Forenkling kommunerne er i gang Eksempler på kommunale forenklingstiltag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forenkling kommunerne er i gang Eksempler på kommunale forenklingstiltag"

Transkript

1 Forenkling kommunerne er i gang Eksempler på kommunale forenklingstiltag

2 Forenkling kommunerne er i gang Eksempler på kommunale forenklingstiltag KL, april udgave, 1. oplag 2010 Design: Kontrapunkt Foto: Colourbox, KL og Peter Clausen, Master Media Sats: Kommuneforlaget A/S Tryk: Frederiksberg Bogtrykkeri A/S Produktion: Kommuneforlaget A/S Produktionsnr ISBN ISBN pdf KL Weidekampsgade København S Tlf

3 DEL I: Forenkling på dagsordnen 1. Indledning og hovedkonklusioner 5 2. Intern forenkling hvad dækker det over? 15 DEL II: Kommuneportrætter 3. Kommunerne er i gang eksempler på strategiske forenklingsindsatser 23 DEL III: Eksempler på konkrete forenklinger 4. Forenkling og styringskæden Relationen mellem politikere og forvaltning konkrete forenklinger Relationen mellem forvaltning og institutioner konkrete forenklinger Relationen mellem kommunen og borgerne konkrete forenklinger 99 BILAG Oversigt over kommuneportrætter og eksempler på konkrete forenklinger 127

4 Forord Afbureaukratisering og forenkling er for alvor kommet på den kommunale dagsorden. Kommunerne rundt om i landet er oppe i et højt tempo i forhold til at igangsætte forenklingsprojekter. Kommunerne er ikke mindst drevet af den aktuelle økonomiske situation, der nødvendiggør et stort fokus på effektivisering. Forenkling i form af bedre arbejdsgange, bedre it og færre regler og procedurer er vigtige veje, når der skal findes råderum i kommunerne. Kommunerne har i en årrække opfordret regeringen til at gennemføre regelforenkling og afbureaukratisering. Det har sat emnet på dagsordenen, og i de seneste økonomiaftaler har regeringen og KL aftalt, at regeringen tager initiativ til en statslig regelforenkling, der kan aflaste kommunerne. Det er også aftalt, at kommunerne selv internt arbejder med regelforenkling med henblik på større effektivitet. Kommunerne har i forlængelse heraf igangsat en lang række regelforenklingsinitiativer, og de er i fuld gang med at kigge på egen organisation og forenkle. Det viser de mange eksempler, som er samlet i denne publikation. Kommunerne har politisk sat intern regelforenkling på dagsordenen. I Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt har alle kommunernes direktioner drøftet behovet for og metoderne til intern afbureaukratisering. Det resulterede bl.a. i foråret 2009 i publikationen Forenkling også et kommunalt ansvar. Kommunerne har i forlængelse heraf lagt en strategi for, hvordan man kommer fra ord til handling. Det er baggrunden for, at kommunerne i 2010 har igangsat en lang række konkrete initiativer og projekter med fokus på forenkling og afbureaukratisering.

5 KL har som et led i dette arbejde og som et led i realisering af økonomiaftalen udarbejdet denne publikation, der beskriver aktiviteter i kommunerne netop nu og formidler de konkrete eksempler fra mange af de kommuner, der er i gang. Resultatet drøftes bl.a. på den fælleskommunale direktionskonference den 20. og 21. april Gensidig inspiration og læring er en stærk tradition i kommunerne! København, april 2010 Jan Trøjborg Peter Gorm Hansen Læsevejledning Publikationen er en eksempelsamling og er derfor først og fremmest tænkt som et opslagsværk, hvor kommunerne kan finde inspiration til arbejdet med forenkling. I bilaget kan man se en samlet oversigt over eksempler, hvor der også er angivet sidetal for hvert af eksemplerne. Publikationen består overordnet af tre dele: Del I Forenkling på dagsordnen indeholder indledning og publikationens hovedkonklusioner. Herudover beskrives det, hvad intern forenkling dækker over. Del II Kommuneportrætter viser hvordan kommunerne over en bred front arbejder aktivt og systematisk med forenkling. Der beskrives en lang række eksempler på strategiske forenklingsindsatser i forskellige kommuner. Del III Eksempler på konkrete forenklinger indeholder en lang række eksempler på helt konkrete forenklinger, som forskellige kommuner har gennemført eller er ved at gennemføre.

6 4 1. Indledning og hovedkonklusioner DEL I: Forenkling på dagsordnen

7 5 1. Indledning og hovedkonklusioner Kommunerne er for alvor trukket i arbejdstøjet i forhold til at forenkle og forbedre den interne organisation. Rundt om i landet igangsættes det ene forenklingsprojekt efter det andet. Og på alle niveauer i den kommunale organisation har man travlt med at trimme, effektivisere og forbedre de interne processer og arbejdsrutiner og indføre nye og enklere styringsredskaber. Kommunalreformen satte for alvor gang i arbejdet med at optimere den kommunale organisation. Og senest har de trængte økonomiske vilkår i kommunerne skærpet fokus på effektivisering. Forenkling i form af bedre arbejdsgange, bedre it og færre regler og procedurer er vigtige veje, når der skal findes råderum i kommunerne. Forenkling af de statslige regler er afgørende for at frigøre mere tid til kerneydelsen i kommunerne. Kommunerne har derfor også længe presset på for statslig afbureaukratisering. I forbindelse med økonomiaftalerne har KL og staten aftalt, at staten skal gennemføre regelforenklinger, der kan aflaste kommunerne. Regeringen har igangsat et afbureaukratiseringsprogram og i efteråret 2009 lancerede regeringen deres udspil Mere tid til velfærd, som indeholder en lang række forenklingsforslag. Både kommuner og stat har således givet forenkling og afbureaukratisering høj prioritet. Denne publikation indeholder 26 kommuneportrætter, som dokumenterer, at kommunerne arbejder strategisk og systematisk med intern forenkling. Herudover indeholder publikationen 59 eksempler på konkrete forenklinger, som kommunerne har gennemført eller er i gang med at gennemføre. De mange eksempler viser tydeligt, at kommunerne har påtaget sig ansvaret for at forenkle.

8 6 1. Indledning og hovedkonklusioner Eksempelsamlingen kan ses som en forlængelse af publikationen Forenkling også et kommunalt ansvar, som KL udgav i marts 2009 i forbindelse med Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt Forenkling er mange ting Forenkling i den kommunale verden knytter sig ofte til andre ting end formelle regler. Kommunerne arbejder i stort omfang på at forenkle arbejdsgange, dokumentationskrav, organisationsformer mv. Herudover indføres nye digitale løsninger, der optimerer opgaveløsningen og frigør ressourcer. Kommunerne ser ikke blot på de enkelte forenklingsindsatser isoleret. Typisk har kommunerne en samlet strategisk tilgang til arbejdet med forenkling, hvor de forskellige forenklingsindsatser tænkes sammen. Det sker ved, at kommunerne igangsætter brede forenklingsprogrammer, der systematisk analyserer forenklingsbehov, som herefter implementeres. Og det sker ved, at kommunerne konkret sammentænker forskellige indsatser: Eksempelvis tænkes nye digitale løsninger og muligheder sammen med en løbende optimering af arbejdsgangene Forenkling gennem gensidig læring Det er ikke nyt for kommunerne at arbejde med optimering af organisationsformer, arbejdsgange, digitale løsninger mv. Kommunerne har altid arbejdet med løbende at forbedre den kommunale opgaveløsning. Men intern forenkling i kommunerne er blevet et selvstændigt fokusområde i bestræbelserne på at optimere og effektivisere den kommunale indsats. Og ofte spredes de gode ideer mellem kommunerne. Eksemplerne i publikationen vedrører tiltag i konkrete kommuner. Men ofte kommer inspirationen fra andre kommuner, eller eksemplet er allerede blevet kopieret af andre kommuner. Der er i kommunerne en stærk tradition for gensidig inspiration og læring. Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt er et godt eksempel på denne måde at arbejde sammen på. Med publikationen i hånden kan den enkelte kommune lade sig inspirere af de mange gode eksempler, og derigennem fortsætte og yderligere styrke arbejdet med forenkling.

9 1. Indledning og hovedkonklusioner Forenkling i økonomiaftaler, trepartsaftalerne og regeringsgrundlag Forenkling og afbureaukratisering har indgået som et vigtigt tema i de seneste års økonomiaftaler. I økonomiaftalen for 2009 lancerede regeringen sit afbureaukratiseringsprogram og den såkaldte gensidighedsaftale blev indgået. Gensidighedsaftalen fastslår, at både regeringen og kommunerne skal bidrage til at frigøre ressourcer i kommunerne, som kan omprioriteres til borgernær service. Forenkling herunder bedre tilrettelæggelse af arbejdsgange, bedre organisering mv. er et vigtigt element i realisering af gensidighedsaftalen. Regeringen præsenterede i efteråret 2009 sit udspil Mere tid til velfærd, som indeholder 105 konkrete statslige forenklinger. Med enkelte justeringer fremsættes disse forenklinger som lovforslag i første halvår af Kommunerne har i den forbindelse en opgave med at få omsat og implementeret de statslige forenklinger i den kommunale hverdag og praksis. Det er i høj grad bidrag fra kommunerne og KL, der danner grundlag for regeringens udspil. Og arbejdet med at forenkle de statslige regler fortsætter. I regeringsgrundlaget fra februar 2010 fremhæves det endnu engang, at regeringen vil arbejde aktivt for statslig afbureaukratisering. Det fremgår også, at regeringen i 2011 vil præsentere en Mere tid til velfærd II. Hertil kommer udfordringsretten, som også er en del af den statslige afbureaukratisering. Med udfordringsretten har kommunerne mulighed for på forsøgsbasis at søge om fritagelse fra statslige regler. Udfordringsretten har imidlertid også givet anledning til, at kommunerne sætter fokus på muligheden for at forenkle egne regler, proceskrav mv. Regeringen vil også fremover sætte fokus på, om kommunerne arbejder med forenkling af egne regler, arbejdsgange mv. Det fremgår af finanslovsaftalen for 2010, at partierne bag aftalen i forbindelse med finansloven for 2011 vil gøre status over den kommunale indsats for forenkling. Endelig skal det nævnes, at kommunerne i trepartsaftalerne fra 2007 med regeringen og de faglige organisationer har forpligtiget sig til at arbejde med intern forenkling.

10 8 1. Indledning og hovedkonklusioner 1.4. Intern forenkling og Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt Kommunerne satte allerede forenkling på dagsordenen i forbindelse med Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. I projektet om administrative modeller samarbejdede en række kommuner om at udarbejde et inspirationskatalog om intern forenkling i kommunerne. Publikationen Forenkling også et kommunalt ansvar har til formål at inspirere kommunerne i arbejdet med intern forenkling og sætter bl.a. fokus på følgende aspekter: Hvad er forenkling? 10 veje til forenkling på tværs af sektorer og kommuner Opgaveplacering en strategi til forenkling Sådan sparkes en forenklingsproces i gang Eksempler på forenklinger på sektorområder samt tværgående opgaveområder som økonomi, personale mv. Find inspirationskataloget Forenkling også et kommunalt ansvar på Resultaterne og budskaberne fra projektet om intern forenkling blev præsenteret på kvalitetskonferencen for kommunernes direktioner i marts Der blev bl.a. udarbejdet en film om intern forenkling, som kan ses på I det konsensuspapir, som blev udarbejdet i forbindelse med konferencen, indgik intern forenkling som et særskilt tema. Kommunale målsætninger om forenkling i konsensuspapiret, marts 2009 Kommunerne vil sætte fokus på: At igangsætte brede forenklingsprojekter At forenkle interne arbejdsgange og processer At forberede it-understøttelsen og anvendelsen i de administrative opgaver At placere de administrative støttefunktioner hensigtsmæssigt på henholdsvis centralt og decentralt niveau, herunder at vurdere værdien af administrative centre At anvende udfordringsretten på de væsentligste serviceområder i forhold til såvel statslige som kommunale regler, procedurer, arbejdsgange mv. I hele processen skal der være fokus på læringsperspektivet og vidensdeling.

11 1. Indledning og hovedkonklusioner Hovedkonklusioner i publikationen Eksemplerne i publikationen dokumenterer, at kommunerne allerede arbejder systematisk med forenkling af egne regler, arbejdsgange, organiseringer mv. Det kan endvidere konkluderes, at kommunerne arbejder med forenkling på mange forskellige måder, og at arbejdet italesættes forskelligt. Publikationen kan inspirere til at styrke arbejdet med forenkling yderligere og dermed understøtte den løbende ideudveksling mellem kommuner. De bærende dele af publikationen er portrætter af nogle af de kommuner, der forenkler (del II) og konkrete eksempler på forenklinger i kommunerne (del III). Kommuneportrætter Kapitel 3 indeholder i alt 26 portrætter af kommuner, der er i gang med at forenkle. Tilsammen viser eksemplerne, at kommunerne aktivt og systematisk arbejder med forenkling. Eksempelvis besluttede byrådet i Vejle Kommune i forbindelse med budgetforliget for 2009 at iværksætte en tillids- og afbureaukratiseringsreform. Der er efterfølgende udarbejdet et forenklingskatalog indeholdende potentielle handlingsinitiativer, som fagudvalgene nu arbejder videre med. Herudover har kommunen fra starten af 2010 inviteret borgere og ansatte til via internettet at komme med gode ideer til mere smidige sagsgange eller afskaffelse af dumme regler. I Randers Kommune besluttede man i 2007 at sætte fokus på forenkling af de administrative arbejdsopgaver. I 2008 blev et katalog med 62 forenklingsforslag præsenteret for direktionen. 58 ud af de 62 forslag er gennemført helt eller delvist. Samtidig er der udarbejdet en strategi for en fortsættelse af arbejdet med forenkling i kommunen. Kommunernes strategier til forenkling har forskelligt fokus og italesættes meget forskelligt. I kapitel 3 grupperes kommuneportrætterne ift. deres hovedfokus, jf. boks.

12 10 1. Indledning og hovedkonklusioner Kommunernes strategier til forenkling Kommuneportrætterne viser, at: kommunerne forenkler via igangsættelse af brede forenklingsprojekter kommunerne laver effektiviseringsstrategier med fokus på forenkling kommunerne arbejder systematisk med lean og bedre arbejdsgange kommunerne forenkler ved at ændre opgaveplaceringen kommunerne forenkler ved at vise medarbejderne tillid kommunerne forenkler via bedre digitale løsninger kommunerne forenkler via innovation kommunerne forenkler gennem nye styringsmodeller. Eksempler på konkrete forenklinger I publikationens del III, kapitel 5-7 præsenteres i alt 59 eksempler på konkrete forenklinger, som kommunerne har gennemført eller er i gang med at gennemføre. Eksempler viser, at kommunerne ikke blot taler om forenklinger. De gennemfører også forenklinger. Eksemplerne kan samtidig inspirere til igangsættelse af endnu flere konkrete forenklingstiltag i de enkelte kommuner. Det har givet god mening at strukturere eksemplerne i henhold til styringskæden, da forenklingerne ofte knytter sig til relationen mellem styringskædens forskellige led. Kapitel 4 indeholder en kort beskrivelse af styringskæden, som går fra politikere over forvaltning og institutioner til borgerne.

13 1. Indledning og hovedkonklusioner 11 Styringskæden I kapitel 5 beskrives eksempler på konkrete forenklinger af relationen mellem kommunalbestyrelsen og forvaltningen. I Sønderborg Kommune har man fx taget konsekvensen af, at det var vanskeligt for kommunalpolitikerne at få overblik over byrådets ansvar og styringsredskaber. Derfor valgte byrådet at få udarbejdet et politisk redskab kaldet GPS (Godkendt Politisk Styring) som giver politikerne bedre overblik over de vigtigste politikområder i kommunen. Kortere, færre og bedre dokumenter, hvor sagernes kerne springer lige i øjnene. Kommunens nye GPS er en styringshåndbog og erstatter flere traditionelle lange styringsdokumenter. Eksemplerne på forenklinger af relationen mellem kommunalbestyrelsen og forvaltningen har fokus på følgende forhold: Forenkling af kommunalbestyrelsernes arbejde tid til politik Forenkling af betjeningen af kommunalpolitikerne.

14 12 1. Indledning og hovedkonklusioner Kapitel 6 indeholder eksempler på forenklinger af relationen mellem forvaltningen og de udførende led. Eksempelvis har man i Albertslund kommune gennemført en kraftig sanering af bevillingsreglerne. Før havde Albertslund Kommune mange forskellige regler, der fortalte hvordan bevillinger kunne bruges, og med op mod 400 bevillinger var det svært at få overblik. I dag er der kun to bevillingstyper og 37 områdebevillinger. Eksemplerne på forenklinger af relationen mellem forvaltningen og de udførende led har fokus på følgende forhold: Fjern unødige regler og dokumentationskrav Begræns antallet af projekter Styr på posten hvornår skal institutionerne forstyrres? Bedre hjælperedskaber til institutionerne Ændret opgavefordeling mellem forvaltning og institutioner Bedre arbejdsgange i relationen mellem forvaltninger og institutioner Ledelsesrum til institutionerne. Kapitel 7 indeholder eksempler på forenklinger mellem kommunen og borgerne/brugerne. Et af eksemplerne kommer fra Odense Kommune, som har en ny webstrategi. I stedet for fysisk fremmøde på kommunen kan borgerne i fremtiden udfylde fx blanketter elektronisk. Samtidig implementeres en ny medarbejderportal, der skal sikre at flere interne arbejdsprocesser digitaliseres og effektiviseres. Det giver borgeren en kortere sagsbehandlingstid samtidig med at personalet får frigjort ressourcer til andre opgaver. Eksemplerne på forenklinger af relationen mellem kommunen og borgerne har fokus på følgende forhold: Forenkling gennem selvbetjeningsløsninger Forenkling gennem tilpasning af åbningstider Forenkling af sagsbehandlingen Mindre bureaukrati for borgeren i mødet med kommunerne Forenkling via arbejdskraftbesparende teknologi Smartere arbejdsgange i leveringen af de kommunale serviceydelser. Der er i bilaget en samlet oversigt over alle eksemplerne på forenkling i publikationen.

15

16 14

17 15 2. Intern forenkling hvad dækker det over? Erfaringerne fra Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt viste, at kommunernes arbejde med intern forenkling dækker over mange forskellige ting. Først og fremmest er det vigtigt at holde sig for øje, at intern forenkling handler om mere end forenkling af formelle regler. Hvor de formelle regler naturligt er udgangspunktet for den statslige afbureaukratisering, er det ofte andre forhold, der er omdrejningspunktet i en kommunal forenklingsindsats. I den kommunale verden udgør formelle regler en mindre del af styringsgrundlaget. Nøgleordene i forhold til intern forenkling i kommunerne er derfor ofte forbedrede arbejdsgange, bedre udnyttelse af it-potentialer, mere hensigtsmæssig opgavefordeling mellem det centrale og decentrale niveau i forhold til administrative opgaver, bedre kommunikation til de udførende led, forenkling af dokumentationskravene til institutionerne mv. Ofte arbejder kommunerne med intern forenkling uden at indsatsen nødvendigvis italesættes som forenkling eller afbureaukratisering. Den brede tilgang til forenkling betyder, at der er mange veje til at opnå forenklinger. I publikationen Forenkling også et kommunalt ansvar skitseres 10 forskellige veje til forenkling i en kommune. Der er tale om generelle anbefalinger til forenklingsarbejdet, der kan anvendes i alle kommuner og på tværs af sektorområder. De 10 veje er opsummeret her:

18 16 2. Intern forenkling hvad dækker det over? 10 veje til forenkling Afvej den administrative byrde med gevinsten Bedre balance mellem tilskyndelser og kontrol Undgå overimplementering af statslig lovgivning Sammentænk nationale krav med lokale behov Find spildtid og fjern den! Gør oplevet bureaukrati meningsfuld Sammentænk politikker Genbrug oplysninger Udnyt it-potentialerne Sats på let forståelige vejledninger, redskaber og standarder. Der er ingen standardløsninger. Det afgørende er, at kommunerne fokuserer deres indsats uanset hvilken overskrift indsatsen gennemføres under Forenkling og effektivisering I mange kommuner indgår forenkling eller afbureaukratisering som et af benene i en effektiviseringsstrategi. Men der er stor forskel på, hvordan kommunerne tænker effektivisering og afbureaukratisering sammen. En undersøgelse gennemført af KL viser, at 52 pct. af kommunerne i efteråret 2009 havde vedtaget en plan eller strategi for effektivisering. Siden er flere kommet til. Ses der nærmere på disse strategier indeholder de alle elementer, der kan karakteriseres som forenkling. Undersøgelsen viser, at knap 30 pct. af effektiviseringsgevinsterne i kommunerne forventes indhøstet gennem en bedre organisering af arbejdet i kommunerne. Det handler fx om centralisering af visse af de administrative enheder i kommunen, lettelser af interne regler, bedre arbejdsgange via lean-projekter mv., jf. figur.

19 2. Intern forenkling hvad dækker det over? 17 Knap 30 pct. af effektiviseringerne i budget 2010 forventes indhøstet ved bedre organisering af arbejdet Kilde: Undersøgelse gennemført af KL i november 2009 om status for og perspektiverne for at skabe økonomisk og politisk råderum ved effektivisering. Grundlæggende kan al forenkling og afbureaukratisering ses som effektivisering. Men der er forskel på, i hvilken grad forenklingsprojekter italesættes som effektivisering. Og der er forskel på, om resultaterne eller de forventede resultater af forenkling lægges ind i budgettet. Flere kommuner, der arbejder med intern forenkling giver udtryk for, at det er nødvendigt at lave en dekobling mellem budgettet og effektiviseringsgevinsterne. Det skyldes, at forenklinger er svære at gennemføre uden et aktivt bidrag fra ledere og medarbejdere i hele organisationen, og den opbakning kan være svær at få, hvis de konkrete forenklingstiltag er for tæt koblet til besparelser. De kommuner, der laver denne dekobling, vælger fx at hente besparelser hjem ved rammebesparelser sideløbende med et forenklingsprojekt. Forenklingsaktiviteterne bliver herefter lanceret som det, der gør, at nedskæringerne gør mindst muligt ondt. Gennem forenkling og fjernelse af unødvendigt bureaukrati frigøres ressourcer, så kerneydelsen rammes mindst muligt af besparelserne. Det forudsætter dog, at de frigjorte ressourcer aktivt kanaliseres til kerneydelsen.

20 18 2. Intern forenkling hvad dækker det over? Andre kommuner vælger mere direkte at lægge besparelserne ved forenkling ind i budgettet. Det ser man i særlig grad i forbindelse med implementering af de statslige forenklinger, herunder regeringens Handlingsplan for frigørelse af ressourcer i kommunerne fra efteråret KL har i budgetvejledningen opfordret til, at kommunerne så vidt muligt lægger gevinster fra statens effektiviseringskatalog ind i budgettet. På samme måde vælger nogle kommuner også at lægge effekter af intern forenkling ind i budgettet. I kapitel 3 ses en række konkrete eksempler, hvor kommuner direkte har knyttet arbejdet med intern forenkling i kommunen sammen med effektivisering. Intern forenkling vil med fordel kunne knyttes til råderumsdiskussionen. Men den enkelte kommune bør på forhånd tage eksplicit stilling til, i hvilket omfang gevinsterne ved forenkling skal indarbejdes i budgettet. Hvad enten man vælger at lægge de økonomiske effektiviseringsgevinster ved forenkling ind i budgettet eller ej, er det afgørende, at der er en klar kommunikation herom til deltagerne i det kommunale forenklingsarbejde. Formålet med forenklingsindsatsen skal stå klart for alle deltagere, herunder også de udførende led. Ellers risikerer forenklingsarbejdet at miste den nødvendige opbakning fra de ledere og medarbejdere, der skal deltage i processen. Råderumsportalen fokus på styring og effektivisering På Råderumsportalen finder du inspiration til kommunalbestyrelsens arbejde med at skabe råderum. Her sætter kommunerne og KL fokus på områder, eksempler, råd og redskaber, der kan understøtte kommunens arbejde med at effektivisere. Kommunalbestyrelsen kan sikre sig handlemuligheder i de kommende fire år ved at skabe økonomisk råderum i kommunens økonomi. Det handler om at skabe et budget med overskud på driften. Det handler om at sætte konkrete mål for effektiviseringernes bidrag til råderummet. Og det handler om at overholde de vedtagne budgetter. På råderumsportalen kan der læses mere om: Hvilke elementer, der bør indgå i kommunens effektiviseringsstrategi Hvordan kommunen sikrer, at den henter de statsrefusioner hjem, som den har krav på

21 2. Intern forenkling hvad dækker det over? 19 Hvilke personaleøkonomiske effekter det har, hvis kommunens sygefravær for pædagoger falder, skolelærere udskyder deres pensionering eller personaleomsætning falder Hvilke effektiviseringsgevinster kommunerne forventer i 2010, og Hvordan konkrete kommuner har indhøstet effektiviseringsgevinster. Råderumsportalen har et tværfagligt fokus på emner som fx sygefravær, indkøb, digitalisering og arbejdsgange, men vil også have fokus på effektiviseringer på de væsentlige kommunale serviceområder. Råderumsportalen bliver til i et samarbejde mellem KL og kommunerne. Se råderumsportalen på Forenkling og ledelse Forenkling skal prioriteres for at blive en succes og her spiller ledelse den afgørende rolle. En tydelig forankring af forenklingsarbejdet i topledelsen signalerer, at der er tale om en prioriteret indsats. Initiativet til forenklingsarbejdet vil oftest komme fra topledelsen, og skal løbende følges af topledelsen. De konkrete forenklingstiltag derimod skal ofte udvikles og gennemføres af ledere og medarbejdere i forvaltningerne og på institutionerne. Her er det topledelsens centrale opgave at sikre ejerskab til forenklingsarbejdet, og at sikre, at processen finder sted på tværs af sektorer og institutioner. Lederne i forvaltninger, stabe og institutioner har som central opgave at drive processen lokalt og aktivt inddrage medarbejderne i en struktureret forenklingsproces. Det er afgørende, at den enkelte leder påtager sig ledelsesrollen i forhold til forenklingsarbejdet, og samtidig har et kritisk blik på egen praksis. Forenkling er en nødvendig overvejelse i hver enkelt leders refleksion over egen ledelsespraksis. Sættes et større forenklingsprojekt i gang er projektledelsen naturligvis vigtig. Projektledelsen sikrer et vedvarende fokus på forenklingsopgaven og sørger for facilitering og koordinering af arbejdet. Projektledelsen skal således føre forenklingsaktiviteterne sikkert igennem pro-

22 20 2. Intern forenkling hvad dækker det over? cessens forskellige faser: planlægning, analyse, udvikling, implementering og konsolidering. Projektledelsen har brug for at få de mange aktører på forskellige niveauer med sig. Aktørerne skal i tale, og skal prioritere projektet. Det kræver respekt og ydmyghed for de øvriges fagområder, men også gennemslagskraft for at få forenklingsdagsordnen igennem. Her har projektledelsen behov for topledelsens opbakning. Ledelse er ikke blot nødvendig for at en forenklingsproces bliver en succes. Ledelse kan også være genstand for forenkling. Tiltag, der forenkler og afbureaukratiserer, har således ofte til hensigt at gøre det lettere at være leder og at skabe mere ledelsesrum. Det berøres i afsnit 6.7. Gode råd til topledelsen i kommuner, der vil afbureaukratisere Du skal virkelig ville det, og forstå vanskeligheden ved at overlade afbureaukratisering til bureaukraterne. Du skal spotte, hvem der er tændt af visionen, og hvem der gør det, fordi det er sat på dagsordnen. Du skal acceptere, at det ikke bare er en beslutning man træffer og så kører det. Du skal sætte dig selv i spil og insistere. Else Sommer, adm. direktør, Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune på konference om afbureaukratisering, oktober 2009

23

24 22 DEL II: Kommuneportrætter

25 23 3. Kommunerne er i gang eksempler på strategiske forenklingsindsatser I Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt blev der formuleret en målsætning om, at kommunerne skal igangsætte brede forenklingsprojekter. Eksemplerne i dette kapitel viser, at kommunerne er godt i gang. I dette kapitel præsenteres 26 kommuneportrætter, som viser at kommunerne over en bred front arbejder aktivt og systematisk med forenkling. Nogle kommuner har fokus på arbejdsgange, mens andre har fokus på digitale løsninger, effektivisering, organisering mv. I indhold og aktiviteter vil der ofte være et overlap mellem de forskellige typer af forenklingsprojekter. Eksempelvis vil bedre arbejdsgange altid være en effektivisering af indsatsen. Og i en række tilfælde er de forbedrede arbejdsgange opnået gennem digitalisering. Alt efter hovedfokus kan der alligevel være forskellige måder at tænke og ikke mindst kommunikere intern forenkling på. Derfor er kommuneportrætterne i det følgende grupperet efter deres hovedfokus, velvidende at mange af portrætterne kunne placeres under flere overskrifter. I bilaget ses en oversigt over kommuneportrætterne.

26 24 3. Kommunerne er i gang eksempler på strategiske forenklingsindsatser Kommunernes strategier til forenkling Kommuneportrætterne viser, at: kommunerne forenkler via igangsættelse af brede forenklingsprojekter kommunerne laver effektiviseringsstrategier med fokus på forenkling kommunerne arbejder systematisk med lean og bedre arbejdsgange kommunerne forenkler ved at ændre opgaveplaceringen kommunerne forenkler ved at vise medarbejderne tillid kommunerne forenkler via bedre digitale løsninger kommunerne forenkler via innovation kommunerne forenkler gennem nye styringsmodeller Kommunerne igangsætter brede afbureaukratiseringsprojekter Mange kommuner har valgt at samle deres forenklingsarbejde i et bredt afbureaukratiseringsprojekt. Afbureaukratisering og forenkling er de samlede begreber for det arbejde der, sker. Projekterne indledes typisk med en idegenereringsfase bredt i organisationen, som munder ud i et forenklingskatalog med forskellige forslag. Forslagene behandles herefter politisk eller administrativt med henblik på prioritering og implementering. I det følgende er der fremhævet eksempler på nogle af de kommuner, som har igangsat brede afbureaukratiseringsprojekter. Vejle Kommune har udarbejdet forenklingskatalog og inviterer nu borgerne til at deltage I Budgetforlig 2009 besluttede byrådet i Vejle Kommune at iværksætte en tillids- og afbureaukratiseringsreform, med henblik på at sikre flest mulige ressourcer til den direkte borgerrettede kontakt. Udgangspunktet er, at en mere smidig opgaveløsning, mindre bureaukrati og færre regler kan skabe både større arbejdsglæde, mere effektiv opgavevaretagelse og i sidste ende et større økonomisk råderum. Det første forenklingsspor fra 2009 bestod i at lave et pilotprojekt med henblik på at afdække det umiddelbare potentiale eller behov for afbureaukratisering på nogle

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

Den effektive kommune

Den effektive kommune Den effektive kommune - kreative løsninger Vejen Kommunes strategi - kreative løsninger 1 Godkendt af Vejen Kommunes Byråd, den 8. marts 2011 Egon Fræhr borgmester Lay out: Vejen Kommune Tekst: Udvikling,

Læs mere

s e p Direktionens Ledetråd 2012 t e m b e r

s e p Direktionens Ledetråd 2012 t e m b e r s e p Direktionens Ledetråd 2012 t e m b e r 8. 2012 Fremtidens kommune med nytænkning, tværfaglighed og godt arbejdsmiljø Kære ledere Et solidt budget og en velfungerende organisation er vores udgangspunkt,

Læs mere

EFFEKTIVISERINGS- STRATEGI

EFFEKTIVISERINGS- STRATEGI EFFEKTIVISERINGS- STRATEGI Ajourført: 13. marts 2014 Økonomi & Løn Østergade 23 5400 Bogense www.nordfynskommune.dk Sagsnummer: 480-2014-31103 Dokumentnr.: 480-2014-43672 Godkendt af Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011

Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011 Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011 2. Indsatsområder under Økonomiudvalget 2.1 Rekruttere, fastholde og udvikle de rigtige medarbejdere Det er afgørende at kunne rekruttere,

Læs mere

Lokal og digital et sammenhængende Danmark

Lokal og digital et sammenhængende Danmark 1 of 15 Lokal og digital et sammenhængende Danmark Oplæg til høringssvar på Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2016-2020 2 of 15 Proces Forslag til den fælleskommunale digitaliseringsstrategi

Læs mere

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Økonomi- og planudvalget d. 19. Juni 2012 Byrådet d. 26. Juni 2012 Indhold Indledning... 4 Digitalisering med fokus på innovation, kreativitet og

Læs mere

Kvalitetskonferencen. Hovedkonklusioner fra de seks debatmøder

Kvalitetskonferencen. Hovedkonklusioner fra de seks debatmøder Kvalitetskonferencen Hovedkonklusioner fra de seks debatmøder Attraktive arbejdspladser Attraktive arbejdspladser Attraktive arbejdspladser Dødens gab i Århus Kommune i 2015: SOSU-hjælpere: 1093 Sygeplejersker:

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

I det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien.

I det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien. N OT AT Høring Kommunernes fælles digitaliseringsstrategi Repræsentanter fra en lang række kommuner har sammen med KL udarbejdet et udkast til en fælleskommunal digitaliseringsstrategi, der nu er sendt

Læs mere

Forenkling også et kommunalt ansvar

Forenkling også et kommunalt ansvar Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt Forenkling også et kommunalt ansvar Inspiration til intern forenkling i kommunerne 1. Hvad er intern forenkling? 10 2. 10 veje til forenkling på tværs af sektorer og

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

Velfærdsministeriet J.nr. 2008-3296 9. december 2008

Velfærdsministeriet J.nr. 2008-3296 9. december 2008 Velfærdsministeriet J.nr. 2008-3296 9. december 2008 Information om udfordringsretten I samarbejde med KL og Danske Regioner gennemfører regeringen nu en udfordringsret. Udfordringsretten betyder, at de

Læs mere

Den centrale stab organisering, indsatser og proces

Den centrale stab organisering, indsatser og proces 06-05-2015 Arne Kristensen Direkte: 7257 7008 Mail: akr@jammerbugt.dk Den centrale stab organisering, indsatser og proces Baggrund Direktionen har med Økonomiudvalgets godkendelse besluttet at ændre den

Læs mere

Fredensborg Kommunes Leanstrategi 2009-2011

Fredensborg Kommunes Leanstrategi 2009-2011 Strategi og Ledelse Chsk 16. december 2008 Fredensborg Kommunes Leanstrategi 2009-2011 I. Formålet med Leanstrategien Fredensborg Kommune bliver med Lean en organisation, hvor medarbejdere og ledelse via

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Lean i den offentlige sektor. Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat

Lean i den offentlige sektor. Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat Lean i den offentlige sektor Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat Lean i den offentlige sektor Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat Marts 2007 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune

Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Motivation...2 Om Odense en ny virkelighed...3 Præmisser for projekter...3 Igangværende projekter...4 Sociale

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse April 2013 1 Sammenhæng og enkelhed Denne pjece beskriver Fredensborg Kommunes styringsfilosofi. Styringsfilosofien bygger princippet

Læs mere

Ledelse i Egedal Kommune

Ledelse i Egedal Kommune Ledelse i 1 Indhold Ledelse i Indledning: Lederskab i... 3 Ledelsesorganer og ledelsesprofiler... 4 2 Ledelse i Indledning: Lederskab i s samlede ledelseskæde bestående af direktører, centerchefer, rammeansvarlige

Læs mere

Udfordringerne på det specialiserede socialområde kan løses. Spørg KLK hvordan!

Udfordringerne på det specialiserede socialområde kan løses. Spørg KLK hvordan! Udfordringerne på det specialiserede socialområde kan løses Spørg KLK hvordan! Mange kommuner har svært ved at holde styr på økonomien på det specialiserede socialområde (børn og unge med særlige behov

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN

DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN HVORFOR EN FÆLLESKOMMUNAL RAMME ARKITEKTUR? Digitalisering er afgørende for udviklingen af de kommunale kerneopgaver, fordi Borgerne skal møde en nær og sammenhængende

Læs mere

ØU 100517 pkt. 06_01. Strategi for digitalisering og it-anvendelse i Hvidovre Kommune

ØU 100517 pkt. 06_01. Strategi for digitalisering og it-anvendelse i Hvidovre Kommune It med ny mening Strategi for digitalisering og it-anvendelse i Hvidovre Kommune Indhold Borgmesterens forord 3 Baggrund 4 Strategiens gyldighed og sammenhæng 5 Organisering af digitaliseringsarbejdet

Læs mere

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Digitaliseringsstrategi hvorfor gør vi det I dag er de mobile platforme en naturlig del af vores hverdag. Tablets, smartphones, bærbare pc er er med

Læs mere

Ansøgning om deltagelse Kvalitetskonference 2006

Ansøgning om deltagelse Kvalitetskonference 2006 Ansøgning om deltagelse Kvalitetskonference 2006 1. Beskrivelse af Høje- Taastrup Kommune Høje-Taastrup Kommune er en vestegnskommune med ca. 45.000 indbyggere. 23 % af borgerne er 0-17 år, 58 % 18-59

Læs mere

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan:

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan: Partneraftale Randers Kommune og KMD har pr. 15.01.07 indgået nærværende partneraftale der, gennem et tæt samarbejde om optimal anvendelse af IT- løsninger, skal bidrage til at effektivisere kommunens

Læs mere

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08 Direktionen Aftale 2008 Rev. 7/1-08 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1.0 INDLEDNING... 2 2.0 DEN POLITISKE RAMME... 3 3.0 DEN FAGLIGE RAMME... 4 4.0 EGEN RAMME... 4 5.0 DEN ADMINISTRATIVE RAMME...

Læs mere

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK V. PIA FÆRCH (PAH@KL.DK) KONTORCHEF, KL 1 FÆLLESKOMMUNAL DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-2020 UDGANGSPUNKT FOR DEN NYE STRATEGI Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2011-2015 Fælles beslutnings- og

Læs mere

Kvalitetsreformen & Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt

Kvalitetsreformen & Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt Kvalitetsreformen & Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt Oplæg den 19. marts 2009 Anders Brøndum, KL Dagsorden Regeringens kvalitetsreform Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt Afbryd og stil spørgsmål!

Læs mere

Forventninger til forandringer i det offentlige

Forventninger til forandringer i det offentlige Forventninger til forandringer i det offentlige Survey Implement Consulting Group og Mandag Morgen September 2013 Om undersøgelsen I forbindelse med konferencen om fremtidens offentlige sektor har Implement

Læs mere

Velkommen. Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016-

Velkommen. Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016- 1 of 18 Velkommen Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016-2020 "Lokal og digital - et sammenhængende Danmark". Med henblik på det videre arbejde med strategien

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus Fokus 2014+ er årsaftalen mellem Kommunalbestyrelsen og Koncerndirektionen. Fokus 2014 + beskriver, hvad den kommunale organisation skal kunne

Læs mere

Samarbejde og udvikling

Samarbejde og udvikling Samarbejde og udvikling Benchmarking Læring Udvikling Effektivitet Februar 205 Indhold. Baggrund og formål 2. erne 3. BLUE modellen Benchmarking Læring Udvikling Effektivisering 4. Forløb 5. Spørgsmål

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

Forebyg stress med et effektivt innovationsprogram

Forebyg stress med et effektivt innovationsprogram Forebyg stress med et effektivt innovationsprogram Sænk sygefraværet, styrk opgaveløsning og medarbejderfastholdelse, få et bedre arbejdsmiljø og undgå røde tal på bundlinjen med en effektiv, helhedsorienteret

Læs mere

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan:

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan: Partneraftale Randers Kommune og KMD indgår nærværende partneraftale der, gennem et tæt samarbejde om optimal anvendelse af IT-løsninger, skal bidrage til at effektivisere kommunens ressourceudnyttelse.

Læs mere

Forslag til ny organisering af Randers Kommune

Forslag til ny organisering af Randers Kommune Forslag til ny organisering af Randers Kommune Randers kommune skal spare 150 millioner kroner heraf er de 60 millioner kroner med henblik på et forhøjet anlægsniveau. Økonomiudvalget har besluttet at

Læs mere

5. Forenkling på økonomiområdet

5. Forenkling på økonomiområdet 5. Forenkling på økonomiområdet Kommunerne er i helt overvejende grad kendetegnet ved en meget decentral struktur på økonomiområdet, hvor institutionerne både har det økonomiske ansvar for opgaveløsningen

Læs mere

Hvilke forandringer vil brugerportalsinitiativet betyde for skoler og dagtilbud. Programchef Kit Roesen, KL

Hvilke forandringer vil brugerportalsinitiativet betyde for skoler og dagtilbud. Programchef Kit Roesen, KL Hvilke forandringer vil brugerportalsinitiativet betyde for skoler og dagtilbud Programchef Kit Roesen, KL Agenda Trivsel og læring digitaliseringsstrategi Hvor bliver ejerskabet af, når vi køber ind for

Læs mere

Direktionens årsplan 2015

Direktionens årsplan 2015 SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN Direktionens årsplan 2015 Årsplan for udvikling af organisationen 1. Indledning og formål Direktionen udarbejder årligt en årsplan, som sætter retningen for organisationen det

Læs mere

Brug løn aktivt. - ellers mister du indflydelse. Kommunaløkonomisk Forum 2012 KL og KOMDIR

Brug løn aktivt. - ellers mister du indflydelse. Kommunaløkonomisk Forum 2012 KL og KOMDIR Brug løn aktivt - ellers mister du indflydelse Kommunaløkonomisk Forum 2012 KL og KOMDIR Udgivet af KL Specielle Overenskomstforhandlinger Økonomisk Sekretariat Brug løn aktivt ellers mister du indflydelse

Læs mere

Lejre Kommune. 10-12-2013 Side 1. Økonomiudvalget. ØU - Indsatser til forbedret økonomistyring i Lejre Kommune Sagsnr.: 13/20448

Lejre Kommune. 10-12-2013 Side 1. Økonomiudvalget. ØU - Indsatser til forbedret økonomistyring i Lejre Kommune Sagsnr.: 13/20448 10-12-2013 Side 1 ØU - Indsatser til forbedret økonomistyring i Lejre Kommune Sagsnr.: 13/20448 Resumé: og Kommunalbestyrelsen har besluttet, at den økonomiske styring i Lejre Kommune skal forbedres. Både

Læs mere

Koncernledelsen, bestående af direktionen, afdelings- og stabschefer, medvirker til at skabe tværgående sammenhæng i organisationen.

Koncernledelsen, bestående af direktionen, afdelings- og stabschefer, medvirker til at skabe tværgående sammenhæng i organisationen. Notat vedr. administrativ hovedstruktur i Silkeborg Kommune Indhold Den administrative hovedstruktur 1. Direktionen 2. Koncernledelsen 3. Direktører 4. Afdelings- / stabschefer Den administrative hovedstruktur

Læs mere

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Notat Emne: Til: Kopi: til: Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Tværgående visitation Udvalget for Sundhed og Omsorg Den 29. november 2010 Århus Kommune Økonomi og Personale Sundhed og

Læs mere

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL dækker følgende områder Projektets fødsel: gruppens dannelse og opgaveafgrænsningen Projektets indledningsfase: gruppen afprøver hinanden og ideer, opgaven

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Solrød Kommunes Digitale Rådhus

Solrød Kommunes Digitale Rådhus SOLRØD KOMMUNE Solrød Kommunes Digitale Rådhus Service- og kanalstrategi for Solrød Kommune November 2010 Formål og afgrænsning Solrød Kommunes service- og kanalstrategi skal sikre en tilgængelig og kvalificeret

Læs mere

Kommunernes samarbejde regionalt. KKR s rolle og opgaver

Kommunernes samarbejde regionalt. KKR s rolle og opgaver Kommunernes samarbejde regionalt KKR s rolle og opgaver Januar 2010 Kommunernes samarbejde regionalt KKR s rolle og opgaver KL, januar 2010 1. udgave, 1. oplag 2010 Publikationen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion:

Læs mere

Idegrundlag for netværk i Assens kommune. Formål, netværkstyper, spilleregler og roller

Idegrundlag for netværk i Assens kommune. Formål, netværkstyper, spilleregler og roller Idegrundlag for netværk i Assens kommune Formål, netværkstyper, spilleregler og roller 30.07.2014 Indledning I dette idegrundlag beskrives for det første formålet med at anvende netværk, for det andet

Læs mere

Det er KL's anbefaling, at initiativerne så vidt muligt indarbejdes i kommunernes budgetter, hvor det er muligt.

Det er KL's anbefaling, at initiativerne så vidt muligt indarbejdes i kommunernes budgetter, hvor det er muligt. Moderniseringsaftalen Som led i økonomiforhandlingerne for 2013 er der aftalt en Moderniseringsaftale for 2013 og 2014. Moderniseringsaftalen har til formål at frigøre ressourcer til den borgernære service

Læs mere

Kanalstrategi 2.0. Aarhus Kommune 2013-2017

Kanalstrategi 2.0. Aarhus Kommune 2013-2017 Kanalstrategi 2.0 Aarhus Kommune 2013-2017 Aarhus Kommune November 2013 Indhold Formål...3 Visionen...3 Tværgående mål...3 A. Digitalisering... 3 B. Organisering... 4 C. Dokumentation og ledelsesinformation...

Læs mere

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Introduktion Besluttet af Styregruppen for Tværoffentligt Samarbejde, marts 2008 I forlængelse af den fællesoffentlige strategi for

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

ØKONOMI OG ADMINISTRATION 2015-2016 SUBSTRATEGI

ØKONOMI OG ADMINISTRATION 2015-2016 SUBSTRATEGI ØKONOMI OG ADMINISTRATION 2015-2016 SUBSTRATEGI MOTIVEREDE O G E FFEKT IV E MEDARBEJDERE, GO D ØK ONOMI STYRI NG O G INTRO EN EFFEKTIV OG ATTRAKTIV ARBEJDSPLADS MISSION ˮEnkle og effektive administrative

Læs mere

Der er taget afsæt i, at anbefalingerne skal have gyldighed uanset hvilket styringsmodel, som kommunerne har valgt.

Der er taget afsæt i, at anbefalingerne skal have gyldighed uanset hvilket styringsmodel, som kommunerne har valgt. Økonomistyring Indledning Som led Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt om styringsmodeller har de deltagende kommuner i efteråret 2008 fordelt sig på fem temagrupper. Temagrupperne blev dannet omkring

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015

Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015 Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015 Sagsnummer: 480-2011-10070 Dokumentnummer: 480-2011-163055 Afdeling: Borgmesterkontoret Udarbejdet af: Gunner Andersen 1 Indhold 2 Indledning

Læs mere

Direktionens strategiplan 2014-2017

Direktionens strategiplan 2014-2017 Direktionens strategiplan 2014-2017 27. november 2014 1 Direktionens strategiplan 2014 2017 I følgende notat forelægger direktionen i Syddjurs Kommune sin strategiplan for den kommende 4-årige periode.

Læs mere

De effektive kommuner Undersøgelse af kommunernes effektiviseringsarbejde 2010 og 2011

De effektive kommuner Undersøgelse af kommunernes effektiviseringsarbejde 2010 og 2011 Januar 2011 1 De effektive kommuner Undersøgelse af kommunernes effektiviseringsarbejde 2010 og 2011 Udarbejdet af KL s Afdeling for Økonomi og Administrationspolitik i forbindelse med Kommunal Økonomisk

Læs mere

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE # VI OPLEVER, AT MANGE OFFENTLIGE ORGANISATIONER ER UNDER VOLDSOMT PRES. LAD OS HJÆLPE JER! 2 KOORDINERING AF KOMPLEKSE OG TVÆRGÅENDE ARBEJDSPROCESSER

Læs mere

Fra festmåltid til hverdagskost

Fra festmåltid til hverdagskost Fra festmåltid til hverdagskost Mange organisationers udfordring i leanarbejde ligger i overgangen fra projektstatus til reel forbedringskultur. Det handler om at gøre arbejdet med forbedringer til en

Læs mere

Fremtidens udfordringer på det specialiserede socialområde

Fremtidens udfordringer på det specialiserede socialområde Fremtidens udfordringer på det specialiserede socialområde Fremtidens udfordringer på det specialiserede socialområde Udgifter til det specialiserede socialområde er stigende. Derfor er det vigtigere end

Læs mere

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI INTRO KOMPETENCEUDVIKLING TIL GAVN FOR BÅDE MEDARBEJDERE OG INSTITUT MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kompetenceudvikling skal målrettet understøtte

Læs mere

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel - Vejledning August 2013 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. FORMAND FOR PROGRAMBESTYRELSEN (PROGRAMEJER)... 2 3. PROGRAMLEDER... 3 4. FORANDRINGSEJER...

Læs mere

Silkeborg Kommune. Digitaliserings- og Kanalstrategi

Silkeborg Kommune. Digitaliserings- og Kanalstrategi Silkeborg Kommune Digitaliserings- og Kanalstrategi 2013 2017 Forord At gå fra landbrugssamfund til industrisamfund forandrede verden radikalt. Lige nu befinder vi os i en brydningstid, der ser ud til

Læs mere

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel - Vejledning Januar 2014 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. FORMAND FOR PROGRAMBESTYRELSEN (PROGRAMEJER)... 2 3. PROGRAMLEDER... 3 4. FORANDRINGSEJER...

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

I dette korte notat præciseres selskabets formål, kerneopgaver; organisering og samspillet med kommuner samt principper for finansiering og styring.

I dette korte notat præciseres selskabets formål, kerneopgaver; organisering og samspillet med kommuner samt principper for finansiering og styring. N O T A T Etablering af kommunernes fælles itsamarbejde Kommunerne kan efter salget af KMD ikke længere øve indflydelse på itudviklingen gennem ejerskabet, men alene ved at optræde som samlet stor aktør

Læs mere

Direktionen udarbejder oplæg til overordnet politik for det samlede klima- og miljøområde

Direktionen udarbejder oplæg til overordnet politik for det samlede klima- og miljøområde initierede temaer Eget mål Klima og miljø Direktionen udarbejder oplæg til overordnet politik for det samlede klima- og miljøområde Direktionen sikrer, at de politisk vedtagne handleplaner iværksættes.

Læs mere

Økonomistyring i staten

Økonomistyring i staten Økonomistyring i staten Del 1 Målbillede Version 1.0 Januar 2014 Indhold 1 Indledning 3 1.1 Formål med vejledningen 3 1.2 Opdatering 3 1.3 Behovet for god økonomistyring i staten 3 1.4 Økonomistyring i

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING?

What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING? What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING? TIRSDAG 17. FEBRUAR 2015 EJVIND JØRGENSEN DIREKTØR FORMAND FOR DANSK IT S UDVALG FOR IT I DEN OFFENTLIGE

Læs mere

Guide til arbejdet med strategier til ledelsesudvikling

Guide til arbejdet med strategier til ledelsesudvikling Guide til arbejdet med strategier til ledelsesudvikling Ledelsesudviklingsstrategier skal medvirke til at gøre kommunernes ledere endnu bedre. Ved at have en strategi for ledelsesudvikling sikres det,

Læs mere

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Rollebeskrivelser Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Indholdsfortegnelse Rollebeskrivelser... 1 1. Programprofiler... 3 1.1. Formand for programbestyrelse/programejer... 3 1.2. Programleder...

Læs mere

Digitale ambassadører

Digitale ambassadører Digitale ambassadører 01-01-2013 31-12-2014 Politisk udvalg: Økonomiudvalg I juni 2012 vedtog Folketinget lov om digital post og lov om obligatorisk selvbetjening, som gør det obligatorisk for erhvervsliv

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi Stevns Kommune 2011-2015 Indledning Denne digitaliseringsstrategi har til formål at sætte retning på digitaliseringen i Stevns Kommune 2011-15. Strategien består af en vision og

Læs mere

Strateginotat for Personaleafdelingen 2014/15

Strateginotat for Personaleafdelingen 2014/15 Strateginotat for Personaleafdelingen 2014/15 De overordnede strategier Personaleafdelingens virke skal understøtte direktionens strategier. Kommunaldirektøren har peget på følgende strategiske udfordringer

Læs mere

KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen

KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del Bilag 192 Offentligt KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen Målsætningen om at styrke elevernes læring og trivsel er

Læs mere

Referat fra mødet i Direktion. (Indeholder åbne dagsordenspunkter)

Referat fra mødet i Direktion. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Referat fra mødet i Direktion (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Fredag den 4. april 2014 Mødested: Mødelokale 505 Mødetidspunkt: Kl. 8:30-11:30 Medlemmer: Holger Spangsberg Karen Heebøll Vibeke

Læs mere

Digital Post - Fjernprint - Sikker mail. Erfaring fra Næstved Kommune. Lean metoden

Digital Post - Fjernprint - Sikker mail. Erfaring fra Næstved Kommune. Lean metoden Erfaring fra Næstved Kommune Implementering med Lean metoden Helle Bonvang, Projektleder hebon@naestved.dk Lean i sig selv må ikke blive målet Lean er en metode til at opnå målet Outputmanagement system

Læs mere

Struer Kommune Udvikling af organisationen

Struer Kommune Udvikling af organisationen Projektbeskrivelse Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 1 2. Formål med opgaven... 2 3. Indhold af projektet... 2 4. Organisering af opgaven... 3 5. Resultat af projektet... 4 6. Tidsplan... 4 BILAG 1...

Læs mere

Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013. Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011

Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013. Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011 Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013 Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011 Baggrunden for projektforløbet 2010-2013? Borgernes behov og ønsker ændrer sig løbende synet på borgerne og deres behov

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Innovationsforum. Baggrund og beskrivelse af rammer

Innovationsforum. Baggrund og beskrivelse af rammer Innovationsforum Baggrund og beskrivelse af rammer Indhold 1.Strategierne 2.Den lokale udfordring 3.Innovationsforum 4. Innovationsprojekterne 1.1. Strategierne - overordnede Centrale udfordringer : Stigende

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

Råd til udvikling. Økonomisk strategi 2015-2018

Råd til udvikling. Økonomisk strategi 2015-2018 Råd til udvikling Økonomisk strategi 2015-2018 1 1. Indledning Den økonomiske strategi, Råd til udvikling, har til formål at skabe et økonomisk grundlag for en positiv udvikling i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Læs mere

Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015

Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Ramme for ledelsesudviklingen... 5 3. Opbygning... 7 4. Kompetencehjul

Læs mere

N OTAT. Fremtidens kommunestyre

N OTAT. Fremtidens kommunestyre N OTAT Fremtidens kommunestyre Debattens første fase og nyt udviklingsprojekt Vilkårene for kommunalpolitik har ændret sig markant over de seneste år. Danmark er midt i en økonomisk tilpasning, og det

Læs mere