Social- og sundhedshjælpere og -assistenter Antal, flow og årsager til frafald under og efter endt uddannelse. Baseret på en litteraturgennemgang

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Social- og sundhedshjælpere og -assistenter Antal, flow og årsager til frafald under og efter endt uddannelse. Baseret på en litteraturgennemgang"

Transkript

1 Fastholdelse Og Rekruttering af Social- og Sundhedshjælpere og -assistenter (FOR-SOSU) AMI-rapport nr. 58 Social- og sundhedshjælpere og -assistenter Antal, flow og årsager til frafald under og efter endt uddannelse Baseret på en litteraturgennemgang Ellen Bøtker Pedersen Arbejdsmedicinsk Klinik, Bispebjerg Hospital Arbejdsmedicinsk Klinik, Bispebjerg Hospital Arbejdsmiljøinstituttet, København AMI-rapport nr. 58

2 AMI-rapport nr. 58 Social- og sundhedshjælpere og -assistenter Antal, flow og årsager til frafald under og efter endt uddannelse Baseret på en litteraturgennemgang Ellen Bøtker Pedersen Arbejdsmedicinsk Klinik, Bispebjerg Hospital Arbejdsmiljøinstituttet ISBN: Tryk: DTKommunikation A/S København 2004 Arbejdsmiljøinstituttet Lersø Parkallé København Ø Tlf: Fax: e-post: Hjemmeside: Rapporten kan rekvireres fra: Arbejdsmiljøbutikken Ramsingsvej Valby Tlf: Fax: e-post: Hjemmeside: eller downloades fra FOR-SOSUs eget netsted: AMI-rapport nr. 58 2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERE OG -ASSISTENTER UNDER UDDANNELSE OG I JOB Baggrund og formål Et historisk tilbageblik Etableringen af de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser En kort beskrivelse af de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser Undersøgelser der belyser frafald på SOSU-uddannelserne Opsummering UDDANNELSESSTEDER, ÅRLIGT OPTAG OG OPTAGELSESPROFIL Det årlige optag på skolerne SOSU-elevernes alders- og kønsfordeling Elevprofilen Motivation for at vælge uddannelsen Opsummering AFBRYDELSE AF UDDANNELSERNE Afbrudsprocent på SOSU-uddannelserne Tidspunkter for afbrydelse af uddannelsen Årsager til afbrydelse af uddannelsen Forløbet efter afbrudt uddannelse Opsummering FULDFØRT UDDANNELSE OG OVERGANGSMØNSTER Fuldførelsesprocenter og -antal Overgangsmønstret Opsummering DET VIDERE FORLØB EFTER ENDT UDDANNELSE Ansættelsessteder Antal personer inden for SOSU-området og fordelingen på de forskellige faggrupper Årsager til arbejdsophør på SOSU-området Omfanget af frafald efter endt uddannelse Opsummering SAMMENFATNING OG KONKLUSION LITTERATURSØGNING LITTERATUR...43 APPENDIX: OVERSIGT OVER SOSU-SKOLERNE I DANMARK AMI-rapport nr. 58

4 1. SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERE OG -ASSISTENTER UNDER UDDANNELSE OG I JOB - En litteraturgennemgang med fokus på, hvad ved vi om deres antal, forløb og årsager til frafald. 1.1 Baggrund og formål I de seneste år har der i stigende grad været mangel på uddannet arbejdskraft inden for ældreområdet. En række årsager har været anført hertil: Generel mangel på arbejdskraft, demografisk betinget stigning i efterspørgslen, rekrutteringsproblemer inden for de grundlæggende social- og sundheds-uddannelser, (SOSU-uddannelserne) frafald under uddannelsen og problemer med fastholdelse efter endt uddannelse. Endvidere medfører den aldersmæssige sammensætning af arbejdsstyrken inden for hjemmehjælpsområdet, at man forventer en forholdsvis stor afgang i de kommende år (Cowi 2002, Plejeprofiludvalget 2001). Endelig betyder sygehusenes intensiverede behandlingsindsats, nye behandlingsformer og udbredt anvendelse af ambulante behandlingsforløb, at en række behandlings-, pleje- og omsorgsudgaver er flyttet ud i primærsektoren (Plejeprofiludvalget 2001). Som en følge af det åbenlyse behov for en indsats på området har Beskæftigelsesministeriet bedt bl.a. Arbejdsmiljøinstituttet (AMI) om at undersøge og forbedre arbejdsvilkårene for social- og sundheds-hjælpere og assistenter (SOSUhjælpere og assistenter). AMI har derfor planlagt en større kohorteundersøgelse og flere interventionsundersøgelser, som vedrører såvel uddannelses- som arbejdsforhold for denne faggruppe. Som et led i forberedelserne til undersøgelserne har man ønsket at indsamle baggrundsviden om denne faggruppe inden for en række områder bl.a. : Deres helbredsforhold, fysiske og psykiske arbejdsmiljø, arbejdsulykker og personflow. Nærværende rapport er baseret på en litteraturgennemgang og har til formål at belyse person-flow for såvel SOSU-hjælpere som SOSU-assistenter inden for uddannelse og erhverv, dvs. hvor mange der optages på skolerne, og hvordan deres videre skæbne under og efter endt uddannelse er. Endvidere vil mulige årsager til afbrydelse af uddannelserne og frafald efter endt uddannelse søges afdækket. Rapporten skal danne baggrund for bl.a. dimensioneringen af kohorte- og interventionsundersøgelserne. Indledningsvis vil der kort blive redegjort for hjemmehjælperordningens oprindelse, uddannelsessystemets opbygning, samt den seneste uddannelsesreforms konsekvenser. 1.2 Et historisk tilbageblik Hjemmehjælperordningen udspringer af ordningen med husmoderafløsning, som blev etableret som et beskæftigelsesprojekt under 2. verdenskrig. Af loven fra 1949 om ordningen fremgår, at husmoderafløserens opgave var at aflaste syge husmødre i hjemmet, med sigte på de hårdest ramte hjem og enlige kvinder med børn (Fuglsang 2000, Hendriksen 1984). AMI-rapport nr. 58 4

5 Husmoderafløsningsordningen blev i 1958 udbygget med hjemmehjælpsordningen. Det blev nu muligt for kommunerne at tilbyde ældre varig hjemmehjælp finansieret af staten. Ældres ønske om at forblive i eget hjem kunne imødekommes, og tilgangen til alderdomshjemmene begrænses. Uddannelse af husmoderafløsere var obligatorisk i perioden Efterfølgende var der trods manglende lovkrav fortsat tradition for, at husmoderafløsere fik en uddannelse. Anderledes stillede det sig med hjemmehjælperne. I et cirkulære fra socialministeriet (Cirkulære 61, 1958) hedder det bl.a.: Der stilles ikke krav om særlig uddannelse for at være hjemmehjælper. Erfaringerne har vist, at ældre enlige kvinder gør udmærket fyldest som hjemmehjælpere, og i den forbindelse henleder man opmærksomheden på, at enlige kvinder som lever i vanskelige kår, eventuelt af kommunehjælp, vil kunne være egnede til at løse denne opgave (Fuglsang 2000). Hjemmehjælpere kunne dog tilbydes deltagelse i eksisterende kurser og grunduddannelsen for husmoderafløsere. Først i 1974 med Lov om social bistand blev uddannelse af hjemmehjælpere obligatorisk, omfanget af uddannelsen blev dog først fastlagt i et cirkulære i Med samme lov forsvandt begrebet husmoderafløser. Endvidere kunne hjemmehjælp nu ydes uden rekvisition fra læge eller jordemoder. I stedet ansatte man erfarne hjemmehjælpere som tilsynsførende, som bl.a. fik til opgave at vurdere behovet for hjælp i de enkelte hjem (Fuglsang 2000). Gennem tiden har hjemmehjælperrollen ændret sig markant. I starten var hjemmehjælpere typisk husmødre i 30-erne eller ældre enlige kvinder. Kvinderne havde erfaring med husholdning fra eget hjem, som de kunne bruge i deres professionelle liv som hjemmehjælpere. Hjemmehjælperne blev tildelt et antal klienter, og ydelsen blev tildelt i tid, hvilket gav klienten mulighed for at disponere selv. I løbet af 70-erne og 80-erne blev hjemmehjælperrollen mere specifik og omsorgsprofessionel. Man fokuserede på de enkelte klients situation og konkrete behov, og der blev lagt vægt på aktivering af klienten og optimering af den enkeltes situation. Medvirkende til denne ændring var bl.a. et nyt syn på ældreproblematikken. Fra at have opfattet funktionsindskrænkninger som et resultat af den biologiske aldring, blev man i stigende grad opmærksom på, at det også kunne skyldes tab af sociale roller og funktioner. I slutningen af 80-erne og starten af 90-erne indførtes gruppestyret hjemmehjælp. Klienterne fik ikke længere tildelt hjælpen i tid, men derimod i ydelser. I princippet kunne opgaverne varetages af forskellige hjemmehjælpere, men i praksis opretholdtes princippet med fast tilknytning til klienterne i vid udstrækning. I løbet af 1990-erne blev effektivitet, kvalitet og konkurrencedygtighed centrale begreber i hjemmeplejen. Der skete udlicitering af hjemmeplejen, klienterne fik ret til selv at ansætte en hjemmehjælper, og der blev udviklet computerbaserede administrationsprogrammer, ydelseskoder m.v. med henblik på at rationalisere og effektivisere hjemmeplejen (Fuglsang 2000, La Cour 2001). 5 AMI-rapport nr. 58

6 I samme periode har indholdet i hjemmehjælpsarbejdet skiftet karakter fra tidligere primært at være hjælp til en række praktiske opgaver til nu at være mere fokuseret på plejeopgaver, dvs. at hjælp til personlig soignering og genoptræning prioriteres højt mens den praktiske hjælp i hjemmet reduceres til et minimum (Werner 2001, Hjort- Hansen 1999). 1.3 Etableringen af de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser Med baggrund i de ændrede krav i social- og sundhedssektoren, og med ønsket om at gøre de eksisterende uddannelser inden for området mere ensartede med mulighed for videreuddannelse, blev det nuværende system af grundlæggende SOSU-uddannelser etableret i 1991 som et ungdomsuddannelsessystem med voksenadgang. Systemet afløste de tidligere uddannelser på området : Hjemmehjælper, sygehjælper, plejer, plejehjemsassistent og beskæftigelsesvejleder. Antallet af faggrupper inden for området blev dermed reduceret, og der blev etableret en trinvis opbygning af uddannelsen, med afstigningsmuligheder undervejs med erhvervskompetencegivende uddannelser og med mulighed for at fortsætte på de videregående social- og sundhedsuddannelser, som ellers forudsætter gymnasial uddannelse som f.eks. sygeplejerske, radiograf, ergo- og fysioterapeut, socialrådgiver m.fl. I 1994 etableredes opskolingsuddannelse for de gamle faggrupper. Opskolingen har været en strategi til at fastholde og kvalificere de eksisterende medarbejdere på SOSUområdet. Opskolingsuddannelsen indeholder et teoretisk forløb, et praktikforløb på et andet område end det medarbejderen arbejdede på før, samt en afsluttende eksamen. De medarbejdere som har gennemført en opskolingsuddannelse, opnår samme formelle kompetence som de personer der gennemgår grunduddannelserne, hvilket betyder at hjemmehjælpere bliver opskolet til social- og sundhedshjælpere, mens plejere, plejehjemsassistenter og sygehjælpere opskoles til social og sundhedsassistenter (Eskelinen 2002). Opskolingsbehovet har været faldende i de senere år, mange medarbejdere er allerede opskolet, de resterende medarbejdere ønsker ikke dette tilbud (Eskelinen 2002). Den pædagogiske grunduddannelse (PGU) blev føjet til SOSU-uddannelsessystemet i Denne uddannelse varer 1 år og 7½ måned og kvalificerer én til at arbejde som bl.a. pædagogisk medhjælper i dag- og døgninstitutioner, eller til at fortsætte på pædagoguddannelsen. Den seneste reform inden for SOSU-uddannelserne blev gennemført i januar Reformens primære formål har været at give uddannelserne et kvalitativt løft og en bedre status med henblik på at rekruttere flere og især unge til uddannelserne. Væsentlige punkter i uddannelsesreformen fra januar 2002 er følgende: AMI-rapport nr. 58 6

7 Ændret optagelsessystem, SOSU-skolerne optager nu selv elever til såvel grundforløbet som selve uddannelsen (tidligere skulle eleverne kontakte amt eller kommune). Grundforløbet er indgangen til alle uddannelserne og erstatter det tidligere indgangsår. Der indgår ikke praktik i grundforløbet. Forlængelse af skoledelen specielt med henblik på at styrke de omsorgsrettede og almene kompetencer. Styrkelse af sammenhængen mellem skoleundervisningen og praktikuddannelsen, bl.a. ved indførelse af elevens personlige uddannelsesplan. Afskaffelse af adgangsprøve til de videregående social- og sundhedsuddannelser for SOSU-assistenter. Forsøgsordning med et sammenhængende uddannelsesforløb fra grundforløb til SOSU-assistent. Iværksat i august 2002 i Ringkøbing, Fyns og Storstrøms Amter samt Københavns Kommune. (Normalt skal der ansøges på ny og udfærdiges ny kontrakt før påbegyndelsen af SOSU-assistent-uddannelsen). Større vægt på udvikling af de personlige kompetencer (social-, lærings- og udviklingskompetencer) (Undervisningsministeriet 2001). 7 AMI-rapport nr. 58

8 1.4 En kort beskrivelse af de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser Ifølge undervisningsministeriets Fakta om SOSU-reformen 2001 (Undervisningsministeriet 2001) er uddannelserne opbygget som skitseret i nedenstående figur: Figur SOSU-uddannelserne, som de ser ud efter reformen januar Forkortelser: Pgu = pædagogisk grunduddannelse. Der henvises til teksten for en mere detaljeret beskrivelse af de enkelte uddannelser. Kilde: Undervisningsministeriet Grundforløbet: Varer for de fleste 20 uger, kan ved behov herfor forlænges med op til 20 uger, til en samlet varighed på 40 uger. Grundforløbet er skolebaseret og består af en introduktionsperiode, områdefag (sundheds-, social-, og samfundsfag, pædagogik, psykologi) og aktivitetsfag og grundfag (dansk, engelsk og naturfag) (Bekendtgørelse om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser). AMI-rapport nr. 58 8

9 Grundforløbet tilrettelægges for unge, der kommer direkte fra 9. klasse i grundskolen, og for andre unge, der efter skolens vurdering har behov for at forberede sig fagligt, socialt og personligt til det videre uddannelsesforløb (Lov om grundlæggende socialog sundhedsuddannelser). SOSU-hjælper-uddannelsen: Varer 1 år og 2 måneder, hvoraf mindst 24 uger er skoleundervisning. Er opdelt i 3 skoleperioder og 2 praktikperioder. Kort formålsbeskrivelse: Eleven skal erhverve forudsætninger for: Selvstændigt og i samarbejde med andre at kunne yde praktisk og personlig bistand til brugerens/familiens daglige livsførelse. At kunne aktivere brugeren med henblik på at fastholde en normal livsudfoldelse. At kunne udføre omsorgsopgaver og elementære sygeplejeopgaver inden for social- og sundhedssektorens bistands-, pleje- og omsorgsområde. I følge bekendtgørelsen om de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser består skoleundervisningen på SOSU-hjælperuddannelsen af: Områdefag: Sundhedsfag (3 uger), social- og samfundsfag (3 uger), pædagogik med psykologi (3 uger) samt aktivitets- og praktiske fag (5 uger). Grundfag: Dansk (4 uger), naturfag (3 uger) og engelsk (2 uger). Valgfag (1 uge). Praktikuddannelsen består af forløb, der skal give eleven forskellige og varierede erfaringer med brugere inden for hele det primærkommunale bistands-, pleje- og omsorgsområde (Bekendtgørelse om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser). Optagelse på SOSU-hjælper-uddannelsen kræver gennemført grundforløb eller mindst 1 års arbejdserfaring efter grundskolen (9. klasse) eller anden relevant erfaring erhvervet i Danmark eller udlandet, der svarer til disse kvalifikationer (Lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser). SOSU-assistent-uddannelsen: Varer 1 år og 8 måneder, hvoraf mindst 32 uger er skoleundervisning. Kort formålsbeskrivelse: Eleven skal erhverve forudsætninger for: At kunne vurdere behov for og selvstændigt tilrettelægge og udføre sammensatte omsorgsopgaver og aktiverende arbejde, herunder stimulering af fysiske, intellektuelle og kreative funktioner i forhold til det enkelte menneske og grupper af borgere. At kunne vurdere behov for og selvstændigt tilrettelægge, udføre og evaluere grundlæggende sundheds- og sygeplejeopgaver inde for social- og sundhedssektorens bistands-, pleje-, og omsorgsområde. At kunne udføre koordinerende og undervisende opgaver. 9 AMI-rapport nr. 58

10 I følge bekendtgørelsen om de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser består skoleundervisningen på SOSU-assistentuddannelsen af: Områdefag: Sundheds- og sygeplejefag (6 uger), medicinske fag (4 uger), social- og samfundsfag (4 uger), pædagogik med psykologi (4 uger), kultur- og aktivitetsfag (3 uger). Grundfag: Dansk (3 uger), naturfag (4 uger), engelsk (2 uger). Valgfag (2 uger). Praktikuddannelsen består af længerevarende forløb, hvor eleven dels får forskellige og varierede erfaringer med patienter og personer med sociale, psykiske og somatiske problemer og behov inden for de amtslige og kommunale områder, dels får kendskab til de samlede amtslige kommunale og private servicetilbud. Praktikuddannelsen tilrettelægges normalt således at 1/3 af den samlede praktiktid foregår inden for det somatiske sygehusvæsen, og 1/3 foregår i en primærkommune. Den sidste 1/3-del af praktikken, som vedrører det psykiatriske område, kan foregå i amtsligt eller primærkommunalt regi. (Bekendtgørelse om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser). Optagelse på SOSU-assistentuddannelsen forudsætter gennemført SOSUhjælperuddannelse, men kan dog også ske, hvis eleven har erhvervet tilsvarende kvalifikationer gennem uddannelse eller arbejdserfaring, eller en kombination heraf (Lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser). I slutningen af februar 2004 forventes et lovforslag fremlagt, som skal gøre de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser mere fleksible og som vil lempe på de teoretiske og boglige krav, med det formål at lette adgangen for flygtninge, indvandrere og mere praktisk orienterede unge (Undervisningsministeriets hjemmeside). De kommunale og amtslige myndigheder er fortsat arbejdsgivere for elever i SOSUhjælper- og assistent-uddannelsen. Dette indebærer, at der indgås en ansættelsesaftale, der sikrer eleven ansættelse med overenskomstmæssig elevløn under det samlede uddannelsesforløb. Ansættelsesaftalen formidles af skolen. Fra 1. april 2000 har overenskomsten givet mulighed for at aflønne elever, der er fyldt 25 år ved elevkontraktens indgåelse med voksen-elevløn. (Frederiksborg Amt 2001). Undervisningsministeriet oplyser at voksen-elevløn kan ydes til såvel SOSU-hjælperelever som SOSU-assistentelever, af såvel kommunale som amtslige arbejdsgivere, hvilket langt fra alle arbejdsgivere dog gør. På SOSU-hjælper-uddannelsen er elevlønnen ca kr, hvis man er under 18 år og ca kr. om måneden, hvis man er fyldt 18 år, mens voksen-elevlønnen er på ca kr. (FOAs hjemmeside). Under grundforløbet kan man, hvis man er over 18 år søge om Statens Uddannelsesstøtte (SU) (social- og sundhedsuddannelsernes hjemmeside: AMI-rapport nr

11 1.5 Undersøgelser der belyser frafald på SOSUuddannelserne I dette kapitel fortages en summarisk gennemgang af de undersøgelser, som i de følgende afsnit af rapporten bl.a. vil blive anvendt til at belyse omfanget af og årsagerne til frafald på de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser. Det skal understreges, at litteraturen er spredt, og at de eksisterende analyser har begrænsninger med hensyn til datagrundlag, metodik og repræsentativitet. Alle undersøgelser er bortset fra undersøgelsen fra Århus Amt 2002 udført før uddannelsesreformen i januar A) Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) er en selvstændig institution under undervisningsministeriet. EVA har i samarbejde med Danmarks Ehvervspædagogiske Læreruddannelse (DEL-analyse) i 2001 udgivet en rapport med tilhørende bilagsrapport, som rummer resultater af undersøgelse af en række forhold vedrørende SOSU-hjælper-uddannelsen (Danmarks Evalueringsinstitut og ). EVAs undersøgelse omhandler udelukkende SOSU-hjælper-uddannelsen og behandler en række problemstillinger vedrørende uddannelsen. Undersøgelsen er baseret på spørgeskemaundersøgelser, fokusgruppeinterview og telefoninterview udført i 3 amter (Frederiksborg, Ribe og Århus amter, hvor der er i alt er 5 skoler). Deltagerne i undersøgelsen var SOSU-hjælperelever, skoleledere og undervisere og aktører i praktikken. På de 5 skoler er der i perioden oktober 2000 til januar 2001 gennemført spørgeskemaundersøgelse blandt samtlige elever, der påbegyndte uddannelsen i første halvdel af 2000 på de 5 skoler, i denne gruppe er der endvidere udført tre fokusgruppeinterview med elever. Her ud over er der i samme tidsrum udført spørgeskemaundersøgelse blandt ca. halvdelen af de elever, der påbegyndte uddannelsen i 1996 på hver af de 5 skoler, og som enten har gennemført eller afbrudt uddannelsen. Skematisk ser den undersøgte elevpopulation og svarprocenter således ud: Population Svar Svarprocent Elever der påbegyndte 1. halvår af % Elever der påbegyndte i 1996 og som gennemførte ,3% Elever der påbegyndte i 1996 og som afbrød ,3% Pga. de lave svarprocenter for elever som var i gang med uddannelsen (påbegyndt i første halvår af 2000) og for elever som påbegyndte uddannelsen i 1996, men som afbrød denne, udførte man en bortfaldsanalyse, som viste, at der ikke var nævneværdig forskel på den samlede population og svarpopulationen, hvad angår køn, alder og amtslig tilknytning. Dette styrker i nogen grad resultaternes validitet, trods den lave svarprocent. 11 AMI-rapport nr. 58

12 Undersøgelserne blev gennemført i perioden oktober 2000 til januar For elever som påbegyndte uddannelsen i 1996, er der således spurgt om forhold, der ligger ca. 3 år tilbage i tiden, hvilket gør, at de afgivne svar må tages med et vist forbehold. I EVAs undersøgelse er der endvidere udført en forløbsundersøgelse på nationalt plan i et samarbejde mellem Undervisningsministeriets Statistik- og Informationskontor, Danmarks Statistik og EVA. Undersøgelsesresultaterne bygger på forløbsundersøgelse af 3 årgange af elever på SOSU-hjælper-uddannelsen i perioden De anvendte tal er indhentet i befolknings-, uddannelses-, arbejdsmarkeds-, og socialregistre i Danmarks Statistik. I forløbsundersøgelsen omfattede påbegyndelsespopulationen elever, afbrudspopulationen 3192 elever. B) Ringkjøbing Amt har i maj 2002 udarbejdet en rapport om frafald på de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser ved Social- og sundhedsskolen i Herning med titlen Frafald (Ringkjøbing Amt 2002). I årene blev der i alt optaget 1018 SOSU-hjælperelever og 480 SOSUassistentelever på Social- og sundhedsskolen i Herning. I alt 147 SOSU-hjælperelever og 116 SOSU-assistentelever faldt fra og 871 SOSUhjælperelever og 364 SOSU-assistent-elever gennemførte uddannelserne. I foråret 2002 udsendtes spørgeskema til alle frafaldne elever og som stikprøve til 150 SOSU-hjælpere og 150 SOSU-assistenter, som gennemførte uddannelserne. Skematisk kan undersøgelsen præsenteres således: Population Svar Svarprocent Frafaldne SOSU-hjælperelever % Frafaldne SOSU-assistentelever % Population Stikprøve Svar Svarprocent Gennemførte SOSU-hjælpere % Gennemførte SOSU-assistenter % Man har i undersøgelsen antaget at stikprøven er repræsentativ i kraft af sin størrelse, fordi der over de 3 år ikke var nævneværdig forskel i frafaldsprocenterne, og fordi der i de tre år ikke skete ændringer i undervisningsforholdene. Undersøgelsens styrke er de forholdsvis høje svarprocenter, men man har ikke sikret sig mod selektionsbias ved f. eks. at udføre en bortfaldsanalyse for de frafaldne elevers vedkommende. C) Århus Amt har i 2003 udgivet resultaterne af en kvalitativ undersøgelse af årsagerne til afbrydelse af uddannelsen hos alle SOSU-hjælper- og -assistentelever i amtet,som afbrød deres uddannelse i perioden til (Århus Amt 2003). I alt 81 elever besvarede spørgeskemaer, 38 af disse elever deltog endvidere i et struktureret AMI-rapport nr

13 interview. Det gennemsnitlige frafald i Århus Amt i perioden har for SOSUhjælperelever ligget på 14% og for SOSU-assistentelever på 24%. Undersøgelsens formål er at dokumentere bevæggrunde og årsager til afbrydelse af uddannelserne, men ikke at give statistiske konklusioner, ligesom det heller ikke har været formålet at give en egentlig evaluering af uddannelserne. Undersøgelsens styrke er at alle der ophører med uddannelsen deltager i undersøgelsen umiddelbart efter afbrydelsen af uddannelsen, men der er tale om en relativt kort undersøgelsesperiode og dermed en forholdsvis lille undersøgelsespopulation. D) Fyns Amt har i november 2000 udgivet en undersøgelse af frafaldsårsagerne på social- og sundhedsassistentuddannelsen i Fyns Amt (Fyns Amt 2000). Rapportens hovedformål er at kortlægge frafaldsfaktorer og omstændigheder, samt at belyse hvilke tiltag respondenterne selv mener kunne gøre uddannelsen bedre. Undersøgelsen er fortaget i perioden Elevoptaget i denne periode var ca. 1700, hvoraf 460 elever faldt fra (25%). Der udsendtes spørgeskemaer til 446 elever, som faldt fra SOSU-assistentuddannelsen i den nævnte periode, heraf blev 177 returneret, hvilket giver en svarprocent på 40%. Undersøgelsen har en lav svarprocent, men man har sikret sig, at de 177 personer som returnerede spørgeskemaerne var repræsentative for frafaldspopulationen mht. følgende variable : Køn, alder, adgangskriterier, optagelsesår og skole. Elever der selv havde sagt op, var svagt overrepræsenteret i gruppen, der havde besvaret spørgeskemaerne. E) Frederiksborg Amt udgav i oktober 2001 en rapport, som bl.a. beskæftiger sig med frafaldet på SOSU-uddannelserne i Frederiksborg Amt (Frederiksborg Amt 2001). I rapporten belyses frafalds- problematikken for SOSU-hjælper og assistentuddannelsen med foreliggende statistisk materiale for perioden Årsager til frafald belyses ganske kort med et eksempel på udtræk fra LUDUS-databasen, som er et landsdækkende statistik- og administrationssystem, og med et uddrag af, hvad eleverne har af kritikpunkter ved den ophørssamtale, man har indført på stedet, for at opsamle mere viden om årsagerne til frafald. Rapporten rummer en række vurderinger og anbefalinger, som bl.a. bygger på rapporten fra Plejeprofiludvalget (Plejeprofiludvalget 2001) og rapporten fra Danmarks Evalueringsinstitut (Danmarks Evalueringsinstitut ). F) Uddannelsesafdelingen i Frederiksborg Amt udgav i november 2002 en rapport med titlen: Tilfreds med de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser? (Frederiksborg Amt 2002). Formålet med undersøgelsen var at få elevernes vurdering af SOSU-uddannelserne på Social- og Sundhedsskolen i Hillerød. I perioden maj til juli 2002 gennemførte man en spørgeskemaundersøgelse blandt en gruppe af færdiguddannede SOSU-hjælpere og SOSUassistenter, som havde afsluttet deres uddannelse i 2001, samtidig blev der gennemført spørgeskemaundersøgelse blandt SOSU-hjælper- og SOSU-assistentelever som var i gang med uddannelserne. Man fik i alt 147 svar, heraf 50 fra færdiguddannede og 97 fra elever på SOSU-skolen (71 SOSU-hjælperelever, 31 SOSU-hjælpere, 26 SOSU-assistentelever og 19 SOSUassistenter). Som det pointeres i rapporten, er der er tale om en mindre omfattende undersøgelse. Der er i rapporten ikke redegjort for svarprocenter. Undersøgelsens kan således ikke karakteriseres som værende repræsentativ. 13 AMI-rapport nr. 58

14 G) I 1996 udgav Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening og Undervisningsministeriet en evaluering af de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser. Evalueringen belyser 3 områder: Dimensioneringen af og rekrutteringen til uddannelserne, selve uddannelsesforløbet (både skole- og praktikophold) og de færdiguddannedes beskæftigelsesforhold. Frafaldsårsagerne er belyst ved telefoninterview med i alt 16 elever, der er faldet fra uddannelserne, 8 fra SOSU-hjælperuddanelsen og 8 fra SOSU-assistentuddannelsen. I undersøgelsen beskrives det, at det havde været vanskeligt at få deltagere nok til disse interview, dels havde det været vanskeligt af praktiske årsager, men folk ønskede ofte ikke at deltage i et interview, når det endelig var lykkedes at få fat i dem. Som det også fremhæves i undersøgelsen, kan man ikke være sikker på at de interviewede personer er repræsentative for gruppen af frafaldne elever. H) Endelig udgav Undervisningsministeriet i 1995 en undersøgelse med titlen: Hvorfor faldt de fra? Frafaldet på erhvervsskoler og social- og sundhedsskoler i skoleåret 1993/94. Undersøgelsen led under manglende indrapportering fra SOSUskolerne, som ikke havde ressourcer til opgaven, som resultat heraf blev Københavns Kommune overrepræsenteret i undersøgelsen. Undersøgelsens resultater mht. frafaldsårsager genfindes for en dels vedkommende i de nyere undersøgelser. Da undersøgelsesperioden ligger 10 år tilbage i tiden, vil der ikke blive refereret yderligere til denne undersøgelse. 1.6 Opsummering Gennem de godt 50 år hvor hjemmehjælpsordningen har eksisteret, har arbejdets karakter og organisering, medarbejdernes kvalifikationer og kravene fra samfundet ændret sig markant. Tidligere tiders ordning med husmoderafløsning, hvor modne kvinder kunne varetage jobbet med afsæt i erfaringer fra husførelse i eget hjem, er nu afløst af en mere omsorgsprofessionel opfattelse af hjemmehjælperrollen, samtidig med at man i hjemmeplejen har oplevet en betydelig effektivisering og rationalisering af arbejdsgangene. Klienterne får ikke længere tildelt hjælpen i tid, men i ydelser. Desuden har indholdet i hjemmehjælpsarbejdet skiftet karakter fra især at bestå i hjælp til en række praktiske opgaver, til nu at være mere fokuseret på plejeopgaver. Som følge af de ændrede arbejdskrav og -forhold indførtes i 1991 SOSU-hjælper- og - assistent-uddannelserne, de afløste de gamle uddannelser til hjemmehjælper, sygehjælper, plejer, plejehjemsassistent og beskæftigelsesvejleder. SOSUuddannelserne er vekseluddannelser med teori og praktik på skift. Uddannelserne blev reformeret i januar 2002, begge uddannelser blev forlænget med 2 måneder, således at SOSU-hjælperuddannelsen nu varer 14 måneder og SOSU-assistentuddannelsen varer 20 måneder. Reformen har endvidere medført at der lægges mere vægt på udvikling af personlige kompetencer, og der er sket en styrkelse af sammenhængen mellem skole og praktik bl.a. ved indførelse af personlig uddannelsesplan. Endelig har man nu direkte elevoptag på skolerne, hvor eleverne tidligere skulle kontakte kommune eller amt. Der findes flere undersøgelser, som belyser uddannelsesforløbet og årsagerne til frafald på og afbrydelse af de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser. Litteraturen er spredt, og de eksisterende analyser har begrænsninger med hensyn til datagrundlag, metodik og repræsentativitet. Alle undersøgelser er bortset fra undersøgelsen fra Århus Amt 2002 udført før uddannelsesreformen i januar AMI-rapport nr

15 Disse undersøgelser vil i de følgende afsnit blive anvendt til at belyse frafaldet på de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser med. 15 AMI-rapport nr. 58

16 2. UDDANNELSESSTEDER, ÅRLIGT OPTAG OG OPTAGELSESPROFIL SOSU-skolerne i Danmark er amtsligt organiseret. Der findes 23 skoler, hvoraf nogle har én eller flere underafdelinger, der er således i alt 31 undervisningssteder. Se i øvrigt oversigten over skolerne i Appendix. Skolerne optager elever flere gange om året, som regel 3 gange årligt. 2.1 Det årlige optag på skolerne I tabel og er dimensioneringen, det årlige optag og det årlige antal ansøgere på de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser i perioden anført. Amtsrådsforeningen oplyser, at opskolingsforløb i princippet ikke indgår i talmaterialet, men man tager forbehold for at der kan ske fejl i skolernes indrapportering af data til Amtsrådsforeningen. Tabel Dimensioneringen, antal optagne elever pr. år og antal ansøgere pr. år på socialog sundhedshjælperuddannelsen. SSH Dim Optag Ansøg Forkortelser: SSH: Social- og sundhedshjælper-uddannelsen, Dim.: Dimensionering, Ansøg.: Antal ansøgere. Kilde: Amtsrådsforeningens hjemmeside. Optage- og ansøgertallene for 2002 er udtryk for det forventede optag og antal ansøgere til uddannelsen. Tabel Dimensioneringen, antal optagne elever pr. år og antal ansøgere pr. år på socialog sundhedsassistentuddannelsen. SSA Dim Optag Ansøg Forkortelser: SSA: Social- og sundhedsassistent-uddannelsen, Dim.: Dimensionering, Ansøg.: Antal ansøgere. Kilde: Amtsrådsforeningens hjemmeside. Optage- og ansøgertallene for 2002 er udtryk for det forventede optag og antal ansøgere til uddannelsen. Det fremgår af tabel og 2.1.2, at det samlede optag på skolerne inden for begge uddannelser er mindre end dimensioneringen. Optaget på SOSU-hjælperuddannelsen AMI-rapport nr

17 har været stigende gennem perioden frem til 1997 for derefter at falde til godt 6000 optagne elever om året, mens antallet af SOSU-assistentelever har ligget omkring 3000 siden Amtsrådsforeningen har oplyst, at de ikke har samlede opgørelser over antal ansøgere på SOSU-hjælperuddannelsen for årene før Det er principielt op til de enkelte amter og kommuner selv at dimensionere optaget til SOSU-uddannelserne, men Undervisningsministeriet kontrollerer løbende, at dimensioneringen svarer til det forventede behov for arbejdskraft på området og ministeriet kan f.eks. pålægge et eller flere amter at øge sin dimensionering (Frederiksborg Amt 2001). Således skyldes stigningen i dimensioneringen mellem 1994 og 1995 for såvel SOSU-hjælperuddannelsen som SOSU-assistentud- dannelsen en ny regeringsaftale, som bevirkede at dimensioneringstallene i 1994 blev sat kraftigt i vejret for de fleste amters vedkommende (Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening og Undervisningsministeriet 1996). Problemet med at dimensioneringen for SOSU-hjælperuddannelsen ikke opfyldes til trods for et stort antal kvalificerede ansøgere, er beskrevet allerede i evalueringen af de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser fra 1996, her anføres bl.a. følgende forklaringer på problemet: Kommunerne kan ikke fremskaffe det nødvendige antal praktikpladser og praktikvejledere, geografisk skævhed mht. hvor ansøgerne befinder sig i forhold til ledige uddannelsespladser, forskellig vurdering af behovet for arbejdskraft kommunerne og fællessekretariaterne i mellem, mangel på klare behovsanalyser og endelig spiller forskellige politiske og økonomiske betragtninger ind (Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening og Undervisningsministeriet 1996). 2.2 SOSU-elevernes alders- og kønsfordeling I nedenstående tabeller er gennemsnitsalderen og kønsfordeling for bestanden af SOSU-elever anført for perioden 1992 til Ved bestanden forstås det antal elever, der befinder sig på den pågældende uddannelse opgjort pr. 1/10 i året (Undervisningsministeriet 2003). Tabel Gennemsnitsalderen for bestanden af elever på SOSU-uddannelserne fra 1992 til 2001, opgjort pr. 1/10 i året SSH 27,8 27,4 28,1 29,6 30,7 31,0 31,8 32,0 32,0 32,4 SSA 30,3 29,8 30,1 31,8 33,1 33,7 34,6 34,7 35,3 35,7 Forkortelser: SSH: Social- og sundhedshjælper-uddannelsen, SSA: Social- og sundhedsassistentuddannelsen. Kilde: Undervisningsministeriet (2003). Det ses, at gennemsnitsalderen stiger gennem perioden på begge uddannelser. SOSUhjælper-eleven er nu gennemsnitligt 32,4 år gammel, en stigning på 4,6 år på 10 år, mens gennemsnitsalderen for SOSU-assistent-elever i samme periode er steget med 5,4 17 AMI-rapport nr. 58

18 år til 35,7 år. Undervisningsministeriet og Danmarks Statistik oplyser, at gruppen der gennemgår de særlige opskolingsforløb indgår i talmaterialet. Figur Diagram over aldersfordelingen for bestanden af elever på SOSUhjælper- og SOSU-assistentuddannelsen i 2001 opgjort pr. 1/10 i året. Procent 20,0 18,0 16,0 14,0 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0, Aldersgrupper Hjælper Assistent Kilde: Undervisningsministeriets hjemmeside (den dynamiske database). Af figur ses aldersfordelingen for SOSU-hjælpere og SOSU-assistenter i Gennemsnitsalderen for SOSU-hjælperelever var i ,4 år, for SOSUassistenteleverne var den 35,7 år. Som det ses kan dette forklares ved at andelen af årige er ca. 12 %-point større for SOSU-hjælperne, samtidig med at andelen af årige og årige SOSU-assistenter samlet ligger ca. 11 %-point over SOSUhjælperne. Den store andel af årige på SOSU-hjælperuddannelsen, kan bl.a. forklares ved at SOSU-hjælperuddannelsen forudgår SOSU-assistent-uddannelsen, og ved at kravene til SOSU-hjælperuddannelsen er mindre. At andelen af årige er større på SOSU-assistentuddannelsen, må formodes at hænge sammen at opskolingseleverne indgår i talmaterialet. Danmarks Statistik oplyser at der i 2001 blev opskolet 510 SOSU-hjælpere, og 1042 SOSU-assistenter (opgjort 1/ ). Tabel Kønsfordeling for bestanden af elever på SOSU-uddannelserne fra 1992 til 2001,opgjort pr. 1/10 i året. Tallene angiver procent kvinder SSH 94,9 94,6 94,1 93,4 93,7 94,6 94,8 95,6 95,9 95,5 SSA 95,1 94,9 95,0 94,3 93,4 93,7 94,7 95,5 95,5 96,3 Forkortelser: SSH: Social- og sundhedshjælper-uddannelsen, SSA: Social- og sundhedsassistentuddannelsen. Kilde: Undervisningsministeriet (2003). AMI-rapport nr

19 Det ses af tabel at såvel SOSU-hjælper-uddannelsen som SOSU-assistentuddannelsen er ca. 95% kvinder i den anførte 10-årsperiode. 2.3 Elevprofilen Evalueringsinstituttet (EVA) har i deres undersøgelse af SOSU-hjælperuddannelsen fra 2001 forsøgt at tegne en profil af den typiske elev: Den typiske elev på SOSU-hjælperuddannelsen er kvinde (95,7%), år, med indtil 10. klasses eksamen efterfulgt af en påbegyndt eller gennemført kort erhvervsfaglig uddannelse, 7% har gymnasial baggrund. Hun er samboende eller gift, og er af dansk oprindelse (94,5%), 47% har hjemmeboende børn. Hun har ikke været ledig i længere perioder og har tidligere haft kontakt til SOSU-området. Afhængig af alder får hun elevløn eller elevløn og supplerende uddannelsesgodtgørelse fra AF(Danmarks Evalueringsinstitut ). I EVAs undersøgelse understreges det, at der er meget stor aldersspredning på uddannelsen. I undersøgelsen fra Ringkjøbing Amt har man forsøgt at tegne en profil af SOSUassistenteleven, som gennemfører uddannelsen: Det er en kvinde på år med dansk som modersmål. Hendes uddannelsesmæssige baggrund er en kortere ungdomsuddannelse eller lignende, hun havde fuldtidsbeskæftigelse, da hun søgte ind på uddannelsen, typisk som SOSU-hjælper. Hun har ét eller flere hjemmeboende børn og arbejdede ikke ved siden af uddannelsen. Endelig havde hun god opbakning mht. sin uddannelse i omgivelserne (Ringkjøbing Amt 2002). I undersøgelsen fra Frederiksborg Amt ser den gennemsnitlige færdiguddannede SOSU-elev (dvs. både SOSU-hjælpere og SOSU-assistenter) således ud ved uddannelsens afslutning: Det er en kvinde, dansk født af danske forældre, 34 år ved uddannelsens afslutning. Hun har afsluttet sin skoleuddannelse med 9. eller 10. klasse, arbejdet nogle år på plejehjem, og har i øvrigt lang erhvervserfaring. Hun er samlevende eller gift og har barn / børn. Det pointeres dog i undersøgelsen, at aldersspredningen var stor: Yngste elev var 17 år, ældste 58 (Frederiksborg Amt 2002). De skildrede profiler er nogenlunde enslydende undersøgelserne i mellem (gennemførselsprocenten for begge uddannelser er omkring 80%, se senere). 2.4 Motivation for at vælge uddannelsen SOSU-hjælperuddannelsen: EVAs undersøgelse viser at motiverne til at vælge uddannelsen som SOSU-hjælper især er: Interesse for SOSU-området, lyst til at hjælpe andre, at det er vigtigt at få en uddannelse, at der er mulighed for at fortsætte på SOSU-assistent-uddannelsen og endelig lysten til at arbejde selvstændigt (Danmarks Evalueringsinstitut ). SOSU-assistentuddannelsen: De hyppigst anførte motiver for at vælge SOSU-assistentuddannelsen er ifølge undersøgelsen fra Ringkjøbing Amt interesse for at arbejde med mennesker og at 19 AMI-rapport nr. 58

20 SOSU-hjælperuddannelsen gav dem lysten til at læse videre. Uddannelsens overskuelighed angives ofte som begrundelse, og blandt elever der gennemfører uddannelsen er en motivationsfaktor, at uddannelsen er springbræt til en videregående uddannelse (Ringkjøbing Amt 2002). 2.5 Opsummering Der er 23 SOSU-skoler i Danmark, hvoraf flere har underafdelinger, hvilket giver i alt 31 undervisningssteder. Det årlige optag på SOSU- hjælperuddannelsen har de seneste år været på godt 6000 elever, på SOSU-assistentuddannelsen ca elever. Det er principielt op til de enkelte amter og kommuner at dimensionere optaget på SOSU-uddannelserne, men Undervisningsministeriet kan afgive pålæg over for det enkelte amt mht. dimensioneringens størrelse. Søgningen til SOSU-uddannelserne har på landsplan ligget over dimensioneringen, mens optaget på skolerne gennemgående ligger under dimensioneringen. Ca. 95% af SOSU-eleverne er kvinder. Gennemsnitsalderen har været stigende og ligger nu på 32,4 år for SOSU-hjælperne og på 35,7 år for SOSU-assistenterne. Der er dog en betydelig aldersspredning på begge uddannelser. Forsøger man at tegne en profil af den typiske elev på de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, er hun af dansk oprindelse og har ikke været ledig i længere perioder, hun er samboende eller gift og har et eller flere hjemmeboende børn. Hun har op til 10.-klasses eksamen efterfulgt af en påbegyndt eller gennemført erhvervsfaglig uddannelse. Hun har som regel været beskæftiget inden for SOSU-området før hun startede på uddannelsen. Motivationen for at vælge uddannelserne er lysten til at arbejde med mennesker, interesse for SOSU-området, uddannelsernes overskuelighed, ønsket om en uddannelse og at uddannelserne er kvalificerende til videre uddannelse. AMI-rapport nr

Temaeftermiddag for praktikken

Temaeftermiddag for praktikken Temaeftermiddag for praktikken Social og sundhedsuddannelsen under erhvervsuddannelse lov og bekendtgørelse Oktober 2008 EUD lov og bek. v. Gitte B Jensen Side 1 Temaeftermiddag for praktikken Lov og indgangene

Læs mere

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen Uddannelsesordning for sundhedsuddannelsen Udstedelsesdato: 15. marts 2010 Udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen i henhold til følgende

Læs mere

Udviklingen i elevprofiler og i antallet af elever på social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse

Udviklingen i elevprofiler og i antallet af elever på social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse Udviklingen i elevprofiler og i antallet af elever på social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse 2012 Indhold Indledning... 3 Datagrundlaget... 3 Elevprofilerne i dag... 4 Udviklingen

Læs mere

Notat vedr. Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser af 19. marts 2014

Notat vedr. Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser af 19. marts 2014 Notat vedr. Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser af 19. marts 2014 Social- og Sundhedsskolerne i Region Syddanmark samt Region Syddanmark og kommuner i Region Syddanmark har med interesse modtaget

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser. Undervisningsministeriet Udkast. 7. oktober 2005.

Forslag. Lov om ændring af lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser. Undervisningsministeriet Udkast. 7. oktober 2005. Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 14 Offentligt Undervisningsministeriet Udkast Forslag til 7. oktober 2005 Lov om ændring af lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser (Praktiske indgange

Læs mere

Optag og søgningstendenser pa social- og sundhedsskolerne januar til august 2012

Optag og søgningstendenser pa social- og sundhedsskolerne januar til august 2012 og søgningstendenser pa social- og sundhedsskolerne januar til august 212 For at er opdateret på status for optag og ikke mindst søgning til social- og sundhedsskolernes uddannelser, har lederforeningen

Læs mere

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Forbundet af Offentligt Ansatte November 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÉ...1 BAGGRUND OG FORMÅL...2 FORMÅL...2

Læs mere

Grundforløb Trin 1 - Social- og sundhedshjælper Trin 2 - Social- og sundhedsassistent Pædagogisk assistent

Grundforløb Trin 1 - Social- og sundhedshjælper Trin 2 - Social- og sundhedsassistent Pædagogisk assistent 1: Ansøgning til Social - og sundhedsuddannelserne. Grundforløb Trin 1 - Social- og sundhedshjælper Trin 2 - Social- og sundhedsassistent Pædagogisk assistent 2: Personlige data *Navn: *Personnummer: Adresse:

Læs mere

Lærerkursus Sønderborg 16-9-15. DEN PRAKTISKE VEJ TIL JOB og en mellemlang videregående uddannelse

Lærerkursus Sønderborg 16-9-15. DEN PRAKTISKE VEJ TIL JOB og en mellemlang videregående uddannelse Lærerkursus Sønderborg 16-9-15 DEN PRAKTISKE VEJ TIL JOB og en mellemlang videregående uddannelse DEN PRAKTISKE VEJ TIL JOB og en mellemlang videregående uddannelse PÆDAGOGISK ASSISTENT 2 år 1 1/2 mdr.

Læs mere

Elevprofil af hovedforløbselever pa socialog sundhedsskolerne, pædagogisk assistentuddannelse

Elevprofil af hovedforløbselever pa socialog sundhedsskolerne, pædagogisk assistentuddannelse Elevprofil af hovedforløbselever pa socialog sundhedsskolerne, pædagogisk assistentuddannelse Indledning har udarbejdet en profil af de elever, som påbegyndte et hovedforløb, henholdsvis pædagogisk assistentuddannelse,

Læs mere

Motivation og valg af uddannelse. - blandt nyuddannede SOSU'er i 2004. Horsens. Fastholdelse og rekruttering af social- og sundhedhjælpere

Motivation og valg af uddannelse. - blandt nyuddannede SOSU'er i 2004. Horsens. Fastholdelse og rekruttering af social- og sundhedhjælpere Motivation og valg af uddannelse - blandt nyuddannede SOSU'er i 2004 Horsens Fastholdelse og rekruttering af social- og sundhedhjælpere Skolebesøg 2004 I løbet af 2004 besøgte Arbejdsmiljøinstituttet (AMI)

Læs mere

Analyse af rekrutteringsproblematikken på social- og sundhedsområdet i Sønderjyllands Amt indtil 2017

Analyse af rekrutteringsproblematikken på social- og sundhedsområdet i Sønderjyllands Amt indtil 2017 Sønderjyllands Amt Dato: 21. september 2006 Uddannelses- og socialforvaltningen J.nr.: 06/2059 Uddannelsesafdelingen John Hyrup Jensen Analyse af rekrutteringsproblematikken på social- og sundhedsområdet

Læs mere

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE Anbefalinger til de involverede aktører Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse 1 INDHOLD Forord...3 Rammer for uddannelsen...4 Elevens samarbejdspartnere

Læs mere

BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADSOMRÅDET

BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADSOMRÅDET NOVEMBER 213 REGION HOVEDSTADEN BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADSOMRÅDET PIXI-RAPPORT 1. BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADEN 3 INDHOLD 1 Indledning 1 2 Overordnede konklusioner 2 3 De

Læs mere

Notat vedr. dimensionering af elever til SOSU-uddannelsen fra 1. januar 2016.

Notat vedr. dimensionering af elever til SOSU-uddannelsen fra 1. januar 2016. Notat vedr. dimensionering af elever til SOSU-uddannelsen fra 1. januar 2016. Holdning I Nyborg kommune er der behov for at uddanne færre hjælpere (SSH) men stigende behov for assistenter (SSA). Udover

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Undervisningsministeriet, Afdelingen for erhvervsfaglige uddannelser, februar 2008 Sagsnr.: 086.182.021 Handlingsplan for øget gennemførelse De grundlæggende social- og sundhedsuddannelser 2008 Institutionens

Læs mere

Dan Yu Wang og Louise Kryspin Sørensen April 2010

Dan Yu Wang og Louise Kryspin Sørensen April 2010 Dan Yu Wang og Louise Kryspin Sørensen April 2010 Karakteristik af nyuddannede sygeplejersker årgang 1976-2006 Nyuddannede sygeplejersker bliver ældre og ældre, når de færdiggør deres uddannelse. Gennemsnitsalderen

Læs mere

Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1

Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Læs mere

Beskrivelse af de færøske SOSU-uddannelser (heilsuútbúgvingar)

Beskrivelse af de færøske SOSU-uddannelser (heilsuútbúgvingar) Beskrivelse af de færøske SOSU-uddannelser (heilsuútbúgvingar) Formålet med det følgende er at give en kortfattet beskrivelse af de færøske social- og sundhedsuddannelser (uddannelserne til henholdsvis

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 15. marts 2010 pædagogisk assistent Uddannelsesordningen er udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistent og social- og sundhedsuddannelsen

Læs mere

Indsatsen overfor frafald på social- og sundhedsskolerne i Århus Amt

Indsatsen overfor frafald på social- og sundhedsskolerne i Århus Amt Indsatsen overfor frafald på social- og sundhedsskolerne i Århus Amt Fællesbestyrelsen har på mødet den 25. maj 2004 drøftet frafaldet på de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser i Århus Amt og

Læs mere

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Januar 2012 Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Udgiver: Social- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København

Læs mere

Bliv SOSU og gør en forskel

Bliv SOSU og gør en forskel Bliv SOSU og gør en forskel For mig findes der ikke noget mere bekræftende end at se den glæde jeg frembringer hos den enkelte borger. Og jeg gør jo bare mit arbejde. Og nogle gange lidt mere Hver eneste

Læs mere

SOSU Nord i Tal 2015

SOSU Nord i Tal 2015 1 SOSU Nord i Tal 2015 Indhold Introkurser og brobygning... 3 Grundforløb... 5 Social og sundhedshjælperuddannelsen... 10 Social og sundhedsassistentuddannelsen... 16 Pædagogisk Assistentuddannelse...

Læs mere

TRIN 1: SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPER

TRIN 1: SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPER 1. Ansøgning til Social - og Sundhedsuddannelserne TRIN 1: SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPER 2. Personlige data *Navn: *Personnummer: Adresse: Er du dansk statsborger? Hvis nej, har du arbejds- og opholdstilladelse?

Læs mere

Social- og sundhedshjælper. er det dig?

Social- og sundhedshjælper. er det dig? Social- og sundhedshjælper er det dig? 2 Uddannelse til social- og sundhedshjælper Er du interesseret i en spændende uddannelse, er Høje-Taastrup Kommune stedet. Du vil være blandt dygtige kolleger og

Læs mere

TRIN 1: SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPER

TRIN 1: SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPER 1. Ansøgning til Social - og Sundhedsuddannelserne TRIN 1: SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPER 2. Personlige data *Navn: *Personnummer: Adresse: Er du dansk statsborger? Hvis nej, har du arbejds- og opholdstilladelse?

Læs mere

Elevprofil af hovedforløbselever pa socialog sundhedsskolerne

Elevprofil af hovedforløbselever pa socialog sundhedsskolerne Elevprofil af hovedforløbselever pa socialog sundhedsskolerne Indledning har udarbejdet en profil af de elever, som påbegyndte et hovedforløb, henholdsvis pædagogisk assistentuddannelse, social- og sundhedshjælperuddannelsen

Læs mere

Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads

Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads Som en del af udmøntningen af Aftale om en vækstpakke 2014 blev det besluttet at igangsætte en kvalitativ gennemgang

Læs mere

UC Diakonissestiftelsens Social- og sundhedsuddannelser. Uddannelse i livskvalitet

UC Diakonissestiftelsens Social- og sundhedsuddannelser. Uddannelse i livskvalitet UC Diakonissestiftelsens Social- og sundhedsuddannelser Uddannelse i livskvalitet SOSU-grammet Et overblik over dine muligheder med en Social- og sundhedsuddannelse på Diakonissestiftelsen GRUNDSKOLEN

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

En ny PGU uddannelse skal godkendes både i akademierhvervsrådet og i undervisningsministeriet.

En ny PGU uddannelse skal godkendes både i akademierhvervsrådet og i undervisningsministeriet. Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 339 Offentligt BUPL notat 2½ år PGU - hvad kan en forlængelse betyde? I forbindelse med kvalitetsreformen og trepartsforhandlingerne har både KL og FOA valgt at

Læs mere

Kontraktbilag med social klausul vedrørende elever/praktik

Kontraktbilag med social klausul vedrørende elever/praktik Kontraktbilag med social klausul vedrørende elever/praktik Social klausul vedr. private udbyderes elevforpligtelser I forbindelse med udbud af praktisk og personlig hjælp i Københavns Kommune har Grunduddannelse

Læs mere

Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen

Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen Marts 2009 Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen agligt udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen (PASS)

Læs mere

Elevprofil af hovedforløbselever pa socialog sundhedsskolerne, social- og sundhedshjælperuddannelsen

Elevprofil af hovedforløbselever pa socialog sundhedsskolerne, social- og sundhedshjælperuddannelsen Elevprofil af hovedforløbselever pa socialog sundhedsskolerne, social- og sundhedshjælperuddannelsen Indledning har udarbejdet en profil af de elever, som påbegyndte et hovedforløb, henholdsvis pædagogisk

Læs mere

Er du dansk statsborger? Postnummer: By: Bopælskommune:

Er du dansk statsborger? Postnummer: By: Bopælskommune: (Når du udfylder skemaet kan du bruge TAB tasten til at springe til næste felt.) 1: Ansøgning til social- og sundhedsuddannelserne GRUNDFORLØBET SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPER / Trin 1 SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENT

Læs mere

Uddannelse af amter og kommuners social- og sundhedspersonale en kortlægning af ønsker og behov

Uddannelse af amter og kommuners social- og sundhedspersonale en kortlægning af ønsker og behov Uddannelse af amter og kommuners social- og sundhedspersonale en kortlægning af ønsker og behov af Leena Eskelinen Mette Lausten Anja Dahl AKF Forlaget August 2000 1 2 Forord Kortlægningen af behov for

Læs mere

UDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT I REGION SYDDANMARK 2014-2024

UDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT I REGION SYDDANMARK 2014-2024 MARTS 2015 REGION SYDDANMARK UDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT I REGION SYDDANMARK 2014-2024 RAPPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk MARTS

Læs mere

Kommenterede bilagstabeller

Kommenterede bilagstabeller Kommenterede bilagstabeller Dokumentation til Der går ikke nogen lige vej. En kvalitativ og kvantitativ analyse af omfang og mekanismer i elevernes omvalg på erhvervsuddannelserne TrendEduc og Kubix Aps

Læs mere

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning.

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning. Dansk Byggeri og 3F Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg Kvantitativ belysning April 2013 Seniorkonsulent Kim Madsen Side 1 Analyse af unge med uddannelsesaftale,

Læs mere

Informationsindsamling vedr. frafald og gennemførelse

Informationsindsamling vedr. frafald og gennemførelse Informationsindsamling vedr. frafald og gennemførelse Ajourført den 7. marts 2016 Dette notat beskriver skolens egne tal for frafald og gennemførelse på skolens grundforløb og hovedforløb. Tallene supplerer

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Lad dig udfordre. Bliv pædagogisk assistent. PAU_Pjece_Messe_A5.indd 1 05/01/09 16:17:22

Lad dig udfordre. Bliv pædagogisk assistent. PAU_Pjece_Messe_A5.indd 1 05/01/09 16:17:22 Lad dig udfordre Bliv pædagogisk assistent PAU_Pjece_Messe_A5.indd 1 05/01/09 16:17:22 Hvorfor blive pædagogisk assistent? Den pædagogiske assistentuddannelse er en helt ny pædagogisk uddannelse. Her bliver

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

Bilag om produktionsskoler 1

Bilag om produktionsskoler 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om produktionsskoler 1 I. Målgruppen Formålet med produktionsskoler

Læs mere

Social og Sundhedsskolen Fredericia - Horsens

Social og Sundhedsskolen Fredericia - Horsens Undervisningsplan for Hovedforløbet Trin 1 Social- og sundhedshjælper Trin 2 Social- og sundhedsassistent Social og Sundhedsskolen Fredericia - Horsens A4 arkiv 610 uddannelsesplan tilrettet version 11.01.2010

Læs mere

sundhedsuddannelsen HOVEDFORLØBET Lære sammen Arbejde med mennesker Trin 1 Social- og sundhedshjælper Trin 2 Social- og sundhedsassistent

sundhedsuddannelsen HOVEDFORLØBET Lære sammen Arbejde med mennesker Trin 1 Social- og sundhedshjælper Trin 2 Social- og sundhedsassistent Socialog sundhedsuddannelsen HOVEDFORLØBET Trin 1 Social- og sundhedshjælper Trin 2 Social- og sundhedsassistent Lære sammen Arbejde med mennesker LÆRE SAMMEN SOCIAL- OG SUNDHEDS- UDDANNELSEN UDDANNELSE

Læs mere

D A G S O R D E N til 20. møde i bestyrelsen ved Århus Social- og Sundhedsskole torsdag den 24. februar 2011 kl. 18.30-21.00

D A G S O R D E N til 20. møde i bestyrelsen ved Århus Social- og Sundhedsskole torsdag den 24. februar 2011 kl. 18.30-21.00 D A G S O R D E N til 20. møde i bestyrelsen ved Århus Social- og Sundhedsskole torsdag den 24. februar 2011 kl. 18.30-21.00 GODKENDELSER: 1. Godkendelse af dagsordenen. Bestyrelsen godkender dagsordenen.

Læs mere

Evalueringsrapport Aftalestyring 2008 - Sundhedsuddannelserne

Evalueringsrapport Aftalestyring 2008 - Sundhedsuddannelserne Evalueringsrapport Aftalestyring 2008 - Sundhedsuddannelserne Som angivet i Kontrakt for Aftalestyring 2008 Sundhedsuddannelserne af november 2007, skal der udarbejdes en årlig evalueringsrapport på de

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

2: Personlige data (felter markeret med * indsættes automatisk nederst på siden ved udskrift) *Navn: 3: Oplysninger ifm. optagelse

2: Personlige data (felter markeret med * indsættes automatisk nederst på siden ved udskrift) *Navn: 3: Oplysninger ifm. optagelse 19.02.2013 (Når du udfylder skemaet kan du bruge TAB tasten til at springe til næste felt.) 1: Ansøgning til Social - og sundhedsuddannelserne SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPER 2: Personlige data (felter markeret

Læs mere

Social- og sundhedshjælperuddannelsen

Social- og sundhedshjælperuddannelsen Social- og sundhedshjælperuddannelsen Undersøgelse af en uddannelse i forandring 2001 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Social- og sundhedshjælperuddannelsen 2001 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester

Læs mere

Elevuddannelser og voksenelevløn

Elevuddannelser og voksenelevløn Elevuddannelser og voksenelevløn Ældre og Sundhed har udarbejdet følgende notat vedrørende uddannelserne af social- og sundhedshjælper og social- og sundhedsassistentelever. Baggrunden er udfordringer

Læs mere

Oplæg omkring uddannelser i Ældreafdelingen

Oplæg omkring uddannelser i Ældreafdelingen Oplæg omkring uddannelser i Ældreafdelingen Social- og sundhedsuddannelser og mellemlange videregående uddannelser Side 1 af 9 På baggrund af arbejdet i gruppen omkring uddannelser i Ældreafdelingen i

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Syd

Social- og Sundhedsskolen Syd Social- og Sundhedsskolen Syd 1: Ansøgning til Social - og sundhedsuddannelserne TRIN 1 SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPER 2: Personlige data *Navn: *Personnummer: Er du dansk statsborger? Hvis nej, har du arbejds-

Læs mere

Om godskrivning og afkortning af dele af praktikuddannelsen på Social- og sundhedsuddannelsen, trin 1 (Social- og sundhedshjælper)

Om godskrivning og afkortning af dele af praktikuddannelsen på Social- og sundhedsuddannelsen, trin 1 (Social- og sundhedshjælper) 1 Om godskrivning og afkortning af dele af praktikuddannelsen på Social- og sundhedsuddannelsen, trin 1 (Social- og sundhedshjælper) Personer, der søger optagelse på Social- og sundhedsuddannelsen, trin

Læs mere

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse 1. Effekt opgjort som øget tilbagevenden til uddannelsessystemet efter afbrudt ungdomsuddannelse 2. Effekt opgjort som mindsket frafald på videregående

Læs mere

Ansøgning til PAU Den pædagogiske assistentuddannelse

Ansøgning til PAU Den pædagogiske assistentuddannelse Ansøgning til PAU Den pædagogiske assistentuddannelse Personlige data Navn Personnummer Er du dansk statsborger? Hvis nej, har du arbejds- og opholdstilladelse? Ja Nej Ja Nej Adresse Du skal vedlægge dokumentation

Læs mere

Lokale uddannelsesplaner

Lokale uddannelsesplaner Lokale uddannelsesplaner For social- og sundhedsuddannelserne 2013 KURSER AKADEMIUDDANNELSE N Socia l- og sundh ed hjælp ser Social- og sundhedsassistent Ambulancebehandler Grundforløbet Pædagogisk assistent

Læs mere

Udarbejdet foråret 2015. Social- og Sundhedsskolen Fyn. Vestre Stationsvej 8-10 Athenvænget 4 5000 Odense C 5250 Odense SV

Udarbejdet foråret 2015. Social- og Sundhedsskolen Fyn. Vestre Stationsvej 8-10 Athenvænget 4 5000 Odense C 5250 Odense SV 2014 SOSU FYN i tal Udarbejdet foråret 2015 Social- og Sundhedsskolen Fyn Odense City Odense Syd Vestre Stationsvej 8-10 Athenvænget 4 5000 Odense C 5250 Odense SV Svendborg Middelfart Hulgade 9 Teglgårdsparken

Læs mere

Dimensioneringsundersøgelse vedrørende social- og sundhedsuddannelserne (grundforløb, social- og sundhedshjælper og social- og sundhedsassistent) i

Dimensioneringsundersøgelse vedrørende social- og sundhedsuddannelserne (grundforløb, social- og sundhedshjælper og social- og sundhedsassistent) i Dimensioneringsundersøgelse vedrørende social- og sundhedsuddannelserne (grundforløb, social- og sundhedshjælper og social- og sundhedsassistent) i Københavns Kommune maj 2005 10. maj 2005 INDLEDNING 3

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 110 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Tale til åbent samråd i Folketingets Uddannelsesudvalg UDU alm. del, spørgsmål K og L. Spørgsmålene

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: SOSU-Uddannelsen som e-læring 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Poul M. Christensen E-mail: poc@aarhus.dk Telefon: 51186460

Læs mere

Postnummer: By: Bopælskommune:

Postnummer: By: Bopælskommune: 1: Ansøgning til Social - og Sundhedsuddannelserne PÆDAGOGISK ASSISTENT 2: Personlige data *Navn: *Personnummer: Adresse: Hvis nej, har du arbejds- og Er du dansk statsborger? opholdstilladelse? Ja Nej

Læs mere

Marts Lockout. på SOSU skolerne. - hvad med FOAs elever under konflikten?

Marts Lockout. på SOSU skolerne. - hvad med FOAs elever under konflikten? Marts 2013 Lockout på SOSU skolerne - hvad med FOAs elever under konflikten? 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Elever i skoleperioder... 3 Elever i praktikperioder... 4 Elever, der skal til eksamen...

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

1. En undersøgelse af hvorvidt, der kan siges at være behov for et socialpædagogisk tilbud for målgruppen.

1. En undersøgelse af hvorvidt, der kan siges at være behov for et socialpædagogisk tilbud for målgruppen. Forord Børne- Fritids- og Kulturudvalget har onsdag den 13. august 2014 bedt om en undersøgelse af målgruppen 18-24 år. Udvalget ønskede en todelt undersøgelse: 1. En undersøgelse af hvorvidt, der kan

Læs mere

BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I MIDTJYLLAND

BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I MIDTJYLLAND JANUAR 213 KKR MIDTJYLLAND, REGION MIDTJYLLAND OG BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I MIDTJYLLAND PIXI-RAPPORT 1. BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I MIDTJYLLAND 3 INDHOLD 1 Indledning

Læs mere

Statusrapport for Projekt Psykologisk Rådgivning, SOSU C. Status for. februar 2008 december 2009. februar 2009 december 2009

Statusrapport for Projekt Psykologisk Rådgivning, SOSU C. Status for. februar 2008 december 2009. februar 2009 december 2009 Statusrapport for Projekt Psykologisk Rådgivning, SOSU C Status for februar 2008 december 2009 & februar 2009 december 2009 Udarbejdet af psykolog Rina Gregersen Indhold Introduktion p. 3 Projektets målsætning

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om palliativt arbejde

Det siger FOAs medlemmer om palliativt arbejde FOA Kampagne og analyse 23. oktober 2009 Det siger FOAs medlemmer om palliativt arbejde FOA gennemførte i perioden fra den 7. til den 16. september en medlemsundersøgelse blandt de medlemmer, som er tilmeldt

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2012

UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2012 UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2012 Ajourført den 12. januar 2014 Uddannelsesnævnet for handels- og kontorområdet Vesterbrogade 6 D, 4., 1620 København V Tlf.: 33 36 66 00 www.uddannelsesnaevnet.dk

Læs mere

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland

Bilag. Region Midtjylland Region Midtjylland Orientering om Status for implementeringen af større elementer i trepartsaftalerne vedrørende de korte og mellemlange sundhedsuddannelser Bilag til Regionsrådets møde den 21. maj 2008

Læs mere

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser Profilmodel 213 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGPLAN PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN, FREDERICIA HORSENS. Gældende fra 31. august 2009

LOKAL UNDERVISNINGPLAN PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN, FREDERICIA HORSENS. Gældende fra 31. august 2009 LOKAL UNDERVISNINGPLAN PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN, FREDERICIA HORSENS Gældende fra 31. august 2009 C:\Documents and Settings\sofhpak\Lokale indstillinger\temporary Internet

Læs mere

Undersøgelse om værdighed i pleje, omsorg og behandling til ældre

Undersøgelse om værdighed i pleje, omsorg og behandling til ældre Undersøgelse om værdighed i pleje, omsorg og behandling til ældre Hovedkonklusioner: 68% af de kommunalt ansatte medarbejdere og 62% af de regionalt ansatte medarbejdere r, at de har gode eller meget gode

Læs mere

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 11 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Profilmodel 11 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 214 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 214 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Evaluering af uddannelsesindsatsen

Evaluering af uddannelsesindsatsen Evaluering af uddannelsesindsatsen Merete Watt Boolsen Merete Watt Boolsen 1 Hvordan er det foregået? og Hvad peger evalueringen på i dag? Merete Watt Boolsen 2 HVIS jeg var minister, så ville jeg helst

Læs mere

Forsøg med sammenhængende forløb i sosu

Forsøg med sammenhængende forløb i sosu Social- og sundhedsskolen Gullestrupvej 10-12 7400 Herning Tlf.: 96 27 29 29 Fax: 96 27 29 30 www.sosuringamt.dk sosu@ringamt.dk - evaluering af forsøg med sammenhængende forløb på de grundlæggende social-

Læs mere

1: Ansøgning til Social - og sundhedsuddannelsen SOCIAL- OG SUNDHEDSHÆLPER (TRIN 1) 2: Personlige data *Navn: 3: Uddannelsesstart

1: Ansøgning til Social - og sundhedsuddannelsen SOCIAL- OG SUNDHEDSHÆLPER (TRIN 1) 2: Personlige data *Navn: 3: Uddannelsesstart Når du udfylder skemaet, kan du bruge vejledningen på s. 5 1: Ansøgning til Social - og sundhedsuddannelsen SOCIAL- OG SUNDHEDSHÆLPER (TRIN 1) 2: Personlige data *Navn: *Personnummer: Er du dansk statsborger?

Læs mere

Konsekvenser ved indførelsen af de nye social- og sundhedsuddannel ser pr

Konsekvenser ved indførelsen af de nye social- og sundhedsuddannel ser pr 4. 81.39.10 P 21 Nye social- og sundhedsuddannelser Konsekvenser ved indførelsen af de nye social- og sundhedsuddannel ser pr. 1.1.1991 Uddannelsesreformen for plejeuddannelserne er vedtaget i Folketin

Læs mere

RESSOURCEREGNSKAB 2014 I TAL 1

RESSOURCEREGNSKAB 2014 I TAL 1 RESSOURCEREGNSKAB 214 I TAL 1 INDHOLD INTROKURSER... 3 BROBYGNING... 4 GRUNDFORLØBET... SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPER... 8 SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENT... 12 PÆDAGOGISK ASSISTENT... 16 ELEVTRIVSEL... 2 PRAKTIK

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 2015 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en 9. klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Tekniske designere - kompetencer og muligheder

Tekniske designere - kompetencer og muligheder Tekniske designere - kompetencer og muligheder AUA-projekt, juni 2012 Projektledelse: Camilla Treldal Jørgensen, KL Simon Heidemann, Teknisk Landsforbund Forsidebillede: Fotograf Kåre Viemose Indhold Konklusion...

Læs mere

Beskæftigelsessituationen på SOSU-området i Syddanmark

Beskæftigelsessituationen på SOSU-området i Syddanmark Beskæftigelsessituationen på SOSU-området i Syddanmark - Resultater og erfaringer December 2007 - 2 - Beskæftigelsesregion Syddanmark har iværksat en analyse af beskæftigelsessituationen på SO- SU 1 -området

Læs mere

Vejledning til ansættelsesmyndigheder om muligheder for at anvende social- og sundhedsassistentens kvalifikationer. (1997/Sundhedsstyrelsen)

Vejledning til ansættelsesmyndigheder om muligheder for at anvende social- og sundhedsassistentens kvalifikationer. (1997/Sundhedsstyrelsen) Vejledning til ansættelsesmyndigheder om muligheder for at anvende social- og sundhedsassistentens kvalifikationer. (1997/Sundhedsstyrelsen) Til samtlige amtsråd og kommunalbestyrelser m.fl. I december

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse - PAU Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning

Læs mere

et godt tilbud til dig der vil arbejde med børn

et godt tilbud til dig der vil arbejde med børn F O A F A G O G A R B E J D E et godt tilbud til dig der vil arbejde med børn Hvad er PGU? Den pædagogiske grunduddannelse eller PGU er en kort ungdomsuddannelse, som varer 1 år og 7 1 /2 måned. Uddannelsen

Læs mere

3. Profil af studerende under åben uddannelse

3. Profil af studerende under åben uddannelse 3. Profil af studerende under åben uddannelse I det følgende afsnit beskriver vi de studerende under åben uddannelse på baggrund af deres tilknytning til arbejdsmarkedet, deres arbejdsområder og deres

Læs mere

Ansøgning til den pædagogiske assistentuddannelse

Ansøgning til den pædagogiske assistentuddannelse (Når du udfylder skemaet kan du bruge TAB tasten til at springe til næste felt.) Ansøgning til den pædagogiske assistentuddannelse 1: Personlige data Navn: Personnummer: Adresse: Er du dansk statsborger?

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Gør fleksuddannelsen mere fleksibel

Gør fleksuddannelsen mere fleksibel Gør fleksuddannelsen mere fleksibel Oppositionspartierne (S, SF, R og Ehl) foreslår sammen, at der etableres en fleksuddannelse for unge mellem 15 og 25 år. De folkeoplysende skoleformer hilser forslaget

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere