vækst INDHOLD Vil du have tilskud til energioptimering?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "vækst INDHOLD Vil du have tilskud til energioptimering?"

Transkript

1 vækst NYT FRA CENTROVICE / NO Indkøbsklubberne gør livet nemmere Kender du indtjeningskravet på din svinebedrift? Udsigt til rekordstor kvoteafgift i 2014 INDHOLD Vil du have tilskud til energioptimering? Både priserne og afgifterne på energi er steget markant over de seneste år. Selv med faldende energipriser på kort sigt og stabile eller faldende afgifter, er der mange penge at spare for virksomheder, der vælger at investere i energioptimeringer. Flere og flere virksomheder tænker i energioptimering og det er der god grund til. Energioptimering giver nemlig både overblik, lavere omkostninger, styrket bundlinje og en grønnere profil. Tilskudsordningen Den nye tilskudsordning, som blev indført 1. juli 2013 og kan søges frem til 2020, betyder, at du som landmand kan søge om tilskud til at konvertere fra opvarmning af dine driftsbygninger med fossilt brændsel til opvarmning med vedvarende energi. F.eks. i din fare- eller smågrisestald. Der er tre forhold, som afgør, hvorvidt der kan gives tilskud på op til 65 % til dit projekt, og beregningen af, hvor meget du kan få i tilskud: fortsættes side 4

2 Indholdsfortegnelse Jorden kalder fødevareministeren 3 Forsat fra forsiden 4 Indkøbsklubberne gør livet nemmere 5 HACCP-registrering 6 Kender du indtjeningskravet på din svinebedrift? 7 Har andre adgang til din kassekredit? 8 Nu kan du igen få håndværkerfradrag 9 Undgå bøde - anmeld alle arbejdsskader 10 Arbejdspladsvurdering er stadig aktuel 11 Udsigt til rekordstor kvoteafgift i Om arv, testamenter og rettidig omhu 12 Uudnyttede produktionspotentialer 13 Planteavlere sendt til sexolog 14 Hovedkontor: Damsbovej 11, 5492 Vissenbjerg Afdeling: Statene 8, 5970 Ærøskøbing Tlf.: mail: Redaktion: Marianne Hedelund og Nina Bjørnskov, tekster, og Pia Kragh Buffoon, layout og foto Foto: Agrofoto.dk, Centrovice, Colourbox.dk, Istock.com, Naturnet.dk, fotograf Mette Krull 2 / NO / vækst Februar 2014

3 Jorden kalder fødevareministeren... BESTYRELSEN af Torben Povlsen Næstformand Tlf.: Så har virkeligheden ramt den fynske muld. Og vi må sige, at det er den hårde virkelighed, vi befinder os i. Den varslede lukning af slagteriet i Fåborg med 472 fyringer i sigte, samt en fødevareminister, der fuldstændig taber hovedet. Når vi var nogle, der var rystede over, at Dan Jørgensen kunne blive fødevareminister med den bagage af citater, han bærer rundt på, ja, så må vi sige, at han søndag den 19. januar bekræftede os i, hvorfor vi havde det sådan. Lige ud af posen: svineproduktionen er Danmarks største dyrevelfærdsproblem, smågrise der sammenlignes med hundehvalpe... Og så lige et bredt udvalg, der skal komme med løsningen på dødeligheden blandt smågrise samt halekupering og kastrationer på 3 måneder... Det lyder jo godt. MEN... Kender fødevareministeren slet ikke den sektor, han er blevet minister for?? Anerkender han ikke den sammenhængskraft, som regeringer, virksomheder og landmænd jorden rundt misunder og nikker anerkendende til. Sammenhængen mellem forskning, rådgivning, produktion og afsætning - verdens stærkeste fødevareklynge, som forbrugere verden over køber produkterne fra og anser for det bedste af det bedste. Har ministeren slet ikke forstået, at de problemstillinger, han løfter op - sågar på en rædselsfuld populistisk måde, er dem, som en samlet sektor i årevis har arbejdet på og forbedret. Med en så berejst og international politisk fortid, så virker det ærlig talt helt hen i skoven. Har vi, målt i procent af fødte grise, flere døde grise i den traditionelle produktion, end vi har i naturen? Hvis ja, så vedgår jeg, at sektoren ikke har været sit ansvar bevidst. Men det er ikke tilfældet. Tvært om har man i den højt besungne økologiske produktion væsentligt flere døde smågrise i procent, måske fordi de lever mere i og med naturen på godt og ondt. Og kommer det til de grise, der færdes frit i naturen rundt i Europa, ja, så snakker vi op mod 50 % døde grise - og det før jægeren kommer. Ja, naturen kan være barsk. frem til slagtevægt, det vil vi være lydhøre overfor og tage imod med kyshånd. Dog skal vi lige være opmærksomme på en afgørende parameter, produktionsomkostningen ved at producere en gris må ikke stige. Vi ligger allerede alt for højt i vores produktionsomkostninger målt op imod vore kollegaer og konkurrenter i EU. Da det tydeligvis er antallet af døde smågrise, som er problemet pr. dag siger du, hvoraf ½-delen er dødfødte - så vil jeg anbefale, at vi får kigget på spærringer i de danske vandløb. Spærringer for fisk, der vil svømme op og gyde i åer og vandløb - gyde millioner af æg, hvoraf kun en minimal brøkdel bliver til noget. Kan vi ikke spærre af for dem og lade dem vælge andre lande at gyde i, så vi i vores lille paradis ikke skal lægge ryg til den slags barbariske scenarier? Dit angreb på svinesektoren koster ikke millioner af liv. Nej, den koster milliarder af kroner i indtægter for samfundet og tusindvis af arbejdspladser. Vækstplan for fødevarer, der kom i december, er jo kun første step. Det skridt, hvor vi stiller industrien mindre dårligt overfor den internationale konkurrence. Men vi mangler i høj grad at få skabt basis for flere råvarer - flere grise, mere mælk og flere skind. Mandag morgen har jeg haft møde med alle mine medarbejdere, fordi de kom til mig og spurgte, om man ikke kan stole på ministeren. Den minister, der var på besøg i vores stald i oktober, og roste personalet for deres høje pasningsniveau og deres øje for, at grisene havde det godt. De føler sig nu skudt i ryggen af ministeren. Det er måske et meget godt billede på, hvordan en hel sektor har det efter ministerens udfald. Så kære minister, vi forsker, laver forsøg og tests med stisystemer, vitamin- og mineraltildeling, avler os væk fra aggressive gener og har en direkte linje fra forskning til produktion. Alle de nye ting, du kan komme med, som kan få endnu flere grise igennem vores stalde levende NO / vækst Februar 2014 / 3

4 Forsat fra forsiden... ØKONOMI af NIels Boldsen Seniorkonsulent Tlf.: Der skal være tale om en energikonvertering. Der kan ikke søges tilskud til projekter, som udelukkende medfører energibesparelser. 2. Virksomhedsstørrelse. Tilskuddet er størst til de små virksomheder (under 50 ansatte, omsætning under 10 mio. og/eller en balance på under 10 mio. ) 3. Tilbagebetalingstiden for investeringen skal være minimum 2 år. Hvad kan der søges tilskud til? Varmepumper Jordvarme LED-belysning Halmfyr Flis-og træpillefyr Tilslutning til biogas- og fjernvarmeanlæg Vindmøller Solcelleanlæg Hvor meget kan man få i tilskud? For energikonverterende tiltag er den maksimale støttesats 65 %. For energibesparende tiltag er den maksimale støttesats 40 %. Hvor stor er puljen? Der er afsat 500 mio. kr. årligt fra 2014 og frem til Hvor meget kan du få i støtte? Det er en forudsætning for at få tilskud, at de miljø- og energimæssige forbedringer står i rimeligt forhold til investeringsprojektets omkostninger. Derfor kan tilskuddet reduceres efter projektets energieffektivitet og rentabilitet. For at sikre en høj energieffektivitet kan tilskuddet ikke overstige 23 kr. pr. gigajoule fossilt brændsel, der konverteres set over en 10 årig driftsperiode. Overstiger projektet grænsen på 23 kr. pr. gigajoule over 10 år, vil tilskuddet blive sat ned til denne grænse. Energiselskabernes energispareforpligtelser Energiselskaber har fået til opgave at gennemføre energibesparelser, og de har hvert år et fast mål, der skal nås. Derfor hjælper energiselskaberne både virksomheder og private husstande med at spare på energien, for at nå de energisparemål, de har fået pålagt i energispareaftalen. Alle forbrugere har frit valg af energiselskab. Man kan altså kontakte et hvilken som helst energiselskab angående 4 / NO / vækst Februar 2014 energioptimering. Også selvom det geografisk er placeret i den anden ende af landet, end ens egen virksomhed. Få råd og vejledning Hos Centrovice kan vi sammen med vores samarbejdspartnere tilbyde en gennemgang af din virksomheds energiforbrug, og vi tager gerne en uforpligtende snak med dig om mulighederne for energioptimering.

