Kvalitetsrapport Christiansfeld Skole

Transkript

1 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2009 Delrapport fra Christiansfeld Skole ved Hans Winther

2 KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE De objektive resultater fra folkeskolens afgangsprøve viser en positiv udvikling. Det kræver flere års resultater at drage en konklusion, men umiddelbart ser det ud til, at skolens initiativer inden for videreuddannelse af lærere og indsats i naturfagene bærer frugt. Læseresultaterne er flertydige. Der er flere sikre læsere og færre usikre, men hurtigheden blandt de sikre læsere er faldet. Skolen arbejder videre med en indsats for at forbedre læseresultaterne. Spindet om kvalitetssikring af elevernes udbytte af undervisningen er tilfredsstillende. Den mindre score i "Elevplaner og elevsamtaler" skyldes, at vi er dispenseret af undervisningsministeriet for kravet om handleplaner i alle fag. KVALITETSSIKRING AF RAMMEN FOR ELEVERNES UDBYTTE Elevfraværet er kraftigt stigende. Det skyldes til dels, at der er et stadigt stigende antal familier, der beder børnene fri for at tage på ferier uden for de normale skoleferier. Der er et stigende antal elever pr moderne computer. Det skyldes, at vores pc'ere jo bliver ældre hele tiden, mens der ikke bliver købt så mange ind, efter at de særlige puljer til dette formål er væk. Procentandelen af undervisning, der varetages af liniefagsuddannet personale er generelt stigende. Det skyldes Kolding Kommunes efteruddannelsesindsats, hvor 5 af skolens lærere har fået et ekstra liniefag. På baggrund af, at den ny ledergruppe nu er veletableret samt, at der er en mindre bureaukratisk arbejdstidsaftale, vil den pædagogiske ledelse og tilstedeværelsen i undervisningen blive opprioriteret i det kommende år. KOMMUNALE MÅL OG TILTAG Christiansfeld Skole gennemfører de indsatser, som kommunalbestyrelsen vedtager. Der kan dog være nogle indsatser, som umiddelbart passer bedre ind i de lokale indsatser end andre. Derfor kan man komme ud for, at der i nogle sammenhænge gøres en større indsats i praksis, end skolen egentlig har haft ønske om. Partnerskab om folkeskolen Dette projekt har skolen aldrig ønsket, men det er blevet gennemført i loyalitet over for de politiske beslutninger. Derfor er der alligevel opnået en del resultater i praksis. Vi har blandt andet gennemført et projekt omkring sammenhængen mellem årsplan, forældremøder, elevsamtaler, elevplaner, skole-hjemsamtaler og teamsamtaler. LOKALE MÅL OG TILTAG Videndeling blandt skolens personale Skolen har igennem flere år arbejdet på at udvikle videndeling blandt personalet og har bevæget sig væk fra den traditionelle skole (en lærer en klasse) til den moderne skole med lærerteams. Nyetablering af Specialcenter Syd: Der er nu etableret en gennemskuelig struktur og en bedre udnyttelse af personaleressourcerne. Skolen har endvidere fået del trepartsmidler med henblik på videreuddannelse af personalet. Specialklasserne er nu knyttet til den centrale visitering gennem visitationsudvalget i PPR, vi er repræsenteret. Efter et turbulent år, hvor vi en del af året måtte undvære skolepsykolog, er der nu etableret et systematisk samarbejde med PPR. Samlet vurdering: Skolen har veldefinerede udviklingsprojekter, som der arbejdes med i skolens hverdag. Der er sket tydelige forandringer i skolens funktion. Den fulde effekt på skolens undervisning vil først vise sig efter en årrække.

3 KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN TALFAKTA a. KARAKTERER VED FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVE I 9. KLASSE - Dansk, læsning 7,6 5,1 4,9 tosprogede 7,0 3,0 3,4 - Dansk, retskrivning 8,0 4,5 5,1 tosprogede 7,0 2,6 - Dansk, skriftlig fremstilling 7,8 5,9 5,4 tosprogede 7,3 3,0 5,3 - Dansk, orden 8,3 6,3 5,1 tosprogede 8,0 5,5 4,0 - Dansk, mundtligt 8,6 6,2 5,4 tosprogede 7,8 5,5 1,5 - Matematik, færdigheder 8,0 5,7 7,7 tosprogede 7,8 5,0 1,5 - Matematik, problemløsning 7,8 4,8 6,0 tosprogede 6,5 3,5 4,6 - Engelsk, mundtligt 8,6 5,1 6,2 tosprogede 7,3 3,5 3,5 - Fysik-kemi, praktisk/mundtligt 7,1 4,0 5,4 tosprogede 5,8 3,0 4,3 6. KOMMUNALE LÆSETEST 100% 75% 50% 25% Usikre læsere Delvist sikre, langsomme læsere Sikre, hurtige læsere 0% klasse klasse SPIND Kvalitetssikring af elevernes udbytte af undervisningen Ønsket Opnået Læring Undervisning og fritidspædagogik Elevplaner og elevsamtaler Skolestart og det videre skoleforløb Den løbende evaluering og undervisningen

4 VURDERING OG UDDYBNING Udviklingen i karaktererne ved folkeskolens afgangsprøve efter 9.klasse er tilfredsstillende, selvom det skal tages med et gran salt, når det kun ses over 3 år. Heraf er det første år oven i købet efter den gamle karakterskala. Danskkaraktererne viser modsatrettede tendenser inden for de forskellige deldiscipliner. I de øvrige fag er der større eller mindre fremgang over hele linien. Specielt vil jeg hæfte mig i udviklingen indenfor F/K, på baggrund af skolens indsats for en styrkelse af naturfagene. I de kommunale læsetest er andelen af usikre læsere på 4.klassetrin mere end halveret. Desværre er hastigheden blandt de sikre læsere samtidig faldet. På 8.klassetrin har vi ikke et sammenligningsgrundlag for at vurdere en udvikling. Resultaterne danner sammen med uddannelsen af tre læsevejledere ved skolen baggrund for en indsats for at styrke læseundervisningen gennem hele skoleforløbet. Spindet "Kvalitetssikring af elevernes udbytte af undervisningen" viser, at skolen har et højt ambitionsniveau. Der er nogle særlige bemærkninger i forhold til scoren på "Elevplaner og elevsamtaler". Vi har på dette område faktisk høje ambitioner, som vi arbejder ambitiøst med. For det første har vi dispensation fra undervisningsministeriet, idet vi arbejder med en enkelt dynamisk elevplan i løbet af året i et sammenhængende forløb med årsplan, elevsamtaler, forældremøder og teamsamtaler med ledelsen. Elevplanen lægger ikke op til handleplaner i alle fag, men derimod handleplaner på 3 til 4 udvalgte områder. For det andet har vi et tæt samarbejde mellem indskolingsundervisningen og SFO, men det sker jævnfør ovenstående gennem arbejdet i klasse og afdelingsteam og ikke gennem elevplanerne.

5 KVALITETSSIKRING AF RAMMEN FOR ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN TALFAKTA Antal elever pr. klasse 20,5 21,5 20,9 Antal elever pr. lærer-pe 12, ,7 Andelen af elever i SFO i forhold til antal elever i Klasse - 71% 76% Gennemsnitligt elevfravær i dage 7,7 9 12,7 Andelen af planlagte timer der bliver gennemført, i alt 99% 99% 99% - i indskolingen 100% - på mellemtrinnet 100% - i udskolingen 98% Gennemsnitligt elevfravær i dage 7,7 9 12,7 Udgifter til undervisningsmidler pr. elev kr kr kr Antal elever pr. nyere computer (< 5 år) med internetopkobling 4,6 4,8 5,8 Procetdel af undervisningen der varetages af lærere med linjefag i faget (eller 79% 83% 86% tilsvarende kompetence) - særskilt for specialpædagogisk bistand i specialklasser 56% 67% 75% - særskilt for undervisningen i dansk som andetsprog 100% 100% 100% - særskilt for undervisningen i natur og teknik 66% 72% - særskilt for undervisningen i fysik-kemi 100% 100% - særskilt for undervisningen i matematik 96% 98% - særskilt for undervisningen i biologi 100% 87% - særskilt for undervisningen i geografi 94% 65% Udgift til efteruddannelse af lærere SPIND Kvalitetssikring af rammen for elevernes udbytte af undervisningen Skole-hjem samarbejdet 5 Ønsket Opnået Lærerkompetencer Trivsel Ledelse Organisering VURDERING OG UDDYBNING Kommentarer til talfakta-delen: Elevandelen af indskolingselever, der går i SFO er stigende. I BH.-2.klasse går næsten alle i SFO, mens andelen falder i løbet af 3.klasse. Skolen har en fordel af, at en forholdsvis stor andel af børnene i de mindste klasser går i SFO. Det gælder især pga., at Christiansfeld Skole prioriterer et tæt samarbejde mellem indskolingsundervisningen og SFO højt. Elevfraværet er kraftigt stigende. Det skyldes til dels, at der er et stadigt stigende antal familier, der beder børnene fri for at tage på ferier uden for de normale skoleferier. Der er et stigende antal elever pr moderne computer. Det skyldes, at vores pc'ere jo bliver ældre hele tiden, mens der ikke bliver købt så mange ind, efter at de særlige puljer til dette formål er væk. Med etableringen af åben netværksforbindelse på skolen, var det en overvejelse værd, i højere grad at basere undervisningen på elevernes medbragte bærbare computere, samt et antal udlånsmaskiner i pædagogisk læringscenter. Måske bliver

6 overvejelse værd, i højere grad at basere undervisningen på elevernes medbragte bærbare computere, samt et antal udlånsmaskiner i pædagogisk læringscenter. Måske bliver datalokaler og undervisningsnetværk med tiden overflødige. Procentandelen af undervisning, der varetages af linifagsuddannet personale er generelt stigende. Det skyldes Kolding Kommunes efteruddannelsesindsats, hvor 5 af skolens lærere har fået et ekstra liniefag. Fald i enkelte fag skyldes lærere, der er fratrådt, samt tvungne kompromisser, når arbejdsfordelingen blandt lærerne skal gå op. Kommentarer til spindet "Kvalitetssikring af rammen for elevernes udbytte af undervisningen": Diagrammet giver et godt billede skolens situation. Der er generelt et godt ambitionsniveau for skolens virksomhed. De opnåede resultater er gennemgående også tilfredsstillende. Dog er der et større gab mellem de ønskede mål og de opnåede resultater ved overskriften "Ledelse". Det skyldes især, at ledelsen i det forløbne år har brugt forholdsvis meget tid på internt arbejde i ledelsen samt administration. Det skal ses på baggrund af at der er ansat 2 nye afdelingsledere i ledelsen, hvilket kræver, at der skal bruges kræfter på etablering af en arbejdsdeling og tilegnelse af ny viden. Endvidere stillede den gamle arbejdstidsaftale for lærerne store krav til omfanget af administrativt arbejde. På baggrund af, at den ny ledergruppe nu er veletableret samt at der er en mindre bureaukratisk arbejdstidsaftale, vil den pædagogiske ledelse og tilstedeværelsen i undervisningen blive opprioriteret i det kommende år.

7 KOMMUNALE MÅL OG TILTAG SPIND Kommunale mål og tiltag Ønsket Opnået Servicemål 2008, Sunde unger hele vejen Kvalitetsrapporten Servicemål 2008, Ekstern kommunikation Design Partnerskab om folkeskolen VURDERING OG UDDYBNING Christiansfeld Skole gennemfører de indsatser, som kommunalbestyrelsen vedtager. Der kan dog være nogle indsatser, som umiddelbart passer bedre ind i de lokale indsatser end andre. Derfor kan man komme ud for, at der i nogle sammenhænge gøres en større indsats i praksis, end skolen egentlig har haft ønske om. Servicemål 2008, sunde unger hele vejen. Denne indsats ligger i umiddelbar forlængelse af skolens indsatser - også før Når vi ikke scorer 5 i det opnåede, skyldes det, at vi ikke har svaret på spørgeskemaundersøgelsen sommeren Indsatsen og planerne har ikke formuleringerne fra "Sunde unger hele vejen", men indholdsmæssigt har vi dækket de samme områder. Servicemål 2008, Ekstern kommunikation Denne målsætning har skolen ligeledes arbejdet med allerede, inden det blev defineret som et kommunalt indsatsområde. Når vi ikke scorer maximum, skyldes det udelukkende, at vi ikke har formuleret principper i skolebestyrelsen for den eksterne kommunikation. Det kan dog tilføjes, at den eksterne kommunikation har været et fast punkt på dagsordenen i skolebestyrelsen med titlen: "Den gode historie om skolen". Dette har gennem flere år resulteret i mange avisartikler og indslag i TV og radio. Partnerskab om folkeskolen Dette projekt har skolen aldrig ønsket, men det er blevet gennemført i loyalitet over for de politiske beslutninger. Derfor er der alligevel opnået en del resultater i praksis. Vi har blandt andet gennemført et projekt omkring sammenhængen mellem årsplan, forældremøder, elevsamtaler, elevplaner, skole-hjemsamtaler og teamsamtaler. Design Christiansfeld Skole valgte at gå åbent og positivt ind i dette tiltag. Vi har forsøgt at implementere nye forløb i forbindelse med p-fag og valghold. Kontaktlæreren er endnu ikke uddannet, og der mangler stadig en plan for implementering i alle fag. Kvalitetsrapporten Christiansfeld Skole arbejder professionelt med kvalitetsrapporten. Den har ikke været anvendt som et aktivt redskab i skolens interne udvikling. Hertil har vi fundet andre redskaber og initiativer mere anvendelige. Spindene er udfyldt i fællesskab af ledelsen og efterset af 10 personer udvalgt repræsentativt i personalegruppen.

8 LOKALE MÅL OG TILTAG SPIND Lokale mål og tiltag Ønsket Opnået Skolens arbejde med egne mål Nyetablering af Støttecenter Vidensdeling blandt skolens personale Læsning gennem skoleforløbet Lokale mål og tiltag Skolens arbejde med egne mål Skolen har formuleret konkrete og evaluerbare mål Skolen har formuleret målene i samarbejde med skolebestyrelsen og/eller medarbejderne og/eller eleverne Skolens mål er forankret både hos ledelsen og hos de der arbejder mod at nå målene Skolen har evalueret de opstillede mål og vurderet resultaterne De opnåede resultater indgår som grundlag i skolens videre udvikling Vidensdeling blandt skolens personale Indførelse af Klasseteam-mapper Etablering af Pædagogisk Læringscenter Undervisningsvejledere i alle fag Koordinering gennem intranet udvikling af klasse- og afdelingsteam Nyetablering af specialcenter syd Gennemskuelig struktur Specialuddannet personale Synliggørelse i kommunen Gennemskuelig normering Udvikling af samarbejdet med PPR Læsning gennem skoleforløbet implementering af systematisk skoleforløb Uddannede læsevejledere Bedre overgang mellem skolens afdelinger Implementering af læsevejledning ift. Klasser Forbedrede læseresultater Nyetablering af Støttecenter Klarere interne procedurer Udvikling af samarbejde mellem faglig spec.uv. Og AKT Bedre samarbejde med PPR o.a. Samarbejde støttecenter - SFO Bedre ressourceudnyttelse Nyetablering af specialcenter syd

9 VURDERING Videndeling blandt skolens personale Skolen har igennem flere år arbejdet på at udvikle videndeling blandt personalet og har bevæget sig væk fra den traditionelle skole (en lærer en klasse) til den moderne skole med lærerteams. Skolens intranet er blevet en uundværlig del af skolens hverdag og et aktivt redskab i lærersamarbejdet. Der er sket en bevidst udvikling af klasse- og afdelingsteam, som nu fungerer på et godt niveau. I foråret 2009 udviklede vi og indførte Klasseteammapper som et samlende værktøj og synliggørelse i teamarbejdet. Der er vejledere i en række fag under uddannelse, som ud over at skulle vejlede kollegerne bliver tilknyttet pædagogisk læringscenter (PLC, skolebiblioteket), hvor de kan bidrage til udviklingen af hinanden og hele skolen. Nyetablering af Specialcenter Syd Christiansfeld Skole har en del specialklasser tilknyttet. Klassernes historiske oprindelse er broget, og der var brug for en indsats med henblik på gennemskuelighed, uddannelse af personale, udvikling af den pædagogiske praksis og en harmonisering i forhold til kommunens øvrige tilbud. Der er nu etableret en gennemskuelig struktur og en bedre udnyttelse af personaleressourcerne. Skolen har endvidere fået del trepartsmidler med henblik på videreuddannelse af personalet. Specialklasserne er nu knyttet til den centrale visitering gennem visitationsudvalget i PPR, hvor vi er repræsenteret. Efter et turbulent år, hvor vi en del af året måtte undvære skolepsykolog, er der nu etableret et systematisk samarbejde med PPR. Læsning gennem hele skoleforløbet Der er sket en nyorientering af skolens læseindsats. Den almene læseindsats har tidligere været koordineret gennem specialundervisningen. Nu er læseindsatsen udskilt fra specialundervisningen og tilknyttet pædagogisk læringscenter. Der er uddannet 3 læsevejledere, som har til opgave at fungere som vejledere i forhold til læseundervisningen i klasserne. Der er lavet en plan for læseindsatsen på de forskellige trin gennem skoleforløbet. Endelig er der lavet en indsats for at forbedre overleveringen mellem BH.klasse og 1.klasse, 3.klasse og 4.klasse, samt 6.klasse og 7.klasse. Det vil sige der, hvor klasserne skifter lærere. Nyetablering af støttecenter (STC) Vi har haft en adskilt AKT-funktion (Adfærd, Kontakt og Trivsel) og faglig specialundervisning. Endvidere har vi normalt mellem 15 og 20 to-sprogede elever, der skal have støtte. Vi har nu samlet disse opgaver i et støttecenter. Der er et støttecenter i hver af skolens to afdelinger (Lindegade og Gl.Kongevej). Her prøver vi at gøre en samlet indsats i forhold til de børn, som har brug for både en faglig og en AKT indsats. De to støttecentre har fællesmøder 2 gange årligt. Samarbejdet med PPR går nu gennem pædagogisk forum, hvor børnenes sager kommer op, hvis det ikke kan løses gennem det almindelige arbejde i klasserne og støttecentrene. Der er fastlagt en ny procedure, der beskriver forløbet fra vanskelighederne opdages i klassen, over støttecenteret til pædagogisk forum og en eventuel PPR indstilling. Samlet vurdering Skolen har veldefinerede udviklingsprojekter, som der arbejdes med i skolens hverdag. Der er sket tydelige forandringer i skolens funktion. Den fulde effekt på skolens undervisning vil først vise sig efter en årrække.