PROBLEMBASERET LÆRING I DE GRUNDLÆGGENDE SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNELSER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PROBLEMBASERET LÆRING I DE GRUNDLÆGGENDE SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNELSER"

Transkript

1 PROBLEMBASERET LÆRING I DE GRUNDLÆGGENDE SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNELSER Et organisatorisk udviklings- og læringsforløb på Social- og Sundhedsskolen i Roskilde Amt Rapport af Leon Dalgas Jensen CVU Storkøbenhavn 2005

2 Problembaseret læring i de grundlæggende socialog sundhedsuddannelser Et organisatorisk udviklings- og læringsforløb på Socialog Sundhedsskolen i Roskilde Amt Af Leon Dalgas Jensen 2005 CVU Storkøbenhavn 1. udgave, 1. oplag 2005 ISBN Design: hvid:juul Layout: Line Moeslund Udgivet af: CVU Storkøbenhavn Ejbyvej Skovlunde Denne rapport kan frit kopieres.

3 Problembaseret læring i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser Indhold 6 Forord Kapitel 1 7 Baggrunden for og formålet med udviklingsarbejdet 8 Det pædagogiske idégrundlag Kapitel 2 9 Problembaseret læring (PBL) Kapitel 3 15 Det første PBL-forløb fra marts Udviklingsgruppen foråret Fremgangsmåden 16 Erfaringerne i foråret Vanskelig problemorientering 17 Professionalisering af samarbejdet 17 Fra fremlæggelse til formidling af pointer 19 Fra 6 til 7 trin 20 Når vi pensum? 22 Udviklingsgruppens vurdering Kapitel 4 23 Flere hold. Ny lov. Efterår 2001 og forår Ny lov 25 Praktikken inddrages 29 PBL og den reflekterende praktiker 30 Refleksion og handling 32 Situationsbeskrivelserne 32 Elevernes situationsbeskrivelser 33 Narrative situationsbeskrivelser 33 Videndelingen og omstilling 3

4 35 Bedømmelser og eksamen Kapitel 5 37 Fuld implementering af PBL i efteråret Konfliktelementer 38 Erhvervsrettet eller fagorienteret syn 39 Samarbejdets nødvendighed 39 PBL som metode? 40 Fokus på læringsmål 42 Teamdannelse 43 Lærerrollen ændret 44 Teamets betydning 44 Didaktisk refleksion Kapitel 6 49 Konsolidering af PBL-principperne 49 Et kursusforløb 50 De reflekterende team Kapitel 7 52 Sammenfatning Kapitel 8 53 Efterskrift hvor er vi i dag? Kapitel 9 55 Litteratur 4

5 Problembaseret læring i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser Bilag 56 Bilag I: Skitse over trin i et forløb baseret på principperne om problembaseret læring 63 Bilag II: Narrative situationsbeskrivelser 67 Bilag III: Kvalitet i vejledningen i problemorienterede undersøgelser 69 Bilag IV: Et fagcentreret, samfundscentreret og elevcentreret syn på læring 70 Bilag V: PBL og den problematiske balance mellem klare mål og elevernes selvstændige udfoldelse 73 Bilag VI: Problembaseret læring (7 trins-model opdelt i skole-, praktik- og hverdagspraksis-kontekst) 5

6 Forord Rapporten er en redegørelse for det organisatoriske udviklings- og læringsforløb der i perioden førte til at Social- og Sundhedsskolen i Roskilde Amt omstillede sin undervisning til principperne for problembaseret læring (PBL). Formålet med rapporten er at beskrive og dokumentere dette forløb, og målgruppen er lærere på SOSUskoler. Rapporten er udarbejdet af Leon Dalgas Jensen for Social- og Sundhedsskolen i Roskilde Amt, og hviler på drøftelser med involverede lærere på skolen, dokumentarmateriale fra processen og på forfatterens observationer som konsulent for skolen i processen. 6

7 Problembaseret læring i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser Kapitel 1 Baggrunden for og formålet med udviklingsarbejdet Processen tog sin begyndelse i 1998, hvor skolens lærere ved et antal pædagogiske dage drøftede, hvordan de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser kunne bliver bedre til at styrke elevernes faglige og personlige kvalifikationer og kompetencer. Især blev lærergruppen mere opmærksom på betydningen af de personlige kompetencer. Inspirationen hertil kom fra Linda Andersen, lektor ved Institut for Uddannelsesforskning, Roskilde Universitetscenter, der i et oplæg for lærergruppen ridsede op, hvordan hun så kravene til fremtidens medarbejdere indenfor området. I løbet af 1999 drøftede skolens pædagogiske udvalg så forskellige mulige pædagogiske principper og fremgangsmåder, og ved skolens pædagogiske dage i 2000 blev der arbejdet videre med at afklare en profil på fremtidens social- og sundhedsassistent. Den 8. september 2000 besluttede Social- og Sundhedsskolen i Roskilde Amt (Greve) så at iværksætte et udviklingsarbejde på social- og sundhedsassistentuddannelsen med udgangspunkt i ideen om problembaseret læring. Der blev nedsat en arbejdsgruppe, kaldet Revisionsgruppen, som gik i gang med at udarbejde en begrundelse for betydningen af problembasering og en plan for, hvordan skolen kunne komme til at arbejde mere problembaseret. Gruppen vurderede, at skolen med fordel kunne arbejde ud fra principperne i PBL. 1 Revisionsgruppen hentede også erfaringer fra Skolen i Hammer Bakker, som er en af landets største SOSU-skoler, og Ergoterapeutskolen København. Begge skoler har i flere år arbejdet med PBL. Med udgangspunkt i disse forberedelser udarbejdede Revisionsgruppen mål, læreplaner, læringsbøger, idékataloger, situationsbeskrivelser og skriftlige og mundtlige prøver. Den nye læreplan for social- og sundhedsassistentuddannelsen forelå så i februar 2001, og det første hold social- og sundhedsassistentelever, som skulle arbejde ud fra disse pædagogiske ideer, begyndte deres uddannelse i marts Skrivelse af 20. maj 2005 fra to af Revisionsgruppens medlemmer til forfatteren. 7

8 Det pædagogiske idégrundlag Hovedideen var altså, at uddannelsen skulle bygge på problembaseret læring som pædagogisk metode. Formålet på længere sigt var at kvalitetsudvikle skolens undervisning, så den i stærkere grad kvalificerede eleverne til konkret problemløsning i deres kommende erhvervspraksis som social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter. Hensigten var at sætte eleverne i stand til at reflektere, tage selvstændig stilling, bruge tidligere erfaringer, indgå i relationer, arbejde ud fra det eksemplariske princip, opsøge viden, deltage aktivt i udviklingen for at kunne leve op til kravene i det foranderlige arbejdsmarked og samfund. Den pædagogiske metode, problembaseret læring (PBL), kan tilgodese dette. 2 Udgangspunktet i både en analyse af nye krav til medarbejderne indenfor området og i PBL indebar, at udviklingsprojektet tog udgangspunkt i den opfattelse, at social- og sundhedspersonalets erhvervsudøvelse foregår i unikke praksissituationer kendetegnet af foranderlighed, usikkerhed, flertydighed, kompleksitet og konflikt. Der opstår uventede situationer, og kravene til den kompetente praksis forandrer sig. Derfor er erhvervsudøvelsen kun til en vis grad rutinepræget virksomhed. Den er først og fremmest problemløsende i et kommunikativt samspil med mange andre mennesker, og kompetent erhvervsudøvelse bygger derfor på reflekterende problembevidsthed, undersøgelse og dialog. I forhold til dette krav til social- og sundhedspersonalet kan den erhvervsrettede uddannelse have vanskeligheder. Det er ikke uden videre givet, at de fagkundskaber, eleverne får på skolen, kan aktiveres i praksissituationen i erhvervsudøvelsen. Den faglighed, som skolen sigter mod at udvikle, bliver ikke automatisk en integreret del af en reflekterende praktikers opgaveløsning. Vi kan også risikere, og ser dagligt eksempler på, at praksissituationen bliver et sted, hvor der ureflekteret udvikles praktiske rutiner uden forbindelse til den faglighed, der er lært på skolen. Der er en tendens til, at de læringsstrategier eleverne udvikler på skolen, kun er virksomme på skolen og ikke uden videre kan bruges til problemløsning og læring i praksis gennem et langt arbejdsliv. Skolens udviklingsprojekt var motiveret af et ønske om at tage fat på denne problematik. 2 Social- og Sundhedsskolen i Roskilde Amt. Læreplan for social- og sundhedsassistentelever. Greve, februar 2001, s. 1 (herefter kaldet Læreplan, feb ). 8

9 Problembaseret læring i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser Kapitel 2 Problembaseret læring (PBL) Problembaseret læring (PBL) som pædagogisk koncept voksede frem indenfor medicinstudier i Canada og USA i løbet af 1980 erne og vandt indpas på lægestudier og sygeplejeskoler i Skandinavien i løbet af 1990 erne. Den læreplan, som Social- og Sundhedsskolen i Roskilde Amt formulerede i februar 2001, var baseret på de principper for problembaseret læring, som er opstillet af den norske lektor i pædagogik Roar C. Pettersen. 3 Læreplanen formulerede det som principperne om problembasering, elevcentrering og gruppebasering. 4 Om problembasering siges det i læreplanen: Det at arbejde problembaseret går i store træk ud på at problemet præsenteres, derefter identificeres læringsbehov så vi kan forstå, mestre og løse problemet. Vi tager udgangspunkt i en problemsituation og ikke i faget. ( ) Ud fra problemsituationen skal eleverne opdage hvilken viden og kunnen de har brug for for at kunne handle kompetent. Handlekompetence omfatter viden, færdighed og holdning. Problemsituationen skal vække undren, da den skal danne udgangspunkt for forhold, der trænger til nærmere udredning, belysning og forståelse. Eleverne arbejder eksemplarisk ud fra en problemsituation, som skal kunne bruges som eksempel for andre problemsituationer. Problemsituationen skal være så praksisnær som mulig. Om elevcentrering siges: Læring er ikke et resultat af lærerens aktivitet. Det handler om elevens læringsproces og 3 Roar C. Pettersen (1998): Problembaseret læring som pædagogisk idé og strategi. Forlaget Aschehoug, Oslo (på dansk: Problembaseret læring. Dafolo Forlag, Frederikshavn, Læreplan, feb. 2001, s

10 måde at arbejde med lærestoffet på. Eleverne kommer med en base af viden, færdigheder og holdninger, som skal danne udgangspunkt for læring. Det indebærer, at den enkelte har et stykke individuelt læringsarbejde at udføre, hvilket må resultere i, at den enkelte lærer at tage et stort medansvar for egen læring. Dette danner base for elevernes evne/lyst til fortsat at søge viden og udvikle færdigheder og holdninger, da elevernes egenaktivitet er forudsætningen for at læringen kan lykkes. For at eleverne kan tage ansvar for egen læring har lærerne ansvar for at tilrettelægge undervisningssituationer, så eleverne får mulighed for at identificere og forfølge egne læringsbehov. Læreren skal tage udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger for at kunne vejlede i forhold til elevens uddannelsesforløb. Læring er et personlig og individuelt anliggende, der foregår i en social sammenhæng. Om gruppebasering siges det: Arbejdet i grupper foregår på to planer - sagsplanet, som handler om det målrettede arbejde og på relationsplanet, som drejer sig om de mellemmenneskelige og følelsesmæssige sider. Ved at arbejde i grupper lærer eleverne at udvikle deres sociale kompetencer, hvilket har betydning for at kunne arbejde tværfagligt og indgå i relationer med andre mennesker. I gruppearbejdet støtter eleverne hinanden og hjælper hinanden med at komme i dybden fagligt. Ud fra den enkeltes elevs faglighed skal eleverne støtte hinanden og hjælpe hinanden med at komme i dybden fagligt. Gennem dialog kan eleverne i grupper inspirere hinanden og bidrage med deres forskellige viden/faglighed, som giver arbejdet et større perspektiv. Læreren skal være igangsætter, inspirator, faglig ressourceperson og vejleder. Læreren skal hjælpe gruppen med at holde styr på, hvad der er gruppens mål og hvad midlet til at nå målet er. Her beskrives PBL som en måde at tilrettelægge læreprocesser på og som en arbejdsform for de studerende, men det siges samtidig at PBL ikke er en bestemt, nærmere beskrevet metode, men snarere en over- 10

11 Problembaseret læring i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser ordnet læringsstrategi baseret på problemløsning, samarbejdende læring og vægt på elevens læreproces. Det centrale er udvikling af elevernes faglige kundskaber og færdigheder i forhold til at identificere, formulere og analysere problemer i praksis i samarbejde med andre og tage reflekteret stilling til handlemuligheder og løsninger på et afklaret værdigrundlag. Det drejer sig også om at eleverne udvikler nogle strategier for læring, der kan være virksomme i et langt, lærende arbejdsliv. En af de didaktiske konsekvenser er, at undervisningens fokus bliver flyttet væk fra lærerens formidling af et fagligt pensum og over på en funktionel faglighed, der lægger vægt på at eleverne lærer at anvende faglige teorier, begreber og metoder til problemløsning i praksis. Læreplanen anskueliggjorde dette skift fra fagbaseret til problembaseret undervisning med en model fra Roar Pettersen: Start Start Dette skift indebar også ændringer for læreren. Lærerens rolle som vejleder blev beskrevet således: Vejlederen skal opmuntre gruppen til at diskutere egne ideer og formulere læringsbehov og læringsmål. Vejlederens fornemste opgave er at støtte, lette og lede eleverne i deres læringsarbejde og læreprocesser. Når man vejleder i forhold til PBL har man ikke fuld kontrol over lærestoffet og det faglige 11

12 indhold. Vejlederen bliver også med-konstruktør i læringsprocessen - "en med-lærende". Det er vejlederens ansvar at lede eleverne på rette vej i forhold til formål for uddannelsen. Det er vejlederens opgave at have fokus både på den enkelte elev og gruppedynamikken. Vores vejledningssamtaler skal i endnu større udtrækning være præget af refleksion, der skal stilles mange flere hv-spørgsmål af refleksiv art. Vejlederen skal tage udgangspunkt i elevens forudsætninger i forhold til det, hun siger, tænker og gør. 5 Det læringsforløb som eleverne skulle gennemløbe blev beskrevet i en model kaldet De 6 trin. Den var inspireret af modeller opstillet af Roar C. Pettersen, men adskilte sig også på nogle punkter fra disse modeller: 6 Redegøre for de indhentede kundskaber. Hvordan skal dette bruges i forhold til problemområderne Er der opstået nye læringsbehov. Evaluering. Indledende brainstorm for at få et fælles udgangspunkt: - at se - at møde - at opdage. 1 5 Tilegnelse af kundskaber med udgangspunkt i læringsbehovet og - kontrakten. Hvilke problemområder ser I? Vælg et eller flere områder. 2 4 Formuler dit og gruppens læringsbehov. Nedskriv læringskontrakt Hvilken viden, ideer og erfaringer har I? 3 5 Læreplan, feb. 2001, s

13 Problembaseret læring i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser De seks trin blev beskrevet nærmere således: 1. Indledende brainstorm for at få et fælles udgangspunkt: at se, at møde, at opdage. Hvordan opfattes udgangspunktet, fx situationsbeskrivelse, oplevelse fra praktikken? Er der udsagn eller begreber, der skal forklares? Hver enkelt skriver ukritisk ned, hvad de kommer i tanke om. Husk ikke at forklare eller diskutere. 2. Hvilke problemområder ser I? Vælg et eller flere områder. Hver enkelt kommer frem med de problemområder de ser, og det nedskrives i fællesskab. Derefter vælger de et eller flere områder de vil arbejde med. Områderne vælges i forhold til nøgleord og relevante sygdomme for uddannelsesperioden. 3. Hvilken viden, ideer og erfaringer har I? Den enkelte kommer frem med sin viden, ideer og erfaringer ud fra en faglig og personlig synsvinkel i forhold til det/de valgte problemområder. 4. Formuler dit og gruppens læringsbehov. Nedskriv læringskontrakt. Gruppen klargør, hvad de har brug for at vide mere om for at kunne handle kompetent i forhold til det valgte problemområde. Ligeledes klargør den enkelte sit eget læringsbehov. Både gruppens og den enkeltes læringsbehov nedskrives i læringskontrakter. Gruppen aftaler hvem, hvor og hvornår de opsøger kundskaberne. Kilder kunne fx være bøger, ressourcepersoner, videoer. Gruppen aftaler, hvornår de mødes igen. 5. Tilegnelse af kundskaber med udgangspunkt i læringsbehovet og kontrakten. Eleverne tilegner sig kundskaberne individuelt eller parvis. 6. Redegøre for de indhentede kundskaber. Hvordan skal dette bruges i forhold til problemområderne? Er der opstået nye læringsbehov? Evaluering. 13

14 Hvilken viden har eleverne tilegnet sig, hvor har de søgt den og er den brugbar? Hvordan vil/kan eleverne bruge deres viden? 6 Det fremgår her, at udviklingsarbejdet var baseret på den opfattelse at PBL både var nogle bestemte metodiske valg vedrørende planlægning, gennemførelse og evaluering af læreprocesserne og et sæt grundlæggende pædagogiske synspunkter og læringsteoretiske udgangspunkter. Samtidig var udviklingsarbejdet baseret på den opfattelse, at professionel erhvervspraksis for en social- og sundhedsassistent i det danske velfærdssamfund i dag er foranderlig og problemfyldt, og at aktiv læring i praksis bliver et nødvendigt element i et sådant arbejdsliv. 6 Læreplan, feb. 2001, s

15 Problembaseret læring i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser Kapitel 3 Det første PBL-forløb fra marts 2001 I marts 2001 gik et lærerteam bestående af 4 lærere, i gang med at arbejde ud fra disse principper på et hold af social- og sundhedsassistentelever. Det var tanken at lærerteamet løbende skulle evaluere forløbet og udvikle arbejdsformerne. Udviklingsgruppen foråret 2001 Lærerteamet kom derfor til at få funktion af en udviklingsgruppe, og til gruppen blev knyttet en konsulent, Leon Dalgas Jensen. Skolen aftalte i marts 2001 med konsulenten, at der i foråret 2001 skulle gennemføres et konsulent- og vejledningsforløb for udviklingsgruppen. Konsulenten havde ikke været involveret i hele processen, der ledte frem til beslutningen om at iværksætte et udviklingsarbejde baseret på PBL og havde heller ikke været involveret i skabelse af den første læreplan. Konsulenten var derfor konfronteret med en situation, hvor en bestemt vej var valgt, og konsulentens opgave var at støtte udviklingsgruppen i deres arbejde med at virkeliggøre, evaluere og om nødvendigt ændre og udvikle den tænkte vej. Udviklingsgruppen ønskede at vejledningsressourcerne dels skulle anvendes til drøftelse af løbende problemer, der opstod i processen, og dels skulle bruges på at få skabt en nærmere beskrivelse af fremgangsmåden. Møderne var derfor todelte, sådan at der dels var en almindelig drøftelse af erfaringer og oplevelser, og dels blev gennemført et arbejde med nærmere at udvikle og beskrive fremgangsmåden i lyset af de erfaringer, der blev høstet undervejs. Det var desuden aftalt, at vejledningsmøderne med udviklingsgruppen var åbne for øvrige lærere, der kunne lytte med, men i øvrigt skulle holde sig i baggrunden. Fokus skulle ligge på dialogen i udviklingsgruppen og mellem udviklingsgruppen og konsulenten. Hensigten med denne fremgangsmåde var, at der skulle foregå en videndeling, og at der efterfølgende kunne ske en bredere implementering af PBL i hele skolens virksomhed med udgangspunkt i en nærmere udvikling og beskrivelse af metoden og principperne bag den. 15

16 Fremgangsmåden Kernen i fremgangsmåden var tematiske forløb, hvor eleverne, med udgangspunkt i cases i form af situationsbeskrivelser udarbejdet af lærerne, selvstændigt, men med vejledning, skulle identificere og undersøge problemstillinger fra social- og sundhedsassistentens erhvervspraksis. Hovedfokus for udviklingsgruppens arbejde var at sikre, at sådanne centrale problemstillinger blev inddraget i skolens undervisning i form af beskrevne problematiske praksissituationer. Med problematiske situationer menes situationer, hvor social- og sundhedsassistenten står overfor større og mindre valg, dilemmaer, konfliktmuligheder, noget uventet og noget uforståeligt. I sådanne situationer opstår et rum for åbne tolkninger, hvor vi kan forstå og fortolke situationer og mennesker på forskellig måde, vi kan handle på forskellig måde, og vi kan indtage forskellige holdninger til situationer og mennesker. Situationsbeskrivelser blev derfor et væsentligt element i arbejdsformen. Tematiseringen af forløbene var væsentlig for den ønskede bredde og fokus i fagligheden. Gennem tematiseringen og fuldt op af situationsbeskrivelserne var det muligt at styre læreprocesserne ind på faglige områder, hvor bestemte teorier, begreber og metoder blev funktionelt nødvendige for eleverne. Erfaringerne i foråret 2001 Der opstod mange små og større vanskeligheder undervejs, men en af de væsentligste var, at det voldte vanskeligheder at fastholde alle elever på den problemorienterede tilgang. Vanskelig problemorientering Nogle elever opfattede det som omstændeligt at skulle bruge så meget tid på at identificere og formulere problemstillinger. Eleverne var tilbøjelige til at glemme problemstillingerne undervejs i arbejdet og derfor ikke systematisk give begrundede svar på dem. Eleverne var også tilbøjelige til at nå frem til svar på problemet med skud fra hoften, uden at foretage en nærmere problemanalyse og uden i særlig grad at kunne begrunde handlingsforslag og løsninger. Disse vanskeligheder var selvfølgelig noget belastende for lærerne, da de vedrørte kernen i PBL som metode, men forventelige og på sin vis frugtbare, idet det jo netop er den samme type reaktion, som kan skabe væsentlige problemer i den senere erhvervspraksis. Den professionelle kan i erhvervspraksis også 16

17 Problembaseret læring i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser nemt forfalde til at springe problemanalysen over og ud fra hurtig genkendelse af situationen rutinemæssigt gribe til en kendt praksis. Metoden fremprovokerer altså nogle handlemønstre, som også ses i erhvervsudøvelsen, og som det derfor er værdifuldt at få gjort synlige og bearbejde i skolens undervisning. Målet er at udvikle problemløsningsstrategier og læringsstrategier, der modarbejder ureflekterede rutineprægede handlemønstre og fremmer reflekterende og undersøgende problembevidsthed. I stedet for at tilfredsstille elevernes ønske om at undgå den omstændelige problemformuleringsfase, blev udviklingsgruppens konklusion, at denne fase i stedet skulle tydeliggøres og udvikles. Professionalisering af samarbejdet En anden gruppe vanskeligheder vedrørte samarbejdsproblemer i grupperne. Metoden er helt baseret på, at grupperne kan samarbejde om undersøgelsen og bruge hinanden i refleksionsprocessen, og derfor kan samarbejdsproblemer være en alvorlig belastning i arbejdet. Også her må konklusionen dog være, at disse problemer er frugtbare i den betydning, at de udfordrer eleverne til at arbejde med samarbejdsopgaven på en professionel måde. Det skabte også fokus på, at skolen i sin undervisning måtte arbejde mere systematisk med at give eleverne kundskaber, færdigheder og redskaber i forhold til udvikling af samarbejde. Det drejer sig om helt simple redskaber som mødeleder, referater, fælles aftaler og nedskrevne arbejdsopgaver og deadlines. Det drejer sig om fælles drøftelser af normer og regler for samarbejdet og kommunikationen i gruppen og udformning af en skriftlig samarbejdsaftale for grupperne, og det drejer sig om socialpsykologiske kundskaber om sociale grupper og modeller for evaluering af gruppesamarbejde (konfliktløsnings-modeller, cirkelsamtale, evalueringsmodeller m.v.). Fra fremlæggelse til formidling af pointer En tredje vanskelighed vedrørte elevernes egen vidensformidling til hinanden. For nogle elever tog denne vidensformidling form som ren oplæsning af stof skrevet af fra lærebøger, sådan at PBL på denne måde egentlig nærmest fik et element af pensum-formidling i en parodisk ringe udgave. Det voldte vanskeligheder for flere af eleverne at samle sig om i stedet at bruge de indhentede kundskaber funktionelt i en aktiv fælles problemanalyse og problemløsning. Udviklingsgruppens svar var at forsøge at skærpe elevernes opmærksomhed på problemanalysen og få dem væk fra stof-fremlæggelse, og samtidig udvikle formidlingsdelen i forløbet, sådan at den fokuse- 17

18 rede på udvikling af kommunikative kompetencer. Udviklingsgruppen opstillede sammen med konsulenten en lille model, som blev anvendt til at beskrive forskellen på Fremlæggelse (som eleverne kendte fra tidligere skoleerfaring) og Formidling (som var det skolen ønskede, der skulle arbejdes hen mod). Formål Fremlæggelse En dokumentation af indhentet viden og arbejdsindsats Formidling En kommunikationsproces, der skaber forståelser og problemløsning i gruppen og på holdet Målgruppe Lærerne De øvrige elever i gruppen og på holdet For at flytte elevernes formidling væk fra fokus på at dokumentere deres arbejdsindsats og over på den læring og de forståelser, de kunne skabe hos deltagerne, introducerede lærerne efter råd fra konsulenten pointe-analyse for eleverne. PBL er en pædagogik, der lægger vægt på, at deltagerne i læreprocessen selv går gennem en proces, hvor de skaber en forståelse for sig selv. Pointer kan siges at være elementer i en samlet forståelse. For at fungere i en kommunikation, må de også være pointer for den pågældende målgruppe. Pointe-analyse kræver, at eleverne foretager en analyse af, hvilke centrale forståelser og erkendelser, de er nået frem til, og som det vil være værdifuldt, at de andre elever forstår og forstår begrundelserne for. Der er altså både involveret erkendelse og relevans. Dernæst må de overveje, hvordan de bedst muligt får disse forståelser og erkendelser frem i deres kommunikation med de andre. Dette er nogle formidlingsovervejelser og nogle overvejelser om læreprocesser. En sådan pointe-analyse og formidlingsplanlægning er et stor fagligt krav til eleverne, idet den forudsætter en dybere forståelse og afklaring af professionsrelevans og udvikling af en kommunikativ kompetence og forståelse for læreprocesser. Det var derfor også klart, at eleverne skulle have vejledning til både pointeanalysen og planlægningen af formidlingen. Der var flere formål med at introducere pointe-analysen: 1. Eleverne må gøre et arbejde med at skille det relevante, som skal med i formidlingen, fra det mindre relevante, som kan udelades. De må overveje hvilke af de forståelser og erkendelser, de er nået frem til, som en social- og sundhedsassistent kan få brug for i fremtiden. Dermed får de gennemtænkt, hvad erhvervskompetence er for en social- og sundhedsassistent. De får samtidig flyttet fokus væk fra at fremlægge alt og over på at udpege, hvad der er tilstrækkeligt, for at skabe de forståelser, de sigter mod hos deltagerne. 2. Eleverne må analysere deres egne erkendelser og forståelser nærmere, for at kunne udpege poin- 18

19 Problembaseret læring i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser ter, de skal have med for at skabe den forståelse, de ønsker at opnå hos deltagerne. Det giver både lærerne mulighed for at se, hvad eleverne har forstået, og synliggør for eleverne, hvor der er mangler i deres forståelse. 3. Eleverne må overveje, hvilken rækkefølge pointerne skal komme i, hvis det skal fremme forståelsen hos deltagerne, og dermed må de forholde sig til deltagerperspektivet for den læreproces, de vil skabe. Dette bidrager til deres udvikling af læringskompetence. 4. Eleverne må fagligt kvalificere deres kommunikation og formidling, og kan gøre det, fordi de har klargjort mål og målgruppen for sig selv. 5. Det blev langt mere interessant og relevant for de øvrige elever (og lærerne) at blive udsat for elevernes formidling. Med den ændring blev der sat større fokus på en form for formidling og kommunikation, der var erhvervsrelevant. Samtidig betød det, at der måtte langt stærkere fokus på denne fase i arbejdet, og at der også her blev behov for at arbejde fagligt med kommunikation og formidling. Fra 6 til 7 trin Udviklingsgruppen og konsulenten udviklede i løbet af foråret 2001 sammen en ny beskrivelse af fremgangsmåden (bilag 1). I forhold til den oprindelige opfattelse af metoden blev den nu udvidet til 7 trin, idet der blev tilføjet et afsluttende trin omhandlende målrettet formidling. Overvejelserne bag ændringen var ikke kun de nævnte erfaringer med elevernes formidlinger, men også den overvejelse, at det i stigende grad var en nødvendig erhvervskompetence for social- og sundhedsassistenten at kunne kommunikere hensigtsmæssigt til forskellige målgrupper. Social- og sundhedsassistenten står uafbrudt i sådanne kommunikationssituationer, fx når der skal informeres klart og præcist til brugeren, og brugeren skal inddrages i processen, når der skal informeres til kollegaer om en brugers situation, når der skal inddrages eksperter, når pårørende skal inddrages og informeres, når ledelse og politikere skal informeres og i visse situationer også, når medier og offentlighed skal informeres. Udvidelsen havde til hensigt at skærpe fokus på udvikling af elevernes kommunikative kompetencer. Nu skulle der i stedet formidles målrettet til bestemte tænkte målgrupper i nogle kendte, relevante formidlingssituationer fra social- og sundhedsassistentens praktiske arbejdsliv. Formidlingen kunne blandt andet have karakter af rollespil, fx sådan at de øvrige elever optrådte i rollen som arbejdskolleger eller 19

20 brugere, der skulle informeres og inddrages i problemløsningen. Når vi pensum? Den fjerde problematik, som løbende blev rejst, var om metoden sikrede, at eleverne nåede det de skulle i betydningen, om de kom gennem de centrale faglige områder. Det var også en erfaring hos lærerne, at eleverne ofte ikke fik læst den faglitteratur, som blev anbefalet/anvist af lærerne. PBL er ikke en metode, der er velegnet, hvis man fokuserer på at komme gennem hele stoffet i undervisningen. Der kan skelnes mellem, om arbejdsformerne er undersøgende (eleven er selv aktivt undersøgende) eller formidlende (eleven får kundskaber/stof formidlet til sig af læreren). Der kan skelnes mellem om indholdet er eksemplarisk (indholdet tager udgangspunkt i eksempler, cases, situationsbeskrivelser, simulerede cases, rollespil eller lignende) eller heldækkende (indholdet tager udgangspunkt i at fagets stofområde som helhed skal være dækket). I en rendyrket form vil PBL være undersøgende og eksemplarisk. Formidlende Undersøgende Eksemplarisk Lærerens formidling ud fra eksempler Elevens undersøgelse af cases, eksempler (PBL) Heldækkende Lærerens formidling af fagets samlede stofområde (der er modstrid mellem kravene om heldækkende og undersøgende) Selvom lærerstyret undervisning og forelæsninger ikke er uforenelig med PBL, så rummer PBL væsentlige elementer af deltagernes egne selvstændige undersøgelser, og den lægger vægt på den dybere undersøgelse af et antal begrænsede, men fagligt relevante problemstillinger. Læreren oplever derfor, at hele det relevante stof ikke bliver gennemgået i undervisningen. Det der tabes i forhold til at få lærerens gennemgang af hele stoffet, vindes så i form af udvikling af en selvstændig lærings- og problemløsningskompetence og en social og kommunikativ kompetence. PBL er en undervisningsmetode, hvor læreren lægger vægt på at bringe problemstillinger fra erhvervsområdets praksis ind i skolen, og hvor læringen organiseres på en sådan måde, at kundskaberne lettere kan genkaldes og anvendes i den praktiske arbejdssituation. Det er en arbejdsform, hvor eleverne skal samarbejde i grupper, og hvor eleverne selv skal identificere, formulere og analysere problemer. 20

PROBLEMBASERET LÆRING I DE GRUNDLÆGGENDE SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNELSER

PROBLEMBASERET LÆRING I DE GRUNDLÆGGENDE SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNELSER PROBLEMBASERET LÆRING I DE GRUNDLÆGGENDE SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNELSER Et organisatorisk udviklings- og læringsforløb på Social- og Sundhedsskolen i Roskilde Amt Rapport af Leon Dalgas Jensen CVU Storkøbenhavn

Læs mere

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015 Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

Pædagogisk handleplan. for. SOSU Greve

Pædagogisk handleplan. for. SOSU Greve Pædagogisk handleplan for SOSU Greve Oprettet: 11/11/11 Side 1 af 8 INDHOLDSFORTEGNELSE PÆDAGOGISK HANDLEPLAN FOR SOSU GREVE... 3 DEL 1: SKOLENS IDENTITET... 3 1.1 Læringssyn... 3 1.2 Undervisningssyn...

Læs mere

Det er vigtigt, at du i din praktik er opsøgende og læringsaktiv i forhold til dine mål for din uddannelsesperiode.

Det er vigtigt, at du i din praktik er opsøgende og læringsaktiv i forhold til dine mål for din uddannelsesperiode. Læringskatalog for social og sundhedsassistentelever i alle 3 praktikker. At lære sygepleje i klinisk praksis i afdeling Z2 I afdeling Z2 arbejder vi ud fra mål om at fremme et godt samarbejde med dig

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse - PAU Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning

Læs mere

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE Anbefalinger til de involverede aktører Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse 1 INDHOLD Forord...3 Rammer for uddannelsen...4 Elevens samarbejdspartnere

Læs mere

RAMMEAFTALE - PRAKTIKUDDANNELSEN SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNELSEN

RAMMEAFTALE - PRAKTIKUDDANNELSEN SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNELSEN RAMMEAFTALE - PRAKTIKUDDANNELSEN SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNELSEN Udarbejdet og godkendt af LUU januar 2014 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING... 3 2 DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE... 4 3 ELEVEN... 6 4 SKOLEN...

Læs mere

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen Uddannelsesordning for sundhedsuddannelsen Udstedelsesdato: 15. marts 2010 Udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen i henhold til følgende

Læs mere

Kvalitetsmodel. for praktik i de. grundlæggende. social- og. sundhedsuddannelser

Kvalitetsmodel. for praktik i de. grundlæggende. social- og. sundhedsuddannelser Kvalitetsmodel for praktik i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser Projektgruppe Uddannelse Faaborg Midtfyn Kommune 1 Indhold Kriterier for praktik i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Skemaet udfyldes af den uddannelsesansvarlige / kliniske vejleder på praktikstedet. Praktikstedets navn: Kontaktperson: Navn: Stillingsbetegnelse : k

Skemaet udfyldes af den uddannelsesansvarlige / kliniske vejleder på praktikstedet. Praktikstedets navn: Kontaktperson: Navn: Stillingsbetegnelse : k P Æ D A G O G I S K G R U N D U D D A N N E L S E Skema til godkendelse af praktiksted for elever i de grundlæggende Social- og sundhedsuddannelser i København og Frederiksberg Kommune samt H:S. Skemaet

Læs mere

Teamkoordinator-uddannelsen

Teamkoordinator-uddannelsen Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere

Læs mere

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi Modul 12 - Teori Januar 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid 4 Fordeling af fag og ECTS - point

Læs mere

Villa Ville Kulla Salgerhøjvej 36, Flade 7900 Nykøbing Mors Tlf. 99 70 65 58

Villa Ville Kulla Salgerhøjvej 36, Flade 7900 Nykøbing Mors Tlf. 99 70 65 58 Praktikbeskrivelse Velkommen som studerende på Villa Ville Kulla. Vi sætter en stor ære i at være med til at uddanne nye pædagoger, og vi håber, du vil få meget med herfra, ligesom vi også håber, du kan

Læs mere

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse

Læs mere

Om godskrivning og afkortning af dele af praktikuddannelsen på Social- og sundhedsuddannelsen, trin 1 (Social- og sundhedshjælper)

Om godskrivning og afkortning af dele af praktikuddannelsen på Social- og sundhedsuddannelsen, trin 1 (Social- og sundhedshjælper) 1 Om godskrivning og afkortning af dele af praktikuddannelsen på Social- og sundhedsuddannelsen, trin 1 (Social- og sundhedshjælper) Personer, der søger optagelse på Social- og sundhedsuddannelsen, trin

Læs mere

Gør tanke til handling VIA University College. Case i undervisning Oplæg til IK møde den 1. maj 2014

Gør tanke til handling VIA University College. Case i undervisning Oplæg til IK møde den 1. maj 2014 Gør tanke til handling VIA University College Case i undervisning Oplæg til IK møde den 1 Program 09.00 - Oplæg om cases i undervisning 09.15 - Arbejde med praksiscases i blandede grupper 09.45 - Kort

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere.

Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere. Vejledning til logbogsskrivning Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere. Ordet logbog stammer fra den maritime verden, hvor en logbog bruges til at

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 15. marts 2010 pædagogisk assistent Uddannelsesordningen er udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistent og social- og sundhedsuddannelsen

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG

Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG Social og Sundhedsskolen Esbjerg Gjesinglundallé 8, 6715 Esbjerg N University College Syddanmark Degnevej 16, 6705

Læs mere

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Læringsmålstyret undervisning på grundlag af forenklede Fælles Mål har et tydeligt fagligt fokus, som lærere må samarbejde om at udvikle. Både

Læs mere

Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan

Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan Ifølge uddannelsesbekendtgørelsen skal praktikstedet udarbejde en praktikbeskrivelse og uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet modtager studerende (BEK

Læs mere

Vejledningsmateriale til vejledere for Pædagogstuderende i Socialt Rehabiliteringscenter

Vejledningsmateriale til vejledere for Pædagogstuderende i Socialt Rehabiliteringscenter Vejledningsmateriale til vejledere for Pædagogstuderende i Socialt Rehabiliteringscenter 1 Indholdsfortegnelse Beskrivelse af det gode praktikforløb..side 3 Pejlemærkerne og deres anvendelse i praksis

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

Alle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder.

Alle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder. Center for Børn & Familie Dato 01-09-2014 j./sagsnr. 28.00.00-G01-8-12 Skema til godkendelse af praktikperiode 1 Notat udarbejdet af: Anette Nygaard Bang Vejledning i planlægning af dine mål Alle mål skal

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Praktik. i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015. Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508

Praktik. i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015. Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508 Praktik i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015 Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508 Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske

Læs mere

veje til den gode praktik

veje til den gode praktik veje til den gode praktik SOCIAL OG SUNDHEDSSKOLEN HERNING indholdsfortegnelse FORORD SIDE 3 INDLEDNING SIDE 4 TO SIDER AF SAMME SAG SIDE 6 FORUDSÆTNINGER FOR EN GOD PRAKTIKUDDANNELSE SIDE 7 FORUDSÆTNINGER

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015

Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015 Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015 Praktikstedets forventninger Forventninger til vejledning I børnehusene i Skørping er vi glade for at tage imod studerende. Vi er åbne, og læringsaktiviteter

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

Projektorienteret forløb - Praktik

Projektorienteret forløb - Praktik Projektorienteret forløb - Praktik 10, 20 eller 30 ECTS Selvvalgt modul på kandidatuddannelsen i uddannelsesvidenskab OBS: Nærværende papir henvender sig kun til studerende der ønsker at tage praktik som

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Praktikdokument 1. praktik

Praktikdokument 1. praktik Praktikdokument 1. praktik Efterår 2013 Matilde Clemmensen Studerendes navn Hold I13 Efterår 2013 1 Praktikdokument 15, stk.1. Den studerende udarbejder forud for hver praktikperiode et praktikdokument.

Læs mere

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret

Læs mere

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Den pædagogiske diplomuddannelse PD16-17 Ob1 Gennemgående underviser: Jens Skou Olsen (modulansvarlig) Studievejledning: Anders Holst Internater 9.-10. november

Læs mere

Praktikerklæring for social- og sundhedsassistentelev: cpr: Praktiksted: periode:

Praktikerklæring for social- og sundhedsassistentelev: cpr: Praktiksted: periode: for social- og sundhedsassistentelev: cpr: Praktiksted: periode: : Målet skal nås som en færdighed A. Mål for praktikuddannelsen selvstændigt arbejde sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende i samarbejde

Læs mere

Kompetenceprofil. Sekretærer. Navn: www.kurtejvindnielsen.dk

Kompetenceprofil. Sekretærer. Navn: www.kurtejvindnielsen.dk profil Sekretærer www.kurtejvindnielsen.dk Navn: Radiologisk Afdeling, Slagelse 2010-2012 Indholdsfortegnelse FORORD... 2 1. VEJLEDNING I BRUG AF KOMPETENCEVURDERINGSSKEMAERNE... 3 2. KOMPETENCEVURDERING...

Læs mere

Temadag for praktikvejledere

Temadag for praktikvejledere Temadag for praktikvejledere 11. Feb. 2013. V/Gina Søndergaard Lydersen Hvad er vejledning? Ingen fast definition Få forventningsafstemt med praktikanten Socialrådgiverfaglig vejleding (novice/ekspert)

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse

Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse Fælles obligatoriske moduler 15 ECTS-point Praksis videnskabsteori og metode Undersøgelse af sundhedsfaglig

Læs mere

Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession

Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession Vejledning til praktikdokumentet for 3. praktik Du er ligesom i de første praktikperioder ansvarlig for at udarbejde et praktikdokument og dine læringsmål

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus 2007 Hvorfor strategisk kompetenceudvikling? Århus Universitetshospital,

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

KOMPETENCEMODEL RANDERS CENTRALSYGEHUS/GRENAA SYGEHUS

KOMPETENCEMODEL RANDERS CENTRALSYGEHUS/GRENAA SYGEHUS KOMPETENCEMODEL RANDERS CENTRALSYGEHUS/GRENAA SYGEHUS Udarbejdet af chefsygeplejerske, oversygeplejerske og udviklingschef December 2002 Kompetenceniveauer revideret af arbejdsgruppe nedsat af Kompetenceudvalget

Læs mere

Studerende (navn + studienr.): Praktiksted (praktikvirksomhed): Praktikvejleder:

Studerende (navn + studienr.): Praktiksted (praktikvirksomhed): Praktikvejleder: Studerende (navn + studienr.): Praktiksted (praktikvirksomhed): Praktikvejleder: Evalueringsskema vedrørende 3. semesters pædagogiske praktik på modul 6 Den studerendes praktikforløb skal afsluttes med

Læs mere

Praktik Den pædagogiske assistentuddannelse

Praktik Den pædagogiske assistentuddannelse Praktik Den pædagogiske assistentuddannelse Gældende for hold påbegyndt efter 1. august 2015 Maj 2016 Samarbejde mellem skole og praktiksted Skolen og praktikstedet samarbejder med henblik på at skabe

Læs mere

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser -kriterier for den afsluttende prøve i form af en projektrapport Efter- og videreuddannelsesenheden Juli 2006 Kriterier

Læs mere

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Projektbeskrivelse Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Læringsmål 1. praktikperiode

Læringsmål 1. praktikperiode Læringsmål 1. praktikperiode SYS BISGAARD & KATRINE WOLIN PRAKTIKKOORDINATORER PÆDAGOGUDDANNELSEN ROSKILDE UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND Dagens program Oplæg med følgende fokus: Læringsmål i praktikken generelle

Læs mere

Uddannelsesbog til den pædagogiske assistentuddannelse. Den røde tråd i din uddannelse

Uddannelsesbog til den pædagogiske assistentuddannelse. Den røde tråd i din uddannelse Uddannelsesbog til den pædagogiske assistentuddannelse Den røde tråd i din uddannelse Skole Praktik Praktik 1 Indholdsfortegnelse: 1. Sådan bruger du uddannelsesmappen side 3-5 2. Kontaktinformationer

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Mellem skole og praktik

Mellem skole og praktik Mellem skole og praktik 1 Vibe Aarkrog Mellem skole og praktik Fire teoretiske forståelsesrammer til belysning af sammenhængen mellem skole og praktik i erhvervsuddannelserne Ph.d.-afhandling Danmarks

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Håndbog i Praktikuddannelsen

Håndbog i Praktikuddannelsen Håndbog i Praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse juli 2013 Indholdsfortegnelse Praktikuddannelsen... 4 Læring i uddannelsen... 6 Læring i praktikken... 6 Læringsstile... 7 Metoder til læring

Læs mere

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere

Den røde tråd større sammenhæng i uddannelsen. Social- og sundhedshjælperuddannelsen, September 2011

Den røde tråd større sammenhæng i uddannelsen. Social- og sundhedshjælperuddannelsen, September 2011 Den røde tråd større sammenhæng i uddannelsen Social- og sundhedshjælperuddannelsen, September 2011 Indhold Kontaktinformationer side 2 Samtaler i uddannelsesforløbet side 3-5 Kompetencehjul til T1 og

Læs mere

Evalueringsrapport Aftalestyring 2008 - Sundhedsuddannelserne

Evalueringsrapport Aftalestyring 2008 - Sundhedsuddannelserne Evalueringsrapport Aftalestyring 2008 - Sundhedsuddannelserne Som angivet i Kontrakt for Aftalestyring 2008 Sundhedsuddannelserne af november 2007, skal der udarbejdes en årlig evalueringsrapport på de

Læs mere

Den reflekterende praktikvejleder

Den reflekterende praktikvejleder Susanne Poulsen og Helle Bendix Den reflekterende praktikvejleder Praktik og praktikvejledning på pædagoguddannelsen 2. udgave Susanne Poulsen og Helle Bendix Den reflekterende praktikvejleder praktik

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Håndbog til praktikvejledere PA elever

Håndbog til praktikvejledere PA elever Håndbog til praktikvejledere PA elever Håndbog til praktikvejledere Udgivet af Vordingborg Kommune Januar 2015 Udarbejdet af: Pædagogisk Konsulent Charlotte Skovgaard Fotos: Colourbox Vordingborg Kommune

Læs mere

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises

Læs mere

Forventninger til et godt praktikforløb. - for social- og sundhedselever og deres vejledere Gælder kun for SOPU Nordsjællands elever

Forventninger til et godt praktikforløb. - for social- og sundhedselever og deres vejledere Gælder kun for SOPU Nordsjællands elever Forventninger til et godt praktikforløb - for social- og sundhedselever og deres vejledere Gælder kun for SOPU Nordsjællands elever Indledning Denne pjece har til formål at bidrage til at skabe optimale

Læs mere

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre Eleverne oplever lærere, som arbejder tæt sammen og involverer eleverne 2 På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Ellen Kjær, SEVU 3. Juni 2015 Paradigmernes betydning Politiske Visioner Erhvervsuddannelserne Praksis

Læs mere

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være meningsfuld og udbytterig kort sagt give lærelyst og erhvervskompetence.

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

ACT2LEARN FORMER FREMTIDENS FAGLIGHED SAMMEN GØR VI DIG BEDRE

ACT2LEARN FORMER FREMTIDENS FAGLIGHED SAMMEN GØR VI DIG BEDRE ACTLEARN FORMER FREMTIDENS FAGLIGHED SAMMEN GØR VI DIG BEDRE MÅLHIERARKI STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER I UCN ACTLEARN PÆDAGOGIK OVERORDNEDE MÅL UDVIKLINGSMÅL Vi designer læring med fokus på individ, gruppe

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Syddansk Universitet Institut for filosofi, Pædagogik og Religionsstudier 2011 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer.

Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Målgruppe: Primært elever, men også undervisere og vejledere. Baggrund: Vejledningen er tænkt som et brugbart materiale for eleverne på SOSU- og PA-

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at

Læs mere

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere Guide til netværk i fagene med faglige vejledere I denne guide sættes fokus på, hvordan skolens faglige vejledere kan medvirke til at arbejde med implementering af forenklede Fælles Mål, bidrage til den

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Formål med funktionsbeskrivelsen relateret til kompetencer... 2 Social- og sundhedsassistent - Novice - niveau 1... 4 Social- og sundhedsassistent - Avanceret nybegynder

Læs mere

Hvad kan den kliniske vejleder se efter ved den praktiske del af intern prøve modul 12 sygeplejerskeuddannelsen?

Hvad kan den kliniske vejleder se efter ved den praktiske del af intern prøve modul 12 sygeplejerskeuddannelsen? Sygeplejerskeuddannelsen del af intern prøve rskeuddannelsen? Hensigten med materialet er at inspirere til vurdering af studerende i, i forhold til læringsudbyttet. Materialet beskriver tegn, som den kliniske

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen Notat Emne Til Strategi for kompetenceudvikling i Ansatte i Den 18.januar 2013 Hvorfor strategi og planlægning for kompetenceudvikling? Bag dette notat er en holdning om at sætte fagligheden i højsæde,

Læs mere

Pædagogisk faglighed. Pædagogiske og professionelle kompetencer for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud

Pædagogisk faglighed. Pædagogiske og professionelle kompetencer for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud Pædagogisk faglighed Pædagogiske og professionelle kompetencer for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud Hovedopgaven for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud er, at fremme trivsel, sundhed, udvikling

Læs mere

Rammekontraktbilag K Uddannelse af elever

Rammekontraktbilag K Uddannelse af elever Rammekontraktbilag K Uddannelse af elever Tolstrup & Hvilsted ApS Myntevej 3 8920 Randers NV www.tolstruphvilsted.dk CVR: 33957203 1 1 Indledning Nærværende rammekontraktbilag indeholder følgende forpligtende

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn

HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn Forandringsledelse Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG

SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG Karen Wistoft 2013 1 SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG Rehabilitering med andre øjne November/december 2013 Karen Wistoft Professor (mso) Grønlands Universitet Lektor Institut for Pædagogik og Uddannelse

Læs mere

Kompetenceprofil og udviklingsplan

Kompetenceprofil og udviklingsplan profil og udviklingsplan Lægesekretær (navn) Ubevidst inkompetence: En ny begyndelse Jeg har endnu ikke erkendt, at jeg ikke kan, og at der er brug for forandring Bevidst inkompetence: Man skal lære at

Læs mere

Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen

Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen Marts 2009 Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen agligt udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen (PASS)

Læs mere

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden praktikvejledning.dk

Læs mere

Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG

Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG Social og Sundhedsskolen Esbjerg Gjesinglundallé 8, 6715 Esbjerg N www.sosuesbjerg.dk University College Syddanmark

Læs mere