Titelside. Forsvarsakademiet Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUTII/L-STK, Kaptajn Chris Terndrup

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Titelside. Forsvarsakademiet Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUTII/L-STK, 2011-12 Kaptajn Chris Terndrup"

Transkript

1

2 Forsvarsakademiet Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUTII/L-STK, Kaptajn Chris Terndrup Titelside Specialets titel Kinas strategiske muligheder i den amerikanske verdensorden. Specialets problemformulering Hvilke strategiske muligheder har Kina i det Sydkinesiske Hav? Dette speciale vil med udgangspunkt i Kinas og USA's relative magt, sikkerhed og ideologi undersøge, om Kina bør balancere eller vælge en bandwagoningsstrategi i forhold til USA med henblik på at opnå større indflydelse i det Sydkinesiske Hav. Vejleder Liselotte Odgaard (lektor, ph.d.), Institut for Strategi, Forsvarsakademiet. Dato Antal ord i hoveddokumentet

3 Abstract This theses examines how the American world order constrains China's strategic choices and what strategic options China could pursue in order to gain more control with the South China Sea. The thesis uses structural realism with a few post- or neoclassical elements to examine, whether china ought to balance or bandwagon with the USA in the region. The thesis uses the variables relative power, security and ideology to identify China's strategic constraints and options. The thesis concludes that China should pursue a combined strategy of internal hard balancing and soft balancing. The strategy of internal hard balancing aims to increase China's relative power through economic development and military modernization, whereas the strategy of soft balancing attempts to limit the responses from USA and the littoral states in the South China Sea. The strategic logic is therefore to maintain a stable external environment for China to concentrate on economic growth and accumulate relative power, without provoking responses from the USA or the Southeast Asian states that could constrain Chinas ambitions.

4 Resume Med opløsningen af USSR og den kolde krigs afslutning trådte USA frem som verdens eneste supermagt. En unik position i det internationale system, der giver USA mulighed for at fremme en amerikansk verdensorden, der har betydning for alle andre staters strategiske valg. Kina har i de seneste år oplevet en betydelig økonomisk vækst, der har øget deres relative kapabiliteter i forhold til USA. Kineserens stigende indflydelse og selvbevidsthed i det internationale system har ført til en række mere eller mindre direkte konfrontationer med USA, hvor konflikten i det Sydkinesiske Hav er en af de mere betydningsfulde. Kina ønsker en større kontrol med deres nærområde med henblik på at sikre deres territoriale integritet og økonomiske vækst. En kinesisk dominans af regionen kan desuden være med til at fremme Kinas politiske projekt, ligesom det passer med kinesernes historiske og kulturelle opfattelse af deres position i det regionale hierarki. Endeligt så kan et stærkere Kina være med til at undergrave den amerikanske verdensorden og på sigt skabe fundamentet for en bi- eller multipolær orden i det internationale system. De kinesiske ambitioner om regionalt hegemoni er derfor en trussel mod USA's unipolære position, hvorfor amerikanerne vil forsøge at begrænse den kinesiske indflydelse i regionen. Specialets formål er med baggrund i en realistisk model at undersøge, hvilken strategi Kina bør følge for at opnå større indflydelse i det Sydkinesiske Hav. Specialets teoretiske udgangspunkt er strukturel realisme, idet der også inddrages elementer fra post- eller neoklassisk realisme. Specialet anvender en model for staters strategiske valg i et unipolært system til at belyse Kinas strategiske muligheder i det Sydkinesiske Hav. Modellen anvender analysevariablerne relativ magt, relativ sikkerhed og relativ ideologi til at undersøge, om sekundære stater bør forsøge at balancere unipolen, eller om de får mere ud af at understøtte unipolen igennem bandwagoning. Det Sydkinesiske Hav anvendes i den forbindelse som en paradigmatisk case. Analysen af Kinas og USA's relative magt viser, at Kina ikke på kort sigt kan opbygge den nødvendige militære magt til at gennemføre en ekstern hård balanceringsstrategi i forhold til USA. Kinas økonomiske udvikling giver dem dog mulighed for at forfølge en intern hård

5 balanceringsstrategi, der på sigt kan true den amerikanske dominans. Kinesernes betydning som handelspartner og deres stigende politiske engagement kan desuden skabe grundlaget for en blød balanceringsstrategi, der kan være med til at isolere USA og øge Kinas politiske indflydelse i regionen. Analysen af Kinas relative sikkerhed konkluderer, at der er et relativt stort konfliktpotentiale i regionen, hvor USA forsøger at fremme en regional orden, der begrænser kinesernes stormagtsambitioner, og giver Kina stærkt incitament for at balancere USA i det Sydkinesiske Hav. En sådan strategi kan dog medføre modbalanceringstiltag fra de sydøstasiatiske stater eller USA, hvilket Kina bør forsøge at undgå. Analysen af den relative ideologi viser, at der er en række ideologiske forskelle i det amerikanske og kinesiske politiske projekt og i deres forståelse af hierarkiet i det internationale system, der giver kineserne et incitament for vælge en hård balanceringsstrategi. Kina har dog mulighed for indirekte at påvirke den amerikanske beslutningsproces, hvilket kan åbne op for en mindre omkostningsfuld og måske mindre risikabel blød balanceringsstrategi. Specialet konkluderer, at Kina bør vælge en kombineret strategi af intern hård balancering og blød balancering. Den interne hårde balancering har til formål at øge Kinas relative magt i forhold til USA gennem økonomisk vækst og militær modernisering, hvilket på sigt kan være med til at sikre en kinesisk dominans af det Sydkinesiske Hav. Rationalet for den bløde balanceringsstrategi er derimod, at Kina igennem en række politiske og økonomiske tiltag påvirker staterne i det Sydkinesiske Hav til at vælge bandwagoning frem for balancering overfor Kina. Kina kan på denne måde begrænse USA's muligheder for at iværksætte modbalanceringstiltag og skabe regionale politiske og økonomiske afhængigheder af Kina, der kan øge Kinas indflydelse i regionen. Den strategiske logik er således at skabe og fastholde et stabilt ydre miljø, så Kina kan koncentrere sig om økonomisk vækst og akkumulere relativ magt uden at fremprovokere modbalanceringstiltag fra staterne i det Sydkinesiske Hav eller USA.