5 Indkøbsklubberne gør livet nemmere DET SI R MEDLEMMERNE af Kjeld Vædele Poulsen Planteavler, Middelfart Tlf.: Hvorfor handler du igennem indkøbsklubben? Så er jeg fri for at ringe alle de steder hen. Simpelthen for nemhedens skyld. Og i stedet for at man ringer ud til nogen, man kender, og det lugter af, at man bare vil have en pris frem. Hvilke produkter køber du igennem indkøbsklubben? Jeg køber både sprøjtevæske, kunstgødning og såsæd. Hvad er fordelene for dig ved at være med i indkøbsklubben? Det er simpelthen nemmere. Jeg synes, det er bedre at være i indkøbsklubben, så skal jeg ikke spekulere så meget på det, og jeg ved, at jeg får en fornuftig pris, når jeg bestiller. Indkøbsklubben er for de travle landmænd. Er det nemt at afgive ordre / handle igennem indkøbsklubben? Ja, det synes jeg. Det fungerer fint. Jeg kan ikke se, at det kan blive ret meget nemmere. Jeg går bare ind på nettet, og så krydser jeg af, hvor meget jeg vil have - og så er det jo det. Mener du, at du sparer penge på at handle igennem indkøbsklubben? Jeg vil tro, at jeg sparer lidt penge ved det. Havde jeg prisen fra indkøbsklubben, og gik ud og handlede, og vidste, hvad jeg ville give for det, så kunne jeg også få det forhandlet ned til den pris, vil jeg tro, men det er nemmere at købe igennem indkøbsklubben. Vil du anbefale andre at handle igennem indkøbsklubben? Jo, det kunne jeg sagtens finde på. Så ville jeg sige til dem, at det er nemmere, fordi man ikke skal ringe rundt og høre priser hele tiden. I mange år har jeg faktisk været fast kunde ved min foderstof, men der er jo ikke nogen, der er faste kunder i dag. De får priser her og der og køber alle vegne. Sådan har tiderne jo ændret sig. Er du tilfreds med den måde, du får varerne leveret på? Ja, utrolig tilfreds. Jeg har intet at klage over. Sprøjtevæsken leveres med fragtmand, og det andet bliver leveret af en vognmand. Sommetider skal vi selv læsse af, og sommetider kommer de med truck. Det er lidt forskelligt. Det har fungeret utrolig godt, synes jeg. Sommetider er det en tysk fragtmand, der kommer med varerne, og så må vi gøre lidt armbevægelser til hinanden, men det lykkes jo altid alligevel Benytter du dig af, at du kan få suppleringskøb til samme pris? Ja, det har også fungeret godt. Jeg ringer bare til det firma, vi har fået varerne fra. De ved, hvilken pris jeg har fået det til, og så får jeg bare et læs mere. Er der ting, som indkøbsklubben kan gøre anderledes eller bedre? Nej, ikke noget, som jeg lige har et bud på. Somme tider kunne vi måske købe det lige så billigt selv. Det kommer jo an på, hvornår de får tilbuddene. Det er jo svært at ramme. Særligt i disse tider, hvor kornpriserne ryger op og ned. NO / vækst Februar 2014 / 5

6 Brug af forblandinger kræver HACCP-registrering SVINEBRUG af Thea Villadsen Svinebrugskonsulent Tlf.: I svinbrugsafdelingen er vi blevet opmærksomme på, at der er besætninger, som burde være HACCP registrerede, men ikke er det. En HACCP-registrering er påkrævet, hvis man på bedriften anvender forblandinger og/eller rene tilsætningsstoffer. Anvender du udelukkende færdigfoder, tilskudsfoder eller mineralske foderblandinger, behøver du ikke at bekymre dig om HACCP i øjeblikket, men det kunne jo være, der blev ændret på fodringen senere. Er du HACCP-registreret? Selve registreringen kan ske i forbindelse med Gødningsog Husdyrindberetning, hvor der svares ja på spørgsmålet om, hvorvidt der anvendes forblandinger eller rene tilsætningsstoffer. Vær i den forbindelse opmærksom på, at du sandsynligvis ikke er blevet HACCP-registreret, hvis ikke du har fortalt din planteavlskonsulent, at du anvender forblandinger eller rene tilsætningsstoffer. En HACCP-registrering koster ca kr. ex. moms om året. Holdt op imod et muligt træk i hektarstøtten, er det en overkommelig udgift. Hvilke produkter kræver HACCP-registrering? Bruger du færdigfoder, tilskudsfoder eller mineralsk foder, vil det fremgå tydligt af mærkningen på produktet, om du skal være HACCP-registreret for at anvende det pågældende produkt. Står der ikke noget af det ovenstående, skal du være på vagt. Forblandinger vil oftest være mærkede, mens det ikke nødvendigvis er tilfældet for tilsætningsstoffer. Eksempler på tilsætningsstoffer, der kræver HACCPregistrering, er myresyre, aminosyrer og vitaminer i ren eller meget koncentreret form, mens forblandinger, der kræver HACCP, omfatter f.eks. flydende mineral- og syreblandinger. Husk risikovurdering og arbejdsplan Udover selve registreringen, skal der udarbejdes en skriftlig risikovurdering og arbejdsplan for hvert enkelt tilsætningsstof eller forblanding. I risikovurderingen skal du vurdere risikoen ved varemodtagelse, opbevaring, dosering, opblanding og udfodring, mens du i arbejdsplanen skal beskrive de arbejdsgange, der skal udføres for at mindske risikoen i hvert enkelt trin. På VSPs hjemmeside ligger der eksempler på både risikovurdering og arbejdsplan for nogle af de mest almindelige produkter. Her kan du også finde en række skabeloner, der kan bruges som udgangspunkt, når du udarbejder risikovurdering og arbejdsplan. Kontakt os, hvis du er i tvivl Er du i tvivl om, hvorvidt et produkt kræver HACCPregistrering eller ej, eller vil du gerne have hjælp til udarbejdelse af de nødvendige dokumenter, er vi naturligvis klar til at hjælpe dig. VIDSTE DU...? Vi tilbyder også Foderoptimering til svin Lad os rådgive dig til den bedst mulige blanding i forhold til grisenes aktuelle behov. Vi optimerer foderet til alle slags besætninger. Uanset om der er tale om problemfri besætninger eller svin med eks. fravænningsdiarré, søer der malker for lidt, eller slagtesvin med for lav tilvækst. Kontakt: Thea Dahl Villadsen, svinebrugskonsulent, på tlf.: eller mail: 6 / NO / vækst Februar 2014

7 Kender du indtjeningskravet på din svinebedrift? SVINEBRUG af Finn Rasmussen Svinebrugskonsulent Tlf.: DB-Tjek giver dig svar på, hvor du skal optimere din svineproduktion for at styrke bundlinjen. For at kunne tjene penge på slagtesvineproduktion er det nødvendigt at have et dækningsbidrag, der dækker både de kontante kapacitetsomkostninger, finansieringsomkostningerne - og giver et overskud til slagtesvineproducenten. I DB-Tjek for første halvår af 2013 blev de gennemsnitlige kontante kapacitetsomkostninger samt omkostninger til finansiering skønnet til at udgøre 140 kr. pr. slagtesvin. I Business-Check blev de kontante kapacitetsomkostninger skønnet til 88 kr. pr. slagtesvin. De 88 kr. pr. slagtesvin dækker omkostninger til energi, vedligehold, løn/ ejeraflønning, forsikringer samt diverse omkostninger. Regner man baglæns, er der altså 50 kr. pr. slagtesvin tilbage til at dække kapitalomkostningerne. Indtjeningskravet pr. slagtesvin, sammenholdt med investeringer betegnet som kr/stiplads, stiger, jo dyrere stipladsen er. Koster en stiplads f.eks kr., er kravet til dækningsbidraget 126 kr. pr. slagtesvin, mens en stiplads til kr. kræver et dækningsbidrag på 169 kr. pr. slagtesvin. God management kan gøre forskellen I DB-Tjek for første halvår af 2013 havde den bedste fjerdedel af slagtesvineproducenterne et dækningsbidrag på 153 kr. pr. svin. Men skal der gang i den danske svineproduktion, skal tre fjerdedele af slagtesvinene i Danmark produceres med et overskud på bundlinjen. Her kan god management gøre forskellen. Som svineproducent er det derfor afgørende, at du: Sætter mål for produktionen og forfølger dem. Sørger, for at både du og personalet kender målene og arbejder for at nå dem. Kender indtjeningskravet på din bedrift. Er du interesseret i at få et bedre overblik over økonomien i din svineproduktion, så kontakt os og få lavet et DB-tjek, der giver dig svar på, hvor du skal optimere, for at styrke din bundlinje. Vi hjælper dig naturligvis også gerne med at opstille realistiske, men ambitiøse mål for produktionen. NO / vækst Februar 2014 / 7

8 Har andre adgang til din kassekredit? ØKONOMI af Niels Borello Virksomhedskonsulent Tlf.: Banken dækker ikke dit tab, hvis du har indbrud i din virksomheds netbank I efteråret 2006 skete det første rapporterede netbankindbrud i Danmark. I dag, knap 8 år senere, sker det desværre med jævne mellemrum, at pengene forsvinder fra en konto uden ejerens vidende. Som privatperson er man som udgangspunkt dækket via sit pengeinstitut, men hvis indbruddet sker på en konto tilhørende en erhvervsvirksomhed, er banken ikke forpligtet til at erstatte et tab. Oftest sker indbruddene, ved at hackere lægger spionprogrammer på bankkundens PC, som bruges til at aflure adgangskoder og sikkerhedsnøgler med. Selv hvis man er dækket med antivirusprogrammer, kan man ikke vide sig for sikker, da computeren stadig kan hackes. computeren opfører sig anderledes end normalt, når du er i banken, er det en god idé at logge af netbanken og slukke computeren. Tag fat i dit forsikringsselskab, hvis du ønsker at tegne en forsikring mod netbankindbrud. Alternativt kan du besøge hjemmesiden hvor du kan tegne en forsikring for ca. 700 kr. årligt. Du er selvfølgelig også velkommen til at kontakte din økonomikonsulent, som kan hjælpe dig med at vurdere din virksomheds risiko for hacker-angreb. Principielt er alle netbankbrugere i risikogruppen, men risikoen for at få indbrud er lidt større, hvis man handler på internettet, og i den forbindelse bruger et betalingskort, som er tilknyttet virksomhedens konto. Formuens størrelse er underordnet Om der er penge på kontoen eller ej, er ikke afgørende for, om et indbrud er muligt. Flere opdager først problemet, når banken kontakter dem, fordi der er opstået et uventet overtræk på deres konto. Og såfremt pengene er flyttet som en kontooverførsel eller en mindre dankorthævning, er det ikke muligt efterfølgende at afvise betalingen pengene er med andre ord tabt! Et tab på f.eks. 1 mio. kr. kan true de fleste mindre virksomheder på livet. Forsikring mod netbankindbrud Enkelte forsikringsselskaber har dækningen af netbankindbrud med i deres erhvervsforsikringer. Hvis ikke det er tilfældet, skal der tegnes en særskilt netbankforsikring: Årlig dækning på ca kr. Selvrisiko på kr. Årlig pris på kr. For at kunne tegne en forsikring mod netbankindbrud, stiller forsikringsselskabet typisk krav til virksomhedens itudstyr, ligesom det kræves at virksomheden gør brug af firewall, antivirusprogrammer mv. Det kan du gøre for at sikre dig og din virksomhed Vær opmærksom, når du bruger din netbank. Hvis 8 / NO / vækst Februar 2014

9 Nu kan du igen få håndværkerfradrag ØKONOMI af Niels Bebe Seniorkonsulent Tlf.: Håndværkerfradraget er genindført med fuld virkning i 2013 og 2014 og udvidet til også at omfatte sommer- og fritidshuse med virkning fra 22. april Alle fritidsboliger, hvor du som ejer betaler ejendomsværdiskat, er omfattet af håndværkerfradraget. Det gælder for flere forskellige boligtyper, så som sommerhuse, fritidsboliger og ferielejligheder- også i udlandet. Håndværkerfradraget helt enkelt Borgere over 18 år med CPR-nummer og skattepligt i Danmark kan få håndværkerfradrag. Op til kr./person om året inklusive moms til service og vedligeholdelse på bopælen. Fradraget gives til vedligeholdelse eller reparation på ejerbolig. I perioden 22. april 2013 til 31. december 2014 gives der også håndværkerfradrag til arbejde udført på sommer- og fritidshuse. Der ydes kun håndværkerfradrag til arbejdslønnen ikke til materialer. Hvis dit forsikringsselskab betaler for arbejdet, kan du få fradrag for den del af din selvrisiko, der svarer til arbejdslønnens andel af regningen. Det skal blot dokumenteres, at du har betalt en selvrisiko. Arbejdet skal stå på listen over ydelser, der giver håndværker-/servicefradrag. Arbejdet skal betales elektronisk senest den 28. februar 2015, med Dankort eller via Netbank. Også her skal dokumentationen være fyldestgørende, ligesom arbejdslønnen skal være udspecificeret. Udgifterne skal indberettes til SKAT via TastSelv. Hvis du har spørgsmål i forbindelse med håndværkerfradraget, er du velkommen til at kontakte din økonomirådgiver. NO / vækst Februar 2014 / 9

10 Undgå bøde - anmeld alle arbejdsskader HR & LØNSERVICE af Bente Mouridsen Løn- og HR-rådgiver Tlf.: Begrebet arbejdsskade omfatter flere ting En arbejdsskade dækker over to begreber: en arbejdsulykke eller en erhvervssygdom. Arbejdsulykker En arbejdsulykke defineres som en hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt eller inden for 5 dage. Eksempelvis fald fra stige, eller et beskadiget knæ ved en klemulykke. Anmeldelse af ulykker og dødsfald Hvis en af dine medarbejdere kommer ud for en arbejdsulykke, er det vigtigt, at du anmelder det til forsikringsselskabet inden for den lovpligtige frist, som er senest 9 dage efter, skaden er sket. Hvis en af dine ansatte dør på arbejdspladsen eller på grund af en arbejdsskade, skal du underrette Arbejdsskadestyrelsen om dødsfaldet inden for 48 timer på tlf Her har du også anmeldelsespligt over for forsikringsselskabet. Erhvervssygdomme Erhvervssygdomme karakteriseres ved påvirkninger over længere tid. Eksempelvis tungt løftearbejde eller udsættelse for stoffer, der giver allergi. anmeldelsesfristen senest 1 år efter, det er konstateret, at sygdommen skyldes arbejdet. Arbejdsskader skal anmeldes via det elektroniske anmeldesystem EASY. Du kan anmelde og bestille kode her: https://easy.ask.dk Undladelse straffes med bøder Hvis du ikke indberetter eventuelle arbejdsskader eller erhvervssygdomme hos dine ansatte, eller hvis du ikke medvirker ved sagsoplysningen af en anmeldt arbejdsskade, straffes du med en bøde. Det samme er tilfældet, hvis du undlader at tegne en arbejdsskadeforsikring eller den lovpligtige Erhvervssygdomsforsikring. Dette gælder også, hvis du som arbejdsgiver undlader at holde forsikringen i kraft. Bødens størrelse er som udgangspunkt på kr. for førstegangsforseelser og kr. ved gentagelsestilfælde. Ved manglende elektronisk anmeldelse er udgangspunktet dog kr. for førstegangsforseelser og kr. ved gentagelsestilfælde. Der er altså rigtig god grund til at overholde anmeldelsespligten - både for din egen og din tilskadekomne medarbejders skyld. Anmeldelse af erhvervssygdomme Får en af dine medarbejdere en erhvervssygdom, er 10 / NO / vækst Februar 2014

