekt HELENE MOTH-POULSEN Kystsikring af Plantagevej 112 Myndighedsprojekt HELENE MOTH-POULSEN 12. JUNI 2019 Forsvarets Ejendomsstyrelse 12. juni 2019 www.niras.dk Indhold 1 Indledning 4 2 Historik 4 3 Design af kystbeskyttelse

Læs mere

Når Kystdirektoratet træffer afgørelse i sager om kystbeskyttelse, skal vi varetage en række hensyn jf. kystbeskyttelseslovens 1, hvori der står:

Når Kystdirektoratet træffer afgørelse i sager om kystbeskyttelse, skal vi varetage en række hensyn jf. kystbeskyttelseslovens 1, hvori der står: Grundejerforeningen Nørlev Strand af 1986 v/ Christian Hartmass Sendt som E-mail Kystdirektoratet J.nr. 15/00839-23 Ref. Anni Lassen 20-11-2015 Afslag på ansøgning om lovliggørelse og påbud om fjernelse

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse

Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse Dette ansøgningsskema benyttes ved ansøgning om tilladelse til etablering eller renovering af kystbeskyttelse. Husk at læse vejledningen på side 7, før skemaet

Læs mere

REERSØ PUMPELAG DIGE OG KYSTBESKYTTELSE

REERSØ PUMPELAG DIGE OG KYSTBESKYTTELSE Reersø Pumpelag Juli 2014, opdateret version 14. april 2015. REERSØ PUMPELAG DIGE OG KYSTBESKYTTELSE Endelig samlet rapport PROJEKT Opdateret rapport Reersø Pumpelag Projekt nr. 207922 Dokument nr. 1215422797

Læs mere

Jørgen Lembke Gl. Strandvej Humlebæk. Kystdirektoratet J.nr. 16/ Ref. Sanne Fanøe Zimmer

Jørgen Lembke Gl. Strandvej Humlebæk. Kystdirektoratet J.nr. 16/ Ref. Sanne Fanøe Zimmer Jørgen Lembke Gl. Strandvej 165 3050 Humlebæk Kystdirektoratet J.nr. 16/00027-8 Ref. Sanne Fanøe Zimmer 14-03-2016 Afslag på ansøgning om tilladelse til reetablering af kystbeskyttelse i form af skråningsbeskyttelse

Læs mere

Offentlig høring om Kystbeskyttelse

Offentlig høring om Kystbeskyttelse Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 124 Offentligt Offentlig høring om Kystbeskyttelse Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Landstingssalen d. 23. nov. 2016 Erosion og oversvømmelse valg

Læs mere

Byggeselskab Mogens de Linde Ringgade Centret Jens Baggesens vej 90A 8200 Århus N Att.: Lasse Lings. 08.oktober 2009

Byggeselskab Mogens de Linde Ringgade Centret Jens Baggesens vej 90A 8200 Århus N Att.: Lasse Lings. 08.oktober 2009 Byggeselskab Mogens de Linde Ringgade Centret Jens Baggesens vej 90A 8200 Århus N Att.: Lasse Lings Vurdering af sedimenttransport og vandudskifting ved opførelse af ny høfde ved indsejling til Øer Havn.

Læs mere

Slagelse Kommune HØJVANDSSIKRING I KORSØR Forslag til skitseprojekt Digeområde 1, Digegruppen s valgte løsning

Slagelse Kommune HØJVANDSSIKRING I KORSØR Forslag til skitseprojekt Digeområde 1, Digegruppen s valgte løsning Notat Slagelse Kommune HØJVANDSSIKRING I KORSØR Forslag til skitseprojekt Digeområde 1, Digegruppen s valgte løsning 23. januar 2017 Rev. 3. februar 2017 Rev. 20. marts 2017 Projekt nr. 210916 Dokument

Læs mere

Kystdirektoratet J.nr. 14/ Ref. Ilse Gräber

Kystdirektoratet J.nr. 14/ Ref. Ilse Gräber Notat Kystdirektoratet J.nr. 14/00494-41 Ref. Ilse Gräber 13-04-2015 VVM screening, renovering af skråningsbeskyttelse, udskiftning af mur og sandfodring ud for matr. nr. 9x, Strandhoved By, Hylleholt,

