Social- og sundhedshjælpere og -assistenter Antal, flow og årsager til frafald under og efter endt uddannelse. Baseret på en litteraturgennemgang

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Social- og sundhedshjælpere og -assistenter Antal, flow og årsager til frafald under og efter endt uddannelse. Baseret på en litteraturgennemgang"

Transkript

1 Fastholdelse Og Rekruttering af Social- og Sundhedshjælpere og -assistenter (FOR-SOSU) AMI-rapport nr. 58 Social- og sundhedshjælpere og -assistenter Antal, flow og årsager til frafald under og efter endt uddannelse Baseret på en litteraturgennemgang Ellen Bøtker Pedersen Arbejdsmedicinsk Klinik, Bispebjerg Hospital Arbejdsmedicinsk Klinik, Bispebjerg Hospital Arbejdsmiljøinstituttet, København AMI-rapport nr. 58

2 AMI-rapport nr. 58 Social- og sundhedshjælpere og -assistenter Antal, flow og årsager til frafald under og efter endt uddannelse Baseret på en litteraturgennemgang Ellen Bøtker Pedersen Arbejdsmedicinsk Klinik, Bispebjerg Hospital Arbejdsmiljøinstituttet ISBN: Tryk: DTKommunikation A/S København 2004 Arbejdsmiljøinstituttet Lersø Parkallé København Ø Tlf: Fax: e-post: Hjemmeside: Rapporten kan rekvireres fra: Arbejdsmiljøbutikken Ramsingsvej Valby Tlf: Fax: e-post: Hjemmeside: eller downloades fra FOR-SOSUs eget netsted: AMI-rapport nr. 58 2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERE OG -ASSISTENTER UNDER UDDANNELSE OG I JOB Baggrund og formål Et historisk tilbageblik Etableringen af de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser En kort beskrivelse af de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser Undersøgelser der belyser frafald på SOSU-uddannelserne Opsummering UDDANNELSESSTEDER, ÅRLIGT OPTAG OG OPTAGELSESPROFIL Det årlige optag på skolerne SOSU-elevernes alders- og kønsfordeling Elevprofilen Motivation for at vælge uddannelsen Opsummering AFBRYDELSE AF UDDANNELSERNE Afbrudsprocent på SOSU-uddannelserne Tidspunkter for afbrydelse af uddannelsen Årsager til afbrydelse af uddannelsen Forløbet efter afbrudt uddannelse Opsummering FULDFØRT UDDANNELSE OG OVERGANGSMØNSTER Fuldførelsesprocenter og -antal Overgangsmønstret Opsummering DET VIDERE FORLØB EFTER ENDT UDDANNELSE Ansættelsessteder Antal personer inden for SOSU-området og fordelingen på de forskellige faggrupper Årsager til arbejdsophør på SOSU-området Omfanget af frafald efter endt uddannelse Opsummering SAMMENFATNING OG KONKLUSION LITTERATURSØGNING LITTERATUR...43 APPENDIX: OVERSIGT OVER SOSU-SKOLERNE I DANMARK AMI-rapport nr. 58

4 1. SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERE OG -ASSISTENTER UNDER UDDANNELSE OG I JOB - En litteraturgennemgang med fokus på, hvad ved vi om deres antal, forløb og årsager til frafald. 1.1 Baggrund og formål I de seneste år har der i stigende grad været mangel på uddannet arbejdskraft inden for ældreområdet. En række årsager har været anført hertil: Generel mangel på arbejdskraft, demografisk betinget stigning i efterspørgslen, rekrutteringsproblemer inden for de grundlæggende social- og sundheds-uddannelser, (SOSU-uddannelserne) frafald under uddannelsen og problemer med fastholdelse efter endt uddannelse. Endvidere medfører den aldersmæssige sammensætning af arbejdsstyrken inden for hjemmehjælpsområdet, at man forventer en forholdsvis stor afgang i de kommende år (Cowi 2002, Plejeprofiludvalget 2001). Endelig betyder sygehusenes intensiverede behandlingsindsats, nye behandlingsformer og udbredt anvendelse af ambulante behandlingsforløb, at en række behandlings-, pleje- og omsorgsudgaver er flyttet ud i primærsektoren (Plejeprofiludvalget 2001). Som en følge af det åbenlyse behov for en indsats på området har Beskæftigelsesministeriet bedt bl.a. Arbejdsmiljøinstituttet (AMI) om at undersøge og forbedre arbejdsvilkårene for social- og sundheds-hjælpere og assistenter (SOSUhjælpere og assistenter). AMI har derfor planlagt en større kohorteundersøgelse og flere interventionsundersøgelser, som vedrører såvel uddannelses- som arbejdsforhold for denne faggruppe. Som et led i forberedelserne til undersøgelserne har man ønsket at indsamle baggrundsviden om denne faggruppe inden for en række områder bl.a. : Deres helbredsforhold, fysiske og psykiske arbejdsmiljø, arbejdsulykker og personflow. Nærværende rapport er baseret på en litteraturgennemgang og har til formål at belyse person-flow for såvel SOSU-hjælpere som SOSU-assistenter inden for uddannelse og erhverv, dvs. hvor mange der optages på skolerne, og hvordan deres videre skæbne under og efter endt uddannelse er. Endvidere vil mulige årsager til afbrydelse af uddannelserne og frafald efter endt uddannelse søges afdækket. Rapporten skal danne baggrund for bl.a. dimensioneringen af kohorte- og interventionsundersøgelserne. Indledningsvis vil der kort blive redegjort for hjemmehjælperordningens oprindelse, uddannelsessystemets opbygning, samt den seneste uddannelsesreforms konsekvenser. 1.2 Et historisk tilbageblik Hjemmehjælperordningen udspringer af ordningen med husmoderafløsning, som blev etableret som et beskæftigelsesprojekt under 2. verdenskrig. Af loven fra 1949 om ordningen fremgår, at husmoderafløserens opgave var at aflaste syge husmødre i hjemmet, med sigte på de hårdest ramte hjem og enlige kvinder med børn (Fuglsang 2000, Hendriksen 1984). AMI-rapport nr. 58 4

5 Husmoderafløsningsordningen blev i 1958 udbygget med hjemmehjælpsordningen. Det blev nu muligt for kommunerne at tilbyde ældre varig hjemmehjælp finansieret af staten. Ældres ønske om at forblive i eget hjem kunne imødekommes, og tilgangen til alderdomshjemmene begrænses. Uddannelse af husmoderafløsere var obligatorisk i perioden Efterfølgende var der trods manglende lovkrav fortsat tradition for, at husmoderafløsere fik en uddannelse. Anderledes stillede det sig med hjemmehjælperne. I et cirkulære fra socialministeriet (Cirkulære 61, 1958) hedder det bl.a.: Der stilles ikke krav om særlig uddannelse for at være hjemmehjælper. Erfaringerne har vist, at ældre enlige kvinder gør udmærket fyldest som hjemmehjælpere, og i den forbindelse henleder man opmærksomheden på, at enlige kvinder som lever i vanskelige kår, eventuelt af kommunehjælp, vil kunne være egnede til at løse denne opgave (Fuglsang 2000). Hjemmehjælpere kunne dog tilbydes deltagelse i eksisterende kurser og grunduddannelsen for husmoderafløsere. Først i 1974 med Lov om social bistand blev uddannelse af hjemmehjælpere obligatorisk, omfanget af uddannelsen blev dog først fastlagt i et cirkulære i Med samme lov forsvandt begrebet husmoderafløser. Endvidere kunne hjemmehjælp nu ydes uden rekvisition fra læge eller jordemoder. I stedet ansatte man erfarne hjemmehjælpere som tilsynsførende, som bl.a. fik til opgave at vurdere behovet for hjælp i de enkelte hjem (Fuglsang 2000). Gennem tiden har hjemmehjælperrollen ændret sig markant. I starten var hjemmehjælpere typisk husmødre i 30-erne eller ældre enlige kvinder. Kvinderne havde erfaring med husholdning fra eget hjem, som de kunne bruge i deres professionelle liv som hjemmehjælpere. Hjemmehjælperne blev tildelt et antal klienter, og ydelsen blev tildelt i tid, hvilket gav klienten mulighed for at disponere selv. I løbet af 70-erne og 80-erne blev hjemmehjælperrollen mere specifik og omsorgsprofessionel. Man fokuserede på de enkelte klients situation og konkrete behov, og der blev lagt vægt på aktivering af klienten og optimering af den enkeltes situation. Medvirkende til denne ændring var bl.a. et nyt syn på ældreproblematikken. Fra at have opfattet funktionsindskrænkninger som et resultat af den biologiske aldring, blev man i stigende grad opmærksom på, at det også kunne skyldes tab af sociale roller og funktioner. I slutningen af 80-erne og starten af 90-erne indførtes gruppestyret hjemmehjælp. Klienterne fik ikke længere tildelt hjælpen i tid, men derimod i ydelser. I princippet kunne opgaverne varetages af forskellige hjemmehjælpere, men i praksis opretholdtes princippet med fast tilknytning til klienterne i vid udstrækning. I løbet af 1990-erne blev effektivitet, kvalitet og konkurrencedygtighed centrale begreber i hjemmeplejen. Der skete udlicitering af hjemmeplejen, klienterne fik ret til selv at ansætte en hjemmehjælper, og der blev udviklet computerbaserede administrationsprogrammer, ydelseskoder m.v. med henblik på at rationalisere og effektivisere hjemmeplejen (Fuglsang 2000, La Cour 2001). 5 AMI-rapport nr. 58

6 I samme periode har indholdet i hjemmehjælpsarbejdet skiftet karakter fra tidligere primært at være hjælp til en række praktiske opgaver til nu at være mere fokuseret på plejeopgaver, dvs. at hjælp til personlig soignering og genoptræning prioriteres højt mens den praktiske hjælp i hjemmet reduceres til et minimum (Werner 2001, Hjort- Hansen 1999). 1.3 Etableringen af de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser Med baggrund i de ændrede krav i social- og sundhedssektoren, og med ønsket om at gøre de eksisterende uddannelser inden for området mere ensartede med mulighed for videreuddannelse, blev det nuværende system af grundlæggende SOSU-uddannelser etableret i 1991 som et ungdomsuddannelsessystem med voksenadgang. Systemet afløste de tidligere uddannelser på området : Hjemmehjælper, sygehjælper, plejer, plejehjemsassistent og beskæftigelsesvejleder. Antallet af faggrupper inden for området blev dermed reduceret, og der blev etableret en trinvis opbygning af uddannelsen, med afstigningsmuligheder undervejs med erhvervskompetencegivende uddannelser og med mulighed for at fortsætte på de videregående social- og sundhedsuddannelser, som ellers forudsætter gymnasial uddannelse som f.eks. sygeplejerske, radiograf, ergo- og fysioterapeut, socialrådgiver m.fl. I 1994 etableredes opskolingsuddannelse for de gamle faggrupper. Opskolingen har været en strategi til at fastholde og kvalificere de eksisterende medarbejdere på SOSUområdet. Opskolingsuddannelsen indeholder et teoretisk forløb, et praktikforløb på et andet område end det medarbejderen arbejdede på før, samt en afsluttende eksamen. De medarbejdere som har gennemført en opskolingsuddannelse, opnår samme formelle kompetence som de personer der gennemgår grunduddannelserne, hvilket betyder at hjemmehjælpere bliver opskolet til social- og sundhedshjælpere, mens plejere, plejehjemsassistenter og sygehjælpere opskoles til social og sundhedsassistenter (Eskelinen 2002). Opskolingsbehovet har været faldende i de senere år, mange medarbejdere er allerede opskolet, de resterende medarbejdere ønsker ikke dette tilbud (Eskelinen 2002). Den pædagogiske grunduddannelse (PGU) blev føjet til SOSU-uddannelsessystemet i Denne uddannelse varer 1 år og 7½ måned og kvalificerer én til at arbejde som bl.a. pædagogisk medhjælper i dag- og døgninstitutioner, eller til at fortsætte på pædagoguddannelsen. Den seneste reform inden for SOSU-uddannelserne blev gennemført i januar Reformens primære formål har været at give uddannelserne et kvalitativt løft og en bedre status med henblik på at rekruttere flere og især unge til uddannelserne. Væsentlige punkter i uddannelsesreformen fra januar 2002 er følgende: AMI-rapport nr. 58 6

7 Ændret optagelsessystem, SOSU-skolerne optager nu selv elever til såvel grundforløbet som selve uddannelsen (tidligere skulle eleverne kontakte amt eller kommune). Grundforløbet er indgangen til alle uddannelserne og erstatter det tidligere indgangsår. Der indgår ikke praktik i grundforløbet. Forlængelse af skoledelen specielt med henblik på at styrke de omsorgsrettede og almene kompetencer. Styrkelse af sammenhængen mellem skoleundervisningen og praktikuddannelsen, bl.a. ved indførelse af elevens personlige uddannelsesplan. Afskaffelse af adgangsprøve til de videregående social- og sundhedsuddannelser for SOSU-assistenter. Forsøgsordning med et sammenhængende uddannelsesforløb fra grundforløb til SOSU-assistent. Iværksat i august 2002 i Ringkøbing, Fyns og Storstrøms Amter samt Københavns Kommune. (Normalt skal der ansøges på ny og udfærdiges ny kontrakt før påbegyndelsen af SOSU-assistent-uddannelsen). Større vægt på udvikling af de personlige kompetencer (social-, lærings- og udviklingskompetencer) (Undervisningsministeriet 2001). 7 AMI-rapport nr. 58

8 1.4 En kort beskrivelse af de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser Ifølge undervisningsministeriets Fakta om SOSU-reformen 2001 (Undervisningsministeriet 2001) er uddannelserne opbygget som skitseret i nedenstående figur: Figur SOSU-uddannelserne, som de ser ud efter reformen januar Forkortelser: Pgu = pædagogisk grunduddannelse. Der henvises til teksten for en mere detaljeret beskrivelse af de enkelte uddannelser. Kilde: Undervisningsministeriet Grundforløbet: Varer for de fleste 20 uger, kan ved behov herfor forlænges med op til 20 uger, til en samlet varighed på 40 uger. Grundforløbet er skolebaseret og består af en introduktionsperiode, områdefag (sundheds-, social-, og samfundsfag, pædagogik, psykologi) og aktivitetsfag og grundfag (dansk, engelsk og naturfag) (Bekendtgørelse om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser). AMI-rapport nr. 58 8

9 Grundforløbet tilrettelægges for unge, der kommer direkte fra 9. klasse i grundskolen, og for andre unge, der efter skolens vurdering har behov for at forberede sig fagligt, socialt og personligt til det videre uddannelsesforløb (Lov om grundlæggende socialog sundhedsuddannelser). SOSU-hjælper-uddannelsen: Varer 1 år og 2 måneder, hvoraf mindst 24 uger er skoleundervisning. Er opdelt i 3 skoleperioder og 2 praktikperioder. Kort formålsbeskrivelse: Eleven skal erhverve forudsætninger for: Selvstændigt og i samarbejde med andre at kunne yde praktisk og personlig bistand til brugerens/familiens daglige livsførelse. At kunne aktivere brugeren med henblik på at fastholde en normal livsudfoldelse. At kunne udføre omsorgsopgaver og elementære sygeplejeopgaver inden for social- og sundhedssektorens bistands-, pleje- og omsorgsområde. I følge bekendtgørelsen om de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser består skoleundervisningen på SOSU-hjælperuddannelsen af: Områdefag: Sundhedsfag (3 uger), social- og samfundsfag (3 uger), pædagogik med psykologi (3 uger) samt aktivitets- og praktiske fag (5 uger). Grundfag: Dansk (4 uger), naturfag (3 uger) og engelsk (2 uger). Valgfag (1 uge). Praktikuddannelsen består af forløb, der skal give eleven forskellige og varierede erfaringer med brugere inden for hele det primærkommunale bistands-, pleje- og omsorgsområde (Bekendtgørelse om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser). Optagelse på SOSU-hjælper-uddannelsen kræver gennemført grundforløb eller mindst 1 års arbejdserfaring efter grundskolen (9. klasse) eller anden relevant erfaring erhvervet i Danmark eller udlandet, der svarer til disse kvalifikationer (Lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser). SOSU-assistent-uddannelsen: Varer 1 år og 8 måneder, hvoraf mindst 32 uger er skoleundervisning. Kort formålsbeskrivelse: Eleven skal erhverve forudsætninger for: At kunne vurdere behov for og selvstændigt tilrettelægge og udføre sammensatte omsorgsopgaver og aktiverende arbejde, herunder stimulering af fysiske, intellektuelle og kreative funktioner i forhold til det enkelte menneske og grupper af borgere. At kunne vurdere behov for og selvstændigt tilrettelægge, udføre og evaluere grundlæggende sundheds- og sygeplejeopgaver inde for social- og sundhedssektorens bistands-, pleje-, og omsorgsområde. At kunne udføre koordinerende og undervisende opgaver. 9 AMI-rapport nr. 58

10 I følge bekendtgørelsen om de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser består skoleundervisningen på SOSU-assistentuddannelsen af: Områdefag: Sundheds- og sygeplejefag (6 uger), medicinske fag (4 uger), social- og samfundsfag (4 uger), pædagogik med psykologi (4 uger), kultur- og aktivitetsfag (3 uger). Grundfag: Dansk (3 uger), naturfag (4 uger), engelsk (2 uger). Valgfag (2 uger). Praktikuddannelsen består af længerevarende forløb, hvor eleven dels får forskellige og varierede erfaringer med patienter og personer med sociale, psykiske og somatiske problemer og behov inden for de amtslige og kommunale områder, dels får kendskab til de samlede amtslige kommunale og private servicetilbud. Praktikuddannelsen tilrettelægges normalt således at 1/3 af den samlede praktiktid foregår inden for det somatiske sygehusvæsen, og 1/3 foregår i en primærkommune. Den sidste 1/3-del af praktikken, som vedrører det psykiatriske område, kan foregå i amtsligt eller primærkommunalt regi. (Bekendtgørelse om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser). Optagelse på SOSU-assistentuddannelsen forudsætter gennemført SOSUhjælperuddannelse, men kan dog også ske, hvis eleven har erhvervet tilsvarende kvalifikationer gennem uddannelse eller arbejdserfaring, eller en kombination heraf (Lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser). I slutningen af februar 2004 forventes et lovforslag fremlagt, som skal gøre de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser mere fleksible og som vil lempe på de teoretiske og boglige krav, med det formål at lette adgangen for flygtninge, indvandrere og mere praktisk orienterede unge (Undervisningsministeriets hjemmeside). De kommunale og amtslige myndigheder er fortsat arbejdsgivere for elever i SOSUhjælper- og assistent-uddannelsen. Dette indebærer, at der indgås en ansættelsesaftale, der sikrer eleven ansættelse med overenskomstmæssig elevløn under det samlede uddannelsesforløb. Ansættelsesaftalen formidles af skolen. Fra 1. april 2000 har overenskomsten givet mulighed for at aflønne elever, der er fyldt 25 år ved elevkontraktens indgåelse med voksen-elevløn. (Frederiksborg Amt 2001). Undervisningsministeriet oplyser at voksen-elevløn kan ydes til såvel SOSU-hjælperelever som SOSU-assistentelever, af såvel kommunale som amtslige arbejdsgivere, hvilket langt fra alle arbejdsgivere dog gør. På SOSU-hjælper-uddannelsen er elevlønnen ca kr, hvis man er under 18 år og ca kr. om måneden, hvis man er fyldt 18 år, mens voksen-elevlønnen er på ca kr. (FOAs hjemmeside). Under grundforløbet kan man, hvis man er over 18 år søge om Statens Uddannelsesstøtte (SU) (social- og sundhedsuddannelsernes hjemmeside: AMI-rapport nr

11 1.5 Undersøgelser der belyser frafald på SOSUuddannelserne I dette kapitel fortages en summarisk gennemgang af de undersøgelser, som i de følgende afsnit af rapporten bl.a. vil blive anvendt til at belyse omfanget af og årsagerne til frafald på de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser. Det skal understreges, at litteraturen er spredt, og at de eksisterende analyser har begrænsninger med hensyn til datagrundlag, metodik og repræsentativitet. Alle undersøgelser er bortset fra undersøgelsen fra Århus Amt 2002 udført før uddannelsesreformen i januar A) Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) er en selvstændig institution under undervisningsministeriet. EVA har i samarbejde med Danmarks Ehvervspædagogiske Læreruddannelse (DEL-analyse) i 2001 udgivet en rapport med tilhørende bilagsrapport, som rummer resultater af undersøgelse af en række forhold vedrørende SOSU-hjælper-uddannelsen (Danmarks Evalueringsinstitut og ). EVAs undersøgelse omhandler udelukkende SOSU-hjælper-uddannelsen og behandler en række problemstillinger vedrørende uddannelsen. Undersøgelsen er baseret på spørgeskemaundersøgelser, fokusgruppeinterview og telefoninterview udført i 3 amter (Frederiksborg, Ribe og Århus amter, hvor der er i alt er 5 skoler). Deltagerne i undersøgelsen var SOSU-hjælperelever, skoleledere og undervisere og aktører i praktikken. På de 5 skoler er der i perioden oktober 2000 til januar 2001 gennemført spørgeskemaundersøgelse blandt samtlige elever, der påbegyndte uddannelsen i første halvdel af 2000 på de 5 skoler, i denne gruppe er der endvidere udført tre fokusgruppeinterview med elever. Her ud over er der i samme tidsrum udført spørgeskemaundersøgelse blandt ca. halvdelen af de elever, der påbegyndte uddannelsen i 1996 på hver af de 5 skoler, og som enten har gennemført eller afbrudt uddannelsen. Skematisk ser den undersøgte elevpopulation og svarprocenter således ud: Population Svar Svarprocent Elever der påbegyndte 1. halvår af % Elever der påbegyndte i 1996 og som gennemførte ,3% Elever der påbegyndte i 1996 og som afbrød ,3% Pga. de lave svarprocenter for elever som var i gang med uddannelsen (påbegyndt i første halvår af 2000) og for elever som påbegyndte uddannelsen i 1996, men som afbrød denne, udførte man en bortfaldsanalyse, som viste, at der ikke var nævneværdig forskel på den samlede population og svarpopulationen, hvad angår køn, alder og amtslig tilknytning. Dette styrker i nogen grad resultaternes validitet, trods den lave svarprocent. 11 AMI-rapport nr. 58

12 Undersøgelserne blev gennemført i perioden oktober 2000 til januar For elever som påbegyndte uddannelsen i 1996, er der således spurgt om forhold, der ligger ca. 3 år tilbage i tiden, hvilket gør, at de afgivne svar må tages med et vist forbehold. I EVAs undersøgelse er der endvidere udført en forløbsundersøgelse på nationalt plan i et samarbejde mellem Undervisningsministeriets Statistik- og Informationskontor, Danmarks Statistik og EVA. Undersøgelsesresultaterne bygger på forløbsundersøgelse af 3 årgange af elever på SOSU-hjælper-uddannelsen i perioden De anvendte tal er indhentet i befolknings-, uddannelses-, arbejdsmarkeds-, og socialregistre i Danmarks Statistik. I forløbsundersøgelsen omfattede påbegyndelsespopulationen elever, afbrudspopulationen 3192 elever. B) Ringkjøbing Amt har i maj 2002 udarbejdet en rapport om frafald på de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser ved Social- og sundhedsskolen i Herning med titlen Frafald (Ringkjøbing Amt 2002). I årene blev der i alt optaget 1018 SOSU-hjælperelever og 480 SOSUassistentelever på Social- og sundhedsskolen i Herning. I alt 147 SOSU-hjælperelever og 116 SOSU-assistentelever faldt fra og 871 SOSUhjælperelever og 364 SOSU-assistent-elever gennemførte uddannelserne. I foråret 2002 udsendtes spørgeskema til alle frafaldne elever og som stikprøve til 150 SOSU-hjælpere og 150 SOSU-assistenter, som gennemførte uddannelserne. Skematisk kan undersøgelsen præsenteres således: Population Svar Svarprocent Frafaldne SOSU-hjælperelever % Frafaldne SOSU-assistentelever % Population Stikprøve Svar Svarprocent Gennemførte SOSU-hjælpere % Gennemførte SOSU-assistenter % Man har i undersøgelsen antaget at stikprøven er repræsentativ i kraft af sin størrelse, fordi der over de 3 år ikke var nævneværdig forskel i frafaldsprocenterne, og fordi der i de tre år ikke skete ændringer i undervisningsforholdene. Undersøgelsens styrke er de forholdsvis høje svarprocenter, men man har ikke sikret sig mod selektionsbias ved f. eks. at udføre en bortfaldsanalyse for de frafaldne elevers vedkommende. C) Århus Amt har i 2003 udgivet resultaterne af en kvalitativ undersøgelse af årsagerne til afbrydelse af uddannelsen hos alle SOSU-hjælper- og -assistentelever i amtet,som afbrød deres uddannelse i perioden til (Århus Amt 2003). I alt 81 elever besvarede spørgeskemaer, 38 af disse elever deltog endvidere i et struktureret AMI-rapport nr

13 interview. Det gennemsnitlige frafald i Århus Amt i perioden har for SOSUhjælperelever ligget på 14% og for SOSU-assistentelever på 24%. Undersøgelsens formål er at dokumentere bevæggrunde og årsager til afbrydelse af uddannelserne, men ikke at give statistiske konklusioner, ligesom det heller ikke har været formålet at give en egentlig evaluering af uddannelserne. Undersøgelsens styrke er at alle der ophører med uddannelsen deltager i undersøgelsen umiddelbart efter afbrydelsen af uddannelsen, men der er tale om en relativt kort undersøgelsesperiode og dermed en forholdsvis lille undersøgelsespopulation. D) Fyns Amt har i november 2000 udgivet en undersøgelse af frafaldsårsagerne på social- og sundhedsassistentuddannelsen i Fyns Amt (Fyns Amt 2000). Rapportens hovedformål er at kortlægge frafaldsfaktorer og omstændigheder, samt at belyse hvilke tiltag respondenterne selv mener kunne gøre uddannelsen bedre. Undersøgelsen er fortaget i perioden Elevoptaget i denne periode var ca. 1700, hvoraf 460 elever faldt fra (25%). Der udsendtes spørgeskemaer til 446 elever, som faldt fra SOSU-assistentuddannelsen i den nævnte periode, heraf blev 177 returneret, hvilket giver en svarprocent på 40%. Undersøgelsen har en lav svarprocent, men man har sikret sig, at de 177 personer som returnerede spørgeskemaerne var repræsentative for frafaldspopulationen mht. følgende variable : Køn, alder, adgangskriterier, optagelsesår og skole. Elever der selv havde sagt op, var svagt overrepræsenteret i gruppen, der havde besvaret spørgeskemaerne. E) Frederiksborg Amt udgav i oktober 2001 en rapport, som bl.a. beskæftiger sig med frafaldet på SOSU-uddannelserne i Frederiksborg Amt (Frederiksborg Amt 2001). I rapporten belyses frafalds- problematikken for SOSU-hjælper og assistentuddannelsen med foreliggende statistisk materiale for perioden Årsager til frafald belyses ganske kort med et eksempel på udtræk fra LUDUS-databasen, som er et landsdækkende statistik- og administrationssystem, og med et uddrag af, hvad eleverne har af kritikpunkter ved den ophørssamtale, man har indført på stedet, for at opsamle mere viden om årsagerne til frafald. Rapporten rummer en række vurderinger og anbefalinger, som bl.a. bygger på rapporten fra Plejeprofiludvalget (Plejeprofiludvalget 2001) og rapporten fra Danmarks Evalueringsinstitut (Danmarks Evalueringsinstitut ). F) Uddannelsesafdelingen i Frederiksborg Amt udgav i november 2002 en rapport med titlen: Tilfreds med de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser? (Frederiksborg Amt 2002). Formålet med undersøgelsen var at få elevernes vurdering af SOSU-uddannelserne på Social- og Sundhedsskolen i Hillerød. I perioden maj til juli 2002 gennemførte man en spørgeskemaundersøgelse blandt en gruppe af færdiguddannede SOSU-hjælpere og SOSUassistenter, som havde afsluttet deres uddannelse i 2001, samtidig blev der gennemført spørgeskemaundersøgelse blandt SOSU-hjælper- og SOSU-assistentelever som var i gang med uddannelserne. Man fik i alt 147 svar, heraf 50 fra færdiguddannede og 97 fra elever på SOSU-skolen (71 SOSU-hjælperelever, 31 SOSU-hjælpere, 26 SOSU-assistentelever og 19 SOSUassistenter). Som det pointeres i rapporten, er der er tale om en mindre omfattende undersøgelse. Der er i rapporten ikke redegjort for svarprocenter. Undersøgelsens kan således ikke karakteriseres som værende repræsentativ. 13 AMI-rapport nr. 58

14 G) I 1996 udgav Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening og Undervisningsministeriet en evaluering af de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser. Evalueringen belyser 3 områder: Dimensioneringen af og rekrutteringen til uddannelserne, selve uddannelsesforløbet (både skole- og praktikophold) og de færdiguddannedes beskæftigelsesforhold. Frafaldsårsagerne er belyst ved telefoninterview med i alt 16 elever, der er faldet fra uddannelserne, 8 fra SOSU-hjælperuddanelsen og 8 fra SOSU-assistentuddannelsen. I undersøgelsen beskrives det, at det havde været vanskeligt at få deltagere nok til disse interview, dels havde det været vanskeligt af praktiske årsager, men folk ønskede ofte ikke at deltage i et interview, når det endelig var lykkedes at få fat i dem. Som det også fremhæves i undersøgelsen, kan man ikke være sikker på at de interviewede personer er repræsentative for gruppen af frafaldne elever. H) Endelig udgav Undervisningsministeriet i 1995 en undersøgelse med titlen: Hvorfor faldt de fra? Frafaldet på erhvervsskoler og social- og sundhedsskoler i skoleåret 1993/94. Undersøgelsen led under manglende indrapportering fra SOSUskolerne, som ikke havde ressourcer til opgaven, som resultat heraf blev Københavns Kommune overrepræsenteret i undersøgelsen. Undersøgelsens resultater mht. frafaldsårsager genfindes for en dels vedkommende i de nyere undersøgelser. Da undersøgelsesperioden ligger 10 år tilbage i tiden, vil der ikke blive refereret yderligere til denne undersøgelse. 1.6 Opsummering Gennem de godt 50 år hvor hjemmehjælpsordningen har eksisteret, har arbejdets karakter og organisering, medarbejdernes kvalifikationer og kravene fra samfundet ændret sig markant. Tidligere tiders ordning med husmoderafløsning, hvor modne kvinder kunne varetage jobbet med afsæt i erfaringer fra husførelse i eget hjem, er nu afløst af en mere omsorgsprofessionel opfattelse af hjemmehjælperrollen, samtidig med at man i hjemmeplejen har oplevet en betydelig effektivisering og rationalisering af arbejdsgangene. Klienterne får ikke længere tildelt hjælpen i tid, men i ydelser. Desuden har indholdet i hjemmehjælpsarbejdet skiftet karakter fra især at bestå i hjælp til en række praktiske opgaver, til nu at være mere fokuseret på plejeopgaver. Som følge af de ændrede arbejdskrav og -forhold indførtes i 1991 SOSU-hjælper- og - assistent-uddannelserne, de afløste de gamle uddannelser til hjemmehjælper, sygehjælper, plejer, plejehjemsassistent og beskæftigelsesvejleder. SOSUuddannelserne er vekseluddannelser med teori og praktik på skift. Uddannelserne blev reformeret i januar 2002, begge uddannelser blev forlænget med 2 måneder, således at SOSU-hjælperuddannelsen nu varer 14 måneder og SOSU-assistentuddannelsen varer 20 måneder. Reformen har endvidere medført at der lægges mere vægt på udvikling af personlige kompetencer, og der er sket en styrkelse af sammenhængen mellem skole og praktik bl.a. ved indførelse af personlig uddannelsesplan. Endelig har man nu direkte elevoptag på skolerne, hvor eleverne tidligere skulle kontakte kommune eller amt. Der findes flere undersøgelser, som belyser uddannelsesforløbet og årsagerne til frafald på og afbrydelse af de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser. Litteraturen er spredt, og de eksisterende analyser har begrænsninger med hensyn til datagrundlag, metodik og repræsentativitet. Alle undersøgelser er bortset fra undersøgelsen fra Århus Amt 2002 udført før uddannelsesreformen i januar AMI-rapport nr

15 Disse undersøgelser vil i de følgende afsnit blive anvendt til at belyse frafaldet på de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser med. 15 AMI-rapport nr. 58

16 2. UDDANNELSESSTEDER, ÅRLIGT OPTAG OG OPTAGELSESPROFIL SOSU-skolerne i Danmark er amtsligt organiseret. Der findes 23 skoler, hvoraf nogle har én eller flere underafdelinger, der er således i alt 31 undervisningssteder. Se i øvrigt oversigten over skolerne i Appendix. Skolerne optager elever flere gange om året, som regel 3 gange årligt. 2.1 Det årlige optag på skolerne I tabel og er dimensioneringen, det årlige optag og det årlige antal ansøgere på de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser i perioden anført. Amtsrådsforeningen oplyser, at opskolingsforløb i princippet ikke indgår i talmaterialet, men man tager forbehold for at der kan ske fejl i skolernes indrapportering af data til Amtsrådsforeningen. Tabel Dimensioneringen, antal optagne elever pr. år og antal ansøgere pr. år på socialog sundhedshjælperuddannelsen. SSH Dim Optag Ansøg Forkortelser: SSH: Social- og sundhedshjælper-uddannelsen, Dim.: Dimensionering, Ansøg.: Antal ansøgere. Kilde: Amtsrådsforeningens hjemmeside. Optage- og ansøgertallene for 2002 er udtryk for det forventede optag og antal ansøgere til uddannelsen. Tabel Dimensioneringen, antal optagne elever pr. år og antal ansøgere pr. år på socialog sundhedsassistentuddannelsen. SSA Dim Optag Ansøg Forkortelser: SSA: Social- og sundhedsassistent-uddannelsen, Dim.: Dimensionering, Ansøg.: Antal ansøgere. Kilde: Amtsrådsforeningens hjemmeside. Optage- og ansøgertallene for 2002 er udtryk for det forventede optag og antal ansøgere til uddannelsen. Det fremgår af tabel og 2.1.2, at det samlede optag på skolerne inden for begge uddannelser er mindre end dimensioneringen. Optaget på SOSU-hjælperuddannelsen AMI-rapport nr

17 har været stigende gennem perioden frem til 1997 for derefter at falde til godt 6000 optagne elever om året, mens antallet af SOSU-assistentelever har ligget omkring 3000 siden Amtsrådsforeningen har oplyst, at de ikke har samlede opgørelser over antal ansøgere på SOSU-hjælperuddannelsen for årene før Det er principielt op til de enkelte amter og kommuner selv at dimensionere optaget til SOSU-uddannelserne, men Undervisningsministeriet kontrollerer løbende, at dimensioneringen svarer til det forventede behov for arbejdskraft på området og ministeriet kan f.eks. pålægge et eller flere amter at øge sin dimensionering (Frederiksborg Amt 2001). Således skyldes stigningen i dimensioneringen mellem 1994 og 1995 for såvel SOSU-hjælperuddannelsen som SOSU-assistentud- dannelsen en ny regeringsaftale, som bevirkede at dimensioneringstallene i 1994 blev sat kraftigt i vejret for de fleste amters vedkommende (Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening og Undervisningsministeriet 1996). Problemet med at dimensioneringen for SOSU-hjælperuddannelsen ikke opfyldes til trods for et stort antal kvalificerede ansøgere, er beskrevet allerede i evalueringen af de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser fra 1996, her anføres bl.a. følgende forklaringer på problemet: Kommunerne kan ikke fremskaffe det nødvendige antal praktikpladser og praktikvejledere, geografisk skævhed mht. hvor ansøgerne befinder sig i forhold til ledige uddannelsespladser, forskellig vurdering af behovet for arbejdskraft kommunerne og fællessekretariaterne i mellem, mangel på klare behovsanalyser og endelig spiller forskellige politiske og økonomiske betragtninger ind (Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening og Undervisningsministeriet 1996). 2.2 SOSU-elevernes alders- og kønsfordeling I nedenstående tabeller er gennemsnitsalderen og kønsfordeling for bestanden af SOSU-elever anført for perioden 1992 til Ved bestanden forstås det antal elever, der befinder sig på den pågældende uddannelse opgjort pr. 1/10 i året (Undervisningsministeriet 2003). Tabel Gennemsnitsalderen for bestanden af elever på SOSU-uddannelserne fra 1992 til 2001, opgjort pr. 1/10 i året SSH 27,8 27,4 28,1 29,6 30,7 31,0 31,8 32,0 32,0 32,4 SSA 30,3 29,8 30,1 31,8 33,1 33,7 34,6 34,7 35,3 35,7 Forkortelser: SSH: Social- og sundhedshjælper-uddannelsen, SSA: Social- og sundhedsassistentuddannelsen. Kilde: Undervisningsministeriet (2003). Det ses, at gennemsnitsalderen stiger gennem perioden på begge uddannelser. SOSUhjælper-eleven er nu gennemsnitligt 32,4 år gammel, en stigning på 4,6 år på 10 år, mens gennemsnitsalderen for SOSU-assistent-elever i samme periode er steget med 5,4 17 AMI-rapport nr. 58

18 år til 35,7 år. Undervisningsministeriet og Danmarks Statistik oplyser, at gruppen der gennemgår de særlige opskolingsforløb indgår i talmaterialet. Figur Diagram over aldersfordelingen for bestanden af elever på SOSUhjælper- og SOSU-assistentuddannelsen i 2001 opgjort pr. 1/10 i året. Procent 20,0 18,0 16,0 14,0 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0, Aldersgrupper Hjælper Assistent Kilde: Undervisningsministeriets hjemmeside (den dynamiske database). Af figur ses aldersfordelingen for SOSU-hjælpere og SOSU-assistenter i Gennemsnitsalderen for SOSU-hjælperelever var i ,4 år, for SOSUassistenteleverne var den 35,7 år. Som det ses kan dette forklares ved at andelen af årige er ca. 12 %-point større for SOSU-hjælperne, samtidig med at andelen af årige og årige SOSU-assistenter samlet ligger ca. 11 %-point over SOSUhjælperne. Den store andel af årige på SOSU-hjælperuddannelsen, kan bl.a. forklares ved at SOSU-hjælperuddannelsen forudgår SOSU-assistent-uddannelsen, og ved at kravene til SOSU-hjælperuddannelsen er mindre. At andelen af årige er større på SOSU-assistentuddannelsen, må formodes at hænge sammen at opskolingseleverne indgår i talmaterialet. Danmarks Statistik oplyser at der i 2001 blev opskolet 510 SOSU-hjælpere, og 1042 SOSU-assistenter (opgjort 1/ ). Tabel Kønsfordeling for bestanden af elever på SOSU-uddannelserne fra 1992 til 2001,opgjort pr. 1/10 i året. Tallene angiver procent kvinder SSH 94,9 94,6 94,1 93,4 93,7 94,6 94,8 95,6 95,9 95,5 SSA 95,1 94,9 95,0 94,3 93,4 93,7 94,7 95,5 95,5 96,3 Forkortelser: SSH: Social- og sundhedshjælper-uddannelsen, SSA: Social- og sundhedsassistentuddannelsen. Kilde: Undervisningsministeriet (2003). AMI-rapport nr

19 Det ses af tabel at såvel SOSU-hjælper-uddannelsen som SOSU-assistentuddannelsen er ca. 95% kvinder i den anførte 10-årsperiode. 2.3 Elevprofilen Evalueringsinstituttet (EVA) har i deres undersøgelse af SOSU-hjælperuddannelsen fra 2001 forsøgt at tegne en profil af den typiske elev: Den typiske elev på SOSU-hjælperuddannelsen er kvinde (95,7%), år, med indtil 10. klasses eksamen efterfulgt af en påbegyndt eller gennemført kort erhvervsfaglig uddannelse, 7% har gymnasial baggrund. Hun er samboende eller gift, og er af dansk oprindelse (94,5%), 47% har hjemmeboende børn. Hun har ikke været ledig i længere perioder og har tidligere haft kontakt til SOSU-området. Afhængig af alder får hun elevløn eller elevløn og supplerende uddannelsesgodtgørelse fra AF(Danmarks Evalueringsinstitut ). I EVAs undersøgelse understreges det, at der er meget stor aldersspredning på uddannelsen. I undersøgelsen fra Ringkjøbing Amt har man forsøgt at tegne en profil af SOSUassistenteleven, som gennemfører uddannelsen: Det er en kvinde på år med dansk som modersmål. Hendes uddannelsesmæssige baggrund er en kortere ungdomsuddannelse eller lignende, hun havde fuldtidsbeskæftigelse, da hun søgte ind på uddannelsen, typisk som SOSU-hjælper. Hun har ét eller flere hjemmeboende børn og arbejdede ikke ved siden af uddannelsen. Endelig havde hun god opbakning mht. sin uddannelse i omgivelserne (Ringkjøbing Amt 2002). I undersøgelsen fra Frederiksborg Amt ser den gennemsnitlige færdiguddannede SOSU-elev (dvs. både SOSU-hjælpere og SOSU-assistenter) således ud ved uddannelsens afslutning: Det er en kvinde, dansk født af danske forældre, 34 år ved uddannelsens afslutning. Hun har afsluttet sin skoleuddannelse med 9. eller 10. klasse, arbejdet nogle år på plejehjem, og har i øvrigt lang erhvervserfaring. Hun er samlevende eller gift og har barn / børn. Det pointeres dog i undersøgelsen, at aldersspredningen var stor: Yngste elev var 17 år, ældste 58 (Frederiksborg Amt 2002). De skildrede profiler er nogenlunde enslydende undersøgelserne i mellem (gennemførselsprocenten for begge uddannelser er omkring 80%, se senere). 2.4 Motivation for at vælge uddannelsen SOSU-hjælperuddannelsen: EVAs undersøgelse viser at motiverne til at vælge uddannelsen som SOSU-hjælper især er: Interesse for SOSU-området, lyst til at hjælpe andre, at det er vigtigt at få en uddannelse, at der er mulighed for at fortsætte på SOSU-assistent-uddannelsen og endelig lysten til at arbejde selvstændigt (Danmarks Evalueringsinstitut ). SOSU-assistentuddannelsen: De hyppigst anførte motiver for at vælge SOSU-assistentuddannelsen er ifølge undersøgelsen fra Ringkjøbing Amt interesse for at arbejde med mennesker og at 19 AMI-rapport nr. 58

20 SOSU-hjælperuddannelsen gav dem lysten til at læse videre. Uddannelsens overskuelighed angives ofte som begrundelse, og blandt elever der gennemfører uddannelsen er en motivationsfaktor, at uddannelsen er springbræt til en videregående uddannelse (Ringkjøbing Amt 2002). 2.5 Opsummering Der er 23 SOSU-skoler i Danmark, hvoraf flere har underafdelinger, hvilket giver i alt 31 undervisningssteder. Det årlige optag på SOSU- hjælperuddannelsen har de seneste år været på godt 6000 elever, på SOSU-assistentuddannelsen ca elever. Det er principielt op til de enkelte amter og kommuner at dimensionere optaget på SOSU-uddannelserne, men Undervisningsministeriet kan afgive pålæg over for det enkelte amt mht. dimensioneringens størrelse. Søgningen til SOSU-uddannelserne har på landsplan ligget over dimensioneringen, mens optaget på skolerne gennemgående ligger under dimensioneringen. Ca. 95% af SOSU-eleverne er kvinder. Gennemsnitsalderen har været stigende og ligger nu på 32,4 år for SOSU-hjælperne og på 35,7 år for SOSU-assistenterne. Der er dog en betydelig aldersspredning på begge uddannelser. Forsøger man at tegne en profil af den typiske elev på de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, er hun af dansk oprindelse og har ikke været ledig i længere perioder, hun er samboende eller gift og har et eller flere hjemmeboende børn. Hun har op til 10.-klasses eksamen efterfulgt af en påbegyndt eller gennemført erhvervsfaglig uddannelse. Hun har som regel været beskæftiget inden for SOSU-området før hun startede på uddannelsen. Motivationen for at vælge uddannelserne er lysten til at arbejde med mennesker, interesse for SOSU-området, uddannelsernes overskuelighed, ønsket om en uddannelse og at uddannelserne er kvalificerende til videre uddannelse. AMI-rapport nr

Temaeftermiddag for praktikken

Temaeftermiddag for praktikken Temaeftermiddag for praktikken Social og sundhedsuddannelsen under erhvervsuddannelse lov og bekendtgørelse Oktober 2008 EUD lov og bek. v. Gitte B Jensen Side 1 Temaeftermiddag for praktikken Lov og indgangene

Læs mere

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen Uddannelsesordning for sundhedsuddannelsen Udstedelsesdato: 15. marts 2010 Udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen i henhold til følgende

Læs mere

Udviklingen i elevprofiler og i antallet af elever på social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse

Udviklingen i elevprofiler og i antallet af elever på social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse Udviklingen i elevprofiler og i antallet af elever på social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse 2012 Indhold Indledning... 3 Datagrundlaget... 3 Elevprofilerne i dag... 4 Udviklingen

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser. Undervisningsministeriet Udkast. 7. oktober 2005.

Forslag. Lov om ændring af lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser. Undervisningsministeriet Udkast. 7. oktober 2005. Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 14 Offentligt Undervisningsministeriet Udkast Forslag til 7. oktober 2005 Lov om ændring af lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser (Praktiske indgange

Læs mere

Grundforløb Trin 1 - Social- og sundhedshjælper Trin 2 - Social- og sundhedsassistent Pædagogisk assistent

Grundforløb Trin 1 - Social- og sundhedshjælper Trin 2 - Social- og sundhedsassistent Pædagogisk assistent 1: Ansøgning til Social - og sundhedsuddannelserne. Grundforløb Trin 1 - Social- og sundhedshjælper Trin 2 - Social- og sundhedsassistent Pædagogisk assistent 2: Personlige data *Navn: *Personnummer: Adresse:

Læs mere

Indsatsen overfor frafald på social- og sundhedsskolerne i Århus Amt

Indsatsen overfor frafald på social- og sundhedsskolerne i Århus Amt Indsatsen overfor frafald på social- og sundhedsskolerne i Århus Amt Fællesbestyrelsen har på mødet den 25. maj 2004 drøftet frafaldet på de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser i Århus Amt og

Læs mere

Beskrivelse af de færøske SOSU-uddannelser (heilsuútbúgvingar)

Beskrivelse af de færøske SOSU-uddannelser (heilsuútbúgvingar) Beskrivelse af de færøske SOSU-uddannelser (heilsuútbúgvingar) Formålet med det følgende er at give en kortfattet beskrivelse af de færøske social- og sundhedsuddannelser (uddannelserne til henholdsvis

Læs mere

Bliv SOSU og gør en forskel

Bliv SOSU og gør en forskel Bliv SOSU og gør en forskel For mig findes der ikke noget mere bekræftende end at se den glæde jeg frembringer hos den enkelte borger. Og jeg gør jo bare mit arbejde. Og nogle gange lidt mere Hver eneste

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Oplæg omkring uddannelser i Ældreafdelingen

Oplæg omkring uddannelser i Ældreafdelingen Oplæg omkring uddannelser i Ældreafdelingen Social- og sundhedsuddannelser og mellemlange videregående uddannelser Side 1 af 9 På baggrund af arbejdet i gruppen omkring uddannelser i Ældreafdelingen i

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 15. marts 2010 pædagogisk assistent Uddannelsesordningen er udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistent og social- og sundhedsuddannelsen

Læs mere

UDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT I REGION SYDDANMARK 2014-2024

UDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT I REGION SYDDANMARK 2014-2024 MARTS 2015 REGION SYDDANMARK UDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT I REGION SYDDANMARK 2014-2024 RAPPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk MARTS

Læs mere

Statusrapport for Projekt Psykologisk Rådgivning, SOSU C. Status for. februar 2008 december 2009. februar 2009 december 2009

Statusrapport for Projekt Psykologisk Rådgivning, SOSU C. Status for. februar 2008 december 2009. februar 2009 december 2009 Statusrapport for Projekt Psykologisk Rådgivning, SOSU C Status for februar 2008 december 2009 & februar 2009 december 2009 Udarbejdet af psykolog Rina Gregersen Indhold Introduktion p. 3 Projektets målsætning

Læs mere

Dimensioneringsundersøgelse vedrørende social- og sundhedsuddannelserne (grundforløb, social- og sundhedshjælper og social- og sundhedsassistent) i

Dimensioneringsundersøgelse vedrørende social- og sundhedsuddannelserne (grundforløb, social- og sundhedshjælper og social- og sundhedsassistent) i Dimensioneringsundersøgelse vedrørende social- og sundhedsuddannelserne (grundforløb, social- og sundhedshjælper og social- og sundhedsassistent) i Københavns Kommune maj 2005 10. maj 2005 INDLEDNING 3

Læs mere

Bilag om De erhvervsrettede ungdomsuddannelser i tal 1

Bilag om De erhvervsrettede ungdomsuddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om De erhvervsrettede ungdomsuddannelser i tal 1 I dette

Læs mere

Elevprofil af hovedforløbselever pa socialog sundhedsskolerne

Elevprofil af hovedforløbselever pa socialog sundhedsskolerne Elevprofil af hovedforløbselever pa socialog sundhedsskolerne Indledning har udarbejdet en profil af de elever, som påbegyndte et hovedforløb, henholdsvis pædagogisk assistentuddannelse, social- og sundhedshjælperuddannelsen

Læs mere

Social- og sundhedshjælper. er det dig?

Social- og sundhedshjælper. er det dig? Social- og sundhedshjælper er det dig? 2 Uddannelse til social- og sundhedshjælper Er du interesseret i en spændende uddannelse, er Høje-Taastrup Kommune stedet. Du vil være blandt dygtige kolleger og

Læs mere

Udarbejdet foråret 2015. Social- og Sundhedsskolen Fyn. Vestre Stationsvej 8-10 Athenvænget 4 5000 Odense C 5250 Odense SV

Udarbejdet foråret 2015. Social- og Sundhedsskolen Fyn. Vestre Stationsvej 8-10 Athenvænget 4 5000 Odense C 5250 Odense SV 2014 SOSU FYN i tal Udarbejdet foråret 2015 Social- og Sundhedsskolen Fyn Odense City Odense Syd Vestre Stationsvej 8-10 Athenvænget 4 5000 Odense C 5250 Odense SV Svendborg Middelfart Hulgade 9 Teglgårdsparken

Læs mere

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning.

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning. Dansk Byggeri og 3F Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg Kvantitativ belysning April 2013 Seniorkonsulent Kim Madsen Side 1 Analyse af unge med uddannelsesaftale,

Læs mere

Om godskrivning og afkortning af dele af praktikuddannelsen på Social- og sundhedsuddannelsen, trin 1 (Social- og sundhedshjælper)

Om godskrivning og afkortning af dele af praktikuddannelsen på Social- og sundhedsuddannelsen, trin 1 (Social- og sundhedshjælper) 1 Om godskrivning og afkortning af dele af praktikuddannelsen på Social- og sundhedsuddannelsen, trin 1 (Social- og sundhedshjælper) Personer, der søger optagelse på Social- og sundhedsuddannelsen, trin

Læs mere

Social- og sundhedshjælperuddannelsen

Social- og sundhedshjælperuddannelsen Social- og sundhedshjælperuddannelsen Undersøgelse af en uddannelse i forandring 2001 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Social- og sundhedshjælperuddannelsen 2001 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester

Læs mere

Er du dansk statsborger? Postnummer: By: Bopælskommune:

Er du dansk statsborger? Postnummer: By: Bopælskommune: (Når du udfylder skemaet kan du bruge TAB tasten til at springe til næste felt.) 1: Ansøgning til social- og sundhedsuddannelserne GRUNDFORLØBET SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPER / Trin 1 SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENT

Læs mere

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse 1. Effekt opgjort som øget tilbagevenden til uddannelsessystemet efter afbrudt ungdomsuddannelse 2. Effekt opgjort som mindsket frafald på videregående

Læs mere

et godt tilbud til dig der vil arbejde med børn

et godt tilbud til dig der vil arbejde med børn F O A F A G O G A R B E J D E et godt tilbud til dig der vil arbejde med børn Hvad er PGU? Den pædagogiske grunduddannelse eller PGU er en kort ungdomsuddannelse, som varer 1 år og 7 1 /2 måned. Uddannelsen

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

(Ungdomsuddannelse til alle)

(Ungdomsuddannelse til alle) LOV nr 561 af 06/06/2007 (Gældende) Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser og forskellige andre love og om ophævelse af lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser og lov om landbrugsuddannelser

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Denne publikation beskriver kort de gældende regler for ordningen samt de ovennævnte uddannelser, hvortil der kan brobygges fra efterskolerne.

Denne publikation beskriver kort de gældende regler for ordningen samt de ovennævnte uddannelser, hvortil der kan brobygges fra efterskolerne. Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf 3392 5000 Fax 3392 5567 www.uvm.dk Meritgivende brobygningsforløb for efterskoleelever I henhold til finanslovsaftalen om Bedre uddannelser

Læs mere

RESSOURCEREGNSKAB 2014 I TAL 1

RESSOURCEREGNSKAB 2014 I TAL 1 RESSOURCEREGNSKAB 214 I TAL 1 INDHOLD INTROKURSER... 3 BROBYGNING... 4 GRUNDFORLØBET... SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPER... 8 SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENT... 12 PÆDAGOGISK ASSISTENT... 16 ELEVTRIVSEL... 2 PRAKTIK

Læs mere

Lokale uddannelsesplaner

Lokale uddannelsesplaner Lokale uddannelsesplaner For social- og sundhedsuddannelserne 2013 KURSER AKADEMIUDDANNELSE N Socia l- og sundh ed hjælp ser Social- og sundhedsassistent Ambulancebehandler Grundforløbet Pædagogisk assistent

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: SOSU-Uddannelsen som e-læring 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Poul M. Christensen E-mail: poc@aarhus.dk Telefon: 51186460

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

EUD-reformen Dialogmøde med kommuner og Region Sjælland

EUD-reformen Dialogmøde med kommuner og Region Sjælland EUD-reformen Dialogmøde med kommuner og Region Sjælland Program for dagen Velkomst vicedirektør Anders Sevelsted Oplæg om EUD-reformen samt fremtidig optag og ansættelse ved Projektleder Ditte Grostøl

Læs mere

Ressourceregnskab 2011 i tal

Ressourceregnskab 2011 i tal 25 20 15 10 5 0 120 100 80 60 40 20 0 Ressourceregnskab 2011 i tal Udgivet af SOSU Nord april 2012. SOSU Nord Viren 15 9310 Vodskov tlf. 72 21 81 00 Kontaktperson: Sara M. Jensen, e-mail saje@sosunord.dk

Læs mere

Notat om udviklingen i PGU-praktikpladser - og betydningen for undervisningen

Notat om udviklingen i PGU-praktikpladser - og betydningen for undervisningen Notat om udviklingen i PGU-praktikpladser - og betydningen for undervisningen Baggrund for notatet Formandskabet ønsker i forbindelse med drøftelser af det vigende antal praktikpladser på PGUen en oversigt

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

DE MERKANTILE ELEVER 2013

DE MERKANTILE ELEVER 2013 UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2013 Ajourført den 13. februar 2015 Uddannelsesnævnet for handels- og kontorområdet Vesterbrogade 6 D, 4., 1620 København V Tlf.: 33 36 66 00 www.uddannelsesnaevnet.dk

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011

Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011 AARHUS UNIVERSITET HEALTH Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011 Dimittendundersøgelsen er udarbejdet af: Svend Sabroe, Professor, Studieleder for Den

Læs mere

Rammekontraktbilag K Uddannelse af elever

Rammekontraktbilag K Uddannelse af elever Rammekontraktbilag K Uddannelse af elever Tolstrup & Hvilsted ApS Myntevej 3 8920 Randers NV www.tolstruphvilsted.dk CVR: 33957203 1 1 Indledning Nærværende rammekontraktbilag indeholder følgende forpligtende

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Ansøgning til den pædagogiske assistentuddannelse

Ansøgning til den pædagogiske assistentuddannelse (Når du udfylder skemaet kan du bruge TAB tasten til at springe til næste felt.) Ansøgning til den pædagogiske assistentuddannelse 1: Personlige data Navn: Personnummer: Adresse: Er du dansk statsborger?

Læs mere

Pædagogisk Assistent Uddannelse Til institutioner og tilbud med elever ansat på den pædagogiske assistentuddannelse i Aabenraa Kommune

Pædagogisk Assistent Uddannelse Til institutioner og tilbud med elever ansat på den pædagogiske assistentuddannelse i Aabenraa Kommune Pædagogisk Assistent Uddannelse Til institutioner og tilbud med elever ansat på den pædagogiske assistentuddannelse i Aabenraa Kommune Institutionspjece Januar 2010 Indholdsfortegnelse Generelt om den

Læs mere

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Indhold Vækst med afsæt i traditionerne 3 Uddannelsesaftaler på virksomhedens betingelser 4 Den almindelige aftale 5 Ny mesterlæreaftale 6 Kombinationsaftale

Læs mere

Postnummer: By: Bopælskommune: Uge 43 2014 Uge 3 2015 Uge 15 2015 Uge 20 2015 Uge 32 2015

Postnummer: By: Bopælskommune: Uge 43 2014 Uge 3 2015 Uge 15 2015 Uge 20 2015 Uge 32 2015 1. Ansøgning til Social - og Sundhedsuddannelserne GRUNDFORLØB 2. Personlige data *Navn: *Personnummer: Adresse: Hvis nej, har du arbejds- og Er du dansk statsborger? opholdstilladelse? Ja Nej Ja Nej Postnummer:

Læs mere

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret...

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Revalidering 4.1 Indledning og sammenfatning... side 93 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side 95 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... side 98 4.4 Hvad gik forud

Læs mere

PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE

PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE Studienr.: Forbeholdt skolen 1: Ansøgning til den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE 2: Personlige data Navn: Personnummer: Er du dansk statsborger? Hvis nej, har du arbejds-

Læs mere

(Når du udfylder skemaet kan du bruge TAB tasten til at springe til næste felt.) Ansøgning til Social - og sundhedshjælperuddannelsen

(Når du udfylder skemaet kan du bruge TAB tasten til at springe til næste felt.) Ansøgning til Social - og sundhedshjælperuddannelsen (Når du udfylder skemaet kan du bruge TAB tasten til at springe til næste felt.) Ansøgning til Social - og sundhedshjælperuddannelsen Personlige data (felter markeret med * indsættes automatisk nederst

Læs mere

Pædagogisk grunduddannelse med merit. profil2000. Det gør en forskel. om pædagogisk grunduddannelse til omsorgsmedhjælpere

Pædagogisk grunduddannelse med merit. profil2000. Det gør en forskel. om pædagogisk grunduddannelse til omsorgsmedhjælpere profil2000 Pædagogisk grunduddannelse med merit Det gør en forskel om pædagogisk grunduddannelse til omsorgsmedhjælpere Det gør en forskel er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte og henvender sig

Læs mere

Kvalitetsmodel. for praktik i de. grundlæggende. social- og. sundhedsuddannelser

Kvalitetsmodel. for praktik i de. grundlæggende. social- og. sundhedsuddannelser Kvalitetsmodel for praktik i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser Projektgruppe Uddannelse Faaborg Midtfyn Kommune 1 Indhold Kriterier for praktik i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

Forventninger til et godt praktikforløb. - for social- og sundhedselever og deres vejledere Gælder kun for SOPU Nordsjællands elever

Forventninger til et godt praktikforløb. - for social- og sundhedselever og deres vejledere Gælder kun for SOPU Nordsjællands elever Forventninger til et godt praktikforløb - for social- og sundhedselever og deres vejledere Gælder kun for SOPU Nordsjællands elever Indledning Denne pjece har til formål at bidrage til at skabe optimale

Læs mere

Bilag om formål, struktur og indhold i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1

Bilag om formål, struktur og indhold i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om formål, struktur og indhold i de erhvervsrettede

Læs mere

Efter ansøgningsfrist, kontakt da skolen og hør om dine muligheder der kan være ledige pladser.

Efter ansøgningsfrist, kontakt da skolen og hør om dine muligheder der kan være ledige pladser. Vejledning: Til ansøgere, der ønsker optagelse på skolens grundforløb eller hovedforløb inden for indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik Ansøgningen foregår digitalt via: www.optagelse.dk Efter ansøgningsfrist,

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

Temamøde for formandskaberne af de lokale uddannelsesudvalg. Temamøde LUU formandskaber 18. februar 2015

Temamøde for formandskaberne af de lokale uddannelsesudvalg. Temamøde LUU formandskaber 18. februar 2015 Temamøde for formandskaberne af de lokale uddannelsesudvalg Temamøde LUU formandskaber 18. februar 2015 Program 13.00 13.10 Velkomst og status på reformen v/ Nanna Højlund, formand PASS 13.10 14.15 Form

Læs mere

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Læs mere

Ansøgning til: Social- og sundhedsassistent- SSA (Trin 2)

Ansøgning til: Social- og sundhedsassistent- SSA (Trin 2) 1 1. Personlige data Personnummer: Navn: Adresse: Ansøgning til: Social- og sundhedsassistent- SSA (Trin 2) Hvis nej, har du arbejds- og Er du dansk statsborger? opholdstilladelse? Ja Nej Ja Nej Postnummer:

Læs mere

Bornholm som praktikplads-test-ø

Bornholm som praktikplads-test-ø Bornholm som praktikplads-test-ø - en afgrænset region til afprøvning af forsøg med alternative praktikpladsmodeller. - en mulighed for at understøtte en massiv kompetenceudvikling af et erhvervsliv, hvor

Læs mere

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen Udstedelsesdato: 30. juni 2009 Udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen i henhold til

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 13 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal

Læs mere

Ansøgning til social- og sundhedsuddannelserne og den pædagogiske assistentuddannelse

Ansøgning til social- og sundhedsuddannelserne og den pædagogiske assistentuddannelse Ansøgning til social- og sundhedsuddannelserne og den pædagogiske assistentuddannelse Social- og sundhedshjælper (hovedforløb trin 1) Social- og sundhedsassistent (hovedforløb trin 2) Pædagogisk assistentuddannelse

Læs mere

Evaluering af barseludligningsloven

Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven er udarbejdet af Vibeke Stockholm Weigelt (ed.) og Marie Jakobsen COWI A/S for Beskæftigelsesministeriet ISBN: 978-87-91044-10-6

Læs mere

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse.

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse. Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 285 Offentligt Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk

Læs mere

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening 1 Medlemsundersøgelse Sammenfatning Den Almindelige Danske Jordemoderforening 2 Indhold 1. SAMMENFATNING...3 1.1 HER KLARER JORDEMODERFORENINGEN SIG GODT IFØLGE MEDLEMMERNE...4 1.2 HER PEGER MEDLEMMERNE

Læs mere

Tekniske designere - kompetencer og muligheder

Tekniske designere - kompetencer og muligheder Tekniske designere - kompetencer og muligheder AUA-projekt, juni 2012 Projektledelse: Camilla Treldal Jørgensen, KL Simon Heidemann, Teknisk Landsforbund Forsidebillede: Fotograf Kåre Viemose Indhold Konklusion...

Læs mere

1. Velkomst Særligt velkommen til Linn Agnethe Bertelsen som er retur fra barsel. 2. Godkendelse af dagsorden

1. Velkomst Særligt velkommen til Linn Agnethe Bertelsen som er retur fra barsel. 2. Godkendelse af dagsorden 1 Referat fra LUU-møde for social og sundhedsområdet Fredag 23. maj 2014 Deltagere: Ilse Rasmussen, Linn Agnethe Bertelsen, Kasper Soelberg, Bente Juulsgard, Inger Marie Jaillet, Johnny Nielsen, Irene

Læs mere

Postnummer: By: Bopælskommune:

Postnummer: By: Bopælskommune: Når du udfylder skemaet, kan du bruge vejledningen på side 5. 1: Ansøgning til Pædagogisk assistentuddannelse PÆDAGOGISK ASSISTENT 2: Personlige data *Navn: *Personnummer: Er du dansk statsborger? Hvis

Læs mere

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer.

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer. Kvalitetssystem Tovholderinstitutionen har det overordnede ansvar for kvaliteten og for, at den udvikles og sikres i overensstemmelse med lovgivningen, og at der udarbejdes en årsrapport om institutionssamarbejdets

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Beskæftigelsen ved sygehuse 2000-2002 (foreløbig opgørelse) 2003:11 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

Sådan indgår du en uddannelsesaftale

Sådan indgår du en uddannelsesaftale Sådan indgår du en uddannelsesaftale Undervisningsministeriet 2010 Sådan indgår du en uddannelsesaftale Tekstredaktion: Redaktion og produktion: Vibe Aarkrog, Undervisningsministeriet, Afdelingen for erhvervsfaglige

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Forum for Offentlig Topledelse: e-survey

Forum for Offentlig Topledelse: e-survey 1 Forum for Offentlig Topledelse: e-survey Den offentlige topleder - et billede af profil, karriere, arbejdsområder og ledelsesudfordringer E-survey en blev sendt ud til i alt 392 topledere, hvoraf 158

Læs mere

N G EN I KOMMUNERNE PÅ

N G EN I KOMMUNERNE PÅ S TATISTIK FOR M EDARBEJDERSAMMENSÆT NI N G EN I KOMMUNERNE PÅ K ØN, ALDER OG ETNICI TET Den 10. juni 2009 Ref AKA aka@kl.dk Kønsfordeling blandt kommunalt ansatte Som det ses i tabel 1, er fordeling af

Læs mere

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer af Corona 214 Resultater Der blev udsendt 6 spørgeskemaer. 4 medlemmer har besvaret spørgeskemaundersøgelsen. Dette giver en svarprocent på 83,1 procent.

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Trin 2 Serviceassistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Trin 2 Serviceassistent Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 30. juni 2008 Serviceassistent Udstedt af Det Faglige Udvalg for Serviceassistentuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 145 af 29/02/2008 om

Læs mere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Dansk Socialrådgiverforening 2009 Sekretariatet Pma Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Om undersøgelsen I slutningen af 2008 gennemførte DS en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

ARBEJDSKRAFT 2015 ANALYSE

ARBEJDSKRAFT 2015 ANALYSE 2015 ARBEJDSKRAFT ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 MANGEL PÅ REGULÆR ARBEJDSKRAFT... 4 MANGEL PÅ LÆRLINGE, PRAKTIKANTER ELLER ELEVER... 7 KONJUNKTURSITUATION... 9 METODE...

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

August 2010. Pædagogisk Assistent Uddannelse. Praktikhåndbog. For elever og praktikvejledere. Børn og Unge

August 2010. Pædagogisk Assistent Uddannelse. Praktikhåndbog. For elever og praktikvejledere. Børn og Unge August 2010 Pædagogisk Assistent Uddannelse Praktikhåndbog For elever og praktikvejledere Børn og Unge Indholdsfortegnelse Generel information Indledning...............................................................

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Beskrivelse af procedure for oprettelse

Læs mere

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 12 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 I dette

Læs mere

Arbejdsmiljømæssige problemer som følge af overvægtig hos medarbejdere i social- og sundhedssektoren

Arbejdsmiljømæssige problemer som følge af overvægtig hos medarbejdere i social- og sundhedssektoren Resultater fra spørgeskemaundersøgelse, 2. del: Arbejdsmiljømæssige problemer som følge af overvægtig hos medarbejdere i social- og sundhedssektoren Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed Maj 2005.

Læs mere

KL s personaleøkonomiske beregner

KL s personaleøkonomiske beregner KL s personaleøkonomiske beregner Vejledning: Her kan du beregne konsekvenserne af at ændre ved sygefraværet, personaleomsætningen, afgangsmønstret, demografi samt andelen af deltidsansatte for 11 udvalgte

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Program. 14.30-14.50 Velkomst og intro til Mobication. 14.50-15.10 Hvad er en Social og Sundhedsuddannelsen ved Søren Skovsen Sørensen

Program. 14.30-14.50 Velkomst og intro til Mobication. 14.50-15.10 Hvad er en Social og Sundhedsuddannelsen ved Søren Skovsen Sørensen Program 14.30-14.50 Velkomst og intro til Mobication 14.50-15.10 Hvad er en Social og Sundhedsuddannelsen ved Søren Skovsen Sørensen 15.10-15.30 Programmet for de to dage ved Søren Skovsen Sørensen 15.30-15.50

Læs mere

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes

Læs mere