Sikkerhedsrepræsentanter og små virksomheder Øje på arbejdsmiljøet, marts 2001

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sikkerhedsrepræsentanter og små virksomheder Øje på arbejdsmiljøet, marts 2001"

Transkript

1 Sikkerhedsrepræsentanter og små virksomheder Øje på arbejdsmiljøet, marts 2001 Udgivet af Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allé København V Tlf.: Fax: Web: ISBN: LO-Varenummer: 4422

2 Bestil Øje på arbejdsmiljøet! Du har nu modtaget LO s nye udgivelse, Øje på arbejdsmiljøet. Denne publikation henvender sig til arbejdsmiljøprofessionelle og særligt interesserede sikkerhedsrepræsentanter. Øje på arbejdsmiljøet vil udkomme et antal gange årligt. Formålet er en tættere opfølgning på udviklingen i indsatsen på arbejdsmiljøområdet, med fokus på den forebyggende indsats. Aktuel viden og analyser er vigtig i denne sammenhæng, og det kan du få hos LO. Udgivelsen er primært web-baseret. Et web-abonnement er gratis og kan bestilles på LO s hjemmeside eller på nedenstående slip. Ønsker du fremover at modtage papirudgaven, kan abonnement tegnes ved indsendelse af nedenstående slip til LO. Papirversionen koster kr. 50,00 pr. rapport. LO ønsker dig god fornøjelse med læsningen Jeg ønsker at modtage: WEB-udgaven af Øje på Arbejdsmiljøet, er gratis. Trykt rapport af Øje på Arbejdsmiljøet, kr (incl. moms). Navn: Sendes til: LO, Rosenørns Allé 12, 1634 København V, att. Pjecebestilling.

3 Indholdsfortegnelse Resume... 1 Der mangler sikkerhedsrepræsentanter til at løfte arbejdsmiljøet på de små virksomheder... 2 Handels-, hotel- og restaurationsbranchen har alt for få sikkerhedsrepræsentanter... 9 Virksomheder med overenskomst har også sikkerhedsrepræsentant Mange ulykker på mindre virksomheder Handels- hotel- og restaurationsbranchen anmeldte i 1999 knap 10% af det samlede antal arbejdsulykker Om undersøgelsen udgave 15. marts 2001

4 1 Resume Der er flere virksomheder, der har fået sikkerhedsorganisation de seneste år, men der er stadig 32 procent af de mindre arbejdspladser med mellem 5 og 20 ansatte, der ikke har en sikkerhedsrepræsentant. Det viser en undersøgelse som LO har fået gennemført ved telefoninterviews af lønmodtagere. Blandt de øvrige resultater af undersøgelsen viser det sig, at der særligt mangler sikkerhedsrepræsentanter inden for Handel og restaurationsområdet, service, bygge og anlæg og finans- og ejendomsområdet. Samtidig viser det sig, at langt de fleste virksomheder, som har en overenskomst også har valgt sikkerhedsrepræsentanter og modsat at virksomheder uden overenskomst sjældent har sikkerhedsrepræsentant. Det kunne forlede til at tro, at små virksomheder ikke har så alvorlige arbejdsmiljøproblemer, at det er nødvendigt med en sikkerhedsrepræsentant, men arbejdsskadestatistikken viser noget andet. På de mindre virksomheder, som efter arbejdsmiljølovens regler skal oprette sikkerhedsorganisation, det vil sige med over 4 og under 20 ansatte er der indtil videre anmeldt knap 7000 arbejdsulykker i Det svarer til 14 procent af det samlede antal anmeldte arbejdsulykker. Inden for handel, hotel og restauration er der mange små virksomheder, og en stor del af lønmodtagerne er ikke omfattet af en overenskomst. Det er måske medvirkende til, at der er så få sikkerhedsrepræsentanter i brancherne. Det harmonerer ikke med, at en forholdsvis stor del af arbejdsulykkerne anmeldes i disse brancher - knap 10 pct. Samtidig må man konstatere, at sandsynligheden for, at man får anmeldt en arbejdsskade inden for handel sagtens kan måle sig med landbrug og andre primære erhverv. Anmeldefrekvensen ligger også højt inden for offentlig administration og andre servicelignende erhverv, f.eks. sundhedsområdet. Det viser, at det ikke kun er inden for de traditionelle fag som fremstillingsbranchen, bygge- og anlæg og transport, der er behov for en styrket arbejdsmiljøindsats. Det er nødvendigt, at flere virksomheder får sikkerhedsorganisation, og det er en af de vigtigste opgaver for fagbevægelsen.

5 Der mangler sikkerhedsrepræsentanter til at løfte arbejdsmiljøet på de små virksomheder! Der er flere virksomheder, der har fået sikkerhedsorganisation de seneste år, men der er stadig 32 procent af de mindre arbejdspladser med mellem 5 og 20 ansatte, der ikke har en sikkerhedsrepræsentant. Det viser en undersøgelse som LO har fået gennemført ved telefoninterviews af lønmodtagere 1. Blandt de øvrige resultater af undersøgelsen viser det sig, at der særligt mangler sikkerhedsrepræsentanter inden for handels- samt hotel- og restaurationsområdet, serviceområdet, bygge og anlæg og finans- og ejendomsområdet. Samtidig viser det sig, at langt de fleste arbejdspladser med overenskomst også har valgt sikkerhedsrepræsentanter og modsat at mange arbejdspladser, der ikke er dækket af en kollektiv overenskomst, heller ikke har valgt en sikkerhedsrepræsentant. Det kunne forlede til at tro, at små arbejdspladser ikke har så alvorlige arbejdsmiljøproblemer, at det er nødvendigt med en sikkerhedsrepræsentant, men arbejdsskadestatistikken viser noget andet. På de mindre arbejdspladser med under 20 ansatte, som efter arbejdsmiljølovens regler skal oprette sikkerhedsorganisation, det vil sige med flere end 4 ansatte er der på nuværende tidspunkt anmeldt knap 7000 arbejdsulykker i Det svarer til 14 procent af det samlede antal anmeldte arbejdsulykker. 2 Større krav til bedre arbejdsmiljø og skærpede arbejdsmiljøregler sætter fokus på virksomhedernes sikkerhedsarbejde. Arbejdsmiljø er for alvor kommet på dagsordenen de senere år, hvilket en øget mediedækning af arbejdsmiljørelaterede problemstillinger også vidner om. Også blandt lønmodtagerne er der en stor interesse for arbejdsmiljøet og for et bedre arbejdsliv. LO har siden 1992 løbende undersøgt, hvilke opgaver medlemmerne mener fagbevægelsen skal prioritere, og arbejdsmiljøet har gennemgående rangeret højt i forhold til en række andre forhold f.eks. ekstra ferie og bedre løn. I APL-undersøgelsen fra 1992 indtog arbejdsmiljøet således en andenprioritet kun overgået af arbejdsløshedsproblemet. I LO s nytårsundersøgelser fra 1998 og 1999 mente lønmodtagerne, at et bedre arbejdsmiljø var den vigtigste opgave for fagbevægelsen. Samtidig angav lidt over hver fjerde LO-medlem, at de havde skiftet arbejdsplads pga. dårligt arbejdsmiljø 3.I år 2000 blev lønmodtagerne også spurgt om deres holdning til skånejob som en opgave for fagbevægelsen, og de prio- 1) 2) Om undersøgelsen se bagerst. Arbejdsulykker registreres efter ulykkesår og antallet af ulykker er de arbejdsulykker, der er anmeldt frem til Ifølge Arbejdstilsynet er det antageligt at det nuværende tal vil stige med ca arbejdsskader, der endnu ikke er anmeldt. 3 ) Kronik af Marie-Louise Knuppert, LO, i Jyllands-Posten,

6 riterede henholdsvis oprettelsen af skånejob og et bedre arbejdsmiljø som vigtigste og næstvigtigste faglige opgave. 3 Fig. 1: Medlemmernes prioritering af fagbevægelsens vigtigste opgaver. Andel adspurgte, der har svaret 'meget vigtigt' (procent) Skånejob 57 Arbejdsmiljø 56 Udligne løn m/k 53 Arbejdsløshed 52 Uddannelsesmuligheder 48 Pension 47 Løn 40 Arbejdsliv og familie 36 Integration 35 Velfærdssamfundet 31 Ferie 27 Interessant arbejde 26 Udligne løn høj/lav 24 EU 21 Kortere arbejdstid 20 Tryghed i ansættelse - Kilde: LO s nytårsundersøgelse Incitamenter for bedre arbejdsmiljø I takt med det voksende behov for at få flere af de marginaliserede lønmodtagere ind på arbejdsmarkedet og stoppe den fortsatte vækst i antallet af førtidspensionister, er der blevet stillet skærpede krav til virksomhedernes arbejdsmiljøindsats. Miljøet skal muliggøre et godt arbejdsliv for så bredt et udsnit af befolkningen som muligt. Dette har senest indgået i finanslovsdrøftelserne for 2001, hvor der som led i den såkaldte incitamentspakke blev aftalt en arbejdsmiljøafgift og et arbejdsmiljøcetifikat, som både omfatter arbejdsmiljøforebyggelse og det rummelige arbejdsmarked. Fra den 1. juli 1998 blev reglerne om virksomhedernes organisering af sikkerhedsarbejdet ændret. Ændringen betød, at enhver virksomhed med 5 eller flere ansatte skulle oprette en

7 sikkerhedsorganisation 4. Indtil da gjaldt kravet om oprettelse af sikkerhedsorganisation kun for arbejdspladser med 10 eller flere ansatte. De nye regler betød, at ca flere virksomheder skulle oprette en sikkerhedsorganisation 5. På kontor- og butiksområdet blev der med parternes hjælp indført en særlig midlertidig lempelse af de nye regler, idet området hidtil havde været omfattet af en særlig bestemmelse, som betød, at det kun var virksomheder med 20 ansatte og derover, som skulle oprette sikkerhedsorganisation. Med lempelsen blev grænsen sat ned til 10 ansatte. Den 30. juni 2001 ophører overgangsordningen for området, hvorefter kravet om valg af sikkerhedsrepræsentant vil komme til at omfatte samtlige virksomheder med over 4 ansatte uanset branchetilhørsforhold. 6 4 Organisering af sikkerhedsarbejdet Arbejdslederen for en afdeling eller et arbejdsområde skal sammen med en sikkerhedsrepræsentant, der er valgt af alle ansatte i afdelingen eller arbejdsområdet, danne en sikkerhedsgruppe for den pågældende afdeling eller det pågældende arbejdsområde. (Bekendtgørelse om virksomheders sikkerheds- og sundhedsarbejde, kap. 2, 7) Sikkerhedsrepræsentantens opgave er bl.a. at deltage i arbejdet med at finde og løse arbejdsmiljøproblemer og at deltage i udarbejdelsen af virksomhedens arbejdspladsvurdering (APV). For at kunne varetage disse opgaver kvalificeret, skal sikkerhedsrepræsentanten deltage i en 37 timers arbejdsmiljøuddannelse. Flere virksomheder har fået sikkerhedsorganisation! I 1998 havde 57% af de virksomheder, som skulle være medlem af BST, og som desuden var omfattet af reglerne om oprettelse af sikkerhedsorganisation, ikke oprettet en sikkerhedsorganisation 7. I LO s undersøgelse fra fik 5019 lønmodtagere stillet spørgsmålet, om de og deres nærmeste kolleger havde valgt en sikkerhedsrepræsentant. Af de 4355 lønmodtagere, som arbejdede på arbejdspladser med 5 eller flere ansatte, svarede 3421, 4) I virksomheder med under 5 ansatte forventes det, at sikkerheds- og sundhedsarbejdet varetages gennem personlig kontakt. (bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø, kap. 2, 5). 5) 6) SID-pressemeddelelse Bekendtgørelse om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde kap. 9, 51. 8) 7) Teknologisk Institut udarbejdede i 1999 rapporten "Evaluering af erfaringer med nuværende BSTordninger". Tallene fra 1998 stammer fra denne rapport. "Ansættelses- og organisationsforhold 2000", LO. Se bagerst i rapporten.

8 at de havde valgt en sikkerhedsrepræsentant. Dette svarer til knap 80% af de adspurgte. Kun omkring 20% svarede, at de ikke havde valgt en sikkerhedsrepræsentant. Uanset at undersøgelsen fra 1998 ikke svarer fuldstændig overens med LO-undersøgelsen fra 2000 er det muligt at aflede af tallene, at markant flere virksomheder har fået sikkerhedsorganisation i løbet af de senere år. 5 Mange små virksomheder mangler sikkerhedsrepræsentanter Mens langt de fleste medarbejdere på store virksomheder har valgt en sikkerhedsrepræsentant, må medarbejdere på små virksomheder oftere leve uden, især i de private virksomheder. TI-undersøgelsen fra 1998 viser, at cirka 70% af virksomhederne med under 10 ansatte ikke havde en sikkerhedsorganisation. Det er langt flere end blandt større virksomheder, men svarer godt overens med, at de ikke var omfattet af arbejdsmiljølovens krav om at oprette sikkerhedsorganisation på det tidspunkt. Blandt virksomhederne med ansatte havde 38% ingen sikkerhedsorganisation, og 12% af virksomhederne med ansatte havde ikke en sikkerhedsorganisation. En tilsvarende sammenhæng mellem arbejdspladsernes størrelse og organisering af sikkerhedsarbejdet, dvs. hvor medarbejderne har valgt en sikkerhedsrepræsentant findes i LO s seneste undersøgelse fra Af denne fremgår, at jo færre ansatte, der er på en arbejdsplads, jo mindre sandsynligt er det, at der er valgt en sikkerhedsrepræsentant. Figur 2. Antal lønmodtagere, der ikke har valgt sikkerhedsrepræsentant, pct el. fl. Antal ansatte Kilde: LO, Ansættelses- og organisationsforhold 2000.

9 Det fremgår af figur 2, som omfatter alle typer arbejdspladser, at der stadig er 43% af de virksomheder, der i 1998 fik pligt til at oprette sikkerhedsorganisation, dvs. virksomheder med 5-9 ansatte, der ikke har valgt en sikkerhedsrepræsentant. Det kan have en vis betydning, at virksomheder inden for handels- og kontorområdet stadig er omfattet af overgangsordningen, som betyder, at kravet om oprettelse af sikkerhedsorganisation på virksomheder med under 10 ansatte først gælder fra den 30. juni Ca. 30% af de lønmodtagere, som arbejder inden for handel og kontor er beskæftiget på virksomheder med under 10 ansatte. Af tallene fremgår desuden, at 27% af lønmodtagerne, som arbejder på virksomheder med mellem 10 og 19 medarbejdere ikke har valgt sikkerhedsrepræsentant. I TI s undersøgelse fra 1998 var der 38% som tilsvarende ikke havde oprettet en sikkerhedsorganisation. Eftersom TI-undersøgelsen kun omfatter BST-pligtige virksomheder, omfatter den f.eks. ikke virksomheder inden for handel og kontor. Det antyder, at der tilbage i 1998 i virkeligheden var flere virksomheder end de anførte 38%, som ikke har oprettet sikkerhedsorganisation. Det vil sige, at mange virksomheder med flere end 10 ansatte har oprettet sikkerhedsorganisation siden Så selvom der stadig er 27% af virksomhederne, der ikke har valgt en sikkerhedsrepræsentant i år 2000, er tendensen altså tilsyneladende, at flere og flere arbejdspladser har fået organiseret sikkerheds- og sundhedsarbejdet i løbet af de seneste år. Der er stadig en stor del af lønmodtagerne, der arbejder på større virksomheder, som ikke har en sikkerhedsrepræsentant. Flest på virksomheder med ansatte, hvor 14% ikke har valgt en sikkerhedsrepræsentant. Men det generelle billede er, at der især er behov for en styrket indsats for at få flere små virksomheder til at oprette sikkerhedsorganisation. På arbejdspladser med mellem 1 og 4 ansatte er der 68% af lønmodtagerne, som ikke har valgt en sikkerhedsrepræsentant. Omvendt viser LO-undersøgelsen også, at ca. 30% faktisk har valgt en sikkerhedsrepræsentant. Imidlertid omfatter den arbejdspladsdefinition, der gør sig gældende i LO-undersøgelsen både helt små selvstændige virksomheder og arbejdspladser, der, selvom de fungerer selvstændigt, er en del af en større privat eller offentlig virksomhed. Mens de små selvstændige virksomheder med under 5 ansatte ikke er underlagt kravet om oprettelse af sikkerhedsorganisation, vil arbejdspladser med få ansatte, som er en del af en større virksomhed, ofte være omfattet af pligten og derfor også være dækket af virksomhedens sikkerhedsorganisation. 6

10 7 Figur 3. Antal lønmodtagere, som har valgt sikkerhedsrepræsentant fordelt på selvstændige virksomheder hhv. arbejdspladser, som er del af en større virksomhed selvstændige virksomheder del af str. koncern el. fl. Antal ansatte Kilde: LO, Ansættelses- og organisationsforhold Af figur 3 ses, at der er en klar forskel i sikkerhedsrepræsentantdækningen på arbejdspladser, som er en del af en større koncern henholdsvis arbejdspladser, der er selvstændige virksomheder. Sikkerhedsrepræsentantdækningen på selvstændige virksomheder med færre end 5 ansatte er markant lavere end sikkerhedsrepræsentantdækningen på arbejdspladser, der har samme størrelse, men som er en del af en større virksomhed. I virkeligheden har kun ca. 10% af de selvstændige små virksomheder med under 5 ansatte valgt en sikkerhedsrepræsentant. Figuren viser dog også, at der er forholdsvis mange, omkring 20% af de ansatte, på arbejdspladser med mellem 5 og 9 ansatte, som er en del af en større virksomhed, som enten ikke er omfattet af en sikkerhedsorganisation eller ikke ved, at de faktisk er dækket af virksomhedens sikkerhedsorganisation. Ser man på hvor mange lønmodtagere, som har sikkerhedsrepræsentant fordelt efter virksomhedernes størrelse viser det sig, at langt de fleste lønmodtagere på offentlige virksomheder er omfattet af en sikkerhedsorganisation. På de private selvstændige virksomheder, er der også en pæn del af lønmodtagerne på de store virksomheder, som er omfattet, mens der er en del færre på de små virksomheder med under 20 ansatte. Der er dog stadig kun 75 % af lønmodtagerne på virksomheder med mellem 20 til 100 ansatte, som har sikkerhedsorganisation.

11 8 Figur 4. Private selvstændige og offentlige virksomheder med sikkerhedsrepræsentant fordelt efter størrelse, procent el. flere Kilde: LO, Ansættelses- og organisationsforhold Priv. med sik.rep.off. med sik.rep. Omvendt viser tallene i figur 5, at der ikke er valgt sikkerhedsrepræsentant på knap 65% af de selvstændige små private virksomheder med under 10 ansatte, og næsten 40% af de private virksomhederne med mellem 10 og 19 ansatte heller ikke har valgt sikkerhedsrepræsentant. Lidt bedre ser det ud på de offentlige virksomheder, selvom lidt under 20 procent af lønmodtagerne på små virksomheder med under 10 ansatte inden for det offentlige oplyser, at de ikke har sikkerhedsrepræsentant. Ligesom inden for det private bliver den andel af lønmodtagerne inden for de offentlige, som ikke har sikkerhedsrepræsentant mindre og mindre jo større virksomheder, der undersøges. Det skal bemærkes, at der stadig er en meget større andel i det private, som ikke har sikkerhedsrepræsentant. Der er altså et stort potentiale for at få oprettet sikkerhedsorganisationer på især mindre virksomheder inden for det private erhvervsliv.

12 9 Figur 5. Offentlige og private virksomheder uden sikkerhedsrepræsentant, procent el. flere Priv. uden sik.rep.off. uden sik.rep. Kilde: LO, Ansættelses- og organisationsforhold Handels-, hotel- og restaurationsbranchen har alt for få sikkerhedsrepræsentanter Handels- og kontorområdet har hidtil haft lempeligere vilkår med hensyn til kravet om organisering af sikkerhedsarbejdet på mindre virksomheder. Dette er sandsynligvis en af grundene til, at kun halvdelen af lønmodtagerne inden for branchen har sikkerhedsrepræsentant. I figur 6 ses sikkerhedsrepræsentantdækningen i forskellige brancher. Kun de arbejdspladser, der har 5 eller flere ansatte er taget med, således at tallene kun repræsenterer den del af arbejdsstyrken, der har ret til at vælge en sikkerhedsrepræsentant. Bortset fra handels- og kontorområdet som, indtil den 30. juni 2001, kun har ret til at vælge sikkerhedsrepræsentant på virksomheder med 10 ansatte og derover. Udover at virksomheder inden for den offentlige sektor har den største sikkerhedsorganisationsdækning, fremgår det af tabellen, at handelsbranchen markerer sig ved at ligge meget lavt. Kun 54% af medarbejderne i denne branche har valgt en sikkerhedsrepræsentant. Overraskende er det imidlertid, at også hotel- og restaurationsbranchen markerer sig ved at ligge meget lavt. Her har kun 44% valgt en sikkerhedsrepræsentant. Det er altså

13 kun omkring halvdelen af arbejdsstyrken, der har valgt en sikkerhedsrepræsentant inden for disse to brancher. 10 Fig. 6: Andel der har valgt sikkerhedsrepræsentant på virksomheder med 5 eller flere ansatte i forskellige brancheområder Procent Offentlig administration Undervisning Velfærdsinstitutioner Fremstilling Transport Primær Anden Bygge/anlæg Penge/ejendom Øvrig service Handel Restauration Kilde: LO, Ansættelses- og organisationsforhold Antal Undersøger man, hvor mange lønmodtagere inden for de forskellige brancher, som ikke har valgt sikkerhedsrepræsentant viser der sig et tilsvarende billede. I figur 7 nedenfor vises den procentvise andel, som ikke har valgt sikkerhedsrepræsentant på selvstændige virksomheder med over 5 ansatte. Det fremgår, at der stadig er mange lønmodtagere, som ikke er omfattet af en sikkerhedsorganisation inden for alle brancherne. Bedst ser det ud inden for det offentlige område, men selv inden for de traditionelle fag er der over 1/3 af lønmodtagerne, som ikke har en sikkerhedsrepræsentant. Set over hele arbejdsmarkedet er der ca. 30% af lønmodtagerne, som ikke er dækket af en sikkerhedsrepræsentant.

14 11 Figur Andel selvstændige virksomheder uden sikkerhedsrepræsentant fordelt på brancher, procent Hotel og rest. Handel Anden Primær Velfærdinst. Penge/ejendo m Bygge og anlæg Øvrig service Transport Fremstilling Undervisning 0 Off. adm. Total Kilde: LO, Ansættelses- og organisationsforhold Årsagen til at det især er inden for handel samt hotel og restauration, der mangler sikkerhedsorganisation kan bl.a. være, at disse brancher generelt har flere små arbejdspladser. Såvel inden for handels- som hotel- og restaurationsbranchen er en stor del af arbejdsstyrken beskæftiget på mindre virksomheder. I alt er ca. 30% af lønmodtagerne inden for handels- samt hotel- og restaurationsbranchen ansat på arbejdspladser med færre end 10 ansatte. Omkring 50%, dvs. næsten halvdelen, er beskæftiget på arbejdspladser med færre end 20 ansatte. Dertil kommer, at handelsbranchen kun er omfattet af kravet om valg af sikkerhedsrepræsentanter på virksomheder med 10 og flere ansatte indtil 30. juni Undersøger man udbredelsen af sikkerhedsrepræsentanter på virksomheder med 10 ansatte og derover inden for handel viser det sig, at ca. 47% af lønmodtagerne ikke har valgt sikkerhedsrepræsentant. Det betyder, at der både er potentiale for at øge sikkerhedsrepræsentantdækningen på virksomhederne med 10 ansatte og derover, men også at der udestår en stor opgave blandt de små virksomheder, når de bliver omfattet af de generelle regler fra juli Bygge- og anlægsbranchen og penge- og ejendomsbranchen har en signifikant højere sikkerhedsrepræsentantdækning end handels- og restaurationsbranchen. Omkring 71% af lønmodtagerne har således valgt en sikkerhedsrepræsentant inden for disse brancher, men det er bemærkelsesværdigt, at dækningen stort set er lige stor i disse to brancher, når man tager i betragtning, at den eksisterende arbejdsskadestatistik og arbejdsmiljøundersøgelser som oftest udpeger bygge- og anlægsområdet som særligt belastet af alvorlige arbejdsmil-

15 jøproblemer, og finanssektoren sjældent optræder på lister over særligt farlige arbejdsområder. 12 Virksomheder med overenskomst har også sikkerhedsrepræsentant Hver anden arbejdsplads, som ikke er dækket af en kollektiv overenskomst har heller ikke sikkerhedsrepræsentant. Af figur 8 fremgår det, at der er stor indbyrdes forskel på om virksomheden er dækket af en kollektiv overenskomst eller f.eks. af en individuel aftale, når det drejer sig om organisering af sikkerhedsarbejdet. Figur 8: Andel overenskomstdækkede hhv. ikke-overenskomstdækkede virksomheder med 5 ansatte og derover der har valgt hhv. ikke-valgt en sikkerhedsrepræsentant angivet i procent. Procent med sik.rep. Procent uden sik.rep. Antal i alt Kollektiv OK Ingen kollektiv OK Kilde: LO, Ansættelses- og organisationsforhold % af de medarbejdere, der arbejder på arbejdspladser med 5 eller flere ansatte og som er dækket af en kollektiv overenskomst, har en sikkerhedsrepræsentant, mens kun 41% af dem, der ikke er dækket af en kollektiv overenskomst har en. Omvendt har kun 12% af dem, der er dækket af en kollektiv overenskomst ikke valgt en sikkerhedsrepræsentant mod 53% af dem, der ikke er dækket af en kollektiv overenskomst. Der er altså tale om en meget stor forskel på de to grupper. Tabellen viser både, at der er flest virksomheder med sikkerhedsrepræsentant blandt de overenskomstdækkede virksomheder og der er færrest virksomheder uden sikkerhedsrepræsentant blandt virksomhederne med overenskomst. Men tallene viser også, at over halvdelen af virksomhederne uden overenskomst heller ikke har sikkerhedsrepræsentant Overenskomstdækningen fordeler sig skævt i forhold til arbejdspladsers størrelse, se figur 9. Der er færrest ansatte på de små arbejdspladser med under 5 ansatte, som er dækket af en overenskomst, ca. 60%, mens der er mellem 83% og 90% af alle lønmodtagerne, som arbejder på arbejdspladser med 10 ansatte og opefter, der er dækket af en kollektiv overenskomst.

16 13 Figur 9: Overenskomstdækningen på arbejdspladser fordelt efter størrelse. Procent Antal 1-4 ansatte ansatte ansatte ansatte ansatte ansatte ansatte el. flere Kilde: LO, Ansættelses- og organisationsforhold Det ser altså ud til, at det er blandt de små virksomheder uden overenskomst man skal finde den største andel virksomheder, der ikke har sikkerhedsrepræsentant. Figur 10 illustrerer, hvor mange overenskomstdækkede medarbejdere på forskellige størrelser selvstændige virksomheder, der har valgt en sikkerhedsrepræsentant. Figuren understreger både betydningen af arbejdspladsers størrelse og at virksomheden er dækket af en overenskomst. På arbejdspladser med 5-9 medarbejdere er der 43% af de, som er dækket af en kollektiv overenskomst, der har valgt en sikkerhedsrepræsentant, mens det kun er 14%, der har valgt sikkerhedsrepræsentant på små virksomheder uden overenskomst. På arbejdspladser med mellem 10 og 19 medarbejdere, som er dækket af overenskomst, har 68 % valgt sikkerhedsrepræsentant, men kun 29% virksomheder uden overenskomst. Figur 10. Udbredelse af sikkerhedsorganisation på selvstændige virksomheder med og uden overenskomst, pct el. fl. med overenskomstuden overenskomst Antal ansatte Kilde: LO, Ansættelses- og organisationsforhold 2000.

17 14 Tager man det udgangspunkt, at medarbejderne på mindre virksomheder sjældent selv tager initiativ til at få valgt sikkerhedsrepræsentant ligeså vel som de sjældent tager initiativ til at indgå overenskomster, kan der ligge en forklaring til den lave sikkerhedsrepræsentantdækning blandt disse virksomheder i, at den manglende overenskomst er udtryk for, at der sjældent foregår et etableret samarbejde med de lokale fagforeninger. At der er en sammenhæng mellem overenskomster og organisering af sikkerhedsarbejdet, særligt på små virksomheder, kunne derfor tyde på, at manglende overenskomst er et udtryk for, at de lokale fagforeninger ikke har fået etableret et samarbejde med virksomhederne endsige fået valgt tillidsrepræsentant og derfor heller ikke har formået at understøtte valg af sikkerhedsrepræsentant og dermed oprettelsen af en sikkerhedsorganisation. Et andet udtryk for sammenhængen mellem faglig aktivitet på en virksomhed og spørgsmålet om der er valgt sikkerhedsrepræsentant, er sammenhængen mellem valg af tillidsrepræsentant og oprettelsen af sikkerhedsorganisation. Af figur 11 fremgår, at på langt de fleste virksomheder, hvor der er valgt tillidsrepræsentant, er der også valgt sikkerhedsrepræsentant. Sammenhængen er meget entydig eftersom der ikke er den store forskel på, hvor store virksomheder der er tale om. Figur 11. Private virksomheder med og uden til.rep. og med sik.rep., procent el. flere Med til.rep. -valgt sik.rep. Uden til.rep. med sik.rep. Antal ansatte Kilde: LO, Ansættelses- og organisationsforhold 2000.

18 Omvendt kan det også konstateres, at langt de fleste virksomheder som ikke har tillidsrepræsentant heller ikke har valgt sikkerhedsrepræsentant. Blandt disse virksomheder har virksomhedernes størrelse dog en betydning. Jo større virksomheder jo større er sandsynligheden for, at der er valgt sikkerhedsrepræsentant, selvom der ikke er tillidsrepræsentant. På den anden side drejer det sig ikke om ret mange store virksomheder, som ikke har tillidsrepræsentant. Ser man på de offentlige virksomheder viser der sig et tilsvarende billede, figur 12. Det ser dog ud til, at sammenhængen mellem valgt tillidsrepræsentant og valgt sikkerhedsrepræsentant er endnu tydeligere, men også at en større andel af de offentlige virksomheder har sikkerhedsrepræsentant selvom de ikke har tillidsrepræsentant. 15 Figur 12. Offentlige virksomheder med og uden tillidsrepræsentant og med sikkerhedsrepræsentant, procent el.flere Med til.rep. -valgt sik.rep. Uden til.rep. med sik.rep. Kilde: LO, Ansættelses- og organisationsforhold Særligt på de små virksomheder har det meget stor betydning for sikkerhedsarbejdet om der er valgt tillidsrepræsentant. Det betyder, at en indsats for at få valgt tillidsrepræsentant på de små virksomheder med under 20 ansatte med stor sandsynlighed også vil betyde, at der vil blive valgt sikkerhedsrepræsentant. Dette vil samtidig betyde, at en opsøgende faglig indsats overfor små virksomheder både vil kunne medføre, at der blev indgået overenskomst og valgt sikkerhedsrepræsentant. Dette antyder, at det er nødvendigt med fagligt opsøgende virksomhed for at få valgt

19 sikkerhedsrepræsentanter på især små virksomheder - der er sandsynligvis kun få små virksomheder, som får oprettet sikkerhedsorganisation af sig selv. Med henblik på yderligere at definere overenskomsters betydning for sikkerhedsrepræsentantdækningen på danske arbejdspladser har vi undersøgt, hvor stor en andel overenskomstdækkede medarbejdere de forskellige brancher har. Af figur 13 fremgår det, at langt den største del af de ansatte på virksomheder, der beskæftiger 5 medarbejdere og derover, er overenskomstdækkede. Dog skiller handelsbranchen sig igen ud som den, hvor færrest medarbejdere er dækket af en kollektiv overenskomst. Også hotel- og restaurationsbranchen ser umiddelbart ud til at være blandt de brancher med færrest lønmodtagere, som er dækket af en overenskomst. Både handel, hotel og restauration er blandt de brancher, som har den laveste sikkerhedsrepræsentantdækning. Det understøtter, at der er en sammenhæng mellem mange små virksomheder, manglende overenskomstdækning og få virksomheder med sikkerhedsorganisation inden for disse brancher. 16 Figur 13: Andel medarbejdere i de forskellige brancher, der er dækket af en kollektiv overenskomst på virksomheder med 5 ansatte eller derover Procent Offentlig administration Velfærdsinstitution Undervisning Transport Øvrig service Fremstilling Primær Bygge/anlæg Anden Penge/ejendom Restauration Handel Kilde: LO, Ansættelses- og organisationsforhold Antal

20 17 Mange ulykker på mindre virksomheder En stor del af de alvorlige arbejdsulykker sker på små virksomheder med under 10 ansatte. Kan den manglende sikkerhedsrepræsentantdækning på mindre arbejdspladser skyldes, at der er færre risici forbundet med arbejdet i de små virksomheder? At det formelle sikkerheds- og sundhedsarbejde nedprioriteres, fordi arbejdsmiljøet i praksis fungerer til alles tilfredshed? Vi har bedt Arbejdstilsynet undersøge, hvorledes antallet af anmeldte arbejdsulykker fordeler sig på forskellige størrelser virksomheder med henblik på at få afklaret, om små virksomheder anmelder færre arbejdsskader end større virksomheder. Vi har valgt ikke at inddrage de erhvervsbetingede lidelser i undersøgelsen, eftersom der er al for stor usikkerhed, med hvilke brancher og virksomhedstyper de enkelte skadede lønmodtagere har fået deres lidelser fra. Dertil kommer, at underrapporteringen af anmeldepligtige lidelser er meget stor. Som det fremgår af figur 14 stammer den største del af de anmeldte arbejdsulykker fra store virksomheder. Det stemmer godt overens med, at virksomhederne beskæftiger mange ansatte, men det kan også skyldes, at større virksomheder er bedre til at anmelde deres arbejdsulykker. Ikke desto mindre blev der i 1999 anmeldt 6446 arbejdsulykker fra virksomheder med under 10 ansatte. Selvom man ikke på den baggrund kan fastslå, hvorledes arbejdsmiljøet påvirkes af virksomhedernes størrelse må det konstateres, at over 6000 skadelidte lønmodtagere i 1999 peger på, at det er nødvendigt at skærpe arbejdsmiljøindsatsen på de mindre virksomheder. Figur 14. Antal anmeldte arbejdsulykker i 1999 fordelt på virksomheders størrelse Kilde: Arbejdstilsynets arbejdsskadestatistik 1999, søgning for LO.

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

enige i, at de samarbejder godt med kollegerne, men samtidig

enige i, at de samarbejder godt med kollegerne, men samtidig 5. SAMARBEJDE, INDFLYDELSE OG ORGANISERING I dette afsnit beskrives, hvordan samarbejdet om arbejdsmiljøarbejdet mellem sikkerhedsrepræsentanten på den ene side og arbejdsleder, tillidsrepræsentant og

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1995

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1995 Nr. 6.04 December 1996 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1995 1. januar 1995 var der 154.887 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i Århus Kommune er steget med godt 1.300 fra 1994

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 April 2002 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001 1. januar 2001 var der 170.014 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 Marts 2003 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002 1. januar 2002 var der 171.716 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i

Læs mere

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer FTF September 2010 1. INDLEDNING OG HOVEDRESULTATER Undersøgelsen af rammer og vilkår for arbejdsmiljøarbejdet er gennemført af FTF i samarbejde med fem af

Læs mere

Notat vedr. virksomhedernes brug af fleksjob mv.

Notat vedr. virksomhedernes brug af fleksjob mv. SOCIALFORSKNINGSINSTITUTTET august 18, 1999 Notat vedr. virksomhedernes brug af fleksjob mv. Hanne Weise 1. Indledning I dette notat vil det blive belyst, hvad der kendetegner virksomheder, som ansætter

Læs mere

Grønlands Statistik. Arbejdsmarkedsstatistik

Grønlands Statistik. Arbejdsmarkedsstatistik Grønlands Statistik Arbejdsmarkedsstatistik Beskæftigelse Ny beskæftigelsesstatistik 2007-2010 udkom første gang i december Udkommer kvartalsvist fra slutningen af 2012 Beskæftigelse beregnes som Baseret

Læs mere

Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed

Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed 16. december 2010 Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed Mangfoldighed inden for køn, etnicitet og uddannelse øger virksomhedernes innovationskraft markant. Dette har været dokumenteret

Læs mere

AMU aktiviteter i Region Midtjylland 2004-2008

AMU aktiviteter i Region Midtjylland 2004-2008 AMU aktiviteter i Region Midtjylland Resume 2004-2008 Formålet med dette notat er at undersøge baggrunden for udviklingen i AMU aktiviteten i Region Midtjylland i perioden 2004-2008, hvor der generelt

Læs mere

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland 25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,

Læs mere

Fraværsstatistik 2014 BASERET PÅ 2013

Fraværsstatistik 2014 BASERET PÅ 2013 3. OKTOBER 2014 Fraværsstatistik 2014 BASERET PÅ 2013 LILLE FALD I SYGEFRAVÆR PÅ DA-OMRÅDET Sygefraværet på DA-området er faldet fra 6,9 dage til 6,8 dage pr. beskæftiget fra 2012 til 2013. Det svarer

Læs mere

Oprettelse af BrancheArbejdsmiljøRåd (BAR) Mål- og rammestyring for partsindsatsen. Skriftlige ArbejdsPladsVurderinger (APV)

Oprettelse af BrancheArbejdsmiljøRåd (BAR) Mål- og rammestyring for partsindsatsen. Skriftlige ArbejdsPladsVurderinger (APV) Arbejdsmiljøet - hvad har regeringen gennemført? Det dårlige arbejdsmiljø er stadig udbredt på mange arbejdspladser - arbejdsskadestatistikker og en lang række undersøgelser viser, at rigtigt mange lønmodtagerne

Læs mere

Beskæftigelsen pr. 1. januar 2005 i de nye kommuner i Nordjylland.

Beskæftigelsen pr. 1. januar 2005 i de nye kommuner i Nordjylland. Beskæftigelsen pr. 1. januar 2005 i de nye kommuner i Nordjylland. Den nye kommunestruktur gælder først fra den 1. januar 2007. Det er dog muligt at beregne kommunernes beskæftigelsestal ud fra de opgørelser,

Læs mere

3 ud af 4 udlændinge arbejder på overenskomst

3 ud af 4 udlændinge arbejder på overenskomst 4. februar 2014 ARTIKEL Af Morten Bjørn Hansen 3 ud af 4 udlændinge arbejder på overenskomst Udenlandske medarbejdere på DA-området er omfattet af en kollektiv overenskomst i omtrent samme omfang som deres

Læs mere

Copyright Sund & Bælt

Copyright Sund & Bælt Copyright Sund & Bælt Indholdsfortegnelse Undersøgelsens formål Rapportens hovedkonklusioner Mange vil benytte broen over Femer Bælt Markederne udvides og omsætningen øges Optimal placering for virksomhederne

Læs mere

Dårligt arbejdsmiljø har på 15 år kostet mindst 51 mia.

Dårligt arbejdsmiljø har på 15 år kostet mindst 51 mia. Formandssekretariatet Den 27. januar 2015 Dårligt arbejdsmiljø har på 15 år kostet mindst 51 mia. I perioden 1998-2012 er der i Danmark blevet anerkendt 266.646 arbejdsskader. Over de 15 år har det dårlige

Læs mere

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland 31. maj 2008 Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland Ledelsesudvikling. Lidt under halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland arbejder bevidst med ledelsesudvikling. 8

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2003

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2003 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Juni 2004 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2003 x 1. januar 2003 var der 170.910 arbejdspladser i Århus Kommune. x Antallet af arbejdspladser i Århus

Læs mere

Udviklingen i antallet af arbejdspladser i Odense Kommune, 1995-1999.

Udviklingen i antallet af arbejdspladser i Odense Kommune, 1995-1999. NYHED S BREV Odense Kommune Borgmesterforaltningen Økonomi- og Planlægningsafdelingen Nr. 8 maj 2000 Resumé Udiklingen i antallet af arbejdspladser i Odense Kommune, 5-9. Antallet af arbejdspladser steg

Læs mere

DE SENESTE TENDENSER I BESKÆFTIGELSEN

DE SENESTE TENDENSER I BESKÆFTIGELSEN 19. november 2004 Af Annett Melgaard Jensen, direkte tlf.: 33557714 DE SENESTE TENDENSER I BESKÆFTIGELSEN Resumé: Vi vil i dette notat se nærmere på den seneste udvikling i beskæftigelsen. Beskæftigelsen

Læs mere

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet 4. DELTAGELSE I dette afsnit beskrives sikkerhedsrepræsentanternes deltagelse og inddragelse i arbejdsmiljøarbejdet samt hvilke forhold, der har betydning for en af deltagelse. Desuden belyses deltagelsens

Læs mere

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Hvad bygger undersøgelsen på? Den samlede undersøgelse er bygget op omkring flere datasæt, der alle omhandler en undersøgelsesperiode, som strækker

Læs mere

Bornholms vækstbarometer

Bornholms vækstbarometer Bornholms vækstbarometer Udviklingen - + Finanskrisescenarium 2016 baseret på data fra SAMK / LINE modellen Bornholms Vækstforum Marts 2009 Indhold Indledning... 3 Forbehold... 3 Beskæftigelsen... 4 Ledighedstal...

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

FRAVÆRSSTATISTIK 2014

FRAVÆRSSTATISTIK 2014 24. SEPTEMBER 2015 FRAVÆRSSTATISTIK 2014 REKORDLAVT SYGEFRAVÆR PÅ DA-OMRÅDET Sygefraværet på DA-området er faldet fra 3,1 pct. til 2,9 pct. af den mulige arbejdstid fra 2013 til 2014, jf. tabel 1. Det

Læs mere

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Teknologisk Institut den 26. juni 2008 Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Videnintensive virksomheder i Danmark ønsker at rekruttere bredt. Virksomheder, der målrettet rekrutterer medarbejdere

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Indhold Efterspørgslen efter arbejdskraft Udbudet af arbejdskraft Balancen på arbejdsmarkedet Efterspørgslen efter ufaglærte Efterspørgslen efter arbejdskraft

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

af StrukturStatistik 2009.

af StrukturStatistik 2009. StrukturStatistik 2009 Detaljeret lønstatistik for året 2009 Dette nyhedsbrev sammenfatter resultaterne af StrukturStatistik 2009. Population Statistikken er baseret på lønoplysninger for ca. 610.000 lønmodtagere

Læs mere

Barsel og løn ved barns sygdom. Privatansattes vilkår

Barsel og løn ved barns sygdom. Privatansattes vilkår Barsel og løn ved barns sygdom Privatansattes vilkår Marts 2015 Barsel og løn ved barns sygdom Resume Funktionærloven giver ret til barsel i samlet 18 uger med halv løn til kvinder, men ingen rettigheder

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.08 Juni 2002 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

Notat om undersøgelse af sundhedsfremmeordninger på danske arbejdspladser (virksomheder med mindst 10 ansatte)

Notat om undersøgelse af sundhedsfremmeordninger på danske arbejdspladser (virksomheder med mindst 10 ansatte) Notat om undersøgelse af sundhedsfremmeordninger på danske arbejdspladser 2005. (virksomheder med mindst 10 ansatte) 1 Hovedresultater vedrørende sundhedsfremmeordninger generelt Næsten alle virksomheder

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.06 April 2003 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

Stigning i virksomhedernes produktudvikling i Region Midtjylland

Stigning i virksomhedernes produktudvikling i Region Midtjylland 10. juni 2008 Stigning i virksomhedernes produktudvikling i Region Midtjylland Innovation og udvikling. Omkring to tredjedele af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland har de seneste 3

Læs mere

Nyt om løn, februar 2014

Nyt om løn, februar 2014 Nyt om løn, februar 214 BASERET PÅ 4. KVARTAL 213 1 UÆNDRET LØNUDVIKLING I 4. KVARTAL 213 På DA-området steg lønomkostningerne 1,6 pct. fra 4. kvartal 212 til 4. kvartal 213, hvilket er det samme som forrige

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.13 Okt. 2001 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND OVER TID OG DET KØNSOPDELTE ARBEJDSMARKED

LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND OVER TID OG DET KØNSOPDELTE ARBEJDSMARKED LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND OVER TID OG DET KØNSOPDELTE ARBEJDSMARKED v/ MONA LARSEN, SFI Seminar Hvorfor stadig lønforskel forklaringer på uligeløn, SFI, d. 4. juni 2010 LØNFORSKELLE MELLEM MÆND

Læs mere

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole Side 1 af 6 Generel arbejdsmiljøpolitik for Danmarks Domstole Side 2 af 6 Vision Danmarks Domstole prioriterer medarbejdernes sundhed og trivsel højt, og der skal til stadighed arbejdes for at skabe et

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i efteråret 2010: Forgæves rekrutteringer

Læs mere

Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger

Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger Beskæftigelsen er faldet med 122.000 fuldtidspersoner siden toppunktet i 1. kvartal 2008. Faldet er mere end over dobbelt så stort som

Læs mere

personaleomsætning Personalestatistik 2012 Baseret på 2011

personaleomsætning Personalestatistik 2012 Baseret på 2011 Personalestatistik 12 Baseret på 11 Årlig til- og afgang på da-området Den samlede tilgang på hele DA-området var i 11 23,0 pct., mens afgangen var 21,7 pct. Sammenlignet med 10 er tilgangsprocenten i

Læs mere

Beskæftigelsen 2009. Beskæftigelsen i 2009 for lønmodtagere, fordelt på hovedbrancher. Fiskeri 3,8% Transportsektoren 9,5%

Beskæftigelsen 2009. Beskæftigelsen i 2009 for lønmodtagere, fordelt på hovedbrancher. Fiskeri 3,8% Transportsektoren 9,5% Arbejdsmarked 2010:5 Beskæftigelsen 2009 Beskeden stigning i beskæftigelsen for lønmodtagerne til trods for forhøjelse af pensionsalder Beskæftigelsesomfanget steg med 0,7 pct. Stigning i lønsummen på

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

personaleomsætning Personalestatistik 2010 Baseret på 2009

personaleomsætning Personalestatistik 2010 Baseret på 2009 Personalestatistik 2010 Baseret på 2009 kraftigt fald I tilgangen Den samlede tilgang på hele DA-området var i 2009 15,4 pct., mens afgangen var 27,2 pct. Såvel tilgangen som afgangen var dermed lavere

Læs mere

Fra museskader til stress

Fra museskader til stress Fra museskader til stress Fra museskader til stress Gode job hænger nøje sammen med et godt arbejdsmiljø. Tidligere drejede arbejdsmiljøet sig primært om kemikalier, fotografernes biler, stole, borde og

Læs mere

PERSONALEOMSÆTNING. Personalestatistik 2013 BASERET PÅ 2012

PERSONALEOMSÆTNING. Personalestatistik 2013 BASERET PÅ 2012 Personalestatistik 2013 BASERET PÅ 2012 ÅRLIG TIL-OG AFGANG PÅ DA-OMRÅDET Den samlede tilgang på hele DA-området var i 2012 20,8 pct., mens afgangen var 21,0 pct. Såvel til- som afgangsprocenten er i 2012

Læs mere

Branchemobilitet blandt NNFmedlemmer

Branchemobilitet blandt NNFmedlemmer Branchemobilitet blandt NNFmedlemmer Analysen viser, at hovedparten af NNF-medlemmerne er ansat inden for industri samt handel & transportsektoren. Siden 2004 er der dog sket forskydninger i sammensætningen

Læs mere

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse er faldet med hele 18.500 fuldtidspersoner fra 1. til 2. kvartal 2009. I den private sektor er beskæftigelsen

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

Hver femte virksomhed i Region Midtjylland bruger vikarbureau

Hver femte virksomhed i Region Midtjylland bruger vikarbureau 10. juni 2008 Hver femte virksomhed i Region Midtjylland bruger vikarbureau Vikarbureauer. Hver femte virksomhed i Region Midtjylland anvendte vikarbureauer til kortvarige og afgrænsede opgaver i 2007.

Læs mere

Nyt om løn, november 2014

Nyt om løn, november 2014 Nyt om løn, november 214 BASERET PÅ 3. KVARTAL 214 1 LIDT ØGET LØNUDVIKLING I 3. KVARTAL 214 Bidrag fra fritvalgsordninger og pension trækker årsstigningstakten op. 2 DANSK LØNUDVIKLING FORTSAT UNDER UDLANDETS

Læs mere

Nyt om løn, juni 2013

Nyt om løn, juni 2013 Nyt om løn, juni 2013 BASERET PÅ 1. KVARTAL 2013 1 SVAGT STIGENDE LØNUDVIKLING I 1. KVARTAL 2013 Lønomkostningerne inklusive lønreguleringer og ændringer i pensionsbidrag, genebetalinger, ferie- og fraværsbetalinger,

Læs mere

Arbejdsmiljøuddannelserne. Bilag til evalueringsrapport 2009

Arbejdsmiljøuddannelserne. Bilag til evalueringsrapport 2009 Arbejdsmiljøuddannelserne Bilag til evalueringsrapport 2009 Arbejdsmiljøuddannelserne Bilag til evalueringsrapport 2009 2010 Arbejdsmiljøuddannelserne 2010 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse

Læs mere

Nyt om løn, marts 2015

Nyt om løn, marts 2015 Nyt om løn, marts 21 BASERET PÅ 4. KVARTAL214 1 UÆNDRET LØNUDVIKLING I 4. KVARTAL Siden 4. kvartal 213 er lønomkostningerne på DA-området steget med 1,7 pct., hvilket er uændret i forhold til forrige kvartal.

Læs mere

Ankestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet

Ankestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet Ankestyrelsens statistikker Ankestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet Årsstatistik 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 Sammenfatning 2 1 Sagsantal og sagsbehandlingstider 5 1.1 9 procent flere

Læs mere

Lønudviklingen næsten uændret i den private sektor

Lønudviklingen næsten uændret i den private sektor 29.11.2006 Notat 14571 Poul Lønudviklingen næsten uændret i den private sektor Danmarks Statistik har netop udsendt tallene for lønudviklingen for den private sektor for 3. kvartal 2006. Den 12. december

Læs mere

Nyt om løn, august 2014

Nyt om løn, august 2014 Nyt om løn, august 214 BASERET PÅ 2. KVARTAL 214 LIDT HØJERE LØNUDVIKLING I 2. KVARTAL 214 Svagt stigende lønudvikling på DA-området. Bidrag fra fritvalgsordninger trækker årsstigningstakten op. DANSK

Læs mere

Nyt om løn, august 2015

Nyt om løn, august 2015 Nyt om løn, august 21 BASERET PÅ 2. KVARTAL 21 1 TILTAGENDE LØNUDVIKLING I 2. KVARTAL Tiltagende stigning i lønomkostningerne på DA-området og for første gang siden 2. kvartal 28 er arbejdernes stigninger

Læs mere

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2004 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00 kr. inkl.

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 26-08-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm August 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Beskæftigelsen på Bornholm målt som udviklingen

Læs mere

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation 2. HVEM ER SIKKERHEDSREPRÆSENTAN- TERNE I dette afsnit gives en kort beskrivelse af de sikkerhedsrepræsentanter, der har deltaget i FTF s undersøgelse af sikkerhedsorganisationen. Der beskrives en række

Læs mere

HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER

HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER Til Ingeniørforeningen i Danmark Dokumenttype Rapport Dato Februar, 2012 INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR

Læs mere

LØN- OG PRISSTATISTIK

LØN- OG PRISSTATISTIK LØN OG PRISFORHOLD Side 128 Statistisk Årbog 2000 LØN OG PRISSTATISTIK Tabel 1. Årlige prisstigninger i procent, fordelt på arter 9091 9192 9293 9394 9495 9596 9697 9798 9899 9900 0001 1.0 Lønninger (ekskl.

Læs mere

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden

Læs mere

AMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK Øst 06-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal

Læs mere

FRAVÆRSSTATISTIK. Fraværsstatistik 2015 BASERET PÅ 2014

FRAVÆRSSTATISTIK. Fraværsstatistik 2015 BASERET PÅ 2014 FRAVÆRSSTATISTIK sstatistik 2015 BASERET PÅ 2014 REKORDLAVT SYGEFRAVÆR PÅ DA-OMRÅDET et på DA-området er faldet fra 3,1 pct. til 2,9 pct. af den mulige arbejdstid fra 2013 til 2014, jf. tabel 1. Det svarer

Læs mere

STIGNING I BÅDE BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSTID

STIGNING I BÅDE BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSTID 12. april 2007 af Signe Hansen dir. tlf. 33557714 og Frederik I. Pedersen dir. tlf. 33557712 Resumé: STIGNING I BÅDE BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSTID Den samlede præsterede arbejdstid steg med hele 2,6 pct.

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Kerteminde

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Kerteminde Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Kerteminde Juni 2006 Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Kerteminde Juni 2006

Læs mere

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske 1. september Midtjyske virksomheder mindre optimistiske Erhvervskonjunkturer. Små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland er mindre optimistiske i år end sidste år. Der er fortsat mere end tre

Læs mere

Nyt om løn, juni 2015

Nyt om løn, juni 2015 Nyt om løn, juni 21 BASERET PÅ 1. KVARTAL21 LIDT ØGET LØNUDVIKLING I 1. KVARTAL 21 Lønomkostningerne inden for DA-området er siden 1. kvartal 214 steget med 1,8 pct. Dette er,1 pct.-point mere i forhold

Læs mere

Nyt om løn, februar 2016

Nyt om løn, februar 2016 Nyt om løn, februar 1 BASERET PÅ. KVARTAL 15 UÆNDRET LØNUDVIKLING I. KVARTAL 15 Lønomkostningerne inden for DA-området er steget med, pct. fra. kvartal 1 til. kvartal 15. Dette er uændret i forhold til

Læs mere

HK HANDELs målprogram

HK HANDELs målprogram HK HANDELs målprogram 2016-2020 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem de seneste fire år arbejdet målrettet

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 20-06-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Juni 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-4. kvartal 2015

Læs mere

BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7.000 FLERE JOB PÅ ET ÅR

BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7.000 FLERE JOB PÅ ET ÅR BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7.000 FLERE JOB PÅ ET ÅR BESKÆFTIGELSESREGION NORDJYLLAND Marts 2008 BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7000 FLERE JOB PÅ ET ÅR Godt 7.000 flere job er der skabt i Nordjylland

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen 2. halvår 2008. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2008

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen 2. halvår 2008. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2008 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen 2. halvår 2008 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i 2. halvår af 2008. Undersøgelsens

Læs mere

Temperaturmåling blandt virksomhederne i. Virksomhedspanelsundersøgelse februar 2014

Temperaturmåling blandt virksomhederne i. Virksomhedspanelsundersøgelse februar 2014 Temperaturmåling blandt virksomhederne i Ringkøbing-Skjern Kommune Virksomhedspanelsundersøgelse februar 2014 Stabil udvikling i de fleste virksomheder i kommunen 58 % af virksomhederne har angivet, at

Læs mere

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling Arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune Nedenfor er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune, der er en sammenlægning af Græsted-Gilleleje og Helsinge kommuner. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes

Læs mere

Arbejdsmiljøuddannelserne. Bilag til evalueringsrapport 2008

Arbejdsmiljøuddannelserne. Bilag til evalueringsrapport 2008 Arbejdsmiljøuddannelserne Bilag til evalueringsrapport 2008 Arbejdsmiljøuddannelserne Bilag til evalueringsrapport 2008 2009 Arbejdsmiljøuddannelserne 2009 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse

Læs mere

StrukturStatistik 2003

StrukturStatistik 2003 17. maj 2004 StrukturStatistik 2003 Detaljeret lønstatistik for året 2003 Population Statistikken er baseret på lønoplysninger for ca. 569.000 lønmodtagere på DAområdet. Af de 569.000 lønmodtagere udgør

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

Nyt om løn, maj 2016

Nyt om løn, maj 2016 Nyt om løn, maj 1 BASERET PÅ 1. KVARTAL 1 FORTSAT UÆNDRET LØNUDVIK- LING I 1. KVARTAL 1 Uændret udvikling i lønomkostningerne på DA-området for tredje kvartal i træk. DANSK LØNUDVIKLING LIDT OVER UDLANDETS

Læs mere

Nyt om løn, august 2016

Nyt om løn, august 2016 Nyt om løn, august 1 BASERET PÅ. KVARTAL 1 STABIL LØNUDVIKLING FORT- SÆTTER I. KVARTAL 1 Stabil udvikling i lønomkostningerne på DA-området DANSKE LØNNINGER STIGER MERE END UDLANDETS For andet kvartal

Læs mere

Lønudviklingen 4. kvartal 2007

Lønudviklingen 4. kvartal 2007 07-0347 - poul - 28.02.2008 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønudviklingen 4. kvartal 2007 Lønudviklingen i den private sektor er stigende. For 4. kvartal 2007 viser Danmarks Statistik

Læs mere

PERSONALEOMSÆTNING 2014

PERSONALEOMSÆTNING 2014 16. JUNI 2015 PERSONALEOMSÆTNING 2014 STIGNING I PERSONALEOMSÆTNING I FORHOLD TIL 2013 Tilgangen af ansatte til virksomheder på DA-området var på 30,5 pct. i 2014, mens afgangen på DA-området var på 27,5

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår Virksomhederne finder lettere nye medarbejdere. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering forår 2010

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår Virksomhederne finder lettere nye medarbejdere. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering forår 2010 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår 2010 Virksomhederne finder lettere nye medarbejdere Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i foråret 2010. Forgæves rekrutteringer

Læs mere

Innovationsgrøde i Region Midtjylland

Innovationsgrøde i Region Midtjylland 17. januar 2008 Innovationsgrøde i Region Midtjylland Innovation og udvikling. Hen ved 2 ud af 3 små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland har de seneste 2 år haft udviklingsaktiviteter for

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale på samråd den 12. februar 2016 om arbejdsmiljøuddannelse

Beskæftigelsesministerens tale på samråd den 12. februar 2016 om arbejdsmiljøuddannelse Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 241 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale på samråd den 12. februar 2016 om arbejdsmiljøuddannelse 8. februar 2016 J.nr.

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår Fortsat få rekrutteringsudfordringer på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår Fortsat få rekrutteringsudfordringer på det danske arbejdsmarked Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår 2012 Fortsat få rekrutteringsudfordringer på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i foråret 2012.

Læs mere

Få er midlertidigt ansat i Danmark

Få er midlertidigt ansat i Danmark Få er midlertidigt ansat i I er relativt få ansat på en midlertidig ansættelsesordning. I EU er det omkring pct., der er ansat midlertidigt. I er det knap pct. Ser man på aldersgruppen -34-årige, er tendensen

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

Regionens byer påvirker vækst i lokale virksomheder

Regionens byer påvirker vækst i lokale virksomheder 22. februar 2010 Regionens byer påvirker vækst i lokale virksomheder Byer og vækst. Fire ud af ti små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland peger på, at midtjyske byer har særlig betydning for

Læs mere

Antallet af optimistiske virksomheder halveret

Antallet af optimistiske virksomheder halveret 2. februar 2009 Antallet af optimistiske virksomheder halveret Erhvervskonjunkturer. Antallet af virksomheder, der forventer at skulle ansætte nye medarbejdere og antallet af virksomheder, der forventer

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009 Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer Årgang 06-08 pr. 1. august 0 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Århus, Oktober 0 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning...

Læs mere

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne 3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2013 Pr. 1. januar 2013 var der 176.109 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere