Analyse af kørselsaktivitet på ambulanceområdet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse af kørselsaktivitet på ambulanceområdet 2011-2014"

Transkript

1 Akutberedskabet Administrationen Telegrafvej Ballerup Opgang 2, 3. sal Telefon Direkte Mail Web CVR/SE-nr: Dato:. 23. april 2015 Analyse af kørselsaktivitet på ambulanceområdet Indhold 1. Opsummering Baggrund og definitioner Udviklingen i antallet af kørsler, opgavetiden og anvendelsesgraden Udviklingen i respons- og servicetider Forklaringer på den stigende kørselsaktivitet Befolkningsvækst og aldrende befolkning Hospitalsplansomlægninger centralisering og færre matrikler Rekvisition og visitation Enstrenget visiteret akutsystem Dimensionering 3 scenarier Personale på funktionen og til disponering af ambulancer Konklusion... 15

2 1. Opsummering Der har fra 2011 til 2014 været en markant stigning i aktiviteten på ambulanceområdet i form af et større antal kørsler og i sammenhæng hermed en stigning i den tid ambulancerne har været på en opgave. Der har ligeledes været en stigende opgavetid for den liggende sygetransport. Da der i samme periode ikke er ændret på antallet af beredskaber, har den øgede aktivitet ført til en stigning i responstiderne for de forskellige kørselskategorier. Da der sker en klar prioritering af kørsler efter hastegrad, er stigningen i responstid primært slået i gennem for de mindre hastende kørsler. Det politisk fastsatte mål om en maksimal responstid på 13 minutter for A-kørsler er således stadig overholdt i regionen samlet i 2014, mens servicetiderne for B-, C- og D-kørsler ikke er overholdt. Dette har fremgået af årsrapporter 2012 og 2013, hvor det har været anbefalet at tilkøbe beredskaber. I 2014 er aktiviteten steget yderligere, hvilket betyder et endnu større pres på respons- og servicetiderne. Der er ikke en enkeltstående forklaring på stigningen over årene, men generel befolkningstilvækst i regionen, en aldrende befolkning i regionen, centralisering af funktioner som konsekvens af Hospitals- og Psykiatriplanen, nye anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen vedr. specielle sygdomskategorier og implementeringen af det enstrenget visiterede akutsystem ser alle ud til at have bidraget til stigningen. Det er analysens konklusion, at opretholdelse af de nuværende respons- og servicemål forudsætter en tilførsel af 12 deldøgnsberedskaber ift. det niveau, der er fastlagt i de nye kontrakter for kommende kontraktperiode fra 1. februar Der præsenteres yderligere tre scenarier med hhv. tilkøb af 8 deldøgnsberedskaber og intet tilkøb, samt de respons- og servicemål, der i så fald kan forventes opfyldt. Det forudsættes, at det politiske responsmål for A-kørsler (akutte) fastholdes på 90 % indenfor 13 minutter. 2. Baggrund og definitioner Baggrunden for denne analyse er Regionsrådets beslutninger af 16. december 2014 og 14. april 2015 om, at der igangsættes en analyse af den samlede kørselsaktivitet med henblik på en vurdering af det fremtidige serviceniveau og heraf følgende antal beredskaber (dimensionering). Visitation og disponering af ambulancer har de senere år været genstand for en markant udvikling. Frem til september 2009 blev opgaven med at disponere ambulancerne varetaget af de enkelte ambulanceleverandører via deres egne disponeringsfunktioner. I september 2009 blev disponeringsfunktionen samlet ved etablering af regionens egen vagtcentral. I maj 2011 blev visitationen af ambulancekørsler ved 112-opkald, altså vurderingen af om der skal sendes en ambulance og med hvilken hastegrad, samlet hos regionens vagtcentral herefter benævnt 112 AMK-vagtcentralen. Denne funktion var tidligere blevet varetaget af henholdsvis Politiet udenfor Storkøbenhavn og Københavns Brandvæsens alarmcentral i Storkøbenhavn. I maj 2011 blev der også implementeret et nyt fælles integreret IT-system til visitation og disponering af ambulancer (og sygetransporter samt akutlægebiler), hvor regionen hidtil havde anvendt Falcks disponeringssystem på lejebasis. Side 2

3 Data: Da der først fra og med maj 2011 er etableret et regionalt IT-system på ambulanceområdet, hvor datagrundlaget er umiddelbart tilgængeligt og sammenligneligt på alle parametre, tager denne analyse udgangspunkt i ambulancekørselsdata fra og med maj For sammenlignelighed mellem årene er data for 2011 opskrevet til et helt år, hvor det har været nødvendigt. Der er inddraget data til og med Beredskabsmodel: Ambulancerne i Region Hovedstaden er organiseret efter den såkaldte beredskabsmodel, hvor leverandører i henhold til kontrakten er forpligtet til at stille et bestemt antal ambulancer til rådighed med en given driftstid, og det er herefter regionens opgave at disponere disse mest hensigtsmæssigt, så det giver den kortest mulige responstid (udrykningstid). Leverandørerne pålægges bod, hvis der ikke er det aftalte antal beredskaber til rådighed, eller der går mere end 90 sekunder, fra leverandøren modtager en opgave, til ambulancen kører af sted på opgaven. Kategorier af ambulancekørsel: Ambulancekørsler er inddelt i fire kategorier. De overordnede kategorier er kort beskrevet nedenfor: Tabel 1 Kategorier for ambulancekørsler Kategori A: Livs - eller førlighedstruende tilstande, hvor der ud over ambulancen ofte vil være brug for supplerende indsats med paramediciner og/eller akutlæge. Disse kørsler afvikles altid med udrykning. Kategori B: Hastende opgaver, men hvor der ikke er umiddelbar risiko for liv eller førlighed. Anvendelse af udrykning beror på en konkret vurdering. Akut interhospital transport: Livstruende eller hastende kørsel mellem to hospitaler, der svarer til A- eller B-kørsler, men vedrører overflytning af patienter mellem hospitalerne. Kategori C: Ikke hastende ambulanceopgaver og planlagte transportopgaver, der kræver medicinsk behandling eller overvågning. Disse afvikles uden udrykning. Kategori D: Liggende transporter, der ikke kræver behandling eller medicinsk overvågning. Disse afvikles i de fleste tilfælde med en sygetransportvogn (liggende patientbefordring), men kan varetages af ambulancer ved ledig kapacitet. Der er således tale om, at visitation af A og B-kørsler er baseret på en sundhedsfaglig hastegradsvurdering, mens visitation af C og D-kørsler er udtryk for et valgt serviceniveau for borgerne. En del af sygetransportkørslerne iht. kontrakterne kan varetages af ambulancer (op til 20 % afhængig af belastningen på ambulancer i øvrigt). Ambulancekørselsområdet skal således ses som et hele, hvor pres på beredskabet forplanter sig til længere re- Side 3

4 sponstider på mindre hastende kørsler og ultimativt til de planlagte C-kørsler og til sygetransportområdet (D-kørsler), da de mest hastende kørsler naturligvis altid prioriteres højest. I øvrigt disponeres alle kørsler fra 112 AMK-Vagtcentralen ud fra hvilket køretøj, der er det mest hensigtsmæssige, og det har således ingen betydning hvilken leverandør eller delaftale, beredskaberne tilhører. Respons-og servicetider samt respons- og servicemål: Responstiden angives som perioden fra en opgave er modtaget til disponering, til ambulancen er ankommet til stedet. Responstiden er i denne analyse angivet for den samlede region og over ét år. Respons- og servicetider er således de faktiske tider, som er opnået enten for det enkelte køretøj eller for alle køretøjer samlet. Herudover er der dels det politisk fastsatte responsmål for de mest hastende kørsler (A-kørsler), mens der for mindre hastende kørsler foreligger administrative responsog servicemål, der ikke er politisk besluttede. For A-kørsler er det politisk fastlagte mål, at 90 % af alle kørsler skal være fremme indenfor 13 minutter. For B-kørsler er responsmålet, at 90 % skal være fremme indenfor maksimalt 25 minutter, for C- og D- kørsler er servicemålet, at 90 % skal være fremme indenfor maksimalt 90 minutter. Servicemålene for planlagte transporter (C og D kørsler) er fastlagt ud fra hensyn til hospitalernes mulighed for at opretholde en acceptabel planlægning af aktiviteten. Samt i øvrigt ud fra hensyn til at den enkelte patient ikke skal opleve urimelige ventetider. Beregning af aktivitetsstigning: Aktiviteten på ambulanceområdet kan beskrives på to måder, dels via antallet af kørsler, og dels via den tid ambulancerne er på en opgave og dermed ikke er fri til at løse en anden opgave. Sidstnævnte kaldes opgavetid. Begge mål siger noget om aktiviteten, men opgavetiden er det centrale mål for aktiviteten på ambulanceområdet, da antallet af kørsler ikke tager hensyn til eventuelle fald eller stigninger i længden af de enkelte kørsler og dermed ikke opfanger ændringer som følge af dette. Udviklingen i antallet af kørsler er medtaget i denne analyse for fuldstændighedens skyld, men udviklingen i opgavetiden er anvendt som det centrale mål for ambulanceaktiviteten. Anvendelsesgraden angiver opgavetiden som procentdel af driftstiden, som er den samlede tid, hvor ambulancerne kontraktligt er til rådighed for regionen (opgavetid + tid hvor beredskabet ikke er på opgaver = driftstid). Det skal understreges, at området i sagens natur omfatter meget akut aktivitet, hvilket gør, at der døgnet rundt er behov for overskydende beredskaber, så der ikke opstår lange responstider i spidsbelastningssituationer. Det betyder, at anvendelsesgraden generelt er lavere om natten og i tyndere befolkede områder eksempelvis på Bornholm og i mindre grad i Nordsjælland, når der til enhver tid og i et hvert område skal opretholdes en lav responstid. En samlet anvendelsesgrad på eksempelvis 90 % er således ikke mulig på ambulanceområdet uden uacceptabelt lange responstider på visse tidspunkter eller i visse områder. Det vurderes, at en anvendelsesgrad på 60 % er rimelig ift. responstider, sikkerhed for kapacitet i akutte situationer og en effektiv anvendelse af beredskaberne. Side 4

5 For at begrænse udgifterne til beredskaber opereres med flere typer af beredskaber tilpasset variationerne i aktiviteten. De tre hovedtyper af beredskaber i de nye kontrakter fra februar 2016 er deldøgnsberedskaber af 12 timers varighed, døgnberedskaber af 24 timers varighed med normal aktivitet og døgnberedskaber af 24 timers varighed defineret som lavaktivitetsberedskaber, hvilket betyder, at det på forhånd er defineret, at beredskaberne har en lav anvendelsesgrad og dermed er billigere, så længe de kun anvendes i det på forhånd definerede lavere niveau på 12 timer. Leverandørernes rolle Ambulance- og liggende sygetransport kontrakterne er indgået med aftale om, at der leveres et antal driftstimer. Det er leverandørens ansvar at stille beredskaber til rådighed, fx i 24 timer (døgnberedskab) eller 12 timer. Det er således leverandøren, som skal sikre ambulancepersonalets pauser i løbet af vagten. Dette gøres ved indsættelse af erstatningsberedskaber. Regionen tilbyder en pauseaftale, hvis leverandøren ikke ønsker selv at planlægge pauser. 3. Udviklingen i antallet af kørsler, opgavetiden og anvendelsesgraden Udviklingen i antallet af kørsler fremgår af tabel 2 nedenfor. Som det ses, har der været en ret markant stigning i antallet af disponerede kørsler fra 2011 til Tabel 2 Antallet af ambulancekørsler og sygetransport 2011 til 2014 Transportkategori Antal 2011 Antal 2014 Ændring 2011 til 2014 Ændring (%) Ambulance Kategori A ,90% Ambulance Kategori B ,50% Akut interhospital transport ,80% Ambulance Kategori C* ,70% Sygetransport D ,82% Total ,70% *Stigningen i kategori D samt den tilsvarende fald i kategori C skyldes en ændret opgørelsesform ift. 2011, hvor kørslerne blev opgjort efter hvilken type køretøj, der havde haft opgaven, og ikke prioritet. Som det ses af tabellen, har der også været en markant stigning i de mest hastende kørselskategorier for ambulancerne, A og B inkl. akutte interhospitale transporter, mens der har været et markant fald i antallet af kørsler i den mindre hastende kategori C. Der er således tale om både en reel stigning i antal kørsler og en forskydning i retning af mere akutte opgaver (jf. afsnit 5). Prioriteringen af opgaver gør, at effekten af manglende ressourcer først viser sig på servicetider for C-kørsler og dernæst på responstiderne for henholdsvis kategori B og A. Som nævnt tidligere tager antallet af kørsler ikke hensyn til ændringer i længden (opgavetiden), hvorfor det er mere korrekt at anvende den samlede tid som ambulancerne er på en opgave og ændringen i den mellem årene for at beregne den reelle ændring i opgavemængden. Side 5

6 Opgavetid ambulancer Den samlede opgavetid for ambulancerne opgjort i antal timer årligt har fra 2011 til 2014 udviklet sig på følgende vis: Tabel 3 samlet opgavetid, ambulancer Samlet opgavetid i timer Opgavetid i timer pr. dag 2011* ,6 Stigning antal timer pr. dag fra sidste år Stigning antal timer pr. dag i % ,2 2,6 0,46% ,9 9,7 1,70% ,1 32,2 5,56% I alt ,5 7,85% *For 2011 er data på delårsniveau omregnet til helårsniveau Opgavetiden for ambulancer har været stigende siden 2011, svarende til i alt 44,5 timer pr. dag i En øgning af den samlede opgavetid skal ses i sammenhæng med anvendelsesgraden. Anvendelsesgraden ambulancer Da aktiviteten målt i den samlede opgavetid har været stigende fra 2011 til 2014, mens antallet af beredskaber i indeværende kontraktperiode har været konstant i perioden 2011 til og med 2014, har det medført en stadig stigende anvendelsesgrad af ambulancerne. Anvendelsesgraden varierer fra område til område og over døgnet med den højeste anvendelse i dag- og aftentimerne og den lavest anvendelsesgrad om natten. Selvom antallet af beredskaber er lavere om natten, skal der om natten opretholdes det nødvendige beredskab til håndtering af spidsbelastning, som gør, at anvendelsesgraden bliver lavere. Det samme gør sig gældende for tyndere befolkede områder som eksempelvis Bornholm og i mindre omfang dele af Nordsjælland, hvor et vist minimumsberedskab er nødvendigt, og anvendelsesgraden derfor nødvendigvis er lavere. Dette fremgår af tabel 4 nedenfor. Tabel 4 Anvendelsesgrad for alle typer ambulanceberedskaber opdelt på planlægningsområder Planområde Gennemsnit 2011 Gennemsnit 2012 Gennemsnit 2013 Gennemsnit 2014 Bornholm 36 % 37 % 38 % 37 % Byen 56 % 58 % 59 % 64 % Midt 60 % 61 % 62 % 65 % Nord 52 % 53 % 53 % 55 % Syd 64 % 65 % 66 % 69 % RegH 55 % 57 % 57 % 60 % Som det fremgår, er belastningen varierende fra område til område, hvor der er højest anvendelsesgrad i de tættest befolkede områder Byen, Midt og Syd. En høj anvendelsesgrad i et område er isoleret set ikke problematisk, så længe det samlede beredskab er tilstrækkeligt, og det dermed ikke medfører forlængede responstider. Der er ikke Side 6

7 noget fast grænse for, hvornår en forøget anvendelsesgrad bliver en udfordring i form af risiko for forlænget responstid ved spidsbelastning. Set over hele perioden har der været en mindre stigning i anvendelsesgraden for alle tre beredskabstyper. Nedenstående figur viser udviklingen i anvendelsesgraden fra maj 2011 til december 2014 for de tre ambulanceberedskabstyper. Det vurderes, at en samlet anvendelsesgrad på 60 % er rimelig ift. responstider, sikkerhed for kapacitet i akutte situationer og en effektiv anvendelse af beredskaberne. Derfor er den fastlagt til 60 % i beregningen af de fire scenarier, der præsenteres i afsnit 6. 75% Anvendelsesgrader for beredskabstyper - maj 2011 til december % 65% 60% 55% 50% 45% 40% 35% 30% Gennemsnit af maj-11 Gennemsnit af nov-11 Gennemsnit af maj-12 Gennemsnit af nov-12 Gennemsnit af maj-13 Gennemsnit af nov-13 Gennemsnit af maj-14 Gennemsnit af nov-14 Lavaktivitetsberedskab Døgnenhed Deldøgnenhed Opgavetid liggende sygetransport Den samlede opgavetid for sygetransporter opgjort i antal timer årligt har fra 2011 til 2014 udviklet sig på følgende vis: Tabel 5 - Opgavetid sygetransporter Samlet opgavetid i timer Antal dage* Opgavetid, timer pr. dag 2011* ,2 Stigning timer pr. dag fra sidste år Stigning antal timer pr. dag i % ,3 6,1 0,2 % ,7-2,7 1,6 % ,4 5,8 4,4 % I alt ,2 6,2 % * For 2011 er der kun data på delårsniveau Side 7

8 Opgavetiden for sygetransport har været stigende siden 2011, svarende til 9,2 timer pr. dag i Antal sygetransportkørsler har været nogenlunde konstant i perioden. Anvendelsesgraden var i 2011 var 95 % og i 2014 var på 98 %. Generelt kan det konkluderes, at stigningerne i opgavetiden for både ambulancer samt sygetransport har udfordret anvendelsesgraden, hvorfor det næppe er muligt at effektivisere mere, uden at responsmålet for kategori A ikke kan overholdes. Det vil især vise sig i yderområderne. 4. Udviklingen i respons- og servicetider Respons- og servicetider er et centralt mål for belastningen af ambulanceberedskabet, da de stiger, når det samlede beredskab kommer under aktivitetsmæssigt pres. Det er muligt med et stigende antal kørsler og en stigende opgavetid og dermed anvendelsesgrad at holde respons- og servicetider konstant, så længe beredskabet generelt er tilstrækkeligt, men en kontinuerlig stigning vil på et tidspunkt resultere i længere respons- og servicetider. Udviklingen i respons og servicetider fra 2011 til 2014 fremgår af tabel 6. Tabel 6 respons-/servicetid for kørselskategorier for hele regionen Type Mål 2011* A-kørsler 90 % indenfor 13 minutter 10:50 11:10 11:05 12:18 B-Kørsler 90 % indenfor 25 minutter 26:16 26:27 26:22 36:12 C-kørsler 90% indenfor 90 minutter 02:24:00 02:27:00 02:46:00 04:00:52 D-kørsler (sygetransport) 90% indenfor 90 minutter 02:20:00 02:32:00 02:21:00 03:00:42 Aktivitetsstigningen har medført en stigning i respons og servicetiderne for de forskellige kørselskategorier. Da der sker en klar prioritering af kørsler efter hastegrad, er stigningen primært slået i gennem for de mindre hastende kørsler i kategori C og D, men også for hastende opgaver i kategori B kan der fra 2014 konstateres en markant stigning i responstiden. En øget belastning på akutte kørsler vil have den effekt, at der til alle tider vil være færre ledige ambulancer til at afvikle planlagte og ikke hastende opgaver (C og D-kørsler). Derved vil konsekvensen af den yderligere belastning primært aflæses som forringede servicetider på disse kørsler. Den stigende aktivitet har også medført en stigning i responstiden for de mest hastende A-kørsler, men denne har været mindre markant, da ambulancer naturligvis er blevet prioriteret til denne kørselskategori. Det politisk fastsatte responstidsmål på 13 minutter for A-kørsler er således stadig overholdt i 2014, mens respons- og servicetiderne for B-, C- og D-kørsler har været kontinuerligt stigende. Opgjort på planlægningsområder for hver kørselskategori fremgår respons- og servicetider i figurerne nedenfor. Side 8

9 Som det ses af figurerne, er der en generel stigende tendens for alle områder og kategorier. Det fastsatte mål for responstid på 90 % indenfor maksimalt 13 minutter for A- kørsler er ikke overholdt på Bornholm og i planlægningsområde Nord. Dette understreger den udstrakte geografi og det forhold, at det ikke er muligt at trække på et større antal beredskaber i spidsbelastningssituationer på Bornholm. Servicetiden for sygetransporter overholdes ikke for regionen samlet set og er kun blevet overholdt på Bornholm i 2011 og Tabel 7 nedenfor viser hvor stor en andel (i %) af kategori C og D kørsler, der gennemføres indenfor servicemålet på 90 % i Tabel 7 - Kategori C og D kørsler 2014 Type Under 90 minutter C-kørsler 52,3% D-kørsler 44,8% 5. Forklaringer på den stigende kørselsaktivitet Det er forventeligt, at befolkningsudviklingen, hospitalsplansomlægninger, ændring i visitationsretningslinjer samt indførelsen af enstrenget visiteret akutsystem alle har bidraget til en øget aktivitet på ambulanceområdet Side 9

10 Befolkningsvækst og aldrende befolkning En af forklaringerne på det stigende antal ambulancekørsler må formodes at være et stigende befolkningstal, som ved en uændret sygdoms- og ulykkesfrekvens vil give et øget antal kørsler. Det må formodes, at generelle ændringer i sygdomsbilledet, eksempelvis sund aldring som følge af sundere livsstil og ændringer i antallet af ulykker som følge af eksempelvis teknologisk udvikling, slår i gennem over væsentligt længere tidsperioder, end denne analyse inddrager. Tabel 8 angiver befolkningsudviklingen i Region Hovedstaden fra 2011 til Tabel 8 Indbyggertal i Region Hovedstaden Antal personer Stigning Stigning i % I alt ,1 % - heraf personer 65 år eller over ,7 % Region Hovedstaden har haft en kontinuerlig stigning i befolkningstallet og en endnu større stigning i antallet af personer på 65 år eller over i regionen i perioden 2011 til Med et uændret behov for ambulancekørsler kan ca. 1/3 af aktivitetsstigningen fra 2011 til 2014 umiddelbart forklares med et stigende befolkningstal. Det må dog formodes, at den markant større relative stigning i antallet af personer over 65 år i perioden betyder, at en endnu større andel af stigningen kan tilskrives ændringer i befolkningstal og -sammensætning. Der foreligger desværre ikke pålidelige data for antallet af ambulancekørsler opdelt på aldersgrupper, så betydningen af den stigende andel af ældre kan ikke kvantificeres præcist. Det kan dog konstateres, at personer på 65 år og derover har godt 3,5 gange så stor gennemsnitlig indlæggelsesfrekvens som de 0 - til 64-årige, og da det må formodes, at antallet af ambulancekørsler korrelerer tæt med antallet af indlæggelser, kan ændringen i befolkningstal og -sammensætning forklare en væsentlig del af stigningen i antallet af ambulancekørsler i perioden 2011 til Hospitalsplansomlægninger centralisering og færre matrikler Ændringer i hospitalsstrukturen i regionen, - dels som en konsekvens af regionens hospitalsplan siden 2007, - dels som en konsekvens af ændringer i specialeplanen, har betydet en centralisering af behandlinger på færre matrikler og dermed medført længere ambulancekørsler til de nye centraliserede funktioner. Stigningen i antallet af akutte interhospitale transporter kan forklares med den løbende centralisering af funktioner på akuthospitaler, og deraf følgende stigning i antal af sekundære overflytninger til andet hospital ved behov for supplerende behandling / undersøgelse eller i forbindelse med rehabilitering efter primær behandling. Den generelle stigning i opgavetiden kan henføres dels til stigningen i antal kørsler og dels en længere transportvej og dermed højere tidsforbrug i nogle tilfælde som fx i Planområde Nord i forbindelse med lukningen af Helsingør Hospital. Rekvisition og visitation Der har i perioden fra 2011 til 2014 været en markant stigning i antallet af rekvirerede kørsler og samtidig en forskydning i retning af mere akutte kørsler. Rekvisitionerne kommer typisk fra 112, 1813, almen praksis via CVI (de centrale visitationsenheder) 1 Data for dette afsnit stammer fra analyse udført af dataenheden i CØK, marts Side 10

11 eller direkte fra hospitaler. Antallet af borgerhenvendelser til 112 har været stort set konstant i perioden, så det er de øvrige rekvisitionsveje, der står for stigningen. Det er værd at bemærke, at de øvrige regioner har oplevet en lignende stigning i antallet af akutte ambulancekørsler, specielt fra 2013 til En sammenligning med fx RegionMidt viser, at antallet af akutte ambulancekørsler ligger på samme niveau som i Hovedstaden, når det opgøres i forhold til befolkningstallet. En væsentlig årsag til stigninger er, at der fra Sundhedsstyrelsens side er blevet gjort opmærksom på et behov for en øget opmærksomhed på specielt to sygdomskategorier, - atypiske brystsmerter (især hos kvinder) og tegn på blodprop / blødning i hjernen, som kræver hurtig indsats med akutambulance evt. suppleret med akutlægebil. Langt hovedparten af disse køres til hospitalet i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefaling. Baggrunden for Sundhedsstyrelsens henvendelser til landets læger var at gøre opmærksom på, at atypiske forløb af disse to sygdomskategorier ikke sjældent blev mistolket. En væsentlig del af stigningen i akutte ambulancekørsler både i Hovedstaden og de andre regioner vedrører netop disse to kategorier. Også andre sygdomsområder, herunder assistance til socialt udsatte grupper, har været i fokus mht. at sikre borgerne en hurtig og effektiv behandling, hvor det er påkrævet. I tabellen nedenfor er vist eksempler på udviklingen i udvalgte rekvireringsårsager. Tabel 9 Ændring i antallet af hændelser med kørsel på udvalgte rekvireringsårsager Årsag 2011* 2014 Forskel Forskel % Allergisk reaktion % Blødning - ikke traumatisk % Brystsmerter - hjertesygdom % Mavesmerter - rygsmerter % Nedsat bevidsthed - lammelser % Ulykker % Vejrtrækningsproblemer % I alt % * 2011-data er fremskrevet til helårsniveau, da der ikke er data for hele året Enstrenget visiteret akutsystem Den største del af stigningen i ambulancekørslerne og forskydning i retning af mere akutte respons er kommet samtidigt med idriftsættelsen af Enstrenget Visiteret Akutsystem (EVA). Hensigten med EVA har netop været, at visitationen af akutte sundhedsydelser rekvireres herigennem. Man kan dog ikke udelukke, at der i starten har været en vis overforsigtighed, der har medført udsendelse af flere ambulancer - dels pga. af opgavens nyhedskarakter og dels pga. et meget stort arbejdspres. Det er svært at foretage en direkte sammenligning med tiden før EVA, da Akuttelefonen 1813 løser en anden og mere omfattende opgave end den tidligere lægevagt. Alle patientkontakter på 112 og 1813 visiteres iht. til et beslutningsstøtteværktøj, som sikrer kvaliteten i beslutningen. Det har også den konsekvens, at alle får information om ændringer i visitationsvejledningerne samtidigt, hvilket betyder, at fx Sundhedsstyrelsens anbefalinger slår igennem meget hurtigt, hvilket kan være medvirkende til den meget bratte stigning i antallet af ambulancekørsler ifm. driftsstarten. Side 11

12 Man kan ikke af det foreliggende datamateriale se, at der forekommer visitation af overflødige ambulancekørsler, men det er selvfølgelig et fokusområdet at sikre alle borgere et relevant sundhedstilbud under hensynet til en rationel anvendelse af de præhospitale ressourcer. 6. Dimensionering 4 scenarier Der er udarbejdet 4 scenarier, der tager udgangspunkt i driftstiden i den nye kontraktperiode fra 2016, samt den beskrevne aktivitets- og opgavestigning ovenfor. Som tidligere nævnt, skal man se området som et hele, hvor pres på beredskabet forplanter sig til længere responstider på mindre hastende kørsler og ultimativt til de planlagte C-kørsler og til sygetransportområdet (D-kørsler), da de mest hastende kørsler naturligvis altid prioriteres højest. Endvidere er der en fleksibilitet mellem områder, da op til 20 % af ambulancernes opgavetid kan anvendes til sygetransportkørsler. Denne fleksibilitet betyder, at der ved lavaktivitetsperioder kan køres sygetransport med ambulancerne, hvilket vil medføre yderligere fald i servicetiden for liggende sygetransport. Scenarie 1: Dimensionering med overholdelse af de nuværende respons- og sevicemål: 12 ekstra deldøgnsberedskaber. Scenarie 2: Dimensionering af beredskaber med en mindre reduktion af respons- og servicemål: 8 ekstra deldøgnsberedskaber Scenarie 3: Dimensionering af beredskaber med en større reduktion af respons- og servicemål: 4 ekstra deldøgnsberedskaber Scenarie 4: Dimensionering af beredskaber med en væsentlig reduktion af respons- og servicemål. Beregningsmodel I alle scenarierne tages udgangspunkt i væksten i aktivitetsniveau mellem 2011 og Der er fra 2011 til 2014 konstateret en øget daglig opgavetid på 44,5 time for de samlede kørende beredskaber. Dette betyder, at samtlige beredskaber er på opgave i gennemsnit 44,5 time mere i 2014 end de var i I dimensioneringen antages det, at der fortsat er en anvendelsesgrad på 60 % (andel af vagt-tiden hvor ambulancen er på opgave). Således vil der fx for at dække et behov på 44,5 øgede opgavetimer være behov for 74,2 driftstimer med 60 % anvendelsesgrad. Omsættes dette til deldøgnsberedskaber, svarer det til 6 deldøgnsberedskaber á 12 timer (72 driftstimer). Tilsvarende er det i beregningen konstateret, at responstiden for de forskellige kørsler er steget, og denne stigning anvendes til at skønne, hvilket fald i responstiden et ekstra beredskab vil have. Der regnes dog også med en aftagende nytte af ekstra beredskaber, hvorfor sidste beredskab vil have en lavere effekt end første beredskab. I tabel 10 nedenfor angives effekten af yderligere beredskaber Side 12

13 Tabel 10 Effekt af et ekstra beredskab á 12 timer A-kørsel B-kørsel C-kørsel Tid 10 sekunder 1 minut og 14 sekunder 12 minutter og 7 sekunder Scenarie 1 Dimensionering med overholdelse af de nuværende respons- og sevicemål: 12 ekstra deldøgnsberedskaber. Scenarie 1 tager udgangspunkt i at øge det samlede beredskab for at kunne overholde målene for respons- og servicetider. Det vurderes, at der er behov for yderligere 12 deldøgnberedskaber. For sygetransporten fastholdes det antal enheder, der er udbudt i de nye kontrakter. Scenarie 2 Dimensionering af beredskaber med en mindre reduktion af responsog servicemål: 8 ekstra deldøgnsberedskaber Scenarie 2 tager udgangspunkt i det fastlagte antal beredskaber i 2009 og opnormerer antallet af beredskaber for at imødegå aktivitetsstigning fra 2011 til Med en antagelse om en anvendelsesgrad på 60 % (andel af vagttiden hvor ambulancen er på opgave) vurderes det, at stigningen i opgavetiden vil kræve en forøgelse af ambulanceberedskabet med 8 permanente 12 timers beredskaber for at opnå tilsvarende respons- og servicetider som i Antal sygetransportberedskaber holdes på det niveau, der er udbudt i de nye kontrakter. Respons- og servicetider er på samme niveau som i 2009, men scenariet vil betyde en reduktion af de nuværende respons- og servicemål. Responstidsmål for B-kørsler forlænges med 2 minutter og for C og D-kørsler med 45 minutter. Scenarie 3 Dimensionering af beredskaber med en større reduktion af responsog servicemål: 4 ekstra deldøgnsberedskaber Scenarie 3 tager udgangspunkt i det fastlagte antal beredskaber i 2009 og opnormerer antallet af beredskaber for at imødegå halvdelen af aktivitetsstigningen fra 2011 til Med en antagelse om en anvendelsesgrad på 60 % (andel af vagttiden hvor ambulancen er på opgave) vurderes det, at stigningen i opgavetiden derved vil kræve en forøgelse af ambulanceberedskabet med 4 permanente 12 timers beredskaber. Antal sygetransportberedskaber holdes på det niveau, der er udbudt i de nye kontrakter. Responstidsmålet for B-kørsler forlænges med 6 minutter og servicemålene for henholdsvis C og D-Kørsler med 1 time og 45 minutter for C-Kørsler og 50 minutter for D-kørsler. Side 13

14 Scenarie 4 Dimensionering af beredskaber med en væsentlig reduktion af respons- og servicemål. Udbuddet af ambulanceberedskabet blev jf. regionsrådet beslutning af 22. oktober 2013 gennemført med udgangspunkt i det eksisterende antal ambulanceberedskaber, og udbuddet af liggende sygetransport med udgangspunkt i fastholdelse af det eksisterende servicemål. Derved var der i ambulanceudbuddet ikke indlagt ekstra beredskaber til at sikre overholdelse af mål, hvorimod der i den liggende sygetransport var indlagt ekstra driftstid (ca. 18 %) fra 2016 til at sikre overholdelse af mål (under forudsætning af at ambulancerne kan varetage op til 20 % af sygetransportkørslerne i spidsbelastningsintervallet, dvs. dag og aften). Respons- og servicetider er alt andet lige - på samme niveau som i Dog vil scenariet forbedre responstiden for sygetransportkørslerne som følge af mere driftstid til sygetransport i den nye kontrakt fra Det skyldes, at der som nævnt ovenfor er ca. 18 % ekstra driftstid i de nye kontrakter for de liggende sygetransporter. Behov for kapacitetsudvidelser i de fire scenarier På baggrund af de fire scenarier er det beregnet, at der ved scenarie 1, 2 og 3 vil være behov for ekstra tilkøb af beredskaber jf. tabel 11 og 12 nedenfor. Tabel 11 - Tilkøb af ambulanceberedskaber Scenarie 1 Scenarie 2 Scenarie 3 Scenarie 4 Tilkøb af ambulanceberedskaber deldøgn Tabel 12 - Konsekvenser for responstider og servicetider ved de fire scenarier: Konsekvens for respons og servicetider Scenarie 1 Scenarie 2 Scenarie 3 Scenarie 4 Kategori A 90 % inden for 13 min. 00:10:45 00:10:50 00:11:37 00:12:18 Kategori B 90 % inden for 25 min 00:25:00 00:27:16 00:31:14 00:36:12 Kategori C 90 % inden for 90 min 01:30:00 02:24:00 03:12:26 04:00:52 Kategori D 90 % inden for 90 min 01:30:00 02:00:00 02:10:00 02:10:00 Det skal bemærkes, at der er en væsentlig forbedring af servicetiden for liggende sygetransport ved scenarie 1. Dette skyldes, at dele af den tilkøbte ambulancekapacitet kan anvendes til sygetransport under spidsbelastningsperioder. Målsætninger for responstid og servicetid Med det antal beredskaber, der er opstillet i scenarierne, er det administrationens vurdering, at det vil være muligt at overholde respons- og servicemålene, som angivet i tabel 13 nedenfor. Side 14

15 Tabel 13 Respons- og servicemål og tilkøb af beredskaber ved scenarie 1, 2, 3 og 4. Respons- og servicemål Scenarie 1 Scenarie 2 Scenarie 3 Scenarie 4 Kategori A 90 % inden for 13 min. 00:13:00 00:13:00 00:13:00 00:13:00 Kategori B 90 % inden for 25 min 00:25:00 00:27:00 00:31:00 00:37:00 Kategori C 90 % inden for 90 min 01:30:00 02:15:00 03:15:00 04:00:00 Kategori D 90 % inden for 90 min 01:30:00 02:15:00 02:20:00 02:20:00 I scenarierne er der ikke taget højde for fremtidige aktivitets- samt opgavestigninger, hvilket kan resultere i en udfordring af respons og servicetider. 7. Personale på funktionen og til disponering af ambulancer Stigningen i antallet af opgaver på 17,9 % 2, der varetages af personalet med efterfølgende disponering af ambulance af dispatcherne, har medført et øget opgavepres på de to funktioner. Indregnes en årlig effektivisering på 2 %, der er realistisk på dette område, bør bemandingen udvides med ca. 10 %, svarende til i alt ca. 6,61 årsværk samlet set i begge funktioner for at kompensere for den ekstraordinære aktivitetsstigning. Tabel 14 nedenfor angiver dette: Tabel 14 Personale til sundhedsfaglig visitation og disponering Enhed Normering årsværk Vækst på 10% (17,9% fratrukket 2% årlig effektivisering) Dispatch 37,9 3, ,5 2,9 I alt årsværk 66,1 6,61 Opgavepresset kan betyde, at medarbejderen ikke når at forholde sig til det samlede kørselsbehov men typisk disponerer efter det umiddelbare behov. Et manglende overblik kan således også overordnet betyde flere omdisponerede kørsler. Derudover er der behov svarende til en 8-timers vagt i dagtid for AMK-læge hver dag året rundt for at dække den øgede belastning. 8. Konklusion Som redegjort ovenfor har der været en markant stigning i aktiviteten, der med uændret kapacitet har medført en øget respons- og servicetid i alle kørselskategorier i alle områder i perioden 2011 til Det er analysens konklusion, at opretholdelse af de nuværende respons- og servicemål forudsætter en tilførsel af 12 deldøgnsberedskaber ift. det niveau, der er fastlagt i de nye kontrakter for kommende kontraktperiode fra 1. februar Opgjort som hændelser, som kan indeholde disponeringen af én eller flere kørsler. Stigningen i antallet hændelser har samlet set været større end stigningen i det totale antal kørsler (som fremgår af tabel 2). Side 15

16 Der præsenteres derudover tre scenarier der vil give hhv. en mindre, en større og en væsentlig reduktion af respons- og servicemål. På grund af geografi er det ikke muligt at sikre lige så korte responstider for A-kørsler på Bornholm, som i resten af regionen, uden relativt høje meromkostninger. 90 % af A-kørslerne på Bornholm var fremme indenfor 15 minutter og 15 sekunder i 2014, hvilket var samme niveau ift Grundet det begrænsede antal kørsler og begrænsede antal beredskaber må der forventes et større udsving i responstiderne på Bornholm. Endelig har det stigende antal kørsler og stigende antal opkald til AMK-Vagtcentralen i perioden også medført et stigende pres på kørselsdisponeringsfunktionen og den sundhedsfaglige visitation. Det betyder, at de to funktioner, med et i perioden uændret personalebudget, i dag har et markant øget opgavepres. Det er derfor også anbefalingen, at der bør tilføres ressourcerne til de to funktioner. Det må forudsættes, at regionen de kommende år vil have lignende vækst i indbyggertal og aldrende befolkning, og at der derfor også de kommende år vil være en stigning i aktiviteten svarende til væksten i befolkningen på anslået 1 % årligt. Der er i denne analyse ikke taget stilling til, hvorledes denne forventede aktivitetsstigning kan imødegås ved en eventuel løbende udvidelse af ambulanceberedskabet. Side 16

Punkt nr. 1 - Driftsmålsafrapportering på kongeindikatorer og driftsmål Bilag 1 - Side -1 af 2

Punkt nr. 1 - Driftsmålsafrapportering på kongeindikatorer og driftsmål Bilag 1 - Side -1 af 2 Punkt nr. 1 - Driftsmålsafrapportering på kongeindikatorer og driftsmål Bilag 1 - Side -1 af 2 Bilag 1. Afrapportering af kongeindikatorer Ved regionsrådets møde den 10. marts 2015 blev der fastlagt fire

Læs mere

Fremtidens ambulancekørsel og sygetransport i Region Hovedstaden

Fremtidens ambulancekørsel og sygetransport i Region Hovedstaden Koncerndirektionen Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Dato: 25. november 2008 Fremtidens ambulancekørsel og sygetransport i Region Hovedstaden Det følgende er en kort beskrivelse af resultatet af det gennemførte

Læs mere

Derudover gives en status på kvalitetsopfølgning i Den Præhospitale Virksomhed.

Derudover gives en status på kvalitetsopfølgning i Den Præhospitale Virksomhed. Bilag 1 - Side -1 af 8 Center for Sundhed Til: Forretningsudvalget Hospitalsplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6000 Direkte 38666019 Mail csu@regionh.dk Ref.: mlau Dato:

Læs mere

Afrapportering af akut og præhospital indsats i Region Hovedstaden 2013

Afrapportering af akut og præhospital indsats i Region Hovedstaden 2013 Den Præhospitale Virksomhed - Akutberedskabet Region Hovedstaden Region Hovedstaden Den Præhospitale Virksomhed - Akutberedskabet Afrapportering af akut og præhospital indsats i Region Hovedstaden 2013

Læs mere

Forretningsudvalgets ekstraordinære møde den 24. juni Emne: Status vedr. Region Hovedstadens Vagtcentral

Forretningsudvalgets ekstraordinære møde den 24. juni Emne: Status vedr. Region Hovedstadens Vagtcentral REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets ekstraordinære møde den 24. juni 2009 Sag nr. 5 Emne: Status vedr. Region Hovedstadens Vagtcentral Bilag 1-2 Koncern Plan og Udvikling Enhed for Akut Medicin og

Læs mere

Bilag 1A Terminologi og gældende lovgivning

Bilag 1A Terminologi og gældende lovgivning Bilag 1A Terminologi og gældende lovgivning 1. Gældende lovgivning 2. Terminologi 1. Gældende lovgivning Sundhedsloven (lovbekendtgørelse nr. 913 af 13. juli 2010) Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet

Læs mere

Emne: Henvendelse fra regionsrådsmedlem Henrik Thorup (O) om at ikraftsætte pulje til ambulanceberedskabet på 5 mio. kr. afsat i Budget 2010

Emne: Henvendelse fra regionsrådsmedlem Henrik Thorup (O) om at ikraftsætte pulje til ambulanceberedskabet på 5 mio. kr. afsat i Budget 2010 REGION HOVEDSTADEN Regionsrådets møde den 5. januar 2010 Sag nr. 5 Emne: Henvendelse fra regionsrådsmedlem Henrik Thorup (O) om at ikraftsætte pulje til ambulanceberedskabet på 5 mio. kr. afsat i Budget

Læs mere

I 2012 udgjorde den samlede aktivitet:

I 2012 udgjorde den samlede aktivitet: BILAG Notat om forventet aktivitet på Akuttelefonen 1813 og i akutmodtagelser/- klinikker Dette notat redegør for de volumenmæssige forudsætninger i forbindelse med integrationen af den overenskomstbestemte

Læs mere

Årsrapport 2012 for Den Præhospitale Virksomhed - Akutberedskabet i Region Hovedstaden

Årsrapport 2012 for Den Præhospitale Virksomhed - Akutberedskabet i Region Hovedstaden Årsrapport 2012 for Den Præhospitale Virksomhed, februar 2013 Region Hovedstaden Den Præhospitale Virksomhed Årsrapport 2012 for Den Præhospitale Virksomhed - Akutberedskabet i Region Hovedstaden Den Præhospitale

Læs mere

Spørgsmå l & Svår om EVA

Spørgsmå l & Svår om EVA Spørgsmå l & Svår om EVA Hvad betyder det, at Region Hovedstaden hjemtager lægevagten? Lægevagten i hovedstadsregionen har hidtil været drevet af privatpraktiserende læger. Når Region Hovedstaden fra 1.

Læs mere

Spørgsmål-svar og orientering om Region Hovedstadens udbud af ambulancekørsel og sygetransport, specielt med henblik på Københavns Brandvæsen

Spørgsmål-svar og orientering om Region Hovedstadens udbud af ambulancekørsel og sygetransport, specielt med henblik på Københavns Brandvæsen Koncern Plan og Udvikling Enhed for Akut Medicin og Sundhedsberedskab Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Spørgsmål-svar og orientering om Region Hovedstadens udbud af ambulancekørsel og sygetransport, specielt

Læs mere

Præ-hospital betyder før-hospital

Præ-hospital betyder før-hospital Overlevelseskæden - eller den præhospitale kæde og AMK-vagtcentralen Hospitalsudvalget 8. februar 2010 v/ Erika Frischknecht Christensen www.regionmidtjylland.dk Præ-hospital betyder før-hospital Bruges

Læs mere

Et nyt korps af 112-førstehjælpere

Et nyt korps af 112-førstehjælpere Et nyt korps af 112-førstehjælpere I Region Midtjylland skal der etableres et korps af frivillige 112-førstehjælpere, som kan rykke ud ved mistanke om hjertestop og sikre borgerne hurtig og relevant førstehjælp,

Læs mere

Politiets responstider efter politireformens iværksættelse

Politiets responstider efter politireformens iværksættelse ets responstider efter politireformens iværksættelse Rigspolitiet December 2008 et responstider er forbedret og der foretages flere udrykninger til borgere, som har akut behov for hjælp kredsene er ved

Læs mere

Indholdet i fremtidens uddannelse(r) indenfor ambulancefaget. Københavns Universitet, 28. September 2012

Indholdet i fremtidens uddannelse(r) indenfor ambulancefaget. Københavns Universitet, 28. September 2012 Indholdet i fremtidens uddannelse(r) indenfor ambulancefaget Københavns Universitet, 28. September 2012 Freddy Lippert Direktør Region Hovedstadens Præhospitale Virksomhed - Akutberedskabet lippert@regionh.dk

Læs mere

Konkret krisestyring med generelle kapaciteter - Akuttelefon 1813 som eksempel. Sille Arildsen Konst. Administrationschef

Konkret krisestyring med generelle kapaciteter - Akuttelefon 1813 som eksempel. Sille Arildsen Konst. Administrationschef Konkret krisestyring med generelle kapaciteter - Akuttelefon 1813 som eksempel Sille Arildsen Konst. Administrationschef Den Præhospitale Virksomhed - Akutberedskabet i dag Regionens AMK-Vagtcentral (

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 582 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 582 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 582 Offentligt Center for Sundhed Hospitalsplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B Telefon 3866 6000 Mail planogudvikling@regionh.dk

Læs mere

Akutt- og katastrofemedisinsk beredskap etter hendelsene 22.07.11

Akutt- og katastrofemedisinsk beredskap etter hendelsene 22.07.11 Akutt- og katastrofemedisinsk beredskap etter hendelsene 22.07.11 Freddy Lippert Direktør, Den Præhospitale Virksomhed Akutberedskabet, København Region Hovedstaden lippert @ regionh.dk Overskrifterne

Læs mere

I det følgende gives en status for opkald til Akuttelefonen 1813 fra 1. januar til den 9. januar.

I det følgende gives en status for opkald til Akuttelefonen 1813 fra 1. januar til den 9. januar. Center for Sundhed Hospitalsplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til: Regionsrådet Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 36666011 Mail planogudvikling@regionh.dk Web www.regionh.dk Journal nr.:

Læs mere

Præhospital indsats og sundhedsberedskab i Region Hovedstaden

Præhospital indsats og sundhedsberedskab i Region Hovedstaden Februar 2008 Region Hovedstaden Præhospital indsats og sundhedsberedskab i Region Hovedstaden Region Hovedstaden Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon: 48 20 50 00 E-mail: regionh@regionh.dk

Læs mere

Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet

Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet BEK nr 971 af 28/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2017 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., j.nr. 1600730 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

112 dag sundhedsfaglig visitering. Poul Anders Hansen Præhospital leder, overlæge Region Nordjylland

112 dag sundhedsfaglig visitering. Poul Anders Hansen Præhospital leder, overlæge Region Nordjylland 112 dag sundhedsfaglig visitering Poul Anders Hansen Præhospital leder, overlæge Region Nordjylland Sundhedsstyrelsen nedsatte i sommeren 2008 en arbejdsgruppe med den opgave at konkretisere anbefaling

Læs mere

Status for aktivitet og iværksatte initiativer til optimering af driften af Akuttelefonen

Status for aktivitet og iværksatte initiativer til optimering af driften af Akuttelefonen Til: Regionsrådet Center Sundhed Hospitalsplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6045 Mail planogudvikling@regionh.dk Journal nr.: 14000172 Ref.: NBRE / AS

Læs mere

Visitations- og disponeringsretningslinjer for den landsdækkende akutlægehelikopterordning i Danmark

Visitations- og disponeringsretningslinjer for den landsdækkende akutlægehelikopterordning i Danmark 20. november 2015 Visitations- og disponeringsretningslinjer for den landsdækkende akutlægehelikopterordning i Danmark Baggrund og Formål Den landsdækkende akutlægehelikopterordning med 3 beredskaber i

Læs mere

HOSPITALS- OG PSYKIATRIPLAN 2020

HOSPITALS- OG PSYKIATRIPLAN 2020 Region Hovedstaden HOSPITALS- OG PSYKIATRIPLAN 2020 KORT FORTALT DE VÆSENTLIGSTE TEMAER OG ÆNDRINGER FREM MOD 2020 APRIL 2013 HOSPITALERNE 2020 REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 2020 PC Sct. Hans PC Nordsjælland

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Udviklingsgruppen vedr. data om økonomi og aktivitet

Udviklingsgruppen vedr. data om økonomi og aktivitet Udviklingsgruppen vedr. data om økonomi og aktivitet 8. september 2014 Kommunal kompensation for økonomiske effekter af Enstrenget Visiteret Akutsystem (EVA) I dette notat beskrives metode til kommunal

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 19. november 2007. Sag nr. 1. Emne: Indkøbspolitik for Region Hovedstaden.

