Pasningsvejledning Støre - til havedammen
|
|
- Tobias Brandt
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Pasningsvejledning Støre - til havedammen Om støre Stør-ordenen (Acipenseriformes) omfatter i alt 28 nulevende arter fordelt på to familier: Acipenseridae (egentlige støre) og Polyodontidae (spadestøre). Spadestøre inkluderer blot to arter. Støre er en meget gammel gruppe af benfisk. De findes i primært ferskvand (de egentlige støre også i brak- og saltvand) på den nordlige halvkugle. De fleste arter af støre er i dag udryddelsestruede, bl.a. grundet kraftig overfiskning for deres æg og kød. Russisk stør (Acipenser gueldenstaedtii), der også populært kaldes diamantstør, er en af de seks stør-arter, der findes i handlen i Danmark. Støre kan blive over 2 meter lange som fuldvoksne, nogle arter sågar meget mere. Foto: F. Ingemann Hansen 1 Dyreart 2 Fuldvoksen størrelse 3 Forventet levealder 4 Anbefalet størrelse og indretning af bassin 5 Særlige pasningsbehov, herunder krav til temperatur 6 Stimulering og behov for motion 7 Fodring 8 Sociale behov 9 Formering og yngelpleje 10 Typiske tegn på sygdom og nedsat trivsel 11 Øvrige informationer Seks arter af støre forekommer af og til i handlen i Danmark, nogle relativt ofte (f.eks. sibirisk stør), andre meget sjældent (belugastør og amerikansk spadestør). Anskaf altid kun støre, hvor det helt er sikkert, at de er opdrættet i fangenskab. 1 Dyreart Acipenser baerii (sibirisk stør), A. gueldenstaedtii (russisk stør; uoff. navn: diamantstør), A. ruthenus (sterlet), A. stellatus (stjernehus; uoff. navne: stjernestør, Sternhausen) Læs om støres udbredelse, levesteder, status og trusler i naturen i afsnit 11. Huso huso (belugastør, hus) Polyodon spathula (amerikansk spadestør, skestør) 2 Fuldvoksen størrelse Støre vokser relativt langsomt men bliver som fuldvoksne meget store. Arterne i denne vejledning (Huso huso dog undtaget) bliver typisk mellem 1,5 og 2,5 m i maksimal totallængde, hvoraf Acipenser ruthenus er den mindste. Dyrenes Beskyttelse Side 1 af 6
2 For Huso huso er individer på helt op til 6-8 m rapporteret, men i fangenskab er den maksimale længde dog typisk omkring 3-4 m. Belugastør er da også den største nulevende stør i verden og desuden Europas største ferskvandsfisk. Meget af størens skelet består af brusk (omend de tilhører gruppen af benfisk), og kroppen er kun beklædt med lidt skæl eller benplader. De egentlige støre (dvs. ikke spadestøre) har 5 rækker af store benplader langs ryggen og evt. mindre benplader herimellem. Spadestøres krop er glat, og den har kun enkelte skæl ved haleroden. Flere arter har en forlænget snude, og munden kan skydes ud, når der skal fanges føde. Spadestøre har en særdeles forlænget snude, der udgør omtrent 1/3 af den fulde kropslængde. Omkring munden er 4 føletråde, der bruges til at sanse omgivelserne og søge efter fødeemner. Voksne individer har ingen tænder, mens unge kun har mindre tænder. Se billeder af arterne i billedgalleriet i afsnit Forventet levealder Støre vokser generelt langsomt og kan under de rette forhold blive op til år eller mere. Særdeles pladskrævende fisk Støre kan blive flere meter lange som fuldvoksne, og i særdeleshed Huso huso bliver enorm. Støre kræver derfor rigtig meget plads i et bassin for at trives og anbefales kun til personer, der har plads og mulighed for (og ikke mindst tilladelse til) at bygge et meget stort (og hermed også dyrt) damanlæg i haven. Støre kan desuden blive særdeles gamle, og man skal derfor også være have lysten til og mulighed for at holde disse fisk i mange årtier. Den maksimale rapporterede alder for A. ruthenus og A. stellatus er dog mellem 20 og 30 år, men arterne kan formentlig blive ældre. Den registrerede maksimale alder for Huso huso er over 100 år. 4 Anbefalet størrelse og indretning af bassin Alle støre bliver som fuldvoksne særdeles store, og de egner sig derfor på ingen måde til hold i et almindeligt hjemmeakvarium, ej heller som unge. Støre vil kun trives som bassinfisk og skal holdes i en stor havedam eller lignende stort bassin. Da arterne naturligt er koldtvandsfisk (spadestør dog undtaget) kan de sagtens tåle og vil trives med med visse hensyn at være i havedammen året rundt. Da spadestør er mere kuldefølsom, skal denne art om vinteren holdes i et indendørs eller opvarmet bassin. Et havedamanlæg kan være meget forskelligt i størrelse og type, afhængig af hvilken art/arter, dammen skal huse. De bassintyper, der egner sig til at holde stør i, er bygget med folie/dug, glasfiber eller ler/bentonit. Generelt skal en havedam placeres et jævnt sted i halvskygge og ikke lige under store løvfældende træer. Etablering af havedammen afhænger helt af typen (se her vejledningen for havedammen). For alle havedamme er det vigtigt at opretholde et sundt og balanceret vandmiljø ved hjælp af et filter- og pumpesystem, der passer til dammens størrelse og vandvolumen. En passende beplantning er vigtigt for dels at hjælpe med at opretholde en god vandkvalitet og dels for at yde gode skjul for fiskene. Flere planter egner sig til havedammen, bl.a. hornblad, vandspir/hestehale, tusindblad, nøkkerose, krebseklo, og langs kanten i sumpbed iris, kærmysse, brudelys, bukkeblad og sværdsiv. Selvom en god beplantning er vigtigt, er det også meget vigtigt med god fri svømmeplads, og planterne skal derfor passe til dammens størrelse og beskæres efter behov. Den mindste størrelse, der anbefales til en havedam med stør, er liter. For Huso huso, der kan blive specielt stor, anbefales som minimum et bassin på liter, men helst mere. For at sikre at fiskene har tilstrækkelig bevægelsesplads og kan klare sig over vinteren i dammen, skal vanddybden være min. 1,5 m over et område på 8-10 m2 (eller mere afhængig af hvor mange fisk, der er i dammen). Før og efter vinteren er det meget vigtigt, at dammen rengøres grundigt og klargøres til vinteren. Støre skal altid holdes i et stort bassin for at trives. Foto: F. Ingemann Hansen Spadestør ikke kuldetolerant Amerikansk spadestør (Polyodon spathula) er tilpasset et naturligt varmere miljø og er dermed mere kuldefølsom end de øvrige støre. Den kan derfor ikke tåle at holdes ude over vinteren i Danmark. Hold af spadestør kræver derfor desuden et indendørs eller opvarmet bassin. Begge løsninger er dyre. Alle øvrige stør-arter er naturligt tilpasset miljøer, hvor kolde vintre forekommer, og de vil med de rette hensyn trives i havedammen året rundt. Dyrenes Beskyttelse Side 2 af 6
3 Læs meget mere om havedammen på 5 Særlige pasningsbehov, herunder krav til temperatur Bundsubstrat og indretning: Støre opholder sig primært nær bunden, hvor de ofte søger efter føde, og de yngler typisk over sten, grus og evt. sand. Bundsubstratet i bassinet bør derfor bestå af sådanne materialer, således at fiskene kan udføre naturlig yngleadfærd og kan søge efter føde på et naturligt bundlag. Det er vigtigt, at grus og sten ikke har skarpe kanter, da støres kroppe og føletråde risikerer at beskadiges herved. Plantekurve og øvrig indretning skal desuden placeres, så størene (der ikke kan svømme baglæns) ikke risikerer at sidde fast heri. Ilt- og strømforhold: De egentlige støre i denne vejledning lever alle naturligt i vandmiljøer med moderat til kraftig strøm, og specielt i ynglesæsonen, hvor de migrerer opstrøms i floder og vandløb, findes de under kraftige strømforhold. Sådanne vandmiljøer er naturligt iltrige, og støre er da også specielt iltkrævende fisk. I bassiner med for lavt iltindhold vil størene, som ellers normalt opholder sig nær bunden, hurtigt lægge sig i vandoverfladen, hvor iltkoncentrationen er størst. Støre kræver derfor en rigtig god omrøring i havedammen, så iltindholdet altid er tilstrækkeligt højt, og de vil trives bedst med nogen strøm. Luftpumpesystemet skal derfor være særligt effektivt, når man holder støre. Biologisk kredsløb i balance Det er vigtigt for vandmiljøet og dermed fiskenes trivsel med et balanceret biologisk kredsløb, der løbende kan fjerne giftige næringsstoffer fra vandet og producere ilt. Dette sikres ved en god beplantning, et passende filtrerings- og luftpumpesystem, ved at fjerne døde planter, rense bund og filter regelmæssigt, og at undgå overfodring. Befinder fiskene sig i længere perioder i overfladen, er det et sikkert tegn på et for lavt iltindhold, og dermed kræves straks bedre beluftning og omrøring i bassinet. Omvendt lever amerikansk spadestør (Polyodon spathula) i langsomtflydende floder, og denne art vil derfor trives bedst med kun svag strøm i dammen, dog stadig så iltindholdet er tilstrækkeligt højt. 6 Stimulering og behov for motion Såfremt der er rigeligt skjul og skygge fra beplantning, rigelig fri svømmeplads, fodringen er varieret, og fiskene holdes i grupper, kræves ingen yderligere berigelse. Støre bevæger sig ofte nær bunden, hvor de søger efter føde, men kan ses i alle vandlag. Vær sikker på at fiskene har god fri svømmeplads i alle vandzoner, men samtidig har gode skjulesteder ved bassinets kanter. 7 Fodring De egentlige støre æder animalske emner som mindre fisk, bløddyr, krebsdyr og evt. orme, og de skal fodres med både proteinrigt tørfoder, aflivede fisk og mindre hvirvelløse dyr (fås også i frostform). Foderet, der gives, skal synke til bunds. Amerikansk spadestør (Polyodon spathula) æder udelukkende plankton, og skal derfor have rigeligt med grøntfoder. Umiddelbart før vinteren for alvor sætter ind, er det vigtigt, at størene er i god foderstand, så de uden problemer kan komme igennem vinteren. Til forskel for karpefisk, der ved lave temperaturer går i dvale og dermed ikke skal fodres over vinteren, bliver støre blot mindre aktive. Det er ikke et krav at give støre foder om vinteren, da de forbruger lidt energi, og er de i god stand kan de normalt klare sig uden foder i vinterperioden. Der kan dog evt. give en smule foder over vinteren, men i reduceret mængde og af en letfordøjelig type. Af hensyn til vandkvalitet og biofilteret er det vigtigt, at man fodrer så regelmæssigt som muligt, som udgangspunkt hver dag (sommer gerne op til 2-4 gange dagligt, Undgå altid overfodring Vandet kan ved overfodring let fordærves, og fiskene vil ofte blive stærkt svækkede eller dø som følge heraf. Ved kortere ferier (<10 dage) er det derfor ofte bedre at undlade at fodre frem for at overlade fodringen til uerfarne personer. Foderautomat er også en mulighed. Giv som tommelfingerregel ikke mere foder end hvad der bliver spist inden for minutter, og eventuelt overskydende foder bør fjernes efter hver fodring. Dyrenes Beskyttelse Side 3 af 6
4 efterår/forår 1 gang dagligt). Såfremt fiskene er i god foderstand, kan man dog ved korte ferier undlade at fodre i flere dage, uden at fiskene tager skade. 8 Sociale behov Det er forskelligt om støre i naturen lever i grupper eller alene, og det kan være forskelligt afhængig af sæsonen. F.eks. ses Acipenser gueldenstaedtii typisk at leve solitært, men kan alligevel ofte findes i mindre eller større grupper, specielt i ynglesæsonen og under overvintring. Støre er normalt fredelige over for artsfæller, forudsat at de har plads nok, og de skal altid holdes flere artsfæller sammen, så de har mulighed for at udvise naturlig social adfærd. Menneske & fisk Tidligere blev støres svømmeblære brugt til at lave husblas. Støres æg, kaviar, er desuden en yndet spise. Læs mere herom i afsnit 11. Da støre (spadestør undtaget) æder mindre fisk, bør de ikke holdes med fisk, de kan gabe over. Desuden bør forskellige stør-arter ikke holdes i samme bassin, da de kan risikere at yngle med hinanden. 9 Formering og yngelpleje Støre er alle æglæggere, og de egentlige støre gyder typisk deres æg i vandmiljøer med kraftig strøm og over sten og grus. Æggene hæfter sig til substratet og udvikler sig derfra uden nogen yngelpleje. Acipenser baerii, og formentlig ligeledes for de øvrige støre, bliver først kønsmoden som årig (hunner senest). De egentlige støre i denne vejledning er såkaldte anadrome fisk, hvilket indebærer, at de i naturen migrerer fra saltvands-/brakvandsmiljøer til ferskvand for at yngle. Nogle vilde populationer findes dog kun i ferskvandsmiljøer (evt. fordi de i dag er udryddet i de marine miljøer, som det eksempelvis er sket for Acipenser ruthenus), og disse støre migrerer blot længere opstrøms i floden eller vandløbet, når de skal til at yngle. Amerikansk spadestør lever naturligt kun i ferskvandsmiljøer og migrerer også opstrøms for at yngle. Forskellige stør-arter må som udgangspunkt ikke holdes sammen, da de er i stand til at hybridisere, evt. med negative konsekvenser for afkommet. Da de fleste vildtlevende stør-arter er udryddelsestruede, i nogle tilfælde på randen af uddøen i naturen, er det især vigtigt at opretholde en bestand af genetisk rene arter i fangenskab. På den måde kan de evt. på længere sigt bruges til genudsætningsforsøg og således bidrage til bevarelsen af arten i naturen. Opdræt kræver viden Decideret opdræt af støre kræver, at man på forhånd sætter sig grundigt ind i den enkelte arts behov. Da erfaringer med opdræt af støre er meget begrænsede herhjemme, kan det være nødvendigt at søge denne viden fra specialister i udlandet. 10 Typiske tegn på sygdom og nedsat trivsel Ved anskaffelse af fisk er det vigtigt kun at købe sunde og livskraftige individer. Desuden er en høj vandkvalitet meget vigtigt for at undgå stressede fisk, der er betydeligt mere modtagelige overfor sygdomme og parasitter end sunde fisk er. For at sikre at nyindkøbte fisk ikke er smittede med en sygdom eller parasit, der let kan smitte videre til andre fisk og dermed risikerer at ødelægge et helt bassin, holdes de isolerede i et karantænebassin i ca. 3-4 uger, før de slippes ned til de øvrige fisk. Fiskene kan med fordel anskaffes fra forhandlere, der allerede har holdt fiskene i karantæne under kontrollerede forhold. Man afliver hver enkelt inficerede fisk ved først at give den et hårdt slag i hovedet, hvorefter hovedet umiddelbart og hurtigt afskæres med en skarp kniv. Døde fisk smides i affaldsspanden. Fiskedræber, der viser sig ved små hvide pletter på størrelse med saltkorn, er en meget almindeligt forekommende, dødelig og meget smitsom sygdom hos ferskvandsfisk, forårsaget af en encellet parasit, der angriber fiskens krop, finner og gæller. På nuværende tidspunkt kan der ikke købes et behandlingspræparat på håndkøb mod fiskedræber, hvorfor man så vidt muligt skal undgå at få parasitten i Dyrenes Beskyttelse Side 4 af 6
5 akvariet og sørge for, at fiskene altid er sunde og ikke er stressede i deres omgivelser. Rengør altid remedier og andre ting, når de bruges/flyttes mellem forskellige bassiner/akvarier, og oprethold en god vandkvalitet. Der kan desuden bruges et filterstartsprodukt, der kan købes i dyrehandlen, så den biologiske nedbrydningsaktivitet hurtigere kommer op at køre ved opstart af et bassin eller efter overvintring. På den måde sikres fiskene gode og stabile forhold, og risikoen for stress og dermed sygdomsangreb reduceres. Forkølelsespletter (en belægning af hvide/gullige udflydende pletter) kan forekomme, hvis fiskene udsættes for pludselige temperaturfald og/eller lever i overbefolkede bassiner. Svamp (vattot-lignende hvide/gullige/orange udvækster) angriber typisk svækkede fisk (f.eks. med sår), der lever i vand med dårlig kvalitet. Et behandlingspræparat findes, men der bør altid først sikres en god vandkvalitet. 11 Øvrige informationer For kontakt til praktikere forhør dig hos Dansk Akvarie Union ( og Dankoi ApS ( Naturlig udbredelse og levesteder De egentlig støre omfattet i denne vejledning (Acipenser baerii undtaget) forekommer naturligt fra det vestlige Asien og østlige Europa, bl.a. Sortehavet, Det Kaspiske Hav og tilstødende flodsystemer. Acipenser baerii kommer fra det centrale Asien. De fleste arter er introduceret til andre steder i bl.a. Europa uden for deres naturlige udbredelse, dog ofte ikke med levedygtige bestande. De egentlige støre findes i både salt-, brak- og ferskvandsmiljøer, og de migrerer mellem miljøerne for at finde passende foder- og ynglepladser. I saltvandsmiljøer vil de typisk leve i kystnære områder, og i ferskvand lever de typisk i vandløb, floder og store søer. Amerikansk spadestør (Polyodon spathula) er naturligt udbredt i Mississipiflodsystemet i Nordamerika og findes kun i ferskvandsmiljøer. Den er ligeledes introduceret til andre steder uden for dens naturlige udbredelse, hvor den i flere tilfælde er set have en negativ effekt på økosystemet. Status og trusler i naturen Mange nulevende stør-arter er truede i naturen, og samtlige arter i denne vejledning er officielt udryddelsestruede. De arter, der er mindst truede, men dog sårbare (IUCN: Vulnerable) er Acipenser ruthenus og Polyodon spathula, mens Acipenser baerii anses som værende truet (IUCN: Endangered). De resterende tre arter (Acipenser gueldenstaedtii, A. stellatus og Huso huso) er alle kritisk truede (IUCN: Critically endangered), og arternes bevarelse i naturen afhænger i dag af genudsætning af individer fra fangenskab. De største trusler mod de vilde bestande af stør er overfiskning (for deres æg og kød), som mange steder har været en af de primære årsager til de vilde bestandes kraftige tilbagegang, og derudover ødelæggelse og/eller omdannelse (f.eks. via bygning af dæmninger) af deres naturlige levesteder og ynglepladser. Polyodon spathula trues desuden af forurening. Lovgivning om beskyttelse Samtlige stør-arter i denne vejledning er opført på CITES liste 2 (Acipenser-arterne siden 1998, Polyodon spathula siden 1992), dvs. det er strengt forbudt at handle internationalt med vildtfangne individer. Der er desuden for nogle arter fastsat kvoter for, hvor meget kød og/eller kaviar, landene årligt må producere fra opdræt i akvakultur. Iran er den primære producent af støre i akvakultur. Acipenser ruthenus, A. stellatus og Huso huso er derudover opført på liste 3 i Bernkonventionen (beskyttelse af Europas vilde dyr og planter samt naturlige levesteder), hvilket betyder, at arterne er beskyttede i deres naturlige miljø. Dyrenes Beskyttelse Side 5 af 6
6 Billedgalleri Foto: F. Ingemann Hansen (fotos taget hos Dankoi ApS) Kaviarens moder Støres æg, kaviar, er kendt som en kostbar spise, men også kødet spises, ofte røget. Acipenser baerii (sibirisk stør) A. gueldenstaedtii (russisk stør; uoff. navn: diamantstør) A. stellatus (stjernehus; uoff. navne: stjernestør, Sternhausen) A. gueldenstaedtii, A. stellatus og H. huso bruges specielt i kaviarproduktionen, og meget af produktionen foregår i Iran. A. ruthenus (sterlet) A. ruthenus (sterlet; albino variant) Polyodon spathula (amerikansk spadestør, skestør) Grundet efterspørgslen på kaviar og støres kød er støre i hele verden blevet fisket i stor stil, og mange er i dag truede grundet bl.a. overfiskning. I dag findes store opdrætsfarme med støre til at producere kaviar. Der opdrættes bevidst hybrider mellem arter fra Acipenser og Huso for at producere speciel kaviar af høj kvalitet. Den dyreste kaviar skulle efter sigende komme fra belugastør (Huso huso) med priser for de dyreste typer på over kroner per kilo. Denne pasningsvejledning er udarbejdet af Dyrenes Beskyttelse i samarbejde med Dansk Akvarie Union og Dankoi ApS. Beskrivelserne er dermed et udtryk for, hvordan vi mener, arterne bør holdes, således at deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov opfyldes. Der tages forbehold for, at arterne kan holdes på andre velfærdsmæssigt forsvarlige måder end dem beskrevet. Ligeledes tages forbehold for, at ny viden om arternes biologi og erfaringer med deres hold kan foreligge efter udarbejdelsen af denne vejledning. 1. version. Marts 2014 Dyrenes Beskyttelse Side 6 af 6
Pasningsvejledning Afrikanske karpelaks - til det beplantede stueakvarium
Pasningsvejledning Afrikanske karpelaks - til det beplantede stueakvarium Om karpelaks Karpelaks-ordenen (Characiformes) omfatter 14-18 familier med over 2000 arter af diverse karpelaks, tetraer, piratfisk,
Læs merePasningsvejledning Karpefisk - til havedammen
Pasningsvejledning Karpefisk - til havedammen Om karpefisk Karpefisk-ordenen (Cypriniformes) omfatter over 3000 arter fordelt på 11 familier og inkluderer bl.a. karper, elritser, smerlinger og sugekarper.
Læs merePasningsvejledning Smerlinger - til det beplantede stueakvarium
Pasningsvejledning Smerlinger - til det beplantede stueakvarium Om karpefisk Karpefisk-ordenen (Cypriniformes) omfatter over 3000 arter fordelt på 11 familier, der inkluderer bl.a. karper, elritser, smerlinger
Læs merePasningsvejledning Killifisk - til det beplantede stueakvarium
Pasningsvejledning Killifisk - til det beplantede stueakvarium Om tandkarper Tandkarpe-ordenen (Cyprinodontiformes) omfatter i alt godt 1300 arter fordelt på ca. 10 familier, inkluderende bl.a. guppyer,
Læs merePasningsvejledning Sejlfinnemollyer - til brakvandsakvariet
Pasningsvejledning Sejlfinnemollyer - til brakvandsakvariet Om Tandkarper Tandkarpe-ordenen (Cyprinodontiformes) omfatter i alt godt 1300 arter fordelt på ca. 10 familier, inkluderende bl.a. guppyer, mollyer,
Læs merePasningsvejledning Ægte amerikanske tetraer - til det beplantede stueakvarium
Pasningsvejledning Ægte amerikanske tetraer - til det beplantede stueakvarium Om karpelaks Karpelaks-ordenen (Characiformes) omfatter 14-18 familier med over 2000 arter af diverse karpelaks, tetraer, piratfisk,
Læs merePasningsvejledning Pansermaller - til det beplantede stueakvarium
Pasningsvejledning Pansermaller - til det beplantede stueakvarium Om maller Maller tilhører ordenen Siluriformes, der omfatter i alt 36-38 familier med i alt ca. 3100 videnskabeligt beskrevne arter. Arterne
Læs mereEtroplus maculatus. Mine første erfaringer med den indiske chiklide: Iagttagelser af den orange opdrætsform.
Mine første erfaringer med den indiske chiklide: Etroplus maculatus Iagttagelser af den orange opdrætsform. Afskrift af et håndskrevet hæfte jeg lavede i 1983. Den gang gik den også under navnet orange
Læs merePasningsvejledning Genette
Pasningsvejledning Genette Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyret Genetten (Genetta genetta) er i dag den eneste art af desmerdyrene, der er lovlig i privat hold i Danmark. Foto: Frédéric Salein 1
Læs merePasningsvejledning Guramier - til det beplantede stueakvarium
Pasningsvejledning Guramier - til det beplantede stueakvarium Om labyrintfisk Labyrintfisk er pigfinnefisk (Perciformes) tilhørende underordenen Anabantoidei, der omfatter 3 familier med i alt mindst 80
Læs merePasningsvejledning Amerikanske karpelaks - til det beplantede stueakvarium
Pasningsvejledning Amerikanske karpelaks - til det beplantede stueakvarium Om karpelaks Karpelaks-ordenen (Characiformes) omfatter 14-18 familier med over 2000 arter af diverse karpelaks, tetraer, piratfisk,
Læs merePasningsvejledning Brakvandsakvarium
Pasningsvejledning Brakvandsakvarium Brakvandsakvariet egner sig til fisk, der naturligt er tilpasset et vist saltindhold i vandet. Dette inkluderer arter som sejlfinnemollyer, skyttefisk, dyndspringere,
Læs merePasningsvejledning Havedam
Pasningsvejledning Havedam Havedammen i Danmark egner sig til opdrættede ferskvandsfisk, hvis vilde artsfæller lever i koldtvandsmiljøer, heriblandt guldfisk, græskarpe, grundling, guldemde, bitterling,
Læs merePasningsvejledning Pigmus
Pasningsvejledning Pigmus Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyrene Tyrkisk pigmus (Acomys cilicicus), som her på billedet, er muligvis en underart af egyptisk pigmus, men den har på nuværende tidspunkt artstatus.
Læs mereC & J Sebbelov præsenterer: Økologisk Kaviar
C & J Sebbelov præsenterer: Økologisk Kaviar Så er den her fremtidens kaviar Bæredygtigt opdræt med respekt for naturen, miljøet, størens behov og livsvilkår RioFrio Kaviar På alle måder en unik kaviar
Læs mereBlåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.
Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende
Læs merePasningsvejledning Børstesvin
Pasningsvejledning Børstesvin Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyret Børstesvinet (Tenrec ecaudatus) er en af de største arter af insektædere. Foto: Joachim S. Müller 1 Dyreart 2 Fuldvoksen størrelse 3 Forventet
Læs merePasningsvejledning Kinesisk hamster
Pasningsvejledning Kinesisk hamster Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyret Nogle mener, at den kinesiske hamster består af to selvstændige arter, mens andre mener, den udgør én art. Derfor kan begge latinske
Læs mereHavens fisk. Benny B. Larsen F. Ingemann Hansen. Vælg de rigtige fisk til havedammen. Pas fiskene rigtigt, så de lever i mange år
Pas fiskene rigtigt, så de lever i mange år Her præsenteres de mest almindelige bassinfisk og nogle af de mere specielle arter, så der skulle være mulighed for at finde passende fisk til alle bassin størrelser.
Læs mereTJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 ODDER. 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side:
TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i sø og å 2 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: ODDER Indhold 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side: Gå tæt på teksten 2. Odderen er et patte-dyr. Hvorfor? 3.
Læs merePasningsvejledning Tenreks
Pasningsvejledning Tenreks Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyrene Tenreks kaldes på dansk også børstesvin og er unikke for Madagaskar. Tenreks ligner pindsvin men er ikke nærtbeslægtede med dem. Billedet
Læs merePasningsvejledning Afrikansk hvidbuget dværgpindsvin
Pasningsvejledning Afrikansk hvidbuget dværgpindsvin Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyret Familien Erinaceidae, som afrikansk hvidbuget dværgpindsvin tilhører, består af godt 20 arter af piggede og hårede
Læs merePasningsvejledning Dværghamstere
Pasningsvejledning Dværghamstere Sværhedsgrad: Lidt krævende Kort om dyrene Vinterhvid dværghamster (Phodopus sungorus) er én af de tre ægte dværghamster-arter, der holdes i fangenskab. Foto: Vladimír
Læs merePasningsvejledning Næsebjørn
Pasningsvejledning Næsebjørn Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyret Der findes 4 nulevende arter af næsebjørne, hvor Nasua nasua er den eneste, der findes i privat hold i Danmark. Foto: David Schenfeld
Læs merePasningsvejledning Det beplantede stueakvarium
Pasningsvejledning Det beplantede stueakvarium Det beplantede stueakvarium er egnet til mange forskellige ferskvandsfisk. Det er vigtigt, at fiskene har rigelig fri svømmeplads, skjul samt mulighed for
Læs merePasningsvejledning Ørkenspringmus
Pasningsvejledning Ørkenspringmus Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyrene Lille ørkenspringmus (Jaculus jaculus), som her på billedet, er den mest almindelige af de to ørkenspringmusarter, der holdes privat
Læs mereDISSEKER ET DYR. 1. Disseker en blåmusling. Øvelsen består af to dele. Teori. Disseker en blåmusling Disseker en sild
DISSEKER ET DYR Øvelsen består af to dele Disseker en blåmusling Disseker en sild 1. Disseker en blåmusling Teori Blåmuslinger lever af planktonalger og andre mikroskopiske organismer, som de filtrerer
Læs mereSapro bekæmper sygdomme, som forårsages af skimmelinfektioner. Sapro helbreder finne-råd, mundskimmel og hudsløring hurtigt og effektivt.
FISKEPLEJE VELDA plejemidler kurerer hurtigt og effektivt fiskesygdomme, hvis behandlingen foretages rettidigt. Bactimon bekæmper sygdomme, som er forårsaget af bakterielle infektioner. Bactimon helbreder
Læs mereGrøn mosaikguldsmed. Latinsk navn: Aeshna viridis
Parringshjul Foto af Erland Nielsen Grøn mosaikguldsmed Latinsk navn: Aeshna viridis I Gribskov Kommune er vi så heldige at have nogle af de områder, hvor man stadig kan finde de beskyttede guldsmede,
Læs merePasningsvejledning Buskhalemus
Pasningsvejledning Buskhalemus Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyret Buskhalemus (Sekeetamys calurus) tilhører gruppen af ørkenrotter, som alle er tilpasset et tørt klima. Kun denne art findes i slægten Sekeetamys.
Læs mereTJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren?
TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i mark og have 1 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: FLAGER-MUS Indhold 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor er der flager-mus om
Læs merePasningsvejledning Chinchilla
Pasningsvejledning Chinchilla Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyret Langhalet chinchilla (Chinchilla lanigera) er én af to eksisterende chinchilla-arter i naturen. Denne art er dog den eneste, der holdes
Læs mereDen danske Rødliste. Rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter v. Peter Wind. Seniorbiolog
AARHUS UNIVERSITET Den danske Rødliste Rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter v. Peter Wind Seniorbiolog Danmarks Miljøundersøgelser, Vildtbiologi og Biodiversitet pwi@dmu.dk Hvad er en rødlistevurdering?
Læs mereGodt at vide: Godt at vide:
giraf elefant giraf 1. Giraffen er verdens højeste landlevende dyr. 2. En voksen hangiraf måler cirka 5 meter og vejer cirka 1.100 kg. 3. Giraffer er drøvtyggere og lever på den afrikanske savanne. 4.
Læs mereGul/blå ara. Beskrivelse:
Gul/blå ara Den gul/blå ara er en af de største papegøjearter udover hyacint araen, panden er grøn, brystet er gult, og resten af fuglen er blå. Ansigtet er hvidt, med streger omkring øjnene, iris er grålig.
Læs merePasningsvejledning for art Blåpandet amazone og Gulvinget Blåpandet amazone
Pasningsvejledning for art Blåpandet amazone og Gulvinget Blåpandet amazone 1. Dyreart Videnskabeligt navn, Amazona aestiva aestiva. Dansk navn: Blåpandet amazone Videnskabeligt navn: Amazona aestiva xanthopteryx
Læs merePasningsvejledning Guldhamster
Pasningsvejledning Guldhamster Sværhedsgrad: Lidt krævende Kort om dyret Guldhamstere (Mesocricetus auratus) i fangenskab stammer formentlig alle fra meget få vilde individer fanget i Syrien i 1930 erne.
Læs mereDansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt
Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Politik Dansk Akvakultur arbejder proaktivt for at sikre et bæredygtigt Dansk opdræt af ål. Det kræver tiltag på en række centrale områder,
Læs mereOceaner af klasse og stil
Oceaner af klasse og stil Kom godt igang Når du får lyst til at udsmykke dit hjem med et dekorativt akvarium, bør du starte med at vælge den bedst egnede plads. Placeringen skal være der, hvor du helst
Læs mereI det følgende er samlet de væsentligste erfaringer fra Dyrenes Beskyttelses evaluering.
Vandfugle om vinteren En række vandfugle overvintrer i Danmark. Det er bla. svaner, gæs, ænder og blishøns. Når sneen falder, og der kommer is langs kysterne, på søerne og åer, tror mange velmenede danskere,
Læs merePasningsvejledning Kænguruer
Pasningsvejledning Kænguruer Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyrene Brunhalset kænguru (Macropus rufogriseus) er én af tre kænguruarter, der kan findes i privat hold i Danmark. Foto: Paddy Ryan 1
Læs mereTJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side:
TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i sø og å 3 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: BÆVER Indhold 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange bævere slap man ud i den danske
Læs mereOceaner af klasse og stil
Oceaner af klasse og stil 80 cm MOVE Kom godt igang Når du får lyst til at udsmykke dit hjem med et dekorativt akvarium, bør du starte med at vælge den bedst egnede plads. Placeringen skal være der, hvor
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve December 2005 Biologi Facitliste
Folkeskolens afgangsprøve December 2005 Biologi Facitliste 1/22 Opgave 1 / 21 (Opgaven tæller 5 %) En sø vil hele tiden udvikle og forandre sig. Her er 5 tegninger af en sø på 5 forskellige udviklingstrin.
Læs merePasningsvejledning Zebramus
Pasningsvejledning Zebramus Sværhedsgrad: Lidt krævende Kort om dyrene I privat hold i Danmark findes tilsyneladende to arter af zebramus, hvoraf Lemniscomys striatus (billedet) formentlig er mest almindelig.
Læs mereTekster og skilte på Den Blå Planet. Zoofaglig udstillingsleder Ditte Louise Weldingh Vilvorde februar 2013
Tekster og skilte på Den Blå Planet Zoofaglig udstillingsleder Ditte Louise Weldingh Vilvorde februar 2013 Udstillingsfolk vil gerne have tekster - vi har nemlig noget på hjertet! Supplerer den visuelle
Læs mereKlasse 2 - Prydakvarier
DAS-1-2002 Bedømmelsesregler - Klasse 2 - Prydakvarier side 7 Klasse 2 - Prydakvarier Med prydakvarier menes akvarier med en blandet fiske- og plantesamling, hvor hovedvægten er lagt på det dekorative.
Læs merePasningsvejledning Natalmus
Pasningsvejledning Natalmus Sværhedsgrad: Lidt krævende Kort om dyret Hunnerne hos natalmus har det største antal dievorter (op til 12 par) blandt alle gnavere. I privat hold findes arten Mastomys natalensis.
Læs mereSpørgsmål vedr. KHV (og SVC)
Spørgsmål vedr. KHV (og SVC) Først i oktober 2004 blev vi kontaktet af Kjell Lange, en repræsentant for havedamsejere, der gerne ville vide noget om koi herpesvirus (KHV) sygdommen som for tiden florerer
Læs mereStørfiskeri i Blue Rock.
Størfiskeri i Blue Rock. Størfiskeri er mildest talt ganske ukendt i Danmark. Det er umuligt at finde litteratur om emnet. Nok kan man læse om størfiskeri i Canada, men det er en anden størart, som fanges
Læs mereParasitter hos marsvin.
Parasitter hos marsvin. Dette særtryk omhandler de tre mest almindelige hud- og pelsparasitter man finder hos marsvin: Skab, lus og ringorm. Skab kræver dyrlægens hjælp og receptpligtig medicin, hvor de
Læs mereHvad er det for en sygdom mine guppyer rammes af? Indsendt af Vicks /05/14 21:24
Hvad er det for en sygdom mine guppyer rammes af? Indsendt af Vicks - 2010/05/14 21:24 Hej alle! Min første tråd her på siden skulle altså blive en sygdomstråd - desværre. Historien er som følger: Et 54
Læs mereEkspertworkshop om opdræt af Elritse inficeret med glochidier af tykskallet malermusling
Ekspertworkshop om opdræt af Elritse inficeret med glochidier af tykskallet malermusling UC Life Denmark Mere liv i Susåen LIFE 15 NAT/DK/000948 Aktion E2 1 UC Life Denmark Mere liv i Susåen LIFE 15 NAT/DK/000948
Læs merePasningsvejledning for art Gulkindet amazone og Ecuador amazone. 1. Dyreart. 2. Fuldvoksen størrelse: Gulkindet amazone ca. 35 cm. Ecuador ca. 33 cm.
Pasningsvejledning for art Gulkindet amazone og Ecuador amazone 1. Dyreart Videnskabeligt navn, Dansk navn: Videnskabeligt navn: Dansk navn: Amazona autumnalis autumnalis. Gulkindet amazone Amazona autumnalis
Læs merePasningsvejledning Afrikansk dværgsyvsover
Pasningsvejledning Afrikansk dværgsyvsover Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyret Syvsovere er formentlig en af de ældste grupper af gnavere, der findes i dag. Navnet syvsover kommer af, at arterne fra tempereret
Læs merePasningsvejledning Korthalet opossum
Pasningsvejledning Korthalet opossum Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyret Korthalet opossum (Monodelphis domestica) tilhører de amerikanske pungdyr. Usædvanligt for pungdyr generelt har hunnen ingen pung
Læs mereFøde Helleflynderen lever af andre store fisk som fx torsk, rødfisk, kuller og sild samt krebsdyr og blæksprutter.
Helleflynder Latinsk navn: Hippoglossus hippoglossus Engelsk navn: Atlantic halibut Klasse: Orden: Højrevendte fladfisk Familie: Rødspættefamilien Helleflynderen findes i de danske farvande indtil den
Læs mereBESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE
BESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE BESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE I denne guide kan du læse om forskellige typer beskyttet natur, såsom søer, enge, overdrev, fortidsminder
Læs mereHar du set markfirbenet her på Fodsporet? Nej? Det har vi heller ikke!
Har du set markfirbenet her på Fodsporet? Nej? Det har vi heller ikke! Billede 1: Markfirben Kilde: Colourbox For Danmarks største øgle, markfirbenet, udgør de solbeskinnede skråninger langs Fodsporet
Læs mereDen danske Rødliste. Status 2003-2010 for rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter. Peter Wind. Vildtbiologi & Biodiversitet
AARHUS UNIVERSITET Den danske Rødliste Status 2003-2010 for rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter Peter Wind Vildtbiologi & Biodiversitet Hvad er en rødlistevurdering? At foretage en vurdering
Læs mereTårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007
Tårnfalken Jeg har valgt at skrive om tårnfalken, fordi det er en spændende fugl, som både lever vildt og kan opdrættes til jagtbrug. 1 Falkearter: Falken er en rovfugl som findes i mange forskellige arter.
Læs merePasningsvejledning Springtamarin
Pasningsvejledning Springtamarin Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyret Springtamarinen (Callimico goeldii) tilhører silkeaberne, som også omfatter marmosetter, tamariner og løveaber. Af alle primater
Læs merePasningsvejledning Husmus
Pasningsvejledning Husmus Sværhedsgrad: Lidt krævende Kort om dyret Husmus (Mus musculus) findes i mange forskellige fremavlede varianter. De bruges både som familiedyr, forsøgsdyr og foderdyr, men uanset
Læs mereHej. Jeg er ny udi at være guppyejer (siden 1. juni) men er allerede total grebet af det. 54 l akvarium med eheim filter, varmelegeme.
Guppyer i vandoverfladen og i hjørnerne Indsendt af Randi Nikolajsen - 2014/07/04 21:53 Hej. Jeg er ny udi at være guppyejer (siden 1. juni) men er allerede total grebet af det. 54 l akvarium med eheim
Læs mereFLAGERMUS. Lavet af Albert F-N
1 FLAGERMUS Lavet af Albert F-N 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Hvad er en flagermus Side 3 Arter Side 4 Unger og formering Side 6 Ekkolokalisering Side 7 Fjender og trusler Side 8 Vidste du at Side 10 Ordforråd
Læs mereUndervisning i varmtvandsbassin. Med øvelser
Undervisning i varmtvandsbassin Med øvelser 2 Undervisning i varmtvandsbassin Undervisning i varmtvandsbassin Mange mennesker med gigt har stor gavn og glæde af undervisning i varmt vand. Det styrker muskler,
Læs mereLille vandsalamander Kendetegn Levevis
Lille vandsalamander Som for alle andre padder i Danmark er bestanden af lille vandsalamander gået meget tilbage de sidste 50 år. Dog er den lille vandsalamander blandt de almindeligste af Danmarks nuværende
Læs mereInstruktion for vedligeholdelse og brug af Hydroforpumper / 25
Instruktion for vedligeholdelse og brug af Hydroforpumper 76600017 / 25 ADVARSEL! For at reducere risikoen for brand, elektrisk stød og personlig skade under installation og anvendelse af din pumpe, anbefales
Læs merePasningsvejledning Degu
Pasningsvejledning Degu Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyret Deguen (Octodon degus) er den eneste art i familien Octodontidae, der holdes privat i Danmark. Foto: Vladimír Motycka 1 Dyreart 2 Fuldvoksen størrelse
Læs mereEt besøg i Kalbarri nationalpark den 18. december 2006 / af Stine.
Et besøg i Kalbarri nationalpark den 18. december 2006 / af Stine. I dag blev Marius og jeg vækket tidligt, klokken 7 kom Arne ind i teltet til Marius og jeg og sagde at vi skulle skynde os lidt for vi
Læs mereModul 1. 1. a Hvad er økologi?
Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk
Læs mereTeknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010 - Rapport for 2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune
Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 - Rapport for 2010 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Klokkefrøen i Slagelse Kommune Fra tidligere at have været vidt udbredt
Læs mereHjælp til mine sommerfuglecichlider Indsendt af René Moreno Nov :17
Hjælp til mine sommerfuglecichlider Indsendt af René Moreno - 06. Nov 2010 18:17 Jeg har to sommerfuglecichlider gående som er begyndt at få god farve allerede. Her til aften opdagede jeg, at den ene enten
Læs mereGråand (Anas platyrhynchos) & krikand (Anas crecca)
Gråand (Anas platyrhynchos) & krikand (Anas crecca) Gråænder - Foto: Thomas Iversen Feltkendetegn (Gråand) Gråanden er Danmarks mest almindelige and, og den ses over hele Danmark, hvor der er vand. Den
Læs mereInstruktion for vedligeholdelse og brug af Husvandværk
Instruktion for vedligeholdelse og brug af Husvandværk 76600018 ADVARSEL! For at reducere risikoen for brand, elektrisk stød og personlig skade under installation og anvendelse af din pumpe, anbefales
Læs mereVandløbet et tværfagligt samarbejde
Ny skriftlighed i geografi/naturgeografi: B opgave Problemløsende hensigt; fx rapport, teoriafklarende opgaver, SRP/SS0 formuleringer, AT formuleringer 2011 Vandløbet et tværfagligt samarbejde 1 Formål:
Læs merePasningsvejledning til marsvin
Pasningsvejledning til marsvin Fakta om marsvin: Alder og størrelse: Marsvin bliver omkring 4-5 år, enkelte helt op til 10 år. Et fuldvoksent marsvin vejer omkring 900-1200 g. Enkelte racer bliver lidt
Læs mereKnopsvane. Knopsvane han i imponerepositur
Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og
Læs merePasningsvejledning Vaskebjørn
Pasningsvejledning Vaskebjørn Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyret Vaskebjørnen (Procyon lotor) kan blive den største af alle halvbjørnene. Denne art er den bedst kendte, i såvel fangenskab som i
Læs merePasningsvejledning Jordegern
Pasningsvejledning Jordegern Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyrene Af de 25 nulevende arter af jordegern i naturen findes kun sibirisk jordegern (Tamias sibiricus), som her på billedet, og canadisk jordegern
Læs mere1 af :41
1 af 7 17-06-19 08:41 Skovmyggen er den myg, de fleste bliver plaget af om sommeren. En myg kan godt stikke flere gange lige efter hinanden. 1. Myg flyver ikke hverken hurtigt eller højt. En myte siger,
Læs mereGåsebille (Phyllopertha horticola) Eng.: June beetle
Gåsebille (Phyllopertha horticola) Voksen gåsebille. Gåsebillelarver i 3. larvestadie er ca. 2 cm lange, C-formede og hvidlige. De har 3 par veludviklede ben forrest på kroppen og et brunt hoved. Gåsebillens
Læs mereBedre vandmiljø i Knolden's sø
Bedre vandmiljø i Knolden's sø Søens tilstand Søen er 15 x 25 meter. Dybeste sted er måske 1½-2 meter. Søer er vokset til med vandplanten hornblad. Der er også et 20-40 centimeter tykt lag næringsrigt
Læs mereArbejde hjemmefra opgave. Fredag d. 16. januar 2015
Arbejde hjemmefra opgave Fredag d. 16. januar 2015 Evolution og klassifikation 1. Naturlig variation Naturlig variation er at nogle er bedre tilpasset til miljøet vi lever i, end andre. Hvis miljøet blev
Læs mereTJEK DIN VIDEN! ELEFANT
TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Dyr i Afrika 1 Navn: Klasse: Dato: ELEFANT Indhold 1. Hvor kan du læse om snablen? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange muskler er der i en snabel? 3. Hvad æder elefanter?
Læs mereBillednøgle til FISK I SØEN. Foto: Marcus Krag
Billednøgle til FISK I SØEN Foto: Marcus Krag s tat e n s n at u r h i s to r i s k e m u s e u m kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t FISK I SØEN er en lettilgængelig billednøgle til de fiskearter,
Læs mereTilbud til skoler 2012-7. til 10. klasse
Skoletjenesten Tilbud til skoler 2012-7. til 10. klasse Generelt om skoletjenesten Skoletjenesten på Fjord&Bælt benytter en moderne og anderledes undervisningsform, hvor underviserne, med udgangspunkt
Læs mereEn ordentlig mundfuld
En ordentlig mundfuld Her har du undervisning du selv udfører med dine elever i vores udstilling på Den Blå Planet, hvor fokus er på bestemte morfologiske træk. Du får eleverne til at observere fiskene
Læs merePasningsvejledning Cyprinider - til det beplantede stueakvarium
Pasningsvejledning Cyprinider - til det beplantede stueakvarium Om karpefisk Karpefisk-ordenen (Cypriniformes) omfatter over 3000 arter fordelt på 5 familier, der inkluderer karper, elritser, smerlinger,
Læs mereSlide 1-10: Den første del af slideshowet er stemningsbilleder, der viser vand, som eleverne kender det fra deres hverdag og eventuelt ferier.
Noter til slideshow Dette slideshow sætter scenen og introducerer temaet vand. Idéen er at få elevernes sanser i spil og tankerne i gang. Det anbefales at lade billederne tale for sig selv, så det er elevernes
Læs mereFremmede fiskearter: Status og udvikling, betydning for vandmiljøet
Fremmede fiskearter: Status og udvikling, betydning for vandmiljøet Brun dværgmalle (Ameiurus nebolosus) Søren Berg, DTU Aqua, Silkeborg Fremmede fiskearter: Status og udvikling, betydning for vandmiljøet
Læs merePasningsvejledning for art Cuba amazone og Tucuman amazone. 1. Dyreart Videnskabeligt navn, Amazona leucocephala leucocephala Dansk navn: Cuba amazone
Pasningsvejledning for art Cuba amazone og Tucuman amazone 1. Dyreart Videnskabeligt navn, Amazona leucocephala leucocephala Dansk navn: Cuba amazone Videnskabeligt navn: Amazona Tucumana Dansk navn: Tucuman
Læs merePasningsvejledning Lemminger
Pasningsvejledning Lemminger Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyrene Lemminger er tæt beslægtede med blandt andet markmus og mosegris. Steppelemming (Lagurus lagurus), som her på billedet, er den lemming-art,
Læs mereFormål: Vi vil foretage en forureningsundersøgelse af Bøllemosen ved hjælp af makro-index metoden.
UNDERSØGELSE AF EN BIOTOP - BØLLEMOSEN Formål: Vi vil foretage en forureningsundersøgelse af Bøllemosen ved hjælp af makro-index metoden. Makro index bruges i praksis til at vurdere et vandsystem, en å
Læs mereEksempel på Naturfagsprøven. Biologi
Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere
Læs mereFISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet
Gæller Seniorrådgiver Alfred Jokumsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet FISKE
Læs mereAstrid Falk. Terrariet. - en grundbog ATELIER
Astrid Falk Terrariet - en grundbog ATELIER Forord Kornsnoge er populære beboere i terrariet og opdrættes forholdsvis ofte. Billedet viser en unge, som kun er et par måneder gammel. Ide senere år er antallet
Læs mereBilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge
Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med
Læs mereCpLy ApS. Rugevejledning - Flade rugemaskiner. Opdateret - Sommer 2014 RUGEVEJLEDNING - CPLY APS 1
CpLy ApS Rugevejledning - Flade rugemaskiner Opdateret - Sommer 2014 RUGEVEJLEDNING - CPLY APS 1 Vigtigt Alle temperaturer er beregnet til en flad rugemaskine som ikke har ventilator. Hvis din rugemaskine
Læs mereLæg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene.
Myre-liv Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. 1. Fortælling: Ud med antennerne! Forestil jer.. Bag et gammelt egetræ ligger
Læs mere