National Konference om Seksuel Sundhed i Danmark, Nyborg Tina Gaarden Geertsen, sundhedsplejerske og master i sexologi.

Transkript

1 National Konference om Seksuel Sundhed i Danmark, Nyborg Tina Gaarden Geertsen, sundhedsplejerske og master i sexologi.

2 Hvorfor vælge et tabuiseret emne som små børns seksualitet i en masterafhandling? Et forskningsmæssigt underbelyst emne. Erfaring viser, at vi oftest taler om børns seksualitet, når der er tale om seksuelle overgreb og mistrivsel hos barnet. Seksuel sundhed og trivsel er for alle. Derfor behov for mere sundhedsfremme-tænkning, ikke mindst ud fra barnets ret til understøttelse af en sund seksualitet, og ved at vi anskuer seksualitet og intimitet som en væsentlig raskhedsfaktor med betydning for livskvalitet hele livet, fra vi bliver født og til vi dør. Kilde: Seksualitet og sundhed - Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse 2012 Graugaard, Klarlund Pedersen og Frisch med afsæt i WHO s definition af seksuel sundhed samt Forebyggelsespakke Seksuel Sundhed, Sundhedsstyrelsen 2012.

3 WHO om barnets seksuelle rettigheder: Børn har ret til seksualitet og til mulighed for en fordomsfri opdragelse. Seksualiteten begynder i barndommen. Omgivelsernes holdninger og reaktioner har betydelig indflydelse på barnets seksuelle udvikling, som vil danne baggrund for i hvilken grad, der vil kunne opstå seksuelle problemer. Børn har lige som voksne behov for at få støttet deres seksualitet, så de kan blive i stand til at føle glæde som seksuelle individer.

4 Vores syn på små børns seksualitet Barnets seksualitet kan som udgangspunkt udvikle sig i alle retninger. Hvis vi ønsker at understøtte en sund seksuel udvikling og trivsel hos små børn, må vi betragte barnets seksuelle udvikling og trivsel ud fra de relationer, som barnet er prisgivet i sin opvækst (jf. Katrine Zeuthen i artiklen: Børn og seksualitet ). Dette fordrer, at vi har kvalificeret viden om, hvad der kendetegner børns normale seksuelle udvikling, og hvordan børns seksualitet adskiller sig grundlæggende fra den voksne seksualitet.

5 Hvorfor vælge kvalitative interviews som forskningsmetode? Via kvalitative interviews indhentes empirisk viden fra pædagogisk praksis, som kaster lys over, hvilken viden, holdninger, erfaringer og udfordringer erfarne pædagoger oplever i dagligdagen ift. små børns seksuelle udvikling, trivsel, adfærd og leg.

6 Fund og resultater fra den kvalitative interviewundersøgelse: Interviewundersøgelsen indikerer, at pædagogerne har erfaringsbaseret viden, men efterlyser adækvat teoretisk viden om børns helt almindelige seksuelle udvikling og trivsel især hvor grænsen går i forhold til en seksualiseret adfærd og leg, der bør give anledning til særlig opmærksomhed. En mandlig pædagog med 16 års erfaring: Jeg synes, at det er meget svært at opspore diffuse tegn og signaler på mistrivsel og grænseoverskridende seksualiseret adfærd hos små børn, når vi mangler viden om helt almindelig seksuel udvikling hos børn.

7 Fund og resultater fra den kvalitative undersøgelse: Undersøgelsen afslører, at børns seksuelle sundhed og trivsel ikke indgår i de pædagogiske lærerplanstemaer. Dette kan skyldes, at Forebyggelsespakke for Seksuel Sundhed ikke er implementeret i den kommunale sundhedspolitik, og emnet ikke er nævnt i strategiplaner for dagtilbuddenes pædagogiske arbejde med at understøtte børns mentale sundhed og trivsel.

8 Fund og resultater: 2 ud af 3 informanter efterlyser viden og hjælp til at få emnet formuleret i de pædagogiske lærerplanstemaer, så det bliver mere naturligt at tale med forældrene om børns almindelige seksuelle udvikling og trivsel. 3 ud af 3 informanter oplever, at emnet er sårbart, fordi forældre i stigende grad er uvidende, skræmte og usikre, når barnet begynder at interessere sig for krop og køn, som en naturlig del af udviklingen i alderen 2-6 år.

9 Forældre ved for lidt om børns almindelige seksualitet Der ses en tendens til at forældre i stigende grad er usikre, og at de tolker barnets seksualiserede adfærd og leg ud fra egen voksenseksualitet. Børn betegnes som krænkere med en grænseoverskridende, seksualiseret adfærd (jf. Paradox). Det gælder helt små børn, der sanseligt og nysgerrigt eksperimenterer med krop og køn, men som endnu ikke har forudsætning for at forstå, hvad seksualitet er.

10 Stigende overgrebsfokusering og risikotænkning Overgrebsfokusering præger i stigende grad den offentlige debat og risikotænkning ift. børn som potentielt farlige seksuelle væsner med seksualiseret adfærd og leg. Tendens til ensidig overgrebsfokusering i kommunerne. Den stigende overgrebsfokusering resulterer i et seksuelt spøgelse og en kropsforskrækkelse, som overskygger det sundhedsfremmende fokus på at understøtte små børns seksualitet og kropslige nysgerrighed i en sund og naturlig retning. Skærpede regler og retningslinjer med hands-off -regler og forbud mod doktorleg, går ud over omsorgen for børnene og sætter pædagogfaget ud på et alvorligt skråplan. Vi går fra udviklingsfremmende opholdssteder for børn til mistankebeskyttende steder for personalet, som skal passe børnene. (jf. forskerne bag Retningslinjeundersøgelsen 2012, Paradox Aarhus Universitet).

11 Konsekvenser ved stigende kropsforskrækkelse: Små børn forbinder krop og køn med skyld og skam, som noget farligt der skal gemmes væk. Børn kan allerede i børnehaven udvikle et problematisk forhold til kroppen, med risiko for at barnet ikke lærer egne og andres grænser at kende. Dermed rustes barnet ikke til ungdomslivet, hvor det for alvor går løs med kropsidealer, sex og porno på de sociale medier i en stærkt kropsfikseret, idealistisk ungdomskultur.

12 Børn har brug for at voksne udsender positive signaler om krop og nærhed. Når voksne udsender positive signaler om krop, nærhed og intimitet, så er det med til at styrke barnets lyst og evne til at indgå i nære meningsfulde relationer med jævnaldrene og voksne, og på den måde lærer barnet at skelne mellem lyst og ulyst, behag og ubehag. Udvikling af kropslig integritet hos små børn, er fundamentet for en sund seksualitet, der følger med i ungdoms- og voksenlivet.

13 Viden om børns seksualitet Ved manglende kvalificeret viden om, hvad der kendetegner infantil seksualitet og hvordan barnets seksualitet adskiller sig fra voksen seksualitet, er der risiko for, at vi kommer til at dramatisere en seksualiseret adfærd og leg, der i virkeligheden tilhører en naturlig udvikling hos barnet. Omvendt er der risiko for, at vi overser eller bagatelliserer diffuse tegn og signaler fra barnet, som reelt burde give anledning til særlig opmærksomhed.

14 Seksualitet grundlægges i den tidlige barndom. Seksualiteten grundlægges i den tidlige barndom. Udvikling af barnlig seksualitet går hånd i hånd med barnets samlede udvikling og personlighedsdannelse. Intimiteten (dvs. seksualitetens softwaredel) har stor betydning for barnets udvikling af kropslig integritet, barnets personlighed, livsglæde, selvværdsfølelse og evnen til at indgå nære relationer. Spædbarnet har et medfødt basalt behov for fysisk kontakt, kærlighed, nærhed og omsorg. Kropsberøring sætter gang i hjernens udvikling og virker beroligende på barnet. Dette basale behov for intimitet og kropskontakt følger os livet igennem, fra vi bliver født og til vi dør!

15 Hvad kendetegner infantil seksualitet? Barnets seksualitet er spontan, diffus, sanselig og først og fremmest knyttet til lyst, spænding og leg. Barnet har en naturlig nysgerrighed og umiddelbar glæde ved egen krop, med lyst til at gå på opdagelse i både krop, køn og verden. Denne infantile lystfølelse er en integreret del af barnets fysiologi, følelsesliv og erfaringsfelt og udgør fundamentet for udvikling af en sund seksualitet. Uden kendskab til, hvad der kendetegner udvikling af infantil seksualitet, og hvordan barnets seksualitet adskiller sig fra den voksne, er der risiko for, at voksne forudsætter at barnets seksualitet er en umoden udgave af den voksnes seksualitet.

16 Barnets Doktorleg -en væsentlig raskhedsfaktor. Børnehavebarnets naturlige, kropslige nysgerrighed og sanselige udforskning af både krop og køn med doktorleg, danner fundament for barnets udvikling af en sund seksualitet og udgør en væsentlig raskhedsfaktor i forhold til dets samlede psykosociale udvikling, og har stor betydning for dets udvikling af en sund seksualitet, som følger med i ungdoms- og voksenlivet.

17 Forskel på infantil seksualitet og voksen seksualitet: Den voksne seksualitet er målrettet i modsætning til infantil seksualitet. Den voksne kender til seksualitetens betydning, mens barnet først i puberteten begynder at forstå seksualitet som egentlig seksualitet. Ind til da mærker barnet en lyst, der ikke er forbundet med en voksen form for seksualitet. Alligevel er barnet interesseret i denne del af de voksnes verden, måske fordi barnet fornemmer seksualitetens gådefuldhed, men samtidig også dens utilgængelighed. (Kilde: Katrine Zeuthen: Børn og seksualitet )

18 Christian Graugaard i artiklen: Barnets byrde betragtninger om børneseksualitet før og nu : Vores forhold til børns seksualitet er i høj grad kulturelt defineret, og inden for de seneste få generationer, har vi forholdt os uhyre forskelligt til børneseksualitet og seksuelle krænkelser af mindreårige fra det paniske til det bagatelliserende og tilbage igen. Efter min mening indebærer forebyggelse af grænseoverskridelser hverken pansrede flyverdragter eller videoovervågede pusleborde, men lige præcis det modsatte: En åben og positiv krops- og seksualitetskultur, som lader børnene gå på opdagelse på egne præmisser og i konstruktiv dialog med kærlige og anerkendende voksne. Kun derved opbygger børn den livsglæde, selvtillid og integritet, som gør dem i stand til at passe godt på sig selv og hinanden, og kaste sig ud i tilværelsen med alle sanser vakte. Christian Graugaard, Professor i Sexologi, Sexologisk Forskningscenter AAU.

19 Anbefalinger med afsæt i masterafhandlingen: Forældre er i stigende grad usikre og mangler basal viden om små børns seksualitet. Derfor nødvendigt, at pædagoger formidler professionelt om barnets almindelige seksuelle udvikling og trivsel. De indhentede interviews indikerer et behov for at sikre kvalificeret viden om infantil seksualitet hos erfarne pædagoger, som et emne der skal prioriteres og understøttes pædagogisk professionelt på lige fod med barnets øvrige udvikling og trivsel.

20 Modstand og barrierer Interviewene afslører, at små børns seksualitet hidtil ikke har været et prioriteret emne i de overordnede pædagogiske lærerplanstemaer. Manglende prioritering ift. at sætte sundhedsfremmende fokus på små børns seksuelle udvikling og trivsel kan skyldes manglende kvalificeret viden på området. En holdning kan være: Seksuallivet tilhører privatlivet og hører ikke hjemme i daginstitutioner eller lærerplanstemaer. Institutionsleder: Det her er et emne, der skal tales ned og ikke op! Pædagogisk udviklingskonsulent i kommunen: Der er så mange andre vigtige emner, som vi også skal have fokus på i lærerplanstemaerne, og vi har jo ikke prioriteret små børns seksualitet i kommunens sundhedspolitik.

21 Erfarne pædagoger i interviewundersøgelsen fortæller: Det er et emne som hverken vi, institutionerne eller forvaltningen har taget til sig. Der mangler overordnede værdimæssige rammer i forhold til, hvordan vi skal gribe det her emne ordentlig og professionelt an som pædagoger. Jeg oplever især, at det er hos forældrene, at det hele kører af sporet. Det har ikke været mulighed for efteruddannelse ift. børns seksualitet. Min viden om emnet tager udgangspunkt i mine egne erfaringer, for vi har ikke rigtig noget ordentligt litteratur om emnet. Jeg kan ikke huske, at vi fik noget undervisning om børns seksualitet, da jeg gik på pædagogseminariet, så min viden om børns seksualitet bunder mest i det jeg kalder sund fornuft + at jeg ved, hvad der er sundt for små børn at forholde sig til.

22 Risikotænkning og overgrebsfokusering overskygger det sundhedsfremmende fokus på børns seksualitet. Medierne påvirker forældrenes og samfundets holdning til små børn som seksuelle væsner overgrebsfokusering sætter i stigende grad dagsordenen. Dette afspejles i følgende udsagn fra en pædagog med 32 års bred erfaring: Jeg tror, at vi har fralagt os ansvaret for den del af deres udvikling, fordi vi er bange for forældrenes reaktioner med alle de overgrebssager hér og der. Det er for at passe på personalet, at vi har det sådan, men det er da et problem, for børnene jo er her i børnehaven det meste af deres vågentid, og vi ved godt, at de ind imellem har brug for at undersøge sig selv og hinanden.

23 Et Seksuelt spøgelse Samfundsdiskurs med stigende overgrebsfokusering og pædofilifrygt i mange danske institutioner (Jf. Paradox). Doktorleg og børnenes naturlige kropslige nysgerrighed er blevet en byrde i vores pædofiliskræmte samfund de seneste 15 år. Omsorgsfulde og venligtsindede pædagoger udgør pludselig en potentiel risiko på trods af viden om, at de fleste overgreb foregår i nære relationer, og yderst sjældent i daginstitutioner (jf. Den professionelle tvivl, SISO).

24 Et Seksuelt spøgelse Særligt er mandlige pædagoger under hårdt pres (fx. regler med forbud om mandlige pædagoger i enerum med børn, holdninger om at mandlige pædagoger ikke må skifte ble, til trods for at det er en almindlig omsorgsopgave, og flere steder er børn på skødet er no-go, ligesom bodystockings er forbudt, for at undgå, at pædagogerne kommer til at røre ved barnets kønsorganer (jf. Paradox Retningslinjeundersøgelsen 2012). Konsekvens: Vi holder liv i et Seksuelt spøgelse med en stigende frygtkultur og kropsforskrækkelse, hvor børn og voksne ikke må røre hinanden, for at undgå anklage og misforståelser. Er denne udvikling sund for de nære relationer mellem børn og voksne?

25 Er det den udvikling vi ønsker i vore daginstitutioner?

26 Kan vi med en sundhedsfremmende indsats tale risikoen ned og nedtone Det seksuelle spøgelse?

27 Fælles faglighed frem for personlige normer og holdninger I en personalegruppe kan der være vidt forskellige personlige barrierer, normer og holdninger ift. hvad der kendetegner normal seksuel adfærd og leg kontra en grænseoverskridende seksualiseret adfærd og leg. Der florerer mange holdninger om børns seksualitet. Uden fælles faglighed og faglige refleksioner, kommer emnet let til at bære præg af den enkelte pædagogs personlige holdninger og normer. De skærpede regler og handlinger udspringer af pædagogernes behov for at beskytte sig selv mod pædofili-anklage (jf. de 3 informanter i min kvalitative undersøgelse + Retningslinjeundersøgelsen 2012, Paradox Aarhus Universitet + Doktorleg i børnehaven, Gundelach/Stevnhøj, Udviklings Forum 2011). Udviklingen går ud over omsorgen for børnene og sætter pædagogfaget under alvorligt pres. Derfor ses behov for en målrettet sundhedsfremmende indsats både i kommunalt regi og på nationalt plan ift. at understøtte små børns seksuelle sundhed og trivsel.

28 Hvordan sikrer vi en sundhedsfremmende indsats, som understøtter børnenes seksuelle og kropslige sundhed og trivsel som en væsentlig raskhedsfaktor med betydning for barnets livglæde og livskvalitet?

29 Erfaringer fra Hjørring Kommune: Sundhedspolitik: Masterafhandlingen danner sammen med anbefalinger i Forebyggelsespakke for seksuel sundhed grundlag for, at vi i Hjørring Kommune nu har indskrevet små børns seksuelle sundhed og trivsel i kommunens sundhedspolitik , og udarbejder strategi- og handleplaner for seksuel sundhed på daginstitutionsområdet. Strategi: Skole-dagtilbudschef, ledende sundhedsplejerske, 3 områdeledere, institutionsledere og ut. udarbejder strategi- oghandleplaner for at sikre, at kvalificeret viden om infantil seksuel sundhed når ud til personalet i Hjørring Kommunens 31 daginstitutioner + dagplejeområdet.

30 På hvilken måde kan masterafhandlingen gøre nytte i kommunalt regi? De kvalitative interviews giver os indsigt i, hvad pædagoger efterlyser af viden og hvilke barrierer og udfordringer, de står overfor ift. børns seksuelle adfærd, udvikling og trivsel. Interviewundersøgelsen indikerer et stort behov for opkvalificering af viden om infantil seksualitet hos erfarne pædagoger samt information til forældregruppen. Derfor tilbydes personalet i kommunens 31 daginstitutioner teoretisk og case-baseret undervisning om infantil seksualitet + tilbud om oplæg om børns seksualitet på forældremøder. Vi udarbejder info. materiale til forældregruppen om børns almindelige seksualitet.

31 Strategi-og handleplaner Hjørring kommune: Handleplan: Vi arbejder på at små børns seksuelle udvikling og trivsel kommer til at indgå i de overordnede pædagogiske lærerplanstemaer, med afsæt i kvalificeret forskningsbaseret viden om børns seksualitet og anbefalinger i Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakke for Seksuel Sundhed. Mål: Vi ønsker at sikre sunde krops- og seksualitetsvenlige institutionsrammer som understøtter børnenes mentale trivsel. Små børn skal have mulighed for at lære krops- og kønsforskelle. Kropforskrækkelsen og det seksuelle spøgelse skal nedtones via kvalificeret fælles faglig viden, åbenhed og dialog.

32 På hvilken måde kan masterafhandlingen gøre nytte i kommunalt regi? Bidrager med kvalificeret forskningsbaseret viden ift. små børns seksualitet i et sundhedsfremmende perspektiv. Indeholder opdateret litteraturliste om om børns seksualitet - brugbar for daginstitutionerne, der efterlyser kvalificeret litteratur om emnet. Sætter fokus på krops- og seksualitetsvenlige institutionsrammer med inspiration til udarbejdelse en Krops- og seksualpolitik på daginstitutionsområdet. Anbefaler, at børns seksuelle udvikling og trivsel indgår som en naturlig del i de pædagogiske lærerplanstemaer. Endelig peger masterafhandlingen på fordelen ved, at små børns seksuelle sundhed og trivsel fremadrettet indgår i en national indsats gerne via Uge Sexkampagnen.

33 Anbefalet litteratur: Forebyggelsespakke seksuel Sundhed, Sundhedsstyrelsen Den Professionelle tvivl, SISO 2014 Seksualitet og sundhed, Vidensråd for Forebyggelse 2012 Teori om børns seksualitet af Katrine Zeuten, Stephane Vildalen og Anna Louise Stevnhøj. C. Graugaard artikel: Barnets byrde Masterafhandling om små børns seksualitet i et sundhedsfremmeperspektiv en kvalitativ undersøgelse, Aalborg Universitet, maj Nyt temanummer om børns krop og seksualitet, voksenholdninger og regler i daginstitutioner udkommer sidst på efteråret 2015 se:

34 Kontakt:

35 Team sund og sikker sex, Sundhedsplejen Hjørring Kommune. Find os på Facebook.