Læs mere

Mash Holding v/ Mads Koch Jensen Frederiksborgvej Roskilde. Kystdirektoratet J.nr. 16/ Ref. Lone Dupont

Mash Holding v/ Mads Koch Jensen Frederiksborgvej Roskilde. Kystdirektoratet J.nr. 16/ Ref. Lone Dupont Mash Holding v/ Mads Koch Jensen Frederiksborgvej 201 4000 Roskilde Kystdirektoratet J.nr. 16/02406-5 Ref. Lone Dupont 17-10-2016 Afslag på ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse på matrikel nr. 5ch

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse

Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse Dette ansøgningsskema benyttes ved ansøgning om tilladelse til etablering eller renovering af kystbeskyttelse. Husk at læse vejledningen på side 7, før skemaet

Læs mere

Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde

Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde Bilag 2 (Teknisk notat: 13. dec. 2011) Refereres som: Knudsen, S.B., og Ingvardsen, S.M., 2011. Thyborøn kanal etablering og opretholdelse

Læs mere

NORDKYSTENS FREMTID. Regionally Coordinated Large-Scale Beach Nourishment at the North Coast of Sealand

NORDKYSTENS FREMTID. Regionally Coordinated Large-Scale Beach Nourishment at the North Coast of Sealand NORDKYSTENS FREMTID Regionally Coordinated Large-Scale Beach Nourishment at the North Coast of Sealand Præsentation af forundersøgelser, GIS-værktøj og målsætning DANCORE 25. MAJ 2018 CHRISTIAN HELLEDIE

Læs mere

KLIMATILPASNING - KYSTBESKYTTELSE VED FAXE LADEPLADS

KLIMATILPASNING - KYSTBESKYTTELSE VED FAXE LADEPLADS JULI 2013 FAXE KOMMUNE KLIMATILPASNING - KYSTBESKYTTELSE VED FAXE LADEPLADS SKITSEFORSLAG ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JULI 2013

Læs mere

Kystbeskyttelse ved nedkørsel til Nr. Lyngby Strand

Kystbeskyttelse ved nedkørsel til Nr. Lyngby Strand Hjørring Kommune Springvandspladsen 5 9800 Hjørring Rådgivende ingeniør- og planlægningsfirma a/s Telefon: 96 23 95 00 Telefax: 96 23 95 05 Email: info@loenborg.as CVR-nr.: 30 06 88 15 Sagsnr.: 17015 Bilag

Læs mere

Kystbeskyttelse ved Gl. Skagen. Side 1

Kystbeskyttelse ved Gl. Skagen. Side 1 Kystbeskyttelse ved Gl. Skagen Side 1 Program Velkommen og præsentation af program Grundejerforeningen for Gl. Skagen præsenterer baggrunden for deres ansøgning Sagens historik Kort om processen Hvordan

Læs mere

Kystdirektoratet Højbovej 1 7620 Lemvig

Kystdirektoratet Højbovej 1 7620 Lemvig From: Simon Rørvig Sent: 22. april 2015 18:00:57 To: Marianne Jakobsen (mja) Cc: simonrorvig@gmail.com Subject: SV: Ansøgning om kystbeskyttelse Kære Marianne. Tak for samtalen per telefon i tirsdags.

Læs mere

Rambøll Danmark A/S v. Henrik Mørup-Petersen Englandsgade 25 5000 Odense C. Kystdirektoratet J.nr. 14/00128-9 Ref. Marianne Jakobsen 06-11-2014

Rambøll Danmark A/S v. Henrik Mørup-Petersen Englandsgade 25 5000 Odense C. Kystdirektoratet J.nr. 14/00128-9 Ref. Marianne Jakobsen 06-11-2014 Rambøll Danmark A/S v. Henrik Mørup-Petersen Englandsgade 25 5000 Odense C Kystdirektoratet J.nr. 14/00128-9 Ref. Marianne Jakobsen 06-11-2014 Afslag på ansøgning om kystbeskyttelse ud for Fløjelsgræsset

