Gruppe 19, KS08 december 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gruppe 19, KS08 december 2011"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning Problemstilling: Definition af socialt problem Problemformulering: Disposition for opgaven Afgrænsning Begrebsafklaring:... 7 Vold... 7 maskulinitet: Metodeovervejelser Videnskabsteoretiske overvejelser informanter Forskningsinterview Interview i praksis Sekundær empiri Teori Habitus Vold: Magt: Beskrivelse af genstandsfelt Analyse Analyse del Traditionelle kønsroller Moderne kønsroller Vold i parforhold Habitus Delkonklusion Analyse del Eksisterende tilbud til mænd Barriere Del konklusion Analyse del Side 1 af 57

2 5.3.1 Ligestilling Manglende forskning om mænd Del konklusion Konklusion Handleplan Behovene for socialfaglig indsats Påvirkning på gruppeniveau Tilrettelæggelse af den sociale indsats på gruppeniveau påvirkning på samfundsniveau Tilrettelæggelse af den sociale indsats på samfundsniveau Kortsigtede mål Langsigtede mål Etiske overvejelser Finansiering formidling Evaluering Referencer Bilag Bilag Bilag Bilag Side 2 af 57

3 1. Indledning Jeg har i projektet valgt at beskæftige mig med emnet voldsramte eller udsatte mænd, dette har jeg valgt da jeg synes der er alt for lidt fokus på dette emne. Som eksempel kan man bare se på de antal krisecentre der er til rådighed til at hjælpe voldsramte mænd og kvinder, der er ca. 40 til kvinder 1 og kun 5 til mænd 2. Der er i de seneste år kommet endnu mere fokus på voldsramte kvinder i det danske samfund, hvilket kommer til udtryk ved regeringen udarbejdelse af en handlingsplan til bekæmpelse af vold mod kvinder i 2008, samt ved lov om social service 109, hvilket decideret omhandler tilbud til kvinder der har været udsat for vold eller trusler. 3 Ydermere har kvinde krisecentre hele tiden gang i nye kampagner til at hjælpe de voldsramte kvinder, da de har økonomiske ressourcer til dette fra regeringen. Der er desværre ikke den samme fokus på voldsramte mænd i samfundet, mændene skal ikke nok med at kæmpe fordomme og tabu i samfundet, men de skal også kæmpe mod det offentlige. Det offentlige system er langt fra mænd i disse situationer, de har først i nyere tid kommet med tiltag som også fokusere på mænd i voldsramte forhold. I 2008 blev der udarbejdet en rapport om vold mod mænd. Rapporten blev udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed og omhandlede omfanget af vold mod mænd i Danmark, Vold mod mænd i Danmark - Omfang og karakter Regeringen har desuden først i 2010 lancerede en ny National Strategi for at bekæmpe vold i nære relationer, denne skal forebygge vold for overhovedet at opstå og sikre at færre kvinder og mænd udsættes for partnervold. 5 Det fremgå af National strategien at der i 2010 var ca mænd og omkring kvinder udsat for partnervold, men også denne strategi sætter mere fokus på kvinder og børn. Der er ingen tvivl i at der er langt flere kvinder der udsættes for partnervold end mænd, men er ikke et tal man burde overse. Flere forskere mener at tallet i realiteten er langt større, men eftersom emnet er så tabubelagt, tør mænd simpelthen ikke at står frem og erkende at de udsættes for vold af deres kvindelige partnere. I lande som England og USA har man beskæftiget sig med kvinders vold mod mænd, siden 1970 erne. Disse lande har derfor tilegnet sig langt større viden på området end det vi har i Danmark. Jeg har derfor valgt at inddrage en amerikansk rapport Women s use of Intimate Partner Voilence against Men: Prevalence, Implications, and Consequences fra 2009 af Denise A. Heines Side 3 af 57

4 og Emily M. Douglas i mit projekt som sekundær empiri, da denne indeholder statistisk materiale om partnervold, kvindelige voldudøvere, mænd som ofre og de konsekvenser volden har for offeret. De problemstillinger jeg har valgt at beskæftige mig i min opgave er hvorledes en stigning i kvinders vold mod mænd gennem tiden kan forstås, og om grunden til at der er så ringe fokus på voldsramte mænd er tabubelægningen på emnet i vores samfund. Hvorfor er det ikke ligeså synligt som vold mod kvinder i samfundet og hvilken rolle staten spiller i forhold til at fremme problematikken. 1.1 Problemstilling: Partnervold mod mænd er omgærdet af massive tabuer i samfundet, og mænd møder ofte latterliggørelse nå de anmelder deres kvindelige partner for vold. Som kommende socialrådgiver finder jeg det relevant at beskæftige mig med en gruppe der er overset i samfundet. Jeg som kommende socialrådgiver skal være talerør for de svage i samfundet, og dette emne er tabubelagt men mænd der udsættes for vold af deres kvindelige partnere er en realitet og jeg kan møde dem i mit fremtidige arbejde, jeg føler at det er mit ansvar som kommende socialrådgiver, at rette søgelyset mod et socialt problem som bliver underkendt i samfundet fordi målgruppen er for lille. Det er også vigtigt at tage denne problemstilling op, således at mænd kan blive mødt med samme anerkendelse som kvinder når de henvender sig til myndighederne, i stedet for latterliggørelse og diskrimination. 6 Det er uundgåeligt som menneske at have ubevidste for-forståelser om sin omverden, skabt af samfundet, kulturen, personlige livserfaringer mv. Dette gælder selvfølgelig også for socialrådgiveren. Det er dog yderst vigtigt, at man som socialrådgiver er bevidst om sine opfattelser/for-forståelser af bestemte grupper af borgere, for at være i stand til at sikre at alle får en ensartet og lige behandling. At undgå forskelsbehandling pga. køn er f.eks. også indskrevet i etikvejledningen for socialrådgivere. 7 6 Interview med voldsramt mand Henrik se bilag etiske principper for socialt arbejde Side 4 af 57

5 1.2 Definition af socialt problem I forlængelse af ovenstående vil jeg i dette afsnit komme ind på definition af socialt problem for at kunne argumentere for at mænd der udsættes for vold af deres kvindelige partnere er et socialt problem. Der findes mange definitioner af sociale problemer, og der er intet entydig svar på, hvad et socialt problem er. De forskellige syn på sociale problemer baserer på forskellige socialpolitiske og sociologiske teorier. Nogle af de forhold, der i dag betragtes som sociale problemer, blev ikke set sådan i tidligere tider. Og nogle af de situationer, vores bedsteforældre så som sociale problemer, accepteres i dag uden forbehold eller spørgsmålstegn. Nogle af de forhold, vi for tiden ignorerer, vil formentlig i fremtiden blive anerkendt som sociale problemer, og der er sikkert nogle forhold, der på trods af at skabe vanskeligheder for mennesker aldrig har været og aldrig vil blive regnet for et socialt problem 8. Ifølge Morten Ejrnæs kan der udskilles tre vigtige traditioner af sociale problemer: 1. En skandinavisk socialpolitisk sociologisk tradition, der med udgangspunkt i velfærdstatens trygheds- og lighedsidealer udpeger fattigdom, arbejdsløshed, manglende behovstilfredsstillelse og marginalisering som sociale problemer. 2. Et amerikansk sociologisk afvigerperspektiv, hvor der sættes fokus på individer, som i deres adfærd afviger fra normerne, for eksempel ved kriminalitet eller misbrug 3. En socialkonstruktivistisk teoritradition, der fokuserer på at sociale problemer konstrueres ved at forskellige pressionsgrupper eller organisationer hævder at der eksisterer et problem. 9 I henhold til den skandinaviske tankegang anses manglende behovstilfredsstillelse et socialt problem denne mangel uddybes med den finske professor Erik Allardts teori der gå ud på, at have, at elske, at være. 10 Endvidere er målgruppen jeg vil beskæftige mig med ikke lige så stor som eksempelvis voldsramte kvinder, og dog mener jeg at mænd der udsættes for vold skal anses som et socialt problem, da vold i familien har store omkostninger både for det enkelte menneske og for hele samfundet. Angst og selvmordsforsøg er blot nogle af de psykiske men hos personer, der har været udsat for vold. Og børn, der er vokset op i voldelige hjem, kan opleve samme symptomer som 8 Sociologi og socialt arbejde, Ejrnæs, Morten mfl. 2001, Danmarks forvaltningshøjskole forlag.s.11 9 Sociologi og socialt arbejde, Ejrnæs, Morten mfl. 2001, Danmarks forvaltningshøjskole forlag.s Sociologi og socialt arbejde, Ejrnæs, Morten mfl. 2001, Danmarks forvaltningshøjskole forlag. S.13 Side 5 af 57

