Lungesystemets vigtigste funktion er optagelse af oxygen, O 2

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lungesystemets vigtigste funktion er optagelse af oxygen, O 2"

Transkript

1 5. Indgangen til organismen for stofferne i tobaksrøgen er lungesystemet. Det er derfor vigtigt at vide, hvordan lungesystemet virker, især i forhold til selvrensning, optagelse af stoffer, og hvor i lungesystemet stofferne kan afsættes for at kunne vurdere et stofs mulighed for at skade organismen. Når et stof er optaget, vil det også være vigtigt at vide, hvordan stoffet transporteres, udskilles og ophobes, og om stoffet har skadevirkning for at få det fulde billede af et stofs farlighed. 5.1 Opbygning af lungesystemet s vigtigste funktion er optagelse af oxygen, O 2, og udskillelse af kuldioxid, CO 2. For at dette kan ske i de mængder, der er nødvendig for kroppens funktioner, så er lungerne skabt med en meget stor kontaktflade til omgivelserne. Lungerne er derfor direkte i kontakt med den atmosfæriske luft og det indhold af fremmedsstoffer, der måtte findes her, f.eks. tobaksrøg. I mund/næse og svælg bliver luften opvarmet, så lungerne og dermed kroppen ikke bliver afkølet. Her bliver også de største partikler i luften fjernet. Fra svælget strømmer luften igennem luftrøret, de to hovedbronkier og ud i mindre og mindre bronkier. I luftrøret og bronkierne findes et elastisk bindevæv, som sørger for, at disse er udspilet hele tiden. Der sker en stadig opvarmning og rensning af luften. 13 Fra bronkierne strømmer luften videre i alveolegangene ud i alveolesækkene med alveolerne. I alveolerne sker udvekslingen af O 2 og CO 2.

2 s opbygning Lunge med netværk af bronchier, vener og arterier 14 Klase af alveoler Snit gennem alveole

3 5.2 s funktioner Mængden af luft og dermed også udskillelsen af CO 2 og optagelse af O 2 afhænger af antal indåndinger pr. tidsenhed, respirationsraten, og indåndingsdybden, respirationsdybden. Den samlede mængde luft, der kan indåndes på en gang, kaldes vitalkapaciteten. Den er fra 4 til 6 liter. Respirationsraten er ca. 35 gange pr. minut ved hårdt fysisk arbejde og 15 gange pr. minut ved hvile. Disse størrelser er selvfølgelig afhængig af den enkelte persons fysiske tilstand, køn, størrelse, alder og evt. skader/sygdomme. Kvinder ligger ca. 25% lavere end mænd. Optagelse og udskillelse af O 2 og CO 2 i lungerne sker ved diffusion over alveolevæggen. Diffusionen går i retning fra en højere til en lavere koncentration. Det kaldes passiv diffusion. Derfor diffunderer ilt ind og CO 2 ud fra blodet. Dette gælder også for andre gasser i indåndingsluften, f.eks. fra tobaksrøgen. Respirationsraten og respirationsdybden styres af et respirationscenter i hjernen. Her registreres bl.a. blodets surhedsgrad. Surhedsgraden er afhængig af den ligevægt, som CO 2 indgår i, når det opløses i blodet. Ligevægtsforholdene går under navnet kulsyresystemet. Ved øget koncentration af CO 2 stiger surhedsgraden (og ph falder). Ved øget belastning af kroppen dannes der mere CO 2. Det får respirationscentret til at øge luftudskiftningen (ventilationen) i lungerne ved at ændre respirationsraten og -dybden. Respirationsrate og respirationsdybde i forhold til arbejdsbelastning Fremmedstoffers afsætning i lungesystemet og transport væk fra lungerne Hvor i lungesystemet og hvor meget, der afsættes/optages af partikler og gasser, er afhængig af mange forhold. Vigtigst er, hvor

4 meget luft, der indåndes, og hvor stor koncentrationen af stoffet er i luften. Men mange andre forhold har også indflydelse. Det gælder f.eks. opløselighed, partikelstørrelse og -form. For gassernes optagelse er det især evnen til at opløses i væske, og hvor let gassen kan diffundere igennem vævet i lungesystemet, der er vigtig. Gassens molekylestørrelse og evt. ladning har stor betydning for optagelsen af stoffet. For at stoffet kan komme igennem lungevævet og ud i enten blodet eller lymfen, skal det transporteres igennem cellemembraner. Dette kan ske ved aktiv transport eller passiv transport. I dette tilfælde vil det være den passive transport i form af diffusion, der vil være aktuel. Mindre molekyler uden ladning vil lettere diffundere igennem cellemembranen end større, ladede molekyler. Nikotingassen i cigaretrøgen findes som et ladet molekyle, da tobakken i cigaretterne er let sur (ph 5-6,5). Cigarer, pibetobak, skrå og nikotintyggegummi er neutrale til basiske (ph 7-8). I dette miljø er nikotinmolekylet derfor ikke ladet. I surt miljø vil nikotinmolekylet få et ekstra H+, hvorfor det vil været ladet (ioniseret). Molekyletegning af nikotin i ioniseret og neutral form 16 Nikotin fra cigar, pibe, skrå og nikotintyggegummi vil allerede begynde at blive optaget igennem mundhulens cellemembraner, mens den ioniserede nikotin i cigaretrøgen vil være sværere at optage på grund af ladningen. Når nikotinen kommer ned i alveolerne, omdannes den til den ikke-ioniserede form, da overfladeslimen i alveolerne har en ph på ca. 7,4. Nu vil nikotinen kunne blive optaget i kroppen igennem lungernes indre overflade på ca. 100 m 2. Partiklerne i tobaksrøgen afsættes i lungesystemet i forhold til deres størrelse. Jo mindre diameter en partikel har, jo længere nede i lungesystemet vil den afsættes. Partikler med en diameter under 0,1 mm kan nå helt ud i alveolerne. Bliver diameteren betydeligt mindre, vil partiklerne ikke kun afsættes i forhold til deres størrelse, men andre parametre får en stigende indflydelse.

5 Afsætning af partikler i lungesystemet i forhold til den aerodynamiske diameter Større partikler opfanges i de første strittende hår i næsen, i slimlaget i næsen og i slimlaget i svælget. I luftrøret og bronkierne bliver partiklerne opfanget i slimlaget, som dannes af slimkirtler i luftrøret og bronkiernes væv. Når partiklerne er blevet afsat, vil lungesystemet reagere ved automatisk at prøve at fjerne dem igen. På indersiden af luftrør og bronkier sidder der nogle celler med små fimrehår (cilier). Fimrehårenes bevægelser transporterer slimen med fremmedstoffer op igennem lungesystemet. Slimen og fremmedstofferne ender i fordøjelsessystemet, hvor de enten bliver optaget eller udskilt. Længere nede i lungesystemet og ude i alveolerne sker der direkte en nedbrydning af fremmedstoffer ved hjælp af hvide blodlegemer, især makrofager. Makrofagerne dannes i benmarven som de andre hvide blodlegemer. Herfra bliver de transporteret rundt i kroppen med blodsystemet, og en del vandrer ud i lungernes alveoler, hvor de kan opfange partikler ved fagocytose og fordøje disse med deres indhold af proteaser i lysosomerne. 17

6 Makrofag med indhold af lysosomer, der er ved at optage en partikel ved fagocytose 18 Makrofagernes nedbrydning er beregnet på organisk materiale, bl.a. bakterier og virus, men i tobaksrøgen findes der også en del uorganisk materiale. Når en makrofag aktivt har optaget ufordøjeligt stof ved fagocytose, vil det kunne medføre, at makrofagen sprænges, og indholdet af enzymer vil komme ud til lungevævet. Blandt enzymerne findes bl.a. proteaser, der nedbryder proteiner. Da lungevævet for en stor del består af proteiner, vil disse proteaser nedbryde lungevævet, hvis man ikke havde et stof (alfa-1-antitrypsin), som kan hæmme denne proces. Ved større mængder af uorganisk materiale i lungesystemet kan alfa-1-antitrypsin ikke følge med, og lungevævet vil alligevel blive nedbrudt af egne proteaser. Det er blevet påvist, at 1 ud af 300 personer på grund af arvelige, genetiske fejl ikke kan danne alfa-1-antitrypsin i kroppen. Disse personer er derfor betydeligt mere udsat for skadevirkning på lungevævet end andre. Når lungeoverfladen bliver nedbrudt, kan der dannes fibrøst væv, og epithelvævet bliver lettere at trænge igennem for bakterier og virus. Personer med fibrøst væv vil derfor være meget mere udsat for infektioner som bronkitis og lungebetændelse. Lungerne kan både påvirkes ved fysisk og kemisk irritation. Den kemiske irritation kan være direkte ætsende på lungevævet, og ved påvirkning på nerveenderne i lungesystemet vil man begynde at hoste, ved at lungernes muskulatur trækker sig sammen i ryk. Disse fysiske og kemiske påvirkninger af lungevævet kan medføre flere sygdomme og i værste fald døden. Figuren på næste side angiver i grove træk nogle af sammenhængene.

7 Kemisk og fysisk irritation af lungerne og deraf følgende komplikationer 5.4 Nedbrydning og udskillelse af fremmedstoffer Når stofferne er optaget i organismen, vil de kunne have forskellige skæbner. De kan blive deponeret, de kan skade organer, de kan nedbrydes, eller de kan udskilles. Når stofferne i tobaksrøgen er optaget igennem lungevævet, vil de fleste blive transporteret i de aktive depoter: blodsystemet og lymfesystemet. Da disse to væskesystemer hovedsageligt består af vand, vil de stoffer, der er vandopløselige, lettest blive transporteret rundt. Fedtopløselige stoffer har en større tendens til at blive ophobet i passive depoter som fedtvæv. I passive depoter vil stofferne ofte forblive længe, og der kan ske en ophobning, hvis man fortsat bliver udsat for det pågældende stof. Ved ophobning (akkumulering) kan der efter længere tids påvirkning pludselig fremkomme skadevirkninger, da koncentrationen i depotet og dermed også i resten af kroppen kan overskride koncentrationen for det pågældende stofs grænseværdi. Ved transporten rundt i organismen vil stofferne komme frem til de organer, som kan risikere beskadigelse. Disse kaldes for målorganer. 19 Toksikologisk model for stofferne i organismen

8 Der vil løbende ske en nedbrydning i leveren eller udskillelse, f.eks. igennem urin, afføring eller udåndingsluft. Hvor hurtigt stofferne nedbrydes eller udskilles, afhænger af det enkelte stofs egenskaber og organismens helbredstilstand. Der arbejdes ofte med halveringstider for stofferne i forbindelse med deres omsætning i organismen, således at der kan tages højde for den aktuelle koncentration, og der laves matematiske beregninger og modeller som nedenstående, der er en matematisk lungemodel. Lungemodel 20 Variablerne D1-D5 skal være kendt for at kunne foretage beregningerne i modellen. D1 = Den mængde stof, der er i den inhalerede luft. D2 = Den mængde stof, der bringes ud igen med udåndingsluften. D3 = Den mængde stof, der afsættes i næsen og svælget. D4 = Den mængde stof, der afsættes i luftrøret og hovedbronkierne. D5 = Den mængde stof, der afsættes i alveolerne. Ved beregningen af transporten af det enkelte stof til de enkelte systemer skal vi bruge størrelserne a, b, c, d, e, f, g, h og i, som er halveringstider. a = Optagelse af materiale fra næsen og svælget til blodet. b = Udrensning af materiale ved ciliehårenes bevægelser til fordøjelsessystemet. c = Optagelsen af materiale fra bronkierne til blodet.

9 d e f g h i = Udrensning af materiale ved ciliehårenes bevægelse til fordøjelsessystemet fra bronkierne. = Optagelsen af materiale fra alveolerne til blodet. = Angiver det stof, der bliver optaget af makrofager, som transporteres op til ciliehårene i bronkierne, hvor de transporteres videre op til fordøjelsessystemet. = Angiver det stof, der bliver optaget af forskellige celler, der ligner makrofager - men disse er mindre aktive, og derfor tager transporten op til ciliehårene meget længere tid. = Angiver optagelsen af stof fra alveolerne til lymfesystemet. = Angiver transporten af stof fra lymfen til blodet. De enkelte stoffers halveringstid i størrelserne a-i kan undersøges og findes i litteraturen, men for at lette beregningerne i den matematiske model kan man inddele stofferne i tre grupper: Gruppe X = De stoffer, som forbliver længe i lungerne på grund af deres kemiske egenskaber. Det kan være følgende stoffer: Carbider af de lange undergrupper i det periodiske system samt Zr, Y og Mn Oxider og hydroxider af de lange undergrupper i det periodiske system samt Ru, Rh, Pd, Os, Ir, Pt, Cu, Zn, Ag, Cd, Y, Cr, Mo og W Flourider af de lange undergrupper i det periodiske system. Gruppe Y = De stoffer, som forbliver en kortere tid i lungerne på grund af deres kemiske egenskaber. Det kan være følgende stoffer: Carbider af næsten alle grundstoffer bortset fra de nævnte i gruppe X og Z Sulfider af Sr, Ba, Ge, Sn, Pb, Cu, Ag, Au, Zn, Cd, Hg, Mo og W Sulfater af Ca, Sr, Ba og Bi Carbonater af de lange undergrupper i det periodiske system samt Bi 3+, Ca, Sr og Ba Fosfater af Zn 2+, Sn 2+, Mg 2+, Fe 3+, Bi 3+ og de lange undergrupper i det periodiske system Oxider og hydroxider af Be, Mg, Ca, Sr, Ba, Ra, Al, Ga, In, Tl, Si, Ge, Sn, Pb, As, Sb, Bi, Fe, Co, Ni, Ru, Rh, Pd, Os, Ir, Pt, Cu,Zn, Ag, Cd, Au, Hg, Sc, Y, V, Nb, Ta, Mn og Tc Halogener af de lange undergrupper, undtagen for flourider, samt de samme som for oxider og hydroxider i gruppe Y Nitrater af de forbindelser der er nævnt under oxider og hydroxider i gruppe X og Y 21

10 Gruppe Z = De stoffer, som let diffunderer igennem lungens væv, f.eks. visse gasser. Det kan være følgende stoffer: Carbider af Li, Na, K, Rb, Cs, Fr, Al, Si, P, As og Se Oxider og hydroxider af de samme forbindelser under carbider i gruppe Z Sulfider af alle bortset fra de nævnte i gruppe Y Sulfater af alle bortset fra de nævnte i gruppe Y Carbonater af alle bortset fra de nævnte i gruppe Y Fosfater af alle bortset fra de nævnte i gruppe Y Nitrater af alle bortset fra de nævnte i gruppe Y Inaktive gasser Halogener af Li, Na, K, Rb, Cs og Fr Gasser af hovedgruppe 7 i det periodiske system Organiske forbindelser tilhører ofte gruppe Z, f.eks. carbonoxider, nitogenoxider og ammoniak. Deres omsætning i lungesystemet afhænger af deres molekylestørrelse og deres ladning/polaritet. Større molekyler eller molekyler med stor polaritet vil høre under gruppe Y, f.eks. nikotin og polyaromatiske hydrokarboner. Størrelserne a-i inddelt i grupperne X, Y og Z 22 Den første værdi i ovenstående tabel er den biologiske halveringstid, og den anden værdi er den lokale brøkdel. F.eks. betyder det, at under gruppe Z vil 80% af det afsatte stof i alveolerne optages i blodet og 20% optages i lymfesystemet. Halvdelen af stoffet, der er i alveolerne på et givet tidspunkt, vil være optaget i blodet og lymfen i løbet af 30 min.

11 Husk, at dette er en matematisk model, som er opstillet ud fra undersøgelser, gennemsnit og grove antagelser, hvorfor et resultat ved en beregning skal tages med visse forbehold. Der vil også altid være mange individuelle faktorer, der har indflydelse. Som eksempel på en beregning i modellen kan vi antage, at en person indånder 0,5 mg kobberoxider/døgn. Den gennemsnitlige diameter for de partikler, personen indånder, er 1,0 µm, hvilket betyder, at der afsættes ca. 10% i alveolerne, altså 0,05 mg kobberoxid/ døgn. Det bliver til 18,25 mg/år. For at komme frem til hvor meget kobberoxid personen vil have i lungerne ved forsat påvirkning, når der er indstillet en ligevægt, kan vi opstille følgende ligning: Ligevægt = (% med største halveringstid afsat mængde i alveolerne/tidsenhed) (ln 2 den biologiske halveringstid) Denne ligning kan bruges for alle stoffer til beregning af ligevægtssituationen ved konstant påvirkning. I tilfældet med kobberoxid vil ligningen se således ud: Ligevægt = (0,6 0,05 mg/dag) = 0,00012 mg kobberoxid i alveolerne (ln dage) Faktoren 0,6 skyldes, at kun 60% af stoffet har den store halveringstid på 360 dage. Hvis vi laver en tilsvarende beregning på nikotin og carbonmonooxid, skal vi henholdsvis betragte nikotin som gruppe Y-stof og carbonmonooxid som gruppe Z-stof. Nikotin bliver langsomt optaget i lungevævet, fordi det er et større molekyle og vil delvis være som en ladet ion i det vandige miljø i lungerne. I en cigaret er der ca. 1,2 mg nikotin. Af dette bliver ca. 35% omsat til andre kemiske stoffer ved forbrændingen så som de kræftfremkaldende, polycykliske aromatiske forbindelser og nitrosaminer. En storryger kan derfor få ca. 15 mg nikotin ned i lungerne pr. dag, når der er taget højde for den del, der ikke bliver inhaleret. I nikotins tilfælde vil ligningen kunne se således ud for en person der dagligt ryger ca. 40 cigaretter: 23 Ligevægt = (0,6 15 mg/dag) = 0,14 mg nikotin i alveolerne (ln 2 90 dage) For carbonmonooxid vil omsætningen være meget hurtigere og derfor afhængig af respiration og andre fysiske egenskaber. Men der er en tydeligt målbar forskel på mængden af carbonmonooxid i udåndingsluften hos en ryger end hos en ikkeryger, selv efter at rygeren ikke har røget i adskillige timer.

12 Således kan den matematiske model bruges til forskellige beregninger. På internetsiden kan der under området biologimaterialer hentes et program, som kan udføre disse beregninger. 5.5 Kroppens immunforsvar 24 Lungesysteemet Vores krop vil forsøge at forsvare sig over for de stoffer, tobaksrøgen påvirker os med. Dette forsvarssystem (immunsystemet) består af et uspecifikt immunsystem, som skaber den første beskyttelse af kroppen, og af et specifikt immunsystem, som kan opbygge et forsvar over for bestemte fremmedstoffer. De indtrængende stoffer kaldes for antigener (modstandsvækkere). Det uspecifikke immunsystem beskytter os mod indtrængning af stoffer og forsøger generelt at nedkæmpe de stoffer, der er kommet ind i kroppen. Dette system er medfødt. Kroppens overflade er den første beskyttelse mod fremmedstoffer. s overflade er beskrevet i afsnit 5.3 (Fremmedstoffers afsætning i lungesystemet og transport væk fra lungerne). På huden har vi en ph-værdi, der på grund af nedbrydningsprodukter, talg og sved er så lav, at mikroorganismerne har svært ved at klare den lave ph. Sådanne passive forsvarssystemer findes overalt på kroppen. Hvis det lykkes antigenerne at trænge ind i kroppen, vil det aktive, uspecifikke immunsystem i form af fagocytter tage kampen op. Fagocytter er specielle, hvide blodlegemer, der er meget aktive med at optage stoffer og nedbryde disse ved deres fordøjelsesenzymer i lysosomerne. Når antigenerne er kommet ind i kroppen, vil de kemiske affaldsstoffer, der udskilles, starte en transport af fagocytter, blodplader og vævsvæske til stedet. Dette kan iagttages som en hævelse, betændelse, rødme og smerte. Når fagocytterne har nedkæmpet mikroorganismerne eller andre fremmedstoffer, vil der optræde materie (pus). Denne materie består af mikroorganismer og fagocytter, som vil blive udskilt af kroppen, evt. som byld eller filipens. Hvis organismens medfødte forsvarssystem ikke er nok til at nedkæmpe antigenerne, vil det erhvervede, specifikke immunsystem træde i kraft. Ved det første angreb af antigener vil det specifikke immunsystem ikke kunne give en voldsom respons, da systemet først skal kende antigenet og have opbygget forsvarssystemet. Men herefter vil det være parat til at nedkæmpe ny indtrængning af antigenet. Det specifikke immunsystem består af en række hvide blodlegemer (lymfocytter), som kan opbygge et system til nedkæmpelse af det specifikke antigen. Lymfocytter dannes ud fra stamceller, der kommer fra den røde knoglemarv. Stamceller vil blive modnet til tre grupper af lymfocytter. Den ene gruppe er fagocytterne, hvis funk-

13 tion er at opfange og fordøje antigenet. Den anden gruppe er B- lymfocytterne, som f.eks. udvikles i lymfevæv og den røde knoglemarv. B-lymfocytterne kan opdeles i B-hukommelsesceller og B- plasmaceller. B-plasmaceller kan fremstille antistoffer mod det indtrængende antigen. Den tredje gruppe er T-lymfocytter, som modnes i thymos (brislen). T-lymfocytterne opdeles i: T-hukommelsesceller T-hjælpeceller T-hæmmerceller T-dræberceller Når et antigen optræder i organismen, vil fagocytterne begynde at bekæmpe antigenet, så snart det kommer ind i kroppen. Kroppens fagocytter (hvide blodlegemer) vil begynde at bekæmpe et antigen med det samme, det kommer ind i kroppen. Samtidig påvirker fagocytterne T-lymfocytterne til at danne T-hjælpeceller. De giver besked til B-lymfocytterne om, hvilket antigen der er kommet ind i kroppen, således at der kan dannes specifike antistoffer i forhold til de indtrængende antigener. T-hæmmercellerne regulerer B-lymfocytternes, T-hjælpecellernes og T-dræbercellernes aktivitet, så hele systemet er i balance, og der ikke sker en overreaktion. T-dræbercellerne udskiller opløsende enzymer. Enzymerne kan ødelægge fremmede celler, men også organismens egne celler, hvis disse er inficeret med virus eller har ændret deres vækst og form, f.eks. ved kræft. Kræftceller vil blive betragtet som fremmede celler i kroppen. B-lymfocytterne vil starte en produktion af plasmaceller, der danner antistof. En plasmacelle kan danne ca antistofmolekyler pr. sekund. Antistoffer, der sidder på overfladen af plasmacellerne eller flyder rundt i blod- og lymfevæskerne, vil binde sig til antigenet, så fagocytterne kan nå at nedkæmpe antigenerne. Hver plasmacelle fremstiller kun antistof mod en slags antigen. Der skal derfor opbygges et system af T-celler og B-celler for hvert antigen, før det kan bekæmpes. 25

14 Det specifikke immunsystem 26 Ved infektion af antigenet vil der også dannes nogle T-hukommelsesceller og B-hukommelsesceller, som kan huske antigenet til næste infektion, hvorved immunsystemet meget hurtigere kan komme i gang med at nedkæmpe antigener. Hvis dette system er effektivt, vil man være immun over for denne slags infektion, og der vil ikke opstå nogen sygdom. Immunsystemet er beskrevet i Kræftens Bekæmpelses hæfte, video og program der hedder Cellekampen. Det kan bestilles hos Kræftens Bekæmpelse, og programmet kan hentes på internetsiden

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod. Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1 Eksamensbesvarelse 16. januar 2007 Karakteren 02 Opgave 1 Mitokondrierne danner energi til cellens eget brug ATP ADP energi(atp) Cellekernen indeholder vores genetiske arvemateriale DNA. I en celle er

Læs mere

Hvad gør cigaretten? Et biologimateriale om røg, livsstil og de nøgne facts

Hvad gør cigaretten? Et biologimateriale om røg, livsstil og de nøgne facts Lærervejledning til teksthæftet Hvad gør cigaretten? Et biologimateriale om røg, livsstil og de nøgne facts 1 Kræftens Bekæmpelse 1999 Målgruppe Materialet er udarbejdet til undervisningen i biologi på

Læs mere

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN?

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? KAPITEL 2: HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? Man er ikke ryger, fordi man holder en cigaret, og det er heller ikke skadeligt at holde en cigaret i hånden. Det er først, når cigaretten

Læs mere

HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE?

HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE? KAPITEL 6: HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE? Flere og flere rygere vælger at stoppe med ryge - heldigvis for dem. Men det er ikke let, og det kan kræve stor selvdisciplin og udholdenhed at

Læs mere

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden:

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden: IONER OG SALTE INDLEDNING Når vi i daglig tale bruger udtrykket salt, mener vi altid køkkensalt, hvis kemiske navn er natriumchlorid, NaCl. Der findes imidlertid mange andre kemiske forbindelser, som er

Læs mere

GÅ OP I RØG Gå op i Røg er et tværfagligt undervisningsmateriale om tobak og rygning. opirøg.dk. Hvem bestemmer dine valg?

GÅ OP I RØG Gå op i Røg er et tværfagligt undervisningsmateriale om tobak og rygning. opirøg.dk. Hvem bestemmer dine valg? GÅ OP I RØG Gå op i Røg er et tværfagligt undervisningsmateriale om tobak og rygning. opirøg.dk Hvem bestemmer dine valg? HVEM BESTEMMER DINE VALG? Dette tema handler om, hvordan vores valg nemt kan påvirkes

Læs mere

IMMUNSYSTEMET - EN OVERSIGT

IMMUNSYSTEMET - EN OVERSIGT IMMUNSYSTEMET - EN OVERSIGT Thorkild Steenberg 2015 Hovedtræk af immunsystemet Immunsystemets opgave er - dels at forebygge - dels at uskadeliggøre fremmede organismers (dvs bakterier, vira, parasiter

Læs mere

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Gæller Seniorrådgiver Alfred Jokumsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet FISKE

Læs mere

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du læser det højt.

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du læser det højt. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Biologi 8. klasse Hvad ved du om lungerne? 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du

Læs mere

GÅ OP I RØG Gå op i Røg er et tværfagligt undervisningsmateriale om tobak og rygning. opirøg.dk. Hvilke konsekvenser har rygning?

GÅ OP I RØG Gå op i Røg er et tværfagligt undervisningsmateriale om tobak og rygning. opirøg.dk. Hvilke konsekvenser har rygning? GÅ OP I RØG Gå op i Røg er et tværfagligt undervisningsmateriale om tobak og rygning. opirøg.dk Hvilke konsekvenser har rygning? HVILKE KONSEKVENSER HAR RYGNING? I dette tema kommer du til at arbejde med

Læs mere

om rygning og rygestop

om rygning og rygestop D A N S K FA K TA O G R Å D om rygning og rygestop FA R L I G R Ø G Når du tager et hiv på din cigaret eller pibe, suger du samtidig 200 skadelige stoffer ind sammen med røgen. Stofferne kommer fra munden

Læs mere

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning Styrk dit immunforsvar - med kost og træning Immunforsvaret Immunforsvarets vigtigste opgave er at beskytte mod infektioner og fremmede stoffer som f.eks.: Bakterier Svampe Parasitter Virus Cancerceller

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

Kredsløbsorganer Blod, lymfe og immunforsvar

Kredsløbsorganer Blod, lymfe og immunforsvar Kredsløbsorganer - Blod, lymfe og immunforsvar 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Kredsløbsorganer Blod, lymfe og immunforsvar Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til

Læs mere

Studiespørgsmål til celler og væv

Studiespørgsmål til celler og væv Studiespørgsmål til celler og væv 1. Hvad er en celle og hvad vil det sige, at den har et stofskifte? 2. Tegn en figur af en celle og navngiv, på figuren, de vigtigste organeller. Hvad er navnet på den

Læs mere

8. Rygerelaterede sygdomme

8. Rygerelaterede sygdomme 8. Rygerelaterede sygdomme Tobaksrygning udgør den største sundhedsrisiko i vores del af verden. Tobakkens skadelige virkninger viser sig først i kroppen 20-30 år efter rygestart i form af sygdom og død.

Læs mere

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Dette projekt lægger op til et samarbejde med biologi eller idræt, men kan også gennemføres som et projekt i matematik, hvor fokus er at studere forskellen på lineære

Læs mere

Hvad indeholder røgen?

Hvad indeholder røgen? 6. Ved rygning sker der en ufuldstændig forbrænding af tobakken, hvor der dannes en blanding af over 4.000 forskellige stoffer, der både omfatter partikler og luftarter. Disse stoffer er fra mange forskellige

Læs mere

Grundstoffer og det periodiske system

Grundstoffer og det periodiske system Grundstoffer og det periodiske system Gør rede for atomets opbygning. Definer; atom, grundstof, isotop, molekyle, ion. Beskriv hvorfor de enkelte grundstoffer er placeret som de er i Det Periodiske System.

Læs mere

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB).

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer 4 Redoxreaktioner, spændingsrækken

Læs mere

Indhold side Præsentation af lungen 3 Lungens funktion 4 Struben 6 Spiserør og luftrør 10 Når vi trækker vejret 12 I lungerne 14 Afslutning 16

Indhold side Præsentation af lungen 3 Lungens funktion 4 Struben 6 Spiserør og luftrør 10 Når vi trækker vejret 12 I lungerne 14 Afslutning 16 lungen 1 lungen Indhold side introduktion Denne vejledning guider igennem en lungedissektion og er målrettet 7. klassetrin. I vejledningen er der en beskrivelse af lungens forskellige dele og funktioner

Læs mere

Dyr i bevægelse. Den faglige baggrund. Lærervejledning - den faglige baggrund. Naturhistorisk Museus Århus

Dyr i bevægelse. Den faglige baggrund. Lærervejledning - den faglige baggrund. Naturhistorisk Museus Århus Den faglige baggrund Undervisningsoplægget Dyr i bevægelse er udviklet til grundskolens ældste klassetrin (8.-9. klasse). Eleverne arbejder selvstændigt med måling af respiration hos levende dyr ved forskellige

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG INFEKTIONSPATOLOGI Biologisk del

MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG INFEKTIONSPATOLOGI Biologisk del Studiespørgsmål Kapitel 2. Almen mikrobiologi 1 Nævn hvilke grupper der findes af humanpatogene organismer. 2 Hvilke af disse grupper er mikroskopiske? 3 Hvad er forskellen på eukaryote og prokaryote organismer?

Læs mere

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 B3 Indledning Mennesket Menneskets krop består af forskellige organer, som er opbygget af levende celler. Organerne er afhængige af hinanden og påvirker hinanden

Læs mere

3. Rygestop værd at vide... 3 Fastsæt en stopdag... 3 Bryd vanerne... 3 Bryd vanesmøgen... 3 Modstå fristelserne... 3 Hvad er abstinenser?...

3. Rygestop værd at vide... 3 Fastsæt en stopdag... 3 Bryd vanerne... 3 Bryd vanesmøgen... 3 Modstå fristelserne... 3 Hvad er abstinenser?... 1. Rygestop... 1 2. Er du sikker på, du vil stoppe?... 2 3. Rygestop værd at vide... 3 Fastsæt en stopdag... 3 Bryd vanerne... 3 Bryd vanesmøgen... 3 Modstå fristelserne... 3 Hvad er abstinenser?... 3

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

Program. Hvad er mit ærinde? Kort præsentation af dages program. Lad os så komme i gang

Program. Hvad er mit ærinde? Kort præsentation af dages program. Lad os så komme i gang Velkommen til vores workshop Buteyko Program Hvad er mit ærinde? Kort præsentation af dages program Lad os så komme i gang Hvem var Konstantin Buteyko? Russisk professor i fysiologi, med et dødeligt højt

Læs mere

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2 ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Rygeafvænning Vejledning i brug af produkter Pjecens indhold Pjecen her er en vejledning i, hvilke midler

Læs mere

Re- eksamen 2014. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.

Re- eksamen 2014. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11. 1/10 Re- eksamen 2014 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Læs mere

Naturvidenskabeligt grundforløb. Krop og muskler

Naturvidenskabeligt grundforløb. Krop og muskler 1 Naturvidenskabeligt grundforløb Krop og muskler 2 Naturvidenskabeligt grundforløb om krop og muskler. Kredsløbet Kredsløbet, det vil sige hjertet, blodårerne og lymfekarrene udgør sammen med blodet kroppens

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

Sommereksamen 2013 Med korte, vejledende svar

Sommereksamen 2013 Med korte, vejledende svar 1/10 Sommereksamen 2013 Med korte, vejledende svar Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin

Læs mere

4. Kulstofkredsløbet (CO 2

4. Kulstofkredsløbet (CO 2 4. Kulstofkredsløbet (CO 2 82 1. Fakta om kulstofkredsløb 2. Kulstof på jorden 3. Kulstofstrømmene 4. Tidsfaktoren i kulstofstrømmene 5. Forvitring og vulkanisme 6. Temperaturvariationer og klimaforandringer

Læs mere

Gratis smagsprøve. Fanøgade 15 2100 København Ø Tlf: 39 47 00 99 Fax: 39 47 00 88 E-mail: libris@libris.dk www.libris.dk

Gratis smagsprøve. Fanøgade 15 2100 København Ø Tlf: 39 47 00 99 Fax: 39 47 00 88 E-mail: libris@libris.dk www.libris.dk Astma 1. udgave, 1. oplag 2005 Copyright 2005 Forlaget Libris Original edition copyright Family Doctor Publications Limited 2003. All Rights Reserved. Originaltitel: Understanding Asthma Forfatter: Professor

Læs mere

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave.

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi, genopretter energi flowet i kroppen. Nem at placere, se brochure Resultater med det samme. Giver op til 20 % mere energi. Øger kroppens forbrænding.

Læs mere

AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI

AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI AktivE Bakterier & Enzymer AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI Nilfisk Biobact er et miljørigtigt rengøringsmiddel, som består af mikroorganismer og enzymer. Biobact Clean ALT-I-ET-RENGØRING Nilfisk Biobact

Læs mere

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te IMMUNFORSVARET Immunforsvaret er

Læs mere

I dette forløb arbejder eleverne med aktiv og passiv. De faglige mål med forløbet er, at eleverne skal lære:

I dette forløb arbejder eleverne med aktiv og passiv. De faglige mål med forløbet er, at eleverne skal lære: Om Sprogkassen Sprogkassen indeholder en samling af forskelligartede sprogforløb. Hvert forløb gennemgår et sprogligt område, som er nødvendigt at beherske for at kunne udtrykke sig nuanceret, entydigt

Læs mere

KEMI HØJT NIVEAU. Tirsdag den 18. maj 2004 kl. 9.00-13.00. (De stillede spørgsmål indgår med lige vægt i vurderingen)

KEMI HØJT NIVEAU. Tirsdag den 18. maj 2004 kl. 9.00-13.00. (De stillede spørgsmål indgår med lige vægt i vurderingen) STUDENTEREKSAMEN MAJ 2004 2004-10-1 MATEMATISK LINJE KEMI ØJT NIVEAU Tirsdag den 18. maj 2004 kl. 9.00-13.00 (De stillede spørgsmål indgår med lige vægt i vurderingen) pgavesættet består af 3 opgaver og

Læs mere

Alkohol og rygning i ammeperioden

Alkohol og rygning i ammeperioden Alkohol og rygning i ammeperioden Mette Aaskov Ammekursus 2012-13 Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk Alkohol og amning Den nedre grænse for påvirkning af det nyfødte barn kendes

Læs mere

Fortæller: Hver eneste cigaret skader. Rygning kan få blodet til at klumpe sig sammen. Det kan give blodpropper i hjernen.

Fortæller: Hver eneste cigaret skader. Rygning kan få blodet til at klumpe sig sammen. Det kan give blodpropper i hjernen. Transskription af Sundhedsstyrelsens TV-spot [En kvinde går ud af huset, bag hende ser man børnene lege, og her tænder hun en cigaret. Cigarettens flammer lyser op, overdrevet lyd fra flammen, man følger

Læs mere

Isolering af DNA fra løg

Isolering af DNA fra løg Isolering af DNA fra løg Formål: At afprøve en metode til isolering af DNA fra et levende væv. At anvende enzymer.. Indledning: Isolering af DNA fra celler er første trin i mange molekylærbiologiske undersøgelser.

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

[ ] =10 7,4 = 40nM )

[ ] =10 7,4 = 40nM ) Syre og base homeostasen (BN kap. 9) Nyrefysiologi: Syre/base homeostase, kap. 9 Normal ph i arterielt plasma: 7,4 ( plasma H + [ ] =10 7,4 = 40nM ) o ECV indhold af H+: 40 nm (ph 7,4) x 15 l =600 nmol

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2011 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B3 Indledning Bioteknologi Teknikker som for eksempel gensplejsning anvendes i

Læs mere

Oversigt over teori og forsøg som vil blive gennemgået som hhv. forberedelse og under undervisningen i løbet af undervisningsperioden:

Oversigt over teori og forsøg som vil blive gennemgået som hhv. forberedelse og under undervisningen i løbet af undervisningsperioden: SRP forløb Ingeniørhøjskolen 3D print dit eget spirometer, og vær med til at redde mennesker fra et liv med uopdaget lungesygdomme. (Se også om dine egne lunger er så sunde som du går og tror) Intro: Kom

Læs mere

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Mød Sofie og Lukas Vi vil gerne have at du møder Sofie og Lukas (og Tiger). De har også en lillebror som hedder Rasmus. De skal hjælpe dig

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste 1/23 B4 Indledning Pattedyr Pattedyrs krop består af levende celler. Blandt andet chimpanser, heste og mennesker hører til pattedyrene. Cellerne

Læs mere

Svampebiologi. Svampes opbygning. Hvad er en svamp? Mycelier

Svampebiologi. Svampes opbygning. Hvad er en svamp? Mycelier Svampebiologi Det her er en meget hurtig, og overfladisk gennemgang, af svampes opbygning, og deres spredning. Jeg håber, det kan give en forståelse af hvorfor og hvornår svamp/mug er et problem. Dette

Læs mere

Forløbet Syrer og baser ligger i fysik-kemifokus.dk 7. klasse, og det er muligt at arbejde med forløbet både i 7. og 8. klasse.

Forløbet Syrer og baser ligger i fysik-kemifokus.dk 7. klasse, og det er muligt at arbejde med forløbet både i 7. og 8. klasse. Syrer og baser Niveau: 7. klasse Varighed: 7 lektioner Præsentation: Forløbet Syrer og baser ligger i fysik-kemifokus.dk 7. klasse, og det er muligt at arbejde med forløbet både i 7. og 8. klasse. Forløbet

Læs mere

PRP (Platelet Rich Plasma)

PRP (Platelet Rich Plasma) Patientinformation PRP (Platelet Rich Plasma) Behandling af kroniske seneskader med kroppens egne væksthormoner Velkommen til Middelfart Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling Idrætsklinikken - Middelfart Middelfart

Læs mere

Læringsmål i fysik - 9. Klasse

Læringsmål i fysik - 9. Klasse Læringsmål i fysik - 9. Klasse Salte, syrer og baser Jeg ved salt er et stof der er opbygget af ioner. Jeg ved at Ioner i salt sidder i et fast mønster, et iongitter Jeg kan vise og forklare at salt, der

Læs mere

Salte, Syre og Baser

Salte, Syre og Baser Salte, Syre og Baser Fysik/Kemi Rapport 4/10 2011 MO Af Lukas Rønnow Klarlund 9.y Indholdsfortegnelse: Formål s. 2 Salte og Ioner s. 3 Syrer og Baser s. 5 phværdi s. 5 Neutralisation s. 6 Kunklusion s.

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2008 Biologi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2008 Biologi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2008 1/23 B4 Indledning Levende organismer - og Sydamerika I Sydamerika findes både regnskov, floder, høje bjergkæder, vidstrakte græssletter og lange kyststrækninger.

Læs mere

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet)

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet) Nyrernes funktion Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af ribben og muskler. Man har normalt to nyrer, men kan sagtens

Læs mere

guide BREMS KRÆFT MED NY SUPER MEDICIN KRÆFT TEGN Marts 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide BREMS KRÆFT MED NY SUPER MEDICIN KRÆFT TEGN Marts 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide Marts 2015 + 50 KRÆFT TEGN BREMS KRÆFT MED NY SUPER MEDICIN Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 SUPER MEDICIN MOD KRÆFT INDHOLD SIDE 4 Især lungekræftpatienter kan nu glæde sig over en ny

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag?

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Ingrid Louise Titlestad Overlæge, ph.d., Klinisk Lektor Odense Universitetshospital Svejsekonferencen KOL

Læs mere

Dansk Sportsdykker Forbund

Dansk Sportsdykker Forbund Dansk Sportsdykker Forbund Teknisk Udvalg Sid Dykketabellen Copyright Dansk Sportsdykker Forbund Indholdsfortegnelse: 1 FORORD... 2 2 INDLEDNING... 3 3 DEFINITION AF GRUNDBEGREBER... 4 4 FORUDSÆTNINGER...

Læs mere

01 37 02 38 03 39 04 40 05 41 06 42 07 43 08 44 09 45 HIV

01 37 02 38 03 39 04 40 05 41 06 42 07 43 08 44 09 45 HIV 00 Moduler 01 Celler og liv 02 Eukaryoter 03 Prokaryoter 04 Virus 05 Celledelinger 06 Mikroorganismers vækst 07 Transport på celleniveau 08 Osmose 09 Opbygning og nedbrydning 10 Enzymer 11 Energi 12 Næringsstoffer

Læs mere

Bly og Stenhuggerbranchen 14. november 2013. Morten Gudmundsson Arbejdsmiljøafdelingen Mail: mgu@danskbyggeri.dk Mobil: 25 66 63 05

Bly og Stenhuggerbranchen 14. november 2013. Morten Gudmundsson Arbejdsmiljøafdelingen Mail: mgu@danskbyggeri.dk Mobil: 25 66 63 05 Bly og Stenhuggerbranchen 14. november 2013 Morten Gudmundsson Arbejdsmiljøafdelingen Mail: mgu@danskbyggeri.dk Mobil: 25 66 63 05 Dagens program Hvad er bly Hvor sundt er bly Arbejdsmiljøloven Miljøbeskyttelsesloven

Læs mere

Gymnasium. Osteproduktion. Viden

Gymnasium. Osteproduktion. Viden Osteproduktion Faglige begreber og ordforklaringer Anaerob:... 3 Aroma:... 3 Centrifuge:... 3 Colibakterier:... 3 Disakkarider:... 3 Enzym:... 3 Fermentering:... 4 Gensplejsning:... 4 Homogenisering:...

Læs mere

Oste-kemi. Størstedelen af proteinerne i mælken findes som små kugleformede samlinger, kaldet miceller.

Oste-kemi. Størstedelen af proteinerne i mælken findes som små kugleformede samlinger, kaldet miceller. Man behøver ikke at sætte sig ind i de mere tekniske eller kemiske forhold for at lave ost selv, men for dem som gerne vil vide mere om hvad der grundlæggende sker ved forvandlingen af mælk til ost, så

Læs mere

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Velkommen til verden - til forældre med for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære forældre Hjertelig tillykke med jeres lille for tidligt fødte barn.

Læs mere

Rygning, graviditet og fødsel

Rygning, graviditet og fødsel Rygning, graviditet og fødsel 1 Rygning, graviditet og fødsel Sundhedsstyrelsen, 2009 2. udgave, 1. oplag, 2009 Manuskript: Projektleder Ulla Skovgaard Danielsen, Sundhedsstyrelsen Sparring: Jordemoder

Læs mere

1 Atomets opbygning. Du skal fortælle om det periodiske system og atomets opbygning. Inddrag eksperimentet Reaktionen mellem kobber og dibrom.

1 Atomets opbygning. Du skal fortælle om det periodiske system og atomets opbygning. Inddrag eksperimentet Reaktionen mellem kobber og dibrom. 1 Atomets opbygning Du skal fortælle om det periodiske system og atomets opbygning. Inddrag eksperimentet Reaktionen mellem kobber og dibrom. Kernepartikler og elektronstruktur Periodisk system - hovedgrupper

Læs mere

PlasmaMade og ren luft. Hvordan man kan sælge ren luft til alle, overalt V1.0 000-

PlasmaMade og ren luft. Hvordan man kan sælge ren luft til alle, overalt V1.0 000- PlasmaMade og ren luft Hvordan man kan sælge ren luft til alle, overalt V1.0 000- PlasmaMade luftfilteret garanterer: Sund luft I rum, hvor flere mennesker lever, såsom stuer, soveværelser, kontorer og

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes

Læs mere

Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Præsentation ved konference om udvikling af det almene byggeri 13. juni 2012 Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Fra spild til penge brug enzymer

Fra spild til penge brug enzymer Fra spild til penge brug enzymer Køreplan 01005 Matematik 1 - FORÅR 2010 Denne projektplan er udarbejdet af Per Karlsson og Kim Knudsen, DTU Matematik, i samarbejde med Jørgen Risum, DTU Food. 1 Introduktion

Læs mere

KAPITEL 4. Immuntoksikologi. Otto Melchior Poulsen Gunnar Damgård Nielsen Leila Allermann Hansen

KAPITEL 4. Immuntoksikologi. Otto Melchior Poulsen Gunnar Damgård Nielsen Leila Allermann Hansen KAPITEL 4 Otto Melchior Poulsen Gunnar Damgård Nielsen Leila Allermann Hansen 146 Et velfungerende immunforsvar spiller en essentiel rolle ved beskyttelse mod infektionssygdomme, kræft og allergi. Påvirkninger,

Læs mere

Jeg vil gerne tale med dig om Kræftens Bekæmpelses advarsler om kræftfremkaldende stoffer

Jeg vil gerne tale med dig om Kræftens Bekæmpelses advarsler om kræftfremkaldende stoffer Jeg vil gerne tale med dig om Kræftens Bekæmpelses advarsler om kræftfremkaldende stoffer Kræftens Bekæmpelses forsigtighedsprincip. Og om E cigaretter som lægemiddel KRÆFTFREMKALDENDE STOFFER På KBs hjemmeside

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/25 B1 Indledning Maden vi spiser De fleste af vores fødevarer kommer fra landbruget. Nogle landmænd har kun planteproduktion, mens andre også producerer grise, æg eller

Læs mere

Værd at vide om væskeoptagelse

Værd at vide om væskeoptagelse Værd at vide om væskeoptagelse Af: Astrid Bertelsen og Karina Berthelsen, PB i Ernæring & Sundhed Din krop har brug for væske for at kunne give dig et træningspas med velvære og præstationsevne i top.

Læs mere

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2).

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). 1) Aorta store arterier arterioler kapillærer venoler vener De forskellige kar Elastiske kar: aorta og store

Læs mere

SIKKERHEDSDATABLAD Revideret: 20.10.2011 Version: 03 Erstatter: Version 02 NOROTEC MANGAN

SIKKERHEDSDATABLAD Revideret: 20.10.2011 Version: 03 Erstatter: Version 02 NOROTEC MANGAN 1. Navn på præparat og firma Handelsnavn Gruppenavn Anvendelsesområde NoroTec Mangan Næringsmiddel baseret på mangan Næringsmiddel mod manganmangel til jord- og landbrug Forhandler/Importør HC Handelscenter

Læs mere

Revideret facitliste

Revideret facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2014 B1 Revideret facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B1 Opgave 1 Fiskenes udvikling Fisk i sø, å og hav er

Læs mere

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem. KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

Kemi. Formål og perspektiv

Kemi. Formål og perspektiv Kemi Formål og perspektiv Formålet med undervisningen er, at eleverne skal få kendskab til forskellige stoffers kemiske egenskaber og til processer og lovmæssigheder. Vejen dertil går gennem aktiv iagttagelse

Læs mere

Allergiske lidelser, november 2009 ALLERGISKE LIDELSER. ved Frits Frandsen. Hjertelungeklinikken, Nørregade 16, 1. sal, 5000 Odense C

Allergiske lidelser, november 2009 ALLERGISKE LIDELSER. ved Frits Frandsen. Hjertelungeklinikken, Nørregade 16, 1. sal, 5000 Odense C ALLERGISKE LIDELSER ved Frits Frandsen Hjertelungeklinikken, Nørregade 16, 1. sal, 5000 Odense C MEDICINSK IMMUNOLOGI MEDICINSK IMMUNOLOGI MEDICINSK IMMUNOLOGI MEDICINSK IMMUNOLOGI MEDICINSK IMMUNOLOGI

Læs mere

5.1 Kryds og bolle. Det skal du bruge En tavle, flip-over eller lignende og de ni spørgsmålsark, som du finder på de følgende sider.

5.1 Kryds og bolle. Det skal du bruge En tavle, flip-over eller lignende og de ni spørgsmålsark, som du finder på de følgende sider. Øvelser på tværs. Kryds og bolle Kort om øvelsen Eleverne spiller i plenum kryds og bolle, hvor de skal svare rigtigt på spørgsmål om rygning for at kunne lægge en brik. Spillet består af spørgsmål om

Læs mere

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran 1. Drikkevand 9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran Teori I spildevandsrensning er det især mikroorganismer og encellede dyr der fjerner næringssaltene. For at sådanne mikroorganismer

Læs mere

Kredsløbet. Biologiaflevering d. 29/10 2007 Maila Walmod, klasse 1.3

Kredsløbet. Biologiaflevering d. 29/10 2007 Maila Walmod, klasse 1.3 Kredsløbet Biologiaflevering d. 29/10 2007 Maila Walmod, klasse 1.3 1 Indhold: Indledning s. 3 Kredsløbet s. 3 Fysisk aktivitet s. 4 Måling af kondition s. 5 Lungernes opbygning s. 7 BMI og sund kost s.

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Indledning:... 2 Læskedrikkens indhold:... 2 Næringsstoffer i sund kost:... 6 Syreskader på tænderne:... 7 Overordnet konklusion:...

Indledning:... 2 Læskedrikkens indhold:... 2 Næringsstoffer i sund kost:... 6 Syreskader på tænderne:... 7 Overordnet konklusion:... Lærer: BOS Nicklas Dyrvig og Theis Hansen Roskilde Tekniske Gymnasium 22-10-2007 Indholdsfortegnelse Indledning:... 2 Læskedrikkens indhold:... 2 Næringsstoffer i sund kost:... 6 Syreskader på tænderne:...

Læs mere

GÅ OP I RØG. Lærervejledning: Tobak, natur og menneske. Fakta og dilemmaer i biologi, fysik/kemi og matematik i 7.-9. klasse

GÅ OP I RØG. Lærervejledning: Tobak, natur og menneske. Fakta og dilemmaer i biologi, fysik/kemi og matematik i 7.-9. klasse Fakta og dilemmaer i, fysik/kemi og matematik i 7.-9.klasse Kræftens Bekæmpelse Lærervejledning: GÅ OP I RØG Tobak, natur og menneske Fakta og dilemmaer i, fysik/kemi og matematik i 7.-9. klasse GÅ OP

Læs mere