Nå din idealvægt - én gang for alle! Vidste du at ubevidste og bevidste blindspots

Transkript

1

2 MAKE YOU WIZE Nå din idealvægt - én gang for alle! Vidste du at ubevidste og bevidste blindspots binder unødvendig væske og fedt? Ønsker du: l at nå din idealvægt uden at følge hårde og lange kostprogrammer? l at nå din idealvægt uden at spise en masse slankepiller med farlige bivirkninger? l at nå din idealvægt uden dagligt at skulle have sved på panden? l l så er Workshop "Nå din idealvægt - én gang for alle" det du har brug for! 2 Tilmeld dig Workshoppen "Nå din idealvægt - én gang for alle" (Sted: 2750 Ballerup) Tilmeld dig via vores hjemmeside - eller læs mere på: februar 2012 Krop Sind Ånd-messen Falkonér Centret: Stand 131 MØD OS LYS-strejfet

3 er et gratis, uafhængigt tidsskrift om alternativ tænkning, levevis og behandling, som udgives af Foreningen LYS-strejfet. Artikler og indlæg udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens holdning. Adresse: LYS-strejfet v/stella Helen Lysbirk Cirklen E6, 2630 Tåstrup, tlf mail: Redaktion: Helen Lysbirk (red.), Finn B. Langgaard, Helle Westergaard, Erling Jensen, Jenna Bruun, Susanne Schubert, Miatilda Andersen Artikler indsendes løbende, men der skal beregnes ca. 2-3 måneder, inden en artikel er blevet godkendt af redaktionen. Send venligst både udskrift + CD eller på . Ønskes materiale retur, vedlæg da frankeret svarkuvert. Afhentning: LYS-strejfet kan afhentes gratis i alternative butikker, foreninger, messer og behandlere i hele landet. Se Distributørlisten på vores webside. Bladet kan downloades gratis på INDHOLDSFORTEGNELSE Artikler m.m. Seksuelle overgreb Helbredelse i samarbejde med det At miste noget i drømme Kræftpatienter har et valg Forudsigelser for Hver gang Redaktørens hjørne... 4 Holistiske Helsetips... 6 Tilmeldingskupon abonnement Numerologi-brevkasse Kort Nyt + Helsemesser Drøm & Klarsyn Rampe-LYSET Rubrik-annoncer Mødelisten Behandler-Listen Annoncepriser LYS-strejfets redaktion og artikeludvalg Udkommer 5 gange om året: medio februar, april, august, oktober og december. Deadline for annoncer 5. januar, marts, maj, juli, september og november. Helen Lysbirk Redaktør Helle Westergaard Altmulig-kvinde Finn B. Langgaard Bøger + reportager Glumsø Bogtrykkeri A/S Dette nummer af LYS-strejfet er trykt i eksemplarer. ISBN Mia Andersen Artikeludvalg Erling Jensen Artikeludvalg Susanne Schubert Artikeludvalg Jenna Bruun Artikeludvalg LYS-strejfet 6/2011

4 Redaktørens vindblæste hjørne ved Helen Lysbirk Jeg glæder mig rigtig meget til Jul, til at være sammen med mine kære. For det er det, som Julen egentlig drejer sig om, ikke? Nye juletraditioner Pengene har været små i det sidste par år i det meste af familien, så jeg foreslog at udelade julegaverne sidste år. Vi har ikke små børn lige for tiden (det yngste barnebarn var da 16 år). Et par stykker var lidt kede af det, men accepterede, for det er svært at købe gaver uden penge. I stedet brugte vi lidt mere på gaverne til pakkelegen. Vi blev enige om, at det ikke behøvede at være dyrt, men noget, som man også selv kunne tænke sig at få, Altså ingen hadegaver!! Jeg er Bedste, så jeg må godt snyde lidt. Derfor strikkede jeg flere par tykke flollesokker, som alle i familien elsker, samt købte nogle gaver, som jeg vidste var ønsket - alle gaver var i den lave prisklasse. Og så krydsede jeg fingre for, at gaverne endte hos de rigtige personer. Vi havde en fantastisk Jul - og igen i år skipper vi julegaverne. Jo, jeg er så snedig, at jeg har sagt (for Bedste bestemmer), at kun hjemmelavede julegaver accepteres. Det er dejligt uden gaver! For mit vedkommende er den gavefri Jul ikke for pengenes skyld, og jeg elsker at give gaver. Men jeg synes, at det er dejligt ikke at skulle finde på forskellige gaveønsker til kr. Det er altså næsten umuligt i min alder, for jeg har jo, hvad jeg skal bruge. Jeg kan opfordre alle til at skippe julegaverne! Hvis der er børn i familien, er vores nye tradition måske ikke bare sådan at kopiere, men de voksne behøver jo ikke at give hinanden, og antallet af børnegaver kan begrænses og anskaffes med omhu. Mandelgaven og den gode mad er der stadig, for ikke alt skal ændres. Men vi kan nu helt hengive os til det, som Julen handler om - kærlighed og samvær. Ups! Det kan godt være, at jeg bliver upopulær i detailhandlen m.fl., hvis de læser det her. Men jeg vil blot videregive en idé, som fungerer for os. Nye udgivelsestidspunkter Fremover vil LYS-strejftet udkommer medio de lige måneder, undtagen juni, som udgår, da der er meget stille i det alternative Danmark på dette tidspunkt. I 2012 vil LYS-strejfet altså udkommer således: Medio februar, april, august, oktober og december. År 2012 Der har været megen snak om Mayakalenderen, og om hvorvidt Jorden vil gå under, fordi kalenderen kun går til Læs på side 30 Jette Harthimmers bud på, hvad der sker i Kærlig hilsen - nyd Julen, med eller uden gaver, og kom godt ind i det nye år Helen LYS-strejfet 6/2011

5 DRØMMETYDNING Med clairvoyant vejledning Mirza Mølgaard 25 års erfaring. Fra mørke til lys En erkendelsesvej - En herlighedsvej - Rosenkreuzernes vej til befrielse! Bestil gratis introduktionsbrochure hos: LECTORIUM ROSICRUCIANUM Det Gyldne Rosenkreuz Internationale Skole Søborg Hovedgade 119, 3mf 2860 Søborg Tlf chr@rosenkreuz.dk LYS-strejfet 6/2011 5

6 Holistiske Helsetips Læge Charlotte Bech, Gentofte Læge Charlotte Bech arbejder med naturlige og holistiske metoder til forebygelse og behandling. Hun er desuden foredragsholder og forfatter til bestselleren Godt og sundt året rund. Graviditet ønskes Min patient er en 35-årig kvinde, som gerne vil være gravid. Patienten siger: Jeg fejler egentlig ikke noget, og jeg har allerede to sunde og raske børn. Men jeg vil gerne have flere børn. Og nu, hvor jeg er over 35, føler jeg, at det er noget, jeg gerne vil forberede. Jeg svarer: Det er meget klogt. Det er bedst at forberede kroppen, dvs. rense, styrke og nære kroppen, før man bliver gravid uanset ens alder, men specielt hvis man er over 35 år. Jeg kan godt hjælpe dig med det. Først vil jeg aflæse din puls. På den måde kan jeg finde ud af din kropstype og din fertilitet. Bagefter snakker vi om, hvad du kan gøre for at forberede dig til at få en sund undfangelse, en sund graviditet, en sund fødsel og en sund efterfødselsperiode. Først og fremmest undersøger jeg patienten for at udelukke, at hun fejler noget. Det er ikke tilfældet her, så vi kan tage det roligt og fokusere på forebyggelse. Dernæst aflæser jeg patientens puls for at finde ud patientens kropstype og fertilitet. Jeg aflæser den generelle tilstand i hele organismen og den specifikke tilstand i enkelte væv og celler. Ved at aflæse pulsen hos denne patient finder jeg ud af, at blodgennemstrømningen ikke er optimal, og der kan være tale om forhøjet kolesterol. Det er rigtigt, svarer patienten, jeg har lidt forhøjet kolesterol. Jeg siger: Før man bliver gravid, er det vigtigt at forbedre blodgennemstrømningen, så moderkagen kan dannes sundt og normalt, og der kan komme en god gennemstrømning af blod til og igennem moderkagen, som både skal forsyne fostret med ilt og næringsstoffer og føre affaldsprodukter væk fra fostret. Nu og her vil jeg anbefale dig følgende tiltag, som vi ved har afgørende betydning for at styrke blodgennemstrømningen (kredsløbet): 1. Motion gerne svømning. Alle former for motion øger blodgennemstrømningen, men svømning er specielt godt. Se om du kan komme til at svømme hver dag. Svømning er motion, hvor hele kroppen og alle kroppens muskler bevæges harmonisk, fordi de får lige meget motion på én gang. Man får størst effekt på blodgennemstrømningen, hvis svømningen foregår i varmtvandsbassin. 2. Vekselbade om aftenen før sengetid, så tag fodbad i skiftevist varmt og koldt vand. 3. Yoga Rolige og langsomme yoga stillinger er specielt velegnet til at øge blodgennemstrømningen. Her er det bedst at konsultere en lærer i TM-meditation (Transcendental Meditation), som er uddannet i de oprindelige yogastillinger (Maharishi yoga asanas) den gamle klassiske yoga, der er blid, let og uanstrengt. 4. Hvile Sørg for at få rigeligt med hvile. Når kroppen hviler, udvides blodkarrene, og det øger blodgennemstrømningen. Hvil om eftermiddagen efter 6 LYS-strejfet 6/2011

7 arbejde, liggende på ryggen med lukkede øjne i minutter. Gå lidt tidligere i seng hver dag, indtil du kan gå i seng omkring kl. halv ti. Begynd med at gå ti minutter tidligere i seng i to uger, efter to uger, kan du gå ti minutter tidligere i seng end det tidspunkt, og så fremdeles, indtil du kan gå i seng kl. halv ti. Undgå at være oppe om natten eller arbejde om natten. 5. Undgå kold mad og kolde drikke. Hvis vi indtager noget, der er koldt, vil det medføre, at kroppens små kanalsystemer trækker sig sammen, og det vil lukke af for blodgennemstrømningen og lymfedrænagen, først og fremmest i underhuden. Dvs. alt hvad du spiser og drikker bør være varmt. 6. Undgå afkøling Afkøling vil medføre, at kroppens små kanalsystemer trækker sig sammen, og det vil reducere blodgennemstrømningen og lymfedrænagen. Sørg for varm påklædning, varm polarhue med øreklapper, varme sokker, vanter, tæt lag inderst på kroppen, fleece, varme sko og støvler. 7. Læs bogen Hormoner i balance som handler om, hvad man kan gøre for at skabe balance i hormonsystemerne, specielt for kvinder over 35 år. Patienten er glad for programmet, og så aftaler vi, at hun kommer igen om to uger, for at se, hvordan det er gået. Efterhånden som din blodgennemstrømning bliver bedre, kan vi begynde at se på andre aspekter af din livsstil, gennem bl.a. din kostplan, dine kosttilskud, din bolig og dine vaner og rutiner. Desuden kan det måske blive nødvendigt, at du skal have tilført ekstra vitaminer og visse mineraler. Generel viden om blodgennemstrømning Hjerteforeningen skriver følgende på sin hjemmeside: Kredsløbet betyder, at blod bliver pumpet rundt i hele kroppen, og hjertet fungerer som kredsløbets pumpe. Blodet transporteres i blodårerne, der forgrener sig ud i alle dele af kroppen. De mindste blodårer kaldes kapillærer. Kapillærernes vægge er så tynde, at ilt og andre stoffer let kan passere igennem dem. Så det er her, blodet afgiver ilt og næringsstoffer til cellerne. Kapillærerne findes overalt i kroppen og har en samlet længde på flere tusind kilometer. Der findes to andre typer blodårer: arterier og vener. Arterierne - pulsårerne - er de blodårer, der fører blodet fra hjertet til kapillærerne. Venerne er de blodårer, der fører blodet den anden vej fra kapillærerne til hjertet. Det blod, der befinder sig i arterierne, indeholder meget ilt, mens blodet som regel er iltfattigt i venerne. De mindre arterier er omkranset af muskler, der kan trække sig sammen eller slappe af. På den måde kan kroppen styre blodtilførslen til et bestemt område. For eksempel stiger blodtilførslen til ansigtet, når man rødmer, ved at de små arterier udvider sig. Omvendt trækker arterie-musklerne sig sammen i nærheden af et sår, for at forhindre blodet i at løbe ud. Åreforkalkning og forhøjet kolesterol er skadeligt for helbredet. Efterhånden som fedtet aflejres på blodårernes vægge, bliver diameteren mindre, og det betyder, at blodgennemstrømningen nedsættes. Resultatet er at vævene bliver underforsynet med ilt. Dette er særligt vigtigt at undgå, hvis man vil være gravid, hvor det er centralt med en effektiv blodgennemstrømning. Vekselbade Udføres bedst om aftenen inden sengetid Anskaf to spande/opvaskebaljer Varmt fodbad 40 grader 5-15 minutter Koldt fodbad 30 sek-1 minut Varmt fodbad 3-5 minutter Koldt fodbad 30 sek-1 minut Varmt fodbad 3-5 minutter Kilde: Hjerteforeningen, Maharishis vediske medicin, anbefalet af læge Charlotte Bech, Gentofte, www. charlottebech.dk Copyright Charlotte Bech Charlotte Bech er læge, forfatter og foredragsholder. Charlotte kombinerer det bedste fra lægevidenskaben med vedvarende livsstilsændringer, så fokus bliver lagt på helheder og sammenhænge. Hun har udgivet, Godt og sundt året rundt, Godt og sundt for børn og Hormoner i balance. Jeg gør herved opmærksom på, at jeg ikke er ansat eller på anden måde økonomisk involveret i nogen form for helsekostfirmaer, moderne medicinske eller naturmedicinske virksomheder. LYS-strejfet 6/2011

8 Læsernes Forum Her kan alle privatpersoner komme til orde - også selv om Redaktionen ikke måtte være enig i de anførte synspunkter. Mail dit indlæg (max. 1½ A4-side) til info@lys-strejfet.dk. Navn og adresse skal stå under hvert indlæg. Næste afleveringsfrist er 15. januar 2012 * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Undgå madspild i Julen Stop Spild Af Mad lancerer otte gode råd mod madspild i Julen. Som ellers løber op i mad for 1,53 milliarder kr. Julen er højdepunkt for madspild. Ifølge Landbrug & Fødevarer smider danske husholdninger alene i december mad ud for 1,53 mia. kr. I december smider en gennemsnitsfamilie mad for for ca kr. direkte i skraldespanden. Normalt består madspildet af grøntsager, mejeriprodukter og brød - men i julemånederne ryger der også kød i skraldespanden. Derfor oplyser forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad nu om, hvordan man undgår madspild i Julen. Anne Marie Fogh Larsen og Kirsten Høgh Fogt, som er undervisere på Suhrs Madakademiet og medforfattere på reste-kogebogen Stop spild af mad - en kogebog med mere har formuleret otte gode råd om at undgå madspild i Julen. De kommer her: 1) Planlæg Julens måltider så du ved, hvor mange måltider, du skal forberede mad til i juletiden. Vær realistisk: prøv at indføre en kreativ julemiddag med bonusmad fra køleskabet, mm. Når du planlægger maden til Julens borde, så husk variation - det er dejligt med et samspil af kendte og nye retter, og gem måske nogle af de mange kendte retter til en anden gang. Lidt men godt. 2) Tænk på hvordan en ret mad kan genanvendes til andre middage. For eks. kan medisterpølsen blot ved at ændre tilbehør sagtnes synes ny og spændende to dage i træk. Husk evt. at skrive dine overvejelser ned, så du får overblik, hvordan resten af julemaden kan bruges i andre retter. 3) Tænk over hvor meget mad I egentlig kan spise - og køb ind derefter. Portionsstørrelser - hvor meget mad spiser I egentlig? Overvej at I faktisk kun kan spise gr. mad til et måltid - og stol på din egen planlægning. Køb hellere afmålte råvarer ind af en bedre kvalitet, end storindkøb af en lidt dårligere kvalitet. Kvalitet versus kvantitet. 4) Ved Julens traditionelle kolde bord: sæt retterne ind i hold og sørg for at pakke dét, der bæres ud, væk med det samme. Hygiejnisk er det en stor fordel og maden kan sagtnes holde til det, når blot den ikke står mange timer på spisebordet. Sæt derfor kun dét på bordet, som vil blive spist. Husk at holde et godt flow - og vær opmærksom på ikke at lade maden stå fremme på bordet mere end to timer, hvis du vel og mærket vil spise maden efterfølgende. 5) Få et overblik over menuer og indkøb af råvarer. Når der skal være mad til flere helligdage, er det smart at nedskrive madovervejelser og kreative ideer til genanvendelsen af råvarer og allerede tilberedte retter. Så husker du derved, hvad du har tænkt f.eks.: at hvidkålen kan benyttes til stuvet hvidkål, i salatskålen og til sennepskål til ribbensstegen. Det sikre er, at du får brugt dét, du har købt og kan styre dine indkøb samtidig med, at du kreativt udvikler din køkkensans. 6) Lig ikke under for forventningerne om, at julebordet skal bugne af mad. Tænk på at decembers køkken netop skal adskille sig fra de øvrige 11 måneder og udvælg med omhu og tanke de enkelte måltider og retter. Lad det være dén der står i køkkenet, der udvælger de lækreste retter og gør op med ideen om, at det kun er en super julefrokost, hvis der var mange forskellige retter at vælge imellem - det valg har du allerede taget i planlægningsfasen. 7) Et bud på et godt og spændende julebord kan være: 1-2 slags gode sild 1 fiskeret - f.eks. røget laks, stegt sild, en fiske salat, røget fisk 1-2 kødretter - f.eks. lun ribbenssteg, medister, stegt andebryst, lune mørbradbøffer eller hjemmelavet sylte 2 slags grønt tilbehør - f.eks stuvet hvidkål, grønlangkål/grønkålssalat med granatæble, rødbedesalat, appelsinjulesalat eller rødkål supergodt rugbrød og hvedebrød evt. hjemmelavet knækbrød/kiks smør og krydderfedt, sennep, chutney, surt/syltet 2-3 slags oste - en fast, en blød og en blå 2 slags frugt, nødder i ahornsirup 2 slags sødt til kaffen - hjemmelavet marcipan, julesmåkage 8) Når du har gæster til julemad, husk at have beholdere/doggybags klar, så gæsterne kan få lidt bonusmad med hjem. Også gerne af de LYS-strejfet 6/2011

9 søde sager - det er en glæde at dele med andre og hellere dét, end den gode mad ender i skraldespanden. Sådan lyder rådene til mindre madspild i Julen fra Anne Marie Fogh Larsen og Kirsten Høgh Fogt. Vi er utrolig taknemmelige over, at Suhrs Madakademiet, der har hjulpet os så meget gennem tiden, nu også hjælper os med gode råd mod Julens madspild, siger stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad Selina Juul og initiativtager til oplysningskampagnen. Vi får så mange henvendelser fra folk, som gerne vil have hjælp til at mindske madspild i Julen. Og inspireret af dette behov lancerer vi hermed denne lille kampagne som en slags public service, så danskerne får hjælp til at planlægge bedre og til at udgå madspld i Julen. Velbekomme og rigtig glædelig Jul. Stop Spild Af Mad c/o Dreyer+Kvetny Overgaden Oven Vandet København K Telefon: jakob.dreyer@dreyerkvetny.dk Hundetække Jeg ved ikke, om I vil hjælpe mig til at får svar på et konkret spørgsmål. Sagen er at jeg det sidste års tid har oplevet, at alle hunde søger hen mod mig. Enten på gaden eller i skoven, næsten alle farer lige hen mod mig. De må godt, men de har aldrig gjort det før. Faktisk har jeg ikke været så vild med hunde...katte kommer også men hvad er det lige som gør, at jeg hele tiden oplever, at de hunde vil hilse på mig? De må godt, men hvorfor? hvad er det som gør jeg nærmest virker som en magnet på dem? Har nogen et godt bud? Jeg undres bare, og hvad er det som gør, at jeg pludselig er så attraktiv...?lidt morsomt er det, at ejeren prøver at stritte imod.. smiler... Med venlig hilsen Birgit Christiansen lykkenbc@gmail.com Sygdomsfri, lang alderdom Er det en mulighed? Ja, det er det, men det kræver egen personlig indsats. Jeg ringede for nogen tid siden til familien Romme. Folmer tog telefonen. Han er nu 95 år. Han havde været ude at cykle. Havde sit hus, passede haven, hjalp endda sønnen med hans have. Jeg spurgte til Eva Romme, der i 1999 udgav bogen Verden er ny hver dag, 143 sider. Eva var død for et par år siden, 95 år gammel. En dag følte hun sig lidt sløj. En nabo-sygeplejerske kom ind, og de fik alle 3 en snak. Derefter ville Eva gerne hvile. Kort efter var hun sovet ind. Hun havde være frisk lige til det sidste. Det var en smuk død. Så hun levede efter overskriften her. Og hendes mand Folmer er stadig helt frisk. Han havde haft problemer med knæene, men ok efter en operation. Rask både fysisk og i hovedet husker om alting i detaljer endnu. En meget berigende oplevelse. Hvordan er det muligt? Folmer fortalte, at de var blevet økologiske vegetarer for årtier siden vist omkring de 50 år da. I Evas bog står der meget om, hvordan hun levede. Så der vil du kunne hente inspiration til et godt liv. Folmer har et restoplag af bogen liggende. Jeg har aftalt med sønnen Jes, at han gerne vil stå for at sælge den. Jes skriver følgende: Jeg har aftalt med far, at folk kan kontakte mig pr. mail jes-romme@ mail.tele.dk eller telefon , og jeg pakker, frankerer kuverten og sender bogen til dem. Betaling sker ved at overføre beløbet til min netbank i Folkesparekassen. Sådan gør jeg med min egen bog, som jeg gratis vil sende dig et eksemplar af. Den hedder Samklang med naturen, og du kan læse lidt om den på min hjemmeside dk under punktet bogsalg. Ja, jeg er meget glad for at have en far, som er så åndsfrisk og rask. Det er tit inspirerende at tale med far, når vi drøfter emner inden for vore mange fælles interesser. Far læser mange artikler i diverse tidsskrifter og hører meget radioens p1. Så han har tit nyt at fortælle. Og den anden dag stablede far brænde for os. Så vil du have mere inspiration til et sundt liv, så er her en mulighed. Bogens pris er 141 kr. inkl. porto. Mvh Lars Mikkelsen lars.thomsen.mikkelsen@get2net.dk LYS-strejfet 6/2011

10 Hold dig orienteret i den alternative verden. Bliv abonnent - og få et horoskop som velkomstgave! LYS-strejfet udkommer medio alle lige måneder (undtagen juni), dvs. februar, april, august, oktober og december. Vil du være helt sikker på at få fat på bladet hver gang, kan du tegne et abonnement til kun kr. 150,- for 1 år = 5 numre. Såfremt du betaler senest den 14. januar 2012, vil du automatisk modtage nr. 1, som udkommer februar Ellers må du spændt vente på nr. 2 i april - eller giv besked pr. mail, hvilket blad du vil starte med. Som velkomstgave kan du få et månedshoroskop eller et mini-fødsels-horoskop (som er en personanalyse, så der er IKKE fremtid i), skrevet af astrolog Helen Lysbirk. Du skal kun betale kr. 25,- for portoen. Horoskoperne er skrevet på en jordnær og humoristisk måde, og minihoroskopet fås i 3 versioner: til kvinder, mænd og børn. Du bestemmer selv, hvem horoskopet skal udstedes til - dig selv eller en anden. Til Månedshoroskopet kræves klokkeslæt (indenfor minutter) Mini-horoskopet kan leveres uden klokkeslæt, men bliver i så fald uden Ascendanten. Jeg vil gerne abonnere på de næste 6 numre af LYS-strejfet og ønsker at få tilsendt: Månedshoroskop Fødselshoroskop Kr. 175 (+ evt. støtte til LYS-strejfet kr. )i alt kr. Porto er indsat på kto Horoskopet skal udstedes til: vedlagt i check Navn: Fødselsdato: Kl.: Fødeby (evt. land) Hvis du ikke vil have et horoskop, behøver du ikke at indsende denne kupon, men kan blot indbetale kr. 150,- på kto med tydelig navn og adresse. LYS-strejfet v/helen Lysbirk Cirklen E Tåstrup Navn og adresse: 6/ LYS-strejfet 6/2011

11 Solskinsmad Klæder dig på til at komponere din egen sunde mad. Kom med i grøntsagernes fantastiske smagsunivers ved hjælp af Madcirklen - lige til at tage ud og sætte op! 172 sider, kr. 249 Mere om bogen på sider, kr sider, kr sider, kr sider, kr sider, kr sider, kr % på bøger med små skader. forlag@shop-ecf-dk Esoterisk Center Forlag LYS-strejfet 6/

12 Seksuelle overgreb Heidi Hansen I det alternative univers møder vi som behandlere hele tiden mennesker, der lever med store følelsesmæssige traumer på grund af seksuelle overgreb. Det er mennesker, som bærer på en indre smerte og følelse af at være helt grundlæggende forkert, som stammer fra en for hård opvækst med seksuelle krænkelser, vold, psykiske overgreb og manglende omsorg fra de voksne. Ofte optræder der flere former for omsorgssvigt i det samme menneskes livshistorie. Disse traumer kan komme til at fylde så meget, at det som voksen kan være svært at få et velfungerende følelsesliv. Artiklen her handler om, hvad der kendetegner mennesker med senfølger af seksuelle overgreb, og eksempler på hvordan følger af overgreb kan behandles med homøopati og terapi. Lykkefølelse Ideelt set skal små børn opleve ubetinget kærlighed fra mor og far og leve en ubekymret tulle-tilværelse med vatpudezoner ud mod verden. Denne tilstand fremmer viljen til det jordiske liv; nemlig at sjælen inkarnerer i den fysiske krop og får fred til at virke ind i opbygningen af nogle organer, som er egnet til at bære mennesket frem i verden. Seksuelle overgreb fremmer ikke en oplevelse af paradis på jord. I stedet må barnet allerede meget tidligt lære at behovs-udsætte. Barnet oplever meget at blive afvist; at der ikke er en efterspørgsel fra forældrene efter barnets inderste væsen, men at forældrene ønsker, at barnet skal være noget andet. Barnet skal tilfredsstille de voksnes behov på et område, som det slet ikke er udviklet til. Dvs. at barnet lærer at holde sine følelser tilbage og forsøge at være noget andet, for at få kærlighed og omsorg fra forældrene. Det betyder, at barnet ikke får grundfæstet en oplevelse af verdens godhed og en tilstrækkelig lykkefølelse i den tidlige barndom. Barnet tror ikke på det gode i verden og i andre mennesker, mangler tillid til fx fremtiden, og har svært ved at opretholde en vedvarende glæde. I praksis betyder det, at man som ung og voksen er trist og melankolsk, måske i perioder depressiv, og sørger over den barndom, som man ikke fik. Eller længes efter, at forældrene skal vise den kærlighed, som de ikke formåede, da man var barn. Skyld og selvbebrejdelser Børn lever helt op i teenageårene i en gruppeagtig, æterisk bevidsthedstilstand. Det betyder, at børn medoplever det, som foregår i deres umiddelbare omgivelser og påtager sig et ansvar for, hvad der foregår. Børn tror helt automatisk, at de er skyld i forældrenes skilsmisse, sygdom eller dårlig stemning i hjemmet, med mindre at de voksne forklarer barnet noget andet. Barnet påtager sig med denne skyldfølelse 12 LYS-strejfet 6/2011

13 et ubærligt ansvar, og går ind i en lidelse over at bære dette ansvar. Det samme gør sig gældende ved omsorgssvigt i form af vold, psykisk chikane, mobning eller seksuelle overgreb. Her påtager barnet sig en en evindelig lidelse over at have fremprovokeret noget så forfærdeligt, samt en tendens til at leve i skyldfølelse og selvbebrejdelser. Det er formentlig årsagen til, at mange børn og voksne ikke tør fortælle om deres overgrebsoplevelser til andre, men bærer lidelsen alene og i stilhed. For nogle mennesker et det forbundet med meget stor skyldfølelse at erkende, at de har været udsat for overgreb, og nogle har selv som voksne svært ved at turde tro på deres egne følelser og konsekvensen af disse følelser. Et vigtigt element i at arbejde med at helbrede følger af overgreb er at erkende, at man er uden skyld i de seksuelle overgreb. Når man slipper den forestilling, at man selv har udløst hændelsen, åbnes der op for at se og forstå fortiden på en helt ny måde. På den måde kan man begynde at iagttage hændelserne uden med det samme at dømme sig selv og fremkalde en massiv følelse af skyld, skam og mindreværd. Daglige øvelser med fx meditation og tanketomhed er godt til at styrke kraften til at holde de gamle tvangstanker nede ( det er min skyld ) og i stedet få fokus på et mere sandt billede af hændelserne i fortiden. Grænser Seksuelle overgreb opleves som en voldsom, uønsket overskridelse af alle grænser, som et menneske har det bedst ved at opretholde omkring sig. Krænkelsen af et menneskes personlige rum har den betydning, at mennesker udsat for overgreb har svært ved at forstå andre menneskes grænser, og svært ved at opretholde egne grænser. Det betyder, at man lever et liv, hvor man hele tiden oplever at være udsat for overgreb fra andre mennesker på alle planer. Eksempelvis deltager man i seksuelle aktiviteter, som man egentlig ikke har lyst til. Man påtager sig arbejdsopgaver og arbejdsvilkår, som er åbenlyst urimelige. Samtidig har man et stort mindreværd over ikke at kunne leve op til arbejdsgiverens forventninger, og en angst for at blive udstødt af kollegernes sociale fællesskab, fordi man ikke løser sine opgaver ordentligt. Og på hjemmefronten er man serviceforælder for ungerne i et forsøg på at give dem al den omsorg, som man ikke selv fik. På den måde er et menneske med overgreb som livstema permanent spændt op i at opleve sig selv invaderet af andres behov og ønsker, og af at opleve det som en selvfølgelighed at skulle stå til rådighed for andre. Det opleves indefra som at være i en stor lidelse, som man ikke kan se vejen ud af. Og det slider voldsomt på ens selvfølelse og livsglæde. Social uformåenhed Et andet aspekt af det med grænser er, at mennesker med overgreb som livstema har endog meget svært ved at forstå andre menneskers grænser. Det betyder, at man kommer til at opføre sig på måder, som krænker andre mennesker, uden at det var hensigten at virke krænkende. Man forstår simpelthen ikke at aflæse de sociale regler og finde ind i de uudtalte regler og de usagte grænser for, hvordan man eller vi gør. Både børn og voksne med overgreb som livstema oplever at være socialt uformående og hele tiden at støde ind i usynlige og usagte grænser. Og derved opstår situationer, hvor man på en eller anden måde bliver dømt ude af de andre, eller bliver decideret holdt uden for det sociale samvær. Terapi for mennesker udsat for overgreb kommer således ofte til at handle om at opøve en social formåen en slags fortsat opdragelse af andre (=terapeuten) selvom man er voksen. Det er min erfaring, at det ikke løser problemet, men i stedet giver øget mindreværd og angst for at gå ind i det sociale samvær. Løsningen ligger i stedet i at få forløst de følelser og ubalancer, som er opstået i kroppens organer på grund af overgreb; ubalancer som fastholdes, fordi man hele tiden gentager oplevelsen af overgreb fra omverden. Antroposofisk medicin har her en helt enestående virkning, fordi det er homøopatiske midler som både virker på krop, sjæl og ånd. Disse midler kan få organerne til at gen- LYS-strejfet 6/

14 finde en mere ideel tilstand uden overbelastning fra gamle, ubearbejdede følelser. I takt med at denne tilstand etableres i organerne, får mennesket helt af sig selv evnen til at opretholde sine grænser og sanse andres grænser. Hormonelle ubalancer Seksuelle overgreb efterlader altid ubalancer i kønsorganerne og nyrerne (som er chok/angst orga-ner), og derfor skal disse organer altid behandles som et led i et helbredelsesforløb. I kønsorganerne sidder erindringen om selve overgrebene og de følelser, der er forbundet med overgreb. Det betyder øget tendens til hormonelle ubalancer, som fx for kort eller for lang menstruationscyklus, voldsomme blødninger, menstruationssmerter, nedsat fertilitet (altså at man har svært ved at få børn). Ubalancerne åbner op for bakterielle angreb, sådan at man oftere får betændelser i underlivet, blærebetændelser eller svamp. For mænd kan den hormonelle virkning af overgreb være vedvarende blærebetændelser, tendens til forstørret eller irriteret blærehalskirtel (prostata), betændelsestilstande i testikler og bitestikler, nedsat fertilitet eller rejsningsproblemer. En række af disse ubalancer kan almindeligvis reguleres med homøopatisk medicin, sådan at man får løst de akutte problemer og langsomt kan få løsnet de mere kroniske følelsesmæssige problemer, som sidder i organerne. Her er det vigtigt at være tålmodig og acceptere, at det tager tid at forløse de gamle traumer, og at forløsningen skal foregå i et tempo, som man selv kan rumme. Seksuelle ubalancer Oven i skyld, skam, mindreværd og sorg over at have været udsat for overgreb er eftervirkningen af seksuelle overgreb også, at det er svært at finde ud af seksuallivet. Mange får problemer med den seksuelle identitet og med at finde ud af, hvordan seksuallivet bliver en naturlig del af voksenlivet, samt hvordan seksuallivet kan forbindes med følelseslivet på en sund måde. Ofte er der blandt mennesker, udsat for overgreb, tendens til at det seksuelle fylder alt for meget i bevidstheden, og at man er alt for seksuelt udfarende og aktiv. Eller stik modsat; at det fylder alt for lidt eller slet ikke er der (man lever i frivilligt cølibat). Begge situationer gør det svært at indgå i harmoniske kærlighedsforhold til andre mennesker. Og det er også her forbundet med stort mindreværd og en oplevelse af følelsesmæssig uformåenhed, når man ikke slår til på det seksuelle område, og ikke kan levere den ønskede intimitet i parforholdet. Og endelig er det et tema, som er endog meget svært at tale om for mange mennesker. Så det bliver ofte til store følelsesmæssige usagtheder, som ligger under overfladen i parforholdet, og gør det svært at få et lykkeligt samliv. I forhold til seksualitet er kommunikation et meget vigtigt aspekt. At man får talt åbent med sin partner om, hvad der foregår inde i én og hvad man længes efter. At man får afstemt forventningerne til hvor meget det seksuelle skal fylde og hvor vigtigt det er. Og at man øver sig i at stå ved sine inderste ønsker. Samtaler med en god terapeut kan være starten på at få talt om det svære i et magt- og følelsesfrit rum, sådan at man kan samle erfaring og mod til at samtale med den, som man deler sit kærlighedsliv med. Helbredelse Seksuelle overgreb giver som her beskrevet en række følelsesmæssige og organiske ubalancer, som gør at man lever i en uendelig gentagelse af gamle følelser, og i lidelse over ikke at kunne blive frisat fra fortiden og leve et mere harmonisk liv. Det er vigtigt at sige, at det faktisk godt kan lade sig gøre at blive fri for sin lidelse og nå til at leve et lykkeligt liv, selvom man har været udsat for voldsomme begivenheder som fx seksuelle overgreb i barndommen. Det er ikke en hurtig proces, og der skal gøres et stykke arbejde undervejs men det kan lade sig gøre. Det er også vigtigt at sige, at det er nødvendigt at få hjælp til dette arbejde. Min personlige erfaring er, at antroposofisk homøopati og samtaleterapi har virket for mig og har en god virkning på de mennesker, som jeg får lov til at hjælpe i mit virke. Men der findes naturligvis også andre terapifor-mer, som virker på arbejdet med at forløse overgreb. Heidi Hansen er antroposofisk heilpraktiker. Hun tilbyder irisanalyse, homøopati og samtaleterapi til både børn, unge og voksne. Klinik i 4330 Hvalsø og 2300 København S. Læs mere på www. helsepraksis.dk, hvor der ligger flere artikler om overgreb. Kontakt via tlf (fast træffetid mandag torsdag kl. 8-9). 14 LYS-strejfet 6/2011