Hvad forstås ved et samlet driftsudbud Maj 2012 revideret

Transkript

1 Samlet driftsudbud 2012 Hvad forstås ved et samlet driftsudbud Maj 2012 revideret

2 Hvad forstås ved et samlet Tilbudsgiver kan afgive på kombinationer af entrepriser ( med rabat) ved samlet overdragelse af flere entrepriser. Tilbudsgiver kan uden risiko afgive på flere entrepriser end denne har kapacitet til at fuldføre ved at angive grænsen for hvor stor entreprisesum han ønsker overdraget, eller anføre grænsen for hvor mange entrepriser sgiveren maximalt ønsker at få overdraget. (Sidstnævnte gælder dog kun for vintertjenesteudbud)

3 Hvorfor tillade sgivere at indlevere samlet Leverandørens omkostninger for at gennemføre en vis entreprise er ofte afhængig af hvor mange, og ofte også hvilke andre, entrepriser som leverandøren tildeles. Ved at give mulighed for at kunne give samlet får sgiveren mulighed for at sætte prisen som funktion af: hvor mange entrepriser han vinder, Hvilke andre entrepriser han vinder. Ved at give samlet kan sgiveren bedre tilpasse sine efter egne faktiske omkostninger og dermed give mere konkurrencedygtige.

4 Forskellen på samlet og konventionel sgivning Konventionel sgivning Tilbud på hver entreprise vurderes separat, uafhængig af på andre entrepriser i udbuddet n med den laveste pris på A vinder A, sgiveren med laveste pris på B vinder B, osv. A Laveste B laveste C Laveste D Laveste E Laveste n Laveste Ved en konventionel sgivning, (laveste pris pr. entreprise) har et på en entreprise ikke indflydelse på resultatet af en anden entreprise. Men ved Vejdirektoratets udbud, hvor det er den laveste pris fundet med grundlag i spriserne på alle 337 delaftaler/entrepriser, spiller valget af en vinder i en entreprise ind på hvem der vinder i en anden entreprise. Der er nemlig ikke tale om summen af de laveste på de enkelte entrepriser, men den laveste pris for udbuddet bestående af 337 delataler).

5 Samlet sgivning Udgangspunktet ved vurderingen af samlet er, at Vejdirektoratet vælger at fordele entrepriserne mellem sgiverne på en sådan måde at den samlede ssum minimeres. r ABE A r CE B r AB D r ABCDE ACD AE E r A+B+C+D+E+n (max 2 entrepriser) (max 1 enterpriser)

6 Uddrag af Tilbudssamleliste stående Samlet på en kombination af entrepriser Mulighed for sgiver at markere begrænset kapacitet

7 Eksempel på Vintersamleliste stående Samlet på specificerede kombinationer Oplysninger om begrænset kapacitet max antal entrepriser som ønskes overdraget i tilfælde af at for mange entrepriser skulle vindes Samlet på uspecificerede kombinationer af entrepriser

8 Hvilken metode anvendes for at finde den fordeling af entrepriser som giver den laveste pris? Vejdirektoratet anvender TESS (Trade Extensions Scenario Solver), en beregningsplatform for i kombination. Den udviklede software, som bygger på en såkaldt Integer Programing, er udviklet af Trade Extensions AB, Sverige. ( TESS anvendes i dag verden over ved udbud indenfor både den private og offentlige sektor.

9 Fremgangsmåden i TESS for at finde den billigste fordeling af entrepriser (1) TESS finder samtlige mulige kombinationer af som løser fordelingen af entrepriser mellem leverandører. (2) Den kombination af i (1), som resulterer i den laveste pris for Vejdirektoratet for samtlige delaftaler/entrepriser som der afgives på, vælges som vindende. (3) De leverandører hvis indgår i den vindende kombination af tildeles hver deres respektive entrepriser. (4) Konsekvensen af (1) (3) er, at et enkelt på en entreprise ikke altid kan vinde blot fordi det er det laveste på netop denne entreprise.

10 Princip ved vurdering af konventionelle - et eksempel A B C Følgende er givet af tre sgivere på tre entrepriser. Af de 27 mulige måder som findes at fordele de tre entrepriser på, vælger ordregiver den fordeling som resulterer i den laveste pris for hver af de tre entrepriser. Sammenligning af mulige fordelinger af mellem sgivere konventionelle Pris Pris B A C 335 A+B+C B C A 325 C A+B C - A+B 325 C A B 340 A+B C A+B - C 315 A+C B A+C - B 320 Resultat A C B A A+B+C B+C A B+C - A 345 B A+B C A+C B 320 A B+C A - B+C 295 C B+C A 295 A B C A B+C 315 A C B B A+C 290 B A+C C A+B 305 B - A+C A+B+C 300

11 Princip ved vurdering af samlet Komb. Komb A 100 Ja Ja B Ja C 120 Ja Ja Rabat (%) 5% (209) + 8% (276) Sammenligning af mulige fordelinger af mellem sgiverne i kombination To af sgiverne giver på hver sin kombination af entrepriser. Ved at markere med et Ja angiver de hvilke entrepriser som indgår i kombinations-det. Samme metode som anvendes for at vurdere konventionelle anvendes også ved vurdering af samlet. Blandt alle mulige løsninger som eksisterer for at fordele entrepriserne, findes den som giver den laveste pris! Note: 1, 2 og 3 vinder ikke entrepriserne A, B og C selv om de har givet lavest enkelt på disse entrepriser. Der findes en billigere løsning (kombination ABC) som reducerer den samlede pris med 9 kr. ( ).

12 Princip ved vurdering af samlet Tilbudsgiver 4 indleverer enkelt på samtlige tre entrepriser men har kun kapacitet til at udføre en entreprise. Denne form for begrænsning indgår i vinterudbuddene. 4 Komb. Komb A 100 Ja Ja B Ja C 120 Ja Ja Rabat (%) alt. max antal 5% (209) 8% (276) Max 1 entreprise Sammenligner vi samtlige mulige fordelinger af mellem sgiverne, får vi følgende løsning som resulterer i den laveste pris for de tre entrepriser. Pris 4 - B C A

13 Princip ved vurdering af samlet Tilbudsgiver 4 indleverer enkelt på samtlige tre entrepriser men har kun kapacitet (ønske om) eller formåen (fx på grund af utilstrækkelige referencer eller CV er) til at udføre entrepriser til en samlet værdi af Komb. Komb A 100 Ja Ja B Ja C 120 Ja Ja Rabat (%) alt. max antal 5% (209) 8% (276) Max 200 i entrp.sum Pris 4 - C A+B B A+C Sammenligner vi samtlige mulige fordelinger af mellem sgiverne, får vi følgende 2 løsninger som begge resulterer i den samme laveste pris for de tre entrepriser. Så må der trækkes lod, og det er ikke blot entrp. 2 og 3 der bliver berørt, også entrp. 4, (dvs. alle der indgår i kombinationerne) bliver berørt af lodtrækningen.