Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 5

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 5"

Transkript

1

2 Region Syddanmark Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 5 VISSENBJERG Rekvirent [Modtager adresse] Sag Råstofkortlægning, sand, grus, sten, fase 2, nr. 5 Vissenbjerg Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej Viby J Projektnummer Projektleder Projektmedarbejdere Mette Danielsen Allan Petersen, Anders Kallesøe, Eva Christensen, Ulrich Jacobsen, Mette Danielsen Kvalitetssikring Boreentreprenør Analyselaboratorier Arense Nordentoft Boregruppen A/S 4ap-Geoteknik A/S, VBM Laboratoriet A/S Revisionsnr. 1 Godkendt af LARS Udgivet

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING FREMGANGSMÅDE, METODE OG OVERORDNEDE RESULTATER Undersøgelsesboringer Analyser Analyser - Kornstørrelsesfordeling Overordnede resultater af kornstørrelsesanalysen Analyser - kvalitetsanalyser Overordnede resultater af kvalitetsanalyserne Geofysiske undersøgelser DATASAMMENSTILLING Områdets geologi Råstoffets udbredelse, tykkelse og volumen Overjordens udbredelse og tykkelse Andelen af grove materialer Råstoffets kvalitet Materialets egnethed som vej- og anlægsmaterialer Materialets egnethed som tilslag til beton Råstofinteresse Råstoffer under grundvandsspejlet GeoScene3D Datagrundlag Boringer råstofboringer og Jupiterboringer Geofysiske data Generelle tolkningsmæssige retningslinjer Råstofgeologisk tolkning Overjord Råstofforekomst Volumenberegninger... 28

4 4. KONKLUSION ANBEFALINGER TIL SUPPLERENDE UNDERSØGELSER REFERENCER... 31

5 BILAGSFORTEGNELSE Bilag 1 - Oversigtskort Bilag 2 Kort over forekomsttykkelse og overjordstykkelse Bilag 3 Særlige kvaliteter Bilag 4 Overjordstykkelsen Bilag 5 - Råstoflagets tykkelse Bilag 6 - Meter grus i søjlen Bilag 7 Råstofinteressen Bilag 8 PACES modstand 0-5 meter under terræn Bilag 9 PACES modstand 5-10 meter under terræn Bilag 10 PACES modstand meter under terræn Bilag 11 PACES modstand meter under terræn Bilag 12 PACES modstand meter under terræn Bilag 13 PACES modstand meter under terræn Bilag 14 Tykkelse af overjord Bilag 15 Tykkelse af råstof Bilag 16a Tykkelse af råstof over grundvandsspejl Bilag 16b Tykkelse af råstof under grundvandsspejl Bilag 17 Tykkelse af overskudssand Bilag 18 Boreprofiler Bilag 19 Analyseblanketter Bilag 20 Samlede resultater Bilag 21 Skema 1 Analyserede lag Bilag 22 Skema 2 Nye boringer med analyserede lag Bilag 23 Skema 3 Nye boringer uden analyserede lag Bilag 24 Skema 4 Eksisterende boringer inddraget i råstofbedømmelsen Bilag 25 Beskrivelse af kriterier for interesse - uddrag af arbejdsbeskrivelse Bilag R Kornstørrelsesanalyser Bilag R Konklusion

6 1. INDLEDNING Orbicon A/S har for Region Syddanmark udført en Fase 2 råstofkortlægning af sand, grus og sten i et råstofinteresseområde på 355 ha ved Vissenbjerg i Assens Kommu- ne, se figur 1.1 og bilag 1. Formålet med kortlægningen er at tilvejebringe et grundlag for Region Syddanmarks planlægning af forsyning af regionen med sand, grus og sten fra land, herunder at beregnee og skabe grundlag for Region Syddanmarks videre beregninger af: Den samlede mængde af råstoffernee sand, grus og sten, derr er interessante for indvinding på kort ogg langt sigt Mængden af forskellige kvaliteter af råstoffer opdelt efter: o kornstørrelse o egnethed til vejformål stabilt grus og bundsikring o egnethed som betonsand o evt. egnethed till andre formål Figur 1.1. Oversigtskort med interesseområdet med rød stregfarve og de d nye råstofboringer med rød cirkel. Se ligeledes oversigtskort, bilag FREMGANGSMÅDE, METODEE OG OVERORDNEDE RESULTATER ER 2.1. Undersøgelsesboringer Der er udført i alt 19 boringer i interesseområdet fordelt på p 11 sonderende boringer og 8 supplerende boringer. Der henvises til bilag 1, der viser råstofboringernes placering i interesseområdet. 6 / 31

7 De 11 sonderende boringer er placeret i området på baggrund af data fra eksisterende boringer, geofysiskee data og en geologisk forståelse af området. o De efterfølgende 8 supplerende boringer er placeret med det formål at afgrænse og supplere de informa- tioner, der blev opnået gennem de sonderende boringer.. For samtlige boringer gælder det, at borestederne er endeligt justeret i forhold til op- lysninger fra LER, samt lodsejernes viden om yderligere ledninger ogg dræn. De sonderende boringer er udført i perioden den 7. oktober til den 14. oktober 2013, mens de supplerende boringer er udført i perioden den november til den 4. de- cember Boringerne er udført som 8 snegleboringer, og en stor del af boringer- grundvandsspejl eller som en kombination af boredybde og hvor groft det gennembo- rede materiale ne er udført med forerør fra terræn til bund af boringen enten e på grund af højtliggende er. Boringerne er alle udført til en dybde af mindst 10 mut. Hvis H de råstofmæssige inte- 2 ressantee lag (sand, grus og sten) er sluttet dybere end 10 mut., er der højest boret m gennem de underliggende, råstofmæssige uinteressante lag som f.eks. lerede og siltede aflejringer, hvorefter boringen er afsluttet. Hvis dee råstofmæssige interessante lag (sand, grus og sten) er sluttet mindre end 10 mut., err der højest boret 4 m gennem de underliggende, råstofmæssige uinteressante lag, hvorefter boringen er afsluttet. De dybeste boringer i denne kortlægning er udført til 20 mut., nedenstående tabel 2.1 viser boredybden aff de enkelte boringer. Boringerne DGU nr og blev standset før planlagt slutdybde pga. mange og storee sten Borearbejdet er udført af Boregruppen A/S. Der blev under borearbejdet udtaget prøver for hver meter, dækkende hele det på- gældende meter-interval, samt udtaget prøver til GEUS. Prøverne blev beskrevett i felten af brøndboreren med angivelse af laggrænse og grundvandsspejl. Efterfølgende er prøverne detaljeret beskrevet af geologer hos Orbicon på baggrund af Vejledning i ingeniørgeologiskk prøvebeskrivelse (Larsen et al., 1995). Se vedlagte boreprofiler, bilag 18. Boringer er indmålt med GPS ogg efterfølgende er terrænkoten bestemt ud fra terræn- model. Der er anvendt en 2 x 2 m højdemodel downloadet fra Danmarks digitale høj- demodel, DDH, Cowi. DGU nr Boringsnr Boredybde (m) / 31

8 Tabel 2.1. Oversigt over DGU nr., boringsnr. og boredybde. B6 er ikke udført af hensyn til afgrøder Analyser Analyser - Kornstørrelsesfordeling Med henblik på at vurdere materialets egnethed til vej- og anlægsmaterialer blev der i udvalgte intervaller fra f 15 ud af de 19 råstofboringer udtaget prøver til analyse af f kornstørrelsesfordelingen og SE. Flere intervaller med samme lithologi i de enkelte boringer blev slået sammen til én samleprøve, således at a prøveresultaterne repræ- senterer så stort et materiale som muligt, se oversigtsskema bilag 20. Sigteanalyserne og SE er udførtt i henhold till standarderne DS/EN og DS/EN Resultaterne er optegnet som kornkurver med grænsekurver for stabilt grus og med angivelse af U-tal og middelværdi D50. Der blev udført sandækvivalent (SE) i alle 35 intervaller fordelt på de 15 boringer. Der henvises generelt til kornkurverne, bilag 19, oversigtsskema, bilag 20, og skema 1 og 2, bilagene 21 og 22. Prøverne er blevet analyseret hos 4ap-Geoteknik A/S i Hadsten. H Overordnede resultater af kornstørrelsesanalysen Resultaterne af kornstørrelsesanalyserne viser, at materialet hovedsageligt i den vest- lige del af interesseområdet kann bruges til vejmaterialer enten e som stabilt grus og/eller 8 / 31

9 bundsikringsmateriale, se bilag 3. Sandækvivalenten SE varierer mellem 9 og 81 % i de udførte analyser og udviser derfor en stor spredning indenfor interesseområdet Analyser - kvalitetsanalyser På baggrund af kornstørrelsesfordelingen og prøvebeskrivelserne blev der yderligere udvalgt prøver til laboratorieanalyse med henblik på en vurdering v af råstoffernes kvali- tet. Prøverne er analyseret hos VBMM Laboratoriet A/S i henholdsvis Haderslev og Aaby- bro. Der blev udvalgt prøver til analyse fra 7 boringer, se skema 1 og 2, bilag 21 og 22, samt oversigtsskema, bilag 20. Der blev i alt udvalgt 7 prøver til petrografisk bestem- af melse af reaktive korn (TI-B-52) fordelt på alle 7 boringerr samt 3 prøver til indholdd lette korn (DS405-4) og 3 prøverr til 10 % flint absorption,, fordelt på 3 af de 7 boringer Overordnede resultater af kvalitetsanalyserne Den petrografiske analyse TI-B mm viser, at sandet er egnet e som betonsand klasse E, se tabel 2.2 og bilag for indholdet af reaktivt flint, dvs. porøs opalflint og porøs flint af sandfraktionen 3. Analyserne af lette korn DS (<2200, og 2400< kg/mm 3 ) og kritisk ab- til sorption af 10 % flint TI-B-75 viser, at materialet i 2 af boringerne egner sig til tilslag beton i hhv. klasse M og A i denn grove fraktion mm, se tabel 2..3, 2.4 og 2.5. Sandanalyse 0-4 mm DGU nr. Boring Prøveinterval mut. Fraktion mm Alkalikiselreaktive korn TI-B 52 Totalt % reaktivt flint (beregnet) % % % tæt Porøs P Porøs opal- Calce- flint flint don B ,9 20,5 0,3 0,7 0,7 0,5 1,0 9 / 31

10 B ,0 0,0 0,0 0,1 og ,4 0,1 0, B ,3 0,1 0 0,4 og ,5 2, B ,9 0,3 0,1 0,5 og ,6 0,7 0, B , og B ,3 0,3 0 0,3 og ,9 0,1 0, B , ,2 og ,5 3 1,5 DS/EN 12620, 2,0 DS 2426 Krav M DS/EN 12620, 2,0 DS 2426 Krav A DS/EN 12620, 1,0 DS 2426 Krav E Tabel 2.2. Oversigt over analyserede prøver og indholdet af % reaktivt flint. Nederst i tabellen er angivet de krav, der er til materialet, såfremt det skal anvendes som tilslag til beton iht. Dansk Standard DS/EN og DS / 31

11 Stenanalyse 4-8 mm DGU nr. Boring Prøve- Interval mut. Indhold af lettee korn < 2200, og 2400< DS Kritisk absorption a af 100 % flint TI-B 75 < 2200 kg/m < kg/m 3 kg/m B2 6-7 og 7-8 5,0 3,8 91,2 8-9 og , B ,0 1,7 94, , B og 7-8 4,2 1,6 94, ,5 DS/EN krav M DS/EN krav A DS/EN krav E 5,0 % 1,0 % 2,5 % 1,1 % 1,1 % Tabel 2.3. Indholdet af lette korn <2200, og 2400< kg/m 3 i fraktionen 4-8 mm sammen med kritisk absorption af 10 % flint. Nederst i tabellen er angivet de krav, der er til materialet, såfremt det skal anvendes som tilslag til beton iht. Dansk Standard DS/EN og DS / 31

12 Stenanalyse 8-16 mm DGU nr. Boring Prøve- Interval mut. Indhold af lette korn < 2200, og o 2400< DS og Kritisk absorption a af 100 % flint TI-B 75 < 2200 kg/m < kg/m 3 kg/m B2 6-7 og 7-8 5,9 3,9 90,3 1, B ,2 3,0 94, , B og 7-8 2,6 3,5 93, ,6 DS/EN krav M DS/EN krav A DS/EN krav E 5,0 % 1,0 % 2,5 % 1,1 % 1,1 % Tabel 2.4. Indholdet af lette korn <2200, og 2400< kg/m 3 i fraktionen 8-16 mm sammen med kritisk absorption af 10 % flint. Nederst i tabellen er angivet de krav, der er til materialet, såfremt det skal anvendes som tilslag til beton iht. Dansk Standard DS/EN og DS / 31

13 Stenanalyse mm DGU nr. Boring Prøve- Interval mut. Indhold af lette korn < 2200, og 2400< DS < 2200 kg/m kg/m < kg/m B2 6-7 og ,9 98, B ,1 3,93 93, B og DS/EN 5,0 % krav M DS/EN 1,0 % krav A DS/EN krav E Tabel 2.5. Indholdet af lette korn <2200, og 2400< kg/m 3 i fraktionen mm. Nederst i tabellen er angivet de krav, der er til materialet, såfremt det skal anvendes som tilslag til beton iht. Dansk Standard DS/EN og DS Geofysiske undersøgelser Der er ikke udført geofysiske undersøgelser i denne kortlægning, men eksisterende geofysiske data som PACES ogg SkyTEM er inddraget i den d råstofgeologiske tolkning. PACES dataene er vist som modstandskort i intervallerne 0-5 mut, 5-10 mut., mut., mut., mut. og mut, se bilagene De geofysiske data viser overordnet høje modstande fra terræn bådee i den vestlige del og længst mod øst i interesseområdet. I modstandsintervallerne 5-10 mut. og mut. ses især høje modstande i et større område i vest, inden derr generelt fra 15 mut. sess høje modstande i hele området. De geofysiske data indikerer således sandede og grusede aflejringerr både i den vest- lige del og i en mindre del af dett østlige interesseområdee fra terræn og nedefter. 13 / 31

14 3. DATASAMMENSTILLING I nedenstående afsnit er der foretaget en sammenstilling af kortlægningens resultater i henhold til udbudsmaterialet Områdets geologi Nedenstående afsnit giver en generel oversigt over de geologiske forhold i området omkring Vissenbjerg med fokus på de kvartære aflejringer. De overordnede kvartære landskabstyper i området består af: Glacialt dødislandskab fra sidste istid, Weichsel Grus-topbakker, ler-fladbakker og afløbsslugter Interesseområdet err beliggende i et dødislandskab fra sidste istid, Weichsel, og er i den centrale og østlige del af interesseområdet præget af a topbakker,, fladbakker og af afløbsslugter i fladbakkerne især i den sydlige del omkring Vissenbjerg (Smed, 1981). Vissenbjerg Bakke, som ses på figur 3.1, repræsenterer en grus-topbakke og er et af de højeste punkter i landskabet (Larsen, 2002). Desuden er der foretaget en råstofgeologisk tolkning i tolkningsprogrammet GeoSce- database samt eksisterende geofysiske data, som findess i GEUS GERDA database. Disse data er benyttet i afgrænsningen af de kortlagte råstoffer. ne3d med inddragelse af de nyee råstofboringer, eksisterende boringer i GEUS Jupiter Landskabet omkring Vissenbjergg er dannet i forbindelse med afsmeltning af den dø- dis, som lå på det centrale Fyn. Afsmeltningen er foregået i 3 stadier r under hvilke først de sandede og grusede topbakker blev dannet og efterfølgende de lerede fladbakker, som bl.a. ses ved Gadsbølle (Larsen, 2002). Under afsmeltningen aff isen løb smelte- og fladbakkerne. Landskabet nedenfor bakkerne blev præget af dødisklumper og da vandet bort med en voldsom fartt og resulterede i afvandingskløfter i både topbakkerne isen for alvor var smeltet bort, efterlod den et småkuperet dødislandskab. Mange af disse lavninger var afløbsløse ogg småsøernee groede til og o blev til tørvemoser. Aflejringerne i området består overordnet af grusede og sandede aflejringer i topbak- kerne og lerede issøaflejringer i fladbakkerne. 14 / 31

15 Figur 3.1. Udsnit af Per Smeds Landskabskort over Danmark (Smed, 1981). 1 Vissenbjerg interesseområde er vist med blå stregfarve. I interesseområdet falder f terrænnet generelt fra øst mod vest. Bakketoppene ligger mellem kote 85 og 100 og de lavere liggendee områder længst mod sydvest i kortlæg- ningsområdet omkring kote 50-70, se figur 3.2. Som det fremgår af figuren ses endvi- som sandsynligvis udgør en del af en topbakke/topbakkerne. dere et markant og langstrakt, vest-øst gående højdedrag igennem interesseområdet, 15 / 31

16 Regio on Syddanm mark - Råsto ofkortlægnin ng, sand, grrus og sten, fase 2, nr. 5 Figur 3.2. Uddrag af terræ ænoverfladen (D DDH, hentet dig gitalt 2013). Viss senbjerg interessseområde er vist med arve. Højdemod dellen er vist sa mmen med et oversigtskort, o så åledes ses bl.a. de større veje i områblå stregfa det. På jorda artskortet (GEUS 1: ), figur 3.3, som beskriver den øverrste meter aff jordlagene, ses overveje ende smeltevvandsaflejrin nger i form aff smeltevanddssand (DS) og smeltevvandsgrus (D m sandsynlig DG) især den n vestlige del af interesseområdet, som gvis kan rela ateres til topb bakkerne, me ens der i den n østlige del især findes m moræneler (M ML). Jordarrtskort Ge eus Figur 3.3. Udsnit af jordartskort 1: (). Vissenbjerg g interesseområ åde er vist med blå stregfarve. DS Smeltevandssand, DG Smeltevandsgrrus, ML Moræ P - Postglacial ferskæneler, DL Smeltevandsler, FP f cial ferskvandsttørv. vandsgytje, FT - Postglac 16 / 31

17 Spredt i området ses endvidere postglaciale aflejringer som ferskvandstørv (FT) og gytje (FP), der især er relateret til dødislandskabets mange afløbsløse lavninger. Der findes ikke et egentligt potentialekort for de helt overfladenære aflejringer i inter- esseområdet, men i forbindelse med den råstofgeologiske tolkning aff området i Geo- Scene3D er der udarbejdet et lokalt potentialekort på baggrund af dee nye råstofborin- ger, suppleret med potentialet i de omkringliggende boringer, figur Dette potentia- lekort er ikke justeret i forhold til vandløb, søer mv., men vurderes at være repræsen- tativt for de overfladenære grundvandsforhold. Figur 3.4. Det udarbejdede potentialekort for det overfladenære grundvandsmagasin Dette overfladenæree grundvandsspejl følger overordnet terrænet, dvs. faldende fra f omkring kote 85 m i højdeområdet længst mod øst til kote m i højdeområdet længst mod vest. Mod sydvest og nord ligger grundvandsspejlet lavere omkring kote 60 m. Råstoffets udbredelse, tykkelse og volumen Der sess en stor variation i råstoffets (sand, grus, sten) tykkelse i de nye råstofboringer fra 0 m bl.a. i boring DGU nr og til ca. 17 m i boring DGU nr , se bilag 2 og 5. Det fremgår dog klart, at de største samlede råstofmægtig- gennemsnitlig er ca. 10 heder findes i den vestlige del aff interesseområdet, se bilag 2, hvor råstoftykkelsen m. Eksisterende Jupiterboringer i interesseområdet udviser tilsvarende varierende råstof- tykkelser, men der ses også boringer med store mængder af råstoffer i øst, DGU nr , side om side med nyee råstofboringer uden gennemboredee råstoflag i de øverste 10 m, f.eks. DGU nr I boring DGU nr ses øverst 25 m 17 / 31

18 overjord, der underlejres af 14 m råstof. De lithologiske l informationerr i de 2 boringer er såledess i overensstemmelse med hinanden. I enkeltee af råstofboringerne er de summerede råstoftykkelser udtrykk for en ministandset førr plan- mumstykkelse, bl.a. blev boringerne DGU nr og o lagt slutdybde pga. store sten. Råstoflagets nedre grænse er såledess ikke nået i disse to boringer. Det fremgår af bilag 5, at der er en større, samlet og væsentlig forekomst i den vestli- ge del af interesseområdet. Figur 3.5 viser en mulig afgrænsning af dette område med råstoffer. Uden for denne afgrænsning findes dog boringer, der også indeholder rå-ikke stoffer og også af en vis tykkelse. Disse boringer ligger enten e spredt og vurderes umiddelbart at udgøre en samlet, udnyttelig forekomst eller også er der tale om fore- eller som tilslag til beton/betonsand. komster, der ud fra laboratorieanl nalyser ikke har vist anvendelse til hverken vejformål Figur 3.5. Oversigtskort med angivelse af det areal (brun stregfarve), indenfor hvilket der vurderes at være en samlet og væsentlig råstofforekomst.. Interesseområdet er angivet med m blå stregfarve og de nye råstof- boringer med rød cirkel. Resultatet af det beregnede volumen af råstoffer viser, at a der i interesseområdet in- hvoraf ca. 2,3 mio. m 3 ligger under grundvandsspejlet. Denne volumen beregningg er denfor områdeafgrænsningen findes ca. 3,6 mio. m 3 sandede og grusede råstoffer, foretage i GeoScene3D, se afsnit 3.7. Der er i denne volumenberegning ikke taget højde for, att der ved indvindingen skal tages hensyn til bl.a. bebyggelse, tekniske anlæg, naturinteresser ogg beskyttelsesinte- såledess kun at udgøre ca % af ovenstående beregnede mægtighed. resser samt graveafstande i forhold til veje, skel mv. Det udnyttelige volumen vurderes 18 / 31

19 3.3. Overjordens udbredelse og tykkelse Overjorden i interesseområdet består generelt af et tyndtt muldlag, omkring ca. 0, 5 m, dog på 1,5 m i en enkelt boring DGU nr Under muldlaget ses i flere aff bo- ringernee et morænelersdække. Overjordstykkelsen varierer meget indenfor interesse- vestlige del af interesseområdet t er ca. 2,5 m. Der henvises til bilag 2 og området, mellem ca. 0,3 og ca. 10 m. Den gennemsnitlige overjordstykkelse i den 4. Overskudsjorden, der udgør øvrige lag af ikke sandede, grusede eller stenede fore- der komster og som ligger over råstoflag, består i de fleste tilfælde af moræneler, men forekommer også smeltevandsler og smeltevandssilt. Tykkelsen af overskudsjordd i de enkelte råstofboringer er forholdsvis lille og varierer mellem 0 og 2,7 m i en enkelt boring, DGU nr , bilag 22. I de eksisterende boringer ses overjordstykkelser på mellem ca. 0,3 og 25 m i boring DGU nr , beliggende i den østlige del af interesseområdet. Tykkelsen af overskudsjord i de eksisterende boringer ligger mellem 2 og 6 m, bilag 4. I vurderingen af forholdet mellemm overjord og overskudsjord i forhold til råstoflagets tykkelsee er der udarbejdet en graf ud fra vejledning i fremstilling af C-kort. Der er udarbejdet en graf for hhv. de nye råstofboringer og for de d eksisterende boringer i Jupiterdatabasen, se figur 3.6 ogg 3.7. Figur 3.6. Graf over forholdet mellem overjord og overskudsjord i forhold til råstof i de nye råstofboringer. 19 / 31

20 Forholdet mellem overjord/overskudsjord og råstoffer i dee nye råstofboringer viser en jævn fordeling i kategorierne I, III og III og viser dermed den d store variation, der ses i boringerne. Figur 3.7. Graf over forholdet mellem overjord og overskudsjord i forhold til råstof i de eksisterende boringer. Forholdet mellem overjord/overskudsjord og råstoffer i dee eksisterende boringer viser, at hovedparten af boringerne ligger i området, der viser et e lille indholdd af såvel over- jord/overskudsjord og råstoffer: Dette skyldes, at en stor del af de eksisterende borin- ger er korte, geotekniske boringer, og disse vurderes derfor ikke at være repræsenta- tiv for råstoffer i området. Kun fåå boringer ses i kategori I og kun en enkelt boring fin- des i hhv. kategori II og III. Resultatet af det beregnede volumen af overjord og overskudsjord viser, at der i inte- resseområdet indenfor områdeafgrænsningen (se figur 3.5) 3 findes ca. 3 mio. m 3 over- jord. Denne volumen beregning er foretaget i GeoScene3D, se afsnitt 3.7. Indvin- ikke udnytbare arealer (graveskråninger, veje m.v.) tilsvarende korrektion af råstofmængden. dingsmæssigt skal estimeringen n af mængden af overjordd korrigeres for 3.4. Andelen af grove materialer Boringerne i interesseområdet viser generelt smeltevandsaflejringer, der variererr i kornstørrelse mellemm fin- og grovkornede. I enkelte af boringerne i den vestlige del af interesseområdet beskrives smeltevandssand, der er gruset og stenet og i enkelte ses der indslag af grus/sten lag. På baggrund af jordprøvebeskrivelsernee vurderes der at kunne forekomme mindre og tynde lag af groft materiale i smeltevandssandet, men udbredelsen af disse lag vurderes at være begrænset. 20 / 31

21 Boringer med indslag af grus ogg sten er beliggende i denn vestlige dell af interesseom- fin- grovkornet smeltevandssand, der er gruset og stenet. Lagene har en tykkelsee mellem 2,5 og 10 m. I boringerne DGU nr og måtte boringerne stoppe pga. sten, hvilket kan indikere endnu grovere materialer med dybden i disse 2 rådet. Det drejer sig om boringerne DGU nr , , , , og I disse boringer beskrives der lag af overvejende boringer. I de nye råstofboringer med kornstørrelsesanalyser er der foretaget en teoretisk be- regning af meter grus i fraktionen > 2 mm i hvert enkelt lag og derpå summeret for de enkelte boringer. Resultatet fremgår af bilag 6 og skema 2, bilag 22. En teoretisk beregning af meter grus og sten i fraktionerne > 4 mm og > 16 mm, se skema 2, bilag 22, viser ligeledes her de største mægtigheder i dissee boringer. Som det fremgår af bilaget ses et NV-SØ gående strøg i den vestligee del af interesse- dre- området, hvor de største mægtigheder af teoretisk beregnet gruslag (m) ses. Dett jer sig om boringerne DGU nr , , , , og , hvor der ses tykkelser mellem 1,8 og 5,4 m, se bilag 6. Det skal bemærkes,, at der i boringerne DGU nr , , og ikke er et gennemfald på 64 mm sigten på 100%, idet der er lag med grove- R.1.4. Beregningen af lagenes indhold > 2 mm er dog beregnet ud fra ett gennemfald på re fraktioner i disse boringer, se de procentvise gennemfald på sigterne i underbilag 100 %, da fraktionen > 2 mm ellers vil blive underestimeret. Det samme gælder for indtastnin- gerne i GeoGIS databasen Materialets egnethed som vej- og anlægsmaterialer Til stabilt grus skal materialet holde sig indenfor grænseintervallernee for stabilt grus på kornkurven og SE skal være over 30 % for kvalitet II og o mindst 344 % for kvalitet I. Indholdet af filler må højest væree 9 % (DS/EN 13285). Råstoffets kvalitet Materialet er på baggrund af kornkurverne og laboratorieanalyserne af sand- og sten- fraktionen vurderet med henblik på egnethed til vej- og anlægsmatera rialer, stabilt grus og bundsikringsmateriale samt som tilslag till beton og betonsand. Kornkurverne er i forbindelse med den aktuelle tolkning blevet b optegnet med grænse- intervallerne for stabilt grus. I ingen af boringerne ligger prøverne p helt indenfor græn- sig til seintervallet og på baggrund heraf, vurderes materialet ikke umiddelbart at egne stabilt grus. I flere boringer DGUU nr , og mangler kun den lidt grovere sandfraktion, mens det i boringerne DGUU nr og drejer sig om den helt grove fraktion af grus og sten, se boreprofilernb ne i bilag / 31

22 Til bundsikringsmateriale skal SE være over 30 % for kvalitet k II og mindst 40 % for kvalitet I. Indholdet af filler må højest være 9 % for kvalitet II og højest 5 % for kvalitet I (DS/EN 13285) Materialets egnethed som groft tilslag til beton i fraktionerne 4-8, og mm er analyseret i 3 af de 7 boringer. Materialet er analyseret for indhold aff lette korn (<2200, , 2400< ved DS405.5) og for kritisk absorption af 10 % flint (TI-B- fraktion mm, se tabel , mens det øvrige analyserede materiale i boring DGU nr og i de øvrigee fraktioner kun egner sigg til klasse P materialer, dvs. materialer uden krav. Der henvises til bilag 3 og bilag ). Det fremgår af analyseresul ltaterne, at materialet i 2 af boringerne (DGU nr og ) egner sig til tilslag till beton i hhv.. klasse M ogg A i den grove Vurderes muligheden for eventuelt at oparbejde materialet, såfremt indholdet af mate- riale > 16 mm er over 5 %, vurderes materialet i boring DGU D nr , og , , og at egne sig s til stabilt grus kvalitet I, se oversigtsskema bilag 20, bilag 3. I 12 af boringerne egner materialet sig til bundsikringsmateriale i klasse I og/ellerr II, se bilag 20 og bilag 3. Den samlede mængde råstoffer der kan benyttes til bundsikringsmateriale i det vestli- ge område udgør 3, 6 mio. m 3, heraf kan en del af det endvidere benyttes som stabilt grus. Denne volumen beregningg er foretagett i GeoScene3D, se afsnit 3.7. Materialets egnethed som tilslagg til beton Råstoffer kan være forskellige i kvalitet, og det er materialernes indplacering i miljø- afgør, hvilke miljøer indenfor betonmaterialer, de kan anvendess i (DS/EN og DS klasserne Passiv, Moderat, Aggressiv eller Ekstra aggressiv (P, M, A og E), der 2426). Indholdet af porøst flint kan forårsage frostskader og alkalikiselreaktioner, og porøst flint undgås derfor i alle miljøklasserne på nær i det passive miljø. Materialets egnethed som betonsand i fraktionen 0-4 mmm er analyseret i 7 boringer, beliggende i den vestlige del af interesseområdet. Materialet er analyseret for totalt % reaktivt flint (TI-B-52) og det fremgår af analyseresultaterne, at indholdet af det bereg- bilag nede totale % reaktivt flint varierer mellem 0 og 0,9 %, see tabel 2.2, bilag 20 og 3. Materialet egner sig i fraktionen 0-4 mm således til betonsand til klasse E materialer, dvs. materialer der kan benyttess i et ekstra aggressivt miljø. Ved en samlet vurdering af materialerne fremgår det af analyseresulta taterne, at sand- kan fraktionen (0-4 mm) egner sig til betonsand til klasse E materialer, m materialer der benyttes i et ekstra aggressivt miljø, mens materialet i stenfraktionenn i fraktionen / 31

23 32 og i visse intervaller i boringerne DGU nr og o egner sig til tilslag til beton i miljøklasse A og M, som hhv. angiver en aggressiv og moderat miljøklasse Råstofinteresse Der er foretaget en opdeling af råstofferne i området ud for f følgende kriterier: Uden eller med svag interesse Begrænset eller usikker r råstofinteresse Moderat råstofinteresse Høj råstofinteresse Inddelingen i de forskellige interesser er foretaget ud fra Region Syddanmarks ret- ningslinjer. Der henvises til bilagg 25, Beskrivelse af kriterier for interesse - Uddrag af arbejdsbeskrivelse. Fordelingen af boringer i de 4 kategorier fremgår af bilagg 7 og viser i alt for både de nye råstofboringer og eksisterende boringer: Høj interesse Moderat interesse Begrænset interessee Uden interesse 3 boringer 3 boringer 7 boringer øvrige boringer 3.6. Råstoffer under grundvandsspejlet Det overfladenære grundvandss spejl ligger generelt højt i interesseområdet og følger overordnet terrænet. En forholdsvis stor del af råstofferne vil derfor forekomme under grundvandsspejl Boringer med høj til moderat interesse findes kun i den vestlige v del af interesseområ- det og på nær i en enkelt boring længst mod øst findes boringer b af begrænset interes- en se ligeledes i den vestlige del af f området. Årsagen til de få boringer med høj interesse vurderes at være en kombination af forholdsvis stor mægtighed af overjordstykkelse inkl. overskudsjord og et forholdsvis finkornet råstof i de øvrige boringer. Det er beregnet, at ca. 2,3 mio. m 3 er beliggende under grundvandssg spejl, hvilket omtrent svarer til ca. halvdelen af den samlede råstofmængde. GeoScene3D Der er foruden ovenstående vurderinger foretaget en råstofgeologiskk tolkning i Geo- Scene3D (GS3D), som er et geologisk tolkningsprogram, hvor tolkningen af boredata og geofysiske kan integreres, således samtlige data kan indgå i den samlede råstof- geologiske tolkning af interesseområdet. 23 / 31

24 Der er i GS3D foretaget en tolkning af bunden af overjordd samt top og bund af de pode tentiellee råstofforekomster. Dettee giver en oversigt over forekomst ogg fordeling af tolkede råstoffer samt en vurdering af den samlede råstoftykkelse både over og under grundvandsspejlet og en tykkelse af overjorden. De beregnede mængder er allerede præsenteret i de forudgående afsnit Datagrundlag Der er i den råstofgeologiske tolkning af dataa inddraget geofysiske g data, råstofboringer og boringer fra Jupiter-databasen (Jupiterboringer) Boringer råstofboringer og Jupiterboringer Der er udført i alt 19 råstofboringer i forbindelse med kortlægningen. Disse er indtastet i GeoGIS og er i forbindelse medd tolkningen konverteret og indlæst i GS3D projektet. Eksisterende Jupiterboringer er indhentet fra GEUS den 6. februar Geofysiske data Der er benyttet geofysiske data er udtrukket fra GERDA databasen ved GEUS, se figur 3.8. Det drejer sig om de geofysiske data: PACES (PACEP) SkyTEM TEM40 Figur 3.8. Screen dump fra f GS3D projektet. Lyseblå streger angiver dee geofysiske PACES data, mørkeblå stiplede streget er SkyTEM data, mens brune firkanter angiver TEM 400 data. 24 / 31

25 3.7.4 I tolkningen af de geofysiske data tolkes høje modstandee (gule, rødee til orange farver) generelt at repræsentere sandede og grusede aflejringer, mens lave modstand (grøn lige til blålige farver) ) generelt tolkes at repræsentere lerede aflejringer, se bl.a. figur Det vurderes at de geofysiske data kun delvist har kunnet bidrage til den råstofgeolo- haft en dårlig overensstemmelse med boringer i interesseområdet. giske tolkning af de sandede og grusede aflejringer, da dataene d fleree steder har Generelle tolkningsmæssige retningslinjer Modelsoftware og modelparame etre Den råstofgeologiske tolkning i er gennemført i GeoScene3D versionn GS3D-projektet er opstillet i koordinatsystem UTM32 EUREF 1989 og i kotesystem DVR 90. Det rektangulære modelområde i GS3D er defineret ved hjørnekoordinaterne (X1 = , X2 = ) ogg (Y1 = , Y2 = ). De tolkede agfla- der er interpoleret i henhold til disse hjørnekoordinater. Projektionsafstand på profiler Der er benyttet en projektionsafs stand på 50 m på de optegnede tolkningsprofiler. Interpolation og konturering af agflader Lagfladerne er interpoleret med interpolationsmetoden Kriging K med en cellestørrelse på 10 x10 m Der er optegnet 5 SN gående profiler, 9 VØ linjer. Der er optegnet profiler gennem samtlige råstofboringer med inddragelse af PACES data samt SkyTEM dataene i interesseområdet. Der er foretaget en råstofgeologisk tolkning af: Bund af overjord. Top og bund af råstoflaget gående profiler og 3 profiler langs PACES Råstofgeologisk tolkning Den råstofgeologiske tolkning err foretaget langs faste profiler kombineret med en dy- namisk profiltolkning. De dynamiske profiler er anvendt for at sikre enn så detaljere kortlægning som muligt og sikre, at alle boringer og geofysiske data er med i tolknin- gen. Top og bund af råstoflaget er i denne tolkning defineret som s det sandlag, hvor mate- rialet i boringerne kan benyttes til bundsikringsmaterialer, herunder til stabilt grus og betonmaterialer 25 / 31

26 Dette giver et mellemliggende sandlag (overskudssand), der ikke umiddelbart kan benyttes til kvalitetsmaterialer, se nedenstående. Figurerne 3.10 til 3.12 viser fordelingen af det tolkede overjord, råstof og overskuds- sand i interesseområdet, dels for den vestlige del af området, dels for den østlige del af området, mens figur 3.9 viser profilernes beliggenhed.. Figur 3.9. Oversigtskort med beliggenheden af de profiler, der fremgår af figurerne Figur Vest-øst gående profil beliggende i den vestlige del af interesseområdet. Overjord er angivet ved brun farve, overskudssand ved rød farvee og råstof (bundsikringsmaterialer, stabilt gruss eller betonmateriale) ved orange farve. Blå stiplet linje er det overfladenære grundvandsspe jl. 26 / 31

27 Figur Syd-nord gående profil, beliggende i den vestlige ende af interesseområdet. Overjord er angivet a ved brun farve, overskudssand ved rød farve og råstof (bundsikringsmaterialer, stabiltt grus eller betonmate- riale) ved orange farve. Blå stiplet linje er det overfladenære grundvandsspejl. Figur Vest-øst gående profil beliggende i den østlige del af interesseområdet. Overjord er angivet ved brun farve, overskudssand ved rød farvee og råstof (bundsikringsmaterialer, stabilt gruss eller betonmateriale) ved orange farve. Blå stiplet linje er det overfladenære grundvandsspe jl Overjord Overjord er defineret som de aflejringer, der forekommerr fra terræn til overgrænsen af råstoflaget og som ikke består af sand. I den råstofgeologiske tolkning i GS3D vill tyn- tolkes overjord at være repræsenteret ved lave modstande. Der henvises til bilag 14, Tykkelse af overjord, der viser tykkelsesfordt delingen af den tolkede overjord indenfor områdeafgrænsningen i den vestlige del af interesseområ- det. Det ses, at overjordstykkelsen varierer meget, fra mindre end 1 m til mere end 10 de sandlag i ellers lerede aflejringer imidlertid bliver tolket som overjord. Geofysisk m. De største overjordstykkelserr ses i den østlige del af områdeafgrænsningen. Overskudssand Overskudssand er defineret somm det sand, der i den råstofgeologiskee model ligger mellem bunden af overjorden ogg toppen af råstofforekomsten. Laget består af sand, 27 / 31

28 der på baggrund af analyseresultaterne ikke kan anvendes til bundsikringsmateriale, stabilt grus eller betonmateriale. Overskudssand vil typisk kunne benyttes til fyldsand. Der henvises til bilag 17, der viser, at der især er overskudssand i den sydlige del af områdeafgrænsningen ved boring DGU nr Råstofforekomst Råstofforekomsterne er tolket som større sammenhængende sandlag med varierende tykkelser, der er kortlagt på baggrund af en råstofgeolog isk vurderingg ud fra prøvebe- og/eller betonmaterialer. Geofysisk tolkes sandlagene at være repræsenteret ved høje skrivelser, kornstørrelse og bestemmelsen af materialetss egnethed til vejmaterialer modstande. På baggrund af især råstofboringerne og de eksisterendee boringer i Jupiterdatabasen samt de udførte analyser er der kortlagt et råstoflag, der indeholder dels materialer, der egner sig til bundsikringsmateriale og til stabilt grus, og dels til betonmaterialer. Der henvises til bilagene 15-16, der viser forekomstens udbredelse u og mægtighed hhv. over og under grundvandss spejl. Bilag 15 viser den samlede udbredelse og tykkelse af dee kortlagte råstoffer. Der ses store mægtigheder, mellem m, centralt i områdeafgrænsningen, hvorfra der generelt sker en udkilen af lagett til en tykkelse på et par meter langs afgrænsningen af området. Bilag 16a og 16b viser udbredelsen og tykkelsen af råstoflaget hhv. over og under grundvandsspejlet. Råstofferne over grundvandsspejlet forekommer f især i den nordli- hovedsageligt findes centralt fra nord til syd. Der ses store tykkelser af råstoffer under grundvandsspejlet på op til ca. 7 m. ge og østlige del af områdeafgrænsningen, mens råstofferne under grundvandsspejlet Volumenberegninge På baggrund af områdeafgrænsningen er der gennemført en volumenberegning af de tolkede råstoffer. Mægtighederne af råstofferne er beregnet over og under det forven- råstof r tede, terrænnære grundvandsspejl. Nedenstående tabel 3.1 viser den beregnede, estimerede mængde overjord og hhv. over og under grundvandss spejl indenfor områdeafgrænsningen i den vestlige del af interesseområdet. 28 / 31

29 Vestlige områdeaf- Overjord Råstofmængde Grus Råstofmængde Råstofmængde Areal Råstofkvalitet grænsning indenfor og over- Samlet > 2 mm o. GVS u. GVS interesseområdet skudssand (mio. m 3 3 ) (mio. m 3 ) (mio. m 3 ) (ha) (mio. m 3 ) (mio. m 3 ) Råstoffer 3,,6 1,31 2,3 67 SG I/II BS I/II Betonsand, klasse E Tilslag til beton, Overjord (mio. m 3 ) Overskudssand (mio. m 3 ) I alt 3,0 1,6 4,6 3,,6 1,,15 1,31 2,3 kl. M og A Tabel 3.1. Oversigt over de beregnede mængder råstoffer og overjord indenfor områdeafgrænsningen i den vestlige del af interesseområdet. Mængderne er beregnet på baggrundd af GS3D projektet. Den samlede mængde råstof er estimeret til at udgøre ca. 3,6 mio. m 3. Heraf er det vurderet, at der indenfor dette område er en grusmængde (> 2mm) på ca. 1,2 mio. m 3. Af den samlede mængde råstof er det formodentlig kun muligt m at udnytte ca. halvde- len, idet der ved indvindingen skal tages hensyn til bebyggelse, tekniske anlæg, natur- interesser og beskyttelsesinteresser. Desuden skal der også o tages hensyn til graveaf- stande i forhold til veje, skel mv. Råstof fordeler sig med hhv. 1,33 mio. m 3 over og ca. 2,3 mio. m 3 under grundvands- spejlet (GVS). 4. KONKLUSION På baggrund af den samlede råstofgeologiske kortlægning i Vissenbjerg interesseom- råde med inddragelse af råstofboringer, eksisterende boringer fra GEUS Jupiterdata- base, geofysiske data og laboratorieanalyser, er boringerne i Vissenbjerg interesse- som hhv. høj råstofinteresse, moderat interesse, begrænset interessee og uden inte- resse. Den samledee mængder råstof, råstof under grundvandsspejl, mængde råstoffer i fraktionerne > 2 mmm og > 4 mm, se tabel 4..1, er beregnet på baggrund af dennee klassificering. område klassificerett ud fra deress råstofpotentiale, dvs. ndvindingsmæssige interesse, Samtidig er der på baggrund af råstoffernes kvaliteter ogg den råstofgeologiske tolkning i GS3D afgrænset et område i den vestlige del af interesseområdet, hvor der vurderes at være en samlet, udnyttelig forekomst. Denne forekomst vurderes at kunne benyttes til bundsikringsmateriale, stabilt grus og betonsand/groft tilslag til beton. På baggrund af den råstofgeologiske tolkning i GS3D er der foretaget en beregningg af mængde 29 / 31

30 råstoffer, hhv. over og under grundvandsspejl samt af mængden af overjord og ikke råstofmæssigt interessant sand (overskuds sand). Der sess en forskel mellem den beregnede mængde råstof i GS3D ogg de samledee mængder råstof ud fra f arealer med hhv. høj, moderat og begrænset interesse. Årsa- ana- gen til dette skyldes, at der i GS3D kun er medtaget råstoffer, der på baggrund aff lyseresultaterne kan benyttes til bundsikringsmateriale, stabilt s grus ogg betonmateria- grund af analyseresultater ikke kan benyttes til f.eks. bundsikringsmateriale. Dog ses ler, mens der i vurderingen vist i tabel 4.1 tillige er medtaget materiale, der på bag- kun en mindre forskel i mængden af grus > 2 mm. Ha Mio m 3 sand, Mio m 3 Mio m 3 Mio m 3 grus g grus og sten i under gvs grus > 2 > 4 mm alt mm Arealer med høj 21 1,96 1,86 0,73 0,61 råstofinteresse Arealer med moderat råstofin- 17 1,35 0,63 0,37 0,31 teresse Arealer med begrænset 38 6,17 3,20 0,11 0,07 /usikker råstofinteresse Arealer uden eller med svag råstofinteresse Sum 76 9,48 5,70 1,21 1 Tabel 4.1. Oversigt over de beregnede mængder råstoffer i områder med m hhv. høj, moderat og begrænset råstofinteresse. 5. ANBEFALINGER TIL SUPPLERENDE UNDERSØGELSER Undersøgelsens formål har været at danne grundlag for Region Syddanmarks råstof- planlægning. Det vurderes på den baggrund, at det ikke er nødvendigt med supple- er rende undersøgelser, da området med indvindingsmæssige interessante råstoffer afgrænset indenfor det vestlige interesseområde, og mængderne harr kunnet estime- res. En meree nøjagtig vurdering af mængden vil dog kræve dybere d boringer i området ved boringerne DGU nr ogg , da råstoflagett ikke blev gennemboret her pga. sten. 30 / 31

31 6. REFERENCER Cowi: Danmarks digitale højdemodel, DDH. Hentet digitalt Jordartskort 1:25.000, GEUS, udleveret af Region Syddanmark. Larsen, G., Frederiksen, J., Villumsen, A., Fredericia, J., Gravesen, P., Foged, N., Knudsen, B. og Baumann, J. Vejledning i Ingeniørgeologisk prøvebeskrivelse. DGF Bulletin, rev 1, Smed, P., Landskabskort over Danmark, blad 3, SønderjyllandS d, Fyn, Geograf- forlaget. Vejledning i fremstilling af C-kort. 31 / 31

Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 10

Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 10 Region Syddanmark Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 10 FYN - SKALLEBJERG Rekvirent Rådgiver Region Syddanmark Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J Projektnummer 1321700127 Projektleder

Læs mere

Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 10

Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 10 Region Syddanmark Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 10 FYN - HØJES DONG Rekvirent Rådgiver Region Syddanmark Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J Projektnummer 1321700127 Projektleder

Læs mere

Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 10

Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 10 Region Syddanmark Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 10 FYN - KIRKEBY SAND Rekvirent Rådgiver Region Syddanmark Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J Projektnummer 1321700127 Projektleder

Læs mere

Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 10

Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 10 Region Syddanmark Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 10 FYN - ESPE Rekvirent Rådgiver Region Syddanmark Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J Projektnummer 1321700127 Projektleder Mette

Læs mere

Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 10

Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 10 Region Syddanmark Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 10 FYN - TARUP-DAVINDE Rekvirent Region Syddanmark Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J Projektnummer 1321700127 Projektleder

Læs mere

Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 10

Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 10 Region Syddanmark Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 10 FYN - FJELSTED Rekvirent Region Syddanmark Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J Projektnummer 1321700127 Projektleder

Læs mere

Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 10

Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 10 Region Syddanmark Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 10 FYN - LANGESKOV Rekvirent Rådgiver Region Syddanmark Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J Projektnummer 1321700127 Projektleder

Læs mere

Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 10

Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 10 Region Syddanmark Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 10 FYN - TURUP Rekvirent Rådgiver Region Syddanmark Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J Projektnummer 1321700127 Projektleder

Læs mere

Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 10

Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 10 Region Syddanmark Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 10 FYN - KROGSBØLLE Rekvirent Region Syddanmark Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J Projektnummer 1321700127 Projektleder

Læs mere

Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 10

Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 10 Region Syddanmark Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 10 FYN - GELSTED Rekvirent Region Syddanmark Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J Projektnummer 1321700127 Projektleder

Læs mere

Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 10

Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 10 Region Syddanmark Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 10 FYN - MELBY Rekvirent Rådgiver Region Syddanmark Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J Projektnummer 1321700127 Projektleder

Læs mere

Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 10

Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 10 Region Syddanmark Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 10 FYN - VOLDERSLEV Rekvirent Region Syddanmark Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J Projektnummer 1321700127 Projektleder

Læs mere

Råstofkortlægning fase 2

Råstofkortlægning fase 2 Rødekro - Mjøls 2012 Råstofkortlægning fase 2 Sand, grus og sten nr. 2 Februar 2013 Kolofon Region Syddanmark Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 2 Mjøls Grontmij A/S Udgivelsesdato : 8.

Læs mere

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Holbæk Kommune HOLBÆK INTERESSEOMRÅDE I-50

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Holbæk Kommune HOLBÆK INTERESSEOMRÅDE I-50 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Holbæk Kommune HOLBÆK INTERESSEOMRÅDE I-50 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Holbæk Kommune HOLBÆK INTERESSEOMRÅDE

Læs mere

Region Sjælland råstofkortlægning, Gruppe 2 arealer

Region Sjælland råstofkortlægning, Gruppe 2 arealer NOTAT Projekt Region Sjælland råstofkortlægning, Gruppe 2 arealer Projektnummer 1321400075 Kundenavn Region Sjælland Emne Boringsforslag til kortlægningsområde NY - 7 Til Fra Projektleder Annelise Hansen

Læs mere

Der indgår 11 kortlægningsområder i Gruppe 2-arealerne, hvor der vurderes at være en god chance for råstofforekomster.

Der indgår 11 kortlægningsområder i Gruppe 2-arealerne, hvor der vurderes at være en god chance for råstofforekomster. NOTAT Projekt Region Sjælland råstofkortlægning, Gruppe 2 Projektnummer 1321400075 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Region Sjælland Afrapportering af kortlægningsområde NY-5 Annelise Hansen, Bettina

Læs mere

Der indgår 11 kortlægningsområder i Gruppe 2-arealerne, hvor der vurderes at være en god chance for råstofforekomster.

Der indgår 11 kortlægningsområder i Gruppe 2-arealerne, hvor der vurderes at være en god chance for råstofforekomster. NOTAT Projekt Region Sjælland råstofkortlægning, Gruppe 2 Projektnummer 1321400075 Kundenavn Region Sjælland Emne Afrapportering af kortlægningsområde I-372 Til Fra Projektleder Annelise Hansen, Bettina

Læs mere

Råstofgeologiske undersøgelser for sand, grus og sten i området ved Højby graveområde, Odsherred Kommune Fase 1

Råstofgeologiske undersøgelser for sand, grus og sten i området ved Højby graveområde, Odsherred Kommune Fase 1 NOTAT Projekt Højby graveområde, Odsherred Kommune Projektnummer 1321300088 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Region Sjælland Råstofgeologiske undersøgelser for sand, grus og sten i området ved Højby

Læs mere

Der indgår 11 kortlægningsområder i Gruppe 2-arealerne, hvor der vurderes at være en god chance for råstofforekomster.

Der indgår 11 kortlægningsområder i Gruppe 2-arealerne, hvor der vurderes at være en god chance for råstofforekomster. NOTAT Projekt Region Sjælland råstofkortlægning, Gruppe 2 Projektnummer 1321400075 Kundenavn Region Sjælland Emne Afrapportering af kortlægningsområde I-137 Til Fra Projektleder Annelise Hansen, Bettina

Læs mere

Der indgår 11 kortlægningsområder i Gruppe 2-arealerne, hvor der vurderes at være en god chance for råstofforekomster.

Der indgår 11 kortlægningsområder i Gruppe 2-arealerne, hvor der vurderes at være en god chance for råstofforekomster. NOTAT Projekt Region Sjælland råstofkortlægning, Gruppe 2 Projektnummer 1321400075 Kundenavn Region Sjælland Emne Afrapportering af kortlægningsområde I-141 Til Fra Projektleder Annelise Hansen, Bettina

Læs mere

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Sorø Kommune FREDERIKSBERG INTERESSEOMRÅDERNE I-324, I-292 OG I-297

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Sorø Kommune FREDERIKSBERG INTERESSEOMRÅDERNE I-324, I-292 OG I-297 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Sorø Kommune FREDERIKSBERG INTERESSEOMRÅDERNE I-324, I-292 OG I-297 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Sorø Kommune

Læs mere

Sydvestjylland - Nollund, Stakroge, Nørre Nebel, Stavshede, Vamdrup. Råstofkortlægning. Sonderende boringer - sand, grus og sten - nr.

Sydvestjylland - Nollund, Stakroge, Nørre Nebel, Stavshede, Vamdrup. Råstofkortlægning. Sonderende boringer - sand, grus og sten - nr. Sydvestjylland - Nollund, Stakroge, Nørre Nebel, Stavshede, Vamdrup Råstofkortlægning Sonderende boringer - sand, grus og sten - nr. 4 Oktober 2013 Side 1 Kolofon Region Syddanmark Råstofkortlægning,

Læs mere

Der indgår 11 kortlægningsområder i Gruppe 2-arealerne, hvor der vurderes at være en god chance for råstofforekomster.

Der indgår 11 kortlægningsområder i Gruppe 2-arealerne, hvor der vurderes at være en god chance for råstofforekomster. NOTAT Projekt Region Sjælland råstofkortlægning, Gruppe 2 Projektnummer 1321400075 Kundenavn Region Sjælland Emne Afrapportering af kortlægningsområde I-138 Til Fra Projektleder Annelise Hansen, Bettina

Læs mere

Region Hovedstaden. Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE SENGELØSE

Region Hovedstaden. Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE SENGELØSE Region Hovedstaden Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE SENGELØSE Region Hovedstaden Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE SENGELØSE Rekvirent

Læs mere

Region Sjælland. Juni 2015 RÅSTOFKORTLÆGNING FASE 1- GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE

Region Sjælland. Juni 2015 RÅSTOFKORTLÆGNING FASE 1- GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE Region Sjælland Juni RÅSTOFKORTLÆGNING FASE - GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE PROJEKT Region Sjælland Råstofkortlægning, sand grus og sten, Fase Gundsømagle Projekt nr. Dokument nr. Version Udarbejdet af

Læs mere

Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Kalundborg og Slagelse

Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Kalundborg og Slagelse Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Kalundborg og Slagelse kommuner KALUNDBORG OG SLAGELSE INTERESSEOMRÅDERNE I-100, I-271 OG I- 270 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand,

Læs mere

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Lejre Kommune ØST FOR GLIM VESTLIGE DEL AF INTERESSEOMRÅDE I-134

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Lejre Kommune ØST FOR GLIM VESTLIGE DEL AF INTERESSEOMRÅDE I-134 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Lejre Kommune ØST FOR GLIM VESTLIGE DEL AF INTERESSEOMRÅDE I-134 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Lejre Kommune

Læs mere

Råstofkortlægning fase 2

Råstofkortlægning fase 2 Grindsted 2013 Råstofkortlægning fase 2 Sand, grus og sten nr. 3 Maj 2013 Kolofon Region Syddanmark Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 3 Grindsted Grontmij A/S Udgivelsesdato : Maj 2013

Læs mere

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Slagelse og Sorø kommuner EICKSTEDTLUND INTERESSEOMRÅDERNE I-261 OG-276

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Slagelse og Sorø kommuner EICKSTEDTLUND INTERESSEOMRÅDERNE I-261 OG-276 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Slagelse og Sorø kommuner EICKSTEDTLUND INTERESSEOMRÅDERNE I-261 OG-276 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Slagelse

Læs mere

Råstofkortlægning fase 2

Råstofkortlægning fase 2 Brylle, 2013-2014 Råstofkortlægning fase 2 Sand, grus og sten nr. 7 Maj 2014 Foto: Jakob Fynsk REGION SYDDANMARK RÅSTOFKORTLÆGNING, SAND, GRUS OG STEN, FASE 2, NR. 7 BRYLLE Region Syddanmark Råstofkortlægning,

Læs mere

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten ved Faxe DALBY INTERESSEOMRÅDE I-1, I-2 OG I-3

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten ved Faxe DALBY INTERESSEOMRÅDE I-1, I-2 OG I-3 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten ved Faxe DALBY INTERESSEOMRÅDE I-1, I-2 OG I-3 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten ved Faxe DALBY INTERESSEOMRÅDE I-1,

Læs mere

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Lolland Kommune LOLLAND INTERESSEOMRÅDERNE I-373 OG I-374

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Lolland Kommune LOLLAND INTERESSEOMRÅDERNE I-373 OG I-374 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Lolland Kommune LOLLAND INTERESSEOMRÅDERNE I-373 OG I-374 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Lolland Kommune LOLLAND

Læs mere

REGION NORDJYLLAND, REGIONAL UDVIKLING - RÅSTOFPLANLÆGNING RÅSTOFPLANLÆGNING - SDR. HERREDS PLANTAGE

REGION NORDJYLLAND, REGIONAL UDVIKLING - RÅSTOFPLANLÆGNING RÅSTOFPLANLÆGNING - SDR. HERREDS PLANTAGE REGION NORDJYLLAND, REGIONAL UDVIKLING - RÅSTOFPLANLÆGNING RÅSTOFPLANLÆGNING - SDR. HERREDS PLANTAGE Rekvirent Region Nordjylland, Regional Udvikling - Råstofplanlægning att. Niels Mortensen Niels Bohrs

Læs mere

Projektmedarbejdere Arense Nordentoft, Ulrich Jacobsen, Allan Petersen,

Projektmedarbejdere Arense Nordentoft, Ulrich Jacobsen, Allan Petersen, NOTAT Projekt Region Sjælland råstofkortlægning, Gruppe 2 Projektnummer 1321400075 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Region Sjælland Afrapportering af kortlægningsområde NY-4 Annelise Hansen, Bettina

Læs mere

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Slagelse og Næstved VENSLEV INTERESSEOMRÅDE I-279

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Slagelse og Næstved VENSLEV INTERESSEOMRÅDE I-279 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Slagelse og Næstved kommuner VENSLEV INTERESSEOMRÅDE I-279 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Slagelse og Næstved

Læs mere

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Holbæk Kommune HOLBÆK INTERESSEOMRÅDERNE I-79, I-78, I-76, I-82 OG I-81

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Holbæk Kommune HOLBÆK INTERESSEOMRÅDERNE I-79, I-78, I-76, I-82 OG I-81 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Holbæk Kommune HOLBÆK INTERESSEOMRÅDERNE I-79, I-78, I-76, I-82 OG I-81 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Holbæk

Læs mere

Region Hovedstaden. Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE UGGELØSE

Region Hovedstaden. Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE UGGELØSE Region Hovedstaden Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE UGGELØSE Region Hovedstaden Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE UGGELØSE Rekvirent Rådgiver

Læs mere

Region Hovedstaden. Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE LEDØJE

Region Hovedstaden. Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE LEDØJE Region Hovedstaden Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE LEDØJE Region Hovedstaden Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE LEDØJE Rekvirent Rådgiver

Læs mere

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Ringsted Kommune RINGSTED INTERESSEOMRÅDERNE I-229 (VEST OG ØST), I-231 OG I-230

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Ringsted Kommune RINGSTED INTERESSEOMRÅDERNE I-229 (VEST OG ØST), I-231 OG I-230 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Ringsted RINGSTED INTERESSEOMRÅDERNE I-229 (VEST OG ØST), I-231 OG I-230 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Ringsted

Læs mere

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Slagelse Kommune VEJLAGER INTERESSEOMRÅDE I-277

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Slagelse Kommune VEJLAGER INTERESSEOMRÅDE I-277 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Slagelse VEJLAGER INTERESSEOMRÅDE I-277 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Slagelse VEJLAGER INTERESSEOMRÅDE I-277

Læs mere

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Slagelse og Næstved SYDVESTSJÆLLAND INTERESSEOMRÅDERNE I-165 OG I-275

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Slagelse og Næstved SYDVESTSJÆLLAND INTERESSEOMRÅDERNE I-165 OG I-275 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Slagelse og Næstved Kommuner SYDVESTSJÆLLAND INTERESSEOMRÅDERNE I-165 OG I-275 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten

Læs mere

Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Slagelse og Sorø kommuner

Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Slagelse og Sorø kommuner Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Slagelse og Sorø kommuner SVINESKOV, GRØFTVANG OG NYRUP SKOV INTERESSEOMRÅDERNE I- 265, -267 OG -268 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter

Læs mere

Råstofscreening ved Tune på Sjælland REGION SJÆLLAND

Råstofscreening ved Tune på Sjælland REGION SJÆLLAND Råstofscreening ved Tune på Sjælland REGION SJÆLLAND 8. APRIL 2018 Region Sjælland 8. april 2018 www.niras.com Indhold 1 Indledning 3 2 Tidligere undersøgelser 5 3 Databehandling og tolkning 6 3.1 Geofysik

Læs mere

Projektmedarbejdere Arense Nordentoft, Ulrich Jacobsen, Allan Petersen,

Projektmedarbejdere Arense Nordentoft, Ulrich Jacobsen, Allan Petersen, NOTAT Projekt Region Sjælland råstofkortlægning, Gruppe 2 Projektnummer 1321400075 Kundenavn Region Sjælland Emne Afrapportering af kortlægningsområde I-39 Til Fra Projektleder Annelise Hansen, Bettina

Læs mere

Der indgår 9 undersøgelsesområder i Gruppe 1-arealerne og stort set alle ligger i forbindelse med eksisterende graveområder.

Der indgår 9 undersøgelsesområder i Gruppe 1-arealerne og stort set alle ligger i forbindelse med eksisterende graveområder. NOTAT Projekt Region Sjælland råstofkortlægning, Gruppe 1 Projektnummer 1321400075 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Region Sjælland Afrapportering af kortlægningsområde I-244B Bettina Olsen, Annelise

Læs mere

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Roskilde og Lejre Kommune ASSENDLØSE INTERESSEOMRÅDE I-236

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Roskilde og Lejre Kommune ASSENDLØSE INTERESSEOMRÅDE I-236 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Roskilde og Lejre Kommune ASSENDLØSE INTERESSEOMRÅDE I-236 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Roskilde og Lejre

Læs mere

Region Sjælland. Juni 2015 RÅSTOFKORTLÆGNING FASE 1- HOLBÆK KORTLÆGNINGSOMRÅDE

Region Sjælland. Juni 2015 RÅSTOFKORTLÆGNING FASE 1- HOLBÆK KORTLÆGNINGSOMRÅDE Region Sjælland Juni RÅSTOFKORTLÆGNING FASE - HOLBÆK KORTLÆGNINGSOMRÅDE PROJEKT Region Sjælland Råstofkortlægning, sand grus og sten, Fase Holbæk Projekt nr. Dokument nr. Version Udarbejdet af CHG, GLA

Læs mere

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Guldborgsund Kommune NORDFALSTER INTERESSEOMRÅDERNE I-23, I-25 OG I-26

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Guldborgsund Kommune NORDFALSTER INTERESSEOMRÅDERNE I-23, I-25 OG I-26 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Guldborgsund NORDFALSTER INTERESSEOMRÅDERNE I-23, I-25 OG I-26 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Guldborgsund NORDFALSTER

Læs mere

Projektmedarbejdere Arense Nordentoft, Ulrich Jacobsen, Allan Petersen,

Projektmedarbejdere Arense Nordentoft, Ulrich Jacobsen, Allan Petersen, NOTAT Projekt Region Sjælland råstofkortlægning, Gruppe 2 Projektnummer 1321400075 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Region Sjælland Afrapportering af kortlægningsområde I-44B Annelise Hansen, Bettina

Læs mere

Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Slagelse og Sorø kommuner

Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Slagelse og Sorø kommuner Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Slagelse og Sorø kommuner OVERDREVSKOV OG LILLE EBBERUP INTERESSEOMRÅDERNE I-290, - 266, -282, -288, -289, -263, -264 OG -262 Region Sjælland

Læs mere

Region Nordjylland. Forslag til Råstofplan 2016 FORSLAG TIL GRAVEOMRÅDE I SØNDERHERREDS PLANTAGE

Region Nordjylland. Forslag til Råstofplan 2016 FORSLAG TIL GRAVEOMRÅDE I SØNDERHERREDS PLANTAGE Region Nordjylland Forslag til Råstofplan 2016 FORSLAG TIL GRAVEOMRÅDE I SØNDERHERREDS PLANTAGE Region Nordjylland Forslag til Råstofplan 2016 FORSLAG TIL GRAVEOMRÅDE I SØNDERHERREDS PLANTAGE Rekvirent

Læs mere

Råstofkortlægning fase 2

Råstofkortlægning fase 2 Fyn, 2018 Råstofkortlægning fase 2 Sand, grus og sten nr. 10 April 2018 Foto: Jakob Fynsk Region Syddanmark Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 10 FYN Rekvirent Rådgiver Region Syddanmark

Læs mere

Råstofkortlægning Blære interesseområde

Råstofkortlægning Blære interesseområde Råstofkortlægning Blære interesseområde Vesthimmerlands Kommune April 2011 Regional Udvikling Vesthimmerlands Kommune Udgivet af Regional Udvikling Jordforureningsgruppen Region Nordjylland Niels Bohrs

Læs mere

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Vordingborg Kommune VORDINGBORG INTERESSEOMRÅDE I-339

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Vordingborg Kommune VORDINGBORG INTERESSEOMRÅDE I-339 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Vordingborg VORDINGBORG INTERESSEOMRÅDE I-339 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Vordingborg VORDINGBORG INTERESSEOMRÅDE

Læs mere

Der indgår 9 undersøgelsesområder i Gruppe 1-arealerne og stort set alle ligger i forbindelse med eksisterende graveområder.

Der indgår 9 undersøgelsesområder i Gruppe 1-arealerne og stort set alle ligger i forbindelse med eksisterende graveområder. NOTAT Projekt Region Sjælland råstofkortlægning, Gruppe 1 Projektnummer 1321400075 Kundenavn Region Sjælland Emne Afrapportering af kortlægningsområde I-239 Til Fra Projektleder Bettina Olsen, Annelise

Læs mere

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Næstved Kommune NÆSTVED INTERESSEOMRÅDERNE I-155, I-167 OG I-182

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Næstved Kommune NÆSTVED INTERESSEOMRÅDERNE I-155, I-167 OG I-182 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Næstved NÆSTVED INTERESSEOMRÅDERNE I-155, I-167 OG I-182 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Næstved NÆSTVED INTERESSEOMRÅDERNE

Læs mere

Region Hovedstaden. Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE VRIDSLØSEMAGLE

Region Hovedstaden. Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE VRIDSLØSEMAGLE B4 Region Hovedstaden Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE VRIDSLØSEMAGLE Region Hovedstaden Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE VRIDSLØSEMAGLE

Læs mere

Projektmedarbejdere Arense Nordentoft, Mette Danielsen, Ulrich Jacobsen og

Projektmedarbejdere Arense Nordentoft, Mette Danielsen, Ulrich Jacobsen og NOTAT Projekt Region Sjælland råstofkortlægning, Gruppe 1 Projektnummer 1321400075 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Region Sjælland Afrapportering af kortlægningsområde I 36A Bettina Olsen, Annelise

Læs mere

Afrapportering af kortlægningsområde I-31B, I-31C og I-31D. Projektmedarbejdere Arense Nordentoft, Ulrich Jacobsen, Allan Petersen,

Afrapportering af kortlægningsområde I-31B, I-31C og I-31D. Projektmedarbejdere Arense Nordentoft, Ulrich Jacobsen, Allan Petersen, NOTAT Projekt Region Sjælland råstofkortlægning, Gruppe 1 Projektnummer 1321400075 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Region Sjælland Afrapportering af kortlægningsområde I-31B, I-31C og I-31D Bettina

Læs mere

Region Nordjylland, Regional Udvikling - Råstofplanlægning att. Rikke Ellemann-Biltoft Niels Bohrs Vej 30 Postboks Aalborg Ø

Region Nordjylland, Regional Udvikling - Råstofplanlægning att. Rikke Ellemann-Biltoft Niels Bohrs Vej 30 Postboks Aalborg Ø REGION NORDJYLLAND RÅSTOFPLANLÆGNING - GØTTRUP RIMME Rekvirent Region Nordjylland, Regional Udvikling - Råstofplanlægning att. Rikke Ellemann-Biltoft Niels Bohrs Vej 30 Postboks 8300 9220 Aalborg Ø 96

Læs mere

Råstofkortlægning fase 2

Råstofkortlægning fase 2 Ribe - Hjortlund, 2012 Råstofkortlægning fase 2 Sand, grus og sten nr. 1 Februar 2013 Kolofon Region Syddanmark Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 1 Hjortlund Nord Grontmij A/S Udgivelsesdato

Læs mere

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Guldborgsund Kommune NORDFALSTER INTERESSEOMRÅDERNE I-357, I-356, I-20 OG I-22

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Guldborgsund Kommune NORDFALSTER INTERESSEOMRÅDERNE I-357, I-356, I-20 OG I-22 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Guldborgsund NORDFALSTER INTERESSEOMRÅDERNE I-357, I-356, I-20 OG I-22 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Guldborgsund

Læs mere

SAND & GRUS. Rute 26 Fårvang NR Silkeborg Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING. Region Midtjylland Regional Udvikling. Miljø

SAND & GRUS. Rute 26 Fårvang NR Silkeborg Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING. Region Midtjylland Regional Udvikling. Miljø SAND & GRUS Rute 26 Fårvang Silkeborg Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING NR. 17 2014 Region Midtjylland Regional Udvikling Miljø Udgiver: Afdeling: Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg Tel. 7841 0000 Miljø

Læs mere

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Lejre Kommune KIRKE HYLLINGE INTERESSEOMRÅDE I-120

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Lejre Kommune KIRKE HYLLINGE INTERESSEOMRÅDE I-120 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Lejre Kommune KIRKE HYLLINGE INTERESSEOMRÅDE I-120 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Lejre Kommune KIRKE HYLLINGE

Læs mere

Råstofkortlægning fase 2

Råstofkortlægning fase 2 Andst, 2013 Råstofkortlægning fase 2 Sand, grus og sten nr. 8 Juni 2014 Foto: Jakob Fynsk Kolofon Region Syddanmark Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 2 Andst Grontmij A/S Udgivelsesdato

Læs mere

Geologisk kortlægning ved Hammersholt

Geologisk kortlægning ved Hammersholt Center for Regional Udvikling, Region Hovedstaden Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Geologisk kortlægning ved Hammersholt Råstofboringer og korrelation med eksisterende data i interesseområde

Læs mere

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten ved Gundsømagle INTERESSEOMRÅDER ØSTRUP

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten ved Gundsømagle INTERESSEOMRÅDER ØSTRUP Region Sjælland Fase kortlægning efter sand, grus og sten ved Gundsømagle INTERESSEOMRÅDER ØSTRUP Region Sjælland Fase kortlægning efter sand, grus og sten ved Gundsømagle INTERESSEOMRÅDER ØSTRUP Rekvirent

Læs mere

SDR. OMME KVALITETSANALYSE AF GRUS- PRØVER. Vurdering af grusmaterialer som betontilslag. Til Region Syddanmark. Dokumenttype Laboratorierapport

SDR. OMME KVALITETSANALYSE AF GRUS- PRØVER. Vurdering af grusmaterialer som betontilslag. Til Region Syddanmark. Dokumenttype Laboratorierapport Til Region Syddanmark Dokumenttype Laboratorierapport Dato Februar, 2018 Vurdering af grusmaterialer som betontilslag SDR. OMME KVALITETSANALYSE AF GRUS- PRØVER KVALITETSANALYSE AF GRUSPRØVER Revision

Læs mere

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten ved Faxe HASLEV INTERESSEOMRÅDE I-8

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten ved Faxe HASLEV INTERESSEOMRÅDE I-8 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten ved Faxe HASLEV INTERESSEOMRÅDE I-8 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten ved Faxe HASLEV INTERESSEOMRÅDE I-8 Rekvirent

Læs mere

Projektmedarbejdere Arense Nordentoft, Ulrich Jacobsen, Allan Petersen,

Projektmedarbejdere Arense Nordentoft, Ulrich Jacobsen, Allan Petersen, NOTAT Projekt Region Sjælland råstofkortlægning, Gruppe 1 Projektnummer 1321400075 Kundenavn Region Sjælland Emne Afrapportering af kortlægningsområde I-259 Til Fra Projektleder Bettina Olsen, Annelise

Læs mere

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Næstved Kommune NÆSTVED - INTERESSEOMRÅDERNE I-163, I-178, I-179 OG I-180

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Næstved Kommune NÆSTVED - INTERESSEOMRÅDERNE I-163, I-178, I-179 OG I-180 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Næstved NÆSTVED - INTERESSEOMRÅDERNE I-163, I-178, I-179 OG I-180 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Næstved NÆSTVED

Læs mere

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Køge og Faxe kommuner BJERREDE INTERESSEOMRÅDERNE I-16, 1230, I-7, I-6 OG I-116

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Køge og Faxe kommuner BJERREDE INTERESSEOMRÅDERNE I-16, 1230, I-7, I-6 OG I-116 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Køge og Faxe BJERREDE INTERESSEOMRÅDERNE I-16, 1230, I-7, I-6 OG I-116 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Køge og

Læs mere

Region Nordjylland Råstofkortlægning Nr. Halne

Region Nordjylland Råstofkortlægning Nr. Halne Region Nordjylland Råstofkortlægning Nr. Halne RÅSTOFKORTLÆGNING I NR. HALNE Rekvirent Rådgiver Region Nordjylland Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Øst Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J Projektnummer

Læs mere

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 9-2011 SAND, GRUS, STEN. Butterup, Holbæk Kommune

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 9-2011 SAND, GRUS, STEN. Butterup, Holbæk Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 9-2011 SAND, GRUS, STEN Butterup, Holbæk Kommune Udgiver: Afdeling: Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø Regional Udvikling Udgivelsesår: 2011 Titel: Råstofkortlægning, Rapport

Læs mere

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten ved Faxe HESEDE SKOV INTERESSEOMRÅDE I-10

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten ved Faxe HESEDE SKOV INTERESSEOMRÅDE I-10 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten ved Faxe HESEDE SKOV INTERESSEOMRÅDE I-10 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten ved Faxe HESEDE SKOV INTERESSEOMRÅDE I-10

Læs mere

Råstofscreening. ved Herringløse. på Sjælland REGION SJÆLLAND

Råstofscreening. ved Herringløse. på Sjælland REGION SJÆLLAND Råstofscreening ved Herringløse på Sjælland REGION SJÆLLAND 8. APRIL 2018 Indhold 1 Indledning 3 2 Tidligere undersøgelser 5 2.1 Råstofkortlægning 5 2.2 Grundvandskortlægning Geofysik, boringer og modeller

Læs mere

VEJLE KVALITETSANALYSE AF GRUS- PRØVER. Vurdering af grusmaterialer som betontilslag. Til Region Syddanmark. Dokumenttype Laboratorierapport

VEJLE KVALITETSANALYSE AF GRUS- PRØVER. Vurdering af grusmaterialer som betontilslag. Til Region Syddanmark. Dokumenttype Laboratorierapport Til Region Syddanmark Dokumenttype Laboratorierapport Dato Februar, 2018 Vurdering af grusmaterialer som betontilslag VEJLE KVALITETSANALYSE AF GRUS- PRØVER KVALITETSANALYSE AF GRUSPRØVER Revision 1 Dato

Læs mere

KOLDING KVALITETSANALYSE AF GRUS- PRØVER. Region Syddanmark. Laboratorierapport. Februar, Vurdering af grusmaterialer som betontilslag.

KOLDING KVALITETSANALYSE AF GRUS- PRØVER. Region Syddanmark. Laboratorierapport. Februar, Vurdering af grusmaterialer som betontilslag. Til Region Syddanmark Dokumenttype Laboratorierapport Dato Februar, 2018 Vurdering af grusmaterialer som betontilslag KOLDING KVALITETSANALYSE AF GRUS- PRØVER KVALITETSANALYSE AF GRUS-PRØVER Revision 1

Læs mere

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Kalundborg Kommune SYD FOR SVEBØLLE INTERESSEOMRÅDE I-96

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Kalundborg Kommune SYD FOR SVEBØLLE INTERESSEOMRÅDE I-96 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Kalundborg Kommune SYD FOR SVEBØLLE INTERESSEOMRÅDE I-96 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Kalundborg Kommune SYD

Læs mere

Fase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S

Fase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S M I L J Ø C E N T E R R I B E M I L J Ø M I N I S T E R I E T Fase 1 Opstilling af geologisk model Landovervågningsopland 6 Rapport, april 2010 Teknikerbyen 34 2830 Virum Denmark Tlf.: +45 88 19 10 00

Læs mere

Projektmedarbejdere Arense Nordentoft, Ulrich Jacobsen, Allan Petersen,

Projektmedarbejdere Arense Nordentoft, Ulrich Jacobsen, Allan Petersen, NOTAT Projekt Region Sjælland råstofkortlægning, Gruppe 1 Projektnummer 1321400075 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Region Sjælland Afrapportering af kortlægningsområde I-19A Bettina Olsen, Annelise

Læs mere

Råstofscreening. ved Tyvelse. på Sjælland REGION SJÆLLAND

Råstofscreening. ved Tyvelse. på Sjælland REGION SJÆLLAND Råstofscreening ved Tyvelse på Sjælland REGION SJÆLLAND 8. APRIL 2018 Indhold 1 Indledning 3 2 Tidligere undersøgelser 5 2.1 Råstofkortlægning 5 2.2 Grundvandskortlægning Geofysik, boringer og modeller

Læs mere

Hydrostratigrafisk model for Lindved Indsatsområde

Hydrostratigrafisk model for Lindved Indsatsområde Hydrostratigrafisk model for Lindved Indsatsområde Internt notat udarbejdet af Lærke Therese Andersen og Thomas Nyholm, Naturstyrelsen, 2011 Introduktion Som et led i trin2 kortlægningen af Lindved Indsatsområde,

Læs mere

100,0. metres Forekomst- og overjordstykkelser. Kortbilag: 2

100,0. metres Forekomst- og overjordstykkelser. Kortbilag: 2 Signaturforklaring d c d c a b a b Nye boringer uden analyser Eksisterende boringer a) Antal m af råstoflag, der ligger under grundvandsspejl (V) b) Kategori I, II eller III (F) (se figur 3.3 i rapport)

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

NOTAT Dato 2011-03-22

NOTAT Dato 2011-03-22 NOTAT Dato 2011-03-22 Projekt Kunde Notat nr. Dato Til Fra Hydrostratigrafisk model for Beder-Østerby området Aarhus Kommune 1 2011-08-17 Charlotte Agnes Bamberg Theis Raaschou Andersen & Jette Sørensen

Læs mere

SILKEBORG FORSYNING A/S NEDSIVNING AF REGNVAND, HÅRUP 2011. Rekvirent

SILKEBORG FORSYNING A/S NEDSIVNING AF REGNVAND, HÅRUP 2011. Rekvirent SILKEBORG FORSYNING A/S NEDSIVNING AF REGNVAND, HÅRUP 0 Rekvirent Silkeborg Forsyning A/S att. Malene Caroli Juul Tietgensvej 8600 Silkeborg 890669 mcj@silkeborgforsyning.dk Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls

Læs mere

Fase 1 og 2 kortlægning efter sand, grus og sten i Lolland Kommune

Fase 1 og 2 kortlægning efter sand, grus og sten i Lolland Kommune Region Sjælland Fase og kortlægning efter sand, grus og sten i Lolland Kommune NAKSKOV OG SYD FOR STOKKEMARKE INTERESSEOMRÅDERNE I-5, - 69, -7, -7 OG - Region Sjælland Fase og kortlægning efter sand, grus

Læs mere

Råstofkortlægning, Sdr. Onsild. Råstofplanlægning. Interesseområde Sdr. Onsild Mariagerfjord Kommune

Råstofkortlægning, Sdr. Onsild. Råstofplanlægning. Interesseområde Sdr. Onsild Mariagerfjord Kommune Råstofkortlægning, Sdr. Onsild Råstofplanlægning Interesseområde Sdr. Onsild Mariagerfjord Kommune Råstofkortlægning, interesseområde Sdr. Onsild Mariagerfjord Kommune Udgivet af Råstofgruppen Region Nordjylland

Læs mere

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 8-2011 SAND, GRUS, STEN. Jyderup, Odsherred Kommune

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 8-2011 SAND, GRUS, STEN. Jyderup, Odsherred Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 8-2011 SAND, GRUS, STEN Jyderup, Odsherred Kommune Udgiver: Afdeling: Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø Regional Udvikling Udgivelsesår: 2011 Titel: Råstofkortlægning, Rapport

Læs mere

Råstofscreening. ved Glumsø. på Sjælland REGION SJÆLLAND

Råstofscreening. ved Glumsø. på Sjælland REGION SJÆLLAND Råstofscreening ved Glumsø på Sjælland REGION SJÆLLAND 8. APRIL 2018 Indhold 1 Indledning 3 2 Tidligere undersøgelser 5 2.1 Råstofkortlægning 5 2.2 Grundvandskortlægning 5 3 Databehandling og tolkning

Læs mere

Råstofkortlægning fase 2

Råstofkortlægning fase 2 Kolding, 2018 Råstofkortlægning fase 2 Sand, grus og sten nr. 12 April 2018 Foto: Jakob Fynsk REGION SYDDANMARK RÅSTOFKORTLÆGNINGFASE 2, SAND, GRUS OG STEN, NR 12 KOLDING Revision 2 Dato 28/03/2018 Udarbejdet

Læs mere

Råstofkortlægning fase 2

Råstofkortlægning fase 2 Sdr. Omme, 2018 Råstofkortlægning fase 2 Sand, grus og sten nr. 11 April 2018 Foto: Jakob Fynsk REGION SYDDANMARK RÅSTOFKORTLÆGNING, SAND, GRUS OG STEN, FASE 2 NR. 11 SDR. OMME Revision 2 Dato 28-03-2018

Læs mere

Råstofkortlægning fase 2

Råstofkortlægning fase 2 Kvartssand ved Vibæk Hostrup 2014 Råstofkortlægning fase 2 Sand, grus og sten nr. 9 Februar 2015 REGION SYDDANMARK RÅSTOFKORTLÆGNING, SAND, GRUS OG STEN, FASE 2, NR. 9 VIBÆK-HOSTRUP Revision 03 Dato 11.

Læs mere

Kortlægning af råstofressourcen ved Gl. Toftegaard

Kortlægning af råstofressourcen ved Gl. Toftegaard Side 1 Gl. Toftegaard Kortlægning af råstofressourcen ved Gl. Toftegaard september 2010 Udgivelsesdato : 21. september 2010 Projekt : 30.5402.56 Udarbejdet : Lise Kristensen, Ditte L. Petersen og Ulrich

Læs mere

Råstofkortlægning fase 2

Råstofkortlægning fase 2 Vejen, 2018-19 Råstofkortlægning fase 2 Sand, grus og sten nr. 16 Maj 2019 Foto: Jakob Fynsk REGION SYDDANMARK RÅSTOFKORTLÆGNING, SAND, GRUS OG STEN, FASE 2, NR. 16 GRAVEOMRÅDER, VEJEN KOMMUNE Revision

Læs mere

Råstofkortlægning fase 2

Råstofkortlægning fase 2 Vejle, 2018 Råstofkortlægning fase 2 Sand, grus og sten nr. 13 April 2018 Foto: Jakob Fynsk REGION SYDDANMARK RÅSTOFKORTLÆGNING, SAND, GRUS OG STEN, FASE 2, NR. 13 GRAVEOMRÅDER, VEJLE KOMMUNE Revision

Læs mere

RÅSTOFKORTLÆGNING VED RUDE-ESKILDSTRUP

RÅSTOFKORTLÆGNING VED RUDE-ESKILDSTRUP APRIL 2018 REGION SJÆLLAND RÅSTOFKORTLÆGNING VED RUDE-ESKILDSTRUP RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk APRIL 2018 REGION SJÆLLAND

Læs mere

Vurdering af forhold ved grundvandssænkning

Vurdering af forhold ved grundvandssænkning Notat Projektnavn Kunde Projektleder GVI - ny opvisningsbane Gentofte Kommune Morten Stryhn Hansen Projektnummer 3531800113 Dokument ID Til Udarbejdet af Kvalitetssikret af Godkendt af Vurdering af forhold

Læs mere

NYK1. Delområde Nykøbing F. Nakskov - Nysted. Lokalitetsnummer: Lokalitetsnavn: Figur 1: Oversigtskort: Figur 2: TEM middelmodstandskort kote -50 m:

NYK1. Delområde Nykøbing F. Nakskov - Nysted. Lokalitetsnummer: Lokalitetsnavn: Figur 1: Oversigtskort: Figur 2: TEM middelmodstandskort kote -50 m: Delområde Nykøbing F. Lokalitetsnummer: NYK1 Lokalitetsnavn: Nakskov - Nysted Figur 1: Oversigtskort: Figur 2: TEM middelmodstandskort kote -50 m: Figur 3: TEM middelmodstandskort kote -100 m: Figur 4:

Læs mere