Jamen jeg elsker dig jo

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Jamen jeg elsker dig jo"

Transkript

1 DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Jamen jeg elsker dig jo En kvalitativ undersøgelse af voldsramte kvinder hvis partnere er i behandling hos Dialog Mod Vold Kia Hartelius Henriksen, Rune Agerskov Christensen & Pernille Christel Bak Nr. 274/2010 Projekt- & Karrierevejledningen

2 Projekt- & Karrierevejledningens Rapportserie Nr. 274/2010 Jamen jeg elsker dig jo Kia Hartelius Henriksen Rune Agerskov Christensen og Pernille Christel Bak ISSN: ISBN: Se øvrige udgivelser i rapportserien og foretag bestillinger direkte på Projekt- & Karrierevejledningens hjemmeside. Projekt- & Karrierevejledningen Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Center for Sundhed og Samfund Øster Farimagsgade København K

3 Jamen jeg elsker dig jo - En kvalitativ undersøgelse af voldsramte kvinder hvis partnere er i behandling hos Dialog Mod Vold Bachelorprojekt af Kia Hartelius Henriksen, Rune Agerskov Christensen & Pernille Christel Bak Vejleder: Jørgen Elm Larsen Sociologi, Københavns Universitet (CSS), Juni

4 Forord Vi vil indledningsvis gerne takke Vinnie, Dagmar, Ruth og Ragnhild for deres deltagelse og åbenhed i interviewene. Der skal også lyde en stor tak til Dialog Mod Vold, specielt til Helle Hundahl og Helle Øbo Petersen for deres samarbejde og hjælp løbende i projektet, samt Susse Larsen fra Dansk Kvindesamfunds Krisecenter, der også har hjulpet os til at få et indblik i det komplekse og ømtålelige område, partnervold er. Afslutningsvis vil vi takke vores vejleder Jørgen Elm Larsen for opmuntring, gode råd og konstruktiv kritik. Maj 2010 Pernille, Rune og Kia 2

5 Indholdsfortegnelse ABSTRACT...5 INDLEDNING...7 LÆSEVEJLEDNING PRÆSENTATION AF FELTEN OG MOTIVATIONEN FOR UNDERSØGELSEN PARTNERVOLDENS OMFANG, DENS KONSEKVENSER OG REGERINGENS HANDLINGSPLAN EKSISTERENDE RÅDGIVNINGS- OG BEHANDLINGSTILBUD IDENTIFICEREDE MANGLER I DEN NUVÆRENDE INDSATS MOD PARTNERVOLD UDTALELSER FRA FAGPERSONER I BERØRING MED PARTNERVOLD MOTIVATIONEN FOR UNDERSØGELSEN OG DEN AFGRÆNSEDE PROBLEMSTILLING INFORMANTAFGRÆNSNINGEN UDVÆLGELSESKRITERIER OG REKRUTTERING INFORMANTBESKRIVELSER INFORMANTAFGRÆNSNINGENS BETYDNING FOR UNDERSØGELSEN DEN VIDENSKABSTEORETISKE FORANKRING DEN FÆNOMENOLOGISKE TILGANG HVERDAGSLIVET KUNSTEN AT SÆTTE FORFORSTÅELSEN I PARENTES METODE DET KVALITATIVE INTERVIEW DET SEMISTRUKTUREREDE INTERVIEW OG INTERVIEWGUIDEN INTERVIEWETS UDFØRELSE ETISKE OVERVEJELSER ANONYMISERING AF INFORMANTER HENSYNTAGEN TIL FØLELSESMÆSSIGE ASPEKTER REPRODUKTION AF FORDOMME ANALYSESTRATEGI TRIN ÉT GENNEMLÆSNING TRIN TO MENINGSENHEDER TRIN TRE FØRSTE TRANSFORMATION TRIN FIRE ANDEN TRANSFORMATION TRIN FEM ORGANISERING AF KODER ANALYSE

6 7.1. DOMINANS I PARFORHOLDET Kvindernes beskrivelser af partneren og dem selv Voldens to former fysisk og psykisk Når dominansen udfordres VOLD OG OMVERDEN Negligering af psykisk vold Nedtoning af den fysiske volds alvor Kriminalisering af manden HVERDAGSLIGE FORANDRINGER I KRAFT AF BEHANDLINGSTILKNYTNINGEN Den hverdagslige interaktion før behandlingsstart Udpræget undvigelse Manglende hensyntagen Mekanismerne bag undvigelse og manglende hensyntagen Relationelle forandringer i kraft af behandlingstilknytningen til DMV Positive aspekter af behandlingen Behandlingens indvirkning på børnene Problematiske aspekter BEHANDLING PÅ MANDENS PRÆMISSER Ønsket om et afbalanceret behandlingsforløb Misbrug af behandlingen KONKLUSION ANBEFALINGER TIL DEN VIDERE INDSATS MOD PARTNERVOLD...85 LITTERATURLISTE

7 Abstract But I love you is the title of this bachelor thesis. It concerns women whose men are participating in a therapy programme against domestic violence at the treatment centre Dialog Mod Vold (Dialogue Against Violence). The primary focus throughout this thesis is how these women experience current help systems aimed battered women and the changes in their every day lives that happen due to this particular treatment. This study has a phenomenological approach to the field and is therefore based solely on the experiences of the women themselves. In order to access the problem, we have carried out qualitative interviews with four women. All of their husbands have received therapy at Dialog Mod Vold, and the women themselves had attended individual conversations with a therapist. In addition to this, two of the couples also participated in couple s therapy. In this study we found that the four relationships were characterized by a dominant husband. The violence, both physical and psychological, arose when the women, among other things, tried to challenge his dominance. The women described that they experienced both forms of violence as equally insulting. In the women s confrontation with the outside world and current help systems, they experienced that these neglected the psychological violence. At the same time, the women played down the gravity of the physical violence and viewed themselves as less battered than other battered women. Before therapy became a part of their lives, both the wives and husbands used a series of problematic and conflict promoting strategies of interaction in their every day life. These strategies resulted in the couple distancing themselves from each other, not communicating appropriately and having long-term conflicts that seemed inevitable and insoluble. Due to therapy all the women experienced that interaction in their relationship improved. Through therapy both parts articulated the problems they had in the relationship and they learned new ways to communicate. By means of this, the couples became better to cooperate in establishing a common understanding of the situations dominated by conflict, and in that way they were able to stop the conflicts before they turned to violence. The changes that occurred in the relationships in question also affected and improved the situation for the children still living at home. The children got a closer relationship to their father and the couples improved in terms of controlling their fighting in front of the children. However, the skills that the husband learned throughout the various phases of therapy produced a series of frustrations for the women in the initial phase. Among other things, the husbands learned to leave a discussion before it developed into violence. A problematic aspect of leaving the situation is that some of the women experienced that their husband abused this in a context where they could have handled the situation by communicating. In the eyes of the women it became an easy way out of discussions for the husbands. Furthermore, some women learned not to ask their partners to participate in the daily doings, but instead doing the work themselves. This was an effective key to avoid conflicts, but the women pointed out that on a long term basis this was a frustrating and precarious solution. Finally we found that the affiliation to the therapy itself can lead to adherence to a destructive relation for both the husband and wife. This is due to the fact that therapy can create a hope in both parts, which one of the husbands in this study used as a tool to retain the woman in the relationship. Despite these negative aspects the therapy has over all been a positive 5

8 experience and it has most importantly opened up the possibility that the couples can stay together due to the fact that the violence has stopped. 6

9 Indledning Det skønnes, at der hvert år er kvinder, der udsættes for vold af deres nuværende eller tidligere partner. Volden har store konsekvenser for den enkelte kvinde, der ofte har en forringet livskvalitet i kraft af både psykiske og sociale problemer. Partnervold betragtes i dag som et samfundsmæssigt problem, og den danske regering iværksatte i 2002 med opfordring fra FN en udførlig handlingsplan til bekæmpelse af vold mod kvinder. Vi har forud for denne undersøgelse identificeret en række mangler i ovennævnte handlingsplan og i de eksisterende hjælpesystemer. Rådgivnings- og behandlingstilbuddene er primært centreret omkring krisecentrene, hvor størstedelen af den behandling, der foretages i Danmark i øjeblikket, foregår. I regeringens handlingsplan iværksatte man som noget nyt en række tiltag målrettet voldsudøveren. Man oprettede i denne forbindelse behandlingstilbuddet Dialog Mod Vold (DMV), hvis formål var at afhjælpe den voldelige adfærd. Vi fandt i den indledende research, at de etablerede behandlingstilbud målrettet voldsudøveren, ikke involverede deres kvindelige partnere. Den landsdækkende behandling af mandens voldelige adfærd åbnede op for den mulighed, at parret kunne blive sammen i kraft af, at volden blev stoppet. Vi formodede derfor, at kvinden sideløbende fik tilbudt hjælp til at bearbejde den vold, hun havde været udsat for. Dette gør sig dog ikke gældende på landsdækkende plan, hvilket vi stillede os undrende overfor. DMV s afdeling i København tilbyder som den eneste hjælpeforanstaltning denne form for behandling til et lille udsnit af de kvinder, de kommer i kontakt med. Behandlingseffekten heraf fandt vi derfor interessant at undersøge. Da disse kvinder har muligheden for at bevare deres parforhold, fandt vi det endvidere interessant at undersøge, hvordan de oplever og italesætter andre hjælpesystemer, og hvorfor de havde valgt netop DMV. Dette førte til følgende problemformulering: Hvorledes oplever den voldsramte kvinde, der ønsker at bevare sit parforhold, eksisterende hjælpesystemer? Herunder hvorvidt og i så fald hvordan oplever hun hverdagslige forandringer i kraft af parrets tilknytning til Dialog Mod Vold? 7

10 Læsevejledning Følgende læsevejledning giver et overblik over vores opgave og indholdet af de forskellige kapitler. I kapitel 1 vil vi bringe en præsentation af felten og dermed uddybe grundlaget for denne undersøgelse, og yderligere specificere hvorfor vi har fundet partnervold interessant. Denne præsentation bygger på en grundig gennemlæsning af rapporter på området, samt to interviews med fagpersoner, der begge arbejder med voldsramte kvinder. Afslutningsvis vil vi fremlægge vores motivation for undersøgelsen. I kapitel 2 redegør vi for vores informantafgrænsning. Her vil vi anskueliggøre de udvælgelseskriterier, vi har haft for vores informanter og redegøre for, hvordan den konkrete rekruttering har fundet sted. Herefter vil vi kort beskrive de kvinder, der har deltaget og efterfølgende diskutere informantafgrænsningens betydning for undersøgelsen. I kapitel 3 præsenteres den videnskabsteoretiske forankring for undersøgelsen. Først beskrives den fænomenologiske tilgang, og hvordan vi har anvendt denne i alle metodiske overvejelser i undersøgelsen. Herefter giver vi en beskrivelse af fænomenologiens bud på hverdagslivet. Afslutningsvis viser vi, hvordan vi har arbejdet med at sætte vores forforståelse i parentes. I kapitel 4 vil vi komme med en præsentation af vores metode. Først beskriver vi vores tanker bag det kvalitative interview, der har været grundlaget for empiriindsamlingen i denne undersøgelse. Herefter beskriver vi hvordan og hvorfor, vi valgte at semistrukturere vores interviews, og følgende præsenteres interviewguidens indhold og formål. I sidste del af kapitlet kommer vi kort ind på, hvordan vores interviews konkret har fundet sted. I kapitel 5 præsenterer vi de etiske overvejelser, der har haft en central betydning i forhold til informanterne. Her viser vi, hvordan anonymiseringen af kvinderne er foretaget, og hvorfor dette har været vigtigt. Derefter beskrives det, hvordan vi har taget hensyn til følelsesladede aspekter, og hvordan vi har forsøgt ikke at reproducere fordomme på området. I kapitel 6 beskriver vi de trin, vi har fulgt i overgangen fra empiri til analyse. I kapitel 7 præsenteres selve analysen. Denne vil starte med en grundig introduktion og dermed præsentere de forskellige underafsnit. 8

11 I kapitel 8 vil vi fremlægge undersøgelsens konklusion og dermed kort præsentere de samlede resultater. I kapitel 9 vil vi ud fra undersøgelsens resultater præsentere en række anbefalinger til den videre indsats mod partnervold. 9

12 1. Præsentation af felten og motivationen for undersøgelsen I dette indledende kapitel vil vi præsentere selve grundlaget for vores undersøgelse af partnervold og specificere, hvorfor vi har fundet felten interessant. Vi vil herunder redegøre for partnervoldens omfang i Danmark, dens konsekvenser for den voldsramte kvinde, og hvilke tiltag regeringen har iværksat til bekæmpelsen af vold mod kvinder. Dernæst vil vi belyse, hvilke mangler vi har identificeret i den nuværende indsats mod vold og inddrage udtalelser fra fagpersoner, der til dagligt er i kontakt med ofrene såvel som voldsudøverne. På baggrund af denne indledende research af de forskellige indsatsområder og de identificerede mangler, vil vi afslutningsvis præsentere vores motivation for undersøgelsen og den afgrænsede problemstilling Partnervoldens omfang, dens konsekvenser og regeringens handlingsplan Vold mod kvinder i nære relationer er et omfattende samfundsmæssigt problem i Danmark. De nyeste tal på området blev offentliggjort i 2007 af Statens institut for Folkesundhed, hvor de skønnede, at ca kvinder årligt blev udsat for vold af deres nuværende eller tidligere partner (Helweg-Larsen 2007:3). Voldshandlingerne mod kvinden er sjældent en engangsforetagelse, og de kontinuerlige overgreb har store menneskelige konsekvenser. Partnervold foregår primært indenfor hjemmet fire vægge, og denne form for voldelige overgreb har en tendens til at være af alvorligere karakter end ikke-partnerovergreb (Balvig et al. 2006:4). I Danmark anvender man ofte kvindeforskeren og sociologen Eva Lundgrens teori om voldspiralen, når man vil beskrive voldens karakter og dens konsekvenser. Ifølge Lundgren er partnervold karakteriseret ved, at den normaliseres i hverdagslivet. Volden indarbejdes gradvist i forholdet og bliver et naturligt indslag i dagligdagen både i forhold til voldsudøveren men også i forhold til offeret for volden. Karakteristisk for voldspiralen er, at manden udvikler kontrolstrategier, mens kvinden tilsvarende udvikler tilpasningsstrategier. Manden udøver kontrolleret vold mod kvinden og påfører hyppigst de fysiske skader, så de ikke er synlige for omverdenen. Ligeledes foregår volden sjældent i offentligheden, hvor andre kan bevidne den. Voldens psykiske karakter kommer til udtryk gennem kontrolleret isolering af 10

13 kvinden. Isoleringen udøves blandt andet gennem overvågning, afhøring og indespærring. Manden møder måske uanmeldt op på hendes arbejdsplads, han aflytter hendes telefonbeskeder og nægter hende at have kontakt med andre mennesker. Endvidere veksler manden strategisk mellem ømhed og vold. I og med at kvinden har mistet sit sociale netværk gennem isoleringen, bliver manden på én gang den, der krænker kvinden og den, der udviser omsorg. Med tiden mister hun dermed evnen til at skelne mellem vold og kærlighed. Ifølge Lundgren opretholder manden sin forestilling om den rigtige mand gennem disse kontrolstrategier. Han skaber altså kontrol over sin egen maskulinitet gennem de fysiske og psykiske voldshandlinger (Jensen og Nielsen 2005:46ff). De tilpasningsstrategier, kvinden som følge heraf anvender, vil med tiden resultere i, at hendes grænser for, hvad hun almindeligvis finder acceptabelt, vil blive udvisket. Hun vil fortrænge og bagatellisere volden og retfærdiggøre den, da hun skammer sig og selv føler skyld. Volden er ofte langsomt eskalerende og i takt med, at hendes grænser bliver mere flydende, begynder hun at indordne sig mandens virkelighed som værende den normale. Hun kan ikke længere skelne mellem, hvad der er normal adfærd, og hvad der er voldelig adfærd (Ibid.:48ff). Volden normaliseres således i hverdagslivet, og konsekvenser for kvinden bliver heraf en gradvis nedbrydning af hendes selvværd og en manglende tro på egen dømmekraft (Ibid.:52). Undersøgelser viser endvidere, at de fysiske og psykiske skader ofte varer ved, selvom volden er ophørt. I følge Landsorganisationen af Kvindecentrene (LOKK) får størstedelen af de voldsramte kvinder traumereaktioner som følge af volden. Forskning i posttraumatisk stress forstyrrelse (PTSD) viser, at op til 84 procent af kvinderne opfylder de diagnostiske kriterier for PTSD, så som søvnløshed, koncentrationsbesvær, hukommelsestab, flashbacks, irritabilitet og konstant øget mentalt og kropsligt alarmberedskab. Reaktionerne på volden kan yderligere resultere i tilbagetrukkethed, følelsesfladhed og manglende lyst og glæde ved livet (Barlach 2008:22). Volden har yderligere den konsekvens, at kvinden risikerer at blive socialt og økonomisk marginaliseret i form af tab af socialt netværk og langvarige sygemeldinger fra arbejdspladsen (Jensen & Behrens 2005:9). Partnervold er således ikke blot karakteriseret ved omfattende konsekvenser for kvindens fysiske og psykiske velbefindende, men har også store samfundsøkonomiske konsekvenser, da kvinden blandt andet risikerer at blive udstødt fra arbejdsmarkedet. 11

14 Tidligere er partnervold blevet betragtet som et privat anliggende, men indenfor de seneste årtier er problemet i højere grad blevet anerkendt som et samfundsmæssigt anliggende, der skal afhjælpes på strukturelt plan med aktive indsatser fra det offentlige. På FN s Verdenskonference om menneskerettigheder, blev det i 1993 fastslået, at vold mod kvinder er et brud på menneskerettighederne. Man konkluderede, at det var vigtigt at arbejde hen imod en afskaffelse af volden offentligt såvel som privat. I 1995 opfordrede FN yderligere sine medlemslande til at iværksætte nationale handlingsplaner for at afskaffe volden. På baggrund heraf præsenterede den danske regering i 2002 en handlingsplan, hvis mål var at styrke den eksisterende indsats mod vold og bremse volden i hjemmet. Man valgte at sætte fokus på følgende fire områder: Støtte til ofrene Aktiviteter rettet mod voldsudøverne Aktiviteter rettet mod fagpersonale Viden og information (Behrens & Bramstrup 2002:4f) Særligt de to første fokusområder i regeringens handlingsplan fandt vi interessante i vores indledende research af fænomenet partnervold. Hvilke støtteordninger var der rent praktisk etableret til de voldsramte kvinder, og hvordan spillede disse sammen med aktiviteterne rettet mod voldsudøveren? I denne indledende fase fandt vi hurtigt, at der samlet set er nogle mangler i de eksisterende tilbud Eksisterende rådgivnings- og behandlingstilbud I det følgende vil vi redegøre for de støtteordninger, der rent praktisk er etableret til henholdsvis voldsramte kvinder og voldsudøvende mænd. Herefter vil vi belyse de mangler, vi har identificeret i de etablerede hjælpesystemer. Den mest omtalte hjælpeforanstaltning i regeringens handlingsplan er krisecentre. Krisecentrene er specialiserede i at yde støtte og beskyttelse, og de tilbyder både personlig og telefonisk rådgivning. Her kan kvinden få hjælp til at planlægge et eventuelt opbrud med voldsudøveren, og hun har mulighed for at søge beskyttelse i form af et midlertidigt botilbud. Som led i regeringens handlingsplan driver centrene endvidere en døgnåben hotline (Rasmussen & Schacke 2009:5ff). Ifølge LOKK modtog landets 37 krisecentre cirka henvendelser fra voldsramte 12

15 kvinder i år 2008, og heraf fik cirka 2000 kvinder et decideret ophold (Barlach 2008:7). Endvidere yder også den private organisation Mødrehjælpen gratis behandling og efterværn 1 til de voldsramte kvinder, der har forladt deres partner. Støtten består her af individuel rådgivning, psykologhjælp og deltagelse i gruppeterapi. På baggrund af de traumereaktioner volden som oftest fører med sig, strækker behandlingen sig her over flere år. I 2008 fik 350 voldsramte kvinder individuel rådgivning hos Mødrehjælpen. Derudover fik 137 kvinder og børn tilbudt psykologhjælp og gruppeterapi (Mødrehjælpens årsberetning 2008, nr. 18:5). Som led i regerings handlingsplan har man endvidere som noget nyt sat øget fokus på voldsudøveren. Man har i den forbindelse etableret en række behandlingstilbud henvendt den voldsudøvende part, hvis formål er at bremse volden og sikre, at volden ikke reproduceres i nye forhold og går i arv til eventuelle børn ( Regeringens handlingsplan til bekæmpelse af vold mod kvinder 2002:16). Heraf kan nævnes Dialog Mod Vold, der har afdelinger placeret i København, Århus og Odense, og Alternativ Til Vold (ATV), der har afdeling i Roskilde. Voldsudøveren kan her frivilligt og gratis få anonym rådgivning og psykologbehandling for den voldelige adfærd (Rasmussen & Schacke 2009:9). Hos DMV arbejder man med behandling af den uhensigtsmæssige voldelige adfærd ud fra en kognitiv behandlingsmodel, og der tilbydes både ugentlige individuelle samtaler og gruppeterapi. Et sådan forløb strækker sig over cirka 1 ½ år (Hensen & Øbo Petersen 2004:30f). Dette vil vi gå i dybden med senere i kapitlet Identificerede mangler i den nuværende indsats mod partnervold Både krisecentrene og Mødrehjælpen yder således målrettet støtte og rådgivning til den voldsramte kvinde, og som noget forholdsvis nyt yder DMV og ATV behandling af mandens voldelige adfærd. Vi fandt det bemærkelsesværdigt, at støtteordningerne henvendt ofrene for volden implicit forudsætter, at kvinden forlader sin partner. Eftersom der var blevet etableret en række landsdækkende behandlingstilbud til voldsudøveren, og der dermed var åbnet op for den mulighed, at volden kunne stoppes uden at kvinden forlod manden, antog vi, at der også var blevet etableret 1 Det vil sige opfølgende rådgivning og støtte, så kvinden fastholdes og hjælpes i sin beslutning om at bryde med volden. 13

16 tilbud om hjælp til de voldsramte kvinder, som ønskede at bevare deres forhold. Dette gør sig ikke gældende. Krisecentrenes indsats arbejder hen mod, at kvinden motiveres til et opbrud med manden, og Mødrehjælpens terapeutiske behandlingstilbud gives kun til kvinder og børn, der ikke længere er bosiddende hos voldsudøveren. Har kvinden ikke forladt sin partner, har hun kun den mulighed, at hun kan henvende sig egen praktiserende læge, der kan visitere til 12 timers psykologbehandling som en del af sygesikringen. Alle borgere, der har været udsat for voldelige overgreb, har denne mulighed. Vurderer egen læge, at man er berettiget en henvisning, skal man betale 40 procent af udgiften selv (Rasmussen & Schacke 2009:12). Et decideret målrettet tilbud til behandling af partnervolden og dens konsekvenser hos psykologer med særlig ekspertise på området, er der dog ikke tale om. En spørgeskemaundersøgelse af kommunernes beredskab i forhold til partnervold bekræfter endvidere, at kun 25 procent af landets kommuner har et formaliseret samarbejde med psykologer i konkrete sager om partnervold, hvorimod 90 procent af landets kommuner samarbejder med krisecentrene (Olsen 2008:20). Dette gav os yderligere et praj om, at regeringens tiltag mod vold i højere grad fokuserer på at fjerne kvinden fra manden og i mindre grad fokuserer på en psykologisk funderet behandling i sager, hvor parterne ikke ønsker eller formår at gå hver til sit. Denne tilgang stillede vi os undrende overfor. I kraft af at man skønner, at cirka kvinder årligt er udsat for vold, hvoraf kun 2000 får ophold på et krisecenter og endnu færre får behandling hos Mødrehjælpen, formodede vi, at der må være en del kvinder, som ikke ønsker eller er i stand til at forlade deres partner. I og med at de eksisterende tilbud forudsætter, at kvinden er gået fra manden, formodede vi endvidere, at denne store gruppe ikke har adgang til hjælp, der direkte er målrettet voldens konsekvenser. Vi var opmærksomme på, at vi ikke kunne udtale os om de kvinder, der forlader den voldelige partner på egen hånd eller løser konflikterne uden hjælp udefra, men vore gisninger om en stor efterspørgsel på hjælp fra kvinder, der vil bevare deres partnerskab, blev bekræftet, da vi tog kontakt til de fagpersoner, der i deres daglige arbejde er i berøring med partnervold og den dertilhørende lovgivning på området Udtalelser fra fagpersoner i berøring med partnervold For at få en uddybning af vores antagelser om regeringens handlingsplan og for at sikre os, at vi havde vore indledende fakta på plads i undersøgelsen, besluttede vi os for at interviewe direktøren Helle Øbo Petersen fra DMV samt Susse Larsen, der til 14

17 dagligt arbejder som sagsbehandler på Dansk Kvindesamfunds Krisecenter. Begge bekræftede de vore antagelser om manglerne i den nuværende handlingsplan, og begge efterlyste de en generel holdningsændring til indsatsen mod partnervold. Under vores researchinterviews gav de hver især udtryk for manglen på og ønsket om et samlet behandlingsforløb, der både inkluderer manden, kvinden og deres eventuelle børn. I sit arbejde på Dansk Kvindesamfunds Krisecenter oplever Susse Larsen, at der ikke eksisterer nogle henvisningsmuligheder, når en kvinde beslutter sig for at udlogere og gå tilbage til manden. Helle Øbo udtalte ligeledes, at de hos DMV grundet manglende midler ugentligt må afvise kvinder, der ønsker at bevare deres parforhold og derfor søger hjælp til håndtering af volden. De oplever således begge, at der er en stor efterspørgsel på støtte og behandling fra kvinder, der ønsker at bevare deres parforhold og udtalte begge, at der ikke eksisterer noget målrettet og landsdækkende tilbud henvendt denne gruppe. Partnervold er stærkt tabuiseret, og derfor er DMV nogle af de eneste, som kommer i kontakt med de kvinder, der åbent erkender, at de gerne vil blive hos den voldelige partner. DMV tilbyder støttesamtaler til de kvinder, hvis mænd er i behandling. Herigennem har Helle Øbo erfaret, at det ikke giver mening at behandle manden, uden at kvinden bliver inddraget og får tilbudt et tilsvarende behandlingsforløb. Skal parforholdet bevares, er det afgørende, at kvinderne får bearbejdet det traume, de har været udsat for, og at de samstemmigt med manden tillærer sig nye adfærds- og kommunikationsmønstre, så de igen kan få en hensigtsmæssig relation. Med den erkendelse har DMV for nylig etableret et decideret tilbud om kognitiv terapi og traumebehandling til et lille udsnit af de kvinder, de kommer i kontakt med. Endvidere tilbydes der parsamtaler i de tilfælde, hvor det vurderes sikkert for kvinden. Sidste år fik cirka 125 kvinder tilbudt samtaler hver tredje uge i den periode, deres mænd var i behandling. Indtil videre er tilbuddet dog kun forbeholdt afdelingen i København, da DMV ikke har ressourcer til en landsdækkende udvidelse. Ønsket herom er dog stort, og de kunne endvidere godt tænke sig, at kvinderne fik tilbudt gruppeterapi på lige fod med mændene. Længerevarende traumebehandling og kognitiv terapi til voldsramte kvinder er et tilbud både Helle Øbo og Susse Larsen belyste vigtigheden af. Ingen af dem mener, at det er tilstrækkeligt, at kvinderne kan søge om en henvisning til 12 gange psykologbehandling gennem egen læge. I følge Susse Larsen har de sociale, fysiske 15

18 og psykiske mén, volden påfører, stor betydning for den måde kvinden fungerer og agerer på i det daglige. At opbygge et nedbrudt selvværd kan tage lang tid, og i de tilfælde, hvor kvinden lider af PTSD, er det nødvendigt med langvarig traumebehandling. Minimum to års intensiv kognitiv terapi og traumebehandling er i følge Susse Larsen en nødvendighed, hvis kvinden skal lære at agere anderledes og forholde sig anderledes til sig selv og sin omverden. Det lille udsnit af kvinder, der tilbydes samtaler hos DMV, får netop tilbudt denne kombinerede behandling. I behandlingen af de traumer, kvinderne lider af som følge af volden, oplever mange for første gang at få talt om og bearbejdet de ydmygende og skamfulde oplevelser, volden har ført med sig. At få talt om volden giver mulighed for at skærpe opmærksomheden på de overlevelsesstrategier, de har udviklet i det voldelige parforhold, men som ikke længere er gavnlige for dem selv eller for relationen til deres partner, idet volden er stoppet. Den kognitive terapi har netop til formål at skabe fokus på uhensigtsmæssige og fastlåste tankemønstre og deres indvirkning på følelser, krop og adfærd. Kvinderne lærer her på lige fod med mændene, at gamle fastlåste tankemønstre kan styre den måde, hvorpå de tolker en situation og dermed handler. Således får begge parter igennem behandlingstilknytningen til DMV mulighed for at regulere deres adfærd i forhold til hinanden, så de får en mere hensigtsmæssig relation. Endvidere arbejder DMV mentaliseringsbaseret, hvilket vil sige, at både manden og kvinden lærer at fortolke egne og andres handlinger. De lærer at bevidstgøre og italesætte ønsker, følelser og behov og endvidere at forstå selvsamme mentaltilstande hos deres partner. DMV afslutter forløbet med parsamtaler, hvor parret lærer at mentalisere sammen, og således forstå virkningen og vigtigheden af en hensigtsmæssig dialog. Med andre ord lærer de at lytte til hinanden og give udtryk for deres følelser og behov, så der igen kan opstå nærhed og intimitet i forholdet. Hvorvidt manden og kvinden bør blive sammen tager hverken Helle Øbo eller Susse Larsen stilling til, men de påpegede begge, at man ikke kan betragte volden isoleret set, hvis man vil hjælpe kvinden, men derimod må se på parforholdet i dets helhed på godt og ondt. De understreger begge, at regeringens handlingsplan har ydet mange positive tiltag i forhold til, at der før 2002 ikke fandtes nogen målrettet indsats til bekæmpelse af partnervold. Helle Øbo mener dog alligevel, at der i mange år har været en forkvaklet holdning til vold i familien. En holdning der fordrer, at man skal gøre alt for at skille parrene ad. Hun påpegede at cirka 60 procent af de par, der er tilknyttet DMV, ønsker at blive sammen. Dette skal regeringen ifølge hende 16

19 forholde sig til, og det nytter ikke noget at adskille parret således, at kvinden bliver tilbudt hjælp et sted og manden et andet sted. Parret har brug for et samlet behandlingstilbud, hvor de sammen kan få hjælp til at løse deres problemer. Hun understregede, at uanset hvor dygtige behandlere er, så er de aldrig så dygtige, at de kan vurdere, hvorvidt manden og kvinden skal gå fra hinanden. For at kunne hjælpe parret bedst muligt, skal manden vedkende sig ansvaret for volden og kvinden skal have traumebehandling. Endvidere skal de begge ved hjælp af kognitiv terapi have tillært sig nye kommunikations- og handlemønstre. De skal lære at sætte sig i den andens sted, lytte til hinanden og have fokus på, hvorfor en hensigtsmæssig dialog er altafgørende. Dette er endvidere vigtigt i forhold til børnene. Hun tilføjede, at uanset om parrene vælger at blive sammen eller ej, så er der en forældreansvarslov, som påbyder, at forældrene skal kunne kommunikere sammen. At regeringens handlingsplan ikke fokuserer på parforholdet i dets helhed men primært fokuserer på at fjerne kvinden fra manden, mener Susse Larsen ligeledes er problematisk. Hun gav under interviewet udtryk for sin holdning således: SUSSE: Man må ikke glemme, at der i ethvert voldeligt og destruktivt forhold også er noget, der er ganske smukt. Det er den lim, de to mennesker bliver bundet sammen af. Det er afhængigheden og alt det smukke, der binder dem sammen, og det er rigtig svært for familien Danmark og politikerne at forstå. INTERVIEWER: Kunne du tænke dig, at der var mere fokus på kærligheden mellem parterne? SUSSE: Ja, det kunne jeg godt. Det kunne jeg rigtig godt tænke mig, for så kunne man begynde at anerkende, at de to mennesker her, de har noget ganske særligt sammen. Så kunne man afhjælpe volden og begynde at se på parret som et normalt par i virkeligheden og give dem nogle andre måder at tale sammen på og være sammen på. Jamen så kunne vi redde rigtig mange familier og rigtig mange børn. Altså familier, børn, far og mor. 17

20 1.5. Motivationen for undersøgelsen og den afgrænsede problemstilling I vores indledende research af fænomenet partnervold fandt vi altså, at der i regeringens handlingsplan ikke er inkluderet et landsdækkende behandlingstilbud til de kvinder, som ikke ønsker at forlade voldsudøveren. Igennem dybdegående interviews med fagpersoner indenfor området, fandt vi endvidere, at der blandt visse fagfolk i hjælpesystemet ønskes en holdningsændring, der indebærer, at man går bort fra at fokusere på vigtigheden i at fjerne voldsofferet fra voldsudøveren, og at man får en tilgang til partnervold, der fordrer, at man ser på parret i dets helhed og etablerer behandlingssystemer, der kan tilbyde et samlet forløb for både manden, kvinden og børnene. Dette fandt vi ganske interessant, og vi besluttede os derfor i samarbejde med DMV, at lave en undersøgelse af det fåtal af kvinder, der som de eneste har adgang til et samlet og længerevarende behandlingsforløb med manden i kraft af, at han er i behandling for den voldelige adfærd. Den følgende undersøgelse skulle give os et indblik i, hvorledes disse kvinder oplever allerede eksisterende hjælpeforanstaltninger henvendt voldsramte kvinder og belyse, hvorledes kvinden oplever at være tilknyttet behandlingstilbuddet hos DMV. Endvidere ønskede vi at undersøge, hvorvidt og hvorledes kvinden gennem behandlingsforløbet oplever en forandring i relationen til sin partner. Vores problemformulering kom som nævnt i indledningen således til at lyde: Hvorledes oplever den voldsramte kvinde, der ønsker at bevare sit parforhold, eksisterende hjælpesystemer? Herunder hvorvidt og i så fald hvordan oplever hun hverdagslige forandringer i kraft af parrets tilknytning til Dialog Mod Vold? 18

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

ØGET HJÆLP TIL VOLDSRAMTE KVINDER OG DERES BØRN

ØGET HJÆLP TIL VOLDSRAMTE KVINDER OG DERES BØRN Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 37 Offentligt Foto: Peter Sørensen. Modelfoto ØGET HJÆLP TIL VOLDSRAMTE KVINDER OG DERES BØRN Vold er uacceptabelt også inden for hjemmets fire vægge. mener, at

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Begrebet vold... 5 Psykisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fysisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor Baggrund: Recovery er kommet på den politiske dagsorden. Efteråret 2013 kom regeringens psykiatriudvalg med

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

TILBUD TIL KOMMUNEN STOP VOLD I FAMILIER DIALOG MOD VOLD

TILBUD TIL KOMMUNEN STOP VOLD I FAMILIER DIALOG MOD VOLD TILBUD TIL KOMMUNEN STOP VOLD I FAMILIER DIALOG MOD VOLD STOP VOLD I FAMILIER Vold i nære relationer har store konsekvenser for de udsatte og for samfundet som helhed. Dialog mod Vold er et landsdækkende

Læs mere

Bilag 10: Interviewguide

Bilag 10: Interviewguide Bilag 10: Interviewguide Briefing - introduktion Vi skriver speciale om ufrivillig barnløshed, og det, vi er optaget af, er det forløb du og din partner/i har været igennem fra I fandt ud af, at I ikke

Læs mere

Fremtidsvisioner for det socialfaglige arbejde i krisecenterkontekst. Bilag 1

Fremtidsvisioner for det socialfaglige arbejde i krisecenterkontekst. Bilag 1 Fremtidsvisioner for det socialfaglige arbejde i krisecenterkontekst Bilag 1 Fremtidsvisioner for det socialfaglige arbejde i krisecenterkontekst Bilag 3 Bilag3 Grundpakke for Kvindekrisecentre

Læs mere

BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende

BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende 20. maj 2014 BETÆNKNING Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget vedrørende Med henblik på at sikre kvinder og mænd har en ligelig adgang til krisecentre foreslås det, at pålægge Naalakkersuisut at gennemføre

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus.

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus. TALEPAPIR Dato: 2. december 2008 Kontor: Integrationskontoret J.nr.: 2008/5024-692 Sagsbeh.: DWP Fil-navn: Talepapir seminar Oslo Talepapir om æresrelaterede konflikter til seminar i Oslo den 4. 5. december

Læs mere

'Familien betyder alt'

'Familien betyder alt' Sofie Danneskiold-Samsøe Yvonne Mørck Bo Wagner Sørensen 'Familien betyder alt' Vold mod kvinder i etniske minoritetsfamilier I UWIVERS!^-^! 1 ~ Frydenlund Indhold Forord 9 1. Introduktion 12 Baggrunden

Læs mere

BILAG 2. TEORI OG METODE

BILAG 2. TEORI OG METODE BILAG 2. TEORI OG METODE Teori Vi benytter os af kvalitativ metode. Det hører med til denne metode, at man har gjort rede for egne holdninger og opfattelser af anvendte begreber for at opnå transparens

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Behandling af børn, unge og deres familier

Behandling af børn, unge og deres familier Behandling af børn, unge og deres familier Navlestrengen er ligesom en sikkerhedssele, så barnet ikke falder ud af moderen. Nu er der kommet et ozonhul i himmelen. Så er Guds gulv ikke længere helt tæt,

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22.

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22. Bøger på engelsk How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics Al-Anons grundbog på engelsk, der indfører os i Al- Anon programmet. Om Al-Anons historie, om forståelse af os selv og alkoholismen.

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

Det uløste læringsbehov

Det uløste læringsbehov Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Familien betyder alt Vold mod kvinder i etniske minoritetsfamilier. Sofie Danneskiold-Samsøe, Yvonne Mørck & Bo Wagner Sørensen

Familien betyder alt Vold mod kvinder i etniske minoritetsfamilier. Sofie Danneskiold-Samsøe, Yvonne Mørck & Bo Wagner Sørensen Familien betyder alt Vold mod kvinder i etniske minoritetsfamilier Sofie Danneskiold-Samsøe, Yvonne Mørck & Bo Wagner Sørensen Baggrund for undersøgelsen Bestilt af Danner og TrygFonden i 2008 Hvorfor?

Læs mere

BILAG 2 - Interviewguide

BILAG 2 - Interviewguide BILAG 2 - Interviewguide Temaer Vi vil bygge interviewet op omkring tre overordnede temaer, som vil danne ramme om interviewet og som de enkelte spørgsmål kan indgå under. Disse temaer har til formål at

Læs mere

FLOW OG STRESS. Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet

FLOW OG STRESS. Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet CHARLOTTE BLOCH FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet Samfundslitteratur Charlotte Bloch FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur

Læs mere

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Tirsdag d. 12. marts 2013 Tromsø Universitet Birthe D. Pedersen Lektor, ph.d. Exam. Art. filosofi Enheden for Sygeplejeforskning, Syddansk Universitet, Danmark

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Unge og kærestevold. Kærestevold definition og omfang og kontrasteret til voksne. Kærestevold og arbejdspladsen hvad har de med hinanden at gøre?

Unge og kærestevold. Kærestevold definition og omfang og kontrasteret til voksne. Kærestevold og arbejdspladsen hvad har de med hinanden at gøre? PROGRAM Unge og kærestevold Kærestevold definition og omfang og kontrasteret til voksne Grader, typer og distinktioner Kønsforskelle Kærestevold og arbejdspladsen hvad har de med hinanden at gøre? (Ungdoms)arbejdspladsen

Læs mere

Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir

Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 122 Offentligt Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir Anledning LIU samråd V-X om psykologhjælp til voldsramte kvinder

Læs mere

Årsstatistik Centre for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen

Årsstatistik Centre for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Årsstatistik 2015 Centre for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

NOTAT: MULIGHEDER FOR FORBEDRING AF ADGANGEN TIL HJÆLP TIL SELVSKADENDE BØRN OG UNGE

NOTAT: MULIGHEDER FOR FORBEDRING AF ADGANGEN TIL HJÆLP TIL SELVSKADENDE BØRN OG UNGE Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 731 Offentligt NOTAT: MULIGHEDER FOR FORBEDRING AF ADGANGEN TIL HJÆLP TIL SELVSKADENDE BØRN OG UNGE Indholdsfortegnelse Muligheder for forbedring af

Læs mere

Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 29 Offentligt. Socialministeriet 10. september 2007 Ligestillingsafdelingen Søren Feldbæk Winther

Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 29 Offentligt. Socialministeriet 10. september 2007 Ligestillingsafdelingen Søren Feldbæk Winther Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 29 Offentligt 1 Socialministeriet 10. september 2007 Ligestillingsafdelingen Søren Feldbæk Winther Anledning: Samråd i Folketingets Retsudvalg J.nr. 2007-4736

Læs mere

DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER

DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Socialudvalget SOU alm. del - Svar på Spørgsmål 173 Offentligt DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Socialministerens tale ved samråd i Folketingets Socialudvalg torsdag den 6. april 2006 kl. 15.30 (SOU alm.

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

FIU-Ligestilling - Tema om Vold Voldsudøveren - din Kollega

FIU-Ligestilling - Tema om Vold Voldsudøveren - din Kollega PROGRAM: FIU-Ligestilling - Tema om Vold Voldsudøveren - din Kollega Partnervold omfang Kort om forskellige former for partnervold Voldsudøverens profil Oplæg Velkommen til Flemming Froider DISKUSSION

Læs mere

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Strategi, handlingsplan og kampagner mod vold. Departementet for Familie og Justitsvæsen

Strategi, handlingsplan og kampagner mod vold. Departementet for Familie og Justitsvæsen Strategi, handlingsplan og kampagner mod vold Departementet for Familie og Justitsvæsen Strategi og handlingsplan mod vold 2014-2017 Mål: Voldsproblematikken skal tænkes ind i alle indsatser, der er rettet

Læs mere

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Rapporten vil beskrive : 1) Tilrettelæggelse af undervisningen 2) Gennemførelsen af undervisningen 3) Undervisningsmateriale/Litteratur 4) Erfaringsopsamling,

Læs mere

Eksempel på Interviewguide plejefamilier

Eksempel på Interviewguide plejefamilier Eksempel på Interviewguide plejefamilier Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 6 i kvalitetsmodellen på plejefamilieområdet.

Læs mere

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet

Læs mere

Forslag. til. lov om ændring af lov om social service. Lovudkast 1. juli 2013. Fremsat den af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup)

Forslag. til. lov om ændring af lov om social service. Lovudkast 1. juli 2013. Fremsat den af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup) Lovudkast 1. juli 2013 Fremsat den af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup) Forslag til lov om ændring af lov om social service (Handleplaner for voksne udsat for alvorlige æresrelaterede

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Selvhjælps- og netværksgrupper

Selvhjælps- og netværksgrupper Selvhjælps- og netværksgrupper Bliv en del af en selvhjælps- eller netværksgruppe og bliv styrket i mødet med mennesker, der har de samme livsudfordringer eller interesser, som dig selv. Selvhjælps- og

Læs mere

2. Opfølgning på undersøgelse om østeuropæere med hjemløseadfærd. 1. Baggrund og formål. 2. Konklusioner og perspektiver 12-02-2008. Sagsnr.

2. Opfølgning på undersøgelse om østeuropæere med hjemløseadfærd. 1. Baggrund og formål. 2. Konklusioner og perspektiver 12-02-2008. Sagsnr. 2. Opfølgning på undersøgelse om østeuropæere med hjemløseadfærd 1. Baggrund og formål Socialforvaltningen iværksatte i december 2006 en mindre undersøgelse, der skulle give indblik i antallet af udenlandske

Læs mere

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge rådgivning, hjælp og støtte for familier til børn og unge med psykiske vanskeligheder Et 4-årigt projekt i Landforeningen BEDRE PSYKIATRI i perioden

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Den tidlige indsats, herunder hvordan kommunen sikre, at skoler, dagtilbud m.v. foretager de nødvendige underretninger,

Læs mere

gode råd om at se og forebygge overgreb

gode råd om at se og forebygge overgreb En pjece til: Mennesker med handicap Professionelle Pårørende Netværk Socialt Udviklingscenter SUS Seksuelle overgreb mod mennesker med handicap gode råd om at se og forebygge overgreb 2 Seksuelle overgreb.

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

PSYKOLOGHUSET CLEMENS. - psykologisk klinik for udsatte børn, unge og familier

PSYKOLOGHUSET CLEMENS. - psykologisk klinik for udsatte børn, unge og familier PSYKOLOGHUSET CLEMENS - psykologisk klinik for udsatte børn, unge og familier PSYKOLOGHUSET CLEMENS Indehavere: Anne-Marie Thuesen og Signe Rakel Hein autoriserede psykologer Adresse: Schacksgade 4 1365

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

d e t o e g d k e spør e? m s a g

d e t o e g d k e spør e? m s a g d e t o E g d spør k e e s? m a g Forord I vores arbejde med evalueringer, undersøgelser og analyser her på Danmarks Evalueringsinstitut, er spørgeskemaer en værdifuld kilde til information og vigtig viden.

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

kvinder er ikke længere et tabu i Danmark, hed det i indbydelsen

kvinder er ikke længere et tabu i Danmark, hed det i indbydelsen PROJEKT AF REDAKTØR JØRGEN CARL Alternativ til Fire psykologer i Roskilde er de første herhjemme, som arbejder med en norsk model for behandling af mænd, der er voldelige mod deres partner. Pæne og velfungerende

Læs mere

Sport for the elderly

Sport for the elderly Sport for the elderly - Teenagers of the future Play the Game 2013 Aarhus, 29 October 2013 Ditte Toft Danish Institute for Sports Studies +45 3266 1037 ditte.toft@idan.dk A growing group in the population

Læs mere

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...

Læs mere

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer

Læs mere

Interview i klinisk praksis

Interview i klinisk praksis Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor

Læs mere

PSYKIATRISK BEHANDLING

PSYKIATRISK BEHANDLING Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård PSYKIATRISK BEHANDLING S E N F Ø L G E R A F S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N VEJE TIL HJÆLP FOR SENFØLGER VISITATION

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...

Læs mere

Slip kontrollen og håndter tilværelsen.

Slip kontrollen og håndter tilværelsen. Slip kontrollen og håndter tilværelsen. Artiklens formål er at præsentere et alternativ til det, jeg opfatter som kontroltænkning. Kontrol er her defineret som: evne og magt til at styre nogen eller noget

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Evaluering: Pilotprojekt med trivselsseminar for 8. årgang

Evaluering: Pilotprojekt med trivselsseminar for 8. årgang Evaluering: Pilotprojekt med trivselsseminar for 8. årgang Børn og Unge 21-4-2016 1 1. Baggrund og introduktion Forskere peger på, og flere undersøgelser viser, at skoletrivsel har en stærk sammenhæng

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Kvindekrisecentre Gengangere og efterværn

Kvindekrisecentre Gengangere og efterværn Kvindekrisecentre Gengangere og efterværn November 2016 Side 2 af 8 RAPPORT Udgivet af Socialpædagogerne, 2016 ISBN: 978-87-89992-88-4 Kontakt: Synne Andersen Nygård snd@sl.dk Dok.nr 3207615 Sagsnr. 2016-SLCLSEK-03491

Læs mere

Åben anonym rådgivning til voldsudsatte kvinder. Evalueringsrapport

Åben anonym rådgivning til voldsudsatte kvinder. Evalueringsrapport Åben anonym rådgivning til voldsudsatte kvinder Evalueringsrapport Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking Indhold Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig, som er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking*. Det kan

Læs mere

Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst

Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst I mange år har vi i Erhvervspsykologerne hjulpet mennesker med stress, eller stærke oplevelser af at føle sig presset, relateret til en arbejdsmæssig kontekst.

Læs mere

Trivsel er, når et barn er glad for sin tilværelse i kraft af gode relationer til familie, kammerater og skole.

Trivsel er, når et barn er glad for sin tilværelse i kraft af gode relationer til familie, kammerater og skole. Antimobbestrategi for Christiansø Skole Gældende fra den Januar 2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Målet med vores antimobbestrategi er at sikre, at alle børnene er glade for at komme

Læs mere

FACILITERING Et værktøj

FACILITERING Et værktøj FACILITERING Et værktøj Af PS4 A/S Velkommen til PS4s værktøj til facilitering Facilitering af møder Ved møder sker det ofte, at den indholdsmæssige diskussion sluger al opmærksomheden fra deltagerne,

Læs mere

LGBT person or some of the other letters? We want you!

LGBT person or some of the other letters? We want you! 9. BILAG 1 NR. 1 OPSLAG LGBT person eller nogle af de andre bogstaver? Vi søger dig! Er du homo-, biseksuel, transperson eller en eller flere af de andre bogstaver? Har du lyst til at dele dine erfaringer

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres af CAFA. Det beskrives, hvilke overvejelser og tilgange, CAFA har til undersøgelsens

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Borgerevaluering af Akuttilbuddet Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS).

Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS). Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS). I forbindelse med fejringen af NKVTS 10-års jubilæum, har de valgt

Læs mere