11 Arbejdspladsvurdering er stadig aktuel KVÆGBRUG af Laurits Rasmussen Kvægkonsulent Tlf.: Et godt arbejdsmiljø har stor betydning for personalets trivsel, sygefraværet og virksomhedens produktivitet. Derfor skal bedrifter med ansatte udarbejde en APV, som revideres mindst hvert 3. år. Der er desuden krav om, at der hvert år afholdes en arbejdsmiljødrøftelse med medarbejderne, som skal kunne dokumenteres overfor Arbejdstilsynet. Systematisk gennemgang afdækker risikoforhold Centrovices arbejdsmiljøkonsulenter er gerne behjælpelige med at udarbejde APVen og tilbyder en systematisk gennemgang af ejendommen sammen med ejer eller driftsleder gerne også med deltagelse af ansatte - så eventuelle risikoforhold kan afdækkes. Efterfølgende udarbejdes der en APV med handlingsplaner og løsningsforslag, og du får rådgivning om Arbejdspladsbrugsanvisninger for kemikalier, olieprodukter samt rengørings- og desinfektionsmidler. Herudover udleveres efter behov materiale til det årlige lovpligtige maskineftersyn og arbejdsmiljødrøftelsen. Kontakt os, hvis du har spørgsmål om APV Du er naturligvis velkommen til at kontakte Finn Rasmussen, svinebrugskonsulent, på tlf eller Laurits Rasmussen, kvæg- og arbejdsmiljøkonsulent, på tlf , hvis du vil bestille et besøg eller har spørgsmål om APV. Udsigt til rekordstor kvoteafgift i 2014 Den høje mælkepris har, kombineret med en ydelsesfremgang i mange besætninger, bevirket, at mange mælkeproducenter har leveret mere mælk, end der er kvote til. På landsplan var overskridelsen pr. 5. januar 2014 på knap 74 mio. kg mælk, og den procentdel, som kvoten kan overskrides med uden at skulle betale afgift, falder markant for hver opgørelse, der udarbejdes. Kvoteafgiften æder din fortjeneste Kvoteafgiften ligger normalt omkring 2,07 kr./kg uanset fedtindholdet i mælken. For mælk med omkring 4 % fedt er der altså ingen fortjeneste ved at producere mælk til afgift, da restbeløbet pr. kg mælk, når foderomkostningerne er betalt, stort set svarer til kvoteafgiften. Jerseybesætninger har typisk et restbeløb omkring 3 kr./ kg mælk, når foderet er betalt, så her er der lidt til aflønning af arbejdskraften, når kvoteafgiften er fratrukket. Vær opmærksom på næste års kvote I den enkelte besætning er det vigtigt at se eventuelle reduktioner i mælkeleverancen i den resterende del af kvoteåret i sammenhæng med det kommende kvotetår. På den måde sikrer man nemlig, at der ikke laves så store nedskæringer, at der opstår problemer med at opfylde kvoten i det kommende år især hvis der er planer om køb af mere mælkekvote. Prognose giver godt beslutningsgrundlag En prognose for den sidste del af kvoteåret samt det kommende år kan give et godt beslutningsgrundlag. Opfodring af mere mælk til kalvene, slagtning af nogle af de ringeste køer, tidligere goldning af især unge køer, så de får 3-4 ugers længere goldperiode end normalt, samt salg af køer eller kælvekvier til levebrug kan på kort sigt medvirke til at reducere mælkeleverancen. Hold dig ajour med kvoteudnyttelsen Sørg for løbende at være ajour med kvoteudnyttelsen, så der ikke kommer ubehagelige overraskelser. Orienter evt. dit pengeinstitut, hvis der er udsigt til en ikke budgetteret kvoteafgift, så likviditeten ikke fejlvurderes. Kontakt din kvægkonsulent, hvis du har spørgsmål om kvoteafgift eller kvoteudnyttelse. NO / vækst Februar 2014 / 11

12 Om arv, testamenter og rettidig omhu EJENDOM & JURA af Marina de Paoli Chefjurist Tlf.: DR s nye søndagsserie Arvingerne har sat fokus på problemstillingerne om arv og testamenter. Et emne, der forståeligt nok optager mange mennesker. Fordelingen af arv er ikke bare et spørgsmål om fordeling af en formue, men også et spørgsmål om affektionsværdier, og det involverer ofte mange følelser. Derfor er det ofte nødvendigt at træde varsomt, når man bevæger sig på netop dette område. Skriv testamente og bestem selv Med den arvelov vi har nu, kan du altid selv bestemme over minimum 75 % af alt, hvad du efterlader dig og over det hele, hvis du hverken efterlader dig ægtefælle eller børn. En anden fordeling af arven end arvelovens, kan i nogle tilfælde være ønskeligt, og i andre tilfælde nødvendigt, for eksempel for at sikre, at gården bliver i familiens eje. Men det kræver, at du laver et testamente. I tide! Du er velkommen til at kontakte Marina de Paoli, chefjurist, på tlf , hvis du har spørgsmål om arv og testamente. Udlændiges køb af fast ejendom i Danmark EJENDOM & JURA af Kai Henriksen Virksomhedskonsulent Tlf.: Med de mange udlændinge, som er beskæftiget i dansk landbrug, får vi ind imellem forespørgsler på, hvorvidt man som udlænding kan købe en ejendom i Danmark. Det findes der klare retningslinjer for: Personer, der har bopæl i Danmark og har boet i Danmark i mindst 5 år, har ret til at erhverve fast ejendom. Personer, der ikke har bopæl i Danmark, og som heller ikke tidligere har haft bopæl her i landet i et tidsrum af i alt 5 år, kan kun med Justitsministerens tilladelse erhverve fast ejendom i Danmark. Det samme gælder for selskaber, foreninger og andre sammenslutninger, offentlige eller private institutioner, stiftelser og legater, der ikke har hjemsted i Danmark, samt udenlandske offentlige myndigheder. Vi er klar til at hjælpe Kontakt os, hvis du har brug for råd eller assistance i forbindelse med udlændiges køb af fast ejendom i Danmark. 12 / NO / vækst Februar 2014

13 Uudnyttede produktionspotentialer MILJØ af Ejler Petersen Chefkonsulent miljø Tlf.: Er du klar med en handlingsplan, når den finansielle sektor igen bliver parat til landbrugsinvesteringer? Tre forhold skal være på plads, for at du kan udnytte produktionspotentialet på din bedrift: 1. Produktionstilladelse 2. Produktionsøkonomi 3. Finansiering Hvor produktionstilladelserne for 3-6 år siden var den begrænsende faktor, er det nu finansieringsmulighederne, det strander på. Der er generel enighed om, at dansk landbrug rummer et uudnyttet vækstpotentiale, og nye låntyper og konstruktioner (Vækstlån, fondsfinansiering og ventede muligheder i regeringens Vækstpakke) synes på sigt at kunne medvirke til, at potentialet i husdyrproduktionen kan realiseres. Klar, parat, start Du skal være parat til start og øge dine muligheder for at være en af dem, det er værd at investere i. Det gør du ved at få afklaret hvilke miljømæssige forhold, der gælder for at ændre eller udvide din produktionstilladelse. Er dit projekt miljømæssigt realistisk og i givet fald på hvilke betingelser? Lav en plan, og vis at du er parat En gennemtænkt og koordineret handlingsplan, som beskriver de miljømæssige, økonomiske og finansielle elementer, er afgørende for, at du hurtigst muligt kan udnytte dit produktionspotentiale, når du får muligheden. Men handlingsplan giver dig også overblik og er et godt beslutningsgrundlag, som viser, at du er parat. Få hjælp til at udarbejde handlingsplan Kontakt os, hvis du vil være klar med en handlingsplan, når den finansielle sektor igen bliver parat til at investere i landbruget. Niels Borello, virksomhedskonsulent, tlf Torben Aamand, virksomhedskonsulent, tlf Søren Bækholm, virksomhedskonsulent, tlf Ejler Petersen, chefkonsulent miljø, tlf NO / vækst Februar 2014 / 13

14 Planteavlere sendt til sexolog KOMMUNIKATION af Nina Bjørnskov Marketing- og kommunikationsassistent Tlf.: Humøret var højt, da 31 landmænd en torsdag aften i januar satte sig til rette for at høre dagens sidste oplæg på Centrovices årlige kursus for planteavlere Guldkorn til marken. Og der var god grund til at smile, for nu skulle det handle om sex, romantik og kvinder eller det troede planteavlerne i hvert fald. Kursusleder og planteavlskonsulent hos Centrovice, Mads Munkegaard, havde inviteret Dina Bønneland Larsen til at holde et oplæg med titlen Bondegård, børn, banken og hvor blev romantikken lige af. Dina Bønneland Larsen er nemlig ikke bare landmandskone, hun er også familiecoach og sexolog. Så kender du ikke hende derhjemme Ahh, så kender du ikke hende derhjemme, grinede planteavlerne, da Dina med et glimt i øjet startede med at antydede at ethvert godt skænderi bør sluttes af med et forsoningsknald. Til gengæld blev der nikket anerkendende, da Dina understregede, at det ikke altid er mændene, der er problemet, når forholdet slår gnister. For hvis behov er det egentlig, at der skal støvsuges tre gange om ugen? Det spørgsmål kendte de fleste af mændene godt svaret på, så Dina Bønneland Larsen koncentrerede sig i stedet om at forklare, hvad man kan gøre for at få kvinderne til at åbne munden og fortælle om deres behov. Snak om noget andet end landbrug For mange landmænd er bedriften både deres arbejde, deres hobby og deres drøm. Men det er ikke altid, at konen har det på samme måde. Derfor er det ifølge Dina Bønneland Larsen vigtigt, at man husker også at snakke om noget andet end landbrug, bare en gang imellem. Og så er det altså ikke særlig fedt at blive sammenlignet med en ko. Specielt ikke, når man er gravid, pointerede Dina Bønneland Larsen, og opfordrede planteavlerne til at udnævne dem selv til kærlighedsministre. Ifølge hende er det nemlig vigtigt, at manden ind imellem viser sin kone eller kæreste, at han er glad for, at det er lige netop hende, han deler seng og avisabonnement med. Invester i kærligheden Ifølge statistikken bliver 43 procent af danskerne skilt. Men når man har ansvar for et landbrug, kan man ikke bare give op, pakke tingene og gå sin vej. Ofte ejer konen halvdelen af bedriften, og en stor gæld kan gøre det umuligt at fortsætte produktionen, hvis den ene part vælger at rejse. Derfor anbefalede Dina de 31 planteavlere at investere i kærligheden. Hvis I lægger den samme indsats i parforholdet som i marken, så garanterer jeg, at I kan høste guld til sommer, smilede hun, og opfordrede landmændene til at tage ansvar. For markerne, for deres liv og for parforholdet. 14 / NO / vækst Februar 2014

15 Kendt ansigt tilbage hos Centrovice Efter en kort afstikker til en stilling som landbrugskundechef ved Danske Banks landbrugscenter i Vejle er Niels Borello Lausen, 34, nu tilbage hos Centrovice i Vissenbjerg. Niels startede i sit nye job som virksomhedskonsulent den 15. januar 2014 og vil fremover rådgive vores landbrugskunder om driftsøkonomi og strategi. Niels er uddannet landmand, jordbrugsteknolog og har en HD i regnskab. Kontakt info: Niels Borello, virksomhedskonsulent Tlf. nr Mobil: Mail: Tiltrædelser 15. jan. - Niels Borello, virksomhedsrådgiver 01. feb. - Nina Bjørnskov, marketing- og kommunikationsassistent 01. feb. - Søren Lykkegaard, planteavlskonsulent 01. feb. - Lone Bendixen, løn og HR-rådgiver Runde fødselsdage 40 år 24. feb. - Anne Grete Bøgh, afd. chef økonomi 50 år 08. feb. - Poul Erik Jørgensen, planteavlskonsulent 28. feb. - Dorte Rasmussen, Kok 60 år 07. mar. - Tove Jensen, assistent NO / vækst Februar 2014 / 15

16 TANK VIDEN Februar 2014 Opfølgningskursus for sprøjteførere - specifikt for juletræer/skovbrug Centrovice har fornyet aftalen med AMU-Dalum Landbrugsskole, således at vi i samarbejde med Skovdyrkerforeningen kan afholde skovdyrkerspecifikt opfølgningskursus for sprøjteførere inden for juletræer/skovbrug med AMU-tilskud kl. 08:30-16:00 Planteforum - aften Planteavlskonsulenterne starter vækstsæsonen med et væld af emner på årets Planteavlsforum kl. 19:00-22:00 Kursus for medhjælpere kvæg - DK - 1 af 2 Kursus for medhjælpere, der giver deltagerne opdatering på det nyeste indenfor fodring, malkning og reproduktion kl Ny Dyreregistrering Kurset henvender sig til alle, der er interesseret i DMS, både dem der er i gang, og dem som gerne vil have et større kendskab til programmet kl. 09:30-12:30 Planteforum - Hotel Svendborg Planteavlskonsulenterne starter vækstsæsonen med et væld af emner på årets Planteavlsforum kl. 18:45-21:45 Ny dyreregistrering kl. 09:30-12:30 Opfølgningskursus for sprøjteførere kl. 08:30-16:00 Klubnetværk for deltidslandmænd Program følger kl. 19:00-22:00 Kursus for medhjælpere kvæg - DK - 2 af 2 Kursus for medhjælpere, der giver deltagerne opdatering på det nyeste indenfor fodring, malkning og reproduktion kl. 10:00-15:00 Marts 2014 Temadag om fodring og foderstrategi Emner: Kompakt fuldfoder og godt grovfoder til den rigtige pris kl. 09:00-16:00 Damsbovej Vissenbjerg Svineforum kl. 14:30-19:30

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009 Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.

Læs mere

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring.

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring. NOTAT NR. 1014 Benchmark af regnskaber fra svinebedrifter på dækningsgrad og overskudsgrad kan være et godt supplement, når en driftsleders evne til at skabe indtjening og overskud i virksomheden skal

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv V/ afdelingsleder Susanne Clausen, Dansk Kvæg Indhold! Trends og tendenser i kvægbruget indtil nu! Strukturudviklingen frem mod 2015! Reformens konsekvenser

Læs mere

Værd at kende. BEDRIFTSLØSNING Svin Foder og miljø Produktionsøkonomi/økologi/ efteruddannelse FarmWatch Sekretariat

Værd at kende. BEDRIFTSLØSNING Svin Foder og miljø Produktionsøkonomi/økologi/ efteruddannelse FarmWatch Sekretariat Fagkontorets medarbejdere arbejder blandt andet med specialrådgivning til de lokale rådgivere over hele landet og til landbrugsskolelærere. Vi deltager også i tværfaglige projekter på Dansk Landbrugsrådgivning,

Læs mere

Finn Udesen. Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend. Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser

Finn Udesen. Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend. Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser Finn Udesen WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK E-MAIL: DSP-INFO@LF.DK Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser Smågriseeksport 8.000.000 7.000.000

Læs mere

RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015

RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015 RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015 ONSDAG D. 4 FEBRUAR 2015 Carsten Friis Fagchef Kvæg GODT NYTÅR FORVENTNINGER 2014 2014 Areal - ha 191 Årskøer - stk. 220 Kg EKM pr. årsko, lev. 9.774 Mælkepris 2,95 DB/

Læs mere

Sådan benytter du dig af håndværkerfradraget

Sådan benytter du dig af håndværkerfradraget Sådan benytter du dig af håndværkerfradraget Trænger dit køkken til en ny bordplade, dine træer til en kærlig beskæring eller mangler du en babysitter - så er håndværkerfradraget lige noget for dig. Håndværkerfradraget

Læs mere

Økonomimøde. 14. april 2015

Økonomimøde. 14. april 2015 Økonomimøde 14. april 2015 Program 19.00 Velkomst v/ bestyrelsesmedlem Torben Povlsen 19.10 Lineær programmering som optimeringsværktøj v/ Morten Holm Rasmussen, økonomirådgiver 19.30 Er der lys for enden

Læs mere

Kvægøkonomi aften efterår 2011

Kvægøkonomi aften efterår 2011 Kvægøkonomi aften efterår 2011 Kvægøkonomiaften KHL. 30. november 2011 Driftsøkonomi v. Ulrik Simonsen Målet for i aften Prognoser / budgetter 2012 Udfordringer i tiden der kommer Kritiske faktorer Beslutninger

Læs mere

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Regnskabsresultater 2013 ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Gennemgang af 15 svineejendomme v. driftsøkonomikonsulent Kenneth Lund 2 bedrifter er udskiftet siden sidste år. Et bredt

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

Penge og papir bremser økologisk fremdrift

Penge og papir bremser økologisk fremdrift Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel

Læs mere

Økonomisk bæredygtig udvikling af kvægbedriften: Muligheder vi har, og muligheder vi får

Økonomisk bæredygtig udvikling af kvægbedriften: Muligheder vi har, og muligheder vi får Økonomisk bæredygtig udvikling af kvægbedriften: Muligheder vi har, og muligheder vi får Tema 5 Udfordringer og muligheder for kvægbedrifterne Driftsøkonom Jens Norup LandboFyn Muligheder for kvægbedriften

Læs mere

Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2013 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 2013 Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug & Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion

Læs mere

Nord-LB. 80 ansatte i landbrugsafdelingen heraf 45 i kundekontakt og resten i kredit. Alle landbrugsrådgivere kører ud fra Hannover.

Nord-LB. 80 ansatte i landbrugsafdelingen heraf 45 i kundekontakt og resten i kredit. Alle landbrugsrådgivere kører ud fra Hannover. Nord-LB Bankens udlån til landbrug er ca. 2,5 mia - med 10% årlig vækst. 80 ansatte i landbrugsafdelingen heraf 45 i kundekontakt og resten i kredit. Alle landbrugsrådgivere kører ud fra Hannover. Målgruppen

Læs mere

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt?

