Vulvodyni VIDENSKAB. Line Buch Thøfner 1, Ellids Kristensen 2, 3 & Christina Damsted Petersen 4

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vulvodyni VIDENSKAB. Line Buch Thøfner 1, Ellids Kristensen 2, 3 & Christina Damsted Petersen 4"

Transkript

1 2 Vulvodyni Line Buch Thøfner 1, Ellids Kristensen 2, 3 & Christina Damsted Petersen 4 KLINISK PRAKSIS statusartikel 1) Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2) Sexologisk Klinik, Psykiatrisk Center København, Region Hovedstadens Psykiatri 3) Institut for Klinisk Medicin, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 4) Gynækologiskobstetrisk Afdeling, Herlev Hospital Ugeskr Læger 2014;176:V Figur 1 Vulvodyni er et smertesyndrom i vulva; det kan ramme kvinder i alle aldre, men oftest unge i årene efter seksuel debut. Prævalensen estimeres at være op mod 16% [1]. En ud af 50 kvinder udvikler årligt symptomer på vulvodyni fra første coitus eller senere i livet. Tilstanden kan være livslang, men en del opnår på et tidspunkt remission. Over 2-3 år oplever en ud af ti remission [2]. Smerterne er brændende, sviende, stikkende og forekommer enten i hele vulva (generaliseret vulvodyni) eller i vestibulum (vestibulodyni). Smerten kan opstå ved bl.a. berøring, og coitus er smertefuldt eller umuligt. Vulvodyni forekommer til tider sammen med andre smertesyndromer herunder fibromyalgi og interstitiel cystitis. Vulvodyni er en overset lidelse, og diagnoseforløbet er ofte langstrakt, hvilket hos kvinderne kan medføre frustration og følelse af svigt fra behandlingssystemet. Sygdomsmekanismer og behandling har været undersøgt i mere end 30 år. Der resterer dog fortsat et behov for en evidensbaseret behandling samt bedre viden om ætiologi og patofysiologi. I denne artikel belyses rationalet for og evidensen bag de individuelle behandlingstiltag samt det tværfaglige samarbejde, som i stigende grad præger behandlingen af vulvodyni. ÆTIOLOGI Patogenese og ætiologi er relativt uafklaret. I biopsier Cirkulær model, som illustrerer sammenhæng mellem emotionelt stress og smerte, her vulvodyni. Personlighedstræk Emotionelt stress Central + perifer sensitivering Stress over smerte og seksuel utilstrækkelighed Manglende lubrikation + hypertonisk pelvin muskulatur Dyspareuni Vulvodyni Frygt for smerte + manglende lyst fra vestibulum ses et øget antal nociceptive afferente nerveceller i mucosa som udtryk for perifer og/eller central sensitivering, hvor neuronerne i centralnervesystemet registrerer smerte uden adhærent stimulus pga. neuroplasticitet. Ikke sjældent findes der også histologiske tegn på kronisk inflammation [3]. Ætiologiske hypoteser omfatter bl.a. genitale infektioner, især candidiasis, som kan skabe et kronisk inflammationsrespons og medføre hypersensitivering af vulva. Muligvis er der en genetisk prædisposition i form af polymorfe gener i forbindelse med det proinflammatoriske immunrespons [4]. Der er påvist en sammenhæng mellem allergi og risiko for at få vulvodyni [5]. Andre hypoteser drejer sig om hypertoniske bækkenbundsmuskler eller øget kortisolniveau som udtryk for øget stressrespons. Det er usikkert, hvilken indflydelse orale præventionsmidler har [6]. Vulvodyni kan medføre stress, da lidelsen påvirker kvindernes parforhold, selvværd og livskvalitet. Perfektionistiske og emotionelt ustabile personlighedstræk medfører, at kvinder med vulvodyni i højere grad end kontrolgrupper oplever emotionelt stress, hvilket muligvis kan være en ætiologisk faktor. Den emotionelle stress kan senere cementere dyspareuni i en»ond cirkel«(figur 1). DIAGNOSTIK Vulvodyni er en udelukkelsesdiagnose, og objektive fund er ofte yderst sparsomme, hvis de overhovedet er til stede. Anamnesen er derfor vigtig, heriblandt oplysninger om lokalisation og udløsende årsager. Dermatologiske, gynækologiske eller psykologiske årsager til smerterne bør udelukkes. Som led i udredningen foretages der en psykoseksuel vurdering og en gynækologisk undersøgelse inkl. vaginale podninger og evt. transvaginal ultralydskanning eller biopsi fra vulva (Figur 2). Instrumenter bør anvendes med forsigtighed, da det kan være ubehageligt for kvinden. Alternativt kan man foretage en systematisk vatpinds test, hvor man berører slimhinden med en vatpind og vurderer rødme og smerter med en visuel analog skala (VAS)-test. Smerterne befinder sig ofte i et hesteskoformet område bagtil i vestibulum i området mellem de bartolinske kirtelmundinger. VAS-testen er essentiel for at følge sygdomsudviklingen og effekten af behandlingen.

2 3 Figur 2 Diagnostik af vulvodyni Udredning og diagnostik af vulvodyni. Medicinsk anamnese Smerteanamnese»livslangErhvervet«Udløsende faktorer Gynækologisk undersøgelse Podninger Biopsi Gynækologisk ultralydundersøgelse»pain map«bækkenbund Hormonprofil Sexologisk anamnese Tidl. seksuelle erfaringer Forventninger til seksualliv Psykologisk anamnese Depression (tidl./aktuel) Coping-strategier BEHANDLING Ud fra motivation og bivirkningsprofil vælges i samråd med patienten et eller flere behandlingstiltag (Figur 3). Derudover gives der almene hygiejneråd (anvendelse af allergivenligt vaskemiddel, undgåelse af trusseindlæg og parfumeholdige produkter i vulva m.m.). Følgende behandlingsforslag og studier af behandlingsresultater beskrives i Tabel 1. Topikale behandlinger Trods tvivlsom effekt er førstevalgsbehandling ofte topikale cremer/salver. Lidocainsalve blokerer signalet fra C-fibre og desensitiverer perifere nociceptorer, men var i et randomiseret, kontrolleret forsøg (RCT) mindre virksomt end placebo [26]. Hverken nifedipinsalve, som anvendes mod anale fissurer, eller cromoglicatcreme, der blokerer mastcelledegranulation, har vist effekt i RCT-studier [7, 8]. Amitriptylin i topikal creme, hvis virkning blev undersøgt hos 150 kvinder, viste manglende respons hos 44% [9]. Injektioner Botulinum type A-toxin-injektioner blokerer den perifere nervesensitivering og relakserer potentielt hypertoniske pelvine muskler. Et RCT med injektion af 20 IE botulinum type A-toxin viste ikke signifikant smertereduktion i forhold til placeboinjektion med saltvand. Begge grupper opnåede signifikant reduktion af smerte [14]. I et nyere ikke-rct, hvor man anvendte 100 IE botulinum type A-toxin, faldt deltagernes VAS-score signifikant [13]. Gentagne lokale nerveblokader kan nedregulere den nociceptive signalering og har vist signifikant forbedring af vulvasmerter efter fem injektioner [12]. Subkutane injektioner i abdomen med enoxaparin, som er en heparanaseinhibitor, der desensitiverer vulva, har vist signifikant mere smertereduktion end placebo [11]. Systemisk behandling Tricykliske antidepressiva (TCA) og antiepileptisk medicin kan reducere perifer nervesensitivering og anvendes mod neuropatisk smerte. Bivirkninger er bl.a. udtalt træthed og nedsat libido. Desipramin (TCA) både alene eller i kombination med lidocainsalve gav i et RCT ikke signifikant smertereduktion sammenlignet med placebo [26]. I et studie fandt man ikke signifikant forskel på effekten af amitriptylin (TCA) eller amitriptylin plus topikal triamcinolonacetonid (glukokortikoid) og psykoedukation (sexologisk terapi og kognitiv adfærdsterapi (CBT)). Psykoedukation viste beskeden signifikant effekt, mens amitryptylin alene eller i kombination med triamcinolonacetonid ikke havde signifikant effekt [24]. Der findes ingen RCT om gabapentin (antiepileptisk), men i et retrospektivt studie med 62 kvinder faldt VAS signifikant ved behandling med stoffet [10]. Fysioterapi Vulvodyni hænger ofte sammen med hypertonisk bækkenbundsmuskulatur, som kan være en udløsende årsag eller et sekundært ledsagefænomen. Kvinder med vulvodyni kan opnå samme toniske niveau og respons på smerte, som en kontrolgruppe kan, ved manuel fy-

3 4 Figur 3 Multidisciplinær tilgang til vulvodyni. Kvindelig genital smerte: multidisciplinær tilgang Beslutning om diagnostisk strategi Fysisk og gynækologisk vurering Seksuel og psykosocial vurdering Yderligere undersøgelser: Lubrikationsmængde, bakteriekulturer, biopsier, vatpindstest, ultralyd, MRI Yderligere undersøgelser: Depression, angst, traumer, forholdsproblemer, somatisering Multidisciplinære overvejelser Beslutning om interventionsstrategi Behandlingsmodeller (ofte kombineret) Medicinsk/kirurgisk: Smertestillende, antiviral, bakteriel og svampebehandling, homonel og kirurgisk behandling Fysioterapi: Øvelser for pelvin dysfunktion, manuel behandling, dilatorer, EMG-biofeedback Seksuel og psykoterapi: Individuel/gruppeterapi, information, support, smertehåndteringsøvelser, CBT Multidisciplinær diskussion/supervision Efter behandling: Followup CBT = kognitiv adfærdsterapi; EMG = elektromyografi; MRI = magnetisk resonans-skanning. sioterapi, anvendelse af dilatorer og elektromyografibiofeedback [15]. Sammenligninger af biofeedback og lidocainsalve viste for begge behandlinger signifikant effekt på smertetærsklen, men der var ikke signifikant forskel på behandlingerne [23, 25]. Kognitiv adfærdsterapi Psykoseksuel behandling tager udgangspunkt i dyspareuni, frygten for smerte og den negative spiral (Figur 1). Gennem CBT lærer kvinderne seksuel coping og smertereduktionsteknikker. Ved støttende psykoterapi (SPT) hjælpes kvinderne til at udtrykke og forstå egne følelser. Et RCT viste signifikant smertereduktion ved begge behandlinger. CBT medførte signifikant større forbedringer end SPT ved vatpindstest og i evaluering af seksualfunktionen [16]. Alternativ behandling Transkutan elektrisk nervestimulation (TENS), der anvendes mod kronisk smerte, har vist signifikant smertereduktion sammenlignet med placebo [17]. I et studie blev TENS sammenlignet med TENS i kombination med præparater, som nedregulerer mastcellehyperaktivitet. Begge grupper oplevede signifikant smertereduktion, men der var ikke signifikant forskel mellem grupperne [18].

4 5 Hypnose eller akupunktur anvendes, men effekten er ikke evalueret i RCT er. Kirurgi Kirurgi (posterior vestibulektomi) er kun gavnligt ved vestibulodyni og anvendes ofte som sidste behandlingsmulighed pga. den irreversible og invasive karakter. I et studie, hvor kvinderne først havde gennemgået konservativ behandling uden effekt, viste kirurgi signifikant reduktion i VAS-dyspareuni [19]. Et opfølgningsstudie viste, at de opererede kvinder opnåede lige så god langtidseffekt som de kvinder, der havde effekt af konservativ behandling. Dog havde 23% af de opererede kvinder fortsat dyspareuni eller vulvasmerter [20]. I et RCT sammenlignede man vestibulektomi, CBT og biofeedback og fandt overlegen effekt af kirurgi. Dog havde omkring 25% af de kvinder, der var blevet randomiseret til kirurgi, afvist behandlingen [21]. Efter to et halvt år var behandlingseffekten bevaret, og kirurgi var fortsat de andre behandlinger overlegen. Kvinderne havde færre smerter ved opfølgningen, hvilket indikerer en tidseffekt (p < 0,05) [22]. Multiprogrammer I retningslinjer anbefaler man i stigende grad multidisciplinær behandling, hvis effekt kun belyses i få studier. I et retrospektivt studie anvendte man rådgivning, creme uden virksom agent samt biofeedback og om nødvendigt sexologisk rådgivning, parterapi eller vestibulektomi. 80% af kvinderne opnåede signifikant smertereduktion [28]. I et andet studie medførte kombinationen af psykoseksuel terapi, øvelser for bækkenbundsmuskulaturen og øvelser for desensitivering af mucosa signifikant reduktion af dyspareunien [27]. DISKUSSION Denne litteraturgennemgang illustrerer, at der ikke findes én evidensbaseret effektiv behandling af vulvodyni. Mange af studierne er signifikante, men de indeholder ofte metodiske fejl såsom små populationer, retrospektive design og manglende randomisering, blinding eller placebokontrol. I de større RCT er overstiger behandlingseffekten sjældent placeboeffekten. Tværfaglige multiprogrammer betragtes som state of the art-behandling inden for vulvodyni på nuværende tidspunkt, trods mangel på RCT. Kirurgi synes at medføre den største smertereduk tion i vestibulum. Det er dog svært at vurdere den reelle behandlingseffekt pga. manglende placebokontrollerede undersøgelser. Det er ligeledes svært at randomisere patienter til kirurgi, da mange takker nej. Man må derfor tolke resultaterne af disse studier med forsigtighed. I et studie fandt man desuden, at nogle fik forværring eller tilbagefald [29]. Dette kunne tale for, at vestibulektomi bør forbeholdes en lille gruppe. Vulvodyni har tidligere været betragtet som en kronisk sygdom, men nogle studier tyder på, at remission kan forekomme uden behandling. I et studie estimerede man den spontane remissionsrate til 11% [2]. I et andet studie med 239 kvinder, hvor man sammenlignede akupunktur, psyko- og fysioterapi, medicinsk og kirurgisk behandling samt multiprogrammer, var ingen af behandlingerne ej heller multiprogrammer de andre overlegne, hverken på smerteparametre eller psykoseksuelle parametre [30]. 41% fik ikke behandling, og efter to år var deres smerter signifikant reduceret på linje med smerterne hos dem, der havde fået behandling. Dette understreger behovet for kontrolgrupper, da naturlig remission kan spille en stor rolle. De kvinder, der ikke fik aktiv behandling, havde dog ikke forbedret de psykoseksuelle parametre tilsvarende. Dette tyder på, at der trods smertereduktion stadig kan være behandlingsbehov, før kvinden kan reetablere en acceptabel psykoseksuel tilstand. For at klarificere hvilken behandling der er mest effektiv, kræves der større konsensus om, hvor meget smerteniveauet skal reduceres for signifikans. Derudover bør primære måleparameter, herunder VAS ved vatpindstest, smertetærskel ved tryk, VAS ved coitus m.fl. ensartes. Man kan ikke skelne mellem kvinder med og uden effekt ud fra smertetærskel for tryk [25]. Vestibulum berørt med en vatpind kan fortsat være hypersensitiv, selv om kvinden rapporterer om smertefrit coitus [23]. Hvis målet er at reetablere en funktionel, smertefri tilstand, er VAS ved coitus muligvis mest egnet som effektmål. VULVODYNI Kronisk ubehag, smerter eller brændende fornemmelse i vulva uden klinisk påviselige forandringer (bortset fra evt. let erytem). Findes i generaliseret form eller lokaliseret i vestibulum (vestibulodyni) Smerterne kan opstå provokeret, uprovokeret eller begge dele. Samleje, berøring, cykling, tamponindføring eller brug af stramme bukser kan være smertefuldt. Prævalensen er op mod 16%, og lidelsen kan ramme kvinder i alle aldre. Nogle oplever remission, mens andre døjer hele livet med vulvodyni og dyspareuni. Ætiologi og patofysiologi er relativt ukendt. Der mangler effektiv behandling.

5 6 Tabel 1 Oversigt over studier. Reference n Behandling Effekt Topikal behandling Bornstein et al, 2010 [7] Nyirjesy et al, 2001 [8] Pagano et al, 2012 [9] % nifedipin, 4% nifedipin eller placebo 4 gange/dag i 6 uger 4% cromolyncreme eller placebo 3 gange/dag i 3 mdr. Topikal amitriptylin 2% i sorbolencreme 2 gange/dag i 30 dage Nifedipin ikke mere effektivt end placebo Ikkesignifikant forskel mellem de 2 behandlinger 44% havde intet respons 39% havde moderate eller markante forbedringer Systemisk behandling Jeon et al, 2013 [10] mg gabapentin/dag i min. 2 mdr. Gabapentin: VAS fra 8,6 til 3,2 (p < 0,001). Injektioner Farajun et al, 2012 [11] mg enoxaparin eller placebo i den abdominale region i 90 dage 30% reduktion i sensitivitet for enoxaparin og 11% for placebo (p = 0,004) McDonald et al, 2012 [12] 26 Lokale nerveblokader hver 2. uge i alt 5 gange Målt ved McGill s spørgeskema: signifikant smertereduktion fra 11,2 til 8,5 (p = 0,051) Ikkesignifikant forbedring i seksuel funktion Pelletier et al, 2011 [13] IE botulinumtoksin A-injektioner lokalt Behandlingen gav signifikant forbedring i VAS (p < 0,001) Petersen et al, 2009 [14] IE botulinumtoksin A-injektioner lokalt eller placebo inj. med saltvand Fysioterapi Gentilcore-Saulnier et al, 2010 [15] 22 Manuel terapi, biofeedback, elektrisk stimulation, dilatorer og hjemmeøvelser Terapi Masheb et al, 2009 [16] 50 Støttende psykoterapi eller kognitiv adfærdsterapi i 10 uger Alternativ behandling Murina et al, 2008 [17] 40 TENS eller simuleret behandling 2 gange/uge, i alt 20 gange Smerte markant reduceret for begge grupper (p < 0,001) Ikkesignifikant forskel mellem dem (p = 0,984) Patientgruppen opnåede med behandlingen samme toniske niveau og respons på smerte som kontrolgruppen CBT havde større effekt i vatpindetest (p = 0,014) og seksuel funktion (p = 0,034) og større behandlingstilfredshed Behandlingsgruppen havde signifikant effekt (p = 0,004) Ikkesignifikant ændring i placebogruppen Murina et al, 2013 [18] 20 Palmitoylethanolamid 400 mg + transpolydatin 40 mg eller placebo, 2 gange/dag i 60 dage Alle fik samtidig TENS hver 2. dag Signifikant VAS-reduktion for begge grupper Ikkesignifikant forskel mellem grupperne KONKLUSION I denne litteraturgennemgang påvises en beskeden evidens bag mange behandlingstiltag mod vulvodyni. Placebobehandling medfører ofte smertelindring, hvilket understreger nødvendigheden af kontrolgrupper. Kirurgi er muligvis den mest effektive behandling hos udvalgte grupper, men bør anvendes med forsigtighed, idet der kan ses postkirurgisk forværring, og naturlig remission forekommer hos 11%. Derudover kan CBT være gavnlig, da vulvodyni ledsages af psykoseksuelle problemer. Målsætningen for behandling bør ikke kun være at reducere smerter, men også at genetablere den psykoseksuelle funktion. I retningslinjer anbefaler man en multidisciplinær behandlingstilgang. Der savnes dog valide studier, som underbygger, at denne tilgang har bedre effekt end individuelle behandlingstiltag. Summary Line Buch Thøfner, Ellids Kristensen & Christina Damsted Petersen: Multidisciplinary treatment on vulvodynia where is the evidence? Ugeskr Læger 2014;176:V Vulvodynia is a chronic pain syndrome in vulva with a prevalence of nearly 15%. Due to poorly understood pathophysiology and lack of efficient treatment frustration is vastly spread among affected women and their physicians. Behavioural, medical and

6 7 Tabel 1 (fortsat) Oversigt over studier. Reference n Behandling Effekt Kirurgi Tommola et al, 2011 [19] 57 Først konservativ behandling derefter posterior vestibulektomi 91% ville vælge operationen igen Signifikant forbedring i VAS (p < 0,001) Tommola et al, 2012 [20] Sammenligninger Bergeron et al, 2001 [21] konservativt behandlet uden succes og siden posterior vestibulektomi 27 konservativt behandlet og fravalgte vestibulektomi Biofeedback, gruppe-cbt (8 sessioner over 12 uger) eller posterior vestibulektomi VAS for dyspareuni faldt signifikant for begge grupper (p < 0,001) Ikkesignifikant forskel 68% af vestibulektomideltagerne, 35% af biofeedbackdeltagerne og 39% af CBT-deltagerne havde signifikant bedring Bergeron et al, 2008 [22] 51 Opfølgning på ovennævnte studie 2 år efter 51 ud af de 78 oprindelige kvinder deltog Alle grupper havde signifikant færre smerter 2,5 år efter end 6 mdr. efter Vestibulektomideltagerne havde færre smerter end de andre Bohm-Starke et al, 2007 [23] 35 Lidocainsalve 2% eller 5%, 4 gange/dag i 4 mdr. eller EMG biofeedback, 2 10 min. dagligt Signifikant effekt for begge behandlingstiltag Ikkesignifikant forskel mellem behandlingerne Brown et al, 2009 [24] 43 Psykoedukation, amitriptylin (10-20 mg) eller amitriptylin plus 0,1% topikal triamcinolon 1 gang/dag i 12 uger Psykoedukation viste som det eneste behandlingstiltag signifikant forbedring (p = 0,017) Ikkesignifikant forskel mellem de 3 sammenligningsgrupper Danielsson et al, 2006 [25] 46 Lidocaingel 2%/salve 5% påført 5-7 gange dagligt/dag eller EMG-biofeedback udført 3 10 min./dag i 4 mdr. Begge behandlingstiltag viste signifikant effekt Der var ikkesignifikant forskel Foster et al, 2010 [26] Multibehandlinger Backman et al, 2008 [27] Enten lidocain 5%-placebo, placebo-desipramin, lidocain 5%- desipramin eller placebo-placebo i 12 uger Sessioner med psykoseksuel rådgiver og øvelser for mukøs desensitivering og bækkenbundsmuskelfunktion 20-36% smertereduktion Ikkesignifikant forskel mellem behandlingskombinationerne 79% betragtede sig selv som kureret, og coitussmerterne var reduceret (p = 0,02) Spoelstra et al, 2011 [28] 64 Rådgivning, creme uden virksom agent, biofeedback, og sexologisk rådgivning, parterapi eller vestibulektomi 80% af kvinderne opnåede signifikant smertereduktion CBT = kognitiv adfærdsterapi; EMG = elektromyografi; TENS = transkutan elektrisk nervestimulation; VAS = visuel analog skala. surgical interventions are widely used, but hardly any of them show significance compared to placebo effect. A multi dis ciplinary treatment is considered to be the new state of the art treatment, but evidence for such a model is hard to find. This article is a review and evaluation of the many treatment models and their evidence. Korrespondance: Line Buch Thøfner, Panum Instituttet, Københavns Universitet, Blegdamsvej 3B, 2200 København. Antaget: 21. oktober 2014 Publiceret på Ugeskriftet.dk: 22. december 2014 Interessekonflikter: Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelige sammen med artiklen på Ugeskriftet.dk Litteratur 1. Vieira-Baptista P, Lima-Silva J, Cavaco-Gomes J et al. Prevalence of vulvodynia and risk factors for the condition in Portugal. Int J Gynaecol Obstet 14. jul 2014 (epub ahead of print). 2. Reed BD, Haefner HK, Sen A et al. Vulvodynia incidence and remission rates among adult women: a 2-year follow-up study. Obstet Gynecol 2008;112: Westrom LV, Willen R. Vestibular nerve fiber proliferation in vulvar vestibulitis syndrome. Obstet Gynecol 1998;91: Gerber S, Bongiovanni AM, Ledger WJ et al. Interleukin-1beta gene polymorphism in women with vulvar vestibulitis syndrome. Eur J Obstet Gynecol Reprod Biol 2003;107: Harlow BL, He W, Nguyen RH. Allergic reactions and risk of vulvodynia. Ann Epidemiol 2009;19: Harlow BL, Vitonis AF, Stewart EG. Influence of oral contraceptive use on the risk of adult-onset vulvodynia. J Reprod Med 2008;53: Bornstein J, Tuma R, Farajun Y et al. Topical nifedipine for the treatment of localized provoked vulvodynia: a placebo-controlled study. J Pain 2010;11: Nyirjesy P, Sobel JD, Weitz MV et al. Cromolyn cream for recalcitrant idiopathic vulvar vestibulitis: results of a placebo controlled study. Sex Transm Infect 2001;77:53-7.

7 8 9. Pagano R, Wong S. Use of amitriptyline cream in the management of entry dyspareunia due to provoked vestibulodynia. J Low Genit Tract Dis 2012; 16: Jeon Y, Kim Y, Shim B et al. A retrospective study of the management of vulvodynia. Korean J Urol 2013;54: Farajun Y, Zarfati D, Abramov L et al. Enoxaparin treatment for vulvodynia: a randomized controlled trial. Obstet Gynecol 2012;120: McDonald JS, Rapkin AJ. Multilevel local anesthetic nerve blockade for the treatment of generalized vulvodynia: a pilot study. J Sex Med 2012;9: Pelletier F, Parratte B, Penz S et al. Efficacy of high doses of botulinum toxin A for treating provoked vestibulodynia. Br J Dermatol 2011;164: Petersen CD, Giraldi A, Lundvall L et al. Botulinum toxin type A a novel treatment for provoked vestibulodynia? J Sex Med 2009;6: Gentilcore-Saulnier E, McLean L, Goldfinger C et al. Pelvic floor muscle assessment outcomes in women with and without provoked vestibulodynia and the impact of a physical therapy program. J Sex Med 2010;7: Masheb RM, Kerns RD, Lozano C et al. A randomized clinical trial for women with vulvodynia: cognitive-behavioral therapy vs. supportive psychotherapy. Pain 2009;141: Murina F, Bianco V, Radici G et al. Transcutaneous electrical nerve stimulation to treat vestibulodynia: a randomised controlled trial. BJOG 2008;115: Murina F, Graziottin A, Felice R et al. Vestibulodynia: synergy between palmitoylethanolamide + transpolydatin and transcutaneous electrical nerve stimulation. J Low Genit Tract Dis 2013;17: Tommola P, Unkila-Kallio L, Paavonen J. Long-term follow up of posterior vestibulectomy for treating vulvar vestibulitis. Acta Obstet Gynecol Scand 2011;90: Tommola P, Unkila-Kallio L, Paavonen J. Long-term well-being after surgical or conservative treatment of severe vulvar vestibulitis. Acta Obstet Gynecol Scand 2012;91: Bergeron S, Binik YM, Khalife S et al. A randomized comparison of group cognitive behavioral therapy, surface electromyographic biofeedback, and vestibulectomy in the treatment of dyspareunia resulting from vulvar vestibulitis. Pain 2001;91: Bergeron S, Khalife S, Glazer HI et al. Surgical and behavioral treatments for vestibulodynia: two-and-one-half year follow-up and predictors of outcome. Obstet Gynecol 2008;111: Bohm-Starke N, Brodda-Jansen G, Linder J et al. The result of treatment on vestibular and general pain thresholds in women with provoked vestibulodynia. Clin J Pain 2007;23: Brown CS, Wan J, Bachmann G et al. Self-management, amitriptyline, and amitripyline plus triamcinolone in the management of vulvodynia. J Womens Health (Larchmt ) 2009;18: Danielsson I, Torstensson T, Brodda-Jansen G et al. EMG biofeedback versus topical lidocaine gel: a randomized study for the treatment of women with vulvar vestibulitis. Acta Obstet Gynecol Scand 2006;85: Foster DC, Kotok MB, Huang LS et al. Oral desipramine and topical lidocaine for vulvodynia: a randomized controlled trial. Obstet Gynecol 2010;116: Backman H, Widenbrant M, Bohm-Starke N et al. Combined physical and psychosexual therapy for provoked vestibulodynia-an evaluation of a multidisciplinary treatment model. J Sex Res 2008;45: Spoelstra SK, Dijkstra JR, van Driel MF et al. Long-term results of an individualized, multifaceted, and multidisciplinary therapeutic approach to provoked vestibulodynia. J Sex Med 2011;8: Goldstein AT, Klingman D, Christopher K et al. Surgical treatment of vulvar vestibulitis syndrome: outcome assessment derived from a postoperative questionnaire. J Sex Med 2006;3: Davis SN, Bergeron S, Binik YM et al. Women with provoked vestibulodynia experience clinically significant reductions in pain regardless of treatment: results from a 2-year follow-up study. J Sex Med 2013;10:

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

Ellids Kristensen, Sexologisk Klinik, PCK 08-09-2011. Betydningen af seksuelle overgreb og tilknytning for voksne kvinders seksualitet

Ellids Kristensen, Sexologisk Klinik, PCK 08-09-2011. Betydningen af seksuelle overgreb og tilknytning for voksne kvinders seksualitet Evaluering af gruppebehandling af senfølger efter incest Betydningen af seksuelle overgreb og tilknytning for voksne kvinders seksualitet Hindsgavl 6. september 2011 Ellids Kristensen Overlæge, klinisk

Læs mere

Benigne vulvalidelser

Benigne vulvalidelser Benigne vulvalidelser Christina Damsted Petersen Gynækologisk Obstetrisk afd. Hillerød Hospital cdp U - kursus 2010 1 Normal vulva Lichen sclerosis Lichen planus Andre dermatoser Vulva sår Pigmenterede

Læs mere

DANSK FIBROMYALGI-FORENINGS GENNEMGANG AF UDKAST TIL NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG

DANSK FIBROMYALGI-FORENINGS GENNEMGANG AF UDKAST TIL NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG DANSK FIBROMYALGI-FORENINGS GENNEMGANG AF UDKAST TIL NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF GENERALISEREDE SMERTER I BEVÆGEAPPARATET Indholdsfortegnelse DANSK FIBROMYALGI-FORENINGS

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie The Research Clinic for Functional Disorders and Psychosomatics En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie Andreas Schröder 1. reservelæge, ph.d. Forskningsklinikken

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Evidensbaseret fysioterapi. Hvad er viden? Guidelines/Kliniske retningslinier. Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012. Hvor får I jeres viden fra?

Evidensbaseret fysioterapi. Hvad er viden? Guidelines/Kliniske retningslinier. Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012. Hvor får I jeres viden fra? Evidensbaseret fysioterapi Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012 Hvad er viden? Hvor får I jeres viden fra? Kolleger, blade, bøger, videnskabelige artikler? Fordele og ulempe ved kliniske retningslinier?

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

Benigne vulvalidelser

Benigne vulvalidelser Benigne vulvalidelser Overlæge Lisbeth MørupM Januar 2011 Normal vulva Lichen sclerosis Lichen planus Andre dermatoser Vulva sårs Pigmenterede sår s r påp vulva Hidrosadenitis vulvae Vulvodyni 1 Normal

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere

Endometriose. Karina Ejgaard Hansen Cand.psych., Ph.d.- studerende Aarhus Universitet

Endometriose. Karina Ejgaard Hansen Cand.psych., Ph.d.- studerende Aarhus Universitet Endometriose Karina Ejgaard Hansen Cand.psych., Ph.d.- studerende Aarhus Universitet Struktur Hvad er endometriose? Hvad er symptomerne? Hvordan diagnos?ceres endometriose? Hvordan behandles endometriose?

Læs mere

HØRINGSUDKAST NATIONAL KLINISK RET- NINGSLINJE FOR UDRED- NING OG BEHANDLING AF GENERALISEREDE SMERTER I BEVÆGEAPPARATET

HØRINGSUDKAST NATIONAL KLINISK RET- NINGSLINJE FOR UDRED- NING OG BEHANDLING AF GENERALISEREDE SMERTER I BEVÆGEAPPARATET HØRINGSUDKAST NATIONAL KLINISK RET- NINGSLINJE FOR UDRED- NING OG BEHANDLING AF GENERALISEREDE SMERTER I BEVÆGEAPPARATET 2014 National klinisk retningslinje for udredning og behandling af generaliserede

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER Dorte Damm Projekt deltagere Dorte Damm Per Hove Thomsen Ellen Stenderup Lisbeth Laursen Rikke Lambek Piger med ADHD Underdiagnosticeret gruppe Få studier

Læs mere

Hvad er en Case Rapport

Hvad er en Case Rapport Hvad er en Case Rapport Syddansk Universitet 1 Det er på tide at trække forhænget til side 2 og dele vores erfaringer med hinanden på en konstruktiv måde. Et af redskaberne til erfaringsudveksling er case

Læs mere

Nordjysk Praksisdag - Sexologi. Astrid Højgaard Ledende overlæge. Sexologisk Center

Nordjysk Praksisdag - Sexologi. Astrid Højgaard Ledende overlæge. Sexologisk Center Nordjysk Praksisdag - Sexologi Astrid Højgaard Ledende overlæge Sexologisk Center Disposition: Præsentation Rejsningsbesvær For tidlig udløsning Dyspareuni Sexafhængighed Kommunikation Spørgsmål 11% af

Læs mere

Udarbejdelse af anbefalinger

Udarbejdelse af anbefalinger 1 Hver kliniske vejledning udmunder i anbefalingsgrader indenfor diagnostik, forebyggelse, behandling og effektmål. Vurdering af evidensniveau Behandling og Forebyggelse 1a Systematisk review af RCT (med

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

Danske erfaringer med hjemme-niv

Danske erfaringer med hjemme-niv Danske erfaringer med hjemme-niv Gentofte Hospital Torgny Wilcke Lungemedicinsk afdeling Y Gentofte Hospital Ingen interesse konflikter i forhold til aktuelle emne Princip i Non Invasiv Ventilation To

Læs mere

Sygefraværets udvikling og dilemmaer

Sygefraværets udvikling og dilemmaer Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger

Læs mere

Senfølger af Polio og Post Polio Syndrom

Senfølger af Polio og Post Polio Syndrom Senfølger af Polio og Post Polio Syndrom Merete Bertelsen Afd. Fysioterapeut i poliogruppen / PTU PTUs Sundhedsdag d. 25.9.08 Polioens 4 faser 1. Akut fase 2. Rehabiliteringsfasen 3. Stabil fase 4. Senfølger

Læs mere

KL s Misbrugskonference

KL s Misbrugskonference KL s Misbrugskonference Web-baseret alkoholbehandling er det dét nye Sort? Baggrund og evidens 7. oktober 2014 Anders Blædel Gottlieb Hansen Forsknings- og udviklingskonsulent Det Sundhedsfaglige og Teknologiske

Læs mere

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere

Store Praksisdag 2014

Store Praksisdag 2014 Store Praksisdag 2014 Anne Heurlin Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, Klinik 2 Roskilde Bernadette Buhl-Nielsen Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, klinik for psykoterapi, Roskilde Kontroverser Er det vigtigt

Læs mere

ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Seksuelle problemer hos patienter med MS defineres som de emotionelle/psykologiske og fysiologiske sygdomme, der gør

Læs mere

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer Alma B. Pedersen Outline Introduction to epidemiology of THA and KA Epidemiology of medical complications:

Læs mere

National klinisk retningslinje for. udredning og behandling/ rehabilitering af patienter med generaliserede smerter i bevægeapparatet

National klinisk retningslinje for. udredning og behandling/ rehabilitering af patienter med generaliserede smerter i bevægeapparatet National klinisk retningslinje for udredning og behandling/ rehabilitering af patienter med generaliserede smerter i bevægeapparatet 2015 National klinisk retningslinje for udredning og behandling/rehabilitering

Læs mere

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker København 010414 ulbe@si-folkesundhed.dk Danskerne synes følgende er ok:

Læs mere

Fear avoidance adfærd

Fear avoidance adfærd Fear avoidance adfærd KOGNITIV TILGANG I MANAGEMENT AF DEN KRONISKE SMERTEPATIENT Inge Ris, iris@fosk.dk PT, MR, DipMT, PhD.-stud. Specialist i Muskuloskeletal Fysioterapi, Kognitiv tilgang: Graded activity

Læs mere

Hvad træning kan føre til

Hvad træning kan føre til Hvad træning kan føre til Rehabilitering Hvad sker der med KOL-patienten? Dyspnoe Angst Depression Tab af muskelmasse Immobilitet Social isolation Hvad er KOL-patientens problem? Reduktionen i muskelstyrke

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

PSYKIATRISK BEHANDLING

PSYKIATRISK BEHANDLING Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård PSYKIATRISK BEHANDLING S E N F Ø L G E R A F S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N VEJE TIL HJÆLP FOR SENFØLGER VISITATION

Læs mere

Virkningen af De Utrolige År forældretræning i forhold til yngre børn med ADHD-symptomer

Virkningen af De Utrolige År forældretræning i forhold til yngre børn med ADHD-symptomer Virkningen af De Utrolige År forældretræning i forhold til yngre børn med ADHD-symptomer Udgivet i: Trillingsgaard, T., Trillingsgaard, A., & Webster- Stratton, C. (2014). Assessing the Effectiveness of

Læs mere

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det?

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede forløb - konceptet alle operationer ambulante? hvorfor er patienten på hospitalet i dag? hvad er det vi ikke kan kontrollere?

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser David Christiansen Fysioterapeut, cand. scient san. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 DK 7400 Herning

Læs mere

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelse l Kendetegnes af ændringer i stemningslejet sværhedsgraden forsænket eller forhøjet l Ikke bare almindelige

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

Effektiv træning. Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1.

Effektiv træning. Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1. Effektiv træning Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1. december 2010 Dean Fixsen Dean Fixsen er leder af The National Implementation Research

Læs mere

Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak! betegner TERM-modellen som SYSTEMMOBNING, som man kan læse mere om på vores hjemmeside under Download på:

Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak! betegner TERM-modellen som SYSTEMMOBNING, som man kan læse mere om på vores hjemmeside under Download på: betegner TERM-modellen som SYSTEMMOBNING, som man kan læse mere om på vores hjemmeside under Download på: www.voksenmobningnejtak.dk Migrænikerforbundet har venligst givet os lov til at videreformidle

Læs mere

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med.

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Hvad er sygdom og hvorfor virker behandling? IRF 2012 Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Det etiske spørgsmål Er (psykiske) sygdomme ikke-andet-end tilstande, som er uønskede for samfundet? Suiting the

Læs mere

Danish Headache Center. Hovedpine. Song Guo, læge, ph.d.-studerende. Dansk Hovedpinecenter Neurologisk afdeling Glostrup Hospital.

Danish Headache Center. Hovedpine. Song Guo, læge, ph.d.-studerende. Dansk Hovedpinecenter Neurologisk afdeling Glostrup Hospital. Hovedpine Song Guo, læge, ph.d.-studerende Dansk Hovedpinecenter Neurologisk afdeling Glostrup Hospital Sted 22-03-2015 og dato (Indsæt Song Guo Dias 1 International Classification of Headache Disorders

Læs mere

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko

Læs mere

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital Evolutionen Adherence - historie Hippokrates tid: Effekten af diverse miksturer bliver noteret! 1979:

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

Familiedannelse efter assisteret befrugtning

Familiedannelse efter assisteret befrugtning Psykosociale konsekvenser af infertilitet Familiedannelse efter assisteret befrugtning U-kursus 30. januar 2014 Lone Schmidt Lektor, dr.med., ph.d. lone.schmidt@sund.ku.dk Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Sundhedsstyrelsen 14.10.2013

Sundhedsstyrelsen 14.10.2013 Sundhedsstyrelsen 14.10.2013 fobs@sst.dk K/131014-a NKR II okt. 2013.doc Høringssvar over udkast til national klinisk retningslinje for behandling af sygdomme i væv omkring tænder og tandimplantater. SST

Læs mere

Valgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark

Valgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark Valgfag modul 13 Formulering af det gode kliniske spørgsmål 1 Hvorfor kunne formulere et fokuseret spørgsm rgsmål? Det er et af læringsudbytterne på dette valgfag. Det er en forudsætning for at kunne udvikle

Læs mere

Information om Multipel Sclerose

Information om Multipel Sclerose Information om Multipel Sclerose - til den praktiserende læge Hvad er Multipel Sclerose Side 2 Sygdomsforløb ved Multipel Sclerose Side 3 Typiske symptomer ved Multipel Sclerose Side 4 Medicinske behandlingsmuligheder

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som

Læs mere

LIVET SOM VOKSEN S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N. Marianne Lau Psykoterapeutisk Center Stolpegård

LIVET SOM VOKSEN S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N. Marianne Lau Psykoterapeutisk Center Stolpegård LIVET SOM VOKSEN S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N Marianne Lau Psykoterapeutisk Center Stolpegård HVEM ER JEG? Speciallæge i psykiatri Forskningsansvarlig overlæge Ansat i Region

Læs mere

WHIPLASH - PISKESMÆLD

WHIPLASH - PISKESMÆLD Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 324 Offentligt WHIPLASH - PISKESMÆLD Lars Uhrenholt lektor, ph.d., kiropraktor lu@retsmedicin.au.dk FOLKETINGETS SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESUDVALG

Læs mere

Kroniske blæresmerter Ætiologi, epidemiologi og symptomer

Kroniske blæresmerter Ætiologi, epidemiologi og symptomer Kroniske blæresmerter Ætiologi, epidemiologi og symptomer Mikkel Fode, Læge Urologisk afdeling, Herlev Hospital Definitioner Smerte: En ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse forbundet med en aktuel

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

IKKE-KIRURGISK BEHANDLING AF NYOPSTÅET RODPÅVIRKNING I NAKKEN

IKKE-KIRURGISK BEHANDLING AF NYOPSTÅET RODPÅVIRKNING I NAKKEN NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR IKKE-KIRURGISK BEHANDLING AF NYOPSTÅET RODPÅVIRKNING I NAKKEN MED UDSTRÅLENDE SYMPTOMER TIL ARMEN (CERVIKAL RADIKULOPATI) 2015 Titel: National Klinisk Retningslinje for

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

Spil og behandlingsprogrammer

Spil og behandlingsprogrammer Spil og behandlingsprogrammer KABS VIDENs konference 2013 "Stofmisbrug 2020" Psykolog Johan Eklund Ishiguro, 2006, p. 328 Antropomorfisering Dehumanisering PPR Hillerød 1) Spils psykologiske virkemidler

Læs mere

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Link til artiklen: http://www.medicaljane.com/2014/06/13/chronic-pain-and-the-theraputic-benefitsof-medical-cannabis/ Hvad er kroniske smerter?..

Læs mere

Til Sundhedsstyrelsen

Til Sundhedsstyrelsen København, den 13. marts 2014 Til Sundhedsstyrelsen Høringssvar fra Dansk Psykolog Forening vedr. national klinisk retningslinje for udredning og behandling af ADHD hos børn og unge. Dansk Psykolog Forening

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

INDHOLD. Indledning 5 Forfattere 6

INDHOLD. Indledning 5 Forfattere 6 INDHOLD Indledning 5 Forfattere 6 Opslagsdel: Angst 8 Appetitløshed 11 Ascites 13 Blødning 15 Den døende patient 18 Depression 23 Diarré 27 Dysfagi 29 Dyspnø 31 Familiesamtalen 34 Fatigue (træthed) 37

Læs mere

Hvordan kan man evaluere telemedicin?

Hvordan kan man evaluere telemedicin? Hvordan kan man evaluere telemedicin? Kristian Kidholm 1 MTV-enheden, Odense Universitetshospital ? Indhold Hvorfor evaluere velfærdsteknologi og telemedicin? MAST - De tre trin Trin 1. Forudgående vurdering

Læs mere

Effekten af akupunktur på graviditetsbetinget kvalme

Effekten af akupunktur på graviditetsbetinget kvalme Effekten af akupunktur på graviditetsbetinget kvalme Forskningstræningsopgave ÅN 20, 2014 af Sidse Kragh Kjærholm, Morten Blom-Hansen og Pia Brixen Nørgaard Vejleder Carsten Krogh Jørgensen INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Folketinget. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15. november 2014. Professor, overlæge, dr.med.

Folketinget. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15. november 2014. Professor, overlæge, dr.med. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 134 Offentligt Folketinget Per Per Hove Hove Thomsen Sundheds-og forebyggelsesudvalget, november 2014 Børne-og Ungdomspsykiatri anno 2014 Følgende

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF MODERAT OG SVÆR BULIMI

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF MODERAT OG SVÆR BULIMI NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF MODERAT OG SVÆR BULIMI 2015 National Klinisk Retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres

Læs mere

En innovativ nyhed til osteoarthritis

En innovativ nyhed til osteoarthritis En innovativ nyhed til osteoarthritis Osteoarthritis, en kompleks lidelse: Forskellige løsninger til hvert stadie. Præklinisk Fase Subklinisk Fase idlig Klinisk Fase Sen Klinisk Fase Symptomernes intensitet

Læs mere

Momentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery

Momentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery Momentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery Lisa Korsbek, seniorforsker, Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery, Region Hovedstadens Psykiatri Illustration: Eva Christensen, forunderli@gmail.com

Læs mere

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S CURRICULUM VITAE Navn Adresse Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S Telefon +4529884489 E-mail gunvor00@gmail.com Hjemmeside www.gunvor.net KOMPETENCER Personlige Jeg er god

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

for børn afspænding og redskaber til håndtering og lindring af sygdom, smerter og ubehag Visualisering 3 effektive øvelser Rosinante

for børn afspænding og redskaber til håndtering og lindring af sygdom, smerter og ubehag Visualisering 3 effektive øvelser Rosinante visualisering & LIVSKVALITET Visualisering for børn afspænding og redskaber til håndtering og lindring af sygdom, smerter og ubehag 3 effektive øvelser professor, cand.psych., dr.med. Bobby Zachariae Rosinante

Læs mere

BEHANDLING AF PATIENTER MED SKIZOFRENI OG KOMPLEKSE BEHANDLINGSFORLØB

BEHANDLING AF PATIENTER MED SKIZOFRENI OG KOMPLEKSE BEHANDLINGSFORLØB NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF PATIENTER MED SKIZOFRENI OG KOMPLEKSE BEHANDLINGSFORLØB VEDVARENDE SYMPTOMER, MISBRUG ELLER MANGELFULD BEHANDLINGSTILKNYTNING 2015 Titel National Klinisk

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

Mennesker med kroniske smerter IC foreningen 1. maj 2012

Mennesker med kroniske smerter IC foreningen 1. maj 2012 Mennesker med kroniske smerter IC foreningen 1. maj 2012 www.gitte-stagis.dk Sygeplejerske Anne Pickering, Tværfagligt Smertecenter, Herlev Hospital 1 Disposition: 1. Kroniske smerter og smertebehandling

Læs mere

Medicinsk uforklarede symptomer og funktionelle lidelser

Medicinsk uforklarede symptomer og funktionelle lidelser Medicinsk uforklarede symptomer og funktionelle lidelser Program 10.30-12.30 12.30 Definitioner Udredning og behandling af MUS Refleksion Pause Om stepped care og socialmedicin Håndtering af svære funktionelle

Læs mere

Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser Aarhus Universitetshospital

Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser Aarhus Universitetshospital Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Aarhus Universitetshospital Definition of ccbt... any computerized information technology that uses patient input to make at least some psychotherapy decisions

Læs mere

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Disposition Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte Hvordan måler vi arbejdsmiljø? Arbejdsmiljøet

Læs mere

MORGEN-AFTEN SPØRGESKEMA (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA)

MORGEN-AFTEN SPØRGESKEMA (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA) (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA) Navn: Dato: For hvert spørgsmål bedes du sætte én cirkel om pointværdien ud for det udsagn eller tidspunkt som bedst beskriver

Læs mere

Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH

Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH 1 Baggrund: Hvad viser reviews af økonomiske studier af telemedicin? Forfatter Antal studier Andel

Læs mere

udredning og behandling National klinisk retningslinje For

udredning og behandling National klinisk retningslinje For National klinisk retningslinje For udredning og behandling af ADHD hos voksne med forstyrrelse af aktivitet og opmærksomhed samt opmærksomhedsforstyrrelse uden hyperaktivitet 2015 National klinisk retningslinje

Læs mere

HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT.

HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT. HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT. Baggrund Stigende antal ældre 1980 100-109 90-99 80-89 70-79 60-69 50-59 40-49 30-39 20-29 10-19 0-9 2014 100-109 90-99 80-89 70-79

Læs mere

Projektbeskrivelse Indsats for uspecifikt lænderygbesvær hos voksne Et randomiseret interventionsstudie tillægsprojekt

Projektbeskrivelse Indsats for uspecifikt lænderygbesvær hos voksne Et randomiseret interventionsstudie tillægsprojekt 1 Projektbeskrivelse Indsats for uspecifikt lænderygbesvær hos voksne Et randomiseret interventionsstudie tillægsprojekt Center for Bevægeapparatlidelser Silkeborg Centralsygehus og Afdelingen for Folkesundhed,

Læs mere

den hiv-positive partner

den hiv-positive partner Et studie om hiv-diskordante parforhold med henblik på at undersøge hiv-smitterisikoen og at undersøge faktorer associeret med konsekvent brug af kondom. A study in HIV discordant partnerships to estimate

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt 24.maj 2012 Katrine Løppenthin, sygeplejerske, cand.scient.san., ph.d. studerende Hvordan

Læs mere

Spørgeskema til torticollis-patienter

Spørgeskema til torticollis-patienter Spørgeskema til torticollis-patienter Denne undersøgelse er lavet til alle, der har diagnosen torticollis. Så har du torticollis og lyst til at deltage kan du udfylde skemaet på de følgende sider. Formål

Læs mere

Forskningsprogrammet RESCueH: Fokus på nogle af de centrale problemer i alkoholbehandlingen, som den ser ud i dag.

Forskningsprogrammet RESCueH: Fokus på nogle af de centrale problemer i alkoholbehandlingen, som den ser ud i dag. Forskningsprogrammet RESCueH: Fokus på nogle af de centrale problemer i alkoholbehandlingen, som den ser ud i dag. Anette Søgaard Nielsen, cand. phil, phd. Enheden for Klinisk Alkoholforskning ansnielsen@health.sdu.dk

Læs mere

Titel. Definition. a. Kort beskrivelse og ICD-10 kode. b. Forekomst. c. Ætiologi

Titel. Definition. a. Kort beskrivelse og ICD-10 kode. b. Forekomst. c. Ætiologi Titel Definition a. Kort beskrivelse og ICD-10 kode b. Forekomst c. Ætiologi d. Patogenese Diagnose a. Symptomer b. Kliniske fund c. Parakliniske fund d. Differential diagnoser Prognostiske faktorer Behandling

Læs mere

Patienter med kroniske smerter

Patienter med kroniske smerter Moderne smertefysiologi implementering i klinisk praksis Bjarne Rittig Rasmussen Fysioterapeut, Phd. studerende Dansk Smerteforskningscenter, Aarhus Universitetshospital Patienter med kroniske smerter

Læs mere

Psykologisk behandling af søvnproblemers. Sundhedspsykologisk selskab Februar 2010 Henny Dyrberg

Psykologisk behandling af søvnproblemers. Sundhedspsykologisk selskab Februar 2010 Henny Dyrberg Psykologisk behandling af søvnproblemers Sundhedspsykologisk selskab Februar 2010 Søvn og livskvalitet Baggrund Søvnløshed er et udbredt problem, som medfører forringet livskvalitet Medicinsk behandling

Læs mere

Epilepsi & Manderollen

Epilepsi & Manderollen Epilepsi & Manderollen Definition af en han Et individ som producerer små, som regel motile gameter, der kan befrugte æggene Den lille forskel Tilværelsen er ens for de to køn op til 6.-7. uge, hvor forstadierne

Læs mere