Sikkerhedsrepræsentanter og små virksomheder Øje på arbejdsmiljøet, marts 2001

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sikkerhedsrepræsentanter og små virksomheder Øje på arbejdsmiljøet, marts 2001"

Transkript

1 Sikkerhedsrepræsentanter og små virksomheder Øje på arbejdsmiljøet, marts 2001 Udgivet af Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allé København V Tlf.: Fax: Web: ISBN: LO-Varenummer: 4422

2 Bestil Øje på arbejdsmiljøet! Du har nu modtaget LO s nye udgivelse, Øje på arbejdsmiljøet. Denne publikation henvender sig til arbejdsmiljøprofessionelle og særligt interesserede sikkerhedsrepræsentanter. Øje på arbejdsmiljøet vil udkomme et antal gange årligt. Formålet er en tættere opfølgning på udviklingen i indsatsen på arbejdsmiljøområdet, med fokus på den forebyggende indsats. Aktuel viden og analyser er vigtig i denne sammenhæng, og det kan du få hos LO. Udgivelsen er primært web-baseret. Et web-abonnement er gratis og kan bestilles på LO s hjemmeside eller på nedenstående slip. Ønsker du fremover at modtage papirudgaven, kan abonnement tegnes ved indsendelse af nedenstående slip til LO. Papirversionen koster kr. 50,00 pr. rapport. LO ønsker dig god fornøjelse med læsningen Jeg ønsker at modtage: WEB-udgaven af Øje på Arbejdsmiljøet, er gratis. Trykt rapport af Øje på Arbejdsmiljøet, kr (incl. moms). Navn: Sendes til: LO, Rosenørns Allé 12, 1634 København V, att. Pjecebestilling.

3 Indholdsfortegnelse Resume... 1 Der mangler sikkerhedsrepræsentanter til at løfte arbejdsmiljøet på de små virksomheder... 2 Handels-, hotel- og restaurationsbranchen har alt for få sikkerhedsrepræsentanter... 9 Virksomheder med overenskomst har også sikkerhedsrepræsentant Mange ulykker på mindre virksomheder Handels- hotel- og restaurationsbranchen anmeldte i 1999 knap 10% af det samlede antal arbejdsulykker Om undersøgelsen udgave 15. marts 2001

4 1 Resume Der er flere virksomheder, der har fået sikkerhedsorganisation de seneste år, men der er stadig 32 procent af de mindre arbejdspladser med mellem 5 og 20 ansatte, der ikke har en sikkerhedsrepræsentant. Det viser en undersøgelse som LO har fået gennemført ved telefoninterviews af lønmodtagere. Blandt de øvrige resultater af undersøgelsen viser det sig, at der særligt mangler sikkerhedsrepræsentanter inden for Handel og restaurationsområdet, service, bygge og anlæg og finans- og ejendomsområdet. Samtidig viser det sig, at langt de fleste virksomheder, som har en overenskomst også har valgt sikkerhedsrepræsentanter og modsat at virksomheder uden overenskomst sjældent har sikkerhedsrepræsentant. Det kunne forlede til at tro, at små virksomheder ikke har så alvorlige arbejdsmiljøproblemer, at det er nødvendigt med en sikkerhedsrepræsentant, men arbejdsskadestatistikken viser noget andet. På de mindre virksomheder, som efter arbejdsmiljølovens regler skal oprette sikkerhedsorganisation, det vil sige med over 4 og under 20 ansatte er der indtil videre anmeldt knap 7000 arbejdsulykker i Det svarer til 14 procent af det samlede antal anmeldte arbejdsulykker. Inden for handel, hotel og restauration er der mange små virksomheder, og en stor del af lønmodtagerne er ikke omfattet af en overenskomst. Det er måske medvirkende til, at der er så få sikkerhedsrepræsentanter i brancherne. Det harmonerer ikke med, at en forholdsvis stor del af arbejdsulykkerne anmeldes i disse brancher - knap 10 pct. Samtidig må man konstatere, at sandsynligheden for, at man får anmeldt en arbejdsskade inden for handel sagtens kan måle sig med landbrug og andre primære erhverv. Anmeldefrekvensen ligger også højt inden for offentlig administration og andre servicelignende erhverv, f.eks. sundhedsområdet. Det viser, at det ikke kun er inden for de traditionelle fag som fremstillingsbranchen, bygge- og anlæg og transport, der er behov for en styrket arbejdsmiljøindsats. Det er nødvendigt, at flere virksomheder får sikkerhedsorganisation, og det er en af de vigtigste opgaver for fagbevægelsen.

5 Der mangler sikkerhedsrepræsentanter til at løfte arbejdsmiljøet på de små virksomheder! Der er flere virksomheder, der har fået sikkerhedsorganisation de seneste år, men der er stadig 32 procent af de mindre arbejdspladser med mellem 5 og 20 ansatte, der ikke har en sikkerhedsrepræsentant. Det viser en undersøgelse som LO har fået gennemført ved telefoninterviews af lønmodtagere 1. Blandt de øvrige resultater af undersøgelsen viser det sig, at der særligt mangler sikkerhedsrepræsentanter inden for handels- samt hotel- og restaurationsområdet, serviceområdet, bygge og anlæg og finans- og ejendomsområdet. Samtidig viser det sig, at langt de fleste arbejdspladser med overenskomst også har valgt sikkerhedsrepræsentanter og modsat at mange arbejdspladser, der ikke er dækket af en kollektiv overenskomst, heller ikke har valgt en sikkerhedsrepræsentant. Det kunne forlede til at tro, at små arbejdspladser ikke har så alvorlige arbejdsmiljøproblemer, at det er nødvendigt med en sikkerhedsrepræsentant, men arbejdsskadestatistikken viser noget andet. På de mindre arbejdspladser med under 20 ansatte, som efter arbejdsmiljølovens regler skal oprette sikkerhedsorganisation, det vil sige med flere end 4 ansatte er der på nuværende tidspunkt anmeldt knap 7000 arbejdsulykker i Det svarer til 14 procent af det samlede antal anmeldte arbejdsulykker. 2 Større krav til bedre arbejdsmiljø og skærpede arbejdsmiljøregler sætter fokus på virksomhedernes sikkerhedsarbejde. Arbejdsmiljø er for alvor kommet på dagsordenen de senere år, hvilket en øget mediedækning af arbejdsmiljørelaterede problemstillinger også vidner om. Også blandt lønmodtagerne er der en stor interesse for arbejdsmiljøet og for et bedre arbejdsliv. LO har siden 1992 løbende undersøgt, hvilke opgaver medlemmerne mener fagbevægelsen skal prioritere, og arbejdsmiljøet har gennemgående rangeret højt i forhold til en række andre forhold f.eks. ekstra ferie og bedre løn. I APL-undersøgelsen fra 1992 indtog arbejdsmiljøet således en andenprioritet kun overgået af arbejdsløshedsproblemet. I LO s nytårsundersøgelser fra 1998 og 1999 mente lønmodtagerne, at et bedre arbejdsmiljø var den vigtigste opgave for fagbevægelsen. Samtidig angav lidt over hver fjerde LO-medlem, at de havde skiftet arbejdsplads pga. dårligt arbejdsmiljø 3.I år 2000 blev lønmodtagerne også spurgt om deres holdning til skånejob som en opgave for fagbevægelsen, og de prio- 1) 2) Om undersøgelsen se bagerst. Arbejdsulykker registreres efter ulykkesår og antallet af ulykker er de arbejdsulykker, der er anmeldt frem til Ifølge Arbejdstilsynet er det antageligt at det nuværende tal vil stige med ca arbejdsskader, der endnu ikke er anmeldt. 3 ) Kronik af Marie-Louise Knuppert, LO, i Jyllands-Posten,