Læs mere

2. Der må ikke uden Kystdirektoratets tilladelse foretages udvidelse eller ændringer af det godkendte anlæg.

2. Der må ikke uden Kystdirektoratets tilladelse foretages udvidelse eller ændringer af det godkendte anlæg. Klitgårdens Grundejerforening v/ Birgit Lund Brogårdsvej 33 2820 Gentofte Dato: 06-08-2013 Dokumentnr. 12/00451-96 Sagsbehandler: Anne Binderup Sørensen Direkte tlf.nr.: 91 33 84 22 Deres reference: Tilladelse

Læs mere

Forbedring af vandkvalitetsforholdene i Tude Å. Prisoverslag for gennemførelse af Handlingsplan.

Forbedring af vandkvalitetsforholdene i Tude Å. Prisoverslag for gennemførelse af Handlingsplan. Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S Vestsjællands Amt Forbedring af vandkvalitetsforholdene i Tude Å. Prisoverslag for gennemførelse af Handlingsplan. Vestsjællands Amt Forbedring af vandkvalitetsforholdene

Læs mere

Kystdirektoratet J.nr. 14/00483-31 Ref. Ilse Gräber 19-04-2016

Kystdirektoratet J.nr. 14/00483-31 Ref. Ilse Gräber 19-04-2016 Notat Kystdirektoratet J.nr. 14/00483-31 Ref. Ilse Gräber 19-04-2016 2 udtalelse - Højvandsdige Lungshave og Enø Næstved Kommune har igangsat en kapitel 1a-sag efter kystbeskyttelsesloven og har i den

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse

Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse Kystbeskyttelse med ral ud for Kystvejen 236-244 Dette ansøgningsskema benyttes ved ansøgning om tilladelse til etablering eller ændring af kystbeskyttelse.

Læs mere

5 Kombinationer af højvande og stor afstrømning 7 VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT

5 Kombinationer af højvande og stor afstrømning 7 VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT MIDDELFART KOMMUNE VARBJERG STRAND: VALG AF BESKYTTELSESNIVEAU FOR KLIMATILPASNING ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk NOTAT OM HØJVANDE, AFSTRØMNING

Læs mere

KLIMATILPASNING KYSTBESKYTTELSE VED FAXE LADEPLADS SANDEROSION SYD FOR FAXE Å INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1

KLIMATILPASNING KYSTBESKYTTELSE VED FAXE LADEPLADS SANDEROSION SYD FOR FAXE Å INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1 JANUAR 2015 FAXE KOMMUNE KLIMATILPASNING KYSTBESKYTTELSE VED FAXE LADEPLADS ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk SANDEROSION SYD FOR FAXE

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse

Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse Dette ansøgningsskema benyttes ved ansøgning om tilladelse til etablering eller renovering af kystbeskyttelse. Husk at læse vejledningen på side 7, før skemaet

Læs mere

WORKSHOP PRÆSENTATION 31. JULI 2014 HØJVANDSSIKRING AF OMRÅDET VED NÆSBY STRAND

WORKSHOP PRÆSENTATION 31. JULI 2014 HØJVANDSSIKRING AF OMRÅDET VED NÆSBY STRAND WORKSHOP PRÆSENTATION 31. JULI 2014 HØJVANDSSIKRING AF OMRÅDET VED NÆSBY STRAND Status Udarbejdelse af skitseprojekt Formøde, Borgermøde og Projektmøde Planlægning og gennemførelse af geoteknisk boring

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse

Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse Dette ansøgningsskema benyttes ved ansøgning om tilladelse til etablering eller renovering af kystbeskyttelse. Husk at læse vejledningen på side 7, før skemaet

Læs mere

BILAG 1 - BESIGTIGELSE AF TILSTØDENDE KYSTSTRÆKNINGER

BILAG 1 - BESIGTIGELSE AF TILSTØDENDE KYSTSTRÆKNINGER Udvidelsen af Rønne Havn BILAG 1 - BESIGTIGELSE AF TILSTØDENDE KYSTSTRÆKNINGER PROJEKT Projekt nr. 217519 Version 6 Dokument nr. 1219550574 2 Rettelse af Geologi KAJE PTY KAJE 21-11-2016 1 Rettelser af

