INKLUSIONS STRATEGI BØRNE- OG UNGEOMRÅDET
|
|
- Robert Krog
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 INKLUSIONS STRATEGI BØRNE- OG UNGEOMRÅDET 1
2 Indhold Forord 3 Del af fællesskabet 4 Definition af inklusion 9 Fra specialsystem til almensystemet 11 Konkrete indsatser og handlingsplaner 14 2
3 Forord I Lyngby-Taarbæk Kommune tager vi inklusionen alvorligt! Færre børn skal udskilles, for vi ved, at de får svært ved at vende tilbage til almensystemet og i sidste ende få en ungdomsuddannelse. Derfor holder vi fast ved, at skoler og andre institutioner skal bevare ansvaret for alle de børn, de har fået ansvaret for. Der findes ikke et andet sted, hvor børnene kan få det bedre og lære mere. Et barn i vanskeligheder skal have hjælp. Den hjælp skal komme så tidligt som muligt, den skal være helhedsorienteret og gå på tværs af kommunens organisation. Den skal også tage udgangspunkt i barnets egne ressourcer. Vi arbejder ud fra de fem opmærksomhedspunkter i barnets reform, altså kontinuitet, personlig udfoldelse, skolegang, sundhed og forberedelse til voksenlivet. Konkret udmøntes kommunens bestræbelser i initiativer som SAL (systemisk analyse af læringsmiljøer) og BUT (Børn og Unge på Tværs) samt i konkrete handleplaner for skole- og dagtilbudsområderne. Disse handleplaner revideres løbende, bl.a. fordi vi har brug for at tænke endnu mere på tværs. Søren P. Rasmussen Borgmester Det betyder for eksempel, at vi ikke skelner mellem, om det er en psykolog, en talehørelærer, en socialrådgiver eller en helt fjerde ekspert, der skal hjælpe barnet til at klare hverdagen og lære noget. De har alle den samme inklusionsstrategi at arbejde efter. Det er den vi præsenterer her og det er også den, alle lærere og pædagoger skal arbejde efter. 3
4 En del af fællesskabet Overordnet handler inklusion om at blive medregnet og indbefattet af fællesskabet - at omfatte det hele. Her forstået som ønsket om at indbefatte det hele barn. ANBRINGELSESREFORMEN 2006 I modsætning til inklusion står eksklusion, som dels handler om at holde nogen ude, som allerede er udenfor, dels at støde nogen ud, som har været indenfor. Social Forsknings Instituttet (SFI) definerer børn som ekskluderede, hvis de er marginaliserede på tre eller flere af i alt otte velfærdsdomæner: Materiel velfærd, boligforhold, mobilitet og lokalområder, helbred og sikkerhed, dagpasning og uddannelse, sociale relationer, adfærd og livsstil, fritid og medborgerskabog subjektiv trivsel (SFI, Børn og unge i Danmark - velfærd og trivsel, 2010). Barnets Reform I forlængelse heraf har Folketinget fulgt op med Barnets Reform og understreget, at kommunen i forhold til sårbare børn og Anbringelsesreformen fra 2006 satte fokus på børn i risiko for at blive socialt ekskluderet og marginaliseret og påpegede, at Normalsystemet dækker den generelle forebyggende indsats over for alle børn i daginstitutioner, skoler, klubber mv. 4 unge skal: sikre kontinuitet i opvæksten og et trygt omsorgsmiljø, der tilbyder nære og stabile relationer til voksne, bl.a. ved at understøtte barnets eller den unges familiemæssige relationer og øvrige netværk. Og at: Støtten skal være tidlig og helhedsorienteret, så problemer så vidt muligt kan forebygges og afhjælpes i hjemmet eller i det nære miljø. Støtten skal i hvert enkelt tilfælde tilrettelægges på baggrund af en konkret vurdering af det enkelte barns eller den enkelte unges og familiens forhold. Det betyder, at den hjælp der gives til udsatte børn skal tænke i inklusion i nærmiljø og fastholdelse af nære relationer og familiære relationer.
5 Der har i de seneste år været en stigende tendens til at ekskludere børn og unge fra almenområdet - især i skolesammenhænge. Skolernes rejsehold nedsat af Undervisningsministeriet har konkluderet at: Mere end hver 20. elev er i dag taget ud af den almindelige undervisning for at blive undervist på specialskoler, i specialklasser eller på et opholdssted. Andelen af disse elever er stærkt stigende. I Lyngby-Taarbæk Kommune udskilles i ,6% af eleverne i folkeskolen og knap 1% af børnene i dagtilbuddene. Herudover er ca. 80 børn og unge anbragt udenfor hjemmet, svarende til 0,7%. Udskillelsen af eleverne betyder en niveaudeling, dvs. en deling mellem elever i en almindelig skole, og elever i specialiserede tilbud. Ifølge skolernes rejsehold betyder delingen, at elever med særlige behov kun modtager undervisning sammen med an- 5
6 dre elever med særlige behov, jf. Anvendt Kommunalforskning s Rapport december 2009, Jill Mehlbye, Specialundervisningens effekt - elevernes uddannelsesforløb efter folkeskolen. Konsekvensen er, at en del af eleverne klarer sig dårligere både fagligt og socialt, end de ellers ville have gjort, hvilket forringer deres muligheder efter folkeskolen. Færre end 17% af eleverne i specialskoler starter efterfølgende på en ungdomsuddannelse. Færre end 17% af eleverne i specialskoler starter efterfølgende på en ungdomsuddannelse. Børn og unge, der anbringes udenfor hjemmet på grund af omsorgssvigt eller andre sociale problemer, klarer sig langt dårligere i skolen end andre børn og får sjældent anden uddannelse end folkeskolen. En undersøgelse fra Anvendt Kommunal Forskning (AKF) fra 2009 viser, at kun 7% af de anbragte børn ender med en studentereksamen, mens tallet for alle landets unge er 32%. 66% af de anbragte børn og unge får aldrig anden uddannelse end folkeskolen. Det markante efterslæb i uddannelse for anbragte børn skyldes ifølge forskerne ikke bare, at disse børn og unge har en turbulent og vanskelig opvækst bag sig, men også at der mangler fokus på deres uddannelse, når først de er anbragt. Der er derfor behov for et stærkt fokus på uddannelse og skolegang, når børn og unge anbringes, hvis denne udvikling skal vendes. Samtidig svækkes den almindelige folkeskole. Uden specialpædagogiske lærerkompetencer på skolen (de er på specialskolerne) mangler skolerne kompetencer til det forebyggende arbejde og til at identificere de særlige behov i tide og tilrettelægge en målrettet undervisning. I stedet 6
7 skal ekspertisen hentes udefra - ofte med lange ventetider til stor frustration for mange skoler, elever og forældre. Endelig er undervisningstilbuddene til de udskilte elever meget dyre. De trækker derfor store ressourcer ud af folkeskolens almindelige undervisning. Eksklusion i det omfang der er i øjeblikket er således både dårligt for børnene og for økonomien på almenområdet, der på længere sigt vil påvirke alle børn i skoler og dagtilbud. Når denne tendens til eskalering af eksklusion skal ophøre og børn og unge skal inkluderes i kommunens tilbud inden for almenområdet, vil det være centralt at vedtage en inklusionsstrategi, der fastslår niveauet for inklusion 7 HVOR OMFATTENDE SKAL VORES INKLUSION VÆRE Nærværende strategi sætter en overordnet fælles ramme for og definition af, hvad der på Børne- og Ungeområdet i Lyngby-Taarbæk Kommune forstås med begrebet inklusion - altså hvor omfattende skal vores inklusion være. Det er en afgørende forudsætning for at skabe en øget inklusion, at der er enighed og opbakning til definitionen af inklusion og en fælles forståelse af, hvad kommunen ønsker at opnå med denne inklusion. Samtidig vil et centralt element være hvordan der arbejdes med inklusion. Formuleringen af strategien, tager dels afsæt i specialtilbudsudvalget på skoleområdets drøftelser om ny strategi for inklusion i Lyngby- Taarbæk Kommune med henblik på dels at skabe en fælles værdi omkring inklusion, dels at skabe forudsætninger og udgangspunkter for øget inklusion og hermed færre specialtilbudspladser. På dagtilbudsområdet har der været tilsvarende drøftelser med afsæt i PA consults analyse af indsatsen overfor børn med særlige behov fra sommeren Endelig danner Børne- og Ungdomsudvalgets drøftelser på temamødet om inklusion den 28. marts 2011 baggrund for fastlæggelse af strategien.
8 8
9 Definition af inklusion Ønsket om inklusion tager afsæt i Salamanca-erklæringen, som blev vedtaget i 1995, og som fastslår alle børns ret til uddannelse, og skolers, daginstitutioners og klubbers pligt til at anvende en pædagogik, som også kan imødekomme alle børn. Visionen er at skabe en skole, daginstitution eller klub, der er så inkluderende, at så mange børn som muligt kan være en del af det almindelige fællesskab og udvikle sig der. Midlet er at trække de ressourcer, som børn med særlige behov har brug for, ind i de almene tilbud - i stedet for et trække barnet derhen, hvor ressourcerne er. I den forbindelse er det vigtigt at: Have fokus på børnenes relationer Se at ethvert barn har unikke egenskaber, evner, interesser og læringsbehov Arbejde tværfagligt og trække specialisters viden ind i den normale skole, daginstitution eller klub Have fokus på egen praksis og se, hvilke barrierer der kan være for, at alle børn kan blive en del af fællesskabet FORUDSÆTNING FOR INKLUSION 9 Det er en afgørende forudsætning for at skabe øget inklusion, at der er enighed og opbakning til at udvikle inklusion. Det vil sige at definere et fælles indhold i inklusion og at opnå en fælles forståelse for, hvad kommunen ønsker at opnå med inklusionen.
10 Lyngby-Taarbæks definition af inklusion tager udgangspunkt i forskning og evidens på området. Det overordnede mål er, at mindske antallet af ekskluderede elever i skolen og reducere den andel af ressourcerne der anvendes til specialtilbud. Målet med den nye definition er et ønske om: At flere børn oplever sig som en del af fællesskabet At flere børn trives bedre At flere børn lærer mere både i uformelle og formelle sammenhænge At de professionelle fortsat udvikler deres professionelle praksis i forhold til de aktuelle børn og deres forudsætninger At børn ikke reduceres til deres vanskelighed At det bliver muligt at se det almindelige i det særlige. I LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE DEFINERES INKLUSION SOM: Alle børn og unge skal ses og værdsættes som unikke personer og sikres ret til faglig, personlig og social udvikling i et ligeværdigt, socialt fællesskab. Barnet skal føle sig som aktør i sit eget liv og opleve at kunne bidrage til og være værdifuld i fællesskabet. Inklusion er en dynamisk og vedvarende proces. Alle tilbud på børne- og ungeområdet skal skabe mulighed for tilstedeværelse, oplevelse af fællesskab, aktiv deltagelse og et optimalt læringsmæssigt udbytte for alle børn. I denne proces skal der tages særligt hensyn til de børn, som er i farezonen for eksklusion. 10
11 Fra specialsystem til almensystemet Den nye definition indebærer ændrede tilgange og nye handlinger, således: At barnet deltager i de fælles læringsmiljøer At der er et perspektivskifte fra individ til system At der er fokus på befordrende læringsmiljøer, som inkluderer og imødekommer alles behov At der er et almenpædagogisk ansvar. Kompetencer fra både almen - og specialområdet bringes i spil for at muliggøre størst mulig grad af inklusion Definitionen betyder således, at fokus skifter fra specialområdet til almensystemet. Konkret vil det betyde, at færre børn flyttes til specialsystemet og at flere børn forbliver i almensystemet. Samtidig anerkendes det, at ikke alle børn kan rummes i almensystemet. Der vil derfor fortsat være specialtilbud til børn med helt særlige behov. 11
12 Ændret visitationsgrundlag Flere børn, der tidligere ville være henvist til et specialtilbud, bliver i almensystemet. I fremtiden vil en given diagnose ikke automatisk udløse et specialtilbud, men indebære, at barnet under hensyntagen til barnets reelle behov og udviklingspotentiale som udgangspunkt inkluderes mest hensigtsmæssigt i almensystemet. Den primære opgave er en inkluderende indsats i dagtilbud, skoler og klubber for at understøtte børns læring og udvikling af positiv identitet og selvværd. Inklusion handler bl.a. om at skabe mulighed for at deltage ligeværdigt i et demokratisk samfund. Kompetencer til at deltage læres bedst i det almene systems sociale fællesskab. Inklusion betyder, at alle er forskellige på forskellige måder. Denne tilgang til forskellighed kan understøtte, at man kan EN NY MÅDE AT MØDE BARNET PÅ skabe rum for og legalisere social og kulturel forskellighed. En ny møde at møde barnet på Børn udvikler deres selvbillede i forhold til, hvordan de mødes i de relationer, de indgår i. Derfor er en anerkendende tilgang medvirkende til en mere hensigtsmæssig og positiv udvikling, både af barnets kompetencer og relationen til den professionelle. Dette er afgørende for børns udviklingsmuligheder, da børn ikke kan udvikle sig positivt, hvis omgivelserne har negative forventninger til dem. Et tværfagligt samarbejde, der sigter på at skabe nye handlemuligheder og udviklingsmuligheder i børnenes miljø, kan understøtte udviklingen af en inkluderende praksis. Her er det vigtigt, at alle professionelle fastholder, at det individuelle perspektiv udvides med andre perspektiver. Sagt på en anden måde betyder det, at inklusion fordrer et afgørende skift fra et individorienteret syn til et relationsorienteret syn på børn. 12
13 Reelle forandringer vil kunne bryde uhensigtsmæssige handlemønstre og i stedet muliggøre en større grad af inklusion 1. Det indebærer: At dagtilbud, skoler og klubber i Lyngby-Taarbæk Kommune ikke fokuserer på en given funktionsnedsættelse, men i stedet aktivt understøtter forandringer i kultur, handling og organisering, der er nødvendige for at kunne inkludere børn og unge At konkret opbakning fra forvaltning og politikere er en nødvendig forudsætning for at implementere inklusion på hele børne- og ungeområdet At forældregruppen anerkender, at inklusion har betydning for udvikling af sammenhængskraft i samfundet. Ved at øge inklusionen gives alle børn mulighed for at møde en større varia tion af børn - også børn i andre vilkår end dem selv. Ligeledes viser forskning, at inklusion og øget kompetence til at arbejde i et felt med større variation i børns kompetencer, øger niveauet i alle elevers færdigheder og kompetencer. Det vil sige, at de dygtigste bliver dygtigere, og de svageste profiterer fagligt af at forblive i gruppen i stedet for at udskilles til et mere homogent specialtilbud 1 1. Professor Susan Tetler,
14 Konkrete indsatser og handlingsplaner Skal praksis ændres således, at børn og unge i Lyngby-Taarbæk Kommune i fremtiden i højere grad, end det er tilfældet i dag, oplever sig inkluderet, er det vigtigt, at der udstikkes en klar og fælles udviklingsvej for børne- og ungesektoren i Lyngby-Taarbæk Kommune. På børne- og ungeområdet har Lyngby- Taarbæk Kommune gennem en længere periode arbejdet hen i mod en fælles og mere inkluderende indsats. Det er først og fremmest sket gennem udrulning af SAL (Systemisk analyse af læringsmiljøer) på skoleområdet, som nu også udrulles på dagtilbuds- og klubområdet. 14
15 FORMÅLET MED UDRULNING AF SAL Formålet med udrulning af SAL er: At øge børns trivsel At øge børns læringsudbytte At implementere en systemisk tilgang til børn i vanskeligheder At medarbejderne har fokus på at udvikle egen og fælles praksis Med SAL får alle professionelle i kommunens skoler, dagtilbud og klubber en fælles pædagogisk tilgang og et fælles sprog. Derudover har børne- og ungeområdet implementeret en fælles organisation - Børn og Unge på Tværs (BUT) - som skal sikre en tidlig sammenhængende indsats for udsatte børn og unge, således som det er forudsat i Barnets Reform. Formålet med denne organisation er: Tidlig opsporing af udsatte børn og unge Samarbejde og koordinering af indsatsen med henblik på at styrke sammenhæng og kontinuitet omkring det enkelte barn/den enkelte unge og familien Styrkelse af den generelt forebyggende indsats med henblik på at forebygge mistrivsel hos børn og unge og på at skabe nogle rammer, som kan inkludere de børn og unge, som er udsatte Med afsæt i inklusionsstrategien og definitionen af inklusion er der udarbejdet konkrete handleplaner for skole- og dagtilbudsområderne, der i tråd med strategiens anbefalinger vil betyde: Færre pladser og børn i specialsystemet Flere børn, der tidligere ville være henvist til specialtilbud, forbliver i almensystemet, fordi almensystemet i fremtiden kvalificeres til at tage hånd om børn med særlige behov gennem øget ressourcetilførelse, større sammenhæng og samarbejde samt kompetenceudvikling af medarbejderne At diagnoser ikke automatisk udløser et specialtilbud, men at barnet med hensyntagen til reelle behov og udviklingspotentiale inkluderes i almensystemet mest muligt Strategien evalueres i 2014, med henblik på eventuel fastsættelse af nye mål for inklusion. 15
16 Lyngby-Taarbæk Kommune Center for Uddannelse og Pædagogik Rådhuset Lyngby Torv Kongens Lyngby Tlf Oktober 2013
Inklusions strategi. Børne- og ungeområdet
Inklusions strategi Børne- og ungeområdet 1 Indhold Forord 3 Del af fællesskabet 4 Definition af inklusion 9 Fra specialsystem til almensystemet 11 Konkrete indsatser og handlingsplaner 14 2 Forord I Lyngby-Taarbæk
Læs mereSOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole
SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4
Læs mereStrategi. for udviklende og lærende fællesskaber for alle
Strategi for udviklende og lærende fællesskaber for alle Herlev Kommune, 2016 1. udgave Oplag: 1000 eksemplarer Tryk: Herrmann & Fischer Grafisk layout: Mediebureauet Realize Fotos: Herlev Kommune, Panthermedia
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mereInklusionspolitik at høre til i et fællesskab
Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Indhold 3 5 6 7 8 9 Inklusion i Dragør Kommune at høre til i et fællesskab Faglighed Organisering Forældresamarbejde
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
Oplæg til temadrøftelse BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Revideret forår 2016 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber... 5 Børn og unge med særlige
Læs mereINKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast)
INKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast) Revideret 2016 0 Indhold Inklusion i Dragør Kommune 2 Faglighed 4 Organisation 5 Forældresamarbejde 6 Tidlig indsats 7 Opfølgning og
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereNy velfærd på Børne- og Ungeområdet
Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Byrådet har ultimo 2011 taget hul på drøftelserne af de aktuelle velfærdsudfordringer, og hvordan vi håndterer dem her i Køge. Afsættet er blevet den fælles overordnede
Læs mereINKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I
INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I Inklusion i Allerød Kommune Allerød Byråd har i årene 2011 og 2012 afsat en Inklusionspulje til igangsættelse af et målrettet kompetenceudviklingsforløb
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
Oplæg til temadrøftelse BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Revideret forår 2016 1 Indhold Forord...3 Indledning...3 Kompetente børn og unge...4 Forpligtende fællesskaber...5 Stærke netværk og et rigt
Læs merePolitik for inkluderende læringsmiljøer
Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 27. april 2017 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion handler om at høre til, og om at de enkelte børn er del af
Læs mereBØRN OG UNGE ORGANISATIONSBESKRIVELSE
BØRN OG UNGE ORGANISATIONSBESKRIVELSE 1 BØRN OG UNGE ORGANISATIONSESKRIVELSE INDHOLD Børn og Unge - Helt grundlæggende... 4 Sådan er Børn og Unge opbygget... 5 Tæt på de tre centre... 7 Det politiske perspektiv...
Læs mereIndhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Inklusion i Solrød. Emne: Handleplan inklusion. Til: Børn og ungeområdet. Dato: 27.03.
SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Handleplan inklusion Til: Børn og ungeområdet Dato: 27.03.14 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Indhold Inklusion i Solrød... 1 Målet... 2 Organisatoriske
Læs merePOLITISKE MÅL FOR INKLUSION SAMT INKLUSIONSSTRATEGI
POLITISKE MÅL FOR INKLUSION SAMT INKLUSIONSSTRATEGI Baggrund Behovet for større inklusion har igennem flere år været et politisk tema både kommunalt og nationalt. Senest har undervisningsministeren og
Læs mereInklusionsstrategi Solrød Kommune
Inklusionsstrategi Solrød Kommune 1 Inklusionsstrategi Solrød Kommune. Solrød Kommune har en ambition om at styrke inklusion til gavn for alle børn og unge. Solrød Kommunes strategi for inklusion beskriver
Læs mereInklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015.
Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015. Side 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Fælles værdier giver fælles retning, og styrer måden vi tænker og handler på 3 3. Fælles overordnede
Læs mereSpørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området
Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,
Læs mereAlle børn og unge har ret til et godt liv
NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune
Læs mereSMÅBØRNSALLIANCEN. Nedenfor opsummerer vi de fire delkonklusioner i overbliksnotatet.
SMÅBØRNSALLIANCEN De små børns læring og livsduelighed i Danmark Formålet med dette overbliksnotat er at sikre et fælles vidensgrundlag for drøftelserne i Småbørnsalliancen. Notatet giver således en introduktion
Læs mereFællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017
Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017 Indledning Børne- og Ungestrategien er den overordnede strategiske ramme, der er retningsgivende for, hvordan alle medarbejdere
Læs mereInklusionspolitik på Nordfyn
Inklusionspolitik på Nordfyn Evalueret 2015 Oprettet den 6. april 2016 Dokument nr. 480-2016-108394 Sags nr. 480-2016-14317 Indhold Indledning og baggrund... 2 Visionen for inklusion på Nordfyn... 3 Nordfyns
Læs mereHandleplan for inklusion på skoleområdet 2011-2015/20
Handleplan for inklusion på skoleområdet 2011-2015/20 Indhold 1 Baggrund for ny handleplan 3 2 Fra rummelighed til inklusion 5 3 En ny definition indebærer ændrede tilgange og nye handlinger 7 4 Handleplan
Læs mereBørn & Unge. Direktør Hans Henrik F. Gaardsøe
Direktør Hans Henrik F. Gaardsøe Overordnet organisering Kerneopgaver dagtilbud Dagtilbudsloven som overordnet ramme Fremme børns trivsel, udvikling og læring Forebygge negativ social arv og eksklusion,
Læs mereFOREBYGGELSESSTRATEGI
FOREBYGGELSESSTRATEGI - fælles sigtelinjer for forebyggelse af eksklusion og udsathed blandt børn og unge i Københavns Kommune KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen INDHOLD
Læs mereMål i Budget 2018 Børn og Unge (version )
Mål i Budget 2018 Børn og Unge (version 220517) Serviceområde 10, 12 og 16 Fokusområde Alle børn skal være en del af fællesskabet. - Inklusion af børn og unge i dagtilbud og skoler. - Fastholdelse af børn
Læs mereSårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune
Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og
Læs mereStrategi for implementering af Paradigmeskifte version 2.0
Strategi for implementering af Paradigmeskifte version 2.0 Hørringsudgave Forord Dette er den fælles strategi (2018-2021) for det fortsatte arbejde med implementering af Paradigmeskifte version 2.0. Strategien
Læs mereForvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune.
Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION April 2012 I SKOLEN kommune. INKLUSION. Fra Fremtidens skole : I en inkluderende skole oplever alle elever sig selv og hinanden som en naturlig del af skolens
Læs mereStrategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.
Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.
Læs mereEn rummelig og inkluderende skole
En rummelig og inkluderende skole Af Camilla Jydebjerg og Kira Hallberg, jurister Den rummelige folkeskole er et af de nøglebegreber, som har præget den skolepolitiske debat de sidste mange år. Både på
Læs mereDagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014
< Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås
Læs mereNy Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag!
Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ringsted kommune skal have ny Børne- og ungepolitik. Den nuværende politik er fra 2007 og skal derfor revideres.
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereUngepolitik. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen
Børneog Ungepolitik KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen www.kk.dk Indhold Forord 3 Indledning 4 Trivsel i hverdagen 5 Parat til fremtiden 6 Respekt for fællesskabet 7
Læs mereDen inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013
Den inkluderende skole FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Disposition Baggrund og værdier Forståelse af inklusion Et inkluderende læringsmiljø Forudsætninger kompetencer og viden En kompleks og fælles
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereBørne- og familiepolitikken
Børne- og familiepolitikken 2019-2022 Indledning Børne- og familiepolitikken 2019-2022 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken henvender sig til børn, unge,
Læs mereTønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik
Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 Værdier og målsætninger... 4 Fokusområder... 6 1. Tidlig indsats... 7 2. Inklusion og fleksibilitet...
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune Revideret 2017 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune Revideret 2017 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med
Læs mereLangsigtede mål , samt delmål for 2016
Langsigtede mål 2014 2017, samt delmål for 2016 og koordineret samarbejde. Mål: Tidlig indsats Politikområde 01 og 03 Langsigtet mål: Flere børn og familiers vanskeligheder afhjælpes så tidligt som muligt
Læs mereEsbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK
Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Sammenhæng og helhed 2012 Forord Med Børn & Unge politikken præsenterer Esbjerg Kommune de værdier og det børnesyn, som skal sikre, at alle kommunens børn og unge får
Læs mereEsbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK
Esbjerg Kommunes BØRN - og UNGEPOLITIK Sammenhæng og helhed 2014 August 2014 Forord For to år siden blev Esbjerg Kommunes Børn- og ungepolitik sendt ud i verden for at være den røde tråd, som skaber helhed
Læs mereInklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017
Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017 Inklusion: En fælles opgave, et fælles ansvar Børn skal opleve sig som en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab. Det er centralt for at lære
Læs mereBørne- og Ungepolitikken
Revideret udgave. V.0.4 15/11-11 Herning Kommune Børne- og Ungepolitikken - Politikken sætter fokus på sammenhængen mellem almen- og specialområdet. .hjælpen skal sætte ind i tide Sårbare børn og unge
Læs mereBØRN- OG UNGEPOLITIK. Vi er en attraktiv kommune at være barn og unge i. Det skal vi blive ved med at være
2018 BØRN- OG UNGEPOLITIK Vi er en attraktiv kommune at være barn og unge i. Det skal vi blive ved med at være INDHOLD 03 Forord 04 Indledning De overordnede målsætninger for børn og unge 05 En tidlig
Læs mereStærke børnefællesskaber i Kalundborg Kommune
Stærke børnefællesskaber i Kalundborg Kommune En introduktion til inklusionsindsatsen på 0-18 års området 2015 Stærke børnefællesskaber i Kalundborg Kommune 1. december 2015 Denne tekst er en introduktion
Læs mereKvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger
Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger 1 Indledning Inklusion har præget den offentlige debat siden 2012, hvor der blev gennemført
Læs mereInklusion - Et fælles ansvar
Inklusion - Et fælles ansvar Torben Bloksgaard Centerchef Ledelse, Coaching og kommunikation Axept A/S Chefkonsulent CEMELI Center for Medieret Læring og Inklusion Axept A/S Torben@axept.dk Begrebs definitioner:
Læs mereNæstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik
Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5
Læs mereInklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune. 0 18 års-området
Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune 0 18 års-området Indledning: Inklusionsbegrebet i Tårnby Kommune baserer sig grundlæggende på Salamanca-erklæringen 1 fra 1994, der
Læs mereAKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014. Børn og Unge afdelingen
AKT strategi Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014 Børn og Unge afdelingen Fredericia Kommunes strategi for AKT Baggrund Der har gennem mange år været arbejdet med AKT området i Fredericia
Læs mereSUND OPVÆKST. Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik
SUND OPVÆKST Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik 2018 1 Forord Sund Opvækst er Aabenraa Kommunes børne-, unge- og familiepolitik. Sund Opvækst opstiller en række ambitiøse
Læs mereInklusion - begreb og opgave
Inklusion - begreb og opgave Danske Fysioterapeuters Fagkongres 5.-7. marts 2015 Karen Sørensen Fysioterapeut, PD specialpædagogik og psykologi, cand.pæd.pæd.psyk Inkluderet.dk Børn falder ud men af hvad?
Læs mereForebyggelsesstrategi fælles sigtelinjer for forebyggelse af eksklusion og udsathed blandt børn og unge i Københavns Kommune
Forebyggelsesstrategi fælles sigtelinjer for forebyggelse af eksklusion og udsathed blandt børn og unge i Københavns Kommune Indhold Fokusområde: Inklusion... 3 Vi har inklusion som fælles vision... 4
Læs mereFælles ansvar for lokale løsninger. Dagtilbud Skoler. Politik for dagtilbud. bistand til småbørn. Anbringelsesgrundlag.
Udvikling Familieafd. Fælles ansvar for lokale løsninger Dagtilbud Skoler Ordentlighed Fælles Faglighed og økonomi går hånd i hånd Mod en fælles indsats Anbringelsesgrundlag Politik for dagtilbud Omlægning
Læs mereSPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE
SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE Politiske målsætninger for skolernes specialundervisning og specialpædagogisk bistand i det almindelige undervisningsmiljø Forord
Læs mereSammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering. Tegn for dagtilbud Dybbøl/ Sundeved som medarbejderne handler på: Hurtig indsats til børn med særlige behov
SMTTE på Inklusion Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering Politisk baggrund: I Sønderborg kommune inkluderes det enkelte barn i fællesskabet. Hvorfor: Vi vil inkludere børn i Sønderborg kommune så de får
Læs mereUDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet
Læs mereEsbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK
T S A K UD Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Sammenhæng og helhed 2012 Forord Forordet kommer senere BØRN & UNGE POLITIKKEN HAR 5 TEMAER. Hans Erik Møller Formand Børn & Familieudvalget Knud Jager Andersen
Læs mereIndhold. Vision for handicappolitikken Holdninger og værdier... 5 Handicappolitikkens målgruppe... 5 Holdninger og værdier...
handicap politik Indhold Forord... 3 Vision for handicappolitikken... 4 Holdninger og værdier... 5 Handicappolitikkens målgruppe... 5 Holdninger og værdier... 5 Målsætninger... 7 Forord Kommunalbestyrelsen
Læs mereBørne- og Ungepolitikken. Tværgående politik for Herning Kommune
Børne- og Ungepolitikken Tværgående politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Indledning 6-7 1. Byrådets børne- og familiesyn 8 2. Fælles ansvar 10 3. Politiske målsætninger
Læs mereSammenhængende Børnepolitik
Sammenhængende Børnepolitik Brønderslev Kommune 1. udgave 1.12.200 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 1.1. 1.2. 1.. 1.4. Baggrund Udarbejdelse og godkendelse Afgrænsning og sammenhæng til andre politikker
Læs mereHolbæk Kommunes. ungepolitik
Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde
Læs mereFællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening
Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen
Læs mereDagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området
Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...
Læs mere- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Læs mereVIDENS NOTAT OM SPECIALUNDERVISNING OG VALG AF STYRINGSMODEL EN KORT OPSAMLING AF FRA DE SENERE ÅRS NATIONALE UNDERSØGELSER
VIDENS NOTAT OM SPECIALUNDERVISNING OG VALG AF STYRINGSMODEL EN KORT OPSAMLING AF FRA DE SENERE ÅRS NATIONALE UNDERSØGELSER UDVALGET FOR BØRN OG SKOLE 26. SEPTEMBER 2018 Notatet omhandler: Notatet er udarbejdet
Læs mereBørne- og Unge politik
Sammenhængende Børne- og Unge politik 2013-2017 1 Indhold Forord 3 Vision 4 Værdier 4 Tema 1 Læring og kompetencer 5 Tema 2 Fritid og kultur 7 Tema 3 Inklusion og fællesskab 8 Tema 4 Forebyggelse og tidlig
Læs mereFrederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik
Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 er vedtaget af Byrådet 21. juni 2017.
Læs merePædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR)
< Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune.
Læs mereAlle børn og unge skal med i fællesskabet. BUPL s udspil om sårbare børn og unge 2019
Alle børn og unge skal med i fællesskabet BUPL s udspil om sårbare børn og unge 2019 Alle børn og unge skal med i fællesskabet Virkeligheden i dag er, at fællesskabet ikke er for alle. Det rammer særligt
Læs mereInklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune
2011 Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune Center for Skole og Ungdom Frederikshavn Kommune (#86359-11 v3) Fællesskaber og mangfoldighed i skolen Frederikshavn Kommune vil videreudvikle
Læs mereDelpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år
Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet
Læs mereBørne- og Ungepolitik 2012-16
Børne- og Ungepolitik 2012-16 1 Indhold Velkommen 4 Baggrund og lovgivning 5 Børne- og Ungesyn 6 Trivsel og sundhed 7 Udviklingsmuligheder for alle 8 Parat til fremtiden 9 Det fælles fundament 10 Faglighed
Læs mereMANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6
MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt
Læs mereForældrepjece. Alle børn og unge er en del af fællesskabet. Herning Kommunes Inklusionsstrategi
Forældrepjece Alle børn og unge er en del af fællesskabet Herning Kommunes Inklusionsstrategi 2016-2020 November 2015 1 Indledning Denne forældrepjece er i korte træk en hjælp til at forstå hvad inklusion
Læs mereLærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel
Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi
Læs mereDer mangler brugen af differentieret sprogbrug, hvilket får strategien til at fremstå som generaliserende. Bl.a. på side 3 i visionen for Egedal.
Høringssvar på inklusionsstrategien fra områdeledergruppen. Områdeledergruppen er undrende overfor strategiens form, processen og deltagelsen omkring udarbejdelsen. Formen ser vi som en blanding af vision,
Læs mereSTANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE. Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast)
STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast) Revideret 2016 Indhold Indledning...2 Målgruppe...2 Indsatser på dagtilbudsområdet...3
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK
UDKAST ODDER KOMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK FÆLLES ANSVAR SAMMEN OG PÅ TVÆRS INDLEDNING I Odder Kommune har vi høje ambitioner for alle børn og unge. Alle børn og unge skal gives de bedst mulige betingelser
Læs merePolitik for inkluderende læringsmiljøer
Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk
Læs mereTÅRNBY KOMMUNE. Sammenhængende Børne- og ungepolitik
TÅRNBY KOMMUNE Sammenhængende Børne- og ungepolitik 2019-2022 0 Indhold Forord... 2 Vision... 3 Værdigrundlag... 4 Menneske- og læringssyn... 5 Temaer for mål og handlinger... 5 Sociale kompetencer...
Læs mereDagtilbud Nordøst AFTALE NOVEMBER 2014
< Dagtilbud Nordøst AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål
Læs mere3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats 3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle
Læs mereLæsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Læs mereFORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK
Vi iværksætter tidlig sammenhængende indsats Børn og unge skal udfordres FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge kan være i udfordringer de er ikke en udfordring Gældende fra 2019 til 2022 GREVE
Læs mereSammenhængende. Børne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt
Læs mereInklusion et fælles ansvar
Inklusion et fælles ansvar Temaoplæg Et godt børneliv et fælles ansvar v. Jytte Lau Disposition Introduktion Hvorfor inklusion? Konventioner, love og politiske mål Ønske og forestilling Hvad er inklusion?
Læs mereNy Nordisk Skole-institution.
Ny Nordisk Skole-institution. 1. GRUNDOPLYSNINGER OM ANSØGER: 2. MOTIVATION OG TILGANG TIL FORANDRINGSPROCESSEN: Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution og hvordan vil I skabe forandringen? Vi
Læs mereInklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune
Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,
Læs mereBørn skal favnes i fællesskab
Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,
Læs mereInkluderende pædagogik og specialundervisning
2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse
Læs mereODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013
ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013 Børnepolitik i Odsherred Kommune. Ifølge lov om Social Service skal alle kommuner have en sammenhængende børnepolitik, der beskriver, hvordan kommunen sikrer sammenhængen
Læs meregladsaxe.dk Sammen Børn og unge former fremtiden Børne- og skolepolitik i Gladsaxe
gladsaxe.dk Sammen Børn og unge former fremtiden Børne- og skolepolitik i Gladsaxe I Gladsaxe Kommune har vi store ambitioner for vores arbejde med børn og unge. Vi har en vision om, at børn og unge vokser
Læs mereSide 2
Side 2 Side 3 Side 4 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Bilag 1 Omlægning af Børnecenter København (BCK) Baggrund Inklusion har været en vigtig politisk dagsorden
Læs mereVision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune
Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:
Læs mereTemadrøftelse af Specialundervisning. Skoleudvalget
Temadrøftelse af Specialundervisning Skoleudvalget 03.04.2018 Handlemuligheder Der er primo 2018 igangsat en proces frem mod en ny model for samarbejdet om inklusion i Aalborg Kommune. Dette arbejde er
Læs mere