Lake Bangweulu Mocimboa da Praia Mueda. Licoma Is. (MALAWI) Metangula NIASS A. Maúa Mandimba. Cuamba Furancungo. Lake. Malombe. Lake.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lake Bangweulu Mocimboa da Praia Mueda. Licoma Is. (MALAWI) Metangula NIASS A. Maúa Mandimba. Cuamba Furancungo. Lake. Malombe. Lake."

Transkript

1 DANMARK-MOZAMBIQUE PARTNERSKABSPOLITIK

2

3 RESUMÉ Mozambique har opnået imponerende økonomiske resultater siden afslutningen på borgerkrigen i National indkom sten pr. indbygger er mere end fordoblet, og siden 2003 har den årlige gen nemsnitsvækst ligget tæt på 8 pct. hvilket placerer landet i top 3, når det gælder økonomisk vækst i Afrika. På det sociale område har Mozambique, med betragtelig suc ces, foretaget store investeringer og udbygget de grundlæggende offentlige infrastrukturer inden for sundhed og uddannelse med sigte på at opfylde 2015-udviklingsmålene. På det politiske område har der været en vellykket overgang fra et et-parti system til et, om end ufuldstændigt, flerpartisystem. I dag er flere politiske partier aktive på den nationale scene, og civilsamfundsorganisationer deltager i stigende grad i den offentlige debat om vig tige politiske og økonomiske spørgsmål. Landet står dog stadig over for en række væsentlige udfordringer. Væksten har primært været drevet af store udenlandske investeringer i udvinding af naturressourcer, hvilket har haft en begrænset indflydelse på beskæftigelsen. Dertil kommer, at man i stor stil har forsømt udviklingen af smålandbruget, som udgør den vigtigste indtægtskilde for en stor del af befolkningen. Den sociale og økonomiske ulighed er øget, og fattigdommen er ikke blevet mindre i næsten 10 år. Udenlandske direkte investeringer i udvinding af Mozambiques naturressourcer er vokset kraftigt i det seneste årti, især fra BRIKS-landene (Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika). Det er en udfordring at etablere en hensigtsmæssig forvaltning af disse industrier, så de bidrager til landets udvikling i form af skatter og afgifter. Alvorlige problemer inden for sundhed og uddannelse, særligt i landområderne, udgør sammen med vedvarende stor underernæring nogle af de største udfordrin ger for opfyldelse af målene. HIV/AIDS-epidemien har fortsat en negativ indvirkning på landets udvikling. På det politiske område levner det regerende partis dominans, og den ufuldstændige adskil lelse af stat og parti, begrænset råderum for den demokratiske udvikling. En stor udfordring ligger i at fremme en mere inklusiv og bredt funderet økonomisk vækststrategi med en stor beskæftigelseseffekt, som i væsentlig grad reducerer fattigdom og ulighed, og samtidig fremme og styrke en pluralistisk, demokratisk udvikling. 3

4 L MOZAMBIQUE Lake Chifungwe DEMOCRATIC REPUBLIC OF THE CONGO Lusaka Lake Kariba Zambezi Lake Bangweulu Mocimboa da Praia Mueda Licoma Is. (MALAWI) Mecula ZAMBIA CABO Quissanga Metangula DELGADO Chiconono Marrupa Ancuabe Pemba Lichinga Montepuez NIASS A INDIAN Namuno Lilongwe Namapa OCEAN Vila Gamito Maúa Mandimba Memba Mecubúri Nacala Vila Coutinho Cuamba Furancungo Lake Ribáuè N A M P ULA Fíngoè Malombe Mossuril TETE Lago de Cahora Bassa Nampula Meconta Lake Moçambique Vila Zumbo Cahora Bassa Dam Chilwa Junqueiro Murrupula Mogincual Namarrói Nametil Magué Moatize Erego Gile Tete Milange Lugela Angoche Ilha Angoche ZAMBÉZIA Luangwa ZIMBABWE Harare Changara Manica Guro Sussundenga Chimoio MANICA Dondo Beira Chibabava Espungabera Buzi M A A W I Lake Malawi Lake Nyasa Zambeze Moma Chemba Morrumbala Pebane Namacurra Vila da Maganja Vila Fontes Mopeia Velha Quelimane Inhaminga Marromeu SOF A L A UNITED REPUBLIC OF TANZANIA Licungo Chinde Rovuma Lugenda u e b i q Lúrio Ligonha Ruvuma C h Messalo a n Cabo Delgado Palma Monapo n e l BOTSWANA Limpopo Pretoria Chicualacuala Olifants SOUTH AFRICA Nova Mambone Inhassôro Ilha do Bazaruto Mabote Ilha Benguérua Vilanculos Ponta São Sebastião INHAMBANE Mapai Ponta da Barra Falsa GAZA Massinga Morrumbene Massingir Homoine Inhambane Panda Guija Chibito Magude Macia Manhiça Moamba Maputo Namaacha MAPUTO Mbabane Bela Vista SWAZILAND Limpopo The boundaries and names shown and the designations used on this map do not imply official endorsement or acceptance by the United Nations. B oane Save Changane Manjacaze Xai-Xai Inharrime Quissico M o z a m INDIAN OCE A N km mi MOZAMBIQUE National capital Provincial capital Town, village Airport International boundary Provincial boundary Main road Railroad Map No Rev. 5 UNITED NATIONS June 2004 Department of Peacekeeping Operations Cartographic Section 4

5 Mozambique er et af de lande i verden, der er mest sårbart over for klimaforandringernes påvirkning. Landet har begrænset kapacitet til at håndtere disse problemer, hvilket gør det særligt skrøbeligt. Hvis der ikke tages højde for klimaforandringernes mulige kon sekvenser, kan de fremskridt, der er sket på det økonomiske og sociale område, meget hurtigt gå tabt. For at hjælpe Mozambique med at løse disse udfordringer vil Danmark fortsat spille en vigtig rolle ved at styrke udviklingssamarbejdets fokus på fattigdomsbekæmpelse, fremme af tættere handelsrelationer og skærpe og styrke den politiske dialog. Dette engagement bygger på Danmarks position som en troværdig partner, der kontinuerligt har støttet Mozambique efter uaf hængigheden med væsentlige bidrag til økonomisk og social fremgang. Inden for udviklingssamarbejdet vil fokus være på følgende områder: Budgetstøtte koblet med god regeringsførelse gennem understøttelse af en bredt funderet, pluralistisk politisk udvikling med aktiv delta gelse af flere politiske partier og civilsamfundet; Fremme af bæredygtig og inklusiv vækst understøttet af en dynamisk og bære dygtig privat sektor med stor jobskabelse og fattigdomsreduktion, specielt i forhold til landbruget; Reproduktiv sundhed og rettigheder; Klimatilpasning og miljøforvaltning. Danmark forventer at yde betydelig støtte til Mozambique i perioden Priori teterne er af stemt med den mozambikanske regerings strategi for reduktion af fattigdom i landet, og er i overensstemmelse med internationale principper for bistands effektivitet. Ud over samarbejde med regeringen og lokale myndigheder vil aktiv deltagelse og enga gement fra civilsamfundsorganisationerne spille en central rolle på alle indsats områder. Ambitionen er at stimulere en oplyst debat mellem myndigheder og et civilsamfund, hvor alle rettighedshavere bliver hørt, også på decentralt plan. At sikre, at borgerne bliver hørt og hjælpe dem med at holde de offentlige myndigheder ansvarlige, er et nøgleelement i alle de danske udviklingsprogrammer i Mozambique. Dette gælder især i forbindelse med støtten til statsbudgettet, der netop gives sammen med støtte til civilsamfundets organisationer og folkelige bevægelser. Formålet er at holde regeringen ansvarlig på at anvende budgetstøtten til at implementere de politikker og programmer, som er nødvendige for at levere de udviklingsresultater, som budgetstøtten bidrager til. Budgetstøtten vil blive øget på områder, hvor det er erfaringen, at budgetstøtte giver bedre resultater, og hvor det vurderes, at forudsætningerne er til stede. En vigtig komponent i det danske samarbejde med Mozambique er den politiske dia log. Denne dialog fokuserer på centrale forhold i udviklingssamarbejdet, så som fattigdomsbekæmpelse, menneskerettigheder, antikorruption og gennemsigtighed i forvaltningen af de of fentlige finanser. Skønt der fortsat er stor korruption i den offentlige sektor, er det f.eks. lykkedes at sikre fremskridt via gennemførelsen af initiativer, der sigter på at afsløre og dæmme op for korruption. Dialogen mellem Danmark og Mozambique kommer også til at omhandle spørgsmål af international, regional og subregional betydning, herunder forhold som klimaforandringer, menneskerettigheder, pirateri og stabiliteten i regionen; alle højt prioriterede områder for Danmark. Endelig vil Danmark arbejde for at styrke investerings- og handelsforbindelserne mellem de to lande. Det vil medvirke til at øge både vækst og beskæftigelsesmuligheder, ligesom det vil forbedre adgangen til renere og mere effektive teknologier til gavn for miljø og klima. Der er, blandt danske virksomheder, en stigende interesse for at investere i Mozambique, og Danmark vil aktivt arbejde for at fremme investeringer og handelsrelationer mellem de to lande. 5

6 DANMARKS PARTNERSKAB MED MOZAMBIQUE BAGGRUND OG KONTEKST FOR PARTNERSKABET Det danske udviklingssamarbejde med Mozambique begyndte i tiden umiddelbart efter uafhængighe den og har udviklet sig på mange områder siden da. I starten af 1990 erne var Mozambique et af de første lande, som modtog generel budgetstøtte fra Danmark, og i 1994 fik Mozambique status som partnerland. Mozambique er i de senere år blevet en af de vigtigste partnere i det danske officielle udviklingssamar bejde. I 2008 konkluderede en omfattende evaluering, at den danske udviklingsstøtte til Mo zambique har været af høj kvalitet med god synergi mellem danske og mozambikanske prioriteter. Med udgangspunkt i EU s adfærdskodeks og Pariserklæringen, som sætter fokus på øget lokalt ejerskab og bistandseffektivitet, blev det foreslået, at Danmark i fremtiden skulle koncentrere sig om færre sektorer. Dette er afspejlet i den nuværende partner skabspolitik, Danmark-Mozambique Partnerskab Det omfattende samarbejde mellem Danmark og Mozambique har udviklet sig til et stærkt tillidsfuldt partnerskab. Den bilaterale dialog er åben og kon struk tiv og omfatter politiske og kommer cielle emner med fokus på især den samfundsøkonomiske udvikling og de tilknyt tede prioriteter. Dialogen afspejler sammen sætningen af Danmarks aktiviteter og prioriteter i Mozambique. Ud over de generelle prioriteter i forhold til at opbygge et stærkere de mokrati og bekæmpe fattigdom og ulighed, er der voksende danske kommerci elle interesser i Mozambique. Dette afspejles også i dialogen med regeringen. 6

7 RATIONALET FOR PARTNERSKABET De mange års samarbejde med gode udviklingsresultater har bidraget til at op bygge en vigtig tillid og samtidig dannet et solidt og konstruktivt grundlag for en åben og ærlig politisk dialog omkring både nationale, regionale og internationale forhold. Selvom høj økonomisk vækst efter afslutningen på den væbnede konflikt i 1992 har ændret landets status som værende verdens fattigste, er langt hovedparten af mozam bikanerne stadig fattige, næsten uanset hvordan man måler det. Der er ikke alene behov for at gøre noget ved de mange dimensioner af den udbredte fattigdom, men også at adressere en række vanskelige udfordringer relateret til god regeringsførelse. At bistå landet med at løse disse udfordringer er den primære årsag til den fortsatte danske støtte til Mozambique. Mere end halvdelen af regeringens budget er afsat til sociale sektorer og til infrastruktur. Omkring halvdelen af disse udgifter er finansie ret via ekstern bistand. Fort satte fremskridt inden for sociale sektorer er af gørende, hvis 2015-målene skal nås. Dette vil kræve ekstern donorstøtte i hvert fald på mellemlangt sigt, indtil der er skabt større sikkerhed for de indenlandske finansieringskilder. Øget regionalt samarbejde støttes med henblik på at styrke mulighederne for regional økonomisk og social udvikling samt sætte landet i stand til bedre at løse grænseoverskridende udfor dringer. 7

