Parforhold og tilknytning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Parforhold og tilknytning"

Transkript

1 Parforhold og tilknytning Denne artikel er skrevet af Inge Holm. Hun er privatpraktiserende psykoterapeut (MPF), mindfulnessinstruktør (MBSR) og organisationskonsulent. Inge er oprindelig uddannet cand. merc. fra CBS, master i organisationspsykologi fra RUC og har en fireårig. psykoterapeutuddannelse samt en etårig uddannelse som mindfulnessinstruktør. Inge er endvidere forfatter til en række ledelsesbøger; alle udgivet på Hans Reitzels Forlag, og arbejder for tiden på en ny bog om stress og udviklingstraumer. Se mere på Om trygge og utrygge forhold Denne artikel belyser parforholdet gennem tilknytningsteoriens linse. Overordnet set betyder det, at parternes respektive erfaringer med betydningsfulde relationer tidligt i livet, tillægges afgørende betydning for, hvordan vi som voksne vil indgå i et parforhold, og for hvordan parforholdet vil udvikle sig. Parternes tilknytningsmønstre vil således spille en afgørende rolle for parforholdets oplevede kvalitet, stabilitet og varighed. Artiklen berører kun kortfattet de forskellige tilknytningsmønstre, og lægger i stedet vægten på parforholdets dynamikker, men hvis man vil vide mere om tilknytningsmønstre, kan jeg anbefale, at man læser andre af mine artikler, som går i dybden med det emne. Tilknytningsmønstre Tilknytningsteorien kan give os forskellige hypoteser om og forklaringer på såvel vores tilknytningsmønster som vores relationsstil altså den måde vi som voksne indgår i et parforhold på, og særligt hvordan vi håndterer de konflikter, der løbende vil opstå. Ifølge tilknytningsteorien og den solide empiriske forskning, der ligger til grund herfor, udvikler alle mennesker en karakteristik stil for at være i betydningsfulde relationer. Man kan være overvejende tryg eller utryg, og dette afhænger hovedsageligt af, hvordan man som barn, er blevet mødt af sine forældre eller andre omsorgspersoner.

2 Det trygge barn er blevet mødt af en overvejende sensitiv responsivitet; det er blevet set på med mildhed, venlighed, respekt og anerkendelse, og som en individuel person med egne legitime behov. Det er barnet, der er blevet mødt med det blik, der siger: Jeg ser dig, og alt hvad jeg ser, elsker jeg ubetinget. For det utrygge barn forholder det sig lige omvendt; det er enten mødt af vrede, kritik og krav om at skulle ændre sig, eller af uforudsigelighed og forventninger om at skulle tage sig af forældrenes, ofte ustabile, psykologiske behov i form af at lytte, trøste og stå til rådighed. Det barn, der mødes af kritik, vil over tid lære at trække sig tilbage og håndtere sine følelser selv; det vil skrue ned for sine tilknytningssignaler og ikke forvente trøst eller omsorg. Dette utrygge tilknytningsmønster kaldes afvisende/undvigende. Det barn, der er blevet mødt med uberegnelighed og krav om omvendt omsorg vil derimod lære, at det er nødvendigt at skrue op for sine tilknytningssignaler for at få dækket sine behov. Dette mønster kaldes ambivalent/ængsteligt. Ud over at blive vred og sorgfuld, bliver man tillukket og isoleret af at blive nedvurderet, og ængstelig og nervøs af ikke at vide, hvad man kan forvente. Ud af disse tre tilknytningsmønstre: trygt, afvisende/undvigende og ambivalent/ængsteligt, kan der opstå fire prototypiske parforhold; trygt/trygt, afvisende/afvisende, ængsteligt/ængsteligt og afvisende/ængsteligt. En persons tilknytningsmønster siger en masse om, hvad man søger i et parforhold, og særligt hvilken strategi man bruger for at få det, man ønsker. Man gør typisk brug af den strategi, som man har lært tidligt i livet; så i situationer, hvor der opstår angst, usikkerhed og utryghed i parforholdet, vil den trygge part åbent give udtryk for sine følelser og forvente, at situationen kan løses, og at der er hjælp at hente, mens den utrygge afvisende vil nedvurdere sine behov for omsorg, trække sin tilbage og undgå nærhed, og den utrygge ængstelige vil insistere, klynge, være hjælpeløs og overdrive sine behov. Voksentilknytning Voksentilknytning handler om kontakt og nærhed med en anden specifik person, som ikke umiddelbart kan erstattes. Man kan først tale om en egentlig voksentilknytning, når parforholdet er konsolideret, hvilket almindeligvis tager omkring et par år. Parforhold er dynamiske og vil hele tiden ændre sig i takt med, at parterne og deres omverden også forandrer sig. Det er således nødvendigt, at parterne hele tiden er i stand til at tilpasse både sig selv og relationen til forandrede indre og ydre tilstande. Begge parter må være fleksible og adaptive. Parforhold varetager en vigtig funktion i menneskets liv. Vi er flokdyr og kan ikke klare os uden de andre. Frygten for alenehed er således biologisk og evolutionært selekteret frem. Det betyder, at truslen om adskillelse generelt skaber stor frygt,

3 og et reelt tab fører til dyb sorg. Frygt, vrede og sorg er i den optik helt naturlige emotionelle svar på trusler om separation, tab eller psykologisk utilgængelighed hos en tilknytningsfigur. Det er meget ofte netop det tema, der kan bringe parforholdet i krise. Parforholdet som emotionsregulering Alle mennesker har behov for at kunne vende sig mod en betydningsfuld anden og få omsorg, støtte og anderkendelse særligt i situationer, hvor vil føler os utrygge og sårbare. Dette behov er biologisk betinget. Dertil kommer, at vi også har behov for at opleve os trygge, så vi kan vende blikket ud mod verden, udforske den og tilegne os nye færdigheder uden for parfoldet. Et parforhold fungerer således både som en sikker havn, det vil sige et sted, hvor man kan få omsorg og støtte, og som en tryg base for individuel vækst, læring og udvikling; det vil sige et sted hvorfra man trygt kan drage ud i verden og gøre sig personlige erfaringer. I et forhold bruger parterne hinanden til at regulere emotionelle tilstande; trøst og støtte, når det er det, der bliver kaldt på, og opmuntring til udvikling, når det er i fokus. En voksen tilknytningsrelation fordrer derfor, at begge parter kan finde ud af bruge hinanden til at regulere egne indre emotionelle tilstande, men også at de hver især er udstyret med tilstrækkelig selv-reguleringskompetence. De forskellige tilknytningsmønstre fungerer i den optik ikke så meget som et personlighedstræk, som en egentlig emotionsreguleringsstrategi. Den trygt tilknyttede regulerer sig gennem både kontakt og distance, mens den afvisende tilknyttede hovedsagligt trækker sig væk og dealer med sine følelsesmæssige tilstande i ensomhed, og den ængsteligt tilknyttede bliver overvældet og klynger sig til den anden. Begge parter spiller således en afgørende rolle i hinandens selvreguleringsprocesser, men på forskellig måde alt efter tilknytningsstil. Uden tilstrækkelig selv-reguleringskompetence hos begge parter, hvilket vil være tilfældet ved utryg tilknytning, bliver det svært at vise tillid i parforholdet både til sig selv og den anden. Parterne vil have svært ved at finde en hensigtsmæssig balance mellem kontakt og nærhed på den ene side og selvstændighed og distance på den anden. Det er på den måde muligt, at den strategi, parterne har lært at bruge til at regulere deres emotioner på, vil føre til konstante konflikter og brud i parforholdet; især hvis der er dissonans i deres respektive strategier, hvilket bliver meget tydeligt, når en afvisende tilknyttet danner par med en ængsteligt tilknyttet. Strategierne kan måske virke nogenlunde på det individuelle plan, men bliver tydeligt dysfunktionelle i et parforhold. Et parforholds evne til at transformere negative og vanskelige følelser til mere positive og behagelige tilstande er en afgørende kompetence, og har stor

4 betydning for forholdets oplevede kvalitet og stabilitet. Det, der spiller ind i forhold til denne emotionsreguleringskapacitet, er dels parternes respektive tilknytningsmønstre, dynamikken mellem mønstrene samt parholdets situation her-og-nu. Tilknytning, omsorg og sex Et parforhold kan man forstå som bestående af tre adfærds- eller motivationssystemer: Tilknytning, omsorg og sex. Tilknytningssystemet bliver vakt i situationer med frygt, angst, ked-af-det-hed og generel usikkerhed, og her vil det være afgørende, at den part, der har behov for støtte, kan vende sig mod den anden, og at den anden kan tilbyde omsorg; altså så at vedkommendes biologiske omsorgssystem vækkes. Omsorgssystemet er afgørende for parforholdets kvalitet og stabilitet. Igennem tilbud om omsorg, giver parterne hinanden såvel en sikker havn til trøst og støtte, som en tryg base for udforskning og aktiviteter på egen hånd uden for parforholdet. Parternes respektive omsorgskompetencer står i tæt forbindelse med tilknytningsmønsteret. Den trygt tilknyttede vil almindeligvis være sensitiv og imødekommende overfor dens andens behov for omsorg, og vil kunne gøre brug af fleksible metoder til at være der for den anden. Den trygt tilknyttede vil have forholdsvis mange emotionelle ressourcer, tillid og tro på sig selv. Den ængsteligt tilknyttede derimod vil typisk være overoptaget af sine egne behov og nervøs for ikke at få nok. Det kan have den konsekvens, at omsorg hovedsageligt gives for selv at få noget tilbage til sig selv. Den ambivalent tilknyttede kan således nemt komme ud af resonans med dens andens behov, og i stedet for at give passende omsorg, blive kontrollerende, krævende, insisterende og invaderende. Den afvisende tilknyttede forstår ofte grundlæggende slet ikke den andens behov for omsorg, og vil i stedet se det som afhængighed og svaghed. Den afvisende part vil således typisk nedgøre eller minimere alle behov for nærhed og omsorg både sine egne og partnerens. Endelig er der det seksuelle adfærdssystem. Der kan være flere forskellige drivkræfter i relation til sex i et parforhold. Det kan handle om intimitet og kærlighed eller om lyst og tilfredsstillelse. Sex kan også være motiveret af behovet for psykologisk bekræftelse og dermed regulering af indre emotionelle tilstande; eller det kan handle om identitet og anderkendelse fra den ydre omverden eksempelvis venner og bekendte. En krise i parforholdet kan udfordre et eller flere af de tre motivationssystemer og på mange forskellige måder. For eksempel vil en krise betinget af utroskab vise sig i det seksuelle system, men måske handle mere om brud og svigt i

5 omsorgssystemet. Det trygge forhold Personer med tryg tilknytning har de mest stabile forhold det vil sige forhold hvor parterne i overvejende grad udtrykker tilfredshed med parforholdet. Trygt tilknyttede har endvidere en tendens til at finde sammen som par. I det trygge forhold fungerer begge parter som såvel en sikker havn som en tryg base for hinanden. Begge parter vil søge nærhed, tryghed og intimitet i parforholdet, men vil også opfordre hinanden til selvstændighed og personlig udvikling og vækst også uden for parforholdets rammer. Sikker havn adfærd vil være karakteriseret af åbenhed omkring følelser, interesse i hinandens sorger og bekymringer, tillidsfuldhed, tilbud om fysisk nærhed, kropskontakt og praktisk assistance. Tryg base adfærd viser sig gennem gensidige opfordringer til at prøve nyt, interesse i hinandens ideer og planer, tillid og støtte til hinandens personlige behov for udvikling, læring og vækst. Det trygge forhold er karakteriseret ved nærhed og intimitet, men også selvstændighed og personlig frihed. Intimitet fordrer, at begge parter kan udtrykke behov for støtte, at begge kan give omsorg på en passende måde, at begge føler sig komfortable med sig selv som selvstændige personer samtidig med, at de oplever sig til knyttet til den anden i et forpligtende fællesskab, og endelig at begge parter kan udholde og reparere de konflikter og brud i parforholdet, der måtte opstå over tid. Det er således nødvendigt både med nærhed og selvstændighed. I det trygge parforhold er der en sund balance mellem disse modsatrettede behov. Det trygge parforhold er endvidere karakteriseret ved en stærk kompetence hos parterne til at reparere brud i kontakten når der er uoverensstemmelser og konflikter. Det trygge parforhold er således ikke uden konflikt, men der er en solid evne til at dynamisk at bevæge sig igennem de forskellige faser af kontakt, brud på kontakten og reetablering af kontakten. Det er i et tilknytningsteoretisk perspektiv kapaciteten til reparation, der bliver helt afgørende for et parholds oplevede kvalitet og stabilitet, fordi det vedvarende vil fluktuere mellem oplevelser af harmoni og disharmoni. I det trygge parforhold bærer parterne med sig dybe erfaringer om, at brud i betydningsfulde relationer nok er ubehagelige, men at de kan repareres. De har således tillid til både sig selv, den anden og parforholdets styrke. Evnen til at reparere relationelle brud hænger tæt sammen med evnen til at kunne regulere egne emotioner; man er således nødt til at have lært at rumme den frustration og eventuel angst, der altid vil være forbundet med periodisk at miste kontakt og samhørighed med en betydningsfuld tilknytningsperson. Brud er emotionelt meget smertefulde, fordi vi som art ikke er skabt til at leve alene. Vi er afhængige af hinanden for at kunne få et liv i mest mulig balance og harmoni.

6 Det utrygge forhold Er man utrygt tilknyttet, vil man grundlæggende opleve sig selv som uværdig til kærlighed kombineret med, at andre personer opleves som enten uopnåelige, invaderende eller usensitive. Man kan opleve parforholdet som en trussel mod ens egen frihed og selvstændighed, eller man kan frygte, at den anden ikke kan eller vil give tilstrækkelig sikkerhed, tryghed og bekræftelse. For den utrygt tilknyttede er det at være i en tæt relation ofte en stressfaktor i sig selv. I det utrygge parforhold kan al form for selvstændighed og individualitet nemt opleves som en trussel mod relationen. Det gælder især for den ængstelige part. Den afvisende part derimod, vil typisk foretrække eller decideret overdrive aktiviteter uden for fællesskabet, og ikke se eller negligere dens andens behov for nærhed. Den ængsteligt tilknyttede part vil søge omsorg og tryghed på bekostning af selvstændighed, mens den afvisende tilknyttede part har det lige omvendt. I det utrygge parfold har parterne således en maladaptiv strategi med hensyn til at håndtere balancen mellem nærhed og distance, og er karakteriseret ved ikke at kunne falde ind i en stabil balance, der både rummer plads til intimitet og personlig integritet. Det utrygge parforhold vil ofte være præget af kronisk eller fluktuerende utilfredshed, og evnen til reparation af brud vil være ringe især hvis parternes respektive tilknytningsbehov og emotionsreguleringsstrategier er inkompatible. Dette er tilfældet når en afvisende tilknyttet danner par med et ængstelig tilknyttet, og i sådanne parforhold vil der ofte være et højt stress- og konfliktniveau. Inkompatible tilknytningsbehov fører til emotionelt disharmoniske parforhold, hvor stemningslejet kører op og ned og kan veksle mellem lykke og eufori den ene dag, og foragt og had den næste. Den vil være en tendens til sort/hvid tækning, hvor parforholdet enten er helt perfekt eller aldeles katastrofalt. Idealisering eller dæmonisering af den anden part vil som et resultat heraf typisk forekomme. Parforholdet vil ofte befinde sig i kriser præget af håbløshed, og der vil være en oplevelse af, at de er irreversible, og at brud ikke kan overvindes eller heles. For den utrygt tilknyttede vil der af gode grunde være en særlig sensitivitet overfor separation, kritik, kontrol og afvisning; temaer som vil udspille sig i alle parforhold, men som bliver overordentlig tydelige og gennemtrængende i utrygge parforhold. Utrygge parforhold er ikke nødvendigdig mindre stabile end de trygge; både trygge og utrygge forhold kan ende i definitive brud og skilsmisse, men de er langt mere lidelsesfulde at være i, og paradoksalt nok er deciderede dysfunktionelle parhold, hvor der er tale om vold og misbrug, ofte skræmmende stabile. Man kan således godt leve i et langvarigt men ulykkeligt parforhold, fordi

7 parterne har stærke defensive behov, som gør det umuligt for dem både at bryde den onde cirkel eller at afslutte parforholdet. Frygten for at miste sin mest betydningsfulde tilknytningsfigur kan være så skræmmende, at man villig til både at krænke og lade sig krænke. Konflikthåndteringsstrategier Alle parforhold gør brug af diverse strategier med hensyn til løsning af konflikter og genforening efter brud. Disse strategier kan være mere eller mindre adaptive, og vil have en tæt sammenhæng med de respektive tilknytningsmønstre. Typisk vil en eller begge parter opleve at miste kontakten med hinanden i de såkaldte trigger situationer; det vil sige situationer som ubevidst sætter gamle reaktionsmønstre i gang. Typisk vil trigger-situationen have en vis lighed med noget, man tidligere har oplevet som stærkt ubehageligt eller decideret skræmmende. De fleste af os udvikler sådanne specifikke sårbarheder, som gør os mindre kompetente med hensyn til at konflikthåndtering i den konkrete situation, men for den trygt tilknyttede er der generelt både tillid og ressourcer til at løse problemet og gøre en genforening mellem parterne mulig igen. Konfliktløsningsstrategien vil være samarbejdsorienteret. Den ængsteligt tilknyttede part vil sædvanligvis bruge hyperaktiverende strategier det vil sige skrue op for tilknytningsadfærden og overdrive konflikten, når der opstår usikkerhed om partnerens tilgængelighed. Det kan indebære metoder som råb og skrig, gråd, klyngen, insisteren, tryglen, kontrol, trusler og andre forsøg på manipulation. Alt sammen forskellige former for adfærd knyttet til en dyb frygt for at miste tilknytningsfiguren. Den afvisende tilknyttede derimod vil foretrække at bruge deaktiverende strategier det vil siger skrue ned for tilknytningssystemet og underdrive konflikten, når der opstår angst og usikkerhed. Her kan alle former for undgåelses- og tilbagetrækningsadfærd komme i spil eventuelt kombineret med kritik og nedgørelse af behov for omsorg og genforening. Adfærd der er knyttet til en dyb frygt for af blive kritiseret og nedgjort for at vise emotionelle behov. Hvad enten den foretrukne konfliktløsningsstrategi er overinvolveret konfrontation eller underinvolveret undgåelse, skaber de begge optrapning af konflikten, umuliggør reparation og genforening og efterlader det primære problem angst for adskillelse eller nærhed uløst. Konfliktløsningsstrategierne vil ikke være samarbejdsorienterede, men defensivt orienterede. Indre arbejdsmodeller De anvendte konfliktløsningsstrategier er ikke nødvendigvis hverken bevidste eller tilsigtede, men opstår i stedet spontant som en reaktion på frygt og den tilstand af hyperarousal, som frygten bringer parterne i. Der er ingen mennesker, der kan tænke, reflektere eller agere formålstjenesteligt i situationer, hvor krop, hjerne og nervesystem er i alarmberedskab og kapret af angst og stresshormoner.

8 Konfliktløsningsstrategier er inkorporerede i parternes respektive indre arbejdsmodeller og fungerer i relation til den implicitte hukommelse. Det medfører, at vi sætter ind med en bestemt form for adfærd, når vi føler os truede en adfærd vi sjældent er herre over, og som sjældent er tilpasset den konkrete situation, men mere handler om uløste problematikker i den tidligste tilknytningsrelation. Oplevelsen af eksempelvis sin partners tilgængelighed eller utilgængelighed er således overvejende subjektiv og set gennem eget tilknytningsmønsters indre arbejdsmodeller. En indre arbejdsmodel er resultatet af gentagne interaktioner med en betydningsfuld tilknytningsfigur tidligt i livet i den preverbale alder, som kodes i den implicitte, sprogløse hukommelse. En mental model for, hvordan man kan forstå og forudsige andre personers intentioner og adfærd. De indre arbejdsmodeller er forholdsvis konsistente, men kan også ændre sig som led i nye erfaringer med tilknytningspersoner. Et parforhold kan eksempelvis resultere i nye indre arbejdsmodeller, og derved kan et nyt adfærd- og reaktionsmønster bliver muligt. Parterapi Parterapi på et tilknytningsteoretisk grundlag handler om at hjælpe parret med at reorganisere både individuelle og fælles mønstre for kontakt, brud og reparation i relationen. I første omgang drejer det om at få øje på såvel egne som partnerens måde at håndtere behov for såvel nærhed som selvstændighed på. Dernæst handler det om at blive bevidst om, hvad der egentlig sker i de konfliktfyldte trigger-situationer og endelig om langsomt at opbygge tillid til, at parforholdet godt kan overleve både forskellighed og konflikter, men at det med stor sandsynlighed vil kræve, at begge parter er indstillede på at lære nye måder at være sammen på. Der vil være rigide tanker, holdninger og forestillinger der skal slippes, og nye mere fleksible kompetencer, der skal erhverves, således at der kan opstå fundamental tryghed i relationen for begge parter.

Klare roller forebygger stress ET ORGANISATIONSPSYKOLOGISK BLIK PÅ ORGANISERING

Klare roller forebygger stress ET ORGANISATIONSPSYKOLOGISK BLIK PÅ ORGANISERING Klare roller forebygger stress ET ORGANISATIONSPSYKOLOGISK BLIK PÅ ORGANISERING DI s konference om sundhedsfremme på arbejdspladsen - Sund Ledelse Tirsdag d. 16. september 2014, Odense Congress Center

Læs mere

Tilknytning, udviklingstraumer og stress

Tilknytning, udviklingstraumer og stress Tilknytning, udviklingstraumer og stress Denne artikel er skrevet af Inge Holm. Hun er privatpraktiserende psykoterapeut (MPF), mindfulnessinstruktør (MBSR) og organisationskonsulent. Inge er oprindelig

Læs mere

JOHN BOWLBY - TILKNYTNINGSFORSTYRRELSER

JOHN BOWLBY - TILKNYTNINGSFORSTYRRELSER JOHN BOWLBY - TILKNYTNINGSFORSTYRRELSER Det er med Bowlbys teori, at det rationelle aspekt tillægges en kolossal betydning for barnets tidlige udvikling, derfor inddrages Bowlbys teori om den tidlige tilknytning

Læs mere

Bedre Balance testen:

Bedre Balance testen: Bedre Balance testen: Sæt kryds på skalaen, hvor du umiddelbart tænker at det hører hjemme. prøv ikke at tænke så meget over hvad der står bare vælg det, der falder dig ind. Intet er rigtigt eller forkert

Læs mere

Når tilknytningen svigter! 1

Når tilknytningen svigter! 1 1 Når tilknytningen svigter! 1 Mennesker i alle aldre synes at være mest lykkelige og bedst i stand til at udvikle deres talenter, når de lever i den trygge forvisning om, at de har en eller flere personer

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Selvtillid refererer til vores fornemmelse og tro på, at vi kan gøre noget succesfuldt.

Selvtillid refererer til vores fornemmelse og tro på, at vi kan gøre noget succesfuldt. Lavt selvværd Er du meget selvkritisk, og bekymrer du dig konstant for alt det, der kan gå galt? Er du bange for at fejle og blive afvist, og føler du dig inderst inde usikker på, om du er god nok? - Måske

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00 INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD Dag 1. kl. 16.30-18.00 FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET Afklaring af vigtige begreber Teorien bag mentaliseringsbegrebet Udvikling af mentaliseringsevnen Mentaliseringssvigt

Læs mere

Referat fra seminar Sensitive Fordele i København den 9. maj 2015

Referat fra seminar Sensitive Fordele i København den 9. maj 2015 Referat fra seminar Sensitive Fordele i København den 9. maj 2015 med Elaine Aron og Lise og Martin August Bestyrelsen i HSP foreningen var blandt de 500 deltagere i seminaret. Oplæg med Elaine Aron Hovedemnet

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Børn og brud i hjemmet

Børn og brud i hjemmet Børn og brud i hjemmet af Psykoterapeut Steen Palmqvist, Asssentoft Brud og deres konsekvenser Når sætningen brudte hjem står I linjen, får det sikkert de fleste til at tænke på skilsmisse, hvor bruddet

Læs mere

Social færdigheds test.

Social færdigheds test. Social færdigheds test. Spørgeskemaet består af en række spørgsmål som du kan se nedenfor. Læs dem og besvar dem et af gangen ved at give dig en karakter mellem 0 og 10, hvor 0 = Passer slet ikke 10 =

Læs mere

Studio III Konflikthåndtering ud fra en Low Arousal tilgang. Pædagogisk dag Firkløverskolen Lørdag d. 25. februar

Studio III Konflikthåndtering ud fra en Low Arousal tilgang. Pædagogisk dag Firkløverskolen Lørdag d. 25. februar Studio III Konflikthåndtering ud fra en Low Arousal tilgang Pædagogisk dag Firkløverskolen Lørdag d. 25. februar Formiddagens program Kort præsentation af oplægsholdere Kort intro til Studio III Stress

Læs mere

Et stykke vanskeligt arbejde

Et stykke vanskeligt arbejde Sårbare unge Mathias Lasgaard, psykolog, phd Lektor, Syddansk Universitet Seniorforsker ved CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland Email: mlasgaard@health.sdu.dk Tlf. 2478 1157 Adr.:

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

Det perfekte parforhold

Det perfekte parforhold Det perfekte parforhold - sådan gør du Mette Glargaard Forlaget Grenen Andre bøger af Mette Glargaard Selvværd for begyndere Poul Glargaards datter det usynlige barn Helterejsen slip følgerne af din opvækst

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Konference om børn i plejefamilier

Konference om børn i plejefamilier Konference om børn i plejefamilier Hotel Hans Egede, 5.12. 2012 Conni Gregersen Tavshedspligt i gruppen Alle forpligter sig til ikke at tale om personligt stof, de måtte høre om på kurset, andre steder

Læs mere

KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET

KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET KOMMUNIKATION Torsdag 22.01.2009 Åshild Skogerbø Psykolog Specialist i klinisk sexologi, NACS PhD-studerende Københavns Universitet aask@pubhealth.ku.dk PÅSTANDE INTIMITET,

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Førstehjælp til det skrantende parforhold

Førstehjælp til det skrantende parforhold Førstehjælp til det skrantende parforhold Af: Lone Knuhtsen Når forholdet er ved at gå i hårdknude er der måske hjælp at hente i en weekend med parterapi. Man kan f.eks. blive sendt på besøg i partnerens

Læs mere

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE Biologisk forskel i nervesystemet. Har et mere følsomt nervesystem. Stimuli, indtryk

Læs mere

PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende

PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende Indhold: Introduktion......side 3 Baggrund.....side 3 Udvikling.....side 4 Hvor mange?.side 5 Konsekvenser for pårørende.. side 5 Behandling..side 6 2 Introduktion:

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL

STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL Cima Development udvikler ledere, medarbejdere og teams. Vi er specialiseret i at hjælpe: Nyetablerede teams og deres ledere, som skal godt og hurtigt fra start. Teams

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Styrk de særligt sensitive børn

Styrk de særligt sensitive børn Styrk de særligt sensitive børn Særligt sensitive børn er på godt og ondt mere påvirkede af det omgivende miljø. De er blandt de mest fagligt og socialt stærke børn, når de trives i et miljø. Men føler

Læs mere

Simon Bendfeldt sb@brainaware.dk www.brainaware.dk

Simon Bendfeldt sb@brainaware.dk www.brainaware.dk Simon Bendfeldt sb@brainaware.dk www.brainaware.dk Er din kaffe varm? Om automatreaktioner og følelsesmæssig regulering Det er de færreste af os, som tager en stor slurk af den kaffe, vi lige har hældt

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Krisepsykologi i forbindelse med uheld

Krisepsykologi i forbindelse med uheld I SAMARBEJDE MED BANEDANMARK 4. juli 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Chefpsykolog i Dansk Krisekorps A/S

Læs mere

Du arbejder med din personlige udvikling gennem indsigt og kontakt

Du arbejder med din personlige udvikling gennem indsigt og kontakt Du arbejder med din personlige udvikling gennem indsigt og kontakt Psykoterapeut Organisationskonsulent Personlig udvikling Intensive kurser Krisehjælp Parkurser Terapi GIS International Gestalt-psykoterapi

Læs mere

At bygge et hus. I Psykologisk FAMILY DYNAMICS AF FINN WESTH OG KIRSTEN DIERNISSE

At bygge et hus. I Psykologisk FAMILY DYNAMICS AF FINN WESTH OG KIRSTEN DIERNISSE FAMILY DYNAMICS AF FINN WESTH OG KIRSTEN DIERNISSE Om et forebyggende familiebehandlingsprojekt til alle med ondt i familien. Det baserer sig på familiens medejerskab til sin egen udvikling og på familiens

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring BROK en kilde til udvikling og positiv forandring - få øje på den frustrerede drøm bag brokkeriet Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Er der én ting, vi mennesker

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

Dialektisk adfærdsterapi i KKUC - helhedsorienteret behandling

Dialektisk adfærdsterapi i KKUC - helhedsorienteret behandling Dialektisk adfærdsterapi i KKUC - helhedsorienteret behandling DAT-teamet i KKUC Signe Trøst, psykolog Thomas Collier, psykolog John Eltong, psykolog Casper Aaen, psykolog og faglig konsulent Ursula Vasegård,

Læs mere

Fra tidlig relationsdannelse til udvikling af tilknytningsadfærd.

Fra tidlig relationsdannelse til udvikling af tilknytningsadfærd. Anna Rosenbeck Cand Psych. Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com. Fra tidlig relationsdannelse til udvikling af

Læs mere

ægtefælle I imago-terapi er den første tese, at forberedelse til relationer IMAGO-TERAPI Af Jette Simon Sinkjær Det var så yndigt...

ægtefælle I imago-terapi er den første tese, at forberedelse til relationer IMAGO-TERAPI Af Jette Simon Sinkjær Det var så yndigt... 8 FRA ægtefælle BARN TIL IMAGO-TERAPI Af Jette Simon Sinkjær I imago-terapi er den første tese, at forberedelse til relationer er essentielt og ikke kun ønskværdig, hvis vi skal bevare kærligheden og skabe

Læs mere

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde er et tilbud til familier, der potentielt kan komme til at fungere tilfredsstillende ved hjælp af råd og vejledning, evt. kombineret med

Læs mere

Sansepåvirkning, der kan stresse

Sansepåvirkning, der kan stresse Sansepåvirkning, der kan stresse Autismeforeningen, Region Østjylland Onsdag d. 18. september 2013 Kirsten Bundgaard og Inge Moody Frier Opfattelse af verden Når hjernen skal skabe en relevant virkelighedsopfattelse,

Læs mere

Far, mor og særlige børn - et forældreperspektiv. Jeanette Ringkøbing Rothenborg www.tankespin.dk & www.vejvidere.dk

Far, mor og særlige børn - et forældreperspektiv. Jeanette Ringkøbing Rothenborg www.tankespin.dk & www.vejvidere.dk Far, mor og særlige børn - et forældreperspektiv Jeanette Ringkøbing Rothenborg www.tankespin.dk & www.vejvidere.dk INTRODUKTION Jeanette Ringkøbing Rothenborg M. Sc. (Interkulturel Kommunikation og Ledelse,

Læs mere

Ilse Sand. Sig ordentligt. farvel

Ilse Sand. Sig ordentligt. farvel Ilse Sand Sig ordentligt farvel 1 Sig ordentligt farvel! Denne vejledning må gerne kopieres og foræres til familie og venner. Forord Mange problemer skyldes brudte relationer, som man ikke har fået sagt

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Indledning. 1. Hjernens natur

Indledning. 1. Hjernens natur Indledning 1. Hjernens natur Forholdet mellem arv og miljø Mennesker har et biologisk beredskab til at deltage i kulturen Arv er miljøpåvirkelig Sårbarhed og miljøpåvirkning Genernes betydning Den hierarkiske

Læs mere

Jeg er uddannet både fysioterapeut og psykoterapeut og har derigennem fået en bred forståelse og indsigt i menneskers fysiske og psykiske verden.

Jeg er uddannet både fysioterapeut og psykoterapeut og har derigennem fået en bred forståelse og indsigt i menneskers fysiske og psykiske verden. Introduktion til psykoterapeutisk behandling. Min baggrund: Jeg er uddannet både fysioterapeut og psykoterapeut og har derigennem fået en bred forståelse og indsigt i menneskers fysiske og psykiske verden.

Læs mere

Gestaltmetodikken og stress

Gestaltmetodikken og stress Gestaltmetodikken og stress Samtaler med John Ewans Porting om Gestalt, af journalist Simon Bordal Hansen Stress er en kompleks tilstand, som kan udvikle sig til en regulær krise. Og derfor kan det godt

Læs mere

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Budskaberne: - Du skal videre med livet nu! - Jo værre du har det des mere vigtigt

Læs mere

Kollegastøtte - en hjælpende hånd, når en kollega ikke trives

Kollegastøtte - en hjælpende hånd, når en kollega ikke trives Kollegastøtte - en hjælpende hånd, når en kollega ikke trives Ved Anne Marie Byrjalsen Cand. Pæd. Pæd. Program Hvad er kollegastøtte? At gå som katten om den varme grød skal/ skal ikke Mistrivsel/ ubalance

Læs mere

Omsorg for personer med demens

Omsorg for personer med demens Omsorg for personer med demens En revurdering af demens At gå fra: Person med DEMENS til PERSON med demens Tom Kitwood Psykolog og professor v. BradfordUniversity, England. At gå fra: Person med DEMENS

Læs mere

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK)

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Undersøgelsesperiode september 2007 - september 2010 Forsvarsakademiet Institut for Militærpsykologi 1

Læs mere

Heste hjælper os på vej

Heste hjælper os på vej Heste hjælper os på vej Hesteassisteret personlig udvikling er ikke nødvendigvis ridning. Det er lige så meget omgangen med heste. Der er således ikke fokus på traditionel rideundervisning. Hesten indgår

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

Til trods for at 40% af alle ægteskaber ender med skilsmisse, passer det sjældent, at folk går fra hinanden for et godt ord.

Til trods for at 40% af alle ægteskaber ender med skilsmisse, passer det sjældent, at folk går fra hinanden for et godt ord. Skilsmisse Står du midt i et overvældende følelsesmæssigt kaos? Er samarbejdet med din eks. gået i hårdknude, og frygter du oveni, at det vil gå ud over børnene? - Måske er det en god idé, at søge professionel

Læs mere

Nogle gange går alarmberedskabet imidlertid i gang i situationer, som er ufarlige, og vi oplever ubegrundet angst også kaldet panikangst.

Nogle gange går alarmberedskabet imidlertid i gang i situationer, som er ufarlige, og vi oplever ubegrundet angst også kaldet panikangst. Angst Oplever du en pludselig voldsom angstfølelse, uden nogen logisk grund? Eventuelt ledsaget af vejrtrækningsbesvær, hjertebanken og svimmelhed? Eller gribes du af frygt for pludselig sygdom, sindssyge

Læs mere

SAMMENBRAGTE FAMILIER

SAMMENBRAGTE FAMILIER SAMMENBRAGTE FAMILIER POLITIKENS HUS 3. FEBRUAR 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden PROGRAM FOR I AFTEN FORÆLDREEVNENS 7 FUNKTIONER At have realistiske forventninger til, hvad barnet kan klare.

Læs mere

Tillæg: De 4 tilknytningsformer Hvad er tilknytningsformer? Samspillet dansen 1. Den trygge tilknytning

Tillæg: De 4 tilknytningsformer Hvad er tilknytningsformer? Samspillet dansen 1. Den trygge tilknytning Connie Kragelund Kærlighedens vildveje: Tillæg: De 4 tilknytningsformer Hvad er tilknytningsformer? Tilknytningsformer er forskellige måder, som vi mennesker ube-vidst forholder os til andre på. Det er

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen. Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller

Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen. Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller KIDS kvalitet i daginstitutioner Socio kulturel udviklingspsykologi Mennesket fødes ind i en konkret,

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Socialangst i et vist omfang er altså normalt, og noget vi alle oplever af og til som en del af livets vilkår.

Socialangst i et vist omfang er altså normalt, og noget vi alle oplever af og til som en del af livets vilkår. Socialangst Frygter du konstant, at du vil gøre dig pinligt bemærket? Bekymrer du dig ekstremt meget om, hvad andre tænker om dig? Sætter du gerne dig selv gennem et tredjegradsforhør i forhold til alle

Læs mere

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD STYRK DIT BARNS SELVVÆRD HØREFORENINGEN, CASTBERGGÅRD KL. 10.30-12.00 V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT OVERBLIK OVER FORMIDDAGEN Hvor kommer sårbarheden fra? Hvem får lavt selvværd? Hvordan får vi det løftet

Læs mere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Døgnbehandling SYDGÅRDEN SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Dagbehandling Fra påvirket til ædru og clean Misbrug og afhængighed af stemningsændrende midler er en kombination af psykologiske,

Læs mere

Hvordan kommer jeg videre med mit liv og får livskvalitet ind i min hverdag

Hvordan kommer jeg videre med mit liv og får livskvalitet ind i min hverdag Hvordan kommer jeg videre med mit liv og får livskvalitet ind i min hverdag Lørdag den 29. november 2014 Bente Juul Neuropædagog PD psyk. Certf. Coach 04-12-2014 1 VISO- specialist Det drejer sig om: -

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på?

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? Transaktionsanalyse Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? De fleste af os er nok ikke helt bevidste om, hvordan vi taler? Ikke mindst, hvordan vi opleves af andre, når vi taler. Omvendt møder

Læs mere

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Begrebet vold... 5 Psykisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fysisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Læs mere

Angst og angstbehandling

Angst og angstbehandling Angst og angstbehandling Psykiatrifonden 25. september 2013 Anders F. Løfting Psykolog Ambulatorium for angst og personlighedspsykiatri Team for angst- og tvangslidelser Dagsorden Jeg vil berøre tre overordnede

Læs mere

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Elsk dig selv en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Indhold Forord Indledning Kapitel 1 Det særligt sensitive karaktertræk To forskellige typer inden for samme art Vi tager flere indtryk

Læs mere

NFH MAJ 2013 DEN TRAUMATISEREDE PATIENT NÅR PSYKEN ER MODSPILLER ERHVERVSPSYKOLOG MICHAEL R. DANIELSEN MRD@PSYKIATRIFONDEN.DK

NFH MAJ 2013 DEN TRAUMATISEREDE PATIENT NÅR PSYKEN ER MODSPILLER ERHVERVSPSYKOLOG MICHAEL R. DANIELSEN MRD@PSYKIATRIFONDEN.DK 30.04.2013 1 NFH DEN TRAUMATISEREDE PATIENT NÅR PSYKEN ER MODSPILLER MAJ 2013 ERHVERVSPSYKOLOG MICHAEL R. DANIELSEN MRD@PSYKIATRIFONDEN.DK PROGRAM Velkommen og ønsker? Om psykisk sårbarhed Det sårbare

Læs mere

Få styr på stressen! Workshop nr. 5 v. Hans Kastbjerg og Line Skovbjerg - Langagerskolen

Få styr på stressen! Workshop nr. 5 v. Hans Kastbjerg og Line Skovbjerg - Langagerskolen Få styr på stressen! Workshop nr. 5 v. Hans Kastbjerg og Line Skovbjerg - Langagerskolen Præsenta@on af os selv Hvordan tænker vi overordnet om stress Vi begynder hos os selv Hvad er stress? Hvor ser vi

Læs mere

Børn skal være børn! Yannik Noah Næsby. Pædagoguddannelsen UCC Storkøbenhavn Skovlunde Udarbejdet: Vinteren 2014/2015 Antal anslag: 71.

Børn skal være børn! Yannik Noah Næsby. Pædagoguddannelsen UCC Storkøbenhavn Skovlunde Udarbejdet: Vinteren 2014/2015 Antal anslag: 71. Børn skal være børn! Navn: Yannik Noah Næsby Studienummer: SK11219 Vejleder: Eva Fuchs Wilkinson Uddannelsessted: Pædagoguddannelsen UCC Storkøbenhavn Skovlunde Udarbejdet: Vinteren 2014/2015 Antal anslag:

Læs mere

Interview om spiseforstyrrelser med Mary O Malley

Interview om spiseforstyrrelser med Mary O Malley at vågne af forhekselsen Interview: Liv Johns Interview om spiseforstyrrelser med traf jeg første gang, da hun var i Danmark for et par år siden for at holde foredrag om afhængighed. Det gjorde mig nysgerrig,

Læs mere

Om naturlig, hjernevenlig læring. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2014 knoop@dpu.dk

Om naturlig, hjernevenlig læring. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2014 knoop@dpu.dk Om naturlig, hjernevenlig læring Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2014 knoop@dpu.dk continual fear, and danger of violent death human life poor, nasty, brutish,

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Bliv robust over for stress. Midt om vinteren oplevede jeg, at der findes en uovervindelig sommer indeni mig. - Albert Camus Birgitte Dam Jensen

Bliv robust over for stress. Midt om vinteren oplevede jeg, at der findes en uovervindelig sommer indeni mig. - Albert Camus Birgitte Dam Jensen Bliv robust over for stress Midt om vinteren oplevede jeg, at der findes en uovervindelig sommer indeni mig. - Albert Camus Hvad er stress? Stressresponsen er kroppens medfødte evne til at generere en

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere