Titelside. Forsvarsakademiet Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUTII/L-STK, Kaptajn Chris Terndrup

Transkript

1

2 Forsvarsakademiet Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUTII/L-STK, Kaptajn Chris Terndrup Titelside Specialets titel Kinas strategiske muligheder i den amerikanske verdensorden. Specialets problemformulering Hvilke strategiske muligheder har Kina i det Sydkinesiske Hav? Dette speciale vil med udgangspunkt i Kinas og USA's relative magt, sikkerhed og ideologi undersøge, om Kina bør balancere eller vælge en bandwagoningsstrategi i forhold til USA med henblik på at opnå større indflydelse i det Sydkinesiske Hav. Vejleder Liselotte Odgaard (lektor, ph.d.), Institut for Strategi, Forsvarsakademiet. Dato Antal ord i hoveddokumentet

3 Abstract This theses examines how the American world order constrains China's strategic choices and what strategic options China could pursue in order to gain more control with the South China Sea. The thesis uses structural realism with a few post- or neoclassical elements to examine, whether china ought to balance or bandwagon with the USA in the region. The thesis uses the variables relative power, security and ideology to identify China's strategic constraints and options. The thesis concludes that China should pursue a combined strategy of internal hard balancing and soft balancing. The strategy of internal hard balancing aims to increase China's relative power through economic development and military modernization, whereas the strategy of soft balancing attempts to limit the responses from USA and the littoral states in the South China Sea. The strategic logic is therefore to maintain a stable external environment for China to concentrate on economic growth and accumulate relative power, without provoking responses from the USA or the Southeast Asian states that could constrain Chinas ambitions.

4 Resume Med opløsningen af USSR og den kolde krigs afslutning trådte USA frem som verdens eneste supermagt. En unik position i det internationale system, der giver USA mulighed for at fremme en amerikansk verdensorden, der har betydning for alle andre staters strategiske valg. Kina har i de seneste år oplevet en betydelig økonomisk vækst, der har øget deres relative kapabiliteter i forhold til USA. Kineserens stigende indflydelse og selvbevidsthed i det internationale system har ført til en række mere eller mindre direkte konfrontationer med USA, hvor konflikten i det Sydkinesiske Hav er en af de mere betydningsfulde. Kina ønsker en større kontrol med deres nærområde med henblik på at sikre deres territoriale integritet og økonomiske vækst. En kinesisk dominans af regionen kan desuden være med til at fremme Kinas politiske projekt, ligesom det passer med kinesernes historiske og kulturelle opfattelse af deres position i det regionale hierarki. Endeligt så kan et stærkere Kina være med til at undergrave den amerikanske verdensorden og på sigt skabe fundamentet for en bi- eller multipolær orden i det internationale system. De kinesiske ambitioner om regionalt hegemoni er derfor en trussel mod USA's unipolære position, hvorfor amerikanerne vil forsøge at begrænse den kinesiske indflydelse i regionen. Specialets formål er med baggrund i en realistisk model at undersøge, hvilken strategi Kina bør følge for at opnå større indflydelse i det Sydkinesiske Hav. Specialets teoretiske udgangspunkt er strukturel realisme, idet der også inddrages elementer fra post- eller neoklassisk realisme. Specialet anvender en model for staters strategiske valg i et unipolært system til at belyse Kinas strategiske muligheder i det Sydkinesiske Hav. Modellen anvender analysevariablerne relativ magt, relativ sikkerhed og relativ ideologi til at undersøge, om sekundære stater bør forsøge at balancere unipolen, eller om de får mere ud af at understøtte unipolen igennem bandwagoning. Det Sydkinesiske Hav anvendes i den forbindelse som en paradigmatisk case. Analysen af Kinas og USA's relative magt viser, at Kina ikke på kort sigt kan opbygge den nødvendige militære magt til at gennemføre en ekstern hård balanceringsstrategi i forhold til USA. Kinas økonomiske udvikling giver dem dog mulighed for at forfølge en intern hård

5 balanceringsstrategi, der på sigt kan true den amerikanske dominans. Kinesernes betydning som handelspartner og deres stigende politiske engagement kan desuden skabe grundlaget for en blød balanceringsstrategi, der kan være med til at isolere USA og øge Kinas politiske indflydelse i regionen. Analysen af Kinas relative sikkerhed konkluderer, at der er et relativt stort konfliktpotentiale i regionen, hvor USA forsøger at fremme en regional orden, der begrænser kinesernes stormagtsambitioner, og giver Kina stærkt incitament for at balancere USA i det Sydkinesiske Hav. En sådan strategi kan dog medføre modbalanceringstiltag fra de sydøstasiatiske stater eller USA, hvilket Kina bør forsøge at undgå. Analysen af den relative ideologi viser, at der er en række ideologiske forskelle i det amerikanske og kinesiske politiske projekt og i deres forståelse af hierarkiet i det internationale system, der giver kineserne et incitament for vælge en hård balanceringsstrategi. Kina har dog mulighed for indirekte at påvirke den amerikanske beslutningsproces, hvilket kan åbne op for en mindre omkostningsfuld og måske mindre risikabel blød balanceringsstrategi. Specialet konkluderer, at Kina bør vælge en kombineret strategi af intern hård balancering og blød balancering. Den interne hårde balancering har til formål at øge Kinas relative magt i forhold til USA gennem økonomisk vækst og militær modernisering, hvilket på sigt kan være med til at sikre en kinesisk dominans af det Sydkinesiske Hav. Rationalet for den bløde balanceringsstrategi er derimod, at Kina igennem en række politiske og økonomiske tiltag påvirker staterne i det Sydkinesiske Hav til at vælge bandwagoning frem for balancering overfor Kina. Kina kan på denne måde begrænse USA's muligheder for at iværksætte modbalanceringstiltag og skabe regionale politiske og økonomiske afhængigheder af Kina, der kan øge Kinas indflydelse i regionen. Den strategiske logik er således at skabe og fastholde et stabilt ydre miljø, så Kina kan koncentrere sig om økonomisk vækst og akkumulere relativ magt uden at fremprovokere modbalanceringstiltag fra staterne i det Sydkinesiske Hav eller USA.

6 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Den amerikanske verdensorden og kinesiske ambitioner Problemdiskussion Problemformulering Specialets model En uddybning af specialets begreber Specialets struktur Specialets begrænsninger Realismens teoretiske perspektiv og udfoldelse af modellen Den strukturelle realismes grundlæggende antagelser Modellens teoretiske perspektiv Modellens forventninger Udfoldelse af analyseparametre Relativ magt Relativ sikkerhed Relativ ideologi Kinas relative magt Relativ militær magt Relativ økonomisk magt Relativ politisk magt Sammenfatning af den relative magts betydning for Kinas strategiske valg Kinas relative sikkerhed Risiko for konflikt i det Sydkinesiske Hav USA's rolle i konflikten Atomvåbens betydning for konflikten Sammenfatning af den relative sikkerheds betydning for Kinas strategiske valg Kinas relative ideologi Ideologisk afstand Ideologisk intensitet Ideologisk substans Sammenfatning af den relative ideologis betydning for Kinas strategiske valg Konklusion Kinas strategiske muligheder i det Sydkinesiske Hav Kritik af specialets teori, model og empiri Perspektivering Bilag: 1. Sammenhængen mellem analysevariabler, analyseparametre og analyseindikatorer. 2. Bibliografi

7 1. Indledning Formålet med dette kapitel er at sætte rammerne for specialets indhold og struktur. Indledningsvis diskuteres specialets relevans. Herefter fastlægges det teoretiske perspektiv, den valgte empiri og specialets formål, der leder frem til problemformuleringen. Endelig præsenteres specialets model, begreber, struktur og begrænsninger Den amerikanske verdensorden og kinesiske ambitioner Med opløsningen af USSR og den kolde krigs afslutning trådte USA frem som verdens eneste supermagt. En unik position i det internationale system, der afspejler amerikanernes betydelige økonomiske ressourcer, militære magtmidler og politiske indflydelse. I dag producerer amerikanerne mere end femogtyve procent af verdens økonomiske output 1 og står for over fyrre procent af verdens totale militære udgifter 2. Det sætter dem i stand til at projicere militær magt over hele kloden 3, og giver dem en næsten uhindret adgang til command of the commons 4. USA har desuden en betydelig politisk og ideologisk indflydelse på en række stater og væsentlige internationale organisationer 5. Kerneelementerne i det amerikanske politiske projekt, herunder liberalt demokrati, den amerikanske model for markedsøkonomi, menneskerettigheder og horisontal ikkespredning af atomvåben 6, har derfor fået en betydelig indflydelse på den internationale politiske dagsorden. Ingen andre stater har opnået en sådan magt og indflydelse i moderne tid 7. Men på trods af den asymmetriske fordeling af magt, så er USA ikke i stand til at hævde et globalt hegemoni 8, og de er stadig afhængige af alliancer for at fastholde deres position i det internationale system 9. USA er desuden påvirket af den økonomiske krise, hvilket har ført til besparelser på det militære magtapparat. Selvom om det amerikanske forsvarsbudget stadig er verdens absolut største, så kan besparelserne i de væbnede 1 Wang, 2010, p SIPRI Yearbook, Mearsheimer, 2010, p Command of the commons er et begreb der beskriver manøvrefrihed i luftrummet, på havene og i rummet. Walt, 2009, p Walt, 2009, p Hansen, 2009, p Walt, 2009, p Mearsheimer, 2010, p Walt, 2009, p White House, 2010, pp. 1 og 41f. 1

8 styrker være med til at begrænse amerikanernes evne til at projicere magt, hvilket igen påvirker deres politiske indflydelse i det internationale system. Det omfattende amerikanske militære engagement i en række af verdens konfliktzoner bidrager til denne problematik, da det forringer deres evne til hurtigt og effektivt at kunne håndtere nye konflikter. Afslutningen på den kolde krig har ført til en unipolær orden i det internationale system, der har en afgørende betydning for alle andre staters strategiske valg 10. Sekundære stater må vælge, om de vil støtte op om unipolens politiske projekt, eller om de skal forsøge at balancere dens indflydelse. Selvom staternes strategiske muligheder således er mere begrænsede i unipolaritet end i bi- eller multipolaritet 11, så kan stormagterne dog forsøge at udnytte USA's nuværende økonomiske og militære situation til at øge deres relative magt og indflydelse med henblik på at opnå regionalt hegemoni og på sigt en bi- eller multipolær verdensorden. En sådan strategi er dog ikke uden risici, da amerikanerne vil forsøge at fastholde deres position i det internationale system 12, og derfor aktivt kan vælge at begrænse stormagters strategiske valg. I modsætning til USA så er Kina inde i en rivende økonomisk, militær og politisk udvikling, der på sigt vil konsolidere deres position som en stormagt i det internationale system. Kina har siden 1979 oplevet en historisk økonomisk fremgang med rekordhøje vækstrater, og den kinesiske økonomi er nu verdens næststørste 13. Kina udnytter den økonomiske fremgang til at gennemføre en omfattende militær modernisering og opnå en større politisk indflydelse i det internationale system 14. Den militære modernisering vil i højere grad give Kina mulighed for at projektere magt regionalt, ligesom kineserne vil være i stand til at udfordre den amerikanske evne til frit at udnytte command of the commons i deres nærområde. Moderniseringen er forbundet med væsentlige omkostninger, og selvom Kina har verdens næststørste forsvarsbudget 15 så vokser investeringerne i det 10 Hansen, 2009, p Hansen, 2009, p White House, 2010, p. 1f. Mearsheimer, 2010, p Lawrence, 2011, p Lawrence, 2011, p SIPRI Yearbook,

9 militære magtapparat hurtigere end den økonomiske vækst 16. Kinas politiske indflydelse er øget også i takt med deres økonomiske fremgang og mere aktive rolle i multilaterale institutioner og bilaterale partnerskaber 17. Kineserne ser i stigende grad multilaterale institutioner som værktøjer til at fremme deres egne nationale interesser 18, ligesom bilaterale aftaler kan skaffe dem politiske og økonomiske fordele samt adgang til de ressourcer, som Kina skal bruge for at fastholde sine muligheder for vækst 19. Kina er således i gang med at konsolidere sig som en stormagt, der på sigt har potentiale til at udfordre den amerikanske verdensorden 20. Kineserens stigende indflydelse og selvbevidsthed i det internationale system har ført til en række mere eller mindre direkte konfrontationer med USA. I det Østkinesiske hav gør kineserne territoriale krav på Taiwan og den japanske øgruppe Senkaku, og selvom USA ikke direkte er en part i konflikterne, så involverer de to af USA's væsentligste regionale samarbejdspartnere 21. Kina gør desuden territoriale krav gældende i det Sydkinesiske Hav, der vil give kineserne kontrol med en række af verdens væsentligste strategiske og kommercielle skibsruter 22 samt sætte en række begrænsninger for USA's evne til at projicere magt i regionen. USA og Kina er også uenige om Kinas rolle i genopretningen af den internationale økonomi, og deres villighed til at følge de retningslinjer, der er opstillet af World Trade Organization. USA presser desuden Kina for at yde en mere aktiv rolle i forhold til Irans og Nord Koreas atomvåbenprogram, ligesom USA kritiserer Kinas autoritære regime og deres brud på menneskerettighederne. Endelig så er omfanget og naturen af den kinesiske oprustning en kilde til konflikt 23. Kina har ambitioner om en mere fremtrædende rolle i det internationale system og en større kontrol over deres nærområde 24. Det er dog usikkert, om Kina har den militære, økonomiske eller politiske magt til at true USA's position, hvorfor de nøje må afveje deres 16 Mearsheimer, 2010, p Wang, 2010, p. 560f. 18 Yahuda, 2004, p. 282f. 19 Wang, 2010, p. 561ff. 20 Wang, 2010, p Lawrence, 2011, p Lawrence, 2011, p. 28ff. 22 Odgaard, 2012, p. 4-5ff. 23 Lawrence, 2011, p. 9ff. 24 Wang, 2010, p Roy, 2005, p

10 strategiske muligheder i forhold til deres stormagtsambitioner og amerikanernes evne til at begrænse dem Problemdiskussion En analyse af Kinas strategiske valg i den amerikanske verdensorden kan med fordel tage udgangspunkt i realismen. Realismen ser staten som den primære aktør og fokuserer blandt andet på staters overlevelse, magtbalance og distributionen af magt i det internationale system. Den er således velegnet til at beskrive mekanismerne omkring de forskellige typer af polaritet og konfliktsituationer mellem stormagter. Realismen har desuden en veludviklet teoretisk ramme og modeller til beskrivelse at staters strategiske muligheder i det internationale system. Et valg af et teoretisk perspektiv betyder samtidigt et fravalg af andre perspektiver. Specialet vil således ikke indfange liberalismens fokus på betydningen af internationale institutioner, politisk integration, ikke-statslige aktører og en mere kompleks interdependens. Ligesom den ikke vil behandle betydningen af mere konstruktivistiske elementer som sociale interaktioner og præferencer. I forhold til valg af case så indeholder den aktuelle konflikt i det Sydkinesiske Hav en række elementer, der illustrerer, hvordan USA s unipolære position kan være med til at påvirke Kinas strategiske valg. Konflikten er principielt en territoriel konflikt i det kinesiske nærområde, hvor Brunei, Kina, Malaysia, Filippinerne, Taiwan og Vietnam 25 gør krav på rettighederne til at udvinde områdets betydelige fiskeri-, olie- og mineralforekomster. Det Sydkinesiske Hav rummer desuden en række af verdens væsentligste strategiske og kommercielle skibsruter 26. Casen er således ikke en isoleret konflikt mellem Kina og USA, men den inddrager derimod en række stater og deres betydning for Kinas strategiske muligheder og begrænsninger. Casen bliver på denne måde mindre mekanisk og giver et bredere og mere interessant politisk analysefelt. 25 Odgaard, 2002, p. 59ff. 26 Odgaard, 2012, p. 4-5ff. 4

11 Figur 1: Staternes territoriale krav i det Sydkinesiske Hav 27. Kina kan have flere grunde til at gøre krav på det Sydkinesiske hav. For det første så vil det give dem en større kontrol med deres nærområde, hvilket stemmer overens med den kinesiske forståelse af deres historiske position som hegemon i regionen 28. Området er desuden afgørende for Kinas import af ressourcer og har således en væsentlig betydning for deres fortsatte økonomiske vækst. Kineserne kan også have en række politiske fordele i at øge samarbejdet med nationer som Singapore og Malaysia, der med nogen succes har kombineret økonomisk vækst med autoritære regimer 29. Kinesisk dominans af det Sydkinesiske Hav vil desuden give dem kontrol med omkring halvtreds procent af verdens kommercielle shipping og betydelige fiskeri-, olie- og mineralforekomster. Kina vil desuden kunne begrænse den amerikanske indflydelse og evne til at operere militært i området Kina har ikke officielt fastlagt omfanget af deres territoriale krav i det Sydkinesiske Hav. Der findes dog en række uofficielle kort, der giver en indikation på kinesernes krav. 28 Mahnken, 2011, p. 11ff. 29 Odgaard, 2012, p Hemmings, 2011, p

12 Kina vil således opnå en dominans i det Sydkinesiske Hav, der i højere grad kan garantere Kinas territoriale integritet og sikre dem regional indflydelse. Da USA vil forsøge at fastholde sin nuværende position i det internationale system 31, så har amerikanerne brug for uhindret adgang til det Sydkinesiske Hav. Command of the commons er et afgørende element for deres evne til at projicere magt og dermed være en troværdig samarbejdspartner overfor deres regionale allierede. USA har desuden en række økonomiske interesser i, at Kina ikke får kontrol med nogle af verdens væsentligste kommercielle skibsruter. De kinesiske ambitioner i Sydkinesiske Hav kan således udvikle sig til en trussel mod den amerikanske position i det internationale system. USA fastholder på den baggrund en substantiel flådestyrke i området, ligesom de har opbygget stærke diplomatiske forbindelser i regionen igennem det amerikanske alliancesystem 32. USA begrænser således de kinesiske stormagtsambitioner. Casen beskriver derfor en konflikt, hvor Kinas og USA interesser ikke kun er modstridende men også væsentlige for deres position i det internationale system. Både Kina og USA betragter da også det Sydkinesiske Hav som værende af væsentlig national interesse 33. Konflikten er en lav-intensitetskonflikt, da der ikke er tale om en egentlig væbnet konflikt. Kina har dog tidligere anvendt militær magt overfor deres naboer i regionen, ligesom de har besat en række øer i det Sydkinesiske Hav og chikaneret amerikanske flådefartøjer. Det Sydkinesiske Hav er interessant som case materiale, fordi den indeholder en konfrontation mellem Kina og USA, konfliktens grundlag er af væsentlig interesse for begge stater, og casen har en relativ høj kompleksitet i form af andre internationale aktører. Det Sydkinesiske Hav kan anvendes som et kvalitativt paradigmatisk casestudie 34, da staternes strategiske valg i konflikten påvirker mønstrene mellem Kina og USA og kan danne skole for denne type af maritime konflikter. Konflikten har desuden en generel indflydelse på, hvordan Kina og USA vil relatere sig til hinanden i fremtiden. 31 White House, 2010, p. 1f. Mearsheimer, 2010, p Det amerikanske alliancesystem er en betegnelse der anvendes om de stater i Syd- og Østasien, der er allierede eller strategiske partnere med USA. Australien, Japan, Filippinerne, Singapore, Syd Korea og Thailand har alle bilaterale sikkerhedsaftaler med USA, hvorfor disse henregnes til det amerikanske alliancesystem. 33 Lawrence, 2011, pp. 2 og Antoft, 2007, p. 44f. 6

13 Specialets formål er således med baggrund i en realistisk model at undersøge, hvilken strategi Kina bør følge for at opnå større indflydelse i det Sydkinesiske Hav Problemformulering Hvilke strategiske muligheder har Kina i det Sydkinesiske Hav? Dette speciale vil med udgangspunkt i Kinas og USA's relative magt, sikkerhed og ideologi undersøge, om Kina bør balancere eller vælge en bandwagoningsstrategi i forhold til USA med henblik på at opnå større indflydelse i det Sydkinesiske Hav. Specialet forventer, at den asymmetriske fordeling af magt mellem USA og Kina vil begrænse Kinas muligheder for at gennemføre en ekstern hård balanceringsstrategi. Kina vil desuden få svært ved at styrke sin position i det Sydkinesiske Hav ved hjælp af en bandwagoningsstrategi, da det de facto indebærer, at Kina skal støtte op om den amerikanske verdensorden. Specialets hypotese er derfor, at Kina vil få størst udbytte af at forfølge en kombineret strategi af intern hård balancering og blød balancering, hvor den strategiske logik er at skabe og fastholde et stabilt ydre miljø, der giver Kina mulighed for at fokusere på økonomisk vækst og akkumulere relativ magt uden at fremprovokere modbalanceringstiltag fra USA eller staterne i det Sydkinesiske Hav Specialets model Specialet anvender en realistisk model for staters strategiske valg i et unipolært system til at belyse Kinas strategiske muligheder i det Sydkinesiske Hav. Modellen anvender tre analysevariabler til at undersøge, om sekundære stater bør forsøge at balancere unipolen, eller om de kan have større interesse i at understøtte unipolen igennem bandwagoning. Modellen skelner i den forbindelse mellem en hård og en blød version af henholdsvis balancering og bandwagoning. Arbejdet med modellen har desuden vist et behov for at kunne opdele hård balancering i intern og ekstern hård balancering. Denne opdeling anvendes af andre forfattere 35, og den gør det muligt at være mere præcis i formuleringen af statens strategiske muligheder. Der findes andre strategiske varianter i den realistiske litteratur, men de forventes ikke at ville bidrage væsentligt til specialets konklusioner, da 35 Wang, 2010, p. 555f. Waltz, 1979, p

14 metodens anvendelse af balancering og bandwagoning dækker et meget bredt udfaldsrum. Modellen har været anvendt af Hansen, Toft, og Wivel til at forklare Ruslands, Europas og Mellemøstens strategiske valg i den amerikanske verdensorden. Modellens oprindelige udgangspunkt var derfor en undersøgelse af, hvordan stater har valgt at tilpasse sig den amerikanske verdensorden, og hvorfor de har foretrukket en type strategi over andre 36. Modellen har fokuseret på stater, som forfatterne definerer som tabere. Tabere skal i denne sammenhæng forstås som stater, der har oplevet et tab af relativ magt, vigtige allierede eller strategisk indflydelse i forbindelse med realiseringen af en unipolær verdensorden 37. Dette speciale har et lidt andet udgangspunkt, da det beskæftiger sig med et aktuelt strategisk valg og undersøger en stat, der ikke kan betragtes som en taber i forhold til afslutningen af den kolde krig og de efterfølgende strukturelle ændringer i det internationale system. Specialets udgangspunkt ændrer dog ikke ved modellens brugbarhed, da de overordnede analysevariabler ikke er specifikke for en historisk undersøgelse af staters strategier og motiver eller er unikke for en stat, der har oplevet et tab af indflydelse i det internationale system. Analysevariablerne har derfor ikke kun forklaringskraft i forhold til, hvorfor stater har valgt en bestemt strategi, men de kan også beskrive hvilke strategiske muligheder, stater har. Modellens styrke er desuden, at den ikke kun behandler de strukturelle forhold omkring en stats muligheder i en unipolær verden, men at den derimod tager højde for de særlige forhold mellem Kina og USA. Modellen bygger på en moderne fortolkning af realismen, hvilket også er med til at nuancere analysernes indhold. Modellens tre analysevariabler er relativ magt, relativ sikkerhed og relativ ideologi. Analysen af den relative magt undersøger magtforskellen mellem en sekundær stat og unipolen med henblik på at konkludere hvilke strategiske muligheder og begrænsninger, det giver den sekundære stat. Analysen anvender den relative militære, økonomiske og politiske magtforskel som analyseparametre. Relativ militær magt analyserer betydningen af den asymmetriske fordeling af militære magtmidler mellem den sekundære stat og 36 Hansen, 2009, p Hansen, 2009, p. 5. 8

15 unipolen. Analyserne af den relative økonomiske og politiske magt belyser på samme måde betydningen af den økonomiske og politiske magtforskel. Analysen af den relative sikkerhed undersøger, hvad sandsynligheden og omfanget af en konflikt mellem unipolen og den sekundære stat har af betydning for den sekundære stats strategiske valg. I et anarkisk system vil relativ sikkerhed være et væsentligt incitament for en stats valg af enten balancering eller bandwagoning 38. Analysen anvender risikoen for konflikt, unipolens rolle i konflikten og betydningen af staternes status som atommagt som analyseparametre. Risikoen for konflikt analyserer konfliktpotentialets betydning for den sekundære stats strategiske valg. Analysen af unipolens rolle belyser betydningen af unipolens indblanding og håndtering af konflikten. Stater, der kan garantere deres sikkerhed med atomvåben, har en særlig status i det internationale system, hvorfor denne analyse vil behandle betydningen af dette forhold. 39 Analysen af den relative ideologi undersøger, hvad udbredelsen af unipolens politiske projekt har af betydning for sekundære staters strategiske valg. Relativ ideologi kan derfor fortælle noget om beslutningstageres villighed til at balancere eller vælge en bandwagoningsstrategi, ligesom det kan få en væsentlig betydning for valget mellem en hård eller blød version af balancering eller bandwagoning. Analysen anvender den ideologiske afstand, intensitet og substans som analyseparametre. Analysen af den relative ideologiske afstand beskæftiger sig med betydningen af, hvor langt de to parter står fra hinanden i deres politiske projekt og opfattelsen af deres position i det internationale system. Den ideologiske intensitet undersøger betydningen af den ildhu, hvormed unipolen og den sekundære stat forfølger deres respektive politiske projekter. Endelig så undersøger den ideologiske substans, hvordan unipolens værdier giver andre stater har mulighed for at påvirke unipolens beslutningsproces 40. Modellens forventninger og analyseindikatorer behandles nærmere i kapitel Hansen, 2009, p Hansen, 2009, p. 16ff. 40 Hansen, 2008, p. 18ff. 9

16 1.5. En uddybning af specialets begreber Unipolær verdensorden En unipolær verdensorden defineres i dette speciale som en kombination af unipolens politiske projekt og en meget asymmetrisk fordeling af magt i det internationale system, der efterlader en stat væsentligt stærkere end de resterende stater 41. Ud over den uforholdsmæssige fordeling af magt, så indebærer unipolaritet derfor også, at der ikke findes en rival med tilsvarende ideologisk indflydelse 42. Den amerikanske verdensorden er således et udtryk for, at USA besidder en asymmetrisk fordeling af magten i det internationale system, og at kerneelementerne i det amerikanske politiske projekt, herunder liberalt demokrati, den amerikanske model for markedsøkonomi, menneskerettigheder og horisontal ikke-spredning af atomvåben, ikke møder en tilsvarende indflydelsesrig ideologisk modstand 43. Der er således en afgørende forskel mellem unipolaritet og hegemoni. Hvor unipolaritet beskriver staters position i det internationale system, så beskriver hegemoni i hvor høj grad stormagter er i stand til at dominere andre staters beslutningsprocesser 44. I dette speciale betegnes alle andre stater end unipolen for sekundære stater. Balancering Balancering beskriver strategier, hvor stater forsøger at udligne en asymmetrisk fordeling af magt i det internationale system med det formål at beskytte statens umiddelbare sikkerhedsinteresser. Dette speciale anvender to overordnede varianter af balancering. Hård balancering er strategier, hvor stater opbygger og moderniserer militære kapaciteter, samt opretter og vedligeholder formelle og/eller uformelle alliancer og modalliancer med henblik på at matche de kapaciteter, som den mest magtfulde eller mest truende stat besidder 45. Intern hård balancering henviser til de militære, økonomiske og politiske bestræbelser, der gennemføres internt i staten med henblik på at øge dens kapabiliteter til 41 Hansen, 2009, p Walt, 2009, p Hansen, 2009, p Pape, 2005, p Hansen, 2009, p

17 at imødegå en trussel. Ekstern hård balancering er egentlige militære alliancer med andre stater 46. Blød balancering omfatter strategier, der sigter på at øge omkostningerne for den mest magtfulde eller truende stat, hvis den vil opretholde sine relative kapabiliteter. Strategierne baserer sig på diplomatiske forhandlinger i rammen af internationale institutioner og oprettelsen af koalitioner, der ikke er egentlige militære bi- eller multilaterale alliancer 47. Bandwagoning Bandwagoning beskriver strategier, hvor stater støtter op om den mest magtfulde eller mest truende stat. Bandwagoning har til formål at sikre værdier, der kan bruges til opretholdelse af fred i fremtiden. Dette speciale anvender to overordnede varianter af bandwagoning. Hård bandwagoning er strategier, hvor stater opbygger og moderniserer deres militære kapabiliteter, samt opretter og vedligeholder formelle og/eller uformelle alliancer og modalliancer med henblik på at støtte den mest magtfulde eller mest truende stat. Blød bandwagoning omfatter begrænsede, stiltiende eller indirekte bandwagoningsstrategier, der understøtter den mest magtfulde eller mest truende stat. Strategierne baserer sig hovedsagelig på diplomatiske forhandlinger og oprettelsen af koalitioner, der ikke er bi- eller multilaterale militære alliancer Specialets struktur Den resterende del af specialet er inddelt i seks kapitler. I kapitel 2 præsenteres og operationaliseres det teoretiske grundlag. Realismen er ikke begrænset til en anerkendt teori med en fuldstændig analyseramme. Den indeholder derimod forskellige teorivariationer og modeller, hvorfor det er nødvendigt at fastlægge det perspektiv, der ligger til grund for specialet. Der er desuden et behov for en mere uddybende forklaring og 46 Wang, 2010, p. 555f. 47 Hansen, 2009, p Hansen, 2009, p

18 operationalisering af den valgte model, hvorfor kapitlet diskuterer teori og model med henblik på at udlede relevante analyseindikatorer. I kapitel 3 analyseres Kinas og USA's relative magt i det Sydkinesiske Hav. Analysen undersøger den militære, økonomiske og politiske magt med henblik på at klarlægge Kinas strategiske muligheder og begrænsninger i det Sydkinesiske Hav. Kapitlet konkluderer, at Kina ikke har den nødvendige militære styrke til at gennemføre en ekstern hård balanceringsstrategi i forhold til USA, og at kineserne ikke vil kunne opbygge sådanne kapaciteter i den nærmest fremtid. Kinas økonomiske udvikling giver dem dog mulighed for at forfølge en intern hård balanceringsstrategi, der på sigt kan true den amerikanske dominans. Kinas betydning som handelspartner og deres stigende politiske engagement i området kan skabe grundlaget for en blød balanceringsstrategi, der kan øge Kinas politiske indflydelse i regionen og skabe forudsætning for en intern hård balanceringsstrategi. I kapitel 4 analyseres Kinas relative sikkerhed i forhold til det Sydkinesiske Hav. Analysen undersøger risikoen for konflikt, USA's rolle i området og betydningen af, at både Kina og USA er atommagter. Kapitlet konkluderer, at der er et relativt stort konfliktpotentiale i regionen, hvor USA forsøger at fremme en regional orden, der skal sikre amerikanske indflydelse og begrænse Kinas stormagtsambitioner. Kina har således et stærkt incitament for at balancere USA i det Sydkinesiske Hav, hvilket delvist kan understøttes af deres atomare kapaciteter. I kapitel 5 analyseres Kinas relative ideologi i forhold til USA. Analysen undersøger den ideologiske afstand, intensitet og substans. Kapitlet konkluderer, at der er en række væsentlige ideologiske forskelle i det amerikanske og kinesiske politiske projekt og i deres forståelse af hierarkiet i det internationale system, hvilket giver kineserne et stærkt incitament for vælge en hård balanceringsstrategi. Kina har dog mulighed for indirekte at påvirke den amerikanske beslutningsproces, hvilket kan åbne op for en mindre omkostningsfuld og mindre risikabel blød balanceringsstrategi. 12

19 Kapitel 6 sammenfatter konklusionerne fra delanalyserne om relativ magt, relativ sikkerhed og relativ ideologi og diskuterer konsekvenserne for Kinas strategiske muligheder i det Sydkinesiske Hav. Kapitlet konkluderer, at Kina bør forfølge en kombineret strategi af intern hård balancering og blød balancering. Der gennemføres desuden en kritisk gennemgang af specialets teori, model og empiri med henblik på at vurdere konklusionens validitet og reliabilitet. Endelig perspektiveres betydningen af Kinas strategiske muligheder i det Sydkinesiske Hav til en mere global ramme Specialets begrænsninger Dette speciale undersøger Kinas strategiske muligheder i det Sydkinesiske Hav. Selvom det Sydkinesiske Hav repræsenterer et geografisk defineret område, så vil det dog være nødvendigt at undersøge forskellige generelle forhold mellem Kina og USA, der ikke nødvendigvis giver mening i en geografisk kontekst. Konflikten har principielt global interesse, men specialet begrænses dog til de væsentligste aktører, der defineres som Kina, USA og de sydasiatiske stater, der har part i konflikten 49. Selvom Taiwan gør krav på en del af det Sydkinesiske Hav, så behandles forholdene omkring Taiwan ikke, da det er en særlig konflikt med sine egne specielle dynamikker. Konflikter i det Sydkinesiske Hav, hvor Kina ikke er part, vil ikke blive behandlet. Ligesom Kinas indirekte indflydelse på konflikten gennem stater som Myanmar heller ikke vil blive inddraget i dette speciale. Specialet fokuserer på Kinas nuværende situation, og de strategiske valg Kina har mulighed for at træffe nu eller i en nær fremtid. Det er ikke specialets ærinde at komme med løsningsforslag til den aktuelle konflikt eller tage stilling til rimeligheden i de enkelte staters krav på ressourcerne i det Sydkinesiske Hav. De territoriale krav vil således kun blive behandlet, hvor de får politisk betydning for Kinas strategiske muligheder og begrænsninger. Specialets teori og empiri er primært hentet fra akademiske bøger og artikler, der er underlagt peer review. Specialet har dog også gjort brug af uklassificerede efterretningsanalyser, officielle rapporter og statistiske værker fra anerkendte organisationer som Jane's, SIPRI og Verdensbanken. Det indhentede materiale og den 49 Brunei, Malaysia, Filippinerne og Vietnam. 13

20 anvendte teori er hovedsagelig af europæisk og amerikansk oprindelse, og selvom nogle af forfatterne er af kinesisk herkomst så repræsenterer konklusionerne i dette projekt primært et vestligt syn på Kinas strategiske muligheder i det Sydkinesiske Hav. Kildeindhentning er foretaget indtil april Realismens teoretiske perspektiv og udfoldelse af modellen Formålet med dette kapitel er at præsentere det valgte teoretiske perspektiv og operationalisere den valgte model yderligere. Realismen er ikke begrænset til en anerkendt teori med en fuldstændig analyseramme. Den indeholder derimod forskellige teorivariationer og modeller, hvorfor det er nødvendigt at fastlægge det perspektiv, der ligger til grund for specialet. Der er desuden et behov for en mere uddybende operationalisering af den valgte model. Kapitlet fremlægger den strukturelle realismes grundlæggende antagelser og modellens ændringer til dette teoretiske perspektiv. Endelig udledes modellens forventninger og analyseindikatorer. Kapitlet understøttes af bilag Den strukturelle realismes grundlæggende antagelser Modellens teoretiske udgangspunkt er strukturel realisme eller defensiv neorealisme, som den er formuleret af Kenneth Waltz i Theory of International Politics 50. Forfatterne inddrager dog elementer, der normalt ses i rammen af post- eller neoklassisk realisme. Dynamikkerne omkring atomvåben og atommagter er hentet fra et senere værk af Waltz 51. Den strukturelle realisme opfatter det internationale system som anarkisk 52. Der eksisterer derfor ikke et overstatsligt organ eller en centraliseret autoritet, der kan begrænse anvendelsen af vold eller beskytte stater mod en aggressor. Systemet er dermed et selvhjælpssystem, hvor der ikke er monopol på brugen af magt, og staterne i yderste konsekvens selv er ansvarlige for deres egen overlevelse 53. Det anarkiske system har således en afgørende betydning for relationerne mellem stater. Stater kan opnå et større udbytte igennem samarbejde 54, men stater vil konstant være opmærksomme på den relative fordeling af udbyttet og en mulig afhængighed af andre stater. En stat kan således 50 Hansen, 2009, pp. 3 og Waltz, Waltz, 1979, p Waltz, 1979, pp. 91, 103f, 107 og Waltz, 1979, p