Børn & Kultur. I notatet præsenteres arbejdsgruppens samlede forslag og anbefalinger i forhold til akutplejefamilier og i den sammenhæng belyses:

Transkript

1 Børn & Kultur Torvegade Esbjerg Dato 3. april 2013 Sagsbehandler Bente Skov Hvid Telefon direkte Sagsid Notat Etablering af akutplejefamilier i Esbjerg Kommune 1. Indledning Nærværende notat omhandler serviceniveau samt organisatoriske og økonomiske forudsætninger for etablering af akutplejefamilier, herunder hvordan et akutberedskab i form af plejefamilier kan organiseres i tilknytning til kommunens akutinstitution, Nordstjernen. Notatet bygger på arbejdet af en arbejdsgruppe, hvis opdrag har været at udarbejde forslag til det fremtidige serviceniveau for Familieplejen med det formål at kunne tilbyde flere børn en god, tryg og udviklende opvækst i et familiemiljø i lokalområdet. Arbejdsgruppen har som led i dette arbejde kortlagt mulighederne for etablering af akutplejefamilier. I notatet præsenteres arbejdsgruppens samlede forslag og anbefalinger i forhold til akutplejefamilier og i den sammenhæng belyses: 1. Baggrund 2. Akutplejefamilier i Esbjerg Kommune 3. Formål og mål med akutplejefamilier 4. Målgrupper 5. Akutplejefamiliens opgaver 6. Akutplejefamiliens samarbejdspartnere 7. Krav og forventninger til akutplejefamilien 8. Visitation 9. Økonomi 10. Evaluering 2. Baggrund Esbjerg Kommunes akutinstitutioner for udsatte børn og unge består af døgninstitutionerne Nordstjernen, akut- og observationspladser målrettet børn i alderen 6-12 år med plads til 8 børn samt Ungecentrets Akutafdeling målrettet unge i alderen år med plads til 7 børn. Telefon Telefax b-k@esbjergkommune.dk

2 Siden ultimo november 2012 har Esbjerg Kommune en udfordring i forhold til særlig mange akutanbringelser. Kommunens to akutinstitutioner har grundet fuld belægning ikke haft mulighed for at imødekomme dette behov for akutpladser. Især en stigning i akutanbringelser til børn under 12 år har betydet, at der dels er bibeholdt et antal ekstra akut pladser på Nordstjernen, hvor der aktuelt er anbragt 8 børn i alderen 3-8 år og dels er der oprettet et midlertidigt akutberedskab(indtil medio august 2013) på Solbakkegårdsvej, hvor der aktuelt er anbragt 5 børn i alderen 2-6 år. Der ud over er der sket akut anbringelser på opholdssteder og en større antal i plejefamilier, som ikke normalt modtager akutbørn. Familieplejen har siden primo november 2012 anbragt 18 børn akut i plejefamilier. Denne situation er hverken optimal for barnet/den unge eller plejefamilien. Det vurderes, at år 2012 adskiller sig markant i forhold til antallet af akutanbringelser, men at der konstant vil være behov for akutpladser på årsbasis. Der til kommer et antal anbringelser med behov for observation og udredning, inden der findes en fremadrettet foranstaltning. I 2013 har der til nu sket 8 antal akut anbringelser af børn i alderen 0-12 år. Fra politisk, myndigheds- og chefniveau side har der længe været udtrykt ønske om, at der etableres akutplejefamilier for at sikre et alternativ til institutionsanbringelser. Dette ønske understøttes af Barnets Reform, hvor det præciseres, at kommunen altid skal overveje, hvordan barnet kan tilbydes et trygt omsorgsmiljø med nære og stabile relationer til voksne, og i den sammenhæng om en anbringelse i plejefamilie vil være mest hensigtsmæssigt for barnet. Af Esbjerg Kommunes Sammenhængende Børnepolitik fremgår det endvidere, at det er et mål, at tilbudsviften gøres dynamisk med vægt på løsningsmuligheder i lokalområdet. Etablering af akutplejefamilier kan være med til at understøtte denne målsætning. Alternativet til akutplejefamilier vil være at anbringe børnene på en akutinstitution enten i eller uden for Esbjerg Kommune. En akutanbringelse på Esbjerg Kommunes egen akutinstitution, Nordstjernen, koster ,00 kr. på månedsbasis, mens en plads på Ungecentrets Akutafdeling på månedsbasis koster ,00 kr. 2.1 Hvad siger loven om akutanbringelser? Lovgrundlaget for etablering af akutplejefamilier er Serviceloven 52, stk. 3 nr. 7, som omhandler anbringelse af barnet eller den unge uden for hjemmet på et anbringelsessted. Samtidig med at der træffes afgørelse om valg af anbringelsessted, kan der træffe afgørelse om, at afgørelsen skal gennemføres straks, jf. retssikkerhedslovens 72, stk.2. Denne afgørelse kan træffes, hvis det er nødvendigt af hensyn til barnets sundhed eller udvikling; f.eks. ved akutte førstegangsanbringelser hvor der er risiko for overgreb eller alvorligt - 2 -

3 omsorgssvigt, eller i andre situationer eksempelvis ved sammenbrud i en anbringelse, hvor det er påkrævet, at afgørelsen straks gennemføres. Som udgangspunkt kan der kun iværksættes foranstaltninger i forhold til Servicelovens 52, hvis der er udarbejdet en børnefaglig undersøgelse og handleplan. Ved akutte situationer er det muligt at iværksætte foranstaltningen sideløbende med, at den børnefaglige undersøgelse og handleplan udarbejdes. Der skal dog altid udarbejdes en kort angivelse af formålet med foranstaltningen inden akutanbringelsen. 2.2 Hvad er en akutanbringelse? En akutanbringelse kan komme på tale, når der umiddelbart forinden er sket en hændelse, som gør, at barnet/den unge ikke har noget sted at være. Det kan fx være: Børn, der er udsat for fysiske overgreb og seksuelle krænkelser i familien Børn, der har udøvet fysisk vold over for omsorgspersoner Børn, der bliver bortvist fra en allerede etableret anbringelse Børn, der ikke har noget sted at være grundet problemer i familien Børn, hvis forældre pludselig dør, indlægges eller kommer i fængsel I den enkelte konkrete sag er det Myndighed, der afgør, hvorvidt en situation er akut og skal føre til en akutanbringelse ud fra de givne kriterier. Det skal understreges, at ovenstående forhold ikke nødvendigvis åbner for en anbringelse i en akutplejefamilie, jf. afsnit 5 for en nærmere definition af målgruppen for akutplejefamilier. 2.3 Karakteristika og fordele ved akutplejefamilier I det følgende skitseres forskellige karakteristika og fordele ved akutplejefamilier dels baseret på den tilgængelige litteratur på området, dels på Esbjerg Kommunes tidligere erfaringer med akutplejefamilier. Mulighed for øget tilknytning Plejefamilier tenderer i højere grad til at skabe tilknytning til anbragte børn end døgninstitutioner og opholdssteder. Ifølge professor i psykologi, Daniel Stern, medfører en sikker tilknytning mellem barn og primær omsorgsperson, at barnet lærer de grundlæggende regler for menneskelige relationer for eksempel at udtrykke og modtage affekter og sociale signaler og at indgå i samspil omkring hensigter og intersubjektive faktorer 1. Det skal understreges, at undersøgelser ligeledes viser, at tilknytning til forældrene, når denne er etableret, ikke blot kan brydes og erstattes af andre relationer 2. Tilknytning kan i bedste fald suppleres med relationer til andre voksne. Det er derfor vigtigt, at akutplejefamilien formår at samarbejde med de biologiske forældre. 1 Stern: Barnets interpersonelle univers Et psykoanalytisk og udviklingspsykologisk perspektiv (Reitzel 1991) 2 Egelund og Hestbæk: Anbringelse af børn og unge uden for hjemme. En forskningsoversigt (2003)

4 Det antages, at akutplejefamilien har mulighed for at skabe tilknytning til barnet, selvom det er for en kortere periode, og at akutplejefamilien kan bidrage til at overføre tilknytningen til det nye sted, hvis barnet skal videreanbringes efter opholdet hos akutplejefamilien. Det forudsætter dog, at der arbejdes aktivt med at etablere og overføre tilknytning i forbindelse med overgange, så barnet ikke oplever endnu et svigt. Ro og tryghed Det vurderes, at akutplejefamilier i højere grad har mulighed for at tilbyde anbragte børn ro og tryghed set i sammenligning med akutinstitutioner, da akutplejefamilien kan give barnet en hverdag præget af stabilitet og forudsigelighed med mulighed for meget en til en kontakt med de samme, få voksne. En hverdag barnet kender I en akutplejefamilie integreres det anbragte barn i familiens dagligliv, samtidig med at hverdagsforhold som spise- og sovevaner let kan tilpasses, så de ligger tæt op af det positive, som barnet kender. Ydermere er der mulighed for, at barnet kan bevare tilknytning til daginstitution, skole og fritidsaktiviteter. Akutplejefamilien vil således kunne tilbyde barnet en hverdag i en familiær ramme, som barnet kender. Bedst for de mindre børn Akutplejefamilier vurderes at egne sig bedst til spædbørn og mindre børn, som har behov for ro, tryghed og stabilitet. Akutplejefamilier kan ikke umiddelbart anbefales til unge mennesker, som oftest vil befinde sig i en løsrivelsesfase uden interesse i at indgå i et nyt tilknytningsforhold til en fremmed familie. 2.4 Udfordringer og dilemmaer ved akutplejefamilier Der kan oplistes en række udfordringer og dilemmaer ved akutplejefamilier. Samarbejdet med de biologiske forældre kan være vanskeligt Samarbejdet med den biologiske familie er ofte en vanskelig opgave, der stiller krav til akutplejefamilien om på en gang at være anerkendende, imødekommende og rummelig og samtidig at kunne være grænsesættende i forhold til samvær mellem barnet og de biologiske forældre. I en akutinstitution er der flere ansatte til at dele og støtte op om samarbejdet med forældrene, hvilket betyder, at de i modsætning til akutplejefamilien kan rumme børn, hvis forældre er kendte for at rette frustration og vrede mod myndighederne. Der er endvidere risiko for, at den biologiske familie vil opleve akutplejefamilien som et konkurrenceforhold. Idet institutioner ofte fremstår som mere neutrale rum, må det forventes, at dette i mindre grad vil være tilfældet ved anbringelse af barnet på en akutinstitution. Sværere at opretholde et professionelt rum Mens akutplejefamiliens styrke er det familiære rum, er dens svaghed det professionelle rum. Hvor en institution besidder professionel og specialiseret viden om udsatte børn og unge, vil en akutplejefamilie ikke - 4 -

5 have mulighed for at besidde viden og kompetencer i samme omfang. Det følger, at institutioner kan tilbyde en professionel og nuanceret observation af barnet med inddragelse af flere vinkler i modsætning til akutplejefamilien, hvor observationer af barnet er begrænset til akutplejeforældrene. Et mere sårbart tilbud Akutplejefamilier er på flere måder et mere sårbart tilbud end akutinstitutioner. Esbjerg Kommunes tidligere erfaringer med akutplejefamilier er, at akutplejefamilien ikke i samme omfang står til rådighed for at modtage børn akut som akutinstitutioner som følge af sygdom, ferie mm. Det vurderes dog, at det til en vis grad vil være muligt at organisere sig ud af disse problemer. Desuden viser andre kommuners erfaringer med akutplejefamilier, at akutplejefamilier typisk kun holder i dette job i et begrænset antal år. Det kan derfor være svært at få opbygget erfaring og kompetencer inden for akutplejefamiliens opgaver. Risiko for at akutplejefamilien sander til Som akutinstitutioner risikerer akutplejefamilier at sande til, hvis ikke den øvrige organisation støtter op om akutanbringelsen og sørger for, at barnet kommer videre. Uanset anbringelsesform er dette uhensigtsmæssigt, da barnet derved fastholdes i et tomrum. Det forventes, at de nye visitationsprocedurer vil kunne afhjælpe, at akutpladser sender til. 3. Akutplejefamilier i Esbjerg Kommune Hvis behovet for akutplejefamilier skal dækkes i Esbjerg Kommune vurderes det nødvendigt at ansætte 3 akutplejefamilier. Der vil dog blive uddannet 6 akutplejefamilier for at sikre et korps af akutplejefamilier. Akutplejefamilierne tilknyttes akutinstitutionen Børnecenter Døgn, Nordstjernen for at sikre faglig og kollegial sparring, en nuanceret observationsrapport/statusrapport udarbejdet i et samarbejde mellem akutplejefamilien og afdelingen, bedst mulig anvendelse af akutplejefamiliens ressourcer, bedre rekrutteringsgrundlag samt et bagland til akutplejefamilien (Barnet kan evt. komme i aflastning på afdelingen, såfremt dette skønnes nødvendigt). Nordstjernen opnormeres samtidig med 4 akut og observationspladser målrettet aldersgruppen 0 6 år i eksisterende rammer, idet der ikke forefindes institutionspladser til den pågældende aldersgruppe i Esbjerg Kommune. Akutplejefamilien skal stå til rådighed i alle døgnets 24 timer. Der udformes en turnusordning i forhold til weekendfri, således at akutplejefamilierne ikke skal til rådighed hver weekend for modtagelse af nye børn. Den ansatte familieplejer aflønnes svarende til socialpædagogerne ansat på døgninstitution, med forslag om et månedligt funktionstillæg på 2000,00 kr. for at stå til rådighed i alle døgnets timer. Dette er en basis løn, som ydes uanset, om akutplejefamilien har et barn anbragt eller ej. Når der er et barn anbragt i akutplejefamilien, ydes derudover det fast

6 satte beløb til kost, lommepenge m.v. Den endelig aflønning og ansættelsesvilkår beror på en forhandling med de faglige organisationer. Når et barn er blevet udsluset, og inden der bliver anbragt et nyt barn har akutplejefamilien en fri periode, hvor de ikke vil modtage et nyt barn. Fri periodens længde vil afhænge af længden, intensiviteten og belastningen af det netop afsluttede anbringelsesforhold. Er der ikke anbragt børn i akutplejefamilien, herunder i fri perioder, skal de ansatte familieplejere tilbyde deres arbejdskraft på Børnecenter Døgn 37 timer om ugen. Dette styres af afdelingslederen/forstanderen. Ved indgåelse af en opgave udarbejdes en kontrakt om den konkrete opgave, hvori opgavens varighed og de konkrete arbejdsopgaver er beskrevet. Der skal ligeledes i kontrakten tages stilling til længden af pauser mellem pågældende og efterfølgende opgave. Der kan (evt.) ved kontraktens udfærdigelse beskrives aflastning. Rekruttering af akutplejefamilierne vil finde sted internt på Børnecenter Døgn, hvor de som tilbyder sig, erstattes af nye ansættelser. Det vurderes, at 3 akutplejefamilier kan rekrutteres og gøres klar til en opgave på et halvt år. 4. Formål og mål En akutanbringelse i en akutplejefamilie bør maks. forløbe sig til 6 mdr. Med en akutanbringelse i en akutplejefamilie ønskes det: At løse et akutopstået behov for at anbringe et barn samt give myndighed råderum til at iværksætte en kvalificeret og koordineret indsats for hele familien I en akutsituation er det vigtigt, at der hurtigt bliver skabt ro om barnet samt udarbejdet en helhedsorienteret plan for, hvad der videre skal ske med barnet og familien. At tilgodese det konkrete barns behov fra starten af anbringelsen Når et barn bliver anbragt uden for hjemmet, har det behov for, at anbringelsen sker så skånsomt som muligt. Anbringelse i en akutplejefamilie er en anbringelsesform, som kan tilgodese barnets behov for en tryg og overskuelig hverdag. At sikre barnets behov for at bevare eksisterende relationer Hvis barnet har behov for at bevare kontakt til daginstitution, skole og fritidsaktivitet, kan dette i vid udstrækning lade sig gøre ved at lade det indgå som en af akutplejefamiliens daglige opgaver at sørge herfor. 5. Målgruppe I Esbjerg Kommune er målgruppen af børn til en akutplejefamilie primært børn mellem 0-12 år, der kan profitere af en anbringelse i en pleje

7 familie. Herunder vil børn med lettere grader af psykiatriske diagnoser kunne anbringes i en akutplejefamilie. Set i sammenhæng med Esbjerg Kommunes målgruppeinddeling af børn og unge med særlige behov, henvender akutplejefamilier sig fortrinsvist til sårbare børn (målgruppe 2) og truede børn (målgruppe 3), men det kan også være børn med svære problemer (målgruppe 4). Der er imidlertid børn, som det ikke anbefales at anbringe i akutplejefamilier. Det drejer sig om: Børn med alvorlige somatiske symptomer, som kræver sundhedsfaglig overvågning og pleje Børn med adfærdsforstyrrelser i form af åbenlys voldelig adfærd Børn med en omfattende kriminel adfærd Børn med et overforbrug af hash eller andre stoffer Børn, som ikke ønsker at bo hos en familie, og som truer med at rømme anbringelsesstedet Børn, hvis forældre er kendte for at være stærkt voldelige og truende over for myndigheder Målgruppen til akutplejefamilier vil dog altid bero på en konkret, faglig vurdering i det enkelte tilfælde. 6. Akutplejefamiliens opgaver 6.1 Modtagelse af barnet Akutplejefamiliens første opgave består i modtagelse af barnet; en modtagelse, hvor der skal indhentes så mange oplysninger om barnets hverdagsforhold som muligt, oplysninger der skal bruges til hurtigst muligt at få en hverdag til at fungere og herigennem skabe ro og genkendelighed for barnet. Såfremt det vurderes hensigtsmæssigt kan Børnecenter døgn, Nordstjernen stille et værelse til rådighed til modtagelse. Er en eller begge forældre med ved anbringelsen, kan disse oplysninger med stor fordel være en del af kommunikationen med forældrene med det udgangspunkt, at forældrene er dem, der kender barnet bedst, herunder barnets spise- og sovevaner. Det er vigtigt, at børn der anbringes, ved hvad der sker, og hvorfor det sker, hvis de skal have mulighed for at forstå den situation, de befinder sig i. Det er ligeledes vigtigt, at børnene har noget med hjemmefra; at der er pakket tøj og ting de kender. En direkte forudsætning for at sikre det hjemlige præg er, at akutplejefamilien ikke starter med at putte barnet i bad og give barnet rent tøj på. Denne handling vil sende budskabet: Du har haft en dårlig mor. 3 3 Thormann og Guldberg (2011): Den nænsomme anbringelse - 7 -

8 6.2 Indlevelse og krise-/sorgarbejde For at kunne give barnet den bedst tænkelige hjælp skal akutplejefamilien kunne indleve sig i situationen og via deres indlevelse forstå, at barnet har mistet noget unikt, dybt personligt og uerstatteligt 4. Det, barnet har brug for, er med andre ord én, der kan forstå sorgen over det, der er mistet, og én der er parat til at dele smerten. For at blive i stand til at hjælpe må plejefamilien indleve sig i den situation, som barnet befinder sig i. Forudsætningen er kombinationen af indlevelse og faglighed. 6.3 Hverdagsaktiviteter og kørsel Akutplejefamilien skal sikre, at barnets hverdag og daglige aktiviteter forløber så genkendeligt som muligt. Går barnet i børnehave, dagpleje eller skole langt fra akutplejefamilien, er det akutplejefamiliens opgave at køre med barnet i det omfang, det er nødvendigt. Akutplejefamiliens udgifter til kørsel refunderes efter statens takst, da kørsel til/fra daginstitution eller skole er en særlig opgave for akutplejefamilien. Tilsvarende skal akutplejefamilien transportere barnet til og fra eksempelvis lægebesøg og besøg relateret til anbringelsen. 6.4 Barnets udvikling og trivsel Akutplejefamilien skal under anbringelsen skabe rammer, der sikre barnets udvikling og trivsel. Rammer, der tager hensyn til det unikke barn og dets forudsætninger, og som tager højde for løsning af den opgave, myndighedsrådgiveren ønsker løst (jf. handleplan). 6.5 Dagbog og observationsrapport Akutplejefamilien skal under anbringelsen skrive dagbog med henblik på senere observationsskrivning, idet det forventes, at akutplejefamilien medvirker til evt. udredning. Akutplejefamilien afslutter altid en anbringelse med en beskrivelse eller en observationsrapport, afhængig af anbringelsens varighed. 6.7 Udslusning Plejefamilien forventes at medvirke ved hjemgivelse eller flytning til anden anbringelse, så overgangen bliver så nænsom som muligt. Der udarbejdes en detaljeret køreplan for hjemgivelse/flytning til anden anbringelse med henblik på at afklare rollefordeling og opgaver mellem akutplejefamilie, familierådgiver og familieplejekonsulenten. 7. Akutplejefamiliens samarbejdspartnere Kommunale akutplejefamilier vil have mange samarbejdspartnere internt såvel som eksternt. De er tilknyttet Børnecenter Døgn som en del af det samlede faglige professionelle tilbud, hvilket indebærer samarbejde og kollegial sparring med: 4 Bruno Bettelheim - 8 -

9 Familierådgiver Familieplejen Børnecenter Døgn, Nordstjernen Børnecentret 7.1 Forventninger til familierådgivers ansvar og opgaver Familierådgiveren sikrer, at der foreligger klare mål for effekten af indsatsen/en klar opgavebeskrivelse Familierådgiver udfærdiger en kontrakt med akutplejefamilien om den konkrete opgave, hvori opgavens varighed og de konkrete arbejdsopgaver er beskrevet. Familierådgiveren iværksætter en observation/udredning af barnet senest to dage efter akutanbringelsen, hvis barnet har behov for at blive udredt. Familierådgiveren sørger for, at der foreligger en handleplan inden for max 4 mdr., samt at der sker opfølgning og revidering af indsatsen efter henholdsvis 3 og 6 mdr. Familierådgiveren fører personrettet tilsyn med barnet. Familierådgiveren er ansvarlig for samarbejdet med forældrene. Familierådgiveren orienterer løbende akutplejefamilien om nye tiltag eller aftaler, der har relevans ift. anbringelsen. Familierådgiveren er ansvarlig for indkaldelse og afholdelse af møder. Familierådgiveren er ansvarlig for afklaring af samværsaftaler. 7.2 Forventninger til godkendelse, driftstilsyn og supervision Akutplejefamilierne godkendes af ekstern part (Anden kommune, privat udbyder og på sigt via det nye Socialtilsyn), da det drejer sig om godkendelse af kommunalt ansatte. Den kommunale familieplejekonsulent kommer kontinuerligt i akutplejefamilien for o Konsulentbesøg med supervision samt råd og vejledning. Besøgene foregår en gang mdr. og/eller efter behov. o Driftsorienteret tilsyn indtil det nye Socialtilsyn er etableret Familieplejen sikrer efteruddannelse af de godkendte akutplejefamilier (4 dage årligt svarende til kommunale plejefamilier) 7.3 Børnecenter Døgn Står man til rådighed som akutplejefamilie har man ikke primærfunktioner på døgnafdelingerne i Børnecenter Døgn, men virker som vikar i tomgangsperioder, hvilket styres af forstanderen af Børnecenter Døgn. Som en del af Børnecenter Døgn, Nordstjernen, er akutplejefamilien forpligtet til at deltage i afdelingsmøder på Nordstjernen samt at modtage sparring på afdelingen. Omfanget heraf fastsættes efter en konkret vurdering af behov mm. Børnecenter Døgn stiller relevant udstyr og legetøj til rådighed for akutplejefamilien tilpasset barnets alder og behov

10 8. Krav og forventninger til akutplejefamilien Der stilles krav til plejefamilien om relevant faglig uddannelse, idet der skal arbejdes med barnets historie, sorg/krise, udvikling, trivsel, relationer, tilknytning m.m. Plejefamilien skal som alle andre plejefamilier være reflekterende og parat til supervision. I den periode hvor akutplejefamilien har et barn anbragt, er man fuldt til rådighed for opgaven. Kun ved særlige vanskelige opgaver kan det drøftes, om det er relevant med aflastning. 9. Visitation Visitationen til akutplejefamilier foregår ved, at familierådgiver henvender sig til Børnecenter Døgn, akutafdelingen. Børnecenter Døgn orienterer Familieplejen om akutanbringelsen hos den pågældende akutplejefamilie, således at Familieplejen kan sikre, at akutplejefamilien modtager supervision, råd, vejledning, mm. 10. Økonomi Det økonomiske grundlag for etablering og drift af akutplejefamilier op opnormering på Nordstjernen fremgår af nedenstående to skemaer: Omkostninger det første år: Fast løn til 3 akutplejefamilier * Uddannelse af 6 akutplejefamilier Konsulentbesøg supervision, råd og vejledning Kost, tøj og lommepenge** Opnormering 4 pladser på Nordstjernen I alt * Lønnen er beregnet ud fra socialpædagogernes løn med 10 års anciennitet + et funktionstillæg på 2000,00 kr. Endelig aflønning beror på forhandling med de faglige organisationer ** Udgifterne til kost og logi er et skøn baseret på antagelsen, at der kontinuerligt er et barn anbragt i hver akutplejefamilie. Omkostninger det andet år: Fast løn til 3 akutplejefamilier * Uddannelse af 6 akutplejefamilier Konsulentbesøg supervision, råd og vejledning Kost, tøj og lommepenge Opnormering 4 pladser på Nordstjernen I alt * Lønnen er beregnet ud fra socialpædagogernes løn med 10 års anciennitet + et funktionstillæg på 2000,00 kr. Endelig aflønning beror på forhandling med de faglige organisationer ** Udgifterne til kost og logi er et skøn baseret på antagelsen, at der kontinuerligt er et barn anbragt i hver akutplejefamilie. Ud fra denne beregning forventes en anbringelse i akutplejefamilie at koste ,00 kr. på månedsbasis

11 11. Evaluering og opfølgning Senest et år efter at de første akutplejefamilier har modtaget det første barn gennemføres en evaluering af indsatsen med henblik på at sikre: At akutplejefamilierne anvendes efter hensigten, at akutanbringelsen i en akutplejefamilie lever op til sit formål samt at økonomien hænger sammen. Konkret set evalueres akutplejefamilier som et tilbud efter fem nedenstående succeskriterier: 1. Ingen børn bor i mere end maks. ½ år i en akutplejefamilie 2. Samarbejde om udredning m.m. etableres fra dag 2 efter anbringelsen 3. Akutplejefamilien inddrages altid i udredningen. 4. Akutplejefamilien holder i minimum 3 år i denne funktion 5. Samarbejdet mellem akutplejefamilien, Familieplejen og Familierådgivningen opleves af alle parter som godt i 90 pct. af sagerne