- Tag fokus væk fra det, du har mistet. Jonathan Richter efter lynnedslaget:

Transkript

1 Nr Jonathan Richter efter lynnedslaget: - Tag fokus væk fra det, du har mistet Bilulykke stoppede succesfuld karriere side 10 Når arbejdet stjæler din søvn side 15 Klædt på til lønforhandling side 16 Tim tog ti år om at finde det rette job side 24 TEMA: SIDE 4-13 ONDT I ARBEJDSLIVET

2 Kristelig Fagbevægelse Klokhøjen Aarhus N Tlf.: Fax: Ansvarshavende redaktør: Sekretariatschef Allan Bruhn redaktion@krifa.dk tlf.: Abonnement: Henvendelse til lokalafdelingerne. Kunder hos Kristelig Fagbevægelse og Kristelig A-kasse modtager Krifa Magasinet. Er der flere kunder i samme husstand, sendes bladet til den ældste. Eftertryk kun efter aftale. Oplag: Udkommer fem gange om året. Krifa Magasinet 1/2013 er udgivet 5. feb. Næste nummer udkommer 9. april Forside: Jonathan Richter: Foto: Highlight A/S Grafisk Design: Highlight A/S ISSN Magasinet er trykt på miljøvenligt papir på et miljøgodkendt trykkeri Kom ind i kampen - igen Har du prøvet at være med på et hold, hvor det hele bare kørte, og du spillede en vigtig rolle? Pludselig sker der noget, der gør, at du bliver sat af holdet. I hvert fald for en tid. Eller måske kom du aldrig med på dit drømmehold eller i gang med din drømmeuddannelse? Det behøver ikke at være for sent. Kom ind i kampen igen. Se mulighederne og du får måske en chance mere. Her i magasinet kan du møde personer, der har oplevet at blive sat af holdet, men fik øjnene op for helt nye muligheder. Mød fx Jonathan Richter, der blev ramt af lynet og mistede et ben. Men kom igen og fik en ny chance med en pædagogisk uddannelse. Eller Birgit, der skiftede spor og som 47-årig fik den uddannelse, hun altid havde drømt om. Du får også en masse gode råd, fx om søvn eller om du skal acceptere ændringer i dine arbejdsvilkår. Krifas specialister hjælper, når arbejdslivet gør ondt. Og lønspecialisterne tilbyder at hjælpe med din lønforhandling. God læselyst. Allan Bruhn Ansvarshavende redaktør KRISTELIG FAGBEVÆGELSE Formand Søren Fibiger Olesen Mobil: info@ ÅBNINGSTIDER Mandag Tirsdag-fredag Telefonerne er åbne kl Chatten er åben på krifa.dk/chat fra kl AFDELING FOR SELVSTÆNDIGE Klokhøjen 4,8200 Aarhus N ØVRIGE KUNDETILBUD KRIFA JURA KRIFA FORSIKRING KRISTELIG FAGBEVÆGELSES AFDELINGER BALLERUP...Energivej 15, Ballerup BORNHOLM...Store Torv, 15A, 1. sal, 3700 Rønne BRØNDBY... Sdr. Ringvej 35A, Brøndby ESBJERG...Storegade 33, 6701 Esbjerg FYN...Hvilehøjvej 23, 5220 Odense SØ HERNING...Poulsgade 8, st. th., 7400 Herning HILLERØD...Møllestræde 9, 3400 Hillerød HOLBÆK...Smedelundsgade 3-5, 1., 4300 Holbæk KOLDING...Merkurvej 21, 6000 Kolding NÆSTVED...Mosevej 12, 4700 Næstved RANDERS...Engboulevarden 30, 8960 Randers SØ ROSKILDE...Ro's Torv 53, Roskilde SØNDERJYLLAND...Hærvejen 24,1, 6230 Rødekro THISTED...Asylgade 32, 1., 7700 Thisted AALBORG...Gasværksvej 4, 2., 9000 Aalborg AARHUS...Klokhøjen 4, 8200 Aarhus N

3 JONATHAN RICHTER: - Jeg måtte forholde mig til et liv som handicappet. KRONISK SYG Alices redning blev et fleksjob. RAMT AF EN ARBEJDSSKADE Guide: Sådan anmelder du en arbejdsulykke eller erhvervssygdom. GØR ET COMEBACK Sådan vender du tilbage til jobbet efter en sygemelding. SUCCESFULD LØNFORHANDLING Vi giver dig de gode argumenter. FORANDRINGER I LUFTEN Sådan er du stillet, hvis chefen ændrer dit arbejde. EVIGHEDSSTUDERENDE: TOBIAS TÆMMER BÅDE MOLEKYLÆRBIOLOGI OG ERHVERVSØKONOMI SIDE25

4 PORTRÆT JONATHAN RICHTER Jeg var DØD i 41 minutter Fodboldspilleren Jonathan Richter var tæt på at miste livet, da han blev ramt af et lynnedslag under en træningskamp. En lovende karriere blev slukket, da det ene ben måtte amputeres. Men livet har fået nyt indhold for den tidligere FC Nordsjælland-spiller. 4 KRIFA MAGASINET FEBRUAR 2013

5 JONATHAN RICHTER PORTRÆT "Jeg ville ikke komme til at spille fodbold mere. Jeg måtte forholde mig til et nyt liv som handicappet." Tekst: Lars Stig Madsen, Foto: Highlight Jonathan ser eftertænksom ud, mens han husker tilbage på sommerdagen i 2009, der ændrede hans liv: - Jeg var professionel fodboldspiller i FC Nordsjælland. Jeg levede min drøm ud, og fremtiden så fantastisk ud. Lige indtil sommerdagen, hvor jeg blev ramt af et lyn under en træningskamp. Jeg gik ud som et lys. Husker ikke noget. Jeg var død i 41 minutter og lå efterfølgende i koma i 10 dage. Dit ben skal amputeres Da Jonathan vågnede af sin koma, gik den barske virkelighed op for ham. - Jeg fik at vide, hvad der var sket. Min første tanke var, at jeg var meget syg, men at jeg bare skulle gennem sygdomsforløbet som alt muligt andet. Hvor alvorligt det stod til, gik først op for mig, da lægerne sagde, at mit venstre ben var så skadet, at det måtte amputeres. Ellers ville jeg ikke overleve. - Jeg ville ikke komme til at spille fodbold mere. Jeg måtte forholde mig til et nyt liv som handicappet. I begyndelsen var Jonathans fokus at blive så rask som muligt og få så normalt et liv som muligt. Men det var svært at komme videre med et liv uden fodbold, når det havde været så stor en del af hans liv. - Jeg fik nogle reality-tjek, hvor det gik op for mig, hvad der var sket. Gennem min familie og mine venner kunne jeg forstå, hvor tæt jeg egentlig havde været på at dø. At få en ny passion Det er også familien og vennerne og deres optimisme, der har gjort, at Jonathan er kommet videre og har fået fokus på, hvad han kan og vil. - I begyndelsen var fokus på alt det, jeg mistede. Det kan da også stadig gøre mig ked af det. Det er jeg ikke ovre. Men det vigtigste er nu, at jeg gør ting, som skaber passion og glæde i mit liv igen. For eksempel når jeg går i skole og kan mærke, at jeg derigennem skaber mig en ny fremtid. Eller når jeg tager på skiferie eller hopper ud i nogle ting, hvor jeg enten kan slå mig på det eller skabe ny glæde og begejstring. Forholdet til familie og venner - Ulykken har vist mig, hvor skrøbeligt livet er. Det sætter tingene i perspektiv. Selvom jeg har mistet meget, så prøver jeg at finde de positive ting i livet. Det er mine venner og min familie og det, at jeg stadig kan fungere på samme niveau som mange andre. Mit handicap er ikke umiddelbart synligt. Jeg tror, det kan være med til lettere at blive accepteret og fungere i hverdagen. - Jeg er glad for, at jeg ikke bliver set som offeret, men som den jeg er, som Jonathan. Det takker jeg alle omkring mig for. Det giver mig motivation til at leve. (fortsættes næste side) FEBRUAR 2013 KRIFA MAGASINET 5

6 PORTRÆT JONATHAN RICHTER "Selvom jeg har mistet meget, så prøver jeg at finde de positive ting i livet. Det er mine venner og min familie og det, at jeg stadig kan fungere på samme niveau som mange andre." Gode råd fra Jonathan: Sæt dit liv i perspektiv. Hav fokus på dem, der holder af dig og elsker dig i stedet for det, du har mistet. Gør ting, der gør dig glad. Skab passion for dig selv, gør noget, som du kan være stolt over at se tilbage på. Boost din selvtillid de dage, du har det skidt. (fortsat fra forrige side) Alligevel mærker Jonathan i hverdagen, at han ikke kan det samme som tidligere. Fx når han har svært ved at bære noget i begge hænder eller ikke kan løbe for at nå bussen. - Når jeg får disse reality-tjek, mærker min familie det og tager hensyn til mig på en respektfuld måde. Ikke noget med, at det er synd for mig, eller at jeg ikke skal gøre det. Livet er en kamp Når virkeligheden gør Jonathan ked af det, giver han plads til at være det. - Det hele er ikke bare klaret. Livet er en kamp. Nogle dage er gode, andre er noget skidt. Men der går heldigvis længere imellem de dårlige dage. Jeg kommer hurtigt til konklusionen, at det ikke nytter noget. - Jeg ser i stedet konstruktivt på det: Hvad kan jeg få ud af det? Det er på samme måde som at åbne vinduet en grå dag og ikke gide gå på arbejde. Det kan heller ikke nytte noget. Du skal af sted. Omvendt behøver jeg ikke at opsøge situationer, hvor jeg ved, at jeg bliver ked af det. Jeg tager fx ikke op og ser FC Nordsjælland spille, hvis jeg ikke føler, jeg har overskud til det og kan få noget konstruktivt ud af besøget hos mine tidligere klubkammerater, siger Jonathan, der lige nu er i gang med HF enkeltfag. Stadig den samme Ulykken har ikke ændret Jonathan som person. - Jeg laver stadig de samme fejl, og mine værdier er de samme: Man skal huske at behandle andre, som man selv vil behandles. Det er en kliche, men det holder. Sportsligt er fremtiden ikke fodbold. I stedet går jeg lige nu til rullestolsbasket to gange om ugen. For jeg vil stadig gerne være aktiv og konkurrere. Karrieremæssigt havde Jonathan inden fodbolden læst på den pædagogiske grunduddannelse. - Jeg blev ikke færdig med uddannelsen, inden jeg fik min fodboldkontrakt. Så jeg skal begynde forfra. Når jeg er færdig med enkeltfagene på HF, regner jeg med, at jeg skal ind på pædagogseminariet til sommer. Jeg så mig selv som pædagog, inden min fodboldkarriere. Så nu vil jeg finde ud af, om det stadig holder. Det vigtigste for mig er at skabe noget for mig selv, som jeg kan leve på og leve for. Der har jeg i øjeblikket mit fokus. 6 KRIFA MAGASINET FEBRUAR 2013

7 synspu n kt kr fa Plads til sårbarhed Af: Søren Fibiger Olesen, formand for Kristelig Fagbevægelse Samfundet har så stor fokus på, at vores arbejdspladser skal være effektive og topoptimerede. Men vi må ikke glemme, at der skal være plads til alle på arbejdspladserne. Både stærke, svage, raske og syge. Hos Krifa er forskellighed nemlig ikke negativt ladet. Vi vil gerne udvide begrebet, så opfattelsen af forskellighed også gælder den svage, ham der ikke kan arbejde så meget og den psykisk syge. Tænk engang efter - hvor kedeligt ville det ikke blive, hvis vi alle var ens. I stedet skal vi have øje for forskelligheden. Den er nemlig med til, at vi kan rumme hinanden og få det bedste ud af både vores stærke og svage sider. Fokus på det du kan Også når sygdom og sårbarhed rammer, skal vi prøve at gøre plads til de forskellige vilkår, vi går ind til Tænk engang efter - hvor kedeligt ville det ikke blive, hvis vi alle var ens. I stedet skal vi have øje for forskelligheden. arbejdslivet på. Det kan være ved at vise forståelse for flexjobberen, der holder tidligt fri, eller give den gravide med morgenkvalme et rum, hvor der kan hviles. Der skal ikke være et modsætningsforhold mellem at arbejde og at være syg. Hvad kan jeg? Livet skal ikke gå i stå, fordi man bliver syg. Lige meget om det er psykisk eller fysisk, er det vigtigt at se ud over sygdommen. Selvom det er svært, og sygdommen fylder meget, er det vigtigt at kigge væk fra det, du ikke kan, til det, du kan. Stil dig selv spørgsmålet - hvad kan jeg klare? Men husk, at fortegnet skal hedde hvor meget, ikke hvor lidt. Mennesket - Ikke sygdommen Hold fokus på den du - eller din kollega er. Det er mennesket bag sygdommen, vi skal have frem, men med bevidsthed om, hvordan sårbarheden har det. Og det skal ikke være tabubelagt at sige, hvordan man har det. En af forudsætningerne for, at sygdom ikke betyder arbejdsstop, er nemlig, at vi tør være åbne om, hvordan vi har det. Vi vil møde mennesket bag sårbarheden. Ikke diagnosen og sygdommen. For os er det vigtigt, at du ikke bare parkeres på sygedagpenge, når ondt i livet påvirker arbejdslivet. FEBRUAR 2013 KRIFA MAGASINET 7

8 TEMA ONDT I ARBEJDSLIVET Vi fokuserer på det, du kan Stress, langvarig sygdom eller en arbejdsskade kan stikke en kæp i arbejdshjulet. Krifas specialister er klar til at hjælpe dig, når arbejdslivet gør ondt. Tekst: Juridisk centerchef Mette Stevn, mev@krifa.dk Hver dag oplever lønmodtagere, at livet suser derudad med fuld fart, men så møder de pludselig en forhindring. Man kan blive fyret, udsat for mobning på arbejdet, komme ud for en ulykke eller sygdom. Nogle mennesker er gode til at stoppe op, tænke sig om og finde en anden vej gennem livet. For andre fylder forhindringen så meget, at den tager hele udsynet. De aner ikke, hvordan de kommer videre, hvis de er nødt til at vælge en helt ny retning. Klar til at hjælpe Hvis du kommer ud for sygdom eller andet, der midlertidigt eller permanent forhindrer dig i at fortsætte i dit job, har vi en række rådgivere i Krifa, der hjælper dig og møder dig, hvor du er. Mange har stor glæde af selv at tage til et møde om fx sygedagpenge eller selv at have kontakt til arbejdsskadestyrelsen i en arbejdsskadesag, efter de er blevet klædt på af en af vores specialister. Andre har brug for, at vi tager kontakt til kommune eller andre myndigheder for at hjælpe sagen på vej. Vi har socialrådgivere, der rådgiver om, hvordan du bedst forholder dig, når du fx er sygemeldt i længere tid, eller hvis sygedagpengene ophører, selv om du ikke er rask. Vi har arbejdsskadespecialister, der rådgiver om, hvordan man skal anmelde en arbejdsskade, hvilke oplysninger der er brug for, og om en afgørelse er korrekt. Fælles for vores rådgivning er, at vi sammen med dig vurderer, hvordan din situation bedst håndteres. Hjælp til trivslen Ud over vores juridiske specialister har vi jobtrivselskonsulenter. De kan hjælpe med det, der er svært at håndtere mentalt. Stress, dårlig ledelse, mobning eller andet, der betyder, at man ikke trives på arbejdet. Måske undgår du en sygemelding, fordi vi kan give nogle redskaber, der gør dig i stand til at komme videre med det problem, du tumler med. Fokus på ressourcer Hvis du kommer ud for en arbejdsulykke eller bliver sygemeldt pga. stress, vil mange af dem, du taler med, fokusere på det, du har været udsat for i stedet for at hjælpe dig med at komme ovenpå igen. Alle vores specialister fokuserer på det, du kan. Vi anerkender, at den situation, du kan havne i efter en sygemelding, er ubehagelig, besværlig eller direkte angstprovokerende, fordi du kan være bange for at miste jobbet, huset og familien. Men i stedet for at fastholde dig i den uheldige situation, ønsker vi at hjælpe dig til at se fremad og prøve at fokusere på de ressourcer, der trods alt altid er gemt. Ofte giver vi små skub, så du bliver i stand til at finde de ressourcer frem, som kan hjælpe dig videre. For du kommer ikke videre, hvis du kun tænker på det, der måske midlertidigt har sat en kæp i hjulet på dine karrieredrømme. 8 KRIFA MAGASINET FEBRUAR 2013

9 Alice Cravach var ved at gå ud af sit gode skind, da hun skulle vente på afgørelsen fra kommunen, om hun kunne få fleksjob eller ej. Ventetiden blev brugt på at lære at strikke og hækle. ONDT I ARBEJDSLIVET TEMA Om fleksjob Du er berettiget til fleksjob, hvis du har en varig og væsentlig begrænsning i din arbejdsevne og ikke kan arbejde på almindelige vilkår. Det er din kommune, der bevilger fleksjob. Som kunde i Kristelig Fagforening kan du få vejledning om fleksjob ved at kontakte os. Læs mere på krifa.dk/fleksjob. - Fleksjob blev min redning Alice Cravach blev sygemeldt på grund af kronisk træthed. Alligevel vidste hun, at hun ikke var færdig på arbejdsmarkedet "Jeg måtte indse, at trætheden ikke ændrede sig, så noget andet måtte gøres" Tekst og foto: Rebekka Torp Boileau, rtb@krifa.dk - Det hjælper ikke noget at blive deprimeret over sin situation. Det hjælper i hvert fald slet ikke i dette system, sådan konstaterer 40-årige Alice Cravach. Hun lider af svær endometriose. Sygdommen danner væv udenfor livmoderen, som regel i underlivet, og giver store smerter. Alice har fået fjernet dele af sit underliv, og det har gjort hende stort set smertefri. Men sygdommen har en trofast følgesvend, træthed. - Jeg tænkte, at jeg bare manglede vitaminer. Men sådan var det ikke. Et år efter operationen fortalte lægerne mig, at trætheden ikke vil forsvinde igen, fortæller Alice. Overvældende træthed Den kroniske træthed gør, at Alice har brug for mellem 12 og 13 timer søvn hver dag. - Efter operationen kørte jeg bus, hvor jeg arbejdede om morgenen og om eftermiddagen og var hjemme og hvile indimellem. Men det hang ikke sammen. Mit liv foregik i bussen og på sofaen, siger Alice, der er mor til tre. Og når det kom til familielivet, manglede hun overskud. - Mine piger sagde: Mor ligger på sofaen. Hun er sur. Jeg måtte indse, at trætheden ikke ændrede sig, så noget andet måtte gøres, siger Alice. En vigtig vurdering Alice sygemeldte sig, og kort tid efter kontaktede kommunen hende. - Jeg vidste, at det tog livet af mig at arbejde på normal tid. Så kommunen sendte mig i en praktik for at vurdere, hvad jeg kunne holde til. Fire gange var Alice i virksomhedspraktik, hvor hun bl.a. arbejdede i en reception og på skole et par timer hver dag. Det blev klart, at Alice kunne holde til tre timers arbejde dagligt. Kommunen indhentede papirer fra lægerne og vurderede hendes sag. - På det tidspunkt ville jeg ryge ud af systemet, hvis jeg ikke fik et fleksjob. Uvisheden om, hvad der skulle se, var det værste. Jeg kunne ikke overskue, hvordan vores økonomi ville blive, hvis jeg ikke kunne komme i fleksjob. Undervejs fik Alice støtte fra en socialrådgiver fra Krifa. - Hun forklarede mig de ting, jeg var i tvivl om. Og så skubbede hun også på overfor kommunen. En perfekt rytme I august 2011 fik Alice bevilliget fleksjob. - Det var en kæmpe lettelse, fortæller Alice. I dag arbejder hun som pedelmedhjælper på Støvring Gymnasium. - Jeg har ikke haft et bedre liv i flere år. Jeg har lært at sætte pris på det, jeg kan, og nyder mit arbejde. Jeg møder kl. 8 og går hjem kl. 11 for at sove. Og så har jeg gode kolleger, der har forståelse for min situation og en rytme, der giver mig overskud til familie, siger hun. FEBRUAR 2013 KRIFA MAGASINET 9

10 TEMA ONDT I ARBEJDSLIVET Arbejdsskade: - Jeg måtte begynde forfra En bilulykke satte en stopper for en succesfuld karriere som bagermester. Carsten Troelsen fik anerkendt ulykken som en arbejdsskade og gik i en helt ny retning. Tekst og foto: Rebekka Torp Boileau, rtb@krifa.dk - Det gik så hurtigt. Jeg var slet ikke forberedt, sådan beskriver Carsten Troelsen den ulykke, han for tre år siden var med i på den fynske motorvej. Som bagermester havde han netop været til møde på Fyn og var på vej hjem til sit bageri i Aalborg, da der opstod kø. - Jeg var passager på forsædet. Bilisten bagved havde ikke set, at der var kø, så hun tæskede op bag i os. Det skete i et splitsekund. Jeg slog mit hoved og min nakke, ryg og vred det meste af overkroppen, husker 44-årige Carsten. En kamp for arbejdet I månederne efter ulykken blev det til mange lægebesøg, da Carsten havde stærke smerter i nakke og ryg. - Jeg tænkte alligevel, at det var et spørgsmål om tid, før jeg ville få det bedre, så jeg kunne komme tilbage på arbejde, siger han. Men da en scanning viste nogle brud i nakken, blev Carsten præ- senteret for en anden fremtid. - Jeg glemmer aldrig det øjeblik, da en speciallæge præsenterede mig for udtrykket kronisk. Det var ikke til at forstå. På trods af udmeldingen om, at Carsten ville have kroniske mén efter ulykken, så kæmpede han med at komme tilbage til jobbet som bagermester. - Jeg var slet ikke i tvivl om, at det var mit job resten af livet. Før ulykken gik det fantastisk med masser af produktion, og jeg tjente gode penge. Men det var et helvede at være tilbage i arbejde. Det gjorde for ondt. Carsten får smerter ved gentag-ende bevægelser eller en sovende fornemmelse i armene. Derudover har han koncentrationssvigt. - Til sidst måtte jeg erkende, at det ikke gik, siger Carsten, der blev sygemeldt på fuldtid. Erkendelsens tid Ved udgangen af 2010 blev Carsten fyret fra sin stilling som bagermester. - Det var nok også det bedste, der kunne ske. De måneder efter ulykken, hvor jeg kæmpede for at komme tilbage på arbejdet, var rigtig hårde. Da jeg blev fyret, kom erkendelsen af min situation. Men hvad skulle jeg så? - Jeg blev nødt til at være realistisk. Alle fysiske job, hvor jeg skulle gøre noget med mine hænder, var udelukket. Og det samme var at tage en ny uddannelse over to-tre år på grund af mine koncentrationssvigt. Efter at have været i bagerbranchen siden 1986 måtte Carsten begynde forfra. - Når tingene er lykkedes i mange år, er det rigtig ubehageligt at skulle starte fra nul med noget helt andet, siger han og tilføjer, at den hjælp, han har fået fra familien og sit netværk, har været utrolig vigtig i processen med at komme videre. 10 KRIFA MAGASINET FEBRUAR2013

11 ONDT I ARBEJDSLIVET TEMA "Jeg glemmer aldrig det øjeblik, da en speciallæge præsenterede mig for udtrykket kronisk. Jeg troede virkelig, at det var et spørgsmål om tid, så var jeg klar til at arbejde som før." I dag arbejder Carsten Troelsen på et bosted for utilpassede unge. Her tager han selv skånehensyn i sit arbejde. - Jeg øver mig i at bruge min krop, så jeg ikke får smerter. Jeg skræller kartofler over tre omgange, og at støvsuge tager måske halvanden time i stedet for 20 minutter. Goddag til systemet Carstens sygemelding betød, at han ret hurtigt fik kontakt til det, som han kalder for systemet. - Jeg har mange gange kørt frustreret hjem fra kommunen, fordi jeg havde det svært med, at der blev stillet så mange kritiske spørgsmål til, hvorfor jeg nu sad der og skulle have sygedagpenge, siger Carsten, som har haft fire forskellige sagsbehandlere undervejs. Carsten følte, at han blev mødt med mistro. - Havde jeg nu mistet en arm eller et ben, var det til at forholde sig til, men den mistro, som jeg mødte hos kommunens sagsbehandlere, var virkelig ubehagelig. Jeg har aldrig haft nogen intention om ikke at skulle arbejde. Jeg forstår jo ikke alle lægernes udtryk. Jeg kunne kun sige, hvordan jeg havde det. Carsten anmeldte ulykken som en arbejdsskade, og kort tid efter fik han kontakt til Krifas arbejdsskadespecialist. - Lægedokumenter og lønsedler blev samlet ind og sendt til Arbejdsskadestyrelsen, som vurderede min sag. Til sidst fik jeg tilkendt en erstatning for min arbejdsulykke, fortæller Carsten, som har fået vurderet sin mistede erhvervsevne til 60 procent. Kommunen sendte ham ud i virksomhedspraktik på et arbejdsværksted for unge mennesker, der fx var faldet ud af skolesystemet. Han blev tilknyttet skolens cafe, hvor han kunne dele ud af sin erfaring. Han arbejdede der et par timer om ugen og gik så op i timetal, som han kunne holde til. - En dag sagde damen fra kommunen så: Det går jo så godt, at jeg godt kan raskmelde dig. Fysisk var jeg jo ikke i bedre forfatning, end jeg havde været før, men sådan er reglerne jo. Jeg var stresset over raskmeldingen, siger Carsten, der sagde farvel til sygedagpengene i februar En hverdag der fungerer Inspireret af de gode erfaringer fra virksomhedspraktikken tog Carsten en 10-dagesuddannelse om at arbejde på socialpædagogiske opholdssteder. Bagefter anbefalede hans underviser ham at blive vikar på et opholdssted for utilpassede unge. En udfordring han sagde ja tak til, og efter et par måneder som vikar blev han fastansat. - Arbejdet går ud på at hjælpe og vejlede de unge med alt det, de skal. Der er ikke nogen fysiske arbejdsopgaver. Arbejdet som pædagogmedhjælper har Carsten nu haft i halvandet år, og det passer ham perfekt. Han arbejder på fuld tid, men kun tre gange om ugen med natte- og dagvagter. - Det er et godt niveau for mig, så min krop kan restituere. På arbejdet tager jeg selv skånehensyn. Jeg blev for nylig spurgt, om jeg kunne tage med bostedet på skitur. Det kan jeg desværre ikke, så det blev en anden, der tager af sted. Det handler i høj grad om at respektere de grænser, man selv har sat. Læs mere om arbejdsskader på krifa.dk/arbejdsskader. På næste side kan du se, hvordan en arbejdsskade skal anmeldes. FEBRUAR 2013 KRIFA MAGASINET 11

12 TEMA ARBEJDSSKADE Arbejdsulykke Har du været ude for en ulykke på arbejdet? Erhvervssygdom Har du ondt, og mistænker du, at det skyldes dit arbejde? Din arbejdsgiver skal anmelde skaden til sit forsikringsselskab. Tag til læge og få en vurdering af, om skaden skyldes arbejde Når du får et kvitteringsbrev fra forsikringsselskabet, kan du være sikker på, at skaden er anmeldt korrekt. Din læge anmelder efter sin vurdering skaden til Arbejdsskadestyrelsen. Hvis lægen eller arbejdsgiver ikke anmelder, skal du selv sørge for, at skaden bliver anmeldt indenfor et år og gerne hurtigst muligt. Du kan selv anmelde via Arbejdsskadestyrelsens hjemmeside Hvis skaden ikke anmeldes indenfor et år, risikerer du, at Arbejdsskadestyrelsen ikke anerkender skaden som en arbejdsskade. KRIFAS SPECIALISTER HJÆLPER Har du brug for hjælp i forbindelse med anmeldelse af en arbejdsskade, kan du som kunde i Kristelig Fagforening få rådgivning af en af vores arbejdsskadespecialister.

13 Guide: Sådan får du et godt comeback For mange betyder en sygemelding store bekymringer om, hvordan man vender tilbage til arbejdspladsen. Jobtrivselskonsulent Eva Jødal guider dig til et vellykket comeback Tekst:Trine Boiskov Hansen, ARBEJDSSKADE TEMA "Har du været sygemeldt på grund af stress, skal du ikke tilbage til det gamle arbejdsniveau. Det var jo dét, du blev syg af" Du begynder at blive klar til at vende tilbage til din arbejdsplads efter en sygemelding. Bekymringerne om, hvordan det skal gå, hober sig op. Hvordan slipper du for sygestemplet, og hvad gør du ved frygten for, at sygdommen kommer tilbage? Mange oplever, at de er nervøse, inden starten går, og det er ifølge jobtrivselskonsulenten Eva Jødal ikke noget, som forsvinder. - Man kan ikke udskyde det, til det er gået over, fortæller hun. Afklar og forbered - Uanset om det er fysisk eller psykisk sygdom, skal du vende tilbage til arbejdet så hurtigt, du kan. Selv lidt relation til din arbejdsplads giver bedre vilkår for at komme tilbage, siger Eva Jødal. Hun understreger, at det er vigtigt at starte med en snak med både læge og arbejdsgiver om, hvilke muligheder man har, og hvad man kan magte. - Det at skulle tilbage på arbejde kan for den enkelte vokse til et stort problem. Lav derfor en plan over forløbet. Det er også en god idé at få noget viden om, hvad du kan forvente af din sygdom, når du begynder at arbejde igen, fortæller hun. Planen kan være rigtig god at have - både for dig selv og din arbejdsgiver. Kend dine grænser - Alle kæmper mod frygten for at blive syg, og det er helt naturligt at være usikker, når man kommer tilbage. Lær dine grænser at kende, så du ved, hvor meget du kan holde til, og hvornår der skal siges fra, siger Eva Jødal og fortæller, at det er vigtigt, grænsen respekteres. Jo flere gange dine grænser overskrides, des mindre opdager du det. Ærlig opgavetilgang En ærlig tilgang til opgaverne er også nødvendig. Et svar på en arbejdsopgave kan godt indeholde et ja, og overvej så, om det skal kombineres med, at en anden opgave skal gives videre. - Har du været sygemeldt på grund af stress, skal man ikke tilbage til det gamle arbejdsniveau. Det var jo dét, man blev syg af, siger Eva Jødal. Glem rask-masken - Hold for din egen skyld igen med at fortælle din elendige livshistorie. Så kan du nemt blive stemplet, som den sygeramte, fortæller hun. Det handler om at finde balancen. Eva Jødal forklarer: Vær autentisk uanset din anciennitet. Ingen kan mødes på andre behov, end dem man viser. Så vis dig selv og ikke en maske. Gode råd til et vellykket comeback Begynd langsomt særligt hvis sygdommen har været stressrelateret. Lav en forventningsafklaring med din arbejdsgiver både på tid og mængde. Erkend, at din livssituation er anderledes. Gør dig overvejelser om, hvem du er i din nye situation. Sig fra, så du ikke kommer tilbage til dit gamle arbejdsniveau. Vær ærlig og autentisk. FEBRUAR 2013 KRIFA MAGASINET 13

14 KONTINGENT Det samme i kontingent i 2013 Det bliver ikke dyrere at være kunde hos os. Også i 2013 koster det kun 608 kroner om måneden at være kunde i både Kristelig A-kasse og Kristelig Fagforening. Her er de satser, der gælder for de fleste: Kristelig Fagforening: 155 kroner Kristelig A-kasse (lønmodtagere, uden efterlønsbidrag): rag) 453 kroner Kristelig A-kasse (lønmodtagere, med efterlønsbidrag): rag 920 kroner Du kan se alle vores kontingentsatser på krifa.dk/blivkunde/priser. Afstemning om overenskomst Tekst: Overenskomstchef Kurt Bech, kub@krifa.dk Er du ansat i en virksomhed, der arbejder efter en overenskomst mellem Kristelig Fagforening og Kristelig Arbejdsgiverforening? Så har du nu muligheden for at stemme om den nye overenskomst, der træder i kraft 1. marts. Det gælder, uanset om din arbejdsgiver er medlem af Kristelig Arbejdsgiverforening, eller om der er lavet en tiltrædelsesoverenskomst med Kristelig Fagforening. Alle ansatte kan stemme Vi har valgt, at alle ansatte på de omfattede virksomheder får adgang til at stemme. I den forbindelse har din chef fået tilsendt materiale, så alle ansatte i virksomheden kan stemme. Som kunde i Krifa kan du stemme ved at gå ind på krifa.dk/ok2013. Her finder du de vigtigste resultater af de seneste måneders forhandlinger, selve overenskomsten og link til afstemningen. n. Afstemningen ngen løber frem til og med 28. februar. Bliver enskomsten godkendt, træder den i kraft 1. marts Få overenskomsten uddybet over- I din virksomhed har I også mulighed for at få besøg af en af vores virksomhedskonsulenternter, der kan fortælle om resultatet t af forhandlingerne. Hvis du kunne ne tænke dig det, så tal med dine kollegaer om det og kontakt os på overenskomst@krifa.dk. st@krifa.dk. 14 KRIFA MAGASINET FEBRUAR 2013

15 JOBTRIVSEL Har du haft besøg af søvntyven? Dit fysiske og psykiske helbred afhænger af en god nattesøvn, så vær på vagt over for de ting, der stjæler din søvn. Tekst: Jobtrivselskonsulent Eva Jødal Foto: Colourbox En god dag begynder med en god nattesøvn. Mens vi sover, bliver kroppen genopbygget, og psyken og immunforsvaret forstærkes og genoplades. Derfor er det vigtigt at prioritere fx faste sengetider og aftenritualer, der for mange vil være vejen til en bedre nattesøvn. Arbejdet stjæler søvn Måske fristes du til at inddrage timer, hvor du skulle have sovet, til arbejde. Det kan gå i en kort periode. Men som udgangspunkt har mennesker brug for syv til ni timers søvn i træk. Overvej om der er kvalitet i det arbejde, du får fra hånden, når du skærer ned på søvnen. Mus bliver til elefanter Dagligdagens mange krav giver et højt tempo i både krop og sind. Det kan give uro, der forstyrrer søvnen. Især vores arbejde kan holde os vågen om natten. Mange mennesker arbejder under et dagligt tidspres og urealistiske deadlines. I nattens mulm og mørke kommer søvntyven så i form af negative tanker. Det kan være fejl, vi har lavet eller ting, vi frygter ikke at nå. Typisk vil mus blive til elefanter, hvis vi ikke får stoppet dem. Det er vigtigt at have en strategi parat, som kan stoppe det natlige tankemylder. En måde at gøre det på kan være ved afspænding. På krifa.dk kan du downloade lydfiler med afspænding. 10 gode råd om søvn 1. Slap af om aftenen Ingen fysisk aktivitet de sidste to timer, før du skal sove. 2. Sov køligt Man kan let blive tung i hovedet, hvis man sover for varmt. 3. Tag et varmt bad Musklerne slapper af, og tankerne falder til ro. 4. Ud med fjernsynet Rigtig meget af det, man kan se i fjernsynet, fremmer ikke nattesøvnen. 5. Sov alene Hvis du har søvnproblemer, kan det være nødvendigt at sove alene for at få ro nok omkring dig. 6. Tænk på noget rart Tænk fx på fem gode oplevelser fra dagen. Det kan få dig til at falde til ro. 7. Sengen skal passe til dig I gennemsnit bruger vi 1/3 af livet i sengen. Køb en seng, som passer til dig. 8. Undgå mad og stimulanser Kaffe, alkohol og store måltider skal helst ikke indtages de sidste to timer før sengetid. 9. Stå op Når du ikke kan sove, skal du stå op, så du ikke forbinder sengen med søvnløshed. 10. Brug lys og mørke aktivt Undgå stærkt lys om aftenen og sov i helt mørke. Få så meget lys som muligt om formiddagen. Kilde: Sov godt - hele natten af Thomas Milsted og Mikael Rasmussen Ring til Jobtrivsel Fylder arbejdet, så du ikke kan sove om natten? Ring til en jobtrivselskonsulent og få en snak om konflikter, stress og andre ting, der gør arbejdslivet svært. Ring på tlf i dagtimerne på alle hverdage, eller til vores Jobtrivsel Hotline hver onsdag fra kl på FEBRUAR 2013 KRIFA MAGASINET 15

16 LØNFORHANDLING Vi hjælper dig med din lønforhandling Når du skal forhandle din løn, kan du som kunde i Krifa nu i langt højere grad få hjælp til forhandlingsteknik, strategi og forberedelse af lønsamtalen. Tekst: Lars Stig Madsen, lsm@krifa.dk og Rebekka Torp Boileau, rtb@krifa.dk Krifa har uddannet en række lønspecialister, der sidder klar til at hjælpe dig med din næste lønforhandling. De har en grundig viden om, hvad du skal gøre, når du sidder over for din arbejdsgiver og skal forhandle din løn. - Vi kan coache og vejlede dig, hvad enten det gælder den halvårlige lønsamtale, eller det drejer sig om, hvad du skal have i løn i det nye job, du søger, fortæller juridisk chef Mette Lykkegaard. Vær godt forberedt Ifølge Mette Lykkegaard er en grundig forberedelse og en klar strategi vigtige forudsætninger for et godt resultat ved lønforhandlingen. - Du kan være sikker på, at din arbejdsgiver er godt forberedt. Derfor er det også vigtigt, at du som medarbejder har dine argumenter på plads. Hvis der ikke er en overenskomst på din arbejdsplads, der fortæller, hvad din løn skal være, skal du ofte selv forhandle hele din løn. Og selvom der er en overenskomst, er det ikke sikkert, at den regulerer hele lønpuljen, men at en del af lønnen er til individuel forhandling. Du kan også være i den situation, at du sidder med et nyt job på hånden, og din arbejdsgiver spørger, hvad du havde tænkt dig, du skulle have i løn. - Er du forberedt, er det ikke så vanskeligt at vide, hvad du skal svare. Også her kan du trække på vores lønspecialister, der kan coache dig, så du får prøvet dine argumenter af. En forhandling er en byttehandel: Du afleverer din arbejdskraft og får noget den anden vej. Du kan også forhandle dig til andet end rene lønkroner. Andre fordele skal du også kende til, inden du går til lønsamtalen, understreger Mette Lykkegaard. Krisetider og lønforhandlinger Selvom alle taler om løntilbageholdenhed i en krisetid, giver det stadig god mening at have lønspecialister til rådighed, mener Mette Lykkegaard: - Det er netop i en krisetid, at det er svært at gå ind til sin leder og bede om mere i løn eller flere andre fordele. Også under krisen har det været et af de højst prioriterede ønsker fra kunder i Krifa, så derfor gør vi det nu. Vi er jo en lønmodtagerorganisation, der skal gøre alt for at klæde vores kunder på til at få den bedst mulige pris for deres arbejdskraft. 16 KRIFA MAGASINET FEBRUAR 2013

17 gode råd fra Krifas lønspecialister David Kyhn - Inden din lønforhandling er det vigtigt, at du forbereder dig godt. Det giver dig ro, når du skal sidde foran din chef. Læg en strategi for, hvilke argumenter du vil bruge for at få en lønforhøjelse. Hvad har du, der giver værdi for virksomheden? Har du bidraget til fremgang? Har du fået mere ansvar eller måske videreuddannet dig? Else Berg - Gør op med dig selv, hvad der er vigtigst for dig. Er det løn, opkvalificering eller andre løngoder? Hvis en lønstigning er umulig, så behøver du ikke at gå tomhændet fra forhandlingsbordet. Du kan fx forhandle fri telefon, efteruddannelse, feriefridage, omsorgsdage eller arbejdstid. LØNFORHANDLING Mette Laursen - Når du forhandler, så lyt til din arbejdsgiver, så du fornemmer, hvor du har ham eller hende. Forsøg at forstå og spørg ind til din arbejdsgivers interesser. Lad være med at pakke tingene ind, men sig det, du ønsker, direkte. Du får sjældent mere i løn uden at bede om det! Rasmus Møller Kynde - Selvom du og din chef har hver jeres dagsorden til lønforhandlingen, så er det vigtigt at bevare den gode tone. Opstår der uenighed, så bliv ved med at argumentere sagligt for din sag. Afslut forhandlingen i en god tone, I skal også kunne arbejde sammen bagefter. John Lindgren - Tag det roligt og vær positiv under forhandlingen. Hold fast i dine argumenter for en højere løn. Tro på dig selv, dine kompetencer og resultater. Er du nervøs, eller mangler tro på dig selv, bliver det sværere at få noget med i lønningsposen. Thomas Fischer Nielsen - Hvis du efter lønforhandlingen ikke kom ud med det resultat, du havde håbet på, så se fremad. Lønforhandling foregår hele året rundt, hvor du skal gøre din chef opmærksom på de gode resultater, du skaber. Spørg eventuelt din chef direkte, hvad der skal til for, at din løn stiger. FEBRUAR 2013 KRIFA MAGASINET 17

18 Er du en tilfreds kunde? Anmeld os på trustpilot.dk Trustpilot.dk er en uafhængig hjemmeside med over syv millioner anmeldelser af virksomheder og organisationer. Du finder vores side ved at skrive krifa.dk i Trustpilots søgefelt. Sød og venlig service Super indsats fra Krifa De går den ekstra postgang Dygtige og bredt favnende Synes godt om os på Facebook Så kan du deltage i debatter om arbejdsmarkedet, dele erfaringer med fx jobsøgning, få nyt om arrangementer og meget mere. Find os på facebook.com/fagforening ng

19 RÅDGIVNING KNAS PÅ JOBBET? - eksperterne svarer Hver dag kontakter hundredvis af kunder Kristelig Fagbevægelse via nettet eller telefonen, fordi de har ondt i jobbet. Her kan du se nogle af svarene Det faste ekspertpanel er: Advokat (H) Søren Grinderslev Socialrådgiver Irene Nørskov Faglig konsulent Jens Sørensen Juridisk konsulent i a-kassen Susan Daugaard For syg til at arbejde Jeg har fået sygedagpenge i tre måneder. Jobcentret vil raskmelde mig, men jeg er ikke klar til at gå på arbejde igen. Min læge mener heller ikke, at jeg er. Han laver derfor en erklæring til mig. Kan I hjælpe? Svar fra Irene Nørskov: For at få sygedagpenge skal du være uarbejdsdygtig på grund af sygdom. Når du har været sygemeldt i tre måneder, laver jobcentret en såkaldt bred vurdering af din uarbejdsdygtighed. Det betyder, at det ikke længere er tilstrækkeligt for at få sygedagpenge, at du er ude af stand til at arbejde inden for dit hidtidige arbejdsområde. Du har kun ret til sygedagpenge, hvis du heller ikke er i stand til at arbejde inden for andre arbejdsområder. Du skal hurtigst muligt få afklaret, om din læge mener, at du kan varetage andet arbejde end dit hidtidige, eller om du også er uarbejdsdygtig inden for andre arbejdsområder. Hvis din læge ikke mener, at du kan varetage noget arbejde endnu, er det vigtigt, at jobcentret straks får disse oplysninger. I så fald bør jobcentret fortsætte udbetalingen af sygedagpenge til dig. Hvis du får en skriftlig partshøring eller afgørelse fra jobcentret om ophør af sygedagpenge, kan vi undersøge, om det bl.a. ud fra de lægelige oplysninger er juridisk korrekt, at dine sygedagpenge skal stoppe. Vurderer vi, at jobcentrets afgørelse ikke er korrekt, kan vi hjælpe dig med at klage over afgørelsen. Svar fra Susan Daugaard: Hvis du er fuldtidsforsikret i a-kassen, kan du kun få dagpenge udbetalt, hvis du er til rådighed for arbejdsmarkedet 37 timer om ugen. Hvis du på grund af helbredsmæssige problemer ikke er i stand til at arbejde i 37 timer, kan du ikke få udbetalt dagpenge. Hvis du er deltidsforsikret, skal du kunne arbejde i op til 30 timer om ugen for at kunne få udbetalt dagpenge. Kan ikke holde til jobbet længere Jeg har arbejdet i mange år i landbruget og er uddannet som landmand. Men de mange år med tungt arbejde og dårlig luft i staldene har gjort, at jeg ikke længere kan holde til jobbet. Hvis jeg siger op, hvilke konsekvenser vil det så få, og kan jeg efteruddanne mig på dagpenge? Svar fra Susan Daugaard: Du skal forsøge at få ændret dit arbejdsområde, så det er mindre belastende. Hvis din arbejdsgiver ikke har mulighed for det, skal du gå til læge. Hvis lægen vurderer, at du er nødt til at sige dit arbejde op på grund af dit helbred, skal du have en lægeattest, der bekræfter, at du er nødt til at sige op på grund af dit helbred. Hvis du i øvrigt opfylder retten til dagpenge og kan arbejde inden for andre fagområder end landbruget, vil du kunne få udbetalt dagpenge. Det er som hovedregel ikke muligt at uddanne sig på dagpenge. Der er dog undtagelser. Kontakt din afdeling, når du ved, hvilke uddannelse du overvejer at tage. Så vil vi kunne fortælle, om det er muligt på dagpenge. Har du et spørgsmål, du gerne vil have svar på, kan du kontakte Kristelig Fagbevægelse på krifa.dk/kontakt. Så får du svar i løbet af to arbejdsdage. Du kan også chatte med os på krifa.dk/chat FEBRUAR 2013 KRIFA MAGASINET 19

20 Meld din ven ind og vælg en gave Spar point op til større gaver Hvert år melder personer sig ind i Kristelig Fagbevægelse efter anbefaling fra en ven. Så giv et tip til en af dine venner, kolleger eller naboer og få en flot gave. Saml point til flotte gaver Jo flere du melder ind, jo flottere gaver kan du få. Du får 100 point for hver ny kunde, du anbefaler til Kristelig Fagbevægelse. Der er fire niveauer af gaver. Du bestemmer selv, om du fx vælger tre gaver fra niveau 1, hvis du melder tre nye kunder ind, eller du sparer op og bruger alle 300 point på én gave i niveau 2. Bemærk Hvis du anbefaler en person, som har været kunde hos Kristelig Fagforening, Kristelig A-kasse eller Krifa Erhverv inden for de seneste seks måneder, får du ingen gave. Bliver den, du anbefaler, gratis kunde i Krifa Boost eller kunde efter de særlige regler om frikontingent, giver det heller ingen gave. Se mere på krifa.dk/ven Niveau 1 - hver gave har en værdi af 100 point Niveau 2 - hver gave har en værdi af 300 point Headset Herstal - biobrænder Hummel-skuldertaske Skagen - ur J. Oliver Jamie - Oliver Knivsæt Knivsæt Södahl - sengesæt Bodum - kaffekværn Bellevue Brunch Supergavekort - 200kr. B&D Black - Bilstøvsuger & Decker Bilstøvsuger Bellevue Oplevelser Supergavekort - 700kr.