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? TEMA Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? - Lave foderomkostninger kræver optimal kvalitetssikring og - kontrol AF CHRISTINA HANSEN OG JACOB DALL, SØNDERJYSK SVINERÅDGIVNING Der hersker mange forskellige

Læs mere

KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014

KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 18. Marts 2014 Mie Nøhr Andersen Driftsresultater 2013-2014 (22 kvægbedrifter) 2013 2014 Benchmarkingbedrifter (225 stk) Areal, ha. 164 165 164 Årskøer, stk. 162 163 165 Mælkepris

Læs mere

Succes med slagtesvin 2014. Søren Søndergaard, Næstformand VSP

Succes med slagtesvin 2014. Søren Søndergaard, Næstformand VSP Velkommen 1 Succes med slagtesvin 2014 Søren Søndergaard, Næstformand VSP 2 Dansk svineproduktion 30 25 20 16,3 16,2 22,4 20,9 25,8 22,1 25,7 21,3 26,4 21,4 27,4 21,1 27,6 19,3 28,6 20,2 29,4 20,9 29,1

Læs mere

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark DB-tjek nu helt til bundlinjen Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark Hvad siger nr. 1? Produktet Benchmarkingværktøj, med høj datasikkerhed. Ejet af den lokale svinerådgivning Uundværligt

Læs mere

Farm Check. V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar

Farm Check. V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Farm Check V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar 1 19. marts 2015 Dagsorden Hvorfor Farm Check? Hvad er Farm Check? Hvor findes nøgletal og hvad siger de? Indsatsområder Eksempel på handlingsplaner hvis

Læs mere

Velkommen til. Marts 2011. www.slf.dk. Nr. 1

Velkommen til. Marts 2011. www.slf.dk. Nr. 1 Velkommen til økonomiorienteringsmøde Marts 2011 Nr. 1 Program Landbrugets aktuelle økonomiske situation v/erhvervsøkonomisk chef Klaus Kaiser, Videnscentret for Landbrug Kaffepause Resultater og prognoser

Læs mere

Risikostyring på svinebedrifter

Risikostyring på svinebedrifter Risikostyring på svinebedrifter v/ Trine Leerskov, Driftsøkonomikonsulent Og Niels Sloth Larsen Svineproducent Hvad er risiko Risiko er forhold der kan hindre realiseringen af bedriftens strategiske mål

Læs mere

Mere mælk i tanken - Hvad er den rigtige vej for din besætning?

Mere mælk i tanken - Hvad er den rigtige vej for din besætning? rådgivningscenter Heden&Fjorden KvægNyt af Line Fruergaard-Roed kvægdyrlæge mobil 4040 5872 Marts 2015 Tre gange malkning Økologirådgivning Simherd-beregning Modeniseringsordning Årsmøde i kvægnøglen Mere

Læs mere

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Succes med Slagtesvin Velkommen Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Slagtesvin Hvordan gør vi det bedst? Top orner Genetisk potentiale bestemmes tidligt i dyrets liv 3 Risiko for mavesår Formaling

Læs mere

Fynsk svineproducent holder sin strategi

Fynsk svineproducent holder sin strategi Hvis ejendommen skal udvides, skal det være inden for det nuværende medarbejderantal. Fynsk svineproducent holder sin strategi Efter mange år er strategien på ejendommen fortsat gældende, og svineproducent

Læs mere

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013 - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug William Schaar Andersen - Specialkonsulent VFL Arbejdsområder! " Produktionsøkonomi

Læs mere

Brugerkonference 2011 Workshop: Samspil og kundefokus. d. 8. december 2011 Koldkærgård Konferencecenter

Brugerkonference 2011 Workshop: Samspil og kundefokus. d. 8. december 2011 Koldkærgård Konferencecenter Brugerkonference 2011 Workshop: Samspil og kundefokus d. 8. december 2011 Koldkærgård Konferencecenter Definition af kundegruppe Virksomhedslandmænd Produktionslandmænd Deltidslandmænd Boliglandmænd Undertegnede

Læs mere

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 Velkommen til staldseminar 2013 Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 VSP s bud på udviklingen af den danske svineproduktion Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 04.06.2013 Docuwise / 1234567890 Indsæt

Læs mere

Den effektive og resultatorienterede arbejdsmetode i et rådgivningsforløb

Den effektive og resultatorienterede arbejdsmetode i et rådgivningsforløb Tema 1: Rådgivning der virker Den effektive og resultatorienterede arbejdsmetode i et rådgivningsforløb Chefkonsulent Nicolaj Nørgaard Økonomirådgivningen, LandboNord & Projektleder Heidi Hundrup Dansk

Læs mere

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Danske Malermestre har i perioden 24.-26. oktober 2012 gennemført en analyse blandt medlemmerne vedrørende

Læs mere

Resultaterne er helt eventyrlig læsning. Den rekordhøje mælkepris i starten af 2014, slår kraftigt igennem på resultaterne.

Resultaterne er helt eventyrlig læsning. Den rekordhøje mælkepris i starten af 2014, slår kraftigt igennem på resultaterne. KVÆGRÅDGIVNING Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 CVR 31 12 39 92 www.gefion.dk Kvægnøgle resultat pr. 30. juni 2014 Kvægnøgle resultater opgjort pr. 30. juni på alle deltagende besætninger på

Læs mere

Kvægøkonomisk nyhedsbrev

Kvægøkonomisk nyhedsbrev Kvægøkonomisk nyhedsbrev Af Jannik Toft Andersen Videncentret for Landbrug, Kvæg, Team Bedrifts- og sektorstrategi jta@vfl.dk nr. 2, april 2010 Tingenes tilstand i kvægbruget nu og her Sammenfatning af

Læs mere

Eksempler på respons på nye tiltag omkring kommunikation i andre virksomheder

Eksempler på respons på nye tiltag omkring kommunikation i andre virksomheder 5. Kommunikation vi snakker da sammen hele tiden! :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: - men kommer vi omkring det hele? Denne mødegang indeholder følgende

Læs mere

vækst NYT FRA CENTROVICE / NO. 4-2014

vækst NYT FRA CENTROVICE / NO. 4-2014 vækst NYT FRA CENTROVICE / NO. 4-2014 I toppen af Budgetmatchen God hygiejne giver gode grise Solgte du virksomhed i 2012 eller 2013? Invester i dine medarbejdere INDHOLD Alpereglen er blevet lempet Den

Læs mere

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check ÆGPRODUKTION 2014 Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning

Læs mere

TEAM Kvæg. rådgivning, der rykker

TEAM Kvæg. rådgivning, der rykker TEAM Kvæg rådgivning, der rykker Velkommen til TEAM Kvæg Et TEAM, der er skabt af egnens kvægbrugere til gavn for landets kvægbrugere! Fælles ledelse, fælles bundlinje I Vestjysk Landboforening har vi

Læs mere

Driftsgrensanalyse med benchmarking

Driftsgrensanalyse med benchmarking med benchmarking Navn Adresse Lars Landmand Ejd. Nummer 0 Kapacitetsomkostninger -2.239-1.298 Ejeraflønning -62-447 Resultat af primær drift -144 217 Afkoblet EU støtte 507 356 Anden indtjening 5 27 Finansieringsomkostninger

Læs mere

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Denne pjece er tænkt som din førstehjælp ved en arbejdsskade. Dit medlemskab af Fængselsforbundet giver ret til bistand i arbejdsskadesager.

Læs mere

Miljøministeren har givet dispensation til ammoniakbehandling af halm på grund af den våde høst nogle steder. Denne dispensation gælder året ud.

Miljøministeren har givet dispensation til ammoniakbehandling af halm på grund af den våde høst nogle steder. Denne dispensation gælder året ud. FlexNyt LandboThy Silstrupparken 2 7700 Thisted tlf. 9618 5700 landbothy.dk CVR-nr. 41 94 67 17 Indhold Info Dispensation til NH 3 behandling af halm Snegle i marken Du skal have en digital postkasse inden

Læs mere

STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION

STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION NOTAT NR. 1302 Store svineproducenter opnår stordriftsfordele, hvilket skyldes både lavere omkostninger og bedre produktivitet. Analysen identificerer de størrelsesøkonomiske

Læs mere

Velkommen som ung i Nykredit

Velkommen som ung i Nykredit Dig og dine penge Velkommen som ung i Nykredit Som ung i Nykredit har du en Ung Konto, som du kan beholde, indtil du fylder 36 år. Med den kan du få hjælp til at holde styr på økonomien, mens du er ung,

Læs mere

26-02-2015 BERETNING 2015. Formand for Regionsudvalget: Niels Aagaard Jørgensen. Leder af Husdyr og Miljø: Marlene Sparre Ibsen

26-02-2015 BERETNING 2015. Formand for Regionsudvalget: Niels Aagaard Jørgensen. Leder af Husdyr og Miljø: Marlene Sparre Ibsen BERETNING 2015 Formand for Regionsudvalget: Niels Aagaard Jørgensen Leder af Husdyr og Miljø: Marlene Sparre Ibsen 3 1 Ove Korsgaard Information den 17. december 2014 2 OMRÅDEGENNEMSNIT 2015 Hvad er muligt

Læs mere

Professionel ledelse og risikostyring v/gitte Lerche-Simonsen

Professionel ledelse og risikostyring v/gitte Lerche-Simonsen Bestyrelsesmøde d. 2. sept. 2010 Professionel ledelse og risikostyring v/gitte Lerche-Simonsen 22. oktober 2013 Svinekongres 18-10-2013 1 Kort præsentation Baggrund: HD i org./ledelse HD i afsætningsøkonomi

Læs mere

v/udviklingsdirektør Morten Dahl Thomsen

v/udviklingsdirektør Morten Dahl Thomsen Økonomi og finansieringsmuligheder i svineproduktionen v/udviklingsdirektør Morten Dahl Thomsen Nr. 1 Agenda Produktionsøkonomi bytteforhold Forventninger til erhvervets indtjening Finansiering og kapitalforhold

Læs mere

Handleplaner og opfølgning - vejen til fokus

Handleplaner og opfølgning - vejen til fokus Handlingsplaner Enkeltstående tiltag Handleplaner og opfølgning - vejen til fokus 1. Afdække forbedringsmuligheder (stald, foderlade, mark, finansiering) 2. Synliggøre det økonomiske potentiale ved tiltag

Læs mere

Er arbejdsulykken anmeldt? Alle arbejdsulykker, der medfører fravær på 1 dag eller mere ud over tilskadekomstdagen, skal anmeldes!

Er arbejdsulykken anmeldt? Alle arbejdsulykker, der medfører fravær på 1 dag eller mere ud over tilskadekomstdagen, skal anmeldes! Er arbejdsulykken anmeldt? Alle arbejdsulykker, der medfører fravær på 1 dag eller mere ud over tilskadekomstdagen, skal anmeldes! Fra ulykke til anmeldelse 1. ulykken sker 2. Er virksomheden tilmeldt

Læs mere

Årsmøde driftsøkonomi- og regnskabsudvalget torsdag den 5. marts 2015

Årsmøde driftsøkonomi- og regnskabsudvalget torsdag den 5. marts 2015 Årsmøde driftsøkonomi- og regnskabsudvalget torsdag den 5. marts 2015 v/ Peder Østergaard Medarbejdere Uændret: 6 revisorer 3 driftsøkonomer 9 assistenter 1 elev Thyra Aktuelt: Thyra Frisk Carstensen,

Læs mere

Udvidelse af besætningen. Table of Contents

Udvidelse af besætningen. Table of Contents Udvidelse af besætningen Det er enkelt at simulere en udvidelse med SimHerd. Herned beskrives forskellige måder at gøre det på. Desuden vises i dette dokument hvad man skal være opmærksom på og hvordan

Læs mere

Business Check KVÆG 2014. Med driftsgrensanalyser for mælk, grovfoder og salgsafgrøder på kvægbrug

Business Check KVÆG 2014. Med driftsgrensanalyser for mælk, grovfoder og salgsafgrøder på kvægbrug Business Check KVÆG 2014 Med driftsgrensanalyser for mælk, grovfoder og salgsafgrøder på kvægbrug Business Check KVÆG 2014 FORMÅL Business Check Kvæg er en sammenligning af de økonomiske resultater bedrift

Læs mere

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter.

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrugv Lars er driftsleder i stalden Bo står for marken Mads står for daglig vedligholdelse og reparationer Virksomhedsbeskrivelse

Læs mere

Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang

Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang V/ konsulent Bjarne Christensen, S:\Prodsyst\Kongres2003\BJCoverheads.ppt 1 Spredning i det økonomiske resultat bliver større S:\Prodsyst\Kongres2003\BJCoverheads.ppt

Læs mere

Hvordan tackler du banken, inden banken tackler dig?

Hvordan tackler du banken, inden banken tackler dig? Hvordan tackler du banken, inden banken tackler dig? Indlæg Danske Slagtekalveproducenter 4. Januar 2012 v. Kurt Skovsted, Cand. Agro (M.Sc.) SVAR Ved at være forberedt, virksomhedsorienteret og professionel.

Læs mere

Velkommen til. Økonomimøde

Velkommen til. Økonomimøde Velkommen til Økonomimøde Program 19.00 Velkomst v/ virksomhedskonsulent v/ Søren Bjerring Bækholm 19.05 Økonomien i fynsk landbrug set fra en politisk vinkel v/ næstformand Torben Povlsen 19.20 Aktuelle

Læs mere

Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin. v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus

Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin. v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus Vådfoder kontra tørfoder til slagtesvin 50 50 % 50 % Valg af fodersystem -

Læs mere

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen. Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til

Læs mere

ABC tidsregistrering - en del af projektet Arbejdsplanlægning på kvægbedrifter

ABC tidsregistrering - en del af projektet Arbejdsplanlægning på kvægbedrifter ABC tidsregistrering - en del af projektet Arbejdsplanlægning på kvægbedrifter Erfaudveklings/kursus Lemvigegnens Landboforening 16 december 2010 v/mette Thorhauge og Ulrik Toftegaard (Søren Lykke, LRØ)

Læs mere

Det vi føler vi kan gøre er at hjælpe Jer med at sikre bedst mulige resultater i stalden til lavest mulige omkostninger.

Det vi føler vi kan gøre er at hjælpe Jer med at sikre bedst mulige resultater i stalden til lavest mulige omkostninger. Beretning 2015 Marlene Sparre Ibsen Jeg vil også gerne byde Jer alle velkommen. Vi er utrolig glade for at vi kan samle så mange svineproducenter, medarbejdere, ægtefæller og elever til vores årsmøde.

Læs mere

Resumé over Sønke Møllers tur til Kina den 22-29 maj 2013

Resumé over Sønke Møllers tur til Kina den 22-29 maj 2013 Resumé over Sønke Møllers tur til Kina den 22-29 maj 2013 I forbindelse med mine to svinefaglige indlæg den 24 og 28 maj for DSM Nutritional products, omkring foderoptimering og brug af enzymer i dansk

Læs mere

1. Anmeldelse af arbejdsulykke

1. Anmeldelse af arbejdsulykke Afdeling: HR Udarbejdet af: Lars Bjarne Jensen E-mail: lars.bjarne.jensen@rsyd.dk Dato: 13. januar 2011 Telefon: 88 83 48 43 Mobil: 21 34 54 26 Vejledning til EASY 3.8.8 Arbejdsskadestyrelsens og Arbejdstilsynets

Læs mere

CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER

CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER Støttet af: CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER NOTAT NR. 1510 Studierne gør rede for omkostningerne ved hjemmeblanding af foder for tre landmænd, som overvejer at starte produktion af hjemmeblandet foder.

Læs mere

CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER

CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER NOTAT NR. 1510 Studierne gør rede for omkostningerne ved hjemmeblanding af foder for tre landmænd, som overvejer at starte produktion af hjemmeblandet foder. Beregningerne

Læs mere

Landbrugets økonomi. 1. marts 2013. Østdansk Landbrugsrådgivning Rønnede 26. februar 2013

Landbrugets økonomi. 1. marts 2013. Østdansk Landbrugsrådgivning Rønnede 26. februar 2013 Landbrugets økonomi Østdansk Landbrugsrådgivning Rønnede 26. februar 213 v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug TEMAER: Prognose for landbrugets driftsresultater Foreløbige driftsresultater

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

Effektiv svineproduktion med WinPig

Effektiv svineproduktion med WinPig Effektiv svineproduktion med WinPig AgroSoft optimerer din svineproduktion Global Udvikling AgroSofts managementsystem WinPig er i dag et af verdens førende. Svineproducenter i hele verden bruger dagligt

Læs mere

Formål Retningslinjen beskriver fremgangsmåden ved registrering og undersøgelse af arbejdsulykker i Region Sjælland.

Formål Retningslinjen beskriver fremgangsmåden ved registrering og undersøgelse af arbejdsulykker i Region Sjælland. Retningslinjer til håndtering af arbejdsulykker Disse retningslinjer skal efterleves af de enheder, der implementerer det elektroniske anmeldelsessystem for arbejdsskader Opus Arbejdsskade under den administrative

Læs mere

Økonomiske prognoser. Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 2011. v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug

Økonomiske prognoser. Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 2011. v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug Økonomiske prognoser Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 211 v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug Temaer Landbrugets indkomstprognoser Hvad viser prognoserne? Hvad kan

Læs mere

Vedvarende energianlæg (fx solcelle, vindmølle)

Vedvarende energianlæg (fx solcelle, vindmølle) Vedvarende energianlæg (fx solcelle, vindmølle) Vedvarende energianlæg kan for eksempel være solcelleanlæg, vindmøller, biomasseanlæg og biogasanlæg. Ejer du vedvarende energianlæg eller har andele i et

Læs mere

Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen

Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen Jannik Toft Andersen 23. Februar 2010 Om Aktivitetsmatricen Udgangspunktet

Læs mere

Produktionsøkonomi. Svin. Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi. Svin. Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2010 Produktionsøkonomi Svin 1 Produktions økonomi Svin Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Anders B. Hummelmose, Landbrug & Fødevarer, Videncenter

Læs mere

Uddannet Agrarøkonom Landmand siden år 2000 Erhvervsrådgiver Undervisning, foredrag, rådgivning Gårdrådsdeltager med speciale i

Uddannet Agrarøkonom Landmand siden år 2000 Erhvervsrådgiver Undervisning, foredrag, rådgivning Gårdrådsdeltager med speciale i CV Uddannet Agrarøkonom Landmand siden år 2000 Erhvervsrådgiver Undervisning, foredrag, rådgivning Gårdrådsdeltager med speciale i Potentiale screening Proces, HR Taktisk og strategisk planlægning Andersen

Læs mere

Det drejer sig om en virksomhed med hårde store gulvarealer, mange trapper og lokaler med mange tunge stole og borde.

Det drejer sig om en virksomhed med hårde store gulvarealer, mange trapper og lokaler med mange tunge stole og borde. CASE RENGØRING 1 CASE RENGØRING Situation nr. 1 I rengøringsselskabet Tornado rejses der ved et møde mellem medarbejdere og ledelse en række spørgsmål i forbindelse med rengøringen hos et af selskabets

Læs mere

Foderfremstilling og fodring - på landbrug. En vejledning fra Plantedirektoratet

Foderfremstilling og fodring - på landbrug. En vejledning fra Plantedirektoratet Foderfremstilling og fodring - på landbrug En vejledning fra Plantedirektoratet 2010 1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Oktober 2010 ISBN Tryk: 978-87-7083-938-9 ISBN Web:

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale til samråd om for sent anmeldte arbejdsskader.

Beskæftigelsesministerens tale til samråd om for sent anmeldte arbejdsskader. Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 AMU alm. del Svar på Spørgsmål 94 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale til samråd om for sent anmeldte arbejdsskader. 29. oktober 2010 J.nr. 2010-0016553 Internationalt

Læs mere

GUIDE TIL HANDYHANDERE. Sidst opdateret i januar 2014. Om guiden

GUIDE TIL HANDYHANDERE. Sidst opdateret i januar 2014. Om guiden GUIDE TIL HANDYHANDERE Sidst opdateret i januar 2014 Om guiden Med denne guide vil vi gerne give dig nogle gode råd i forbindelse med de opgaver, du udfører for dine opgavestillere. Vi har sammenfattet

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 7-2008

ØkonomiNyt nr. 7-2008 ØkonomiNyt nr. 7-2008 - Udviklingidefinansielemarkeder - Tilpasningidetfinansielemarked - Økonomiisvineproduktionen Udviklingidefinansielemarkeder I Økonominyt nr. 5 2008 beskrev vi forskellen mellem den

Læs mere

1. Introduktion... 2. 1.1 Forholdet mellem kunde og kandidat... 2. 1.2 Grundlæggende regler... 2

1. Introduktion... 2. 1.1 Forholdet mellem kunde og kandidat... 2. 1.2 Grundlæggende regler... 2 GUIDE TIL KANDIDATER Sidst opdateret i marts 2010 Om guiden Med denne guide vil vi gerne give dig nogle gode råd i forbindelse med de opgaver, du udfører for dine kunder. Vi har sammenfattet de vigtigste

Læs mere

Aktuel vedr. kreditsituation og forventninger til fremtiden. Ved Chefkonsulent Claus Bech Jensen

Aktuel vedr. kreditsituation og forventninger til fremtiden. Ved Chefkonsulent Claus Bech Jensen Aktuel vedr. kreditsituation og forventninger til fremtiden Ved Chefkonsulent Claus Bech Jensen Kreditsituation I Generelt lidt bedre end for et år siden dog med undtagelse af svinebrug med lav selvforsyning

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Juni 2015 Energibesparelser i private virksomheder Indledning I 2009 udarbejdede IDA et scenarie for, hvordan Danmark i 2050 kan reducere sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Årsmøde LVK. Den 3. februar 2015 Erhvervspolitisk direktør Lone Saaby

Årsmøde LVK. Den 3. februar 2015 Erhvervspolitisk direktør Lone Saaby Årsmøde LVK Den 3. februar 2015 Erhvervspolitisk direktør Lone Saaby Disposition Politisk indflydelse Økonomien i landbruget Svinesektoren Kvægsektoren Ejer- og generationsskifte Spørgsmål Politisk inflydelse

Læs mere

v/chefkonsulent Susanne Clausen, Videncentret for Landbrug, Kvæg

v/chefkonsulent Susanne Clausen, Videncentret for Landbrug, Kvæg v/chefkonsulent Susanne Clausen, Videncentret for Landbrug, Kvæg Mælkeproduktion uden kvote - et dansk perspektiv Agenda Et kort tilbageblik Hvad er situationen i dag? Et kig i krystalkuglen. Hvad vil

Læs mere

Få det optimale ud af dit hjemmeblanderi

Få det optimale ud af dit hjemmeblanderi Få det optimale ud af dit hjemmeblanderi Peter Mark Nielsen, LMO Tommy Nielsen, VSP Program Systematik i blandeladen Få anlægget til at køre optimalt Formalingsgrad Opblanding af antibiotika Lovgivning

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter Regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 4. november 2009 Konklusion/sammendrag Regnskabsresultaterne

Læs mere

sparbank free du er kun ung én gang

sparbank free du er kun ung én gang sparbank free du er kun ung én gang DU ER KUN UNG ÉN GANG Som ung står du over for en verden af muligheder. Du kan vælge at få en uddannelse, arbejde eller rejse jorden rundt. Du kan gå til fodbold, på

Læs mere

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein og Limousine x Holstein krydsnings og - i et græsbaseret produktionssystem Arne Munk 1, Mogens Vestergaard 2 og Troels Kristensen 2 1 Videncentret for

Læs mere

7461-15 Deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning 07.04.2015 Udkast til survey

7461-15 Deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning 07.04.2015 Udkast til survey Kære landmand Denne undersøgelse henvender sig kun til landmænd med en omsætning under 2 mio. kr. Formålet med undersøgelsen er at afdække disse landbrugs behov for rådgivning. Vi beder dig besvare op

Læs mere

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006 Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39 Internt regnskab Indhold A2020 Produktionsomfang A2030 Analysegrundlag Produktionsgrundlag side 29 S03 A2020 Produktionsomfang

Læs mere

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020?

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020? Fodringsseminar 2014 Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020? Bjarne Kornbek Pedersen Danish Farm Design A/S DANISH FARM DESIGN Udviklingstendenser Udvikling i befolkning 1950-2050 (Kilde: FN) Halvdelen

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Risikostyring og foderkøb Svinekongres Herning d. 21. oktober

Risikostyring og foderkøb Svinekongres Herning d. 21. oktober Risikostyring og foderkøb Svinekongres Herning d. 21. oktober Jesper Pagh, DLG-husdyrernæring Spiseseddel 1. Hvad er risikostyring? 2. Hvorfor er risikostyring mere relevant end tidligere? 3. Hvordan kan

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen

Læs mere

28. maj 2014. Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm

28. maj 2014. Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm 28. maj 2014 Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm Enhedslisten foreslår hermed en politisk aftale om et nationalt forsøgsprogram, der

Læs mere

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå?

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Dias

Læs mere

Dit livs gave til KFUM og KFUK. Værd at vide om arv og testamente

Dit livs gave til KFUM og KFUK. Værd at vide om arv og testamente Dit livs gave til KFUM og KFUK Værd at vide om arv og testamente Det er vigtigt i tide at gøre sig klart, hvad der skal ske med ens formue og ejendele, når man ikke mere selv kan bestemme. Ved at oprette

Læs mere

SAMLING AF SEKS TIL TRE LOKALITETER PÅ INTEGRERET BEDRIFT

SAMLING AF SEKS TIL TRE LOKALITETER PÅ INTEGRERET BEDRIFT Støttet af: SAMLING AF SEKS TIL TRE LOKALITETER PÅ INTEGRERET BEDRIFT NOTAT NR. 1406 Fremstillingsomkostningerne kan sænkes med 21 øre pr. kg slagtevægt leveret ved at samle en integreret bedrift på tre

Læs mere