Studie i effekter af den kommunikative brandforebyggelse via brandsyn

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Studie i effekter af den kommunikative brandforebyggelse via brandsyn"

Transkript

1 Ansøgning til Ph.d. Stipedium Henriette van Wylich-Muxoll. Studie i effekter af den kommunikative brandforebyggelse via brandsyn Formål Brandsyn er en central indsats i den generelle brandforebyggelse. Der foretages i Danmark hvert år brandsyn, fordelt på 11 kategorier af offentlige institutioner og små og store private virksomheder. Der bruges altså et betragteligt antal årsværk på området, hvorfor det er hensigtsmæssigt at undersøge de afledte effekter af denne procedure. Brandsynets primære formål er at kontrollere, at alle brandsikringsforanstaltninger overholdes for at sikre mod ulykker; et andet væsentligt aspekt i tilsynssituationen er formidling, rådgivning og motivering i forhold til den/de ansvarlige (se Beredskabsinfo). Tilsynssituationen og især den tilsynsførendes forvaltning af bemyndigelsen vil være analysegenstand for dette studie. Dette fordi jeg antager, at tilsynssituationen fungerer som et væsentligt grundlag og udgangspunkt for styrkelse af samarbejdet og al fremadrettet kommunikation mellem myndigheden/tilsynsførende og den tilsynsførte. Med studiet ønsker jeg at bidrage med forskningsbaseret viden, der vil føre til konkrete anvisninger til brug for optimering af tilsynssituationens kommunikative og samarbejdsmæssige potentiale. Resultaterne skal bidrage til Beredskabsstyrelsens igangværende arbejde vedrørende en effektivisering af brandsynsområdet (se rapport fra Redningsberedskabets Strukturudvalg). Studiets analysegenstand og empiriske fundament vil være brandsynssituationen for to af myndighedens målgrupper i to eller flere kommuner. Analysens primære fokus vil være på den tilsynsførende myndighed (og den tilsynsførende), fordi den som opsøgende instans har ansvaret for brandsynssituationens rammer. Jeg ønsker at få viden om den tilsynsførendes formidlingsform, kommunikative praksis, sensitivitet overfor den tilsynsførte og samarbejdsvillighed. Analysens formål er at afdække tilsynsførendes meningsstrukturering og oplevelse af handlingsrum, såvel som at afdække gensidigheden mellem myndigheden og tilsynsførende for at kunne forklare, hvilke betydninger disse faktorer har for kommunikationen og interaktionen. Undersøgelsens sekundære fo-

2 kus vil være på målgruppernes oplevelse af situationen og de kommunikative praksisser. På denne baggrund lyder min problemformulering: Hvilke variabler er i spil i brandsynssituationen, og hvilken betydning har de for kommunikationsprocesserne? Hvad er effekterne heraf? Er der et uudnyttet potentiale for formidling og samarbejde i brandsynssituationen? Baggrund I rapporten fra Redningsberedskabets Strukturudvalg nævnes, at der ikke er konkret viden om, hvorvidt brandsyn virker. Tilsynet giver kun et øjebliksbillede af brandobjektet og de ansvarliges håndtering af gældende regler. Amerikansk forskning viser, at der er en forebyggende effekt ved at gennemfører systematiske brandsyn hos kommercielle brandobjekter; denne konklusion beror på en sammenligning af brandstatistikker for byer der praktiserer, og byer der ikke praktiserer, årlige brandtilsyn (Garison: 2009:31) Det nævnes, at oplysning, uddannelse og synlighed via brandsyn har en vis betydning for den gennerelle indsats (Garison:10 og Vanlandingham:2006:3), men der henvises ikke til konkrete forskningsresultater. Forskning indenfor dette projekts område, selve brandsynssituationen, er sparsomt. Der foreligger een rapport: Sikkerhed og tryghed af Birgitte Ravn Olsen (2004). Rapporten er en undersøgelse af, hvordan brandsynssituationen opleves af de tilsynsførte i Roskilde Kommune. I rapporten konkluderes det, at de tilsynsførte ofte oplever den tilsynsførende som en autoritet; at den tilsynsførende tager kontrol over situationen og dermed også signalerer, at de tager ansvaret; at det er en udfordring, at den tilsynsførende har rollen som både kontrollør og rådgiver, og at de tilsynsførte oplever, at der ikke er plads i tilsynsforløbet til at tage deres praktiske arbejdsforhold i betragtning. I rapporten påpeges også, at der kan skelnes mellem offentlige institutioner og private virksomheder: de ansvarshavende i offentlige institutioner er generelt mere samarbejdsvillige og positivt indstillede end i private virksomheder. Eftersom dette projekt har tilsynssituationen i fokus, kan jeg hente viden genereret fra undersøgelser af andre tilsynsmyndigheder. På baggrund af rapporten Udgifter og arbejdstilsyn af Poul Bitsch Olsen (1990) og ph.d. afhandlingen Dialogens Pris. Uformelle spilleregler, ressourceasymmetri og forskelsbehandling i offentligt tilsyn af Mette Lehmann Nielsen (2002) kan jeg udlede, at den 2

