vækst INDHOLD Vil du have tilskud til energioptimering?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "vækst INDHOLD Vil du have tilskud til energioptimering?"

Transkript

1 vækst NYT FRA CENTROVICE / NO Indkøbsklubberne gør livet nemmere Kender du indtjeningskravet på din svinebedrift? Udsigt til rekordstor kvoteafgift i 2014 INDHOLD Vil du have tilskud til energioptimering? Både priserne og afgifterne på energi er steget markant over de seneste år. Selv med faldende energipriser på kort sigt og stabile eller faldende afgifter, er der mange penge at spare for virksomheder, der vælger at investere i energioptimeringer. Flere og flere virksomheder tænker i energioptimering og det er der god grund til. Energioptimering giver nemlig både overblik, lavere omkostninger, styrket bundlinje og en grønnere profil. Tilskudsordningen Den nye tilskudsordning, som blev indført 1. juli 2013 og kan søges frem til 2020, betyder, at du som landmand kan søge om tilskud til at konvertere fra opvarmning af dine driftsbygninger med fossilt brændsel til opvarmning med vedvarende energi. F.eks. i din fare- eller smågrisestald. Der er tre forhold, som afgør, hvorvidt der kan gives tilskud på op til 65 % til dit projekt, og beregningen af, hvor meget du kan få i tilskud: fortsættes side 4

2 Indholdsfortegnelse Jorden kalder fødevareministeren 3 Forsat fra forsiden 4 Indkøbsklubberne gør livet nemmere 5 HACCP-registrering 6 Kender du indtjeningskravet på din svinebedrift? 7 Har andre adgang til din kassekredit? 8 Nu kan du igen få håndværkerfradrag 9 Undgå bøde - anmeld alle arbejdsskader 10 Arbejdspladsvurdering er stadig aktuel 11 Udsigt til rekordstor kvoteafgift i Om arv, testamenter og rettidig omhu 12 Uudnyttede produktionspotentialer 13 Planteavlere sendt til sexolog 14 Hovedkontor: Damsbovej 11, 5492 Vissenbjerg Afdeling: Statene 8, 5970 Ærøskøbing Tlf.: mail: Redaktion: Marianne Hedelund og Nina Bjørnskov, tekster, og Pia Kragh Buffoon, layout og foto Foto: Agrofoto.dk, Centrovice, Colourbox.dk, Istock.com, Naturnet.dk, fotograf Mette Krull 2 / NO / vækst Februar 2014

3 Jorden kalder fødevareministeren... BESTYRELSEN af Torben Povlsen Næstformand Tlf.: Så har virkeligheden ramt den fynske muld. Og vi må sige, at det er den hårde virkelighed, vi befinder os i. Den varslede lukning af slagteriet i Fåborg med 472 fyringer i sigte, samt en fødevareminister, der fuldstændig taber hovedet. Når vi var nogle, der var rystede over, at Dan Jørgensen kunne blive fødevareminister med den bagage af citater, han bærer rundt på, ja, så må vi sige, at han søndag den 19. januar bekræftede os i, hvorfor vi havde det sådan. Lige ud af posen: svineproduktionen er Danmarks største dyrevelfærdsproblem, smågrise der sammenlignes med hundehvalpe... Og så lige et bredt udvalg, der skal komme med løsningen på dødeligheden blandt smågrise samt halekupering og kastrationer på 3 måneder... Det lyder jo godt. MEN... Kender fødevareministeren slet ikke den sektor, han er blevet minister for?? Anerkender han ikke den sammenhængskraft, som regeringer, virksomheder og landmænd jorden rundt misunder og nikker anerkendende til. Sammenhængen mellem forskning, rådgivning, produktion og afsætning - verdens stærkeste fødevareklynge, som forbrugere verden over køber produkterne fra og anser for det bedste af det bedste. Har ministeren slet ikke forstået, at de problemstillinger, han løfter op - sågar på en rædselsfuld populistisk måde, er dem, som en samlet sektor i årevis har arbejdet på og forbedret. Med en så berejst og international politisk fortid, så virker det ærlig talt helt hen i skoven. Har vi, målt i procent af fødte grise, flere døde grise i den traditionelle produktion, end vi har i naturen? Hvis ja, så vedgår jeg, at sektoren ikke har været sit ansvar bevidst. Men det er ikke tilfældet. Tvært om har man i den højt besungne økologiske produktion væsentligt flere døde smågrise i procent, måske fordi de lever mere i og med naturen på godt og ondt. Og kommer det til de grise, der færdes frit i naturen rundt i Europa, ja, så snakker vi op mod 50 % døde grise - og det før jægeren kommer. Ja, naturen kan være barsk. frem til slagtevægt, det vil vi være lydhøre overfor og tage imod med kyshånd. Dog skal vi lige være opmærksomme på en afgørende parameter, produktionsomkostningen ved at producere en gris må ikke stige. Vi ligger allerede alt for højt i vores produktionsomkostninger målt op imod vore kollegaer og konkurrenter i EU. Da det tydeligvis er antallet af døde smågrise, som er problemet pr. dag siger du, hvoraf ½-delen er dødfødte - så vil jeg anbefale, at vi får kigget på spærringer i de danske vandløb. Spærringer for fisk, der vil svømme op og gyde i åer og vandløb - gyde millioner af æg, hvoraf kun en minimal brøkdel bliver til noget. Kan vi ikke spærre af for dem og lade dem vælge andre lande at gyde i, så vi i vores lille paradis ikke skal lægge ryg til den slags barbariske scenarier? Dit angreb på svinesektoren koster ikke millioner af liv. Nej, den koster milliarder af kroner i indtægter for samfundet og tusindvis af arbejdspladser. Vækstplan for fødevarer, der kom i december, er jo kun første step. Det skridt, hvor vi stiller industrien mindre dårligt overfor den internationale konkurrence. Men vi mangler i høj grad at få skabt basis for flere råvarer - flere grise, mere mælk og flere skind. Mandag morgen har jeg haft møde med alle mine medarbejdere, fordi de kom til mig og spurgte, om man ikke kan stole på ministeren. Den minister, der var på besøg i vores stald i oktober, og roste personalet for deres høje pasningsniveau og deres øje for, at grisene havde det godt. De føler sig nu skudt i ryggen af ministeren. Det er måske et meget godt billede på, hvordan en hel sektor har det efter ministerens udfald. Så kære minister, vi forsker, laver forsøg og tests med stisystemer, vitamin- og mineraltildeling, avler os væk fra aggressive gener og har en direkte linje fra forskning til produktion. Alle de nye ting, du kan komme med, som kan få endnu flere grise igennem vores stalde levende NO / vækst Februar 2014 / 3

4 Forsat fra forsiden... ØKONOMI af NIels Boldsen Seniorkonsulent Tlf.: Der skal være tale om en energikonvertering. Der kan ikke søges tilskud til projekter, som udelukkende medfører energibesparelser. 2. Virksomhedsstørrelse. Tilskuddet er størst til de små virksomheder (under 50 ansatte, omsætning under 10 mio. og/eller en balance på under 10 mio. ) 3. Tilbagebetalingstiden for investeringen skal være minimum 2 år. Hvad kan der søges tilskud til? Varmepumper Jordvarme LED-belysning Halmfyr Flis-og træpillefyr Tilslutning til biogas- og fjernvarmeanlæg Vindmøller Solcelleanlæg Hvor meget kan man få i tilskud? For energikonverterende tiltag er den maksimale støttesats 65 %. For energibesparende tiltag er den maksimale støttesats 40 %. Hvor stor er puljen? Der er afsat 500 mio. kr. årligt fra 2014 og frem til Hvor meget kan du få i støtte? Det er en forudsætning for at få tilskud, at de miljø- og energimæssige forbedringer står i rimeligt forhold til investeringsprojektets omkostninger. Derfor kan tilskuddet reduceres efter projektets energieffektivitet og rentabilitet. For at sikre en høj energieffektivitet kan tilskuddet ikke overstige 23 kr. pr. gigajoule fossilt brændsel, der konverteres set over en 10 årig driftsperiode. Overstiger projektet grænsen på 23 kr. pr. gigajoule over 10 år, vil tilskuddet blive sat ned til denne grænse. Energiselskabernes energispareforpligtelser Energiselskaber har fået til opgave at gennemføre energibesparelser, og de har hvert år et fast mål, der skal nås. Derfor hjælper energiselskaberne både virksomheder og private husstande med at spare på energien, for at nå de energisparemål, de har fået pålagt i energispareaftalen. Alle forbrugere har frit valg af energiselskab. Man kan altså kontakte et hvilken som helst energiselskab angående 4 / NO / vækst Februar 2014 energioptimering. Også selvom det geografisk er placeret i den anden ende af landet, end ens egen virksomhed. Få råd og vejledning Hos Centrovice kan vi sammen med vores samarbejdspartnere tilbyde en gennemgang af din virksomheds energiforbrug, og vi tager gerne en uforpligtende snak med dig om mulighederne for energioptimering.

5 Indkøbsklubberne gør livet nemmere DET SI R MEDLEMMERNE af Kjeld Vædele Poulsen Planteavler, Middelfart Tlf.: Hvorfor handler du igennem indkøbsklubben? Så er jeg fri for at ringe alle de steder hen. Simpelthen for nemhedens skyld. Og i stedet for at man ringer ud til nogen, man kender, og det lugter af, at man bare vil have en pris frem. Hvilke produkter køber du igennem indkøbsklubben? Jeg køber både sprøjtevæske, kunstgødning og såsæd. Hvad er fordelene for dig ved at være med i indkøbsklubben? Det er simpelthen nemmere. Jeg synes, det er bedre at være i indkøbsklubben, så skal jeg ikke spekulere så meget på det, og jeg ved, at jeg får en fornuftig pris, når jeg bestiller. Indkøbsklubben er for de travle landmænd. Er det nemt at afgive ordre / handle igennem indkøbsklubben? Ja, det synes jeg. Det fungerer fint. Jeg kan ikke se, at det kan blive ret meget nemmere. Jeg går bare ind på nettet, og så krydser jeg af, hvor meget jeg vil have - og så er det jo det. Mener du, at du sparer penge på at handle igennem indkøbsklubben? Jeg vil tro, at jeg sparer lidt penge ved det. Havde jeg prisen fra indkøbsklubben, og gik ud og handlede, og vidste, hvad jeg ville give for det, så kunne jeg også få det forhandlet ned til den pris, vil jeg tro, men det er nemmere at købe igennem indkøbsklubben. Vil du anbefale andre at handle igennem indkøbsklubben? Jo, det kunne jeg sagtens finde på. Så ville jeg sige til dem, at det er nemmere, fordi man ikke skal ringe rundt og høre priser hele tiden. I mange år har jeg faktisk været fast kunde ved min foderstof, men der er jo ikke nogen, der er faste kunder i dag. De får priser her og der og køber alle vegne. Sådan har tiderne jo ændret sig. Er du tilfreds med den måde, du får varerne leveret på? Ja, utrolig tilfreds. Jeg har intet at klage over. Sprøjtevæsken leveres med fragtmand, og det andet bliver leveret af en vognmand. Sommetider skal vi selv læsse af, og sommetider kommer de med truck. Det er lidt forskelligt. Det har fungeret utrolig godt, synes jeg. Sommetider er det en tysk fragtmand, der kommer med varerne, og så må vi gøre lidt armbevægelser til hinanden, men det lykkes jo altid alligevel Benytter du dig af, at du kan få suppleringskøb til samme pris? Ja, det har også fungeret godt. Jeg ringer bare til det firma, vi har fået varerne fra. De ved, hvilken pris jeg har fået det til, og så får jeg bare et læs mere. Er der ting, som indkøbsklubben kan gøre anderledes eller bedre? Nej, ikke noget, som jeg lige har et bud på. Somme tider kunne vi måske købe det lige så billigt selv. Det kommer jo an på, hvornår de får tilbuddene. Det er jo svært at ramme. Særligt i disse tider, hvor kornpriserne ryger op og ned. NO / vækst Februar 2014 / 5

6 Brug af forblandinger kræver HACCP-registrering SVINEBRUG af Thea Villadsen Svinebrugskonsulent Tlf.: I svinbrugsafdelingen er vi blevet opmærksomme på, at der er besætninger, som burde være HACCP registrerede, men ikke er det. En HACCP-registrering er påkrævet, hvis man på bedriften anvender forblandinger og/eller rene tilsætningsstoffer. Anvender du udelukkende færdigfoder, tilskudsfoder eller mineralske foderblandinger, behøver du ikke at bekymre dig om HACCP i øjeblikket, men det kunne jo være, der blev ændret på fodringen senere. Er du HACCP-registreret? Selve registreringen kan ske i forbindelse med Gødningsog Husdyrindberetning, hvor der svares ja på spørgsmålet om, hvorvidt der anvendes forblandinger eller rene tilsætningsstoffer. Vær i den forbindelse opmærksom på, at du sandsynligvis ikke er blevet HACCP-registreret, hvis ikke du har fortalt din planteavlskonsulent, at du anvender forblandinger eller rene tilsætningsstoffer. En HACCP-registrering koster ca kr. ex. moms om året. Holdt op imod et muligt træk i hektarstøtten, er det en overkommelig udgift. Hvilke produkter kræver HACCP-registrering? Bruger du færdigfoder, tilskudsfoder eller mineralsk foder, vil det fremgå tydligt af mærkningen på produktet, om du skal være HACCP-registreret for at anvende det pågældende produkt. Står der ikke noget af det ovenstående, skal du være på vagt. Forblandinger vil oftest være mærkede, mens det ikke nødvendigvis er tilfældet for tilsætningsstoffer. Eksempler på tilsætningsstoffer, der kræver HACCPregistrering, er myresyre, aminosyrer og vitaminer i ren eller meget koncentreret form, mens forblandinger, der kræver HACCP, omfatter f.eks. flydende mineral- og syreblandinger. Husk risikovurdering og arbejdsplan Udover selve registreringen, skal der udarbejdes en skriftlig risikovurdering og arbejdsplan for hvert enkelt tilsætningsstof eller forblanding. I risikovurderingen skal du vurdere risikoen ved varemodtagelse, opbevaring, dosering, opblanding og udfodring, mens du i arbejdsplanen skal beskrive de arbejdsgange, der skal udføres for at mindske risikoen i hvert enkelt trin. På VSPs hjemmeside ligger der eksempler på både risikovurdering og arbejdsplan for nogle af de mest almindelige produkter. Her kan du også finde en række skabeloner, der kan bruges som udgangspunkt, når du udarbejder risikovurdering og arbejdsplan. Kontakt os, hvis du er i tvivl Er du i tvivl om, hvorvidt et produkt kræver HACCPregistrering eller ej, eller vil du gerne have hjælp til udarbejdelse af de nødvendige dokumenter, er vi naturligvis klar til at hjælpe dig. VIDSTE DU...? Vi tilbyder også Foderoptimering til svin Lad os rådgive dig til den bedst mulige blanding i forhold til grisenes aktuelle behov. Vi optimerer foderet til alle slags besætninger. Uanset om der er tale om problemfri besætninger eller svin med eks. fravænningsdiarré, søer der malker for lidt, eller slagtesvin med for lav tilvækst. Kontakt: Thea Dahl Villadsen, svinebrugskonsulent, på tlf.: eller mail: 6 / NO / vækst Februar 2014

7 Kender du indtjeningskravet på din svinebedrift? SVINEBRUG af Finn Rasmussen Svinebrugskonsulent Tlf.: DB-Tjek giver dig svar på, hvor du skal optimere din svineproduktion for at styrke bundlinjen. For at kunne tjene penge på slagtesvineproduktion er det nødvendigt at have et dækningsbidrag, der dækker både de kontante kapacitetsomkostninger, finansieringsomkostningerne - og giver et overskud til slagtesvineproducenten. I DB-Tjek for første halvår af 2013 blev de gennemsnitlige kontante kapacitetsomkostninger samt omkostninger til finansiering skønnet til at udgøre 140 kr. pr. slagtesvin. I Business-Check blev de kontante kapacitetsomkostninger skønnet til 88 kr. pr. slagtesvin. De 88 kr. pr. slagtesvin dækker omkostninger til energi, vedligehold, løn/ ejeraflønning, forsikringer samt diverse omkostninger. Regner man baglæns, er der altså 50 kr. pr. slagtesvin tilbage til at dække kapitalomkostningerne. Indtjeningskravet pr. slagtesvin, sammenholdt med investeringer betegnet som kr/stiplads, stiger, jo dyrere stipladsen er. Koster en stiplads f.eks kr., er kravet til dækningsbidraget 126 kr. pr. slagtesvin, mens en stiplads til kr. kræver et dækningsbidrag på 169 kr. pr. slagtesvin. God management kan gøre forskellen I DB-Tjek for første halvår af 2013 havde den bedste fjerdedel af slagtesvineproducenterne et dækningsbidrag på 153 kr. pr. svin. Men skal der gang i den danske svineproduktion, skal tre fjerdedele af slagtesvinene i Danmark produceres med et overskud på bundlinjen. Her kan god management gøre forskellen. Som svineproducent er det derfor afgørende, at du: Sætter mål for produktionen og forfølger dem. Sørger, for at både du og personalet kender målene og arbejder for at nå dem. Kender indtjeningskravet på din bedrift. Er du interesseret i at få et bedre overblik over økonomien i din svineproduktion, så kontakt os og få lavet et DB-tjek, der giver dig svar på, hvor du skal optimere, for at styrke din bundlinje. Vi hjælper dig naturligvis også gerne med at opstille realistiske, men ambitiøse mål for produktionen. NO / vækst Februar 2014 / 7

8 Har andre adgang til din kassekredit? ØKONOMI af Niels Borello Virksomhedskonsulent Tlf.: Banken dækker ikke dit tab, hvis du har indbrud i din virksomheds netbank I efteråret 2006 skete det første rapporterede netbankindbrud i Danmark. I dag, knap 8 år senere, sker det desværre med jævne mellemrum, at pengene forsvinder fra en konto uden ejerens vidende. Som privatperson er man som udgangspunkt dækket via sit pengeinstitut, men hvis indbruddet sker på en konto tilhørende en erhvervsvirksomhed, er banken ikke forpligtet til at erstatte et tab. Oftest sker indbruddene, ved at hackere lægger spionprogrammer på bankkundens PC, som bruges til at aflure adgangskoder og sikkerhedsnøgler med. Selv hvis man er dækket med antivirusprogrammer, kan man ikke vide sig for sikker, da computeren stadig kan hackes. computeren opfører sig anderledes end normalt, når du er i banken, er det en god idé at logge af netbanken og slukke computeren. Tag fat i dit forsikringsselskab, hvis du ønsker at tegne en forsikring mod netbankindbrud. Alternativt kan du besøge hjemmesiden hvor du kan tegne en forsikring for ca. 700 kr. årligt. Du er selvfølgelig også velkommen til at kontakte din økonomikonsulent, som kan hjælpe dig med at vurdere din virksomheds risiko for hacker-angreb. Principielt er alle netbankbrugere i risikogruppen, men risikoen for at få indbrud er lidt større, hvis man handler på internettet, og i den forbindelse bruger et betalingskort, som er tilknyttet virksomhedens konto. Formuens størrelse er underordnet Om der er penge på kontoen eller ej, er ikke afgørende for, om et indbrud er muligt. Flere opdager først problemet, når banken kontakter dem, fordi der er opstået et uventet overtræk på deres konto. Og såfremt pengene er flyttet som en kontooverførsel eller en mindre dankorthævning, er det ikke muligt efterfølgende at afvise betalingen pengene er med andre ord tabt! Et tab på f.eks. 1 mio. kr. kan true de fleste mindre virksomheder på livet. Forsikring mod netbankindbrud Enkelte forsikringsselskaber har dækningen af netbankindbrud med i deres erhvervsforsikringer. Hvis ikke det er tilfældet, skal der tegnes en særskilt netbankforsikring: Årlig dækning på ca kr. Selvrisiko på kr. Årlig pris på kr. For at kunne tegne en forsikring mod netbankindbrud, stiller forsikringsselskabet typisk krav til virksomhedens itudstyr, ligesom det kræves at virksomheden gør brug af firewall, antivirusprogrammer mv. Det kan du gøre for at sikre dig og din virksomhed Vær opmærksom, når du bruger din netbank. Hvis 8 / NO / vækst Februar 2014

9 Nu kan du igen få håndværkerfradrag ØKONOMI af Niels Bebe Seniorkonsulent Tlf.: Håndværkerfradraget er genindført med fuld virkning i 2013 og 2014 og udvidet til også at omfatte sommer- og fritidshuse med virkning fra 22. april Alle fritidsboliger, hvor du som ejer betaler ejendomsværdiskat, er omfattet af håndværkerfradraget. Det gælder for flere forskellige boligtyper, så som sommerhuse, fritidsboliger og ferielejligheder- også i udlandet. Håndværkerfradraget helt enkelt Borgere over 18 år med CPR-nummer og skattepligt i Danmark kan få håndværkerfradrag. Op til kr./person om året inklusive moms til service og vedligeholdelse på bopælen. Fradraget gives til vedligeholdelse eller reparation på ejerbolig. I perioden 22. april 2013 til 31. december 2014 gives der også håndværkerfradrag til arbejde udført på sommer- og fritidshuse. Der ydes kun håndværkerfradrag til arbejdslønnen ikke til materialer. Hvis dit forsikringsselskab betaler for arbejdet, kan du få fradrag for den del af din selvrisiko, der svarer til arbejdslønnens andel af regningen. Det skal blot dokumenteres, at du har betalt en selvrisiko. Arbejdet skal stå på listen over ydelser, der giver håndværker-/servicefradrag. Arbejdet skal betales elektronisk senest den 28. februar 2015, med Dankort eller via Netbank. Også her skal dokumentationen være fyldestgørende, ligesom arbejdslønnen skal være udspecificeret. Udgifterne skal indberettes til SKAT via TastSelv. Hvis du har spørgsmål i forbindelse med håndværkerfradraget, er du velkommen til at kontakte din økonomirådgiver. NO / vækst Februar 2014 / 9

10 Undgå bøde - anmeld alle arbejdsskader HR & LØNSERVICE af Bente Mouridsen Løn- og HR-rådgiver Tlf.: Begrebet arbejdsskade omfatter flere ting En arbejdsskade dækker over to begreber: en arbejdsulykke eller en erhvervssygdom. Arbejdsulykker En arbejdsulykke defineres som en hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt eller inden for 5 dage. Eksempelvis fald fra stige, eller et beskadiget knæ ved en klemulykke. Anmeldelse af ulykker og dødsfald Hvis en af dine medarbejdere kommer ud for en arbejdsulykke, er det vigtigt, at du anmelder det til forsikringsselskabet inden for den lovpligtige frist, som er senest 9 dage efter, skaden er sket. Hvis en af dine ansatte dør på arbejdspladsen eller på grund af en arbejdsskade, skal du underrette Arbejdsskadestyrelsen om dødsfaldet inden for 48 timer på tlf Her har du også anmeldelsespligt over for forsikringsselskabet. Erhvervssygdomme Erhvervssygdomme karakteriseres ved påvirkninger over længere tid. Eksempelvis tungt løftearbejde eller udsættelse for stoffer, der giver allergi. anmeldelsesfristen senest 1 år efter, det er konstateret, at sygdommen skyldes arbejdet. Arbejdsskader skal anmeldes via det elektroniske anmeldesystem EASY. Du kan anmelde og bestille kode her: https://easy.ask.dk Undladelse straffes med bøder Hvis du ikke indberetter eventuelle arbejdsskader eller erhvervssygdomme hos dine ansatte, eller hvis du ikke medvirker ved sagsoplysningen af en anmeldt arbejdsskade, straffes du med en bøde. Det samme er tilfældet, hvis du undlader at tegne en arbejdsskadeforsikring eller den lovpligtige Erhvervssygdomsforsikring. Dette gælder også, hvis du som arbejdsgiver undlader at holde forsikringen i kraft. Bødens størrelse er som udgangspunkt på kr. for førstegangsforseelser og kr. ved gentagelsestilfælde. Ved manglende elektronisk anmeldelse er udgangspunktet dog kr. for førstegangsforseelser og kr. ved gentagelsestilfælde. Der er altså rigtig god grund til at overholde anmeldelsespligten - både for din egen og din tilskadekomne medarbejders skyld. Anmeldelse af erhvervssygdomme Får en af dine medarbejdere en erhvervssygdom, er 10 / NO / vækst Februar 2014

11 Arbejdspladsvurdering er stadig aktuel KVÆGBRUG af Laurits Rasmussen Kvægkonsulent Tlf.: Et godt arbejdsmiljø har stor betydning for personalets trivsel, sygefraværet og virksomhedens produktivitet. Derfor skal bedrifter med ansatte udarbejde en APV, som revideres mindst hvert 3. år. Der er desuden krav om, at der hvert år afholdes en arbejdsmiljødrøftelse med medarbejderne, som skal kunne dokumenteres overfor Arbejdstilsynet. Systematisk gennemgang afdækker risikoforhold Centrovices arbejdsmiljøkonsulenter er gerne behjælpelige med at udarbejde APVen og tilbyder en systematisk gennemgang af ejendommen sammen med ejer eller driftsleder gerne også med deltagelse af ansatte - så eventuelle risikoforhold kan afdækkes. Efterfølgende udarbejdes der en APV med handlingsplaner og løsningsforslag, og du får rådgivning om Arbejdspladsbrugsanvisninger for kemikalier, olieprodukter samt rengørings- og desinfektionsmidler. Herudover udleveres efter behov materiale til det årlige lovpligtige maskineftersyn og arbejdsmiljødrøftelsen. Kontakt os, hvis du har spørgsmål om APV Du er naturligvis velkommen til at kontakte Finn Rasmussen, svinebrugskonsulent, på tlf eller Laurits Rasmussen, kvæg- og arbejdsmiljøkonsulent, på tlf , hvis du vil bestille et besøg eller har spørgsmål om APV. Udsigt til rekordstor kvoteafgift i 2014 Den høje mælkepris har, kombineret med en ydelsesfremgang i mange besætninger, bevirket, at mange mælkeproducenter har leveret mere mælk, end der er kvote til. På landsplan var overskridelsen pr. 5. januar 2014 på knap 74 mio. kg mælk, og den procentdel, som kvoten kan overskrides med uden at skulle betale afgift, falder markant for hver opgørelse, der udarbejdes. Kvoteafgiften æder din fortjeneste Kvoteafgiften ligger normalt omkring 2,07 kr./kg uanset fedtindholdet i mælken. For mælk med omkring 4 % fedt er der altså ingen fortjeneste ved at producere mælk til afgift, da restbeløbet pr. kg mælk, når foderomkostningerne er betalt, stort set svarer til kvoteafgiften. Jerseybesætninger har typisk et restbeløb omkring 3 kr./ kg mælk, når foderet er betalt, så her er der lidt til aflønning af arbejdskraften, når kvoteafgiften er fratrukket. Vær opmærksom på næste års kvote I den enkelte besætning er det vigtigt at se eventuelle reduktioner i mælkeleverancen i den resterende del af kvoteåret i sammenhæng med det kommende kvotetår. På den måde sikrer man nemlig, at der ikke laves så store nedskæringer, at der opstår problemer med at opfylde kvoten i det kommende år især hvis der er planer om køb af mere mælkekvote. Prognose giver godt beslutningsgrundlag En prognose for den sidste del af kvoteåret samt det kommende år kan give et godt beslutningsgrundlag. Opfodring af mere mælk til kalvene, slagtning af nogle af de ringeste køer, tidligere goldning af især unge køer, så de får 3-4 ugers længere goldperiode end normalt, samt salg af køer eller kælvekvier til levebrug kan på kort sigt medvirke til at reducere mælkeleverancen. Hold dig ajour med kvoteudnyttelsen Sørg for løbende at være ajour med kvoteudnyttelsen, så der ikke kommer ubehagelige overraskelser. Orienter evt. dit pengeinstitut, hvis der er udsigt til en ikke budgetteret kvoteafgift, så likviditeten ikke fejlvurderes. Kontakt din kvægkonsulent, hvis du har spørgsmål om kvoteafgift eller kvoteudnyttelse. NO / vækst Februar 2014 / 11

12 Om arv, testamenter og rettidig omhu EJENDOM & JURA af Marina de Paoli Chefjurist Tlf.: DR s nye søndagsserie Arvingerne har sat fokus på problemstillingerne om arv og testamenter. Et emne, der forståeligt nok optager mange mennesker. Fordelingen af arv er ikke bare et spørgsmål om fordeling af en formue, men også et spørgsmål om affektionsværdier, og det involverer ofte mange følelser. Derfor er det ofte nødvendigt at træde varsomt, når man bevæger sig på netop dette område. Skriv testamente og bestem selv Med den arvelov vi har nu, kan du altid selv bestemme over minimum 75 % af alt, hvad du efterlader dig og over det hele, hvis du hverken efterlader dig ægtefælle eller børn. En anden fordeling af arven end arvelovens, kan i nogle tilfælde være ønskeligt, og i andre tilfælde nødvendigt, for eksempel for at sikre, at gården bliver i familiens eje. Men det kræver, at du laver et testamente. I tide! Du er velkommen til at kontakte Marina de Paoli, chefjurist, på tlf , hvis du har spørgsmål om arv og testamente. Udlændiges køb af fast ejendom i Danmark EJENDOM & JURA af Kai Henriksen Virksomhedskonsulent Tlf.: Med de mange udlændinge, som er beskæftiget i dansk landbrug, får vi ind imellem forespørgsler på, hvorvidt man som udlænding kan købe en ejendom i Danmark. Det findes der klare retningslinjer for: Personer, der har bopæl i Danmark og har boet i Danmark i mindst 5 år, har ret til at erhverve fast ejendom. Personer, der ikke har bopæl i Danmark, og som heller ikke tidligere har haft bopæl her i landet i et tidsrum af i alt 5 år, kan kun med Justitsministerens tilladelse erhverve fast ejendom i Danmark. Det samme gælder for selskaber, foreninger og andre sammenslutninger, offentlige eller private institutioner, stiftelser og legater, der ikke har hjemsted i Danmark, samt udenlandske offentlige myndigheder. Vi er klar til at hjælpe Kontakt os, hvis du har brug for råd eller assistance i forbindelse med udlændiges køb af fast ejendom i Danmark. 12 / NO / vækst Februar 2014

13 Uudnyttede produktionspotentialer MILJØ af Ejler Petersen Chefkonsulent miljø Tlf.: Er du klar med en handlingsplan, når den finansielle sektor igen bliver parat til landbrugsinvesteringer? Tre forhold skal være på plads, for at du kan udnytte produktionspotentialet på din bedrift: 1. Produktionstilladelse 2. Produktionsøkonomi 3. Finansiering Hvor produktionstilladelserne for 3-6 år siden var den begrænsende faktor, er det nu finansieringsmulighederne, det strander på. Der er generel enighed om, at dansk landbrug rummer et uudnyttet vækstpotentiale, og nye låntyper og konstruktioner (Vækstlån, fondsfinansiering og ventede muligheder i regeringens Vækstpakke) synes på sigt at kunne medvirke til, at potentialet i husdyrproduktionen kan realiseres. Klar, parat, start Du skal være parat til start og øge dine muligheder for at være en af dem, det er værd at investere i. Det gør du ved at få afklaret hvilke miljømæssige forhold, der gælder for at ændre eller udvide din produktionstilladelse. Er dit projekt miljømæssigt realistisk og i givet fald på hvilke betingelser? Lav en plan, og vis at du er parat En gennemtænkt og koordineret handlingsplan, som beskriver de miljømæssige, økonomiske og finansielle elementer, er afgørende for, at du hurtigst muligt kan udnytte dit produktionspotentiale, når du får muligheden. Men handlingsplan giver dig også overblik og er et godt beslutningsgrundlag, som viser, at du er parat. Få hjælp til at udarbejde handlingsplan Kontakt os, hvis du vil være klar med en handlingsplan, når den finansielle sektor igen bliver parat til at investere i landbruget. Niels Borello, virksomhedskonsulent, tlf Torben Aamand, virksomhedskonsulent, tlf Søren Bækholm, virksomhedskonsulent, tlf Ejler Petersen, chefkonsulent miljø, tlf NO / vækst Februar 2014 / 13

14 Planteavlere sendt til sexolog KOMMUNIKATION af Nina Bjørnskov Marketing- og kommunikationsassistent Tlf.: Humøret var højt, da 31 landmænd en torsdag aften i januar satte sig til rette for at høre dagens sidste oplæg på Centrovices årlige kursus for planteavlere Guldkorn til marken. Og der var god grund til at smile, for nu skulle det handle om sex, romantik og kvinder eller det troede planteavlerne i hvert fald. Kursusleder og planteavlskonsulent hos Centrovice, Mads Munkegaard, havde inviteret Dina Bønneland Larsen til at holde et oplæg med titlen Bondegård, børn, banken og hvor blev romantikken lige af. Dina Bønneland Larsen er nemlig ikke bare landmandskone, hun er også familiecoach og sexolog. Så kender du ikke hende derhjemme Ahh, så kender du ikke hende derhjemme, grinede planteavlerne, da Dina med et glimt i øjet startede med at antydede at ethvert godt skænderi bør sluttes af med et forsoningsknald. Til gengæld blev der nikket anerkendende, da Dina understregede, at det ikke altid er mændene, der er problemet, når forholdet slår gnister. For hvis behov er det egentlig, at der skal støvsuges tre gange om ugen? Det spørgsmål kendte de fleste af mændene godt svaret på, så Dina Bønneland Larsen koncentrerede sig i stedet om at forklare, hvad man kan gøre for at få kvinderne til at åbne munden og fortælle om deres behov. Snak om noget andet end landbrug For mange landmænd er bedriften både deres arbejde, deres hobby og deres drøm. Men det er ikke altid, at konen har det på samme måde. Derfor er det ifølge Dina Bønneland Larsen vigtigt, at man husker også at snakke om noget andet end landbrug, bare en gang imellem. Og så er det altså ikke særlig fedt at blive sammenlignet med en ko. Specielt ikke, når man er gravid, pointerede Dina Bønneland Larsen, og opfordrede planteavlerne til at udnævne dem selv til kærlighedsministre. Ifølge hende er det nemlig vigtigt, at manden ind imellem viser sin kone eller kæreste, at han er glad for, at det er lige netop hende, han deler seng og avisabonnement med. Invester i kærligheden Ifølge statistikken bliver 43 procent af danskerne skilt. Men når man har ansvar for et landbrug, kan man ikke bare give op, pakke tingene og gå sin vej. Ofte ejer konen halvdelen af bedriften, og en stor gæld kan gøre det umuligt at fortsætte produktionen, hvis den ene part vælger at rejse. Derfor anbefalede Dina de 31 planteavlere at investere i kærligheden. Hvis I lægger den samme indsats i parforholdet som i marken, så garanterer jeg, at I kan høste guld til sommer, smilede hun, og opfordrede landmændene til at tage ansvar. For markerne, for deres liv og for parforholdet. 14 / NO / vækst Februar 2014

15 Kendt ansigt tilbage hos Centrovice Efter en kort afstikker til en stilling som landbrugskundechef ved Danske Banks landbrugscenter i Vejle er Niels Borello Lausen, 34, nu tilbage hos Centrovice i Vissenbjerg. Niels startede i sit nye job som virksomhedskonsulent den 15. januar 2014 og vil fremover rådgive vores landbrugskunder om driftsøkonomi og strategi. Niels er uddannet landmand, jordbrugsteknolog og har en HD i regnskab. Kontakt info: Niels Borello, virksomhedskonsulent Tlf. nr Mobil: Mail: Tiltrædelser 15. jan. - Niels Borello, virksomhedsrådgiver 01. feb. - Nina Bjørnskov, marketing- og kommunikationsassistent 01. feb. - Søren Lykkegaard, planteavlskonsulent 01. feb. - Lone Bendixen, løn og HR-rådgiver Runde fødselsdage 40 år 24. feb. - Anne Grete Bøgh, afd. chef økonomi 50 år 08. feb. - Poul Erik Jørgensen, planteavlskonsulent 28. feb. - Dorte Rasmussen, Kok 60 år 07. mar. - Tove Jensen, assistent NO / vækst Februar 2014 / 15

16 TANK VIDEN Februar 2014 Opfølgningskursus for sprøjteførere - specifikt for juletræer/skovbrug Centrovice har fornyet aftalen med AMU-Dalum Landbrugsskole, således at vi i samarbejde med Skovdyrkerforeningen kan afholde skovdyrkerspecifikt opfølgningskursus for sprøjteførere inden for juletræer/skovbrug med AMU-tilskud kl. 08:30-16:00 Planteforum - aften Planteavlskonsulenterne starter vækstsæsonen med et væld af emner på årets Planteavlsforum kl. 19:00-22:00 Kursus for medhjælpere kvæg - DK - 1 af 2 Kursus for medhjælpere, der giver deltagerne opdatering på det nyeste indenfor fodring, malkning og reproduktion kl Ny Dyreregistrering Kurset henvender sig til alle, der er interesseret i DMS, både dem der er i gang, og dem som gerne vil have et større kendskab til programmet kl. 09:30-12:30 Planteforum - Hotel Svendborg Planteavlskonsulenterne starter vækstsæsonen med et væld af emner på årets Planteavlsforum kl. 18:45-21:45 Ny dyreregistrering kl. 09:30-12:30 Opfølgningskursus for sprøjteførere kl. 08:30-16:00 Klubnetværk for deltidslandmænd Program følger kl. 19:00-22:00 Kursus for medhjælpere kvæg - DK - 2 af 2 Kursus for medhjælpere, der giver deltagerne opdatering på det nyeste indenfor fodring, malkning og reproduktion kl. 10:00-15:00 Marts 2014 Temadag om fodring og foderstrategi Emner: Kompakt fuldfoder og godt grovfoder til den rigtige pris kl. 09:00-16:00 Damsbovej Vissenbjerg Svineforum kl. 14:30-19:30

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009 Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne?

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne? Business Check Svin Individuel benchmarking for svineproducenter Formål Business Check er en sammenligning af bedrifters økonomiske resultat bedrift for bedrift. Det er kun hoveddriftsgrenen, der sættes

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som

Læs mere

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012 SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 134 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014 Den 24. februar 215 Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 214 Landbrugets indkomst faldt markant gennem 214 på grund af store prisfald i andet halvår Stort fald i investeringerne i 214 langt under

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og NØGLETAL FOR 2013 NOTAT NR. 1220 Nøgletallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige regnskabsposteringer. Ved budgetlægning kan bedriftens egne tal sammenlignes med disse

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (juni ) NOTAT NR. 1216 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på 3 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens de bedste 25 % besætninger forventes

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

Penge og papir bremser økologisk fremdrift

Penge og papir bremser økologisk fremdrift Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2012 Juni 2011 Side 1 af 11 INDHOLD Sammendrag... 3 Tendens... 4 Smågriseproducenter... 5 Slagtesvineproducenter... 6 Integreret svineproduktion...

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

- og kan rådgivningssystemet levere

- og kan rådgivningssystemet levere Er produktivitet løsningen for landbruget? - og kan rådgivningssystemet levere varen? Martin Merrild, formand Landbrug & Fødevarer 23. november 2016 Efterspørgslen på lokale vare og specialprodukter stiger

Læs mere

Økonomi kvæg. Jørgen Aagreen Betina Katholm

Økonomi kvæg. Jørgen Aagreen Betina Katholm Økonomi kvæg Jørgen Aagreen Betina Katholm Dagsorden Hvad siger tallene for 2016 Lidt fra 2017 Overblik produktion og foderforbrug Benchmarking foderkontrol Muligheder for tilskud Non GM mælk Blandede

Læs mere

Forventede resultater for 2014. v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin)

Forventede resultater for 2014. v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin) Forventede resultater for 2014 v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin) Mælkeprisens udvikling 2013 Mælkepris øre/kg 450 400 350 300 250 200 150 4,9 10,3 15,4

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Fremstillingsprisen er steget med,95 kr. pr. kg slagtesvin, mens den opnåede afregningspris er steget med 2,02 kr.

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (MARTS ) NOTAT NR. 1204 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 36 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for de bedste

Læs mere

Tema. Brug værktøjerne

Tema. Brug værktøjerne Brug værktøjerne Det væsentlige for enhver svinebesætning er, at indsatsfaktorerne passer sammen. F.eks. bør man ikke investere i automatiserede produktionsanlæg, hvis man ikke har evner eller interesse

Læs mere

Kvægøkonomi aften efterår 2011

Kvægøkonomi aften efterår 2011 Kvægøkonomi aften efterår 2011 Kvægøkonomiaften KHL. 30. november 2011 Driftsøkonomi v. Ulrik Simonsen Målet for i aften Prognoser / budgetter 2012 Udfordringer i tiden der kommer Kritiske faktorer Beslutninger

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne.

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne har fordoblet deres driftsresultat pr. gris fra 50 kr. til 100 kr. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Driftsresultaterne var for slagtesvineproducenterne i 2008 i frit fald bl.a. som følge af kraftige stigninger i foderomkostninger og negative konjunkturer. >> Anders B. Hummelmose,

Læs mere

LANDBRUGETS ØKONOMISKE RESULTATER

LANDBRUGETS ØKONOMISKE RESULTATER Webinar d. 20. maj 2016 v/ Klaus Kaiser - SEGES, Ø&V Erik Maegaard - SEGES, Planter & Miljø Susanne Clausen - SEGES, Kvæg Karsten Moesgaard Pedersen SEGES, Videncenter for Svineproduktion LANDBRUGETS ØKONOMISKE

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2011 OG 2012 (SEPTEMBER 2011)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2011 OG 2012 (SEPTEMBER 2011) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR OG (SEPTEMBER ) NOTAT NR. 1128 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 136 kr. i gennemsnit, mens resultatet for de bedste 25 procent besætninger

Læs mere

Finn Udesen. Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend. Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser

Finn Udesen. Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend. Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser Finn Udesen WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK E-MAIL: DSP-INFO@LF.DK Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser Smågriseeksport 8.000.000 7.000.000

Læs mere

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK I blev resultatet for svineproduktionen forbedret med 108 kr. pr. gris i forhold til. Resultaterne indeholder fuld aflønning af arbejdskraften samt forrentning af den investerede kapital. NOTAT NR. 0933

Læs mere

Velkommen som ung i Nykredit

Velkommen som ung i Nykredit Dig og dine penge Velkommen som ung i Nykredit Som ung i Nykredit har du en Ung Konto, som du kan beholde, indtil du fylder 36 år. Med den kan du få hjælp til at holde styr på økonomien, mens du er ung,

Læs mere

Farm Check. V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar

Farm Check. V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Farm Check V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar 1 19. marts 2015 Dagsorden Hvorfor Farm Check? Hvad er Farm Check? Hvor findes nøgletal og hvad siger de? Indsatsområder Eksempel på handlingsplaner hvis

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv V/ afdelingsleder Susanne Clausen, Dansk Kvæg Indhold! Trends og tendenser i kvægbruget indtil nu! Strukturudviklingen frem mod 2015! Reformens konsekvenser

Læs mere

Årets regnskabstal. fra årsrapport ved. Driftsøkonomikonsulent Ulrik Simonsen. Hovedtrends

Årets regnskabstal. fra årsrapport ved. Driftsøkonomikonsulent Ulrik Simonsen. Hovedtrends Årets regnskabstal fra årsrapport 2015 ved Driftsøkonomikonsulent Ulrik Simonsen Hovedtrends Resultatmæssig en tilbagegang i indtjeningen på 50% i forhold til 2014 for alle heltidsbrug (på tværs af driftsgrene).

Læs mere

Helhedsorienteret Risikostyring

Helhedsorienteret Risikostyring Helhedsorienteret Risikostyring Resultater fra lead-user behovsanalysen Karsten Bove Markedschef Vækstlandbrug Udvikling, Salg & Marketing Baggrund Producenternes behov for er afdækket ved hjælp af lead-user

Læs mere

Kvægbrugernes behov for hjælp til økonomisk styring. Af Lene Korsager Bruun og Jens Vingborg

Kvægbrugernes behov for hjælp til økonomisk styring. Af Lene Korsager Bruun og Jens Vingborg Kvægbrugernes behov for hjælp til økonomisk styring Af Lene Korsager Bruun og Jens Vingborg Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål... 3 3. Forudsætninger... 3 4. Konklusioner fra interviews af landmænd...

Læs mere

Integrerede bedrifter

Integrerede bedrifter Integrerede bedrifter Samlet set er driftsresultatet 955.000 kr. dårligere i 2007 end i 2006, hvilket resulterer i et negativ driftsresultat. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger,

Læs mere

Svineproducenternes økonomiske resultater 2014

Svineproducenternes økonomiske resultater 2014 ÅRSMØDE FOR SVINEPRODUCENTER 25. Februar 2015 Driftsøkonom Finn Skotte 1 Svineproducenternes økonomiske resultater 2014 Regnskabsresultater 2014 - Udvikling og tendenser - Forventninger til 2015 25. februar

Læs mere

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Succes med Slagtesvin Velkommen Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Slagtesvin Hvordan gør vi det bedst? Top orner Genetisk potentiale bestemmes tidligt i dyrets liv 3 Risiko for mavesår Formaling

Læs mere

Økonomisk bæredygtig udvikling af kvægbedriften: Muligheder vi har, og muligheder vi får

Økonomisk bæredygtig udvikling af kvægbedriften: Muligheder vi har, og muligheder vi får Økonomisk bæredygtig udvikling af kvægbedriften: Muligheder vi har, og muligheder vi får Tema 5 Udfordringer og muligheder for kvægbedrifterne Driftsøkonom Jens Norup LandboFyn Muligheder for kvægbedriften

Læs mere

Succes med slagtesvin 2014. Søren Søndergaard, Næstformand VSP

Succes med slagtesvin 2014. Søren Søndergaard, Næstformand VSP Velkommen 1 Succes med slagtesvin 2014 Søren Søndergaard, Næstformand VSP 2 Dansk svineproduktion 30 25 20 16,3 16,2 22,4 20,9 25,8 22,1 25,7 21,3 26,4 21,4 27,4 21,1 27,6 19,3 28,6 20,2 29,4 20,9 29,1

Læs mere

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring.

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring. NOTAT NR. 1014 Benchmark af regnskaber fra svinebedrifter på dækningsgrad og overskudsgrad kan være et godt supplement, når en driftsleders evne til at skabe indtjening og overskud i virksomheden skal

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NOTAT NR. 1733 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015

RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015 RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015 ONSDAG D. 4 FEBRUAR 2015 Carsten Friis Fagchef Kvæg GODT NYTÅR FORVENTNINGER 2014 2014 Areal - ha 191 Årskøer - stk. 220 Kg EKM pr. årsko, lev. 9.774 Mælkepris 2,95 DB/

Læs mere

Beskrivelse af produkter i ReproTjek

Beskrivelse af produkter i ReproTjek Beskrivelse af produkter i ReproTjek ReproTjek består af ReproTjek - Basis plus nogle tilvalg. Tilvalgene er produkter, kvægbrugeren skal betale ekstra for, mens alle produkter under ReproTjek - Basis

Læs mere

KVÆGNØGLE RESULTATER 2013

KVÆGNØGLE RESULTATER 2013 KVÆGNØGLE RESULTATER 2013 Resultaterne er gennemgået ved økonomimøde for mælkeproducenter d. 20. marts 2014 Indhold Indhold... 1 Store stigninger i dækningsbidraget i 2013... 2 Gennemsnitsresultater...

Læs mere

Værd at kende. BEDRIFTSLØSNING Svin Foder og miljø Produktionsøkonomi/økologi/ efteruddannelse FarmWatch Sekretariat

Værd at kende. BEDRIFTSLØSNING Svin Foder og miljø Produktionsøkonomi/økologi/ efteruddannelse FarmWatch Sekretariat Fagkontorets medarbejdere arbejder blandt andet med specialrådgivning til de lokale rådgivere over hele landet og til landbrugsskolelærere. Vi deltager også i tværfaglige projekter på Dansk Landbrugsrådgivning,

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse Oversigtskort over virksomheden

Virksomhedsbeskrivelse Oversigtskort over virksomheden Virksomhedsbeskrivelse Oversigtskort over virksomheden Plov 90 % indtjening Såmaskine Maskinfællesskab 85 årskøer 9.500 kg/ha i gns. 4 malkerobotter Gyllespreder Uændret størrelse ansatte som er selvkørende

Læs mere

Få den fulde værdi af jeres næste projekt. DFP Varmeværkernes eget rådgivende ingeniørfirma

Få den fulde værdi af jeres næste projekt. DFP Varmeværkernes eget rådgivende ingeniørfirma Få den fulde værdi af jeres næste projekt DFP Varmeværkernes eget rådgivende ingeniørfirma I sikrer hverdagens drift. Vi giver råd om fremtiden Overvejer I, hvordan I kan fremtidssikre værket i forhold

Læs mere

Sammendrag. Dyregruppe:

Sammendrag. Dyregruppe: NOTAT NR. 1020 I forventes der et resultat fra svineproduktionen der er 17 kr. bedre end i. Resultat i er præget af usikkerhed om udviklingen i foderpriserne. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 NOTAT NR. 1129 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark DB-tjek nu helt til bundlinjen Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark Hvad siger nr. 1? Produktet Benchmarkingværktøj, med høj datasikkerhed. Ejet af den lokale svinerådgivning Uundværligt

Læs mere

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Danske Malermestre har i perioden 24.-26. oktober 2012 gennemført en analyse blandt medlemmerne vedrørende

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden

Læs mere

Finn Udesen SEGES-VSP ØKONOMI I SVINEPRODUKTIONEN STALD & MÅNEGRISSEMINAR

Finn Udesen SEGES-VSP ØKONOMI I SVINEPRODUKTIONEN STALD & MÅNEGRISSEMINAR Finn Udesen SEGES-VSP ØKONOMI I SVINEPRODUKTIONEN STALD & MÅNEGRISSEMINAR INDHOLD Den økonomiske situation Investeringer Hvorfor producere slagtesvin Verden rundt 2... Prognose marts 2015 2013 2014 2015

Læs mere

Brugerkonference 2011 Workshop: Samspil og kundefokus. d. 8. december 2011 Koldkærgård Konferencecenter

Brugerkonference 2011 Workshop: Samspil og kundefokus. d. 8. december 2011 Koldkærgård Konferencecenter Brugerkonference 2011 Workshop: Samspil og kundefokus d. 8. december 2011 Koldkærgård Konferencecenter Definition af kundegruppe Virksomhedslandmænd Produktionslandmænd Deltidslandmænd Boliglandmænd Undertegnede

Læs mere

Sådan benytter du dig af håndværkerfradraget

Sådan benytter du dig af håndværkerfradraget Sådan benytter du dig af håndværkerfradraget Trænger dit køkken til en ny bordplade, dine træer til en kærlig beskæring eller mangler du en babysitter - så er håndværkerfradraget lige noget for dig. Håndværkerfradraget

Læs mere

Økonomiske resultater for 2016

Økonomiske resultater for 2016 Titel om emnet lorem ipsom larum versus del V Udbyttet af præsentationen Aulum 15. marts og Billund 16. marts, 2017 v. Bjarke Poulsen, Økonomi & Strategi Økonomiske resultater for 2016 Mælkeproduktion

Læs mere

Nord-LB. 80 ansatte i landbrugsafdelingen heraf 45 i kundekontakt og resten i kredit. Alle landbrugsrådgivere kører ud fra Hannover.

Nord-LB. 80 ansatte i landbrugsafdelingen heraf 45 i kundekontakt og resten i kredit. Alle landbrugsrådgivere kører ud fra Hannover. Nord-LB Bankens udlån til landbrug er ca. 2,5 mia - med 10% årlig vækst. 80 ansatte i landbrugsafdelingen heraf 45 i kundekontakt og resten i kredit. Alle landbrugsrådgivere kører ud fra Hannover. Målgruppen

Læs mere

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Regnskabsresultater 2013 ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Gennemgang af 15 svineejendomme v. driftsøkonomikonsulent Kenneth Lund 2 bedrifter er udskiftet siden sidste år. Et bredt

Læs mere

SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015. Et naturligt valg for det professionelle landbrug

SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015. Et naturligt valg for det professionelle landbrug SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015 Uge 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51 NOTERING SLAGTESVIN - 2014 12,50 12,00 11,50 Gns. 11,56* Prognose 11,00 10,50 10,00 Realiseret

Læs mere

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 Velkommen til staldseminar 2013 Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 VSP s bud på udviklingen af den danske svineproduktion Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 04.06.2013 Docuwise / 1234567890 Indsæt

Læs mere

KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014

KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 18. Marts 2014 Mie Nøhr Andersen Driftsresultater 2013-2014 (22 kvægbedrifter) 2013 2014 Benchmarkingbedrifter (225 stk) Areal, ha. 164 165 164 Årskøer, stk. 162 163 165 Mælkepris

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER NOTAT NR. 1501 Rentabiliteten i den danske svineproduktion bliver kraftigt forværret i. Den dårlige rentabilitet for svineproducenterne skyldes en lav slagtesvinenotering

Læs mere

Nyt land i sigte vær åben for nye muligheder (kapitel 8)

Nyt land i sigte vær åben for nye muligheder (kapitel 8) Nyt land i sigte vær åben for nye muligheder (kapitel 8) Og nu står vi her på trappen på det øverste trin Nyorienteringsfasen, måske med den ene fod på trinnet lige under, nemlig i Bearbejdningsfasen.

Læs mere

Friske regnskabstal. v/ Rasmus Riber Rasmussen, virksomhedsrådgiver

Friske regnskabstal. v/ Rasmus Riber Rasmussen, virksomhedsrådgiver Friske regnskabstal v/ Rasmus Riber Rasmussen, virksomhedsrådgiver Mælkeprisen, kr. / kg 255 250 245 240 Opnået 239 235 230 Prognose 237 225 220 Arla- standardmælk 215 jan-15 feb-15 mar-15 apr-15 maj-15

Læs mere

Velkommen til. Marts 2011. www.slf.dk. Nr. 1

Velkommen til. Marts 2011. www.slf.dk. Nr. 1 Velkommen til økonomiorienteringsmøde Marts 2011 Nr. 1 Program Landbrugets aktuelle økonomiske situation v/erhvervsøkonomisk chef Klaus Kaiser, Videnscentret for Landbrug Kaffepause Resultater og prognoser

Læs mere

Et bedre liv, hvor du bor

Et bedre liv, hvor du bor Et bedre liv, hvor du bor Et bedre liv, hvor du bor Man skal bo godt for at have det godt. Men hvad er det egentligt at bo godt? Det ved kun du og din familie. Til gengæld ved vi noget om boliglån. Sammen

Læs mere

Troværdighedsbranchen: Krav og forventninger til revisor i dag og i morgen

Troværdighedsbranchen: Krav og forventninger til revisor i dag og i morgen Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsens tale på FSR s årsmøde danske revisorer Revisordøgnet 2013, den 26. september 2013 Troværdighedsbranchen: Krav og forventninger til revisor i dag og i morgen

Læs mere

ØKOLOGISKE SLAGTESVIN 600 KR I DÆKNINGSBIDRAG

ØKOLOGISKE SLAGTESVIN 600 KR I DÆKNINGSBIDRAG ØKOLOGISKE SLAGTESVIN 600 KR I DÆKNINGSBIDRAG ØKO. SLAGTESVIN 600 KR I DB Dagsorden Vejen til en økologisk produktion af slagtesvin Byggeri / ombygning Daglig drift Detaljer som skal med Spg. DB -KALKULE

Læs mere

Nyt om foderhygiejne - HACCP-planer og dokumentation

Nyt om foderhygiejne - HACCP-planer og dokumentation Nyt om foderhygiejne - HACCP-planer og dokumentation Temagruppemøde den 25.- 26. maj 2011 Projektleder Thomas Bruun Christensen, VSP GMP og HACCP GMP gælder alle Regler for god produktions-praksis underskrevet

Læs mere

Iværksætteres overlevelsesevne i Gladsaxe 2007

Iværksætteres overlevelsesevne i Gladsaxe 2007 Iværksætteres overlevelsesevne i Gladsaxe 2007 En undersøgelse af overlevelsesevnen blandt de iværksættere, som Erhvervssekretariatet i Gladsaxe kommune, har været i kontakt med i 2007 Kort om undersøgelsen

Læs mere

Risikostyring på svinebedrifter

Risikostyring på svinebedrifter Risikostyring på svinebedrifter v/ Trine Leerskov, Driftsøkonomikonsulent Og Niels Sloth Larsen Svineproducent Hvad er risiko Risiko er forhold der kan hindre realiseringen af bedriftens strategiske mål

Læs mere

Svineproducenternes økonomiske resultater 2015-2017

Svineproducenternes økonomiske resultater 2015-2017 ÅRSMØDE FOR SVINEPRODUCENTER EN ØKONOMISK OG POLITISK TEMPERATURMÅLING 2. marts 2016 SPOR 2 Driftsøkonom Finn Skotte Formand L&F svin Erik Larsen 1 Svineproducenternes økonomiske resultater 2015-2017 Regnskabsresultater

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 16-2010

ØkonomiNyt nr. 16-2010 ØkonomiNyt nr. 16-2010 - Presset økonomi i landbruget - Er produktionen OK / kan det gøres bedre - Rente- og valutamarkedet Presset økonomi i landbruget Grundlaget for en fornuftig økonomi i landbrugsbedrifterne

Læs mere

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk Tabelsamling - 2012 Resultat pr. kg mælk 4,00 Pr. kg mælk 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 0,27 0,15 0,34 0,36 0,28 0,45 0,30 0,29 0,29 0,37 0,43 0,29 0,25 0,31 0,38 0,49 0,28 0,22 0,39 0,38 0,45 0,32 0,23 0,42

Læs mere

Analyse af svineregnskaber 2013

Analyse af svineregnskaber 2013 Årsmøde for svineproducenter 26. februar 2014 Analyse af svineregnskaber 2013 Regnskabsresultater 2013 - Udvikling og tendenser - Forventninger til 2014 (2014-2015) 26. februar 2014 Driftsøkonom Finn Skotte

Læs mere

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13 Parforhold anno 2010 Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse: Forord:... 3 Formål med undersøgelsen:... 3 Analysens fakta:... 3 Hvor meget tid bruger par

Læs mere

Arv og testamente. Hjernesagen skaber bedre vilkår for mennesker med hjerneskade og deres pårørende

Arv og testamente. Hjernesagen skaber bedre vilkår for mennesker med hjerneskade og deres pårørende Arv og testamente Hjernesagen skaber bedre vilkår for mennesker med hjerneskade og deres pårørende Hjernesagen Landsforeningen for mennesker ramt af blodprop eller blødning i hjernen, andre hjerneskadede,

Læs mere

Den effektive og resultatorienterede arbejdsmetode i et rådgivningsforløb

Den effektive og resultatorienterede arbejdsmetode i et rådgivningsforløb Tema 1: Rådgivning der virker Den effektive og resultatorienterede arbejdsmetode i et rådgivningsforløb Chefkonsulent Nicolaj Nørgaard Økonomirådgivningen, LandboNord & Projektleder Heidi Hundrup Dansk

Læs mere

Temadag om budgetlægning 2010

Temadag om budgetlægning 2010 Temadag om budgetlægning 2010 Konkret anbefaling i forhold til mælkeprisen 2010 og 2011 Håndtering af usikkerhed (særligt i forhold til mælkeprisen) Økonomiske udsigter for 2010 Michael Friis Pedersen

Læs mere

Resultaterne er helt eventyrlig læsning. Den rekordhøje mælkepris i starten af 2014, slår kraftigt igennem på resultaterne.

Resultaterne er helt eventyrlig læsning. Den rekordhøje mælkepris i starten af 2014, slår kraftigt igennem på resultaterne. KVÆGRÅDGIVNING Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 CVR 31 12 39 92 www.gefion.dk Kvægnøgle resultat pr. 30. juni 2014 Kvægnøgle resultater opgjort pr. 30. juni på alle deltagende besætninger på

Læs mere

Velkommen til fodringsseminar 2013. Nicolaj Nørgaard

Velkommen til fodringsseminar 2013. Nicolaj Nørgaard Velkommen til fodringsseminar 2013 Nicolaj Nørgaard Ny prognose nedsat med 50 øre Prognose over noteringen (ekskl. restbet.) Udarbejdet ultimo november 2012 Kr./kg 2012 2013 2014 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt.

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og

Læs mere

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Denne pjece er tænkt som din førstehjælp ved en arbejdsskade. Dit medlemskab af Fængselsforbundet giver ret til bistand i arbejdsskadesager.

Læs mere

Nøgletal og analyse af driftsregnskab Driftsøkonomi for kvægrådgivere modul 1

Nøgletal og analyse af driftsregnskab Driftsøkonomi for kvægrådgivere modul 1 Kvæg Nøgletal og analyse af driftsregnskab Driftsøkonomi for kvægrådgivere modul 1 Tid og sted 17.-21. marts og 3. juni 2003 på AgroForum Koldkærgård Modul 2: 1.-3. september og 2. oktober 2003 på AgroForum

Læs mere

Landsresultater og lokale resultater Begrænset antal ejendomme

Landsresultater og lokale resultater Begrænset antal ejendomme Resultater 2014, 2015 og budget 2016 Landsresultater og lokale resultater Begrænset antal ejendomme Landstallene generelt Landbrugets indkomst er faldet med 300.000 kr. fra 14 til 2015. Lavere produktpriser

Læs mere

26-02-2015 BERETNING 2015. Formand for Regionsudvalget: Niels Aagaard Jørgensen. Leder af Husdyr og Miljø: Marlene Sparre Ibsen

26-02-2015 BERETNING 2015. Formand for Regionsudvalget: Niels Aagaard Jørgensen. Leder af Husdyr og Miljø: Marlene Sparre Ibsen BERETNING 2015 Formand for Regionsudvalget: Niels Aagaard Jørgensen Leder af Husdyr og Miljø: Marlene Sparre Ibsen 3 1 Ove Korsgaard Information den 17. december 2014 2 OMRÅDEGENNEMSNIT 2015 Hvad er muligt

Læs mere

Udvidelse af besætningen. Table of Contents

Udvidelse af besætningen. Table of Contents Udvidelse af besætningen Det er enkelt at simulere en udvidelse med SimHerd. Herned beskrives forskellige måder at gøre det på. Desuden vises i dette dokument hvad man skal være opmærksom på og hvordan

Læs mere

Private Banking. Har din formue brug for ekstra opmærksomhed?

Private Banking. Har din formue brug for ekstra opmærksomhed? Private Banking Har din formue brug for ekstra opmærksomhed? Ekstra opmærksomhed giver tryghed Private Banking er for dig, der har en formue med en kompleks sammensætning og en størrelse, der rækker et

Læs mere

Økonomimøde. 14. april 2015

Økonomimøde. 14. april 2015 Økonomimøde 14. april 2015 Program 19.00 Velkomst v/ bestyrelsesmedlem Torben Povlsen 19.10 Lineær programmering som optimeringsværktøj v/ Morten Holm Rasmussen, økonomirådgiver 19.30 Er der lys for enden

Læs mere

TEAM Kvæg. rådgivning, der rykker

TEAM Kvæg. rådgivning, der rykker TEAM Kvæg rådgivning, der rykker Velkommen til TEAM Kvæg Et TEAM, der er skabt af egnens kvægbrugere til gavn for landets kvægbrugere! Fælles ledelse, fælles bundlinje I Vestjysk Landboforening har vi

Læs mere

Handlingsplan for bedre dyrevelfærd. for svin. - resumé

Handlingsplan for bedre dyrevelfærd. for svin. - resumé Handlingsplan for bedre dyrevelfærd for svin - resumé Juni 2014 Dyrevelfærd og vækst går hånd i hånd Svineproduktionen i Danmark er internationalt anerkendt for en ressourceeffektiv produktion af både

Læs mere

10. Resultatopgørelse

10. Resultatopgørelse 87 10. Resultatopgørelse Opgave 10.1. Resultatopgørelse (I) En kvæglandmand har følgende produktionsgrene på sin ejendom: 218 SDM-årskøer. Dækningsbidrag pr. årsko 14.600 kr. 47 ha majs. Dækningsbidrag

Læs mere

Hvordan gik 2015? v/jørgen Cæsar Jensen og Henrik Eeg Knudsen

Hvordan gik 2015? v/jørgen Cæsar Jensen og Henrik Eeg Knudsen Hvordan gik 2015? v/jørgen Cæsar Jensen og Henrik Eeg Knudsen 1 Hvordan gik 2015? Overordnede tal 2015 Driftsgrenene: Kvæg Svin Planteavl Mink Budgetter 2016 2 Hvordan gik 2015? 3 Resultatopgørelse - intern

Læs mere

Sammendrag. Baggrund. Investering på svinebedrifter

Sammendrag. Baggrund. Investering på svinebedrifter NOTAT NR. 1028 Investeringer på svinebedrifterne faldt med godt kr. 4 mia. fra 2008 til 2009. Svineproducenten investerede i gns. kr. 347.000 i jord og fast ejendom, kr. 247.000 i driftsbygninger, kr.

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Regnskabsresultater 2016

Regnskabsresultater 2016 Regnskabsresultater 2016 v/ driftsøkonomirådgivere Kenneth Lund og Jens Brixen Gennemgang af 15 svineejendomme 4 bedrifter er udskiftet siden sidste år. (næsten identiske) Et bredt udsnit af både store

Læs mere

Guide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det

Guide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det Foto: Iris Guide September 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan håndterer du parforholdets faresignaler De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det Faresignaler

Læs mere