NR ÅRGANG OKTOBER Tema: PARFORHOLD MED HJERNESKADE Kommunalvalg 2013: Stil krav til din politiker Efter kraniebruddet: Min have heler mig

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NR. 4 20. ÅRGANG OKTOBER 2013. Tema: PARFORHOLD MED HJERNESKADE Kommunalvalg 2013: Stil krav til din politiker Efter kraniebruddet: Min have heler mig"

Transkript

1 NR ÅRGANG OKTOBER 2013 Tema: PARFORHOLD MED HJERNESKADE Kommunalvalg 2013: Stil krav til din politiker Efter kraniebruddet: Min have heler mig

2 2 Hjernesagen nr BRUGER - HJÆLPER FORMIDLINGEN VORES SERVICEUDBUD: Gratis rekruttering Vikarservice Ledsageordningen Helhedsløsningen til hjælpeordninger Borgerstyret personlig assistance (BPA) Specialpædagogisk støtteordning (SPS) Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) Bruger - Hjælper Formidlingen sørger for alle administrative opgaver relateret til ovenstående serviceudbud. RING PÅ TLF og hør nærmere om, hvad vi kan tilbyde netop dig! København Tlf Aarhus Tlf

3 Hjernesagen nr LOKALT Møder, ture, arrangementer og meget mere 7 Få støtte og råd hos Hjernesagen Find telefonnumrene på side 7 10 Indhold Pårørendekursus 4 Officielt er jeg 58. Men indeni er jeg 20 8 Jeg gir dig tid: Ny Giv tid-kampagnesang 10 8 Sidsel fik kraniebrud: Min have heler mig Tema: Parforhold med hjerneskade 11 Så tal dog om det, mand! 12 Vi tager vores ture 14 Det bliver ved at være svært Stil krav til dine politikere 18 Kort nyt 21 Nyt om love og regler: Kontanthjælpsreform 22 Indsamling til Hjernesagen 23 Hjerneskadet: - Aldrig mere kontanthjælp 24 Nyt fra din lokale forening TEMA Parforhold med hjerneskade 11

4 4 Hjernesagen nr KALENDER Aktiviteter og medlemstilbud Efterår/vinter 2013/ oktober Afasidag Forskellige aktiviteter bl.a. event på Hovedbanegården, hvor Hjernesagen sætter fokus på Giv tid kampagnen. Det foregår fra kl Foreningen deler materialer ud. Kl og kan du opleve sangerinden Linda Andrews synge Giv tid-kampagnesangen Jeg gir dig tid. 29. oktober Apopleksikonference Afholdes i samarbejde med Dansk Selskab for Apopleksi målrettet ramte, pårørende, fagfolk og andre interesserede. Læs mere på hjemmesiden. 6. november HB møde november Pårørendekursus Læs mere på denne side. 28. november Temadag om ældre apopleksiramte Målrettet fagpersoner - læs mere på hjemmesiden maj 2014 Tur til Cypern Læs mere på side 7. Pårørende til en hjerneskadet? Weekendkursus for pårørende 23. og 24. november 2013 i Vejle Er du pårørende til en hjerneskadet og trænger til at møde andre, der forstår din situation og dine tanker? Tag med på Hjernesagens årlige pårørendekursus. I år foregår det på Vejle Center Hotel, Villy Sørensens Plads 3, 7100 Vejle, i weekenden 23. og 24. november. Lørdag er der oplæg ved neuropsykolog Grethe Pedersen, der har mange års erfaring med at arbejde med pårørende til hjerneskadede, og søndag kan du opleve Hjernesagens rådgiver på social- og sundhedsområdet Maja Klamer Løhr. Kurset fortæller om følgerne af en hjerneskade, både for den ramte og for familien, og der er masser af tid til at tale med andre pårørende og dele erfaringer. Kursus inklusiv ophold og bespisning 650 kroner for medlemmer, 1500 kroner for ikke-medlemmer. Kurset er udelukkende for pårørende til hjerneskadede. Kontakt Hjernesagen på og meld dig til inden 15. oktober.

5 Hjernesagen nr LEDER Et politisk efterår Snart er et år gået. Et år med mange opgaver og udfordringer. I skrivende stund ved vi ikke, hvordan det ender med den igangværende evaluering af kommunalreformen. Vil ministre og politikere forstå, at hjerneskadeområdet har brug for at blive styrket, så hjerneskaderamte borgere får optimal rehabilitering svarende til det behov, hver enkelt har? Og at hjerneskaderamte borgere har krav på, at de steder, de henvises til, har de rette neurofaglige kompetencer? I dag er der ingen krav til, hvornår et tilbud kan kalde sig et hjerneskadetilbud. Det ønsker Hjernesagen ændret. Vi vil gerne give alle tilbud, der skal rehabilitere borgere med en hjerneskade, en tydelig varedeklaration. Så kan læger, kommunale hjerneskadekoordinatorer og visitatorer slå op og læse klart og tydeligt, om det sted, man vil henvise en borger til, har de rette kompetencer. Velkommen, fru minister Eftersommeren bød på regeringsrokade og dermed også en ny socialminister Annette Vilhelmsen. Hjernesagen byder den nye minister velkommen og håber, at den længe ventede handlingsplan på handicapområdet snart vil se dagens lys, og at den nye minister vil arbejde aktivt for at sikre ordentlige forhold for mennesker med handicap. Hjernesagen glæder sig til at fortsætte samarbejdet med den tidligere socialminister Karen Hækkerup, der nu er blevet fødevareminister. Vi håber, at den nye fødevareminister vil være med til at reducere fedt- og saltindholdet i vores fødevarer, så risikoen for bl.a. apopleksi kan mindskes. Et valg nærmer sig Til november er der valg til kommunalbestyrelser og regionsråd. Brug tiden op til valget til at spørge de lokale politikere om, hvad de vil gøre for de borgere, der er ramt af en hjerneskade, og deres pårørende. Politikerne lærer af dig Der er mange opgaver forude, ikke mindst for Hjernesagens medlemsrådgivning. Mange behøver råd og vejledning på socialog sundhedsområdet og har brug for neurofaglig støtte. Husk, at du altid er velkommen til at benytte dig af vores telefoniske rådgivning. Erfaringerne fra medlemsrådgivningen går vi videre med til politikerne. På den måde håber Hjernesagen, at de får en øget forståelse for, hvad det vil sige at leve med følgerne efter en hjerneskade. Jeg vil ønske alle læserne af bladet et godt nytår. Jeg kan love, at Hjernesagen vil arbejde støt videre med at sikre bedst mulige forhold for hjerneskaderamte og deres pårørende. Af Bruno Christiansen, landsformand Til november er der valg til kommunalbestyrelser og regionsråd. Brug tiden op til valget til at spørge de lokale politikere om, hvad de vil gøre for de borgere, der er ramt af en hjerneskade, og deres pårørende. Hjernesagen Blekinge Boulevard Taastrup Tlf Telefontid: Mandag-torsdag kl og Fredag lukket Giro: CVR-nr.: Hjemmeside: Protektor: Hendes kongelige Højhed Kron prinsesse Mary er protektor for Hjernesagen Redaktion Redaktør: Sarah Cecilie Boss, journalist Ansvarshavende redaktør: Lise Beha Erichsen, direktør Oplag: ISSN Produktion og tryk: Japi-form Deadlines i 2013: 25. november. Hjernesagen udkommer ca. halvanden måned efter deadline. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i indsendt materiale. Stof, der er indsendt uopfordret, kan ikke forventes optaget, og det er heller ikke muligt at besvare alle henvendelser. Artikler i bladet dækker ikke nødvendigvis Hjernesagens synspunkter, når undtages lederen. Eftertryk tilladt med kildeangivelse. Hjernesagen Landsforeningen for mennesker ramt af blodprop eller blødning i hjernen, andre hjerneskadede, deres pårørende og andre interesserede.

6 6 Hjernesagen nr Søg et legat Genvind din funktion og få din frihed tilbage Hjernesagen har fået en bevilling fra Zangger Fonden, der gør det muligt for os at uddele legater til vores medlemmer. Du kan fortrinsvis søge om støtte til sygdomsbehandling, genoptræning, ophold på rekreationscenter eller nødvendige hjælpemidler, der kan aflaste dit handicap og lette din hverdag det kan for eksempel være computer, hvilestol, rekreationsophold eller lignende. Puljen uddeles i portioner på op til kroner. Sådan søger du Du skal have søgt din kommune om støtte. Du skal sende en kopi af kommunens afslag sammen med din legatansøgning. I ansøgningen om legatet skriver du: En kort beskrivelse af dit sygdomsforløb Hvor stort et beløb, du søger om og til hvad Vedlægger en kopi af afslag fra din kommune om støtte Kort beskrivelse af dine/jeres økonomiske forhold, da vi tager hensyn til indtægts- og formueforhold, når vi vurderer ansøgninger Senest årsopgørelse fra SKAT skal vedlægges Har du funktionsproblemer oblemer i din hånd eller dit ben på grund af en hjerneskade som f.eks hjerneblødning, sclerose, cerebral parese eller andre centrale nervesygdomme. Det er nu muligt for dig at opnå funktion, frihed og mobilitet. Med FES (funktionel elektrisk stimulation) hjælpemiddel- systemer kan vi hjælpe dig, hvad enten det drejer sig om dropfod, dropfod kombineret med lårmuskelsvækkelsee eller en paretisk hånd. Du kan bestille tid til en klinisk undersøgelse, for at se om denne type ortose er velegnet til dig. Bandagist Jan Nielsen En verden fuld af muligheder Vil du vide mere besøg eller Vi vil så gerne dele vores viden! Bandagist Jan Nielsen A/S Husk at skrive tydeligt navn, personnummer, adresse og telefonnummer. Sådan behandler vi din ansøgning Vi behandler ansøgninger løbende. Alle får skriftligt svar, og du må forvente en sagsbehandlingstid på cirka en måned, fra vi får din ansøgning med alle de nødvendige informationer som beskrevet ovenfor, til du får svar. Zangger Fonden er godkendt af Socialministeriet. Det betyder, at et eventuelt legat er skattefrit. Hvis du har spørgsmål kan du ringe til Hjernesagens sekretariat på Din ansøgning, kopi af kommunens afslag om støtte og årsopgørelse fra SKAT skal sendes til: Hjernesagen Blekinge Boulevard Taastrup

7 Hjernesagen nr Rejse til Cypern maj 2014 Tag forskud på sommeren og tag med Hjernesagen til skønne Cypern. Rejsen går til den lille by Polis, som ligger i den nordøstlige del af Cypern (den græske del). Der er ca. 1 km til stranden, hvor der er anlagt en 3 km lang kørestolsegnet strandpromenade i retning mod nabobyen Lakki. Hotellet er et familieejet hotel, og der er en særdeles hjertevarm atmosfære. Alle værelser er handicapegnede. Afrejse både fra Kastrup (kl. 7.00) og Billund (kl. 7.15) med forbehold for ændringer i afgangs- og ankomsttider. Pris: Indkvartering i studio (dobbeltværelse) v/2 personer pr. person... kr Indkvartering i 1 værelses lejlighed v/2 personer pr. person... kr (soveværelse + opholdsstue) Det er ikke muligt at bestille enkeltværelse, og el-kørestole kan ikke medtages. Foruden flyrejsen inkluderer prisen: hotel med halvpension kørsel til og fra lufthaven på Cypern i liftbus mad på flyet mulighed for forudbestilling af plads på flyet 2 halvdags udflugter rejse- og afbestillingsforsikring og administrationsgebyr Tilmelding- og betalingsfrist: Senest 15. februar Læs mere på Tilmeldingspapirer og mere information kan rekvireres på tlf eller via mail: Gratis rådgivning på social- og sundhedsområdet, om neuropsykologi og om arv og testamente Dea Dorothea Deuleuran Advokat Juridisk rådgivning om arv og testamente Skriv spørgsmål på Husk at skrive dit telefonnummer. Advokaten ringer til dig med svar. Line Hauptmann Neuropsykolog Neuropsykologisk rådgivning Onsdag kl Telefon Maja Klamer Løhr Socialrådgiver Rådgivning på socialog sundhedsområdet Mandag kl og 13 14, tirsdag kl. 9 12, torsdag kl Telefon

8 8 Hjernesagen nr Sissel Frederiksen fik et kraniebrud for tre år siden. Hun slås med de skjulte handicap har svært ved at få dagene til at hænge sammen, bliver træt. På vejen har hun opdaget, at hun skal være ung igen, før hun kan finde tilbage til sit voksne jeg. Og uden haven var det ikke gået. Tekst og foto: Sarah Cecilie Boss - Officielt er jeg 58 Men indeni er jeg 20 Blodblomme. Persisk syren. Blå snerle kvadratmeter have. Eller skov, er det nærmest. En dag sad der en stor fugl på skuret med tamduer. Da Sissel klappede for at få den væk, foldede den sine vældige vinger ud og svævede over den bakkede grund, der er fuld af store træer, vandhuller, sol og skygge. Det var en kongeørn. Kan du se mig sidde i en treværelses på Nørrebro? Så havde jeg været en helt anden, siger Sissel og smutter ud af haveskoene, før hun går ind til kaffen. Haven heler hende, mener hun. Hun stod ude i bryggerset den dag for fire år siden. Hun og hendes mand Jens havde spist hjemmerøget makrel, og nu skulle hun lige ordne lidt vasketøj, mens han tog en lur. Klip. Det første, hun husker fra hun vågner, er at hun ikke kan tale, og hun kan næsten ikke røre sig. Hvorfor har hun aldrig fundet ud af, men hun faldt om på stengulvet i bryggerset og var bevidstløs i op mod halvanden time. Senere viste det sig, at faldet gav hende en voldsom hjernerystelse og et kraniebrud i nakken. Det har kostet Sissel hendes smags- og lugtesans, for de nerver, der styrer dem, er revet over. Det er den mest fysiske konsekvens af kraniebruddet. Men det er de ikke-fysiske, skjulte, kognitive handicap, der fylder mest i dag. Som at være fem år igen I begyndelsen sov jeg lige så meget som mit barnebarn på et år, fortæller hun. Alting forvirrede hende, og hun, der ellers altid havde været en haj til kryds og tværs og sudoku, måtte nu nøjes med børneversioner af begge dele. Hun, der havde undervist i it på Niels Brock, kunne ikke længere bruge sin computer. Skærmen var bare et mylder af informationer, hun ikke kunne gennemskue. Før strikkede hun meget. Strømper, for eksempel. Det kan jeg ikke mere. Hæl og tå kan jeg slet ikke finde ud af længere, fortæller hun. Til at begynde med kunne hun heller ikke være sammen med flere mennesker ad gangen. Snak og livlighed blev til stress for hende. For mig var det som at begynde helt forfra. Til at begynde med var jeg må - ske fem år. Nu er jeg teenager eller må - ske 20, fortæller Sissel. For udover, at hun kæmper sig fremad og i dag er blevet temmelig god til computeren igen og bedre til at holde sig vågen og koncentreret, er hun i gang med at genopdage sig selv. Drømmer om at være ung og uafhængig Jeg skal igennem nogle udviklingsstadier som menneske, jeg selvfølgelig havde været igennem, før jeg faldt om. Da var jeg jo en voksen kvinde i 50 erne, der for længst havde været barn og ung, for længst havde overstået puberteten. Men nu er det, som om jeg skal gennem noget af det igen, siger hun. Og det er godt, føler hun. Jeg genopdager for eksempel musik fra min ungdom. Og der er nettet jo fantastisk. Jeg kommer i tanke om noget, og så finder jeg det på Youtube. Jeg kan også dele det med andre ved at lægge det på min Facebook, fortæller hun.

9 Hjernesagen nr Hvad er et kraniebrud? Et kraniebrud er et brud på kraniet. Sissel Frederiksen har haft det, man kalder brud i gulvet af kraniet (basisbrud). Et kraniebrud er ofte et resultat af et pludseligt, kraftigt slag mod hovedet. Foruden brud på kraniet kan voldsomme skader mod hovedet føre til hjernerystelse, hjerneskade, skade på nervefibre og blødning i eller omkring hjernen. Sværhedsgraden af hovedskaden kan variere meget. Milde skader kan forårsage forbigående uklarhed og hovedpine, alvorlige hovedskader kan være dødelige. De fleste kraniebrud kræver ikke speciel behandling udover observation, men følgerne af et kraniebrud afhænger af skadens omfang. Ved mindre skader og hos børn er prognosen ofte god. Faktorer, som kan give en dårligere prognose, er blandt andet svær skade, langvarig bevidstløshed og komplikationer inde i kraniet. Kilde: Sundhed.dk At opleve sin anden ungdom handler for Sissel også om, at hun har fået meget mere lyst til at være sammen med andre og gerne nye mennesker end før. Hun har lyst til at være ung og uafhængig. For eksempel vil hun meget gerne rejse til Holland og møde sin veninde Ank, hun har mødt gennem puslespilshjemmesiden Jigidi.com, hvor man skaber og løser puslespil. Og Sissels anden ungdom er skøn, synes hun. Hun vil meget gerne bruge den, mens den er der. Hvis jeg venter et år eller to, er jeg bange for, at jeg er blevet voksen igen, hvis du forstår, hvad jeg mener, siger hun og forklarer, at så er lysten måske væk, og så får hun det aldrig gjort. Glemmer kys og kram Det, Sissel gennemgår, er meget svært at forstå for hendes mand. Han synes, hun bruger for meget tid på sin sygdom og på at kredse om den. Men han er fascineret af de ting, hun bruger computeren til. Han kan jo ikke rigtigt forstå, hvor svært det er for mig at strukturere min dag. At jeg ikke bare kan tage bussen, for eksempel. Så han er nogle gange modvillig over for at hjælpe mig. Til gengæld vil han pludselig rigtigt gerne se, hvad jeg laver og hvem jeg skriver med på computeren. Og det vil jeg jo gerne have for mig selv. Så det er ikke altid så nemt, griner hun. Et grin, der afslører, at de får det til at fungere, trods alt. For hun forstår også godt, at det er svært for ham og alle andre at sætte sig ind i, hvad en hjerneskade gør ved et menneske. Skal lære at være i et forhold I tråd med Sissels følelse af at skulle gennemgå nogle af sine udviklingstrin igen, føler hun også, at hun skal lære at være i et forhold igen. At Jens skal lære hende det. På grund af hjerneskaden er det at gi - ve et kram blevet væk, kan man sige. Spontane kærlighedserklæringer. Ting, der før var helt naturlige og en del af vores samliv, vi begge satte stor pris på, er slet ikke noget, jeg husker mere. Og det er selvfølgelig meget frustrerende for Jens. Og derfor prøver jeg at sige til ham, at jeg tror, han skal lære mig at have et forhold igen, siger Sissel. På vej til et liv bag disken Uden for vinduerne i huset, tæt på den store sjællandske Gribskov, flokkes blomster og træer, frøer og fugle. Sissel bruger mange kræfter på sin have, og hun får lige så mange kræfter igen. Flere af planterne ude og inde har hun fået eller fundet rundt omkring. Oksetungen i vinduet fik hun for eksempel af en slotsgartner, hun kendte. Om kort tid bliver planterne måske en endnu større del af Sissels liv. Hun skal begynde i praktik i en blomsterforretning. Efter flere år med diverse arbejdsprøvninger og opslidende forløb skal hun prøve livet bag disken. Og hun glæder sig.

10 10 Hjernesagen nr JEG GIR DIG TID: Linda Andrews indspiller kampagnesang til Hjernesagens Giv Tid-kampagne Tekst: Sarah Cecilie Boss Sangerinde og X Factor-vinder Linda Andrews udgav sammen med Hjernesagen sangen Jeg gir dig tid 9. september Sangen er et solidt popnummer med et enkelt budskab: Når du møder et menneske med tale- eller kommunikationshandicap, så stop op og giv samtalen tid. Dine fordomme kan stå i vejen, og måske forstår den handicappede ikke, hvad du siger første gang eller har vanskeligt ved at formulere sit svar så hurtigt, som du er vant til. Derfor skal man tage sig tid, siger Hjernesagens direktør Lise Beha Erichsen. Samtidig kan vi alle sammen lære af budskabet, at i vores forjagede hverdag, glemmer vi ofte at tage os tid til at tale sammen, lytte og forstå. Min verden ville brase fuldstændigt sammen, hvis jeg ikke kunne udtrykke, hvad jeg tænker og føler. Afasi må være det værste Sangen Jeg gir dig tid er blevet til i et samarbejde mellem Hjernesagen og sangerinden Linda Andrews. Hun har valgt at gå ind i samarbejdet, fordi afasi og andre kommunikationshandicap står for hende som noget af det sværeste, et menneske kan komme ud for: Min verden ville brase fuldstændigt sammen, hvis jeg ikke kunne udtrykke, hvad jeg tænker og føler. Men vi kan forstå hinanden alligevel, hvis vi giver hinanden tid. Og det budskab synes jeg er så vigtigt at få ud. Sangen handler helt enkelt om at give tid til at forstå og sætte sig ind i, hvor- dan det er at have svært ved at kommunikere, fx på grund af et handicap, siger Linda Andrews. Afasi og andre kommunikationshandicap er ofte konsekvensen af hjerneskader, fx i forbindelse med blodprop eller blødning i hjernen. For at udbrede budskabet om at give den gode kommunikation tid, har Hjernesagen skabt den tre-årige kampagne Giv Tid. Jeg gir dig tid kan downloades på itunes og Spotify. Sangen koster 8 kroner, der går til Hjernesagens arbejde. Du kan også købe Jeg gir dig tid på en cd. Bestil den på Cd en koster 50 kr. Tak for din støtte.

11 Hjernesagen nr TEMA At blive eller gå parforhold med hjerneskade Lindas mand flygtede hjemmefra i dagevis og kunne slet ikke tale om det, der skete med Linda, da hun fik flere blodpropper i hjernen. Det endte i skilsmisse og et bjerg af uforløste følelser og bitterhed. Connie og Poul har fundet vejen igennem, men roserne bliver nok ved at have torne. Der er ikke noget rigtigt eller forkert ville du blive eller gå, hvis en af jer fik en hjerneskade og hele livet, som du kendte det, blev skudt til hjørne? For mange par bliver det ved med at være svært, og man skal ikke blive sammen for enhver pris, siger neuropsykolog Anne Norup. Læs Hjernesagens tema om parforhold med hjerneskade. Tekst og foto: Sarah Cecilie Boss

12 12 Hjernesagen nr TEMA: At blive eller gå parforhold med hjerneskade Linda Bodentien indså hurtigt, at hendes mand havde svært ved at kapere konsekvenserne af, at hun fik tre-fire blodpropper i hjernen. Han flygtede, og de fik aldrig talt ordentligt sammen. I dag kæmper hun med bitterheden. - Så tal dog om det, mand! 24. august Skolelærer Linda Bodentien sidder på sit hjemmekontor, lidt bagud med årsplanlægningen efter sommerferien. Hun holder meget af sin plads, hvor hun kan se ud i haven blot ved at løfte øjnene fra computerskærmen. Men i dag ser haven ikke ud, som den plejer. Træerne vælter. Min mand sidder på højre side af mig, og jeg rækker ud efter ham og siger, at jeg tror, jeg bliver dårlig, husker Linda. Det næste, hun husker er, at naboen, der er sygeplejerske og Falck-redder, giver hende førstehjælp, mens hendes mand får fat på en ambulance. Først bliver hun sendt hjem fra hospitalet med et glas morfintabletter og en migrænediagnose, men da hun har sovet det meste af fire døgn og er lammet i højre side, sender naboen hende afsted igen. Hun bliver indlagt, og 21. december, næsten fire måneder efter at træerne væltede, bliver Linda udskrevet med diagnosen tre-fire blodpropper i hjernen. Altid en undskyldning Min mand begyndte at flygte allerede, mens jeg var indlagt, fortæller Linda. Lindas mand er jæger, og det giver ham næsten altid en undskyldning for at være væk. Så er der en jagt, så er der en arbejdsweekend i skoven, så er der en skydestige, der skal repareres. Flugten bliver ved, da hun kommer hjem og er sygemeldt. Hun kæmper med at lære sit nye selv at kende og er afhængig af ham, når hun skal til læge, til møde med kommune og så videre for hun kan ikke gå uden støtte, hun kan ikke køre bil, hun kan ikke få struktur på sine dage, glemmer ting og bliver hurtigt træt. Det tærer alvorligt på hans energi, og det er svært for ham at få fri fra arbejde for at tage med mig, fortæller Linda. Samtidig har hun fornemmelsen af, at han ikke helt forstår, hvad der er sket med hans kone. Taler aldrig om det Han er ikke interesseret i min situation. Han siger, han bare glæder sig, til jeg kan køre bil igen, så han kan blive fri for det pjat med at køre mig hele tiden, siger Linda. At det ikke er realistisk lige foreløbig forstår han ikke, ligesom han heller ikke forstår omfanget af, hvad blodpropperne betyder for den kvinde, han har kendt i 25 år. Især fordi, Linda og han aldrig taler om det. Han har aldrig sagt noget om, hvordan han havde det eller spurgt mig om det samme. Og jeg har ikke kunnet få samtalen i gang om, hvad det her betød for os og vores liv, siger hun i dag, mens hun slås om pladsen i sofaen med den sorte cockerspaniel Darma. Linda er lige flyttet ind i et lille rækkehus i den vestsjællandske landsby Kirke Eskildstrup, et godt stykke fra det store hus i Ugerløse, hun, manden, deres teenagesøn og to halvvoksne plejebørn boede i før. Flygter i 11 døgn I begyndelsen flygter hendes mand nogle timer eller en dag ad gangen, men i marts bliver det pludselig noget helt andet. Han kommer hjem en dag, pakker en taske og forsvinder uden en lyd om, hvad han skal og hvor. Hun ser ham først igen 11 døgn senere. Jeg ved stadig ikke, hvor han var. Måske sad han i en svensk skov og så på vildsvin gennem kikkertsigtet, jeg ved det ikke. Jeg spurgte flere gange drengene, om de hørte noget fra ham. Det gjorde de ikke.

13 Hjernesagen nr Nu har jeg en masse bitterhed og forladthed, som jeg kun kan aflevere på min eksmands dørtrin. Og det kan jeg ikke komme til, fortæller Linda Bodentien. -Hvordan synes du selv, det går? En søndag eftermiddag går døren op, og Lindas mand kommer ind, smider sit tøj til vask og går ind på kontoret. Jeg sagde ikke noget. Mens han var væk, havde jeg gjort op med mig selv, at det var ham, der skulle sige noget. Jeg kunne ikke mere. Jeg kunne ikke blive ved, fortæller Linda. Der går et par timer, og så kommer manden ud til Linda i køkkenet. Han siger en enkelt sætning: Hvordan synes du selv, det går? Sætningen hænger i luften. Så svarer Linda: Jeg synes, det går ad helvede til. Jeg vil gerne skilles. Da jeg så ind i hans grønne øjne, kunne jeg se, hvor lettet han blev. Så slap han selv for at sige det, husker hun. Hendes mand synes, hun har ændret sig meget, siger han. At hun er blevet mere stille. Og rodet. Jeg tror, han mente af sind. Jeg har altid været meget udfarende, og det aftog helt sikkert med blodpropperne, siger Linda. Opbrud I dag bor den 21-årige søn i huset i Ugerløse, og eksmanden er flyttet til USA for at gifte sig igen. Linda er blevet fyret fra det lærerjob, hun holdt meget af, og er i dag på kontanthjælp med et forsigtigt håb om en dag at blive tilkendt førtidspension. Klogere end gennemsnittet Som hun sidder der i sofaen er der ikke noget at se. Hun er smuk og lys, solbrændt efter en lang sommer. Ordene kommer i snorlige, lange rækker, og som en psykolog en gang skrev i hendes papirer er hun klogere end gennemsnittet. Men ude i køkkenet hænger ugekalenderen, der er en næsten livsnødvendighed, hvis hun skal holde styr på sine dage. Hver morgen ringer hendes svenske kæreste og spørger kærligt, om hun har taget sine piller og hvad hun skal i dag. Når hun går på gaden, ser hun altid ned i jorden. Linda kan kun gå lige, fordi hun fokuserer på at følge striben mellem fortovsfliserne. -Hvorfor skred han bare? Nogen forklaring eller snak fik hun aldrig med eksmanden. Jeg vil gerne høre, hvad han tænkte og følte. Hvorfor han bare skred. Jeg ved da godt, det ikke var sjovt. Heller ikke for ham. Men nu har jeg en masse bitterhed og forladthed, som jeg kun kan aflevere på hans dørtrin. Og det kan jeg ikke komme til, fortæller hun. Jeg skal aldrig nogensinde mere ligge nogen til last. Så hellere dø, som hun siger med et afklaret blik. Selv om hun ikke er helt ovre det kantede og svære, begynder det så småt at lysne i Lindas liv. Hendes kæreste har kun kendt den Linda, der er nu, og holder af hende, som hun er. Rækkehuset er på vej til at blive fint. Hun passer hunde for naboer og venner, og hun får ofte besøg af sønnen Ulrik, der hjælper hende med noget af det praktiske. Midt på måneden skal hun til møde med sagsbehandler og hjerneskadekoordinator i kommunen, forhåbentlig for at begynde at tale om den førtidspension, der kan hjælpe hende ud af følelsen af at sidde fast i kontanthjælp. Og for første gang føler jeg, at der begynder at være lidt overskud. Jeg vil altid ønske mig tilbage til den Linda, der var før blodpropperne, men jeg begynder at kunne se ud på den anden side.

14 14 Hjernesagen nr Vi tager vores ture Jeg vil skilles. Det har de begge to prøvet at sige i løbet af de fem år, der er gået, siden Connie Handlos Hansen fik først en hjerneblødning og så en blodprop i hjernen i påsken Men de er stadig sammen, og det bliver de ved med at være, siger de. Især fordi de er gode til at tale med hinanden. Også om det, der gør dem bange, om det grimme og det svære. Og så må jeg sige nej. Det kan jeg slet ikke rumme eller magte, fortæller Connie. Lige sådan har hun det med tætpakkede indkøbscentre eller ukendte steder. Hun går i panik og kan ikke finde ud, selv om det er det eneste, hun vil: Ud. Der har aldrig før været noget rigtigt alvorligt at tale om, kan man sige. Det har været arbejde, børn og dagligdag. Men vi har altid talt godt med hinanden, og det gør vi mere nu, efter Connie blev ramt, fortæller Connies mand Poul. De blev gift i I påsken 2008 er Connie 52 år, har lige efteruddannet sig til kontorassistent og er i gang med et godt vikarjob. Skærtorsdag morgen står hun under bruseren, da hun pludseligt mærker noget, der ligesom springer i hendes baghoved. Så føler hun en strøm af varme og ved med det samme, det må være blod. På en eller anden måde kommer hun ud af badet i kælderen og op til Poul. Hjerneblødningen, som det viser sig at være, kommer ikke alene. På hospitalet finder de en aneurisme, dvs. et hjerneblodkar på bristepunktet, som lægerne behandler hende for. Og under opvågningen får Connie en blodprop i hjernen. Det er en hård tid. Først tror hun og Poul, hun bare skal sove fra det, så vil det blive bedre. Men det bliver ikke bedre. Connie får epilepsi, taler sort, og hun bliver helt skæv i ansigtet, som hun selv siger. Byggemarked, Bilka, familiebesøg nej tak De skjulte handicap begynder også at vise sig i månederne efter. En dag ringer en mand med en besked til Poul. Og Connie, der har været receptionist og derfor nærmest levet af at tage imod beskeder, står pludselig og græder ned i røret over for en fremmed mand. Beskeden var væk, jeg kunne ikke overskue det, fortæller Connie. I dag skal der ikke så meget til, før hun bliver ør i hovedet af stress og må gå ind at lægge sig. Dagene kan være svære at få struktur på, og når Poul planlægger en effektiv dag, må hun træde på bremsen. Så kan vi starte med at køre i byggemarkedet, så en tur i Bilka, og så kan vi lige kigge ind hos min mor, foreslår han måske. Et andet liv Poul ved og forstår det efterhånden godt, men det er alligevel en af de ting, der ind i mellem får ham til at reflektere over, hvordan livet er blevet. Ikke fordi han er bekymret over alt det, han gerne vil nå. Det handler mere om at se i øjnene, at livet bliver et andet, end han og de havde regnet med. Det kan godt være svært at acceptere, at man altid fremover må leve med nogle begrænsninger. Man er magtesløs, fortæller Poul. Og Connie nikker. Hun forstår det godt. Hun ønsker også, at alt var som før. Mine børnebørn har kun kendt den bedstemor, der ind imellem bliver træt og må gå ind at hvile sig. Jeg ville da gerne have vist dem, hvem jeg var før blodprop og hjerneblødning, siger Connie. Dør hun? At være tæt på et menneske, der får en blodprop i hjernen, en hjerneblødning eller en anden hjerneskade kan være som at stå og se på en katastrofe uden

15 Hjernesagen nr TEMA: At blive eller gå parforhold med hjerneskade Vi har været der, hvor den ene eller den anden af os havde fået nok og ville skilles. Men indtil videre har vi da fundet ud af det, siger Poul Hansen og Connie Handlos Hansen. at kunne gøre noget for at standse den. Det følte Poul i den grad, da han stod og så Connie glide ind i bevidstløsheden på hospitalet en af de første dage. Det er klart, at tanken strejfede mig: Dør hun nu?, fortæller han. At livet er skrøbeligt og kan ændre sig fra det ene sekund til det andet er en følelse, han bærer rundt på hver dag nu. Det gjorde han ikke før. Ny angst Når Connie går tur med hunden, og det varer længere, end jeg havde regnet med, så bliver jeg nervøs for hende. Den angst er ny for mig, fortæller Poul. Så er det jo bare, fordi jeg har mødt nogen og faldet i snak, siger Connie med et grin. Men man kan se på hende, at hun godt forstår, hvad Poul mener. Connies hjerneskade har ændret deres liv og deres ægteskab. Men de er enige om, at fordi de havde et stærkt forhold, inden hun blev ramt, så er der større chance for, at deres ægteskab overlever. Hvis den ene vender ryggen til, går det galt. De, der har et knirkende forhold før hjerneskaden, klarer den ikke, tror jeg, siger Connie. Det er det for hårdt til, mener hun. Men de to tager det en dag ad gangen, som de siger. Vi har været der, hvor den ene eller den anden af os havde fået nok og ville skilles. Men indtil videre har vi da fundet ud af det, siger Poul. Ny balance I den sidste tid er balancen mellem dem blevet mere lige. Poul slås med helbredet, med lungerne og hjertet. Selv om det er på en trist og alvorlig baggrund, får det vippen til at stå mere vandret mellem dem. Jeg har kunnet alt, men nu skal jeg indstille mig på, at det kan jeg ikke længe - re. Og pludselig tænker jeg over, hvem af os, der dør først, fortæller Poul. Og så er Poul ikke længere alene om at bekymre sig, når hundeturen bliver længere end ventet. Nej, nu bliver jeg også nervøs og ringer til ham, hvis han ikke kommer hjem, siger Connie. Og jo. De har tænkt over, at det måske var smartere at gå med hunden sammen. Er sexlivet svært efter hjerneskaden? En hjerneskade får ofte konsekvenser for sex- og samliv. Hjernesagens pjece Kærlighed og seksualitet efter en apopleksi beskriver åbent og letforståeligt de barrierer, man kan støde ind i, når der igen er tid og overskud til sex og nærhed. Man kan læse pjecen sammen med sin partner og finde nye måder at nyde hinanden på. Indholdet er henvendt til alle, uanset typen af hjerneskade. Kærlighed og seksualitet efter en apopleksi kan bestilles på eller ved at ringe til Hjernesagen på telefon Den koster 20 kr. for medlemmer og 30 kr. for ikke-medlemmer. Pjecen er skrevet af neuropsykolog Line Kirstine Hauptmann og ergoterapeut Gerda Videbech. Begge har gennem flere år arbejdet med apopleksi - ramte og deres pårørende.

16 TEMA: At blive eller gå parforhold med hjerneskade Det bliver ved at være svært Ældre par bliver sammen, de yngre er mere tilbøjelige til at gå hvert til sit. I gennemsnit går hvert femte par, hvor den ene har en hjerneskade, fra hinanden. Om det er hjerneskadens skyld er svært at sige, men der er ingen tvivl om, at det er svært at komme igennem som par. Og der er ikke rigtigt nogen hjælp at hente, siger neuropsykolog Anne Norup. Anne Norup er neuropsykolog på Glostrup Hospital og har skrevet ph.d-afhandling om pårørende til patienter med hjerneskade. Dermed er hun en af de meget få herhjemme, der har kvalificeret viden om parforhold, hvor den ene har en hjerneskade. De få undersøgelser af området, der findes, er britiske og amerikanske, og de indikerer, at omkring hvert femte par går fra hinanden, hvis den ene får en hjerneskade. Men hvor mange brud, der skyldes hjerneskaden, og hvor mange, der ville være gået fra hinanden alligevel, er i sagens natur svært at svare på. Vi ved dog, at de ældre par i højere grad bliver sammen end de yngre. De yngre stopper op og tænker alvorligt over, om det er her, hos en måske svært handicappet ægtefælle, de skal blive resten af livet. De ældre accepterer i højere grad, at livet forandrer sig, vurderer hun. Det væsentligste, når et par skal finde hinanden efter at hjerneskaden har ramt, er at tale med hinanden. Også om de ting, der er grimme og svære. Man skal tale om tabuerne, selv om det er svært og kan føles forkert over for den anden, siger hun. Misforståelserne gror fast Hvis man ikke taler om tingene, gror misforståelserne fast, og så er det må ske for sent, som det var i Lindas og hendes mands tilfælde. Men heldigvis hører Anne Norup sjældent om tilfælde, der ligner Lindas. De fleste forsøger at finde ud på den anden side af hjerneskaden og går typisk først fra hinanden efter nogle år, hvis det bliver resultatet. Men det kan godt blive ved med at være svært i meget lang tid, og man skal ikke blive sammen for enhver pris, siger hun. Anne Norup er neuropsykolog, Ph.D. og en af de få herhjemme, der ved noget om, hvordan parforhold påvirkes af den enes hjerneskade. Når den ene får en hjerneskade, vender det op og ned på livets helt basale grundvilkår. Det er meget svært at håndtere for begge parter. Og vi har ikke nogen god hjælp at tilbyde, siger hun.

17 Hjernesagen nr Det væsentligste, når et par skal finde hinanden efter at hjerneskaden har ramt, er at tale med hinanden. NeuroFysioterapien Individuel, intensiv, specialiseret genoptræning... efter blodprop i hjernen, hjerneblødning, operationer, ulykker... Skjulte skader er sværest Det er især de kognitive, skjulte handicap som personligheds- og adfærdsforandringer, der gør livet svært for den pårørende, viser undersøgelser. Vi ved fra undersøgelser, at de pårørende bliver meget afmægtige og frustrerede af at skulle forklare og for svare, hvor hårdt det er at være sammen med et menneske med kognitive følger efter en hjerneskade. Venner og familie kan måske ikke se, at den ramte har forandret sig. De ser ikke, hvordan tilværelsen måske er faldet sammen inde bag parcelhusmurene. Det er væsentligt lettere at forholde sig til fysiske handicap som fx lammelser, ved vi fra de pårørende, siger Anne Norup. Ingen hjælp Når den ene får en hjerneskade, vender det op og ned på livets helt basale grundvilkår. Det er meget svært at håndtere for begge parter. Og vi har ikke nogen god hjælp at tilbyde, siger hun. Man kunne støtte familierne bedre, hvis man inddrog de pårørende langt mere på deres præmisser. Det ville være en god investering, også for samfundet, siger Anne Norup. I USA arbejder man med intervention over for hele familien, så alle bliver hørt og støttet, når et medlem af familien får en hjerneskade. Det kunne vi lære af herhjemme. Det ville gavne alle, hvis alle fagpersoner omkring familien bliver hørt og inkluderet til en vis grad, mener Anne Norup. Ønsker sig parterapi Blandt andet derfor er hun glad for at være en del af det nyoprettede ambulatorium under afdelingen for specialiseret neurorehabilitering /traumatisk hjerneskade, der tager patienter ind fra Region Hovedstaden og Region Sjælland. Ambulatoriet skal blandt andet udrede og behandle patienter og vurdere deres behov for rehabilitering. Måske et skridt på vejen til at inddrage de pårørendes eller hele familiens samlede situation i rehabiliteringsindsatsen i højere grad end i dag: Der er behov for en struktureret, systematisk indsats overfor pårørende. Det ville være fantastisk, hvis vi en dag kunne tilbyde specialiseret parterapi til par, hvor den ene har fået en hjerneskade, siger Anne Norup. RING OG HØR HVORDAN VI KAN HJÆLPE DIG Sønderlandsgade 24 I 7500 Holstebro Tlf I KLIP FRA FACEBOOK Om parforhold med hjerneskade Keld Rosenkrantz skriver: Jeg blev skilt efter tre år efter eget ønske, og det har hjulpet mig gevaldigt. Forandringerne efter min skade var for store for os begge. Marianne Kampmann skriver (forkortet, red.): Jeg er stadig sammen med min kæreste. Vi taler meget sammen. Han er min bedste ven, og jeg er hans. Der gik nogle år, før han helt forstod, hvad det ville sige, at hans kæreste blev ramt af en hjerneskade. Og han siger selv indimellem, at han glemmer det, fordi man ikke kan se det på mig. Michael Thor Larsen skriver: Min kone fik en hjerneblødning ved en aneurisme. Vi er stadig sammen og bliver ved at være det til trods for, at det har været en umenneskeligt hård tid at komme igennem. Er du pårørende til en hjerneskadet og har lyst til at tale med andre i samme situation? Hjernesagens pårørendekursus er måske en mulighed. Læs mere på side 6.

18 18 Hjernesagen nr KOMMUNALVALG 2013: 19. november er der kommunal- og regionsrådsvalg. Det kan hurtigt komme til at handle om børn og skoler, ældre og anlægsudgifter og ikke ret meget om hjerneskadedes behov. Derfor handler det om at få hjerneskadede ind på den politiske lystavle ved at råbe højt og blive hørt. Lær hvordan af tidligere handicapordfører for Socialdemokratiets folketingsgruppe René Skau Björnsson, der i dag arbejder med handicapvilkår. Tekst og foto: Sarah Cecilie Boss Det handler om at skabe opmærksomhed. Det ved René Skau Björnsson alt for godt som tidligere folketingsmedlem for Socialdemokratiet. I sine år i folketinget havde han adskillige ordførerposter, blandt andet var han handicap- ordfører. I dag er han centerleder i DUKH, der er en selvejende institution under Social- og Integrationsministeriet. DUKH giver uvildige råd i sager om handicapkompenserende ydelser, typisk mellem en borger og en kommune. Find den engagerede politiker Handicapområdet er lille i forhold til så meget andet. Derfor bliver handicappede ofte overset i den politiske debat og som vælgergruppe. Politikerne holder sig til der, hvor der er stemmer eller hvor der er sager, som berører dem, siger René Skau Björnsson. Og det er det sidste, du som hjerneskadet, pårørende eller medlem af en lokal Hjernesagsforening kan benytte dig af, råder han. En politiker eller kandidat bliver bombarderet med sager og spørgsmål, han eller hun skal tage stilling til. Og det er klart, at nogle politikere er mere engagerede i store anlægsarbejder end i hjerneskadedes vilkår. Derfor handler det om at finde dem, der har et engagement for hjerneskadede borgere. Eller skabe det engagement hos dem, siger han. Personlig kontakt altid bedst Der er flere veje til det engagement. Vælgermøder, opkald og breve, histo rier i den lokale presse og personlig kontakt. Personlig kontakt er altid det bedste. Jeg er altid blevet berørt, når jeg har mødt og talt med mennesker, der fortalte mig deres historier og spurgte mig som politiker, hvad jeg havde tænkt mig at gøre, siger René Skau Björnsson. I valgkampen kan du møde kandidaterne på gaden. De står der udelukkende for at tale med vælgerne, så du kan roligt regne med, du har deres fulde opmærksomhed. Hvis ikke, kan du se det som tegn på, at det ikke er den kurv, du skal lægge dine æg i. Men René Skau Björnssom forstår godt, det kan være svært at skabe opmærksomhed om sig selv og sin sag på den måde. Kæmp sammen med andre Realiteten er bare, at der ikke er nogen anden vej. Men hvis man synes, det er svært at stille sig op som enkeltperson,

19 Hjernesagen nr Det kan du gøre: Skriv eller ring til en eller flere af de lokale kandidater og spørg dem konkret, hvordan de forholder sig til en række spørgsmål, der er relevante for hjerneskadede i kommunen. Følg med på politikernes Facebook-sider og skriv konkrete spørgsmål til dem. De svarer. Hvis ikke, kan det blive en skidt historie for dem i pressen. Gå til den lokale presse med din historie. Pressen kan afkræve politikerne svar. Ring eller skriv til de lokale kandidater og fortæl dem din historie og hør, hvordan de mener, vilkårene for hjerneskadede skal være i din kommune. Den personlige kontakt er vigtig. Gå til vælgermøder og stil spørgsmål, fx om tilgængelighed, lukningstruede tilbud, muligheder for genoptræning brug dig selv og din egen historie. Skriv læserbreve til de lokale aviser brug dig selv og din historie eller spørg direkte til, hvordan politikerne ser på hjerneskadedes vilkår. kan man måske aftale med sin lokale Hjernesagsforening, at man gør det i fællesskab, foreslår han. For han ved, at det kan være meget forskelligt, hvilke personlige ressourcer, hjerneskadede og deres pårørende har til politisk kamp. Gå til pressen Den lokale presse kan være en indgang, mener han: Man kan selv kontakte pressen med historier eller budskaber, man gerne vil have ud. Gode personhistorier er stærkt stof de fleste steder, siger han. Den gode historie Hvilke emner skal man så gå efter at skabe opmærksomhed om? René Skau Björnsson mener, det for eksempel kunne være personhistorier, tilgængelighed og kvaliteten af tilbud til hjerneskadede. Tilgængelighed er altid oplagt. Rampen til kørestole, der mangler foran rådhuset, og andre af den type sager er politikere ofte glade for, for dem kan de relativt let gøre noget ved og dermed fremstå handlekraftige, siger han og fortsætter: Personhistorier er gode, som sagt, og så historierne om de lokale tilbud til hjerneskadede. Det kan være historien om STØT HJERNESAGEN: Støt Hjernesagen og få skattefradrag Hjernesagen har brug for din støtte, og når du støtter vores arbejde kan du opnå et skattefradrag. Du kan trække bidrag op til kroner fra i skat, uanset om du har indbetalt til en eller flere modtagere. Hvis du vil have skattefradrag i forbindelse med din støtte, skal vi bede dig oplyse dit CPR-nummer. Bidrag til Hjernesagen kan indbetales på vores bankkonto: Reg.nr. 3307, kontonr eller via Tak for din støtte!

20 20 Hjernesagen nr det fantastiske tilbud, der skal lukke. Det kan også være historien om, at man ikke mener, man får den genoptræning, man har krav på. Sigt på få, men gode emner Når man forsøger at råbe op om en sag, er det vigtigt at sigte på få, men gode emner, i stedet for at skyde efter alt, hvad der rører sig: Man er nødt til at prioritere, for man kan ikke få opmærksomhed om alt. Man må vælge de højst tre ting, man vil forsøge at skabe opmærksomhed om som forening, og så til gengæld gå benhårdt efter dem, mener René Skau Björnsson. Den rigtige gør forskel Og lykkes det at skabe engagement hos en eller flere politikere, betaler det sig ofte. Der er jo den store forskel på lokal- og landspolitik, at i lokalpolitik kan den rigtige person gør en enorm forskel, siger han. Men der er især en ting, man er nødt til at gøre sig meget klart, uanset om man bryder sig om det eller ej, som René Skau Björnsson siger: Hvis du eller I som forening ikke råber højt, så går politikernes opmærksomhed og engagement til noget andet. René Skau Björnsson I medlem af folketinget, valgt for Socialdemokratiet. Han sad i socialudvalget i alle årene og har været partiets handicapordfører, børneordfører, familieordfører og ældreordfører. I dag er han centerleder i DUKH, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet. DUKH rådgiver om handicapkompenserende ydelser i sager mellem en borger og typisk en kommune. DUKH er uvildig part i sager og er en selvejende institution under Social- og Integrationsministeriet. Vederlagsfri ri Fysioterapi Vesthimmerland Fire nye holdtilbud for orbl.a. borgeremed apopleksi og følger efter hjerneblødning Løgstør - Aars - Farsø - Aalestrup Individuel og intensiv genoptræning efter apopleksi, hovedtraume, hjernetumor Neuroform yder intensiv specialiseret fysioterapeutisk genoptræning. Forløbets intensitet og varighed tilpasses dine behov. Ring og få en snak om hvordan vi bedst kan hjælpe dig. Struergade Høje Taastrup - Sjælland

Midt i livet og ramt af en hjerneskade. Hjernesagen kan hjælpe dig med at få svar på nogle af de spørgsmål, som melder sig i din nye situation

Midt i livet og ramt af en hjerneskade. Hjernesagen kan hjælpe dig med at få svar på nogle af de spørgsmål, som melder sig i din nye situation Midt i livet og ramt af en hjerneskade Hjernesagen kan hjælpe dig med at få svar på nogle af de spørgsmål, som melder sig i din nye situation Midt i livet og ramt af en hjerneskade Du er ramt i en livsfase,

Læs mere

Hjerneskadet midt i livet

Hjerneskadet midt i livet 12 Hjernesagen nr. 2 2015 TEMA: Hjerneskadet midt i livet Du går på arbejde, henter børn, lufter hund, passer karriere, familie og venner, du gør alt for at være en god og nærværende mor, far, mand, kone,

Læs mere

Arv og testamente. Hjernesagen skaber bedre vilkår for mennesker med hjerneskade og deres pårørende

Arv og testamente. Hjernesagen skaber bedre vilkår for mennesker med hjerneskade og deres pårørende Arv og testamente Hjernesagen skaber bedre vilkår for mennesker med hjerneskade og deres pårørende Hjernesagen Landsforeningen for mennesker ramt af blodprop eller blødning i hjernen, andre hjerneskadede,

Læs mere

Når hjernerystelsen bliver ved

Når hjernerystelsen bliver ved 8 Hjernesagen nr. 1 2015 TEMA: Når hjernerystelsen bliver ved De fleste har prøvet at slå hovedet, måske som børn. Så skulle man holde sig i ro en dags tid eller to, og så var alt godt igen. Sådan er det

Læs mere

Tema: KEND SYMPTOMERNE OG RING 1-1-2 Budgetforhandlinger 2014: Kryds fingre for din hjerneskadekoordinator Hjernesagen har brug for din faste støtte

Tema: KEND SYMPTOMERNE OG RING 1-1-2 Budgetforhandlinger 2014: Kryds fingre for din hjerneskadekoordinator Hjernesagen har brug for din faste støtte NR. 4 21. ÅRGANG OKTOBER 2014 Tema: KEND SYMPTOMERNE OG RING 1-1-2 Budgetforhandlinger 2014: Kryds fingre for din hjerneskadekoordinator Hjernesagen har brug for din faste støtte 2 Hjernesagen nr. 4 2014

Læs mere

Samarbejde med patientforeninger. Workshop ved TR-Forum 2011

Samarbejde med patientforeninger. Workshop ved TR-Forum 2011 Samarbejde med patientforeninger Workshop ved TR-Forum 2011 Sådan går det 100 medlemmer, fra de er 20 til 65 år Pct. Mænd Kvinder Alderspension 72 72 Dødsfald 14 8 Førtidspension 14 20 Kritisk syg 18 15

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Centrets bedste Nyhedsavis

Centrets bedste Nyhedsavis Centrets bedste Nyhedsavis - At gå på CSV SydØstfyn. (Side 3) - Elever på Nytårsforsæt. (Side 10) - Den SJOVE side. (Bagsiden) Velkommen til skolens bedste nyhedsavis. For første gang i nyere tid har skolen

Læs mere

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under.

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Filmens optakt (læs og forstå) Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Lars Hansen er en ung mand. Han har ikke nogen kæreste. Han er

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far. PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015

Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far. PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015 Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015 Jeg prøver at trække mig lidt tilbage for at passe på mig selv, men det

Læs mere

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN Hanna og Torben Birkmose Jakobsen har fulgt nogle af de første danske kurser i PREP for at styrke deres parforhold og samliv. - Vi ville gerne investere tid og kræfter

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Et stoleformet seksualliv

Et stoleformet seksualliv Artikel fra Muskelkraft nr. 6, 2001 Et stoleformet seksualliv Jeg vil i hvert fald hellere beholde Claus end tænke, at vi gør det måske ikke fem gange om ugen. Af Jørgen Jeppesen Man får nemt øje på forskellene.

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

HVEM SKAL BESTEMME OVER DIN ARV?

HVEM SKAL BESTEMME OVER DIN ARV? HVEM SKAL BESTEMME OVER DIN ARV? INDHOLD FORORD... 2 HVORFOR OPRETTE ET TESTAMENTE?... 4 Hvad siger arveloven? Hvem arver hvem?... 4 Oprettelse af et testamente... 6 Omkostninger forbundet med oprettelse

Læs mere

Rejseberetning fra ophold på Dronning Ingrids Hospital, Nuuk, Grønland.

Rejseberetning fra ophold på Dronning Ingrids Hospital, Nuuk, Grønland. Rejseberetning fra ophold på Dronning Ingrids Hospital, Nuuk, Grønland. Christina Bang Email: bang.c85@gmail.com Tlf. +45 20 65 98 26 Hold ERG108. Ergoterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen

Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen Et ud af 400 danske børn fødes med cerebral parese, og omkring 10.000 danskere har cerebral parese i varierende grad. 10-15 procent

Læs mere

Nyhedsbrev. uge 45 2014

Nyhedsbrev. uge 45 2014 Nyhedsbrev uge 45 2014 Så er det blevet efterår, bladene har fået en anden farve og falder af træerne. Klokken er sat 1 time tilbage, og det betyde, at vi for en kort tid får lysere morgener men tidligere

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

Nye forældre til et barn med. udviklingshæmning. Få nyttige informationer og gode råd her

Nye forældre til et barn med. udviklingshæmning. Få nyttige informationer og gode råd her Nye forældre til et barn med udviklingshæmning Få nyttige informationer og gode råd her Forord Landsforeningen LEV er en forening for mennesker med udviklingshæmning og deres pårørende. Vi har i mere end

Læs mere

Pårørende til en kronisk smertepatient. Viden og støtte til dig fra andre pårørende og fra smertespecialister

Pårørende til en kronisk smertepatient. Viden og støtte til dig fra andre pårørende og fra smertespecialister Pårørende til en kronisk smertepatient Viden og støtte til dig fra andre pårørende og fra smertespecialister FORORD... Kære pårørende At leve sammen med en af os der har kroniske smerter er ingen dans

Læs mere

I vores års-beretning her fortæller vi om, hvad vi har lavet fra år 2011 til sommeren i år 2012.

I vores års-beretning her fortæller vi om, hvad vi har lavet fra år 2011 til sommeren i år 2012. - - I vores års-beretning her fortæller vi om, hvad vi har lavet fra år 2011 til sommeren i år 2012. På side 2 starter vi med at fortælle, hvem vi er. På side 5 fortæller vi om de emner, vi arbejder med.

Læs mere

Vigtige valg - Guide til unge med handicap

Vigtige valg - Guide til unge med handicap Vigtige valg - Guide til unge med handicap Bolig Uddannelse Arbejde Fritidsaktiviteter Kolofon Vigtige valg Udgiver: Servicestyrelsen 2009 Tekst og redaktion: Janina Gaarde Rasmussen og Stine Grønbæk Jensen,

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte Prøve i Dansk 1 Maj-juni 2009 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Navn CPR-nummer Produktionsnr. 01 Dato Prøvenummer

Læs mere

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet?

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet? Modul 3 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. X 1. Hvornår kan Søren blive klippet? 18.00 17.00 17.30 2. Hvilken farve er flottest? hvid rød grøn

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET)

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) HVEM ER JEG Stine Legarth, 29 år Frivillig gruppeleder i Drivkræften, København Ansat som projektleder i Drivkræften Ergoterapeut Studerer cand.pæd.pæd.psyk

Læs mere

Substantiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. Han har købt en ny bil. Han har købt en ny biler.

Substantiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. Han har købt en ny bil. Han har købt en ny biler. Substantiver arbejde www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 Han har købt en ny bil. Han har købt en ny biler. Du skal købe to kilo kartoffel

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

NR. 1 22. ÅRGANG JANUAR 2015. Nye regler om genoptræning. de for dig? Når far eller mor er hjerneskadet TEMA: GITTES HJERNERYSTELSE BLIVER VED

NR. 1 22. ÅRGANG JANUAR 2015. Nye regler om genoptræning. de for dig? Når far eller mor er hjerneskadet TEMA: GITTES HJERNERYSTELSE BLIVER VED NR. 1 22. ÅRGANG JANUAR 2015 Nye regler om genoptræning hvad betyder de for dig? Når far eller mor er hjerneskadet TEMA: GITTES HJERNERYSTELSE BLIVER VED 2 Hjernesagen nr. 1 2015 ÉN SAMLET BPA-LØSNING

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Så er vi allerede nået til september, jamen dog, hvor tiden løber. Dette sjove foto er oppe fra, hvor jeg bor. Sejerøbugten med Nekselø i baggrunden.

Så er vi allerede nået til september, jamen dog, hvor tiden løber. Dette sjove foto er oppe fra, hvor jeg bor. Sejerøbugten med Nekselø i baggrunden. TIL FRIVILLIGE PÅ HOSPICE SJÆLLAND NYHEDSBREV SEPTEMBER 2015 Kære alle, Så er vi allerede nået til september, jamen dog, hvor tiden løber. Dette sjove foto er oppe fra, hvor jeg bor. Sejerøbugten med Nekselø

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT Sidan 1 av 12 NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT 0 1 FORÆLDREMØDET 2 Man løser ikke problemerne ved at stikke af. Man må tale om det. 3 Selv om det kan være hårdt. 4 - Gør

Læs mere

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen Sådan bygger I parforholdet op igen Foto: Scanpix/Iris Guide Juni 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Plej parforholdet på ferien 12 sider og undgå skilsmisse Plej parforholdet på ferien

Læs mere

Skjulte handicap efter hjerneskade

Skjulte handicap efter hjerneskade Skjulte handicap efter hjerneskade GODE RÅD TIL HJERNESKADEDE OG PÅRØRENDE HJERNESKADECENTRET BOMI PRAKTISKE RÅD TIL DIG OG DINE PÅRØRENDE Med denne folder henvender vi os først og fremmest til hjerneskaderamte

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

Demo udkast. Fleksjob Beskæftigelse. Wanek & Myrner. Andre relevante pjecer. Eksempel. Kontakt. Beskæftigelse Juni 2008

Demo udkast. Fleksjob Beskæftigelse. Wanek & Myrner. Andre relevante pjecer. Eksempel. Kontakt. Beskæftigelse Juni 2008 Eksempel Uffe Christiansen arbejdede som mekaniker i en bilvirksomhed, da han fik en blodprop i benet og måtte sygemeldes. Efter Uffes behandlinger og genoptræning i sygehusvæsenet ønskede han igen at

Læs mere

Det har gjort noget ved min sjæl

Det har gjort noget ved min sjæl Det har gjort noget ved min sjæl Mariann Østergaard Bomholt er vokset op i Lyngby nord for København. Hendes far var skattesagkyndig ved kommunen, og hendes mor var hjemmegående. De var begge amatørdansere

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

IT-frivillige støtter afasiramte

IT-frivillige støtter afasiramte IT-frivillige støtter afasiramte Navn: HjerneSagen har fået midler fra Socialministeriets Civilsamfundsstrategipulje til at gennemføre projekt IT-frivillige støtter afasiramte i vedligeholdelse af sociale

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

NR. 1 21. ÅRGANG JANUAR 2014. Fik en tumor: Lægen kaldte det bad luck Hvor digital kan du blive? TEMA: Hjernesagen 20 år

NR. 1 21. ÅRGANG JANUAR 2014. Fik en tumor: Lægen kaldte det bad luck Hvor digital kan du blive? TEMA: Hjernesagen 20 år NR. 1 21. ÅRGANG JANUAR 2014 Fik en tumor: Lægen kaldte det bad luck Hvor digital kan du blive? TEMA: Hjernesagen 20 år 2 Hjernesagen nr. 1 2014 BRUGER - HJÆLPER FORMIDLINGEN EN SAMLET IT-LØSNING TIL BPA-ARBEJDSLEDEREN

Læs mere

jo slet ikke havde regnet med positivt resultat så hurtigt.

jo slet ikke havde regnet med positivt resultat så hurtigt. I 2013 da jeg smed p-pillerne, var jeg en ung kvinde på 26, der havde været sammen med min kæreste i næsten 5 år. Min kæreste var dengang 29 år og var færdiguddannet. Vi havde længe snakket om at det ville

Læs mere

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13 Parforhold anno 2010 Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse: Forord:... 3 Formål med undersøgelsen:... 3 Analysens fakta:... 3 Hvor meget tid bruger par

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

DINE medlems- fordele

DINE medlems- fordele DINE medlemsfordele 1 Brug dine medlemsfordele 2 3 Brug dine medlemsfordele I PTU arbejder vi hele tiden på at kunne tilbyde det, som vores medlemmer efterspørger. I denne brochure kan du få et overblik

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

DODO & THE DODOS UPGRADE

DODO & THE DODOS UPGRADE DODO & THE DODOS UPGRADE Dodo Gad: Vokal, kor Jens Rud: Vokal, kor, percussion Steen Christiansen; Keyboard, bas, kor Lars Thorup: Trommer, percussion Anders Valbro: Guitar DODO & THE DODOS UPGRADE Produceret

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen.

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen. OPGAVER TIL Tre venner NAVN: OPGAVER SOM KAN LAVES I KLASSEN Før I læser romanen Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Socialrådgivernes arbejdsopgaver

Socialrådgivernes arbejdsopgaver Helen M. Lustrup Socialrådgivernes arbejdsopgaver Præsentation af Helen Lustrup Rådgivning af medlemmer Det socialpolitiske Det sociale Hjørne Registrering af medlemshenvendelser i database Det socialpolitiske

Læs mere

Guide: Undgå at økonomien ødelægger parforholdet

Guide: Undgå at økonomien ødelægger parforholdet Guide: Undgå at økonomien ødelægger parforholdet Økonomien giver knas i næsten hvert andet parforhold. Vi bliver især irriterede, hvis partneren lukker øjnene for de økonomiske realiteter Af Louise Kastbjerg,

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

VADEHAVSCENTRET ERHVERVSTURE

VADEHAVSCENTRET ERHVERVSTURE VADEHAVSCENTRET ERHVERVSTURE Vi tilbyder store naturoplevelser. Besøg Nationalpark Vadehavet og kom hjem med oplevelser i verdensklasse. Det lyder utroligt, men Vadehavet rummer en grad af liv, der ikke

Læs mere

Inde i hovedet kan jeg alting

Inde i hovedet kan jeg alting Artikel i Muskelkraft nr. 8, 2000 Inde i hovedet kan jeg alting Mette Have Justsen, 19 år, vil ikke acceptere ret mange begrænsninger i sit liv. En 70 dages rundrejse i Australien var derfor en selvfølge

Læs mere

NR. 2 22. ÅRGANG APRIL 2015. OL-roer ramt af blodprop: Jeg ved, jeg kan. Ny kampagne: Hverdagsmotion TEMA: HJERNESKADET MIDT I LIVET

NR. 2 22. ÅRGANG APRIL 2015. OL-roer ramt af blodprop: Jeg ved, jeg kan. Ny kampagne: Hverdagsmotion TEMA: HJERNESKADET MIDT I LIVET NR. 2 22. ÅRGANG APRIL 2015 OL-roer ramt af blodprop: Jeg ved, jeg kan Ny kampagne: Hverdagsmotion TEMA: HJERNESKADET MIDT I LIVET 2 Hjernesagen nr. 2 2015 Rehabilitering og genoptræning! Et ophold på

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

ndhtxtfoto Studietur med FRDK til USA 10.-18. juni 2014 fra idé til virkelighed

ndhtxtfoto Studietur med FRDK til USA 10.-18. juni 2014 fra idé til virkelighed ndhtxtfoto fra idé til virkelighed Studietur med FRDK til USA 10.-18. juni 2014 På basis af erfaringerne fra en tidligere FRKDstudietur til USA og Canada samt ønsket om også at besøge Jill Clapperton,

Læs mere

Hjerneskadeforeningen Aarhus/Østjylland

Hjerneskadeforeningen Aarhus/Østjylland Hjerneskadeforeningen Aarhus/Østjylland Et tilbud til senhjerneskadede og deres pårørende, om undervisning, rådgivning, samtalegruppe, pårørende cafe, Samværdsgruppe, kreative aktiviteter og værksted.

Læs mere

Eva er ramt, Flemming slås Tema om aldersdiskrimination Repræsentantskabsmøde. Er din sag strandet? Sådan hjælper Hjernesagens

Eva er ramt, Flemming slås Tema om aldersdiskrimination Repræsentantskabsmøde. Er din sag strandet? Sådan hjælper Hjernesagens NR. 3 22. ÅRGANG JULI 2015 Eva er ramt, Flemming slås Tema om aldersdiskrimination Repræsentantskabsmøde 2015 Er din sag strandet? Sådan hjælper Hjernesagens rådgivere 2 Hjernesagen nr. 3 2015 Sommer i

Læs mere

Velkommen til Afdeling for Neurorehabilitering

Velkommen til Afdeling for Neurorehabilitering Velkommen November 2012 Afd. for Neurorehabilitering Frederikssund Hospital Afdeling for Neurorehabilitering Velkommen til Afdeling for Neurorehabilitering Velkommen Med denne pjece vil vi gerne byde dig

Læs mere

Et aktivt liv på sin egen måde

Et aktivt liv på sin egen måde Artikel i Muskelkraft nr. 4, 2005 Et aktivt liv på sin egen måde Om et halvt år flytter 29-årige Marc Jørgensen hjemmefra og ind i sit eget hus en opfyldelse af et af hans mål i livet Af Jane W. Schelde

Læs mere

Brun Bjørn Suzi Eszterhas. Ibrahims bamse Marianne Bugge m.fl.

Brun Bjørn Suzi Eszterhas. Ibrahims bamse Marianne Bugge m.fl. Brun Bjørn Suzi Eszterhas To brune bjørneunger er blevet født i Alaskas bjerge. Følg dem fra nyfødt til voksen. Se dem gå på opdagelse med deres mor, jagte hinanden og klatre og siden lære at fange fisk

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Landsforeningen Lænken. Nyhedsbrev sommer 2015

Landsforeningen Lænken. Nyhedsbrev sommer 2015 Landsforeningen Lænken Nyhedsbrev sommer 2015 Lænkens sommertræf 2015 Så blev det endelig UGE 27, hvor over 80 glade voksne og børn tog afsted til Laugesens Haver nær Herning for at hygge sig i en lille

Læs mere

Senere på aftenen nyder jeg at kunne se realityprogrammerne om almindelige mennesker med almindelige problemer, som han altid tog afstand fra, for

Senere på aftenen nyder jeg at kunne se realityprogrammerne om almindelige mennesker med almindelige problemer, som han altid tog afstand fra, for Kost og logi Hvis jeg skal være helt ærlig, så havde jeg faktisk troet, at han havde fornemmet, hvor det bar hen. Jeg synes jo næsten, det lyste ud af mig. Men at dømme efter hans reaktion, havde han slet

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression!

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Vores datter Emma blev født i okt. 2003. Vi havde været gravide før men jeg aborterede i 7. uge af graviditeten. Graviditeten med Emma var præget af angst

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE. Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan?

ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE. Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? Der skal to til et møde Mennesker med handicap er sjældent medlemmer af foreningerne. Det er der mange årsager

Læs mere

Julie, Klemens faster

Julie, Klemens faster Julie, Klemens faster Julie er Klemens faster og er mellemleder i socialforvaltningen i Stormstrøms amt. Hun har meget lidt til overs for hendes familie, især Klemens forældrene og sørgede da også for

Læs mere

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN 35-årige Amara Kamara er fra Liberia. Med sig i bagagen har han flugt fra 2 borgerkrige; en opvækst uden en

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Kan du lide de andre børn? 11 9 Tror du de andre børn kan lide dig? 15 3 1 1

Kan du lide de andre børn? 11 9 Tror du de andre børn kan lide dig? 15 3 1 1 Samlet resultat fra børnemiljøundersøgelsen Børnecentret Vesterparken Samlet antal besvarelser 20 Pige 7 Dreng 13 Svarmuligheder: Glad for at gå i børnehave. 19 1 Er glad for den stue, man går på 16 2

Læs mere

NR. 3 20. ÅRGANG JULI 2013. Ny forskning sender flere i trombolyse

NR. 3 20. ÅRGANG JULI 2013. Ny forskning sender flere i trombolyse NR. 3 20. ÅRGANG JULI 2013 Ny forskning sender flere i trombolyse TEMA Efter blodproppen: Kan jeg køre bil igen? Repræsentantskabsmøde 2013 2 Hjernesagen nr. 3 2013 BRUGER - HJÆLPER FORMIDLINGEN VI TILBYDER:

Læs mere

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Børn, Unge & Sorg får nu fast økonomisk støtte fra Socialministeriet

Børn, Unge & Sorg får nu fast økonomisk støtte fra Socialministeriet Nr. 2 - marts 2011 Nyhedsbrev Indhold: Børn, Unge & Sorg får nu fast økonomisk støtte fra Socialministeriet Popstjerner går sammen med miinto.dk for at støtte Børn, Unge & Sorg Vi søger 12 frivillige fundraisere

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Dysartri. Talevanskeligheder efter apopleksi eller anden skade i hjernen. Råd og vejledning til patienter og pårørende

Dysartri. Talevanskeligheder efter apopleksi eller anden skade i hjernen. Råd og vejledning til patienter og pårørende Dysartri Talevanskeligheder efter apopleksi eller anden skade i hjernen Råd og vejledning til patienter og pårørende Indhold Hvad er dysartri Taleorganerne Andre ledsagende vanskeligheder Hvad kan der

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere