Børn og Unge, Århus Kommune. Kompetencebaseret rullende skolestart og aldersintegreret indskoling (KRAI) Midtvejsevaluering Malling skoledistrikt
|
|
- Filippa Hald
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Børn og Unge, Århus Kommune Kompetencebaseret rullende skolestart og aldersintegreret indskoling (KRAI) Midtvejsevaluering Malling skoledistrikt Capacent 1. marts 2010
2 Børn og Unge, Århus Kommune Midtvejsevaluering af KRAI 1. marts 2010 Indhold 1. Baggrund og formål 1 2. Generelle tendenser 2 3. Processen omkring forankringen af KRAI 5 4. Organisatoriske, styringsmæssige og fysiske forhold 7 5. Børnenes faglighed og trivsel 9 6. Undervisning og pædagogik Forældresamarbejde 15
3 1. Baggrund og formål I skoleåret 2008/2009 blev der iværksat et pilotprojekt med kompetencebaseret rullende skolestart og aldersintegreret indskoling (KRAI) i tre skoledistrikter i Århus Kommune, hvoraf Malling skoledistrikt er det ene. Skolens deltagelse i KRAI-projektet er en lokal beslutning truffet af skoleledelsen og skolebestyrelsen i fællesskab. Pilotprojektet skal blandt andet medvirke til at afprøve nye undervisnings- og organisationsformer, kortlægge behovet for kompetenceudvikling af involverede medarbejdere samt afdække, hvordan et aldersintegreret og kompetencebaseret indskolingsforløb organiseres og forankres bedst muligt. Datakilder Dette notat er en del af midtvejsevalueringen af KRAI, men sammenfatter udelukkende de væsentligste hovedresultater vedrørende erfaringerne fra Malling skoledistrikt. Dataindsamlingen består af i alt fire fokusgruppeinterview i Malling skoledistrikt med følgende respondentgrupper: Pædagoger i dagtilbud Lærere og pædagoger i skole/sfo Forældre til skoleelever og børnehavebørn Ledere i dagtilbud og skole/sfo Fokusgruppeinterviewene er gennemført af VIA University College og Capacent i fællesskab. Desuden baserer midtvejsevalueringen sig på statusnotater fra de tre decentrale projektgrupper, et statusnotat fra en administrativ arbejdsgruppe i forvaltningen, en række børneinterview med både skolebørn og børnehavebørn samt et fokusgruppeinterview med centrale personer i Videncenter for Pædagogisk Udvikling. Midtvejsevalueringens formål Capacent har desuden udarbejdet en samlet midtvejsevalueringsrapport, der sammenfatter de vigtigste tværgående erfaringer fra de tre pilotdistrikter med henblik på at drage læring i et fremadrettet perspektiv. Dette notat fokuserer som nævnt på de væsentlige erfaringer med pilotprojektet i Malling skoledistrikt. Notatet tager udgangpunkt i følgende temaer: Generelle tendenser Processen omkring forankringen af KRAI Organisatoriske, styringsmæssige og fysiske forhold Børnenes faglighed og trivsel Undervisning og pædagogik Forældresamarbejde 1
4 2. Generelle tendenser At indføre kompetencebaseret rullende skolestart og aldersintegreret indskoling i et skoledistrikt er en krævende og omfattende proces, der påvirker stort set alle dele af skolens virke og også indebærer betydelige forandringer for de involverede dagtilbud. Projektet udfordrer eksisterende strukturer, kulturer, vaner og forestillinger. Pilotprojektet er en læreproces, og i evalueringen af KRAI, er det derfor vigtigt at skelne mellem tre grundlæggende forskellige niveauer: 1. KRAI som indskolingsmodel 2. KRAI som pilotprojekt 3. KRAI som forandringsprojekt KRAI som indskolingsmodel KRAI som pilotprojekt KRAI som forandringsprojekt I Malling er der mange overvejende positive erfaringer med KRAI som indskolingsmodel. Både medarbejdere, ledelse og flertallet af forældrene giver udtryk for, at kompetencebaseret og aldersintegreret indskoling styrker elevernes faglige og sociale udvikling. De positive erfaringer knytter sig primært til aldersintegreret indskoling (AI) og i mindre grad til kompetencebaseret rullende skolestart (KR). Børnene giver udtryk for, at skoleformen er mulighedsskabende frem for mulighedsbegrænsende og giver dem glæde i hverdagen. En stor del af de negative erfaringer knytter sig til håndteringen af KRAI som et pilotprojekt, hvor mange spørgsmål afklares under vejs i processen.. Malling Skole har haft udfordringer med at skabe en velfungerende ledelsesform, arbejdskulturel platform og frugtbar organisatorisk ramme for læreprocesser og udvikling. I sammenligning med de to andre skoler er udfordringerne blevet imødegået markant mere negativt af medarbejdere og forældre. Dette gælder især for pilotprojektets opstartsfase, hvor det er tydeligt, at hverken medarbejdere eller forældre har været indstillet på præmisserne for et pilotprojekt. Pilotprojektets helt grundlæggende udfordring er at rumme og håndtere KRAI som forandringsprojekt. I den forbindelse har det stor betydning, at skolen udvikler et stærkt pædagogisk fundament, en fælles forståelse for projektets mål og mening og en tydelig ledelse, der formår at involvere og 2
5 engagere alle interessenter og skabe en kultur, hvor forandringer modtages positivt og ikke bliver kilde til stress og frustration. I dag har Malling Skole en bevidst projektstyringsmodel, som netop forsøger at tage højde for disse udfordringer. Midlertidige og varige effekter Sondringen mellem disse tre niveauer kan være med til at synliggøre, hvilke evalueringsresultater, der relaterer sig direkte til KRAI som indskolingsmodel og dermed er varige, og hvilke, der knytter sig til implementeringen af projektet og dermed er midlertidige. Malling Skole har haft en turbulent opstartsfase præget af manglende medejerskab, modvilje mod forandringerne blandt nogle medarbejdere og forældreprotester i lokalsamfundet. Der er dog samtidig tydelige tegn på, at mange medarbejdere og forældre er mere positivt indstillede over for KRAI i dag end tidligere i projektet. Overordnede tendenser I forhold til KRAI som indskolingsmodel tegner sig et billede af en gennemgående positiv opfattelse blandt de involverede interessenter. Evalueringsmaterialet peger på følgende overordnede tendenser: Flertallet af lærere og forældre oplever en god faglig progression hos børnene i indskolingen, hvor alle børn mødes med relevante faglige og sociale udfordringer. Børnene oplever det generelt som positivt at være på de aldersintegrerede hold. De oplever at få adgang til flere sociale sammenhænge og mange nye venskaber bliver skabt. Langt de fleste børn er glade for at gå i skole. De giver udtryk for, at det er sjovt at lære, og at læringen blandt andet foregår ved hjælp af leg. Flertallet af forældrene er tilfredse. Nogle forældre er utrygge og skeptiske inden børnenes skolestart, men de fleste bliver overvejende positive, når barnet er startet i skole. Fokusgruppeinterviewene tyder på, at forældrene oplever en relativ stor kontrast mellem den lokale snak og den virkelighed, de møder i skolen. Pædagogerne i dagtilbuddene savner viden om projektet. De oplever kun i begrænset omfang, at KRAI har indflydelse på deres hverdag. Dette skyldes primært, at de ikke i tilstrækkelig grad har været involveret i forankringsprocessen. De oplever deres manglende indsigt i projektet som problematisk, fordi de har en afgørende rolle som glade budbringere for KRAI i forhold til kommende skolebørns forældre. Lærerne bliver udfordrede. De oplever, at KRAI stiller store krav til deres forandringsvillighed, faglighed og evne til at planlægge og praktisere undervisningsdifferentiering. Enkelte medarbejdere opfatter fortsat forandringerne, der følger med KRAI, som kilde til frustration. Flertallet oplever, at de i dag har indflydelse på udviklingen af en ny pædagogisk praksis og nye undervisningsformer. Denne indflydelse manglede de i projektets opstartsfase. Flere medarbejdere i både dagtilbud og skole ser ulemper ved den kompetencebaserede rullende skolestart, f.eks. at det forstyrrer den naturlige progression i undervisningsforløbet. 3
6 Malling Skole er i høj grad lokalt forankret. Mere end ni ud af ti skolebørn bor i skoledistriktet. Det betyder, at skolen har stor betydning for det lokale fællesskab, hvor flere forældre og lærere savner den traditionelle klasse og det traditionelle klassesammenhold. 4
7 3. Processen omkring forankringen af KRAI Den ledelsesmæssige håndtering af forandringsprocesser Pilotprojektet stiller meget store krav til forandringsledelse. Den gode forandringsleder handler proaktivt frem for reaktivt og bygger i denne sammenhæng sit lederskab på en tydelig pædagogisk vision og formår at relatere forandringsbudskaberne til det konkrete arbejde på skolen og i daginstitutionerne. Den ledelsesmæssige håndtering af forandringsprocesserne har derfor stor betydning for projektets forankring og medarbejdernes motivation. På Malling Skole oplever flere af medarbejderne, at de ikke har haft tilstrækkelig indflydelse på projektet, og at forankringsprocessen særligt i opstartsfasen har været udpræget topstyret. Selvom Malling Skoles deltagelse i KRAI-projektet er en lokal beslutning truffet af skoleledelsen og skolebestyrelsen i fællesskab, giver flere interviewpersoner udtryk for, at de opfatter KRAI som et politisk prædefineret projekt. Mange peger på, at projektets strukturelle forudsætninger som for eksempel problemer med planlægning af personaleresurser og lokalefordeling har bidraget til forvirring og frustration hos både voksne og børn. Generelt set har personalet i indskolingen en positiv opfattelse af den pædagogiske vision i KRAI, men flere har oplevet pilotprojektet som kilde til frustration. Dette påvirker stemningen på skolen, og fokusgruppedeltagerne fremhæver det som en central udfordring at skabe en kultur, hvor man bakker hinanden op og ikke kun ser problemer. Konsulentstøtte er værdifuld Malling Skole har benyttet sig af Børn og Unges tilbud om processtøtte i forbindelse med forankringsprocessen. Skolen har desuden modtaget ekstrabevillinger til eksterne konsulenter, som har arrangeret temadage blandt andet med fokus på samarbejde mellem lærere og pædagoger. Disse temadage vurderes som et gennembrud og har afgørende betydning for projektets forankring og indskolingspersonalets engagement. 5
8 På ledelsesniveau udtrykkes et behov for mere intensiv støtte til de decentrale forandringsprocesser. I ledergruppen er det en udbredt opfattelse, at KRAI medfører en væsentlig mere kompleks ledelsesopgave end forventet. Vigtige ledelsesmæssige udfordringer Halvvejs i projektperioden har ledelsen i skoledistriktet udarbejdet en færdig projektstyringsmodel, som danner grundlag for en bevidst håndtering af pilotprojektet og inkluderer et kontinuerligt ledelsesmæssigt fokus på følgende udfordringer: At skabe en arbejdspladskultur med forandringsparathed, nye samarbedstraditioner og tydelige pædagogiske værdier. At sikre forankring af projektet og personalegruppernes medindflydelse og engagement. At udvikle et fælles teoretisk afsæt og en fælles pædagogisk platform for KRAI. At varetage løbende erfaringsopsamling og refleksion over den fælles pædagogiske udfordring. At etablere et konstruktivt samarbejde mellem dagtilbud, fritidstilbud og skole både på medarbejder- og ledelsesniveau. At kommunikere forandringsbudskaberne effektivt og systematisk til alle pilotprojektets interessentgrupper. Vi har gjort det på en bestemt måde i en menneskealder, og nu laver vi det om. Vi vil skabe det gode børneliv, og det kræver, at vi stiller os på tæerne og udfordrer os lidt. Men vi skal jo have alle med. Og få det til at fungere ind i en hverdag. Det er dér udfordringen ligger. 6
9 4. Organisatoriske, styringsmæssige og fysiske forhold KRAI-projektet indebærer en lang række organisatoriske og styringsmæssige forandringer, der blandt andet har til hensigt at styrke samarbejdet mellem dagtilbud og skole/sfo samt give bedre muligheder for tværfaglighed, differentiering og for at tænke kompetencebaseret i stedet for aldersfokuseret. Evalueringen tyder på, at disse intentioner delvist er blevet indfriet i Malling skoledistrikt. Primært et skoleprojekt KRAI er i Malling er i dag primært organiseret som et skoleprojekt, og skolen har manglet overskud til at tænke daginstitutionernes rolle aktivt ind i pilotprojektets opstart. Inden for det seneste halve år har skolelederen, dagtilbudslederen og SFO-lederen dog organiseret sig i et fælles ledelsesteam. I de kommende måneder vil de rette en fælles indsats mod at udvide distriktssamarbejdet mellem skole/sfo og dagtilbud. Et vigtigt fokuspunkt i distriktssamarbejdet er overlevering af børnene fra dagtilbud til skole. Malling Skole har indført rullende skolestart tre gange årligt. Dette har medført et stigende behov for at erstatte den uformelle dialog mellem pædagoger og lærere omkring skolestart af et mere struktureret forløb. Skoledistriktsgruppen i Malling har udarbejdet en pjece, der indeholder en detaljeret handlingsplan for de procedurer, der vedrører skolestart. Denne handlingsplan skal blandt andet sikre, at daginstitutionerne i højere grad involveres i KRAI. Overvejelser omkring skolestartstidspunkt Fokusgruppeinterviewene tyder på, at pilotprojektet i Malling indtil videre har medført, at børnenes gennemsnitsalder ved skolestart er steget. For skoleåret 2009/2010 var knap en tredjedel af de børn, der startede i skole syv år eller ældre. Det var således kun 69 procent af børnene, som startede i skole det år, de fyldte fem eller seks år. Dette er markant færre end i de to andre skoler i pilotprojektet, og tendensen synes at føre tilbage til følgende lokale præmisser: 1) Forældrene er præget af historierne, de hører ude i byen og vælger i en del tilfælde at vente så lang tid som muligt med at indskrive de- 7
10 res børn i skolen. Pædagogerne fortæller, at nogle forældre forsøger at udskyde deres børns skolestart til pilotprojektet er afsluttet. 2) Flertallet af pædagoger føler, at de mangler viden om KRAI. De har ikke en tydelig forestilling om, hvad der forventes af et barn ved skolestart, og de vælger derfor i nogle tilfælde at anbefale en udskydelse af barnets skolestart. Om det gennemsnitlige skolestartstidspunkt rent faktisk udskydes som følge af KRAI vil blive analyseret nærmere i forbindelse med slutevalueringen. SFO-pædagogen er gennemgående voksen i børnenes hverdag Fysiske rammer Langt de fleste forældre, pædagoger, lærere og ledere ser inddragelsen af SFO-pædagogerne i undervisningen som en stor gevinst ved KRAI. Mange forældre er glade for, at der er en gennemgående voksen i børnenes dag, lærerne ser store fordele ved at være to om undervisningen, og de involverede SFO-pædagoger oplever, at deres deltagelse i undervisningen bringer en ny faglighed i spil. Skolen har netop gennemført strukturforbedringer, som inkluderer en fælles, skemalagt forberedelsestid mellem lærer og pædagog. KRAI-projektet medfører ændrede krav til brugen af de fysiske rammer. Malling Skole oplever et behov for større og mere fleksible lokaler end de traditionelle klasselokaler. Som følge af de forholdsvis store aldersintegrerede hold, er der behov for større undervisningslokaler, idrætsfaciliteter, osv. Samtidig er der behov for mange små rum til de kompetencebaserede hold og steder, hvor eleverne kan trække sig tilbage. Enkelte interviewpersoner peger på, at en bygningsmæssig modernisering af skolen kan sende et vigtigt signal om forandring og støtte forudsætningerne for pædagogisk modernisering. Malling Skole står i det kommende skoleår overfor at skulle opføre en helt ny indskolingsfløj, hvor disse ønsker forventes i højere grad at kunne opfyldes. 8
11 5. Børnenes faglighed og trivsel Børnene udvikler sig socialt og fagligt Det er en overordnet tendens, at børnene trives i den nye indskolingsform. Flertallet af lærere og pædagoger kan se tydelige faglige og sociale fordele for børnene i KRAI. Børneinterviewene peger ikke på generelle vanskeligheder i pilotprojektet, og mange forældre oplever, at KRAI inkluderer en positiv social udvikling og god faglig progression for det enkelte barn: Børnene får en mere sammenhængende overgang fra dagtilbud til skole og flere deltagelsesmuligheder i sociale fællesskaber. Lærerne praktiserer en mere differentieret undervisning med udgangspunkt i den enkelte elevs kompetencer og behov. Børnene udvikler sig fagligt og socialt på de aldersintegrerede hold, hvor de har mulighed for aktivt at forholde sig til faglige og sociale impulser, der er både over og under deres niveau. Det er en vigtig konklusion, at de vanskeligheder, der knytter sig til implementeringen af pilotprojekterne blandt ledere, medarbejdere og forældre i voksenhøjde ikke manifesterer sig i børnehøjde. Det vi har gang i er at bryde med en skolestruktur, der var rar for de voksne, og nu skal vi arbejde på at skabe en struktur, der er rar for børnene at være i. 9
12 I det følgende beskrives de positive og negative erfaringer med de tre grundlæggende elementer i KRAI: Rullende, kompetencebaseret skolestart, kompetencebaseret undervisning og aldersintegration. Rullende skolestart Børnehavepædagogerne vurderer, at det for langt de fleste børn er en fordel, at skolestartstidspunktet er fleksibelt. Det kompetencebaserede perspektiv på skolestarten giver sig desuden udslag i en mere målrettet indsats for det enkelte barns udvikling allerede i børnehaven. I praksis er det dog relativt få børn, der endnu er rulle ind uden for det normale skolestartstidspunkt i august. Dette skyldes primært, at pædagogerne vægter børnehavebørnenes venskabsrelationer højere end deres kompetencer i deres anbefalinger omkring det enkelte barns skolestart. Flere forældre giver udtryk for, at den rullende skolestart bryder med et skoleparadigme, hvor klassen og klassesammenholdet var udgangspunkt for børnenes tryghed og sociale trivsel. Når nye børn kontinuerligt ruller ind og ud af de kompetencedelte og aldersintegrerede hold bliver det svært for forældrene at engagere sig i forældresamarbejdet og få overblik over børnenes venskaber. Lærerne peger desuden på nogle strukturelle forudsætninger omkring rullende skolestart, som gør det vanskeligt at planlægge progression i undervisningsforløb, fx bogstavsgennemgang og færdselsundervisning. Flere af lærerne og pædagogerne oplever det som besværligt, at børn løbende ruller ind. De ville foretrække en indskolingsmodel uden rullende skolestart, altså alene aldersintegreret indskoling. Også forældrene foretrækker en skolestart, hvor mange børn starter sammen og følges ad fra børnehaven. Flere lærere fremhæver dog, at rullende skolestart har stor positiv indflydelse på børnenes trivsel i indskolingen. De kommer ind i en gruppe, der er etableret og får på den måde en mere tryg skolestart, hvor de kan bruge deres energi på at lære frem for at skabe sociale hierarkier. Kompetencebaseret undervisning Lærerne vurderer, at de kompetencebaserede hold har positiv indflydelse på børnenes faglige progression. De bliver mødt med relevante udfordringer, og flere børn får succesoplevelser gennem deres præstationer, fordi de måler sig med jævnbyrdige. På samme måde oplever færre børn stigmatisering i skolen på baggrund af faglige vanskeligheder. Lærerne vurderer, at den kompetencebaserede holdundervisning styrker det faglige niveau i indskolingen både for de svageste og stærkeste elever, og skolen forbereder i dag mellemtrinet på at modtage dygtigere elever. I forbindelse med slutevalueringen vil det blive analyseret nærmere, om der er dokumentation for, at det faglige niveau på de skoler, der deltager i pilotprojektet, er styrket som følge af KRAI. Flere af forældrene giver udtryk for, at børnene er meget bevidste om deres kompetenceniveau og om, hvor de aldersmæssigt burde høre til. De oplever desuden, at børnene mister stolthed over deres faglige præstationer og hele tiden sætter sig nye faglige mål, fordi de sammenligner sig med større børn. Selvom der generelt er tale om en meget positiv vurdering af KRAI som indskolingsmodel, bliver der også peget på visse mulige ulemper ved KRAI, 10
13 som er vigtige at holde sig for øje. Både blandt lærere, pædagoger og forældre er der en bekymring om, hvorvidt KRAI i tilstrækkelig grad opretholder en hensigtsmæssig balance mellem leg og undervisning, altså om særligt de yngste elever får tilstrækkelig mulighed for at lege. Børneinterviewene peger dog på, at der ikke nødvendigvis er et modsætningsforhold mellem leg og læring, men at børnene lærer, mens de leger. De lærer ved hjælp af leg og udvikler deres kompetencer i en social kontekst. Aldersintegration Børnene oplever det som positivt at være på de aldersintegrerede hold. De fremhæver det som værdifuldt, at de har adgang til flere sociale sammenhænge og ikke bliver fastlåst i uhensigtsmæssige sociale hierarkier. Børnene opnår i det aldersintegrerede læringsrum en mere differentieret spejling af deres kompetencer og udviklingspotentialer. Det er særligt kendetegnende for børneinterviewene i Malling, at de er meget optagede af at hjælpe hinanden og udnytte hinandens kompetencer, når de løser opgaver. Flere børn giver udtryk for, at de oplever at være dygtigst til et felt, hvad enten fagligt, fysisk eller socialt. Enkelte af lærerne oplever, at det er svært at lære alle børn på de aldersintegrerede hold rigtig godt at kende. De mangler det samlede overblik over, hvordan børnene klarer sig fagligt og socialt. Lærere og pædagoger vurderer samlet, at en indskolingsmodel med aldersintegreret undervisning styrker børnenes sociale udvikling, fordi de hele tiden konstruktivt skal forholde sig til at hjælpe andre og modtage hjælp. Enkelte af forældrene bekymrer sig dog over, om børnene får for stort ansvar for at hjælpe hinanden i undervisningen. Det skal understreges, at der er tale om en generel tendens. Evalueringsmaterialet giver ikke mulighed for at konkludere om resursesvage, tilbageholdende eller generte børn oplever samme sociale og faglige udviklingsmuligheder ved KRAI som indskolingsmodel. Sociale kompetencer Nogle forældre savner overblik over børnenes skoledag KRAI indebærer en skolestruktur, der stiller krav til børnenes omstillingsparathed. De skal blandt andet forholde sig til mange forskellige voksne og børn i løbet af en uge. Erfaringerne fra pilotprojekter viser, at det er forholdsvis uproblematisk for børnene at finde sig til rette i den nye skolestruktur. Derimod oplever mange forældre det som en stor bekymring, at klassestrukturen er ophævet, og at de ikke i samme grad som før har overblikket over børnenes skoledag, venskabsrelationer og voksenkontakt. Pædagogerne i SFO en oplever i den sammenhæng, at de får en vigtig rolle i forhold til at varetage forældrekontakten. I Malling er der en gruppe forældre, som er meget utilfredse med skolens deltagelse i pilotprojektet. Det drejer sig især om forældre til børn, der nåede at starte i en almindelig årgangsinddelt klasse, hvorefter børnene blev fordelt på aldersintegrerede hold. Det er en vigtig konklusion, at meget utilfredshed blandt forældre i Malling synes at handle om lige netop denne problematik. 11
14 De årgangsdelte klasser, som skal dannes af 3. klasseseleverne efter sommerferien er endnu ikke dannet, men ifølge forvaltningen ligger proceduren for klassedannelsen fast og er meldt ud til forældrene på et dialogmøde arrangeret af skolebestyrelsen i efteråret Det kan være hårdt at sidde på niveaudeling, hvis man er svag fagligt. Børnene ved godt, hvor de aldersmæssigt burde høre til Vi skal huske, at børnene har det godt. Her er godt at være. Der er nogle ting i det her, som giver dem helhed på en anden måde. Det skaber et mere rummeligt skolemiljø og nok i sidste ende også bedre forudsætninger for læring 12
15 6. Undervisning og pædagogik KRAI afprøver nye måder at organisere indskolingen på og det fordrer forandring af både undervisningskonteksten og det pædagogiske fokus. Projektets grundlæggende formål er at sikre rammerne for en pædagogisk praksis og undervisningsform, der tager udgangspunkt i et helhedsorienteret blik for barnet og den enkeltes kompetencer og behov i fællesskabet. Brugt mange kræfter på at skabe en organisatorisk ramme Læreres og pædagogers kompetencebehov Malling Skole har brugt mange kræfter på at skabe en organisatorisk ramme for aldersintegreret og kompetencebaseret undervisning samt en fælles pædagogisk platform for KRAI, der kan sikre medarbejdernes indflydelse og ejerskab i projektet. Indskolingspersonalet føler, at projektets organisering og den lokale tumult har spændt ben for den didaktiske og pædagogiske udvikling. Først inden for de seneste måneder oplever ledere, lærere og pædagoger, at de har haft resurser til at gå i gang med fælles udvikling af nye undervisningsformer, der kan rumme både tilstrækkelig høj grad af undervisningsdifferentiering og fleksibilitet i forhold til læringsforløb. Medarbejderne oplever, at KRAI stiller store krav til deres faglighed. Det er vanskeligt at håndtere differentieringsopgaven, når børnene har et aldersspænd på op til tre år, og det er en udfordring at arbejde med trinmål og tematiske forløb, når børn ruller ind og ud af holdene. De understreger vigtigheden af, at der bliver skabt nogle rammer for fælles didaktisk refleksion på tværs af personalegrupper. I den forbindelse er det en vigtig udfordring for lærere og pædagoger på skolerne at finde et fælles udgangspunkt for at varetage undervisningsopgaven. SFO-pædagogerne skal tænke deres pædagogiske funktion ind i en ny kontekst, og læreren skal finde ny faglig identitet i det aldersintegrerede læringsrum. Dette er forudsætninger for, at skolerne kan realisere pilotprojekternes potentiale for et skabende samarbejde, hvor forskellige fagligheder bringes i spil, og synergier udnyttes. 13
16 Vi mangler en fælles vision. Og vi mangler rigtig meget, at man har tænkt processerne grundigt igennem. Ledelsen skal være klar over, at de skal høre dem, der har fingrene i mulden til hverdag. Vi skal først have rammerne på plads, før vi kan begynde at tale om at udvikle pædagogikken Jeg kan se, at det kan noget det her projekt. Børn lærer på forskellige måder og forskellige niveauer, og jeg tror, der kommer større faglighed ud af det. Og der er bedre plads til dem, der lærer hurtigt og dem, der lærer langsomt Jeg kan ikke undgå at studse over kontrasten. Der er så stor splittelse mellem det, man hører om skolen, og så den virkelighed man møder. Lærerne og ledelsen må på banen og fortælle. Men jeg tror, det tager lang tid at aflive alle de dårlige historier 14
17 7. Forældresamarbejde Overordnet tilfredshed med KRAI som indskolingsmodel Manglende overblik over hverdagen Forældreprotest i Malling I fokusgruppeinterviewet giver flertallet af forældrene udtryk for, at KRAI giver gode betingelser for læring og nye sociale udviklingsmuligheder for deres børn. Den kritik, nogle forældre retter imod projektet, vedrører især projektets strukturelle forudsætninger, hvor skemaet skifter og klassens og klasselærerens funktion i traditionel forstand er ophævet. Skolen har netop (fra uge 8 i 2010) gennemført en gennemgribende strukturændring, der blandt andet har til formål at sikre en større ensartethed mellem alle de aldersintegrerede stamhold i forhold til skemaindhold, holddannelse, aldersintegration, mv. Flere af forældrene giver udtryk for, at de har svært ved at få det samlede overblik over børnenes hverdag i skolen både hvad angår trivsel, sociale kompetencer, fagligt niveau og venskabsrelationer. Fokusgruppeinterviewene peger på et behov for at tydeliggøre for forældrene, hvem der er barnets primærvoksne, og hvor de skal henvende sig, hvis de vil vide: Hvordan har mit barn haft det i dag? Utilfredsheden er markant blandt en gruppe forældre i Malling, når man sammenligner med de to øvrige skoledistrikter. Den udspringer af nogle særlige lokale præmisser og koncentrerer sig primært dels omkring den ledelsesmæssige håndtering af pilotprojektets opstart og dels om nogle af projektets strukturelle forudsætninger, jf. ovenfor. Men fokusgruppeinterviewene tyder endvidere på, at forældrene i Malling savner viden om de forandringer, der vedrører den pædagogiske og faglige indsats på skolen. Dette er især tydeligt i sammenligningen med forældregrupperne på de to andre skoler. Forældrene i Malling oplever at de får god information om skoledagens organisering, men at de mangler en tydelig kommunikation af projektets pædagogiske målsætninger. Skolen har forsøgt at arrangere flere forskellige former for møder og skolehjem-samtaler (cafémøder/fyraftensmøder) for at imødekomme forældrenes behov for information og dialog om KRAI. I flere tilfælde har disse arrangementer haft relativ lav interesse og dårligt fremmøde. 15
18 Nye forudsætninger for forældresamarbejdet Flere af lærerne oplever, at det er sværere at engagere forældrene i forældrerådsarbejdet. Dette skyldes primært, at forældrene er demotiverede i forhold til at engagere sig i et forældrefællesskab, der ikke har perspektiver for skoletiden efter indskolingen. I Malling er der eksempler på, at forældrene i stedet for aktivt forsøger at bakke op om fællesskabet i de gamle årgangsinddelte klasser. Med ophævelsen af den traditionelle klassestruktur giver KRAI nye forudsætninger for forældresamarbejdet. Forældreengagementet har for eksempel stor indflydelse på identitetsdannelsen på de aldersintegrerede hold. Børneinterviewene viser som et gennemgående træk, at børnene behøver forældrenærvær i forhold til at opleve et trygt skolemiljø, og det er derfor problematisk, at mange forældre møder skolen med en forventning om, at det er den traditionelle klassestruktur, der er skaber fundamentet for et godt forældrefællesskab. Behov for gennemtænkt kommunikationsstrategi Både pædagoger, lærere og ledelse fremhæver et stort behov for en gennemtænkt kommunikationsstrategi med fokus på de pædagogiske målsætninger i KRAI. Strategien skal sikre, at de glade budskaber omkring projektet når ud, så de kan danne modvægt til de negative historier, som præger debatten i lokalsamfundet. Grundlæggende handler det om at formidle og tydeliggøre formålet med pilotprojektet. Rigtig mange forældre er positive. Jeg oplever faktisk kun, at det er 2. klassernes forældre, der er negative, fordi deres børn er kastebold. Om nogle få år tror jeg bare, at det kører Vi ser, at børnene trives. Men det gør forældrene ikke. Forældrene skal i spil. De skal føle sig trygge Det har været en kæmpe udfordring for det her projekt, at der er så meget brok i byen. 16
Børn og Unge, Århus Kommune
Kompetencebaseret rullende skolestart og aldersintegreret indskoling (KRAI) Midtvejsevaluering N.J. Fjordsgades skoledistrikt Capacent 1.marts 2010 Indhold 1. Baggrund og formål 1 2. Generelle tendenser
Læs mereMidtvejsevaluering af KRAI
Midtvejsevaluering af KRAI Midtvejskonference den 2. marts 2010 Søren Munkedal 0Capacent Agenda Formål og metode KRAI som pilotprojekt KRAI som forandringsproces KRAI som indskolingsmodel Afslutning 1
Læs mereBørn og Unge, Århus Kommune. Kompetencebaseret rullende skolestart og aldersintegreret indskoling (KRAI) Midtvejsevaluering
Børn og Unge, Århus Kommune Kompetencebaseret rullende skolestart og aldersintegreret indskoling (KRAI) Midtvejsevaluering Capacent 1. marts 2010 Børn og Unge, Århus Kommune Midtvejsevaluering af KRAI
Læs mereKommentarer til EPINION s slutrapport om KRAI-projektet - i udvalgte nedslag
Aarhus, den 29. november 2011 J.nr. 4183/521/SJA/lhm Kommentarer til EPINION s slutrapport om KRAI-projektet - i udvalgte nedslag I Århus Lærerforening er vi optaget af, at den udvikling, de aarhusianske
Læs mereKompetencebaseret Rullende skolestart og Aldersintegreret Indskoling
Kompetencebaseret Rullende skolestart og Aldersintegreret Indskoling Hovedrapport Slutevaluering 2011 VERSION 4.0 Oktober 2011 INDHOLD 1. Indledning... 4 2. Resumé... 6 2.1 Tre analytiske niveauer... 6
Læs mereKompetencebaseret Rullende skolestart og Aldersintegreret Indskoling. Slutevaluering for Lisbjerg lokaldistrikt
Kompetencebaseret Rullende skolestart og Aldersintegreret Indskoling Slutevaluering for Lisbjerg lokaldistrikt VERSION 4.0 Oktober 2011 INDHOLD 1. Indledning... 4 2. Resumé... 6 3. Om KRAI... 8 3.1 KRAI
Læs mereIndstilling Pilotprojekt med kompetencebaseret aldersintegreret Århus Kommune rullende skolestart 1. Resume
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Den 11. december 2007 Pilotprojekt med kompetencebaseret aldersintegreret rullende skolestart 1. Resume Kompetencebaseret aldersintegreret rullende indskoling
Læs mereIndsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge
Indsatsplan 2016 2018: Strategi for fællesskaber for børn og unge Strategi for fællesskaber og indsatsplanen skal samlet set understøtte realisering af visionen om, at børn og unge oplever glæden ved at
Læs mereOVERGANGE. fra dagtilbud til skole og SFO i Malling skoledistrikt værdier, indsatsområder og handleplaner
OVERGANGE fra dagtilbud til skole og SFO i Malling skoledistrikt 2013-2014 - værdier, indsatsområder og handleplaner Det overordnede mål er formuleret i Århus Kommunes indsats for udsatte børn og unge
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereBørne- og Kulturchefforeningen (BKF)
Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Skolestarten som en del af en større sammenhæng i kommunen Baggrund Regeringen har nedsat et skolestartudvalg, der i februar 2006 har afgivet rapport En god skolestart.
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereIndstilling om nedlæggelse af Rullende skolestart i Auning
Indstilling om nedlæggelse af Rullende skolestart i Auning Med udgangspunkt i evalueringsrapporten fra efteråret 2013 (Key2See, Aarhus) samt opfølgning/evaluering her i januar 2015 indstiller ledelserne,
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereLÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART
LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereNYTTIGE TELEFONNUMRE.
NYTTIGE TELEFONNUMRE. Malling dagtilbud kontor 86 93 62 32/29204224 D.I.I. Børnehuset Østerskov 87 13 81 21 D.I.I. Børnehuset Tværgade 87 13 81 37 D.I.I. Malling Eghovedvej 87 13 83 73 D.I.I. Børnehuset
Læs mereEvaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog
11. maj 2010 Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog Århus Kommune har siden 2006 henvist skolebegyndere med dansk som andetsprog og med et ikke uvæsentligt
Læs mereHøringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune
Guldborgsund Kommune Dato: 31-10-2013 Att.: Deres ref.: Parkvej 37 Vor ref.: Guldborgsund 4800 Nykøbing F. Sagsbehandler: AWO/ Høringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune Guldborgsund Kommune
Læs mereDEN GODE OVERGANG. fra børnehave til skole
DEN GODE OVERGANG fra børnehave til skole DEN GODE OVERGANG fra børnehave til skole Indledning Vi skaber gode overgange for børn og unge, skriver vi i vores Børne- og Ungepolitik. Derfor har vi i Vejle
Læs mereINKLUSIONSSTRATEGI. Børnefællesskaber i dagtilbud
INKLUSIONSSTRATEGI Børnefællesskaber i dagtilbud INDLEDNING Dagtilbuds inklusionsstrategi stiller gennem 6 temaer skarpt på, hvordan dagtilbud og alle dagtilbuds medarbejdere kan skabe de bedst mulige
Læs mereOverordnet plan for overgang daginstitution / skole
Overordnet plan for overgang daginstitution / skole Skole og daginstitutioner mødes på ledelsesniveau i oktober måned, for at evaluere sidste overlevering, udvikling af vores samarbejde, vores kommunikation,
Læs mereFælles skolebeskrivelse. Tema 1: Læring og faglig udvikling
Fælles skolebeskrivelse Skolebestyrelse, medarbejdere og ledelse har arbejdet med Fælles Skolebeskrivelse ved at finde eksempler fra praksis inden for de enkelte temaer. Desuden har man i nogle af temaerne
Læs mereFaglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT
NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en
Læs mere- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Læs mereBaggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at:
Baggrund Medio 2008 blev der i Børn og Unge nedsat et arbejdsudvalg på tværs af den pædagogiske afdeling. Udvalget skulle på tværs af indsatser og projekter i Børn og Unge beskrive, hvordan differentiering
Læs mereSE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd
SE MIG!...jeg er på vej i skole En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er spændte på,
Læs mereKvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger
Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger 1 Indledning Inklusion har præget den offentlige debat siden 2012, hvor der blev gennemført
Læs mereKompetencebaseret Rullende skolestart og Aldersintegreret Indskoling. Slutevaluering for N. J. Fjordsgade lokaldistrikt
Kompetencebaseret Rullende skolestart og Aldersintegreret Indskoling Slutevaluering for N. J. Fjordsgade lokaldistrikt VERSION 4.0 Oktober 2011 INDHOLD 1. INDLEDNING... 4 2. RESUMÉ... 6 3. OM KRAI... 9
Læs mereDen gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt
Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt Indledning Denne samarbejdsaftale omfatter kommende skolebørn i Sønderbroskolens skoledistrikt. Samarbejdsaftalen er baseret på
Læs mereDen gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt
Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt Formålet med samarbejdsaftalen er at sikre alle børn en god overgang fra børnehave til skole. Samarbejdsaftalen skal ses som et
Læs mereInternt notatark. Emne: Evalueringsnotat vedr. glidende overgang (GLO) 2016
Internt notatark Børne- og Uddannelsesforvaltningen Emne: Evalueringsnotat vedr. glidende overgang (GLO) 2016 Dato 29. september 2016 Sagsbehandler Asta Moldt Direkte telefon 79 30 28 07 E-mail abmo@kolding.dk
Læs mereRammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser. Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2016
Rammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2016 Formål Denne rammebeskrivelse skal ses som en vejledning til udarbejdelse af lokale
Læs merePÆDAGOGISK STRATEGI. Ellebækskolen
PÆDAGOGISK STRATEGI Ellebækskolen Med den Pædagogiske Strategi beskriver Ellebækskolen den overordnede pædagogiske målsætning frem mod 2022. Den pædagogiske målsætning tager udgangspunkt i skolens værdigrundlag
Læs mereRullende indskoling i Nim Skole og Børnehus
Rullende indskoling i Nim Skole og Børnehus Fællesbestyrelsen i Nim Skole og Børnehus vil hermed ansøge om at indføre rullende indskoling jfr. 34, stk. 3, hvoraf det fremgår, at kommunalbestyrelsen af
Læs mereFokus OMRÅDER. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune
9 Fokus OMRÅDER Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner
Læs mereKRAI - Lisbjergskolen
KRAI - Lisbjergskolen Kompetencebaseret rullende skolestart og aldersintegreret indskoling på Lisbjergskolen Birketræ Bøgetræ Gærdesmutte Gulspurv Solsort Fuglekonge Kastanjetræ Egetræ Bogfinke Blåmejse
Læs mereFra børnehavebarn til skolebarn
Fra børnehavebarn til skolebarn - Mål og principper for den gode overgang fra dagtilbud til skole Et skriv til dig, der er med til at sende børnehavebørn afsted i skole og dig, der tager imod nye skolebørn
Læs mereLinjer og hold i udskolingen
Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten
Læs mereLedelse af dagtilbud Ledelsesmæssige udfordringer og kompetenceudvikling
Ledelse af dagtilbud 2017 Ledelsesmæssige udfordringer og kompetenceudvikling Indhold Om undersøgelsen Side 3 Hovedkonklusioner Side 4 På tværs af de syv ledelsestemaer Side 5 Behov for kompetenceudvikling
Læs mereJOB- OG KRAVPROFIL REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL TO PÆDAGOGISKE LEDERE ÅRGANG OG SFO KRAGELUNDSKOLEN
REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL TO PÆDAGOGISKE LEDERE 0. - 5. ÅRGANG OG SFO KRAGELUNDSKOLEN BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE 1 KRAGELUNDSKOLEN www.kragelundskolen KRAGELUNDSKOLEN
Læs mereInklusionens 10 bærende elementer Strategi for inklusion Skanderborg Kommune
Principper og handleplan for inklusionsarbejdet i Landsbyordningen i Voerladegård Med udgangspunkt i Skanderborg Kommunes Strategi for inklusion og Skolebestyrelsens principper for inklusion, har landsbyordningens
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereStrategier i Børn og Unge
Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere
Læs mereSammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik
Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik 2019-2023 Indledning Dagtilbuds- og skolepolitikken er blevet til i en inddragende proces, hvor forældrerepræsentanter, ledere, medarbejdere,
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015
Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring
Læs mereKompetencebaseret Rullende skolestart og Aldersintegreret Indskoling. Slutevaluering for Malling lokaldistrikt
Kompetencebaseret Rullende skolestart og Aldersintegreret Indskoling Slutevaluering for Malling lokaldistrikt VERSION 4.0 Oktober 2011 INDHOLD 1. Indledning... 4 2. Resumé... 6 3. Om KRAI... 9 3.1 KRAI
Læs mereEvaluering af KRAI på Malling Skole Evalueringsrapport Oktober 2010
Evaluering af KRAI på Malling Skole Evalueringsrapport Oktober 2010 1 Rapportens indhold og struktur: Indledning: 3 Formål med KRAI: 4 Evalueringsmetode: 5 Kilder og datagrundlag: 6 Dataindsamling: 7 KRAI
Læs mereVision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel
Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Visionens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Vision for alle børn og unges læring, udvikling
Læs mereSkolestart på BillundSkolen
Skolestart på BillundSkolen Formålet med børnehaveklassen er: 1. At lægge fundamentet for skolens arbejde med elevernes alsidige udvikling ved at give det enkelte barn udfordringer, der udvikler barnets
Læs mereSamarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015
Samarbejde med forældre om børns læring Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Side 1/7 Dette notat præsenterer aktuelle opmærksomhedspunkter i forbindelse med
Læs mereInklusionspolitik at høre til i et fællesskab
Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Indhold 3 5 6 7 8 9 Inklusion i Dragør Kommune at høre til i et fællesskab Faglighed Organisering Forældresamarbejde
Læs mereFrederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi
1 Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi Frederiksbjerg Dagtilbud er en del af Børn og Unge i Aarhus Kommune, og dagtilbuddets kerneopgave, vision og strategi er i harmoni med magistratens
Læs mereProcesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan
- til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning
Læs mereProcesplan Ny Nordisk i Tranbjerg
Procesplan Ny Nordisk i Tranbjerg Nyt læringstilbud i Tranbjerg I Tranbjerg er der et veludbygget samarbejde mellem lokalområdets forældre, institutioner og foreninger. Samarbejdet er særligt udpræget
Læs mereStrategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre
Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt
Læs mereHøringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.
København, 22. januar 2014 Til Børne- og Ungeudvalget, Københavns Kommune Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.
Læs mereBØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET
2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.
Læs mereInformationsfolder om ny model for 0. årgang på Overlund Skole. Skoleåret
Informationsfolder om ny model for 0. årgang på Overlund Skole Skoleåret 2014-2015 Baggrund for den nye model. Skolen har i mange år haft et tæt og konstruktivt samarbejde med børnehaverne i forbindelse
Læs mereAnerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN
Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN Kære elever og forældre I denne folder kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen i indskolingen på Haldum-Hinnerup Skolen. Vi
Læs mereSkoleudviklingsplanen
Skoleudviklingsplanen 2016-2018 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Indledning 1 Sammenfattende helhedsvurdering 2 Skoleudviklingsplanen i perspektivet af Kvalitetsrapporten version 2.0 Fejl! Bogmærke
Læs mereTil. Varde Kommune. Bytoften Varde
Til Varde Kommune Bytoften 2 6800 Varde Høringssvar fra skolebestyrelsen og MED udvalget på Årre Skole på det konkrete strukturforslag udsendt af et flertal i Byrådet. En enig bestyrelse og MED udvalg
Læs mereLedelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen
Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Indledning I Gladsaxe skolevæsen ser vi ledelse som udøvelse af indflydelse på organisationens medlemmer og andre interessenter med henblik på, at opfylde
Læs mereResume af evaluering af aldersintegration på Frederiksberg Ny Skole
! Resume af evaluering af aldersintegration på Frederiksberg Ny Skole Maj 2014 INDHOLD INDLEDNING OG BAGGRUND 2 OM EVALUERINGEN 2 KONKLUSION 3 ELEVERNES TRYGHED OG TRIVSEL 3 SAMTLIGE ELEVERS FAGLIGE NIVEAU
Læs mereBusiness case. Pilotprojekt - Ny organisering af Hornbæk Skole og Puk
Business case Projekttitel Pilotprojekt - Ny organisering af Hornbæk Skole og Puk Skolebestyrelse, forældrebestyrelse, A-med i skolen og på Puk samt ledelse på Puk og Hornbæk Skole, ønsker en ny organisering,
Læs mereSE MIG! jeg er på vej. Skoledistrikt Vest. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Vest
SE MIG! jeg er på vej Skoledistrikt Vest En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Vest Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole. De er spændte
Læs mereSkolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015
Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed,
Læs merePrincip for forældres deltagelse og samarbejde omkring skolens liv og barnets skolegang
Princip for forældres deltagelse og samarbejde omkring skolens liv og barnets skolegang Formål: Forældrenes deltagelse i barnets skolegang skal sikre, at skolen og forældrene i samarbejde tager ansvar
Læs mereLokal udviklingsplan for. Skjoldhøjskolen
Lokal udviklingsplan for Skjoldhøjskolen 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Viborgvej...
Læs merePædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende
Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,
Læs mereSkolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.
Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen
Læs mereForårs SFO skal være medvirkende til, at børnene får et godt afsæt for den første tid i skolen.
Evaluering af Forårs SFO I forbindelse med beslutningen om Sammen om de yngste i Børn- og Ungeudvalget d. 11. juni 2013, blev det besluttet, at der pr. 1. marts 2014 etableres obligatorisk forårs SFO på
Læs mereInklusion på Skibet Skole
Inklusion på Skibet Skole Definition Inklusion er, at man sammen kan leve forskelligt i verden og ikke i forskellige verdener. Arbejdet og processen er allerede i fuld gang Inklusionsaften for forældre
Læs mereMulige skolemodeller i Greves fremtidige skolestruktur
Mulige skolemodeller i Greves fremtidige skolestruktur Børne-og Ungeudvalget har slut maj og start juni afholdt dialogmøder med skolebestyrelserne i Midt, Nord og Syd om Greves fremtidige skolestruktur.
Læs mereRetningslinjer for rullende skolestart i Vejle Kommune
CPR/CVR: SVA RPOSTKA SSE:[4638] SVA REMNE :[13735] DE STINATION:[EBOK SKMDP RINT] POST:[B] FORM:[1 A lm brev duplex S/H] DIALOG[1] Retningslinjer for rullende skolestart i Vejle Kommune Vejle Kommunes
Læs mereEvaluering af Rullende skolestart på Ørum skole april 2015
Evaluering af Rullende skolestart på Ørum skole april 2015 I foråret 2012 startede Ørum skole forsøgsprojekt med Rullende skolestart og aldersintegreret undervisning. Målet med projektet var At skabe en
Læs mereSpørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området
Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse. Brøndby kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Brøndby kommune 1 Indhold: Mål- og indholdsbeskrivelse hvorfor og hvordan? s. 3 Processen s. 3 Den fritidspædagogiske ramme s. 3 Mål- og indholdsbeskrivelsernes temaer
Læs mereDen gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt
Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt Indledning Denne samarbejdsaftale omfatter kommende skolebørn i Sønderbroskolens skoledistrikt. Samarbejdsaftalen er baseret på
Læs mereHøringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.
København, 22. januar 2014 Til Børne- og Ungeudvalget, Københavns Kommune Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv
2018 Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv 1 Indhold Baggrund... 3 Forord... 5 Børnesyn... 5 Fritidssyn...
Læs mereLANDSBYORDNING. Bilag 2. Ansøgningsskema (der udfyldes et ansøgningsskema for hvert rammeforsøg) 1. Kommunens navn Assens
Bilag 2 Ansøgningsskema (der udfyldes et ansøgningsskema for hvert rammeforsøg) LANDSBYORDNING 1. Kommunens navn Assens 2. Folkeskole og dagtilbud omfattet af ansøgningen Alle folkeskoler og dagtilbud
Læs mere2013/ 14. Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn i dagtilbud
2013/ 14 Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn i dagtilbud Liselotte Birkholm. Afdelingsleder Vesthimmerlands Kommune 01-04-2013 Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune I Vesthimmerlands Kommune
Læs mereTænketanks vision ud fra et uddannelsesperspektiv. Ole Eliasen, Projektleder & Partnerskabskonsulent, VIA University College, Videncenter Komsos
Tænketanks vision ud fra et uddannelsesperspektiv. Ole Eliasen, Projektleder & Partnerskabskonsulent, VIA University College, Videncenter Komsos SFO Tænketank Danmark Vi mener, at alle der arbejder i og
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Læs mereTrivselspolitik for elever
Trivselspolitik for elever til SB-møde 26/5-05 Indhold: Værdigrundlag... 3 Skolens værdigrundlag... 3 Værdigrundlag for trivsel... 3 Læringssyn... 3 Definitioner... 3 Tryghed... 3 Respekt... 3 Ansvarlighed...
Læs mereSankt Helene Skole. SkoIestart og indskoling
Sankt Helene Skole SkoIestart og indskoling På Sankt Helene Skole har vi rullende skolestart og aldersblandet undervisning i indskolingen. Formålet er, at skabe bedre læring og trivsel. Indskolingen omfatter
Læs merePerspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige
Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015
Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og
Læs mereEn sammenhængende skolestart
Teamserien Ulla Riisbjerg Thomsen og Mette Skov Lauritsen Teamets arbejde med En sammenhængende skolestart Teamserien redigeres af Ivar Bak Dafolo Indhold Forord... 5 Hvordan kunne en sammenhængende skolestart
Læs merePÆDAGOGISK GRUNDLAG FOR DAGINSTITUTIONER
SKABELON PÆDAGOGISK GRUNDLAG FOR DAGINSTITUTIONER Byggeri - en særlig mulighed for nytænkning af den pædagogiske praksis Når en daginstitution skal udvides eller ombygges, opstår der en særlig mulighed
Læs merePolitik for folkeskolen. Blåvandshuk Kommune
Politik for folkeskolen Blåvandshuk Kommune Januar 2001 Blåvandshuk Kommune: Politik for folkeskoleområdet 2001 2002 1. Generelle principper og målsætninger: Folkeskolen i Blåvandshuk Kommune skal indrettes
Læs mereDEN RØDE TRÅD. Dragør Kommunes strategi og drejebog for overgange fra børnehave til SFO og skole. Dragør kommune
DEN RØDE TRÅD Dragør Kommunes strategi og drejebog for overgange fra børnehave til SFO og skole Dragør kommune Redigeret oktober 2017 0 Indholdsfortegnelse Indledning...2 Formål...2 1. Fælles grundfaglighed...3
Læs mereIndledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.
Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for HFO er i Hillerød Kommune
2016 Mål- og indholdsbeskrivelse for HFO er i Hillerød Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning og formål... 2 2. Struktur og rammer for HFO... 2 3. Formål for det samlede skolevæsen... 2 4. Målsætning
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs mereLærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel
Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mere