Social- og sundhedshjælpere og -assistenter Antal, flow og årsager til frafald under og efter endt uddannelse. Baseret på en litteraturgennemgang
|
|
- Jette Nygaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fastholdelse Og Rekruttering af Social- og Sundhedshjælpere og -assistenter (FOR-SOSU) AMI-rapport nr. 58 Social- og sundhedshjælpere og -assistenter Antal, flow og årsager til frafald under og efter endt uddannelse Baseret på en litteraturgennemgang Ellen Bøtker Pedersen Arbejdsmedicinsk Klinik, Bispebjerg Hospital Arbejdsmedicinsk Klinik, Bispebjerg Hospital Arbejdsmiljøinstituttet, København AMI-rapport nr. 58
2 AMI-rapport nr. 58 Social- og sundhedshjælpere og -assistenter Antal, flow og årsager til frafald under og efter endt uddannelse Baseret på en litteraturgennemgang Ellen Bøtker Pedersen Arbejdsmedicinsk Klinik, Bispebjerg Hospital Arbejdsmiljøinstituttet ISBN: Tryk: DTKommunikation A/S København 2004 Arbejdsmiljøinstituttet Lersø Parkallé København Ø Tlf: Fax: e-post: Hjemmeside: Rapporten kan rekvireres fra: Arbejdsmiljøbutikken Ramsingsvej Valby Tlf: Fax: e-post: ekspeditionen@amr.dk Hjemmeside: eller downloades fra FOR-SOSUs eget netsted: AMI-rapport nr. 58 2
3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERE OG -ASSISTENTER UNDER UDDANNELSE OG I JOB Baggrund og formål Et historisk tilbageblik Etableringen af de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser En kort beskrivelse af de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser Undersøgelser der belyser frafald på SOSU-uddannelserne Opsummering UDDANNELSESSTEDER, ÅRLIGT OPTAG OG OPTAGELSESPROFIL Det årlige optag på skolerne SOSU-elevernes alders- og kønsfordeling Elevprofilen Motivation for at vælge uddannelsen Opsummering AFBRYDELSE AF UDDANNELSERNE Afbrudsprocent på SOSU-uddannelserne Tidspunkter for afbrydelse af uddannelsen Årsager til afbrydelse af uddannelsen Forløbet efter afbrudt uddannelse Opsummering FULDFØRT UDDANNELSE OG OVERGANGSMØNSTER Fuldførelsesprocenter og -antal Overgangsmønstret Opsummering DET VIDERE FORLØB EFTER ENDT UDDANNELSE Ansættelsessteder Antal personer inden for SOSU-området og fordelingen på de forskellige faggrupper Årsager til arbejdsophør på SOSU-området Omfanget af frafald efter endt uddannelse Opsummering SAMMENFATNING OG KONKLUSION LITTERATURSØGNING LITTERATUR...43 APPENDIX: OVERSIGT OVER SOSU-SKOLERNE I DANMARK AMI-rapport nr. 58
4 1. SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERE OG -ASSISTENTER UNDER UDDANNELSE OG I JOB - En litteraturgennemgang med fokus på, hvad ved vi om deres antal, forløb og årsager til frafald. 1.1 Baggrund og formål I de seneste år har der i stigende grad været mangel på uddannet arbejdskraft inden for ældreområdet. En række årsager har været anført hertil: Generel mangel på arbejdskraft, demografisk betinget stigning i efterspørgslen, rekrutteringsproblemer inden for de grundlæggende social- og sundheds-uddannelser, (SOSU-uddannelserne) frafald under uddannelsen og problemer med fastholdelse efter endt uddannelse. Endvidere medfører den aldersmæssige sammensætning af arbejdsstyrken inden for hjemmehjælpsområdet, at man forventer en forholdsvis stor afgang i de kommende år (Cowi 2002, Plejeprofiludvalget 2001). Endelig betyder sygehusenes intensiverede behandlingsindsats, nye behandlingsformer og udbredt anvendelse af ambulante behandlingsforløb, at en række behandlings-, pleje- og omsorgsudgaver er flyttet ud i primærsektoren (Plejeprofiludvalget 2001). Som en følge af det åbenlyse behov for en indsats på området har Beskæftigelsesministeriet bedt bl.a. Arbejdsmiljøinstituttet (AMI) om at undersøge og forbedre arbejdsvilkårene for social- og sundheds-hjælpere og assistenter (SOSUhjælpere og assistenter). AMI har derfor planlagt en større kohorteundersøgelse og flere interventionsundersøgelser, som vedrører såvel uddannelses- som arbejdsforhold for denne faggruppe. Som et led i forberedelserne til undersøgelserne har man ønsket at indsamle baggrundsviden om denne faggruppe inden for en række områder bl.a. : Deres helbredsforhold, fysiske og psykiske arbejdsmiljø, arbejdsulykker og personflow. Nærværende rapport er baseret på en litteraturgennemgang og har til formål at belyse person-flow for såvel SOSU-hjælpere som SOSU-assistenter inden for uddannelse og erhverv, dvs. hvor mange der optages på skolerne, og hvordan deres videre skæbne under og efter endt uddannelse er. Endvidere vil mulige årsager til afbrydelse af uddannelserne og frafald efter endt uddannelse søges afdækket. Rapporten skal danne baggrund for bl.a. dimensioneringen af kohorte- og interventionsundersøgelserne. Indledningsvis vil der kort blive redegjort for hjemmehjælperordningens oprindelse, uddannelsessystemets opbygning, samt den seneste uddannelsesreforms konsekvenser. 1.2 Et historisk tilbageblik Hjemmehjælperordningen udspringer af ordningen med husmoderafløsning, som blev etableret som et beskæftigelsesprojekt under 2. verdenskrig. Af loven fra 1949 om ordningen fremgår, at husmoderafløserens opgave var at aflaste syge husmødre i hjemmet, med sigte på de hårdest ramte hjem og enlige kvinder med børn (Fuglsang 2000, Hendriksen 1984). AMI-rapport nr. 58 4
5 Husmoderafløsningsordningen blev i 1958 udbygget med hjemmehjælpsordningen. Det blev nu muligt for kommunerne at tilbyde ældre varig hjemmehjælp finansieret af staten. Ældres ønske om at forblive i eget hjem kunne imødekommes, og tilgangen til alderdomshjemmene begrænses. Uddannelse af husmoderafløsere var obligatorisk i perioden Efterfølgende var der trods manglende lovkrav fortsat tradition for, at husmoderafløsere fik en uddannelse. Anderledes stillede det sig med hjemmehjælperne. I et cirkulære fra socialministeriet (Cirkulære 61, 1958) hedder det bl.a.: Der stilles ikke krav om særlig uddannelse for at være hjemmehjælper. Erfaringerne har vist, at ældre enlige kvinder gør udmærket fyldest som hjemmehjælpere, og i den forbindelse henleder man opmærksomheden på, at enlige kvinder som lever i vanskelige kår, eventuelt af kommunehjælp, vil kunne være egnede til at løse denne opgave (Fuglsang 2000). Hjemmehjælpere kunne dog tilbydes deltagelse i eksisterende kurser og grunduddannelsen for husmoderafløsere. Først i 1974 med Lov om social bistand blev uddannelse af hjemmehjælpere obligatorisk, omfanget af uddannelsen blev dog først fastlagt i et cirkulære i Med samme lov forsvandt begrebet husmoderafløser. Endvidere kunne hjemmehjælp nu ydes uden rekvisition fra læge eller jordemoder. I stedet ansatte man erfarne hjemmehjælpere som tilsynsførende, som bl.a. fik til opgave at vurdere behovet for hjælp i de enkelte hjem (Fuglsang 2000). Gennem tiden har hjemmehjælperrollen ændret sig markant. I starten var hjemmehjælpere typisk husmødre i 30-erne eller ældre enlige kvinder. Kvinderne havde erfaring med husholdning fra eget hjem, som de kunne bruge i deres professionelle liv som hjemmehjælpere. Hjemmehjælperne blev tildelt et antal klienter, og ydelsen blev tildelt i tid, hvilket gav klienten mulighed for at disponere selv. I løbet af 70-erne og 80-erne blev hjemmehjælperrollen mere specifik og omsorgsprofessionel. Man fokuserede på de enkelte klients situation og konkrete behov, og der blev lagt vægt på aktivering af klienten og optimering af den enkeltes situation. Medvirkende til denne ændring var bl.a. et nyt syn på ældreproblematikken. Fra at have opfattet funktionsindskrænkninger som et resultat af den biologiske aldring, blev man i stigende grad opmærksom på, at det også kunne skyldes tab af sociale roller og funktioner. I slutningen af 80-erne og starten af 90-erne indførtes gruppestyret hjemmehjælp. Klienterne fik ikke længere tildelt hjælpen i tid, men derimod i ydelser. I princippet kunne opgaverne varetages af forskellige hjemmehjælpere, men i praksis opretholdtes princippet med fast tilknytning til klienterne i vid udstrækning. I løbet af 1990-erne blev effektivitet, kvalitet og konkurrencedygtighed centrale begreber i hjemmeplejen. Der skete udlicitering af hjemmeplejen, klienterne fik ret til selv at ansætte en hjemmehjælper, og der blev udviklet computerbaserede administrationsprogrammer, ydelseskoder m.v. med henblik på at rationalisere og effektivisere hjemmeplejen (Fuglsang 2000, La Cour 2001). 5 AMI-rapport nr. 58
