Læringsmål Beskrivelse Fag og emner Færdigheds og vi- densområde Tid Materialer

Transkript

1 1. HVAD ER SUNDHED? Beskrivelse Underviseren indleder en kort snak om temaet sundhed og hvorfor vi arbejder med det i folkeskolen. Dette kan foregår som en brainstorm, hvor der bl.a. kan tages udgangspunkt i følgende nøgleord: Sundt/usundt, kost, motion, venskab, socialt liv, levevilkår, mental tilstand, osv. Herefter introducerer underviseren det brede og positive sundhedsbegreb fra WHO og et uddrag fra Ottawa-charteret, som henholdsvis giver en definition på sundhed og sætter en forståelsesmæssig ramme omkring sundhedsfremme (og arbejdet hermed): Sundhed er et fuldstændigt stadium af fysisk, psykisk og socialt velvære og ikke kun fravær af sygdom og svaghed (WHO, 1948) Læringsmål Eleven kan diskutere sundhed med udgangspunkt i såvel sociale og mentale som fysiske faktorer. Eleverne nuancerer deres forståelse af, hvad sundhed er gennem arbejdet med subjektive sundhedsparametre. Fag og emner Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, dansk Færdigheds og vidensområde Sundhed skabes af mennesker inden for de rammer, hvor de til dagligt lærer, arbejder, leger og elsker. Sundhed skabes ved at yde omsorg for sig selv og andre, ved at kunne tage beslutninger og være herre over sine livsvilkår og ved at sikre, at det samfund man lever i, skaber betingelser, som giver alle muligheder for at opnå sundhed. (Ottawa charteret, 1986) Sundhedsfremme Efter introduktionen, skal eleverne 2-4 sammen lave walk n talk omkring de to sundhedsdefinitioner. Spørgsmålene de skal svare på er beskrevet på arbejdsarket. Materialer Til sidst gennemgås spørgsmålene fra walk n talk i plenum. Tid minutter Arbejdsark med tekststykker

2 Variationer Eleverne kan i løbet af deres walk n talk undersøge konkrete steder på skolen hvor sundhed kommer til udtryk. Der tages evt. billeder af dette og vises til gennemgangen af spørgsmålene. I stedet for walk n talk laves et interview, hvor eleverne to og to interviewer hinanden ud fra spørgsmålene på arbejdsarket. Eleverne skal udforme en interviewguide omkring spørgsmål om sundhed og skole til en af de andre klassetrin og udføre et interview (kan laves over flere dage) Gode råd til underviseren Underviseren udtrykker under brainstormen at alles meninger er velkomne og skal ikke være fordømmende overfor eleverne og deres meninger. Herudover er fokus på at så mange elever som muligt bidrager til øvelserne.

3 Arbejdsark, øvelse 1 1. Sundhed er et fuldstændigt stadium af fysisk, psykisk og socialt velvære og ikke kun fravær af sygdom og svaghed (WHO, 1948) 2. Sundhed skabes af mennesker inden for de rammer, hvor de til dagligt lærer, arbejder, leger og elsker. Sundhed skabes ved at yde omsorg for sig selv og andre, ved at kunne tage beslutninger og være herre over sine livsvilkår og ved at sikre, at det samfund man lever i, skaber betingelser, som giver alle muligheder for at opnå sundhed. (Ottawa charteret), 1986 Hvad er forskellen mellem de to citater? Hvordan kommer citat 1 til udtryk i skolen? Hvordan kommer citat 2 til udtryk i skolen? Hvad har skole og sundhed med hinanden at gøre? Hvad kan du gøre for at skabe sundhed for dig selv og andre? Fx i frikvarteret, i timerne, i sportsklub, i hjemmet, med vennerne.

4 2. ANBEFALINGER Beskrivelse Eleverne finder sammen i grupper á 2-3 elever og skal sammen undersøge anbefalinger for et eller flere af følgende: Motion Hygiejne Søvn Kost Sukker Frugt/grønt Kød Mejeriprodukter Fedt Salt Fisk Vand Fuldkorn Alkohol Henvis til fødevarestyrelsens hjemmeside: og -elever-i klasse.pdf Eleverne udarbejder også forslag til hvordan deres valgte anbefaling kan komme til inkorporeres i en sund hverdag. Eleverne skal nu lave en Power Point eller en planche som de skal præsentere i klassen om det/de valgte kostråd. Gode råd til underviseren Sørg for at alle anbefalingerne bliver undersøgt af mindst én gruppe, så eleverne opnår viden om dem alle. Læringsmål Eleven kan undersøge forskellige anbefalinger for sundhed. Eleven kan diskutere sundhed ud fra gældende anbefalinger om sundhed. Fag og emner Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Færdigheds og vidensområde Sundhedsfremme Tid minutter Materialer Computer, evt. planche

5 3. SUNDHED FOR ALLE FRA SEX & SAMFUND, SAMMEN OM SUNDHED OG TRIVSEL, KL., SIDE Beskrivelse Underviseren forklarer eleverne, at de skal lave en øvelse, der handler om at tage stilling til forskellige udsagn (arbejdsark 1) om sundhed og trivsel. Underviseren markerer en usynlig linje på gulvet. I den ene ende af linjen lægges et ark papir, hvorpå der står enig, og i den anden ende af linjen lægges et ark med teksten uenig. Væk fra linjen markeres et felt med et ark med teksten ved ikke. Eleverne får herefter at vide, at de vil blive præsenteret for en række udsagn. Efter hvert udsagn skal hver elev tage stilling til, hvorvidt de er uenige eller enige og placere sig på det punkt på linjen, der markerer deres standpunkt i forhold til udsagnet. Er man eksempelvis delvist enig, stiller man sig mellem midten af linjen og det ark, hvorpå der står enig. Eleverne skal desuden vide: At øvelsen handler om at tage stilling også selv om man er i tvivl. At målet ikke er at være enige men at undersøge og lytte til hinandens forskellige standpunkter. At man ikke må kommentere hinandens vurderinger. Efter hvert udsagn bliver nogle af eleverne bedt om at argumentere for, hvorfor de har placeret sig, dér hvor de står på linjen. Der spørges til argumenter fra flere forskellige placeringer på linjen, og underviseren stiller undersøgende og uddybende spørgsmål, der udvider og nuancerer dialogen. Underviseren kan eventuelt inddrage fakta om unges sundhed og trivsel på arbejdsark 2. I forbindelse med dialogen om udvalgte udsagn gives mulighed for, at eleverne kan skifte standpunkt efter at have hørt de andres argumenter. Som afslutning på øvelsen faciliterer underviseren en dialog omkring udvalgte udsagn og de tanker og overvejelser, som udsagnene giver anledning til. Der kan tages afsæt i følgende spørgsmål: Var der spørgsmål, hvor I var i tvivl om, hvor I skulle placere jer? Hvorfor tror I, at I var i tvivl her? Hvilke overvejelser om sundhed og trivsel får I ud af øvelsen? Hvilke overvejelser over, om alle har lige adgang til sundhed og trivsel får I ud af øvelsen? Læringsmål Eleverne har viden om hvilke forskelle og ligheder, der kan være i unges muligheder for at have det godt. Eleverne kan give eksempler på faktorer, der kan fremme sundhed og trivsel for unge. Eleven kan diskutere sundhed med udgangspunkt i såvel sociale og mentale som fysiske faktorer. Fag og emner Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Færdigheds og vidensområde Sundhedsfremme Tid 45 minutter Materialer Arbejdsark 1 og 2

6 Hvilke faktorer tænker I, der i særlig grad påvirker unges muligheder for at trives og have det godt? Hvem kan unge tale med, hvis de ikke har det godt (eksempelvis forældre, sundhedsplejersken, lærerne på skolen, Børnetelefonen, Sexlinien for unge)? Hvis I fik mulighed for at tale med den minister, der kan gøre noget for at styrke børn og unges trivsel og sundhed, hvilke initiativer ville I så foreslå ministeren, der skulle sættes i gang i Danmark? Hvis I fik penge til at sætte initiativer i gang, der kan styrke børn og unges trivsel i jeres kommune, hvad ville I så sætte i gang? Hvilke muligheder har unge for at iværksætte indsatser, der styrker børn og unges trivsel på skolen/i kommunen/i samfundet? Variationer Øvelsen kan indgå i den understøttende undervisning som udgangspunkt for at udvikle og gennemføre initiativer, der fremmer elevernes sundhed og trivsel. Gode råd til underviseren I nogle klasser giver eleverne ikke udtryk for deres egen mening, men gør derimod som de andre. Dette er en almindelig reaktion, der ikke nødvendigvis betyder, at de ikke reflekterer selv. Som underviser kan man vælge at tage fat i dette ved at tilføje udsagnet "Det kan være svært at mene noget andet end andre". Øvelsen kan indgå som introduktion til et læringsforløb om sundhed og trivsel og bruges som afsæt for, at eleverne selv er med til at formulere mål og indhold for det videre arbejde. I evalueringen kan øvelsen gentages med henblik på en dialog om, hvilke nye overvejelse om sundhed og trivsel, arbejdet med forløbet har givet anledning til.

7 Arbejdsark 1, øvelse 3 Sundhed handler om at spise sundt. Sundhed handler om at have det godt. Sundhed handler om at have det godt med sin krop. Mange unge har det godt med deres krop. Mange unge er utilfredse med deres krop. Mange unge bliver påvirket af idealer for, hvad der er en flot krop. Det er vigtigt, at alle unge har mulighed for at leve et sundt liv. Alle unge har de samme muligheder for at leve et sundt liv. Økonomi kan betyde noget for unges muligheder for at leve et sundt liv. Der er mange sundhedsbudskaber til unge. Det er vigtigt, at alle unge trives og har det godt. Alle unge har de samme muligheder for at trives og have det godt. Fritidsmulighederne i det område man bor, har betydning for ens sundhed og trivsel. Økonomi kan betyde noget for unges trivsel. Fritidstilbud kan betyde noget for unges trivsel. Fællesskaber i skolen betyder noget for unges trivsel. Det betyder noget for ens trivsel, at man er en del af et fællesskab. Det er vigtigt at unge trives i skolen.

8 Arbejdsark 1, fortsat, øvelse 3 Unge har ansvar for hinandens trivsel. Unge kan selv være med til at skabe gode fællesskaber. Der er mange unge, der trives i skolen. Der er unge, som ikke trives i skolen. Det er vigtigt med dialog om trivsel i skolen. Unge kan selv være med til at forandre skolemiljøet, så det styrker unges trivsel. Sundhedsundervisning handler om at have det godt. Det er vigtigt, at alle unge får sundhedsundervisning. Det er vigtigt at man som ung har nogen at tale med, hvis man oplever, at man ikke trives.

9 Arbejdsark 2, øvelse 3 Mellem 31 % og 42 % af danske børn og unge er tilfredse med livet. Der er flest drenge, der oplever høj tilfredshed med livet. Fra 2002 til 2010 ses en tendens til fald i andelen af børn og unge, som har høj livstilfredshed. Omkring halvdelen af danske børn og unge har hverken høj eller lav livstilfredshed. Hver sjette 13-årige er utilfreds eller meget utilfreds med sin krop. 23 % af piger i 13-årsalderen er utilfredse med deres krop. 41 % tænker ofte eller hele tiden på om de vejer for meget. Børn og unge, der ikke tænker så meget på deres vægt, er mindre ensomme. Børn og unge, der er tilfredse med deres krop, vurderer, at de er en af dem, de andre gerne vil være sammen med. Børn og unge, der er tilfredse med deres krop, er også glade for at gå i skole. Børn og unge, der er tilfredse med deres krop, vurderer at de er en af de dygtigste i skolen. 52 % af drengene og 37 % af pigerne taler ikke åbent med nogen om, hvordan de har det med deres krop. Unge, der identificerer sig selv som homo- eller biseksuelle, har signifikant lavere selvværd end jævnaldrende heteroseksuelle unge. Ni ud af ti elever i folkeskolens udskoling er enige i, at de lærer mere, hvis der er en god stemning i klassen. 17 % af eleverne i skolen mistrives, og 5,8 % af dem siger, at de ikke kan lide skolen.

10 Arbejdsark 2, fortsat, øvelse 3 Kilder: "Børn og unges mentale helbred", 2014, Pernille Due, Finn Diderichsen, Charlotte Meilstrup, Merete Nordentoft, Carsten Obel, Annelli Sandbæk, Vidensråd for forebyggelse. Side 48. Mange unge er utilfredse med deres krop, analysenotat fra Børnerådet, nr. 2, 2014, 1. årgang, 5. februar Tilsvarende konklus- ioner kan findes i Når det er svært at være ung i DK Unges trivsel og mistrivsel i tal af Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec (2010), CEFU, Kapitel 8 Krop og ydre. Kys, kærlighed og kønshår 13 årige vil tale om det hele, analysenotat fra Børnerådet, nr. 1, 2014, 1. årgang, 28. Januar, Når det er svært at være ung i DK Unges trivsel og mistrivsel i tal af Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec (2010), CEFU, kap. 9. Unges seksualitet. God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring, 2013, nyhedsnotat, Børnerådet. Antorini: Børns trivsel i skolen skal have vedvarende fokus. Artikel af Helle Lauritsen på d. 30/

11 4. SUNDHEDSTILTAG Beskrivelse Eleverne skal ikke blot diskutere, hvad de kunne gøre for at fremme sundheden, hvis "det nu var virkelighed". Som en integreret del af undervisningen skal de gøre deres egne erfaringer med at handle i forhold til både livssil og levevilkår. Begrebet handling står som noget centralt og har store konsekvenser for udformning af undervisningen. For at en aktivitet kan betegnes som en handling, skal følgende to kriterier være opfyldt: 1. Eleverne skal selv have været med til at beslutte at sætte aktiviteten i værk. 2. Aktiviteten skal rette sig mod at forbedre faktorer, som har betydning for sundhed. Handlinger kan både være individuelle og kollektive, og de kan desuden rette sig direkte mod en forbedring af sundheden, for eksempel gennem ændring af spisevaner, eller de kan påvirke sundheden ad mere indirekte vej ved for eksempel at ændre kantineforholdene på skolen. Disse forskellige handleformer kan illustreres af figuren på arbejdsarket. Læringsmål Eleven kan diskutere sundhed med udgangspunkt i sociale, mentale og fysiske faktorer. Eleven kender til og kan skelne mellem forskellige typer af sundhedsfremmende tiltag. Eleven kan analysere sundhedspolitikker. Eleverne kan formulere en sundhedspolitik for egen skole. Eleverne nuancerer deres forståelse af, hvad sundhed er gennem arbejdet med subjektive sundhedsparametre. Eleven kan diskutere, hvordan sundhed og trivsel kan fremmes gennem sundhedspolitikker. Modellen kan bruges til at brainstorme og kortlægge mulige handlinger i forhold til et givet sundhedsforhold. Det at have ideer til handlinger i alle fire felter vil bidrage med et nuanceret og spændende udgangspunkt for elevernes læring og for sundhedsfremmende forandring på skolen. Arbejder man for eksempel med et område, som er knyttet til problematikken om krop og sundhed, kan figuren anvendes til at udvikle et bredt spektrum af forskellige handlinger, der kan supplere hinanden. Fag og emner Eksempelvis vil det at ændre i sine spise- og motionsvaner være eksempler på handlinger, som hører hjemme i figurens felt 1. At slutte sig sammen med andre elever, som har samme intentioner om at inspirere og holde hinanden fast, er en kollektiv handling rettet direkte mod ens egen sundhed (felt nr. 3). Hvis elevrepræsentanten involverer sig i madboden på skolen for at påvirke udbuddet af varer i sundere retning, er det et eksempel på en individuel handling, som indirekte sigter mod at forbedre ens egen sundhed (felt 2). Endelig vil det at gå sammen med andre elever om at etablere bedre legemuligheder i skolegården være et eksempel på en fælles handling, som sigter mod at forbedre rammerne for ens sundhed (felt 4) Sundhedsfremme Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, dansk Færdigheds og vidensområde Tid minutter Materialer Arbejdsark, Post it s, plancher

12 Eleverne skal nu lave en brainstorm af sundhedstiltag og denne kan med fordel laves som en stafet, da det understøtter elevernes frie tanker. Eleverne inddeles i fire hold. De skal i stafetten løbe hen til en station (én ved hvert hold), hvor der ligger en bunke post it s. Her skal de skrive et sundhedstiltag og sætte den på en planche. Det kan både være et som allerede eksisterer eller et eleverne selv finder på (tænk på flere niveauer, mig, dig, klasse, skole, by, stat osv.) Gruppevis eller i fællesskab kategoriserer eleverne deres sedler med sundhedstiltag på planchen i forhold til de fire felter på arbejdsarket. Øvelsen laves på gulvet, så modellen visualiseres og eleverne bevæger sig. Der kan evt. tilføjes flere indsatser, hvis eleverne i gruppen finder på flere. Afslutningsvis samles klassen, hvor grupperne præsenterer sin planche. Der laves en fælles planche med alle sundhedstiltagene. Hvis der er nogle som eleverne selv har fundet på, diskuteres der i plenum, hvordan de kan realiseres. Variation Afsæt en længere periode til øvelsen, hvor eleverne forsøger at lave nogle ændringer i eget liv. Lad eleverne sætte personlig mål og lad dem arbejde med det i nogle uger. Det kunne også være nogle fælles mål, hvor eleverne i en periode udføre bestemte handlinger, for i fællesskab at arbejde med et kollektivt tiltag. Gode råd til underviseren Øvelsen er hentet fra Undervisningsministeriets publikationer, og du kan læse mere om øvelsen her: sundhed_del1.pdf

13 Arbejdsark, øvelse 4 Direkte Indirekte Individuel 1 2 Kollektiv 3 4