Analyse af kørselsaktivitet på ambulanceområdet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse af kørselsaktivitet på ambulanceområdet 2011-2014"

Transkript

1 Akutberedskabet Administrationen Telegrafvej Ballerup Opgang 2, 3. sal Telefon Direkte Mail Web CVR/SE-nr: Dato:. 23. april 2015 Analyse af kørselsaktivitet på ambulanceområdet Indhold 1. Opsummering Baggrund og definitioner Udviklingen i antallet af kørsler, opgavetiden og anvendelsesgraden Udviklingen i respons- og servicetider Forklaringer på den stigende kørselsaktivitet Befolkningsvækst og aldrende befolkning Hospitalsplansomlægninger centralisering og færre matrikler Rekvisition og visitation Enstrenget visiteret akutsystem Dimensionering 3 scenarier Personale på funktionen og til disponering af ambulancer Konklusion... 15

2 1. Opsummering Der har fra 2011 til 2014 været en markant stigning i aktiviteten på ambulanceområdet i form af et større antal kørsler og i sammenhæng hermed en stigning i den tid ambulancerne har været på en opgave. Der har ligeledes været en stigende opgavetid for den liggende sygetransport. Da der i samme periode ikke er ændret på antallet af beredskaber, har den øgede aktivitet ført til en stigning i responstiderne for de forskellige kørselskategorier. Da der sker en klar prioritering af kørsler efter hastegrad, er stigningen i responstid primært slået i gennem for de mindre hastende kørsler. Det politisk fastsatte mål om en maksimal responstid på 13 minutter for A-kørsler er således stadig overholdt i regionen samlet i 2014, mens servicetiderne for B-, C- og D-kørsler ikke er overholdt. Dette har fremgået af årsrapporter 2012 og 2013, hvor det har været anbefalet at tilkøbe beredskaber. I 2014 er aktiviteten steget yderligere, hvilket betyder et endnu større pres på respons- og servicetiderne. Der er ikke en enkeltstående forklaring på stigningen over årene, men generel befolkningstilvækst i regionen, en aldrende befolkning i regionen, centralisering af funktioner som konsekvens af Hospitals- og Psykiatriplanen, nye anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen vedr. specielle sygdomskategorier og implementeringen af det enstrenget visiterede akutsystem ser alle ud til at have bidraget til stigningen. Det er analysens konklusion, at opretholdelse af de nuværende respons- og servicemål forudsætter en tilførsel af 12 deldøgnsberedskaber ift. det niveau, der er fastlagt i de nye kontrakter for kommende kontraktperiode fra 1. februar Der præsenteres yderligere tre scenarier med hhv. tilkøb af 8 deldøgnsberedskaber og intet tilkøb, samt de respons- og servicemål, der i så fald kan forventes opfyldt. Det forudsættes, at det politiske responsmål for A-kørsler (akutte) fastholdes på 90 % indenfor 13 minutter. 2. Baggrund og definitioner Baggrunden for denne analyse er Regionsrådets beslutninger af 16. december 2014 og 14. april 2015 om, at der igangsættes en analyse af den samlede kørselsaktivitet med henblik på en vurdering af det fremtidige serviceniveau og heraf følgende antal beredskaber (dimensionering). Visitation og disponering af ambulancer har de senere år været genstand for en markant udvikling. Frem til september 2009 blev opgaven med at disponere ambulancerne varetaget af de enkelte ambulanceleverandører via deres egne disponeringsfunktioner. I september 2009 blev disponeringsfunktionen samlet ved etablering af regionens egen vagtcentral. I maj 2011 blev visitationen af ambulancekørsler ved 112-opkald, altså vurderingen af om der skal sendes en ambulance og med hvilken hastegrad, samlet hos regionens vagtcentral herefter benævnt 112 AMK-vagtcentralen. Denne funktion var tidligere blevet varetaget af henholdsvis Politiet udenfor Storkøbenhavn og Københavns Brandvæsens alarmcentral i Storkøbenhavn. I maj 2011 blev der også implementeret et nyt fælles integreret IT-system til visitation og disponering af ambulancer (og sygetransporter samt akutlægebiler), hvor regionen hidtil havde anvendt Falcks disponeringssystem på lejebasis. Side 2

3 Data: Da der først fra og med maj 2011 er etableret et regionalt IT-system på ambulanceområdet, hvor datagrundlaget er umiddelbart tilgængeligt og sammenligneligt på alle parametre, tager denne analyse udgangspunkt i ambulancekørselsdata fra og med maj For sammenlignelighed mellem årene er data for 2011 opskrevet til et helt år, hvor det har været nødvendigt. Der er inddraget data til og med Beredskabsmodel: Ambulancerne i Region Hovedstaden er organiseret efter den såkaldte beredskabsmodel, hvor leverandører i henhold til kontrakten er forpligtet til at stille et bestemt antal ambulancer til rådighed med en given driftstid, og det er herefter regionens opgave at disponere disse mest hensigtsmæssigt, så det giver den kortest mulige responstid (udrykningstid). Leverandørerne pålægges bod, hvis der ikke er det aftalte antal beredskaber til rådighed, eller der går mere end 90 sekunder, fra leverandøren modtager en opgave, til ambulancen kører af sted på opgaven. Kategorier af ambulancekørsel: Ambulancekørsler er inddelt i fire kategorier. De overordnede kategorier er kort beskrevet nedenfor: Tabel 1 Kategorier for ambulancekørsler Kategori A: Livs - eller førlighedstruende tilstande, hvor der ud over ambulancen ofte vil være brug for supplerende indsats med paramediciner og/eller akutlæge. Disse kørsler afvikles altid med udrykning. Kategori B: Hastende opgaver, men hvor der ikke er umiddelbar risiko for liv eller førlighed. Anvendelse af udrykning beror på en konkret vurdering. Akut interhospital transport: Livstruende eller hastende kørsel mellem to hospitaler, der svarer til A- eller B-kørsler, men vedrører overflytning af patienter mellem hospitalerne. Kategori C: Ikke hastende ambulanceopgaver og planlagte transportopgaver, der kræver medicinsk behandling eller overvågning. Disse afvikles uden udrykning. Kategori D: Liggende transporter, der ikke kræver behandling eller medicinsk overvågning. Disse afvikles i de fleste tilfælde med en sygetransportvogn (liggende patientbefordring), men kan varetages af ambulancer ved ledig kapacitet. Der er således tale om, at visitation af A og B-kørsler er baseret på en sundhedsfaglig hastegradsvurdering, mens visitation af C og D-kørsler er udtryk for et valgt serviceniveau for borgerne. En del af sygetransportkørslerne iht. kontrakterne kan varetages af ambulancer (op til 20 % afhængig af belastningen på ambulancer i øvrigt). Ambulancekørselsområdet skal således ses som et hele, hvor pres på beredskabet forplanter sig til længere re- Side 3

4 sponstider på mindre hastende kørsler og ultimativt til de planlagte C-kørsler og til sygetransportområdet (D-kørsler), da de mest hastende kørsler naturligvis altid prioriteres højest. I øvrigt disponeres alle kørsler fra 112 AMK-Vagtcentralen ud fra hvilket køretøj, der er det mest hensigtsmæssige, og det har således ingen betydning hvilken leverandør eller delaftale, beredskaberne tilhører. Respons-og servicetider samt respons- og servicemål: Responstiden angives som perioden fra en opgave er modtaget til disponering, til ambulancen er ankommet til stedet. Responstiden er i denne analyse angivet for den samlede region og over ét år. Respons- og servicetider er således de faktiske tider, som er opnået enten for det enkelte køretøj eller for alle køretøjer samlet. Herudover er der dels det politisk fastsatte responsmål for de mest hastende kørsler (A-kørsler), mens der for mindre hastende kørsler foreligger administrative responsog servicemål, der ikke er politisk besluttede. For A-kørsler er det politisk fastlagte mål, at 90 % af alle kørsler skal være fremme indenfor 13 minutter. For B-kørsler er responsmålet, at 90 % skal være fremme indenfor maksimalt 25 minutter, for C- og D- kørsler er servicemålet, at 90 % skal være fremme indenfor maksimalt 90 minutter. Servicemålene for planlagte transporter (C og D kørsler) er fastlagt ud fra hensyn til hospitalernes mulighed for at opretholde en acceptabel planlægning af aktiviteten. Samt i øvrigt ud fra hensyn til at den enkelte patient ikke skal opleve urimelige ventetider. Beregning af aktivitetsstigning: Aktiviteten på ambulanceområdet kan beskrives på to måder, dels via antallet af kørsler, og dels via den tid ambulancerne er på en opgave og dermed ikke er fri til at løse en anden opgave. Sidstnævnte kaldes opgavetid. Begge mål siger noget om aktiviteten, men opgavetiden er det centrale mål for aktiviteten på ambulanceområdet, da antallet af kørsler ikke tager hensyn til eventuelle fald eller stigninger i længden af de enkelte kørsler og dermed ikke opfanger ændringer som følge af dette. Udviklingen i antallet af kørsler er medtaget i denne analyse for fuldstændighedens skyld, men udviklingen i opgavetiden er anvendt som det centrale mål for ambulanceaktiviteten. Anvendelsesgraden angiver opgavetiden som procentdel af driftstiden, som er den samlede tid, hvor ambulancerne kontraktligt er til rådighed for regionen (opgavetid + tid hvor beredskabet ikke er på opgaver = driftstid). Det skal understreges, at området i sagens natur omfatter meget akut aktivitet, hvilket gør, at der døgnet rundt er behov for overskydende beredskaber, så der ikke opstår lange responstider i spidsbelastningssituationer. Det betyder, at anvendelsesgraden generelt er lavere om natten og i tyndere befolkede områder eksempelvis på Bornholm og i mindre grad i Nordsjælland, når der til enhver tid og i et hvert område skal opretholdes en lav responstid. En samlet anvendelsesgrad på eksempelvis 90 % er således ikke mulig på ambulanceområdet uden uacceptabelt lange responstider på visse tidspunkter eller i visse områder. Det vurderes, at en anvendelsesgrad på 60 % er rimelig ift. responstider, sikkerhed for kapacitet i akutte situationer og en effektiv anvendelse af beredskaberne. Side 4

5 For at begrænse udgifterne til beredskaber opereres med flere typer af beredskaber tilpasset variationerne i aktiviteten. De tre hovedtyper af beredskaber i de nye kontrakter fra februar 2016 er deldøgnsberedskaber af 12 timers varighed, døgnberedskaber af 24 timers varighed med normal aktivitet og døgnberedskaber af 24 timers varighed defineret som lavaktivitetsberedskaber, hvilket betyder, at det på forhånd er defineret, at beredskaberne har en lav anvendelsesgrad og dermed er billigere, så længe de kun anvendes i det på forhånd definerede lavere niveau på 12 timer. Leverandørernes rolle Ambulance- og liggende sygetransport kontrakterne er indgået med aftale om, at der leveres et antal driftstimer. Det er leverandørens ansvar at stille beredskaber til rådighed, fx i 24 timer (døgnberedskab) eller 12 timer. Det er således leverandøren, som skal sikre ambulancepersonalets pauser i løbet af vagten. Dette gøres ved indsættelse af erstatningsberedskaber. Regionen tilbyder en pauseaftale, hvis leverandøren ikke ønsker selv at planlægge pauser. 3. Udviklingen i antallet af kørsler, opgavetiden og anvendelsesgraden Udviklingen i antallet af kørsler fremgår af tabel 2 nedenfor. Som det ses, har der været en ret markant stigning i antallet af disponerede kørsler fra 2011 til Tabel 2 Antallet af ambulancekørsler og sygetransport 2011 til 2014 Transportkategori Antal 2011 Antal 2014 Ændring 2011 til 2014 Ændring (%) Ambulance Kategori A ,90% Ambulance Kategori B ,50% Akut interhospital transport ,80% Ambulance Kategori C* ,70% Sygetransport D ,82% Total ,70% *Stigningen i kategori D samt den tilsvarende fald i kategori C skyldes en ændret opgørelsesform ift. 2011, hvor kørslerne blev opgjort efter hvilken type køretøj, der havde haft opgaven, og ikke prioritet. Som det ses af tabellen, har der også været en markant stigning i de mest hastende kørselskategorier for ambulancerne, A og B inkl. akutte interhospitale transporter, mens der har været et markant fald i antallet af kørsler i den mindre hastende kategori C. Der er således tale om både en reel stigning i antal kørsler og en forskydning i retning af mere akutte opgaver (jf. afsnit 5). Prioriteringen af opgaver gør, at effekten af manglende ressourcer først viser sig på servicetider for C-kørsler og dernæst på responstiderne for henholdsvis kategori B og A. Som nævnt tidligere tager antallet af kørsler ikke hensyn til ændringer i længden (opgavetiden), hvorfor det er mere korrekt at anvende den samlede tid som ambulancerne er på en opgave og ændringen i den mellem årene for at beregne den reelle ændring i opgavemængden. Side 5

6 Opgavetid ambulancer Den samlede opgavetid for ambulancerne opgjort i antal timer årligt har fra 2011 til 2014 udviklet sig på følgende vis: Tabel 3 samlet opgavetid, ambulancer Samlet opgavetid i timer Opgavetid i timer pr. dag 2011* ,6 Stigning antal timer pr. dag fra sidste år Stigning antal timer pr. dag i % ,2 2,6 0,46% ,9 9,7 1,70% ,1 32,2 5,56% I alt ,5 7,85% *For 2011 er data på delårsniveau omregnet til helårsniveau Opgavetiden for ambulancer har været stigende siden 2011, svarende til i alt 44,5 timer pr. dag i En øgning af den samlede opgavetid skal ses i sammenhæng med anvendelsesgraden. Anvendelsesgraden ambulancer Da aktiviteten målt i den samlede opgavetid har været stigende fra 2011 til 2014, mens antallet af beredskaber i indeværende kontraktperiode har været konstant i perioden 2011 til og med 2014, har det medført en stadig stigende anvendelsesgrad af ambulancerne. Anvendelsesgraden varierer fra område til område og over døgnet med den højeste anvendelse i dag- og aftentimerne og den lavest anvendelsesgrad om natten. Selvom antallet af beredskaber er lavere om natten, skal der om natten opretholdes det nødvendige beredskab til håndtering af spidsbelastning, som gør, at anvendelsesgraden bliver lavere. Det samme gør sig gældende for tyndere befolkede områder som eksempelvis Bornholm og i mindre omfang dele af Nordsjælland, hvor et vist minimumsberedskab er nødvendigt, og anvendelsesgraden derfor nødvendigvis er lavere. Dette fremgår af tabel 4 nedenfor. Tabel 4 Anvendelsesgrad for alle typer ambulanceberedskaber opdelt på planlægningsområder Planområde Gennemsnit 2011 Gennemsnit 2012 Gennemsnit 2013 Gennemsnit 2014 Bornholm 36 % 37 % 38 % 37 % Byen 56 % 58 % 59 % 64 % Midt 60 % 61 % 62 % 65 % Nord 52 % 53 % 53 % 55 % Syd 64 % 65 % 66 % 69 % RegH 55 % 57 % 57 % 60 % Som det fremgår, er belastningen varierende fra område til område, hvor der er højest anvendelsesgrad i de tættest befolkede områder Byen, Midt og Syd. En høj anvendelsesgrad i et område er isoleret set ikke problematisk, så længe det samlede beredskab er tilstrækkeligt, og det dermed ikke medfører forlængede responstider. Der er ikke Side 6

7 noget fast grænse for, hvornår en forøget anvendelsesgrad bliver en udfordring i form af risiko for forlænget responstid ved spidsbelastning. Set over hele perioden har der været en mindre stigning i anvendelsesgraden for alle tre beredskabstyper. Nedenstående figur viser udviklingen i anvendelsesgraden fra maj 2011 til december 2014 for de tre ambulanceberedskabstyper. Det vurderes, at en samlet anvendelsesgrad på 60 % er rimelig ift. responstider, sikkerhed for kapacitet i akutte situationer og en effektiv anvendelse af beredskaberne. Derfor er den fastlagt til 60 % i beregningen af de fire scenarier, der præsenteres i afsnit 6. 75% Anvendelsesgrader for beredskabstyper - maj 2011 til december % 65% 60% 55% 50% 45% 40% 35% 30% Gennemsnit af maj-11 Gennemsnit af nov-11 Gennemsnit af maj-12 Gennemsnit af nov-12 Gennemsnit af maj-13 Gennemsnit af nov-13 Gennemsnit af maj-14 Gennemsnit af nov-14 Lavaktivitetsberedskab Døgnenhed Deldøgnenhed Opgavetid liggende sygetransport Den samlede opgavetid for sygetransporter opgjort i antal timer årligt har fra 2011 til 2014 udviklet sig på følgende vis: Tabel 5 - Opgavetid sygetransporter Samlet opgavetid i timer Antal dage* Opgavetid, timer pr. dag 2011* ,2 Stigning timer pr. dag fra sidste år Stigning antal timer pr. dag i % ,3 6,1 0,2 % ,7-2,7 1,6 % ,4 5,8 4,4 % I alt ,2 6,2 % * For 2011 er der kun data på delårsniveau Side 7

8 Opgavetiden for sygetransport har været stigende siden 2011, svarende til 9,2 timer pr. dag i Antal sygetransportkørsler har været nogenlunde konstant i perioden. Anvendelsesgraden var i 2011 var 95 % og i 2014 var på 98 %. Generelt kan det konkluderes, at stigningerne i opgavetiden for både ambulancer samt sygetransport har udfordret anvendelsesgraden, hvorfor det næppe er muligt at effektivisere mere, uden at responsmålet for kategori A ikke kan overholdes. Det vil især vise sig i yderområderne. 4. Udviklingen i respons- og servicetider Respons- og servicetider er et centralt mål for belastningen af ambulanceberedskabet, da de stiger, når det samlede beredskab kommer under aktivitetsmæssigt pres. Det er muligt med et stigende antal kørsler og en stigende opgavetid og dermed anvendelsesgrad at holde respons- og servicetider konstant, så længe beredskabet generelt er tilstrækkeligt, men en kontinuerlig stigning vil på et tidspunkt resultere i længere respons- og servicetider. Udviklingen i respons og servicetider fra 2011 til 2014 fremgår af tabel 6. Tabel 6 respons-/servicetid for kørselskategorier for hele regionen Type Mål 2011* A-kørsler 90 % indenfor 13 minutter 10:50 11:10 11:05 12:18 B-Kørsler 90 % indenfor 25 minutter 26:16 26:27 26:22 36:12 C-kørsler 90% indenfor 90 minutter 02:24:00 02:27:00 02:46:00 04:00:52 D-kørsler (sygetransport) 90% indenfor 90 minutter 02:20:00 02:32:00 02:21:00 03:00:42 Aktivitetsstigningen har medført en stigning i respons og servicetiderne for de forskellige kørselskategorier. Da der sker en klar prioritering af kørsler efter hastegrad, er stigningen primært slået i gennem for de mindre hastende kørsler i kategori C og D, men også for hastende opgaver i kategori B kan der fra 2014 konstateres en markant stigning i responstiden. En øget belastning på akutte kørsler vil have den effekt, at der til alle tider vil være færre ledige ambulancer til at afvikle planlagte og ikke hastende opgaver (C og D-kørsler). Derved vil konsekvensen af den yderligere belastning primært aflæses som forringede servicetider på disse kørsler. Den stigende aktivitet har også medført en stigning i responstiden for de mest hastende A-kørsler, men denne har været mindre markant, da ambulancer naturligvis er blevet prioriteret til denne kørselskategori. Det politisk fastsatte responstidsmål på 13 minutter for A-kørsler er således stadig overholdt i 2014, mens respons- og servicetiderne for B-, C- og D-kørsler har været kontinuerligt stigende. Opgjort på planlægningsområder for hver kørselskategori fremgår respons- og servicetider i figurerne nedenfor. Side 8

9 Som det ses af figurerne, er der en generel stigende tendens for alle områder og kategorier. Det fastsatte mål for responstid på 90 % indenfor maksimalt 13 minutter for A- kørsler er ikke overholdt på Bornholm og i planlægningsområde Nord. Dette understreger den udstrakte geografi og det forhold, at det ikke er muligt at trække på et større antal beredskaber i spidsbelastningssituationer på Bornholm. Servicetiden for sygetransporter overholdes ikke for regionen samlet set og er kun blevet overholdt på Bornholm i 2011 og Tabel 7 nedenfor viser hvor stor en andel (i %) af kategori C og D kørsler, der gennemføres indenfor servicemålet på 90 % i Tabel 7 - Kategori C og D kørsler 2014 Type Under 90 minutter C-kørsler 52,3% D-kørsler 44,8% 5. Forklaringer på den stigende kørselsaktivitet Det er forventeligt, at befolkningsudviklingen, hospitalsplansomlægninger, ændring i visitationsretningslinjer samt indførelsen af enstrenget visiteret akutsystem alle har bidraget til en øget aktivitet på ambulanceområdet Side 9

10 Befolkningsvækst og aldrende befolkning En af forklaringerne på det stigende antal ambulancekørsler må formodes at være et stigende befolkningstal, som ved en uændret sygdoms- og ulykkesfrekvens vil give et øget antal kørsler. Det må formodes, at generelle ændringer i sygdomsbilledet, eksempelvis sund aldring som følge af sundere livsstil og ændringer i antallet af ulykker som følge af eksempelvis teknologisk udvikling, slår i gennem over væsentligt længere tidsperioder, end denne analyse inddrager. Tabel 8 angiver befolkningsudviklingen i Region Hovedstaden fra 2011 til Tabel 8 Indbyggertal i Region Hovedstaden Antal personer Stigning Stigning i % I alt ,1 % - heraf personer 65 år eller over ,7 % Region Hovedstaden har haft en kontinuerlig stigning i befolkningstallet og en endnu større stigning i antallet af personer på 65 år eller over i regionen i perioden 2011 til Med et uændret behov for ambulancekørsler kan ca. 1/3 af aktivitetsstigningen fra 2011 til 2014 umiddelbart forklares med et stigende befolkningstal. Det må dog formodes, at den markant større relative stigning i antallet af personer over 65 år i perioden betyder, at en endnu større andel af stigningen kan tilskrives ændringer i befolkningstal og -sammensætning. Der foreligger desværre ikke pålidelige data for antallet af ambulancekørsler opdelt på aldersgrupper, så betydningen af den stigende andel af ældre kan ikke kvantificeres præcist. Det kan dog konstateres, at personer på 65 år og derover har godt 3,5 gange så stor gennemsnitlig indlæggelsesfrekvens som de 0 - til 64-årige, og da det må formodes, at antallet af ambulancekørsler korrelerer tæt med antallet af indlæggelser, kan ændringen i befolkningstal og -sammensætning forklare en væsentlig del af stigningen i antallet af ambulancekørsler i perioden 2011 til Hospitalsplansomlægninger centralisering og færre matrikler Ændringer i hospitalsstrukturen i regionen, - dels som en konsekvens af regionens hospitalsplan siden 2007, - dels som en konsekvens af ændringer i specialeplanen, har betydet en centralisering af behandlinger på færre matrikler og dermed medført længere ambulancekørsler til de nye centraliserede funktioner. Stigningen i antallet af akutte interhospitale transporter kan forklares med den løbende centralisering af funktioner på akuthospitaler, og deraf følgende stigning i antal af sekundære overflytninger til andet hospital ved behov for supplerende behandling / undersøgelse eller i forbindelse med rehabilitering efter primær behandling. Den generelle stigning i opgavetiden kan henføres dels til stigningen i antal kørsler og dels en længere transportvej og dermed højere tidsforbrug i nogle tilfælde som fx i Planområde Nord i forbindelse med lukningen af Helsingør Hospital. Rekvisition og visitation Der har i perioden fra 2011 til 2014 været en markant stigning i antallet af rekvirerede kørsler og samtidig en forskydning i retning af mere akutte kørsler. Rekvisitionerne kommer typisk fra 112, 1813, almen praksis via CVI (de centrale visitationsenheder) 1 Data for dette afsnit stammer fra analyse udført af dataenheden i CØK, marts Side 10

11 eller direkte fra hospitaler. Antallet af borgerhenvendelser til 112 har været stort set konstant i perioden, så det er de øvrige rekvisitionsveje, der står for stigningen. Det er værd at bemærke, at de øvrige regioner har oplevet en lignende stigning i antallet af akutte ambulancekørsler, specielt fra 2013 til En sammenligning med fx RegionMidt viser, at antallet af akutte ambulancekørsler ligger på samme niveau som i Hovedstaden, når det opgøres i forhold til befolkningstallet. En væsentlig årsag til stigninger er, at der fra Sundhedsstyrelsens side er blevet gjort opmærksom på et behov for en øget opmærksomhed på specielt to sygdomskategorier, - atypiske brystsmerter (især hos kvinder) og tegn på blodprop / blødning i hjernen, som kræver hurtig indsats med akutambulance evt. suppleret med akutlægebil. Langt hovedparten af disse køres til hospitalet i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefaling. Baggrunden for Sundhedsstyrelsens henvendelser til landets læger var at gøre opmærksom på, at atypiske forløb af disse to sygdomskategorier ikke sjældent blev mistolket. En væsentlig del af stigningen i akutte ambulancekørsler både i Hovedstaden og de andre regioner vedrører netop disse to kategorier. Også andre sygdomsområder, herunder assistance til socialt udsatte grupper, har været i fokus mht. at sikre borgerne en hurtig og effektiv behandling, hvor det er påkrævet. I tabellen nedenfor er vist eksempler på udviklingen i udvalgte rekvireringsårsager. Tabel 9 Ændring i antallet af hændelser med kørsel på udvalgte rekvireringsårsager Årsag 2011* 2014 Forskel Forskel % Allergisk reaktion % Blødning - ikke traumatisk % Brystsmerter - hjertesygdom % Mavesmerter - rygsmerter % Nedsat bevidsthed - lammelser % Ulykker % Vejrtrækningsproblemer % I alt % * 2011-data er fremskrevet til helårsniveau, da der ikke er data for hele året Enstrenget visiteret akutsystem Den største del af stigningen i ambulancekørslerne og forskydning i retning af mere akutte respons er kommet samtidigt med idriftsættelsen af Enstrenget Visiteret Akutsystem (EVA). Hensigten med EVA har netop været, at visitationen af akutte sundhedsydelser rekvireres herigennem. Man kan dog ikke udelukke, at der i starten har været en vis overforsigtighed, der har medført udsendelse af flere ambulancer - dels pga. af opgavens nyhedskarakter og dels pga. et meget stort arbejdspres. Det er svært at foretage en direkte sammenligning med tiden før EVA, da Akuttelefonen 1813 løser en anden og mere omfattende opgave end den tidligere lægevagt. Alle patientkontakter på 112 og 1813 visiteres iht. til et beslutningsstøtteværktøj, som sikrer kvaliteten i beslutningen. Det har også den konsekvens, at alle får information om ændringer i visitationsvejledningerne samtidigt, hvilket betyder, at fx Sundhedsstyrelsens anbefalinger slår igennem meget hurtigt, hvilket kan være medvirkende til den meget bratte stigning i antallet af ambulancekørsler ifm. driftsstarten. Side 11

12 Man kan ikke af det foreliggende datamateriale se, at der forekommer visitation af overflødige ambulancekørsler, men det er selvfølgelig et fokusområdet at sikre alle borgere et relevant sundhedstilbud under hensynet til en rationel anvendelse af de præhospitale ressourcer. 6. Dimensionering 4 scenarier Der er udarbejdet 4 scenarier, der tager udgangspunkt i driftstiden i den nye kontraktperiode fra 2016, samt den beskrevne aktivitets- og opgavestigning ovenfor. Som tidligere nævnt, skal man se området som et hele, hvor pres på beredskabet forplanter sig til længere responstider på mindre hastende kørsler og ultimativt til de planlagte C-kørsler og til sygetransportområdet (D-kørsler), da de mest hastende kørsler naturligvis altid prioriteres højest. Endvidere er der en fleksibilitet mellem områder, da op til 20 % af ambulancernes opgavetid kan anvendes til sygetransportkørsler. Denne fleksibilitet betyder, at der ved lavaktivitetsperioder kan køres sygetransport med ambulancerne, hvilket vil medføre yderligere fald i servicetiden for liggende sygetransport. Scenarie 1: Dimensionering med overholdelse af de nuværende respons- og sevicemål: 12 ekstra deldøgnsberedskaber. Scenarie 2: Dimensionering af beredskaber med en mindre reduktion af respons- og servicemål: 8 ekstra deldøgnsberedskaber Scenarie 3: Dimensionering af beredskaber med en større reduktion af respons- og servicemål: 4 ekstra deldøgnsberedskaber Scenarie 4: Dimensionering af beredskaber med en væsentlig reduktion af respons- og servicemål. Beregningsmodel I alle scenarierne tages udgangspunkt i væksten i aktivitetsniveau mellem 2011 og Der er fra 2011 til 2014 konstateret en øget daglig opgavetid på 44,5 time for de samlede kørende beredskaber. Dette betyder, at samtlige beredskaber er på opgave i gennemsnit 44,5 time mere i 2014 end de var i I dimensioneringen antages det, at der fortsat er en anvendelsesgrad på 60 % (andel af vagt-tiden hvor ambulancen er på opgave). Således vil der fx for at dække et behov på 44,5 øgede opgavetimer være behov for 74,2 driftstimer med 60 % anvendelsesgrad. Omsættes dette til deldøgnsberedskaber, svarer det til 6 deldøgnsberedskaber á 12 timer (72 driftstimer). Tilsvarende er det i beregningen konstateret, at responstiden for de forskellige kørsler er steget, og denne stigning anvendes til at skønne, hvilket fald i responstiden et ekstra beredskab vil have. Der regnes dog også med en aftagende nytte af ekstra beredskaber, hvorfor sidste beredskab vil have en lavere effekt end første beredskab. I tabel 10 nedenfor angives effekten af yderligere beredskaber Side 12

13 Tabel 10 Effekt af et ekstra beredskab á 12 timer A-kørsel B-kørsel C-kørsel Tid 10 sekunder 1 minut og 14 sekunder 12 minutter og 7 sekunder Scenarie 1 Dimensionering med overholdelse af de nuværende respons- og sevicemål: 12 ekstra deldøgnsberedskaber. Scenarie 1 tager udgangspunkt i at øge det samlede beredskab for at kunne overholde målene for respons- og servicetider. Det vurderes, at der er behov for yderligere 12 deldøgnberedskaber. For sygetransporten fastholdes det antal enheder, der er udbudt i de nye kontrakter. Scenarie 2 Dimensionering af beredskaber med en mindre reduktion af responsog servicemål: 8 ekstra deldøgnsberedskaber Scenarie 2 tager udgangspunkt i det fastlagte antal beredskaber i 2009 og opnormerer antallet af beredskaber for at imødegå aktivitetsstigning fra 2011 til Med en antagelse om en anvendelsesgrad på 60 % (andel af vagttiden hvor ambulancen er på opgave) vurderes det, at stigningen i opgavetiden vil kræve en forøgelse af ambulanceberedskabet med 8 permanente 12 timers beredskaber for at opnå tilsvarende respons- og servicetider som i Antal sygetransportberedskaber holdes på det niveau, der er udbudt i de nye kontrakter. Respons- og servicetider er på samme niveau som i 2009, men scenariet vil betyde en reduktion af de nuværende respons- og servicemål. Responstidsmål for B-kørsler forlænges med 2 minutter og for C og D-kørsler med 45 minutter. Scenarie 3 Dimensionering af beredskaber med en større reduktion af responsog servicemål: 4 ekstra deldøgnsberedskaber Scenarie 3 tager udgangspunkt i det fastlagte antal beredskaber i 2009 og opnormerer antallet af beredskaber for at imødegå halvdelen af aktivitetsstigningen fra 2011 til Med en antagelse om en anvendelsesgrad på 60 % (andel af vagttiden hvor ambulancen er på opgave) vurderes det, at stigningen i opgavetiden derved vil kræve en forøgelse af ambulanceberedskabet med 4 permanente 12 timers beredskaber. Antal sygetransportberedskaber holdes på det niveau, der er udbudt i de nye kontrakter. Responstidsmålet for B-kørsler forlænges med 6 minutter og servicemålene for henholdsvis C og D-Kørsler med 1 time og 45 minutter for C-Kørsler og 50 minutter for D-kørsler. Side 13

14 Scenarie 4 Dimensionering af beredskaber med en væsentlig reduktion af respons- og servicemål. Udbuddet af ambulanceberedskabet blev jf. regionsrådet beslutning af 22. oktober 2013 gennemført med udgangspunkt i det eksisterende antal ambulanceberedskaber, og udbuddet af liggende sygetransport med udgangspunkt i fastholdelse af det eksisterende servicemål. Derved var der i ambulanceudbuddet ikke indlagt ekstra beredskaber til at sikre overholdelse af mål, hvorimod der i den liggende sygetransport var indlagt ekstra driftstid (ca. 18 %) fra 2016 til at sikre overholdelse af mål (under forudsætning af at ambulancerne kan varetage op til 20 % af sygetransportkørslerne i spidsbelastningsintervallet, dvs. dag og aften). Respons- og servicetider er alt andet lige - på samme niveau som i Dog vil scenariet forbedre responstiden for sygetransportkørslerne som følge af mere driftstid til sygetransport i den nye kontrakt fra Det skyldes, at der som nævnt ovenfor er ca. 18 % ekstra driftstid i de nye kontrakter for de liggende sygetransporter. Behov for kapacitetsudvidelser i de fire scenarier På baggrund af de fire scenarier er det beregnet, at der ved scenarie 1, 2 og 3 vil være behov for ekstra tilkøb af beredskaber jf. tabel 11 og 12 nedenfor. Tabel 11 - Tilkøb af ambulanceberedskaber Scenarie 1 Scenarie 2 Scenarie 3 Scenarie 4 Tilkøb af ambulanceberedskaber deldøgn Tabel 12 - Konsekvenser for responstider og servicetider ved de fire scenarier: Konsekvens for respons og servicetider Scenarie 1 Scenarie 2 Scenarie 3 Scenarie 4 Kategori A 90 % inden for 13 min. 00:10:45 00:10:50 00:11:37 00:12:18 Kategori B 90 % inden for 25 min 00:25:00 00:27:16 00:31:14 00:36:12 Kategori C 90 % inden for 90 min 01:30:00 02:24:00 03:12:26 04:00:52 Kategori D 90 % inden for 90 min 01:30:00 02:00:00 02:10:00 02:10:00 Det skal bemærkes, at der er en væsentlig forbedring af servicetiden for liggende sygetransport ved scenarie 1. Dette skyldes, at dele af den tilkøbte ambulancekapacitet kan anvendes til sygetransport under spidsbelastningsperioder. Målsætninger for responstid og servicetid Med det antal beredskaber, der er opstillet i scenarierne, er det administrationens vurdering, at det vil være muligt at overholde respons- og servicemålene, som angivet i tabel 13 nedenfor. Side 14

15 Tabel 13 Respons- og servicemål og tilkøb af beredskaber ved scenarie 1, 2, 3 og 4. Respons- og servicemål Scenarie 1 Scenarie 2 Scenarie 3 Scenarie 4 Kategori A 90 % inden for 13 min. 00:13:00 00:13:00 00:13:00 00:13:00 Kategori B 90 % inden for 25 min 00:25:00 00:27:00 00:31:00 00:37:00 Kategori C 90 % inden for 90 min 01:30:00 02:15:00 03:15:00 04:00:00 Kategori D 90 % inden for 90 min 01:30:00 02:15:00 02:20:00 02:20:00 I scenarierne er der ikke taget højde for fremtidige aktivitets- samt opgavestigninger, hvilket kan resultere i en udfordring af respons og servicetider. 7. Personale på funktionen og til disponering af ambulancer Stigningen i antallet af opgaver på 17,9 % 2, der varetages af personalet med efterfølgende disponering af ambulance af dispatcherne, har medført et øget opgavepres på de to funktioner. Indregnes en årlig effektivisering på 2 %, der er realistisk på dette område, bør bemandingen udvides med ca. 10 %, svarende til i alt ca. 6,61 årsværk samlet set i begge funktioner for at kompensere for den ekstraordinære aktivitetsstigning. Tabel 14 nedenfor angiver dette: Tabel 14 Personale til sundhedsfaglig visitation og disponering Enhed Normering årsværk Vækst på 10% (17,9% fratrukket 2% årlig effektivisering) Dispatch 37,9 3, ,5 2,9 I alt årsværk 66,1 6,61 Opgavepresset kan betyde, at medarbejderen ikke når at forholde sig til det samlede kørselsbehov men typisk disponerer efter det umiddelbare behov. Et manglende overblik kan således også overordnet betyde flere omdisponerede kørsler. Derudover er der behov svarende til en 8-timers vagt i dagtid for AMK-læge hver dag året rundt for at dække den øgede belastning. 8. Konklusion Som redegjort ovenfor har der været en markant stigning i aktiviteten, der med uændret kapacitet har medført en øget respons- og servicetid i alle kørselskategorier i alle områder i perioden 2011 til Det er analysens konklusion, at opretholdelse af de nuværende respons- og servicemål forudsætter en tilførsel af 12 deldøgnsberedskaber ift. det niveau, der er fastlagt i de nye kontrakter for kommende kontraktperiode fra 1. februar Opgjort som hændelser, som kan indeholde disponeringen af én eller flere kørsler. Stigningen i antallet hændelser har samlet set været større end stigningen i det totale antal kørsler (som fremgår af tabel 2). Side 15

16 Der præsenteres derudover tre scenarier der vil give hhv. en mindre, en større og en væsentlig reduktion af respons- og servicemål. På grund af geografi er det ikke muligt at sikre lige så korte responstider for A-kørsler på Bornholm, som i resten af regionen, uden relativt høje meromkostninger. 90 % af A-kørslerne på Bornholm var fremme indenfor 15 minutter og 15 sekunder i 2014, hvilket var samme niveau ift Grundet det begrænsede antal kørsler og begrænsede antal beredskaber må der forventes et større udsving i responstiderne på Bornholm. Endelig har det stigende antal kørsler og stigende antal opkald til AMK-Vagtcentralen i perioden også medført et stigende pres på kørselsdisponeringsfunktionen og den sundhedsfaglige visitation. Det betyder, at de to funktioner, med et i perioden uændret personalebudget, i dag har et markant øget opgavepres. Det er derfor også anbefalingen, at der bør tilføres ressourcerne til de to funktioner. Det må forudsættes, at regionen de kommende år vil have lignende vækst i indbyggertal og aldrende befolkning, og at der derfor også de kommende år vil være en stigning i aktiviteten svarende til væksten i befolkningen på anslået 1 % årligt. Der er i denne analyse ikke taget stilling til, hvorledes denne forventede aktivitetsstigning kan imødegås ved en eventuel løbende udvidelse af ambulanceberedskabet. Side 16

Spørgsmå l & Svår om EVA

Spørgsmå l & Svår om EVA Spørgsmå l & Svår om EVA Hvad betyder det, at Region Hovedstaden hjemtager lægevagten? Lægevagten i hovedstadsregionen har hidtil været drevet af privatpraktiserende læger. Når Region Hovedstaden fra 1.

Læs mere

Indholdet i fremtidens uddannelse(r) indenfor ambulancefaget. Københavns Universitet, 28. September 2012

Indholdet i fremtidens uddannelse(r) indenfor ambulancefaget. Københavns Universitet, 28. September 2012 Indholdet i fremtidens uddannelse(r) indenfor ambulancefaget Københavns Universitet, 28. September 2012 Freddy Lippert Direktør Region Hovedstadens Præhospitale Virksomhed - Akutberedskabet lippert@regionh.dk

Læs mere

I 2012 udgjorde den samlede aktivitet:

I 2012 udgjorde den samlede aktivitet: BILAG Notat om forventet aktivitet på Akuttelefonen 1813 og i akutmodtagelser/- klinikker Dette notat redegør for de volumenmæssige forudsætninger i forbindelse med integrationen af den overenskomstbestemte

Læs mere

Konkret krisestyring med generelle kapaciteter - Akuttelefon 1813 som eksempel. Sille Arildsen Konst. Administrationschef

Konkret krisestyring med generelle kapaciteter - Akuttelefon 1813 som eksempel. Sille Arildsen Konst. Administrationschef Konkret krisestyring med generelle kapaciteter - Akuttelefon 1813 som eksempel Sille Arildsen Konst. Administrationschef Den Præhospitale Virksomhed - Akutberedskabet i dag Regionens AMK-Vagtcentral (

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 19. november 2007. Sag nr. 1. Emne: Indkøbspolitik for Region Hovedstaden.

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 19. november 2007. Sag nr. 1. Emne: Indkøbspolitik for Region Hovedstaden. REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 19. november 2007 Sag nr. 1 Emne: Indkøbspolitik for Region Hovedstaden 2 bilag Koncern Økonomi Indkøb Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til: Regionsrådet

Læs mere

Hvad er den optimale modellen. for 112-sentraler? Dialogkonferense om felles nødnummer i Oslo, april 2009

Hvad er den optimale modellen. for 112-sentraler? Dialogkonferense om felles nødnummer i Oslo, april 2009 Hvad er den optimale modellen for 112-sentraler? Dialogkonferense om felles nødnummer i Oslo, april 2009 Freddy Lippert lippert @ regionh. dk Præhospital leder & Chef for Akut Medicin og Sundhedsberedskab

Læs mere

Til regionsrådsmedlemmerne Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg

Til regionsrådsmedlemmerne Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg Til regionsrådsmedlemmerne Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg Den 20. juli 2012 Ref.: KES Medlems nr.: Sagsnr.: 0802-0152 Dansk Sygeplejeråds forslag til struktur for den præhospitale indsats

Læs mere

Fælles information lægevagten ny akutaftale 4. september 2012

Fælles information lægevagten ny akutaftale 4. september 2012 Fælles information lægevagten ny akutaftale 4. september 2012 Akutaftalens 2. del med enstrenget visitation og udvidet samarbejde i akutafdelinger implementeres nu. I denne information finder du generel

Læs mere

Akutlægehelikopter i Jylland

Akutlægehelikopter i Jylland Akutlægehelikopter i Jylland v/ Jes Søgaard Anne Brøcker Susanne Reindahl Rasmussen Marie Brandhøj Wiuff Dansk Sundhedsinstitut Pressemøde Viborg d. 16. april 2012 16. april 2012 1 Akutlægehelikoptere

Læs mere

KORTLÆGNING AF BEHOV FOR FLERE AKUTBILER OG AKUT- LÆGEBILER

KORTLÆGNING AF BEHOV FOR FLERE AKUTBILER OG AKUT- LÆGEBILER KORTLÆGNING AF BEHOV FOR FLERE AKUTBILER OG AKUT- LÆGEBILER AKUTUDVALGET (UDVALGET OM DET PRÆHOSPITALE AKUTBEREDSKAB) OKTOBER 2012 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og sammenfatning... 4 1.1. Definition

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi notat maj 2015

Vederlagsfri fysioterapi notat maj 2015 Vederlagsfri fysioterapi notat maj 2015 NOTAT 16. maj 2015 Journal nr. Indhold Indledning... 2 Styring af området... 3 Udviklingen i Frederikssund Kommune... 5 Status i forhold til øvrige kommuner... 6

Læs mere

Enstrenget og visiteret akutsystem

Enstrenget og visiteret akutsystem Enstrenget og visiteret akutsystem i Region Hovedstaden August 2013 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Enstrenget og visiteret akutsystem Retningslinjer og principper August 2013 Enstrenget og visiteret

Læs mere

Udbudskompendium. Begrænset udbud nr. 2008/S 25-033516. Udbud af. Ambulancetjenesten i Region Syddanmark

Udbudskompendium. Begrænset udbud nr. 2008/S 25-033516. Udbud af. Ambulancetjenesten i Region Syddanmark Udbudskompendium Begrænset udbud nr. 2008/S 25-033516 Udbud af Ambulancetjenesten i Indholdsfortegnelse 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 UDBUDSBETINGELSER... 2 1.1 Indledning... 2 1.2 Udbyder... 2 1.3 Kontaktafdeling

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Plan for. Sundhedsberedskabet og. den præhospitale indsats

Plan for. Sundhedsberedskabet og. den præhospitale indsats Udkast til Plan for Sundhedsberedskabet og den præhospitale indsats Indholdsfortegnelse 1 OVERORDNEDE RAMMER OG MÅLSÆTNINGER FOR SUNDHEDSBEREDSKABET OG DEN PRÆHOSPITALE INDSATS... 4 1.1 BESKRIVELSE AF

Læs mere

Fødselsrokaden trådte i kraft den 1. december 2014, og er beregnet på baggrund af fødselstallet i 2013.

Fødselsrokaden trådte i kraft den 1. december 2014, og er beregnet på baggrund af fødselstallet i 2013. Center for Sundhed splanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6015 Mail csu@regionh.dk Journal nr.: 14000323 Ref.: hasura Dato: 20. februar 2015 Kapacitetsudfordringer

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Et sammenhængende akutsystem

Et sammenhængende akutsystem N O T A T 17-12-2009 Et sammenhængende akutsystem 1. Indledning Nærværende notat beskriver regionernes forslag til et fremtidigt sammenhængende akutsystem. Forslaget koncentrerer sig om den regionale del

Læs mere

Besvarelsen af dette skema indgår som en del af planlægningsgrundlaget ifm. revision af HOPP 2020 og betragtes ikke som et internt dokument.

Besvarelsen af dette skema indgår som en del af planlægningsgrundlaget ifm. revision af HOPP 2020 og betragtes ikke som et internt dokument. Anæstesiologi Spørgeskema til specialespecifikke sundhedsfaglige råd samt hospitalsdirektioner Indgår som en del af plangrundlaget ifm. revision af HOPP 2020, efterår 2014 Besvarelsen af dette skema indgår

Læs mere

Kørsel til og fra hospitalet

Kørsel til og fra hospitalet Kørsel til og fra hospitalet Februar 2015 Præhospitalet Region Midtjylland Læs om reglerne for at blive kørt til og fra hospitalet og om mulighederne for at få tilskud, hvis du kører i bil, bus eller tog.

Læs mere

Rammerne for den fremtidige akutte struktur i Region Sjælland

Rammerne for den fremtidige akutte struktur i Region Sjælland Rammerne for den fremtidige akutte struktur i Region Sjælland Baggrund Regionsrådet besluttede i forbindelse med vedtagelsen af Budget 2010 at igangsætte en kortlægning af det samlede akutområde med henblik

Læs mere

PRODUKTBLAD KOMMUNAL FLEXTRAFIK Variabel kørsel 1.3_23.05.2014

PRODUKTBLAD KOMMUNAL FLEXTRAFIK Variabel kørsel 1.3_23.05.2014 Kørselstyper Lukkede kommunale befordringsordninger af variabel karakter med forudgående visitation. Fx kørsel til læge/speciallæge og individuelle genoptræningsforløb. Med variabel kørsel menes, at der

Læs mere

Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave.

Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave. Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave. (Pixie-udgaven er lavet på baggrund af rapport udarbejdet af Udbudsportalen i KL december 2013) Indledning: Den 1. april 2013

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06.

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06. GLADSAXE KOMMUNE Kommunaldirektøren Rådhus Allé, 2860 Søborg Tlf.: 39 57 50 02 Fax: 39 66 11 19 E-post: csfmib@gladsaxe.dk www.gladsaxe.dk Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede

Læs mere

Principperne for takstfastsættelse af tillægsydelser

Principperne for takstfastsættelse af tillægsydelser Principperne for takstfastsættelse af tillægsydelser Styringsaftalen anviser de almindelige principper for beregning af takster for hovedydelser. I nedenstående beskrives de aftalte principperne for takstfastsættelse

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Samrådsspørgsmål. Akt 186

Samrådsspørgsmål. Akt 186 Samrådsspørgsmål Akt 186 Der ønskes en uddybende redegørelse for og en drøftelse af årsagerne til og konsekvenserne af den forventede meget betydelige fordyrelse og forsinkelse af projektet. Svar: Indledning

Læs mere

Status over Specialtandpleje 2014 Kommunerne i Region Midt

Status over Specialtandpleje 2014 Kommunerne i Region Midt Status over Specialtandpleje 2014 Kommunerne i Region Midt 1 Specialtandpleje i kommunerne i Region Midt 2014 Patientunderlag I 2014 var 4.043 patienter visteret til specialtandpleje i 18 af de 19 kommuner

Læs mere

KØRSEL - HVEM SKAL KØRE

KØRSEL - HVEM SKAL KØRE KØRSEL - HVEM SKAL KØRE Kørselstype Praktiserende læge og speciallæge Leverandør af befordring Der er fri befordring af pensionister der ellers opfylder betingelserne for transporten til og fra egen læge,

Læs mere

Evaluering af central visitation i Region Hovedstaden - Afrapportering af spørgeskemaundersøgelse om central visitation Juni 2012

Evaluering af central visitation i Region Hovedstaden - Afrapportering af spørgeskemaundersøgelse om central visitation Juni 2012 Region Hovedstaden Evaluering af central visitation i Region Hovedstaden - Afrapportering af spørgeskemaundersøgelse om central visitation Juni 2012 Udarbejdet af Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning

Læs mere

112-førstehjælper i Region Midtjylland

112-førstehjælper i Region Midtjylland 112-førstehjælper i Region Midtjylland Præhospitalet Region Midtjylland 112-førstehjælper i Region Midtjylland 112-førstehjælper i Region Midtjylland... 3 Opgaven som 112-førstehjælper... 3 Uddannelse...

Læs mere

Kørsel til og fra hospitalet

Kørsel til og fra hospitalet Kørsel til og fra hospitalet Udgivet december 2012 Region Midtjylland Præhospitalet INDHOLDSFORTEGNELSE: Har du ret til tilskud eller kørsel... 3 Tilskud til kørsel... 4 Kørsel med siddende patientbefordring...

Læs mere

Region Midtjyllands akutplan

Region Midtjyllands akutplan Forslag til plan for akutberedskabet i Nordvestjylland Borgermøde i Ulfborg d. 14. april 2010 Direktør Leif Vestergaard Pedersen Region Midtjyllands akutplan Ønske om at nødvendige speciallæger er til

Læs mere

Beslutningsprotokol Beredskabskommissionen

Beslutningsprotokol Beredskabskommissionen Beslutningsprotokol Beredskabskommissionen : Tirsdag den 18. august 2015 Mødetidspunkt: Kl. 15:30 Sluttidspunkt: Kl. 16:30 Mødested: Nordsjællands Brandvæsen, Kokkedal Industripark 14. Bemærkninger: Medlemmer:

Læs mere

Kortlægning af behovet for kapacitet og organisering af det samlede akutte område i Region Sjælland

Kortlægning af behovet for kapacitet og organisering af det samlede akutte område i Region Sjælland Kortlægning af behovet for kapacitet og organisering af det samlede akutte område i Region Sjælland - sammenhænge, aktivitet og forslag til en fremtidig organisering af det akutte område. 1 1. Resume Det

Læs mere

Resultat af Svære sundhedsord

Resultat af Svære sundhedsord BJERG KOMMUNIKATION HAVNEGADE 39 DK-1058 KØBENHAVN K T : +45 33 25 33 27 W: WWW.BJERGK.DK E : KONTAKT@BJERGK.DK Resultat af Svære sundhedsord Koncern Kommunikation, Region Midtjylland, 2012 1. Akut Rigtig

Læs mere

Rapport, vagtcentral og øvrige opgaver

Rapport, vagtcentral og øvrige opgaver Rapport, vagtcentral og øvrige opgaver 1. Status 2. Analyse af muligheder 3. Forslag til løsning 1. Status Området deles i tre opgavefelter Brandvagtcentral Servicevagtcentral Serviceopgaver udført af

Læs mere

Efterlevelse af komitéens Anbefalinger for god Selskabsledelse 2012

Efterlevelse af komitéens Anbefalinger for god Selskabsledelse 2012 Efterlevelse af komitéens Anbefalinger for god Selskabsledelse 2012 1. Sammenfatning Komitéen for god Selskabsledelse gennemgår en gang om året et udsnit af de børsnoterede selskabers redegørelse for virksomhedsledelse

Læs mere

NOTAT: Konklusioner på fordelingsregnskab og analyse af brandvæsenets opgaver

NOTAT: Konklusioner på fordelingsregnskab og analyse af brandvæsenets opgaver Beskæftigelse, Social og Økonomi Økonomi og Ejendomme Sagsnr. 252743 Brevid. 1981093 Ref. MAWA Dir. tlf. 46 31 30 67 Mariewaar@roskilde.dk NOTAT: Konklusioner på fordelingsregnskab og analyse af brandvæsenets

Læs mere

80.000 ansatte $13,2mrd 70 land

80.000 ansatte $13,2mrd 70 land 80.000 ansatte $13,2mrd 70 land 8.000 ansatte i helsevertikalen - 100 millioner journaler, 600 kunder, 1 million sluttbrukere Clinical Suite VITAE Suite LABKAII emedlink Cross sector Prehospital October

Læs mere

Bilag 1: Resume af behovsanalyse. Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020

Bilag 1: Resume af behovsanalyse. Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020 Bilag 1: Resume af behovsanalyse Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020 Resume af behovsanalysen I budgetaftale 2015 der det besluttet, at Socialforvaltningen og Økonomiforvaltningen

Læs mere

Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning

Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning 18. februar 14 Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning Historier om andelsboligforeninger i økonomiske problemer har igennem efterhånden flere år domineret nyhedsbilledet på andelsboligmarkedet.

Læs mere

Bilag 2 EFFEKTIVISERINGSKATALOG Beredskabssamarbejde Sønderjylland Muligheder og udfordringer. Effektiviseringskatalog

Bilag 2 EFFEKTIVISERINGSKATALOG Beredskabssamarbejde Sønderjylland Muligheder og udfordringer. Effektiviseringskatalog Myndighedsopgaver og forebyggelse Forslag Beskrivelse Potentiale Realiserbarhed Service niveau Vurdering ift. model Niveaudelte brandsyn og digital understøttelse af brandsyn. Årlig service på automatiske

Læs mere

Uddannelse i sundhedsberedskab

Uddannelse i sundhedsberedskab Beredskabsuddannelsesrådet Region Syddanmark 2012 Uddannelse i sundhedsberedskab regionsyddanmark.dk Forord Her er sundhedsberedskabskursuskataloget for sundhedsberedskabsuddannelse i Region Syddanmark.

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Akutlægehelikopter i Jylland

Akutlægehelikopter i Jylland Akutlægehelikopter i Jylland Evaluering af forsøg med akutlægehelikopter i Region Midtjylland og Region Nordjylland Anne Brøcker (ed.) Susanne Reindahl Rasmussen (ed.) Marie Brandhøj Wiuff Iben Emilie

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

Skadeklinikker og nærskadestuer

Skadeklinikker og nærskadestuer Skadeklinikker og nærskadestuer integreret del af akutberedskabet Forord Sygehusvæsenet og det akutte beredskab er under stor forandring i disse år. Sundhedsstyrelsen er bl.a. kommet med en række anbefalinger

Læs mere

VENTETIDER I AKUTMODTAGELSER

VENTETIDER I AKUTMODTAGELSER VENTETIDER I AKUTMODTAGELSER AKUTUDVALGET (UDVALGET OM DET PRÆHOSPITALE AKUTBEREDSKAB) MAJ 2012 Side 2 Indhold 1. Indledning og sammenfatning...3 2. Ventetider i akutmodtagelser og akutklinikker...6 2.1.

Læs mere

REGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser

REGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser REGIONAL UDVIKLING Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser i Nordjylland Indhold Indledning.............................................................................. 3 Kampen om de unge......................................................................

Læs mere

Præsentation af planer i høring. Sundhedsfaglig direktør Jens Winther Jensen

Præsentation af planer i høring. Sundhedsfaglig direktør Jens Winther Jensen Præsentation af planer i høring Sundhedsfaglig direktør Jens Winther Jensen Først: Lidt om rammerne Nordjyske egne og yderområder Aalborg Vendsyssel Thy-Mors Himmerland Yderområder 2010 2011 2012 2013

Læs mere

I budgetaftalen 2015 fremgår det, at Region Sjælland skal etablere én indgang til akutområdet:

I budgetaftalen 2015 fremgår det, at Region Sjælland skal etablere én indgang til akutområdet: Én indgang til akutområdet Introduktion til akutområdet I budgetaftalen 2015 fremgår det, at Region Sjælland skal etablere én indgang til akutområdet: Ved akut sygdom har man et særligt behov for let adgang

Læs mere

Administrative udfordringer i specialtandplejen

Administrative udfordringer i specialtandplejen Administrative udfordringer i specialtandplejen Visitation og omkostninger Børge Hede 16. januar 2014 Visitation 3.2 Visitation Visitation til specialtandpleje sker på grundlag af en faglig bedømmelse

Læs mere

Eskild Klausen Fredslund. Enstrenget og visiteret akutsystem i Region Hovedstaden. Teknisk og økonomisk analyse

Eskild Klausen Fredslund. Enstrenget og visiteret akutsystem i Region Hovedstaden. Teknisk og økonomisk analyse Eskild Klausen Fredslund Enstrenget og visiteret akutsystem i Region Hovedstaden Teknisk og økonomisk analyse Enstrenget og visiteret akutsystem i Region Hovedstaden Teknisk og økonomisk analyse kan hentes

Læs mere

Kvalitetsudfordringerne på akutområdet.

Kvalitetsudfordringerne på akutområdet. Kvalitetsudfordringerne på akutområdet. Hvad skal der til for at sikre kvaliteten døgnet rundt for den akut syge patient? Er speciallæger i tilstedeværelsesvagt lig med kvalitet? Hvad hjælper det at vi

Læs mere

Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data

Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data Projektgruppen har opgjort forskelle i lokalløn mellem mænd og kvinder

Læs mere

Hvordan klares koordineringsopgaven nu og i fremtiden

Hvordan klares koordineringsopgaven nu og i fremtiden 10-10-2011 FlexDanmark 1 Hvordan klares koordineringsopgaven nu og i fremtiden v/ NTL@flexdanmark.dk Teletaxi Patienttransport Kommunal service kørsel Handicap kørsel Flextrafik Institutions kørsel Grundtanken

Læs mere

Budgetgennemgang af serviceområde Hjælpemidler

Budgetgennemgang af serviceområde Hjælpemidler Budgetgennemgang af serviceområde Hjælpemidler Social og Sundhed Roskilde Kommune, april 2010 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION... 4 FORMÅL OG MÅL... 4 KONKLUSIONER OG INDSTILLINGER... 4 HJÆLPEMIDDELOMRÅDETS

Læs mere

Foreløbig redegørelse om medicinforbrug på Psykiatrisk Center Glostrup

Foreløbig redegørelse om medicinforbrug på Psykiatrisk Center Glostrup Koncern Plan og Udvikling Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til regionsrådet Opgang Blok B Telefon 48 20 50 00 Direkte 38 66 60 39 Web www.regionh.dk Journal nr.:

Læs mere

Den gode genoptræning

Den gode genoptræning Den gode genoptræning Den gode genoptræning Hvad er god genoptræning? Ældre Sagen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Danske Handicaporganisationer har formuleret en række forslag til indholdet

Læs mere

Leverandør: Ordregiver: (kontrakten gælder for hver enkelt delaftale) indgået mellem. Daglig kontaktperson: Tlf. E-mail. herefter benævnt leverandøren

Leverandør: Ordregiver: (kontrakten gælder for hver enkelt delaftale) indgået mellem. Daglig kontaktperson: Tlf. E-mail. herefter benævnt leverandøren Kontrakt om bemanding af akutlægebilen i Region Hovedstaden med ambulancebehandler/paramediciner som akutlægebilsassistent (herefter kaldet lægeassistent) Delaftale [x] (kontrakten gælder for hver enkelt

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Beredskab & Sikkerhed. Spørgsmål og Svar - som opsamling på informationsmøderne i juni 2015

Beredskab & Sikkerhed. Spørgsmål og Svar - som opsamling på informationsmøderne i juni 2015 Beredskab & Sikkerhed Spørgsmål og Svar - som opsamling på informationsmøderne i juni 2015 I forbindelse med stormøderne for medarbejdere og frivillige blev der rejst en række gode spørgsmål. Nedenfor

Læs mere

Brønderslev Kommune. Beredskabskommissionen. Beslutningsprotokol

Brønderslev Kommune. Beredskabskommissionen. Beslutningsprotokol Brønderslev Kommune Beredskabskommissionen Beslutningsprotokol Dato: 31. januar 2008 Lokale: Falck-stationen i Dronninglund Tidspunkt: 15.30 19.00 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 01/15 Besøg

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Konkurrencesituationen ved det kommende ambulanceudbud

Konkurrencesituationen ved det kommende ambulanceudbud Dato: 22. januar 2014 Brevid: 2240140 Konkurrencesituationen ved det kommende ambulanceudbud Ambulancetjenesten i Danmark blev første gang konkurrenceudsat i 2008/2009. Tidligere var opgavevaretagelsen

Læs mere

Vedrørende: Sagsnavn: Sagsnummer: Skrevet af: E-mail: Forvaltning: Dato: Sendes til: Synergi mellem områder

Vedrørende: Sagsnavn: Sagsnummer: Skrevet af: E-mail: Forvaltning: Dato: Sendes til: Synergi mellem områder Vedrørende: Særlige opmærksomhedspunkter i Rambølls rapport Sagsnavn: Ejendomsservice Sagsnummer: 82.00.00-A00-3-13 Skrevet af: Rikke Hylleberg Clausen E-mail: rikke.hylleberg.clausen@randers.dk Forvaltning:

Læs mere

Region Hovedstaden Kvartalsrapport januar 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Region Hovedstaden Kvartalsrapport januar 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Region Hovedstaden Kvartalsrapport januar 214 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Region Hovedstaden har en passende fordeling mellem

Læs mere

Det store HVORFOR? Sikkert Patientflow som en del af PSS og kvalitetsdagsordenen

Det store HVORFOR? Sikkert Patientflow som en del af PSS og kvalitetsdagsordenen Det store HVORFOR? Akuthospitalsdagsorden ny organisering, øget patientindtag af akutte, flere multisyge, pressede økonomier, øget patient og pårørende involvering. Behov for nye kompetencer og ny organisering

Læs mere

Sundhedsstyrelsens rådgivning til Region Hovedstadens reviderede hospitals og psykiatriplan 2015

Sundhedsstyrelsens rådgivning til Region Hovedstadens reviderede hospitals og psykiatriplan 2015 Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Sundhedsstyrelsens rådgivning til Region Hovedstadens reviderede hospitals og psykiatriplan 2015 23. april 2015 Region Hovedstaden har den 4. februar 2015

Læs mere

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK nr. 60 m a r ts 2012 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: ams@fanet.dk Personaleomsætning

Læs mere

Hermed selskabets besvarelse af de stillede spørgsmål jvf. Sundhedstyrelsens brev af 3. maj 2011 (j.nr. 7-702-03-206/1/AAH)

Hermed selskabets besvarelse af de stillede spørgsmål jvf. Sundhedstyrelsens brev af 3. maj 2011 (j.nr. 7-702-03-206/1/AAH) Uddannelse og Autorisation Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Bestyrelse/Board: Århus, den 24. september 2011 Svar fra: Dansk Oftalmologisk Selskab Vedr.: Dimensionering af speciallægeuddannelsen

Læs mere

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Formål At følge op på seneste estimat (april 2012) af udviklingen i hhv. antallet af færdiguddannede autoriserede radiografer, sammenholdt

Læs mere

Ishøj Kommune. Lærernes sygefravær, skoleåret 2014/2015

Ishøj Kommune. Lærernes sygefravær, skoleåret 2014/2015 Ishøj Kommune Lærernes sygefravær, skoleåret 214/215 Center for Børn og Undervisning August 215 Indhold 1. Om opgørelsen... 3 2. Sygefraværsdage pr. fuldtidsansat... 4 3. Udviklingen i sygefravær fra skoleåret

Læs mere

Grundbeskrivelse Fysioterapipraksis i Region Hovedstaden. Praksisplan 2015-19 (version 8.1.2015)

Grundbeskrivelse Fysioterapipraksis i Region Hovedstaden. Praksisplan 2015-19 (version 8.1.2015) Grundbeskrivelse Fysioterapipraksis i Region Hovedstaden Praksisplan 2015-19 (version 8.1.2015) 1 Ordforklaringsliste I grundbeskrivelsen anvendes forskellige fagtermer og udtryk, som uddybes nærmere nedenfor:

Læs mere

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden 1 Kommune Frederikssund Klynge Hillerød Seneste revision 23. september 2010 P:\PlanlaegningOgUdvikling\Sundhedsaftaler\Sundhedsaftale 2011-2014\Allonger\Hillerød- Klyngen\Frederikssund tillægsaftale 2011-2014.doc

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

Projektevaluering. Caretech Innovation. Akutflow

Projektevaluering. Caretech Innovation. Akutflow 1 Projektevaluering Caretech Innovation Akutflow Deltagere/partnere: Aarhus Universitet Alexandra Instituttet Cetrea Regionshospitalet Horsens Regionshospitalet Herning Aarhus Universitetshospital Regionshospitalet

Læs mere

Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen

Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen Notat Dato 4. marts 2013 MEB Side 1 af 9 Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen Socialpædagogernes Landsforbund (SL), HK kommunal og Dansk Socialrådgiverforening (DS) har

Læs mere

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid Kommunevalg 2013 sæt demens på dagsordenen Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem altid Vikarer og dårlig normering på plejehjem efterlader mennesker med en demenssygdom alene og uden kvalificeret

Læs mere

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 13. december 2011

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 13. december 2011 Lovtidende A 2011 Udgivet den 13. december 2011 9. december 2011. Nr. 1150. Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet og det præhospitale beredskab samt uddannelse af ambulancepersonale m.v.

Læs mere

Vestegnens Brandvæsen. Professionel handling - når det gælder. Overvågning Kontrol Sikkerhed Service Respons

Vestegnens Brandvæsen. Professionel handling - når det gælder. Overvågning Kontrol Sikkerhed Service Respons Vestegnens Brandvæsen Professionel handling - når det gælder Overvågning Kontrol Sikkerhed Service Respons Indhold Vagtcentralen 1 Brandvæsenets kraftcenter Værktøjerne 1 Udstyr der følger med tiden Tekniske

Læs mere

Kontrakt. mellem. Ringsted Forsyning A/S Bragesvej 18 4100 Ringsted CVR-nr.: 29 77 79 79

Kontrakt. mellem. Ringsted Forsyning A/S Bragesvej 18 4100 Ringsted CVR-nr.: 29 77 79 79 Kontrakt mellem Ringsted Forsyning A/S Bragesvej 18 4100 Ringsted CVR-nr.: 29 77 79 79 og Ringsted Kommune Sct. Bendtsgade 1 4100 Ringsted CVR-nr.: 18 95 79 81 i henhold til bekendtgørelse nr. 1431 af

Læs mere

Fokus på forsyning Investeringer, takster og lån

Fokus på forsyning Investeringer, takster og lån Fokus på forsyning SPERA har tidligere set på spildevandsselskabernes investeringer og låntagning. Gennemgang af de seneste data viser stigende tendenser: Det gennemsnitlige selskab har investeret for

Læs mere

Notat vedr. Akuthuset i Lemvig, november 2014

Notat vedr. Akuthuset i Lemvig, november 2014 Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat vedr. Akuthuset i Lemvig, november 2014 Baggrund Region Midtjylland og

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL Kvaliteten i behandlingen af patienter med KOL Region Syddanmark Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport januar 2010 december 2010 - 2 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Forventet regnskab 2011. Budget 2011. Budget 2012 Udgifter, indsamling 274 324 289 286 282

Forventet regnskab 2011. Budget 2011. Budget 2012 Udgifter, indsamling 274 324 289 286 282 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Miljø NOTAT Til TMU Affaldsgebyr 2012 - supplerende oplysninger TMU har på mødet den 14-11-2011 ønsket et notat med en række supplerende oplysninger

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Repræsentantskabsmøde November 2010

Dansk Socialrådgiverforening Repræsentantskabsmøde November 2010 Side: 1 af 5 Emne: Forslag til budget 2011 og 2012 Ændringsforslag til Orienteringsbilag vedr. Lovændring Forslagsstiller: Vedtægtsændring Hovedbestyrelsen Resolution Udtalelse Øvrige forslag Vedtaget

Læs mere

OKTOBER 2014 REGION HOVEDSTADEN EVALUERING AF ENSTRENGET OG VISITERET AKUTSYSTEM FREM TIL 1. APRIL 2014 ENDELIG RAPPORT

OKTOBER 2014 REGION HOVEDSTADEN EVALUERING AF ENSTRENGET OG VISITERET AKUTSYSTEM FREM TIL 1. APRIL 2014 ENDELIG RAPPORT OKTOBER 2014 REGION HOVEDSTADEN EVALUERING AF ENSTRENGET OG VISITERET AKUTSYSTEM FREM TIL 1. APRIL 2014 ENDELIG RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56

Læs mere

Udbudsstrategien er gældende til valgperiodens udløb i 2013, men Regionsrådet kan til enhver tid vælge at revidere strategien

Udbudsstrategien er gældende til valgperiodens udløb i 2013, men Regionsrådet kan til enhver tid vælge at revidere strategien Udbudsstrategi for Region Sjælland 2010-2013 1. Indledning I henhold til bestemmelserne i Regionslovens 33 skal Regionsrådet udarbejde en udbudsstrategi. Formålet med udbudsstrategien er at vurdere, på

Læs mere

BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB

BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB Høringsversion Juli 2015 Indhold 1. Opgaver...3 1.2 Lovgivning...3 1.2 Opgaver...3 1.3 Den kørende lægevagt...4 2. Ledelse...4 3. Organisation...4

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Europaudvalg København, Sagsnr.: 28928 Dok.nr.: 764850 FVM 361 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af 17.

Læs mere

Budgetopfølgning 2/2012

Budgetopfølgning 2/2012 Greve Kommune Direktionen Budgetopfølgning 2/ Samlet notat Greve Kommune Direktionen Budgetopfølgning 2/ 1. Indledning I denne samlede Budgetopfølgning 2 for opgøres den økonomiske status pr. 31. juli,

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

BFH El-Bil. Den mobile information. FM enheden. Bispebjerg Hospital Frederiksberg Hospital. El-biler status rapport august 2014.

BFH El-Bil. Den mobile information. FM enheden. Bispebjerg Hospital Frederiksberg Hospital. El-biler status rapport august 2014. BFH El-Bil Den mobile information FM enheden Side 1 af 9 Indholdsfortegnelse Region Hovedstaden statusrapport aug. 2014... 3 Bispebjerg og statusrapport august 2014... 6 El-bil drift... 6 Den mobile information...

Læs mere

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale Årsberetning 2012 Patientkontor Region Hovedstaden Koncern Organisation og Personale Region Hovedstadens Patientkontor Årsberetning 2012 Februar 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Om patientkontoret...

Læs mere

Forslag til disponering af 200 mio. kr. til påtrængende udgiftsbehov på sundhedsområdet

Forslag til disponering af 200 mio. kr. til påtrængende udgiftsbehov på sundhedsområdet Forslag til disponering af 200 mio. kr. til påtrængende udgiftsbehov på sundhedsområdet Styrkelse af det akutte område og beredskab mod overbelægning (5 mio. kr.) I budgettet for 2013 indgår 25 mio. kr.

Læs mere

Samarbejde og udvikling

Samarbejde og udvikling Samarbejde og udvikling Benchmarking Læring Udvikling Effektivitet Februar 205 Indhold. Baggrund og formål 2. erne 3. BLUE modellen Benchmarking Læring Udvikling Effektivisering 4. Forløb 5. Spørgsmål

Læs mere