6 I samme periode har indholdet i hjemmehjælpsarbejdet skiftet karakter fra tidligere primært at være hjælp til en række praktiske opgaver til nu at være mere fokuseret på plejeopgaver, dvs. at hjælp til personlig soignering og genoptræning prioriteres højt mens den praktiske hjælp i hjemmet reduceres til et minimum (Werner 2001, Hjort- Hansen 1999). 1.3 Etableringen af de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser Med baggrund i de ændrede krav i social- og sundhedssektoren, og med ønsket om at gøre de eksisterende uddannelser inden for området mere ensartede med mulighed for videreuddannelse, blev det nuværende system af grundlæggende SOSU-uddannelser etableret i 1991 som et ungdomsuddannelsessystem med voksenadgang. Systemet afløste de tidligere uddannelser på området : Hjemmehjælper, sygehjælper, plejer, plejehjemsassistent og beskæftigelsesvejleder. Antallet af faggrupper inden for området blev dermed reduceret, og der blev etableret en trinvis opbygning af uddannelsen, med afstigningsmuligheder undervejs med erhvervskompetencegivende uddannelser og med mulighed for at fortsætte på de videregående social- og sundhedsuddannelser, som ellers forudsætter gymnasial uddannelse som f.eks. sygeplejerske, radiograf, ergo- og fysioterapeut, socialrådgiver m.fl. I 1994 etableredes opskolingsuddannelse for de gamle faggrupper. Opskolingen har været en strategi til at fastholde og kvalificere de eksisterende medarbejdere på SOSUområdet. Opskolingsuddannelsen indeholder et teoretisk forløb, et praktikforløb på et andet område end det medarbejderen arbejdede på før, samt en afsluttende eksamen. De medarbejdere som har gennemført en opskolingsuddannelse, opnår samme formelle kompetence som de personer der gennemgår grunduddannelserne, hvilket betyder at hjemmehjælpere bliver opskolet til social- og sundhedshjælpere, mens plejere, plejehjemsassistenter og sygehjælpere opskoles til social og sundhedsassistenter (Eskelinen 2002). Opskolingsbehovet har været faldende i de senere år, mange medarbejdere er allerede opskolet, de resterende medarbejdere ønsker ikke dette tilbud (Eskelinen 2002). Den pædagogiske grunduddannelse (PGU) blev føjet til SOSU-uddannelsessystemet i Denne uddannelse varer 1 år og 7½ måned og kvalificerer én til at arbejde som bl.a. pædagogisk medhjælper i dag- og døgninstitutioner, eller til at fortsætte på pædagoguddannelsen. Den seneste reform inden for SOSU-uddannelserne blev gennemført i januar Reformens primære formål har været at give uddannelserne et kvalitativt løft og en bedre status med henblik på at rekruttere flere og især unge til uddannelserne. Væsentlige punkter i uddannelsesreformen fra januar 2002 er følgende: AMI-rapport nr. 58 6
7 Ændret optagelsessystem, SOSU-skolerne optager nu selv elever til såvel grundforløbet som selve uddannelsen (tidligere skulle eleverne kontakte amt eller kommune). Grundforløbet er indgangen til alle uddannelserne og erstatter det tidligere indgangsår. Der indgår ikke praktik i grundforløbet. Forlængelse af skoledelen specielt med henblik på at styrke de omsorgsrettede og almene kompetencer. Styrkelse af sammenhængen mellem skoleundervisningen og praktikuddannelsen, bl.a. ved indførelse af elevens personlige uddannelsesplan. Afskaffelse af adgangsprøve til de videregående social- og sundhedsuddannelser for SOSU-assistenter. Forsøgsordning med et sammenhængende uddannelsesforløb fra grundforløb til SOSU-assistent. Iværksat i august 2002 i Ringkøbing, Fyns og Storstrøms Amter samt Københavns Kommune. (Normalt skal der ansøges på ny og udfærdiges ny kontrakt før påbegyndelsen af SOSU-assistent-uddannelsen). Større vægt på udvikling af de personlige kompetencer (social-, lærings- og udviklingskompetencer) (Undervisningsministeriet 2001). 7 AMI-rapport nr. 58
8 1.4 En kort beskrivelse af de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser Ifølge undervisningsministeriets Fakta om SOSU-reformen 2001 (Undervisningsministeriet 2001) er uddannelserne opbygget som skitseret i nedenstående figur: Figur SOSU-uddannelserne, som de ser ud efter reformen januar Forkortelser: Pgu = pædagogisk grunduddannelse. Der henvises til teksten for en mere detaljeret beskrivelse af de enkelte uddannelser. Kilde: Undervisningsministeriet Grundforløbet: Varer for de fleste 20 uger, kan ved behov herfor forlænges med op til 20 uger, til en samlet varighed på 40 uger. Grundforløbet er skolebaseret og består af en introduktionsperiode, områdefag (sundheds-, social-, og samfundsfag, pædagogik, psykologi) og aktivitetsfag og grundfag (dansk, engelsk og naturfag) (Bekendtgørelse om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser). AMI-rapport nr. 58 8
9 Grundforløbet tilrettelægges for unge, der kommer direkte fra 9. klasse i grundskolen, og for andre unge, der efter skolens vurdering har behov for at forberede sig fagligt, socialt og personligt til det videre uddannelsesforløb (Lov om grundlæggende socialog sundhedsuddannelser). SOSU-hjælper-uddannelsen: Varer 1 år og 2 måneder, hvoraf mindst 24 uger er skoleundervisning. Er opdelt i 3 skoleperioder og 2 praktikperioder. Kort formålsbeskrivelse: Eleven skal erhverve forudsætninger for: Selvstændigt og i samarbejde med andre at kunne yde praktisk og personlig bistand til brugerens/familiens daglige livsførelse. At kunne aktivere brugeren med henblik på at fastholde en normal livsudfoldelse. At kunne udføre omsorgsopgaver og elementære sygeplejeopgaver inden for social- og sundhedssektorens bistands-, pleje- og omsorgsområde. I følge bekendtgørelsen om de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser består skoleundervisningen på SOSU-hjælperuddannelsen af: Områdefag: Sundhedsfag (3 uger), social- og samfundsfag (3 uger), pædagogik med psykologi (3 uger) samt aktivitets- og praktiske fag (5 uger). Grundfag: Dansk (4 uger), naturfag (3 uger) og engelsk (2 uger). Valgfag (1 uge). Praktikuddannelsen består af forløb, der skal give eleven forskellige og varierede erfaringer med brugere inden for hele det primærkommunale bistands-, pleje- og omsorgsområde (Bekendtgørelse om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser). Optagelse på SOSU-hjælper-uddannelsen kræver gennemført grundforløb eller mindst 1 års arbejdserfaring efter grundskolen (9. klasse) eller anden relevant erfaring erhvervet i Danmark eller udlandet, der svarer til disse kvalifikationer (Lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser). SOSU-assistent-uddannelsen: Varer 1 år og 8 måneder, hvoraf mindst 32 uger er skoleundervisning. Kort formålsbeskrivelse: Eleven skal erhverve forudsætninger for: At kunne vurdere behov for og selvstændigt tilrettelægge og udføre sammensatte omsorgsopgaver og aktiverende arbejde, herunder stimulering af fysiske, intellektuelle og kreative funktioner i forhold til det enkelte menneske og grupper af borgere. At kunne vurdere behov for og selvstændigt tilrettelægge, udføre og evaluere grundlæggende sundheds- og sygeplejeopgaver inde for social- og sundhedssektorens bistands-, pleje-, og omsorgsområde. At kunne udføre koordinerende og undervisende opgaver. 9 AMI-rapport nr. 58
10 I følge bekendtgørelsen om de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser består skoleundervisningen på SOSU-assistentuddannelsen af: Områdefag: Sundheds- og sygeplejefag (6 uger), medicinske fag (4 uger), social- og samfundsfag (4 uger), pædagogik med psykologi (4 uger), kultur- og aktivitetsfag (3 uger). Grundfag: Dansk (3 uger), naturfag (4 uger), engelsk (2 uger). Valgfag (2 uger). Praktikuddannelsen består af længerevarende forløb, hvor eleven dels får forskellige og varierede erfaringer med patienter og personer med sociale, psykiske og somatiske problemer og behov inden for de amtslige og kommunale områder, dels får kendskab til de samlede amtslige kommunale og private servicetilbud. Praktikuddannelsen tilrettelægges normalt således at 1/3 af den samlede praktiktid foregår inden for det somatiske sygehusvæsen, og 1/3 foregår i en primærkommune. Den sidste 1/3-del af praktikken, som vedrører det psykiatriske område, kan foregå i amtsligt eller primærkommunalt regi. (Bekendtgørelse om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser). Optagelse på SOSU-assistentuddannelsen forudsætter gennemført SOSUhjælperuddannelse, men kan dog også ske, hvis eleven har erhvervet tilsvarende kvalifikationer gennem uddannelse eller arbejdserfaring, eller en kombination heraf (Lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser). I slutningen af februar 2004 forventes et lovforslag fremlagt, som skal gøre de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser mere fleksible og som vil lempe på de teoretiske og boglige krav, med det formål at lette adgangen for flygtninge, indvandrere og mere praktisk orienterede unge (Undervisningsministeriets hjemmeside). De kommunale og amtslige myndigheder er fortsat arbejdsgivere for elever i SOSUhjælper- og assistent-uddannelsen. Dette indebærer, at der indgås en ansættelsesaftale, der sikrer eleven ansættelse med overenskomstmæssig elevløn under det samlede uddannelsesforløb. Ansættelsesaftalen formidles af skolen. Fra 1. april 2000 har overenskomsten givet mulighed for at aflønne elever, der er fyldt 25 år ved elevkontraktens indgåelse med voksen-elevløn. (Frederiksborg Amt 2001). Undervisningsministeriet oplyser at voksen-elevløn kan ydes til såvel SOSU-hjælperelever som SOSU-assistentelever, af såvel kommunale som amtslige arbejdsgivere, hvilket langt fra alle arbejdsgivere dog gør. På SOSU-hjælper-uddannelsen er elevlønnen ca kr, hvis man er under 18 år og ca kr. om måneden, hvis man er fyldt 18 år, mens voksen-elevlønnen er på ca kr. (FOAs hjemmeside). Under grundforløbet kan man, hvis man er over 18 år søge om Statens Uddannelsesstøtte (SU) (social- og sundhedsuddannelsernes hjemmeside: AMI-rapport nr