6 torturofre. Det er netop derfor, vi som samfund skal være opmærksomme på, at vold i familien er et socialt problem. 11 Ydermere synes jeg, det interessant at udforske de traditionelle kønsroller, for at finde frem til om det er kvinden der er blevet uafhængig og stærk eller er manden blevet svag, samt hvilken påvirkning har de ændret kønsroller på mændenes maskulinitet. Ifølge Carl-Mar Møller 12, som er psykoterapeut, så er maskulinitet truet, han mener den mere unge vilde mand er truet, fordi kvinden har det sådan, at det kvinder ikke forstår, er forkert. Begge køn rakker ned på hinanden hvilket føre til intet andet end konflikter. Dette udsagn vil jeg gerne have be- eller afkræfte gennem min analyse. Jeg finder målgruppens problemstillinger interessante, da de traditionelle kønsroller har ændret sig gennem tiderne. Med kvindens økonomisk selvstændighed har det svækket mandens rolle som forsørger, og dermed hans position som overhovedet af familien 13. Det er min antagelse at denne ændring er med til at gøre, at der findes mænd som udsættes for vold af deres kvindelige partnere. Endvidere er emnet tabubelagt og mangler anerkendelse som socialt problem. Hvilket har inspireret mig til at arbejde med følgende problemformulering. 1.2 Problemformulering: Flere undersøgelser, nationalt og internationalt, er kommet frem til den konklusion, at antallet af mænd der udsættes for vold af deres kvindelige partner har steget gennem tiden. 1. Hvad er baggrund for at vold mod mænd ikke er lige så synlig i samfundet, som vold mod kvinder? For at kunne besvare min problemstilling bedst muligt har jeg valgt at arbejde med nedenstående spørgsmål. 2. Hvordan forklares en stigning i antallet af mænd der udsættes for vold af deres kvindelige partner i det postmoderne samfund? 3. Hvilke tiltag findes der i dag for at hjælpe disse mænd, og hvilke udfordringer gør det vanskeligt? 4. Hvilken rolle kan socialrådgiveren spille i forhold til at synliggøre problematikken? Interview foretaget af Marie Madsen mfl., bacheloropgave, juni Holdning af voldsramt mand Henrik Side 6 af 57

7 1.3 Disposition for opgaven Jeg starter med at definere centrale begreber for projektet. Herefter bliver der gjort rede for metodeovervejelser, samt den videnskabsteori tiske tilgang jeg har valgt at benytte mig af. Dette vil give indsigt i hvordan opgaven er blevet til. Endvidere vil jeg komme ind på min indsamlet primær og sekundær empiri. Dernæst vil jeg kort komme ind på den valgte teori. På baggrund af mit primær og sekundær empiri vil jeg besvare mit underspørgsmål, hvor jeg vil komme ind på hvordan en stigning i antallet af voldsramte mænd kan forklares, endvidere vil jeg diskutere de eksisterende tiltag til volds udsatte mænd, ydermere vil jeg belyse hvordan socialrådgiveren kan spille en rolle i at synliggøre problematikken, alle underspørgsmålene vil blive afsluttet med en delkonklusion, til sidst vil jeg opsummere alle underspørgsmålene til en konklusion hvori jeg besvar mit hovedspørgsmål. Afslutningsvis vil jeg komme med mit bud på en handleplan for at kunne hjælpe de voldsramte mænd. 1.4 Afgrænsning Jeg har valgt at afgrænse mig til mænd der udsættes for vold i heteroseksuelle parforhold i Danmark. Dette har jeg gjort pga. min interesse i det kønsspecifikke og forskelle vedrørende kønsroller, derfor har jeg bevidst fravalgt mænd i homoseksuelle forhold. Desuden har jeg afgrænset mit projekt til voldsramte mænd i Danmark, da jeg er klar over at kulturelle forskelle i forskellige lande kan have betydning for hvordan parforhold, vold og maskulinitet opfattes. Ydermere har jeg fravalgt voldsudøverne, altså kvinderne på grund af begrænset opgaveplads. Dette faktum er også grund til at jeg ikke inkluderer børn heller, trods at flere af disse mænd der udsættes for vold er familiefædre og har børn og disse selvfølgelig er påvirkede når der er vold blandt forældrene. 1.5 Begrebsafklaring: Vold Jeg afgrænser mig yderligere i forhold til min målgruppe, til psykisk og fysisk vold. Det fysiske har været min interesse område, idet jeg undre mig hvordan fysisk svage kvindekan udøve vold mod mænd der traditionelt set anses for at være stærkere end kvinden. Psykisk vold, idet jeg gennem Side 7 af 57

8 mine interviews med målgruppen har erfaret, at lige meget hvilken form for vold disse mænd udsættes for, det starter altid med psykisk vold. Den norske psykolog og tidligere leder af ATV, Per Isdal, fastslår at vold er en magthandling. Samtidigt er denne magthandling et forsøg på at håndtere en oplevelse af afmagt 14. Per Isdals pointe er, at der altid er en mening med volden, men at denne mening ikke nødvendigvis er meningsgivende for andre end voldsudøveren selv 15. Det er ikke kun den forulempede, der er offer, men også voldsmanden, fordi vold altid er forbundet med afmagt. Således påviser Per Isdal en cirkulær relation mellem vold, magt og afmagt. Voldens mening er altid magt og hermed ofrets afmagt. Vold binder offer og voldsmand i en selvforstærkende afhængighed. 16 For at kunne besvare ovenstående, finder jeg det nødvendigt at redegøre for, hvordan jeg forstår vold og maskulinitet. Når jeg anvender disse begreber i opgaven, er det ud fra den nedenstående definerede forståelsesramme. Når jeg anvender begrebet vold, har jeg valgt at tage udgangspunkt i Isdals definition på vold i hjemmet: Enhver handling rettet mot en annen person, som gjennom at denne handlingen skader, smerter, skremmer eller krenker, for denne personen til å gjøre noe mot sin vilje, eller slutte å gjøre noe den vil. 17. Jeg har valgt denne definition, da jeg mener, at den tager højde for både fysisk, seksuel, materiel, psykisk og latent vold. Jeg har med inspiration fra lokk.dk valgt at inddrage økonomisk vold, da en af interview personerne har været udsat for denne type af vold. Disse seks typer vold er karakteriseret ved: Fysisk vold: Fysisk vold er bruk av enhver form for fysisk makt som gjennom at den smerter, skader, skremmer og krenker, påvirker et annet menneske til å slutte å gjøre noe det vil eller gjøre noe mot sin vilje. Seksuel vold: Seksuell vold er alle handlinger rettet mot en annen persons seksualitet, som gjennom at denne handlingen skader, smerter, skremmer eller krenker, for denne personen til å gjøre noe mot sin vilje, eller slutte å gjøre noe den vil. Materiel vold: Materiell vold er alle handlinger rettet inn mot ting eller gjenstander, som gjennom at de virker skremmende eller krenkende, påvirker andre til å gjøre noe mot sin vilje eller slutte å gjøre noe de vil. 14 Isdal, Per, Meningen med volden.2002,s Isdal, Per, Meningen med volden, 2002, s Isdal, Per,Meningen med volden, 2002, s Isdal, Per. Meningen med volden s.35 Side 8 af 57

9 Psykisk vold: Psykisk vold er alle måter å skade, skremme eller krenke på som ikke er direkte fysiske i sin natur, eller måter å styre eller dominere andre på ved hjelp av en bakenforliggende makt eller trussel.. Latent vold: Volden er latent til stede hele tiden i kraft af sin mulighed. Muligheden for vold styrer offerets adfærd, idet risiko for ny vold kan styre alt, hvad offeret foretager sig, selv om der ikke foreligger nogen aktiv trussel. Økonomisk vold: Kan komme til udtryk ved, at offeret forhindres i at have rådighed over sin egen økonomi. Vedkommende nægtes adgang til sin egen og en eventuel fælles bankkonto, eller forhindres i at have en indtægt. Måske tvinges offeret også til at underskrive et lån, der gældsætter vedkommende. Konsekvensen er ofte økonomisk underdanighed og afhængighed 18. Endvidere vil alle seks typer af vold blive belyst i analyseafsnittet, eftersom interviewpersonerne blev udsat for disse voldsformer. maskulinitet: Jeg mener at, den australske maskulinitetsforsker R.W. Connells indflydelsesrige koncept hegemonisk maskulinitet belyser meget godt hvordan samfundet forventer, at manden skal leve op til maskulinitetsidealet. Connells ide går i korthed ud på, at der i ethvert samfund findes en enighed om et maskulinitetsideal, en hegemonisk maskulinitet, der løbende både støttes af medløbere og udfordres af underordnede maskulinitetsformer og dermed også forandrer sig i tidens løb. 19 Overordnet handler det om at samfundet har en bestem forestilling om hvad det vil sige at være mand, og den traditionelle perspektiv er at det er manden der er forsørger, beskyttere og er den dominerende i forholdet. 2. Metodeovervejelser Jeg vil i dette afsnit gøre rede for, den anvendte videnskabsteoritiske tilgang samt de metodeovervejelser jeg havde til at besvar min problemformulering. Ydermere vil jeg kort præsentere min primær og sekundær empiri, samt komme ind på den valgte teori, som vil blive benyttet i analyse afsnittet Norma, nordisk tids-skrift for maskulinitetsstudier. Side 9 af 57

10 2.1 Videnskabsteoretiske overvejelser Dette afsnit præsenterer projektets videnskabsteoretiske grundlag. Projektet tager udgangspunkt i en fænomenologisk tilgang, da jeg ønsker at forstå de voldsramte mænds livsverden. Tilgangen kombineres med en hermeneutisk tilgang i fortolkningen af den indsamlede empiri i analysedelen. Den fænomenologiske tilgang sikrer, en åben og fordomsfri undersøgelses praksis 20. Fænomenologien er grundlagt af Edmund Husserl ( ), som mente: at videnskaben skulle gå til sagen selv og undersøge bevidsthedsfænomenerne direkte, som de kommer til syne i vores erfaring. 21 Vi har alle vores egen livsverden, som er unik for hver enkelt af os. Det er denne livsverden som fænomenologien beskæftiger sig med. Den unikke livsverden er præget af vores identitet og selvforståelse, da det er disse, der definerer verden, som vi oplever den. 22 For at undgå at dømme mine interviewpersoner på forhånd, har jeg sat mine hypoteser og forforståelse i parentes. Og forholder mig åbent for deres udsagn og erfaringer, jeg er dog opmærksom på at jeg ikke helt kan slippe af med mine forforståelser, men disse forforståelser skal ikke anses som en hindring i forhold til at forstår en situation da de danner en forståelseshorisont, som er med til at skabe meningssammenhænge. Dog skal man være opmærksom på at der findes andre perspektiver, og man skal være åbne overfor ændringer af ens personlige forståelseshorisont. 23 Jeg har valgt den hermeneutiske tilgang til at fortolke og analysere den indsamlede empiri, da jeg ønsker at forstår de voldsramte mænd. Inden for hermeneutikken er tolkning og forståelse af eksempelvis tekster, tale, handlinger og livserfaringer centralt. Ifølge hermeneutikken er det vigtigt at man forstår fænomenets helhed ud fra fænomenets enkeltdele og enkeltdelene ud fra helheden. 24 Ifølge Gadamer skal fortolkeren også forstå fænomenets helhed ud fra eget univers, og ens eget univers kan forstås ud fra fænomenets helhed. For at forstår hvorfor et stigende antal mænd udsættes for vold af deres kvindelige partnere, er det vigtigt at forstå delene for eksempel hvordan kønssocialisering foregå i samfundet. I denne sammenhæng kan det betyde, at det enkelte fænomen må forstås i samspil med de livsverdenssammenhænge, det enkelte menneske er indlejret i. En fænomenologisk hermeneutisk tilgang fokuserer hermed på den mangfoldige livsverden, som den opleves, leves og erfares af det enkelte menneske, samt en fortolkning og forståelse af denne 20 Videnskabsteori. Jacobsen,Bo, Madsen Bo Jacobsen, 1999 s Jacob Birkler: Videnskabsteori en grundbog, 2005, s Jacob Birkler: videnskabsteori- en grundbog, 2005 s Videnskabsteori. Jacobsen,Bo, Madsen Bo Jacobsen, 1999 s Videnskabsteori. Jacobsen,Bo, Madsen Bo Jacobsen, 1999 s.168 Side 10 af 57

11 verden, derfor er det vigtigt at være opmærksom på ens egen forforståelser, samt interviewpersonernes forforståelser i forhold til den historie og kultur vi hver især er en del af informanter Da jeg valgte emnet mænd der udsættes for vold af deres kvindelige partnere, var mit primær fokus på mænd der var udsat for fysisk vold, men jeg fandt hurtigt ud af at det næsten var umuligt at finde interviewpersoner fordi emnet er så tabuiseret at mænd ikke tør står frem, eller ikke ser det som vold 26, så jeg var nødsaget til at udvide min målgruppe. Jeg undlod at kontakte kvinder der udøver vold, fordi jeg havde en formodning om at det ikke vil være nemt at finde informanter. Samt det vil blive en for omfattende opgave, nå jeg skriver alene, at transskribere alle interviewsne. For mig var det oplagt at kontakte Mandecentret i København for at komme i kontakt med de voldsramte mænd, så jeg kontaktede dem via , endvidere kontaktede jeg facebook grupper af voldsramte mænd, politiet, en psykoterapeut, foreningen far, og Dialog mod vold. Jeg fik desværre intet svar tilbage fra facebook grupperne, politiet henviste mig til offerrådgivning, hvilket ikke var til noget hjælp, da de ansatte i offerrådgivning aldrig havde været opsøgt af en voldsramt mand. Dette viser også mangel på ressourcer, at ingen af de ovnstående havde tid eller overskud til et interview. Rimeligt langt inde i bachelor projektets forløb fik jeg endelig lavet en aftale med Mark Hinchely som er Centerleder for mandecentret København og uddannet socialrådgiver. Mark skabte kontakt til en voldsramt mand Lars, jeg følte at ét interview ikke var nok så jeg blev ved med at opsøge informanter. For mig var det vigtigt at snakke med selve målgruppen netop for at kunne får indsigt i deres livssituation, så én mand var ikke nok. Jeg blev også henvist til foreningen far og dialog mod vold af Mark Hinchely, men ingen af de ovnnævnte havde tid til at blive interviewet. Mandeforskere Kenneth Reinicke henvendte jeg mig også til, men har desværre ikke hørt noget fra ham, så jeg må nøjes med hans bøger og forskningsrapport som sekundærempiri. Gennem mit netværk fik jeg kontakt til Henrik, en mand der har været udsat for vold af hans kone, som han har en søn på 14 år med, gennem flere år. Forneden præsentere jeg kort Henrik og Lars. Lars er en mand på 42 år, og bor i Randers. Han har været i et forhold i ca. 7 år, hvor de første 5 år var helt fine. Efter at kærsten blev gravid gik det galt og hun begyndte at udøve psykisk såvel som fysisk vold. Lars slog aldrig tilbage da han havde oplevet sin far slå hans mor og havde lovet sig selv at aldrig udsætte nogen kvinde for dette. Lars har i dag en søn på 14 år som han er sammen med en gang om måneden, det er en ordning ham og kærsten er blevet enig om og fungere fint. 25 Videnskabsteori. Jacobsen,Bo, Madsen Bo Jacobsen, 1999 s Mark Hinchely, centerleder for Mandecenter Købnehavn Side 11 af 57

12 Henrik er en mand på 53 år, og bor i Jylland med sin kæreste Jytte og søn Malthe på 12 år. Han var i et forhold der varede 6 år, kun det første år var uden vold herefter startede det langsomt med psykisk vold som med tiden udviklede sig til fysisk vold. Henrik holdt ud for at kunne holde familien sammen men det var forgæves, og til sidst stak han af med sin søn på knap 6 år. Begge mænd er af danske oprindelse og var i forhold med danske kvinder. Jeg har bevidst fravalgt mænd med anden etnisk baggrund end dansk 27, idet jeg mener at kulturelle forskelle kan have indflydelse på, hvordan man opfatter vold, parforhold og maskulinitet. 2.3 Forskningsinterview Jeg vil på baggrund af problemformuleringen og den videnskabsteoretiske tilgang foretage en kvalitativ interview undersøgelse, med henblik på, at forstå mænd der udsættes for vold af deres kvindelige partnere. For at kunne forstå og anvende denne forskningsmetode har jeg valgt at anvende bogen Interview af Steiner Kvale. Steiner Kvale er professor i pædagogisk psykologi og leder af center for Kvalitativ Metodeudvikling ved Århus Universitet. Bogen går i dybden med det kvalitative interview og giver nogle praktiske retningslinjer for, hvordan både nybegynderen og den erfarne interviewforsker kan udføre et forskningsinterview. Det kvalitative forskningsinterview har til formål at indhente beskrivelser af menneskers livsverden. Denne metode giver interviewdeltageren mulighed for at styre samtalen og optræde som ekspert på området og dermed bidrage med ny viden og forståelser af problemstilling Interview i praksis Interviewene er blevet udformet som en interviewguide, for at få en mere struktureret interviewform, og for at få en mere dybdegående forklaring og forståelse af de interviewedes syn på de påvirkninger vold har forårsaget for dem. Interviewguiden vil fungere som pilepind i forhold til, at opnå viden og forståelse til besvarelse af problemformuleringen. Jeg startede interviewene med at informere interviewpersonen om anonymitet, deltagervilkår, rammer samt interviewets formål. Jeg forespurgte, om jeg måtte anvende diktafon, så samtalen kunne blive mere flydende og uforstyrret og bære præg af aktiv lytning. Efterfølgende vil der blive skrevet referat fra samtalen, som interviewpersonen blev tilbudt at læse igennem før anvendelse. Jeg var desuden opmærksomme på de etiske overvejelser omkring denne problematik, at det for nogle kunne være tale om et meget ømfindtligt emne, og at jeg derfor skulle være varsom i min 27 Se afsnit 1.4 afgrænsning 28 Kvale, Steiner, 1997, s Side 12 af 57

13 måde at stille spørgsmål på som interviewere. Jeg stræbte derfor på at formulere spørgsmålene på en måde så de ikke skulle antages som nedladende eller dømmende. Efter de tre interviews, som har varet mellem min, har jeg skrevet hele interviewet ind på computer, og derefter har jeg udtaget forskellige citater til at foretage en meningskondensering 29. I eksterne bilag findes hele uddraget af alle tre interview. 2.5 Sekundær empiri Den anvendte sekundær empiri består af to rapporter- Vold mod mænd i Danmark- omfang og karakter og den amerikanske rapport Women s Use of Intimate partner Voilence against Men: Pravalence, Implications, and Consequences 31. Samt interviews af Carl Mar Møller, Leder af Sexolog og Parterapeut Skolen, og to mænd der udsættes for vold af deres kvindelige partnere foretaget i 2010 af tidligere studerende på professionshøjskole metropol, Marie Madsen mfl., til deres bachelorprojekt 32. Jeg vil anvende min sekundære empiri, som supplement til min egen empiriindsamling i analysedelen i det omfang det er relevant. 3. Teori Hensigten med dette projekt er at finde ud af hvorfor mænd udsættes for vold af deres kvindelige partnere, hvad vil disse kvinder opnå ved at udøve vold, samt hvorfor det ikke er så synligt i samfundet, som vold mod kvinder er. Jeg vil derfor anvende Bourdieu s teori om habitus, endvidere vil jeg benytte mig af Per Isdals teori om vold og til sidst anvendes Michel Foucault og Per Isdals teori om magt. 3.1 Habitus For at forstår hvorfor nogle kvinder udsætter mænd for vold, samt hvorfor mænd ikke bryder ofrerollen og agere på den traditionelle måde, vil jeg benytte mig af Bourdieus habitus begreb. Begrebet habitus kan oversættes til værdi- og normsystemer, kulturelle vaner eller holdningssystemer som den enkelte og mange enkelte i fællesskab - orienterer sig efter. Habitus er de kropslige og kognitive strukturer, der ligger til grund for menneskers handlinger, de meninger de 29 Kvale Steiner s Rapporten kan købes på denne hjemmeside. 32 Projketet kan findes på bibliotetket, proffesionshøjskole metropol socialrådgiveruddannelse Side 13 af 57

14 har, og de valg de træffer - deres praksis 33. Bourdieu mener at det er vigtigt at forstår et menneskes habitus, for det er ud fra denne mennesket handler, og det er oftest personens tidligere oplevelser, der vejer tungest i forhold til deres oplevelser senere hen i livet. Kvinder og mænd råder altså over nogle inkorporerede erkendelsesredskaber og hvis disse deles mand og kvinde imellem, kan manden opnå et dominansforhold som værende naturligt i samspil med kvinden. 34 I nyere tid er der dog sket et skred i forholdet mellem kønnene og Bourdieu påpeger, at den største forandring er sket ved, at den maskuline dominans ikke mere ses som en selvfølgelighed. Han mener dog samtidig, at denne bevidstgørelse ikke er tilstrækkelig til at fjerne den symbolske magt, som mændene har over kvinderne. Det er de dagligdags praksisser, der eksisterer før bevidstheden og som konstruerer bevidstheden, der skal ændres i kampen for lighed mellem mænd og kvinder Vold: Vold er enhver handling rettet mod en anden person - en handling som skader, smerter, skræmmer eller krænker og får personen til at gøre noget mod sin vilje eller stoppe med at gøre noget, som personen gerne ville. Per Isdal Jeg vil i dette afsnit gøre rede for Isdals teori om relationsvolden. Isdal skriver, at det karakteristiske for relationsvold er, at det ofte finder sted i nære relationer og kun sjældent uden for disse, vold er et forsøg på at håndtere en subjektiv oplevelse af afmagt. Afmagten kan være knyttet til en konkret følelsesoplevelse som at føle sig utilstrækkelig, skamfuld eller krænket, og med volden kan voldsudøveren genvinde følelsen af at være stærk og mestre situationen. Ifølge Isdal har voldsudøveren ofte ikke erkendt sin egen magtposition, men føler sig ligeværdig eller underordnet den voldsudsatte. 37 Den relationelle afmagt er knyttet til vanskeligheder vedrørende relationen til andre, så som nærhed, tryghed og afhængighed. Endvidere kan det være en afmagt, som opstår grundet bestemte forventninger til ens forhold og partnere. Isdal mener, at formålet med denne type vold er dominans og kontrol i parrelationen, indenfor rammerne af det magtsystem, man befinder sig i. ifølge Isdal er volden altid logisk for udøveren, er en reaktion på afmagt og et normal fænomen mellem andre Refleksiv sociologi, Bourdieu, Pierre og Wacquant, Hans Reitzels Forlag, København 34 Den maskuline dominans, Bourdieu, 1999, tiderne skifter 35 Den maskuline dominans, Bourdieu, 1999, tiderne skifter 36 Isdal, Per, meningen med volden, 2002 s Isdal, Per, meningen med volden, Isdal Per, meningen med volden, 2002 Side 14 af 57

15 3.3 Magt: Hvad er magt? Tit udøves vold for at opnå magt eller vise det magt man allerede har. Derfor vil jeg benytte mig af Michel Foucault og Per Isdals teorier om magt. Disse teorier kan være med til at give en forståelse af, hvorfor et stigende antal mænd bliver udsat for vold af deres kvindelige partnere, samt hvad disse kvinder ønsker at opnå med dette. I almindelig tale opfattes vold som negativt og ubehageligt, men Michel Foucault anser magt som en elementær kraft i sociale relationer, enhver relation er derfor magtrelation. I modsætning til den gængse opfattelse af begrebet magt, ser Foucault magt som en sofistikeret teknik til afretning af os som individer, eksempelvis ved at gøre os manipulerbare eller kontrollerbare. Det vil med andre ord sige, at han ser magten som en art selvdisciplinering eller selvledelse, og ikke som værende direkte udøvet af en diktator. Magt er snarere en kraft, der er indlejret i enhver social relation, og enhver relation er derfor også en magtrelation; han ser således magten som en neutral evne til at forårsage, påvirke og forandre. Magten siges at have to formål, dels at disciplinere det enkelte individ, dels at regulere befolkningen. Foucault mener at magten er i stand til at forme individer, deres aktiviteter, samt deres indbyrdes relation 39. Ifølge Per Isdal kan magt komme til udtryk via udøvelse af fysisk og psykisk vold, som et middel til at opnå magt eller opretholdelse af denne. Gennem den angst og afmagt som volden giver, er den et svært effektivt magtmiddel. Magt kan udøves på flere måder, hvor brug af vold til at hindre folk i at handle på en bestemt måde er effektivt middel. Det karakteristiske for vold er, at den som regel udøves af en person med mest magt mod en anden person med mindre magt, eller også udøves magt for at skabe et uligevægtigt magtforhold i et ellers ligeværdigt forhold Beskrivelse af genstandsfelt. Jeg tror det en afmagt enten fordi man bliver svigtede eller nogen drømmer der bliver brudt, selvom det er kvinden der forlader manden så er der nogle drømmer der bliver knust specielt hvis der er børn ind i det ik. Så er der også den der hvad så med mig for alle der forlader forholdet. 41 For at forstår hvorfor nogle kvinder udsætter deres mandlige partnere for vold, er jeg nødsaget til at analysere dette ud fra mændenes udsagn da jeg har valgt ikke at interviewe kvinderne. Som ovennævnte citat beskriver, så er vold en handling af afmagt, en mulig årsag til at kvinderne benytter sig af vold i skilsmissesituationen kan være at de føler at de har misteet kontrol over deres 39 Michel Foucault, en indtroduktion, 2009 s Isdal, Per, meningen med volden s Citat af Mark Hinchely, centerleder for mandecentret københavn. Side 15 af 57

16 egen situation, samt drømmen om det lykkelige liv braste, hvilket kan føre til afmagt og derved til vold af en eller anden art. Uanset køn har den voldsudøvende tendens til aggressiv og ofte ukontrolleret adfærd. Ofte fortryder den voldsudøvende partner efterfølgende sine handlinger og lover, at det ikke vil ske igen. Forskellige forklaringer gives i et forsøg på at undskylde kvindens vold mod manden og da det for mange er tabubelagt at tale om, står tavsheden, bagatelliseringen og undskyldningerne hindrende i vejen for en bekæmpelse af volden. Mange både voldsudøvere og voldsudsatte har tendens til at gøre problemet mindre end det er, eller til noget andet end det er. Gennem vold og trusler om vold har den voldelige partner erfaret, at han eller hun kan få magt, kontrol eller privilegier i forholdet, som vedkommende ikke ønsker at give slip på og ofte forklares volden med, at den sker af kærlighed til den anden. Når man siger vold i hjemmet, associerer man at det er manden der er voldsudøveren, da vold bliver anset som en mande ting. Vold er noget med magt og styrke, derfor befinder mænd der udsættes for vold af deres kvindelige partnere i en vanskelig situation. Mange står uforstående over for problemet, de fleste tror ikke på mænds forklaring om at de har været udsat for vold, og dem der tror på det syntes måske endda at det er morsomt. Vi har svært ved at vende billedet fordi når vi hører om vold i hjemmet er det oftest kvinden det er gået ud over. Vi er imod nogle stærke kulturelle forestillinger om at mænd ikke kan være ofre for kvindelig dominans. Det er flovt at indrømme at man bliver slået som mand Analyse I det følgende vil jeg på baggrund af indsamlet empiri analysere, hvordan man kan forklar en stigning i antallet af mænd der udsættes for vold i de senere år. Jeg er godt klar over at det er en påstand at der er sket en stigning, men for at kunne vise at der er forekommet en stigning er vi nødsaget til at kigge på, det kønsrolle skift der har fundet sted efter kvindebevægelses opståen sidst i 1960 erne. Før denne tid var der traditionelle kønsroller i parforholdet, hvor manden var forsørger og på grund af den økonomiske magt så var det også faren der tog alle beslutningerne i familien, kvinden var husmoder, hun skulle lave mad og passe børn. Og hvis der var vold i parforholdet så var det manden, der udøvede dette mod kvinden og børnene. Jeg vil belyse de traditionelle 42 Den hele mand, Reinicke, kenneth, 2002, s 145 Side 16 af 57

17 kønsroller, der stadigvæk har en betydning i det moderne samfund, endvidere vil jeg komme ind på de moderne kønsroller og betydning af disse i parforhold. Anden del af analysen består af de eksisterende tiltag til mænd der udsættes for vold af deres kvindelige partnere. Jeg vil ved hjælp af mit empiri belyse om de tiltag er til gavn, endvidere belyse om der er behov for flere af denne slags initiativer samt hvilke barriere gøre det vanskeligt at hjælpe disse mænd. Afslutningsvis vil jeg tydeliggøre socialrådgiverens rolle i forhold til at synliggøre problematikken ved at kigge på den eksisterende lovgivning for at hjælpe voldsramte mænd, samt manglende forskning og viden omkring denne målgruppe. Alle interviewpersoner fra egen interviewundersøgelser har fået andre navne, således at det ikke er muligt at afsløre den enkeltes identitet. De to interviewpersoner bliver i opgaven omtalt som: Lars og Henrik. 5.1 Analyse del 1. For at kunne forklare om der er sket en stigning i antallet af mænd, der er undertrykte 43 og udsættes for vold af deres kvindelige partnere, vil jeg i dette afsnit analysere de traditionelle og moderne kønsroller samt deres betydning i parforholdet. Jeg vil runde denne del af med en delkonklusion Traditionelle kønsroller Inden kvindebevægelsen tog kønsrolletænkningen op til debat, blev mænd og kvinder betragtede dikotomisk, dvs. at kvinder og kvindelighed blev konstitueret som modsætning til mænd og mandighed. På denne måde blev mænd og kvinder beskrevet ud fra forskelle i forhold til hinanden og i relativ faste kategorier. 44 Denne måde at anskue køn på ligger dybt i de samfundsmæssige strukturer, og går derfor igen fra generation til generation. 45 Ofte bliver drenge og piger socialiseret til to forskellige kønsidentiteter. Drenge opdrages ofte til at være aggressive og udfarende, medens piger opdrages til at være omsorgsfulde og følelsesmæssige. 46 dette citat af Reinicke, understøtter min antagelse om, at dikotomier påvirker kønssocialisering i det moderne samfund. Hvilket kommer til udtryk blandt andet ved at kvinden oftest står for husholdning og 43 Møller, Carl-Mar, Mænd, 2006, s Perspektiver på sociale problemer, Meeuwisse, Swärd, 2004, s Socialt arbejde-en grundbog, Meeuwisse, Swärd, Sunesson, 2002, s Den hele mand- manderollen i forandring, Reinicke, kenneth, 2002, s. 31 Side 17 af 57

18 pasning af børnene, mens manden som oftest er mere orienterede mod arbejdsmarkedet og det fysisk hårde arbejde i hjemmet. Opgave fordeling var altså ret traditionelt hvor hun stod for madlavning og hjemmet og jeg stod for alle mande opgaver i huset ik. hvis noget skulle rykkes eller ordnes så skulle jeg gøre det, hvis vi var ud og handle så skulle jeg bære poserne så jeg skulle altid tage det tunge læs 47.dette citat illustrerer, hvorledes de traditionelle kønsroller stadig kommer til udtryk i samfundet. Ydermere understøttes denne måde at tænke kønsroller på af seniorkonsulent ved Gad's Research Kasper Andreasen da han siger at Eneste forskel er, at vi troede, vi havde et valg nu om dage. Men det er som om, at»naturen«alligevel har indrettet tingene for os. Forklaringen er naturligvis, at de traditionelle kønsroller ikke bare er noget, som forhindrer os i en masse ting - fx fordi der ses skævt til mænd på barsel og til karrierekvinder, der ikke straks nedprioriterer arbejdet, når de har fået børn. Kønsroller er stadig noget, der giver os meningsfuldhed. Det giver dyb mening for os at lege far-mor-børn. Far ser fodbold, ordner taget og vælger bilen. Mor ammer, syer flyverdragten og vælger farven på bilen. Far går på arbejde og tjener penge. Mor giver omsorg til børnene. Så kan vi komme med alle mulige undersøgelser, som belyser alle de barrierer, der står i vejen for, at vi kan gøre op med de traditionelle kønsroller. 48 Det er min antagelse at når de traditionelle kønsroller stadig kommer til udtryk i samfundet, så skyldes det at disse roller er forankret i måden, man kønssocialiseres på, og påvirker derfor den måde man indgår i parforhold på Moderne kønsroller I det følgende afsnit vil jeg analysere, hvorledes kønssocialisering påvirkes af, at de traditionelle kønsroller er under nedbrydning. Som alternativ til den traditionelle kønstænkning, ser man i det moderne samfund køn som en social konstruktion, det vil sige mandighed og kvindelighed er noget der konstrueres. Relationerne mellem kønnene konstrueres og formes i interaktion med de samfundsmæssige og dagligdags relationer mellem mænd og kvinder. 49 Kvinder og mænd har altså de samme muligheder for at konstruere deres køn ideelt set, og på flere livsområder eksistere der en mere ligelig fordeling mellem mænd og kvinder i forhold til den traditionelle familie, hvor rolle fordelingen var komplementær. Den nye rollefordeling kommer 47 Citat af voldsramt mand Henrik, se bilag Socialt arbejde-engrundbog, Meeuwisse, Swärd, Sunesson, 2002, s. 156 Side 18 af 57

19 blandt andet til udtryk ved kvindens deltagelse på arbejdsmarkedet og mænds opgaver i hjemmet. Jeg kunne jo lide at lave mad så jeg stod for madlavning, og jeg skiftede også bleer osv. Selv arbejdede hun ind på Nilfisk, men blev fyret da hun blev gravid og først efter jeg var flyttet fra hende uddannet hun sig til bygningsmaler. 50 Som det fremgår af citatet, så var opgave fordeling hjemme hos Lars utraditionelt, her havde kvinden ikke kun rolle som omsorgsgiver, men var også med forsørger og manden var nu ikke længere kun forsørger, men også omsorgsgiver og var dermed kommet ind på et område der traditionelt set var kvindens. Ydermere fremgår det af citatet at Lars kæreste, efterfølgende uddanner sig til bygningsmaler, hvilket er et mandefag, selv arbejdet Lars som pædagog, hvilket betegnes for et kvindefag. Dette hænger godt sammen med at de traditionelle kønsroller er under nedbrydning i det postmoderne samfund Vold i parforhold I de ovenstående to afsnit har jeg analyseret henholdsvis de traditionelle og moderne kønsroller. Som det fremgik af analysen så er traditioneller i roller opløsning. Dog påvirker de stadig den moderne familie, hvilket kan blandt andet ses i den måde der fordeles arbejdsopgaver på i hjemmet. Men der er sket en udvikling af kønsrollerne, hvilket kan være med til at forklar hvorfor et stigende antal mænd udsættes for vold. I det følgende afsnit vil jeg analysere, hvorfor der opstår vold i forholdet, samt hvorfor det er kvinden der udøver vold mod manden, hvor det traditionelt set har været manden der udsætter kvinden for vold. Ja det synes jeg for kvinden har ikke brug for manden længere på samme måde, de er ikke afhængige af manden længere. Før i tiden passede konen hjemmet og manden tjente penge rollerne var meget enkle og fordelt samfundsmæssigt sådan var alle danske familier. Men sådan er det ikke længere nu har både manden og kvinden nogen helt andre roller manden skal kunne passe børn og hus og kvinden skal kunne tjene penge ik 51. Dette var Henriks svar da jeg spurgte ham om han mener, at ændrede maskulinitetsformer har indflydelse på, at et stigende antal mænd udsættes for vold af deres kvindelige partnere. Det fremgår af citatet at økonomisk uafhængighed giver kvinden en eller anden form for styrke idet hun ikke frygter at klare sig alene. Desuden er der så meget fokus på kvinder som ofre og mænd som krænker at nogle mænd, tør simpelthen ikke forsvar sig ved at slå igen fordi de er bange for at blive anklaget for vold. 52 En anden voldsramt mand Morten beretter at han anså sig selv som en blød mand jeg har betragtede mig selv som en blødmand, i hvert fald i forholdet dengang, og har nok været for god af mig. Jeg har ikke stillet krav nok jeg 50 Citat, voldsramt mand Henrik se bilag Citat voldsramt mand Lars se bilag 2 52 Den hele mand-manderollen i ændring, Reinicke, Kenneth, Side 19 af 57

20 var ikke god nok til at stille krav, eller hvad kan man sige..konfrontere hende med, hvis man var utilfreds med noget. Man gav for meget og fik for lidt tilbage, ja det har jeg taget med mig. Det vil jeg ikke være med til en gang til. 53 Dette har været en gennemgående faktor hos alle de mænd jeg har interviewet. De anser alle sammen, dem selv som værende bløde og ikke kunne sætte grænser, hvilket har så resulterede i et brudt forhold. Denne observation understøttes af Psykoterapeuten Carl Mar Møllers citat kravene til ham er store i dag, han skal være familiefar, omsorgsfuld overfor sine børn og forstående, men samtidig skal han være en rigtig mand, og kunne sætte grænser. Og alle de krav, han har svært ved at følge med, fordi han kan jo ikke det hele vel. Kvindens fantasier om hvad manden skal leve op til er meget store i dag. Der er mange krav i dag, og det smadre mange forhold. 54 ovenstående citater belyser en af mange mulige årsager til at flere og flere mænd udsættes for vold af deres kvindelige partnere. I takt med nedbrydning af de traditionelle kønsroller så manden er blevet mere blød, har kvinden optaget noget af den maskuline adfærd, såsom aggressivitet og dominans. Ifølge Carl Mar Møller udøver kvinden vold for at fremprovokere en rigtig mand, da mænd er blevet svage og konfliktsky og kan ikke give modspil til kvinden. Dvs. kvindens vold mod mænd er muligvis en afstandstagen af den bløde mand. En anden årsag til at, et stigende antal mænd udsættes for vold kan være skilsmisse, for tit opstår vold i parforhold ved skilsmissesituationer. Det er min formodning at kvinden vælger vold i denne situation, idet hendes drøm om det lykkelige ægteskab braser og vælger vold som løsning i afmagt. Dette understøtter Mark Hinchely, centerleder for mandecentret i København. Jeg tror det en afmagt enten fordi man bliver svigtede eller nogen drømmer der bliver brudt, selvom det er kvinden der forlader manden så er der nogle drømmer der bliver knust specielt hvis der er børn ind i det ik. Så er der også den der hvad så med mig for alle der forlader forholdet 55. Kvinderne reagerer altså på deres afmagt, og giver ikke slip på mændene, det kan tænkes, at kvinderne i et desperat forsøg på at fastholde mændene vælger at dominere og kontrollere på samme vis, som manden gør i de tilfælde, hvor manden er den voldsudøvende part i forholdet Habitus Jeg vil i det følgende gøre rede for, hvordan man ud fra Bourdiaus teori om habitus kan forklar hvorfor et stigende antal mænd udsættes for vold af deres kvindelige partnere samt hvorfor mænd finder sig i vold. Habitus udgør en slags huskeseddel for kroppen, det gør at vi handler ud fra vores tidligere erfaringer. Det gør altså sådan at vi handler, opfatter, kategoriser og bedømmer forskellige 53 Citat voldsramt mand Morten, Madsen, Marie, mfl. KF Citat Psykoterapeut, Carl Mar Møller, Madsen, Marie, mfl, bachelorprojekt juni Citat Mark Hinchely, centerleder Mandecenter København Side 20 af 57

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Begrebet vold... 5 Psykisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fysisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Partnervold mod mænd og kvinder og kærestevold blandt unge

Partnervold mod mænd og kvinder og kærestevold blandt unge Ligestillingsudvalget, Socialudvalget 2012-13 LIU alm. del Bilag 25, SOU alm. del Bilag 94 Offentligt Partnervold mod mænd og kvinder og kærestevold blandt unge Omfanget, karakteren og udviklingen samt

Læs mere

Kærestevold. Vold er ikke løsningen, Nuuk 26. November, Nina Schütt

Kærestevold. Vold er ikke løsningen, Nuuk 26. November, Nina Schütt Kærestevold Vold er ikke løsningen, Nuuk 26. November, Nina Schütt Bliver tæsket af min kæreste hver gang han syntes jeg siger noget forkert eller gør noget, men vil ik melde det fordi jeg elsker ham.

Læs mere

ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR

ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR Det er først for nylig, at mænd er beg yndt at reflektere over deres køn. Drenge og mænd er historisk set ikke opdraget til at skulle tale om maskulinitet,

Læs mere

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Indhold Eksistensbetingelser for at studere mænd generelt Debatten om mænd som prostitutionskunder Anbefalinger Vigtige spørgsmål Hvordan vi får mænd til

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

Vold i hjemmet. 23. Januar 2009 Michelle Jørgensen Lasse Schneider

Vold i hjemmet. 23. Januar 2009 Michelle Jørgensen Lasse Schneider Vold i hjemmet 23. Januar 2009 Michelle Jørgensen Lasse Schneider Indholdsfortegnelse Indledning Side 2 Problemformulering Side 2 Vold mellem ægtefæller og kærestepar Side 3 Voldelige mænd Side 3 Voldelige

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder SOCIAL KONTROL: LOVGIVNING OG TILBUD Etnisk Konsulentteam Christina Elle og Kristine Larsen Etnisk Konsulentteam konsulentbistand til fagfolk

Læs mere

Bond & Salskov. En tabubelagt udfordring. Bond & Salskov

Bond & Salskov. En tabubelagt udfordring. Bond & Salskov Bond & Salskov En tabubelagt udfordring Dagens program Kort præsentation Partnervold Min historie Dialog i grupper Tak for i dag v. Mariann Salskov v. Marianne Baagø v. Mette Bond v. Mariann Salskov Hvem

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 1 Servicedeklaration Viborg Krisecenter Tilbuddets navn og kontaktoplysninger: Viborg

Læs mere

BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende

BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende 20. maj 2014 BETÆNKNING Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget vedrørende Med henblik på at sikre kvinder og mænd har en ligelig adgang til krisecentre foreslås det, at pålægge Naalakkersuisut at gennemføre

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

DEN RETTE HJÆLP til voldsramte kvinder

DEN RETTE HJÆLP til voldsramte kvinder DEN RETTE HJÆLP til voldsramte kvinder Pia Rovsing Clemmensen DEN RETTE HJÆLP til voldsramte kvinder Frydenlund Den rette hjælp til voldsramte kvinder Frydenlund og forfatteren, 2005 ISBN: 87-7887-410-6

Læs mere

Den lille grønne om LGBT

Den lille grønne om LGBT Den lille grønne om LGBT Om kønsidentitet og seksuel orientering LGBT Danmark Indhold 1. To dimensioner 2. Kønsidentitet 3. Seksuel orientering 4. Ligebehandling 1. To dimensioner N V Ø S Et tankeeksperiment:

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

03-03-2013. PROGRAM Gentofte den 6. og 7. marts 2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 6.

03-03-2013. PROGRAM Gentofte den 6. og 7. marts 2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 6. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 6. marts 2013 I rusens konsekvens-skygge hvordan træde ud? Det er kun den, der drikker/tager rusmidler, der har ansvar for at

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Har du en strategi for dit liv?

Har du en strategi for dit liv? Har du en strategi for dit liv? Det vigtigste i livet For nogle år siden arbejdede jeg med en topleder, der på det tidspunkt var tæt på de 60 år. Lars havde haft succes. Han havde skabt vækst i den virksomhed,

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Tre simple trin til at forstå dine drømme

Tre simple trin til at forstå dine drømme - En guide til at komme i gang med dit drømmearbejde, eller til at blive bedre til det du allerede gør. Vigtige pointer: Når du viser dine drømme interesse vil du bedre kunne huske dem. Din drøm er din

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

HVAD ER ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER?

HVAD ER ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER? Når mine forældre taler om ære, er det altid i forhold til, hvad andre tænker om os som familie. Hvis vi piger i familien gør noget forkert, siger de, at hele familien kan miste æren. (Pige Vi vil også

Læs mere

Mental Træning og om at Score

Mental Træning og om at Score Mental Træning og om at Score Af Finn Havaleschka Mental Træning og om at Score. Finn Havaleschka, Garuda Research Institute. Dit Mentale Scorekort Det mentale scorekort handler ikke om at score det andet

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen

Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen Retningsgivende dokument Retningslinje for individuelle planer: Overordnet Udarbejdelse af den individuelle plan skal som minimum omfatte: 1. Udredning

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håb er ligesom frygten knytte til fremtiden. De bygger begge på, at vi mennesker forestiller os fremtiden, drømmer og fortæller os selv historier om fremtiden.

Læs mere

Definition på voldsudøvelse:

Definition på voldsudøvelse: VOLDS-og BEREDSSKABSPLAN. Indhold: Begrebs afklaring/definition Forståelsesramme Målsætning Overordnet Handleplan Om magtanvendelse Beredskabsplan Når vold er en kendsgerning Beredskabsplan. Når du har

Læs mere

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på?

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? Transaktionsanalyse Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? De fleste af os er nok ikke helt bevidste om, hvordan vi taler? Ikke mindst, hvordan vi opleves af andre, når vi taler. Omvendt møder

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

SOCIAL ARV I DET SENMODERNE SAMFUND

SOCIAL ARV I DET SENMODERNE SAMFUND SOCIAL ARV I DET SENMODERNE SAMFUND PÆDAGOGUDDANNELSEN KØBENHAVN 2014 BACHELORPROJEKT UDARBEJDET AF: EMILY MARIA MARSTRAND PETERSEN STUDIENUMMER 10544 LOTTE KLAVSTRUP MATHIASEN STUDIENUMMER 10524 VEJLEDER:

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE

BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE Hans-Erik Rasmussen, herasmussen2006@yahoo.dk og Ruth Borrits ruth.borrits@webspeed.dk HÅNDBOGEN OM OPSØGENDE SOCIALT ARBEJDE INDEHOLDER Inspiration, konkrete forslag og

Læs mere

SYV. Fotografier af Tina Enghoff Interviews og efterord ved Uzma Ahmed Andresen Med forord af Kirsten Thorup. Forlaget Vandkunsten

SYV. Fotografier af Tina Enghoff Interviews og efterord ved Uzma Ahmed Andresen Med forord af Kirsten Thorup. Forlaget Vandkunsten SYV Fotografier af Tina Enghoff Interviews og efterord ved Uzma Ahmed Andresen Med forord af Kirsten Thorup Forlaget Vandkunsten Smertegrænsen Kirsten Thorup Der foregår noget uhyggeligt og gruopvækkende

Læs mere

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre Guide om ligestilling og ansættelse Praktiske råd om hvad du kan gøre Drejebog til brug for rekruttering og ansættelsesinterview Kære ansætter! Din arbejdsplads står overfor at skulle ansætte en ny medarbejder.

Læs mere

Et skridt fremad. Materielle Time Alder C6 2x45 min 16-17. Nøgleord: Ligebehandling, identitet, LGBT, normer. Indhold

Et skridt fremad. Materielle Time Alder C6 2x45 min 16-17. Nøgleord: Ligebehandling, identitet, LGBT, normer. Indhold 1 Et skridt fremad Materielle Time Alder C6 2x45 min 16-17 Nøgleord: Ligebehandling, identitet, LGBT, normer Indhold En refleksionsøvelse, hvor eleverne skal forestille sig at være en anden person og derigennem

Læs mere

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk CANNABISBRUG OG MISBRUG Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk HVAD SKAL JEG TALE OM DEN NÆSTE TIME? Et sociologisk studie af voksne mennesker, som ryger cannabis eller

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Indholdsfortegnelse: Hvis mistanken retter sig mod en ansat... 5 Hvis mistanken retter sig mod en forælder/anden

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Impact værktøj retningslinjer

Impact værktøj retningslinjer Impact værktøj retningslinjer Værktøj fra Daphne III projektet IMPACT: Evaluation of European Perpetrator Programmes (Programmet for evaluering af Europæiske udøvere af krænkende adfærd) Impact værktøj

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014.

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Hentet fra Mediestream. http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a5c3

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Børn og brud i hjemmet

Børn og brud i hjemmet Børn og brud i hjemmet af Psykoterapeut Steen Palmqvist, Asssentoft Brud og deres konsekvenser Når sætningen brudte hjem står I linjen, får det sikkert de fleste til at tænke på skilsmisse, hvor bruddet

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

FÆDRE PÅ BARSELSORLOV

FÆDRE PÅ BARSELSORLOV FÆDRE PÅ BARSELSORLOV Anne Kyed Vejbæk, Christian Thorup, Tobias Prentow, Ida Leucena Lund og Kirstine Bygballe Mikkelsen Det Samfundsvidenskabelige Basisstudium Roskilde Universitet, 3. semester 2011

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET

KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET KOMMUNIKATION Torsdag 22.01.2009 Åshild Skogerbø Psykolog Specialist i klinisk sexologi, NACS PhD-studerende Københavns Universitet aask@pubhealth.ku.dk PÅSTANDE INTIMITET,

Læs mere

Bachelorprojekt Når far slår mor Et projekt om børn, der overværer vold i nære relationer

Bachelorprojekt Når far slår mor Et projekt om børn, der overværer vold i nære relationer Socialrådgiveruddannelsen Professionshøjskolen Metropol Bachelorprojekt Når far slår mor Et projekt om børn, der overværer vold i nære relationer Juni 2014 Årgang: KF11 - gruppe 60 Udarbejdet af: Shqipe

Læs mere

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus 4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og

Læs mere

Strategi, handlingsplan og kampagner mod vold. Departementet for Familie og Justitsvæsen

Strategi, handlingsplan og kampagner mod vold. Departementet for Familie og Justitsvæsen Strategi, handlingsplan og kampagner mod vold Departementet for Familie og Justitsvæsen Strategi og handlingsplan mod vold 2014-2017 Mål: Voldsproblematikken skal tænkes ind i alle indsatser, der er rettet

Læs mere

Undgå vold og voldtægt - håndbog for kvinder i psykisk selvforsvar. Indledning

Undgå vold og voldtægt - håndbog for kvinder i psykisk selvforsvar. Indledning 1 Undgå vold og voldtægt - håndbog for kvinder i psykisk selvforsvar af Chris Poole Indledning "Velma the swift; Velma the elusive; Velma who had never mastered the kicks, punches and defense blocks, but

Læs mere

Påvirkning af overvågningsværktøjer for mænd som bruger vold i parforhold: indhold og kontekst af dvpp

Påvirkning af overvågningsværktøjer for mænd som bruger vold i parforhold: indhold og kontekst af dvpp Påvirkning af overvågningsværktøjer for mænd som bruger vold i parforhold: indhold og kontekst af dvpp Værktøj fra Daphne III projektet IMPACT: Evaluation of European Perpetrator Programmes (Programmet

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

prøven i almen studieforberedelse

prøven i almen studieforberedelse 2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige forsørgere, der modtager børnetilskud eller økonomisk fripladstilskud HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MOD- TAGER AF BØRNETILSKUD ELLER ØKONOMISK FRIPLADSTILSKUD?

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Etiske principper for nordiske psykologer

Etiske principper for nordiske psykologer Etiske principper for nordiske psykologer 0. Forord Fagetiske principper er en præcisering af den almene etik, der gælder såvel for psykologer som for alle andre mennesker. Gennem deres arbejde kommer

Læs mere

Simon Bendfeldt sb@brainaware.dk www.brainaware.dk

Simon Bendfeldt sb@brainaware.dk www.brainaware.dk Simon Bendfeldt sb@brainaware.dk www.brainaware.dk Er din kaffe varm? Om automatreaktioner og følelsesmæssig regulering Det er de færreste af os, som tager en stor slurk af den kaffe, vi lige har hældt

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Er der noget, der hedder rigtig og forkert? Når man bruger ordet forstyrrelse i forbindelse med spiseforstyrrelse

Læs mere

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Mentoring er et unikt værktøj til: * At træffe flere bevidste valg! * Ressource tænkning og vækstbevisthed * Personlig

Læs mere

Mænd i krise? Sociale perspektiver og indsatsområder. Kenneth Reinicke RUC

Mænd i krise? Sociale perspektiver og indsatsområder. Kenneth Reinicke RUC Mænd i krise? Sociale perspektiver og indsatsområder Kenneth Reinicke RUC Mænd som køn Der er behov for systematisk viden om mænds liv i et kønsperspektiv, hvis vi skal løse ligestillingsproblemer Eksistensbetingelser

Læs mere

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os Skoletilbud Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os.er udgangspunktet for det misbrugs- og kriminalitetsforebyggende arbejde. Det er derfor af afgørende betydning, at der sættes

Læs mere

Vold og trusler om vold

Vold og trusler om vold Janesvej 2, 8220 Brabrand, tlf. 87 13 90 50, fax. 87 13 90 48, e-mail tov@aaks.aarhus.dk Vold og trusler om vold Konflikter i hverdagen Instruks for den situation, at en ansat udsættes for en ubehagelig

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere