Det er ikke bare en hund!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det er ikke bare en hund!"

Transkript

1 Det er ikke bare en hund! - En kvalitativ undersøgelse af hjemløses tilknytning til deres dyr og konsekvenserne af hjælpesystemets manglende anerkendelse heraf Stine Juul Larsen Studienummer: Kandidatuddannelsen i Socialt Arbejde Speciale August 2013 Vejleder: Søren Juul Antal Anslag:

2 Abstract This master thesis examines homeless people s attachment to their companion-animals and the consequences of the social relief systems lacking recognition of this attachment. Companion-animals play an important role in the lives of many people. About 40 % of the Danish population has companion-animals. The last 10 years of international studies show, how companion-animals have a positive effect on human beings both physically, mentally and socially. It is for instance proved, that interaction with animals decreases a person s cortisol level and blood pressure, reduces stress and depression, increases contact with other people and is the source of attachment and peace of mind. In spite of the above mentioned factors companion-animals are not included nor considered in the Danish social relief systems offers to homeless people, thereby, in my hypothesis, forcing them towards further exclusion from society. Something I have experienced several times in my job as a social worker on both street- and administration level. I start the thesis with examining the existing studies on the combination companion-animals and social work, and conclude that they are few and primarily from the United States. I then map how few places there are for companion-animals at the 62 shelters for homeless people in Denmark (30 out of 2100) and describe these shelters experiences with including animals and the other shelters reasons for not including them. In the analysis, and on the background of 8 qualitative interviews with former and present homeless persons, I describe the special attachment and bond between homeless people and their animals, concluding that they are the source of mutual love, self-worth, responsibility and harm reduction such as a preventing crime, lowering drug abuse and preventing attempts of suicide. On the base of these finds, with the inspiration of the German critical sociologist Axels Honneth, I analyze the consequences of the Danish social relief systems lacking recognition and offence of the attachment and bond, concluding that it forces homeless people further in to exclusion from society, because they decline offers and social workers, which do not recognize the special bond, show solidarity or include their animals in the offers or the plans of action. 1

3 In the end and with regards to my critical position to the study, I declare, how my conclusion should be taken into consideration and discussion by the social workers, in the local authority and on a top political level. Key Words: companion-animals, homelessness, social work, recognition, Honneth 2

4 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Undersøgelsens problemfelt... 5 Indledning... 5 Litteraturstudie... 7 Kortlægning af 110 institutioners regler omkring kæledyr... 9 Problemstilling Kapitel 2 Undersøgelsens teoretiske perspektiv Honneths anerkendelsesteori Afvigersociologi og andre interaktionistiske teoretikere Kapitel 3 - Undersøgelsens metateoretiske perspektiv, design og metode Positionering Undersøgelsesdesign Interview Observation Udvælgelse af respondenter og overvejelser om sensitiv sociologi Kapitel 4 - En konkret historie om en hjemløs og hans hund E s Historie Lovgivningen der spænder ben Kapitel 5 Analyse Analysestrategi Analysedel 1: De hjemløse og deres dyr Mennesket bag dyret Dyrets Historie Relationen Det særlige ved hjemløse og deres hunde Dyret som forbyggende faktor

5 Analysedel 2 Konsekvenserne af hjælpesystemets manglende anerkendelse af relationen mellem de hjemløse og deres dyr Krænkelse Anerkendelse Dilemmaer ved anerkendelse Kapitel 6 Konklusion og Perspektivering Konklusion Perspektivering/Anbefalinger Litteraturliste Billagsfortegnelse:

6 Kapitel 1 Undersøgelsens problemfelt Dette speciale undersøger relationen mellem hjemløse og deres dyr samt konsekvenserne af hjælpesystemets manglende rummelighed og anerkendelse heraf. I dette kapitel vil jeg gøre rede for valg af emne, min hypotese om dyr som ekskluderende faktor, den yderst sparsomme danske litteratur om emnet, den eksisterende men stadig begrænsede udenlandske litteratur og deraf behov for en undersøgelse i en dansk kontekst, og endelig selve problemformuleringen. Indledning Kæledyr er for mange danskere en vigtig del af livet og deres familie. Ifølge tal fra Danmarks Statistik har ca. 40 % af hver enkelt dansk husstand et eller flere kæledyr. Heraf udgør hunde den største andel med ca. 20 % (Danmarks Statistik, 2000). Der findes klubber, blade, organisationer med videre, der beskæftiger sig med de forskellige slags kæledyr og deres ejere. Jeg kan for eksempel nævne Dansk Kennelklub med medlemmer (www.dkk.dk ), Vi Med Hund - Danmarks største kommercielle magasin, der henvender sig til alle hundeejere og har et læsertal på (http://jslpublications.dk/viewpage.jsp?id=edbbf1f3- AF45-5BA7-5D64-CE6BBDBA3619) og Dyrenes Beskyttelse, som alene i 2011 via testamenter arvede 55 millioner kroner fra dyreglade danskere (www.dyrenesbeskyttelse.dk/regnskab ). Forskning på området viser, at kæledyr har en positiv virkning på mennesker både fysisk, psykisk og socialt. De norske forskere Ingeborg Petersen og Christine Olsen (2011) gennemgår i bogen Grønn omsorg og samhandling med dyr for bedring i psykisk helse de seneste 10 års forskningsresultater på området. Det er blandt andet bevist, at samvær med dyr nedsætter kortisolniveau og blodtryk, reducerer stress og depression, samt øger kontakten til andre mennesker og er kilde til tryghed og tilknytning (Petersen og Olsen, 2011: ) Til trods for kæledyrs store betydning generelt i samfundet, er der på det sociale område og især på hjemløseområdet ikke indtænkt kæledyr i arbejdet og hjælpeforanstaltningerne. Det er min hypotese, at dette kan være en barriere i arbejdet med nogle af de mest udsatte borgere og med til at udstøde dem yderligere. Denne hypotese er opstået via mit arbejde med socialt udsatte voksne herunder hjemløse. 5

7 Jeg har gennem de sidste seks år arbejdet som socialrådgiver på udsatteområdet på henholdsvis forvaltnings- og gadeplan. I arbejdet er jeg løbende stødt på følgende problemstilling: En borger med kæledyr skal enten på forsorgshjem jævnfør Servicelovens 110, krisecenter jævnfør Servicelovens 109, indlægges på somatisk/psykiatrisk hospital eller afsone og har samtidig ikke nogen pårørende, der kan tage sig af dyret. Jeg har gentagne gange oplevet, at borgeren fravælger hjælpeforanstaltningen fra det offentlige, og efterfølgende kommer længere ud på kanten af samfundet, ved for eksempel at blive gadehjemløs eller ikke få relevant behandling. Jeg har yderligere oplevet, hvorledes et tilbud som Hundeværkstedet på min egen arbejdsplads, Værestedet Perronen i Nykøbing Falster (www.perronenguldborgsund.dk ), skaber helt nye muligheder i det sociale arbejde. Dette sker via plejefamilieordninger til dyrene, gratis dyrlægedage, foder, trimning og en ansat, der både har fokus på mennesket og dyret som helhed. Dermed bliver den ansatte en vigtig samarbejdspartner for mange medarbejdere på udsatteområdet i kommunen, når de står i situationer, hvor en borger med dyr har brug for hjælp. Min hypotese og forståelseshorisont er normativ, idet den er inspireret af Axel Honneth og hans anerkendelsesteori (Honneth, 2006), samt Søren Juuls argument om behovet for at have et solidaritetsideal og god dømmekraft i håndteringen af dilemmaer vedrørende kolliderende anerkendelseskrav i det sociale arbejde (Juul og Højlund, 2005) (Juul, 2010). Honneth ser kærligheds- retlig- og solidarisk anerkendelse fra betydningsfulde andre og samfundet som en eksistentiel betingelse for, at et menneske kan realisere sig selv, udvikle et stærkt selvforhold og leve et godt liv. Honneth begrunder anerkendelsesteorien empirisk med henvisning til George Herberts Meads socialpsykologiske symbolske interaktionisme med begreber som rolleoverføring og signifikante andre. Modsat anerkendelse står krænkelser, som ifølge Honneth og Mead truer med at nedbryde selvagtelsen og det gode liv (Honneth, 2006: ) (Juul, 2010: 152, 175, ) (Hutchinson og Oltedal, 97-99). Jeg uddyber Honneths teori og Søren Juuls undersøgelser i kapitel 2 om undersøgelsens teoretiske perspektiv. I min forståelseshorisont ser jeg, hvordan og hvorfor kæledyr af nogle udsatte mennesker sidestilles med signifikante andre, idet det er deres tætteste - og nogle gange eneste relation. Det er hos dyret og sammen med dyret, jeg har oplevet, at disse mennesker blandt andet finder kærlighed, tryghed, solidaritet og fortrolighed. Jeg ser det derfor som en krænkelse, når systemet ikke anerkender denne relation. Dette kan føre til yderligere eksklusion, afhængig af den krænkedes reaktion, og er dermed en trussel mod samfundets sammenhængskraft. 6

8 Litteraturstudie I mit litteraturstudie til denne opgave, som primært er foretaget via databasen Academic Search Premier, har jeg fundet, at kombinationen dyr og socialt arbejde er et meget begrænset undersøgt område i Danmark. Dette bekræfter min hypotese om den manglende anerkendelse af dyrs betydning, da forskere ligeledes ikke synes at interessere sig for relationen. Jeg finder det derfor vigtigt, at sætte fokus på dette emne og undersøge det nærmere. Jeg har måttet søge til udlandet for at finde relevant litteratur, som jeg vil bruge til at finde inspiration til min egen undersøgelse i en dansk kontekst. I USA er der lavet flere undersøgelser, som jeg har valgt at dele op i følgende tre områder: Studier af anvendelsen af professionel dyreterapi og dyrerelaterede aktiviteter: Dyreterapi 1 og dyrerelaterede aktiviteter 2 er jævnfør undersøgelsen Mainstreaming Animal- Assisted Therapy (Palley, O Rourke og Niemi: 2010) almindeligt udbredt i USA, og har rødder tilbage til 1790 erne. Dyreterapi fik sit egentlige gennembrud i 1960 erne, hvor den amerikanske børnepsykiater Boris Levinson skrev bogen Pet-oriented Child Psykoterapy på baggrund af erfaringer, hvor hans egen hund havde været til stede ved terapisessioner. I 1977 blev henholdsvis Center on Interactions of Animals and Society på University of Pensylvania og organisationen Delta Society (www.delta.org ), som er ledende inden for træning af terapi- og servicedyr, grundlagt. I dag kan man endvidere blive certificeret dyreterapeut i USA (Palley, O Rourke & Niemi: 2010: ), ligesom der findes et decideret studie af samspillet mellem mennesker og dyr kaldet Anthrozoology. Anthrozoology er yderligere beskrevet som en videnskab, der bygger bro mellem natur og samfundsvidenskab. I Danmark er der jævnfør Socialstyrelsen flere behandlingssteder for børn og voksne, hvor dyreterapi og dyreassisterede aktiviteter er en del af tilbuddet. Der peges fra Styrelsens side på, at Potentialet ved koordineret og professionel brug af dyr ved forskellige terapiformer synes stort (Nyhus 2011:3), men at der mangler dokumentation baseret på effektstudier. Derfor er der i 2011 iværksat et udviklingsprojekt i samarbejde med Trygfonden, som undersøger brugen af terapidyr på plejehjem (www.besøgshunde.dk ). 1 Målrettet intervention, hvor dyret er en fast integreret del og opfylder en række specifikke kriterier. 2 Aktiviteter, hvis formål det er at øge livskvalitet via motivation, uddannelse og en rekreativ funktion 7

9 Studier af socialarbejderes (manglende) hensynstagen til og inddragelse af private kæledyr i sociale handleplaner: Til trods for at der, som ovenstående afsnit viser, er en stor udbredelse og forskning om dyrs rolle i socialt arbejde i USA, er kendskabet til og inddragelsen af private kæledyr i socialt arbejdes praksis begrænset. En national randomiseret spørgeskemaundersøgelse foretaget af professor ved School of Social Work, Arizona State University, Christina Risley-Curtis blandt 1659 socialrådgivere viser, at ca. 33 procent af respondenterne inddrager spørgsmål om kæledyr i deres undersøgelse af borgerens situation. Den viser yderligere, at det kun er i 25 procent af de førnævnte tilfælde, at dyr inddrages i en handleplan eller intervention til trods for, at der findes dyr i 62 procent af husstandene i USA. Respondenterne angiver, at årsagerne til dette er, at de både mangler viden og muligheder for at inddrage dyrene, på grund af at det sociale hjælpesystem ikke er gearet til dette (Risley-Curtis, 2010). Dette anser jeg som et problem af flere årsager. For det første risikerer socialrådgiverne, ved ikke at spørge ind til kæledyr, at overse vigtig information om både ressourcer og risikoindikatorer hos børn og voksne. For det andet er der stor sandsynlighed for, at borgeren ikke tager imod en hjælpeforanstaltning, såfremt dyret ikke bliver inddraget i handleplanen. Dette har jeg selv gentagne gange oplevet i en dansk kontekst, og bliver yderligere bekræftet af nedenstående amerikanske undersøgelse. Studier af hjemløse og deres dyr: En PhD afhandling ved University of California, School of Veterinary Medicine, department of Animals in Society (Singer, Hart og Zasloff, 1995) viser, at ud af 66 adspurgte hjemløse, ville henholdsvis 93 % af mændene og 96 % af kvinderne afvise et bo-tilbud, såfremt deres kæledyr ikke kunne komme med. Ser man på tallene for voldsramte kvinder, der søger hjælp på krisecentre, viser det sig, at omkring 20 % har udsat at søge hjælp på grund af et kæledyr, da de ikke ville efterlade det hos partneren og ikke kunne tage det med på krisecenteret (Flynn, 2000: ). Dette rejser naturligvis spørgsmålet om, hvor mange kvinder, der helt har opgivet at søge hjælp af samme grund og dermed ikke har kunnet få gavn af hjælpesystemet. 8

10 Et andet studie af professor i sociologi Leslie Irvine beskriver, ud fra fem kvalitative interview med hjemløse og tidligere hjemløse, hvordan dyrene tillægges et nærmest frelsende element: As dependent others they encourage a sense of responsibility. As the providers of unconditional love, they reward the fulfillment of responsibility. And as silent witnesses, they keep the tellers from lapsing into risky behavior. (Irvine, 2013: 3). Dyrene bliver således i en interaktionistisk optik til signifikante andre. De udgør for de hjemløse den vigtigste relation og udfylder Honneths tidligere nævnte anerkendelses behov. De bliver dermed en ressource, som ofte ikke bliver udnyttet, og som ifølge min tidligere nævnte hypotese, tværtimod kan blive til en barriere eller et ekskluderende element. Dette opstår, når hjælpesystemet ikke anerkender dyrenes betydning og dermed krænker de hjemløs, ved at stille ultimative krav om bortskaffelse, inden der kan tilbydes hjælp. Kortlægning af 110 institutioners regler omkring kæledyr For at dokumentere hvor stort problemet med manglende pladser til hjemløse og deres kæledyr er i Danmark, har jeg kontaktet Sammenslutningen af Boformer for Hjemløse i Danmark. SBH havde imidlertid ikke et overblik over antallet af kæledyrs pladser på de danske forsorgshjem, herberger og pensioner efter Servicelovens 110, men formanden bekræftede, at det er et kendt problem, når hjemløse har dyr og søger hjælp. Herefter kontaktede jeg SAND, de hjemløses landsorganisation, der ikke havde en opdateret liste, men informationsmedarbejderen gav udtryk, at der på dette tidspunkt var omkring 5 steder, der tillod dyr (primært hunde). Vedkommende kunne ligeledes bekræfte, at det var en kendt problemstilling. Jeg har derfor udarbejdet min egen kortlægning i april og maj måned 2013 (se bilag 1) ved telefonisk at kontakte samtlige 62 forsorgshjem og herberger ud fra SBHs og SANDs lister. Dette har været en tidskrævende, men givende opgave, i og med det har givet mig et unikt overblik og mulighed for at generalisere, hvilket ellers kan være svært i kvalitative studier. Jeg har i samtalerne spurgt ind til; i hvilket omfang stederne tillader kæledyr, erfaringerne hermed og årsager til forbud. Jeg kan på baggrund af rundringningen konkludere, at der findes otte steder med et samlet antal pladser på omkring 30, der tager imod hjemløse med store dyr som hunde og katte. Herudover er der et par enkelt steder, der tillader mindre dyr i bur. Dette skal ses i lyset af, at der jævnfør tal fra 9

11 Ankestyrelsen i 2012 var lidt over 2100 pladser på de danske 110 institutioner (Ankestyrelsen, 2012: 2), og at antallet af hjemløse forsat stiger. I uge 6 i år, var antallet således oppe på jævnfør SFIs hjemløsetælling mod 5290 i 2011 og 4998 i 2009 (Hesselborg, Boje-Kovac og Benjaminsen, 2011: 34) (Rambøll og SFI, 2013: 7). Hvor mange af disse hjemløse, der har et dyr, er svært at sige, da det desværre ikke er et spørgsmål, der indgår i SFIs undersøgelse. Det kunne være interessant, såfremt det kunne indgå i spørgeskemaet for Hvilket jeg hermed vil opfordre til! Min kortlægning viser endvidere, at en del forsorgshjem tidligere tillod kæledyr, men er gået bort fra dette, hvilket indikerer, at der er en tendens til mindre rummelighed overfor hjemløse med kæledyr. De hyppigste årsager til ikke at tillade kæledyr er: De fysiske rammer (små værelser, lange gange, gamle bygninger, placering midt i byen) Hensynet til andre beboere og personale (allergi, larm, hygiejne, konflikter). Beboernes funktionsniveau (fysisk, psykisk og socialt) Alle steder forsøger medarbejderne at visitere videre til forsorgshjem med plads til dyr, men da der kun er få steder, må de fleste hjemløse med kæledyr finde andre løsninger. Dette kan for eksempel være gadehjemløshed eller at skille sig af med dyret. På Socialministeriets hjemmeside står der, under beskrivelsen af formålet med Hjemløsestrategien, at: Ufrivilligt hjemløse ikke bør være nødsaget til at overnatte på gaden og videre: Indsatsen skal styrke det opsøgende og opsporende arbejde med henblik på at give gruppen af "gadesovere" andre muligheder end at sove på gaden ( ) Endelig skal man etablere rummelige og fleksible botilbud, der i højere grad imødekommer gruppens behov såsom for eksempel de skæve huse. (http://www.sm.dk/temaer/sociale-omraader/udsattevoksne/hjemloese/sider/strategi-for-afskaffelse-af-hjeml%c3%b8shed.aspx ) 3 Tallet er foreløbigt, da rapporten fra 2013 endnu ikke er udkommet. 10

12 Især den sidste sætning, som jeg har valgt at fremhæve, er tankevækkende, idet så få bo-tilbud accepterer kæledyr og dermed jævnfør min hypotese ikke anerkender gruppens behov. Der synes således at være en tendentiel modsætning mellem de politiske udmeldinger og den institutionelle praksis Problemstilling For at begrænse min undersøgelse om kæledyrs rolle i socialt arbejde og teste min hypotese om dem som ekskluderende faktorer, har jeg valgt udelukkende at foretage undersøgelsen inden for hjemløseområdet og anvendt SFIs definition af målgruppen 4. Min problemstilling bliver derfor følgende: Hvad kan tilknytning til kæledyr betyde for hjemløse? Og Hvad kan hjælpesystemets manglende rummelighed overfor kæledyr indebære for mulighederne for at hjælpe dem? 4 Følgende Hjemløshedssituationer er anvendt i SFI s kortlægning: 1. Overnatter på gaden i trappeopgang, i et skur eller lignende. 2. Overnatter på natvarmestue/værested med nødovernatning. 3. Overnatter på akut/midlertidigt botilbud, som herberger og forsorgshjem. 4. Opholder sig på hotel, vandrerhjem eller lignende pga. hjemløshed. 5. Bor midlertidigt og uden kontrakt hos venner/bekendte eller familie. 6. Bor i midlertidig udslusningsbolig eller lignende uden permanent kontrakt. 7. Afsoner under Kriminalforsorgen, skal løslades inden for 1 måned og mangler en boligløsning. 8. Opholder sig på hospital/behandlingstilbud, skal udskrives inden for 1 måned og mangler en boligløsning. 9. Andet. (Hesselborg, Boje-Kovac og Benjaminsen, 2011: 19) 11

13 Kapitel 2 Undersøgelsens teoretiske perspektiv Jeg vil i dette kapitel uddybe anerkendelsesteorien, da den er hovedinspiration og teori i nærværende undersøgelse. Herudover vil jeg kortere komme ind på symbolsk interaktionisme og afvigersociologien repræsenteret ved Irving Goffman og Howard Becker. Honneths anerkendelsesteori Axel Honneth (F. 1949) er elev af Jürgen Habermas 5 og ud af en tradition af kritiske teoretikere ved universitetet i Frankfurt. Honneth udgav i 1992 sit hovedværk Kampf um Annerkennung: Zur moralischen Grammatik szocialer Konflikte som i 2006 blev oversat til dansk med titlen Kamp om anerkendelse. Sociale konflikters moralske grammatik (Honneth, 2006). Værket bygger på en rekonstruktion af den tyske filosof Hegels abstrakte tanker fra begyndelsen af 1800 tallet om dialektikken mellem herre og slave og bestemmelsen af, at anerkendelse skal være gensidig for at lykkes. Hegel bryder således med tidligere tanker om, at forholdet til andre mennesker er vilkårligt. For empirisk at begrunde rekonstruktionen af, hvad Honneth selv definerer som Den unge Hegels intersubjektivitetsteoretiske intuitioner (Honneth, 2006:102), henviser han til Meads interaktionistiske socialpsykologi og teorien om, at menneskets subjektive identitet skyldes erfaringen af intersubjektiv anerkendelse (Ibid). Honneth kombinerer således Hegel og Mead i sin anerkendelsesteori. Han beskriver kærligheds- retlig- og solidarisk anerkendelse fra betydningsfulde andre og samfundet, som en eksistentiel betingelse for at et menneske kan realisere sig selv, udvikle et stærkt selvforhold og leve et godt liv (Honneth, 2006: ) Modsat anerkendelsen står krænkelser i form af overgreb, fratagelse af rettigheder og nedværdigelse, der kan medføre eksklusion (Ibid: 175). Honneth forklarer eksklusionen således: Med begrebet ringeagt henvises der til den specifikke sårbarhed ved menneskets væsen, der er resultatet af den interne sammenhæng mellem individualisering og anerkendelse, som Hegel og Mead har klarlagt. Eftersom ethvert menneskes normative opfattelse af sig selv, dets mig, som Mead sagde, afhænger af andres fortsatte opbakning, medfører ringeagtserfaringen en risiko for, at en krænkelse kan få hele personens identitet til at bryde sammen (Honneth, 2006:175). 5 For uddybelse af Habermas og hans kommunikative paradigme se side

14 Honneth har illustreret de sociale anerkendelsesforholds struktur i nedenstående skema: Anerkendelsesmåde Følelsesmæssig Kognitiv respekt Social værdsættelse opmærksomhed Personlighedsdimension Behovs og affekts natur Moralsk tilregnelighed Egenskaber og muligheder Anerkendelsesformer Primærrelationer (kærlighed og Retsforhold (rettigheder) Værdifællesskab (solidaritet) venskab) Udviklingspotentiale Generalisering Individualisering materialisering Praktisk Selvforhold Selvtillid Selvrespekt Selvværdsættelse Ringeagtsformer Mishandling og voldtægt Fratagelse af rettigheder og Nedværdigelse og fornærmelse udelukkelse Truede Fysisk integritet Social integritet Ære og værdighed personlighedskomponenter (Honneth, 2006:174) Skemaet viser således, hvordan kærlighedsanerkendelse, i form af følelsesmæssig opmærksomhed fra primærrelationer, medfører selvtillid. Selvtilliden sætter mennesket i stand til at handle, kommunikere og tage del i det offentlige liv, mens ringeagtsformer som mishandling og voldtægt truer et menneskes fysiske integritet og påvirker selvtilliden negativt. Den retlige anerkendelse, i form af universelle rettigheder, der ikke er begrænset af f.eks. race og køn, medfører selvrespekt, mens fratagelse af rettigheder truer den sociale integritet. Endelig medfører solidaritets anerkendelse i form af social værdsættelse af menneskets unikke egenskaber selvværd, mens nedværdigelse og fornærmelse truer æren og værdigheden. Honneths værk er en uomgængelig klassiker inden for kritisk teori. Søren Juul og Peter Højlund har i en dansk kontekst undersøgt og empirisk dokumenteret teorien med udgangspunkt i kvalitative interview med dårligt stillede borgere og relateret det til det sociale arbejde. De argumenterer i bogen Anerkendelse og dømmekraft i socialt arbejde for, at der er behov for retfærdighed og god dømmekraft, når anerkendelseskrav kolliderer (Højlund & Juul, 2005). Søren Juul har i sin doktorafhandling fra 2010 om solidaritet formuleret et normativt ideal, om et samfund Der giver 13

15 alle mennesker muligheder for at opnå den anerkendelse, der er grundbetingelsen for, at de kan realisere sig selv og deltage som fuldt integrerede medlemmer i samfundet og argumenteret for at Velfærdspolitikken og den velfærdsinstitutionelle udvikling i Danmark de sidste år med særlig fokus på social- og beskæftigelsesområdet ( ) er på kollisionskurs med dette ideal (Juul, 2010: 9). Han fokuserer således på, at solidaritet er betingelsen for anerkendelse, retfærdighed og dømmekraft, og peger i sin kritiske samfundsanalyse på behovet for: En ny medborgerlig anstændighed som kan knytte mennesker sammen i al deres forskellighed og skabe betingelser for selvrealisering og samfundsmæssig sammenhængskraft, en humanisering af velfærdspolitikken i stedet for en økonomisering og teknokratisering og til sidst behovet for en anden institutionel og social dømmekraft i velfærdsinstitutionerne, hvor anerkendelsestanken er første filosofi (Juul 2010: ) Honneth er som sagt min hovedinspiration. Jeg vil dog vælge at henvise en del til Søren Juul i min analyse, fordi han for det første tager afsæt i en dansk kontekst, og for det andet giver svar på nogle af de punkter Honneth er blevet kritiseret for, nemlig at anerkendelsesteorien udelukkende er en formel teori og ikke kommer med anvisninger til håndteringen af eventuelle konfliktsituationer mellem kolliderende anerkendelseskrav. Afvigersociologi og andre interaktionistiske teoretikere. Honneth (og Mead) kan kombineres med det afvigersociologiske perspektiv inden for socialt arbejde, som blandt andet er repræsenteret ved Irving Goffman og hans klassiske begreb stigma (Goffman, 1975) og Howard Becker med stemplingsteorien (Becker, 2005). Goffman definerer et stigma som et miskrediterende brændemærke og stereotyp klassificering (Goffman 1975: 15-16), mens Becker i stemplingsteorien beskriver, hvorledes dette stempel/stigma kan internaliseres. Dette sker, såfremt det stemplede menneske tager det til sig og agerer herefter, hvorved stemplet kan blive en selvopfyldende profeti (Becker, 2005: 52). Afvigersociologien er således interaktionistisk, idet den understeger vigtigheden af interaktion og signifikante andre i den menneskelige socialisering. Goffman beskriver det selv således, når han redegør for, hvad der er vigtigt i forhold til begrebet stigma: Det skal understeges, at det, der er brug for, ikke så meget er et sprog, der lægger vægt på egenskaber, men et sprog der fremhæver relationer (Goffman 1975: 15) 14

16 Kapitel 3 - Undersøgelsens metateoretiske perspektiv, design og metode Jeg vil i dette kapitel redegøre og argumentere for mit valg af metateori, som er inspireret af henholdsvis fænomenologien, hermeneutikken og den kritiske teori. Jeg vil herefter redegøre og argumentere for mit valg af det kvalitative design og dermed valget af interview og observation som metode. Positionering Jeg er i min undersøgelse inspireret af, hvad jeg har valgt at kalde en fænomenologisk, kritisk hermeneutisk tilgang. Begrundelsen for denne tilgang ligger i, at det er et meget sparsomt udforsket område, jeg har valgt at beskæftige mig med, og derfor ser jeg et behov for en eksplorativ undersøgelse. Jeg ønsker derfor i udgangspunktet, at være så åben som mulig og beskrive det, der umiddelbart viser sig i håb om at få indsigt i og forstå de hjemløses subjektive livsverden med deres dyr. Det vil sige den verden, de lever i og tager for givet (Juul og Pedersen, 2012: ). Jeg vil derfor i første halvdel af undersøgelsen, der omhandler selve tilknytningen til dyret, have en induktiv fænomenologisk tilgang. I anden del vil jeg have en mere kritisk hermeneutisk deduktiv tilgang, idet jeg ønsker at bringe mine tidligere beskrevne normative fordomme aktivt i spil, ved at spørge mere konkret ind til henholdsvis krænkelses- og anerkendelseserfaringer i de hjemløses møde med systemet. Jeg håber således at opnå en horisontsammensmeltning, ved at skabe et dialektisk samspil mellem min egen horisont og de hjemløses horisont (Ibid: og ). Jeg anser ikke denne kombinerede tilgang for at være problematisk, da hermeneutikken og fænomenologien, begge hører til fortolkningsvidenskaben, og at det jævnfør Guba og Lincoln er: ( ) possible to blend elements of one paradigm into another, so that one is engaging in research that represents the best of both worldviews ( ) Especially so if the models (paradigmes) share axiomatic elements that are similar, or that resonate strongly between them (Guba & Lincoln, 2005: 201). Netop fænomenologien (især i Heideggers udgave) og hermeneutikken (i Gardamers udgave) er enige om, at fortolkning er en ontologisk bestemmelse, det vil sige en betingelse for menneskets væren i verden. (Juul og Pedersen, 2012: 72-73). Den kritiske tilgang vil tydeligt ses i min grundopfattelse af, at forskning ikke kun skal beskrive, hvordan tingene er, men også hvordan de bør være. Jeg har således et emancipatorisk sigte (Juul og 15

17 Pedersen 2012: 320) og et særligt ansvar overfor de hjemløse, som jeg vil uddybe og begrunde i det nedenstående afsnit. Hjemløse er en særlig gruppe af mennesker i socialpolitikken, som ikke har den samme historie og status som andre grupper. Jeg har selv beskrevet dette i min modul 4 opgave på Kandidatuddannelsen i Socialt Arbejde under titlen: Hjemløshed i et historisk komparativt perspektiv (Larsen, 2012). Her beskrev og argumenterede jeg for, hvorledes hjemløse adskiller sig fra andre mere traditionelle grupper som fysisk handicappede og psykisk syge. De primære årsager til dette er: På et strukturelt niveau det historiske syn og diskurs om de hjemløse som uværdigt trængende 6 og på gruppe niveau de hjemløses manglende evne til at selv-organisere sig. De hjemløse har blandt andet ikke de samme ressourcer til at organisere sig som fysisk handicappede 6 De hjemløse har altid været samfundets mest udsatte gruppe og er blevet betragtet som uværdigt trængende. I middelalderen, var de den gruppe, der ikke kunne få tiggertegn eller gå på omgangsforsørgelse hos bønderne. De blev derfor sendt på porten i middelalderens byer og straffet, såfremt de tiggede, ved for eksempel at få hugget en hånd af. Værdigt trængende var derimod, forældreløse børn, enker, og mennesker født som krøbling eller hjemvendt fra krig, som ikke ansås for at kunne forsørge sig selv (Jensen, 2007). Ved grundlovens indførsel i 1849, hvor det i 89 stod, at Den som ikke selv kan ernære sig eller Sine, og hvis Forsørgelse ikke paaligger nogen Anden, er berettiget til at erholde Hielp af det Offentlige, dog mod at underkaste sig de forpligtelser, som Lovene herom paabyde. (Lützen, 2007: 50), blev de hjemløse omfattet af fattighjælpen. Der blev dog samtidig lagt vægt på, at de ikke havde samme rettigheder som andre borgere. De hjemløse, havde blandt andet ikke stemmeret. En mulighed de hjemløse for øvrigt først fik i 1961! Det vil sige 45 år efter at kvinderne fik stemmeret. Hvilket igen indikerer, at de hjemløse har haft en særlig negativ status i samfundet. De hjemløse var ligeledes ikke blandt de mennesker, der fik gavn af den private filantropis fremkommen i sidste halvdel af 1800 tallet, idet de ikke kunne leve op til de såkaldte hattedamers /frivillige socialarbejderes krav om renlighed, flid og ærbarhed. Filantropien blev baseret på princippet om hjælp til selvhjælp, og så det udelukkende som sin opgave at sørge for, at uheldige og ordentlige mennesker ikke fik behov for hjælp af det offentlige (Lützen, 2007) ( Bundesen og Skov Henriksen, 2004: 90). Filantropien var på daværende tidspunkt hovedaktør på det sociale område og havde for eksempel i København et budget, der var dobbelt så stort som det offentliges (Bundesen og Skov Henriksen, 2004, 90). De hjemløse blev forsat opfattet som mennesker, der ikke var værdige at hjælpe, hvorfor de blev overladt til det offentlige og blev sendt på datidens forsorgshjem som f.eks. det nuværende Saksenhøj på Lolland, der blev bygget i 1866 og dengang hed Maribo Amts Tvangsarbejds, Arbejds og Daareanstalt (Brandt, 1992: 5). Jævnfør Lov om straffen for løsgængeri af 1860 blev de hjemløse i 1 defineret som decideret kriminelle. 1: Den, som streifer arbejdsløs omkring uden at kunne oplyse, at han er i Besiddelse af Midler til sit underhold, eller at han idetmindste søger lovligt Erhverv, bliver som Løsgænger at anse med Straf af fængsel paa vand og Brød. Hvor tvangsarbejdshuse ere indrettede, kan i stedet for fængsel paa Vand og Brød Arbeide i disse idømmes (Brandt, 1992: 7) 16

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk CANNABISBRUG OG MISBRUG Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk HVAD SKAL JEG TALE OM DEN NÆSTE TIME? Et sociologisk studie af voksne mennesker, som ryger cannabis eller

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

11:45 HJEMLØSHED I DANMARK 2011 NATIONAL KORTLÆGNING HEIDI HESSELBERG LAURITZEN BENCE BOJE-KOVACS LARS BENJAMINSEN

11:45 HJEMLØSHED I DANMARK 2011 NATIONAL KORTLÆGNING HEIDI HESSELBERG LAURITZEN BENCE BOJE-KOVACS LARS BENJAMINSEN HJEMLØSHED I DANMARK 2011 National kortlægning 11:45 Heidi Hesselberg Lauritzen Bence Boje-Kovacs Lars Benjaminsen 11:45 HJEMLØSHED I DANMARK 2011 NATIONAL KORTLÆGNING HEIDI HESSELBERG LAURITZEN BENCE

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Housing First. - en del af Hjemløsestrategien

Housing First. - en del af Hjemløsestrategien Housing First - en del af Hjemløsestrategien Den nationale hjemløsestrategi Satspulje på 500 millioner kr. for perioden 2009-2012 8 kommuner særligt udvalgt (400 millioner) Københavns Kommune (210 millioner)

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

Psykisk syge får hjælp af heste

Psykisk syge får hjælp af heste Kristeligt Dagblad, 10. august 2010 Psykisk syge får hjælp af heste REBECCA HANSEN på 17 år har en psykisk lidelse med voldsomme angsttilfælde og depression. Det betyder, at hun kan have svært ved at indgå

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Program 1. Forskningsspørgsmål 2. Kvantitative vs. kvalitative metoder 3. Eksempler på konkrete forskningsmetoder 4. Sampling-begrebet

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen)

Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen) Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen) Udredning og plan Indledning Denne målgrupperapport viser, hvordan der er et for borgerne i metodeforløbet ved den seneste indberetning. For hvert spørgsmål i

Læs mere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Beskæftigelsesfaggruppen i Dansk Socialrådgiverforening Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Erhvervspsykolog Michael R. Danielsen Program Sygdomsforståelse Hvad indebærer

Læs mere

Dette er et uddrag af E Hæftet om Anerkendelse

Dette er et uddrag af E Hæftet om Anerkendelse Dette er et uddrag af E Hæftet om Anerkendelse Generel information og anerkendelse af dig selv Den fulde version af e-hæftet indeholder En fortælling fra det virkelige liv...side 2 Hvad er anerkendelse...side

Læs mere

WHODAS 2.0. 36-item version Interviewer-administreret. Introduktion. Page 1 of 21

WHODAS 2.0. 36-item version Interviewer-administreret. Introduktion. Page 1 of 21 WHODAS 2.0 36-item version Interviewer-administreret Introduktion Dette instrument er udviklet af WHOs enhed for Klassifikation, Terminologi og Standarder. Instrumentet er udviklet inden for de rammer

Læs mere

BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE

BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE Hans-Erik Rasmussen, herasmussen2006@yahoo.dk og Ruth Borrits ruth.borrits@webspeed.dk HÅNDBOGEN OM OPSØGENDE SOCIALT ARBEJDE INDEHOLDER Inspiration, konkrete forslag og

Læs mere

Undersøgelse om unge hjemløse

Undersøgelse om unge hjemløse Undersøgelse om unge hjemløse Marts 2015 Vi har i Kirkens Korshær undersøgt, om antallet af unge hjemløse under 30 år på Kirkens Korshærs varmestuer og herberger har ændret sig, og fået indsigt i, hvad

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

God, bedre, bedst Behandling September 2011

God, bedre, bedst Behandling September 2011 God, bedre, bedst Behandling September 2011 En spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt klienterne på Behandlingscenter Svendborg Baggrund og formål Spørgeskema undersøgelse er nr. 2 i rækken af undersøgelser,

Læs mere

Fleksibilitet og balance

Fleksibilitet og balance Roskilde Universitet Fleksibilitet og balance Projekttitel: Fleksibilitet og balance Fag: Arbejdslivsstudier Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Studienr.: Projektets art Emma Kjeldsteen Nørgaard 49526

Læs mere

Del 2 Rapport om hjemløse migranter i København Forslag til fremtidige foranstaltninger

Del 2 Rapport om hjemløse migranter i København Forslag til fremtidige foranstaltninger Del 2 Rapport om hjemløse migranter i København Forslag til fremtidige foranstaltninger Del 2 Rapport om hjemløse migranter i København Forslag til fremtidige foranstaltninger Udgivet april 2012 af Fonden

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

SOCIAL OPDRIFT SOCIAL ARV

SOCIAL OPDRIFT SOCIAL ARV 48907_om_social opdrift.qxp 12-05-2005 14:24 FAGLIGHED OG TVÆRFAGLIGHED vilkårene for samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker, lærere og socialrådgivere Hans Gullestrup KULTURANALYSE en vej til

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 14 Institution Uddannelse Fag og niveau Selvstuderende Eksaminator VUC Vestegnen Hf

Læs mere

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 1 Servicedeklaration Viborg Krisecenter Tilbuddets navn og kontaktoplysninger: Viborg

Læs mere

Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre

Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre Socialudvalget 2012-13 SOU alm. del Bilag 72 Offentligt Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre Den 19 september blev der afholdt en stor konference på Christiansborg med

Læs mere

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard For Lov om social service 108 Længerevarende botilbud Vedtaget af Byrådet, d. 22. marts 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Forudsætninger... 3 1.1 Lovgrundlag for tilbud...

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

Kvalitetsstandard for ophold på krisecentre efter Lov om Social Service 109

Kvalitetsstandard for ophold på krisecentre efter Lov om Social Service 109 Kvalitetsstandard for ophold på krisecentre efter Lov om Social Service 109 Introduktion Greve Kommune bevilger ophold i krisecentre efter Lov om Social Service 109. Kvalitetsstandarden for krisecentre

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder SOCIAL KONTROL: LOVGIVNING OG TILBUD Etnisk Konsulentteam Christina Elle og Kristine Larsen Etnisk Konsulentteam konsulentbistand til fagfolk

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Alternative overnatningsformer - 110 Opgørelse over køn, alder for den gruppe af Aabenraa borgere, som har opholdt sig mere end 30 dage på 110 bosted. Periode

Læs mere

Ny strategi på udsatteområdet

Ny strategi på udsatteområdet Rammer for Ny strategi på udsatteområdet Indledning I forbindelse med Social- og Sundhedsudvalgets vedtagelsen af besparelser på Handicap og Psykiatriområdet d. 5. marts 2014 blev forvaltningen bemyndiget

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Råd for socialt udsatte

Råd for socialt udsatte Råd for socialt udsatte Side 1 af 9 Indholdsfortegnelse. Kommissorium for rådet Formål med rådet... 3 Definition af udsatte... 3 Rådets sammensætning... 4 Rådets Arbejdsområder... 5 Tidsplan og mål...

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen

Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen Retningsgivende dokument Retningslinje for individuelle planer: Overordnet Udarbejdelse af den individuelle plan skal som minimum omfatte: 1. Udredning

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

Vejledning til spørgeskemaet Mål Forandringerne

Vejledning til spørgeskemaet Mål Forandringerne BRUGER INDFLYDELSE DK Vejledning til spørgeskemaet Mål Forandringerne Spørgeskema til at måle forandringer på syv områder, når sociale tilbud arbejder med Om spørgeskemaet Mange bo- og dagtilbud arbejder

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Høring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.)

Høring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) Fremsat den xx. marts 2015 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Høring over Forslag Til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om

Læs mere

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Synonym: vidensproblem DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Lek$on 3 v/ Anne Hvejsel DAGENS PROGRAM 1. Opgaveformalia 2. Pointer fra lek$on 2 3. Fra emne $l problemformulering 4. Hermeneu$k

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ Aabenraa Selvhjælp et sundhedsfremmende alternativ 1 Kort om huset Aabenraa Selvhjælp er en frivilligdrevet institution, der tilbyder gratis hjælp til selvhjælp. Det være sig i form af individuelle samtaler,

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

HJEMLØSHED I DANMARK 2013

HJEMLØSHED I DANMARK 2013 HJEMLØSHED I DANMARK 2013 NATIONAL KORTLÆGNING Oplæg v/ Heidi Hesselberg Lauritzen Konference om udbredelse af Hjemløsestrategien, d. 16.12.2013 Kontaktoplysninger: hhl@sfi.dk eller 3348 0882 Disposition

Læs mere

Udadreagerende adfærd - Fra overlevelse til overskud. Cand.psych. Petra Patzwaldt

Udadreagerende adfærd - Fra overlevelse til overskud. Cand.psych. Petra Patzwaldt Udadreagerende adfærd - Fra overlevelse til overskud Cand.psych. Petra Patzwaldt Aftenens program kl. 19-21:00 Lidt om mig selv Vi starter med en fortælling Forskellige tanker om udfordringerne ved børn

Læs mere

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER Forord Jysk børneforsorg/fredehjems hovedbestyrelse besluttede

Læs mere

Information om lokale udsatteråd

Information om lokale udsatteråd Information om lokale udsatteråd I denne pakke finder du information om lokale udsatteråd. Pakken kan bruges som generel oplysning og/eller som inspiration til selv at oprette et lokalt udsatteråd. Indhold

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 552 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 552 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 552 Offentligt Folketinget Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik Christiansborg 1240 København K

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken

NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken KFUM OG KFUK I DANMARK KFUM og KFUK består af lokale foreninger, hvor frivillige står for klubtilbud til børn, unge og familier,

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Annemette Nielsen og Maria Kristiansen Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Her kan du læse om: Gruppepsykoedukation hvad er det? Program for gruppeforløbet Gode råd til planlægning af forløbet Facilitatorens rolle i forløbet Gruppepsykoedukation

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Statsborgerskab medborgerskab, et spørgsmål om gensidig anerkendelse

Statsborgerskab medborgerskab, et spørgsmål om gensidig anerkendelse Statsborgerskab medborgerskab, et spørgsmål om gensidig anerkendelse Lisbeth Lunde Frederiksen Et godt samfund vil være et samfund, der også er i stand til at skabe sociale institutioner og sociale samværsformer,

Læs mere

Frivillig social indsats

Frivillig social indsats Frivillig social indsats Esbjerg Kommune 2013 [RETNINGSLINJER FOR ANSØGNING AF 18 MIDLER] Indledning Esbjerg Kommune afsætter hvert år et beløb til den lokale frivillige sociale indsats. Midlerne er afsat

Læs mere

Veje til reelt medborgerskab

Veje til reelt medborgerskab Socialudvalget (2. samling) SOU alm. del - Bilag 33 Offentligt Veje til reelt medborgerskab En kortlægning af udviklingshæmmedes vilkår for selvbestemmelse og brugerinddragelse Resumé Henriette Holmskov

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 1 OM PROJEKT GADEKLOG 3 PRESSEMEDDELELSE 3 EVALUERING AF PROJEKT GADEKLOG PÅ N. ZAHLE SEMINARIESKOLE 4 DE HJEMLØSES SANG 5 ELEVERNES

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen d. 28. maj 2009 HVAD ER HANDICAP? Et handicap indebærer,

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Bond & Salskov. En tabubelagt udfordring. Bond & Salskov

Bond & Salskov. En tabubelagt udfordring. Bond & Salskov Bond & Salskov En tabubelagt udfordring Dagens program Kort præsentation Partnervold Min historie Dialog i grupper Tak for i dag v. Mariann Salskov v. Marianne Baagø v. Mette Bond v. Mariann Salskov Hvem

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde December 2013 Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Efter et markant fald i beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere er den negative udvikling standset. Siden 2008 har der

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere