Vulvodyni VIDENSKAB. Line Buch Thøfner 1, Ellids Kristensen 2, 3 & Christina Damsted Petersen 4

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vulvodyni VIDENSKAB. Line Buch Thøfner 1, Ellids Kristensen 2, 3 & Christina Damsted Petersen 4"

Transkript

1 2 Vulvodyni Line Buch Thøfner 1, Ellids Kristensen 2, 3 & Christina Damsted Petersen 4 KLINISK PRAKSIS statusartikel 1) Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2) Sexologisk Klinik, Psykiatrisk Center København, Region Hovedstadens Psykiatri 3) Institut for Klinisk Medicin, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 4) Gynækologiskobstetrisk Afdeling, Herlev Hospital Ugeskr Læger 2014;176:V Figur 1 Vulvodyni er et smertesyndrom i vulva; det kan ramme kvinder i alle aldre, men oftest unge i årene efter seksuel debut. Prævalensen estimeres at være op mod 16% [1]. En ud af 50 kvinder udvikler årligt symptomer på vulvodyni fra første coitus eller senere i livet. Tilstanden kan være livslang, men en del opnår på et tidspunkt remission. Over 2-3 år oplever en ud af ti remission [2]. Smerterne er brændende, sviende, stikkende og forekommer enten i hele vulva (generaliseret vulvodyni) eller i vestibulum (vestibulodyni). Smerten kan opstå ved bl.a. berøring, og coitus er smertefuldt eller umuligt. Vulvodyni forekommer til tider sammen med andre smertesyndromer herunder fibromyalgi og interstitiel cystitis. Vulvodyni er en overset lidelse, og diagnoseforløbet er ofte langstrakt, hvilket hos kvinderne kan medføre frustration og følelse af svigt fra behandlingssystemet. Sygdomsmekanismer og behandling har været undersøgt i mere end 30 år. Der resterer dog fortsat et behov for en evidensbaseret behandling samt bedre viden om ætiologi og patofysiologi. I denne artikel belyses rationalet for og evidensen bag de individuelle behandlingstiltag samt det tværfaglige samarbejde, som i stigende grad præger behandlingen af vulvodyni. ÆTIOLOGI Patogenese og ætiologi er relativt uafklaret. I biopsier Cirkulær model, som illustrerer sammenhæng mellem emotionelt stress og smerte, her vulvodyni. Personlighedstræk Emotionelt stress Central + perifer sensitivering Stress over smerte og seksuel utilstrækkelighed Manglende lubrikation + hypertonisk pelvin muskulatur Dyspareuni Vulvodyni Frygt for smerte + manglende lyst fra vestibulum ses et øget antal nociceptive afferente nerveceller i mucosa som udtryk for perifer og/eller central sensitivering, hvor neuronerne i centralnervesystemet registrerer smerte uden adhærent stimulus pga. neuroplasticitet. Ikke sjældent findes der også histologiske tegn på kronisk inflammation [3]. Ætiologiske hypoteser omfatter bl.a. genitale infektioner, især candidiasis, som kan skabe et kronisk inflammationsrespons og medføre hypersensitivering af vulva. Muligvis er der en genetisk prædisposition i form af polymorfe gener i forbindelse med det proinflammatoriske immunrespons [4]. Der er påvist en sammenhæng mellem allergi og risiko for at få vulvodyni [5]. Andre hypoteser drejer sig om hypertoniske bækkenbundsmuskler eller øget kortisolniveau som udtryk for øget stressrespons. Det er usikkert, hvilken indflydelse orale præventionsmidler har [6]. Vulvodyni kan medføre stress, da lidelsen påvirker kvindernes parforhold, selvværd og livskvalitet. Perfektionistiske og emotionelt ustabile personlighedstræk medfører, at kvinder med vulvodyni i højere grad end kontrolgrupper oplever emotionelt stress, hvilket muligvis kan være en ætiologisk faktor. Den emotionelle stress kan senere cementere dyspareuni i en»ond cirkel«(figur 1). DIAGNOSTIK Vulvodyni er en udelukkelsesdiagnose, og objektive fund er ofte yderst sparsomme, hvis de overhovedet er til stede. Anamnesen er derfor vigtig, heriblandt oplysninger om lokalisation og udløsende årsager. Dermatologiske, gynækologiske eller psykologiske årsager til smerterne bør udelukkes. Som led i udredningen foretages der en psykoseksuel vurdering og en gynækologisk undersøgelse inkl. vaginale podninger og evt. transvaginal ultralydskanning eller biopsi fra vulva (Figur 2). Instrumenter bør anvendes med forsigtighed, da det kan være ubehageligt for kvinden. Alternativt kan man foretage en systematisk vatpinds test, hvor man berører slimhinden med en vatpind og vurderer rødme og smerter med en visuel analog skala (VAS)-test. Smerterne befinder sig ofte i et hesteskoformet område bagtil i vestibulum i området mellem de bartolinske kirtelmundinger. VAS-testen er essentiel for at følge sygdomsudviklingen og effekten af behandlingen.

2 3 Figur 2 Diagnostik af vulvodyni Udredning og diagnostik af vulvodyni. Medicinsk anamnese Smerteanamnese»livslangErhvervet«Udløsende faktorer Gynækologisk undersøgelse Podninger Biopsi Gynækologisk ultralydundersøgelse»pain map«bækkenbund Hormonprofil Sexologisk anamnese Tidl. seksuelle erfaringer Forventninger til seksualliv Psykologisk anamnese Depression (tidl./aktuel) Coping-strategier BEHANDLING Ud fra motivation og bivirkningsprofil vælges i samråd med patienten et eller flere behandlingstiltag (Figur 3). Derudover gives der almene hygiejneråd (anvendelse af allergivenligt vaskemiddel, undgåelse af trusseindlæg og parfumeholdige produkter i vulva m.m.). Følgende behandlingsforslag og studier af behandlingsresultater beskrives i Tabel 1. Topikale behandlinger Trods tvivlsom effekt er førstevalgsbehandling ofte topikale cremer/salver. Lidocainsalve blokerer signalet fra C-fibre og desensitiverer perifere nociceptorer, men var i et randomiseret, kontrolleret forsøg (RCT) mindre virksomt end placebo [26]. Hverken nifedipinsalve, som anvendes mod anale fissurer, eller cromoglicatcreme, der blokerer mastcelledegranulation, har vist effekt i RCT-studier [7, 8]. Amitriptylin i topikal creme, hvis virkning blev undersøgt hos 150 kvinder, viste manglende respons hos 44% [9]. Injektioner Botulinum type A-toxin-injektioner blokerer den perifere nervesensitivering og relakserer potentielt hypertoniske pelvine muskler. Et RCT med injektion af 20 IE botulinum type A-toxin viste ikke signifikant smertereduktion i forhold til placeboinjektion med saltvand. Begge grupper opnåede signifikant reduktion af smerte [14]. I et nyere ikke-rct, hvor man anvendte 100 IE botulinum type A-toxin, faldt deltagernes VAS-score signifikant [13]. Gentagne lokale nerveblokader kan nedregulere den nociceptive signalering og har vist signifikant forbedring af vulvasmerter efter fem injektioner [12]. Subkutane injektioner i abdomen med enoxaparin, som er en heparanaseinhibitor, der desensitiverer vulva, har vist signifikant mere smertereduktion end placebo [11]. Systemisk behandling Tricykliske antidepressiva (TCA) og antiepileptisk medicin kan reducere perifer nervesensitivering og anvendes mod neuropatisk smerte. Bivirkninger er bl.a. udtalt træthed og nedsat libido. Desipramin (TCA) både alene eller i kombination med lidocainsalve gav i et RCT ikke signifikant smertereduktion sammenlignet med placebo [26]. I et studie fandt man ikke signifikant forskel på effekten af amitriptylin (TCA) eller amitriptylin plus topikal triamcinolonacetonid (glukokortikoid) og psykoedukation (sexologisk terapi og kognitiv adfærdsterapi (CBT)). Psykoedukation viste beskeden signifikant effekt, mens amitryptylin alene eller i kombination med triamcinolonacetonid ikke havde signifikant effekt [24]. Der findes ingen RCT om gabapentin (antiepileptisk), men i et retrospektivt studie med 62 kvinder faldt VAS signifikant ved behandling med stoffet [10]. Fysioterapi Vulvodyni hænger ofte sammen med hypertonisk bækkenbundsmuskulatur, som kan være en udløsende årsag eller et sekundært ledsagefænomen. Kvinder med vulvodyni kan opnå samme toniske niveau og respons på smerte, som en kontrolgruppe kan, ved manuel fy-

3 4 Figur 3 Multidisciplinær tilgang til vulvodyni. Kvindelig genital smerte: multidisciplinær tilgang Beslutning om diagnostisk strategi Fysisk og gynækologisk vurering Seksuel og psykosocial vurdering Yderligere undersøgelser: Lubrikationsmængde, bakteriekulturer, biopsier, vatpindstest, ultralyd, MRI Yderligere undersøgelser: Depression, angst, traumer, forholdsproblemer, somatisering Multidisciplinære overvejelser Beslutning om interventionsstrategi Behandlingsmodeller (ofte kombineret) Medicinsk/kirurgisk: Smertestillende, antiviral, bakteriel og svampebehandling, homonel og kirurgisk behandling Fysioterapi: Øvelser for pelvin dysfunktion, manuel behandling, dilatorer, EMG-biofeedback Seksuel og psykoterapi: Individuel/gruppeterapi, information, support, smertehåndteringsøvelser, CBT Multidisciplinær diskussion/supervision Efter behandling: Followup CBT = kognitiv adfærdsterapi; EMG = elektromyografi; MRI = magnetisk resonans-skanning. sioterapi, anvendelse af dilatorer og elektromyografibiofeedback [15]. Sammenligninger af biofeedback og lidocainsalve viste for begge behandlinger signifikant effekt på smertetærsklen, men der var ikke signifikant forskel på behandlingerne [23, 25]. Kognitiv adfærdsterapi Psykoseksuel behandling tager udgangspunkt i dyspareuni, frygten for smerte og den negative spiral (Figur 1). Gennem CBT lærer kvinderne seksuel coping og smertereduktionsteknikker. Ved støttende psykoterapi (SPT) hjælpes kvinderne til at udtrykke og forstå egne følelser. Et RCT viste signifikant smertereduktion ved begge behandlinger. CBT medførte signifikant større forbedringer end SPT ved vatpindstest og i evaluering af seksualfunktionen [16]. Alternativ behandling Transkutan elektrisk nervestimulation (TENS), der anvendes mod kronisk smerte, har vist signifikant smertereduktion sammenlignet med placebo [17]. I et studie blev TENS sammenlignet med TENS i kombination med præparater, som nedregulerer mastcellehyperaktivitet. Begge grupper oplevede signifikant smertereduktion, men der var ikke signifikant forskel mellem grupperne [18].

4 5 Hypnose eller akupunktur anvendes, men effekten er ikke evalueret i RCT er. Kirurgi Kirurgi (posterior vestibulektomi) er kun gavnligt ved vestibulodyni og anvendes ofte som sidste behandlingsmulighed pga. den irreversible og invasive karakter. I et studie, hvor kvinderne først havde gennemgået konservativ behandling uden effekt, viste kirurgi signifikant reduktion i VAS-dyspareuni [19]. Et opfølgningsstudie viste, at de opererede kvinder opnåede lige så god langtidseffekt som de kvinder, der havde effekt af konservativ behandling. Dog havde 23% af de opererede kvinder fortsat dyspareuni eller vulvasmerter [20]. I et RCT sammenlignede man vestibulektomi, CBT og biofeedback og fandt overlegen effekt af kirurgi. Dog havde omkring 25% af de kvinder, der var blevet randomiseret til kirurgi, afvist behandlingen [21]. Efter to et halvt år var behandlingseffekten bevaret, og kirurgi var fortsat de andre behandlinger overlegen. Kvinderne havde færre smerter ved opfølgningen, hvilket indikerer en tidseffekt (p < 0,05) [22]. Multiprogrammer I retningslinjer anbefaler man i stigende grad multidisciplinær behandling, hvis effekt kun belyses i få studier. I et retrospektivt studie anvendte man rådgivning, creme uden virksom agent samt biofeedback og om nødvendigt sexologisk rådgivning, parterapi eller vestibulektomi. 80% af kvinderne opnåede signifikant smertereduktion [28]. I et andet studie medførte kombinationen af psykoseksuel terapi, øvelser for bækkenbundsmuskulaturen og øvelser for desensitivering af mucosa signifikant reduktion af dyspareunien [27]. DISKUSSION Denne litteraturgennemgang illustrerer, at der ikke findes én evidensbaseret effektiv behandling af vulvodyni. Mange af studierne er signifikante, men de indeholder ofte metodiske fejl såsom små populationer, retrospektive design og manglende randomisering, blinding eller placebokontrol. I de større RCT er overstiger behandlingseffekten sjældent placeboeffekten. Tværfaglige multiprogrammer betragtes som state of the art-behandling inden for vulvodyni på nuværende tidspunkt, trods mangel på RCT. Kirurgi synes at medføre den største smertereduk tion i vestibulum. Det er dog svært at vurdere den reelle behandlingseffekt pga. manglende placebokontrollerede undersøgelser. Det er ligeledes svært at randomisere patienter til kirurgi, da mange takker nej. Man må derfor tolke resultaterne af disse studier med forsigtighed. I et studie fandt man desuden, at nogle fik forværring eller tilbagefald [29]. Dette kunne tale for, at vestibulektomi bør forbeholdes en lille gruppe. Vulvodyni har tidligere været betragtet som en kronisk sygdom, men nogle studier tyder på, at remission kan forekomme uden behandling. I et studie estimerede man den spontane remissionsrate til 11% [2]. I et andet studie med 239 kvinder, hvor man sammenlignede akupunktur, psyko- og fysioterapi, medicinsk og kirurgisk behandling samt multiprogrammer, var ingen af behandlingerne ej heller multiprogrammer de andre overlegne, hverken på smerteparametre eller psykoseksuelle parametre [30]. 41% fik ikke behandling, og efter to år var deres smerter signifikant reduceret på linje med smerterne hos dem, der havde fået behandling. Dette understreger behovet for kontrolgrupper, da naturlig remission kan spille en stor rolle. De kvinder, der ikke fik aktiv behandling, havde dog ikke forbedret de psykoseksuelle parametre tilsvarende. Dette tyder på, at der trods smertereduktion stadig kan være behandlingsbehov, før kvinden kan reetablere en acceptabel psykoseksuel tilstand. For at klarificere hvilken behandling der er mest effektiv, kræves der større konsensus om, hvor meget smerteniveauet skal reduceres for signifikans. Derudover bør primære måleparameter, herunder VAS ved vatpindstest, smertetærskel ved tryk, VAS ved coitus m.fl. ensartes. Man kan ikke skelne mellem kvinder med og uden effekt ud fra smertetærskel for tryk [25]. Vestibulum berørt med en vatpind kan fortsat være hypersensitiv, selv om kvinden rapporterer om smertefrit coitus [23]. Hvis målet er at reetablere en funktionel, smertefri tilstand, er VAS ved coitus muligvis mest egnet som effektmål. VULVODYNI Kronisk ubehag, smerter eller brændende fornemmelse i vulva uden klinisk påviselige forandringer (bortset fra evt. let erytem). Findes i generaliseret form eller lokaliseret i vestibulum (vestibulodyni) Smerterne kan opstå provokeret, uprovokeret eller begge dele. Samleje, berøring, cykling, tamponindføring eller brug af stramme bukser kan være smertefuldt. Prævalensen er op mod 16%, og lidelsen kan ramme kvinder i alle aldre. Nogle oplever remission, mens andre døjer hele livet med vulvodyni og dyspareuni. Ætiologi og patofysiologi er relativt ukendt. Der mangler effektiv behandling.

5 6 Tabel 1 Oversigt over studier. Reference n Behandling Effekt Topikal behandling Bornstein et al, 2010 [7] Nyirjesy et al, 2001 [8] Pagano et al, 2012 [9] % nifedipin, 4% nifedipin eller placebo 4 gange/dag i 6 uger 4% cromolyncreme eller placebo 3 gange/dag i 3 mdr. Topikal amitriptylin 2% i sorbolencreme 2 gange/dag i 30 dage Nifedipin ikke mere effektivt end placebo Ikkesignifikant forskel mellem de 2 behandlinger 44% havde intet respons 39% havde moderate eller markante forbedringer Systemisk behandling Jeon et al, 2013 [10] mg gabapentin/dag i min. 2 mdr. Gabapentin: VAS fra 8,6 til 3,2 (p < 0,001). Injektioner Farajun et al, 2012 [11] mg enoxaparin eller placebo i den abdominale region i 90 dage 30% reduktion i sensitivitet for enoxaparin og 11% for placebo (p = 0,004) McDonald et al, 2012 [12] 26 Lokale nerveblokader hver 2. uge i alt 5 gange Målt ved McGill s spørgeskema: signifikant smertereduktion fra 11,2 til 8,5 (p = 0,051) Ikkesignifikant forbedring i seksuel funktion Pelletier et al, 2011 [13] IE botulinumtoksin A-injektioner lokalt Behandlingen gav signifikant forbedring i VAS (p < 0,001) Petersen et al, 2009 [14] IE botulinumtoksin A-injektioner lokalt eller placebo inj. med saltvand Fysioterapi Gentilcore-Saulnier et al, 2010 [15] 22 Manuel terapi, biofeedback, elektrisk stimulation, dilatorer og hjemmeøvelser Terapi Masheb et al, 2009 [16] 50 Støttende psykoterapi eller kognitiv adfærdsterapi i 10 uger Alternativ behandling Murina et al, 2008 [17] 40 TENS eller simuleret behandling 2 gange/uge, i alt 20 gange Smerte markant reduceret for begge grupper (p < 0,001) Ikkesignifikant forskel mellem dem (p = 0,984) Patientgruppen opnåede med behandlingen samme toniske niveau og respons på smerte som kontrolgruppen CBT havde større effekt i vatpindetest (p = 0,014) og seksuel funktion (p = 0,034) og større behandlingstilfredshed Behandlingsgruppen havde signifikant effekt (p = 0,004) Ikkesignifikant ændring i placebogruppen Murina et al, 2013 [18] 20 Palmitoylethanolamid 400 mg + transpolydatin 40 mg eller placebo, 2 gange/dag i 60 dage Alle fik samtidig TENS hver 2. dag Signifikant VAS-reduktion for begge grupper Ikkesignifikant forskel mellem grupperne KONKLUSION I denne litteraturgennemgang påvises en beskeden evidens bag mange behandlingstiltag mod vulvodyni. Placebobehandling medfører ofte smertelindring, hvilket understreger nødvendigheden af kontrolgrupper. Kirurgi er muligvis den mest effektive behandling hos udvalgte grupper, men bør anvendes med forsigtighed, idet der kan ses postkirurgisk forværring, og naturlig remission forekommer hos 11%. Derudover kan CBT være gavnlig, da vulvodyni ledsages af psykoseksuelle problemer. Målsætningen for behandling bør ikke kun være at reducere smerter, men også at genetablere den psykoseksuelle funktion. I retningslinjer anbefaler man en multidisciplinær behandlingstilgang. Der savnes dog valide studier, som underbygger, at denne tilgang har bedre effekt end individuelle behandlingstiltag. Summary Line Buch Thøfner, Ellids Kristensen & Christina Damsted Petersen: Multidisciplinary treatment on vulvodynia where is the evidence? Ugeskr Læger 2014;176:V Vulvodynia is a chronic pain syndrome in vulva with a prevalence of nearly 15%. Due to poorly understood pathophysiology and lack of efficient treatment frustration is vastly spread among affected women and their physicians. Behavioural, medical and

6 7 Tabel 1 (fortsat) Oversigt over studier. Reference n Behandling Effekt Kirurgi Tommola et al, 2011 [19] 57 Først konservativ behandling derefter posterior vestibulektomi 91% ville vælge operationen igen Signifikant forbedring i VAS (p < 0,001) Tommola et al, 2012 [20] Sammenligninger Bergeron et al, 2001 [21] konservativt behandlet uden succes og siden posterior vestibulektomi 27 konservativt behandlet og fravalgte vestibulektomi Biofeedback, gruppe-cbt (8 sessioner over 12 uger) eller posterior vestibulektomi VAS for dyspareuni faldt signifikant for begge grupper (p < 0,001) Ikkesignifikant forskel 68% af vestibulektomideltagerne, 35% af biofeedbackdeltagerne og 39% af CBT-deltagerne havde signifikant bedring Bergeron et al, 2008 [22] 51 Opfølgning på ovennævnte studie 2 år efter 51 ud af de 78 oprindelige kvinder deltog Alle grupper havde signifikant færre smerter 2,5 år efter end 6 mdr. efter Vestibulektomideltagerne havde færre smerter end de andre Bohm-Starke et al, 2007 [23] 35 Lidocainsalve 2% eller 5%, 4 gange/dag i 4 mdr. eller EMG biofeedback, 2 10 min. dagligt Signifikant effekt for begge behandlingstiltag Ikkesignifikant forskel mellem behandlingerne Brown et al, 2009 [24] 43 Psykoedukation, amitriptylin (10-20 mg) eller amitriptylin plus 0,1% topikal triamcinolon 1 gang/dag i 12 uger Psykoedukation viste som det eneste behandlingstiltag signifikant forbedring (p = 0,017) Ikkesignifikant forskel mellem de 3 sammenligningsgrupper Danielsson et al, 2006 [25] 46 Lidocaingel 2%/salve 5% påført 5-7 gange dagligt/dag eller EMG-biofeedback udført 3 10 min./dag i 4 mdr. Begge behandlingstiltag viste signifikant effekt Der var ikkesignifikant forskel Foster et al, 2010 [26] Multibehandlinger Backman et al, 2008 [27] Enten lidocain 5%-placebo, placebo-desipramin, lidocain 5%- desipramin eller placebo-placebo i 12 uger Sessioner med psykoseksuel rådgiver og øvelser for mukøs desensitivering og bækkenbundsmuskelfunktion 20-36% smertereduktion Ikkesignifikant forskel mellem behandlingskombinationerne 79% betragtede sig selv som kureret, og coitussmerterne var reduceret (p = 0,02) Spoelstra et al, 2011 [28] 64 Rådgivning, creme uden virksom agent, biofeedback, og sexologisk rådgivning, parterapi eller vestibulektomi 80% af kvinderne opnåede signifikant smertereduktion CBT = kognitiv adfærdsterapi; EMG = elektromyografi; TENS = transkutan elektrisk nervestimulation; VAS = visuel analog skala. surgical interventions are widely used, but hardly any of them show significance compared to placebo effect. A multi dis ciplinary treatment is considered to be the new state of the art treatment, but evidence for such a model is hard to find. This article is a review and evaluation of the many treatment models and their evidence. Korrespondance: Line Buch Thøfner, Panum Instituttet, Københavns Universitet, Blegdamsvej 3B, 2200 København. Antaget: 21. oktober 2014 Publiceret på Ugeskriftet.dk: 22. december 2014 Interessekonflikter: Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelige sammen med artiklen på Ugeskriftet.dk Litteratur 1. Vieira-Baptista P, Lima-Silva J, Cavaco-Gomes J et al. Prevalence of vulvodynia and risk factors for the condition in Portugal. Int J Gynaecol Obstet 14. jul 2014 (epub ahead of print). 2. Reed BD, Haefner HK, Sen A et al. Vulvodynia incidence and remission rates among adult women: a 2-year follow-up study. Obstet Gynecol 2008;112: Westrom LV, Willen R. Vestibular nerve fiber proliferation in vulvar vestibulitis syndrome. Obstet Gynecol 1998;91: Gerber S, Bongiovanni AM, Ledger WJ et al. Interleukin-1beta gene polymorphism in women with vulvar vestibulitis syndrome. Eur J Obstet Gynecol Reprod Biol 2003;107: Harlow BL, He W, Nguyen RH. Allergic reactions and risk of vulvodynia. Ann Epidemiol 2009;19: Harlow BL, Vitonis AF, Stewart EG. Influence of oral contraceptive use on the risk of adult-onset vulvodynia. J Reprod Med 2008;53: Bornstein J, Tuma R, Farajun Y et al. Topical nifedipine for the treatment of localized provoked vulvodynia: a placebo-controlled study. J Pain 2010;11: Nyirjesy P, Sobel JD, Weitz MV et al. Cromolyn cream for recalcitrant idiopathic vulvar vestibulitis: results of a placebo controlled study. Sex Transm Infect 2001;77:53-7.

7 8 9. Pagano R, Wong S. Use of amitriptyline cream in the management of entry dyspareunia due to provoked vestibulodynia. J Low Genit Tract Dis 2012; 16: Jeon Y, Kim Y, Shim B et al. A retrospective study of the management of vulvodynia. Korean J Urol 2013;54: Farajun Y, Zarfati D, Abramov L et al. Enoxaparin treatment for vulvodynia: a randomized controlled trial. Obstet Gynecol 2012;120: McDonald JS, Rapkin AJ. Multilevel local anesthetic nerve blockade for the treatment of generalized vulvodynia: a pilot study. J Sex Med 2012;9: Pelletier F, Parratte B, Penz S et al. Efficacy of high doses of botulinum toxin A for treating provoked vestibulodynia. Br J Dermatol 2011;164: Petersen CD, Giraldi A, Lundvall L et al. Botulinum toxin type A a novel treatment for provoked vestibulodynia? J Sex Med 2009;6: Gentilcore-Saulnier E, McLean L, Goldfinger C et al. Pelvic floor muscle assessment outcomes in women with and without provoked vestibulodynia and the impact of a physical therapy program. J Sex Med 2010;7: Masheb RM, Kerns RD, Lozano C et al. A randomized clinical trial for women with vulvodynia: cognitive-behavioral therapy vs. supportive psychotherapy. Pain 2009;141: Murina F, Bianco V, Radici G et al. Transcutaneous electrical nerve stimulation to treat vestibulodynia: a randomised controlled trial. BJOG 2008;115: Murina F, Graziottin A, Felice R et al. Vestibulodynia: synergy between palmitoylethanolamide + transpolydatin and transcutaneous electrical nerve stimulation. J Low Genit Tract Dis 2013;17: Tommola P, Unkila-Kallio L, Paavonen J. Long-term follow up of posterior vestibulectomy for treating vulvar vestibulitis. Acta Obstet Gynecol Scand 2011;90: Tommola P, Unkila-Kallio L, Paavonen J. Long-term well-being after surgical or conservative treatment of severe vulvar vestibulitis. Acta Obstet Gynecol Scand 2012;91: Bergeron S, Binik YM, Khalife S et al. A randomized comparison of group cognitive behavioral therapy, surface electromyographic biofeedback, and vestibulectomy in the treatment of dyspareunia resulting from vulvar vestibulitis. Pain 2001;91: Bergeron S, Khalife S, Glazer HI et al. Surgical and behavioral treatments for vestibulodynia: two-and-one-half year follow-up and predictors of outcome. Obstet Gynecol 2008;111: Bohm-Starke N, Brodda-Jansen G, Linder J et al. The result of treatment on vestibular and general pain thresholds in women with provoked vestibulodynia. Clin J Pain 2007;23: Brown CS, Wan J, Bachmann G et al. Self-management, amitriptyline, and amitripyline plus triamcinolone in the management of vulvodynia. J Womens Health (Larchmt ) 2009;18: Danielsson I, Torstensson T, Brodda-Jansen G et al. EMG biofeedback versus topical lidocaine gel: a randomized study for the treatment of women with vulvar vestibulitis. Acta Obstet Gynecol Scand 2006;85: Foster DC, Kotok MB, Huang LS et al. Oral desipramine and topical lidocaine for vulvodynia: a randomized controlled trial. Obstet Gynecol 2010;116: Backman H, Widenbrant M, Bohm-Starke N et al. Combined physical and psychosexual therapy for provoked vestibulodynia-an evaluation of a multidisciplinary treatment model. J Sex Res 2008;45: Spoelstra SK, Dijkstra JR, van Driel MF et al. Long-term results of an individualized, multifaceted, and multidisciplinary therapeutic approach to provoked vestibulodynia. J Sex Med 2011;8: Goldstein AT, Klingman D, Christopher K et al. Surgical treatment of vulvar vestibulitis syndrome: outcome assessment derived from a postoperative questionnaire. J Sex Med 2006;3: Davis SN, Bergeron S, Binik YM et al. Women with provoked vestibulodynia experience clinically significant reductions in pain regardless of treatment: results from a 2-year follow-up study. J Sex Med 2013;10:

DET 9. SYGEPLEJESYMPOSIUM 29. APRIL 2016

DET 9. SYGEPLEJESYMPOSIUM 29. APRIL 2016 DET 9. SYGEPLEJESYMPOSIUM 29. APRIL 2016 SEXOLOGISK BEHANDLING AF VULVODYNI SOM LED I MULTIDISCIPLINÆR BEHANDLINGSSTRATEGI Gitte Vittrup Sygeplejerske, Specialist i Sexologisk Counselling, Klinik Kirurgi

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering I.

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering I. Eksperimentelle undersøgelser Epidemiologisk design I Observerende undersøgelser beskrivende: Undersøgelsesenheden er populationer regional variation migrationsundersøgelser korrelationsundersøgelser tidsrækker

Læs mere

Teknologi og evidensvurdering

Teknologi og evidensvurdering Teknologi og evidensvurdering Onsdag d. 27. april 2011 Susanne Wulff Svendsen, overlæge, ph.d. Arbejdsmedicinsk Klinik, Regionshospitalet Herning Formål For patienter med impingement syndrom / rotator

Læs mere

Tilbyd kognitiv adfærdsterapeutiske behandlingsprogrammer til børn og unge med socialfobi, separationsangst eller generaliseret angst.

Tilbyd kognitiv adfærdsterapeutiske behandlingsprogrammer til børn og unge med socialfobi, separationsangst eller generaliseret angst. Centrale budskaber Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Kategori: Faglig rådgivning Version: Publiceringsversion Versionsdato: 11.10.2016 Format: PDF ISBN

Læs mere

Seksualitet og smerter Kvinders dysfunktioner Manglende lyst Astrid Højgaard Ledende overlæge Sexologisk Center Aalborg Universitetshospital

Seksualitet og smerter Kvinders dysfunktioner Manglende lyst Astrid Højgaard Ledende overlæge Sexologisk Center Aalborg Universitetshospital Seksualitet og smerter Kvinders dysfunktioner Manglende lyst 2016 Astrid Højgaard Ledende overlæge Sexologisk Center Aalborg Universitetshospital Seksualitet og smerter - disposition Samleje som årsag

Læs mere

Traumatologisk forskning

Traumatologisk forskning Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er

Læs mere

Gitte Juhl, Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital

Gitte Juhl, Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Gitte Juhl, Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital 26-05-2011 Disposition Faser/behandlingsmål Hvilke typiske senfølger ser vi? Tværfaglig indsats Hvordan vurderer vi patienten og effekten af den

Læs mere

1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv?

1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv? 1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv? Vedr. hvilken anbefaling man kunne forestille sig: Der vil ikke være tale om en systematisk opsporing. Der

Læs mere

Forebyggelse af nedslidning indenfor rengøringsbranchen. Marie Birk Jørgensen Forsker, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Forebyggelse af nedslidning indenfor rengøringsbranchen. Marie Birk Jørgensen Forsker, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Forebyggelse af nedslidning indenfor rengøringsbranchen Marie Birk Jørgensen Forsker, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Konklusioner: 1.Reng.assistenter vil gerne have sundhedsfremme også

Læs mere

Børneortopædi CP-hoften på 20 minutter

Børneortopædi CP-hoften på 20 minutter Børneortopædi CP-hoften på 20 minutter Christian Wong Overlæge Børnesektionen Ortopædkirurgisk afdeling 333 Hvidovre Hospital cwon0002@regionk.dk Soeren.boedtker@regionh.dk Disposition ved CP hofte fordrag

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Kognitiv terapi og behandling af PTSD og ASD Chris Freeman MD Indholdsfortegnelse Hvad er kognitiv adfærdsterapi (KAT/CBT)

Læs mere

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Forskning i psykoterapi i Danmark Hvad er psykoterapi? Hvad er forskning i psykoterapi?

Læs mere

Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI).

Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Kort klinisk retningslinje vedr.: Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Udarbejdet af SAKS (Dansk Selskab for Artroskopisk Kirurgi og Sportstraumatologi) Forfattere:

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with

Læs mere

Øre-akupunktur versus lokalbedøvelse som smertelinding ved syning efter fødsler

Øre-akupunktur versus lokalbedøvelse som smertelinding ved syning efter fødsler Øre-akupunktur versus lokalbedøvelse som smertelinding ved syning efter fødsler Et randomiseret, klinisk forsøg Sara Kindberg, ph.d.-studerende Forskningsafdelingen ved Sygehus Sønderjylland Introduktion

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse

Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse Birgitte Goldschmidt Mertz Niels Kroman Brystkirurgisk Sektion, Rigshospitalet Pernille Envold Bidstrup

Læs mere

Behandling af Stress (BAS) - projektet

Behandling af Stress (BAS) - projektet Behandling af Stress (BAS) - projektet David Glasscock, Arbejdsmedicinsk klinik, Herning. Stressbehandlings konferencen Københavns Universitet 8. januar 2016 Bagrund Internationalt har der været mange

Læs mere

Radikal prostatektomi. Andrologi og rehabilitering ved behandlingsmorbiditet

Radikal prostatektomi. Andrologi og rehabilitering ved behandlingsmorbiditet Radikal prostatektomi Andrologi og rehabilitering ved behandlingsmorbiditet Mikkel Fode, Urologisk afdeling, Herlev Hospital, Københavns Universitet Urologisk Forum, 27. oktober 2012 Prostatacancer og

Læs mere

National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer)

National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer) National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer) Anette Skjold Sørensen Ergoterapeut Odense Universitetshospital DSF Håndterapi Kolding d. 21.10.14 Nationale

Læs mere

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Evidensbaseret Praksis DF Region Nord Marts 2011 Jane Andreasen, udviklingsterapeut og forskningsansvarlig, MLP. Ergoterapi- og fysioterapiafdelingen,

Læs mere

3.12 Fibromyalgi. Baggrund. Evidensbaseret grundlag for fysisk træning

3.12 Fibromyalgi. Baggrund. Evidensbaseret grundlag for fysisk træning 3.12 Fibromyalgi Baggrund De diagnostiske kriterier for fibromyalgi er beskrevet af American College of Rheumatology (1) og senere justeret i en konsensusrapport fra 1996 (2). Fibromyalgi er betegnelsen

Læs mere

Arbejdsfastholdelse og sygefravær

Arbejdsfastholdelse og sygefravær Arbejdsfastholdelse og sygefravær Resultater fra udenlandske undersøgelser Mette Andersen Nexø NFA 2010 Dagens oplæg Tre konklusioner om arbejdsfastholdelse og sygefravær: Arbejdsrelaterede konsekvenser

Læs mere

Medicinsk behandling af depression hos demente

Medicinsk behandling af depression hos demente Medicinsk behandling af depression hos demente patienter Demensdagene 2012 Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge ph.d. Demensklinikken, OUH og psykiatrisk afdeling Odense, Psykiatrien i Region Syddanmark

Læs mere

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING PSYKIATRIFONDENS PSYKIATRIDAGE HVEM ER JEG? Silke Stjerneklar Cand.psych maj 2013 Ph.d. studerende ved Psykologisk Institut siden februar 2014 Vejledere Mikael Thastum

Læs mere

Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre

Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre v/ Johanne H. Jeppesen Cand. Psych. Ph.d. studerende Psykologisk Institut,

Læs mere

Hjernetumorer og seksualitet. Hjernetumordagen 1. april 2014 Ellids Kristensen Overlæge, klinisk lektor

Hjernetumorer og seksualitet. Hjernetumordagen 1. april 2014 Ellids Kristensen Overlæge, klinisk lektor Hjernetumorer og seksualitet Hjernetumordagen 1. april 2014 Ellids Kristensen Overlæge, klinisk lektor Hvad betyder seksualiteten for parforholdet? Sex og orgasme opløser spændinger og får os til at slappe

Læs mere

Hvilken evidens har vi? - hvad praktiserer vi? Vertebro/Kyfoplastik. Mikkel Andersen

Hvilken evidens har vi? - hvad praktiserer vi? Vertebro/Kyfoplastik. Mikkel Andersen Hvilken evidens har vi? - hvad praktiserer vi? Vertebro/Kyfoplastik Mikkel Andersen 1 Definition: Vertebroplastik: Deramond & Galibert 1984 Terapeutisk procedure hvor der injiceres knoglecement i vertebrale

Læs mere

Spændingshovedpine. Instruks. Formål: Beskrivelse af diagnose, udredning og behandling. Forkortelser: NSAID (non-steroide antiinflammatoriske midler)

Spændingshovedpine. Instruks. Formål: Beskrivelse af diagnose, udredning og behandling. Forkortelser: NSAID (non-steroide antiinflammatoriske midler) Spændingshovedpine Instruks Senest revideret d. 15.03.2016 Forfattere: Shabnam Ezzatian og Lars Bendtsen Referenter: Flemming Bach og Helge Kasch Godkender Lars Bendtsen, redaktionsgruppe F Formål: Beskrivelse

Læs mere

Ellids Kristensen, Sexologisk Klinik, PCK 08-09-2011. Betydningen af seksuelle overgreb og tilknytning for voksne kvinders seksualitet

Ellids Kristensen, Sexologisk Klinik, PCK 08-09-2011. Betydningen af seksuelle overgreb og tilknytning for voksne kvinders seksualitet Evaluering af gruppebehandling af senfølger efter incest Betydningen af seksuelle overgreb og tilknytning for voksne kvinders seksualitet Hindsgavl 6. september 2011 Ellids Kristensen Overlæge, klinisk

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Checkliste Campbell et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: E J Campbell, M D Baker. Subjective effects of humidification of oxygen for delivery by

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Metode i klinisk retningslinje

Metode i klinisk retningslinje Metode i klinisk retningslinje National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med funktionsevnenedsættelse som følge af erhvervet hjerneskade Karin Spangsberg Kristensen, fysioterapeut.

Læs mere

Gitte Handberg. Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Gitte.Handberg@ouh.regionsyddanmark.dk Telefon: 65413869

Gitte Handberg. Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Gitte.Handberg@ouh.regionsyddanmark.dk Telefon: 65413869 Gitte Handberg Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Gitte.Handberg@ouh.regionsyddanmark.dk Telefon: 65413869 Oversigt Det ender meget konkret! Hvem er vi i Smertecenter Syd Hvem er patienterne

Læs mere

Benigne vulvalidelser

Benigne vulvalidelser Benigne vulvalidelser Christina Damsted Petersen Gynækologisk Obstetrisk afd. Hillerød Hospital cdp U - kursus 2010 1 Normal vulva Lichen sclerosis Lichen planus Andre dermatoser Vulva sår Pigmenterede

Læs mere

Evidensbaseret fysioterapi. Hvad er viden? Guidelines/Kliniske retningslinier. Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012. Hvor får I jeres viden fra?

Evidensbaseret fysioterapi. Hvad er viden? Guidelines/Kliniske retningslinier. Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012. Hvor får I jeres viden fra? Evidensbaseret fysioterapi Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012 Hvad er viden? Hvor får I jeres viden fra? Kolleger, blade, bøger, videnskabelige artikler? Fordele og ulempe ved kliniske retningslinier?

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund

Læs mere

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie The Research Clinic for Functional Disorders and Psychosomatics En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie Andreas Schröder 1. reservelæge, ph.d. Forskningsklinikken

Læs mere

The impact of noctural CPAP-treatment on sexuality and closeness in patients with obstructive sleep apnoa

The impact of noctural CPAP-treatment on sexuality and closeness in patients with obstructive sleep apnoa The impact of noctural CPAP-treatment on sexuality and closeness in patients with obstructive sleep apnoa Søvnkonference 2013 Maribo Medico Marian Petersen Adjunkt, D.M.Sc. Neurocenteret, Rigshospitalet

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig?

Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvordan kan forbruget af antipsykotisk medicin nedsættes? Demensdagene 8.-9.5.2017 Annette Lolk Psykiatrisk afd. Odense og Demensklinikken OUH Hvad siger Sundhedsstyrelsen?

Læs mere

Manuel behandling for patienter med hofteartrose

Manuel behandling for patienter med hofteartrose Manuel behandling for patienter med hofteartrose Muskel- og ledsygdomme er den vigtigste årsag til funktionsbegrænsning i Danmark En dansker mister i gennemsnit 7 år med god livskvalitet pga muskel- og

Læs mere

Sygdomme i vulva. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Overlæge, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling

Sygdomme i vulva. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Overlæge, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Sygdomme i vulva Lærebog 4. udgave Jan Blaakær Overlæge, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Lærebog - kapiteloversigt Kapitel 1: Embryologi og anatomi Kapitel 17: Gynækologiske tumorer Kapitel 19:

Læs mere

National klinisk retningslinje Træning af håndfunktion. CPOP dag 2015. Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san.

National klinisk retningslinje Træning af håndfunktion. CPOP dag 2015. Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san. National klinisk retningslinje Træning af håndfunktion CPOP dag 2015 Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san. National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 3 Evidenstabel inkluderede studier. Forfat ter År Studietype / -kvalitet Befolknings type Intervention Resultater (outcome) Kommentarer Lee & Fan 2011 Metaanalyse 4858 postoperative patienter, inkl.

Læs mere

DANSK FIBROMYALGI-FORENINGS GENNEMGANG AF UDKAST TIL NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG

DANSK FIBROMYALGI-FORENINGS GENNEMGANG AF UDKAST TIL NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG DANSK FIBROMYALGI-FORENINGS GENNEMGANG AF UDKAST TIL NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF GENERALISEREDE SMERTER I BEVÆGEAPPARATET Indholdsfortegnelse DANSK FIBROMYALGI-FORENINGS

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 4 Bilag 4 Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Befolkningstype Intervention Resultat Kommentarer kvalitet Escalante et Gong, Shun et 2014 RCT, crossover 2014 Metaanalys e + 42 kvinder med

Læs mere

Evidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser. Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling

Evidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser. Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling Evidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling Fysisk sundhed hos psykisk syge 6 Incidence rate ratio for død blandt psykisk syge mænd sammenlignet

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 3 Bilag 3. SfR Checkliste. Kilde 14 SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Daniels J, Sun S, Zafereo J, Minhajuddin A, Nguyen C, Obel O, Wu R, Joglar J. Prevention

Læs mere

Når sorg bliver til depression. Hvornår bliver sorgen en sygdom. Ledende liaisonsygeplejerske Elsebeth Glipstrup

Når sorg bliver til depression. Hvornår bliver sorgen en sygdom. Ledende liaisonsygeplejerske Elsebeth Glipstrup Når sorg bliver til depression. Hvornår bliver sorgen en sygdom Ledende liaisonsygeplejerske Elsebeth Glipstrup Liaisonpsykiatri Liaison= forening/forbindelse Forening mellem psyke og soma. Opgør med dualistisk

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Cytologisk årsmøde, 2016

Cytologisk årsmøde, 2016 Anvendelse af hjemmeopsamlede prøver i Region Midtjyllands screeningsprogram for livmoderhalskræft (projekt CHOiCE) Cytologisk årsmøde, 2016 Mette Tranberg Nielsen bioanalytiker, cand. scient. san., ph.d.-studerende

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8 Side 1 Side 2 Konklusion COMFORTneo er specielt udviklet til at måle smerter på nyfødte børn. Den er en videreudvikling COMFORT skalaen {Ambuel, 1992 1341}, Denne skala er kendt og brugt på danske

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Yderligere information til svar på spørgsmål 704 udg 2

Yderligere information til svar på spørgsmål 704 udg 2 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 424 Offentligt Yderligere information til svar på spørgsmål 704 udg 2 Af svar på spørgsmål 704 1 fremgår det, at der er foretaget en ny analyse

Læs mere

Traumatologisk forskning

Traumatologisk forskning Traumatologisk forskning A-kursus i Traumatologi, OUH Oktober 2011 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er der risiko for? Hvilket

Læs mere

Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen

Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen SERMs v/bente L Langdahl Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen receptor og/eller. Det er forskellen i affinitet for de to typer østrogen receptorer, der giver

Læs mere

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere

En hjernerystelse der varer ved. en undersøgelse af effekten af et rehabiliteringsforløb for personer, der lider af postcommotionelt syndrom (PCS).

En hjernerystelse der varer ved. en undersøgelse af effekten af et rehabiliteringsforløb for personer, der lider af postcommotionelt syndrom (PCS). En hjernerystelse der varer ved en undersøgelse af effekten af et rehabiliteringsforløb for personer, der lider af postcommotionelt syndrom (PCS). De foreløbige tendenser Om postcommotionelt syndrom og

Læs mere

Reviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008;

Reviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008; Reviews Rinck GC, van den Bos GA, Kleijnen J et al. Methodologic issues in effectiveness research on palliative cancer care: a systematic review. J Clin Oncol 1997; 15: 1697-1707. Smeenk FW, van Haastregt

Læs mere

Træthed efter apopleksi

Træthed efter apopleksi Træthed efter apopleksi, Apopleksiafsnit F2, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Træthed efter apopleksi Hyppigt problem, som er tilstede hos 39-72 % af patienterne (Colle 2006). Der er meget lidt

Læs mere

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center 1 Patient Education Research Ph.d. studie Udvikling af familieintervention/værktøjer

Læs mere

Fokuserede spørgsmål NKR nr. 46: National klinisk retningslinje for behandling af anoreksi Endelig version, 10. maj 2016

Fokuserede spørgsmål NKR nr. 46: National klinisk retningslinje for behandling af anoreksi Endelig version, 10. maj 2016 Fokuserede spørgsmål NKR nr. 46: National klinisk retningslinje for behandling af anoreksi Endelig version, 10. maj 2016 Indhold PICO 1 Bør døgnbehandling af patienter med anoreksi være af kort varighed,

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 6 Bilag 6 Resumé Titel: Klinisk retningslinje om farmakologisk behandling af patienter i tidlig og sen palliativ fase med Cancer Relateret Fatigue (CRF). Arbejdsgruppe Marianne Spile, klinisk sygeplejespecialist,

Læs mere

Gitte Juhl Palliativ Enhed Onkologisk og Palliativ Afdeling Nordsjællands Hospital

Gitte Juhl Palliativ Enhed Onkologisk og Palliativ Afdeling Nordsjællands Hospital Gitte Juhl Palliativ Enhed Onkologisk og Palliativ Afdeling Nordsjællands Hospital 09-04-2016 Senfølger er hyppige Efter kirurgi 42% har kronisk smerte efter mastektomi (Peuckmann) Efter kemoterapi 13-100%

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Overlæge Kirstine Amris, udpeget af Dansk Reumatologisk Selskab Overlæge dr. med. Niels Henrik Valerius, udpeget af Dansk Pædiatrisk

Overlæge Kirstine Amris, udpeget af Dansk Reumatologisk Selskab Overlæge dr. med. Niels Henrik Valerius, udpeget af Dansk Pædiatrisk N O T A T j.nr. 7-203-01-85/1/CHH Oplæg til det videre arbejde med struktur for patienter med kronisk træthedssyndrom/cfs/me (CFS) Baggrund nedsatte medio 2008 i forlængelse af specialeplanlægningsarbejdet

Læs mere

Overblik over retningslinjer

Overblik over retningslinjer Overblik over retningslinjer Kolonne1 Kolonne2 Kolonne3 Kolonne4 Kolonne5 Kolonne6 Kolonne7 Kolonne8 Kolonne9 RefWorks nr. Titel År Dato for seneste litteratur søgning NICE guideline: Social anxiety disorder

Læs mere

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen

Læs mere

Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ

Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Baggrund for spørgsmål(ene) Kort beskrivelse af problemfeltet og argumentation for projektets

Læs mere

Observation af smerter hos patienter med demens

Observation af smerter hos patienter med demens Observation af smerter hos patienter med demens, læge Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Definition af smerte "Smerte er en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse, forbundet med aktuel

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

KL s Misbrugskonference

KL s Misbrugskonference KL s Misbrugskonference Web-baseret alkoholbehandling er det dét nye Sort? Baggrund og evidens 7. oktober 2014 Anders Blædel Gottlieb Hansen Forsknings- og udviklingskonsulent Det Sundhedsfaglige og Teknologiske

Læs mere

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi : FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

Optageområde: Region Hovedstaden (Byen, Syd og Bornholm), Færøerne og Grønland Højt specialiseret funktion: bagstrengsstimulation

Optageområde: Region Hovedstaden (Byen, Syd og Bornholm), Færøerne og Grønland Højt specialiseret funktion: bagstrengsstimulation Jette Højsted, specialeansvarlig overlæge Thomas Larsen, fysioterapeut Elsa Bencke, psykolog Optageområde: Region Hovedstaden (Byen, Syd og Bornholm), Færøerne og Grønland Højt specialiseret funktion:

Læs mere

Kommentarer til udarbejdelse af Nationale Kliniske Retningslinjer Overordnede samt praktiske overvejelser:

Kommentarer til udarbejdelse af Nationale Kliniske Retningslinjer Overordnede samt praktiske overvejelser: Kommentarer til udarbejdelse af Nationale Kliniske Retningslinjer Fra FAKS s side er vi som udgangspunkt særdeles positive overfor udarbejdelsen af de nationale kliniske retningslinjer for generaliserede

Læs mere

Fokuserede spørgsmål NKR nr 30: National klinisk retningslinje for ikkekirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning

Fokuserede spørgsmål NKR nr 30: National klinisk retningslinje for ikkekirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning Fokuserede spørgsmål NKR nr 30: National klinisk retningslinje for ikkekirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning Indhold PICO 1 Bør patienter med nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning opfordres

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR REHABILITERING AF PATIENTER MED PRO- STATAKRÆFT

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR REHABILITERING AF PATIENTER MED PRO- STATAKRÆFT NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR REHABILITERING AF PATIENTER MED PRO- STATAKRÆFT National klinisk retningslinje for rehabilitering af patienter med prostatakræft Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen

Læs mere

Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database.

Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Final SmPC and PL wording agreed by PhVWP November 2011 PRODUKTRESUMÉ 4.2 Dosering og indgivelsesmåde

Læs mere

Eksperimentelle undersøgelser. Svend Juul Forår 2003

Eksperimentelle undersøgelser. Svend Juul Forår 2003 Eksperimentelle undersøgelser Svend Juul Forår 2003 1 Observationelle studier: $ Studier af forekomst (incidens, prævalens) $ Studier af sammenhænge eller kontraster "i naturen" Eksperiment, forsøg: $

Læs mere

Mekanisk Diagnostik og Terapi MDT

Mekanisk Diagnostik og Terapi MDT Mekanisk Diagnostik og Terapi MDT Nakkebesvær Et klinisk eksempel på undersøgelse, klassifikation og behandling, Fysioterapeut DipMDT MDT en klinisk ræsonneringsmodel Undersøgelse, klassifikation og behandling

Læs mere

Senfølger af Polio og Post Polio Syndrom

Senfølger af Polio og Post Polio Syndrom Senfølger af Polio og Post Polio Syndrom Merete Bertelsen Afd. Fysioterapeut i poliogruppen / PTU PTUs Sundhedsdag d. 25.9.08 Polioens 4 faser 1. Akut fase 2. Rehabiliteringsfasen 3. Stabil fase 4. Senfølger

Læs mere

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Første del: det fokuserede spørgsmål DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital

Læs mere

Sexologi og dermatologisk sygepleje. Fagligt selskab for dermatologiske sygeplejersker Comwell Roskilde d. 19. marts 2011 Kl. 10.45-12.

Sexologi og dermatologisk sygepleje. Fagligt selskab for dermatologiske sygeplejersker Comwell Roskilde d. 19. marts 2011 Kl. 10.45-12. Sexologi og dermatologisk sygepleje Fagligt selskab for dermatologiske sygeplejersker Comwell Roskilde d. 19. marts 2011 Kl. 10.45-12.15 Program Definitioner Sexologisk opmærksomhed Motiver til sex Dermatologiske

Læs mere

Mål. Smerte. www.videnomsmerter.dk HYPOTESE

Mål. Smerte. www.videnomsmerter.dk HYPOTESE www.videnomsmerter.dk Smerte Sundhedspsykologi - forår 2012 Health Psychology (7 th edition) Kapitel 10 & 11 Morten Høgh, PT DipMT Specialist i Muskuloskeletal Fysioterapi Specialist i Idrætsfysioterapi

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

Afgørelse vedr. KO-2016-1089 reklamemateriale vedr. Aubagio (teriflunomid).

Afgørelse vedr. KO-2016-1089 reklamemateriale vedr. Aubagio (teriflunomid). København, den 23. marts 2016 AFGØRELSE Afgørelse vedr. KO-2016-1089 reklamemateriale vedr. Aubagio (teriflunomid). Granskningsmandspanelet har dags dato truffet følgende afgørelse i klagesagen imellem

Læs mere

Status -virker rehabilitering efter kræft

Status -virker rehabilitering efter kræft Status -virker rehabilitering efter kræft Christoffer Johansen Afdeling for Psykosocial Kræftforskning, Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Rehabiliterings feltet har mange

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR IKKE-KIRURGISK BEHANDLING AF NYLIG OPSTÅET LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (LUMBAL RADIKULOPATI)

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR IKKE-KIRURGISK BEHANDLING AF NYLIG OPSTÅET LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (LUMBAL RADIKULOPATI) NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR IKKE-KIRURGISK BEHANDLING AF NYLIG OPSTÅET LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (LUMBAL RADIKULOPATI) 2016 National klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af nylig

Læs mere

Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre?

Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre? Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre? Anne Frølich, overlæge og forskningsleder ved Bispebjerg Hospital i Region Hovedstaden Sundhedsvæsenets organisation bliver

Læs mere

For at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index.

For at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index. Bilag 4: Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Kissane et al. 2006 Randomiseret kontrolleret studie (Ib) ++ 81 familier med minimum et barn på over 12 år og en døende forælder på 35-70 år med kræft.

Læs mere

Fokuserede spørgsmål NKR nr. 30: National klinisk retningslinje for ikkekirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning Version 2.0, 22.

Fokuserede spørgsmål NKR nr. 30: National klinisk retningslinje for ikkekirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning Version 2.0, 22. Fokuserede spørgsmål NKR nr. 30: National klinisk retningslinje for ikkekirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning Version 2.0, 22. juni 2015 Indhold PICO 1 Bør patienter med nylig opstået lumbal

Læs mere

Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation

Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Oversat til dansk af Maria Lajer med tilladelse fra Human Reproduction. Denne artikel blev trykt først i Human Reproduction 2009;24(5):1012-7 BAGGRUND:

Læs mere

Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type

Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type Dato 7. april 2015 Sagsnr. 4-1013-47/2 behj behj@sst.dk Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type Sundhedsstyrelsens

Læs mere

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER Dorte Damm Projekt deltagere Dorte Damm Per Hove Thomsen Ellen Stenderup Lisbeth Laursen Rikke Lambek Piger med ADHD Underdiagnosticeret gruppe Få studier

Læs mere