Introduktion til den rehabiliterende tilgang for Social og Sundhed i Aabenraa Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Introduktion til den rehabiliterende tilgang for Social og Sundhed i Aabenraa Kommune"

Transkript

1 Introduktion til den rehabiliterende tilgang for Social og Sundhed i Aabenraa Kommune

2 Indhold Indledning... 3 Introduktion til samarbejde med borgeren... 4 Kerneopgaven... 4 Rehabilitering... 5 Borgerens funktionsniveau... 8 Borgerens reaktioner på forandringer af livssituationen... 9 Borgerens mestringsevne Dit møde med borgeren Rehabiliteringsplanen Forløb, forløbskoordinator og tovholder Målhierarkiet Afrunding Cases Litteraturliste

3 Indledning Dette hæfte giver en introduktion til arbejdet med den rehabiliterende tilgang for alle medarbejdere i Social- og Sundhedsforvaltningen i Aabenraa Kommune. Rehabilitering skal ske i sammenhæng med løsning af kerneopgaven og skal være med til at synliggøre, og ikke mindst bevidstgøre os alle om, at vi hver især leverer vores bidrag til, at opgaven kan lykkes sammen med borgeren. Det gør vi, uanset om vi har direkte borgerkontakt eller løser de mange forskellige opgaver, som muliggør andres arbejde sammen med borgeren. På grund af vores forskellige funktioner i forvaltningen vil vi få lige så forskelligt udbytte af kursusdagene, men netop fordi vi alle sammen skal bidrage til løsningen af kerneopgaven, er det vigtigt, at vi har et fælles afsæt. Med andre ord: ved at kende den rehabiliterende tilgang, kan vi gøre os overvejelser om, hvordan den hjælper os hver især med at løse kerneopgaven i netop vores funktion. Rigtig god fornøjelse med hæftet og kursusdagene.

4 Introduktion til samarbejde med borgeren I Social og Sundhed arbejder vi ud fra en fælles forståelse af borgeren. I den fælles forståelse antager vi, at alle borgere gerne vil udfolde deres potentiale og leve et sundt, godt og produktivt liv med høj livskvalitet. Vi tror, at et sundt, godt og produktivt liv betyder, at man kan være noget for og sammen med andre og at man tager ansvar for sit eget liv. Det betyder også, at man ønsker at være uafhængig af andre, indtil andet er absolut nødvendigt. I den forbindelse tror vi desuden, at alle, som har brug for hjælp fra andre, gerne vil have hjælpen på en værdig måde. Derfor ser vi det som vores fornemste opgave at udvikle, styrke og bevare borgerens egne ressourcer og dermed støtte borgeren i at klare sig længst muligt uden hjælp. Vi løser med andre ord opgaven sammen med borgeren og borgerens netværk. Som beskrevet i indledningen er det afgørende, at vi trækker i samme retning. Med vi menes derfor os alle sammen; uanset om vores funktion indebærer direkte borgerkontakt eller ej. Kerneopgaven Den grundlæggende forståelse af borgeren har vi samlet i én fælles kerneopgave. Kerneopgaven er det helt overordnede mål, som vi alle sammen arbejder efter - uanset hvilket fagområde vi er fra hver især. Kerneopgaven går ud på at understøtte borgerens sundhed, evne til at mestre eget liv og ønske om at deltage i og bidrage til sociale fællesskaber. Den er vist i figuren til højre. Kerneopgaven indebærer, at vi lytter til borgernes oplevelse og tager udgangspunkt i deres ønsker for hverdagen. Det handler alt sammen om at skabe værdi gennem effektfulde indsatser for og med borgerne. 4

5 Derfor tror vi på, at vi løfter kerneopgaven bedst ved at møde borgeren med spørgsmålene: Hvad vil du gerne kunne? Hvad kan du selv gøre for at nå dit mål? Hvordan kan vi støtte dig i at nå dit mål? Det er naturligvis ikke gjort alene ved hjælp af spørgsmålene. Vi har også brug for nogle fælles redskaber. I dette hæfte bliver du derfor præsenteret for rehabiliteringsmetoden og de væsentligste temaer bliver uddybet i de enkelte afsnit i hæftet. De forskellige modeller og redskaber i hæftet bliver senere uddybet på uddannelsen. Rehabilitering Rehabilitering er en metode, der anvendes i flere af landets kommuner, for at kommunens borgere kan blive mere selvhjulpne, opnå større tilfredshed, selvstændighed og livskvalitet (Københavns Universitet 2013) (KORA 2013). Men hvad vil det sige at rehabilitere? På næste side præsenteres Marselisborgscentrets og Rehabiliterings forum Danmarks definition af rehabilitering: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabiliteringen baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger består af en koordineret, sammenhængende og videns baseret indsats. (Marselisborgcentret 2004;4) I Social og Sundhed arbejder vi med en rehabiliterende tilgang. Den rehabiliterende tilgang forstår vi som værende bredere end definitionen ovenfor. Den omfatter også habilitering, som vi kender det fra det pædagogiske område. En habiliterende indsats retter sig mod personer med handicap, som enten gennem hele livet eller på grund af et erhvervet handicap, har varierende behov for støtte til at udvikle, bevare og bruge deres evner og potentialer bedst muligt. [ ] Uden en habiliterende indsats, vil kompetencer og funktionsniveau blive forringet eller måske helt gå tabt. (Danske Handicaporganisationer) 5

6 Vi arbejder altså både med at genetablere borgernes hverdag via rehabilitering og med at skabe eller bibeholde en fungerende hverdag via habilitering. Når vi i Social og Sundhed arbejder med den rehabiliterende tilgang, stiller det derfor nogle krav til os selv som ansatte, og det betyder også, at vi har fokus på følgende elementer: I samarbejde med borgeren at tage udgangspunkt i hele livssituationen og rammerne for deltagelse At sætte mål sammen med borgeren At arbejde med en afgrænset tidsramme og evaluere om indsatsen skal fortsætte, ændres eller stoppes At arbejde tværfagligt og målrettet At understøtte fastholdelse af borgerens nyopnåede livssituation i samarbejde med både borgerens netværk og omgivelser At træffe beslutninger ud fra en koordineret og sammenhængende indsats At træffe beslutninger ud fra den nyeste viden på området Refleksionsspørgsmål Hvordan forstår du forbindelsen mellem rehabilitering og habilitering? Hvilke to af de ovenstående elementer tror du vil være nemmest at implementere hos dig/jer? Hvilke to fokusområder tror du vil være mest udfordrende at implementere hos dig/jer? 6

7 Herunder er et skema, som viser tre forskellige typer fokus i arbejdet med borgeren. Kompenserende fokus Aktiverende fokus Rehabiliterende fokus Fokus Vurdere begrænsninger Vurdere ressourcer og motivation. Hvad kan borgeren? Vurdere ressourcer og motivation. Hvad kan borgeren? Hvad kan borgeren lære? Hvad kan borgeren lære? Målsætning Stationære mål Dynamiske mål Dynamiske mål Afhjælpe problemer i hverdagen Fremme mestring af hverdagen Fremme mestring af hverdagen og deltagelse i samfundslivet Deltagelse Opgaveløsning Aktiv borgerindsats, inddragelse, arbejdsdeling, træning Indsats Standardydelser Individuelt tilpasset evt. i en afgrænset tidsperiode Aktiv borgerindsats, inddragelse, arbejdsdeling, træning Individuelt tilpasset i en afgrænset tidsperiode med evaluering og udslusning til vedligeholdende tilbud Arbejdsform Monofaglige parallelle forløb Flerfagligt samarbejde Koordineret tværfaglig indsats hele døgnet Effekt af indsats Afhængighed Størst mulig selvhjulpenhed Selvstændighed og deltagelse i samfundslivet (Nielsen 2012) Refleksionsspørgsmål Hvilket af de tre ovenstående fokus- områder har du primært lært noget om under din uddannelse? I hvilke situationer i din hverdag, hvor borgeren er afhængig af dig og dine kolleger, kan du forestille dig at arbejde rehabiliterende, så borgeren opnår selvstændighed? 7

8 Borgerens funktionsniveau En borger kan have forskellige funktionsbegrænsninger. Det kan være kropslige funktionsbegrænsninger, aktivitetsbegrænsninger og/eller begrænsninger på deltagelse. Men funktionsbegrænsningerne kan ikke alene beskrive borgerens situation. Helbredet spiller også ind og borgerne er i en eller anden grad aktive og deltager i livet omkring sig. Desuden har omgivelserne en indflydelse både i form af familie/venner og i form af samfundet som helhed. Til at forstå samspillet mellem de forskellige elementer, der tilsammen beskriver borgerens situation bruger vi ICF-rammen. Den er præsenteret nedenfor. Figuren viser, at de enkelte elementer har indflydelse på hinanden. Fx kan kroppens funktioner & anatomi eller en hjælpsom ægtefælle (omgivelser) være afgørende for hvilke aktiviteter, borgeren kan udføre. Når borgeren eller de pårørende er blevet spurgt ind til de enkelte elementer af ICF, kan funktionsvurderingen laves. De forskellige funktionsniveauer er beskrevet i KLs skema på næste side. (Marselisborgcentret 2011;4) 8

9 KL s funktionsniveautabel, som bruges i Fælles Sprog II og Voksenudredningsmetoden Borgerens reaktioner på forandringer af livssituationen Der kan ses fysiske, psykiske og sociale reaktioner hos borgeren og pårørende, der oplever forandringer af livssituationen - jvf. ICF modellen side 8. Fysiske reaktioner kan f.eks. være hjertebanken, svedeture, motorisk uro, svimmelhed, smerter, appetitløshed, vægttab eller- øgning, mundtørhed, rysten, inaktivitet, forandret søvnrytme og træthed. Psykiske reaktioner kan f.eks. være gråd, vrede, angst, apati, passivitet, aggressivitet, eufori, depressivitet, stress, hyperaktivitet, mani, træthed og anvendelse af forsvarsmekanismer. Sociale reaktioner kan f.eks. være isolation, ensomhed, ophør af deltagelse i vanlige aktiviteter og socialt samvær. 9

10 Det er vigtigt, at du er opmærksom på og undersøger borgerens reaktioner på forandringer af livssituationen, da det kan påvirke borgerens evne til at mestre situationen/livet. Omvendt vil borgernes evne til at mestre situationen/livet påvirke deres reaktioner på de forandringer, som de enten selv vælger eller forandringer som de ufrivilligt påvirkes af. Refleksionsspørgsmål Hvilke reaktioner oplever du hyppigst hos borgeren, når deres livssituation forandres? Er der forskel på reaktionerne hos mænd og kvinder? Oplever du andre reaktioner end dem, der er præsenteret ovenfor? Borgerens mestringsevne Den måde borgeren mestrer sin livssituation på er afhængig af, om borgeren oplever, at han/hun kan begribe, håndtere og se meningen med situationen. Som fagperson er det vigtigt, at man undersøger borgerens evne til at begribe og håndtere sin livssituation og om borgeren kan se meningen med det. Hvis borgeren ikke kan se meningen med situationen vil motivationen ofte mangle og dermed også energien til at gøre noget ved livssituationen. Når motivationen er skabt, er det også muligt at styrke borgerens begribelighed og håndterbarhed. Når du undersøger borgeres mestring af livssituationen vil det også medvirke til at borgeren oplever, at du er interesseret og tager udgangspunkt i netop hans/hendes livssituation. Hvorvidt den enkelte borger opfatter noget som en belastning eller en udfordring hænger nøje sammen med de erfaringer og holdninger, som borgeren har opnået gennem det liv, vedkommende har levet. Derfor kan der være store individuelle forskelle i borgeres mestringsevne. Mestringsevnen forudsætter ofte, at borgeren har mentale ressourcer. Mestring og følelse af sammenhæng kan illustreres med den ovenstående model. 10

11 Dit møde med borgeren Når du arbejder med den rehabiliterende tilgang sætter du dig sammen med borgeren ind i, hvad der er vigtigt for borgeren og de pårørende i hverdagslivet. Du arbejder desuden ud fra en opdateret viden om dit eget faglige område og ud fra en viden om, hvad dine kolleger på din egen arbejdsplads og fra andre områder, kan bidrage med i rehabiliteringsforløbet hos borgeren. Den løbende opdaterede faglige viden, inddragelse af borgere og pårørende samt det tværfagligt aftalte forløb, fremmer borgerens mulighed for at gennemskue og opleve et sammenhængende sundhedsvæsen (Schrøder 2012) (Regeringen 2013). Nedenfor præsenteres to forskellige metoder, som du kan møde borgeren med. Situationen og problemet er afgørende for, hvilken tilgang, der er relevant at anvende. Begge redskaber vil blive gennemgået på kurset. Den motiverende tilgang styrker din bevidsthed og refleksioner over din ændrede tilgang til borgeren. Udgangspunktet er, at alle borgere er motiverede, men de er ikke altid motiverede for det, som vi som professionelle mener, er væsentligt. Derfor kan du arbejde ud fra en undersøgende og støttende tilgang, der også ser borgerens ressourcer og erfaringer og anvender dem i hverdagsrehabiliteringen. (Rollnick 2009) Forandringscirklen anvendes når du skal undersøge, hvor langt borgeren er i sin forandringsproces. Den giver nogle forklaringer på de tanker og følelser, som du og borgeren kan opleve i forandringsprocessen. Du gør brug af de spørgsmål og metoder fra cirklen, som er anvendelige i forhold til borgeren, men forandringscirklen kan også bruges til både kommunens og din egen forandringsproces. 11

12 Skematisk oversigt over tre forskellige tilgange til arbejdet med borgerne: Den styrende tilgang Den følgende tilgang Den motiverende tilgang Emne Defineres af fagpersonen Udefineret Afklares i et samarbejde mellem borger og fagpersonen Rollefordeling Fagpersonen er den styrende og borgeren følger fagpersonen eller går i forsvar Fagpersonen er følelsesmæssigt involveret og tilkendegiver ligheder med borgeren Fagpersonen guider borgeren indenfor sit fagområde og borgeren guiden fagpersonen i sit eget liv Borgernes følelser Vægtes ikke Borgerens følelser bliver sammenlignet med fagpersonens Positive og negative følelser hos begge parter anses for at rumme vigtig informationsværdi Problemløsning Fagpersonen definerer løsningen Lighedstræk er i fokus og borgerens problemer bliver ikke præciseret I dialog defineres problemet og løsningen (Rollnick 2009) (Zoffmann 2004) Refleksionsspørgsmål: Hvem finder oftest løsningen, når borgeren har et problem? Hvad er som oftest borgerens rolle i problemløsningen? Hvad er som oftest din rolle i problemløsningen? Hvornår anvender du styrende tilgang? Hvornår anvender du den følgende tilgang? Hvornår anvender du den motiverende tilgang? 12

13 Rehabiliteringsplanen Rehabiliteringsplanen består af overordnede retningsgivende mål og indsatsmål, tilhørende resultatmål, og handlinger samt evaluering. Formålet med rehabiliteringsplanen er, at det tværfaglige team af fagpersoner har et redskab til at koordinere samarbejdet ud fra borgerens mål og til at dokumentere rehabiliteringsforløbet. Forløb, forløbskoordinator og tovholder Rehabiliterende arbejde foregår ofte på tværs af faggrupper og med flere parallelle indsatser samlet i forløb. Forløb Et forløb er en flerfaglig indsats, hvor der er fokus på at sikre sammenhæng via en særlig målrettet og systematisk koordination mellem indsatserne. Indsatserne (kan) leveres af forskellige leverandører, leveres på baggrund af fælles mål. Et forløb er faseopdelt. Fase l og ll er eventuelt sygehusophold og specialiseret træning på sygehuset. Fase lll er tiden efter udskrivelsen, hvor borgeren modtager kommunale indsatser med henblik på rehabilitering. Når borgerens tilstand er stationær, bliver det vurderet, om borgeren kan klare sig uden hjælp eller fortsat skal have støtte. Fase lv er resten af livet. Her skal kommunens indsats understøtte borgerens ressourcer og kompensere, når ressourcerne ikke rækker til at klare hverdagen. Du kan se faserne i et forløb i figuren herunder. Forløb i Aabenraa Kommune for borgere med funktionsnedsættelse Enkelt indsats Ydelser til borger afsluttes Regional Fase l Regional Fase ll Overgang til kommune Monofaglig pakke Overgang Enkelt indsat Monofaglig pakke Borger får funktionsnedsættelse Flerfagligt forløb Nyt forløb Fase l og fase ll Fase lll Fase lv 13

14 Forløbskoordinator Forløbskoordinator er ansvarlig for koordinationen på myndighedsniveau. Dvs. en visitator eller socialrådgiver. Forløbskoordinator skal sikre: koordinering med ekstern(e) samarbejdspartnere opstilling af fælles mål bestilling af indsatser på tværs af afdelinger og forvaltninger formidling af mål opfølgning på og justering af den flerfaglige indsats Forløbskoordinatorens ansvarsområder relaterer sig primært til koordination i overgange mellem faser i forløbet. Derudover vil der være punktvise koordineringsopgaver ved interne overgange som f.eks. overgang fra Special- og rehabiliteringscenter til eget hjem. Tovholder Tovholderen er ansvarlig for koordination af flerfaglige indsatser på udførerniveau. Tovholderen skal sikre: formidling af de fælles mål at flerfaglige indsatser koordineres i den daglige kontakt med borgeren bestilling af indsatser inden for den ramme, der er fastlagt i forløbsbeskrivelsen information til forløbskoordinatoren ved opfølgning Målhierarkiet Målene tager altid udgangspunkt i borgerens livssituation og ønsker for en ny hverdag, så borgeren oplever motivation og tager ansvar for rehabiliteringen. Redskabet til målformulering er SMART-mål. Det er vigtigt, at vi arbejder med SMARTmål, fordi det sikrer, at der er en tydelighed omkring hvilke handlinger, der kræves for at nå målet. SMART-mål S = Specifik M = Målbar A = Ambitiøst R = Realistisk T = Tidsbegrænset (Doran 1981) For at vi bedre kan arbejde sammen på tværs af faggrupper i borgernes forløb skal vi tale samme sprog. Derfor skaber vi et samlet sprog om målsætninger. Alt efter om du tidligere har arbejdet med Voksenudredningsmetoden eller Fælles Sprog II vil du genkende nogle af udtrykkene 14

15 herunder og andre vil være nye. Selvom de her hedder noget nyt, dækker de over det samme, som du kender i forvejen. Det retningsgivende mål formuleres af myndigheden (visitator eller socialrådgiver) i samarbejde med borgeren. Målet angiver det overordnede formål med rehabiliteringen. Fx at borgeren skal kunne bo i egen bolig. Resultatmål Indsatsmål Resultatmål Retningsgivende mål Resultatmål Indsatsmål Resultatmål Indsatsmålet formuleres også af myndigheden i samarbejde med borgeren. Der kan være flere indsatsmål til et retningsgivende mål. Det afhænger af, hvor meget der kræves for at opfylde det retningsgivende mål. I mange tilfælde kan der være flere forskellige faggrupper, som arbejder ud fra et fælles indsatsmål. Fx at borgeren selv skal kunne varetage hele sin personlige hygiejne inden for en tremåneders periode. Hver faggruppe eller hvert tilbud udarbejder sine egne tilhørende resultatmål, som skal hjælpe til at opfylde indsatsmålet. Resultatmål udarbejdes altså af dem, som også løser opgaven. Resultatmål kan fx være, at borgeren selv kan tage initiativ til og gennemføre at børste tænder morgen og aften inden for en tremåneders periode. Det er også dig og dine kolleger, der løbende følger op på, i hvilken grad resultatmålet er nået. Refleksionsspørgsmål I hvilke situationer er du inde på jeres kommunikationssystem, fx. Care for at læse om dine borgere? Hvilke mål styrer dine handlinger ude hos borgeren? Hvornår dokumenterer du dine handlinger og observationer? 15

16 Afrunding Forhåbentlig har denne introduktion til de centrale temaer inden for rehabilitering vækket din nysgerrighed og lyst til, sammen med dine kolleger, at komme i gang med at arbejde systematisk og målrettet med at støtte borgeren i at opnå en meningsfuld hverdag med størst mulig grad af selvstændighed. På kurset vil der blive udleveret materiale om rehabilitering og de værktøjer, som du kan bruge i dit daglige arbejde med den rehabiliterende tilgang. 16

17 Cases Herunder kan du læse to korte historier om borgere. Den ene har et højt fysisk funktionsniveau, men et lavt mestringsniveau, mens den anden har et lavt funktionsniveau og en høj mestringsevne. Line har en personlighedsforstyrrelse. Den ene dag står hun selv op, ordner sin lejlighed, spiser morgenmad, tager på arbejde og er social om aftenen, men den næste dag kan hun være selvmordstruet. Det sker, fordi hun ikke kan håndtere følelsen af overskud og lykke pga. dårligt selvværd. Hun har et højt fysisk funktionsniveau, som ikke forhindrer hende i at deltage i livet omkring sig og tage vare på sig selv, men hun har en lav mestringsevne, som gør det svært for hende at håndtere tvivlen om sit eget værd. John er en 59-årig mand, med en højresidig apopleksi. Han er svært præget af nedsat kraft i venstre side og kognitive eftervirkninger, i form af nedsat initiativ, koncentration og evne til visuel bearbejdning. John havde inden sin apopleksi en aktiv tilværelse, med job, et aktivt fritidsliv samt et stort netværk og stabilt familieliv. Efter apopleksien modtog John genoptræning, hvor det, især pga. et ukueligt gåpåmod og høj grad af opbakning fra familien, lykkedes ham at genetablere gangfunktionen ved fire-punktstok. Han har, gennem hele forløbet, arbejdet målrettet på at blive selvhjulpen, og det er til dels lykkedes for ham. Han forflytter sig i dag selv rundt over kortere distancer med fire-punktstok. Han klarer selv toiletbesøg og lette opgaver i husholdningen, men har brug for hjælpe fra hjemmeplejen til at få benklæder og sko på. Desuden får han et tilsyn fra hjemmeplejen i løbet af dagen, når ægtefællen er på arbejde. John har, på trods af kognitive skader, en høj mestringsevne og desuden et solidt bagland, som har støttet ham i processen med at opnå en høj grad af selvhjulpenhed. Uden denne grad af gåpåmod og vilje, er det meget sandsynligt at han i dag ville være kørestolsbruger på fuld tid, og have et betydeligt behov for hjælp til forflytninger, toiletbesøg m.m. 17

18 Refleksionsspørgsmål: Hvilke Hvilke udfordringer og og ressourcer har har du du som som fagperson i forhold i til til at at mestre (begribe, mestre håndtere, (begribe, håndtere, se meningen) se meningen) forandringen forandringen til den rehabiliterende til den tilgang? Hvilke rehabiliterende spørgsmål kan tilgang? du f.eks. stille hvis du skal undersøge borgerens: Hvilke o Begribelighed spørgsmål kan du f.eks. stille hvis du skal undersøge borgerens: o o Håndterbarhed? Begribelighed? o o Meningsfuldhed? Håndterbarhed? o Meningsfuldhed? 18

19 Litteraturliste Antonovsky, Aaron (2000) Helbredets mysterium Hans Reitzels Forlag Doran, Georg T. (1981) Management Rewiev Volume 70,Issue 11, November Kommuneinformation (2002) Værd at vide om Fælles Sprog, KORA (2013) Kortlægning af kommunernes erfaringer med rehabilitering på ældreområdet Socialstyrelsen Københavns Universitet, Implement, KORA og Socialstyrelsen (2013) Evidens for effekten af rehabilitering for ældre med nedsat funktionsevne Socialstyrelsen MarselisborgCentret (2004) Hvidbog om rehabilitering MarselisborgCentret MarselisborgCentret, Region Midtjylland (2011) ICF og ICF-CY En dansk vejledning til brug I praksis MarselisborgCentret og Region Midtjylland Nielsen, Jette (2012) Sosu Trin 1 Munksgaard København Regeringen (2013) Mere borger, mindre patient Et stærkt fælles sundhedsvæsen Rosendahl Schultz Grafisk A/S Rollnick,Steffen., William R. Miller og Christopher Butler (2009) Motivationssamtalen i Sundhedssektoren Hans Reitzels Forlag Schrøder, Inger og Kirsten Schulz Petersen (2012) Sociologi og rehabilitering Munksgaard Zoffmann, Vibeke (2004) Guidet self-determination, University of Aarhus 19

20 Hæftet er udarbejdet januar 2014 af Aabenraa Kommune Med inspiration fra hæftet Introduktion til Rehabilitering i Kommunen udarbejdet af University College Syddanmark og Social- og Sundhedsskolen Syd Bjarne Ejnar Ipsen, Karen Norlyk Hjort og Jeannette Juul Jakobsen Social og Sundhed Aabenraa Kommune Skelbækvej Aabenraa 20

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen. Notat Vedrørende: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet version 2 Sagsnavn: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet Sagsnummer: 27.00.00-G01-36-16 Skrevet af: Dorthe Høgh Hansen

Læs mere

Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed

Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed Indhold Baggrund Rehabiliteringsstrategien Grundlæggende antagelser, mission og vision Borgere på daghjem Formål og mål Målgruppe Daghjemmets

Læs mere

Rehabilitering i Odense Kommune

Rehabilitering i Odense Kommune Rehabilitering i Odense Kommune Landsmøde Socialt Lederforum 2014 Jan Lindegaard Virksom Støtte Ældre- og Handicapforvaltningen Virksom Støtte - fakta Handicap Plejebolig - Mad Kendetegnende ved borgere

Læs mere

Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1

Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1 Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter Karen la Cour, SDU, HMS 1 11 projekter i 15 kommuner Karen la Cour, SDU, HMS 2 TILLYKKE! Karen la Cour, SDU, HMS 3 Disposition Rammer

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering

Læs mere

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Struktur for oplæg 1. Baggrund 2. Lovændring 3. Håndbog i rehabiliteringsforløb

Læs mere

Kvalitetsstandard for rehabiliteringsforløb Serviceloven 83a

Kvalitetsstandard for rehabiliteringsforløb Serviceloven 83a Kvalitetsstandard for rehabiliteringsforløb Serviceloven 83a Godkendt i Byrådet den 24. marts 2015. Indledning. Kommunalbestyrelsen skal, ifølge Lov om Social Service 1, mindst én gang om året udarbejde

Læs mere

Mental sundhed hos ældre i praksis - I en rehabiliterende organisation

Mental sundhed hos ældre i praksis - I en rehabiliterende organisation Mental sundhed hos ældre i praksis - I en rehabiliterende organisation Ulla Vidkjær Fejerskov, demensfaglig udviklingskonsulent Social, Job og Sundhed/Sundhed og Omsorg Onsdag den 23. november 2016 Rehabilitering

Læs mere

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet Implementering af det rehabiliterende tankesæt Sundheds- og Ældreområdet Et historisk rids - paradigmeskift 1980 erne - Fra plejehjem til Længst muligt i eget hjem ved etablering af døgnplejen. 2007 -

Læs mere

Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering?

Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering? Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering? Tre bud på den aktuelle kurs www.regionmidtjylland.dk Hvor er vi på vej hen i rehabilitering? Regionalt perspektiv som leder af Fysio- og ergoterapiafdelingen på

Læs mere

Projektbeskrivelse light

Projektbeskrivelse light 1 Projektbeskrivelse light, MT juli 2010 Projektbeskrivelse light - til frontpersonale Rehabilitering i hverdagen Rehabilitering betyder at leve igen; at leve som vanligt. Hverdagsrehabilitering handler

Læs mere

Bevar mestringsevnen aktiv træning. Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010

Bevar mestringsevnen aktiv træning. Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010 Bevar mestringsevnen aktiv træning Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010 Baggrund for projektet Demografisk udvikling Undersøgelser og projekter Økonomiske konsekvenser Formålet med

Læs mere

DK EUROPLAN-KONFERENCE

DK EUROPLAN-KONFERENCE DK EUROPLAN-KONFERENCE REHABILITERING AF BORGERE MED SJÆLDNE HANDICAP. HVAD SKAL DER TIL OG HVORDAN SIKRES KOORDINATION? V. KIRSTEN DENNIG, SOCIAL- OG HANDICAPCHEF, GENTOFTE KOMMUNE. 23. januar 2015 Agenda

Læs mere

Hverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune

Hverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune Hverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune Kørte som projekt fra august 2011- marts 2013 Rehabiliteringsdefinitionen vi valgte: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem

Læs mere

Rehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb

Rehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb Rehabiliteringscenter Strandgården Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb Rehabiliteringscenter Strandgården Rehabiliteringscenter Strandgården tilbyder rehabilitering til personer, der

Læs mere

Rehabilitering og Demens - giver det mening og hvordan? FAGLIG DEMENSDAG 21.11.2013

Rehabilitering og Demens - giver det mening og hvordan? FAGLIG DEMENSDAG 21.11.2013 Rehabilitering og Demens - giver det mening og hvordan? Demensfagkoordinator Karin Svendsen og udviklingskonsulent Birgitte Højlund FAGLIG DEMENSDAG 21.11.2013 REHABILITERING: HVIDBOGENS definition passer

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl.

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl. Vores oplæg 1. Håndbog i Rehabiliteringsforløb på ældreområdet 2. Model for rehabiliteringsforløb Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl

Læs mere

Rehabilitering i et forskningsperspektiv

Rehabilitering i et forskningsperspektiv Masteruddannelsen i Rehabilitering's Temaeftermiddag Rehabilitering et begreb forskellige perspektiver Rehabilitering i et forskningsperspektiv Bjarne Rose Hjortbak Claus Vinther Nielsen MarselisborgCentret

Læs mere

Værdighedspolitik Fanø Kommune.

Værdighedspolitik Fanø Kommune. Værdighedspolitik Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker at understøtte den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker at leve. Samtidigt

Læs mere

Visitatorernes årsmøde Svendborg Demenskoordinator Jette Gerner Kallehauge

Visitatorernes årsmøde Svendborg Demenskoordinator Jette Gerner Kallehauge Visitatorernes årsmøde 8.11.2016 Svendborg Demenskoordinator Jette Gerner Kallehauge jegk@regionsjaelland.dk Rehabilitering: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger,

Læs mere

N OTA T. NOTAT vedr. rehabilitering i FSIII

N OTA T. NOTAT vedr. rehabilitering i FSIII N OTA T NOTAT vedr. rehabilitering i FSIII Under udviklingen af Fælles Sprog III (FSIII), blev Servicelovens 83a vedrørende rehabiliteringsforløb vedtaget i Folketinget. 1 Forud for loven fik FSIII projektet

Læs mere

Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde

Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde 2015-2017 regionsyddanmark.dk Hvorfor en rehabiliteringsstrategi? I Region Syddanmark ønsker vi at give borgerne mulighed for at leve et så selvstændigt

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Kvalitetsstandard 2 Kvalitetsstandard for hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes

Læs mere

Værdighedspolitik. Faxe Kommune

Værdighedspolitik. Faxe Kommune Værdighedspolitik Faxe Kommune 1 Forord Jeg er meget glad for, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik. Politikken fastlægger den overordnede ramme for arbejdet i ældreplejen og skal

Læs mere

Social og sundhedsudvalget

Social og sundhedsudvalget Udvalg: Måloverskrift: Social og sundhedsudvalget Rehabilitering i socialpsykiatrien Sammenhæng til vision 2018: Vækst og udvikling indenfor Psykiatrien. I Aktivitets- og samværstilbuddet (Psykiatricenteret)

Læs mere

Et kritisk blik på hverdagsrehabilitering Er hverdagsrehabilitering rehabilitering?

Et kritisk blik på hverdagsrehabilitering Er hverdagsrehabilitering rehabilitering? Et kritisk blik på hverdagsrehabilitering Er hverdagsrehabilitering rehabilitering? Program Rehabiliteringsbegrebet kort Hverdagsrehabilitering Rehabiliteringspotentiale Er hverdagsrehabilitering rehabilitering?

Læs mere

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Målet med hverdagsrehabilitering er aktivt at støtte borgeretil at være længst og bedst muligt i eget liv De 10 vigtigste principper i

Læs mere

Udviklingsplan Helhedstilbuddet Bank-Mikkelsens Vej GENTOFTE KOMMUNE. - Overordnede mål, indsats- og fokusområder

Udviklingsplan Helhedstilbuddet Bank-Mikkelsens Vej GENTOFTE KOMMUNE. - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplan 2014 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Nærværende rammesætning udgør det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående og fælles mål, indsats-

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR. Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet?

Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR. Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet? Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet? Velkommen Hvem er jeg Susanne Ormstrup Partner i Type2dialog Specialist i rehabilitering, forandringsledelse

Læs mere

Tilberedning og anretning af mad

Tilberedning og anretning af mad Tilberedning og anretning af mad efter servicelovens 83, 83 a, 84 og 88 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for

Læs mere

GENOPTRÆNING: handler om at restituere kroppens funktioner eller personens færdigheder ved at udføre bestemte øvelser, altså træning

GENOPTRÆNING: handler om at restituere kroppens funktioner eller personens færdigheder ved at udføre bestemte øvelser, altså træning Horsens kommune GENOPTRÆNING: handler om at restituere kroppens funktioner eller personens færdigheder ved at udføre bestemte øvelser, altså træning BEHANDLING: Behandling betyder at helbrede nogen eller

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Godkendt af byrådet d. 27. april 2016 Forord Byrådet i Syddjurs Kommune har d. 27. april 2016 godkendt Værdighedspolitik 2016-2020. Politikken beskriver, hvordan kommunens

Læs mere

De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan

De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan 1 Kirsten Petersen, ergoterapeut, cand.scient.soc., ph.d. Forsker på MarselisborgCentret, CFK Folkesundhed

Læs mere

Personlig hjælp og pleje efter servicelovens 83 Kvalitetsstandard

Personlig hjælp og pleje efter servicelovens 83 Kvalitetsstandard Personlig hjælp og pleje efter servicelovens 83 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit eget liv og ønsker

Læs mere

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje april 2016 Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje 1. Forord Værdighedspolitikken skal sikre bevarelse af værdighed i ældreplejen, og er den politisk besluttede ramme om alle indsatser og indgår

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet. Grundlaget for en håndbog. Ældre og demens Programleder Vibeke Høy Worm

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet. Grundlaget for en håndbog. Ældre og demens Programleder Vibeke Høy Worm Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Grundlaget for en håndbog Ældre og demens Programleder Vibeke Høy Worm Projektet Hvad er den aktuelt bedste viden Hvad betyder det for en tilrettelæggelsen af en målrettet

Læs mere

Specialiserede indsats til borgere med spiseforstyrrelser. Servicedeklaration

Specialiserede indsats til borgere med spiseforstyrrelser. Servicedeklaration Specialiserede indsats til borgere med spiseforstyrrelser Servicedeklaration 1 Indholdsfortegnelse... 1 Indledning... 3 Hvad består den specialiserede indsats af?... 3 Dagtilbud, 85... 3 Midlertidig botilbud,

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv

Det gode og aktive hverdagsliv Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap Godkendt af Byrådet xx 2013 Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere

Læs mere

ICF - modellen. Socialrådgiverdage 2013 Rehabilitering og ICF Margrethe Bennike

ICF - modellen. Socialrådgiverdage 2013 Rehabilitering og ICF Margrethe Bennike ICF - modellen 1 Bogstaverne i koderne beskriver hovedområdet b: Body functions, s: body Structure, d: Daily life (aktivitet og deltagelse), e: Environment - omgivelser Socialrådgiverdage 2013 Rehabilitering

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND Albertslund Kommunes værdighedspolitik sundhed-plejeogomsorg@albertslund.dk Indledning Albertslund Kommunes vision er, at borgerne skal leve godt og længe også i den

Læs mere

Kvalitetsstandard. Lov om Social Service 86. Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning

Kvalitetsstandard. Lov om Social Service 86. Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning Kvalitetsstandard Lov om Social Service 86 Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning 1 Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning 1. Overordnede rammer 1.1. Formål med lovgivningen Genoptræning

Læs mere

Social og sundhedsudvalget

Social og sundhedsudvalget Udvalg: Måloverskrift: Social og sundhedsudvalget Rehabilitering i socialpsykiatrien Sammenhæng til vision 2018: Vækst og udvikling indenfor Psykiatrien. I Aktivitets- og samværstilbuddet (Psykiatricenteret)

Læs mere

Dit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg

Dit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg Dit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg Baggrund Denne udgave af evalueringsrapporten af hverdagstræning Dit liv din hverdag giver en kort fremstilling

Læs mere

Social og sundhedsudvalget

Social og sundhedsudvalget Udvalg: Måloverskrift: Social og sundhedsudvalget Rehabilitering i socialpsykiatrien Sammenhæng til vision 2018: Vækst og udvikling indenfor Psykiatrien. I Aktivitets- og samværstilbuddet (Psykiatricenteret)

Læs mere

Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler. Kroniker kurser for hjælpere og assistenter

Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler. Kroniker kurser for hjælpere og assistenter Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler Kroniker kurser for hjælpere og assistenter Baggrund Region Syddanmark har i årene 2010 2012 iværksat en kronikerindsats med

Læs mere

- PÅ VEJ MOD DET NÆSTE VELFÆRDSSAMFUND

- PÅ VEJ MOD DET NÆSTE VELFÆRDSSAMFUND HVAD VIL DU GERNE KUNNE? STØTTE TIL ET SELVSTÆNDIGT, VÆRDIGT OG MENINGSFULDT LIV - PÅ VEJ MOD DET NÆSTE VELFÆRDSSAMFUND Chef Louise Thule Ældre- og Handicapforvaltningen Odense Kommune HVAD ER DET, VI

Læs mere

Ny virkelighed i Odense Kommune med rehabilitering og mestring som ledesstjerne. Lene Granhøj & Else Jermiin Visitatorårskursus 12.

Ny virkelighed i Odense Kommune med rehabilitering og mestring som ledesstjerne. Lene Granhøj & Else Jermiin Visitatorårskursus 12. Ny virkelighed i Odense Kommune med rehabilitering og mestring som ledesstjerne Lene Granhøj & Else Jermiin Visitatorårskursus 12. november 2012 Indhold i oplæg svare på spørgsmålene? Hvilke erfaringer

Læs mere

Fjordstjernen leverer hverdagsrehabilitering og den mere intensive rehabilitering.

Fjordstjernen leverer hverdagsrehabilitering og den mere intensive rehabilitering. Fjordstjernen leverer hverdagsrehabilitering og den mere intensive rehabilitering. Fjordstjernen leverer hverdagsrehabilitering og den mere intensive rehabilitering Definition Rehabilitering er en målrettet

Læs mere

Kvalitetsstandard for særlige plejeboliger

Kvalitetsstandard for særlige plejeboliger Kvalitetsstandard for særlige plejeboliger Godkendt i Byrådet den 15. december 2015 1 Indledning. Formålet med kvalitetsstandarderne er, at Informere borgeren om Horsens Kommunes serviceniveau Velfærd

Læs mere

gladsaxe.dk Plan 2020 for det psykosociale område

gladsaxe.dk Plan 2020 for det psykosociale område gladsaxe.dk Plan 2020 for det psykosociale område Med Plan 2020 lægger Gladsaxe Kommune op til en nyorientering af indsatsen overfor borgere med psykosociale handicap. Plan 2020 præsenterer en række visioner

Læs mere

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme FORS 2013 Workshop Dorte Caswell Tanja Dall Jensen Mikkel Bo Madsen Plan Rehabiliteringstiltag i de

Læs mere

Genoptræning. efter servicelovens 86 stk. 1 samt sundhedslovens 140. Kvalitetsstandard. Den rehabiliterende tankegang tager udgangspunkt i flg.

Genoptræning. efter servicelovens 86 stk. 1 samt sundhedslovens 140. Kvalitetsstandard. Den rehabiliterende tankegang tager udgangspunkt i flg. Genoptræning efter servicelovens 86 stk. 1 samt sundhedslovens 140 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit

Læs mere

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget?

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? VUM superbrugerseminar 2015 - Pia Laursen Pollard, Aalborg Kommune - Dorte From, Socialstyrelsen

Læs mere

Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder

Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder Indsatsområde: 1.1.3.5 Udrede og udvikle færdigheder til at mestre hverdagens aktiviteter Indsats med henblik på at: Udrede borgerens funktionsevne Udarbejde mål og plan for rehabiliteringsforløbet i samarbejde

Læs mere

SSF temamøde Den rehabiliterende tilgang

SSF temamøde Den rehabiliterende tilgang SSF temamøde Den rehabiliterende tilgang Fra metode til fælles tilgang v.2.0 til det næste sundhedsvæsens DNA Den 23. sept. 2015 Direktør Jakob Kyndal Strategisk tilgang fra metode til fælles tilgang v.2.0

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Hverdagsrehabilitering skaber værdi

Hverdagsrehabilitering skaber værdi Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Ergoterapeutforeningen etf.dk Målet med er aktivt at støtte borgere til at være længst og bedst muligt i eget liv Hverdagsrehabilitering

Læs mere

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet Ældrepolitik for Norddjurs Kommune ældreområdet Indledning Ældrepolitikken er fundamentet for arbejdet på ældreområdet. Den sætter rammerne for indsatsen på ældreområdet i Norddjurs Kommune og afspejler

Læs mere

Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK)

Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK) Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK) Socialområdet i Randers Kommune har gennem flere år arbejdet systematisk med faglig kvalitetsudvikling, dokumentation og

Læs mere

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af

Læs mere

Snitflader i systemet Borgeren i orkanens øje. RehabiliteringsCenter for Muskelsvind 2

Snitflader i systemet Borgeren i orkanens øje. RehabiliteringsCenter for Muskelsvind 2 Snitflader i systemet Borgeren i orkanens øje 2 Et rehabiliterings forløb (Borg) 3 Er det rådhuset? Den silo-opdelte kommune Samarbejde Muskelsvind griber ind i så mange sider af brugerens tilværelse,

Læs mere

Senior- og værdighedspolitik

Senior- og værdighedspolitik Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 En nuanceret forståelse af værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet,

Læs mere

v. Mette Olander, sundheds- og omsorgschef Roskilde kommune En sammenhængende indsats, hvor vi skaber værdi for borgeren sammen med borgeren

v. Mette Olander, sundheds- og omsorgschef Roskilde kommune En sammenhængende indsats, hvor vi skaber værdi for borgeren sammen med borgeren v. Mette Olander, sundheds- og omsorgschef Roskilde kommune En sammenhængende indsats, hvor vi skaber værdi for borgeren sammen med borgeren Kommunernes fælles nationale udfordring: - Vi skal skabe morgendagens

Læs mere

Værdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering

Værdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering Værdighedspolitik 2016 Sundhed og Rehabilitering 1 Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Mange er mere sunde og raske og lever længere end tidligere. I Kerteminde Kommune er der mange tilbud og

Læs mere

VI SÆTTER DEN UNGE FØRST!

VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! Ungestrategi for 18-29-årige Jobcenter Brøndby 2016-2018 BRØNDBY KOMMUNE 1 OM STRATEGIEN Denne ungestrategi er rettet mod de 18-29-årige i Brøndby Kommune. I ungestrategien beskriver

Læs mere

Sammenhængende indsatser - Rehabilitering

Sammenhængende indsatser - Rehabilitering Sundhedsstrategisk forum 23. September 2015. Sammenhængende indsatser - Rehabilitering Claus Vinther Nielsen Professor, overlæge, ph.d., forskningschef Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering CFK - Folkesundhed

Læs mere

Livet er dit. - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab

Livet er dit. - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab Indhold Livet er dit -... 4 Værdigrundlag... 6 Socialpolitikkens 4 temaer... 7 Mestring og medansvar... 8 Beskæftigelse og uddannelse...

Læs mere

Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune Gældende fra xxx 2016

Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune Gældende fra xxx 2016 Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune 2016 Gældende fra xxx 2016 Indhold Kvalitetsstandard for personlig hjælp og pleje...2 Kvalitetsstandard for praktisk hjælp...5 Kvalitetsstandard for rehabilitering

Læs mere

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent!

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Hjernecenter Syd En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Vi sagde farvel til det private, den dag vi valgte at gå på arbejde Hjernecenter Syd

Læs mere

Hverdagsrehabilitering

Hverdagsrehabilitering Ydelsestype Ydelsens lovgrundlag Serviceloven 83 a Formålet med hjælpen efter Lov om social service er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Voksenudredningsmetoden. Fastsættelse af formål og mål

Voksenudredningsmetoden. Fastsættelse af formål og mål Voksenudredningsmetoden. Fastsættelse af formål og mål VUM superbrugerseminar Maj 2014 Formål og mål i sagsbehandlingen Formål: At give indsigt i anvendelsen af formål og mål At give gode råd til hvordan

Læs mere

Samarbejde om forebyggende hjemmebesøg hvordan spiller de forskellige aktører sammen?

Samarbejde om forebyggende hjemmebesøg hvordan spiller de forskellige aktører sammen? Samarbejde om forebyggende hjemmebesøg hvordan spiller de forskellige aktører sammen? Ved SUFO (Landsforeningen for ansatte i Sundhedsfremmende og Forebyggende hjemmebesøg) Ved Vibeke Reiter, forebyggende

Læs mere

ET VÆRDIGT ÆLDRELIV VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016

ET VÆRDIGT ÆLDRELIV VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016 ET VÆRDIGT ÆLDRELIV VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016 ET VÆRDIGT ÆLDRELIV Foto: Thomas Vilhelm Layout: KKdesign Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Omsorg/Kommunikationsog Presseafdelingen

Læs mere

Kvalitetsstandard Aktivitets- og samværstilbud 104

Kvalitetsstandard Aktivitets- og samværstilbud 104 Kvalitetsstandard Aktivitets- og samværstilbud 104 Godkendt i Byrådet den 24. januar 2017. 1 Indledning. Kvalitetsstandarder præsenteres hermed og synliggør det politisk godkendte serviceniveau i Horsens

Læs mere

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Handicappolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for handicappolitikken Handicappolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Læs mere

Udvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED

Udvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED Udvalgsplan 2014-2017 Velfærds- og Sundhedsudvalget VELFÆRD OG SUNDHED Forord Velfærds- og Sundhedsudvalget ønsker, at børn, unge og voksne i Horsens Kommune skal leve gode og aktive liv. Horsens Kommune

Læs mere

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Oplæg på ekspertmøde vedr. Kvalitet i äldreomsorgen 30.9.2103 Rikke Søndergaard, rso@socialstyrelsen.dk Om Socialstyrelsen Socialstyrelsen

Læs mere

Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune. - længst muligt aktiv i eget liv

Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune. - længst muligt aktiv i eget liv Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune - længst muligt aktiv i eget liv Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Vision og værdier... 5 Vision... 5 Værdier... 6 Hvorfor... 7 Hvordan... 7 Seniorundersøgelsen...

Læs mere

VELFÆRD I PSYKIATRI- OG HANDICAP VESTHIMMERLANDS KOMMUNE

VELFÆRD I PSYKIATRI- OG HANDICAP VESTHIMMERLANDS KOMMUNE VELFÆRD I PSYKIATRI- OG HANDICAP VESTHIMMERLANDS KOMMUNE Handleplan frem mod 2020 Indhold I virkeligheden er der mange virkeligheder....4 Next stop: Velfærd år 2020....5 Rehabilitering.....8 Effekt 10

Læs mere

Prioriteter, retning og rammer for Rehabiliteringsenheden

Prioriteter, retning og rammer for Rehabiliteringsenheden Prioriteter, retning og rammer for Rehabiliteringsenheden Kvalitet Borgeren i centrum Fokus på borgeren og økonomien Den daglige drift - maskinrummet Personaledelen Sund økonomi Klik på boblerne og læs

Læs mere

Kommunal sygepleje. efter sundhedslovens 138 og 119. Kvalitetsstandard. Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang.

Kommunal sygepleje. efter sundhedslovens 138 og 119. Kvalitetsstandard. Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Kommunal sygepleje efter sundhedslovens 138 og 119 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit eget liv og ønsker

Læs mere

Kvalitetsstandarder Praktisk hjælp, pleje og madservice

Kvalitetsstandarder Praktisk hjælp, pleje og madservice Kvalitetsstandarder Praktisk hjælp, pleje og madservice Godkendt i Byrådet den 15. december 2015 Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: Inger Buhl Foged Sagsnr. 27.36.00-P23-1-15

Læs mere

Specialiseret rehabilitering For borgere i Randers Kommune. Anne-Britt Roesen Forløbskoordinator for senhjerneskadede borger Randers kommune

Specialiseret rehabilitering For borgere i Randers Kommune. Anne-Britt Roesen Forløbskoordinator for senhjerneskadede borger Randers kommune Specialiseret rehabilitering For borgere i Randers Kommune Anne-Britt Roesen Forløbskoordinator for senhjerneskadede borger Randers kommune Definition af rehabliteringsbegrebet MarselisborgCentret. Rehabilitering

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Inspirationsmateriale til kvalitetsudvikling i det tværfaglige samarbejde

Inspirationsmateriale til kvalitetsudvikling i det tværfaglige samarbejde Inspirationsmateriale til kvalitetsudvikling i det tværfaglige samarbejde For at få et redskab til at styrke kvaliteten i det tværfaglige samarbejde, er der i dette inspirationsmateriale samlet diverse

Læs mere

Bilag 2 Accept af kravspecifikation

Bilag 2 Accept af kravspecifikation Bilag 2 Accept af kravspecifikation De i kravspecifikationen beskrevne krav er mindstekrav, der alle skal accepteres. Hvis et krav ikke accepteres, anses tilbuddet for at være ukonditionsmæssigt og vil

Læs mere

Den motiverende samtale og hverdagsrehabilitering

Den motiverende samtale og hverdagsrehabilitering REDSKABER TIL AT MOTIVERE MENNESKER TIL FORANDRING Den motiverende samtale og hverdagsrehabilitering Skanderborg kommune, 27. januar 2016 Ved Gregers Rosdahl, cand. mag. i filosofi og medlem af MINT 1

Læs mere

Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011

Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011 Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011 Træning/Rehabilitering Genoptræning efter udskrivning fra hospital efter Sundhedsloven...2 Genoptræning efter Serviceloven...5 Vedligeholdelsesaktivitet

Læs mere

Rehabilitering en udfordring for sygeplejersker?

Rehabilitering en udfordring for sygeplejersker? Rehabilitering en udfordring for sygeplejersker? Temadag Det sammenhængende sundhedsforløb - Hvordan tackler vi det? Definition på selve ordet re habilitering: Latin Habilitas: veludviklet, evne, dygtighed

Læs mere

Agenda. FSIII i Myndigheden muligheder og udfordringer. Hvad er FSIII Hvorfor. Fra FSI & FSII til FSIII. FSIII de 3 grundelementer. God sagsbehandling

Agenda. FSIII i Myndigheden muligheder og udfordringer. Hvad er FSIII Hvorfor. Fra FSI & FSII til FSIII. FSIII de 3 grundelementer. God sagsbehandling FSIII i Myndigheden muligheder og udfordringer 1 Agenda Hvad er FSIII Hvorfor Fra FSI & FSII til FSIII FSIII de 3 grundelementer God sagsbehandling FSIII og GS forskelle og ligheder FSIII og GS mulighederne

Læs mere

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer Indhold Hvorfor denne pjece? 4

Læs mere