Tilladelse til udledning af regnvand fra befæstede arealer i kloakopland R05 og dele af Q02 til Ribe Å.

Transkript

1 Esbjerg Forsyning A/S Ravnevej Esbjerg Ø Torvegade Esbjerg Dato 17. april 2012 Sagsbehandler Johannes Lomborg Telefon direkte Sags id Tilladelse til udledning af regnvand fra befæstede arealer i kloakopland R05 og dele af Q02 til Ribe Å. Der meddeles hermed tilladelse til udledning af regnvand fra kloakopland R05 samt dele af Q02 jf. Esbjerg Kommunes spildevandsplan til Ribe Å. Tilladelsen gives i medfør af Miljøbeskyttelseslovens 28 stk. 1. Tilladelsens omfang, forudsætninger og vilkår fremgår af nedenstående. Vilkår Tilladelsen meddeles på følgende vilkår. Baggrunden for tilladelsen og vilkårene kan i øvrigt ses af vedlagte miljøtekniske redegørelse. 1. Der må maksimalt udledes 65 l/s tag- og overfladevand til Ribe Å fra kloakopland R05 og Q02 igennem udløb UR05 2. Vandet skal ledes igennem sand- og slamfang med dykket afløb, som beskrevet nedenfor, inden det afledes til recipienten. 3. Inden tilladelsen kan tages i brug skal oplysninger om og tegninger af anlægget indsendes til kommunens godkendelse. Etablering af sand- og slamfang skal udføres af autoriseret kloakmester efter gældende forskrifter og anvisninger. Esbjerg Kommunes retningslinjer for indretning, drift og vedligeholdelse af sandfang og olieog benzinudskillere vedlægges. 4. Vedligeholdelse og tømning af sandfang skal ske efter de til enhver tid gældende regler i Esbjerg Kommune (den kommunale kontrol- og tømningsordning). 5. Det udledte vand må ikke indeholde forurenende stoffer i koncentrationer, som kan medføre at der sker en øget forurening af overfladevand. 6. Der må ikke udledes sand eller slam til Ribe Å i forbindelse med udledningen. 7. Ribe Å skal være sikret imod erosion ved udledningen. Telefon Telefax miljo@esbjergkommune.dk

2 Natur & Vandmiljø Teknik & Miljø 8. Oplandsgrænser, udløbs- og oplandsskemaer samt kloakeringsform i Esbjerg Kommunes spildevandsplan skal bringes i overensstemmelse med det ansøgte og tilladte, om nødvendigt med vedtaget tillæg til spildevandsplanen, inden tilladelsen kan tages i brug. Øvrige oplysninger (placering af ledninger, brønde, tilkoblinger mv.) tilføjes og ændres i den digitale spildevandsplan umiddelbart efter projektets udførsel. 9. Tidligere tilladelse til udledning fra regnvand fra Plejehjemmet Riberhus, Sct. Nicolaigade 18 af 6. september 1996 bortfalder når nærværende tilladelse tages i brug. 10. Udledningen gennemføres i øvrigt som beskrevet i ansøgningsmaterialet. Supplerende bemærkninger Tilladelsen bortfalder hvis den ikke udnyttes inden 2 år fra meddelelsen. Klagevejledning Klage efter miljøbeskyttelsesloven Tilladelsen efter miljøbeskyttelsesloven kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet af de klageberettigede, der fremgår af 98, 99 og 100 i miljøbeskyttelsesloven. En evt. klage skal være skriftlig, og stiles til Natur- og Miljøklagenævnet, men sendes til Esbjerg Kommune, Torvegade 74, 6700 Esbjerg, der videresender klagen til Natur- og Miljøklagenævnet med relevant baggrundsmateriale. Klagen skal være modtaget af Esbjerg Kommune senest ved kontortids ophør tirsdag d. 22. maj 2012 kl , hvor klagefristen udløber. Hvis afgørelsen efter miljøbeskyttelsesloven ønskes indbragt for domstolene, skal søgsmål være anlagt inden 6 måneder fra modtagelsen af dette brev, eller såfremt afgørelsen påklages inden 6 måneder efter endelig afgørelse. Klagegebyr Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af Deres klage, at De indbetaler et gebyr til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagegebyret er fastsat til 500 kr. for privatpersoner og kr. for alle andre klagere, herunder virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder. De modtager en opkrævning på gebyret fra Natur- og Miljøklagenævnet, når nævnet har modtaget klagen fra Esbjerg Kommune. De skal benytte denne opkrævning ved indbetaling af gebyret. Natur- og Miljøklagenævnet modtager ikke check eller kontanter. Natur- og Miljøklagenævnet påbegynder behandlingen af klagen, når gebyret er modtaget. Betales gebyret ikke på den anviste måde og inden for den fastsatte frist på 14 dage, afvises klagen fra behandling. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside. Gebyret tilbagebetales, hvis 1) klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves, - 2 -

3 Natur & Vandmiljø Teknik & Miljø 2) klageren får helt eller delvis medhold i klagen, eller 3) klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence. Det bemærkes, at hvis den eneste ændring af den påklagede afgørelse er forlængelse af frist for efterkommelse af afgørelse som følge af den tid, der er medgået til at behandle sagen i klagenævnet, tilbagebetales gebyret dog ikke. Tilladelsen vil blive annonceret i Ugeavisen for Ribe og Omegn den 24. april Med venlig hilsen Johannes Lomborg Biolog Bilag: Miljøteknisk redegørelse Oversigtskort over området. Retningslinjer for indretning, drift og vedligeholdelse af sandfang og olieog benzinudskillere Til flg. klageberettigede eller andre institutioner som har bedt om orientering om kommunens afgørelser sendes kopi af afgørelsen: Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø dn@dn.dk Friluftsrådet, Scandiagade 13, 2450 København SV, fr@friluftsraadet.dk Sundhedsstyrelsen Syd, Sorsigvej 35, 6760 Ribe, syd@sst.dk Danmarks Sportsfiskerforbund, Skyttevej 4, 7182 Bredsten, post@sportsfiskerforbundet.dk og cvkprivat@gmail.com Dansk Ornitologisk Forening, natur@dof.dk Danmarks Fiskeriforening, Nordensvej 3, 7000 Fredericia, mail@dkfisk.dk Ferskvandsfiskeriforeningen v/ formand Niels Barslund, Vormstrupvej 2, 7540 Haderup, nb@ferskvandsfiskeriforeningen.dk Herudover kan afgørelsen påklages af afgørelsens adressat samt enhver med væsentlig, individuel interesse i sagen, f.eks. alle der er part i sagen. Kopi til orientering sendes til: Naturstyrelsen Ribe, rib@nst.dk Jf. Miljøbeskyttelseslovens 66 stk. 4 fører miljøministeren (v/ Naturstyrelsen Ribe) tilsyn med spildevandsudledninger fra spildevandsforsyningsselskaber. Kopi af afgørelse sendes derfor til Naturstyrelsen Ribe

4 Natur & Vandmiljø Teknik & Miljø Miljøteknisk redegørelse Baggrund for ansøgningen Esbjerg Forsyning A/S renoverer og separatkloakerer dele af Ribe by. Udledning af spildevand til vandløb, søer og havet kræver en tilladelse efter Miljøbeskyttelseslovens 28 stk. 1. Esbjerg Forsynings rådgiver, EnviDan A/S, har derfor 15. juli 2011 søgt om tilladelse til udledning af regnvand fra de befæstede arealer i kloakoplandet R05 og dele af Q02 til Ribe Å. Ansøgningen er vedlagt oversigtskort med indtegning af udledning og banegrøften. Efterfølgende, bl.a. som følge af nye oplysninger om de eksisterende kloaksystemer, har ansøger indsendt yderligere materiale, bl.a. en revideret ansøgning af 25. oktober Projektbeskrivelse jf. ansøgningen Der søges om tilladelse til udledning af 65 l/s fra kloakoplandet R05 og dele af Q02 inkl. veje. Det samlede areal er på 0,68 ha og de reducerede areal 0,47 ha. Oplandet er i spildevandsplanen udpeget som fælleskloakeret planlagt separatkloakeret, og det planlagte er hermed under effektuering. Der foreligger en tilladelse til udledning af regnvand fra Plejehjemmet Riberhus, Sct. Nicolaigade 18, givet af Ribe Amt 6. september 1996, som bortfalder med nærværende afgørelse. Den udledte vandmængde fra plejehjemmet til Ribe Å er derfor uændret. Påvirkning af det hydrologiske system Ansøgningen tager udgangspunkt i en forventet total afledt vandmængde på 65 l/s. Ved volumenmæssigt store udledninger af vand kan et vandløb påvirkes kraftigt, bl.a. gennem erosion af vandløbets brinker og bund, og transport af materiale herfra nedad i vandløbet, hvor f.eks. banker af gydegrus kan sande til som følge heraf. Ribe Å er ved udledningen i Ribe By opstuvet pga. historiske opstemninger ved tidligere vandmøller. Det udledte vand vil derfor have en stor opholdstid i den opstuvede dam, og vandhastigheden reduceres drastisk i forhold til Ribe Å op- og nedstrøms dammen. Som følge heraf forventes udledningen ikke at transportere opslemmet sediment i væsentlig grad. Udledningsmængden vurderes samtidig at være relativt lille i forhold til den naturlige vandføring i vandløbet, som i 1999 blev vurderet til at være 3050 l/s (Qmm) ved nærmeste målestation. For at mindske erosion af vandløbets brinker og bund, skal bund og brink af vandløbet ved rørudløbet sikres med f.eks. udlægning af ral/sten. Udledningen sker til vandløbet Ribe Å, som i Vandplan Vadehavet er et stort vandløb målsat til god økologisk tilstand, med en faunaklasse 6 som miljømål. Vandløbets tilstand vurderes at ville opfylde målsætningen inden 2015 uden yderligere indsats. Der er ingen indsatskrav for strækningen af vandløbet omkring udledningen. Esbjerg Kommune vurderer, at disse forhold ikke vil blive påvirket af udledningens maksimale potentielle hydrologiske effekt på vandløbet, set i lyset af vandløbets naturlige vandføring. Det er kommunens vurdering, at der ikke vil ske skader på vandløbet eller forringelser af tilstanden i vandmiljøet, som følge af den hydrauliske - 4 -

5 Natur & Vandmiljø Teknik & Miljø belastning fra det udledte vand. Det er ligeledes kommunens vurdering, at der ikke vil ske hydrauliske påvirkninger af vandløbet eller slutrecipienten (Vadehavet), som vil være til hinder for opfyldelse af deres målsætninger i Vandplan Vadehavet. Forureningskilder Jf. bekendtgørelse 1022 af 25/ om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet, samt ændringer hertil, skal Esbjerg Kommune sikre overholdelse af miljøkvalitetskrav fastsat i bekendtgørelsens bilag 2 og 3 samt vandplanen og ændringer hertil ( 11 stk. 1). Der foreligger jf. Vandplan Vadehavet ikke ændrede eller supplerende miljøkvalitetskrav i forhold til bekendtgørelsens bilag 2 og 3. Desuden skal Esbjerg Kommune fastsætte vilkår om egenkontrol og vilkår, som sikrer at der ikke sker en øget forurening ( 14). Miljøministeren, v. Naturstyrelsen Ribe, fører jf. Miljøbeskyttelseslovens 66 stk. 4 tilsyn med udledningen. Afstrømmende regnvand fra veje og parkeringspladser vil, som følge af trafik, luftforurening og arealernes øvrige anvendelse, medføre en mængde stoffer som er uønskede i og skadelige for vandmiljøet, bl.a. tungmetaller, tjærestoffer, suspenderede stoffer og næringsstoffer. Forurenende stoffer fra diffuse kilder, herunder afstrømning fra arealer, vurderes dog ikke at være omfattet af krav om fastsættelse af udlederkrav på baggrund af miljøkvalitetskrav for stofferne. For at sikre overholdelse af miljøkvalitetskrav i vandmiljøet, på trods af udledningen, bør der i denne tilladelse i stedet fastsættes nødvendige funktionelle vilkår for udledningen. Dansk Standard for benzinudskillere foreskriver afledning af regnvand fra parkeringspladser og veje til benzin- og olie-udskiller (herefter blot betegnet olieudskiller). Esbjerg Kommune finder dog, at de konkrete arealer i denne tilladelse ikke vil afstedkomme en forurening som nødvendiggør en olieudskiller. Således vurderes alene sikring imod suspenderet materiale at være nødvendigt af hensyn til vandmiljøet, hvorfor der stilles vilkår om at vandet ledes igennem sand- og slamfang inden udledning. Af hensyn til evt. uheld med olie og lignende bør sandfanget dog etableres med dykket afløb. Ansøger skal indsende beskrivelse og tegninger af sand- og slamfangets indretning og dimensionering til kommunens godkendelse, forud for ibrugtagning af denne tilladelse. Etablering af sand- og slamfang skal udføres af autoriseret kloakmester efter gældende forskrifter og anvisninger, og i øvrigt jf. Esbjerg Kommunes retningslinjer for indretning, drift og vedligeholdelse af sandfang og olie- og benzinudskillere, som vedlægges. Vedligeholdelse og tømning af sand- og slamfang skal ske efter de til enhver tid gældende regler i Esbjerg Kommune (den kommunale kontrol- og tømningsordning). Jf. bekendtgørelsens 13 skal udledning af forurenende stoffer begrænses ved hjælp af bedst tilgængelige teknik. Nedsivning i nærområdet ville normalt være en miljømæssigt bedre teknik, men som følge af det lokale grundvandsniveau og jordbundstypen er nedsivning ikke mulig. Således vurderes udledning til overfladevandssystemet, at være den bedste løsning på bortskaffelsen af vandet, uden at det belaster det offentlige spildevandssystem eller forårsager overløb af opspædet husspildevand

6 Natur & Vandmiljø Teknik & Miljø Hermed vurderes at der sikres tilstrækkelig begrænsning af udledning af forurenende stoffer. Udledningen sker til vandløbet Ribe Å, som i Vandplan Vadehavet er et stort vandløb målsat til god økologisk tilstand, med en faunaklasse 6 som miljømål. Vandløbets tilstand vurderes at ville opfylde målsætningen inden 2015 uden yderligere indsats. Der er ingen indsatskrav for strækningen af vandløbet omkring udledningen. Under tilladelsens vilkår vil der ikke tilføres stoffer til nær- og slutrecipient i koncentrationer, som vil medføre en overskridelse af de gældende miljøkvalitetskrav, eller som vil være af betydning for vandmiljøet. Ud fra ovenstående forhold vedr. forureningsrisikoen vurderes det at det ansøgte ikke vil påvirke tilstanden i vandløbet, eller være til hinder for opfyldelse af målsætningen. Slutrecipienten for udledningen er det marine område Vadehavet. Vadehavet er udpeget som en del af Natura 2000-område (internationalt naturbeskyttelsesområde) nr. 89 Vadehavet jf. bekendtgørelse 408 af 01/ om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Vadehavet, herunder specifikt det nærmeste vandområde Knudedyb, er desuden vurderet som åbenvandstype (OW5), og målsat til god økologisk tilstand i Vandplan Vadehavet. Knudedyb medtages desuden under Vandområder med behov for en stofbestemt indsats overfor miljøfarlige forurenende stoffer, bl.a. pga. forekomst af kviksølv i sediment og biota, foruden i de øvrige kategorier vedr. miljøfarlige forurenende stoffer. Vadehavet er dog udpeget som undtaget fra at skulle opfylde miljømålet ved planperiodens afslutning, pga. tekniske årsager. Den nuværende tilstand vurderes at være ringe økologisk tilstand og ikke god kemisk tilstand. Det vurderes at det her ansøgte ikke, hverken i sig selv eller i kombination med øvrige projekter, vil påvirke tilstanden i Vadehavet, eller være til hinder for opfyldelse af målsætningen. Det er på denne baggrund kommunens vurdering, at der under hensyntagen til de nævnte vilkår ikke vil ske påvirkning af overfladevande, som strider imod deres målsætninger i Vanplan Vadehavet. Ligeledes vurderes det, at der ikke sker en øget direkte eller indirekte forurening af overfladevand, jf. Miljømålslovens 11 stk områder, Natura 2000-områder og Habitatdirektivets bilag IV Selve vandløbet (Ribe Å) der udledes til, samt flere nedstrøms områder langs vandløbet, er omfattet af 3 i lov om naturbeskyttelse. Rør til udledning ligger ikke indenfor områder registreret efter lov om naturbeskyttelse. Ud fra ovenstående betragtninger vedr. forurening og hydrologi har Esbjerg Kommune vurderet at selve udledningen ikke vil medføre en ændret tilstand af områderne omfattet af 3 i lov om naturbeskyttelse, og den kræver derfor ikke en dispensation efter lovens 65. Vandløbet ligger indenfor det internationale naturbeskyttelsesområde habitatområde nr. 78 Vadehavet med Ribe Å, Tved Å og Varde Å vest for Varde, og slutrecipienten for vandløbssystemet er det internationale naturbeskyttelsesområde nr. 89 Vadehavet

7 Natur & Vandmiljø Teknik & Miljø En række af de arter og naturtyper, som indgår i udpegningsgrundlaget for de ovennævnte internationale naturbeskyttelsesområder, kan påvirkes direkte eller indirekte af udledninger af vand og forurenende stoffer til overfladevandene. Det gælder f.eks. naturtyperne Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn (6430), Flodmundinger (1130) og Mudder- og sandflader blottet ved ebbe (1140), arterne odder, snæbel, gråsæl, spættet sæl m.fl. samt diverse vadefugle, som er afhængige af føde i Vadehavet. Det vurderes dog ikke at det ansøgte har et omfang eller en effekt som kan påvirke de internationale naturbeskyttelsesområder væsentligt. Ud fra det ovenstående har Esbjerg Kommune vurderet projektets evt. påvirkning af de internationale naturbeskyttelsesområder omkring projektet, jf. bekendtgørelse nr. 408 af 01/ om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter 7 stk. 1. Kommunen vurderer at projektet ikke, hverken i sig selv eller i sammenhæng med andre planer og projekter, kan påvirke de nærliggende internationale naturbeskyttelsesområder væsentligt, bl.a. det internationale naturbeskyttelsesområde nr. 89 Vadehavet og herunder habitatområde nr. 78 Vadehavet med Ribe Å, Tved Å og Varde Å vest for Varde. Esbjerg Kommune vurderer endvidere, at projektet ikke vil beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er optaget i habitatdirektivets bilag IV, eller ødelægge de plantearter, der er optaget i samme bilag. Detaljeret kendskab til de enkelte arters forekomst i området haves dog ikke. Vurdering af virkning på miljøet (VVM) Esbjerg Kommune har vurderet det ansøgte i forhold til bekendtgørelse 1510 af 15/ om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. Det vurderes at det ansøgte ikke omfattes af anlæg opført på bilag 1 eller 2, og hermed heller ikke af 3 stk. 1 og 2, til bekendtgørelsen, hvormed det ansøgte ikke er omfattet af krav om en vurdering af anlæggets virkning på miljøet

8 rdam Signatur Fælleskloakeret - Planlagt separatkloakeret Tvedgade Sct Jørgens Vej ± Separatkloakeret for spilde- og vejvand - Ingen ændringer planlagt # Separate regnvandsudløb R13 R11 Sct Nicolaj Gade Q02 Giørtz Plads gmarsg P01 Kurveholmen UR05 # Dagmarsgade UR07 # Oversigtskort - udledningstilladelse Udledning af overfladevand til Ribe Å via udløb UR05 R05 Dagmarsgade J.nr.: R Sagsbeh.: R08 JOLOM Dato: Odins Plads 1: Miljø Torvegade Esbjerg Tlf raadhuset@esbjergkommune.dk - Grundkort: Kort & Matrikelstyrelsen Esbjerg Kommune, Kortkontoret - Luftfoto: Cowi Scankort. Grundkort ikke nødvendigvis ajourført og målfast. Ingen retsgyldighed.

9 Retningslinjer for indretning, drift og vedligeholdelse af sandfang og olie- og benzinudskillere. Samt tæthedsprøvning af olie- og benzinudskillere Teknik & Miljø Esbjerg Kommune

10 Indholdsfortegnelse Formål Definitioner og tilladelser Olieudskilleranlæg Forskel på olieudskiller og benzinudskiller Hvor skal der være en olieudskiller? Hvor skal vandet fra olieudskillere afledes til? Hvilke tilladelser fra kommunen er nødvendige? A Olieudskiller i det åbne land Nyetablering eller flytning af eksisterende anlæg Ændring eller udskiftning af eksisterende anlæg Projektering og dimensionering Projektering og udførelse Hvorfor sandfang? Hvilken type olieudskiller? Typer Klasser Hvor skal der være alarmer og flydelukker? Alarm Flydelukker Krav om prøvetagningsbrønd? Dimensionering Hvilken størrelse sandfang? Hvilken nominelle størrelse (NS) skal bruges? Hvilken størrelse olieudskiller? Vurdering af opsamlingskapacitet Beregning af nominel størrelse (NS) Prøvetagningsbrønd Drift og vedligeholdelse af olieudskilleranlæg Drift af olieudskilleranlæg Brug af rengørings-/rensemidler og højtryksrenser

11 3.3 Vandbaserede rengørings-/rensemidler Opløsningsmiddel baserede rensemidler Højtryksrenser Vedligeholdelse af olieudskilleranlæg Kontrol af olieudskilleranlæg Tømning og visuel kontrol af olieudskilleranlæg Tæthedsprøvning af udskilleranlæg Hvad omfatter en tæthedsprøvning? Hvordan skal tæthedsprøvningen udføres? Fritagelse for brug/tømning af olieudskilleranlæg Sløjfning af olieudskilleranlæg Uheld Bilag 1: Ansøgning om tilslutningstilladelse Bilag a: Ansøgning om afledning af spildevand til tæt samletank Bilag 2: Vægtfylde Bilag 3: Kriterier for miljøvurdering af organiske stoffer Bilag 4: Driftsjournal Bilag 5: Tæthedsprøvning af olie- og benzinudskiller Bilag 6: Skema til anmeldelse af tæthedsprøvning

12 Formål Formålet med retningslinierne er at sikre, at sandfang og olie- og benzinudskillere ikke giver anledning til forurening af jord og grundvand, tilstopning og korrosion af kloaksystemet, og forringelse af rensningsanlægget samt optimal drift af olie- og benzinudskilleranlægget. 1. Definitioner og tilladelser Etablering, ændring eller flytning af olieudskilleranlæg kræver tilladelse af Esbjerg Kommune. Vilkårene i en tilladelse vil tage udgangspunkt i disse retningslinier. I specielle situationer, kan kravene dog afvige fra retningslinierne. 1.1 Olieudskilleranlæg Et olieudskilleranlæg vil normalt bestå af følgende: 1. Sandfang 2. Olie- og benzinudskiller 3. Prøvetagnings- eller målebrønd 4. Rørledninger fra afløb til olie- og benzinudskiller 1.2 Forskel på olieudskiller og benzinudskiller Der er ikke forskel på en olieudskiller og en benzinudskiller. De er opbygget helt ens og godkendes som en oliebenzinudskiller. Der er derimod forskel på produkterne olie og benzin. Benzin har en lavere vægtfylde end olie og fordamper lettere. Ved projektering af udskiller til benzin er det således dampene, man skal være specielt opmærksom på. For letheds skyld anvendes i disse retningslinier kun betegnelsen olieudskiller i stedet for hver gang at skrive olie- og benzinudskiller. 1.3 Hvor skal der være olieudskillere? Olieudskillere skal anvendes på afløb fra steder, hvor der er afledning af olieog benzinholdigt spildevand, eller hvor der er risiko for olie- og benzinspild. Esbjerg Kommune vil i hvert enkelt tilfælde afgøre, om der skal anvendes olieudskiller. 1.4 Hvor skal vand fra olieudskiller afledes til? Vand, der afledes via olieudskiller skal som hovedregel ledes til spildevandvandssystemet. Hvor vandet må ledes hen fastsættes i tilslutningstilladelsen fra Esbjerg Kommune, Miljø. 1.5 Hvilke tilladelser fra kommunen er nødvendige? 1.5 A Olieudskiller i det åbne land Ikke alle olieudskillere er beliggende i kloakeret område, hvorfor der i det åbne land er specielle regler. I det åbne land kan det ikke tillades, at spildevand fra en olieudskiller ledes til nedsivning eller udledes til grøfter, dræn eller vandløb. Afløb fra olieudskiller i det åbne land kan godkendes ledt til opsamling i en typegodkendt tæt samletank. Spildevandet skal efter behov tømmes med slamsuger og køres til aflevering på kommunalt rensningsanlæg.

13 Som alternativ til aflevering på rensningsanlæg kan der søges om tilladelse til udsprøjtning af spildevandet uden jordbrugsmæssig værdi på jordoverfalden, jf. spildevandsbekendtgørelsens 34. Der søges om en ny eller ændret tilslutningstilladelse hos Esbjerg Kommune, Miljø. Det fremgår af bilag 1a, hvad ansøgningen skal indeholde. 1.6 Nyetablering eller flytning af eksisterende anlæg Når et olieudskilleranlæg eller dele heraf etableres eller flyttes skal: Der søges om byggetilladelse hos Esbjerg Kommune, Bygningsmyndighed Dimensioneringsgrundlaget sendes til accept hos Esbjerg Kommune, Bygningsmyndighed sammen med ansøgningen om byggetilladelse. Der søges om en ny eller ændret tilslutningstilladelse hos Esbjerg Kommune, Miljø. Det fremgår af bilag 1, hvad en ansøgning skal indeholde. 1.7 Ændring eller udskiftning af eksisterende anlæg Når olieudskilleranlæg eller dele heraf ændres eller udskiftes skal: Dimensioneringsgrundlaget sendes til accept hos Esbjerg Kommune, Miljø. Der søges om en ny eller ændret tilslutningstilladelse hos Esbjerg Kommune, Miljø. Det fremgår af bilag 1, hvad ansøgningen skal indeholde. 2. Projektering og dimensionering 2.1 Projektering og udførelse I henhold til reglerne i Bygningsreglementet 1 skal afløbsinstallationer, herunder olieudskilleranlæg, projekteres og udføres i overensstemmelse med gældende afløbsnorm 2 og SBI - Anvisning Olieudskilleranlæg må kun etableres af en autoriseret kloakmester, der har ansvaret for, at udførelsen sker i henhold til afløbsnormen. Det er virksomhedsejeren, der har ansvaret for, olieudskilleranlægget er dimensioneret efter de aktiviteter, der foregår på virksomheden. Et olieudskilleranlæg er som hovedregel sammensat på følgende måde: Spildevand Sandfang Olieudskiller Prøvetagningseller målebrønd Offentlig kloak 1 Bygningsreglement af 2. februar Dansk Standard Norm for afløbsinstallationer, DS 432: 2000 (3. udgave) 3 SBI Anvisning Afløbsinstallationer (SBI, 1997) 5

14 2.2 Hvorfor sandfang Sandfanget tjener et dobbelt formål, idet det, udover at tilbageholde sand, grus og andre tunge partikler, også bidrager til at øge opholdstiden. Jo større sandfanget er, jo langsommere bliver gennemstrømningen, og udskilningsgraden øges. 2.3 Hvilken type olieudskiller I en udskiller udskilles olien ved hjælp af tyngdekraften (gravitation). Der findes flere forskellige typer af olieudskillere. 2.4 Typer Traditionel olieudskiller: Udskiller olien alene ved hjælp af gravitation, hvor man udnytter, at olien er lettere end vand og derfor vil stige til vejrs og lægge sig på vandoverfladen. Koalescensudskiller: Et koalecensfilter er en indsats i en olieudskiller, der gør, at man på mindre plads end ved en traditionel udskiller, kan udskille meget små oliedråber. En koalecensudskiller er en olieudskiller med et indbygget koalescenselement. Et koalecenselement er et element opbygget som måtter, tætsiddende lameller, kuber og lignende. Spildevand hvor olien er mekanisk emulgeret, f.eks. ved højtryksspuling, kan normalt renses i en koalescensudskiller. Olieemulsioner, der skyldes sæber, kan kun fjernes i en koalescensudskiller, hvis spaltningstiden er kortere end opholdstiden i udskilleren. Udskilleren har ikke nogen effekt på spildevand med olieemulsion ved brug af koldaffedtningsmidler. Lameludskiller: Lameludskilleren er udstyret med en indsats af lameller, der sikrer en rolig strømning. Langs selve lamelpladerne er strømningshastigheden så lille, at oliedråberne vil kunne nå at samle sig og blive så store, at de kan udskilles ved gravitation. Lameludskilleren er specielt egnet til store vandstrømme, f.eks. regnvand. Udskiller med omløb: Er udviklet specielt til regnvand. De har omløb, der træder i funktion ved belastning med store vandmængder. I forbindelse med kraftige regnskyl vil den første del af afstrømningen passere gennem udskilleren. Det er som regel også den del af regnvandsstrømmen, der er mest forurenet med olie, idet den første del spuler overfladerne rene. 2.5 Klasser Olieudskillere kan inddeles i to klasser, der er defineret ved 4 : Klasse I: Udskillere hvor middelværdien af udløbskoncentrationen i en nærmere defineret testsituation er max 5 mg/l og største enkeltværdi er max 10 mg/l.. Klasse II: Udskillere, hvor middelværdien af udløbskoncentrationen i en nærmere defineret tetsituation er 4 Dansk Standard, Udskillere til letflydende væsker (f.eks. olie eller benzin) Del 2, DS/EN 858-2:2003 (1. udgave). 6

15 max 100 mg/l og største enkeltværdi er max 120 mg/l. Hvilken olieudskillerklasse, der skal vælges til forskellige spildevandskilder, kan ses i tabel 1 på side Hvor skal der være alarmer og flydelukker? 2.7 Alarmer Der findes flere fabrikater og typer alarmudstyr til olieudskillere. Ved installation skal alarmanlæg altid installeres efter den pågældende leverandørs anvisninger. Normalt består et alarmanlæg af en eller to følere, der er anbragt i udskilleren, og som er tilsluttet et fælles alarmrelæ: Lagtykkelsesalarm: Det typiske alarmanlæg indeholder en lagtykkelsesføler, der kan skelne olie fra vand og vand fra luft, men ikke mellem luft og olie. Alarmen udløses når den maksimale lagtykkelse nås og derved undgås det, at der siver olie eller benzin ud i kloakken. Lavtykkelsesalarmen kan også bruges til at registrere faldende væskeniveau i udskilleren f.eks. hvis der er utætheder. Der skal altid være en lagtykkelsesalarm på en udskiller. Overløbsalarm: Overløbsalarmen indeholder en føler, der kan skelne mellem luft og olie/benzin. Overløbsfølere registrer høj væskestand i udskilleren enten på grund af tilstoppet koalescenselement eller på grund af spærret lukke. Derved kan jordforurening undgås. Det vurderes i hvert enkelt tilfælde om der er behov for overløbsalarm. 2.8 Flydelukker: Automatisk flydelukke skal sikre, at der ikke sker noget udslip når udskilleren er fuld. Der er ikke et generelt krav om flydelukke men behovet skal vurderes i hvert enkelt tilfælde. Der må ikke etableres flydelukker, hvis der er risiko for overløb til jorden ved opstuvning i udskilleren, med mindre der samtidigt er etableret en overløbsalarm. 2.9 Krav om prøveudtagningsbrønd? En prøveudtagningsbrønd giver mulighed for, at udtage en prøve efter udskilleren. Prøveudtagningsbrønden kan være enten en nedgangsbrønd, en inspektionsbrønd eller en nedløbsbrønd hvor der er mulighed for, at prøven udtages i en frit faldende stråle. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt, at installere en målebrønd i stedet for en prøveudtagningsbrønd. En målebrønd skal være indrettet, så der er mulighed for at udtage døgnprøver. 7

16 Nr Spildevandskilde Bemærkninger 1 Regnvand fra tankstation d Må ikke indeholde rengørings- og rensemidler 2 Regnvand fra olielagre og omlastestationer 3 Regnvand fra Parkeringspladser a 4 Regnvand fra vejarealer m.v. i specielle tilfælde F.eks. afvandingsområder 5 Rengøring af gulve efter oliespild i værksteder, testcentre, fabrikker osv. 5.1 Ved brug af rengørings- og rensemidler 5.2 Uden brug af rengørings- og rensemidler 6 Bilvask 6.1 Med hånden Vask af bil overflader med rengørings- og rensemidler uden org. opløsningsmidler 6.2 Automatisk vaskeanlæg Vask af bil overflader, samt undervogn (lavtryk) med rengørings- og rensemidler uden org. opløsningsmidler 6.3 Med højtryksrenser Vask af biloverflader uden olieforurening Rengøring- og rensemidler uden kulbrinter Vask af biloverflader forurenet med olie 6.4 Undervognsvask 6.5 Motorvask 6.6 Selvbetjenings højtryksrenser 7 Rensning (undtagen bilvask) Rensning af motordele 7.1 Med højtryksrenser 7.2 Med roterende spulerør 8 Rustbeskyttelse samt afvaskning af parafinvoks eller lign. F.eks fra nye biler 9 Skrotpladser 10 Jordbehandling 11 Modtagestationer for sand, olie og spildevand fra udskilleranlæg a skal aftales nærmere med Esbjerg Kommune b gælder for spildevand under følgende betingelser - tryk < 60 bar - temperatur < 60 C - ph neutral - rengørings- og rensemidler med kort spaltetid c Emulsions-spalteanlæg eller lignende d For disse anlæg gælder der specifikke regler p.t. jf. Miljø og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 555 af 9. juni 2001 Tabel 1: Dansk Standards anbefalinger ved valg af olieudskillertype 5. Esbjerg Kommunes krav vil tage udgangspunkt i anbefalingerne, men der kan ske afvigelser. 5 Dansk Standard, Udskillere til letflydende væsker (f.eks. olie eller benzin) Del 2 DS/EN 858-2:2003 (1. udgave) 8

17 Olieudskillertype Ved afledning til spildevandskloak a Klasse II Klasse II eller Klasse II med omløb Klasse II eller Klasse II med omløb Klasse II eller Klasse II med omløb Olieudskillertype Ved afledning til regnvandskloak a? Klasse I Klasse I Klasse I Klasse I Klasse I Klasse II Ingen udskiller? Klasse II Klasse I Ingen udskiller Klasse I b Klasse I b Klasse II + EBS c Klasse I b Klasse I eller Klasse II + EBS c Klasse I + EBS c Klasse II + EBS c Klasse I Klasse II Klasse I 9

18 2.10 Dimensionering Olieudskilleren skal dimensioneres så olieprodukter i spildevandet tilbageholdes under normal drift og ved forudseelige uheld. Dimensioneringen skal tage højde for den type og mængde af spildevand der bliver tilført udskilleren Hvilken størrelse sandfang? Størrelsen bestemmes ud fra forventet mængde sand og slam, spildevandstype og vandstrøm olieudskillerens nominelle størrelse (NS)). Se tabel 1 på foregående side Hvilken NS skal bruges? Når størrelsen af sandfang skal beregnes kan man enten vælge at bruge: den beregnede NS (den NS der bestemmes ud fra de aktuelle aktiviteter via formlen i afsnit 2.15) eller kapaciteten for den valgte olieudskiller (når NS er bestemt, vælges en olieudskiller med tilsvarende eller højere kapacitet). Kommunen anbefaler, at der vælges et sandfang med en størrelse der passer til den valgte olieudskiller. Derved undgås, at der senere skabes tvivl om det samlede anlægs kapacitet Hvilken størrelse olieudskiller? Olieudskillerens størrelse bestemmes ved en vurdering af den nødvendige opsamlingskapacitet og en beregning af den nominelle størrelse. Forventet tilførsel af sand og slam Ingen Lille Middel Stor 10 Spildevand, der kommer fra: Industrispildevand (eks. kondensvand fra kompressor). Industrispildevand. Regnvandsafløb, f.eks. fra - overdækket servicestation. - overdækket større parkeringsareal. Industrispildevand. Vaskeplads. Autoværksted. Regnvand, f.eks. fra - større parkeringsareal. - servicestation. Industrispildevand. Lastbilvaskeplads. Vaskeplads for bygge- og anlægsmaskiner. Vaskeplads for landbrugsmaskiner. Sandfangets størrelse i liter Ikke nødvendig a) NS*) 100 fd **) b) NS*) 200 fd **) b) NS*) 300 fd **) Automatiske bilvaskeanlæg. c) NS*) 300 fd **) *): NS: Olieudskillerens nominelle størrelse, som bestemt i afsnit om dimensionering af olieudskillere. **): fd er densitetsfaktoren, der bestemmes af vægtfylden for den olie, som skal udskilles - se tabel 4. a): Hvis NS _ 10 l/s, så skal formlen for sandfang med Middel - tilførsel bruges. Gælder dog ikke for overdækkede parkeringsarealer hvor formlen for sandfang med lille - tilførsel må bruges. b): Mindste volumen på sandfang skal være 600 l c): Mindste volumen på sandfang skal være l Tabel 2: Dansk Standards anbefalinger ved dimensionering af sandfang 6. Esbjerg Kommunes krav vil tage udgangspunkt i anbefalingerne, men der kan ske afvigelser.

19 2.14 Vurdering af opsamlingskapacitet Opsamlingskapaciteten er den oliemængde, der kan opsamles i olieudskilleren. Den fastlægges ud fra en vurdering af, hvor meget olie der tilledes (både ved normal drift og uheld). Dansk Standard anbefaler, at opsamlingskapaciteten som minimum skal være 7 : Ved olieudskillere med automatisk flydelukker:...10 NS Ved olieudskillere uden automatisk flydelukker: NS NS er olieudskillerens nominelle størrelse. Opsamlingskapaciteten skal dog aftales med kommunen i hvert enkelt tilfælde, og kan afvige fra Dansk Standards anbefalinger. Hvis der f.eks. ved uheld kan tilføres større mængder olie/benzin til olieudskilleren, bør opsamlingskapaciteten tilpasses efter forholdene og risikoen for uheld, og den skal evt. være større end Dansk Standards anbefaling. Et andet eksempel er et sted, hvor mængden af olie ved uheld vil være lille, f.eks. i et garageanlæg. Her kan der accepteres en mindre opsamlingskapacitet end anbefalet fra Dansk Standard. Desuden er kravene til opsamlingskapacitet ved olieudskillere på benzin- og oliesalgssteder fastsat i en særskilt bekendtgørelse Beregning af nominel størrelse (NS) Størrelsen af olieudskilleren afhænger af følgende faktorer: Dimensionsgivende regnvandsstrøm. Dimensionsgivende spildevandsstrøm. Mulighederne for emulsioner (f.eks. ved brug af sæbe eller højtryksrenser). Oliens vægtfylde. Den nødvendige størrelse betegnes ved den nominelle størrelse (NS), der angives i l/s. Til beregning af NS tager Esbjerg Kommune udgangspunkt i DS/EN Beregningsformlen er også beskrevet i Rørcentrets vejledning 10 fra Teknologisk Institut. NS beregnes ud fra følgende formel (se evt. beregningseksempel sidst i dette afsnit): NS = (Qr + (fx Qs1) + Qs2) fd NS olieudskillerens nominelle størrelse Q r den dimensionsgivende regnvandsstrøm 6 Dansk Standard, Udskillere til letflydende væsker (fx olie eller benzin) - Del 2, DS/EN 858-2:2003 (1. udgave). 7 Er minimumskravet til olieudskillere, for at de kan blive CE-mærket jf. Dansk Standard, Udskillere til letflydende væsker (fx olie eller benzin) - Del 1., DS/EN 858-2:2003 (1. udgave). 8 Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse om forebyggelse af jord- og grundvandsforurening fra benzin- og dieselsalgsanlæg, nr. 555 af 9. juni Dansk Standard, Udskillere til letflydende væsker (fx olie eller benzin) - Del 2, DS/EN 858-2:2003 (1. udgave). 10 Rørcenter-anvisning 006 vejledning i projektering, dimensionering, udførelse og drift, Marts

20 Q s1 den del af den dimensionsgivende spildevandsstrøm, der er emulgeret Q s2 den del af den dimensionsgivende spildevandsstrøm, der ikke er emulgeret f x hindringsfaktor/emulsionsfaktor f d densitetsfaktor, der bestemmes af vægtfylden for den olie, som skal udskilles Når NS er bestemt, vælges en olieudskiller med tilsvarende eller højere NS. Bestemmelsen af de enkelte parametre i formlen for NS gennemgås i det følgende: Dimensionsgivende (Qr) regnvandsstrøm Det maksimale flow af regnvand beregnes efter følgende formel: Q r = Ψ i A Ψ afstrømningskoefficient (ved tæt underlag = 1) i regnintensitet (l/s pr. m 2 ) (er 0,014 l/s pr. m 2 ) 11 A afstrømningsareal (m 2 ) Dimensionsgivende spildevandsstrøm (Qs) Den maksimale totale spildevandsstrøm opgøres i 2 strømme Q s1 og Q s2, alt efter om den enkelte vandstrøm kan indeholde emulgeret olie, f.eks. hvis der bruges sæbeprodukter, alkaliske rensemidler eller højtryksrenser: Q s1 spildevandsstrøm, der kan indeholde emulgeret olie (l/s) Q s2 spildevandsstrøm, der ikke kan indeholde emulgeret olie (l/s) Spildevandsstrømmene beregnes som en sum af delstrømmene fra alle vandinstallationer, der afleder vand gennem olieudskilleren: Qs1 = Qs1,a + Qs1,b + Qs1,c +...osv. Qs2 = Qs2,a + Qs2,b + Qs2,c +...osv. a, b, c osv. angiver de forskellige despildevandsstrømme, der kan komme fra vaskehaller, håndvaske, gulvafløb osv. Størrelsen af de enkelte delstrømme kan enten måles eller opgøres ud fra tabel 3. Ved højtryksrensere og autovaskeanlæg skal der regnes med følgende: Højtryksrensere: Spildevandsstrøm fra en højtryksrenser skal sættes til 2,0 l/s. Hvis der er mere end én højtryksrenser, skal spildevandsstrømmen fra de efterfølgende sættes til 1,0 l/s pr. stk. Autovaskeanlæg: For autovaskeanlæg bruges den spildevandsstrøm, som fabrikanten har fastsat, dog minimum 2 l/s pr. vaskelinie. Har anlægget højtryksrensere (tryk > 20 bar), adderes 1 l/s pr. vaskelinie. Hvis anlægget har indbygget renseanlæg og recirkulation af spildevand skal der kun regnes med den spilde- 11 Dansk Standard, Norm for afløbsinstallationer, DS 432:2000 (3. udgave). 12

21 Vandstrøm fra tappested i l/sek a Nominel diameter (DN) [mm] Antal tappesteder med bestemt nominel diameter b 1. tappested 2. tappested 3. tappested 4. tappested 5. tappested og efterfølgende tappesteder 15 (1/2 gevind) 0,5 0,5 0,35 0,25 0,1 20 (3/4 gevind) 1 1 0,7 0,5 0,2 25 (1 gevind) 1,7 1,7 1,2 0,85 0,3 a Værdierne gælder for vandforsyningstryk på 4-5 bar. Ved andre tryk skal værdierne korrigeres som beskrevet i DS/EN b Ved udregningen skal man starte med tappestederne med størst DN og slutte med den mindste, se eksempel efter skemaet. Tabel 3: Værdier til bestemmelse af vandstrøm fra tappesteder. 12 Eksempel: Antal tappesteder (hvor olie kan være emulgeret): 1 tappested med DN 15, 1 tappested med DN 20 og 2 tappesteder med DN 25. (huske at starte med tappestedet med den største DN) 1. tappested DN 25 = 1,7 l/s 2. tappested DN 25 = 1,7 l/s 3. tappested DN 20 = 0,7 l/s 4. tappested DN 15 = 0,25 l/s i alt: Qs1 = 4,35 l/s vandsstrøm, der kan opstå ved driftsstop på anlægget. Hindringsfaktor/emulsionsfaktor (f x ) En faktor, som ganges på den del af spildevandsstrømmen, der kan indeholde emulgeret olie, f.eks. hvis der benyttes sæbe, rensemidler eller højtryksrenser. I disse tilfælde vil der dannes emulsioner, og så er olien længere tid om at udskilles, se nærmere forklaring i afsnit For at få en øget opholdstid benyttes f x, der medfører en større udskillerkapacitet. f x = 2 Densitetsfaktor (f d ) Densitetsfaktoren bestemmes af vægtfylden af de olier, som skal udskilles, og udskillertypen. Kendes alle de olier, der har mulighed for at blive tilledt, bestemmes fd ud fra olien med den største densitet (eksempler på densiteterne for forskellige olier fremgår af bilag 2). 12 Dansk Standard, Udskillere til letflydende væsker (fx olie eller benzin) - Del 2, DS/EN 858-2:2003 (1. udgave). 13 Dansk Standard, Udskillere til letflydende væsker (fx olie eller benzin) - Del 2, DS/EN 858-2:2003 (1. udgave). 13

22 f d bestemmes ud fra tabel 4: Olieudskillertype f d Vægtfylde (g/cm 3 ) 0,85 > 0,85-0,90 > 0,90-0,95 Klasse I (koalecens) 1 1,5 2 Klasse I (traditionel graverimetrisk) Klasse II Klasse II + I (anbragt efter hinanden) Tabel 4: Densitetsfaktorer Eksempel på beregning af nominel størrelse af en olieudskiller Udendørs vaskeplads. 2 højtryksrensere og 2 tappesteder (½ og 1 gevind). Vask af biloverflader (med olie). Brug af alkaliske rengørings- og rensemidler i forbindelse med højtryksrenserne. Tappestederne bruges til afskylning uden brug af rengøringsog rensemidler. Pladsen er 5 8 m og underlaget er tæt beton: Olieudskillertype: Q r, dimensionsgivende regnvandsstrøm: Q s1, dimensionsgivende spildevandsstrøm: (med emulgeret olie) Q s2, dimensionsgivende spildevandsstrøm (uden emulgeret olie) f x, hindringsfaktor/ emulissionsfaktor Da der vaskes biloverflader med olie med højtryksrenser, bør det være en klasse 1 olieudskiller med koalecensfilter jf. tabel 1. ψ = 1 (tæt underlag) i = 0,014 l/s pr. m 2 A = 5 m 8 m = 40 m 2 Qr = 1 x 0,014 l/s pr. m 2 40 m 2 Q s1,højtryksr nr. 1 = 2 l/s Q s1,højtryksr nr. 2 = 1 l/s Q s1 = 2 l/s + 1 l/s Q s2,tappested 1 = 1,7 l/s Q s2,tappested ½ = 0,5 l/s Q s2 = 1,7 l/s + 0,5 l/s f x = 0,56 l/s = 3 l/s = 2,2 l/s = 2 f d, densitetsfaktor Blandet olie fra bilvask har vægtfylde på 0,85-0,90 g/m 3 jf. bilag 2 + klasse 1 koalecensudskiller => = 1,5 NS, nominel størrelse af olieudskiller NS = (Q r + (f x x Q s1 ) + Q s2 ) x f d = (0,56 l/s + (2 x 3 l/s) + 2,2 l/s) 1,5 = 13,14 l/s 2.16 Prøvetagningsbrønd Prøvetagningsbrønden (nedløbs-, nedgangs- eller inspektionsbrønd) skal have en indvendig diameter på mindst 400 mm. Udtagning af prøver af olieholdigt spildevand kræver at prøven tages i en frit faldende vandstråle. Det betyder, at: 14 Dansk Standard, Udskillere til letflydende væsker (fx olie eller benzin) - Del 2, DS/EN 858-2:2003 (1. udgave). 14

23 ved små vandstrømme bør prøvetagningsbrønden indrettes så der en højdeforskel mellem tilløbet og afløbet i brønden på mindst 200 mm. Desuden bør tilløbsledningen stikkes et par cm ind i brønden for at sikre den frit faldende stråle (tilløbsledningen må dog ikke stikke så langt ind, at prøvetagnings- og renseudstyr ikke kan komme ned i brønden). ved store vandstrømme skal det sikres, at prøvetagningsbrønden dimensioneres så man stadig sikrer en frit faldende vandstråle, der ikke er så kraftig, at den rammer bagvæggen. Hvis der skal laves en målebrønd til døgnprøver, skal udformningen aftales med Esbjerg Kommune i hvert enkelt tilfælde. 3. Drift og vedligeholdelse af olieudskilleranlæg 3.1 Drift af olieudskilleranlæg Ejere/brugere af anlægget skal: sikre at der ledes mindst mulig olie til olieudskilleren sikre at spildte olieprodukter, der kan opsamles eller olieaffald, ikke ender i kloakken, selvom den er koblet til en olieudskiller tilstræbe at de rengørings- og rensemidler, der afledes til olieudskilleranlæg: er hurtigtspaltende eller har score 1 i keminøglen 15. og ikke indeholder liste A, og B- stoffer, se bilag Brug af rengørings-/ rensemidler og højtryksrenser Det altafgørende for funktionen af en olieudskiller er, om der bruges rengørings- /rensemidler, og hvilken type middel der bruges samt om der bruges højtryksrenser eller spildevandet udsættes for anden mekanisk påvirkning. Emulsioner af olie i vand opstår, når olien enten mekanisk eller kemisk opblandes i vandfasen som meget små oliedråber. Højtryksrensere og forskellige typer rengøringsprodukter kan danne olievandemulsioner. Med tiden deles olie-vandemulsioner igen i olie og vand. Denne tid kaldes emulsionens spaltetid eller separationstid. Mekaniske emulsioner opstår, når olie og vand f.eks.. med en højtryksrenser eller i en pumpe udsættes for kraftige mekaniske påvirkninger, så olien bliver opdelt i meget små dråber. Efter lang tids henstand vil oliedråberne efterhånden samles til større dråber. Kemiske emulsioner opstår, når der er rengørings- /rensemidler til stede i olie/vandblandinger. Blandingerne er meget stabile, dvs. oliedråberne ikke kan bringes sammen. Kemisk emulgerede olier kan ofte ikke udskilles i en traditionel olieudskiller. Det kræver 15 Keminøglen Liste over kemiske produkter i autobranchen, Industriens branchearbejdsmiljøråd, Findes i webversion på b.la. 15

24 lang opholdstid eller supplerende rensning. 3.3 Vandbaserede rengørings-/rensemidler Vandbaserede rengøringsmidler og herunder alkaliske rensemidler indeholder først og fremmest vand og stoffer, der virker som sæbe. Stofferne kendes under forskellige betegnelser som tensider, detergenter og emulgatorer. Ved brug af rengøringsmidler opstår, som nævnt ovenfor, en blanding af vaskemiddel, olie og vand (olie-vandemulsion). Olie-vandemulsioner dannet med forskellige typer rengøringsmidler kan have vidt forskellige spaltetider/separationstider. Spaltetiden for emulsionen afgør om olien kan nå at adskille sig fra spildevandet i et olieudskilleranlæg. Hvis olie og vand ikke kan nå at adskilles, vil olien passere olieudskilleren og sammen med spildevandet løbe videre ud i kloaksystemet. Det anbefales derfor, at bruge hurtigtspaltende produkter f.eks. produkter med score 1 16 i keminøglen eller produkter, hvor spaltetid/separationstid fremgår af fabrikantens deklaration. Herved bliver det muligt at sikre, at spaltetiden af olie-vandemulsionen bliver kortere end opholdstiden i olieudskilleren. Brugeren skal sikre, at doseringen af rengørings-/rensemidler er mindst mulig. Overdosering kan resultere i, at olien ikke udskilles eller at olie allerede samlet i olieudskilleren, transporteres videre til det offentlige kloaksystem. 3.4 Opløsningsmiddel baserede rensemidler Opløsningsmiddel baserede rengøringsprodukter indeholder ikke vand. De består ofte hovedsageligt af petroleum og/eller terpentin, som er grupperet som liste A-stoffer 17. Produkterne kaldes ofte koldaffedtningsmidler, og bruges f.eks. til motorrens, afvoksning, affedtning, afrensning i rensebar og som tjærefjerner. Spildevand med rengøringsmidler baseret på organiske opløsningsmidler må ikke afledes til olieudskillere. Affedtning med disse midler skal derfor foregå på en af følgende måder: i lukkede genbrugssystemer f.eks. rensebar opsamling af spildevandet og bortskaffelse til godkendt modtager af farligt affald uden brug af vand f.eks. ved aftørring. 3.5 Højtryksrenser Aktiviteter med højtryksrenser skal gennemføres med så lavt et tryk som muligt for at undgå kraftig mekanisk emulgering og dannelse af olie-vandemulsioner. Brugen af varmt vand ved lavt tryk i stedet for højtryksrenser skal overvejes. 16 Scoren beskriver, hvor hurtigt olie kan skille sig fra vand, når vandet indeholder det pågældende produkt. 17 Miljøstyrelsens miljøvurdering af organiske stoffer jf. bilag 3 i disse retningslinier. 16

25 Hvis afvaskningen sker både med højtryksrenser og et rengøringsmiddel, dannes der en blanding af vand, olie og rengøringsmiddel i spildevandet, som har svært ved at skille i olie og vand igen. Krav til ældre olieudskilleranlæg Udskilleranlæg, der ikke er dimensioneret efter standarden DS/EN , kan bibeholdes i nuværende udformning, men kommunen kan: ved ændringer eller udvidelser af aktiviteter, der påvirker afledningen til udskilleranlægget eller ved konstatering af eller ved begrundet mistanke om forurening kræve ændringer, herunder tilpasning af aktiviteter eller anlæg, så udledningen fra gamle anlæg kommer på niveau med udledninger fra nye anlæg. 3.6 Vedligeholdelse af olieudskilleranlæg For anlæg, som er etableret efter 7. januar 1994, har leverandøren/kloakmesteren haft pligt til at lave en drifts- og vedligeholdelsesvejledning til brugeren af anlægget 19. Denne vejledning skal opbevares hos den ansvarlige for drift og vedligeholdelse af olieudskiller-anlægget. Det er også en god ide at sikre sig, at det firma, der tømmer olieudskilleranlægget, har en kopi af vejledningen. 3.7 Kontrol af olieudskilleranlæg Ejere/brugere af udskilleranlægget skal jævnlig føre kontrol med anlægget. Dette skal ske ved hjælp af pejling af lagtykkelsen af olie og sand/slam i henholdsvis olieudskiller og sandfang. Dansk standard anbefaler, at kontrolintervallerne ikke overskrider 6 måneder 20. Observationerne i forbindelse med den regelmæssige kontrol skal skrives i en driftsjournal for anlægget. Driftsjournalen skal opbevares i 5 år og på forlangende vises til tilsynsmyndigheden. Et eksempel på en driftsjournal ses i bilag Tømning og visuel inspektion af olieudskilleranlæg Tømning af udskillere og sandfang skal udføres af en registreret transportør til tømning af udskilleranlæg 21. Listen over registrerede transportører kan ses på I/S Esbjerg Modtagestations hjemmeside. Observationer i forbindelse med tømning skal skrives i driftsjournalen for anlægget. Et eksempel på en driftsjournal ses i bilag Dansk standard, Udskillere til letflydende væsker (fx olie eller benzin) Del 2, DS/EN 858-2:2003 (1. udgave). 19 Jf. Dansk Standard, Norm for afløbsinstallationer, (3. udgave) af 28. juni Kravet er også gældende i 2. udgave af normen fra 1994 af 7. januar, men ikke i 1. udgave fra Iht. Dansk standard, Udskillere til letflydende væsker (f.eks olie eller benzin) Del 2, DS/EN 858-2:2003 (1. udgave). 17