11 1.5 Undersøgelser der belyser frafald på SOSUuddannelserne I dette kapitel fortages en summarisk gennemgang af de undersøgelser, som i de følgende afsnit af rapporten bl.a. vil blive anvendt til at belyse omfanget af og årsagerne til frafald på de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser. Det skal understreges, at litteraturen er spredt, og at de eksisterende analyser har begrænsninger med hensyn til datagrundlag, metodik og repræsentativitet. Alle undersøgelser er bortset fra undersøgelsen fra Århus Amt 2002 udført før uddannelsesreformen i januar A) Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) er en selvstændig institution under undervisningsministeriet. EVA har i samarbejde med Danmarks Ehvervspædagogiske Læreruddannelse (DEL-analyse) i 2001 udgivet en rapport med tilhørende bilagsrapport, som rummer resultater af undersøgelse af en række forhold vedrørende SOSU-hjælper-uddannelsen (Danmarks Evalueringsinstitut og ). EVAs undersøgelse omhandler udelukkende SOSU-hjælper-uddannelsen og behandler en række problemstillinger vedrørende uddannelsen. Undersøgelsen er baseret på spørgeskemaundersøgelser, fokusgruppeinterview og telefoninterview udført i 3 amter (Frederiksborg, Ribe og Århus amter, hvor der er i alt er 5 skoler). Deltagerne i undersøgelsen var SOSU-hjælperelever, skoleledere og undervisere og aktører i praktikken. På de 5 skoler er der i perioden oktober 2000 til januar 2001 gennemført spørgeskemaundersøgelse blandt samtlige elever, der påbegyndte uddannelsen i første halvdel af 2000 på de 5 skoler, i denne gruppe er der endvidere udført tre fokusgruppeinterview med elever. Her ud over er der i samme tidsrum udført spørgeskemaundersøgelse blandt ca. halvdelen af de elever, der påbegyndte uddannelsen i 1996 på hver af de 5 skoler, og som enten har gennemført eller afbrudt uddannelsen. Skematisk ser den undersøgte elevpopulation og svarprocenter således ud: Population Svar Svarprocent Elever der påbegyndte 1. halvår af % Elever der påbegyndte i 1996 og som gennemførte ,3% Elever der påbegyndte i 1996 og som afbrød ,3% Pga. de lave svarprocenter for elever som var i gang med uddannelsen (påbegyndt i første halvår af 2000) og for elever som påbegyndte uddannelsen i 1996, men som afbrød denne, udførte man en bortfaldsanalyse, som viste, at der ikke var nævneværdig forskel på den samlede population og svarpopulationen, hvad angår køn, alder og amtslig tilknytning. Dette styrker i nogen grad resultaternes validitet, trods den lave svarprocent. 11 AMI-rapport nr. 58
12 Undersøgelserne blev gennemført i perioden oktober 2000 til januar For elever som påbegyndte uddannelsen i 1996, er der således spurgt om forhold, der ligger ca. 3 år tilbage i tiden, hvilket gør, at de afgivne svar må tages med et vist forbehold. I EVAs undersøgelse er der endvidere udført en forløbsundersøgelse på nationalt plan i et samarbejde mellem Undervisningsministeriets Statistik- og Informationskontor, Danmarks Statistik og EVA. Undersøgelsesresultaterne bygger på forløbsundersøgelse af 3 årgange af elever på SOSU-hjælper-uddannelsen i perioden De anvendte tal er indhentet i befolknings-, uddannelses-, arbejdsmarkeds-, og socialregistre i Danmarks Statistik. I forløbsundersøgelsen omfattede påbegyndelsespopulationen elever, afbrudspopulationen 3192 elever. B) Ringkjøbing Amt har i maj 2002 udarbejdet en rapport om frafald på de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser ved Social- og sundhedsskolen i Herning med titlen Frafald (Ringkjøbing Amt 2002). I årene blev der i alt optaget 1018 SOSU-hjælperelever og 480 SOSUassistentelever på Social- og sundhedsskolen i Herning. I alt 147 SOSU-hjælperelever og 116 SOSU-assistentelever faldt fra og 871 SOSUhjælperelever og 364 SOSU-assistent-elever gennemførte uddannelserne. I foråret 2002 udsendtes spørgeskema til alle frafaldne elever og som stikprøve til 150 SOSU-hjælpere og 150 SOSU-assistenter, som gennemførte uddannelserne. Skematisk kan undersøgelsen præsenteres således: Population Svar Svarprocent Frafaldne SOSU-hjælperelever % Frafaldne SOSU-assistentelever % Population Stikprøve Svar Svarprocent Gennemførte SOSU-hjælpere % Gennemførte SOSU-assistenter % Man har i undersøgelsen antaget at stikprøven er repræsentativ i kraft af sin størrelse, fordi der over de 3 år ikke var nævneværdig forskel i frafaldsprocenterne, og fordi der i de tre år ikke skete ændringer i undervisningsforholdene. Undersøgelsens styrke er de forholdsvis høje svarprocenter, men man har ikke sikret sig mod selektionsbias ved f. eks. at udføre en bortfaldsanalyse for de frafaldne elevers vedkommende. C) Århus Amt har i 2003 udgivet resultaterne af en kvalitativ undersøgelse af årsagerne til afbrydelse af uddannelsen hos alle SOSU-hjælper- og -assistentelever i amtet,som afbrød deres uddannelse i perioden til (Århus Amt 2003). I alt 81 elever besvarede spørgeskemaer, 38 af disse elever deltog endvidere i et struktureret AMI-rapport nr
13 interview. Det gennemsnitlige frafald i Århus Amt i perioden har for SOSUhjælperelever ligget på 14% og for SOSU-assistentelever på 24%. Undersøgelsens formål er at dokumentere bevæggrunde og årsager til afbrydelse af uddannelserne, men ikke at give statistiske konklusioner, ligesom det heller ikke har været formålet at give en egentlig evaluering af uddannelserne. Undersøgelsens styrke er at alle der ophører med uddannelsen deltager i undersøgelsen umiddelbart efter afbrydelsen af uddannelsen, men der er tale om en relativt kort undersøgelsesperiode og dermed en forholdsvis lille undersøgelsespopulation. D) Fyns Amt har i november 2000 udgivet en undersøgelse af frafaldsårsagerne på social- og sundhedsassistentuddannelsen i Fyns Amt (Fyns Amt 2000). Rapportens hovedformål er at kortlægge frafaldsfaktorer og omstændigheder, samt at belyse hvilke tiltag respondenterne selv mener kunne gøre uddannelsen bedre. Undersøgelsen er fortaget i perioden Elevoptaget i denne periode var ca. 1700, hvoraf 460 elever faldt fra (25%). Der udsendtes spørgeskemaer til 446 elever, som faldt fra SOSU-assistentuddannelsen i den nævnte periode, heraf blev 177 returneret, hvilket giver en svarprocent på 40%. Undersøgelsen har en lav svarprocent, men man har sikret sig, at de 177 personer som returnerede spørgeskemaerne var repræsentative for frafaldspopulationen mht. følgende variable : Køn, alder, adgangskriterier, optagelsesår og skole. Elever der selv havde sagt op, var svagt overrepræsenteret i gruppen, der havde besvaret spørgeskemaerne. E) Frederiksborg Amt udgav i oktober 2001 en rapport, som bl.a. beskæftiger sig med frafaldet på SOSU-uddannelserne i Frederiksborg Amt (Frederiksborg Amt 2001). I rapporten belyses frafalds- problematikken for SOSU-hjælper og assistentuddannelsen med foreliggende statistisk materiale for perioden Årsager til frafald belyses ganske kort med et eksempel på udtræk fra LUDUS-databasen, som er et landsdækkende statistik- og administrationssystem, og med et uddrag af, hvad eleverne har af kritikpunkter ved den ophørssamtale, man har indført på stedet, for at opsamle mere viden om årsagerne til frafald. Rapporten rummer en række vurderinger og anbefalinger, som bl.a. bygger på rapporten fra Plejeprofiludvalget (Plejeprofiludvalget 2001) og rapporten fra Danmarks Evalueringsinstitut (Danmarks Evalueringsinstitut ). F) Uddannelsesafdelingen i Frederiksborg Amt udgav i november 2002 en rapport med titlen: Tilfreds med de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser? (Frederiksborg Amt 2002). Formålet med undersøgelsen var at få elevernes vurdering af SOSU-uddannelserne på Social- og Sundhedsskolen i Hillerød. I perioden maj til juli 2002 gennemførte man en spørgeskemaundersøgelse blandt en gruppe af færdiguddannede SOSU-hjælpere og SOSUassistenter, som havde afsluttet deres uddannelse i 2001, samtidig blev der gennemført spørgeskemaundersøgelse blandt SOSU-hjælper- og SOSU-assistentelever som var i gang med uddannelserne. Man fik i alt 147 svar, heraf 50 fra færdiguddannede og 97 fra elever på SOSU-skolen (71 SOSU-hjælperelever, 31 SOSU-hjælpere, 26 SOSU-assistentelever og 19 SOSUassistenter). Som det pointeres i rapporten, er der er tale om en mindre omfattende undersøgelse. Der er i rapporten ikke redegjort for svarprocenter. Undersøgelsens kan således ikke karakteriseres som værende repræsentativ. 13 AMI-rapport nr. 58
14 G) I 1996 udgav Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening og Undervisningsministeriet en evaluering af de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser. Evalueringen belyser 3 områder: Dimensioneringen af og rekrutteringen til uddannelserne, selve uddannelsesforløbet (både skole- og praktikophold) og de færdiguddannedes beskæftigelsesforhold. Frafaldsårsagerne er belyst ved telefoninterview med i alt 16 elever, der er faldet fra uddannelserne, 8 fra SOSU-hjælperuddanelsen og 8 fra SOSU-assistentuddannelsen. I undersøgelsen beskrives det, at det havde været vanskeligt at få deltagere nok til disse interview, dels havde det været vanskeligt af praktiske årsager, men folk ønskede ofte ikke at deltage i et interview, når det endelig var lykkedes at få fat i dem. Som det også fremhæves i undersøgelsen, kan man ikke være sikker på at de interviewede personer er repræsentative for gruppen af frafaldne elever. H) Endelig udgav Undervisningsministeriet i 1995 en undersøgelse med titlen: Hvorfor faldt de fra? Frafaldet på erhvervsskoler og social- og sundhedsskoler i skoleåret 1993/94. Undersøgelsen led under manglende indrapportering fra SOSUskolerne, som ikke havde ressourcer til opgaven, som resultat heraf blev Københavns Kommune overrepræsenteret i undersøgelsen. Undersøgelsens resultater mht. frafaldsårsager genfindes for en dels vedkommende i de nyere undersøgelser. Da undersøgelsesperioden ligger 10 år tilbage i tiden, vil der ikke blive refereret yderligere til denne undersøgelse. 1.6 Opsummering Gennem de godt 50 år hvor hjemmehjælpsordningen har eksisteret, har arbejdets karakter og organisering, medarbejdernes kvalifikationer og kravene fra samfundet ændret sig markant. Tidligere tiders ordning med husmoderafløsning, hvor modne kvinder kunne varetage jobbet med afsæt i erfaringer fra husførelse i eget hjem, er nu afløst af en mere omsorgsprofessionel opfattelse af hjemmehjælperrollen, samtidig med at man i hjemmeplejen har oplevet en betydelig effektivisering og rationalisering af arbejdsgangene. Klienterne får ikke længere tildelt hjælpen i tid, men i ydelser. Desuden har indholdet i hjemmehjælpsarbejdet skiftet karakter fra især at bestå i hjælp til en række praktiske opgaver, til nu at være mere fokuseret på plejeopgaver. Som følge af de ændrede arbejdskrav og -forhold indførtes i 1991 SOSU-hjælper- og - assistent-uddannelserne, de afløste de gamle uddannelser til hjemmehjælper, sygehjælper, plejer, plejehjemsassistent og beskæftigelsesvejleder. SOSUuddannelserne er vekseluddannelser med teori og praktik på skift. Uddannelserne blev reformeret i januar 2002, begge uddannelser blev forlænget med 2 måneder, således at SOSU-hjælperuddannelsen nu varer 14 måneder og SOSU-assistentuddannelsen varer 20 måneder. Reformen har endvidere medført at der lægges mere vægt på udvikling af personlige kompetencer, og der er sket en styrkelse af sammenhængen mellem skole og praktik bl.a. ved indførelse af personlig uddannelsesplan. Endelig har man nu direkte elevoptag på skolerne, hvor eleverne tidligere skulle kontakte kommune eller amt. Der findes flere undersøgelser, som belyser uddannelsesforløbet og årsagerne til frafald på og afbrydelse af de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser. Litteraturen er spredt, og de eksisterende analyser har begrænsninger med hensyn til datagrundlag, metodik og repræsentativitet. Alle undersøgelser er bortset fra undersøgelsen fra Århus Amt 2002 udført før uddannelsesreformen i januar AMI-rapport nr
15 Disse undersøgelser vil i de følgende afsnit blive anvendt til at belyse frafaldet på de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser med. 15 AMI-rapport nr. 58
16 2. UDDANNELSESSTEDER, ÅRLIGT OPTAG OG OPTAGELSESPROFIL SOSU-skolerne i Danmark er amtsligt organiseret. Der findes 23 skoler, hvoraf nogle har én eller flere underafdelinger, der er således i alt 31 undervisningssteder. Se i øvrigt oversigten over skolerne i Appendix. Skolerne optager elever flere gange om året, som regel 3 gange årligt. 2.1 Det årlige optag på skolerne I tabel og er dimensioneringen, det årlige optag og det årlige antal ansøgere på de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser i perioden anført. Amtsrådsforeningen oplyser, at opskolingsforløb i princippet ikke indgår i talmaterialet, men man tager forbehold for at der kan ske fejl i skolernes indrapportering af data til Amtsrådsforeningen. Tabel Dimensioneringen, antal optagne elever pr. år og antal ansøgere pr. år på socialog sundhedshjælperuddannelsen. SSH Dim Optag Ansøg Forkortelser: SSH: Social- og sundhedshjælper-uddannelsen, Dim.: Dimensionering, Ansøg.: Antal ansøgere. Kilde: Amtsrådsforeningens hjemmeside. Optage- og ansøgertallene for 2002 er udtryk for det forventede optag og antal ansøgere til uddannelsen. Tabel Dimensioneringen, antal optagne elever pr. år og antal ansøgere pr. år på socialog sundhedsassistentuddannelsen. SSA Dim Optag Ansøg Forkortelser: SSA: Social- og sundhedsassistent-uddannelsen, Dim.: Dimensionering, Ansøg.: Antal ansøgere. Kilde: Amtsrådsforeningens hjemmeside. Optage- og ansøgertallene for 2002 er udtryk for det forventede optag og antal ansøgere til uddannelsen. Det fremgår af tabel og 2.1.2, at det samlede optag på skolerne inden for begge uddannelser er mindre end dimensioneringen. Optaget på SOSU-hjælperuddannelsen AMI-rapport nr
17 har været stigende gennem perioden frem til 1997 for derefter at falde til godt 6000 optagne elever om året, mens antallet af SOSU-assistentelever har ligget omkring 3000 siden Amtsrådsforeningen har oplyst, at de ikke har samlede opgørelser over antal ansøgere på SOSU-hjælperuddannelsen for årene før Det er principielt op til de enkelte amter og kommuner selv at dimensionere optaget til SOSU-uddannelserne, men Undervisningsministeriet kontrollerer løbende, at dimensioneringen svarer til det forventede behov for arbejdskraft på området og ministeriet kan f.eks. pålægge et eller flere amter at øge sin dimensionering (Frederiksborg Amt 2001). Således skyldes stigningen i dimensioneringen mellem 1994 og 1995 for såvel SOSU-hjælperuddannelsen som SOSU-assistentud- dannelsen en ny regeringsaftale, som bevirkede at dimensioneringstallene i 1994 blev sat kraftigt i vejret for de fleste amters vedkommende (Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening og Undervisningsministeriet 1996). Problemet med at dimensioneringen for SOSU-hjælperuddannelsen ikke opfyldes til trods for et stort antal kvalificerede ansøgere, er beskrevet allerede i evalueringen af de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser fra 1996, her anføres bl.a. følgende forklaringer på problemet: Kommunerne kan ikke fremskaffe det nødvendige antal praktikpladser og praktikvejledere, geografisk skævhed mht. hvor ansøgerne befinder sig i forhold til ledige uddannelsespladser, forskellig vurdering af behovet for arbejdskraft kommunerne og fællessekretariaterne i mellem, mangel på klare behovsanalyser og endelig spiller forskellige politiske og økonomiske betragtninger ind (Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening og Undervisningsministeriet 1996). 2.2 SOSU-elevernes alders- og kønsfordeling I nedenstående tabeller er gennemsnitsalderen og kønsfordeling for bestanden af SOSU-elever anført for perioden 1992 til Ved bestanden forstås det antal elever, der befinder sig på den pågældende uddannelse opgjort pr. 1/10 i året (Undervisningsministeriet 2003). Tabel Gennemsnitsalderen for bestanden af elever på SOSU-uddannelserne fra 1992 til 2001, opgjort pr. 1/10 i året SSH 27,8 27,4 28,1 29,6 30,7 31,0 31,8 32,0 32,0 32,4 SSA 30,3 29,8 30,1 31,8 33,1 33,7 34,6 34,7 35,3 35,7 Forkortelser: SSH: Social- og sundhedshjælper-uddannelsen, SSA: Social- og sundhedsassistentuddannelsen. Kilde: Undervisningsministeriet (2003). Det ses, at gennemsnitsalderen stiger gennem perioden på begge uddannelser. SOSUhjælper-eleven er nu gennemsnitligt 32,4 år gammel, en stigning på 4,6 år på 10 år, mens gennemsnitsalderen for SOSU-assistent-elever i samme periode er steget med 5,4 17 AMI-rapport nr. 58
18 år til 35,7 år. Undervisningsministeriet og Danmarks Statistik oplyser, at gruppen der gennemgår de særlige opskolingsforløb indgår i talmaterialet. Figur Diagram over aldersfordelingen for bestanden af elever på SOSUhjælper- og SOSU-assistentuddannelsen i 2001 opgjort pr. 1/10 i året. Procent 20,0 18,0 16,0 14,0 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0, Aldersgrupper Hjælper Assistent Kilde: Undervisningsministeriets hjemmeside (den dynamiske database). Af figur ses aldersfordelingen for SOSU-hjælpere og SOSU-assistenter i Gennemsnitsalderen for SOSU-hjælperelever var i ,4 år, for SOSUassistenteleverne var den 35,7 år. Som det ses kan dette forklares ved at andelen af årige er ca. 12 %-point større for SOSU-hjælperne, samtidig med at andelen af årige og årige SOSU-assistenter samlet ligger ca. 11 %-point over SOSUhjælperne. Den store andel af årige på SOSU-hjælperuddannelsen, kan bl.a. forklares ved at SOSU-hjælperuddannelsen forudgår SOSU-assistent-uddannelsen, og ved at kravene til SOSU-hjælperuddannelsen er mindre. At andelen af årige er større på SOSU-assistentuddannelsen, må formodes at hænge sammen at opskolingseleverne indgår i talmaterialet. Danmarks Statistik oplyser at der i 2001 blev opskolet 510 SOSU-hjælpere, og 1042 SOSU-assistenter (opgjort 1/ ). Tabel Kønsfordeling for bestanden af elever på SOSU-uddannelserne fra 1992 til 2001,opgjort pr. 1/10 i året. Tallene angiver procent kvinder SSH 94,9 94,6 94,1 93,4 93,7 94,6 94,8 95,6 95,9 95,5 SSA 95,1 94,9 95,0 94,3 93,4 93,7 94,7 95,5 95,5 96,3 Forkortelser: SSH: Social- og sundhedshjælper-uddannelsen, SSA: Social- og sundhedsassistentuddannelsen. Kilde: Undervisningsministeriet (2003). AMI-rapport nr
19 Det ses af tabel at såvel SOSU-hjælper-uddannelsen som SOSU-assistentuddannelsen er ca. 95% kvinder i den anførte 10-årsperiode. 2.3 Elevprofilen Evalueringsinstituttet (EVA) har i deres undersøgelse af SOSU-hjælperuddannelsen fra 2001 forsøgt at tegne en profil af den typiske elev: Den typiske elev på SOSU-hjælperuddannelsen er kvinde (95,7%), år, med indtil 10. klasses eksamen efterfulgt af en påbegyndt eller gennemført kort erhvervsfaglig uddannelse, 7% har gymnasial baggrund. Hun er samboende eller gift, og er af dansk oprindelse (94,5%), 47% har hjemmeboende børn. Hun har ikke været ledig i længere perioder og har tidligere haft kontakt til SOSU-området. Afhængig af alder får hun elevløn eller elevløn og supplerende uddannelsesgodtgørelse fra AF(Danmarks Evalueringsinstitut ). I EVAs undersøgelse understreges det, at der er meget stor aldersspredning på uddannelsen. I undersøgelsen fra Ringkjøbing Amt har man forsøgt at tegne en profil af SOSUassistenteleven, som gennemfører uddannelsen: Det er en kvinde på år med dansk som modersmål. Hendes uddannelsesmæssige baggrund er en kortere ungdomsuddannelse eller lignende, hun havde fuldtidsbeskæftigelse, da hun søgte ind på uddannelsen, typisk som SOSU-hjælper. Hun har ét eller flere hjemmeboende børn og arbejdede ikke ved siden af uddannelsen. Endelig havde hun god opbakning mht. sin uddannelse i omgivelserne (Ringkjøbing Amt 2002). I undersøgelsen fra Frederiksborg Amt ser den gennemsnitlige færdiguddannede SOSU-elev (dvs. både SOSU-hjælpere og SOSU-assistenter) således ud ved uddannelsens afslutning: Det er en kvinde, dansk født af danske forældre, 34 år ved uddannelsens afslutning. Hun har afsluttet sin skoleuddannelse med 9. eller 10. klasse, arbejdet nogle år på plejehjem, og har i øvrigt lang erhvervserfaring. Hun er samlevende eller gift og har barn / børn. Det pointeres dog i undersøgelsen, at aldersspredningen var stor: Yngste elev var 17 år, ældste 58 (Frederiksborg Amt 2002). De skildrede profiler er nogenlunde enslydende undersøgelserne i mellem (gennemførselsprocenten for begge uddannelser er omkring 80%, se senere). 2.4 Motivation for at vælge uddannelsen SOSU-hjælperuddannelsen: EVAs undersøgelse viser at motiverne til at vælge uddannelsen som SOSU-hjælper især er: Interesse for SOSU-området, lyst til at hjælpe andre, at det er vigtigt at få en uddannelse, at der er mulighed for at fortsætte på SOSU-assistent-uddannelsen og endelig lysten til at arbejde selvstændigt (Danmarks Evalueringsinstitut ). SOSU-assistentuddannelsen: De hyppigst anførte motiver for at vælge SOSU-assistentuddannelsen er ifølge undersøgelsen fra Ringkjøbing Amt interesse for at arbejde med mennesker og at 19 AMI-rapport nr. 58
20 SOSU-hjælperuddannelsen gav dem lysten til at læse videre. Uddannelsens overskuelighed angives ofte som begrundelse, og blandt elever der gennemfører uddannelsen er en motivationsfaktor, at uddannelsen er springbræt til en videregående uddannelse (Ringkjøbing Amt 2002). 2.5 Opsummering Der er 23 SOSU-skoler i Danmark, hvoraf flere har underafdelinger, hvilket giver i alt 31 undervisningssteder. Det årlige optag på SOSU- hjælperuddannelsen har de seneste år været på godt 6000 elever, på SOSU-assistentuddannelsen ca elever. Det er principielt op til de enkelte amter og kommuner at dimensionere optaget på SOSU-uddannelserne, men Undervisningsministeriet kan afgive pålæg over for det enkelte amt mht. dimensioneringens størrelse. Søgningen til SOSU-uddannelserne har på landsplan ligget over dimensioneringen, mens optaget på skolerne gennemgående ligger under dimensioneringen. Ca. 95% af SOSU-eleverne er kvinder. Gennemsnitsalderen har været stigende og ligger nu på 32,4 år for SOSU-hjælperne og på 35,7 år for SOSU-assistenterne. Der er dog en betydelig aldersspredning på begge uddannelser. Forsøger man at tegne en profil af den typiske elev på de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, er hun af dansk oprindelse og har ikke været ledig i længere perioder, hun er samboende eller gift og har et eller flere hjemmeboende børn. Hun har op til 10.-klasses eksamen efterfulgt af en påbegyndt eller gennemført erhvervsfaglig uddannelse. Hun har som regel været beskæftiget inden for SOSU-området før hun startede på uddannelsen. Motivationen for at vælge uddannelserne er lysten til at arbejde med mennesker, interesse for SOSU-området, uddannelsernes overskuelighed, ønsket om en uddannelse og at uddannelserne er kvalificerende til videre uddannelse. AMI-rapport nr
Temaeftermiddag for praktikken
Temaeftermiddag for praktikken Social og sundhedsuddannelsen under erhvervsuddannelse lov og bekendtgørelse Oktober 2008 EUD lov og bek. v. Gitte B Jensen Side 1 Temaeftermiddag for praktikken Lov og indgangene
Læs mereUdviklingen i elevprofiler og i antallet af elever på social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse
Udviklingen i elevprofiler og i antallet af elever på social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse 2012 Indhold Indledning... 3 Datagrundlaget... 3 Elevprofilerne i dag... 4 Udviklingen
Læs mereUddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen
Uddannelsesordning for sundhedsuddannelsen Udstedelsesdato: 15. marts 2010 Udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen i henhold til følgende
Læs mereNotat vedr. Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser af 19. marts 2014
Notat vedr. Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser af 19. marts 2014 Social- og Sundhedsskolerne i Region Syddanmark samt Region Syddanmark og kommuner i Region Syddanmark har med interesse modtaget
Læs mereLærerkursus Sønderborg 16-9-15. DEN PRAKTISKE VEJ TIL JOB og en mellemlang videregående uddannelse
Lærerkursus Sønderborg 16-9-15 DEN PRAKTISKE VEJ TIL JOB og en mellemlang videregående uddannelse DEN PRAKTISKE VEJ TIL JOB og en mellemlang videregående uddannelse PÆDAGOGISK ASSISTENT 2 år 1 1/2 mdr.
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser. Undervisningsministeriet Udkast. 7. oktober 2005.
Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 14 Offentligt Undervisningsministeriet Udkast Forslag til 7. oktober 2005 Lov om ændring af lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser (Praktiske indgange
Læs mereOptag og søgningstendenser pa social- og sundhedsskolerne januar til august 2012
og søgningstendenser pa social- og sundhedsskolerne januar til august 212 For at er opdateret på status for optag og ikke mindst søgning til social- og sundhedsskolernes uddannelser, har lederforeningen
Læs mereMedlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper
Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Forbundet af Offentligt Ansatte November 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÉ...1 BAGGRUND OG FORMÅL...2 FORMÅL...2
Læs mereElevprofil af hovedforløbselever pa socialog sundhedsskolerne, pædagogisk assistentuddannelse
Elevprofil af hovedforløbselever pa socialog sundhedsskolerne, pædagogisk assistentuddannelse Indledning har udarbejdet en profil af de elever, som påbegyndte et hovedforløb, henholdsvis pædagogisk assistentuddannelse,
Læs mereGrundforløb Trin 1 - Social- og sundhedshjælper Trin 2 - Social- og sundhedsassistent Pædagogisk assistent
1: Ansøgning til Social - og sundhedsuddannelserne. Grundforløb Trin 1 - Social- og sundhedshjælper Trin 2 - Social- og sundhedsassistent Pædagogisk assistent 2: Personlige data *Navn: *Personnummer: Adresse:
Læs mereMotivation og valg af uddannelse. - blandt nyuddannede SOSU'er i 2004. Horsens. Fastholdelse og rekruttering af social- og sundhedhjælpere
Motivation og valg af uddannelse - blandt nyuddannede SOSU'er i 2004 Horsens Fastholdelse og rekruttering af social- og sundhedhjælpere Skolebesøg 2004 I løbet af 2004 besøgte Arbejdsmiljøinstituttet (AMI)
Læs mereStatistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu)
Statistik for erhvervsgrunduddannelsen (egu) 2002 November 2003 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning og resumé... 2 2. Indgåede aftaler... 2 3. Gennemførte og afbrudte aftaler... 5 4. Den regionale aktivitet...
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 352 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Åbent samråd i Folketingets Uddannelsesudvalg Spørgsmål AF: Der er i dag stort set mangel på alle
Læs mereTilgang til og frafald på euv. Evaluering af erhvervsuddannelse for voksne (euv) Baggrundsrapport 1
Evaluering af erhvervsuddannelse for voksne (euv) Baggrundsrapport 1 INDHOLD 1 Indledning 4 2 5 2.1 Færre voksne starter på en erhvervsuddannelse 5 2.2 Færre voksne falder fra 11 Danmarks Evalueringsinstitut
Læs mereEfterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af?
Efterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af? Center for ungdomsforskning i samarbejde med Ligestillingsministeriet og Forum 100 % Statusnotat marts 2011 v. lektor Camilla Hutters & videnskabelig
Læs mereAnalyse af rekrutteringsproblematikken på social- og sundhedsområdet i Sønderjyllands Amt indtil 2017
Sønderjyllands Amt Dato: 21. september 2006 Uddannelses- og socialforvaltningen J.nr.: 06/2059 Uddannelsesafdelingen John Hyrup Jensen Analyse af rekrutteringsproblematikken på social- og sundhedsområdet
Læs mereDEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse
DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE Anbefalinger til de involverede aktører Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse 1 INDHOLD Forord...3 Rammer for uddannelsen...4 Elevens samarbejdspartnere
Læs merePraktikvirksomheders adfærd i forbindelse med merkantile elevers overgang til hovedforløb
Praktikvirksomheders adfærd i forbindelse med merkantile elevers overgang til hovedforløb INDHOLD Praktikvirksomheders adfærd i forbindelse med merkantile elevers overgang til hovedforløb 1 Resumé 4 2
Læs mereHandlingsplan for øget gennemførelse
Undervisningsministeriet, Afdelingen for erhvervsfaglige uddannelser, februar 2008 Sagsnr.: 086.182.021 Handlingsplan for øget gennemførelse De grundlæggende social- og sundhedsuddannelser 2008 Institutionens
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse
Spørgeskemaundersøgelse FOAs ledermedlemmer marts 2007 0 FOA-medlemsundersøgelse blandt samtlige medlemmer i Lederzonen Arbejdet som leder... 2 Kommunalreformen... 4 Ledernes baggrund... 7 Lederudvikling
Læs mereElever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads
Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads Som en del af udmøntningen af Aftale om en vækstpakke 2014 blev det besluttet at igangsætte en kvalitativ gennemgang
Læs mereInformationsindsamling - Frafald og gennemførelse i 2016
Informationsindsamling - Frafald og gennemførelse i 06 Bilag til HandlingsPlan for Øget Gennemførelse 07 Tal ajourført primo januar 07 Den 0. januar 07 Denne informationsindsamling beskriver skolens egne
Læs mereBEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADSOMRÅDET
NOVEMBER 213 REGION HOVEDSTADEN BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADSOMRÅDET PIXI-RAPPORT 1. BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADEN 3 INDHOLD 1 Indledning 1 2 Overordnede konklusioner 2 3 De
Læs mereSOSU Nord i Tal 2015
1 SOSU Nord i Tal 2015 Indhold Introkurser og brobygning... 3 Grundforløb... 5 Social og sundhedshjælperuddannelsen... 10 Social og sundhedsassistentuddannelsen... 16 Pædagogisk Assistentuddannelse...
Læs mereDan Yu Wang og Louise Kryspin Sørensen April 2010
Dan Yu Wang og Louise Kryspin Sørensen April 2010 Karakteristik af nyuddannede sygeplejersker årgang 1976-2006 Nyuddannede sygeplejersker bliver ældre og ældre, når de færdiggør deres uddannelse. Gennemsnitsalderen
Læs mereNotat vedr. dimensionering af elever til SOSU-uddannelsen fra 1. januar 2016.
Notat vedr. dimensionering af elever til SOSU-uddannelsen fra 1. januar 2016. Holdning I Nyborg kommune er der behov for at uddanne færre hjælpere (SSH) men stigende behov for assistenter (SSA). Udover
Læs mereElevprofil af hovedforløbselever pa socialog sundhedsskolerne
Elevprofil af hovedforløbselever pa socialog sundhedsskolerne Indledning har udarbejdet en profil af de elever, som påbegyndte et hovedforløb, henholdsvis pædagogisk assistentuddannelse, social- og sundhedshjælperuddannelsen
Læs merePraktikvejleder træf Social- og sundhedsassistent uddannelsen
Praktikvejleder træf 2018 Social- og sundhedsassistent uddannelsen 12.00-12.10 Velkommen Program for dagen 12.10-12.25 Læsevejleder/SPS (Marianne Bay) 12.25-12.35 Præsentation af SSA uddannelsen(karina
Læs mereBilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser
Læs mereSOSU FYN I TAL 2015 MIDDELFART ODENSE SVENDBORG
SOSU FYN I TAL 2015 MIDDELFART ODENSE SVENDBORG Udarbejdet foråret 2016 af Berit Christina Olsen Social- og Sundhedsskolen Fyn Odense City Odense Syd Vestre Stationsvej 8-10 Athenvænget 4 5000 Odense C
Læs mereBliv SOSU og gør en forskel
Bliv SOSU og gør en forskel For mig findes der ikke noget mere bekræftende end at se den glæde jeg frembringer hos den enkelte borger. Og jeg gør jo bare mit arbejde. Og nogle gange lidt mere Hver eneste
Læs mereUddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent
Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 15. marts 2010 pædagogisk assistent Uddannelsesordningen er udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistent og social- og sundhedsuddannelsen
Læs mereNydanske unge på erhvervsuddannelserne
Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Januar 2012 Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Udgiver: Social- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København
Læs mereRESUMÉ Evaluering af korte uddannelsesaftaler i erhvervsuddannelserne. Relevans, faglig kontekst og målgruppe
RESUMÉ Evaluering af korte uddannelsesaftaler i erhvervsuddannelserne Denne rapport afdækker, hvordan korte uddannelsesaftaler påvirker kvaliteten af praktikoplæringen på erhvervsuddannelserne. Danmarks
Læs mereUdarbejdet foråret 2018 af Berit Christina Olsen. Social- og Sundhedsskolen Fyn. Vestre Stationsvej 8-10 Athenevænget Odense C 5250 Odense SV
SOSU FYN I TAL 2017 Udarbejdet foråret 2018 af Berit Christina Olsen Social- og Sundhedsskolen Fyn Odense City Odense Syd Vestre Stationsvej 8-10 Athenevænget 4 5000 Odense C 5250 Odense SV Svendborg Middelfart
Læs mereKommissorium: Kortlægning af rekrutteringsudfordringer for social- og sundhedspersonale og sygeplejersker i kommuner og regioner
Kommissorium: Kortlægning af rekrutteringsudfordringer for social- og sundhedspersonale og sygeplejersker i kommuner og regioner 21. juni 2018 Gruppen af ældre borgere i Danmark vil stige markant i de
Læs mereIndsatsen overfor frafald på social- og sundhedsskolerne i Århus Amt
Indsatsen overfor frafald på social- og sundhedsskolerne i Århus Amt Fællesbestyrelsen har på mødet den 25. maj 2004 drøftet frafaldet på de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser i Århus Amt og
Læs mereKontraktbilag med social klausul vedrørende elever/praktik
Kontraktbilag med social klausul vedrørende elever/praktik Social klausul vedr. private udbyderes elevforpligtelser I forbindelse med udbud af praktisk og personlig hjælp i Københavns Kommune har Grunduddannelse
Læs mereDansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning.
Dansk Byggeri og 3F Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg Kvantitativ belysning April 2013 Seniorkonsulent Kim Madsen Side 1 Analyse af unge med uddannelsesaftale,
Læs mereProfilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser
Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereTRIN 1: SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPER
1. Ansøgning til Social - og Sundhedsuddannelserne TRIN 1: SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPER 2. Personlige data *Navn: *Personnummer: Adresse: Er du dansk statsborger? Hvis nej, har du arbejds- og opholdstilladelse?
Læs mereSocial- og sundhedshjælperelever, der er ansat af Egedal Kommune
Ydelsesbeskrivelse Social- og sundhedshjælperuddannelse Lovgrundlag BEK nr 1117 af 18/08/2016 Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til social- og sundhedshjælper Uddannelsesordning for Social- og sundhedshjælperuddannelsen,
Læs mereMonitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004
Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund
Læs mereAnalyse 18. december 2014
18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer
Læs mereTRIN 1: SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPER
1. Ansøgning til Social - og Sundhedsuddannelserne TRIN 1: SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPER 2. Personlige data *Navn: *Personnummer: Adresse: Er du dansk statsborger? Hvis nej, har du arbejds- og opholdstilladelse?
Læs mereProfilmodel Ungdomsuddannelser
Profilmodel 214 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 214 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mere2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser
2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives
Læs mereVidere i uddannelsessystemet
Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks
Læs mereUdarbejdet foråret 2015. Social- og Sundhedsskolen Fyn. Vestre Stationsvej 8-10 Athenvænget 4 5000 Odense C 5250 Odense SV
2014 SOSU FYN i tal Udarbejdet foråret 2015 Social- og Sundhedsskolen Fyn Odense City Odense Syd Vestre Stationsvej 8-10 Athenvænget 4 5000 Odense C 5250 Odense SV Svendborg Middelfart Hulgade 9 Teglgårdsparken
Læs mereProfilmodel 2013 Videregående uddannelser
Profilmodel 213 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan
Læs mereSkemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen
Marts 2009 Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen agligt udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen (PASS)
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 110 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Tale til åbent samråd i Folketingets Uddannelsesudvalg UDU alm. del, spørgsmål K og L. Spørgsmålene
Læs mereProfilmodel Ungdomsuddannelser
Profilmodel 2015 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en 9. klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereInformationsindsamling vedr. frafald og gennemførelse
Informationsindsamling vedr. frafald og gennemførelse Ajourført den 7. marts 2016 Dette notat beskriver skolens egne tal for frafald og gennemførelse på skolens grundforløb og hovedforløb. Tallene supplerer
Læs mereProfilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse
Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet
Læs mereJUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2015 LÆGDOMMERES REPRÆSENTATIVITET. Undersøgelse vedrørende perioden til
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2015 LÆGDOMMERES REPRÆSENTATIVITET Undersøgelse vedrørende perioden 1.1.2016 til 31.12.2019. 1. Indledning I år 2000 gennemførte Justitsministeriets Forskningskontor
Læs mereElevprofil af hovedforløbselever pa socialog sundhedsskolerne, social- og sundhedshjælperuddannelsen
Elevprofil af hovedforløbselever pa socialog sundhedsskolerne, social- og sundhedshjælperuddannelsen Indledning har udarbejdet en profil af de elever, som påbegyndte et hovedforløb, henholdsvis pædagogisk
Læs mereBekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til. ungdomsuddannelserne
Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., jf. lovbekendtgørelse
Læs mereinfo dag/rhe
SOSU 2017 Social og sundhedsuddannelse En uddannelse blev til to Trin 1 Social- og sundhedshjælper Trin 2 Social- og sundhedsassistent Social- og sundhedshjælperuddannelse Erhvervsuddannelsen til social-
Læs mereSocial- og sundhedshjælper. er det dig?
Social- og sundhedshjælper er det dig? 2 Uddannelse til social- og sundhedshjælper Er du interesseret i en spændende uddannelse, er Høje-Taastrup Kommune stedet. Du vil være blandt dygtige kolleger og
Læs mereSocial- og sundhedshjælperuddannelsen
Ydelsesbeskrivelse 2015 Social- og sundhedshjælperuddannelsen Indledning Center for Sundhed og Omsorg i Egedal kommune har en uddannelsesmæssig forpligtigelse i forhold til det dimensionerede antal elever.
Læs mereSkabelon - udviklingsredegørelser for 2017
Skabelon - udviklingsredegørelser for 2017 Det faglige udvalgs navn: Det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen Dato: Oktober 2017 Udviklingsredegørelse
Læs mereEr du dansk statsborger? Postnummer: By: Bopælskommune:
(Når du udfylder skemaet kan du bruge TAB tasten til at springe til næste felt.) 1: Ansøgning til social- og sundhedsuddannelserne GRUNDFORLØBET SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPER / Trin 1 SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENT
Læs mereBeskrivelse af de færøske SOSU-uddannelser (heilsuútbúgvingar)
Beskrivelse af de færøske SOSU-uddannelser (heilsuútbúgvingar) Formålet med det følgende er at give en kortfattet beskrivelse af de færøske social- og sundhedsuddannelser (uddannelserne til henholdsvis
Læs mereEvalueringsrapport Aftalestyring 2008 - Sundhedsuddannelserne
Evalueringsrapport Aftalestyring 2008 - Sundhedsuddannelserne Som angivet i Kontrakt for Aftalestyring 2008 Sundhedsuddannelserne af november 2007, skal der udarbejdes en årlig evalueringsrapport på de
Læs mereFaktaark: Ungdomsuddannelser
Faktaark: Ungdomsuddannelser Disruptionrådets sekretariat Ungdomsuddannelserne i Danmark hviler på en stærk tradition med faglig stolthed. Langt størstedelen af alle unge fortsætter efter 9. eller 10.
Læs mereSOSU Nord i Tal 2016
SOSU Nord i Tal 216 Indhold Introkurser og brobygning... 2 Grundforløb... 5 Social og sundhedshjælperuddannelsen... 8 Social og sundhedsassistentuddannelsen... 11 Pædagogisk Assistentuddannelse... 14 Undervisningsevaluering...
Læs mereEn ny PGU uddannelse skal godkendes både i akademierhvervsrådet og i undervisningsministeriet.
Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 339 Offentligt BUPL notat 2½ år PGU - hvad kan en forlængelse betyde? I forbindelse med kvalitetsreformen og trepartsforhandlingerne har både KL og FOA valgt at
Læs mereKommenterede bilagstabeller
Kommenterede bilagstabeller Dokumentation til Der går ikke nogen lige vej. En kvalitativ og kvantitativ analyse af omfang og mekanismer i elevernes omvalg på erhvervsuddannelserne TrendEduc og Kubix Aps
Læs mereEngelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere på gymnasiale uddannelser Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005
Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere på gymnasiale uddannelser Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse
Læs meresundhedsuddannelsen HOVEDFORLØBET Lære sammen Arbejde med mennesker Trin 1 Social- og sundhedshjælper Trin 2 Social- og sundhedsassistent
Socialog sundhedsuddannelsen HOVEDFORLØBET Trin 1 Social- og sundhedshjælper Trin 2 Social- og sundhedsassistent Lære sammen Arbejde med mennesker LÆRE SAMMEN SOCIAL- OG SUNDHEDS- UDDANNELSEN UDDANNELSE
Læs mereProfilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 11 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Profilmodel 11 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne
Læs mereUdviklingsredegørelse samt ansøgning om ændringer af uddannelsen for 2019
Bilag 1: Skabelon for indsendelse af udviklingsredegørelser Udviklingsredegørelse samt ansøgning om ændringer af uddannelsen for 2019 Det faglige udvalgs navn Fagligt udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse
Læs mereUngdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De
Læs mere2: Personlige data (felter markeret med * indsættes automatisk nederst på siden ved udskrift) *Navn: 3: Oplysninger ifm. optagelse
19.02.2013 (Når du udfylder skemaet kan du bruge TAB tasten til at springe til næste felt.) 1: Ansøgning til Social - og sundhedsuddannelserne SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPER 2: Personlige data (felter markeret
Læs merePraktikrapport - Metode, datagrundlag og spørgsmål
Praktikrapport - Metode, datagrundlag og spørgsmål Overblik over datagrundlaget i praktikrapporten Der er lavet praktikevaluering af elever og studerende på følgende uddannelser: Social- og sundhedshjælperuddannelsen
Læs mereSocial- og sundhedsassistentuddannelsen
Ydelsesbeskrivelse 2015 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Praktik 3 Indledning Center for Sundhed og Omsorg i Egedal kommune har en uddannelsesmæssig forpligtigelse i forhold til det dimensionerede
Læs mereSkoleevaluering af 20 skoler
Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5
Læs mereYdelsesbeskrivelse. Social- og sundhedshjælperuddannelse. Ydelsesbeskrivelse gældende Lovgrundlag
Ydelsesbeskrivelse Social- og sundhedshjælperuddannelse Lovgrundlag LBK nr. 789 af 16/06/2015 Erhvervsuddannelsesloven BEK nr. 500 af 22/4/2015 Bekendtgørelse om social- og sundhedsuddannelsen Uddannelsesordning
Læs mereKonfliktvejledning. For elever og FOA-medlemmer på kurser eller anden uddannelse
Konfliktvejledning For elever og FOA-medlemmer på kurser eller anden uddannelse FOA Overenskomst og FOA Faglig, 26. marts 2018 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Konfliktvejledning... 3 Kapitel 1: er... 4 1.1 Indledning...
Læs mereElevuddannelser og voksenelevløn
Elevuddannelser og voksenelevløn Ældre og Sundhed har udarbejdet følgende notat vedrørende uddannelserne af social- og sundhedshjælper og social- og sundhedsassistentelever. Baggrunden er udfordringer
Læs mereD A G S O R D E N til 20. møde i bestyrelsen ved Århus Social- og Sundhedsskole torsdag den 24. februar 2011 kl. 18.30-21.00
D A G S O R D E N til 20. møde i bestyrelsen ved Århus Social- og Sundhedsskole torsdag den 24. februar 2011 kl. 18.30-21.00 GODKENDELSER: 1. Godkendelse af dagsordenen. Bestyrelsen godkender dagsordenen.
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om palliativt arbejde
FOA Kampagne og analyse 23. oktober 2009 Det siger FOAs medlemmer om palliativt arbejde FOA gennemførte i perioden fra den 7. til den 16. september en medlemsundersøgelse blandt de medlemmer, som er tilmeldt
Læs mereNordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne
Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives
Læs mereUdviklingsredegørelse samt ansøgning om ændringer af uddannelsen for 2019
Bilag 1: Skabelon for indsendelse af udviklingsredegørelser Udviklingsredegørelse samt ansøgning om ændringer af uddannelsen for 2019 Det faglige udvalgs navn Fagligt udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse
Læs mereBekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne
Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt
Læs mereUDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT I REGION SYDDANMARK 2014-2024
MARTS 2015 REGION SYDDANMARK UDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT I REGION SYDDANMARK 2014-2024 RAPPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk MARTS
Læs mereProfilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse
Profilmodel 15 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af
Læs mereNotatet er en årlig status på praktikpladssituationen i København, herunder antal uddannelsesaftaler indgået af KK i 2017.
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT Til ØU 5. april 2018 Årlig status på praktikpladsområdet i København i Notatet er en årlig status på praktikpladssituationen i København,
Læs mereUdarbejdet foråret 2017 af Berit Christina Olsen. Social- og Sundhedsskolen Fyn. Vestre Stationsvej 8-10 Athenevænget Odense C 5250 Odense SV
SOSU FYN I TAL 2016 Udarbejdet foråret 2017 af Berit Christina Olsen Social- og Sundhedsskolen Fyn Odense City Odense Syd Vestre Stationsvej 8-10 Athenevænget 4 5000 Odense C 5250 Odense SV Svendborg Middelfart
Læs mereEngelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005
Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse
Læs mereet godt tilbud til dig der vil arbejde med børn
F O A F A G O G A R B E J D E et godt tilbud til dig der vil arbejde med børn Hvad er PGU? Den pædagogiske grunduddannelse eller PGU er en kort ungdomsuddannelse, som varer 1 år og 7 1 /2 måned. Uddannelsen
Læs mereBefolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:
Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt
Læs mereRESSOURCEREGNSKAB 2014 I TAL 1
RESSOURCEREGNSKAB 214 I TAL 1 INDHOLD INTROKURSER... 3 BROBYGNING... 4 GRUNDFORLØBET... SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPER... 8 SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENT... 12 PÆDAGOGISK ASSISTENT... 16 ELEVTRIVSEL... 2 PRAKTIK
Læs mereLad dig udfordre. Bliv pædagogisk assistent. PAU_Pjece_Messe_A5.indd 1 05/01/09 16:17:22
Lad dig udfordre Bliv pædagogisk assistent PAU_Pjece_Messe_A5.indd 1 05/01/09 16:17:22 Hvorfor blive pædagogisk assistent? Den pædagogiske assistentuddannelse er en helt ny pædagogisk uddannelse. Her bliver
Læs mereOm godskrivning og afkortning af dele af praktikuddannelsen på Social- og sundhedsuddannelsen, trin 1 (Social- og sundhedshjælper)
1 Om godskrivning og afkortning af dele af praktikuddannelsen på Social- og sundhedsuddannelsen, trin 1 (Social- og sundhedshjælper) Personer, der søger optagelse på Social- og sundhedsuddannelsen, trin
Læs mereSocial- og sundhedsassistent elever, der er ansat af Center for Sundhed og Omsorg eller afvikler praktikuddannelsen i Egedal Kommune.
Ydelsesbeskrivelse Social- og sundhedsassistentuddannelse Lovgrundlag BEK nr 616 af 31/5/2017 Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til social- og sundhedsassistent Uddannelsesordning for Social- og sundhedsassistentuddannelsen,
Læs mereBeskæftigelsessituationen på SOSU-området i Syddanmark
Beskæftigelsessituationen på SOSU-området i Syddanmark - Resultater og erfaringer December 2007 - 2 - Beskæftigelsesregion Syddanmark har iværksat en analyse af beskæftigelsessituationen på SO- SU 1 -området
Læs mereDimensioneringsundersøgelse vedrørende social- og sundhedsuddannelserne (grundforløb, social- og sundhedshjælper og social- og sundhedsassistent) i
Dimensioneringsundersøgelse vedrørende social- og sundhedsuddannelserne (grundforløb, social- og sundhedshjælper og social- og sundhedsassistent) i Københavns Kommune maj 2005 10. maj 2005 INDLEDNING 3
Læs mereHvem er mest stressede? En sammenligning af stressniveauet hos voksne danskere i og uden for arbejdsmarkedet
Hvem er mest stressede? En sammenligning af stressniveauet hos voksne danskere i og uden for arbejdsmarkedet Tage Søndergård Kristensen og Jan H. Pejtersen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Læs mere