Inklusion i Frederiksberg Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Inklusion i Frederiksberg Kommune"

Transkript

1 Inklusion i Frederiksberg Kommune Skolevæsenet Børne- og Ungeområdet, 2013/14

2 Indhold 1. Inklusionsstrategi og overgangsprocedurer Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune Indledning Fundamentet for inklusionen Effektstyringsramme Fra specialtilbud til almentilbud Specialtiltag i Frederiksberg Kommune Særlige enheder for inklusion og specialundervisning PPR Skolen ved Nordens Plads Christianskolen A-sporet, Lindevangskolen C-sporet, Søndermarkskolen Læsekompetencecentret, Skolen på la Cours Vej Ungegrupperne, Tre Falke Skolen Modtageklasserne, Skolen ved Bülowsvej SSP PPR og adgang til specialtilbud Mål for PPR PPR s ydelser og funktion Supervision Yderligere tilbud under PPR Visitation til specialtilbud på skoleområdet Visitation og revisitation til specialskoler og specialspor Visitation og revisitation til A-spor, C-spor, Læsekompetencecenter, Spor 1 og Spor 2 samt Ungegrupperne Visitation og revisitation til Spor 3, Christianskolen og evt. eksterne tilbud Indstilling til revisitation Udvisitering Indstillingsskema, PPR Tavshedspligt og inklusion

3 2.4.1 Tavshedspligt generelt Flere detaljer om tavshedspligt og særligt om Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, PPR Specialtiltag på skolerne Netværk for skolernes ressourcepersoner Skolens ressourcecenter Eks. på Specialgrupper vedrørende supplerende- og specialundervisning Handleplansskabelon for elever med særlige behov - i skole og fritidsdel Familieafdelingen og socialrådgivere på skolerne Det tværfaglige samarbejde i skolesocialrådgiverfunktionen Børn med særlige forudsætninger Teamrefleksionsværktøj til lærerteams Rammer for arbejdet i reflekterende teams Teamets ansvar Forventninger til forældre til skoleelever i Frederiksberg Kommune Forældres mulighed for at få råd og vejledning om inklusionsopgaven Forvaltningen Organisationsplan med ansvarsområder Tosprogskonsulentens opgaver Specialundervisningskonsulentens opgaver

4 4

5 1. Inklusionsstrategi og overgangsprocedurer 1.1 Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud eller føle sig ekskluderet mens de går i en almindelig skoleklasse. Frederiksberg Kommune vil samtidig bevare muligheden for en dagligdag i særligt specialiserede tilbud til de børn og unge, som har et dokumenteret behov herfor, og som ikke indenfor almentilbuddenes rammer kan få en god og udviklende hverdag. Udgangspunktet er hensynet til det enkelte barn, som skal have de bedst mulige vilkår for at udvikle sig og få lagt fundamentet til et godt liv. Uddannelsesmæssigt, arbejdsmæssigt, personligt. Frederiksberg Kommunes inklusionsstrategi tager sit udgangspunkt i Salamanca-erklæringen, som siger, at alle børn har en grundlæggende ret til at blive undervist i de almindelige skoler. Strategien sætter dog særlig fokus på den gruppe af børn og unge, som pt. bliver ekskluderet fra fællesskaberne i folkeskolen, og anviser den vej som Frederiksberg Kommune har valgt i forhold til at opfylde det nationale og lokale mål om, at 96% af hver årgang skal være inkluderet i den almindelige folkeskole. Skolen skal derfor indrettes og fungere på en sådan måde, at inklusionen bliver meningsfuld og vellykket for såvel børn med særlige behov som alle øvrige børn. Strategien består af tre kapitler: Kapitel 1 med selve strategiteksten; indledning, formål, mål og fundament Kapitel 2 der uddyber strategiens bærende elementer. Kapitel 3 der angiver de specifikke mål på kort, mellemlang og lang sigt samt indikatorer på Salamanca erklæringen (1997, uddrag) 2. Vi tror på og erklærer hermed at: - alle børn har en grundlæggende ret til uddannelse og skal have mulighed for at opnå og opretholde et acceptabelt læringsniveau, - ethvert barn har unikke egenskaber, interesser, evner og læringsbehov, - uddannelsessystemer og uddannelsesforløb skal indrettes og iværksættes på en sådan måde, at de tager hensyn til de store forskelle i egenskaber og behov, - de, der har særlige uddannelsesmæssige behov, skal have adgang til almindelige skoler, som skal være i stand til at imødekomme deres behov ved at anvende en pædagogik, der er centreret omkring det enkelte barn, - almindelige skoler, som har denne inklusive orientering, er det mest effektive middel til at bekæmpe diskrimination, skabe trygge fællesskaber, bygge det inklusive samfund og opnå uddannelse for alle; desuden giver de langt de fleste børn en ordentlig uddannelse og forøger dermed hele 5

6 målopfyldelse. Udgangspunktet for strategien er forståelsen af, at børn og unge lærer af hinandens forskelligheder. At en opvækst i inkluderende børnefællesskaber er grundlaget for opbygningen af et inkluderende og demokratisk samfund lokalt, nationalt og globalt. At inklusion fordrer kvalificerede medarbejdere. Medarbejderne har adgang til rådgivning og kompetenceudvikling, gør aktiv brug af de forskellige ressourcepersoner, og udvikler egen og kollegers praksis via refleksion over denne praksis. at forældrene spiller en afgørende rolle for en vellykket inklusion, og de skal derfor inddrages og være medansvarlige for inklusionsarbejdet. at organiseringen af den daglige indsats, ledelsesunderstøtningen heraf samt fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelse, organisering og ressourceforbrug er central for en succesfuld inklusion. opfattelsen af, at inklusion er en fælles opgave. Det er ikke en opgave man som lærer eller pædagog står alene med, men tvært imod en opgave som det fælles børne- og Definition af inklusion Inklusion er en dynamisk og vedvarende proces der øger mulighederne for tilstedeværelse, oplevelse af fællesskab, aktiv deltagelse og højt læringsmæssigt udbytte for alle børn og unge. Inklusion handler dermed om, at alle børn er i positiv social, personlig og faglig udvikling, og alle børn føler sig inkluderede. Alle børn oplever at være en del af fællesskaberne. ungeområde løser i et samarbejde. Formålet med inklusionsstrategien er: At tydeliggøre de inkluderende værdier: tilstedeværelse, deltagelse og læring for forældre, børn og professionelle. At tydeliggøre redskaber og procedurer, der fremmer inklusion. At sikre en effektiv ressourceanvendelse. Målet med inklusionstiltagene er: 1. At alle børn og unge deltager i et socialt, forpligtende og udviklende fællesskab. 6

7 2. At flest mulige børn profiterer af at forblive i deres lokale almenmiljø, men hvis det efter bestræbelserne på inklusion alligevel vurderes, at nogle børn har bedst af at få et andet tilbud, så skal dette tilbydes. 3. At børn, unge, forældre og medarbejdere oplever at inklusionen er vellykket/giver mening 4. At organisering og ressourcefordeling sikrer, at medarbejderne er kompetente og har adgang til ressourcepersoner på inklusionsområdet. Fundamentet for inklusionen Helt overordnet handler inklusionsstrategien om at sikre, at færre ekskluderes til specialtilbud, og at der skabes bedre muligheder for at børn i specialtilbud løbende deltager i og returnerer til almenområdet. Inklusionsindsatsen på skoleområdet i Frederiksberg Kommune er bygget op omkring nedenstående 10 elementer, som udfoldes yderligere i kapitel 2: 1. Alle børn hører som udgangspunkt til i almentilbuddet Det betyder, at flest mulige børn skal have deres dagligdag i den almindelige skole/sfo. Der skal gøres mest muligt for at realisere dette mål, men samtidig fastholder Frederiksberg Kommune muligheden for specialtilbud til de børn, som har behov herfor. 2. Specialtilbud er som udgangspunkt noget midlertidigt Det betyder, at der i alle specialtilbud konstant arbejdes med at gøre det muligt for børnene at vende tilbage til almenområdet, og at der iværksættes systematiske samarbejder mellem de professionelle omkring børnene. 3. Teamet er omdrejningspunktet for den konkrete indsats Det betyder, at ingen lærer eller pædagog står alene med inklusionsopgaven. Det er altid et team og en samlet organisation, som i fællesskab løser opgaven. 4. Læringsmiljøerne er inkluderende og differentierede Det betyder, at pædagoger og lærere har høje forventninger til alle børn, og at læringsmiljøerne tilrettelægges så de tilgodeser mangfoldigheden i børnenes behov og muligheder. 5. Kompetencer og ressourcer til børn med særlige behov findes lokalt Det betyder, at Frederiksberg Kommune tilstræber, at medarbejderne der i det daglige står med inklusionsudfordringen så vidt muligt skal have direkte adgang til den nødvendige hjælp og rådgivning, og at ledelsen støtter op herom. 6. PPR og Familieafdeling understøtter inklusion Det betyder, at pædagogisk-psykologisk rådgivning og Familieafdelinger aktivt indgår i 7

8 og understøtter inklusionsindsatserne på skolerne. 7. Samarbejdet med forældrene er centralt for inklusionen Det betyder, at alle forældre inddrages i og gøres medansvarlige for en succesfuld inklusionsproces, og de kommunale indsatser vedr. gode overgange mellem institutionstilbud og typer fortsættes. 8. Skole- og fritidsopgaven hænger sammen Det betyder, at pædagoger og lærere har forskellige men sammenhængende ansvarsområder, og at deres kompetencer spiller sammen for at løfte inklusionsopgaven. 9. Vi sikrer systematisk videndeling Det betyder, at den eksisterende viden deles systematisk, effektivt og efter velkendte procedurer, og at personer med særlige kompetencer og viden står til rådighed for andre. 10. Vi er fleksible og prioriterer ressourceforbruget Det betyder, at Frederiksberg Kommune sikrer optimale forhold for den lokale ressourceudnyttelse. Mål og handlinger De konkrete effektmål beskrives i kapitel 3, og handletiltagene på baggrund heraf vil løbende blive beskrevet og udviklet indenfor rammerne af fokusaftaler og sektorplaner. Overordnet set er der fokus på fire typer af tiltag: 1. Tiltag der mindsker eksklusionen fra almenområde til specialområde. 2. Tiltag der gør det muligt for børn fra specialområdet at vende tilbage til almenområdet. 3. Tiltag der kompetenceudvikler medarbejdere og sikrer systematisk videndeling. 4. Støttetiltag til medarbejderne der arbejder med børnene (fx ressourcepersoner, netværk, PPR, Familieafdeling, forældresamarbejde m.v.) Fundamentet for inklusionen Inklusionsindsatsen på skoleområdet i Frederiksberg Kommune er bygget op omkring 10 elementer: Alle børn hører som udgangspunkt til i almentilbuddet Det betyder, at Alle skoler, sfo er og klubber har en inkluderende tilgang til børnene, og dette afspejles i alle læringsmiljøer. 8

9 Udgangspunktet for de pædagogiske tiltag er børnenes færdigheder, styrkesider og potentialer og at der på den baggrund arbejdes med at udvikle børnenes kompetencer også på øvrige områder. Vi anerkender og inddrager barnet i fastsættelsen af egne læringsmål. Der udarbejdes handleplan for alle børn med særlige behov, hvor der er fokus på såvel undervisnings- som fritidsdelen af skolen. Alle pædagogiske tiltag beskrives og dokumenteres i handleplanen, og der sker løbende evaluering af denne ved såvel medarbejderne omkring barnet som de særlige ressourcepersoner og ledelsen. Udgangspunktet er, at intet barn flyttes til specialtilbud før der har været gennemført et grundigt lokalt og dokumenteret inklusionsarbejde der godtgør, at et andet tilbud er det rigtige for barnet. Frederiksberg Kommune periodisk laver fælles markeringer af inklusionsopgavens betydning og det fælles ansvar for børn med særlige behov. Fx i form af fælles temadage m.v Specialtilbud er som udgangspunkt noget midlertidigt Det betyder, at Der i alle kommunale specialtilbud løbende arbejdes og eksperimenteres med at gøre det muligt for børnene, helt eller delvist, at vende tilbage til almenområdet, i det omfang dette er muligt og til gavn for barnet. Når et barn overgår fra specialtilbud til almentilbud, og omvendt, så etableres et professionelt samarbejde om overlevering af viden og metoder mellem parterne. Overleveringen omfatter beskrivelse af barnets behov og de konkrete tiltag der tidligere har været gjort (handleplaner og evalueringer). Ved overgang fra specialtilbud til almenområde laves en ordning, hvor personale fra specialtilbud understøtter personalet i almenområdet i en opstartsperiode Teamet er omdrejningspunktet for den konkrete indsats Det betyder, at Ingen lærer eller pædagog står alene med inklusionsopgaven. Teamet (lærere og pædagoger) har, sammen med den øvrige organisation, ansvaret for indsatsen, og det er i teamet, at de konkrete inklusionsplaner bliver implementeret. Det er teamets ansvar, sammen med ledelsen, at prioritere anvendelsen af de tilgængelige ressourcer og planlægge de konkrete tiltag. Teamet sammen reflekterer over den pædagogiske praksis mhp. løbende at tilpasse denne, således at flest mulige børn bliver inkluderet. Det er ledelsens ansvar at støtte og udvikle alle team, så de kan løfte inklusionsopgaven. 9

10 Læringsmiljøerne er inkluderende og differentierede Det betyder, at Pædagoger og lærere har høje forventninger til alle børn og unge, og tilrettelægger og gennemfører leg, læringsaktiviteter og undervisning med udgangspunkt i børnenes og de unges forudsætninger, interesser og potentialer. Teamet om børnene samarbejder om tilrettelæggelsen af læringsmiljøer, som afspejler mangfoldigheden i børnenes behov og muligheder. Pædagoger og lærere anvender en bred vifte af arbejds- og undervisningsformer, således at børnene udfordres og støttes i at lære bedst muligt. Specialpædagogiske redskaber og metoder integreres i de almene lærings- og aktivitetsmiljøer. Der arbejdes med varierede gruppestørrelser og holddannelser også i et specialpædagogisk og inkluderende perspektiv. It anvendes som såvel kompenserende som udviklende redskab Kompetencer og ressourcer til børn med særlige behov findes lokalt Det betyder, at Indsatsen i fht. børn med særlige behov styres af skolens ledelse og koordineres via skolens lokale ressourcecenter. Der skal skabes ensartethed i almentilbuddenes arbejde med børn med særlige behov, særligt vedr. procedurerne vedr. det lokale ressourcecenter og samarbejdet med PPR og Familieafdeling. Forvaltningen sikrer, at der er en minimumsramme som alle arbejder indenfor, idet institutionerne herudover har lokalt handlerum. På hver skole laves konkret plan for, hvordan ledelsen indgår i arbejdet med inklusionsopgaven, således at det er klart for alle parter, hvem der ledelsesmæssig er ansvarlig for hvilke indsatser. Flest mulige ressourcer er til enhver tid til rådighed i almenmiljøet til glæde og gavn for alle børn, herunder børn med særlige behov. Der prioriteres kompetenceudviklingsmidler til de medarbejdere, som særligt har ansvar i forhold til børn med særlige behov PPR og Familieafdeling understøtter inklusion Det betyder, at PPRs og Familieafdelingens medarbejdere er faglige sparringspartnere for skolens ledelse i fht. indsatsen overfor elever med særlige behov. PPRs og Familieafdelingens inklusionsindsats på skolerne sker i samarbejde med skolens ledelse og det lokale ressourcecenter. PPR foretager pædagogisk-psykologiske udredninger og vurderinger af elever, der er indstillet af skolernes ledelser. Vurderingen foretages med henblik på rådgivning om elevens inklusion i det almene tilbud. 10

11 PPR og Familieafdelingens medarbejdere er opsøgende og tilbyder sparring og rådgivning af medarbejderne på skolerne mhp. den tidlige, forebyggende og kompenserende indsats. PPR tilbyder supervision af medarbejderne på skolerne. PPRs og Familieafdelingens medarbejdere tilbyder perspektivering og kvalificering af skolens handleplaner for elever med særlige behov mhp. at støtte de relevante personer i arbejdet med udviklingen af den pædagogiske og didaktiske praksis. PPR og Familieafdelingens medarbejdere har veldefinerede opgaver på skolerne, og der er aftalte og synlige rammer for møder, konferencer og øvrige aftaler. PPR kan anbefale skolens ledelse et ændret skoletilbud, hvis det vurderes, at eleven har behov for mere end 9 timers (12 lektioners) specialpædagogisk indsats. Visitationsprocessen til specialtilbud understøtter inklusion og sikrer gennemskuelige rammeforhold (økonomi, procedure, visitationsbetingelser) for alle parter Samarbejdet med forældrene er centralt for inklusionen Det betyder, at Temaet inklusion sættes på dagsordenen i de sammenhænge, hvor forældre og professionelle mødes omkring børnenes liv, så parterne sammen kan drøfte vigtigheden af at arbejde inkluderende, og på hvilken måde parterne kan bidrage til inklusionen. Alle forældre inddrages, så de får en bred forståelse af inklusionsopgaven og af, hvordan de i det sociale fællesskab kan håndtere og hjælpe børn i vanskeligheder. Arbejdet med at skabe den gode overgang fra daginstitution til skole og fra skole til klub fortsat er i fokus. Der udarbejdes procedurer for vidensoverlevering der sikrer, at når et barn overgår fra én professionel sammenhæng til en anden, så overleveres viden om barnet i videst mulige omfang. Frederiksberg Kommune udarbejder en oversigt over de forventninger skolesystemet generelt set har til forældrene, og den enkelte institution udarbejder lokale principper og iværksætter lokale tiltag på baggrund heraf Skole- og fritidsopgaven hænger sammen Det betyder, at Pædagogerne har medansvar for, at alle børn føler sig inkluderet, føler sig som en del af fællesskaberne. I såvel undervisnings- som fritidsdelen af skolen. Pædagogerne skal igangsætte arbejdet med at skabe relationer, fællesskaber og fælles forståelser så snart et barn starter i skolen. Pædagog-ressourcen i undervisningen ses som en ressource der anvendes der, hvor det giver mest mening i fht. inklusionsopgaven. 11

12 Der etableres et tæt og forpligtende samarbejde mellem skole, sfo og klub i et inklusionsperspektiv. De fysiske læringsmiljøer indrettes, så de giver mulighed for fleksibel anvendelse. Herunder særlig hensyntagen til børn med særlige behov Vi sikrer systematisk videndeling Det betyder, at Ressourcepersoner og vejlederes funktioner og kompetencer er velbeskrevne og kendte. Netværkene for ressourcepersoner og vejledere understøttes af forvaltningen, og deres hovedfunktion er tværgående videndeling, sparring og faglig udvikling. Ledernetværkene arbejder systematisk med videns- og erfaringsudveksling om tiltag vedr. børn med særlige behov. Specialskoler og skoler med specialklasserække fungerer som videncentre for ressourcepersoner og vejledere og for almenområdet generelt. Det er klart beskrevet, hvad disse videncentre kan bidrage med og under hvilke vilkår. Der laves procedurer der sikrer, at de nødvendige informationer vedr. børn med særlige behov er tilstede, når det lokale ressourcecenter eller visitationsudvalget skal træffe beslutning om tiltag og prioriteringer. Der udarbejdes retningslinjer og procedurer der sikrer, at institutionens ledelse i videst mulige omfang får besked, hvis et barn tidligere har været støttekrævende, og om hvilke tiltag der i denne sammenhæng er gjort Vi er fleksible og prioriterer ressourceforbruget Det betyder, at Forhindringer for fleksibilitet i styringsredskaber, ressourcemodeller, skemalægning og øvrige rammeforhold skal fjernes. De eksisterende ressourcer til støtteforanstaltninger, skolepædagog-timer, holdtimer m.v. udnyttes bedst muligt i et inklusionsperspektiv. Dvs. at der sker en løbende prioritering af ressourcerne, at de pædagogiske tiltag tilpasses de enkelte børn og unges konkrete behov, og at der sker en løbende evaluering af effekten af tiltagene. 12

13 1.1.4 Effektstyringsramme Kort sigt (skoleåret ) Effektmål Medarbejderne på skolerne oplever at have fået et kompetenceløft i fht. inklusionsopgaven via det gennemførte supervisions- og uddannelsesforløb. Ny ressourcefordelingsmodel der understøtter inklusion er vedtaget og implementeret. Indikator og målemetode Medarbejderne efterspørger yderligere supervisionsforløb samt processer i team for at fortsætte udviklingen. Vedtaget og udmeldt forår 2013 som basis for skoleåret Mellemlangt sigt ( ) Den enkelte lærer, pædagog og de enkelte team arbejder udfra et inkluderende perspektiv på børnene; børn der står i særlige vanskeligheder fremfor børn der er vanskelige. De enkelte team reflekterer systematisk over egen praksis og organisering i forhold til inklusionsopgaven og handler i forhold hertil. Trivselsundersøgelse blandt lærere og pædagoger viser, at de føler sig i stand til at håndtere udfordringerne vedr. inklusion. Færre føler sig magtesløse. Hvert team har plan for og evaluering af, hvordan teamets ressourcer bruges bedst muligt. For undervisningsdelen fx holdtimer, støttetimer. Alle elever trives og føler sig inkluderede dér hvor de er. Andelen af børn/unge der ekskluderes til specialtilbud er dalet set i forhold til Unge i specialtilbud tager afgangsprøve i alle fag eller minimum i alle hovedfag. Trivselsundersøgelse blandt eleverne viser, at alle føler sig inkluderede. 96% er inkluderet i Andel af ressourcer til almenområdet er steget set i forhold til skoleåret 2011/2012. Andel af unge i specialtilbud der tager afgangsprøve i minimum hovedfagene dansk, matematik, engelsk og fysik er steget set i forholdt til 2011/

14 Andelen af unge, der fortsætter i uddannelse og erhverv efter endt grundskole er steget i forhold til 2011/12. Andelen af unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse og/ eller indgår i faste ansættelsesforhold er steget i forhold til 2011/12 PPR understøtter inklusionsopgaven i almenområdet. Antallet af indstillinger fra skolerne til PPR er faldet set i forhold til 2011/12. Antallet af PPR-ledede supervisionsforløb for lærere er steget set i forhold til 2011/2012. Lang sigt ( ) Flere børn inkluderes i almenområdet 96% er inkluderet. 14

15 1.2 Fra specialtilbud til almentilbud Frederiksberg Kommunes inklusionsstrategi angiver, at der kontinuerligt skal arbejdes med at udsluse elever fra specialtilbud til almentilbud. Herunder beskrives procedure og ansvarsfordelinger: Trin i processen Udslusning fra specialtilbud vil som hovedregel kunne have fire elementer. Besøg i almenområde, praktik i almenområde, visitation, udslusningsproces. Besøg i almenområde. Uforpligtende. Praktik i almenområde. Forpligtende/undersøgende Visitation Udslusningsproces. Besøg i almenområde Besøg bruges som betegnelse for alle former for uforpligtende samarbejder mellem specialtilbud og almentilbud, hvor specialtilbudselever opholder sig helt eller delvist i kortvarige forløb i almenområdet. Kan sammenlignes med fx erhvervspraktik, ekskursioner m.v. Besøg er uforpligtende og har ikke nødvendigvis til hensigt at føre til udslusning. Besøg er ikke en forudsætning for at kunne iværksætte praktik. Besøg aftales konkret mellem specialtilbud og almentilbud, og der har inden iværksættelse altid været drøftelse med PPR-psykolog og forældre. Aktivitet Ansvar Samarbejder/krav Beslutning om Lærer/ledelse Beslutning tages på baggrund af drøftelse med besøg specialtilbud elevens lærer-/pædagogteam og efter aftale med forældre via netværksmøde. Målsætning: PPR og evt. sagsbehandler er informeret og taget med på råd. Aftale om Ledelse/ledelse Aftale laves med modtagende skoles ledelse. Som besøg Special- og udgangspunkt distriktsskolen. almen-tilbud Ledelse i almentilbud beslutter klasse og involverer lærerteam herfra. Specialtilbud udarbejder til mødet handleplan for besøgsforløb. Møde om Lærer/lærer Møde mellem lærer/lærer (evt. team) hvor besøg Special- og specialtilbuddet medbringer (skriftlig) og almen-tilbud overleverer (mundtlig) elevprofil, faglig/personlig profil. Aftales: besøg-start- og sluttidspunkt Dato for opfølgningsmøde hvor der skal drøftes om besøget skal forlænges med en praktikperiode. 15

16 Information Specialtilbud Inden besøg informerer specialtilbuddet forældre, om besøgsforløbet. Mål, tidsplan, ansvarlige. Kontaktperson Specialtilbud Specialtilbuddet udpeger en kontaktperson som er almentilbuddets, forældrenes og elevens faste holdepunkt. Eleven følges af kontaktperson til besøgets første dag og er dagligt i dialog med vedkommende under besøgsperioden. Ophør af besøg Specialtilbud og almentilbud Hvis der opstår problemer undervejs i besøgsperioden kontakter almentilbud specialtilbud. Sammen besluttes videre forløb. Når besøget afsluttes afholdes evalueringsmøde på almentilbud. På mødet drøftes det om eleven kunne have glæde af et formelt praktikforløb. Information til forældre om næste skridt Specialtilbud Specialtilbud informerer forældre og elev om evt. næste skridt. Praktik i almenområde Praktik bruges som betegnelse for forpligtende samarbejder mellem specialtilbud og almentilbud, hvor specialtilbudselever opholder sig helt eller delvist i længerevarende forløb i almenområdet. Praktikken er forpligtende, idet den har som formål at afklare om der er basis for at igangsætte egentligt udslusningsforløb. Aktivitet Ansvar Samarbejder/krav Beslutning om Ledelse Beslutning tages på baggrund af drøftelse med PPRpsykolog, praktik specialtilbud elevens lærer-/pædagogteam (og evt. sagsbehandler) og efter aftale med forældre via netværksmøde. Målsætning: der skal være enighed mellem skole og PPR før forældre inddrages. Aftale om Ledelse Aftale laves med modtagende skoles ledelse. Som praktik specialtilbud udgangspunkt distriktsskolen. Ledelse almentilbud beslutter klasse og involverer lærerteam herfra. Specialtilbud udarbejder til mødet handleplan for praktikforløbet med læringsmål. Møde om Specialtilbud Møde mellem ledelse/ledelse, lærer/lærer (evt. praktik team) hvor specialtilbuddet medbringer (skriftlig) og overleverer (mundtlig) elevprofil, faglig/personlig profil. PPR-psykolog kan inviteres. Aftales: praktik-start- og sluttidspunkt Dato for opfølgningsmøde hvor det drøftes om 16

17 praktik skal forlænges, om eleven skal tilbage i specialtilbud, om der skal indstilles til visitation til almentilbud og dermed udslusningsproces. Information Specialtilbud Inden praktikstart informerer specialtilbuddet forældre, bosted, sagsbehandler, ppr om praktikforløbet. Mål, tidsplan, ansvarlige. Herunder at praktik kán føre til beslutning om såvel returnering til specialtilbud som beslutning om visitation til almentilbud. Kontaktperson Specialtilbud Specialtilbuddet udpeger en kontaktperson som er almentilbuddets, forældrenes og elevens faste holdepunkt. Eleven følges af kontaktperson til praktikkens første dag og er løbende i dialog med vedkommende under praktikken. Ophør af praktik Specialtilbud og almentilbud Hvis der opstår problemer undervejs i praktikken kontakter almentilbud specialtilbud. Sammen besluttes videre forløb. Når praktikken afsluttes afholdes evalueringsmøde på almentilbud med deltagelse af leder/leder, lærerrepræsentanter og PPR-psykolog. Næste skridt drøftes. Information til forældre om næste skridt Specialtilbud Specialtilbud informerer forældre og elev om næste skridt: tilbagevenden til specialtilbud/visitation mhp. udslusning. Information om visitationsproces. Visitation Proces er beskrevet i procedure for visitation og revisitation. Revisitation sker typisk i det tidlige forår. Umiddelbart efter revisitation igangsætter specialtilbuddet i samarbejde med modtagende skole udslusningsprocessen. Specialtilbuddet har ansvaret indtil visitationen træder i kraft (typisk efterfølgende skoleår). Udslusningsproces Udslusningsproces bruges som betegnelse for den strukturerede og aftalte proces der følger af en visitation fra specialtilbud til almentilbud. Dvs. de tiltag der gøres i perioden fra visitation til eleven formelt overdrages til almentilbuddet. Oversigten herunder viser endvidere et eksempel på opfølgningsprocessen i perioden efter udslusningen. Det anførte timetal er vejledende og aftales konkret fra sag til sag mellem specialskole leder og skoleleder på modtagende skole. Målet er at gøre eleven og almentilbuddet klar til skolehverdagen i almentilbuddet. 17

18 Aktivitet Ansvar Samarbejder/krav Aflevering af kommunal handleplan Første overleveringsmøde før eleven påbegynder sit skoleforløb Skoleforløb de første 4 uger Skoleforløb fra 4 uger og indtil første evalueringsmøde Første evalueringsmøde efter max. 3 mdr. Skolelederen på Specialskole/spor Skolelederen på modtagende skole er mødeindkalder og mødeleder. Den kommunale handleplan for elever med særlige behov sendes/afleveres til modtagende skole Deltagere ved overleveringsmøde: Skoleledelsen på modtagende skole Kommende klasselærer/kontaktlærer/klasseteam Afgivende klasselærer/kontaktlærer PPR Forældre hvis ikke de indkaldes til andet møde Formål: at udarbejde en kommende handleplan for eleven samt aftale ansvars- og rollefordeling mellem fagpersoner Specialskole/spor Specialskolen/spor følger eleven i minimum 5 Specialskole/spor og modtagende skole Modtagende skole timer om ugen i de første 4 uger. Specialskolen/spor står til rådighed med: - Rådgivning/vejledning for elevens lærerteam minimum 1 time om ugen de første 4 uger - Støtte til eleven - Observation i klassen - Deltage ved forældrekontakt Efter 4 uger og indtil første evalueringsmøde senest efter 3 måneder står specialskolen/spor til rådighed med minimum 1 ugentlig time. Denne bruges primært på støtte til eleven, rådgivning og vejledning af lærerne og evt. observation i klassen. Det konkrete forløb aftales mellem modtagende og afgivende klasselærer/kontaktlærer. Efter max 3. mdr. deltager specialskolen/spor i første evalueringsmøde. Ansvar overgår typisk til den almindelige folkeskole, idet eleven er udvisiteret fra specialtilbuddet. Skoleforløb fra 3 mdr. indtil 6 mdr. Modtagende skole Efter de 3 mdr. og indtil 6 mdr. står specialskolen/spor til rådighed med 2 timer om måneden primært til rådgivning og vejledning af lærerne i teamet. Det konkrete forløb aftales mellem modtagende 18

19 Efter 6 mdr. og indtil 1 år efter udslusning SFO/klub Modtagende skole Modtagende skole og afgivende klasselærer/kontaktlærer Efter 6 mdr. og indtil 1 år efter udslusning står specialskolen/spor til rådighed med op til 10 timers rejseholdsaktivitet som kan bruges efter behov. Det er den modtagende skole som kontakter specialskolen/spor og præciserer opgaven. Det konkrete forløb aftales mellem modtagende og afgivende klasselærer/kontaktlærer Hvis eleven går i SFO/klub skal pædagogerne inddrages ved ind- og udslusningsprocessen i fornødent omfang. Det overvejes om eleven eller pædagogerne har brug for støtte, rådgivning eller vejledning som så tilrettelægges. 19

20 2. Specialtiltag i Frederiksberg Kommune 2.1 Særlige enheder for inklusion og specialundervisning Frederiksberg Kommune har tre institutioner, hvor særlig viden om inklusion og specialundervisning er samlet. Det er: Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, PPR Specialskolen Skolen ved Nordens Plads Specialskolen/særlige skoletilbud Christianskolen Endvidere findes kompetencecentre på hver skole. Hertil kommer de specialklasserækker og øvrige inkluderende tilbud, som findes i skolevæsenet. Medarbejdere og ledere herfra har kompetencer, som efter konkret aftale kan bringes i spil på andre skoler. Set under ét kan de nævnte institutioner, de lokale kompetencecentre samt specialklasserækkerne betragtes som Frederiksberg Kommunes samlede videncenter for arbejdet med inkluderende praksis og specialundervisning. Således understøtter de hver med deres viden, baggrund og tilgang Frederiksberg Kommunes inklusionsindsats. En indsats, der udfoldes såvel i de nævnte enheder som lokalt på hver enkelt skole og i hvert enkelt undervisningslokale PPR PPR bor på Falkoner Allé 7 og har to hovedopgaver: at rådgive medarbejdere og ledere på kommunens institutioner for børn om unge om inklusion af børn og unge der har særlige behov eller er i særlige udfordringer, samt at gennemføre undersøgelser og udredninger ang. børn med særlige behov/udfordringer mhp. at vejlede om tiltag. PPRs tilbud ses andetsteds i materialet Skolen ved Nordens Plads Skolen ved Nordens Plads er placeret på Sofus Francks Vænge nr. 21 og er Frederiksberg Kommunens specialskole for udviklingshæmmede børn (spor 1), børn med autismespektrum-forstyrrelser (spor 2) samt socio-emotionelt udfordrede børn (spor 3). Spor 3 har både et almindeligt tilbud (3a) og et dagbehandlingstilbud (3b). Skolen tilbyder viden og forståelse om de særlige forhold, der skal indtænkes i hverdagens praksis for børn med socialkognitive vanskeligheder. Fx hos børn med diagnoser indenfor autismespektret, Aspergers syndrom, ADHD, Tourettes syndrom m.v. 20

21 Fundamentet er arbejdet med at øge elevernes muligheder for og glæde ved at indgå i samspil og kommunikation både i sociale og undervisningsmæssige sammenhænge. Disse børn er kendetegnet ved netop at have vanskeligheder indenfor disse områder, og har ofte særlige sanse- og indlæringsprofiler. En del, men ikke alle, vil være børn, der er diagnosticeret indenfor de nævnte områder. Tilbud Som ressource for kommunens øvrige skoler tilbyder Skolen ved Nordens Plads praksisrettet bistand for lærere og pædagogiske medarbejderes arbejde med inklusion. Praksisvejledningen tager udgangspunkt i PRAKSIS, og hvordan der kan arbejdes med den strukturerede og visualiserede pædagogik for at kunne understøtte eleverne i deres udviklingsog læringsprocesser. Med baggrund i forståelsen af elevernes særlige funktion oversætte almen praksis til specialpraksis ved at anvende den fysiske indretning, det daglige skema/program, arbejdssystemer, instruktioner, sociale historier mv. som pædagogiske redskaber. Endvidere er der fokus på at introducere pædagogiske strategier til at fremme elevens/elevernes selvstændighed. Vejledningen gives med henblik på at være en inspiration til selv at arbejde videre. Inden for nedenstående overskrifter skræddersyes indsatser efter de konkrete behov: Praksisvejledning. Mål: at kunne afhjælpe socialkognitive problematikker vha. pædagogiske- redskaber og strategier. At få et fælles specialpædagogisk sprog. Bringe ny viden i spil på skolen. Praksisvejledning Mål: at kunne afhjælpe socialkognitive problematikker vha. pædagogiske- redskaber og strategier. At få et fælles specialpædagogisk sprog. Praksisvejledning / praktik på NO. Mål: At få et fælles varighed indhold deltagere 10 x 1½ time Aktpædagoger fordelt over skoleåret. 3 x 1½ time (kan genansøges) 3 x 1½ time (kan genansøges) Eleven i klassen. Den fysiske organisering. Pædagogiske redskaber - arbejde struktureret og visualiseret at understøtte/tilgodese indlæring og trivsel. Eleven i klassen. Den fysiske organisering. Pædagogiske redskaber arbejde struktureret og visualiseret at understøtte/tilgodese indlæring og trivsel. Pædagogiske redskaber med fokus på at overføre viden om specifikke emner/fokusområder Ansvarlig vejleder: TS Personale / team Ansvarlig vejleder: TS Personale / team Ansvarlig vejleder: TS 21

22 specialpædagogisk sprog med udgangspunkt i specifikke pædagogiske værktøjer/redskaber. Intro workshop Mål: at kunne anvende nogle specialpædagogiske redskaber og strategier i egen praksis. Praksisvejledning og modellering. Mål: at kunne afhjælpe socialkognitive problematikker vha. pædagogiske- redskaber og strategier. At få et fælles specialpædagogisk sprog, mens man arbejder. 2 timer Kan efterfølgende overgå til praksisvejledni ng af team. 3 x 1½ time. (kan genansøges). fra NO til almen skoleklasse. F.eks legekasser, elevsamtale metoder, typer af fysiskorganisering, pauseområder mv. Skole/NO/implementer ing på skole. Alle kan byde ind med egen praksis der præsenteres forskellige pædagogiske redskaber og der gives eksempler på, hvordan der kan arbejdes struktureret og visualiseret at understøtte/tilgodese indlæring og samt trivsel Bringe specialundervisningen ind i praksis, ved at bruge hinanden som rollemodeller. Personale / Trin Ansvarlig vejleder: TS Lærer / pædagog Ansvarlig vejleder: TS Praksisvejledning og modellering. Mål: at kunne afhjælpe socialkognitive problematikker vha. pædagogiske- redskaber og strategier. At få et fælles specialpædagogisk sprog mens man arbejder. 10 x 1½ time fordelt over skoleåret. Bringe specialundervisningen ind i praksis, ved at bruge hinanden som rollemodeller. Personale / team Alm/sparring/specialområ det Mål: at kunne afhjælpe socialkognitive problematikker vha. pædagogiske- redskaber og strategier. At få et fælles specialpædagogisk sprog mens man arbejder. I alt en uge ca 25 lektioner, samt forberedelse. Kan fordeles over tid / efter aftale og behov. At planlægge undervisningen og metode i fællesskab. Dvs. at en alm. lærer og en spec. lærer varetager forløbet i en uge. Lærer / spec.lærer Pædagog / spec.pædago g. Ansvarlig vejleder: TS 22

23 Hvad kan bruges fremad rettet. Kontakt: Henrik Gerlufsen, Souschef og afd. Leder, mobil , mail Tina Schiolborg, Inklusionsvejleder, mobil , mail Christianskolen Christianskolen er placeret på Svanemosegårdsvej 10 og er Frederiksberg Kommunes særlige skoletilbud for normaltbegavede unge mellem år, som har særlige behov af social, personlig eller psykologisk karakter, og også med unge med ADHD, OCD og Aspergers syndrom. Christianskolens hovedkompetencer ligger i praksisfeltet mellem: Hjælp til forståelse af og arbejdet med adfærd, der kan fremstå uhensigtsmæssig/uforståelig for majoriteten, og som ikke umiddelbart kan løses i AKTindsatsen. Herunder sociale udfordringer og misbrug. Samspillet mellem pædagog- og lærerfaglighed; hvordan bringes de to fagligheder i spil sammen i inklusionssammenhænge? Konstruktivt samarbejde med og inddragelse af interessenter omkring den unge. Fx PPR, Familieafdeling, bosteder, gadepiloter/ssp, politi etc. Skole-hjem-samarbejdet med sårbare familier. Veje til konsensus med elven om opgaven og organiseringen af undervisningen. Christianskolens tilbyder praksisrettet bistand for lærere og pædagogiske medarbejderes arbejde med inklusion. Tilbud Som ressource for kommunens øvrige skoler tilbyder Christianskolen praksisrettet bistand for lærere og pædagogiske medarbejderes arbejde med inklusion. Herunder de to hovedpakker der tilbydes, men de kan tilpasses efter nærmere aftale. Tilbud 1: Sparring om konkret udfordring/cases for ledelse, lærere, pædagoger Aktivitet Varighed Indhold Deltagere Opstartsmøde 1-2 timer Introduktion til tanker bag og metoder i Christianskolens arbejde. Forventningsafklaring. Debat og spørgsmål Ledelse, team, aktmedarbejder. Christianskolens ledelse. 23

24 Casemøde 1 time Skolens/teamets case præsenteres. Sparring og fokusering. Opfølgningsmøde 1 tme Sparring om teamets indsats og observationer siden sidst. Fokusering. Afslutningsmøde 1 time Team. Christianskolens ledelse. Evt. PPR. Team Christianskolens ledelse Tilbud 2: Modellering/praksis på Christianskolen for lærere og pædagoger Aktivitet Varighed Indhold Deltagere Opstartsmøde 1-2 timer Introduktion til tanker bag og metoder i Christianskolens arbejde. Forventningsafklaring. Ledelse, team, aktmedarbejder. Christianskolens ledelse. Debat og spørgsmål Praktik på Christianskolen 1 dag pr. uge i en aftalt periode, en samlet uge eller andet Observation af praksis i forhold til elever samt faggruppernes samarbejde. Modellering. Afprøvning i eget miljø. Max 2 personer fra almenområdet tilknyttes en gruppe på Chr.skolen og udveksler viden, erfaringer, metoder med skolens personale. efter aftale Opfølgningsmøde 1 time Teamets observationer. Hvad forsøges implementeret i eget miljø? Team. Christianskolens ledelse, lærer, pædagog Afslutningsmøde 1 time Er forventningerne indfriet, er opgaven løst? Team. Christianskolens ledelse A-sporet, Lindevangskolen A-sporet er et tilbud normalt begavede elever med enten motoriske, perceptionelle- eller opmærksomhedsforstyrrelser. Tilbuddet er for elever frem til og med 7. klasse, hvorefter eleverne flyttes til udskolingstilbud på Tre Falke skolen C-sporet, Søndermarkskolen C-sporet er et tilbud til elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Tilbuddet er for elever frem til og med 7. klasse, hvorefter elever der fortsat har behov for specialundervisning flyttes til udskolingstilbud på Tre Falke skolen. 24

25 2.1.6 Læsekompetencecentret, Skolen på la Cours Vej Læsekompetencecenteret (L-sporet) er et tilbud for normaltbegavede elever med specifikke læse-, stave-, og sprogvanskeligheder. Tilbuddet er til elever fra klasse. Derudover afholdes der kortere læsekurser for elever på 6. og 8. årgang. Endvidere fungerer læsekompetencecenteret som et rejsehold til brug for kommunens øvrige folkeskoler Ungegrupperne, Tre Falke Skolen Ungegrupperne på Tre Falke Skolen er et tilbud, hvortil elever fra A-, C- og L-spor overføres fra 8. klasse Modtageklasserne, Skolen ved Bülowsvej Kommunens modtageklasser er placeret på skolen ved Bülowsvej. Modtageklasser er for elever på klassetrin, der er nyankomne til landet. De er inddelt i fire aldersgrupper SSP SSP- forebyggelse af kriminalitet og misbrug SSP er det tværfaglige samarbejde mellem lærere, pædagoger, socialrådgivere og politiet om at forebygge kriminalitet og misbrug blandt børn og unge. SSP-samarbejdets formål er at bidrage til et positivt børne- og ungdomsmiljø på Frederiksberg. Det sker ved at skabe lokale netværk mellem skoler, klubber, socialrådgivere og andre, der arbejder sammen om at forebygge kriminalitet og misbrug blandt områdets børn og unge. Målgruppen for samarbejdet er primært børn og unge i skolealderen samt deres forældre, sekundært unge mellem 18 og 25 år. Der er fokus på tidlig indsats, hvor evt. begyndende problemer skal løses i opløbet via en hurtig koordineret indsats imellem parterne i SSP samarbejdet. Desuden er der fokus på fastholdelse og udvikling af forældresamarbejdet og forældreansvaret, samt på andre voksnes medansvar for børn og unge. Herunder eksempelvis ved at inddrage det omkringliggende samfund. For eksempel foreninger, sportsklubber og erhvervsdrivende. Metode (Hvordan arbejder vi?) SSP samarbejdet foregår på tre niveauer: Generel indsats - Kriminalpræventiv undervisning og temaer i folkeskolen. Gruppeorienteret indsats - Arbejde med grupper af børn og unge, som er kriminalitetstruede eller udviser uhensigtsmæssig adfærd. Individorienteret indsats - Målrettet arbejde med enkelte børn og unge, der har alvorlige problemer med hensyn til kriminalitet og misbrug. 25

26 Samarbejdsrelationer (Hvordan kommer du i kontakt?) SSP konsulenterne er placeret på rådhuset: Kenneth S. Axelsen Tlf.: Mobil: Anne Mølgaard Ovesen Tlf.: Mobil: Mail: ssp@frederiksberg.dk Gadepiloterne Gadepiloterne er Frederiksberg Kommunes opsøgende team med kontakt til børn og unge i alderen år. Teamet består af 5 medarbejdere, 3 gadepiloter og 2 drop-in medarbejdere, alle med en socialfaglig uddannelse. I områderne Lindevang og Stjernen er der fast tilknyttet en medarbejder for at yde en særlig indsats. Gadepiloterne er en vigtig del af SSP organisationen og har et stort kendskab til børn og unge, hvorfor det er oplagt at trække på deres ressourcer i det kriminalpræventive arbejde. Gadepilot Peter Viborg, tlf Gadepilot Jesper Larsen, tlf Gadepilot Stine Haugen Olsen, tlf gadepiloterne@frederiksberg.dk Drop-In medarbejder (Lindevang) Rico Omar, tlf Drop-in medarbejder (Stjernen) Maria Kirschheiner tlf PPR og adgang til specialtilbud Hvem er PPR Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning (PPR) har kontorer på Falkoner Allé 7, hvorfra psykologer, talehørekonsulenter, socialrådgivere og fysioterapeuter har deres faglige og organisatoriske udgangspunkt. Personalet udgøres af: Ledelse og administration Psykologer med opgaver i forhold til dagtilbuds- og skoleområdet Tale-høre-konsulenter med opgaver i forhold til dagtilbuds- og delvist skoleområdet. Socialrådgivere med opgaver på dagtilbuds- og skoleområdet (opgaven varetages dog hovedsageligt af Familieafdelingen) Fysioterapeuter med opgaver i forhold til dagtilbuds- og skoleområdet Mål for PPR Den overordnede målsætning for PPR er at støtte det primære netværk omkring barnet (familie, skole og daginstitution) i at tilgodese børn med særlige behov med henblik på at fremme barnets trivsel og udvikling. 26

27 PPR s primære opgave er således ifølge Folkeskoleloven at yde rådgivning/vejledning, foretage undersøgelse/vurdering og give forslag til den pædagogiske indsats og evt. specialpædagogiske tiltag PPR s ydelser og funktion Et vellykket inklusionsarbejde både før og efter eventuel indstilling til PPR forudsætter forpligtende samarbejde mellem skoleleder og PPR. Det betyder, at skoleleder indgår i løbende dialog med PPR med henblik på konsensus om indsatsen fra de professionelle. Skolens ledelse mødes ved faste møder med PPR s medarbejdere på skolen med henblik på løbende koordinering af og konsensus om inklusionsindsatsen herunder kompetencecentrets arbejdsopgaver. Der afholdes møder minimum en gang om måneden i løbet af et skoleår. Hvert år i april fastlægges mødeplan for det kommende skoleår. PPR s opgaver at fungere som en intern og uafhængig rådgivning for kommunens daginstitutioner og skoler i forhold til undervisningen og den pædagogiske indsats overfor børn med særlige behov at indgå i det tværfaglige arbejde på skoler og daginstitutioner for at fremme trivsel hos børn og unge med særlige behov at foretage pædagogiske, psykologiske, motoriske og sproglige vurderinger/undersøgelser af henviste børn og unge. Der føres en journal for det enkelte barn, som er omfattet af regler om aktindsigt og fortrolighed (jf. Forvaltnings- og Persondataloven) og er den ansvarlige PPR-medarbejders arbejdsredskab kan fremsætte forslag om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, herunder forslag om foranstaltning af vidtgående specialundervisning/specialpædagogisk bistand kan inddrage eller henvise til supplerende ekspertise at følge udviklingen hos børn, som modtager specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand i mere end 12 ugentlige lektioner ved mindst én gang årligt at medvirke til, at der tages stilling til det videre forløb at orientere elever og forældre om mulighederne for fortsat bistand og uddannelse efter endt skolegang. Yderligere ansvarsområder En fast og systematisk supervisions- og rådgivningspraksis for alle medarbejdere på specialskoler og i specialspor. Dvs. en fast ordning hvor PPR-medarbejder løbende arbejder konsultativt og giver konkret supervision og rådgivning til alle medarbejdere i specialtilbud. 27

28 En fast og systematisk rådgivning og evt. supervision af alle ressourcepersoner (fx AKT-lærer, specialundervisningslærer osv.) på de almindelige skoler. Dvs. en fast ordning, hvor den lokale skolepsykolog arbejder konsultativt og giver konkret støtte og rådgivning til alle ressourcepersoner, for herved at understøtte disses arbejde ud mod den øvrige lærergruppe. PPR tilbyder her samlede forløb, der går på tværs af skolerne, således at deltagerne får inspiration fra kolleger på andre af kommunens skoler. Faste ugentlige arbejdstider på hver skole svarende til ca. 1 hel eller 2 halve dage. Anvendes til møder, vejledninger, undervisning og åben træffetid. Vil blive en kombination af de forskellige medarbejderkategorier der er ansat i PPR. Årligt at lave konkrete samarbejdsaftaler med ledelsen på hver skole omkring skolens behov og ønsker om lokale kursusforløb, lokale supervisionsforløb, lokale undervisningsforløb (tale-høre-undervisning), lokale observationsforløb, deltage i netværksmøder med forældre og medarbejdere, kortere samtaleforløb med børn. Foretage undersøgelser og udarbejde pædagogisk-psykologiske vurderinger af elever, som er indstillet til PPR Supervision Supervisionsforløbene koordineres på møde mellem PPR-medarbejderne på skolen og skolens ledelse. Planer (kadence, datoer og deltagere) for det kommende års supervisionsforløb fastlægges hvert år i april. OM SUPERVISION Ved etablering af et rum for supervision, er det vigtigt at være tydelig omkring kontrakten. Med kontrakten menes en gensidig forståelse af form og indhold forhold, som skal være afklaret med såvel ledelse som fagpersonale. Kontrakten skal indeholde følgende punkter: Formål (mål med forløbet) Hvem (individuel eller gruppe - hvor mange deltager) Hvor (den fysiske ramme) Hyppighed Ramme Ansvar (tavshedspligten) Evaluering (afslutning på forløbet) Yderligere tilbud under PPR Uden indstilling: 28

29 PPR rådgiver personalet på skolen. Eksempelvis vedrørende den fremtidige indsats for enkelte eller en gruppe af elever og samarbejdet med forældrene. PPR har mulighed for at deltage i første konsultative samtale mellem forældre og skole med henblik på afklaring af eventuel bekymring. Mødet indkaldes altid af skolens ledelse og forældre skal altid være til stede. Hvis forældrene ønsker, at der skal skrives et referat, aftales det forinden, at det er et beslutningsreferat. Psykologer fra PPR kan derudover tilbyde enkelte samtaler med børn, hvis der er indhentet forældreaccept. Det er klasselæreren eller eventuel skolens ledelse, der indhenter dette. Talehørepædagoger kan tilbyde undervisningsforløb af kortere varighed PPR kan på ønske fra lærer/pædagog komme ud i den enkelte klasse med henblik på observation og efterfølgende råd og vejledning. Det er her forudsat, at skolen /v lærer, pædagoger eller leder) har orienteret og fået accept fra forældregruppen. PPR kan give råd og vejledning til forældre ved telefonisk henvendelse. I den forbindelse er der forsøgsvis etableret åben telefonrådgivning for forældre, der ønsker at være anonyme. Supervision af personalet på skolen/institutionen. Der kan aftales et fast forløb med en gruppe af lærere og/eller pædagoger, eller løbende efter behov. PPR afholder desuden løbende korte kurser. Der er oftest tale om korte kurser med fagligt indhold i overensstemmelse med de faggrupper, der arbejder i PPR (eksempelvis Observationsmetoder for AKT-lærere v/psykolog og Børn med cerebral parese v/fysioterapeut). Information om kurser sendes til skolens ledelse og kan findes på PPR s hjemmeside. Desuden har du som medarbejder på en af kommunens skoler altid mulighed for at kontakte en af de PPR-medarbejdere, der er tilknyttet din skole, enten pr. telefon eller på mail. Efter indstilling: En indstilling til PPR sker formelt med henblik på en pædagogisk psykologisk vurdering. Vurderingen kan være mundtlig, men skal være skriftlig, hvis forældrene ønsker det. Vurderingen er foretaget på baggrund af en undersøgelse som kan have forskellig karakter. Undersøgelser kan bestå i observationer, standardiserede tests, netværksmøder og/eller samtaler med lærere, pædagoger, forældre og evt. barnet. Undersøgelser afsluttes med en vurdering af evt. særlige behov, samt anbefalinger til det pædagogiske tilbud/skolen. 29

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune 1. Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud.

Læs mere

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune 1. Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud

Læs mere

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune 1. Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud.

Læs mere

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Den inkluderende skole FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Disposition Baggrund og værdier Forståelse af inklusion Et inkluderende læringsmiljø Forudsætninger kompetencer og viden En kompleks og fælles

Læs mere

Ansøgningsskema om forpligtende samarbejde med Inklusionsudvikling om styrket inklusion i dagtilbud, skoler og fritidstilbud

Ansøgningsskema om forpligtende samarbejde med Inklusionsudvikling om styrket inklusion i dagtilbud, skoler og fritidstilbud Ansøgningsskema om forpligtende samarbejde med Inklusionsudvikling om styrket inklusion i dagtilbud, skoler og fritidstilbud Ansøgningsfrist fredag den 1. marts 2013 kl. 12. Ansøgningen bør have et omfang

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab

Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Indhold 3 5 6 7 8 9 Inklusion i Dragør Kommune at høre til i et fællesskab Faglighed Organisering Forældresamarbejde

Læs mere

Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015.

Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015. Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015. Side 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Fælles værdier giver fælles retning, og styrer måden vi tænker og handler på 3 3. Fælles overordnede

Læs mere

Inklusionsstrategi Solrød Kommune

Inklusionsstrategi Solrød Kommune Inklusionsstrategi Solrød Kommune 1 Inklusionsstrategi Solrød Kommune. Solrød Kommune har en ambition om at styrke inklusion til gavn for alle børn og unge. Solrød Kommunes strategi for inklusion beskriver

Læs mere

Optagelse på C-sporet sker, efter indstilling fra PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning), i visitationsudvalget.

Optagelse på C-sporet sker, efter indstilling fra PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning), i visitationsudvalget. Principper for C-sporet 1. Målgruppe Optagelse på C-sporet sker, efter indstilling fra PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning), i visitationsudvalget. C-sporet indgår sammen specialklasserækken A-gruppen

Læs mere

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune. 0 18 års-området

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune. 0 18 års-området Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune 0 18 års-området Indledning: Inklusionsbegrebet i Tårnby Kommune baserer sig grundlæggende på Salamanca-erklæringen 1 fra 1994, der

Læs mere

AKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014. Børn og Unge afdelingen

AKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014. Børn og Unge afdelingen AKT strategi Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014 Børn og Unge afdelingen Fredericia Kommunes strategi for AKT Baggrund Der har gennem mange år været arbejdet med AKT området i Fredericia

Læs mere

INKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast)

INKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast) INKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast) Revideret 2016 0 Indhold Inklusion i Dragør Kommune 2 Faglighed 4 Organisation 5 Forældresamarbejde 6 Tidlig indsats 7 Opfølgning og

Læs mere

Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber

Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Forord Strategi for inklusion i Skanderborg kommune Børn og Unge 0 17 år Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre

Læs mere

Inklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år

Inklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år Inklusion - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Strategi for inklusion Børn og unge 0-17 år Forord Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre værdien af inklusion

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Skolen på Duevej ,9% Skole på la Cours vej ,3% Lindevangskolen ,1% Ny Hollænderskolen ,1%

Skolen på Duevej ,9% Skole på la Cours vej ,3% Lindevangskolen ,1% Ny Hollænderskolen ,1% DET STATISTISKE DATAGRUNDLAG Figur 1: Svarprocent Figur 2: Besvarelser fordelt på skolerne Skoleleder Administrativleder, pædagogiskleder eller lignende Lærer Pædagog eller pædagogmedhjæl per I alt Skolen

Læs mere

Inklusionspolitik på Nordfyn

Inklusionspolitik på Nordfyn Inklusionspolitik på Nordfyn Evalueret 2015 Oprettet den 6. april 2016 Dokument nr. 480-2016-108394 Sags nr. 480-2016-14317 Indhold Indledning og baggrund... 2 Visionen for inklusion på Nordfyn... 3 Nordfyns

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Politik for inkluderende læringsmiljøer Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 27. april 2017 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion handler om at høre til, og om at de enkelte børn er del af

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger

Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger 1 Indledning Inklusion har præget den offentlige debat siden 2012, hvor der blev gennemført

Læs mere

K-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune

K-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune K-klasserne - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Hvorfor har Aalborg Kommune specialundervisningstilbud? I Skoleforvaltningen i Aalborg Kommune arbejder vi hver dag med at tage hånd om alle

Læs mere

SK-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune

SK-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune SK-klasserne - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Hvorfor har Aalborg Kommune specialundervisningstilbud? I Skoleforvaltningen i Aalborg Kommune arbejder vi hver dag med at tage hånd om alle

Læs mere

Emne: Inklusionsstrategi på Eltang Skole og Børnehave

Emne: Inklusionsstrategi på Eltang Skole og Børnehave Eltang Skole og Børnehave Emne: Inklusionsstrategi på Eltang Skole og Børnehave Dato 1. september 2016 Sagsbehandler Karin Eriksen Direkte telefon 79 79 78 96 E-mail erka@kolding Salamancaerklæringen fra

Læs mere

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune.

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune. Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION April 2012 I SKOLEN kommune. INKLUSION. Fra Fremtidens skole : I en inkluderende skole oplever alle elever sig selv og hinanden som en naturlig del af skolens

Læs mere

2. Værdigrundlaget og den professionelle indsats Det fælles værdigrundlag for arbejdet med børn og unge i Gladsaxe Kommune er:

2. Værdigrundlaget og den professionelle indsats Det fælles værdigrundlag for arbejdet med børn og unge i Gladsaxe Kommune er: Gladsaxe Kommune Familieafdelingen august 2006 Sammenhængende børnepolitik i Gladsaxe kommune 1. Indledning Gladsaxe Kommunes Sammenhængende børnepolitik 2007-2009 skal sikre sammenhæng i overgangene mellem

Læs mere

Specialklasser for elever med fysiske handicaps og indlæringsvanskeligheder

Specialklasser for elever med fysiske handicaps og indlæringsvanskeligheder Specialklasser for elever med fysiske handicaps og indlæringsvanskeligheder - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Kære forældre Denne folder er en generel beskrivelse af kommunens specialklasser

Læs mere

Kommunalt grundlag for lokale specialgrupper

Kommunalt grundlag for lokale specialgrupper Kommunalt grundlag for lokale specialgrupper Ved spørgsmål kontakt Specialpædagogisk konsulent Kristina Wetche Nikolaisen krn@norddjurs.dk Tlf. 24 96 55 32 I Norddjurs Kommune vil vi arbejde målrettet

Læs mere

Inklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag 2015-2018

Inklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag 2015-2018 Inklusionsstrategi og Arbejdsgrundlag på 2015-2018 Indhold 1. Forord... 3 2. Vision og værdier for Højvangskolen... 4 3. Formål med inklusionsindsatsen... 5 4. Inklusionsstrategi for Højvangskolen... 5

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud Inklusion i Dagtilbud og Skole Center for Skole og Dagtilbud 2014 1 Inklusion i Egedal Kommune En vision og strategi om inkluderende fællesskaber Kære læser Du har sikkert haft oplevelser med flere forskellige

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Politik for inkluderende læringsmiljøer Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk

Læs mere

Inklusion - begreb og opgave

Inklusion - begreb og opgave Inklusion - begreb og opgave Danske Fysioterapeuters Fagkongres 5.-7. marts 2015 Karen Sørensen Fysioterapeut, PD specialpædagogik og psykologi, cand.pæd.pæd.psyk Inkluderet.dk Børn falder ud men af hvad?

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

STRATEGI FOR INKLUDERENDE FÆLLESSKABER I

STRATEGI FOR INKLUDERENDE FÆLLESSKABER I 1 I SKOLE OG SFO En pædagogisk kurs at styre efter i hverdagen Det er ikke en egenskab ved det enkelte barn, der afgør, om det kan inkluderes det er en egenskab ved fællesskabet (Bent Madsen, 2011) 2 INDHOLD

Læs mere

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

TIL SPECIALUNDERVISNING OG ANDEN SPECIALPÆDA- GOGISK BISTAND, SAMT DAGBEHANDLINGSTILBUD

TIL SPECIALUNDERVISNING OG ANDEN SPECIALPÆDA- GOGISK BISTAND, SAMT DAGBEHANDLINGSTILBUD VISITATION TIL SPECIALUNDERVISNING OG ANDEN SPECIALPÆDA- GOGISK BISTAND, SAMT DAGBEHANDLINGSTILBUD Pædagogisk Udvikling & Inklusion Center for Uddannelse Center for Børn og Familie Slagelse Kommune August

Læs mere

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter Forord Denne folder skal informere om de arbejdsområder og ydelser, som medarbejderne i det centrale Videns- og ressourcecenter kan levere. Hensigten med folderen

Læs mere

SK-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune

SK-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune SK-klasserne - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Kære forældre Denne folder er en generel beskrivelse af kommunens SK-klasser. Hvis du ønsker at vide mere, er du velkommen til at kontakte

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

Strukturklasser og indskolingsklasser

Strukturklasser og indskolingsklasser Strukturklasser og indskolingsklasser - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Hvorfor har Aalborg Kommune specialundervisningstilbud? I Skoleforvaltningen i Aalborg Kommune arbejder vi hver dag

Læs mere

Ferslev Skole. Inklusion begynder i hovedet.

Ferslev Skole. Inklusion begynder i hovedet. Ferslev Skole Inklusion begynder i hovedet. Handleplan for inklusion Forældreinformation Januar 2013 1 Indledning Inklusion betyder, at alle børn har lov til at gå på distriktsskolen og flere børn kan

Læs mere

PPR Aalborgs organisering og opgaver

PPR Aalborgs organisering og opgaver Click here to enter text. PPR Aalborgs organsiering og opgaver 12. september 2013 Sagsnr./Dok.nr. 2013-32826 / 2013-285150 PPR Aalborgs organisering og opgaver PPR Aalborg er en tværfaglig organisation,

Læs mere

POLITISKE MÅL FOR INKLUSION SAMT INKLUSIONSSTRATEGI

POLITISKE MÅL FOR INKLUSION SAMT INKLUSIONSSTRATEGI POLITISKE MÅL FOR INKLUSION SAMT INKLUSIONSSTRATEGI Baggrund Behovet for større inklusion har igennem flere år været et politisk tema både kommunalt og nationalt. Senest har undervisningsministeren og

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og klub i Frederiksberg Kommune.

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og klub i Frederiksberg Kommune. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og klub i Frederiksberg Kommune. Godkendt af kommunalbestyrelsen den xx 2014. 1.0 Indledning Formålet med mål- og indholdsbeskrivelsen for SFO og klub er at beskrive

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

Norddjurs Familieundervisning Kvalitetsstandard

Norddjurs Familieundervisning Kvalitetsstandard Norddjurs Familieundervisning Kvalitetsstandard 26. marts 2013 1 Norddjurs Familieundervisning Det overordnede formål med Norddjurs Familieundervisning er - i et aktivt samarbejde med forældre og skole

Læs mere

Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter

Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter Børne- og Ungdomsforvaltningen FAKTA fra Børne- og Ungdomsforvaltningen 2016 Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter I Københavns Kommunes fritidsinstitutioner og -centre og skoler

Læs mere

Visitationsprocedure på skoleområdet

Visitationsprocedure på skoleområdet Visitationsprocedure på skoleområdet Juni 2015 Visitationsprocedure på skoleområdet Notatet indeholder en procedure for, hvordan den fremtidige visitationsprocedure på skoleområdet i Ballerup Kommune tilrettelægges.

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Espergærdeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Forældre 17 Lærer 22 Elev 85 1 2.

Læs mere

Grundlag for Roskilde kommunes specialklasser og tilhørende fritidstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder Udarbejdet i samarbejde mell

Grundlag for Roskilde kommunes specialklasser og tilhørende fritidstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder Udarbejdet i samarbejde mell Grundlag for Roskilde kommunes specialklasser og tilhørende fritidstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder Udarbejdet i samarbejde mellem Tjørnegårdskolen og PPR Formål med specialklasserne

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats

MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats MINIGRUPPER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats Vi vil skubbe til grænserne for fællesskabet for vi vil

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre 29 Skole - med rapport

Læs mere

Dato? What? Why? How? Who? Kendskab til børn i supplerende skoletilbud. Kendskab til børn i specialundervisningstilbud

Dato? What? Why? How? Who? Kendskab til børn i supplerende skoletilbud. Kendskab til børn i specialundervisningstilbud Dato? What? Why? How? Who? Visitationsdrøftelser lokalt på skolerne. Hele året. Det aftales lokalt hvor ofte man mødes. Samarbejde læringskonsulent og inklusionsmedarbejder. Læringskonsulent holder faste

Læs mere

G-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune

G-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune G-klasserne - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Hvorfor har Aalborg Kommune specialundervisningstilbud? I Skoleforvaltningen i Aalborg Kommune arbejder vi hver dag med at tage hånd om alle

Læs mere

Proceduren for samarbejdet mellem dagtilbud og andre fagprofessionelle er

Proceduren for samarbejdet mellem dagtilbud og andre fagprofessionelle er PROCEDURE Procedure for samarbejdet mellem dagtilbud og andre fagprofessionelle - herunder visitationsprocedure i forhold til iværksættelse af specialpædagogisk bistand til børn,der endnu ikke har påbegyndt

Læs mere

Spiregruppen, Bremdal Dagtilbud

Spiregruppen, Bremdal Dagtilbud Spiregruppen, Bremdal Dagtilbud Indledning. Spiregruppen er Struer Kommunes specialtilbud til børn i 3 6 års alderen, undtagelsesvis også 0 3 års alderen. Specialgruppen er organiseret i henhold til Dagtilbudsloven,

Læs mere

Der mangler brugen af differentieret sprogbrug, hvilket får strategien til at fremstå som generaliserende. Bl.a. på side 3 i visionen for Egedal.

Der mangler brugen af differentieret sprogbrug, hvilket får strategien til at fremstå som generaliserende. Bl.a. på side 3 i visionen for Egedal. Høringssvar på inklusionsstrategien fra områdeledergruppen. Områdeledergruppen er undrende overfor strategiens form, processen og deltagelsen omkring udarbejdelsen. Formen ser vi som en blanding af vision,

Læs mere

Aug Kommissorium for ressourceteams

Aug Kommissorium for ressourceteams Aug. 2015 Kommissorium for ressourceteams Inklusion er på dagsordenen og der er udarbejdet en inklusionsstrategi i Dragør Kommune. I forlængelse af denne har forvaltningen fundet det nødvendigt at organisere

Læs mere

Udvikling af inkluderende læringsmiljøer og Visitationsprocedure af specialundervisning

Udvikling af inkluderende læringsmiljøer og Visitationsprocedure af specialundervisning Udvikling af inkluderende læringsmiljøer og Visitationsprocedure af specialundervisning Møde i Handicaprådet den 18. september 2017 Gældende fra 1. maj 2017 Formål Udarbejdet til ansatte i Lejre Kommune,

Læs mere

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner. 28.10.17 Langhøjskolen skolen som fælles projekt Inklusionshandleplan Langhøjskolen har tydelig retning og lederskab i forhold til arbejdet med inkluderende læringsmiljøer, hvilket sikrer en tydeligere

Læs mere

Strategier for inklusion på Højagerskolen

Strategier for inklusion på Højagerskolen Strategier for inklusion på Højagerskolen 1. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer: Vi skal udnytte mangfoldigheden i børnenes styrker og kompetencer. Vi skal anerkende og værdsætte

Læs mere

Visitationsprocedurer Vejen Kommune 2019/2020

Visitationsprocedurer Vejen Kommune 2019/2020 Visitationsprocedurer Vejen Kommune 2019/2020 Hvem kan visiteres til et specialtilbud?... 2 Hvad skal Vejen Kommunes Folkeskoler og Friskoler gøre, når en elev skal visiteres til et specialtilbud?... 2

Læs mere

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Ressourcecenteret hvem er vi? På Sankt Annæ Skole er vi optaget af at give børnene de bedste rammer og muligheder for læring og trivsel. Ressourcecenteret varetager således

Læs mere

Mellem dagtilbud, skoler, klubber og PPR PPR. Almenområdet. Skoler og SFO'er. Tale-hørelærere. Specialpædagoger. Dagtilbud. Klubber.

Mellem dagtilbud, skoler, klubber og PPR PPR. Almenområdet. Skoler og SFO'er. Tale-hørelærere. Specialpædagoger. Dagtilbud. Klubber. SAMARBEJDSmodel Mellem dagtilbud, skoler, klubber og PPR Almenområdet PPR Dagtilbud Skoler og SFO'er Klubber Tale-hørelærere Specialpædagoger Psykologer Udarbejdet af KL s Konsulentvirksomhed juni 2013

Læs mere

Skolepolitik : Rejsen mod nye højder

Skolepolitik : Rejsen mod nye højder Skolepolitik 2013-2017: Rejsen mod nye højder Folkeskolen er for alle. Det er ikke bare en konstatering, men en ambitiøs målsætning, som folkeskolerne i Nyborg Kommune hver eneste dag har til opgave at

Læs mere

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge Indsatsplan 2016 2018: Strategi for fællesskaber for børn og unge Strategi for fællesskaber og indsatsplanen skal samlet set understøtte realisering af visionen om, at børn og unge oplever glæden ved at

Læs mere

Skolen betaler for pladser til ekskluderede elever.

Skolen betaler for pladser til ekskluderede elever. NOTAT 28. januar 2013 Sagsbehandler: Dok.nr.: 2012/0062501-7 Skoleafdelingen Supplerende notat om økonomimodel, der understøtter øget inklusion Undervisningsudvalget drøftede på mødet den 21. januar 2013

Læs mere

Strategi for inklusion. - for børne- og ungeområdet i gribskov kommune

Strategi for inklusion. - for børne- og ungeområdet i gribskov kommune Strategi for inklusion - for børne- og ungeområdet i gribskov kommune Gribskov Kommune sætter inklusion på dagsordenen, fordi forskellighed betragtes som en styrke, der har værdi for alle. Børne- og Ungeområdet

Læs mere

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer

Læs mere

Langsigtede mål , samt delmål for 2016

Langsigtede mål , samt delmål for 2016 Langsigtede mål 2014 2017, samt delmål for 2016 og koordineret samarbejde. Mål: Tidlig indsats Politikområde 01 og 03 Langsigtet mål: Flere børn og familiers vanskeligheder afhjælpes så tidligt som muligt

Læs mere

Skole. Politik for Herning Kommune

Skole. Politik for Herning Kommune Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik

Læs mere

Procedure for visitation af elever til specialpædagogisk bistand i Ikast-Brande Kommune

Procedure for visitation af elever til specialpædagogisk bistand i Ikast-Brande Kommune Procedure for visitation af elever til bistand i Ikast-Brande Kommune Indholdsfortegnelse Indstillingsforløb til visitering af elever i Ikast-Brande kommune til specialundervisning/ bistand... 2 Revisitation

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

K-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune

K-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune K-klasserne - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Kære forældre Denne folder er en generel beskrivelse af kommunens K-klasser. Hvis du ønsker at vide mere om den enkelte K-klasse, er du velkommen

Læs mere

April Fælles om trivsel. Strategi for fællesskab og trivsel. på 0-18 år. Frederikssund Kommune

April Fælles om trivsel. Strategi for fællesskab og trivsel. på 0-18 år. Frederikssund Kommune April 2018 Fælles om trivsel Strategi for fællesskab og trivsel på 0-18 år Frederikssund Kommune Indledning og realisering Fælles om trivsel er en strategisk prioritering af de fokusområder, som har afgørende

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud.

Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud. Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud. Grundlag. Grundlaget for visitationsproceduren er: Bekendtgørelse nr. 693 af 20/06/2014 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre Det tværfaglige samarbejde i Fredensborg Kommune Information til forældre Kære Forældre Glade børn er fundamentet for arbejdet med børn og unge i Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune arbejder målrettet

Læs mere

Visitation og bevilling af specialpædagogisk ressourceforløb og/eller specialpædagogisk bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen

Visitation og bevilling af specialpædagogisk ressourceforløb og/eller specialpædagogisk bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen VEJLEDNING Visitation og bevilling af specialpædagogisk ressourceforløb og/eller specialpædagogisk bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen Marts 2019 Formål Vejledningens formål er dels

Læs mere

Inklusion et fælles ansvar

Inklusion et fælles ansvar Inklusion et fælles ansvar Temaoplæg Et godt børneliv et fælles ansvar v. Jytte Lau Disposition Introduktion Hvorfor inklusion? Konventioner, love og politiske mål Ønske og forestilling Hvad er inklusion?

Læs mere

Handleplan for den sammenhængende børnepolitik

Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Indledning Alle børn og unge i Glostup skal have mulighed for at blive i stand til at mestre deres liv og udfolde deres potentialer. Med den sammenhængende

Læs mere

Vordingborg Kommunes årshjul for arbejdet med visitation til specialpædagogisk bistand

Vordingborg Kommunes årshjul for arbejdet med visitation til specialpædagogisk bistand Vordingborg Kommunes årshjul for arbejdet med visitation til specialpædagogisk bistand Årshjul for arbejdet med visitation er et arbejdsredskab til brug for Vordingborg Kommunes skoler der beskriver arbejds-

Læs mere

Særlig dagtilbud efter servicelovens 32

Særlig dagtilbud efter servicelovens 32 Særlig dagtilbud efter servicelovens 32 Definering af Særlig behov Særlig dagtilbud tilbydes børn med betydelig og/eller varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Alle børn skal have mulighed for

Læs mere

Vejledning til Samarbejdsmodel og skabelon til Stærkt samarbejde

Vejledning til Samarbejdsmodel og skabelon til Stærkt samarbejde Børne- og Ungdomsforvaltningen Vejledning til Samarbejdsmodel og skabelon til Stærkt samarbejde for skoler, KKFO, klynger, fritidsklubber, fritidstilbud, institutioner i klynger. FAKTA fra Børne- og Ungdomsforvaltningen

Læs mere

Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis.

Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis. Børnehuset Lilletoften Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis. 2. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer. I Børnehuset Lilletoften har vi et anerkendende

Læs mere

Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning

Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning Ressourcecenteret hvem er vi? Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter er et fagligt team og forum bestående af skolens afdelings og ressourcecenterleder, specialundervisningslærere, dansk som andetsprogslærere,

Læs mere