Jesper, Søren, Line, Lars, Rasmus, Frank, Markus, Kalle, Lone og Mike.

Transkript

1 Solihuset, 25. juli 1996 I i I' l Til Jesper, Søren, Line, Lars, Rasmus, Frank, Markus, Kalle, Lone og Mike. ~ Onsdag denl7. juli var vi tre mennesker til SAK-møde. Vi talte løst og fast om bl.a. SAK, Folkets Park, udelukkelsen afpersoner osv. Vi foreslår, at vi på kommende møde den 3 l. juli, beslutter, hvad der skal ske med SAK fremover. Hvis du ikke kan komme, så givet praj hurtigst muligt, da vi synes det er vigtigt, at så mange som muligt deltager i snakken. Kalle, Mike og Lone

2 I " ) ~ ) I FORELØBIG DOKUMENTAnON AF EN TVANGSARBEJDERS PROTESTER. l' I I A: Pre~l:!L. l: "Karen'Jespers~n:Arbejde for kontanthjælp"; Berlingske d, 293,95: 2: Simon Thoi6~k:: "(U)lovlig tvangsakiivering", ~ocialrådgiveren nr, 8, : JL: "Nyd nu'wes ferie"; Information 18/7 og Socialrådgiveren 26/7, 4: "Svar fra en tvangsaktivator"; Information 8/8, 5: JL: "Til en tvangsaktivator"; sendt til Information 10/8 - ej offentliggjort. 6: "Noget for noget"; Information 29/8 B: Klage over Socialcentret Blågård. 7: JL: "Til sagsbehaj;ldler Hanne Thomsen", 24/4 8: Socialcentret BIå.gård: klage modtaget, 23/5 9: JL: Anmodning om aktindsigt, 21/8 10: JL: "Supplering til ankesag vedl sagsbehandling på Blågård Socialcenter", 30/8 C: Borgerrepræsentationen.,". Il: JLlFagJig Klub: "Angående bistandsklienter og aktiveringstilbud", 24/5 O: Folketinget. 12: JL: "Kære Karin" (Forslag til spm, til Socialministeren), 30/8. E: Faglig Klub/Servicecentret. 13: JL: "Er dette forvaring, tvangsarbejde - eller rent gak-gak?" (matts/april) 14: JLlFaglig Klub: "Faglig Klub på Servicecentret" Guli). >. :.,.t-,."

3 J~ ~r-~:_._... r Onsdag 29. marts 19ft ~~ ( Debat S~R V I BE..Karen Jespersen: Arbejde for kontanthjælp Frygt for re AF KAI1N JESPERSBN S«ialmi,,;sler (S) eg har bebudet en ændring Jaf bistandsloven. I den fof* bindeise vil jf'g gerne her Jøf te sløret for nogle hinker, der kommer til at ligge bag de nye principper for udbeta ling af konlanthjælp, Jeg vil gerne starte med at sia et princip: fallt med det samme: Fremover vil sam fundet!!ræve a~for kdllblnthiæjpen. p. skil ~Oililildeen hjælp til ~det for den ydelse, som dem enkelte modtager, men og!li!10m en hjælp til konlanlhjælplimodtageren selv. Kontanthjælpen" er ikke et lc)æthgt. ';,kub ba<11 -U ~ skal ubejde for kont3nthjæl. ~n. Nogle tror. at de~er håbløllt at hjælpe dem med megel slore problemer. Men det er ikke rigtigt. De kan også nå langt. hvis man tager udgangspunkt idere'.ituatien. og begynder med nogle overkommelige kr3v. de er i stsnd Ul at honorerl!!'. Deauden beld'nder vi alterede nu at have.tærkl brug for de unge i arbe~lj. vet. Om nogle tr. hvor vlrksomhedeme for alvor vi! mangle unge mennesker, er det uhyre vigtigt,at Yihar en litor gruppe ahelfunø:erende unge, der er pant til at tlge fat. Unge som ikke bare er Be KJn det virkelig nen hospitalerne har pligt Kan del være rirtlet. omlaget tilstand pike bemndln.. mijdt1 K politimorder.011_ 90rgere. der pøsede helt. at Iljom EImquh Landlfeth!M lriftnciel' knippel den 18.l'IlIIl Ol iu,titamlnltteren C dret landaretlkendell ningenl): Jea tror w.. sådanne tilijejde. rtle I!!'r formentu. bunder: Hvis det hel' (ortimtt ret.ssikkerheden. /ørgm Wrillri"" Nllb Ødelæggel~ Berlingske ndende t en borgerløn, og det skal den vanl li! Il drive rundt uden muuen om dl!t bridi 19-45, To al mndibn heller ikke være. Tværtimod. nogen idt! om. hvad det vil beskyldes for.t MW Derfor er der en ræk!lige al arbejde. gøreise al dem mgtl ke holdninger og vaner, som Men det er ikke kun de vide noget om det vi først mi'; ha\'e gjort op unge, det gældp.t, Alle 9kal vingerne. Ol at de 're med, 3ktiveres. for det kan jo ikke i det daglige arbejde. I.lIl (or mange år har vi nytte noget. at opsv;ngpt ri nedsvis i samarbejde bare slukket kontanthjælpsmodtagerne en pose penge j grund al mangel på velfunge Frode Jakobeen.tu sikerer al blive sat i sti på R. fremturn med lul hånden, og derefter kunne rende arbejdskraft. Og den selv, er det grqlt Ol de g;\ hjem Of! lægge sig på situation kan vi godt ri9iker-e Shellhulleb destntkti sofaen. Uden at stille krav at havne i, hvis vi lortalt ger, tiotn amgedra om en modydelse for IJjælpen at vi tabte en hel Il:eneralion aktiveringstilbud. D~rfor vil de ~Mrdt for at tjene mine der trænger til at blive ren 3ccepterer den passive for se. BerHnpke TIden og dermed i virkeligheden 'or alvor interessere 09 lor deres ve og vel Den tid er nu forbi. I fremlid~nvil vi stille krav til dl/t kontanthjælpsmodtagere. Udbetalingen af penge vil blive fulgt af en pligt til at udføre arbejdsopgaver til gavnlnr salrilundet. :-Igennem dette krav om en modydelse fra samfundets >side oprelholder eller forbedrer vi kontanthjælpsmod tagernes selvtillid således, at på gulvet. Men der blev ikke gjort noget ved del Resulta let kender vi så i dag. Det er derfor afgølende, at vi meget hurtigt starter med at stille krav. når man melder sig på billtandskontout. Med aktiveringsreformen. der trådte i kuft den 1. janu3r har vi allerede d liddi ;lrbejdsgrundlag. Loven siger. at ledige kontallthjælpsmddtagere under 25 år senest elter tre måneder skal have et til1:l:":i om aktive jeg ar~jdepå, at de kan la et tilbud nollet tidlirere. S1mlidig må de lidt ældre kollunthjælpmodtagere have del i den voksen- og efteruddannelsesrdorm. d~rer på vej. Der er også rn anden vigtig pointe. når det drej2r sig nm al kræve arbejde for kontanlhjælpen. Nemiig skatteydernes fortsatte VIlje til at betale for vores velfærdssystem. Som udviklin penre og bt!tale en slor llkat. mens han nyder livet på min regning. Der edaktisk også manre opgaver, der trænger til at blive udført. Her tænker jeg bl.a. på hjælpetjenester for pensionisterne, plejehjem, Vuggestuer, miljø osv. Samtidig vil jeg have de velfungerende unge væk fra bistandskontnret. De lager tid og koster penge. og ved pas.o;ivt at forsørge dem igennem bistandskontoret gdr vi sel. Er du ikke med på det, så er der lukket fm kauen. Det har vist sig, at en del ardig.se vellungerende unge i den ~ituation finder ud al, al de fakti ~.!..9n klare ~g selv. et skal selvføj e Ig I sessomengamme a s la on, I s som et ær Igt akub e s VI reservere de gocleaktiveringsprojekter og hjælpen til dem, der har brug for det. De, der virkelig har brug for projekterne. bli sørgeise., Arbejdskraft er en lellor dærvelig vare. Vi ved f.ekg., at alh!rede efter tre mlneders arbejdsløshed. sj begynder selvtilliden at forsvinde. Hvis også familie og venner begyndf!r al svigte, do fonvinder df!t sociale sam Yær, der kan bekræfte. at man er noget og kan noget. Er man først nåel!ia langt.!la skal der mange ressourcer og!ltnr!ltøtte tillor at kom mu!lsl!!ftli~hft C1QIl$/1!I#tIo BmuIJt. Grove bes~ Det er growl beakjk sætter mod personel er kun gi'wt't fl.t lut krigshandlinger, mer af besættelsen, qr I benhavn. AarhlD Ol be91ryldnlnaetnell.11 min tro, det VIIr ea I på!llkl modataodam. CAr. Udl--Hmuøa, Sa De forhold det sætter dem i stand til at ring. Er man Ovrr 25 år skal gen har været. risikerer vi al faktisk bade dem og ramfundet en bjørnetjeneste. Det star i et hjørne og gemmer Ved at stille reelle krav til ver nemt overset. eller de me i gang igen. tage et medans-var for deres man have et tilbud senest sælte denne vilje over styt. eget liv, Ingen skal ufrivilligt dter et år. For når vi betaler!la store må ikke være sådan. at man sig. Del skal vi have lavet om kontanthjælpsmodtageren Dyr Ifofk S:J!tlell udenfor. For der er Men vi skal videre. Efter skatter. som vi gbc her i landet, g;1aporger (olk med ret mens man i virkeligheden Den slore udfordring i de forebygge m3nge og store I. a ~bruge modtager kontanthjælp på. på el tidligl tidspunkt kan vi ~~ bi er er faktisk brug for alle. min mening bdr alle unge Samfundets manglende under 25 år faktisk garanteres el tiiind om enten bepengeegentligtilskellige fritidssysler. Dem en stor reslgruppe bliver enkelte og fm samfundet. Og k æ be le: l~ te: Hvad går mine skatte besltæftigerøig med sine for kommende år er at undgå, at problemer - bade (or den ~edr<r,;.dnyt~ud".k~ krav har medfert, at vii dag har en stor RrUp~af kontanthjælpsmodtagere i slut se, så de slet ikke kommer anledning til at se el billede for. sikre, at alle '''r mulirhed for ~skp.t. hvis eneste problem n 3. r~ti 'ili I skæltigelae eller uddanne! Hvis der er den mindste har vi ikke 1M til at betale D'oIerladt til sig selv. Vi skal der er ingen grund til at men,.in ndnyt~~ hvo' ningen af 20me og op til 40 ind ad deren på bistandskojltoret, kontanthjælp, der ligger på tigt, som flere kommuner Men det krævp.t en atærk og til tunge sociale klienter med ~~Iae ~:;n:rul!e tone frem af en ung m~nd på Derfor kan del være rig at være med i samfundslivet. er arbejdsløshed, sklllll:oreg mer ler~. en m~ års alderen. der i alt for lang tid har råetlov til al passe sill Når det drejer sig om konlanlhjælpsmodtilgere over menll har. nyder solskinnet møder op på bistand~kon!o- dem, der har det svært. De. fordi saml.undet ikke har gi. med Berlingake ryggen Og spiller guitar. gør, ilt sige til dem. når de målrettet indsats over 'or misbrugsprob1emer - blot ~~Ihandel med; selv. Resultatet er. at denne Tidl. gruppe er svær at f.t i gang 25 år vil jeg godt pointere. at og en Ur el, så spørger hjem ret med krav om hjælp: OK. skal opleve. It de kan meget, det at Itnle nogen knv til Ilyre udviklinlen; ~ igen, På et tidspunkt. d3 ungdomsarbejdsjøshl':den for al tillred!l!llillende, al d~r kan og fiskefiihs\æreren; hvor har krav på, men samtidig Det er den vigtigste opgave kræve arbejde for kontant med uj~mper tdt d~ jeg absolut ikke finder det mehjælperen. kassedalnen Uu får nu de penge. som dl! og at der er brug ror dem. dem. Det:er derfor vi nu ml om dyr hvor det Jo.,. vor Balle ind. talte man om, ~op til et år for dl': rir et for i alverden!lkal jeg arbej- har vi allså nogle mursten. bag princip~t om. at man hjælpen. er do vidt l~mll;...,_._..... '" ",;.".:::.."_:,._.~_""_...,.0. ~..., "~'''~'''...~._-...,.p~ '., ~,.. < _...,,'.~ Nlr man øer h9uke ~_=,=".,' _r...,._-"""

4 , 'n ~~~ 'nllnn: }up~' /-Iyllcmo,,~

5 .. _, Nyd nu jeres ferie fnf_ I I e' Enten skal tvangsapparatet eller alle de fine ord om arbejdsløses selvværd og selvtillid laves om AKTIVERING AfJESPER LUND tuangsaktiueret kontanthjæzpsmodtager KÆRE POUTIKERE, sagsbehandlere og bureaukrater. Tillykke med, at l nu kan holde jeres velfortjente ferie efter et års dygtigt arbejde. Her tænker jeg særligt på de ansatte i det kommunale system, der genr..em den senere tid har udtænkt og indført 'aktiveringstilbud' for kan tanthjælpsmodtagere. 'Aktivering' - det er sådant et smukt ord. Og I har fundet frem til mange andre fine formuleringer om 'udarbejdelse af individuel handlingsplan', 'varierende og fleksible til bud, der kan imødekomme den enkelte modtagers indivi duelle behov og forud9ætnio. ger', 'skabe rammer for en meningsfuld tilværelse', 'styrke den enkelte arbejdsløses selvværd, selvtillid og selvre- alisering'. Puha, det må bave været et hårdt arbejde at finde på alt det. Og selvfølgelig bar I fortjent jeres ferie. Vi kontanthjælpsmodtagere vil tænke på jer sommeren flyer. Det har vi rigeligt tid til, mens vi udfører vores tvangsarbejde. Om ikke også vi skal på. ferie? Nej, det skal vi ikke. Vi har nemlig ikke ret til en eneste feriedag. Hverken sommer eller vinter, uanset hvor længe vi har været på projekt.. Eller rettere: vi har selvfølgelig ret tit tene- efter. ferieloven. Men vi står jo ikke til rådigbed fer arbejdsmarkedet, hvis vi holder en uges ferie, så derfor skal vi heller ikke have kontanthjælp i den periode. Og der er jo ikke no~ get, der hedder feriepenge for mennesker på 'aktivering'. MEN HVAD, ARBEJDE skulle jo være så sundt. Og hvis ikke man havde bistandsk.1i~ enter til at gøre rent hos pensionisterne, til at renovere of~ fentlige anlæg, til at snedke~ rere møbler, til at reparere cykler og så videre - også mens andre holder sommene ne - hvem skulle så gøre det, uden løn? Og vi går jo alligevel ikke glip af udlandsrejser, den slags er nemlig ikke tilladt for bistandsklienter. Ligesom man som bistandsk.l.i~ ent ikke selv bestemmer. om man kan flytte kommune. Sådan er der så meget. Når nu I kommer tilbage fra jeres ferie, solbrændte og udhvilede, med nye hærer og inspiration, er der lidt finpudsning af 'aktiveringsindsatsen', der skal gøres. I må til at beslutte jer, om 'aktiveringen' skal foregå, sådan som alle de Eine ord siger, eller om I skal lave om på de fine formuleringer, sådan så de passer med virkelighedens 'aktivering'. ELLER MED ANDRE ord: om formålet med 'aktivering' er at bidrage til at det enkelte mennesker udvikler sig vide re i sit liv, dygtiggør sig, eller om formålet er at nedværdige og true bistandsklienter samtidig med at den tvangsind~ skrevre arbejdskraft udnytte:r til at fa udført arbejde, der ikke betales løn for. Uvis I vælger at fortsætte, som I gør nu, må r hellere bringe ordly~ den i overensstemmelse med virkeligheden. For at hjælpe Jer lidt på vej, er her etforslag til en ordlyd. der kan forenkle det virvar af tove, bekendtgørelser og erklæringer på omradet, og samtidig udrydde de misforstaelser, der kommer af, at lovene ikke følges: Det skal ikke være sjovt at være bistandsklient, derfo.r slal.! al sagsbehandling foregå på en truende og nedværdi~ gende måde, cg det skal gøres klart, et skylden for arbejdsløsheden påhviler den enkelte arbejdsløse. l sagsbehandlingen bør det tiistræbes, at kontanthjælpsmodtageren får så lidt oplysning som muligt. Alle bistandsklienter skal umiddelbart ved henvendelse tvinges på et projekt. l udvælgelsen' af projekt må der ikke tages hensyn til J kontantbjælpsmodtagerens situation) ønsker, interesser eller muligheder for at dygtiggøre sig. '.Kontanthjælpsmodtagere skal sættes til at udføre arbej. de, som er nødvendigt - for eksempel erstatte hjemme hjælpere - men uden at få løn for det. Derved opnåes på en gang, at kontanthjælpamodtagerens livskvalitet daler. at der udføres nødvendigt arbejde med den tvangsindskrevne arbejdskraft og at velliavende medborgere sparer i skat. l KAN JO OGSÅ vælge den anden løsning: at leve op til de fine ord. Men det er et større arbejde, for sil skat l til at lave hele det store tvangsapparat om, som I endelig er ved at have taet stablet på be~ nene. Og det vil jo dræne kas serne, hvis I skal til at leve op til Menneskerettighedskonventionens påbud om, at 'Ingen må beordres til at udføre tvangs- eller pligtarbejde' og 'samme vederlag for arbejde af samme værdi uden sondring af nogen art'. Valget er jeres. Men føl jer endelig ikke presset af vores forventninger til jer, for ek~ sempel om at menneskeret~ tigheder også.kulle gælde for os. Den slags naive forestillin ger lærer man som kontanthjælpsmodtager hurtigt at lægge på hylden. Men nyd nu jeres ferie~ d s c Il' '", m ~ " l

6 var nødt til at t eådan vil det bøger'- og deraf ~rfor kan et brud Svar fra en tvangsåktlvatorhånden betydelige..,nu' bar vi bibli køber lidt ind - og i denne forbin-' ud. Det et not tilbl re nogle aktuelle det. giver borgem 'ndenser i befolk hen på biblioteket Duhdw bedst kan kontanthjælp og sli klare dig tanthjrolpasystcmet 'og ikke bejdende folks bekostning, for god bog helt grl Henneden es se :1 udvik selv på anden vis, men det vil af egen kraft er i stand til at jeg mener, at vi alle må være stærk oplevelse, l: spolit~ perspek formentlig ogsa' indebære en komme ud, prøver man nu at. med Ul at udføre det arbejde, faglig viden l'-'f g/g -'ir.. kommentar til petspektiv, hvor eller anden fonn for arbejds. aktivere disse mennesker for der får samfundet til at fun SamfundsøkonOl har en høj grad af Jesper Lunds indliats Af mere eller mindrll at gøre dem i stand til at kla- gere, hvis vi vil have del i go den pel'8onlige ØkOl led, ikke mindst i tvangsmæssig karakter. Og re sig på arbejdsmarkedet. deme, og derfor ønsker jeg, at en enonn besparer -'. lfundets høje ud»nyd nu jeres så er du igen frataget. dine I år bliver aktiveringsar- vi jo stedet for at have nogle, alle behøver købe e veau og mobilitet, menneskerettigheder.. bejdstiden forlænget fra min. der er arbejdsfri, får fordelt, det rammer forfat 1 enkelte som en ferie«:. 20 til min. 30 timer ugentligt, arbejde og fritid ligeligt b1.a: Ulle -sprogområde, heraf søger selv DEN ANDEN bestemmelse og i nogle kommuner, bl.a. i via orlovsordninger, således, blev der indført bi og personlig ud. Tak, tvangs der bliver nævnt er "Samme den kommune, hvor jeg er so- at vi alle får ret og pligt til at, gii\. Isat til politik be vederlag for arbejde af sam- cialudvalgsforroand, har vi yde en indsats. '.'... niddelbart, at den aktivatoren har, me...ærdi uden sondring ar besluttet 08 tit at tilbyde 3~ ti~.. "..",~ i B~L~O.~,KS~a: " ægeter sig' i "for~., H nogen ~M; Denn~ bes~~-,i'imer ~er h,:,or de~ er mul~gt;;.l( ;,TIL SLV?;..,e;t, J?arfl~å~"J',~b~(~~,enlffl~', ;edrører 'vedkom_o nydt siri: melre dr9je~l'iig om at.k'otnme-. FonnAlet 9r at--vænne folk til NAr der nu. er 3 til GmÅ:ilMers"" t tentligett".t..udnytte' ~. Den stigende kønsdiskrimination og etnisk en normal arbejdsuge og bl.a., pause mellem 2 aktiverings- værk - men det el. velfortjente ferie 3titut.ionsdeltagel~ diskrimination til livs. og hvis derved gare dem bedre kvllli~ tilbud, hvad der som regel er,. almisse, en "støtte.., elvis på skoleom- du ønsker at se dig selv på Ii- ficeret til at forsørge sig selv. kan det være lidt søgt at hæv~ tikerne allennådigs l lokalsamfundet Die med negrene i apartheid. de, at man aldrig har ferie. Bogmomsen er p. :rket understrege tidens Sydafrika, så for min FOR NOGLE Ar siden blev At man ikke kan få kontan- en milliard - det e ens... BESK~U skyld ingen alann, men får, du der rejst en diskussion af he- thjmlp i udlandet er ikke ena-. at man j det aarba et lid~ swrre Uds TIGELSE ikke selv en dårlig smag i grebet.meningsfuldt arbej betydende med, at kontant- sprogomrade kun \l kan man måske munden? de", dvs. at arbejde skulle ha- hjælpsmodtagere ikke.må rej tilbage til fona ~ der i livspolitik AfMOGENS STIG MØLLER, Det er rigtigt, at aktiverede ve en nytteværdi. Debatten se. De ma bare betale selv. I den nye ordnin en tendens til en llocialudvalgsfonnand ikke oppebærer samme ma~ blev bl.a. rejst på baggtund af Det samme gmlder det at flyt- sætteme nogle af af mlndiggørelre. i Stevns kommune nedsløn gom andet personale, de tåbelige ting, militærnæg te. Selvfølgelig kan kontant,. modtagere - det er den led, atden en men for det første er antallet tere blev sat til at lave,såsom hjælpsmodtagere flytte til en 'ikke mere original nde grad vil indga. KÆRE' Jesper Lund. Tak for af arbejdatimer sat øadan, at at feje blade sammen i Griu anden kommune. Det de ikke,teratur, afgiften si Elfde politiske pro dine venlige ønsker til min fe-. forskellen i timeløn ikke er skov mv., men senere fik de kan. er at kræve, at lilflyt- men i høj grad 0l å i e~ mere over rie i In! lan. særligt stor, og for det andet batten en efter min mening ningskommunen anviser dem forp: ode per Ja. jeg har nydt min velfor bn aktiverede ledige ikke fejlagtig drejning, så det dre- en bolig, men lejer de en pri lloge~-,el1em au tjente ferie. bruges til at fjerne normerede jede sig om, at arbejdet s.kulle vat bolig kan ingen forhindre ~ den politiske del Det har du så ikke kan jeg stillinger, og man kan ikke være meningsfuldt for den, dem i at flytte hvorhen de vil. kort Bagt udvikles forstå, og det!lynes du er uri slme de samme krav som der udfl!rte det. Det gælder vel også for alle Da'T ny måde, hvor der meligt. man kan til direkte ansatte. Det er selvfølgelig noget os andre. at vi. kun kan flytte,!te er den samme Det undrer dig vel ikke, at Derfor kan man heller ikke nonsens. hvis vi kan skaffe os noget at J' rollen som auto jeg ikke er enig med dig. ssmmenligne direkte. Så mea Det er rart, hvis arbejdet i bo i. nseme bliver fly For at starte med det sidste gel om de "jkke-overholdte.. sig selv har en mening for Det er rigtigt, at det ikke er miste< Ile kan være med i du skriver, så citerer du men~ konventioner. den, der udfører det, men det let at være kontantqjælpe,litiskø processer. neskerettighedskonventio kan ikk~.rremføressom et sh-- modtager, Kontanthjælpen er' Vores lokaira :1debære et grund nens ord om at "ingen må be. EN DEL afgrundlaget for ak salut krav. Masser af arbejde beregnet på overlevelse i en lolitisk brud, hvnr ordres til at udføre tvangs. el tiveringsbestræbelseme er, at er mere eller mindre rutine- kortere periode og ikke på va lovgivning st let for økonomisk ler pligtarbejde.. og sa påstår der ikke er indført borgerløn i præget, men selvom det ikke rig forsørgelse, og målet ma re'sukratisk ratio du i fuldt alvor, at det ved dagens Danmark. Det kan indeholder en dybere mening være at fa så mange som mu afklædt. Der ltatslig effektivitet rører den situation, du sidder man så have forskelhge hold for de, der udfører det, har det ligt ud afkontanthjælpsayste.ir på det folkelige i. Der er et eller andet du har. ninger til. Personligt. mener betydning for dem, for hvem met og gøre dem selvhjulpne. ikke det minl It, ønsket om per misforsta.et. jeg, at borgerløn ikke i den det udføres, og derfor betaler Og det er det, der gerne skulligtigetse og tilde Sætningen refererer til ar nuværende situation er ønsk~ de en løn for at få det udført. le være endemålet med hele figenblad til n central plads i de bejdslejre som Hitlers og Sta værdigt, men andre har selv Og lønnen er faktisk det, der aktiveringsprocegsen. beslutningsproces line eller de kinesiske myn følgelig andre holdninger, mr os til at arbejde på en ar~ :dække over,t strengt taget vi.l digheders udbredte misbrog Med andre ord, så er grund bejdsplads, hvor vi af andre SÅ JESPER, jeg vil med god.dobbeltrnora avet til effektivitet af fanger i eksportindustrien vilkårene for alle, der ikke er får besked på, hvad vi. skal la samvittighed nyde den reste I1konomisk vækst. eller misbrugen af krigsfanø pensioneret, syge, har bsr ve og hvordan vi skal lave det. rende del af min ferie, vel vi-, hykleriet n og selvmyndig ger og ikke til kontanthjælps selsorlov eller på anden måde Den megsn enak om arbej dende, at vi i vores kommune lr kort sagt en pris. modtagere i dagens Dan er uarbejdsdygtige, at de selv dets værdi i sig selv bliver sat gør en indsats for at fil aktive sten er et nyt pau mark. At nævne denne be må sørge for deres forsørgel i perspektiv af det ron, der ret især de unge, så vi undgår Jd en revitalisering stemmelse i den sa.mmenø se. Der er sa lavet forskellige har været på orlovbordninger at gøre dem til professionelle lokratiske værdier hæng er enten tegn pli en no ordninger for at sikre de, der og efterlønsordninger. Med klienter. MEDIEPOl. :luemd'<l'lneskelige, get I!.yg humor eller på galop ikke selv kan skaffe sig en sndre ord, kan folk sikre sig Det kan godt være, st det Af FLEMMING OP iatioll som ud perende proportionsforvrid indtægt p.g.a. arbejdsløshed, en indtægt uden at skulle ar ikke altid er lige behageligt, og JENS HALD W. tt for '~.1 politiske ning og er en hån mod de manglende kvalifikationer bejde for den, vil de helst det. men det er efter min mening begge MF for Ven.str mennesker, der er udsat for m.v. Sådan er vilkårene for oa alle, det rigtigste, fornuftigste og l og hvornår dette det. Hvis man er tilknyttet A og sadan ma de nødvendigvis mest menneskelige, vi kan år, er endnu usik kasse-systemet, får man på også være for kontantlqælp gøre i den nuværende situati:.. LOKALRADIOJovg: at det kommer er HVIS DET er tvangsarbejde visse nænnere angivne vilkar modtagere. on, formål er fortsat a. i tvivl om. at skulle yde en arbejdsind ret til undersutttelse ved ar Som socialist har jeg i man Og så må vi aue gøre vort staten mod en lane sats for at modtage et forsør bejdsløshed, og hvis man af ge år kæmpet mod kapitali til, at vi får fordelt det arbej~.de æter.konkurrene gelsesgrundlag så er alt ar den ene eller den anden sternes ret til at sikre sig ar de, der skal udføres, mellem,til DR. Lokalradioej. bejde tvangsarbejde, hvis det grund ikke er det, kan man få bejdsfri indtægter på det ar os alle sammen. ke blive for store, f( udføres for at tjene en løn el kontanthjælp. Er man A-kas for professionelle el rat_----, ler få en profit og så mister sernedlem, gæ'der der en et for stort område. begrebet enhver mening. I,række regler for at modtage gø to friske ekøemj: øvrigt gennemsyres tanke undel'8t.øttelse. den fik nulaterne i hat hele tiden gangen afen dobbelt hån mod Man ma ikke afvise anvist deres første øendf Disketter, tak et, at når vi lige de mennekser, der finansierer arbejde, der skal udarbejdes Og samtidig lukke' ede en ny ord kontanthjælpen, nemlig gan handlepjaner, der skal følges ministeren The Voi, løate vi proble ske almindelige lønmodtage al den arbejdsløse OSV., og D8I18k statslig Min konklusion re, der faktisk ikke er specielt overholder man ikke regler Forslag til kronikker og kommentarer modtages geme på 'j'" tik 1995: De bædt:, at det var en ~-. velliavende. ne, fortaber man dagpenge~ disketter.' \' ~.;stoppes, OK skurlter For det føl'8te beskæniger retten i kortere eller længere.' :økyttes afstaten. K liministe,. Mari de sig med arbejde, der åben tid. Med andre ord, man økal Vores system kan behandle Macintosh 3,5" i Word Perfe~ cen i æteren er unt!ved til Jyllands- bart er for ringeldårugt/kede sttl lil rådighed for arbejds. et, Write Now, Mac Write og Word og PC 3,5" j Word Per- :::{~ Vi tror det il ligt til dig og for det andel markedet for at oppebære un~ feet, Word og Dos Teltet.,påatanden er, at r. skal de så af den indtægt, de derstøttelse.. nen The Volce har r har altid været oppebærer ved denne umen Kontantl\jælpen er øidete Disketterne forbynes med navn og adresse og vil blive re- lille kampfejl og m, :et eelvmodsi. neskelige tvang finansiere sikkerhedsnet for arbejdsdue turneret..den juridiske ko,de i Øreaunds forsørge1sen af dig uden at lige mennesker. Men formålet Disketter betyder en uurtigere redaktionel forretnings-,mht. th selskab ~ abtp"'~ik. Høje matte stille krav om en eller med kontanthjælp har ikke gang og en betydelig besparelse for Information. on. Det kostede de Jg atc,.fik. anden form. for modydelse. været at skabe et borgerløns deres sendetil1adel 1l0lto~u8usk Det er en klassisk udbyt system, men at afhjælpe, at Kronikker tillnfonnation Ilr Ilf fonnat mm: edb.. ministeren brugte! nkbing. ning5situation med dig SOlD folk midlertidigt ikke var i der. Kommentarer enheder. at give The Voiee Ingbladet Børsen udbytteren. I øvrigt er der en stand til selv at skaffe th de Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte i indsendt men. Og, næsten i : meget limpel made at und~ res forsørgelse. Da det igen stof. dedrag. fik nuil slippe tvangen pa. Du kan ba nem årene har vist sig, at fle føftlte gang derea n! ophøn! med at modtage re 0R' Oere sidder fast i kon- del...,

7 c:,.,,_ l «Sendt til "!formation, der ikke bragte de11» Til en tvangsaktivator. "Og husk nu. det er for dit eget bedste", sagde faderen, da han tog bøjlen frem. Kære Mogens Stig Møller, socialudvalgsformand i Stevns kommune. Under overskril\en "Svar fra en tvangsaktivator" har du d. 8/8 nogle k.ommentarer til mit ind l<fg MNyd nu jeres ferie" (inf. d. ISn). Nogle af konunentarerne vil jeg komme tilbage til. men først: du over~cr jo del centrale i mit indlæg, nemlig: "/ md,ilal bes/liuejer. om "akti'l-'f!rin gen" skalfore~'). såkvl som alle define ordsiger, ellerl skollave om pc) definejormulerin- ger, sådan al JA! passer med virkelighedens "aktiver;llg"~. Men lad os stl'lrle. fra en ende at: ogs1 for at de, der ikke på egen krop kender "aktiveringssystemet" kan fø'!le med. 2. i... ~. t' EII~ren justitsminister, der udtalte: "Jeg støtter fuldt ud de myndigheder, der bevidst ser bort fra asyl8l1søgeres retskrav." En s!dan minister ville løbe ind i problemer. Men det gør åbenbart ikke så meget, n~ bare det er kontanthjælpsmodtagere. det går ud over. AI loven på den måde tilsidesættes åbenbart med. fuld opbakning fra toppen af systemet - er ikke bare en katastrofe for mange kontanthjælpsmodtagere. Det er også.en destruktion af de demokratiske processer. For når loven ikke er det papir værd, den er skrevet pi.. d. er ogs! al le de (mere eller mindre) demokratiske processer, der er giet forud. nytteløse. Og det er svært al diskulere sagen offentligt - på god demokratisk vis når hele lovgivningen mere virker som en maf\ipulstiv sløring af virkeligheden, end som den nonn hvor ud fra sagsbehandlingen ska bes og vurderes. I realileten virker lovgivningens tekst som en slags OrweU'sk "New Speak": trusler kajdes "vejledning~, at blive frataget retten til selvstændig handlen kaldes..aktivering". ordrer kaldes "tilbud" osv. (Kan du ikke selv se komikken.. når du f.eks. skriver: "I den kom mune, hvor jeg er socialudvalgsformand, har vi besluttet os at tilbyde 37 timer. hvor det er muligt"?) Min egen hist(jrie gennem M:tktiveringen" er:. kort fortalt: da jeg pludselig stod uden indkomst, henvendte je!( mig pi socialcentret Her blev jeg direkte fra skranken henvist til et projekt. In gen individud ~aksbehandlin&. ingen oplysning om rettigheder, ingen oplysninger om. hvor længe det proj~k.tophold varer osv. Kun den ene ordre, fulgt op af trusler om. at hvis ikke jeg gjorde nøjagli/oll, som jeg fik ordre til, s! ville kontanthjælpen rjge øjeblikkeligt. Det er nu over 6 måneder siden., og jeg har siden passet det anviste arbejde. Trods henvendel ser til min sas!l~)ehandler har jeg ikke siden fået et ords rådgivning euer vejledning, og hand lingsplan har pi intet tidspunkt været piiale. Den behandling er ikke usædvanlig, tværtimod: det er rutinen, ' Man ml gå Ud era., al du som socialudvalgsfonnand er bekendt med hovedtrækkene i aktive rings- og bislandslovene: når man er kommet i en situation uden indkomst, skal socialcentret i samarbejde med den berørte lægge en handlingsplan. der med udgangspunkt j den berørtes be~ hov og intefe3l'tr peger i retning af en integralion i det ordinære uddannelses- og arbejdsmar ked. Men det hlieses der højt og flot på. Det kommer vel ikke bag pi dig, for du er åbenbart med lif al gøn: del. Og der er du desværre ude på det samme skråplan, som socialministeren., der udtaler al ".leg slotlerfuldt ud de kommuner. der moder de unge med en spand ug ell kost fra fors/e dag wm Imntanthjælpsmodlagere." ("Søndagsavisen" d. 18/6.) Den udtalelse kunne man fond" hvi. den kom fra en privatperson, der udtalte sin private mening. Men det undrer mig, at en SOcillJminister kan udtale den slags - for det er faktisk en opfordring til ulovligheder 1den sociale administration. Siden l tilsyneladende bar "glemt", hvad Jer c;tår i Lov om aklive4 ring, måjeg hellere lige minde dig om bare et par af paragrafferne: 2, stk. 2: "Vel.~lmlrilstræbes, at ImntoJUhjælpsmodlal(erenfarflere tilhud om aktivering ul vælge imellem." r-' e->"... ~,\. 3. stk. l: "Kummunclhestyfelsen slmlforud/or afgivelse aflilbud om aktiw!ri"g tilbyde Imntamhjælp.,.,llOd/ageme rådgivning og vejledning om. hvorledes de på læ/jgr!re.sigt Iran forbedre dere.' heslcæjtigelses. og uddannelsesmuligheder. ~ 12: "ni 'wf,,"'l/hjæjpsmodfagere. der erfyldr 25 dr, hor kommunalbestyrelsen pligt tilog modtageren rd iii udarbejdelse afen individuel handlingsplan. Planen skal udarbejdes.fenes/ejler J mijlleclers kontanthjælp. " Tænk. hvis et Iitylende forbold gjorde sig gældende på andre områdei, at skatteministeren udtajte: "Jeg støucr fijldt ud de kommuner. der opkræver høj skat uanset borgerens indtægt". Pi det projekt, jeg er sendt til, arbejder 180 tvangsaktiverede med forskelligt servicearbejde for pensionister. Oftest er det hjemmehjælperarbejde hos pensionister med et anerkendt behov for støtte i hjenunet. Typisk sendes vi ud for at lave den hovedrengøring, sadanne pensionister har retskrav pl. Eller vi sende! ud som "hjemme~ælperat1øsere" hos ældre mennesker. der har flet nedsat deres hjemmehjælp - f.elts, har flet strøget rengøringsh.jælpen. Disse ældre kan så købe sig til en tvangsaktiveret kontanthjælpsmodlager, der hverken er uddannet, interesseret eller omfattet afalmindelige regler om løn. organisalionsret, pension., sikkerhedsbestemmelser, erstatning ved arbejdsskade osv. Prisen er godt nok kun pl 25 kroner i timen (pengene gar m kommunen), men det kan alligevel være et økonomisk problem at dække med en folkepension. Del er si.. hvad der foreløbig er kommet ud af ældrepolitikken med "længst muligt i eget hjem - men 51 ogsa alt de" støtte, der skal til." Iøvrigt sorterer projektet under "særligt tilrettelagt aktiveringsforløb i projekt", hvorom det gælder, at uddannelse er det primære - enhver produktion skal konune i anden række. I praksis har det vist sig umuligt at få bare 2 sekunders instruktion, f.eks. for de, der sættes til at gl tur med ældre njemeblødningspatienter. Du beskriver aktiveringssystemet, som om det er "en god ide", sådan i al almindelighed. Men overse ikke, at dt': er en ganske særlig udvikling, der er ved at ske. Hidtii har vi i dette land haft den opfattelse, at alle skal sikres en fysisk overlevelse. Konta.rithjælp,var slledes det lave- ste man kunne falde - selve den økonomiske/fysiske overlevelse var dog Sikret. Nu er denne overlevelseshjælp ikke længere minimum. og en dej vil falde igennem. Det kommer vi nok til at se følgerne af i de kommende år. måske som øget berigel!eskriminalitct. hjemløshed osv. Udviklingen pl bistandsomrldet er dog kun et element i en bredere udvikling i retning afpri vatiserlng og asocialisering. "Det offentlige" bar til opgave at organisere og finansiere de ar bejdsopgaver, der er samfundsmæssigt nødvendige (ud fra den humane standard, vi sætter), men som ikke er profitable for det private erhvervsliv. For tiden forsøges stadig flere omrlder tjrivatiserel, og dette i takt med at den fælles ansvarlighed for f.eks. fattises transponmulighe- der i Esbjerg eller for ordentlig hospitalsbehandling til alle daler. Tvangsaktiveringen har sin rolle i deri udvikling: når nu ikke det offentlige vil bruge penge (løn) på at sikre borgernes vel.. færd, si er det jo oplagt at tv8l1gsindskrive arbejdskraft til ae sikre dec nye. skrabede minimum på de områder, der ikke er profitable. (Der forbliver selvfølgelig en del velbetalte '; ~1,C~.'" --~qo.

8 ... 3' 4 arbejdspladser i bureaukratiet - aflønnet afsanune skattekasse som os komanthjælpsmodtagere - men der er jo selvfølgelig tale om memesker. der "selv sørger for deres forsørgelse".) Og hvis du hævder, at tvangsaktiverede ikke indtager arbejdspladser. som ellers ville være besat som ordin..rre jobs, så foregår det anderledes j Stevns, end i hele resten af landet, eller også taler du mod bc=dre vidende. Du \lndrer dig \wer, al jeg bruger ordet "tvangsarbejde". Det gør jeg selvfølgelig dels for ikke at hoppe luet! på maskeraden om "tilbud" og de andre sukkerovertrukne ord, der skal få den bitre pille ned. Men der er nu også noget om det. Det hænger ikke bare s1dan sammen. at hvis "aktiveringen" er tvangsarbejde, ja s1 er alt arbejde tvangsarbejde. Det kapitalistiske samfund er dog bygget sådan op. at man i det mindste har sin arbejdskraft i egen besiddelse, s1 man selv kan sælge den. Og på den mide er der opstået et arbejdsmarked, hvor arbejde har en vis pris. ~Ak.tivenIlHen" fungerer ikke såd~ der er snarere tale om at staten eksproprierer ar~ bejdslcraften (nt de arbejdsløse, og s.1 udbetaler, hvad der lige skal til for at overleve. Og det er selvfølgelig for at undgå den erkendelse, at I fastholder en betegnelse som ~tilbud" -ligesom en vis Godfather i filmen af samme navn. Når jeg taler om "tvangsarbejde", er jeg da godt klar over, at det vækker associationer til de værste eksempler på dette i nyere, europæisk historie arbejdslejre i nazi~tys1dand og Sovjet under Stalin. Men det er da den retning,. der tegnes for tiden. og der finder jeg det ganske farligt, at du lauerliggør opmærksomheden på den udvikllngsretning,. ved det, at bevægelsen ikke er fuldendt. At tvangsarbejde fik sj. grusomt et omfang i de regimer skyldtes vel bl.a. at der ikke blev sagt li/!ltrækkeligt tydeligt fra overfor en såd:m udvikiingsretning, hvor bureaukratiet unddrager sig Jemokratisk kontrol og samtidig Ih total kontrol over en gruppe mermesker. der er berøvd deres borgerrettigheder. I din kornmcnlot kalder du dig selv for socialist. Ja. socialisme kan så åbenbart være så meget forskelligt. Jc;~ 'lille ikke kalde mig selv for socialist, hvis jeg var med til..t realisere det forny ede tryk p1 arhejderklassen efter devisen: Hvis der opstår mangel på arbejdsløshed, må floki:en drives så meget desto hårdere, og man behøver bare at slå p! den bageste ko ~ så bliver der skubben og nl/lsen i hele flokken. Og der vil altid være en bageste ko al slå på. Hvis man sk~l prøve at følge din argumentation, så ml man have balan(;eevnen i orden. For fgut står du pfl det ene ben: kontanthjælpsmodtagere er nu så heldige. at de bliver inddraget i del produktivclliy' så står du på det andet bep.: kontanthjælpsmodtagere arbejder ikke "rigtigt". derfor skal de ikke have almindelige rettigheder. På den måde lan du i den ef\c spalte skrive at forskellen i tinldøn (op til mindstelønnen) ikke er så stor, fordi tva.lgsarbejdet kun er få timer om ugen, og i Jen næste spalte skrive, at nu vil I tilbyde 37 timer om ugen, iwar del er muligt. Hvis nu du i el øjeblik beholdt begge ben på jorden: vil Iså.også sæue kont&nthjælpen op lil et niveau, der minder PIJl ~~en for fuld tid på mindsteløn? (Det er et retorisk spørgsmål ~du be høver ikke ;sl ~vllri.) '.'.,".:;, Hvis moralen.:r der skal arbejdes for pengen~, h..ad så med at få penge for arbejdet? Der ligger t dit indlæg en anklage om at bistandsklienter i al almindelighed (og tilsyneladende: mig i særdeleshed) helst ikke vil lave noget produktivt. Ja. at alle mennesker faktisk ikke gider bestille noget. hvis de kan slippe afsted med det. Jeg skal nok lade være med at udtale mig på alles vegne, m~n for en del af os gælder det, at irritationen over "aktiveringen~ især handler om det "meningsl"!ie". Det handler ikke om, at vi ikke gider bidrage til samfundsproduktionen nej, omvendt; vi vil da bruge vores evner, interesser og ressourcer så optimalt som muligt, bi drage med det. vi er bedst til at bidrage med. At kede sig behøver ikke at betyde. at man hellere ville dangdere den for sin egen velbehageligheds skyld - det kan ogs! betyde, at det er andet produktivt arbejde, man hellere burde udføre. Og der viiker det som en det af skræmme. politikken at benytte sig af den irritation, der opstar. når man tvinges til at lade sine ressourcer forblive ubrugte!!cnnem standardiseret samlebåndsbehandling. Man kan selvfølgelig fremhæve del ~m "ligelig behandling": at ligegyldigt, hvad <Jet særlige i ens situation (som kontant~ hjælpsrnodtager) er, si bliver der ikke taget højde for det Men følgen afen sådan behandling er selvfølgelig meget forskellig, afhængig ar. hvad ens konkrete situation er. Du fremfører det som en forkælet holdning at kræve mening i arbejdet. Selvfølgelig er det da urealistisk som et absolut her & nu~krav.men hvorfor ikke tilstræbe det. i~r i en offentlig sektor, hvis eksistensberettigelse burde være at forbedre borgernes livsbetingelser? Hvilke erfaringer drager man s1 som tvangsaktiveret'! Man lærer, at socialcentrene og sagsbehandlere cr CJl$ fjender. Hver oplevelse med det system er en d!rlig oplevelse: fjendtlighed, mistro. trusler - og de har magten til uden varsel at trække guldtæppet væk under en, s1 der hverken er til husleje. mad eller noget som helst andet. De, der kender systemet bedre fortæuer, at man skal være meget forsigtig med at være ærlig over for sin sagsbehandler, da man fra deres side ikke finder nogen støtte, men kun kontrol og kon~ sigtet kassctænkende spareiver. Mistro er så ikke bare en personlig egenskab. men et objektivt træk ved de betingelser. man lever under. Da systemet er ufleksibelt,lærer man, ilt hvis man vil have noget igennem. s1 skal der snydes, f.eks. med lægeerklæringer. At der snydes med den slags handler ikke om al aktiverede er specielt umoralske memesker, men det handler om at "moral M mister sin betydning i et umoralsk system Selvfølgelig er der en del, der skræmmes væk fra kontanthjælp (ligesom der også søges bon fra ordinære jobs med usædvanligt dårlige forhold). Som flere socialchefer da også med tilfredshed har konstateret. Men der er andre aspekter af problemet, de ikke har konstateret. En del dropper ud afaktiveringssystemet, og finder så et mere eller mindre usselt job nogle tig~ ger, nasser eller stjæler. nogle tager et son job. Nød lærer jo "nøgen kvinde at spinde", men ik ke altid lige som forvaltningen havde forestillet sig. Nogle tager deres tøm på projekt, men på en måde, der ikke bringer dem nænnere et job på arbejdsmarkedet. Nogle mister kontakten til arbejdsformidlingen, nogle luuer stille og roligt igcrmem tvangsarbejdet. det er jo det mest overskuelige, og når bare man følger ordrer, si har manjo gjort sit - nogle reagerer kontrært: "de prøver It presse mig. det skal de ikke have held til" Og sådan noget som at tage vikararbejde som en indgang til fuldtidsarbejde kan ikke lade sig gøre. Sådan reagerer folk s1 forskelligt, men en ting er fælles for langt de neste: en rigtig datlige oplevelse afat være uden menneskerettigheder; at egne interesser, kunnen og udviklingsopgaver er uden betydning; en erfaring om, at det at arbejde er ubehageligt osv. Alt i alt en personlig nedtur (som så kan vendes indad som depression eller udad som vold) og en "anti-demokra~ tisk" oplevelse: alle de ord om demokrati og mermeskeværd gælder åbenbart kun de. der sid~ der med ved det veldækkede bord. Og den opl~else ender ikke nød...endigvis bare med politi~ kerlede og had til socialsystemet, men kan give sig udslag i had til "samfundet", Og det er et ringe resultat for et socialsystem, der netop skulle Il de forskellig ender af samfundet til at hænge sammen. '-... r. :'!!t ~ d;~ 'I i.~.' if j _ C-...

9 .., t"..,,,,... h_u n......j bb- a'-'''~ ""~'H""""'---"b_'_... ~. _ ~.~. "..:;-.-.. '-,. -' en ret.ning færdige dom over en amerik,ansk nazist, skulle finde kunne man fra politisk hold serne etc.). men tilsyneladen sen havde hver enkelt. lands har EU en usynlig sikker den dynamiske organisatori nynazisterne 1. at marchere, ce~ (Auschwitz, jødeudryddelpå halvtreds~~t"~f~;' b~iri~l~ IIiktmulighederne. Samtidig EU miste sin betydning som te fra Det steet ran Roskilde Arrest. have gjort det sværere. DeJ de medtænkte disse politikere ikke, at nynazismen aktu fejre denne begivenhcu, un i SNU-rapporten om dansk og samarbejde. del og købstad travl( ~dat hedspolitisk rolle som påpeget ske ramme fo~ ~europæi~ Som..,'.l1ge afmoddemonstran politiske begrundelse for ai.. ters protester og aktive mod opfordre folk til at holde '.sig elt er et særdeles aktivt fæno der floromvunden henvisning europæisk sikkerhed fra i forgåelse lykkedes nynazisterne på fysisk afstand af ny men i en række europæiske til modstandskampen. Det året. EU har en tiltræknings FOR Socialdemokratiet er det imidlertid ikke med deres fo nazisternes march, var angi lande. Således var modde blev mere end almindeligt an kraft, som indebærer, at lande, glædeligt, at opinionsmålinger ~l I rehavende. De personer, der veligt at opretholde 'ro og or rnonstrationen tænkt som en tydet, at Danmark nok kunne der ønsker at tilnænne sig EU, nu viser en stærk folkelig til-' modsatte sig den nynazisti den'. symbolsk imødegåelse af den være taknemmelig for den al vil undlade at foretage sig no slutning til en udvidelse af ske manifestation udgjordes Som bekendt forløb det an nynazistiske ideologi, uanset lierede indsats. men vi gjorde g~t, som vil vanskeliggøre det EU-samarbejdet. Den Vil styrsåvel af 'almindelige' borgere derleues, Qg spørgsmålet er dens geografiske forekomst. også noget for sagen selv. te. Tænk blot på den fredelige ke fredens muligheder under som af autonome aktivister, om borgmesteren og viceborg Byrådspolitikerne er for Har størstedelen af by skilsmisse mellem Tjekkiet og 1990'emes forudsætninger og men med en overvægt af mesteren ikke bærer en del af mentlig udgået fra den opfat rådspolitikerne i Roskilde Slovakiet. på konkret vis fremme solidaførstnævnte gruppe. Fælles skylden herfor. Kunne det telse, at en moddemonstrati ganske tabt denne historiske Men EU har langtfra endnu ritet både nationalt og inter Jde såvel for moddemonstranterne var tænkes, at de voldsomme on alene var rettet imod de dimension afsyne? opbygget en effektiv blød sik- nationalt. vore øvri ldermed, 19sfristen 'Noget for noget' IIVF z.c, (? ~'i (",Fra denle bestille dag helt I lukketid g til kj. Det handler om, at på eh artikel skrevet afjesper "_og ikke til kontanthjælpsmod gens Stig Møllers udsagn om bejdspligten er begrundet i et mange I aktiveringsbestræbel~ e mindre Lund ( ). tagere i dagens Danmark. At at, hvis en person føler sig di hensyn til den økonomiske ud ser, der er udarbejdet af den' Desuden folk der har et Det det handler om i sidste~,- nævne denne bestemmelse i skrimineret på arbejdsmarke vikling. Og her tænkes feks. arbejdende del af befolknin e de ven ende er, at folk der har et ar- den sammenhæng er enwn det skal denne afholde sig fra på de mange såkaldte aktive~ gen. Man negligerer de ledige fe ekspe- arbejde og har bejde og har politisk magt, be- tegn på en noget syg humor el at bekæmpe den uretfærdig ringsforanstaltninger i pri. totalt, de bliver f.eks. ikke en stemmer over dem, der ikke ler på ga-lopperende proporti hed, fordi det er nedværdigen mærkommunerne, der fore. gang hørt, når der skal foretapolitisk magt, har et arbejde. Og hvad værre onsforvridning ~ er en hån de at gøre noget ved diskrimi~ konuner at være en fonn for ges ændringer på dagpen g ut behov er, disse 'magt'mennesker me- mod de mennesker, der er ud nation. Man kunne så til Mo spekulation i at undgå at beta geområdet. landicap bestemmer over ner også at vide, hvad der er sat for det«. gens Stig MoUer stille spørgs le overenskomstmæssige løn Mogens Stig Møller taler spontan bedst for de arbejdsløse, og fø- Mogens Stig Møllers postu målet, om man kun overlader ninger. flot om at ville fordele arbej 19 for en dem, der ikke har ler' derfor ikke trang til at lat om, hvad den pågældende det til kvinder og fremmede at Man ville fonnentlig også det, men han ved udmærket, hver vej. spørge de ledige. De kan endda konventionsbestemmelse be opføre sig nedværdigende? kunne tale om tvangsarbejde, at hverken politikere eller Jestilling et arbejde, ~ svar tage det som en fornærmelse, skytter, forekommer ikke sær hvis arbejdspligten er udtryk dem, der har et ordinært ar~ isten fra når de arbejdsledige påpeger lig indlysende, og i værste fald DET ER utroligt, at socialfor for en diskriminering. Og her bejde ønsker det, for ellers var :}.~ ~frem til til socialudvalgs :. ~ at behandlingen af dem er er hans påstand absurd. manden skal helt til Sydafrika tænkes på f.eks, de mange der ført en politik, der pøger i' dybt uetisk, og at den i virke- Lige såvel kan følgende be~ formand, Mogens og tilbage til Hitlers og St.:'llins mennesker, der er på overfør den retning. Man kan bare )7TI.delsen ligheden er udtryk for mang- stemmeise (også refereret i tid for at forsvare sin politiske sejsindkomster i plejesektoren henvise til det statslige ansæt i' ilion om Stig'Møller lem]e respekt for dem. Jesper Lunds artikel):...»saffi- opfattelse af, hvad menneske eller på børneinstitutioner, og telsesområde, hvor der findes line kun- Mogens Stig Møller forka- me vederlag for arbejde af rettighedskonventioner regu~ som udfører samme arbejde, et overarbejdsforbrug, der hol ster den fortolkning afmenne- samme værdi uden sondring lerer eller ikke regulerer. som dem der er i ordinær der ca mennesker uden eslår, at ARBEJDS skerettighedskonyentionens af nogen art... ifølge Mogens Vi ved vel allesammen, at ansættelse. De pågældende le for arbejdsmarkedet. lder selv ord vedrørende tvangsarbejde, Stig Møller heller ilclce fortol bestemmelserne blev lavet dige hat ikke de samme løn Det virker derfor temmeligt :Jg afreg:.. LØSHED som Jesper Lund fremfører i kes med, at en bistandsmodta dengang, og at de blev udar ninger og faglige rettigheder, hyklerisk, når alle taler om at ;~ Jatkupo 'MMARIA ZECK-HUBERS forbindelse med: en kritik af ger kan påberåbe sig den he bejdet med de formål, Mogens og de kan nemt argumentere gøre noget ved arbejdsløsherl forsla sociolog, og T.-f ---:---.->--',,,:' aktiveringen afde'-arbejdsløse, skyttelse, som ligger i menne Stig Møller beskriver. Men vi for, at der foreligger en diskri den uden at man vil sætte ind len des KIM H. N lela>en..:: nemlig at:»...ingen må beor- skerettighedskonventionen. lever i dag i en samfnndsmæs minering afdem. de steder, hvor man kan fl en stor jurist...-," dres til at udføre tvangs- eller Han skriver nemlig: "Denne sig struktur med andre umen mennesker ud af ledigheden. " ldgiften,.. ' pligtarbejde. 1C Mogens Stig bestemmelse drejer sig om at neskelige tendenser og derfor VI VIL foreslå MogenR Stig Det er helt utroligt, at man ~i: ;'/ ære mu HVORDAN e", person kan Møller fortæller Jesper Lund komme kønsdiskriminat.ion og kan disse ovennævnte bestem Møller som politiker, at han kører en hetz i vores samfund 'slen, så være socialudvalgsformand, på en nedgørende måde, at etnisk diskrimination til livs, melser om menneskerettighe lytter til de arbejdsløse i stedet mod de arbejdsløse, som betakunder dvs. have en magtposition, for merineskerettighedskonventi- og hvis du ønsker at se dig selv der ligesåvel blive nødvendige for at sidde og forsvare en poli ler prisen for den førte økono- mindst det har vore kommunale poli onen er rettet mod: "... ar- på linie med negrene i apart redskaber til at forsvare sig tik, der i hvert fald ikke kan miske politik. tikerejo en del af, og have et så bejuslejre som Hitlers og Sta- heidtidens Sydafrika, så for med i dagens Danmark. beskyldes for at udvise re Mogens Stig Møllera slogan r BT, at umenneskeligt syn på beskæf lins eller de kinesiske myndig- min skyld ingen alarm, men Man kan formentlig tale om spekt for de ledige. For sam 'noget for noget', kan godt op mulige tigelsesornrådet, er os en gåde. heders udbredte misbrug af får du ikke selv en dårlig smag tvangsarbejde, hvis arbejds fundet er efterhånden godt på fattes som en hån mod de ledi meøko- Mogens Stig Møller giver i fanger i eksportindustrie:" e1- i munden1tl pilgten for den enkelte er ufri vej til at passivisere arbejds~ ge, når det er dem, der betaler en artikel (den ) svar ler misbrugen af krigsfanger Man kan undre sigover Mo- villig, samtidig med at ar- ~øse mere og mere med de prisen for andres forbrug. ; ) :. ~~ ")'lf<': ~ J~.. I~I: ',~ J' ~i,, J,

10 -".-_:00 tilliiiiii~l l' ru: Sagsbehandler Hanne Thomsen. Det er så åbenblut dig, der nu er min sagsbehandler - bnj~;~ ~'iat den:uarbejdsdyg1ighedsattest, du har sendt til mig. Jeg har noget ;u spørge dig om vedrørende min sag. Men først vil jeg lige forklare, hvorfor jeg skriver til dig, j~tedet for at møde op. Selvfølgelig er Jet ubehageligt bare det at træde ind på Blågårdens Socialcenter. Køer. skranker, hårde ord. Vagunand. (En dag blev jeg nænnest angrebet af ham, foeclijeg gik forbi ham i retning afmin da\lærende sagsbehandlers kontor. Jeg var ikke klar over at man skulle melde sig til sikkerhedscheck hos ham. Den erfuring er der sikkert mange, der deler med mig.) Men hvad vigtigere er: Jeg har for mange erfaringer med, at det kan være svært at få sagsbehandlere til at svare på spørgsmål. At "sagsbehandlingen" som regel er stresset og udelukkende "juridisk". og boldt i errmistrolsk og truende tone. At der efter samtalen er for mange uafklarede spørgsmål. Og dertil kommer, at jeg nægter at finde mig i en så nedværdigende tone. som jeg til tider er blevet præsenteret for. (Jeg har forst4dse for, at I som sagsbehandlere arbejder under urimelige betingelser. Betingelser, hvor det simpelt hen ikke er muligt at udføre arbejde ordentligt. Men det skal vel ikke gøre, at jeg finder mig i det, Og jeg håber, at I ud fra jeres faglige stolthed. personlige integritet og medmenneskelil:se ansvarlighed finder sammen og får forbedret jeres arbejdsbetingelser.) Nå, men nu SotHCin: Jeg er gennem skrankebebandjidg henvist til "særligt tilrettelagt jobtræningsforløb" på Servicecenlrel. Det er elendigt arbejde; betingelserne er under al kritik, det er ringe udnyttelse af ndn arbejdsevne. og det bringer ikke mig videre i mit liv. Jeg fonøgte at komme i We nled eo sagsbehandler om at komme i anden aktivering. Jeg fik tildelt Ulla Olsen. og ener temmelig mange gange at være blevet henvist til andre, fik jeg at vide. at min konkrete fituation og min interesse var uden betydning for afgørelsen. Det var således en afvisning af min anmodning om valgmulighed omkring aktiverings"tilbud". Denne afvisnidg ønsker jeg begrundet skriftligt. Der ud over YPllker jeg op1)'s~hvilke rettigheder jeg bar ifm. sodajcenterbebandlingen generelt og "aktiveringstilbuddet tl konkret: kursusbevis. dækning af udgifter. klagemuligjlfljer osv. (Listen er ikke komplet. da jeg jo - l sagens natur - ikke ved. hvad det er, jeg br krav på at vide.) Jesper Lund Tietgen 2200 København N. København, den 23. maj 1995 Socialcentret har den 25. april 1995 modtaget Deres klage over aktivitetsmuligheder. Afgørelsen vil nu blive taget op til ny vurdering. Såfremt socialcentret på denne baggrund finder anledning til at ændre afgørelsen, vil De bliv~ tilskrevet herom. Fastholder socialcen~retden trufne afgørelse, vil sagen snar~stmuligt blive videresendt til ankeinstansen, hvorfra De v:l høre nærmere. Vi beklager den sene fremsendelse af kvitteringsbrevet. Med venlig hilsen (I~,,"~ Vicki Henriksen kontorfunktionær 01S'> ~...eben""ro."'~ Det kan måske...irke kværulantisk og krakilsk med sådan en henvendelse. Men for mig at se er sagen ikke uden alvor. Det drejer sig om mange tusinde mennesker, der sendes på tvangsarbejde. Med den bestandige trussel om med øjeblikkelig virkning at stå uden en krone på lommen - uden mad, uden boliø. uden mulighed for socialt liv. Og stort set uden menneskerenigheder. Og sagsbehandleren er ved at f1 en rolle som fængselsbetjent Eller det, der er værre. cpr.:... Socialcentret Blågård Ko",.",. 30, 2200 Ksbeuham N. 11f.: direkle tlf.: Te11rl'1lX: r

11 Til: Sagsbehandler Hanne Thomsen Det er så åbenbart dig, der nu er min sagsbehandler kan jeg se at den Uarbejdsdygtighedsattest, du har sendt til mig. Jeg har noget at spørge dig om vedrørende min sag. Men først vil jeg lige forklare, hvorfor jeg skriver til dig, istedet for at møde op. Selvfølgelig er det ubehageligt bare det at træde ind på Blågårdens Socialcenter. Køer, skranker, hårde ord. Vagtmand. (En dag blev jeg nærmest angrebet af ham, fordi jeg gik forbi ham i retning af min daværende sagsbehandlers kontor. Jeg var ikke klar over at man skulle melde sig til sikkerhedscheck hos ham. Den erfaring er der sikkert mange, der deler med mig.) Men hvad vigtigere er: Jeg har for mange erfaringer med, at det kan være svært at få sagsbehandlere til at svare på spørgsmål. At "sagsbehandlingen" som regel er stresset og udelukkende "juridisk", og holdt i en mistroisk og truende tone. At der efter samtalen er for mange uafklarede spørgsmål. Og dertil kommer, at jeg nægter at finde mig i en så nedværdigende tone, som jeg til tider er blevet præsenteret for. (Jeg har forståelse for, at I som sagsbehandlere arbejder under urimelige betingelser. Betingelser, hvor det simpelt hen ikke er muligt at udføre arbejde ordentligt. Men det skal vel ikke gøre, at jeg finder mig i det. Og jeg håber, at I ud fra jeres faglige stolthed, personlige integritet og medmenneskelige ansvarlighed finder sammen og rar forbedret jeres arbejdsbetingelser.) Nå, men nu sagen: Jeg er gennem skrankebehandling henvist til "særligt tilrettelagt jobtræningsforløb" på Servicecentret. Det er elendigt arbejde; betingelserne er under al kritik, det er ringe udnyttelse af min arbejdsevne, og det bringer ikke mig videre i mit liv. Jeg forsøgte at komme i tale med en sagsbehandler om at komme i anden aktivering. Jeg fik tildelt Ulla Olsen, og efter temmelig mange gange at være blevet henvist til andre, fikjeg at vide, at min konkrete situation og min interesse var uden betydning for afgørelsen. Det var således en afvisning af min anmodning om valgmulighed omkring aktiverings"tilbud". Denne afvisning ønsker jeg begrundet skriftligt. Der ud over ønsker jeg oplyst, hvilke rettigheder jeg har ifm. socialcenterbehandlingen generelt og "aktiveringstilbuddet" konkret: kursusbevis, dækning af udgifter, klagemuligheder osv. (Listen er ikke komplet, da jeg jo - i sagens natur - ikke ved, hvad det er, jeg har krav på at vide.) Det kan måske virke kværulantisk og krakilsk med sådan en henvendelse. Men for mig at se er sagen ikke uden alvor. Det drejer sig om mange tusinde mennesker, der sendes på tvangsarbejde. Med den bestandige trussel om med øjeblikkelig virkning at stå uden en krone på lommen - uden mad, uden bolig, uden mulighed for socialt liv. Og stort set uden menneskerettigheder. Og sagsbehandleren er ved at få en rolle som fængselsbetjent. Eller det, der er værre. cpr.:

12 _ I Til: Sagsbehandler Hanne Thomsen Socialcenter Blågård Korsgade JO.,.,.Cl 2200 KøbenhavnN. -"'-\:"9 _i':"'''' ANMODNING OM AKTINDSIGT. Jeg anmoder hermed om indsigt i akterne vedrørende sagsbehandlingen af min person i perioden til Jeg ønsker indsigt omkring: - sagsbehandlernoter/journal, - andre akter/referater i sagsbehandlingen såsom gruppemøder og, lederanbefalinger/-beslutninger, og - kommunikatiomiii"inellem Servicecentret og Socialcenter Blågård vedrørende min sag. Jeg anmoder hermed tillige om udstedelse afbevis, hvoraffreillgår, hvilke kvalifikationer, jeg har opnået i "jobtrænings-"/"uddanne1ses"-forløbet.,' 7 US..a Jesper Lund 2200 København N.

13 Til den relevan(~ ankemyndighed: København d. 30.B.95 SUPPLERING TIL ANKESAG VEDR.SAGSBEHANDLING PÅ BLÅGÅRD SOCIALCENTER. Ved forespørg:ld d er jeg afsagsbehandjer Hanne Thomsen mundtligt blevet oplyst, at min foresp"r~selaf er videresendt til "ankeinstansen". Da min oprindelige forespørgsel ikke er udformet som anke, ønsker jeg at tilføje yderligere hertil. Endvidere ønsker jeg al informere om den sagsbehandling, der er foregået siden socialcentret videresendte min oprindelige forespørgsel som anke. Jeg opfordrer ankeinstansen til at sapunenligne den sagsbehandling, jeg har været udsat for, med lovgivningen. som den fremgår aflov om aktivering (LA) og Lov om social bistand (BiL) Jeg er kjar over, at det ifølge LA ikke er muligt at anke indholdet afde(t) "tilbud" om aktivering. der gives af socialcentret ~ denne ankehenvendelse går derfor på selve de forskellige mi!d'orhold, der har gjort sig gældende i sagsbehandlingen. Forløbet: Da j(:g stod uden indkomst Ueg havde taget orlov fra mit studie) henvendte jeg mig på socialcenter Blågården. Min sag blev behandlet ved skranken (del tog blot to minutter, der var jo kø). Ud n"a den ene oplysning. at jeg havde orlov fra mit studie, fik jeg besked på at møde på Servi,ecentret (Ryesgade 21), den første dag, jeg ikke længere var tilmeldt studiet. Dette gjorde j(:h, men forsøgte endvidere at komme i kontakt med min sagsbehandjer, da jeg ønskede en konkret sagsbehandling, hvori der blev taget hensyn til min konkrete situation, således at der her ud fra kunne findes adækvate handletilta!yaktivering. Efter stort besvær kom jeg i kontakt liled min tildelte sagsbehandjer (på det tidspunkt: Ulla Olsen), der afviste min henvendelse m~dhenvisning til, at min konkrete situation var uden betydning for afgørelsen og at ingen oplysninger eller argumenter ville ændre afgørelsen. Denne behandling finder jeg er j modsætning til lovgivning, hvorafdet fremgår at: LA 2, stk 2., "Det skal tilstræbes, at konlcojthjælpsmodtagerenfar flere tilbudom aktivering al vælge imellem." Jeg er da klar over, at der her kan modargumenteres med, at der ikke er tilstrækkelige ressourcer til ilt opfylde denne bestræbelse, men det er blevet mig oplyst, at behandlingen af studerende på orlover reguleret af en (for København gældende) intern retningslinie, hvoraf det fremgår. at kontanthjælpsberettigede på orlov hurtigst muligt skal sættes til rengøringsarbejde; at der således ikke må være nogen valgmulighed. Det er ikke lykkedes mig at afklare. hvorvidt en sådan (skriftlig) retningslinie eksisterer, bl.a. fordi jeg ikke har flet noget svar pi min forespørgsel af For min konkrete sag, kan det i og for sig være ligegyldigt om en sådan retningslinie eksisterer eller ej - men det er afprincipiel vigtighed at afgøre, om der eksisterer skriftlige retningslinier, der clirekte er i modstrid med lovgivningen; om den lovstridige praksis, jeg er blevet udsat for, ikke bare er et "uheld", men direkte er en skriftligt formuleret standardprocedure. Under alle omstændigheder har jeg svært ved at se, at der i dette tilf~ldeer foretaget et konkret, fagligt skøn om min mulighed for at kunne profitere afpræcis dett" "tilbud". LA 3, stk. 1.: "KomlTTWUIlbestyrelsen skal/omd/ar afgivelse aftilbud om aktivering tilbude kontcojthjælpsmodtageren rådgivning og vejledning om, hvorledes de på længere sigt kan forbedre deres beskæjtigelses- og uddannelsesmuligheder. " Jeg har i dette sagsforløb ikke modtaget nogen vejledning overhovedet" f.eks, ikke om mulighed for supplerende indkomst (BiL 38, stk. 5) eller om mulig udgiftsdækning efter BiL 46a. I sagsbehandlinger er ikke indgået overvejelser eller rådgivning om, hvorledes det kan lade sig gøre for mig at færdiggøre mit studie. Dertil kommer den manglende oplysning om vilkårene omkring det projekt, jeg er henvist til (dækning afudgifter ifm. projektarbejdet, kursusbevis mm.) LA 12: "Til kontanthjælpsmodtagere. der erfyldt 25 år, har kommunalbestyrelsen pligt til og mod/ageren ret til udmbejdelse afen indmduelhandlingsplan. Planen skal udarbejdes senesi efter 3 måneders kontanthjælp. IO Hvis ikke jeg hav~~læst loven, ville jeg ikke have anet, at en sådan plan burde lægges. Om forløbet yderligere, har jeg at bemærke: - Min forespørgsel af var ikke udformet som klage, men som en forespørgsel om socialcentrets begrundelser for deres afgørelse. Forespørgslen er der aldrig svaret indholdsmæssigt på. - Da socialcentret valgte at videresende klagen, burde jeg være gjort opmærksom herpå, således at jeg havde mulighed for at bidrage med materiale til ankeinstansen. Jeg er på intet tidspunkt gjort opmærksom på, at min forespørgsel allerede i maj måned var blevet videresendt som anke (fur min mundtlige forespørgsel af ). - Jeg har på intet tidspunkt flet nogen som helst anlrevejiedning (og jeg er faktisk ikke klar over, hvilken ankeinstans, jeg nu henvender mig til). Jeg kan yderligere oplyse, at jeg pr har søgt om aktindsigt. Jeg tdr dog ikke lade vente på svaret herpå før jeg sender dette brev, da jeg har gjort den erfaring, at det kan vare længe. før socialcentret svarer på en henvendelse, og at et evt. svar ofte er mangelfuldt. (Min forespørgsel af blev besvaret med et "tak for deres brev" d , og ea senere skriftlig henvendelse af med ønske om afklaring afsituationen, blev først besvaret d , og gav mulighed for et møde d ) Venlig hilsen Jesper Lund epr. TIL 2200 København N.,

14 i--o o - ~<øbenhavn d. 15/ Københ., Til med1emmern(l af budgetudvalgetlborgerrepræsemationen. Angående bistandsklienter og aktiveringstilbud. Det er kommet tjs for øre. at Budgetudvalget og Borgmepræs~~atio'~~n ijuni måned bl.a. beskæftiger sig m~d aktiveringstilbud for bistandsklienter. I den anledning ønsker vi at bidrage med information om, hvordan politikken på området virker i praksis for de involverede bistandsklienter Vi er en gruppe bistandsklienter i aktivering på Servicecentret, Ryesgade 27, der har dannet en faglig klub. Dette: har vi gjort som reaktion på den behandling, vi møder fra socialcentre og Servicecentret. Det er muligt, at I selv tror, at de fine fonnuleringer om "valg", "selvværd", "meningsfijld tilværelse" osv. betyder noget j praksis. Det har vi ikke oplevet, at de gør. Tværtimod har vi oplevet en behandling, der tydeligt udtrykker, at vi som bistandsklienter opfattes som årsagen til arbejdsløsheden. Fra sodaleentrene møder vimistro og trusler, og der lægges ikke skjul på, at "aktive_ ringstilbud" bruhes som et forsøg på at presse os ud afbistandssystemet. I "sagsbehandlingen" på socialcentrene er bistandsmodtagemes situation og perspektiv tydeligvis irrelevant. En stor del af de bistandsklienter, der har fået ordre om at møde på Servicecentret, har ikke en gang mødt en sagsbehandler. VA Servicecentret lægges der ikke skjul på, at deres opgave er at udnytte vores arbejdskraft - de r.,ler ingen som helst forpligtelse overfor at bidrage til at bistandsklienter udvikler deres kvalifikalitjner. Inden I i BUdgetudvalget strammer forholdene for bistandsklienter yderligere, så vær opmærksom på, hvad der all~rede sker. Det dæ:ier sig om mange tusinde mennesker, der i praksis berøves almindeligt anerlumdte rettigheder. Tilsyneladende er det ikke noget problem, at arbejdsntiljølovgivningen overtrædes, når det bare gælder bistandsklienter. At de rettigheder, vi har ifølge bistandslovgivningen overtrædes. At vi ikke har ret tit at forlade landet, om det så bare er for en søndag eftermiddag. At vi selv skal afholde omkostninger ifm. "aktiveringen" ud af en bistandshjælp, der i foryiljen er fattig. At der i "aktiveringstilbudet" ikke tages det fjerneste hensyn til, hvad vi hver især har af kvalifikationer, eller hvad det er i vores interesse at udvikle af kvalifikationer. Selvfølgelig skaber en sådan behandling problemer. De mennesker, det går ud over bliver selvfølgelig nedtrykte og vrede. Nogle finder sig tavst i det, nogle bliver aggressive. Det er ikke særlig rart at blive behnndlet som paria, og blive jongleret rundet afbureaukrater, der tilsyneladende lige så godt kunne bøskæftige sig med tugthusfanger eller kvæg. Vi er borgere i denne kommune og dette land. Det er ikke os, der har skabt arbejdsløsheden. Det er derimod os. der lider under den. Og det virker som om ethvert tiltag på området er rettet mod os. Denne politik må vendes. Vedlagt: NYhed:lbrev nr. 2 fra Faglig Klub på Servicecentret. I' i Til: Karin Pedersen Enhedslistens sekr. Christiansborg 1240K Kære Karin. Tak for dit brev mm. Jeg har idag sendt "supplering til ankesag vedr. sagsbehandling på Blågård Socialcenter". Jeg har vedlagt denne, samt min oprindelige forespørgsel af , der startede ankesagen. Så kan du jo læse det, hvis du har lyst. Jeg giver besked nårlhvis der kommer en afgørelse af almen interesse. Angående spørgsmål til socialministeren: jeg ved ikke, efter hvilke retningslinier og normer, sådanne spørgsmål udfærdiges, men jeg kunne forestille mig sådan noget som: Vil Socialministeren sikre at: - behandlingen afkontanthjælpsmodtagere - heronder henvisning til aktiveringsprojekter sker udfra en konkret, faglig vurdering afden enkelte kontanthjælpsmodtagers behov, interesser ogjremtidige uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder? (Jvfotivering: Nogle kommuner aktiverer kontanthjæ1psmodtagere "på samleband" - uden den individuelle sagsbehandling, der kræves ijolge Lov om aktivering.) - at silfremt aktiveringen afkontanthjælpsmodtagere indebærer arbejdsopgaver, der betragtes som nodvendige for opretholdelsen afdet ojjentlige serviceniveau, al denne arbejdsindsats lomles efter de relevante overenskomstmæssige bestemmelser po. området? (Jvfo/ivering: Kontanthjælpsmodtagere udfylderjobjunktioner, der udgor en del afden ojjentuge service, uden at lomjes herfor; bl.a. i daginstitutioner. ældrepleje mm.) venlig hilsen Jesper Lund. venlig hilsen Faglig Klub på Servicecentret clo Lager & Hande~Postbox 714 Rantzausgade 58, 2200 København N. på klubbens vegne Jesper Lund, talsmand. I.'

15 Om bistandsklienter på Servicecentret: Er dette forvaring, tvangsarbejde - eller rent gak-gak? vi finder os ikke i mere! VilkGrene som tvangsarbejder på Servicecenlrel er under al kritik: behandlingen afos "ansalle" er nedværdigende, arbejdsmiljølovgivningen brydes osv. DeI vii vi gøre nogel ved! Vi er nogle stykker, der er "ansat" som bistandsklienter i Servicecentret. Og vi har fået nok. Derfor er vi gået i gang med at sørge for, at vi f"'ar indflydelse på vores arbejdsmiljø og arbejdsopgaver. Som du nok også har fundet ud af, så får vi intet forærende - ikke en gang det, vi har krav på. Vi har kontakter forskellige fagforeninger, og forhandler med dem om optagelse i en eller anden form. Og det ser ud til, at de vil støtte os i vores krav. Vi indbyder dig til at være med til en møde, hvor vi opretter en faglig klub for tvangsarbejdere på Servicecentret. Mødet foregår torsdag d. 6. april kl i Blågårdens medborgerhus. Hvordan vi fælles går til værks, må vi finde ud af på mødet. Vi har på forhånd gjort os vores tanker, og vi har undersøgt forskellige regler på området. Allerede nu har det vist sig, at den måde tingene kører på i Servicecentret er ulovlig ifølge arbejdsmiljølovgivningen. Derfor er det oplagt at vi starter med at kræve disse forhold rettet. Det drejer sig bl.a. om at instruktion i om gang med kemikalier/rengøringsmidler, sikkerhedsbeklædning, me4indflydelse på arbejdets til rettelæggelse og retten til at sige fra over for bestemte opgaver. Der ud over må vi have afklaret, hvad vores rettigheder er ifrn. forsikring, ferie, arbejdstider, transportgodtgørelse, betaling af arbejdstøj osv. - og hvis vi er utilfredse med de betingelser, må vi finde ud af, hvordan vi får dem forbedret. Når vi har fået oprettet vores faglige klub, må vi videre finde ud af, hvordan vi kan skabe en bedre arbejdsplads - en arbejdsplads, hvor vi selv er med til at udvælge arbejdsopgaver og tilret telægge arbejdet. Det skal ikke være skrankepaver, der flytter rundt med os, alt efter hvem de kan lide eller hvem, der gør vrøvl. Og vi må finde ud af, hvad vi gør ved at vi - som tingene er nu - er med til at nedlægge "rigtige" arbejdspladser, bl.a. blandt hjemmehjælpere. Altså: vi kræver vores rettigheder opfyldt; vi kræver indflydelse på arbejdet; vi kræver et arbejde med mening i - et arbejde, hvor der tages hensyn til, hvad vi kan og hvad vi har brug for. I Kom d. 6. april kl i Blågårdens Medborgerhus, Blågårds Plads. Også, hvis du bare er nysgerrig. venlig hilsen Initiativgruppen til oprettelse af faglig klub på Servicecentret.

16 -L

17 ,,

18 Pressemeddelelse: Autonome planlægger ikke aktioner nytårsaften Københavns politi har i en pressemeddelelse manipuleret med referatet fra AutoKo (Autonom Koordinering), afholdt den 27. november. De tilstedeværende på mødet var enige om, at vi ikke vil tage initiativ til aktioner nytårsaften. Vi ønsker heller ikke at få skylden for eventuel ballade initieret af andre. Ingen, som har læst referatet fra AutoKo, kan være i tvivl om dette. Men politiet forsøger som sædvanlig at fremstille os som en blanding afvoldspsykopater og mafia. De citater, der af politiet fremstilles som, at vi opfordrer til hærværk i Indre by nytårsaften, er klippet sammen af citater fra to forskellige diskussioner på mødet. Der var en generel diskussion om gadeuro på Nørrebro, hvor der var enighed om, at vi ikke ønsker uro på Nørrebro. Vi støtter dem, som viser vrede mod kapitalister, der tjener penge på at misbruge mennesker og natur. Men vi støtter også vore små lokale butikker, som storkapitalen forsøger at udrydde. Der er dog ofte mange, som tiltrækkes af "gang i gaden" og hærger i flæng, uden at tænke over, hvem det går ud over. Derfor blev det på mødet bl.a. sagt, at det er bedre at gå amok et andet sted, feks. i Indre by, hvor det er mere sandsynligt, at det kun går ud over firmaer, som har fortjent det. Politiet opfordrer nu københavnerne til at fjerne sig fra "uro" nytårsaften, så politiet ikke mistænker dem for at deltage. Det ligner udgangs- og forsamlingsforbud. Samtidig opruster politiet sig til en mindre borgerkrig, som om København var i undtagelsestilstand. Politiets militæriske tilstedeværelse og brutale fremtoning kan dog meget vel fremprovokere vrede mod politiet blandt københavnere, der er på gaden for at fejre nytår. Det kan umuligt komme bag på politiet, at det meste afbyen er på gaden denne nat, feks. for at affyre fyrværkeri. Og det vil næppe more folk at blive overvåget af en deling kampklædte betjente på hvert gadehjørne. Enhver beruset person, der svinger en flaske, risikerer at blive anholdt for optøjer. Politiet burde også vide, at deres oprusting til gadekamp, måske vil tiltrække en masse mennesker fra hele StorKøbenhavn, som i forvejen er vrede på politiet og gerne vil slås. Vi forstår godt, at mennesker bliver vrede, når de konstant møder arbejdsløshed, boligmangel og statslig overformynderi, samtidig med at politiet og myndighederne forfølger enhver, der afviger fra borgerligheden. Sidste år var ikke første gang, der blev knust ruder nytårsaften - sådan har det været i mange år, blot har det ikke været så politisk målrettet, som aktionen mod McDonalds sidste år. Vi kan ikke tage ansvaret for, hvad andre gør nytårsaften. Og vi kan heller ikke tage ansvaret, hvis politiet, som tidligere, provokerer til sammenstød. Men politiet vil sandsynligvis bruge enhver urolighed i deres hetz mod autonome. Vi opfordrer politiet til at blive hjemme, i stedet for at ødelægge nytårsaften. Vi opfordrer københavnerne til at forhindre politiet i at bruge vold, som da de slog Benjamin ihjel for fire år siden. Autonome Aktivister

19 Regnbuen, ritetshuset j Cikaden fenfeldtsgade 41 København N.l\ i ~<::} ',),',\ Kære venner, Finn Ejnar Madsen Till.maj: Spovevej l, Hov 8300 Odder V-eg -30 "t-o /3 6f D. 17. mar ts,'1996 orlov fra mit kliniske psylwlogjob!inf.med.afd. Hvidovre Hospital (indtil 23.juni d.å.) ser jeg jeres lyst til samarbejde med etablereøe,' '-:'.:'_'.',',' 'I '. eller, trænede psyk,ologer i bogen "De autonome - en bog om den autonome bevægelse". som imidlertid er så gammel som J!laj Og jeg har.. J~.:,I., ",' til at svare. at jeg godt kunne tænke mig samtaler m.m., når jeg~ tilbage til byen. Jeg har selv ideer om en total omkalfatring af den kliniske psykologi. /I""' "_.f"..:' 'o,, oi~jeg mener,at den skal defineres socialpsykologisk. I min praktiske i:li~,-\,,?'i\':;""~j ~. omgang med i patienterne føler jeg at' jeg står nær de fordr.inger'lom :f,"" _::JI,:":"!:" ~ ',r! ~';. kammeratlig i åbenhed, I taler for i art'iklen i bogen. Som' gamm,el "--}':::;;':~~~'_: ":'.;..,..: revolutionær føler jeg mig uengageret i psykologernes verden; je'g~af''''' og til er! en del af. Alligevel har jeg gennem årene set en nærmest anarkistisk holdning til patienternes' problemer fra ikkepsykoanalystiske psykoterapeuteres side. Jeg kunne godt have lyst til at sætte et ordentligt angreb ind" mod den måde. nogle kolleger behandler mennesker med psykiske problemer på. Men er indtil videre blevet offer for den borgerlige' isolation, der rammer psykologiens' "/ Svar!'!' mig nu. om I har modtaget dette brev, og om I kan brug~ '-" '.'''.~, '.i' ' henvendelse. Hermed de bedste hilsner fra, :

20 10.-ll.april,96. Hi Kalle. ( i al hast inkl. stavefe.il ) 1): Finere og blidere note, har jeg sjældent set i min post (& I mean it) TAK Jeg går ik'ind i hverken filhåndtering, a eller c drev, før a) du har set hva'jeg tit laver, og b) du har vist mig det sidste kuk, ie spor jeg igen som skurestriber har efterladt mig i systemet. 2: Mine kollegaer på arbejde har udleveret et gult kort til kursist for en lille uge siden.hun har ta\lllet alle og sig selv for meget energi igennem 4 Y, måned nu. Jeg trådte til for 2Y, måned sidenså blev jeg hendes nye sparringspartner, og projektlederen var ikke mere i fokus. Han er 35,bun 44 oh jeg den jeg er som 53. Hun havde en samtale for 3 uger siden med bisiddere fra fagforening bl.a. og fra HQ: 3 quindfoll< frem for en mandlig projektleder. Her troede mine kollegaer,- eller måske kun den mandlige projektleder. at der havde været tale om udleveringen et gult kort. Man blev alle offieielt enige om nogle muligheder for kursisten at glide af på. øg hun meddelte, at hun ville gå i terapi, som nu var etableret som mulighed uden for kursus regi.hun forløber sig siden hen igen, sig over alle grænser over for denne gang ( gæt hvem ), og får derfor et rødgult kort af både kollegaer og kursister, da hun ikke havde ik selv havde forstået. at hun fik det gule kort forrige gang - blev det altså godtnok rødgult. Min projektleder meddeler alle hernæst, bia. til med1msister. at hun er ophort næste uge efter eget ønske. Vi har siden forstået. at hun ikke er gået i terapi, ikke har fundet arbejde. og medarhejdere er siden blevet informeret af fagforening om, hvor tæt på stregen hun er blevet reddet før af fagforeningen, sålede. f.eks. t et.ted strejkede kollegaere imod hende.et andet h.vde der været tale om en sexehikane s.g osv mm. 2 spørg.mål melder sig nu for mig som får løn for at blive kaldt for g.mle tand- lose nar ( og det er da s'gu da hilligt sluppet)- hvormegen progression kan nogen, medarbejdere eller medkursi.ter tillade sig.t fordre efter 3 uger.fen 44 år gammel quinde, som er blevet mishndlet igennem mange år, sønnerne er ved at flytte hjemmefra over til faderen, og hun.idder angst og såret og så videre... mange det.lje Min kritil< og harme går på, at gruppen af kursister og en stor del af kolleg.erne er ved at gent.ge den klassi.ke maxime,.t det må.ndre tage sig af, det kan m.n ikke rumme på holdet.., og en næsten rituel slagtning, b.ndlysning, bortvisning findfer sted, men ingen vil erkende deres perosnlige med ansvar i det, - ejheller - hvad der er vær.t, med.nsvarlighedfor at det blev det der skete, istedet for det modsatte fordi det ville hl... h.ve krævet, at m.n forholdt sig til.ig selv. bevidst...må.ke overt.me.1efuldt.. 4. Det er uklogt af Lone at referere ureflekterende og ordret, eller i brudstykker, hvad hun evt hører privat derhjemme hos jer fra dig. Det gør at jeg hl.a. ikke orker sn.kke åbent med hende.hun skal ikl<e hl.nde sig i mine samt.ler. Hun k.n derimod sige til gruppen, at hun synes Mike sn.kker "fylder" for meget, når hun ikke synes.t jeg forstår hendes vink og ødelægger SAK's stringen. Hun skal i1<ke forvente, at jeg orker at diskutere Frans'telefonkultur. eller mangel af.amme med hende. Lone.k.1 ikke forvente, at jeg vil sidde og diskutere om folk er smukke at se på, eller grimme...lone har igen gjort, at jeg gerne vil undgå at have noget.ocialt med hende gøre. Derfor hverken Regnbue ( ifgl Søren), og derfor ikke SAk ifgl Lone.