MAGASINET. læs inde i bladet FOR PRAKTISERENDE DYRLÆGER. Danmark drukner i katte af journalist (DJ) Charlotte Rafn

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MAGASINET. læs inde i bladet FOR PRAKTISERENDE DYRLÆGER. Danmark drukner i katte af journalist (DJ) Charlotte Rafn"

Transkript

1 Nr. 6 november årgang MAGASINET FOR PRAKTISERENDE DYRLÆGER ISSN Nr læs inde i bladet Danmark drukner i katte af journalist (DJ) Charlotte Rafn Fødevareministeren vil forbyde dyresex af journalist (DJ) Charlotte Rafn MRSA til debat af journalist (DJ) Charlotte Rafn Differentieret Gult Kort er vejen til optimeret brug af antibiotika af journalist (DJ) Charlotte Rafn

2

3 ansvarshavende: tina brage vabø journalist: charlotte rafn indhold 6/14 ansvarshavende fagredaktør: Fagdyrlæge Finn boserup redaktionen: Dyrlæge Jens møller Dyrlæge susanne schantz laursen Dyrlæge hanne birgit gredal artikler, pressemeddelelser, produktinformationer m.v. modtages på cd i wordperfect eller på og skal være redaktionen i hænde senest 3 uger før udgivelsestidspunktet. illustrationer, fotos mv. skal leveres som orginalmateriale eller elektronisk som pdf, Jpg. power point fi ler kan ikke bruges. citat tilladt med kildeangivelse. skriv til redaktionen: annoncer: adriana radaic abonnement: 6 udgaver (incl. moms): kr. 225,- adresseændringer m.v. bedes mailet til hanne solberg på ved henvendelse bedes abonnementsnummer oplyst (otte cifre, påtrykt bag på magasinet). Danmark drukner i katte af journalist (Dj) Charlotte rafn 4 Fødevareministeren vil forbyde dyresex af journalist (Dj) Charlotte rafn 6 MRSA til debat af journalist (Dj) Charlotte rafn 8 Five simple ways to boost your clinic s finances af mrcvs Caroline jevring bäck 18 Nyt lægemiddel styrer brunst perioden hos kvier og køer 20 Nu kan katte og hunde forsikres på lige fod med mennesker 22 Der var engang, man ikke havde BuSTER kraver af DVm, mrcvs lotte DaVies 24 redaktionens og udgivers adresse: scanpublisher a/s Forlaget John vabø a/s emiliekildevej 35, 2930 klampenborg tlf.: Fax: www. scanpublisher.dk issn nr administration: tina brage vabø Besøg layout og tryk: scanprint a s kontrolleret af kontrolleret oplag: 2700 i perioden 1. juli juni 2012 Dyrlæge magasinet 6 3

4 Ifølge Dyrenes Beskyttelse har katte ikke samme anseelse som andre af vores kæledyr. Ofte kan man få en kattekilling gratis, det er med til at mange betragter den som værdiløs, og derfor kan man også bare smide den væk, når man ikke ønsker at have den længere. af journalist (DJ) Charlotte Rafn Danmark drukner i katte En række dyreværnsorganisationer har i samarbejde med Den Danske Dyrlægeforening lavet en handlingsplan, der skal sætte en bremser for det støt stigende antal katte i Danmark. Det er især de herreløse katte, der giver problemer Hver dag må dyrlæger tage livet af sunde og raske katte, fordi det ikke er muligt at finde ejeren, landets internater er fyldt til sidste plads af katte, der venter på at få et nyt hjem og vilde katte lever et kummerligt liv i byerne og på landet. Ifølge Den Danske Dyrlægeforening og dyreværnsorganisationer er der alt for mange katte i Danmark, og problemet vokser. Derfor har de udarbejdet en handlingsplan, der skal få politikere og katteejere til at tage medansvar for at stoppe udviklingen. Planen, der er sendt til samtlige landets kommuner, Kommunernes Landsforening, partiernes dyrevelfærdsordfører og fødevareministeren, består af tre punkter. Det første handler om at få politikerne på Christiansborg til at indføre en kattelov. En kattelov skal først og fremmest gøre det obligatorisk at mærke og registrere sin kat. Når en borger føler sig generet af en kat, det kan være den mjaver om natten, går ind til naboen eller noget helt tredje, er det nemmere at løse problemet, når man kan finde frem til ejeren. Vi vil også vide, hvem der har ansvaret for et kuld killinger, hvis vi kan se, hvem der ejer moderen, siger Jens Jokumsen, projektleder Dyrenes Beskyttelse. I adskillige år har det været muligt at mærke og registrere sin kat på frivillig basis. For hundeejere er en tilsvarende registrering obligatorisk. En lovgivning om obligatorisk registrering vil højne kattens status som kæledyr. En kat er ikke et faunadyr, der kan klare sig selv i naturen. De er domesticerede og søger hen, hvor der er mennesker. Derfor har vi også et ansvar for, at de har det godt, siger Jens Jokumsen. Halvdelen uden plan Når det gælder de mange herreløse katte, er det kommunerne, der bliver opfordret til at komme mere på banen. Dyrenes Beskyttelse har undersøgt hvor mange kommuner, der har planer for, hvad de skal stille op med herreløse katte. Det er kun lidt under halvdelen af landets 98 kommuner, der har det. Typisk handler aftalerne om, at borgeren kan henvende sig til en lokal dyreværnsorganisation, der her efter tager sig af problemet. Det er ikke godt nok, at mere end halvdelen af kommunerne bare lader stå til og lader det være op til borgeren selv at tage sige af problemerne med herreløse katte. Problemet bliver bare større og større. Vi har derfor udarbejdet en Best Practice, hvor vi fortæller kommunerne, hvordan de helt konkret kan gribe problemet med herreløse katte an, siger Jens Jokumsen. Ikke brug og smid væk Det sidste punkt på handlingsplanen retter sig mod katteejerne. Her gælder det om at få ejerne til at registrere og neutralisere deres katte. Alt for mange katteejere lader deres katte få killinger, som de ikke aner, hvad de skal stille op med. Det øger risikoen for, at killingerne bliver dumpet i naturen, ved dyrlægens eller internatets dør. Hvis vi skal have anstallet af katte i Danmark ned, er vi nødt til at sørge for, at der bliver født færre killinger, siger Jens Jokumsen. Dyrlægeforeningen afleverede i foråret underskrifter til fødevareminister Dan Jørgensen med ønsket om obligatorisk mærkning og registrering af katte. Dyrlægeforeningen og de otte organisationer arbejder nu på at få et møde med ministeren om handlingsplanen.

5

6 Fødevareministeren vil forbyde dyresex For at forebygge seksuelle overgreb mod dyr, bør Danmark følge trop med vores nabolande og indføre forbud mod sex med dyr, mener fødevareminister Dan Jørgensen. Det Dyreetiske Råd er uenig af journalist (DJ) Charlotte Rafn Dyr skal behandles med respekt og omsorg og har krav på en særlig grad af beskyttelse, da de ikke selv kan sige fra. Derfor vil jeg foreslå dyreværnsloven ændret, så det fremgår eksplicit, at sex med dyr ikke længere skal være tilladt, siger Dan Jørgensen, fødevareminister (S). I dag er dyrene beskyttet af den generelle dyreværnslovgivning, men den forudsætter, at det kan dokumenteres, at dyret har lidt overlast. Det kan være en meget vanskelig opgave at løfte bevisbyrden for, at dyret har lidt overlast. For mig er det afgørende, at tvivlen kommer dyrene til gode. Derfor skal sex med dyr helt forbydes, siger ministeren. I lande som Sverige, Norge, Holland, Schweiz, England, Frankrig og Tyskland er der allerede forbud mod dyresex. Når reglerne strammes i resten af Europa, så er der en risiko for at Danmark betragtes som et helle for mennesker med de tilbøjeligheder. Derfor ønsker jeg at sende et klart signal om, at Danmark ikke er et fristed for folk, der ønsker at udnytte dyr seksuelt, siger Dan Jørgensen. Tidligere til debat Det er ikke første gang, at spørgsmålet om et forbud mod dyresex er til debat. I 2010 forsøgte Dyrenes Venner med en kampagne og en underskriftsindsamling at få justitsministeren til at indføre et forbud, men forgæves. I 2011 bad Dansk Folkeparti justitsministeren om at forbyde dyresex. Også i 2006 var emnet på dagsordenen og dengang blev Det Dyreetisk Råd bedt om at udtale sig i sagen. Konklusionen fra rådet lød dengang: Rådets medlemmer finder ikke, at der er behov for lovgivning, der forbyder privatpersoners seksuelle omgang med deres egne dyr (forudsat at øvrig lovgivning er overholdt). Rådet baserer denne konklusion på, at der allerede i den gældende dyreværnslovgivning er taget højde for de situationer, hvor dyrene lider overlast, samt at der er et tungvejende modsatrettet hensyn til at udvise respekt overfor andre menneskers seksuelle præferencer og en seksuel minoritet. Dyreetisk Råd har ikke udtalt sig samlet i forbindelse med Dan Jørgensens nye forslag om at lovgive på området, men rådets formand, Bengt Holst, har til dagbladet Politiken udtalt: Reglerne er gode nok, som de er. Der står i dyreværnsloven, at dyr ikke må udsættes for unødvendig lidelse. Set fra dyrenes synspunkt, så er der taget højde for lidelse i dyreværnsloven, siger han. Reglerne er gode nok, som de er, mener Bengt Holst, formand for Det Dyreetiske Råd.

7 Veterinærrejseholdet besøger smådyrspraktiserende dyrlæger Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold besøger 25 smådyrspraktiserende dyrlæger i fjerde kvartal Kontrolkampagnen er en gentagelse af sidste års kampagne med fokus på smådyrspraktiserende dyrlægers ordinationsmønster og på, hvordan smådyrspraktiserende dyrlæger anvender og udleverer receptpligtige lægemidler. Smådyrspraktiserende dyrlæger udgør den største gruppe af praktiserende dyrlæger, og de er ligesom de stordyrspraktiserende dyrlæger omfattet af medicinreglerne og har en vigtig funktion i forhold til menneskers og dyrs sundhed og i forhold til en forsvarlig antibiotikaanvendelse. Fødevarestyrelsen vil med kampagnen få overblik over dyrlægernes regelefterlevelse på udvalgte områder og gennem dialog samle viden om ordinationsmønsteret i praksis. Besøget hos dyrlægen vil blive aftalt med mindst 14 dages varsel, og dyrlægen vil i god tid inden besøget modtage informationsmateriale. (Kilde: Fødevarestyrelsen)

8 MRSA til debat af journalist (DJ) Charlotte Rafn Den såkaldte svinemrsa er på dagsordenen mange steder. I Odder Kommunen har tonen i debatten været ekstraordinær hård. Blandt andet er der omdelt løbesedler, der advarer mod at omgås mennesker, der arbejder i svinestalde. For at skabe større klarhed om MRSA og dens konsekvenser inviterede kommunen til debatmøde om emnet MRSA smitter mere, end man hidtil har troet. Der er risiko for at skolebørn kan overføre MRSA fra staldbesøg til et plejehjem, hvor følgerne kan være dødelige for de ældre. Så længe du arbejder med svin, kan du ikke bliver behandlet for din infektion. Derfor skal du afholde dig fra sex og nærkontakt med mennesker, der ikke selv er smittede. Du smitter dine børn, når du rører ved dem. Citaterne stammer fra en løbeseddel, der er uddelt i dele af Odder Kommune i Østjylland. Oprindelig var afsenderen anonym, men det har vist sig, at være Knud Haugmark, Lyngby, manden bag hjemmesiden sickpig.dk, der har skrevet sedlerne. I den lokale presse har diskussionen mellem landmænd og bekymrede borgere også fyldt spalterne. Derfor tog politikere i Odder Kommunes Miljø- og Teknikudvalg i fællesskab med den lokale landboforening initiativ til et offentligt debatmøde. Debatten er desværre præget af, at nogen har sat en kampagne i gang, og det er nødvendigt at gribe til handling, inden debatten løber løbsk. Derfor har vi aftalt dette borgermøde. Vi ved, at der nogle steder er skabt en stemning af frygt, og tanken med mødet er derfor at give borgerne en solid viden, så de bedre kan forstå, hvad det handler om, siger Elvin J. Hansen (S), formand for Miljø- og Teknikudvalget Fire eksperter fra myndighederne var på mødet klar til at holde oplæg og besvare spørgsmål fra borgerne. Desuden var veterinærdirektør Per Henriksen, Fødevarestyrelsen, mødt op for at deltage i debatten. Jeg sagde først nej tak til at deltage i debatmødet, da jeg ikke kan rejse rundt til alle landets kommuner, men da det er et emne, der optager borgerne i Odder meget, synes jeg, at det er vigtigt, at nogen fra toppen møder op og informerer og forklarer, at vi virkelig gør noget for at reducere MRSA, sagde Per Henriksen. Oplæg fra eksperter Mødet blev indledt med korte oplæg fra de fire eksperter. Her var informationer, som kunne berolige publikum, men også oplysninger, der mindede om, at situationen skal tages meget alvorligt. Hvor mange af jer har været i et hjem, hvor der var en kanariefugl eller anden fugl?, spurgte Maren Holm Johansen, Veterinærchef i Fødevarestyrelsen, og blandt deltagerne kom adskillige hænder i vejret. Skoven af hænder blev endnu større, da spørgsmålet var, hvor mange, der havde hund i hjemmet. Dermed har i udsat jer selv for at blive smittet med for eksempel papegøjesyge eller rævens dværgbændelorm. Moralen er, at når man er i kontakt med dyr, så er der en risiko for at blive smittet med sygdom, sagde Maren Holm Johansen. Både hun og de øvrige paneldeltagere forsikrede, at der bliver gjort en Journalist og tidligere tv-vært Trine Sick var ordstyrer, når der blev stillet spørgsmål til fra venstre Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut, Tinna Urth, hygiejnesygeplejerske Statens Serum Institut, Per Henriksen, veterinærdirektør, Fødevarestyrelsen, Maren Holm Johansen, veterinærchef i Fødevarestyrelsen og Svend Ellermann-Eriksen, professor Aarhus Universitetshospital.

9 Der måtte sættes ekstra stole ind i hallen på Egmont Højskolen i Hou, da 450 borgere mødte op til debatmøde om MRSA. Efter en ophedet debat lokalt var spørgelysten blandt publikum stor. ihærdig indsats for at forhindre MRSA bakterien i at brede sige yderligere, og det overordnede budskab var, at der er styr på situationen her og nu. Hygiejnesygeplejerske Tinna Urth, Den Nationale MRSA rådgivningstjeneste, Statens Serum Institut, kom med et meget konkret råd til, hvordan smitterisikoen minimeres. Man skal regne med, at MRSA er i alle stalde. Lad den blive der. Det vil sige, vask hænder, gå i bad og brug sprit, når du forlader stalden. Svend Ellermann-Eriksen, professor, Region Midtjyllands MRSA Enhed fortalte, at man siden 2012 har undersøgt indlagte patienter, der arbejder i en svinestald og personer, der bor sammen med en, der arbejder i svinestalde. Man finder det, man leder efter, og derfor stiger tallet af MRSA-smittede, men der forekommer dog en reel stigning af svine MRSA i samfundet. Det øgede antal smittede kan ikke alene forklares med, at vi er begyndt at screene. Stor spørgelyst Efter oplæggene var der mulighed for at stille spørgsmål. Blandt publikum undrede lokalpolitiker Bente Tolley, Kultur- og miljølisten sig over, hvorfor MRSA blev omtalt som noget, vi bare skal lære at leve med. Hvorfor skal vi egentlig det, spurgte hun: Vi skal ikke leve med MRSA. Vi skal gøre alt, hvad vi kan for at reducere bakterien. Men vi må også erkende, at vi ikke kan udrydde alle resistente bakterier, svarede Per Henriksen. Blandt de 450 tilhørere var op mod halvdelen landmænd. En svineproducent ville vide, om andre børn skal være forsigtige med at lege med børn fra landet. Al viden fortæller os, at MRSA smitter ved tæt, vedvarende kontakt. Det korte svar er: Jeg kan ikke se, at man skal forbyde børnene at lege sammen, sagde Robert Skov, overlæge, den nationale MRSA-rådgivningstjeneste, Statens Serum Institut, og Svend Ellermann- Eriksen supplerede: De fleste børn er sunde og raske. Ingen vil formentlig opdage, hvis de bliver smittet med MRSA, sagde han, med henvisning til at bakterien udgør en risiko for ældre og personer med nedsat immunforsvar. Lokalpolitiker John Rosenhøj, Dansk Folkeparti, undrede sig over, hvorfor Hans Jørn Kolmos, professor, Syddansk Universitet og professor Frank Aarestrup, DTU Fødevareinstituttet, ikke var blandt de eksperter, der var indkaldt til mødet. Hans Jørn Kolmos og Frank Aarestrup har været langt fremme med advarslerne om smitterisikoen ved MRSA og dens konsekvenser. Det spørgsmål kom der ikke noget svar på. En anden ville vide, om man går med smitten resten af livet, hvis man først en gang har fået den. Det kunne Robert Skov svare på. 30 procent har tabt bakterien efter et halvt år, og halvdelen har tabt den efter et år. MRSA bliver udkonkurreret af andre bakterier, så smitten er ikke livslang. Endnu en landmand ville vide, hvordan man griber det an, hvis en person, smittet med MRSA får brug for en akut operation. Vi opererer, lød svaret fra Svend Ellermann-Eriksen. En anden deltager spurgte, hvorfor vi overhovedet har fået problemet med MRSA. Den resistente stafylokok er først blevet registret efter år Vi ved det ikke præcis, men det er nok biologi. Den har flere arnesteder rundt omkring i verden. Et eller andet har tricket den, og det hænger formentlig sammen med antibiotikaresistens, svarede Robert Skov. Tidligere tv-vært Trine Sick var ordstyrer ved debatmødet, og mens debatten forud for mødet har været hård, så foregik hele arrangementet i god ro og orden. Jeg synes, at det er vigtigt, at nogen fra toppen møder op og informerer og forklarer, at vi virkelig gør noget for at reducere MRSA, sagde veterinærdirektør Per Henriksen, Fødevarestyrelsen. dyrlæge magasinet 6 9

10 Dyrlæger i EU skal ikke kunne sælge antibiotika EU bør gøre som de nordiske lande og forbyde dyrlæger at sælge antibiotika og andre lægemidler, mener Den Danske Dyrlægeforening og Lægeforeningen. Dyrlægers indtægter skal bero på sundhedsrådgivning og behandling og ikke afhænge af, hvor meget antibiotika, de udskriver. I Danmark og i de øvrige nordiske lande må dyrlæger ikke sælge lægemidler. Det princip ønsker Den Danske Dyrlægeforening og Lægeforeningen indført i hele EU. Som det er nu, risikerer man, at dyrlægers faglige vurderinger, når de undersøger og behandler, bliver påvirket af muligheden for egen økonomisk gevinst. Når en dyrlæge udenfor de nordiske lande er det mindste i tvivl om, hvorvidt der er brug for antibiotika til en behandling, vil valget sandsynligvis falde på, at der udskrives antibiotika, siger Carsten Jensen, formand for Den Danske Dyrlægeforening Et øget forbrug af antibiotika er ensbetydende med flere resistente bakterier og større risiko for folkesundheden. Får vi ikke kontrol over de resistente bakterier, ender vi i en situation, hvor vi ikke kan behandle selv banale infektioner. Jeg er ikke i tvivl om, at når forbruget af antibiotika i landbruget i de nordiske lande generelt er lavere end i de øvrige europæiske lande, så hænger det blandt andet sammen med, at dyrlæger ikke må sælge antibiotika. Derfor er det på høje tid, at princippet kommer til at gælde for alle dyrlæger i EU, og det opfordrer vi den danske regering til at arbejde for, siger Mads Koch Hansen, formand for Lægeforeningen. EU-kommissionen har netop udsendt et forslag til en ændring af forordningen om veterinærlægemidler i høring. Forslaget indeholder en række konkrete tiltag til et mere rationelt forbrug af antibiotika på det veterinære område, men kommissionen har valgt at se bort fra tiltag, der handler om dyrlægers salg af antibiotika. (Kilde: Den Danske Dyrlægeforening)

11 Nysgerrig forsker opdager smittefarlig mitte Selvom postdoc Carsten Kirkeby fra Sektion for Epidemiologi ved DTU Veterinærinstituttet i juni i år bare var på ferie i Sverige, kunne han ikke lade sin interesse for de små myg kaldet mitter blive hjemme. Det førte til opdagelsen af en potentielt smittebærende sibirisk mitte i Europa. Da jeg på et tidspunkt gik en tur, befandt jeg mig pludselig under en stor sværm af mitter, og selvfølgelig indsamlede jeg lige et par af dem for at se, hvilken art det var, fortæller Carsten Kirkeby og fortsætter: Da jeg kom tilbage i laboratoriet på instituttet kunne jeg dog ikke umiddelbart identificere mitterne. Men DTU Veterinærinstituttet har et solidt netværk af forskere i hele Europa, så jeg sendte en af mitterne til en kollega i Polen. Og ud fra vingernes farvetegning samt hannernes helt specielle store kønsorganer kunne hun fastslå, at der var tale om Culicoides gornostaevae en art som tidligere kun er kendt fra det østlige Sibirien. Kollegaen i Polen, Dr. Patrycja Dominiak ved Gdansk Universitet, tjekkede derpå sin samling af mitter igennem og fandt så også arten i tidligere indsamlinger fra Norge og Polen. Spændende opdagelse Det er helt fantastisk at opdage en mitte fra Sibirien i Europa, og det er specielt interessant og vigtig viden, da der er meget stor sandsynlighed for, at den kan sprede sygdomme her, siger postdoc Carsten Kirkeby fra Sektion for Epidemiologi, DTU Veterinærinstituttet. Foto: DTU Veterinærinstituttet. Det er helt fantastisk at opdage en mitte fra Sibirien i Europa, og det er specielt interessant og vigtig viden, da der er meget stor sandsynlighed for, at den kan sprede sygdomme her. Den er nemlig blandt andet meget tæt beslægtet med mittearten Culicoides obsoletus, som allerede overfører alvorlige sygdomme mellem vores drøvtyggere, forklarer Carsten Kirkeby. For eksempel har der de seneste år i Danmark og Europa været udbrud af bluetongue virus og Schmallenberg virus, som overføres mellem kvæg, får og geder af Culicoides obsoletus. Konsekvenserne har blandt andet været nedsat mælkeproduktion, aborter samt misdannet afkom. Det er endnu et mysterium, hvorfor ingen har opdaget den sibirske mitte her før nu. Måske er den gået under radaren hos de europæiske mitteforskere, fordi den lever dybt inde i skoven, eller måske er den simpelthen bare blevet overset mellem de mange mitter, der er blevet fanget de senere år, siger Carsten Kirkeby. De indsamlede mitter er nu sendt til videre undersøgelser i Sverige og Frankrig, hvor deres DNA vil blive kortlagt. (Kilde: DTU Veterinærinstituttet)

12 Nilfeber-myg flytter ind i dansk villakvarter Myggen Culex modestus, der kan sprede sygdommen West Nile virus fra fugle til mennesker, er for første gang fundet i Danmark. DTU Veterinærinstituttet har fundet nilfeber-myggen i Greve nær København i forbindelse med overvågning af smittespredende myg. Nilfeber-myggen har været på vej nordpå i Europa de sidste 10 år, og nu er den i Danmark. Myggen kan sprede sygdommen West Nile virus, der heldigvis ikke er konstateret i Danmark, men skulle den komme hertil med trækfuglene, er der altså nu myg, som kan sprede den til heste og mennesker. DTU Veterinærinstituttet fandt myggen i en række overvågningsfælder i Greve syd for København og sporede den til et lille vandhul på stranden ved et villakvarter i Greve, hvor den yngler i stort antal. Denne myg stikker gerne mennesker, og der er mange nilfeber-myg på grund af den varme sommer. Vores undersøgelser viser, mennesker på stranden blev angrebet af nilfeber-myg mere end én gang i minuttet i august. Det er nu aftaget betydeligt, men der er stadig myg, og vi har fundet dem i store dele af det centrale Greve, fortæller epidemiolog René Bødker fra Sektion for Epidemiologi ved DTU Veterinærinstituttet. Europas farligste myg Arten kom til England syd for London i 2010, og på strandengene i Kent udgør den nu op til 90 procent af alle myg. Vi ser samme udvikling i Danmark. Nogle sommerdage i Greve har det været den eneste myggeart, der har stukket folk på stranden. Men det er første gang i Nordeuropa, at nilfeber-myg Nilfeber-myg fanget i Greve efteråret Foto: DTU Veterinær instituttet ligefrem slår sig ned i et tæt befolket villakvarter, fortæller René Bødker og fortsætter: Nilfeber-myg er Europas farligste myg, for den spiller den vigtigste rolle i forhold til at overføre West Nile virus fra fugle til mennesker. Myggearten bider nemlig gerne om dagen og angriber både fugle og mennesker. Det er bestemt ikke en myggeart, vi har lyst til at se i et tæt befolket område med mange trækfugle. Ingen virus i Danmark endnu West Nile feber er en virussygdom hos fugle, som kan spredes til mennesker og heste. De fleste humane infektioner er uden symptomer, men nogle får influenzalignende symptomer som feber, ledsmerter og hovedpine. Hos få udvikler det sig mere alvorligt til f.eks. meningitis, hvilket kan være fatalt. Heste udvikler blandt andet koordineringsproblemer og rystelser i omkring 30 procent af tilfældene. Når mennesker og heste smittes er det næsten altid, fordi nilfeber-myg bliver smittet af vilde fugle, og derefter stikker mennesker og heste. Og det har ført til mange udbrud i Europa. Værst var det i Volgograd og Bukarest i 1990 erne, hvor 59 mennesker omkom. Men hvert år er der nu mindre udbrud i Sydeuropa og Centraleuropa. I 1999 blev sygdommen indført til New York, hvorefter den hurtigt bredte sig til hele USA. Mere end 1500 amerikanere er siden døde af sygdommen. Nilfeber-myg spreder også afrikansk Usutu virus, der ligeledes er begyndt at brede sig i Europa. Senest er Usutu virus nået helt til Tyskland. Der er ikke fundet West Nile virus eller Usutu virus i danske myg, så nilfeber-myg udgør lige nu ikke en større fare end vores andre myg. Men når der er så mange nilfeber-myg i et tætbefolket villakvarter langs en fugletrækrute, er der reel risiko for spredning af West Nile virus, hvis bare en enkelt trækfugl har sygdommen med sydfra siger René Bødker. DTU Veterinærinstituttet har tidligere fundet antistoffer mod West Nile virus i trækfugle i Danmark, hvilket viser, at fuglene har været i kontakt med sygdommen på et tidspunkt, men det er ikke ensbetydende med, at de stadig er smitsomme. Det er afgørende, at vi nu ved, at myggen er her, og at spredning af sygdommene dermed er mulig, for så vil vi kunne målrette vores overvågning og opdage det hurtigere, hvis vi en dag skulle få et udbrud af Usutu virus eller West Nile virus, forklarer René Bødker. (Kilde: DTU Veterinærinstituttet) Studerende Mette Frimodt fra DTU Veterinærinstituttet fanger nilfeber-myg i Greve. I midten af august kunne hun fange over 50 angribende nilfeber-myg i timen. Foto: DTU Veterinærinstituttet

13

14 Stigning i antibiotikaforbruget til dyr Antibiotikaforbruget til dyr fortsatte med at stige i 2013 især på grund af et større forbrug til svin. Dog er forbruget til svin 12 procent lavere end i Det viser den årlige DANMAP-rapport fra Statens Serums Institut og DTU Fødevareinstituttet Det samlede antibiotikaforbrug til husdyr og kæledyr i Danmark er i 2013 fire procent højere end året før målt i kilo antibiotika. Det øgede forbrug skyldes især en seks procent stigning i antibiotikaforbruget i svineproduktionen, som udgør cirka 84 procent af kødproduktionen i Danmark. Men også forbruget til fjerkræ og til kæledyr er steget. Fordelt på dyrearter står svin for ca. 78 procent af antibiotikaforbruget i 2013, kvæg for 10 procent, akvakultur for tre procent, fjerkræ for en procent pelsdyr for fire procent og kæledyr, heste og andre dyr for de resterende tre procent Øget forbrug i svin og fjerkræ Antibiotikaforbruget til svin målt i doser er steget i alle tre aldersgrupper: søer/ smågrise (ni procent), fravænningsgrise (fem procent) og slagtesvin (fem procent). Det skyldes primært et øget forbrug af pleuromutiliner og tetracykliner, der bruges til gruppemedicinering. Dog er forbruget til svin 12 procent lavere end i 2009, hvor det højeste forbrug er blevet målt i tiden efter, man i Danmark holdt op med at bruge antibiotiske vækstfremmere. Hvis vi skal takle problemet med antibiotikaresistente bakterier, er det nødvendigt at vende stigningen i forbruget, siger seniorforsker Yvonne Agersø fra DTU Fødevareinstituttet. Antibiotikaforbruget i fjerkræproduktionen er 57 procent højere i 2013 end året før. En del af årsagen er især den våde vinter, som førte til mere sygdom og dermed et højere forbrug af tetracykliner til kalkuner. En øget forekomst af diarre i slagtekyllingeproduktionen i 2013 forklarer noget af det højere forbrug af penicilliner, som er et effektivt middel mod diarre. Antibiotikaforbruget til fjerkræ er generelt lavt i forhold til andre dyrearter og udgør kun en procent af det samlede forbrug. Derfor kan nogle få sygdomsudbrud give et betydeligt udsving i de årlige forbrugsdata, forklarer Yvonne Agersø. Frivilligt stop Forbruget af kritisk vigtige antibiotika i husdyrproduktion er fortsat lavt. For Færre resistente bakterier i dansk kyllingekød Betydeligt færre resistente ESBL-bakterier er fundet i dansk kyllingekød i 2013 sammenlignet med året før. Derimod er forekomsten af ESBL-bakterier i importeret kyllingekød på samme høje niveau som i Det viser tal fra den årlige DANMAP-rapport, som er udgivet af Statens Serum Institut og DTU Fødevareinstituttet. ESBL-bakterier er et af de hurtigst stigende resistensproblemer verden over. Bakterierne er resistente overfor antibiotika af typen cefalosporiner, der ofte bruges til at behandle livstruende infektioner hos mennesker. Ifølge den årlige DANMAP-rapport, der viser forekomsten af resistente bakterier i mennesker, kød og dyr, er ESBL-bakterier fundet i godt hver anden prøve af importeret kyllingekød i 2013, hvilket er på samme niveau som i Til sammenligning er bakterierne kun fundet i hver fjerde prøve af danskproduceret kyllingekød et signifikant fald i forhold til 2012, hvor forekomsten i dansk kyllingekød var 36 procent. Standarder nødvendige Danske fjerkræproducenter har ikke brugt cefalosporiner i mere end 10 år. Når resistente ESBL-bakterier alligevel findes i danske kyllinger, er det fordi, de er kommet ind i produktionen med importerede forældredyr til de kyllinger, vi spiser i dag. ESBL-bakterier nedarves fra generation til generation, og indtil

15 andet år i træk er brugen af fluorokinoloner i svin meget lavt og udgør mindre end en promille af det totale forbrug i svin. Brugen af 3 kilo cefalosporiner i svineproduktion er også lavt, men repræsenterer dog en væsentlig stigning i forhold til et samlet forbrug af cefalosporiner på 1 kilo året før. I kvæg ses et væsentligt fald i forbruget. Det er vigtigt, at danske svin og kvæg fortsat kun bliver behandlet med kritisk vigtige antibiotika, når det er yderst nødvendigt, så disse stoffer stadig kan bruges effektivt i behandlingen af alvorligt syge mennesker, siger Yvonne Agersø. De danske svineproducenter indførte i 2010 et frivilligt stop for brugen af cefalosporiner, hvor der er andre effektive alternativer til behandling. Landbrug & Fødevarer har i august 2014 opfordret de danske kvægproducenter til også frivilligt udelukkende at bruge cefalosporiner, hvis denne type antibiotika er den eneste effektive behandling. Cefalosporiner bruges ikke i fjerkræproduktionen. Kæledyr og heste Generelt er forbruget af antibiotika til behandling af kæledyr og heste steget i 2013 i forhold til året før. Dog var det ikke forbruget af kritisk vigtige antibiotika, som var årsag til denne stigning, idet forbruget af både cefalosporiner og fluorokinoloner var lavere end i Men kæledyrene står stadig for næsten 40 procent af det samlede veterinære forbrug af fluorokinoloner. Det er ærgerligt, at der fortsat er en stigning i totalforbruget hos kæledyr, men positivt at se et fald i antibiotika, som er kritisk vigtige for behandling af mennesker. Det tyder på, at Dyrelægeforeningens behandlingsmanual fra november 2012 har haft nogen effekt. Behandlingsmanualen opfordrer til, at kritisk vigtige antibiotika undgås så vidt muligt, siger Yvonne Agersø. DANMAP-programmet har siden 1995 overvåget brugen af antibiotika til mennesker og dyr i Danmark, og forekomsten af antibiotikaresistens blandt bakterier i dyr, mennesker og fødevarer. Bag DANMAP står DTU Fødevareinstituttet, DTU Veterinærinstituttet og Statens Serum Institut. DANMAP-rapporten er udarbejdet af DTU Fødevareinstituttet og Statens Serum Institut. (Kilde: DTU Fødevareinstituttet) 2012 blev cephalosporiner brugt i dyrene i toppen af avlspyramiden i udlandet, forklarer seniorforsker Yvonne Agersø fra DTU Fødevareinstituttet. Når færre ESBL-bakterier er fundet i danskproduceret kyllingekød i 2013 end tidligere, skyldes det blandt andet, at branchen frivilligt er holdt op med at bruge cephalosporiner i toppen af avlspyramiden i udlandet. Det har haft en positiv effekt på de avlsdyr, der importeres til Danmark. Situationen viser, hvorfor det er nødvendigt med internationale standarder for brugen af antibiotika i fødevareproduktion, så vi undgår, at problemer med resistens i et land skaber problemer ud over dets landegrænser, tilføjer Yvonne Agersø. Europæisk overvågning EU tager også problemet med ESBL i dyr og fødevarer særdeles alvorligt og har derfor iværksat en obligatorisk overvågning af denne resistenstype både i kød og produktionsdyr i Europa. Fra 2015 skal medlemslandene overvåge forekomsten af resistens, dels i kvæg og svin, dels i okse- og svinekød og fra 2016 også i fjerkræ og fjerkrækød. (Kilde: DTU Fødevareinstituttet) dyrlæge magasinet 6 15

16 Differentieret Gult Kort er vejen til optimeret brug af antibiotika Med denne ordning har vi fundet en metode, hvor resistensdannelsen sænkes, uden at vi gør»værktøjskassen«mindre, for vi skal forsat kunne behandle syge dyr i svinebesætningerne. Sådan siger dyrlæge Kristian Viekilde, formand for Den Danske Dyrlægeforenings Sektion vedrørende Svin, om foreningens forslag:»differentieret Gult Kort«, der bedre kan styre forbruget af antibiotika i svinebesætninger. Der findes mange typer af antibiotika, og der kan være forskel på dem, man bruger til mennesker og dem, man bruger til dyr. Der findes antibiotika, der kun virker mod få, specifikke bakterier, og der findes antibiotika, der rammer flere typer af bakterier. Endelig findes der antibiotika, som kun kan anvendes til dyr, fordi mennesker ikke kan tåle dem. Sidstnævnte er resistensmæssigt ikke farligt for mennesker, og det kan vi udnytte. Problemet med resistensdannelse er, at et antibiotikum kan blive uvirksomt, og det er især kritisk, hvis stoffet bruges som lægemiddel til mennesker. Hvis man i højere grad var i stand til at adskille brugen af antibiotika, så visse var forbeholdt mennesker, mens andre kunne bruges til dyr, ville det løse en række problemer i forhold til resistensdannelse. Dette er ideen bag differentieret vægtning af antibiotika i landbruget, og dyrlægerne har længe været opmærksomme på disse forhold. Imidlertid kan metoderne understøttes med et»differentieret Gult Kort«som fase II i Fødevarestyrelsens Gult Kortordning, der skal sænke forbruget af nogle typer af antibiotika i svinebesætninger. Gult Kort-ordningen blev indført i 2010, og svagheden ved den nuværende ordning er, at den kun fokuserer på det totale forbrug af antibiotika og ikke laver en»intelligent«skelnen mellem de forskellige typer af antibiotika. Antibiotikaforbruget til svin er faldet kraftigt, siden Den Danske Dyrlægeforening foreslog Fødevarestyrelsen at harmonisere de forskellige præparater inden for samme stofgruppe pr. 1. marts Før dette kunne landbruget bruge mere aktivstof, uden det kunne ses på Gult Kort-opgørelsen. Anden bølge i Dyrlægeforeningens arbejde mod resistens er at gøre det nuværende system mere intelligent med den beskrevne ordning, så vi fastholder vores globale førerposition med lavt antibiotikaforbrug. Antibiotika er et nødvendigt veterinært lægemiddel, der bruges i landbruget til at sikre sundhed og dyrevelfærd. Brugen af antibiotika kan reguleres og justeres, men vil aldrig kunne fjernes. Der vil altid være behov for at kunne behandle syge dyr også i svinebesætninger, pointerer Kristian Viekilde. (Kilde: Den Danske Dyrlægeforening)

17

18 Five simple ways to boost your clinic s finances Af MRCVS Caroline Jevring-Bäck Client numbers falling? Profit dropping or non-existent?? More time on your hands than you d like? Either you can see these as problems and an indication that times are hard..or as opportunities to do an overhaul of how you run your business. Remember, if you keep on doing what you ve always done, you ll get what you ve always got. Let s go back to basics. The money into your practice comes from selling services and products to your clients, animal owners. This income needs to cover your costs all salaries, equipment, facilities, heating, lighting and so on. It also needs to generate a profit as profit has several functions: It is the return on investment made by you and other owners of your clinic It can be used to invest in the education and development of your employees And it can be used to update and improve your equipment and facilities A successful practice consistently generates a profit at or exceeding a defined level. However, this doesn t just happen by chance it needs to be planned. Start with some fundamental questions: How much profit do you want to make? How will you use it? Most importantly, what do you need to do differently to generate it? Here are five simple changes you can make that can revolutionize your economy. 1. Set up a simple business plan that shows how much money you need to generate in a year to cover your costs. Based on your current average transaction fee (the total income into the practice over a defined period of time divided by the number of client visits during that same period ), work out how many client visits this represents. Spread these visits out over the year and make rough adaptions for seasonal fluctuations you have noticed. For example, perhaps you have more clients during the summer than the winter, or perhaps you have none in July because you usually shut for a month. What do have to do differently to ensure you actually get that number of clients over a year? Examples include: a. Do you need to shut in summer? Could you be open 50% of the time and offer simpler procedures? b. What are your current opening hours? Do they work for your clients, or are they only convenient for you? Would your clients be willing to pay a bit extra to come in after 6pm or at the weekends instead? c. How easy to use is your webpage? How chatty, friendly and informative is your Facebook page? Have you got the right staff managing them and do they have enough time to do a good job? 2. How many clients do you on average need to see every week?day? What actions do you and your staff need to change to ensure you get at least that number of visits? One simple procedure is to ensure that your employees are fully updated on the basic balance sheet and understand the role they play in attracting and retaining clients. Remember, it is those fee-paying animal owners that pay their salary so how hard are they willing to work to earn it! 3. Now start to play with your figures. If you increased your ATF by 10% let s say you simply put your prices up across the board you d immediately lose a lot of your clients right? WRONG! Most clients wouldn t notice and the old maxim is that unless 10% of your clients are complaining about your prices you re too cheap anyway! But let s say you lost a few: how many fewer clients would you need to continue to cover your costs. OR, if you were able to keep your client visits at the same level, how much profit would this now start to generate for you? Review how you attract your animal owners. For example, how good are you and your staff at using the telephone as a tool to get clients in? One study showed that 75% of callers never got asked the questions: Would you like an appointment? When would it suit you to come in? Most callers start by Googling their nearest vet. How quickly does your clinic come up in the search and how easy is it to extract vital information, such as your telephone number and opening times from the site? 4. How committed to client service are you really? What does your practice offer that is unique and better and different to other practices in the area AND OF VALUE TO YOUR CLIENT? How hard do you work to make every client s visit a strong positive experience? It is NOT your medical knowledge and skills that clients evaluate you on, it how they are delivered to them? Take time to find out what matters to your clients and then use that information to help built loyalty. 5. And finally, what actions do you take to retain your animal owners? One of Sweden s best run clinics has fewer than expected clients and yet is highly profitable. How does this work? Every client leaves the practice with their next appointment booked. This might be in a few days for a wound check, a few weeks for an infection or even several months for a more chronic problem such as dental disease or lameness. Sound pushy? It s not. It shows this clinic s commitment to working with their animal owners to help them keep their animals in the best possible health. And to help them, they send sms reminders for the appointments that are six months or more. So, don t get the November blues. Use the long dark nights to plan your new approach to attracting, retaining and generating the profit you want from your clients.

19 Sæler med influenza DTU Veterinærinstituttet har fundet influenzavirus i sæler fra Anholt, Limfjorden og tre steder på den jyske vestkyst. Det er første gang, der er konstateret et stort influenzaudbrud blandt sæler i Europa. I starten af juli i år påviste DTU Veterinærinstituttet for første gang influenzavirus af typen H10N7 i to sæler fra Anholt. I september blev det samme virus påvist i døde sæler fra Limfjorden, og i oktober er influenzavirus også blevet påvist i døde sæler ved Hvide Sande, Sædding og Skallingen på den jyske vestkyst. Sidstnævnte virus er endnu ikke typebestemt, men der er sandsynligvis tale om det samme H10N7 virus. Det samme virus er endvidere påvist i døde sæler ved den svenske vestkyst. Der er tidligere rapporteret udbrud af influenza i sæler i Asien og USA, men det er første gang, at et større udbrud af influenzavirus er konstateret i sæler i Europa, fortæller professor Lars Erik Larsen fra Sektion for Virologi ved DTU Veterinærinstituttet. Influenzavirusset svækker sælerne, der derved bliver mere modtagelig for andre infektioner, som kan bidrage til at forværre sygdommen og eventuelt medfører, at sælen dør. I første omgang har sælerne sandsynligvis fået influenzaen ved at være i kontakt med fugle eller deres efterladenskaber, men efterfølgende har der formodentligt været tale om, at virusset har smittet fra sæl til sæl, forklarer Lars Erik Larsen. Rør ikke sælerne Fund af influenzavirus i vilde andefugle er almindeligt, uden at det giver anledning til smitte af andre dyr og mennesker. Der er ikke rapporteret om infektion i mennesker med det påviste virus i forbindelse med udbruddet blandt sælerne i Danmark, men andre influenzavirus af samme type har tidligere forårsaget let infektion i mennesker. Hvis man finder døde sæler, bør man ikke røre dem, men derimod tage Sæl med influenza og lungebetændelse. Foto: DTU Veterinærinstituttet kontakt til Naturstyrelsens lokale vildtkonsulent, siger specialkonsulent Mariann Chriél fra Sektion for Diagnostik og Beredskab ved DTU Veterinærinstituttet. Virussygdommen sælpest også kaldet hvalpesyge og hundesyge er ikke fundet i sælerne. Sælpest skyldes et andet virus, som ikke er i familie med influenzavirus, og immunitet opnået mod det ene virus beskytter derfor ikke mod det andet virus. (Kilde: DTU Veterinærinstituttet)

20 PRESSENYT Nyt lægemiddel styrer brunst perioden hos kvier og køer Med PRID Delta, der er et nyt lægemiddel til at styre kvægs brunstperiode, får danske landmænd en gylden mulighed for at øge produktiviteten, når mælkekvotesystemet bortfalder i For mælkeproducenter har det altid været vigtigt at få malkekøerne drægtige hurtigst muligt efter en kælvning, og uden mælkekvoten bliver det endnu mere afgørende. Til de tilfælde, hvor det kan være et problem, er der nu lanceret en spiral, der kan kontrollere brunstperioden. Nogle køer har svært ved at vise brunst og blive drægtige efter en kælvning, og dem kan vi hjælpe med det nye lægemiddel PRID Delta. Og det får fremover større betydning med en effektiv ind- og udsætningspolitik, så man undgår at bruge ressourcer på dyr, der ikke indgår produktivt i driften, fortæller kvægfagdyrlæge Kjeld Lynge Madsen fra Ceva Animal Health, der er firmaet bag det nye produkt. Især to indsatsområder har stor betydning for det flow af dyr, der giver det bedste økonomiske resultat, nemlig tidlig kælvningsalder for kvierne og kort kælvningsinterval for køerne, siger han videre. Øget dækningsbidrag på 1 million kroner Nye beregninger fra SimHerd viser med al tydelighed, hvor vigtig det er at styre brunsten. For en repræsentativ testbesætning med 200 årskøer betyder en forbedring af drægtighedsprocenten på ti procent for køerne og en nedsættelse af kviernes kælvningsalder fra 26 til 24,5 måneder en samlet forbedring af dækningsbidraget på cirka en million kroner over en 10-års periode. Produktet giver selvfølgelig ikke i sig selv disse forbedringer, men med bedre muligheder for at hjælpe de kvier og køer, der ødelægger statistikken, er vejen banet for en optimering, vurderer Kjeld Lynge Madsen. Ifølge dyrlægen har kvotesystemet betydet, at landmændene ikke i samme grad har fokuseret på at producere mest effektivt, men derimod på at producere det, som deres kvoter gav lov til. Men den opfattelse bliver der vendt op og ned på fra 2015, fordi det så igen er et spørgsmål om at få mest muligt ud af hver kvadratmeter staldplads, forklarer han. Især de landmænd, der har store problemer med at styre reproduktionen,

how to save excel as pdf

how to save excel as pdf 1 how to save excel as pdf This guide will show you how to save your Excel workbook as PDF files. Before you do so, you may want to copy several sheets from several documents into one document. To do so,

Læs mere

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Indhold Lidt basalt om vacciner VACCINER HVILKE, HVORDAN, HVORNÅR, HVORFOR, HVOR MEGET, HVORFRA?

Læs mere

Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark

Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark Helle Neustrup, Heidi Meiniche, Ulla Kehlet, Mette Bartels, Henrik

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Information om MRSA af svinetype

Information om MRSA af svinetype Information om MRSA af svinetype Til dig og din husstand, hvis du dagligt arbejder i en svinestald (eller på anden måde arbejdermed levende svin) - eller har fået påvist MRSA af svinetype (kaldet MRSA

Læs mere

MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland

MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Er MRSA så farlig

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

What s Love Got to Do With It?

What s Love Got to Do With It? What s Love Got to Do With It? Gram Grid Present Continuous Vi sætter verberne i ing-form, når vi vil beskrive at noget er i gang. Der er fire hovedkategorier af ing-form: 1 Den almindelige form (common

Læs mere

Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger. Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL

Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger. Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL Program Aktuelle smitsomme sygdomme hos får og geder Schmallenbergvirus Byldesyge Maedi Q-feber, Border disease. Smittebeskyttelse

Læs mere

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Modtager man økonomisk støtte til et danseprojekt, har en premieredato og er professionel bruger af Dansehallerne har man mulighed for

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

Screening for regeloverholdelse hos 50 smådyrspraktiserende dyrlæger med fokus på anvendelse og udlevering af receptpligtige lægemidler til dyr

Screening for regeloverholdelse hos 50 smådyrspraktiserende dyrlæger med fokus på anvendelse og udlevering af receptpligtige lægemidler til dyr KAMPAGNER OG PROJEKTER SLUTRAPPORT til DDD Screening for regeloverholdelse hos 50 smådyrspraktiserende dyrlæger med fokus på anvendelse og udlevering af receptpligtige lægemidler til dyr J. nr.: 2013-13-795-00007

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben

Læs mere

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Seminar om implementeringen af EU direktivet 2910/32/EU af 10. maj 2010 Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Skal forbedringer

Læs mere

Penge og papir bremser økologisk fremdrift

Penge og papir bremser økologisk fremdrift Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR ITSO SERVICE OFFICE Weeks for Sale 31/05/2015 m: +34 636 277 307 w: clublasanta-timeshare.com e: roger@clublasanta.com See colour key sheet news: rogercls.blogspot.com Subject to terms and conditions THURSDAY

Læs mere

Agria Katteforsikring. Gælder fra 01.01.2015

Agria Katteforsikring. Gælder fra 01.01.2015 Agria Katteforsikring Gælder fra 01.01.2015 Agria skaber tryghed for dyr og mennesker Agria Dyreforsikring er et unikt forsikringsselskab, der har specialiseret sig i dyr. Siden 1890 har vi skabt tryghed

Læs mere

Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Syddanmark

Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Syddanmark Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Syddanmark Svarrapport 47 deltagere 2014 Audit om luftvejsinfektioner Region Syddanmark 2014 Denne rapport beskriver resultaterne af den registrering 47 praktiserende

Læs mere

KLAMYDIA HOS SØER. Sørup Herregård. 27. januar 2015. Dyrlæge Flemming Thorup. Ø-vet s årsmøde.

KLAMYDIA HOS SØER. Sørup Herregård. 27. januar 2015. Dyrlæge Flemming Thorup. Ø-vet s årsmøde. KLAMYDIA HOS SØER Dyrlæge Flemming Thorup Ø-vet s årsmøde. Sørup Herregård. 27. januar 2015 okt. 94-95 apr. 95-96 okt. 95-96 apr. 96-97 okt. 96-97 apr. 97-98 okt. 97-98 apr. 98-99 okt. 98-99 apr. 99-2000

Læs mere

Vejledning til brugen af bybrandet

Vejledning til brugen af bybrandet Vejledning til brugen af bybrandet Indhold Hvorfor bruge bybrandet? s. 3-4 Inspiration/ big idea s. 5-10 Syv former for bybranding s. 11-18 Brug af logoet s. 19-21 Find desuden flere cases, designelementer

Læs mere

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0 Userguide NN Markedsdata for Microsoft Dynamics CRM 2011 v. 1.0 NN Markedsdata www. Introduction Navne & Numre Web Services for Microsoft Dynamics CRM hereafter termed NN-DynCRM enable integration to Microsoft

Læs mere

Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form)

Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form) Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form) Au Pairs International Sixtusvej 15, DK-2300 Copenhagen S Tel: +45 3284 1002, Fax: +45 3284 3102 www.aupairsinternational.com,

Læs mere

QUICK START Updated: 18. Febr. 2014

QUICK START Updated: 18. Febr. 2014 QUICK START Updated: 18. Febr. 2014 For at komme hurtigt og godt igang med dine nye Webstech produkter, anbefales at du downloader den senest opdaterede QuickStart fra vores hjemmeside: In order to get

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

KLAR TIL KLYNGE FACILITATOR TRÆNING 2.0 3.-5. SEPTEMBER 2012 & 1.-3. OKTOBER 2012. REG X - Det Danske Klyngeakademi www.regx.dk

KLAR TIL KLYNGE FACILITATOR TRÆNING 2.0 3.-5. SEPTEMBER 2012 & 1.-3. OKTOBER 2012. REG X - Det Danske Klyngeakademi www.regx.dk KLAR TIL KLYNGE FACILITATOR TRÆNING 2.0 3.-5. SEPTEMBER 2012 & 1.-3. OKTOBER 2012 REG X - Det Danske Klyngeakademi www.regx.dk OM PROGRAMMET I dag betragtes udvikling af klynger som en af de vigtigste

Læs mere

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012 Server side Programming Wedesign Forelæsning #8 Recap PHP 1. Development Concept Design Coding Testing 2. Social Media Sharing, Images, Videos, Location etc Integrates with your websites 3. Widgets extend

Læs mere

Agria Kat Gælder fra 01.01.2014 1

Agria Kat Gælder fra 01.01.2014 1 Agria Kat Gælder fra 01.01.2014 1 Agria skaber tryghed for dyr og mennesker Agria Dyreforsikring er et unikt forsikringsselskab, der har specialiseret sig i dyr. Siden 1890 har vi skabt tryghed for dyr

Læs mere

Agria Hundeforsikring. Gælder fra 01.01.2015

Agria Hundeforsikring. Gælder fra 01.01.2015 Agria Hundeforsikring Gælder fra 01.01.2015 Agria skaber tryghed for dyr og mennesker Agria Dyreforsikring er et unikt forsikringsselskab, der har specialiseret sig i dyr. Siden 1890 har vi skabt tryghed

Læs mere

Baltic Development Forum

Baltic Development Forum Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Nyhedsmail, april 2014 (scroll down for English version)

Nyhedsmail, april 2014 (scroll down for English version) Nyhedsmail, april 2014 (scroll down for English version) Kære Omdeler Forår og påske står for døren, og helligdagene i forbindelse med påsken betyder ændringer i omdelingen. Derudover kan du blandt andet

Læs mere

Havefrø. Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk. Specialized seed production a niche in the danish food network

Havefrø. Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk. Specialized seed production a niche in the danish food network Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk Specialized seed production a niche in the danish food network Lise C. Deleuran Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Havefrø Research

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Den første tid med hunden

Den første tid med hunden Den første tid med hunden 1 Tillykke med din nye hund. Det er en stor omvæltning for din hund at komme til et nyt hjem, især hvis den er hvalp og kommer lige fra sin moder og sine kuldsøskende. Nedenfor

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker

Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA Methicillinresistente stafylokokker Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA Methicillinresistente stafylokokker Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto: Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

The City Goods Ordinance. 1. Introduction. Web: www.citygods.dk. City Gods. Certificeret. E-mail: citygods@btf.kk.dk

The City Goods Ordinance. 1. Introduction. Web: www.citygods.dk. City Gods. Certificeret. E-mail: citygods@btf.kk.dk 1. Introduction Web: www.citygods.dk City Gods Certificeret E-mail: citygods@btf.kk.dk 2. The City Goods ordinance - main target City Goods ordinance: Vans and lorries over 2.500kg totalweigt must be 60%

Læs mere

Agria Kat. Gælder fra 01.01.2011

Agria Kat. Gælder fra 01.01.2011 Agria Kat Gælder fra 01.01.2011 1 Agria skaber tryghed for dyr og mennesker Agria Dyreforsikring er et unikt forsikringsselskab, der har specialiseret sig i dyr. Siden 1890 har vi skabt tryghed for dyr

Læs mere

Dødelighed i ét tal giver det mening?

Dødelighed i ét tal giver det mening? Dødelighed i ét tal giver det mening? Jacob Anhøj Diagnostisk Center, Rigshospitalet 2014 Hospitalsstandardiseret mortalitetsrate, HSMR Definition HSMR = antal d/odsfald forventet antal d/odsfald 100 Antal

Læs mere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Oversigt Præsentation Innovation i komplekse organisationer Ledelsesformer Præsentation Jakob Lauring, Professor, Forskningsleder Tidligere projekter

Læs mere

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet.

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Totally Integrated Automation Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Bæredygtighed sikrer konkurrenceevnen på markedet og udnytter potentialerne optimalt. Totally Integrated

Læs mere

Agria Hund Gælder fra 01.01.2011 1

Agria Hund Gælder fra 01.01.2011 1 Agria Hund Gælder fra 01.01.2011 1 Agria skaber tryghed for dyr og mennesker Agria Dyreforsikring er et unikt forsikringsselskab, der har specialiseret sig i dyr. Siden 1890 har vi skabt tryghed for dyr

Læs mere

Vi hjælper dig når du har mest brug for det. Katteforsikring

Vi hjælper dig når du har mest brug for det. Katteforsikring Vi hjælper dig når du har mest brug for det Katteforsikring Dyrekassen Danmarks Katteforsikring hjælper dig, når du har mest brug for det. Og det er ikke nær så dyrt, som du tror! Som katteejer har du

Læs mere

Læs venligst Beboer information om projekt vandskade - sikring i 2015/2016

Læs venligst Beboer information om projekt vandskade - sikring i 2015/2016 Læs venligst Beboer information om projekt vandskade - sikring i 2015/2016 Vi er nødsaget til at få adgang til din lejlighed!! Hvis Kridahl (VVS firma) har bedt om adgang til din/jeres lejlighed og nøgler,

Læs mere

Agria Hund. Gælder fra 01.01.2014

Agria Hund. Gælder fra 01.01.2014 Agria Hund Gælder fra 01.01.2014 1 Agria skaber tryghed for dyr og mennesker Agria Dyreforsikring er et unikt forsikringsselskab, der har specialiseret sig i dyr. Siden 1890 har vi skabt tryghed for dyr

Læs mere

Appendix. Side 1 af 13

Appendix. Side 1 af 13 Appendix Side 1 af 13 Indhold Appendix... 3 A: Interview Guides... 3 1. English Version: Rasmus Ankær Christensen and Hanne Krabbe... 3 2. Dansk Oversættelse - Rasmus Ankær Christensen og Hanne Krabbe...

Læs mere

CO2030-projektet er skabt i et samarbejde mellem:

CO2030-projektet er skabt i et samarbejde mellem: CO030 CO030-projektet er skabt i et samarbejde mellem: Århus Kommune & Arkitekturbureauet Kollision Digital Urban Living [DUL], Aarhus Universitet Arkitektskolen Aarhus Klimasekretariatet, Aarhus Universitet

Læs mere

Brugerdreven innovation

Brugerdreven innovation Det innovative potentiale Brugerdreven innovation Hvad er det, brugere kan se? Hvordan optager organisationer brugerviden? Om at skære ud i pap Cases: Fjernvarmeanlæg, rensningsanlæg, indeklima Jacob Buur

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse. Oplægsholder: Inge Pia Christensen

Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse. Oplægsholder: Inge Pia Christensen Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse Oplægsholder: Inge Pia Christensen Improving the safety of patients in NHS 2013-16 The National Health Service (NHS)

Læs mere

Vind Seminar Fredericia 4. april 2013 JOB2SEA

Vind Seminar Fredericia 4. april 2013 JOB2SEA Vind Seminar Fredericia 4. april 2013 JOB2SEA Rekrutteringsstrategi i et svært marked. Helle Drachmann Baggrund Job- & CV database Outplacement & transition management Koncern HR Selvstændig virksomhed

Læs mere

Om katte er en blindgyde for udvikling af den meget alvorlige fugleinfluenza H5N1 kan kun tiden vise.

Om katte er en blindgyde for udvikling af den meget alvorlige fugleinfluenza H5N1 kan kun tiden vise. Katte nu som blindgyde. Århus den 12 marts 2006. Om katte er en blindgyde for udvikling af den meget alvorlige fugleinfluenza H5N1 kan kun tiden vise. At katten er fysiologisk et rigtigt virusdyr, er der

Læs mere

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF - Are you searching for Udleveret Books? Now, you will be happy that at this time Udleveret PDF is available at our online library. With our complete

Læs mere

Christian Jelbo mobile manager cj@eb.dk +45 2020 0575. Mobil

Christian Jelbo mobile manager cj@eb.dk +45 2020 0575. Mobil Christian Jelbo mobile manager cj@eb.dk +45 2020 0575 Mobil Godteposen Det mobile markedet og Ekstra Bladet Status på Ekstra Bladets mobile aktiviteter Strategi og markedsposition Hvem benytter sig af

Læs mere

Medlemsfastholdelse når medlemsdata, services og kommunikation spiller sammen. - IT-advokatens syn på informationshåndtering i organisationer

Medlemsfastholdelse når medlemsdata, services og kommunikation spiller sammen. - IT-advokatens syn på informationshåndtering i organisationer Advokat Per Mejer ActaAdvokater Medlemsfastholdelse når medlemsdata, services og kommunikation spiller sammen - IT-advokatens syn på informationshåndtering i organisationer 29. oktober 2013 IDA Konferencecenter

Læs mere

Mobile Hospitals. A world on wheels

Mobile Hospitals. A world on wheels Mobile Hospitals A world on wheels 01 HMK bilcon presentation history, products, facts 02 Mobile Blood Donation Units 3D film Examples Standard specifications Fully custom made solutions Film preparing

Læs mere

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom.

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom. Dalby Børnehuse Vejledning i forbindelse med sygdom. Når jeres barn starter i institutionen: I den første periode jeres barn er i institutionen, kan I opleve, at jeres barn er mere modtageligt for sygdomme,

Læs mere

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig Doth Ernst Jacobsen og Henriette BETH Brigham GIVE IT SOME ENGlISH1 Hedwig Give It Some English I 2014 Doth Ernst Jacobsen og Henriette Beth Brigham og Forlaget Hedwig Sat med Calibri og Futura Grafisk

Læs mere

Strategi for sociale medier

Strategi for sociale medier Strategi for sociale medier Præsentation og erfaringer Cases: Hvad gør andre? Læg en strategi Dos and don ts Hvad er det værd? 10 trin til at komme i gang sociale medier i praksis Spørgsmål Often those

Læs mere

Effekter af eksportfremme for danske virksomheder. Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee

Effekter af eksportfremme for danske virksomheder. Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee Effekter af eksportfremme for danske virksomheder Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee Hvad ved vi om eksportfremme? De fleste lande bruger betydelige ressourcer på

Læs mere

Sygdomsudbrud skal udredes i fællesskab! præsentation af Den Centrale Udbrudsgruppe (DCUG) og parallelle aktiviteter i EU

Sygdomsudbrud skal udredes i fællesskab! præsentation af Den Centrale Udbrudsgruppe (DCUG) og parallelle aktiviteter i EU Sygdomsudbrud skal udredes i fællesskab! præsentation af Den Centrale Udbrudsgruppe (DCUG) og parallelle aktiviteter i EU Dorte Lau Baggesen, DVM, Ph.D. Afdeling for Produktion og Mikrobiologi DTU Fødevareinstituttet

Læs mere

Agria Hund. Gælder fra 01.01.2012

Agria Hund. Gælder fra 01.01.2012 Agria Hund Gælder fra 01.01.2012 1 Agria skaber tryghed for dyr og mennesker Agria Dyreforsikring er et unikt forsikringsselskab, der har specialiseret sig i dyr. Siden 1890 har vi skabt tryghed for dyr

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 2

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 2 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 2 English version further down Opdatering af regler Dommerne har nu holdt møde og opdateret reglerne for konkurrencen i 2016. Vi har lyttet til nogle af de

Læs mere

Virk.dk. A one-stop-shop for businesses. Peter Bay Kirkegaard, pbk@eogs.dk Special Advisor Danish Commerce and Companies Agency

Virk.dk. A one-stop-shop for businesses. Peter Bay Kirkegaard, pbk@eogs.dk Special Advisor Danish Commerce and Companies Agency Virk.dk A one-stop-shop for businesses Peter Bay Kirkegaard, pbk@eogs.dk Special Advisor Danish Commerce and Companies Agency Agenda Background Status Future 16-10-2007 2 Virk.dk 16-10-2007 3 Vision Political

Læs mere

PDFmaps på smartphones

PDFmaps på smartphones PDFmaps på smartphones Kort udbyder - en enkel og (gratis) mulighed for at stille orienteringskort til rådighed på iphone/ipad og Android Bruger - en enkel og (gratis) mulighed for at downloade og anvende

Læs mere

Videnskabsetisk Komité Fokus på informeret samtykke og biobanker

Videnskabsetisk Komité Fokus på informeret samtykke og biobanker Videnskabsetisk Komité Fokus på informeret samtykke og biobanker Marie Bartholdy, Cand.jur., De videnskabsetiske Komiteer for Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Et informeret samtykke 2, nr. 10:

Læs mere

Hvad betyder brevet for kunderne?

Hvad betyder brevet for kunderne? Hvad betyder brevet for kunderne? Klaus Møller Hansen, Strategi og Partnerskaber, Post Danmark AFP-Brugergruppen 13. november 2012 Hotel Hesselet, Nyborg Sid 1 Hvorfra stammer vores viden? 1 2 3 4 Brevvaner

Læs mere

v/chefkonsulent Susanne Clausen, Videncentret for Landbrug, Kvæg

v/chefkonsulent Susanne Clausen, Videncentret for Landbrug, Kvæg v/chefkonsulent Susanne Clausen, Videncentret for Landbrug, Kvæg Mælkeproduktion uden kvote - et dansk perspektiv Agenda Et kort tilbageblik Hvad er situationen i dag? Et kig i krystalkuglen. Hvad vil

Læs mere

Kan danske mælkeproducenter konkurrere fremover?

Kan danske mælkeproducenter konkurrere fremover? Kan danske mælkeproducenter konkurrere fremover? 29. september 2014 Anders Andersen, EDF STAR Denmark www.dairyfarmer.dk www.facebook.com/europeandairyfarmers Agenda 1. Kort om resultater ved danske mælkeproducenter

Læs mere

Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011

Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011 Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Indhold 1. Område...3 2. Målgruppe...3 3. Regler...3 4. Egenkontrolprogrammet...3

Læs mere

Nyhedsmail, marts 2014 (scroll down for English version)

Nyhedsmail, marts 2014 (scroll down for English version) Nyhedsmail, marts 2014 (scroll down for English version) Kære Omdeler Forårssolen skinner i Nordjylland og dagene er mærkbart lysere til stor glæde for vores omdelere. Valg til arbejdsmiljøorganisationen,

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Hvilke rengørings- og desinfektionsteknikker er mest velegnede? Kræver viden om risikofaktorer. Risikofaktorer

Hvilke rengørings- og desinfektionsteknikker er mest velegnede? Kræver viden om risikofaktorer. Risikofaktorer Hvilke rengørings- og desinfektionsteknikker er mest velegnede? Kræver viden om risikofaktorer Risikofaktorer Udfordringerne 40 virksomheder står til listeria-bøde 21. august 2014 Fødevarestyrelsens tilbagetrækningskontrol

Læs mere

Information Systems ICT. Welcome to. Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK)

Information Systems ICT. Welcome to. Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK) Information Systems ICT Welcome to Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK) Agenda Autumn Meeting 2013 Thursday 24:th of October 10:00 Velkomst. Status fra formanden og gennemgang af program for høstmødet

Læs mere

Referat af møde i SCOFCAH,

Referat af møde i SCOFCAH, Fødevarestyrelsen Den:. 06-06-2006 Ref.: STM J.nr.: 2006-20-221-01964 Referat af møde i SCOFCAH, Sektion for dyresundhed og dyrevelfærd Tid: 2. juni 2006, kl. 10.00 Sted: Indkaldelse: Mødeleder: Deltagelse:

Læs mere

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR ZEALAND PHARMA A/S EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR ZEALAND PHARMA A/S INDHOLDSFORTEGNELSE/TABLE OF CONTENTS 1 FORMÅL... 3 1 PURPOSE... 3 2 TILDELING AF WARRANTS...

Læs mere

Kvægets Reproduktion. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 1.0

Kvægets Reproduktion. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 1.0 Kvægets Reproduktion 1.0 Koens anatomi 1.2 Regulering af brunstcyklus 1.8 Brunstcyklus Koens brunstcyklus varer 21 dage (18-24) Inddeles i fire perioder: Forbrunst Brunst Efterbrunst Hvileperiode 1.3 Forbrunst

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 20. august 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 20. august 2012 Lukkede døre (Det forbydes ved offentlig gengivelse af kendelsen at gengive navn, stilling eller bopæl eller på anden måde offentliggøre pågældendes identitet) HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 20.

Læs mere

Copyright Soulaima Gourani, soulaimagourani.dk. 12 meter 7 personer. Copyright Soulaima Gourani, soulaimagourani.dk

Copyright Soulaima Gourani, soulaimagourani.dk. 12 meter 7 personer. Copyright Soulaima Gourani, soulaimagourani.dk VELKOMMEN The investment in time and energy creating a network will only be worth while if you are genuinely interested in the people in it sustaining it for purely selfish reasons won t work VELKOMMEN

Læs mere

PDFmaps på smartphones

PDFmaps på smartphones PDFmaps på smartphones Kort udbyder - en enkel og (gratis) mulighed for at stille orienteringskort til rådighed på iphone/ipad og Android Bruger - en enkel og (gratis) mulighed for at downloade og anvende

Læs mere

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget

Læs mere

LÆR DANSK / LEARN DANISH. Danskundervisning for voksne udlændinge i København / Danish courses for adult foreign citizens in Copenhagen

LÆR DANSK / LEARN DANISH. Danskundervisning for voksne udlændinge i København / Danish courses for adult foreign citizens in Copenhagen LÆR DANSK / LEARN DANISH Danskundervisning for voksne udlændinge i København / Danish courses for adult foreign citizens in Copenhagen november 2014 / november 2014 LÆR DANSK Udenlandske statsborgere,

Læs mere

IN MEMORIAM Rasmus Glarbjerg Larsen 1994 2015

IN MEMORIAM Rasmus Glarbjerg Larsen 1994 2015 IN MEMORIAM Rasmus Glarbjerg Larsen 1994 2015 WELCOME TO COPENHAGEN INVITATIONAL It is a great pleasure for me as president of Værløse Basketball Club to welcome you all to for three days filled with

Læs mere

Breddeidrætten producerer social kapital

Breddeidrætten producerer social kapital Breddeidrætten producerer social kapital Mogens Kirkeby International Sport and Culture Association www.isca isca-web.org info@isca isca-web.org internationale erfaringer med at inddrage idrætten i løsningen

Læs mere

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet Behandling og forebyggelse af farefeber Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet Farefeber - hvorfor er det interessant? Smertefuldt for soen Nedsætter mælkeydelsen Påvirker

Læs mere

Multichannel Retail & Marketing

Multichannel Retail & Marketing Multichannel Retail & Marketing Fundamental anvendelse E-handel bruges til: Køb Prækvalificering Danske kunder researcher på nettet før køb (fra kædernes konkurrencekraft 2009) Kun 36% af danske detailkæder

Læs mere

Engelsk G Opgaveark. Maj 2012

Engelsk G Opgaveark. Maj 2012 Engelsk G Opgaveark Maj 2012 Eksaminandens navn Nummer Prøveafholdende institution Tilsynsførende Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen er udarbejdet af mig. Jeg har ikke anvendt

Læs mere

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december 2012. Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december 2012. Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning 14 december 2012 Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme 1 Agenda Introduktion Reproduktion 1. Data Poltealder ved løbning Polte rekruttering

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF

JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF ==> Download: JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF - Are you searching for Jeg Gl Der Mig I Denne Tid Books? Now, you will be happy that at this

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere