INDHOLD. 5 Det danske pensionssystem kort fortalt 6 Pensionssystemets formål 7 Pensionspyramiden 9 Udviklingen i indtægter for danske pensionister

Transkript

1 PENSION I TAL 2016

2 OM PENSION I TAL Pension i Tal er en kort gennemgang af det danske pensionssystems formål og struktur. Den beskriver systemet fra et borgerperspektiv med tal om pensionsindbetalinger og pensionisters indkomster og fra et samfundsperspektiv med de offentlige pensioners betydning for statsfinanserne og om de udfordringer pensionssystemet står over for med længere levetid, tidlig tilbagetrækning og svage incitamenter til opsparing. Udgangspunktet er, at de enkelte figurer skal kunne forstås og bruges blot ved at læse den korte omtale, der findes på den enkelte figurside. Det betyder, at den, der læser om mange forskellige figurer, også vil støde på flere gentagelser. Mange af figurerne i denne udgave af Pension i tal er baseret på individdata fra Danmarks Statistik 2013, som er det nyest tilgængelige år. Da udsvingene på pensionsområdet er små år for år, giver tal fra 2013 stadig et relevant og retvisende billede af generelle tendenser. ATP analyserer løbende udviklinger og nye tendenser på pensionsområdet, og det er ambitionen løbende at dele den mest relevante viden med offentligheden. Pension i Tal 2016 er et led i denne ambition. 2

3 INDHOLD 5 Det danske pensionssystem kort fortalt 6 Pensionssystemets formål 7 Pensionspyramiden 9 Udviklingen i indtægter for danske pensionister 11 Pensionssystemet i et borgerperspektiv 12 Forskelle i indbetalinger 12 Hvem er det, der ikke sparer tilstrækkeligt op? 14 Sammensætning af pensionsindtægter 15 Hvor mange modtager folkepension og sociale ydelser? 17 Pensionssystemet i et samfundsperspektiv 18 Pensionsudgifter fylder meget både nu og i fremtiden 19 Pensionsafkast genererer store skatteindtægter 19 Pensionssystemet som finanspolitisk redskab 21 Udfordringer på pensionsområdet 22 Sammenhæng mellem levetid og pensionsalder 23 Pensionsalder og tilbagetrækning er langt fra det samme 24 Restgruppen nu og i fremtiden 25 Fordelen ved at spare op kan være begrænset for nogle 26 Ordbog 28 Noter til figurer 3

4 4

5 DET DANSKE PENSIONSSYSTEM KORT FORTALT Et pensionssystem skal løse mange forskellige opgaver på samme tid. Helt overordnet skal det sikre, at alle borgere har en tilstrækkelig indkomst gennem hele pensionstilværelsen. Og det skal ske samtidigt med, at det samfundsøkonomisk hænger sammen. 5

6 Pensionssystemets formål For den enkelte borger skal pensionssystemet løse tre overordnede formål. 1. Beskyttelse mod fattigdom Pensionssystemet skal sikre, at alle har en tilstrækkelig indkomst efter pensionering. 2. Indkomstudjævning over livet Pensionssystemet skal sikre, at den enkelte borgers indkomst udjævnes over livet, så levestandarden efter pensionering svarer nogenlunde til det, den var før pensionering. hensynet til incitamenter på den ene side og sociale hensyn på den anden side, så det samlede pensionssystem på kort og langt sigt både leverer tilstrækkelige pensioner og er finansielt bæredygtigt. I det danske pensionssystem løses udfordringen med mange opgaver på samme tid ved et samspil mellem forskellige pensionsordninger med forskellige egenskaber. Ansvaret for ordningerne er også fordelt på forskellige aktører staten, arbejdsmarkedets parter og den enkelte borger. 3. Risikodeling mellem borgere Pensionssystemet skal i et vist omfang være en fælles forsikring, hvor vi deler de risici, vi hver især har for at blive ramt af hændelser, der kan resultere i manglende eller utilstrækkelig pensionsopsparing. Eksempelvis arbejdsløshed, sygdom, lave afkast, ægtefællens død osv. Ud fra et samfundsperspektiv skal pensionssystemet sikre, at borgerne til enhver tid bidrager så meget som muligt til at kunne klare sig selv. 4. Klare incitamenter til at arbejde Pensionssystemets opbygning kan have stor betydning for, hvor meget vi arbejder og for hvor længe vi bliver på arbejdsmarkedet. Derfor er det vigtigt, at systemet er indrettet på en måde, der understøtter den enkeltes incitament til at arbejde. 5. Klare incitamenter til at spare op Det er vigtigt, at befolkningen er villige til selv at spare op til pension i det omfang de kan. Derfor bør pensionssystemet altid være indrettet, så det kan betale sig for den enkelte selv at spare op til pension. Med de forskellige opgaver er et pensionssystem uden forvridninger og incitamentsudfordringer utænkeligt. Udfordringen er at finde en fornuftig balance mellem 6 Det danske pensionssystem kort fortalt Pensionssystemet i et borgerperspektiv Pensionssystemet i et samfundsperspektiv Udfordringer på pensionsområdet

7 Pensionspyramiden Figur 1 Pensionspyramiden, pensionssystemets tre lag Det danske pensionssystem kan illustreres som en pyramide bestående af tre lag grundpension, arbejdsmarkedspension og individuel pension (under en samlet betegnelse kalder man pyramidens to øverste lag for privat pension). Det danske pensionssystem skal løse en omfattende og kompleks pensionsopgave og hvert af de tre lag i pyramiden er indrettet med henblik på at løse særlige dele af den opgave. Individuel pension Arbejdsmarkedspension ATP Folkepension Privat pension Grundpension Det nederste lag består af folkepension og ATP og er i høj grad indrettet til at løse opgaverne omkring beskyttelse mod fattigdom og risikodeling mellem borgerne - den del af pyramiden skaber med andre ord en grundlæggende tryghed for den enkelte. Både folkepensionen og ATP er vedtaget ved lov, men folkepensionen er skattefinansieret, mens ATP er opsparingsbaseret. Andet lag består af arbejdsmarkedspensionerne, som sikrer indkomstudjævningen - balancen mellem indkomst før og efter pensionering. Det tredje og øverste lag består af de individuelle opsparingsordninger, der også spiller en rolle i forhold til indkomstudjævning, og som sikrer en individuel fleksibilitet. Opgaven med at sikre tilstrækkelige incitamenter til både at spare op og til at arbejde skal løses i relationen mellem pyramidens tre lag især mellem de to øverste og det nederste lag. Figur 2 Udbredelsen af ind- og udbetalinger Indbetalinger Udbetalinger Individuel pension 14 pct pct. Arbejdsmarkedspension 68 pct. 43 pct. ATP 88 pct. 86 pct. Folkepension 0 pct. 99 pct. Udbredelsen af de tre lag Når pyramiden er en god illustration af det danske pensionssystem, hænger det også sammen med udbredelsen af de forskellige pensionselementer. For det nederste lag gælder, at 99 pct. af de danske pensionister modtager folkepension, mens knap 90 pct. modtager ATP Livslang Pension. Grundpensionen summen af folkepension og ATP Livslang Pension udgør over 2/3 af indtægtsgrundlaget for de nuværende pensionister. Grundpensionen har størst betydning for dem med de laveste indtægter, men den spiller en væsentlig rolle for stort set alle pensionister. Det danske pensionssystem kort fortalt Pensionssystemet i et borgerperspektiv Pensionssystemet i et samfundsperspektiv Udfordringer på pensionsområdet 7

8 I dag er det kun 43 pct. af pensionisterne, som har pensionsindtægter ud over grundpensionen. Det tal vil stige markant de næste mange år, fordi flere og flere pensionister vil have sparet op via en arbejdsmarkedspension, når de går på pension. I pyramidens midterste lag arbejdsmarkedspensionerne indbetaler ca. 68 pct. af den beskæftigede arbejdsstyrke i dag. En række lønmodtagergrupper, herunder akademikere, har haft sådanne ordninger i adskillige årtier, mens andre grupper først blev dækket, da ordningerne blev udbredt i større omfang i årene omkring Siden da er indbetalingsprocenterne steget betydeligt. Arbejdsmarkedspensionernes betydning er øget markant i de seneste årtier, og de udgør i dag et centralt element i forhold til at sikre pensionssystemets langsigtede bæredygtighed ikke mindst i lyset af udsigten til længere levetid og et stigende antal ældre. Ca. 14 pct. indbetaler til de individuelle pensioner i toppen af pyramiden. Individuelle pensioner oprettes af den enkelte selv. Enten som supplement til en eksisterende pensionspakke eller som erstatning for en arbejdsmarkedspension, hvis man eksempelvis er selvstændig. I modsætningen til hovedparten af arbejdsmarkedspensionerne er de individuelle ordninger frivillige. Arbejdsmarkedspensionerne består i højere grad af livrenteprodukter, som er livslange pensionsordninger, mens de individuelle pensioner i højere grad består af aldersopsparinger og ratepensioner, hvor udbetalingerne stopper efter en årrække. 8 Det danske pensionssystem kort fortalt Pensionssystemet i et borgerperspektiv Pensionssystemet i et samfundsperspektiv Udfordringer på pensionsområdet

9 Udviklingen i indtægter for danske pensionister Figur 3 Udviklingen i gennemsnitlige indtægter for pensionister kr. gnms. pr. person i 2013-priser Kapitalindkomst Privat pension ATP Folkepension Omkring 1990 blev indbetalinger til en arbejdsmarkedspension en del af alle overenskomster. Udbredelsen betød, at en meget stor del af lønmodtagerne fra da af har indbetalt til en pensionsordning. Den øgede vægt på den opsparingsbaserede del af pensionssystemet gør, at både størrelsen på pensionerne og vægtningen mellem de forskellige pensioner ændres over tid. Fra 2004 til 2013 har især udbetalingerne af ATP og private pensioner (arbejdsmarkedspensioner og individuelle pensioner), skabt en fremgang i købekraften. Stigningen i de private pensioner skyldes, at en større andel af de nye pensionister har indtægter fra en arbejdsmarkedspension. Folkepensionen har også i den periode været med til at skabe en fremgang i købekraften, da den er steget i takt med lønstigningerne, som i den periode har ligget højere end prisstigningerne. Hertil kommer indførslen af ældrechecken i 2003 og forhøjelsen af denne i Fremgangen i købekraft forventes at fortsætte frem mod 2040, i takt med, at størrelsen på de private pensionsopsparinger stiger væsentligt. Det skyldes både, at flere pensionister vil have pensionsopsparinger, og at de gennemsnitlige pensionsformuer bliver større. Begge dele er et resultat af arbejdsmarkedspensionernes udbredelse omkring Derudover forventes indtægter fra kapitalindkomst også at stige frem mod Stigende indtægter fra private indtægtskilder betyder blandt andet at den indtægtsafhængige del af folkepensionen falder frem mod Tallene i figur 3 viser de gennemsnitlige indtægter, men det er værd at bemærke, at gennemsnittene dækker over væsentlige indtægtsforskelle blandt pensionisterne. Mens mange kun i begrænset omfang sparer 50% af alle pensionister i op og derfor må nøjes med folkepensionen og dag har ingen pensionsindtægt ud over folkepension en række sociale ydelser er der omvendt en stor og voksende andel, som er sparet pct. af deres indtægter op gennem et helt liv og derfor og ATP Livslang Pension kan se frem til pæne pensionsindtægter. Det danske pensionssystem kort fortalt Pensionssystemet i et borgerperspektiv Pensionssystemet i et samfundsperspektiv Udfordringer på pensionsområdet 9

10 10

11 PENSIONSSYSTEMET I ET BORGERPERSPEKTIV Pension er vigtigt at forholde sig til ud fra den enkelte borgers perspektiv. Den gennemsnitlige dansker er på pension i 20 år, hvilket svarer til op mod en tredjedel af voksenlivet. Derfor er det helt afgørende, at den enkelte borger har forholdt sig til, hvad hans eller hendes levegrundlag skal være i den del af livet. 11

12 Forskelle i indbetalinger Der er betydelige forskelle i de danske borgeres indbetalinger til pension. De 10 pct. der indbetaler mest decil 10 betaler i gennemsnit mere end kr. om året ind på en pensionsordning. Det svarer til ca. 34 pct. af de samlede indbetalinger. Blandt de 30 pct. der indbetaler mindst - decil er de gennemsnitlige indbetalinger til pension mellem 0 og kr. om året, svarende til ca. 2 pct. af de samlede indbetalinger. Ulighed i pensionsindbetalinger afspejles i ulighed i pensionsindtægterne fremover Figuren viser et øjebliksbillede af forskellene i indbetalinger, hvilket ikke nødvendigvis vil føre til indkomstforskelle af helt samme størrelse på lang sigt. Dels vil indtægtsreguleringen af folkepensionen reducerer en del af forskellen og dels vil en stor del af de personer, der aktuelt hører til i de nederste deciler, kun befinde dér midlertidigt de kan være under uddannelse eller af andre årsager være midlertidigt udenfor de fuldtidsbeskæftigedes rækker. Analyser fra ATP har I 2013 blev der på årsbasis indbetalt ca. dog tidligere vist, at personer, der i nogle år har 113 mia. kr. til pension lave indbetalinger kun i meget begrænset omfang indhenter det forsømte i de efterfølgende år, når man kigger over en tiårig periode. Figur 4 Gennemsnitlige indbetalinger fordelt på indkomsgrupper Gns. indbetaling i kr Aldersopsparing Ratepension Livsvarig pension Hvem er det, der ikke sparer tilstrækkeligt op? Hovedparten af de danske lønmodtagere (ca. 85 pct.) sparer i dag op i en privat pensionsordning udover ATP. Udbredelsen af arbejdsmarkedspensionerne i starten af 1990 erne sikrede, at gruppen af lønmodtagere, der ikke indbetaler er begrænset. Imidlertid er der stadig i runde tal en tredjedel, der sparer så lidt op til pension, at de som pensionister vil kunne modtage en lang række sociale ydelser. Beregninger viser nemlig, at man skal spare mindst kr. op om året for at være uafhængig af sociale ydelser som pensionist, fx ældrecheck. Tredjedelen eller restgruppen er en blandet gruppe, der fordeler sig over både forskellige erhverv og indkomstniveauer. Den tæller ca personer i den erhvervsaktive alder. Det drejer sig om ca lønmodtagere, lidt over selvstændige og godt overførselsindkomstmodtagere. 12 Det danske pensionssystem kort fortalt Pensionssystemet i et borgerperspektiv Pensionssystemet i et samfundsperspektiv Udfordringer på pensionsområdet

13 Figur 5 Andel, der indbetalte mindre end kr. opdelt på lønmodtagere, selvstændige og overførsler, opdelt på indkomstdeciler Andel Decil Figur 6 Restgruppen blandt årige i 2012 opdelt på arbejdsmarkedstilknytning, Selvstændige Lønmodtagere Overførsler Figur 6 viser at lønmodtagere og overførselsmodtagere udgør en stor del af restgruppen, hvis man ser på antal personer, men ser man på andele i de tre indkomstgrupper, viser figur 5 en overrepræsentation af selvstændige og overførselsmodtagere i restgruppen. Arbejdsmarkedspensionerne er i udgangspunktet kun obligatoriske for lønmodtagere med overenskomst. Derfor er procentdelen af lønmodtagere, der befinder sig i restgruppen markant lavere end procentdelen af selvstændige og overførselsmodtagere, som ikke er omfattede af de obligatoriske arbejdsmarkedsordninger. Især i de højere indkomstgrupper er de selvstændige overrepræsenteret. Man skal helt op til de 30 pct. med de højeste indkomster - decil før mere end halvdelen af de selvstændige betaler mere end kr. ind til pension om året. Selvstændige bruger typisk en del af deres indkomst som kapital i egen virksomhed. Alligevel kan det overraske, at så stor en andel af de selvstændige indbetaler mindre end kr. om året til pension, da en væsentlig andel befinder sig i den øverste halvdel af indkomstgrupperne - decil hvor bruttoindkomsten er over kr. om året. Mange selvstændige sparer op i andre aktiver end pension, men tidligere analyser fra ATP har vist, at det ikke er nok til at kompensere for deres lavere pensionsindbetalinger. Pct Decil Selvstændige Lønmodtagere Overførsler Personer på overførselsindkomst indbetaler typisk kun til ATP. Nogle overførselsgrupper betaler dobbelt ATP-bidrag, mens andre kun betaler enkeltbidrag, men da ATP-bidraget er på ca kr. om året, er det ikke overraskende, at langt de fleste personer på overførsler indbetalte mindre end kr. Fremskrivninger viser, at andelen af lønmodtagere, som kan forvente at få fuld folkepension og en række sociale ydelser vil falde fra godt 50 pct. i dag til ca. 10 pct. i For selvstændige og overførselsmodtagere vil andelen, der kan forvente at få fuld folkepension og en række sociale ydelser, til gengæld forventligt være på samme niveau som i dag, dvs. hhv. godt 50 pct. og 90 pct. Se også side 24 om restgruppen nu og i fremtiden. Det danske pensionssystem kort fortalt Pensionssystemet i et borgerperspektiv Pensionssystemet i et samfundsperspektiv Udfordringer på pensionsområdet 13

14 Sammensætning af pensionsindtægter Figurerne viser, at grundpensionen også på lang sigt vil udgøre en væsentlig del af de samlede pensionsindtægter for langt de fleste. Men figurerne viser også, at grundpensionens betydning i de samlede pensionsindtægter forventes at blive mindre i løbet af de kommende årtier. Specielt for mellemindkomster mindskes grundpensionens betydning. Grundpensionens faldende betydning er et resultat af 1990 ernes pensionsreformer og udbredelsen af arbejdsmarkedspensionerne, som netop har haft til formål at mindske udgifterne til folkepensionen ved at øge de private pensioners betydning. Grundpensionens betydning for den enkelte vil typisk blive større i løbet af pensionisttilværelsen. Det skyldes blandt andet, at mange private pensioner mister realværdi i løbet af udbetalingsforløbet, fordi pensionsudbetalingen ikke stiger i takt med de generelle prisstigninger, eller fordi pensionen er tilrettelagt således, at udbetalingerne er større Hvis der ikke fandtes i begyndelsen af forløbet. Andre private pensioner hører ganske enkelt op ved en given alder. folkepension, skulle Ændring i civilstatus eller helbred kan også man selv spare op til have indflydelse på betydningen af grundpensionen eksempelvis er pensionstillægget for kr. op enlige dobbelt så højt som for par. Figur 7 Sammensætningen af pensionsindtægter 2013 Pct Figur 8 Sammensætningen af pensionsindtægter 2040 Pct Decil 10 Decil Privat pension ATP Folkepension Privat pension ATP Folkepension 14 Det danske pensionssystem kort fortalt Pensionssystemet i et borgerperspektiv Pensionssystemet i et samfundsperspektiv Udfordringer på pensionsområdet

15 Hvor mange modtager folkepension og sociale ydelser? Figur 9 Andel af pensionister, som modtog folkepension og sociale ydelser i 2013 Folkepensionen består af et grundbeløb og et pensionstillæg. Tilsammen udgør de en vigtig indtægtskilde for danske pensionister. Næsten alle pensionister 99 pct. - modtager folkepensionens grundbeløb, mens 90 pct. modtager det indtægtsafhængige pensionstillæg. Hertil kommer en række målrettede sociale ydelser Pct. Figur 10 Størrelse på pensionsindtægter og sociale ydelser i 2013 Fuld sats Samlede Udbetalinger Grundbeløb kr. 64,1 mia kr. Pensionstillæg Enlige: kr. Par: kr. 35,6 mia kr. Ældrecheck kr. 3,6 mia kr. Boligydelse kr.* 11,4 mia kr.** Varmetillæg - 0,7 mia kr.** Varmetillæg Boligydelse Ældrecheck Pensionstillæg Grundbeløb Aftrappet sats I dag har 60% af de ældre ingen eller kun beskedne indtægter ved siden af folkepensionen, og derfor spiller målrettede sociale ydelser ældrecheck, boligydelse, varmetillæg mv. - en væsentlig rolle for pensionisternes levevilkår. Omkring halvdelen af alle pensionister modtager en eller flere af sådanne ydelser. De målrettede sociale ydelser inddrager hensyn til indtægt, behov, udgiftsart, udgiftsstørrelse, helbred, boligform mv. og tager sigte på et individuelt orienteret socialt aspekt. Målrettede sociale ydelser er med undtagelse af ældrechecken ikke skattepligtige. For mange pensionisters vedkommende vil betydningen af de sociale ydelser ændre sig med alderen. Typisk i forbindelse med ændring i civilstatus eller i helbredsmæssige forhold. Især hvis man som pensionist mister sin ægtefælle, kan pensionstillægget have særlig stor betydning, da ydelsen er dobbelt så høj for enlige som for par. Det forventes, at færre pensionister i fremtiden vil have behov for sociale ydelser som følge af, at flere pensionister vil have indtægter fra private pensionsopsparinger, men behovet for ydelserne vil stadig være der på lang sigt. * Loftet over den maksimale boligydelse kan hæves i visse tilfælde, fx hvis pensionisten er anvist til en almen bolig af kommunen. Boligydelsen er skattefri, loftet er ikke bruttoficeret. **Samlede udbetalinger til boligydelse og varmetillæg er bruttoficeret for at gøre sammenlignelig med de øvrige skattepligtige ydelser. Det danske pensionssystem kort fortalt Pensionssystemet i et borgerperspektiv Pensionssystemet i et samfundsperspektiv Udfordringer på pensionsområdet 15

16 16

17 PENSIONSSYSTEMET I ET SAMFUNDSPERSPEKTIV Ældre, pension, pensionsudgifter, tilbagetrækningsalder osv. er temaer, der fylder meget i den offentlige debat det er der god grund til. Pensionisterne udgør en stor og stadigt stigende andel af befolkningen, og udgifterne til folkepension, sociale ydelser og sundhedsudgifter til ældre fylder en stor del på statens budget. Det følgende afsnit viser, hvor meget pension egentlig fylder i et samfundsperspektiv. 17

18 Pensionsudgifter fylder meget både nu og i fremtiden I 2013 blev der udbetalt i alt godt 126 mia. kr. i ydelser til folkepensionister. Mere end 87 pct. var folkepension og ældrecheck, mens de resterende knap 13 pct. var sociale ydelser som boligydelse og varmetillæg. Figur 11 Offentlige pensionsudgifters andel af samlede offentlige udgifter til overførsler i 2013 Ser man på de samlede offentlige overførselsindkomster, som også tæller SU, førtidspension, efterløn, kontanthjælp m.m., udgjorde folkepensionen den største andel med 32 pct. De sociale ydelser til ældre udgør også en stor post i de offentlige udgifter (5 pct). Forklaringen er, at en stor del af de ældre har ingen eller kun beskedne indtægter ved siden af grundpensionen folkepension og ATP Livslang Pension - og derfor spiller målrettede sociale ydelser en væsentlig rolle for pensionisternes levevilkår. Omkring halvdelen af alle pensionister modtager en eller flere af disse ydelser. 109 mia. kr. 17 mia. kr. 217 mia. kr. Øvrige indkomstoverførsler Folkepension Sociale ydelser til ældre På længere sig forventes det, at udgifterne til målrettede sociale ydelser bliver mindre. Det skyldes især arbejdsmarkedspensionernes udbredelse. Imidlertid er der ikke udsigt til, at de sociale ydelser forsvinder, og der vil også fortsat være grupper, for hvem de spiler en væsentlig rolle. Det skyldes, at der også på lang sigt vil være relativt store grupper, som ikke eller kun i begrænset omfang har indtægter ud over grundpensionen. Desuden vil der også på lang sigt være pensionister, som har helt særlige vilkår eller behov. Figur 12 Fordeling af pensionsudgifter og sociale ydelser til pensionister i 2013 Frem mod 2040 stiger antallet af ældre markant fra ca. 1 mio. 65+-årige i dag til 1,5 mio. i Stigningen får ældrebrøken forholdet mellem antal personer på pension og i den erhvervsaktive alder til at vokse. Isoleret set giver det stigende udgifter til ældre. Imidlertid er de nye og kommende pensionisters private pensionsindtægter væsentligt større end hos de nuværende pensionister. Det giver mindre pres på den indtægtsafhængige del af folkepensionen. Samtidigt med dette giver større pensionsudbetalinger øgede skatteindtægter til staten. Samlet set betyder det, at udgifter til ældre stort set vil være uændret på trods af et større antal ældre. I 2014 udgjorde udgifterne til folkepension 6,2 pct. af BNP. Det tal forventes at falde til 5,8 pct. frem mod 2040, jf. fremskrivninger fra DREAM. I perioden forventes den demografiske udvikling at vende i retning af en lavere andel af ældre, hvilket isoleret set vil give lavere udgifter til folkepension og til sundhedsudgifter. Sociale ydelser Grundbeløb Pensionstillæg Ældrecheck Boligydelse Varmetillæg Folkepension 18 Det danske pensionssystem kort fortalt Pensionssystemet i et borgerperspektiv Pensionssystemet i et samfundsperspektiv Udfordringer på pensionsområdet

19 Figur 13 Samlede indtægter fra pensionsafkastskat i perioden Mia. kr Pensionsafkast genererer store skatteindtægter Den samlede pensionsformue i Danmark er på ca mia. kr. svarende til mere end to gange BNP. Formuen kommer fra danskernes pensionsindbetalinger til en række forskellige pensionskasser og pengeinstitutter, som forvalter og investerer dem i aktier, obligationer, ejendomme og andre finansielle aktiver, som genererer et afkast. I Danmark bliver afkastet fra pensionsformuen løbende beskattet med en pensionsafkastskat (også kaldet PAL-skat) på 15,3 pct. Med den store pensionsformue er PAL-skatten en væsentligt indtægtskilde for den danske stat. Indtægterne fra PAL-skatten afhænger af, hvor godt det går på de finansielle markeder. I gode år med høje afkast vil indtægterne fra PAL-skatten være markante og i år med negative afkast vil den være nul. I de år hvor afkastet er negativt opnår institutterne et fradrag, som de kan fremføre til år med positive afkast. Således så man også, at indtægterne fra PAL-skatten faldt markant i finanskriseårene På trods af finanskrisen har de gennemsnitlige skatteindtægterne fra PAL-skatten over de sidste 10 år været på knap 30 mia. kr. årligt. Figur 14 Reformer fra 1999 til 2014: År-til-år ændringer i pensionsindbetalingerne Pensionssystemet som finanspolitisk redskab Fald i indbetalinger Stigning i indbetalinger Livsvarig pension Pinsepakken: Reduceret fradrag for kapitalpensionsindbetalinger Loft over indbetalinger til ratepensioner ( kr.) - Reduceret fradrag for kapitalpensioner Ratepension Loft over indbetalinger til ratepensioner ( kr.) Kapitalpension afskaffet, alderspension introduceret Kapitalpension Aldersopsparing Samlet ændring Skatteregler har stor betydning for borgernes opsparingsadfærd og for hvilke typer af pensionsprodukter, der bliver indbetalt til. Det illustreres klart af figur 14, der viser udviklingen i årene 1998/1999, 2009/2010, 2011/2012 og 2012/2013, hvor der blev gennemført ændringer i beskatningsreglerne for pensionsopsparing. Fælles for ændringerne er, at deres overordnede formål har været at adressere udfordringer, som syntes at ligge uden for pensionssystemet snarere end inden for. Formålene har fx været at skabe en højere grad af skattesymmetri mellem forskellige opsparingsformer, styre opsparingen i en samlet set mere samfundsgavnlig retning, begrænse pensionsordningers anvendelse til skatteformål og at fremrykke pensionsbeskatning. Dette for at holde det offentlige underskud på den rigtige side af EU s tilladte nedre grænse. Introduktionen af aldersopsparingen i 2013 sigtede fx mod at fremrykke skatteindtægter, mens loftet over ratepensionsindbetalinger sigtede mod at minimere muligheden for skattespekulation og samtidig generere et skatteprovenu nu og her. Det danske pensionssystem kort fortalt Pensionssystemet i et borgerperspektiv Pensionssystemet i et samfundsperspektiv Udfordringer på pensionsområdet 19

20 20

21 UDFORDRINGER PÅ PENSIONSOMRÅDET Det danske pensionssystem skal løse en yderst omfattende og kompleks opgave, og samtidig skal statens budgetter hænge sammen. Følgende afsnit beskriver de fire største udfordringer, systemet står overfor; vi lever længere, vi trækker os tidligere tilbage end folkepensionsalderen, en stor del af os sparer kun i begrænset omfang op til pension, og for nogle er incitamentet til pensionsopsparing lavt. 21

22 Sammenhæng mellem levetid og pensionsalder Levetiden er en af de faktorer, der påvirker det offentliges pensionsudgifter allermest. Derfor har det politisk været nødvendigt at korrigere pensionsalderen i forhold til den stigende levetid. Pensionsalderen i Danmark var frem til år, hvorefter den blev sat ned til 65 år som konsekvens af efterlønsreformen fra En række efterfølgende reformer indebærer, at pensionsalderen gradvist vil stige til 67 år igen i Herefter ventes pensionsalderen at følge med levetidens udvikling. Pensionsalderen er et af de vigtigste og mest effektfulde reguleringsredskaber på pensionsområdet. Det illustreres ikke bare af de seneste års tilbagetrækningsreformer, også historisk set har redskabet været brugt flittigt. Med stigende levetid og udsigt til en væsentligt forøget andel af ældre har tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet været et centralt punkt på den politiske dagsorden i de senere årtier. Sigtet har været at vende tendensen fra de forudgående årtier med stadigt faldende tilbagetrækningsaldre og i stedet fremme senere tilbagetrækning og øget erhvervsdeltagelse blandt ældre. Figur 15 Pensionsalderen i Danmark Fremskrivning År Pensionsalder Efterlønsalder Enlige kvinder Efterlønsreformen fra 1998 og efterlønselementet i Velfærdsreformen fra 2006 søgte at skabe incitamenter til senere tilbagetrækning og samtidig bevare adgangen til efterløn. Tilbagetrækningsreformen fra 2011 viderefører dette sigte ved i højere grad at målrette mulighederne for tidlig tilbagetrækning mod de mest udsatte grupper på arbejdsmarkedet. I dag er det kun ca pct. af de 35-årige, som er medlemmer af efterlønsordningen og dermed kun en lille gruppe i fremtiden, som har mulighed for at trække sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet på efterløn. Velfærdsreformen fra 2006 og Tilbagetrækningsreformen fra 2011 forventes at få ganske markant betydning for tilbagetrækningsmønsteret på længere sigt, og den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder forventes at stige yderligere. Hvis den fremtidige udvikling forløber i overensstemmelse med det, der er forudsat i Tilbagetrækningsreformen fra 2011, vil pensionsalderen i Danmark i 2050 være ca år, og den vil fortsat stige derefter. 22 Det danske pensionssystem kort fortalt Pensionssystemet i et borgerperspektiv Pensionssystemet i et samfundsperspektiv Udfordringer på pensionsområdet

23 Pensionsalder og tilbagetrækning er langt fra det samme Figur 16 Tilbagetrækningsmønster: Beskæftigelsesfrekvenser for personer i årgang 1947, som var i beskæftigelse som 55-årige Pct Folkepensionsalder 65 Alder Alle Længere videregående uddannelse Mellemlang eller kortere videregående uddannelse Faglært Ufaglært Pensionsalderen er et helt centralt redskab i formningen af det overordnede tilbagetrækningsmønster, men den definerer ikke det faktiske tilbagetrækningstidspunkt for den enkelte faktisk har langt hovedparten forladt arbejdsmarkedet adskillige år før pensionsalderen. Figur 16 viser et eksempel på, hvordan tilbagetrækningsmønsteret for en enkelt årgang så ud. Figuren viser således, hvordan beskæftigelsesandelen faldt år-for-år blandt dem i årgang 1947, som var i beskæftigelse som 55-årige. Der er i hovedsagen tre veje til tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet: Selvpensionering, førtidspensionering og efterløn. En stor gruppe forlader arbejdsmarkedet før pensionsalderen af helbredsmæssige årsager. Det sker primært ved førtidspensionering eventuelt kombineret med en invalidepension fra en arbejdsmarkedspensionsordning eller en privat pensionsordning. Kun få personer selvpensionerer sig. Tilbagetrækningsalderen har været faldende fra omkring 1960 og frem til efter årtusindskiftet. Faldet er sket på trods af, at nye generationer af ældre generelt har været ved stadig bedre helbred, været bedre uddannet og i det hele taget haft bedre muligheder for fortsat beskæftigelse end nogen tidligere generation. Efterlønsreformen i 1998, Velfærdsforliget fra 2006 og Tilbagetrækningsreformen fra 2011 er alle lavet for at skabe incitamenter til senere tilbagetrækning. De to seneste reformer øger desuden pensionsalderen til 67 år og efterlønsalderen til 64 år, samtidig med at efterlønsperioden afkortes fra fem til tre år. Det sker i perioden fra 2014 til Efter 2022 forventes de to pensionsaldre at blive sat op løbende i takt med den stigende levetidsudvikling. Reformerne betyder, at kurverne i figur 16 de næste mange år gradvist vil rykke mod højre. Det danske pensionssystem kort fortalt Pensionssystemet i et borgerperspektiv Pensionssystemet i et samfundsperspektiv Udfordringer på pensionsområdet 23

24 Restgruppen nu og i fremtiden I dag modtager en stor del af pensionisterne den fulde folkepension og en række sociale ydelser til ældre. Det gælder både tidligere lønmodtagere, selvstændige og overførselsmodtagere. I fremtiden vil der stadig være en stor andel, som vil være berettiget til en række sociale ydelser udover den fulde folkepension, men andelen vil udvikle sig forskelligt for de tre grupper. I takt med at flere lønmodtagere vil have indbetalt til en arbejdsmarkedspension gennem et helt arbejdsliv og dermed have en større indkomst fra privat opsparing, når de går på pension, vil der blive markant færre lønmodtagere, som vil modtage den fulde folkepension og sociale ydelser som pensionister. For de selvstændige og overførselsmodtagerne med lave pensionsopsparinger er der derimod ikke udsigt til, at situationen forandrer sig. Figuren viser, at andelen af lønmodtagere, der i fremtiden kan forvente at modtage fuldt folkepensionstillæg, vil blive reduceret kraftigt (fra ca. 50 pct. til 10 pct.), fordi størstedelen af lønmodtagerne blev omfattet af en arbejdsmarkedspension i starten af 1990 erne. Andelen af selvstændige, der vil kunne forvente at få fuldt folkepensionstillæg i fremtiden, forventes derimod at forblive uforandret på omkring 50 pct., selvom mange i gruppen har haft pæne indkomster igennem arbejdslivet. Det skyldes, at der stadig er en stor andel af de selvstændige i dag, som kun i begrænset omfang sparer op til pension og derfor vil være berettigede til en højere folkepension og en række sociale ydelser. Tidligere analyser fra ATP har vist, at de selvstændige ikke kompenserer den manglende pensionsopsparing med opsparing i andre former. Figur 17 Restgruppe: Andelen der kan forvente at være afhængig af fuld folkepension og sociale ydelser nu og i fremtiden Pct Lønmodtager Selvstændig Overførselsmodtager For overførselsmodtagere forventes andelen, der kan forvente at modtage fuldt folkepensionstillæg, i det nuværende system, også er at være uforandret i I dag er tallet ca. 90 pct. 24 Det danske pensionssystem kort fortalt Pensionssystemet i et borgerperspektiv Pensionssystemet i et samfundsperspektiv Udfordringer på pensionsområdet

25 Fordelen ved at spare op kan være begrænset for nogle Figur 18 Sammensat marginalskat for enlige pensionister i ejerbolig Offentlige ydelser folkepension, boligydelser, sociale ydelser mm. spiller en central rolle for danske pensionisters levevilkår. Ser man bort fra folkepensionens grundbeløb, så målrettes disse ydelser til de pensionister med de laveste indkomster og særlige behov. Pct Modregning i ældrecheck Modregning i pensionstillæg Bundskat 37% Topskat 52% Sammensat marginalskat Marginal indkomstskat Målretningen betyder, at øget individuel opsparing fører til lavere offentlige ydelser. Dette udgør den såkaldte samspilsproblematik. På den ene side står ønsket om stærke incitamenter til at spare op og på den anden side ønsket om, at de offentlige ydelser målrettes til dem med de største behov. Konflikten er uundgåelig i ethvert velfærdssystem, hvor der skal findes en balance mellem incitamenter og sociale hensyn. Den højeste skat i Danmark på indkomst er ca. 52 pct. Imidlertid betyder indtægtsreguleringen af folkepensionen og boligydelsen, at en ekstra pensionskrone i mange tilfælde beskattes betydeligt hårdere, hvis man ser på aftrapningen af de offentlige ydelser som en skat. Personer, som har lave indtægter i pensionstilværelsen vil eksempelvis kunne opleve sammensatte nominelle marginalskatter på op mod pct., hvis aftrapning i boligydelse også indregnes. De indtægtsregulerede ydelser aftrappes over et langt indkomstinterval. Når ydelserne samtidigt er høje, betyder det, at indtægtsreguleringen kommer til at berøre et endnu længere indkomstinterval og dermed rigtig mange borgere. De høje sammensatte marginalskatter svækker incitamentet til at sparer op. Omvendt sikrer målretningen en større grad af indkomststabilitet for den enkelte pensionist. Hvis den enkelte oplever, at den private pensionsopsparing af den ene eller den anden grund bliver mindre eks. barsel, deltidsperioder, ledighed, sygdom eller ufrivillig tidlig tilbagetrækning - vil det delvist blive opvejet af en højere offentlig ydelse. Samspillet beskytter på den måde den enkelte mod sådanne ikke-forsikringsbare risici. men prisen er, at incitamentet til at spare op bliver mindre. Det danske pensionssystem kort fortalt Pensionssystemet i et borgerperspektiv Pensionssystemet i et samfundsperspektiv Udfordringer på pensionsområdet 25

26 ORDBOG Aldersopsparing En pensionsordning som kan oprettes privat i en bank og via en arbejdsgiver. Indbetalinger kan ikke trækkes fra i skat. Til gengæld skal man ikke betale skat af udbetalingerne, og de modregnes ikke i offentlige ydelser. Pensionen bliver udbetalt på én gang eller i mindre portioner. Der kan maksimalt indbetales kroner om året (2016-sats) på en aldersopsparing. Boligydelse Boligstøtte til folkepensionister kaldes for boligydelse. Boligydelsen størrelse afhænger af hustandens indtægter og formue og af behov og konkrete boligudgifter. Ydelsen gives primært til lejere og enlige. For de fleste modtagere kan ydelsen udgøre op til knap kr. om året skattefrit. For modtagere med særlige behov er grænsen ca kr. Efterløn Efterløn er en ydelse, der giver medlemmer af ordningen mulighed for at stoppe med at arbejde, før de bliver folkepensionister. For at kunne modtage efterløn skal man bl.a. have betalt efterlønsbidrag i minimum 30 år og være medlem af en A-kasse. I 2011 blev efterlønsperioden forkortet fra 5 år til 3 år, og modregningsreglerne for efterløn blev strammet. Indtægtsregulering Regulering af størrelsen på sociale ydelser alt efter indtægt. Bl.a. ældrechecken og pensionstillægget indtægtsreguleres. Se også Modregning. Kapitalindkomst Kapitalindkomst dækker over indkomst, der ikke skyldes arbejde, men kommer fra fx renteindtægter, aktieudbytte e.l. Købekraft Købekraft er et udtryk for penges værdi på et bestemt tidspunkt. Fx hvor mange varer man kan købe for en bestemt indkomst. Stiger indkomsten mere end prisstigningerne er købekraften steget, fordi man nu kan købe flere varer. Når man skal sammenligne indkomster over tid, købekraftskorrigerer man indkomsterne for at tage højde for eventuelle forskelle i prisniveauer i de forskellige perioder. Livrente En pensionsordning som sikrer en udbetaling fra man går på pension og resten af livet. Pengene udbetales typisk hver måned. Livrente kaldes også for livsvarig pension. Marginalskat Den skattesats der betales af den sidst tjente krone. Modregning Når størrelsen på en offentlig ydelse afhænger af den enkeltes eller hustandens (skattepligtige) indtægter, siger man, at ydelsen modregnes i disse. Pensionstillæg Folkepensionen består af et grundbeløb og et pensionstillæg. Størrelsen på pensionstillægget afhænger bl.a. af den enkeltes/hustandens skattepligtige indtægt (ekskl. øvrige offentlige pensionsydelser) og af parstatus (par/enlig). Fx modregnes folkepensinstillægget for enlige med 30,9 øre for hver krone, der bliver udbetalt fra en privat pensionsopsparing. Ratepension Pension der udbetales i lige store rater (fx hver måned) i en nærmere aftalt periode på mindst 10 år og højst 25 år. Du kan oprette en ratepension, indtil du bliver 60 år. Du kan trække indbetalingerne fra i skat og skal betale skat af udbetalingerne. Sammensat marginalskat Den andel der betales i skat af den sidst udbetalte krone, når man tager højde for skattefradrag, indkomstskat og PAL-skat, og når modregning i sociale ydelser betragtes som en skat. Skatteprovenu De samlede indtægter fra skatter, afgifter, moms, renteindtægter m.m. 26

27 Varmetillæg Varmetillæg er et offentligt tilskud til varmeudgifter til pensionister, dvs. udgifter til el, gas, olie og andre former for brændsel. Varmetillæggets størrelse afhænger bl.a. af hustandens indtægter, formue og konkrete varmeudgifter. Både lejere og ejere kan søge om varmetillæg. Ældrecheck Ældrechecken (formelt kaldet den supplerende pensionsydelse ) er en årlig udbetaling til de økonomisk dårligst stillede folkepensionister. Ældrecheckens størrelse afhænger af øvrige indtægter og af eventuel formue. Man bliver modregnet med 34 pct. af privatindtægten for hver indtægtskrone over Har man en likvid formue (kontanter, obligationer, aktier m.m.) på over kr. (2016), kan man ikke modtage ældrecheck. 27

28 NOTER TIL FIGURER Det danske pensionssystem kort fortalt Figur 1 Pensionspyramiden, pensionssystemets tre lag Kilde: ATP og Danmarks Statistik, 2016 Andelen af indbetalere er opgjort for de årige. Andelen af personer med udbetalinger er opgjort for de 65+-årige. I data er det ikke muligt at skelne mellem udbetalinger fra arbejdsmarkedspensioner og individuelle pensionsordninger, som derfor er slået sammen på udbetalingssiden. Ligeledes skal det bemærkes, at data ikke tillader en entydig skelnen mellem indbetalinger til arbejdsmarkedspensioner og individuelle pensionsordninger. Fx tager mange arbejdsmarkedsordninger imod individuelle merindbetalinger. Tallene er fra 2013, som er det senest tilgængelige år. Figur 2 og 3 Udbredelsen af ind- og udbetalinger og Udviklingen i gennemsnitlige indtægter for pensionister Kilde: ATP, DREAM (2010), og Danmarks Statistik, 2016 Pensionsalderen blev i 2004 sat ned fra 67 til 65 år. Da nedsættelsen skete midt på året, er data fra 2004 lavet for de 67+-årige, mens den er lavet for de 65+-årige i Data for 2040 er baseret på en modelberegning fra 2010 af den uafhængige forskningsgruppe DREAM, hvor pensionsalderen er sat op til 69 år. Pensionister, som er gift eller samlevende med en ikke-pensionist, er ikke inkluderet, da deres indkomstforhold adskiller sig væsentligt fra par, hvor begge er pensionister. Alle beløbene er angivet i 2013-priser. Pensionssystemet i et borgerperspektiv Figur 4 Gennemsnitlige indbetalinger fordelt på indkomstgrupper Kilde: ATP og Danmarks Statistik, 2016 Data dækker alle indbetalinger i 2013 for de årige, angivet i 2013-priser. Decilopdelingen er foretaget efter størrelsen af de samlede indbetalinger. Opgørelsen medtager personer, som ikke indbetaler til pension. Indbetalinger til aldersopsparing er bruttoficeret for at sikre sammenlignelighed med livrente og ratepension. Figur 5 og 6 Andel, der indbetalte mindre end kr. opdelt på lønmodtagere, selvstændige og overførsler, opdelt på indkomstdeciler og Restgruppen blandt årige i 2012 opdelt på arbejdsmarkedstilknytning, Kilde: ATP og Danmarks Statistik, 2016 Restgruppen er her defineret som personer, der indbetaler mindre end kr. om året i gennemsnit til pension. Det er nemlig den årlige opsparing, der skal til, før man ikke længere er berettiget til en lang række sociale ydelser - fx ældrecheck og helbredstillæg - i pensionstilværelsen. Figuren viser personer, som i gennemsnit indbetalte mindre end kr. ind til pension årligt over en 10-årig periode. Arbejdsmarkedsstatus er defineret ud fra den primære status over en 10-årig periode. Figur 7 og 8 Sammensætningen af pensionsindtægter ( 2013 og 2040) Kilde: ATP, DREAM (2010), og Danmarks Statistik, 2016 Data dækker over pensionsindtægter fra folkepension, ATP og private pensioner - individuelle pensioner og arbejdsmarkedspensioner - for hhv. de 65+-årige i 2013 og 69+-årige i 2040, som modtog folkepension. Data for 2040 er baseret på en modelberegning fra den uafhængige forskningsgruppe DREAM i 2010 før tilbagetrækningsreformen fra 2011 og skattereformen fra

29 Figur 9 og 10 Andel af pensionister som modtog folkepension og sociale ydelser i 2013 og Størrelse på pensionsindtægter og sociale ydelser i 2013 Kilde: ATP og Danmarks Statistik, 2016 Data gælder alle udbetalinger fra varmetillæg, boligydelse, ældrecheck (supplerende pensionsydelse), pensionstillæg og grundbeløb til personer, som modtog folkepension i Pensionister, som er gift eller samlevende med en ikke-pensionist, er ikke inkluderet, da deres indtægtsforhold adskiller sig væsentligt fra par, hvor begge er pensionister. Pensionssystemet i et samfundsperspektiv Figur 11 Offentlige pensionsudgifters andel af samlede offentlige udgifter til overførsler i 2013 Kilde: ATP, Finansministeriet og Danmarks Statistik, 2016 Udgifter til folkepension dækker over samlede udbetalinger til folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg, men ekskl. ældrecheck. Sociale ydelser til ældre inkluderer ældrecheck, varmetillæg, boligydelse og personlige tillæg. Bemærk, at udgifter til førtidspensionister er inkluderet i personlige tillæg, da de ikke kan skelnes fra folkepensionisterne. Øvrige indkosmtoverførsler dækker over alle andre offentlige overførselsindkomster, hvoraf de væsentligste er førtidspension, efterløn, kontanthjælp, sygedagpenge og SU. Figur 12 Fordelingen af pensionsudgifter og sociale ydelser til pensionister i 2013 Kilde: ATP, Finansministeriet og Danmarks Statistik, 2016 Udgifterne til folkepension - grundbeløb og pensionstillæg - og sociale ydelser er beregnet for personer, som modtog folkepension i hele år Figur 13 Samlede indtægter fra pensionsafkastskat i perioden Kilde: Skatteministeriet 2016 Samlet skatteprovenu fra pensionsafkastskatten (også kaldet PAL-skatten) i indkomstårene inkl. pensionsafkastskat af ATP, LD og Den Sociale Pensionsfond. Tallet for 2015 er et foreløbigt skøn fra Skatteministeriet fra december 2015 Figur 14 Reformer fra 1999 til 2014: År-til-år ændringer i pensionsindbetalingerne Kilde: ATP og Forsikring & Pension, 2016 Årlige ændringer i pensionsindbetalinger i mia. kr. Livsvarige pensioner er inklusive ATP. Udfordringer på pensionsområdet Figur 15 Pensionsalderen i Danmark Kilde: ATP 2016 Figuren viser overlevelseskurven på arbejdsmarkedet for årgang 1947 og viser, hvor stor en andel af dem, som var i beskæftigelse som 55-årige (i 2002), som stadig var på arbejdsmarkedet i de enkelte år frem til alder 66 (i 2013), opdelt på uddannelsesniveau. Uddannelsesniveauet er bestemt ud fra den længst fuldførte uddanelse. Figur 16 Tilbagetrækningsmønster: Beskæftigelsesfrekvenser for personer i årgang 1947, som var i beskæftigelse som 55-årige 29

30 Kilde: ATP og Danmarks Statistik, 2016 Pensionsalderen og efterlønsalderen er fastsat frem til Pensionsaldrene fra 2035 og frem baserer sig på de forventede stigninger i pensionsaldrene som følge af aftaleteksten om senere tilbagetrækning fra 2011 samt de forventede restlevetider fra ATP s levetidsmodel SAINT. Figur 17 Restgruppe: Andelen der kan forvente at være afhængig af fuld folkepension og sociale ydelser nu og i fremtiden Kilde: ATP og Danmarks Statistik, 2016 Restgruppen er her defineret som personer, der indbetaler mindre end kr. om året i gennemsnit til pension, og som derfor kan forvente at modtage fuld folkepension og en lang række sociale ydelser - fx ældrecheck og helbredstillæg - i pensionstilværelsen. Figur 18 Sammensat marginalskat for enlige pensionister i ejerbolig Kilde: ATP 2016 Der findes flere skattemål, der beregner den sammensatte marginalskat på pensionsopsparing. I figuren er skatten beregnet ud fra forskellen i indkomst før og efter indkosmtskat og modregning af folkepensionen og ældrecheck. Dvs. at målet viser, hvor meget der afleveres i indkomstskat og modregning for hver krone, der udbetales fra en privat pensionsordning. Et andet mål er at se på, hvor stor en del af afkastet af en pensionsindbetaling, som bliver beskattet inkl. modregning og PAL-skat. Det kaldes for den sammensatte afkastmarginalbeskatning. 30

31

32