Tilsynsrapport Billund Kommune Social & Sundhedsforvaltningen

Transkript

1 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Billund Kommune Tilsynsrapport Billund Kommune Social & Sundhedsforvaltningen Bofællesskab 3 - Nordstjernen Uanmeldt tilsyn December

2 Indholdsfortegnelse 1 samlede bemærkninger og anbefalinger Oplysninger grundlag Opfølgning på foregående tilsyn Opfølgning fra andre tilsyn Hverdagens praksis Fuldt potentiale ift. Beskæftigelse eller Aktivitets- og Samvær Sociale relationer og selvstændighed Medinddragelse og indflydelse Sundhed og den rehabiliterende indsats Omgangsform og omgangstone Fysiske rammer Målgruppe, metode og resultater Faglige tilgange og metoder Dokumentation og resultater Dokumentation af borgerens selv- og medbestemmelse Magtanvendelse og forebyggelse af overgreb Organisation og samarbejde Den daglige drift samarbejde og kommunikation Kvalitets- og kompetenceudvikling Procedurer og retningslinjer ift. medicin Øvrige udfordringer Formål og metode Formål med tilsynet Metode Aftalte definitioner på bemærkninger, anbefalinger og påbud Kontaktoplysninger Præsentation af BDO

3 Forord Rapporten er opbygget således, at læseren på de første sider præsenteres for tilsynets samlede af tilbuddet samt udviklingspunkter, bemærkninger, anbefalinger og evt. anbefalinger om påbud. Herefter følger en række faktuelle oplysninger om tilsynsbesøget (herunder deltagere og tidspunkt) samt om det konkrete tilbud. Sidste del af rapporten indeholder de data, som tilsynet har indsamlet ved hhv. interviews og observationer samt ved gennemgang af dokumentation. For hvert tema foretager de tilsynsførende en ud fra den indsamlede data og øvrige indtryk. Disse er ligger til grund for den samlede, der som nævnt optræder indledningsvist i rapporten. form, indhold, metode og afvikling er afstemt med kommunen. Bagerst i rapporten findes en kort beskrivelse af formål og metode samt kontaktoplysninger til BDO. Tilsynet er altid udtryk for et øjebliksbillede og skal derfor vurderes ud fra dette 2

4 1 samlede BDO har på vegne af Billund Kommune foretaget et uanmeldt tilsyn på Bofællesskab 3 - Nordstjernen. BDO har under besøget gennemført interviews og observationer og på baggrund heraf udarbejdet følgende. Det overordnede indtryk af Bofællesskab 3 er, at det er et velegnet tilbud til målgruppen. Der er sammenhæng mellem medarbejdernes kompetencer og målgruppens behov. Tilsynet vurderer, at Bofællesskab 3 har taget konkrete beslutninger på baggrund af de anbefalinger, der er givet ved det forudgående tilsyn. Derudover bemærker tilsynet, at bofællesskabet har været præget af større organisationsændringer på området, og det har været - og er stadig - en stor udfordring for mange medarbejdere, idet der er meget nyt at forholde sig til. Bofællesskab 3 opstiller ikke mål for de enkelte beboeres beskæftigelse eller aktivitets- og samvær, men medarbejderne er bevidste om at understøtte de mål, borger har valgt i forhold til beskæftigelse på beskæftigelsestilbuddet, således at der bliver en helhedsindsats omkring borger. Tilsynet vurderer, at medarbejderne i høj grad fokuserer på, at borgerne i Bofælleskab 3 skal udvikle deres selvstændighed, etablere sociale relationer og deltage i sociale arrangementer. Det er tilsynets, at der er gode muligheder for indflydelse for borgerne på Bofællesskab 3. Borgerne har eksempelvis har indflydelse via et beboermøde, der afholdes en gang ugentligt. Derudover er borgerne sikret indflydelse gennem udarbejdelse af indsatsplan samt gennem mange daglige valgmuligheder. I den forbindelse er det tilsynets, at der er blevet afholdt en evalueringsdag, hvor borgerne har evalueret bofællesskabet, daglige arbejdsopgaver, aktiviteter osv. Tilsynet vurderer, at borgerne som stiller op til interview med tilsynet virker glade og udadvendte og trives i hinandens selskab. Tilsynet vurderer, at Bofællesskab 3 har fokus på motion og sund kost. Borgerne har aktivt valgt at deltage i fysiske aktiviteter og sætter mål om en sundere livstil både i samarbejde med medarbejderne og på eget initiativ. Det er tilsynets, at borgerne generelt har en god omgangsform og sprogbrug, og at medarbejderne reagerer relevant, hvis de oplever uhensigtsmæssig sprogbrug og omgangsform. Tilsynet vurderer, at den ønskede omgangsform i huset er defineret af borgerne og nedskrevet og synliggjort i husets fællesareal, hvilket motiverer borgerne til at overholde reglerne. Tilsynet vurderer, at bofælleskabets ledelse og medarbejdergruppe i høj grad fokuserer på tilgange, der sikrer progression og udvikling af borgerne og samtidig udvælger deres pædagogiske metoder efter, i hvor høj grad de er i stand til at gøre borgerne mere selvstændige. Derudover vurderes det, at medarbejderne løbende tilpasser deres metodiske tilgange ud fra borgernes behov og individuelle forudsætninger. 3

5 Når det gælder indsatsplaner, er det tilsynets, at indsatsplanerne bliver anvendt som et dynamisk, pædagogisk redskab, hvor mål og delmål løbende justeres i samarbejde med borgerne. Borgerne er bekendte med de opstillede mål i indsatsplanerne, og de to indsatsplaner, som tilsynet får fremvist, er skrevet i et etisk og fagligt korrekt sprog. Medarbejderne har kendskab til procedurer og retningslinjer vedrørende magtanvendelse, og de har enkelte gange drøftet gråzonetilfælde. Tilsynet anbefaler, at der indarbejdes en fast praksis for systematisk og løbende at drøfte gråzonetilfælde på medarbejdermøderne, med det formål at drage fælles læring. Der eksisterer et velfungerende internt samarbejde, som er præget af en tæt og åben dialog, medarbejderne imellem. Tilsynet bemærker, at en medarbejder giver udtryk for, at hun ser frem til at organisationsændringen er faldet endeligt på plads, således at medarbejderne eksempelvis opnår en vished omkring sine arbejdstider. Tilsynet bemærker endvidere, at medarbejderen ønsker sig en mere aktuel og fyldestgørende information fra sin leder omkring organisationsændringen. Tilsynet anbefaler derfor, at leder tager hånd om medarbejderne, og har fokus på deres trivsel i forbindelse med organisationsændringen. Tilsynet anbefaler, at leder retter opmærksomhed mod at udbringe en fyldestgørende og aktuel information til medarbejderne omkring organisationsændringen, så medarbejderne dermed kan føle sig velinformeret. Tilsynet vurderer, at medarbejderne modtager supervision med jævne mellemrum og derudover sparrer med hinanden, når behovet opstår. Tilsynet bemærker, at medarbejderne har givet udtryk for, at de mangler viden omkring psykiatri. Leder har på baggrund af dette iværksat, at der tilbydes et foredrag omkring psykiatri for at tilføre medarbejdergruppen øget faglig viden, hvilket tilsynet anerkender. Endelig er det tilsynets, at de fysiske rammer og stedets beliggenhed er velegnet for målgruppen af borgere. 4

6 1.1 bemærkninger og anbefalinger Tilsynet giver anledning til følgende bemærkninger, anbefalinger og påbud: Bemærkninger 1. Tilsynet bemærker, at en medarbejder giver udtryk for at se frem til, at organisationsændringen er faldet endeligt på plads, således at medarbejder eksempelvis får vished omkring sine arbejdstider. 2. Tilsynet bemærker, at medarbejderne ønsker sig en mere aktuel og fyldestgørende information fra sin leder omkring organisationsændringen. 3. Tilsynet bemærker, at medarbejderne har givet udtryk for, at de mangler viden omkring psykiatri, og at leder på baggrund af dette har iværksat, at der tilbydes et foredrag omkring psykiatri, for at tilføre medarbejdergruppen en øget faglig, hvilket tilsynet anerkender. Anbefalinger 1. Tilsynet anbefaler fortsat, at der indarbejdes en fast praksis for systematisk og løbende at drøfte gråzonetilfælde af magtanvendelse på medarbejdermøderne, med det formål at drage fælles læring. 2. Tilsynet anbefaler, at leder tager hånd om medarbejderne, og har fokus på medarbejdernes trivsel i forbindelse med organisationsændringen. 3. Tilsynet anbefaler, at leder har fokus på, at der er et godt og fyldestgørende informations og kommunikationsniveau omkring organisationsændringen. Dette for at sikre at medarbejderne er godt informeret og på den led arbejder målrettet inden for de vedtagne rammer. Anbefaling om påbud Tilsynet medførte ingen anbefalinger om påbud. 5

7 2 Oplysninger Adresse Sydtoften 6F-6L, 7200 Grindsted Leder Vinnie Pedersen Tilbudstype og juridisk grundlag Tilbuddet er længerevarende botilbud til voksne Tilbuddets juridiske grundlag er SEL 85 Antal pladser 5 pladser. Der bor p.t. 4 borgere i bofællesskabet idet en bolig har stået ledig i ca. 2 år. Takst pr. døgn Ifølge tilbudsportalens oplysninger er prisen pr. døgn kr. 388,00 Målgruppebeskrivelse Målgruppen er unge borgere med en udviklingshæmning Antal ansatte og personalesammensætning Personalegruppen består af to pædagoger Dato og tidspunkt for tilsynsbesøg Den Deltagere i interviews Ledelse: Vinnie Pedersen, uddannet socialpædagog, ansat siden 1996 Medarbejdere: En medarbejder, uddannet pædagog, ansat i ca. 1 år Beboere: Én beboer, som har boet på stedet i 2 år Én beboer, som har boet på stedet 1 år BDO gik desuden selv rundt på stedet og foretog observationer. Tilsynsførende Julie Rosengaard Enevoldsen (Juniorkonsulent, Cand. Soc. studerende) Heidi Pors Sørensen (Senior Consultant, plejehjemsassistent, socialpædagog, supervisor og psykoterapeut) 6

8 3 grundlag 3.1 Opfølgning på foregående tilsyn Ved det foregående anmeldte tilsyn, den , foretaget af BDO, blev der givet følgende anbefalinger: 1. Tilsynet anbefaler, at det drøftes, hvorvidt borgerne i nogle tilfælde skal have adgang til personalets private hjem, idet der fortsat forekommer divergens på området. Leder informerer om, at der er taget en beslutning, og resultatet heraf er blevet, at man som medarbejder skal adskille sit private liv fra sit professionelle. Beslutningen blev drøftet på teammødet, og det er leders holdning, at man ikke skal blande sit private liv med sit arbejdsliv, hvilket hun mener, er forstået af alle medarbejderne. Medarbejderen tilslutter sig leders udtalelse og tilkendegiver, at hun er enig i leders holdning til ovenstående. 2. Tilsynet anbefaler, at gråzonetilfælde omkring magtanvendelse indsættes som et fast punkt på personalemødernes dagsordener, da dette skaber åbenhed og vidensdeling blandt personalegruppen. Leder tilkendegiver, at det er en god ide. På nuværende tidspunkt er gråzonetilfælde dog ikke et fast punkt på dagsordenen eksempelvis hver 3. måned, hvorfor tilsynet gentager sin anbefaling fra sidste år. Leder oplyser, at siden det sidste tilsyn er afdelingen stadig præget af områdets organisationsændringer. Organisationsændringen har blandt andet taget sit udgangspunkt i, at man prøver at samle enhederne i forhold til aldersgrupper. Hertil fortæller leder, at Bofællesskab 3, som primært bebos af unge borgere, er under hendes ledelse sammen med bofælleskab 2 og Café Himmelblå. Leder fremhæver, at fremadrettet skal medarbejderne i højere grad samarbejde på tværs af målgrupperne i tilbuddet. Leder ræsonnerer, at det primært er borgerne, der skal udvide og danne et netværk, og det vil en tværgående tilgang kunne understøtte. Leder oplyser at man på nuværende tidspunkt tilpasser arbejdsplanerne og rulleplanerne, som også skal organiseres ift. organisationsforandringen. De nye vagtplaner skal træde i kraft d. 1. december Målet er bl.a. at sænke brugen af vikarer, men samtidig overholde arbejdstidsreglerne. Leder fremhæver, at der vil ske mange forandringer og det har været - og er stadig - en stor udfordring for mange medarbejdere, idet der er meget nyt at forholde sig til. Adspurgt oplyser leder, at der ikke siden sidste tilsyn har været formelle klager på Bofælleskab 3. Tilsynet vurderer, at Bofællesskab 3 har taget konkrete beslutninger på 7

9 baggrund af 1 af de tidligere anbefalinger. Derudover bemærkes det, at bofællesskabet har været præget af større organisationsændringer på området, og det har været en stor udfordring for mange medarbejdere, idet der er meget nyt at forholde sig til. 3.2 Opfølgning fra andre tilsyn Adspurgt om der har været tilsyn fra andre instanser, herunder Embedslæge, Arbejdstilsyn, Brandtilsyn eller Fødevaretilsyn, oplyses det, at der ikke har været andre tilsyn siden sidst. Tilsynet noterer sig dette og har ikke yderligere bemærkninger. 3.3 Hverdagens praksis Fuldt potentiale ift. Beskæftigelse eller Aktivitets- og Samvær Medarbejder fortæller, at der ikke opsættes mål, der omhandler borgerens beskæftigelse eller aktiviteter, idet borgerne har mål omkring dette i andre tilbud. Medarbejderne er bevidste om at understøtte de mål, borgerne har valgt i forhold til beskæftigelse, således at der bliver en helhedsindsats omkring borgerne. Det er medarbejders oplevelse, at der eksisterer et godt samarbejde med de omkringliggende beskæftigelses- og aktivitetstilbud. Tilsynet vurderer, at Bofællesskab 3 ikke opstiller mål for de enkelte borgeres beskæftigelse eller aktivitets- og samvær, samt at medarbejderne er bevidste om at understøtte de mål, borgerne har valgt i forhold til beskæftigelse på beskæftigelsestilbuddet, så der bliver en helhedsindsats omkring borger Sociale relationer og selvstændighed Medarbejder beskriver forløbet i forbindelse med at opstille mål og dokumentation vedr. beboernes selvstændighed og sociale relationer: Medarbejder fortæller, at der først kommer en sagsbehandler, som stiller en række spørgsmål til borger, der alle vedrører borgers selvstændighedsniveau. Derefter gennemgår medarbejderne besvarelserne, idet det ofte forekommer at borgerne fortæller historier, som ikke altid er i overensstemmelse med virkeligheden. Eksempelvis fortalte en borger, at han ofte laver mad, selv om dette ikke er i overensstemmelse med virkeligheden. Medarbejder pointerer samtidig, at borgerne i huset generelt er meget selvstændige og har gode sociale relationer med hinanden og med andre borgere - eksempelvis de borgere de møder på Café Himmelblå, Ungbo og til deres fritidsaktiviteter. 8

10 Medarbejder fortæller, at alle borgere har mål omkring sociale kompetencer og selvstændighed. Medarbejder redegør for, hvor vigtigt det er at medarbejderne kender til borgerens individuelle mål, så alle bidrager til at støtte op omkring de mål, der er i fokus. Et eksempel på et mål kan ifølge medarbejder være, at en borger ønsker at vedligeholde sin egen lejlighed med så lidt støtte fra medarbejderne som muligt. Ifølge medarbejder bliver målene løbende drøftet, både på medarbejdermøder samt i samværet med borgerne. Medarbejder fremhæver, at borgerne bliver inddraget i udvælgelsen af målene, og det er medarbejders erfaring, at borgerne gør flittigt brug af Mobilise Me på hver deres ipad, hvor de ofte gennemgår deres mål og evaluerer på dem sammen med en medarbejder. Det er medarbejders oplevelse, at indsatsplanen fungerer som et dynamisk redskab til gavn for borgerne. Medarbejder fortæller at indsatsplanerne er indlagt i AVALEO, hvor målene er beskrevet, og hvor de desuden løbende justeres eller fjernes helt, når målet er nået. Tilsynet taler med en borger, der oplyser, at han arbejder mandag og onsdag med at folde kasser ved KA. Derudover er han på værkstedet Nymarksvej, hvor han laver forskelligt produktionsarbejde. Endvidere oplyser borger, at han har hjemmedag hver tirsdag, hvor han rydder op og gør rent i sin lejlighed og på fællesarealerne. Ydermere fortæller borger, at han ikke var i stand til at gøre rent og rydde ordentligt op, da han flyttede ind på stedet, men at dette er noget, han har lært, mens han har boet her. Borger fortæller desuden, at han godt kan lave mad, men at han ikke bryder sig om det. Slutteligt fortæller borger, at han har været udsat for indbrud, fordi han glemte at låse sin dør, men han forklarer, at han har lært af det, og derfor ikke har sin sparegris stående i vinduet, hvor alle kan se den. I stedet for har han valgt at gå i banken med pengene. En anden borger oplyser til tilsynet, at han har lært at agere mere selvstændigt, mens han har boet her. Han oplyser, at han selv ville være i stand til at handle i byen og køre på arbejde, hvis hans scooter stadig virkede, men grundet et uheld er den gået i stykker. Borger oplyser ydermere, at de er i gang med et ungeprojekt, hvor man bl.a. deltager i temaaftener og ungetilbud med forskellige aktiviteter til unge mellem år. Der er eksempelvis foredrag om alkohol, quiz om at være ung, film om følelser og en stand med sexlegetøj mm. Det hele foregår på Café Himmelblå, og borger synes, det er sjovt at deltage. Borgerne fortæller samstemmende, at de sagtens kan være alene, uden at der er medarbejdere til stede. Opstår der noget uventet, vil de hjælpe hinanden. Tilsynet observerer i en indsatsplan, at der er opsat mål omkring en borger, der har et ønske om at opbygge relationer til ligestillede i nærområdet. Et andet mål kan eksempelvis være, at en borger gerne vil blive bedre til at lave mad. Tilsynet vurderer, at medarbejderne i høj grad fokuserer på, at borgerne i Bofælleskab 3 skal udvikle deres selvstændighed, etablere sociale relationer og deltage i sociale arrangementer. 9

11 Tilsynet bemærker, at borgerne som stiller op til interview med tilsynet, virker glade og udadvendte og trives i hinandens selskab Medinddragelse og indflydelse Medarbejder fortæller, at man i høj grad vægter, at borgerne i huset har indflydelse på dagligdagen, og derfor opfordrer man borgerne til at komme med input, hvilket hun fortæller, at beboerne også er gode til. De biddrager gerne med ønsker og input vedr. aktiviteter og fritidstilbud, de gerne vil deltage i. Medarbejder beskriver, at de egentlig ofte bare skal have en lille hjælpende hånd, og ellers er de gode til selv at give deres mening til kende. Det oplyses, at der blev afholdt en evalueringsdag d. 22. juni 2015, hvor borgerne har evalueret bofællesskabet, daglige arbejdsopgaver, aktiviteter osv. Ifølge medarbejder er borgerne sikret indflydelse på hvilken mad, der skal fremstilles i bofællesskabet på de dage, hvor de deltager i madlavningen. Medarbejder oplyser, at borgerne derudover er sikret indflydelse gennem udarbejdelse af mål i indsatsplanen samt gennem mange daglige valgmuligheder. En borger fortæller tilsvarende, at de selv bestemmer hvad de skal have at spise, og generelt bekræfter de medarbejderen ved at tilkendegive, at de selv får lov til at bestemme de ting, de ønsker i hverdagen. Tilsynet vurderer, at der er gode muligheder for indflydelse på Bofælleskab 3, hvor borgerne eksempelvis har indflydelse via beboermøde en gang ugentligt. Derudover er borgerne sikret indflydelse gennem udarbejdelse af indsatsplan samt gennem mange daglige valgmuligheder. Der er endvidere blevet afholdt en evalueringsdag, hvor borgerne har evalueret bofællesskabet, daglige arbejdsopgaver, aktiviteter osv. 10

12 3.3.4 Sundhed og den rehabiliterende indsats Ved spørgsmål omkring borgernes sundhed og Bofællesskabets rehabiliterende indsats, fortæller medarbejder, at de forsøger at motivere borgerne i at være sundere ved eksempelvis at træne og ved at spise mindre portioner, når de er ude. Derudover søger man at mindske borgernes forbrug af junkfood, men medarbejder fortæller, at det faktisk er det sværeste at forandre. Det er dog medarbejders erfaring, at borgerne i Bofælleskabet har indtaget en sundere livstil i den tid, de har boet i Bofællesskabet. Medarbejder fortæller, at de ofte forsøger at inddrage sunde ingredienser i de måltider, der bliver fremstillet i huset, i samråd med den borger, der hjælper til med madlavningen. Hertil fortæller en borger, at han ikke er så god til at leve sundt, men at han gerne vil blive bedre til at huske på at spise en sund og varieret kost. Borger ærgrer sig over, at når de får salat, er der ofte ingredienser i salaten, som han ikke kan lide, og derfor fravælger han ofte at spise salat. Adspurgt om han ikke kan foreslå, at man deler salaten op i små skåle, så de selv har mulighed for at blande salaten, som de ønsker, synes borger, at det er en rigtig god ide, som han vil sige til de øvrige borgere og medarbejdere. Desuden oplyser samme borger, at han er blevet meget bevidst om, at han ikke skal drikke sodavand i den mængde, han før har gjort, da han ikke ønsker at blive afhængig af sodavand, men han oplever, at forandringen er svær. Han forklarer, at han for kort tid siden opstillede et mål, hvor han ikke ville drikke sodavand i en måned, hvortil han medgiver, at han faktisk overholdt dette, men han fejrede det med en sodavand, og derefter gik det galt igen. Borger oplyser dog, at han ikke drikker sodavand i hverdagen, men i weekenden samt hvis han er hjemme at besøge sine forældre. Endvidere oplyser begge borgere, at de deltager i fritidsaktiviteter såsom hockey og kajak, og de går ofte ture i nærområdet. Den ene beboer oplyser samtidig, at han ville ønske, at han kunne gå til fodbold, da han har spillet i mange år, men at der ikke er et sådan tilbud på nuværende tidspunkt. Tilsynet vurderer, at Bofællesskab 3 har fokus på motion og sund kost. Borgerne har aktivt valgt at deltage i fysiske aktiviteter og sætter mål om en sundere livstil både i samarbejde med medarbejderne og på eget initiativ. 11

13 3.3.5 Omgangsform og omgangstone Medarbejder oplyser, at de har stor opmærksomhed på omgangsformen og sprogbrug imellem borgerne. Der forefindes generelt en god omgangsform og sprogbrug. Der kan dog opstå misforståelser som følge af, at man taler forbi hinanden, og det kan en sjælden gang være nødvendigt, at medarbejderne tydeliggør rammerne for et godt sprogbrug og en god omgangsform. Medarbejderen fortæller, at borgerne besøger hinanden i deres lejligheder. Det er specielt de mandlige borgere, som har et fælleskab omkring spil og film, mens den ene kvindelige borger opholder sig mest i egen bolig, når der ikke er medarbejdere til stede. Derudover fortæller medarbejderne, at Bofællesskabet er et meget åbent hus, hvor der kommer andre unge borgere fra ungehuset og fra Kanalbyen. Ifølge medarbejder er Bofælleskab 3 ofte et samlingssted for andre unge, idet borgerne, som bor her, er meget udadvendte og gerne vil have besøg. Borgerne oplyser, at de er glade for at være i Bofællesskabet, og at de synes, medarbejderne er søde og sjove. Borgerne fortæller, at de holder af at smådrille medarbejderne engang imellem. Tilsynet observerer, at borgerne godt kan lide at drille pædagogerne ved at kalde dem goggerne, men altid med et glimt i øjnene. Derudover er de meget glade for medarbejderne, hvilket kommer til udtryk i en masse latter og et knus. De to borgere fortæller, at de har prøvet at inddrage den ene kvindelige borger i fællesskabet, men at hun ikke ønsker fælleskabet, hvilket borgerne har accepteret. Slutteligt observerer tilsynet, at der i entréen hænger en seddel, hvor man har beskrevet stedets husregler, hvor man blandt andet har nedfældet, hvordan man skal opføre sig og behandle hinanden. Medarbejderen informerer om, at borgerne selv har været med til at definere disse regler, hvilket understøtter dem i at overholde reglerne. Det er tilsynets, at borgerne generelt har en god omgangsform og sprogbrug, og at medarbejderne reagerer relevant, hvis de oplever uhensigtsmæssig sprogbrug og omgangsform. Tilsynet vurderer, at den ønskede omgangsform i huset er defineret af borgerne og nedskrevet og synliggjort i husets fællesareal, hvilket motiverer borgerne til at overholde reglerne. 12

14 3.3.6 Fysiske rammer Ved det sidste tilsyn blev de fysiske rammer beskrevet således: Bofællesskabet består af 5 lejligheder på hver 35 m2 samt et stort fællesrum med køkken, spiseafdeling samt opholdsstue på i alt 149 m2. Endvidere er der et fælles vaskerum, cykelskur samt skur til div. opbevaring. De enkelte lejligheder er forholdsvis små, med en havedør ud til terrasse. Lejlighederne består af en lille stue med tekøkken, soveværelse og badeværelse. Tilsynet vurderer, at de fysiske rammer er særdeles velegnet til målgruppen, og konstaterer, at borgerne er meget tilfredse med deres boliger som fremstår personligt og hyggeligt indrettede. Ved dette tilsyn observerer tilsynet, at der på gangen er nedskrevet bofællesskabets husregler, hvor man bruger visuelle indtryk og tekst til at beskrive, hvordan man skal agere i huset. Derudover observeres en motionscykel og et bordtennisbord, som kan vendes omvendt og blive til et pool-bord. Der er synlig brandinstruks og en synlig madplan ophængt i fællesarealet. Endvidere synes huset nyligt rengjort, da det på tilsynsdagen er den ugentlige rengøringsdag både på fællesarealerne og i beboernes egne lejligheder. Det er tilsynets, at de fysiske rammer og stedets beliggenhed er velegnede for målgruppe af borgere. 13

15 3.4 Målgruppe, metode og resultater Faglige tilgange og metoder. Ved det foregående tilsyn blev der redegjort for, at der aktuelt pågår en ændring i forhold til tilgangen over for borgerne, idet tiderne har ændret sig, og der er opgaver, som ikke længere skal varetages af pædagogerne. Der skal nu være fokus på, at borgerne skal have hjælp til selvhjælp og et sikkerhedsnet, hvor medarbejderne ikke skal overtage. Personalet skal i stedet udvikle og understøtte borgerne. Opgaven er blandt andet at hjælpe borgerne med at skabe relationer, og efterfølgende trække sig. Lederen oplyser dertil, at hun har fokus på vidensdeling. Medarbejderne skal præsentere de gode resultater og historier for hinanden, hvorved gode erfaringer og metoder spredes til hele organisationen. Begge medarbejdere i Bofællesskab 3 har en efteruddannelse i neuropædagogik, hvorfor tilgangen er denne. Medarbejderen giver udtryk for, at den neuropædagogiske tilgang og viden fungerer rigtig godt som grundfundamentet. Yderligere anvendes Mobilise Me og Planet, som begge er strukturprogrammer til iphone eller ipad. Nogle borgere anvender billeder for forståelsen, mens andre benytter skriftsprog. Disse programmer hjælper borgerne til selvhjælp. Medarbejderen er uddannet i anvendelse af disse hjælpeprogrammer. Ved dette tilsyn spørges der uddybende ind til, om der er sket ændringer eller udvidelser i relation til den pædagogiske referenceramme og metoder. Hertil oplyser leder, at medarbejderne ofte bliver udfordret, da det er en målgruppe af unge mennesker der er mere udviklet, end hvad det var forventet. Ifølge leder betyder det eksempelvis, at medarbejderne skal forholde sig til en følelsesmæssig adfærd, som udvises af unge f.eks. under puberteten. Det er en gruppe af borgere, der skal lære af erfaring, og derfor ikke skånes hver gang, ligesom almindelige teenagere ikke skærmes fra alt. Derfor ønsker leder, at der er fokus på, at medarbejderne tager mere afstand og vurderer hvor er læringen for borgerne. Medarbejderne anvender visuelle diagrammer til at strukturere hverdagen og for at fastholde de individuelle mål i borgerens bevidsthed. Medarbejderne understøtter det skrevne sprog med visuelle billeder ved beskrivelser af arbejdsopgaver, f.eks. vha. skilte med arbejdsopgaver i et køkken, eller de generelle husregler. Medarbejderen er samtidig på faglig og kompetent vis i stand til at redegøre for, hvilke borgere der har brug for individuelle metoder og motivation. Samtidig udviser medarbejdere kompetencer i forhold til at vurdere, hvordan borgerne hver især er modtagelige for forskellige pædagogiske metoder, eksempelvis motivation. Medarbejder fortæller, at der er udført screeninger af samtlige borgere, hvilket ifølge medarbejderen har hjulpet på forståelsen af borgerne og deres udfordringer samt givet et stort indblik i, hvor den pædagogiske indsats skal være. Medarbejder fortæller, at der er et tæt samarbejde med Ungbo for at øge det sociale netværk på tværs af institutionerne. Medarbejder fortæller endvidere, at husets borgere er gode til at drage andre borgere ind i deres tætte fællesskab. Slutteligt forklarer medarbejderen, at den pædagogiske tilgang altid er meget anerkendende, og at man søger at give et klap på skulderen, som ofte giver 14

16 borgerne et boost. Ofte medfører dette, at borgerne faktisk kan præstere mere, end hvad de selv tror de kan. Det er tilsynets, at Bofælleskabets leder og medarbejdergruppe i høj grad fokuserer på tilgange, der kan sikre en progression og udvikling af borgerne. Samtidig udvælger de deres pædagogiske metoder efter, i hvor høj grad de er i stand til at gøre borgerne mere selvstændige. Derudover vurderes det, at medarbejderne løbende tilpasser deres metodiske tilgange ud fra borgernes behov og individuelle forudsætninger Dokumentation og resultater Ved det sidste tilsyn blev der redegjort for, at proceduren vedrørende udarbejdelse af de pædagogiske planer består i, at borgerne i samarbejde med sagsbehandler og pædagog opstiller personlige mål samt samværs- og aktivitetsmål. Medarbejderne hjælper borgerne til at opdele langsigtede mål i delmål, så målet bliver overskueligt. Ansvaret for at beskrive indsatsplanerne i VUM er placeret hos sagsbehandleren, og da bofællesskabet er nystartet, har medarbejderne haft mulighed for, at igangsætte dette dokumentationsarbejde, hvilket har bevirket, at der for alle borgere er udarbejdet en VUM og en indsatsplan. Hertil var det tilsynets, at dokumentationen blev brugt som et arbejdsredskab, der kan højne og målrette fagligheden. Derudover blev tilsynet opmærksom på, at de adspurgte borgere var bekendt med deres mål i indsatsplanerne. Ved dette tilsyn spørges der uddybende ind til, hvordan tingene foregår p.t. Hertil oplyser lederen, at VUM forsat er ved at blive implementeret, og man havde håbet, det ville have været færdigimplementeret i 2015 i alle afdelinger. Endvidere oplyser lederen, at alle borgere i Bofællesskab 3 er relativt nye borgere, hvorfor man har valgt at udføre VUM på dem. Endvidere fortæller leder, at både bestiller- og udførerenhederne er blevet mere skarpe på, hvad det er, man skal tydeliggøre og nedskrive i dokumentationen, samt i hvordan der arbejdes med de enkelte mål. Leder uddyber, at medarbejderne i højere grad fokuserer på hjælp til selvhjælp med det overordnede formål, at nogle af borgerne kan blive så selvstændige, at de kan flytte i egen bolig engang i fremtiden. Medarbejder redegør for, hvor vigtigt det er, at medarbejderne kender til borgerens individuelle mål, så alle støtter op omkring de mål, der er i fokus. Et eksempel på et delmål kan ifølge medarbejder være, at en borger ønsker at lære at tage større ansvar ift. til sit liv som voksen, eller at en borger ønsker at blive bedre til at varetage rengøring af engen bolig. Ifølge medarbejder bliver indsatsplanerne drøftet med jævne mellemrum på både medarbejdermøder og i samråd med borgerne, hvor målene eventuelt justeres løbende. Det er medarbejders oplevelse, at indsatsplanerne fungerer som et dynamisk redskab til gavn for borgerne. Borgerne, som tilsynet taler med, kan begge 15

17 fortælle om, hvilke mål de arbejder med ift. indsatsplanen. Tilsynet ser to indsatsplaner og konstaterer, at der er en beskrivelse af flere indsatsmål for en borgerne. Der er en målbeskrivelse, en delmålbeskrivelse, og der er en beskrivelse af særlige forhold, der kan have betydning for opnåelse af målene. Der er en beskrivelse af medarbejderindsats, borgerindsats og metodevalg, samt en beskrivelse af tilbuddets. Der er opsat datoer for påbegyndelse samt opfølgning for de opstillede mål/delmål i indsatsplanen. Begge indsatsplaner er beskrevet i et fagligt og etisk korrekt sprog. Det er tilsynets, at indsatsplanerne bliver anvendt som et dynamisk, pædagogisk redskab, hvor mål og delmål løbende justeres i samarbejde med borgerne. Tilsynet vurderer, at borgerne er bekendte med de opstillede mål i indsatsplanerne. Det er tilsynets, at begge indsatsplaner som tilsynet får fremvist er skrevet i et etisk og fagligt korrekt sprog Dokumentation af borgerens selv- og medbestemmelse Medarbejder beretter, at der bliver afholdt beboermøder en gang ugentligt med deltagelse af samtlige borgere samt en medarbejder. Medarbejder oplyser, at borgerne har mulighed for at samtale om ugen, der er gået, de fremtidige dage, praktiske gøremål, samvær i huset og eksempelvis komme med forslag til husregler, og aktiviteter. Det er medarbejders oplevelse, at borgerne er meget aktive når det gælder selvbestemmelse. Medarbejderne fremhæver bl.a., at borgerne er en aktiv part i udvælgelsen af de opstillede mål i indsatsplanen. Borgerne fortæller samstemmende, at de oplever en høj grad af selvbestemmelse, hvor medarbejderne er lyttende over for deres ønsker og valg i hverdagen. Dette eksemplificeres ved, at en borger fortæller, at medarbejderne støtter op omkring borgers valg af fritidsaktiviteter. Det er tilsynets, at borgerne har stor indflydelse på deres liv og hverdag i Bofælleskab 3, eksempelvis gennem beboermøde samt gennem udvælgelsen af udviklingspunkter i indsatsplanen. Tilsynet vurderer, at borgerne oplever en høj grad af selvbestemmelse i Bofælleskab 3. 16

18 3.4.4 Magtanvendelse og forebyggelse af overgreb Medarbejder oplyser, at der er kendskab til procedurer og retningslinjer for magtanvendelse, men at der ikke forekommer magtanvendelser på Bofællesskab 3. Det er medarbejders erfaring, at når det gælder gråzonetilfælde, drøfter medarbejderne disse, hvis/når de opstår. Der har ikke været en systematisk og løbende drøftelse omkring gråzonetilfælde. Adspurgt medarbejder, om det kunne være til overvejelse at få det systematiseret på medarbejdermøder, hvor medarbejderne kunne få mulighed for åbent og refleksivt at drøfte magt, der kan befinde sig i gråzonen, giver medarbejder udtryk for, at det kunne være hensigtsmæssigt. Tilsynet vurderer, at medarbejderne har kendskab til procedurer og retningslinjer vedrørende magtanvendelse og enkelte gange har drøftet gråzonetilfælde. Tilsynet anbefaler, at der indarbejdes en fast praksis for systematisk og løbende at drøfte gråzonetilfælde på medarbejdermøderne, med det formål at drage fælles læring. 3.5 Organisation og samarbejde Den daglige drift samarbejde og kommunikation I forbindelse med den daglige drift redegør leder for, at man ikke har et stort vikarforbrug, - medarbejdergruppen er meget stabil og med et lavt sygefravær. Medarbejder oplever, at der er et velfungerende samarbejde, som er præget af en tæt og åben dialog medarbejderne imellem. Medarbejder ser frem til, at organisationsændringen er faldet endeligt på plads, således at medarbejderne får vished eksempelvis omkring hvordan hun skal arbejde samt om arbejdstider. Medarbejder fortæller, at hun er nået til et punkt, hvor medarbejderen tænker, at nu må vi se, hvad der sker, og dermed har truffet et valg om ikke at være meget bekymret for fremtiden. Medarbejder pointerer dog, at det har en negativ indflydelse på hendes arbejdsglæde og trivsel, at der skal ske ændringer. Medarbejder fortæller, at selvom der er en del alenearbejde, oplever hun ikke at være alene, idet medarbejderne altid kan sparre med hinanden, når de mødes på enkelte dage, hvor deres vagter krydser hinanden samt på medarbejdermøderne. Medarbejder tilkendegiver, at i forbindelse med organisationsændringen har medarbejder flere gange ønsket sig en mere aktuel og fyldestgørende information fra sin leder omkring organisationsændringen. Tilsynet vurderer, at der eksisterer et velfungerende internt samarbejde, som er præget af en tæt og åben dialog, medarbejderne imellem. 17

19 Tilsynet bemærker, at en medarbejder giver udtryk for, at hun ser frem til at organisationsændringen er faldet endeligt på plads, således at medarbejder får vished eksempelvis omkring hvordan hun skal arbejde samt om arbejdstider. Tilsynet anbefaler, at leder tager hånd om medarbejderne og har fokus på medarbejdernes trivsel i forbindelse med organisationsændringen. Tilsynet bemærker, at medarbejder ønsker sig en mere aktuel og fyldestgørende information fra sin leder omkring organisationsændringen. Tilsynet anbefaler, at leder retter opmærksomhed mod at udbringe en fyldestgørende og aktuel information til medarbejderne omkring organisationsændringen, så medarbejderne dermed kan føle sig velinformeret Kvalitets- og kompetenceudvikling Leder informerer tilsynet om, at hun sparrer med handicapchefen 2-3 timer om ugen, og at der derudover er en teamledergruppe på 4 i alt, som mødes og yder faglig sparring med hinanden og drøfter de forestående organisationsændringer. Leder oplyser, at der afholdes MUS-samtaler en gang årligt. Leder oplyser endvidere, at medarbejderne har de kompetencer, der skal til for at matche målgruppens behov. Ifølge leder har medarbejderne dog givet udtryk for at de mangler viden omkring psykiatri, og leder har på baggrund af dette iværksat, at der tilbydes et foredrag omkring psykiatri for at tilføre medarbejdergruppen øget faglig viden. Medarbejderne fortæller, at de modtager supervision med jævne mellemrum. Derudover sparrer medarbejderne med hinanden, når behovet opstår. Medarbejderne tilkendegiver, at de ser frem til det kommende foredrag omkring psykiatri, idet medarbejderne har erfaret, at de mangler viden på dette område ift. målgruppen i Bofællesskab 3. Medarbejder oplyser, at imens organisationsændringen har stået på, har der ikke været yderligere kompetenceudvikling blandt medarbejderne. Det er medarbejders oplevelse, at leder er klædt på til jobbet. Det er tilsynets, at der er sammenhæng mellem medarbejdernes kompetencer og målgruppens behov. Tilsynet vurderer, at medarbejderne modtager supervision med jævne mellemrum. Derudover sparrer medarbejderne med hinanden, når behovet opstår. Tilsynet bemærker, at medarbejderne har givet udtryk for at de mangler viden omkring psykiatri, og leder har på baggrund af dette iværksat, at der tilbydes et foredrag omkring psykiatri, for at tilføre medarbejdergruppen øget faglig viden på dette område, hvilket tilsynet anerkender. 18

20 3.5.3 Procedurer og retningslinjer ift. medicin I forhold til medicinhåndtering, fortæller medarbejder, at borgerne selv varetager deres medicin. Medarbejder fortæller i forhold til brand og evakueringsplaner, at der med jævne mellemrum bliver foretaget brandøvelser samt gennemgang af evakueringsplaner. Tilsynet noterer sig dette og har ikke yderligere bemærkninger. 3.6 Øvrige udfordringer Adspurgt om der eksisterer øvrige udfordringer, end de allerede beskrevne, oplyses det, at der ikke er yderligere at bemærke. Tilsynet noterer sig dette og har ikke yderligere bemærkninger. 19

21 3 Formål og metode 3.1 Formål med tilsynet I henhold til Retssikkerhedslovens 16 og Servicelovens 148a er kommunalbestyrelsen forpligtet til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, herunder at sikre kommunalbestyrelse, brugere og pårørende indsigt i den pædagogik, omsorg og trivsel, der leveres på det enkelte tilbud. Jf. lovgivningen, er formålet med tilsynet: At påse, at borgerne får den hjælp, de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet At hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en faglig og økonomisk forsvarlig måde At forebygge ved at gribe korrigerende ind, før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer Tilsynene skal dermed bidrage til at sikre kvaliteten i tilbuddene, herunder at der er overensstemmelse mellem gældende lovgivning, tilbuddets beskrevne pædagogik og praksis. BDO s tilsyn er tilrettelagt med udgangspunkt i ovenstående lovgivning og retningslinjer på området og omfatter tilsynet med de pædagogiske, organisatoriske og personalemæssige forhold på de enkelte tilbud. Tilsynet sætter fokus på hverdagslivet for borgere/brugere og således også på, hvordan hjælpen efter deres og de pårørendes opfattelse fungerer. De fysiske rammers egnethed i forhold til borgernes behov indgår ligeledes i tilsynet. Med udgangspunkt i omfattende erfaringer med at føre tilsyn på hhv. ældre- og det socialfaglige område har BDO udviklet koncepter for tilsynsområderne, som gør det muligt at lade kontrol og læring gå op i en højere enhed. BDO lægger vægt på, at den dokumentation, der indhentes i forbindelse med tilsynene, er anvendelig i det fremadrettede arbejde med kvalitets- og kompetenceudviklingen inden for både ældreområdet og det socialfaglige område. Det økonomiske tilsyn, dvs. tilsynet med forbrug, budget, kapacitetstilpasninger etc., indgår efter aftale med Billund Kommune ikke i BDO s tilsyn. 3.2 Metode BDO s tilsynskoncept kombinerer en række forskellige metoder til indsamling af viden. Metoderne tager afsæt i den anerkendende metode og en konstruktiv tilgang. Den anerkendende og værdsættende tilgang handler om at fokusere på og lade sig inspirere af dét, der virker på det enkelte tilbud. Dette indebærer, at man i fællesskab søger at identificere tilbuddets ressourcer, styrker og gode erfaringer. Metoden er særlig velegnet til det fremadrettede arbejde med henblik på at få overensstemmelse mellem borgernes og pårørendes ønsker og forventninger og medarbejdernes og ledelsens muligheder og rammer. Den anerkendende tilgang kan ses som det ene ben i tilsynskoncepterne, mens det andet ben er en struktureret og stringent metodeanvendelse. Alle former for dataindsamling, som 20

22 benyttes i tilsynet, har udgangspunkt i gennemarbejdede og afprøvede skabeloner. De anvendte metoder er henholdsvis kvalitative interviews, fokusgruppeinterviews, observation og gennemgang af dokumentation. Tilsynet giver et øjebliksbillede baseret på dialog, udsagn, observationer samt det foreliggende baggrundsmateriale. Tilsynet er derfor ikke nogen garanti for, at alle forhold på tilbuddet til enhver tid lever op til de lovgivningsmæssige krav og kommunalbestyrelsens forventninger. Endeligt skal det fremhæves, at dette tilsyn tematisk læner sig af Socialtilsynets kvalitetsmodel for flere af områderne. Dog er tilsynskonceptet justeret, således at det matcher det ønskede. 3.3 Aftalte definitioner på bemærkninger, anbefalinger og påbud Bemærkninger Bemærkninger gives, hvor der er forhold enten af positiv eller negativ art, men hvor det alene er vejledende for tilbuddet. Anbefalinger Anbefalinger gives, hvor der skal arbejdes videre med et givent punkt, eksempelvis hvis der ikke er udarbejdet politikker eller nødvendige retningslinjer. Anbefaling om påbud BDO kan anbefale Billund Kommune at give stedet påbud, hvis der er tale om alvorlige forhold, eksempelvis hvis lovregler ikke er tilstrækkelig efterlevet, eller hvis der ikke er handlet på tidligere anbefalinger, og der ikke er særlige grunde hertil. 21

23 4 Kontaktoplysninger Ved behov for yderligere oplysninger kan henvendelse ske til HELEN HILARIO JØNSSON Director og forretningsansvarlig BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab Havneholmen 29 DK-1561 København V Tlf.: Præsentation af BDO BDO er en uafhængig privat leverandør af rådgivning til de danske kommuner, herunder tilsyn med plejehjem og på socialområdet. BDO gennemfører i dag tilsyn på såvel ældreområdet som på det sociale område i en lang række kommuner over hele landet. På ældreområdet omfatter tilsynene plejehjem, hjemmepleje samt trænings- og rehabiliteringscentre. På det sociale område omfatter tilsynene både børne- og ungeområdet, handicap- og psykiatriområdet samt udsatte-området, herunder herberger, misbrugs- og krisecentre. BDO s rådgivningsafdeling løser ud over tilsynsopgaver en lang række forskelligartede rådgivningsopgaver inden for alle sektorer i den kommunale virksomhed. BDO s rådgivningsafdeling beskæftiger i dag godt 80 konsulenter med kompetencer, der dækker bredt, både i forhold til de kommunale sektorområder og tværgående kompetencer, som fx økonomi, ledelse, evaluering mm. 22