Læs mere

D. Projektets indvirkning på miljøet. Postnr. By Kommune 4000 Roskilde Kommune Roskilde Kommune. Himmelev By, Himmelev

D. Projektets indvirkning på miljøet. Postnr. By Kommune 4000 Roskilde Kommune Roskilde Kommune. Himmelev By, Himmelev C. Projektets placering Hvis projektet strækker sig over flere matrikler, skal disse nævnes under punkt O Andre oplysninger Hvis ejendommen, hvorpå projektet ønskes etableret, ikke udelukkende ejes af

Læs mere

Notat. Randers kommune. Etablering af en stiforbindelse under Randersbro 1 INDLEDNING

Notat. Randers kommune. Etablering af en stiforbindelse under Randersbro 1 INDLEDNING Notat Randers kommune Etablering af en stiforbindelse under Randersbro 4. januar 2012 Projekt nr. 206.858 Udarbejdet af CRJ/CvS Kontrolleret af CVS Godkendt af CVS 1 INDLEDNING NIRAS er af Randers Kommune

Læs mere

Teknisk notat. Råbylille Strand. Vedligeholdelsesplan Råbylille Dige-, Kystsikrings- og Afvandingslag 30. januar 2015 / 21.

Teknisk notat. Råbylille Strand. Vedligeholdelsesplan Råbylille Dige-, Kystsikrings- og Afvandingslag 30. januar 2015 / 21. Teknisk notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Råbylille Strand Vedligeholdelsesplan 2015 2040 Råbylille Dige-, Kystsikrings- og Afvandingslag

Læs mere

Kystdirektoratet kan meddele påbud om at fjerne kystbeskyttelsesanlæg, jf. 19 a, nr. 1 i kystbeskyttelsesloven.

Kystdirektoratet kan meddele påbud om at fjerne kystbeskyttelsesanlæg, jf. 19 a, nr. 1 i kystbeskyttelsesloven. Jens Poulsen Hellehuse 33 4174 Jystrup Midtsjælland Kystdirektoratet J.nr. 14/00168-46 Ref. Ilse Gräber 27-04-2015 Afslag på ansøgning og påbud om fjernelse af forstærket kystbeskyttelse ud for matr. nr.

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse

Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse Kystbeskyttelse med ral ud for Kystvejen 270-282 Dette ansøgningsskema benyttes ved ansøgning om tilladelse til etablering eller ændring af kystbeskyttelse.

Læs mere

KYSTBESKYTTELSE VED NØRLEV STRAND

KYSTBESKYTTELSE VED NØRLEV STRAND MAJ 2016 NØRLEV STRAND GRUNDEJERFORENING AF 1986 KYSTBESKYTTELSE VED NØRLEV STRAND SKITSEPROKEKT FOR HELHEDSPLAN ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99

Læs mere

Mødereferat. Baggrund. Sted og tid: Snekkersten Havn d. 5.2.2014

Mødereferat. Baggrund. Sted og tid: Snekkersten Havn d. 5.2.2014 Mødereferat Sted og tid: Snekkersten Havn d. 5.2.2014 Anledning til mødet: Deltagere: Referent: Erling Skipper Hansen havde indkaldt til mødet for at få klarlagt årsagerne til tangansamlingerne samt for

Læs mere

Nordkystens Fremtid. Forundersøgelser. Geologisk og geoteknisk desk study GRIBSKOV KOMMUNE

Nordkystens Fremtid. Forundersøgelser. Geologisk og geoteknisk desk study GRIBSKOV KOMMUNE Nordkystens Fremtid Forundersøgelser Geologisk og geoteknisk desk study GRIBSKOV KOMMUNE 23. FEBRUAR 2018 Indhold 1 Indledning 3 2 Generelle geologiske forhold 3 2.1 Delstrækningerne 5 3 Estimeret sedimentvolumen

Læs mere

Højvandsdige ved Lungshave og Enø. Oplæg til højvandssikring

Højvandsdige ved Lungshave og Enø. Oplæg til højvandssikring Højvandsdige ved Lungshave og Enø Oplæg til højvandssikring April 2014 1 INDLEDNING Lodsejere på den højvandstruede Lungshave og vestlige del af Enø ønsker at sikre deres ejendomme mod oversvømmelser fra

Læs mere

Kystbeskyttelse i Juelsminde. Kommentering af højvandsklap i Juelsminde. i sydlige del af Juelsminde HEDENSTED KOMMUNE

Kystbeskyttelse i Juelsminde. Kommentering af højvandsklap i Juelsminde. i sydlige del af Juelsminde HEDENSTED KOMMUNE Kystbeskyttelse i Juelsminde Kommentering af højvandsklap i Juelsminde Havn og erosionsbeskyttelse i sydlige del af Juelsminde HEDENSTED KOMMUNE 15. JUNI 2018 Indhold 1 Indledning 3 2 Juelsminde Havn 3

Læs mere

Kikhavn Dige- og kystsikringslag

Kikhavn Dige- og kystsikringslag April 2017 HELHEDSPLAN FOR FREMTIDSSIKRING AF KIKHAVN KYSTBESKYTTELSE Vedligeholdelses- og budgetplan på kort og langt sigt PROJEKT Helhedsplan for fremtidssikring af Kikhavn Kystbeskyttelse Udarbejdelse

Læs mere

Gitte Retbøll /Foreningen For Kystsikring Lønstrup Vest (sendt pr. mail:

Gitte Retbøll /Foreningen For Kystsikring Lønstrup Vest (sendt pr. mail: Gitte Retbøll /Foreningen For Kystsikring Lønstrup Vest (sendt pr. mail: gitte8240@hotmail.com) Kystdirektoratet J.nr. 16/00002-15 Ref. Ilse Gräber 28-04-2016 Afslag på ansøgning om kystbeskyttelse ud

Læs mere

Bilag 1. Indholdsfortegnelse. Vurdering af hydrauliske forhold for. Lokalplan 307. Gentofte Kommune. 1 Introduktion

Bilag 1. Indholdsfortegnelse. Vurdering af hydrauliske forhold for. Lokalplan 307. Gentofte Kommune. 1 Introduktion Bilag 1 Gentofte Kommune Vurdering af hydrauliske forhold for Lokalplan 307 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse 1 Introduktion

Læs mere

Møde om den danske kystbeskyttelsesindsats d. 16. nov. 2015, Aalborg

Møde om den danske kystbeskyttelsesindsats d. 16. nov. 2015, Aalborg Møde om den danske kystbeskyttelsesindsats d. 16. nov. 2015, Aalborg Teknisk begrundelse for helhedsorienterede løsninger Præsenteret af: Karsten Mangor, chefingeniør i DHI s kystafdeling Udfordringer

Læs mere

Fredensborg Kommune BIDRAGSFORDELING TIL KYSTBESKYTTELSE

Fredensborg Kommune BIDRAGSFORDELING TIL KYSTBESKYTTELSE Fredensborg Kommune BIDRAGSFORDELING TIL KYSTBESKYTTELSE Dagsorden: 1. Velkommen og formål med mødet 2. Gennemgang af oplæg til ny bidragsfordeling og justeringer af projektet ved Niras 3. Orientering

Læs mere

«Ejers_navn» «Ejers_CO_navn» «Ejers_adresse» «Ejers_udvidede_adresse» «Postdistrikt» Den 7. november 2016

«Ejers_navn» «Ejers_CO_navn» «Ejers_adresse» «Ejers_udvidede_adresse» «Postdistrikt» Den 7. november 2016 «Ejers_navn» «Ejers_CO_navn» «Ejers_adresse» «Ejers_udvidede_adresse» «Postdistrikt» Den 7. november 2016 Notat om ralfodring kystbeskyttelse ved Dybesø I tillæg til det tidligere fremsendte materiale

Læs mere

Højvandsbeskyttelse af Halsskov. Område 1: Område 2: Område 3: Granskoven. Jægersvej-Søvænget- Værftet. Strandvejen

Højvandsbeskyttelse af Halsskov. Område 1: Område 2: Område 3: Granskoven. Jægersvej-Søvænget- Værftet. Strandvejen Højvandsbeskyttelse af Halsskov Område 1: Granskoven Område 3: Strandvejen Område 2: Jægersvej-Søvænget- Værftet 06. Februar 2014 Af Jan Dietrich, NIRAS 08/01/2014 Halsskov 1 Inddeling i oversvømmelsesområder

Læs mere

4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse

4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse 4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse 4.20.1 Formål Sølodsgrøften er nu rørlagt gennem Bårse, men rørledningen er gammel og tilstanden formentlig dårlig. Det er derfor overvejet at lægge en ny

Læs mere

Oversvømmelsesbeskyttelse. Før 1945

Oversvømmelsesbeskyttelse. Før 1945 C. Anlæggets placering Hvis anlægget strækker sig over flere ejendomme kan disse nævnes under punkt K Andre oplysninger Hvis ejendommen, hvorpå anlægget ønskes etableret, ikke udelukkende ejes af ejeren

Læs mere

Dette mail gensendes i to sendinger da der restriktioner på max 20MB, dette er mail et af to.

Dette mail gensendes i to sendinger da der restriktioner på max 20MB, dette er mail et af to. From: Ib Rasmussen Sent: 18. juni 2014 07:34:37 To: Kystdirektoratet (kdi); Ilse Gräber (igr) Cc: Subject: VS: KDI sagsnr. 14/00501 - Grundejerforeningen Laveskov Villaby, 3050 Humlebæk - Ansøgning om

Læs mere

KYSTBESKYTTELSE OG REETABLERING AF VEJE

KYSTBESKYTTELSE OG REETABLERING AF VEJE AUGUST 2014 ODSHERRED KOMMUNE KYSTBESKYTTELSE OG REETABLERING AF VEJE SKITSEPROJEKT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk AUGUST 2014 ODSHERRED

Læs mere

Hejlsminde Bro- og Bådelaug. Numerisk modellering af strømforhold og vurdering af sedimenttransport.

Hejlsminde Bro- og Bådelaug. Numerisk modellering af strømforhold og vurdering af sedimenttransport. . Numerisk modellering af strømforhold og vurdering af sedimenttransport. November 2011 Udgivelsesdato : 11. november 2011 Projekt : 23.0820.01 Udarbejdet : Mette Würtz Nielsen Kontrolleret : Claus Michael

Læs mere

Etablering af kystbeskyttelse kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. 16, stk. 1, nr. 1 i kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 17 af 19/01/2017).

Etablering af kystbeskyttelse kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. 16, stk. 1, nr. 1 i kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 17 af 19/01/2017). Kim Bruno Petersen Nieklanska 39a 03-915 Warszawa Mail: kimbrunopetersen@gmail.com Kystdirektoratet J.nr. 17/01871-30 Ref. Ilse Gräber 13-10-2017 Tilladelse til sandbuffer med bagstopper og kompenserende

Læs mere

Vibeke og Boye Kjær-Jensen og Birte og Fini Peulicke Villingebæk Strandvej Dronningmølle

Vibeke og Boye Kjær-Jensen og Birte og Fini Peulicke Villingebæk Strandvej Dronningmølle Vibeke og Boye Kjær-Jensen og Birte og Fini Peulicke Villingebæk Strandvej 536 3120 Dronningmølle Kystdirektoratet J.nr. 14/00117-36 Ref. Marianne Jakobsen 24-10-2014 Afslag på ansøgning om tilladelse

Læs mere

F r e d e r i k s h a v n K o m m u n e. G l. S k a g e n, K y s t s i k r i n g

F r e d e r i k s h a v n K o m m u n e. G l. S k a g e n, K y s t s i k r i n g F r e d e r i k s h a v n K o m m u n e G l. S k a g e n, K y s t s i k r i n g Detailprojekt 2014 1 Mindre revision 2015.01.07 JH TUH UJ 0 Detailprojektbeskrivelse 2014.12.04 TUH JH UJ Udgave Betegnelse/

Læs mere

HØRSHOLM KYSTBESKYTTELSE BUKKEBALLEVEJ TIL MIKKELBORG

HØRSHOLM KYSTBESKYTTELSE BUKKEBALLEVEJ TIL MIKKELBORG HØRSHOLM KYSTBESKYTTELSE BUKKEBALLEVEJ TIL MIKKELBORG BILAG 4 REDEGØRELSE FOR ANLÆGGETS DIMENSIONERING OG VURDERING AF KYSTBE- SKYTTELSENS EFFEKT OVER EN LÆNGERE ÅRRÆKKE. DETTE BILAG ER EN SAMMENKLIPNING

Læs mere

Der meddeles samtidig påbud om, at kystbeskyttelsen, som allerede er etableret i form af udlagte sten, fjernes senest fredag den 16. oktober 2015.

Der meddeles samtidig påbud om, at kystbeskyttelsen, som allerede er etableret i form af udlagte sten, fjernes senest fredag den 16. oktober 2015. Kystdirektoratet J.nr. 15/00574-15 Ref. Heidi Søgaard Madsen 23-09-2015 Afslag på ansøgning om lovliggørelse og påbud om fjernelse af sten ud for matr. nr. 14m, 14b, 14c, 14d, 14e, 14f Dalby By, Kirke-Helsinge,

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse

Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse Dette ansøgningsskema benyttes ved ansøgning om tilladelse til etablering eller ændring af kystbeskyttelse. A. Oplysninger om ansøger Ansøger er den, som ønsker

Læs mere

Højvandssikring af Halsskov. Område 3. Velkommen. Korsør Kulturhus den 23. maj kl

Højvandssikring af Halsskov. Område 3. Velkommen. Korsør Kulturhus den 23. maj kl Højvandssikring af Halsskov Område 3 Velkommen Korsør Kulturhus den 23. maj kl. 19-21 www.slagelse.dk Område 1 6 i Korsør www.slagelse.dk Siden sidste informationsmøde Efter informationsmødet den 5. januar

Læs mere

Information Løsninger til sikring af dige ved Dalbybugten.

Information Løsninger til sikring af dige ved Dalbybugten. 2015 Information Løsninger til sikring af dige ved Dalbybugten. Dige udvalget. Rev.2 Indledning: Dige udvalget er i samarbejde med bestyrelsen for grundejerforeningen blevet enige om, at udsende denne

Læs mere

KIKHAVN DIGE - TILSTANDSVURDERING

KIKHAVN DIGE - TILSTANDSVURDERING SEPTEMBER 2014 KIKHAVN DIGE - TILSTANDSVURDERING TEKNISK NOTAT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk SEPTEMBER 2014 KIKHAVN DIGE - TILSTANDSVURDERING

Læs mere

Notat om afgrænsning og udgiftsfordeling. Kystbeskyttelsesprojektets omfang

Notat om afgrænsning og udgiftsfordeling. Kystbeskyttelsesprojektets omfang Notat om afgrænsning og udgiftsfordeling Dato: 12. januar 2015 Sagsnummer: 12/11153 Forfatter: Tinne Stougaard Kystbeskyttelsesprojektets omfang Emne: Notat om afgrænsning og udgiftsfordeling Kystbeskyttelsen

Læs mere

Kikhavn Dige- og kystsikringslag KIKHAVN EROSIONS- OG HØJVANDSBESKYTTELSE Rådgivning om vedligehold af kystbeskyttelse T:

Kikhavn Dige- og kystsikringslag KIKHAVN EROSIONS- OG HØJVANDSBESKYTTELSE Rådgivning om vedligehold af kystbeskyttelse T: Notat Kikhavn Dige- og kystsikringslag KIKHAVN EROSIONS- OG HØJVANDSBESKYTTELSE Rådgivning om vedligehold af kystbeskyttelse 6. august 2015 Projekt nr. 218163 Udarbejdet af PFKL Kontrolleret af JAD Godkendt

Læs mere