Risikokortlægning - beskrivelse og fremstilling

Transkript

1 BILAG 1 Risikokortlægning - beskrivelse og fremstilling Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan Vind med vandet TEKNIK OG MILJØ

2

3 Grundvandskort for det fremtidige klima - beskrivelse og fremstilling 3 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion Oversvømmelseskort Sandsynlighedskort Værdikort Risikokort Generelt om kortlægningen Terrænmodellen Statistiske beregninger Hændelser Fremskrivning til Usikkerhed Havvand Havvandsstigning Nedbør 9 5. Vandløb Sandsynlighedskortet Grid Betydning af sandsynlighed Værdikortet Skadesomkostninger Menneskelige, samfundsmæssige og natur- og miljømæssige omkostninger Vægtning Grid Risikokortet 19

4 4 Grundvandskort for det fremtidige klima - beskrivelse og fremstilling

5 Grundvandskort for det fremtidige klima - beskrivelse og fremstilling 5 1. Introduktion Denne manual er et værktøj, som kan hjælpe dig til, at bruge den risikokortlægning, der indgår i Horsens Kommunes klimatilpasningsplan. Kortlægningen viser, hvilke områder, som risikerer at blive oversvømmet ved henholdsvis stormflod, skybrud eller fra vandløb. Dette er beregnet ud fra hændelser, der forventes, at ske med 5, 10, 20, 50 og 100 års mellemrum. I udarbejdelsen af kortene har vi kigget frem til år 2050 og efter bedst tilgængelig viden kortlagt hvilke områder der med sandsynlighed vil blive oversvømmet. Kommune har opgjort en skadespris pr. m2 for bygninger, kældre og landbrugsjord. Derudover er de menneskelige, samfundsmæssige og natur/ miljømæssige omkostninger vurderet for bebyggelse, trafikanlæg, andre teknisk anlæg, kultur og naturområder. 1.4 Risikokort Risikokortet er en kombination af værdikort og sandsynlighedskort og er udarbejdet efter ligningen. Risiko = Sandsynlighed x Værdi (omkostninger) Den første del (1-1.4) er en lille gennemgang af de forskellige korttemaer, som bliver beskrevet nærmere i den sidste del (2-7) af manualen. Her kan du læse mere om hvilke data og antagelser, der ligger bag kortlægningen. Til de enkelte kort vil der være en kort beskrivelse af hvordan temaet kan anvendes, samt begrænsningerne i kortlægningen. 1.1 Oversvømmelseskort Horsens Kommune har udarbejdet oversvømmelseskort for nedbør, havvand og vandløb, som viser potentielle oversvømmede områder ved henholdsvis skybrud, stormflod og oversvømmelse fra vandløb. For hver af de tre typer oversvømmelser er der beregnet 5 hændelser (5, 10, 20, 50 og 100 år) for klimaet i dag, og samme 5 hændelser for klimaet i Sandsynlighedskort Sandsynlighedskortet viser den samlede sandsynlighed for oversvømmelse og medtager oversvømmelse fra både nedbør, havvand og vandløb. Sandsynligheden er beregnet i felter på 100 x 100 meter grid (gitter), der svarer til en hektar. Hvis et felt på kortet oversvømmes af havvand ved en 5 års hændelse medfører det en sandsynlighed på 0,2 hvilket svarer til én gang pr. 5 år. De røde områder viser, hvor der stor sandsynlighed for oversvømmelse og store omkostninger ved oversvømmelse. De orange/gule områder viser, hvor der enten er stor sandsynlighed for oversvømmelse og lille omkostning ved oversvømmelse, mellem sandsynlighed for oversvømmelse og mellem omkostning ved oversvømmelse, eller lille sandsynlighed for oversvømmelse og store omkostninger ved oversvømmelse. De grønne områder viser, hvor der er lille sandsynlighed for oversvømmelse og lille omkostning ved oversvømmelse. 1.3 Værdikort Overordnet set viser værdikortet de omkostninger, der vil være ved en oversvømmelse. Horsens

6 6 Grundvandskort for det fremtidige klima - beskrivelse og fremstilling 2. Generelt om kortlægningen 2.1 Terrænmodellen Kortlægningen af hvilke arealer, som oversvømmes ved henholdsvis skybrud, stormflod eller som følge af, vandløb, der går over bredderne, er baseret på den digitale terrænmodel. Det er et kort, der er skabt på baggrund af en laserhøjdescanning, hvor hele landet er blevet scannet fra fly. Terrænmodellen for skybrud (DDH ) er opdelt i felter på 2 x 2 meter grid, og terrænmodellen for stormflod og vandløb (DHM) er opdelt i felter på 1,6 x 1,6 meter grid. Den anvendte terrænmodel for skybrud er hydraulisk tilrettet, så den kan anvendes til modellering af afstrømning på overfladen. Huller under broer og tunneler fremgår ikke af højdemodellen, da de ikke kan ses på laserscanningen fra luften. Derfor er højdemodellen gennemgået for krydsninger mellem vandløb og veje og efterfølgende tilrettet, så der er hul under broer mv. Samtidig er der tilføjet bygninger til modellen, så vandet ikke kan strømme gennem bygninger. Beregningerne tager udgangspunkt i at terrænmodellen er tæt, dvs. at der ikke sker nedsivning i jorden eller afledning til kloakker. Dette kan man tage hensyn til ved at fratrække den vandmængde der forventes at nedsive eller løber til kloakken. 2.2 Statistiske beregninger Beregningerne der ligger til grund for kortlægningen er statiske. Det vil sige, at modellen beskriver et øjebliksbillede og beskriver derved ikke tidsforløbet. Det betyder eksempelvis, at kortlægningen kan vise oversvømmelse fra stormflod langt ind i land, selv om det vil tage tid for vandet at nå så langt. Generelt viser den metode, der er anvendt, at oversvømmelserne fremstår som worst case. Er der behov for en kortlægning, som beskriver tidsforløbet, skal der foretages en dynamisk modellering. 2.3 Hændelser Ekstreme vejrsituationer beskrives samlet som hændelser. Hændelser forekommer med mellemrum. For at beskrive disse hændelser opereres der med gentagelses perioder, som er den tid, der kan forventes at gå mellem en bestemt hændelse. En 20 års hændelse er således en klimahændelse, der statistisk kan forventes med 20 års mellemrum. For hvert af korttemaerne nedbør, vandløb og hav er der foretaget beregninger for fem hændelser. Hvilke hændelser, der beskrives er et valg og der kan komme andre hændelser end beskrevet. Selv om kortlægningen dækker hele kommunen kan en hændelse godt ramme meget lokalt. Specielt skybrud kan ramme små områder lokalt, men også stormflod kan ramme forskelligt i Horsens Fjord og på Endelave. 2.4 Fremskrivning til 2050 Alle kort er fremskrevet til Klimafremskrivningen er baseret på FN klimapanelets A1B scenarie, der er et middelscenarie og som generelt anvendes til klimafremskrivning i Danmark. Fremskrivningen betyder at hændelserne er beregnet ud fra de forventede vejrforhold i Hændelserne medtager øget havvandstand og nedbørsforhold. Vindforhold er ikke medtaget. 2.5 Usikkerhed Der er stor usikkerhed på klimadata. Dels er der en række scenarier, som beskriver forskellig udvikling i verdenssamfundet, som påvirker klimaet i forskellig retning. Terræn modellen er også kilde til usikkerhed ligesom der er usikkerhed ved fastsættelse af de omkostninger der er ved en oversvømmelse. Derfor skal der tages højde for, at der er usikkerhed i kortlægningen, når data anvendes. Kortene kan kun anvendes som vejledende planlægningsmateriale og ikke som faktuel beskrivelse af hvad der kommer til at ske. Klimakortene bør derfor ikke alene danne beslutningsgrundlag for større anlægsarbejder og investeringer, men bruges som et screeningsværktøj.

7 Grundvandskort for det fremtidige klima - beskrivelse og fremstilling 7 3. Havvand Oversvømmelse af havvand sker i forbindelse med stormflodshændelser. I Horsens vil hændelserne ofte ske, når vandet kommer retur, efter at et stormvejr har presset store vandmængder ind i Østersøen. Havvandskortet er skabt ud fra den digitale terrænmodel og kortet viser hvilke områder der ligger lavere end den aktuelle vandstand for kortlægningen. Det er kun lave områder der er i forbindelse med havet, der vises som oversvømmede. Eksempelvis vil lave arealer bag et dige ikke blive vist som oversvømmede, før vandet stiger op over diget. For at få et mere korrekt billede af oversvømmelserne, er terrænmodellen blevet tilrettet. Det gælder diget ved Nørrestrand og Sundvej. Nedenstående skema viser vandstanden under stormflodshændelser i dag (2010) og i år Stormflodshændelse 5-års hændelse 10-års hændelse 20-års hændelse 50-års hændelse 100-års hændelse ,4 m 1,8 m 1,6 m 2,0 m 1,8 m 2,1 m 2,0 m 2,4 m 2,0 m 2,6 m Modellen viser ikke noget om hvor lang tid vandet forventes at ligge på terræn. 3.1 Havvandsstigning Horsens Kommune antager at havvandet vil stige 1 m inden for de næste 100 år. Denne antagelse er taget på baggrund af DMI anbefaling (se afsnit havvandet stiger ). Middelvandstandskoten er for 2050 fremskrevet til +0,4 m, og for 2110 fremskrevet til +1,0 m. Middelvandstanden er beregnet ud fra data målt på målestation ved Ballen på Samsø. 3.2 Stormflod Stormflodshændelserne er ligeledes beregnet ud fra data målt ved målestation ved Ballen på Samsø. Beregningen viser vandstanden ved 5 stormflodshændelser (5, 10, 20, 50, 100 års-hændelser) i dag (år 2010). Stormflodshændelserne i år 2050 er den beregnede vandstand under stormflod i dag + den forventede havvandsstigning.

8 Stormflod 5 års hændelse 10 års hændelse 20 års hændelse 50 års hændelse 100 års hændelse

9 4. Nedbør Grundvandskort for det fremtidige klima - beskrivelse og fremstilling ¹Klimafaktorerne er fra Naturstyrelsens vejledning, klimatilpasningsplaner og klimalokalplaner. 9 Skybrud er en betegnelse for en kortvarig kraftig regn. DMI s definition på skybrud er når mængden af regn overstiger 15 mm regn på 30 minutter. Ved et skybrud vil en del af regnen sive ned i jorden eller løbe til kloakker. Når kapaciteten i kloakkerne er opbrugt og jorden er vandmættet, bliver resten af vandet på terræn. Dvs. at vandet løber oven på jorden og samles i lavninger. Udbredelsen af de lavninger, som bliver fyldt ved forskellige skybrudshændelser fremgår af nedbørskortene og vandets strømning kan ses på kortet med strømningsveje. Oversvømmelseskortet fra nedbør viser hvor regnvandet lægger sig i lavninger i terrænet samt udbredelsen af oversvømmelser ved fyldte lavninger. Oversvømmelseskortet for nedbør er beregnet på baggrund af Region Midt Skybrudskort. COWI har udarbejdet Skybrudskortet i samarbejde med SCALGO. Til udarbejdelse af Skybrudskortet er COWIs digitale terrænmodel (DDH ) anvendt. Du kan læse mere om modellen i Region Midt s Skabelon til klimatilpasningsplaner regional+udvikling/klimatilpasning. Oversvømmelseskortet fra nedbør er beregnet efter landsregnrækkerne og en regnvarighed på 4 timer. Denne regnintensitet er benyttet til at beregne oversvømmelseskortet for Der er lagt en klimafaktor på oversvømmelseskortet for nedbør i år I nedenstående skema vises regnmængderne for år 2010 og 2050 samt klimafaktorerne for de 5 regnhændelser. Regnhændelser 5-års regnhændelse 10-års regnhændelse 20-års regnhændelse 50-års regnhændelse 100-års regnhændelse Klimafaktor (1) 29 mm 1,11 32 mm 34 mm 1,14 39 mm 39 mm 1,15 45 mm 60 mm 1,17 70 mm 91 mm 1, mm Ved beregning af oversvømmelse for nedbør er det kun den overskydende regn der vises på kortet, dvs. den mængde regn der afledes via kloakken, nedsiver eller lægger sig i ujævnheder trækkes fra. Overskydende regn (mm) = Aktuel regn (mm) (regn som afledes via kloak (mm), som nedsiver (mm) og lægger sig i ujævnheder (mm)). Skemaet nedenfor viser den mængde regn, som forventes afledt til kloak, nedsivning og som lægger sig i ujævnheder. Regn, som ikke bidrager By Land til oversvømmelse Løber til kloak 40 0 mm Nedsives 8 20 mm Lægger sig i ujævnheder 2 30 Ialt mm Når et område er vist som oversvømmet betyder det, at der (ud fra de forudsætninger, der ligger til grund for beregningen) vil være vand på terræn. Der vises ikke en vanddybde. Man kan dog få et billede af dybden ved at tilføje højdekurver. Ved kanten af alle oversvømmede områder er dybden 0 cm. Modellen viser ikke noget om hvor lang tid vandet forventes at være på terræn. Da kortlægningen er statisk kan den ikke anvendes til at beregne dimensionering af afværgeforanstaltninger mv. Ved en statisk kortlægning medregnes tiden ikke. Er der et hul, der leder væk fra en lavning vil der ikke stå vand jf. modellen, da vandet løber væk. I virkeligheden kan der godt stå vand, hvis hullet ikke er stort nok til, at vandet kan ledes væk. Hvis der er særlige områder, hvor der er behov for en præcis viden om, hvor hurtigt vandet kan ledes væk, skal der foretages en dynamisk beregning. Det gøres ved hjælp af en model, der tager højde for kloaksystemets dimensionering, varighed af skybrud mv.

10 Nedbør 5 års hændelse 10 års hændelse 20 års hændelse 50 års hændelse 100 års hændelse

11 Grundvandskort for det fremtidige klima - beskrivelse og fremstilling Vandløb Oversvømmelseskortet fra vandløb viser hvilke arealer der kan forventes at blive oversvømmet ved en vandstandsstigning i vandløbene. Oversvømmelse fra vandløb er foretaget for Hansted Å, Gudenå, Mattrup Å, Ørskov Bæk, Ølsted Å, Bygholm Å og Hatting Bæk. Den samlede risikokortlægning viser således ikke oversvømmelser fra andre vandløb. Horsens Kommune har udarbejdet kort, der beskriver vandstandsstigninger fra 1-1,5 m. Målestationen ved Voervadsbro i Gudenåen er brugt som udgangspunkt for beregning af oversvømmelseshændelserne. Beregningen viser vandstanden ved 5 oversvømmelseshændelser (5, 10, 20, 50, 100 års-hændelser) i dag (år 2010). Oversvømmelseshændelserne for vandløb i år 2050 er den beregnede vandstand for år 2010 x en klimafaktor. Der er benyttet de samme klimafaktorer som for nedbør. I nedenstående skema vises vandstanden for år 2010 og 2050 samt klimafaktorerne for de 5 oversvømmelseshændelser. Oversvømmelsehændelser 5-års regnhændelse 10-års regnhændelse 20-års regnhændelse 50-års regnhændelse 100-års regnhændelse 2010 Klimafaktor (1) ,9 m 1,11 1,0 m (1,0m) (2) 1,0 m 1,14 1,25 m 1,0 m 1,15 1,25 m 1,25 m 1,17 1,5 m 1,5 m 1,18 1,8 m (1,5 m) (3) ¹ Klimafaktorerne er fra Naturstyrelsens vejledning, klimatilpasningsplaner og klimalokalplaner. ² Data for en 5-års hændelse i år 2010 vises som 1,0 m, da kortmaterialet kun viser vandstandsstigning fra 1-1,5 m. ³ Data for en 100-års hændelse i år 2050 vises som 1,5 m, da kortmaterialet kun viser vandstandsstigning fra 1-1,5 m.

12 Vandløb 5 års hændelse 10 års hændelse 20 års hændelse 50 års hændelse 100 års hændelse

13 6. Sandsynlighedskortet Grundvandskort for det fremtidige klima - beskrivelse og fremstilling 13 Oversvømmelseskortet viser den samlede sandsynlighed for oversvømmelse. Det vil sige, at både oversvømmelse fra skybrud, stormflod og vandløb er vist i samme kort. 6.1 Grid Oversvømmelseskortet er opdelt i et 100 x 100 meter grid (gitter). Det betyder at hele arealet er inddelt i felter på 100 x 100 meter, der svarer til en hektar. Inden for det enkelte felt er der beregnet en sandsynlighed for oversvømmelse. 6.2 Betydning af sandsynlighed Værdien for det enkelte felt viser sandsynligheden for at feltet oversvømmes i løbet af et år. En værdi på 1 betyder at feltet oversvømmes årligt. En værdi på 0,01 viser at feltet vil være oversvømmet én gang hvert 100 år. Sandsynlighed for oversvømmelse er beregnet ud fra 5 regnhændelser (5, 10, 20, 50 og 100 års hændelse). De enkelte felter får derved en værdi på henholdsvis 0,2, 0,1, 0,05, 0,02 og 0,01. De felter hvor der er oversvømmelse fra både havet, nedbør eller vandløb, er den højeste sandsynlighed valgt for hele feltet. Beregningen tager ikke højde for, hvor stor del af feltet, der er oversvømmet. Hvis en lille del af feltet oversvømmes f. eks en gang hvert 100 år, får hele feltet en værdi på 0,01.

14 Sandsynlighedskort 5 års hændelse (p = 0,2) 10 års hændelse (p = 0,1) 20 års hændelse (p = 0,05) 50 års hændelse (p = 0,02) 100 års hændelse (p = 0,01)

15 7. Værdikortet Værdikortet angiver overordnet omkostninger ved oversvømmelser. Værdierne er medtaget for alle områder, uanset om der er risiko for oversvømmelse. Kortet anvendes sammen med sandsynlighedskortet til, at beskrive omkostningerne af de beregnede oversvømmelser (risikokortet). 7.1 Skadesomkostninger Skadesomkostning ved oversvømmelse er beregnet på bygninger, kældre og landbrugsjord. Værdierne er opgjort som en skadespris pr. m2 og den samlede skadesomkostning i et felt er beregnet som antallet af m2 bygning, kældre eller landbrugsjord gange prisen pr. m2. Skadesomkostning ved oversvømmelse af bygning, kældre og landsjord er sat til følgende: Grundvandskort for det fremtidige klima - beskrivelse og fremstilling Mennesker Samfund Natur og miljø Menneskelige omkostninger ved oversvømmelse ved påvirkning af sundhed og sikkerhed, samt sociale omkostninger f. eks forringet levestandard. Samfundsmæssige omkostninger ved forstyrrelse, forringelse eller tab forårsaget af oversvømmelser. (f.eks. påvirkning af transportsystemet, tekniske anlæg, naturområder, erhvervsområder, fortidsminder mv.) Omkostninger ved skader fra oversvømmelser på naturområder, samt omkostninger ved forurening forårsaget af oversvømmelse. Omkostninger ved oversvømmelse er blevet vurderet på en skala fra 1 til 5, hvor 1 angiver lille omkostning og 5 angiver stor omkostning. 15 Bygninger 0,5 mio. kr. pr 150 m2. Kældre 0,1 mio. kr. pr. 150 m2. Landbrugsjord 0,55 kr. pr m2 (afgrødetab) 7.2 Menneskelige, samfundsmæssige og natur- og miljømæssige omkostninger Ud over skadesomkostninger er de menneskelige, samfundsmæssige og natur- og miljømæssige omkostninger blevet vurderet på bebyggelse til forskelligt formål, veje, jernbaner, forsyningsanlæg og andre tekniske anlæg, kultur- og naturområder. I nedenstående skema er de menneskelige, samfundsmæssige og natur- og miljømæssige omkostninger defineret.

16 16 Grundvandskort for det fremtidige klima - beskrivelse og fremstilling Nedenstående skema viser skalainddelingen. Skala Mennesker Samfund Natur og Miljø Skadesomkostning (kr. pr. m 2 ) 1 Lille omkostning for menneskers sundhed og sikkerhed, risiko for at personer bliver berørte. 2 Nogen omkostning for menneskers sundhed og sikkerhed, få berørte personer. 3 Middel omkostning for menneskers sundhed og sikkerhed, flere berørte personer. 4 Stor omkostning for menneskers sundhed og sikkerhed, mange berørte personer. 5 Kritiske/maksimale omkostning for menneskers sundhed og sikkerhed, risiko for dødsfald. Samfundsmæssige omkostninger ved små forstyrrelser, forringelse eller skader, som er af mindre betydning. Samfundsmæssige omkostninger ved nogen og/ eller kortvarige forstyrrelse, forringelse eller skader, der kan genoprettes. Samfundsmæssige omkostninger ved betydelige og/eller længerevarende forstyrrelse, forringelse eller skader, der er tidskrævende at genoprette. Samfundsmæssige omkostninger ved alvorlige og/ eller langvarige forstyrrelser, forringelser eller skader, der ikke fuldt ud kan genoprettes (kultur/natur). Forstyrrelser og/eller forringelser der er kritiske for opretholdelse af funktion f. eks. ophør af virksomhed eller skader der forårsager uopretteligt tab (kultur/ natur). Skader af mindre betydning. Kortvarige skader og skader som kan genoprettes. Risiko for længerevarende skader. Længerevarende skader. Skader der forårsager uoprettelige tab. < kr kr mio. kr. 1 mio. 10 mio. kr. 10 mio. kr.

17 Grundvandskort for det fremtidige klima - beskrivelse og fremstilling 17 Skemaet viser Horsens Kommunes point-givning GIS-objekter Præcisering af objekter Mennesker Miljø Samfund Datakilde Bebyggelse Boligområde 4 2 Kommuneplan Blandet bolig og erhverv Kommuneplan Erhvervsområde Kommuneplan Rekreativ/fritidsformål/bol dbaner/idrætsanlæg Offentlige formål plejehjem, beskyttede boliger, sygehuse 2 1 Kommuneplan 5 4 Kommuneplan Offentlige formål Børneinstitutioner, 3 3 Kommuneplan skole, haller og kirker Offentlige formål Plejehjem 5 4 Kommuneplan beskyttede boliger Sommerhusområde 2 1 Kommuneplan Kolonihaver 1 1 Kommuneplan Centerområde 4 4 Kommuneplan Bygning FOT Kældre BBR Transport Motorvej/Gennemsfartsvej 4 4 PostGIS Fordelingsvej 2 2 PostGIS Lokal vej 1 1 PostGIS Jernbane 4 4 Kommuneplan Flyveplads/helikopterplads 1 1 Kommuneplan Havne 1 2 PostGIS Tekniske anlæg Vindmøller 1 1 Kommuneplan Renseanlæg Kommuneplan Fjernvarmeanlæg 3 3 Kommuneplan Genbrugsplads/Fyldplads/ Kommuneplan Komposteringsplads/depo neringsanlæg Vandforsyningsanlæg Vandværk Geoenviron Vandforsyningsboring enkeltvandværk Geoenviron Højspændingsanlæg/trans 4 5 NRGI/EnergiMidt formerstation Pumpestationer Spildevandsplan (spildevand/drikkevand) Råstofgrave DAI Ajlebeholder/møddingspla Geoenviron dser Natur/Miljø Strandeng 1 1 DAI Hede 5 1 DAI Overdrev 4 2 DAI Mose 3 2 DAI Eng 2 2 DAI Søer 2 1 DAI Fredede områder 1 1 DAI EF-habitatområde 5 2 DAI Jordforurening 2 Region Midt Kultur Fredede 3 KUAS bygninger/bygninger med høj bevaringsværdi/arkitektoni ske bygninger Fortidsminder 2 KUAS Bevaringsværdig kulturmiljø 2 Kommuneplan 7.3 Vægtning Vurderingen af omkostninger ved oversvømmelse er efterfølgende endt ud med 4 værdikort. Værdikort der viser de menneskelige omkostninger, de samfundsmæssige omkostninger, de natur- og miljømæssige omkostninger samt skadesomkostninger på bygninger, kældre og landbrugsjord. Ved sammenlægning af de 4 værdikort har Horsens Kommune vægtet de menneskelige omkostninger højest. Vægtningen kan ses i nedenstående skema Samfund Natur og Miljø Mennesker Skadesomkostninger 50 % 20 % 10 % 20 % 7.4 Grid Oversvømmelseskortet er opdelt i et 100 x 100 meter grid (gitter). Hvis der i et enkelt felt er flere genstande (f. eks bygninger, tekniske anlæg, mv.), er det den genstand, der har fået den største værdi, der tæller for hele feltet.

18 Værdikort Lille omkostning (0-1) Nogen omkostning (1-2) Middel omkostning (2-3) Stor omkostning (3-4) Maksimal omkostning (> 4)

19 8. Risikokortet Grundvandskort for det fremtidige klima - beskrivelse og fremstilling 19 Risikokortet viser de potentielle årlige omkostninger som følge af oversvømmelse. For hvert felt er sandsynligheden for at der sker en oversvømmelse (sandsynlighedskort) ganget med omkostningerne ved en oversvømmelse (værdikort). Risikokort = sandsynlighedskort x værdikort Risikokortet vil således vise områder med samme sandsynlighed for oversvømmelse forskelligt afhængig af hvilke omkostninger oversvømmelsen har, baseret på arealets anvendelse. Det beregnede risikokort kan alene bruges til en screening af, hvor der kan forventes væsentlige problemer.

20 Risikokort Maksimal risiko Stor risiko Middel risiko Nogen risiko Lille risiko

21 Horsens Kommune Rådhustorvet Horsens Telefon: teknikogmiljo@horsens.dk TEKNIK OG MILJØ