Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger i København 4. kvartal 2002

Transkript

1 Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger i København 2002 Nr juni 2003

2 Arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger i København 2002 Bent Regner Andersen Tlf.: Indledning Kvartalsstatistikken om deltagelse i de arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger omfatter alle de foranstaltninger, der er gældende i henhold til arbejdsmarkedsreformen pr. 1. januar 1994 med senere ændringer. I denne artikel bringes tal for 2002 suppleret med tal for 2001 og Statistikken er udarbejdet på grundlag af Danmarks Statistiks opgørelser, og den medtager alle arbejdsmarkedspolitiske aktiverings- (beskæftigelse, uddannelse mv.), orlovs- og tilbagetrækningsordninger i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik (dagpengeberettigede i AF-regi), lov om aktiv socialpolitik, (kontanthjælpsberettigede og berettigede til starthjælp), integrationsloven, lov om børnepasningsorlov, lov om servicejob, lov om arbejdsløshedsforsikring (overgangsydelse og efterløn). Aktiveringsordninger, der retter sig mod personer med nedsat erhvervsevne som f.eks. fleksjob (ikke førtidspensionister) og skånejob (førtidspensionister) efter lov om aktiv socialpolitik, er ikke med i den egentlige statistik over arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger, men opgøres særskilt i denne artikel. Følgende ordninger var for første gang med i statistikken fra : Vejledningsog introduktionsforløb for dagpengeberettigede, tidligere var kun kontanthjælpsberettigede medregnet. Desuden er intensiv jobsøgning og særlig formidling for dagpengeberettigede opgjort særskilt. Disse foranstaltninger indførtes pr , men blev i 2001 opgjort under ordinær uddannelse med uddannelsesgodtgørelse. Fra 2002 er kortvarige kurser for dagpengeberettigede flyttet fra ordinær uddannelse med uddannelsesgodtgørelse til vejlednings- og introduktionsforløb. Opgørelsesenheden (antal deltagere) er det gennemsnitlige antal (fuldtids)deltagere i et. En nærmere redegørelse for datagrundlag og definitioner findes i afsnit 5, side Arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger Tabellerne I tabel 1-4 bringes tal for København, resten af Hovedstadsregionen og hele landet. Tabel 1 og 3 viser deltagelsen fordelt efter foranstaltning, og tabel 1 belyser endvidere ledigheden samt den samlede deltagelse og ledighed. Tabel 2 viser deltagelsen fordelt efter køn og alder, og i tabel 4 er jobtræningspersoner og personer i servicejob fordelt på privat og offentlig sektor. Tabel 5-7 vedrører kun København. I tabel 5 og 6 er foranstaltningerne suppleret med oplysning om, hvorvidt deltagerne er dagpengeberettigede eller kontanthjælpsberettigede. Tabel 6 er også opdelt efter køn og alder. I tabel 7 fordeles københavnske jobtræningspersoner og personer i servicejob efter sektor, køn og alder. Tabel 8 er en opgørelse af personer med fleks- eller skånejob i København, resten af Hovedstadsregionen og hele landet. Tabel 9 og 10 er en opgørelse af antal deltagere i arbejdsmarkedets udkant (bruttoledigheden). Tabel 9 viser hovedtal for København, resten af Hovedstadsregionen og hele landet. Tabel 10 er en opgørelse for København af de foranstaltninger, der indgår Antal deltagere og antal ledige I 2002 var der deltagere i de arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger i København svarende til 7,4 pct. af arbejdsstyrken, hvilket er 3 pct. eller 650 færre end i Der var flere deltagere i særligt aktiverende forløb og efterløn, mens antal personer på orlov var væsentligt lavere. Sammenlignet med steg deltagelsen med næsten 500 eller 2 pct. Stigningen kan især henføres til uddannelse og særligt 2 Orientering 2003 nr. 16

3 Figur 1. Gnstl. antal deltagere. Pct. af arbejdsstyrken (inkl. tilbagetrækning) 12 aktiverende forløb, mens færre var på orlov til børnepasning. Normalt er aktiveringen og i særlig grad uddannelsesaktiveringen mindre i sommermånederne, der indgår i 3., end i de øvrige er. I hele landet deltog eller 9,6 pct. af arbejdsstyrken i 2002, hvilket er 2 pct. flere end i og 2 pct. færre end i I alt var der i deltagere og ledige i København svarende til 13,0 pct. af arbejdsstyrken. Dermed ligger den samlede deltagelse og ledighed i København fortsat på et lavere niveau end i landet som helhed, men forskellen er blevet mindre gennem det seneste år. I hele landet var 14,2 pct. af arbejdsstyrken eller enten deltagere eller ledige. Sammenlignes 2002 med året forud steg den samlede deltagelse og ledighed i København med 5 pct. og med 1 pct. i hele landet. En del af deltagerne i de arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger er enten i en tilbagetrækningsordning (efterløn og overgangsydelse) eller på orlov fra beskæftigelse. En opgørelse af personer der enten er ledige, på orlov som ledige eller i en foranstaltning som ledige med henblik på at opnå ordinær beskæftigelse, bør derfor ikke medtage personer i tilbagetrækning eller orlov fra beskæftigelse, men inddrage personer i fleks- og skånejob. I tabel 9 og 10 er foretaget en sådan opgørelse over deltagere i arbejdsmarkedets udkant, også benævnt bruttoledigheden. I afsnit 4 er opgørelsen kommenteret Deltagelse efter foranstaltning 46 pct. af deltagerne i København var i en tilbagetrækningsordning i Heraf var efterlønsmodtagere og 906 med overgangsydelse i alt Blandt de resterende deltagere var 860 i AF-aktivering (se tabel 5), 513 i kommunal aktivering, på orlov, 238 ansat i servicejob og 586 i lære under den særlige voksenlærlingeordning. Af de AF-aktiverede (se tabel 5) var i under uddannelse (ordinær uddannelse med uddannelsesgodtgørelse, særlige uddannelsesforløb for dagpengeberettigede, intensiv jobsøgning og særlig formidling) og i beskæftigelse (jobtræning). Blandt de kommunalt aktiverede (tabel 5) var dvs. 71 pct. af de kommunalt aktiverede i særligt aktiverende forløb, der kombinerer uddannelse og beskæftigelse, herunder også introduktionsforløb for udlændinge. 540 kommunalt aktiverede var i individuel jobtræning eller frivillige ulønnede aktiviteter og 307 i jobtræning med løn, mens 365 var i uddannelsesaktivering (særlige uddannelsesforløb for kontanthjælpsberettigede samt voksen- og efteruddannelse). Figur 2. Gnstl. antal deltagere og arbejdsløse. Pct. af arbejdsstyrken (inkl. tilbagetrækning) København Hovedstadsreg. ekskl. København Hele landet København Hovedstadsreg. ekskl. København Hele landet kvt kvt. kvt. kvt. kvt kvt. kvt kvt kvt. kvt. kvt. kvt kvt. kvt Orientering 2003 nr. 16 3

4 Figur 3. Gnstl. antal deltagere, Pct. af arbejdsstyrken (inkl. tilbagetrækning) Tilbagetrækning Orlov Voksenlærlinge, servicejob, voksenuddannelsesstøtte Aktivering i AF-regi Kommunal aktivering 2 0 København Hovedstadsregionen ekskl. Kbh. Hele landet I tabel 5 og 6 er personer på orlov opdelt efter, om de var ledige eller i beskæftigelse umiddelbart før orloven. I 2002 var på orlov for at passe børn, heraf 502 fra ledighed og 704 fra beskæftigelse. Kun 1 havde fortsat orlov til uddannelse. Tilgangen ophørte Sammenlignet med hele landet (figur 3 og tabel 1) var deltagelsen i København målt i forhold til arbejdsstyrken en del mindre i tilbagetrækningsordningerne og lidt større inden for AF og kommuna1 aktivering. Årsagen til at deltagelsen i tilbagetrækningsordningerne i forhold til den samlede arbejdsstyrke er mindre i København er hovedsagelig demografisk betinget, idet de årige (målgruppen for tilbagetrækningsordningerne), der enten er i arbejdsstyrken eller i en tilbagetrækningsordning udgør 12 pct. af den samlede arbejdsstyrke (inkl. tilbagetrækningsordninger) i København og 20 pct. i hele landet. Målt i forhold til de årige i arbejdsstyrken var 29 pct. af københavnerne i 2002 i en tilbagetrækningsordning og 31 pct. i hele landet Deltagelse efter alder Antal deltagere i København under 25 år er sammenlignet med for et år siden faldet med 4 pct., med 10 pct. blandt de årige og med 2 pct. blandt de 30 årige og derover. I 2002 var af deltagerne under 25 år og i aldersgruppen år, mens var 30 år og derover (heraf 54 pct. med efterløn eller overgangsydelse). I forhold til arbejdsstyrken er deltagelse lavere i København end i landet som helhed inden for alle 3 aldersgrupper. Tabel 6 viser, at af de unge københavnere under 30 år deltog i kommunal aktivering i 2002, heraf eller 75 pct. som deltagere i særligt aktiverende forløb, 147 eller 9 pct. i individuel jobtræning eller frivillige ulønnede aktiviteter og 128 eller 8 pct. i et uddannelsesforløb. 161 under 25 år og årige var i AF-aktivering, mens 341 under 30 år havde orlov i 2002 (heraf 158 til børnepasning fra ledighed og 183 til børnepasning fra beskæftigelse). Endelig var 271 i alderen år voksenlærlinge. Blandt de 30 årige og derover var i en tilbagetrækningsordning, 025 i AF-aktivering og i kommunal aktivering. Endelig havde 865 orlov (heraf 343 til børnepasning fra ledighed, 521 til børnepasning fra beskæftigelse), mens 314 var voksenlærlinge med særlig støtte og 238 i et servicejob. 4 Orientering 2003 nr. 16

5 2. Deltagelse efter køn Sammenlignet med 2001 steg den samlede deltagelse for københavnske mænd med 2 pct., mens kvinderne havde 2 pct. færre deltagere. Forskellen i udviklingen skyldes i særlig grad, at antal personer på børnepasningsorlov (hovedsagelig kvinder) er faldet kraftigt, idet der ikke kan gives børnepasningsorlov for børn født efter den Forældre til disse børn er omfattet af den udvidede barselsorlov, der ikke indgår i statistikken over arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. 330 flere københavnske mænd end kvinder (tabel 2) deltager i en arbejdsmarkedsforanstaltning, men målt i forhold til arbejdsstyrken var mændenes deltagelse lidt mindre end kvindernes, idet 7,2 pct. af mændene deltog i en arbejdsmarkedsforanstaltning mod 7,5 pct. af kvinderne i I hele landet lå mændenes deltagelse på 8,0 pct. af arbejdsstyrken lidt over niveauet i København, mens kvindernes deltagelse på 11,3 pct. var væsentlig større. Tabel 6 viser, at københavnske mænd i noget højere grad end kvinder er deltagere i kommunal aktivering. 62 pct. af de kommunalt aktiverede var mænd i Blandt stadig færre personer på orlov er kvinderne i klart overtal, idet disse udgjorde 81 pct. af samtlige. I tilbagetrækningsordningerne var der en mindre overvægt af kvinder og i AFaktivering og i servicejob en mindre overvægt af mænd, mens mænd udgjorde 68 pct. af det samlede antal voksenlærlinge. 3. Fleks- og skånejob i 2002 Uden for den egentlige arbejdsmarkedsforanstaltningsstatistik opgøres i tabel 8 deltagelsen i fleksjob (ikke førtidspensionister, med varige begrænsninger i arbejdsevnen) og skånejob (førtidspensionister). I afsnit 5.5. er redegjort for ordningernes omfang. Antal deltagere i disse ordninger er ikke opgjort som fuldtidspersoner (gennemsnitligt antal), idet der ikke er korrigeret for, at nogle deltagere ikke har haft et fleks- eller skånejob i hele et. I København var der i løbet af 2002 i alt personer med enten fleks- eller skånejob havde et fleksjob og 164 et skånejob, og 35 pct. var beskæftiget i den private sektor. Sammenlignet med for et år siden er det samlede antal personer med fleksog skånejob steget med 44 pct. Stigningen kan henføres til fleksjob og her i særlig grad til den offentlige sektor. Sammenlignet med var der 7 pct. flere i fleks- eller skånejob i I hele landet var i alt i et fleks- eller skånejob eller 32 pct. flere end året forud. Omregnes deltagerne i fleks- og skånejob til det gennemsnitlige antal i et, var der i gennemsnit i københavnere i et fleks- eller skånejob heraf 990 i fleksjob og 157 i skånejob. I hele landet var det gennemsnitlige antal i fleks- eller skånejob Figur Gnstl. antal deltagere i arbejdsmarkedets udkant (bruttoledighed). Pct. af arbejdsstyrken (inkl. personer midlertidigt uden for arbejdsstyrken) København Hovedstadsreg. ekskl. København 15 Hele landet kvt. kvt. kvt. kvt. kvt. kvt. kvt. kvt Anm.: Opgjort ekskl. voksenlærlinge med særlig støtte, da der kun findes tal fra og med Orientering 2003 nr. 16 5

6 Deltagere i arbejdsmarkedets udkant (bruttoledigheden) Tabel 9 og 10 samt figur 4 viser en opgørelse af den gennemsnitlige deltagelse i arbejdsmarkedets udkan, eller hvad man kunne kalde bruttoledigheden. Den registrerede ledighed omfatter kun personer uden arbejde, der er til rådighed for arbejde, og som er aktivt arbejdssøgende. Personer, der er i en aktiveringsforanstaltning i beskæftigelse eller uddannelse, opfylder som hovedregel ikke disse betingelser. Det samme gælder for ledige, der er på arbejdsmarkedsorlov. Disse personer indgår i stedet for i arbejdsmarkedsforanstaltningsstatistikken. Denne omfatter dog også personer, der enten er på orlov/uddannelse fra beskæftigelse og personer, der har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet (efterløn mv.). Et mål for bruttoledigheden kunne derfor være summen af ledige, aktiverede, der forud for aktiveringen var ledige og personer på arbejdsmarkedsorlov fra ledighed. Derudover bør man medregne andre personer på arbejdsmarkedet, der er i støttet beskæftigelse, og som sandsynligvis ville være ledige, hvis der ikke blev givet støtte til beskæftigelsen, f.eks. fleks- og skånejob og voksenlærlinge med særlig støtte. De ovenfor nævnte personer er alle deltagere på arbejdsmarkedet, men ikke i ordinær beskæftigelse. Her er de benævnt personer i arbejdsmarkedets udkant. Personer i arbejdsmarkedets udkant kan grupperes efter, om de er i arbejdsstyrken, der omfatter beskæftigede med løn og arbejdsløse, eller om de er midlertidigt uden for arbejdsstyrken. Personer midlertidigt uden for arbejdsstyrken kan yderligere grupperes efter, om de er under uddannelse eller i andre former for aktivering mv. Af tabel 10 fremgår hvilke arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger, der henføres til hvilke grupper. Figur 4 viser, at bruttoledigheden i København er faldet fra næsten 20 pct. af arbejdsstyrken i 1995 til under 9 i Det kraftigste fald skete i perioden fra 1995 til begyndelsen 2000, hvorefter faldet var mere moderat. Igennem de 4 første er af 2002 har bruttoledigheden dog været stigende sammenlignet med de tilsvarende er året forud. Fra 3. til var stigningen dog kun på 90 personer. Sammenlignes udviklingen i København med hele landet ses, at niveauet i København lå 4-6 procentpoint (afhængig af i året) over landsniveauet i begyndelsen af perioden, men at faldet i København fra midten af 1996 var væsentligt kraftigere frem til begyndelsen af 2000, hvor den københavnske bruttoledighed nåede landsniveauet. I de 3 første er af 2002 steg bruttoledigheden mere i København end i hele landet, mens stigningen fra 3. til var størst i hele landet. Målt i forhold til arbejdsstyrken lå den københavnske bruttoledighed i ,7 procentpoint over hele landet. Af tabel 9 fremgår, at der i 2002 i København i gennemsnit var deltagere i arbejdsmarkedets udkant svarende til 9,8 pct. af arbejdsstyrken, hvilket var eller 12 pct. flere end året forud. Antal ledige steg med eller 19 pct., mens personer i støttet beskæftigelse steg med 719 eller 28 pct., og personer midlertidigt uden for arbejdsstyrken faldt med 343 eller 4 pct. Langt den største del af stigningen i bruttoledigheden kan således henføres til et stigende antal ledige. I hele landet var der personer i arbejdsmarkedets udkant eller 4 pct. flere end i I alt var 9,1 pct. af arbejdsstyrken i arbejdsmarkedets udkant i hele landet. Sæsonsvingninger vanskeliggør direkte sammenligninger mellem et og det foregående. I København var bruttoledigheden målt i forhold til arbejdsstyrken uforandret fra til 2002, mens der mellem de tilsvarende er året forud var en stigning på 0,1 procentpoint (figur 4). I hele landet steg bruttoledigheden mellem tilsvarende er i 2002 med 0,2 og i 2001 med 0,4 procentpoint. I forhold til arbejdsstyrken var der i 2002 i København 1,2 pct. i støttet beskæfti- 6 Orientering 2003 nr. 16

7 gelse, 5,6 pct. var ledige og 3,0 pct. var midlertidigt uden for arbejdsstyrken. I hele landet var andelen af ledige og personer midlertidigt uden for arbejdsstyrken lavere end i København, mens den var større for støttet beskæftigelse. Tabel 10 viser, at inden for støttet beskæftigelse med løn var københavnere i jobtræning, mens havde et fleks- eller skånejob og 238 et servicejob. I gruppen midlertidigt uden for arbejdsstyrken var under uddannelse og deltagere i anden form for foranstaltning herunder 486 i individuel jobtræning, 502 på orlov fra ledighed for at passe børn og 259 i et vejlednings - og introduktionsforløb herunder kortvarige kurser. 5. Datagrundlag og definitioner 5.1. Datagrundlag og omfang Statistikken over de arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger er udarbejdet på grundlag af udtræk fra Danmarks Statistiks Statistikbank. Statistikken er opgjort svis. Alle arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger medtages dvs. alle aktiverings-, orlovsog tilbagetrækningsforanstaltninger for arbejdsløse. Desuden medtages tilsvarende foranstaltninger, der retter sig mod beskæftigede, hvis et af formålene med ordningen er at fremme jobrotation eller cirkulationen på arbejdsmarkedet. I dette afsnit beskrives de arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger, som de var gældende i Aktiveringsforanstaltninger for arbejdsløse kan være beskæftigelse, uddannelse eller kombinationer heraf (anden aktivering) og har til formål at bringe de arbejdsløse fra passiv forsørgelse til ustøttet deltagelse på det ordinære arbejdsmarked inden for rammerne af lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik (dagpengeberettigede), lov om aktiv socialpolitik (kontanthjælpsberettigede) og integrationsloven, der omfatter udlændinge med introduktionsydelse. Aktiveringsordninger, der retter sig mod personer med nedsat erhvervsevne som f.eks. skåne- og fleksjob (jfr. lov om aktiv socialpolitik), indgår ikke i den egentlige statistik over arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger, men opgøres særskilt. Aktivering af dagpengeberettigede foregår i AF(arbejdsformidling)-regi og omfatter foranstaltningerne: jobtræning, individuel jobtræning, puljejob, ordinær uddannelse med uddannelsesgodtgørelse, intensiv jobsøgning, særlig formidling, særligt tilrettelagte uddannelsesforløb, vejlednings- og introduktionsforløb, arbejdspraktik. Kontanthjælpsberettigede (herunder starthjælpsberettigede) og udlændinge med integrationsydelse deltager i kommunal aktivering, der omfatter foranstaltningerne: jobtræning, individuel jobtræning, frivillige ulønnede aktiviteter, særligt tilrettelagte uddannelsesforløb, voksen- og efteruddannelse, særligt tilrettelagte aktiverende forløb, vejlednings- og introduktionsforløb, forsøgsprojekter, introduktionsuddannelse (udlændinge). Under beskæftigelse indgår også beskæftigelse inden for de offentlige områder efter lov om servicejob. Formålet er at hjælpe langtidsledige på 48 år og derover til ansættelse i varige stillinger. Under uddannelse henføres endvidere uddannelse for beskæftigede og ledige efter lov om støtte til voksenuddannelse. Hensigten er såvel at fremme uddannelse som jobrotation. Orientering 2003 nr. 16 7

8 Endvidere indgår voksenlærlingeordningen, der med henvisning til lov om aktiv arbejdsmarkedspolitik har til formål dels at støtte virksomheder, der ansætter voksenlærlinge, dels at modvirke dannelse af flaskehalse på arbejdsmarkedet. Orlov omfatter de orlovsydelser, der ligger inden for rammerne af lov om børnepasningsorlov, og hensigten er at tilgodese arbejdsmarkedspolitiske og social- og familiepolitiske behov ved at skabe økonomisk grundlag for, at personer med tilknytning til arbejdsmarkedet kan opnå orlov til børnepasning. Tilbagetrækning omfatter foranstaltninger, der tager sigte på at afkorte den erhvervsaktive periode og dermed medvirke til større cirkulation og jobrotation i henhold til lov om arbejdsløshedsforsikring. Deltagere i de forskellige arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger modtager under deltagelsen en ydelse/godtgørelse eller løn efter regler gældende for den enkelte foranstaltning. Personer, der deltager i uddannelse med arbejdsløshedsdagpenge, er ikke omfattet af arbejdsmarkedsforanstaltningsstatistikken, idet de regnes som ledige og indgår i arbejdsløshedsstatistikken Gnstl. antal deltagere og ledige Opgørelsesenheden er det gennemsnitlige antal (fuldtids)deltagere i et udregnet som summen af de enkelte deltageres deltagelsesgrader. Deltagelsesgraden udregnes som: forholdet mellem de dage i et en person deltager i en foranstaltning og antal dage i et ganget med forholdet mellem det ugentlige antal timer i foranstaltningen og det mulige antal timer. Der udregnes en deltagelsesgrad for hver foranstaltning, personen deltager i. Nedenfor gives et eksempel på beregningen af deltagelsesgrad og det gennemsnitlige antal (fuldtids)deltagere: En person, der i 2002 (med 92 dage) deltog i en bestemt foranstaltning i 61 dage med et ugentligt timetal på 30 ud af 37 mulige, fik deltagelsesgraden 61/92 x 30/37 = 0,538 En anden person i samme foranstaltning havde deltagelsesgraden 0,457. Det gennemsnitlige antal deltagere for de 2 personer i 2002 var 0,538+0,457= 0,995, der efter afrunding opgøres som 1 gennemsnitlig deltager. Geografisk er deltagerne henført til deres bopælskommune primo et. Ved antal ledige forstås det gennemsnitlige antal jfr. arbejdsløshedsstatistikken. Det gennemsnitlige antal deltagere er opgørelsesmæssigt sammenligneligt med det gennemsnitlige antal ledige. På grund af afrundinger kan summerne af det gennemsnitlige antal deltagere afvige fra totalerne Aktivering af arbejdsløse Aktivering af arbejdsløse sker inden for hovedgrupperne støttet beskæftigelse, uddannelse og anden aktivering og er rettet mod såvel dagpengeberettigede arbejdsløse (aktivering i AF-regi) - som kontanthjælpsberettigede arbejdsløse (kommunal aktivering) og udlændinge, der modtager introduktionsydelse (kommunal aktivering). Ledige dagpengeberettigede mellem 25 og 60 år aktiveres i 3 år (aktivperioden) efter 1 år med ledighed (dagpengeperioden). Unge under 25 år aktiveres i 3½ år efter 6 måneders ledighed. Ledige på 60 år og derover skal aktiveres efter 6 måneders ledighed med en aktiveringsperiode på 2 år. For unge dagpengeberettigede under 25 år uden uddannelse skal mindst 18 måneder af aktiveringen foregå som uddannelse. Hvis visse krav om forudgående beskæftigelse er opfyldt, kan uddannelsen dog erstattes af andre aktiveringstilbud. 8 Orientering 2003 nr. 16

9 Personer, der ikke har været aktiveret i mindst 75 pct. af aktivperioden, tilbydes supplerende aktivering efter aktivperiodens udløb. Arbejdsløse kontanthjælpsmodtagere under 30 år, der ikke har en uddannelse, skal have et tilbud om aktivering på mindst 30 timer pr. uge i 18 måneder (pligtperiode) efter senest 13 ugers passiv kontanthjælp. Har den kontanthjælpsberettigede under 30 år en uddannelse, har vedkommende ret og pligt til et tilbud af 6 måneders varighed. Kontanthjælpsmodtagere under 30 år, der udover ledighed har sociale problemer, aktiveres i 18 måneder, og det ugentlige timetal fastsættes efter behov. Efter 3 måneders passiv kontanthjælp efter udløbet af en aktiveringsperiode skal der gives et nyt tilbud. Kommunerne kan tilbyde aktivering i større omfang end nævnt ovenfor. Kontanthjælpsmodtagere på 30 år og derover har efter 12 måneders passiv kontanthjælp ret til et tilbud om aktivering. Efter 6 måneders kontanthjælp kan de tilbydes voksen- og efteruddannelse. Kommunerne kan aktivere ud over det, de har pligt til. Aktiverede kontanthjælpsberettigede skal have en aktiveringsfri måned inden for hver 12 måneders periode (feriemåned). Udlændinge, der modtager introduktionsydelse, tilbydes et 3 årigt introduktionsprogram, der sammensættes af introduktionsuddannelse og aktivering. 5. Beskrivelse af foranstaltningerne Nedenfor beskrives de enkelte foranstaltninger, der indgår i statistikken over arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger, som de var gældende i Beskrivelserne er ikke udtømmende og tilsigter kun at give et overblik over, hvad de enkelte foranstaltninger dækker. Udlændinge med introduktionsydelse tilbydes udover introduktionsuddannelse de samme aktiveringsforanstaltninger som kontanthjælpsmodtagere med undtagelse af egentlig jobtræning. Støttet beskæftigelse Ledige dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere kan tilbydes støttet beskæftigelse (jobtræning, individuel jobtræning, puljejob, servicejob, frivillige ulønnede aktiviteter). Jobtræning Kan tilbydes ledige, der kan beskæftiges på det ordinære arbejdsmarked og kan gives på forskellige tidspunkter i et aktiveringsforløb afhængigt af behov. Ansættelse kan ske hos såvel private som offentlige arbejdsgivere, og der kan gives løntilskud til disse. Individuel jobtræning Tilbydes ledige, der kun vanskeligt kan beskæftiges på normale løn- og arbejdsvilkår. Ansættelse kan ske hos såvel offentlige som private arbejdsgivere eller foregå i beskæftigelsesprojekter i den offentlige eller private sektor. Puljejob Ledige dagpengeberettigede kunne før få tilbud om beskæftigelse inden for særlige puljejob, som er oprettet inden for offentlige serviceområder. Efter kan der ikke oprettes nye puljejob. Servicejob Dagpengeberettigede personer, der er fyldt 48 år, og som har været omfattet af ret og pligt til aktivering i mindst 6 måneder (det vil i praksis sige, at man har været ledig i ca. 1½ år), eller personer, som er omfattet af retten til forlængede dagpenge, eller personer som modtager overgangsydelse, kan i henhold til lov om servicejob ansættes i varige stillinger i statsinstitutioner, i (amts)kommuner, i selvejende institutioner, der udfører offentlige serviceopgaver og i ikke-kommercielle humanitære organisationer. Der gives løntilskud til servicejob. Ordningen er indført pr og udvidet Servicejob indgår først i statistikken fra og med Efter kan der ikke oprettes nye servicejob. Frivillige ulønnede aktiviteter Kontanthjælpsberettigede ledige kan deltage i frivillige ulønnede aktiviteter, der anses at Orientering 2003 nr. 16 9

10 have samfundsmæssig betydning eller som anses at have betydning for den pågældendes uddannelsesmæssige og beskæftigelsesmæssige situation. Orlov Orlov til børnepasning (børn under 9 år) Kan gives til beskæftigede og arbejdsløse, der vil være berettiget til dagpenge i tilfælde af sygdom mv. samt til modtagere af ledighedsydelse. Lønmodtagere og arbejdsløse har ret til orlov til børnepasning i en sammenhængende periode på 26 uger, hvis barnet er under 1 år ellers i op til 13 uger. I øvrigt kan orloven gives i op til 52 uger. Der kan ikke gives børnepasningsorlov for børn født efter For børn født kan der vælges udvidet barselsorlov mod at fravælge muligheden for at få børnepasningsorlov. Orlov til uddannelse Kunne før gives til dagpengeberettigede på 25 år eller derover såvel beskæftigede som ledige. I særlige tilfælde kunne der bevilges orlov til personer under 25 år. Orlovsperioden kan for beskæftigede have en varighed på op til 52 uger. For ledige gælder, at der kun kunne gives orlov i op til 6 uger og kun i dagpengeperioden. Orlov til uddannelse for ledige indgår i dagpengeperioden på linje med ledighed. Uddannelse Uddannelse med voksenuddannelsesstøtte I statistikken medregnes kun aftaler indgået efter lov om voksenuddannelsesstøtte før Fra er indført nye muligheder for voksenuddannelsesstøtte til beskæftigede og dagpengeberettigede arbejdsløse mellem 25 og 60 år. Til visse uddannelser kan årige dog også modtage voksenuddannelsesstøtte. Perioden med uddannelsesstøtte afhænger af, hvilken type uddannelse, der er tale om, og af om modtageren er over eller under 25 år. Arbejdsløse kan dog normalt kun modtage støtte i højst 6 uger og kun i dagpengeperioden. Disse nye ordninger indgår ikke i statistikken. Ordinær uddannelse med uddannelsesgodtgørelse Kan benyttes af dagpengeberettigede ledige. Uddannelsesgodtgørelse kan ikke udbetales til unge under 25 år, hvis de har ret til eller deltager i en uddannelse, der er berettiget til Statens Uddannelsesstøtte. Uddannelsesgodtgørelsen til unge er ca. det halve af godtgørelsen til 25 årige og derover. Fra og med 2002 flyttes korte kurser til vejlednings- og introduktionsforløb. Særligt tilrettelagte uddannelsesforløb Tilbuddet kan gives til ledige såvel dagpengeberettigede som kontanthjælpsberettigede. Uddannelsen kan foregå på produktionsskole, daghøjskole og lignende. Den kan kombineres med andre tilbud f.eks. jobtræning. Intensiv jobsøgning Fra kan ledige dagpengeberettigede i aktivperioden få tilbud om en intensiv jobsøgningsindsats i op til 8 uger. Indgik i 2001 under ordinær uddannelse med godtgørelse. Fra opgjort særskilt. Særlig formidling Fra kan ledige dagpengeberettigede tilbydes en særlig formidlingsindsats. Indsatsen kan have en varighed af op til 10 uger og kan bestå af virksomhedskontakt, jobformidling og vejledningsforløb målrettet mod at forbedre jobsøgningen. Indgik i 2001under ordinær uddannelse med godtgørelse. Fra opgjort særskilt. Voksen- og efteruddannelse Kontanthjælpsberettigede på 25 år og derover kan deltage i de uddannelser, hvortil dagpengeberettigede kan få uddannelsesgodtgørelse. Voksenlærlinge Til voksenlærlinge på 25 år og derover kan virksomheder i praktikperioder inden for de første 2½ år af lærlingeuddannelsen modtage en særlig støtte inden for erhvervsområder, hvor der fremover forventes mangel på arbejdskraft. I skoleperioder gives støtte efter de sædvanlige regler for lærlinge på 25 år og derover. Ordningen indførtes som forsøg i 1997 og blev gjort permanent i 1999, men 10 Orientering 2003 nr. 16

11 indgår først i statistikken fra og med Anden aktivering Særligt tilrettelagte aktiverende forløb Sådanne forløb kan tilbydes ledige kontanthjælpsberettigede, f.eks. som kombination af beskæftigelse og uddannelse, erhvervsmodnende kurser, praktikforløb mv. Aktiveringen kan foregå i såvel offentlig som privat regi. Vejlednings- og introduktionsforløb Vejledning om arbejds- og uddannelsesmuligheder og med adgang til at afprøve beskæftigelsesønsker kan tilbydes kontanthjælpsberettigede ledige som led i et aktiveringsforløb. Fra indgår vejledningsog introduktionsforløb for ledige dagpengeberettigede også i statistikken. Fra 2002 indgår korte kurser, der forud blev opgjort under ordinær uddannelse med uddannelsesgodtgørelse. Arbejdspraktik Fra kan ledige dagpengeberettigede deltage i arbejdspraktik i en privat virksomhed. Praktikopholdet skal være på mindst 2 og højest 4 uger. Indgår i statistikken fra og med Forsøg Kan gennemføres for ledige dagpengeberettigede og kontanthjælpsberettigede i projekter med f.eks. kulturelle, sociale eller humanitære formål. Introduktionsuddannelse Tilbydes udlændinge med introduktionsydelse som del af et 3 årigt introduktionsprogram. Introduktionsuddannelse kan bestå af kursus i forståelse af danske samfundsforhold på mindst 20 timer, undervisning i dansk samt særskilt tilrettelagt danskundervisning for udlændinge, der allerede er i beskæftigelse eller under anden uddannelse. I København er introduktionsuddannelse opgjort under særligt tilrettelagte aktiverende forløb, idet den indgår som en integreret del af et særligt tilrettelagt aktiverende forløb for udlændinge. Tilbagetrækning Overgangsydelse Kunne bevilges til dagpengeberettigede ledige i alderen år, når visse betingelser var opfyldt. Tilgangen til ordningen er ophørt. Efterløn Fra indførtes nye regler for modtagelse af efterløn. Overgangsordninger betyder, at dagpengeberettigede, der har været medlem af en A-kasse i mindst 10 år og uafbrudt siden 1992, har ret til efterløn fra det fyldte 60. år. For andre dagpengeberettigede gælder mere vidtgående krav til A-kassemedlemsskabets længde. Det er endvidere en betingelse, at personer fyldt 60 år efter har indbetalt et særligt efterlønsbidrag. Modtagere fyldt 60 år før kan få efterløn til de fylder 67 år, andre til de fylder 65 år. Fra afskaffes delefterlønsordningen, men efterlønsmodtagere kan nu, mod fradrag i efterlønnen, have lønarbejde uden begrænsninger. Fra og med 2001 medregnes kun den tid, hvor efterlønsmodtageren ikke arbejder, i statistikken Fleks- og skånejob Fleksjob Fleksjob kan tilbydes personer, der ikke modtager førtidspension, men hvis arbejdsevne er varigt nedsat i en sådan grad, at der ikke kan opnås eller bibeholdes beskæftigelse på normale vilkår. Fleksjob kan oprettes i private og offentlige virksomheder, og der ydes løntilskud i forhold til den nedsatte arbejdsevne. Skånejob Kan tilbydes førtidspensionister, når disse ikke er i stand til at fastholde eller opnå beskæftigelse på nedsat tid på normale vilkår på arbejdsmarkedet. Skånejob kan oprettes i private og offentlige virksomheder, og der ydes løntilskud. Orientering 2003 nr

12 5.6. Deltagere i arbejdsmarkedets udkant (bruttoledighed) I denne opgørelse indgår personer, som er deltagere på arbejdsmarkedet, men ikke har ordinær beskæftigelse. Der er medtaget alle personer i støttet beskæftigelse med løn, alle ledige, og alle, som er midlertidigt uden for arbejdsstyrken, og som var ledige før de indgik i foranstaltningen. Der medtages dog kun personer, der gennem foranstaltningen sigter mod at opnå arbejde på ordinære vilkår, eller som når foranstaltningen udløber formodentlig atter er ledige eller i en ny foranstaltning (orlov til børnepasning fra ledighed). Tilbagetrækningsordninger (overgangsydelse og efterløn) eller orlov fra beskæftigelse indgår derimod ikke. I tabel 10 er specificeret, hvilke foranstaltninger der indgår. 12 Orientering 2003 nr. 16

13 Tabel 1. Gennemsnitligt antal deltagere i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger og ledige Ændring i pct. Pct. af arbejdsstyrken 1 3. kv.01-3.kv.02- kv. 3. kv. kv. kv.02 kv pct. pct. pct. København Støttet beskæftigelse ,0 1,0 0,9 Orlov ,8 0,7 0,4 Uddannelse ,5 1,2 1,4 Anden aktivering ,0 1,0 1,2 Tilbagetrækning ,3 3,4 3,4 Deltagere i alt ,6 7,2 7,4 Heraf: Aktivering i AF-regi ,7 1,4 1,7 Kommunal aktivering ,5 1,5 1,6 Ledige i alt ,7 5,9 5,6 Deltagere og ledige ,3 13,1 13,0 Hovedstadsregionen ekskl. København Støttet beskæftigelse ,0 1,0 1,0 Orlov ,7 0,6 0,4 Uddannelse ,0 0,7 0,9 Anden aktivering ,2 0,2 0,3 Tilbagetrækning ,6 5,7 5,8 Deltagere i alt ,5 8,2 8,3 Heraf: Aktivering i AF-regi ,1 0,8 1,1 Kommunal aktivering ,9 0,8 0,9 Ledige i alt ,3 3,7 3,6 Deltagere og ledige ,7 11,9 12,0 Hele landet Støttet beskæftigelse ,2 1,2 1,2 Orlov ,7 0,6 0,3 Uddannelse ,5 1,1 1,3 Anden aktivering ,5 0,5 0,6 Tilbagetrækning ,9 6,1 6,2 Deltagere i alt ,8 9,4 9,6 Heraf: Aktivering i AF-regi ,6 1,2 1,5 Kommunal aktivering ,2 1,2 1,2 Ledige i alt ,4 4,8 4,7 Deltagere og ledige ,1 14,2 14,2 1 Arbejdsstyrken er inkl. personer i tilbagetrækningsordninger. 2 Inkl. uoplyst foranstaltning. 3 Aktivering af dagpengeberettigede i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik. 4 Aktivering af kontanthjælpsberettigede i henhold til lov om aktiv socialpolitik og aktivering og uddannelse af udlændinge med introduktionsydelse efter integrationsloven. Dvs. ikke dagpengeberettigede, der aktiveres i en kommune. Anm.: Introduktionsuddannelse er opgjort under anden aktivering. Orientering 2003 nr

14 Tabel 2. Gnstl. antal deltagere i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger efter køn og alder Ændring i pct. Pct. af arbejdsstyrken 1 3. kv.01-3.kv.02- kv. 3. kv. kv. kv.02 kv København pct. pct. pct. pct. pct. Mænd Under 25 år ,4 2,4 2, år ,2 2,9 3,2 30 år og derover ,4 9,2 9,6 I alt ,1 6,8 7,2 Kvinder Under 25 år ,3 1,9 1, år ,5 3,9 3,6 30 år og derover ,3 10,6 10,7 I alt ,2 7,6 7,5 Mænd og kvinder Under 25 år ,3 2,1 2, år ,8 3,4 3,4 30 år og derover ,3 9,8 10,1 I alt ,6 7,2 7,4 Hovedstadsregionen ekskl. København Mænd Under 25 år ,1 2,0 2, år ,7 3,3 3,4 30 år og derover ,7 7,7 7,9 I alt ,7 6,7 6,9 Kvinder Under 25 år ,8 2,4 2, år ,4 5,8 5,0 30 år og derover ,6 11,2 11,3 I alt ,2 9,8 9,8 Mænd og kvinder Under 25 år ,4 2,2 2, år ,5 4,5 4,2 30 år og derover ,6 9,4 9,6 I alt ,5 8,2 8,3 Hele landet Mænd Under 25 år ,5 2,5 2, år ,4 3,8 4,1 30 år og derover ,3 9,1 9,4 I alt ,9 7,7 8,0 Kvinder Under 25 år ,8 3,2 3, år ,6 6,9 6,4 30 år og derover ,6 13,0 13,3 I alt ,8 11,1 11,3 Mænd og kvinder Under 25 år ,2 2,9 3, år ,4 5,3 5,2 30 år og derover ,4 11,0 11,3 I alt ,8 9,4 9,6 1 Arbejdsstyrken er inkl. personer i tilbagetrækningsordninger inden for de forskellige køns- og aldersgrupperinger. 14 Orientering 2003 nr. 16

15 Tabel 3. Gnstl. antal deltagere i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger efter foranstaltning Ændring i pct. København 3. kv.01- kv.02 3.kv.02- kv.02 pct. pct. Støttet beskæftigelse Jobtræning Individuel jobtræning Puljejob Servicejob Frivillige ulønnede aktiviteter Orlov Til børnepasning Til uddannelse Uddannelse Med voksenuddannelsesstøtte Ordinær uddan. m/uddan.godtgørelse Særlige tilrettelagte uddannelsesforløb Intensiv jobsøgning Særlig formidling Voksen- og efteruddannelse Voksenlærling Anden aktivering Særligt aktiverende forløb Vejlednings-/introduktionsforløb Arbejdspraktik Forsøg Introduktionsuddannelse 1... Tilbagetrækning Overgangsydelse Efterløn I alt Heraf: Aktivering i AF-regi Kommunal aktivering I København indgår introduktionsuddannelse under særligt aktiverende forløb, som en del af et samlet introduktionsforløb bestående af uddannelse og aktivering. 2 Aktivering af dagpengeberettigede i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik. 3 Aktivering af kontanthjælpsberettigede i henhold til lov om aktiv socialpolitik og aktivering og uddannelse af udlændinge med introduktionsydelse efter integrationsloven. Dvs. ikke dagpengeberettigede, der aktiveres i en kommune. (fortsættes) Orientering 2003 nr

16 Tabel 3. Gnstl. antal deltagere i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger efter foranstaltning. Hovedstadsregionen ekskl. København Ændring i pct. 3. kv.01- kv.02 3.kv.02- kv.02 pct. pct. Støttet beskæftigelse Jobtræning Individuel jobtræning Puljejob Servicejob Frivillige ulønnede aktiviteter Orlov Til børnepasning Til uddannelse Uddannelse Med voksenuddannelsesstøtte Ordinær uddan. m/uddan.godtgørelse Særlige tilrettelagte uddannelsesforløb Intensiv jobsøgning Særlig formidling Voksen- og efteruddannelse Voksenlærling Anden aktivering Særligt aktiverende forløb Vejlednings-/introduktionsforløb Arbejdspraktik Forsøg Introduktionsuddannelse Tilbagetrækning Overgangsydelse Efterløn I alt Heraf: Aktivering i AF-regi Kommunal aktivering I København indgår introduktionsuddannelse under særligt aktiverende forløb, som en del af et samlet introduktionsforløb bestående af uddannelse og aktivering. 2 Aktivering af dagpengeberettigede i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik. 3 Aktivering af kontanthjælpsberettigede i henhold til lov om aktiv socialpolitik og aktivering og uddannelse af udlændinge med introduktionsydelse efter integrationsloven. Dvs. ikke dagpengeberettigede, der aktiveres i en kommune. (fortsættes) 16 Orientering 2003 nr. 16

17 Tabel 3. Gnstl. antal deltagere i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger efter foranstaltning Ændring i pct. Hele landet 3. kv.01- kv.02 3.kv.02- kv.02 pct. pct. Støttet beskæftigelse Jobtræning Individuel jobtræning Puljejob Servicejob Frivillige ulønnede aktiviteter Orlov Til børnepasning Til uddannelse Uddannelse Med voksenuddannelsesstøtte Ordinær uddan. m/uddan.godtgørelse Særlige tilrettelagte uddannelsesforløb Intensiv jobsøgning Særlig formidling Voksen- og efteruddannelse Voksenlærling Anden aktivering Særligt aktiverende forløb Vejlednings-/introduktionsforløb Arbejdspraktik Forsøg Introduktionsuddannelse Tilbagetrækning Overgangsydelse Efterløn I alt Heraf: Aktivering i AF-regi Kommunal aktivering I København indgår introduktionsuddannelse under særligt aktiverende forløb, som en del af et samlet introduktionsforløb bestående af uddannelse og aktivering. 2 Aktivering af dagpengeberettigede i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik. 3 Aktivering af kontanthjælpsberettigede i henhold til lov om aktiv socialpolitik og aktivering og uddannelse af udlændinge med introduktionsydelse efter integrationsloven. Dvs. ikke dagpengeberettigede, der aktiveres i en kommune. Orientering 2003 nr

18 Tabel Gnstl. antal deltagere i jobtræning, individuel jobtræning og servicejob efter område og sektor Ændring i pct. 3. kv. 01- kv kv. 02- kv. 02 København pct. pct. Jobtræning Dagpengeberettiget heraf: Offentlig sektor Privat sektor Uoplyst sektor Kontanthjælpsberettiget heraf: Offentlig sektor Privat sektor Uoplyst sektor Individuel jobtræning Dagpengeberettiget heraf: Offentlig sektor Privat sektor Kontanthjælpsberettiget heraf: Offentlig sektor Privat sektor Servicejob heraf: Offentlig sektor Privat sektor Hovedstadsregionen ekskl. København Jobtræning Dagpengeberettiget heraf: Offentlig sektor Privat sektor Uoplyst sektor Kontanthjælpsberettiget heraf: Offentlig sektor Privat sektor Uoplyst sektor Individuel jobtræning Dagpengeberettiget heraf: Offentlig sektor Privat sektor Kontanthjælpsberettiget heraf: Offentlig sektor (inkl. uoplyst) Privat sektor Servicejob heraf: Offentlig sektor Privat sektor Hele landet Jobtræning Dagpengeberettiget heraf: Offentlig sektor Privat sektor Uoplyst sektor Kontanthjælpsberettiget heraf: Offentlig sektor Privat sektor Uoplyst sektor Individuel jobtræning Dagpengeberettiget heraf: Offentlig sektor Privat sektor Kontanthjælpsberettiget heraf: Offentlig sektor (inkl. uoplyst) Privat sektor Servicejob heraf: Offentlig sektor Privat sektor Orientering 2003 nr. 16

19 Tabel 5. Gnstl. antal deltagere i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger i København efter foranstaltning Ændring i pct. 3. kv. 01- kv. 02 pct. 3. kv. 02- kv. 02 pct. Støttet beskæftigelse Jobtræning Dagpengeberettiget Kontanthjælpsberettiget Individuel jobtræning Dagpengeberettiget Kontanthjælpsberettiget Puljejob Servicejob Frivillige ulønnede aktiviteter Orlov Til børnepasning Fra ledighed Fra beskæftigelse Til uddannelse Fra beskæftigelse Uddannelse Med voksenuddannelsesstøtte Ordinær uddan. m/uddannelsesgodtgørelse Særlige tilrettelagte uddannelsesforløb Dagpengeberettiget Kontanthjælpsberettiget Intensiv jobsøgning Særlig formidling Voksen- og efteruddannelse Voksenlærling Anden aktivering Særligt aktiverende forløb 2, Vejlednings-/introduktionsforløb Arbejdspraktik Forsøg Tilbagetrækning Overgangsydelse Efterløn, forsikret I alt Heraf: Aktivering i AF-regi Kommunal aktivering Dagpengeberettiget. 2 Kontanthjælpsberettiget. 3 Inkl. introduktionsuddannelse. 4 Aktivering af dagpengeberettigede i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik. 5 Aktivering af kontanthjælpsberettigede i henhold til lov om aktiv socialpolitik og aktivering og uddannelse af udlændinge med introduktionsydelse efter integrationsloven. Dvs. ikke dagpengeberettigede, der aktiveres i en kommune. Orientering 2003 nr

20 Tabel 6. Gnstl. antal deltagere i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger i København efter foranstaltning, køn og alder. Mænd Kvinder I alt under 25 år år 30 år og dero. i alt under 25 år år 30 år og dero. i alt under 25 år år 30 år og dero Støttet beskæftigelse Jobtræning Dagpengeberettiget Kontanthj.berettiget Individuel jobtræning Dagpengeberettiget Kontanthj.berettiget Puljejob Servicejob Frivillige uløn.aktiviteter Orlov Til børnepasning Fra ledighed Fra beskæftigelse Til uddannelse Fra beskæftigelse Uddannelse M/voksenuddan.støtte Ordinær uddannelse m/uddan.godtgørelse Særlige uddan.forløb Dagpengeberettiget Kontanthj.berettiget Intensiv jobsøgning Særlig formidling Voksen- og efteruddan Voksenlærling Anden aktivering Særligt aktiverende forløb 2, Vejlednings-/intro.forløb Arbejdspraktik Forsøg Tilbagetrækning Overgangsydelse Efterløn, forsikret I alt Heraf: Aktivering i AF-regi Kommunal aktivering Dagpengeberettiget. 2 Kontanthjælpsberettiget. 3 Inkl. introduktionsuddannelse. 4 Aktivering af dagpengeberettigede i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik. 5 Aktivering af kontanthjælpsberettigede i henhold til lov om aktiv socialpolitik og aktivering og uddannelse af udlændinge med introduktionsydelse efter integrationsloven. Dvs. ikke dagpengeberettigede, der aktiveres i en kommune. i alt 20 Orientering 2003 nr. 16