ANSVARLIG SKAT FOR GLOBALE VIRKSOMHEDER

Transkript

1 September 2016 Sammenfatning af Getting to Good Towards Responsible Corporate Tax Behaviour ANSVARLIG SKAT FOR GLOBALE VIRKSOMHEDER forslag til valg af en mere ansvarlig praksis Diskussionsoplæg om hvorfor og hvordan ansvarlig skattepraksis gavner multinationale virksomheder og de lande, hvor de driver forretning. Dette diskussionspapir er et vigtigt bidrag til at udforme bedre skattepolitik på en konstruktiv og løsningsorienteret måde. Janine Juggins, SVP Global Tax, Unilever

2 Skat i globale virksomheder forslag til bedre praksis Forord: Ingen bæredygtighed uden skat... 2 Ansvarlig skat som en proces... 5 Eksempler på positive tiltag... 6 Ikke en tjekliste... 6 Lovgivning er ikke nok... 7 Skat er også en investering... 7 Det handler om virksomhedens værdier og ansvar... 8 Ansvarlighed minimerer risici... 8 Derfor arbejder Mellemfolkeligt Samvirke med skat... 8 Interesseret i dialog?... 9 Dette diskussionsoplæg henvender sig til globale danske virksomheder, der ønsker at forstå og håndtere samfundets stigende forventninger til ansvarlighed, når det gælder virksomhedens skattepraksis. Her er der tale om en dansk sammenfatning af diskussionspapiret Getting to Good - Towards Responsible Corporate Tax Behaviour som Mellemfolkeligt Samvirke, ActionAid, Christian Aid og Oxfam publicerede i november 2015 i London. Siden er diskussionspapiret blevet lanceret og diskuteret med virksomheder og myndigheder i for eksempel Bruxelles, Dhaka (Bangladesh), Washington, København og Amsterdam. For mere dybdegående argumenter, kildehenvisninger og konkrete eksempler henviser vi til det komplette diskussionsoplæg på engelsk, som kan downloades her:

3 Forord: Ingen bæredygtighed uden skat De presserende problemer med at bekæmpe fattigdom og modarbejde økonomisk ulighed er også de globale virksomheders ansvar og udfordring. Bæredygtige samfund kræver flere skatteindtægter. Så enkelt er det. Men hvad vil det sige for en global virksomhed at føre en ansvarlig skattepraksis? Alt for længe har debatten om multinationale selskabers skattepraksis haft fokus på, hvad virksomhederne skal undgå at gøre for at være ansvarlige. Det har medført, at debatten er gået i hårdknude på grund af uenigheder om definitioner af eksempelvis skatteundvigelse, skattely, samt om, hvor stregen skal trækkes mellem acceptabel og uacceptabel skattepraksis for virksomheder. Med dette diskussionsoplæg ønsker Mellemfolkeligt Samvirke at fremme en konstruktiv debat om ansvarlig skattepraksis for globale virksomheder. Det handler om at placere ansvarlig skattepraksis højt i virksomhedernes strategiarbejde og værdidiskussioner. Og om virksomhedernes rolle i at skabe en demokratisk og bæredygtig samfundsudvikling i de lande, hvor de gør forretning. Virkelighedens verden er kompleks. Skatteansvarlighed skal måles på andet og mere end det beløb, som en virksomhed betaler i skat i et konkret år. Ansvarligheden er ikke en statisk tilstand, som virksomheder kan opnå på kort sigt. Der er heller ingen tjekliste for ansvarlig adfærd, som passer til alle virksomheder på tværs af brancher og geografiske placeringer. Når det er sagt, er der en lang række konkrete skridt og principper, som virksomhederne allerede i dag kan vælge at følge, og som målrettet vil kunne føre dem i retning af ansvarlig skattepraksis. I diskussionspapiret Getting to Good Towards Responsible Corporate Tax Behaviour fremlægger Mellemfolkeligt Samvirke, Oxfam, Christian Aid og ActionAid en række konkrete tiltag, som virksomheder kan vælge at følge for at forbedre deres indvirkning på samfundet. Og vi foreslår, at det er giver bedst mening at tænke på en virksomheds skatteansvar som en proces, som omfatter transparens, løbende vurdering og justering af virksomhedens skattepraksis i dialog med virksomhedens interessenter udover med et givent lands skattemyndigheder. Det betyder mere konkret, at både den enkelte virksomhed, dens interessenter og skattemyndighederne løbende skal kunne måle, hvordan og hvor virksomhederne bidrager til samfundet via en fair og styret skattepraksis. Det er et demokratisk grundprincip, der desværre ikke er på plads i dag. Med en bevidst og ansvarlig skattepraksis skal virksomheder fortsat have fokus på ejernes/aktionærernes krav og forventninger om klassisk profitmaksimering. Men de skal også forholde sig til global bæredygtighed, og til, hvordan virksomheden på kort og langt sigt bidrager til samfundsudviklingen i de lande, hvor de gør forretninger. Missionen, om at virksomhederne skal leve op til og acceptere behovet for ansvarlig skattepraksis, vil helt sikkert være en udfordring for mange. Men nogle af verdens førende virksomheder har allerede været i gang i flere år og de er med til at vise vejen frem på flere områder. Mærsk og Novo Nordisk er to af de danske virksomheder, der allerede deltager i Oxfam IBIS dialogprojekt om ansvarlig skat The Tax Dialogue on corporate responsibility. Mange flere er velkomne. Dér, og i andre fora, bidrager Mellemfolkeligt Samvirke med glæde til dialogen. Skat er for vigtigt til at overlade til skatteeksperterne alene, hvis vi skal sikre, at verden også er til at leve og drive forretning i på længere sigt. Troels Børrild, Seniorrådgiver (ansvarlig virksomhedsadfærd), Mellemfolkeligt Samvirke ActionAid Der vil altid være forskellige syn på, hvad ansvarlig skattepraksis vil sige (...) Men det er positivt, at dette diskussionspapir fremlægger flere mulige veje frem, og ikke en ensartet tjekliste, som virksomheder skal følge. Vi opfordrer alle virksomheder til at engagere sig i debatten. Chris Morgan, Head of EU Tax Group, KPMG UK Jane McCormick, Global Head of Tax, KPMG International Getting to Good Towards Responsible Corporate Tax Behaviour 3

4 Ansvarlig skat som en proces Overordnet foreslår vi, at alle virksomheder med fordel kan transformere deres nuværende skattepraksis til ansvarlig skattepraksis i en bevidst og styret proces, som indebærer større åbenhed, løbende vurdering af skatteadfærdens effekter samt gradvise og målbare forbedringer. Det er muligt på visse områder af virksomheders skattepraksis, som for eksempel på rapportering, at etablere ensartede standarder og krav. Men i forhold til bredden af de emner, der er relevante at overveje i vurderingen af en virksomheds skattepraksis, er der reelle forskelle i kontekst mellem virksomheder, der spiller ind. På grund af denne diversitet har vi bevidst undladt at foreslå en enslydende og detaljeret tjekliste eller standard for skatteansvarlighed for alle globale virksomheder. I april 2015 publicerede Mellemfolkeligt Samvirke og ActionAid en kortlægning og vurdering af de hidtidige forslag til ansvarlig skattepraksis og ansvarlig virksomhedsførelse. Den var baseret på en evaluering af 45 kilder med forslag udarbejdet af en lang række aktører herunder civilsamfund, aktivistinvestorer, multinationale virksomheder og skatteeksperter. Kortlægningen, og de identificerede mangler i forhold til udviklingslandenes behov, ligger til grund for Mellemfolkeligt Samvirke, Oxfam, Christian Aid og ActionAids forslag til bedre skatteadfærd i diskussionspapiret Getting to Good. Mellemfolkeligt Samvirke, Oxfam, Christian Aid og ActionAid foreslår således tre nøgleprincipper og otte områder af skatterelateret adfærd, som virksomheder med fordel kan forholde sig til, når de vurderer deres skattepraksis (se