riluftsliv i guldborgsund kommune

Transkript

1 riluftsliv i guldborgsund kommune

2

3 Indhold Forslag til fremme af friluftslivet i kommunen...2 Vision for friluftsliv i Guldborgsund Kommune...3 Friluftsliv for alle...6 Præsentation af Kreds Storstrøm...7 Friluftsliv i Region Sjælland...9 Friluftsrådets generelle politik...12 Friluftsrådets lokale kredsbestyrelse vil med dette friluftsoplæg gerne opfordre kommunen til at sætte fokus på friluftsliv i kommuneplanen. Oplægget kan danne udgangspunkt for udarbejdelsen af en kommunal friluftspolitik eller fungere som inspiration til prioritering af indsatsen på friluftsområdet i kommunen. I oplægget redegøres for de lokale ønsker og behov for fremtidens friluftsliv i kommunen.

4 Forslag til fremme af friluftslivet i kommunen Friluftsrådets lokale kredsbestyrelse Kreds Storstrøm arbejder blandt andet for at forbedre friluftsmulighederne i Guldborgsund Kommune. Herunder fremgår kredsbestyrelsens forslag til at fremme friluftslivet i kommunen. En del af forslagene kan gennemføres ved etablering af grønne partnerskaber. Desuden kan en del af projekterne med stor sandsynlighed opnå støtte via Tips- og lottomidler til friluftsliv. Midlerne administreres af Friluftsrådet, og hvert år uddeles cirka 50 millioner kroner til en lang række forskellige projekter. Mindst 30 % grønne områder i byerne. Flere motionsslanger til lands og til vands. Etablering af flere landgangs- og opholdsmuligheder langs Guldborgsunds kyster (jævnfør placeringen af fortidens sukkerroebroer). Handicap-småbusser som faste forbindelsesled fra by til land. Lange og gennemgående stier for cyklister, vandrere og ridende, herunder trampestier på braklægninger og langs offentlige vandløb. Østersøruter, Guldborgsundruter og Paradisruten. Forsøg med attraktive, sunde landsbyer: byfornyelse og sanering i landsbyer. Rum og muligheder for ekspressive aktiviteter. Til søs: pontonanlæg i passende afstand fra kysten. Til lands: Brug korte og skæve tidspunkter i anlæg, der i forvejen er godkendt til støj (for eksempel råstofgrave). Flere hundeskove i tilknytning til byområderne. Øget kommunal servicering af private/offentlige partnerskaber om brug, anlæg og udvikling. Flere naturvejledere, både private og offentlige. Friluftsoplæg for Guldborgsund Kommune 2

5 Vision for friluftsliv i Guldborgsund Kommune Et aktivt friluftsliv er godt for vores sundhed og velbefindende. Og jo tættere vi bor på de grønne områder, jo mere kommer vi der for at få oplevelser, stresse af og nyde stilheden citat af miljøminister Connie Hedegaard fra regeringens naturpolitiske redegørelse, oktober Ovenstående citat er et visionært udsagn, som også for Guldborgsund Kommune indeholder aktualitet og vision. BEFOLKNINGSUDVIKLINGEN Guldborgsund Kommune skulle med sin korte afstand til såvel Øresundsregionens centrum som til Tyskland og Østeuropa have gode muligheder for befolknings- og erhvervsmæssig udvikling. Men hvor bliver denne udvikling af? Vækstforum Sjælland peger i sin erhvervsudviklingsstrategi direkte på oplevelsesøkonomi og turisme som vigtige indsatsområder. Det naturrige og kystnære område har da også haft nogen udvikling som rekreativt friluftsområde og som turistmæssig publikumsmagnet. Ønskes en øget befolkningsudvikling i Guldborgsund, kan det være nødvendigt at orientere sig i flere retninger end glashuse i havnemiljøerne. Måske er nyudvikling af bæredygtige landsbykoncepter en attraktiv mulighed. De børnerige og friluftsorienterede tilflytterfamilier og nye seniorborgere med stor motionsinteresse tydeliggør behovet for sammenhængende fritids- og naturområder. Aktuelt har kommunen mange naturnære landsbysamfund, som kan undgå klondikeagtigt forfald ved større opmærksomhed på landsbysanering, alternative bomuligheder, transport- og friluftsmulighederne. Friluftsoplæg for Guldborgsund Kommune 3

6 Turismens omfang, og dermed behovet for udvikling af flere og bedre muligheder for friluftsaktiviteter, stiger med befolkningens økonomiske muligheder og arbejdsfrie tid. Skal københavnerne tage til Guldborgsund og fiske, ro havkajak, cykle, ride og spille golf eller skal de tage til Skåne eller Småland i Sverige og gøre de samme ting? Det afgøres af kvaliteten og formidlingen af udbuddet. TURISTPOTENTIALE I NATUR- OG KULTURHISTORIE Guldborgsund Kommune har et stort og uudnyttet turistpotentiale i en rig og varieret kulturarv. For mange aktive mennesker vil netop kombinationen af naturoplevelser og landskabernes kulturelle og historiske elementer give sports- og fritidslivet profil. NATURPARKER De vide inddæmmede områder på Sydfalster, de gamle ege i strandengene på Skejten, bøgeskovene langs Falsters østkyst, afvekslende herregårde, landsbysamfund, bynære vidtstrakte moser og skovlandskaber Guldborgsund har det meste og overalt med nærhed til Østersøforbundne vandområder. Til udvikling af disse naturværdier og for at sikre befolkningen adgang til en varieret natur foreslår Friluftsrådet etablering af 3 kommunale naturparker (se kortet på indersiden af omslaget): a. Naturpark Midtfalster Med de nuværende statsskovområder, Skjørringe Gods og vådområderne langs Falsteråsen op mod Dalbygård samt højmosen Horreby Lyng som udgangspunkt vil enestående natur- og kulturhistoriske værdier kunne bevares og synliggøres. Befolkningens muligheder for at bruge og opleve naturen og landskabet kan styrkes. b. Naturpark Guldborgsund Naturpark Guldborgsund kan strække sig fra indsejlingen til Guldborgsund i syd med Bredningen, Fuglsang og Nykøbing i midten til Guldborg i nord. Med respekt for natur- og kulturhensyn udvikles attraktive muligheder for mange slags sø- og havsport. Friluftsrådets Kreds Storstrøm anbefaler her Danmarks Naturfredningsforenings forslag til grønne og blå bånd med Guldborgsund som et bredt bånd fra Østersøen til Smålandshavet. c. Naturpark Maribosøerne Naturpark Maribos øerne er en allerede gennem flere år udviklet og trimmet naturpark, som forener kultur, biodiversitet og rige muligheder for friluftsliv. Friluftsoplæg for Guldborgsund Kommune 4

7 GRØN PROFIL OG FOLKESUNDHED Få kommuner i Danmark er så oplagte for næsten alle friluftslivs- og sportsaktiviteter som Guldborgsund. Men disciplin og vilje til planlægning og udvikling af rum og basis er nødvendigt, hvis de mange gode natur- og kulturmiljøers muligheder skal bruges og fastholdes. Naturparker med skov, land og vand er ligesom sammenhængende grønne byrum basisredskaber for såvel beboeres som besøgendes sundhed og udfoldelsesmuligheder. Det er vigtigt, at tilgængeligheden i alle former bliver optimal for alle, også for alle handicapgrupper. Skal Guldborgsunds kulturelle og grønne profil sikres for fremtiden, er det afgørende, at respekt for de nugældende vand- og skovbyggelinjer og kulturmiljøer kan bevares. For Guldborgsund som fortsat attraktivt bo- og besøgsområde kan plusordene være: tilgængelighed, naturoplevelser, sportslige friluftsmuligheder, net af stisystemer, biologisk diversitet, enestående kulturmiljøer og optimal formidling. Skal vi have en sund og smuk kommune, må borgerne gives optimale muligheder for at vælge en sund livsstil. En tilgængelig natur med store naturoplevelser og s portslige friluftsmuligheder kan være med til at gøre Guldborgsund Kommune til et attraktivt bo- og besøgsområde. I denne sammenhæng er stisystemer og formidling afgørende. Friluftsoplæg for Guldborgsund Kommune 5

8 Friluftsliv for alle Friluftsrådets formål er at støtte og opmuntre til friluftsliv under hensyntagen til natur og miljø. Friluftsrådet varetager som paraplyorganisation mere end 90 tilsluttede organisationers og den almene befolknings behov for og interesser i et aktivt friluftsliv. Alle kan have glæde af et aktivt friluftsliv. En af Friluftsrådets vigtigste opgaver er at samle og forene de mange forskellige interesser for rekreativ benyttelse af landskabet at finde den største fællesnævner og medvirke til, at forvaltningen af friluftslivets rammer sker på bedst mulig måde. Dels skal befolkningens behov for at dyrke friluftsliv imødekommes, dels skal der tages det nødvendige hensyn til naturen. Styrken ligger i Friluftsrådets brede perspektiv, der rækker ud over særinteresser hos den enkelte. Friluftsrådets struktur af frivillige bygger på 23 kredse bestående af mellem 1 og 8 kommuner. Medlemsorganisationerne udpeger repræsentanter i hver kreds, og denne kredsrepræsentation vælger en kredsbestyrelse. Den lokale kredsbestyrelse vil med dette friluftsoplæg gerne opfordre kommunen til at sætte fokus på friluftsliv i kommuneplanen. Oplægget kan danne udgangspunkt for udarbejdelsen af en kommunal friluftspolitik eller fungere som inspiration til prioritering af indsatsen på friluftsområdet i kommunen. I oplægget redegøres for de lokale ønsker og behov for fremtidens friluftsliv i kommunen. Kommuneplanen skal ifølge planlovens 11 a varetage mulighederne for friluftsliv. Den skal indeholde helhedsorienterede planer for både byen og det åbne land, hvilket giver rig mulighed for at planlægge for det bynære landskab. Hvis politikerne har formuleret en samlet friluftspolitik og -strategi, kan denne inddrages i udarbejdelsen af den samlede kommuneplan. Kommuneplanens rammedel og redegørelse kan bruges til at beskrive kommunens intentioner for friluftsliv. Friluftsoplæg for Guldborgsund Kommune 6

9 Præsentation af Kreds Storstrøm Friluftsrådets struktur af frivillige bygger på 23 kredse. En af disse kredse er Kreds Storstrøm, som omfatter 3 kommuner i det sydlige Danmark: Vordingborg Kommune, Guldborgsund Kommune og Lolland Kommune med henholdsvis Vordingborg, Nykøbing F og Maribo som de nye kommunecentre og yderligere Nakskov som udpeget egnscenter. NATUR, LANDSKAB OG FRILUFTSLIV I KREDS STORSTRØM Traditionelt har landbruget været dominerende med ikke mindst sukkerroedyrkning på Sydhavsøerne. Planteavlen er fortsat det vigtigste for landbrugene, men i de senere år er der i lighed med andre egne i Danmark kommet mere og mere svineproduktion. Det åbne land er derfor domineret af monokulturer. Samtidig er der dog gjort en indsats fra visse dele af landbrugserhvervet med plantning af levende hegn i det flade landskab. Naturen i kredsens geografiske område har stor spændvidde: fra Møns hvide klinter i øst til den idylliske Nakskov Fjord i vest, Storstrømmens og Guldborgsunds blå bånd og Maribosøernes skovklædte bredder. Ved de mange kyststrækninger finder man både det fladvandede Smålandshav med de mange øer og de populære strande ved Østersøen. På Sydfalster finder man et af de vigtigste sommerhusområder i landet, hvor både lokale og udenlandske turister kan nyde sol og strand. Skove er her naturligvis også. De statsejede skovområder på Møn og på Midtfalster giver gode muligheder for friluftsoplevelser, ligesom de private skove også giver muligheder for gode naturoplevelser for familien. Organiserede aktiviteter som orienteringsløb og spejderliv støder ofte på bureaukratiske og udgiftskrævende barrierer, når der skal søges om tilladelser hos de private skovejere. I alle de tidligere kommuner har man aktivt støttet det frivillige foreningsliv, og intet tyder på, at de nye storkommuner vil føre en anden politik på fritidsområdet. Den lokale debat afslører i øvrigt klart, at man i kommunerne er i gang med at udvikle en aktiv landdistriktspolitik, ikke mindst for at fremme bosætningsmulighederne og de sundhedsfremmende foranstaltninger. I denne forbindelse bør der også udar- Friluftsoplæg for Guldborgsund Kommune 7

10 bejdes en friluftspolitik. En friluftspolitik vil hjælpe til at forøge oplevelsesmulighederne, bevare områdets enestående kultur og natur og bidrage til en positiv udvikling på både Sydsjælland og Lolland-Falster. En ganske særlig politik på området er arbejdet for en nationalpark på Møn. Det tidligere Storstrøms Amt var særdeles aktiv i Pilotprojekt Nationalpark Møn. Friluftsrådet håber naturligvis på, at alle 3 kommuner i Kreds Storstrøm vil fortsætte denne positive holdning, så drømmen om en nationalpark på Møn bliver realiseret. HVEM ER KREDS STORSTRØM? Kredsbestyrelsen er valgt på et repræsentantskabsmøde, som normalt bliver holdt i marts-april. Kredsbestyrelsen består af 7 bestyrelsesmedlemmer og 2 suppleanter. Suppleanterne deltager normalt i bestyrelsesmøderne, som afholdes cirka 10 gange om året. Ud over det årlige repræsentantskabsmøde inviteres repræsentanterne til mindst 1 møde, hvor emnet vil være af mere friluftspolitisk karakter. I forbindelse med udarbejdelsen af dette kommunale friluftsoplæg er repræsentantskabet inddraget i videst muligt omfang. Når kommunerne meget snart skal i gang med at lave kommuneplaner, er det også vigtigt, at borgerne bidrager, og kredsbestyrelsen vil aktivt arbejde for at inddrage repræsentanter fra Friluftsrådets lokale organisationer så tidligt som muligt i processen. Kredsbestyrelsen er sat til at skulle varetage alle interesser under Friluftsrådets store paraply. Selv om man som kredsbestyrelsesmedlem selvfølgelig skal have sine rødder med fra sin oprindelige medlemsorganisation, er det også uhyre vigtigt for kredsbestyrelsen, at man i arbejdet her tager den brede sommerhat på. Det er derfor vigtigt, at kredsbestyrelsen er bredt sammensat, både geografisk og organisatorisk. Friluftsoplæg for Guldborgsund Kommune 8

11 Friluftsliv i Region Sjælland Region Sjælland dækker det meste af Sjælland og strækker sig fra Lolland og Falster i den sydlige del af regionen til Odsherred og Sjællands Odde i den nordlige del af regionen. Friluftsrådet har følgende ønsker til udvikling i regionen: Nationalparker/naturparker Regionen har flere lokaliteter, hvor der med fordel kan oprettes naturparker. Der er allerede igangsat initiativer, som kan gennemføres til gavn for lokalsamfundet. I regionen er der påbegyndt et udredningsarbejde med henblik på etablering af egentlige nationalparker. Vi anbefaler, at regionen arbejder målrettet med etablering af mindst 1 nationalpark i regionen. Kystfriluftsliv Kystområderne er vigtige friluftsområder og bør udvikles på en måde, så flest muligt får nem adgang til dem. Samtidig skal kystområdernes store naturværdier naturligvis bevares. Mange friluftsaktiviteter foregår med udgangspunkt i havnene. Derfor skal disse bevares med de tilhørende aktiviteter og ikke være domineret af boligbyggeri. Bynære skove Skovrejsning er et væsentligt element for befolkningens trivsel. Vi peger på de uudnyttede landbrugsarealer som oplagte indsatsområder. Skovrejsning omkring vores byer er et godt bidrag til udvikling af byområder generelt. Adgang til naturen Adgangsforholdene til det åbne land fra de mindre bysamfund bør forbedres. Mange mindre bysamfund er isolerede af opdyrkede landbrugsarealer, hvorfor Friluftsoplæg for Guldborgsund Kommune 9

12 dette initiativ kan fastholde bosættelsen generelt. Bynære rekreative anlæg er af største betydning for befolkningens trivsel. En fiskebro kan give nye muligheder. Sundhed Det forebyggende arbejde omkring folkesundheden understøttes af øgede muligheder for friluftsliv og oplevelsesmuligheder i vores omgivelser. Sundhed skal være et mål for alt, hvad vi planlægger, således at stier, legepladser, sportspladser med videre indtænkes. Naturformidling Natur og oplevelsesmuligheder fremmer regionens evne til at tiltrække turister. Formidling og formidlingssteder forekommer at være indlysende indsatsområder at udbygge og etablere. En øget formidlingsindsats i relation til kulturformidling af regionens mangeartede kulturtilbud vil ligeledes fremme væksten i regionen. Lokale aktører kan i stigende grad inddrages i formidlingsindsatsen. Desuden er det vigtigt, at regionen får et netværk af formidlingssteder, naturskoler, infocentre og egentlige naturcentre. Friluftsoplæg for Guldborgsund Kommune 10

13 Råstofområder Friluftsrådet har flere medlemsorganisationer, der repræsenterer støjende aktiviteter. Disse foreninger har dårlige vilkår. Derfor bør kommunen i højere grad overveje at udnytte færdiggravede råstofområder til disse støjende friluftsaktiviteter. Naturbevaring og naturgenopretning En væsentlig forudsætning for et formidlingsarbejde er imidlertid, at der tilvejebringes et brugbart fundament for formidlingen. Vedligeholdelse og naturgenopretning er elementer af betydning for dette arbejde. Det er vigtigt, at man ser på landskabet i hele Region Sjælland og sikrer naturen de steder, hvor den er trængt. Samtidig skal det sikres, at der er god landbrugsjord til at dyrke fødevarer. Kommunerne skal samarbejde på tværs af kommunegrænserne, når det drejer sig om længerevarende stiforløb og naturgenopretningsprojekter. Et vellykket stiforløb giver plads til flersidig anvendelse. Friluftsoplæg for Guldborgsund Kommune 11

14 Friluftsrådets generelle politik FRILUFTSLIV GIVER LIVSKVALITET Friluftsliv giver livskvalitet. Når friluftsliv integreres i de relevante kommunale forvaltningsområder, som sundhed, børn og unge, skole, ældre, kultur og fritid samt natur og miljø, opnås en lang række synergieffekter. Bedre muligheder for friluftsliv i en oplevelsesrig og tilgængelig natur skaber større naturforståelse, øger sundheden, forebygger livsstilsrelaterede sygdomme blandt borgerne og gør samtidig kommunen attraktiv. Friluftsrådet opfordrer kommunerne til at inddrage organisationerne og borgerne i den kommunale opgaveløsning. Alle kommuner skal lave en strategi, hvor der tages aktiv stilling til rammerne for det lokale demokrati og formuleres visioner og spilleregler. Friluftsrådets lokale kredsbestyrelser er klar til at deltage aktivt i kommunernes fremtidige arbejde med de områder, der vedrører friluftsliv og natur. Det kan foregå gennem de grønne råd og grønne partnerskabsprojekter eller andre fora. >> friluftsraadet.dk/354 (Det Friluftspolitiske Handlingsprogram) >> friluftsraadet.dk/553 (friluftsliv i kommunerne) >> groennepartnerskaber.dk Formidlingen af kommunens natur, kultur og friluftsliv er vigtig. Den vil gøre borgere og turister opmærksomme på kommunens tilbud, få flere mennesker ud at dyrke friluftsliv og skabe større naturforståelse. Formidlingen kan eksempelvis foregå gennem naturvejledning, naturskoler, udeundervisning, friluftsfaciliteter eller friluftskort. >> friluftskortet.dk >> friluftsraadet.dk/493 (formidling) >> groentflag.dk >> natur-vejleder.dk >> skoveniskolen.dk Friluftsoplæg for Guldborgsund Kommune 12

15 Turismen er vigtig for mange danske kommuner. Det er den også for Friluftsrådet, som ikke mindst arbejder for at fremme bæredygtig turisme. Friluftsrådet ser en betydelig synergi imellem friluftslivets tilbud til kommunens borgere og turister. Tiltag, der kommer såvel borgere som turister til gode, kan for eksempel være nationalparker, cykel- og vandreruter, lejrpladser, udlejning af kanoer og kajakker eller formidlingen af natur- og friluftstilbud. >> friluftsraadet.dk/471 (Friluftsrådet og turisme) >> friluftsraadet.dk/1361 (download folder om friluftsliv i nationalparker) FRILUFTSLIV I BYEN Mere og bedre friluftsliv i byens grønne og blå områder er afgørende for borgernes livskvalitet og sundhed, og byernes indretning har stor betydning for friluftslivets muligheder. Mulighederne kan forbedres gennem etablering af nye grønne områder, forbedring af natur og oplevelser samt etablering af flere friluftsfaciliteter. 85 procent af befolkningen bor i byerne, og derfor har det stor betydning, at der er attraktive opholdssteder og arealer, som er tilgængelige, og som giver gode muligheder for varierede oplevelser. Det samme gælder kommunens infrastruktur af stier, som giver borgerne mulighed for at færdes via sammenhængende stisystemer mellem hjem, arbejde, institutioner og indkøb. Attraktive grønne og blå områder er nødvendige for god udøvelse af friluftsliv. På landsplan har vi fået flere grønne områder i byernes randzoner, men alt for mange grønne områder inde i byen forsvinder eller bliver mindre, og mange har stadig et naturindhold, som kan forbedres. Ofte er adgangen til byens blå områder det vil sige søer, åer, kyststrækninger, havneområder og kanaler for ringe, og faciliteterne kan forbedres. >> byensfriluftsliv.dk >> friluftsraadet.dk/671 (grønne byrum) >> friluftsraadet.dk/1375 (Odense Deklarationen) FRILUFTSLIV I DET ÅBNE LAND Kyster Danmarks cirka kilometer kyststrækning er et vigtigt grundlag for friluftsliv med et stort udviklingspotentiale, og kystfriluftsliv står højt på Friluftsrådets dagsorden. Det er fortsat vigtigt at fastholde og arbejde for god adgang til og langs kysten blandt andet ad markveje, stier og fællesveje samt at fjerne ulovlig skiltning. Friluftsoplæg for Guldborgsund Kommune 13

16 >> friluftsraadet.dk/1106/7234 (kystfriluftsliv) Landbrugsområder Landbrugslandet er en del af danskernes landskabsopfattelse, og det er afgørende, at befolkningen kan færdes i produktionslandskabet. Friluftsrådet mener, at der uden skade for naturen, miljøet og produktionen kan åbnes for yderligere færdsel i det åbne land, for eksempel langs visse hegn og markskel, i randen af de dyrkede jorder, på braklagte jorder og på de dyrkningsfrie bræmmer. >> spor.dk >> dn.dk (Danmarks Naturfredningsforening) >> >> landdistriktsprogrammet.dk Skove Skovene er af største betydning for friluftslivet. Det anslås, at hver dansker i gennemsnit besøger skovene 11 gange årligt. Derfor er det vigtigt fortsat at arbejde for bedre faciliteter i skovene samt bedre muligheder for at færdes og opholde sig i de private skove. Cirka en ottendedel af Danmark er dækket af skov, hvoraf cirka 25 procent er offentligt ejet. Der er behov for yderligere skovrejsning, som kan skabe bedre vilkår for friluftslivet og bidrage til opfyldelsen af den af Folketinget vedtagne politiske målsætning om at øge det danske skovareal. Kommunal skovrejsning kan benyttes til at give borgerne bedre friluftsmuligheder og gavne naturen. Bynær skov kan tilmed gøre kommunen attraktiv for tilflyttende borgere og virksomheder og kan medvirke til at beskytte grundvandet. Bynær skovrejsning er et oplagt element i det lokale arbejde med fastlæggelse af en kommunal friluftspolitik, og skovrejsningen kan udgøre en markant del af kommuneplanerne. Ved planlægningen af al ny skov er det en god idé at overveje, hvilke oplevelser den nye skov skal indeholde. Friluftsrådet opfordrer til at inddrage de lokale brugere allerede tidligt i planlægningsfasen. >> friluftsraadet.dk/499 (skovrejsning) Råstofgrave Tidligere graveområder byder på spændende muligheder for naturoplevelser og naturformidling. I mange tilfælde vil tidligere råstofgrave også kunne rumme ekspressive aktiviteter som motocross, skydebaner eller terrænkørsel, da forholdene ofte giver en god støjafskærmning. Friluftsoplæg for Guldborgsund Kommune 14

17 >> friluftsraadet.dk/1826 (friluftsliv i råstofgrave) Søer og vandløb Friluftsrådet opfordrer til at forbedre mulighederne for sejlads på søer og vandløb. Roere, lystfiskere, surfere, fuglekiggere og mange andre har glæde af de danske søer og vandløb, og naturoplevelsen er fællesnævner for aktiviteterne. En fornuftig kommunal planlægning af den rekreative anvendelse af vandløb og søer kan medvirke til at mindske eller forhindre konflikter mellem de forskellige friluftsaktiviteter, lodsejerinteresser og naturbeskyttelsesinteresser. Oprettelse af brugerråd for vandløb og søer kan bidrage til at forebygge eventuelle konflikter. >> skovognatur.dk >> friluftsraadet.dk/495 (adgangs- og færdselsforhold) FRILUFTSLIV I DE BYNÆRE LANDSKABER Overgangen mellem land og by, de bynære landskaber, udgør en vigtig ramme for friluftsliv. Derfor er adgangen til de bynære landbrugsområder, skove og natur- og kulturmiljøområder vigtig at forbedre. Adgangen mellem by og land forhindres eller besværliggøres ofte af store veje, jernbaner, boligområder eller andre barrierer. Friluftsrådet anbefaler, at der tages højde herfor allerede ved planlægningen af nye byområder og infrastrukturanlæg, og at der arbejdes for at forbedre adgangen på tværs af eksisterende barrierer. Muligheden for at færdes mellem byen, boligen og arbejdspladsen og det åbne land kan optimeres eller forbedres ved anlæggelse af flere gang- og cykelstier mellem by og land. Ved en fremtidig byudvikling bør infrastruktur og grønne kiler fra de bynære naturområder ind i byen inddrages. Friluftsoplæg for Guldborgsund Kommune 15

18 Tekst: Friluftsrådet samt kredsbestyrelsen for Friluftsrådet Storstrøm Trykt: 100 eks. november 2007 Findes i elektronisk form på Friluftsoplæg for Guldborgsund Kommune 16

19

20 Friluftsrådets sekretariat Scandiagade København SV Tlf Kredsbestyrelsen for Friluftsrådets Kreds Storstrøm Kredsformand Terkel Jakobsen Nellikevej Maribo Tlf.: / terkel@mknet.dk Bent Vedsø (kredsnæstformand) Østrigsvej Nykøbing F Tlf.: bv@postkasse.com Aage Carlsen (kredssekretær) Dueurtvej Lundby Tlf.: aage.carlsen@mail.dk Bo V. Jensen Fayesvej Nakskov boj@vestas.com John Knudsen Guldborgvej Guldborg Tlf.: joch@hus.dk Sven Larsen Hestehavevej 6 Bursø 4930 Maribo Tlf.: sven-jean@mail.dk Henrik B. Simonsen Sdr. Landevej Borre Tlf.: hbs@simonsen.tdcadsl.dk Karen Albrechtsen Det Gamle Rådhus Torvet 4 Tlf.: turist@maribo.dk C. C. Kristiansen (PR) Torebyvej Toreby L Tlf.: cck@adslhome.dk