Designpædagogik på Munkevængets Skole. - en tydelig og anerkendende skole, SFO og klub.

Transkript

1 Designpædagogik på Munkevængets Skole. - en tydelig og anerkendende skole, SFO og klub. Alle skoler i Kolding udarbejder en rammeplan for deres arbejde med Kolding kommunes design-vision. På Munkevænget ser vi visionen således: Handle-kompetence: Med udgangspunkt i Folkeskoleloven er design-visionen på Munkevænget en måde at stimulere elevernes handle-kompetencer og deres kompetence til mestring i eget liv. Anerkendende tilgang: På Munkevænget arbejder vi ud fra en anerkendende tilgang. Vi har fokus på dét, der virker og på dét, vi ønsker endnu mere af. Når vi møder hinanden på en anerkendende måde, skaber vi rum til at eksperimentere. Også fejl giver os mulighed for at lære endnu mere! Designpædagogik på Munkevænget er at møde hinanden på en anerkendende måde, hvor vi sammen: er aktive giver hinanden lyst til at bidrage i fællesskabet laver fejl og lærer af dem udvikler ideer deler vores processer med hinanden tænker nyt og anderledes løser problemer Munkevængets Skole. En tydelig skole: Vi fortæller vores elever, hvad vi forventer af dem. Vi sætter ord på hvad vi gør sammen med eleverne og hvorfor.

2 Elevernes læring bliver tydelig, når vi sammen opbygger et fælles designpædagogisk ordforråd. Eleverne skal vide hvorfor de gør, som de gør og med tiden selv kunne sætte ord på dette! Når design-processerne bliver tydelige for eleverne, kan de begynde at forholde sig (meta-)refleksivt til egen praksis. Den designpædagogiske lærings-spiral bliver tydelig, når pædagoger og lærere refererer til tidligere design-oplevelser og sætter ord på sammen med børnene hvad gjorde vi her? Og hvorfor? Implementering af designpædagogik på Munkevænget: Når skolen implementerer designpædagogikken i dagligdagen, bliver elevernes læring to-delt: Eleverne skal lære noget om, hvad design-processer er hvordan vi skaber et anerkendende, frugtbart design-miljø sammen og de skal opbygge et fagligt ord-forråd. Eleverne skal lære noget inden for et (tvær-)fagligt felt via løsning af et konkret, fagligt eller tværfagligt problem. Munkevængets designpædagogik bygger på et fælles udgangspunkt: Der findes mange designmodeller og redskaber. Skolens designudvalg har i maj 2012 peget på nedenstående modeller/ redskaber som centrale i Munkevængets arbejde med designpædagogik. Vi mener, at det er vigtigt at udvælge noget, der er fælles for hele skolen, så vi med tiden opbygger en fælles reference-ramme:

3 Design-fase-modellen (4D). Modellen bygger på en anerkendende tilgang, og tydeliggør hvilken fase, man er i, i sine design-processer. Anerkendende respons-givning. En måde at skabe tryghed og lyst til udvikling i fællesskabet, fx via positiv-runde og ide-runde. Munkevængets DIF-model. Et værktøj til at sætte ord på, procesdele og evaluere.

4 Opbygning af et fælles designpædagogisk ordforråd - gennem hele skole-forløbet. Sprog muliggør fælles tænkning, kommunikation og handling - og omvendt! Munkevængets DIF-model nogle kommentarer: Vi har problemer og kommer videre (krise og erkendelse): Darsø siger, at brændende spørgsmål har en uimodståelig kraft. Når vi oplever et ægte problem, får vi brug for at ændre noget og vi kan gå i gang med at udvikle ideer og designe løsninger sammen. Vi koncentrerer os (fordybelse): Vi koncentrerer os når vi er optagede af at udvikle ideer, diskutere, tænke sammenhængende tanker og handler på disse. Vi koncentrerer os også, når vi er bevidste (meta-refleksive) om, hvorfor vi gør, som vi gør. Vi deler processen med hinanden (proces-deling): Proces-deling er, når vi deler vores processer og ideer med hinanden, fx når vi giver hinanden respons. Proces-deling er også, når vi undervejs i processen og bagefter, fremlægger vores input ift. Munkevængets DIF-model.

5 Vi udvikler ideer (ide-generering): Her kan vi bruge forskellige redskaber til at udvikle ideer og videreudvikle disse fx via inspiration fra andres ideer, stimuli-kort mv. Vi tænker nyt og anderledes (nytænkning): Det er dén gruppe, som skal bruge designet, der afgør, om noget er nyt og anderledes og brugbart. Hvad der er nyt og anderledes for én gruppe, kan måske være noget velkendt for en anden gruppe. Vi kan bruge forskellige redskaber til at komme til at tænke nyt og anderledes. Rammeplan for designpædagogik i undervisningen: MÅL - Når man forlader BLOK AB: Design-fasemodellen (4D) Munkevængets DIF-model Respons...Har man arbejdet med - og kender design-fasemodellen. (Mål: Begreberne er som minimum passivt ordforråd ved udgang af 3.klasse)....kender man Munkevængets DIF-model. (Mål: Begreberne er som minimum passivt ordforråd ved udgang af 3.klasse)....kan man give konstruktiv/ anerkendende respons, fx positiv-runde + ide-runde. Hvert klasseteam har sørget for at den enkelte klasse er i gang med designprocesser hele året igennem - og at der er opbygget et fælles sprog og forståelse omkring dét at designe noget. Klasseteamet kan evt. lave aftaler med ældre design-venskabs-klasser.

6 MÅL - Når man forlader BLOK D: Design-fasemodellen (4D) Munkevængets DIF-model Respons Refleksioner...Har man arbejdet med - og kender design-fasemodellen (4D). (Mål: Begreberne er som minimum aktivt ordforråd ved udgang af 5.klasse)....kender man Munkevængets DIF-model. (Mål: Begreberne er som minimum aktivt ordforråd ved udgang af 5.klasse)....kan man give konstruktiv/ anerkendende respons, fx positiv-runde + ide-runde....har man arbejdet med at fastholde ideer, refleksioner og respons, fx. via logbog, lydfiler, filmoptagelse. Hvert klasseteam har sørget for at den enkelte klasse er i gang med designprocesser hele året igennem - og at der er opbygget et fælles sprog og forståelse omkring dét at designe noget. Klasseteamet kan evt. lave aftaler med ældre/yngre designvenskabsklasser. MÅL - Når man forlader BLOK F: Design-fasemodellen (4D)... er design-fase-modellen (4D) en del af ens aktive ordforråd.... har man udviklet handlekompetence ift. Designfase-modellen: 1) Man kan selvstændigt sætte ord på, hvilken fase,

7 man er i, her og nu. Munkevængets DIF-model Respons Refleksioner 2) Og man kan se, hvilke handlinger man i designteamet skal igangsætte igangsætte nu....kan man meta-reflektere, og har udviklet kompetencer, så man fx. kan undervise yngre elever og støtte dem i deres arbejde med design-fasemodellen....er Munkevængets DIF-model del af ens aktive ordforråd....har man udviklet handlekompetence ift. Munkevængets DIF-model: Man kan selvstændigt sætte ord på, hvilken dimension, der er nærværende/ relevant i processen her og nu....kan man meta-reflektere, og har udviklet kompetencer, så man fx. kan undervise yngre elever i DIF-modellen, samt hjælpe dem med at reflektere og give respons ud fra DIF....kan man give konstruktiv/ anerkendende respons og kan hjælpe yngre elever med at gøre det. kan man fastholde ideer, refleksioner og respons i skriftligt i design-log eller via indtalte lydfiler - undervejs i processerne og som evaluering - og man kan hjælpe yngre elever med at gøre det. Hvert klasseteam har sørget for at den enkelte klasse er i gang med designprocesser hele året igennem - klasseteamet kan evt. lave aftaler om, at de

8 store elever får mulighed for at undervise de små, så både store og små får styrket deres læring. MÅL - Når man forlader BLOK H: Kommunens vision! Kolding kommunes vision er, at alle børn, skal være små designere, når de forlader folkeskolen i Kolding forstået på den måde, at de vil være i stand til at lave god planlægning, bevidste beslutningsprocesser og produkter, der har en æstetisk udformning, hvad enten det drejer sig om konkrete produkter, eller produkter af mere serviceorienteret karakter. Design-fasemodellen (4D)... er design-fase-modellen (4D) en del af ens aktive ordforråd.... har man udviklet handlekompetence ift. Designfase-modellen: 1) Man kan selvstændigt sætte ord på, hvilken fase, man er i, her og nu. 2) Og man kan se, hvilke handlinger man i designteamet skal igangsætte igangsætte nu....kan man meta-reflektere, og har udviklet kompetencer, så man fx. kan undervise yngre elever og støtte dem i deres arbejde med design-fasemodellen. man kan planlægge og igangsætte design-

9 Munkevængets DIF-model Respons Refleksioner processer via design-fase-modellen....er Munkevængets DIF-model del af ens aktive ordforråd....har man udviklet handlekompetence ift. Munkevængets DIF-model: Man kan selvstændigt sætte ord på, hvilken dimension, der er nærværende/ relevant i processen her og nu....kan man meta-reflektere, og har udviklet kompetencer, så man fx. kan undervise yngre elever i DIF-modellen, samt hjælpe dem med at reflektere og give respons ud fra DIF....kan man give konstruktiv/ anerkendende respons og kan hjælpe yngre elever med at gøre det. kan man fastholde ideer, refleksioner og respons i skriftligt i design-log eller via indtalte lydfiler - undervejs i processerne og som evaluering - og man kan hjælpe yngre elever med at gøre det. Det er et mål på sigt at eleverne kan jonglere mellem forskellige design-modeller. Et forslag kunne være, at Blok H bruger Darsø s tanker om: Prejekt - projekt i arbejdet med projekt-opgaver o.a. Hvert klasseteam har sørget for at den enkelte klasse er i gang med designprocesser hele året igennem. klasseteamet kan evt. lave aftaler om, at de store elever får mulighed for at undervise de små, så både store og små får styrket deres læring. Rammeplan for DesignSFO:

10 Her indsættes rammeplan for SFO.

11 DESIGN STRATEGI Munkevængets Skoles Design-SFO Læring - Innovation Vækst Mission: I 2014 er Munkevængets Skoles SFO en Design SFO, hvor læring og nyskabelse er omdrejningspunktet. Børnegruppen er kendetegnet ved en kreativ positiv tilgang i f.h.t. en verden i forandring og det æstetiske udtryk er en integreret del af børnenes hverdag. Børnene som har gået i vores SFO finder det naturligt, at handler kreativt, selvstændigt, samt bruger værktøjer interaktivt. Vision: Munkevængets Skoles design SFO tiltrækker børn og forældre, som ønsker et praksis nært samt videns og æstetisk kreativt miljø. Design fungerer som et udviklingsredskab, der gennem eksperimenterende og opdagende processer pirrer barnets udforskningstrang, nysgerrighed og kreativitet. Vi vil derfor målrettet være medudviklere af børnenes fantasi, kreativitet og æstetiske sans gennem: Social konstruktion Innovation/nyskabelse Arbejdsprocesser Materialekendskab Formsprog i andre kulturer Designpædagogik Designpædagogik: Vi ser design som en begrebslig tænkning ved, at kombinere sanseindtryk, erindring, fantasi, erfaring, håb og fornuft. I praksis betyder det, at man kan designe hvad som helst. Dvs. der kræves en vis logisk og reflekterende sammenhæng i begrebsanvendelsen. Et kendetegn for vores designpædagogik er et krav om systematik. I processen er det designpædagogiske arbejde præget af konsekvens og sammenhæng, hvor de stillede opgaver som regel fører konsekvenser med sig, der må tænkes ind som anledning til andre processer. Designpædagogikken kan således ses som et arbejde med at stille kritiske spørgsmål for at nå til størst mulig afklaring af et foreliggende emne. Design bliver på den måde noget, vi gør, når vi til daglig stiller spørgsmål, der rækker ud over det, vi konkret beskæftiger os med. Æstetik og design: Design er en bevidst proces, der skabes et produkt som har en æstetisk udformning.

12 Æstetiske læreprocesser støtter børnenes sanse- og følelsesmæssige udvikling og giver dem mulighed for æstetisk erkendelse. Begrebet det æstetiske skal forstås i en bred betydning som erkendelse ved sansende virksomhed. Det er sansemæssige erfaringer der ligger til grund for en designskabende proces. I denne forbindelse kan former, farver og rum sættes i nye forbindelser og derved frembringer nyt indhold. Vi vil arbejde undersøgende og eksperimenterende med henblik på udvikling af personlige udtryk for sanse-, følelses og fornemmelseserfaringer, samt den ydre virkelighed. Der skabes sammenhæng mellem egen virksomhed og tilegnelse af samfundets kultur/design. Æstetik er, når noget er udformet så smukt, at det er behageligt for sanserne. Æstetik er også individuelt, da mennesket erkender gennem oplevelser og sanser. Dette er ikke en medfødt evne, men skal tilegnes gennem læreprocesser en proces der varer hele livet. Børnene skal have mulighed for at: udvikle deres evne til at opleve design og forme sig eksperimenterende. udvikle billedsproglige forudsætninger for at være medskaber og deltager i egne og andres kulturer arbejde med et udvalg af former. udtrykke egne fascinationer, iagttagelser, betydninger, fantasier, følelser og holdninger. vælge hensigtsmæssigt mellem forskellige metoder, teknikker og materialer inddrage forskellige kulturers billedformer i arbejdet iagttage, beskrive, tolke og vurdere design afkode tegn og symbolers betydning i design altid være klar til forandringer Fritidspædagogik og design: Vi tager udgangspunkt i børnenes lege og deres legekultur, hvorved vi giver grobund for deres ideer og udvikle den til pædagogiske design projekter. Medieleg og teknikleg er også vigtige elementer, når der skal arbejdes med design. Medierne er i dag helt integreret i børnenes leg. Vi har en værkstedskultur, hvor børnene har en klar bevidsthed omkring de muligheder dette giver. Børnene har mod på at sige. jeg vil gerne!!!! eller kan man ikke?. Men vi har også en projektkultur, der gør at børnene ved, at når vi laver projekter kan de forvente forløb på en bestemt måde. For os er proces vs produkt ikke et enten/eller men et både/og. Vi dyrker børnenes mestringsevnen idet børn har en umiddelbar glæde ved at mestre en færdighed f.eks. på værkstederne er der mange små og store færdigheder der skal mestres. Det er vigtigt i projekter og processer, at vi også viser at børnene selv kan være aktive medproducerende i den store medieverden, der omgiver dem. Vi arbejder med: Personlig design Social design Musisk design Sproglig design Kinæstetisk design Logisk-matematisk design Visuel/rumlig design Naturalistisk design

13 Handleplan for arbejdet med design: Vi vil skabe faste rammer, hvori børnene kan indgå i æstetiske lærerprocesser og udvikle deres kreativitet. Børnene skal opnå at bruge og forstå design som et personligt meddelelsesog udtryksmiddel, for at se og sanse på nye måder, samt udtrykke følelser og tanker, for derved at nå til et personligt udtryk, så det enkelte barn opnår større selverkendelse. Det gør vi ved at: give passende tid/rum i forhold til indhold støtte barnet i nye tænkemåder arbejde aktivt med ide generering stille tydelige æstetiske kvalitetskrav give konstruktiv kritik lærer børnene at reflekterer over egen praksis give børnene værktøjer og redskaber til at skabe design Vi benytter et designfase skema i alle vores aktiviteter og projekter, som tager sit afsæt i DIF- modellen og 4D modellen:

14 Baggrund: Designpædagogik i Kolding Kommune: Visionen: Kommunens vision er, at alle børn skal være små designere, når de forlader folkeskolen i Kolding forstået på den måde, at de vil være i stand til at lave god planlægning, bevidste beslutningsprocesser og produkter, der har en æstetisk udformning, hvad enten det drejer sig om konkrete produkter, eller produkter af mere serviceorienteret karakter. Kommunen ønsker et øget fokus på: Elevernes evne for Kreativitet. Innovation. Problemløsning Samarbejde. DIF (Design i folkeskolen). Kommunen har i samarbejde med Trapholt udgivet en folder, som beskriver hvilke dimensioner, indgår i en designpædagogik i folkeskolen. Dimensionerne illustreres i den såkaldte DIF-model. Munkevængets Skole har videre-udviklet det til sin egen model. Vi kalder den for Munkevængets DIF-model. Historik: Implementering af designpædagogik på Munkevænget. Hvor har vi været, hvor er vi på vej hen?:

15 2010/2011: Skolen har et designudvalg, som består af Karen A., Lise, Charlotte og Grith. Grith er designkoordinator. Vi forsøger at indkredse, hvad designpædagogik egentlig er. Vi kontakter Camilla Johansen, kommunens tovholder i forhold til designpædagogikken. Udvalget deltager i et design-seminar på Design-skolen. Her hører vi bl.a., at vi skal fejre fejl, hvis vi ønsker at fremme elevernes lyst til eksperimenter, kreativitet og innovation. Designudvalget udvikler en model til Munkevænget, som illustrerer, hvad designpædagogik er. Modellen tager udgangspunkt i kommunens vision samt nøgle-begreberne, kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde. Vi vil gerne tydeliggøre, at designpædagogik ikke blot er noget, der foregår i de praktisk-musiske fag ligesom vi gerne vil tydeliggøre, at et designpædagogisk fokus er på processer frem for på produktet. Vi ønsker mere viden på skolen. Designudvalget skaber kontakt til en lærer fra en skole i Kolding, som holder oplæg om hans skoles erfaringer med designpædagogisk fleksuge. Jørn Chemnitz og Camilla Johansen holder oplæg på skolen om designpædagogik og giver eksempler på designpædagogiske forløb. Vi bliver introduceret for DIF-modellen, som Trapholt-gruppen netop er ved at udarbejde. Nogle af Munkevængets lærere gør sig efterfølgende erfaringer med DIFmodellen til evaluering af proces-ugen. Procesuge: Hele skolen deltager i den designpædagogiske Proces-uge, hvor vi har fokus på processer, frem for produkter. 2011/2012:

16 Design-udvalget fortsætter sit arbejde. I udvalget sidder fortsat Karen A., Lise, Charlotte og Grith. Hvert medlem har 6 timer til arbejdet. Skolens design-koordinator Grith (lærer) og DesignSFO ens designpædagog, Thomas, deltager i efteråret 2011 i kommunens designuddannelse. Undervejs har Thomas og Grith holdt lærings-møder sammen med Ole Wiese og Kirsten Lund, hhv. leder af skolen og DesignSFO en. Uddannelsen blev afsluttet med eksamen, hvor alle fire læringsmakkere deltog reflekterende i lærings-samtalen. Grith er i 2011/2012 del af Trapholt-gruppen. Denne udvikler forskellige designpædagogiske undervisningsforløb, der kan understøtte lærernes arbejde med designpædagogik. Der er tale om (tvær)faglige forløb på forskellige alderstrin, hvor klasserne dels skal besøge Trapholt, dels skal arbejde hjemme på skolen. - Der arbejdes på at udgive arbejdet som en folder/ et lille ringbind. Designudvalget har udarbejdet en skitse til en rammeplan for Designpædagogik på Munkevænget. Vi har fremlagt vores tanker omkring Munkevængets DIF-model, designfase-modellen (4D) samt anerkendende respons på pædagogisk rådsmøde. Ole Wiese, Lise, Grith og Thomas fra DesignSFO en deltager i infodag om Danish entrepreneurship Award den 22/ /2013: Designudvalget består af: Lise, Aneken, Ninna og Grith. Grith er designkoordinator. Forslaget til rammeplan for Designpædagogik på Munkevænget vil blive gennemgået udførligt i starten af skoleåret 2012/ Udvalget ønsker tid på pædagogisk rådsmøde til at præsentere kollegerne for de udvalgte modeller og redskaber.

17 I skoleåret 2012/ 2013 vil to af skolens lærere, Ninna og Aneken, tage design-uddannelsen. Uge er en designpædagogisk uge. Lise og Grith er koordinatorer på ugen.