Gruppe 19, KS08 december 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gruppe 19, KS08 december 2011"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning Problemstilling: Definition af socialt problem Problemformulering: Disposition for opgaven Afgrænsning Begrebsafklaring:... 7 Vold... 7 maskulinitet: Metodeovervejelser Videnskabsteoretiske overvejelser informanter Forskningsinterview Interview i praksis Sekundær empiri Teori Habitus Vold: Magt: Beskrivelse af genstandsfelt Analyse Analyse del Traditionelle kønsroller Moderne kønsroller Vold i parforhold Habitus Delkonklusion Analyse del Eksisterende tilbud til mænd Barriere Del konklusion Analyse del Side 1 af 57

2 5.3.1 Ligestilling Manglende forskning om mænd Del konklusion Konklusion Handleplan Behovene for socialfaglig indsats Påvirkning på gruppeniveau Tilrettelæggelse af den sociale indsats på gruppeniveau påvirkning på samfundsniveau Tilrettelæggelse af den sociale indsats på samfundsniveau Kortsigtede mål Langsigtede mål Etiske overvejelser Finansiering formidling Evaluering Referencer Bilag Bilag Bilag Bilag Side 2 af 57

3 1. Indledning Jeg har i projektet valgt at beskæftige mig med emnet voldsramte eller udsatte mænd, dette har jeg valgt da jeg synes der er alt for lidt fokus på dette emne. Som eksempel kan man bare se på de antal krisecentre der er til rådighed til at hjælpe voldsramte mænd og kvinder, der er ca. 40 til kvinder 1 og kun 5 til mænd 2. Der er i de seneste år kommet endnu mere fokus på voldsramte kvinder i det danske samfund, hvilket kommer til udtryk ved regeringen udarbejdelse af en handlingsplan til bekæmpelse af vold mod kvinder i 2008, samt ved lov om social service 109, hvilket decideret omhandler tilbud til kvinder der har været udsat for vold eller trusler. 3 Ydermere har kvinde krisecentre hele tiden gang i nye kampagner til at hjælpe de voldsramte kvinder, da de har økonomiske ressourcer til dette fra regeringen. Der er desværre ikke den samme fokus på voldsramte mænd i samfundet, mændene skal ikke nok med at kæmpe fordomme og tabu i samfundet, men de skal også kæmpe mod det offentlige. Det offentlige system er langt fra mænd i disse situationer, de har først i nyere tid kommet med tiltag som også fokusere på mænd i voldsramte forhold. I 2008 blev der udarbejdet en rapport om vold mod mænd. Rapporten blev udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed og omhandlede omfanget af vold mod mænd i Danmark, Vold mod mænd i Danmark - Omfang og karakter Regeringen har desuden først i 2010 lancerede en ny National Strategi for at bekæmpe vold i nære relationer, denne skal forebygge vold for overhovedet at opstå og sikre at færre kvinder og mænd udsættes for partnervold. 5 Det fremgå af National strategien at der i 2010 var ca mænd og omkring kvinder udsat for partnervold, men også denne strategi sætter mere fokus på kvinder og børn. Der er ingen tvivl i at der er langt flere kvinder der udsættes for partnervold end mænd, men er ikke et tal man burde overse. Flere forskere mener at tallet i realiteten er langt større, men eftersom emnet er så tabubelagt, tør mænd simpelthen ikke at står frem og erkende at de udsættes for vold af deres kvindelige partnere. I lande som England og USA har man beskæftiget sig med kvinders vold mod mænd, siden 1970 erne. Disse lande har derfor tilegnet sig langt større viden på området end det vi har i Danmark. Jeg har derfor valgt at inddrage en amerikansk rapport Women s use of Intimate Partner Voilence against Men: Prevalence, Implications, and Consequences fra 2009 af Denise A. Heines Side 3 af 57

4 og Emily M. Douglas i mit projekt som sekundær empiri, da denne indeholder statistisk materiale om partnervold, kvindelige voldudøvere, mænd som ofre og de konsekvenser volden har for offeret. De problemstillinger jeg har valgt at beskæftige mig i min opgave er hvorledes en stigning i kvinders vold mod mænd gennem tiden kan forstås, og om grunden til at der er så ringe fokus på voldsramte mænd er tabubelægningen på emnet i vores samfund. Hvorfor er det ikke ligeså synligt som vold mod kvinder i samfundet og hvilken rolle staten spiller i forhold til at fremme problematikken. 1.1 Problemstilling: Partnervold mod mænd er omgærdet af massive tabuer i samfundet, og mænd møder ofte latterliggørelse nå de anmelder deres kvindelige partner for vold. Som kommende socialrådgiver finder jeg det relevant at beskæftige mig med en gruppe der er overset i samfundet. Jeg som kommende socialrådgiver skal være talerør for de svage i samfundet, og dette emne er tabubelagt men mænd der udsættes for vold af deres kvindelige partnere er en realitet og jeg kan møde dem i mit fremtidige arbejde, jeg føler at det er mit ansvar som kommende socialrådgiver, at rette søgelyset mod et socialt problem som bliver underkendt i samfundet fordi målgruppen er for lille. Det er også vigtigt at tage denne problemstilling op, således at mænd kan blive mødt med samme anerkendelse som kvinder når de henvender sig til myndighederne, i stedet for latterliggørelse og diskrimination. 6 Det er uundgåeligt som menneske at have ubevidste for-forståelser om sin omverden, skabt af samfundet, kulturen, personlige livserfaringer mv. Dette gælder selvfølgelig også for socialrådgiveren. Det er dog yderst vigtigt, at man som socialrådgiver er bevidst om sine opfattelser/for-forståelser af bestemte grupper af borgere, for at være i stand til at sikre at alle får en ensartet og lige behandling. At undgå forskelsbehandling pga. køn er f.eks. også indskrevet i etikvejledningen for socialrådgivere. 7 6 Interview med voldsramt mand Henrik se bilag etiske principper for socialt arbejde Side 4 af 57

5 1.2 Definition af socialt problem I forlængelse af ovenstående vil jeg i dette afsnit komme ind på definition af socialt problem for at kunne argumentere for at mænd der udsættes for vold af deres kvindelige partnere er et socialt problem. Der findes mange definitioner af sociale problemer, og der er intet entydig svar på, hvad et socialt problem er. De forskellige syn på sociale problemer baserer på forskellige socialpolitiske og sociologiske teorier. Nogle af de forhold, der i dag betragtes som sociale problemer, blev ikke set sådan i tidligere tider. Og nogle af de situationer, vores bedsteforældre så som sociale problemer, accepteres i dag uden forbehold eller spørgsmålstegn. Nogle af de forhold, vi for tiden ignorerer, vil formentlig i fremtiden blive anerkendt som sociale problemer, og der er sikkert nogle forhold, der på trods af at skabe vanskeligheder for mennesker aldrig har været og aldrig vil blive regnet for et socialt problem 8. Ifølge Morten Ejrnæs kan der udskilles tre vigtige traditioner af sociale problemer: 1. En skandinavisk socialpolitisk sociologisk tradition, der med udgangspunkt i velfærdstatens trygheds- og lighedsidealer udpeger fattigdom, arbejdsløshed, manglende behovstilfredsstillelse og marginalisering som sociale problemer. 2. Et amerikansk sociologisk afvigerperspektiv, hvor der sættes fokus på individer, som i deres adfærd afviger fra normerne, for eksempel ved kriminalitet eller misbrug 3. En socialkonstruktivistisk teoritradition, der fokuserer på at sociale problemer konstrueres ved at forskellige pressionsgrupper eller organisationer hævder at der eksisterer et problem. 9 I henhold til den skandinaviske tankegang anses manglende behovstilfredsstillelse et socialt problem denne mangel uddybes med den finske professor Erik Allardts teori der gå ud på, at have, at elske, at være. 10 Endvidere er målgruppen jeg vil beskæftige mig med ikke lige så stor som eksempelvis voldsramte kvinder, og dog mener jeg at mænd der udsættes for vold skal anses som et socialt problem, da vold i familien har store omkostninger både for det enkelte menneske og for hele samfundet. Angst og selvmordsforsøg er blot nogle af de psykiske men hos personer, der har været udsat for vold. Og børn, der er vokset op i voldelige hjem, kan opleve samme symptomer som 8 Sociologi og socialt arbejde, Ejrnæs, Morten mfl. 2001, Danmarks forvaltningshøjskole forlag.s.11 9 Sociologi og socialt arbejde, Ejrnæs, Morten mfl. 2001, Danmarks forvaltningshøjskole forlag.s Sociologi og socialt arbejde, Ejrnæs, Morten mfl. 2001, Danmarks forvaltningshøjskole forlag. S.13 Side 5 af 57

6 torturofre. Det er netop derfor, vi som samfund skal være opmærksomme på, at vold i familien er et socialt problem. 11 Ydermere synes jeg, det interessant at udforske de traditionelle kønsroller, for at finde frem til om det er kvinden der er blevet uafhængig og stærk eller er manden blevet svag, samt hvilken påvirkning har de ændret kønsroller på mændenes maskulinitet. Ifølge Carl-Mar Møller 12, som er psykoterapeut, så er maskulinitet truet, han mener den mere unge vilde mand er truet, fordi kvinden har det sådan, at det kvinder ikke forstår, er forkert. Begge køn rakker ned på hinanden hvilket føre til intet andet end konflikter. Dette udsagn vil jeg gerne have be- eller afkræfte gennem min analyse. Jeg finder målgruppens problemstillinger interessante, da de traditionelle kønsroller har ændret sig gennem tiderne. Med kvindens økonomisk selvstændighed har det svækket mandens rolle som forsørger, og dermed hans position som overhovedet af familien 13. Det er min antagelse at denne ændring er med til at gøre, at der findes mænd som udsættes for vold af deres kvindelige partnere. Endvidere er emnet tabubelagt og mangler anerkendelse som socialt problem. Hvilket har inspireret mig til at arbejde med følgende problemformulering. 1.2 Problemformulering: Flere undersøgelser, nationalt og internationalt, er kommet frem til den konklusion, at antallet af mænd der udsættes for vold af deres kvindelige partner har steget gennem tiden. 1. Hvad er baggrund for at vold mod mænd ikke er lige så synlig i samfundet, som vold mod kvinder? For at kunne besvare min problemstilling bedst muligt har jeg valgt at arbejde med nedenstående spørgsmål. 2. Hvordan forklares en stigning i antallet af mænd der udsættes for vold af deres kvindelige partner i det postmoderne samfund? 3. Hvilke tiltag findes der i dag for at hjælpe disse mænd, og hvilke udfordringer gør det vanskeligt? 4. Hvilken rolle kan socialrådgiveren spille i forhold til at synliggøre problematikken? Interview foretaget af Marie Madsen mfl., bacheloropgave, juni Holdning af voldsramt mand Henrik Side 6 af 57

7 1.3 Disposition for opgaven Jeg starter med at definere centrale begreber for projektet. Herefter bliver der gjort rede for metodeovervejelser, samt den videnskabsteori tiske tilgang jeg har valgt at benytte mig af. Dette vil give indsigt i hvordan opgaven er blevet til. Endvidere vil jeg komme ind på min indsamlet primær og sekundær empiri. Dernæst vil jeg kort komme ind på den valgte teori. På baggrund af mit primær og sekundær empiri vil jeg besvare mit underspørgsmål, hvor jeg vil komme ind på hvordan en stigning i antallet af voldsramte mænd kan forklares, endvidere vil jeg diskutere de eksisterende tiltag til volds udsatte mænd, ydermere vil jeg belyse hvordan socialrådgiveren kan spille en rolle i at synliggøre problematikken, alle underspørgsmålene vil blive afsluttet med en delkonklusion, til sidst vil jeg opsummere alle underspørgsmålene til en konklusion hvori jeg besvar mit hovedspørgsmål. Afslutningsvis vil jeg komme med mit bud på en handleplan for at kunne hjælpe de voldsramte mænd. 1.4 Afgrænsning Jeg har valgt at afgrænse mig til mænd der udsættes for vold i heteroseksuelle parforhold i Danmark. Dette har jeg gjort pga. min interesse i det kønsspecifikke og forskelle vedrørende kønsroller, derfor har jeg bevidst fravalgt mænd i homoseksuelle forhold. Desuden har jeg afgrænset mit projekt til voldsramte mænd i Danmark, da jeg er klar over at kulturelle forskelle i forskellige lande kan have betydning for hvordan parforhold, vold og maskulinitet opfattes. Ydermere har jeg fravalgt voldsudøverne, altså kvinderne på grund af begrænset opgaveplads. Dette faktum er også grund til at jeg ikke inkluderer børn heller, trods at flere af disse mænd der udsættes for vold er familiefædre og har børn og disse selvfølgelig er påvirkede når der er vold blandt forældrene. 1.5 Begrebsafklaring: Vold Jeg afgrænser mig yderligere i forhold til min målgruppe, til psykisk og fysisk vold. Det fysiske har været min interesse område, idet jeg undre mig hvordan fysisk svage kvindekan udøve vold mod mænd der traditionelt set anses for at være stærkere end kvinden. Psykisk vold, idet jeg gennem Side 7 af 57

8 mine interviews med målgruppen har erfaret, at lige meget hvilken form for vold disse mænd udsættes for, det starter altid med psykisk vold. Den norske psykolog og tidligere leder af ATV, Per Isdal, fastslår at vold er en magthandling. Samtidigt er denne magthandling et forsøg på at håndtere en oplevelse af afmagt 14. Per Isdals pointe er, at der altid er en mening med volden, men at denne mening ikke nødvendigvis er meningsgivende for andre end voldsudøveren selv 15. Det er ikke kun den forulempede, der er offer, men også voldsmanden, fordi vold altid er forbundet med afmagt. Således påviser Per Isdal en cirkulær relation mellem vold, magt og afmagt. Voldens mening er altid magt og hermed ofrets afmagt. Vold binder offer og voldsmand i en selvforstærkende afhængighed. 16 For at kunne besvare ovenstående, finder jeg det nødvendigt at redegøre for, hvordan jeg forstår vold og maskulinitet. Når jeg anvender disse begreber i opgaven, er det ud fra den nedenstående definerede forståelsesramme. Når jeg anvender begrebet vold, har jeg valgt at tage udgangspunkt i Isdals definition på vold i hjemmet: Enhver handling rettet mot en annen person, som gjennom at denne handlingen skader, smerter, skremmer eller krenker, for denne personen til å gjøre noe mot sin vilje, eller slutte å gjøre noe den vil. 17. Jeg har valgt denne definition, da jeg mener, at den tager højde for både fysisk, seksuel, materiel, psykisk og latent vold. Jeg har med inspiration fra lokk.dk valgt at inddrage økonomisk vold, da en af interview personerne har været udsat for denne type af vold. Disse seks typer vold er karakteriseret ved: Fysisk vold: Fysisk vold er bruk av enhver form for fysisk makt som gjennom at den smerter, skader, skremmer og krenker, påvirker et annet menneske til å slutte å gjøre noe det vil eller gjøre noe mot sin vilje. Seksuel vold: Seksuell vold er alle handlinger rettet mot en annen persons seksualitet, som gjennom at denne handlingen skader, smerter, skremmer eller krenker, for denne personen til å gjøre noe mot sin vilje, eller slutte å gjøre noe den vil. Materiel vold: Materiell vold er alle handlinger rettet inn mot ting eller gjenstander, som gjennom at de virker skremmende eller krenkende, påvirker andre til å gjøre noe mot sin vilje eller slutte å gjøre noe de vil. 14 Isdal, Per, Meningen med volden.2002,s Isdal, Per, Meningen med volden, 2002, s Isdal, Per,Meningen med volden, 2002, s Isdal, Per. Meningen med volden s.35 Side 8 af 57

9 Psykisk vold: Psykisk vold er alle måter å skade, skremme eller krenke på som ikke er direkte fysiske i sin natur, eller måter å styre eller dominere andre på ved hjelp av en bakenforliggende makt eller trussel.. Latent vold: Volden er latent til stede hele tiden i kraft af sin mulighed. Muligheden for vold styrer offerets adfærd, idet risiko for ny vold kan styre alt, hvad offeret foretager sig, selv om der ikke foreligger nogen aktiv trussel. Økonomisk vold: Kan komme til udtryk ved, at offeret forhindres i at have rådighed over sin egen økonomi. Vedkommende nægtes adgang til sin egen og en eventuel fælles bankkonto, eller forhindres i at have en indtægt. Måske tvinges offeret også til at underskrive et lån, der gældsætter vedkommende. Konsekvensen er ofte økonomisk underdanighed og afhængighed 18. Endvidere vil alle seks typer af vold blive belyst i analyseafsnittet, eftersom interviewpersonerne blev udsat for disse voldsformer. maskulinitet: Jeg mener at, den australske maskulinitetsforsker R.W. Connells indflydelsesrige koncept hegemonisk maskulinitet belyser meget godt hvordan samfundet forventer, at manden skal leve op til maskulinitetsidealet. Connells ide går i korthed ud på, at der i ethvert samfund findes en enighed om et maskulinitetsideal, en hegemonisk maskulinitet, der løbende både støttes af medløbere og udfordres af underordnede maskulinitetsformer og dermed også forandrer sig i tidens løb. 19 Overordnet handler det om at samfundet har en bestem forestilling om hvad det vil sige at være mand, og den traditionelle perspektiv er at det er manden der er forsørger, beskyttere og er den dominerende i forholdet. 2. Metodeovervejelser Jeg vil i dette afsnit gøre rede for, den anvendte videnskabsteoritiske tilgang samt de metodeovervejelser jeg havde til at besvar min problemformulering. Ydermere vil jeg kort præsentere min primær og sekundær empiri, samt komme ind på den valgte teori, som vil blive benyttet i analyse afsnittet Norma, nordisk tids-skrift for maskulinitetsstudier. Side 9 af 57

10 2.1 Videnskabsteoretiske overvejelser Dette afsnit præsenterer projektets videnskabsteoretiske grundlag. Projektet tager udgangspunkt i en fænomenologisk tilgang, da jeg ønsker at forstå de voldsramte mænds livsverden. Tilgangen kombineres med en hermeneutisk tilgang i fortolkningen af den indsamlede empiri i analysedelen. Den fænomenologiske tilgang sikrer, en åben og fordomsfri undersøgelses praksis 20. Fænomenologien er grundlagt af Edmund Husserl ( ), som mente: at videnskaben skulle gå til sagen selv og undersøge bevidsthedsfænomenerne direkte, som de kommer til syne i vores erfaring. 21 Vi har alle vores egen livsverden, som er unik for hver enkelt af os. Det er denne livsverden som fænomenologien beskæftiger sig med. Den unikke livsverden er præget af vores identitet og selvforståelse, da det er disse, der definerer verden, som vi oplever den. 22 For at undgå at dømme mine interviewpersoner på forhånd, har jeg sat mine hypoteser og forforståelse i parentes. Og forholder mig åbent for deres udsagn og erfaringer, jeg er dog opmærksom på at jeg ikke helt kan slippe af med mine forforståelser, men disse forforståelser skal ikke anses som en hindring i forhold til at forstår en situation da de danner en forståelseshorisont, som er med til at skabe meningssammenhænge. Dog skal man være opmærksom på at der findes andre perspektiver, og man skal være åbne overfor ændringer af ens personlige forståelseshorisont. 23 Jeg har valgt den hermeneutiske tilgang til at fortolke og analysere den indsamlede empiri, da jeg ønsker at forstår de voldsramte mænd. Inden for hermeneutikken er tolkning og forståelse af eksempelvis tekster, tale, handlinger og livserfaringer centralt. Ifølge hermeneutikken er det vigtigt at man forstår fænomenets helhed ud fra fænomenets enkeltdele og enkeltdelene ud fra helheden. 24 Ifølge Gadamer skal fortolkeren også forstå fænomenets helhed ud fra eget univers, og ens eget univers kan forstås ud fra fænomenets helhed. For at forstår hvorfor et stigende antal mænd udsættes for vold af deres kvindelige partnere, er det vigtigt at forstå delene for eksempel hvordan kønssocialisering foregå i samfundet. I denne sammenhæng kan det betyde, at det enkelte fænomen må forstås i samspil med de livsverdenssammenhænge, det enkelte menneske er indlejret i. En fænomenologisk hermeneutisk tilgang fokuserer hermed på den mangfoldige livsverden, som den opleves, leves og erfares af det enkelte menneske, samt en fortolkning og forståelse af denne 20 Videnskabsteori. Jacobsen,Bo, Madsen Bo Jacobsen, 1999 s Jacob Birkler: Videnskabsteori en grundbog, 2005, s Jacob Birkler: videnskabsteori- en grundbog, 2005 s Videnskabsteori. Jacobsen,Bo, Madsen Bo Jacobsen, 1999 s Videnskabsteori. Jacobsen,Bo, Madsen Bo Jacobsen, 1999 s.168 Side 10 af 57

11 verden, derfor er det vigtigt at være opmærksom på ens egen forforståelser, samt interviewpersonernes forforståelser i forhold til den historie og kultur vi hver især er en del af informanter Da jeg valgte emnet mænd der udsættes for vold af deres kvindelige partnere, var mit primær fokus på mænd der var udsat for fysisk vold, men jeg fandt hurtigt ud af at det næsten var umuligt at finde interviewpersoner fordi emnet er så tabuiseret at mænd ikke tør står frem, eller ikke ser det som vold 26, så jeg var nødsaget til at udvide min målgruppe. Jeg undlod at kontakte kvinder der udøver vold, fordi jeg havde en formodning om at det ikke vil være nemt at finde informanter. Samt det vil blive en for omfattende opgave, nå jeg skriver alene, at transskribere alle interviewsne. For mig var det oplagt at kontakte Mandecentret i København for at komme i kontakt med de voldsramte mænd, så jeg kontaktede dem via , endvidere kontaktede jeg facebook grupper af voldsramte mænd, politiet, en psykoterapeut, foreningen far, og Dialog mod vold. Jeg fik desværre intet svar tilbage fra facebook grupperne, politiet henviste mig til offerrådgivning, hvilket ikke var til noget hjælp, da de ansatte i offerrådgivning aldrig havde været opsøgt af en voldsramt mand. Dette viser også mangel på ressourcer, at ingen af de ovnstående havde tid eller overskud til et interview. Rimeligt langt inde i bachelor projektets forløb fik jeg endelig lavet en aftale med Mark Hinchely som er Centerleder for mandecentret København og uddannet socialrådgiver. Mark skabte kontakt til en voldsramt mand Lars, jeg følte at ét interview ikke var nok så jeg blev ved med at opsøge informanter. For mig var det vigtigt at snakke med selve målgruppen netop for at kunne får indsigt i deres livssituation, så én mand var ikke nok. Jeg blev også henvist til foreningen far og dialog mod vold af Mark Hinchely, men ingen af de ovnnævnte havde tid til at blive interviewet. Mandeforskere Kenneth Reinicke henvendte jeg mig også til, men har desværre ikke hørt noget fra ham, så jeg må nøjes med hans bøger og forskningsrapport som sekundærempiri. Gennem mit netværk fik jeg kontakt til Henrik, en mand der har været udsat for vold af hans kone, som han har en søn på 14 år med, gennem flere år. Forneden præsentere jeg kort Henrik og Lars. Lars er en mand på 42 år, og bor i Randers. Han har været i et forhold i ca. 7 år, hvor de første 5 år var helt fine. Efter at kærsten blev gravid gik det galt og hun begyndte at udøve psykisk såvel som fysisk vold. Lars slog aldrig tilbage da han havde oplevet sin far slå hans mor og havde lovet sig selv at aldrig udsætte nogen kvinde for dette. Lars har i dag en søn på 14 år som han er sammen med en gang om måneden, det er en ordning ham og kærsten er blevet enig om og fungere fint. 25 Videnskabsteori. Jacobsen,Bo, Madsen Bo Jacobsen, 1999 s Mark Hinchely, centerleder for Mandecenter Købnehavn Side 11 af 57

12 Henrik er en mand på 53 år, og bor i Jylland med sin kæreste Jytte og søn Malthe på 12 år. Han var i et forhold der varede 6 år, kun det første år var uden vold herefter startede det langsomt med psykisk vold som med tiden udviklede sig til fysisk vold. Henrik holdt ud for at kunne holde familien sammen men det var forgæves, og til sidst stak han af med sin søn på knap 6 år. Begge mænd er af danske oprindelse og var i forhold med danske kvinder. Jeg har bevidst fravalgt mænd med anden etnisk baggrund end dansk 27, idet jeg mener at kulturelle forskelle kan have indflydelse på, hvordan man opfatter vold, parforhold og maskulinitet. 2.3 Forskningsinterview Jeg vil på baggrund af problemformuleringen og den videnskabsteoretiske tilgang foretage en kvalitativ interview undersøgelse, med henblik på, at forstå mænd der udsættes for vold af deres kvindelige partnere. For at kunne forstå og anvende denne forskningsmetode har jeg valgt at anvende bogen Interview af Steiner Kvale. Steiner Kvale er professor i pædagogisk psykologi og leder af center for Kvalitativ Metodeudvikling ved Århus Universitet. Bogen går i dybden med det kvalitative interview og giver nogle praktiske retningslinjer for, hvordan både nybegynderen og den erfarne interviewforsker kan udføre et forskningsinterview. Det kvalitative forskningsinterview har til formål at indhente beskrivelser af menneskers livsverden. Denne metode giver interviewdeltageren mulighed for at styre samtalen og optræde som ekspert på området og dermed bidrage med ny viden og forståelser af problemstilling Interview i praksis Interviewene er blevet udformet som en interviewguide, for at få en mere struktureret interviewform, og for at få en mere dybdegående forklaring og forståelse af de interviewedes syn på de påvirkninger vold har forårsaget for dem. Interviewguiden vil fungere som pilepind i forhold til, at opnå viden og forståelse til besvarelse af problemformuleringen. Jeg startede interviewene med at informere interviewpersonen om anonymitet, deltagervilkår, rammer samt interviewets formål. Jeg forespurgte, om jeg måtte anvende diktafon, så samtalen kunne blive mere flydende og uforstyrret og bære præg af aktiv lytning. Efterfølgende vil der blive skrevet referat fra samtalen, som interviewpersonen blev tilbudt at læse igennem før anvendelse. Jeg var desuden opmærksomme på de etiske overvejelser omkring denne problematik, at det for nogle kunne være tale om et meget ømfindtligt emne, og at jeg derfor skulle være varsom i min 27 Se afsnit 1.4 afgrænsning 28 Kvale, Steiner, 1997, s Side 12 af 57

13 måde at stille spørgsmål på som interviewere. Jeg stræbte derfor på at formulere spørgsmålene på en måde så de ikke skulle antages som nedladende eller dømmende. Efter de tre interviews, som har varet mellem min, har jeg skrevet hele interviewet ind på computer, og derefter har jeg udtaget forskellige citater til at foretage en meningskondensering 29. I eksterne bilag findes hele uddraget af alle tre interview. 2.5 Sekundær empiri Den anvendte sekundær empiri består af to rapporter- Vold mod mænd i Danmark- omfang og karakter og den amerikanske rapport Women s Use of Intimate partner Voilence against Men: Pravalence, Implications, and Consequences 31. Samt interviews af Carl Mar Møller, Leder af Sexolog og Parterapeut Skolen, og to mænd der udsættes for vold af deres kvindelige partnere foretaget i 2010 af tidligere studerende på professionshøjskole metropol, Marie Madsen mfl., til deres bachelorprojekt 32. Jeg vil anvende min sekundære empiri, som supplement til min egen empiriindsamling i analysedelen i det omfang det er relevant. 3. Teori Hensigten med dette projekt er at finde ud af hvorfor mænd udsættes for vold af deres kvindelige partnere, hvad vil disse kvinder opnå ved at udøve vold, samt hvorfor det ikke er så synligt i samfundet, som vold mod kvinder er. Jeg vil derfor anvende Bourdieu s teori om habitus, endvidere vil jeg benytte mig af Per Isdals teori om vold og til sidst anvendes Michel Foucault og Per Isdals teori om magt. 3.1 Habitus For at forstår hvorfor nogle kvinder udsætter mænd for vold, samt hvorfor mænd ikke bryder ofrerollen og agere på den traditionelle måde, vil jeg benytte mig af Bourdieus habitus begreb. Begrebet habitus kan oversættes til værdi- og normsystemer, kulturelle vaner eller holdningssystemer som den enkelte og mange enkelte i fællesskab - orienterer sig efter. Habitus er de kropslige og kognitive strukturer, der ligger til grund for menneskers handlinger, de meninger de 29 Kvale Steiner s Rapporten kan købes på denne hjemmeside. 32 Projketet kan findes på bibliotetket, proffesionshøjskole metropol socialrådgiveruddannelse Side 13 af 57

14 har, og de valg de træffer - deres praksis 33. Bourdieu mener at det er vigtigt at forstår et menneskes habitus, for det er ud fra denne mennesket handler, og det er oftest personens tidligere oplevelser, der vejer tungest i forhold til deres oplevelser senere hen i livet. Kvinder og mænd råder altså over nogle inkorporerede erkendelsesredskaber og hvis disse deles mand og kvinde imellem, kan manden opnå et dominansforhold som værende naturligt i samspil med kvinden. 34 I nyere tid er der dog sket et skred i forholdet mellem kønnene og Bourdieu påpeger, at den største forandring er sket ved, at den maskuline dominans ikke mere ses som en selvfølgelighed. Han mener dog samtidig, at denne bevidstgørelse ikke er tilstrækkelig til at fjerne den symbolske magt, som mændene har over kvinderne. Det er de dagligdags praksisser, der eksisterer før bevidstheden og som konstruerer bevidstheden, der skal ændres i kampen for lighed mellem mænd og kvinder Vold: Vold er enhver handling rettet mod en anden person - en handling som skader, smerter, skræmmer eller krænker og får personen til at gøre noget mod sin vilje eller stoppe med at gøre noget, som personen gerne ville. Per Isdal Jeg vil i dette afsnit gøre rede for Isdals teori om relationsvolden. Isdal skriver, at det karakteristiske for relationsvold er, at det ofte finder sted i nære relationer og kun sjældent uden for disse, vold er et forsøg på at håndtere en subjektiv oplevelse af afmagt. Afmagten kan være knyttet til en konkret følelsesoplevelse som at føle sig utilstrækkelig, skamfuld eller krænket, og med volden kan voldsudøveren genvinde følelsen af at være stærk og mestre situationen. Ifølge Isdal har voldsudøveren ofte ikke erkendt sin egen magtposition, men føler sig ligeværdig eller underordnet den voldsudsatte. 37 Den relationelle afmagt er knyttet til vanskeligheder vedrørende relationen til andre, så som nærhed, tryghed og afhængighed. Endvidere kan det være en afmagt, som opstår grundet bestemte forventninger til ens forhold og partnere. Isdal mener, at formålet med denne type vold er dominans og kontrol i parrelationen, indenfor rammerne af det magtsystem, man befinder sig i. ifølge Isdal er volden altid logisk for udøveren, er en reaktion på afmagt og et normal fænomen mellem andre Refleksiv sociologi, Bourdieu, Pierre og Wacquant, Hans Reitzels Forlag, København 34 Den maskuline dominans, Bourdieu, 1999, tiderne skifter 35 Den maskuline dominans, Bourdieu, 1999, tiderne skifter 36 Isdal, Per, meningen med volden, 2002 s Isdal, Per, meningen med volden, Isdal Per, meningen med volden, 2002 Side 14 af 57

15 3.3 Magt: Hvad er magt? Tit udøves vold for at opnå magt eller vise det magt man allerede har. Derfor vil jeg benytte mig af Michel Foucault og Per Isdals teorier om magt. Disse teorier kan være med til at give en forståelse af, hvorfor et stigende antal mænd bliver udsat for vold af deres kvindelige partnere, samt hvad disse kvinder ønsker at opnå med dette. I almindelig tale opfattes vold som negativt og ubehageligt, men Michel Foucault anser magt som en elementær kraft i sociale relationer, enhver relation er derfor magtrelation. I modsætning til den gængse opfattelse af begrebet magt, ser Foucault magt som en sofistikeret teknik til afretning af os som individer, eksempelvis ved at gøre os manipulerbare eller kontrollerbare. Det vil med andre ord sige, at han ser magten som en art selvdisciplinering eller selvledelse, og ikke som værende direkte udøvet af en diktator. Magt er snarere en kraft, der er indlejret i enhver social relation, og enhver relation er derfor også en magtrelation; han ser således magten som en neutral evne til at forårsage, påvirke og forandre. Magten siges at have to formål, dels at disciplinere det enkelte individ, dels at regulere befolkningen. Foucault mener at magten er i stand til at forme individer, deres aktiviteter, samt deres indbyrdes relation 39. Ifølge Per Isdal kan magt komme til udtryk via udøvelse af fysisk og psykisk vold, som et middel til at opnå magt eller opretholdelse af denne. Gennem den angst og afmagt som volden giver, er den et svært effektivt magtmiddel. Magt kan udøves på flere måder, hvor brug af vold til at hindre folk i at handle på en bestemt måde er effektivt middel. Det karakteristiske for vold er, at den som regel udøves af en person med mest magt mod en anden person med mindre magt, eller også udøves magt for at skabe et uligevægtigt magtforhold i et ellers ligeværdigt forhold Beskrivelse af genstandsfelt. Jeg tror det en afmagt enten fordi man bliver svigtede eller nogen drømmer der bliver brudt, selvom det er kvinden der forlader manden så er der nogle drømmer der bliver knust specielt hvis der er børn ind i det ik. Så er der også den der hvad så med mig for alle der forlader forholdet. 41 For at forstår hvorfor nogle kvinder udsætter deres mandlige partnere for vold, er jeg nødsaget til at analysere dette ud fra mændenes udsagn da jeg har valgt ikke at interviewe kvinderne. Som ovennævnte citat beskriver, så er vold en handling af afmagt, en mulig årsag til at kvinderne benytter sig af vold i skilsmissesituationen kan være at de føler at de har misteet kontrol over deres 39 Michel Foucault, en indtroduktion, 2009 s Isdal, Per, meningen med volden s Citat af Mark Hinchely, centerleder for mandecentret københavn. Side 15 af 57

16 egen situation, samt drømmen om det lykkelige liv braste, hvilket kan føre til afmagt og derved til vold af en eller anden art. Uanset køn har den voldsudøvende tendens til aggressiv og ofte ukontrolleret adfærd. Ofte fortryder den voldsudøvende partner efterfølgende sine handlinger og lover, at det ikke vil ske igen. Forskellige forklaringer gives i et forsøg på at undskylde kvindens vold mod manden og da det for mange er tabubelagt at tale om, står tavsheden, bagatelliseringen og undskyldningerne hindrende i vejen for en bekæmpelse af volden. Mange både voldsudøvere og voldsudsatte har tendens til at gøre problemet mindre end det er, eller til noget andet end det er. Gennem vold og trusler om vold har den voldelige partner erfaret, at han eller hun kan få magt, kontrol eller privilegier i forholdet, som vedkommende ikke ønsker at give slip på og ofte forklares volden med, at den sker af kærlighed til den anden. Når man siger vold i hjemmet, associerer man at det er manden der er voldsudøveren, da vold bliver anset som en mande ting. Vold er noget med magt og styrke, derfor befinder mænd der udsættes for vold af deres kvindelige partnere i en vanskelig situation. Mange står uforstående over for problemet, de fleste tror ikke på mænds forklaring om at de har været udsat for vold, og dem der tror på det syntes måske endda at det er morsomt. Vi har svært ved at vende billedet fordi når vi hører om vold i hjemmet er det oftest kvinden det er gået ud over. Vi er imod nogle stærke kulturelle forestillinger om at mænd ikke kan være ofre for kvindelig dominans. Det er flovt at indrømme at man bliver slået som mand Analyse I det følgende vil jeg på baggrund af indsamlet empiri analysere, hvordan man kan forklar en stigning i antallet af mænd der udsættes for vold i de senere år. Jeg er godt klar over at det er en påstand at der er sket en stigning, men for at kunne vise at der er forekommet en stigning er vi nødsaget til at kigge på, det kønsrolle skift der har fundet sted efter kvindebevægelses opståen sidst i 1960 erne. Før denne tid var der traditionelle kønsroller i parforholdet, hvor manden var forsørger og på grund af den økonomiske magt så var det også faren der tog alle beslutningerne i familien, kvinden var husmoder, hun skulle lave mad og passe børn. Og hvis der var vold i parforholdet så var det manden, der udøvede dette mod kvinden og børnene. Jeg vil belyse de traditionelle 42 Den hele mand, Reinicke, kenneth, 2002, s 145 Side 16 af 57

17 kønsroller, der stadigvæk har en betydning i det moderne samfund, endvidere vil jeg komme ind på de moderne kønsroller og betydning af disse i parforhold. Anden del af analysen består af de eksisterende tiltag til mænd der udsættes for vold af deres kvindelige partnere. Jeg vil ved hjælp af mit empiri belyse om de tiltag er til gavn, endvidere belyse om der er behov for flere af denne slags initiativer samt hvilke barriere gøre det vanskeligt at hjælpe disse mænd. Afslutningsvis vil jeg tydeliggøre socialrådgiverens rolle i forhold til at synliggøre problematikken ved at kigge på den eksisterende lovgivning for at hjælpe voldsramte mænd, samt manglende forskning og viden omkring denne målgruppe. Alle interviewpersoner fra egen interviewundersøgelser har fået andre navne, således at det ikke er muligt at afsløre den enkeltes identitet. De to interviewpersoner bliver i opgaven omtalt som: Lars og Henrik. 5.1 Analyse del 1. For at kunne forklare om der er sket en stigning i antallet af mænd, der er undertrykte 43 og udsættes for vold af deres kvindelige partnere, vil jeg i dette afsnit analysere de traditionelle og moderne kønsroller samt deres betydning i parforholdet. Jeg vil runde denne del af med en delkonklusion Traditionelle kønsroller Inden kvindebevægelsen tog kønsrolletænkningen op til debat, blev mænd og kvinder betragtede dikotomisk, dvs. at kvinder og kvindelighed blev konstitueret som modsætning til mænd og mandighed. På denne måde blev mænd og kvinder beskrevet ud fra forskelle i forhold til hinanden og i relativ faste kategorier. 44 Denne måde at anskue køn på ligger dybt i de samfundsmæssige strukturer, og går derfor igen fra generation til generation. 45 Ofte bliver drenge og piger socialiseret til to forskellige kønsidentiteter. Drenge opdrages ofte til at være aggressive og udfarende, medens piger opdrages til at være omsorgsfulde og følelsesmæssige. 46 dette citat af Reinicke, understøtter min antagelse om, at dikotomier påvirker kønssocialisering i det moderne samfund. Hvilket kommer til udtryk blandt andet ved at kvinden oftest står for husholdning og 43 Møller, Carl-Mar, Mænd, 2006, s Perspektiver på sociale problemer, Meeuwisse, Swärd, 2004, s Socialt arbejde-en grundbog, Meeuwisse, Swärd, Sunesson, 2002, s Den hele mand- manderollen i forandring, Reinicke, kenneth, 2002, s. 31 Side 17 af 57

18 pasning af børnene, mens manden som oftest er mere orienterede mod arbejdsmarkedet og det fysisk hårde arbejde i hjemmet. Opgave fordeling var altså ret traditionelt hvor hun stod for madlavning og hjemmet og jeg stod for alle mande opgaver i huset ik. hvis noget skulle rykkes eller ordnes så skulle jeg gøre det, hvis vi var ud og handle så skulle jeg bære poserne så jeg skulle altid tage det tunge læs 47.dette citat illustrerer, hvorledes de traditionelle kønsroller stadig kommer til udtryk i samfundet. Ydermere understøttes denne måde at tænke kønsroller på af seniorkonsulent ved Gad's Research Kasper Andreasen da han siger at Eneste forskel er, at vi troede, vi havde et valg nu om dage. Men det er som om, at»naturen«alligevel har indrettet tingene for os. Forklaringen er naturligvis, at de traditionelle kønsroller ikke bare er noget, som forhindrer os i en masse ting - fx fordi der ses skævt til mænd på barsel og til karrierekvinder, der ikke straks nedprioriterer arbejdet, når de har fået børn. Kønsroller er stadig noget, der giver os meningsfuldhed. Det giver dyb mening for os at lege far-mor-børn. Far ser fodbold, ordner taget og vælger bilen. Mor ammer, syer flyverdragten og vælger farven på bilen. Far går på arbejde og tjener penge. Mor giver omsorg til børnene. Så kan vi komme med alle mulige undersøgelser, som belyser alle de barrierer, der står i vejen for, at vi kan gøre op med de traditionelle kønsroller. 48 Det er min antagelse at når de traditionelle kønsroller stadig kommer til udtryk i samfundet, så skyldes det at disse roller er forankret i måden, man kønssocialiseres på, og påvirker derfor den måde man indgår i parforhold på Moderne kønsroller I det følgende afsnit vil jeg analysere, hvorledes kønssocialisering påvirkes af, at de traditionelle kønsroller er under nedbrydning. Som alternativ til den traditionelle kønstænkning, ser man i det moderne samfund køn som en social konstruktion, det vil sige mandighed og kvindelighed er noget der konstrueres. Relationerne mellem kønnene konstrueres og formes i interaktion med de samfundsmæssige og dagligdags relationer mellem mænd og kvinder. 49 Kvinder og mænd har altså de samme muligheder for at konstruere deres køn ideelt set, og på flere livsområder eksistere der en mere ligelig fordeling mellem mænd og kvinder i forhold til den traditionelle familie, hvor rolle fordelingen var komplementær. Den nye rollefordeling kommer 47 Citat af voldsramt mand Henrik, se bilag Socialt arbejde-engrundbog, Meeuwisse, Swärd, Sunesson, 2002, s. 156 Side 18 af 57

19 blandt andet til udtryk ved kvindens deltagelse på arbejdsmarkedet og mænds opgaver i hjemmet. Jeg kunne jo lide at lave mad så jeg stod for madlavning, og jeg skiftede også bleer osv. Selv arbejdede hun ind på Nilfisk, men blev fyret da hun blev gravid og først efter jeg var flyttet fra hende uddannet hun sig til bygningsmaler. 50 Som det fremgår af citatet, så var opgave fordeling hjemme hos Lars utraditionelt, her havde kvinden ikke kun rolle som omsorgsgiver, men var også med forsørger og manden var nu ikke længere kun forsørger, men også omsorgsgiver og var dermed kommet ind på et område der traditionelt set var kvindens. Ydermere fremgår det af citatet at Lars kæreste, efterfølgende uddanner sig til bygningsmaler, hvilket er et mandefag, selv arbejdet Lars som pædagog, hvilket betegnes for et kvindefag. Dette hænger godt sammen med at de traditionelle kønsroller er under nedbrydning i det postmoderne samfund Vold i parforhold I de ovenstående to afsnit har jeg analyseret henholdsvis de traditionelle og moderne kønsroller. Som det fremgik af analysen så er traditioneller i roller opløsning. Dog påvirker de stadig den moderne familie, hvilket kan blandt andet ses i den måde der fordeles arbejdsopgaver på i hjemmet. Men der er sket en udvikling af kønsrollerne, hvilket kan være med til at forklar hvorfor et stigende antal mænd udsættes for vold. I det følgende afsnit vil jeg analysere, hvorfor der opstår vold i forholdet, samt hvorfor det er kvinden der udøver vold mod manden, hvor det traditionelt set har været manden der udsætter kvinden for vold. Ja det synes jeg for kvinden har ikke brug for manden længere på samme måde, de er ikke afhængige af manden længere. Før i tiden passede konen hjemmet og manden tjente penge rollerne var meget enkle og fordelt samfundsmæssigt sådan var alle danske familier. Men sådan er det ikke længere nu har både manden og kvinden nogen helt andre roller manden skal kunne passe børn og hus og kvinden skal kunne tjene penge ik 51. Dette var Henriks svar da jeg spurgte ham om han mener, at ændrede maskulinitetsformer har indflydelse på, at et stigende antal mænd udsættes for vold af deres kvindelige partnere. Det fremgår af citatet at økonomisk uafhængighed giver kvinden en eller anden form for styrke idet hun ikke frygter at klare sig alene. Desuden er der så meget fokus på kvinder som ofre og mænd som krænker at nogle mænd, tør simpelthen ikke forsvar sig ved at slå igen fordi de er bange for at blive anklaget for vold. 52 En anden voldsramt mand Morten beretter at han anså sig selv som en blød mand jeg har betragtede mig selv som en blødmand, i hvert fald i forholdet dengang, og har nok været for god af mig. Jeg har ikke stillet krav nok jeg 50 Citat, voldsramt mand Henrik se bilag Citat voldsramt mand Lars se bilag 2 52 Den hele mand-manderollen i ændring, Reinicke, Kenneth, Side 19 af 57

20 var ikke god nok til at stille krav, eller hvad kan man sige..konfrontere hende med, hvis man var utilfreds med noget. Man gav for meget og fik for lidt tilbage, ja det har jeg taget med mig. Det vil jeg ikke være med til en gang til. 53 Dette har været en gennemgående faktor hos alle de mænd jeg har interviewet. De anser alle sammen, dem selv som værende bløde og ikke kunne sætte grænser, hvilket har så resulterede i et brudt forhold. Denne observation understøttes af Psykoterapeuten Carl Mar Møllers citat kravene til ham er store i dag, han skal være familiefar, omsorgsfuld overfor sine børn og forstående, men samtidig skal han være en rigtig mand, og kunne sætte grænser. Og alle de krav, han har svært ved at følge med, fordi han kan jo ikke det hele vel. Kvindens fantasier om hvad manden skal leve op til er meget store i dag. Der er mange krav i dag, og det smadre mange forhold. 54 ovenstående citater belyser en af mange mulige årsager til at flere og flere mænd udsættes for vold af deres kvindelige partnere. I takt med nedbrydning af de traditionelle kønsroller så manden er blevet mere blød, har kvinden optaget noget af den maskuline adfærd, såsom aggressivitet og dominans. Ifølge Carl Mar Møller udøver kvinden vold for at fremprovokere en rigtig mand, da mænd er blevet svage og konfliktsky og kan ikke give modspil til kvinden. Dvs. kvindens vold mod mænd er muligvis en afstandstagen af den bløde mand. En anden årsag til at, et stigende antal mænd udsættes for vold kan være skilsmisse, for tit opstår vold i parforhold ved skilsmissesituationer. Det er min formodning at kvinden vælger vold i denne situation, idet hendes drøm om det lykkelige ægteskab braser og vælger vold som løsning i afmagt. Dette understøtter Mark Hinchely, centerleder for mandecentret i København. Jeg tror det en afmagt enten fordi man bliver svigtede eller nogen drømmer der bliver brudt, selvom det er kvinden der forlader manden så er der nogle drømmer der bliver knust specielt hvis der er børn ind i det ik. Så er der også den der hvad så med mig for alle der forlader forholdet 55. Kvinderne reagerer altså på deres afmagt, og giver ikke slip på mændene, det kan tænkes, at kvinderne i et desperat forsøg på at fastholde mændene vælger at dominere og kontrollere på samme vis, som manden gør i de tilfælde, hvor manden er den voldsudøvende part i forholdet Habitus Jeg vil i det følgende gøre rede for, hvordan man ud fra Bourdiaus teori om habitus kan forklar hvorfor et stigende antal mænd udsættes for vold af deres kvindelige partnere samt hvorfor mænd finder sig i vold. Habitus udgør en slags huskeseddel for kroppen, det gør at vi handler ud fra vores tidligere erfaringer. Det gør altså sådan at vi handler, opfatter, kategoriser og bedømmer forskellige 53 Citat voldsramt mand Morten, Madsen, Marie, mfl. KF Citat Psykoterapeut, Carl Mar Møller, Madsen, Marie, mfl, bachelorprojekt juni Citat Mark Hinchely, centerleder Mandecenter København Side 20 af 57

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Begrebet vold... 5 Psykisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fysisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Læs mere

Unge og kærestevold. Kærestevold definition og omfang og kontrasteret til voksne. Kærestevold og arbejdspladsen hvad har de med hinanden at gøre?

Unge og kærestevold. Kærestevold definition og omfang og kontrasteret til voksne. Kærestevold og arbejdspladsen hvad har de med hinanden at gøre? PROGRAM Unge og kærestevold Kærestevold definition og omfang og kontrasteret til voksne Grader, typer og distinktioner Kønsforskelle Kærestevold og arbejdspladsen hvad har de med hinanden at gøre? (Ungdoms)arbejdspladsen

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

Kærestevold. Vold er ikke løsningen, Nuuk 26. November, Nina Schütt

Kærestevold. Vold er ikke løsningen, Nuuk 26. November, Nina Schütt Kærestevold Vold er ikke løsningen, Nuuk 26. November, Nina Schütt Bliver tæsket af min kæreste hver gang han syntes jeg siger noget forkert eller gør noget, men vil ik melde det fordi jeg elsker ham.

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder SOCIAL KONTROL: LOVGIVNING OG TILBUD Etnisk Konsulentteam Christina Elle og Kristine Larsen Etnisk Konsulentteam konsulentbistand til fagfolk

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Sådan bor I hver for sig - sammen

Sådan bor I hver for sig - sammen Sådan bor I hver for sig - sammen egrebet kernefamilie, hænger stadigt ved i vores grundopfattelse af, hvad en 'rigtig' familie er, men hvor mange bor som 'kernefamilie' og kan man overhovedet blive ved

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Indhold Eksistensbetingelser for at studere mænd generelt Debatten om mænd som prostitutionskunder Anbefalinger Vigtige spørgsmål Hvordan vi får mænd til

Læs mere

Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 29 Offentligt. Socialministeriet 10. september 2007 Ligestillingsafdelingen Søren Feldbæk Winther

Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 29 Offentligt. Socialministeriet 10. september 2007 Ligestillingsafdelingen Søren Feldbæk Winther Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 29 Offentligt 1 Socialministeriet 10. september 2007 Ligestillingsafdelingen Søren Feldbæk Winther Anledning: Samråd i Folketingets Retsudvalg J.nr. 2007-4736

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Tre simple trin til at forstå dine drømme

Tre simple trin til at forstå dine drømme - En guide til at komme i gang med dit drømmearbejde, eller til at blive bedre til det du allerede gør. Vigtige pointer: Når du viser dine drømme interesse vil du bedre kunne huske dem. Din drøm er din

Læs mere

når alting bliver til sex på arbejdspladsen

når alting bliver til sex på arbejdspladsen når alting bliver til sex på arbejdspladsen Fagligt Fælles Forbund Udgivet af 3F Kampmannsgade 4 DK, 1790 København V Februar 2015 Ligestilling og Mangfoldighed Tegninger: Mette Ehlers Layout: zentens

Læs mere

ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR

ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR Det er først for nylig, at mænd er beg yndt at reflektere over deres køn. Drenge og mænd er historisk set ikke opdraget til at skulle tale om maskulinitet,

Læs mere

BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende

BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende 20. maj 2014 BETÆNKNING Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget vedrørende Med henblik på at sikre kvinder og mænd har en ligelig adgang til krisecentre foreslås det, at pålægge Naalakkersuisut at gennemføre

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Ligestillingsudvalget 2013-14 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Det talte ord gælder Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål G og H (LIU d. 2. juni 2014) Tak for invitationen til

Læs mere

ØGET HJÆLP TIL VOLDSRAMTE KVINDER OG DERES BØRN

ØGET HJÆLP TIL VOLDSRAMTE KVINDER OG DERES BØRN Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 37 Offentligt Foto: Peter Sørensen. Modelfoto ØGET HJÆLP TIL VOLDSRAMTE KVINDER OG DERES BØRN Vold er uacceptabelt også inden for hjemmets fire vægge. mener, at

Læs mere

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 Psykolog joma@rcfm.dk Holdninger i familiearbejdet Handicaps/funktionsbegrænsninger påvirker hele familien Familien ses som en dynamisk helhed samtidig med, at der

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Den hemmelige identitet

Den hemmelige identitet 1 Den hemmelige identitet Materellel Tid Alder A6 2x40 min 10-12 Nøgleord: Mobning, normer, skolemiljø, LGBT Indhold En øvelse, der undersøger identitet og identitetsudtryk, og hvordan det er ikke at være

Læs mere

Partnervold mod mænd og kvinder og kærestevold blandt unge

Partnervold mod mænd og kvinder og kærestevold blandt unge Ligestillingsudvalget, Socialudvalget 2012-13 LIU alm. del Bilag 25, SOU alm. del Bilag 94 Offentligt Partnervold mod mænd og kvinder og kærestevold blandt unge Omfanget, karakteren og udviklingen samt

Læs mere

Højmegruppen. Højmegruppen er en samtalegruppe for elever på Højmeskolen på mellemtrinnet 4. - 6. klasse.

Højmegruppen. Højmegruppen er en samtalegruppe for elever på Højmeskolen på mellemtrinnet 4. - 6. klasse. Højmegruppen Højmegruppen er en samtalegruppe for elever på Højmeskolen på mellemtrinnet 4. - 6. klasse. Formål: Med udgangspunkt i praktiske/fysiske øvelser og paneldebat med casebeskrivelser er det formålet

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold 1 Brevet Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø Indhold Dette materiale indeholder tre korte og nært beslægtede aktiviteter, der kredser om mobning, skældsord og om, hvordan man fremmer et positivt

Læs mere

Vend bøtten på hovedet!

Vend bøtten på hovedet! BØRNEKULTUR En af de store udfordringer for klubbernes trænere og ledere er, at de i højere grad skal opbygge det fællesskab, en holdsport nu en gang er, omkring det enkelte individ og ikke omvendt. Sådan

Læs mere

Rummelighed er der plads til alle?

Rummelighed er der plads til alle? Hotel Marselis d. 29 marts - 2012 Rummelighed er der plads til alle? - DEBATTEN OM INKLUSION OG RUMMELIGHED HAR STÅET PÅ I 13 ÅR HVAD ER DER KOMMET UD AF DET? - FORSØGER VI AT LØSE DE PROBLEMER VI HAR

Læs mere

DIALOG ANBRINGELSESSTED

DIALOG ANBRINGELSESSTED DIALOG ANBRINGELSESSTED ANBRINGELSESSTED: Seksuelle overgreb Børn har ofte en god og livlig fantasi. De fortæller ofte i brudstykker om det, de har oplevet, set eller hørt. Børn tester de voksne, bl.a.

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre.

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Indledning Denne evaluering giver viden om anvendeligheden og relevansen af bogen 'Snak om angst og depression... med børn

Læs mere

Mailene. Dit liv B side 14

Mailene. Dit liv B side 14 Dit liv B side 14 Mailene En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog, der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

MDCC Management Development, Coaching & Strategic Communication

MDCC Management Development, Coaching & Strategic Communication Socialudvalget 2013-14 SOU Alm.del Bilag 252 Offentligt MDCC En kort causerende indledning til de problemstillinger, der eksisterer i sammenhæng med skilsmisse og forældremyndighed i Danmark. Hvorfor drikker

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Tør du tale om det? Midtvejsmåling

Tør du tale om det? Midtvejsmåling Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på

Læs mere

Maglebjergskolens seksualpolitik

Maglebjergskolens seksualpolitik Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover

Læs mere

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus 4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Hadforbrydelser og homofobi. Materielle Tid Alder C10 60 min 16-17. Nøgleord: LGBT, ligebehandling, mobning, skolemiljø. Indhold

Hadforbrydelser og homofobi. Materielle Tid Alder C10 60 min 16-17. Nøgleord: LGBT, ligebehandling, mobning, skolemiljø. Indhold 1 Hadforbrydelser og homofobi Nøgleord: LGBT, ligebehandling, mobning, skolemiljø Indhold På baggrund af en brainstorm om skældsord skal eleverne reflektere over, hvordan almindeligt brugte skældsord som

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Vold mod børn. Typer, grader og distinktioner af vold mod børn. Skadevirkninger ved vold mod børn

Vold mod børn. Typer, grader og distinktioner af vold mod børn. Skadevirkninger ved vold mod børn Vold mod børn PROGRAM Typer, grader og distinktioner af vold mod børn Omfang af vold mod børn Skadevirkninger ved vold mod børn Hvem udøver vold? Anbefalinger fra handlingsplaner m.v. - kan de omsættes

Læs mere

Børnehuset Babuska. Forebyggelse af overgreb på børn

Børnehuset Babuska. Forebyggelse af overgreb på børn Skanderborg marts 2014 Børnehuset Babuska Forebyggelse af overgreb på børn Der indhentes en børneattest på alle fastansatte medarbejdere samt løst tilknyttet pædagogisk personale. I Børnehuset Babuska

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

TILBUD TIL KOMMUNEN STOP VOLD I FAMILIER DIALOG MOD VOLD

TILBUD TIL KOMMUNEN STOP VOLD I FAMILIER DIALOG MOD VOLD TILBUD TIL KOMMUNEN STOP VOLD I FAMILIER DIALOG MOD VOLD STOP VOLD I FAMILIER Vold i nære relationer har store konsekvenser for de udsatte og for samfundet som helhed. Dialog mod Vold er et landsdækkende

Læs mere

Bilag 10: Interviewguide

Bilag 10: Interviewguide Bilag 10: Interviewguide Briefing - introduktion Vi skriver speciale om ufrivillig barnløshed, og det, vi er optaget af, er det forløb du og din partner/i har været igennem fra I fandt ud af, at I ikke

Læs mere

Alternativ til vold.

Alternativ til vold. Alternativ til vold www.atv-roskilde.dk Forskellige former for vold Fysisk vold Psykisk vold Seksuel vold Materiel vold Kontrollerende adfærd Fysisk vold Fysisk mishandling er enhver form for fysisk handling

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS).

Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS). Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS). I forbindelse med fejringen af NKVTS 10-års jubilæum, har de valgt

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Professionel omsorg i pædagogisk arbejde - Hvad vil det sige at være professionel?

Professionel omsorg i pædagogisk arbejde - Hvad vil det sige at være professionel? Professionel omsorg i pædagogisk arbejde - Hvad vil det sige at være professionel? Litteratur til i dag: Jensen(2014). Det personlige i det professionelle, side 265-280 Dato: 30.9.2014 ! Snak med din sidemand

Læs mere

Indledning til Rådets arbejde. Magt og afmagt i psykiatrien

Indledning til Rådets arbejde. Magt og afmagt i psykiatrien Indledning til Rådets arbejde Magt og afmagt i psykiatrien Magt og afmagt i psykiatrien MAGT OG AFMAGT opleves utvivlsomt af alle, som har svær psykisk sygdom inde på livet, både på det personlige, det

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Hvad fortæller de unge om vold i Oqalliffik 1? Af: Lona Lynge

Hvad fortæller de unge om vold i Oqalliffik 1? Af: Lona Lynge Hvad fortæller de unge om vold i Oqalliffik 1? Af: Lona Lynge Kvinde blev gennembanket, Kvinde knivdræbt i Nuuk, 24-årig slået ned i Ilulissat og Unge gik amok i Nuuk er eksempler på overskrifter i Grønlands

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET VOLD I HJEMMET En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet november

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Bond & Salskov. En tabubelagt udfordring. Bond & Salskov

Bond & Salskov. En tabubelagt udfordring. Bond & Salskov Bond & Salskov En tabubelagt udfordring Dagens program Kort præsentation Partnervold Min historie Dialog i grupper Tak for i dag v. Mariann Salskov v. Marianne Baagø v. Mette Bond v. Mariann Salskov Hvem

Læs mere

Forord. Anita Plesner Björk

Forord. Anita Plesner Björk Forord Forord Forord I 2013 fandt der 18.858 skilsmisser sted i Danmark. I 2014 var tallet steget til 19.387. Det er det højeste antal skilsmisser, der nogensinde har været i Danmark på et år. Tallet er

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Vold i hjemmet. 23. Januar 2009 Michelle Jørgensen Lasse Schneider

Vold i hjemmet. 23. Januar 2009 Michelle Jørgensen Lasse Schneider Vold i hjemmet 23. Januar 2009 Michelle Jørgensen Lasse Schneider Indholdsfortegnelse Indledning Side 2 Problemformulering Side 2 Vold mellem ægtefæller og kærestepar Side 3 Voldelige mænd Side 3 Voldelige

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Mænd. Køn under forvandling. Kenneth Reinicke. unı vers

Mænd. Køn under forvandling. Kenneth Reinicke. unı vers Mænd Køn under forvandling Kenneth Reinicke unı vers Mænd Køn under forvandling unı vers Mænd Køn under forvandling Af Kenneth Reinicke Mænd Køn under forvandling Univers 14 Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Mailene. Præsentation 13. april 12:47. DIT LIV C side 16

Mailene. Præsentation 13. april 12:47. DIT LIV C side 16 Mailene DIT LIV C side 16 En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com. 19. maj 2016

Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com. 19. maj 2016 Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com 19. maj 2016 Afhandlingens bærende forskningsspørgsmål Hvad anses for passende elevattituder på henholdsvis frisør-, mekaniker- og bygningsmaleruddannelserne,

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

En god handicapmor er jeg vist ikke

En god handicapmor er jeg vist ikke Artikel fra Muskelkraft nr. 4, 1992 En god handicapmor er jeg vist ikke Den traditionelle handicaprolle skal have et spark. Man skal tænke l muligheder frem for begrænsninger. Og gøre de ting sammen med

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 458 Offentligt [Det talte ord gælder] Der er stillet 2 spørgsmål til mig på baggrund af Godhavnsrapporten. Jeg besvarer spørgsmålene samlet.

Læs mere

Samarbejde og inklusion

Samarbejde og inklusion 1 Samarbejde og inklusion Materielle Tid Alder B4 30-60 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer/stereotyper, skolemiljø Indhold En bevægelsesøvelse, hvor eleverne bliver udfordret på deres interkulturelle

Læs mere

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod For nogle år siden læste jeg i en avis om en ung kvinde, der var det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Hun blev det tilfældige offer for en overfaldsmand, og blev nedværdiget og ydmyget i al offentlighed.

Læs mere

Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk

Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk Dem det hele drejer sig om: Børnene. Hvordan forstår vi dem? Psykolog Jens

Læs mere

Anja Lysholm. Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab

Anja Lysholm. Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab Anja Lysholm Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab Anja Lysholm:

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

DIT LIV. DINE MULIGHEDER OM KAMPAGNEN

DIT LIV. DINE MULIGHEDER OM KAMPAGNEN DIT LIV. DINE MULIGHEDER OM KAMPAGNEN DIT LIV. DINE MULIGHEDER Informations- og holdningskampagnen Dit Liv. Dine Muligheder, gennemføres af Als Research for Integrationsministeriet. Kampagnens overordnede

Læs mere

Grænser. Overordnede problemstillinger

Grænser. Overordnede problemstillinger Grænser Overordnede problemstillinger Grænser er skillelinjer. Vi sætter, bryder, sprænger, overskrider, forhandler og udforsker grænser. Grænser kan være fysiske, og de kan være mentale. De kan være begrænsende

Læs mere

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge

Læs mere