Introduktion til den rehabiliterende tilgang for Social og Sundhed i Aabenraa Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Introduktion til den rehabiliterende tilgang for Social og Sundhed i Aabenraa Kommune"

Transkript

1 Introduktion til den rehabiliterende tilgang for Social og Sundhed i Aabenraa Kommune

2 Indhold Indledning... 3 Introduktion til samarbejde med borgeren... 4 Kerneopgaven... 4 Rehabilitering... 5 Borgerens funktionsniveau... 8 Borgerens reaktioner på forandringer af livssituationen... 9 Borgerens mestringsevne Dit møde med borgeren Rehabiliteringsplanen Forløb, forløbskoordinator og tovholder Målhierarkiet Afrunding Cases Litteraturliste

3 Indledning Dette hæfte giver en introduktion til arbejdet med den rehabiliterende tilgang for alle medarbejdere i Social- og Sundhedsforvaltningen i Aabenraa Kommune. Rehabilitering skal ske i sammenhæng med løsning af kerneopgaven og skal være med til at synliggøre, og ikke mindst bevidstgøre os alle om, at vi hver især leverer vores bidrag til, at opgaven kan lykkes sammen med borgeren. Det gør vi, uanset om vi har direkte borgerkontakt eller løser de mange forskellige opgaver, som muliggør andres arbejde sammen med borgeren. På grund af vores forskellige funktioner i forvaltningen vil vi få lige så forskelligt udbytte af kursusdagene, men netop fordi vi alle sammen skal bidrage til løsningen af kerneopgaven, er det vigtigt, at vi har et fælles afsæt. Med andre ord: ved at kende den rehabiliterende tilgang, kan vi gøre os overvejelser om, hvordan den hjælper os hver især med at løse kerneopgaven i netop vores funktion. Rigtig god fornøjelse med hæftet og kursusdagene.

4 Introduktion til samarbejde med borgeren I Social og Sundhed arbejder vi ud fra en fælles forståelse af borgeren. I den fælles forståelse antager vi, at alle borgere gerne vil udfolde deres potentiale og leve et sundt, godt og produktivt liv med høj livskvalitet. Vi tror, at et sundt, godt og produktivt liv betyder, at man kan være noget for og sammen med andre og at man tager ansvar for sit eget liv. Det betyder også, at man ønsker at være uafhængig af andre, indtil andet er absolut nødvendigt. I den forbindelse tror vi desuden, at alle, som har brug for hjælp fra andre, gerne vil have hjælpen på en værdig måde. Derfor ser vi det som vores fornemste opgave at udvikle, styrke og bevare borgerens egne ressourcer og dermed støtte borgeren i at klare sig længst muligt uden hjælp. Vi løser med andre ord opgaven sammen med borgeren og borgerens netværk. Som beskrevet i indledningen er det afgørende, at vi trækker i samme retning. Med vi menes derfor os alle sammen; uanset om vores funktion indebærer direkte borgerkontakt eller ej. Kerneopgaven Den grundlæggende forståelse af borgeren har vi samlet i én fælles kerneopgave. Kerneopgaven er det helt overordnede mål, som vi alle sammen arbejder efter - uanset hvilket fagområde vi er fra hver især. Kerneopgaven går ud på at understøtte borgerens sundhed, evne til at mestre eget liv og ønske om at deltage i og bidrage til sociale fællesskaber. Den er vist i figuren til højre. Kerneopgaven indebærer, at vi lytter til borgernes oplevelse og tager udgangspunkt i deres ønsker for hverdagen. Det handler alt sammen om at skabe værdi gennem effektfulde indsatser for og med borgerne. 4

5 Derfor tror vi på, at vi løfter kerneopgaven bedst ved at møde borgeren med spørgsmålene: Hvad vil du gerne kunne? Hvad kan du selv gøre for at nå dit mål? Hvordan kan vi støtte dig i at nå dit mål? Det er naturligvis ikke gjort alene ved hjælp af spørgsmålene. Vi har også brug for nogle fælles redskaber. I dette hæfte bliver du derfor præsenteret for rehabiliteringsmetoden og de væsentligste temaer bliver uddybet i de enkelte afsnit i hæftet. De forskellige modeller og redskaber i hæftet bliver senere uddybet på uddannelsen. Rehabilitering Rehabilitering er en metode, der anvendes i flere af landets kommuner, for at kommunens borgere kan blive mere selvhjulpne, opnå større tilfredshed, selvstændighed og livskvalitet (Københavns Universitet 2013) (KORA 2013). Men hvad vil det sige at rehabilitere? På næste side præsenteres Marselisborgscentrets og Rehabiliterings forum Danmarks definition af rehabilitering: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabiliteringen baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger består af en koordineret, sammenhængende og videns baseret indsats. (Marselisborgcentret 2004;4) I Social og Sundhed arbejder vi med en rehabiliterende tilgang. Den rehabiliterende tilgang forstår vi som værende bredere end definitionen ovenfor. Den omfatter også habilitering, som vi kender det fra det pædagogiske område. En habiliterende indsats retter sig mod personer med handicap, som enten gennem hele livet eller på grund af et erhvervet handicap, har varierende behov for støtte til at udvikle, bevare og bruge deres evner og potentialer bedst muligt. [ ] Uden en habiliterende indsats, vil kompetencer og funktionsniveau blive forringet eller måske helt gå tabt. (Danske Handicaporganisationer) 5

6 Vi arbejder altså både med at genetablere borgernes hverdag via rehabilitering og med at skabe eller bibeholde en fungerende hverdag via habilitering. Når vi i Social og Sundhed arbejder med den rehabiliterende tilgang, stiller det derfor nogle krav til os selv som ansatte, og det betyder også, at vi har fokus på følgende elementer: I samarbejde med borgeren at tage udgangspunkt i hele livssituationen og rammerne for deltagelse At sætte mål sammen med borgeren At arbejde med en afgrænset tidsramme og evaluere om indsatsen skal fortsætte, ændres eller stoppes At arbejde tværfagligt og målrettet At understøtte fastholdelse af borgerens nyopnåede livssituation i samarbejde med både borgerens netværk og omgivelser At træffe beslutninger ud fra en koordineret og sammenhængende indsats At træffe beslutninger ud fra den nyeste viden på området Refleksionsspørgsmål Hvordan forstår du forbindelsen mellem rehabilitering og habilitering? Hvilke to af de ovenstående elementer tror du vil være nemmest at implementere hos dig/jer? Hvilke to fokusområder tror du vil være mest udfordrende at implementere hos dig/jer? 6

7 Herunder er et skema, som viser tre forskellige typer fokus i arbejdet med borgeren. Kompenserende fokus Aktiverende fokus Rehabiliterende fokus Fokus Vurdere begrænsninger Vurdere ressourcer og motivation. Hvad kan borgeren? Vurdere ressourcer og motivation. Hvad kan borgeren? Hvad kan borgeren lære? Hvad kan borgeren lære? Målsætning Stationære mål Dynamiske mål Dynamiske mål Afhjælpe problemer i hverdagen Fremme mestring af hverdagen Fremme mestring af hverdagen og deltagelse i samfundslivet Deltagelse Opgaveløsning Aktiv borgerindsats, inddragelse, arbejdsdeling, træning Indsats Standardydelser Individuelt tilpasset evt. i en afgrænset tidsperiode Aktiv borgerindsats, inddragelse, arbejdsdeling, træning Individuelt tilpasset i en afgrænset tidsperiode med evaluering og udslusning til vedligeholdende tilbud Arbejdsform Monofaglige parallelle forløb Flerfagligt samarbejde Koordineret tværfaglig indsats hele døgnet Effekt af indsats Afhængighed Størst mulig selvhjulpenhed Selvstændighed og deltagelse i samfundslivet (Nielsen 2012) Refleksionsspørgsmål Hvilket af de tre ovenstående fokus- områder har du primært lært noget om under din uddannelse? I hvilke situationer i din hverdag, hvor borgeren er afhængig af dig og dine kolleger, kan du forestille dig at arbejde rehabiliterende, så borgeren opnår selvstændighed? 7

8 Borgerens funktionsniveau En borger kan have forskellige funktionsbegrænsninger. Det kan være kropslige funktionsbegrænsninger, aktivitetsbegrænsninger og/eller begrænsninger på deltagelse. Men funktionsbegrænsningerne kan ikke alene beskrive borgerens situation. Helbredet spiller også ind og borgerne er i en eller anden grad aktive og deltager i livet omkring sig. Desuden har omgivelserne en indflydelse både i form af familie/venner og i form af samfundet som helhed. Til at forstå samspillet mellem de forskellige elementer, der tilsammen beskriver borgerens situation bruger vi ICF-rammen. Den er præsenteret nedenfor. Figuren viser, at de enkelte elementer har indflydelse på hinanden. Fx kan kroppens funktioner & anatomi eller en hjælpsom ægtefælle (omgivelser) være afgørende for hvilke aktiviteter, borgeren kan udføre. Når borgeren eller de pårørende er blevet spurgt ind til de enkelte elementer af ICF, kan funktionsvurderingen laves. De forskellige funktionsniveauer er beskrevet i KLs skema på næste side. (Marselisborgcentret 2011;4) 8

9 KL s funktionsniveautabel, som bruges i Fælles Sprog II og Voksenudredningsmetoden Borgerens reaktioner på forandringer af livssituationen Der kan ses fysiske, psykiske og sociale reaktioner hos borgeren og pårørende, der oplever forandringer af livssituationen - jvf. ICF modellen side 8. Fysiske reaktioner kan f.eks. være hjertebanken, svedeture, motorisk uro, svimmelhed, smerter, appetitløshed, vægttab eller- øgning, mundtørhed, rysten, inaktivitet, forandret søvnrytme og træthed. Psykiske reaktioner kan f.eks. være gråd, vrede, angst, apati, passivitet, aggressivitet, eufori, depressivitet, stress, hyperaktivitet, mani, træthed og anvendelse af forsvarsmekanismer. Sociale reaktioner kan f.eks. være isolation, ensomhed, ophør af deltagelse i vanlige aktiviteter og socialt samvær. 9

10 Det er vigtigt, at du er opmærksom på og undersøger borgerens reaktioner på forandringer af livssituationen, da det kan påvirke borgerens evne til at mestre situationen/livet. Omvendt vil borgernes evne til at mestre situationen/livet påvirke deres reaktioner på de forandringer, som de enten selv vælger eller forandringer som de ufrivilligt påvirkes af. Refleksionsspørgsmål Hvilke reaktioner oplever du hyppigst hos borgeren, når deres livssituation forandres? Er der forskel på reaktionerne hos mænd og kvinder? Oplever du andre reaktioner end dem, der er præsenteret ovenfor? Borgerens mestringsevne Den måde borgeren mestrer sin livssituation på er afhængig af, om borgeren oplever, at han/hun kan begribe, håndtere og se meningen med situationen. Som fagperson er det vigtigt, at man undersøger borgerens evne til at begribe og håndtere sin livssituation og om borgeren kan se meningen med det. Hvis borgeren ikke kan se meningen med situationen vil motivationen ofte mangle og dermed også energien til at gøre noget ved livssituationen. Når motivationen er skabt, er det også muligt at styrke borgerens begribelighed og håndterbarhed. Når du undersøger borgeres mestring af livssituationen vil det også medvirke til at borgeren oplever, at du er interesseret og tager udgangspunkt i netop hans/hendes livssituation. Hvorvidt den enkelte borger opfatter noget som en belastning eller en udfordring hænger nøje sammen med de erfaringer og holdninger, som borgeren har opnået gennem det liv, vedkommende har levet. Derfor kan der være store individuelle forskelle i borgeres mestringsevne. Mestringsevnen forudsætter ofte, at borgeren har mentale ressourcer. Mestring og følelse af sammenhæng kan illustreres med den ovenstående model. 10

11 Dit møde med borgeren Når du arbejder med den rehabiliterende tilgang sætter du dig sammen med borgeren ind i, hvad der er vigtigt for borgeren og de pårørende i hverdagslivet. Du arbejder desuden ud fra en opdateret viden om dit eget faglige område og ud fra en viden om, hvad dine kolleger på din egen arbejdsplads og fra andre områder, kan bidrage med i rehabiliteringsforløbet hos borgeren. Den løbende opdaterede faglige viden, inddragelse af borgere og pårørende samt det tværfagligt aftalte forløb, fremmer borgerens mulighed for at gennemskue og opleve et sammenhængende sundhedsvæsen (Schrøder 2012) (Regeringen 2013). Nedenfor præsenteres to forskellige metoder, som du kan møde borgeren med. Situationen og problemet er afgørende for, hvilken tilgang, der er relevant at anvende. Begge redskaber vil blive gennemgået på kurset. Den motiverende tilgang styrker din bevidsthed og refleksioner over din ændrede tilgang til borgeren. Udgangspunktet er, at alle borgere er motiverede, men de er ikke altid motiverede for det, som vi som professionelle mener, er væsentligt. Derfor kan du arbejde ud fra en undersøgende og støttende tilgang, der også ser borgerens ressourcer og erfaringer og anvender dem i hverdagsrehabiliteringen. (Rollnick 2009) Forandringscirklen anvendes når du skal undersøge, hvor langt borgeren er i sin forandringsproces. Den giver nogle forklaringer på de tanker og følelser, som du og borgeren kan opleve i forandringsprocessen. Du gør brug af de spørgsmål og metoder fra cirklen, som er anvendelige i forhold til borgeren, men forandringscirklen kan også bruges til både kommunens og din egen forandringsproces. 11

12 Skematisk oversigt over tre forskellige tilgange til arbejdet med borgerne: Den styrende tilgang Den følgende tilgang Den motiverende tilgang Emne Defineres af fagpersonen Udefineret Afklares i et samarbejde mellem borger og fagpersonen Rollefordeling Fagpersonen er den styrende og borgeren følger fagpersonen eller går i forsvar Fagpersonen er følelsesmæssigt involveret og tilkendegiver ligheder med borgeren Fagpersonen guider borgeren indenfor sit fagområde og borgeren guiden fagpersonen i sit eget liv Borgernes følelser Vægtes ikke Borgerens følelser bliver sammenlignet med fagpersonens Positive og negative følelser hos begge parter anses for at rumme vigtig informationsværdi Problemløsning Fagpersonen definerer løsningen Lighedstræk er i fokus og borgerens problemer bliver ikke præciseret I dialog defineres problemet og løsningen (Rollnick 2009) (Zoffmann 2004) Refleksionsspørgsmål: Hvem finder oftest løsningen, når borgeren har et problem? Hvad er som oftest borgerens rolle i problemløsningen? Hvad er som oftest din rolle i problemløsningen? Hvornår anvender du styrende tilgang? Hvornår anvender du den følgende tilgang? Hvornår anvender du den motiverende tilgang? 12

13 Rehabiliteringsplanen Rehabiliteringsplanen består af overordnede retningsgivende mål og indsatsmål, tilhørende resultatmål, og handlinger samt evaluering. Formålet med rehabiliteringsplanen er, at det tværfaglige team af fagpersoner har et redskab til at koordinere samarbejdet ud fra borgerens mål og til at dokumentere rehabiliteringsforløbet. Forløb, forløbskoordinator og tovholder Rehabiliterende arbejde foregår ofte på tværs af faggrupper og med flere parallelle indsatser samlet i forløb. Forløb Et forløb er en flerfaglig indsats, hvor der er fokus på at sikre sammenhæng via en særlig målrettet og systematisk koordination mellem indsatserne. Indsatserne (kan) leveres af forskellige leverandører, leveres på baggrund af fælles mål. Et forløb er faseopdelt. Fase l og ll er eventuelt sygehusophold og specialiseret træning på sygehuset. Fase lll er tiden efter udskrivelsen, hvor borgeren modtager kommunale indsatser med henblik på rehabilitering. Når borgerens tilstand er stationær, bliver det vurderet, om borgeren kan klare sig uden hjælp eller fortsat skal have støtte. Fase lv er resten af livet. Her skal kommunens indsats understøtte borgerens ressourcer og kompensere, når ressourcerne ikke rækker til at klare hverdagen. Du kan se faserne i et forløb i figuren herunder. Forløb i Aabenraa Kommune for borgere med funktionsnedsættelse Enkelt indsats Ydelser til borger afsluttes Regional Fase l Regional Fase ll Overgang til kommune Monofaglig pakke Overgang Enkelt indsat Monofaglig pakke Borger får funktionsnedsættelse Flerfagligt forløb Nyt forløb Fase l og fase ll Fase lll Fase lv 13

14 Forløbskoordinator Forløbskoordinator er ansvarlig for koordinationen på myndighedsniveau. Dvs. en visitator eller socialrådgiver. Forløbskoordinator skal sikre: koordinering med ekstern(e) samarbejdspartnere opstilling af fælles mål bestilling af indsatser på tværs af afdelinger og forvaltninger formidling af mål opfølgning på og justering af den flerfaglige indsats Forløbskoordinatorens ansvarsområder relaterer sig primært til koordination i overgange mellem faser i forløbet. Derudover vil der være punktvise koordineringsopgaver ved interne overgange som f.eks. overgang fra Special- og rehabiliteringscenter til eget hjem. Tovholder Tovholderen er ansvarlig for koordination af flerfaglige indsatser på udførerniveau. Tovholderen skal sikre: formidling af de fælles mål at flerfaglige indsatser koordineres i den daglige kontakt med borgeren bestilling af indsatser inden for den ramme, der er fastlagt i forløbsbeskrivelsen information til forløbskoordinatoren ved opfølgning Målhierarkiet Målene tager altid udgangspunkt i borgerens livssituation og ønsker for en ny hverdag, så borgeren oplever motivation og tager ansvar for rehabiliteringen. Redskabet til målformulering er SMART-mål. Det er vigtigt, at vi arbejder med SMARTmål, fordi det sikrer, at der er en tydelighed omkring hvilke handlinger, der kræves for at nå målet. SMART-mål S = Specifik M = Målbar A = Ambitiøst R = Realistisk T = Tidsbegrænset (Doran 1981) For at vi bedre kan arbejde sammen på tværs af faggrupper i borgernes forløb skal vi tale samme sprog. Derfor skaber vi et samlet sprog om målsætninger. Alt efter om du tidligere har arbejdet med Voksenudredningsmetoden eller Fælles Sprog II vil du genkende nogle af udtrykkene 14

15 herunder og andre vil være nye. Selvom de her hedder noget nyt, dækker de over det samme, som du kender i forvejen. Det retningsgivende mål formuleres af myndigheden (visitator eller socialrådgiver) i samarbejde med borgeren. Målet angiver det overordnede formål med rehabiliteringen. Fx at borgeren skal kunne bo i egen bolig. Resultatmål Indsatsmål Resultatmål Retningsgivende mål Resultatmål Indsatsmål Resultatmål Indsatsmålet formuleres også af myndigheden i samarbejde med borgeren. Der kan være flere indsatsmål til et retningsgivende mål. Det afhænger af, hvor meget der kræves for at opfylde det retningsgivende mål. I mange tilfælde kan der være flere forskellige faggrupper, som arbejder ud fra et fælles indsatsmål. Fx at borgeren selv skal kunne varetage hele sin personlige hygiejne inden for en tremåneders periode. Hver faggruppe eller hvert tilbud udarbejder sine egne tilhørende resultatmål, som skal hjælpe til at opfylde indsatsmålet. Resultatmål udarbejdes altså af dem, som også løser opgaven. Resultatmål kan fx være, at borgeren selv kan tage initiativ til og gennemføre at børste tænder morgen og aften inden for en tremåneders periode. Det er også dig og dine kolleger, der løbende følger op på, i hvilken grad resultatmålet er nået. Refleksionsspørgsmål I hvilke situationer er du inde på jeres kommunikationssystem, fx. Care for at læse om dine borgere? Hvilke mål styrer dine handlinger ude hos borgeren? Hvornår dokumenterer du dine handlinger og observationer? 15

16 Afrunding Forhåbentlig har denne introduktion til de centrale temaer inden for rehabilitering vækket din nysgerrighed og lyst til, sammen med dine kolleger, at komme i gang med at arbejde systematisk og målrettet med at støtte borgeren i at opnå en meningsfuld hverdag med størst mulig grad af selvstændighed. På kurset vil der blive udleveret materiale om rehabilitering og de værktøjer, som du kan bruge i dit daglige arbejde med den rehabiliterende tilgang. 16

17 Cases Herunder kan du læse to korte historier om borgere. Den ene har et højt fysisk funktionsniveau, men et lavt mestringsniveau, mens den anden har et lavt funktionsniveau og en høj mestringsevne. Line har en personlighedsforstyrrelse. Den ene dag står hun selv op, ordner sin lejlighed, spiser morgenmad, tager på arbejde og er social om aftenen, men den næste dag kan hun være selvmordstruet. Det sker, fordi hun ikke kan håndtere følelsen af overskud og lykke pga. dårligt selvværd. Hun har et højt fysisk funktionsniveau, som ikke forhindrer hende i at deltage i livet omkring sig og tage vare på sig selv, men hun har en lav mestringsevne, som gør det svært for hende at håndtere tvivlen om sit eget værd. John er en 59-årig mand, med en højresidig apopleksi. Han er svært præget af nedsat kraft i venstre side og kognitive eftervirkninger, i form af nedsat initiativ, koncentration og evne til visuel bearbejdning. John havde inden sin apopleksi en aktiv tilværelse, med job, et aktivt fritidsliv samt et stort netværk og stabilt familieliv. Efter apopleksien modtog John genoptræning, hvor det, især pga. et ukueligt gåpåmod og høj grad af opbakning fra familien, lykkedes ham at genetablere gangfunktionen ved fire-punktstok. Han har, gennem hele forløbet, arbejdet målrettet på at blive selvhjulpen, og det er til dels lykkedes for ham. Han forflytter sig i dag selv rundt over kortere distancer med fire-punktstok. Han klarer selv toiletbesøg og lette opgaver i husholdningen, men har brug for hjælpe fra hjemmeplejen til at få benklæder og sko på. Desuden får han et tilsyn fra hjemmeplejen i løbet af dagen, når ægtefællen er på arbejde. John har, på trods af kognitive skader, en høj mestringsevne og desuden et solidt bagland, som har støttet ham i processen med at opnå en høj grad af selvhjulpenhed. Uden denne grad af gåpåmod og vilje, er det meget sandsynligt at han i dag ville være kørestolsbruger på fuld tid, og have et betydeligt behov for hjælp til forflytninger, toiletbesøg m.m. 17

18 Refleksionsspørgsmål: Hvilke Hvilke udfordringer og og ressourcer har har du du som som fagperson i forhold i til til at at mestre (begribe, mestre håndtere, (begribe, håndtere, se meningen) se meningen) forandringen forandringen til den rehabiliterende til den tilgang? Hvilke rehabiliterende spørgsmål kan tilgang? du f.eks. stille hvis du skal undersøge borgerens: Hvilke o Begribelighed spørgsmål kan du f.eks. stille hvis du skal undersøge borgerens: o o Håndterbarhed? Begribelighed? o o Meningsfuldhed? Håndterbarhed? o Meningsfuldhed? 18

19 Litteraturliste Antonovsky, Aaron (2000) Helbredets mysterium Hans Reitzels Forlag Doran, Georg T. (1981) Management Rewiev Volume 70,Issue 11, November Kommuneinformation (2002) Værd at vide om Fælles Sprog, KORA (2013) Kortlægning af kommunernes erfaringer med rehabilitering på ældreområdet Socialstyrelsen Københavns Universitet, Implement, KORA og Socialstyrelsen (2013) Evidens for effekten af rehabilitering for ældre med nedsat funktionsevne Socialstyrelsen MarselisborgCentret (2004) Hvidbog om rehabilitering MarselisborgCentret MarselisborgCentret, Region Midtjylland (2011) ICF og ICF-CY En dansk vejledning til brug I praksis MarselisborgCentret og Region Midtjylland Nielsen, Jette (2012) Sosu Trin 1 Munksgaard København Regeringen (2013) Mere borger, mindre patient Et stærkt fælles sundhedsvæsen Rosendahl Schultz Grafisk A/S Rollnick,Steffen., William R. Miller og Christopher Butler (2009) Motivationssamtalen i Sundhedssektoren Hans Reitzels Forlag Schrøder, Inger og Kirsten Schulz Petersen (2012) Sociologi og rehabilitering Munksgaard Zoffmann, Vibeke (2004) Guidet self-determination, University of Aarhus 19

20 Hæftet er udarbejdet januar 2014 af Aabenraa Kommune Med inspiration fra hæftet Introduktion til Rehabilitering i Kommunen udarbejdet af University College Syddanmark og Social- og Sundhedsskolen Syd Bjarne Ejnar Ipsen, Karen Norlyk Hjort og Jeannette Juul Jakobsen Social og Sundhed Aabenraa Kommune Skelbækvej Aabenraa 20

Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR. Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet?

Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR. Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet? Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet? Velkommen Hvem er jeg Susanne Ormstrup Partner i Type2dialog Specialist i rehabilitering, forandringsledelse

Læs mere

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet Implementering af det rehabiliterende tankesæt Sundheds- og Ældreområdet Et historisk rids - paradigmeskift 1980 erne - Fra plejehjem til Længst muligt i eget hjem ved etablering af døgnplejen. 2007 -

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

DK EUROPLAN-KONFERENCE

DK EUROPLAN-KONFERENCE DK EUROPLAN-KONFERENCE REHABILITERING AF BORGERE MED SJÆLDNE HANDICAP. HVAD SKAL DER TIL OG HVORDAN SIKRES KOORDINATION? V. KIRSTEN DENNIG, SOCIAL- OG HANDICAPCHEF, GENTOFTE KOMMUNE. 23. januar 2015 Agenda

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget?

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? VUM superbrugerseminar 2015 - Pia Laursen Pollard, Aalborg Kommune - Dorte From, Socialstyrelsen

Læs mere

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Kvalitetsstandard 2 Kvalitetsstandard for hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent!

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Hjernecenter Syd En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Vi sagde farvel til det private, den dag vi valgte at gå på arbejde Hjernecenter Syd

Læs mere

Voksenudredningsmetoden. Fastsættelse af formål og mål

Voksenudredningsmetoden. Fastsættelse af formål og mål Voksenudredningsmetoden. Fastsættelse af formål og mål VUM superbrugerseminar Maj 2014 Formål og mål i sagsbehandlingen Formål: At give indsigt i anvendelsen af formål og mål At give gode råd til hvordan

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune

Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune KORA 22/1 Specialkonsulent fysioterapeut M.Sc. Annette Winkel Afdelingen for Rehabilitering Center for Kvalitet og Sammenhæng www.kk.dk Modeller for hverdagsrehabilitering

Læs mere

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Oplæg på ekspertmøde vedr. Kvalitet i äldreomsorgen 30.9.2103 Rikke Søndergaard, rso@socialstyrelsen.dk Om Socialstyrelsen Socialstyrelsen

Læs mere

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Borgeren henvises fra eksempelvis: Sygehuse Praktiserende læger Hjemmepleje Jobcenter Børn & unge afd.. Visitatorer. Neuro-rehabilitering

Læs mere

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Fredericia 15.09.2011 Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Indhold Principper for indførelse af teknologi

Læs mere

Friske ældre. Har overskud: tid penge- godt helbred. Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed

Friske ældre. Har overskud: tid penge- godt helbred. Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed Har overskud: tid penge godt helbred Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed Har mulighed for at hjælpe andre frivilligt arbejde? Friske ældre Eksempler på emner til Temamøder Forebyggelse af fald

Læs mere

Rehabilitering ved demens?

Rehabilitering ved demens? Rehabilitering ved demens? Netværksmøde 17.09.2013 Netværket Hverdagsrehabilitering i plejeboligen Oplægsholder : Demenskoordinator Jette Gerner Kallehauge Overskrifter: 1. Hvad vil det sige at rehabilitere?

Læs mere

Bilag 2 Accept af kravspecifikation

Bilag 2 Accept af kravspecifikation Bilag 2 Accept af kravspecifikation De i kravspecifikationen beskrevne krav er mindstekrav, der alle skal accepteres. Hvis et krav ikke accepteres, anses tilbuddet for at være ukonditionsmæssigt og vil

Læs mere

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 Kvalitetsstandard Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1. januar 2015 1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 1.2 Formål med lovgivningen Formålet

Læs mere

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Baggrund - Formål Opstart marts 2010 med 20 midlertidige boliger pr. 1. februar 2013 har vi 27 midlertidige boliger (inkl. 1 interval stue)

Læs mere

Introduktion til kvalitetsstandarder

Introduktion til kvalitetsstandarder Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandarder på det specialiserede socialområde for voksne Introduktion til kvalitetsstandarder Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 Introduktion

Læs mere

Snitflader i systemet Borgeren i orkanens øje. RehabiliteringsCenter for Muskelsvind 2

Snitflader i systemet Borgeren i orkanens øje. RehabiliteringsCenter for Muskelsvind 2 Snitflader i systemet Borgeren i orkanens øje 2 Et rehabiliterings forløb (Borg) 3 Er det rådhuset? Den silo-opdelte kommune Samarbejde Muskelsvind griber ind i så mange sider af brugerens tilværelse,

Læs mere

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 SOCIALFORVALTNINGEN Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Indledning Som en del af den fortsatte faglige udvikling i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne i Aarhus

Læs mere

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme FORS 2013 Workshop Dorte Caswell Tanja Dall Jensen Mikkel Bo Madsen Plan Rehabiliteringstiltag i de

Læs mere

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen d. 28. maj 2009 HVAD ER HANDICAP? Et handicap indebærer,

Læs mere

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af

Læs mere

Politik for Handicap og Psykiatri i Ringkøbing-Skjern kommune

Politik for Handicap og Psykiatri i Ringkøbing-Skjern kommune Politik for Handicap og Psykiatri i Ringkøbing-Skjern kommune Ringkøbing-Skjern Kommunes vision Naturens Rige er udtryk for, at byrådet gennem naturen vil sikre borgerne det gode liv og at skabe vækst

Læs mere

Koordinering og kvalitet i den komplekse neuro-rehabilitering

Koordinering og kvalitet i den komplekse neuro-rehabilitering Koordinering og kvalitet i den komplekse neurorehabilitering Møder du i dit arbejde med neurorehabilitering muren på vej op ad bjerget eller på vej ned ad bjerget? Krav, udfordringer og muligheder i neurorehabiliteringen,

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade

Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Socialstyrelsen - den nationale koordinationsstruktur 1. november 2014 Til landets kommunalbestyrelser Central udmelding for voksne med kompleks

Læs mere

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Målgruppe Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder. Indsatsområde: Udvikling/træning

Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder. Indsatsområde: Udvikling/træning Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder Indsatsområde: Udvikling/træning 1.2.1 At kommunikere Indsats med henblik på at afhjælpe og begrænse de handicappende virkninger af funktionsnedsættelser, der

Læs mere

Handleplan for Sundheds- og Ældrepolitikken i 2012-2013

Handleplan for Sundheds- og Ældrepolitikken i 2012-2013 Handleplan for Sundheds- og Ældrepolitikken i 2012-2013 Indledning Ultimo 2011 vedtog Byrådet den nye Sundheds- og Ældrepolitik for Silkeborg Kommune. Sundheds- og Ældrepolitikken skal nu implementeres,

Læs mere

Kvalitetsstandarder. Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85. Omsorg og Sundhed

Kvalitetsstandarder. Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85. Omsorg og Sundhed Kvalitetsstandarder Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85 Omsorg og Sundhed Kvalitetsstandarder for socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85 Introduktion Odsherred Kommune bevilger

Læs mere

Gør borgeren til mester Et forandringsprojekt

Gør borgeren til mester Et forandringsprojekt Gør borgeren til mester Et forandringsprojekt Sundhed&Omsorg Indhold Forord... side 3 Hvorfor... side 4 Derfor... side 5 Sådan... side 5 Tænketank... side 6 Præsentation af projektet... side 7 Procesplan...

Læs mere

Arbejdsrettet rehabilitering

Arbejdsrettet rehabilitering September 2014 Claus Vinther Nielsen Forskningschef, professor, MD, ph.d. Arbejdsrettet rehabilitering De første erfaringer med Reform af førtidspension og fleksjob tyder på, at der mangler forståelse

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

Kommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret

Kommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret Kommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret Jens Peter Hegelund Jensen Direktør, Silkeborg Kommune Disposition

Læs mere

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Lov om Social Service 86 Kvalitetsstandarder og ydelseskataloger 2013 Revidering Ydelseskatalog for genoptræning uden

Læs mere

Kvalitetsstandard for genoptræning

Kvalitetsstandard for genoptræning Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for genoptræning Sundhedsloven 140 2015 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder genoptræning * til borgere, som har tabt funktionsevne i forbindelse

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85 2015 Indledning Kvalitetsstandarden skal sikre, at der er sammenhæng mellem det politisk besluttede serviceniveau,

Læs mere

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning Evaluering af projekt ensomhed Indledning Der blev taget beslutning om, at der skulle ansættes fire ergoterapeuter på de fire udvalgte ældrecentre. Grunden til at der blev ansat ergoterapeuter, er at man

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108 2015 Indledning I Fredensborg Kommune tilbydes borgere med betydelig nedsat fysisk og/eller psykiske

Læs mere

Center for Handicap, Roskilde Kommune:

Center for Handicap, Roskilde Kommune: Center for Handicap, Roskilde Kommune: Den faglige tilgang og de konkrete tilbud Indledning Center for Handicap (CfH) blev dannet i 2010. En lang række tilbud om støtte og hjælp, aktivitet og beskæftigelse

Læs mere

Handleplan for hverdagsrehabilitering Social og Sundhed Hjælp til selvhjælp mere end vi plejer. juni 2012

Handleplan for hverdagsrehabilitering Social og Sundhed Hjælp til selvhjælp mere end vi plejer. juni 2012 Handleplan for hverdagsrehabilitering Social og Sundhed Hjælp til selvhjælp mere end vi plejer juni 2012 Indhold Baggrund 2 Grundlæggende antagelser, mission og vision 3 Mål, formål og målgruppe 5 Succeskriterier

Læs mere

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Kontakt oplysninger Leder: Trine Gisselmann Andersen Tlf.: 65 15 17 31 E-mail: tgi@kerteminde.dk Klinisk

Læs mere

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Projektoplæg SÆ-udvalget den 9. august 2010 Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Formålet med projektet Syddjurs træner for en bedre fremtid er grundlæggende

Læs mere

et arbejdshæfte til hjemmetrænere Aarhus Kommune 2012 Læs mere på www.aarhus.dk/gribhverdagen Grib Hverdagen_1

et arbejdshæfte til hjemmetrænere Aarhus Kommune 2012 Læs mere på www.aarhus.dk/gribhverdagen Grib Hverdagen_1 Grib Hverdagen et arbejdshæfte til hjemmetrænere Aarhus Kommune 2012 Læs mere på www.aarhus.dk/gribhverdagen Grib Hverdagen_1 Jeg holder af hverdagen, mest af alt holder jeg af hverdagen Dan Turell udødeliggjorde

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Plejecentre i Ærø Kommune

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Plejecentre i Ærø Kommune ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Plejecentre i Ærø Kommune Indhold 1.0 Formål... 2 2.0 Lovgrundlag... 2 3.0 Visitation... 2 3.1 Visitationsudvalg... 2 3.2 Hvem kan modtage indsatsen... 2 3.3 Visitering...

Læs mere

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke Det gælder livet Krop og sundhed Afspændingspædagog Ane Moltke Indholdet i oplægget Udbytte og barrierer for fysisk aktivitet Hvordan griber vi det an? Lad os starte med at prøve det Og mærke hvordan det

Læs mere

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Udgangspunkt Hvad er rehabilitering og hvad betyder denne

Læs mere

ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008

ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008 ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008 Inddragelse af ICF som referenceramme i kompetenceprogram for træningsområdet Strategi og erfaring med implementeringen Kirsten Piltoft og Henning Holm

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommune. Projekt Aktiv pleje. Projektbeskrivelse. Styregruppen December 2008. Side 1 af 12

Faaborg-Midtfyn Kommune. Projekt Aktiv pleje. Projektbeskrivelse. Styregruppen December 2008. Side 1 af 12 Faaborg-Midtfyn Kommune Projekt Aktiv pleje Projektbeskrivelse Styregruppen December 2008 Side 1 af 12 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1.0 Indledning...3 1.1 Fælles Sprog II...3 1.2 Styregruppens

Læs mere

Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE

Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE Det fælles grundlag Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE 2 Titel: Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats. Planen er godkendt af Socialudvalget

Læs mere

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd Et attraktivt fællesskab Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd er en attraktiv arbejdsplads med høj trivsel og arbejdsglæde. Medarbejdere og ledelse

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108

Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108 Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108 Introduktion Greve Kommune bevilger ophold i midlertidigt og længerevarende

Læs mere

FOKUSSKIFTE & VELLYKKET ALDRING POC Høje Taastrup Kommune & ABLE v/ Annette Johannesen

FOKUSSKIFTE & VELLYKKET ALDRING POC Høje Taastrup Kommune & ABLE v/ Annette Johannesen VELLYKKET ALDRING Kompetenceudvikling, hvor forskning og praksis spiller sammen med erfaringer fra Fokusskifte Mål Det er målet at omsorgssystem og medarbejdere understøtter mestring, hjælp til selvhjælp

Læs mere

Kvalitetsstandarder for

Kvalitetsstandarder for Bilag 2. Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning for borgere over 65 år i Københavns Kommune 86 i Lov om Social Service 2007 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Læs mere

Specialområde Hjerneskade

Specialområde Hjerneskade Specialområde Hjerneskade Professionel faglighed Organisationsforståelse Dokumentation og skriftlighed Arbejdsmiljø og sikkerhed Professionel faglighed i SOH Neuropædagogik Kommunikation og samarbejde

Læs mere

Den gode genoptræning

Den gode genoptræning Den gode genoptræning Den gode genoptræning Hvad er god genoptræning? Ældre Sagen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Danske Handicaporganisationer har formuleret en række forslag til indholdet

Læs mere

Side 1 af 17. Projekt Aktiv Pleje Slutevaluering

Side 1 af 17. Projekt Aktiv Pleje Slutevaluering Side 1 af 17 Projekt Aktiv Pleje Slutevaluering INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 INDLEDNING Side 4 1.1 Baggrund. Side 4 2.0 INDHOLD. Side 5 2.1 Formål. Side 5 2.2 Mål.. Side 5 2.3 Målgruppe... Side 6 2.4 De kritiske

Læs mere

Virksomhedsplan Solbakken

Virksomhedsplan Solbakken Virksomhedsplan Solbakken Indhold Indledning 2 Om Voksenhandicap. 3 En god by for alle 3 Den aktive borger 3 Medborgerskab 3 Social kapital 3 Økonomisk balance i et udviklingsperspektiv. 3 Borgeren bliver

Læs mere

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Vejle Mental sundhed og arbejdet med sårbare unge Bjarke M. Jensen, Læringskompagniet Indhold Mental sundhed Hvad er mental sundhed? Tilgang til arbejdet med mental

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Kvalitetsstandard for Vedligeholdelsestræning (Fysisk, psykisk og socialt)

Kvalitetsstandard for Vedligeholdelsestræning (Fysisk, psykisk og socialt) Kvalitetsstandard for Vedligeholdelsestræning (Fysisk, psykisk og socialt) Lovgrundlag Modtager af indsatsområdet Formål Retningsgivende mål Hvad indeholder indsatsområdet Lov om Social Service december

Læs mere

Resultat- og effektmåling i Velfærd og Sundhed, Horsens Kommune

Resultat- og effektmåling i Velfærd og Sundhed, Horsens Kommune Resultat- og effektmåling i Velfærd og Sundhed, Horsens Kommune Oplægget Horsens Kommunes tilgang til resultat- og effektmåling Projektstart og forløb Modellen i praksis Medarbejderperspektivet Læring,

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73 2006 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Version 2 Side 1 1 INDLEDNING...3 1.1 Formål med kvalitetsstandarder...4

Læs mere

I hvilke kapitler besvares uddannelsesmålene?

I hvilke kapitler besvares uddannelsesmålene? I hvilke kapitler besvares uddannelsesmålene? 1. Eleven kan ud fra viden om borgeres behov for intellektuelle, sociale, fysiske, kulturelle og kreative aktiviteter forklare anvendelsen heraf i den tværprofessionelle

Læs mere

Tillid til medarbejdernes faglige vurdering Risikovillighed - vilje og mod til at afprøve nye ting Forebyggelse Borgernes perspektiv, deres ønsker og ressourcer i centrum Samarbejde på tværs Det gode liv

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Overordnet kvalitetsstandard 2014

Overordnet kvalitetsstandard 2014 Overordnet kvalitetsstandard 2014 Skive Kommune Myndighedsafdelingen Forord Skive Kommunes overordnede kvalitetsstandard beskriver den personlige og praktiske hjælp mm., som borgeren kan få fra kommunen.

Læs mere

Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet

Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet Vedtaget af byrådet maj 2014 2014: REBILD KVALITETSSTANDARD SUNDHEDSLOVENS 140 Kriterier Alle borgere i Rebild kommune, der på tidspunktet for udskrivning fra sygehus

Læs mere

Den socialfaglige værktøjskasse

Den socialfaglige værktøjskasse Den socialfaglige værktøjskasse Et dialog- og styringskoncept, der sikrer sammenhæng og understøtter kvaliteten af den faglige praksis på voksen-/handicapområdet i dialogbaseret BUM Den Socialfaglige værktøjskasse

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk - et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk Hvem er vi? Foreningen Smertetærskel er en frivillig social forening. Vores forening består af en

Læs mere

Samarbejde på tværs af forskelle

Samarbejde på tværs af forskelle Samarbejde mellem kommunerne, sundhedsvæsenet og amtets social- og undervisningssektor Eller Samarbejde på tværs af forskelle Erfaringer fra Frederiksborg Amts Projekt Rehabilitering i hjemmet når livet

Læs mere

Min Mad. Sådan bruger du app en Min mad i en sundhedssamtale

Min Mad. Sådan bruger du app en Min mad i en sundhedssamtale Min Mad Sådan bruger du app en Min mad i en sundhedssamtale 1 Sådan bruger du Min mad Her kan du læse om, hvad du kan opnå ved at bruge Min mad i sundhedssamtalen, hvilke personer den egner sig til. Derudover

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Helle Schultz Psykiatri og handicapchef, Social og Senior

Helle Schultz Psykiatri og handicapchef, Social og Senior Helle Schultz Psykiatri og handicapchef, Sønderborg Kommune: 76.000 indbyggere Socialpsykiatrien: 550 borgere + væresteder ca.150 borgere Rehabiliteringsstrategi Grundlæggende antagelser: Sønderborg Kommune

Læs mere

ICF-CY Anvendt til beskrivelse af barnet. Karleborapporten

ICF-CY Anvendt til beskrivelse af barnet. Karleborapporten ICF-CY Anvendt til beskrivelse af barnet 2013 Karleborapporten Specialbørnehaven i Karlebo Fredensborg kommune 17 børn med fysiske og psykiske udviklingsvanskeligheder, 0 6 år Pædagoger Talepædagoger Fysioterapeuter

Læs mere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere Aarhus for alle - en politik for alle aarhusianere Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Vision side 4 Det overordnede mål for Aarhus Kommunes Handicappolitik side 5 Kommunens serviceydelser bygger på

Læs mere

Varde Kommune Kvalitetsstandard for hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet Lov om social service 83 stk. 2. 1.

Varde Kommune Kvalitetsstandard for hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet Lov om social service 83 stk. 2. 1. Varde Kommune Kvalitetsstandard for hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet Lov om social service 83 stk. 2 Standardens godkendelse Revision af kvalitetsstandarden Standardens indhold

Læs mere

Social og Sundhed Varde Kommune Indsatsområde

Social og Sundhed Varde Kommune Indsatsområde Social og Sundhed Varde Kommune Indsatsområde Indsatsområde Alarm og pejlesystemer - fx chips i sko, gps, døralarm, rumføler, særlig døråbner, trædemåtte Lovgrundlag: Servicelovens 82, 87 +124-127 Funktionsniveau

Læs mere

Frivillighed og frivilligt arbejde Ergoterapeutforeningen Nørre Voldgade 90 DK-1358 København K Tlf: +45 88 82 62 70 cvr nr. 19 12 11 19 etf.

Frivillighed og frivilligt arbejde Ergoterapeutforeningen Nørre Voldgade 90 DK-1358 København K Tlf: +45 88 82 62 70 cvr nr. 19 12 11 19 etf. Frivillighed og frivilligt arbejde Ergoterapeutforeningen Nørre Voldgade 90 DK-1358 København K Tlf: +45 88 82 62 70 cvr nr. 19 12 11 19 etf.dk December 2013 Side 1 Indledning Ergoterapeutforeningen har

Læs mere

Arbejdsark alkohol og stoffer

Arbejdsark alkohol og stoffer 1 Vibeke Zoffmann 04-01-2007 Arbejdsark alkohol og stoffer 2 Vibeke Zoffmann Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 04-01-2007 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation til samarbejde 1b. Forløbspapir

Læs mere

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning.

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Virksomhedsplan for Bofællesskabet Højbo 2014 1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Til bofællesskabet er der tilknyttet

Læs mere

Unge med vedvarende fysisk funktionsnedsættelse - ideskitse til brug af ICF

Unge med vedvarende fysisk funktionsnedsættelse - ideskitse til brug af ICF Unge med vedvarende fysisk funktionsnedsættelse - ideskitse til brug af ICF En kortfattet indføring i anvendelsen af ICF med udgangspunkt i Projekt ForSpring, som beskriver et rehabiliteringsforløb med

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Årsberetning for Botilbuddet Danmarksvej 2014-2015.

Årsberetning for Botilbuddet Danmarksvej 2014-2015. Årsberetning for Botilbuddet Danmarksvej 2014-2015. Evaluering af målene for 2014. Målene er evalueret to gange sammen med beboerne på et husmøde i september 2014 og i januar 2015. Mål A: Styrke den enkelte

Læs mere

Anbefalinger Ældres måltider

Anbefalinger Ældres måltider Anbefalinger Ældres måltider Forord Mad og måltider er en undervurderet del af ældres trivsel og helbred. Derfor er det helt afgørende, at vi skifter fokus: Mad og måltider er ikke en serviceydelse det

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns/unges trivsel og til tidlig opsporing FORMÅL Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede brug,

Læs mere

Undervisningsplan. Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Gældende fra marts 2014 Godkendt i LUU November 2012. Skoleperiode 2.

Undervisningsplan. Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Gældende fra marts 2014 Godkendt i LUU November 2012. Skoleperiode 2. Gældende fra marts 01 Godkendt i LUU November 01 Undervisningsplan Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1 Skoleperiode 1 uger 0-0-01 11:51 Skoleperiode. Grundfag og områdefag Social - og sundhedssektoren

Læs mere