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 19. november 2007. Sag nr. 1. Emne: Indkøbspolitik for Region Hovedstaden. REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 19. november 2007 Sag nr. 1 Emne: Indkøbspolitik for Region Hovedstaden 2 bilag Koncern Økonomi Indkøb Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til: Regionsrådet

Læs mere

Akutbetjening i almen praksis

Akutbetjening i almen praksis Akutbetjening i almen praksis Peter Magnussen Formand for PLO s Akutudvalg 1 Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedrørende almen praksis 1. Et Landsdækkende telefonnummer til vagtlægeordningen. 2. Al henvendelse

Læs mere

3) Har man tænkt over de epidemiologiske forhold (eks influenzaborgere der blandes med syge AMA pt er)

3) Har man tænkt over de epidemiologiske forhold (eks influenzaborgere der blandes med syge AMA pt er) Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 191 Dato: 14. december 2013 Stillet af: Finn Rudaizky (O) Besvarelse udsendt den: 19. december 2013 Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning

Læs mere

Hvad er den optimale modellen. for 112-sentraler? Dialogkonferense om felles nødnummer i Oslo, april 2009

Hvad er den optimale modellen. for 112-sentraler? Dialogkonferense om felles nødnummer i Oslo, april 2009 Hvad er den optimale modellen for 112-sentraler? Dialogkonferense om felles nødnummer i Oslo, april 2009 Freddy Lippert lippert @ regionh. dk Præhospital leder & Chef for Akut Medicin og Sundhedsberedskab

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi notat maj 2015

Vederlagsfri fysioterapi notat maj 2015 Vederlagsfri fysioterapi notat maj 2015 NOTAT 16. maj 2015 Journal nr. Indhold Indledning... 2 Styring af området... 3 Udviklingen i Frederikssund Kommune... 5 Status i forhold til øvrige kommuner... 6

Læs mere

Emne: Etablering af enstrenget akutberedskab i Region Hovedstaden

Emne: Etablering af enstrenget akutberedskab i Region Hovedstaden REGION HOVEDSTADEN Ekstraordinært forretningsudvalgsmøde den 12. marts 2013 Sag nr. 1 Emne: Etablering af enstrenget akutberedskab i Region Hovedstaden Bilag 2 og Bilag 3 Bilag 2 PLO HOVEDSTADEN Forretningsudvalget

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om regionernes præhospitale indsats. Januar 2014

Beretning til Statsrevisorerne om regionernes præhospitale indsats. Januar 2014 Beretning til Statsrevisorerne om regionernes præhospitale indsats Januar 2014 BERETNING OM REGIONERNES PRÆHOSPITALE INDSATS Indholdsfortegnelse I. Introduktion og konklusion... 1 II. Indledning... 3 A.

Læs mere

Til regionsrådsmedlemmerne Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg

Til regionsrådsmedlemmerne Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg Til regionsrådsmedlemmerne Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg Den 20. juli 2012 Ref.: KES Medlems nr.: Sagsnr.: 0802-0152 Dansk Sygeplejeråds forslag til struktur for den præhospitale indsats

Læs mere

Driftaftaleopfølgning pr. 31. marts for Præhospitalt Center

Driftaftaleopfølgning pr. 31. marts for Præhospitalt Center Dato: 27. maj 2014 Brevid: 2309479 Driftaftaleopfølgning pr. 31. marts for Præhospitalt Center Driftsaftalen er centret omkring følgende indsatser i 2014: styrkelse af paramedicinernes kompetence i interhospitale

Læs mere

Budget 2014 beregning af udgifter til Psykiatriudvalgets prioriteringer

Budget 2014 beregning af udgifter til Psykiatriudvalgets prioriteringer KONCERN PLAN, UDVIKLING OG KVALITET Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 5000 Direkte 3866 6015 Web www.regionh.dk Journal nr.: 12004541

Læs mere

Spørgsmål: Hvordan tager Bornholms belastning af det samlede sundhedsbudget i Region Hovedstaden sig ud i forhold til bloktilskudsnøglen?

Spørgsmål: Hvordan tager Bornholms belastning af det samlede sundhedsbudget i Region Hovedstaden sig ud i forhold til bloktilskudsnøglen? Politisk Sekretariat Kongens Vænge 2 3400 Hillerød POLITIKERSPØRGSMÅL Telefon 38 66 50 00 Direkte - Fax - Web www.regionhovedstaden.dk CVR/SE-nr: 29 19 06 23 Dato: 23.04.2013 Spørgsmål nr.: 071 Dato: 14.

Læs mere

Elektronisk tilgængelighed i almen praksis, belyst gennem statistisk undersøgelse af e-konsultationer.

Elektronisk tilgængelighed i almen praksis, belyst gennem statistisk undersøgelse af e-konsultationer. Opgang Afsnit Telefon Direkte Fax Mail Web EAN-nr: Giro: Bank: CVR/SE-nr: Journal nr.: Ref.: Dato:12. april 2012 Elektronisk tilgængelighed i almen praksis, belyst gennem statistisk undersøgelse af e-konsultationer.

Læs mere

STATUS VEDRØRENDE DEN MIDLERTIDIGE DRIFTSMO- DEL VED REGIONSHOSPITAL NORDJYLLAND, THISTED

STATUS VEDRØRENDE DEN MIDLERTIDIGE DRIFTSMO- DEL VED REGIONSHOSPITAL NORDJYLLAND, THISTED Patientforløb AC-Fuldmægtig Rikke Sandorff Nielsen-Man Direkte +4529629768 rsnm@rn.dk 2. september 2016 STATUS VEDRØRENDE DEN MIDLERTIDIGE DRIFTSMO- DEL VED REGIONSHOSPITAL NORDJYLLAND, THISTED Den 13.

Læs mere

K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN Regionsrådet UNDERUDVALGET VEDR. HOSPITALSSTRUKTUR

K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN Regionsrådet UNDERUDVALGET VEDR. HOSPITALSSTRUKTUR K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN Regionsrådet UNDERUDVALGET VEDR. HOSPITALSSTRUKTUR Tirsdag den 27. marts 2007 Kl. 16.30 Regionsgården i Hillerød, mødelokale H-3 Møde nr. 2 Medlemmer: Knud Andersen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Nøgletal vedrørende den kommunale ældreomsorgs udvikling

Nøgletal vedrørende den kommunale ældreomsorgs udvikling Axel Mossin. Januar 2013. Nøgletal vedrørende den kommunale ældreomsorgs udvikling 1. Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal - www.noegletal.dk Vedrørende Frederiksberg kan de senere års

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

Bilag 2. Følsomhedsanalyse

Bilag 2. Følsomhedsanalyse Bilag 2 Følsomhedsanalyse FØLSOMHEDSANALYSE. En befolkningsprognose er et bedste bud her og nu på den kommende befolkningsudvikling. Det er derfor vigtigt at holde sig for øje, hvilke forudsætninger der

Læs mere

Dagsorden. Forretningsudvalget. 24. september 2012, Kl AAU mødelokale 1, Niels Jernes Vej 10 (NOVI), 9220 Aalborg Øst

Dagsorden. Forretningsudvalget. 24. september 2012, Kl AAU mødelokale 1, Niels Jernes Vej 10 (NOVI), 9220 Aalborg Øst Dagsorden Forretningsudvalget 24. september 2012, Kl. 09.00 AAU mødelokale 1, Niels Jernes Vej 10 (NOVI), 9220 Aalborg Øst INDHOLDSFORTEGNELSE 3 Orientering om akutudvalgets anbefalinger vedrørende ventetider

Læs mere

Regionsresultaterne i oversigtsform...4. Bilagstabeller - hospitalsvise...14

Regionsresultaterne i oversigtsform...4. Bilagstabeller - hospitalsvise...14 Indhold Regionsresultaterne i oversigtsform...4 Datamateriale...4 Triagering...6 Tid fra ankomst til triagering...6 Ventetid fra triagering til behandling...7 Tid fra behandlingsstart til afslutning...1

Læs mere

Vedr. Omstilling til fremtidens sundhedsvæsen i Region Midtjylland

Vedr. Omstilling til fremtidens sundhedsvæsen i Region Midtjylland Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg j.nr. 7-203-05-92/1/KRSB Vedr. Omstilling til fremtidens sundhedsvæsen i Region Midtjylland Region Midtjylland har sendt Omstilling til fremtidens sundhedsvæsen

Læs mere

Driftsrapportering for 2015

Driftsrapportering for 2015 Driftsrapportering for 2015 Indledning Driftsrapporteringen dækker den landsdækkende akutlægehelikopters første hele driftsår. Rapporten vil beskrive udviklingen i aktivitet, flyvningernes fordeling i

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2016 Hjemmehjælp til ældre Ældre Sagen Juli 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

2, rue Mercier, 2985 Luxembourg, Luxembourg Fax: +352 29 29 42 670

2, rue Mercier, 2985 Luxembourg, Luxembourg Fax: +352 29 29 42 670 Den Europæiske Union Offentliggørelse af Supplement til Den Europæiske Unions Tidende 2, rue Mercier, 2985 Luxembourg, Luxembourg Fax: +352 29 29 42 670 Mailadresse: ojs@publications.europa.eu Oplysninger

Læs mere

Nedenfor vil betydningen for Helsingør kommune blive opgjort ud fra de tilgængelige informationer på nuværende tidspunkt.

Nedenfor vil betydningen for Helsingør kommune blive opgjort ud fra de tilgængelige informationer på nuværende tidspunkt. NOTAT Center for Økonomi og Ejendomme KL og regeringen har aftalt fire markante justeringer af den kommunale medfinansiering Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Cvr nr. 64 50 20 18 Dato 29. juni

Læs mere

3. Hvorfor blev der ved primær ambulance ikke givet adrenalin under vejledning af læge fra alarmcentralen?

3. Hvorfor blev der ved primær ambulance ikke givet adrenalin under vejledning af læge fra alarmcentralen? Center for Sundhed Hospitalsplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød POLITIKERSPØRGSMÅL Opgang B & D Telefon 3866 6000 Mail csu@regionh.dk Journal nr.: 16049967 Sagsbeh..: nierjo Dato: 13. februar 2017

Læs mere

Revision af demografimodellen ældreområdet

Revision af demografimodellen ældreområdet Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: Keld Kjeldsmark Sagsnr. 00.30.00-S00-71-14 Delforløb Velfærd og Sundhed Dato:5.5.2015 BILAG Revision af demografimodellen ældreområdet I. Befolkningsudviklingen

Læs mere

NOTAT. 4. februar 2013 STAB OG SEKRETARIAT. Udviklingsteam & Operativ Ledelse Bag Rådhuset København V.

NOTAT. 4. februar 2013 STAB OG SEKRETARIAT. Udviklingsteam & Operativ Ledelse Bag Rådhuset København V. NOTAT Vedr. spørgsmål fra Socialborgmester Mikkel Warming om de beredskabsmæssige konsekvenser er afdækkede i forbindelse med godkendelse af indstilling vedr. Tilpasningsplan Københavns Brandvæsen (Dok.

Læs mere

Befolkningsprognose 2016

Befolkningsprognose 2016 Befolkningsprognose Indledning Befolkningsprognosen bruges som grundlag for budgetarbejdet på områder med tildelingsmodeller som demografireguleres, primært på børneområdet, samt ved beregning af forslag

Læs mere

DET DEMOGRAFISKE PRES FOR OFFENTLIG SERVICE

DET DEMOGRAFISKE PRES FOR OFFENTLIG SERVICE 15. maj 2003 Af Thomas V. Pedersen Resumé: DET DEMOGRAFISKE PRES FOR OFFENTLIG SERVICE I de seneste 22 år er det offentlige forbrug i forhold til det demografiske træk i gennemsnit vokset med 1,4 procent

Læs mere

SUNDHEDSDÆKNING. på Region Sjællands mindre øer. Praksisplanudvalget for almen praksis. Side 1

SUNDHEDSDÆKNING. på Region Sjællands mindre øer. Praksisplanudvalget for almen praksis. Side 1 SUNDHEDSDÆKNING på Region Sjællands mindre øer Praksisplanudvalget for almen praksis Side 1 1. Indledning og baggrund Praksisplanudvalget har i planperioden 2014-2018 besluttet at have særlig fokus på

Læs mere

Befolkningsprognose 2014

Befolkningsprognose 2014 Befolkningsprognose Tune Det åbne land Greve Hundige Karlslunde Center for Byråd & Økonomi Befolkningsprognosen offentliggøres på Greve Kommunes hjemmeside www.greve.dk. Greve Kommune Befolkningsprognose

Læs mere

Patienttilfredshedsundersøgelse

Patienttilfredshedsundersøgelse af Flemming Bøgh Jensen og Esbern Mørck Patienttilfredshedsundersøgelse Præhospitalt Beredskab 2015 MANGE TILFREDSE PATIENTER I FORBINDELSE MED AMK-VAGTCENTRALEN, AMBULANCETJENE- STEN OG AKUTLÆGEBILERNE

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2015 Hjemmehjælp til ældre - 2014 Ældre Sagen Juli 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

Analyse af den vederlagsfri fysioterapi - 2014

Analyse af den vederlagsfri fysioterapi - 2014 Analyse af den vederlagsfri fysioterapi - 2014 1. Stiger udgifterne år for år? På baggrund af tal fra det Fælleskommunale Sundhedssekretariat og Prisme ser udviklingen i udgifterne til vederlagsfri fysioterapi

Læs mere

Ved budget 2016 1. behandling på bestyrelsesmødet den 25. juni 2015 blev bestilt en uddybning af budgetforudsætningerne for Flextrafik.

Ved budget 2016 1. behandling på bestyrelsesmødet den 25. juni 2015 blev bestilt en uddybning af budgetforudsætningerne for Flextrafik. Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 2. september 2015 Henrik Visborg Thune 04.2 Budgetforudsætninger for Flextrafik Sagsfremstilling: Ved budget 2016 1. behandling på bestyrelsesmødet

Læs mere

UNDERUDVALGET VEDR. HOSPITALSSTRUKTUR

UNDERUDVALGET VEDR. HOSPITALSSTRUKTUR K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN Regionsrådet UNDERUDVALGET VEDR. HOSPITALSSTRUKTUR Torsdag den 7. juni 2007 Kl. 18.00 Regionsgården i Hillerød, mødelokale H3 Møde nr. 4 Medlemmer: Knud Andersen

Læs mere

Det specialiserede voksenområde

Det specialiserede voksenområde Det specialiserede voksenområde Velfærds- og Sundhedsstaben 13.5.20145 1 00.30.10-S00-1-15 De store linjer Hovedoversigt Udvalg: Velfærds- og Sundhedsudvalget Hele kroner: budgetårets priser Politikområder

Læs mere

Det er vigtigt for udviklingen af det præhospitale område, at der forskes og videreudvikles.

Det er vigtigt for udviklingen af det præhospitale område, at der forskes og videreudvikles. 1 2 J.nr. 15-000418 Forord Årsrapporten for akutberedskabet, patienttransporter og sundhedsberedskabet beskriver aktivitet, resultater og udviklingsområder for de mange forskellige funktioner, som varetages

Læs mere

Indlæggelsestid og genindlæggelser

Indlæggelsestid og genindlæggelser Kapitel 6 57 Indlæggelsestid og genindlæggelser Den gennemsnitlige indlæggelsestid benyttes ofte som et resultatmål for sygehusbehandling, idet det opfattes som positivt, at den tid, hvor patienterne er

Læs mere

Resultatrapport 4/2012

Resultatrapport 4/2012 Resultatrapport 4/2012 Resultater på ældreområdet Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på området samt de effekter, der kommer ud af indsatserne og udgifterne. Rapporten

Læs mere

Lægeerklæringer

Lægeerklæringer Lægeerklæringer 2012-2016 Kontakt: Ida Friis-Hansen, kommunikationskonsulent. ifh@dlfa.dk, tlf. 33186747. Datagrundlag: alle lægeerklæringer modtaget i perioden 01.01.2012 til 31.12.2016 begge dage inklusiv.

Læs mere

Fælles information lægevagten ny akutaftale 4. september 2012

Fælles information lægevagten ny akutaftale 4. september 2012 Fælles information lægevagten ny akutaftale 4. september 2012 Akutaftalens 2. del med enstrenget visitation og udvidet samarbejde i akutafdelinger implementeres nu. I denne information finder du generel

Læs mere

Vedr. Forslag til Hospitals- og Psykiatriplan 2020

Vedr. Forslag til Hospitals- og Psykiatriplan 2020 Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Vedr. Forslag til Hospitals- og Psykiatriplan 2020 Region Hovedstaden har den 23. marts 2011 sendt Forslag til Hospitals- og Psykiatriplan 2020 i høring.

Læs mere

1.0 Overordnet målsætning og rammer for driftsaftalen 3. 2.0 Overordnet målsætning og rammer for Præhospitalt Center 4. 3.0 Enhedens profil 4

1.0 Overordnet målsætning og rammer for driftsaftalen 3. 2.0 Overordnet målsætning og rammer for Præhospitalt Center 4. 3.0 Enhedens profil 4 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Overordnet målsætning og rammer for driftsaftalen 3 2.0 Overordnet målsætning og rammer for Præhospitalt Center 4 3.0 Enhedens profil 4 4.0 Budget- og Aktivitetsmål 8 5.0 Service-

Læs mere

DRIFTSAFTALE 2015. Præhospitalt Center

DRIFTSAFTALE 2015. Præhospitalt Center DRIFTSAFTALE 2015 Præhospitalt Center a 2015 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 1.0 Overordnet målsætning og rammer for driftsaftalen 2 2.0 Overordnet målsætning og rammer for Præhospitalt Center

Læs mere

STATUS FOR UDVALGET OM DET PRÆHOSPITALE AKUTBERED- SKABS ARBEJDE. Bilag 1. Beskrivelse af regionernes indsats og planer på det præhospitale område

STATUS FOR UDVALGET OM DET PRÆHOSPITALE AKUTBERED- SKABS ARBEJDE. Bilag 1. Beskrivelse af regionernes indsats og planer på det præhospitale område STATUS FOR UDVALGET OM DET PRÆHOSPITALE AKUTBERED- SKABS ARBEJDE Bilag 1. Beskrivelse af regionernes indsats og planer på det præhospitale område Udvalget om det præhospitale akutberedskab November 2010

Læs mere

Samarbejdsaftale. om drift af landsdækkende akutlægehelikopterordning. imellem

Samarbejdsaftale. om drift af landsdækkende akutlægehelikopterordning. imellem 04-07-2013 Samarbejdsaftale om drift af landsdækkende akutlægehelikopterordning imellem Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Sjælland Region Hovedstaden 1. Baggrund og formål

Læs mere

Akutlægehelikopter i Jylland

Akutlægehelikopter i Jylland Akutlægehelikopter i Jylland v/ Jes Søgaard Anne Brøcker Susanne Reindahl Rasmussen Marie Brandhøj Wiuff Dansk Sundhedsinstitut Pressemøde Viborg d. 16. april 2012 16. april 2012 1 Akutlægehelikoptere

Læs mere

Status vedr. ambulancedrift i Region Syddanmark

Status vedr. ambulancedrift i Region Syddanmark Afdeling: Sundhedsplanlægning Journal nr.: 14/41420 Dato: 19. august 2016 Status vedr. ambulancedrift i Region Syddanmark Indledning Ultimo juli 2016 blev BIOS erklæret konkurs, og Regionsrådet traf principbeslutning

Læs mere

Principperne for takstfastsættelse af tillægsydelser

Principperne for takstfastsættelse af tillægsydelser Principperne for takstfastsættelse af tillægsydelser Styringsaftalen anviser de almindelige principper for beregning af takster for hovedydelser. I nedenstående beskrives de aftalte principperne for takstfastsættelse

Læs mere

Notat vedr. opfølgning på budgetforliget for 2014 vedr. investeringer i at fjerne unødvendige indlæggelser. SUNDHED OG OMSORG Økonomi Aarhus Kommune

Notat vedr. opfølgning på budgetforliget for 2014 vedr. investeringer i at fjerne unødvendige indlæggelser. SUNDHED OG OMSORG Økonomi Aarhus Kommune Notat vedr. opfølgning på budgetforliget for 2014 vedr. investeringer i at fjerne unødvendige indlæggelser. Side 1 af 5 I dette notat beskrives, hvorledes der skal følges op på beslutningen om investeringer

Læs mere

Udvalget for Kortlægning af behovet for kapacitet og organisering af det samlede akutte område i Region Sjælland

Udvalget for Kortlægning af behovet for kapacitet og organisering af det samlede akutte område i Region Sjælland april 2010 Udvalget for Kortlægning af behovet for kapacitet og organisering af det samlede akutte område i Region Sjælland Arbejdsgruppe 2 Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Arbejdsgruppens opdrag og sammensætning...

Læs mere

Notat om muligheder for etablering af førstehjælperkorps i samarbejde med Region Midtjylland.

Notat om muligheder for etablering af førstehjælperkorps i samarbejde med Region Midtjylland. Notat om muligheder for etablering af førstehjælperkorps i samarbejde med Region Midtjylland. Byrådet vedtog med budgettet for 2015, at det skal undersøges, hvorledes der indenfor det gældende budget kan

Læs mere

Fødselsrokaden trådte i kraft den 1. december 2014, og er beregnet på baggrund af fødselstallet i 2013.

Fødselsrokaden trådte i kraft den 1. december 2014, og er beregnet på baggrund af fødselstallet i 2013. Center for Sundhed splanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6015 Mail csu@regionh.dk Journal nr.: 14000323 Ref.: hasura Dato: 20. februar 2015 Kapacitetsudfordringer

Læs mere

Meddelelse - Kapacitetsudfordringer på fødeområdet

Meddelelse - Kapacitetsudfordringer på fødeområdet Meddelelse - Kapacitetsudfordringer på fødeområdet Det har fremgået af pressen i uge 7, at "fødende sendes på langfart" i Region Hovedstaden, og at gravide i København bliver sendt til at føde på. Det

Læs mere

Notat. Uddybning af effekter i business case for befordring i Aarhus Kommune. Deloitte Consulting

Notat. Uddybning af effekter i business case for befordring i Aarhus Kommune. Deloitte Consulting Consulting Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56 Weidekampsgade 6 Postboks 1600 0900 København C Telefon 36 10 20 30 Telefax 36 10 20 40 www.deloitte.dk g Notat Uddybning

Læs mere

KOL og Lungebetændelse blandt borgere Holbæk Sygehus optageområde

KOL og Lungebetændelse blandt borgere Holbæk Sygehus optageområde Antal indlæggelser KOL og Lungebetændelse blandt borgere Sygehus optageområde - En monitoreringsrapport Baggrund På d. 9. juni 2016 blev det besluttet at KSS-gruppen fortsat ønsker en KOL/Lungebetændelse

Læs mere

Befolkningsprognose 2014

Befolkningsprognose 2014 Befolkningsprognose 2014 Indledning Befolkningsprognosen bruges bl.a. som grundlag for beregning af tildelingsmodellerne på børneområdet og på ældreområdet, og resulterer i demografireguleringerne i forbindelse

Læs mere

Redegørelse for udgifterne til fysioterapi og vederlagsfri fysioterapi i 2008 i henhold til OK-Nyt Praksis nr. 007-09 og 018-09.

Redegørelse for udgifterne til fysioterapi og vederlagsfri fysioterapi i 2008 i henhold til OK-Nyt Praksis nr. 007-09 og 018-09. Område: Sundhedsområdet Udarbejdet af: Stig Hansen Afdeling: Praksisafdelingen E-mail: Stig.Hansen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 08/8541 Telefon: 76631407 Dato: 19. juni 2009 Redegørelse for udgifterne

Læs mere

Strateginotat for udbud af ambulancetjenesten

Strateginotat for udbud af ambulancetjenesten Område: Sundhedsområdet Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: 11/27401 Dato: 8. november 2013 Udarbejdet af: Malene Jeppesen E mail: Malene.Jeppesen@rsyd.dk Telefon: 76631431 Strateginotat for

Læs mere

Bilag 5. Den 3. august 2011 Aarhus Kommune

Bilag 5. Den 3. august 2011 Aarhus Kommune Bilag 5 Den 3. august 2011 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Generelt I prognosen er der anvendt budgettet for perioden 2011-2014, mens der i 2015-30 er foretaget en fremskrivning af indtægter og udgifter

Læs mere

Ansøgning om midler fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses pulje til pilotprojekt om socialt udrykningskøretøj

Ansøgning om midler fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses pulje til pilotprojekt om socialt udrykningskøretøj Center for Sundhed Hospitalsplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk cc. tk@sum.dk Opgang B & D Telefon 3866 6000 Mail csu@regionh.dk Journal nr.: 15005781

Læs mere

Der var engang. http://www.genealogy-samsoe.dk/ 2 www.regionmidtjylland.dk

Der var engang. http://www.genealogy-samsoe.dk/ 2 www.regionmidtjylland.dk Præhospital behandling Region Midt Ambulance, Akutlægebil, Lægehelikopter Erika Frischknecht Christensen, lægelig chef Præhospitalet www.regionmidtjylland.dk Der var engang http://www.genealogy-samsoe.dk/

Læs mere

Indsatsområder SSU 1. kvartal 2014

Indsatsområder SSU 1. kvartal 2014 Indsatsområder SSU 1. kvartal 2014 Social- og sundhedsudvalget har valgt nedenstående 6 politiske indsatsområder gældende for 2014. Nedenstående notat er opfølgning på indsatser og/eller nøgletal for 1.

Læs mere

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06.

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06. GLADSAXE KOMMUNE Kommunaldirektøren Rådhus Allé, 2860 Søborg Tlf.: 39 57 50 02 Fax: 39 66 11 19 E-post: csfmib@gladsaxe.dk www.gladsaxe.dk Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede

Læs mere

Samrådsspørgsmål. Akt 186

Samrådsspørgsmål. Akt 186 Samrådsspørgsmål Akt 186 Der ønskes en uddybende redegørelse for og en drøftelse af årsagerne til og konsekvenserne af den forventede meget betydelige fordyrelse og forsinkelse af projektet. Svar: Indledning

Læs mere

1) Hvorfor valgte Regionsrådets sekretariat ikke at fremsende dette brev til medlemmerne af Regionsrådet?

1) Hvorfor valgte Regionsrådets sekretariat ikke at fremsende dette brev til medlemmerne af Regionsrådet? Center for Sundhed Hospitalsplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød POLITIKERSPØRGSMÅL Opgang B & D Telefon 3866 6000 Mail csu@regionh.dk Journal nr.: 15012469 Sagsbeh..: Thomas Pihl Dato: 20. oktober

Læs mere

præhospitale dækning i Region Syddanmark

præhospitale dækning i Region Syddanmark Område: Sundhedsstaben Afdeling: Planlægnings og Udviklingsafdelingen Journal nr.: 11/5394 Dato: 23. maj 2011 Udarbejdet af: Malene Jeppesen E mail: Malene.Jeppesen@regionsyddanmark.dk Telefon: 7663 1431

Læs mere

Ventetid til operationer

Ventetid til operationer Kapitel 5 49 Ventetid til operationer Ventetid til behandling er en vigtig del i patienternes oplevelse af et velfungerende sundhedsvæsen og har været et politisk fokusområde igennem flere år. Som resultat

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S. Overliggernotat til Region Midtjyllands ansøgning om specialfunktioner

Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S. Overliggernotat til Region Midtjyllands ansøgning om specialfunktioner Regionshuset Viborg Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Overliggernotat til Region

Læs mere

Notat Udvikling i det nære sundhedsvæsen

Notat Udvikling i det nære sundhedsvæsen SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE Sundhed og Ældre Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 www.herning.dk Kontaktpersoner: Anne Christmann Ramsgaard Inge Voer Laursen Dato: 9. september Notat Udvikling

Læs mere