6 riterede henholdsvis oprettelsen af skånejob og et bedre arbejdsmiljø som vigtigste og næstvigtigste faglige opgave. 3 Fig. 1: Medlemmernes prioritering af fagbevægelsens vigtigste opgaver. Andel adspurgte, der har svaret 'meget vigtigt' (procent) Skånejob 57 Arbejdsmiljø 56 Udligne løn m/k 53 Arbejdsløshed 52 Uddannelsesmuligheder 48 Pension 47 Løn 40 Arbejdsliv og familie 36 Integration 35 Velfærdssamfundet 31 Ferie 27 Interessant arbejde 26 Udligne løn høj/lav 24 EU 21 Kortere arbejdstid 20 Tryghed i ansættelse - Kilde: LO s nytårsundersøgelse Incitamenter for bedre arbejdsmiljø I takt med det voksende behov for at få flere af de marginaliserede lønmodtagere ind på arbejdsmarkedet og stoppe den fortsatte vækst i antallet af førtidspensionister, er der blevet stillet skærpede krav til virksomhedernes arbejdsmiljøindsats. Miljøet skal muliggøre et godt arbejdsliv for så bredt et udsnit af befolkningen som muligt. Dette har senest indgået i finanslovsdrøftelserne for 2001, hvor der som led i den såkaldte incitamentspakke blev aftalt en arbejdsmiljøafgift og et arbejdsmiljøcetifikat, som både omfatter arbejdsmiljøforebyggelse og det rummelige arbejdsmarked. Fra den 1. juli 1998 blev reglerne om virksomhedernes organisering af sikkerhedsarbejdet ændret. Ændringen betød, at enhver virksomhed med 5 eller flere ansatte skulle oprette en

7 sikkerhedsorganisation 4. Indtil da gjaldt kravet om oprettelse af sikkerhedsorganisation kun for arbejdspladser med 10 eller flere ansatte. De nye regler betød, at ca flere virksomheder skulle oprette en sikkerhedsorganisation 5. På kontor- og butiksområdet blev der med parternes hjælp indført en særlig midlertidig lempelse af de nye regler, idet området hidtil havde været omfattet af en særlig bestemmelse, som betød, at det kun var virksomheder med 20 ansatte og derover, som skulle oprette sikkerhedsorganisation. Med lempelsen blev grænsen sat ned til 10 ansatte. Den 30. juni 2001 ophører overgangsordningen for området, hvorefter kravet om valg af sikkerhedsrepræsentant vil komme til at omfatte samtlige virksomheder med over 4 ansatte uanset branchetilhørsforhold. 6 4 Organisering af sikkerhedsarbejdet Arbejdslederen for en afdeling eller et arbejdsområde skal sammen med en sikkerhedsrepræsentant, der er valgt af alle ansatte i afdelingen eller arbejdsområdet, danne en sikkerhedsgruppe for den pågældende afdeling eller det pågældende arbejdsområde. (Bekendtgørelse om virksomheders sikkerheds- og sundhedsarbejde, kap. 2, 7) Sikkerhedsrepræsentantens opgave er bl.a. at deltage i arbejdet med at finde og løse arbejdsmiljøproblemer og at deltage i udarbejdelsen af virksomhedens arbejdspladsvurdering (APV). For at kunne varetage disse opgaver kvalificeret, skal sikkerhedsrepræsentanten deltage i en 37 timers arbejdsmiljøuddannelse. Flere virksomheder har fået sikkerhedsorganisation! I 1998 havde 57% af de virksomheder, som skulle være medlem af BST, og som desuden var omfattet af reglerne om oprettelse af sikkerhedsorganisation, ikke oprettet en sikkerhedsorganisation 7. I LO s undersøgelse fra fik 5019 lønmodtagere stillet spørgsmålet, om de og deres nærmeste kolleger havde valgt en sikkerhedsrepræsentant. Af de 4355 lønmodtagere, som arbejdede på arbejdspladser med 5 eller flere ansatte, svarede 3421, 4) I virksomheder med under 5 ansatte forventes det, at sikkerheds- og sundhedsarbejdet varetages gennem personlig kontakt. (bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø, kap. 2, 5). 5) 6) SID-pressemeddelelse Bekendtgørelse om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde kap. 9, 51. 8) 7) Teknologisk Institut udarbejdede i 1999 rapporten "Evaluering af erfaringer med nuværende BSTordninger". Tallene fra 1998 stammer fra denne rapport. "Ansættelses- og organisationsforhold 2000", LO. Se bagerst i rapporten.

8 at de havde valgt en sikkerhedsrepræsentant. Dette svarer til knap 80% af de adspurgte. Kun omkring 20% svarede, at de ikke havde valgt en sikkerhedsrepræsentant. Uanset at undersøgelsen fra 1998 ikke svarer fuldstændig overens med LO-undersøgelsen fra 2000 er det muligt at aflede af tallene, at markant flere virksomheder har fået sikkerhedsorganisation i løbet af de senere år. 5 Mange små virksomheder mangler sikkerhedsrepræsentanter Mens langt de fleste medarbejdere på store virksomheder har valgt en sikkerhedsrepræsentant, må medarbejdere på små virksomheder oftere leve uden, især i de private virksomheder. TI-undersøgelsen fra 1998 viser, at cirka 70% af virksomhederne med under 10 ansatte ikke havde en sikkerhedsorganisation. Det er langt flere end blandt større virksomheder, men svarer godt overens med, at de ikke var omfattet af arbejdsmiljølovens krav om at oprette sikkerhedsorganisation på det tidspunkt. Blandt virksomhederne med ansatte havde 38% ingen sikkerhedsorganisation, og 12% af virksomhederne med ansatte havde ikke en sikkerhedsorganisation. En tilsvarende sammenhæng mellem arbejdspladsernes størrelse og organisering af sikkerhedsarbejdet, dvs. hvor medarbejderne har valgt en sikkerhedsrepræsentant findes i LO s seneste undersøgelse fra Af denne fremgår, at jo færre ansatte, der er på en arbejdsplads, jo mindre sandsynligt er det, at der er valgt en sikkerhedsrepræsentant. Figur 2. Antal lønmodtagere, der ikke har valgt sikkerhedsrepræsentant, pct el. fl. Antal ansatte Kilde: LO, Ansættelses- og organisationsforhold 2000.

9 Det fremgår af figur 2, som omfatter alle typer arbejdspladser, at der stadig er 43% af de virksomheder, der i 1998 fik pligt til at oprette sikkerhedsorganisation, dvs. virksomheder med 5-9 ansatte, der ikke har valgt en sikkerhedsrepræsentant. Det kan have en vis betydning, at virksomheder inden for handels- og kontorområdet stadig er omfattet af overgangsordningen, som betyder, at kravet om oprettelse af sikkerhedsorganisation på virksomheder med under 10 ansatte først gælder fra den 30. juni Ca. 30% af de lønmodtagere, som arbejder inden for handel og kontor er beskæftiget på virksomheder med under 10 ansatte. Af tallene fremgår desuden, at 27% af lønmodtagerne, som arbejder på virksomheder med mellem 10 og 19 medarbejdere ikke har valgt sikkerhedsrepræsentant. I TI s undersøgelse fra 1998 var der 38% som tilsvarende ikke havde oprettet en sikkerhedsorganisation. Eftersom TI-undersøgelsen kun omfatter BST-pligtige virksomheder, omfatter den f.eks. ikke virksomheder inden for handel og kontor. Det antyder, at der tilbage i 1998 i virkeligheden var flere virksomheder end de anførte 38%, som ikke har oprettet sikkerhedsorganisation. Det vil sige, at mange virksomheder med flere end 10 ansatte har oprettet sikkerhedsorganisation siden Så selvom der stadig er 27% af virksomhederne, der ikke har valgt en sikkerhedsrepræsentant i år 2000, er tendensen altså tilsyneladende, at flere og flere arbejdspladser har fået organiseret sikkerheds- og sundhedsarbejdet i løbet af de seneste år. Der er stadig en stor del af lønmodtagerne, der arbejder på større virksomheder, som ikke har en sikkerhedsrepræsentant. Flest på virksomheder med ansatte, hvor 14% ikke har valgt en sikkerhedsrepræsentant. Men det generelle billede er, at der især er behov for en styrket indsats for at få flere små virksomheder til at oprette sikkerhedsorganisation. På arbejdspladser med mellem 1 og 4 ansatte er der 68% af lønmodtagerne, som ikke har valgt en sikkerhedsrepræsentant. Omvendt viser LO-undersøgelsen også, at ca. 30% faktisk har valgt en sikkerhedsrepræsentant. Imidlertid omfatter den arbejdspladsdefinition, der gør sig gældende i LO-undersøgelsen både helt små selvstændige virksomheder og arbejdspladser, der, selvom de fungerer selvstændigt, er en del af en større privat eller offentlig virksomhed. Mens de små selvstændige virksomheder med under 5 ansatte ikke er underlagt kravet om oprettelse af sikkerhedsorganisation, vil arbejdspladser med få ansatte, som er en del af en større virksomhed, ofte være omfattet af pligten og derfor også være dækket af virksomhedens sikkerhedsorganisation. 6

10 7 Figur 3. Antal lønmodtagere, som har valgt sikkerhedsrepræsentant fordelt på selvstændige virksomheder hhv. arbejdspladser, som er del af en større virksomhed selvstændige virksomheder del af str. koncern el. fl. Antal ansatte Kilde: LO, Ansættelses- og organisationsforhold Af figur 3 ses, at der er en klar forskel i sikkerhedsrepræsentantdækningen på arbejdspladser, som er en del af en større koncern henholdsvis arbejdspladser, der er selvstændige virksomheder. Sikkerhedsrepræsentantdækningen på selvstændige virksomheder med færre end 5 ansatte er markant lavere end sikkerhedsrepræsentantdækningen på arbejdspladser, der har samme størrelse, men som er en del af en større virksomhed. I virkeligheden har kun ca. 10% af de selvstændige små virksomheder med under 5 ansatte valgt en sikkerhedsrepræsentant. Figuren viser dog også, at der er forholdsvis mange, omkring 20% af de ansatte, på arbejdspladser med mellem 5 og 9 ansatte, som er en del af en større virksomhed, som enten ikke er omfattet af en sikkerhedsorganisation eller ikke ved, at de faktisk er dækket af virksomhedens sikkerhedsorganisation. Ser man på hvor mange lønmodtagere, som har sikkerhedsrepræsentant fordelt efter virksomhedernes størrelse viser det sig, at langt de fleste lønmodtagere på offentlige virksomheder er omfattet af en sikkerhedsorganisation. På de private selvstændige virksomheder, er der også en pæn del af lønmodtagerne på de store virksomheder, som er omfattet, mens der er en del færre på de små virksomheder med under 20 ansatte. Der er dog stadig kun 75 % af lønmodtagerne på virksomheder med mellem 20 til 100 ansatte, som har sikkerhedsorganisation.

11 8 Figur 4. Private selvstændige og offentlige virksomheder med sikkerhedsrepræsentant fordelt efter størrelse, procent el. flere Kilde: LO, Ansættelses- og organisationsforhold Priv. med sik.rep.off. med sik.rep. Omvendt viser tallene i figur 5, at der ikke er valgt sikkerhedsrepræsentant på knap 65% af de selvstændige små private virksomheder med under 10 ansatte, og næsten 40% af de private virksomhederne med mellem 10 og 19 ansatte heller ikke har valgt sikkerhedsrepræsentant. Lidt bedre ser det ud på de offentlige virksomheder, selvom lidt under 20 procent af lønmodtagerne på små virksomheder med under 10 ansatte inden for det offentlige oplyser, at de ikke har sikkerhedsrepræsentant. Ligesom inden for det private bliver den andel af lønmodtagerne inden for de offentlige, som ikke har sikkerhedsrepræsentant mindre og mindre jo større virksomheder, der undersøges. Det skal bemærkes, at der stadig er en meget større andel i det private, som ikke har sikkerhedsrepræsentant. Der er altså et stort potentiale for at få oprettet sikkerhedsorganisationer på især mindre virksomheder inden for det private erhvervsliv.

12 9 Figur 5. Offentlige og private virksomheder uden sikkerhedsrepræsentant, procent el. flere Priv. uden sik.rep.off. uden sik.rep. Kilde: LO, Ansættelses- og organisationsforhold Handels-, hotel- og restaurationsbranchen har alt for få sikkerhedsrepræsentanter Handels- og kontorområdet har hidtil haft lempeligere vilkår med hensyn til kravet om organisering af sikkerhedsarbejdet på mindre virksomheder. Dette er sandsynligvis en af grundene til, at kun halvdelen af lønmodtagerne inden for branchen har sikkerhedsrepræsentant. I figur 6 ses sikkerhedsrepræsentantdækningen i forskellige brancher. Kun de arbejdspladser, der har 5 eller flere ansatte er taget med, således at tallene kun repræsenterer den del af arbejdsstyrken, der har ret til at vælge en sikkerhedsrepræsentant. Bortset fra handels- og kontorområdet som, indtil den 30. juni 2001, kun har ret til at vælge sikkerhedsrepræsentant på virksomheder med 10 ansatte og derover. Udover at virksomheder inden for den offentlige sektor har den største sikkerhedsorganisationsdækning, fremgår det af tabellen, at handelsbranchen markerer sig ved at ligge meget lavt. Kun 54% af medarbejderne i denne branche har valgt en sikkerhedsrepræsentant. Overraskende er det imidlertid, at også hotel- og restaurationsbranchen markerer sig ved at ligge meget lavt. Her har kun 44% valgt en sikkerhedsrepræsentant. Det er altså

13 kun omkring halvdelen af arbejdsstyrken, der har valgt en sikkerhedsrepræsentant inden for disse to brancher. 10 Fig. 6: Andel der har valgt sikkerhedsrepræsentant på virksomheder med 5 eller flere ansatte i forskellige brancheområder Procent Offentlig administration Undervisning Velfærdsinstitutioner Fremstilling Transport Primær Anden Bygge/anlæg Penge/ejendom Øvrig service Handel Restauration Kilde: LO, Ansættelses- og organisationsforhold Antal Undersøger man, hvor mange lønmodtagere inden for de forskellige brancher, som ikke har valgt sikkerhedsrepræsentant viser der sig et tilsvarende billede. I figur 7 nedenfor vises den procentvise andel, som ikke har valgt sikkerhedsrepræsentant på selvstændige virksomheder med over 5 ansatte. Det fremgår, at der stadig er mange lønmodtagere, som ikke er omfattet af en sikkerhedsorganisation inden for alle brancherne. Bedst ser det ud inden for det offentlige område, men selv inden for de traditionelle fag er der over 1/3 af lønmodtagerne, som ikke har en sikkerhedsrepræsentant. Set over hele arbejdsmarkedet er der ca. 30% af lønmodtagerne, som ikke er dækket af en sikkerhedsrepræsentant.

14 11 Figur Andel selvstændige virksomheder uden sikkerhedsrepræsentant fordelt på brancher, procent Hotel og rest. Handel Anden Primær Velfærdinst. Penge/ejendo m Bygge og anlæg Øvrig service Transport Fremstilling Undervisning 0 Off. adm. Total Kilde: LO, Ansættelses- og organisationsforhold Årsagen til at det især er inden for handel samt hotel og restauration, der mangler sikkerhedsorganisation kan bl.a. være, at disse brancher generelt har flere små arbejdspladser. Såvel inden for handels- som hotel- og restaurationsbranchen er en stor del af arbejdsstyrken beskæftiget på mindre virksomheder. I alt er ca. 30% af lønmodtagerne inden for handels- samt hotel- og restaurationsbranchen ansat på arbejdspladser med færre end 10 ansatte. Omkring 50%, dvs. næsten halvdelen, er beskæftiget på arbejdspladser med færre end 20 ansatte. Dertil kommer, at handelsbranchen kun er omfattet af kravet om valg af sikkerhedsrepræsentanter på virksomheder med 10 og flere ansatte indtil 30. juni Undersøger man udbredelsen af sikkerhedsrepræsentanter på virksomheder med 10 ansatte og derover inden for handel viser det sig, at ca. 47% af lønmodtagerne ikke har valgt sikkerhedsrepræsentant. Det betyder, at der både er potentiale for at øge sikkerhedsrepræsentantdækningen på virksomhederne med 10 ansatte og derover, men også at der udestår en stor opgave blandt de små virksomheder, når de bliver omfattet af de generelle regler fra juli Bygge- og anlægsbranchen og penge- og ejendomsbranchen har en signifikant højere sikkerhedsrepræsentantdækning end handels- og restaurationsbranchen. Omkring 71% af lønmodtagerne har således valgt en sikkerhedsrepræsentant inden for disse brancher, men det er bemærkelsesværdigt, at dækningen stort set er lige stor i disse to brancher, når man tager i betragtning, at den eksisterende arbejdsskadestatistik og arbejdsmiljøundersøgelser som oftest udpeger bygge- og anlægsområdet som særligt belastet af alvorlige arbejdsmil-

15 jøproblemer, og finanssektoren sjældent optræder på lister over særligt farlige arbejdsområder. 12 Virksomheder med overenskomst har også sikkerhedsrepræsentant Hver anden arbejdsplads, som ikke er dækket af en kollektiv overenskomst har heller ikke sikkerhedsrepræsentant. Af figur 8 fremgår det, at der er stor indbyrdes forskel på om virksomheden er dækket af en kollektiv overenskomst eller f.eks. af en individuel aftale, når det drejer sig om organisering af sikkerhedsarbejdet. Figur 8: Andel overenskomstdækkede hhv. ikke-overenskomstdækkede virksomheder med 5 ansatte og derover der har valgt hhv. ikke-valgt en sikkerhedsrepræsentant angivet i procent. Procent med sik.rep. Procent uden sik.rep. Antal i alt Kollektiv OK Ingen kollektiv OK Kilde: LO, Ansættelses- og organisationsforhold % af de medarbejdere, der arbejder på arbejdspladser med 5 eller flere ansatte og som er dækket af en kollektiv overenskomst, har en sikkerhedsrepræsentant, mens kun 41% af dem, der ikke er dækket af en kollektiv overenskomst har en. Omvendt har kun 12% af dem, der er dækket af en kollektiv overenskomst ikke valgt en sikkerhedsrepræsentant mod 53% af dem, der ikke er dækket af en kollektiv overenskomst. Der er altså tale om en meget stor forskel på de to grupper. Tabellen viser både, at der er flest virksomheder med sikkerhedsrepræsentant blandt de overenskomstdækkede virksomheder og der er færrest virksomheder uden sikkerhedsrepræsentant blandt virksomhederne med overenskomst. Men tallene viser også, at over halvdelen af virksomhederne uden overenskomst heller ikke har sikkerhedsrepræsentant Overenskomstdækningen fordeler sig skævt i forhold til arbejdspladsers størrelse, se figur 9. Der er færrest ansatte på de små arbejdspladser med under 5 ansatte, som er dækket af en overenskomst, ca. 60%, mens der er mellem 83% og 90% af alle lønmodtagerne, som arbejder på arbejdspladser med 10 ansatte og opefter, der er dækket af en kollektiv overenskomst.

16 13 Figur 9: Overenskomstdækningen på arbejdspladser fordelt efter størrelse. Procent Antal 1-4 ansatte ansatte ansatte ansatte ansatte ansatte ansatte el. flere Kilde: LO, Ansættelses- og organisationsforhold Det ser altså ud til, at det er blandt de små virksomheder uden overenskomst man skal finde den største andel virksomheder, der ikke har sikkerhedsrepræsentant. Figur 10 illustrerer, hvor mange overenskomstdækkede medarbejdere på forskellige størrelser selvstændige virksomheder, der har valgt en sikkerhedsrepræsentant. Figuren understreger både betydningen af arbejdspladsers størrelse og at virksomheden er dækket af en overenskomst. På arbejdspladser med 5-9 medarbejdere er der 43% af de, som er dækket af en kollektiv overenskomst, der har valgt en sikkerhedsrepræsentant, mens det kun er 14%, der har valgt sikkerhedsrepræsentant på små virksomheder uden overenskomst. På arbejdspladser med mellem 10 og 19 medarbejdere, som er dækket af overenskomst, har 68 % valgt sikkerhedsrepræsentant, men kun 29% virksomheder uden overenskomst. Figur 10. Udbredelse af sikkerhedsorganisation på selvstændige virksomheder med og uden overenskomst, pct el. fl. med overenskomstuden overenskomst Antal ansatte Kilde: LO, Ansættelses- og organisationsforhold 2000.

17 14 Tager man det udgangspunkt, at medarbejderne på mindre virksomheder sjældent selv tager initiativ til at få valgt sikkerhedsrepræsentant ligeså vel som de sjældent tager initiativ til at indgå overenskomster, kan der ligge en forklaring til den lave sikkerhedsrepræsentantdækning blandt disse virksomheder i, at den manglende overenskomst er udtryk for, at der sjældent foregår et etableret samarbejde med de lokale fagforeninger. At der er en sammenhæng mellem overenskomster og organisering af sikkerhedsarbejdet, særligt på små virksomheder, kunne derfor tyde på, at manglende overenskomst er et udtryk for, at de lokale fagforeninger ikke har fået etableret et samarbejde med virksomhederne endsige fået valgt tillidsrepræsentant og derfor heller ikke har formået at understøtte valg af sikkerhedsrepræsentant og dermed oprettelsen af en sikkerhedsorganisation. Et andet udtryk for sammenhængen mellem faglig aktivitet på en virksomhed og spørgsmålet om der er valgt sikkerhedsrepræsentant, er sammenhængen mellem valg af tillidsrepræsentant og oprettelsen af sikkerhedsorganisation. Af figur 11 fremgår, at på langt de fleste virksomheder, hvor der er valgt tillidsrepræsentant, er der også valgt sikkerhedsrepræsentant. Sammenhængen er meget entydig eftersom der ikke er den store forskel på, hvor store virksomheder der er tale om. Figur 11. Private virksomheder med og uden til.rep. og med sik.rep., procent el. flere Med til.rep. -valgt sik.rep. Uden til.rep. med sik.rep. Antal ansatte Kilde: LO, Ansættelses- og organisationsforhold 2000.

18 Omvendt kan det også konstateres, at langt de fleste virksomheder som ikke har tillidsrepræsentant heller ikke har valgt sikkerhedsrepræsentant. Blandt disse virksomheder har virksomhedernes størrelse dog en betydning. Jo større virksomheder jo større er sandsynligheden for, at der er valgt sikkerhedsrepræsentant, selvom der ikke er tillidsrepræsentant. På den anden side drejer det sig ikke om ret mange store virksomheder, som ikke har tillidsrepræsentant. Ser man på de offentlige virksomheder viser der sig et tilsvarende billede, figur 12. Det ser dog ud til, at sammenhængen mellem valgt tillidsrepræsentant og valgt sikkerhedsrepræsentant er endnu tydeligere, men også at en større andel af de offentlige virksomheder har sikkerhedsrepræsentant selvom de ikke har tillidsrepræsentant. 15 Figur 12. Offentlige virksomheder med og uden tillidsrepræsentant og med sikkerhedsrepræsentant, procent el.flere Med til.rep. -valgt sik.rep. Uden til.rep. med sik.rep. Kilde: LO, Ansættelses- og organisationsforhold Særligt på de små virksomheder har det meget stor betydning for sikkerhedsarbejdet om der er valgt tillidsrepræsentant. Det betyder, at en indsats for at få valgt tillidsrepræsentant på de små virksomheder med under 20 ansatte med stor sandsynlighed også vil betyde, at der vil blive valgt sikkerhedsrepræsentant. Dette vil samtidig betyde, at en opsøgende faglig indsats overfor små virksomheder både vil kunne medføre, at der blev indgået overenskomst og valgt sikkerhedsrepræsentant. Dette antyder, at det er nødvendigt med fagligt opsøgende virksomhed for at få valgt

19 sikkerhedsrepræsentanter på især små virksomheder - der er sandsynligvis kun få små virksomheder, som får oprettet sikkerhedsorganisation af sig selv. Med henblik på yderligere at definere overenskomsters betydning for sikkerhedsrepræsentantdækningen på danske arbejdspladser har vi undersøgt, hvor stor en andel overenskomstdækkede medarbejdere de forskellige brancher har. Af figur 13 fremgår det, at langt den største del af de ansatte på virksomheder, der beskæftiger 5 medarbejdere og derover, er overenskomstdækkede. Dog skiller handelsbranchen sig igen ud som den, hvor færrest medarbejdere er dækket af en kollektiv overenskomst. Også hotel- og restaurationsbranchen ser umiddelbart ud til at være blandt de brancher med færrest lønmodtagere, som er dækket af en overenskomst. Både handel, hotel og restauration er blandt de brancher, som har den laveste sikkerhedsrepræsentantdækning. Det understøtter, at der er en sammenhæng mellem mange små virksomheder, manglende overenskomstdækning og få virksomheder med sikkerhedsorganisation inden for disse brancher. 16 Figur 13: Andel medarbejdere i de forskellige brancher, der er dækket af en kollektiv overenskomst på virksomheder med 5 ansatte eller derover Procent Offentlig administration Velfærdsinstitution Undervisning Transport Øvrig service Fremstilling Primær Bygge/anlæg Anden Penge/ejendom Restauration Handel Kilde: LO, Ansættelses- og organisationsforhold Antal

20 17 Mange ulykker på mindre virksomheder En stor del af de alvorlige arbejdsulykker sker på små virksomheder med under 10 ansatte. Kan den manglende sikkerhedsrepræsentantdækning på mindre arbejdspladser skyldes, at der er færre risici forbundet med arbejdet i de små virksomheder? At det formelle sikkerheds- og sundhedsarbejde nedprioriteres, fordi arbejdsmiljøet i praksis fungerer til alles tilfredshed? Vi har bedt Arbejdstilsynet undersøge, hvorledes antallet af anmeldte arbejdsulykker fordeler sig på forskellige størrelser virksomheder med henblik på at få afklaret, om små virksomheder anmelder færre arbejdsskader end større virksomheder. Vi har valgt ikke at inddrage de erhvervsbetingede lidelser i undersøgelsen, eftersom der er al for stor usikkerhed, med hvilke brancher og virksomhedstyper de enkelte skadede lønmodtagere har fået deres lidelser fra. Dertil kommer, at underrapporteringen af anmeldepligtige lidelser er meget stor. Som det fremgår af figur 14 stammer den største del af de anmeldte arbejdsulykker fra store virksomheder. Det stemmer godt overens med, at virksomhederne beskæftiger mange ansatte, men det kan også skyldes, at større virksomheder er bedre til at anmelde deres arbejdsulykker. Ikke desto mindre blev der i 1999 anmeldt 6446 arbejdsulykker fra virksomheder med under 10 ansatte. Selvom man ikke på den baggrund kan fastslå, hvorledes arbejdsmiljøet påvirkes af virksomhedernes størrelse må det konstateres, at over 6000 skadelidte lønmodtagere i 1999 peger på, at det er nødvendigt at skærpe arbejdsmiljøindsatsen på de mindre virksomheder. Figur 14. Antal anmeldte arbejdsulykker i 1999 fordelt på virksomheders størrelse Kilde: Arbejdstilsynets arbejdsskadestatistik 1999, søgning for LO.

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole Side 1 af 6 Generel arbejdsmiljøpolitik for Danmarks Domstole Side 2 af 6 Vision Danmarks Domstole prioriterer medarbejdernes sundhed og trivsel højt, og der skal til stadighed arbejdes for at skabe et

Læs mere

af StrukturStatistik 2009.

af StrukturStatistik 2009. StrukturStatistik 2009 Detaljeret lønstatistik for året 2009 Dette nyhedsbrev sammenfatter resultaterne af StrukturStatistik 2009. Population Statistikken er baseret på lønoplysninger for ca. 610.000 lønmodtagere

Læs mere

Nyt om løn, november 2014

Nyt om løn, november 2014 Nyt om løn, november 214 BASERET PÅ 3. KVARTAL 214 1 LIDT ØGET LØNUDVIKLING I 3. KVARTAL 214 Bidrag fra fritvalgsordninger og pension trækker årsstigningstakten op. 2 DANSK LØNUDVIKLING FORTSAT UNDER UDLANDETS

Læs mere

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Hvad bygger undersøgelsen på? Den samlede undersøgelse er bygget op omkring flere datasæt, der alle omhandler en undersøgelsesperiode, som strækker

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Nyt om løn, august 2014

Nyt om løn, august 2014 Nyt om løn, august 214 BASERET PÅ 2. KVARTAL 214 LIDT HØJERE LØNUDVIKLING I 2. KVARTAL 214 Svagt stigende lønudvikling på DA-området. Bidrag fra fritvalgsordninger trækker årsstigningstakten op. DANSK

Læs mere

Formålet er at finde de virksomheder, som har væsentlige arbejdsmiljøproblemer og udtage dem til et grundigt tilsyn - et tilpasset tilsyn.

Formålet er at finde de virksomheder, som har væsentlige arbejdsmiljøproblemer og udtage dem til et grundigt tilsyn - et tilpasset tilsyn. Screening Screening Screening er en hurtig gennemgang af virksomhedens arbejdsmiljø. Formålet er at finde de virksomheder, som har væsentlige arbejdsmiljøproblemer og udtage dem til et grundigt tilsyn

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i efteråret 2010: Forgæves rekrutteringer

Læs mere

Nyt om løn, august 2015

Nyt om løn, august 2015 Nyt om løn, august 21 BASERET PÅ 2. KVARTAL 21 1 TILTAGENDE LØNUDVIKLING I 2. KVARTAL Tiltagende stigning i lønomkostningerne på DA-området og for første gang siden 2. kvartal 28 er arbejdernes stigninger

Læs mere

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Teknologisk Institut den 26. juni 2008 Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Videnintensive virksomheder i Danmark ønsker at rekruttere bredt. Virksomheder, der målrettet rekrutterer medarbejdere

Læs mere

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse er faldet med hele 18.500 fuldtidspersoner fra 1. til 2. kvartal 2009. I den private sektor er beskæftigelsen

Læs mere

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland 31. maj 2008 Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland Ledelsesudvikling. Lidt under halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland arbejder bevidst med ledelsesudvikling. 8

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

LOV OM ARBEJDSMILJØ NYE MULIGHEDER FOR ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET

LOV OM ARBEJDSMILJØ NYE MULIGHEDER FOR ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET LOV OM ARBEJDSMILJØ NYE MULIGHEDER FOR ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET VIGTIGSTE LOVÆNDRINGER OKTOBER 2010 INDHOLD NY LOV PR. 1. OKTOBER 2010 Skal min virksomhed ændre noget? 2 Skal jeg som arbejdsmiljørepræsentant

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Resumé Dato 18.03.2013 Arbejdsstyrken for 16-64 årige i Aalborg Kommune var pr. 1. januar 2012 på 96.194 personer. I løbet af 2011 har det været

Læs mere

Branchevejledningen er udgivet af: 1. udgave 2002

Branchevejledningen er udgivet af: 1. udgave 2002 Virksomhedens og sikkerhedsorganisationens arbejdsmiljøopgaver Denne branchevejledning henvender sig til kontor- og administrative virksomheder, der har oprettet en sikkerhedsorganisation, og ønsker uddybende

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Danske virksomheders kreditværdighed

Danske virksomheders kreditværdighed 2014 Danske virksomheders kreditværdighed Analyse fra Bisnode Credit BISNODE CREDIT A/S Adresse: Tobaksvejen 21, 2860 Søborg Telefon: 3673 8184, E-mail: business.support@bisnode.dk, Website: www.bisnode.com

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske 1. september Midtjyske virksomheder mindre optimistiske Erhvervskonjunkturer. Små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland er mindre optimistiske i år end sidste år. Der er fortsat mere end tre

Læs mere

Sikkerhedsorganisation og arbejdsmiljø på små virksomheder

Sikkerhedsorganisation og arbejdsmiljø på små virksomheder Sikkerhedsorganisation og arbejdsmiljø på små virksomheder Øje på arbejdsmiljøet, maj 2002 Udgivet af Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allè 12 1634 København V E-mail: lo@lo.dk Tlf.: 3524 6000 Fax:

Læs mere

Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler

Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler Den seneste undersøgelse om rekrutteringer på det danske arbejdsmarked foretaget af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR)

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

Arbejdstilsynets screening

Arbejdstilsynets screening Gode råd om Arbejdstilsynets screening Har I styr på arbejdsmiljøet i jeres virksomhed? Udgivet af Dansk Handel & Service Arbejdstilsynets screening 2005 Ny arbejdsmiljøreform den 1. januar 2005 Den 1.

Læs mere

AR4. Ansøgningsskema. Ansøgning om forhåndsgodkendelse af koncern

AR4. Ansøgningsskema. Ansøgning om forhåndsgodkendelse af koncern Ansøgningsskema Ansøgning om forhåndsgodkendelse af koncern Hvad kan dette skema bruges til? Dette skema kan bruges til ansøgning om forhåndsgodkendelse af en dansk virksomhed som enten er del af en international

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

Arbejdsmiljøuddannelser. Tilmeld dig et kursus! Marianne Kirchner Tlf. 63 11 49 04 maki@cowi.dk www.cowi.dk/arbejdsmiljoe

Arbejdsmiljøuddannelser. Tilmeld dig et kursus! Marianne Kirchner Tlf. 63 11 49 04 maki@cowi.dk www.cowi.dk/arbejdsmiljoe Arbejdsmiljøuddannelser Tilmeld dig et kursus! Marianne Kirchner Tlf. 63 11 49 04 maki@cowi.dk www.cowi.dk/arbejdsmiljoe 2 Den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse for sikkerhedsgruppens medarbejdere Den

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik university of copenhagen Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Forlagets

Læs mere

Stadig færre konkurser størst fald i byggebranchen

Stadig færre konkurser størst fald i byggebranchen Ny analyse fra Experian: Stadig færre konkurser størst fald i byggebranchen Den 4. april 2011 For fjerde måned i træk er antallet af konkurser i dansk erhvervsliv for nedadgående. 496 virksomheder gik

Læs mere

Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002

Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002 Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002 Ledernes Hovedorganisation August 2003 Indledning Ledernes Hovedorganisation har nu for fjerde gang gennemført en undersøgelse af ledernes deltagelse i

Læs mere

Arbejdsmiljø. På arbejdsmiljøets vegne. om arbejdet som sikkerhedsrepræsentant

Arbejdsmiljø. På arbejdsmiljøets vegne. om arbejdet som sikkerhedsrepræsentant Arbejdsmiljø På arbejdsmiljøets vegne om arbejdet som sikkerhedsrepræsentant På arbejdsmiljøets vegne er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte. Pjecen henvender sig især til nyvalgte sikkerhedsrepræsentanter

Læs mere

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale. Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes

Læs mere

Et godt, sundt og sikkert arbejdsmiljø i Borgmesterens Afdeling

Et godt, sundt og sikkert arbejdsmiljø i Borgmesterens Afdeling Et godt, sundt og sikkert arbejdsmiljø i Borgmesterens Afdeling 2 Et godt arbejdsmiljø er et fælles ansvar - derfor er det vigtigt: At du har kendskab til vores arbejdsmiljøpolitik og handleplaner på området

Læs mere

På sygefraværsområdet har en hvidbog om muskel- og skeletbesvær i 2008 affødt initiativer, der skal sikre en hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen.

På sygefraværsområdet har en hvidbog om muskel- og skeletbesvær i 2008 affødt initiativer, der skal sikre en hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen. 'HQ,QWHUQDWLRQDOH$UEHMGVPLOM GDJDSULOL'DQPDUN 6LNNHUWRJVXQGWDUEHMGHIRUDOOH 6WDWXVRYHUDUEHMGVPLOM HWVWLOVWDQGL'DQPDUNRJXGODQGHW ,QGVDWVIRUVLNNHUWRJVXQGWDUEHMGH Globalt og nationalt udgør et dårligt arbejdsmiljø

Læs mere

Denne udgave af arbejdsskadestatistikken er en gennemgang af de sager, som er behandlet i perioden 2007-2013.

Denne udgave af arbejdsskadestatistikken er en gennemgang af de sager, som er behandlet i perioden 2007-2013. Forord Denne udgave af arbejdsskadestatistikken er en gennemgang af de sager, som er behandlet i perioden 2007-2013. I 2013 modtog Arbejdsskadestyrelsen godt 59.000 sager det højeste siden 2008. Det er

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 MATILDEVEJ 9, 4200 SLAGELSE. TLF. 58 52 82 88. FAX

SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 MATILDEVEJ 9, 4200 SLAGELSE. TLF. 58 52 82 88. FAX SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 MATILDEVEJ 9, 4200 SLAGELSE. TLF. 58 52 82 88. FAX 58 52 01 10. e-mail: 054@dlf.org hjemmeside: www.slagelselærerkreds.dk SiR mappe 2008 Velkommen som sikkerhedsrepræsentant...2

Læs mere

Hver tredje iværksætter er forsvundet

Hver tredje iværksætter er forsvundet PRESSEMEDDELELSE Ny konkursanalyse fra Experian: Hver tredje iværksætter er forsvundet 2. oktober 20 Langt færre danskere tager springet fra lønmodtager til iværksætter. I løbet af årets første ni måneder

Læs mere

Dato: 31. oktober 2005. Direkte udenlandske investeringer 12

Dato: 31. oktober 2005. Direkte udenlandske investeringer 12 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/hdz Direkte udenlandske

Læs mere

Nye regler om arbejdsmiljøsamarbejdet. træder i kraft pr. 1. oktober 2010

Nye regler om arbejdsmiljøsamarbejdet. træder i kraft pr. 1. oktober 2010 Nye regler om arbejdsmiljøsamarbejdet træder i kraft pr. 1. oktober 2010 F O A f a g o g a r b e j d e 1 Arbejdsmiljøarbejdet skal styrkes De nye regler er blevet til efter, at arbejdsmarkedets parter

Læs mere

Socialrådgivernes arbejdsmiljøarbejde En undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings sikkerhedsrepræsentanter, 2010.

Socialrådgivernes arbejdsmiljøarbejde En undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings sikkerhedsrepræsentanter, 2010. Socialrådgivernes arbejdsmiljøarbejde En undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings sikkerhedsrepræsentanter, 2010. FTF gennemførte i starten af 2009 en undersøgelse blandt sikkerhedsrepræsentanter

Læs mere

INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER

INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER 1 06 DM Fagforening for højtuddannede INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER Ny lov om information og høring øger DM eres og akademikeres muligheder for formel indflydelse på deres private arbejdspladser.

Læs mere

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Arbejdsmiljørepræsentant - og hvad så?... 1 Opgaver, rettigheder og pligter... 2 Hvis en kollega kommer ud for en arbejdsskade eller rammes

Læs mere

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk Arbejdspladsvurdering (APV) er et vigtigt redskab når det handler om at forebygge dårligt arbejdsmiljø og der eksisterer rigtig mange pjecer om emnet. Med denne pjece vil vi gerne sætte fokus på hvorfor

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Supplerende vejledning om Selvejende institutioner og MED aftaler arbejdsmiljø og fælles sikkerhedsorganisation

Supplerende vejledning om Selvejende institutioner og MED aftaler arbejdsmiljø og fælles sikkerhedsorganisation Supplerende vejledning om Selvejende institutioner og MED aftaler arbejdsmiljø og fælles sikkerhedsorganisation Rammeaftalen om medindflydelse og medbestemmelse gælder for ansatte i selvejende dag- og/eller

Læs mere

arbejdsglæde samt arbejdet med nedbringelse af sygefravær,

arbejdsglæde samt arbejdet med nedbringelse af sygefravær, 7. KOMPETENCE- OG UDDANNELSESBEHOV Sikkerhedsrepræsentanternes oplevelse af egne kompetencer i forhold til deres hverv som Sikkerhedsrepræsentant er et centralt emne i undersøgelsen. Det generelle billede

Læs mere

Analyse fra Bisnode Credit

Analyse fra Bisnode Credit 2013 Danske virksomheders kreditværdighed Analyse fra Bisnode Credit BISNODE CREDIT A/S Adresse: Tobaksvejen 21, 2860 Søborg Telefon: 3673 8184, E-mail: business.support@bisnode.dk, Website: www.bisnode.com

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

Evaluering af regeringens vækstudspil

Evaluering af regeringens vækstudspil Evaluering af regeringens vækstudspil Regeringen fremlagde 8. maj et udspil til en vækstpakke. Udspillet indeholder forslag til en lang række tiltag, som skal forbedre rammevilkårene for virksomheder lige

Læs mere

Samarbejde om arbejdsmiljø i små virksomheder

Samarbejde om arbejdsmiljø i små virksomheder Samarbejde om arbejdsmiljø i små virksomheder Alle værdsætter det gode arbejdsmiljø. Mange vil gerne gøre en indsats for arbejdsmiljøet men hvor skal der tages fat, og hvem skal egentlig gøre noget ved

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Juni 2015 Energibesparelser i private virksomheder Indledning I 2009 udarbejdede IDA et scenarie for, hvordan Danmark i 2050 kan reducere sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

583 konkurser og 1.666 nye selskaber i september

583 konkurser og 1.666 nye selskaber i september PRESSEMEDDELELSE 4. oktober 2010 Ny analyse fra Experian: 583 konkurser og 1.666 nye selskaber i september I løbet af september er 583 virksomheder gået konkurs. Det er en stigning på 19,5 pct. sammenlignet

Læs mere

UDBREDELSEN AF SOCIALE MEDIER

UDBREDELSEN AF SOCIALE MEDIER ÅRLIGE RAPPORT OM UDBREDELSEN AF SOCIALE MEDIER med fokus på læring, HR og vidensdeling Resultat af landsdækkende undersøgelse udført i marts 2012 2012 Social Business Learning Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

1. Arbejdsmiljøarbejdet ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 1.1 Introduktion til procesforløbet 1.2 Arbejdsmiljøloven

Læs mere

Risiko for konkurs rammer øst for Storebælt

Risiko for konkurs rammer øst for Storebælt 25. maj 2009 FAKTAARK Risiko for konkurs rammer øst for Storebælt 1. Resumé fra pressemeddelelse Mens jyske virksomheder i det seneste års tid har været spændt hårdest for konkursvognen, er det nu særligt

Læs mere

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Notat s valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Den 5. juni 1915 blev det danske riges Grundlov ændret således, at det nu var majoriteten af den voksne befolkning, der fik politisk medborgerskab.

Læs mere

Opbygning af en sikkerhedsorganisation

Opbygning af en sikkerhedsorganisation Opbygning af en sikkerhedsorganisation Alle virksomheder uanset størrelse har, ifølge arbejdsmiljøloven, de samme arbejdsmiljøopgaver, og samarbejdet om opgaverne skal i alle virksomheder foregå mellem

Læs mere

Sikkerhedsrepræsentant

Sikkerhedsrepræsentant Arbejdsmiljø F O A F A G O G A R B E J D E Sikkerhedsrepræsentant hvad så? Valgt som sikkerhedsrepræsentant hvad så? Dine kolleger har valgt dig til sikkerhedsrepræsentant for en 2-årig periode. FOA ønsker

Læs mere

Nyvalgt arbejdsmiljørepræsentant

Nyvalgt arbejdsmiljørepræsentant Nyvalgt arbejdsmiljørepræsentant Velkommen Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3F byder dig velkommen som arbejdsmiljørepræsentant og ønsker dig held og lykke med tillidshvervet. At blive valgt til

Læs mere

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet 1 Vi er til for dig Hver dag bliver HK Kommunal Århus kontaktet af mange medlemmer, der enten ringer, e-mailer eller møder op for at drøfte faglige eller personlige

Læs mere

Den Internationale Arbejdsmiljødag 28. april 2007 i Danmark. Fakta om arbejdsmiljøet

Den Internationale Arbejdsmiljødag 28. april 2007 i Danmark. Fakta om arbejdsmiljøet Den Internationale Arbejdsmiljødag 28. april 2007 i Danmark Sikkert og Sundt Arbejde for Alle - velfærd med arbejdsmiljø i centrum Fakta om arbejdsmiljøet LO og FTF markerer igen den internationale arbejdsmiljødag,

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Konkursanalyse Marts 2013

Konkursanalyse Marts 2013 Indhold: Regionale konkurser Branche opdelt Løbende gennemsnit Geografisk opdelt Om Experian Kontaktinformationer Branchedefinitioner Kommentarer til regionale konkurser Der har i ts måned 20 været 483

Læs mere

Dårlige finansieringsmuligheder

Dårlige finansieringsmuligheder Januar 213 Dårlige finansieringsmuligheder koster arbejdspladser Af konsulent Nikolaj Pilgaard De sidste to år har cirka en tredjedel af de mindre og mellemstore virksomheder oplevet, at det er blevet

Læs mere

Notat. Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster. 1. Indledning

Notat. Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster. 1. Indledning Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster Dato: 13. juli 2015 Dokument nr. 78836/15 1. Indledning Sagsbehandler Marlene Dupont Vejledningen er tilpasset de særlige forhold, der gælder for folkekirken

Læs mere

ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANT

ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANT Bilag 4.19 ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANT ved UddannelsesCenter Ringkøbing-Skjern EN KORT INTRODUKTION Til Arbejdsmiljørepræsentanten Denne pjece vedrører arbejdet som Arbejdsmiljørepræsentant. Tillykke med

Læs mere

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4 28K1 28K2 28K3 28K4 29K1 29K2 29K3 29K4 21K1 21K2 21K3 21K4 211K1 211K2 211K3 211K4 212K1 212K2 212K3 212K4 213K1 213K2 213K3 213K4 214K1 214K2 214K3 Notat Løn, indkomst og beskæftigelse i finanssektoren

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk

Læs mere

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct.

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct. Arbejdsmarked Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. Tabel 3.2. Ind- og udpendlere fordelt på erhverv pr. 1. januar. Tabel 3.3. Gennemsnitlig arbejdsløshed

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Handlingsplan 2013-2015

Handlingsplan 2013-2015 Handlingsplan 2013-2015 Denne handlingsplan folder temaerne i Arbejdsmiljørådets strategi ud samt beskriver andre aktiviteter, som rådet iværksætter. Handlingsplanen er inddelt i de temaer, som fremgår

Læs mere

Arbejdsmiljøarbejde i staten. - organisering og samarbejde

Arbejdsmiljøarbejde i staten. - organisering og samarbejde Arbejdsmiljøarbejde i staten - organisering og samarbejde September 2010 Arbejdsmiljøarbejde i staten - organisering og samarbejde September 2010 Arbejdsmiljøarbejde i staten - organisering og samarbejde

Læs mere

Bilagsrapport klynge 1

Bilagsrapport klynge 1 Bilagsrapport Klynge 1 Side 1 af 5 Indhold 1. Ministermål og resultatkrav fra kontrakt 2007...3 2. Oversigt over kvartalsrapportens målinger...5 3. Ministermål 1...7 3.1 Arbejdskraftreserven for dagpenge-

Læs mere

Flere konkurser i marts

Flere konkurser i marts PRESSEMEDDELELSE Flere konkurser i marts 2.april 2009 I marts måned har 486 danske virksomheder drejet nøglen om, hvilket er en stigning på 132,5 pct. i forhold til marts sidste år, hvor 209 virksomheder

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet 15.12.2005 Notat 11824 JEHO/MELA Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet Det forlyder ofte, at der i de sidste mange år er sket en stigning i sygefraværet blandt gravide. Til trods herfor er der

Læs mere

Det Humanistiske Fakultet Ledelsessekretariatet

Det Humanistiske Fakultet Ledelsessekretariatet Det Humanistiske Fakultet Ledelsessekretariatet OKJ Den 12. september 2012 Humanisternes beskæftigelse. Kandidater/bachelorer uddannet fra Det Humanistiske Fakultet, KU fra og 2006-2010 Indledning Kort

Læs mere

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der

Læs mere

VELKOMMEN. til temadag om ARBEJDSMILJØ

VELKOMMEN. til temadag om ARBEJDSMILJØ VELKOMMEN til temadag om ARBEJDSMILJØ Dagens program Formiddag Velkommen, præsentation og aftaler Rammen om arbejdsmiljø Fysisk APV Eftermiddag Psykisk arbejdsmiljø Redskaber i hverdagen Trivsels APV Spørgehjørnet

Læs mere

Indholdsfortegnelse: 2. Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3. Nyvalgt/genvalgt 4. Uddannelse 5. Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7

Indholdsfortegnelse: 2. Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3. Nyvalgt/genvalgt 4. Uddannelse 5. Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7 1 Indholdsfortegnelse: 2 Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3 Nyvalgt/genvalgt 4 Uddannelse 5 Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7 Arbejdsmiljøarbejdet 8 Arbejdsmiljøarbejdet i Mariagerfjord Lærerkreds

Læs mere

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Den procent af virksomhederne i Danmark, som har mest nytilkommet arbejdskraft fra EU10- lande og ikke-vestlige lande, har omkring

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

At-VEJLEDNING. Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen. At-vejledning F.3.7

At-VEJLEDNING. Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen. At-vejledning F.3.7 At-VEJLEDNING Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen At-vejledning F.3.7 Maj 2011 Erstatter At-vejledning F.2.1 Sikkerhedsgruppens arbejdsmiljøuddannelse, marts 2006 2 Hvad

Læs mere

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020 1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Danske virksomheders kreditværdighed

Danske virksomheders kreditværdighed December 2013 Danske virksomheders kreditværdighed Analyse fra Bisnode Credit BISNODE CREDIT A/S Adresse: Tobaksvejen 21, 2860 Søborg Telefon: 3673 8184, E-mail: business.support@bisnode.dk, Website: www.bisnode.com

Læs mere

Markedsfokus på Finland

Markedsfokus på Finland Markedsfokus på Finland August 20 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus

Læs mere

UDKAST. Retningslinje for valg til arbejdsmiljøgrupper og MED-udvalg i Region Sjælland. Indholdsfortegnelse. Punkt 4 - bilag 3.

UDKAST. Retningslinje for valg til arbejdsmiljøgrupper og MED-udvalg i Region Sjælland. Indholdsfortegnelse. Punkt 4 - bilag 3. UDKAST Retningslinje for valg til arbejdsmiljøgrupper og MED-udvalg i Region Sjælland [laves i I-paper] Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Overordnet om Region Sjællands MED-struktur 2 3. Organisering

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere