PROBLEMBASERET LÆRING I DE GRUNDLÆGGENDE SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNELSER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PROBLEMBASERET LÆRING I DE GRUNDLÆGGENDE SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNELSER"

Transkript

1 PROBLEMBASERET LÆRING I DE GRUNDLÆGGENDE SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNELSER Et organisatorisk udviklings- og læringsforløb på Social- og Sundhedsskolen i Roskilde Amt Rapport af Leon Dalgas Jensen CVU Storkøbenhavn 2005

2 Problembaseret læring i de grundlæggende socialog sundhedsuddannelser Et organisatorisk udviklings- og læringsforløb på Socialog Sundhedsskolen i Roskilde Amt Af Leon Dalgas Jensen 2005 CVU Storkøbenhavn 1. udgave, 1. oplag 2005 ISBN Design: hvid:juul Layout: Line Moeslund Udgivet af: CVU Storkøbenhavn Ejbyvej Skovlunde Denne rapport kan frit kopieres.

3 Problembaseret læring i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser Indhold 6 Forord Kapitel 1 7 Baggrunden for og formålet med udviklingsarbejdet 8 Det pædagogiske idégrundlag Kapitel 2 9 Problembaseret læring (PBL) Kapitel 3 15 Det første PBL-forløb fra marts Udviklingsgruppen foråret Fremgangsmåden 16 Erfaringerne i foråret Vanskelig problemorientering 17 Professionalisering af samarbejdet 17 Fra fremlæggelse til formidling af pointer 19 Fra 6 til 7 trin 20 Når vi pensum? 22 Udviklingsgruppens vurdering Kapitel 4 23 Flere hold. Ny lov. Efterår 2001 og forår Ny lov 25 Praktikken inddrages 29 PBL og den reflekterende praktiker 30 Refleksion og handling 32 Situationsbeskrivelserne 32 Elevernes situationsbeskrivelser 33 Narrative situationsbeskrivelser 33 Videndelingen og omstilling 3

4 35 Bedømmelser og eksamen Kapitel 5 37 Fuld implementering af PBL i efteråret Konfliktelementer 38 Erhvervsrettet eller fagorienteret syn 39 Samarbejdets nødvendighed 39 PBL som metode? 40 Fokus på læringsmål 42 Teamdannelse 43 Lærerrollen ændret 44 Teamets betydning 44 Didaktisk refleksion Kapitel 6 49 Konsolidering af PBL-principperne 49 Et kursusforløb 50 De reflekterende team Kapitel 7 52 Sammenfatning Kapitel 8 53 Efterskrift hvor er vi i dag? Kapitel 9 55 Litteratur 4

5 Problembaseret læring i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser Bilag 56 Bilag I: Skitse over trin i et forløb baseret på principperne om problembaseret læring 63 Bilag II: Narrative situationsbeskrivelser 67 Bilag III: Kvalitet i vejledningen i problemorienterede undersøgelser 69 Bilag IV: Et fagcentreret, samfundscentreret og elevcentreret syn på læring 70 Bilag V: PBL og den problematiske balance mellem klare mål og elevernes selvstændige udfoldelse 73 Bilag VI: Problembaseret læring (7 trins-model opdelt i skole-, praktik- og hverdagspraksis-kontekst) 5

6 Forord Rapporten er en redegørelse for det organisatoriske udviklings- og læringsforløb der i perioden førte til at Social- og Sundhedsskolen i Roskilde Amt omstillede sin undervisning til principperne for problembaseret læring (PBL). Formålet med rapporten er at beskrive og dokumentere dette forløb, og målgruppen er lærere på SOSUskoler. Rapporten er udarbejdet af Leon Dalgas Jensen for Social- og Sundhedsskolen i Roskilde Amt, og hviler på drøftelser med involverede lærere på skolen, dokumentarmateriale fra processen og på forfatterens observationer som konsulent for skolen i processen. 6

7 Problembaseret læring i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser Kapitel 1 Baggrunden for og formålet med udviklingsarbejdet Processen tog sin begyndelse i 1998, hvor skolens lærere ved et antal pædagogiske dage drøftede, hvordan de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser kunne bliver bedre til at styrke elevernes faglige og personlige kvalifikationer og kompetencer. Især blev lærergruppen mere opmærksom på betydningen af de personlige kompetencer. Inspirationen hertil kom fra Linda Andersen, lektor ved Institut for Uddannelsesforskning, Roskilde Universitetscenter, der i et oplæg for lærergruppen ridsede op, hvordan hun så kravene til fremtidens medarbejdere indenfor området. I løbet af 1999 drøftede skolens pædagogiske udvalg så forskellige mulige pædagogiske principper og fremgangsmåder, og ved skolens pædagogiske dage i 2000 blev der arbejdet videre med at afklare en profil på fremtidens social- og sundhedsassistent. Den 8. september 2000 besluttede Social- og Sundhedsskolen i Roskilde Amt (Greve) så at iværksætte et udviklingsarbejde på social- og sundhedsassistentuddannelsen med udgangspunkt i ideen om problembaseret læring. Der blev nedsat en arbejdsgruppe, kaldet Revisionsgruppen, som gik i gang med at udarbejde en begrundelse for betydningen af problembasering og en plan for, hvordan skolen kunne komme til at arbejde mere problembaseret. Gruppen vurderede, at skolen med fordel kunne arbejde ud fra principperne i PBL. 1 Revisionsgruppen hentede også erfaringer fra Skolen i Hammer Bakker, som er en af landets største SOSU-skoler, og Ergoterapeutskolen København. Begge skoler har i flere år arbejdet med PBL. Med udgangspunkt i disse forberedelser udarbejdede Revisionsgruppen mål, læreplaner, læringsbøger, idékataloger, situationsbeskrivelser og skriftlige og mundtlige prøver. Den nye læreplan for social- og sundhedsassistentuddannelsen forelå så i februar 2001, og det første hold social- og sundhedsassistentelever, som skulle arbejde ud fra disse pædagogiske ideer, begyndte deres uddannelse i marts Skrivelse af 20. maj 2005 fra to af Revisionsgruppens medlemmer til forfatteren. 7

8 Det pædagogiske idégrundlag Hovedideen var altså, at uddannelsen skulle bygge på problembaseret læring som pædagogisk metode. Formålet på længere sigt var at kvalitetsudvikle skolens undervisning, så den i stærkere grad kvalificerede eleverne til konkret problemløsning i deres kommende erhvervspraksis som social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter. Hensigten var at sætte eleverne i stand til at reflektere, tage selvstændig stilling, bruge tidligere erfaringer, indgå i relationer, arbejde ud fra det eksemplariske princip, opsøge viden, deltage aktivt i udviklingen for at kunne leve op til kravene i det foranderlige arbejdsmarked og samfund. Den pædagogiske metode, problembaseret læring (PBL), kan tilgodese dette. 2 Udgangspunktet i både en analyse af nye krav til medarbejderne indenfor området og i PBL indebar, at udviklingsprojektet tog udgangspunkt i den opfattelse, at social- og sundhedspersonalets erhvervsudøvelse foregår i unikke praksissituationer kendetegnet af foranderlighed, usikkerhed, flertydighed, kompleksitet og konflikt. Der opstår uventede situationer, og kravene til den kompetente praksis forandrer sig. Derfor er erhvervsudøvelsen kun til en vis grad rutinepræget virksomhed. Den er først og fremmest problemløsende i et kommunikativt samspil med mange andre mennesker, og kompetent erhvervsudøvelse bygger derfor på reflekterende problembevidsthed, undersøgelse og dialog. I forhold til dette krav til social- og sundhedspersonalet kan den erhvervsrettede uddannelse have vanskeligheder. Det er ikke uden videre givet, at de fagkundskaber, eleverne får på skolen, kan aktiveres i praksissituationen i erhvervsudøvelsen. Den faglighed, som skolen sigter mod at udvikle, bliver ikke automatisk en integreret del af en reflekterende praktikers opgaveløsning. Vi kan også risikere, og ser dagligt eksempler på, at praksissituationen bliver et sted, hvor der ureflekteret udvikles praktiske rutiner uden forbindelse til den faglighed, der er lært på skolen. Der er en tendens til, at de læringsstrategier eleverne udvikler på skolen, kun er virksomme på skolen og ikke uden videre kan bruges til problemløsning og læring i praksis gennem et langt arbejdsliv. Skolens udviklingsprojekt var motiveret af et ønske om at tage fat på denne problematik. 2 Social- og Sundhedsskolen i Roskilde Amt. Læreplan for social- og sundhedsassistentelever. Greve, februar 2001, s. 1 (herefter kaldet Læreplan, feb ). 8

9 Problembaseret læring i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser Kapitel 2 Problembaseret læring (PBL) Problembaseret læring (PBL) som pædagogisk koncept voksede frem indenfor medicinstudier i Canada og USA i løbet af 1980 erne og vandt indpas på lægestudier og sygeplejeskoler i Skandinavien i løbet af 1990 erne. Den læreplan, som Social- og Sundhedsskolen i Roskilde Amt formulerede i februar 2001, var baseret på de principper for problembaseret læring, som er opstillet af den norske lektor i pædagogik Roar C. Pettersen. 3 Læreplanen formulerede det som principperne om problembasering, elevcentrering og gruppebasering. 4 Om problembasering siges det i læreplanen: Det at arbejde problembaseret går i store træk ud på at problemet præsenteres, derefter identificeres læringsbehov så vi kan forstå, mestre og løse problemet. Vi tager udgangspunkt i en problemsituation og ikke i faget. ( ) Ud fra problemsituationen skal eleverne opdage hvilken viden og kunnen de har brug for for at kunne handle kompetent. Handlekompetence omfatter viden, færdighed og holdning. Problemsituationen skal vække undren, da den skal danne udgangspunkt for forhold, der trænger til nærmere udredning, belysning og forståelse. Eleverne arbejder eksemplarisk ud fra en problemsituation, som skal kunne bruges som eksempel for andre problemsituationer. Problemsituationen skal være så praksisnær som mulig. Om elevcentrering siges: Læring er ikke et resultat af lærerens aktivitet. Det handler om elevens læringsproces og 3 Roar C. Pettersen (1998): Problembaseret læring som pædagogisk idé og strategi. Forlaget Aschehoug, Oslo (på dansk: Problembaseret læring. Dafolo Forlag, Frederikshavn, Læreplan, feb. 2001, s

10 måde at arbejde med lærestoffet på. Eleverne kommer med en base af viden, færdigheder og holdninger, som skal danne udgangspunkt for læring. Det indebærer, at den enkelte har et stykke individuelt læringsarbejde at udføre, hvilket må resultere i, at den enkelte lærer at tage et stort medansvar for egen læring. Dette danner base for elevernes evne/lyst til fortsat at søge viden og udvikle færdigheder og holdninger, da elevernes egenaktivitet er forudsætningen for at læringen kan lykkes. For at eleverne kan tage ansvar for egen læring har lærerne ansvar for at tilrettelægge undervisningssituationer, så eleverne får mulighed for at identificere og forfølge egne læringsbehov. Læreren skal tage udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger for at kunne vejlede i forhold til elevens uddannelsesforløb. Læring er et personlig og individuelt anliggende, der foregår i en social sammenhæng. Om gruppebasering siges det: Arbejdet i grupper foregår på to planer - sagsplanet, som handler om det målrettede arbejde og på relationsplanet, som drejer sig om de mellemmenneskelige og følelsesmæssige sider. Ved at arbejde i grupper lærer eleverne at udvikle deres sociale kompetencer, hvilket har betydning for at kunne arbejde tværfagligt og indgå i relationer med andre mennesker. I gruppearbejdet støtter eleverne hinanden og hjælper hinanden med at komme i dybden fagligt. Ud fra den enkeltes elevs faglighed skal eleverne støtte hinanden og hjælpe hinanden med at komme i dybden fagligt. Gennem dialog kan eleverne i grupper inspirere hinanden og bidrage med deres forskellige viden/faglighed, som giver arbejdet et større perspektiv. Læreren skal være igangsætter, inspirator, faglig ressourceperson og vejleder. Læreren skal hjælpe gruppen med at holde styr på, hvad der er gruppens mål og hvad midlet til at nå målet er. Her beskrives PBL som en måde at tilrettelægge læreprocesser på og som en arbejdsform for de studerende, men det siges samtidig at PBL ikke er en bestemt, nærmere beskrevet metode, men snarere en over- 10

11 Problembaseret læring i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser ordnet læringsstrategi baseret på problemløsning, samarbejdende læring og vægt på elevens læreproces. Det centrale er udvikling af elevernes faglige kundskaber og færdigheder i forhold til at identificere, formulere og analysere problemer i praksis i samarbejde med andre og tage reflekteret stilling til handlemuligheder og løsninger på et afklaret værdigrundlag. Det drejer sig også om at eleverne udvikler nogle strategier for læring, der kan være virksomme i et langt, lærende arbejdsliv. En af de didaktiske konsekvenser er, at undervisningens fokus bliver flyttet væk fra lærerens formidling af et fagligt pensum og over på en funktionel faglighed, der lægger vægt på at eleverne lærer at anvende faglige teorier, begreber og metoder til problemløsning i praksis. Læreplanen anskueliggjorde dette skift fra fagbaseret til problembaseret undervisning med en model fra Roar Pettersen: Start Start Dette skift indebar også ændringer for læreren. Lærerens rolle som vejleder blev beskrevet således: Vejlederen skal opmuntre gruppen til at diskutere egne ideer og formulere læringsbehov og læringsmål. Vejlederens fornemste opgave er at støtte, lette og lede eleverne i deres læringsarbejde og læreprocesser. Når man vejleder i forhold til PBL har man ikke fuld kontrol over lærestoffet og det faglige 11

12 indhold. Vejlederen bliver også med-konstruktør i læringsprocessen - "en med-lærende". Det er vejlederens ansvar at lede eleverne på rette vej i forhold til formål for uddannelsen. Det er vejlederens opgave at have fokus både på den enkelte elev og gruppedynamikken. Vores vejledningssamtaler skal i endnu større udtrækning være præget af refleksion, der skal stilles mange flere hv-spørgsmål af refleksiv art. Vejlederen skal tage udgangspunkt i elevens forudsætninger i forhold til det, hun siger, tænker og gør. 5 Det læringsforløb som eleverne skulle gennemløbe blev beskrevet i en model kaldet De 6 trin. Den var inspireret af modeller opstillet af Roar C. Pettersen, men adskilte sig også på nogle punkter fra disse modeller: 6 Redegøre for de indhentede kundskaber. Hvordan skal dette bruges i forhold til problemområderne Er der opstået nye læringsbehov. Evaluering. Indledende brainstorm for at få et fælles udgangspunkt: - at se - at møde - at opdage. 1 5 Tilegnelse af kundskaber med udgangspunkt i læringsbehovet og - kontrakten. Hvilke problemområder ser I? Vælg et eller flere områder. 2 4 Formuler dit og gruppens læringsbehov. Nedskriv læringskontrakt Hvilken viden, ideer og erfaringer har I? 3 5 Læreplan, feb. 2001, s

13 Problembaseret læring i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser De seks trin blev beskrevet nærmere således: 1. Indledende brainstorm for at få et fælles udgangspunkt: at se, at møde, at opdage. Hvordan opfattes udgangspunktet, fx situationsbeskrivelse, oplevelse fra praktikken? Er der udsagn eller begreber, der skal forklares? Hver enkelt skriver ukritisk ned, hvad de kommer i tanke om. Husk ikke at forklare eller diskutere. 2. Hvilke problemområder ser I? Vælg et eller flere områder. Hver enkelt kommer frem med de problemområder de ser, og det nedskrives i fællesskab. Derefter vælger de et eller flere områder de vil arbejde med. Områderne vælges i forhold til nøgleord og relevante sygdomme for uddannelsesperioden. 3. Hvilken viden, ideer og erfaringer har I? Den enkelte kommer frem med sin viden, ideer og erfaringer ud fra en faglig og personlig synsvinkel i forhold til det/de valgte problemområder. 4. Formuler dit og gruppens læringsbehov. Nedskriv læringskontrakt. Gruppen klargør, hvad de har brug for at vide mere om for at kunne handle kompetent i forhold til det valgte problemområde. Ligeledes klargør den enkelte sit eget læringsbehov. Både gruppens og den enkeltes læringsbehov nedskrives i læringskontrakter. Gruppen aftaler hvem, hvor og hvornår de opsøger kundskaberne. Kilder kunne fx være bøger, ressourcepersoner, videoer. Gruppen aftaler, hvornår de mødes igen. 5. Tilegnelse af kundskaber med udgangspunkt i læringsbehovet og kontrakten. Eleverne tilegner sig kundskaberne individuelt eller parvis. 6. Redegøre for de indhentede kundskaber. Hvordan skal dette bruges i forhold til problemområderne? Er der opstået nye læringsbehov? Evaluering. 13

14 Hvilken viden har eleverne tilegnet sig, hvor har de søgt den og er den brugbar? Hvordan vil/kan eleverne bruge deres viden? 6 Det fremgår her, at udviklingsarbejdet var baseret på den opfattelse at PBL både var nogle bestemte metodiske valg vedrørende planlægning, gennemførelse og evaluering af læreprocesserne og et sæt grundlæggende pædagogiske synspunkter og læringsteoretiske udgangspunkter. Samtidig var udviklingsarbejdet baseret på den opfattelse, at professionel erhvervspraksis for en social- og sundhedsassistent i det danske velfærdssamfund i dag er foranderlig og problemfyldt, og at aktiv læring i praksis bliver et nødvendigt element i et sådant arbejdsliv. 6 Læreplan, feb. 2001, s

15 Problembaseret læring i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser Kapitel 3 Det første PBL-forløb fra marts 2001 I marts 2001 gik et lærerteam bestående af 4 lærere, i gang med at arbejde ud fra disse principper på et hold af social- og sundhedsassistentelever. Det var tanken at lærerteamet løbende skulle evaluere forløbet og udvikle arbejdsformerne. Udviklingsgruppen foråret 2001 Lærerteamet kom derfor til at få funktion af en udviklingsgruppe, og til gruppen blev knyttet en konsulent, Leon Dalgas Jensen. Skolen aftalte i marts 2001 med konsulenten, at der i foråret 2001 skulle gennemføres et konsulent- og vejledningsforløb for udviklingsgruppen. Konsulenten havde ikke været involveret i hele processen, der ledte frem til beslutningen om at iværksætte et udviklingsarbejde baseret på PBL og havde heller ikke været involveret i skabelse af den første læreplan. Konsulenten var derfor konfronteret med en situation, hvor en bestemt vej var valgt, og konsulentens opgave var at støtte udviklingsgruppen i deres arbejde med at virkeliggøre, evaluere og om nødvendigt ændre og udvikle den tænkte vej. Udviklingsgruppen ønskede at vejledningsressourcerne dels skulle anvendes til drøftelse af løbende problemer, der opstod i processen, og dels skulle bruges på at få skabt en nærmere beskrivelse af fremgangsmåden. Møderne var derfor todelte, sådan at der dels var en almindelig drøftelse af erfaringer og oplevelser, og dels blev gennemført et arbejde med nærmere at udvikle og beskrive fremgangsmåden i lyset af de erfaringer, der blev høstet undervejs. Det var desuden aftalt, at vejledningsmøderne med udviklingsgruppen var åbne for øvrige lærere, der kunne lytte med, men i øvrigt skulle holde sig i baggrunden. Fokus skulle ligge på dialogen i udviklingsgruppen og mellem udviklingsgruppen og konsulenten. Hensigten med denne fremgangsmåde var, at der skulle foregå en videndeling, og at der efterfølgende kunne ske en bredere implementering af PBL i hele skolens virksomhed med udgangspunkt i en nærmere udvikling og beskrivelse af metoden og principperne bag den. 15

16 Fremgangsmåden Kernen i fremgangsmåden var tematiske forløb, hvor eleverne, med udgangspunkt i cases i form af situationsbeskrivelser udarbejdet af lærerne, selvstændigt, men med vejledning, skulle identificere og undersøge problemstillinger fra social- og sundhedsassistentens erhvervspraksis. Hovedfokus for udviklingsgruppens arbejde var at sikre, at sådanne centrale problemstillinger blev inddraget i skolens undervisning i form af beskrevne problematiske praksissituationer. Med problematiske situationer menes situationer, hvor social- og sundhedsassistenten står overfor større og mindre valg, dilemmaer, konfliktmuligheder, noget uventet og noget uforståeligt. I sådanne situationer opstår et rum for åbne tolkninger, hvor vi kan forstå og fortolke situationer og mennesker på forskellig måde, vi kan handle på forskellig måde, og vi kan indtage forskellige holdninger til situationer og mennesker. Situationsbeskrivelser blev derfor et væsentligt element i arbejdsformen. Tematiseringen af forløbene var væsentlig for den ønskede bredde og fokus i fagligheden. Gennem tematiseringen og fuldt op af situationsbeskrivelserne var det muligt at styre læreprocesserne ind på faglige områder, hvor bestemte teorier, begreber og metoder blev funktionelt nødvendige for eleverne. Erfaringerne i foråret 2001 Der opstod mange små og større vanskeligheder undervejs, men en af de væsentligste var, at det voldte vanskeligheder at fastholde alle elever på den problemorienterede tilgang. Vanskelig problemorientering Nogle elever opfattede det som omstændeligt at skulle bruge så meget tid på at identificere og formulere problemstillinger. Eleverne var tilbøjelige til at glemme problemstillingerne undervejs i arbejdet og derfor ikke systematisk give begrundede svar på dem. Eleverne var også tilbøjelige til at nå frem til svar på problemet med skud fra hoften, uden at foretage en nærmere problemanalyse og uden i særlig grad at kunne begrunde handlingsforslag og løsninger. Disse vanskeligheder var selvfølgelig noget belastende for lærerne, da de vedrørte kernen i PBL som metode, men forventelige og på sin vis frugtbare, idet det jo netop er den samme type reaktion, som kan skabe væsentlige problemer i den senere erhvervspraksis. Den professionelle kan i erhvervspraksis også 16

17 Problembaseret læring i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser nemt forfalde til at springe problemanalysen over og ud fra hurtig genkendelse af situationen rutinemæssigt gribe til en kendt praksis. Metoden fremprovokerer altså nogle handlemønstre, som også ses i erhvervsudøvelsen, og som det derfor er værdifuldt at få gjort synlige og bearbejde i skolens undervisning. Målet er at udvikle problemløsningsstrategier og læringsstrategier, der modarbejder ureflekterede rutineprægede handlemønstre og fremmer reflekterende og undersøgende problembevidsthed. I stedet for at tilfredsstille elevernes ønske om at undgå den omstændelige problemformuleringsfase, blev udviklingsgruppens konklusion, at denne fase i stedet skulle tydeliggøres og udvikles. Professionalisering af samarbejdet En anden gruppe vanskeligheder vedrørte samarbejdsproblemer i grupperne. Metoden er helt baseret på, at grupperne kan samarbejde om undersøgelsen og bruge hinanden i refleksionsprocessen, og derfor kan samarbejdsproblemer være en alvorlig belastning i arbejdet. Også her må konklusionen dog være, at disse problemer er frugtbare i den betydning, at de udfordrer eleverne til at arbejde med samarbejdsopgaven på en professionel måde. Det skabte også fokus på, at skolen i sin undervisning måtte arbejde mere systematisk med at give eleverne kundskaber, færdigheder og redskaber i forhold til udvikling af samarbejde. Det drejer sig om helt simple redskaber som mødeleder, referater, fælles aftaler og nedskrevne arbejdsopgaver og deadlines. Det drejer sig om fælles drøftelser af normer og regler for samarbejdet og kommunikationen i gruppen og udformning af en skriftlig samarbejdsaftale for grupperne, og det drejer sig om socialpsykologiske kundskaber om sociale grupper og modeller for evaluering af gruppesamarbejde (konfliktløsnings-modeller, cirkelsamtale, evalueringsmodeller m.v.). Fra fremlæggelse til formidling af pointer En tredje vanskelighed vedrørte elevernes egen vidensformidling til hinanden. For nogle elever tog denne vidensformidling form som ren oplæsning af stof skrevet af fra lærebøger, sådan at PBL på denne måde egentlig nærmest fik et element af pensum-formidling i en parodisk ringe udgave. Det voldte vanskeligheder for flere af eleverne at samle sig om i stedet at bruge de indhentede kundskaber funktionelt i en aktiv fælles problemanalyse og problemløsning. Udviklingsgruppens svar var at forsøge at skærpe elevernes opmærksomhed på problemanalysen og få dem væk fra stof-fremlæggelse, og samtidig udvikle formidlingsdelen i forløbet, sådan at den fokuse- 17

18 rede på udvikling af kommunikative kompetencer. Udviklingsgruppen opstillede sammen med konsulenten en lille model, som blev anvendt til at beskrive forskellen på Fremlæggelse (som eleverne kendte fra tidligere skoleerfaring) og Formidling (som var det skolen ønskede, der skulle arbejdes hen mod). Formål Fremlæggelse En dokumentation af indhentet viden og arbejdsindsats Formidling En kommunikationsproces, der skaber forståelser og problemløsning i gruppen og på holdet Målgruppe Lærerne De øvrige elever i gruppen og på holdet For at flytte elevernes formidling væk fra fokus på at dokumentere deres arbejdsindsats og over på den læring og de forståelser, de kunne skabe hos deltagerne, introducerede lærerne efter råd fra konsulenten pointe-analyse for eleverne. PBL er en pædagogik, der lægger vægt på, at deltagerne i læreprocessen selv går gennem en proces, hvor de skaber en forståelse for sig selv. Pointer kan siges at være elementer i en samlet forståelse. For at fungere i en kommunikation, må de også være pointer for den pågældende målgruppe. Pointe-analyse kræver, at eleverne foretager en analyse af, hvilke centrale forståelser og erkendelser, de er nået frem til, og som det vil være værdifuldt, at de andre elever forstår og forstår begrundelserne for. Der er altså både involveret erkendelse og relevans. Dernæst må de overveje, hvordan de bedst muligt får disse forståelser og erkendelser frem i deres kommunikation med de andre. Dette er nogle formidlingsovervejelser og nogle overvejelser om læreprocesser. En sådan pointe-analyse og formidlingsplanlægning er et stor fagligt krav til eleverne, idet den forudsætter en dybere forståelse og afklaring af professionsrelevans og udvikling af en kommunikativ kompetence og forståelse for læreprocesser. Det var derfor også klart, at eleverne skulle have vejledning til både pointeanalysen og planlægningen af formidlingen. Der var flere formål med at introducere pointe-analysen: 1. Eleverne må gøre et arbejde med at skille det relevante, som skal med i formidlingen, fra det mindre relevante, som kan udelades. De må overveje hvilke af de forståelser og erkendelser, de er nået frem til, som en social- og sundhedsassistent kan få brug for i fremtiden. Dermed får de gennemtænkt, hvad erhvervskompetence er for en social- og sundhedsassistent. De får samtidig flyttet fokus væk fra at fremlægge alt og over på at udpege, hvad der er tilstrækkeligt, for at skabe de forståelser, de sigter mod hos deltagerne. 2. Eleverne må analysere deres egne erkendelser og forståelser nærmere, for at kunne udpege poin- 18

19 Problembaseret læring i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser ter, de skal have med for at skabe den forståelse, de ønsker at opnå hos deltagerne. Det giver både lærerne mulighed for at se, hvad eleverne har forstået, og synliggør for eleverne, hvor der er mangler i deres forståelse. 3. Eleverne må overveje, hvilken rækkefølge pointerne skal komme i, hvis det skal fremme forståelsen hos deltagerne, og dermed må de forholde sig til deltagerperspektivet for den læreproces, de vil skabe. Dette bidrager til deres udvikling af læringskompetence. 4. Eleverne må fagligt kvalificere deres kommunikation og formidling, og kan gøre det, fordi de har klargjort mål og målgruppen for sig selv. 5. Det blev langt mere interessant og relevant for de øvrige elever (og lærerne) at blive udsat for elevernes formidling. Med den ændring blev der sat større fokus på en form for formidling og kommunikation, der var erhvervsrelevant. Samtidig betød det, at der måtte langt stærkere fokus på denne fase i arbejdet, og at der også her blev behov for at arbejde fagligt med kommunikation og formidling. Fra 6 til 7 trin Udviklingsgruppen og konsulenten udviklede i løbet af foråret 2001 sammen en ny beskrivelse af fremgangsmåden (bilag 1). I forhold til den oprindelige opfattelse af metoden blev den nu udvidet til 7 trin, idet der blev tilføjet et afsluttende trin omhandlende målrettet formidling. Overvejelserne bag ændringen var ikke kun de nævnte erfaringer med elevernes formidlinger, men også den overvejelse, at det i stigende grad var en nødvendig erhvervskompetence for social- og sundhedsassistenten at kunne kommunikere hensigtsmæssigt til forskellige målgrupper. Social- og sundhedsassistenten står uafbrudt i sådanne kommunikationssituationer, fx når der skal informeres klart og præcist til brugeren, og brugeren skal inddrages i processen, når der skal informeres til kollegaer om en brugers situation, når der skal inddrages eksperter, når pårørende skal inddrages og informeres, når ledelse og politikere skal informeres og i visse situationer også, når medier og offentlighed skal informeres. Udvidelsen havde til hensigt at skærpe fokus på udvikling af elevernes kommunikative kompetencer. Nu skulle der i stedet formidles målrettet til bestemte tænkte målgrupper i nogle kendte, relevante formidlingssituationer fra social- og sundhedsassistentens praktiske arbejdsliv. Formidlingen kunne blandt andet have karakter af rollespil, fx sådan at de øvrige elever optrådte i rollen som arbejdskolleger eller 19

20 brugere, der skulle informeres og inddrages i problemløsningen. Når vi pensum? Den fjerde problematik, som løbende blev rejst, var om metoden sikrede, at eleverne nåede det de skulle i betydningen, om de kom gennem de centrale faglige områder. Det var også en erfaring hos lærerne, at eleverne ofte ikke fik læst den faglitteratur, som blev anbefalet/anvist af lærerne. PBL er ikke en metode, der er velegnet, hvis man fokuserer på at komme gennem hele stoffet i undervisningen. Der kan skelnes mellem, om arbejdsformerne er undersøgende (eleven er selv aktivt undersøgende) eller formidlende (eleven får kundskaber/stof formidlet til sig af læreren). Der kan skelnes mellem om indholdet er eksemplarisk (indholdet tager udgangspunkt i eksempler, cases, situationsbeskrivelser, simulerede cases, rollespil eller lignende) eller heldækkende (indholdet tager udgangspunkt i at fagets stofområde som helhed skal være dækket). I en rendyrket form vil PBL være undersøgende og eksemplarisk. Formidlende Undersøgende Eksemplarisk Lærerens formidling ud fra eksempler Elevens undersøgelse af cases, eksempler (PBL) Heldækkende Lærerens formidling af fagets samlede stofområde (der er modstrid mellem kravene om heldækkende og undersøgende) Selvom lærerstyret undervisning og forelæsninger ikke er uforenelig med PBL, så rummer PBL væsentlige elementer af deltagernes egne selvstændige undersøgelser, og den lægger vægt på den dybere undersøgelse af et antal begrænsede, men fagligt relevante problemstillinger. Læreren oplever derfor, at hele det relevante stof ikke bliver gennemgået i undervisningen. Det der tabes i forhold til at få lærerens gennemgang af hele stoffet, vindes så i form af udvikling af en selvstændig lærings- og problemløsningskompetence og en social og kommunikativ kompetence. PBL er en undervisningsmetode, hvor læreren lægger vægt på at bringe problemstillinger fra erhvervsområdets praksis ind i skolen, og hvor læringen organiseres på en sådan måde, at kundskaberne lettere kan genkaldes og anvendes i den praktiske arbejdssituation. Det er en arbejdsform, hvor eleverne skal samarbejde i grupper, og hvor eleverne selv skal identificere, formulere og analysere problemer. 20

PROBLEMBASERET LÆRING I DE GRUNDLÆGGENDE SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNELSER

PROBLEMBASERET LÆRING I DE GRUNDLÆGGENDE SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNELSER PROBLEMBASERET LÆRING I DE GRUNDLÆGGENDE SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNELSER Et organisatorisk udviklings- og læringsforløb på Social- og Sundhedsskolen i Roskilde Amt Rapport af Leon Dalgas Jensen CVU Storkøbenhavn

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

Kvalitetsmodel. for praktik i de. grundlæggende. social- og. sundhedsuddannelser

Kvalitetsmodel. for praktik i de. grundlæggende. social- og. sundhedsuddannelser Kvalitetsmodel for praktik i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser Projektgruppe Uddannelse Faaborg Midtfyn Kommune 1 Indhold Kriterier for praktik i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen Uddannelsesordning for sundhedsuddannelsen Udstedelsesdato: 15. marts 2010 Udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen i henhold til følgende

Læs mere

Håndbog i Praktikuddannelsen

Håndbog i Praktikuddannelsen Håndbog i Praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse juli 2013 Indholdsfortegnelse Praktikuddannelsen... 4 Læring i uddannelsen... 6 Læring i praktikken... 6 Læringsstile... 7 Metoder til læring

Læs mere

Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere.

Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere. Vejledning til logbogsskrivning Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere. Ordet logbog stammer fra den maritime verden, hvor en logbog bruges til at

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Teamkoordinator-uddannelsen

Teamkoordinator-uddannelsen Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 15. marts 2010 pædagogisk assistent Uddannelsesordningen er udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistent og social- og sundhedsuddannelsen

Læs mere

Om godskrivning og afkortning af dele af praktikuddannelsen på Social- og sundhedsuddannelsen, trin 1 (Social- og sundhedshjælper)

Om godskrivning og afkortning af dele af praktikuddannelsen på Social- og sundhedsuddannelsen, trin 1 (Social- og sundhedshjælper) 1 Om godskrivning og afkortning af dele af praktikuddannelsen på Social- og sundhedsuddannelsen, trin 1 (Social- og sundhedshjælper) Personer, der søger optagelse på Social- og sundhedsuddannelsen, trin

Læs mere

Praktikerklæring for social- og sundhedsassistentelev: cpr: Praktiksted: periode:

Praktikerklæring for social- og sundhedsassistentelev: cpr: Praktiksted: periode: for social- og sundhedsassistentelev: cpr: Praktiksted: periode: : Målet skal nås som en færdighed A. Mål for praktikuddannelsen selvstændigt arbejde sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende i samarbejde

Læs mere

Beskrivelse af de færøske SOSU-uddannelser (heilsuútbúgvingar)

Beskrivelse af de færøske SOSU-uddannelser (heilsuútbúgvingar) Beskrivelse af de færøske SOSU-uddannelser (heilsuútbúgvingar) Formålet med det følgende er at give en kortfattet beskrivelse af de færøske social- og sundhedsuddannelser (uddannelserne til henholdsvis

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Rammekontraktbilag K Uddannelse af elever

Rammekontraktbilag K Uddannelse af elever Rammekontraktbilag K Uddannelse af elever Tolstrup & Hvilsted ApS Myntevej 3 8920 Randers NV www.tolstruphvilsted.dk CVR: 33957203 1 1 Indledning Nærværende rammekontraktbilag indeholder følgende forpligtende

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus 2007 Hvorfor strategisk kompetenceudvikling? Århus Universitetshospital,

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Ellen Kjær, SEVU 3. Juni 2015 Paradigmernes betydning Politiske Visioner Erhvervsuddannelserne Praksis

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Syddansk Universitet Institut for filosofi, Pædagogik og Religionsstudier 2011 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer

Læs mere

Forventninger til et godt praktikforløb. - for social- og sundhedselever og deres vejledere Gælder kun for SOPU Nordsjællands elever

Forventninger til et godt praktikforløb. - for social- og sundhedselever og deres vejledere Gælder kun for SOPU Nordsjællands elever Forventninger til et godt praktikforløb - for social- og sundhedselever og deres vejledere Gælder kun for SOPU Nordsjællands elever Indledning Denne pjece har til formål at bidrage til at skabe optimale

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Mål og evaluering i børnehøjde

Mål og evaluering i børnehøjde Mål og evaluering i børnehøjde Refleksion Mål Kriterier Portfoliopædagogik og praksis Et eksemplarisk forløb? Helle Frost CFU Aalborg d. 20.9.10 Synliggørelse Medindsigt Medinddragelse Bevidsthed Medansvar

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Læremidler støtte og udvikling

Læremidler støtte og udvikling Læremidler støtte og udvikling Lektor ph.d. Bodil Nielsen Læremidler skal udarbejdes med henblik på at de bedst muligt støtter og udfordrer elever i deres læreprocesser, men samtidig er det vigtigt at

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk Sprogdidaktisk model Til sprogpakkens sprogdidaktiske model anvendes en kendt og i den pædagogiske verden ofte anvendt didaktisk model, nemlig SMTTE. Den følgende tekst er først en beskrivelse af SMTTE

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises

Læs mere

Gældende fra Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser

Gældende fra Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser Gældende fra Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser Til fagbilag 14. Vejledning til grundfaget læring, kommunikation og samarbejde Indledning Alle bestemmelser, der

Læs mere

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det,

Læs mere

Uddannelsesordning for den Pædagogiske Grunduddannelse

Uddannelsesordning for den Pædagogiske Grunduddannelse Udstedelsesdato: 16. april 2008 Uddannelsesordning for den Pædagogiske Grunduddannelse Udstedt af det faglige udvalg for Pædagogisk Grunduddannelse og Social- og Sundhedsuddannelsen i henhold til bekendtgørelse

Læs mere

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre Eleverne oplever lærere, som arbejder tæt sammen og involverer eleverne 2 På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være

Læs mere

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis Akademiuddannelse i Sundhedspraksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Nu også

Læs mere

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst:

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Skabelon til uddannelsesspecifikt fag Bilag 2 Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: [uddannelsens navn]

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

Temaeftermiddag for praktikken

Temaeftermiddag for praktikken Temaeftermiddag for praktikken Social og sundhedsuddannelsen under erhvervsuddannelse lov og bekendtgørelse Oktober 2008 EUD lov og bek. v. Gitte B Jensen Side 1 Temaeftermiddag for praktikken Lov og indgangene

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune.

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune. Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Ernæringsassistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Ernæringsassistent Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato 24. februar 200 Ernæringsassistent Udstedt af det faglige udvalg for ernæringsassistentuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 329 af 28. april

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedets navn og adresse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Bostøtten team Midtby Psykiatriens hus Falkevej 5 8600 Silkeborg www.socialpsykiatri-silkeborg.dk

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Tema Læring: Portfolio som metode

Tema Læring: Portfolio som metode Tema Læring: Portfolio som metode Hvis man ønsker at arbejde med portfolio som metode for derved at styrke elevernes læreproces, er der en lang række forhold, der bør overvejes. Nedenfor gives der et bud

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Undervisningseksperimentarium. Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium

Undervisningseksperimentarium. Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium + Undervisningseksperimentarium Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium + Vores organisation + Vores organisation Grundlæggende principper: a) Beslutninger skal træffes så tæt som

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Projektarbejde med børn i daginstitutionen

Projektarbejde med børn i daginstitutionen Projektarbejde med børn i daginstitutionen Fra fascination til fordybelse Af Alice Kjær Indhold Forord................................................................... 5 Indledning..............................................................

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

OM AT ANVENDE OG INDDRAGE EKSTERN VIDEN. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1

OM AT ANVENDE OG INDDRAGE EKSTERN VIDEN. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 OM AT ANVENDE OG INDDRAGE EKSTERN VIDEN Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 HOW It works 3 ledelseskapaciteter Hvordan det skal gøres i praksis At inddrage og ANVENDE relevant VIDEN (forskningsviden/erfaringsviden/data

Læs mere

Projektlederuddannelsen

Projektlederuddannelsen Projektlederuddannelsen Intensiveret fokus på egen praksis Projektlederen skal kunne skabe og facilitere resultater og udvikling af organisation og mennesker. De traditionelle metoder og værktøjer skal

Læs mere

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Kapitel: Forord Praktikpjece Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Forord... 2 Praktikportalen... 2 Praktikadministration...

Læs mere

Undervisningsplan. Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Gældende fra marts 2014 Godkendt i LUU November 2012. Skoleperiode 2.

Undervisningsplan. Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Gældende fra marts 2014 Godkendt i LUU November 2012. Skoleperiode 2. Gældende fra marts 01 Godkendt i LUU November 01 Undervisningsplan Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1 Skoleperiode 1 uger 0-0-01 11:51 Skoleperiode. Grundfag og områdefag Social - og sundhedssektoren

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulets titel: Tværfaglighed og psykomotorik Tema: Modulet retter sig mod selvstændig og kritisk professionsudøvelse

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Inspirationskatalog for skriftlige opgaver. Social- og sundhedsassistentelever. Ikast-Brande Kommune

Inspirationskatalog for skriftlige opgaver. Social- og sundhedsassistentelever. Ikast-Brande Kommune Inspirationskatalog for skriftlige opgaver Social- og sundhedsassistentelever Ikast-Brande Kommune Indledning Velkommen til dette inspirationskatalog med forslag til opgaver i elevtiden for social og sundhedsassistenter.

Læs mere

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet.

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet. Oplysningsskema - foreløbig til brug for godkendelse og registrering af praktiksteder ikke omfattet af koncerngodkendelser inden for social- og sundhedshjælperuddannelsen Bilag. Vejledning til udfyldelse

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015

Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015 Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015 Praktiske oplysninger Kursus for årsvikarer Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Følg linket her Tilmeldingsfristen

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Side 1 af 5 KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Af Kirsten M. Poulsen, direktør og management konsulent, KMP & Partners Vores interesse for mentorskabet I 2000 stiftede jeg for første

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator

Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af det faglige udvalg for digital media i henhold til bekendtgørelse nr. 557 af 28. april 2015 om uddannelsen

Læs mere

Sundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE

Sundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE Sundhedspraksis AKADEMIUDDANNELSE En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Akademiuddannelse

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Tidlig opsporing af sygdomstegn

Tidlig opsporing af sygdomstegn Et kompetenceudviklingsforløb der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn Indledning Har du prøvet at komme hjem fra et kursus med rygsækken fuld af ny viden og lyst til at komme tilbage

Læs mere

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever Sektion for Brandsårsbehandling Afsnit 2104

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever Sektion for Brandsårsbehandling Afsnit 2104 Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever Sektion for Brandsårsbehandling Afsnit 2104 01-01-2014 Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling,

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. Se hjemmeside. Se hjemmeside. Se hjemmeside

PRAKTIKBESKRIVELSE. Se hjemmeside. Se hjemmeside. Se hjemmeside PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Elevens egen vurdering /evaluering

Elevens egen vurdering /evaluering Elevens egen vurdering /evaluering Inerisaavik Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering af elevpræstationer Elevens egen vurdering /evaluering Møder med eleven i centrum Dette hæfte er et ud af en serie

Læs mere

Nye krav til den kollektive vejledning

Nye krav til den kollektive vejledning AUGUST 2014 Nye krav til den kollektive vejledning Af lektor Marianne Tolstrup, UCL og Konstitueret Leder af UUO, Jens Peder Andersen Nye krav til den kollektive vejledning Kollektiv vejledning vil fremover

Læs mere

Optag, læring og kvalitet i social- og sundhedsuddannelserne i primær sektor. Uddannelseskonsulent Lone Thøsing 2010 Gladsaxe Kommune

Optag, læring og kvalitet i social- og sundhedsuddannelserne i primær sektor. Uddannelseskonsulent Lone Thøsing 2010 Gladsaxe Kommune Optag, læring og kvalitet i social- og sundhedsuddannelserne i primær sektor Dette lille oplæg er en sammenfatning af de tilbagemeldinger, som jeg har modtaget fra mine uddannelseskonsulentkollegaer i

Læs mere

Handelsskolernes Lærerforenings repræsentantskabsmøde 25. april 2015

Handelsskolernes Lærerforenings repræsentantskabsmøde 25. april 2015 Handelsskolernes Lærerforenings repræsentantskabsmøde 25. april 2015 Læringskonsulenter Erhvervsuddannelserne STUK, Styrelsen for undervisning og kvalitet Undervisningsministeriet /v. Lone Kirk og Lisbeth

Læs mere

Guide til tovholderne og deres AMUledere

Guide til tovholderne og deres AMUledere Guide til tovholderne og deres AMUledere TUP-projektet: Underviserens nye muligheder med innovative læringsarenaer November 2012 ILVEU: Guide til tovholderne og deres AMU-ledere Side 2 af 10 [Indholdsfortegnelse]

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og international marketing som bifag Indholdsfortegnelse: 1.

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Efter- og Videreuddannelse 2012/2013 Lederens retorik troværdig og overbevisende kommunikation Mange mennesker opfatter kommunikation som en

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA Analyse handleplan formidling Kommunikation i praksis med PAS som redskab er en

Læs mere

Hvorfor en personlig uddannelsesplan?...2. Aftaler om brug af den personlige uddannelsesplan...2. Personlige og faglige læringsmål...

Hvorfor en personlig uddannelsesplan?...2. Aftaler om brug af den personlige uddannelsesplan...2. Personlige og faglige læringsmål... Hvorfor en personlig uddannelsesplan?...2 Aftaler om brug af den personlige uddannelsesplan...2 Personlige og faglige læringsmål...3 Skabelon - personlige og faglige læringsmål....5 Reflektere....6 Refleksion

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted

1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted 1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted Bekendtgørelsens tekst 14: Praktikstedet udarbejder en praktikstedsbeskrivelse, der skal indeholde følgende: 1)Beskrivelse af praktikstedet, herunder

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Troldehuset, Kongerslev Dus.

Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Troldehuset, Kongerslev Dus. Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Troldehuset, Kongerslev Dus. Praktikstedsbeskrivelse: Troldehuset, Kongerslev Dus Kongensgade 4 9293 Kongerslev Tlf. 98.332145 Mail adresse:

Læs mere