8 VISION FOR PARTNERSKABET Mozambique står på tærsklen til en ny udviklingsfase. Der er muligheder, der skal gribes, og udfor dringer, der skal overvindes. Mulighederne omfatter stigende offentlige indtægter og jobskabelse i forbin delse med de enorme investeringer i udvinding af naturressourcer, samt en stigende produktivitet inden for landbruget. Den største ud fordring bliver at lede landets høje, men snævert koncentrerede, økonomiske vækst hen mod en bredere, mere inklusiv udviklingsproces, der styres af en åben og demokratisk politisk proces, hvor regeringen står til ansvar over for borgerne med respekt for deres rettigheder. Visionen for partnerskabet mellem Mozambique og Danmark for perioden er at øge de fattiges muligheder for at deltage i og nyde godt af Mozambiques betydelige vækst. Dette kræver et vækstmønster med mennesket i centrum, flere produktive beskæftigelsesmuligheder og en mere effektiv og gen nemsigtig brug af landets ressourcer. Det vil også kræve fremskridt på sundhedsområdet at sikre et brud med fattigdom og sårbarhed, der er overført fra generation til generation. De væsentlige klimaændringer og miljørisici, landet står overfor, kræver også handling, da de i modsat fald kan underminere en stor del af de fremskridt, landet har oplevet inden for de seneste årtier. Partnerskabet mellem Mozambique og Danmark afspejler ambitionen om at løse disse udfordringer. Midlerne hertil omfatter politisk dialog, udviklingssamarbejde og aktivt fremme af stærkere handels- og investeringsmæssige bånd mellem Mozambique og Danmark. 8

9 DEN MOZAMBIKANSKE KONTEKST MULIGHEDER, UDFORDRINGER OG RISICI DEN POLITISKE SITUATION Den politiske situation er stabiliseret, og der er afholdt fire valg siden Mozambique indførte flerpartisystem med forfatningen i Selvom det dominerende politiske parti FRELIMO har siddet på regeringsmagten siden uafhængigheden, har man accepte ret den forfatningsmæssige grænse på to på hinanden følgende præsident perioder. Den politiske dialog mellem Mozambiques regering og landets udviklingspartnere har fået re geringen til at forbedre valgprocessen. Regeringen støtter fortsat en reform af den offentlige sektor med henblik på at sikre ansvarlighed, gennem sigtighed og resultater med respekt for de universelle menneskerettigheder og fundamen tale frihedsrettigheder, der er nedskrevet i FN-Pagten og Verdenserklærin gen om Menneskerettigheder. Adskillelsen af stat og FRELIMO befinder sig stadig i en indledende fase. Der er sket visse fremskridt i retning af adskillelse af parti og stat, og det er noget, der drøftes åbent i medierne. En vigtig del af dette arbejde er den løbende kapacitetsopbygning i den offent lige forvaltning og statsadministrationen på alle niveauer. Den politiske decentralisering blev i 2010 styrket med etableringen af ti nye provinsparlamenter, hvorved den løbende decentraliseringspro ces gradvist styrker de lokalt valgte regeringer. Mozambique er et af de yngste flerpartidemokratier i Afrika. Erfaringerne fra fire flerpar tivalg er opmun trende, men der skal stadig ske fremskridt, så landet kan få en mere ener gisk demokratisk debat. Der er betydelige forskelle i de mozambikanske civilsamfundsor ganisationers gennemslagskraft og kapacitet. Der er plads til dialog, og der er erfaringer med, at regeringen lytter til civilsamfundet. Men de private organisationers muligheder for at sætte dagsordenen og holde regeringen ansvarlig for dens handlinger er stadig begræn sede. Adskillelsen af den udøvende, døm mende og lovgivende magt er stadig i sin vorden og meget skrøbelig. Den relativt ringe regeringsførelse, som dette afstedkommer, afspejles i landets dårlige resultater i internationale sammenligninger og ranglister, herunder Trans parency Internationals korruptionsindeks, hvor Mozambiques er relativt dårligt placeret. Hvad angår internationale forhold er de to grundpiller i Mozambiques udenrigspolitik (1) at bevare et godt forhold til landets afrikanske naboer og (2) at bevare og udvide landets bånd til udviklingsog handels part nere i både Europa og Nordamerika, samt i sti gende grad til BRICS-landene. 9

10 DEN SAMFUNDSØKONOMISKE SITUATION Den økonomiske vækst har ligget på ca. 8 pct. i næsten to årtier. Den høje vækstrate af spejler dels landets meget lave udgangspunkt og dels den såkaldte fredsdividende. I de seneste år har den primære motor i økonomien været en række meget store udenlandske direkte investeringer, først og fremmest i udvindingsindustri erne. Der kan også spores en vis dynamik in den for byggeri, transport og ser vice sektorerne, mens landbrugssekto ren, som er de fleste mozambikaneres levebrød, stadig udviser en meget lav produktivitet. I 2010 var indkomsten pr. indbygger steget til USD 440. Dette tal ligger væsentligt under gennemsnittet for udviklingslandene i Afrika syd for Sahara. FN s indeks over menneske lig udvikling placerer Mozam bi que som nr. 184 ud af 187 lande. Målt i BNP pr. indbygger er landet nr. 163 ud af 171 lande. Antallet af fattige faldt fra ca. 80 pct. i 1992 og 69 pct. i 1997 til 54 pct. i 2003, men det seneste årti har budt på en stagnation i fattigdomsreduktionen. Hus stands undersøgelsen fra 2010 viser, at landets fattigdomspro cent stadig ligger uændret på 54 pct. I absolutte tal svarer dette til en stigning på 2 millioner mozambikanere, der lever for mindre end 1 dollar om dagen. Andelen af fattige er stadig alarmerende stor, men samtidig er analfabetismen faldet og antallet af børn, der går i skole, er vokset hurtigt. I 2003 gik 68 pct. af børn i alderen 7-17 år i skole; dette tal var steget til 90 pct. i I 2010 fødte 64 pct. af kvinderne på en sundhedsklinik (en stig ning på 15 pct. på 5 år), og 77 pct. af børn under et år deltog i det nationale vaccinationspro gram. Der er også sket en gradvis stigning i antallet af mozambikanere, der har forskellige private ejendele: i 1996 var det for eksempel kun lidt mere end én ud af ti hus stande, der ejede en cykel; dette tal var rundt regnet tredoblet i Uden øget produktivitet i de økonomiske sektorer, herunder landbrug, industri og serviceydelser, vil det være vanskeligt effektivt at reducere fattigdommen, øge produktionen og sikre stabil selvforsyning med fødevarer. Den mozambikanske privatsektor er pulserende og dynamisk, men stadig primært ufor mel og samtidig meget skrøbelig. Kun få virksomheder og forretninger har mulighed for at vokse og klare overgan gen til den formelle sektor. Dette skyldes blandt andet ugunstige forretningsbetingelser med begrænsede lånemuligheder for små og mellemstore virksomheder, stort bureau krati og uklare regeringstiltag i den private sektor. Udenlandske investeringer i kommuni kation, mine ra ler og energi har stået for langt størstedelen af væksten, men koblingen mellem disse investeringer og resten af økonomien er svag. Landets betragtelige naturressourcer (kul, naturgas og olie) understreger behovet for en mere gennemsigtig og retfærdig for valtning af naturressourcerne, herunder en effektiv skatteog afgiftspolitik. Det er vigtigt at finde effektive måder at støtte væk sten i den private sektor på og samtidig sikre, at de udenlandske investeringer har en positiv effekt på beskæftigelsen. En forbedring af de primære sundhedsydelser, specielt blandt unge mødre og børn, vil være et vigtigt skridt i at opnå langsigtede fremskridt i udviklingen. Især skal der gøres noget ved HIV/ AIDS-epidemien og den udbredte fejlernæring, hvis man skal opnå en udvikling, der er bæredygtig på langt sigt. Antallet af voksne og børn, der har HIV/AIDS, ligger alarmerende højt på 11,5 pct. i 2010, og fejlernæring hos børn under fem år har i de seneste to årtier ligget nogenlunde konstant på 44 pct. 10

11 DE KOMMERCIELLE MULIGHEDER Mozambique har omfattende reserver af kul, naturgas, mineraler og potentielt også olie som man først nu er begyndt at udnytte. Landet har også vigtige afvandingsområder og rigelige land ressourcer, hvoraf kun rundt regnet 40 pct. udnyttes. Endvidere er Mozambi que strategisk velplaceret ved det Indiske Ocean med en række naturlige havne og transportkorridorer, som er velegnede til storstilet handel. De udgør vigtige afsætningsmuligheder for de store sydafrikanske industriregioner Gauteng og Mpumalanga samt for de lande i regionen, der ikke har adgang til havet (Swaziland, Malawi, Zambia og Zimbabwe). I de senere år har Mozambique tiltrukket betydelige direkte udenlandske inve steringer. Investeringerne kommer primært fra EU, Nordamerika, og BRICSlandene. Dette lover godt for fortsat høj økonomisk vækst, og giver gode mulighe der for udenlandske virksomheder, herunder virksomheder fra Danmark. Erhvervsklimaet i Mozambique er blevet bedre og er stadig et af de områder, rege ringen giver høj prioritet. Regeringen har igangsat en række reformer for at gøre det lettere at åbne og drive virksomhed samt fremme handel med nabolandene. I praksis er mange procedurer dog ugennemsigtige og tidskrævende. De væsentligste barrierer for investorerne omfatter det lave uddannelses niveau, den dårlige fysiske infrastruktur, kom - plekse bevillings procedurer, vanskelig adgang til jord, korruption og kortsigtede arbejdstilladelser med langsom melige fornyelsesprocedurer. I løbet af de senere år er danske kommercielle interesser i Mozambique vokset støt, og der er åbenlyse muligheder i adskillige økonomiske sektorer. Disse investeringer bidrager til overførsel af teknologi og knowhow samt skabelse af nye job og i sidste ende til en bæredygtig og inklusiv vækst. MULIGHEDER INDEN FOR SPECIFIKKE SEKTORER LANDBRUG Mozambiques store potenti ale på landbrugsområdet er stadig ikke fuldt udnyt tet. Kun ca. 12 pct. af den jord, der kan anvendes til agerbrug, er i øjeblikket opdyrket. Af disse 12 pct. er det kun en lille del, der dyrkes med kunstvanding. Heraf bruges omkring 60 pct. til dyrkning af sukkerrør. Overrislingspotentialet fra de store floder som Zambezi, Limpopo og Save er stort set uudnyttet. INFRASTRUKTUR Regeringen har for nylig sammen med internationale investorer og donorgrupper sat fart i anlæg og rehabilitering af landets infra struktur. Investeringerne i infrastruktur ligger i øjeblikket på 14 pct. af BNP, heraf kommer ca. 5 pct. fra offent lige kilder. ENERGI & MINEDRIFT Mozambique er et land med store energiressourcer lige fra fossile brændstoffer (primært naturgas og kul) til vedva rende energi (især vandkraft, men også sol, vind, geotermisk og tide vandkraft). Udnyttelsen af vedvarende energi til indenlandsk brug er begrænset i øjeblikket, og stør stedelen af Mozambiques primære energifor brug leveres af traditionel biobrændsel såsom træ, kul og landbrugs- og dyreaffald. SERVICEYDELSER & TURISME Turisme i Mozam bique spiller en stadig vigtigere rolle for økonomien og ses generelt som et potentielt redskab til fattigdomsreduktion. Bidraget fra servicesektoren og turismen til real væksten for ventes at stige i de kommende ti år. 11

12 VÆSENTLIGSTE RISICI Mens de samlede væksttal er imponerende og tiltrækker et stigende antal udenlandske investorer, er der en åbenlys og stærk følelse af harme blandt store dele af befolkningen. Den sociale uro, som Maputo oplevede i september 2010 som følge af stigende fødevarepriser, er en advarsel om, hvad der kan ske, hvis det ikke lykkes regeringen at gennemføre sin udviklingsdagsorden. Da hovedparten af mozambikanerne er socialt og økonomisk sårbare, er der en risiko for, at de sociale fremskridt, der allerede er sket, undermineres. Dette skal ses i lyset af den fortsat store fattigdom, udbredelsen af HIV/AIDS, udbredt fejlernæring og en svag vækst i beskæftigelsen i den formelle sektor. Den mest bæredygtige måde at begrænse de langsigtede udviklingsrisici på er at udbrede udbuddet af de vigtigste offentlige goder og serviceydelser, som kan mindske sår barheden og reducere den økonomiske ulighed. På mellemlangt sigt kræver dette ikke blot en bæredygtig og forudsigelig ekstern støtte til de offentlige udgifter i form af budget støtte og andre midler, men lige så vigtige er sammenhængende vidensbaserede politikker, som afspejler mozambikanernes behov og forventninger. 12

13 ENGAGEMENT MED MOZAMBIQUE I bestræbelserne på at rette Danmarks interesser og prioriteter ind på linje med den mo zambikanske regering og tage højde for de muligheder og udfordringer, der er for at skabe tættere bånd mellem de to lande, fokuserer Danmark sin indsats i Mozambique på følgende tre områder: At fastholde og udbygge den politiske dialog; At opbygge stærkere kommercielle bånd mellem Danmark og Mozambique; At levere udviklingsbistand til et begrænset antal prioriterede sektorer. AT FASTHOLDE OG UDBYGGE DEN POLITISKE DIALOG Danmark vil fortsætte med at føre en konstruktiv politisk dialog med Mo zambique omkring en række nationale, regionale og internationale forhold. Gennem EU finder en vigtig del af denne politiske dia log sted. I EU-regi arbejder Danmark aktivt med vigtige politiske prioriteter, særligt inden for menneskerettigheder og god regeringsførelse. Den politiske dialog, som er relateret til budgetstøtten, omfatter blandt andet god regeringsførelse, kampen mod korruption og prioriteter i budgettet, så det afspejler strategiske udviklingsprioriteter, samt behovet for at øge indtægter i form af skatter og afgifter i for bindelse med investeringerne i udvindingsindustrien. Danmark vil bi drage til at sikre fremskridt i den sociale sektor, herunder styrkelse af det sociale sikkerhedsnet, og via den politiske dialog være med til at sikre, at der bevilges tilstrækkelige midler til de sociale sektorer i budgettet. Dan mark vil også bidrage til, at mozambikanerne gør brug af disse ydelser og stiller krav til kvaliteten af ydelserne. For at støtte Mozambiques position i regionen, samt i regionale og interna tionale organi sationer, vil Danmark fortsat fremhæve at samarbejde omkring regionale og globale for hold og udviklingssamar bejde hænger sammen. Via fokus på inklusiv vækst og jobska belse, bedre forvaltning af landets ressour cer og bedre kontrol af miljøet og klimarisici, vil Danmark forsøge at opnå synergieffekter mellem udviklingstiltag og bredere politiske hensyn. I den politiske dialog vil Danmark fortsat understrege vigtigheden af et stærkt og dynamisk civilsam fund, som kan arbejde for en styrket regeringsførelse og en bæredygtig udvikling. Der vil tillige være fokus på bredere regionale og internationale forhold, som er vigtige for Danmark, og hvor Danmark øn sker at fremme bestemte holdninger. Disse forhold omfatter bl.a. pirateri, forebyggelse af hvidvask ning af penge, kampen mod korruption, regional integration og stabilitet (f.eks. en fredelig udvikling i Zimbabwe) og klimaændringer. 13

14 AT OPBYGGE STÆRKERE KOMMERCIELLE BÅND MELLEM DANMARK OG MOZAMBIQUE I takt med, at et stigende antal danske investorer og virksomheder har fået øje på de frem adstormende vækst økonomier i de portugisisktalende lande i Afrika, vil en sammenhængende regional rådgivning blive mere relevant. Der sigtes på bedre ser viceydelser til danske kommercielle interesser i sam arbejde med Eksportrådet og med danske ambas sa der i regionen. Danmark ønsker at medvirke til opbygningen af stærkere netværk til informationsdeling mellem danske investorer og virksomheder, der har aktiviteter i Mozambique. I denne forbindelse er det vigtigt at fremme respekt for det sociale og miljømæssige ansvar, som Danmark lægger vægt på. Mozambiques naturressourcer er attraktive for internationale investorer, og derfor bliver det stadigt mere relevant at drage nytte af danske virksom heders ekspertise inden for energi og ren tek - nologi. Udover ekspertise til selve udvindingen og bearbejdningen, knytter der sig en række meget vigtige følgeindustrier til investeringerne i naturressourcer. Også i dette led af værdikæden er der oplagte muligheder for danske virksomheder. På sigt vil en stadig større tilstedeværelse af dansk erhvervsliv i Mozambique bidrage til at styrke de kommercielle bånd mellem Danmark og Mozambique. Øget reel samhandel vil gavne den privatsektordrevne økonomiske vækst i landet. 14

15 AT LEVERE UDVIKLINGSBISTAND TIL ET BEGRÆNSET ANTAL PRIORITEREDE SEKTORER I perioden forventer Danmark at strukturere sin samlede udviklingsindsats omkring (1) budgetstøtte og god regeringsførelse (2) fremme af bæredygtig og inklusiv vækst; (3) reproduktiv sundhed og rettigheder og (4) klima tilpasning og miljøforvaltning. Støtte til og styrkelse af civilsamfundsorganisatio ner og medlems ba serede organisationer udgør et nøgleelement i udviklingssamarbejdet med Mozambique. Danmark vil støtte civil samfunds organisationer, der arbejder med for skellige former for fortalervirksom hed, herunder gennemsigtighed i den offentlige økonomiske forvaltning, kampen mod korruption og kampen for at gøre lokalsamfundene i stand til at kæmpe for deres rettigheder. Samarbejdet om fattigdomsbekæmpelse vil fokusere på Mozambique og Dan marks fælles prioriteter. De ledende princip per vil være respekt for menneskerettigheder, god regeringsførelse (her under bekæmpelse af korruption), vækst og beskæftigelsesmuligheder, effektiv formidling af sociale serviceydelser, liges tilling mellem kønnene samt udfordringer i forhold til miljø og klimaændringer. På det tekniske plan vil partnerska bet afspejle forpligtelserne i Paris-erklærin gen, Accra-handlingsplanen samt i EU s adfærdskodeks for bistandseffektivitet. På et højniveau-dialogmøde mellem Danmark og Mozambique i 2009 blev det besluttet, at Danmark skulle koncentrere sin udviklingsbistand omkring generel budgetstøtte (her under god regeringsførelse samt reform af den offentlige sektor og af retssystemet), fremme af vækst og beskæftigelse (herunder landbrug), sundhed (herunder HIV/AIDS og fejl ernæring) samt miljø og klimaændringer. Mens disse indsatsområ der afspejler nogle af de mest presserende udfordringer, som Mozambique på dette kritiske tidspunkt står overfor, spiller donor koncentration og Danmarks kom parative fordele i forhold til udviklings til tag også en rolle for den strategiske prioritering af sektorer, som Danmark arbejder i. Generel budgetstøtte og støtte til god regeringsførelse (herunder demokratisering og menneskeret tigheder) udgør 25 pct. af det planlagte budget. Budgetstøtten vil blive øget på områder, hvor det er erfaringen, at budgetstøtte giver bedre resultater, og hvor det vurderes, at forudsætningerne er til stede. Aktiviteter ved rørende vækst og beskæftigelse forventes at tegne sig for 30 pct. Støtten til sundhedssektoren samt miljø og klimaændringer forventes at udgøre hhv. 25 pct. og 20 pct.. Tiltagene beskrives mere detaljeret nedenfor, hvor de specifikke programmer, som Danmark vil implementere for at støtte Mozambiques udviklingsdagsorden, præsenteres. Mozambique betragtes i stor udstrækning som en rollemodel, når det gælder harmonise ring af donorproce du rer og tilpasning til nationale systemer i relation til udviklingsbistan den. I 1990 erne indførte Danmark og de andre nordiske lande den nuværende partner skabsmodel for programstøtte (Partnership model for Program Aid, PAP), hvor dono rerne koordinerer deres støtte og benytter sig af nationale procedurer og systemer. Den har siden da udviklet sig betydeligt. I dag omfatter PAP alle landets store donorer, og ad skillige nye og kommende donorer følger gruppens arbejde som observa tører. Dette har skabt et solidt fundament for en politikdialog med regeringen. 15

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Høring om ny udviklingspolitik

Høring om ny udviklingspolitik Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 173 Offentligt Høring om ny udviklingspolitik Udenrigsministeriet har den 19. marts sendt en ny strategi for dansk udviklingspolitik i høring. DI har følgende

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer

Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Resumé Baggrund I slutningen af 1990érne afløstes betalingsbalancebistand og bistand til strukturtilpasning gradvis af budgetstøtte. I de

Læs mere

UDVIKLING VÆKST BALANCE. Fødevareklyngens indsats i udviklingslande

UDVIKLING VÆKST BALANCE. Fødevareklyngens indsats i udviklingslande UDVIKLING VÆKST BALANCE Fødevareklyngens indsats i udviklingslande Vi skal handle mere med udviklingslande Samhandel og eksport styrker vækst og beskæftigelse i udviklingslandene, når det sker på bæredygtige

Læs mere

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU 1 Formål Trends omkring samarbejde mellem CSO er og erhvervslivet Hvad kan man søge

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 6.8.2014 UDKAST TIL BETÆNKNING om de sociale og økonomiske følger af fejlernæring i AVS-landene Ordførere: Alban

Læs mere

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG NOVEMBER 2013 AFRIKA KONTKAT BLÅGÅRDSGADE 7B DK2200 KØBENHVAN N TELEFON: +45 35 35 92 32

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde

Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde MENNESKERETTIGHEDER OG DEMOKRATI VÆKST BESKYTTELSE BEKÆMPE FATTIGDOM OG SIKRE MENNESKE- RETTIGHEDER GRØN STABILITET SOCIALE FREMSKRIDT

Læs mere

Et kærligt hjem til alle børn

Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...

Læs mere

Udenrigsudvalget URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt

Udenrigsudvalget URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt Udenrigsudvalget 2015-16 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt BUDSKABER Samrådsspørgsmål A: Redegørelsen for dansk implementering af verdensmålene nationalt og i udviklingspolitikken Samråd

Læs mere

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed

Læs mere

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK fodbold VM giver Sydafrika

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt NB: Det talte ord gælder. NOTITS Til: Udenrigsministeren J.nr.: CC: Bilag: Fra: ALO Dato: 5. april 2016 Emne: Indledende tale - Samråd

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

Overordnede konklusioner

Overordnede konklusioner Hvad er Seksuel og Reproduktiv Sundhed og Rettigheder? Reproduktiv sundhed dækker i bred forstand over mental og social velfærd igennem hele livet relateret til reproduktion- Reproduktive rettigheder er

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 60 Offentligt Danida UDENRIGSMINISTERIET DAC sektor: 150 Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien evalueringresumé 2009.07

Læs mere

Forord. Det danske Sund By Netværk søger, som charteret anbefaler, at gå fra strategier til handling. København januar 2006

Forord. Det danske Sund By Netværk søger, som charteret anbefaler, at gå fra strategier til handling. København januar 2006 Forord Et af WHO s hovedformål er at medvirke til at opnå det højest mulige sundhedsniveau for alle mennesker. WHO søger gennem det internationale samarbejde om sundhedsfremme at påvirke medlemslandenes

Læs mere

Kampen mod den Globale Ulighed

Kampen mod den Globale Ulighed Kampen mod den Globale Ulighed I de seneste par år, er der kommet en stigende fokus på den galoperende ulighed, både i Danmark og i resten af verden. Det er særligt den franske økonom Thomas Piketty og

Læs mere

Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om forventningerne til Verdensbankens årsmøde i Washington den 11.-13. oktober.

Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om forventningerne til Verdensbankens årsmøde i Washington den 11.-13. oktober. Samrådsspørgsmål Æ: Ministeren bedes redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Washington den 11. - 13. oktober 2008 Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om

Læs mere

Strategi for Danmarks Udviklingssamarbejde Synopsis

Strategi for Danmarks Udviklingssamarbejde Synopsis Udenrigsudvalget 2011-12 URU alm. del Bilag 105 Offentligt Strategi for Danmarks Udviklingssamarbejde Synopsis Denne synopsis er et arbejdspapir, som skal tegne strukturen i den kommende strategi, pege

Læs mere

Perspektiver for udvikling af fødevaresektoren i post-konflikt områder med fokus på IRAK

Perspektiver for udvikling af fødevaresektoren i post-konflikt områder med fokus på IRAK Perspektiver for udvikling af fødevaresektoren i post-konflikt områder med fokus på IRAK Ole Stokholm Jepsen Seniorrådgiver NIRAS International Consulting 10. december 2008 Global Fødevarekrise National

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Det Arabiske Initiativ. December 2011

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Det Arabiske Initiativ. December 2011 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Det Arabiske Initiativ December 2011 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Det Arabiske Initiativ (beretning nr. 10/2009)

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Udvikling og Samarbejde UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Udvikling og Samarbejde UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Udvikling og Samarbejde FORELØBIG 2003/2001(BUD) 10. september 2003 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde til Budgetudvalget om 2004-budgetproceduren

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget

Læs mere

STRATEGIPLAN 2015 2020

STRATEGIPLAN 2015 2020 STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414.

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414. EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udviklingsudvalget 2009 2008/2171(INI) 11.11.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 Johan Van Hecke (PE414.231v01-00) Samhandel og økonomiske forbindelser med Kina (2008/2171(INI)) AM\752442.doc

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 15.4.2015 2014/2236(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om socialt iværksætteri og social innovation til bekæmpelse af arbejdsløshed

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Komparativt syn på Danmarks og Norges mikrofinans sektor

Komparativt syn på Danmarks og Norges mikrofinans sektor Konklusion Komparativt syn på s og s mikrofinans sektor For både den danske og norske sektor gør de samme tendenser sig gældende, nemlig: 1. Private virksomheders engagement i mikrofinans har været stigende.

Læs mere

Oversigt over Danmarks støtte til Somalia

Oversigt over Danmarks støtte til Somalia Udenrigsudvalget 2012-13 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 216 Offentligt Oversigt over Danmarks støtte til Somalia Regeringen har øget sin indsats i Somalia med en samlet ramme påomkring 650 mio.

Læs mere

Offentlige Private Partnerskaber i udviklingssamarbejdet. Oplæg til fem nye programmer

Offentlige Private Partnerskaber i udviklingssamarbejdet. Oplæg til fem nye programmer Offentlige Private Partnerskaber i udviklingssamarbejdet Oplæg til fem nye programmer Indhold Forord af udenrigsministeren...1 1. Regeringens initiativ følger op på internationale forpligtelser...2 2.

Læs mere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU Europaudvalget 2004-05 (1. samling) EUU Alm.del Info Note 28 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Læs mere

BHUTAN DANMARK PARTNERSKAB

BHUTAN DANMARK PARTNERSKAB BHUTAN DANMARK PARTNERSKAB Resumé: Strategi for Udviklingssamarbejdet 2008-2013 INDHOLD BHUTAN DANMARK PARTNERSKAB Danmarks udviklingspolitik... 3 Bhutan som programsamarbejdsland... 4 Fattigdom og udvikling...

Læs mere

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10)

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Kære udvalgsmedlemmer,

Læs mere

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Vores hovedbudskab Danmark spillede frem mod Accra en afgørende rolle i at sætte demokratisk ejerskab og civilsamfundets

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Danske virksomheder spiller vigtig rolle i at nå FN s mål for bæredygtighed

Danske virksomheder spiller vigtig rolle i at nå FN s mål for bæredygtighed INDSIGT Indsigt går i dybden med et aktuelt tema. Denne gang FN s mål for bæredygtighed. Du kan abonnere særskilt på Indsigt som nyhedsbrev på di.dk/indsigt Af Nanna Bøgesvang Olesen, nabo@di.dk Konsulent

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005.

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005. Udenrigsudvalget URU alm. del - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 21.-22.

Læs mere

Værdiskabelse i et regionalt perspektiv

Værdiskabelse i et regionalt perspektiv Socialt Entreprenørskab Værdiskabelse i et regionalt perspektiv Lise Bisballe liseb@ruc.dk ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning CSE: Forskning, uddannelse og vidensdeling

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING Indledning 1. Den Europæiske Union giver sin uforbeholdne støtte til De Forenede Nationer, er fast besluttet på at værne

Læs mere

2015-målene og beyond 2015

2015-målene og beyond 2015 2015-målene og beyond 2015 Camilla Brückner, chef for UNDP s nordiske kontor Verdens Bedste Nyheder startmøde, UN House, 15 Marts 2012 2015-mål Fattigdom/ sult Uddannelse Ligestilling Børnedødelighed Mødredødelighed

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 Lov om udviklingssamarbejde 1971: støtte samarbejdslandenes regeringer i at opnå økonomisk vækst for derigennem at sikre social fremgang og politisk uafhængighed

Læs mere

Analyse 8. november 2013

Analyse 8. november 2013 Analyse 8. november 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Afrika: potentialer for dansk landbrug Stigende efterspørgsel for fødevarer Over

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 2. oktober 2003 ARBEJDSDOKUMENT om fattigdomsbetingede sygdomme og reproduktiv sundhed i AVS-landene i forbindelse

Læs mere

Europaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt

Europaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt Europaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt Spørgsmål 9 dels Indien laves en formulering, der sikrer, at miljøproblemer, og ikke mindst klimaproblemerne kommer til at spille en vigtig

Læs mere

IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport

IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport Organisation for erhvervslivet Februar 2010 IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT TRYGVE ILKJÆR Indonesien står på spring

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

På vej på arbejdsmarkedet Brasiliansk demografi

På vej på arbejdsmarkedet Brasiliansk demografi Exact Invest Research & Analyse Artikel 02. marts 2011 På vej på arbejdsmarkedet Brasiliansk demografi KONTAKT: Exact Invest A/S info@exactinvest.dk +45 70 22 87 77 Research & Analyse Søren Møller- Larsson

Læs mere

Vækst og Beskæftigelse Positionspapir Udkast den 14-06-2012

Vækst og Beskæftigelse Positionspapir Udkast den 14-06-2012 Bilag B Vækst og Beskæftigelse Positionspapir Udkast den 14-06-2012 1 Introduktion Dette positionspapir beskriver NGO FORUMs medlemsorganisationers erfaringer og visioner for området Vækst og Beskæftigelse,

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

Et liv med rettigheder?

Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Udgivet af LO, Landsorganisationen i Danmark med støtte fra DANIDA/Udenrigsministeriet Tekst og layout: LO Foto: Polfoto. Tryk: Silkeborg Bogtryk LO-varenr.:

Læs mere

Joe BORG A. GENERELLE SPØRGSMÅL B. SPECIFIKKE SPØRGSMÅL SPØRGSMÅL TIL

Joe BORG A. GENERELLE SPØRGSMÅL B. SPECIFIKKE SPØRGSMÅL SPØRGSMÅL TIL SPØRGSMÅL TIL Joe BORG Indstillet kommissær, tilknyttet Poul Nielson, kommissær med ansvar for udviklingssamarbejde og humanitær bistand A. GENERELLE SPØRGSMÅL B. SPECIFIKKE SPØRGSMÅL A. GENERELLE SPØRGSMÅL

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 SVÆRE VALG REELLE FREMSKRIDT PÅ MENNESKERETTIGHEDSOMRÅDET Vi har til opgave at beskytte og fremme menneskerettigheder nationalt og internationalt. I mere end 20 år har

Læs mere

Danske organisationers rolle i udviklingsarbejde

Danske organisationers rolle i udviklingsarbejde Danske organisationers rolle i udviklingsarbejde Hvorfor skal der gå penge til udviklingsarbejde gennem organisationer baseret i Nord? -----------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Frihed fra fattigdom - frihed til forandring Udvikling 2.0. strategi for dansk udviklingspolitik. udkast

Frihed fra fattigdom - frihed til forandring Udvikling 2.0. strategi for dansk udviklingspolitik. udkast Frihed fra fattigdom - frihed til forandring Udvikling 2.0 strategi for dansk udviklingspolitik udkast marts 2010 Marts 2010 Ny strategi for dansk udviklingspolitik Indhold Indledning. Dansk udviklingspolitik

Læs mere

Ligestillingsrapport 2013 fra. Udenrigsministeriet

Ligestillingsrapport 2013 fra. Udenrigsministeriet Ligestillingsrapport 2013 fra Indledning Rammen for arbejdet med ligestilling i er på det personalepolitiske område vores ligestillingshandlingsplan, som blev udarbejdet i 2005. I forhold til ministeriets

Læs mere

Dansk handel hårdere ramt end i udlandet

Dansk handel hårdere ramt end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 2010 Dansk handel hårdere ramt end i udlandet AF KONSULENT PEDER SØGAARD, PESO@DI.DK Danske grossister har tabt mere omsætning og haft flere konkurser end engroserhvervet

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

Corporate Social Responsibility

Corporate Social Responsibility Corporate Social Responsibility Uddrag af artikel trykt i Corporate Social Responsibility. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme Ottawa Charter Om sundhedsfremme Forord Komiteen for Sundhedsoplysning ønsker med denne publikation at udbrede kendskabet til en væsentlig international aktivitet for at fremme sundhed. Charteret er udarbejdet

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika Danmarks Indsamling 2011 Det nye Afrika Fremtiden er de unges. Unge repræsenterer håb og mod. Men på et kontinent, hvor uddannelse er svær at få, arbejdsløsheden ekstrem og dødeligheden høj, har Afrikas

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om at oprette en demokratifond samt andre demokratifremmende initiativer

Forslag til folketingsbeslutning om at oprette en demokratifond samt andre demokratifremmende initiativer 2008/1 BSF 38 (Gældende) Udskriftsdato: 5. oktober 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 12. november 2008 af Jeppe Kofod (S), Mette Gjerskov (S), Ole Hækkerup (S), Mogens Jensen (S),

Læs mere

IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand

IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand Af: Tobias Clausen, Policy Assistant, IBIS og Oliver Graner Sæbye, Policy & Research Officer, IBIS, November 2012 Hvert år forsvinder hundredvis

Læs mere

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSKOMMUNEN HVIDOVRE I Hvidovre har vi mange virksomheder og arbejdspladser, både private og offentlige. Vi har et af Nordeuropas største erhvervsområder, Avedøre Holme,

Læs mere

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Som EU s bank stiller vi finansiering og ekspertise til rådighed til sunde og bæredygtige investeringsprojekter i EU og den øvrige verden. Vi er ejet af EU s

Læs mere

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI INTRO SYSTEMATISK OG MÅLRETTET INDSATS I SAMARBEJDE MED GRØNLAND MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders mission i Grønland er at fremme og beskytte menneskerettighederne.

Læs mere

Dansk Initiativ for Etisk Handel. Forretningsgrundlag

Dansk Initiativ for Etisk Handel. Forretningsgrundlag Dansk Initiativ for Etisk Handel Forretningsgrundlag Initiativets formål Forretningsgrundlag for Medlemsorganisationen Dansk Initiativ for Etisk Handel Dansk Initiativ for Etisk Handel er et ressourcecenter

Læs mere

FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU

FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU 19-09-2014 UDFORDRINGEN 1.000.000.000 2.500.000.000 PAGE 2 HVAD ER IFU? Selvejende statslig investeringsfond, der drives på

Læs mere

Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder

Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder Organisation for erhvervslivet Januar 21 Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder Af afsætningspolitisk chef Peter Thagesen, PTH@DI.DK og konsulent Jesper Friis, JEF@DI.DK

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

GOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG KOMMUNE

GOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG KOMMUNE GOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG KOMMUNE 1 5 6 9 8 3 2 0 4 7 1 0243681569832 0 4 7 1 0 2 4 3 6 8 7 0 9 1 5 6 9 8 3 2 0 4 7 1 0 2 4 3 6 8 7 0 9 1 5 6 9 8 3 2 0 4 7 1 0 2 4 3 6 8 7 0 GOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG

Læs mere

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305.

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305. 31 DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER den 15. og 16. juni 2001 BILAG 33 BILAG Bilag I Erklæring om forebyggelse af spredning af ballistiske missiler Side 35 Bilag II Erklæring om Den

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

[Finanslov 2016] Finansloven for 2016 offentliggjort med oversendelse af ændringsforslaget. Lang proces og krævet svære valg.

[Finanslov 2016] Finansloven for 2016 offentliggjort med oversendelse af ændringsforslaget. Lang proces og krævet svære valg. Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 64 Offentligt BUDSKABER Møde i Udenrigsudvalget den 10. december 2015 Orientering om ny strategi for udviklingspolitik Det talte ord gælder [Finanslov

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

Sammenfatning af evaluering af Paris-erklæringens gennemførelse (første fase)

Sammenfatning af evaluering af Paris-erklæringens gennemførelse (første fase) Finansudvalget (2. samling) FIU alm. del - 6 Bilag 7 Offentligt Notits Udenrigsministeriet Sydsøjlen Til: J.nr.: 104.A.1.e.62. + 104.A.1.e.72. CC: Fra: Emne: EVAL (med bidrag fra UDV vedr. Udenrigsministeriets

Læs mere

Regeringens nye arbejdsprogram

Regeringens nye arbejdsprogram DI Nyhedsbrev Den 24. februar 2010 Regeringens nye arbejdsprogram Nyt regeringsprogram 1. Indledning I går gennemførte statsminister Lars Løkke Rasmussen en omfattende regeringsrokade, og i dag blev regeringens

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser Januar 2013 Digitalt salg skaber flere arbejdspladser AF KONSULENT JES LERCHE RATZER, JELR@DI.DK Mindre og mellemstore virksomheder, der anvender digitale salgskanaler skaber flere job. Alligevel udnytter

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 2015/2226(INI) 6.4.2016 UDKAST TIL BETÆNKNING om, hvordan den fælles landbrugspolitik kan forbedre beskæftigelsen i landdistrikterne

Læs mere

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016 MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016 FORORD Dansk Byggeri har udarbejdet en ny strategi. Efter en lang periode med krise og tilpasninger ser vi nu fremad og fokuserer på udvikling. Derfor

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS GLOBAL STRATEGI 2015-22

FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS GLOBAL STRATEGI 2015-22 FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS GLOBAL STRATEGI 2015-22 I det følgende præsenteres Folkekirkens Nødhjælps Globale Strategi for perioden 2015-22. Strategien indeholder mål for det internationale arbejde, mål for

Læs mere

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere