Undersøgelse af rekrutteringen til de videnskabelige stillinger på Aalborg Universitet.
|
|
- Johanne Frandsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2 Britt Østergaard Larsen Ruth Emerek Lige veje ind i forskningen - Kønnets betydning Undersøgelse af rekrutteringen til de videnskabelige stillinger på Aalborg Universitet. ISBN-10: ISBN-13: November 2008 Publikationen kan frit citeres med tydelig angivelse af kilde.
3 Indholdsfortegnelse Forord Kapitel 1 1 Beskrivelse af undersøgelsen og dens hovedresultater Datagrundlag og Metode Rapportens hovedresultater 4 Kapitel 2 7 Det umiddelbare billede af ligestillingen ved AAU Rekrutteringsgrundlaget til de videnskabelige stillinger Dimensionering af de videnskabelige stillinger Ansættelser på fakultetsniveau Ansatte på de tre fakulteter Diskussion af resultaterne hvilke forklaringer kan bringes i spil? 14 Kapitel 3 19 Ansættelsesprocessen for adjunkter, lektorer og professorer Konkurrence mellem kønnene Sammenfatning og diskussion af forskelle i ansøgninger og ansættelser 26 Kapitel 4 29 En forskerkarriere ved AAU for AAU s egne kandidater Fra kandidat til ph.d.-stipendiat Fra påbegyndt til fuldført ph.d.-studium Fra kandidatgrad til en stilling på adjunktniveau Sammenfatning og diskussion af rekruttering af egne kandidater 37 Litteraturliste 41 Appendiks A UNI-C Oplysningsskema 43 Appendiks B: Beskrivelse af grundlaget for forløbsanalyserne 47 Appendiks C Bilag kapitel 2 51 Appendiks D Bilag kapitel 3 53
4
5 Forord Baggrund for undersøgelsen Ligestillingsudvalget ved Aalborg Universitet (AAU) har ønsket at sætte fokus på den lige eller ulige - adgang til de videnskabelige stillinger ved AAU. Det har sammen med Rektoratet besluttet at få lavet både en kvantitativ og en kvalitativ undersøgelse af rekrutteringen til de videnskabelige stillinger på AAU for at klarlægge, hvordan rekrutteringen ser ud, og hvorfor den ser sådan ud. Undersøgelserne skal danne udgangspunkt for det videre arbejde i AAU s ligestillingsudvalg, og de vil således danne baggrund for det videre arbejde med fokus på mulighederne for at øge ligestilling og mangfoldighed på AAU. Denne rapport sammenfatter resultaterne af den kvantitative undersøgelse, hvis hovedresultater også indgår desuden som del af en samlet afrapportering af begge undersøgelser (Borchorst m.fl., 2008). Resultaterne præsenteres endvidere ved en konference om ligestilling på AAU i november Den kvantitative undersøgelse omfatter udover ligestillingsundersøgelsen en analyse af den sociale rekruttering af forskerstaben, der afrapporteres i en selvstændig rapport (Larsen, 2008), og et internt notat baseret på de oplysninger om forskerrekrutteringen ved AAU, der er indberettet til UNI-C Statistik og Analyse (Larsen & Emerek, 2008). Tak for hjælpen En række personer skal takkes for deres bidrag til dette arbejde. Først AAU s Ligestillingsudvalg (ved Anette Borchorst) for at være lydhør overfor vores projektforslag og rektor Finn Kjærsdam for at bevilge midlerne til projektet specielt til en ansættelse af Britt Ø. Larsen som videnskabelig assistent i et halvt år på projektet. AKF (ved Hans Hummelgård) skal have tak for at huse Britt Ø. Larsen i projektperioden. Tak til Berthel Ståhle på UNI-C for at låne os data for AAU til undersøgelsen og til Søren Leth-Sørensen på Danmarks Statistik for et godt og effektivt samarbejde om udtrækning og sammenkøring af data. Tak til Ole Gardsdal Hansen fra det økonomiske kontor ved AAU for at levere data, som dog desværre var så forsinkede at det ikke har været muligt at lave alle planlagte analyser, og tak til Bo Hovgaard Thomasen fra samme kontor for at hjælpe med at afklare problemerne i data fra AAU, da det virkelig brændte på i den sidste fase. Endelig tak til Ted Bateman for grafisk at opsummere undersøgelsens resultater til denne rapports forside. Databearbejdning og gennemførsel af de statistiske analyser er primært lavet af Britt Ø. Larsen, mens undersøgelsens resultater er formidlet i fællesskab. Aalborg, november Britt Østergaard Larsen og Ruth Emerek
6
7 Kapitel 1 Beskrivelse af undersøgelsen og dens hovedresultater I de seneste år er der rettet fokus mod rekrutteringen af forskere til de danske universiteter. 1 Denne opmærksomhed bunder i et ønske om, at flere vælger en universitetskarriere og bidrager til et fremtidigt fundament for Danmark som et førende videnssamfund og en sikring af den globale konkurrenceevne (VTU, 2005; VTU, 2006; Langberg et al., 2007). Der er fra politisk side gennemført tiltag for eksempelvis at øge antallet af nyindskrevne ph.d.-stipendiater, men udviklingen i forhold til at trække flere ind i forskningsverdenen går ganske langsomt (VTU 2005). Der er derfor igangsat flere projekter med henblik på at identificere, hvilke barrierer, der kan være for, at unge lovende talenter vælger en forskningskarriere på universiteterne. Undersøgelser viser, at jo højere niveauet for videnskabelige stillinger på universiteterne er, jo lavere er andelen af kvinder blandt de ansatte. I 2006 udgjorde kvinderne på landsplan 41 procent af adjunkterne men kun 25 procent af lektorerne og 12 procent af professorerne (Ståhle, 2007). Det kan skyldes en Leaking pipeline, for selvom kvindeandelen af universitetsstuderende er steget markant, er andelen af kvinder i de videnskabelige stillinger ikke er fulgt med (Henningsen & Højgård, 2002). Dette har ikke på samme måde været tilfældet tidligere, hvor rekrutteringen af kvinder ved universiteterne i højere grad modsvarede kvindeandelen kandidaterne (Henningsen, 2002). Der er også en tydelig kønsskævhed i forskerstaben på AAU. Ifølge de seneste opgørelser fra universitetet (fra 2007) er 46 procent af kandidaterne kvinder, medens kvinderne kun udgør 30 procent af ph.d.-stipendiaterne, 26 procent af adjunkterne, 20 procent af lektorerne og 9 procent af professorerne. Fokus Denne undersøgelse sætter fokus på, om kvinder i højere grad fravælger og fravælges til en forskerkarriere på AAU kort sagt, om der er lige adgang til forskerstillingerne. Baggrunden for undersøgelsen er et ønske om at få flere til at vælge en forskerkarriere og sikre, at der ikke sker en hjerneflugt fra universitet, hvor de dygtigste finder beskæftigelse i andre sektorer. Det betyder, at det er vigtigt at fastholde og tiltrække både kvinder og mænd til forskningsmiljøerne. Formål Formålet med denne kvantitative ligestillingsundersøgelse er at afdække, hvorvidt rekrutteringen og fastholdelsen af medarbejdere på AAU er lige i forhold til køn. Undersøgelsen tager afsæt i tidligere forskningsresultater inden for området, og belyser problemstillingen ud fra en forståelse af, at kønsskævheden produceres gennem såvel strukturelle forhold som kulturelle, sociale og psykologiske forhold. Denne undersøgelse belyser dog især hvilke 1 Dette viser sig ved udgivelser som: Alle talenter i spil flere kvinder i forskning, Videnskabsministeriet, Tænketank om flere kvinder i forskning (VTU, 2005). Forskning uden barriere. Rapport til Videnskabsministeriet fra Arbejdsgruppen vedr. barrierer for forskerkarriere (VTU, 2006). Undersøgelse af årsager til frafald blandt ph.d.-studerende. Rapport for Universitets- og Bygningsstyrelsen (Epinion, 2007), Ph.d.- uddannedes karrierevalg og veje. Dansk Center for Forskningsanalyse (CFA). Aarhus Universitet, (Langberg et al. 2007). Fornyelse i forskerstaben - forskerpersonale og forskerrekruttering på danske universiteter UNI-C Statistik & Analyse, (Ståhle, 2007). 1
8 overordnede forhold, der påvirker fordelingen af kvinder og mænd i de videnskabelige stillinger, mens den kvalitative undersøgelse giver et mere indgåede billede af påvirkningen fra kulturelle, sociale og psykologiske forhold (jf. Lützen & Henriksen, 2008). Forklaringer I forskning af rekrutteringen til de videnskabelige stillinger på universiteterne står to forklaringsmodeller centralt (Henningsen & Højgård 2002). Ifølge den første forklaring skyldes den lave andel af kvinder i forskerstaben blot et historisk efterslæb på grund af færre kvindelige kandidater og dermed en skævhed i rekrutteringsgrundlaget. Det er derfor alene et spørgsmål om tid, før kønsfordelingen bliver mere lige, andelen af kvinder blandt forskerne vil nemlig automatisk stige i takt med et øget antal kvindelige kandidater. Den anden forklaringsmodel afviser, at der er tale om en sådan automatik, og introducerer i stedet begrebet the leaking pipeline som billede på, at kvinderne siver ud gennem hullerne i universitetssystemets karrierestige, og at kvindeandelen derfor er lavere, jo højere stillingsniveauet er. Denne undersøgelse inddrager begge disse to konkurrerende forklaringer. Undersøgelsen belyser udviklingen over tid i kvindeandelen i såvel rekrutteringsgrundlaget som forskerstaben for at vurdere, om den stigende andel af kvindelige kandidater ved AAU også i stigende grad afspejles i forskerstillingerne, således at der blot er tale om et historiske efterslæb. Samtidig undersøges, om der er særlige forhindringer for kvinder i forhold til en forskerkarriere. Her er undersøgelsens forløbsanalyser af kandidaternes karriereveje et vigtigt led i afdækningen af en eventuel leaking pipeline og af hvor på karrierestigen, kvinderne forsvinder fra universitetsverdenen og dermed fra AAU. Endvidere kan selve ansættelsesprocessens have betydning for, at kvinderne siver ud, og den belyses derfor også. Undersøgelsen af rekrutteringen til de videnskabelige stillinger på AAU inddrager endvidere de institutionelle forhold; at AAU har en speciel faglig sammensætning, og at AAU som en relativ ung institution under opbygning har haft mulighed for at rette op på det historiske efterslæb ved gradvis at udnytte det stadig større og bredere rekrutteringsgrundlag ved besættelse af nye stillinger. 1.1 Datagrundlag og Metode Denne undersøgelse er udarbejdet på baggrund af tre forskellige datakilder. AAU data Resultaterne i kapitel 2 er primært baseret på simple analyser af data leveret af det økonomiske kontor på AAU om antallet af kandidater og ansatte opdelt på køn, fakultet og periode. Analyserne på fakultetsniveau er begrænset til perioden fra Derudover inddrages forløbsanalyser af overgangen fra ph.d.-ansættelse til adjunktansættelse og fra adjunktansættelse til lektoransættelse på AAU - baseret på ansættelsesdata fra AAU. UNI-C data Analyserne i kapitel 3 er baseret på AAU s indberetninger om ansættelser i perioden til UNI-C Statistik og Analyse, der har lavet en række undersøgelser af forskerrekrutteringen til de videnskabelige stillinger ved de højere uddannelsesinstitutioner (f.eks. Ståhle, 1999, 2005, 2007). For AAU er der indberettet oplysninger for i alt 607 nyansættelser i perioden, heraf 283 adjunkter, 238 lektorer og 86 professorer. Oplysningerne er 2
9 registreret mht. den dato, hvor den endelige beslutning om ansættelsen er truffet, uanset hvornår den ansatte er tiltrådt stillingen (Appendiks A indeholder UNI-C oplysningsskemaet). På baggrund af disse data kan der - med fokus på et kønsperspektiv - tegnes et relativt detaljeret billede af ansættelsesprocessen ved AAU. Disse data er endvidere anvendt som baggrund for et internt notat om nyansættelser på AAU (Larsen & Emerek, 2008). 2 I analyserne er data for ansættelserne ved det sundhedsfaglige hovedområde og på det tekniske hovedområde lagt sammen, da der er tale om ganske få ansættelser inden for det sundhedsfaglige hovedområde i perioden. Skellet mellem det naturvidenskabelige og det tekniske hovedområde er derimod bevaret af hensyn til sammenligninger med andre universiteter til trods for, at disse to områder er slået sammen til et fakultet på AAU, nemlig De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter, forkortet til INS. Register data I kapitel 4 er analyserne baseret på datasæt, hvor oplysninger fra AAU for de i alt personer, der fuldførte deres kandidatuddannelse ved AAU i perioden , er sammenkoblet med registerdata. Oplysninger om kandidaterne omfatter for hver kandidat: året for kandidateksamen, fakultet, gennemsnitskarakterer ved kandidateksamen, om vedkommende har haft et studenterjob ved AAU, om vedkommende senere er blevet ph.d.-stipendiat, har fået en ph.d.-grad, og/eller er blevet ansat som adjunkt. Oplysningerne for de enkelte kandidater fra AAU er sammenkoblede med oplysninger fra den Sociodemografiske database. Denne database indeholder oplysninger fra en række offentlige registre med oplysninger om samtlige personer, der har boet i Danmark i perioden Til undersøgelsen er anvendt oplysninger fra følgende registre i den Sociodemografiske database: Demografi og familieforhold (fain, paritetsfil) Arbejdsmarkedsforhold (IDA, Indkomststatistik registeret) Uddannelsesoplysninger (Uddannelsesregistret, INTE) Bolig-, vandrings- og dødsoplysninger (bolig-, indvandrer-, vandrings- og dødsdata) Fra disse registre er udtrukket relevante oplysninger for kandidaterne og deres forældre for perioden såsom forældrenes baggrund, kandidaternes geografiske tilhørsforhold og egne familieforhold. Det samlede datasæt har været tilgængelige for denne undersøgelse over forskerplaceringsordningen. For nærmere beskrivelse af datakonstruktion henvises til appendiks B. 2 I forbindelse med validering af data har det desværre vist sig, at der ikke er overensstemmelse mellem det antal nyansættelser, som er indberettet til UNI-C Statistisk og Analyse, og oplysningerne om nyansættelse i samme periode fra det økonomiske kontor ved AAU. Således er der ifølge disse oplysninger ansat 347 adjunkter, 229 lektorer og 71 professorer i perioden En af årsagerne til forskellen er, at UNI-C registrerer ansættelsen det år, hvor afgørelsen om stillingerne træffes, medens AAU registrer nyansættelserne, når den ansatte tiltræder stillingen og lønudbetalingen starter. En anden årsag kan være en mangelfuld indrapportering fra AAU til UNI-C hvilket især ser ud til at være tilfældet for adjunktstillingerne. I denne undersøgelse antages imidlertid, at indberetningerne er repræsentative, og de anvendes i kapitel 3, da de indeholder detaljerede og ellers ikke tilgængelige oplysninger om nyansættelserne ved AAU. 3
10 1.2 Rapportens hovedresultater Undersøgelserne bag denne rapport fokuserer alle på kønsforskelle i forhold til vejen ind i en forskerkarriere ved AAU. Kapitel 2 I Kapitel 2: Det umiddelbare billede af ligestillingen ved AAU beskrives kønsfordelingen i forskerstaben og nyansættelserne af videnskabeligt personale. Kapitlet viser, at grundlaget for at øge kvindeandelen af forskerene på AAU har været tilstede i en årrække også alene gennem en intern rekruttering. Men til trods for at både antallet af nyudannede kvindelige AAU-kandidater og kvindeandelen af kandidaterne er steget kraftigt siden 1980, samtidig med at det videnskabelige personale er øget, er kvindeandelen af ph.d.-stipendiaterne ikke steget tilsvarende, og andelen af kvinder blandt de ansatte er fortsat lavere desto højere stillingsniveauet er. Der har dog i de seneste år været en stigning i kvindeandelen af ansatte i ph.d.-stipendier, adjunkt- og lektorstillinger ved både SAMF- og INS-fakultetet, men dette er på ingen måde tilfældet for HUM-fakultetet, som fortsat (i 2007) har en 20 procent lavere kvindeandel blandt ph.d.-stipendiaterne end blandt kandidaterne. Selvom udviklingen således går i den rigtige retningen for SAMF- og INSfakulteterne, er der dog stadig lang vej igen, før kønsfordelingen på de forskellige trin i rekrutteringsgrundlaget afspejler niveauet lige under. Det må derfor konkluderes, at forklaringen på kønsuligheden blandt det videnskabelige personale på AAU snarere skal findes i en leaking pipeline end i et historisk efterslæb. Den væsentligste årsag til den vedvarende kønsulighed blandt det videnskabelige personale ser ud til at være, at kvinderne fravælger - eller fravælges til - ph.d.-stipendierne. Det betyder, at rekrutteringsgrundlaget til stillingerne videre i systemet bliver kønsulige, og at det derfor er vanskeligt at rette op på den kønsskæve fordeling blandt det videnskabelige personale. Kapitel 3 I Kapitel 3: Ansættelsesprocessen for adjunkter, lektorer og professorer vises at den skæve kønsprofil i de videnskabelige stillinger ikke skyldes, at kvinder i mindre grad end mænd søger stillingerne. Undersøgelserne baserede på UNI-C data viser, at den andel af adjunkt- og lektorstillingerne, der har kvindelige ansøgere, svarer til kvindeandelen blandt kandidaterne på hovedområderne. Undersøgelsen her peger således på, at kvinderne søger de videnskabelige stillinger ved AAU, der er opslået inden for de fagområder, hvor der også er en høj andel af kvindelige kandidater. Ligestillingen i forhold til ansættelse på AAU påvirkes derimod af AAU s specielle institutionelle forhold. Forsimplet sagt er der markant færre stillinger inden for de fakulteter, hvor kvinderne er, og det er vanskeligere for de kvindelige ansøgere at finde et stillingsopslag inden for deres kompetenceområde på AAU. Der var kun konkurrence om en tredjedel af alle de besatte stillinger i perioden Halvdelen af disse stillinger havde ansøgninger fra begge køn, og her var det i højere grad de kvindelig ansøgere, som ikke blev fundet kvalificerede til stillingerne. Det tyder på, at kvinderne i højere grad end mændene frasorteres i selve ansættelsesprocessen. Der er samtidig en tendens til, at nyansatte kvinder i højere grad end nyansatte mænd har konkurreret om deres stillinger. Der var i gennemsnit flest ansøgere til de nye adjunktstillinger, men i mere end halvdelen af adjunktstillinger var den nyansatte mand eneansøger til stillingen, og næsten 80 procent af adjunktstillingerne blev besat af mandlige ansøgere. 4
11 Dette kunne indikere, at der i højere grad slås stillinger op i de områder, hvor der findes potentielle mandlige ansøgere i form af mandlige ph.d.-stipendiater eller at de kvindelige ph.d.-stipendiater i højere grad ansættes inden for deadend områder, hvor der ikke senere opslås faste stillinger. Der er generelt en stor del af de ansatte, der har fået stillingen som eneanøger mere end 50 procent af de besatte stillinger i perioden havde en mand som eneansøger, godt en fjerdedel af stillingerne var besat med mænd, der havde fået deres stilling i konkurrence med andre, mindre en 10 procent var besat med en kvinde, der havde konkurreret med andre og godt 10 procent med en kvindelig eneansøger. Dette må - set i sammenhæng med den omfattende interne rekruttering af videnskabeligt personale på AAU - betegnes som et problem. Kun omkring 20 procent af nyansatte i perioden havde ikke tidligere havde været tilknyttet AAU. Der er i denne forbindelse ingen forskel på kvinder og mænd, men derimod væsentlige forskelle mellem hovedområderne, på HUM-fakultetet blev praktisk talt alle nyansatte adjunkter internt rekrutteret i perioden. Selv om en del af forklaringen på den samlede lavere kvindeandel blandt ph.d.-stipendiater og adjunkter end blandt kandidater findes i de institutionelle forhold på AAU, er det tankevækkende, at en så høj intern rekruttering ikke sikrer en bedre overensstemmelse mellem kvindeandelen på kandidatniveau og kvindeandelen i det videnskabelige personale og specielt på ph.d.-niveau. Ansættelsesprocesserne - i form af hvilke stillinger, der slås op evt. til hvem, og af, at de kvindelige ansøgere i højere grad er i konkurrence om stillingerne og i højere grad end mændene frasorteres i konkurrencen synes således at bidrage til den ulige andel af kvinder og mænd i de videnskabelige stillinger. Kapitel 4 Kapitel 4: En forskerkarriere ved AAU for AAU s egne kandidater er på grund af den omfattende interne rekruttering baseret på analyser af AAU s rekruttering af egne kandidater til ph.d.-stipendier og adjunktstillinger. Analyserne viser, at der er mindre chance for at kvinderne starter som ph.d.- stipendiater og/eller får en stilling på adjunktniveau ved AAU, selv når tages højde for den specielle sammensætning af hovedområder og fakulteter på AAU. Selvom der generelt er blevet flere rekrutteringsstillinger fra 1995 til 2007, har det ikke ændret kvindernes relative chancer for at starte på en forskeruddannelse ved AAU. Sandsynligheden for, at en kvindelig kandidat starter på et ph.d.-studium er kun ca. halvt så stor som sandsynligheden for, at en mandlig kandidat går i gang med studiet. Der er næsten samme forskel mellem de kvindelige og mandlige AAU-kandidaters i forhold til at få en stilling på adjunktniveau. Selv når der tages højde for forskelle mellem fakulteterne og korrigeres for en række andre variable, er sandsynligheden for, at en kvindelig kandidat starter på et ph.d.-studium kun ca. 80 procent af sandsynligheden for, at en mandlig kandidat gør det samme, og sandsynligheden for, at en kvindelig kandidat får en adjunktstilling, er kun 60 procent af sandsynligheden for, at en mandlig kandidat får en tilsvarende stilling. Den lavere andel kvinder, der ansættes i adjunktstillingerne, skyldes ikke, at kvinderne ikke gennemfører deres ph.d.-studium og dermed ikke kvalifiserer sig. De gennemførere nemlig studiet i lige så høj grad som de mandlige ph.d.- stipendiater. Kandidater fra INS-fakultetet har en næsten dobbelt så stor chance for at starte på et ph.d.-studium som kandidaterne fra HUM- og SAMF-fakulteterne, 5
12 Forskellen mellem fakulteterne er endnu mere udtalt for de kvindelige kandidaters vedkommende. Den laveste chance for at en kvindelig kandidat starter på et ph.d.-studium findes på HUM-fakultetet, der samtidig har den største kvindeandel blandt kandidaterne. De kvindelige kandidater forsvinder således fra AAU allerede ved overgangen fra kandidat til ph.d.-stipendiat og ved overgangen fra kandidat til adjunkt. De fravælger eller fravælges til en forskerstilling på universitetet. Andre faktorer som gennemsnitskaraktererne fra kandidatuddannelsen spiller derudover en afgørende rolle i forhold til om kandidaterne starter på et ph.d.-studium eller ansættes i en adjunktstilling. Høje karakterer har imidlertid større betydning for om de kvindelige kandidater starter på et ph.d.-studium, hvorimod et studiejob ved AAU især øger de mandlige kandidaters chance for at starte på et ph.d.-studium på AAU. Dette kunne tyde på, at de kvindelige kandidater vælger og/eller opfordres til at starte på et ph.d.-studium på grund af deres høje karakterer, medens de mandlige kandidater også får lyst til og en chance for et ph.d.-studium gennem studiejob og kendskab til forskningsmiljøerne. Alt i alt De forskellige undersøgelser bag denne rapport peger samlet på, at kvinder i højere grad end mænd fravælger og/eller fravælges til stillinger på Aalborg Universitet. De institutionelle forhold med AAU s specielle sammensætning af fakulteter og de forskellige lærer-studenter ratioer på fakulteterne betyder, at der er relativt flere stillinger, hvor der er flest mandlige kandidater, nemlig på INS-fakultetet. Der er - simpelt sagt - mere plads til mænd og de typiske mandefag på AAU. Men derudover er mændene et skridt foran. Mændene får i langt højere grad end kvinder stipendier på AAU også når der er tages højde for forskelle mellem fakulteter og andre relevante baggrundsfaktorer. Samtidig viser ansættelsesmønstret, at den overvejende del af adjunkt-, lektor- og professorstillingerne slås op i områder, hvor der kun er en enkelt potentiel ansøger, og på AAU bliver mere end halvdelen af stillingerne besat af en mandlig eneansøger. I de tilfælde, hvor der er konkurrence mellem kønnene om stillingerne, er det i højere grad de kvindelige ansøgere der bliver erklæret ukvalificerede til stillingerne. Ansættelsesprocesserne i form af hvilke stillinger, der slås op, og evt. til hvem, synes således at bidrage til den ulige repræsentation af kvinder og mænd i de videnskabelige stillinger. Alt i alt peger de forskellige undersøgelser på en generel underrekruttering af kvinder på AAU også af AAU s egne kvindelige kandidater ved de to to første væsentlige trin ph.d.-stipendiater og adjunkter - i forskerrekrutteringen ved AAU. Det er tydeligt, at AAU s pipeline lækker og også AAU s egne kvindelige kandidater siver. 6
13 Kapitel 2 Det umiddelbare billede af ligestillingen ved AAU Den generelle tendens til, at kvindernes andel af de videnskabelige stillinger på universiteterne er lavere jo højere ansættelsesniveauet er, gælder også for det videnskabelige personale ved AAU (jf. tabel 2.1). Formålet med kapitlet er derfor at afdække, i hvor høj grad udviklingen i kvindeandelen i rekrutteringsgrundlaget har betydning for kønsskævheden. 3 Tabel 2.1 Andelen af kvinder blandt adjunkter, lektorer og professorer ved AAU for årene 1980, 1985, 1990, 1995, 1997, 1999, 2002, 2003, 2007 og antallet af stillinger samme år. Årstal % % % % % % % % % % Adjunkter Lektorer Professorer antal antal antal antal antal antal antal antal antal antal Adjunkter Lektorer Professorer I alt Kilde: Opgørelser fra 1980,1985,1990 (Borchorst m.fl., 1992), opgørelser fra fra AAU. På AAU findes den største andel kvindelige ansatte blandt adjunkterne, kvindeandelen på dette stillingsniveauer er dog ikke steget over de sidste 27 år. Derimod har fordelingen mellem kvinder og mænd ændret sig i kvindernes favør på lektorniveau. Andelen af kvinder blandt lektorerne ved AAU fordobles over perioden, så hver femte lektor var en kvinde i Opgørelserne af den samlede forskerstaben på AAU giver dog et lidt konservativt billede af udviklingen i ligestillingen for lektor- og professorstillingerne. Det skyldes, at udskiftningen i det faste videnskabelige personale sker over en lang periode. En udviklingen mod en større andelen kvinder i rekrutteringsgrundlaget og gradvis i nyansættelserne vil være en del år undervejs, før den potentielt viser sig i kønsfordelingen ved lektor- og professorstillingerne. De tidsbegrænsede adjunktstillinger skulle derimod hurtigt kunne afspejle kønsfordelingen blandt kandidaterne. 4 Nyansættelser Kvindeandelen i nyansættelserne ved AAU viser samme tendens som kvindeandelen blandt de ansatte i den sidste del af perioden Desuden analyseres vha. forløbsanalyser kønsforskelle mht. om ansættelse som ph.d.-stipendiat på AAU senere fører til en adjunktstilling samme sted og om ansættelse i en adjunktstilling på AAU senere fører til en lektorstilling samme sted. Forløbsanalyserne er baserede på data fra AAU vedrørende nyansættelser i perioden Udskiftningstiden er for ph.d.-stipendiater og adjunkterne ganske naturligt mindre, da det er tidsbegrænsede stillinger på hhv. 3 og 4 år. 7
14 Kvindeandelen af nyansatte adjunkter er relativt konstant og på samme niveau som blandt de ansatte adjunkter. Til gengæld er kvindeandelen blandt nyansatte lektorer steget over perioden til et højere niveau end blandt ansatte lektorer, hvilket også viste sig i den stigende kvindeandel blandt alle ansatte lektorer. Den relative store stigning i kvindeandelen blandt nyansatte professorer er baseret på 14 nyansatte kvindelige professorer i perioden. (jf. figur 2.1 neden for). Figur 2.1 Andelen af kvinder blandt nyansatte adjunkter, lektorer og professorer ved AAU hvert år i perioden Kilde: Egne beregninger, data fra AAU. I store træk er der således ikke gennem nyansættelserne sket et brud med den relativt lave kvindeandel blandt adjunkterne, medens der er en positiv udvikling i kvindeandelen blandt nyansatte lektorer, som også afspejler sig i en højere kvindeandel blandt de ansatte. 2.1 Rekrutteringsgrundlaget til de videnskabelige stillinger Kandidater Antallet af kandidater fra AAU er steget markant, og kandidatproduktion var i 2007 steget til 1591 kandidater (jf. figur 2.2 næste side). Samtidig har stigningen i antallet af kvindelige kandidater været stor, og relativt større end stigningen af mandlige kandidater, således at kvindeandelen af kandidaterne er vokset i perioden efter et mindre fald midt i firserne (jf. figur 2.3 på næste side). 8
15 Figur 2.2 Antallet af nyudannede kandidater og kvindelige kandidater ved AAU fra Antal Samlet antal AAU kandidater Antal kvindelige kandidater Kilde: Egne beregninger, data fra AAU. Figur 2.3 neden for viser endvidere, at kvindeandelen af kandidaterne er klart størst ved HUM-fakultetet (omkring 70 procent) og lavest på INS-fakultet (omkring 20 procent). Den samlede opgørelse for kvindeandelen på kandidatniveau dækker således over væsentlige forskelle i kønsfordelingen mellem de tre fakulteter. Ved HUM-fakultetet er andelen af kvinder blandt kandidaterne høj i hele perioden, medens kvindeandelen af kandidaterne stiger fra slutningen af 1980 erne og frem til 2007 ved INS- og SAMF-fakultetet. Figur 2.3 Kvindeandelen af kandidaterne fra AAU for perioden for de tre fakulteter. Procent Hum. Samf. I alt INS Kilde: Egne beregninger (på baggrund af glidende gennemsnit over 3 år for antallet af kandidater og antallet af kvindelige kandidater), data fra AAU. 9
16 Det interne rekrutteringsgrundlag ved AAU er således ændret markant over de sidste 25 år; antallet af nyudannede kvindelige kandidater er steget kraftigt, og samtidig er andelen af kvinder blandt kandidaterne øget. Der er blevet flere og flere kvinder i det første led af fødekæden for rekrutteringen til de videnskabelige stillinger ved AAU. 2.2 Dimensionering af de videnskabelige stillinger Hovedparten - omkring 70 procent af de videnskabelige stillinger findes ved INS-fakultetet, der dækker de naturvidenskabelige, tekniske og sundhedsfaglige hovedområder (jf. figur 2.4 neden for). Figur 2.4 Det samlede antal adjunkt-, lektor- og professorstillinger ved AAU opgjort efter fakultet hver år i perioden Antal stillinger INS. antal VIP stillinger Samf. antal VIP stillinger Hum. antal VIP stillinger Kilde: Egne beregninger, data fra AAU. Samtidig har kun ca. halvdelen af kandidaterne fra AAU en kandidatgrad fra INS-fakultetet, på grund af en bedre lærer-studenterratio på dette fakultet end på de øvrige fakulteter. 5 Dette skæve forhold mellem kandidatproduktion og antallet af videnskabelige stillinger mellem fakulteterne betyder, at kandidaterne fra INS-fakultetet potentielt har relativt flere stillinger at søge end kandidater fra de øvrige fakulteter. Andelen af ph.d.-stipendier i forhold til kandidatproduktionen er også størst for INS-fakultetet. På dette fakultet svarede andelen af nyindskrevne ph.d.-stipendiater til 15 procent af kandidatproduktionen i De tilsvarende andele var hhv. 4 og 5 procent for HUM- og SAMF-fakultetet (tabel D.6, appendiks D). 5 Ration (producerede kandidater i forhold til antallet af lektorer og professorer) ved INS-fakultetet er omkring 0,50 til 0,80, mens ratioen for SAMF- og HUM-fakultetet er omkring 0,25 til 0,35 (jf. tabel D.5, appendiks D). 10
17 2.3 Ansættelser på fakultetsniveau Ph.d.- stipendiater Ansættelse i et ph.d.-stipendium er den første og efterhånden nødvendige betingelse for en senere ansættelse i en videnskabelig stilling som adjunkt, hvilket igen danner det primære grundlag for en senere rekruttering til faste stillinger som lektor og professor. Det er derfor vigtigt, at kvindeandelen blandt ph.d.-stipendiaterne afspejler kvindeandelen blandt kandidaterne. Figur 2.5 neden for viser imidlertid, at dette ikke er tilfældet, andelen af kvinder blandt de nyansatte ph.d.-stipendiater i perioden er ikke vokset til trods for det stigende antal kvindelige kandidater. Figur 2.5 Kvindeandelen af ph.d.-stipendiaterne ved AAU i perioden for de tre fakulteter. Procent Hum. Samf. I alt INS Kilde: Egne beregninger (på baggrund af glidende gennemsnit over 3 år for antallet af nyansatte ph.d.-stipendiater og antallet af nyansatte kvindelige ph.d.-stipendiater), data fra AAU. Der er dog forskelle mellem fakulteterne, og der har (som figuren viser) været store udsving i kvindeandelen blandt nyansatte ph.d-stipendiater. På SAMFfakultetet er der en relativ stor fremgang i kvindeandelen i begyndelsen af det nye årtusinde. Kvindeandelen af nyansatte ph.d.-stipendiater er højere på HUM-fakultetet end på SAMF- og INS-fakulteterne, og den afspejler således forholdet mellem kvindeandelene blandt kandidaterne på de tre fakulteter. Men, kvindeandelen af ph.d.-stipendiaterne på de tre fakulteter svarer ikke på nogen måde til kvindeandelen af kandidaterne, den er lavere for alle tre fakulteter. Selvom der er en stigende andel kvindelige kandidater ved SAMF- og INSfakultetet i perioden, og kvindeandelen blandt kandidaterne er høj i hele perioden på HUM-fakultetet, således at det skulle være muligt at rekruttere kvindelige ph.d.-stipendiater, er kvindeandelen blandt de nyansatte ph.d.- stipendiater ikke nået op på niveau med kvindeandelen blandt kandidaterne. Det må således konstateres, at de kvindelige kandidater fravælger eller fravælges allerede ved det første væsentlige led i forskerrekrutteringen. 11
18 Nyansatte Der er samlet set en svag positiv udvikling i kvindeandelen blandt nyansatte i videnskabelige stillinger ved AAU i perioden (jf. figur 2.6). 6 Figur 2.6 Kvindeandelen af nyansatte i videnskabelige stillinger (som adjunkt, lektor og professor) ved AAU for perioden for de tre fakulteter. Procent Hum. Samf. INS. I alt Kilde: Egne beregninger (på baggrund af glidende gennemsnit over 3 år for antallet af nyansatte i VIP-stillinger og antallet af nyansatte kvinder i VIP-stillinger), data fra AAU. HUM-fakultetet har den højeste kvindeandel blandt nyansatte. Andelen er næsten den samme som ved de nyansatte ph.d-stipendiater, men betydelig lavere end den høje andel kvindelige kandidater ved dette fakultet. SAMFfakultet adskiller sig ved en markant stigning i kvindeandelen af nyansatte fra 2000 til Kvindeandelen af nyansatte ved INS-fakultetet er derimod omkring 15 procent i hele perioden dog med en svag stigende tendens. 2.4 Ansatte på de tre fakulteter Udviklingen i andelen af kvinder blandt nyansatte viser imidlertid kun den ene side af forskerrekrutteringen. Kønsfordelingen i forskningsmiljøerne påvirkes selvfølgelig også af afgangen i det videnskabelige personale. I det følgende belyses derfor udviklingen i andelen af kvindelige ansatte blandt adjunkter, lektorer og professorer i samme periode for de tre fakulteter. HUMfakultetet Ved HUM-fakultetet er kvindeandelen af adjunkter og lektorer relativ stabil over perioden, og kvinderne udgør hhv. ca. 50 og ca.40 procent af forskerstaben på disse to stillingsniveauer. Til gengæld er antallet af kvindelige professorer steget fra nul til fire, hvorfor kvindeandelen for professorerne i den sidste del af perioden viser en relativ stor stigning, til trods for at antallet af mandlige professorer samtidig er blevet fordoblet (jf. figur 2.7 næste side). Den høje kvindeandel blandt kandidaterne på de humanistiske uddannelser synes således ikke at have påvirket kønsfordelingen blandt ansatte adjunkter, 6 Antallet af nyansættelser i de enkelte stillingskategorier (adjunkt, lektor og professor) er relativt lavt, når der opdeles på fakulteter. Derfor er udviklingen i nyansættelserne gengivet på baggrund af de samlede opgørelser for andelen af nyansatte kvinder i VIP-stillinger. 12
19 lektorer og professorer. Det er bemærkelsesværdigt, da antallet af ansatte i disse stillinger er øget væsentligt i perioden, og det dermed har været muligt at ændre på kønssammensætningen i stillingerne (jf. tabel C.1, appendiks C). Figur 2.7 Kvindeandelen i adjunkt-. lektor- og professorstillinger ved HUM-fakultetet på AAU i perioden Procent Adjunkt Lektor Professor Kandidat Kilde: Egne beregninger (beregnet på baggrund af glidende gennemsnit over 3 år), data fra AAU. SAMFfakultetet Ved SAMF-fakultetet stiger andelen af kvinder blandt de ansatte derimod i perioden fra (jf. figur 2.8). Her øges kvindeandelen af adjunkterne markant og ligger sidst i perioden på niveau med kvindeandelen af kandidaterne. Samtidig stiger kvindeandelen af lektorerne jævnt, mens der kun er en til to kvindelige professorer ansat ved fakultetet i hele perioden. Figur 2.8 Kvindeandelen i adjunkt-. lektor- og professorstillinger ved SAMF-fakultetet på AAU i perioden Procent Adjunkt Lektor Professor Kandidat Kilde: Egne beregninger (på baggrund af glidende gennemsnit over 3 år), data fra AAU. 13
20 Stigningen i kvindeandelen af nyansatte på SAMF-fakultetet er så stor, at den påvirker kvindeandelen af alle ansatte adjunkter og lektorer på fakultetet. SAMF-fakultetet er således langsomt ved at nærme sig kvindeandelen blandt kandidaterne tydeligst ved adjunktstillingerne, hvor den korte ansættelsestid (på fire år) betyder, at den stigende kvindeandel blandt nyansatte hurtigt slår igennem. INSfakultet Ved INS-fakultetet er kvindeandelen af adjunkterne i flere år højere end kvindeandelen på kandidatniveauet. Samtidig stiger andelen af kvinder i lektor- og professorstillinger i hele perioden. Der er dog stadig kun fire kvindelige professorer ansat ved INS-fakultetet i 2006, hvilket svarer til 5 procent af fakultetets 85 professorer. Figur 2.9 Kvindeandelen i adjunkt-. lektor- og professorstillinger ved INS-fakultet på AAU i perioden Procent Adjunkt Lektor Professor Kandidat Kilde: Egne beregninger (beregnet på baggrund af glidende gennemsnit over 3 år), data fra AAU. Væksten i kvindeandelene Der har i de seneste år været en stigning i kvindeandelen af de ansatte i ph.d.- stipendier, adjunkt- og lektorstillinger både ved SAMF- og INS-fakultetet, hvilket ikke på samme måde er tilfældet for HUM-fakultetet. Udviklingen peger således i den rigtige retning for INS- og SAMF-fakultetet, men der er stadig lang vej igen før kønsfordelingen på de forskellige trin i rekrutteringsgrundlaget afspejler niveauet lige under. Udviklingen går nemlig ganske langsomt, i perioden voksede kvindeandelen af lektorerne i gennemsnit med hhv. ca. 0,5 og 1 procent om året ved INS- og SAMF-fakultetet Diskussion af resultaterne hvilke forklaringer kan bringes i spil? Et historisk efterslæb eller en leaking pipeline? En af forklaringerne på den manglende kønslighed i forskerstaben i Danmark har som nævnt været, at den lave andel af kvinder blot skyldes et historisk efterslæb. Der er dog i flere sammenhænge sået tvivl om denne forklaringsmodel, og samlede undersøgelser af alle danske universiteter peger snarere i 7 Den gennemsnitlige vækst i andelen af kvindelige lektorer er beregnet vha. lineære tendenslinjer. INS.: y= 0,0.5351x (R 2 =0,0.9398) SAMF.: y= x -1929,9 3,8571 (R 2 =0,9201) jf. figur C1 i appendiks C. 14
21 retning af en leaking pipeline, hvorfra kvinderne siver, og hvor kvindeandelen er stadig lavere, jo højere stillingsniveauet er (Henningsen & Højgård, 2002). Resultaterne fra AAU peger i samme retning. Grundlaget for at øge andelen af kvinder blandt forskerene på AAU har været tilstede i en årrække også alene gennem intern rekruttering. Antallet af nyudannede kvindelige AAUkandidater er nemlig steget kraftigt, og kvindeandelen af kandidaterne er øget. Samtidig er antallet af videnskabeligt personale udvidet. Alligevel er kvindeandelen fortsat mindre desto højere stillingsniveauet er, og det bemærkelsesværdige er, at det også gælder i forholdet mellem kandidater og ph.d.-stipendiater. Undersøgelsen peger derfor på, at forklaringen på kønsuligheden blandt det videnskabelige personale på AAU snarere er den lækkende rørledning, hvor kvinderne ikke bare siver men knap nok får startet på universitetets karrierestige. Figurerne neden for viser fordelingen af kvinder og mænd på de forskellige niveauer på hele AAU i henholdsvis 1995 og Figur 2.10 Fordelingen af kvinder og mænd for kandidater, ph.d.-stipendiater, adjunkter, lektorer og professorer ved AAU i Procent Mænd Kvinder 0 Kandidat Ph.d graduates Adjunkt Lektor Professor 0 Figur 2.11 Fordelingen af kvinder og mænd for kandidater, ph.d.-stipendiater, adjunkter, lektorer og professorer ved AAU i Procent Mænd Kvinder 0 Kandidat Ph.d graduates Adjunkt Lektor Professor Kilde: Egne beregninger, data fra AAU. 15
22 Jo højere stilling jo lavere kvindeandel Der er (som både figur 2.10 og 2.11 viser) store forskelle i kvindeandelen af de ansatte mellem de forskellige niveauer. Til trods for at der er næsten lige mange kvindelige og mandlige kandidater i 2007, og kvinderne dermed udgør halvdelen af kandidaterne, udgør de fortsat under en tredjedel af de færdige ph.d.-stipendiater, kun en fjerdedel af adjunkterne, en femtedel af lektorerne og en tiendedel af professorerne. Det tyder på, at en relativt større andel kvinder end mænd fravælger eller fravælges ved hvert trin og især ved det første trin på karrierestigen på AAU. En vigtig forklaring i denne sammenhæng er dog de forskellige forhold mellem kandidatproduktionen og antallet af videnskabelige stillinger på de tre fakulteter. Den relativt større andel mandlige kandidater på INS-fakultetet har potentielt betydeligt flere stillinger at søge end kandidater fra de øvrige fakulteter, og andelen af ph.d.-stipendier i forhold til kandidatproduktionen er også størst for INS-fakultetet. Ph.d.- stillingerne og det historiske efterslæb Det er et væsentligt problem i forhold til at sikre en mere ligelig kønsfordeling på AAU, at kvindeandelen blandt ph.d.-stipendiaterne er betydeligt lavere end kvindeandelen blandt kandidaterne. Rekrutteringen på universiteter og forskningsinstitutioner til adjunkt-, lektor- og professorstillingerne er nemlig i vid udstrækning baseret på ansatte i stillingerne på niveauet under. Det gælder især på AAU, hvor der er en stor intern rekruttering. I det nye årtusinde var 82 procent af adjunkterne, 78 procent af lektorerne og 85 procent af professorerne ansat på AAU umiddelbart før de tiltrådte deres nye stilling på AAU. 8 Samtidig viser en forløbsanalyse af den interne rekruttering på AAU, at der ikke er væsentlige kønsforskelle mht. om en ph.d.-stipendiat senere ansættes som adjunkt, om en adjunkt senere ansættes som lektor eller om en lektor senere ansættes som professor. 9 Endelig er kvindeandelen blandt ansatte i stillinger, hvor ansøgeren er eksternt rekrutteret, ikke forskellig fra kvindeandelen blandt de internt rekrutterede på de forskellige stillingsniveauer og fakulteter. 10 Samlet set tyder det på, at en lige rekrutteringen til det første trin på universitetets karrierestige er yderst central, da kvinder og mænd tilsyneladende i højere grad rekrutteres lige ved de senere trin. Institutionelle rammer og historisk efterslæb? Det er vanskeligt at tale om et reelt historisk efterslæb i den kønsmæssige sammensætningen af det videnskabelige personale på AAU. Universitet blev grundlagt i 1974 og har siden haft mulighed for en gradvis udvidelse af det videnskabelige personale. Antallet af adjunktstillinger er steget med ca. 84 procent, lektorstillingerne med ca. 57 procent og professorstillingerne med ca. 568 procent i perioden Det har således gradvist været muligt at ændre 8 Opgørelserne af internt rekrutterede er lavet på baggrund af de oplysningerne, der er indberettet til UNI-C Statistik & Analyse for nyansættelserne ved AAU fra 2001 til 2006 (Larsen og Emerek, 2008). 9 Der er ganske vist en tendens ved alle disse interne ansættelser til, at mænd i højere grad ansættes end kvinder på adjunkt- og lektorniveau men denne tendens er ikke signifikant (bilag C, tabel C.2). 10 En undersøgelse på data fra økonomisk kontor på AAU viser, at kvindeandelen i de stillinger, hvor der er sikkerhed for at personen er rekrutteret internt, ikke adskiller sig fra andre stillinger. Undersøgelsen er dog behæftet med usikkerhed - især for professorstillingerne, da materialet kun indeholder oplysninger om ansættelser tilbage til Den store stigning i professorstillingerne dækker i øvrigt over, at antallet af kvindelige professorer er steget med 10 fra 2 til 12, medens antallet af mandlige professorer steget med knap 100 fra 17 til 115 (jf. tabel 2.1). 16
23 kønssammensætningen på grund af nyoprettede stillinger, men det er som vist ikke sket i særlig høj grad. Det umiddelbare billede af ligestillingen ved AAU er således klart; der er en skæv kønsfordelingen af de videnskabelige stillinger som ikke alene kan forklares ved et historisk efterslæb, selvom kønsskævheden meget langsomt er ved at blive ændret på SAMF- og INS-fakulteterne. Den væsentligste årsag til den vedvarende kønsulighed blandt det videnskabelige personale ser ud til at være, at kvinderne fravælger - eller fravælges til - ph.d.-stipendierne. Det betyder, at rekrutteringsgrundlaget til stillingerne videre i systemet er kønsulige, og at det derfor er vanskeligere at rette op på den kønsskæve fordeling blandt det videnskabelige personale. 17
24 18
25 Kapitel 3 Ansættelsesprocessen for adjunkter, lektorer og professorer Ansøgningsmønstrene og konkurrencen mellem kønnene ved stillingsbesættelserne ved AAU kan i perioden belyses ved hjælp af AAU s indberetninger til UNI-C Statistik & Analyse. 12 Disse indberetninger indeholder en række detaljerede oplysninger om stillingsbesættelserne, og de viser, at der er relativt få ansøgere til videnskabelige stillinger på AAU. Hovedparten af de nye medarbejdere blev (som det fremgår af tabel 3.1) ansat uden konkurrence fra andre ansøgere. Tabel 3.1 Fordelingen af adjunkt-, lektor- og professorstillinger ved AAU i i forhold til henholdsvis antallet af ansøgere og antallet af kvalificerede ansøgere. Ansøgere Kvalificerede ansøgere Antal Antal Procent stillinger stillinger Procent Adjunkt En ansøger % % Flere ansøgere % % Lektor En ansøger % % Flere ansøgere % % Professor En ansøger % % Flere ansøgere % % Kilde: Egne beregninger, UNI-C data. Der var i gennemsnit 2,4 ansøgere til adjunktstillingerne, 2,2 ansøgere til lektorstillingerne og 2,1 ansøgere til professoraterne, men omkring 60 procent af stillingerne havde kun 1 ansøger, og mere end 70 procent af stillingerne havde kun én kvalificeret ansøger. 13 I de stillinger, hvor der var konkurrence, var der i gennemsnit 7,5 ansøgere til adjunktstillingerne, 5,8 ansøgere til lektorstillingerne og 4,9 ansøgere til professorstillingerne. Der var dog yderst sjældent mere end fire ansøgere til disse stillinger (jf. figur D.1, appendiks D). Konkurrence om de nye videnskabelige stillinger i perioden fra 2001 til 2006 var således meget begrænset. Her adskiller AAU sig fra de andre universiteter og højere uddannelsesinstitutioner. Undersøgelser af ansættelser i årene på landsplan viser, at der i disse år i gennemsnit kun var én ansøger til 28 procent af adjunktstillingerne, 25 procent af lektoraterne og 29 procent af professoraterne (Ståhle, 2007). Kvalificerede Henholdsvis 87, 72 og 77 procent af ansøgerne blev vurderet kvalificerede af 12 Som fremhævet i beskrivelsen af data er der tilsyneladende ikke er indberettet oplysninger for samtlige nyansættelser ved Aalborg Universitet, og især resultaterne for adjunktansættelserne kan være behæftet med en vis usikkerhed. 13 Ved ansættelserne på Aalborg Universitet fra 2001 og frem til 2006 var der i alt 683 ansøgere til de 283 adjunktstillinger, 531 ansøgere til de 238 lektorater og 182 ansøgere til de 86 professorater. 19
26 ansøgere bedømmelsesudvalgene til ansættelse i adjunkt-, lektor- eller professorstillingerne på AAU. Der er ikke overordnet en markant forskel på de to køn, kvindeandelen af de ansøgere, der blev vurderet kvalificerede til stillingen var henholdsvis 82 procent for adjunkter, 70 procent for lektorer og 78 procent for professorer. Hovedområder Ansøgningsmønstret var forskelligt på de fire hovedområder. 14 Andelen af stillinger med kun en enkelt ansøger var højest ved det tekniske område. Samtidig er det dog klart (som det fremgår af figur 3.1), at den høje andel af stillinger med kun en enkelt ansøger er gennemgående for samtlige hovedområder, over hele perioden og for alle tre stillingskategorier. Selv når der tages højde for at AAU har en speciel sammensætningen af hovedområder, var andelene af stillinger med kun en ansøger ved AAU højere end ved samtlige andre uddannelsesinstitutioner (Larsen og Emerek, 2008). Figur 3.1 Andelen af adjunkt-, lektor og professorstillinger med kun én ansøger ved de forskellige hovedområder på AAU i perioden Procent Hum. Samf. Nat. Teknik Adjunkt Lektor Professor Kilde: Egne beregninger, UNI-C data. *Se tabel D.1 i appendiks D for antallet af eneansøgere ved adjunkt-, lektor og professorstillinger. Forskelle mellem kønnene Der var samlet set kvindelige ansøgere til 33 procent af de nyopslåede adjunktog lektorstillinger og til 21 procent af professorstillingerne, mens der var mandlige ansøgere til 86 procent af adjunktstillingerne, 85 procent af lektorstillingerne og 94 procent af professorstillingerne (jf. tabel 3.2 næste side). Opgørelser af den samlede søgningen til de videnskabelig stillinger indikerer således, at kvinder i mindre udstrækning end mænd søger stillingerne ved AAU. Men der er store forskelle mellem hovedområderne. På HUM-fakultetet var der kvindelige ansøgere til knap 70 procent af adjunkt- og lektorstillingerne og til halvdelen af professoraterne. Samtidig var der kvindelige ansøgere til op mod 45 procent af adjunkt- og lektorstillingerne på SAMF-fakultetet, mens andelen af kvinder blandt ansøgerne var lavere ved de tekniske og naturvidenskabelige områder. Kvindeandelen af ansøgerne til professorstillingerne var imidlertid markant lavere end andelen af mænd blandt ansøgerne ved alle fire områder. 14 Her er INS-fakultetet opdelt i naturvidenskabelige og tekniske områder for at muliggøre sammenligninger til andre universiteter. 20
Analyse. Forskerrekruttering på universiteterne
Forskerrekruttering på universiteterne 15-17 1. Indledning Uddannelses- og Forskningsministeriet har siden midten af 199 erne indsamlet statistik om universiteternes videnskabelige personale. Som del af
Læs mereForskere søges ansøgere mangler
Bertel Ståhle Forskere søges ansøgere mangler Forskerpersonale og forskerrekruttering på danske universiteter 1998-2000 UNI C 2003 Forskere søges ansøgere mangler Forskerpersonale og forskerrekruttering
Læs mereFAKULTETETS OG INSTITUTTERNES HANDLEPLAN FOR FLERE KVINDER I FORSKNING
FAKULTETETS OG INSTITUTTERNES HANDLEPLAN FOR FLERE KVINDER I FORSKNING 2016-2020 AARHUS AU UNIVERSITET HEALTH 2 FORORD Formålet med denne handleplan er at fremme en bedre kønsmæssig balance blandt VIP
Læs mereEffekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb
Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb En effektanalyse af kandidatstuderendes tilvalg på universiteterne Blandt danske universitetsstuderende er det en udbredt praksis at supplere
Læs merePsykisk Arbejdsplads Vurdering for Ph.d.-studerende på Aarhus Universitet
ARBEJDSMILJØSEKTIONEN, AARHUS UNIVERSITET Psykisk Arbejdsplads Vurdering for Ph.d.-studerende på Aarhus Universitet Analyse af AU, hovedområder og køn December 2009 2 Indholdsfortegnelse Svarprocenter...3
Læs mereGrønlandsrelateret forskning og udvikling. Forskningsstatistik
Grønlandsrelateret forskning og udvikling Forskningsstatistik 2003-04 Dansk Center for Forskningsanalyse Grønlandsrelateret forskning og udvikling Forskningsstatistik 2003-04 Statistikken er udarbejdet
Læs mereElever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads
Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads Som en del af udmøntningen af Aftale om en vækstpakke 2014 blev det besluttet at igangsætte en kvalitativ gennemgang
Læs merepå en stærkere karrierestruktur BUD på universiteterne
10 på en stærkere karrierestruktur BUD på universiteterne Danmark har brug for forskning og uddannelse i verdensklasse. Forskning er forudsætningen for, at erhvervslivet, folkestyret og civilsamfundet
Læs mereOverskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013
Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske universiteter, Efterårssemestret 2013 Forskning og Analyse Kortlægning - efteråret 2013 Maj 2014 Executive Summary Følgende kortlægningsanalyse fra
Læs mereOm undersøgelsen...1. Hovedresultater...2. Jobtilfredshed...3. Stress...3. Psykisk arbejdsmiljø...6. Motivation og fleksibilitet...
Faktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2017 Ref. THP/- 03.01.2017 Om undersøgelsen...1 Hovedresultater...2 Jobtilfredshed...3 Stress...3 Psykisk arbejdsmiljø...6 Motivation og fleksibilitet...7
Læs mereAnalyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser
Bilag 6 Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser I dette notat undersøges, om der er eventuelle sociale skævheder forbundet med frafaldet på de lange videregående
Læs mereEfterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af?
Efterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af? Center for ungdomsforskning i samarbejde med Ligestillingsministeriet og Forum 100 % Statusnotat marts 2011 v. lektor Camilla Hutters & videnskabelig
Læs mereAkademikere beskæftiget i den private sektor
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17 UFU Alm.del Bilag 86 t TIL FOLKETINGETS UDVALG FOR FORSKNING OG UDDANNELSE 20. april 2017 MZ Akademikere beskæftiget i den private sektor Indledning Der er udsigt
Læs mereKarriere, Køn og Kvalitet handleplan Afrapportering fra fakulteterne Det Juridiske Fakultet
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Karriere, Køn og Kvalitet handleplan Afrapportering fra fakulteterne Det Juridiske Fakultet Baggrund I forlængelse af bestyrelsens vedtagelse af handlingsplanen
Læs mereAnalyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen
Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste
Læs mereHR&O. Forenkling af VIP-rekruttering Præsentation af resultater, maj 2013
Forenkling af VIP-rekruttering Præsentation af resultater, maj 2013 Dias 1 Baggrund og mål Baggrund Ny ansættelsesbekendtgørelse der gav mulighed for at ændre på bedømmelsesprocessen VIP erne og KU generelt
Læs merePh.d.er i tal. Forskeruddannelsesstatistik
Ph.d.er i tal Forskeruddannelsesstatistik 2005-2006 Ph.d.er i tal Forskeruddannelsesstatistik 2005-2006 Statistikken er udarbejdet af: Udgiver: Dansk Center for Forskningsanalyse Adresse: Finlandsgade
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse 2016
Beskæftigelsesundersøgelse 2016 Opsummering af årets resultater Februar 2017 For 2016 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse
Læs mereNordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne
Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives
Læs mereSolidaritet, risikovillighed og partnerskønhed
Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool
Læs mereUddannelses- og Forskningsudvalget FIV Alm.del Bilag 142 Offentligt
Forskningsudvalget 2014-15 FIV Alm.del Bilag 142 Offentligt Ministeren Forskningsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 11. marts 2015 Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit talepapir
Læs mereGrønlandsrelateret forskning og udvikling - Forskningsstatistik
Grønlandsrelateret forskning og udvikling - Forskningsstatistik 21-22 Statistikken er udarbejdet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 82 hus N Tlf: 8942 2394 Fax: 8942
Læs mereFordelingen af det stigende optag på universiteterne
Fordelingen af det stigende optag på universiteterne En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på de otte universiteter UNIVERSITETERNE Fordelingen af det stigende optag på universiteterne
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse 2014
Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Opsummering af årets resultater Maj 2015 For 2014 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse 2013
Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Opsummering af årets resultater Marts 2014 For 2013 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Arts strategi for rekruttering af nye VIP-medarbejdere NOTAT
NOTAT Arts strategi for rekruttering af nye VIP-medarbejdere Baggrund og formål Fremragende medarbejdere og studerende spiller en altafgørende rolle for fakultetets fremtidige udvikling. Ikke mindst gælder
Læs mereVEJLEDNING FOR ANSØGERE
VEJLEDNING FOR ANSØGERE til videnskabelige stillinger FACULTY OF HEALTH AARHUS UNIVERSITET Denne vejledning er en opdatering af vejledningen fra august 2010 AU HR, Health Aarhus Universitet Katrinebjergvej
Læs mere1. PROFESSORATSPOLITIK... 2
NOTAT Professoratspolitik på Arts Indhold 1. PROFESSORATSPOLITIK... 2 1.1 Baggrund... 2 1.2 Professorater ift. øvrige hovedområder og universiteter... 2 1.3 Strategiske målsætninger fra 2013... 3 1.4 Anvendelse
Læs mereAnalyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser
Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse
Læs mereKvinder og mænd i videregående uddannelse 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 21 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1 Resumé
Læs mereKvartalsstatistik nr. 1 2014
nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde
Læs mereNotat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2013
Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2013 Nordjylland har i de sidste 5 år oplevet en markant stigning i interessen for de videregående uddannelser i regionen.
Læs mereAnalyse 18. december 2014
18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer
Læs mereKun 1 ud af 3 ph.d.er kommer ud i virksomhederne
DI Den 16. april 2015 Kun 1 ud af 3 ph.d.er kommer ud i virksomhederne 1. Det offentlige sluger ph.d.erne Med globaliseringsstrategien i 2006 besluttede et bredt flertal i Folketinget at fordoble antallet
Læs merePh.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013
Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013 I globaliseringsaftalen fra 2006 blev det besluttet at fordoble det årlige ph.d.-optag fra 2003 til 2010 1. Ved globaliseringsaftalens udløb
Læs mereVEJLEDNING FOR ANSØGERE
VEJLEDNING FOR ANSØGERE til videnskabelige stillinger DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET August 2010 Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Vennelyst Boulevard 9 8000 Århus C Tlf.: 89421122
Læs mereDe to grupper har dog omtrent samme chance (63-
oktober 216 Nyt fra rff Optagelse på den foretrukne lange videregående uddannelse har ingen betydning for, hvilket uddannelsesniveau man opnår, eller hvor meget man tjener efter endt uddannelse D e afviste
Læs mereHovedresultater fra registeranalyse. Fra uddannelse til første job med handicap. April Gennemført af: Pluss Leadership VIA University College
Hovedresultater fra registeranalyse Fra uddannelse til første job med handicap April 2019 Gennemført af: Pluss Leadership VIA University College Publikationstitel: Hovedresultater fra registeranalyse Projekttitel:
Læs mereKarriere, Køn og Kvalitet handleplan Skabelon til afrapportering fra fakulteterne Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Karriere, Køn og Kvalitet handleplan Skabelon til afrapportering fra fakulteterne Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Baggrund I forlængelse af bestyrelsens vedtagelse
Læs mereBilag om dansk forskeruddannelse 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 6 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 30. november 2005 Bilag om dansk forskeruddannelse
Læs mereSeksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte
Seksuel chikane på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte Juni 2018 Seksuel chikane på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology,
Læs mereStipendier efterår Et antal stillinger som lønnet ph.d.-stipendiat er ledige til besættelse pr. 1. januar 2010 eller snarest herefter.
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Stipendier efterår 2009 Et antal stillinger som lønnet ph.d.-stipendiat er ledige til besættelse pr. 1. januar 2010 eller snarest herefter. Nedenfor er nævnt de typer
Læs mereBaggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst
17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser
Læs mereHVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE?
NOTAT 54 02.09.2016 HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? I debatten om hvorvidt et studiejob vil føre til forsinkelser på universitetsstudiet lyder et argument, at
Læs mereSAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE
SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,
Læs merePersonaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K
FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK nr. 60 m a r ts 2012 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: ams@fanet.dk Personaleomsætning
Læs mereCENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER
Forsorgshjemmene i Aarhus Kommune HVEM ER BRUGERNE og hvad får de ud af deres ophold? Pixi-rapport med hovedresultater for perioden 2009-2014 Socialpsykiatri og Udsatte Voksne CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE
Læs mereErhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002
Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:
Læs mereFaktaark: Kvinder i bestyrelser
Marts 2015 Faktaark: Kvinder i bestyrelser DeFacto har analyseret udviklingen af kvinder i bestyrelser. Analysen er foretaget på baggrund af data fra Danmarks Statistiks database over bestyrelser samt
Læs mereBachelor eller kandidat? beskæftigelse og ledighed
December 2013 Bachelor eller kandidat? beskæftigelse og ledighed Dette faktaark samler og analyserer data om de universitetsuddannede bachelorer sammenlignet med universiteternes kandidater. Fokus for
Læs mereAnalyse 27. marts 2014
27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse
Læs mereVirksomhedspraktik til flygtninge
Virksomhedspraktik til flygtninge Af Lasse Vej Toft, LVT@kl.dk Formålet med dette analysenotat er, at give viden om hvad der har betydning for om flygtninge kommer i arbejde efter virksomhedspraktik Analysens
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for ph.d.er
Beskæftigelsesundersøgelse 2010 Tabelsamling for ph.d.er Januar 2011 Beskæftigelsesundersøgelsen 2010 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet
Læs mereRapport om Ligestillingsredegørelse
Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Lyngby-Taarbaek Kommune 2 Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor
Læs mereKønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del
Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del Mona Larsen, SFI September 2015 1 1. Indledning I henhold til ligestillingslovgivningen skal kommunerne indarbejde ligestilling i al planlægning
Læs mereStatusredegørelsen for folkeskolens udvikling
Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet, Undervisningsministeriet
Læs mereFordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne
Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på de ni erhvervsakademier ERHVERVS- AKADEMIERNE Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne
Læs mereHjemmeservice - En analyse af de beskæftigede
Hjemmeservice - En analyse af de beskæftigede Sammenfatning Denne analyse af -ordningen i 1997 beskæftiger sig med udbudssiden i, det vil sige -virksomhederne og især virksomhedernes ejere og deres ansatte.
Læs mereKalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik
Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:1 UDDANNELSE Udviklingen inden for erhvervsuddannelserne 1987/88-1996/97 Indledning Publikationen dækker alle kompetencegivende
Læs merePh.d.-dimittendundersøgelse 2008-2012
KØBENHAVNS UNIVERSITET Ph.d.-dimittendundersøgelse 2008-2012 Et registertræk over 5 år fra Danmarks Statistik Hvor finder ph.d.er fra Københavns Universitet ansættelse? Endelig version /22. april 2015
Læs mereProfilmodel Ungdomsuddannelser
Profilmodel 2015 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en 9. klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereSekretariatet. Ph.d.ernes arbejdsmarked udfordringer og videnbehov
Sekretariatet Ph.d.ernes arbejdsmarked udfordringer og videnbehov Resumé: Universiteterne har nu nået målet om at optage min. 2400 ph.d.er om året i 2010, men dermed rejser der sig nye udfordringer: Hvordan
Læs mereDoktorantjenester Personale
Bilag E Universiteternes personale Personalet ved de 13 svenske universiteter udgjorde 35.980 årsværk i 1997. Fordelingen på hovedkategorier fremgår af tabel E1. Kategorien af lærere omfatter her professorer,
Læs mereNøgletal for Den Samfundsvidenskabelige Ph.d.-skole, Ph.d.-bestand
Nøgletal for Den Samfundsvidenskabelige Ph.d.-skole, 212 1. Ph.d.-bestand 1.1 Nuværende bestand på Samf.-AAU Nedenstående er udtryk for den samlede ph.d.-bestand pr. 31.12 212. Program 1 : SOC STATS I
Læs mereRapport om Ligestillingsredegørelse
Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Aarhus Universitet Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens
Læs mereNotat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2015
Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 215 Nordjylland har i de sidste 7 år oplevet en markant stigning i interessen for de videregående uddannelser i regionen. I
Læs mereKun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse
NOTAT 45 oktober 15 Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse Beregninger fra DEA viser, at ud af de elever, som begyndte på en gymnasial uddannelse i 9, gennemførte pct. af de elever,
Læs mereBeskrivelse af DTU s stillings- og karrierestruktur for VIP
Beskrivelse af DTU s stillings- og karrierestruktur for VIP Personalestyrelsens stillingsstruktur og stillingsstruktur - DTU Diplom giver en udførlig beskrivelse af de enkelte stillinger, inklusive stillingsindhold
Læs mereTabelsamling. Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor - Forskningsstatistik 2006
Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor - Forskningsstatistik 2006 Tabelsamling Statistikken er udarbejdet af Dansk Center for Forskningsanalyse Udgivet af Danmarks Statistik www.dst.dk/fui
Læs mereStigende uddannelsesniveau kan redde arbejdsstyrken
Stigende uddannelsesniveau kan redde arbejdsstyrken Selvom væksten i uddannelsesniveauet har været faldende de seneste år, så kan den beskedne stigning, der har været, alligevel løfte arbejdsstyrken med
Læs mereAnalyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen
Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,
Læs mereAkademikerbeskæftigelsen i den private sektor 2008 til 2016
Juni 2017 Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor 2008 til 2016 Indhold Beskæftigelsen i den private sektor...2 Beskæftigelsen i den private sektor fordelt på uddannelsesniveau....4 Beskæftigelsen
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse 2014
Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Rapport for kandidatdimittender Maj 2015 For 2014 findes også rapport for ph.d.-dimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse
Læs mereMobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte
Mobning på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte September 2018 Mobning på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology, Engineering & Math) var der
Læs mereIkke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig?
6. december 2016 2016:25 Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? Af Jens Bjerre, Laust Hvas Mortensen og Michael Drescher 1 I Danmark, Norge
Læs mereKøn og karriere på Aalborg Universitet. Interviewundersøgelse Oktober 2008
Køn og karriere på Aalborg Universitet Interviewundersøgelse Oktober 2008 Konsulent cand. mag. Dorte Cohr Lützen Bac.soc. Anne Bang Henriksen Lützen Management Oktober 2008 ISBN-10: 87-92305-02-4, ISBN-13:
Læs merePolitikker Handlinger Forventede resultater
Solrød Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015. Ligestillingsredegørelserne
Læs mereRapport om Ligestillingsredegørelse
Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Syddansk Universitet Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens
Læs mereDemografiske udfordringer frem til 2040
Demografiske udfordringer frem til 2040 Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Danmarks befolkning vokser i disse år som følge af længere levetid, store årgange og indvandring. Det har især betydningen for
Læs mereKvartalsstatistik nr
Kvartalsstatistik nr. 1 2017 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene indeholder
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse 2010 Opsummering
Beskæftigelsesundersøgelse 2010 Opsummering Januar 2011 Beskæftigelsesundersøgelsen 2010 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet for studieudvalget
Læs mereFælles censorberetning 2018 for økonomi. Censorformand Finn Lauritzen. Marts 2019
Fælles censorberetning 2018 for økonomi Censorformand Finn Lauritzen 1. Indledning Det landsdækkende Censorkorps for økonomi dækker økonomuddannelserne for Københavns Universitet (KU), Aarhus Universitet
Læs mereUndersøgelse af karakterudviklingen på de gymnasiale uddannelser
Undersøgelse af karakterudviklingen på de gymnasiale uddannelser Der har over en længere årrække været en stigning i de gennemsnitlige eksamensresultater på de gymnasiale uddannelser. I dette notat undersøges
Læs mereHovedresultater fra PISA Etnisk 2015
Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Baggrund I PISA-undersøgelserne fra 2009, 2012 og 2015 er der i forbindelse med den ordinære PISA-undersøgelse foretaget en oversampling af elever med anden etnisk
Læs merePolitikker Handlinger Forventede resultater
Aarhus Universitet Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette ligestillingsredegørelse
Læs mereKortlægning af ingeniørlederne
Kortlægning af ingeniørlederne Januar 2018 Opsummering Boks 1 Konklusioner En højere andel af ingeniører arbejder som ledere end den samlede population af tilsvarende højtuddannede. Forskellen er markant
Læs mereRapport om Ligestillingsredegørelse
Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) 1 Indhold Status om ligestilling fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og 3
Læs mereArbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden
Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og
Læs mereProfilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser
Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereProfilmodel 2013 Videregående uddannelser
Profilmodel 213 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan
Læs mereOmfang og konsekvenser af studiejobs
Omfang og konsekvenser af studiejobs ns hovedresultater Andelen af de studerende med et studiejob har været forholdsvis konstant over perioden 8-5. Der er således ikke umiddelbart tegn på, at Fremdriftsreformen
Læs mereStadig flere kvinder i selskabernes bestyrelser
Chefkonsulent Richard B. Larsen rbl@di.dk AUGUST 2017 Stadig flere kvinder i selskabernes bestyrelser Andelen af kvinder stiger fortsat i de store, danske selskabers bestyrelser. De tilgængelige tal viser,
Læs merefakta om ligestilling
fakta om ligestilling 26 33 Fakta om ligestilling 26 Udgivet af: Ligestillingsafdelingen December 26 Fakta om ligestilling 26 Pjecen er gratis og kan bestilles hos: Ligestillingsafdelingen Holmens Kanal
Læs mereBekendtgørelse om ansættelse af videnskabeligt personale ved universiteter (ansættelsesbekendtgørelsen) 13. marts Nr. 242.
Senest opdateret af HR&O 15. maj 2012 I forbindelse med ikrafttrædelse af ny ansættelsesbekendtgørelse pr. 1. april 2012 har Københavns Universitet fastlagt nedenstående supplerende bemærkninger til bekendtgørelsen.
Læs mereRapport om Ligestillingsredegørelse
Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Aabenraa Kommune 2 Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes
Læs mereProjekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data
Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data Projektgruppen har opgjort forskelle i lokalløn mellem mænd og kvinder
Læs mereKvartalsstatistik nr
nr. 2 2017 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik ken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene indeholder kvartalsstatistikken de seneste relevante
Læs mereFaktaark: Ledelsesgabet mellem kønnene er fortsat stort
Marts 2014 Faktaark: Ledelsesgabet mellem kønnene er fortsat stort I samarbejde med Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har Djøf foretaget en analyse af forskellen på mænds og kvinders chancer for at blive
Læs mereSekretariatet. Universiteternes karrierehåndtering: Tab af talent og faldende kvalitet i de forskningsbaserede uddannelser
Sekretariatet Universiteternes karrierehåndtering: Tab af talent og faldende kvalitet i de forskningsbaserede uddannelser Den 24. januar 2012 Sagsnr. S-2012-100 Dok.nr. D-2012-1629 bba/ka På trods af universitetslovens
Læs mereBedre adgang til udbud for små og mellemstore virksomheder
VELFUNGERENDE MARKEDER 05 2017 Bedre adgang til udbud for små og mellemstore virksomheder Offentlige ordregivere gennemfører årligt op imod 3.000 EU-udbud i Danmark. Konkurrencen om opgaverne bidrager
Læs mere