Afrapportering af arbejdsmiljødata Arbejdsmiljøredegørelse 2015

Transkript

1 Afrapportering af arbejdsmiljødata Arbejdsmiljøredegørelse 2015 Koncern HR

2 Indhold 1. Indledning Status på fokusområderne Social kapital Sygefravær og Trivsel Arbejdsmiljø i nye rammer Ambitionsniveau grøn smiley Arbejdsmiljøcertificering Reaktioner fra Arbejdstilsynet i Reaktioner fra certificerede organer Sygefravær Kort- og langtidsfravær Udviklingen i de største faggrupper Ansatte uden sygefravær Opfølgning på langtidssygemeldte medarbejdere Arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser Udviklingen i antallet af arbejdsulykker Arbejdsulykker og forsikringsomkostninger Erhvervssygdomme MTU 2014: Trivsel, social kapital og krænkende adfærd Bilag 1: Inputs fra Sygehus Lillebælt Bilag 2: Inputs fra Sydvestjysk Sygehus Bilag 3: inputs fra Sygehus Sønderjylland Bilag 4: Inputs fra Regionshuset inkl. satellitter Bilag 5: Inputs fra Psykiatrien Bilag 6: Inputs fra Odense Universitetshospital

3 1. Indledning Et sikkert og sundt arbejdsmiljø er en vigtig forudsætning for at medarbejderne er i stand til at løse kerneopgaven effektivt og med høj kvalitet. I Region Syddanmark arbejder vi derfor strategisk og datadrevet med arbejdsmiljøet på følgende måde: Lovgivning Lokal aftale Arbejdsmiljø politikken Fokusområder Arbejdsmiljøarbejdet tager udgangspunkt i den gældende lovgivning. Vi har en ambition om, at alle arbejdspladser skal have en grøn smiley, som er et udtryk for, at arbejdspladsen ikke har et udestående med Arbejdstilsynet. I henhold til rammeaftalen om MED-indflydelse og MED-bestemmelse i regionerne har Region Syddanmark desuden indgået en lokalaftale, som også udstikker de overordnede rammer for arbejdsmiljøarbejdet i regionen. Det nærmere ambitionsniveau for regionens arbejdsmiljøarbejde fremgår af arbejdsmiljøpolitikken. Direktionen og Hovedudvalget har udpeget tre centrale fokusområder for arbejdsmiljøindsatsen i Region Syddanmark og fastsat ambitionsniveauet for indsatsen. Fokusområderne for arbejdsmiljøindsatsen i er: - Social kapital. - Sygefravær og trivsel. - Arbejdsmiljø i nye rammer. Som led i det strategiske arbejde med fokusområderne har direktionen den 13. november 2013 vedtaget en fokuseret indsats, der har til formål at skabe grundlag for en fokuseret og effektfuld arbejdsmiljøindsats. Som en del af den fokuserede indsats er det besluttet, at Koncern HR hvert halve år skal afrapportere relevante arbejdsmiljødata for Region Syddanmark. Afrapporteringerne skal dels anvendes til at målrette den forebyggende indsats på arbejdsmiljøområdet, dels at identificere effekten af forebyggende indsatser med henblik på videreformidling af erfaringer på tværs af enhederne. I marts 2015 fremsendte Koncern HR den første afrapportering i form af Afrapportering af arbejdsmiljødata Årsrapport 2014, som giver et overblik over status på en række relevante arbejdsmiljødata ved udgangen af Nærværende Arbejdsmiljøredegørelse udgør den anden afrapportering. Ud over at afrapportere relevante arbejdsmiljønøgletal har redegørelsen også til formål at samle op på indsatserne i forbindelse med de tre fokusområder for perioden 1. januar 2014 til 1. juli På den måde skal afrapporteringen være med til at kvalificere Hovedudvalgets arbejdsmiljødrøftelse, herunder evalueringen af de eksisterende fokusområder samt udvælgelsen af nye. 3

4 Arbejdsmiljøredegørelsen indledes i afsnit 2 med en kort status på indsatserne i forbindelse med de tre fokusområder. Herefter præsenteres status på fire kategorier af arbejdsmiljødata. Indledningsvis præsenteres status på ambitionen om, at alle enheder skal have en grøn arbejdsmiljøsmiley, samt en oversigt over reaktioner fra Arbejdstilsynet og de certificerede organer (afsnit 3). I afsnit 4 følger en status på udviklingen i sygefraværet, samt en prognose for Afsnit 5 skitserer udviklingen i antallet af arbejdsulykker og de selvforsikringsudgifter, der forventeligt er forbundet hermed. Afslutningsvis præsenteres udvalgte resultater fra MTU 2014 i afsnit 6. De anvendte data er i det omfang det er muligt opdateret, så de indeholder udviklingen i første halvår af I de tilfælde hvor det ikke er muligt eller meningsfyldt, er status ved udgangen af 2014 angivet. Nedenstående tabel 1 giver et samlet overblik over fire af hovedindikatorerne for arbejdsmiljøet i Region Syddanmark. Af tabellen fremgår det, at Sygehus Sønderjylland og Regionshuset er de eneste enheder der pr. 1. juli 2015 levede op til ambitionen om en grøn smiley. Tabellen viser ligeledes status på sygefraværstallene ved udgangen af 2014 samt prognosen for Ser man på ulykkesfrekvensen kan man konstatere, at der er stor forskel mellem enhederne. Ulykkesfrekvensen var i 2014 højest i de sociale centre (25,3 ulykker pr. 1 mio. arbejdstimer) og lavest på Sygehus Sønderjylland (6,7 ulykker pr. 1 mio. arbejdstimer). Endeligt viser tabellen, at trivslen blandt de ansatte fortsat er høj (3,9-4,1). Tabel 1: Oversigt over fire af hovedindikatorerne for arbejdsmiljøet opdelt på enheder Antal gule og røde smileys af alle p- enheder 1. juli 2015 Sygefravær 2014 Forventet sygefravær 2015 Ulykkesfrekvens 2014 (antal ulykker med fravær pr. 1 mio. arbejdstimer) Odense Universitetshospital 2 af 15 4,0 % 4,4 % 7,0 4,1 Sygehus Lillebælt 1 1 af 8 4,0 % 4,4 % 8,1 4,1 Sygehus Sønderjylland 0 af 14 4,0 % 4,4 % 6,7 3,9 Sydvestjysk Sygehus 1 af 4 3,9 % 4,0 % 7,5 4,0 Psykiatrien 1 af 27 4,7 % 4,8 % 19,0 3,9 Sociale centre 2 af 49 6,3 % 6,4 % 25,3 4,0 Regionshuset 2,3 0 af 15 2,6 % 2,4 % 7,7 4,1 Region Syddanmark total 6 af 138 4,2 % 4,4 % 9,6 4,0 Note: Øvrig sundhed er ikke indeholdt i tabellen, der hvor den i de efterfølgende tabeller har en særskilt linje. Alle data indgår dog i Region Syddanmark total. 1 SLB omfatter også Friklinikken i forhold til arbejdsulykkesfrekvensen. 2 Regionshuset omfatter også Medicoteknik og Syddanske Vaskerier i forhold til arbejdsulykkesfrekvensen. 3 Regionshuset omfatter også Medicoteknik, Syddanske Vaskerier og Friklinikken i forhold til MTU resultaterne. Trivsel MTU

5 2. Status på fokusområderne I det følgende gives en kort status på de centrale indsatser, der er igangsat i forbindelse med de tre fokusområder i 2014 og I bilag 1-6 er der desuden mulighed for at læse mere om, hvordan de enkelte enheder har arbejdet med indsatsområderne. 2.1 Social kapital I Region Syddanmark er der arbejdet på forskellige niveauer med social kapital. Hovedudvalget har bl.a. haft fokus på brobyggende social kapital, men også et særligt fokus rettet mod kerneopgaven. Hovedudvalget har understøttet dette ved at dagsordensætte social kapital på arbejdsmiljøkonferencen i september På arbejdsmiljøkonferencen lancerede Hovedudvalget ligeledes hæftet Social kapital i praksis. Hæftet sætter fokus på de afdelinger, der præsterer på mange forskellige parametre, der til sammen er til gavn for kerneopgaven og borgerne. Parametrene er f.eks. økonomi, social kapital og kvalitet i kerneopgaven. Hæftet anvendes i vid udstrækning på forskellige kurser og temadage i regionen. Hovedudvalget har desuden besluttet, at arbejdet med social kapital i 2015 skal omhandle fokus på kerneopgaven. I forlængelse heraf har Hovedudvalget igangsat læringsforløbet Find din kerneopgave hvor 13 afdelinger på tværs af organisationen har haft mulighed for at opnå en fælles forståelse af deres kerneopgaver samt at arbejde aktivt med den i hverdagen. Læringsforløbet er blevet afviklet hen over foråret I forlængelse af læringsforløbet er det besluttet at Koncern HR skal undersøge, hvordan der kan skabes redskaber, som understøtter arbejdet med forståelse af kerneopgaven og oversættelse af rammevilkårene til det daglige arbejde. Materialet forelægges Hovedudvalget i løbet af 2. halvår Sygefravær og Trivsel Der har gennem 2014 været arbejdet målrettet og systematisk med den strategiske indsats Sygefravær & Trivsel 2015 i en god vekselvirkning mellem centrale og lokale initiativer i et konstruktivt samarbejde mellem Regions Syddanmarks enheder og Koncern HR. Ledelsesmæssigt fokus og tæt opfølgning fra direktionens side gennem hele ledelsesstrengen har understøttet et kontinuerligt fokus på indsatsen samt sikret, at alle enheder i Region Syddanmark arbejder i samme retning. Lokalt har den systematiske ledelsesmæssige opfølgning ved sygefravær været centralt i arbejdet med at nedbringe sygefraværet og fremme trivslen. Anvendelse af modellen samt andre værktøjer og systematikker er fortsat afgørende for at regionen kan realisere de politiske mål for nedbringelse af sygefraværet. Til at understøtte lederne i den systematiske opfølgning på sygefraværet, blev det i 2014 muligt at benytte en ny elektronisk løsning, der via automatisk giver lederen besked om sygefravær samt overblik over eventuelle mønstre i sygefraværet hos en medarbejder. 5

6 Koncern HR har desuden løbende afholdt opfølgningsmøder med de enheder, som endnu ikke har nået deres måltal. Formålet med møderne har været og er fortsat at hjælpe enheden f.eks. med en nærmere analyse af sygefraværet, inddrage gode ideer og gode resultater fra andre enheder, samt komme med konkrete forslag til, hvordan en enhed kan reducere sygefraværet. Forebyggende arbejde med trivsel og sygefravær Det forebyggende arbejde er vigtigt for at holde sygefraværet på et lavt og stabilt niveau. Der har gennem 2014 været arbejdet målrettet med det forebyggende arbejde i form af en række konkrete tiltag: 1. Kompetenceudvikling: Igen i 2014 har der været udbudt en bred vifte af kurser, temadage, fyraftensmøder mv. til at understøtte ledere, tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter i arbejdet med sygefravær og trivsel. På baggrund af lederundersøgelsen Den sundeste ledelse, blev der i 2014 udviklet et målrettet kursus for ledere. Undersøgelsen identificerede fem egenskaber ved ledere, der havde mange medarbejdere, som aldrig var syge og havde høj arbejdsglæde. Kurset blev afholdt med stor tilfredshed, og det planlægges at gennemføre yderligere lederforløb. 2. Eksterne samarbejdspartnere og videnopbygning: Det er vigtigt fortsat at inddrage nationale og internationale erfaringer med sygefravær og trivsel. Dette område har også i 2014 været prioriteret gennem projekter og undersøgelser. Der er bl.a. gennemført en undersøgelse af, hvordan kom-godt-tilbage-modellen benyttes af regionens ledere, der skal modtage medarbejdere efter en langtidssygemelding. 3. Partnerskabsaftaler: Regionen påbegyndte i 2014 arbejdet med at forberede et tættere samarbejde med jobcentrene i regionen og de enkelte enheder gennem såkaldte partnerskabsaftaler. Med ændringer i den nye sygedagpengelov, som trådte i kraft fuldt ud pr. 1. januar 2015, blev det endnu vigtigere for såvel den sygemeldte som for regionen, at reagere hurtigt. Formålet med partnerskabsaftalerne er, at få et endnu bedre og smidigt samarbejde mellem regionen og jobcentrene. Målsætning er at få sygemeldte medarbejdere hurtigere tilbage i job eller undgå at en langtidssygemelding resulterer i at en medarbejder helt bliver udstødt af arbejdsmarkedet. 6

7 2.3 Arbejdsmiljø i nye rammer Bilag til Byggehåndbog Koncern HR og Region Syddanmarks Bygningsafdeling har i samarbejde udarbejdet et bilag til regionens byggehåndbog. Bilaget har titlen Brugerinvolvering i byggeprocessen og beskriver bl.a., hvordan arbejdsmiljøorganisationen kan inddrage arbejdsmiljøaspektet i byggeprocessen. Bilaget Brugerinvolvering i byggeprocessen er udarbejdet som pjece og er tilgængelig på HRportalen. Supplerende arbejdsmiljøuddannelse om brugerinddragelse i byggeprocesser Der er i 2014 tilbudt kurser målrettet medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen, der skal indgå i brugergrupper ved nybyggeri og større renoveringsopgaver. Formålet med kurset er at kvalificere deltagerne til at indgå i et konstruktivt samarbejde med bygherren og rådgivere. Der har især været fokus på arbejdsmiljøgruppens rolle og ansvar i byggeprocessen, samt hvordan og hvornår arbejdsmiljøgruppen kan gøre sin indflydelse gældende. Erfaringerne fra kurserne i 2014 er bl.a. anvendt til udvikling af et kursus, der er specielt målrettet til arbejdsmiljørepræsentanter, der skal indgå i brugergrupper omkring standardrum på Nyt OUH. Kurset er udviklet i et samarbejde mellem Koncern HR, Nyt OUH og arbejdsmiljørådgiver og blev gennemført maj 2015 umiddelbart før projektforslagsfasen blev påbegyndt. Bilaget Brugerinvolvering i byggeprocessen indgår som kursusmateriale i de supplerende arbejdsmiljøuddannelser om brugerinddragelse i byggeprocesser. Etablering af netværk om arbejdsmiljø i regionens byggeprojekter Region Syddanmark har det juridiske ansvar for at koordinere sikkerheden og sundheden under både projekteringen og udførelsen af regionens byggerier. Efter aftale med Region Syddanmarks Bygningsafdeling har Koncern HR i 2015 oprettet et netværk med deltagelse af projektorganisationerne for byggerier i regionen for at understøtte videndeling om arbejdsmiljø på tværs af byggeprojekterne. Målet er at kvalificere arbejdsmiljø og sikkerhed i relation til bl.a. bygherrens politikker og strategiser, projekteringen og forebyggelsen af arbejdsulykker. Skabelon til Plan for Sikkerhed og Sundhed Netværket om arbejdsmiljø i regionens byggeprojekter udarbejder i 2015 forslag til tværregional skabelon for Plan for Sikkerhed og Sundhed (PSS). Formålet med byggepladsens PSS er at sikre, at alle, der arbejder på pladsen har et godt arbejdsmiljø. Planen er desuden et styringsredskab for byggeledelsen, virksomheder og ansatte på byggepladsen. Netværket formidler forslaget til skabelonen videre til den tværregionale kvalitetsstyringsgruppe under det tværregionale videndelingsprojekt om sygehusbyggeri. 7

8 3. Ambitionsniveau grøn smiley Det er direktionens og Hovedudvalgets ambition, at alle enheder i Region Syddanmark skal have en grøn smiley. En grøn smiley betyder, at arbejdspladsen ikke har noget udestående med Arbejdstilsynet og er et signal til omverdenen om, at arbejdspladsen har styr på sit arbejdsmiljø. Arbejdstilsynet anvender fire smileyer på arbejdsmiljøområdet: Grøn smiley, som viser, at virksomheden ikke har noget udestående med Arbejdstilsynet. Gul smiley, som viser, at virksomheden har fået et strakspåbud, et påbud med frist eller en afgørelse uden påbud. Rød smiley, som viser, at virksomheden har fået et forbud eller et rådgivningspåbud. Kronesmileyen, som gives til de virksomheder, der har et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat. Kronesmileyen skal opfattes som et tegn på, at virksomheden har gjort en ekstraordinær indsats for at sikre en høj arbejdsmiljøstandard. Arbejdstilsynets smileyer uddeles til de enkelte produktionsenheder (p-enhed 1 ), som er registeret under Region Syddanmarks cvr. nummer. Ifølge CVR-registeret var der pr. 1. juli p-enheder i Region Syddanmark. Af tabel 2 fremgår det, at 41 p-enheder havde en kronesmiley. 31 p-enheder havde en grøn smiley, 6 p-enheder havde en gul smiley og én p-enhed havde en rød smiley. Endeligt viser tabellen, at der pr. 1. juli 2015 var 59 p-enheder, der ikke havde en smiley. Årsagen hertil er, at p-enheden ikke har haft besøg af Arbejdstilsynet. Tabel 2: Arbejdstilsynets smiley ordning Krone Grøn Gul Rød Ingen smiley P-enheder total Odense Universitetshospital Sygehus Lillebælt Sygehus Sønderjylland Sydvestjysk Sygehus Psykiatrien Sociale centre Regionshuset Øvrig sundhed Region Syddanmark total Note: Data er trukket via Arbejdstilsynets hjemmeside den 1. juli Medicoteknik, Syddanske Sygehusvaskerier, Friklinikken, WorkLiveStay og Hospice Sydfyn. 8

9 3.1 Arbejdsmiljøcertificering En af målsætningerne i Region Syddanmarks arbejdsmiljøpolitik er, at alle institutioner skal tage stilling til, om de vil arbejdsmiljøcertificeres. Sygehus Sønderjylland var i 2008 den første enhed i Region Syddanmark, der blev arbejdsmiljøcertificeret. Enheden er i dag ikke arbejdsmiljøcertificeret, men forventer at blive det igen i Vejle Sygehus blev certificeret i 2009, mens Kolding Sygehus, Middelfart Sygehus og Psykiatrien blev det i Endeligt er Sygehusapoteket på OUH og Syddanske Vaskerier blevet arbejdsmiljøcertificeret i Tabel 3 viser hvilke enheder/afdelinger, der pt. er arbejdsmiljøcertificerede, hvornår de sidst er blevet certificerede, samt hvornår der skal foretages recertificering. Tabel 3: Oversigt over arbejdsmiljøcertificerede enheder/afdelinger Eksisterende certificering Recertificering Sygehus Sønderjylland Sygehus Lillebælt Psykiatrien Odense Universitetshospital - Sygehusapoteket Syddanske Vaskerier Med undtagelse af Fredericia Sygehus. 2 Enheden forventer igen at blive certificeret i Reaktioner fra Arbejdstilsynet i 2014 Arbejdstilsynet fører løbende tilsyn med de arbejdspladser, der ikke er arbejdsmiljøcertificerede. Arbejdstilsynet kan dog godt besøge certificerede arbejdspladser i forbindelse med et detailtilsyn. Dette iværksættes typisk på baggrund af en direkte henvendelse fra en medarbejder på arbejdspladsen. Tabel 4 viser, at Region Syddanmark i alt har modtaget 30 reaktioner fra Arbejdstilsynet i 2014, hvilket er et fald på 25 pct. i forhold til 2013, hvor regionen modtog 40 reaktioner. Niveauet ser ud til at blive det samme i Pr. 1. juli havde Region Syddanmark således modtaget 15 reaktioner fra Arbejdstilsynet. Tabellen viser desuden, hvordan reaktionerne fordeler sig på de organisatoriske enheder samt hvilke type af reaktion, der er tale om. 9

10 Tabel 4: Reaktioner fra Arbejdstilsynet fordelt på enheder (2014) Strakspåbud Påbud med frist Afgørelse uden påbud Vejledning I alt Region Syddanmark (Bygherre) Odense Universitetshospital Sygehus Lillebælt Sygehus Sønderjylland Sydvestjysk Sygehus Psykiatrien Sociale centre Regionshuset Øvrig sundhed Region Syddanmark total Medikoteknik, Syddanske vaskerier, Friklinikken. Tabel 5 viser, hvordan reaktionerne fra Arbejdstilsynet fordeler sig på forskellige kategorier. Af tabellen fremgår det, at 19 af reaktioner i 2014 omhandler det psykiske arbejdsmiljø, hvilket svarer til 63 pct. af alle reaktionerne. I 2015 omhandler 12 af de 15 reaktioner det psykiske arbejdsmiljø. Til sammenligning modtog Region Syddanmark i reaktioner fra Arbejdstilsynet omkring det psykiske arbejdsmiljø. Stigningen i antallet af henvendelser omkring det psykiske arbejdsmiljø må formodes at hænge sammen med, at Arbejdstilsynet i perioden på landsplan gennemfører en række tilsynsindsatser, som udelukkende har fokus på det psykiske arbejdsmiljø. I 2014 var indsatsen særligt rettet imod hospitaler (sygeplejersker og psykiatri) og døgninstitutioner. I 2015 vil indsatsen kun i mindre grad være rettet imod arbejdspladserne i Region Syddanmark. Når der alligevel kan konstateres en stigning i antallet af reaktioner på det psykiske arbejdsmiljø skyldes det bl.a., at fem af reaktionerne, der er modtaget i 2015, omhandler besøg der er foretaget i

11 Tabel 5: Reaktioner fra Arbejdstilsynet fordelt på typer (2014) Strakspåbud Påbud med frist Afgørelse uden påbud Vejledning I alt Psykisk arbejdsmiljø Muskel- og skeletbesvær Indeklima Kemi, biologi og støv Ulykkesrisici Hudbelastninger Krav til egenindsats Bygherre mv Rådgivning Undersøgelser Region Syddanmark total Reaktioner fra certificerede organer På arbejdsmiljøcertificerede enheder/afdelinger er det et certificeringsbureau, der som udgangspunkt fører tilsyn. Dette gøres løbende gennem ekstern audit. Certificeringsbureauerne anvender tre typer af reaktioner: 1. Afvigelser: Konstatering af manglende overholdelse af et krav i enhedens eget arbejdsmiljøledelsessystem, manglende overholdelse af et lovgivningskrav eller en mangelfuld efterlevelse af et af kravene i den standard, som enheden er certificeret efter. 2. Observation: Et område, en proces, en aktivitet eller et dokument der i auditsituationen lever op til kravene, men kan give en afgivelse, hvis forholdet ikke bliver forbedret. 3. Forbedring: En proces, en aktivitet eller et dokument, der i auditsituationen lever op til kravene, men som kan forbedres til fordel for enheden. Af tabel 6 fremgår det, at der i 2014 var 73 reaktioner. Heraf var der 17 afvigelser, 9 observationer og 47 forbedringer. I løbet af første halvår af 2015 har Region Syddanmark modtaget 38 reaktioner, der fordeler sig med 27 afvigelser, 5 observationer og 6 forbedringer. Tabellen viser desuden, hvordan reaktionerne fordeler sig på de certificerede enheder. Tabel 6: Reaktioner fra certificerede organer fordelt på enheder (2014) Afvigelser Observationer Forbedringer I alt Odense Universitetshospital (Sygehusapoteket) Sygehus Lillebælt Psykiatrien Total

12 Tabel 7 viser, hvordan reaktioner fordeler sig på forskellige kategorier. Af tabellen fremgår det, at 60 af reaktionerne i 2014, svarende til 83,3 pct. af reaktionerne, falder i kategorien Krav til egenindsats. Et eksempel på en egenindsats kunne være manglende dokumentation i forbindelse med en risikovurdering. Samme tendens ser ud til at gøre sig gældende i Ved udgangen af 1. halvår udgør kategorien Krav til egenindsats således 92,1 pct. af reaktionerne. Tabel 7: Reaktioner fra certificerede organer fordelt på type (2014) Afvigelser Observationer Forbedringer I alt Psykisk arbejdsmiljø Kemi, biologi og støv Krav til egenindsats Indeklima Total Sygefravær Siden 2012 har sygefravær og trivsel været et fokusområde. Som et led i arbejdet med indsatsområdet, er der opstillet en politisk målsætning om at nedbringe fraværet med 20 pct. inden udgangen af Nye tal fra Kommunernes og Regionernes løndatakontor (KRL) viser, at det er lykkedes at knække sygefraværskurven. Af figur 1 fremgår det således, at de ansatte i Region Syddanmarks i 2009 havde 12,7 sygedage i gennemsnit. Ved udgangen af 2014 var tallet reduceret til 10 dage. Reduktionen svaret til, at der i 2014 hver dag har været 209 fuldtidsansatte mere på arbejde sammenlignet med 2009 jf. tabel 8 side 14. Sammenlignes udviklingen i Region Syddanmark med udviklingen i de øvrige regioner, kan der ligeledes spores en fremgang. Figur 1 viser således, at sygefraværet i Region Syddanmark i 2009 lå lige over landsgennemsnittet. Ved udgangen af 2014 havde Region Syddanmark reduceret sygefraværet med 2,7 dagsværk pr. fultidsansat, hvilket er 0,8 dagsværk mere end reduktionen på landsplan. Region Syddanmark var desuden i 2014 den region, der havde det laveste sygefravær. 12

13 Figur 1: udviklingen i sygefraværet i regionerne (Målt i dagsværk) Region Nordjylland Region Midtjylland Region Hovedstaden Region Sjælland Hele Landet Region Syddanmark Note: Figuren tager udgangspunkt i KRLs definition af sygefravær, der er opgjort i dagsværk dvs. hvor mange dage en medarbejder i gennemsnit har været syg. Opgørelsen omfatter alle månedslønnede ansatte og inkl. elever og ekstraordinært ansatte. Tabel 8 viser sygefraværsprocenten i 2013 og 2014 samt det forventede sygefravær i 2015 fordelt på de organisatoriske enheder. Tabellen indeholder desuden de opstillede målsætning, samt sygefraværsstatus medio 2015 på de enkelte enheder (i forhold til den opstillede målsætning). Endeligt giver tabellen overblik over, hvor mange fuldtidsstillinger reduktionen i sygefraværet svarer til. Af tabellen fremgår det, at den samlede fraværsprocent i 2014 endte på 4,2 pct., hvilket er 0,1 pct. point fra den politiske målsætning. Sammenlignes fraværsprocenten i 2014 med fraværsprocenten i 2013, kan der konstateres en marginal fremgang på 0,06 pct. point fra 4,21 pct. i 2013 til 4,15 pct. i Afrundet til én decimal, er der dog ikke forskel på de to år. Af tabellen fremgår det desuden, at der forventes et årsresultat på 4,4 pct. i Det indikerer, at Region Syddanmark lige nu er udfordret i forhold til at nå måltallene i Ser man på de enkelte enheder kan det konstateres, at det kun er Sydvestjysk Sygehus og Regionshuset, der kan forventes at leve op til målsætningen. 13

14 Tabel 8: Sygefravær, opdelt på organisatoriske enheder Forventet sygefravær 2015 Måltal 2015 Status 2 Hvor mange flere årsværk på arbejde hver dag i 2014 ift.2009 Odense Universitetshospital 4,2 % 4,0 % 4,4 % 4,0 % 103 Sydvestjysk Sygehus 3,8 % 3,9 % 4,0 % 4,0 % 21 Sygehus Lillebælt 4,2 % 4,0 % 4,4 % 3,9 % 20 Sygehus Sønderjylland 4,0 % 4,0 % 4,4 % 3,9 % 14 Øvrig sundhed 1 5,1 % 5,2 % Psykiatrien 4,4 % 4,7 % 4,8 % 4,3 % 21 Regionshuset 2,6 % 2,6 % 2,4 % 2,6 % 1 Sociale centre 6,2 % 6,3 % 6,4 % 5,7 % 11 Region Syddanmark 4,2 % 4,2 % 4,4 % 4,1 % Under øvrig sundhed hører Medicoteknik, Syddanske Vaskerier og Friklinikken Region Syddanmark. 2 Sygefravær status lig det forventede sygefravær (årsniveau) i forhold til måltal. Farveindikator viser, hvor mange procent af måltallet det forventede sygefravær opfylder. Rød: Over 105 pct. af måltallet. Gul: Mellem 100 pct. og 105 pct. af måltallet. Grøn: Mindre eller lig 100 pct. af måltallet. Figur 2 og 3 viser udvikling i sygefraværsprocenten i perioden samt det forventede årsresultat i 2015 fordelt på enheder. Af figurerne fremgår det, at sygefraværet samlet set er reduceret på alle enheder siden Den samlede fraværsprocent i Region Syddanmark er reduceret fra 5,1 pct. i 2009 til 4,2 pct. i Prognosen for 2015 viser en svagt stigende tendens for alle enheder på nær Regionshuset. Af figur 2 fremgår det, at sygefraværet i hele perioden har været lavest i Regionshuset og højest i de sociale centre. Figur 2: Udvikling i sygefravær på hovedområder ( ) 7% 6% 5% 4% 3% 2% prognose Psykiatrien Regionshuset Sociale centre Det somatiske område Region Syddanmark 14

15 Figur 3: Udvikling i sygefravær på det somatiske område ( ) 5,5% 5,0% 4,5% 4,0% 3,5% Sydvestjysk Sygehus Sygehus Sønderjylland prognose Sygehus Lillebælt Odense Universitetshospital 4.2 Kort- og langtidsfravær Figur 4 og 5 viser udviklingen i henholdsvis det korte og lange fravær. Kortvarigt fravær er defineret som fravær under 29 dage, mens langtidsfravær er defineret som fravær over eller lig med 29 dage. Samlet set ligger enhederne ca. 1 pct. point lavere på det lange sygefravær i forhold til det korte. Dog er niveauet i kort- og langtidsfravær næsten identisk i de sociale centre og i Regionshuset. Af figur 4 fremgår det, at det korte fravær fra 2013 til 2014 er reduceret for alle enheder på nær Psykiatrien. I hele perioden ses den største reduktion på Odense Universitetshospital og Sydvestjysk Sygehus. Korttidsfraværet har i hele perioden været lavest i Regionshuset og højest på de sociale centre. Blandt de somatiske sygehuse har korttidssygefraværet i hele perioden været lavest på Sydvestjysk Sygehus og Sygehus Lillebælt. Figur 5 viser, at det lange fravær fra 2013 til 2014 er reduceret på Odense Universitetshospital og Sygehus Lillebælt. På de øvrige enheder er det lange sygefravær steget. Stigningen er størst på Sydvestjysk Sygehus og de sociale centre, hvor langtidssygefraværet er steget med 0,3 pct.point. Det lange sygefravær er ligeledes faldet i hele perioden på de fleste enheder. Eneste undtagelse er her Regionshuset, hvor det lange sygefravær er steget med 18 pct. fra 2009 til Langtidsfraværet har, med undtagelse af 2010 og 2011, været lavest i Regionshuset, mens det i hele perioden har været højest på de sociale centre. Blandt de somatiske sygehuse har Odense Universitetshospital med 1,3 pct. det laveste langtidsfravær i

16 Januar2010 Februar2010 Marts2010 April2010 Juni2010 Oktober2010 November2010 December2010 Januar2011 Februar2011 April2011 Maj2011 September2011 Oktober2011 December2011 Januar2012 Februar2012 Marts2012 April2012 Juli2012 Oktober2012 November2012 December2012 Januar2013 Marts2013 April2013 Maj2013 Oktober2013 November2013 December2013 Januar2014 Februar2014 Marts2014 Maj2014 September2014 November2014 December2014 Januar2015 Februar2015 Marts2015 April2015 Juni2015 Figur 4: Korttidssygefravær Figur 5: Langtidssygefravær % 4% 3% 3% 2% 2% 1% 1% 0% % Nedenstående figur 6 viser korttidssygefraværet i Region Syddanmark sammenholdt med den registrerede influenzaaktivitet på landsplan for perioden januar 2010 til juni Figuren viser over hele perioden et tydeligt sammenfald. Figur 6: Udvikling i influenzaaktiviteten sammenlignet med det korte sygefravær ( ) 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% Konsultationsprocent af patienter med influenzalignende sygdom (sentinelovervågning) Sygefravær RSD kort Note: Databrud i tidsserie for konsultationsprocent betyder, at der ikke var foretaget registreringer i den periode. Data: Statens Serum Institut (SSI). 16

17 4.2 Udviklingen i de største faggrupper Tabel 9 viser sygefraværet opdelt på de største faggrupper i Region Syddanmark. Tabellen giver på den måde et overblik over, hvor sygefraværet er lavest i 2014 og hvor stor en reduktion, der er opnået i forhold til 2009 på de enkelte faggrupper. Af tabellen fremgår det, at sygefraværet er reduceret på tværs af alle de udvalgte faggrupper. Faggruppen SOSU-personale, der omfatter fultidsstillinger, har med en reduktion på 18,9 pct. opnået det største procentvise fald i perioden Gruppen har dog fortsat et relativt højt sygefravær på 5,9 pct. I Faggruppen sygeplejersker/radiografer er med fultidsstillinger den største faggruppe i Region Syddanmark. Den samlede sygefraværsprocent i denne faggruppe var i 2014 på 4,3 pct. Sygefraværet for sygeplejersker/radiografer er reduceret med 16,2 pct. i perioden Endeligt viser tabellen, at sygefraværet i 2014 var lavest i faggruppen lægeligt personale. Gruppen er med fuldtidsansatte den tredje største faggruppe i Region Syddanmark. Fraværsprocenten var her på 2,5 pct., hvilket er en reduktion på 4,4 pct. I forhold til Udviklingen i faggrupperne svarer til de tendenser, der gør sig gældende på landsplan. Tabel 9: Sygefravær fordelt på faggrupper Faggruppe Niveau 2014 Fuldtidsansatte Reduktion i pct.point Reduktion i % Sygeplejersker/radiografer 4,3 % ,8 16,2 % Administrativt personale 3,5 % ,5 12,2 % Lægepersonale 2,5 % ,1 4,4 % Øvr. Sundhedspersonale 1 4,0 % ,7 15,6 % Servicepersonale 5,1 % ,0 16,7 % SOSU-personale 5,9 % ,4 18,9 % Pædagogisk personale 6,6 % 942 1,0 13,6 % Region Syddanmark 4,2 % ,9 18,0 % 1 Sundhedspersonale omfatter bl.a. bioanalytikere, fysio- og ergoterapeuter, jordmødre og kliniske AC ere 2 I opgørelsen af fuldtidsansatte indgår der overenskomstansatte, reglementsansatte og tjenestemænd, dvs. eksklusivt ansatte i fleksjob, servicejob, skånejob, løntilskud og elever, jf. Region Syddanmarks definition af sygefraværet. 17

18 4.3 Ansatte uden sygefravær I dette afsnit rettes fokus på de medarbejdere, der ikke har sygefravær. Medarbejdere uden sygefravær er et vigtigt element i at opnå den opstillede målsætning, samt i at fastholde et lavt sygefravær fremadrettet. Samtidig har Region Syddanmark i 2015 øget fokus på at styrke trivselsbenet i Sygefravær & Trivsel Det betyder bl.a. at fokus rettes mod, hvad der får medarbejderne til konsekvent at møde på arbejde, fremfor primært at have fokus på, hvad der medfører sygefravær. Nedenstående tabel 10 viser andelen af ansatte i regionen, der ikke havde sygefravær i årene Tabellen omfatter kun personer, som var ansat hele det pågældende år. I 2014 var der 17,3 pct. af de ansatte, der ikke havde en sygedag. Sammenlignet med 2013 er det et fald på 2,2 pct. point. Tabellen viser desuden, at andelen af ansatte uden sygefravær har været faldende i hele perioden. Sammenholdes det med, at fraværsprocenten samlet set er reduceret i perioden , kan det konstateres, at Region Syddanmarks sygefravær i dag er fordelt på flere ansatte end tidligere, men varigheden af sygefraværet pr. ansat er til gengæld gennemsnitligt kortere. Tabel 10: Udvikling i andelen af ansatte uden sygefravær ( ) Uden sygefravær 1 24,7 % 24,5 % 20,5 % 19,5 % 17,3 % 1 Kun personer, der var ansat hele det pågældende år. 18

19 4.4 Opfølgning på langtidssygemeldte medarbejdere På Hovedudvalgsmødet den 4. september 2014 blev der præsenteret en opgørelse over, hvor stor en andel af de ansatte, der var langtidssygemeldte i første halvår af 2012 og 2013, der fortsat var ansat 1. januar året efter. På mødet blev det besluttet, at oversigten medio 2015 skulle opdateres, således at den også omfattede 1.halvår af Nedenstående tabel 11 viser antallet af langtidssygemeldte medarbejdere i 1. halvår af 2012, 2013 og 2014, samt hvor mange, der fortsat var ansat 1. januar året efter. Af tabellen fremgår det, at 71,2 pct. af de langtidssygemeldte medarbejdere i 1. halvår 2014 stadig var ansat i Region Syddanmark pr. 1. januar Til sammenligning var andelen i 2012 og 2013 på henholdsvis 71,4 pct. og 74,2 pct. Tabel 11: Fastholdelse af langtidssygemeldte (første halvår 2012, 2013 og 2014) Antal langtidssyge personer Antal langtidssyge ansat 1. januar året efter Andel ansat 1. januar året efter Antal langtidssyge 1. halvår ,4 % Antal langtidssyge 1. halvår ,2 % Antal langtidssyge 1. halvår ,2 % Tabel 12 viser, hvor mange ansatte, der var i Region Syddanmark samlet set i første halvår af 2012, 2013 og Tabellen viser desuden hvor mange, der fortsat var ansat 1. januar året efter og hvor stor en andel, det svarer til. Af tabellen fremgår det, at 88,9 pct. af de medarbejdere, der var ansat i første halvår af 2014, fortsat var ansat pr. 1. januar I 2012 og 2013 var andelen på henholdsvis 90,4 pct. og 90,9 pct. Tabel 12: Fastholdelse af medarbejdere i Region Syddanmark (første halvår 2012, 2013 og 2014) Antal ansat personer Antal ansat 1. januar året efter Andel ansat 1. januar året efter Antal ansatte 1. halvår ,4 % Antal ansatte 1. halvår ,9 % Antal ansatte 1. halvår ,9 % 19

20 5. Arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser Af arbejdsmiljøpolitikken fremgår det, at antallet af arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser skal minimeres gennem en målrettet indsats, så nedslidning reduceres. 4.1 Udviklingen i antallet af arbejdsulykker Nedenstående figur 7 viser udviklingen i antallet af arbejdsulykker i perioden 2007 til 1. juli Af figuren fremgår det, at der i perioden kan konstateres en stigning på 500 arbejdsulykker. Antallet af arbejdsulykker med fravær er steget med 50 ulykker i perioden , hvilket svarer til en stigning på 12,4 pct. Samtidigt er antallet af arbejdsulykker uden fravær steget med 450 ulykker, hvilket svarer til en stigning på 21,3 pct. Af tabel 14 (side 24) fremgår det, at stigningen i antallet af arbejdsulykker er størst i kategorien Fysisk vold og psykisk vold. Her er antallet af ulykker steget med 554 i perioden , hvilket svarer til en stigning på 61,3 pct. Arbejdstilsynet har i 2014 haft særlig fokus på det psykiske arbejdsmiljø på hospitaler (sygeplejersker og psykiatri) og døgninstitutioner. Ligeledes har der været stor mediebevågenhed. Det øgede fokus på det psykiske arbejdsmiljø kan have haft betydning for antallet af indberettede arbejdsulykker. Over hele perioden ( ) kan der konstateres en samlet stigning på arbejdsulykker. Antallet af arbejdsulykker med fravær er i perioden steget med 61 ulykker pr. år, mens antallet af arbejdsulykker uden fravær er steget med En del af forklaringen på denne kraftige stigning i antallet af arbejdsulykker uden sygefravær er, at Region Syddanmark i 2012 ændrede anmeldelsespraksis. I perioden før 2012 var det således ikke et krav, at arbejdsulykker uden fravær blev anmeldt, mens det efter 2012 har været fast praksis, at anmelde alle arbejdsulykker uanset fravær. Pr. 1. januar 2015 er der igen indført ny praksis for registrering af arbejdsulykker i Region Syddanmark. Det betyder, at arbejdsulykker med og uden fravær skal anmeldes til Arbejdstilsynet og regionens forsikring indenfor 9 dage. Det er pointeret, at nærved-ulykker (risiko situationer, der kunne havde udviklet sig til en ulykke) ikke skal anmeldes, men registreres og analyseres lokalt. Den nye registreringspraksis forventes at medføre et fald i antallet af arbejdsulykker uden fravær, hvilket også synes at være tilfældet, når man ser på udviklingen i første halvår af Pr. 1. juli 2015 var der således registreret arbejdsulykker i Region Syddanmark, hvilket er et fald på 359 ulykker sammenlignet med første halvår af af ulykkerne var med fravær, hvilket er 72 færre end ved samme tid året før. De resterende ulykker i første halvår af 2015 var uden fravær. Det er 287 færre end året før ved samme tid. Det er dog for tideligt entydigt at konkludere, at kurven er knækket. 20

21 Figur 7: Udviklingen i antal arbejdsulykker ( juli 2015) juli 2015 Med fravær Uden fravær Ulykker totalt Figur 8 viser udviklingen i ulykkesfrekvensen i Region Syddanmark fordelt på enheder i perioden 2010 til 1. juli Ulykkesfrekvensen viser antallet af ulykker med fravær pr. 1 mio. arbejdstimer. Ulykkesfrekvensen er således uafhængig af antallet af ansatte, og giver på den måde et realistisk billede af udviklingen i arbejdsulykker med fravær. Af figuren fremgår det, at ulykkesfrekvensen for hele Region Syddanmark stort set er uændret i perioden Ulykkesfrekvensen var i 2014 samlet set på 9,6. Figuren viser desuden, at ulykkesfrekvensen i hele perioden har været højest i de sociale centre. Den største stigning i perioden 2013 til 2014 kan konstateres i Psykiatrien, hvor ulykkesfrekvensen er steget med 5,3 ulykker pr. 1 mio. arbejdstimer. Ser man på udviklingen i første halvår af 2015 kan der konstateres et fald i ulykkesfrekvensen. Den 1. juli 2015 var den samlede ulykkesfrekvens i Regions Syddanmark således på 7,3. Det betyder, at der i første halvår af 2015 har været 2,3 ulykker færre pr. 1. mio. arbejdstimer sammenlignet med hele Ulykkesfrekvensen er i første halvår af 2015 faldet på alle organisatoriske enheder. 21

22 Figur 8: Udvikling i ulykkesfrekvensen i perioden (ulykker pr. 1 mio. arbejdstimer) Odens Universitetshospital Psykiatrien Regionshuset Sygehus Sønderjylland Sygehus Lillebælt Sociale centre Sydvestjysk Sygehus Region Syddanmark Nedenstående tabel 13 viser udviklingen i arbejdsulykker med fravær i perioden juli 2015 fordelt på enheder. Tabellen viser desuden den aktuelle ulykkesfrekvens i Region Syddanmark og på de enkelte enheder. Tabel 13: Arbejdsulykker med fravær fordelt på enhed ( ) Personaleforbrug juli (i fuldtidsstillinger) Ulykkesfrekvens (2014) Ulykkesfrekvens ( ) Odense Universitetshospital ,0 6,0 Sygehus Lillebælt ,1 5,0 Sygehus Sønderjylland ,7 4,3 Sydvestjysk Sygehus ,5 5,4 Psykiatrien ,0 17,1 Sociale centre ,3 17,4 Regionshuset inkl. satellitter ,7 2,8 RSD Total ,6 7,3 Note: Mindre afdelinger, der ikke kan placeres under en af enhederne, er udeladt. Det samme er tilfældet med ulykker, der ikke organisatorisk kan placeres. Alle ulykker er dog medregnet. 1 Regionshuset inkl. satellitter omfatter også Medicoteknik og Syddanske sygehusvaskerier. 2 SLB omfatter også Friklinikken. 3 Antal fuldtidsstillinger i

23 4.2 Arbejdsulykker og forsikringsomkostninger Region Syddanmark er selvforsikret i forhold til arbejdsulykker. Det betyder, at Region Syddanmark selv udbetaler erstatninger i forbindelse med arbejdsulykker. Det betyder også, at den konstaterede stigning i antallet af arbejdsulykker i 2014 alt andet lige vil påvirke Region Syddanmarks økonomi i negativ retning. Figur 9 viser udviklingen i selvforsikringsrelaterede udgifter (erstatninger og forventede erstatninger) i perioden Figuren omfatter alle kendte udbetalinger, samt de midler, der er reserveret til endnu ikke afgjorte sager. Figuren omfatter derimod ikke udgifter i forbindelse med sygefravær og indsatser, der er igangsat umiddelbart efter, at en ulykke er indtruffet (f.eks. vaccinationer i forbindelse med stikskader). Det er vigtigt at være opmærksom på, at sagsbehandlingstiden i forbindelse med en arbejdsulykke kan være langvarig, hvorfor de faktiske selvforsikringsudgifter ofte først kendes længe efter, at ulykken er sket. Af samme grund kan der ikke konkluderes på baggrund af de sidste to års data. Af figuren fremgår det, at selvforsikringsudgifterne til arbejdsulykker var højest i 2010, hvor de samlede selvforsikringsudgifter udgjorde 30,2 mio. kr. Udgifterne var med 18,1 mio. kr. lavest i Udgifterne i årene 2013 og 2014 er fortsat så usikre, at der ikke kan konkluderes på baggrund at disse. Figuren indeholder derfor både de faktiske selvforsikringsudgifter, der på nuværende tidspunkt er kendt, samt en kurve, der viser de estimerede slutudgifter i 2013 og De estimerede udgifter er beregnet ved at sammenholde de faktisk anmeldte ulykker med de historiske gennemsnitspriser for tilsvarende ulykker. Det endelige resultat skal formentligt findes et sted mellem de to kurver. Figur 9: Udviklingen i selvforsikringsudgifter Realiserede udgifter Estimerede udgifter Note: Figuren omfatter alle nuværende kendte udbetalinger samt de midler, der er reserveret til endnu ikke afgjorte sager. 23

24 Sammenholdes selvforsikringsudgifterne med udviklingen i antallet af arbejdsulykker, synes der ikke at være en entydig sammenhæng mellem antallet af arbejdsulykker og selvforsikringsudgifterne. En af forklaringerne herpå er, at forskellige typer af arbejdsulykker ikke er lige dyre i selvforsikringsøjemed. Nedenstående tabel 14 viser de gennemsnitlige selvforsikringsudgifter pr. ulykke inden for ni forskellige årsagskategorier. Gennemsnitsudgiften er beregnet på baggrund af de historiske udgifter i årene Tabellen viser desuden, hvordan Region Syddanmarks arbejdsulykker har fordelt sig inden for årsagskategorierne i årene 2013 til 1. juli 2015, samt de forventede selvforsikringsudgifter i 2014 beregnet på baggrund af de historiske gennemsnitsudgifter. Af tabellen fremgår det, at ulykker i kategorien Personforflytning og personhåndtering er dyrest. I gennemsnit koster en sådan ulykke kr. I 2014 er der anmeldt 331 ulykker med denne årsagskategori, hvilket er en stigning på 48 ulykker i forhold til På baggrund af det beregnede gennemsnit, må der i 2014 forventes selvforsikringsudgifter på 11,1 mio. kr. i denne årsagskategori. Den 1. juli 2015 var der anmeldt 133 ulykker i denne årsagskategori. Den billigste ulykke i selvforsikringsøjemed er Uheld med udsættelse for smitterisiko, som i gennemsnit koster 36 kr. Her har der i 2014 været 477 ulykker, hvilket giver en forventet udgift på kr. Den 1. juli 2015 var der anmeldt 243 ulykker i denne årsagskategori. Tabellen viser desuden, at ca. halvdelen af de anmeldte skader i 2014 ligger i kategorien Fysisk vold og psykisk vold. De gennemsnitlige udgifter pr. ulykke ligger her historisk på kr. Hvis selvforsikringsudgifterne bliver tilsvarende i 2014, må der alene i denne årsagskategori forventes udgifter på 17,8 mio. kr. Den 1. juli 2015 var der anmeldt 528 ulykker i denne skadeskategori. Endeligt viser tabellen, at der på baggrund af de beregnede gennemsnitsværdier må forventes selvforsikringsudgifter på 39,2 mio. kr. i Altså et godt stykke over de udgifter, der er anført i ovenstående figur 9. Tabel 14: Arbejdsulykker fordelt på årsagskategori ( ) Gns. udg. pr. ulykke juli 2015 Beregnede udg. I 2014 Afværge af fald (spontan indgriben) Fysisk vold og psykisk vold Håndtering af værktøj/ting/maskiner og øvrig teknik Personforflytning og personhåndtering Uheld fysisk Uheld - kemisk Uheld med udsættelse for smitterisiko Andre Ikke angivet Hovedtotal De gennemsnitlige selvforsikringsudgifter er beregnet på baggrund af historisk data fra årene

25 Nedenstående figur 10 viser udviklingen i antallet af arbejdsulykker fordelt på årsagskategorier i perioden Figuren er udelukkende medtaget for at vise udviklingen over tid. Af figuren fremgår det, at de største udsving er sket i kategorierne Fysisk vold og psykisk vold, Personforflytning og personhåndtering, Uheld med udsættelse for smitterisiko samt Uheld fysisk. Figur 10: Udviklingen i antal ulykker fordelt på årsagskategori Afværge af fald (spontan indgriben) Andre Fysisk vold og psykisk vold Håndtering af værktøj/ting/maskiner og øvrig teknik Ikke Angivet Personforflytning og personhåndtering Uheld - fysisk Uheld - kemisk Uheld med udsættelse for smitterisiko 25

26 4.2 Erhvervssygdomme En erhvervssygdom er en sygdom eller lidelse, der er opstået efter længere tids påvirkning fra arbejdet eller de forhold, som arbejdet er foregået under. For at en erhvervssygdom kan blive anerkendt, skal sygdommen være opført på Fortegnelsen over anerkendte erhvervssygdomme eller anerkendes af Arbejdsskadestyrelsen på baggrund af en konkret vurdering. Af tabel 15 fremgår det, at der i 2014 er anmeldt 266 erhvervssygdomme og anerkendt 20. Sagsgangen ved behandling af erhvervssygdomme kan dog være langvarig, og derfor kan der fra opgørelse til opgørelse forekomme korrektioner mellem årene. Psykiske sygdomme/gener er med 113 anmeldte tilfælde i 2014 svarende til 42,5 % - den hyppigst anmeldte erhvervssygdom. Det samme gør sig gældende i første halvår af 2015, hvor Psykiske sygdomme/gener udgør 51,6 % af de anmeldte erhvervssygdomme. Sygdomme i muskler og skelet var i 2014 den næst hyppigste sygdomsgruppe med 99 anmeldte tilfælde, hvilket svarer til 37 % af de anmeldte erhvervssygdomme. 2/3 af anmeldelserne indenfor gruppen af sygdomme i muskler og skelet er lokaliseret til arme, skuldre og nakke. I første halvår af 2015 er der anmeldt 44 erhvervssygdomme, der omhandler sygdomme i muskler og skelet. Det svarer til 28,4 % af de anmeldte erhvervssygdomme. Tabel 15: Erhvervssygdomme ( halvår 2015) halvår 2015 Anmeldte Anerkendte Anmeldte Anerkendte Anmeldte Anerkendte Hudsygdomme Høresygdomme < 5 < 5 < 5 < 5 < 5 < 5 Andet 35 < 5 8 < 5 5 < 5 Lungesygdomme < 5 < 5 < 5 < 5 < 5 < 5 Kræftsygdomme < 5 < 5 < 5 < 5 < 5 < 5 Skulder- og nakkesygdomme 41 < 5 35 < 5 15 < 5 Armsygdomme 35 < 5 32 < 5 13 < 5 Andre sygdomme i bevægeapparatet Rygsygdomme < 5 5 < 5 Psykisk sygdom/gener 122 < < 5 80 < 5 Uoplyst < 5 < 5 < 5 < 5 < 5 < 5 I alt

27 6. MTU 2014: Trivsel, social kapital og krænkende adfærd Region Syddanmark har i perioden 17. september til 8. oktober gennemført sin årlige medarbejdertilfredshedsundersøgelse (MTU). I alt har ansatte haft mulighed for at deltage i målingen. Heraf har ansatte valgt at deltage, hvilket giver en svarprocent på 78 pct. Dette er et fald på 2 pct. point i forhold til målingen i Formålet med medarbejdertilfredshedsundersøgelsen er at kortlægge tilfredsheden blandt regionens medarbejdere, samt at sikre en konstruktiv dialog mellem ledere og medarbejdere om trivsel, social kapital og ledelse. Resultaterne skal bruges som et dialogværktøj til at udvikle attraktive arbejdspladser. Som noget nyt har det i 2014 været muligt at tilføje spørgsmål på afdelingsniveau. Enkelte enheder/afdelinger har anvendt denne mulighed til at tilføje spørgsmål om det fysiske arbejdsmiljø. På den måde kommer MTU en til at udgøre en fuld APV. På alle andre enheder, udgør MTU en den psykiske del af APV en. Figur 11 viser resultaterne af målingens fem hovedområder. Af figuren fremgår det, at trivslen blandt de ansatte fortsat er høj. Sammenlignet med MTU 2013 kan man dog konstatere en lille tilbagegang fra 4,1 i 2013 til 4,0 i Trivslen er højest på OUH, Sygehus Lillebælt og i Regionshuset inkl. satellitter og særlige enheder (Medicoteknik, Syddanske Sygehusvaskerier, Friklinikken) (4,1) og lavest på Sygehus Sønderjylland og Psykiatrien (3,9). Figuren viser ligeledes, at den sociale kapital på regionsniveau er faldet fra 3,9 i 2013 til 3,7 i Arbejdspladsens sociale kapital har stor betydning for kvaliteten i opgaveløsningen, afdelingens produktivitet samt for trivslen på arbejdspladsen. Af samme grund har social kapital siden 2012 været et centralt fokusområde i Region Syddanmarks arbejdsmiljøindsats. Sygehus Lillebælt og Regionshuset inkl. satellitter og særlige enheder har opnået den højeste score (3,8) mens Psykiatrien og Sygehus Sønderjylland, har opnået den laveste (3,6). Målingen viser desuden fremgang på hovedområderne Dine arbejdsopgaver, som er steget fra 3,6 i 2013 til 4,0 i 2014 samt på hovedområdet Den nærmeste leder, som er steget fra 3,8 i 2013 til 4,0 i Medarbejderne angiver således, at de oplever god ledelse i det daglige, samt at deres opgaver giver mening. 27