Jamen jeg elsker dig jo

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Jamen jeg elsker dig jo"

Transkript

1 DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Jamen jeg elsker dig jo En kvalitativ undersøgelse af voldsramte kvinder hvis partnere er i behandling hos Dialog Mod Vold Kia Hartelius Henriksen, Rune Agerskov Christensen & Pernille Christel Bak Nr. 274/2010 Projekt- & Karrierevejledningen

2 Projekt- & Karrierevejledningens Rapportserie Nr. 274/2010 Jamen jeg elsker dig jo Kia Hartelius Henriksen Rune Agerskov Christensen og Pernille Christel Bak ISSN: ISBN: Se øvrige udgivelser i rapportserien og foretag bestillinger direkte på Projekt- & Karrierevejledningens hjemmeside. Projekt- & Karrierevejledningen Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Center for Sundhed og Samfund Øster Farimagsgade København K

3 Jamen jeg elsker dig jo - En kvalitativ undersøgelse af voldsramte kvinder hvis partnere er i behandling hos Dialog Mod Vold Bachelorprojekt af Kia Hartelius Henriksen, Rune Agerskov Christensen & Pernille Christel Bak Vejleder: Jørgen Elm Larsen Sociologi, Københavns Universitet (CSS), Juni

4 Forord Vi vil indledningsvis gerne takke Vinnie, Dagmar, Ruth og Ragnhild for deres deltagelse og åbenhed i interviewene. Der skal også lyde en stor tak til Dialog Mod Vold, specielt til Helle Hundahl og Helle Øbo Petersen for deres samarbejde og hjælp løbende i projektet, samt Susse Larsen fra Dansk Kvindesamfunds Krisecenter, der også har hjulpet os til at få et indblik i det komplekse og ømtålelige område, partnervold er. Afslutningsvis vil vi takke vores vejleder Jørgen Elm Larsen for opmuntring, gode råd og konstruktiv kritik. Maj 2010 Pernille, Rune og Kia 2

5 Indholdsfortegnelse ABSTRACT...5 INDLEDNING...7 LÆSEVEJLEDNING PRÆSENTATION AF FELTEN OG MOTIVATIONEN FOR UNDERSØGELSEN PARTNERVOLDENS OMFANG, DENS KONSEKVENSER OG REGERINGENS HANDLINGSPLAN EKSISTERENDE RÅDGIVNINGS- OG BEHANDLINGSTILBUD IDENTIFICEREDE MANGLER I DEN NUVÆRENDE INDSATS MOD PARTNERVOLD UDTALELSER FRA FAGPERSONER I BERØRING MED PARTNERVOLD MOTIVATIONEN FOR UNDERSØGELSEN OG DEN AFGRÆNSEDE PROBLEMSTILLING INFORMANTAFGRÆNSNINGEN UDVÆLGELSESKRITERIER OG REKRUTTERING INFORMANTBESKRIVELSER INFORMANTAFGRÆNSNINGENS BETYDNING FOR UNDERSØGELSEN DEN VIDENSKABSTEORETISKE FORANKRING DEN FÆNOMENOLOGISKE TILGANG HVERDAGSLIVET KUNSTEN AT SÆTTE FORFORSTÅELSEN I PARENTES METODE DET KVALITATIVE INTERVIEW DET SEMISTRUKTUREREDE INTERVIEW OG INTERVIEWGUIDEN INTERVIEWETS UDFØRELSE ETISKE OVERVEJELSER ANONYMISERING AF INFORMANTER HENSYNTAGEN TIL FØLELSESMÆSSIGE ASPEKTER REPRODUKTION AF FORDOMME ANALYSESTRATEGI TRIN ÉT GENNEMLÆSNING TRIN TO MENINGSENHEDER TRIN TRE FØRSTE TRANSFORMATION TRIN FIRE ANDEN TRANSFORMATION TRIN FEM ORGANISERING AF KODER ANALYSE

6 7.1. DOMINANS I PARFORHOLDET Kvindernes beskrivelser af partneren og dem selv Voldens to former fysisk og psykisk Når dominansen udfordres VOLD OG OMVERDEN Negligering af psykisk vold Nedtoning af den fysiske volds alvor Kriminalisering af manden HVERDAGSLIGE FORANDRINGER I KRAFT AF BEHANDLINGSTILKNYTNINGEN Den hverdagslige interaktion før behandlingsstart Udpræget undvigelse Manglende hensyntagen Mekanismerne bag undvigelse og manglende hensyntagen Relationelle forandringer i kraft af behandlingstilknytningen til DMV Positive aspekter af behandlingen Behandlingens indvirkning på børnene Problematiske aspekter BEHANDLING PÅ MANDENS PRÆMISSER Ønsket om et afbalanceret behandlingsforløb Misbrug af behandlingen KONKLUSION ANBEFALINGER TIL DEN VIDERE INDSATS MOD PARTNERVOLD...85 LITTERATURLISTE

7 Abstract But I love you is the title of this bachelor thesis. It concerns women whose men are participating in a therapy programme against domestic violence at the treatment centre Dialog Mod Vold (Dialogue Against Violence). The primary focus throughout this thesis is how these women experience current help systems aimed battered women and the changes in their every day lives that happen due to this particular treatment. This study has a phenomenological approach to the field and is therefore based solely on the experiences of the women themselves. In order to access the problem, we have carried out qualitative interviews with four women. All of their husbands have received therapy at Dialog Mod Vold, and the women themselves had attended individual conversations with a therapist. In addition to this, two of the couples also participated in couple s therapy. In this study we found that the four relationships were characterized by a dominant husband. The violence, both physical and psychological, arose when the women, among other things, tried to challenge his dominance. The women described that they experienced both forms of violence as equally insulting. In the women s confrontation with the outside world and current help systems, they experienced that these neglected the psychological violence. At the same time, the women played down the gravity of the physical violence and viewed themselves as less battered than other battered women. Before therapy became a part of their lives, both the wives and husbands used a series of problematic and conflict promoting strategies of interaction in their every day life. These strategies resulted in the couple distancing themselves from each other, not communicating appropriately and having long-term conflicts that seemed inevitable and insoluble. Due to therapy all the women experienced that interaction in their relationship improved. Through therapy both parts articulated the problems they had in the relationship and they learned new ways to communicate. By means of this, the couples became better to cooperate in establishing a common understanding of the situations dominated by conflict, and in that way they were able to stop the conflicts before they turned to violence. The changes that occurred in the relationships in question also affected and improved the situation for the children still living at home. The children got a closer relationship to their father and the couples improved in terms of controlling their fighting in front of the children. However, the skills that the husband learned throughout the various phases of therapy produced a series of frustrations for the women in the initial phase. Among other things, the husbands learned to leave a discussion before it developed into violence. A problematic aspect of leaving the situation is that some of the women experienced that their husband abused this in a context where they could have handled the situation by communicating. In the eyes of the women it became an easy way out of discussions for the husbands. Furthermore, some women learned not to ask their partners to participate in the daily doings, but instead doing the work themselves. This was an effective key to avoid conflicts, but the women pointed out that on a long term basis this was a frustrating and precarious solution. Finally we found that the affiliation to the therapy itself can lead to adherence to a destructive relation for both the husband and wife. This is due to the fact that therapy can create a hope in both parts, which one of the husbands in this study used as a tool to retain the woman in the relationship. Despite these negative aspects the therapy has over all been a positive 5

8 experience and it has most importantly opened up the possibility that the couples can stay together due to the fact that the violence has stopped. 6

9 Indledning Det skønnes, at der hvert år er kvinder, der udsættes for vold af deres nuværende eller tidligere partner. Volden har store konsekvenser for den enkelte kvinde, der ofte har en forringet livskvalitet i kraft af både psykiske og sociale problemer. Partnervold betragtes i dag som et samfundsmæssigt problem, og den danske regering iværksatte i 2002 med opfordring fra FN en udførlig handlingsplan til bekæmpelse af vold mod kvinder. Vi har forud for denne undersøgelse identificeret en række mangler i ovennævnte handlingsplan og i de eksisterende hjælpesystemer. Rådgivnings- og behandlingstilbuddene er primært centreret omkring krisecentrene, hvor størstedelen af den behandling, der foretages i Danmark i øjeblikket, foregår. I regeringens handlingsplan iværksatte man som noget nyt en række tiltag målrettet voldsudøveren. Man oprettede i denne forbindelse behandlingstilbuddet Dialog Mod Vold (DMV), hvis formål var at afhjælpe den voldelige adfærd. Vi fandt i den indledende research, at de etablerede behandlingstilbud målrettet voldsudøveren, ikke involverede deres kvindelige partnere. Den landsdækkende behandling af mandens voldelige adfærd åbnede op for den mulighed, at parret kunne blive sammen i kraft af, at volden blev stoppet. Vi formodede derfor, at kvinden sideløbende fik tilbudt hjælp til at bearbejde den vold, hun havde været udsat for. Dette gør sig dog ikke gældende på landsdækkende plan, hvilket vi stillede os undrende overfor. DMV s afdeling i København tilbyder som den eneste hjælpeforanstaltning denne form for behandling til et lille udsnit af de kvinder, de kommer i kontakt med. Behandlingseffekten heraf fandt vi derfor interessant at undersøge. Da disse kvinder har muligheden for at bevare deres parforhold, fandt vi det endvidere interessant at undersøge, hvordan de oplever og italesætter andre hjælpesystemer, og hvorfor de havde valgt netop DMV. Dette førte til følgende problemformulering: Hvorledes oplever den voldsramte kvinde, der ønsker at bevare sit parforhold, eksisterende hjælpesystemer? Herunder hvorvidt og i så fald hvordan oplever hun hverdagslige forandringer i kraft af parrets tilknytning til Dialog Mod Vold? 7

10 Læsevejledning Følgende læsevejledning giver et overblik over vores opgave og indholdet af de forskellige kapitler. I kapitel 1 vil vi bringe en præsentation af felten og dermed uddybe grundlaget for denne undersøgelse, og yderligere specificere hvorfor vi har fundet partnervold interessant. Denne præsentation bygger på en grundig gennemlæsning af rapporter på området, samt to interviews med fagpersoner, der begge arbejder med voldsramte kvinder. Afslutningsvis vil vi fremlægge vores motivation for undersøgelsen. I kapitel 2 redegør vi for vores informantafgrænsning. Her vil vi anskueliggøre de udvælgelseskriterier, vi har haft for vores informanter og redegøre for, hvordan den konkrete rekruttering har fundet sted. Herefter vil vi kort beskrive de kvinder, der har deltaget og efterfølgende diskutere informantafgrænsningens betydning for undersøgelsen. I kapitel 3 præsenteres den videnskabsteoretiske forankring for undersøgelsen. Først beskrives den fænomenologiske tilgang, og hvordan vi har anvendt denne i alle metodiske overvejelser i undersøgelsen. Herefter giver vi en beskrivelse af fænomenologiens bud på hverdagslivet. Afslutningsvis viser vi, hvordan vi har arbejdet med at sætte vores forforståelse i parentes. I kapitel 4 vil vi komme med en præsentation af vores metode. Først beskriver vi vores tanker bag det kvalitative interview, der har været grundlaget for empiriindsamlingen i denne undersøgelse. Herefter beskriver vi hvordan og hvorfor, vi valgte at semistrukturere vores interviews, og følgende præsenteres interviewguidens indhold og formål. I sidste del af kapitlet kommer vi kort ind på, hvordan vores interviews konkret har fundet sted. I kapitel 5 præsenterer vi de etiske overvejelser, der har haft en central betydning i forhold til informanterne. Her viser vi, hvordan anonymiseringen af kvinderne er foretaget, og hvorfor dette har været vigtigt. Derefter beskrives det, hvordan vi har taget hensyn til følelsesladede aspekter, og hvordan vi har forsøgt ikke at reproducere fordomme på området. I kapitel 6 beskriver vi de trin, vi har fulgt i overgangen fra empiri til analyse. I kapitel 7 præsenteres selve analysen. Denne vil starte med en grundig introduktion og dermed præsentere de forskellige underafsnit. 8

11 I kapitel 8 vil vi fremlægge undersøgelsens konklusion og dermed kort præsentere de samlede resultater. I kapitel 9 vil vi ud fra undersøgelsens resultater præsentere en række anbefalinger til den videre indsats mod partnervold. 9

12 1. Præsentation af felten og motivationen for undersøgelsen I dette indledende kapitel vil vi præsentere selve grundlaget for vores undersøgelse af partnervold og specificere, hvorfor vi har fundet felten interessant. Vi vil herunder redegøre for partnervoldens omfang i Danmark, dens konsekvenser for den voldsramte kvinde, og hvilke tiltag regeringen har iværksat til bekæmpelsen af vold mod kvinder. Dernæst vil vi belyse, hvilke mangler vi har identificeret i den nuværende indsats mod vold og inddrage udtalelser fra fagpersoner, der til dagligt er i kontakt med ofrene såvel som voldsudøverne. På baggrund af denne indledende research af de forskellige indsatsområder og de identificerede mangler, vil vi afslutningsvis præsentere vores motivation for undersøgelsen og den afgrænsede problemstilling Partnervoldens omfang, dens konsekvenser og regeringens handlingsplan Vold mod kvinder i nære relationer er et omfattende samfundsmæssigt problem i Danmark. De nyeste tal på området blev offentliggjort i 2007 af Statens institut for Folkesundhed, hvor de skønnede, at ca kvinder årligt blev udsat for vold af deres nuværende eller tidligere partner (Helweg-Larsen 2007:3). Voldshandlingerne mod kvinden er sjældent en engangsforetagelse, og de kontinuerlige overgreb har store menneskelige konsekvenser. Partnervold foregår primært indenfor hjemmet fire vægge, og denne form for voldelige overgreb har en tendens til at være af alvorligere karakter end ikke-partnerovergreb (Balvig et al. 2006:4). I Danmark anvender man ofte kvindeforskeren og sociologen Eva Lundgrens teori om voldspiralen, når man vil beskrive voldens karakter og dens konsekvenser. Ifølge Lundgren er partnervold karakteriseret ved, at den normaliseres i hverdagslivet. Volden indarbejdes gradvist i forholdet og bliver et naturligt indslag i dagligdagen både i forhold til voldsudøveren men også i forhold til offeret for volden. Karakteristisk for voldspiralen er, at manden udvikler kontrolstrategier, mens kvinden tilsvarende udvikler tilpasningsstrategier. Manden udøver kontrolleret vold mod kvinden og påfører hyppigst de fysiske skader, så de ikke er synlige for omverdenen. Ligeledes foregår volden sjældent i offentligheden, hvor andre kan bevidne den. Voldens psykiske karakter kommer til udtryk gennem kontrolleret isolering af 10

13 kvinden. Isoleringen udøves blandt andet gennem overvågning, afhøring og indespærring. Manden møder måske uanmeldt op på hendes arbejdsplads, han aflytter hendes telefonbeskeder og nægter hende at have kontakt med andre mennesker. Endvidere veksler manden strategisk mellem ømhed og vold. I og med at kvinden har mistet sit sociale netværk gennem isoleringen, bliver manden på én gang den, der krænker kvinden og den, der udviser omsorg. Med tiden mister hun dermed evnen til at skelne mellem vold og kærlighed. Ifølge Lundgren opretholder manden sin forestilling om den rigtige mand gennem disse kontrolstrategier. Han skaber altså kontrol over sin egen maskulinitet gennem de fysiske og psykiske voldshandlinger (Jensen og Nielsen 2005:46ff). De tilpasningsstrategier, kvinden som følge heraf anvender, vil med tiden resultere i, at hendes grænser for, hvad hun almindeligvis finder acceptabelt, vil blive udvisket. Hun vil fortrænge og bagatellisere volden og retfærdiggøre den, da hun skammer sig og selv føler skyld. Volden er ofte langsomt eskalerende og i takt med, at hendes grænser bliver mere flydende, begynder hun at indordne sig mandens virkelighed som værende den normale. Hun kan ikke længere skelne mellem, hvad der er normal adfærd, og hvad der er voldelig adfærd (Ibid.:48ff). Volden normaliseres således i hverdagslivet, og konsekvenser for kvinden bliver heraf en gradvis nedbrydning af hendes selvværd og en manglende tro på egen dømmekraft (Ibid.:52). Undersøgelser viser endvidere, at de fysiske og psykiske skader ofte varer ved, selvom volden er ophørt. I følge Landsorganisationen af Kvindecentrene (LOKK) får størstedelen af de voldsramte kvinder traumereaktioner som følge af volden. Forskning i posttraumatisk stress forstyrrelse (PTSD) viser, at op til 84 procent af kvinderne opfylder de diagnostiske kriterier for PTSD, så som søvnløshed, koncentrationsbesvær, hukommelsestab, flashbacks, irritabilitet og konstant øget mentalt og kropsligt alarmberedskab. Reaktionerne på volden kan yderligere resultere i tilbagetrukkethed, følelsesfladhed og manglende lyst og glæde ved livet (Barlach 2008:22). Volden har yderligere den konsekvens, at kvinden risikerer at blive socialt og økonomisk marginaliseret i form af tab af socialt netværk og langvarige sygemeldinger fra arbejdspladsen (Jensen & Behrens 2005:9). Partnervold er således ikke blot karakteriseret ved omfattende konsekvenser for kvindens fysiske og psykiske velbefindende, men har også store samfundsøkonomiske konsekvenser, da kvinden blandt andet risikerer at blive udstødt fra arbejdsmarkedet. 11

14 Tidligere er partnervold blevet betragtet som et privat anliggende, men indenfor de seneste årtier er problemet i højere grad blevet anerkendt som et samfundsmæssigt anliggende, der skal afhjælpes på strukturelt plan med aktive indsatser fra det offentlige. På FN s Verdenskonference om menneskerettigheder, blev det i 1993 fastslået, at vold mod kvinder er et brud på menneskerettighederne. Man konkluderede, at det var vigtigt at arbejde hen imod en afskaffelse af volden offentligt såvel som privat. I 1995 opfordrede FN yderligere sine medlemslande til at iværksætte nationale handlingsplaner for at afskaffe volden. På baggrund heraf præsenterede den danske regering i 2002 en handlingsplan, hvis mål var at styrke den eksisterende indsats mod vold og bremse volden i hjemmet. Man valgte at sætte fokus på følgende fire områder: Støtte til ofrene Aktiviteter rettet mod voldsudøverne Aktiviteter rettet mod fagpersonale Viden og information (Behrens & Bramstrup 2002:4f) Særligt de to første fokusområder i regeringens handlingsplan fandt vi interessante i vores indledende research af fænomenet partnervold. Hvilke støtteordninger var der rent praktisk etableret til de voldsramte kvinder, og hvordan spillede disse sammen med aktiviteterne rettet mod voldsudøveren? I denne indledende fase fandt vi hurtigt, at der samlet set er nogle mangler i de eksisterende tilbud Eksisterende rådgivnings- og behandlingstilbud I det følgende vil vi redegøre for de støtteordninger, der rent praktisk er etableret til henholdsvis voldsramte kvinder og voldsudøvende mænd. Herefter vil vi belyse de mangler, vi har identificeret i de etablerede hjælpesystemer. Den mest omtalte hjælpeforanstaltning i regeringens handlingsplan er krisecentre. Krisecentrene er specialiserede i at yde støtte og beskyttelse, og de tilbyder både personlig og telefonisk rådgivning. Her kan kvinden få hjælp til at planlægge et eventuelt opbrud med voldsudøveren, og hun har mulighed for at søge beskyttelse i form af et midlertidigt botilbud. Som led i regeringens handlingsplan driver centrene endvidere en døgnåben hotline (Rasmussen & Schacke 2009:5ff). Ifølge LOKK modtog landets 37 krisecentre cirka henvendelser fra voldsramte 12

15 kvinder i år 2008, og heraf fik cirka 2000 kvinder et decideret ophold (Barlach 2008:7). Endvidere yder også den private organisation Mødrehjælpen gratis behandling og efterværn 1 til de voldsramte kvinder, der har forladt deres partner. Støtten består her af individuel rådgivning, psykologhjælp og deltagelse i gruppeterapi. På baggrund af de traumereaktioner volden som oftest fører med sig, strækker behandlingen sig her over flere år. I 2008 fik 350 voldsramte kvinder individuel rådgivning hos Mødrehjælpen. Derudover fik 137 kvinder og børn tilbudt psykologhjælp og gruppeterapi (Mødrehjælpens årsberetning 2008, nr. 18:5). Som led i regerings handlingsplan har man endvidere som noget nyt sat øget fokus på voldsudøveren. Man har i den forbindelse etableret en række behandlingstilbud henvendt den voldsudøvende part, hvis formål er at bremse volden og sikre, at volden ikke reproduceres i nye forhold og går i arv til eventuelle børn ( Regeringens handlingsplan til bekæmpelse af vold mod kvinder 2002:16). Heraf kan nævnes Dialog Mod Vold, der har afdelinger placeret i København, Århus og Odense, og Alternativ Til Vold (ATV), der har afdeling i Roskilde. Voldsudøveren kan her frivilligt og gratis få anonym rådgivning og psykologbehandling for den voldelige adfærd (Rasmussen & Schacke 2009:9). Hos DMV arbejder man med behandling af den uhensigtsmæssige voldelige adfærd ud fra en kognitiv behandlingsmodel, og der tilbydes både ugentlige individuelle samtaler og gruppeterapi. Et sådan forløb strækker sig over cirka 1 ½ år (Hensen & Øbo Petersen 2004:30f). Dette vil vi gå i dybden med senere i kapitlet Identificerede mangler i den nuværende indsats mod partnervold Både krisecentrene og Mødrehjælpen yder således målrettet støtte og rådgivning til den voldsramte kvinde, og som noget forholdsvis nyt yder DMV og ATV behandling af mandens voldelige adfærd. Vi fandt det bemærkelsesværdigt, at støtteordningerne henvendt ofrene for volden implicit forudsætter, at kvinden forlader sin partner. Eftersom der var blevet etableret en række landsdækkende behandlingstilbud til voldsudøveren, og der dermed var åbnet op for den mulighed, at volden kunne stoppes uden at kvinden forlod manden, antog vi, at der også var blevet etableret 1 Det vil sige opfølgende rådgivning og støtte, så kvinden fastholdes og hjælpes i sin beslutning om at bryde med volden. 13

16 tilbud om hjælp til de voldsramte kvinder, som ønskede at bevare deres forhold. Dette gør sig ikke gældende. Krisecentrenes indsats arbejder hen mod, at kvinden motiveres til et opbrud med manden, og Mødrehjælpens terapeutiske behandlingstilbud gives kun til kvinder og børn, der ikke længere er bosiddende hos voldsudøveren. Har kvinden ikke forladt sin partner, har hun kun den mulighed, at hun kan henvende sig egen praktiserende læge, der kan visitere til 12 timers psykologbehandling som en del af sygesikringen. Alle borgere, der har været udsat for voldelige overgreb, har denne mulighed. Vurderer egen læge, at man er berettiget en henvisning, skal man betale 40 procent af udgiften selv (Rasmussen & Schacke 2009:12). Et decideret målrettet tilbud til behandling af partnervolden og dens konsekvenser hos psykologer med særlig ekspertise på området, er der dog ikke tale om. En spørgeskemaundersøgelse af kommunernes beredskab i forhold til partnervold bekræfter endvidere, at kun 25 procent af landets kommuner har et formaliseret samarbejde med psykologer i konkrete sager om partnervold, hvorimod 90 procent af landets kommuner samarbejder med krisecentrene (Olsen 2008:20). Dette gav os yderligere et praj om, at regeringens tiltag mod vold i højere grad fokuserer på at fjerne kvinden fra manden og i mindre grad fokuserer på en psykologisk funderet behandling i sager, hvor parterne ikke ønsker eller formår at gå hver til sit. Denne tilgang stillede vi os undrende overfor. I kraft af at man skønner, at cirka kvinder årligt er udsat for vold, hvoraf kun 2000 får ophold på et krisecenter og endnu færre får behandling hos Mødrehjælpen, formodede vi, at der må være en del kvinder, som ikke ønsker eller er i stand til at forlade deres partner. I og med at de eksisterende tilbud forudsætter, at kvinden er gået fra manden, formodede vi endvidere, at denne store gruppe ikke har adgang til hjælp, der direkte er målrettet voldens konsekvenser. Vi var opmærksomme på, at vi ikke kunne udtale os om de kvinder, der forlader den voldelige partner på egen hånd eller løser konflikterne uden hjælp udefra, men vore gisninger om en stor efterspørgsel på hjælp fra kvinder, der vil bevare deres partnerskab, blev bekræftet, da vi tog kontakt til de fagpersoner, der i deres daglige arbejde er i berøring med partnervold og den dertilhørende lovgivning på området Udtalelser fra fagpersoner i berøring med partnervold For at få en uddybning af vores antagelser om regeringens handlingsplan og for at sikre os, at vi havde vore indledende fakta på plads i undersøgelsen, besluttede vi os for at interviewe direktøren Helle Øbo Petersen fra DMV samt Susse Larsen, der til 14

17 dagligt arbejder som sagsbehandler på Dansk Kvindesamfunds Krisecenter. Begge bekræftede de vore antagelser om manglerne i den nuværende handlingsplan, og begge efterlyste de en generel holdningsændring til indsatsen mod partnervold. Under vores researchinterviews gav de hver især udtryk for manglen på og ønsket om et samlet behandlingsforløb, der både inkluderer manden, kvinden og deres eventuelle børn. I sit arbejde på Dansk Kvindesamfunds Krisecenter oplever Susse Larsen, at der ikke eksisterer nogle henvisningsmuligheder, når en kvinde beslutter sig for at udlogere og gå tilbage til manden. Helle Øbo udtalte ligeledes, at de hos DMV grundet manglende midler ugentligt må afvise kvinder, der ønsker at bevare deres parforhold og derfor søger hjælp til håndtering af volden. De oplever således begge, at der er en stor efterspørgsel på støtte og behandling fra kvinder, der ønsker at bevare deres parforhold og udtalte begge, at der ikke eksisterer noget målrettet og landsdækkende tilbud henvendt denne gruppe. Partnervold er stærkt tabuiseret, og derfor er DMV nogle af de eneste, som kommer i kontakt med de kvinder, der åbent erkender, at de gerne vil blive hos den voldelige partner. DMV tilbyder støttesamtaler til de kvinder, hvis mænd er i behandling. Herigennem har Helle Øbo erfaret, at det ikke giver mening at behandle manden, uden at kvinden bliver inddraget og får tilbudt et tilsvarende behandlingsforløb. Skal parforholdet bevares, er det afgørende, at kvinderne får bearbejdet det traume, de har været udsat for, og at de samstemmigt med manden tillærer sig nye adfærds- og kommunikationsmønstre, så de igen kan få en hensigtsmæssig relation. Med den erkendelse har DMV for nylig etableret et decideret tilbud om kognitiv terapi og traumebehandling til et lille udsnit af de kvinder, de kommer i kontakt med. Endvidere tilbydes der parsamtaler i de tilfælde, hvor det vurderes sikkert for kvinden. Sidste år fik cirka 125 kvinder tilbudt samtaler hver tredje uge i den periode, deres mænd var i behandling. Indtil videre er tilbuddet dog kun forbeholdt afdelingen i København, da DMV ikke har ressourcer til en landsdækkende udvidelse. Ønsket herom er dog stort, og de kunne endvidere godt tænke sig, at kvinderne fik tilbudt gruppeterapi på lige fod med mændene. Længerevarende traumebehandling og kognitiv terapi til voldsramte kvinder er et tilbud både Helle Øbo og Susse Larsen belyste vigtigheden af. Ingen af dem mener, at det er tilstrækkeligt, at kvinderne kan søge om en henvisning til 12 gange psykologbehandling gennem egen læge. I følge Susse Larsen har de sociale, fysiske 15

18 og psykiske mén, volden påfører, stor betydning for den måde kvinden fungerer og agerer på i det daglige. At opbygge et nedbrudt selvværd kan tage lang tid, og i de tilfælde, hvor kvinden lider af PTSD, er det nødvendigt med langvarig traumebehandling. Minimum to års intensiv kognitiv terapi og traumebehandling er i følge Susse Larsen en nødvendighed, hvis kvinden skal lære at agere anderledes og forholde sig anderledes til sig selv og sin omverden. Det lille udsnit af kvinder, der tilbydes samtaler hos DMV, får netop tilbudt denne kombinerede behandling. I behandlingen af de traumer, kvinderne lider af som følge af volden, oplever mange for første gang at få talt om og bearbejdet de ydmygende og skamfulde oplevelser, volden har ført med sig. At få talt om volden giver mulighed for at skærpe opmærksomheden på de overlevelsesstrategier, de har udviklet i det voldelige parforhold, men som ikke længere er gavnlige for dem selv eller for relationen til deres partner, idet volden er stoppet. Den kognitive terapi har netop til formål at skabe fokus på uhensigtsmæssige og fastlåste tankemønstre og deres indvirkning på følelser, krop og adfærd. Kvinderne lærer her på lige fod med mændene, at gamle fastlåste tankemønstre kan styre den måde, hvorpå de tolker en situation og dermed handler. Således får begge parter igennem behandlingstilknytningen til DMV mulighed for at regulere deres adfærd i forhold til hinanden, så de får en mere hensigtsmæssig relation. Endvidere arbejder DMV mentaliseringsbaseret, hvilket vil sige, at både manden og kvinden lærer at fortolke egne og andres handlinger. De lærer at bevidstgøre og italesætte ønsker, følelser og behov og endvidere at forstå selvsamme mentaltilstande hos deres partner. DMV afslutter forløbet med parsamtaler, hvor parret lærer at mentalisere sammen, og således forstå virkningen og vigtigheden af en hensigtsmæssig dialog. Med andre ord lærer de at lytte til hinanden og give udtryk for deres følelser og behov, så der igen kan opstå nærhed og intimitet i forholdet. Hvorvidt manden og kvinden bør blive sammen tager hverken Helle Øbo eller Susse Larsen stilling til, men de påpegede begge, at man ikke kan betragte volden isoleret set, hvis man vil hjælpe kvinden, men derimod må se på parforholdet i dets helhed på godt og ondt. De understreger begge, at regeringens handlingsplan har ydet mange positive tiltag i forhold til, at der før 2002 ikke fandtes nogen målrettet indsats til bekæmpelse af partnervold. Helle Øbo mener dog alligevel, at der i mange år har været en forkvaklet holdning til vold i familien. En holdning der fordrer, at man skal gøre alt for at skille parrene ad. Hun påpegede at cirka 60 procent af de par, der er tilknyttet DMV, ønsker at blive sammen. Dette skal regeringen ifølge hende 16

19 forholde sig til, og det nytter ikke noget at adskille parret således, at kvinden bliver tilbudt hjælp et sted og manden et andet sted. Parret har brug for et samlet behandlingstilbud, hvor de sammen kan få hjælp til at løse deres problemer. Hun understregede, at uanset hvor dygtige behandlere er, så er de aldrig så dygtige, at de kan vurdere, hvorvidt manden og kvinden skal gå fra hinanden. For at kunne hjælpe parret bedst muligt, skal manden vedkende sig ansvaret for volden og kvinden skal have traumebehandling. Endvidere skal de begge ved hjælp af kognitiv terapi have tillært sig nye kommunikations- og handlemønstre. De skal lære at sætte sig i den andens sted, lytte til hinanden og have fokus på, hvorfor en hensigtsmæssig dialog er altafgørende. Dette er endvidere vigtigt i forhold til børnene. Hun tilføjede, at uanset om parrene vælger at blive sammen eller ej, så er der en forældreansvarslov, som påbyder, at forældrene skal kunne kommunikere sammen. At regeringens handlingsplan ikke fokuserer på parforholdet i dets helhed men primært fokuserer på at fjerne kvinden fra manden, mener Susse Larsen ligeledes er problematisk. Hun gav under interviewet udtryk for sin holdning således: SUSSE: Man må ikke glemme, at der i ethvert voldeligt og destruktivt forhold også er noget, der er ganske smukt. Det er den lim, de to mennesker bliver bundet sammen af. Det er afhængigheden og alt det smukke, der binder dem sammen, og det er rigtig svært for familien Danmark og politikerne at forstå. INTERVIEWER: Kunne du tænke dig, at der var mere fokus på kærligheden mellem parterne? SUSSE: Ja, det kunne jeg godt. Det kunne jeg rigtig godt tænke mig, for så kunne man begynde at anerkende, at de to mennesker her, de har noget ganske særligt sammen. Så kunne man afhjælpe volden og begynde at se på parret som et normalt par i virkeligheden og give dem nogle andre måder at tale sammen på og være sammen på. Jamen så kunne vi redde rigtig mange familier og rigtig mange børn. Altså familier, børn, far og mor. 17

20 1.5. Motivationen for undersøgelsen og den afgrænsede problemstilling I vores indledende research af fænomenet partnervold fandt vi altså, at der i regeringens handlingsplan ikke er inkluderet et landsdækkende behandlingstilbud til de kvinder, som ikke ønsker at forlade voldsudøveren. Igennem dybdegående interviews med fagpersoner indenfor området, fandt vi endvidere, at der blandt visse fagfolk i hjælpesystemet ønskes en holdningsændring, der indebærer, at man går bort fra at fokusere på vigtigheden i at fjerne voldsofferet fra voldsudøveren, og at man får en tilgang til partnervold, der fordrer, at man ser på parret i dets helhed og etablerer behandlingssystemer, der kan tilbyde et samlet forløb for både manden, kvinden og børnene. Dette fandt vi ganske interessant, og vi besluttede os derfor i samarbejde med DMV, at lave en undersøgelse af det fåtal af kvinder, der som de eneste har adgang til et samlet og længerevarende behandlingsforløb med manden i kraft af, at han er i behandling for den voldelige adfærd. Den følgende undersøgelse skulle give os et indblik i, hvorledes disse kvinder oplever allerede eksisterende hjælpeforanstaltninger henvendt voldsramte kvinder og belyse, hvorledes kvinden oplever at være tilknyttet behandlingstilbuddet hos DMV. Endvidere ønskede vi at undersøge, hvorvidt og hvorledes kvinden gennem behandlingsforløbet oplever en forandring i relationen til sin partner. Vores problemformulering kom som nævnt i indledningen således til at lyde: Hvorledes oplever den voldsramte kvinde, der ønsker at bevare sit parforhold, eksisterende hjælpesystemer? Herunder hvorvidt og i så fald hvordan oplever hun hverdagslige forandringer i kraft af parrets tilknytning til Dialog Mod Vold? 18

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Begrebet vold... 5 Psykisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fysisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende

BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende 20. maj 2014 BETÆNKNING Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget vedrørende Med henblik på at sikre kvinder og mænd har en ligelig adgang til krisecentre foreslås det, at pålægge Naalakkersuisut at gennemføre

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Strategi, handlingsplan og kampagner mod vold. Departementet for Familie og Justitsvæsen

Strategi, handlingsplan og kampagner mod vold. Departementet for Familie og Justitsvæsen Strategi, handlingsplan og kampagner mod vold Departementet for Familie og Justitsvæsen Strategi og handlingsplan mod vold 2014-2017 Mål: Voldsproblematikken skal tænkes ind i alle indsatser, der er rettet

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Partnervold mod mænd og kvinder og kærestevold blandt unge

Partnervold mod mænd og kvinder og kærestevold blandt unge Ligestillingsudvalget, Socialudvalget 2012-13 LIU alm. del Bilag 25, SOU alm. del Bilag 94 Offentligt Partnervold mod mænd og kvinder og kærestevold blandt unge Omfanget, karakteren og udviklingen samt

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

gode råd om at se og forebygge overgreb

gode råd om at se og forebygge overgreb En pjece til: Mennesker med handicap Professionelle Pårørende Netværk Socialt Udviklingscenter SUS Seksuelle overgreb mod mennesker med handicap gode råd om at se og forebygge overgreb 2 Seksuelle overgreb.

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus.

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus. TALEPAPIR Dato: 2. december 2008 Kontor: Integrationskontoret J.nr.: 2008/5024-692 Sagsbeh.: DWP Fil-navn: Talepapir seminar Oslo Talepapir om æresrelaterede konflikter til seminar i Oslo den 4. 5. december

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

DEN RETTE HJÆLP til voldsramte kvinder

DEN RETTE HJÆLP til voldsramte kvinder DEN RETTE HJÆLP til voldsramte kvinder Pia Rovsing Clemmensen DEN RETTE HJÆLP til voldsramte kvinder Frydenlund Den rette hjælp til voldsramte kvinder Frydenlund og forfatteren, 2005 ISBN: 87-7887-410-6

Læs mere

Når ofre ikke søger hjælp

Når ofre ikke søger hjælp Når ofre ikke søger hjælp Man forsøger at imødekomme de voldtægtsramte bedst muligt på landets centre for voldtægtsofre. Alligevel søger relativt mange voldtægtsramte ikke hjælp efter overgrebet. Hvorfor?

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Mænd, der udøver vold i familien

Mænd, der udøver vold i familien T E M A D A G København 9/1 2008 Århus 23/1 2008 Mænd, Dialog Mod Vold i samarbejde med Det Kriminalpræventive Råd inviterer til konference. DMV Dialog mod vold T e m a d a g Præsentation af den første

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

God, bedre, bedst Behandling September 2011

God, bedre, bedst Behandling September 2011 God, bedre, bedst Behandling September 2011 En spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt klienterne på Behandlingscenter Svendborg Baggrund og formål Spørgeskema undersøgelse er nr. 2 i rækken af undersøgelser,

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

PSYKIATRISK BEHANDLING

PSYKIATRISK BEHANDLING Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård PSYKIATRISK BEHANDLING S E N F Ø L G E R A F S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N VEJE TIL HJÆLP FOR SENFØLGER VISITATION

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Årsstatistik 2013 Kvinder og børn på krisecenter

Årsstatistik 2013 Kvinder og børn på krisecenter Årsstatistik 2013 Kvinder og børn på krisecenter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: Socialstyrelsen@Socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22.

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22. Bøger på engelsk How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics Al-Anons grundbog på engelsk, der indfører os i Al- Anon programmet. Om Al-Anons historie, om forståelse af os selv og alkoholismen.

Læs mere

Målrettet miljøterapi skaber sammenhæng for patienterne

Målrettet miljøterapi skaber sammenhæng for patienterne Linda Kronsted, ledende ergoterapeut, og Christian Petersen Bønding, sygeplejerske Blad nr. 2/2007 Målrettet miljøterapi skaber sammenhæng for patienterne Artiklen henvender sig til psykiatriske sygeplejersker.

Læs mere

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning.

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning. Tak fordi du vil deltage. Instruktioner: Du bedes besvare skemaet ud fra dine egne erfaringer fra arbejdet med sygedagpengesager. Du bedes så vidt muligt tage udgangspunk i den nuværende situation i dit

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Fleksibilitet og balance

Fleksibilitet og balance Roskilde Universitet Fleksibilitet og balance Projekttitel: Fleksibilitet og balance Fag: Arbejdslivsstudier Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Studienr.: Projektets art Emma Kjeldsteen Nørgaard 49526

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Behandling af børn, unge og deres familier

Behandling af børn, unge og deres familier Behandling af børn, unge og deres familier Navlestrengen er ligesom en sikkerhedssele, så barnet ikke falder ud af moderen. Nu er der kommet et ozonhul i himmelen. Så er Guds gulv ikke længere helt tæt,

Læs mere

BILAG 2 - Interviewguide

BILAG 2 - Interviewguide BILAG 2 - Interviewguide Temaer Vi vil bygge interviewet op omkring tre overordnede temaer, som vil danne ramme om interviewet og som de enkelte spørgsmål kan indgå under. Disse temaer har til formål at

Læs mere

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø Temadag om Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Mål: At sætte fokus på væsentlige problemstillinger i f.t. det psykiske arbejdsmiljø. At give inspiration

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

Er din kollega... VOLD. har mange ansigter!

Er din kollega... VOLD. har mange ansigter! Er din kollega... reserveret? passiv? træt? fraværende? VOLD har mange ansigter! Arbejdspladsen gør en forskel Undersøgelser viser, at arbejdspladsen kan spille en afgørende rolle for at en kvinde kommer

Læs mere

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Synonym: vidensproblem DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Lek$on 3 v/ Anne Hvejsel DAGENS PROGRAM 1. Opgaveformalia 2. Pointer fra lek$on 2 3. Fra emne $l problemformulering 4. Hermeneu$k

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats.

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats. Tilsyn Uanmeldt tilsyn 29. oktober 2014 Bostøtte korpset Leder Mette Raabjerg Tilsynsførende Mia Gry Mortensen Tilsynsførende Hanne Vesterbæk Fogdal Tilsynsførende Pia Bjerring Strandbygaard Tilsynet 2014

Læs mere

Definition på voldsudøvelse:

Definition på voldsudøvelse: VOLDS-og BEREDSSKABSPLAN. Indhold: Begrebs afklaring/definition Forståelsesramme Målsætning Overordnet Handleplan Om magtanvendelse Beredskabsplan Når vold er en kendsgerning Beredskabsplan. Når du har

Læs mere

Bond & Salskov. En tabubelagt udfordring. Bond & Salskov

Bond & Salskov. En tabubelagt udfordring. Bond & Salskov Bond & Salskov En tabubelagt udfordring Dagens program Kort præsentation Partnervold Min historie Dialog i grupper Tak for i dag v. Mariann Salskov v. Marianne Baagø v. Mette Bond v. Mariann Salskov Hvem

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking Indhold Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig, som er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking*. Det kan

Læs mere

PSYKOLOGHUSET CLEMENS. - psykologisk klinik for udsatte børn, unge og familier

PSYKOLOGHUSET CLEMENS. - psykologisk klinik for udsatte børn, unge og familier PSYKOLOGHUSET CLEMENS - psykologisk klinik for udsatte børn, unge og familier PSYKOLOGHUSET CLEMENS Indehavere: Anne-Marie Thuesen og Signe Rakel Hein autoriserede psykologer Adresse: Schacksgade 4 1365

Læs mere

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk CANNABISBRUG OG MISBRUG Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk HVAD SKAL JEG TALE OM DEN NÆSTE TIME? Et sociologisk studie af voksne mennesker, som ryger cannabis eller

Læs mere

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Indhold Eksistensbetingelser for at studere mænd generelt Debatten om mænd som prostitutionskunder Anbefalinger Vigtige spørgsmål Hvordan vi får mænd til

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Beskæftigelsesfaggruppen i Dansk Socialrådgiverforening Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Erhvervspsykolog Michael R. Danielsen Program Sygdomsforståelse Hvad indebærer

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...

Læs mere

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail Stress, vold og trusler: En giftig cocktail v. Kasper Kock Pædagogisk vejleder/ afdelingsleder & Michael Harboe Specialpædagogisk konsulent/ projektleder Begge Atlass & Studio III instruktører Emner Præsentation

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

Angst og angstbehandling

Angst og angstbehandling Angst og angstbehandling Psykiatrifonden 25. september 2013 Anders F. Løfting Psykolog Ambulatorium for angst og personlighedspsykiatri Team for angst- og tvangslidelser Dagsorden Jeg vil berøre tre overordnede

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Kommunernes beredskab i forhold til vold

Kommunernes beredskab i forhold til vold Kommunernes beredskab i forhold til vold En spørgeskemaundersøgelse om kommunernes beredskab i forhold til henholdsvis partnervold og æresrelateret vold 1 Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

Undgå vold og voldtægt - håndbog for kvinder i psykisk selvforsvar. Indledning

Undgå vold og voldtægt - håndbog for kvinder i psykisk selvforsvar. Indledning 1 Undgå vold og voldtægt - håndbog for kvinder i psykisk selvforsvar af Chris Poole Indledning "Velma the swift; Velma the elusive; Velma who had never mastered the kicks, punches and defense blocks, but

Læs mere

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Sammenfatning af publikation fra : Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Charlotte Bredahl Jacobsen Katrine Schepelern Johansen Januar 2011 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre

Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre Socialudvalget 2012-13 SOU alm. del Bilag 72 Offentligt Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre Den 19 september blev der afholdt en stor konference på Christiansborg med

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Sygefraværspolitik for Koncern HR

Sygefraværspolitik for Koncern HR Sygefraværspolitik for Forord Som led i at være en attraktiv arbejdsplads, er det i målet at håndtere sygefravær i dialog og med et afbalanceret fokus på den enkeltes, fællesskabets og arbejdspladsens

Læs mere

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Årsmøde for Socialtilsyn 2015

Årsmøde for Socialtilsyn 2015 Årsmøde for Socialtilsyn 2015 Forebyggende arbejde og tidlig opsporing af overgreb på anbringelsessteder Radisson Blu Scandinavia Hotel, Aarhus 21 maj 2015 Program vedr. Socialstyrelsens konsulentbistand

Læs mere

Hjemsendes omgående, hjemmet orienteres Der tages hurtigst muligt stilling til: - hvor længe vedkommende er bortvist - anmeldelse

Hjemsendes omgående, hjemmet orienteres Der tages hurtigst muligt stilling til: - hvor længe vedkommende er bortvist - anmeldelse 10. Retningslinie for skolens voldspolitik og konfliktløsning. En afgørende forudsætning for forebyggelse af aggressiv adfærd fra skolens brugere er, at der generelt er stor kvalitet i opgaveløsningen,

Læs mere

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser 22. januar 2007 POLITIAFDELINGEN Polititorvet 14 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 0006 E-mail: Web: rpcha@politi.dk www.politi.dk Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede

Læs mere

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Set fra elever og studerendes perspektiv Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium februar 2014 2 Uddrag af antropologiske frafalds- og

Læs mere

national strategi til bekæmpelse af vold i nære relationer

national strategi til bekæmpelse af vold i nære relationer national strategi til bekæmpelse af vold i nære relationer regeringen Juni 2010 national strategi til bekæmpelse af vold i nære relationer regeringen Juni 2010 National strategi til bekæmpelse af vold

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge rådgivning, hjælp og støtte for familier til børn og unge med psykiske vanskeligheder Et 4-årigt projekt i Landforeningen BEDRE PSYKIATRI i perioden

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold.

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Voldspolitik De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Forord WAGGGS foretog i 2010 en medlemsundersøgelse, der viste, at vold mod piger

Læs mere

FACILITERING Et værktøj

FACILITERING Et værktøj FACILITERING Et værktøj Af PS4 A/S Velkommen til PS4s værktøj til facilitering Facilitering af møder Ved møder sker det ofte, at den indholdsmæssige diskussion sluger al opmærksomheden fra deltagerne,

Læs mere

Videnskabsetisk Komité Fokus på informeret samtykke og biobanker

Videnskabsetisk Komité Fokus på informeret samtykke og biobanker Videnskabsetisk Komité Fokus på informeret samtykke og biobanker Marie Bartholdy, Cand.jur., De videnskabsetiske Komiteer for Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Et informeret samtykke 2, nr. 10:

Læs mere

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser

Læs mere

Årsstatistik 2014 Kvinder og børn på krisecenter. Tema: Kvinder og børn med gentagne ophold på krisecenter & Barnets fortælling om volden

Årsstatistik 2014 Kvinder og børn på krisecenter. Tema: Kvinder og børn med gentagne ophold på krisecenter & Barnets fortælling om volden Årsstatistik 2014 Kvinder og børn på krisecenter Tema: Kvinder og børn med gentagne ophold på krisecenter & Barnets fortælling om volden Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000

Læs mere