Narrativ dokumentation En metode til udvikling af praksis indenfor social- og sundhedsområdet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Narrativ dokumentation En metode til udvikling af praksis indenfor social- og sundhedsområdet"

Transkript

1 Narrativ dokumentation En metode til udvikling af praksis indenfor social- og sundhedsområdet English title: Narrative Documentation A Method for Developing the Social Service and Health Care Sector Kandidatspeciale - pædagogisk psykologi Aarhus Universitet, Institut for Uddannelse og Pædagogik Sommer 2013 Udarbejdet af: Kristine Christensen ( ) Vejleder: Lotte Hedegaard Sørensen Eksamensform: skriftlig eksamen Omfangskrav: anslag Specialets omfang: anslag

2 Kristine Christensen Abstract:... 4 Kapitel 1 Indledning og problemfelt: Motivation og baggrund for specialet: Samfundsmæssig relevans: Problemformulering: Afklaring af genstandsfelt: Valg af teori og metode i henhold til indsamling og behandling af empiri: Præsentation af narrativ dokumentation som metode: Introduktion til socialkonstruktivismen som metateoretisk position: Præsentation af diskursteori som ramme for analysen: Det pædagogiske læringsperspektiv på praksis: Interview som Empirisk metode: Metodekritik: Specialets validitet og reliabilitet: Afgrænsning: Læsevejledning: Kapitel 2 - Social og sundhedsfeltet flere blikke på praksis: Social- og sundhedssektoren/ældreplejen før og nu: Ældreplejens historiske udvikling: New Public Management som styringsredskab: Principal agent Teori: Top down perspektiv på praksis: Konstruktivistisk Bottom-up perspektiv som alternativ: Introduktion til social- og sundhedsuddannelsen og dens forløb: Social- og sundhedsområdet i et pædagogisk perspektiv: Pædagogik som videnskab: Ældrepædagogik: Præsentation af Knud Illeris som analytisk bidrag: Læringstrekanten som pædagogisk analyseredskab i social og sundhedsfaglig kontekst: Indholdsdimensionen: Drivkraftsdimensionen: Samspilsdimensionen: Narrativ dokumentation som pædagogisk læringsmulighed: Delkonklusion: Kapitel 3 - Teori: Det konstruktivistiske videnskabssyn som metateoretisk afsæt: Socialkonstruktivisme - som traditionel erkendelsesinteresse: Epistemologisk socialkonstruktivisme: Dokumentation i et konstruktivistisk perspektiv: Opsamling: Fortællingen som meningskonstruerende: Konstruktionen af mening som centralt element: Opsamling: Diskursteorien som udgangspunkt: Diskursanalytiske principper som analytisk redskab: Opsamling: Kapitel 4 - Metode: Interview som undersøgelsesmetode:

3 Kristine Christensen Dataindsamling: Udvælgelse af interviewpersoner: Udførelse af interviewene: Undersøgelse af faglig selvforståelse via semistruktureret interview: Interview til analyse af praksis ved brug af narrativ dokumentation som metode: Gruppeinterview omhandlende narrativ dokumentation som metode: Etiske refleksioner: Information om samtykke og fortrolighed: Forskerposition: Konsekvenser: Databearbejdning: Transkribering: Narrativ dokumentation som metode til konstruktion af mening og betydning: Narrativ dokumentation som metode indenfor social- og sundhedsfeltet: Susans praksisfortælling: Afdækning af susans faglige selvforståelse: Tanjas praksisfortælling: Afdækning af Tanjas faglige selvforståelse: Afrunding af metoden: Delkonklusion: Kapitel 5 - Analyse: Introduktion til analysen: Introduktion til analysens temaer: Tema 1 Social- og sundhedsfaglig praksis: Tema 2 Pædagogisk faglig praksis: De identificerede diskurser: Social- og sundhedsfaglig praksis: Tanja: Værdighedsdiskursen: Refleksionsdiskursen: Betragtningsdiskursen: Susan: Omsorgsdiskursen: Værdighedsdiskursen: Ansvarsdiskursen: Det pædagogiske perspektiv på praksis: Tanja: Værdighedsdiskursen: Refleksionsdiskursen: Betragtningsdiskursen: Susan: Omsorgsdiskursen: Værdighedsdiskurs: Ansvarsdiskursen: Delkonklusion: Kapitel 6 Diskussion: Refleksion frem for stabilitet?: Problemer ved kulturen som konstituterende for konstruktion af viden om praksis: NPM og social- og sundhedssektoren: Kapitel 7 Afslutning: Konklusion: Perspektivering:

4 Kristine Christensen Referenceliste: Tidsskrifter og artikler: Webadresser: Søgedatabaser: Bilag (er vedlagt særskilt specialet):

5 Kristine Christensen Abstract: This thesis focuses on the method narrative documentation, as an alternative to New Public Management as a management tool, within the social service and health care sector (Hansen 2010). It has been attempted through narrative documentation to contribute to, how general documentation can be looked at differently, and thus how the social service and health professional practice perspective can be reorganized towards an educational learning-oriented perspective. The focus of this thesis lies on the meaning and significance that prevails among the employees, and how narrative documentation can help the employees to achieve the possibility of reflection on their own way of performing practices, and thus create an increased quality of the concrete practice, by focusing on the processes rather than results. This is examined through the following research question: "How can the method narrative documentation help to develop professionalism of each employee within social service and health care sector?" The research question is answered, using a social constructivistic approach in order to explore the social service and health professional practice, and the discourses which I have identified within. Thus, efforts are based on the epistemological social constructivistic (Bruner 1990; Wenneberg 2010) approach, which also offers discourse theory (Laclau & Mouffe 1985), which provides the framework of the thesis analysis. These discursive constructions as the analysis represents has been made possible through testing narrative documentation in the social service and health professional practice, and associated with an educational perspective using the learning triangle of Knud Illeris (Illeris 2007). The learning triangle should be seen as a tool to influence the construction of meaning and significance that prevails in the individual, and the thesis aims to uncover. Thus, the result is, that narrative documentation creates the possibility for the employee through articulation and social discursive constructions of the specific practice, to get the opportunity to reflect and re-evaluate practice, and in that way develop her understanding of the social service and health professional practice. 4

6 Kristine Christensen Kapitel 1 Indledning og problemfelt: Motivation og baggrund for specialet: Denne afhandling har fokus på dokumentation som et vigtigt led i det arbejde en social- og sundhedsmedarbejder udfører. Der vil blive forsøgt, via narrativ dokumentation som metode, at bidrage til, hvordan dokumentation kan anskues anderledes, og omorganiseres ud fra et pædagogisk læringsorienteret perspektiv (Illeris 2007; Hansen 2010). I 2004 blev jeg uddannet social- og sundhedshjælper, med det mål at videreuddanne mig til pædagog, og på denne måde videreudvikle mig indenfor det pædagogisk faglige område. Da jeg senere blev uddannet pædagog i 2009, blev jeg mere og mere opmærksom på de pædagogiske processer i arbejdet med mennesker, og stødte flere gange på praksistilfælde, som for mig udløste refleksioner og overvejelser omkring mit tidligere forløb som social- og sundhedselev. Det faldt mig meget på sinde, at ligesåvel som børn, unge, hjemløse etc., har behov for at blive mødt med specifikke pædagogisk faglige tilgange, er ældre mennesker mindst lige så afhængige af denne pædagogiske tilgang, samt at den fagperson der er til rådighed, er i stand til at reflektere over, hvordan man agerer på en særlig måde i den direkte kontakt med den ældre. Da jeg selv blev uddannet, lå fokus særligt på sundhedsfaglig undervisning. Dette indebar undervisning af bl.a. personlig pleje, hygiejne, og at være ældre borger i samfundet. Man tilskrev sig så at sige en sundhedsfaglig diskurs, hvor disse områder var nøglekompetencerne man skulle tilegne sig, og så kunne man derfra bevæge sig ud på et område, som ikke kun krævede viden om hygiejniske principper, og personlig pleje, men som ligeledes krævede et pædagogisk og medmenneskeligt ansvar. Efterhånden er der dog kommet mere pædagogik på skoleskemaet, og dermed et øget fokus på den pædagogiske og psykologiske kontakt med borgerne, hvis man ser på social- og sundhedsuddannelsens nuværende målsætning og krav til, hvad den enkelte studerende skal kunne mestre efter endt skoleforløb (se bilag 1). Jeg ser dog stadig en vigtighed i, at der bliver gravet dybere ned i social- og sundhedsmedarbejdernes måde at udføre praksis på. I tråd med Knud Illeris (2007), forståelse af refleksion og italesættelse som værende et pædagogisk værktøj til kvalificering og udvikling, leder dette mig frem til dokumentation, som værende grundstenen for dette speciales interesseområde. På baggrund af mit daværende praktikforløb indenfor social- og sundhedshjælperuddannelsen, erfarede jeg, hvordan eksempelvis registrering i journaler og afkrydsning i medicinskemaer, som er en 5

7 Kristine Christensen del af den fastlagte dokumentation, nærmest føltes meningsløst for de kolleger jeg arbejdede sammen med. Jeg ser en vigtighed i, at man kan give sig tid til, at dokumentere sit arbejde, men også med en hvis respekt for den enkelte borger, en selv, og ikke mindst det arbejde man udfører. Jeg oplevede at det blev gjort til en byrde, frem for et redskab som skulle give mening, og der blev ikke reflekteret yderligere over hvordan, og hvorfor man handlede som man gjorde indenfor den social- og sundhedsfaglige praksis. Jeg har en formodning om, at man via en specifik dokumentationsmetode kan præge den sundhedsfaglige diskurs jeg har erfaret generelt eksisterer indenfor ældreplejen, og på den måde implementere mere refleksivitet, og dermed opkvalificering på området. Fokus i denne afhandling vil således ligge på hvorvidt man via dokumentation, kan bidrage til, at medarbejdere indenfor det socialog sundhedsfaglige område kan opnå mulighed for refleksion over egen måde at udføre praksis på, og dermed skabe en øget kvalitet af den konkrete praksis ved, at fokus på processerne heri kommer til udtryk, frem for udelukkende fokus på målet med dokumentationen, og dermed en opfattelse af dokumentationen som blot en tidsrøver Samfundsmæssig relevans: Samfundets generelle udvikling har haft stor indflydelse på det øgede krav til dokumentation gennem de seneste år. En af de mest centrale tendenser i denne udvikling er globaliseringen. Professor i sociologi Ulrik Beck betegner vores samfund, på grænsende til et risikosamfund. Et samfund hvor statistikker og viden er vores vigtigste redskaber for at kunne håndtere en verden der vokser sig større og mere usikker (Beck 1997 i Stefansen 2009). Dokumentation er derfor blevet den mest naturlige måde at opnå viden og kontrol på, og skaber hermed en samfundsmæssig tryghed. Særligt det politiske perspektiv har stor indflydelse på den øgede dokumentation i praksis, og der er i den socialpolitiske situation, et øget ønske om kendskab til, hvordan samfundets ressourcer udnyttes bedst (Stefansen 2009). Dette har været med til at skabe den såkaldte tidsrøver i arbejdstiden, hvis man spørger en offentligt ansat. 1 Under mit tidligere praktikophold, var det som om der herskede en generel utilfredshed over, at man ikke kunne få lov at passe sit arbejde med de ældre, uden at føle man blev målt og vejet, når man var på arbejde. Ved personalemøderne blev det ofte diskuteret, hvorvidt dokumentation i det hele taget var relevant, og hvilke emner der i så fald var vigtigst at dokumentere, hvilket endte med, at føre 1 6

8 Kristine Christensen til heftige diskussioner mellem de ansatte. Der manglede ganske enkelt en forståelse for, hvorfor dokumentationen er så vigtig, og at det ikke blot handler om, at blive holdt øje med, men også om refleksivitet, og forbedring af det arbejde der udføres. Ifølge en FOA-undersøgelse om dokumentation, registrering og afbureaukratisering, foretaget i August , har man fundet frem til, at der bliver brugt mest tid på dokumentation inden for hjemmeplejen, plejehjem og psykiatrien. Indenfor plejehjemsregi, er det henholdsvis 66 pct. af medarbejderne der finder det meningsløst for borgeren, og ikke mindst for dem selv, at de skal bruge al den tid på at tidsregistrere og dokumentere deres arbejde. I gennemsnittet bruger FOAs medlemmer 43 minutter på en typisk arbejdsdag på registrering og dokumentation. Derudover mener flere ansatte også, at det er irrelevant at registrere ubetydelige dagligdagshændelser hos borgeren, såsom rengøring, afkalkning af kaffemaskine, osv. 3 Det er vigtigt at opnå viden om best practice, for at udvikle og effektivisere indsatserne, så andre offentlige sektorer kan bruge dette som udgangspunkt, og lære af det. Derudover er det også vigtigt for politikerne at opnå viden om, hvorvidt social- og sundhedssektoren lever op til de politisk formulerede krav, og dokumentation skal derfor benyttes som grundlag for udvikling af det arbejde der udføres, da den kan bidrage til kvalitetssikring for både arbejdspladsen og dens ledelse, men også for forvaltningen (Hansen 2009/2010). Med udgangspunkt i ovenstående ses et tydeligt behov for, at skabe en forståelse for, og en mening med dokumentationsarbejdet, for at fremme lysten og viljen til at dokumentere sit arbejde. Jeg har valgt at benytte narrativ dokumentation som metode (Hansen 2010) til afprøvning indenfor social- og sundhedssektoren, med det mål, at undersøge hvorvidt denne metode kan benyttes som redskab, til at indfange en mening med dokumentationsarbejdet for praktikerne. Jeg har valgt at berøre dette fagområde, da jeg er bekendt med, at narrativ dokumentation som metode, primært benyttes indenfor daginstitutions- og skoleområdet (ibid.), og derfor mener jeg, at denne metode vil kunne sætte yderligere fokus på de pædagogiske processer der ligeledes ligger i det at arbejde menneske til menneske, samt bidrage med en vished om, hvor vigtig dokumentation er som redskab, til at dygtiggøre og opkvalificere den enkelte praktiker. Med udgangspunkt i ovenstående erfaringer og overvejelser har jeg arbejdet mig frem til afhandlingens problemstilling som er følgende: 2 Ibid. 3 Ibid. 7

9 Kristine Christensen Problemformulering: Hvordan kan narrativ dokumentation som metode være medvirkende til at udvikle fagligheden hos den enkelte medarbejder indenfor social- og sundhedsområdet? For at understøtte ovenstående problemformulering har jeg udarbejdet følgende forskningsspørgsmål, som vil være omdrejningspunktet i afhandlingens analyse: - Hvilke diskursive konstruktioner muliggør narrativ dokumentation som metode for den enkelte social- og sundhedsfaglige medarbejder? - Hvordan kan narrativ dokumentation som metode være medvirkende til, at den socialog sundhedsfaglige medarbejder opnår et pædagogisk læringsorienteret blik på praksis? Afklaring af genstandsfelt: Der er mange argumenter for, at dokumentation er vigtigt at anvende. Men som tidligere nævnt, er det ofte et arbejde der kræver meget tid, og føles meningsløst for medarbejderne (FOA-undersøgelse om dokumentation, registrering og afbureaukratisering 2009). Der gives udtryk for, at det er en ekstra arbejdsbyrde, og tager tiden fra kerneydelsen. Narrativ dokumentation som metode bliver i dette speciale benyttet, med mål for, at afprøve dokumentation på en mere hensigtsmæssig og meningsfuld måde for medarbejderne, og dermed vige fra opfattelsen af, at dokumentation blot er et behov der skal opfyldes opad i systemet. Men dermed også som nævnt, at undersøge hvorvidt metoden kan bidrage til et mere refleksivt blik på praksis, og på den måde udvikle fagligheden hos den enkelte medarbejder indenfor den social- og sundhedsfaglige sektor. Narrativ dokumentation som metode skal forstås som en dokumentationsmetode hvor man gennen praktikernes egne fortællinger om begivenheder fra hverdagen, afdækker den fortællendes faglige selvforståelse, og dermed de logikker og meningsforståelser den enkelte medarbejder handler ud fra i praksis (Hansen 2010). Metoden skal forstås som en måde hvorpå man fokuserer på processerne frem for målene. Altså at man via den dokumenterede praksisbegivenhed, har mulighed for at afdække den faglige selvforståelse der hersker i fortællingen, via specifikke punkter metoden bidrager med (ibid.). 8

10 Kristine Christensen Indenfor den offentlige sektor benyttes logikker hentet fra managementtænkningen, kaldet New Public Management (Klausen & Ståhlberg 1998; Krogstrup 2011; Lund 2009; Hansen 2009/2010). Logikker der skal forsøge at rationalisere og effektivisere den offentlige sektor, ved at skabe øget sammenhæng mellem input og output, og dermed øget sammenhæng mellem mål og resultater. Narrativ dokumentation handler om, at flytte fokus fra mål til proces, og på den måde forholde sig kritisk til, om sundhedsydelser og ældrepleje generelt, kan underlægges en rationelt funderet tænkning, som New Public Management repræsenterer (ibid.). Dette er forsøgt afprøvet i nærværende speciale, og har således skabt rum for, at fokusere på, hvorvidt dette fokus på de specifikke processer kan skabe en mere reflekteret tilgang til praksis, og dermed øge dets kvalitet. Jeg har en antagelse om, at der indenfor praksis, hersker mere end blot social- og sundhedsfag som faglighed, og jeg har derfor valgt at fokusere på specifikke diskurser, som jeg via afprøvning af narrativ dokumentation som metode i praksis, har fundet frem til. Disse diskurser er således blevet indfanget og omorganiseret indenfor et pædagogisk og læringsmæssigt perspektiv, med udgangspunkt i Knud Illeris læringstrekant (Illeris 2007). Illeris fokuserer på læring som en tredimensionel enhed, hvor elementerne kognition, psykodynamik og samspil skal forstås som uadskillelige poler (ibid.). På denne måde bliver fokus i afhandlingen flyttet fra, blot at forholde sig til dokumentation indenfor social- og sundhedsmæssig praksis alene, til ligeledes at fokusere på social- og sundhedsfeltet som et pædagogisk praksisfelt, hvor læring via italesættelse og refleksion af praksis kommer i højsædet Valg af teori og metode i henhold til indsamling og behandling af empiri: Afhandlingens udgangspunkt er som nævnt afprøvning af narrativ dokumentation som metode, indenfor det social- og sundhedsfaglige område. Narrativ dokumentation som metode placerer sig indenfor den socialkonstruktivistiske videnskabstradition og bygger ligeledes på diskursanalytiske principper (Hansen 2009/2010). Jeg vil i det følgende introducere til narrativ dokumentation som afprøvningsmetode, de teoretiske principper metoden trækker på, efterfulgt af hvilke teoretiske perspektiver jeg har valgt at inddrage i henhold til metodens konkrete virke i det praksisfelt jeg arbejder indenfor. Ligeledes vil jeg introducere til hvordan jeg har benyttet mig af interviews som kvalitativ forskningsmetode (Kvale & Brinkmann 2009), da jeg afprøvede narrativ dokumentation indenfor den social- og sundhedsfaglige praksis: 9

11 Kristine Christensen Præsentation af narrativ dokumentation som metode: Narrativ dokumentation som metode handler om at praktikere producerer fortællinger om det levede liv på plejehjem, gennem selvfortalte oplevelser de har haft i arbejdet med borgere. Der er tale om hverdagsfortællinger, sådan som den social- og sundhedsfaglige medarbejder har oplevet og forstået en begivenhed eller en hændelse. Den fortælles i et praktikersprog, og skal hverken indeholde analyser eller refleksioner, men blot fortælle hændelsen (Hansen 2010). Fortællingen er afprøvet på to måder: - En gruppe bestående af 3 social- og sundhedsmedarbejdere og jeg som interviewer. - En social- og sundhedsmedarbejder og jeg som interviewer. Fortællingen danner grundlag for en identificering af den problem- og løsningsforståelse som fortælleren handler ud fra, som foregår mellem de tilstedeværende, og som således er med til at afdække fortællerens faglige selvforståelse, som skal betragtes som grundlaget for konstruktionen af mening og betydning hos praktikeren. Således udgør fortællingen en dokumentation af de social- og sundhedsfaglige praksisprocesser og den faglige selvforståelse der produceres og reproduceres i praksis (ibid.). Målet er at man sammen forsøger at analysere konsekvenserne for in- og eksklusionsprocesser indenfor den enkelte praksisbeskrivelse, samt formulere og afprøve nye social- og sundhedsfaglige strategier til videre brug (ibid.) Introduktion til socialkonstruktivismen som metateoretisk position: Narrativ dokumentation som metode er med til at udfordre de traditionelle forestillinger og faglige tilgange til praksis, med henblik på at producere ny viden og nye erkendelser om praksis, hvilket gør at metoden tager afsæt i et socialkonstruktivistisk videnskabssyn, som fokuserer på hvordan viden og opfattelsen af viden, er en social konstruktion (Wenneberg 2010; Hansen 2009/2010). Med et socialkonstruktivistisk blik på praksis bliver det muligt at udforske hvordan praktikerne konstruerer praksis, og hvilke artikulationer og sprogliggørelser metoden frembringer. Specialets konkrete socialkonstruktivistiske blik er epistemologisk konstruktivisme, hvormed der menes, at viden og videnskab er en social konstruktion (ibid.). Således er det muligt ud fra den socialkonstruktivistiske tradition, at fokusere på processer og diskursive meningshorisonter, hvilket leder til en præsentation af specialets analytiske ramme: 10

12 Kristine Christensen Præsentation af diskursteori som ramme for analysen: Dette speciales analytiske ramme tager såvel som narrativ dokumentation som metode, afsæt i diskursanalytiske principper. Meningen er her, at opnå en dybere forståelse for hvordan praktikere udpeger og tillægger mulige, centrale kategorier betydning inden for en social- og sundhedsfaglig diskurs, altså tale, i praksis (Hansen 2010). Fokus ligger på en identifikation af den mening og betydning, som konstrueres i den eksisterende praksisfortælling, fortalt af praktikerne, samt hvordan de øvrige tilstedeværende ud fra denne fortælling, konstruerer praksis. Der er tale om to fortællinger, hvor jeg i mit empiriske materiale har identificeret specifikke diskurser, ud fra den måde hvorpå informanterne taler om praksis. De diskurser jeg i min analyse har valgt at arbejde ud fra vil her blive skitseret kort. Diskurserne er valgt, ud fra hvad der træder mest frem i den artikulation der hersker i mit empiriske materiale. De skal forstås som det der giver mening for social- og sundhedsmedarbejderne at tale om, og det der er aktuelt i henhold til den praksisfortælling de diskuterer (Hansen 2010; Laclau & Mouffe 1985). Elementerne hver enkelt diskurs udspringer af, vil fremgå i analysen. Tanjas fortælling: - Værdighedsdiskurs - Refleksionsdiskurs - Betragtningsdiskurs Susans fortælling: - Omsorgsdiskurs - Værdighedsdiskurs - Ansvarsdiskurs De udvalgte diskurser skal forstås som den måde praktikerne taler om praksis på, hvilket jeg har identificeret i mit empiriske materiale, og via tematisering af mine interviews (se bilag 4). Efterfølgende har jeg forsøgt at finde frem til, hvorledes den artikulation der hersker hos de social- og sundhedsfaglige medarbejdere kan omorganiseres, og via fokus på pædagogiske processer, ledes hen imod et pædagogisk læringsorienteret perspektiv på medarbejdernes konstruktion af mening og betydning i praksis. 11

13 Kristine Christensen Således forsøger jeg i analysen at undersøge hvordan afprøvningen af metoden kan udvikle fagligheden hos praktikerne, samt via de identificerede diskurser analysen bygger på, undersøge hvordan det pædagogiske perspektiv kommer i spil Det pædagogiske læringsperspektiv på praksis: Pointen med at gøre brug af Knud Illeris teori, er at undersøge, hvorvidt narrativ dokumentation som metode kan være grundlag for at skabe et pædagogisk læringsperspektiv indenfor den social- og sundhedsfaglige praksis. Knud Illeris teoretiske perspektiv på læring argumenteres med en læringstrekant (se bilag 5), hvor fokus er, at læring indeholder to processer, de ydre samspilsprocesser, og de indre tilegnelsesprocesser, hvilket ikke kan adskilles fra hinanden når man lærer, og som ifølge Illeris, er noget der foregår i alle sammenhænge (Illeris 2007). Mit udgangspunkt er således at undersøge, hvordan læringen kommer til udtryk i analysen, ud fra de diskurser narrativ dokumentation som metode tilbyder, og på hvilken måde, indenfor de givne processer læringstrekanten repræsenterer (ibid.) Interview som Empirisk metode: På baggrund af teorivalg og afprøvning af narrativ dokumentation som metode, anvendes det kvalitative forskningsinterview (Kvale & Brinkmann 2009), hvormed det er muligt for mig at udforske genstandsfeltet gennem subjektive, og diskursive konstruktioner af det social- og sundhedsfaglige område jeg befinder mig i. Jeg forholder mig til praksisfeltet med en antagelse om, at der er mere end blot det social- og sundhedsfaglige perspektiv på praksis, og benytter mig således af kvalitative forskningsinterview til både at nå ind til praksis på et social- og sundhedsfagligt niveau (se bilag 3.1), samt nå ind til mine informanters viden om praksis, med en specifik metode som udgangspunkt, men stadig gennem italesættelser af praktikernes oplevelser med praksis (Kvale & Brinkmann 2009; Hansen 2010). Narrativ dokumentation som metode, og den teori den udspringer af, understøtter således mit valg af praktikere jeg ønsker at interviewe, og min måde at gå til praksis på, samtidig med at jeg forholder mig som en rejsende, med mål at udforske praksis og praktikeres syn på praksis (ibid.) Metodekritik: Min måde at gå til praksis på baserer sig primært på at indfange praksis i et aktørperspektiv, ved at afprøve narrativ dokumentation som metode, og således forsøge at placere den indfangede praksis indenfor et pædagogisk læringsorienteret perspektiv, via fokus på de diskurser der fremtræder i mine interviews. 12

14 Kristine Christensen Jeg vil i det følgende redegøre for validiteten og reliabiliteten i mine empiriske metoder Specialets validitet og reliabilitet: Validiteten af en opgave afhænger af overnsstemmelsen mellem de teoretiske begreber og de empiriske variable. Valget om initialt at definere den teoretiske ramme inden indsamling af empirisk data er med til at skabe en sammenhæng mellem opgavens teori og empiri (Kvale & Brinkmann 2009). Validiteten er således høj i dette speciale da jeg er er gået til mine informanter med en forud fastlagt metode til afprøvning, som udspringer sig af specifikke teoretiske perspektiver. Der er således forud for undersøgelserne udført en fortolkning af data på baggrund af den baggrundslitteratur narrativ dokumentation som metode udspringer af, og har dermed været med til at skabe rammen for tolkningen af min indsamlede empiri (ibid.). Reliabiliteten af et undersøgelsesprojekt kan baseres på flere personers sammenfattede opfattelse af et fænomen, og kan forstærkes ved at anlægge flere vinkler på den samme undersøgelse (ibid.). Reliabiliteten i mine empiriske undersøgelser kan betragtes som høj, eftersom jeg i mine undersøgelser har medtænkt flere blikke på praksis, hvilket er en nødvendighed indenfor narrativ dokumentation som metode. Ligeledes har jeg forsøgt at afprøve narrativ dokumentation på to måder, og således opnået et flertydigt perspektiv på, hvilke muligheder metoden skaber indenfor den social- og sundhedsfaglige praksis Afgrænsning: Som specialet lyder, er fokus på narrativ dokumentation som metode indenfor det social- og sundhedsfaglige praksisfelt. Jeg afgrænser mig således fra at henvise til generelt arbejde med narrativitet, da kernen i dette speciale er den sociale konstruktion af viden om praksis i et aktørperspektiv, og de diskurser der træder frem heri (Hansen 2010). Ligeledes er fokus på, hvordan et socialkonstruktivistisk blik på praksis, kan åbne op for nye blikke for praksis, ved at benytte et pædagogisk læringsorienteret perspektiv indenfor de social- og sundhedsfaglige diskurser der er identificeret i det empiriske materiale (Illeris 2007; Se bilag 3-4). I forlængelse af afgrænsningen vil min konkrete arbejdsmetode blive sat i tråd med problemformuleringen i følgende model: 13

15 Kristine Christensen Model 1 - Problemformulering vs. afklaring af metode: Problemformulering: Hvordan kan narrativ dokumentation som metode være medvirkende til at udvikle fagligheden hos den enkelte social- og sundhedsmedarbejder? Afklaringsmetode: Narrativ dokumentation som metode vil blive afprøvet indenfor socialog sundhedsområdet, ved brug af interviews som metodisk værktøj. Forskningsspørgsmål: Hvilke diskursive konstruktioner muliggør narrativ dokumentation som metode for den enkelte social- og sundhedsfaglige medarbejder? Interviewene vil blive transkriberet, og tematiseret, hvori de social- og sundhedsfaglige diskurser vil blive identificeret. Forskningsspørgsmål: Hvordan kan narrativ dokumentation som metode være medvirkende til, at den social- og sundhedsfaglige medarbejder opnår et pædagogisk læringsorienteret blik på praksis? De identificerede diskurser vil i analysen blive sat i forbindelse med specialets teoretiske perspektiver på to niveauer, et social- og sundhedsfagligt niveau, og et pædagogisk læringsorienteret niveau Læsevejledning: Specialet er disponeret i syv kapitler. I dette kapitel 1 var formålet at indlede til, indkredse og afgrænse problemfeltet, samt redegøre for valg af teori og metode i henhold til indsamling og behandling af empiri. Kapitel 2 er en fremstilling af det forskningsfelt jeg har placeret mig indenfor, efterfulgt af et pædagogisk perspektiv på dette felt. Det pædagogiske perspektiv anvendes i analyseafsnittet, diskussionsafsnittet og konklusionen. Kapitel 3 er en præsentation af det konstruktivistiske videnskabssyn som metateoretisk afsæt, efterfulgt af en redegørelse for de konkrete teoretiske begreber, jeg anvender i analysen, og som ligeledes danner rammen for analysen. Kapitel 4 indeholder en redegørelse for mit metodiske udgangspunkt til at nå ind til den social- og sundhedsfaglige praksis, samt en redegørelse for den afprøvningsmetode jeg arbejder ud fra i min empiri. Kapitel 5 indeholder analysen, som er delt op i to temaer. Disse analyseres ved brug af specifikke diskurser, ud fra to perspektiver på praksis. 14

16 Kristine Christensen Kapitel 6 indeholder en diskussion af det metateoretiske felt, som dette speciales teoretiske ramme for den social- og sundhedsfaglige praksis, samt en diskussion af narrativ dokumentation som metode indenfor samme. I kapitel 7 konkluderer jeg på specialets problemstilling, hvorefter jeg perspektiverer til hvordan man ligeledes kan anskue den konkrete praksis via et alternativ til New public Management. Kapitel 2 - Social og sundhedsfeltet flere blikke på praksis: Jeg har i dette kapitels del 1 taget udgangspunkt i social- og sundhedssektorens historie. Heri et overblik over sundhedsreformerne siden 1890 erne (Hansen & Vedung 2005), og afslutter dette med en introduktion til New Public Management (NPM), som nuværende tiltag inden for social- og sundhedssektoren. Til slut vil der være en kort introduktion til social- og sundhedsassistentuddannelsen, samt eksempler på de fag uddannelsen indeholder. De specifikke mål og krav til den enkelte elev, både under skolephold og praktikophold, er vedlagt som bilag (se bilag 1) da de indgår i analysen, og det således er nemmere at danne sig et overblik over disse, mens analysen gennemgås. Del 2 i dette kapitel vil omhandle social- og sundhedsområdet set ud fra et pædagogisk perspektiv, og heri vil jeg som tidligere nævnt, inddrage Knud Illeris, og hans perspektiv på, hvordan læring har betydning for den enkeltes muligheder for faglig udvikling indenfor praksis. Forud for specialet, er gennemgået en systematisk søgning efter den allerede eksisterende forskning om narrativ dokumentation som metode indenfor social- og sundhedsområdet. Ligeledes er der søgt efter anden forskning på området. Via Statsbibliotekets hjemmeside (www.statsbiblioteket.dk), har jeg fået adgang til statsbibliotekets databaser, såsom Eric, Social services abstract, Den danske forskningsdatabase samt Psykinfo 4. Jeg fandt flere artikler, tidsskrifter og rapporter ved at benytte en kombination af følgende søgeord: narrativ dokumentation, narrativ praksis, Social constructivism, narrativitet og dokumentation i social- og sundhed. Derudover har jeg anvendt samme søgeord, på Og fundet litteratur og rapporter vedrørende nye reformer og tiltag inden for offentligt regi, dog ikke vedrørende narrativ praksis indenfor social- og sundhedssektoren. 4 https://www.statsbiblioteket.dk/ 15

17 Kristine Christensen Formålet har i første omgang været at indfange specifikke måder hvorpå man har benyttet narrativ dokumentation som metode, som et led i det dokumentationsarbejde der kræves af den enkelte praktiker. Jeg har via min søgning erfaret, at der ikke er blevet arbejdet specifikt med narrativ dokumentation som metode indenfor social- og sundhedsområdet, og derfor vil dette afsnit i stedet omhandle social- og sundhedsområdet som forskningsfelt, og ligeledes et blik på feltet ud fra et pædagogisk perspektiv Social- og sundhedssektoren/ældreplejen før og nu: Følgende afsnit vil omhandle en kort skitsering fra middelalderens hjælp til de fattige, til den velfærdsmodel der primært udviklede sig efter 2. Verdenskrig og videre op til Herefter beskrives nærmere en mere detaljeret beskrivelse af de moderniseringstiltag, der havde sin begyndelse i 1980 erne, og er under stadig udvikling (Hansen & Vedung 2005) Ældreplejens historiske udvikling: I 1891 udvikles den første socialreform af den højreorienterede godsejer Jacob Brønnum Estrup (Estrup ) (Hansen & Vedung 2005; Roepstorff 2010). Reformen bestod blandt andet af, at alle over 60 år, som ikke havde modtaget fattighjælp de seneste 10 år, kunne modtage offentlig ydelse. Alder blev dermed anvendt som specifikt tildelingskriterium, og dermed tog ældreplejen de første skridt mod at blive et politisk debatemne, hvor man langsomt begyndte at opbygge og udvikle ældreomsorg i offentligt regi (ibid.). I takt med industrialiseringen blev den grafiske mobilitet forøget, og det førte til en stigende grad af urbanisering. Folk forlod landbrugserhvervene til fordel for arbejde i byerne, og dermed blev familierne, der tidligere boede tæt sammen og passede på deres ældre, adskilt hvilket nødvendiggjorde, at andre udefra tog sig af dem (Hansen & Vedung 2005). Dette blev forstærket af den demografiske udvikling. Levealderen steg, blandt andet på grund af bedre hygiejne, samt en stærk udvikling indenfor det lægevidenskabelige område 5. Dette udgjorde, at der kom flere ældre til, behovet for hjælp til at tage sig af dem blev forøget, og dermed blev den offentlige ældrepleje skabt (ibid.). Ældrepolitik blev en del af den danske velfærdsmodel der primært blev introduceret efter 2. Verdenskrig. I løbet af 1950 erne og 1960 erne kom stort set alle gifte kvinder på arbejdsmarkedet og behovet for pasning og pleje af de ældre blev således endnu større. Dette blev gradvist løst ved, at den 5 I 1800-tallet var den forventede levetid på en nyfødt dreng 40,9 år og en nyfødt pige 43,5 år. 130 år senere var den gennemsnitlige levetid vokset med 74 procent for mændenes vedkommende (til 71,2 år) og ca. 78 procent for kvinderne (til 77,3 år) (Hansen & Vedung 2005:51). 16

18 Kristine Christensen nyligt oprettede velfærdsstat, byggede plejehjem til de ældre, og frem til 1980 erne forekom en udpræget vækstperiode hvor ældreplejen og særligt hjemmeplejen blev udbygget kraftigt (Ibid.). Antallet af institutionspladser steg fra pladser i 1964, til pladser i Samtidig blev området i højere grad professionaliseret. Eksempelvis ved indførelse af uddannelse (Ibid.). I 1970 opstod kommunalreformen, hvor ansvaret for offentlige aktiviteter blev flyttet fra stat til kommune. Dette blev starten på en omfattende ombygning og decentralisering af den offentlige sektor. Og den samme tids debat om ældreplejen var i høj grad præget af, at man mente den både var ineffektiv og for dyr (Hansen & Vedung 2005: 57). Efter 1980 igangsatte man nye tiltag for at spare penge på de offentlige udgifter. Opgaverne i den offentlige sektor blev flyttet fra staten, amterne og kommunerne, hen til ledelsen på de enkelte institutioner. Den velfærdsydende institution fik således mere økonomisk magt, dog stadig indenfor centralt fastlagte rammer (Hansen & Vedung 2005; Lund 2007/2009). Man ønskede samtidig en kontrol af dette, og igangsatte derfor en reformproces, under betegnelsen modernisering, hvor man gradvist begyndte at introducere nye styringsredskaber og markedsmekanismer fra den private sektor, for at forbedre anvendelsen af ressourcer, samt effektivisere og optimere den offentlige produktion. New Public Management, vil blive beskrevet i det følgende, som den markedsmodel der er konstituerende for de styringsredskaber der hersker indenfor det offentlige system, og som er blevet til i forbindelse med ovennævnte reformproces New Public Management som styringsredskab: Det grundlæggende i NPM er, at marked og konkurrence opfattes som det mest effektive instrument til fordeling af forbrug og styring af al produktion overhovedet, uanset om den er privat eller offentlig. NPM er udsprunget af den nyliberalistiske tendens der skal anskues som en fornyelse af liberalismen som skete i 1970 erne og 80 erne (Krogstrup 2011; Lund 2007/2009; Nozick 1974; Hayek 1981; Klausen & Ståhlberg 1998). Centrale nyliberale tænkere er filosoffen Robert Nozick (1974) og økonomen Friedrick von Hayek (1981). Den klassiske liberalisme 6 er mest en politisk filosofi, hvor nyliberalismen er mere økonomisk orienteret, og har markedsøkonomi som teoretisk og politisk omdrejningspunkt. Samfundet og den offentlige sektor, anskues så at sige gennem Markedets optik (Lund 2009: 21), og det er her NPM udvikles som en særlig skole inden for den nyliberalistiske teori (Krogstrup 2011; Lund 2007/2009; Klausen & Ståhlberg 1998; Dalsgaard & Jørgensen 2010). 6 Det centrale indenfor liberalisme er dets individualistiske tilgang til menneskelige handlinger, og dernæst en kritik af staten, for at indskrænke menneskets selstændighed via magtbeføjelser (Nozick, 1974). 17

19 Kristine Christensen NPM har været dominerende i ældreplejen i Danmark siden 80 erne, og en fælles antagelse indenfor feltet er at der ikke er nogen forskel mellem offentlig service og en hvilken som helst anden serviceproduktion. Derfor har man stærkt anbefalet privatisering og udlicitering i den offentlige ældrepleje, hvilket har skabt konkurrence på området (Nielsen & Andersen 2006; Hansen & Vedung 2005; Klausen & Ståhlberg 1998; Dalsgaard & Jørgensen 2010; Lund 2007/2009). I det følgende vil en kort beskrivelse fremgå, af det der indenfor den private sektor betegnes som Principal-agent teori, og som omfatter relationen mellem den offentligt ansatte, og den politiske ledelse (Nielsen & Andersen 2006; Lund 2007/2009). Dette skal forstås som et eksempel på den kontrol og styring oppefra, som NPM repræsenterer, og som dermed er centralt indenfor det nævnte top-down perspektiv, som ligeledes vil blive uddybet efterfølgende Principal agent Teori: En af NPM s grundlæggende antagelser er, at styring er nødvendig for at få arbejdet til at fungere. Man har ikke længere tillid til den klassiske bureaukratiske model, der byggede på forventningen om, at alle offentligt ansatte er i et hierarkisk system, og følger ledelsens og politikernes mål loyalt (Nielsen & Andersen 2006; Lund 2007/ 2009). Denne mistillid har ført til implementering at den såkaldte Principal-agent teori, hvor der tages udgangspunkt i, at ledelsen (principalen) gerne vil have agenten (de ansatte), til at opfylde specifikke mål, hvilket blandt andet har resulteret i at kvalitetsstandarterne 7 kom til (Nielsen & Andersen 2006; Lund 2007/2009). Som følger af principal-agent-teorien, har der i ældreplejen været afprøvet flere tiltag for at kunne følge de ansattes arbejdsgang. Bl.a. har stregkodesystemet været afprøvet 8, hvor de ansatte med stempelkort skulle tjekke ind og ud ved hvert besøg hos en borger på enten et plejehjem eller i hjemmeplejen. Dette blev dog afløst af håndholdte computere 9, som blandt andet bliver brugt til den daglige dokumentation af social- og sundhedspersonalets opgaver og udførelsen af disse. De benyttes også til kommunikation med eksempelvis apoteket, andre plejecentre eller kolleger. Disse computere lagrer oplysninger, hvormed nye social- og sundhedsansatte hurtigere kan blive sat ind i arbejdsgangen. Derudover sparer personalet tid, da de ikke længere behøver skrive håndskrevne noter og dokumentere dobbelt, hvilket kan frigive mere ansigt-til-ansigt-tid med borgerne. Der skabes 7 Kvalitetsstandarter et konkret redskab, benyttet til at sikre sammenhæng mellem politiske mål, afgørelser om hjælp, og levering af ydelser, samt skabe gennemsigtighed for både forvaltningen og borgerne (http://www.socialstyrelsen.dk/kvalitetsstandarder) 8 9 Ibid. 18

20 Kristine Christensen dermed flere minutter til den tid personalet har med borgerne, hvilket er målt nøje ud ved visitationsskemaer. Visitationesskemaer tilrettelægges ud fra borgerens individuelle behov, og hver ydelse måles nøje op i minutter (ibid.). I henhold til visitationspraksissen, kan kort nævnes BUMmodellen, også betegnet som Bestiller-Udfører-Modtagermodellen, som har som mål at sikre udbydernes muligheder for at kunne yde god service. BUM-modellen blev indført i 2003, og gik ud på at adskille den kommunale organisation i bestillerudførerenhed. Bestillerenheden visiterer borgerne, ydelserne, og fører tilsyn med udførerne, som udfører de bestilte opgaver. Modtageren/brugeren skal forstås som en kunde, der skal købe en vare. Og som i alle andre handelssammenhænge har kunden (den ældre) mulighed for at vælge en anden leverandør, såfremt den offentlige udførelse ikke er tilfredsstillende (ibid.). Indenfor policyforskningen er NPM en måde hvorpå man analytisk forholder sig top-down orienteret. Altså ud fra mål-middel tænkningen, hvor målet forventes at kunne identificeres entydigt. På den måde anskues en virksomhed som en rationelt handlende enhed, der orienterer sig mod et fælles mål (Hansen 2007/2010; Dalsgaard & Jørgensen 2010). Jeg vil i det følgende kort redegøre for den problematisering der følger ved måden hvorpå top-down analyser primært fokuserer på forholdet mellem input og outcome, og efterfølgende belyse en afgrænsning fra denne måde at anskue offentlig praksis på. Således inddrager jeg et såkaldt bottomup perspektiv, hvor målet er at se dokumentation indenfor den social- og sundhedsfaglige sektor i et aktørperspektiv, ved brug af narrativ dokumentation som metode (Hansen 2007/2010) Top down perspektiv på praksis: Top down-analyser, som NPM er et resultat af, tager som nævnt indenfor policyforskningen udgangspunkt i en mål-middel tænkning, hvor målet forventes at kunne identificeres entydigt og hvor det antages, at effekterne af midlerne til at nå målet, kan måles og vurderes (Bogason og Sørensen 1998 i Hansen 2007/2010). En top down baseret analyse af social- og sundhedsfagligt arbejde reducerer kompleksiteten i de pædagogiske processer ved at udvikle teknikker og metoder, der er gennemsigtige og målbare (Hansen 2007/2010), og man har inden for nyere policyforskning forsøgt at vise, at top down-baserede analyser bygger på antagelser som ikke er essentielle, men tvivlsomme. Med andre ord, forudsættes det altså implicit i top down-analyser, at plejehjem og hjemmeplejeenheder udgør rationelt handlende og sammenhængende enheder der orienterer sig mod et fælles mål. Samt at de antager, at målene er tydelige og effekterne af midlerne er målbare. Dokumentation og evaluering står ikke længere alene 19

21 Kristine Christensen idet der nu er blevet lagt stærkere vægt på output-styring, altså resultatmålinger som hjælp til resultatstyring (Hansen 2007; Dalsgaard & Jørgensen 2007). Dette står paradoksalt nok, i dyb kontrast til, at et arbejde med mennesker, er kendetegnet ved at praktikere bruger sig selv i den praksis de står overfor, og derfor arbejder på forskellig vis, med forskellige mål for øje samt ud fra forskellige betydnings og meningshorisonter (Hansen 2010) Konstruktivistisk Bottom-up perspektiv som alternativ: Formålet med dette speciale er at undersøge hvordan man med et bottom up-perspektiv på praksis, ved brug af narrativ dokumentation som metode, kan bidrage til viden om, hvordan det er muligt at dokumentere praksis på, på en hensigtsmæssig og meningsfuld måde (ibid.). Bottom-up forskningen afgrænser sig negativt top-down forskningen, idet den antager, at mål sjældent vil være entydige, men at der ofte vil være en høj grad af målkompleksitet, som forskningsmæssigt bør afdækkes. En høj grad af målkompleksitet betyder, at selve policyprocessen ikke kan analyseres med afsæt i målene, men må analyseres med afsæt i en identifikation af de problemer, som formuleres af de aktører der indgår i den konkrete policyproces. Således er der fokus på de konkrete processer og ikke på en analyse af effekterne af de midler, der bidrager til at realisere målene (ibid.). Dette betyder indenfor social- og sundhedsfaglig praksis, at det er den problem- og løsningsforståelse social- og sundhedsmedarbejderne selv artikulerer, som bør identificeres, da det er den der først og fremmest danne grundlag for de processer der hersker indenfor praksis. Pointen med buttom-up analyser og bottom up-baseret dokumentation, bliver hermed at skabe større indsigt i de problemkomplekser, der menes at kendetegne policyprocesser. Det er en viden der kan bidrage til at kvalificere de eksisterende mål og midler, så de i højere grad bidrager til løsning af de af aktørerne formulerede problemer (Bogason og Sørensen 1998 i Hansen 2007/2010). Buttom-up analysen har altså fokus på de uformelle og praksisrelaterede sider af policyprocessen, hvor aktørerne kan opleve, at der er stor afstand til det politiske niveau, når de står overfor vanskeligheder, som de oplever, er en konsekvens af de politiske målsætninger (Pedersen 1999 i Hansen 2007/2010). Ligeledes inden for implementeringsforskningen viser det sig, vha. buttom-up forksningen, at dem der styres, har stor betydning for styringsprocessen, hvilket fordrer en forståelse af de styrede som aktører med en relevans, rækkende langt ud over de styrendes relevans. Implementeringen af de politiske beslutninger bliver dermed mest effektiv, hvis målene fastlægges i dialog med de relevante og berørte aktører (ibid.). Den målrationelle grundopfattelse, altså at der er en kausalrelation mellem top-down formulerede mål og et bestemt output, må dermed opgives, hvis man vil undersøge hvem der har indflydelse på 20

22 Kristine Christensen realiseringen af dette output. Der må i stedet rettes fokus mod de uformelle sider af social- og sundhedsfaglig praksis og mod det vilkår, at en policyproces rummer mange og forskellige intentioner og handlinger, og ligeledes mange blikke på, hvordan praksis bør forstås (ibid.). For at trække en tråd med ovenstående perspektiv på social- og sundhedsfaglig praksis vil jeg afslutte denne del, med kort at redegøre for, hvad den social- og sundhedsfaglige uddannelse indeholder. Grunden til at jeg vælger at introducere til social- og sundhedsuddannelsen er, at den i min analyse skal forstås som værende grundlaget for de diskurser jeg via narrativ dokumentation som metode har identificeret i mit empiriske materiale, da uddannelsen danner rammen for store dele af de tilstedeværendes faglige konstruktion af viden om praksis. Af samme grund er de specifikke målsætninger og krav til den enkelte elev vedlagt som bilag, således at det er muligt at finde frem til de henvisninger jeg benytter mig af i min analyse (se bilag 1) Introduktion til social- og sundhedsuddannelsen og dens forløb: Social- og sundhedsuddannelsen har som overordnet mål, at eleverne gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår viden og færdigheder indenfor specifikke kompetenceområder. I disse fremgår eksempelvis: - praktisk og personlig hjælp, - omsorg og sygeplejeopgaver - sundhedsfremmende og forebyggende aktiviteter. (se bilag 1: 1). Uddannelsen er delt op i 2 trin. Trin 1. hvor man uddannes til social- og sundhedshjælper, og ved at videreuddanne sig via trin 2. afslutter man med speciale som social- og sundhedsassistent. Begge uddannelser fungerer som vekseluddannelser mellem praktik og skolegang. Social- og sundhedshjælper-uddannelsen, har henholdsvis 24 skoleuger inklusiv eksaminering, og 32 ugers praktik. Eksempelvis på et plejehjem, eller i hjemmeplejen. Denne indeholder 3 ugers områdefag, betegnet som pædagogik med psykologi, ud af 24 ugers skoleundervisning. Social- og sundhedsassistentuddannelsen forløber med yderligere 32 ugers skoleundervisning, og 42 ugers praktik. I disse praktikperioder kan man ligeledes vælge at arbejde indenfor eksempelvis plejehjem eller i hjemmeplejen. Denne indeholder 4 ugers pædagogik med psykologi ud af 32 ugers skoleundervisning (se bilag 1). 21

23 Kristine Christensen Praktikdelen i uddannelsen består af længerevarende forløb, hvor målene blandt andet er, at eleven får forskellige og varierede erfaringer med patienter og personer med sociale, psykiske og somatiske problemer og behov, samt får kendskab til de samlede regionale, kommunale og private servicetilbud (se bilag 1). Praktikforløbene indeholder nogle specifikke mål som via tilrettelæggelsen af praktikuddannelsen og den rette vejledning skal understøtte elevens udvikling af personlige og erhvervsfaglige kompetencer. For at opnå kompetencemålene, gennemgår eleverne nogle specifikke skolefag, såsom dansk, engelsk, sundhedsfag, social og samfundsfag, kultur og aktivitetsfag og praktisk fag, pædagogik med psykologi, etc. (se bilag 1: 4). Skoleundervisningen har ligeledes til formål, at styrke elevernes forståelse af tværfaglige sammenhænge og helheder, samt bidrage til udviklingen af personlige kompetencer. Ved hvert fag er opstillet specifikke mål, som forventes opfyldt af den studerende ved afsluttende skolefag og praktikophold, jf. 32 i hovedbekendtgørelsen. 10 Disse er som nævnt vedlagt som bilag i specialet, da jeg vil referere specifikt til dem i min analyse. Således er det muligt at danne sig et overblik over de mål jeg referer til, og dermed forstå betydningen af de sundhedsfaglige diskurser der danner rammen for analysen Social- og sundhedsområdet i et pædagogisk perspektiv: Det følgende vil være en belysning af hvad pædagogik er, og hvordan pædagogik bør forstås indenfor en social- og sundhedsfaglig kontekst. Således vil jeg redegøre for Knud Illeris perspektiv på læring, via læringstrekanten som analytisk redskab (Illeris 2007), som afslutning på dette vil jeg redegøre for pædagogik som udgangspunkt for hvordan det social og sundhedsfaglige område kan anskues ud fra et pædagogisk læringsorienteret perspektiv, og dernæst hvordan narrativ dokumentation kan benyttes til at muliggøre dette Pædagogik som videnskab: Pædagogik som begreb, associeres ofte med beslægtede teoriområder som opdragelse, læring, undervisning, uddannelse og dannelse. Samtidig beskæftiger pædagogik sig med videnskabsfag som psykologi, filosofi, sociologi, og eksempelvis æstetik. Således kan pædagogik altså forstås på flere måder. 10 https://subsite.kk.dk/edoc/borgerrepr%c3%a6sentationen/ % /dagsorden/ % /Bek%20af%20lov%20om%20grundl%C3%A6ggende%20social-%20og%20sundhedsudd.pdf 22

24 Kristine Christensen Pædagogik er i en klassisk og græsk platonisk forståelse, et redskab til at kunne forstå hvordan den opvoksende generation af individer bør opdrages og undervises for at kunne dannes som medborgere for og i staten. Pædagogik skal således, i denne betydning, anskues som en disciplin hvis formål er bestemt ud fra sit genstandsfelt. Dvs. som opdragelse og dannelse til noget specifikt og på forhånd fastlagt, og som fungerer på et normativt, kulturelt, politisk, etisk, økonomisk og emotionel grundlag, der er kortlagt af statslige eksperter (Bjerg, 2003; Sprogøe 2003). Der er i vores samfund en udpræget tendens til, at man ønsker at handle på baggrund af en specifik viden og indsigt, hvilket tilsyneladende giver en større sikkerhed, og mindsker usikkerheden, når man skal begrunde sine handlinger i praksis (ibid.). I vores vestlige kultur, synes den mest prestigefyldte og pålidelige form for viden at være videnskaben. Således skal pædagogik anskues som et videnskabeligt fag der knytter sig til både opdragelse, undervisning og uddannelse, som dermed har for mål, at vejlede de professionelle i deres arbejde med at opdrage, undervise og uddanne (ibid.). Indenfor disse perspektiver, er der dog nogle grundlæggende faktorer som spiller en stor rolle. Tålmodighed, respekt og indlevelse er blot nogle af de grundkompetencer som ligger implicit i pædagogisk praksis, men også noget de fleste af os lærer i vores dagligdag. Det er personlige kompetencer der er så individuelle, men som efterhånden, til enhver tid, kan understøttes med teoretisk viden. Nogle mennesker besidder disse egenskaber som en naturligt indlejret del i deres egen opdragelse, og andre mennesker har behov for et dybere indblik i dem på et teoretisk niveau, for at kunne gøre brug af disse i praksis (ibid.). Mange mener, at menneskelig handlen baserer sig rationelt på indsigt og viden, hvorfor man er bedre til at handle i handlingsøjeblikket, såfremt man har den rigtige viden og indsigt. Erfaringerne tyder dog på den anden side, at indsigt og viden generelt kommer efter handling og bliver dermed benyttet som et redskab for refleksion og tolkning, frem for vejledning (ibid.). Social- og sundhedsfagligt arbejde er præget af indarbejdede rutiner. Man handler ofte spontant, og mere eller mindre ud fra de gængse metoder der ligger på rygraden, hvilket således mindsker mulighed for yderligere forbedring af praksis (ibid.). Pædagogik som videnskab afhænger blandt andet af etik og psykologi. Etik viser os målet, og psykologien viser os vejen, midlerne og forhindringerne (Sørensen 1966 i Bjerg 2003). Dette giver adgang til at nævne det essentielle i pædagogikken som videnskab. Nemlig, at det handler om for pædagogikken at.. tilvejebringe den viden, der er nødvendig for at handle adækvat og kvalificeret (Bjerg 2003: 68), hvilket etablerer en sondring mellem mål og midler, i forbindelse med nærværende 23

25 Kristine Christensen speciale output og outcome (Hedegaard 2010/2007; Bjerg 2003; Sprogøe 2003). Psykologien placeres hermed centralt indenfor pædagogikken, og pædagogik betragtes således som læren om, hvordan man praktiserer psykologi og etik menneske til menneske (Herbart 1835 i Bjerg 2003) Ældrepædagogik: Et interessant spørgsmål i henhold til denne afhandling er, hvorvidt Social- og sundhedspersonale er forpligtet til at varetage en pædagogisk funktion? Efterhånden er der kommet et større fokus på pædagogisk intervention jf. Uddannelseskravene (se bilag 1), og der er både en uddannelsesmæssig og en samfundsmæssig interesse i at få sundhedsprofessionelle til at varetage såvel den enkelte borgers, som de samfundsøkonomiske behov for pædagogisk intervention (Sundhedsministeriet 2002 i Vedtofte 2009). Forståelsen af det enkelte menneske, i en læresituation, har fået mere opmærksomhed, og ses som en udfordring indenfor fremtidens sundhedsvæsen. Det særlige ved pædagogik er, at det drejer sig om menneskelige aktiviteter, som foregår under alle omstændigheder, og i alle sammenhænge. Der bliver opdraget, undervist og uddannet uanset hvad. De 3 områder er følelsesmæssige og kulturelt centrale anliggender, som gør at man automatisk investerer energi, sårbarhed og integritet i det, således at hele ens sociale og kulturelle identitet står på spil (Bjerg 2003; Sprogøe 2003). På social- og sundhedsuddannelsen er det muligt at vælge faget ældrepædagogik til, som en del af ens studie. Og derudover er der på forhånd udvalgt skolefag omhandlende pædagogik med psykologi (se bilag 1). Det forventes blandt andet at eleven kan understøtte den enkelte borgers livsudfoldelse, samt.. eflektere over hvordan værdier og organisering af arbejdet har betydning for de ældres muligheder for at opretholde værdighed og selvbestemmelse (se bilag 1: 18). Mit bud på, hvordan narrativ dokumentation som metode kan bidrage til et pædagogisk perspektiv på den social- og sundhedsprofessionelle praksis er således, at metoden skaber mulighed for læring og udvikling i form af en pædagogisk faglig indsigt. Metoden sætter den italesatte praksis i perspektiv for medarbejderne, og skaber mulighed for refleksion over de ældres muligheder og begrænsninger. Jeg har valgt at understøtte mit pædagogiske perspektiv med Knud Illeris, som grundlag for den artikulation der træder frem i mine interviews. Det følgende afsnit omhandler således Illeris bidrag til læring som værende aktuelt i alle henseender, og hvordan læring har en pædagogisk effekt på den mening og betydning der bliver sprogliggjort 24

26 Kristine Christensen indenfor social- og sundhedsfaglig praksis, ved brug af narrativ dokumentation som metode (Illeris 2007) Præsentation af Knud Illeris som analytisk bidrag: Jeg vælger at inddrage Illeris da jeg mener han kan sættes i relation til specialets konstruktivistiske blik på praksis. Dette speciales analyse har fokus på det samspil og de diskursiveringer der hersker under afprøvningen af narrativ dokumentation som metode, og hvad der således udvikles i den relation der er mellem de tilstedeværende, hvilket hænger i tråd med Illeris teori om læring (ibid.). Analysen i dette speciale har fokus på at social- og sundhedsmedarbejderne konstruerer viden om praksis i relationelle og samspilsmæssige sammenhænge. Hvilket teoretisk, er placeret indenfor den socialkonstruktivistiske tankegang (Wenneberg 2010). Her vil jeg naturligvis ikke konkludere at Illeris er konstruktivist, men jeg mener dog at han tilslutter sig den konstruktivistiske tankegang i en eller anden grad (Illeris 2007). Illeris taler for, at læring ikke kun er noget der foregår i det enkelte individ, men kan ligeledes placeres indenfor en samfundsmæssig kontekst, da der er forskel på, hvilken sammenhæng man befinder sig i, og således hvilke betingelser der ligger til grund for den læring der opnås (ibid.). I Illeris anskuelse spiller Jean Piaget ( ) således en central rolle, da hans konstruktivistiske opfattelse blandt andet taler for, at.. Mennesker gennem læring og erkendelse, selv konstruerer deres forståelse af omverdenen (Illeris 2007: 49), hvilket udelukker opfattelsen af læring som påfyldningsprocesser, hvor nogen overfører viden til andre (Illeris 2007). Piaget taler ligeledes om læringstyper, som betydning for, at sammenkoble noget nyt, med noget der allerede eksisterer, hvilket enten kan foregå assimilativt 11 eller akkomodativt 12. Illeris anerkender Piagets bidrage til psykologien, og peger ydermere på Piagets konstruktivistiske opfattelse som en grundlæggende styrke ved hans tænkning (ibid.). Grundtesen i socialkonstruktivisme er, at den menneskelige erkendelsesproces ikke kan forstås som en afspejling af den virkelighed, der er dens genstand, men i stedet er formet af den sociale kontekst som erkendelsesaktiviteten er indlejret i (Wenneberg 2010; Collin 1998). Ligeledes er det en central del hos Illeris, at de samfundsmæssige og sociale faktorer ses som en integreret del af læring. Det giver ikke mening at betragte læreprocesser uden at medtænke samspillet, 11 Gennem assimilativ læring indoptages og indpasses sanseindtryk fra omgivelser som tilføjer til- og udbygninger af allerede etablerede mentale skemaer. Disse skemaer er en kognitiv betegnelse for sammenhængen af erindringer, viden, forståelse og handlepotentialer (Illeris 2007). 12 Akkomodativ læring er en omstrukturering af allerede mentale skemaer, som kan aktiveres, afhængigt af hvilke omgivelser man befinder sig i (ibid.). 25

27 Kristine Christensen og her er det, at konstruktionen bliver central (Illeris 2007). Samtidig ligger Illeris dog vægt på læringens individuelle karakter i kraft af tilegnelse, hvilket fører til næste afsnit, hvor Illeris læringstrekant vil blive uddybet i henhold til nærværende speciale Læringstrekanten som pædagogisk analyseredskab i social og sundhedsfaglig kontekst: Definitionen af læringsbegrebet har rykket sig meget med tiden, således er det i det aktuelle samfund, formuleringer som fleksibilitet, selvstændighed, ansvarlighed, samarbejdsevne, serviceorientering og kreativitet der er i fokus, og er særdeles efterspurgte kompetencer som typisk indgår i stillingsannoncer på flere niveauer, ligeledes indenfor social- og sundhedssektoren. Det er ikke længere kun kompetencer som viden, specifikke færdigheder og holdninger der kræves (Illeris 2003/2007). Denne forståelse synes for snæver, i forhold til en tidssvarende forståelse af den nødvendige læring. Det gennemgående og grundlæggende træk for voksnes læring er, at det gir mening, hvilket er et argument for, hvorfor jeg benytter læringstrekanten som et bud på, hvad pædagogik i nærværende sammenhæng består af, og er betinget af. Ifølge Illeris er læring noget vi alle sammen ved hvad er, men som kan være vanskeligt at definere. Mennesket lærer i al sin vågne tid, i alle situationer og sammenhænge det indgår i, og læringsbegrebet må i dag omfatte alle de egenskaber, kvalifikationer og kompetencer mennesket er i stand til at udvikle (ibid.). Læring har ifølge Illeris flere betydninger, og alle, har de noget med læreprocesser at gøre. Læring vil altid være præget af karaktererne af den lærendes følelser, motivation, og engagement i forbindelse med læreprocessen. Og læringen finder altid sted indenfor rammerne af en ydre samfundsmæssig sammenhæng, der har afgørende betydning for individets læringsmuligheder (ibid.). Knud Illeris har udformet en læringstrekant (se bilag 5), der indeholder to processer. Ydre samspilsprocesser og indre tilegnelsesprocesser. Læringens indre tilegnelsesprocesser omfatter således to sider, en indholdsorienteret side, dvs. det der læres, og en følelsesmæssig side, altså hvordan læringen opleves. Disse betegnes her som dimensioner, og kaldes således indsholdsdimensionen, drivkraftdimensionen og samspilsdimensionen (Illeris 2007: 39). Samspilsdimensionen er placeret på den nederste del af læringstrekanten (se bilag 5), da individets omgivelser, dvs. den ydre sociale og materielle verden, er det, hele læringsprocessen hviler på. De to øvre processer indholdsdimensionen og drivkraftdimensionen er udelukkende på det individuelle plan, og er således en del af tilegnelsesprocessen, som altid vil være omfattet af et indhold, og en drivkraft (Illeris 2003/2007). 26

28 Kristine Christensen De nævnte processer der fremgår i læringstrekanten vil blive nærmere uddybet i det følgende: Indholdsdimensionen: Denne dimension betegnes også som den kognitive dimension (ibid.), og er den dimension der indbefatter viden, tænkning, forståelse og erkendelse. Det handler om individets fornuft, og drejer sig om det der skal vides og læres. Traditionelt set, er læringens indhold blevet opfattet snævert, og udelukkende som viden og færdigheder som de væsentligste dele af lærings indhold. Men indholdet er langt bredere end hvad den traditionelle forståelse byder på. Forståelse, indsigt, mening, sammenhæng og overblik er blandt andet de elementer der yderligere eksisterer i læringsbegrebet, og i den kognitive del af læringstrekanten (se bilag 5). Gennem indholdsdimensionen udvikles den lærendes indsigt og forståelse ved det den lærende ved og kan. Målet er hermed dels at skabe mening og sammenhæng imellem tilværelsens forskellige forhold, og dels at ruste den enkelte til at mestre tilværelsens praktiske udfordringer (Illeris 2003/2007). I forbindelse med, at dette lykkes, udvikles således evnen til at fungere hensigtsmæssigt i de forskellige sammenhænge man indgår i (ibid.) Drivkraftsdimensionen: Drivkraftdimensionen betegnes som den psykodynamiske proces, dvs. det som sætter de psykiske processer i drivkraft gemmen den mentale energi som kræves af læring. Drivkraftsdimensionen udgøres af blandt andet motivation, følelser og vilje (ibid.). Denne dimension handler om at mobilisere den mentale energi, som læringen kræver, og vi engagerer os grundlæggende i denne mobilisering for hele tiden at opretholde vores mentale og kropslige balance. Vi har behov for at opsøge ny viden, forståelse eller færdigheder, for at genoprette denne balance, og på denne måde udvikler vi samtidig vores sensitivet i forhold til os selv og omverden. Det er vigtigt at forstå at disse poler ikke kan skilles ad i praksis, men kun analytisk. Indholds og drivkraftsdimensionen bliver aktiveret på samme tid i en læringssituation og er begge udtryk for de psykiske processer som finder sted når den enkelte tilegner sig ny viden. Det der indholdsmæssigt læres, er som altid præget af karakteren af det psykiske engagement. Læring foregår ikke kun i individet, men skal anskues i en samfundsmæssig sammenhæng (ibid), hvilket leder videre til den tredje og sidste dimension som hedder samspilsdimensionen Samspilsdimensionen: Samspilsdimensionen er udtryk for en proces mellem den lærende og omverden. Illeris taler her om to niveauer. Det nære sociale niveau, hvor samspilssituationen udspiller sig eksempelvis i en 27

29 Kristine Christensen arbejdsgruppe. Og det andet niveau, som værende det overordnet samfundsmæssige. Illeris nævner her, at de væsentligste begreber indenfor samspilsdimensionen er handling, kommunikation og samarbejde (Ibid). Disse er væsentlige elementer i vores udveksling og relation i forhold til vores omverden, og dermed vores integrationsmuligheder i relevante sociale sammenhænge (ibid.) Han påpeger her, at jo mere den enkelte er involveret i samspillet, jo større bliver den enkeltes læringsmuligheder. Samspilsdimensionen er således med til at udvikle den lærendes socialitet, og dermed evnen til at engagere sig og fungere hensigtsmæssigt i forskellige former for socialt samspil mellem mennesker (ibid.). Derfor er det vigtigt at den lærende er medbestemmende og aktivt medvirkende. I det følgende vil jeg redegøre for, hvorfor ovenstående perspektiv på læring har betydning for narrativ dokumentation som metode, og hvad narrativ dokumentation således ligger til grund for i denne sammenhæng Narrativ dokumentation som pædagogisk læringsmulighed: Illeris taler om, hvordan der efterhånden er en udpræget tendens til, at opkvalificering af medarbejdere indenfor offentligt regi, bliver nedprioriteret. Arbejdspladsernes overordnede mål er at producere tjenesteydelser frem for at producere læring. De kortsigtede samfundsmæssige behov bliver således prioriteret, og der fokuseres dermed på den læring der finder sted i selve arbejdssituationen og hverken koster tid eller penge (ibid.). Den bredere sammenhængsforståelse og anvendelsesværdi udelades, og læringen bliver dermed snæver og teoriløs. Læring som sker direkte i forbindelse med det arbejde der udføres kan ikke undlades, og bør ses som en naturlig del af arbejdslivet. Narrativ dokumentation som metode ligger til grund for at skabe ny indsigt i egen praksisforståelse, og sætte den givende praksisfortælling i perspektiv, i henhold til den faglige selvforståelse ens handlinger udspringer sig af. Tager man udgangspunkt i Illeris definition af læring, er det der læres, dvs. Indholdsdimensionen, det som betegner de resultater der kommer ud af læringen, et element som narrativ dokumentation som metode blandt andet ligger til grund for. Metodens fokus bygger på processer, samt kontinuerlig skabelse af ny forståelse for praksis, hvilket vil sige, et nyt indblik i den måde man praktiserer praksis på, altså det man lærer (Illeris 2003/2007; Hansen 2010). De psykiske processer, også kaldet drivkraftsdimensionen, betegner læringsbegrebet som en del af de processer der fører frem til den nye form for praksisviden man har tilegnet sig. Hele metodens formål er, at den enkelte praktiker forholder sig procesorienteret, og at metoden bliver set som en kontinuerlig måde at forholde sig til praksis på. 28

30 Kristine Christensen Derudover kan narrativ dokumentation som metode ikke udføres på egen hånd. Metodens primære udgangspunkt er en kollektiv måde at anskue praksis på, ved at man udfører metoden i en gruppe, eller som jeg og den ene interviewede eksempelvis har gjort i det ene interview, to og to. Metoden er betinget af, at man som medarbejder er åben overfor kollegers bidrag til ens faglige selvforståelse, og dermed en mulig forandring af denne (Hansen 2010). Heri opstår det som Illeris betegner som samspilsprocesserne, også kaldet samspilsdimensionen. Processerne, hvor at en person lærer en anden noget (Illeris 2003/2007). Samspilsprocesserne udløser typisk de psykiske lærerprocesser, og disse træder i kraft under metodes forløb, i og med, at medarbejderne automatisk lærer af hinandens bidrag til praksisfortællingen, eksempelvis når der reflekteres over eventuelle eksklusion- og inklusionsprocesser. Illeris pointerer i øvrigt, at alle former for læring er præget af den sammenhæng det finder sted i, hvilket er endnu et argument for, hvorfor jeg har valgt at lade læringstrekanten være understøttende for analysens pædagogiske alternativ til de social- og sundhedsfaglige diskurser der er identificeret. Han betegner det som situeret læring, hvilket er et begreb der stammer fra Jean Lave og Etienne Wenger (Illeris 2003; Lave & Wenger 1991 i Illeris 2007). Det betyder, at den praksis der bliver talt om i mine interviews, er uundgåeligt præget af den praksisfornuft der hersker indenfor deres diskursive socialog sundhedsfaglige forståelse. Den praksisfornuft er nødvendig, for at dagligdagen i praksis skal fungere og give mening for dem i lige præcis den situation de står i. Narrativ dokumentation som metode vil her træde ind i den situerethed i et forsøg på at skabe variation og mangfoldighed i de situationer og sammenhænge der nu træder frem, under metodens forløb (Illeris 2003/2007) Delkonklusion: Læring er tæt knyttet til personlig udvilkling, og netop i forbindelse med læring indenfor arbejdslivet, er udviklingen af menneskets personlige egenskaber kommet markant i fokus. Dette skyldes at kravene til de enkelte medarbejdere øges, og der er lige så stor vægt på de personlige kvalifikationer og egenskaber, som på de faglige kompetencer. Indenfor social- og sundhedsområdet er der et øget fokus på læren om at benytte sine personlige kompetencer, sidestillet med de praktiske og sygeplejorienterede opgaver (se bilag 1), hvilket hænger sammen med, hvorfor jeg har valgt, at narrativ dokumentation som metode skal indgå i dette speciale. Der er en tendens til, at selve praktikerne i det daglige arbejde, indenfor social og sundhedsområdet ikke har fokus på videreudvikling, og opkvalificering af egen praksisforståelse, men blot fungerer som stabile, og ikke justerbare (Illeris 2007). Af denne årsag, er pædagogik i denne afhandling et alternativ til, hvordan man kan anskue praksis med andre blikke, og via narrativ dokumentation som metode, 29

31 Kristine Christensen fokusere på de pædagogiske processer der hersker på et lavpraktisk, men særdeles betydningsfuldt niveau. Kapitel 3 - Teori: Det konstruktivistiske videnskabssyn som metateoretisk afsæt: Udgangspunktet for den konstruktivistiske tradition er, at virkeligheden er socialt konstrueret (Bredsdorff 2005; Wenneberg 2010). Konstruktivisme er et filosofisk grundlag for mange retninger i psykologien og store dele af human- og socialvidenskaberne, og er indenfor de sidste årtier blevet stadig mere omdiskuteret og udviklet, særligt i forskellige former for socialkonstruktivisme (ibid.) Socialkonstruktivisme - som traditionel erkendelsesinteresse: En grundlæggende fælles problemstilling for konstruktivismen bygger på, hvordan ser man på verden og på viden om verden (Bredsdorff 2002: 55). I dagligdagen gør vi mennesker konstant brug af viden om virkeligheden. Vi har både viden om den fysiske naturlige virkelighed vi indgår i. På den ene side er det at vide noget således helt uproblematisk. På den anden side er det et af filosofiens helt store spørgsmål, hvordan det er muligt at vide noget. Hvordan kan det være, at vi i vores bevidsthed kan have viden om den verden, der er adskilt fra bevidstheden selv? Det er erkendelsesteoriens spørgsmål (Wenneberg 2010: 23). Socialkonstruktivismen sætter fokus på, at vores erkendelse er afhængig af de sociale sammenhænge vi indgår i, og skal anskues som en udfordring til de traditionelle forestillinger om, hvordan virkeligheden naturligt hænger sammen (Bredsdorff 2005; Wenneberg 2010; Hansen 2010). Socialkonstruktivisme kan både betragtes som moderne, men også som en konsekvens af udviklingen mod videnssamfundet, hvor der kontinuerligt produceres viden. Socialkonstruktivismen har dermed sat nye filosofiske, samt videnskabsteoretiske spørgsmål på dagsorden, og skal i nogle sammenhænge ses som et radikalt opgør med den nuværende forståelse af hvad viden, videnskabelighed, og videnskabelig metode er og bør være (ibid.). Socialkonstruktivismen er en isme indenfor humaniora og samfundsvidenskab (Wenneberg 2010). Humaniora kan paralleliseres med humanvidenskaben, som er den videnskab, hvor erkendelsesinteressen bygger på mennesket, dets kultur og dets erkendelse, som ifølge Jürgen Habermas (Habermas 1969) formidles gennem sproget. (Christensen 2002). 30

32 Kristine Christensen Det samfundsvidenskabelige genstandsfelt er menneskelige kollektiver og institutionelle forhold, som konstant er under udvikling, hvorfor samfundsvidenskaberne udvikler sig i takt med denne samfundsmæssige udvikling. Samfundsbegreber indgår dermed også i beskrivelsen af samfundets individer, der med deres handlinger konstituerer samfundshelheden via deres ønsker og mål (Collin 1993 i Christensen 2002). Socialkonstruktivisme er en filosofisk position som indeholder flere forståelser af, hvorvidt virkeligheden er socialt konstrueret, og er således et opgør med tanken om det naturlige og essentialistiske (Wenneberg 2010; Jacobsen 2001 i Hansen 2010). Den står principielt i opposition til rationalisme, positivisme og realisme, som alle tager afsæt i antagelsen om, at der eksisterer en virkelighed uafhængigt af vores erkendelse af og bevidsted om den, og det er dermed videnskabens opgave at afdække og nå ind til den (Hansen 2010; Wenneberg 2010). Den forholder sig kritisk til opfattelsen af sociale fænomener som værende naturlige, og dens generelle analytiske pointe består dermed i, at undersøge sociale fænomener som sociale konstruktioner frem for naturgivne (Hacking, 1999 i Hansen 2010: 96). Således eksisterer der forskellige socialkonstruktivistiske positioner, med forskellige bud på, hvordan det sociale konstrueres. Om det er menneskeskabt, kollektivt frembragt, individuelt produceret eller om det er et resultat af sociale samhandlinger, hvilket indleder til følgende afsnit (Wenneberg 2010; Jacobsen 2001 i Hansen 2010). Følgende afsnit vil omhandle den erkendelsesteoretiske position, narrativ dokumentation som metode placerer sig indenfor, men også en teoretisk diskussion som er relevant at inddrage, eftersom der er flere bud på en kategorisering af socialkonstruktivismen (Hansen 2010; Wenneberg 2010) Epistemologisk socialkonstruktivisme: Videnskaben er en udforskning af et genstandsfelt. Hvordan videnskaben eller den enkelte forsker forholder sig til dette genstandsfelt, er et spørgsmål om, hvordan man forholder sig til forholdet mellem ontologi og epistemologi. Ontologi betegnes, på et mere overordnet plan, som læren om det værende, og epistemologi er fastlæggelse af viden, hvor man som forsker placerer sig indenfor en erkendelsesteoretisk position (Christensen 2002). Narrativ dokumentation trækker på den forståelse, som kaldes epistemologisk konstruktivisme, som er en, blandt flere socialkonstruktivistiske positioner (Hansen 2010; Wenneberg 2010) Epistemologisk konstruktivisme er den erkendelsesteoretiske position, der siger, at viden om virkeligheden udelukkende er bestemt af sociale faktorer. Med andre ord, så er viden om virkeligheden bestemt af vores sansedata, som stammer fra denne virkelighed (ibid.). 31

33 Kristine Christensen Denne position fokuserer på viden som social institution, altså at viden iagttages som en del af det sociale, hvormed en skelnen mellem viden og det der opfattes som viden ophæves. Dette rejser dermed spørgsmålet omkring viden. Altså hvad viden er, hvordan viden skabes, samt hvordan dens gyldighed vurderes (ibid.). Disse spørgsmål skaber den erkendelsesteoretiske position, hvor viden om virkeligheden opfattes som bestemt af sociale faktorer og ikke af virkeligheden i sig selv. Modsat opfattelsen af viden bestemt ud fra kognitive faktorer, udsprunget af samme virkelighed, ved sansning og erkendelse af virkeligheden som den er. Dette betyder, at hvad der indenfor videnskab, skal ses som videnskabeligt, samt som videnskabelig metode, kommer fra vores konstruktion af videnskaben og dens metoder, og ikke fra videnskaben selv (ibid.). Så den epistemologiske konstruktivisme afviser den skelnen der ligger mellem viden og det der opfattes som viden, og modarbejder videnskabens overlegenhed, ved at underlægge den, de samme sociale og subjektive processer som enhver anden form for vidensproduktion (ibid.). Dog er der på baggrund af dette, nogle spørgsmål, som den epistemologiske konstruktivisme efterlader til diskussion. Hvis det alene er subjektive og sociale faktorer der styrer vores viden om virkeligheden, så må man i den sammenhæng stille spørgsmålet, hvorvidt virkeligheden da kun eksisterer i kraft af vores erkendelse af den, eller har den en form for egen eksistens, uafhængigt af vores erkendelse eller viden om denne eksistens? Antager vi, at virkeligheden ikke har nogen indflydelse på videnskabelig begrebsdannelse overhovedet, men at det udelukkende er sociale og subjektive faktorer der konstituerer begrebsdannelsen, placerer vi os inden for en antirealistisk ontologisk position (Hansen 2010; Wenneberg 2010). Begrebet antirealistisk, kommer af, at realisterne tager udgangspunkt i, at der eksisterer en virkelighed uafhængigt af vores erkendelse af den og det er videnskabens opgave at afdække denne virkelighed (Hansen 2010; Kuhn 1995 i Hyldgaard 2006). Dette vil den mest radikale del af socialkonstruktivismen, argumentere imod, ved at sige, at det ikke er muligt at sætte sig ud over de sociale faktorer, der er bestemmende for hvad iagttageren ser, hører og tænker sig frem til. Det sociale vil derfor være afgørende når teorier opstilles, og virkeligheden kan ikke længere være afgørende for, hvad der er teoretisk gyldigt, men derimod de sociale faktorer. 32

34 Kristine Christensen Grundlaget for virkeligheden er hermed blevet til vores ideer om den, men det er først gennem vores erkendelse af den, at den kommer til at eksistere (Collin 1998; Hansen 2010; Wenneberg 2010). Dette fører os videre frem mod en form for nuanceret realisme, som antager, at virkeligheden eksisterer, men hvordan den er, afhænger af vores iagttagelse af den (Collin 1998; Dyrberg 2001 i Hansen 2010; Wenneberg 2010). Socialkonstruktivismen afviser altså ikke ontologiske spørgsmål, men blot spørgsmålet om, at der kun er entydige svar på, hvad der eksisterer i verden. Den kan dermed betegnes som antiessentialistisk, da den afviser essenstænkning af verden. Hvilket vil sige, at verden ingen grundlæggende væren har, som videnskaben har til opgave at afdække (Collin 1998; Hansen 2010). Som afrunding på denne diskussion omkring hvorvidt viden eksisterer uafhængigt af subjektiv erkendelse eller ej, placerer socialkonstruktivismen sig altså indenfor en nuanceret realistisk position, hvor antagelsen er, at virkeligheden altså eksisterer, men stadig kun kan erkendes som en social konstruktion (ibid.) Dokumentation i et konstruktivistisk perspektiv: Narrativ dokumentation tager som metode afsæt i den socialkonstruktivistiske forståelse af viden og vidensproduktion. Med afsæt i socialkonstruktivismen udfordres den mere traditionelle tilgang til dokumentation, da narrativ dokumentation ikke blot er et spørgsmål om dokumentation i praksis, men også om refleksiv og subjektiv dokumentation (Hansen 2010). Konstrutivismen som videnskabsteoretisk disciplin bygger på antagelsen om, at den virkelighed som vi erkender og oplever, er formet gennem måden vi taler og tænker om den på gennem sprog, begreber og sociale konventioner (Hansen 2010: 30). Virkeligheden eksisterer så at sige uafhængigt af vores iagttagelse af den, men stadig har vi ikke nogen direkte adgang til denne virkelighed. Derfor vil vores forståelse af denne virkelighed altid være noget der er konstrueret (Hansen 2010). Eksempelvis kommer vores forståelse af sundhed ikke alene fra selve begrebet sundhed, men fra den betydning vi tillægger begrebet. ved eksempelvis at skelne mellem hvad der er sundhed, og hvad der ikke er. Konstruktivisme gør op med forestillingen om det der menes at være naturligt og sandt, fordi vores viden om virkeligheden aldrig kan være en direkte afspejling af denne virkelighed, men altid vil være et resultat af den måde vi, ud fra vores eget ståsted, iagttager og erkender denne virkelighed på (Hansen 2010; Wenneberg 2010). Denne konstruktion af virkelighed gennem vores erkendelser og iagttagelser er kulturelt og historisk indlejret gennem sprog og sociale konventioner (ibid.). 33

35 Kristine Christensen Forskellige metoder indenfor det dokumentative felt, vil således være et udtryk for flere måder at iagttage denne virkelighed på, samt forskellige iagttagelsespositioner. Der er dermed udtryk for forskellige blikke, og de enkelte dokumentationsmetoder kan dermed ikke opretholde objektivitet. Den givne måde at dokumentere sit arbejde på, indeholder nemlig særlige forudsætninger, som gør at man automatisk vil iagttage virkeligheden på en specifik måde, og ud fra specifikke blikke. Således er det måden hvorpå man dokumenterer sit arbejde, samt hvem der anvender metoden, der betinger virkelighedens måde at træde frem på (Hansen 2010). En konstruktivistisk tilgang til dokumentation betyder at det ikke er muligt at frembringe viden om de virkelige hændelser der skal dokumenteres, forstået som en afspejling af denne virkelighed. Men man kan derimod frembringe viden om, hvordan de medvirkende aktører iagttager og erkender denne virkelige hændelse, samt processen i den, ved at den enkelte aktør tillægger den specifikke hændelse mening og betydning ud fra et konkret iagttagelsespunkt (ibid.). Således er det, med et konstruktivistisk udgangspunkt, en grundantagelse at de subjektive elementer i enhver iagttagelse af virkeligheden aldrig kan elimineres, men altid vil være et vilkår for produktion af viden. Derfor, i stedet for at forsøge at eliminere de subjektive faktorer, med det mål at opnå objektivitet, insisterer konstruktivismen, og dermed narrativ dokumentation som metode, på at synliggøre subjektiviteten, og dennes betydning for iagttagelsen og beskrivelsen af virkeligheden, som bliver produceret i denne metode. Interessen for iagttagerens iagttagelse af virkeligheden bliver derfor relevant, da det viser hvordan iagttagerens iagttagelse af virkeligheden påvirker måden, hvorpå virkeligheden fremtræder og bliver til virkelighed for iagttageren selv. Med narrativ dokumentation som metode, flyttes fokus således fra blot at dokumentere praksis som den er, hen imod, at dokumentere hvorledes praktikeren konstruerer sin måde at udføre praksis på, gennem iagttagelse og erkendelse af den virkelighed der hersker indenfor det givende praksisområde (ibid.). Narrativ dokumentation som metode giver dermed ikke en objektiv eller sand viden om den praksis der dokumenteres, men skal anskues som en specifik måde at iagttage praksis på. Fokus flyttes således fra de social- og sundhedsfaglige processer i sig selv, til praktikerens måde at iagttage og erkende disse processer Opsamling: Således er der i ovenstående afsnit redegjort for de centrale positioner og diskussioner indenfor socialkonstruktivismen. 34

36 Kristine Christensen Der er som nævnt flere bud på en kategorisering af socialkonstruktivismen. Epistemologisk konstruktivisme er den erkendelsesteoretiske position, der siger, at viden om virkeligheden udelukkende er bestemt af sociale faktorer, hvilket afviser den skelnen der ligger mellem viden, og det der opfattes som viden. Således kommer videnskabelige metoder ikke fra viden i sig selv, men fra vores konstruktion af hvad viden er (Wenneberg 2010; Hansen 2010). Der er blevet diskuteret hvorvidt viden udelukkende eksisterer i kraft af vores erkendelse af den, eller om den kan opstå uafhængigt af vores erkendelse af dens eksistens, hvilket således vil betyde at en antirealistisk ontologisk position vil komme til udtryk (Dyrberg 2001 i Hansen 2010). Det sociale er afgørende når man søger teoretisk gyldighed, og virkeligheden kan ikke længere være afgørende, dog afviser socialkonstruktivismen ikke ontologi, men blot tesen om, at der kun er entydige svar på, hvad der eksisterer i verden. Virkeligheden eksisterer altså, men kun som en social konstruktion (Wenneberg 2010; Hansen 2010). Pointen er, at man via et socialkonstruktivistisk blik på dokumentation, åbner op for et anderledes blik på det, at tage vare på de ældre. Hvis man eksempelvis antager, at det ikke er naturgivent, at en beboer bliver svækket i sin intellektuelle og fysiske kapacitet, men fokus i stedet er på, at det er en konstruktion, åbnes der op for et anderledes syn på den ældre, samt måde at behandle den ældre på. Den individuelle iagttagelse og erkendelse af den ældre og den situation der hersker indenfor den givne praksisfortælling, er hermed central, hvilket jeg vil komme nærmere ind på i min analyse. Følgende afsnit vil omhandle Jerome Bruners psykologiske og filosofiske perspektiv på historiefortælling, og heri konstruktionen af mening og betydning (Bruner 1990/2004). Han er relevant at inddrage da han placerer sig indenfor socialkonstruktivismen, og da historiefortælling som nævnt, er det dokumentative udgangspunkt indenfor narrativ dokumentation som metode Fortællingen som meningskonstruerende: Begrebet fortælle (narrate) stammer fra både at fortælle (narrare), og at vide noget på en bestemt måde (gnarus) (Bruner 2004). Jerome Bruner betegnes som socialkonstruktivist, og introducerede som modspil til den kognitive psykologi, den kulturelle narrative psykologi, der anskuer mennesket som skabt af diskurser, symboler og narrativer i kulturel kontekst (Bruner 1990/ 2004). Bruner var filosof, læringsterapeut og psykolog (Ibid). Han hævdede, at såvel behaviorismen som kognitivismen, udelukker enhver tanke om Sjæleliv og mening (Bruner 1990), i dets fokus på biologiske forklaringer på menneskers adfærd, og foreslår som alternativ en psykologi der fokuserer på 35

37 Kristine Christensen kulturens konstituerende rolle i identitetsskabelse, i form af fælles symbolsystemer og konventionaliserede måder at leve, tale og arbejde på (Bruner 1990/2004). Ifølge Bruner, benytter vi fortællinger nærmest som et afhængighedsmønster. Historier genopfrisker en slags konventionel visdom om, hvad man kan forvente, og særligt om, hvad der kan forventes at gå galt, og til slut, hvad der kan gøres for at genoprette eller mestre situationen. Historiefortællingen er fleksibel og formbar, samtidig med at den holder en fast struktur. Den er et produkt af sproget og dermed den diskurs der florerer indenfor forskellige kontekster, men samtidig er den også afgørende for vores sociale interaktioner. At fortælle historier er dermed konstituerende for vores kulturelle liv. Vi lytter til fortællinger udstandseligt, og fortæller dem lige så ubesværet som vi forstår dem, hvad enten de er opdigtede eller stammer fra en virkelig hændelse (ibid.). Ifølge Bruner, er historiefortælling så selvfølgeligt, at det kræver en klar forståelse af, hvorfor vi benytter os af historier som element hver gang vi skal tale om noget. Så snart virkeligheden bliver klædt ud som en historie, stilles der sjældent spørgsmål til denne virkelighed, hvilket i henhold til brug af historiefortælling som dokumenterende praksis, er relevant at fokusere på. Via narrativ dokumentation som metode, skabes der adgang til refleksion og åbenhed overfor andre bud på, hvordan den fortalte historie kan forstås. Der bliver dermed stillet spørgmål til den fortalte historie, og på den måde gøres der op med den generelle forståelse af praksis. Historiefortællingen bliver således til et praksisredskab med fokus på at konstruere mening og betydning, samtidig med, at den er et produkt af sproget (Hansen 2010; Bruner 1990/2004). Vores biologiske drifter er ifølge Bruner ikke de væsentlige motiver for handling, men derimod er det vores deltagelse og søgen efter mening i kulturen, som driver den menneskelige handlen. Uden denne fælles kultur, ville vores handlinger fremstå meningsløse (Bruner 1990/2004). Vores værdier er således et udtryk for vores tilhørsforhold til et kulturelt fællesskab, som er med til at skabe vores identitet, og placere os i en specifik kultur (ibid.). Fortællingens natur er uløseligt forbundet med en kulturs forforståelser og (kanoniske) forventninger til hvordan virkeligheden er. Uden disse forforståelser kunne vi ikke fortolke og forstå historier symbolsk. Således indeholder kulturen en række normer, men også en række fortolkningsprocedurer, til at forstå alt det der afviger fra disse normer, og give dem mening, hvilket jeg vil komme nærmere ind på i følgende afsnit (ibid.) Konstruktionen af mening som centralt element: Jerome Bruner tager i værket Mening i handling (1990), udgangspunkt i, hvad der har været en ideologisk revolution og fagkamp indenfor psykologien, nemlig den kognitive revolution. Den 36

38 Kristine Christensen kognitive revolution skal anskues som et opgør med den kognitive psykologi, som i sit udgangspunkt var ment som et opgør med behaviorismen 13. Han finder det nødvendigt at konstruere en mental videnskab, altså en psykologi, der beskæftiger sig med mening, og de processer hvormed mening skabes og udveksles i et samfund af mennesker (Bruner 1990). Bruner beskriver den første kognitive revolution som et forsøg på at gøre mening til et centralt begreb indenfor psykologien. Til forskel fra tidligere og mere positivistiske behavioristiske tilgange til psykologien, hvor adfærd står centralt, er målet nu, at opdage og formelt beskrive de meninger, mennesker skaber via deres møder med omverden, og derudfra bidrage med hypoteser om, hvilke meningsdannelsesprocesser der indgår heri. Der lægges vægt på de symbolske processer, hvormed mennesker konstruerer og bringer sammenhæng i verden, og sig selv, og fokus ligger således mere på kulturen frem for individet (ibid.). Den positivistiske tankegang blev dog igen central, og psykologien blev bragt tilbage til tanken om input og output, frem for fokuseringen på mentale processer og konstruktionen af mening. Det centrale blev behandlingen af information, hvor fænomener som tro, vilje, eller bevidst handlen, slet ikke blev diskuteret, hvilket rejste spørgsmålet om, hvordan man så kan konstruere en mental videnskab med fokus på mening og de processer, hvormed mening skabes og udveksles i et samfund af mennesker? (ibid.). Dette spørgsmål leder Bruner hen imod kulturbegrebet. Bruner mener at kulturen er en grundlæggende konstituerende faktor for det at være menneske. Kultur er vigtig for psykologien, da det metodisk ikke kan lade sig gøre at adskille mennesket fra sin kulturelle kontekst (ibid.). Det store skel i menneskets udvikling blev overskredet, da kulturen blev den faktor, der frem for nogen formede sjælelivet hos dem, der levede under dens indflydelse. Som et produkt ikke af naturen, men af historien, blev kulturen nu den verden, vi måtte tilpasse os (Bruner 1990: 27). Den menneskelige psykologi realiseres således gennem kulturen, og er samtidig konstituerende for den. Det er menneskets delagtighed i kulturen og realiseringen af dets mentale evner gennem kulturen, der gør det umuligt at konstruere et menneskes psykologi på basis af individet alene (Bruner 1990: 28). Denne sammenhæng mellem menneske og kultur medfører, at psykologien bør fokusere på, hvad sammenhængen består i. Og hvordan meninger skabes i dette felt af mennesker og kultur. Psykologien er ifølge Bruner dybt indlejret i den kulturelle omverden, og derfor må den organiseres omkring de 13 Behaviorisme En psykologisk teori, der studerer dyrs og menneskers adfærd, og opfatter adfærd som noget der er indlært, og bestemt af ydre stimuli. Grundlagt i 1913 af amerikaneren John B. Watson ( ). 37

39 Kristine Christensen meningsgivende processer der knytter mennesket til dets kulturelle kontekst. Meningen bliver, i kraft af kulturen, offentlig og fælles (Bruner 1990). Vor kulturelt tilpassede livsform afhænger af fælles meninger og fælles begreber, men også af fælles samtaleformer til forhandling om forskelle i mening og fortolkning. Når man som Bruner, taler om mening i talen, så afhænger denne mening særligt af den handlingskæde hvori denne indgår. Der hersker eksempelvis en særlig kultur indenfor en arbejdsplads, med en særlig måde at agere i praksis på. Hvis meningen i den konstruerede fortælling har været at fokusere på inkludering af en enkelt borger i et større fællesskab, fortolker de andre medarbejdere således ud fra den meningsproduktion der er i den fælles kultur i praksis, og dermed dennes handlingskæde (ibid.). Denne handlingskæde betegner Bruner som en værktøjskasse. En værktøjskasse af forklaringssæt om medarbejdernes opførsel som alment anerkendt og anvendt i den særlige kultur der hersker indenfor den givende social- og sundhedsfaglige praksis, og som derfor får en dirigerende effekt på medarbejdernes måde at handle på. Det er kulturens forklaring på, hvad det er der driver mennesket, og det er netop dette Bruner betegner som folkepsykologien (ibid.). Folkepsykologien er en måde at skabe og opretholde en fælles mening på, og bør således ifølge Bruner være centralt indenfor de psykologiske processer der hersker indenfor den enkelte kultur. Folkepsykologien er dominerende overfor livets transaktioner, og er dermed aldrig objektiv. Den bunder i et fælles sprog og en fælles begrebsstruktur, der er indlejret i subjektive bevidsttilstande. Og da den er en afspejling af kulturen, har den også del i kulturens måde at vide og vurdere på (ibid.). Pointen ved fortælling i praksis er, at det bliver muligt at skelne mellem det intentionelle niveau og det konkrete handlingsniveau, og dermed at kunne skelne mellem den mening der konstrueres når vi taler om praksis ud fra mere overordnede idealer og intentioner, og så den mening der konstrueres i handlingen og som får betydning for hvordan der handles i praksis. Tale, tanke og handling, finder således sted indenfor en bestemt forståelseshorisont, som der trækkes på i handlingsøjeblikket, og valg af handlinger vil således være betinget af en særlig omverdensforståelse og subjektiv selvforståelse. Derfor kan der aldrig nås ind til praksis i objektiv forstand, og den overordnede kultur har derfor betydning for måden hvorpå der tales, vides og vurderes indenfor praksis (Bruner 1990; Hansen 2009) Opsamling: Historiefortælling er en selvfølgelighed for os, og den virkelighed der fremgår i en historie, bliver der ifølge Bruner sjældent stillet spørgsmål til, hvilket narrativ dokumentation som metode er med til at 38

40 Kristine Christensen bryde. Historiefortællingen bliver til et praksisredskab med fokus på at konstruere mening og betydning, mens det samtidig er et produkt af sproget. De værdier der udtrykker sig i vores måde at fortælle historier på, er et udtryk for de tilhørsforhold til et kulturelt fællesskab, og er med til at placere os i en specifik kultur. Bruner mener, at kulturen er en grundlæggende konstituerende faktor for det at være menneske, og at mennesket således ikke kan adskilles fra sin kulturelle kontekst, og den menneskelige psykologi realiseres således gennem kulturen og er samtidig det der konstituerer den (Bruner 1990). Praktikeren der fortæller sin historie under metodens gang, vil således altid være præget af den kulturelle praksisforståelse der hersker indenfor den social- og sundhedsfaglige orden, og dermed vil denne komme til udtryk i den menings- og betydningshorisont der fortælles ud fra. Det følgende er teoriafsnittets del 2, og vil omhandle diskursteori (Laclau & Mouffe, 1985), samt de diskursanalytiske principper som narrativ dokumentation, samt denne afhandlings analyseafsnit blandt andet udspringer af Diskursteorien som udgangspunkt: Indenfor den epistemologiske konstruktivisme hører diskursteorien (Hansen 2010; Laclau & Mouffe 1985). Diskursteorien har rødder i blandt andet poststrukturalismen 14 og i marxismen 15, og er baseret på en tænkning om det sociale som en diskursiv konstruktion (Laclau & Mouffe 1985; Jørgensen & Philips 2011). Begrebet diskurs betyder tale. Et eksempel på begrebet defineres således, at diskurs antages at udgøre en social praksis, der etablerer en specifik menings- og handlingshorisont hvor strukturerne er immanente i betydningsdannelsen (Laclau & Mouffe 1985 i Hansen 2008: 6). En diskurs er en struktureret helhed af udsagn, skabt af artikulation. Det er en beskrivelse af et givent område med sammenkædning af begreber (Laclau & Mouffe 1985; Jørgensen & Philips 2011). Eksempelvis en beskrivelse af det social- og sundhedsfaglige område, hvor de social- og sundhedsfaglige begreber bliver sammenkædet via artikulation. I diskursen er der en række elementer, eksempelvis personer, eller holdninger, der karakteriseres ved deres relationer, og de får derved 14 Poststrukturalisme Humanistisk filosofisk tilgang, med ophav i Frankrig først i 1960 erne. Skal forstås som en overbygning på strukturalismen. Udgør en betragtning om at der ikke findes nogen fast struktur og diskurs, og står således i modsætning til strukturalismens tro på statiske og stabile enheder (Stormhøj 2010). 15 Marxisme flere samlede teorier der bygger på Karl Marx ( ) analyse og kritik af kapitalismen. 39

41 Kristine Christensen identitet og bliver til momenter i en given diskurs (ibid.) Diskursen holdes sammen af et centralt begreb eller en central modsætning der betegnes som et nodalpunkt, og omkring dette punkt samler sig en række ligeledes centrale ord og begreber der uddyber og præciserer dette nodalpunkt, i form af en akvivalenskæde (ibid.). Til diskursen hører ligeledes de flydende betegnere, dvs. de typiske abstrakte begreber som alle er enige om, eksempelvis begreber som omsorg og sundhed, og som tillægges en specifik betydning og mening i en given diskurs (ibid.). Ethvert tegn har et overskud af mening, og er flydende i diskursive sammenhænge, hvilket skaber en kamp om betydning, og dermed en kamp om at indholdsudfylde disse tegn (Hansen 2007; Laclau & Mouffe 1985; Jørgensen & Philips 2011; Hansen 2007). Denne proces kan eksempelvis tydeliggøres i, når man i en diskursiv horisont kan tale om det samme, men mene noget forskelligt, hvilket jeg vil vende tilbage til i analyseafsnittet. Afgrænsning til andre diskurser sker i form af antagonismer, dvs. de elementer der er grundlæggende uforenelige med diskursen, eksempelvis omsorg i forhold til svigt, og agonismer der er en del af diskursen, men som ikke vurderes positivt (Laclau & Mouffe, 1985; Jørgensen & Philips, 2011: 34-41). Laclau og Mouffe deler realismens antagelse om, at der eksisterer en verden uafhængig af tanke, og at empiriske facts altid formidles gennem begrebslige kategorier. Realismen fremsætter som nævnt en kausalteoretisk tilgang til den sociale virkelighed, som fokuserer på at afdække bagvedliggende kausale mekanismer i en objektiv verden. Med diskusteorien, afvises forestillingen dog, om at der bag de erkendelsesmæssige konstruktioner eksisterer en objektiv verden af kausale mekanismer, som er målet at få indsigt i, og det afvises at afdækningen at sociale fænomeners oprindelse bør være i fokus. Kilden til betydning kommer i fokus, og Laclau og Mouffe peger således med diskursteorien på, at den videnskabelige proces, i stedet bør frembringe historiske og konstekstuelle fortolkninger af en specifik virkelighed (Laclau & Mouffe 1985; Hansen 2010). Diskursteorien udgør den analytiske forståelsesramme indenfor narrativ dokumentation som metode, og skal forstås som inspiration til denne afhandlings analyse. Diskursteorien tilbyder analyseredskabet diskursanalyse, som danner grundlaget for den samtale der afdækker den faglige selvforståelse. Diskursteorien antager at adgangen til virkeligheden går igennem sproget. Det er i kraft af sproget, at vi tillægger virkeligheden mening og betydning, og italesættelsen af virkeligheden er derfor en central del i en diskursanalyse (Hansen 2010; Hyldgaard 2006; Laclau & Mouffe 1985). 40

42 Kristine Christensen Diskursanalyse er en analyse af talen, eller rettere, af ytringer. Fokus ligger på den sproglige dimension i det videnskabelige arbejde, som igen peger tilbage på den sproglige vending i 1900-tallets filosofi (Hyldgaard 2006; Laclau & Mouffe 1985). Denne vending gik fra at fokusere på sproget som middel til repræsentation eller navngivning af en ekstern virkelighed, til at opfatte sproget, som logisk og systematisk bestemmende over, hvad der er virkeligt, meningsfuldt og sandt. Diskursen er dermed virkeligheden, og repræsenterer den ikke blot (ibid.). Diskursanalysen repræsenterer en form for anti-hermeneutik. Dvs. At tale ikke skal analyseres som et spørgsmål om, hvad betydningen måtte være ved det sagte, eller motivet i det. Talen skal rettere analyseres i forhold til andre mulige former for tale (ibid.). Laclau og Mouffe er inspireret af særlige principper, der fastlægger et sprogligt system. Et system som gør sproget til et produkt af faste regler, men som over tid vil ændre sig i takt med omgivelserne. Således er disse regler ikke fastlåste og permanente, men derimod kontingente og foranderlige. Fokus ligger på, hvordan virkeligheden bliver til det den er via sproget, og ikke hvordan den ér. Tilblivelse frem for væren, og hvordan fremfor hvad, kommer dermed i fokus (Hansen 2007; Jørgensen & Philips 2011). Med en diskursanalyse er målet at opnå en dybere forståelse for hvordan praktikere udpeger og tillægger mulige, centrale kategorier betydning inden for den faglige diskurs Diskursanalytiske principper som analytisk redskab: Narrativ dokumentation som metode tager ikke direkte afsæt i diskursanalyse, men den bygger på diskursanalytiske principper. Fokus ligger på en identifikation af den mening og betydning, som konstrueres i den eksisterende praksis, der udtrykkes i fortællingen, for derefter at indfange de meningsfuldheder der hersker generelt indenfor den givne praksis. Diskursanalytiske principper har ikke som mål, at lede efter den sande mening, men at indfange mulige meningsfuldheder i fortællingen. Af den grund, vil det altid være den der lytter til fortællingen, som kommer med mulige bud på centrale elementer i teksten, samt bidrager til at konstruere meningsfuldheden, da fortællingen ikke indeholder en sandhed eller en sand mening, men flere meningsfuldheder. Dette åbner dermed op for mange synspunkter på praksis, via refleksion og sproglige konstruktioner af praksis, på tværs af de tilstedeværende der lytter til fortællingen (Hansen 2007/2010). 41

43 Kristine Christensen Italesættelsen af virkeligheden er central i denne afhandlings analyse, da det er i kraft af sproget, vi tillægger virkeligheden mening og betydning, og praktikeren italesætter således sin konstruktion af den praktiske virkelighed gennem fortællingen. I forhold til at indfange og identificere konstruktionen af mening og betydning indenfor et specifikt praksisfelt, er de diskursanalytiske principper et produktivt udgangspunkt. I en mere rendyrket diskursanalyse leder man efter knudepunkter indenfor en særlig meningshorisont (Laclau og Mouffe 1985; Hansen 2010). Målet for dette speciale er, ved hjælp af diskursanalytiske principper, at forsøge at lede de identificerede diskurser hen mod et pædagogisk læringsorienteret perspektiv. Diskurserne er som nævnt identificeret ud fra, hvad der synes centralt for konstruktionen af den mening og betydning praktikerne italesætter (se bilag 4). Det er fortælleren her, som kommer med et bud på hvilke elementer der er centrale i fortællingen, og som bidrager til at konstruere meningsfuldheden. Fortællingen indeholder således ikke en sand mening, men flere meningsfuldheder. Dialogen og refleksionen mellem fortælleren og de øvrige informanter der lytter til fortællingen skaber dermed mulighed for at åbne op for flere blikke, og den kompleksitet den fortalte virkelighed skaber. Fortælleren har således ikke patent på hvad der er sandt og meningsfuldt i historien, det står åbent for refleksion og diskussion mellem fortælleren og de øvrige informanter (Hansen 2010) Opsamling: Diskursteorien tager udgangspunkt i en forståelse af virkeligheden som flertydig og flydende, hvor det er den diskursive sociale praksis der konstruerer en fasthed og en diskursiv orden, ved at fastlægge specifikke praksisbetydninger så de fremstår sande over tid (Hansen 2007/2010; Laclau & Mouffe 1985). Disse fastlagte betydninger er variable, og vil således hele tiden blive udfordret af nye diskursiveringer og måder at anskue praksis på, dog stadig indenfor den herskende diskursive orden. Det sociale felt som diskurserne hersker indenfor er således det regelbundende, og begrænser rammerne for, hvad der i praksis accepteres som meningsfuldt (ibid.). Så selvom praktikere indenfor den social- og sundhedsfaglige sektor har mulighed for at konstruere uendelige muligheder for at tillægge den social- og sundhedsfaglige virkelighed mening, er det ikke nødvendigvis sådan det opleves af praktikeren selv. De specifikke fastlagte betydninger indenfor praksis, som eksempelvis betydningen af succesoplevelser for den ældre, eller betydningen af omsorg 42

44 Kristine Christensen og støtte for den ældres livsudfoldelse, erfares som objektive og sande for praktikerne, og er således med til at skabe entydigheden og den diskursive orden i praksis. Følgende er en beskrivelse af mit metodiske udgangspunkt i mine empiriske undersøgelser bestående af interviews som forskningsmetode. Dernæst vil der blive redegjort for hvordan narrativ dokumentation som metode er blevet konkret afprøvet i den social- og sundhedsfaglige praksis: Kapitel 4 - Metode: Dette kapitel indeholder to perspektiver på, hvordan mit metodiske udgangspunkt har været. Den første del vil være en beskrivelse af, hvordan jeg har forholdt mig metodisk ved brug af interviews (Kvale & Brinkmann 2009). Den anden del indeholder en konkret beskrivelse af narrativ dokumentation som metode og dets resultater. Jeg har således i mine empiriske undersøgelser ikke blot forholdt mig til semistrukturerede interviews som undersøgelsesværktøj, men også benyttet mig af værktøjet til undersøge om metoden virker indenfor den givne praksis: Interview som undersøgelsesmetode: Jeg har med inspiration fra Dorthe Staunæs (2005), Dorte Marie Søndergaard (2005) og Steinar Kvale (2009), valgt at arbejde med semistrukturerede interviews 16 som overordnet empirisk undersøgelsesmetode (Järvinen & Meyer 2005; Kvale & Brinkmann 2009; Kruuse 2007). Jeg har som nævnt, en antagelse om, at der indenfor social- og sundhedsområdet eksisterer en naturligt indlejret forståelse af, hvordan social og sundhedsfaget skal praktiseres, samtidig med, at der er en tendens til, at fokus på en ny forståelse af faget, og dermed nye blikke på praksis ikke rigtig er velset. Min antagelse bliver eksempelvis bekræftet i et interview jeg har med social- og sundhedsassistenteleven Tanja, hvor vi taler om livskvalitet:...det er overhovedet ikke velset at man sætter sig ned og gør noget godt for denne her borger, altså noget der giver livskvalitet. Hvis jeg kunne ville jeg blive her i kommunen og ændre på det her med at folk skulle ha en bedre livskvalitet. Borgerne mister jo alt, så snart de flytter ind på et plejehjem. De mister retten til at komme i aktiviteten, de mister retten til at komme til træning (Se bilag 3.1). 16 Semistruktureret interview skal forstås som Interviews der delvist er struktureret. Jeg har forberedt en række spørgsmål jeg vil stille, men er ikke bundet til kun at holde mig til disse (Kruuse 2007). 43

45 Kristine Christensen Der er en tendens til, hvilket mit interview med Tanja også bekræftiger mig i, at tingene fungerer på en særlig måde, og således er det svært at forsøge at gøre noget nyt ud fra hvad man mener er borgerens bedste. Via interviews som undersøgelsesmetode, har jeg forsøgt at undersøge, hvorvidt man eventuelt kunne præge dette, ved brug af narrativ dokumentation som metode (Kvale & Brinkmann 2009). Jeg har i min empiriproduktion valgt at arbejde ud fra Kvale s beskrivelse om intervieweren som den rejsende (ibid.). Jeg udforskede social- og sundhedsområdet på flere måder, via narrativ dokumentation som metode som udgangspunkt, med det mål, at opnå indsigt i social- og sundhedsfeltet, og således viden til videre analyse. Jeg benyttede mig af konversation og gik i dialog med de interviewede under empiriproduktionen. Jeg stillede spørgsmål, og opfordrede dem til at fortælle deres egne praksishistorier, hvorefter jeg benyttede fortællingerne som værktøj til at afprøve den specifikke metode i samarbejde med dem (Kvale & Brinkmann 2009; Hansen 2010). Jeg arbejdede empirisk ud fra en postmoderne konstruktiv forståelse, ved at benytte mig af samtaler som adgang til at forstå praksisområdet, og dermed opnå indsigt i hvorvidt metoden var brugbar indenfor området. (Kvale & Brinkmann 2009; Järvinen & Meyer 2005; Kruuse 2007). Interviews er blevet benyttet med det mål, at udfolde italesættelser af erfaringer og oplevelser (Kvale & Brinkmann 2009; Järvinen & Meyer 2005), på trods af metodens faste struktur. Materialet der er blevet produceret er medieret gennem de talte ord og kropssprog, og interviewene skal således anskues som sociale møder, hvor jeg i samtaler med mine informanter, bla. producerer materiale om deres levede liv på den givende arbejdsplads, og om de måder den interviewede betydningssætter dette levede liv på (Fontana & Frey 2000 i Järvinen & Meyer 2005). Der tages udgangspunkt i de diskursiver og sociale praksisser der bliver til under selve interviewet, i og med, at jeg spørger ind til en underlæggende og allerede eksisterende diskurs via dialog, og med mulighed for dybere spørgsmål og svar. Der blev under interviewene skabt adgang til reproduktion af narrativer, og rum til refleksivitet over det levede liv der foldes ud under interviewene. Eks. hvad er konsekvenserne for det arbejde der udføres i praksis, hvad gør det ved mig som menneske, hvilken betydning har min måde at udføre praksis på for mine kolleger og for borgerne på afdelingen..? (Järvinen & Meyer 2005). I og med at jeg valgte at gå i dialog med de interviewede, lykkedes det mig således, ikke kun ved brug af metoden, at få et refleksivt blik på praksis, og lade mine informanter forske med, frem for blot at være passive respondenter (Järvinen & Meyer 2005; Kruuse 2007). 44

46 Kristine Christensen Dataindsamling: Følgende er en uddybning af, hvordan jeg har indsamlet data til undersøgelsen, samt hvordan de konkrete undersøgelser er foregået Udvælgelse af interviewpersoner: Jeg har i min empiri valgt at arbejde med narrativ dokumentation som metode på 2 måder, for at opnå en så udstrakt forståelse som muligt af, hvorvidt metoden kan benyttes indenfor social- og sundhedsområdet, samt hvordan praksis kan indfanges i flere lag. Jeg har opsøgt 4 medarbejdere der er forskelligt positioneret indenfor plejehjemsregi. 2 social- og sundhedsassistenter, en SOSU-assistentelev, og en social og sundhedshjælper. Dette for at sikre mig forskelligartede perspektiver og blikke på praksis og lade forskningsfeltet optræde varieret i materialet, således at der opnås et mættet grundlag for analysen (Järvinen & Meyer 2005). Mine empiriske undersøgelser består af følgende: - 1 semistruktureret interview af social- og sundhedsassistentelev Tanja semistruktureret interview med social- og sundhedsassistent Susan, hvor metoden blev afprøvet mellem den hende og jeg. - 1 gruppeinterview hvor metoden blev afprøvet i plenum. Tilstede var social- og sundhedsassistentelev Tanja, social- og sundhedsassistent Lea, og social- og sundhedshjælper Dorthe Udførelse af interviewene: Følgende vil omhandle en strukturering af mine empiriske undersøgelser, og der vil kort blive beskrevet hvordan disse blev udført: Undersøgelse af faglig selvforståelse via semistruktureret interview: Der er en særlig vigtighed i, at skelne mellem social- og sundhed som begreb, og social- og sundhedsfaglig praksis. For hvad social- og sundhedsfaglig praksis har af betydning i praksis, og specifikt på plejehjem kan ikke bestemmes af en begrebslig bestemmelse. Der er mange forskellige bud på, hvad social- og sundhedsfaglig praksis er og bør være, og dette er derfor blevet undersøgt via et åbent semistruktureret interview (Kvale & Brinkmann 2009). Jeg har forsøgt at opnå indsigt i den social- og sundhedsfaglige praksis på et social- og sundehdsassistentniveau, så jeg derefter var klar til 17 Alle navne som fremgår i dette speciale, er fiktive, jf. Information og samtykkeerklæring (se bilag 2). 45

47 Kristine Christensen at gennemføre mine interviews omhandlende afprøvning af metoden, både for at opnå indsigt i praksis, men også for at få et indblik i praksis i et praktikerperspektiv. Interviewet foregik hjemme hos den interviewede, og med ca. 30 minutters varighed. Interviewet blev båndet, og efterfølgende transkriberet (Kvale & Brinkmann 2009; se bilag 3.1) Interview til analyse af praksis ved brug af narrativ dokumentation som metode: Susan havde forberedt en historiefortælling om en oplevelse i praksis ud fra hendes konstruktion af mening og betydning. Susan læste selv sin historie op, og vi analyserede den i fællesskab, ud fra metodens struktur og punkter (Hansen 2010). Interviewet blev båndet, og transkriberet (Kvale & Brinkmann 2009; se bilag 3.2) Gruppeinterview omhandlende narrativ dokumentation som metode: Ved denne undersøgelse foregik interviewet i plenum. Tanja havde forberedt en historie på samme vis som Susan, og den blev læst op for gruppen og jeg som interviewer. Vi analyserede den i fællesskab, og gjorde ligeledes brug af metodens struktur. Interviewet blev ligeledes båndet og transkriberet (Kvale & Brinkmann 2009; se bilag 3.3) Etiske refleksioner: En interviewundersøgelse er et moralsk foretagende. Der er knyttet moralske spørgsmål til interviewundersøgelsens midler, såvel som til dens mål (Kvale & Brinkmann 2009: 80). De etiske spørgsmål bør tages i betragtning, og der er flere overvejelser der har haft betydning under udførelsen af mit empiriske arbejde. Der er relevante etiske punkter, som jeg har valgt at medtage i specialets gennemførelse, med udgangspunkt i de nævnte områder, der traditionelt diskuteres i etiske retningslinjer for forskere (Kvale & Brinkmann 2009): Information om samtykke og fortrolighed: De medvirkende medarbejdere i dette speciale er social- og sundhedspersonale, indenfor plejehjemsregi. Og jeg har derfor været forpligtiget til at indhente tilladelse til lederen på de pågældende afdelinger. Dette er foregået skriftligt og via mailkorrespondance. Jeg har indledningsvis sendt en mail til godkendelse til alle parter, vedrørende information og samtykkeerklæring (se bilag 2), hvori der fremgår en beskrivelse af undersøgelsens formål, samt hvilke aftaler der er lavet mellem parterne og jeg, forud for de empiriske undersøgelser. Jeg har gjort klart i 46

48 Kristine Christensen samtykkeerklæringen, at alle vil optræde beskyttet og med fiktivt navn i specialet og de bilag der er vedlagt 18. Dette vil også være tilfældet i henhold til de institutioner medarbejderne er ansat ved. Dette er især vigtigt, da der optræder situationer i min indsamling af data, hvor borgere ufrivilligt er blevet inddraget, og ikke har givet samtykke til dette (jf. Persondataloven 6 stk. 1) Forskerposition: De interviewede som optræder i dette speciale skal forstås som aktive samtalepartnere. I og med at jeg selv havde en faglige baggrund som social- og sundhedshjælper, gav interviewene adgang til flere samtaler, særligt omhandlende det offentlige syn på social- og sundhedsområdet, samt muligheder og begrænsninger mellem den offentlige sektor, og den egentlige praksis. Jeg var dermed opmærksom på den relationelle positionering mellem mig selv, og de interviewede, i form af forståelse, og et rimeligt kendskab til området, og deltagernes positioner som medarbejdere indenfor social- og sundhedsregi (Järvinen & Meyer 2005). Hvis man tager udgangspunkt i forskerpositionen i henhold til Søndergaard & Staunæs s beskrivelse af gensidige positioneringer, og om at forske opad og nedad (Järvinen & Meyer 2005: 59-64), blev det klart under mine empiriske undersøgelser, at min position flyttede sig, alt afhængigt af hvem jeg var i dialog med. Susan skulle naturligvis bede om et hul i skemaet til, at jeg kunne komme og foretage mine undersøgelser. Dette blev givet fra lederen, som jeg som nævnt også var i dialog med, via og telefon. Det blev gjort klart, at afdelingslederen ikke ønskede at hendes personale blev kritiseret og omtalt negativt, da hun følte at social- og sundhedsområdet var meget sårbart, og hun satte stor pris på sine medarbejdere, og ville dem det godt. Jeg fornemmede en usikkerhed hos afdelingslederen om hvad jeg nu kunne finde på, men samtidig en fastslåelse af, at vi hermed havde en aftale, og det var ikke velset, såfremt den evt. skulle blive brudt. Denne afdelingsleder var bekendt med min egen erfaring som uddannet social- og sundhedshjælper, hvilket igen skabte en indirekte gensidig forståelse, men magtpositionen faldt ofte på hende, og jeg positionerede mig således som den opsøgende, og ydmyge forsker i praksisfeltet (Järvinen & Meyer 2005; Kvale & Brinkmann 2009). Min position flyttede sig afhængigt af, hvordan jeg lod mig lede, og mit primære område i min produktion af empiri var som bekendt, praktikerne, og deres tilgang til praksis. Men når interviewet https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=828 47

49 Kristine Christensen tog flydende form, begyndte samtalerne at lede hen mod et overordnet samfundsmæssigt udgangspunkt, hvor jeg som forsker, positionerede mig mere som den objektive og spørgende interviewer, og lod på den måde min egen indsigt i praksis stå i baggrunden. Jeg forsøgte altså at forstå de meget varierede og gensidige positioneringer der fandt sted under interviewene mellem jeg selv og de interviewede, og benytte mig af diversiteten i udfaldet af empiriproduktionen, på konstruktiv vis (ibid.). Derudover skal det nævnes, at mit forudfattede indblik i social- og sundhedsområdets arbejde, også havde betydning for min position som den rejsende interviewer (Kvale & Brinkmann 2009). Jeg opsøgte mine informanter som skulle jeg udforske et ukendt territorium, men dog var territoriet stadig ikke ukendt, da jeg på forhånd kendte til omsorgsarbejdet indenfor plejehjemsregi. Af denne grund opstod der som tidligere nævnt en del samtaler, hvor jeg kunne genkende visse problematikker og oplevelser der blev delt. Jeg ankom altså som rejsende, men stadig med et fagligt kendskab til området (ibid.) Konsekvenser: Inden jeg påbegyndte mine empiriske undersøgelser, gjorde jeg op med mig selv, hvorvidt udførelsen af mine undersøgelser var til fordel for medarbejderne, eller til fordel for mig selv udelukkende. I og med, at undersøgelserne gik ud på at undersøge virkningen af en allerede eksisterende praksismetode, så kunne mit valg af empiri ikke umiddelbart gøre skade på nogen af mine informanter, eftersom at målet ikke har været at korrigere hvorvidt de som medarbejdere på arbejdspladsen, handler rigtigt eller forkert. Formålet har været, at nå til en erkendelse af den eksisterende praksis, Men også en erkendelse af, hvorvidt metoden kan nå ind til denne form for praksis, og blive set på ud fra et pædagogisk læringsorienteret perspektiv (Hansen 2010/2007; Illeris 2007) Såfremt metoden er brugbar indenfor området, anser jeg umiddelbart dette som en fordel for de deltagende medarbejdere, da de har været forsøgskaniner på et projekt, som har bidraget til muligheden for dybere refleksion og indsigt i egen måde at udøve praksis på (Hansen 2010; Kvale 2009). Skulle min empiri derimod skabe det resultat, at metoden ikke har nogen kvalitativ faglig indflydelse på denne praksis, eller blot at det ganske enkelt ikke er en mulighed at benytte metoden under disse arbejdsmæssige rammer, så er der dog under empiriproduktionen, lagt an til lange samtaler vedrørende praksis, samt refleksioner over disse. Susan: det var rart at få talt lidt om de ting, man bare plejer at gøre, så tænker man lige over det en ekstra gang, man stiller ligesom de der dumme spørgsmål til sig selv, men helt dumme er de jo ikke så (se bilag 3.2). 48

50 Kristine Christensen Det kan således ikke undgås at dette speciale bidrager til noget i en eller anden form, spørgsmålet er blot, hvor meget, og om det bidrager fyldestgørende, hvilket mit speciale som nævnt har til formål at undersøge. Under det kvalitative interview med Tanja, var situationen en smule anderledes, da jeg i dette tilfælde blot søgte at opnå indsigt i, hvordan dokumentation i praksis og praksis generelt fungerede på den afdeling hvor hun var ansat, samt hvilken position hun havde som elev. Jeg gik i dialog med hende, og vi havde mange samtaler om hendes arbejde, og hendes syn på samme. Konsekvenserne af dialogen hende og jeg havde sammen, kunne have ført til, at der blev udleveret oplysninger som ikke nødvendigvis har været hensigtsmæssige at udlevere til mig (Kvale & Brinkmann 2009). Det er dermed en fordel at alle deltagere er anonymiseret, hvilket hindrer et eventuet grundlag for at kunne finde frem til hvem der har udtalt sig, og hvem der er tale om Databearbejdning: Følgende er en uddybning af, hvordan de indsamlede data er bearbejdet ved tematisering af de diskurser der er identificeret i transkrberingerne (Kvale & Brinkmann 2009; Hansen 2007/2010): Transkribering: Transkribering af interviews er i henhold til Kvale nærmere en fortolkningsproces, fremfor en simpel teknisk aktivitet. På den ene side gør transkiberingsarbejdet analysen lettere at arbejde med, da analyseringen forekommer mere overskuelig, når man har et tekstet materiale at arbejde ud fra. På den anden side er en objektiv transkribering umulig (Kvale & Brinkmann 2009). Jeg har selv transkriberet interviewene. Dels for at sikre mig at jeg kunne genkende eventuelle utydeligheder på det sagte i optagelserne, dels at kunne reflektere over min egen rolle som interviewer, og til sidst, fordi jeg havde lovet anonymitet, og derfor ikke mente det var hensigtsmæssigt at inddrage andre. Af samme årsag optræder alle interviewdeltagere med et andet navn i mine transkriberinger (ibid.). Jeg har i mit analysearbejde erfaret, at det kunne have været fordelagtigt at medtage tonefaldet i mine transkriberinger, samt kropssprog, da dette forekom ofte, og med stor relevans, særligt i gruppeinterviewet. Der forekom en indirekte og gensidig forståelse for hinanden i faget, og dette blev tydeliggjort med fagter, og kropslig demonstrering. Efterfølgende har jeg lyttet optagelserne igennem og gennemlæst transkriberingerne gentagne gange, for at udvælge temaer der skulle benyttes i mit analysearbejde. 49

51 Kristine Christensen Analysestrategi og tematisering: Dette speciales analysedel bærer præg af narrativ analyse, som er en analyse der forkuserer på teksters betydning og sproglige form, og således afdækker handleforløbene i interviewene (Kvale & Brinkmann 2009). Analysen vil foregå på konstruktivistisk vis, ved at jeg opfatter den producerede viden, som en viden der, via kvalitative interviews, er skabt i samspil mellem mine informanter og jeg selv som interviewer. Konstruktionen er muliggjort i kraft af tid og sted, og jeg bekender mig hermed til den epistemologiske konstruktivisme (Wenneberg 2010; Hansen 2010/2009). Jeg vedkender mig således også, at mine informanters opfattelser, fortællinger og diskussioner herom, ikke kan forstås løsrevet fra det de lever under, eller uafhængigt af deres erkendelse af det. Det er således også umuligt ikke at forholde mig til, at fortællingerne og de samtaler fortællingerne giver anledning til, er socialt konstrueret og formet af den sociale virkelighed (ibid.). Rammen for dette speciales analyse er konstrueret og inspireret af Janne Hedegaard Hansens arbejde omhandlende de socialpolitiske indsatser overfor udsatte grupper, og konsekvensen af disse (Hansen 2007). Jeg har dog i denne afhandling valgt at identificere og tematisere de valgte diskurser inden for en social- og sundhedsfaglig kontekst, og en henholdsvis pædagogisk faglig kontekst med udgangspunkt i de diskurser der træder frem i mine interviews. Således er der tale om brede diskurser, som sætter rammerne for den artikulation, samt menings- og betydningshorisont der hersker i den social- og sundhedsfaglige praksis mine informanter taler ud fra (Hansen 2007; Laclau & Mouffe 1985). Den skal anskues som et produkt af de målsætningsbegreber der hersker indenfor den social- og sundhedsfaglige diskurs, og dermed udfordres den betydning og meningshorisont ved brug af Illeris læringstrekant som pædagogisk læringsperspektiv, og fokus på processerne kommer dermed til udtryk (Illeris 2007). Laclau & Mouffe bestemmer diskurser til at være menings og handlingshorisonter, forstået som midlertidig entydig betydningsfastlæggelse, der etableres ved at udelukke andre betydningsmuligheder (Laclau & Mouffe 1985; Hansen 2007). Således stilles der spørgsmål til dette i denne afhandling ved, at analysen alternativt byder på en ny betydnings og meningshorisont indenfor et pædagogisk og læringsmæssigt fokus (Illeris 2007). Nedenstående model viser tematiseringens tre trin. Tematiseringen er som nævnt vedlagt som bilag (se bilag 4): 50

52 Kristine Christensen Model 2 - Tematiseringens 3 trin: Via gennemlæsning af interviews, blev diskurserne identificeret (se bilag 4.1/4.4) De identificerede diskurser blev tematiseret ud fra en social- og sundhedsfaglig praksisforståelse (se bilag 4.2/4.5) De tematiserede diskurser blev omorganiseret. De sætninger hvor jeg fandt refleksioner og pædagogiske overvejelser, blev føjet til et nyt tema og således sat i pædagogisk læringsorienteret kontekst (se bilag 4.3/4.6) Anden del i dette kapitel vil omhandle en konkret beskrivelse af narrativ dokumentation som metode, hvordan jeg har benyttet mig af metoden i praksis, samt, hvilke resultater der kom ud af det: Narrativ dokumentation som metode til konstruktion af mening og betydning: Ved brug af narrativ dokumentation som metode, er formålet blandt andet at iagttage og identificere professionel praksis. Det drejer sig om at synliggøre de processer, der kendetegner de sundhedsprofessionelle og sundhedsfaglige indsatser og som umiddelbart er vanskelige at afdække, samt synliggøre konsekvenserne af de logikker, der hersker i den social- og sundhedsfaglige praksis. Man udfordrer så at sige de logikker man i praksis ikke generelt stiller spørgsmålstegn ved, og som ofte ubevidst fører til inklusions- og eksklusionsprocesser (Hansen 2010). Narrativ dokumentation som metode handler om, at man som praktiker producerer fortællinger om det levede liv på arbejdspladsen. I dette speciale drejer det sig om plejehjem, hvor udvalgte social- og sundhedsmedarbejdere benytter metoden til analyse, gennem selvfortalte oplevelser de har haft med borgere og kolleger. Der er tale om hverdagsfortællinger ud fra social- og sundhedsmedarbejderens eget perspektiv. Altså sådan som hun har oplevet den fortalte hændelse. Fortællingen i sig selv skal således hverken indeholde en analyse eller refleksioner (ibid.). Via denne fortælling har man da som kollega mulighed for at støtte den professionelle i at afdække og identificere det, der lykkes i praksis. Og dermed fokusere på nye muligheder, den givende praksisfortælling nu har åbnet op for (ibid.). 51

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen Uddannelsesordning for sundhedsuddannelsen Udstedelsesdato: 15. marts 2010 Udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen i henhold til følgende

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Temaeftermiddag for praktikken

Temaeftermiddag for praktikken Temaeftermiddag for praktikken Social og sundhedsuddannelsen under erhvervsuddannelse lov og bekendtgørelse Oktober 2008 EUD lov og bek. v. Gitte B Jensen Side 1 Temaeftermiddag for praktikken Lov og indgangene

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 15. marts 2010 pædagogisk assistent Uddannelsesordningen er udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistent og social- og sundhedsuddannelsen

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

Forventninger til et godt praktikforløb. - for social- og sundhedselever og deres vejledere Gælder kun for SOPU Nordsjællands elever

Forventninger til et godt praktikforløb. - for social- og sundhedselever og deres vejledere Gælder kun for SOPU Nordsjællands elever Forventninger til et godt praktikforløb - for social- og sundhedselever og deres vejledere Gælder kun for SOPU Nordsjællands elever Indledning Denne pjece har til formål at bidrage til at skabe optimale

Læs mere

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Ellen Kjær, SEVU 3. Juni 2015 Paradigmernes betydning Politiske Visioner Erhvervsuddannelserne Praksis

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Fredericia 15.09.2011 Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Indhold Principper for indførelse af teknologi

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Set fra elever og studerendes perspektiv Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium februar 2014 2 Uddrag af antropologiske frafalds- og

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Samarbejde med ældre om sunde kostvaner 44352 Udviklet af: Arne Nielsen og Lene

Læs mere

Læringsforløb for social- og sundhedsassistentelever i Læringscenter Midt Dag 1 Fredag, mandag eller tirsdag d. 14., 17. eller 18.

Læringsforløb for social- og sundhedsassistentelever i Læringscenter Midt Dag 1 Fredag, mandag eller tirsdag d. 14., 17. eller 18. Læringsforløb for social- og sundhedsassistentelever i Læringscenter Midt Dag 1 Fredag, mandag eller tirsdag d. 14., 17. eller 18. august 2015 Formål og forberedelse Læringsforløbet i Læringscenter Midt

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Vejledning for undervisere og studerende til. Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge

Vejledning for undervisere og studerende til. Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge Vejledning for undervisere og studerende til Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge Hermed fremsendes en vejledning til rapporten Myndighed og leverandør

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat

Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt,

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Beskrivelse af de færøske SOSU-uddannelser (heilsuútbúgvingar)

Beskrivelse af de færøske SOSU-uddannelser (heilsuútbúgvingar) Beskrivelse af de færøske SOSU-uddannelser (heilsuútbúgvingar) Formålet med det følgende er at give en kortfattet beskrivelse af de færøske social- og sundhedsuddannelser (uddannelserne til henholdsvis

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Kompetenceudvikling og optimering af effekter

Kompetenceudvikling og optimering af effekter UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kompetenceudvikling og optimering af effekter Oplæg på temadag i partnerskabsregi, onsdag den 14.januar 2015 v. adjunkt, mag.art & stud. ph.d. Peter Sørensen UNIVERSITY COLLEGE

Læs mere

5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET

5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET Side: Side 1 af 10 5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET MODUL I (3 uger): INTRODUKTION TIL GRUNDFORLØBET Velkomst og introduktion - Skolen - Rundvisning - Grundforløbet Introduktion til uddannelsen og arbejdsområdet

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted

1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted 1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted Bekendtgørelsens tekst 14: Praktikstedet udarbejder en praktikstedsbeskrivelse, der skal indeholde følgende: 1)Beskrivelse af praktikstedet, herunder

Læs mere

Entreprenørskab I TEORI OG PRAKSIS. Paradokser i spil

Entreprenørskab I TEORI OG PRAKSIS. Paradokser i spil Entreprenørskab I TEORI OG PRAKSIS Paradokser i spil Introduktion Bogens ide Det er en glæde for os at præsentere en af de første danske lærebøger om entreprenørskab. Entreprenørskab er et vigtigt og begivenhedsrigt

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Velfærdsteknologi i praksis

Velfærdsteknologi i praksis AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune.

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune. Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 4 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 Reformarbejdet

Læs mere

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever Sektion for Brandsårsbehandling Afsnit 2104

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever Sektion for Brandsårsbehandling Afsnit 2104 Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever Sektion for Brandsårsbehandling Afsnit 2104 01-01-2014 Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling,

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Rammekontraktbilag K Uddannelse af elever

Rammekontraktbilag K Uddannelse af elever Rammekontraktbilag K Uddannelse af elever Tolstrup & Hvilsted ApS Myntevej 3 8920 Randers NV www.tolstruphvilsted.dk CVR: 33957203 1 1 Indledning Nærværende rammekontraktbilag indeholder følgende forpligtende

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis Akademiuddannelse i Sundhedspraksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Nu også

Læs mere

Evalueringer af pædagogisk praksis til gavn for hvem?

Evalueringer af pædagogisk praksis til gavn for hvem? Christina Laugesen, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Cand.scient.soc. og evalueringskonsulent ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og tidligere konsulent ved SIPsekretariatet, Center for Kvalitetsudvikling

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb Mobning under lup Et mobbeoffer, en skurk, en næsepillende tilskuer og en uduelig leder. En stærk, en svag. Måske er diskursen og de mulige positioner i psykologernes tilgang til mobning ikke så konstruktive.

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

At skabe en professionel -coach og partner i nutidens velfærdsarbejde

At skabe en professionel -coach og partner i nutidens velfærdsarbejde At skabe en professionel -coach og partner i nutidens velfærdsarbejde Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt, empirisk,

Læs mere

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

Temamøde for formandskaberne af de lokale uddannelsesudvalg. Temamøde LUU formandskaber 18. februar 2015

Temamøde for formandskaberne af de lokale uddannelsesudvalg. Temamøde LUU formandskaber 18. februar 2015 Temamøde for formandskaberne af de lokale uddannelsesudvalg Temamøde LUU formandskaber 18. februar 2015 Program 13.00 13.10 Velkomst og status på reformen v/ Nanna Højlund, formand PASS 13.10 14.15 Form

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

Vejledning i valg af coachuddannelse

Vejledning i valg af coachuddannelse Vejledning i valg af coachuddannelse Coaching er et gråt marked Vi taler med mange forskellige mennesker, der ønsker en uddannelse som coach. De to hyppigste spørgsmål vi får fra potentielle kunder er:

Læs mere

Om godskrivning og afkortning af dele af praktikuddannelsen på Social- og sundhedsuddannelsen, trin 1 (Social- og sundhedshjælper)

Om godskrivning og afkortning af dele af praktikuddannelsen på Social- og sundhedsuddannelsen, trin 1 (Social- og sundhedshjælper) 1 Om godskrivning og afkortning af dele af praktikuddannelsen på Social- og sundhedsuddannelsen, trin 1 (Social- og sundhedshjælper) Personer, der søger optagelse på Social- og sundhedsuddannelsen, trin

Læs mere

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Sorø, den 7. januar 2011 Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Formål og baggrund Greve kommune ønsker i de kommende år at sætte fokus på inklusion. Dette

Læs mere

Lokale uddannelsesplaner

Lokale uddannelsesplaner Lokale uddannelsesplaner For social- og sundhedsuddannelserne 2013 KURSER AKADEMIUDDANNELSE N Socia l- og sundh ed hjælp ser Social- og sundhedsassistent Ambulancebehandler Grundforløbet Pædagogisk assistent

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

1. Velkomst Særligt velkommen til Linn Agnethe Bertelsen som er retur fra barsel. 2. Godkendelse af dagsorden

1. Velkomst Særligt velkommen til Linn Agnethe Bertelsen som er retur fra barsel. 2. Godkendelse af dagsorden 1 Referat fra LUU-møde for social og sundhedsområdet Fredag 23. maj 2014 Deltagere: Ilse Rasmussen, Linn Agnethe Bertelsen, Kasper Soelberg, Bente Juulsgard, Inger Marie Jaillet, Johnny Nielsen, Irene

Læs mere

Kvalitetsmodel. for praktik i de. grundlæggende. social- og. sundhedsuddannelser

Kvalitetsmodel. for praktik i de. grundlæggende. social- og. sundhedsuddannelser Kvalitetsmodel for praktik i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser Projektgruppe Uddannelse Faaborg Midtfyn Kommune 1 Indhold Kriterier for praktik i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Forandring, udvikling og Innovation

Forandring, udvikling og Innovation Velkommen til modul 4b af DOL modulet: Forandring, udvikling og Innovation Undervisere: Randi Juul-Olsen Dorte Venø Jakobsen 15. November 2012 Velkomst og sang Dagsorden for i dag Dagens program og logbøger

Læs mere

Styringsparadigmer i staten V. Leon Lerborg

Styringsparadigmer i staten V. Leon Lerborg Styringsparadigmer i staten V. Leon Lerborg FLIS konference 23 marts 2015 Min baggrund COWI Institutional planner 1986-7 SDU Adjunkt 2006-09 Finansministeriet Modernisering af den offentlige sektor 1987-95

Læs mere

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Kapitel: Forord Praktikpjece Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Forord... 2 Praktikportalen... 2 Praktikadministration...

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL

11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL 11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL PLS Pædagogstuderendes PLS Pædagogstuderendes Landssammenslutning Landssammenslutning Bredgade 25 X Bredgade 1260 København 25 X 1260 K København Tlf 3546 5880 K Tlf pls@pls.dk

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2.

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Praktikøvelser fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2 ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter Alle sidehenvisninger refererer til den trykte bog. Gads Forlag Praktikmål 1 Eleven

Læs mere

Gør ventetiden aktiv. 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland

Gør ventetiden aktiv. 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland Gør ventetiden aktiv 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland 1 6 ugers selvvalgt kompetenceudvikling der virker UCSJ udbyder

Læs mere

Praktikerklæring for social- og sundhedsassistentelev: cpr: Praktiksted: periode:

Praktikerklæring for social- og sundhedsassistentelev: cpr: Praktiksted: periode: for social- og sundhedsassistentelev: cpr: Praktiksted: periode: : Målet skal nås som en færdighed A. Mål for praktikuddannelsen selvstændigt arbejde sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende i samarbejde

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen

Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores datamatikere. Her har vi samlet information

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. Se hjemmeside. Se hjemmeside. Se hjemmeside

PRAKTIKBESKRIVELSE. Se hjemmeside. Se hjemmeside. Se hjemmeside PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

Gør arbejdspladsvurdering mere effektiv -brug ArbejdsMiljøSundhedsKredse (AMSK)

Gør arbejdspladsvurdering mere effektiv -brug ArbejdsMiljøSundhedsKredse (AMSK) Arbejdsmiljøkonferencen 20.-21.10.2008, Nyborg Strand Gør arbejdspladsvurdering mere effektiv -brug ArbejdsMiljøSundhedsKredse (AMSK) Birgit Aust Annett Finken Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Mentoring er et unikt værktøj til: * At træffe flere bevidste valg! * Ressource tænkning og vækstbevisthed * Personlig

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløbet - Afsluttende prøve AFSLUTTENDE PRØVE GF FÆLLES KOMPETENCEMÅL... 2 AFSLUTTENDE PRØVE GF SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL SOSU... 5 AFSLUTTENDE PRØVE GF - SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL PA...

Læs mere

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje Peqqisaanermik Ilisimatusarfik. Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab. Sygeplejestudiet Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje 8. semester Hold 2010 Indholdsfortegnelse Indhold

Læs mere

8 stillingsannoncer inden for kvalitet og udvikling samt lean

8 stillingsannoncer inden for kvalitet og udvikling samt lean 8 stillingsannoncer inden for kvalitet og udvikling samt lean AC Kvalitet og udvikling Erhvervelse af kompetencer indenfor uddannelsesområdet bredt f.eks.: Udvikling, gennemførelse, administration, dokumentation.

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere