Nyhedsartikel - Forløbsvejledning Af Anja Qvist

Transkript

1 Nyhedsartikel - Forløbsvejledning Af Anja Qvist Godt at vide, før du går i gang Færdigheds- og vidensmål i forløbet Klik på billedet eller scroll ned i bunden af dokumentet for at se, hvilke mål forløbet opfylder. Niveau klasse Tidsforbrug Omkring lektioner. Mål Målet med dette forløb er at give eleverne forståelse for nyhedsartiklens genretræk. Når eleverne kender genretrækkene, vil de have lettere ved både at kunne genkende og analysere en nyhedsartikel og selv at skrive nyhedsartikler, som har en klar disposition og bruger de genremæssige greb, der knytter sig til såvel nyhedsartiklens indhold som form. Metode Hvad ved du? Eleverne skal først arbejde med deres forforståelse for genren. Det skal de, fordi de får lettere ved at bygge videre på deres viden, når forforståelsen er aktiveret. Analysér Herefter skal de arbejde med modelanalyse, hvor de ved at analysere en eksemplarisk tekst får indgående kendskab til genrespecifikke træk. Planlæg Efter modelanalysen går eleverne videre til planlægningen af den tekst, de selv skal skrive. Planlægningen foregår ved hjælp af en interaktiv assistent, som guider eleverne igennem planlægningen og strukturerer deres svar. 1

2 Elever, der har brug for ekstra stilladsering, inden de påbegynder planlægning og skrivning af egen tekst, kan gennemgå processen sammen med læreren. I processen er der indlagt tre skrivekonferencer, hvor læreren vejleder eleven. Skriv Når eleverne har planlagt deres skrivning, går de i gang med skriveprocessen. Denne kan foregå i skoletiden eller hjemme, da læreren nu er ude af processen. Som afslutning skal eleverne evaluere deres læring og arbejdsindsats under forløbet. Evalueringen kan både foregå i fællesskab i klassen og sammen med den enkelte elev. Arbejdsform I faserne Hvad ved du? og Analysér skal eleverne som udgangspunkt arbejde to og to. Der er også lagt opfølgende klassesamtaler ind i forløbet. Læreren kan dog selv bestemme, om eleverne skal arbejde alene eller flere end to, og hvornår der er behov for klassesamtaler. Dette fremgår både af ikoner på siderne, men også i bunden af siden, hvor en ring rundt om et bogstav på progressionsbarren indikerer, at læreren med fordel kan diskutere besvarelserne i fællesskab. I faserne Planlæg og Skriv arbejder eleverne som udgangspunkt alene, men de kan samarbejde, hvis læreren foretrækker det. Faglige mål Introduktion og målsætning for forløbet Læreren introducerer nyhedsgenren og de faglige mål. Mål for forløbet: Eleverne skal lære nyhedsgenren at kende ved at læse og undersøge nyhedsartikler Eleverne skal lære at planlægge og skrive deres egen nyhedsartikel. Det kan være en idé at spørge ind til elevernes egne danskfaglige målsætninger for forløbet. Målene behøver ikke tage udgangspunkt i den konkrete genre, som eleverne skal gennemgå. Hvad kunne du tænke dig at lære eller blive bedre til i dette forløb? Er der noget du vil arbejde særligt med? Hvis klassen er vant til at arbejde med målsætning på skrift, kan eleverne udfylde en målsætningsaftale med læringsmål og dato, som de afleverer til læreren. 2

3 1. fase: Hvad ved du? Inden eleverne går til computeren, kan de i fællesskab finde nyhedsartikler i aviser, blade og på nettet og tale om deres forhåndskendskab til genren. I Hvad ved du-fasen? aktiveres elevernes forforståelse. Der arbejdes med elevernes kendskab til genren og deres umiddelbare oplevelser af en nyhedsartikel. Derfor arbejder de ikke eksplicit med fx genretræk. Det sker først i fasen Analysér. Side B Hvad ved I allerede om nyhedsartikler? Eleverne skal udfylde et VØL-skema. Hvis eleverne ikke kender til VØL-skemaet, forklarer læreren, hvad det skal bruges til, og modellerer hvordan man udfylder det. VØL-skema: I den første kolonne (V) skal eleverne notere, hvad de ved om emnet i forvejen. I den midterste kolonne (Ø) skal de skrive, hvad de ønsker at vide mere om. Den yderste højre kolonne (L), skal først udfyldes i næste fase, hvor eleverne skal vurdere, hvad de har lært om genren. På side C er der mulighed for opsamling i klassen, inden eleverne går videre. Side D Hvad er nyheden i artiklen? Ud fra fotoet i artiklen skal eleverne forsøge at forudsige, hvad nyheden i historien er. På side E er der mulighed for opsamling i klassen. Side F og G Åbn teksten - Læs artiklen Eleverne skal nu læse nyhedsartiklen Skolebørn skal i skoleuniform. Teksten ligger i skuffen i Hvad ved du?-fasen. Kig under under Eksempeltekst. Eleverne læser teksten ved computeren, eller den læses i fællesskab i klassen. Teksten kan læses på skærmen eller printes. Side H Tal om nyhedsartiklen Skolebørn skal i skoleuniform I denne opgave skal eleverne forholde sig til indholdet i nyhedsartiklen, altså til hvad de synes om, at danske elever skal bære uniform i skolen. Hensigten med opgaven er at huske eleverne på, at nyhedsartikler og andre tekster vil dem noget, og at få dem til at formulere deres egen holdning til indholdet i artiklen. Side I Tal om nyhedsartikler I opgaven spørges der generelt til nyhedsartikler hvem skriver nyhedsartikler, hvem læser dem og hvorfor? På side J lægges der op til en fælles klasseopsamling. 3

4 2. fase: Analysér I denne fase skal eleverne arbejde med analyse af en eksempeltekst inden for genren. Læreren skal introducere eleverne til genrens træk og til fagsproget, som de selv skal bruge i deres analyse. Side A Side A introducerer eleverne til denne fase. Side B Læreroplæg Åbn pdf en Læreroplæg. Det ligger under Eksempeltekst i skuffen. Teksten er den samme, som den klassen arbejdede med i Hvad ved du?-fasen, med undtagelse af at læreroplægget indeholder påtegninger om artiklens genretræk. De fremhævede elementer er dem, som skal have fokus i foredraget. Læreren skal under foredraget introducere eleverne til det fagsprog, der knytter sig til nyhedsartiklen. Eleverne skal både have kendskab til formålet med teksten, til de sproglige træk, til tekstens opbygning, indhold og andre kendetegn. NB! Det er også muligt selv at lave læreroplægget ud fra nøjagtig den tekst, som eleverne har læst. Den der er uden påtegninger. Teksten hentes da op på et whiteboard, og læreren markerer selv de steder i teksten, som omtales. På den måde ser eleverne gradvist en analyse vokse frem for øjnene af sig, og læreren kan tilpasse sit oplæg til niveauet i klassen. Husk at gemme oplægget lokalt på computeren bagefter. Følgende emner bør omtales Formål Formålet med en nyhedsartikel er at berette om aktuelle begivenheder, hvor der inddrages såvel fakta som holdninger til fakta. Teksten fortæller om noget nyt, der er sket i virkeligheden. Det er en faktatekst, som kan inddrage holdninger fra de personer, der er involverede. 4

5 Opbygning Det vigtigste: I artiklen besvares spørgsmålene hvem, hvad, hvor, hvornår og evt. hvorfor. Artikler indledes med det, som journalisten vurderer er det vigtigste, og altså det der skal være artiklens fokus. Det vil ofte være svar på et af hv-spørgsmålene. De øvrige hv-spørgsmål, som er mindre vigtige, besvares længere nede i teksten. Prioriteringen kan illustreres med nyhedstrekanten, som eleverne kan bruge som skabelon, når de selv skriver nyhedsartikler. Trekanten, der står på hovedet, viser hvordan journalisten prioriterer tekstens indhold og sætter fokus på en vinkel. For at gøre det mindre abstrakt for eleverne, bruges her begrebet "det vigtigste" frem for vinkel. Sprog Sprog: Teksten er skrevet i nutid for at signalere aktualitet, og der anvendes tidsangivelser for at understrege aktualiteten, fx I går eller Denne weekend. Desuden bruges der stedsangivelser for at vise, hvor hændelsen har fundet sted. I rubrikken kan der evt. være bogstavrim eller andre ordspil, som fx udnyttelse af ordspil i talemåder i rubrikken. Layout Layout: Overskriften kaldes en rubrik. Den skal med højst fire ord fortælle, hvad artiklen handler om. Teksttypen er større end øvrig tekst på siden. Underrubrikkens teksttype er mindre end rubrikkens, men større end øvrig tekst. Den opsummerer artiklen. Oplysninger, der kommer frem i underrubrikken, skal uddybes i artiklen. Journalistens navn står i en byline. Brødteksten sættes i spalter. Foto: Teksten kan ledsages af et foto, der illustrerer indholdet i artiklen. Billedtekst: Den er placeret under fotoet og knytter sig til billede og tekst. Billedteksten skal ikke være en gentagelse af oplysninger, der fremkommer i teksten, men være et supplement. Eleverne skal lære, at historien kan fortælles med forskellige virkemidler, således at både en rubrik med få ord og et foto af en situation kan fortælle historien. Andre kendetegn Afsender: Nyhedsartikler er skrevet af journalister, som ikke giver egen deres mening til kende. De er altså objektive. Modtager: Nyhedsartikler bringes i nyhedsmedier til disses læsere. Læreren kan eventuelt forklare nyhedskriteriet identifikation, der har indflydelse på, hvilke typer af nyheder, der bringes i medier til henholdsvis børn/unge og voksne. Eksempelvis vil artikler målrettet børn og unge handle om jævnaldrende og om begivenheder, der påvirker deres verden i fritid og skole. De øvrige nyhedskriterier er aktualitet, sensation, konflikt og væsentlighed. Citater: Der er citater i teksten fra folk, der bliver interviewet af journalisten. Det er deres holdninger, der kommer frem. Påpeg gerne, at journalisten ikke citerer sig selv (objektivitet). 5

6 Side D Hvad synes I om nyhedsartiklen 'Skole forbyder sociale medier'? I denne opgave skal eleverne forholde sig til indholdet i nyhedsartiklen, altså til hvad de synes om, at nogle skoler overvejer at forbyde eleverne at være aktive på fx Facebook i skoletiden. Hensigten med opgaven er at huske eleverne på, at nyhedsartikler og andre tekster vil dem noget, og at få dem til at formulere deres egen holdning til indholdet i artiklen. Side E Få styr på teksten med hv-spørgsmål I opgaverne får eleverne en række hv-spørgsmål. Spørgsmålene skal bruges til at analysere artiklen med fokus på indholdet. Side F Herefter skal eleverne svare på, hvilket hv-spørgsmål journalisten har valgt som det vigtigste, og hvordan de kan se det. Eleverne introduceres for nyhedstrekanten, som viser, hvordan journalisten prioriterer sit stof. På side G lægges der op til opsamling i klassen. Det er vigtigt at bruge tid på at diskutere besvarelserne i fællesskab og lægge vægt på at identificere artiklens fokus. Side H Hvordan hænger tekstens dele sammen? Formålet med øvelsen er at gøre eleverne bevidste om den sammenhæng, der er mellem rubrik, underrubrik, brødtekst og foto: Rubrikken fortæller med få ord, hvad artiklen handler om, og underrubrikkens funktion er at opsummere indholdet i artiklen. Side I De forskellige holdninger i artiklen Eleverne har fokus på brugen af citater. Citater skal fortrinsvis bruges til at udtrykke følelser og holdninger, og elevernes analyse vil vise, hvordan journalisten bruger citaterne til at få forskellige personers holdninger frem i teksten. På side j lægges der op til en fælles opsamling i klassen. Side K Udsagnsord i nutid Eleverne skal omskrive teksten fra nutid til datid. Målet er at gøre dem bevidste om, at nutidsformen signalerer aktualitet og derfor bruges i nyhedsgenren. Der lægges op til opsamling i klassen på side L. 6

7 Side M Sammenlign nyhedsartiklerne Eleverne skal bruge sammenligningskort i øvelsen, hvor målet er at tydeliggøre de træk, som går igen i begge nyhedsartikler og samtidig vise, at nyhedsartikler kan være meget forskellige, da fx antallet af citater og brugen af faktaoplysninger kan variere fra artikel til artikel. Hensigten er altså at få eleverne til at hæve abstraktionsniveauet fra de konkrete tekster til nyhedsartiklen som genre. På side N lægges der op til en fælles opsamling i klassen, om hvad der kendetegner genren nyhedsartikler. Side O Eleverne skal nu lave en opsamling på, hvad de nu ved om genren i forhold til, hvad de vidste, da de begyndte på forløbet. Derfor henter de VØL-skemaet frem fra skuffen i Hvad ved du?- fasen, diskuterer deres nye viden og skriver den ind i skemaet. Skemaet gemmes derefter i skuffen til Hvad ved du? 7

8 3. fase: Planlæg Eleverne skal nu til at planlægge skrivningen af deres egen nyhedsartikel med hjælp fra den interaktive assistent. Hvis der er elever i klassen, som har behov for ekstra stilladsering, kan læreren sammen med disse elever lave en fælles planlægning på iwb. Eleverne kommer med input, læreren tænker højt og skriver. For at det kan lade sig gøre, skal læreren vælge sig selv som profil i drop down-menuen i forløbet, besvare opgaverne sammen med eleverne og til slut dele opsamlingen på planlægningen med de relevante elever. Resten af eleverne skal hver have en computer til rådighed og arbejder på egen hånd. Hvis læreren vurderer, at nogle elever ville have gavn af at arbejde sammen, er dette også en mulighed. Assistenten består af tre dele, der guider eleverne gennem planlægning og skriveproces. Efter hver del er der mulighed for at afholde individuelle skrivekonferencer med eleverne. Oplægget til skrivekonferencen består af de besvarelser, eleven har lavet siden sidste konference. Svarene er altså tilgængelige på skærmen, men de kan også printes, hvis det er mere praktisk. Vejledningen kan altså både foregå ved skærmen og andre steder i klassen. Til allersidst, når eleven har skrevet den endelige nyhedsartikel, opfordres der til den fjerde og sidste skrivekonference, hvor lærer og elev sammen evaluerer resultatet og diskuterer fremtidige skriveprojekter. Planlæg, 1. del I første del etablerer eleven sit skriveprojekt og bliver afklaret med, hvilken tekst der skal skrives, dens genretræk, formålet med skrivningen og tekstens overordnede idé. Sådan kan 1. skrivekonference foregå Genretræk På baggrund af elevens tankemylder over genren nyhedsartikel, sikrer læreren sig, at eleven er afklaret med skriveopgavens rammer, dvs. genren og genretrækkene, fx: Nyhedsartiklen er en tekst, der fortæller noget, som lige er sket. Nyhedsartikler handler om virkeligheden. Journalisten, der skriver teksten, har ofte interviewet forskellige mennesker. Deres holdninger til nyheden kan man læse om i artiklen. Der kan være citater. Journalisten skriver ikke sin egen holdning. I indledningen kan man læse det vigtigste i artiklen. Det er ofte et svar på et hvspørgsmål. Teksten er skrevet i nutid. Der er tids- og stedsangivelser. Artiklen har et særligt layout. Den er ofte sat op i spalter. 8

9 Overskriften kaldes en rubrik. Der er også en underrubrik, byline, brødtekst og billedtekst. Hvis der er et billede, har det en billedtekst. Under dette punkt er det oplagt, at læreren differentierer i forhold til den enkelte elev og kun lægger vægt på de ting, hun eller han ved, eleven kan magte. Modtager Lærer og elev afklarer formålet med artiklen (klasseavis, skolebladet, højtlæsning, afleveringsopgave, skriveøvelse). Hvem er målgruppen, og hvordan kan man tage hensyn til det? Idé og hv-spørgsmål Eleverne har inden konferencen truffet valg om begivenhed samt besvaret alle hv-spørgsmål, der knytter sig til begivenheden. Ofte er det lettest for eleverne at skrive om en dramatisk begivenhed (nyhedskriteriet = aktualitet, fx brand og flyulykker), men læreren kan stille krav om, at fagligt stærke elever udfordrer sig selv ved at vælge andre nyhedskriterier, fx konflikten eller væsentlighed. I fællesskab gennemgår elev og lærer elevens svar. Lærerens opgave er at stille uddybende og opklarende spørgsmål, der hjælper eleven til at få overblik over den fiktive begivenhed. Hvorfor har du valgt netop denne begivenhed? Hvad ved du om den slags begivenheder? Har du oplevet/læst om noget tilsvarende? Planlæg, 2. del. I anden del skal eleverne vælge, hvilket hv-spørgsmål der skal i fokus, og hvad der dermed skal indledes med i artiklen. Når eleven har udvalgt et hv-spørgsmål, skal han/hun prioritere rækkefølgen af de øvrige oplysninger. Eleverne kan evt. bruge nyhedstrekanten til at prioritere tekstens indhold. Figuren hjælper dem med at tage stilling til, hvad der er det vigtigste i artiklen. Tekstens fokus eller vinkel skal være et af de hv-spørgsmål, der arbejdes med i teksten. Artiklen skal indledes med det allervigtigste. Derefter skal de mindre vigtige oplysninger følge, og til sidst i artiklen skal eleven have detaljerne. Eleverne har nu lavet en disposition for deres tekst. Læreren kan eventuelt lave en opsamling i klassen med fokus på dispositioner, idet eleverne vil have fordel af at lave dispositioner inden for alt tekstarbejde. Læreren kan tydeliggøre elevernes arbejde med dispositionen ved på tavlen at gennemgå de artikler, som eleverne har læst hidtil i forløbet, og have fokus på vinklingen. 9

10 Næste udfordring for eleverne bliver at skrive en indledning. Assistenten guider eleven gennem processen. Sådan kan 2. skrivekonference foregå Eleverne præsenterer deres indledning og disposition for læreren. Læreren stiller som vejleder kritiske spørgsmål til elevens valg for at tvinge vedkommende til at overveje, om han/hun har truffet den rigtige beslutning samt sætte ord på årsagen til de enkelte valg. Målet er at gøre eleverne bevidste om konsekvenserne af deres valg. Hvorfor vil din læser synes indledningen er interessant? Kunne man vælge andre indledninger? Hvilke? Skal alle hv-spørgsmål besvares i teksten? Hvorfor? Konferencen skal forløbe som en samtale, hvor lærer og elev i fællesskab når frem til den bedste løsning for elevens tekst. Planlæg, 3. del. I tredje del træffer eleven beslutning om, hvilke fiktive figurer der skal citeres i teksten. Eleverne skal opfordres til at inddrage 2-3 personer, da én person giver teksten for lidt fylde, og flere end tre kan skabe forvirring. Eleverne skriver derefter både rubrik og underrubrik. Igen kan eleverne med fordel finde eksempler i aviser og blade. Den eksemplariske rubrik er på 4 ord, men det kan fraviges. Læreren skal være opmærksom på, om eleverne skriver spørgsmål i deres rubrik og i det tilfælde sikre, at de vælger en anden løsning. Det skal tydeliggøres, at nyhedsartikler ikke er bygget op af spørgsmål og svar, svarende til en vokspop. Eleverne kan med fordel finde eksempler på rubrikker fra aviser, blade eller nettet, som de kan lade sig inspirere af. Til sidst skal eleverne finde et billede, der passer til deres nyhedshistorie og skrive en billedtekst. Udfordringen er at skrive noget, som ikke allerede står i teksten. Sådan kan 3. skrivekonference foregå Eleverne medbringer print af citater, rubrik og underrubrik. Læreren stiller kritiske spørgsmål til elevens tekst for at bringe eleven videre i processen. Der skal være fokus på elevens valg af citater. Læreren skal støtte eleven til at beslutte hvornår og hvorfor, hvilke citater skal bruges i teksten. Konferencen er først slut, når eleven er klar til at skrive den endelige tekst. Hvilke hv-spørgsmål bliver besvaret i citaterne? Hvorfor skal citaterne komme i den rækkefølge, der er valgt? Hvad fortæller rubrikken? Hvad fortæller underrubrikken? Hvad fortæller det billede, du har valgt? 10

11 Fase 4: Skriv I fasen Skriv uploader eleverne deres tekst til sitet. Den lægger sig i skuffen. Herfra kan læreren finde den og skrive kommentarer i teksten. Læreren skal derefter genne den kommenterede tekst på sin egen computer og uploade den til eleven i iskriv via skuffen i lærerdelen. Eleven finder så den kommenterede tekst i sin egen skuffe. Evaluér Hvis der igennem arbejdsprocessen med planlægningsassistenten er afholdt skrivekonferencer, skal den fjerde og sidste skrivekonference afholdes, når eleven er helt færdig med sin tekst. Det er klart en fordel at afholde denne skrivekonference ansigt til ansigt med eleven, hvor eleven får mulighed for mundtligt at reflektere over og forholde sig til sin arbejdsproces og i samarbejde med læreren sætte mål op for næste skriveprojekt. Eleven har inden konferencen evalueret sin egen skriveproces i sitet. Hvis det tidsmæssigt ikke er muligt at afholde konferencen ansigt til ansigt med eleven, kan læreren kommentere elevens evaluering i sitet. Læreren kan med udgangspunkt i elevens vækstpunkter komme med forslag til, hvad eleven skal være opmærksom på i næste skriveprojekt. Formålet med denne skrivekonference: Læreren og eleven evaluerer sammen det færdige produkt Er du tilfreds med resultatet? Hvad fungerer godt? Hvad fungerer mindre godt? Læreren spørger ind til fremtidige skriveprojekter Er der noget, du vil gøre anderledes næste gang, du skal skrive? Elevens evaluering gemmes som besvarelser i sitet. I forbindelse med næste skriveprojekt kan lærer og evt. elev orientere sig her. Som afslutning på hele forløbet tages en fælles evaluering i klassen og uden for sitet, hvor eleverne deler deres erfaringer, idéer og måske frustrationer i forhold til, hvordan de har arbejdet med planlægningen, og hvordan de har arbejdet i skriveprocessen. 11

12 Dansk - Færdigheds- og vidensmål efter 6. klasse Forløbet Nyhedsartikel dækker de fremhævede mål i skemaet mar-15 Kompetenceområde Kompetencemål Faser Færdigheds- og vidensmål Finde tekst Forberedelse Afkodning Sprogforståelse Tekstforståelse* Sammenhæng Læsning Fremstilling læse og forholde sig til tekster i faglige og offentlige sammenhænge udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i formelle situationer vurdere relevans af søgeresultater på søgeresultatsider gennemføre billed- og fuldtekstsøgning bruge itog tænkeredskaber til at få ideer tilrettelægge processer til fremstilling af faglige produkter alene og i samarbejde med andre søgerelaterede læsestrategier teknikker til billed- og fuldtekstsøgning it- og tænkeredskaber til ideudvikling orientere sig i tekstens dele sammenholde teksters formål og indhold med læseformål konkretisere ideer gennem tænkeskrivning om rubrikker, billeder, diagrammer og grafik om teksters formål og om læseformål om tænkeskrivning, brainstorm og mindmap læse ukendte ord ved umiddelbar genkendelse af de mest almindelige orddele læse ukendte ord i fagtekster Eleverne kan udarbejde anmeldelser, instruktioner og fagtekster om morfemer i danske ord om stavemåde og betydning af ord i fagtekster kommenterende og forklarende fremstillingsformer anvende overskrifter og fremhævede ord til at skabe forståelse af tekster udlede dele af ords betydning fra konteksten Planlægning Forberedelse Fremstilling Respons om fremstillingsproce sser udarbejde forprodukter til dramatiske, dokumentariske og interaktive produktioner synopse, manuskript og storyboard udarbejde dramatiske, dokumentariske og interaktive produkter om virkemidler i drama og dokumentar på film, i tv og på nettet give og modtage respons respondere kriteriebaseret på virkemidler Oplevelse og indlevelse Undersøgelse Fortolkning Vurdering ord og udtryk, der forklarer nyt stof ordforståelsesstrategier responsmetoder respons ud fra fastlagte kriterier gengive hovedindholdet af fagtekster anvende grafiske modeller til at få overblik over teksters struktur og indhold anvende afsnit og sætte komma stave alle almindelige ord sikkert Korrektur Eleven har viden om fagteksters struktur Perspektivering om grafiske modeller sætnings- og tekststruktur bøjningssystemer og ords oprindelse vurdere teksters perspektiv på et emne vurdere teksters anvendelighed om metoder til sammenligning af teksters perspektiver om kriterier for teksters anvendelighed Præsentation og evaluering fremlægge sit produkt for andre om modtagerforhold revidere sin arbejdsproces frem mod næste produktions-forløb om revision af arbejdsproces og målsætning Fortolkning forholde sig til almene temaer gennem systematisk undersøgelse af litteratur og andre æstetiske tekster læse med fordobling udtrykke en æstetisk teksts stemning om at læse på, mellem og bag linjerne om måder at udtrykke teksters stemning på undersøge fortællerpositioner undersøge teksters rum og tid fortællertyper scenarier og tidsforståelser udtrykke sin tekstforståelse gennem medskabelse af teksten sammenfatte sin fortolkning metoder til medskabende arbejde motiv og tema anmelde litteratur og andre æstetiske tekster vurdere en tekst i lyset af tekstens samtid anmeldelsesgenrer måder at vurdere tekster på i forhold til deres samtid sætte teksten i forhold til andre værker sætte det læste i forhold til tekstens samtid intertekstualitet udvalgte historiske og kulturelle litterære perioder Kommunikation kommunikere med bevidsthed om sprogets funktion i overskuelige formelle og sociale situationer påtage sig roller i samtalesituationer tage forskellige roller i en styret debat Dialog Krop og drama It og kommunikation Sprog og kultur frie og formaliserede samtaleformer debatroller bruge kropssprog og stemme i oplæsning og mundtlig fremlæggelse skabe fælles fortællinger sammen med andre talerens virkemidler improvisation, manuskript, koreografi og scenografi vurdere konsekvensen af ytringer på internettet videndele og samarbejde via internettet muligheder og faldgruber for kommunikation på internettet samarbejdsmulighed er på internettet indgå i sprogligt mangfoldige situationer kommunikere i enkle situationer med nordmænd og svenskere samspillet mellem sprog, kultur og sproglig mangfoldighed ligheder og forskelle mellem dansk, norsk og svensk sprog Sproglig bevidsthed trække tråde fra et sprog til et andet iagttage en kommunikationssituation sprogets historie og sprogfamilier kommunikationsmodeller Alinea