Konkurrence og effektivisering

Transkript

1 Til Magistraten, til drøftelse Fra Borgmesterens Afdeling Dato 21. august 2014 Konkurrence og effektivisering De økonomiske rammer for kommunerne må forventes at være under forsat pres i de kommende år. Borgernes forventninger til offentlige serviceydelser er ikke aftagende. Dermed er fortsat udvikling og effektivisering vigtig. Der er mange værktøjer til at sikre dette og et af dem er konkurrence. Senest har Produktivitetskommissionen i deres analyserapport 6 om offentlig-privat samarbejde sat fokus på det. De mange anbefalinger fra Produktivitetskommissionen kan samles under tre overskrifter: Effektiv konkurrence om offentlige opgaver øger produktiviteten Lave udbudsomkostninger og godt købmandskab øger gevinsten Samarbejde og partnerskaber kan fremme innovationen Et alternativ til konkurrenceudsættelse eller kommunal egenproduktion uden konkurrenceudsættelse kan på nogle områder være øget inddragelse af frivillige, socialøkonomiske virksomheder eller foreninger, mm. Vurdering af fordele og ulemper ved anbefalingerne Produktivitetskommissionens anbefalinger ligger i forlængelse af regeringsgrundlaget, hvor der er lagt op til mere konkurrence om offentlige opgaver. Kommissionen anbefaler ikke en gentagelse af den tidligere regerings målsætninger for hvor stor en andel af de offentlige opgaver, der skal købes hos private (PLI eller IKU indeks). I stedet opfordres til, at den enkelte Klik her for at angive tekst. side 1 af 5

2 kommune/region sætter kvantitative mål for konkurrenceudsættelsen og foretager et bevidst valg. Der kan argumenteres for, at grundlaget for en effektivisering i kommunen skal tage afsæt i et decentralt princip, hvor udgangspunktet er, at lokale ledere selv løser og effektiviserer opgaverne. Det er også i dag udgangspunktet. Er det relevant at overveje konkurrenceudsættelse kan der fremhæves fordele og ulemper som nedenfor. Fordele ved anbefalingerne: Der sikres en fortsat debat om/pres for fornyelse af den offentlige sektor som kan være med til at sikre fortsat opbakning til velfærdssamfundets ydelser uanset hvem leverandøren er. Borgernes mulighed for valg af anden leverandør skaber større tilfredshed (de utilfredse kan stemme med fødderne) og vil givetvis også påvirke servicen positivt (borgeren har alternativer) Det sikres, at vi også får konkurrenceudsat områder, hvor der indkøbes hos private uden at der er skabt konkurrence om prisen (f.eks. dele af botilbud, befordring, fritvalg af hjemmepleje mv.) Ulemper og argumenter imod anbefalingerne: Det kan være meget omkostningskrævende at gennemføre konkurrenceudsættelse af så store områder med de nuværende udbudsregler (store transaktionsomkostninger). En for vidtgående udlicitering og konkurrenceudsættelse kan stride mod en mere tillidsbaseret og fleksibel tilgang til opgaverne. o Tilliden smuldrer fordi konkurrenceudsættelse ses som et signal om at medarbejderne er ineffektive o Fleksibiliteten ryger fordi kontrakter med private kan give bindinger budgetmæssigt som gør forandringer og omkostningstilpasninger vanskeligere. o Konkurrenceudsættelse forudsætter, at opgaveløsningen kan vurderes i forhold til en kravspecifikation. Det kan være svært på de bløde velfærdsområder, hvor arbejdet ikke kun sigter på at opfylde Byrådets og forvaltningens kravspecifikationer, men også er drevet af engagement og en kalds-etik. Det kan på nogle områder give en kvalitet i opgaveløsningen, som næppe fuldt ud kan honoreres i en konkurrenceudsættelse. Der er risiko for at private leverandører bruger for meget af indtjeningen til andre formål (særligt dårlige sager med private botilbud og hjemmeservicefirmaer) Klik her for at angive tekst. side 2 af 5

3 eller går konkurs som man for nylig så på Fyn med en leverandør af pleje og praktisk hjælp. Status i Aarhus Kommune Der er igennem de senere år gennemført konkurrenceudsættelse af udvalgte driftsopgaver især på det tekniske område, samt rengøring mv. Det fremgik af orientering til Byrådet fra 14. maj 2012, at der samlet set via konkurrenceudsættelse afsluttet det foregående år var sikret årlige effektiviseringer på 51,3 mio. kr. Heraf var konkurrenceudsættelse af rengøring på skoler (32,5 mio. kr. i årlig effektivisering) og offentlig-privat samarbejde om Byens Mad (9,5 mio. kr. i årlig effektivisering) de største. Der er i 1. kvartal 2013 afsluttet en række konkurrenceudsættelser i Sociale forhold og Beskæftigelse, som samlet har givet årlige effektiviseringer på ca. 8,5 mio. kr. I alle tilfælde er serviceniveauet som udgangspunkt uændret. Der blev udarbejdet en evaluering af processen i MSB, som bl.a. viste at offentlig-privat samarbejde i visse tilfælde bedst kan sikres for samlede enheder/driftsområder frem for tværgående service som er tæt integreret i driften. Af tidligere besluttede udbud kan nævnes IT-området, kantiner, tolkebistand, regress, beskæftigelsestilbud, løn-området m.fl. Resultat og effektiviseringer ved disse er opgjort i forbindelse med diverse byrådsindstilllinger. Der er ikke gennemført en samlet evaluering og de evalueringer som er gennemført er ikke sket efter et fælles koncept. Fritvalg-ordninger på ældreområdet, dagtilbudsområdet samt folkeskoler og efterskoler har givet en stigende brug af private leverandører som alternativ til kommunale tilbud. MSO har netop gennemført konkurrenceudsættelse af plejeboligenhed (Bøgeskovhus). Målet og den forventede effekt er et samarbejde med en privat aktør, der giver grobund for innovation og gensidig inspiration og læring. Budget er ca. 38 mio. kr. årligt MSO planlægger udbud af fritvalgområdet (pleje og praktisk hjælp i borgers eget hjem) jf. de nye regler på området. Det samlede budget er godt 430 mio. kr. Den private del alene udgør 65 mio. kr. og det vurderes realistisk med besparelse på 7-8 mio. kr. på den private del. Den kommunale leverandør fortsætter som leverandør på fritvalgs-området. MSO har fremsendt byrådsindstilling. Der er foretaget en samling/centralisering af indkøbs og udbudskompetencer i det fælles indkøbs og udbudskontor i BA. Der er de seneste år sikret en ændring i rammerne for arbejdet, med konkurrenceudsættelse således, at besparelsen ved udbud som udgangspunkt tilfalder den Klik her for at angive tekst. side 3 af 5

4 afdeling, som gennemfører dette. Ligeledes skal afdelingen selv afholde omkostninger til personaletilpasninger og rådmænd er givet bemyndigelse til valg af leverandør. I Aarhus Kommune har der været en række gode erfaringer, men også eksempler på, at beslutninger politiseres og det giver forhastede aftaler i budgetforlig, som skaber dårlige processer efterfølgende til skade for borgere og medarbejdere. Konkurrenceudsættelse er i en række kommuner en naturlig del af den løbende opgavevaretagelse og effektivisering. Der kan argumenteres for at de udfordringer som velfærdssamfundet står overfor på forskellig tidspunkt skal løses i et samspil mellem civilsamfund, den private sektor og den offentlige sektor. Styrket samspil og samskabelse mellem de tre sektorer kan måske bidrage til at løse de velfærdsmæssige udfordringer. Dermed bliver fællesmængden mellem de tre sektorer større. Fokus bliver også på evnen til at mobilisere borgernes ressourcer og sikre de effekter som er grundlaget for velfærd. Anbefalinger Udvikling med fokus på borgernes behov skal fastholdes hvorfor det anbefales, at 1) Det indskrives i budget 2015, at der skal sættes en proaktiv, langsigtet og konstruktiv dagsorden på området konkurrence og offentlig-privat samarbejde. Udgangspunktet er en pragmatisk og realistisk tilgang, hvor der ses mindre på, hvor meget der konkurrenceudsættes, og mere på, at man gør det, hvor det giver værdi for borgerne, mere valgfrihed mv. Denne dagsorden skal gerne understøtte et rummeligt arbejdsmarked og det sociale ansvar. 2) Hvis der aftales konkurrenceudsættelse eller rammer herfor i forbindelse med budgetforlig, så bør udgangspunktet være at evt. effektiviseringsgevinst forbliver på området og ikke skal bruges til andre formål. Opgaveudvikling og ikke besparelser bør være målet og det kan overvejes at beslutte på forhånd om man vil offentlig-privat samarbejde og derfor undlade eget bud (som i madserviceudbud og plejeboligudbud). 3) Borgmesterens Afdeling tager initiativ til en øget grad af erfaringsudveksling og erfaringsopsamling på tværs i kommunen og med oplæg fra andre kommuner samt indhentelse af flere erfaringer fra andre kommuner, regioner, stat m.fl. En mere systematisk opsamling af viden og erfaringer forventes at kunne danne grundlag for Klik her for at angive tekst. side 4 af 5

5 en fælles handlingsplan og bedre udnyttelse af kompetencer på tværs mv. Regeringens analyse af offentlig-privat samarbejde forventes offentliggjort i efteråret 2014 og vil indgå i arbejdet. 4) Afdelingerne i forbindelse med årlige budgetforslag redegør for hvorledes man påtænker at arbejde med konkurrence og effektivisering. Jacob Bundsgaard Borgmester Niels Højberg Stadsdirektør Bilag Tidligere beslutninger Sagsnummer: 12/ Budget og Planlægning Tlf.: E-post: budget@ba.aarhus.dk Lix: 41 Sagsbehandler: Jakob Haarup Jørgensen Tlf.: E-post: jhj@aarhus.dk Klik her for at angive tekst. side 5 af 5