Social- og sundhedshjælperuddannelsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Social- og sundhedshjælperuddannelsen"

Transkript

1 Social- og sundhedshjælperuddannelsen Undersøgelse af en uddannelse i forandring 2001 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

2 Social- og sundhedshjælperuddannelsen 2001 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk med kildeangivelse er tilladt Bestilles hos: Statens Information Publikationsafdelingen Kigkurren 10 Postboks København S T F E H Kr. 30,- inkl moms ISBN

3 Indhold Forord 7 1 Indledning Baggrund og formål Dokumentationsgrundlag Undersøgelse blandt sosu-hjælperelever Undersøgelse blandt skoleledere og undervisere Undersøgelse blandt aktører i praktikken Forløbsundersøgelse Undersøgelse blandt fællesbestyrelser og uddannelsesråd Projektorganisering Rapportens opbygning 15 2 Samlede overvejelser Indledning Overvejelser om rekruttering og fastholdelse Møde mellem krav og forventninger Praksischokket Rekruttering og fastholdelse Uddannelsens image Overvejelser om skoledelen Grundforløb og manglende praktiske forudsætninger Undervisningsplanlægningen Elevdifferentiering - differentieret undervisning Lærerkvalifikationer Ungdomsuddannelsesperspektivet Overvejelser om praktikdelen Elev eller arbejdskraft Mål for praktikdelen 23 Social- og sundhedshjælperuddannelsen

4 2.4.3 Omfang og placering af praktikdelen Praktikvejledning Godkendelse af praktiksteder Overvejelser om sammenhæng Sammenhæng og samarbejde mellem skole og praktik a Samarbejdsstruktur b Indholdsmæssig sammenhæng c Personbåren sammenhæng Sammenhæng i et videreuddannelsesperspektiv 27 3 Grundlæggende sosu-uddannelser Indplacering i uddannelsessystemet Baggrund og formål Elevoptag Adgangsveje Varighed og struktur Opskoling og videreuddannelse Styring Sosu-hjælperuddannelsen Formål og tilrettelæggelse Skoledelen Praktikdelen Prøver og bedømmelsesformer Ny reform Uddannelsernes formål Adgangsveje Varighed og struktur Indhold og organisering af undervisningen Styringsstruktur Forsøg Den ny reform i hovedtræk 40 4 Rekruttering og fastholdelse Indledning Dokumentationsgrundlag Rekruttering Udviklingen i optag 42 2 Danmarks Evalueringsinstitut

5 4.2.2 Optagelsesprofilen a Køn, oprindelse, alder og børn b Uddannelsesbaggrund c Tilknytning til arbejdsmarkedet d Stillingsbaggrund e Motiv for at vælge uddannelsen Afbrud Udviklingen i afbrud Afbrudsprofilen a Køn, oprindelse, alder og børn b Tilknytning til arbejdsmarkedet c Motiv for at vælge uddannelsen d Sammenfattende om afbrudsprofilen Tidspunkter for og årsager til afbrud a Praktikperioderne som afgørende for fastholdelse b Skoledelen som afbrudsårsag De afbrudte elevers uddannelses- og beskæftigelsessituation a Uddannelsesstatus b Beskæftigelsesstatus Gennemførsel Profilen på de gennemførte a Uddannelses- og beskæftigelsessituationen for de gennemførte b Videreuddannelsesprofilen sosu-assistentuddannelsen c Beskæftigelsesstatus Sammenfatning Overvejelser om rekruttering og fastholdelse Møde mellem krav og forventninger Praksischokket Rekruttering og fastholdelse Uddannelsens image 60 5 Skoledelen - fokus for reformen Indledning Dokumentationsgrundlag Elevernes vurdering af skoledelen Struktur, uddannelseslængde, almen kvalificering Indhold, udbytte og sværhedsgrad 62 Social- og sundhedshjælperuddannelsen

6 5.2.3 Undervisningsformer og udbytte Personlige uddannelsesplaner Prøver og prøveformer Elevernes vurderinger og forbedringsforslag Undervisernes vurdering af skoledelen Baggrund Uddannelsens struktur, længde og indhold Undervisningsformer og vejledning Prøveformer Undervisernes forbedringsforslag Skoleledernes vurdering af skoledelen Skoleledernes baggrund Skoleledernes forbedringsforslag Sammenfatning Overvejelser om skoledelen Grundforløb og manglende praktiske forudsætninger Undervisningsplanlægningen Elevdifferentiering - differentieret undervisning Lærerkvalifikationer Ungdomsuddannelsesperspektivet 73 6 Praktikdelen en prøvesten Indledning Dokumentationsgrundlag Elevernes vurdering af praktikdelen Udbytte og indhold Organisering Praktikaktørernes vurdering af praktikdelen Praktikvejledere a Gennemførsel af praktik Praktikansvarlige a Gennemførsel af praktik Undervisernes vurdering af praktikdelen Fællesbestyrelserne og praktikdelen Sammenfatning Overvejelser om praktikdelen Elev eller arbejdskraft 84 4 Danmarks Evalueringsinstitut

7 6.7.2 Mål for praktikdelen Omfang og placering af praktikdelen Praktikvejledning Godkendelse af praktiksteder 86 7 Sammenhæng og samarbejde Indledning Dokumentationsgrundlag Sammenhæng mellem skole og praktik Elever Praktikaktører Undervisere og skoleledere Sammenhæng i et styringsperspektiv Sammenhæng til videreuddannelse og job Sammenfatning Overvejelser om sammenhæng Sammenhæng og samarbejde mellem skole og praktik a Samarbejdsstruktur b Indholdsmæssig sammenhæng c Personbåren sammenhæng Sammenhæng i et videreuddannelsesperspektiv 96 Appendiks 97 Rapporter fra EVA 101 Social- og sundhedshjælperuddannelsen

8

9 Forord Denne rapport præsenterer resultaterne fra Danmarks Evalueringsinstituts undersøgelse af socialog sundhedshjælperuddannelsen. Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) er en selvstændig institution under Undervisningsministeriet. Instituttet bidrager gennem evalueringer og undersøgelser til udvikling og synlighed i det danske uddannelsessystem. Undersøgelsen blev igangsat som led i en evaluering af social- og sundhedshjælperuddannelsen der indgår i EVA s handlingsplan for år Få måneder inde i evalueringsprocessen blev der imidlertid indgået politisk aftale om en reform af hele systemet af grundlæggende social- og sundhedsuddannelser. Instituttets bestyrelse besluttede derfor at ændre evalueringen til en undersøgelse der kan fungere som støtte for og inspiration til reformarbejdet. Undersøgelsen er gennemført i et samarbejde mellem Danmarks Evalueringsinstitut, en referencegruppe bestående af faglige eksperter og en kontaktgruppe bestående af repræsentanter for lederne ved social- og sundhedsskolerne, de færdiguddannede social- og sundhedshjælpere samt de (amts)kommunale arbejdsgivere. Rapporten omfatter resultater fra en række delundersøgelser der belyser forskellige forhold ved uddannelsen. Hovedparten af disse delundersøgelser er gennemført af DEL-Analyse. Christian Thune Direktør Social- og sundhedshjælperuddannelsen 7

10 8 Danmarks Evalueringsinstitut

11 1 Indledning 1.1 Baggrund og formål I denne rapport præsenteres en undersøgelse der blev igangsat som led i en evaluering af socialog sundhedshjælperuddannelsen (herefter sosu-hjælperuddannelsen). Da der få måneder inde i evalueringsprocessen blev indgået politisk aftale om en reform af hele systemet af grundlæggende social- og sundhedsuddannelser (herefter sosu-uddannelserne), blev evalueringen imidlertid ændret til en undersøgelse. Ifølge kommissoriet var formålet med den oprindelige evaluering at belyse uddannelseskvaliteten i sosu-hjælperuddannelsen. Følgende aspekter skulle inddrages i evalueringen: Målsætninger Rekruttering Optagelsesprocedure og -kriterier Uddannelsens faglige indhold, herunder sammenhæng mellem skoledel og praktikdel Prøver, bedømmelser og løbende evalueringer Uddannelses- og beskæftigelsesmønstre Denne undersøgelse belyser ovennævnte aspekter ved uddannelsen set i lyset af den kommende reform af de grundlæggende sosu-uddannelser. Der lægges særlig vægt på forhold vedrørende rekruttering og fastholdelse samt på indhold og sammenhæng i uddannelsen. 1.2 Dokumentationsgrundlag Formålet med undersøgelsen belyses gennem resultater fra fem delundersøgelser som præsenteres i kapitel 4-7. I dette afsnit gøres der kort rede for den anvendte metode i de gennemførte undersøgelser. Samlet set giver undersøgelsesresultaterne et godt overblik over organisering og indhold af såvel skole- som praktikdelen af uddannelsen samt et kvalificeret indblik i de forskellige Social- og sundhedshjælperuddannelsen 9

12 aktørgruppers vurdering af en række væsentlige aspekter ved uddannelsen som den ser ud i dag, og som den forventes at ændre sig med den kommende reform. Tre delundersøgelser (undersøgelsen blandt sosu-elever, undersøgelsen blandt skoleledere og undervisere samt undersøgelserne blandt aktører i praktikken) er gennemført af DEL-Analyse på baggrund af et projektoplæg fra Danmarks Evalueringsinstitut. En række resultater af disse delundersøgelser og overvejelser i tilknytning til resultaterne er sammenfattet i en bilagsrapport der kan rekvireres ved henvendelse til Statens Information. Forløbsundersøgelsen er gennemført i et samarbejde mellem Undervisningsministeriets Statistikog Informationskontor, Danmarks Statistik og Danmarks Evalueringsinstitut, mens undersøgelsen af fællesbestyrelser og uddannelsesråd er gennemført af Danmarks Evalueringsinstitut. Nogle af undersøgelserne er gennemført på nationalt niveau, mens andre er foregået i tre amter; Frederiksborg, Ribe og Århus. Valget af et amtsligt fokus faldt naturligt pga. uddannelsens amtslige organisering. Der er udvalgt tre amter der adskiller sig fra hinanden på en række centrale parametre som må antages at have betydning for tilrettelæggelsen og gennemførslen af uddannelsen, herunder størrelse, geografisk placering, politisk sammensætning af amtsrådet mv. Tabel 1 Karakteristika ved de udvalgte amter Frederiksborg Amt Århus Amt Ribe Amt Antal indbyggere pr / Geografiske karakteristika Opland Storby-amt Provins Antal kommuner Antal sosu-skoler med hjælperuddannelsen Politisk flertal i amtsrådet Borgerligt Soc.dem., SF og Enhedslisten Borgerligt Kilde: Amtsrådsforeningen, okt Det forhold at evalueringen blev ændret til en undersøgelse har medført en nedtoning af det amtslige fokus. De aflyste selvevalueringer på fem skoler skulle således have bidraget med en væ- 10 Danmarks Evalueringsinstitut

13 sentlig del af det kvalitative dokumentationsgrundlag vedrørende betydningen af den amtslige organisering af uddannelsen Undersøgelse blandt sosu-hjælperelever Der er gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt samtlige elever der påbegyndte uddannelsen i første halvdel af 2000 på fem skoler i Frederiksborg, Århus og Ribe amter. Blandt samme gruppe er der gennemført tre fokusgruppeinterview med elever. Endvidere er der gennemført spørgeskemaundersøgelser blandt ca. halvdelen af de elever der påbegyndte uddannelsen på hver af de fem skoler i De elever som ifølge skolernes oplysninger havde afbrudt uddannelsen, modtog et andet skema end de som havde gennemført. Tabel 2 Undersøgelse blandt sosu-hjælperelever - population og besvarelser Påbegyndte elever 1. halvår 2000 Elever der har gennemført (blandt påbegyndte i 1996) Elever der har afbrudt (blandt påbegyndte i 1996) Population Svar Svarprocent % % % Svarprocenterne for påbegyndte elever og elever der har afbrudt uddannelsen, er relativt lav. En bortfaldsanalyse viser dog at der ikke er nævneværdig forskel på den samlede population og svarpopulationen hvad angår køn, alder og amtslig tilknytning. Dette styrker i nogen grad resultaternes validitet trods den lave svarprocent Undersøgelse blandt skoleledere og undervisere Der er gennemført følgende delundersøgelser: Telefoninterview blandt lederne på social- og sundhedsskolerne Fokusgruppeinterview med lederne på tre skoler i Frederiksborg, Ribe og Århus amter 1 Yderligere 28 elever havde udfyldt skemaet, men disse besvarelser måtte kasseres da det viste sig at de pågældende ikke havde afbrudt uddannelsen, men fx holdt orlov i en kortere periode. Social- og sundhedshjælperuddannelsen 11

14 En spørgeskemaundersøgelse blandt samtlige faste underviserne på social- og sundhedshjælperuddannelsen Der er foretaget telefoninterview med 18 skoleledere svarende til ca. 80% af den samlede population. Undersøgelsen blandt underviserne er primært gennemført som en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse. Undervisere med personlig adresse modtog en mail med et link der ledte direkte hen til et elektronisk spørgeskema. Der var også mulighed for at udfylde en papirudgave af skemaet. Det er imidlertid ikke på alle social- og sundhedsskoler at underviserne har personlig e- mail adresse. På de skoler hvor dette ikke er tilfældet, er spørgeskemaet dels blevet distribueret gennem fælles mail og dels lagt i en trykt udgave i den enkelte undervisers postbakke. 131 undervisere har svaret på spørgeskemaet. Det er ikke muligt at udregne en samlet svarprocent for underviserundersøgelsen da der ikke foreligger oplysninger om størrelsen af undervisergruppen for samtlige skolers vedkommende. I det omfang svarene fra de 131 deltagende undervisere peger i samme retning, må de dog kunne opfattes som en væsentlig strømpil på den samlede undervisergruppes holdning Undersøgelse blandt aktører i praktikken Der er gennemført følgende delundersøgelser: Telefoninterview blandt samtlige uddannelsesansvarlige i kommunerne i Frederiksborg, Ribe og Århus amter En postal spørgeskemaundersøgelse blandt praktikansvarlige på praktikstederne i de samme kommuner Telefoninterview blandt praktikvejledere i hjemmeplejen i de samme kommuner Kvalitative interview med en uddannelseskoordinator og en praktikvejleder i Hillerød Kommune samt med en uddannelseskoordinator og en skoleleder i Ribe Amt. De fleste kommuner i undersøgelsen har ikke samlede opgørelser over de praktikansvarlige for de enkelte praktiksteder. De praktikansvarlige er derfor blevet kontaktet gennem den uddannelsesansvarlige i kommunen som har fået et antal spørgeskemaer (vægtet efter kommunens størrelse) til fordeling blandt de praktikansvarlige. Der er således ikke tale om en totalundersøgelse blandt praktikansvarlige i de nævnte kommuner. Hvad praktikvejlederne angår, har hverken social- og sundhedskolerne eller kommunerne oversigter over den samlede gruppe. Af praktiske årsager blev undersøgelsen afgrænset til at omfatte 12 Danmarks Evalueringsinstitut

15 praktikvejledere i hjemmeplejen. Telefonnumre på disse praktikvejledere blev fremskaffet via praktikansvarlige på praktikstederne i hjemmeplejen. Som konsekvens af at der ikke er tale om en totalundersøgelse blandt de praktikansvarlige, er der heller ikke tale om en totalundersøgelse blandt praktikvejledere i hjemmeplejen. Tabel 3 Undersøgelse blandt aktører i praktikken population og besvarelser Population Svar Svarprocent Uddannelsesansvarlige % Praktikansvarlige % Praktikvejledere i hjemmeplejen % Svarprocenten blandt praktikansvarlige er relativt lav. I denne gruppe og blandt praktikvejlederne er der færrest svar fra kommuner i Frederiksborg Amt, mens Århus Amt er svagest repræsenteret i undersøgelsen af de uddannelsesansvarlige. I forhold til praktikvejlederne er det vanskeligt at vide om svar fra vejledere på ældrecentre, plejehjem mv. ville have adskilt sig fra de svar der gives af vejledere i hjemmeplejen. Alt i alt er der en vis usikkerhed knyttet til validiteten af undersøgelserne blandt praktikansvarlige og praktikvejledere i og med at det ikke har været muligt at foretage en totalundersøgelse eller en kontrolleret stikprøve. Dertil kommer den relativt lave svarprocent blandt de praktikansvarlige. I de tilfælde hvor en stor del af svarene peger i samme retning, må resultaterne dog kunne tillægges en vis vægt Forløbsundersøgelse Der er gennemført en statistisk forløbsundersøgelse af tre årgange på sosu-hjælperuddannelsen. Undersøgelsen omfatter samtlige elever der har påbegyndt uddannelsen i perioden 1. juli juli 1997, og afdækker baggrundsoplysningerne for såvel totalpopulationen af elever der påbegyndte uddannelsen, som for de der senere afbrød eller gennemførte. Endelig giver undersøgelsen en række oplysninger om uddannelses- og beskæftigelsesmønstre hos de elever der henholdsvis afbrød eller gennemførte uddannelsen. Forløbsundersøgelsen beskrives nærmere i et appendiks bagest i rapporten. Undersøgelsen giver et godt statistisk overblik over profilen af de elever der henholdsvis påbegyndte, afbrød og gennemførte uddannelsen. Social- og sundhedshjælperuddannelsen 13

16 1.2.5 Undersøgelse blandt fællesbestyrelser og uddannelsesråd Der er gennemført følgende delundersøgelser: Analyse af skriftligt dokumentationsmateriale (mødereferater, notater, pjecer mv.) fra fællesbestyrelserne i Frederiksborg, Ribe og Århus amter Kvalitative interview med repræsentanter fra fællesbestyrelse og uddannelsesråd i henholdsvis Frederiksborg og Ribe amter. I Århus Amt ønskede fællesbestyrelsen og uddannelsesrådet ikke at deltage i et tilsvarende interview om organiseringen og indholdet af arbejdet med sosu-hjælperuddannelsen. Overordnet set giver undersøgelsen dog et godt indtryk af de forskellige måder man griber de overordnede opgaver på uddannelsesområdet an på i amterne. 1.3 Projektorganisering Danmarks Evalueringsinstitut nedsatte i sommeren 2000 en evalueringsgruppe der fik det faglige ansvar for evalueringen. Som følge af ændringen fra evaluering til undersøgelse blev gruppen ændret til en faglig referencegruppe for instituttets projektgruppe. I den afsluttende rapportfase har referencegruppen bidraget med kommentarer til undersøgelsesresultaterne. Kommentarerne er indgået i projektgruppens formulering af overvejelser i forhold til implementeringen af den kommende reform som præsenteres i kapitel 2. Den endelige formulering af overvejelserne er således EVA s ansvar. Den faglige referencegruppe er sammensat af følgende personer: Rektor Allan Kjær Andersen, Borupgaard Amtsgymnasium (formand) Studieleder Agnes Bjørn, Danmarks Sygeplejerskehøjskole Studierektor Monica Eriksson, Vipeholmsskolan i Lund Rektor Hanne Helleshøj, Frøbelseminariet Specialkonsulent Tonje Thorbjørnsen, Norsk Helse- og Sosialforbund EVA har afholdt to møder med referencegruppen. I tilknytning til evalueringen/undersøgelsen blev der nedsat en kontaktgruppe som har haft til opgave at yde rådgivning til EVA i forhold til at sikre undersøgelsen den fornødne forankring til det arbejdsmarked uddannelserne skal kvalificere til. Kontaktgruppen har ikke haft noget ansvar 14 Danmarks Evalueringsinstitut

17 for tilrettelæggelse og gennemførsel af undersøgelsen eller for de overvejelser der præsenteres i denne rapport. Kontaktgruppen er sammensat af følgende personer: Fuldmægtig Anne Andersen, Amtsrådsforeningen (indtil oktober 2000) Uddannelseskonsulent Hanne Marlene Dahl, Forbundet af Offentligt Ansatte Fuldmægtig Rikke Ginnerup, Amtsrådsforeningen (fra oktober 2000) Skoleleder Joan Jessen, Skolen for Social- og sundhedsuddannelser i Sønderjyllands Amt Fuldmægtig Morten Møller, Kommunernes Landsforening EVA har afholdt to møder med kontaktgruppen. Danmarks Evalueringsinstitut har haft det overordnede ansvar for undersøgelsen, herunder bearbejdning af dokumentationsgrundlaget, indsamling af dele af materialet samt udformning af den samlede undersøgelsesrapport. Instituttets projektgruppe har bestået af evalueringskonsulenterne Anette Aunbirk (projektkoordinator) og Pernille Maskell samt evalueringsmedarbejder Morten Friis Møller. 1.4 Rapportens opbygning Kapitel 1 indeholder information om undersøgelsens baggrund og formål. Derudover redegøres der for indhold og anvendte metoder i de fem delundersøgelser hvis resultater præsenteres i kapitel 4-7. Endelig præsenteres projektorganisationen i tilknytning til undersøgelsen. I kapitel 2 præsenteres de samlede overvejelser om sosu-hjælperuddannelsen som undersøgelsens resultater giver anledning til. Der lægges vægt på at relatere overvejelserne til de ændringer der lægges op til i den kommende reform af de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser. Kapitel 3 indledes med en beskrivelse af systemet af grundlæggende social- og sundhedsuddannelser som det ser ud i dag. Derefter følger en nærmere præsentation af social- og sundhedshjælperuddannelsen. Kapitlet afsluttes med en redegørelse for den planlagte reform af uddannelsesområdet. I kapitel 4 beskrives udviklingen i optag, afbrud og gennemførsel af sosu-hjælperuddannelsen samt profilen på de elever der henholdsvis påbegynder, afbryder og gennemfører uddannelsen. Social- og sundhedshjælperuddannelsen 15

18 Der gives også en profil af de elever der genstarter på uddannelsen efter afbrud og på de elever som fortsætter på sosu-assistentuddannelsen efter at have gennemført sosu-hjælperuddannelsen. Kapitlet omhandler i øvrigt elevernes motiver for at vælge uddannelsen og årsager til og tidspunkter for afbrud. Endelig belyses de afbrudtes og de gennemførtes beskæftigelses- og uddannelsessituation efter henholdsvis afbrud og gennemførsel. Kapitel 5 redegør for elevernes og undervisernes vurdering af uddannelsens skoledel og deres forslag til forbedringer. Der fokuseres bl.a. på længden af skoledelen, almen kvalificering, studieforberedelse, undervisningsformer, elevindflydelse og vejledning alle elementer som vil blive påvirket af den kommende reform af uddannelsen. I kapitel 6 gennemgås undersøgelsesresultaterne vedrørende uddannelsens praktikdel. Gennemgangen tager udgangspunkt i aktørernes vurdering af en række forhold ved praktikken som den gennemføres i dag og deres forslag til hvordan praktikken kunne forbedres. Kapitel 7 omhandler undersøgelsesresultaterne vedrørende sammenhæng i uddannelsen og samarbejdet mellem uddannelsens aktører. I kapitlet gennemgås aktørernes vurdering af en række aspekter af sammenhængen og samarbejdet i dag og deres forslag til hvordan sammenhængen i uddannelsen kunne forbedres. I et appendiks til rapporten gives en uddybende beskrivelse af forløbsundersøgelsen. 16 Danmarks Evalueringsinstitut

19 2 Samlede overvejelser 2.1 Indledning I dette kapitel præsenteres de samlede overvejelser som undersøgelsens resultater giver anledning til. Der lægges vægt på at relatere overvejelserne til de ændringer der lægges op til i den kommende reform af de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser. De fire hovedafsnit i kapitlet svarer til kapitlerne 4-7 der mere detaljeret redegør for resultaterne vedrørende henholdsvis rekruttering og fastholdelse, uddannelsens skoledel, uddannelsens praktikdel samt sammenhæng og samarbejde i uddannelsen. De centrale overvejelser i hvert afsnit er markeret med kursiv. 2.2 Overvejelser om rekruttering og fastholdelse I perioden steg optaget på sosu-hjælperuddannelsen med 18%, men også afbrudsprocenten steg - fra 14% til 17%. De nyeste tal viser at optaget har været faldende i perioden efter Optaget på uddannelsen er meget sammensat med en stor spredning i alder samt uddannelses- og beskæftigelsesbaggrund. Undersøgelsesresultaterne viser at elever under 25 år og elever der kun har en klasse som uddannelsesbaggrund er overrepræsenterede blandt de der afbryder uddannelsen. Årsagerne til afbrud er overvejende at finde i praktikken og synes at koncentrere sig om praksischok og dårlige praktikoplevelser. Også sygdom og andre personlige årsager er væsentlige årsager til afbrud. Blandt de der afbryder uddannelsen, er det kun et fåtal der fortsætter i uddannelsessystemet. Derimod er der en væsentlig andel af de der gennemfører uddannelsen, som fortsætter på assistentuddannelsen. Blandt de igangværende elever har over halvdelen planer om at gennemføre assistentuddannelsen. Social- og sundhedshjælperuddannelsen 17

20 2.2.1 Møde mellem krav og forventninger Elevernes væsentligste motiver for at vælge sosu-hjælperuddannelsen er interesse for social- og sundhedsområdet og ønsket om at hjælpe andre. Spørgsmålet er imidlertid i hvilken grad elevernes forventninger svarer til uddannelsens og arbejdets krav. Tolkningen af virkeligheden og reaktionerne på krav i skole- og praktikperioderne kan være afgørende for om uddannelsen lever op til elevernes billeder og om deres reaktioner på de krav som de møder bidrager til deres faglige og personlige udvikling. Afstemningen mellem krav og forventninger bør have høj prioritet ved arbejdet med rekruttering til og vejledning under uddannelsen Praksischokket Den væsentligste årsag til afbrud er forhold i praktikken og de fleste afbrud sker i praktikperioden. De individuelle årsager til afbruddet opleves tilsyneladende af eleverne netop som individuelle og personlige, fx er der udsagn som en sygeplejerske tog ikke godt imod mig og jeg opdagede hvor trist og psykisk belastende det er at arbejde med døende mennesker. Spørgsmålet er hvor disse personlige reaktioner bliver samlet op i skole og praktik og hvordan eleverne forberedes til mødet både med praktiksituationen og med egne reaktioner. Eleverne nævner praksischokket i første praktikperiode som årsag til afbrud blandt de unge. De mener at man bør tilbyde de meget unge elever et praktikforløb under beskyttede former, så de får en idé om hvad det handler om. På den baggrund kan de så vælge fra i tide eller senere undgå praksischok. Det må overvejes hvad der skal til for at mindske praksischokket med henblik på at eleverne kan opleve læring og tryghed i praktikken. Praktikken står ikke stærkt i den kommende reform og netop derfor er det vigtigt at arbejde bevidst med kvalitetsudvikling af denne del af uddannelsen jf. kapitel 6. Uddannelsessamtalerne med eleverne må give mulighed for forberedelse til praktikken og refleksion over og bearbejdning af praktikoplevelser Rekruttering og fastholdelse Nogle skoleledere og kommunalt ansvarlige udtrykker i henholdsvis spørgeskemaundersøgelsen og fokusgruppeinterviewet bekymring for den åbenlyse modsætning i ønsket om at tiltrække og aktivere skole- og uddannelsestrætte elever samtidig med at kompetencekravene og de boglige krav på uddannelsen bliver øget. De mener at det på kort sigt vil medføre lavere rekruttering indtil man får aktiveret nye elevgrupper. 18 Danmarks Evalueringsinstitut

21 Samtidig tyder undersøgelsesresultaterne på at det til en vis grad er vanskeligt at fastholde elever med gymnasial baggrund og elever der ønsker en videregående uddannelse på området. Det må overvejes hvordan det bliver muligt at tiltrække og fastholde de bogligt mere stærke elever uden samtidig at gøre uddannelsen mindre attraktiv for den nuværende hovedmålgruppe. Udvikling af individuelle uddannelsesplaner og opbygning af et modulbaseret meritsystem kunne bidrage til at imødekomme de forskellige forudsætninger og behov blandt eleverne. I forhold til at kunne tiltrække og fastholde eleverne viser fokusgruppeinterviewene at eleverne mener at der skal skabes bedre arbejdsvilkår, så tidstress og nedslidning kan undgås. Området trænger ifølge eleverne også til et lønløft. Eleverne fremhæver at det er vigtigt at kommende elever er informeret om at uddannelsen kræver selvdisciplin, robusthed - fysisk som psykisk, tålmodighed og åbenhed over for at udvikle de bløde kompetencer som eksempelvis empati. Omsorgspotentialer er vigtigere end boglige kvalifikationer Uddannelsens image I fokusgruppeinterviewene finder alle at uddannelsen og arbejdet har en for lav status i pressen og i det almindelige omdømme. Det bør overvejes hvordan lavstatussignalet kan bekæmpes Ud over en generel kvalitetsudvikling af uddannelsens skole- og praktikdel vil fremhævelsen af eksempler på udviklende praksis, initiativer der styrker selvværd og indflydelse på arbejdet kunne have en positiv effekt. Også igangsættelse af projekter, herunder kompetenceudviklingsprojekter, rotationsordninger og sund i arbejde -projekter, vil kunne bidrage til at skabe et bedre image. Af interviewene fremgår det at der generelt er enighed blandt uddannelsens aktører om at skoleoptag er en fordel. Uddannelsen ligestilles med andre ungdomsuddannelser, den bliver mere synlig og det bliver enklere at søge ind på uddannelsen. Og.det foreslås at der bliver udfærdiget tydelige, synlige og objektive optagelseskriterier som vægter almene kvalifikationer og fremmer mulighederne for at fortsætte videre i uddannelsessystemet. Skolerne bør endvidere overveje at udvikle en lokal rekrutterings- og fastholdelsesstrategi med en lokal profilering af uddannelsen suppleret med en lokalt baseret informationsstrategi der giver uddannelsen et positivt image. Social- og sundhedshjælperuddannelsen 19

22 2.3 Overvejelser om skoledelen Som helhed tyder undersøgelsens resultater på at der er en relativ høj grad af tilfredshed med skoledelen fra såvel elev- som underviserside, om end der er forskelle i opfattelserne mellem underviser- og elevgruppe og ikke mindst inden for elevgruppen hvor alders- og erfaringsforskelle spiller ind. Sammenlignes resultaterne med en tidligere evaluering af området 2, fremgår det at elevernes kritik af tidspres og komprimerede forløb går igen. Derimod synes undervisningsformen at have ændret sig fra deduktive forløb og lærerstyring til en højere grad af anvendelse af cases og eksempler fra praksis. I forhold til reformen tyder undersøgelsesresultaterne på at en stor del af underviserne såvel holdnings- som kvalifikationsmæssigt føler sig parate til de ændringer af skoledelen som der lægges op til. Imidlertid afdækker undersøgelsesresultaterne en række forhold som der synes grund til at være særlig opmærksom på i forbindelse med reformens implementering Grundforløb og manglende praktiske forudsætninger Med reformens indførelse af grundforløbet som erstatning for indgangsåret fjernes praktikken fra begyndelsen af uddannelsen. Undersøgelsesresultaterne viser at underviserne er bekymrede for de elever der begynder på uddannelsen lige fra folkeskolen. Det vurderes at eleverne kommer til at mangle praktiske og personlige kvalifikationer, og der udtrykkes frygt for at eleverne ikke vil kunne nå praktikmålene i den første praktikperiode. Meget tyder på at billeddannelsen og genkendeligheden er central for elevernes læring, og derfor har praktikken en afgørende betydning. Fjernelse af praktikken i den indledende del af uddannelsen stiller øgede krav til tilrettelæggelsen og gennemførslen af undervisningen i forhold til at kunne skabe billeder og genkendelighed, fx ved inddragelse af eksempler, gæsteundervisning af tidligere elever mv Undervisningsplanlægningen Undersøgelsesresultaterne tyder på at der er en modsætning mellem undervisernes og elevernes opfattelser og forventninger til bl.a. undervisningsformen. Der er ikke en fælles holdning til forandringer i elevgruppen. Der er forskelle på holdningen til og vurderingen af udbyttet af projektarbejde, gruppearbejde, individuelle opgaver mv. Alder og erfaringer synes at have en afgørende betydning for stillingtagen i disse spørgsmål. 2 Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening og Undervisningsministeriet 1996: Evaluering af de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser 20 Danmarks Evalueringsinstitut

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015 Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen

Læs mere

veje til den gode praktik

veje til den gode praktik veje til den gode praktik SOCIAL OG SUNDHEDSSKOLEN HERNING indholdsfortegnelse FORORD SIDE 3 INDLEDNING SIDE 4 TO SIDER AF SAMME SAG SIDE 6 FORUDSÆTNINGER FOR EN GOD PRAKTIKUDDANNELSE SIDE 7 FORUDSÆTNINGER

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse - PAU Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning

Læs mere

Notat vedr. Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser af 19. marts 2014

Notat vedr. Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser af 19. marts 2014 Notat vedr. Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser af 19. marts 2014 Social- og Sundhedsskolerne i Region Syddanmark samt Region Syddanmark og kommuner i Region Syddanmark har med interesse modtaget

Læs mere

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE Anbefalinger til de involverede aktører Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse 1 INDHOLD Forord...3 Rammer for uddannelsen...4 Elevens samarbejdspartnere

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Skemaet udfyldes af den uddannelsesansvarlige / kliniske vejleder på praktikstedet. Praktikstedets navn: Kontaktperson: Navn: Stillingsbetegnelse : k

Skemaet udfyldes af den uddannelsesansvarlige / kliniske vejleder på praktikstedet. Praktikstedets navn: Kontaktperson: Navn: Stillingsbetegnelse : k P Æ D A G O G I S K G R U N D U D D A N N E L S E Skema til godkendelse af praktiksted for elever i de grundlæggende Social- og sundhedsuddannelser i København og Frederiksberg Kommune samt H:S. Skemaet

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser. Undervisningsministeriet Udkast. 7. oktober 2005.

Forslag. Lov om ændring af lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser. Undervisningsministeriet Udkast. 7. oktober 2005. Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 14 Offentligt Undervisningsministeriet Udkast Forslag til 7. oktober 2005 Lov om ændring af lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser (Praktiske indgange

Læs mere

Kvalitet i praktik. - kvalitet i praktik uddannelsen for social og sundhedselever og pædagogiske assistenter

Kvalitet i praktik. - kvalitet i praktik uddannelsen for social og sundhedselever og pædagogiske assistenter Kvalitet i praktik - kvalitet i praktik uddannelsen for social og sundhedselever og pædagogiske assistenter Udarbejdet af det Lokale UddannelsesUdvalg (LUU) for social og sundhedsuddannelsen og pædagogisk

Læs mere

Kvalitetsmodel. for praktik i de. grundlæggende. social- og. sundhedsuddannelser

Kvalitetsmodel. for praktik i de. grundlæggende. social- og. sundhedsuddannelser Kvalitetsmodel for praktik i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser Projektgruppe Uddannelse Faaborg Midtfyn Kommune 1 Indhold Kriterier for praktik i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser

Læs mere

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Forbundet af Offentligt Ansatte November 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÉ...1 BAGGRUND OG FORMÅL...2 FORMÅL...2

Læs mere

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen Uddannelsesordning for sundhedsuddannelsen Udstedelsesdato: 15. marts 2010 Udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen i henhold til følgende

Læs mere

Udviklingen i elevprofiler og i antallet af elever på social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse

Udviklingen i elevprofiler og i antallet af elever på social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse Udviklingen i elevprofiler og i antallet af elever på social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse 2012 Indhold Indledning... 3 Datagrundlaget... 3 Elevprofilerne i dag... 4 Udviklingen

Læs mere

Vejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07

Vejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 15. marts 2010 pædagogisk assistent Uddannelsesordningen er udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistent og social- og sundhedsuddannelsen

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

Ydelsesbeskrivelse. Social- og sundhedshjælperuddannelse. Ydelsesbeskrivelse gældende Lovgrundlag

Ydelsesbeskrivelse. Social- og sundhedshjælperuddannelse. Ydelsesbeskrivelse gældende Lovgrundlag Ydelsesbeskrivelse Social- og sundhedshjælperuddannelse Lovgrundlag LBK nr. 789 af 16/06/2015 Erhvervsuddannelsesloven BEK nr. 500 af 22/4/2015 Bekendtgørelse om social- og sundhedsuddannelsen Uddannelsesordning

Læs mere

Praktik. i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015. Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508

Praktik. i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015. Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508 Praktik i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015 Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508 Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske

Læs mere

Social- og sundhedshjælperuddannelsen

Social- og sundhedshjælperuddannelsen Ydelsesbeskrivelse 2015 Social- og sundhedshjælperuddannelsen Indledning Center for Sundhed og Omsorg i Egedal kommune har en uddannelsesmæssig forpligtigelse i forhold til det dimensionerede antal elever.

Læs mere

Eux - behov for justeringer. Erfaringer og vurderinger af eux blandt medlemmer

Eux - behov for justeringer. Erfaringer og vurderinger af eux blandt medlemmer Eux - behov for justeringer Erfaringer og vurderinger af eux blandt medlemmer af IDA og GL September 2015 Indhold Eux - behov for justeringer... 3 Søgningen til eux er stærkt stigende... 4 Bekymring for

Læs mere

Social- og sundhedshjælpere og -assistenter Antal, flow og årsager til frafald under og efter endt uddannelse. Baseret på en litteraturgennemgang

Social- og sundhedshjælpere og -assistenter Antal, flow og årsager til frafald under og efter endt uddannelse. Baseret på en litteraturgennemgang Fastholdelse Og Rekruttering af Social- og Sundhedshjælpere og -assistenter (FOR-SOSU) AMI-rapport nr. 58 Social- og sundhedshjælpere og -assistenter Antal, flow og årsager til frafald under og efter endt

Læs mere

Temaeftermiddag for praktikken

Temaeftermiddag for praktikken Temaeftermiddag for praktikken Social og sundhedsuddannelsen under erhvervsuddannelse lov og bekendtgørelse Oktober 2008 EUD lov og bek. v. Gitte B Jensen Side 1 Temaeftermiddag for praktikken Lov og indgangene

Læs mere

Om godskrivning og afkortning af dele af praktikuddannelsen på Social- og sundhedsuddannelsen, trin 1 (Social- og sundhedshjælper)

Om godskrivning og afkortning af dele af praktikuddannelsen på Social- og sundhedsuddannelsen, trin 1 (Social- og sundhedshjælper) 1 Om godskrivning og afkortning af dele af praktikuddannelsen på Social- og sundhedsuddannelsen, trin 1 (Social- og sundhedshjælper) Personer, der søger optagelse på Social- og sundhedsuddannelsen, trin

Læs mere

Evaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik

Evaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik Evaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik Randers Social- og Sundhedsskole indførte i efteråret 2013 en ny struktur for timerne ud i praktik og ind fra praktik. Tidligere

Læs mere

Evaluering af reformen af de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser

Evaluering af reformen af de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser Evaluering af reformen af de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser FoU-nr. 2003-2533-3 DEL-nr. 146-11-1128 Januar 2005 Albert Astrup Christensen (DEL) Ole Dibbern Andersen (DEL) Martin Eggert Hansen

Læs mere

Rammekontraktbilag K Uddannelse af elever

Rammekontraktbilag K Uddannelse af elever Rammekontraktbilag K Uddannelse af elever Tolstrup & Hvilsted ApS Myntevej 3 8920 Randers NV www.tolstruphvilsted.dk CVR: 33957203 1 1 Indledning Nærværende rammekontraktbilag indeholder følgende forpligtende

Læs mere

D A G S O R D E N til 20. møde i bestyrelsen ved Århus Social- og Sundhedsskole torsdag den 24. februar 2011 kl. 18.30-21.00

D A G S O R D E N til 20. møde i bestyrelsen ved Århus Social- og Sundhedsskole torsdag den 24. februar 2011 kl. 18.30-21.00 D A G S O R D E N til 20. møde i bestyrelsen ved Århus Social- og Sundhedsskole torsdag den 24. februar 2011 kl. 18.30-21.00 GODKENDELSER: 1. Godkendelse af dagsordenen. Bestyrelsen godkender dagsordenen.

Læs mere

Social- og sundhedsassistentuddannelsen

Social- og sundhedsassistentuddannelsen Ydelsesbeskrivelse 2015 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Praktik 3 Indledning Center for Sundhed og Omsorg i Egedal kommune har en uddannelsesmæssig forpligtigelse i forhold til det dimensionerede

Læs mere

På denne baggrund fremsender Metalindustriens uddannelsesudvalg et oplæg vedrørende denne ændring til ministeriets videre behandling.

På denne baggrund fremsender Metalindustriens uddannelsesudvalg et oplæg vedrørende denne ændring til ministeriets videre behandling. Undervisningsministeriet Vester Voldgade 123 1552 København V. 1) Uddannelsens formål og hvilken erhvervsfaglig fællesindgang eller fællesindgange uddannelsen agtes tilknyttet. 2) De beskæftigelsesområder,

Læs mere

Virksomhedstilfredshedsundersøgelse, VTU. SOSU-uddannelserne 2013.

Virksomhedstilfredshedsundersøgelse, VTU. SOSU-uddannelserne 2013. Virksomhedstilfredshedsundersøgelse, VTU. SOSU-uddannelserne 2013. Randers Social- og Sundhedsskole. Denne VTU er foretaget i november 2013 blandt praktikvejledere på praktiksteder, der har socialog sundhedshjælperelever

Læs mere

Uddannelses- strategi

Uddannelses- strategi Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges

Læs mere

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan.

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Lovgivning vedr. erhvervsgrunduddannelserne Den 15. august 2007 trådte en ny lov vedr. erhvervsgrunduddannelserne (EGU) i kraft

Læs mere

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer

Læs mere

Tabelrapport. Bilag til hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne

Tabelrapport. Bilag til hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne Tabelrapport Bilag til hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne 2011 Tabelrapport Bilag til hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne 2011 Tabelrapport 2011 Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Udmøntningen af dogmerne i forhold til rammer for elever over og under 25 samt talentspor beskrives nedenfor.

Udmøntningen af dogmerne i forhold til rammer for elever over og under 25 samt talentspor beskrives nedenfor. Den pædagogiske erhvervsuddannelsesreform SOPU har valgt at fokusere på fire særlige indsatsområder i forbindelse med EUD reformen. Dogmerne har sit udgangspunkt i skolens fælles pædagogiske og didaktiske

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 352 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Åbent samråd i Folketingets Uddannelsesudvalg Spørgsmål AF: Der er i dag stort set mangel på alle

Læs mere

PRAKTIKPLADS - SOSU SJÆLLAND PRAKTIKPLADS SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPER SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENT PÆDAGOGISK ASSISTENT

PRAKTIKPLADS - SOSU SJÆLLAND PRAKTIKPLADS SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPER SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENT PÆDAGOGISK ASSISTENT PRAKTIKPLADS - SOSU SJÆLLAND PRAKTIKPLADS SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPER SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENT PÆDAGOGISK ASSISTENT Social- og sundhedsuddannelserne - opbygning og muligheder for videreuddannelse Kære

Læs mere

Oplæg omkring uddannelser i Ældreafdelingen

Oplæg omkring uddannelser i Ældreafdelingen Oplæg omkring uddannelser i Ældreafdelingen Social- og sundhedsuddannelser og mellemlange videregående uddannelser Side 1 af 9 På baggrund af arbejdet i gruppen omkring uddannelser i Ældreafdelingen i

Læs mere

Linjer og hold i udskolingen

Linjer og hold i udskolingen Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten

Læs mere

Projektbeskrivelse. Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen

Projektbeskrivelse. Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen Projektbeskrivelse Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører en undersøgelse, der har til formål at følge implementeringen

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Praktik Den pædagogiske assistentuddannelse

Praktik Den pædagogiske assistentuddannelse Praktik Den pædagogiske assistentuddannelse Gældende for hold påbegyndt efter 1. august 2015 Maj 2016 Samarbejde mellem skole og praktiksted Skolen og praktikstedet samarbejder med henblik på at skabe

Læs mere

Kvalitetsaftale om social- og sundhedselevers praktikforløb i Sundhed og Omsorg

Kvalitetsaftale om social- og sundhedselevers praktikforløb i Sundhed og Omsorg Kvalitetsaftale om social- og sundhedselevers praktikforløb i Sundhed og Omsorg 1 Indledning Denne kvalitetsaftale fastsætter fælles retningslinjer for, hvordan praktikforløb for elever på social- og sundhedsuddannelserne

Læs mere

Afsluttende praktikerklæring for den pædagogiske assistentuddannelse

Afsluttende praktikerklæring for den pædagogiske assistentuddannelse Afsluttende praktikerklæring for den pædagogiske assistentuddannelse (elevens anden praktik) Praktikerklæringen skal suppleres med standpunktsbedømmelsen, hvor elevens arbejde med de samlede praktikmål

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Praktikerklæringen skal suppleres med standpunktsbedømmelsen, hvor elevens arbejde med de samlede praktikmål beskrives.

Praktikerklæringen skal suppleres med standpunktsbedømmelsen, hvor elevens arbejde med de samlede praktikmål beskrives. Praktikerklæring for den pædagogiske assistentuddannelse (elevens første praktik) Praktikerklæringen skal suppleres med standpunktsbedømmelsen, hvor elevens arbejde med de samlede praktikmål beskrives.

Læs mere

Realkompetencevurdering (RKV) på erhvervsuddannelserne

Realkompetencevurdering (RKV) på erhvervsuddannelserne www.eva.dk Realkompetencevurdering (RKV) på erhvervsuddannelserne Realkompetenceforum, DFS den 9. april 2015 Specialkonsulent Michael Andersen, EVA, VEU-enheden Erhvervsuddannelse for voksne (euv) Lov

Læs mere

UC Diakonissestiftelsens Social- og sundhedsuddannelser. Uddannelse i livskvalitet

UC Diakonissestiftelsens Social- og sundhedsuddannelser. Uddannelse i livskvalitet UC Diakonissestiftelsens Social- og sundhedsuddannelser Uddannelse i livskvalitet SOSU-grammet Et overblik over dine muligheder med en Social- og sundhedsuddannelse på Diakonissestiftelsen GRUNDSKOLEN

Læs mere

Hvad gør man? EUD 1 EUD 2 AMU. Individuel Erhvervs Uddannelse (IEUD)

Hvad gør man? EUD 1 EUD 2 AMU. Individuel Erhvervs Uddannelse (IEUD) Individuel EUD Mulighederne Tilgodeser behov for arbejdskraft og uddannelse (brancheglidning, teknologisk udvikling, udækkede områder m.v.) Rekruttere elever fra ny målgruppe Følge ændringer i kompetencebehov

Læs mere

Pædagogisk grunduddannelse med merit. profil2000. Bedre til jobbet. om pædagogisk grunduddannelse til dagplejere

Pædagogisk grunduddannelse med merit. profil2000. Bedre til jobbet. om pædagogisk grunduddannelse til dagplejere profil2000 Pædagogisk grunduddannelse med merit Bedre til jobbet om pædagogisk grunduddannelse til dagplejere Bedre til jobbet er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte og henvender sig især til politikere

Læs mere

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet.

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet. Oplysningsskema - foreløbig til brug for godkendelse og registrering af praktiksteder ikke omfattet af koncerngodkendelser inden for social- og sundhedshjælperuddannelsen Bilag. Vejledning til udfyldelse

Læs mere

Uddannelse i Sundhed og Omsorg - en investering i fremtiden

Uddannelse i Sundhed og Omsorg - en investering i fremtiden Strategi for uddannelsesindsatsen overfor elever og studerende i Sundhed og Omsorg Uddannelse i Sundhed og Omsorg - en investering i fremtiden Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune Indholdsfortegnelse Uddannelse

Læs mere

Kopi afleveres (evt. mailes) til vejleder, teamleder samt uddannelseskoordinator.

Kopi afleveres (evt. mailes) til vejleder, teamleder samt uddannelseskoordinator. Social-og sundhedshjælper elever; Udfyldes af elev senest 14 dage inden afslutning i både 1. og 2. praktikforløb. Gennemgås mundtligt efterfølgende sammen med praktikvejleder. Social- og sundhedsassistent

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 110 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Tale til åbent samråd i Folketingets Uddannelsesudvalg UDU alm. del, spørgsmål K og L. Spørgsmålene

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

De nye hjælpeskemaer kræver, at det lokale uddannelsesudvalg aktivt tager stilling til, hvordan skemaerne skal anvendes lokalt.

De nye hjælpeskemaer kræver, at det lokale uddannelsesudvalg aktivt tager stilling til, hvordan skemaerne skal anvendes lokalt. Vejledning til lokale uddannelsesudvalg om praktikerklæring og hjælpeskema PASS har på baggrund af revision af den pædagogiske assistentuddannelse udarbejdet nye praktikerklæringer. Praktikerklæringerne

Læs mere

Referat. Dimensioneringsudvalg. Møde nr.: 2 Dannet den: Fredag den 04-10-2013 Mødedato: Tirsdag den 01-10-2013 Mødetidspunkt: 12:00-13:00 Mødested:

Referat. Dimensioneringsudvalg. Møde nr.: 2 Dannet den: Fredag den 04-10-2013 Mødedato: Tirsdag den 01-10-2013 Mødetidspunkt: 12:00-13:00 Mødested: Referat Dimensioneringsudvalg Møde nr.: 2 Dannet den: Fredag den 04-10-2013 Mødedato: Tirsdag den 01-10-2013 Mødetidspunkt: 12:00-13:00 Mødested: Inkaværelset Sct. Bendtsgade 1, 4100 Ringsted Medlemmer

Læs mere

Grundforløbspakker på erhvervsuddannelserne

Grundforløbspakker på erhvervsuddannelserne Grundforløbspakker på erhvervsuddannelserne Evaluering 2009 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Grundforløbspakker på erhvervsuddannelserne 2009 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk med

Læs mere

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport 2016 Skolebestyrelsens rolle i den nye skole 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse

Læs mere

Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1

Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Læs mere

Analyse af rekrutteringsproblematikken på social- og sundhedsområdet i Sønderjyllands Amt indtil 2017

Analyse af rekrutteringsproblematikken på social- og sundhedsområdet i Sønderjyllands Amt indtil 2017 Sønderjyllands Amt Dato: 21. september 2006 Uddannelses- og socialforvaltningen J.nr.: 06/2059 Uddannelsesafdelingen John Hyrup Jensen Analyse af rekrutteringsproblematikken på social- og sundhedsområdet

Læs mere

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk ledelse' Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Projektbeskrivelse Dette er Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) projektbeskrivelse for evaluering af et kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Den røde tråd større sammenhæng i uddannelsen. Social- og sundhedshjælperuddannelsen, September 2011

Den røde tråd større sammenhæng i uddannelsen. Social- og sundhedshjælperuddannelsen, September 2011 Den røde tråd større sammenhæng i uddannelsen Social- og sundhedshjælperuddannelsen, September 2011 Indhold Kontaktinformationer side 2 Samtaler i uddannelsesforløbet side 3-5 Kompetencehjul til T1 og

Læs mere

Evaluering af Kompetenceudviklingsprojekt og Rotationsprojekt i Senior

Evaluering af Kompetenceudviklingsprojekt og Rotationsprojekt i Senior Evaluering af Kompetenceudviklingsprojekt og Rotationsprojekt i Senior December 2013 Indhold 1. Sammenfatning... 3 2. Baggrund for evalueringen... 5 3. Fremgangsmåde for evalueringen... 6 4. Kompetenceudviklingsprojektets

Læs mere

Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession

Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession Vejledning til praktikdokumentet for 3. praktik Du er ligesom i de første praktikperioder ansvarlig for at udarbejde et praktikdokument og dine læringsmål

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

SKOLE-PRAKTIKFORUM MØDE

SKOLE-PRAKTIKFORUM MØDE INDBYDELSE TIL SKOLE-PRAKTIKFORUM MØDE D. 1-6-11 KL. 9-15 PÅ REGIONSHOSPITALET, SKIVE FESTSALEN PÅ 6. ETAGE RESENVEJ 25, 7800 SKIVE DELTAGERE: ANSÆTTENDE MYNDIGHEDER OG PRAKTIKANSVARLIGE SOSU-SKOLENS LEDELSE

Læs mere

Praktik. i Den pædagogiske assistentuddannelse. Gældende for hold påbegyndt efter 1. august 2015

Praktik. i Den pædagogiske assistentuddannelse. Gældende for hold påbegyndt efter 1. august 2015 Praktik i Den pædagogiske assistentuddannelse Gældende for hold påbegyndt efter 1. august 2015 April 2016 Samarbejde mellem skole og praktiksted Skolen og praktikstedet samarbejder med henblik på at skabe

Læs mere

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet.

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet. Oplysningsskema - foreløbig til brug for godkendelse og registrering af praktiksteder ikke omfattet af koncerngodkendelser inden for pædagogisk assistentuddannelse Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet.

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Samarbejdsaftale omkring optagelse, ansættelse og uddannelse af social- og sundhedselever og pædagogiske assistentelever Revideret februar 2014

Samarbejdsaftale omkring optagelse, ansættelse og uddannelse af social- og sundhedselever og pædagogiske assistentelever Revideret februar 2014 Samarbejdsaftale omkring optagelse, ansættelse og uddannelse af social- og sundhedselever og pædagogiske assistentelever Revideret februar 2014 1 1. Aftalens parter Aftalen indgås mellem Social- og Sundhedsskolen

Læs mere

Merit og realkompetencevurdering på erhvervsuddannelserne. Tabelrapport

Merit og realkompetencevurdering på erhvervsuddannelserne. Tabelrapport Merit og realkompetencevurdering på erhvervsuddannelserne Tabelrapport Merit og realkompetencevurdering på erhvervsuddannelserne Tabelrapport 2015 Merit og realkompetencevurdering på erhvervsuddannelserne

Læs mere

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Fokus på kompetencemål Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Introduktion 3 Kompetencemål i erhvervsuddannelserne 6 Vigtigt at vide om grundforløbspakker og kompetencemål 8 Vigtigt at

Læs mere

NB. Spørgsmål 1-8, der skal besvares, er markeret med en * Praktikvirksomhedens navn og adresse:

NB. Spørgsmål 1-8, der skal besvares, er markeret med en * Praktikvirksomhedens navn og adresse: Oplysningsskema - foreløbig til brug for godkendelse og registrering af praktiksteder ikke omfattet af koncerngodkendelser inden for social- og sundhedsassistentuddannelsen Bilag. Vejledning til udfyldelse

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 2015 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en 9. klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk

Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden www.praktikvejledning.dk

Læs mere

Forventninger til et godt praktikforløb. - for social- og sundhedselever og deres vejledere Gælder kun for SOPU Nordsjællands elever

Forventninger til et godt praktikforløb. - for social- og sundhedselever og deres vejledere Gælder kun for SOPU Nordsjællands elever Forventninger til et godt praktikforløb - for social- og sundhedselever og deres vejledere Gælder kun for SOPU Nordsjællands elever Indledning Denne pjece har til formål at bidrage til at skabe optimale

Læs mere

Opfølgningsplan Pædagogisk assistentuddannelse UCC 2016

Opfølgningsplan Pædagogisk assistentuddannelse UCC 2016 Opfølgningsplan Pædagogisk assistentuddannelse UCC 2016 Alle indsatsområder afrapporteres i forhold til fastsatte mål og/eller succeskriterier. Indsatsområde: Gennemførsel og frafald Som erhvervsuddannelse

Læs mere

Indsæt foto: Skift eksisterende foto: Skift farve i bjælke:

Indsæt foto: Skift eksisterende foto: Skift farve i bjælke: www.eva.dk Standardmerit, meritpraksis og realkompetencevurdering på erhvervsuddannelserne Ved specialkonsulent Michael Andersen, Praktikermøde for faglige udvalg, torsdag den 9. oktober 2014 Disposition

Læs mere

Uddannelse af amter og kommuners social- og sundhedspersonale en kortlægning af ønsker og behov

Uddannelse af amter og kommuners social- og sundhedspersonale en kortlægning af ønsker og behov Uddannelse af amter og kommuners social- og sundhedspersonale en kortlægning af ønsker og behov af Leena Eskelinen Mette Lausten Anja Dahl AKF Forlaget August 2000 1 2 Forord Kortlægningen af behov for

Læs mere

VTU 2014 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse

VTU 2014 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse VTU 14 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse SOSU C Svarprocent: 69% (43 besvarelser ud af 62 mulige) Skolerapport Introduktion Indholdsfortegnelse Indledning og datagrundlag Tilfredshed og Det fremtidige

Læs mere

Forslag til EUD-reform fra Danske SOSU-skoler

Forslag til EUD-reform fra Danske SOSU-skoler (for elever med praktikplads) (for elever med praktikplads) (for elever med praktikplads) Forslag til EUD-reform fra Danske SOSU-skoler Meriteres inden for indgangen. Meriteres inden for indgangen. Meriteres

Læs mere

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Det Regionale Råd! 4. oktober 2007 Dorte Qvesel Dorte.Qvesel@stab.rm.dk 1-01-72-10-07 Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Baggrund Baggrunden for

Læs mere

Evalueringsrapport Aftalestyring 2008 - Sundhedsuddannelserne

Evalueringsrapport Aftalestyring 2008 - Sundhedsuddannelserne Evalueringsrapport Aftalestyring 2008 - Sundhedsuddannelserne Som angivet i Kontrakt for Aftalestyring 2008 Sundhedsuddannelserne af november 2007, skal der udarbejdes en årlig evalueringsrapport på de

Læs mere

BYRÅDET ELEVPOLITIK FOR ADMINISTRATIVE KONTORELEVER I ODSHERRED KOMMUNE

BYRÅDET ELEVPOLITIK FOR ADMINISTRATIVE KONTORELEVER I ODSHERRED KOMMUNE BYRÅDET ELEVPOLITIK FOR ADMINISTRATIVE KONTORELEVER I ODSHERRED KOMMUNE 1 INDHOLD 1.0 Formål og målsætning med elevpolitikken 3 2.0 Markedsføring, rekruttering og ansættelsesprocedure 3 3.1 Elevprofil

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Evaluering af den grundlæggende lederuddannelse (i det følgende GLU)

Evaluering af den grundlæggende lederuddannelse (i det følgende GLU) Evaluering af den grundlæggende lederuddannelse (i det følgende GLU) Oplæg på VEU Konferencen 2010 i workshoppen Lederuddannelse målrettet kortuddannede mandag den 6. december 2010 ved evalueringskonsulent

Læs mere

Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG

Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG Social og Sundhedsskolen Esbjerg Gjesinglundallé 8, 6715 Esbjerg N University College Syddanmark Degnevej 16, 6705

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om erhvervsrettet grunduddannelse og

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om erhvervsrettet grunduddannelse og Lovforslag nr. L 23 Folketinget 2011-12 Fremsat den 16. november 2011 af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) Forslag til Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om palliativt arbejde

Det siger FOAs medlemmer om palliativt arbejde FOA Kampagne og analyse 23. oktober 2009 Det siger FOAs medlemmer om palliativt arbejde FOA gennemførte i perioden fra den 7. til den 16. september en medlemsundersøgelse blandt de medlemmer, som er tilmeldt

Læs mere

Udvikling gennem bedre uddannelser

Udvikling gennem bedre uddannelser Udvikling gennem bedre uddannelser Udspillet er udarbejdet af Kommunernes Landsforening og udkom i 2013 som et bud på, hvordan uddannelsessystemet samlet set kan få et løft. Resume: Teksten er et udspil

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 214 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 214 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Uddannelsesordning for Eventkoordinatoruddannelse

Uddannelsesordning for Eventkoordinatoruddannelse Udstedelsesdato: 1. september 2008 Uddannelsesordning for Eventkoordinatoruddannelse Udstedt af det Det faglige Udvalg for Uddannelser inden for Oplevelsesområdet i henhold til bekendtgørelse nr. 149 af

Læs mere