3 tilsynsførendes tilgang til institutionen eller virksomheden spiller en rolle i tilsynssituationen. Bisch Olsen konkluderer, at den tilsynsførendes strategi afspejler sig i virksomhedens udgifter til sikring af arbejdsmiljø. Lehmann Nielsen konkluderer, at offentlige institutioner og store virksomheder til tider har mulighed for at skabe en forhandlingssituation, til forskel fra små og mindre virksomheder. Udfaldet er altså aktørafhængigt. Et andet spændingsfelt i tilsynssituationen er forholdet mellem myndigheden og det individ, som repræsenterer den. Inden for sociologisk ny-institutionalisme hævdes det, at institutioner definerer roller, giver mening og former valg og mål. Derved stjæler institutioner aktørrollen fra individet muligheden for, at institution og individ gensidigt kan påvirke hinanden (Lehmann:17, se også March/Olsen). Dette perspektiv er særligt interessant i kommunikative sammenhænge, da en regelret og ufleksibel kommunikationsform som står alene kan virke dræbende for det ønskede samarbejde og motiveringen af tilsynsførte. Der foreligger en del litteratur vedrørende tilsynsførendes strategier, eksempelvis rapporten Reconsidering Styles of Regulatory Enforcement: Patterns in Danish Agro-Environmental Inspection af May & Winther (2000), hvori der baseret på tidligere studier (se Gormely, Kagan og Hutter) skelnes mellem tre typer af tilsynsførende accommodative enforcers, flexible enforcers og legalistic enforcers og mellem enforcement-style og enforcement-actions. Et andet studie undersøger i hvor høj grad disse faktorer påvirker den tilsynsførendes enforcement-actions : holdning til tilsynsområdet, arbejdsglæde, regelrethed og tidligere uddannelse (se Hegde: 1988). Faktorerne kan blive relevante for dette studies analyse af den tilsynsførendes tilgang til og håndtering af tilsynssituationen. Hertil kommer antagelsen om, at der er tendens til manglende professionalisme på de tilsynsområder, som sjældent får offentlighedens bevågenhed, hvilket bevirker, at der opstår et tomrum, som udfyldes af individuelle tilbøjeligheder (Gormley: 1998:364) Der er altså flere variabler i spil i tilsynssituationen og derfor også flere udfaldsmuligheder. Hvis variablerne kan korrigeres med henblik på at opnå et bestemt mål, betyder det, at tilsynssituationen også kan ses som et mulighedsrum for myndigheden. Et mulighedsrum som dette studie vil undersøge/analysere med fokus på, hvordan myndigheden afspejles i tilsynsførende/situationen, den tilsynsførendes bevæggrunde og oplevelse af handlingsrum og interaktionen og de kommunikative praksisser/processer der er i spil. 3

4 Teoretisk ramme For at afdække analysefelterne vil jeg trække på flere forskningstraditioner. Den overordnede ramme vil være Niklas Luhmanns systemteori suppleret med enkelte forklaringsmodeller fra sociologisk ny-institutionalisme. Jeg vil muligvis også inddrage (social)konstruktivisme, fordi den kan supplere systemteorien indenfor feltet interaktioner. Luhmanns systemteori er en universalteori og anvendes flere områder. Jeg kan derfor også bruge Luhmann på det pædagogiske felt, og hvis det viser det sig nødvendigt at afdække barrierer i de ydre organisatoriske strukturer. Fordelen ved Luhmanns systemteori er, at den er deskriptiv og dermed kan bidrage med en dybdegående analyse af, hvordan et system fungerer, som vedbliver med at være forankret i en virkelighed (Appel Nissen:3). Metoden til at få indsigt sker gennem iagttagelse og analyse af kommunikation fordi kommunikation, ifølge systemteorien, er det eneste, vi kan iagttage. Analyser af kommunikation vedrørende brandsynssituationen kan pege på de barrierer og begrænsninger som er knyttet til tilsynssituationen og udpege funktionelle ækvivalenter indenfor systemet/tilsynsførende; m.a.o. at der kan findes løsninger inden for systemet selv. På denne måde kan jeg koble studiets fremadrettede handlingsanvisninger til undersøgelsens analyse og dermed forankre anvisningerne i det, der er, så de ikke opleves som udefrakommende abstraktioner, men i stedet fungerer som korrektioner af den foreliggende praksis. Afhængig af konklusionerne på studiets analyser vil jeg muligvis skulle inddrage andre relevante kommunikationsteorier. Det kunne også blive relevant at inddrage teorier fra voksenpædagogikken. Metodeovervejelser Det indledende arbejde vil bestå i at indhente statistiske oplysninger fra de lande, vi kan sammenligne os med, for at kunne supplere de noget mangelfulde danske statistikker. Jeg mener, at der på baggrund af de foreliggende forskningsresultater er grund til at skelne mellem offentlige institutioner og private virksomheder, og at der derfor er belæg for at vælge undersøgelsens to målgrupper med afsæt i denne skelnen. Jeg vil på baggrund af en gennemgang af synsrapporter og i samarbejde med Beredskabsstyrelsen endeligt fastlægge målgrupperne og hvilke kommuner der skal være genstand for undersøgelsens empiriske grundlag. 4

5 Studiets empiri vil jeg basere på observationer, kvalitative interviews, en kvantitativ undersøgelse og eventuelt tekster (eksempelvis uddannelsesmateriale). Observationer giver viden om aktørerne/systemerne, interaktionsfrekvenser, meningsstrukturer og meningsdannelser (Järvin, Mik-Meyer: 97). Formålet med projektets observationer er at indhente viden om procedure, kommunikationspraksisser, tilsynsadfærd og tilsynsførtes tilkobling til kommunikationssystemet. Data fra observationerne vil indgå i projektets analyser og vil samtidig fungere som research til forberedelse af de kvalitative interviews. Kvalitative interviews med tilsynsførende skal generere de data som via analyserne skal give viden om den tilsynsførendes forvaltning af sin position, kodificering, meningsstrukturering og selektionshorisont. Jeg ønsker samtidig at afdække det (gensidige) forhold mellem tilsynsførende og myndighed og betydningen heraf. Med form- og semantikanalyser kan jeg udpege såvel tematikker/skjulte tematikker som begreber og deres modsætning og på den måde afdække den meningsstrukturering, som gør sig gældende for tilsynsførende i situationen (se Almlund, 2001). Den kvantitative undersøgelse af tilsynsførendes strategier vil jeg basere på indhentet viden fra de kvalitative interviews med tilsynsførende og den foreliggende forskning på området, eksempelvis May & Winther s kategorier for tilsynsstrategier. Formålet er at få et bredere vidensgrundlag og dermed en verificering eller mulig korrektion af væsentlige tematikker (Olsen, 1998). Kvalitative interviews med målgrupperne skal afdække på hvilke måde målgrupperne kan karakteriseres som system og med hvilke karakteristika, såvel som deres oplevelse af tilsynssituationen og deres mulighed for/villighed til at knytte an til tilsynssituationen og den tilsynsførendes kommunikation. Forventninger til projektet Studiet vil bidrage til Beredskabsstyrelsen med konkrete anvisninger til optimering af den kommunikative praksis for brandsyn. Projektets akademiske bidrag er en dybdegående analyse af tilsynssituationen, tilsynsførendes forvaltning heraf samt den kommunikative praksis viden der kan perspektiveres til andre tilsynsmyndigheden. 5

6 Kandidaten Cand. Comm., Roskilde Universitet, 2013 Speciale: Nye Krige nye kompetancer. Mit speciale er en analyse af udsendte soldaters eksterne kommunikationsopgaver som beskrevet fra politisk side, en filosofiteoretisk beskrivelse af opgavernes substantielle indhold og en analyse af de udsendtes forståelse af deres opgaver og af deres begrebsapparat på området. Specialet gav mig gode erfaringer med at arbejde i krydsfeltet mellem teori og praksis og i at samarbejde med en større organisation. Opslaget fra Beredskabsstyrelsen motiverer mig, fordi projektet lægger op til konkrete analyser og konkrete resultater og dermed en kobling mellem teori og praksis. Kontaktoplysninger: Henriette van Wylich-Muxoll Bredgade 63 A, 4 tv 1260 København K Mobil: Referencer Almlund, Pernille og Nina Blom Andersen (2011). Fra metateori til kommunikation. København: Hans Reitzel. BEREDSKABSINFO. Næsten alle brandsyn blev gennemført i JUNI 2014 Bjerg, Ole (2000). Hvordan er systemteorien mulig? Dansk Sociologi 2 (pp.66-79). Garison, Philip Steven (2009). Examining the Value of Fire Prevention. Inspections in Commercial Occupancies. Ohio. University of Cincinnati. Gormley, William T(1998). Regulatory enforcement Styles. Political Research Quarterly, Vol. 2, June (pp ). Hegde, David M., Donald C. Menzel, Gorge H. Williams (1988). Regulatory Attitudes and Behavior. The Western Political Quarterly, Vol. 41 No. 2 June (pp ). 6

7 Hutter, Brigdet M. (1989). Variations in Regulaatory Enforcement Styles). Law & Policy 11 (pp ). Järvinen, Magretha, Nanna Mik- Meyer (2005). Kvalitative metoder i et interaktionistisk perspektiv. København. Forfatterne og Hans Reitzel. Kagan, Robert A. Regulatory Enforcement (1994). In Handbook of Regulation and Admimistrative Law, redigeret af D. H. Rosenbloom & R. D. Schwartz. New York. Marcel Decker. March, James, Jonathan P. Olsen (1989). Rediscovering institutions. The Oganizational basis of politics. New York, Free Press. May, Peter J. Søren Winther (2000). Reconcidering Styles of Regulatory Enforcement: Patterns in Danish Agro-Environmental Inspection Law & Policy, Vol. 22, No. 2, April. Nissen, Appel Maria (2010) Anvendelse af Luhmanns systemteori i analysen og udvikling af socialt arbejdes refleksion og selvbeskrivelse. Systemteori i anvendelse. Århus Universitet, Center for Sociologiske studier. Olsen, Henning (1998). Tallenes talende tavshed. Måleproblemer I surveyundersøgelser. Akademisk Forlag. Olsen Ravn, Birgitte (2004). Sikkerhed og tryghed i Øresundsregionen. Komparativanalyse (pp.7-10). Thyssen, Ole (2012). Det filosofiske blik. København. Informations Forlag. Vanlandingham, John A. (2006) Developing an Effective Fire Inspection Program. Pensylvania. Chambersburg Fire Department. Rasch, William (2002). Theories of Distintion. Rediscovering the Descriptions of Modernity. Standford. University Press. Redningsberedskabets Strukturudvalg (2014). Målrettet og forstærket samarbejde om brandforebyggelse og robusthed mv. Åkerstrøm Andersen, Niels (1999). Diskursive analysestrategier. Foucault, Koselleck, Laclau, Luhmann. Frederiksberg. Nyt fra Samfundsvidenskaberne. 7

8 Anden læst litteratur Almlund, Pernille (2008). Når Pierre Bourdieu og Niklas Luhmann spiller duet. Paper til: The 24th conference of the nordic sociological association, University of Aarhus. Fuglsang, Lars, Peter Haugedorn-Rasmussen, Poul Bitsch Olsen (2007). Teknikker i samfundsvidenskaben. København. Roskilde Universitetsforlag Halkier, Bente, (2009). Fokusgrupper. København. Samfundslitteratur, Kvale, Steinar (1994). InterView. En introduktion til det kvalitativforskningsinterview. København. Hans Reitzels, Kvale, Steinar, Svend Brinkmann (2009) Interview. København. Hans Reitzel. Luhmann, Niklas (2000). Sociale systemer. Hans Reitzel, København. Mule, Rosa (1999). New Institutionalism: Distilling some Hard Core Proppositions in the Works of Williamson and March and Olsen. Polictical Studies Association. Oxford. (pp ) Olsen, Henning (2002). Kvalitative kvaler. København. Akademisk Forlag. Olsen, Henning (2003). Kvalitative analysestrategier og kvalitetssikring. Tidsskriftet Sociologisk forskning Vol. 40 Nr. 1. ng/nb31/artikel.nyhedsbrv.pdf Paulsen, Michael, Lars Qvortrup (2007). Luhmann og dannelse. Unge Pædagogers serie nr. B 93. Rasmussen, Jens (2002). Luhmann anvendt, Visionen om forebyggelse et fornuftigt projekt? Unge Pædagogers serie nr. B 69. 8

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis

Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis Evalueringer mellem termometerhypotese og bivirkningshypotese (Kvale, 1980) Termometerhypotese den antagelse at

Læs mere

2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015

2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015 2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab Efterår 2015 Formål og læringsudbytte Formålet med dette tema er, at den studerende tilegner sig viden og forståelse om udviklingen af velfærd, velfærdssamfund

Læs mere

4 fælles metodeseminarer Modul 4 - Masterprojektet. Master i Vejledning (MiV) Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme (MSU)

4 fælles metodeseminarer Modul 4 - Masterprojektet. Master i Vejledning (MiV) Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme (MSU) København, Forår 2015 4 fælles metodeseminarer Modul 4 - Masterprojektet Master i Vejledning (MiV) Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme (MSU) Koordinatorer og undervisere: Lektor, Helle Merete

Læs mere

Samfundsvidenskaben og dens metoder

Samfundsvidenskaben og dens metoder AARHUS UNIVERSITET Samfundsvidenskaben og dens metoder Maria Skov Jensen Ph.d.-studerende INSTITUT FOR VIRKSOMHEDSLEDELSE School of business and social sciences Agenda 1. Introduktion 2. Formål og teoretisk

Læs mere

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at

Læs mere

Kvalitative kvaler. Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet

Kvalitative kvaler. Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet Kvalitative kvaler Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet This page intentionally left blank HENNING OLSEN Kvalitative kvaler Kvalitative metoder og danske kvalitative

Læs mere

PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE

PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE DIDAKTISKE MÅL: AT FORBINDE LÆRNGSMÅL OG ELEVERNES MEDBESTEMMELSE Dette forløb udgør en prototype på et matematikforløb til 8. klasse,

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

Undervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori

Undervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori Socialrådgiveruddannelsen Institut for Sociologi, Socialt arbejde og Organisation Undervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori Fagområdets/modulets titel: Videnskabsteori, projektarbejde og metode Semester:

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

Kvalitet, forskning og praksis nogle opmærksomhedspunkter. Bjørg Kjær, ph.d. Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner IUP(DPU) 5.

Kvalitet, forskning og praksis nogle opmærksomhedspunkter. Bjørg Kjær, ph.d. Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner IUP(DPU) 5. Kvalitet, forskning og praksis nogle opmærksomhedspunkter Bjørg Kjær, ph.d. Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner IUP(DPU) 5. november 2013 Bjørg Kjær hbak@dpu.dk Min intention: At opstille kvalitetskriterier

Læs mere

Studie-guide Masteruddannelsen i Rehabilitering

Studie-guide Masteruddannelsen i Rehabilitering Studie-guide Masteruddannelsen i Rehabilitering Modul 1 - Introduktion til videnskabsteori og videnskabelig metode (med forbehold for ændringer) Masteruddannelsen i Rehabilitering MR 13, efterårssemester

Læs mere

Workshop om kvalitet i legemiljøer

Workshop om kvalitet i legemiljøer Workshop om kvalitet i legemiljøer Plan Hvorfor legen er så vigtig? Hvordan kan man forbedre børnenes legemiljøer i praksis? Kategorierne i KIDS En legende holdning og indstilling Teorien om løse genstande

Læs mere

Målgruppeanalyse-kursus aften forårssemestret kursusplan 2010

Målgruppeanalyse-kursus aften forårssemestret kursusplan 2010 Målgruppeanalyse-kursus aften forårssemestret kursusplan 2010 Pr. 21.01.09 nu med sidetal på Fokusgrupper både 1. og 2. udgave. Se aktuelle ændringer og andet på: http://maalgruppe.wordpress.com Generelt

Læs mere

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS)

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) København, Forår 2015 Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) Master i socialpædagogik I masterprojektet arbejder den studerende med en selvvalgt problemstilling inden for de socialpædagogiske områder. Efter

Læs mere

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS)

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) København, Forår 2015 Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) Master i specialpædagogik Formål: På dette modul arbejder den studerende med teori og metoder inden for specialpædagogikken med henblik på at behandle

Læs mere

Semesterplan, efterår 2009 Socialrådgiveruddannelsen 7. semester, Soc 2006

Semesterplan, efterår 2009 Socialrådgiveruddannelsen 7. semester, Soc 2006 Semesterplan, efterår 2009 Socialrådgiveruddannelsen 7. semester, Soc 2006 Semesterets formål På 7. semester vil omdrejningspunktet være det professionsbachelor-projektarbejde, som I skal gennemføre, og

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Metoder i sprogpsykologiske undersøgelser

Metoder i sprogpsykologiske undersøgelser 1 Schutz, Alfred: Common sense og videnskabelig tolkning af menneskelig handling 1 Kilde: Hverdagslivets Sociologi Hans Reitzel, 2005 ISBN: 8741224272 2 Bryman, Alan: The nature and process of social research

Læs mere

LEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis

LEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis LEDER Viden og refleksion i evaluering af pædagogisk praksis NR. 5 MAJ 09 Lektor Maria Appel Nissen Aalborg universitet Artiklerne i dette nummer forholder sig på forskellig vis til den komplekse problemstilling,

Læs mere

Semesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017

Semesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017 Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag Skolen for Statskundskab Fibigerstræde 3 9220 Aalborg Øst Telefon 99 40 80 46 E-mail: ler@dps.aau.dk www.skolenforstatskundskab.aau.dk Semesterbeskrivelse,

Læs mere

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning Skriv Akademisk Konsulent vs. Studerende - Gennemsigtighed Problemformulering - Rammen om opgaven Opgavens-opbygning Hvad kommer hvornår og hvorfor? Empirisk metode - Kvalitativ vs. Kvantitativ Kilder,

Læs mere

Formål Kurset henvender sig KUN, til studerende som skal supplere med henblik på optagelse på kandidatuddannelse!

Formål Kurset henvender sig KUN, til studerende som skal supplere med henblik på optagelse på kandidatuddannelse! Kursus i Kvalitativ Metode Om kurset Fag Kursustype Undervisningssprog Pædagogik og Uddannelsesstudier Sommerkursus Dansk Kursus starter 04-07-2016 Kursus slutter 26-08-2016 Formål Kurset henvender sig

Læs mere

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 foråret 2017

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 foråret 2017 Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 foråret 2017 Undervisningen tager primært udgangspunkt i bøgerne: Interview. Det kvalitative forskningsinterview som håndværk af Steinar Kvale og Svend Brinkmann

Læs mere

Metodekursus for kommunikation og medier

Metodekursus for kommunikation og medier 1 Krogstrup, Hanne Kathrine; Kristiansen, Søren: "Observationsmetoden og dens former" 1 Kilde: Deltagende observation. Introduktion til en samfundsvidenskabelig metode Hans Reitzel, 2004 ISBN: 8741227085

Læs mere

Brannforebyggende forum 2014. Bergen 9.-10. september 2014

Brannforebyggende forum 2014. Bergen 9.-10. september 2014 2014 Præsentation Beredskabsstyrelsen Center for Forebyggelse Pil Storm Giersing Kampagnekoordinator Ulrik Brandt Vidensmedarbejder 2/ Arbejdet skematisk set 3/ Arbejdet set for oven 4/ Beredskabscentre,

Læs mere

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret 2017

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret 2017 Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret Undervisningen tager primært udgangspunkt i bøgerne: Interview. Det kvalitative forskningsinterview som håndværk af Steinar Kvale og Svend Brinkmann

Læs mere

Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og

Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og skrivning i EUD Per Svejvig, Ph.d., Institut for Marketing og Organisation, Aarhus Universitet, e-mail: psve@asb.dk

Læs mere

Nye horisonter i socialt arbejde En refleksionsteori

Nye horisonter i socialt arbejde En refleksionsteori Nye horisonter i socialt arbejde En refleksionsteori Nye horisonter til tryk.indd 1 25-11-2009 18:26:53 Nye horisonter til tryk.indd 2 25-11-2009 18:26:54 Maria Appel Nissen NYE HORISONTER I SOCIALT ARBEJDE

Læs mere

Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com. 19. maj 2016

Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com. 19. maj 2016 Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com 19. maj 2016 Afhandlingens bærende forskningsspørgsmål Hvad anses for passende elevattituder på henholdsvis frisør-, mekaniker- og bygningsmaleruddannelserne,

Læs mere

INNOVATIONSLEDELSE. Professor Mogens Dilling-Hansen, Aarhus universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen

INNOVATIONSLEDELSE. Professor Mogens Dilling-Hansen, Aarhus universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen Aarhus Universitet Forårssemesteret 2011 Master i offentlig ledelse INNOVATIONSLEDELSE Undervisere: Professor Mogens Dilling-Hansen, Aarhus universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen Professor Christian

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Nichlas Permin Berger Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Sammenfatning af speciale AKF-notatet Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen kan downloades

Læs mere

VELFÆRDSSTATENS MÅDER AT STØTTE BORGERE MED KOMPLEKSE PROBLEMER

VELFÆRDSSTATENS MÅDER AT STØTTE BORGERE MED KOMPLEKSE PROBLEMER VELFÆRDSSTATENS MÅDER AT STØTTE BORGERE MED KOMPLEKSE PROBLEMER OM PROJEKTET Projektet handler om velfærdsstatens måder at hjælpe borgere med komplekse problemer Borgere med komplekse problemer er i dette

Læs mere

INTRODUKTION TIL AKADEMISK ARGUMENTATION

INTRODUKTION TIL AKADEMISK ARGUMENTATION EFTERÅR 2015 INTRODUKTION TIL AKADEMISK ARGUMENTATION - ARGUMENTER I OPGAVEN OG OPGAVEN SOM ET ARGUMENT STINE HEGER OG HELLE HVASS workahop argumnet VI TILBYDER Undervisning - vi afholder workshops for

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS)

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) København, Forår 2014 Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) Master i specialpædagogik Formål: På dette modul arbejder den studerende med teori og metoder inden for specialpædagogikken med henblik på at behandle

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Et refleksivt og pædagogik analyseredskab til vurdering af faglige ressourcer i professionsuddannelserne til lærer, pædagog og sygeplejerske

Et refleksivt og pædagogik analyseredskab til vurdering af faglige ressourcer i professionsuddannelserne til lærer, pædagog og sygeplejerske Et refleksivt og pædagogik analyseredskab til vurdering af faglige i professionsuddannelserne til lærer, pædagog og sygeplejerske Projektleder Britta Hørdam bho@ucsj.dk Projektmedarbejder Anja Richter

Læs mere

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel Denne omformulering af det kendte Søren Kierkegaard citat Livet må forstås baglæns, men må leves forlæns sætter fokus på læring som et livsvilkår eller en del af det at være menneske. (Bateson 2000). Man

Læs mere

Frontlinjemedarbejdernes tilgang til mødet med borgeren

Frontlinjemedarbejdernes tilgang til mødet med borgeren Frontlinjemedarbejdernes tilgang til mødet med borgeren Oplæg ved Dorte Caswell, Lektor på Institut for sociologi og socialt arbejde, AAU-CPH. KL Beskæftigelsestræf Kolding 25.februar 2015 1 Samtaler som

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Inklusionsarbejdet i et bevægelsesperspektiv. Vedr. delprojekt under forskningssatsningen Tværprofessionelt samarbejde om inklusion og lige muligheder

Inklusionsarbejdet i et bevægelsesperspektiv. Vedr. delprojekt under forskningssatsningen Tværprofessionelt samarbejde om inklusion og lige muligheder NOTAT Inklusionsarbejdet i et bevægelsesperspektiv Vedr. delprojekt under forskningssatsningen Tværprofessionelt samarbejde om inklusion og lige muligheder Af Mathilde Sederberg Indholdsfortegnelse 1 Baggrund...

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Begrebet: Didáskein 2.500 år siden: belære/lære

Begrebet: Didáskein 2.500 år siden: belære/lære Hvad er didaktik? Begrebet: Didáskein 2.500 år siden: belære/lære Det skal være vores didaktiks første og sidste mål: At opspore og udfinde den undervisningsmåde, hvorved lærerne kan undervise mindre,

Læs mere

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Astrid Haar Jakobsen 10. semester Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring of Filosofi Aalborg Universitet, København Abstract

Læs mere

Amino.dk i et systemteoretisk perspektiv Kommunikation på internettet v/janus Aaen

Amino.dk i et systemteoretisk perspektiv Kommunikation på internettet v/janus Aaen Amino.dk i et systemteoretisk perspektiv Kommunikation på internettet v/janus Aaen 22-11- 2011 Institut for informations- og medievidenskab v/aarhus Universitet Michael Rafn Hornbek og Marie Frølich INDLEDNING...

Læs mere

LÆRING I KLINISK PRAKSIS. Nogle læringsteoretiske overvejelser med udgangspunkt i systemteori. Oplæg ved: Janne Bryde Laugesen og Anne-Dorte Lewinsky

LÆRING I KLINISK PRAKSIS. Nogle læringsteoretiske overvejelser med udgangspunkt i systemteori. Oplæg ved: Janne Bryde Laugesen og Anne-Dorte Lewinsky LÆRING I KLINISK PRAKSIS Nogle læringsteoretiske overvejelser med udgangspunkt i systemteori Oplæg ved: Janne Bryde Laugesen og Anne-Dorte Lewinsky SYSTEMTEORI Som afsæt til at tænke læring i klinisk praksis

Læs mere

Formidling af evidensbaseret viden til praksis. Åse Brandt Hjælpemiddelinstituttet

Formidling af evidensbaseret viden til praksis. Åse Brandt Hjælpemiddelinstituttet Formidling af evidensbaseret viden til praksis Åse Brandt Hjælpemiddelinstituttet 87 412 407 aab@hmi.dk Forskningsbaseret viden der kan understøtte praksis Evidens = hvad virker? Hvordan virker? Test af

Læs mere

Søren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166

Søren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166 Med udgangspunkt i min projektsemesteropgave, vil jeg i denne synopse forsøge at redegøre og reflektere for nogle af de videnskabsteoretiske valg og metoder jeg har foretaget i forbindelse med projektopgaven

Læs mere

Kvalitet i socialpædagogisk arbejde set fra medarbejderes og anbragte unges synspunkt

Kvalitet i socialpædagogisk arbejde set fra medarbejderes og anbragte unges synspunkt Kvalitet i socialpædagogisk arbejde set fra medarbejderes og anbragte unges synspunkt Lektor Ph.d. University College Sjælland 1 Præsentation af mig Tak! Socialpædagog 1977 Børnepsykiatri m.m. Uddannelsesverden

Læs mere

Overgreb mod børn og unge

Overgreb mod børn og unge Overgreb mod børn og unge En kortlægning af lovende praksis på området www.vive.dk Introduktion og metode VIVE har foretaget en kortlægning af, hvilke praksisser der anvendes i indsatsen til børn og unge,

Læs mere

Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan

Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan Syddansk Universitet Master of Public Management Forårssemesteret 2008 Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan Underviser: Ekstern lektor, Cand.Psych. Aut. og MPM Hanne Klinge/Chefpsykolog LifeQuality

Læs mere

Undervisningsprogram. Socialrådgiveruddannelsen

Undervisningsprogram. Socialrådgiveruddannelsen Socialrådgiveruddannelsen Institut for Sociologi og Socialt arbejde Undervisningsprogram Fagområdets/modulets titel: Bachelorprojekt Semester: 7. semester Efterår 2011 Årgang/hold: 2008 Undervisere: Maria

Læs mere

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4

Læs mere

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER Motivation og mestring Dette e-læringsforløb indeholder en gennemgang af, hvad det er, der opretholder og reducerer motivationen hos enkeltelever og klasser. Deltagerne gøres opmærksom på aktuelle teorier,

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Det ved vi om Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Af Anne-Karin Sunnevåg og Pia Guttorm Andersen Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Ea Tryggvason Bay Indhold Forord af Ole Hansen

Læs mere

Ergoterapi, viden, abduktion og profession

Ergoterapi, viden, abduktion og profession Ergoterapi, viden, abduktion og profession 1 Det moderne samfund producerer professioner Funktionel differentiering som en særlig effektiv måde at løse samfundsmæssige problemer. Specialisering Arbejdsdeling

Læs mere

Udvælgelse af cases i kvalitative undersøgelser

Udvælgelse af cases i kvalitative undersøgelser Helle Neergaard Temaet for dette hæfte er udvælgelse af cases og informanter i forbindelse med kvalitative undersøgelser. Caseudvælgelsen er tæt forbundet med undersøgelsens formål, og der skal derfor

Læs mere

Aalborg Universitet. Empty nesters madpræferencer på feriehusferie Baungaard, Gitte; Knudsen, Kirstine ; Kristensen, Anja. Publication date: 2011

Aalborg Universitet. Empty nesters madpræferencer på feriehusferie Baungaard, Gitte; Knudsen, Kirstine ; Kristensen, Anja. Publication date: 2011 Aalborg Universitet Empty nesters madpræferencer på feriehusferie Baungaard, Gitte; Knudsen, Kirstine ; Kristensen, Anja Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication

Læs mere

Poul Rask Nielsen. Professionssamarbejdet. mellem. lærere og pædagoger. Viden og værktøj

Poul Rask Nielsen. Professionssamarbejdet. mellem. lærere og pædagoger. Viden og værktøj Poul Rask Nielsen Professionssamarbejdet mellem lærere og pædagoger Viden og værktøj 1 Poul Rask Nielsen Professionssamarbejdet mellem lærere og pædagoger Viden og værktøj 1. udgave, 1. oplag, 2010 2010

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Velkommen til FORSA workshop Socialrådgiverdage 9. 10. november 2015

Velkommen til FORSA workshop Socialrådgiverdage 9. 10. november 2015 Velkommen til FORSA workshop Socialrådgiverdage 9. 10. november 2015 Tema: Kontroverser i forskning i socialt arbejde Jacob Christensen, UC Lillebælt og FORSA Danmark Per Westersø, VIA University College

Læs mere

Det ved vi om. Skoleledelse. Af Lars Qvortrup. Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl

Det ved vi om. Skoleledelse. Af Lars Qvortrup. Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Det ved vi om Skoleledelse Af Lars Qvortrup Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Lars Qvortrup Det ved vi om Skoleledelse 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag og forfatteren Ekstern redaktion:

Læs mere

At se klinisk praksis med et levende blik -

At se klinisk praksis med et levende blik - ,S 01-05-2014 At se klinisk praksis med et levende blik - kan man lære det? Sine Maria Herholdt.-Lomholdt Mail: smhl@viauc.dk En historie om et par kloge studerende 2 1 Fire stemmer i højere uddannelse

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN 7. semester Hold Februar 07 Gældende for perioden 01.02.10-30.06.10 Indholdsfortegnelse Forord...3 Semesterets hensigt, mål og tilrettelæggelse...4 Indhold...5

Læs mere

Lars Qvortrup: Den myndige lфrer Niklas Luhmanns blik pе uddannelse og pфdagogik.

Lars Qvortrup: Den myndige lфrer Niklas Luhmanns blik pе uddannelse og pфdagogik. Lars Qvortrup: Den myndige lфrer Niklas Luhmanns blik pе uddannelse og pфdagogik. KЬbenhavn: Forlaget Dafolo 2012 Den myndige lфrer Niklas Luhmanns blik pе uddannelse og pфdagogik blik barnet livsforlьb

Læs mere

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling.

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling. Stine Heger, cand.mag. skrivecenter.dpu.dk Om de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig

Læs mere

Er pædagoger inkluderet i skolen?

Er pædagoger inkluderet i skolen? Er pædagoger inkluderet i skolen? Nadia Hvirgeltoft Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Artiklen omhandler pædagogers inklusion i skolens

Læs mere

Spil og spilleregler -om spillets analytik i samfundsvidenskaben

Spil og spilleregler -om spillets analytik i samfundsvidenskaben Spil og spilleregler -om spillets analytik i samfundsvidenskaben Erik Højbjerg Fra bogen: Anders Esmark, Carsten Bagge Lausten og Niels Åkerstrøm Andersen (red.) Socialkonstruktivistiske analysestrategier

Læs mere

FORSKNING I HAVER TIL MAVER MED FOKUS PÅ EFFEKTER

FORSKNING I HAVER TIL MAVER MED FOKUS PÅ EFFEKTER 10-05-2016 Karen Wistoft DPU/AU 1 FORSKNING I HAVER TIL MAVER MED FOKUS PÅ EFFEKTER Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet Mandag den 9. maj 14-16 Karen Wistoft, professor

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Indhold Introduktion 7 Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21 Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Pierre Bourdieu 113 Strukturer, habitus, praksisser 126 Michel Foucault 155

Læs mere

Hvem sagde variabelkontrol?

Hvem sagde variabelkontrol? 73 Hvem sagde variabelkontrol? Peter Limkilde, Odsherreds Gymnasium Kommentar til Niels Bonderup Doh n: Naturfagsmaraton: et (interesseskabende?) forløb i natur/ teknik MONA, 2014(2) Indledning Jeg læste

Læs mere

Det Moderne Danmark. E

Det Moderne Danmark. E 1: Hvilket studium er du optaget på: politik, administration og samfundsfag 45 17,4% erhvervsjura 15 5,8% erhvervsøkonomi 40 15,5% historie 15 5,8% Jura 40 15,5% samfundsøkonomi 7 2,7% socialrådgivning

Læs mere

STRATEGIER OG TAKTIKKER I TILSYNSMØDET

STRATEGIER OG TAKTIKKER I TILSYNSMØDET STRATEGIER OG TAKTIKKER I TILSYNSMØDET INTERAKTIONEN MELLEM ARBEJDSPLADS OG ARBEJDSTILSYNET I TILSYNSFORLØB OMKRING DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ AM2011 Cand. Psych. Liv Starheim, ph.d. studerende Roskilde

Læs mere

Idræt, handicap og social deltagelse

Idræt, handicap og social deltagelse Idræt, handicap og social deltagelse Ph.d.-projekt Anne-Merete Kissow ak@handivid.dk Handicapidrættens Videnscenter, Roskilde www.handivid.dk NNDR 2013 Projektets tema Projektets tema er sammenhængen mellem

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis? Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november 2016 Hvad virker i praksis? Kirsten Elisa Petersen, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse

Læs mere

OM UNDERVISNING - UNDERVISNINGSBEGREBET I SYSTEMTEORETISK OPTIK

OM UNDERVISNING - UNDERVISNINGSBEGREBET I SYSTEMTEORETISK OPTIK OM UNDERVISNING - UNDERVISNINGSBEGREBET I SYSTEMTEORETISK OPTIK UDDANNELSE OG INTENDERET FORANDRING Når der tales om uddannelse, tænker man først på en intentionel aktivitet, som bestræber sig på at udvikle

Læs mere

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres i CAFA. Indledningsvis kommer der lidt overvejelser om betegnelsen for undersøgelsestypen,

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Hjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering Rasmus Antoft

Hjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering Rasmus Antoft Hjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering Rasmus Antoft Forfattere Rasmus Antoft, Sociolog, lektor Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation, Aalborg Universitet Ana Lisa

Læs mere

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret 2016

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret 2016 Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret Undervisningen tager primært udgangspunkt i bøgerne: Interview. Det kvalitative forskningsinterview som håndværk af Steinar Kvale og Svend Brinkmann

Læs mere

Inkluderende pædagogik: God praksis og gode praktikere

Inkluderende pædagogik: God praksis og gode praktikere Inkluderende pædagogik: God praksis og gode praktikere Bjørg Kjær, ph.d., adjunkt Gladsaxe kommune, 18. januar 2013 Kick off: Videncenter for Inklusion Festsalen Blaagaard/KDAS Kvalitetsdiskussion og professionel

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.

Læs mere

Praktikopgave for første praktikperiode - Iagttagelse og fortælling

Praktikopgave for første praktikperiode - Iagttagelse og fortælling Praktikopgave for første praktikperiode - Iagttagelse og fortælling Formålet med opgaven er, at den studerende får erfaring med og færdigheder i at anvende fortælling som metode for dokumentation af pædagogisk

Læs mere

Redegørfor begrebet funktion hos henholdsvis Malinowski og Radcliffe-Brown

Redegørfor begrebet funktion hos henholdsvis Malinowski og Radcliffe-Brown Redegørfor begrebet funktion hos henholdsvis Malinowski og Radcliffe-Brown Indholdsfortegnelse: 1 Indledning...2 2 Ståsted.2 3.1 Samfundet....2 3.2 Individet.....3 3.3 Hvordan kundskab videregives... 4

Læs mere

Kvalitative metoder MPH 2014

Kvalitative metoder MPH 2014 Kvalitative metoder MPH 2014 Velkommen til kurset i kvalitative metoder (fællesmodul 1b) på MPH-uddannelsen. Kurset omfatter 9 undervisningsgange og løber over 9 uger fra 4. september til 4. november 2014.

Læs mere

Akademiuddannelser. Vejledning i kildehenvisninger.

Akademiuddannelser. Vejledning i kildehenvisninger. Akademiuddannelser Vejledning i kildehenvisninger. INDHOLD INDLEDNING... 3 KILDEHENVISNINGER... 3 SAMME KILDE LIGE EFTER HINANDEN:... 4 HENVISES DER TIL FLERE SIDER SKAL DER SKRIVES:... 4 CITATER... 4

Læs mere