Social- og sundhedshjælperuddannelsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Social- og sundhedshjælperuddannelsen"

Transkript

1 Social- og sundhedshjælperuddannelsen Undersøgelse af en uddannelse i forandring 2001 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

2 Social- og sundhedshjælperuddannelsen 2001 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk med kildeangivelse er tilladt Bestilles hos: Statens Information Publikationsafdelingen Kigkurren 10 Postboks København S T F E H Kr. 30,- inkl moms ISBN

3 Indhold Forord 7 1 Indledning Baggrund og formål Dokumentationsgrundlag Undersøgelse blandt sosu-hjælperelever Undersøgelse blandt skoleledere og undervisere Undersøgelse blandt aktører i praktikken Forløbsundersøgelse Undersøgelse blandt fællesbestyrelser og uddannelsesråd Projektorganisering Rapportens opbygning 15 2 Samlede overvejelser Indledning Overvejelser om rekruttering og fastholdelse Møde mellem krav og forventninger Praksischokket Rekruttering og fastholdelse Uddannelsens image Overvejelser om skoledelen Grundforløb og manglende praktiske forudsætninger Undervisningsplanlægningen Elevdifferentiering - differentieret undervisning Lærerkvalifikationer Ungdomsuddannelsesperspektivet Overvejelser om praktikdelen Elev eller arbejdskraft Mål for praktikdelen 23 Social- og sundhedshjælperuddannelsen

4 2.4.3 Omfang og placering af praktikdelen Praktikvejledning Godkendelse af praktiksteder Overvejelser om sammenhæng Sammenhæng og samarbejde mellem skole og praktik a Samarbejdsstruktur b Indholdsmæssig sammenhæng c Personbåren sammenhæng Sammenhæng i et videreuddannelsesperspektiv 27 3 Grundlæggende sosu-uddannelser Indplacering i uddannelsessystemet Baggrund og formål Elevoptag Adgangsveje Varighed og struktur Opskoling og videreuddannelse Styring Sosu-hjælperuddannelsen Formål og tilrettelæggelse Skoledelen Praktikdelen Prøver og bedømmelsesformer Ny reform Uddannelsernes formål Adgangsveje Varighed og struktur Indhold og organisering af undervisningen Styringsstruktur Forsøg Den ny reform i hovedtræk 40 4 Rekruttering og fastholdelse Indledning Dokumentationsgrundlag Rekruttering Udviklingen i optag 42 2 Danmarks Evalueringsinstitut

5 4.2.2 Optagelsesprofilen a Køn, oprindelse, alder og børn b Uddannelsesbaggrund c Tilknytning til arbejdsmarkedet d Stillingsbaggrund e Motiv for at vælge uddannelsen Afbrud Udviklingen i afbrud Afbrudsprofilen a Køn, oprindelse, alder og børn b Tilknytning til arbejdsmarkedet c Motiv for at vælge uddannelsen d Sammenfattende om afbrudsprofilen Tidspunkter for og årsager til afbrud a Praktikperioderne som afgørende for fastholdelse b Skoledelen som afbrudsårsag De afbrudte elevers uddannelses- og beskæftigelsessituation a Uddannelsesstatus b Beskæftigelsesstatus Gennemførsel Profilen på de gennemførte a Uddannelses- og beskæftigelsessituationen for de gennemførte b Videreuddannelsesprofilen sosu-assistentuddannelsen c Beskæftigelsesstatus Sammenfatning Overvejelser om rekruttering og fastholdelse Møde mellem krav og forventninger Praksischokket Rekruttering og fastholdelse Uddannelsens image 60 5 Skoledelen - fokus for reformen Indledning Dokumentationsgrundlag Elevernes vurdering af skoledelen Struktur, uddannelseslængde, almen kvalificering Indhold, udbytte og sværhedsgrad 62 Social- og sundhedshjælperuddannelsen

6 5.2.3 Undervisningsformer og udbytte Personlige uddannelsesplaner Prøver og prøveformer Elevernes vurderinger og forbedringsforslag Undervisernes vurdering af skoledelen Baggrund Uddannelsens struktur, længde og indhold Undervisningsformer og vejledning Prøveformer Undervisernes forbedringsforslag Skoleledernes vurdering af skoledelen Skoleledernes baggrund Skoleledernes forbedringsforslag Sammenfatning Overvejelser om skoledelen Grundforløb og manglende praktiske forudsætninger Undervisningsplanlægningen Elevdifferentiering - differentieret undervisning Lærerkvalifikationer Ungdomsuddannelsesperspektivet 73 6 Praktikdelen en prøvesten Indledning Dokumentationsgrundlag Elevernes vurdering af praktikdelen Udbytte og indhold Organisering Praktikaktørernes vurdering af praktikdelen Praktikvejledere a Gennemførsel af praktik Praktikansvarlige a Gennemførsel af praktik Undervisernes vurdering af praktikdelen Fællesbestyrelserne og praktikdelen Sammenfatning Overvejelser om praktikdelen Elev eller arbejdskraft 84 4 Danmarks Evalueringsinstitut

7 6.7.2 Mål for praktikdelen Omfang og placering af praktikdelen Praktikvejledning Godkendelse af praktiksteder 86 7 Sammenhæng og samarbejde Indledning Dokumentationsgrundlag Sammenhæng mellem skole og praktik Elever Praktikaktører Undervisere og skoleledere Sammenhæng i et styringsperspektiv Sammenhæng til videreuddannelse og job Sammenfatning Overvejelser om sammenhæng Sammenhæng og samarbejde mellem skole og praktik a Samarbejdsstruktur b Indholdsmæssig sammenhæng c Personbåren sammenhæng Sammenhæng i et videreuddannelsesperspektiv 96 Appendiks 97 Rapporter fra EVA 101 Social- og sundhedshjælperuddannelsen

8

9 Forord Denne rapport præsenterer resultaterne fra Danmarks Evalueringsinstituts undersøgelse af socialog sundhedshjælperuddannelsen. Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) er en selvstændig institution under Undervisningsministeriet. Instituttet bidrager gennem evalueringer og undersøgelser til udvikling og synlighed i det danske uddannelsessystem. Undersøgelsen blev igangsat som led i en evaluering af social- og sundhedshjælperuddannelsen der indgår i EVA s handlingsplan for år Få måneder inde i evalueringsprocessen blev der imidlertid indgået politisk aftale om en reform af hele systemet af grundlæggende social- og sundhedsuddannelser. Instituttets bestyrelse besluttede derfor at ændre evalueringen til en undersøgelse der kan fungere som støtte for og inspiration til reformarbejdet. Undersøgelsen er gennemført i et samarbejde mellem Danmarks Evalueringsinstitut, en referencegruppe bestående af faglige eksperter og en kontaktgruppe bestående af repræsentanter for lederne ved social- og sundhedsskolerne, de færdiguddannede social- og sundhedshjælpere samt de (amts)kommunale arbejdsgivere. Rapporten omfatter resultater fra en række delundersøgelser der belyser forskellige forhold ved uddannelsen. Hovedparten af disse delundersøgelser er gennemført af DEL-Analyse. Christian Thune Direktør Social- og sundhedshjælperuddannelsen 7

10 8 Danmarks Evalueringsinstitut

11 1 Indledning 1.1 Baggrund og formål I denne rapport præsenteres en undersøgelse der blev igangsat som led i en evaluering af socialog sundhedshjælperuddannelsen (herefter sosu-hjælperuddannelsen). Da der få måneder inde i evalueringsprocessen blev indgået politisk aftale om en reform af hele systemet af grundlæggende social- og sundhedsuddannelser (herefter sosu-uddannelserne), blev evalueringen imidlertid ændret til en undersøgelse. Ifølge kommissoriet var formålet med den oprindelige evaluering at belyse uddannelseskvaliteten i sosu-hjælperuddannelsen. Følgende aspekter skulle inddrages i evalueringen: Målsætninger Rekruttering Optagelsesprocedure og -kriterier Uddannelsens faglige indhold, herunder sammenhæng mellem skoledel og praktikdel Prøver, bedømmelser og løbende evalueringer Uddannelses- og beskæftigelsesmønstre Denne undersøgelse belyser ovennævnte aspekter ved uddannelsen set i lyset af den kommende reform af de grundlæggende sosu-uddannelser. Der lægges særlig vægt på forhold vedrørende rekruttering og fastholdelse samt på indhold og sammenhæng i uddannelsen. 1.2 Dokumentationsgrundlag Formålet med undersøgelsen belyses gennem resultater fra fem delundersøgelser som præsenteres i kapitel 4-7. I dette afsnit gøres der kort rede for den anvendte metode i de gennemførte undersøgelser. Samlet set giver undersøgelsesresultaterne et godt overblik over organisering og indhold af såvel skole- som praktikdelen af uddannelsen samt et kvalificeret indblik i de forskellige Social- og sundhedshjælperuddannelsen 9

12 aktørgruppers vurdering af en række væsentlige aspekter ved uddannelsen som den ser ud i dag, og som den forventes at ændre sig med den kommende reform. Tre delundersøgelser (undersøgelsen blandt sosu-elever, undersøgelsen blandt skoleledere og undervisere samt undersøgelserne blandt aktører i praktikken) er gennemført af DEL-Analyse på baggrund af et projektoplæg fra Danmarks Evalueringsinstitut. En række resultater af disse delundersøgelser og overvejelser i tilknytning til resultaterne er sammenfattet i en bilagsrapport der kan rekvireres ved henvendelse til Statens Information. Forløbsundersøgelsen er gennemført i et samarbejde mellem Undervisningsministeriets Statistikog Informationskontor, Danmarks Statistik og Danmarks Evalueringsinstitut, mens undersøgelsen af fællesbestyrelser og uddannelsesråd er gennemført af Danmarks Evalueringsinstitut. Nogle af undersøgelserne er gennemført på nationalt niveau, mens andre er foregået i tre amter; Frederiksborg, Ribe og Århus. Valget af et amtsligt fokus faldt naturligt pga. uddannelsens amtslige organisering. Der er udvalgt tre amter der adskiller sig fra hinanden på en række centrale parametre som må antages at have betydning for tilrettelæggelsen og gennemførslen af uddannelsen, herunder størrelse, geografisk placering, politisk sammensætning af amtsrådet mv. Tabel 1 Karakteristika ved de udvalgte amter Frederiksborg Amt Århus Amt Ribe Amt Antal indbyggere pr / Geografiske karakteristika Opland Storby-amt Provins Antal kommuner Antal sosu-skoler med hjælperuddannelsen Politisk flertal i amtsrådet Borgerligt Soc.dem., SF og Enhedslisten Borgerligt Kilde: Amtsrådsforeningen, okt Det forhold at evalueringen blev ændret til en undersøgelse har medført en nedtoning af det amtslige fokus. De aflyste selvevalueringer på fem skoler skulle således have bidraget med en væ- 10 Danmarks Evalueringsinstitut

13 sentlig del af det kvalitative dokumentationsgrundlag vedrørende betydningen af den amtslige organisering af uddannelsen Undersøgelse blandt sosu-hjælperelever Der er gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt samtlige elever der påbegyndte uddannelsen i første halvdel af 2000 på fem skoler i Frederiksborg, Århus og Ribe amter. Blandt samme gruppe er der gennemført tre fokusgruppeinterview med elever. Endvidere er der gennemført spørgeskemaundersøgelser blandt ca. halvdelen af de elever der påbegyndte uddannelsen på hver af de fem skoler i De elever som ifølge skolernes oplysninger havde afbrudt uddannelsen, modtog et andet skema end de som havde gennemført. Tabel 2 Undersøgelse blandt sosu-hjælperelever - population og besvarelser Påbegyndte elever 1. halvår 2000 Elever der har gennemført (blandt påbegyndte i 1996) Elever der har afbrudt (blandt påbegyndte i 1996) Population Svar Svarprocent % % % Svarprocenterne for påbegyndte elever og elever der har afbrudt uddannelsen, er relativt lav. En bortfaldsanalyse viser dog at der ikke er nævneværdig forskel på den samlede population og svarpopulationen hvad angår køn, alder og amtslig tilknytning. Dette styrker i nogen grad resultaternes validitet trods den lave svarprocent Undersøgelse blandt skoleledere og undervisere Der er gennemført følgende delundersøgelser: Telefoninterview blandt lederne på social- og sundhedsskolerne Fokusgruppeinterview med lederne på tre skoler i Frederiksborg, Ribe og Århus amter 1 Yderligere 28 elever havde udfyldt skemaet, men disse besvarelser måtte kasseres da det viste sig at de pågældende ikke havde afbrudt uddannelsen, men fx holdt orlov i en kortere periode. Social- og sundhedshjælperuddannelsen 11

14 En spørgeskemaundersøgelse blandt samtlige faste underviserne på social- og sundhedshjælperuddannelsen Der er foretaget telefoninterview med 18 skoleledere svarende til ca. 80% af den samlede population. Undersøgelsen blandt underviserne er primært gennemført som en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse. Undervisere med personlig adresse modtog en mail med et link der ledte direkte hen til et elektronisk spørgeskema. Der var også mulighed for at udfylde en papirudgave af skemaet. Det er imidlertid ikke på alle social- og sundhedsskoler at underviserne har personlig e- mail adresse. På de skoler hvor dette ikke er tilfældet, er spørgeskemaet dels blevet distribueret gennem fælles mail og dels lagt i en trykt udgave i den enkelte undervisers postbakke. 131 undervisere har svaret på spørgeskemaet. Det er ikke muligt at udregne en samlet svarprocent for underviserundersøgelsen da der ikke foreligger oplysninger om størrelsen af undervisergruppen for samtlige skolers vedkommende. I det omfang svarene fra de 131 deltagende undervisere peger i samme retning, må de dog kunne opfattes som en væsentlig strømpil på den samlede undervisergruppes holdning Undersøgelse blandt aktører i praktikken Der er gennemført følgende delundersøgelser: Telefoninterview blandt samtlige uddannelsesansvarlige i kommunerne i Frederiksborg, Ribe og Århus amter En postal spørgeskemaundersøgelse blandt praktikansvarlige på praktikstederne i de samme kommuner Telefoninterview blandt praktikvejledere i hjemmeplejen i de samme kommuner Kvalitative interview med en uddannelseskoordinator og en praktikvejleder i Hillerød Kommune samt med en uddannelseskoordinator og en skoleleder i Ribe Amt. De fleste kommuner i undersøgelsen har ikke samlede opgørelser over de praktikansvarlige for de enkelte praktiksteder. De praktikansvarlige er derfor blevet kontaktet gennem den uddannelsesansvarlige i kommunen som har fået et antal spørgeskemaer (vægtet efter kommunens størrelse) til fordeling blandt de praktikansvarlige. Der er således ikke tale om en totalundersøgelse blandt praktikansvarlige i de nævnte kommuner. Hvad praktikvejlederne angår, har hverken social- og sundhedskolerne eller kommunerne oversigter over den samlede gruppe. Af praktiske årsager blev undersøgelsen afgrænset til at omfatte 12 Danmarks Evalueringsinstitut

15 praktikvejledere i hjemmeplejen. Telefonnumre på disse praktikvejledere blev fremskaffet via praktikansvarlige på praktikstederne i hjemmeplejen. Som konsekvens af at der ikke er tale om en totalundersøgelse blandt de praktikansvarlige, er der heller ikke tale om en totalundersøgelse blandt praktikvejledere i hjemmeplejen. Tabel 3 Undersøgelse blandt aktører i praktikken population og besvarelser Population Svar Svarprocent Uddannelsesansvarlige % Praktikansvarlige % Praktikvejledere i hjemmeplejen % Svarprocenten blandt praktikansvarlige er relativt lav. I denne gruppe og blandt praktikvejlederne er der færrest svar fra kommuner i Frederiksborg Amt, mens Århus Amt er svagest repræsenteret i undersøgelsen af de uddannelsesansvarlige. I forhold til praktikvejlederne er det vanskeligt at vide om svar fra vejledere på ældrecentre, plejehjem mv. ville have adskilt sig fra de svar der gives af vejledere i hjemmeplejen. Alt i alt er der en vis usikkerhed knyttet til validiteten af undersøgelserne blandt praktikansvarlige og praktikvejledere i og med at det ikke har været muligt at foretage en totalundersøgelse eller en kontrolleret stikprøve. Dertil kommer den relativt lave svarprocent blandt de praktikansvarlige. I de tilfælde hvor en stor del af svarene peger i samme retning, må resultaterne dog kunne tillægges en vis vægt Forløbsundersøgelse Der er gennemført en statistisk forløbsundersøgelse af tre årgange på sosu-hjælperuddannelsen. Undersøgelsen omfatter samtlige elever der har påbegyndt uddannelsen i perioden 1. juli juli 1997, og afdækker baggrundsoplysningerne for såvel totalpopulationen af elever der påbegyndte uddannelsen, som for de der senere afbrød eller gennemførte. Endelig giver undersøgelsen en række oplysninger om uddannelses- og beskæftigelsesmønstre hos de elever der henholdsvis afbrød eller gennemførte uddannelsen. Forløbsundersøgelsen beskrives nærmere i et appendiks bagest i rapporten. Undersøgelsen giver et godt statistisk overblik over profilen af de elever der henholdsvis påbegyndte, afbrød og gennemførte uddannelsen. Social- og sundhedshjælperuddannelsen 13

16 1.2.5 Undersøgelse blandt fællesbestyrelser og uddannelsesråd Der er gennemført følgende delundersøgelser: Analyse af skriftligt dokumentationsmateriale (mødereferater, notater, pjecer mv.) fra fællesbestyrelserne i Frederiksborg, Ribe og Århus amter Kvalitative interview med repræsentanter fra fællesbestyrelse og uddannelsesråd i henholdsvis Frederiksborg og Ribe amter. I Århus Amt ønskede fællesbestyrelsen og uddannelsesrådet ikke at deltage i et tilsvarende interview om organiseringen og indholdet af arbejdet med sosu-hjælperuddannelsen. Overordnet set giver undersøgelsen dog et godt indtryk af de forskellige måder man griber de overordnede opgaver på uddannelsesområdet an på i amterne. 1.3 Projektorganisering Danmarks Evalueringsinstitut nedsatte i sommeren 2000 en evalueringsgruppe der fik det faglige ansvar for evalueringen. Som følge af ændringen fra evaluering til undersøgelse blev gruppen ændret til en faglig referencegruppe for instituttets projektgruppe. I den afsluttende rapportfase har referencegruppen bidraget med kommentarer til undersøgelsesresultaterne. Kommentarerne er indgået i projektgruppens formulering af overvejelser i forhold til implementeringen af den kommende reform som præsenteres i kapitel 2. Den endelige formulering af overvejelserne er således EVA s ansvar. Den faglige referencegruppe er sammensat af følgende personer: Rektor Allan Kjær Andersen, Borupgaard Amtsgymnasium (formand) Studieleder Agnes Bjørn, Danmarks Sygeplejerskehøjskole Studierektor Monica Eriksson, Vipeholmsskolan i Lund Rektor Hanne Helleshøj, Frøbelseminariet Specialkonsulent Tonje Thorbjørnsen, Norsk Helse- og Sosialforbund EVA har afholdt to møder med referencegruppen. I tilknytning til evalueringen/undersøgelsen blev der nedsat en kontaktgruppe som har haft til opgave at yde rådgivning til EVA i forhold til at sikre undersøgelsen den fornødne forankring til det arbejdsmarked uddannelserne skal kvalificere til. Kontaktgruppen har ikke haft noget ansvar 14 Danmarks Evalueringsinstitut

17 for tilrettelæggelse og gennemførsel af undersøgelsen eller for de overvejelser der præsenteres i denne rapport. Kontaktgruppen er sammensat af følgende personer: Fuldmægtig Anne Andersen, Amtsrådsforeningen (indtil oktober 2000) Uddannelseskonsulent Hanne Marlene Dahl, Forbundet af Offentligt Ansatte Fuldmægtig Rikke Ginnerup, Amtsrådsforeningen (fra oktober 2000) Skoleleder Joan Jessen, Skolen for Social- og sundhedsuddannelser i Sønderjyllands Amt Fuldmægtig Morten Møller, Kommunernes Landsforening EVA har afholdt to møder med kontaktgruppen. Danmarks Evalueringsinstitut har haft det overordnede ansvar for undersøgelsen, herunder bearbejdning af dokumentationsgrundlaget, indsamling af dele af materialet samt udformning af den samlede undersøgelsesrapport. Instituttets projektgruppe har bestået af evalueringskonsulenterne Anette Aunbirk (projektkoordinator) og Pernille Maskell samt evalueringsmedarbejder Morten Friis Møller. 1.4 Rapportens opbygning Kapitel 1 indeholder information om undersøgelsens baggrund og formål. Derudover redegøres der for indhold og anvendte metoder i de fem delundersøgelser hvis resultater præsenteres i kapitel 4-7. Endelig præsenteres projektorganisationen i tilknytning til undersøgelsen. I kapitel 2 præsenteres de samlede overvejelser om sosu-hjælperuddannelsen som undersøgelsens resultater giver anledning til. Der lægges vægt på at relatere overvejelserne til de ændringer der lægges op til i den kommende reform af de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser. Kapitel 3 indledes med en beskrivelse af systemet af grundlæggende social- og sundhedsuddannelser som det ser ud i dag. Derefter følger en nærmere præsentation af social- og sundhedshjælperuddannelsen. Kapitlet afsluttes med en redegørelse for den planlagte reform af uddannelsesområdet. I kapitel 4 beskrives udviklingen i optag, afbrud og gennemførsel af sosu-hjælperuddannelsen samt profilen på de elever der henholdsvis påbegynder, afbryder og gennemfører uddannelsen. Social- og sundhedshjælperuddannelsen 15

18 Der gives også en profil af de elever der genstarter på uddannelsen efter afbrud og på de elever som fortsætter på sosu-assistentuddannelsen efter at have gennemført sosu-hjælperuddannelsen. Kapitlet omhandler i øvrigt elevernes motiver for at vælge uddannelsen og årsager til og tidspunkter for afbrud. Endelig belyses de afbrudtes og de gennemførtes beskæftigelses- og uddannelsessituation efter henholdsvis afbrud og gennemførsel. Kapitel 5 redegør for elevernes og undervisernes vurdering af uddannelsens skoledel og deres forslag til forbedringer. Der fokuseres bl.a. på længden af skoledelen, almen kvalificering, studieforberedelse, undervisningsformer, elevindflydelse og vejledning alle elementer som vil blive påvirket af den kommende reform af uddannelsen. I kapitel 6 gennemgås undersøgelsesresultaterne vedrørende uddannelsens praktikdel. Gennemgangen tager udgangspunkt i aktørernes vurdering af en række forhold ved praktikken som den gennemføres i dag og deres forslag til hvordan praktikken kunne forbedres. Kapitel 7 omhandler undersøgelsesresultaterne vedrørende sammenhæng i uddannelsen og samarbejdet mellem uddannelsens aktører. I kapitlet gennemgås aktørernes vurdering af en række aspekter af sammenhængen og samarbejdet i dag og deres forslag til hvordan sammenhængen i uddannelsen kunne forbedres. I et appendiks til rapporten gives en uddybende beskrivelse af forløbsundersøgelsen. 16 Danmarks Evalueringsinstitut

19 2 Samlede overvejelser 2.1 Indledning I dette kapitel præsenteres de samlede overvejelser som undersøgelsens resultater giver anledning til. Der lægges vægt på at relatere overvejelserne til de ændringer der lægges op til i den kommende reform af de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser. De fire hovedafsnit i kapitlet svarer til kapitlerne 4-7 der mere detaljeret redegør for resultaterne vedrørende henholdsvis rekruttering og fastholdelse, uddannelsens skoledel, uddannelsens praktikdel samt sammenhæng og samarbejde i uddannelsen. De centrale overvejelser i hvert afsnit er markeret med kursiv. 2.2 Overvejelser om rekruttering og fastholdelse I perioden steg optaget på sosu-hjælperuddannelsen med 18%, men også afbrudsprocenten steg - fra 14% til 17%. De nyeste tal viser at optaget har været faldende i perioden efter Optaget på uddannelsen er meget sammensat med en stor spredning i alder samt uddannelses- og beskæftigelsesbaggrund. Undersøgelsesresultaterne viser at elever under 25 år og elever der kun har en klasse som uddannelsesbaggrund er overrepræsenterede blandt de der afbryder uddannelsen. Årsagerne til afbrud er overvejende at finde i praktikken og synes at koncentrere sig om praksischok og dårlige praktikoplevelser. Også sygdom og andre personlige årsager er væsentlige årsager til afbrud. Blandt de der afbryder uddannelsen, er det kun et fåtal der fortsætter i uddannelsessystemet. Derimod er der en væsentlig andel af de der gennemfører uddannelsen, som fortsætter på assistentuddannelsen. Blandt de igangværende elever har over halvdelen planer om at gennemføre assistentuddannelsen. Social- og sundhedshjælperuddannelsen 17

20 2.2.1 Møde mellem krav og forventninger Elevernes væsentligste motiver for at vælge sosu-hjælperuddannelsen er interesse for social- og sundhedsområdet og ønsket om at hjælpe andre. Spørgsmålet er imidlertid i hvilken grad elevernes forventninger svarer til uddannelsens og arbejdets krav. Tolkningen af virkeligheden og reaktionerne på krav i skole- og praktikperioderne kan være afgørende for om uddannelsen lever op til elevernes billeder og om deres reaktioner på de krav som de møder bidrager til deres faglige og personlige udvikling. Afstemningen mellem krav og forventninger bør have høj prioritet ved arbejdet med rekruttering til og vejledning under uddannelsen Praksischokket Den væsentligste årsag til afbrud er forhold i praktikken og de fleste afbrud sker i praktikperioden. De individuelle årsager til afbruddet opleves tilsyneladende af eleverne netop som individuelle og personlige, fx er der udsagn som en sygeplejerske tog ikke godt imod mig og jeg opdagede hvor trist og psykisk belastende det er at arbejde med døende mennesker. Spørgsmålet er hvor disse personlige reaktioner bliver samlet op i skole og praktik og hvordan eleverne forberedes til mødet både med praktiksituationen og med egne reaktioner. Eleverne nævner praksischokket i første praktikperiode som årsag til afbrud blandt de unge. De mener at man bør tilbyde de meget unge elever et praktikforløb under beskyttede former, så de får en idé om hvad det handler om. På den baggrund kan de så vælge fra i tide eller senere undgå praksischok. Det må overvejes hvad der skal til for at mindske praksischokket med henblik på at eleverne kan opleve læring og tryghed i praktikken. Praktikken står ikke stærkt i den kommende reform og netop derfor er det vigtigt at arbejde bevidst med kvalitetsudvikling af denne del af uddannelsen jf. kapitel 6. Uddannelsessamtalerne med eleverne må give mulighed for forberedelse til praktikken og refleksion over og bearbejdning af praktikoplevelser Rekruttering og fastholdelse Nogle skoleledere og kommunalt ansvarlige udtrykker i henholdsvis spørgeskemaundersøgelsen og fokusgruppeinterviewet bekymring for den åbenlyse modsætning i ønsket om at tiltrække og aktivere skole- og uddannelsestrætte elever samtidig med at kompetencekravene og de boglige krav på uddannelsen bliver øget. De mener at det på kort sigt vil medføre lavere rekruttering indtil man får aktiveret nye elevgrupper. 18 Danmarks Evalueringsinstitut

21 Samtidig tyder undersøgelsesresultaterne på at det til en vis grad er vanskeligt at fastholde elever med gymnasial baggrund og elever der ønsker en videregående uddannelse på området. Det må overvejes hvordan det bliver muligt at tiltrække og fastholde de bogligt mere stærke elever uden samtidig at gøre uddannelsen mindre attraktiv for den nuværende hovedmålgruppe. Udvikling af individuelle uddannelsesplaner og opbygning af et modulbaseret meritsystem kunne bidrage til at imødekomme de forskellige forudsætninger og behov blandt eleverne. I forhold til at kunne tiltrække og fastholde eleverne viser fokusgruppeinterviewene at eleverne mener at der skal skabes bedre arbejdsvilkår, så tidstress og nedslidning kan undgås. Området trænger ifølge eleverne også til et lønløft. Eleverne fremhæver at det er vigtigt at kommende elever er informeret om at uddannelsen kræver selvdisciplin, robusthed - fysisk som psykisk, tålmodighed og åbenhed over for at udvikle de bløde kompetencer som eksempelvis empati. Omsorgspotentialer er vigtigere end boglige kvalifikationer Uddannelsens image I fokusgruppeinterviewene finder alle at uddannelsen og arbejdet har en for lav status i pressen og i det almindelige omdømme. Det bør overvejes hvordan lavstatussignalet kan bekæmpes Ud over en generel kvalitetsudvikling af uddannelsens skole- og praktikdel vil fremhævelsen af eksempler på udviklende praksis, initiativer der styrker selvværd og indflydelse på arbejdet kunne have en positiv effekt. Også igangsættelse af projekter, herunder kompetenceudviklingsprojekter, rotationsordninger og sund i arbejde -projekter, vil kunne bidrage til at skabe et bedre image. Af interviewene fremgår det at der generelt er enighed blandt uddannelsens aktører om at skoleoptag er en fordel. Uddannelsen ligestilles med andre ungdomsuddannelser, den bliver mere synlig og det bliver enklere at søge ind på uddannelsen. Og.det foreslås at der bliver udfærdiget tydelige, synlige og objektive optagelseskriterier som vægter almene kvalifikationer og fremmer mulighederne for at fortsætte videre i uddannelsessystemet. Skolerne bør endvidere overveje at udvikle en lokal rekrutterings- og fastholdelsesstrategi med en lokal profilering af uddannelsen suppleret med en lokalt baseret informationsstrategi der giver uddannelsen et positivt image. Social- og sundhedshjælperuddannelsen 19

22 2.3 Overvejelser om skoledelen Som helhed tyder undersøgelsens resultater på at der er en relativ høj grad af tilfredshed med skoledelen fra såvel elev- som underviserside, om end der er forskelle i opfattelserne mellem underviser- og elevgruppe og ikke mindst inden for elevgruppen hvor alders- og erfaringsforskelle spiller ind. Sammenlignes resultaterne med en tidligere evaluering af området 2, fremgår det at elevernes kritik af tidspres og komprimerede forløb går igen. Derimod synes undervisningsformen at have ændret sig fra deduktive forløb og lærerstyring til en højere grad af anvendelse af cases og eksempler fra praksis. I forhold til reformen tyder undersøgelsesresultaterne på at en stor del af underviserne såvel holdnings- som kvalifikationsmæssigt føler sig parate til de ændringer af skoledelen som der lægges op til. Imidlertid afdækker undersøgelsesresultaterne en række forhold som der synes grund til at være særlig opmærksom på i forbindelse med reformens implementering Grundforløb og manglende praktiske forudsætninger Med reformens indførelse af grundforløbet som erstatning for indgangsåret fjernes praktikken fra begyndelsen af uddannelsen. Undersøgelsesresultaterne viser at underviserne er bekymrede for de elever der begynder på uddannelsen lige fra folkeskolen. Det vurderes at eleverne kommer til at mangle praktiske og personlige kvalifikationer, og der udtrykkes frygt for at eleverne ikke vil kunne nå praktikmålene i den første praktikperiode. Meget tyder på at billeddannelsen og genkendeligheden er central for elevernes læring, og derfor har praktikken en afgørende betydning. Fjernelse af praktikken i den indledende del af uddannelsen stiller øgede krav til tilrettelæggelsen og gennemførslen af undervisningen i forhold til at kunne skabe billeder og genkendelighed, fx ved inddragelse af eksempler, gæsteundervisning af tidligere elever mv Undervisningsplanlægningen Undersøgelsesresultaterne tyder på at der er en modsætning mellem undervisernes og elevernes opfattelser og forventninger til bl.a. undervisningsformen. Der er ikke en fælles holdning til forandringer i elevgruppen. Der er forskelle på holdningen til og vurderingen af udbyttet af projektarbejde, gruppearbejde, individuelle opgaver mv. Alder og erfaringer synes at have en afgørende betydning for stillingtagen i disse spørgsmål. 2 Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening og Undervisningsministeriet 1996: Evaluering af de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser 20 Danmarks Evalueringsinstitut

Kvalitetsmodel. for praktik i de. grundlæggende. social- og. sundhedsuddannelser

Kvalitetsmodel. for praktik i de. grundlæggende. social- og. sundhedsuddannelser Kvalitetsmodel for praktik i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser Projektgruppe Uddannelse Faaborg Midtfyn Kommune 1 Indhold Kriterier for praktik i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser. Undervisningsministeriet Udkast. 7. oktober 2005.

Forslag. Lov om ændring af lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser. Undervisningsministeriet Udkast. 7. oktober 2005. Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 14 Offentligt Undervisningsministeriet Udkast Forslag til 7. oktober 2005 Lov om ændring af lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser (Praktiske indgange

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

Udviklingen i elevprofiler og i antallet af elever på social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse

Udviklingen i elevprofiler og i antallet af elever på social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse Udviklingen i elevprofiler og i antallet af elever på social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse 2012 Indhold Indledning... 3 Datagrundlaget... 3 Elevprofilerne i dag... 4 Udviklingen

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

Social- og sundhedshjælpere og -assistenter Antal, flow og årsager til frafald under og efter endt uddannelse. Baseret på en litteraturgennemgang

Social- og sundhedshjælpere og -assistenter Antal, flow og årsager til frafald under og efter endt uddannelse. Baseret på en litteraturgennemgang Fastholdelse Og Rekruttering af Social- og Sundhedshjælpere og -assistenter (FOR-SOSU) AMI-rapport nr. 58 Social- og sundhedshjælpere og -assistenter Antal, flow og årsager til frafald under og efter endt

Læs mere

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen Uddannelsesordning for sundhedsuddannelsen Udstedelsesdato: 15. marts 2010 Udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen i henhold til følgende

Læs mere

Temaeftermiddag for praktikken

Temaeftermiddag for praktikken Temaeftermiddag for praktikken Social og sundhedsuddannelsen under erhvervsuddannelse lov og bekendtgørelse Oktober 2008 EUD lov og bek. v. Gitte B Jensen Side 1 Temaeftermiddag for praktikken Lov og indgangene

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 15. marts 2010 pædagogisk assistent Uddannelsesordningen er udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistent og social- og sundhedsuddannelsen

Læs mere

Oplæg omkring uddannelser i Ældreafdelingen

Oplæg omkring uddannelser i Ældreafdelingen Oplæg omkring uddannelser i Ældreafdelingen Social- og sundhedsuddannelser og mellemlange videregående uddannelser Side 1 af 9 På baggrund af arbejdet i gruppen omkring uddannelser i Ældreafdelingen i

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Rammekontraktbilag K Uddannelse af elever

Rammekontraktbilag K Uddannelse af elever Rammekontraktbilag K Uddannelse af elever Tolstrup & Hvilsted ApS Myntevej 3 8920 Randers NV www.tolstruphvilsted.dk CVR: 33957203 1 1 Indledning Nærværende rammekontraktbilag indeholder følgende forpligtende

Læs mere

Om godskrivning og afkortning af dele af praktikuddannelsen på Social- og sundhedsuddannelsen, trin 1 (Social- og sundhedshjælper)

Om godskrivning og afkortning af dele af praktikuddannelsen på Social- og sundhedsuddannelsen, trin 1 (Social- og sundhedshjælper) 1 Om godskrivning og afkortning af dele af praktikuddannelsen på Social- og sundhedsuddannelsen, trin 1 (Social- og sundhedshjælper) Personer, der søger optagelse på Social- og sundhedsuddannelsen, trin

Læs mere

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Læs mere

Hvad gør man? EUD 1 EUD 2 AMU. Individuel Erhvervs Uddannelse (IEUD)

Hvad gør man? EUD 1 EUD 2 AMU. Individuel Erhvervs Uddannelse (IEUD) Individuel EUD Mulighederne Tilgodeser behov for arbejdskraft og uddannelse (brancheglidning, teknologisk udvikling, udækkede områder m.v.) Rekruttere elever fra ny målgruppe Følge ændringer i kompetencebehov

Læs mere

Eux - behov for justeringer. Erfaringer og vurderinger af eux blandt medlemmer

Eux - behov for justeringer. Erfaringer og vurderinger af eux blandt medlemmer Eux - behov for justeringer Erfaringer og vurderinger af eux blandt medlemmer af IDA og GL September 2015 Indhold Eux - behov for justeringer... 3 Søgningen til eux er stærkt stigende... 4 Bekymring for

Læs mere

Elevplankonference september 2014

Elevplankonference september 2014 Elevplankonference september 2014 Den årlige Elevplankonference afholdes igen i år på Odense Congress Center, Ørbækvej 350, 5220 Odense SØ. Målgruppen for konferencen er medarbejderne og ledere på institutioner,

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

(Når du udfylder skemaet kan du bruge TAB tasten til at springe til næste felt.) Ansøgning til Social - og sundhedshjælperuddannelsen

(Når du udfylder skemaet kan du bruge TAB tasten til at springe til næste felt.) Ansøgning til Social - og sundhedshjælperuddannelsen (Når du udfylder skemaet kan du bruge TAB tasten til at springe til næste felt.) Ansøgning til Social - og sundhedshjælperuddannelsen Personlige data (felter markeret med * indsættes automatisk nederst

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

BYRÅDET ELEVPOLITIK FOR ADMINISTRATIVE KONTORELEVER I ODSHERRED KOMMUNE

BYRÅDET ELEVPOLITIK FOR ADMINISTRATIVE KONTORELEVER I ODSHERRED KOMMUNE BYRÅDET ELEVPOLITIK FOR ADMINISTRATIVE KONTORELEVER I ODSHERRED KOMMUNE 1 INDHOLD 1.0 Formål og målsætning med elevpolitikken 3 2.0 Markedsføring, rekruttering og ansættelsesprocedure 3 3.1 Elevprofil

Læs mere

Beskrivelse af de færøske SOSU-uddannelser (heilsuútbúgvingar)

Beskrivelse af de færøske SOSU-uddannelser (heilsuútbúgvingar) Beskrivelse af de færøske SOSU-uddannelser (heilsuútbúgvingar) Formålet med det følgende er at give en kortfattet beskrivelse af de færøske social- og sundhedsuddannelser (uddannelserne til henholdsvis

Læs mere

Kvalitetsaftale om social- og sundhedselevers praktikforløb i Sundhed og Omsorg

Kvalitetsaftale om social- og sundhedselevers praktikforløb i Sundhed og Omsorg Kvalitetsaftale om social- og sundhedselevers praktikforløb i Sundhed og Omsorg 1 Indledning Denne kvalitetsaftale fastsætter fælles retningslinjer for, hvordan praktikforløb for elever på social- og sundhedsuddannelserne

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse SOSU-uddannelserne 2009 Institutionens navn: SOSU Nord Institutionsnummer: 851452 Dato: Underskrift: (bestyrelsesformand) Indsæt link til skolens handlingsplan 2009

Læs mere

Pædagogisk Assistent Uddannelse Til institutioner og tilbud med elever ansat på den pædagogiske assistentuddannelse i Aabenraa Kommune

Pædagogisk Assistent Uddannelse Til institutioner og tilbud med elever ansat på den pædagogiske assistentuddannelse i Aabenraa Kommune Pædagogisk Assistent Uddannelse Til institutioner og tilbud med elever ansat på den pædagogiske assistentuddannelse i Aabenraa Kommune Institutionspjece Januar 2010 Indholdsfortegnelse Generelt om den

Læs mere

Notat om udviklingen i PGU-praktikpladser - og betydningen for undervisningen

Notat om udviklingen i PGU-praktikpladser - og betydningen for undervisningen Notat om udviklingen i PGU-praktikpladser - og betydningen for undervisningen Baggrund for notatet Formandskabet ønsker i forbindelse med drøftelser af det vigende antal praktikpladser på PGUen en oversigt

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Forventninger til et godt praktikforløb. - for social- og sundhedselever og deres vejledere Gælder kun for SOPU Nordsjællands elever

Forventninger til et godt praktikforløb. - for social- og sundhedselever og deres vejledere Gælder kun for SOPU Nordsjællands elever Forventninger til et godt praktikforløb - for social- og sundhedselever og deres vejledere Gælder kun for SOPU Nordsjællands elever Indledning Denne pjece har til formål at bidrage til at skabe optimale

Læs mere

Indsatsen overfor frafald på social- og sundhedsskolerne i Århus Amt

Indsatsen overfor frafald på social- og sundhedsskolerne i Århus Amt Indsatsen overfor frafald på social- og sundhedsskolerne i Århus Amt Fællesbestyrelsen har på mødet den 25. maj 2004 drøftet frafaldet på de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser i Århus Amt og

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Elevprofil af hovedforløbselever pa socialog sundhedsskolerne

Elevprofil af hovedforløbselever pa socialog sundhedsskolerne Elevprofil af hovedforløbselever pa socialog sundhedsskolerne Indledning har udarbejdet en profil af de elever, som påbegyndte et hovedforløb, henholdsvis pædagogisk assistentuddannelse, social- og sundhedshjælperuddannelsen

Læs mere

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud

Læs mere

Dimensioneringsundersøgelse vedrørende social- og sundhedsuddannelserne (grundforløb, social- og sundhedshjælper og social- og sundhedsassistent) i

Dimensioneringsundersøgelse vedrørende social- og sundhedsuddannelserne (grundforløb, social- og sundhedshjælper og social- og sundhedsassistent) i Dimensioneringsundersøgelse vedrørende social- og sundhedsuddannelserne (grundforløb, social- og sundhedshjælper og social- og sundhedsassistent) i Københavns Kommune maj 2005 10. maj 2005 INDLEDNING 3

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

EUD-reformen Dialogmøde med kommuner og Region Sjælland

EUD-reformen Dialogmøde med kommuner og Region Sjælland EUD-reformen Dialogmøde med kommuner og Region Sjælland Program for dagen Velkomst vicedirektør Anders Sevelsted Oplæg om EUD-reformen samt fremtidig optag og ansættelse ved Projektleder Ditte Grostøl

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Grundforløb Trin 1 - Social- og sundhedshjælper Trin 2 - Social- og sundhedsassistent Pædagogisk assistent

Grundforløb Trin 1 - Social- og sundhedshjælper Trin 2 - Social- og sundhedsassistent Pædagogisk assistent 1: Ansøgning til Social - og sundhedsuddannelserne. Grundforløb Trin 1 - Social- og sundhedshjælper Trin 2 - Social- og sundhedsassistent Pædagogisk assistent 2: Personlige data *Navn: *Personnummer: Adresse:

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet.

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet. Oplysningsskema - foreløbig til brug for godkendelse og registrering af praktiksteder ikke omfattet af koncerngodkendelser inden for social- og sundhedshjælperuddannelsen Bilag. Vejledning til udfyldelse

Læs mere

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER Pædagogik SOSU Sjælland har en pædagogik der udfordrer, udvikler og uddanner Faglighed SOSU Sjælland har høj faglighed i undervisningen Undervisningsmiljø SOSU

Læs mere

Projektbeskrivelse. Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe

Projektbeskrivelse. Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe Projektbeskrivelse Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe I denne undersøgelse sætter EVA fokus på, hvilke erfaringer danske og udenlandske universiteter har med at håndtere de udfordringer,

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Den lokale læsehandlingsplan på Social- og Sundhedsskolen Syd Læsevejledningen november 2010

Den lokale læsehandlingsplan på Social- og Sundhedsskolen Syd Læsevejledningen november 2010 Social- og Sundhedsskolen Syd Den lokale læsehandlingsplan på Social- og Sundhedsskolen Syd Bjergparken 6200 Aabenraa Telefon 73 33 43 00 www.sosu-syd.dk e-mail: sosu@sosu-syd.dk Indholdsfortegnelse Forord...

Læs mere

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse 1. Effekt opgjort som øget tilbagevenden til uddannelsessystemet efter afbrudt ungdomsuddannelse 2. Effekt opgjort som mindsket frafald på videregående

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering 2006

Undervisningsmiljøvurdering 2006 Undervisningsmiljøvurdering 2006 Social- og Sundhedsskolen, Århus Udarbejdet af Sikkerhedsudvalget og Elevrådet Indhold Forord side 3 Anvendt metode side 4 Deltagere i undersøgelsen side 5 Hvad viser undersøgelsen

Læs mere

Bilag 3- Kompetenceudvikling i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Ældreområdet som attraktiv arbejdsplads

Bilag 3- Kompetenceudvikling i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Ældreområdet som attraktiv arbejdsplads 23. november 2006 Sag nr. 1101-324497 Dok.nr. 2006-21284 Bilag 3- Kompetenceudvikling i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Ældreområdet som attraktiv arbejdsplads 1. En ambitiøs strategi for kompetenceudvikling

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Bliv SOSU og gør en forskel

Bliv SOSU og gør en forskel Bliv SOSU og gør en forskel For mig findes der ikke noget mere bekræftende end at se den glæde jeg frembringer hos den enkelte borger. Og jeg gør jo bare mit arbejde. Og nogle gange lidt mere Hver eneste

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår.

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår. 1 1. Aftalens parter Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa www.aabenraa.dk og IBC Birkemosevej 1 6000 Kolding www.ibc.dk 2. Aftaleperiode og opsigelse Rammeaftalen gælder for

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: SOSU-Uddannelsen som e-læring 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Poul M. Christensen E-mail: poc@aarhus.dk Telefon: 51186460

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Beskrivelse af procedure for oprettelse

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Pædagogisk grunduddannelse med merit. profil2000. Det gør en forskel. om pædagogisk grunduddannelse til omsorgsmedhjælpere

Pædagogisk grunduddannelse med merit. profil2000. Det gør en forskel. om pædagogisk grunduddannelse til omsorgsmedhjælpere profil2000 Pædagogisk grunduddannelse med merit Det gør en forskel om pædagogisk grunduddannelse til omsorgsmedhjælpere Det gør en forskel er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte og henvender sig

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Fra ufaglært til faglært på rekordtid

Fra ufaglært til faglært på rekordtid Fra ufaglært til faglært på rekordtid Program Generelt om Grunduddannelse for voksne (GVU) - hvad er GVU? - hvilke kriterier skal GVU-ansøgerne opfylde? - hvordan er processen? Hvad er GVU? Med en GVU

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Dansk Socialrådgiverforening 2009 Sekretariatet Pma Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Om undersøgelsen I slutningen af 2008 gennemførte DS en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Oplæg 1: 13.00 14.15. Education on demand. Erfaringer med Individuelt tilrettelagte Erhvervsuddannelser (IEUD)

Oplæg 1: 13.00 14.15. Education on demand. Erfaringer med Individuelt tilrettelagte Erhvervsuddannelser (IEUD) Oplæg 1: 13.00 14.15 Education on demand Erfaringer med Individuelt tilrettelagte Erhvervsuddannelser (IEUD) Per Buron Udviklingschef TEC pb@tec.dk Michael Jensen Uddannelseschef, souschef EUD CPH WEST

Læs mere

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne AMTSRÅDSFORENINGEN 11.16.1 Side 1 KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne 2002 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. OMRÅDE... 3 2. FORMÅL...

Læs mere

Offentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Offentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Offentlig Administration Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Virkningsteori og virkningsevaluering

Virkningsteori og virkningsevaluering Virkningsteori og virkningsevaluering Hvad er en virkningsteori? En virkningsteori er en beskrivelse af sammenhængene mellem en organisations eller et projekts aktiviteter og den virkning som er målet

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Postnummer: By: Bopælskommune: Uge 43 2014 Uge 3 2015 Uge 15 2015 Uge 20 2015 Uge 32 2015

Postnummer: By: Bopælskommune: Uge 43 2014 Uge 3 2015 Uge 15 2015 Uge 20 2015 Uge 32 2015 1. Ansøgning til Social - og Sundhedsuddannelserne GRUNDFORLØB 2. Personlige data *Navn: *Personnummer: Adresse: Hvis nej, har du arbejds- og Er du dansk statsborger? opholdstilladelse? Ja Nej Ja Nej Postnummer:

Læs mere

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer.

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer. Kvalitetssystem Tovholderinstitutionen har det overordnede ansvar for kvaliteten og for, at den udvikles og sikres i overensstemmelse med lovgivningen, og at der udarbejdes en årsrapport om institutionssamarbejdets

Læs mere

Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i Norge, Sverige og Finland 1

Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i Norge, Sverige og Finland 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater

Læs mere

Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis?

Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis? Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis? Oplæg på VEU-konferencen 2011 i workshoppen Uddannelse af ledere 29. november 2011 Ved evalueringskonsulenterne

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

(Ungdomsuddannelse til alle)

(Ungdomsuddannelse til alle) LOV nr 561 af 06/06/2007 (Gældende) Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser og forskellige andre love og om ophævelse af lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser og lov om landbrugsuddannelser

Læs mere

Indsæt foto: Skift eksisterende foto: Skift farve i bjælke:

Indsæt foto: Skift eksisterende foto: Skift farve i bjælke: www.eva.dk Standardmerit, meritpraksis og realkompetencevurdering på erhvervsuddannelserne Ved specialkonsulent Michael Andersen, Praktikermøde for faglige udvalg, torsdag den 9. oktober 2014 Disposition

Læs mere

Allerød Lærerforening

Allerød Lærerforening Allerød Lærerforening Evaluering af Arbejdstidsaftale 08 Beskrivelse af udvalgte punkter på baggrund af spørgeskemaundersøgelse i december 2010 blandt lærere og børnehaveklasseledere på Allerød Kommunes

Læs mere

Bilag om formål, struktur og indhold i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1

Bilag om formål, struktur og indhold i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om formål, struktur og indhold i de erhvervsrettede

Læs mere

Hvem er SOSU Nord? KURSER. Grundforløbet. assistent. sundhedshjælper. Social- og sundhedsassistent. Ambulancebehandler

Hvem er SOSU Nord? KURSER. Grundforløbet. assistent. sundhedshjælper. Social- og sundhedsassistent. Ambulancebehandler Hvem er SOSU Nord? KURSER AKADEMIUDDANNELSEN Social- og sundhedsassistent Grundforløbet Social- og sundhedshjælper Ambulancebehandler Pædagogisk assistent SOSU Nord - 9310 Vodskov www.sosunord.dk Tlf.

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Udarbejdet foråret 2015. Social- og Sundhedsskolen Fyn. Vestre Stationsvej 8-10 Athenvænget 4 5000 Odense C 5250 Odense SV

Udarbejdet foråret 2015. Social- og Sundhedsskolen Fyn. Vestre Stationsvej 8-10 Athenvænget 4 5000 Odense C 5250 Odense SV 2014 SOSU FYN i tal Udarbejdet foråret 2015 Social- og Sundhedsskolen Fyn Odense City Odense Syd Vestre Stationsvej 8-10 Athenvænget 4 5000 Odense C 5250 Odense SV Svendborg Middelfart Hulgade 9 Teglgårdsparken

Læs mere

Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. www.amunordjylland.

Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. www.amunordjylland. Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. Program Kompetencespindet og andre værktøjer Hvordan afdækkes kompetencebehovet

Læs mere

Kapitel 1. Optagelse og kapacitet i 10. klasseordningerne

Kapitel 1. Optagelse og kapacitet i 10. klasseordningerne Undervisningsministeriet sagsnr.: 072.51S.541 Udkast Bekendtgørelse om overenskomst mellem en kommunalbestyrelse og en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, om varetagelse af 10. klasseundervisning

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune.

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune. Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2012

Tilfredshedsundersøgelse 2012 Tilfredshedsundersøgelse 12 - Professionshøjskoler samlet December 12 - Svarprocent: 21% (1/9) Fortroligt Introduktion Indhold 1. Introduktion, datagrundlag og Konklusion 2. Studieglæde, Udbytte og Loyalitet

Læs mere

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Jeg lærer mere, hvis der er en god stemning i klassen Ni ud af ti elever i folkeskolens udskoling er enige i, at de lærer mere, hvis

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Revision. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Revision. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Revision Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013 Kvalitetssikringssystem Sønderborg Statsskole Aug. 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sønderborg Statsskole - profil... 3 2.1 Organisering af skolen...4 3. Skoleevaluering...5 3.1. Gennemgående

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FRAFALD BLANDT ELEVER PÅ SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNEL- SEN

UNDERSØGELSE AF FRAFALD BLANDT ELEVER PÅ SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNEL- SEN Til KL og FOA Dokumenttype Rapport Dato Februar 2011 UNDERSØGELSE AF FRAFALD BLANDT ELEVER PÅ SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNEL- SEN UNDERSØGELSE AF FRAFALD BLANDT ELEVER PÅ SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNELSEN INDHOLD

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Kapitel: Forord Praktikpjece Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Forord... 2 Praktikportalen... 2 Praktikadministration...

Læs mere

Praksis Info. Vi er meget glade for at kunne byde et nyt medie til kommunikation. velkommen og håber, at I vil tage godt imod det.

Praksis Info. Vi er meget glade for at kunne byde et nyt medie til kommunikation. velkommen og håber, at I vil tage godt imod det. Praksis Info I DETTE NUMMER: Spændende nye læringsrum På Fredericia Sygehus Opstart af ny spændende innovationslinje Overgangssamtaler og læringspraktik giver bonus SOSU Skills sætter fokus på uddannelserne

Læs mere

1. Velkomst Særligt velkommen til Linn Agnethe Bertelsen som er retur fra barsel. 2. Godkendelse af dagsorden

1. Velkomst Særligt velkommen til Linn Agnethe Bertelsen som er retur fra barsel. 2. Godkendelse af dagsorden 1 Referat fra LUU-møde for social og sundhedsområdet Fredag 23. maj 2014 Deltagere: Ilse Rasmussen, Linn Agnethe Bertelsen, Kasper Soelberg, Bente Juulsgard, Inger Marie Jaillet, Johnny Nielsen, Irene

Læs mere

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads er udgivet af Forbundet af Offentligt

Læs mere

Kompetenceudvikling EUD reform workshop

Kompetenceudvikling EUD reform workshop Kompetenceudvikling EUD reform workshop Susanne Gottlieb Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 9.2.2. Markant løft af lærernes pædagogiske kompetencer alle lærere [skal] inden 2020 have

Læs mere

BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET

BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET PRAKTIKSTEDETS NAVN Dussen Gl. Hasseris Skole ADRESSE POSTNR. OG BY TLF. NR. MAIL ADRESSE HJEMMESIDE Mester Eriks vej 57 9000 Aalborg 99824000 glhasserisskole@aalborg.dk www.gammelhasserisskole.dk

Læs mere

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Uddannelsestal 2012 fra grundskole til ungdomsuddannelse Odder Kommune Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Indholdsfortegnelse Forord... - 3 - Hvordan ser det ud lige nu?...

Læs mere

Det afsluttende projekt på grundforløbet i EUD

Det afsluttende projekt på grundforløbet i EUD Det afsluttende projekt på grundforløbet i EUD Undervisningsministeriets temahæfteserie nr. 4 2008 Indhold 4 Introduktion 5 Det afsluttende projekt på grundforløbet 6 De seks filmsekvenser 7 Oplæg til

Læs mere

Bornholm som praktikplads-test-ø

Bornholm som praktikplads-test-ø Bornholm som praktikplads-test-ø - en afgrænset region til afprøvning af forsøg med alternative praktikpladsmodeller. - en mulighed for at understøtte en massiv kompetenceudvikling af et erhvervsliv, hvor

Læs mere