6 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Den amerikanske verdensorden og kinesiske ambitioner Problemdiskussion Problemformulering Specialets model En uddybning af specialets begreber Specialets struktur Specialets begrænsninger Realismens teoretiske perspektiv og udfoldelse af modellen Den strukturelle realismes grundlæggende antagelser Modellens teoretiske perspektiv Modellens forventninger Udfoldelse af analyseparametre Relativ magt Relativ sikkerhed Relativ ideologi Kinas relative magt Relativ militær magt Relativ økonomisk magt Relativ politisk magt Sammenfatning af den relative magts betydning for Kinas strategiske valg Kinas relative sikkerhed Risiko for konflikt i det Sydkinesiske Hav USA's rolle i konflikten Atomvåbens betydning for konflikten Sammenfatning af den relative sikkerheds betydning for Kinas strategiske valg Kinas relative ideologi Ideologisk afstand Ideologisk intensitet Ideologisk substans Sammenfatning af den relative ideologis betydning for Kinas strategiske valg Konklusion Kinas strategiske muligheder i det Sydkinesiske Hav Kritik af specialets teori, model og empiri Perspektivering Bilag: 1. Sammenhængen mellem analysevariabler, analyseparametre og analyseindikatorer. 2. Bibliografi

7 1. Indledning Formålet med dette kapitel er at sætte rammerne for specialets indhold og struktur. Indledningsvis diskuteres specialets relevans. Herefter fastlægges det teoretiske perspektiv, den valgte empiri og specialets formål, der leder frem til problemformuleringen. Endelig præsenteres specialets model, begreber, struktur og begrænsninger Den amerikanske verdensorden og kinesiske ambitioner Med opløsningen af USSR og den kolde krigs afslutning trådte USA frem som verdens eneste supermagt. En unik position i det internationale system, der afspejler amerikanernes betydelige økonomiske ressourcer, militære magtmidler og politiske indflydelse. I dag producerer amerikanerne mere end femogtyve procent af verdens økonomiske output 1 og står for over fyrre procent af verdens totale militære udgifter 2. Det sætter dem i stand til at projicere militær magt over hele kloden 3, og giver dem en næsten uhindret adgang til command of the commons 4. USA har desuden en betydelig politisk og ideologisk indflydelse på en række stater og væsentlige internationale organisationer 5. Kerneelementerne i det amerikanske politiske projekt, herunder liberalt demokrati, den amerikanske model for markedsøkonomi, menneskerettigheder og horisontal ikkespredning af atomvåben 6, har derfor fået en betydelig indflydelse på den internationale politiske dagsorden. Ingen andre stater har opnået en sådan magt og indflydelse i moderne tid 7. Men på trods af den asymmetriske fordeling af magt, så er USA ikke i stand til at hævde et globalt hegemoni 8, og de er stadig afhængige af alliancer for at fastholde deres position i det internationale system 9. USA er desuden påvirket af den økonomiske krise, hvilket har ført til besparelser på det militære magtapparat. Selvom om det amerikanske forsvarsbudget stadig er verdens absolut største, så kan besparelserne i de væbnede 1 Wang, 2010, p SIPRI Yearbook, Mearsheimer, 2010, p Command of the commons er et begreb der beskriver manøvrefrihed i luftrummet, på havene og i rummet. Walt, 2009, p Walt, 2009, p Hansen, 2009, p Walt, 2009, p Mearsheimer, 2010, p Walt, 2009, p White House, 2010, pp. 1 og 41f. 1

8 styrker være med til at begrænse amerikanernes evne til at projicere magt, hvilket igen påvirker deres politiske indflydelse i det internationale system. Det omfattende amerikanske militære engagement i en række af verdens konfliktzoner bidrager til denne problematik, da det forringer deres evne til hurtigt og effektivt at kunne håndtere nye konflikter. Afslutningen på den kolde krig har ført til en unipolær orden i det internationale system, der har en afgørende betydning for alle andre staters strategiske valg 10. Sekundære stater må vælge, om de vil støtte op om unipolens politiske projekt, eller om de skal forsøge at balancere dens indflydelse. Selvom staternes strategiske muligheder således er mere begrænsede i unipolaritet end i bi- eller multipolaritet 11, så kan stormagterne dog forsøge at udnytte USA's nuværende økonomiske og militære situation til at øge deres relative magt og indflydelse med henblik på at opnå regionalt hegemoni og på sigt en bi- eller multipolær verdensorden. En sådan strategi er dog ikke uden risici, da amerikanerne vil forsøge at fastholde deres position i det internationale system 12, og derfor aktivt kan vælge at begrænse stormagters strategiske valg. I modsætning til USA så er Kina inde i en rivende økonomisk, militær og politisk udvikling, der på sigt vil konsolidere deres position som en stormagt i det internationale system. Kina har siden 1979 oplevet en historisk økonomisk fremgang med rekordhøje vækstrater, og den kinesiske økonomi er nu verdens næststørste 13. Kina udnytter den økonomiske fremgang til at gennemføre en omfattende militær modernisering og opnå en større politisk indflydelse i det internationale system 14. Den militære modernisering vil i højere grad give Kina mulighed for at projektere magt regionalt, ligesom kineserne vil være i stand til at udfordre den amerikanske evne til frit at udnytte command of the commons i deres nærområde. Moderniseringen er forbundet med væsentlige omkostninger, og selvom Kina har verdens næststørste forsvarsbudget 15 så vokser investeringerne i det 10 Hansen, 2009, p Hansen, 2009, p White House, 2010, p. 1f. Mearsheimer, 2010, p Lawrence, 2011, p Lawrence, 2011, p SIPRI Yearbook,

9 militære magtapparat hurtigere end den økonomiske vækst 16. Kinas politiske indflydelse er øget også i takt med deres økonomiske fremgang og mere aktive rolle i multilaterale institutioner og bilaterale partnerskaber 17. Kineserne ser i stigende grad multilaterale institutioner som værktøjer til at fremme deres egne nationale interesser 18, ligesom bilaterale aftaler kan skaffe dem politiske og økonomiske fordele samt adgang til de ressourcer, som Kina skal bruge for at fastholde sine muligheder for vækst 19. Kina er således i gang med at konsolidere sig som en stormagt, der på sigt har potentiale til at udfordre den amerikanske verdensorden 20. Kineserens stigende indflydelse og selvbevidsthed i det internationale system har ført til en række mere eller mindre direkte konfrontationer med USA. I det Østkinesiske hav gør kineserne territoriale krav på Taiwan og den japanske øgruppe Senkaku, og selvom USA ikke direkte er en part i konflikterne, så involverer de to af USA's væsentligste regionale samarbejdspartnere 21. Kina gør desuden territoriale krav gældende i det Sydkinesiske Hav, der vil give kineserne kontrol med en række af verdens væsentligste strategiske og kommercielle skibsruter 22 samt sætte en række begrænsninger for USA's evne til at projicere magt i regionen. USA og Kina er også uenige om Kinas rolle i genopretningen af den internationale økonomi, og deres villighed til at følge de retningslinjer, der er opstillet af World Trade Organization. USA presser desuden Kina for at yde en mere aktiv rolle i forhold til Irans og Nord Koreas atomvåbenprogram, ligesom USA kritiserer Kinas autoritære regime og deres brud på menneskerettighederne. Endelig så er omfanget og naturen af den kinesiske oprustning en kilde til konflikt 23. Kina har ambitioner om en mere fremtrædende rolle i det internationale system og en større kontrol over deres nærområde 24. Det er dog usikkert, om Kina har den militære, økonomiske eller politiske magt til at true USA's position, hvorfor de nøje må afveje deres 16 Mearsheimer, 2010, p Wang, 2010, p. 560f. 18 Yahuda, 2004, p. 282f. 19 Wang, 2010, p. 561ff. 20 Wang, 2010, p Lawrence, 2011, p Lawrence, 2011, p. 28ff. 22 Odgaard, 2012, p. 4-5ff. 23 Lawrence, 2011, p. 9ff. 24 Wang, 2010, p Roy, 2005, p

10 strategiske muligheder i forhold til deres stormagtsambitioner og amerikanernes evne til at begrænse dem Problemdiskussion En analyse af Kinas strategiske valg i den amerikanske verdensorden kan med fordel tage udgangspunkt i realismen. Realismen ser staten som den primære aktør og fokuserer blandt andet på staters overlevelse, magtbalance og distributionen af magt i det internationale system. Den er således velegnet til at beskrive mekanismerne omkring de forskellige typer af polaritet og konfliktsituationer mellem stormagter. Realismen har desuden en veludviklet teoretisk ramme og modeller til beskrivelse at staters strategiske muligheder i det internationale system. Et valg af et teoretisk perspektiv betyder samtidigt et fravalg af andre perspektiver. Specialet vil således ikke indfange liberalismens fokus på betydningen af internationale institutioner, politisk integration, ikke-statslige aktører og en mere kompleks interdependens. Ligesom den ikke vil behandle betydningen af mere konstruktivistiske elementer som sociale interaktioner og præferencer. I forhold til valg af case så indeholder den aktuelle konflikt i det Sydkinesiske Hav en række elementer, der illustrerer, hvordan USA s unipolære position kan være med til at påvirke Kinas strategiske valg. Konflikten er principielt en territoriel konflikt i det kinesiske nærområde, hvor Brunei, Kina, Malaysia, Filippinerne, Taiwan og Vietnam 25 gør krav på rettighederne til at udvinde områdets betydelige fiskeri-, olie- og mineralforekomster. Det Sydkinesiske Hav rummer desuden en række af verdens væsentligste strategiske og kommercielle skibsruter 26. Casen er således ikke en isoleret konflikt mellem Kina og USA, men den inddrager derimod en række stater og deres betydning for Kinas strategiske muligheder og begrænsninger. Casen bliver på denne måde mindre mekanisk og giver et bredere og mere interessant politisk analysefelt. 25 Odgaard, 2002, p. 59ff. 26 Odgaard, 2012, p. 4-5ff. 4

11 Figur 1: Staternes territoriale krav i det Sydkinesiske Hav 27. Kina kan have flere grunde til at gøre krav på det Sydkinesiske hav. For det første så vil det give dem en større kontrol med deres nærområde, hvilket stemmer overens med den kinesiske forståelse af deres historiske position som hegemon i regionen 28. Området er desuden afgørende for Kinas import af ressourcer og har således en væsentlig betydning for deres fortsatte økonomiske vækst. Kineserne kan også have en række politiske fordele i at øge samarbejdet med nationer som Singapore og Malaysia, der med nogen succes har kombineret økonomisk vækst med autoritære regimer 29. Kinesisk dominans af det Sydkinesiske Hav vil desuden give dem kontrol med omkring halvtreds procent af verdens kommercielle shipping og betydelige fiskeri-, olie- og mineralforekomster. Kina vil desuden kunne begrænse den amerikanske indflydelse og evne til at operere militært i området Kina har ikke officielt fastlagt omfanget af deres territoriale krav i det Sydkinesiske Hav. Der findes dog en række uofficielle kort, der giver en indikation på kinesernes krav. 28 Mahnken, 2011, p. 11ff. 29 Odgaard, 2012, p Hemmings, 2011, p

12 Kina vil således opnå en dominans i det Sydkinesiske Hav, der i højere grad kan garantere Kinas territoriale integritet og sikre dem regional indflydelse. Da USA vil forsøge at fastholde sin nuværende position i det internationale system 31, så har amerikanerne brug for uhindret adgang til det Sydkinesiske Hav. Command of the commons er et afgørende element for deres evne til at projicere magt og dermed være en troværdig samarbejdspartner overfor deres regionale allierede. USA har desuden en række økonomiske interesser i, at Kina ikke får kontrol med nogle af verdens væsentligste kommercielle skibsruter. De kinesiske ambitioner i Sydkinesiske Hav kan således udvikle sig til en trussel mod den amerikanske position i det internationale system. USA fastholder på den baggrund en substantiel flådestyrke i området, ligesom de har opbygget stærke diplomatiske forbindelser i regionen igennem det amerikanske alliancesystem 32. USA begrænser således de kinesiske stormagtsambitioner. Casen beskriver derfor en konflikt, hvor Kinas og USA interesser ikke kun er modstridende men også væsentlige for deres position i det internationale system. Både Kina og USA betragter da også det Sydkinesiske Hav som værende af væsentlig national interesse 33. Konflikten er en lav-intensitetskonflikt, da der ikke er tale om en egentlig væbnet konflikt. Kina har dog tidligere anvendt militær magt overfor deres naboer i regionen, ligesom de har besat en række øer i det Sydkinesiske Hav og chikaneret amerikanske flådefartøjer. Det Sydkinesiske Hav er interessant som case materiale, fordi den indeholder en konfrontation mellem Kina og USA, konfliktens grundlag er af væsentlig interesse for begge stater, og casen har en relativ høj kompleksitet i form af andre internationale aktører. Det Sydkinesiske Hav kan anvendes som et kvalitativt paradigmatisk casestudie 34, da staternes strategiske valg i konflikten påvirker mønstrene mellem Kina og USA og kan danne skole for denne type af maritime konflikter. Konflikten har desuden en generel indflydelse på, hvordan Kina og USA vil relatere sig til hinanden i fremtiden. 31 White House, 2010, p. 1f. Mearsheimer, 2010, p Det amerikanske alliancesystem er en betegnelse der anvendes om de stater i Syd- og Østasien, der er allierede eller strategiske partnere med USA. Australien, Japan, Filippinerne, Singapore, Syd Korea og Thailand har alle bilaterale sikkerhedsaftaler med USA, hvorfor disse henregnes til det amerikanske alliancesystem. 33 Lawrence, 2011, pp. 2 og Antoft, 2007, p. 44f. 6

13 Specialets formål er således med baggrund i en realistisk model at undersøge, hvilken strategi Kina bør følge for at opnå større indflydelse i det Sydkinesiske Hav Problemformulering Hvilke strategiske muligheder har Kina i det Sydkinesiske Hav? Dette speciale vil med udgangspunkt i Kinas og USA's relative magt, sikkerhed og ideologi undersøge, om Kina bør balancere eller vælge en bandwagoningsstrategi i forhold til USA med henblik på at opnå større indflydelse i det Sydkinesiske Hav. Specialet forventer, at den asymmetriske fordeling af magt mellem USA og Kina vil begrænse Kinas muligheder for at gennemføre en ekstern hård balanceringsstrategi. Kina vil desuden få svært ved at styrke sin position i det Sydkinesiske Hav ved hjælp af en bandwagoningsstrategi, da det de facto indebærer, at Kina skal støtte op om den amerikanske verdensorden. Specialets hypotese er derfor, at Kina vil få størst udbytte af at forfølge en kombineret strategi af intern hård balancering og blød balancering, hvor den strategiske logik er at skabe og fastholde et stabilt ydre miljø, der giver Kina mulighed for at fokusere på økonomisk vækst og akkumulere relativ magt uden at fremprovokere modbalanceringstiltag fra USA eller staterne i det Sydkinesiske Hav Specialets model Specialet anvender en realistisk model for staters strategiske valg i et unipolært system til at belyse Kinas strategiske muligheder i det Sydkinesiske Hav. Modellen anvender tre analysevariabler til at undersøge, om sekundære stater bør forsøge at balancere unipolen, eller om de kan have større interesse i at understøtte unipolen igennem bandwagoning. Modellen skelner i den forbindelse mellem en hård og en blød version af henholdsvis balancering og bandwagoning. Arbejdet med modellen har desuden vist et behov for at kunne opdele hård balancering i intern og ekstern hård balancering. Denne opdeling anvendes af andre forfattere 35, og den gør det muligt at være mere præcis i formuleringen af statens strategiske muligheder. Der findes andre strategiske varianter i den realistiske litteratur, men de forventes ikke at ville bidrage væsentligt til specialets konklusioner, da 35 Wang, 2010, p. 555f. Waltz, 1979, p

14 metodens anvendelse af balancering og bandwagoning dækker et meget bredt udfaldsrum. Modellen har været anvendt af Hansen, Toft, og Wivel til at forklare Ruslands, Europas og Mellemøstens strategiske valg i den amerikanske verdensorden. Modellens oprindelige udgangspunkt var derfor en undersøgelse af, hvordan stater har valgt at tilpasse sig den amerikanske verdensorden, og hvorfor de har foretrukket en type strategi over andre 36. Modellen har fokuseret på stater, som forfatterne definerer som tabere. Tabere skal i denne sammenhæng forstås som stater, der har oplevet et tab af relativ magt, vigtige allierede eller strategisk indflydelse i forbindelse med realiseringen af en unipolær verdensorden 37. Dette speciale har et lidt andet udgangspunkt, da det beskæftiger sig med et aktuelt strategisk valg og undersøger en stat, der ikke kan betragtes som en taber i forhold til afslutningen af den kolde krig og de efterfølgende strukturelle ændringer i det internationale system. Specialets udgangspunkt ændrer dog ikke ved modellens brugbarhed, da de overordnede analysevariabler ikke er specifikke for en historisk undersøgelse af staters strategier og motiver eller er unikke for en stat, der har oplevet et tab af indflydelse i det internationale system. Analysevariablerne har derfor ikke kun forklaringskraft i forhold til, hvorfor stater har valgt en bestemt strategi, men de kan også beskrive hvilke strategiske muligheder, stater har. Modellens styrke er desuden, at den ikke kun behandler de strukturelle forhold omkring en stats muligheder i en unipolær verden, men at den derimod tager højde for de særlige forhold mellem Kina og USA. Modellen bygger på en moderne fortolkning af realismen, hvilket også er med til at nuancere analysernes indhold. Modellens tre analysevariabler er relativ magt, relativ sikkerhed og relativ ideologi. Analysen af den relative magt undersøger magtforskellen mellem en sekundær stat og unipolen med henblik på at konkludere hvilke strategiske muligheder og begrænsninger, det giver den sekundære stat. Analysen anvender den relative militære, økonomiske og politiske magtforskel som analyseparametre. Relativ militær magt analyserer betydningen af den asymmetriske fordeling af militære magtmidler mellem den sekundære stat og 36 Hansen, 2009, p Hansen, 2009, p. 5. 8

15 unipolen. Analyserne af den relative økonomiske og politiske magt belyser på samme måde betydningen af den økonomiske og politiske magtforskel. Analysen af den relative sikkerhed undersøger, hvad sandsynligheden og omfanget af en konflikt mellem unipolen og den sekundære stat har af betydning for den sekundære stats strategiske valg. I et anarkisk system vil relativ sikkerhed være et væsentligt incitament for en stats valg af enten balancering eller bandwagoning 38. Analysen anvender risikoen for konflikt, unipolens rolle i konflikten og betydningen af staternes status som atommagt som analyseparametre. Risikoen for konflikt analyserer konfliktpotentialets betydning for den sekundære stats strategiske valg. Analysen af unipolens rolle belyser betydningen af unipolens indblanding og håndtering af konflikten. Stater, der kan garantere deres sikkerhed med atomvåben, har en særlig status i det internationale system, hvorfor denne analyse vil behandle betydningen af dette forhold. 39 Analysen af den relative ideologi undersøger, hvad udbredelsen af unipolens politiske projekt har af betydning for sekundære staters strategiske valg. Relativ ideologi kan derfor fortælle noget om beslutningstageres villighed til at balancere eller vælge en bandwagoningsstrategi, ligesom det kan få en væsentlig betydning for valget mellem en hård eller blød version af balancering eller bandwagoning. Analysen anvender den ideologiske afstand, intensitet og substans som analyseparametre. Analysen af den relative ideologiske afstand beskæftiger sig med betydningen af, hvor langt de to parter står fra hinanden i deres politiske projekt og opfattelsen af deres position i det internationale system. Den ideologiske intensitet undersøger betydningen af den ildhu, hvormed unipolen og den sekundære stat forfølger deres respektive politiske projekter. Endelig så undersøger den ideologiske substans, hvordan unipolens værdier giver andre stater har mulighed for at påvirke unipolens beslutningsproces 40. Modellens forventninger og analyseindikatorer behandles nærmere i kapitel Hansen, 2009, p Hansen, 2009, p. 16ff. 40 Hansen, 2008, p. 18ff. 9

16 1.5. En uddybning af specialets begreber Unipolær verdensorden En unipolær verdensorden defineres i dette speciale som en kombination af unipolens politiske projekt og en meget asymmetrisk fordeling af magt i det internationale system, der efterlader en stat væsentligt stærkere end de resterende stater 41. Ud over den uforholdsmæssige fordeling af magt, så indebærer unipolaritet derfor også, at der ikke findes en rival med tilsvarende ideologisk indflydelse 42. Den amerikanske verdensorden er således et udtryk for, at USA besidder en asymmetrisk fordeling af magten i det internationale system, og at kerneelementerne i det amerikanske politiske projekt, herunder liberalt demokrati, den amerikanske model for markedsøkonomi, menneskerettigheder og horisontal ikke-spredning af atomvåben, ikke møder en tilsvarende indflydelsesrig ideologisk modstand 43. Der er således en afgørende forskel mellem unipolaritet og hegemoni. Hvor unipolaritet beskriver staters position i det internationale system, så beskriver hegemoni i hvor høj grad stormagter er i stand til at dominere andre staters beslutningsprocesser 44. I dette speciale betegnes alle andre stater end unipolen for sekundære stater. Balancering Balancering beskriver strategier, hvor stater forsøger at udligne en asymmetrisk fordeling af magt i det internationale system med det formål at beskytte statens umiddelbare sikkerhedsinteresser. Dette speciale anvender to overordnede varianter af balancering. Hård balancering er strategier, hvor stater opbygger og moderniserer militære kapaciteter, samt opretter og vedligeholder formelle og/eller uformelle alliancer og modalliancer med henblik på at matche de kapaciteter, som den mest magtfulde eller mest truende stat besidder 45. Intern hård balancering henviser til de militære, økonomiske og politiske bestræbelser, der gennemføres internt i staten med henblik på at øge dens kapabiliteter til 41 Hansen, 2009, p Walt, 2009, p Hansen, 2009, p Pape, 2005, p Hansen, 2009, p

17 at imødegå en trussel. Ekstern hård balancering er egentlige militære alliancer med andre stater 46. Blød balancering omfatter strategier, der sigter på at øge omkostningerne for den mest magtfulde eller truende stat, hvis den vil opretholde sine relative kapabiliteter. Strategierne baserer sig på diplomatiske forhandlinger i rammen af internationale institutioner og oprettelsen af koalitioner, der ikke er egentlige militære bi- eller multilaterale alliancer 47. Bandwagoning Bandwagoning beskriver strategier, hvor stater støtter op om den mest magtfulde eller mest truende stat. Bandwagoning har til formål at sikre værdier, der kan bruges til opretholdelse af fred i fremtiden. Dette speciale anvender to overordnede varianter af bandwagoning. Hård bandwagoning er strategier, hvor stater opbygger og moderniserer deres militære kapabiliteter, samt opretter og vedligeholder formelle og/eller uformelle alliancer og modalliancer med henblik på at støtte den mest magtfulde eller mest truende stat. Blød bandwagoning omfatter begrænsede, stiltiende eller indirekte bandwagoningsstrategier, der understøtter den mest magtfulde eller mest truende stat. Strategierne baserer sig hovedsagelig på diplomatiske forhandlinger og oprettelsen af koalitioner, der ikke er bi- eller multilaterale militære alliancer Specialets struktur Den resterende del af specialet er inddelt i seks kapitler. I kapitel 2 præsenteres og operationaliseres det teoretiske grundlag. Realismen er ikke begrænset til en anerkendt teori med en fuldstændig analyseramme. Den indeholder derimod forskellige teorivariationer og modeller, hvorfor det er nødvendigt at fastlægge det perspektiv, der ligger til grund for specialet. Der er desuden et behov for en mere uddybende forklaring og 46 Wang, 2010, p. 555f. 47 Hansen, 2009, p Hansen, 2009, p

18 operationalisering af den valgte model, hvorfor kapitlet diskuterer teori og model med henblik på at udlede relevante analyseindikatorer. I kapitel 3 analyseres Kinas og USA's relative magt i det Sydkinesiske Hav. Analysen undersøger den militære, økonomiske og politiske magt med henblik på at klarlægge Kinas strategiske muligheder og begrænsninger i det Sydkinesiske Hav. Kapitlet konkluderer, at Kina ikke har den nødvendige militære styrke til at gennemføre en ekstern hård balanceringsstrategi i forhold til USA, og at kineserne ikke vil kunne opbygge sådanne kapaciteter i den nærmest fremtid. Kinas økonomiske udvikling giver dem dog mulighed for at forfølge en intern hård balanceringsstrategi, der på sigt kan true den amerikanske dominans. Kinas betydning som handelspartner og deres stigende politiske engagement i området kan skabe grundlaget for en blød balanceringsstrategi, der kan øge Kinas politiske indflydelse i regionen og skabe forudsætning for en intern hård balanceringsstrategi. I kapitel 4 analyseres Kinas relative sikkerhed i forhold til det Sydkinesiske Hav. Analysen undersøger risikoen for konflikt, USA's rolle i området og betydningen af, at både Kina og USA er atommagter. Kapitlet konkluderer, at der er et relativt stort konfliktpotentiale i regionen, hvor USA forsøger at fremme en regional orden, der skal sikre amerikanske indflydelse og begrænse Kinas stormagtsambitioner. Kina har således et stærkt incitament for at balancere USA i det Sydkinesiske Hav, hvilket delvist kan understøttes af deres atomare kapaciteter. I kapitel 5 analyseres Kinas relative ideologi i forhold til USA. Analysen undersøger den ideologiske afstand, intensitet og substans. Kapitlet konkluderer, at der er en række væsentlige ideologiske forskelle i det amerikanske og kinesiske politiske projekt og i deres forståelse af hierarkiet i det internationale system, hvilket giver kineserne et stærkt incitament for vælge en hård balanceringsstrategi. Kina har dog mulighed for indirekte at påvirke den amerikanske beslutningsproces, hvilket kan åbne op for en mindre omkostningsfuld og mindre risikabel blød balanceringsstrategi. 12

19 Kapitel 6 sammenfatter konklusionerne fra delanalyserne om relativ magt, relativ sikkerhed og relativ ideologi og diskuterer konsekvenserne for Kinas strategiske muligheder i det Sydkinesiske Hav. Kapitlet konkluderer, at Kina bør forfølge en kombineret strategi af intern hård balancering og blød balancering. Der gennemføres desuden en kritisk gennemgang af specialets teori, model og empiri med henblik på at vurdere konklusionens validitet og reliabilitet. Endelig perspektiveres betydningen af Kinas strategiske muligheder i det Sydkinesiske Hav til en mere global ramme Specialets begrænsninger Dette speciale undersøger Kinas strategiske muligheder i det Sydkinesiske Hav. Selvom det Sydkinesiske Hav repræsenterer et geografisk defineret område, så vil det dog være nødvendigt at undersøge forskellige generelle forhold mellem Kina og USA, der ikke nødvendigvis giver mening i en geografisk kontekst. Konflikten har principielt global interesse, men specialet begrænses dog til de væsentligste aktører, der defineres som Kina, USA og de sydasiatiske stater, der har part i konflikten 49. Selvom Taiwan gør krav på en del af det Sydkinesiske Hav, så behandles forholdene omkring Taiwan ikke, da det er en særlig konflikt med sine egne specielle dynamikker. Konflikter i det Sydkinesiske Hav, hvor Kina ikke er part, vil ikke blive behandlet. Ligesom Kinas indirekte indflydelse på konflikten gennem stater som Myanmar heller ikke vil blive inddraget i dette speciale. Specialet fokuserer på Kinas nuværende situation, og de strategiske valg Kina har mulighed for at træffe nu eller i en nær fremtid. Det er ikke specialets ærinde at komme med løsningsforslag til den aktuelle konflikt eller tage stilling til rimeligheden i de enkelte staters krav på ressourcerne i det Sydkinesiske Hav. De territoriale krav vil således kun blive behandlet, hvor de får politisk betydning for Kinas strategiske muligheder og begrænsninger. Specialets teori og empiri er primært hentet fra akademiske bøger og artikler, der er underlagt peer review. Specialet har dog også gjort brug af uklassificerede efterretningsanalyser, officielle rapporter og statistiske værker fra anerkendte organisationer som Jane's, SIPRI og Verdensbanken. Det indhentede materiale og den 49 Brunei, Malaysia, Filippinerne og Vietnam. 13

20 anvendte teori er hovedsagelig af europæisk og amerikansk oprindelse, og selvom nogle af forfatterne er af kinesisk herkomst så repræsenterer konklusionerne i dette projekt primært et vestligt syn på Kinas strategiske muligheder i det Sydkinesiske Hav. Kildeindhentning er foretaget indtil april Realismens teoretiske perspektiv og udfoldelse af modellen Formålet med dette kapitel er at præsentere det valgte teoretiske perspektiv og operationalisere den valgte model yderligere. Realismen er ikke begrænset til en anerkendt teori med en fuldstændig analyseramme. Den indeholder derimod forskellige teorivariationer og modeller, hvorfor det er nødvendigt at fastlægge det perspektiv, der ligger til grund for specialet. Der er desuden et behov for en mere uddybende operationalisering af den valgte model. Kapitlet fremlægger den strukturelle realismes grundlæggende antagelser og modellens ændringer til dette teoretiske perspektiv. Endelig udledes modellens forventninger og analyseindikatorer. Kapitlet understøttes af bilag Den strukturelle realismes grundlæggende antagelser Modellens teoretiske udgangspunkt er strukturel realisme eller defensiv neorealisme, som den er formuleret af Kenneth Waltz i Theory of International Politics 50. Forfatterne inddrager dog elementer, der normalt ses i rammen af post- eller neoklassisk realisme. Dynamikkerne omkring atomvåben og atommagter er hentet fra et senere værk af Waltz 51. Den strukturelle realisme opfatter det internationale system som anarkisk 52. Der eksisterer derfor ikke et overstatsligt organ eller en centraliseret autoritet, der kan begrænse anvendelsen af vold eller beskytte stater mod en aggressor. Systemet er dermed et selvhjælpssystem, hvor der ikke er monopol på brugen af magt, og staterne i yderste konsekvens selv er ansvarlige for deres egen overlevelse 53. Det anarkiske system har således en afgørende betydning for relationerne mellem stater. Stater kan opnå et større udbytte igennem samarbejde 54, men stater vil konstant være opmærksomme på den relative fordeling af udbyttet og en mulig afhængighed af andre stater. En stat kan således 50 Hansen, 2009, pp. 3 og Waltz, Waltz, 1979, p Waltz, 1979, pp. 91, 103f, 107 og Waltz, 1979, p

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

KINA SOM RISING POWER

KINA SOM RISING POWER UKLASSIFICERET FORSVARSAKADEMIET Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT II/L-STK 2008/2009 Kaptajn Jakob Østergaard 14. april 2009 KINA SOM RISING POWER ET SIKKERHEDSPOLITISK PROBLEM ELLER ET

Læs mere

Det Sydkinesiske Hav

Det Sydkinesiske Hav Forsvarsakademiet København d. 1. maj 2014 Institut for strategi VUT-II/L / STK 2013-2014 Kaptajnløjtnant Brian Bøgedal Gadegaard Vejleder: Thomas Mandrup - Adjunkt, ph.d. Det Sydkinesiske Hav Samarbejde

Læs mere

Aggressiv under visse betingelser: en neoklassisk realistisk analyse af udviklingen i kinesisk udenrigs- og sikkerhedspolitik

Aggressiv under visse betingelser: en neoklassisk realistisk analyse af udviklingen i kinesisk udenrigs- og sikkerhedspolitik Camilla T. N. Sørensen Aggressiv under visse betingelser: en neoklassisk realistisk analyse af udviklingen i kinesisk udenrigs- og sikkerhedspolitik Kina anses i stigende grad som en aggressiv stormagt.

Læs mere

Workshop: EU og EU s rolle i verden

Workshop: EU og EU s rolle i verden Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,

Læs mere

RUSLANDS GENOPSTÅEN SOM SUPERMAGT

RUSLANDS GENOPSTÅEN SOM SUPERMAGT FORSVARSAKADEMIET Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT II-L/STK 2008/09, Syndikat Mahan Kaptajn T. Fogh 14. april 2009 RUSLANDS GENOPSTÅEN SOM SUPERMAGT FORSIDE UKLASSIFICERET i TITELBLAD

Læs mere

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 SVÆRE VALG REELLE FREMSKRIDT PÅ MENNESKERETTIGHEDSOMRÅDET Vi har til opgave at beskytte og fremme menneskerettigheder nationalt og internationalt. I mere end 20 år har

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Talen følger efter et kort oplæg fra USA's tidligere ambassadør til NATO Professor Nicolas Burns og er en del af universitetets

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

KINA I AFRIKA. - Ressourcer og politisk magt -

KINA I AFRIKA. - Ressourcer og politisk magt - FORSVARSAKADEMIET Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT II/L 2008/2009 Kaptajn Lasse Sand KINA I AFRIKA - Ressourcer og politisk magt - - Med udgangspunkt i Offensiv Realisme foretages en analyse

Læs mere

Undervisningsforløb: Fred og konflikt

Undervisningsforløb: Fred og konflikt Undervisningsforløb: Fred og konflikt Skole Hold Projekttitel Ikast-Brande Gymnasium 2.z SA Fred og konflikt Periode November december 2010 Antal lektioner Overordnet beskrivelse 14 moduler af 70 min.

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

JAPANS ROLLE I DET INTERNATIONALE SYSTEM

JAPANS ROLLE I DET INTERNATIONALE SYSTEM FORSVARSAKADEMIET Institut for Strategi VUT II-L/STK 2009/10 Kaptajn Martin Illemann Vejleder: Liselotte Odgaard Antal tegn: 20.457 JAPANS ROLLE I DET INTERNATIONALE SYSTEM Problemformulering Japan anvender

Læs mere

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 Ny forskning viser, at mænd og kvinder er tilbøjelige til at løse problemer på vidt forskellige måder. Det er en vigtig pointe, når du som

Læs mere

IP I PRAKSIS LIV ANDERSSON INTERNATIONAL POLITIK ET VÆRKTØJ TIL STUDIET AF DITTE FRIESE GORM KJÆR NIELSEN

IP I PRAKSIS LIV ANDERSSON INTERNATIONAL POLITIK ET VÆRKTØJ TIL STUDIET AF DITTE FRIESE GORM KJÆR NIELSEN STUDIER I GLOBA L POLITIK OG SIKK ER HED IP I PRAKSIS ET VÆRKTØJ TIL STUDIET AF LIV ANDERSSON INTERNATIONAL POLITIK DITTE FRIESE GORM KJÆR NIELSEN (RED.) J U R I S T- O G Ø K O N O M F O R B U N D E T

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Før topmødet: NATO har ikke taget skridtet ind i den post-vestlige verden

Før topmødet: NATO har ikke taget skridtet ind i den post-vestlige verden 15. May, 2012 Før topmødet: NATO har ikke taget skridtet ind i den post-vestlige verden Der er ét altafgørende spørgsmål, NATO ikke tør stille sig selv: Har verden stadig brug for os? Hvis alliancen skal

Læs mere

Har du en strategi for dit liv?

Har du en strategi for dit liv? Har du en strategi for dit liv? Det vigtigste i livet For nogle år siden arbejdede jeg med en topleder, der på det tidspunkt var tæt på de 60 år. Lars havde haft succes. Han havde skabt vækst i den virksomhed,

Læs mere

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark 28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie Kruses Skole Stx Samfundsfag

Læs mere

Kina i FN s Sikkerhedsråd En politisk stormagt?

Kina i FN s Sikkerhedsråd En politisk stormagt? FORSVARSAKADEMIET Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT II/L 2009/2010 Kaptajnløjtnant Anders Lakjer Kina i FN s Sikkerhedsråd En politisk stormagt? FORSVARSAKADEMIET Fakultet for Strategi

Læs mere

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22 Stena Metall koncernens indhold BAGGRUND...3 VORES FORPLIGTELSER... 4 Forretnings- og eksterne relationer... 4 Relationer til medarbejderne...5

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så?

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Lektor, Jens Ringsmose Institut for Statskundskab Syddansk Universitet INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Plottet 1. Hvad er dansk udenrigspolitisk

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Kampen om Arktis De strategiske interesser i Arktis

Kampen om Arktis De strategiske interesser i Arktis Kampen om Arktis De strategiske interesser i Arktis Jacob Petersen Atlantsammenslutningen, Svanemøllens Kaserne, den 15. november 2012 Hvem er jeg? Jacob Petersen Cand. scient. pol. Speciale om Kongeriget

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

SPECIALE KINA - TAIWAN - 2015. Kaptajn Søren Grøndal Høst UKLASSIFICERET

SPECIALE KINA - TAIWAN - 2015. Kaptajn Søren Grøndal Høst UKLASSIFICERET FORSVARSAKADEMIET Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT-II/L STK, 2004-2005 April 2005 SPECIALE KINA - TAIWAN - 2015 Kaptajn Søren Grøndal Høst UKLASSIFICERET FORSVARSAKADEMIET Fakultet for

Læs mere

SYDAFRIKA SOFT POWER SOM STRATEGI

SYDAFRIKA SOFT POWER SOM STRATEGI SYDAFRIKA SOFT POWER SOM STRATEGI Et studie af hvordan Sydafrika anvender Soft Power i regional, kontinental og global ramme Flemming Brühl Asmussen MAJ 2013 TITELSIDE Specialets titel: Sydafrika Soft

Læs mere

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling Indhold Om forfatterne 11 Forord 13 Liste over anvendte forkortelser 16 DEL I Teori, analysemetoder og medlemsudvikling 17 DEL I Medlemskab af fagforeninger og fagforeningstyper teori, analysemetoder og

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

Kan Kina blive en supermagt?

Kan Kina blive en supermagt? FORSVARSAKADEMIET VUT/II/L, STK II 2002/2003 Kan Kina blive en supermagt? MJ A. CARLSSON KL P.M. LINNET KN P.R. BJERRING FORSVARSAKADEMIET VUT II/L-STK 2002/2003 Major A. Carlsson Kaptajnløjtnant P.M.

Læs mere

Speciale. Kina som stormagt

Speciale. Kina som stormagt Speciale Kina som stormagt Side 1 ABSTRACT China has roots which go around five thousand years back. In long periods of history the country has been stable, where society and technology development has

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien 24. marts 2013 Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at mindst 45 personer er rejst fra Danmark til Syrien for at tilslutte sig oprøret mod al-assad-regimet siden

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

DANMARKS (NYE) SIKKERHEDS- OG UDENRIGSPOLITIK

DANMARKS (NYE) SIKKERHEDS- OG UDENRIGSPOLITIK Kaptajnløjtnant Lars Holbæk Nielsen MARTS 2004 DANMARKS (NYE) SIKKERHEDS- OG UDENRIGSPOLITIK - INSTITUTIONERNE UKLASSIFICERET FORSVARSAKADEMIET Fakultetet for Strategi og Militære Operationer VUT II/L-STK

Læs mere

OPLÆG TIL STUDIERETNINGSPROJEKT I MATEMATIK-HISTORIE OM CUBA-KRISEN OG MATEMATISKE SPIL

OPLÆG TIL STUDIERETNINGSPROJEKT I MATEMATIK-HISTORIE OM CUBA-KRISEN OG MATEMATISKE SPIL OPLÆG TIL STUDIERETNINGSPROJEKT I MATEMATIK-HISTORIE OM CUBA-KRISEN OG MATEMATISKE SPIL Indledning Den kolde krig er betegnelsen for perioden 1948 til 1989, hvor USA og USSR i kølvandet på anden verdenskrig

Læs mere

STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL

STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL Cima Development udvikler ledere, medarbejdere og teams. Vi er specialiseret i at hjælpe: Nyetablerede teams og deres ledere, som skal godt og hurtigt fra start. Teams

Læs mere

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om STRATEGI 2013-2016 EN NY FOR ANKRI NG FORORD EN NY FORANKRING Institut for Menneskerettigheder fejrede sit 25-års-jubilæum den 5. maj 2012. På 25 år er instituttet vokset fra at være et lille menneskerettighedscenter

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Strategisk lederkommunikation

Strategisk lederkommunikation Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

Analyse af capabiliteter

Analyse af capabiliteter Analyse af capabiliteter Ressourceanalysen deles op indenfor fire områder [s245]: Kapitel 6: Analysing resources basics Kapitel 7: Analysing human resources Kapitel 8: Analysing financial resources Kapitel

Læs mere

DFM konference 2014. Offentligt privat selskab hvorfor og hvordan. Birgitte Dyrvig Carlsson, Akademiingeniør, MPG DyrvigConsult ApS

DFM konference 2014. Offentligt privat selskab hvorfor og hvordan. Birgitte Dyrvig Carlsson, Akademiingeniør, MPG DyrvigConsult ApS DFM konference 2014 Offentligt privat selskab hvorfor og hvordan Birgitte Dyrvig Carlsson, Akademiingeniør, MPG DyrvigConsult ApS Offentligt privat selskab hvorfor og hvordan Hvorfor nye styringsformer

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling DEN KOLDE KRIG... Krigserklæringen Trumandoktrinen Der var to, der startede Den Kolde Krig: USA og Sovjetunionen (USSR) eller som man sagde: Vesten og Østen, Den kapitalistiske verden og Den kommunistiske.

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Samskabelse er en forhandlingsproces

Samskabelse er en forhandlingsproces Samskabelse er en forhandlingsproces Af Stine Hald, Konsulent KL og Ph.d. studerende CBS At samskabelse mellem kommuner og borgere er en vigtig kilde til innovation, er efterhånden velkendt viden. Kommunale

Læs mere

Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende

Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende David Lindholm, AAUE DUNk12 Hvem er jeg? PhD fellow ved Centre for Design, Learning & Innovation, Inst. for læring og filosofi,

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Idé katalog fagligé intérnationalé samarbéjdér

Idé katalog fagligé intérnationalé samarbéjdér Idé katalog fagligé intérnationalé samarbéjdér Indhold Indledning... 2 Samfundsfag... 2 Historie... 2 Erhvervsøkonomi... 3 Matematik... 5 Fysik... 5 Sprogfag... 5 1 Indledning I skoleåret 2012/13 er alle

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

Øerne er et af flere aspekter i konflikten mellem de to lande, hvor deres fælles historie også spiller en væsentlig rolle.

Øerne er et af flere aspekter i konflikten mellem de to lande, hvor deres fælles historie også spiller en væsentlig rolle. 3/10/2014 Kinas omstridte øer Arbejderen UAFKLAREDE GRÆNSER Kinas omstridte øer Kinas grænser ligger ikke fast. Landet strides med sine naboer om en række ø-grupper i omkringliggende have. De for det meste

Læs mere

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU PROREKTOR SØREN E. FRANDSEN DEN AKTUELLE DISKUSSION I EU Fortsat et behov for en CAP-reform en post 2013-CAP (mål og midler) Marked vs. offentlig regulering? EU vs.

Læs mere

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer i at have

Læs mere

Kvalitetsstyring. Peter Neergaard. Fag : Organisation

Kvalitetsstyring. Peter Neergaard. Fag : Organisation Side 1 af 6 Kvalitetsstyring Peter Neergaard Fag : Organisation Overordnet Bogen har to hovedformål: a) En kortlægning af kvalitetsstyring i danske virksomheder. Resultaterne af denne analyse kan anvendes

Læs mere

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

En Verdensomfattende. Standard. Finn Havaleschka, Garuda

En Verdensomfattende. Standard. Finn Havaleschka, Garuda En verdensomfattende Standard En Verdensomfattende Standard for Human Ressource Assessment Instrumenter Finn Havaleschka, Garuda En vision Ikke mange ved det, men faktisk har der de sidste 3 år været bestræbelser

Læs mere

1 Strategi, udvikling og effektivisering i danske havne. Peter Bjerg Olesen Ph.d. studerende Center for Logistik Aalborg Universitet Aalborg Havn

1 Strategi, udvikling og effektivisering i danske havne. Peter Bjerg Olesen Ph.d. studerende Center for Logistik Aalborg Universitet Aalborg Havn 1 Strategi, udvikling og effektivisering i danske havne Peter Bjerg Olesen Ph.d. studerende Center for Logistik Aalborg Universitet Aalborg Havn Om foredragsholderen 2 (Peter Bjerg Olesen) Email: pbo@celog.dk

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Vurdering af terrortruslen mod Danmark 24. januar 2014 Vurdering af terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Risikoen for at blive offer for et terrorangreb i Danmark er

Læs mere

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt?

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Af seniorkonsulent hos Wilke, Søren Pedersen (sp@wilke.dk) Amerikansk forskning viser, at Word of Mouth er en af de potentielt stærkeste markedsføringsparametre,

Læs mere

Strategisk ledelse i skrumpende markeder

Strategisk ledelse i skrumpende markeder Strategisk ledelse i skrumpende markeder Uanset den konkrete situation ligger ansvaret for virksomhedens fremtid hos den øverste ledelse. Her er det vigtigt at være sig bevidst, om de afgørende strategiske

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

Ledelse og management

Ledelse og management Kompetenceramme Kompetencer inden for Ledelse og management Kompetenceområdet for ledelsen består af de kompetencer, der er relateret til adfærd med fokus på at lede, motivereog udvikle menneskelige ressourcer

Læs mere

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 Projektgruppe: Mikkel Vedby Rasmussen Kristian Søby Kristensen Henrik

Læs mere

Hvorfor undervise i EU?

Hvorfor undervise i EU? Hvorfor undervise i EU? Oplæg ved: Mads Dagnis Jensen og Julie Hassing Nielsen Konference: EU i undervisningen sådan! Onsdag den 5. oktober 2011 Aarhus Universitet, Institut for Statskundskab Indhold Præsentation

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Vurdering af Terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. 31. januar 2012 Særligt genoptrykningen af tegningerne af profeten Muhammed i

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere