Parforhold og tilknytning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Parforhold og tilknytning"

Transkript

1 Parforhold og tilknytning Denne artikel er skrevet af Inge Holm. Hun er privatpraktiserende psykoterapeut (MPF), mindfulnessinstruktør (MBSR) og organisationskonsulent. Inge er oprindelig uddannet cand. merc. fra CBS, master i organisationspsykologi fra RUC og har en fireårig. psykoterapeutuddannelse samt en etårig uddannelse som mindfulnessinstruktør. Inge er endvidere forfatter til en række ledelsesbøger; alle udgivet på Hans Reitzels Forlag, og arbejder for tiden på en ny bog om stress og udviklingstraumer. Se mere på Om trygge og utrygge forhold Denne artikel belyser parforholdet gennem tilknytningsteoriens linse. Overordnet set betyder det, at parternes respektive erfaringer med betydningsfulde relationer tidligt i livet, tillægges afgørende betydning for, hvordan vi som voksne vil indgå i et parforhold, og for hvordan parforholdet vil udvikle sig. Parternes tilknytningsmønstre vil således spille en afgørende rolle for parforholdets oplevede kvalitet, stabilitet og varighed. Artiklen berører kun kortfattet de forskellige tilknytningsmønstre, og lægger i stedet vægten på parforholdets dynamikker, men hvis man vil vide mere om tilknytningsmønstre, kan jeg anbefale, at man læser andre af mine artikler, som går i dybden med det emne. Tilknytningsmønstre Tilknytningsteorien kan give os forskellige hypoteser om og forklaringer på såvel vores tilknytningsmønster som vores relationsstil altså den måde vi som voksne indgår i et parforhold på, og særligt hvordan vi håndterer de konflikter, der løbende vil opstå. Ifølge tilknytningsteorien og den solide empiriske forskning, der ligger til grund herfor, udvikler alle mennesker en karakteristik stil for at være i betydningsfulde relationer. Man kan være overvejende tryg eller utryg, og dette afhænger hovedsageligt af, hvordan man som barn, er blevet mødt af sine forældre eller andre omsorgspersoner.

2 Det trygge barn er blevet mødt af en overvejende sensitiv responsivitet; det er blevet set på med mildhed, venlighed, respekt og anerkendelse, og som en individuel person med egne legitime behov. Det er barnet, der er blevet mødt med det blik, der siger: Jeg ser dig, og alt hvad jeg ser, elsker jeg ubetinget. For det utrygge barn forholder det sig lige omvendt; det er enten mødt af vrede, kritik og krav om at skulle ændre sig, eller af uforudsigelighed og forventninger om at skulle tage sig af forældrenes, ofte ustabile, psykologiske behov i form af at lytte, trøste og stå til rådighed. Det barn, der mødes af kritik, vil over tid lære at trække sig tilbage og håndtere sine følelser selv; det vil skrue ned for sine tilknytningssignaler og ikke forvente trøst eller omsorg. Dette utrygge tilknytningsmønster kaldes afvisende/undvigende. Det barn, der er blevet mødt med uberegnelighed og krav om omvendt omsorg vil derimod lære, at det er nødvendigt at skrue op for sine tilknytningssignaler for at få dækket sine behov. Dette mønster kaldes ambivalent/ængsteligt. Ud over at blive vred og sorgfuld, bliver man tillukket og isoleret af at blive nedvurderet, og ængstelig og nervøs af ikke at vide, hvad man kan forvente. Ud af disse tre tilknytningsmønstre: trygt, afvisende/undvigende og ambivalent/ængsteligt, kan der opstå fire prototypiske parforhold; trygt/trygt, afvisende/afvisende, ængsteligt/ængsteligt og afvisende/ængsteligt. En persons tilknytningsmønster siger en masse om, hvad man søger i et parforhold, og særligt hvilken strategi man bruger for at få det, man ønsker. Man gør typisk brug af den strategi, som man har lært tidligt i livet; så i situationer, hvor der opstår angst, usikkerhed og utryghed i parforholdet, vil den trygge part åbent give udtryk for sine følelser og forvente, at situationen kan løses, og at der er hjælp at hente, mens den utrygge afvisende vil nedvurdere sine behov for omsorg, trække sin tilbage og undgå nærhed, og den utrygge ængstelige vil insistere, klynge, være hjælpeløs og overdrive sine behov. Voksentilknytning Voksentilknytning handler om kontakt og nærhed med en anden specifik person, som ikke umiddelbart kan erstattes. Man kan først tale om en egentlig voksentilknytning, når parforholdet er konsolideret, hvilket almindeligvis tager omkring et par år. Parforhold er dynamiske og vil hele tiden ændre sig i takt med, at parterne og deres omverden også forandrer sig. Det er således nødvendigt, at parterne hele tiden er i stand til at tilpasse både sig selv og relationen til forandrede indre og ydre tilstande. Begge parter må være fleksible og adaptive. Parforhold varetager en vigtig funktion i menneskets liv. Vi er flokdyr og kan ikke klare os uden de andre. Frygten for alenehed er således biologisk og evolutionært selekteret frem. Det betyder, at truslen om adskillelse generelt skaber stor frygt,

3 og et reelt tab fører til dyb sorg. Frygt, vrede og sorg er i den optik helt naturlige emotionelle svar på trusler om separation, tab eller psykologisk utilgængelighed hos en tilknytningsfigur. Det er meget ofte netop det tema, der kan bringe parforholdet i krise. Parforholdet som emotionsregulering Alle mennesker har behov for at kunne vende sig mod en betydningsfuld anden og få omsorg, støtte og anderkendelse særligt i situationer, hvor vil føler os utrygge og sårbare. Dette behov er biologisk betinget. Dertil kommer, at vi også har behov for at opleve os trygge, så vi kan vende blikket ud mod verden, udforske den og tilegne os nye færdigheder uden for parfoldet. Et parforhold fungerer således både som en sikker havn, det vil sige et sted, hvor man kan få omsorg og støtte, og som en tryg base for individuel vækst, læring og udvikling; det vil sige et sted hvorfra man trygt kan drage ud i verden og gøre sig personlige erfaringer. I et forhold bruger parterne hinanden til at regulere emotionelle tilstande; trøst og støtte, når det er det, der bliver kaldt på, og opmuntring til udvikling, når det er i fokus. En voksen tilknytningsrelation fordrer derfor, at begge parter kan finde ud af bruge hinanden til at regulere egne indre emotionelle tilstande, men også at de hver især er udstyret med tilstrækkelig selv-reguleringskompetence. De forskellige tilknytningsmønstre fungerer i den optik ikke så meget som et personlighedstræk, som en egentlig emotionsreguleringsstrategi. Den trygt tilknyttede regulerer sig gennem både kontakt og distance, mens den afvisende tilknyttede hovedsagligt trækker sig væk og dealer med sine følelsesmæssige tilstande i ensomhed, og den ængsteligt tilknyttede bliver overvældet og klynger sig til den anden. Begge parter spiller således en afgørende rolle i hinandens selvreguleringsprocesser, men på forskellig måde alt efter tilknytningsstil. Uden tilstrækkelig selv-reguleringskompetence hos begge parter, hvilket vil være tilfældet ved utryg tilknytning, bliver det svært at vise tillid i parforholdet både til sig selv og den anden. Parterne vil have svært ved at finde en hensigtsmæssig balance mellem kontakt og nærhed på den ene side og selvstændighed og distance på den anden. Det er på den måde muligt, at den strategi, parterne har lært at bruge til at regulere deres emotioner på, vil føre til konstante konflikter og brud i parforholdet; især hvis der er dissonans i deres respektive strategier, hvilket bliver meget tydeligt, når en afvisende tilknyttet danner par med en ængsteligt tilknyttet. Strategierne kan måske virke nogenlunde på det individuelle plan, men bliver tydeligt dysfunktionelle i et parforhold. Et parforholds evne til at transformere negative og vanskelige følelser til mere positive og behagelige tilstande er en afgørende kompetence, og har stor

4 betydning for forholdets oplevede kvalitet og stabilitet. Det, der spiller ind i forhold til denne emotionsreguleringskapacitet, er dels parternes respektive tilknytningsmønstre, dynamikken mellem mønstrene samt parholdets situation her-og-nu. Tilknytning, omsorg og sex Et parforhold kan man forstå som bestående af tre adfærds- eller motivationssystemer: Tilknytning, omsorg og sex. Tilknytningssystemet bliver vakt i situationer med frygt, angst, ked-af-det-hed og generel usikkerhed, og her vil det være afgørende, at den part, der har behov for støtte, kan vende sig mod den anden, og at den anden kan tilbyde omsorg; altså så at vedkommendes biologiske omsorgssystem vækkes. Omsorgssystemet er afgørende for parforholdets kvalitet og stabilitet. Igennem tilbud om omsorg, giver parterne hinanden såvel en sikker havn til trøst og støtte, som en tryg base for udforskning og aktiviteter på egen hånd uden for parforholdet. Parternes respektive omsorgskompetencer står i tæt forbindelse med tilknytningsmønsteret. Den trygt tilknyttede vil almindeligvis være sensitiv og imødekommende overfor dens andens behov for omsorg, og vil kunne gøre brug af fleksible metoder til at være der for den anden. Den trygt tilknyttede vil have forholdsvis mange emotionelle ressourcer, tillid og tro på sig selv. Den ængsteligt tilknyttede derimod vil typisk være overoptaget af sine egne behov og nervøs for ikke at få nok. Det kan have den konsekvens, at omsorg hovedsageligt gives for selv at få noget tilbage til sig selv. Den ambivalent tilknyttede kan således nemt komme ud af resonans med dens andens behov, og i stedet for at give passende omsorg, blive kontrollerende, krævende, insisterende og invaderende. Den afvisende tilknyttede forstår ofte grundlæggende slet ikke den andens behov for omsorg, og vil i stedet se det som afhængighed og svaghed. Den afvisende part vil således typisk nedgøre eller minimere alle behov for nærhed og omsorg både sine egne og partnerens. Endelig er der det seksuelle adfærdssystem. Der kan være flere forskellige drivkræfter i relation til sex i et parforhold. Det kan handle om intimitet og kærlighed eller om lyst og tilfredsstillelse. Sex kan også være motiveret af behovet for psykologisk bekræftelse og dermed regulering af indre emotionelle tilstande; eller det kan handle om identitet og anderkendelse fra den ydre omverden eksempelvis venner og bekendte. En krise i parforholdet kan udfordre et eller flere af de tre motivationssystemer og på mange forskellige måder. For eksempel vil en krise betinget af utroskab vise sig i det seksuelle system, men måske handle mere om brud og svigt i

5 omsorgssystemet. Det trygge forhold Personer med tryg tilknytning har de mest stabile forhold det vil sige forhold hvor parterne i overvejende grad udtrykker tilfredshed med parforholdet. Trygt tilknyttede har endvidere en tendens til at finde sammen som par. I det trygge forhold fungerer begge parter som såvel en sikker havn som en tryg base for hinanden. Begge parter vil søge nærhed, tryghed og intimitet i parforholdet, men vil også opfordre hinanden til selvstændighed og personlig udvikling og vækst også uden for parforholdets rammer. Sikker havn adfærd vil være karakteriseret af åbenhed omkring følelser, interesse i hinandens sorger og bekymringer, tillidsfuldhed, tilbud om fysisk nærhed, kropskontakt og praktisk assistance. Tryg base adfærd viser sig gennem gensidige opfordringer til at prøve nyt, interesse i hinandens ideer og planer, tillid og støtte til hinandens personlige behov for udvikling, læring og vækst. Det trygge forhold er karakteriseret ved nærhed og intimitet, men også selvstændighed og personlig frihed. Intimitet fordrer, at begge parter kan udtrykke behov for støtte, at begge kan give omsorg på en passende måde, at begge føler sig komfortable med sig selv som selvstændige personer samtidig med, at de oplever sig til knyttet til den anden i et forpligtende fællesskab, og endelig at begge parter kan udholde og reparere de konflikter og brud i parforholdet, der måtte opstå over tid. Det er således nødvendigt både med nærhed og selvstændighed. I det trygge parforhold er der en sund balance mellem disse modsatrettede behov. Det trygge parforhold er endvidere karakteriseret ved en stærk kompetence hos parterne til at reparere brud i kontakten når der er uoverensstemmelser og konflikter. Det trygge parforhold er således ikke uden konflikt, men der er en solid evne til at dynamisk at bevæge sig igennem de forskellige faser af kontakt, brud på kontakten og reetablering af kontakten. Det er i et tilknytningsteoretisk perspektiv kapaciteten til reparation, der bliver helt afgørende for et parholds oplevede kvalitet og stabilitet, fordi det vedvarende vil fluktuere mellem oplevelser af harmoni og disharmoni. I det trygge parforhold bærer parterne med sig dybe erfaringer om, at brud i betydningsfulde relationer nok er ubehagelige, men at de kan repareres. De har således tillid til både sig selv, den anden og parforholdets styrke. Evnen til at reparere relationelle brud hænger tæt sammen med evnen til at kunne regulere egne emotioner; man er således nødt til at have lært at rumme den frustration og eventuel angst, der altid vil være forbundet med periodisk at miste kontakt og samhørighed med en betydningsfuld tilknytningsperson. Brud er emotionelt meget smertefulde, fordi vi som art ikke er skabt til at leve alene. Vi er afhængige af hinanden for at kunne få et liv i mest mulig balance og harmoni.

6 Det utrygge forhold Er man utrygt tilknyttet, vil man grundlæggende opleve sig selv som uværdig til kærlighed kombineret med, at andre personer opleves som enten uopnåelige, invaderende eller usensitive. Man kan opleve parforholdet som en trussel mod ens egen frihed og selvstændighed, eller man kan frygte, at den anden ikke kan eller vil give tilstrækkelig sikkerhed, tryghed og bekræftelse. For den utrygt tilknyttede er det at være i en tæt relation ofte en stressfaktor i sig selv. I det utrygge parforhold kan al form for selvstændighed og individualitet nemt opleves som en trussel mod relationen. Det gælder især for den ængstelige part. Den afvisende part derimod, vil typisk foretrække eller decideret overdrive aktiviteter uden for fællesskabet, og ikke se eller negligere dens andens behov for nærhed. Den ængsteligt tilknyttede part vil søge omsorg og tryghed på bekostning af selvstændighed, mens den afvisende tilknyttede part har det lige omvendt. I det utrygge parfold har parterne således en maladaptiv strategi med hensyn til at håndtere balancen mellem nærhed og distance, og er karakteriseret ved ikke at kunne falde ind i en stabil balance, der både rummer plads til intimitet og personlig integritet. Det utrygge parforhold vil ofte være præget af kronisk eller fluktuerende utilfredshed, og evnen til reparation af brud vil være ringe især hvis parternes respektive tilknytningsbehov og emotionsreguleringsstrategier er inkompatible. Dette er tilfældet når en afvisende tilknyttet danner par med et ængstelig tilknyttet, og i sådanne parforhold vil der ofte være et højt stress- og konfliktniveau. Inkompatible tilknytningsbehov fører til emotionelt disharmoniske parforhold, hvor stemningslejet kører op og ned og kan veksle mellem lykke og eufori den ene dag, og foragt og had den næste. Den vil være en tendens til sort/hvid tækning, hvor parforholdet enten er helt perfekt eller aldeles katastrofalt. Idealisering eller dæmonisering af den anden part vil som et resultat heraf typisk forekomme. Parforholdet vil ofte befinde sig i kriser præget af håbløshed, og der vil være en oplevelse af, at de er irreversible, og at brud ikke kan overvindes eller heles. For den utrygt tilknyttede vil der af gode grunde være en særlig sensitivitet overfor separation, kritik, kontrol og afvisning; temaer som vil udspille sig i alle parforhold, men som bliver overordentlig tydelige og gennemtrængende i utrygge parforhold. Utrygge parforhold er ikke nødvendigdig mindre stabile end de trygge; både trygge og utrygge forhold kan ende i definitive brud og skilsmisse, men de er langt mere lidelsesfulde at være i, og paradoksalt nok er deciderede dysfunktionelle parhold, hvor der er tale om vold og misbrug, ofte skræmmende stabile. Man kan således godt leve i et langvarigt men ulykkeligt parforhold, fordi

7 parterne har stærke defensive behov, som gør det umuligt for dem både at bryde den onde cirkel eller at afslutte parforholdet. Frygten for at miste sin mest betydningsfulde tilknytningsfigur kan være så skræmmende, at man villig til både at krænke og lade sig krænke. Konflikthåndteringsstrategier Alle parforhold gør brug af diverse strategier med hensyn til løsning af konflikter og genforening efter brud. Disse strategier kan være mere eller mindre adaptive, og vil have en tæt sammenhæng med de respektive tilknytningsmønstre. Typisk vil en eller begge parter opleve at miste kontakten med hinanden i de såkaldte trigger situationer; det vil sige situationer som ubevidst sætter gamle reaktionsmønstre i gang. Typisk vil trigger-situationen have en vis lighed med noget, man tidligere har oplevet som stærkt ubehageligt eller decideret skræmmende. De fleste af os udvikler sådanne specifikke sårbarheder, som gør os mindre kompetente med hensyn til at konflikthåndtering i den konkrete situation, men for den trygt tilknyttede er der generelt både tillid og ressourcer til at løse problemet og gøre en genforening mellem parterne mulig igen. Konfliktløsningsstrategien vil være samarbejdsorienteret. Den ængsteligt tilknyttede part vil sædvanligvis bruge hyperaktiverende strategier det vil sige skrue op for tilknytningsadfærden og overdrive konflikten, når der opstår usikkerhed om partnerens tilgængelighed. Det kan indebære metoder som råb og skrig, gråd, klyngen, insisteren, tryglen, kontrol, trusler og andre forsøg på manipulation. Alt sammen forskellige former for adfærd knyttet til en dyb frygt for at miste tilknytningsfiguren. Den afvisende tilknyttede derimod vil foretrække at bruge deaktiverende strategier det vil siger skrue ned for tilknytningssystemet og underdrive konflikten, når der opstår angst og usikkerhed. Her kan alle former for undgåelses- og tilbagetrækningsadfærd komme i spil eventuelt kombineret med kritik og nedgørelse af behov for omsorg og genforening. Adfærd der er knyttet til en dyb frygt for af blive kritiseret og nedgjort for at vise emotionelle behov. Hvad enten den foretrukne konfliktløsningsstrategi er overinvolveret konfrontation eller underinvolveret undgåelse, skaber de begge optrapning af konflikten, umuliggør reparation og genforening og efterlader det primære problem angst for adskillelse eller nærhed uløst. Konfliktløsningsstrategierne vil ikke være samarbejdsorienterede, men defensivt orienterede. Indre arbejdsmodeller De anvendte konfliktløsningsstrategier er ikke nødvendigvis hverken bevidste eller tilsigtede, men opstår i stedet spontant som en reaktion på frygt og den tilstand af hyperarousal, som frygten bringer parterne i. Der er ingen mennesker, der kan tænke, reflektere eller agere formålstjenesteligt i situationer, hvor krop, hjerne og nervesystem er i alarmberedskab og kapret af angst og stresshormoner.

8 Konfliktløsningsstrategier er inkorporerede i parternes respektive indre arbejdsmodeller og fungerer i relation til den implicitte hukommelse. Det medfører, at vi sætter ind med en bestemt form for adfærd, når vi føler os truede en adfærd vi sjældent er herre over, og som sjældent er tilpasset den konkrete situation, men mere handler om uløste problematikker i den tidligste tilknytningsrelation. Oplevelsen af eksempelvis sin partners tilgængelighed eller utilgængelighed er således overvejende subjektiv og set gennem eget tilknytningsmønsters indre arbejdsmodeller. En indre arbejdsmodel er resultatet af gentagne interaktioner med en betydningsfuld tilknytningsfigur tidligt i livet i den preverbale alder, som kodes i den implicitte, sprogløse hukommelse. En mental model for, hvordan man kan forstå og forudsige andre personers intentioner og adfærd. De indre arbejdsmodeller er forholdsvis konsistente, men kan også ændre sig som led i nye erfaringer med tilknytningspersoner. Et parforhold kan eksempelvis resultere i nye indre arbejdsmodeller, og derved kan et nyt adfærd- og reaktionsmønster bliver muligt. Parterapi Parterapi på et tilknytningsteoretisk grundlag handler om at hjælpe parret med at reorganisere både individuelle og fælles mønstre for kontakt, brud og reparation i relationen. I første omgang drejer det om at få øje på såvel egne som partnerens måde at håndtere behov for såvel nærhed som selvstændighed på. Dernæst handler det om at blive bevidst om, hvad der egentlig sker i de konfliktfyldte trigger-situationer og endelig om langsomt at opbygge tillid til, at parforholdet godt kan overleve både forskellighed og konflikter, men at det med stor sandsynlighed vil kræve, at begge parter er indstillede på at lære nye måder at være sammen på. Der vil være rigide tanker, holdninger og forestillinger der skal slippes, og nye mere fleksible kompetencer, der skal erhverves, således at der kan opstå fundamental tryghed i relationen for begge parter.

Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts.

Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts. Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts. John Bowlby (1907-1990) Engelsk psykiater der i efterkrigstidens England (1940-1950èrne) arbejdede med depriverede børn. Han studerede børn i alderen

Læs mere

Omsorgssvigt, tilknytningsrelationer og mentalisering i plejefamilier. FABU 25. oktober 2011

Omsorgssvigt, tilknytningsrelationer og mentalisering i plejefamilier. FABU 25. oktober 2011 Omsorgssvigt, tilknytningsrelationer og mentalisering i plejefamilier FABU 25. oktober 2011 Anne Blom Corlin Cand.psych.aut Program! 18.30 20.00: Tilknytningsrelationer og tilknytningsmønstre! 20.00-21.30

Læs mere

Nærvær, tilknytning og relationer

Nærvær, tilknytning og relationer Nærvær, tilknytning og relationer Refleksionsøvelse Ikke eksistens 1 Fødsel Ikke eksistens 2 Døden Hvad er meningen med det her liv? Hvis ansvar er livet? EU? Staten/regeringen/folketinget? Regionerne?

Læs mere

Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer

Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Psykiatridage 2013, 7/10, Herlev Hospital Sarah Daniel, Institut for Psykologi, Københavns Universitet

Læs mere

Velkommen til kursusdag 3

Velkommen til kursusdag 3 Velkommen til kursusdag 3 Dagens program 09:00 09.15: Opsamling fra sidst. Dagens program 09.15 12.00: Tilknytning og mentalisering 12.00 12.45: Frokost 12.45 14.00: Besøg af en plejefamilie 14.00 15.15:

Læs mere

Klare roller forebygger stress ET ORGANISATIONSPSYKOLOGISK BLIK PÅ ORGANISERING

Klare roller forebygger stress ET ORGANISATIONSPSYKOLOGISK BLIK PÅ ORGANISERING Klare roller forebygger stress ET ORGANISATIONSPSYKOLOGISK BLIK PÅ ORGANISERING DI s konference om sundhedsfremme på arbejdspladsen - Sund Ledelse Tirsdag d. 16. september 2014, Odense Congress Center

Læs mere

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse.

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse. (Richard Davidson) Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske tilpasningsprocesser i ligeså høj grad retter sin

Læs mere

Tilknytning, udviklingstraumer og stress

Tilknytning, udviklingstraumer og stress Tilknytning, udviklingstraumer og stress Denne artikel er skrevet af Inge Holm. Hun er privatpraktiserende psykoterapeut (MPF), mindfulnessinstruktør (MBSR) og organisationskonsulent. Inge er oprindelig

Læs mere

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING Når barnet ændrer adfærd Barnet med børnegigt 2 de basale behov Et barn med helt grundlæggende behov, ligesom andre børn. Ubetinget kærlighed og omsorg Blive set og anerkendt

Læs mere

Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen

Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen Formålet med trivselsskemaet er, at det skal være en hjælp til systematisk at italesætte det anede, som der så kan sættes flere og flere ord på efterhånden,

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Psykiatrifonden 25. september 2013 Henning Jordet Ledende psykolog Daglig leder Ambulatorium for Angst og Personlighedspsykiatri

Læs mere

Workshop 12 Udviklingsforstyrrelser Peter Rodney. Udviklingshæmning, relationsforstyrrelser og borderlinelignende personlighedsforstyrrelser.

Workshop 12 Udviklingsforstyrrelser Peter Rodney. Udviklingshæmning, relationsforstyrrelser og borderlinelignende personlighedsforstyrrelser. Workshop 12 Udviklingsforstyrrelser Peter Rodney Udviklingshæmning, relationsforstyrrelser og borderlinelignende personlighedsforstyrrelser. Udviklingsforstyrrelser Personen med handicap Personlighed Identitet

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER

MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER 1/29/14 MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER ANNE BLOM CORLIN CAND.PSYCH.AUT. SOCIALSTYRELSENS KONFERENCE OM PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER NYBORG STRAND 6. FEBRUAR

Læs mere

JOHN BOWLBY - TILKNYTNINGSFORSTYRRELSER

JOHN BOWLBY - TILKNYTNINGSFORSTYRRELSER JOHN BOWLBY - TILKNYTNINGSFORSTYRRELSER Det er med Bowlbys teori, at det rationelle aspekt tillægges en kolossal betydning for barnets tidlige udvikling, derfor inddrages Bowlbys teori om den tidlige tilknytning

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

perspektiv Hvor stærkt er jeres forhold?

perspektiv Hvor stærkt er jeres forhold? Hvor stærkt er jeres forhold? 26 FEMiNA.dk 32/2016 En sommerferie, hvor man pludselig er meget sammen med sin partner, kan nogle gange sætte tingene på spidsen. Man har måske igennem længere tid været

Læs mere

VÆR PROFESSIONEL. VI VIL TJENE VORES LØN UDEN AT SÆLGE SJÆLEN Charlotte Mandrup

VÆR PROFESSIONEL. VI VIL TJENE VORES LØN UDEN AT SÆLGE SJÆLEN Charlotte Mandrup VÆR PROFESSIONEL VI VIL TJENE VORES LØN UDEN AT SÆLGE SJÆLEN Charlotte Mandrup Individualisme & eksistens Når jobbet skal bære vores eksistens Vi vandt individualiteten & uafhængigheden og tabte: Religionens

Læs mere

kriseteori stadieteori

kriseteori stadieteori Udviklingspsykologi Udviklingspsykologi er en psykologisk retning der beskæftiger sig med de psykologiske forandringer, der finder sted i mennesket fra barndom til død Består af flere retninger der er

Læs mere

Work-life balance. Middelfart 12. marts 2015

Work-life balance. Middelfart 12. marts 2015 Work-life balance Middelfart 12. marts 2015 Work-life balancen hvad er det? Egne forventninger Ambitioner Indre overbevisninger Indre krav Tanker Indre overbevisning - værdier Ydre påvirkning -værdier

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra TRANSFORMATION UBEVIDSTE HANDLEMØNSTRE Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra vores barndom. De hjælper os til at overleve og få vores behov opfyldt.

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Velkommen til 2. kursusdag. Mødet med plejebarnet og barnets familie.

Velkommen til 2. kursusdag. Mødet med plejebarnet og barnets familie. Velkommen til 2. kursusdag Mødet med plejebarnet og barnets familie. Mødet med plejebarnet 8.30-9.15 Opsamling fra dagen før 9.15 10.00 Fra barn til barn i pleje 10.00-10.15 Pause 10.15 10.45 Gruppearbejde

Læs mere

Når tilknytningen svigter! 1

Når tilknytningen svigter! 1 1 Når tilknytningen svigter! 1 Mennesker i alle aldre synes at være mest lykkelige og bedst i stand til at udvikle deres talenter, når de lever i den trygge forvisning om, at de har en eller flere personer

Læs mere

Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm

Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm Det er ingen skam at have et problem. Men det er en skam, ikke at arbejde med det. 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Klientkontakt... Fejl! Bogmærke er ikke

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse

Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Vanen tro er der igen i år et boom af skilsmisser efter julen. Skilsmisseraad.dk oplever ifølge skilsmissecoach og stifter Mette Haulund

Læs mere

Velkommen til kursusdag 2. Mødet med plejebarnet

Velkommen til kursusdag 2. Mødet med plejebarnet Velkommen til kursusdag 2 Mødet med plejebarnet Mødet med plejebarnet 8.30-9.15 Opsamling fra dagen før. 9.15 10.00 Fra barn til barn i pleje. 10.00-10.15 Pause 10.15 10.45 Gruppearbejde 10.45 11.15 Opsamling

Læs mere

Bedre Balance testen:

Bedre Balance testen: Bedre Balance testen: Sæt kryds på skalaen, hvor du umiddelbart tænker at det hører hjemme. prøv ikke at tænke så meget over hvad der står bare vælg det, der falder dig ind. Intet er rigtigt eller forkert

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Opholdsstedet Aabyhus arbejder det kommende år med at omsætte mentalisering til hverdagen Af Maja Nørgård Jacobsen, psykolog I arbejdet med traumatiserede

Læs mere

KYS FRØEN. Kunsten at bruge utroskab positivt

KYS FRØEN. Kunsten at bruge utroskab positivt KYS FRØEN Kunsten at bruge utroskab positivt ALLE forhold oplever før eller siden utroskab eller optakten til det. Derfor er det vigtigt, at du kender kunsten at vende utroskab til noget positivt. Utroskab

Læs mere

Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi. Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk

Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi. Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk Inddragelse af og omsorg for pårørende til demensramte mennesker Side 1 Møde de pårørende med

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Psykisk førstehjælp til din kollega

Psykisk førstehjælp til din kollega Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Projekt Udenfor I SAMARBEJDE MED PROJEKT UDENFOR 22. april 2015 I SAMARBEJDE MED PROJEKT UDENFOR Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog

Læs mere

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Mor og barn i. Af Charlotte Juul Sørensen. Forskning

Mor og barn i. Af Charlotte Juul Sørensen. Forskning 3D Mor og barn i På Københavns Universitet bruger psykologer avanceret teknologi til at forske i den tidlige interaktion mellem mor og barn. Teknologien giver mulighed for at afdække processerne med hidtil

Læs mere

Selvværd - om selvværdets udviklingshistorie og om hvordan selvværdet kan blive ramt i voksenlivet

Selvværd - om selvværdets udviklingshistorie og om hvordan selvværdet kan blive ramt i voksenlivet Selvværd - om selvværdets udviklingshistorie og om hvordan selvværdet kan blive ramt i voksenlivet v/ Psykolog Ole Rabjerg Aleneforældreweekend Grejsdalens Efterskole 14. jan. 2012 Intet menneske er født

Læs mere

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD SSP samrådets årsmøde 2016. Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET De udsatte og sårbare unge

Læs mere

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Idéen bag medfølende brevskrivning er at hjælpe depressive mennesker med at engagere sig i deres problemer på en empatisk og omsorgsfuld måde. Vi ønsker at

Læs mere

Det er nærliggende at tro, at det, der føles godt, vil vi gerne have mere af. Og det, der føles ubehageligt, vil vi gerne undgå.

Det er nærliggende at tro, at det, der føles godt, vil vi gerne have mere af. Og det, der føles ubehageligt, vil vi gerne undgå. Næste gang: Lørdag d. 16. april 2016 Kl. 10.00 16.00 5 TRIN TIL DINE DRØMME Kan man få, hvad man beder om? Ja! Men det kræver indsigt og træning. Få her 5 trin, der sætter dig på sporet til at nå dine

Læs mere

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge

Læs mere

Børn og traumer. v/ Svend Aage Madsen Rigshospitalet

Børn og traumer. v/ Svend Aage Madsen Rigshospitalet Børn og traumer v/ Rigshospitalet Normal invitation Citat: Vi ønsker nogle enkle hjælpemidler i den akutte situation hvor forældrene måske bryder sammen osv. Case Vi fik for et par år siden nogle børn

Læs mere

Netværket Interne Auditorer i Danmark. Frederiksminde

Netværket Interne Auditorer i Danmark. Frederiksminde Netværket Interne Auditorer i Danmark Frederiksminde 16. april 2013 Coach og Organisationskonsulent Karsten Schiøtz Auditorers udfordringer? Hvad oplever du som dine største udfordringer ved at være intern

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Aut. klinisk psykolog. Helle Kjær. Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord. 10/30/06 Cand. psych. aut.

Aut. klinisk psykolog. Helle Kjær. Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord. 10/30/06 Cand. psych. aut. Aut. klinisk psykolog Helle Kjær Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord 10/30/06 Cand. psych. aut. Helle Kjær 1 Personlighed Selvfølelse Selvværd Selvtillid 10/30/06 Cand. psych. aut.

Læs mere

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,

Læs mere

Iver Hecht. Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut

Iver Hecht. Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut Iver Hecht Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut Familiecentret Vibygård Terapeutisk døgn og dagbehandling af familier igennem 29 år. Startede

Læs mere

Indre mand / Indre kvinde

Indre mand / Indre kvinde Indre mand / Indre kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie

Læs mere

MÅNEN - dit indre barn?

MÅNEN - dit indre barn? 1 MÅNEN - dit indre barn? Kenneth Sørensen www.visdomsnettet.dk 2 MÅNEN - dit indre barn? Af Kenneth Sørensen Den udviklingsorienterede astrologi betragter Månens placering i horoskopet, som et symbol

Læs mere

Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Abstract Indledning

Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Abstract Indledning Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Af Katrine Røhder, Kirstine Agnete Davidsen, Christopher Høier Trier, Maja Nyström- Hansen, og Susanne Harder. Abstract Denne artikel

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

SAMMENBRAGTE FAMILIER

SAMMENBRAGTE FAMILIER SAMMENBRAGTE FAMILIER POLITIKENS HUS 3. FEBRUAR 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden PROGRAM FOR I AFTEN FORÆLDREEVNENS 7 FUNKTIONER At have realistiske forventninger til, hvad barnet kan klare.

Læs mere

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk

Læs mere

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere

Relationskompetence - tilknytning og tryghed. Audhild Hagen Juul, psykolog, Projekt Tidlig Indsats

Relationskompetence - tilknytning og tryghed. Audhild Hagen Juul, psykolog, Projekt Tidlig Indsats Plan for dagen: 9.30-9.40 Velkommen og præsentation 9.40-10.40 Relationskompetence ved psykolog Audhild Hagen Juul 10.40-10.55 Pause 10.55-11.55 Personlighedsforstyrrelser og håndteringsmuligheder i det

Læs mere

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8

Læs mere

Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for

Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for begrænsninger Skolen Sputnik Blev igangsat i 1998 af Indre Nørrebro

Læs mere

Tillæg: De 4 tilknytningsformer

Tillæg: De 4 tilknytningsformer Tillæg: De 4 tilknytningsformer Hvad er tilknytningsformer? Tilknytningsformer er forskellige måder, som vi mennesker ubevidst forholder os til andre på. Det er både, hvordan vi har det og hvordan vi tager

Læs mere

Far, mor og særlige børn - et forældreperspektiv. Jeanette Ringkøbing Rothenborg www.tankespin.dk & www.vejvidere.dk

Far, mor og særlige børn - et forældreperspektiv. Jeanette Ringkøbing Rothenborg www.tankespin.dk & www.vejvidere.dk Far, mor og særlige børn - et forældreperspektiv Jeanette Ringkøbing Rothenborg www.tankespin.dk & www.vejvidere.dk INTRODUKTION Jeanette Ringkøbing Rothenborg M. Sc. (Interkulturel Kommunikation og Ledelse,

Læs mere

Børn og Traumer - påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring

Børn og Traumer - påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring Børn og Traumer - påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring Heidi Jacobi Madsen Skolekonsulent i Varde Kommune Læreruddannet Skole-hjemvejleder for nydanskere Projektleder, Projekt NUSSA. Legemetode

Læs mere

3-trinsmodel. Forstå følelsernes hemmelige sprog - og tag kontrollen tilbage over dit liv

3-trinsmodel. Forstå følelsernes hemmelige sprog - og tag kontrollen tilbage over dit liv 3-trinsmodel Forstå følelsernes hemmelige sprog - og tag kontrollen tilbage over dit liv Udarbejdet af Annette Schmidt-Mogensen Dit livs oase - Hypnose & hypnoterapi 3-trinsmodel Forstå følelsernes hemmelige

Læs mere

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde er et tilbud til familier, der potentielt kan komme til at fungere tilfredsstillende ved hjælp af råd og vejledning, evt. kombineret med

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Kriser i ægteskabet. Ordsp. 27, 17. Jern slibes til med jern, det ene menneske sliber det andet til.

Kriser i ægteskabet. Ordsp. 27, 17. Jern slibes til med jern, det ene menneske sliber det andet til. Kriser i ægteskabet Ordsp. 27, 17. Jern slibes til med jern, det ene menneske sliber det andet til. Konflikter Naturlig konsekvens af et ægteskab Vi valgte nemlig vores modsætning Naturlig konsekvens af

Læs mere

OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER. Anne Blom Corlin Cand.psych.aut

OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER. Anne Blom Corlin Cand.psych.aut 3/26/15 OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER Anne Blom Corlin Cand.psych.aut PRÆSENTATION! Psykolog, autoriseret, snart færdigjort specialistuddannelse i psykoterapi! Specialeafhandling

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Vuggestedet, Århus kommune. Hvordan identificeres relationsforstyrrelser hos gravide og spædbarnsfamilier?

Vuggestedet, Århus kommune. Hvordan identificeres relationsforstyrrelser hos gravide og spædbarnsfamilier? Hvordan identificeres relationsforstyrrelser hos gravide og spædbarnsfamilier? Vuggestedet, Vuggestedet, Århus Århus kommune kommune There is no such thing as a baby Winnicott. Århus Kommune Vuggestedet,

Læs mere

Det perfekte parforhold

Det perfekte parforhold Det perfekte parforhold - sådan gør du Mette Glargaard Forlaget Grenen Andre bøger af Mette Glargaard Selvværd for begyndere Poul Glargaards datter det usynlige barn Helterejsen slip følgerne af din opvækst

Læs mere

Morten Kjølbye Kbh 2017

Morten Kjølbye Kbh 2017 Mentaliseringsbaseret forståelsen af borderline personlighedsforstyrrelse - at forstå psykopatologisk adfærd og reaktionsmønstre Konference om borderline København 7. februar 2017 Psykiatrien i Nordjylland

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde

Læs mere

Hvad vil det sige at have en personlighedsforstyrrelse?

Hvad vil det sige at have en personlighedsforstyrrelse? Dagsorden 1. Hvad vil det sige at have en personlighedsforstyrrelse 2. Hvordan diagnosticerer man en personlighedsforstyrrelse 3. Hvad er årsagerne til at man udvikler en personlighedsforstyrrelse med

Læs mere

Dette personlighedstræk forudser bedst, hvordan børn klarer sig fagligt og socialt

Dette personlighedstræk forudser bedst, hvordan børn klarer sig fagligt og socialt Dette personlighedstræk forudser bedst, hvordan børn klarer sig fagligt og socialt 3. november 2016 Sofie Münster Spørgsmålet om, hvorfor nogle børn har succes, mens andre hægtes af, har interesseret forskere

Læs mere

Tips til kvinden der jagter drømmemanden.

Tips til kvinden der jagter drømmemanden. Tips til kvinden der jagter drømmemanden. Hvor er drømmemanden? Hvorfor falder jeg for den forkerte? Hvorfor bliver jeg såret? Hvorfor fungerer det ikke? Copyright 2012 www.denrigtigemand.dk Dette skrift

Læs mere

Familiesamtalen i børneperspektiv

Familiesamtalen i børneperspektiv Familiesamtalen i børneperspektiv Af Gerda Rasmussen og Ruth Hansen Artiklen er bragt i bladet Psykoterapeuten, oktober 2012 www.dfti.dk Hvorfor familieterapi? Med denne artikel ønsker vi at give nogle

Læs mere

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00 INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD Dag 1. kl. 16.30-18.00 FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET Afklaring af vigtige begreber Teorien bag mentaliseringsbegrebet Udvikling af mentaliseringsevnen Mentaliseringssvigt

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Det uløste læringsbehov

Det uløste læringsbehov Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede

Læs mere

Alternativ til vold.

Alternativ til vold. Alternativ til vold www.atv-roskilde.dk Forskellige former for vold Fysisk vold Psykisk vold Seksuel vold Materiel vold Kontrollerende adfærd Fysisk vold Fysisk mishandling er enhver form for fysisk handling

Læs mere

BØRN OG UNGES SIGNALER

BØRN OG UNGES SIGNALER BØRN OG UNGES SIGNALER BØRN OG UNGES SIGNALER Dette kapitel handler om de tegn og signaler hos børn, unge og forældre, du som fagperson kan være opmærksom på, hvis du er bekymret for et barns trivsel.

Læs mere

Selvtillid refererer til vores fornemmelse og tro på, at vi kan gøre noget succesfuldt.

Selvtillid refererer til vores fornemmelse og tro på, at vi kan gøre noget succesfuldt. Lavt selvværd Er du meget selvkritisk, og bekymrer du dig konstant for alt det, der kan gå galt? Er du bange for at fejle og blive afvist, og føler du dig inderst inde usikker på, om du er god nok? - Måske

Læs mere

Barnet i centrum - opfølgningsdag, d Emotionel relatering og modtagelse Ole Henrik Hansen

Barnet i centrum - opfølgningsdag, d Emotionel relatering og modtagelse Ole Henrik Hansen Skriv et citat her. Barnet i centrum - opfølgningsdag, d. 28.4.2015 Emotionel relatering og modtagelse Ole Henrik Hansen Bog - udkommer i Danmark, Norge og Sverige til efteråret Den refleksive praktiker

Læs mere

Børn og brud i hjemmet

Børn og brud i hjemmet Børn og brud i hjemmet af Psykoterapeut Steen Palmqvist, Asssentoft Brud og deres konsekvenser Når sætningen brudte hjem står I linjen, får det sikkert de fleste til at tænke på skilsmisse, hvor bruddet

Læs mere

Oversigt. Kommunikation

Oversigt. Kommunikation Oversigt De 5 kærlighedssprog Mørkholt familiecamping 2016 Forelskelskelse - kærlighed Kærlighedsbeholderen De 5 kærlighedssprog Opgaver undervejs Uddybende spørgsmål og afrunding 1 1 2 3 Ord 10 % Vi forstår

Læs mere