Grønt regnskab 2010 for. Novo Nordisk A/S i Bagsværd

Transkript

1 Grønt regnskab 2010 for Novo Nordisk A/S i Bagsværd Maj 2011

2 Indholdsfortegnelse Basisoplysninger...3 Introduktion...3 Novo Nordisk i Bagsværd...3 Miljøforhold generelt...3 Ledelsens redegørelse...4 Oplysninger om miljøforhold...6 Vand- og energiforbrug...6 Forbrug af råvarer og emballage...7 Giftige og/eller miljøfarlige stoffer...8 Spildevand...8 Affald...9 Udledninger til luft...11 Ekstern støj...12 Udslip...13 Vilkårsoverskridelser...14 Naboklager...14 Tilsynsmyndighedens udtalelse...15 Kommentarer til bilag...16 Bilag 1: Miljødata for Novo Nordisk i Bagsværd.17 Bilag 2: PRTR data 2010 for Novo Nordisk i Bagsværd..18 Virksomhed: Novo Nordisk A/S Novo Allé 2880 Bagsværd Tlf.: CVR-nr.: P-nr.: Kontaktperson: Johnny Henriksen Miljøafdelingen Vandtårnsvej 83A 2860 Søborg Tlf.: johe@novonordisk.com Holdingselskab: Novo A/S Krogshøjvej Bagsværd Tlf.: CVR-nr.: af 18

3 Basisoplysninger Introduktion Novo Nordisk i Bagsværd er placeret i et industriområde, der grænser op til private boliger, andre industrier, Bagsværd by samt Hillerødmotorvejen med rekreative arealer mod vest. Virksomhedens samlede areal i Bagsværd udgør ca m 2. Bagsværd er hovedkvarter for Novo Nordisk A/S og holdingselskabet Novo A/S. Ved udgangen af 2010 beskæftigede Novo Nordisk personer i Bagsværd, hvortil kommer 650 medarbejdere i NNIT og NNE Pharmaplan, der er datterselskaber af Novo Nordisk. Det grønne regnskab omfatter primært beskrivelse af miljøforhold og udviklinger i Novo Nordisks produktionsanlæg i Product Supply og forsøgsanlæg i CMC API Production (R&D). Miljødata i bilag 1 og 2 omfatter dog alle Novo Nordisks aktiviteter i Bagsværd. Novo Nordisk i Bagsværd Novo Nordisks hovedaktivitet i Bagsværd er omfattet af listepunkt D104 i bilag 1 til Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 13. december 2006 om godkendelse af listevirksomhed: D 104: Virksomheder, der ved en kemisk eller biologisk proces fremstiller lægemidler. (i) (s). Vores hovedaktiviteter i Bagsværd består i at udvikle og fremstille insulinpræparater til behandling af mennesker med diabetes. Endvidere har vi forsøgsanlæg inden for andre behandlingsområder, produktion af hormontabletter til behandling af kvinder med klimakterieproblemer, fremstilling af tilbehør til medicinalprodukter, centrale råvare- og produktlagre, central indkøbsfunktion, kontrollaboratorier, vedligeholdelsesværksteder samt administrative afdelinger og koncernfunktioner. Derudover har Novozymes forsyningsanlæg til produktion af varme, damp og elektricitet samt et affaldscenter til sortering af affald, som vi benytter os af. Novozymes er - ligesom Novo Nordisk - en virksomhed under holdingselskabet Novo A/S. Produktions- og tilhørende udviklingsaktiviteter er organiseret i fire hovedområder, der hver udgør en selvstændig enhed: DFP (Diabetes Finished Products), også kaldet insulinfærdigvareproduktion, bygning 2H/2HM: Omfatter formulering, påfyldning, inspektion og pakning af insulinpræparater baseret på krystallinsk insulin, der er fremstillet på vores fabrikker i Kalundborg. CMC API Production (CMC = Chemistry Manufacturing and Control, API = Active Pharmaceutical Ingredients), bygning 1S/1T, 3B/BM og 4D: Omfatter udviklingslaboratorier og forsøgsanlæg til gæring/ celledyrkning og oprensning af farmaceutiske proteiner samt kemisk syntese af lægemiddelstoffer inden for bl.a. diabetesbehandling. Vi anvender genetisk modificerede mikroorganismer og pattedyrsceller i vores gærings/dyrkningsprocesser, der ikke er skadelige for mennesker eller natur. LMS (Local Manufacturing and Sourcing): Omfatter fremstilling af kapsler til lukning af hætteglas og Penfill til f.eks. insulin (bygning 4F) samt kvalitetskontrol af primære og sekundære emballager samt råvarer (bygning 1F, 5A og 8A). LMS har desuden råvarelager i bygning 8L samt emballagelagre i bygning 4E og 8A, der distribuerer råvarer og emballage til Novo Nordisks fabrikker over hele verden. HRT-produktion, bygning 5A: Fremstilling af hormontabletter til behandling af kvinder med klimakterieproblemer. Når forkortelserne ovenfor anvendes i dette grønne regnskab, dækker de udelukkende de aktiviteter, hvert organisatorisk område har i det geografiske område Bagsværd. Miljøforhold generelt Novo Nordisk i Bagsværd anvender relativt store mængder vand og energi samt en række råvarer og hjælpestoffer. De væsentligste miljøpåvirkninger omfatter spildevand, der ledes til Renseanlæg Lundtofte, affald, der bortskaffes efter Gladsaxe Kommunes regler, samt luftemissioner fra intern og ekstern energiproduktion 3 af 18

4 samt organiske opløsningsmidler primært fra insulinfærdigvareproduktionen og CMC s forsøgsanlæg. I forhold til vores naboer er støj den væsentligste miljøpåvirkning. Vores fabrikker arbejder efter certificerede ledelsessystemer, herunder ISO 9001 for kvalitetsledelse, ISO for miljøledelse og OHSAS for arbejdsmiljøledelse, der fastlægger procedurer for håndtering af alle væsentlige kvalitets-, miljø- og arbejdsmiljøforhold. Endvidere er forsøgsanlæg i CMC API Production certificeret efter ISO Ledelsessystemerne for miljø og arbejdsmiljø er certificeret og bliver auditeret af Bureau Veritas Certification (BVC). Alle produktions- og forsøgsanlæg i Bagsværd er godkendt og reguleret efter Lov om miljøbeskyttelse. Der er i 2007 meddelt en samlet miljøgodkendelse af Novo Nordisk i Bagsværd, hvor der er fastsat vilkår for virksomhedens samlede udledninger, herunder også aktiviteter, der ikke er særskilt miljøgodkendt. Genetisk modificerede organismer, der anvendes i laboratorier og forsøgsanlæg, er godkendt og reguleret efter Arbejdsministeriets bekendtgørelse om genteknologi og arbejdsmiljø. De myndigheder, som godkender og/eller kontrollerer vores miljøforhold, er Gladsaxe Kommune (spildevand til offentlig kloak og affaldsbortskaffelse), Arbejdstilsynet (genetisk modificerede organismer i laboratorier og forsøgsanlæg) samt Miljøstyrelsen Roskilde (øvrige miljøforhold). Der er i 2010 sket flere mindre ændringer af Novo Nordisks anlæg og bygninger i Bagsværd, der ikke har haft væsentlig miljømæssig betydning. Ledelsens redegørelse Novo Nordisks miljøpolitik (revideret i 2011) I Novo Nordisk vil vi reducere vores brug af ressourcer og miljøpåvirkningen fra vores aktiviteter. Det betyder, at vi vil: forbedre vores indsats løbende integrere miljømæssige vurderinger i alle beslutninger i hele værdikæden fremme mere bæredygtige processer og produkter indgå i dialog og partnerskaber med interessenter overholde love, relevante krav og standarder samt FN s Global Compact Novo Nordisk i Bagsværd arbejder målrettet på at efterleve Novo Nordisks miljøpolitik med den overordnede målsætning at sikre en bæredygtig udvikling. For at sikre dette har vi indført miljøledelse efter ISO i alle vores fabrikker og forsøgsanlæg. Endvidere har vi indført arbejdsmiljøledelse efter OHSAS i vores fabrikker. Vi er efter ISO standarden bl.a. forpligtet til at forebygge forurening og sikre løbende forbedringer på alle væsentlige miljøområder. Dette arbejder vi målrettet på ved hvert år at fastsætte mål på miljøområder, hvor vi giver anledning til væsentlig miljøpåvirkning, og hvor vi kan gøre det bedre. Arbejdet med miljøforbedringer foregår dels som løbende procesoptimeringer i vores fabrikker og forsøgsanlæg, der i stigende grad sker som integreret del af vores clean aktiviteter, og dels som specifikke miljøtiltag/-projekter. clean er et Novo Nordisk koncept, der bygger på LEAN-filosofien, hvor c står for "current". Med clean, der kort fortalt går ud på at eliminere alle former for spild, arbejder vi løbende med effektivitetsforbedringer i vores fabrikker, hvilket ofte resulterer i forbedringsprojekter, der også har positiv indflydelse på miljøet. 4 af 18

5 Organisering af miljøarbejdet Vi har etableret en miljøorganisation med miljøkoordinatorer for vores produktions- og forsøgsområder, der støttes af miljøansvarlige i de enkelte afdelinger. Hertil kommer den centrale miljøafdeling, der bistår med rådgivning og myndighedskontakt. Alle medarbejdere trænes i miljøforhold og -procedurer, der er vigtige for deres arbejde, således at de er klar over, hvordan de skal leve op til Novo Nordisks miljøpolitik, herunder på hvilken måde deres arbejde påvirker miljøet, og hvad de kan gøre for at begrænse miljøpåvirkningen. Det vurderes på grundlag af interne audits og eksterne audits udført af det certificerende organ, Bureau Veritas Certification (BVC), at vores fabrikker og forsøgsanlæg har et velfungerende miljø- og arbejdsmiljøledelsessystem, der lever op til kravene i ISO og OHSAS standarderne, herunder overholdelse af myndighedskrav, forebyggelse af forurening og sikre løbende miljø- og arbejdsmiljømæssige forbedringer. Dette bekræftes af BVC s audits i 2010, der har omfattet DFP i bygning 2H/2HM og CMC API i bygning 1S/1T, 3B/BM og 4D samt LMS i bygning 1F, 4F, 5A, 8A og 8L, hvor der kun er fundet enkelte mindre afvigelser. Miljømål og resultater for 2010 For at sikre ledelsens opbakning og medarbejdernes engagement er de vigtigste miljømål lagt ind i Novo Nordisks Balanced Scorecard, hvor der følges op på målene hver måned. På miljøområdet har Product Supply i 2010 generelt haft fokus på og sat mål for vand- og energiforbrug, CO 2 -udledning fra energiproduktion som led i virksomhedens klimastrategi, affaldsmængde og tab af kølemidler. Der er for hele Product Supply fastsat følgende miljømål og opnået følgende resultater for 2010: Parameter Enhed Mål for 2010 Resultat Energiforbrug GJ Klimastrategi / CO 2 -udledning Ton Vandforbrug m Affaldsmængde Ton Kølemiddeltab (CO 2 ækvivalenter) Ton Product Supply har således som helhed nået de fastsatte miljømål for 2010, hvilket jo skyldes miljøindsatsen i de enkelte områder. Novo Nordisk i Bagsværd har i 2010 opnået gode resultater på miljøområdet, der understøtter Product Supplys miljømål. Her skal nævnes: o Der er i 2010 gennemført energibesparende tiltag med en samlet årlig effekt på GJ, der dog ikke har effekt på CO 2 -udledningen, da al elektricitet i 2010 er baseret på vindenergi o Udledningen af CO 2 er samlet set faldet med 36% fra tons i 2009 til tons i 2010, hvilket hovedsageligt skyldes aftalen med DONG Energy og i mindre grad energibesparende projekter o Opsamling af spildevandsfraktioner med højt sukkerindhold, der fra 2010 genanvendes til f.eks. biogasproduktion, har bidraget til et kraftigt fald i COD-udledningen og derved tilsvarende mindsket belastningen af Rensningsanlæg Lundtofte o Udledning af kølemidler med drivhuseffektpotentiale er faldet med 13% fra 388 tons i 2009 til 337 tons CO 2 -ækvivalenter i 2010, som følge af vores bestræbelser på at begrænse tab af kølemidler o Vi har ikke haft vilkårsoverskridelser af grænseværdier i Resultaterne af vores miljøarbejde i 2010 er nærmere beskrevet på de følgende sider. 5 af 18

6 Oplysninger om miljøforhold Vand- og energiforbrug Vores største ressourceforbrug er knyttet til forbrug af vand og energi. Vandforbruget er faldet med 18% fra m 3 i 2009 til m 3 i 2010, hvilket bl.a. skyldes lavere produktion i insulinfærdigvarefabrikken i bygning 2H/2HM. I samme periode er energiforbruget faldet med 2% fra GJ til GJ, hvilket bl.a. skyldes energibesparende tiltag. Udviklingen i vand- og energiforbruget fra 2006 til 2010 fremgår af nedenstående figurer: Vandforbrug m År Energiforbrug GJ Energi (total) Ekstern produktion Intern produktion År Vand- og energibesparende projekter Der er i 2010 gennemført flere vand- og energibesparende projekter. Vandbesparende projekter: CMC API Production har i bygning 3BM reduceret frekvensen for sanitering af et vandbehandlingsanlæg (renset vand) fra hver dag til en gang om ugen og stadig opretholde en tilstrækkelig vandkvalitet. Tiltaget vil betyde reduktion af vandforbruget, men effekten har endnu ikke kunnet opgøres. 6 af 18

7 Energibesparende projekter: Der er i 2010 gennemført energibesparende tiltag med en samlet årlig effekt på GJ, der dog ikke har effekt på CO 2 -udledningen, da al elektricitet i 2010 er baseret på vindenergi (se afsnittet: Udledninger til luft ). DFP har i 2010 gennemført to energibesparende projekter i bygning 2H. Et projekt ved optimering af belysning og et vedrørende udskiftning af ventilator med en samlet årlig energibesparelse på 308 GJ. CMC API Production har indført tidsreguleret ventilation i bygning 1S med en årlig energibesparelse på GJ. LMS har monteret frekvensstyring af ventilationen i 8L, hvilket har givet en årlig besparelse på 90 GJ. Endvidere er gasdrevne og gamle eldrevne trucks i 8L udskiftet med nye eldrevne trucks, hvilket giver en årlig energibesparelse på 14 GJ. Forbrug af råvarer og emballage Forbruget af råvarer og emballage er samlet set faldet med 13% fra tons i 2009 til tons i Forbruget af råvarer er i samme periode steget med 8% fra 246 tons til 267 tons, mens forbruget af emballage er faldet med 17% fra tons tons, hvilket bl.a. skyldes produktionsændring i insulinfærdigvarefabrikken i bygning 2H/2HM. Sammensætningen af råvare- og emballageforbruget for 2010 er vist i nedenstående figurer: Råvaresammensætning % 7% 4% 7% 3% 14% 58% Device-materialer og komponenter Næringsstoffer Filtermaterialer og tilbehør Uorganiske kemiske forbindelser Andre organiske forbindelser Organiske opløsningsmidler 3% Rengørings-/desinfektionsmidler & kølevandsadditiver Andre hjælpestoffer 7 af 18

8 Emballagesammensætning % 5% 15% 9% 58% Glas Metal Papir og pap Plast Gummi m.v. Giftige og/eller miljøfarlige stoffer 2,1% af de råvarer og hjælpestoffer, der blev anvendt i produktionen i 2010, er klassificeret som giftige og/eller miljøfarlige, hvilket er væsentligt mindre end i 2009, hvor andelen udgjorde 5,8%. Tre stoffer, methylpyrrolidon, m-cresol og phenol, udgør 82% af forbruget af giftige/miljøfarlige stoffer. M-cresol og phenol anvendes som konserveringsmidler i vores insulinprodukter. Methylpyrrolidon anvendes som opløsningsmiddel i forbindelse med kemisk fremstilling af lægemiddelstoffer i bygning 4D. Gruppen af giftige og/eller miljøfarlige stoffer er udvalgt efter følgende kriterier: Stoffer/produkter, der er mærket med T (giftig) eller Tx (meget giftig) Stoffer/produkter, der er mærket med N (miljøfarlig) Stoffer, der står på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer Stoffer, der er klassificeret som A-stof og uønsket i spildevand. Opgørelsen omfatter ikke produkter, der indeholder stoffer med ovennævnte fareklassificeringer i så lave koncentrationer, at produktet efter gældende klassificeringsregler ikke selv er klassificeret efter de nævnte kriterier. Spildevand Spildevand fra Novo Nordisk i Bagsværd udledes til det offentlige kloaksystem og behandles på Renseanlæg Lundtofte inden det rensede spildevand ledes ud i Øresund. Regnvand fra befæstede arealer afledes til det lokale vådområde Smørmosen. En mindre del af regnvandet pumpes over i spildevandssystemet og afledes til Renseanlæg Lundtofte. Der er i 2010 udledt m 3 spildevand, hvilket er et fald på 20% i forhold til 2009, hvor der blev udledt m 3. Udledningen af COD er i samme periode faldet med 40% fra 216 tons til 129 tons. Udledningen af kvælstof (N) er steget med 2% til 27 tons, mens udledningen af fosfor (P) er faldet med 24% til 4,0 tons. Det kraftige fald i COD-udledningen skyldes hovedsageligt, at CMC API Production har ændret håndteringen af spildevand med højt sukkerindhold fra bygning 1S således, at fraktioner med højt sukkerindhold nu opsamles og genanvendes til f.eks. biogasproduktion. Udledningen af de tre stofgrupper i perioden fremgår af nedenstående figur: 8 af 18

9 Udledning af COD, N og P Tons År COD Kvælstof Fosfor Spildevandsprojekter På fabriksområdet gennemføres der løbende inspektion og renovering af kloaksystemet, tankbassiner, oplagspladser mv. i henhold til gældende vilkår for at sikre, at større brud og lækager opdages og repareres. Affald Vi håndterer og bortskaffer affald i overensstemmelse med Gladsaxe Kommunes affaldsregulativer. Det indebærer bl.a., at affaldet skal sorteres med henblik på størst mulig genanvendelse. Ikke-farligt affald, der ikke kan genanvendes, sendes til forbrænding på I/S Vestforbrænding eller til deponering på et godkendt deponi. Farligt affald som kemikalieaffald sendes som hovedregel til kontrolleret destruktion hos Kommunekemi i Nyborg. Novo Nordisk har i 2006 vedtaget en affaldsstrategi, der omfatter alle virksomhedens fabriksområder over hele verden. Affaldsstrategien omfatter perioden og har som hovedmål at reducere affaldsmængde og farlighed samt miljøpåvirkningen ved bortskaffelse af affald. Flere initiativer er iværksat på Novo Nordisk i Bagsværd med henblik på at identificere forbedringsmuligheder på affaldsområdet, som f.eks. bedre sortering af affald. Arbejdet med reduktion af affaldsmængder foregår for en stor dels vedkommende som en integreret del af de igangværende clean aktiviteter, hvor der er fokus på at nedbringe spild af ressourcer. Udviklingen i mængden af affald i perioden 2006 til 2010 fremgår af nedenstående figur. 9 af 18

10 Affaldsmængder Tons Affald, total Farligt affald Ikke-farligt affald År Den samlede affaldsmængde er faldet med 3% fra tons i 2009 til tons i Farligt affald er i samme periode steget med 9% til 758 tons, mens ikke-farligt affald er faldet med 8% til tons. Affald fordelt på bortskaffelsesform i 2010 er vist på nedenstående figur, der dog ikke viser bortskaffelsesformer, der udgør mindre end 1%. Bortskaffelse af affald 2010 Farligt affald, specialbehandling 29% 31% Farligt affald, genanvendelse 37% 3% Ikke-farligt affald, forbrænding Ikke-farligt affald, genanvendelse Nedenstående tabel viser den procentuelle udvikling for mængden af farligt affald og andelen af affald til genanvendelse Affald, total (tons) Farligt affald, % af total Farligt affald, genanvendelse i % Ikke-farligt affald, genanvendelse i % Genanvendelse i % af total affald Det ses, at andelen af farligt affald er steget fra 30% i 2009 til 34% i I samme periode er andelen af farligt affald til genanvendelse faldet fra 21 til 8%, mens andelen af ikke-farligt affald til genanvendelse er faldet fra 46 til 43%. Samlet set er andelen af affald til genanvendelse faldet fra 39 til 32%. Denne udvikling skyldes hovedsageligt, at ethanolaffald fra CMC API Production i bygning 1T, der sendes til biogas, er faldet med 62% fra 132 tons i 2009 til 42 tons 2010 på grund af nedsat aktivitet i af 18

11 Udledninger til luft De væsentligste udledninger til atmosfæren omfatter røggasser i form af CO 2, SO 2 og NO x fra intern og ekstern produktion af energi. Hertil kommer mindre udledninger af organiske opløsningsmidler samt tab af kølemidler. Udledning af støv fra vores fabrikker er minimal, da luftafkast fra støvende processer er forsynet med effektive støvfiltre. Vores fabrikker giver normalt ikke anledning til lugtgener. Udledninger fra energiproduktion og klimastrategi Novo Nordisk har i 2006 vedtaget en klimastrategi og tilsluttet sig Verdensnaturfondens Climate Savers program. Virksomheden har i den forbindelse forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 10% i 2014 i forhold til Dette mål skal nås ved dels energibesparende projekter og dels ved at skifte til vedvarende energikilder såsom biomasse og vindenergi. I den forbindelse har Novo Nordisk i 2007 indgået et partnerskab med DONG Energy om udbygning af vindenergi i Danmark og hjælp til at identificere muligheder for energibesparelser på vores danske fabrikker. Arbejdet med energiscreeninger og identificering af energibesparelser startede i 2006 og vil fortsætte i de kommende år i samarbejde med DONG Energy. Sammensætning af energikilder til energiforsyning af Novo Nordisk i Bagsværd, der har dannet grundlag for beregning af energirelaterede emissioner i 2010, fremgår af nedenstående figur. Som følge af partnerskabet med DONG Energy er al elforsyning i 2010 til Novo Nordisk A/S i Danmark baseret på vindenergi fra Horns Rev 2, svarende til 18% af det samlede energiforbrug i Bagsværd (excl. naturgasbaseret egenproduktion af elektricitet). De energirelaterede røggas-udledninger stammer hovedsageligt fra Novozymes gasfyrede kraftvarmeanlæg, der forsyner Novo Nordisks og Novozymes bygninger og anlæg i Bagsværd med damp og varme, samt elforsyning til NNIT baseret på almindelig elproduktion og fjernvarme. Se endvidere afsnittet Kommentarer til bilag for nærmere forklaring om beregning af energirelaterede emissioner. Energikilder % El, Normal produktion med CO2- udledning 60% 29% El, CO2-fri (Vindenergi fra Horns Rev 2 + egenproduktion) 2% Fjernvarme, fossile brændsler m.v. Egen energiproduktion, naturgas Udledningen af CO 2 er samlet set faldet med 36% fra tons i 2009 til tons i 2010, hvilket hovedsageligt skyldes aftalen med DONG Energy og i mindre grad energibesparende projekter. For de andre røggasser SO 2 og NO x er der i samme periode sket et fald på henholdsvis 72% og 30% af samme grund som anført for CO 2 samt forbedret røggasrensning på kraftværkerne. Som det fremgår af nedenstående figur har udledningen af CO 2 været faldende siden 2006, hvilket skyldes lukningen af insulinrensningsfabrikken på Brudelysvej, aftalen med DONG Energy og energibesparende tiltag. 11 af 18

12 CO2 udledning Tons År Andre luftformige udledninger Luftformig udledning af organiske opløsningsmidler omfatter primært ethanol og stammer hovedsageligt fra desinfektion i sterilområder i vores insulinfærdigvarefabrik i bygning 2H/2HM og forsøgsanlæg i bygning 1S/1T. Udledningen af ethanol udgjorde 5,8 tons i 2010, hvilket er en stigning på 5% i forhold til Endelig skal nævnes tab af kølemidler til atmosfæren, der omfatter kølemidler med drivhuseffektpotentiale, der fra 2009 opgøres som tons CO 2 -ækvivalenter, samt ozonlagsnedbrydende stoffer og ammoniak, der opgøres i kg. Udledning af kølemidler med drivhuseffektpotentiale udgjorde 337 tons CO 2 -ækvivalenter i 2010, hvilket er et fald på 13% i forhold til Endvidere er der i 2010 udledt 19,5 kg ozonlagsnedbrydende kølemiddel (R22) og 55 kg ammoniak til atmosfæren. Vi har i flere år haft fokus på tab af kølemidler, og der arbejdes løbende på at forebygge tab ved forbedret overvågning og vedligeholdelse af køleanlæggene. Der er udarbejdet en plan for afvikling af køleanlæg med kølemidlet R22, der vil blive erstattet af køleanlæg med ammoniak eller andre godkendte kølemidler. Ultimo 2010 var der 52 køleanlæg med R22 tilbage i Bagsværd med en samlet fyldning på 251 kg R22, der vil blive udfaset i de kommende år. Ekstern støj Ekstern støj fra Novo Nordisk i Bagsværd stammer hovedsageligt fra ventilationsanlæg, køleanlæg og trafik. Der er i den overordnede miljøgodkendelse af Novo Nordisk i Bagsværd fastsat krav til virksomhedens maksimale støjbidrag i 11 referencepunkter. Til dokumentation af overholdelsen af støjkravene skal der årligt gennemføres en støjkortlægning, der sikrer, at alle virksomhedens eksisterende og nye støjkilder måles inden for en 5-årig periode. Lydmålinger og beregninger er udført af NNE Pharmaplan efter retningslinierne i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1993: Beregning af ekstern støj fra virksomheder. Måleresultaterne indarbejdes i et fælles støjkildekatalog for Novo Nordisk og Novozymes i Bagsværd, der vedligeholdes af NNE Pharmaplan. NNE Pharmaplan har i 2010 kontrolmålt støjen fra Novo Nordisks bygninger 1F, 1G, 1H og 1R i Bagsværd. På baggrund af disse målinger er Novo Nordisks bidrag til støjniveauet i de 11 referencepunkter ultimo 2010 beregnet, og resultaterne fremgår af nedenstående tabel, der også indeholder de støjbidrag, der blev målt ved opdateringerne af støjkortlægningerne i 2008 og af 18

13 Punkt Adresse Grænseværdi om natten db(a) Støjbidrag 2008 db(a) Støjbidrag Ultimo 2009 db(a) Støjbidrag Ultimo 2010 db(a) K1 Ibsvej ,7 31,7 31,7 K2 Frodesvej ,0 29,3 28,9 R1 Ibsvej ,7 36,8 36,8 R2 Frodesvej ,7 35,8 35,8 R2 Frodesvej ,9 36,5 36,5 R3 Vibevænget ,6 39,7 38,3 R4 Snogebakken ,6 28,4 27,6 R5 Smørmosen ud 45 34,9 35,4 31,3 for bygning 1J R6 Smørmosevej ,1 38,2 38,2 R7 Brudelysvej 23, 60 30,8 30,9 30,0 nordskel R8 Smørmosen ud for bygning 1A 45 33,6 33,1 32,1 Det fremgår af tabellen, at virksomheden overholder de gældende grænseværdier og vilkår for støj ultimo 2010 i alle referencepunkter bortset fra R3. Det beregnede støjbidrag i R3 er 1,3 db(a) højere end grænseværdien, men da overskridelsen er mindre end 1,8 db(a), der er usikkerheden på støjberegningen, er støjvilkåret også overholdt i dette punkt. Det ses endvidere, at støjbelastningen er faldet i en række referencepunkter siden 2009, bl.a. fordi en del anlæg på bygning 1F, 1G og 1H er blevet nedlagt. Udslip Ledelsen i Product Supply har siden 2005 haft fokus på udslip i almindelighed og på tab af kølemidler i særdeleshed, da disse tidligere udgjorde langt den største del af udslippene fra Novo Nordisk. Dette har bl.a. resulteret i en mere systematisk og forbedret registrering af kølemiddeltab. Endvidere er overvågning og vedligeholdelse af køleanlæg forbedret med det formål at minimere tabet af kølemidler. Tab af kølemidler har hidtil indgået i statistikken over udslip, men vi har nu - som led i vores klimastrategi - ændret praksis, således at tab af kølemidler fra 2009 opgøres som tab af kølemidler med drivhuseffektpotentiale (CO 2 -ækvivalenter), samt tab af ozonlagsnedbrydende kølemidler og ammoniak. Se i øvrigt afsnittet Andre luftformige udledninger. Der er i 2010 registreret tre udslip til det omgivende miljø: CMC API Production: o Udslip af GMO-holdig procesvæske fra bygning 1T svarende til GMO-indholdet i 0,4 µl kulturvæske. Udslippet havde ingen miljømæssige konsekvenser, da der er tale om genmodificeret gær, der er en klasse 1 organisme. Udslippet skyldtes mangelfuld sterilfiltrering af produkt fra en fabrik i Kalundborg. o Udslip af ca. 20 liter 62% HNO 3 til offentlig kloak på grund af utæt samling mellem rør og pumpe. Utætheden blev repareret umiddelbart efter at den blev opdaget, og det vurderes, at udslippet ikke har haft væsentlig betydning for kloaksystemet eller miljøet på grund af den lille mængde. o Udledning af spildevand med afvigende ph fra neutraliseringsanlæg til offentlig kloak. Der er indført skærpet overvågning og ændret styring samt udskiftning af ventil og elektroder i neutraliseringsanlægget. 13 af 18

14 Der er i alle tilfælde af udslip oprettet en afvigelse i vores miljøledelsessystem, hvor der er fulgt op med årsagsanalyse samt korrigerende og forebyggende handlinger for så vidt muligt at mindske miljøpåvirkningen og risikoen for gentagelse. Miljømyndighederne er informeret om alle udslip. Vilkårsoverskridelser Der er ikke registreret vilkårsoverskridelser af grænseværdier i Naboklager Vi har i 2010 modtaget to klager over gener i forbindelse med støj fra asfaltarbejde og fejemaskine uden for normal arbejdstid. Vi har fulgt op på klagerne og henstillet til vores entreprenører, at de i videst muligt omfang tager hensyn til naboer i forbindelse med udførelse af deres arbejde. Miljømyndigheden er orienteret om klagerne. 14 af 18

15 Tilsynsmyndighedens udtalelse Udtalelse til grønt regnskab for regnskabsåret 2010 for Novo Nordisk A/S, Bagsværd. Tilsynsmyndigheden Miljøstyrelsen Roskilde har modtaget et grønt regnskab fra virksomheden Novo Nordisk A/S i Bagsværd. Jævnfør 17 i bekendtgørelsen om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger har tilsynsmyndigheden pligt til at udarbejde en kvalitetsvurdering af det grønne regnskabs miljødata. Miljøstyrelsen Roskilde har vurderet kvaliteten af miljødata på grundlag af Miljøstyrelsen Roskildes kendskab til virksomheden, herunder oplysninger modtaget ved godkendelses- og tilsynsarbejde, der bl.a. omfatter Novo Nordisk A/S egenkontrol og/eller miljøledelsesarbejde. Miljøstyrelsen Roskilde har ikke foretaget en egentlig revision af datagrundlaget, men vurderet, at de fremsendte miljødata er fuldstændige og konsistente, og afspejler virksomhedens miljøforhold. Tine Sørensen Karup Miljøstyrelsen Roskilde 15 af 18

16 Kommentarer til bilag Bilag 1 Bilag 1 omfatter en sammenfatning af miljødata for 2006 til 2010 vedrørende Novo Nordisks væsentlige miljøforhold i Bagsværd. Miljødata, der indgår i grønt regnskab, er stikprøvevis kvalitetsvurderet af revisionsfirmaet PricewaterhouseCoopers (PwC) som led i kvalitetsvurderingen af data til Novo Nordisks årsrapport. Bemærkninger til de rapporterede miljødata: Energirelaterede emissioner (CO 2, SO 2 og NO x ) er som hovedregel opgjort ved at multiplicere energiforbruget med den tilhørende emissionsfaktor, der er beregnet som vægtet gennemsnit af de tre foregående år; det vil for 2010 sige Beregningsmetoden er indført i 2007 i forbindelse med Novo Nordisks klimastrategi for at dæmpe år-til-år variationer i emissionsfaktorer for eksternt produceret energi. Emissionsfaktorerne for ekstern energiproduktion er baseret på oplysninger fra leverandørerne. Emissionsfaktorer for elproduktion er hidtil taget fra DONG Energy s miljødeklaration (dvs. til og med 2009). Fra og med 2010 er al elforsyning til Novo Nordisk A/S i Danmark i henhold til aftale med DONG Energy i 2007 om levering af vindbaseret elektricitet fra Horns Rev 2 - baseret på vindenergi. Elforsyning til datterselskabet NNIT i Bagsværd er ikke omfattet af aftalen med DONG Energy, og elforsyning til NNIT er derfor baseret på normal elproduktion, og de tilhørende energirelaterede emissioner er beregnet på grundlag af tre års gennemsnit som beskrevet ovenfor. Endvidere skal bemærkes at elforsyning til Novo Nordisk fra Novozymes kraftvarmeværk i Bagsværd er opgjort uden energirelaterede emissioner, idet disse er opgjort i forbindelse med værkets forbrug af naturgas til fremstilling af el. Miljøeffektpotentialer er opgjort på følgende måde: Drivhuseffekt: Opgjort i CO 2 -ækvivalenter, og beregnet som udledning af CO 2 fra energiproduktion plus bidrag fra luftemission af organiske opløsningsmidler og kølemidler multipliceret med GWP-faktoren (20 år) for det aktuelle stof. Reference: UMIP. Ozonlagsnedbrydning: Opgjort i CFC 11 -ækvivalenter, og beregnet som tab af ozonlagsnedbrydende kølemidler multipliceret med ODP-faktoren (20 år) for det aktuelle stof. Reference: UMIP. Forsuring: Opgjort i SO 2 -ækvivalenter, og beregnet som summen af SO 2 - og NO x - udledning fra energiproduktion, hvor NO x - udledningen er multipliceret med 0,7. Reference: UMIP. Eutrofiering: Opgjort i NO 3 -ækvivalenter, og beregnet som spildevandsudledning af N-Total og P-Total plus udledning af NO x fra energiproduktion multipliceret med følgende faktorer: N-Total: 4,43, P-Total: 32,03 og NO x : 1,35. Reference: UMIP. Opgørelsesmetoden (Målt, Beregnet, Anslået) er anvendt i overensstemmelse med Miljøstyrelsens notat fra december 2006 om, hvordan begreberne målt (M), beregnet (B) og anslået (A) skal forstås. Bilag 2 Bilag 2 sammenfatter data, som vi er forpligtet til at rapportere i h.t. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 210 af 3. marts 2010 om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger. Af bilag 2 fremgår, at Novo Nordisk i Bagsværd overskrider tærskelværdien for rapportering til Miljøstyrelsen og EU for følgende parametre: Udledning til luft: HCFC Affald: Farligt affald. 16 af 18

17 Bilag 1: Miljødata for Novo Nordisk i Bagsværd Miljødata Metode Enhed Vand Drikkevand M m Energi Energi (total) M GJ Ekstern produktion M GJ Elektricitet, med CO2-udledning M GJ Elektricitet, uden CO2-udledning M GJ Fjernvarme M GJ ,8 Intern produktion (naturgas) M GJ Materialer Materialer (total) M tons Råvarer M tons Emballage M tons Spildevand Volumen M m Suspenderet stof M tons COD M tons Kvælstof M tons Fosfor M tons 5,2 4,6 5,2 5,2 4,0 Affaldsfraktioner til NovoGro-ordning Kolonneremanens og søjlemateriale M m Tørstof M tons Kvælstof M tons Fosfor M tons 0, Affald Affald (total) M tons Farligt affald (total) M tons Specialbehandling (primært Kommunekemi) M tons Genanvendelse M tons Organiske opløsningsmidler (ethanolaffald) ¹ M tons Andet (elektronikaffald m.v.) ² M tons Ikke-farligt affald (total) M tons Deponering M tons ,4 Specialbehandling (spildevand) M tons 3,9 2,1 1,2 5,8 0 Forbrænding M tons Genanvendelse M tons Bygningsaffald M tons Glas M tons Haveaffald M tons ,6 Metal (aluminium, kabler, blandet metal) M tons Papir og pap M tons Plast M tons Træ M tons 6,5 3,4 2,8 7,3 5,0 Luftemission Organiske opløsningsmidler (ethanol & acetone) B tons 18 4,6 3,3 5,5 5,8 Tab af kølemidler med drivhuseffekt B tons CO2-ækv Ozonlagsnedbrydende stoffer (HCFC22) M kg ,0 42,9 19,5 Ammoniak M kg Kuldioxid (CO 2 ) B tons 31,4 28,0 26,3 23,5 15,1 Kuldioxid (CO 2 ) fra ekstern produktion B tons 16,3 13,9 14,3 12,2 4,3 Kuldioxid (CO 2 ) fra intern produktion B tons 15,1 14,1 12,0 11,3 10,8 Svovldioxid (SO 2 ) B tons 10,1 8,1 7,6 6,0 1,7 Svovldioxid (SO 2 ) fra ekstern produktion B tons 10,0 8,0 7,5 5,9 1,6 Svovldioxid (SO 2 ) fra intern produktion B tons 0,1 0,1 0,1 0,1 0,06 Nitrogenoxider (NO x ) B tons 45,5 42,4 40,7 34,7 24,2 Nitrogenoxider (NO x ) fra ekstern produktion B tons 27,5 21,3 19,1 14,3 4,6 Nitrogenoxider (NO x ) fra intern produktion B tons 17,9 21,1 21,6 20,4 19,6 Miljøeffektpotentialer Drivhuseffekt B tons CO2-ækv. 31,9 28,3 26,5 23,9 15,4 Ozonlagsnedbrydning B kg CFC11-ækv. 11,5 9,6 1,8 6,0 2,7 Forsuring B tons SO2-ækv Eutrofiering B tons NO3-ækv Overholdelse af miljøkrav og klager Vilkårsoverskridelse af grænseværdier M Antal Grænseværdier med gentagne vilkårsoverskridelser M Antal Utilsigtede udslip ³ M Antal Klager over gener M Antal Bemærkninger: 1) Ethanolaffald er opgjort som 100% ethanol 2) Elektronikaffald er registreret under farligt affald til genanvendelse. 3) Udslip er fra 2009 eksklusiv tab af kølemidler, der er opgjort under "Luftemission" 17 af 18

18 Bilag 2: PRTR data 2010 for Novo Nordisk i Bagsværd PRTR data for udledning til luft og rensningsanlæg for spildevand Parametre Tærskel-værdi Recipient Opgørelsesmetode 2010 Kg/år Kg/år CO Luft B NOx Luft B SO Luft B VOC Luft B HFC 100 Luft M 66,2 HCFC 1 Luft M 19,5 N-total Rensningsanlæg for spildevand M P-total Rensningsanlæg for spildevand M TOC = COD/3 Rensningsanlæg for spildevand M PRTR data for affald Parametre Tærskel-værdi Recipient Opgørelsesmetode 2010 Tons/år Tons/år Farligt affald Andet affald 2 Nyttiggørelse (R) 2000 Nyttiggørelse (R) * M M Anden bortskaffelse (D) Anden bortskaffelse (D) M M * Excl. forbrænding 18 af 18