Lungesystemets vigtigste funktion er optagelse af oxygen, O 2

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lungesystemets vigtigste funktion er optagelse af oxygen, O 2"

Transkript

1 5. Indgangen til organismen for stofferne i tobaksrøgen er lungesystemet. Det er derfor vigtigt at vide, hvordan lungesystemet virker, især i forhold til selvrensning, optagelse af stoffer, og hvor i lungesystemet stofferne kan afsættes for at kunne vurdere et stofs mulighed for at skade organismen. Når et stof er optaget, vil det også være vigtigt at vide, hvordan stoffet transporteres, udskilles og ophobes, og om stoffet har skadevirkning for at få det fulde billede af et stofs farlighed. 5.1 Opbygning af lungesystemet s vigtigste funktion er optagelse af oxygen, O 2, og udskillelse af kuldioxid, CO 2. For at dette kan ske i de mængder, der er nødvendig for kroppens funktioner, så er lungerne skabt med en meget stor kontaktflade til omgivelserne. Lungerne er derfor direkte i kontakt med den atmosfæriske luft og det indhold af fremmedsstoffer, der måtte findes her, f.eks. tobaksrøg. I mund/næse og svælg bliver luften opvarmet, så lungerne og dermed kroppen ikke bliver afkølet. Her bliver også de største partikler i luften fjernet. Fra svælget strømmer luften igennem luftrøret, de to hovedbronkier og ud i mindre og mindre bronkier. I luftrøret og bronkierne findes et elastisk bindevæv, som sørger for, at disse er udspilet hele tiden. Der sker en stadig opvarmning og rensning af luften. 13 Fra bronkierne strømmer luften videre i alveolegangene ud i alveolesækkene med alveolerne. I alveolerne sker udvekslingen af O 2 og CO 2.

2 s opbygning Lunge med netværk af bronchier, vener og arterier 14 Klase af alveoler Snit gennem alveole

3 5.2 s funktioner Mængden af luft og dermed også udskillelsen af CO 2 og optagelse af O 2 afhænger af antal indåndinger pr. tidsenhed, respirationsraten, og indåndingsdybden, respirationsdybden. Den samlede mængde luft, der kan indåndes på en gang, kaldes vitalkapaciteten. Den er fra 4 til 6 liter. Respirationsraten er ca. 35 gange pr. minut ved hårdt fysisk arbejde og 15 gange pr. minut ved hvile. Disse størrelser er selvfølgelig afhængig af den enkelte persons fysiske tilstand, køn, størrelse, alder og evt. skader/sygdomme. Kvinder ligger ca. 25% lavere end mænd. Optagelse og udskillelse af O 2 og CO 2 i lungerne sker ved diffusion over alveolevæggen. Diffusionen går i retning fra en højere til en lavere koncentration. Det kaldes passiv diffusion. Derfor diffunderer ilt ind og CO 2 ud fra blodet. Dette gælder også for andre gasser i indåndingsluften, f.eks. fra tobaksrøgen. Respirationsraten og respirationsdybden styres af et respirationscenter i hjernen. Her registreres bl.a. blodets surhedsgrad. Surhedsgraden er afhængig af den ligevægt, som CO 2 indgår i, når det opløses i blodet. Ligevægtsforholdene går under navnet kulsyresystemet. Ved øget koncentration af CO 2 stiger surhedsgraden (og ph falder). Ved øget belastning af kroppen dannes der mere CO 2. Det får respirationscentret til at øge luftudskiftningen (ventilationen) i lungerne ved at ændre respirationsraten og -dybden. Respirationsrate og respirationsdybde i forhold til arbejdsbelastning Fremmedstoffers afsætning i lungesystemet og transport væk fra lungerne Hvor i lungesystemet og hvor meget, der afsættes/optages af partikler og gasser, er afhængig af mange forhold. Vigtigst er, hvor

4 meget luft, der indåndes, og hvor stor koncentrationen af stoffet er i luften. Men mange andre forhold har også indflydelse. Det gælder f.eks. opløselighed, partikelstørrelse og -form. For gassernes optagelse er det især evnen til at opløses i væske, og hvor let gassen kan diffundere igennem vævet i lungesystemet, der er vigtig. Gassens molekylestørrelse og evt. ladning har stor betydning for optagelsen af stoffet. For at stoffet kan komme igennem lungevævet og ud i enten blodet eller lymfen, skal det transporteres igennem cellemembraner. Dette kan ske ved aktiv transport eller passiv transport. I dette tilfælde vil det være den passive transport i form af diffusion, der vil være aktuel. Mindre molekyler uden ladning vil lettere diffundere igennem cellemembranen end større, ladede molekyler. Nikotingassen i cigaretrøgen findes som et ladet molekyle, da tobakken i cigaretterne er let sur (ph 5-6,5). Cigarer, pibetobak, skrå og nikotintyggegummi er neutrale til basiske (ph 7-8). I dette miljø er nikotinmolekylet derfor ikke ladet. I surt miljø vil nikotinmolekylet få et ekstra H+, hvorfor det vil været ladet (ioniseret). Molekyletegning af nikotin i ioniseret og neutral form 16 Nikotin fra cigar, pibe, skrå og nikotintyggegummi vil allerede begynde at blive optaget igennem mundhulens cellemembraner, mens den ioniserede nikotin i cigaretrøgen vil være sværere at optage på grund af ladningen. Når nikotinen kommer ned i alveolerne, omdannes den til den ikke-ioniserede form, da overfladeslimen i alveolerne har en ph på ca. 7,4. Nu vil nikotinen kunne blive optaget i kroppen igennem lungernes indre overflade på ca. 100 m 2. Partiklerne i tobaksrøgen afsættes i lungesystemet i forhold til deres størrelse. Jo mindre diameter en partikel har, jo længere nede i lungesystemet vil den afsættes. Partikler med en diameter under 0,1 mm kan nå helt ud i alveolerne. Bliver diameteren betydeligt mindre, vil partiklerne ikke kun afsættes i forhold til deres størrelse, men andre parametre får en stigende indflydelse.

5 Afsætning af partikler i lungesystemet i forhold til den aerodynamiske diameter Større partikler opfanges i de første strittende hår i næsen, i slimlaget i næsen og i slimlaget i svælget. I luftrøret og bronkierne bliver partiklerne opfanget i slimlaget, som dannes af slimkirtler i luftrøret og bronkiernes væv. Når partiklerne er blevet afsat, vil lungesystemet reagere ved automatisk at prøve at fjerne dem igen. På indersiden af luftrør og bronkier sidder der nogle celler med små fimrehår (cilier). Fimrehårenes bevægelser transporterer slimen med fremmedstoffer op igennem lungesystemet. Slimen og fremmedstofferne ender i fordøjelsessystemet, hvor de enten bliver optaget eller udskilt. Længere nede i lungesystemet og ude i alveolerne sker der direkte en nedbrydning af fremmedstoffer ved hjælp af hvide blodlegemer, især makrofager. Makrofagerne dannes i benmarven som de andre hvide blodlegemer. Herfra bliver de transporteret rundt i kroppen med blodsystemet, og en del vandrer ud i lungernes alveoler, hvor de kan opfange partikler ved fagocytose og fordøje disse med deres indhold af proteaser i lysosomerne. 17

6 Makrofag med indhold af lysosomer, der er ved at optage en partikel ved fagocytose 18 Makrofagernes nedbrydning er beregnet på organisk materiale, bl.a. bakterier og virus, men i tobaksrøgen findes der også en del uorganisk materiale. Når en makrofag aktivt har optaget ufordøjeligt stof ved fagocytose, vil det kunne medføre, at makrofagen sprænges, og indholdet af enzymer vil komme ud til lungevævet. Blandt enzymerne findes bl.a. proteaser, der nedbryder proteiner. Da lungevævet for en stor del består af proteiner, vil disse proteaser nedbryde lungevævet, hvis man ikke havde et stof (alfa-1-antitrypsin), som kan hæmme denne proces. Ved større mængder af uorganisk materiale i lungesystemet kan alfa-1-antitrypsin ikke følge med, og lungevævet vil alligevel blive nedbrudt af egne proteaser. Det er blevet påvist, at 1 ud af 300 personer på grund af arvelige, genetiske fejl ikke kan danne alfa-1-antitrypsin i kroppen. Disse personer er derfor betydeligt mere udsat for skadevirkning på lungevævet end andre. Når lungeoverfladen bliver nedbrudt, kan der dannes fibrøst væv, og epithelvævet bliver lettere at trænge igennem for bakterier og virus. Personer med fibrøst væv vil derfor være meget mere udsat for infektioner som bronkitis og lungebetændelse. Lungerne kan både påvirkes ved fysisk og kemisk irritation. Den kemiske irritation kan være direkte ætsende på lungevævet, og ved påvirkning på nerveenderne i lungesystemet vil man begynde at hoste, ved at lungernes muskulatur trækker sig sammen i ryk. Disse fysiske og kemiske påvirkninger af lungevævet kan medføre flere sygdomme og i værste fald døden. Figuren på næste side angiver i grove træk nogle af sammenhængene.

7 Kemisk og fysisk irritation af lungerne og deraf følgende komplikationer 5.4 Nedbrydning og udskillelse af fremmedstoffer Når stofferne er optaget i organismen, vil de kunne have forskellige skæbner. De kan blive deponeret, de kan skade organer, de kan nedbrydes, eller de kan udskilles. Når stofferne i tobaksrøgen er optaget igennem lungevævet, vil de fleste blive transporteret i de aktive depoter: blodsystemet og lymfesystemet. Da disse to væskesystemer hovedsageligt består af vand, vil de stoffer, der er vandopløselige, lettest blive transporteret rundt. Fedtopløselige stoffer har en større tendens til at blive ophobet i passive depoter som fedtvæv. I passive depoter vil stofferne ofte forblive længe, og der kan ske en ophobning, hvis man fortsat bliver udsat for det pågældende stof. Ved ophobning (akkumulering) kan der efter længere tids påvirkning pludselig fremkomme skadevirkninger, da koncentrationen i depotet og dermed også i resten af kroppen kan overskride koncentrationen for det pågældende stofs grænseværdi. Ved transporten rundt i organismen vil stofferne komme frem til de organer, som kan risikere beskadigelse. Disse kaldes for målorganer. 19 Toksikologisk model for stofferne i organismen

8 Der vil løbende ske en nedbrydning i leveren eller udskillelse, f.eks. igennem urin, afføring eller udåndingsluft. Hvor hurtigt stofferne nedbrydes eller udskilles, afhænger af det enkelte stofs egenskaber og organismens helbredstilstand. Der arbejdes ofte med halveringstider for stofferne i forbindelse med deres omsætning i organismen, således at der kan tages højde for den aktuelle koncentration, og der laves matematiske beregninger og modeller som nedenstående, der er en matematisk lungemodel. Lungemodel 20 Variablerne D1-D5 skal være kendt for at kunne foretage beregningerne i modellen. D1 = Den mængde stof, der er i den inhalerede luft. D2 = Den mængde stof, der bringes ud igen med udåndingsluften. D3 = Den mængde stof, der afsættes i næsen og svælget. D4 = Den mængde stof, der afsættes i luftrøret og hovedbronkierne. D5 = Den mængde stof, der afsættes i alveolerne. Ved beregningen af transporten af det enkelte stof til de enkelte systemer skal vi bruge størrelserne a, b, c, d, e, f, g, h og i, som er halveringstider. a = Optagelse af materiale fra næsen og svælget til blodet. b = Udrensning af materiale ved ciliehårenes bevægelser til fordøjelsessystemet. c = Optagelsen af materiale fra bronkierne til blodet.

9 d e f g h i = Udrensning af materiale ved ciliehårenes bevægelse til fordøjelsessystemet fra bronkierne. = Optagelsen af materiale fra alveolerne til blodet. = Angiver det stof, der bliver optaget af makrofager, som transporteres op til ciliehårene i bronkierne, hvor de transporteres videre op til fordøjelsessystemet. = Angiver det stof, der bliver optaget af forskellige celler, der ligner makrofager - men disse er mindre aktive, og derfor tager transporten op til ciliehårene meget længere tid. = Angiver optagelsen af stof fra alveolerne til lymfesystemet. = Angiver transporten af stof fra lymfen til blodet. De enkelte stoffers halveringstid i størrelserne a-i kan undersøges og findes i litteraturen, men for at lette beregningerne i den matematiske model kan man inddele stofferne i tre grupper: Gruppe X = De stoffer, som forbliver længe i lungerne på grund af deres kemiske egenskaber. Det kan være følgende stoffer: Carbider af de lange undergrupper i det periodiske system samt Zr, Y og Mn Oxider og hydroxider af de lange undergrupper i det periodiske system samt Ru, Rh, Pd, Os, Ir, Pt, Cu, Zn, Ag, Cd, Y, Cr, Mo og W Flourider af de lange undergrupper i det periodiske system. Gruppe Y = De stoffer, som forbliver en kortere tid i lungerne på grund af deres kemiske egenskaber. Det kan være følgende stoffer: Carbider af næsten alle grundstoffer bortset fra de nævnte i gruppe X og Z Sulfider af Sr, Ba, Ge, Sn, Pb, Cu, Ag, Au, Zn, Cd, Hg, Mo og W Sulfater af Ca, Sr, Ba og Bi Carbonater af de lange undergrupper i det periodiske system samt Bi 3+, Ca, Sr og Ba Fosfater af Zn 2+, Sn 2+, Mg 2+, Fe 3+, Bi 3+ og de lange undergrupper i det periodiske system Oxider og hydroxider af Be, Mg, Ca, Sr, Ba, Ra, Al, Ga, In, Tl, Si, Ge, Sn, Pb, As, Sb, Bi, Fe, Co, Ni, Ru, Rh, Pd, Os, Ir, Pt, Cu,Zn, Ag, Cd, Au, Hg, Sc, Y, V, Nb, Ta, Mn og Tc Halogener af de lange undergrupper, undtagen for flourider, samt de samme som for oxider og hydroxider i gruppe Y Nitrater af de forbindelser der er nævnt under oxider og hydroxider i gruppe X og Y 21

10 Gruppe Z = De stoffer, som let diffunderer igennem lungens væv, f.eks. visse gasser. Det kan være følgende stoffer: Carbider af Li, Na, K, Rb, Cs, Fr, Al, Si, P, As og Se Oxider og hydroxider af de samme forbindelser under carbider i gruppe Z Sulfider af alle bortset fra de nævnte i gruppe Y Sulfater af alle bortset fra de nævnte i gruppe Y Carbonater af alle bortset fra de nævnte i gruppe Y Fosfater af alle bortset fra de nævnte i gruppe Y Nitrater af alle bortset fra de nævnte i gruppe Y Inaktive gasser Halogener af Li, Na, K, Rb, Cs og Fr Gasser af hovedgruppe 7 i det periodiske system Organiske forbindelser tilhører ofte gruppe Z, f.eks. carbonoxider, nitogenoxider og ammoniak. Deres omsætning i lungesystemet afhænger af deres molekylestørrelse og deres ladning/polaritet. Større molekyler eller molekyler med stor polaritet vil høre under gruppe Y, f.eks. nikotin og polyaromatiske hydrokarboner. Størrelserne a-i inddelt i grupperne X, Y og Z 22 Den første værdi i ovenstående tabel er den biologiske halveringstid, og den anden værdi er den lokale brøkdel. F.eks. betyder det, at under gruppe Z vil 80% af det afsatte stof i alveolerne optages i blodet og 20% optages i lymfesystemet. Halvdelen af stoffet, der er i alveolerne på et givet tidspunkt, vil være optaget i blodet og lymfen i løbet af 30 min.

11 Husk, at dette er en matematisk model, som er opstillet ud fra undersøgelser, gennemsnit og grove antagelser, hvorfor et resultat ved en beregning skal tages med visse forbehold. Der vil også altid være mange individuelle faktorer, der har indflydelse. Som eksempel på en beregning i modellen kan vi antage, at en person indånder 0,5 mg kobberoxider/døgn. Den gennemsnitlige diameter for de partikler, personen indånder, er 1,0 µm, hvilket betyder, at der afsættes ca. 10% i alveolerne, altså 0,05 mg kobberoxid/ døgn. Det bliver til 18,25 mg/år. For at komme frem til hvor meget kobberoxid personen vil have i lungerne ved forsat påvirkning, når der er indstillet en ligevægt, kan vi opstille følgende ligning: Ligevægt = (% med største halveringstid afsat mængde i alveolerne/tidsenhed) (ln 2 den biologiske halveringstid) Denne ligning kan bruges for alle stoffer til beregning af ligevægtssituationen ved konstant påvirkning. I tilfældet med kobberoxid vil ligningen se således ud: Ligevægt = (0,6 0,05 mg/dag) = 0,00012 mg kobberoxid i alveolerne (ln dage) Faktoren 0,6 skyldes, at kun 60% af stoffet har den store halveringstid på 360 dage. Hvis vi laver en tilsvarende beregning på nikotin og carbonmonooxid, skal vi henholdsvis betragte nikotin som gruppe Y-stof og carbonmonooxid som gruppe Z-stof. Nikotin bliver langsomt optaget i lungevævet, fordi det er et større molekyle og vil delvis være som en ladet ion i det vandige miljø i lungerne. I en cigaret er der ca. 1,2 mg nikotin. Af dette bliver ca. 35% omsat til andre kemiske stoffer ved forbrændingen så som de kræftfremkaldende, polycykliske aromatiske forbindelser og nitrosaminer. En storryger kan derfor få ca. 15 mg nikotin ned i lungerne pr. dag, når der er taget højde for den del, der ikke bliver inhaleret. I nikotins tilfælde vil ligningen kunne se således ud for en person der dagligt ryger ca. 40 cigaretter: 23 Ligevægt = (0,6 15 mg/dag) = 0,14 mg nikotin i alveolerne (ln 2 90 dage) For carbonmonooxid vil omsætningen være meget hurtigere og derfor afhængig af respiration og andre fysiske egenskaber. Men der er en tydeligt målbar forskel på mængden af carbonmonooxid i udåndingsluften hos en ryger end hos en ikkeryger, selv efter at rygeren ikke har røget i adskillige timer.

12 Således kan den matematiske model bruges til forskellige beregninger. På internetsiden kan der under området biologimaterialer hentes et program, som kan udføre disse beregninger. 5.5 Kroppens immunforsvar 24 Lungesysteemet Vores krop vil forsøge at forsvare sig over for de stoffer, tobaksrøgen påvirker os med. Dette forsvarssystem (immunsystemet) består af et uspecifikt immunsystem, som skaber den første beskyttelse af kroppen, og af et specifikt immunsystem, som kan opbygge et forsvar over for bestemte fremmedstoffer. De indtrængende stoffer kaldes for antigener (modstandsvækkere). Det uspecifikke immunsystem beskytter os mod indtrængning af stoffer og forsøger generelt at nedkæmpe de stoffer, der er kommet ind i kroppen. Dette system er medfødt. Kroppens overflade er den første beskyttelse mod fremmedstoffer. s overflade er beskrevet i afsnit 5.3 (Fremmedstoffers afsætning i lungesystemet og transport væk fra lungerne). På huden har vi en ph-værdi, der på grund af nedbrydningsprodukter, talg og sved er så lav, at mikroorganismerne har svært ved at klare den lave ph. Sådanne passive forsvarssystemer findes overalt på kroppen. Hvis det lykkes antigenerne at trænge ind i kroppen, vil det aktive, uspecifikke immunsystem i form af fagocytter tage kampen op. Fagocytter er specielle, hvide blodlegemer, der er meget aktive med at optage stoffer og nedbryde disse ved deres fordøjelsesenzymer i lysosomerne. Når antigenerne er kommet ind i kroppen, vil de kemiske affaldsstoffer, der udskilles, starte en transport af fagocytter, blodplader og vævsvæske til stedet. Dette kan iagttages som en hævelse, betændelse, rødme og smerte. Når fagocytterne har nedkæmpet mikroorganismerne eller andre fremmedstoffer, vil der optræde materie (pus). Denne materie består af mikroorganismer og fagocytter, som vil blive udskilt af kroppen, evt. som byld eller filipens. Hvis organismens medfødte forsvarssystem ikke er nok til at nedkæmpe antigenerne, vil det erhvervede, specifikke immunsystem træde i kraft. Ved det første angreb af antigener vil det specifikke immunsystem ikke kunne give en voldsom respons, da systemet først skal kende antigenet og have opbygget forsvarssystemet. Men herefter vil det være parat til at nedkæmpe ny indtrængning af antigenet. Det specifikke immunsystem består af en række hvide blodlegemer (lymfocytter), som kan opbygge et system til nedkæmpelse af det specifikke antigen. Lymfocytter dannes ud fra stamceller, der kommer fra den røde knoglemarv. Stamceller vil blive modnet til tre grupper af lymfocytter. Den ene gruppe er fagocytterne, hvis funk-

13 tion er at opfange og fordøje antigenet. Den anden gruppe er B- lymfocytterne, som f.eks. udvikles i lymfevæv og den røde knoglemarv. B-lymfocytterne kan opdeles i B-hukommelsesceller og B- plasmaceller. B-plasmaceller kan fremstille antistoffer mod det indtrængende antigen. Den tredje gruppe er T-lymfocytter, som modnes i thymos (brislen). T-lymfocytterne opdeles i: T-hukommelsesceller T-hjælpeceller T-hæmmerceller T-dræberceller Når et antigen optræder i organismen, vil fagocytterne begynde at bekæmpe antigenet, så snart det kommer ind i kroppen. Kroppens fagocytter (hvide blodlegemer) vil begynde at bekæmpe et antigen med det samme, det kommer ind i kroppen. Samtidig påvirker fagocytterne T-lymfocytterne til at danne T-hjælpeceller. De giver besked til B-lymfocytterne om, hvilket antigen der er kommet ind i kroppen, således at der kan dannes specifike antistoffer i forhold til de indtrængende antigener. T-hæmmercellerne regulerer B-lymfocytternes, T-hjælpecellernes og T-dræbercellernes aktivitet, så hele systemet er i balance, og der ikke sker en overreaktion. T-dræbercellerne udskiller opløsende enzymer. Enzymerne kan ødelægge fremmede celler, men også organismens egne celler, hvis disse er inficeret med virus eller har ændret deres vækst og form, f.eks. ved kræft. Kræftceller vil blive betragtet som fremmede celler i kroppen. B-lymfocytterne vil starte en produktion af plasmaceller, der danner antistof. En plasmacelle kan danne ca antistofmolekyler pr. sekund. Antistoffer, der sidder på overfladen af plasmacellerne eller flyder rundt i blod- og lymfevæskerne, vil binde sig til antigenet, så fagocytterne kan nå at nedkæmpe antigenerne. Hver plasmacelle fremstiller kun antistof mod en slags antigen. Der skal derfor opbygges et system af T-celler og B-celler for hvert antigen, før det kan bekæmpes. 25

14 Det specifikke immunsystem 26 Ved infektion af antigenet vil der også dannes nogle T-hukommelsesceller og B-hukommelsesceller, som kan huske antigenet til næste infektion, hvorved immunsystemet meget hurtigere kan komme i gang med at nedkæmpe antigener. Hvis dette system er effektivt, vil man være immun over for denne slags infektion, og der vil ikke opstå nogen sygdom. Immunsystemet er beskrevet i Kræftens Bekæmpelses hæfte, video og program der hedder Cellekampen. Det kan bestilles hos Kræftens Bekæmpelse, og programmet kan hentes på internetsiden

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod. Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker

Læs mere

HVOR FORSVINDER RØGEN HEN?

HVOR FORSVINDER RØGEN HEN? KAPITEL 4: HVOR FORSVINDER RØGEN HEN? Du har sikkert oplevet at sidde i et lokale, hvor der bliver røget. Luften kan føles helt tæt af røgtåge. I starten kan røgen ses, men efter kort tid kan den kun lugtes.

Læs mere

BIOLOGI OH 1. Det sunde liv. Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress

BIOLOGI OH 1. Det sunde liv. Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress BIOLOGI OH 1 Det sunde liv Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress Sundhed Psykisk Fysisk Levevilkår Familiesituation Bolig Uddannelse Erhverv Beskæftigelse Indkomst Miljøfaktorer Forurening

Læs mere

HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN?

HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN? 48 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 5: HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN? En tændt cigaret danner røg. Det meste af røgen kommer ned i lungerne på den, der ryger cigaretten. Noget af røgen

Læs mere

RØGENS VEJ RUNDT I KROPPEN

RØGENS VEJ RUNDT I KROPPEN KAPITEL 3: RØGES VEJ RUDT I KROPPE 26 www.opirøg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse Der bliver talt meget om afhængighed af rygning, og hvor svært det er at holde op med at ryge. De første gange man prøver

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

Udfordringen. Nikotin i kroppen hvad sker der?

Udfordringen. Nikotin i kroppen hvad sker der? Gå op i røg For eller imod tobak? Udfordringen Denne udfordring handler om nikotin og beskriver nikotinens kemi og den biologiske påvirkning af vores nerveceller og hjerne. Du får et uddybende svar på,

Læs mere

HVOR FORSVINDER RØGEN HEN?

HVOR FORSVINDER RØGEN HEN? KAPITEL 4: HVOR FORSVINDER RØGEN HEN? 36 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 37 Kapitel 4: Indhold: Dette kapitel ligger især vægt på, hvordan partiklerne og gasserne i røgen

Læs mere

HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN?

HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN? 42 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 5: HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN? www.op-i-røg.dk 43 Kapitel 5: Indhold Dette kapitel tager udgangspunkt i, hvad der sker med røgen i kroppen på

Læs mere

Studiespørgsmål til blod og lymfe

Studiespørgsmål til blod og lymfe Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Hvor meget blod har du i kroppen (ca.)? 2. Hvad forstås ved plasma og hvad består plasma af? 3. Giv eksempler på vigtige plasmaproteiner og redegør for deres funktioner

Læs mere

21. Mandag Kroppens forsvar (at last...)

21. Mandag Kroppens forsvar (at last...) 21. Mandag Kroppens forsvar (at last...) Kroppens forsvar overordnet Det er formålet med immunforsvaret at: 1) beskytte mod indtrængende mikrober (mikroorganismer), f.eks. virus, bakterie, svampe og parasitter,

Læs mere

DET PERIODISKE SYSTEM

DET PERIODISKE SYSTEM DET PERIODISKE SYSTEM Tilpasset efter Chemistry It s Elemental! Præsentation fra the American Chemical Society, Aug. 2009 http://portal.acs.org/portal/publicwebsite/education/outreach/ncw/studentseducators/cnbp_023211

Læs mere

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1 Eksamensbesvarelse 16. januar 2007 Karakteren 02 Opgave 1 Mitokondrierne danner energi til cellens eget brug ATP ADP energi(atp) Cellekernen indeholder vores genetiske arvemateriale DNA. I en celle er

Læs mere

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration Kredsløb Under udførelse af arbejde/ idræt skal musklerne have tilført ilt og næringsstoffer for at kunne udvikle kraft/energi. Energien bruges også til opbygning af stoffer, fordøjelse, udsendelse af

Læs mere

Immunologi- det store overblik. Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S

Immunologi- det store overblik. Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S Immunologi- det store overblik Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S Hvem er jeg Rikke Søgaard Uddannet dyrlæge i 1998 Ansat 5 år i praksis både blandet og svinepraksis Ansat 5 år på

Læs mere

Biologien bag epidemien

Biologien bag epidemien Biologien bag epidemien Af Niels Kristiansen, biologilærer, Grindsted Gymnasium Sygdomme kan smitte på mange måder. Enten via virus, bakterier eller parasitter. I det følgende vil vi koncentrere os om

Læs mere

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN?

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? KAPITEL 2: HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? Man er ikke ryger, fordi man holder en cigaret, og det er heller ikke skadeligt at holde en cigaret i hånden. Det er først, når cigaretten

Læs mere

Hvad gør cigaretten? Et biologimateriale om røg, livsstil og de nøgne facts

Hvad gør cigaretten? Et biologimateriale om røg, livsstil og de nøgne facts Lærervejledning til teksthæftet Hvad gør cigaretten? Et biologimateriale om røg, livsstil og de nøgne facts 1 Kræftens Bekæmpelse 1999 Målgruppe Materialet er udarbejdet til undervisningen i biologi på

Læs mere

Humanbiologi - Lymfesystemet og Immunologi

Humanbiologi - Lymfesystemet og Immunologi Humanbiologi - Lymfesystemet og Immunologi Lymfekarrets vægge er tyndere end venernes og har ligesom dem også klapper. Der er fælles indløb til vena cava superior, hvor den øvre indløbsgren drænerer koppens

Læs mere

Thomas Feld Biologi 05-12-2007

Thomas Feld Biologi 05-12-2007 1 Indledning: Kredsløbet består af to dele - Det lille kredsløb (lungekredsløbet) og det store kredsløb (det systemiske kredsløb). Det systemiske kredsløb går fra hjertets venstre hjertekammer gennem aorta

Læs mere

Studiespørgsmål til blod og lymfe

Studiespørgsmål til blod og lymfe Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Beskriv de kræfter, der regulerer stofudveksling i kapillærerne 2. Hvad er det, der gør at kapillærer, men ikke arterier og vener, tillader stofudveksling? 3. Hvad

Læs mere

Immunologi. AMU kursus

Immunologi. AMU kursus Immunologi AMU kursus Udarbejdet af Morten Kobæk Larsen 2012 Indledning Mennesker og dyr er konstant truet af sygdomsfremkaldende mikroorganismer, f.eks. virus og bakterier, og ville hurtigt blive bukke

Læs mere

Immunforsvar. Kampen i kroppen. Immunforsvar. Praxis Nyt Teknisk Forlag. Immunforsvar kampen i kroppen. Ib Søndergaard Mads Duus Hjortsø

Immunforsvar. Kampen i kroppen. Immunforsvar. Praxis Nyt Teknisk Forlag. Immunforsvar kampen i kroppen. Ib Søndergaard Mads Duus Hjortsø Immunforsvar kampen i kroppen Vores krop bliver dagligt angrebet af bakterier, virus, parasitter og mikrosvampe. Men vi har heldigvis et immunforsvar, der er i stand til at kæmpe mod disse angreb. Forklaringen

Læs mere

Bilag A Ordforklaringer

Bilag A Ordforklaringer Bilag A Aldersstandardisere Justere talmateriale, så kræftudvik- 16, 17, 18 lingen kan sammenlignes uanset forskelle i aldersfordelingen, f.eks. mellem to lande. Allel De to "ens" genkopier i alle celler

Læs mere

Respiration. Blodets iltning og udskillelse af CO2. Alveoler

Respiration. Blodets iltning og udskillelse af CO2. Alveoler Respiration Blodets iltning og udskillelse af CO2 Alveoler Alveolerne er runde udposninger i væggen af de små alveolesække, der sidder for enden af de respiratoriske bronkioler (mindste del af luftvejenes

Læs mere

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Gæller Seniorrådgiver Alfred Jokumsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet FISKE

Læs mere

HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE?

HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE? KAPITEL 6: HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE? 48 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 49 Kapitel 6: Indhold Dette kapitel beskriver, hvad der sker, når man holder

Læs mere

HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE?

HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE? KAPITEL 6: HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE? Flere og flere rygere vælger at stoppe med ryge - heldigvis for dem. Men det er ikke let, og det kan kræve stor selvdisciplin og udholdenhed at

Læs mere

10. juni 2016 Kemi C 325

10. juni 2016 Kemi C 325 Grundstoffer og Det Periodiske System Spørgsmål 1 Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Forklar hvad der forstås med begrebet grundstoffer kontra kemiske forbindelser. Atomer er placeret

Læs mere

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden:

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden: IONER OG SALTE INDLEDNING Når vi i daglig tale bruger udtrykket salt, mener vi altid køkkensalt, hvis kemiske navn er natriumchlorid, NaCl. Der findes imidlertid mange andre kemiske forbindelser, som er

Læs mere

Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af

Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af Fordøjelsen Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af livsnødvendige stoffer (næringsstoffer, vand, vitaminer, mineraler m.m.) foregår bedst muligt. De komplekse molekyler føden

Læs mere

GÅ OP I RØG Tobak, natur og menneske

GÅ OP I RØG Tobak, natur og menneske Fakta og dilemmaer i biologi, fysik/kemi og matematik i 7.-9.klasse Kræftens Bekæmpelse GÅ OP I RØG Tobak, natur og menneske Fakta og dilemmaer i biologi, fysik/kemi og matematik i 7.-9. klasse GÅ OP I

Læs mere

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du læser det højt.

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du læser det højt. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Biologi 8. klasse Hvad ved du om lungerne? 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du

Læs mere

Platin komplekser i kampen mod kræft. Koordinationskemi i aktion. cis-ptcl 2 (NH 3 ) 2. Essentiel, nyttig eller toxisk. Hvad der faktisk skete

Platin komplekser i kampen mod kræft. Koordinationskemi i aktion. cis-ptcl 2 (NH 3 ) 2. Essentiel, nyttig eller toxisk. Hvad der faktisk skete Platin komplekser i kampen mod kræft et eksempel på Koordinationskemi i aktion Pt DNA DK 1 Har som den eneste vundet Tour de France syv gange (fra 1999 til 2005) Lance Armstrong blev vist født på en cykel

Læs mere

Blodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel.

Blodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Blodtrk Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Emad Osman 29-10-2007 Indledning I de sidste par uger har vi på skolen haft temaet krop og sundhed, og på grund

Læs mere

Immunologi- det store overblik

Immunologi- det store overblik Immunologi- det store overblik Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S Hvem er jeg Rikke Søgaard Uddannet dyrlæge i 1998 Ansat 5 år i praksis både blandet og svinepraksis Ansat 5 år på

Læs mere

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Dette projekt lægger op til et samarbejde med biologi eller idræt, men kan også gennemføres som et projekt i matematik, hvor fokus er at studere forskellen på lineære

Læs mere

om rygning og rygestop

om rygning og rygestop D A N S K FA K TA O G R Å D om rygning og rygestop FA R L I G R Ø G Når du tager et hiv på din cigaret eller pibe, suger du samtidig 200 skadelige stoffer ind sammen med røgen. Stofferne kommer fra munden

Læs mere

BASF Coatings Safety Week 15-19. april 2013. Luftveje

BASF Coatings Safety Week 15-19. april 2013. Luftveje Luftveje 1 Luft Hvad indånder vi? Luften består af 78 % Nitrogen 21 % Oxygen 1 % Andre gasser Kroppens begrænsninger Immunforsvarets svagheder Smitsomme eller giftige partikler Giftige gasser Store mængder

Læs mere

IMMUNSYSTEMET - EN OVERSIGT

IMMUNSYSTEMET - EN OVERSIGT IMMUNSYSTEMET - EN OVERSIGT Thorkild Steenberg 2015 Hovedtræk af immunsystemet Immunsystemets opgave er - dels at forebygge - dels at uskadeliggøre fremmede organismers (dvs bakterier, vira, parasiter

Læs mere

Projekt 4.10. Minamata-katastrofen. En modellering af ligevægt mellem lineær vækst og eksponentiel henfald

Projekt 4.10. Minamata-katastrofen. En modellering af ligevægt mellem lineær vækst og eksponentiel henfald Projekt 4.10. Minamata-katastrofen. En modellering af ligevægt mellem lineær vækst og eksponentiel henfald Der findes mange situationer, hvor en bestemt størrelse ændres som følge af vekselvirkninger med

Læs mere

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning Styrk dit immunforsvar - med kost og træning Immunforsvaret Immunforsvarets vigtigste opgave er at beskytte mod infektioner og fremmede stoffer som f.eks.: Bakterier Svampe Parasitter Virus Cancerceller

Læs mere

Lymfesystemet. En dl del af kredsløbet, sammen med blod, hjerte og blodkar

Lymfesystemet. En dl del af kredsløbet, sammen med blod, hjerte og blodkar Lymfesystemet Lymfesystemet Lymfesystemet En dl del af kredsløbet, sammen med blod, hjerte og blodkar Hovedfunktioner: En dl del af immunforsvaret. Filtrering af bakterier og virus i knuderne Dræner/transport

Læs mere

Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron. En hydron er en H +

Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron. En hydron er en H + Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron En hydron er en H + Ved en syrebasereaktion overføres der en hydron fra en syre til en base En syre indeholder

Læs mere

ZCD Anatomi og Fysiologi

ZCD Anatomi og Fysiologi ZCD Anatomi og Fysiologi Modul 8 Immunsystemet Lektion 14 Immunsystemet Immunsystemet Immunsystemet er ofte præsenteret på en måde, der gør forståelsen af hvad begrebet egentligt omfatter meget forvirrende.

Læs mere

non-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer

non-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer non-hodgkin lymfom i non-hodgkin lymfom 3 Årsagen til, at NHL hos børn opstår, kendes endnu ikke. I mange tilfælde af NHL kan der i kræftcellernes arvemateriale påvises forandringer, der forklarer, hvorfor

Læs mere

GÅ OP I RØG Gå op i Røg er et tværfagligt undervisningsmateriale om tobak og rygning. opirøg.dk. Hvem bestemmer dine valg?

GÅ OP I RØG Gå op i Røg er et tværfagligt undervisningsmateriale om tobak og rygning. opirøg.dk. Hvem bestemmer dine valg? GÅ OP I RØG Gå op i Røg er et tværfagligt undervisningsmateriale om tobak og rygning. opirøg.dk Hvem bestemmer dine valg? HVEM BESTEMMER DINE VALG? Dette tema handler om, hvordan vores valg nemt kan påvirkes

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

Proteiner. Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde

Proteiner. Proteiner er molekyler der er opbygget af aminosyrer,nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde Proteiner Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde Der findes ca. 20 aminosyrer i menneskets organisme. Nogle

Læs mere

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00 INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Den menneskelige organisme er opbygget af celler. a. Beskriv cellens opbygning, heri skal

Læs mere

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Indholdsfortegnelse Introduktion Metode... 3 Teori Steptesten... 4 Hvorfor stiger pulsen?... 4 Hvordan optager vi ilten?... 4 Respiration... 4 Hvad er et enzym?...

Læs mere

19. Mandag Blod og lymfesystem del 2

19. Mandag Blod og lymfesystem del 2 19. Mandag Blod og lymfesystem del 2 Bemærk at blodets buffersystem ikke er pensum under kredsløb/hjerte og blod/lymfesystem. Medmindre I er meget glade for fisk, spring da bare figur 174 over. Vi skal

Læs mere

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14 Dagsorden Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer Kredsløbet; hjertet og lungerne Åndedrættet og lungerne Huden Lever og nyrer Københavns Massageuddannelse Kredsløbet Kredsløbet

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

Colostrum FAQ. Hyppig stillede spørgsmål vedr. Colostrum

Colostrum FAQ. Hyppig stillede spørgsmål vedr. Colostrum Colostrum FAQ Hyppig stillede spørgsmål vedr. Colostrum 1 Indhold 1. Hvad er Colostrum?... 3 2. Fra hvilket dyr udvindes Colostrum?... 3 3. Hvad sker der med kalvene?... 3 4. Hvorfor er Colostrum fra køer

Læs mere

Hvad indeholder røgen?

Hvad indeholder røgen? 6. Ved rygning sker der en ufuldstændig forbrænding af tobakken, hvor der dannes en blanding af over 4.000 forskellige stoffer, der både omfatter partikler og luftarter. Disse stoffer er fra mange forskellige

Læs mere

Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010

Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010 MedIS, AAU. Det hæmatologiske system og immunforsvaret, 7. Juni 2010 1 Navn: Studienummer: Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010 Dette eksamenssæt

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

GÅ OP I RØG Gå op i Røg er et tværfagligt undervisningsmateriale om tobak og rygning. opirøg.dk. Hvilke konsekvenser har rygning?

GÅ OP I RØG Gå op i Røg er et tværfagligt undervisningsmateriale om tobak og rygning. opirøg.dk. Hvilke konsekvenser har rygning? GÅ OP I RØG Gå op i Røg er et tværfagligt undervisningsmateriale om tobak og rygning. opirøg.dk Hvilke konsekvenser har rygning? HVILKE KONSEKVENSER HAR RYGNING? I dette tema kommer du til at arbejde med

Læs mere

Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange

Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange 14.06.07 Aa 7827.10 1. Præsentation Dialyseslangen er 10 m lang og skal klippes i passende stykker og blødgøres med vand for at udføre forsøgene med osmose og

Læs mere

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB).

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer 4 Redoxreaktioner, spændingsrækken

Læs mere

Grundstoffer og det periodiske system

Grundstoffer og det periodiske system Grundstoffer og det periodiske system Gør rede for atomets opbygning. Definer; atom, grundstof, isotop, molekyle, ion. Beskriv hvorfor de enkelte grundstoffer er placeret som de er i Det Periodiske System.

Læs mere

Studiespørgsmål til celler og væv

Studiespørgsmål til celler og væv Studiespørgsmål til celler og væv 1. Hvad er en celle og hvad vil det sige, at den har et stofskifte? 2. Tegn en figur af en celle og navngiv, på figuren, de vigtigste organeller. Hvad er navnet på den

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI MODUL 2 S08S D. 15. januar 2009 kl Side 1 af 5

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI MODUL 2 S08S D. 15. januar 2009 kl Side 1 af 5 Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI MODUL 2 S08S D. 15. januar 2009 kl. 9.00 11.00 Side 1 af 5 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Hjertet er en pumpe, som sørger for at blodet

Læs mere

Kredsløbsorganer Blod, lymfe og immunforsvar

Kredsløbsorganer Blod, lymfe og immunforsvar Kredsløbsorganer - Blod, lymfe og immunforsvar 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Kredsløbsorganer Blod, lymfe og immunforsvar Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til

Læs mere

Med forbehold for censors kommentarer. Eksamensspørgsmål Kemi C, 2014, Kec223 (NB).

Med forbehold for censors kommentarer. Eksamensspørgsmål Kemi C, 2014, Kec223 (NB). Med forbehold for censors kommentarer Eksamensspørgsmål Kemi C, 2014, Kec223 (NB). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

03-06-2013. Dykningens fysiologi Ryst aldrig en dykker! Dykningens minifysiologi

03-06-2013. Dykningens fysiologi Ryst aldrig en dykker! Dykningens minifysiologi Dykningens fysiologi Ryst aldrig en dykker! Dykningens minifysiologi Mål: Gasser i luftform og opløselighed i væsker. Udveksling af gas væv blod luft. Tryk og dybde. Respirationen regulering Hvaler og

Læs mere

SPEKTRUM HALSE WÜRTZ FYSIK C. Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz. Energiomsætninger i kroppen

SPEKTRUM HALSE WÜRTZ FYSIK C. Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz. Energiomsætninger i kroppen HALSE WÜRTZ SPEKTRUM FYSIK C Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz Energiomsætninger i kroppen Kondital Glukoseforbrænding Fedtforbrænding Artiklen her knytter sig til kapitel

Læs mere

Astma Astmatisk bronkitis hos børn Patientvejledning, af Thomas Greibe.

Astma Astmatisk bronkitis hos børn Patientvejledning, af Thomas Greibe. Astma Astmatisk bronkitis hos børn Patientvejledning, af Thomas Greibe. Vejledning om Astma/Astmatisk bronkitis hos småbørn Astmatisk bronkitis hos småbørn er en meget almindelig sygdom. Ca. 20 % af alle

Læs mere

Kort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion

Kort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Kort fortalt om Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Tarmen - og dine mange venner! Du kender måske udtrykket Maven er din bedste ven!? Maven er rigtigt nok en god ven, og hvis den har det godt, har

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 Skive

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

ELEKTRONISK SMERTESTILLENDE OG UDRENSENDE LYMFEDRÆNAGE

ELEKTRONISK SMERTESTILLENDE OG UDRENSENDE LYMFEDRÆNAGE ELEKTRONISK SMERTESTILLENDE OG UDRENSENDE LYMFEDRÆNAGE Hvordan kan dette være interessant/relevant for dig? Jo - hvis du f.eks. har problemer med: Ødemer/Væskeophobninger og andre hævelser Hudproblemer,

Læs mere

Indhold side Præsentation af lungen 3 Lungens funktion 4 Struben 6 Spiserør og luftrør 10 Når vi trækker vejret 12 I lungerne 14 Afslutning 16

Indhold side Præsentation af lungen 3 Lungens funktion 4 Struben 6 Spiserør og luftrør 10 Når vi trækker vejret 12 I lungerne 14 Afslutning 16 lungen 1 lungen Indhold side introduktion Denne vejledning guider igennem en lungedissektion og er målrettet 7. klassetrin. I vejledningen er der en beskrivelse af lungens forskellige dele og funktioner

Læs mere

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN?

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? KAPITEL 2: HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? 24 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 25 Kapitel 2: Indhold Kapitlet giver en indføring i de kemiske processer,

Læs mere

Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune

Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune 16. juli, 2007 Lotte Fjelsted Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet Indhold 1 BAGGRUND... 2 2 SORTERING

Læs mere

8. Rygerelaterede sygdomme

8. Rygerelaterede sygdomme 8. Rygerelaterede sygdomme Tobaksrygning udgør den største sundhedsrisiko i vores del af verden. Tobakkens skadelige virkninger viser sig først i kroppen 20-30 år efter rygestart i form af sygdom og død.

Læs mere

Studiespørgsmål til respirationen

Studiespørgsmål til respirationen Studiespørgsmål til respirationen 1. Giv en oversigt over respirationsorganernes funktioner 2. Beskriv lungernes opbygning og redegør for hvor i lungerne gasudveksling finder sted. 3. Hvilken funktion

Læs mere

NANOKEM Kræft og hjerte-kar sygdomme

NANOKEM Kræft og hjerte-kar sygdomme NANOKEM Kræft og hjerte-kar sygdomme Anne Thoustrup Saber Seniorforsker Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Toksicitet Kræft Hjerte-kar sygdomme Allergi Fosterskadende effekter Direkte sammenhæng

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

Mikrobiologi Hånden på hjertet

Mikrobiologi Hånden på hjertet Mikrobiologi Hånden på hjertet Kapitel 2 Side 31 Side 34 Side 39 Side 39 Mikroorganismer Arbejdsspørgsmål om celler Arbejdsspørgsmål om organismer Arbejdsspørgsmål om celledeling og proteinsyntese Quiz

Læs mere

Sundheds CVU Nordjylland. INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06S D. 16. januar 2007 kl

Sundheds CVU Nordjylland. INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06S D. 16. januar 2007 kl INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06S D. 16. januar 2007 kl. 09.00 13.00 1 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Vores celler har mange forskellige funktioner, som varetages af forskellige organeller

Læs mere

Kunstig lungemodel kan sikkerhedsteste spraymidler

Kunstig lungemodel kan sikkerhedsteste spraymidler Kunstig lungemodel kan sikkerhedsteste spraymidler Udarbejdet af Aiko Sho Nielsen (freelancejournalist og gymnasielærer i biologi) for Danmarks 3R- Center (copyright) På Det Nationale Forskningscenter

Læs mere

Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper:

Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: Stofskiftetyper Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: autotrofe organismer: organismer som opbygger organisk stof ved fotosyntese (eller i nogle tilfælde kemosyntese); de kræver foruden

Læs mere

Kredsløbet. Ved: Sasha, Esra, Jannick & Mathias Klasse 1.2

Kredsløbet. Ved: Sasha, Esra, Jannick & Mathias Klasse 1.2 Kredsløbet Ved: Sasha, Esra, Jannick & Mathias Klasse 1.2 1 -' Indholdsfortegnelse: Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Forside Indholdsfortegnelse Indledning & kredsløbet Blodtryk & blodpropper

Læs mere

TUNGMETALLER OG JORDBUNDSKEMI -EN LIGHT VERSION

TUNGMETALLER OG JORDBUNDSKEMI -EN LIGHT VERSION TUNGMETALLER OG JORDBUNDSKEMI -EN LIGHT VERSION JULIE KATRINE JENSEN JKTJ@RAMBOLL.DK PROGRAM FOR I DAG Hvorfor skal vi vide noget om tungmetaller I miljøet? Faktorer af betydning for mobilitet -Jordbundsfaktorer

Læs mere

Trimning af immunsystemet. ved gentagne infektioner ved autoimmune sygdomme ved kronisk infektion

Trimning af immunsystemet. ved gentagne infektioner ved autoimmune sygdomme ved kronisk infektion Trimning af immunsystemet ved gentagne infektioner ved autoimmune sygdomme ved kronisk infektion ved gentagne infektioner for eksempel i hals, lunger eller underliv ved autoimmune sygdomme som Type 1 diabetes,

Læs mere

Valg af personligt beskyttelsesudstyr

Valg af personligt beskyttelsesudstyr Valg af personligt beskyttelsesudstyr Afgrænsning Generelt Dette kapitel om personlig beskyttelse skal læses som en vejledning til brug for redningsberedskabets valg af personligt beskyttelsesudstyr ved

Læs mere

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave.

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi, genopretter energi flowet i kroppen. Nem at placere, se brochure Resultater med det samme. Giver op til 20 % mere energi. Øger kroppens forbrænding.

Læs mere

3. Eksponering i arbejdsmiljøet

3. Eksponering i arbejdsmiljøet 3. Eksponering i arbejdsmiljøet Hver gang vi trækker vejret, indånder vi små partikler i nanoskala. Udendørs kommer partiklerne primært fra ufuldstændig forbrænding af fossile brændstoffer som fx diesel.

Læs mere

Røgfri Klasse Inspirationsmateriale til undervisningen

Røgfri Klasse Inspirationsmateriale til undervisningen Røgfri Klasse 2015 Inspirationsmateriale til undervisningen 100% Unge i Grønland der ikke ryger 80% 60% 40% 20% 2006 2010 2014 0% 11 år 12 år 13 år 14 år 15 år 16 år Ikke-rygere 2 Kilde: HBSC Greenland

Læs mere

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2 ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske

Læs mere

Isolering af DNA fra løg

Isolering af DNA fra løg Isolering af DNA fra løg Formål: At afprøve en metode til isolering af DNA fra et levende væv. At anvende enzymer.. Indledning: Isolering af DNA fra celler er første trin i mange molekylærbiologiske undersøgelser.

Læs mere

Sporgrundstof definition:

Sporgrundstof definition: Forelæsning Sporgrundstoffer: fordeling, substitution og klassifikation Forelæsning: Hvad er et sporgrundstof? Grundstoffers elektronkonfiguration og radius Det Periodiske System Goldschmidts regler for

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG INFEKTIONSPATOLOGI Biologisk del

MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG INFEKTIONSPATOLOGI Biologisk del Studiespørgsmål Kapitel 2. Almen mikrobiologi 1 Nævn hvilke grupper der findes af humanpatogene organismer. 2 Hvilke af disse grupper er mikroskopiske? 3 Hvad er forskellen på eukaryote og prokaryote organismer?

Læs mere

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører

Læs mere