MAGASINET. læs inde i bladet FOR PRAKTISERENDE DYRLÆGER. Danmark drukner i katte af journalist (DJ) Charlotte Rafn

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MAGASINET. læs inde i bladet FOR PRAKTISERENDE DYRLÆGER. Danmark drukner i katte af journalist (DJ) Charlotte Rafn"

Transkript

1 Nr. 6 november årgang MAGASINET FOR PRAKTISERENDE DYRLÆGER ISSN Nr læs inde i bladet Danmark drukner i katte af journalist (DJ) Charlotte Rafn Fødevareministeren vil forbyde dyresex af journalist (DJ) Charlotte Rafn MRSA til debat af journalist (DJ) Charlotte Rafn Differentieret Gult Kort er vejen til optimeret brug af antibiotika af journalist (DJ) Charlotte Rafn

2

3 ansvarshavende: tina brage vabø journalist: charlotte rafn indhold 6/14 ansvarshavende fagredaktør: Fagdyrlæge Finn boserup redaktionen: Dyrlæge Jens møller Dyrlæge susanne schantz laursen Dyrlæge hanne birgit gredal artikler, pressemeddelelser, produktinformationer m.v. modtages på cd i wordperfect eller på og skal være redaktionen i hænde senest 3 uger før udgivelsestidspunktet. illustrationer, fotos mv. skal leveres som orginalmateriale eller elektronisk som pdf, Jpg. power point fi ler kan ikke bruges. citat tilladt med kildeangivelse. skriv til redaktionen: annoncer: adriana radaic abonnement: 6 udgaver (incl. moms): kr. 225,- adresseændringer m.v. bedes mailet til hanne solberg på ved henvendelse bedes abonnementsnummer oplyst (otte cifre, påtrykt bag på magasinet). Danmark drukner i katte af journalist (Dj) Charlotte rafn 4 Fødevareministeren vil forbyde dyresex af journalist (Dj) Charlotte rafn 6 MRSA til debat af journalist (Dj) Charlotte rafn 8 Five simple ways to boost your clinic s finances af mrcvs Caroline jevring bäck 18 Nyt lægemiddel styrer brunst perioden hos kvier og køer 20 Nu kan katte og hunde forsikres på lige fod med mennesker 22 Der var engang, man ikke havde BuSTER kraver af DVm, mrcvs lotte DaVies 24 redaktionens og udgivers adresse: scanpublisher a/s Forlaget John vabø a/s emiliekildevej 35, 2930 klampenborg tlf.: Fax: www. scanpublisher.dk issn nr administration: tina brage vabø Besøg layout og tryk: scanprint a s kontrolleret af kontrolleret oplag: 2700 i perioden 1. juli juni 2012 Dyrlæge magasinet 6 3

4 Ifølge Dyrenes Beskyttelse har katte ikke samme anseelse som andre af vores kæledyr. Ofte kan man få en kattekilling gratis, det er med til at mange betragter den som værdiløs, og derfor kan man også bare smide den væk, når man ikke ønsker at have den længere. af journalist (DJ) Charlotte Rafn Danmark drukner i katte En række dyreværnsorganisationer har i samarbejde med Den Danske Dyrlægeforening lavet en handlingsplan, der skal sætte en bremser for det støt stigende antal katte i Danmark. Det er især de herreløse katte, der giver problemer Hver dag må dyrlæger tage livet af sunde og raske katte, fordi det ikke er muligt at finde ejeren, landets internater er fyldt til sidste plads af katte, der venter på at få et nyt hjem og vilde katte lever et kummerligt liv i byerne og på landet. Ifølge Den Danske Dyrlægeforening og dyreværnsorganisationer er der alt for mange katte i Danmark, og problemet vokser. Derfor har de udarbejdet en handlingsplan, der skal få politikere og katteejere til at tage medansvar for at stoppe udviklingen. Planen, der er sendt til samtlige landets kommuner, Kommunernes Landsforening, partiernes dyrevelfærdsordfører og fødevareministeren, består af tre punkter. Det første handler om at få politikerne på Christiansborg til at indføre en kattelov. En kattelov skal først og fremmest gøre det obligatorisk at mærke og registrere sin kat. Når en borger føler sig generet af en kat, det kan være den mjaver om natten, går ind til naboen eller noget helt tredje, er det nemmere at løse problemet, når man kan finde frem til ejeren. Vi vil også vide, hvem der har ansvaret for et kuld killinger, hvis vi kan se, hvem der ejer moderen, siger Jens Jokumsen, projektleder Dyrenes Beskyttelse. I adskillige år har det været muligt at mærke og registrere sin kat på frivillig basis. For hundeejere er en tilsvarende registrering obligatorisk. En lovgivning om obligatorisk registrering vil højne kattens status som kæledyr. En kat er ikke et faunadyr, der kan klare sig selv i naturen. De er domesticerede og søger hen, hvor der er mennesker. Derfor har vi også et ansvar for, at de har det godt, siger Jens Jokumsen. Halvdelen uden plan Når det gælder de mange herreløse katte, er det kommunerne, der bliver opfordret til at komme mere på banen. Dyrenes Beskyttelse har undersøgt hvor mange kommuner, der har planer for, hvad de skal stille op med herreløse katte. Det er kun lidt under halvdelen af landets 98 kommuner, der har det. Typisk handler aftalerne om, at borgeren kan henvende sig til en lokal dyreværnsorganisation, der her efter tager sig af problemet. Det er ikke godt nok, at mere end halvdelen af kommunerne bare lader stå til og lader det være op til borgeren selv at tage sige af problemerne med herreløse katte. Problemet bliver bare større og større. Vi har derfor udarbejdet en Best Practice, hvor vi fortæller kommunerne, hvordan de helt konkret kan gribe problemet med herreløse katte an, siger Jens Jokumsen. Ikke brug og smid væk Det sidste punkt på handlingsplanen retter sig mod katteejerne. Her gælder det om at få ejerne til at registrere og neutralisere deres katte. Alt for mange katteejere lader deres katte få killinger, som de ikke aner, hvad de skal stille op med. Det øger risikoen for, at killingerne bliver dumpet i naturen, ved dyrlægens eller internatets dør. Hvis vi skal have anstallet af katte i Danmark ned, er vi nødt til at sørge for, at der bliver født færre killinger, siger Jens Jokumsen. Dyrlægeforeningen afleverede i foråret underskrifter til fødevareminister Dan Jørgensen med ønsket om obligatorisk mærkning og registrering af katte. Dyrlægeforeningen og de otte organisationer arbejder nu på at få et møde med ministeren om handlingsplanen.

5

6 Fødevareministeren vil forbyde dyresex For at forebygge seksuelle overgreb mod dyr, bør Danmark følge trop med vores nabolande og indføre forbud mod sex med dyr, mener fødevareminister Dan Jørgensen. Det Dyreetiske Råd er uenig af journalist (DJ) Charlotte Rafn Dyr skal behandles med respekt og omsorg og har krav på en særlig grad af beskyttelse, da de ikke selv kan sige fra. Derfor vil jeg foreslå dyreværnsloven ændret, så det fremgår eksplicit, at sex med dyr ikke længere skal være tilladt, siger Dan Jørgensen, fødevareminister (S). I dag er dyrene beskyttet af den generelle dyreværnslovgivning, men den forudsætter, at det kan dokumenteres, at dyret har lidt overlast. Det kan være en meget vanskelig opgave at løfte bevisbyrden for, at dyret har lidt overlast. For mig er det afgørende, at tvivlen kommer dyrene til gode. Derfor skal sex med dyr helt forbydes, siger ministeren. I lande som Sverige, Norge, Holland, Schweiz, England, Frankrig og Tyskland er der allerede forbud mod dyresex. Når reglerne strammes i resten af Europa, så er der en risiko for at Danmark betragtes som et helle for mennesker med de tilbøjeligheder. Derfor ønsker jeg at sende et klart signal om, at Danmark ikke er et fristed for folk, der ønsker at udnytte dyr seksuelt, siger Dan Jørgensen. Tidligere til debat Det er ikke første gang, at spørgsmålet om et forbud mod dyresex er til debat. I 2010 forsøgte Dyrenes Venner med en kampagne og en underskriftsindsamling at få justitsministeren til at indføre et forbud, men forgæves. I 2011 bad Dansk Folkeparti justitsministeren om at forbyde dyresex. Også i 2006 var emnet på dagsordenen og dengang blev Det Dyreetisk Råd bedt om at udtale sig i sagen. Konklusionen fra rådet lød dengang: Rådets medlemmer finder ikke, at der er behov for lovgivning, der forbyder privatpersoners seksuelle omgang med deres egne dyr (forudsat at øvrig lovgivning er overholdt). Rådet baserer denne konklusion på, at der allerede i den gældende dyreværnslovgivning er taget højde for de situationer, hvor dyrene lider overlast, samt at der er et tungvejende modsatrettet hensyn til at udvise respekt overfor andre menneskers seksuelle præferencer og en seksuel minoritet. Dyreetisk Råd har ikke udtalt sig samlet i forbindelse med Dan Jørgensens nye forslag om at lovgive på området, men rådets formand, Bengt Holst, har til dagbladet Politiken udtalt: Reglerne er gode nok, som de er. Der står i dyreværnsloven, at dyr ikke må udsættes for unødvendig lidelse. Set fra dyrenes synspunkt, så er der taget højde for lidelse i dyreværnsloven, siger han. Reglerne er gode nok, som de er, mener Bengt Holst, formand for Det Dyreetiske Råd.

7 Veterinærrejseholdet besøger smådyrspraktiserende dyrlæger Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold besøger 25 smådyrspraktiserende dyrlæger i fjerde kvartal Kontrolkampagnen er en gentagelse af sidste års kampagne med fokus på smådyrspraktiserende dyrlægers ordinationsmønster og på, hvordan smådyrspraktiserende dyrlæger anvender og udleverer receptpligtige lægemidler. Smådyrspraktiserende dyrlæger udgør den største gruppe af praktiserende dyrlæger, og de er ligesom de stordyrspraktiserende dyrlæger omfattet af medicinreglerne og har en vigtig funktion i forhold til menneskers og dyrs sundhed og i forhold til en forsvarlig antibiotikaanvendelse. Fødevarestyrelsen vil med kampagnen få overblik over dyrlægernes regelefterlevelse på udvalgte områder og gennem dialog samle viden om ordinationsmønsteret i praksis. Besøget hos dyrlægen vil blive aftalt med mindst 14 dages varsel, og dyrlægen vil i god tid inden besøget modtage informationsmateriale. (Kilde: Fødevarestyrelsen)

8 MRSA til debat af journalist (DJ) Charlotte Rafn Den såkaldte svinemrsa er på dagsordenen mange steder. I Odder Kommunen har tonen i debatten været ekstraordinær hård. Blandt andet er der omdelt løbesedler, der advarer mod at omgås mennesker, der arbejder i svinestalde. For at skabe større klarhed om MRSA og dens konsekvenser inviterede kommunen til debatmøde om emnet MRSA smitter mere, end man hidtil har troet. Der er risiko for at skolebørn kan overføre MRSA fra staldbesøg til et plejehjem, hvor følgerne kan være dødelige for de ældre. Så længe du arbejder med svin, kan du ikke bliver behandlet for din infektion. Derfor skal du afholde dig fra sex og nærkontakt med mennesker, der ikke selv er smittede. Du smitter dine børn, når du rører ved dem. Citaterne stammer fra en løbeseddel, der er uddelt i dele af Odder Kommune i Østjylland. Oprindelig var afsenderen anonym, men det har vist sig, at være Knud Haugmark, Lyngby, manden bag hjemmesiden sickpig.dk, der har skrevet sedlerne. I den lokale presse har diskussionen mellem landmænd og bekymrede borgere også fyldt spalterne. Derfor tog politikere i Odder Kommunes Miljø- og Teknikudvalg i fællesskab med den lokale landboforening initiativ til et offentligt debatmøde. Debatten er desværre præget af, at nogen har sat en kampagne i gang, og det er nødvendigt at gribe til handling, inden debatten løber løbsk. Derfor har vi aftalt dette borgermøde. Vi ved, at der nogle steder er skabt en stemning af frygt, og tanken med mødet er derfor at give borgerne en solid viden, så de bedre kan forstå, hvad det handler om, siger Elvin J. Hansen (S), formand for Miljø- og Teknikudvalget Fire eksperter fra myndighederne var på mødet klar til at holde oplæg og besvare spørgsmål fra borgerne. Desuden var veterinærdirektør Per Henriksen, Fødevarestyrelsen, mødt op for at deltage i debatten. Jeg sagde først nej tak til at deltage i debatmødet, da jeg ikke kan rejse rundt til alle landets kommuner, men da det er et emne, der optager borgerne i Odder meget, synes jeg, at det er vigtigt, at nogen fra toppen møder op og informerer og forklarer, at vi virkelig gør noget for at reducere MRSA, sagde Per Henriksen. Oplæg fra eksperter Mødet blev indledt med korte oplæg fra de fire eksperter. Her var informationer, som kunne berolige publikum, men også oplysninger, der mindede om, at situationen skal tages meget alvorligt. Hvor mange af jer har været i et hjem, hvor der var en kanariefugl eller anden fugl?, spurgte Maren Holm Johansen, Veterinærchef i Fødevarestyrelsen, og blandt deltagerne kom adskillige hænder i vejret. Skoven af hænder blev endnu større, da spørgsmålet var, hvor mange, der havde hund i hjemmet. Dermed har i udsat jer selv for at blive smittet med for eksempel papegøjesyge eller rævens dværgbændelorm. Moralen er, at når man er i kontakt med dyr, så er der en risiko for at blive smittet med sygdom, sagde Maren Holm Johansen. Både hun og de øvrige paneldeltagere forsikrede, at der bliver gjort en Journalist og tidligere tv-vært Trine Sick var ordstyrer, når der blev stillet spørgsmål til fra venstre Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut, Tinna Urth, hygiejnesygeplejerske Statens Serum Institut, Per Henriksen, veterinærdirektør, Fødevarestyrelsen, Maren Holm Johansen, veterinærchef i Fødevarestyrelsen og Svend Ellermann-Eriksen, professor Aarhus Universitetshospital.

9 Der måtte sættes ekstra stole ind i hallen på Egmont Højskolen i Hou, da 450 borgere mødte op til debatmøde om MRSA. Efter en ophedet debat lokalt var spørgelysten blandt publikum stor. ihærdig indsats for at forhindre MRSA bakterien i at brede sige yderligere, og det overordnede budskab var, at der er styr på situationen her og nu. Hygiejnesygeplejerske Tinna Urth, Den Nationale MRSA rådgivningstjeneste, Statens Serum Institut, kom med et meget konkret råd til, hvordan smitterisikoen minimeres. Man skal regne med, at MRSA er i alle stalde. Lad den blive der. Det vil sige, vask hænder, gå i bad og brug sprit, når du forlader stalden. Svend Ellermann-Eriksen, professor, Region Midtjyllands MRSA Enhed fortalte, at man siden 2012 har undersøgt indlagte patienter, der arbejder i en svinestald og personer, der bor sammen med en, der arbejder i svinestalde. Man finder det, man leder efter, og derfor stiger tallet af MRSA-smittede, men der forekommer dog en reel stigning af svine MRSA i samfundet. Det øgede antal smittede kan ikke alene forklares med, at vi er begyndt at screene. Stor spørgelyst Efter oplæggene var der mulighed for at stille spørgsmål. Blandt publikum undrede lokalpolitiker Bente Tolley, Kultur- og miljølisten sig over, hvorfor MRSA blev omtalt som noget, vi bare skal lære at leve med. Hvorfor skal vi egentlig det, spurgte hun: Vi skal ikke leve med MRSA. Vi skal gøre alt, hvad vi kan for at reducere bakterien. Men vi må også erkende, at vi ikke kan udrydde alle resistente bakterier, svarede Per Henriksen. Blandt de 450 tilhørere var op mod halvdelen landmænd. En svineproducent ville vide, om andre børn skal være forsigtige med at lege med børn fra landet. Al viden fortæller os, at MRSA smitter ved tæt, vedvarende kontakt. Det korte svar er: Jeg kan ikke se, at man skal forbyde børnene at lege sammen, sagde Robert Skov, overlæge, den nationale MRSA-rådgivningstjeneste, Statens Serum Institut, og Svend Ellermann- Eriksen supplerede: De fleste børn er sunde og raske. Ingen vil formentlig opdage, hvis de bliver smittet med MRSA, sagde han, med henvisning til at bakterien udgør en risiko for ældre og personer med nedsat immunforsvar. Lokalpolitiker John Rosenhøj, Dansk Folkeparti, undrede sig over, hvorfor Hans Jørn Kolmos, professor, Syddansk Universitet og professor Frank Aarestrup, DTU Fødevareinstituttet, ikke var blandt de eksperter, der var indkaldt til mødet. Hans Jørn Kolmos og Frank Aarestrup har været langt fremme med advarslerne om smitterisikoen ved MRSA og dens konsekvenser. Det spørgsmål kom der ikke noget svar på. En anden ville vide, om man går med smitten resten af livet, hvis man først en gang har fået den. Det kunne Robert Skov svare på. 30 procent har tabt bakterien efter et halvt år, og halvdelen har tabt den efter et år. MRSA bliver udkonkurreret af andre bakterier, så smitten er ikke livslang. Endnu en landmand ville vide, hvordan man griber det an, hvis en person, smittet med MRSA får brug for en akut operation. Vi opererer, lød svaret fra Svend Ellermann-Eriksen. En anden deltager spurgte, hvorfor vi overhovedet har fået problemet med MRSA. Den resistente stafylokok er først blevet registret efter år Vi ved det ikke præcis, men det er nok biologi. Den har flere arnesteder rundt omkring i verden. Et eller andet har tricket den, og det hænger formentlig sammen med antibiotikaresistens, svarede Robert Skov. Tidligere tv-vært Trine Sick var ordstyrer ved debatmødet, og mens debatten forud for mødet har været hård, så foregik hele arrangementet i god ro og orden. Jeg synes, at det er vigtigt, at nogen fra toppen møder op og informerer og forklarer, at vi virkelig gør noget for at reducere MRSA, sagde veterinærdirektør Per Henriksen, Fødevarestyrelsen. dyrlæge magasinet 6 9

10 Dyrlæger i EU skal ikke kunne sælge antibiotika EU bør gøre som de nordiske lande og forbyde dyrlæger at sælge antibiotika og andre lægemidler, mener Den Danske Dyrlægeforening og Lægeforeningen. Dyrlægers indtægter skal bero på sundhedsrådgivning og behandling og ikke afhænge af, hvor meget antibiotika, de udskriver. I Danmark og i de øvrige nordiske lande må dyrlæger ikke sælge lægemidler. Det princip ønsker Den Danske Dyrlægeforening og Lægeforeningen indført i hele EU. Som det er nu, risikerer man, at dyrlægers faglige vurderinger, når de undersøger og behandler, bliver påvirket af muligheden for egen økonomisk gevinst. Når en dyrlæge udenfor de nordiske lande er det mindste i tvivl om, hvorvidt der er brug for antibiotika til en behandling, vil valget sandsynligvis falde på, at der udskrives antibiotika, siger Carsten Jensen, formand for Den Danske Dyrlægeforening Et øget forbrug af antibiotika er ensbetydende med flere resistente bakterier og større risiko for folkesundheden. Får vi ikke kontrol over de resistente bakterier, ender vi i en situation, hvor vi ikke kan behandle selv banale infektioner. Jeg er ikke i tvivl om, at når forbruget af antibiotika i landbruget i de nordiske lande generelt er lavere end i de øvrige europæiske lande, så hænger det blandt andet sammen med, at dyrlæger ikke må sælge antibiotika. Derfor er det på høje tid, at princippet kommer til at gælde for alle dyrlæger i EU, og det opfordrer vi den danske regering til at arbejde for, siger Mads Koch Hansen, formand for Lægeforeningen. EU-kommissionen har netop udsendt et forslag til en ændring af forordningen om veterinærlægemidler i høring. Forslaget indeholder en række konkrete tiltag til et mere rationelt forbrug af antibiotika på det veterinære område, men kommissionen har valgt at se bort fra tiltag, der handler om dyrlægers salg af antibiotika. (Kilde: Den Danske Dyrlægeforening)

11 Nysgerrig forsker opdager smittefarlig mitte Selvom postdoc Carsten Kirkeby fra Sektion for Epidemiologi ved DTU Veterinærinstituttet i juni i år bare var på ferie i Sverige, kunne han ikke lade sin interesse for de små myg kaldet mitter blive hjemme. Det førte til opdagelsen af en potentielt smittebærende sibirisk mitte i Europa. Da jeg på et tidspunkt gik en tur, befandt jeg mig pludselig under en stor sværm af mitter, og selvfølgelig indsamlede jeg lige et par af dem for at se, hvilken art det var, fortæller Carsten Kirkeby og fortsætter: Da jeg kom tilbage i laboratoriet på instituttet kunne jeg dog ikke umiddelbart identificere mitterne. Men DTU Veterinærinstituttet har et solidt netværk af forskere i hele Europa, så jeg sendte en af mitterne til en kollega i Polen. Og ud fra vingernes farvetegning samt hannernes helt specielle store kønsorganer kunne hun fastslå, at der var tale om Culicoides gornostaevae en art som tidligere kun er kendt fra det østlige Sibirien. Kollegaen i Polen, Dr. Patrycja Dominiak ved Gdansk Universitet, tjekkede derpå sin samling af mitter igennem og fandt så også arten i tidligere indsamlinger fra Norge og Polen. Spændende opdagelse Det er helt fantastisk at opdage en mitte fra Sibirien i Europa, og det er specielt interessant og vigtig viden, da der er meget stor sandsynlighed for, at den kan sprede sygdomme her, siger postdoc Carsten Kirkeby fra Sektion for Epidemiologi, DTU Veterinærinstituttet. Foto: DTU Veterinærinstituttet. Det er helt fantastisk at opdage en mitte fra Sibirien i Europa, og det er specielt interessant og vigtig viden, da der er meget stor sandsynlighed for, at den kan sprede sygdomme her. Den er nemlig blandt andet meget tæt beslægtet med mittearten Culicoides obsoletus, som allerede overfører alvorlige sygdomme mellem vores drøvtyggere, forklarer Carsten Kirkeby. For eksempel har der de seneste år i Danmark og Europa været udbrud af bluetongue virus og Schmallenberg virus, som overføres mellem kvæg, får og geder af Culicoides obsoletus. Konsekvenserne har blandt andet været nedsat mælkeproduktion, aborter samt misdannet afkom. Det er endnu et mysterium, hvorfor ingen har opdaget den sibirske mitte her før nu. Måske er den gået under radaren hos de europæiske mitteforskere, fordi den lever dybt inde i skoven, eller måske er den simpelthen bare blevet overset mellem de mange mitter, der er blevet fanget de senere år, siger Carsten Kirkeby. De indsamlede mitter er nu sendt til videre undersøgelser i Sverige og Frankrig, hvor deres DNA vil blive kortlagt. (Kilde: DTU Veterinærinstituttet)

12 Nilfeber-myg flytter ind i dansk villakvarter Myggen Culex modestus, der kan sprede sygdommen West Nile virus fra fugle til mennesker, er for første gang fundet i Danmark. DTU Veterinærinstituttet har fundet nilfeber-myggen i Greve nær København i forbindelse med overvågning af smittespredende myg. Nilfeber-myggen har været på vej nordpå i Europa de sidste 10 år, og nu er den i Danmark. Myggen kan sprede sygdommen West Nile virus, der heldigvis ikke er konstateret i Danmark, men skulle den komme hertil med trækfuglene, er der altså nu myg, som kan sprede den til heste og mennesker. DTU Veterinærinstituttet fandt myggen i en række overvågningsfælder i Greve syd for København og sporede den til et lille vandhul på stranden ved et villakvarter i Greve, hvor den yngler i stort antal. Denne myg stikker gerne mennesker, og der er mange nilfeber-myg på grund af den varme sommer. Vores undersøgelser viser, mennesker på stranden blev angrebet af nilfeber-myg mere end én gang i minuttet i august. Det er nu aftaget betydeligt, men der er stadig myg, og vi har fundet dem i store dele af det centrale Greve, fortæller epidemiolog René Bødker fra Sektion for Epidemiologi ved DTU Veterinærinstituttet. Europas farligste myg Arten kom til England syd for London i 2010, og på strandengene i Kent udgør den nu op til 90 procent af alle myg. Vi ser samme udvikling i Danmark. Nogle sommerdage i Greve har det været den eneste myggeart, der har stukket folk på stranden. Men det er første gang i Nordeuropa, at nilfeber-myg Nilfeber-myg fanget i Greve efteråret Foto: DTU Veterinær instituttet ligefrem slår sig ned i et tæt befolket villakvarter, fortæller René Bødker og fortsætter: Nilfeber-myg er Europas farligste myg, for den spiller den vigtigste rolle i forhold til at overføre West Nile virus fra fugle til mennesker. Myggearten bider nemlig gerne om dagen og angriber både fugle og mennesker. Det er bestemt ikke en myggeart, vi har lyst til at se i et tæt befolket område med mange trækfugle. Ingen virus i Danmark endnu West Nile feber er en virussygdom hos fugle, som kan spredes til mennesker og heste. De fleste humane infektioner er uden symptomer, men nogle får influenzalignende symptomer som feber, ledsmerter og hovedpine. Hos få udvikler det sig mere alvorligt til f.eks. meningitis, hvilket kan være fatalt. Heste udvikler blandt andet koordineringsproblemer og rystelser i omkring 30 procent af tilfældene. Når mennesker og heste smittes er det næsten altid, fordi nilfeber-myg bliver smittet af vilde fugle, og derefter stikker mennesker og heste. Og det har ført til mange udbrud i Europa. Værst var det i Volgograd og Bukarest i 1990 erne, hvor 59 mennesker omkom. Men hvert år er der nu mindre udbrud i Sydeuropa og Centraleuropa. I 1999 blev sygdommen indført til New York, hvorefter den hurtigt bredte sig til hele USA. Mere end 1500 amerikanere er siden døde af sygdommen. Nilfeber-myg spreder også afrikansk Usutu virus, der ligeledes er begyndt at brede sig i Europa. Senest er Usutu virus nået helt til Tyskland. Der er ikke fundet West Nile virus eller Usutu virus i danske myg, så nilfeber-myg udgør lige nu ikke en større fare end vores andre myg. Men når der er så mange nilfeber-myg i et tætbefolket villakvarter langs en fugletrækrute, er der reel risiko for spredning af West Nile virus, hvis bare en enkelt trækfugl har sygdommen med sydfra siger René Bødker. DTU Veterinærinstituttet har tidligere fundet antistoffer mod West Nile virus i trækfugle i Danmark, hvilket viser, at fuglene har været i kontakt med sygdommen på et tidspunkt, men det er ikke ensbetydende med, at de stadig er smitsomme. Det er afgørende, at vi nu ved, at myggen er her, og at spredning af sygdommene dermed er mulig, for så vil vi kunne målrette vores overvågning og opdage det hurtigere, hvis vi en dag skulle få et udbrud af Usutu virus eller West Nile virus, forklarer René Bødker. (Kilde: DTU Veterinærinstituttet) Studerende Mette Frimodt fra DTU Veterinærinstituttet fanger nilfeber-myg i Greve. I midten af august kunne hun fange over 50 angribende nilfeber-myg i timen. Foto: DTU Veterinærinstituttet

13

14 Stigning i antibiotikaforbruget til dyr Antibiotikaforbruget til dyr fortsatte med at stige i 2013 især på grund af et større forbrug til svin. Dog er forbruget til svin 12 procent lavere end i Det viser den årlige DANMAP-rapport fra Statens Serums Institut og DTU Fødevareinstituttet Det samlede antibiotikaforbrug til husdyr og kæledyr i Danmark er i 2013 fire procent højere end året før målt i kilo antibiotika. Det øgede forbrug skyldes især en seks procent stigning i antibiotikaforbruget i svineproduktionen, som udgør cirka 84 procent af kødproduktionen i Danmark. Men også forbruget til fjerkræ og til kæledyr er steget. Fordelt på dyrearter står svin for ca. 78 procent af antibiotikaforbruget i 2013, kvæg for 10 procent, akvakultur for tre procent, fjerkræ for en procent pelsdyr for fire procent og kæledyr, heste og andre dyr for de resterende tre procent Øget forbrug i svin og fjerkræ Antibiotikaforbruget til svin målt i doser er steget i alle tre aldersgrupper: søer/ smågrise (ni procent), fravænningsgrise (fem procent) og slagtesvin (fem procent). Det skyldes primært et øget forbrug af pleuromutiliner og tetracykliner, der bruges til gruppemedicinering. Dog er forbruget til svin 12 procent lavere end i 2009, hvor det højeste forbrug er blevet målt i tiden efter, man i Danmark holdt op med at bruge antibiotiske vækstfremmere. Hvis vi skal takle problemet med antibiotikaresistente bakterier, er det nødvendigt at vende stigningen i forbruget, siger seniorforsker Yvonne Agersø fra DTU Fødevareinstituttet. Antibiotikaforbruget i fjerkræproduktionen er 57 procent højere i 2013 end året før. En del af årsagen er især den våde vinter, som førte til mere sygdom og dermed et højere forbrug af tetracykliner til kalkuner. En øget forekomst af diarre i slagtekyllingeproduktionen i 2013 forklarer noget af det højere forbrug af penicilliner, som er et effektivt middel mod diarre. Antibiotikaforbruget til fjerkræ er generelt lavt i forhold til andre dyrearter og udgør kun en procent af det samlede forbrug. Derfor kan nogle få sygdomsudbrud give et betydeligt udsving i de årlige forbrugsdata, forklarer Yvonne Agersø. Frivilligt stop Forbruget af kritisk vigtige antibiotika i husdyrproduktion er fortsat lavt. For Færre resistente bakterier i dansk kyllingekød Betydeligt færre resistente ESBL-bakterier er fundet i dansk kyllingekød i 2013 sammenlignet med året før. Derimod er forekomsten af ESBL-bakterier i importeret kyllingekød på samme høje niveau som i Det viser tal fra den årlige DANMAP-rapport, som er udgivet af Statens Serum Institut og DTU Fødevareinstituttet. ESBL-bakterier er et af de hurtigst stigende resistensproblemer verden over. Bakterierne er resistente overfor antibiotika af typen cefalosporiner, der ofte bruges til at behandle livstruende infektioner hos mennesker. Ifølge den årlige DANMAP-rapport, der viser forekomsten af resistente bakterier i mennesker, kød og dyr, er ESBL-bakterier fundet i godt hver anden prøve af importeret kyllingekød i 2013, hvilket er på samme niveau som i Til sammenligning er bakterierne kun fundet i hver fjerde prøve af danskproduceret kyllingekød et signifikant fald i forhold til 2012, hvor forekomsten i dansk kyllingekød var 36 procent. Standarder nødvendige Danske fjerkræproducenter har ikke brugt cefalosporiner i mere end 10 år. Når resistente ESBL-bakterier alligevel findes i danske kyllinger, er det fordi, de er kommet ind i produktionen med importerede forældredyr til de kyllinger, vi spiser i dag. ESBL-bakterier nedarves fra generation til generation, og indtil

15 andet år i træk er brugen af fluorokinoloner i svin meget lavt og udgør mindre end en promille af det totale forbrug i svin. Brugen af 3 kilo cefalosporiner i svineproduktion er også lavt, men repræsenterer dog en væsentlig stigning i forhold til et samlet forbrug af cefalosporiner på 1 kilo året før. I kvæg ses et væsentligt fald i forbruget. Det er vigtigt, at danske svin og kvæg fortsat kun bliver behandlet med kritisk vigtige antibiotika, når det er yderst nødvendigt, så disse stoffer stadig kan bruges effektivt i behandlingen af alvorligt syge mennesker, siger Yvonne Agersø. De danske svineproducenter indførte i 2010 et frivilligt stop for brugen af cefalosporiner, hvor der er andre effektive alternativer til behandling. Landbrug & Fødevarer har i august 2014 opfordret de danske kvægproducenter til også frivilligt udelukkende at bruge cefalosporiner, hvis denne type antibiotika er den eneste effektive behandling. Cefalosporiner bruges ikke i fjerkræproduktionen. Kæledyr og heste Generelt er forbruget af antibiotika til behandling af kæledyr og heste steget i 2013 i forhold til året før. Dog var det ikke forbruget af kritisk vigtige antibiotika, som var årsag til denne stigning, idet forbruget af både cefalosporiner og fluorokinoloner var lavere end i Men kæledyrene står stadig for næsten 40 procent af det samlede veterinære forbrug af fluorokinoloner. Det er ærgerligt, at der fortsat er en stigning i totalforbruget hos kæledyr, men positivt at se et fald i antibiotika, som er kritisk vigtige for behandling af mennesker. Det tyder på, at Dyrelægeforeningens behandlingsmanual fra november 2012 har haft nogen effekt. Behandlingsmanualen opfordrer til, at kritisk vigtige antibiotika undgås så vidt muligt, siger Yvonne Agersø. DANMAP-programmet har siden 1995 overvåget brugen af antibiotika til mennesker og dyr i Danmark, og forekomsten af antibiotikaresistens blandt bakterier i dyr, mennesker og fødevarer. Bag DANMAP står DTU Fødevareinstituttet, DTU Veterinærinstituttet og Statens Serum Institut. DANMAP-rapporten er udarbejdet af DTU Fødevareinstituttet og Statens Serum Institut. (Kilde: DTU Fødevareinstituttet) 2012 blev cephalosporiner brugt i dyrene i toppen af avlspyramiden i udlandet, forklarer seniorforsker Yvonne Agersø fra DTU Fødevareinstituttet. Når færre ESBL-bakterier er fundet i danskproduceret kyllingekød i 2013 end tidligere, skyldes det blandt andet, at branchen frivilligt er holdt op med at bruge cephalosporiner i toppen af avlspyramiden i udlandet. Det har haft en positiv effekt på de avlsdyr, der importeres til Danmark. Situationen viser, hvorfor det er nødvendigt med internationale standarder for brugen af antibiotika i fødevareproduktion, så vi undgår, at problemer med resistens i et land skaber problemer ud over dets landegrænser, tilføjer Yvonne Agersø. Europæisk overvågning EU tager også problemet med ESBL i dyr og fødevarer særdeles alvorligt og har derfor iværksat en obligatorisk overvågning af denne resistenstype både i kød og produktionsdyr i Europa. Fra 2015 skal medlemslandene overvåge forekomsten af resistens, dels i kvæg og svin, dels i okse- og svinekød og fra 2016 også i fjerkræ og fjerkrækød. (Kilde: DTU Fødevareinstituttet) dyrlæge magasinet 6 15

16 Differentieret Gult Kort er vejen til optimeret brug af antibiotika Med denne ordning har vi fundet en metode, hvor resistensdannelsen sænkes, uden at vi gør»værktøjskassen«mindre, for vi skal forsat kunne behandle syge dyr i svinebesætningerne. Sådan siger dyrlæge Kristian Viekilde, formand for Den Danske Dyrlægeforenings Sektion vedrørende Svin, om foreningens forslag:»differentieret Gult Kort«, der bedre kan styre forbruget af antibiotika i svinebesætninger. Der findes mange typer af antibiotika, og der kan være forskel på dem, man bruger til mennesker og dem, man bruger til dyr. Der findes antibiotika, der kun virker mod få, specifikke bakterier, og der findes antibiotika, der rammer flere typer af bakterier. Endelig findes der antibiotika, som kun kan anvendes til dyr, fordi mennesker ikke kan tåle dem. Sidstnævnte er resistensmæssigt ikke farligt for mennesker, og det kan vi udnytte. Problemet med resistensdannelse er, at et antibiotikum kan blive uvirksomt, og det er især kritisk, hvis stoffet bruges som lægemiddel til mennesker. Hvis man i højere grad var i stand til at adskille brugen af antibiotika, så visse var forbeholdt mennesker, mens andre kunne bruges til dyr, ville det løse en række problemer i forhold til resistensdannelse. Dette er ideen bag differentieret vægtning af antibiotika i landbruget, og dyrlægerne har længe været opmærksomme på disse forhold. Imidlertid kan metoderne understøttes med et»differentieret Gult Kort«som fase II i Fødevarestyrelsens Gult Kortordning, der skal sænke forbruget af nogle typer af antibiotika i svinebesætninger. Gult Kort-ordningen blev indført i 2010, og svagheden ved den nuværende ordning er, at den kun fokuserer på det totale forbrug af antibiotika og ikke laver en»intelligent«skelnen mellem de forskellige typer af antibiotika. Antibiotikaforbruget til svin er faldet kraftigt, siden Den Danske Dyrlægeforening foreslog Fødevarestyrelsen at harmonisere de forskellige præparater inden for samme stofgruppe pr. 1. marts Før dette kunne landbruget bruge mere aktivstof, uden det kunne ses på Gult Kort-opgørelsen. Anden bølge i Dyrlægeforeningens arbejde mod resistens er at gøre det nuværende system mere intelligent med den beskrevne ordning, så vi fastholder vores globale førerposition med lavt antibiotikaforbrug. Antibiotika er et nødvendigt veterinært lægemiddel, der bruges i landbruget til at sikre sundhed og dyrevelfærd. Brugen af antibiotika kan reguleres og justeres, men vil aldrig kunne fjernes. Der vil altid være behov for at kunne behandle syge dyr også i svinebesætninger, pointerer Kristian Viekilde. (Kilde: Den Danske Dyrlægeforening)

17

18 Five simple ways to boost your clinic s finances Af MRCVS Caroline Jevring-Bäck Client numbers falling? Profit dropping or non-existent?? More time on your hands than you d like? Either you can see these as problems and an indication that times are hard..or as opportunities to do an overhaul of how you run your business. Remember, if you keep on doing what you ve always done, you ll get what you ve always got. Let s go back to basics. The money into your practice comes from selling services and products to your clients, animal owners. This income needs to cover your costs all salaries, equipment, facilities, heating, lighting and so on. It also needs to generate a profit as profit has several functions: It is the return on investment made by you and other owners of your clinic It can be used to invest in the education and development of your employees And it can be used to update and improve your equipment and facilities A successful practice consistently generates a profit at or exceeding a defined level. However, this doesn t just happen by chance it needs to be planned. Start with some fundamental questions: How much profit do you want to make? How will you use it? Most importantly, what do you need to do differently to generate it? Here are five simple changes you can make that can revolutionize your economy. 1. Set up a simple business plan that shows how much money you need to generate in a year to cover your costs. Based on your current average transaction fee (the total income into the practice over a defined period of time divided by the number of client visits during that same period ), work out how many client visits this represents. Spread these visits out over the year and make rough adaptions for seasonal fluctuations you have noticed. For example, perhaps you have more clients during the summer than the winter, or perhaps you have none in July because you usually shut for a month. What do have to do differently to ensure you actually get that number of clients over a year? Examples include: a. Do you need to shut in summer? Could you be open 50% of the time and offer simpler procedures? b. What are your current opening hours? Do they work for your clients, or are they only convenient for you? Would your clients be willing to pay a bit extra to come in after 6pm or at the weekends instead? c. How easy to use is your webpage? How chatty, friendly and informative is your Facebook page? Have you got the right staff managing them and do they have enough time to do a good job? 2. How many clients do you on average need to see every week?day? What actions do you and your staff need to change to ensure you get at least that number of visits? One simple procedure is to ensure that your employees are fully updated on the basic balance sheet and understand the role they play in attracting and retaining clients. Remember, it is those fee-paying animal owners that pay their salary so how hard are they willing to work to earn it! 3. Now start to play with your figures. If you increased your ATF by 10% let s say you simply put your prices up across the board you d immediately lose a lot of your clients right? WRONG! Most clients wouldn t notice and the old maxim is that unless 10% of your clients are complaining about your prices you re too cheap anyway! But let s say you lost a few: how many fewer clients would you need to continue to cover your costs. OR, if you were able to keep your client visits at the same level, how much profit would this now start to generate for you? Review how you attract your animal owners. For example, how good are you and your staff at using the telephone as a tool to get clients in? One study showed that 75% of callers never got asked the questions: Would you like an appointment? When would it suit you to come in? Most callers start by Googling their nearest vet. How quickly does your clinic come up in the search and how easy is it to extract vital information, such as your telephone number and opening times from the site? 4. How committed to client service are you really? What does your practice offer that is unique and better and different to other practices in the area AND OF VALUE TO YOUR CLIENT? How hard do you work to make every client s visit a strong positive experience? It is NOT your medical knowledge and skills that clients evaluate you on, it how they are delivered to them? Take time to find out what matters to your clients and then use that information to help built loyalty. 5. And finally, what actions do you take to retain your animal owners? One of Sweden s best run clinics has fewer than expected clients and yet is highly profitable. How does this work? Every client leaves the practice with their next appointment booked. This might be in a few days for a wound check, a few weeks for an infection or even several months for a more chronic problem such as dental disease or lameness. Sound pushy? It s not. It shows this clinic s commitment to working with their animal owners to help them keep their animals in the best possible health. And to help them, they send sms reminders for the appointments that are six months or more. So, don t get the November blues. Use the long dark nights to plan your new approach to attracting, retaining and generating the profit you want from your clients.

19 Sæler med influenza DTU Veterinærinstituttet har fundet influenzavirus i sæler fra Anholt, Limfjorden og tre steder på den jyske vestkyst. Det er første gang, der er konstateret et stort influenzaudbrud blandt sæler i Europa. I starten af juli i år påviste DTU Veterinærinstituttet for første gang influenzavirus af typen H10N7 i to sæler fra Anholt. I september blev det samme virus påvist i døde sæler fra Limfjorden, og i oktober er influenzavirus også blevet påvist i døde sæler ved Hvide Sande, Sædding og Skallingen på den jyske vestkyst. Sidstnævnte virus er endnu ikke typebestemt, men der er sandsynligvis tale om det samme H10N7 virus. Det samme virus er endvidere påvist i døde sæler ved den svenske vestkyst. Der er tidligere rapporteret udbrud af influenza i sæler i Asien og USA, men det er første gang, at et større udbrud af influenzavirus er konstateret i sæler i Europa, fortæller professor Lars Erik Larsen fra Sektion for Virologi ved DTU Veterinærinstituttet. Influenzavirusset svækker sælerne, der derved bliver mere modtagelig for andre infektioner, som kan bidrage til at forværre sygdommen og eventuelt medfører, at sælen dør. I første omgang har sælerne sandsynligvis fået influenzaen ved at være i kontakt med fugle eller deres efterladenskaber, men efterfølgende har der formodentligt været tale om, at virusset har smittet fra sæl til sæl, forklarer Lars Erik Larsen. Rør ikke sælerne Fund af influenzavirus i vilde andefugle er almindeligt, uden at det giver anledning til smitte af andre dyr og mennesker. Der er ikke rapporteret om infektion i mennesker med det påviste virus i forbindelse med udbruddet blandt sælerne i Danmark, men andre influenzavirus af samme type har tidligere forårsaget let infektion i mennesker. Hvis man finder døde sæler, bør man ikke røre dem, men derimod tage Sæl med influenza og lungebetændelse. Foto: DTU Veterinærinstituttet kontakt til Naturstyrelsens lokale vildtkonsulent, siger specialkonsulent Mariann Chriél fra Sektion for Diagnostik og Beredskab ved DTU Veterinærinstituttet. Virussygdommen sælpest også kaldet hvalpesyge og hundesyge er ikke fundet i sælerne. Sælpest skyldes et andet virus, som ikke er i familie med influenzavirus, og immunitet opnået mod det ene virus beskytter derfor ikke mod det andet virus. (Kilde: DTU Veterinærinstituttet)

20 PRESSENYT Nyt lægemiddel styrer brunst perioden hos kvier og køer Med PRID Delta, der er et nyt lægemiddel til at styre kvægs brunstperiode, får danske landmænd en gylden mulighed for at øge produktiviteten, når mælkekvotesystemet bortfalder i For mælkeproducenter har det altid været vigtigt at få malkekøerne drægtige hurtigst muligt efter en kælvning, og uden mælkekvoten bliver det endnu mere afgørende. Til de tilfælde, hvor det kan være et problem, er der nu lanceret en spiral, der kan kontrollere brunstperioden. Nogle køer har svært ved at vise brunst og blive drægtige efter en kælvning, og dem kan vi hjælpe med det nye lægemiddel PRID Delta. Og det får fremover større betydning med en effektiv ind- og udsætningspolitik, så man undgår at bruge ressourcer på dyr, der ikke indgår produktivt i driften, fortæller kvægfagdyrlæge Kjeld Lynge Madsen fra Ceva Animal Health, der er firmaet bag det nye produkt. Især to indsatsområder har stor betydning for det flow af dyr, der giver det bedste økonomiske resultat, nemlig tidlig kælvningsalder for kvierne og kort kælvningsinterval for køerne, siger han videre. Øget dækningsbidrag på 1 million kroner Nye beregninger fra SimHerd viser med al tydelighed, hvor vigtig det er at styre brunsten. For en repræsentativ testbesætning med 200 årskøer betyder en forbedring af drægtighedsprocenten på ti procent for køerne og en nedsættelse af kviernes kælvningsalder fra 26 til 24,5 måneder en samlet forbedring af dækningsbidraget på cirka en million kroner over en 10-års periode. Produktet giver selvfølgelig ikke i sig selv disse forbedringer, men med bedre muligheder for at hjælpe de kvier og køer, der ødelægger statistikken, er vejen banet for en optimering, vurderer Kjeld Lynge Madsen. Ifølge dyrlægen har kvotesystemet betydet, at landmændene ikke i samme grad har fokuseret på at producere mest effektivt, men derimod på at producere det, som deres kvoter gav lov til. Men den opfattelse bliver der vendt op og ned på fra 2015, fordi det så igen er et spørgsmål om at få mest muligt ud af hver kvadratmeter staldplads, forklarer han. Især de landmænd, der har store problemer med at styre reproduktionen,

MRSA skal tages alvorligt - men ingen grund til panik

MRSA skal tages alvorligt - men ingen grund til panik MRSA skal tages alvorligt - men ingen grund til panik 450 mennesker fik fakta og konstruktiv debat om husdyr- MRSA på borgermøde på Egtmont Højskolen i Hou Husdyr- MRSA er et problem, som erkendes og tages

Læs mere

TALE TIL SAMRÅD M og N OM MRSA DEN 17. NOVEMBER

TALE TIL SAMRÅD M og N OM MRSA DEN 17. NOVEMBER Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 69 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 17. november 2010 TALE TIL SAMRÅD M og N OM MRSA DEN

Læs mere

Miljø- og Fødevareministerens besvarelse af samrådsspørgsmål. Generelt om husdyr-mrsa. oktober 2016 af Flemming Møller Mortensen (S).

Miljø- og Fødevareministerens besvarelse af samrådsspørgsmål. Generelt om husdyr-mrsa. oktober 2016 af Flemming Møller Mortensen (S). Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 347 Offentligt Miljø- og Fødevareministerens besvarelse af samrådsspørgsmål AZ (MOF alm. del) stillet den 6. oktober 2016 af Flemming

Læs mere

Statens Serum Institut

Statens Serum Institut Svine-MRSA og andre MRSA typer smittemåder og smitteforhold Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut STAFYLOKOKKER Stafylokokker er naturlige bakterier hos mennesker og dyr - Hvide stafylokokker =

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

- Jeg vil ikke acceptere stigningen. Og jeg vil arbejde aktivt for at knække den kurve.

- Jeg vil ikke acceptere stigningen. Og jeg vil arbejde aktivt for at knække den kurve. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 148 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Tale til åbent samråd den 4. februar 2010 i Folketingets

Læs mere

7. KONTOR. Designnotat om Fødevareministeriets indsats mod resistente bakterier fra landbruget

7. KONTOR. Designnotat om Fødevareministeriets indsats mod resistente bakterier fra landbruget 7. KONTOR 5. december 2014 Designnotat om Fødevareministeriets indsats mod resistente bakterier fra landbruget Baggrund 1. Mange års stigende forbrug af antibiotika i landbruget, særligt i svineproduktionen,

Læs mere

Resistens. Er Danmark på vej ud af det gode selskab?

Resistens. Er Danmark på vej ud af det gode selskab? Resistens Er Danmark på vej ud af det gode selskab? Robert Skov, overlæge Anette Hammerum, Seniorforsker Mikrobiologisk Overvågning og Forskning Statens Serum Institut Disposition Baggrund Antibiotikaforbrug

Læs mere

Statens Serum Institut

Statens Serum Institut MRSA 398 svin og mennesker Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske Rådgivningstjenesten for MRSA fra dyr Statens Serum Institut PROGRAM Definition Staphylococcus aureus MRSA - Symptomer og behandling

Læs mere

Brug sømbrættet til at lave sjove figurer. Lav fx: Få de andre til at gætte, hvad du har lavet. Use the nail board to make funny shapes.

Brug sømbrættet til at lave sjove figurer. Lav fx: Få de andre til at gætte, hvad du har lavet. Use the nail board to make funny shapes. Brug sømbrættet til at lave sjove figurer. Lav f: Et dannebrogsflag Et hus med tag, vinduer og dør En fugl En bil En blomst Få de andre til at gætte, hvad du har lavet. Use the nail board to make funn

Læs mere

MRSA hvordan forholder vi os til det? Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske, MPH

MRSA hvordan forholder vi os til det? Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske, MPH MRSA hvordan forholder vi os til det? Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske, MPH MRSA hvordan forholder vi os til det? Tinna Ravnholt Urth - hvordan forholder vi os til det? Gennemgang af Staphylococcus

Læs mere

Det veterinære beredskabs betydning og effektivitet i forhold til smitte til mennesker

Det veterinære beredskabs betydning og effektivitet i forhold til smitte til mennesker Sundheds- og Forebyggelsesudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Udvalget for Forskning, Innovation og Videregå Uddannelser 2011-12 SUU Alm.del Bilag

Læs mere

Ny model for Gult kort og andre nyheder fra Veterinærmedicin

Ny model for Gult kort og andre nyheder fra Veterinærmedicin Ny model for Gult kort og andre nyheder fra Veterinærmedicin Dyrevelfærd og Veterinærmedicin Oktober 2016 Disposition Ny model for Gult kort - og nye grænseværdier Flokbehandling efter de nye regler i

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

TALEPUNKT. Spørgsmål I. Spørgsmål J. Spørgsmål E

TALEPUNKT. Spørgsmål I. Spørgsmål J. Spørgsmål E Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2012-13 FLF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 171 Offentligt Den 24. januar 2013 TALEPUNKT Tale til samråd den 24. januar 2013 i Folketingets Udvalg for Fødevarer,

Læs mere

National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr. Statens Serum Institut

National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr. Statens Serum Institut National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr Statens Serum Institut MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER Mennesker bærer ofte S. aureus på huden og specielt i næsen - 20 % er

Læs mere

Epidemiologi, forskning og udfordringer

Epidemiologi, forskning og udfordringer Epidemiologi, forskning og udfordringer Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske, MPH Rådgivningstjenesten for MRSA fra dyr Statens Serum Institut UDFORDRINGER..? Svinekød bugner af farlige bakterier

Læs mere

how to save excel as pdf

how to save excel as pdf 1 how to save excel as pdf This guide will show you how to save your Excel workbook as PDF files. Before you do so, you may want to copy several sheets from several documents into one document. To do so,

Læs mere

NYT OM MRSA. Poul Bækbo og Karl Pedersen Kongres for Svineproducenter 2016

NYT OM MRSA. Poul Bækbo og Karl Pedersen Kongres for Svineproducenter 2016 NYT OM MRSA Poul Bækbo og Karl Pedersen Kongres for Svineproducenter 2016 FRYGTEN FOR ANTIBIOTIKARESISTENS MRSA driver processen 2.. MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus Aureus (husdyrtypen = 398)

Læs mere

MRSA hos mennesker og dyr - hvordan skal vi håndtere det?

MRSA hos mennesker og dyr - hvordan skal vi håndtere det? MRSA hos mennesker og dyr - hvordan skal vi håndtere det? Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske, MPH MRSA hos mennesker og dyr - hvordan skal vi håndtere det? Tinna Ravnholt Urth - hvordan skal vi

Læs mere

(Det talte ord gælder)

(Det talte ord gælder) Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 500 Offentligt Miljø- og Fødevareministeriet Enhed/initialer: Veterinærkontoret /MELHU Sagsnr.: 2016-1497 Dato: 9. marts 2016 Samråd

Læs mere

TALEPAPIR Det talte ord gælder. Folketingets Sundhedsudvalg og Folketingets. Fødevareudvalg. Åbent samråd med sundhedsministeren og

TALEPAPIR Det talte ord gælder. Folketingets Sundhedsudvalg og Folketingets. Fødevareudvalg. Åbent samråd med sundhedsministeren og Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 FLF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 65 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sundhedsjura og lægemiddelpolitik Sagsbeh.: DEPMIKO

Læs mere

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Indhold Lidt basalt om vacciner VACCINER HVILKE, HVORDAN, HVORNÅR, HVORFOR, HVOR MEGET, HVORFRA?

Læs mere

Overvågning af influenza A virus i svin i 2014

Overvågning af influenza A virus i svin i 2014 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 17, 2017 Overvågning af influenza A virus i svin i 2014 Krog, Jesper Schak; Hjulsager, Charlotte Kristiane; Larsen, Lars Erik Publication date: 2015 Document Version

Læs mere

MRSA. Poul Bækbo Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM

MRSA. Poul Bækbo Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM MRSA Poul Bækbo Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus Stafylokokker Stafylokokker findes hos ca 50% af befolkningen 25% er permanent bærer

Læs mere

Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark

Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark Helle Neustrup, Heidi Meiniche, Ulla Kehlet, Mette Bartels, Henrik

Læs mere

LA-MRSA = Husdyr associeret MRSA

LA-MRSA = Husdyr associeret MRSA Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 171 Offentligt LA-MRSA = Husdyr associeret MRSA Robert Skov, overlæge Bakteriologisk Overvågning og Infektionshygiejne Statens Serum

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Sæsonen er ved at komme i omdrejninger. Her er det John Eriksen fra Nexø med 95 cm og en kontrolleret vægt på 11,8 kg fanget på østkysten af

Læs mere

Zoonotiske infektioner en trussel vi må forholde os til!

Zoonotiske infektioner en trussel vi må forholde os til! Zoonotiske infektioner en trussel vi må forholde os til! www.guzer.com/pictures/kid_pig_kiss.jpg ONE Health sundhedsfremmende for mennesker og dyr den 17. maj 2011 Professor Lars Erik Larsen Veterinærinstituttet;

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Fortæl om Ausumgaard s historie Der er hele tiden snak om værdier, men hvad er det for nogle værdier? uddyb forklar definer

Læs mere

ANTIBIOTIKA-RESISTENS-MRSA

ANTIBIOTIKA-RESISTENS-MRSA ANTIBIOTIKA-RESISTENS-MRSA Poul Bækbo Team Sundhed Fagligt nyt 22. September 2015 FOKUS PÅ ANTIBIOTIKA HVORFOR? En overskyggende driver : Risikoen og frygten for at vi ikke kan behandle syge mennesker

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Panorama billede fra starten den første dag i 2014 Michael Koldtoft fra Trolling Centrum har brugt lidt tid på at arbejde med billederne fra

Læs mere

Sport for the elderly

Sport for the elderly Sport for the elderly - Teenagers of the future Play the Game 2013 Aarhus, 29 October 2013 Ditte Toft Danish Institute for Sports Studies +45 3266 1037 ditte.toft@idan.dk A growing group in the population

Læs mere

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 NOTAT NR. 1425 I Danmark er cirka 66 % af alle SPF-besætninger fri for antistoffer mod PRRS og dermed deklareret som PRRS-negative i SPF-SuS. INSTITUTION:

Læs mere

MYTER OG FAKTA - RESISTENS PÅ STALDGANGEN

MYTER OG FAKTA - RESISTENS PÅ STALDGANGEN MYTER OG FAKTA - RESISTENS PÅ STALDGANGEN WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK E-MAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Margit Andreasen, dyrlæge, Ph.D. Videnscenter for Svineproduktion Landbrug og Fødevarer 1 Min plan Lidt

Læs mere

Information om MRSA af svinetype

Information om MRSA af svinetype Information om MRSA af svinetype Til dig og din husstand, hvis du dagligt arbejder i en svinestald (eller på anden måde arbejdermed levende svin) - eller har fået påvist MRSA af svinetype (kaldet MRSA

Læs mere

Anvendelse af vacciner. Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi

Anvendelse af vacciner. Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Anvendelse af vacciner Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Indhold Lidt basalt om vacciner VACCINER HVILKE, HVORDAN, HVORNÅR, HVORFOR, HVOR MEGET, HVORFRA? Lidt

Læs mere

MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland

MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Er MRSA så farlig

Læs mere

Hvordan har unge det i de nordiske lande?

Hvordan har unge det i de nordiske lande? Hvordan har unge det i de nordiske lande? Nordisk topmøde om psykisk helse Oslo 27. februar 2017 Pernille Due Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Formål med oplægget Hvordan har nordiske

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

Kattelov og mærkning af katte

Kattelov og mærkning af katte Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 FLF Alm.del Bilag 125 Offentligt Kattelov og mærkning af katte Karina Ryborg Formand, Sektion Vedr. Hund, Kat og Smådyr Historien om katte 2002 - Lovfor

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 English version further down Så var det omsider fiskevejr En af dem, der kom på vandet i en af hullerne, mellem den hårde vestenvind var Lejf K. Pedersen,

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8 English version further down Der bliver landet fisk men ikke mange Her er det Johnny Nielsen, Søløven, fra Tejn, som i denne uge fangede 13,0 kg nord for

Læs mere

National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr

National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr Tinna Ravnholt Urth Statens Serum Institut MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER Stafylokokker er bakterier, der findes overalt De

Læs mere

Barnets navn: Børnehave: Kommune: Barnets modersmål (kan være mere end et)

Barnets navn: Børnehave: Kommune: Barnets modersmål (kan være mere end et) Forældreskema Barnets navn: Børnehave: Kommune: Barnets modersmål (kan være mere end et) Barnets alder: år og måneder Barnet begyndte at lære dansk da det var år Søg at besvare disse spørgsmål så godt

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

Dyrevelfærd i Svinesektoren

Dyrevelfærd i Svinesektoren viden vækst balance Retsudvalget 2010-11 REU alm. del Bilag 445 Offentligt Dyrevelfærd i Svinesektoren Læs mere om udvikling på velfaerd.lf.dk Videncenter for Svineproduktion Axelborg, Axeltorv 3 T +45

Læs mere

Fødevarestyrelsens handlingsplan mod antibiotikaresistens

Fødevarestyrelsens handlingsplan mod antibiotikaresistens Fødevarestyrelsens handlingsplan mod antibiotikaresistens 2017 1 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Regeringens målsætninger for resistens på fødevare- og veterinærområdet... 3 1.2 Centrale elementer i Fødevarestyrelsens

Læs mere

Antibiotikaresistens-boblen kan godt punkteres kronik

Antibiotikaresistens-boblen kan godt punkteres kronik Antibiotikaresistens-boblen kan godt punkteres kronik Jette Elisabeth Kristiansen er speciallæge og dr.med., Søren Nielsen er dyrlæge, og Jens Laurits Larsen er professor, dr.med.vet. 28. februar 2016

Læs mere

Financial Literacy among 5-7 years old children

Financial Literacy among 5-7 years old children Financial Literacy among 5-7 years old children -based on a market research survey among the parents in Denmark, Sweden, Norway, Finland, Northern Ireland and Republic of Ireland Page 1 Purpose of the

Læs mere

Methicillin Resistent Staphylococcus aureus

Methicillin Resistent Staphylococcus aureus MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER Stafylokokker findes hos ca: 25% om morgenen 50% bliver forurenet i løbet af dagen 75% er forurenet om aftenen STAFYLOKOKKER Stafylokokker

Læs mere

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension DK - Quick Text Translation HEYYER Net Promoter System Magento extension Version 1.0 15-11-2013 HEYYER / Email Templates Invitation Email Template Invitation Email English Dansk Title Invitation Email

Læs mere

Mindfulness. At styrke trivsel, arbejde og ledelse

Mindfulness. At styrke trivsel, arbejde og ledelse Mindfulness At styrke trivsel, arbejde og ledelse Energiregnskabet Mindfulness i forsikringsvirksomhed 100 % har fået anvendelige redskaber til håndtering af stress 93 % oplever en positiv forandring

Læs mere

USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION

USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION P E R H E I S E L BERG I N S T I T U T F OR BYGGERI OG A N L Æ G BEREGNEDE OG FAKTISKE FORBRUG I BOLIGER Fra SBi rapport 2016:09

Læs mere

Statens Serum Institut. Tlf: 4171 4866 E-mail: mrsaidyr@ssi.dk

Statens Serum Institut. Tlf: 4171 4866 E-mail: mrsaidyr@ssi.dk National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr Tinna Ravnholt Urth Statens Serum Institut Tlf: 4171 4866 E-mail: mrsaidyr@ssi.dk MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER S. aureus

Læs mere

En gruppe hiv-smittede spøger i mørket

En gruppe hiv-smittede spøger i mørket En gruppe hiv-smittede spøger i mørket 1000 mennesker i Danmark anslås at være hiv-smittede uden at være blevet testet. De udgør mørketallet` blandt hiv smittede. Kan man få dem i behandling, kan man bremse

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger. Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL

Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger. Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL Program Aktuelle smitsomme sygdomme hos får og geder Schmallenbergvirus Byldesyge Maedi Q-feber, Border disease. Smittebeskyttelse

Læs mere

Myter øger risiko for hiv

Myter øger risiko for hiv Myter øger risiko for hiv Hiv nyheder Hivzonen den 5. februar 2012 Magasinet Sundhed, som bliver distribueret i et større antal til apotekere, sygehuse, lægeventeværelser, tandlægeklinikker og enkelte

Læs mere

Penge og papir bremser økologisk fremdrift

Penge og papir bremser økologisk fremdrift Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel

Læs mere

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Managing stakeholders on major projects - Learnings from Odense Letbane Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Light Rail Day, Bergen 15 November 2016 Slide om Odense Nedenstående

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK NATIONALBIBLIOTEK OG KØBENHAVNS UNIVERSITETS- BIBLIOTEK. Index

DET KONGELIGE BIBLIOTEK NATIONALBIBLIOTEK OG KØBENHAVNS UNIVERSITETS- BIBLIOTEK. Index DET KONGELIGE Index Download driver... 2 Find the Windows 7 version.... 2 Download the Windows Vista driver.... 4 Extract driver... 5 Windows Vista installation of a printer.... 7 Side 1 af 12 DET KONGELIGE

Læs mere

Boligsøgning / Search for accommodation!

Boligsøgning / Search for accommodation! Boligsøgning / Search for accommodation! For at guide dig frem til den rigtige vejledning, skal du lige svare på et par spørgsmål: To make sure you are using the correct guide for applying you must answer

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

Handlingsplan for husdyr-mrsa 16. april 2015

Handlingsplan for husdyr-mrsa 16. april 2015 Handlingsplan for husdyr-mrsa 16. april 2015 Indledende Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i forlængelse af den nedsatte MRSA-ekspertgruppes anbefalinger udarbejdet et oplæg til en handlingsplan

Læs mere

Aktivering af Survey funktionalitet

Aktivering af Survey funktionalitet Surveys i REDCap REDCap gør det muligt at eksponere ét eller flere instrumenter som et survey (spørgeskema) som derefter kan udfyldes direkte af patienten eller forsøgspersonen over internettet. Dette

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2014

Trolling Master Bornholm 2014 Trolling Master Bornholm 2014 (English version further down) Den ny havn i Tejn Havn Bornholms Regionskommune er gået i gang med at udvide Tejn Havn, og det er med til at gøre det muligt, at vi kan være

Læs mere

Timetable will be aviable after sep. 5. when the sing up ends. Provicius timetable on the next sites.

Timetable will be aviable after sep. 5. when the sing up ends. Provicius timetable on the next sites. English Information about the race. Practise Friday oct. 9 from 12.00 to 23.00 Saturday oct. 10. door open at 8.00 to breakfast/coffee Both days it will be possible to buy food and drinks in the racecenter.

Læs mere

Vi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi sammen med dig, nøje gennemgår dit kæledyrs helbred og vaccinerer efter behov.

Vi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi sammen med dig, nøje gennemgår dit kæledyrs helbred og vaccinerer efter behov. Vi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi sammen med dig, nøje gennemgår dit kæledyrs helbred og vaccinerer efter behov. Der findes i dag en bred vifte af vacciner til hund. På

Læs mere

Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM

Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM MRSA Poul Bækbo Poul Bækbo Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus MRSA påvist hos mennesker i 2013: cc398 31% (husdyrtypen) cc8: 11% cc5: 9%

Læs mere

Nyhedsmail, december 2013 (scroll down for English version)

Nyhedsmail, december 2013 (scroll down for English version) Nyhedsmail, december 2013 (scroll down for English version) Kære Omdeler Julen venter rundt om hjørnet. Og netop julen er årsagen til, at NORDJYSKE Distributions mange omdelere har ekstra travlt med at

Læs mere

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen The X Factor Målgruppe 7-10 klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen Læringsmål Eleven kan give sammenhængende fremstillinger på basis af indhentede informationer Eleven har viden om at søge og

Læs mere

Samfundsmæssige konsekvenser af MRSA på Færøerne.

Samfundsmæssige konsekvenser af MRSA på Færøerne. Samfundsmæssige konsekvenser af MRSA på Færøerne. af landslæge Høgni Debes Joensen Foredrag holdt på MRSA-kongressen 28. november 2008 på Hotel Føroyar. Som udgangspunkt kan man nok antage, at Færøerne

Læs mere

MRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut

MRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut MRSA Status, smittemåder og begrænsning af smitte Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut MRSA MRSA er S. aureus, der er resistente = modstandsdygtige overfor alle antibiotika i penicillinfamilien

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Screening for regeloverholdelse hos 50 smådyrspraktiserende dyrlæger med fokus på anvendelse og udlevering af receptpligtige lægemidler til dyr

Screening for regeloverholdelse hos 50 smådyrspraktiserende dyrlæger med fokus på anvendelse og udlevering af receptpligtige lægemidler til dyr KAMPAGNER OG PROJEKTER SLUTRAPPORT til DDD Screening for regeloverholdelse hos 50 smådyrspraktiserende dyrlæger med fokus på anvendelse og udlevering af receptpligtige lægemidler til dyr J. nr.: 2013-13-795-00007

Læs mere

ONE HEALTH STRATEGI MOD ANTIBIOTIKARESISTENS JULI 2017

ONE HEALTH STRATEGI MOD ANTIBIOTIKARESISTENS JULI 2017 ONE HEALTH STRATEGI MOD ANTIBIOTIKARESISTENS JULI 2017 One Health Strategi mod antibiotikaresistens Antibiotika skal bruges med omtanke Resistens over for antibiotika er et stigende globalt problem, der

Læs mere

Antibiotikaresistens hvad er det, og er det problematisk?

Antibiotikaresistens hvad er det, og er det problematisk? Antibiotikaresistens hvad er det, og er det problematisk? John Elmerdahl Olsen Institut for veterinær sygdomsbiologi Københavns Universitet (Landbohøjskolen) DSF: Minimizing antibiotic resistance development

Læs mere

FORBRUGET AF TETRACYKLIN KAN REDUCERES I NOGLE BESÆTNINGER UDEN TEGN PÅ PRODUKTIONSTAB

FORBRUGET AF TETRACYKLIN KAN REDUCERES I NOGLE BESÆTNINGER UDEN TEGN PÅ PRODUKTIONSTAB FORBRUGET AF TETRACYKLIN KAN REDUCERES I NOGLE BESÆTNINGER UDEN TEGN PÅ PRODUKTIONSTAB ERFARING NR. 1604 En undersøgelse i udvalgte besætninger har vist, at tetracyklinforbruget kunne reduceres i 14 ud

Læs mere

MAKING IT - dummy-manus

MAKING IT - dummy-manus MAKING IT - dummy-manus INT. RESTAURANT - DAG (32) og (43) sidder på den ene side af et bord på en restaurant. Amir smiler påklistret og forventningsfuldt, mens Jakob sidder og spiser en salat. De venter

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 6

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 6 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 6 English version further down Johnny Nielsen med 8,6 kg laks Laksen blev fanget seks sømil ud for Tejn. Det var faktisk dobbelthug, så et kig ned i køletasken

Læs mere

M AGASINET FOR PRAKTISERENDE DYRLÆGER

M AGASINET FOR PRAKTISERENDE DYRLÆGER M AGASINET FOR PRAKTISERENDE DYRLÆGER FORSIKRINGSOVERSIGT FOR HUND OG KAT 2017 Dyrlægemagasinets Forsikringsoversigt 2017 HUND 2017 Agria Dyreforsikring Alm. Brand Codan Lovpligtig ansvarsforsikring Med

Læs mere

What s Love Got to Do With It?

What s Love Got to Do With It? What s Love Got to Do With It? Gram Grid Present Continuous Vi sætter verberne i ing-form, når vi vil beskrive at noget er i gang. Der er fire hovedkategorier af ing-form: 1 Den almindelige form (common

Læs mere

Kommunernes erfaringer med og håndtering af herreløse katte August 2015

Kommunernes erfaringer med og håndtering af herreløse katte August 2015 Kommunernes erfaringer med og håndtering af herreløse katte August 2015-1 - Formålet med denne rapport er på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse om kommunernes indsats overfor herreløse katte at udlede

Læs mere

Kunstig intelligens. Thomas Bolander, Lektor, DTU Compute. Siri-kommissionen, 17. august Thomas Bolander, Siri-kommissionen, 17/8-16 p.

Kunstig intelligens. Thomas Bolander, Lektor, DTU Compute. Siri-kommissionen, 17. august Thomas Bolander, Siri-kommissionen, 17/8-16 p. Kunstig intelligens Thomas Bolander, Lektor, DTU Compute Siri-kommissionen, 17. august 2016 Thomas Bolander, Siri-kommissionen, 17/8-16 p. 1/10 Lidt om mig selv Thomas Bolander Lektor i logik og kunstig

Læs mere

Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM528)

Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM528) Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM58) Institut for Matematik og Datalogi Syddansk Universitet, Odense Torsdag den 1. januar 01 kl. 9 13 Alle sædvanlige hjælpemidler

Læs mere

Danmark behandler børneastma ineffektivt

Danmark behandler børneastma ineffektivt Danmark behandler børneastma ineffektivt Behandlingen af børneastma sker på vidt forskellige måder i de danske regioner. Det gør, at Danmark er det land i Skandinavien, som bruger flest penge på sygdommen,

Læs mere

LOVGIVNING SOM REDSKAB TIL AT SIKRE BEDRE DYREVELFÆRD

LOVGIVNING SOM REDSKAB TIL AT SIKRE BEDRE DYREVELFÆRD LOVGIVNING SOM REDSKAB TIL AT SIKRE BEDRE DYREVELFÆRD Peter Sandøe IPH, FOI & CeBRA www. Københavns Universitet, LIFE bioethics.kvl.dk BAGGRUND For tre år siden samme sted fremlagde Det Dyreetiske Råd

Læs mere

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet Praktikevaluering Studerende (Internship evaluation Student) Husk at trykke "Send (Submit)" nederst (Remember to click "Send (Submit)" below - The questions are translated into English below each of the

Læs mere

Part 5 Leisure Time and Transport

Part 5 Leisure Time and Transport Part 5 Leisure Time and Transport Lesson 3 Situation and Listen & Practice Situation Line and Louise are colleagues. They meet at a café before work. Line is late because h bike had a puncture on the way.

Læs mere

Bliv klogere på influenza.. Lars Erik Larsen - DTU VETERINÆRINSTITUTTET Niels Hjørnholm - LVK

Bliv klogere på influenza.. Lars Erik Larsen - DTU VETERINÆRINSTITUTTET Niels Hjørnholm - LVK Bliv klogere på influenza.. Lars Erik Larsen - DTU VETERINÆRINSTITUTTET Niels Hjørnholm - LVK Hvad er influenza for en størrelse? 2 Veterinærinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet Hvordan opstår nye

Læs mere

Den uddannede har viden om: Den uddannede kan:

Den uddannede har viden om: Den uddannede kan: Den uddannede har viden om: Den uddannede kan: Den uddannede kan: Den studerende har udviklingsbaseret viden om og forståelse for Den studerende kan Den studerende kan Den studerende har udviklingsbaseret

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd vedr. bivirkninger ved HPV-vaccine. 7. november 2013 kl. 14.00-16.00, lokale

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd vedr. bivirkninger ved HPV-vaccine. 7. november 2013 kl. 14.00-16.00, lokale Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 164 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Anledning: Taletid: Tid og sted: Folketingets Sundhedsudvalg

Læs mere

Must I be a registered company in Denmark? That is not required. Both Danish and foreign companies can trade at Gaspoint Nordic.

Must I be a registered company in Denmark? That is not required. Both Danish and foreign companies can trade at Gaspoint Nordic. General Questions What kind of information do you need before I can start trading? Please visit our webpage www.gaspointnordic.com under the heading How to become a participant Is it possible to trade

Læs mere

From innovation to market

From innovation to market Nupark Accelerace From innovation to market Public money Accelerace VC Private Equity Stock market Available capital BA 2 What is Nupark Accelerace Hands-on investment and business developmentprograms

Læs mere

Vejledning til brugen af bybrandet

Vejledning til brugen af bybrandet Vejledning til brugen af bybrandet Indhold Hvorfor bruge bybrandet? s. 3-4 Inspiration/ big idea s. 5-10 Syv former for bybranding s. 11-18 Brug af logoet s. 19-21 Find desuden flere cases, designelementer

Læs mere