Figur 1). For hvert hovedområde fremlægger vi et bud på den overordnede vej frem. Figur 1. Ansvarlig skat som en proces Nøgleprincipper Åbenhed En ansvarlig virksomhed er udpræget transparent omkring sin virksomhedsstruktur og aktiviteter, sine skatteforhold og beslutninger herom Løbende vurdering En ansvarlig virksomhed vurderer og offentliggør løbende de finansielle, økonomiske og sociale effekter (positive og negative) af sine skatterelaterede beslutninger og praksis på en forståelig og dækkende måde Gradvise og målbare forbedringer En ansvarlig virksomhed bevæger sig progressivt, målbart og i dialog med sine interessenter i retning af at forbedre effekten af dens skattepraksis, når det fx gælder bæredygtig udvikling og menneskerettigheder for ansatte, forbrugere og borgere de steder, hvor virksomheden driver forretning. Hovedområder 1. Skatteplanlægning 2. Transparens i fht. offentligheden og rapportering 3. Ikke-offentlig rapportering 4. Relation til skattemyndigheder 5. Ledelse og styring af skattefunktionen 6. Effektvurdering af skattepolitik og -praksis 7. Lobbyarbejde og fortalervirksomhed vedr. skat 8. Skatterabatter 4 Getting to Good Towards Responsible Corporate Tax Behaviour

5 Eksempler på positive tiltag For hvert hovedområde fremlægger vi et bud på en overordnet, ansvarlig udviklingsvej. For skatterabatter (hovedområde 8) foreslår vi følgende vej frem: Skatterabatter: En skatte-ansvarlig virksomhed søger at fremme lige vilkår for alle virksomheder - og at blive behandlet som enhver sammenlignelig skattebetaler under et givent lands skatteregime. Virksomheden vedtager interne regler og rammer for at identificere og benytte skatterabatter og fritagelser, som kræver at skatterabatterne er tilgængelige for konkurrenter på samme vilkår, godkendt af relevante lovgivende myndigheder og offentligt tilgængelige. Virksomheden vil løbende søge at reducere brugen af skatterabatter, der hemmeligholdes for offentligheden, der ikke er vedtaget af relevante lovgivende myndigheder og ikke er tilgængelige for virksomhedens konkurrenter. (se Getting to Good, side 32) Det vil variere, hvilke hovedområder og positive tiltag, der er mest relevante og egnede for den enkelte virksomhed. Her er fire konkrete eksempler: 1 Virksomheder kan vedtage og offentliggøre en skattepolitik, der tager hensyn til virksomhedens omdømme, risikovillighed samt politik for ansvarlig virksomhedsadfærd - og forankre denne i bestyrelsen 2 3 Virksomheder Det har f.eks. Novo Nordisk, Vodafone og Unilever gjort. Virksomheder kan offentliggøre deres land-forland regnskaber før det bliver et lovkrav. Det har f.eks. Barclays Bank og flere andre store, europæiske banker gjort før det blev et lovkrav. kan offentligt tilkendegive støtte til international lovreform, der sigter mod at skabe større transparens omkring virksomheders skattepraksis. Det er udbredt med støtte fra virksomheder til at verdenssamfundet skal blive enige om globale aftaler f.eks. på klimaområdet. Det samme har virksomheder som Unilever og britiske SSE gjort på skatteområdet. 4 Virksomheder kan regelmæssigt tjekke deres brug af skatterabatter og ordninger til investeringsfremme for at sikre, at virksomheden leverer de investeringer, jobs eller forskning, som lå til grund for den tildelte skatterabat. Flere virksomheder fortæller os, at de gør dette, men vi er ikke bekendt med nogen virksomheder, der gør det offentligt endnu. Se flere eksempler på positive tiltag i diskussionspapiret Getting to Good Towards Responsible Corporate Tax Behaviour. Ikke en tjekliste Fraværet af én detaljeret opskrift på ansvarlig skattepraksis vil nok både være en lettelse og en større motivator for ledelser og skatteafdelinger i globale virksomheder. Og oplægget til en nuanceret tilgang til ansvarlig skattepraksis modvirker en entydig og forsimplet sortlistning af uansvarlige virksomheder. En sammenligning af virksomheders praksis vil dog stadig være mulig og synlig og vil afdække, hvilke virksomheder som har valgt en acceptabel og fair skattepraksis, og hvilke, der har en mere aggressiv praksis, som ikke er i overensstemmelse med det pågældende lands krav og behov. Der vil således være tale om, at ansvarlig skattepraksis ikke bliver set som en statisk succestilstand, som virksomheder kan opnå. Det er heller ikke en strategisk virksomhedsbeslutning, som ledelsen med et snuptag kan sætte et flueben ved. Der er tale om en dynamisk proces, hvor den gradvise indsats viser, at en virksomhed er i fremgang på dette område - uden at det dog vil kunne friholde virksomheden for kritik fra samfundets eller virksomhedens interessenter, hvis processen ikke følger målsætningen, eller det går for langsomt. Lovgivning er ikke nok De nuværende svagheder i det internationale skattesystem gør det muligt for internationale virksomheder at undgå at betale skat selv hvis det er utilsigtet. Netop derfor er der behov for en grundlæggende reform af de globale regler for virksomheders skatteberegning og betaling i de lande, hvor de gør forretning. Håndhævelse af sådanne regler i en international virksomhedskontekst er og vil fortsat være en udfordring Getting to Good Towards Responsible Corporate Tax Behaviour 5

6 særligt i udviklingslande, hvor skattemyndighedernes kapacitet til at vurdere og udfordre komplekse skattestrukturer er begrænset. Samtidig er det afgørende, at verdenssamfundet formår at stoppe den skadelige del af den internationale skattekonkurrence, der driver selskabsbeskatningen i bund og skatterabatterne op i dårligt styrede forsøg på at tiltrække internationale investeringer. Hvis ikke det sker ser det sort ud for verdenssamfundets planer om at realisere FN s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling frem mod Et mere socialt retfærdigt skattesystem, der bidrager til finansieringen af de store udfordringer, som verden står over for, forudsætter ikke alene en reform af de globale skatteregler. Det kræver også en ændring i virksomhedernes holdning og tilgang til ansvarlig skattepraksis. God selskabsledelse og ansvarlig virksomhedsadfærd handler om lovgivning og restriktioner, men lige så meget om virksomhedernes værdier, som bør være retningsgivende og afspejle sig i den enkelte virksomheds skattepraksis. Derfor giver det mening for virksomheder at tænke på ansvarlighed udover at overholde lovens bogstav, når de skal fastlægge deres skattepraksis i hvert enkelt land. Skat er også en investering Der er gode grunde til, at virksomheder bør interessere sig for ansvarlig skattepraksis. For det første er det i virksomheders egen langsigtede interesse, fordi det støtter udviklingen i de samfund, hvor profitable, bæredygtige virksomheder trives. Ansvarlig skattepraksis hjælper det enkelte land og vil samtidig styrke virksomhedernes langsigtede interesser. Der er reelt tale om en win-win situation. De bedste virksomheder og deres investorer anerkender allerede i dag, at de kun kan være succesfulde på den lange bane, hvis samfundet omkring dem også har succes. Derfor kan man med rimelighed betragte skattebetaling som en forretningsmæssig investering, der gavner virksomheden og samtidig støtter udviklingen i de lande og samfund, hvor de bæredygtige virksomheder kan opnå fremgang, vækst og et positivt omdømme. Skatten er dermed et godt skridt i retning mod de fredelige, stabile samfund, der over tid kan opbygge uddannelsessystemer og tilbud, tilbyde bæredygtig infrastruktur og skabe demokratier med ligestilling så lokalbefolkningen kan leve som ansvarlige samfundsborgere og forbrugere. Med ansvarlig skattebetaling kan virksomhedernes således også bane vejen for stabil og kompetent regeringsførelse, som kan realisere de globale ambitioner i verdenssamfundet. På den måde kan arbejdet med ansvarlig skattepraksis også være med til at bekæmpe korruption, som er så skadelig for både samfundsudviklingen og et sundt forretningsklima. Det handler om virksomhedens værdier og ansvar Desuden er der en stigende forståelse blandt virksomheder og deres interessenter for, at virksomhedernes skattepraksis - på godt og ondt påvirker menneskers liv rundt over alt på kloden. På den måde er skattepraksis ikke anderledes end andre forretningsmæssige- og operationelle beslutninger, som virksomhederne konstant skal forholde sig til. Effekterne af virksomhedernes skattepraksis har enorm samfundsøkonomisk betydning, idet skatteadfærden direkte påvirker regeringernes skatteprovenu, som igen er forudsætningen for at finansiere landets udvikling og realisere borgernes fundamentale rettigheder. På lokalt plan kan effekterne af en fornuftig og fair skattepraksis få direkte indflydelse på de økonomiske og sociale vilkår, idet skatterelaterede virksomhedsbeslutninger kan være med til at sikre, at borgerne, specielt i udviklingslande, får andel i vitale investeringer, skabelsen af gode kvalitetsjobs, overførsel af teknologi og færdigheder etc. Samlet set påvirker det menneskerettighederne for arbejdstagere, forbrugere og borgere positivt i de lande, hvor virksomhederne med en fast og værdibaseret politik for fair skattepraksis driver forretning. Derfor er det afgørende for de internationalt arbejdende virksomheder og samfundet omkring dem, at deres skattepraksis er konsistent med virksomhedernes grundlæggende værdier og ønske om at bidrage til bæredygtig udvikling i tråd med fx FN s Global Compact-initiativ og FN s Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhverv (UNGPs). Ansvarlighed minimerer risici Endelig bør virksomhederne i høj grad også bekymre sig om ansvarlig skattepraksis, fordi skatteundvigelse skaber alvorlige risici for virksomhedens omdømme. Virksomheder, som bliver oplevet som uansvarlige, også når det gælder skattepraksis og betaling af skat, bliver i stigende omfang eksponeret negativt i medierne, som et i forbindelse med Lux Leaks og Panama Papers. Eksponeringen sker på vegne af offentligheden og samfundet, uanset om virksomheden mener sig uretfærdigt eller misforstået behandlet. Når skattemyndighederne udfordrer en virksomheds skattetænkning, kan virksomheden hurtigt miste værdi på aktiemarkedet - og mindske investorernes tillid til virksomhedens evne til at styre skatterisici og fremtidige afkast. For investorer screener i stigende omfang virksomheder for skatterisici, der kan have betydning for det forventede afkast. Det kan også resultere i, at en virksomhed skal betale højere omkostninger, når den skal rejse kapital. 6 Getting to Good Towards Responsible Corporate Tax Behaviour

7 En virksomheds rammebetingelser påvirkes også, hvis politikerne og myndighederne får opfattelsen af, at internationale virksomheder forsøger at betale så lidt skat som muligt i det enkelte land. Særligt hvis det sker ofte ved at udnytte mangelfuld lovgivning. Så kan virksomhederne blive udsat for et latent pres i form af strammere og ofte mere komplicerede skatteregler. Det sker bl.a. som en konsekvens af virksomhedernes manglende åbenhed om netop deres skattebetaling og praksis. Konsekvensen heraf er ofte det paradoks, at skattelovgivningens omfang og kompleksitet bliver øget. Og virksomhederne bliver udfordret på beregningen af deres skattebetaling, uanset om den er korrekt, ukorrekt eller et resultat af aggressiv skatteplanlægning. Vi mener, at ansvarlig skattepraksis, der rækker ud over lovens bogstav, er den mest effektive måde for virksomheder til at minimere disse risici. Derfor arbejder Mellemfolkeligt Samvirke med skat Sammen med andre udviklingsorganisationer og sociale bevægelser arbejder Mellemfolkeligt Samvirke arbejder for at bekæmpe fattigdom og opbygge retfærdige og lige samfund, der er økonomisk, socialt og miljømæssigt bæredygtige. Det er vores opgave at forstå, præge og dele viden om, at virksomheder har mulighed for, men også forpligtelser til at forme og forandre liv i de lande og områder, hvor de driver virksomhed. En stor del af vores arbejde er fokuseret på udviklingslande, hvor millioner af kvinder og mænd lever i fattigdom og bliver nægtet deres rettigheder. Interesseret i dialog? Virksomheder, og andre aktører, der er interesserede i dialog om ansvarlig skattepaksis for globale virksomheder, er velkomne til at henvende sig til Troels Børrild, Mellemfolkeligt Samvirke på trb@ms.dk og Det er en uhyre værdifuld og interessant rapport, der nu foreligger vedrørende virksomheders skattepraksis. ( ) Vi skal alle forstå, at situationen i et land og i verden bl.a. er betinget af den indstilling til og solidaritet i forhold til fællesskabet, som erhvervslivet og befolkningen i det pågældende land og i verden praktiserer. Skattekulturen er i meget høj grad medbestemmende med hensyn til, hvilken sundheds-, uddannelses-, miljø- og anden politik, der kan formuleres og implementeres i landet. Steen Hildebrandt, Professor, ph.d. Gennem vores arbejde ude i verden ved vi, hvor afgørende det er for udviklingslandene at skaffe indtægter via opkrævning af skatter herunder skatter fra landenes virksomheder. Skatterne finansierer statens udgifter og ydelser til fx sundhed, uddannelse og alle former for offentlig infrastruktur. Skatten er således afgørende for, at den lokale befolkning kan fungere og får de nødvendige betingelser for at sikre menneskers basale rettigheder og mulighederne for at forbedre deres levestandard, øge ligheden mellem landets befolkningsgrupper og opbygge velfungerende økonomier. Det er derfor, at vi på linje med mange andre aktører opfordrer verdenssamfundet og de globale virksomheder til at støtte reformer og tiltræde bindende regler og aftaler om et mere retfærdigt globalt skattesystem, end man kender det i dag. Det handler samtidig om god selskabsledelse og ansvarlig virksomhedspraksis. Virksomhederne skal være parate til at tage meningsfulde og ansvarlige skridt, når det gælder deres skattepraksis i de lande, hvor de gør forretning og henter indtjening. Getting to Good Towards Responsible Corporate Tax Behaviour 7

8 Mellemfolkeligt Samvirke arbejder for at bekæmpe fattigdom over alt i verden ved at hjælpe verdens fattigste til selv at kæmpe for deres rettigheder og bryde de strukturer, der holder dem fast i sult og fattigdom. Vi har mere end 70 års erfaring med udviklingsarbejde, og vores indsatser sigter efter at forbedre levevilkårene for fattige mennesker, så de kan klare sig selv på langt sigt. Vores målgrupper i projekter og feltarbejde er primært kvinder og unge. Sammen med lokale organisationer arbejder vi for at støtte verdens fattigste mennesker i at kende og kræve deres rettigheder, så de kan være med til at opbygge demokratiske og bæredygtige samfund. Mellemfolkeligt Samvirke er en del af den internationale sammenslutning: ActionAid, som arbejder med udviklingsbistand i flere end 40 lande i verden og når ud til flere end 25 millioner af verdens fattigste. Mellemfolkeligt Samvirke Fælledvej København N