VVM-tilladelse til modernisering af Resendalvej mellem Gødvad og Resenbro

Transkript

1 Silkeborg Kommune Vej- og Trafiksektionen Søvej Silkeborg Att.: Bente Rands Mortensen 19. december 2013 VVM-tilladelse til modernisering af Resendalvej mellem Gødvad og Resenbro Silkeborg Kommune, Vej- og Trafiksektionen, har ansøgt om VVM-tilladelse til modernisering af Resendalvej mellem Resenbro og Gødvad. Moderniseringen omfatter udretning af vejen, udvidelse af vejbredden, anlæg af enkeltrettede cykelstier, anlæg af grøfter og nedsivningsområde og udskiftning af broen over Gudenåen. Silkeborg Kommune har 16. marts 2012 på baggrund af en VVM-screening vurderet, at projektet er VVM-pligtigt. Afgørelsen er truffet efter bekendtgørelsens 3, stk. 2, og bilag 2, pkt. 11d (Anlæg af veje) i VVM-bekendtgørelsen 1. Kommunen har derfor udarbejdet et tillæg til Kommuneplan med tilhørende VVM-redegørelse og Miljørapport for moderniseringen af Resendalvej. Kommuneplantillæg nr. 10 med VVM-redegørelse og Miljørapport er endeligt vedtaget af Silkeborg Byråd den 16. december Afgørelse Silkeborg Kommune meddeler hermed VVM-tilladelse til modernisering af Resendalvej som angivet i Kommuneplantillæg nr. 10 med tilhørende VVM-redegørelse og miljørapport. Forslaget til Kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse og Miljørapport blev i 1. og 2. offentlighedsfase benævnt Kommuneplantillæg nr. 28. Tillægget har som følge af vedtagelsen af den nye Kommuneplan fået nyt nr. Tilladelsen meddeles i henhold til 2, stk. 4, nr. 2 i VVM-bekendtgørelsen 1. VVM-tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år, jf. planlovens 56, stk Bekendtgørelse nr af 15. december 2010 om visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. Helene D. Clausen Sagsnr.: 11/24977 EMN KS: BDP og KH Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1-3, 8600 Silkeborg Telefon: Søvej Silkeborg Tlf.:

2 Projektbeskrivelse Projektet omfatter modernisering af Resendalvej på en ca. 1,7 km lang strækning mellem Gødvad og Resenbro. Moderniseringen skal forbedre trafiksikkerheden for alle trafikanter på strækningen, og særligt for de bløde trafikanter. Moderniseringen består i udvidelse af vejbredden fra ca. 6 til 7 m og etablering af enkeltrettede cykelstier som fortsættelse af cykelstierne på den øvrige Højmarkslinie. Cykelstierne er enkeltrettede stier på 1,50 m bredde, med 1 m rabat mod kørebane og 0,5 m rabat bag cykelstien. Vejen udrettes for at forbedre oversigtsforholdene, men vil dog stadig til en vis grad følge landskabets kurver. Hastigheden nedsættes fra nuværende 80 km/t på dele af strækningen til 60 km/t på hele strækningen. For at sikre Gudenåen mod vejvand anlægges vejen med grøfter, og der etableres et nedsivningsområde ved Porskærvej. Endvidere udskiftes broen over Gudenåen, så cykelstierne kan videreføres hen over broen. Trækstien kan føres under broen, og broen anlægges med banketter, der vil forbedre odderens passage. Strækningen er angivet med rødt på nedenstående kort. Nedsivningsområde Side 2

3 Tværsnit, moderniseret vej Bemærkninger og indsigelser Forslag til Kommuneplantillæg nr. 10 og udkast til VVM-redegørelse og Miljørapport har været i offentlig høring i hhv. den første offentlighedsfase, der forløb fra 25. april 2012 til 23. maj 2012, og ved anden offentlighedsfase, der forløb fra 5. december 2012 til 30. januar I anden offentlighedsfase afholdt Silkeborg Kommune desuden et borgermøde om projektet. Der er i offentlighedsfaserne indgået følgende bemærkninger og indsigelser (bemærkningerne vises samlet, da flere af bemærkningerne fra første offentlighedsfase blev genfremsendt i anden offentlighedsfase): Afsender Knud Hjorth A/S ved Line Høgh, Resendalvej 3. Knud Hjorth A/S ved Line Høgh, Resendalvej 3. Skoleleder Thor Utting, Gødvadskolen Mie Sørensen, Gødvad Kirsten Trærup, Resendalvej 15 Bemærkninger Har indvendinger imod, at der erhverves jord fra ejendommen, idet det berører træningsbane for væddeløbsheste. Foreslår, at vejen rykkes længere mod syd og evt. en dobbeltrettet cykelsti på sydsiden af vejen. Foreslår, at vejens linieføring ændres, så hedebakken og Resendalvej 3 s arealer friholdes. Linieføringen lægges langs regnvandsbassinet i den gamle grusgrav og tilsluttes kommunens linieførig ved Resendalvej 7. Dermed friholdes træningsbaner/markvej, lærkeskov og nyanlagt regnvandsledning på Resendalvej 3. Giver udtryk for, at vejen er særdeles farlig og håber, at moderniseringen bliver virkeliggjort i nær fremtid. Ser frem til, at cykelstierne bliver lavet, da vejen ikke er særlig sikker at cykle på. Kræver støjværn mellem vej og have, da vejens højde hæves. Accepterer ikke, at grundvandsspejlet hæves som følge af Side 3

4 Danmarks Naturfredningsforenings Lokalkomité i Silkeborg og Naturbeskyttelse.dk v. Finn Trangbæk og Peder Størup. Danmarks Naturfredningsforenings Lokalkomité i Silkeborg v. Bo Ryge Pedersen og Pernille Ingemann. Gødvad Lokalråd Knud Hjorth A/S Morten S. Nielsen, Porskærvej 4 regnvandsbassin, da det allerede i dag ligger meget højt. Er meget kritiske overfor projektet. Den nye bro øger det i forvejen markante indgreb i natur og landskab. Foreslår, at hastigheden sænkes allerede i dag og er positive overfor en cykelsti, forudsat at cykelstien etableres, så den følger terrænet og med belægning af stenmel eller grus, og bliver dobbeltrettet. Der henvises til cykelstierne mellem Mollerup og Låsby. Det foreslås desuden, at cykelstien placeres langs Gødvad Mælkevej. Er kritiske overfor visualiseringerne og finder ikke, at projektet er foreneligt med områdets beskyttelser. Foreventer at påklage projektet, hvis det bliver mere end en cykelsti gennem fredningen. Moderniseringen vil medføre tab af naturværdier i områder, der er beskyttet af naturbeskyttelsesloven, fredning og Natura 2000 og bilag IV-arter. Der er fundet en række fredede og beskyttede arter i området, og disse påvirkes negativt. Landskabets dannelseshistorie svækkes, og vejens forløb vil ikke længere afspejle landskabets former. Den nye vej vil være mere synlig og udgøre en større faunabarriere. Der er ikke mange uheld på strækningen, men sikkerheden bør øges for de bløde trafikanter, fx ved en dobbeltrettet cykel-gangsti. Derudover kan projektet ikke anbefales pga de negative konsekvenser for natur og landskab. Er positive overfor projektet, da vejen ikke har en standard svarende til trafikken, og er usikker for de bløde trafikanter. Genfremsender indsigelse mod, at træningsbanen for heste berøres. Henstiller, at broen over Gudenåen spærres i så kort en periode som muligt, især pga skolebørn og unge, der går i skole mv i Resenbro. Foreslår en gangbro til cykler og gående i anlægsfasen. Beskrivelse af alternativer 0-alternativet er behandlet i VVM-redegørelsen. Der er i VVM-redegørelsens indledning beskrevet, hvorfor enkelte alternative forslag er fravalgt. Beskrivelse af projektændringer Fredningsnævnet for Midtjylland, Østlig del, udtrykte i notat af 24. april 2013 betænkelighed ved vejanlæggets påvirkning af landskabet som følge af især terrænregulering. Vejanlæggets bredde er som følge heraf reduceret på hele strækningen således, at det samlede vejanlæg bliver 2,4 m smallere målt fra cykelstiernes yderkant. Skillerabatten mellem vej og cykelsti er reduceret fra 2 til 1 m's bredde, og cykelstiernes bredde er i hver side reduceret fra 1,7 til 1,5 m. Vejbredden incl. cykelstier er dermed reduceret fra 14,4 til 12 m. Side 4

5 Behovet for terrænregulering er derved reduceret mest muligt under hensyntagen til de sikkerhedsmæssige forskrifter i vejreglerne. Samlet set vurderes projektændringerne at medføre færre miljømæssige påvirkninger end projektet, der er beskrevet i VVM-redegørelsen. Dette skyldes: Reducerede arealinddragelser i anlægsfasen som følge af et 2,4 m smallere vejanlæg. Reduceret påvirkning af 3 beskyttet natur og de tilknyttede arter. Reduceret behov for terrænregulering. Ifølge VVM-reglerne er der screeningspligt for projektændringer, der kan være til skade for miljøet. De aktuelle projektændringer reducerer både enkeltvis og samlet set projektets omfang og de resulterende miljøpåvirkninger i både anlægs- og driftsfasen. Da projektændringerne er til gavn for miljøet, falder ændringerne i praksis uden for VVMbekendtgørelsens område, og der skal derfor ikke foretages en supplerende VVMscreening af det ændrede projekt. Projektændringerne er beskrevet i et rettelsesblad, der vedlægges VVM-redegørelsen. Linieføringen er desuden ændret en smule ud for Resendalvej 3, således at ejerens ejendom, herunder træningsbane for væddeløbsheste, ikke bliver påvirket. Denne ændring er af begrænset omfang og har ikke betydning for beskyttede naturtyper eller miljøet i øvrigt. Resumé af VVM-redegørelsen Lovområder Projektets eventuelle konflikter med internationale og nationale lovområder er beskrevet i VVM-redegørelsen, herunder habitatbekendtgørelsen, planloven, naturbeskyttelsesloven, museumsloven og skovloven. Projektet vurderes med nedenstående vilkår ikke at være i væsentlig konflikt med disse lovområder. Natur, flora og fauna Projektet vurderes ikke at true bestande af særligt beskyttede arter, herunder arter på bilag IV i EU's habitatdirektiv. Ændret faunapassage ved Gudenåen som følge af, at broen udskiftes, vil medføre en forbedring for bl.a. Odder, som er bilag IV art. Beskyttede naturarealer påvirkes, og der udlægges erstatningsnatur som kompensation. Overdrevsarealer langs vejen reduceres, men reduktionen udgør ikke en kritisk størrelse for hverken naturtypen eller for dyre- og plantearternes levevilkår på stedet. Side 5

6 Natura 2000 konsekvensvurdering VVM-redegørelsen indeholder en Natura 2000 konsekvensvurdering af projektet, hvori konsekvenserne for arter og naturtyper på udpegningsgrundlagene for hhv. Natura 2000 området N49 Gudenå og Gjern Bakker samt N57 Silkeborgskovene. Sidstnævnte område ligger opstrøms projektområdet og i stor afstand fra dette, og det vurderes derfor ikke påvirket. Det konkluderes, at moderniseringen af Resendalvej kan ske med de beskrevne afværgeforanstaltninger (jf. vilkårene) uden, at der sker forringelser for de naturtyper og arter, der er udpegningsgrundlag for N49 Gudenå og Gjern Bakker, ej heller for yngleog rasteområder for bilag IV-arter. Landskab og kulturmiljø Projektet vil påvirke landskabet visuelt, men i begrænset omfang, idet vejen fortsat i vid udstrækning vil følge landskabet og den eksisterende vej. Den nye bro vil ligge højere i terræn men have færre bropiller og vurderes ikke at medføre væsentlig påvirkning af landskabet. Nedsivningsområdet forventes at fremstå som en periodevis oversvømmet mark med et naturligt udseende. Kulturmiljøet Der er ingen fredede fortidsminder i projektområdet. Et enkelt fundsted er registreret ca. 200 m NV for Porskærvej, hvor der i 1986 er registreret en lav rundhøj, der i dag er sløjfet. Der er gjort enkelte fund ved Gudenåen, og hele Gudenådalen er et potentielt fundsted for arkæologiske værdier. Pramdragerstien er udpeget som bevaringsværdigt kulturmiljø i kommuneplanen. Det historiske vejanlæg Resendalvej påvirkes i nogen grad. Samlet set vurderes påvirkningen af kulturmiljøet at være neutral, men muligheden for at opleve kulturmiljøet styrkes. Overfladevand Der er risiko for påvirkning af Gudenåen i anlægsfasen ved udskiftning af broen, dels som følge af vibrationer ved nedramning af spuns, dels ved evt. spild af beton mv. til vandet. Den valgte nedbrydningsmetode skal sikre, at spild til åen minimeres. Der kan ske en negativ påvirkning af smådyrsfauna og fisk i og umiddelbart nedstrøms projektområdet på grund af forstyrrelserne. En evt. grundvandssænkning kan desuden medføre udfældning af okker, hvilket kan skade faunaen, om som derfor bør afværges (se vilkår). I driftsfasen forventes forbedret vandslug pga færre bropiller og større spænd. Den effektive å-bredde forøges dermed på stedet. Vejvandet indeholder en række miljøfremmede stoffer, der ikke må ledes til Gudenåen. Grøfter og nedsivningsbassin vil sikre dette, og påvirkningen som følge af vejvand til Gudenåen vurderes at være lille og ikke væsentligt større end i dag. Samlet set vurderes, at der ikke sker væsentlig negativ påvirkning af overfladevand i driftsfasen som følge af moderniseringen, og ændringen i bropiller og brinker vurderes positiv. Side 6

7 Grundvand Nedsivningsområdet kan medføre en stigning i grundvandsstanden på højst 2-6 cm ved ejendommen Resendalvej 15, hvor den største stigning sker tættest ved nedsivningsområdet. Ændringen er meget beskeden set i forhold til de naturlige variationer som følge af Gudenåens vandstand. Vandstanden følges ved overvågningsboringer og Resendalvej 15 kan om nødvendigt sikres ved dræn. Ved eventuel midlertidig grundvandssænkning ved udskiftning af broen skal risikoen for okkerudledning afværges (se vilkår). Affald og forurenet jord Håndtering af nedbrydningsprodukter og forurenet jord sker i henhold til gældende lovgivning. Derudover er det især i anlægsfasen væsentligt, at metoden til nedbrydningen af broen sikrer, at vandløbet påvirkes mindst muligt. Trafik Der kører ca biler/døgn på Resendalvej idag. Uden modernisering forventes dette tal at være steget til i Med modernisering forventes en stigning til biler/døgn. Vejen er dimensioneret til denne trafikmængde. Ved 0-alternativet vil fremkommeligheden blive påvirket negativt af denne trafikmængde, og risikoen for trafikuheld vil forøges som følge af den øgede trafikmængde. Den moderniserede vej vil kombineret med hastighedsbegrænsningen til 60 km/t give en mere jævn trafikafvikling. Den sejlende trafik på Gudenåen får bedre passageforhold, da broen kun har én pille mod de nuværende 5. Sikkerheden for fodgængere og cyklister på Pramdragerstien forbedres, idet stien føres under Resendalvej. Trafikstøj Støjbelastningen omkring Resendalvej ændres kun lidt ved moderniseringen set i forhold til 0-alternativet. Dette skyldes primært den relativt lave trafikstigning. Stigningen vil medføre øget støj uanset om projektet gennemføres eller ej. Der forventes en mere jævn trafikafvikling, hvilket vil begrænse en del varierende støj. Luft og klima I anlægsfasen påvirkes luft og klima som følge af emissioner fra entreprenørmaskiner og lastbiler, samt ved blotlægning af evt. forurenet jord. Påvirkningen er lokal nær arbejdsstedet. En række afværgeforanstaltninger vil begrænse påvirkningen, se afsnittet om vilkår. I driftsfasen stammer emissionerne fra trafikken på vejen. Den øgede trafikmængde, som vil komme både ved 0-alternativet og moderniseringen, giver forøgede emissioner. Der vurderes ikke at være problemer med at overholde grænseværdierne, og luftkvaliteten forringes ikke væsentligt, idet stigningen er beskeden. Mennesker, sundhed og samfund Konsekvenser for befolkningen, herunder socioøkonomiske forhold, er vurderet i VVMredegørelsen, herunder friluftsliv, trafik, støj og ejendomsmæssige forhold. I anlægsfasen, Side 7

8 som forventes at vare op til mdr., vil adgang for kørende, gående og sejlende blive begrænset, hvilket midlertidigt vil påvirke adgangsforhold og friluftsliv. I driftsfasen forbedres forholdene væsentligt, især for bløde trafikanter, og projektet får positiv indvirkning på rekreative interesser. Trafiksikkerhed og trafikafvikling forbedres. Der kan forekomme støjgener i anlægsfasen. I driftsfasen ændres støjbelastningen kun lidt. Der vil blive inddraget arealer til vejformål fra ejendomme langs vejen, men af relativt beskeden størrelse og bygninger påvirkes ikke. Baggrund for afgørelsen VVM-tilladelsen giver ret til at etablere anlægget i henhold til planlovens VVM-regler. Anlægsarbejdet og det blivende anlæg skal således være i overensstemmelse med de forudsætninger, der ligger til grund for VVM-redegørelsen samt de ændringer, der fremgår af foregående afsnit Beskrivelse af projektændringer. Moderniseringen af Resendalvej har til formål at forbedre trafiksikkerheden på Resendalvej for alle trafikanter, men især for cyklister og fodgængere. Det vurderes, at projektet i såvel anlægsfasen som driftsfasen på nedenstående vilkår kan ske uden væsentlige påvirkninger af miljø og omgivelser. Der er i VVM-redegørelsen foretaget en konsekvensvurdering af projektets påvirkning af internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000) og bilag IV-arter. Konsekvensvurderingen er vedlagt i bilag 1 og er også gældende for VVM-tilladelsen. Det konkluderes i konsekvensvurderingen, at moderniseringen af Resendalvej kan ske med de beskrevne afværgeforanstaltninger (jf. vilkårene) uden, at der sker forringelser for de naturtyper og arter, der er udpegningsgrundlag for EF-habitatområdet, ej heller for yngleog rasteområder for bilag IV-arter. På baggrund af ovenstående samt VVM-redegørelsen har Silkeborg Kommunes Byråd 16. december 2013 endeligt vedtaget Kommuneplantillæg nr. 10 med tilhørende VVMredegørelse og Miljøvurdering for moderniseringen af Resendalvej. Det er en forudsætning, at vilkårene i denne og øvrige tilladelser og dispensationer til anlægget overholdes. Vilkår for VVM-tilladelsen VVM tilladelsen skal indeholde de vilkår, som er nødvendige for at fjerne eller reducere de væsentlige virkninger på miljøet, som anlægget medfører, og som er påvist i VVMredegørelsen. Vilkårene for denne tilladelse er følgende (begrundelser for vilkårene er anført i kursiv): Side 8

9 1. Natur 1.1 Der skal udpeges erstatningsarealer i forholdet 1:2 for beskyttet natur, der inddrages som følge af vejanlægget. Placering og omfang af erstatningsnaturen fastsættes i dispensationen fra naturbeskyttelseslovens 3, der meddeles særskilt. 1.2 Der må ikke tilføres muld udefra til området, og afrømmet muld skal videst muligt genanvendes som muldlag. Muld fra stedet indeholder frø fra områdets naturlige vegetation og genanvendelse vil sikre hurtig tilgroning med områdets naturlige plantearter. 1.3 Ved kørsel i områder omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 skal benyttes køreplader alle steder, hvor kørslen ikke foregår i det nye vejtracé. Vilkåret skal indgå i miljøhandlingsplanen. Derved sikres de beskyttede naturområder mod unødig skade som følge af kørsel. 1.4 Vejrabatter skal anlægges med varieret topografi. Varieret topografi giver et varieret mikroklima, der især tilgodeser insektlivet. 1.5 Den naturlige vegetation skal videst muligt have lov at indvandre på de berørte arealer. Inden for 3 beskyttede områder må der ikke ske tilsåning. På vejskrænter må tilsåning kun foretages om nødvendigt for at holde på overjorden, og i så tilfælde kun med blanding med naturgræsser (fx rød svingel) og naturligt hjemmehørende blomsterplanter. Tilsåning medfører tilførsel af plantearter, der ikke er naturlige for lokaliteten og hindrer arealernes naturlige vegetation i at indfinde sig. 1.6 Vejkanterne skal slås varieret eller højst 1 gang årligt, sidstnævnte skal ske i eftersommeren/efteråret. Vejkanter indeholder mange nektar- og værtsplanter for områdets insektarter, herunder især dagsommerfugle, og varieret og/eller sen slåning tilgodeser arternes fødesøgningsbehov, idet alle blomstrende planter derved ikke fjernes inden for insekternes flyvetid. 1.7 De store træer langs Gudenåen skal bevares. Hvis det undtagelsesvis viser sig nødvendigt at fjerne enkelte af de store træer, skal det indgå i miljøhandlingsplanen for anlægsarbejdet. Der skal opsættes en flagermuskasse som erstatning for hvert træ. Evt. afskæring af Rød-el skal ske med mindst ½ m stub, så de kan skyde igen. Store træer langs vandløb er potentielt vigtige for flagermus. Rød-el holder på brinken. 2. Natura 2000 og bilag IV arter 2.1 Der må ikke tilføres beton og betonstøv til Gudenåen i anlægsfasen. Er der risiko herfor, skal der træffes foranstaltninger, der sikrer at tilførslen minimeres mest muligt. Vilkåret skal indgå i miljøhandlingsplanen. Side 9

10 Gudenåen er beskyttet af naturbeskyttelselsovens 3 og er udpeget som Natura 2000 område (N49). Der må ikke ske ændring i vandløbets tilstand eller forringelse af tilstand, levevilkår og rastemuligheder for de arter og naturtyper, som er på habitatområdets udpegningsgrundlag. 2.2 Opgravning af bundmateriale skal begrænses til det absolut nødvendige for broarbejdet, og der må ikke fjernes sten/grus fra bunden af Gudenåen. Placering og opbevaring af evt. bundmateriale skal indgå i miljøhandlingsplanen. Se under Der må ikke arbejdes om natten, og der må ikke ske belysning af arealer omkring broen i anlægsfasen af hensyn bl.a. til de strengt beskyttede arter Odder og Damflagermus. Lys virker forstyrrende på dyrelivet i og langs åen. 3. Overfladevand 3.1 Der må ikke ledes skærevand til Gudenåen. Håndtering af skærevand skal fremgå af miljøhandlingsplanen. Se under Nedsivningsområdet ved Porskærvej skal anlægges med mindst mulig terrænregulering, og det skal efter etableringen fremstå som en naturlig lavning med varieret svag bredhældning. Arealet ligger i en landskabsfredning, og anlægget må derfor ikke fremstå som et unaturligt fremmedelement i landskabet. 4. Grundvand 4.1 Vejvand skal ledes til nedsivningsområdet, så tilledning af miljøfremmede stoffer til Gudenåen undgås. Se under Ved midlertidig grundvandssænkning i forbindelse med anlæg af den nye bro skal der foretages analyser af risiko for okkerudfældning. Hvis der er risiko for okkerudfældning, skal der etableres nedsivningsrender, etableres okkerfældningsanlæg eller tilsvarende afværgeforanstaltinger. Se under Der skal etableres en overvågningsboring til monitering af grundvandsstanden på Resendalvej 15 samt en referenceboring i samme afstand fra Gudenåen og m fra nedsivningsområdet, så en evt. grundvandsstigning kan afværges ved dræning. Alternativt kan der allerede i anlægsfasen etableres afværgende dræn. Koten for grundvandsspejlet på Resendalvej 15 fastsættes, så der ikke sker skade på ejendommens bygninger som følge af nedsivningsområdet. Side 10

11 Grundvandsstanden forventes jf. de i VVM-redegørelsen beskrevne grundvandsberegninger ikke væsentligt ændret som følge af etableringen af nedsivningsområdet, men ejendommen ligger i forvejen lavt i forhold til grundvandsstanden i området. Vilkåret er medtaget som følge af forsigtighedsprincippet. 5. Trafik 5.1 Der skal i anlægsfasen skiltes om vejarbejdet inkl. omkørsler. 5.2 Den skiltede hastighed på strækningen skal være 60 km/t. Vejanlæggets radier (kurver og bakker) er dimensioneret til denne hastighed. 6. Miljøhandlingsplan Bygherre skal udarbejde en miljøhandlingsplan for anlægsarbejdet. Miljøhandlingsplanen skal godkendes af Silkeborg Kommune inden arbejdet igangsættes. Miljøhandlingsplanen skal indeholde vilkår om støj, støv, kørsel, oplag af materialer, håndtering af affald og andre gener, der kan opstå som følge af anlægsarbejdet. Miljøhandlingsplanens indhold Miljøhandlingsplanen skal sikre, at gener i anlægsfasen minimeres for at tilgodese både miljø, klima og områdets beboere. Følgende vilkår skal indgå i miljøhandlingsplanen: Ved kørsel i området omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 skal benyttes køreplader alle steder, hvor kørslen ikke foregår i det nye vejtracé. De store træer langs Gudenåen skal bevares. Hvis det undtagelsesvis viser sig nødvendigt at fjerne enkelte af de store træer, skal det indgå i miljøhandlingsplanen for anlægsarbejdet. Der skal opsættes en flagermuskasse som erstatning for hvert træ. Opgravning af bundmateriale skal begrænses til det absolut nødvendige for broarbejdet, og der må ikke fjernes sten/grus fra bunden af Gudenåen. Placering og opbevaring af evt. bundmateriale skal indgå i miljøhandlingsplanen Der må ikke ledes skærevand til Gudenåen. Håndtering af skærevand skal fremgå af miljøhandlingsplanen. Derudover bør følgende punkter behandles i miljøhandlingsplanen: Anlægsarbejde skal ske i dagtimerne. Arbejde med tunge entreprenørmaskiner og opgravning af jord tæt ved boliger minimeres. Hvis arbejdet medfører støvgener, skal støv reduceres ved brug af vandvogn eller sprinkling. Ved anvendelse af dieselentreprenørmaskiner og stationære dieselmotorer skal disse være monteret med partikelfiltre og katalysatorer til fjernelse af NO 2. Hvor det er muligt, skal der bruges eldrevet udstyr (pumper, kompressorer mv). Side 11

12 Lastbiler, der transporterer jord, grus, sand eller andet materiale der kan flyttes med vinden, skal overdækkes, eller toppen af læsset skal være mindst 0,5 m under toppen af ladet. Tomgangskørsel for lastbiler skal undgås, og fartgrænsen på arbejdsarealer uden belægning må ikke overstige 25 km/t. Miljøhandlingsplanen skal indeholde en plan for kørselsveje for tunge køretøjer i anlægsfasen, således at kørsel i mindst muligt omfang sker gennem tæt bebyggede områder. Hvis der er behov for midlertidige oplag af jord og andre materialer, skal dette fremgå af miljøhandlingsplanen, herunder udpegning af konkrete arealer. Henlagt jord, skærver mv. skal vandes jævnligt for at reducere støvgener. Arealer, der skal have belægning, færdiggøres hurtigst muligt. Der skal hurtigst muligt efter planering anbringes stålplader på jordområder, hvor der sker kørsel med lastbiler og entreprenørmaskiner. Der må ikke ske oplag af lugtende forurenet jord. Hvis der sker blotlægning af flader med lugtende forurenet jord/sediment, skal fladerne overdækkes. 7 Kulturmiljø 7.1 Museum Silkeborg skal kontaktes i god tid inden anlægsarbejdet påbegyndes, så museet har mulighed for at foretage eventuelle arkæologiske forundersøgelser og eventuelle udgravninger efter nærmere aftale. 7.2 Hvis der stødes på fortidsminder under anlægsarbejdet, skal arbejdet straks standes, og Museum Silkeborg skal kontaktes, jf. museumslovens 27, stk. 2. Andre tilladelser Fredningsnævnet for Midtjylland, Østlig del, har 27. november 2013 meddelt tilladelse jf. naturbeskyttelseslovens 50, stk. 1, til moderniseringen af Resendalvej med de ændringer, der er beskrevet i ovenstående Beskrivelse af projektændringer. Projektet kræver følgende tilladelser og dispensationer fra kommunen: Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 (beskyttet natur). Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 16 (sø- og åbeskyttelseslinie). Tilladelse efter naturbeskyttelseslovens 20. Tilladelse efter planlovens 35 til anlæg af nedsivningsområdet. Grøfterne kræver tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens 19 og spildevandsbekendtgørelsens 31 (sagsbehandlingstid ca. 3 mdr). Nedsivningsområdet kræver tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens 19 og spildevandsbekendtgørelsens 31 (sagsbehandlingstid ca. 3 mdr). Overløb af regnvand kræver tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens 28 (sagsbehandlingstid ca. 3 mdr.). Broen over Gudenåen kræver tilladelse efter vandløbslovens 47, bekendtgørelsen om regulering og restaurering (krydsning) og evt. afgørelse efter regulativet, samt dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 Side 12

13 Projektet kræver desuden følgende tilladelse fra Naturstyrelsen: Tilladelse efter skovloven Klagevejledning Afgørelsen er offentliggjort på Silkeborg Kommunes hjemmeside 19. december Der kan klages over VVM-tilladelsen med tilhørende vilkår til fuld prøvelse efter reglerne i planlovens 58, stk. 1, nr. 3. Følgende er klageberettigede, jf. planlovens 59, stk. 1 og 2: miljøministeren enhver med retlig interesse i sagens udfald, landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelse af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser indenfor arealanvendelsen og repræsenterer mindst 100 medlemmer. En eventuel klage skal være skriftlig og sendes til Silkeborg Kommune på teknisk@silkeborg.dk eller til Teknik- og Miljøafdelingen, Søvej 3, 8600 Silkeborg. Klagen skal være modtaget på Silkeborg Kommune senest 16. januar 2014 inden kontortids ophør. Silkeborg Kommune videresender klagen til Natur- og Miljøklagenævnet sammen med sagens papirer. Ansøger vil straks få besked, hvis der modtages klage. Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af klagen, at klager indbetaler et gebyr på 500 kr. til Natur- og Miljøklagenævnet. Nævnet sender et girokort med opkrævning på gebyret, når nævnet har modtaget klagen fra kommunen. Girokortet skal anvendes ved indbetalingen. Natur- og Miljøklagenævnet vil ikke påbegynde behandlingen af klagen, før gebyret er modtaget, hvilket skal ske inden for en frist på 14 dage. Gebyret tilbagebetales, hvis klager får helt eller delvis medhold i klagen. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside Hvis afgørelsen ønskes indbragt for domstolene, skal det ske inden 6 måneder efter modtagelsen af dette brev. En klage over VVM-tilladelsen har ikke opsættende virkning, jf. planlovens 60, men evt. udnyttelse af afgørelsen sker på eget ansvar, da Natur- og Miljøklagenævnet kan ændre afgørelsen. Evt. udnyttelse forudsætter, at øvrige tilladelser er meddelt og gældende. VVM-tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden for 3 år efter at den er meddelt, jf. planlovens 56, stk. 3. Venlig hilsen Morten Horsfeldt Jespersen Sektionsleder Helene D. Clausen biolog Side 13

14 Kopi til: Gødvad Lokalråd, Resenbro Lokalråd, Morten Nielsen, Porskærvej 4, 8600 Silkeborg, Skoleleder Thor Utting, Gødvadskolen, Mie Sørensen, Gødvad, Knud Hjorth A/S, Resendalvej 3, 8600 Silkeborg, Silkeborg Spildevand A/S, Silkeborg Kommune, Ejendomsafdelingen, att. Birte Andersen Silkeborg Kommune, Plan og Byg, Lene Sack-Nielsen Danmarks Naturfredningsforening, og Gjern Natur, Naturbeskyttelse.dk Friluftsrådet, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Ornitologisk Forenings Lokalkomité, Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, Sportsfiskerforbundet: ; ta@sportsfiskerforbundet.dk Naturstyrelsen, Søhøjlandet, shl@nst.dk Kulturstyrelsen, post@kulturstyrelsen.dk Museum Silkeborg, info@museumsilkeborg.dk Anne-Merete Hilmersen, Vårseterveien 87, N-2600 Lillehammer, Norge Anna Eriksen, Resendalvej 7, 8600 Silkeborg Andelsforeningen Møllegården, Resendalvej 16, 8600 Silkeborg Bent Klode, Resendalvej 9, 8600 Silkeborg Keld Klode, Resendalvej 11, 8600 Silkeborg Ole Gedsø Johansen, Resendalvej 13, 8600 Silkeborg Henry Carstens, Skærbækvej 13. st. -10, 8600 Silkeborg Karin Thornvig Vestergaard og Kristoffer Pors Jakobsen, Resendalvej 15, 8600 Silkeborg Lars Troelsgaard, Søholt Allé 40, 8600 Silkeborg Knud Troelsgaard, Åhavevej 33, 8600 Silkeborg Jens Fuglesang Christensen, Digevangsvej 20, 8600 Silkeborg Silkeborg Boligselskab Afd. 46, Vestergade 91B, 8600 Silkeborg Side 14