Dansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken"

Transkript

1 Dansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Den danske samarbejdspolitik Samtidige holdninger til modstandskampen Samarbejde eller modstand til landets bedste?.. 5 Modstandskampens betydning for eftertiden Anders Foghs synspunkter. 7 - Historikerens modsvar... 7 Konklusion.. 10 Litteraturliste

3 Indledning Den 9. april 1940 blev Danmark besat af Tyskland. Det stillede politikkerne i en vanskelig situation, hvor de måtte beslutte, hvordan landet skulle forholde sig til den tyske besættelsesmagt. Skulle man gøre modstand eller i stedet samarbejde? Dette spørgsmål skaber stadig debat, her godt 70 år efter. De daværende politikere valgte samarbejdspolitikken, som jeg vil beskæftige mig med i denne opgave. Først vil jeg redegøre for den danske samarbejdspolitik, som den udspillede sig fra 1940 til dens sammenbrud i 43, og derefter vil jeg analysere nogle samtidige holdninger til modstandskampen mod besættelsesmagten, som de kommer til udtryk hos Vilhelm Buhl og Christmas Møller. Til sidst vil jeg forsøge at vurdere, hvilken betydning modstandskampen fik for eftertidens opfattelse af Danmark under besættelsen med udgangspunkt Anders Fogh Rasmussens holdninger til den sag. 2

4 Den danske samarbejdspolitik Samarbejdspolitikken er en betegnelse for den politik, den danske regering valgte at føre under besættelsen. Den kaldes også for bl.a. forhandlingspolitikken eller kollaborationen. I dette afsnit vil jeg redegøre for samarbejdspolitikken og den politiske udvikling i Danmark frem mod august 1943, hvor den danske regering brød med samarbejdspolitikken og måtte gå af. Den 9. april 1940 kl trængte tyske tropper ind i Danmark, først ved grænsen i Sønderjylland, derefter ved flere større havnebyer, og besatte landet. Der blev kæmpet imod tyskerne i Sønderjylland og ved Amalienborg, men det stod klart, at tyskerne var de overlegne, og omkring kl. 6 besluttede regeringen i samråd med kongen at give efter for tyskerne, og udsende ordre om at indstille kampen. 1 Allerede dagen efter, d. 10. april, var der dannet en ny samlingsregering med ministre fra alle de store partier: Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og Venstre. En af fordelene ved en sådan samlingsregering var, at den signalerede et nationalt sammenhold under de nye forhold som besat land. 2 Regeringen indførte en samarbejdspolitisk linje overfor besættelsesmagten. Samarbejdspolitikken var, som navnet antyder, et samarbejde mellem regeringen og den tyske besættelsesmagt, der betød at det danske politiske system med dansk lovgivning, domstole og politi fungerede videre og den danske regering blev siddende. Tyskerne havde til gengæld den militære kontrol over landet, ligesom de kunne stille krav til regeringen, selvom Danmark officielt fortsatte med at være et neutralt land. 3 Samarbejdet indebar også, at dansk landbrug leverede levnedsmidler til Tyskland, og dansk industri producerede for tyskerne. På den måde lykkedes det at holde landets økonomi i gang under besættelsen, og størstedelen af befolkningen kunne blive ved at føre en nogenlunde normal tilværelse. 4 Formålet med samarbejdspolitikken var, for den danske regering, først og fremmest at skåne befolkningen mest muligt og at undgå krigsaktioner på dansk jord og en nazificering af samfundet. 5 1 Carl-Johan Bryld, Danmark fra oldtid til nutid, s / 3 Bryld, s https://skoda.emu.dk/skoda-cgi/faktalink/faktalink/titelliste/besa/besaintr 5 https://skoda.emu.dk/skoda-cgi/faktalink/faktalink/titelliste/besa/besasama#section-2 3

5 Tyskerne så også fordele i samarbejdet, i det de kunne udnytte landets ressourcer og kun behøvede få tropper i landet, da samarbejdspolitikken i begyndelsen sikrede fredelige forhold i landet. 6 Samarbejdspolitikken beskrives som balancegang 7 mellem tyskernes forventning om imødekommenhed overfor de stillede krav på den ene side, og bevarelse af befolkningens opbakning og tillid til, at regeringen ikke bare ukritisk handlede efter tyskernes ordre på den anden side. I starten lykkedes det at afpasse disse forhold og få samarbejdspolitikken til at fungere, i det flertallet blandt befolkningen accepterede og støttede op om regeringens politik. Der var så godt som ingen modstandskamp i de første besættelsesår, men efterhånden som krigen skred frem, og Tyskland ikke længere så ud til at vinde, voksede modstandsviljen blandt befolkningen, og samarbejdspolitikken blev mere og mere upopulær. Det førte til et stigende antal sabotageaktioner og strejker i I november samme år blev Erik Scavenius, der før var udenrigsminister, efter tysk ønske indsat som statsminister i stedet for Vilhelm Buhl. Scavenius var mere vellidt blandt tyskerne end sin forgænger, da han gik ind for en aktiv tilpasningspolitik. 8 Befolkningens modstand mod besættelsesmagten og utilfredshed med samarbejdspolitikken kulminerede i august 1943, under det såkaldte augustoprør. Det var gået skidt for Tyskland op til august; De havde lidt et stort nederlag på østfronten, og man mente krigen måtte nærme sig sin afslutning. Det gav folk mod til oprør. Der var generalstrejker, demonstrationer og kampe mellem danskere og tyske soldater i de fleste provinsbyer dagligt, og sabotagen steg markant. Der blev udført mellem 5 og 10 sabotageaktioner hver dag. Det endte med, at regeringen måtte gå af den 29. august, efter tyskerne den 28. havde stillet dem et ultimatum, der bl.a. indeholdt kravet om indførelse af dødsstraf for sabotagevirksomhed, som regeringen ikke kunne gå med til. Herefter overtog tyskerne magten, men det var dog danske embedsmænd der stod for administreringen af landet. 9 Samtidige holdninger til den danske modstandskamp Som beskrevet i forrige afsnit begyndte modstandskampen i Danmark at markere sig løbet af To fremtrædende politikere på det tidspunkt, som havde fuldstændig modstridende holdninger til modstandskampen, var den socialdemokratiske statsminister, Vilhelm Buhl, og formanden for Det 6 Bryld, s Bryld, s. 215 og Claus Bundgaard Christensen m.fl., Danmark besat. Krig og hverdag , s Bryld, s Jørgen Hæstrup m.fl., Besættelsen og Frihedskampen Hvem Hvad Hvor, s og Bryld (1997), s

6 Konservative Folkeparti, John Christmas Møller, der var modstander af samarbejdspolitikken og var flygtet til London i foråret I forbindelse med den voksende sabotagevirksomhed hen over sommeren holdt statsminister Buhl den 2. september 1942 en formanende tale til befolkningen over radioen. Fire dage senere holdt også Christmas Møller gennem BBC en radiotale til den danske befolkning. 11 Samarbejde eller modstand til landets bedste? I både Buhls og Christmas Møllers tale var budskabet, at befolkningen i denne alvorlige tid måtte handle til landets bedste. Hvad, der var til landets bedste, var de til gengæld helt uenige om. Vilhelm Buhl på den ene side, som repræsentant for samarbejdspolitikken, mente, at opretholdelsen af ro og orden og altså at undgå sabotagehandlinger var det vigtigste. Det var, ifølge ham, i landets interesse at bevare samarbejdspolitikken. 12 Han gjorde det klart, at sabotage var en yderst alvorlig sag, og udtalte følgende i sin tale: den, som begår sabotage eller hjælper med dertil eller overfor myndighederne tilbageholder viden om sabotageplaner eller undlader at medvirke til opklaring af sabotage, handler mod sit fædrelands interesse. 13 Dermed var der ligefrem opfordret til stikkeri, da Buhl blev nødt til at vise både befolkningen og tyskerne, at regeringen tog sagen meget alvorligt, fordi tyskerne truede med dødsstraf, hvis ikke regeringen selv greb til handling. 14 Christmas Møller fremhævede i sin tale derimod aktiv modstand mod besættelsesmagten som værende til landets bedste og opfordrede direkte til sabotage, som han tilmed omtalte folkets pligt. 15 Grunden til at de opfordrede til de stikmodsatte ting, selvom de begge ønskede det bedste for Danmark, var nok, at deres syn på krigen var fuldkommen forskelligt. Mens Buhl var fokuseret på de indvendige forhold i Danmark, var Christmas Møllers fokus rettet mod Danmark i internationalt sammenhæng og i historisk perspektiv, hvor han mente, vi havde pligt til at gøre alt, hvad vi kunne, for at bidrage til at Tyskland og nazismen ville tabe krigen, for ellers ville verden ikke blive værd at leve i. 16 Modsat Buhl ønskede Christmas Møller et brud med samarbejdspolitikken. Målet for Christmas Møller var både at handle moralsk rigtigt i denne kamp mellem godt og ondt og at sikre, at 10 Hæstrup m.fl., s Peter Frederiksen, Danmark - besat og befriet, s. 69 og Frederiksen, s Citat: Vilhelm Buhl. Fra Frederiksen, s Hans Kirchhoff, Forsvar for historikerne. Fra Torben Peter Andersen: Historiens kernestof s Frederiksen, s Frederiksen, s. 74 5

7 Danmark ved krigens afslutning ville blive set som allieret på Englands side i stedet for Tysklands. Christmas Møller anså modstandskamp som det eneste rigtige; at forholde sig neutralt var efter hans mening ikke noget gyldigt alternativ. 17 Man kunne simpelthen ikke være neutral under denne krig, enten var man for nazismen, eller også var man imod. Han udtrykte det således i sin tale: Denne krig er ikke landenes krig, men den er efter min inderste mening krigen mellem godt og ondt, krigen mellem sandhed og ret, mod løgn og uret. 18 For Buhl var målet at føre landet så skånsomt som muligt gennem krigen, bevare det danske samfund og danske værdier og at spare flest mulige menneskeliv. 19 Dette, mente han, var muligt gennem samarbejdspolitikken, og derfor var han imod sabotagen, der udgjorde en trussel mod samarbejdet. Buhl og Christmas Møller forsøgte begge at fremstille det som om, størstedelen af befolkningen var enige i deres holdninger til modstandskampen. Ifølge Christmas Møller havde vi danske samme fælles ønske om nazismens nederlag, ligesom vi var enige om, at vi måtte ofre alle de liv, det var nødvendigt, i kampen for dette, så generationerne efter os kunne leve under menneskeværdige forhold. 20 Det er selvfølgelig helt usandsynligt at alle danskere faktisk havde den holdning at de var rede til at ofre deres liv i kampen, men det lød jo bestemt ædelt og beundringsværdigt, så ved at fremstille det som om, det forholdt sig sådan, forsøgte Christmas Møller at påvirke dem, der ikke i forvejen delte dette synspunkt, til enten at føle, det var den holdning, de burde have som danskere, eller ligefrem tro på, det var den holdning, de havde. Buhl lagde til gengæld i sin tale vægt på, at langt størstedelen af befolkningen var besindige og ønskede en rolig tilstand i landet. Ved at fremhæve dette kunne regeringen forsøge at fremstå over for tyskerne, som om de alligevel havde lidt mere styr på sagerne end det lod til, og samtidig overfor befolkningen påpege, at hvis man udøvede sabotage, handlede man ikke kun imod regeringens og besættelsesmagtens opfordringer, men også imod sine landsmænds ønske. Både Vilhem Buhl og Christmas Møller sluttede i radioen af med som en effektfuld opsummering af talens budskab at appellere til befolkningen ved at citere noget folkekært, der bakkede op om netop deres opfordring om at handle til landets bedste. Buhl citerede kongens ord fra den 9. april 1940, hvor han bad folket om at optræde værdigt og korrekt og undgå uoverlagte handlinger. 21 Det var næppe tilfældigt at Buhl valgte at slutte af med at citere kongen, da kongen var et nationalt 17 Frederiksen, s Citat: John Christmas Møller. Fra Frederiksen, s Frederiksen, s Frederiksen, s Frederiksen, s. 72 6

8 symbol og en samlende figur. Christmas Møller citerede i stedet sidste vers i Altid frejdig når du går, hvor budskabet lyder: Kæmp for alt, hvad du har kært, dø, om så det gælder. 22 Dette var præcis Christmas Møllers opfordring til befolkningen. Modstandskampens betydning for eftertiden Der var, som det fremgår af forrige afsnit, delte meninger om modstandskampen i samtiden. I det følgende afsnit vil jeg forsøge at vurdere, hvad modstandskampen fik af betydning for eftertidens opfattelse af Danmark under besættelsen. Jeg vil her ikke beskæftige mig med tidligere samarbejdspolitikeres eller modstandsfolks holdninger, men har i stedet valgt at fokusere på forhenværende statsminister Anders Fogh Rasmussens opfattelse af modstandskampens betydning og på faghistorikernes modsvar til Foghs synspunkter med udgangspunkt i to aviskronikker fra 2005 skrevet af hhv. Anders Fogh og Hans Kirchhoff. Anders Foghs synspunkter I sin kronik fremhæver Anders Fogh tre budskaber: Det første er, at frihedskæmperne (som han kalder dem i stedet for modstandsfolk) reddede Danmarks ære. De sikrede, ifølge ham, at Danmark efter krigen fremstod som allieret på Englands side, og sikrede dermed også det danske folks selvrespekt. Det andet budskab er, at de danske politikere svigtede både politisk og moralsk ved at samarbejde med og tilpasse sig efter tyskerne. Hvis alle havde forholdt sig som de danske samarbejdspolitikere, ville Hitler og nazismen have vundet Europa, hævder han. Med samarbejdspolitikken slap vi ganske bekvemt gennem krigen og tjente endda penge på at arbejde for tyskerne, mens vi lod de andre lande om at kæmpe mod nazismen og på den måde sikre vores frihed. Anders Foghs tredje og sidste budskab er, at vi skal lære af historien og gøre alt hvad vi kan, for at den ikke gentager sig. I den forbindelse nævner han, at samarbejdspolitikken ikke sikrede det danske demokrati, men det gjorde til gengæld de allierede landes militære kamp mod Hitler. 23 Historikerens modsvar Faghistorikere er ikke enige i Foghs udlægning af modstandskampen og samarbejdspolitikken. De fleste historikere siger, at den danske modstandsbevægelse ikke rigtig havde nogen betydning for 22 Citat: John Christmas Møller. Fra Frederiksen, s Anders Fogh Rasmussen, Samarbejdspolitikken sikrede ikke demokratiet. Fra Torben Peter Andersen: Historiens Kernestof s

9 krigen, og at de forsinkelser, jernbanesabotagen skabte, mest bare var et irritationsmoment for tyskerne. 24 Besættelseshistorikeren Hans Kirchhoff mener, at Anders Fogh moraliserer i bagklogskabens klare lys, når han hylder modstandskampen og rakker ned på samarbejdspolitikken. Det er altid lettere at holde med de rigtige, når man kender krigens udfald. Fogh takker modstandsfolkene for deres medvirken til frihedens og demokratiets sejr, som han vægter højt, men han glemmer at størstedelen og de mest aktive i modstandsbevægelsen helt frem til årsskiftet 1943/44 var systemfjendtlige kræfter, såsom kommunister, der var imod den demokratiske styreform, påpeger Hans Kirchhoff. Han mener heller ikke, Fogh har belæg for at hævde, at samarbejdspolitikken var et politisk og moralsk svigt. At forhindrede en nazificering af samfundet og beskytte befolkningen, som var samarbejdspolitikkens formål, var ligeså moralsk rigtigt som modstandskamp. Det var desuden ikke kun Danmark, der samarbejdede under besættelsen. Det gjorde alle besatte lande. Til Foghs sidste budskab om, at vi må lære af historien, siger Kirchhoff, at Foghs gengivelse af historien intet har med virkeligheden at gøre, og tilføjer:..og virkeligheden er det, vi har brug for, hvis vi skal forholde os til de fem år som læreproces. 25 Anders Fogh og Hans Kirchhoff har som hhv. politiker og historiker forskellige udgangspunkter for at behandle historien. Som historiker, er Hans Kirchhoffs formål med at gengive historien at give en så objektiv og korrekt beskrivelse af tidsperioden, som det er muligt. Anders Fogh derimod ville ikke begynde at tale om besættelsestiden, hvis ikke det var fordi, han ville opnå noget med det i forhold til den politik, han fører. Derfor vil en politikers gengivelse af historien generelt ikke være ligeså troværdig som historikerens, da den vil være farvet af hans holdninger og ofte tilpasset, så den kan bruges som argumentation eller forsvar for hans politik. Det er også tilfældet her. Det er bestemt bevidst, når Anders Fogh konsekvent bruger det værdiladede ord frihedskæmpere i stedet for det mere neutrale modstandsfolk. Ved at fremstille modstandsfolkene som modige friheds- og demokratiforkæmpere, som vi skal tage ved lære af, og ved i forbindelse med sit budskab om at forhindre historiens gentagelse at lægge vægt på, at det var de allierede landes militære kamp mod nazismens diktatur, der sikrede vores demokrati, bruger Anders Fogh historien til at argumentere for, at dansk deltagelse i Irakkrigen var en rigtig beslutning. Dengang under besættelsen kæmpede de andre lande for at vores demokrati blev 24 Torben Peter Andersen, Historiens kernestof, s Citat: Hans Kirchhoff. Fra Andersen, s

10 bevaret, uden vi selv gjorde noget for det; nu kan vi gøre det godt igen ved at bekæmpe diktaturet i Irak, og hjælpe dem med at få et demokratisk styre. Dette synes at være hans pointe. Anders Fogh har måske ret i, at modstandsbevægelsen sikrede danskernes selvrespekt og var med til at give os en plads i de allieredes kreds, men hans politiske hensigt med sin udlægning af historien gør ham ikke til nogen troværdig kilde. Konklusion Samarbejdspolitikken var den politiske linje, den danske regering førte over den tyske besættelsesmagt. Formålet var at skåne befolkningen mest muligt og at undgå, at samfundet blev nazificeret. Samarbejdspolitikken sikrede, at normaliteten og hverdagen så godt som opretholdtes på trods af besættelsen. Det var fortsat den danske regering, der styrede landet, og dansk lovgivning, der blev dømt efter. Tyskerne kunne dog stille krav til regeringen. Samarbejdspolitikken 9

11 brød således sammen den 29. august 1943, da den danske regering nægtede at gå med til tyskernes krav om dødsstraf for sabotage et krav der kom efter et stigende antal sabotageaktioner og en vældig folkeopstand mod besættelsesmagten og samarbejdspolitikken. Der var i samtiden delte meninger om modstandskampen, men nogle af de mest modstridende holdninger var statsministeren Vilhelm Buhls og den konservative politiker, Christmas Møllers. Buhl, der så samarbejdspolitikken som det bedste for Danmark, opfordrede indtrængende befolkningen til ikke at udføre sabotagehandlinger, da det ville true samarbejdspolitikkens. Christmas Møller så derimod modstandskamp mod nazismen som det eneste rigtige, og opfordrede befolkningen til kamp mod besættelsesmagten. Anders Fogh er ganske enig med Christmas Møller i, at modstandskampen var gavnlig for Danmark. Han mener, at modstandsfolkene reddede vores ære og sikrede at vi blev set som Englands allierede efter krigen. Samtidig formåede han tilbage i 2005 at bruge modstandskampen under besættelsen som retfærdiggørelse af hans beslutning om at sende danske tropper til Irak og bekæmpe diktaturet. Litteraturliste Bøger: Andersen, Torben Peter: Historiens kernestof, Columbus,

12 Bundgård Christensen, Claus m.fl.: Danmark besat. Krig og hverdag , Høst & Søns Forlag, 2005 Bryld, Carl-Johan: Danmark fra oldtid til nutid, Munksgaard, 1997 Fogh Rasmussen, Anders: Samarbejdspolitikken sikrede ikke demokratiet, Jyllands-Posten 4.maj 2005, fra Torben Peter Andersen: Historiens kernestof, Columbus, 2006 Frederiksen, Peter: Danmark besat og befriet, Systime, 2000 Hæstrup, Jørgen m.fl.: Besættelsen og Frihedskampen Hvem Hvad Hvor, Politikens Forlag, 1979 (3. udgave, 3. oplag, 1993) Kirchhoff, Hans: Forsvar for historikerne, Politiken 28. maj 2005, fra Torben Peter Andersen: Historiens Kernestof, Columbus, 2006 Web-adresser: https://skoda.emu.dk/skoda-cgi/faktalink/faktalink/titelliste/besa/besasama 11

To verdenskrige og en halvleg (side 210-231)

To verdenskrige og en halvleg (side 210-231) To verdenskrige og en halvleg (side 210-231) Karakteriser perioden Beskriv situationen i verden omkring periodens begyndelse. Beskriv situationen i verden omkring periodens afslutning. Hvordan blev Europa

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 2. december 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

Læseprøve Kurs mod demokrati?

Læseprøve Kurs mod demokrati? for folkets kamp mod den, der vil knægte folkets frihed«. 467 Det er klart at denne flertydige erklæring fra DKP s formand var en advarsel og en form for trussel overfor regering og folketing. Men hvad

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2011 Institution Handelsskolen Sjælland Syd Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Samtidshistorie

Læs mere

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning.

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning. Mellemkrigstiden var præget af store økonomiske kriser og de følger, som disse havde for befolkningen. Derfor blev spørgsmålet om statens sociale ansvar aktuelt, hvilket især Venstre og Socialdemokratiet

Læs mere

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL I april 2009 fik Flensborg nye byskilte. Når man i dag kører ind i Flensborg kan man læse både byens tyske og danske navn. Med de tosprogede byskilte vil byen vise, at den

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

Spørgsmålsark til 1864

Spørgsmålsark til 1864 Spørgsmålsark til 1864 Før du går i gang med at besvare opgaverne, er det en god ide at se dette videoklip på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=_x8_l237sqi. Når du har set klippet, så kan du gå i

Læs mere

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010 August 2010 Vi bakker Helle op Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk Følg vore lokale politiker, se næste arrangement. Besøg vores nye hjemmeside. Kære Socialdemokrat. Efter et flot forår,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1s hi

Undervisningsbeskrivelse for: 1s hi Undervisningsbeskrivelse for: 1s hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1s Termin: Juni 2017 Uddannelse: STX Lærer(e): Søren Helstrup (SH) Forløbsoversigt (2):

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Af Lektor, ph.d., Anders Henriksen Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet Regeringens beslutning om at nedsætte en undersøgelseskommission,

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Kongeudpeget via Landstinget. Politisk - partimæssig baggrund + evt. regeringspartnere 1848-1848 A.W. Moltke I Premierminister

Kongeudpeget via Landstinget. Politisk - partimæssig baggrund + evt. regeringspartnere 1848-1848 A.W. Moltke I Premierminister /regering 1848-1848 A.W. Moltke I Premierminister Koalition af upolitiske ministre, nationalliberale og bondevenner (Martsministeriet) 1848-1851 A.W. Moltke II Premierminister Koalition af upolitiske ministre

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 3. december 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid. v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert. 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd.

1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid. v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert. 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd. 1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd. 1. maj er en hyldest til fremtiden. Det er den dag,

Læs mere

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads Eksempel på brug af Molins model Forårets 2011 blev et af de mest hektiske og dramatiske i dansk politik i adskillige år. Regeringens havde indkaldt til vigtige forhandlinger om den kriseramte danske økonomi

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

Tidsskriftet NOMOS (sept. 2005) Anmeldelse

Tidsskriftet NOMOS (sept. 2005) Anmeldelse SØREN ESPERSEN: Valdemar Rørdam. Nationalskjald og landsforræder. Forlaget Lysias. Danmark 2003. ISBN 87-989198-1-4. 223 sider. Kr. 238,00. Kan dog erhverves for kr. 100,00 inkl. moms og forsendelse ved

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Fog og niveau Lærer Hold Beskrivelse Uddannelsescenter Holstebro HHX

Læs mere

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg!

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! I går døde tre kurdiske unge mænd - teenagere! Den ene af dem hed Kamuran Bilin. Dræbt af det tyrkiske politi, som med militære kampvogne

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Ugebrev. Besættelsen. Nr. 14, skoleåret 2014-15. dato 14. nov. 2014

Ugebrev. Besættelsen. Nr. 14, skoleåret 2014-15. dato 14. nov. 2014 Ugebrev Nr. 14, skoleåret 2014-15. dato 14. nov. 2014 Besættelsen I uge 46 bliver Danmark besat af Tyskerne på ØE, og eleverne få mulighed for at afgøre Danmarks efterkrigsskæbne i et ubekvemt spil, hvor

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Far - hvad er fred? Fortællinger fra Befrielsen

Far - hvad er fred? Fortællinger fra Befrielsen Far - hvad er fred? Fortællinger fra Befrielsen Undervisningsmateriale Lanceret af Museerne i Fredericia i anledning af 70-året for Befrielsen Far - hvad er fred? Fortællinger fra Befrielsen Den digitale

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Af Claus Gyldendal Tandrup og Jana Semenova. Formidlingen af Danmarks besættelseshistorie på hjemmesiden befrielsen1945.dk

Af Claus Gyldendal Tandrup og Jana Semenova. Formidlingen af Danmarks besættelseshistorie på hjemmesiden befrielsen1945.dk Af Claus Gyldendal Tandrup og Jana Semenova Formidlingen af Danmarks besættelseshistorie på hjemmesiden befrielsen1945.dk Roskilde Universitet 2009 1 Formidlingen af Danmarks besættelseshistorie på hjemmesiden

Læs mere

Til Tyskland og Danmarks bedste

Til Tyskland og Danmarks bedste http://www.per-olof.dk mailto:mail@per-olof.dk Blog: http://perolofdk.wordpress.com/ Til Tyskland og Danmarks bedste Per-Olof Johansson 20.06.2012 Jeg ender med det, som enhver selvfølgelig skal begynde

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Roskilde Handelsgymnasium HHX Samtidshistorie

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Hvad er spin? Tematekst. Rune Gregersen, adjunkt i samfundsfag og dansk, Egå Gymnasium

Hvad er spin? Tematekst. Rune Gregersen, adjunkt i samfundsfag og dansk, Egå Gymnasium Tematekst Hvad er spin? Rune Gregersen, adjunkt i samfundsfag og dansk, Egå Gymnasium Der er gennem tiden givet mange forskellige definitioner på, hvad spin er. Normalt hentyder spin til det arbejde, spindoktorerne

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

Tavshedens labyrint - elevark

Tavshedens labyrint - elevark Tavshedens labyrint - elevark Mål I dette materiale skal I: Analysere filmen og tage stilling til vold på film. Diskutere og tage stilling til, hvordan man skal straffe efter krige og konflikter, eller

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

6. Reaktioner på fængslingen. Faderens reaktion da Churchill-klubben blev arresteret:

6. Reaktioner på fængslingen. Faderens reaktion da Churchill-klubben blev arresteret: 6. Reaktioner på fængslingen Der var ingen i hjemmene eller på skolen, der vidste, at drengene fra Churchill-klubben lavede sabotage. Forældrene var selvfølgelig chokerede, da deres sønner blev arresteret.

Læs mere

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Kronologi i punktform for krigen i Vesteuropa: 10. maj - 25. juni 1940. Kort Udtrykket "den allierede hovedstyrke" skal her forstås som den belgiske hær og de dele

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

SILKEBORG GYMNASIUM RETORIK DANSK-HISTORIE OPGAVE

SILKEBORG GYMNASIUM RETORIK DANSK-HISTORIE OPGAVE SILKEBORG GYMNASIUM RETORIK DANSK-HISTORIE OPGAVE Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Maj - Hvorfor?... 3 Talens indhold....3 Analyse af 1. Maj-Talen 2008... 3 Sammenligning med Anders Foghs Nytårstale

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige.

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige. MITZVAH Det lykkedes den danske regering at undgå særlige jødelove i Danmark efter den tyske besættelse i 1940: Ingen jødestjerne, ingen udelukkelse fra erhverv eller beslaglæggelse af ejendom. Efter regeringens

Læs mere

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014.

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Hentet fra Mediestream. http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a5c3

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

Optakten til 2. verdenskrig

Optakten til 2. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 2. verdenskrig Optakten til 2. verdenskrig Da 1. verdenskrig sluttede i 1918, lå store dele af Europa i ruiner. Alle var enige om, at krigen aldrig måtte gentage sig. Men

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

Det kræver styrke at skabe forandringer

Det kræver styrke at skabe forandringer Det kræver styrke at skabe forandringer den kan kun komme fra medlemmernes engagement. Derfor skal fagbevægelsen tilbage til medlemmerne. Succes eller nederlag, det afgør vi selv. Anders Olesen kandidat

Læs mere

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK er udviklet af Roskilde Museum i samarbejde med Gunnar Wille, Jakob Wille, Niels Valentin og

Læs mere

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Den 17. september 1992 satte Elisabeth Arnold fokus på det væsentlige og meget omtalte problem om den fremtidige udvikling af EF-samarbejdet,-

Læs mere

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema Hvad er et resumé? Artikel fra nyheder Hvad er en kommentar? Hvad er en blog og hvordan skriver jeg på en blog? Hvad er en

Læs mere

Hvad gør Klubhus-fællesskaber til sande klubhus-fællesskaber? Robby Vorspan, ICCD. 13. Internationale Konfrence, Plenary Session

Hvad gør Klubhus-fællesskaber til sande klubhus-fællesskaber? Robby Vorspan, ICCD. 13. Internationale Konfrence, Plenary Session Gennem årene har det verdensomspændende klubhusfællesskab lagt mere og mere vægt på "fællesskabs" aspektet i sin definition af, hvad der gør et klubhus til et klubhus. Vi har erkendt, at det faktum at

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter.

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Arbejdet som fredsvagt er meget afhængig af, hvor man er og hvad situationen er. Man kan bl.a. hjælpe med at dele mad

Læs mere

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier.

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier. Arbejderen, udsender temaudgave for sandheden om de fem Sammen med hundredevis af aktivister og internationale personligheder har Ignacio Ramonet manden bag ATTAC og Verdens Sociale Forum netop deltaget

Læs mere

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Det talte ord gælder Godaften. Jeg tror, at mange har det ligesom jeg: Nytåret er den tid på året, hvor vi gør status. Hvor vi tænker over

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at:

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at: Side 1 Opgavesæt til 9.-10. klasse Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om, hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 10. december 2008. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 10. december 2008. Prøvenummer Indfødsretsprøven 10. december 2008 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

Ideer til undervisningen

Ideer til undervisningen 1 Ideer til undervisningen Kapitel 1: Demokrati som styreform og ideologi 1. Hvad betyder ordet demokrati? Og hvor stammer det fra? 2. Hvad kendetegner en demokratisk stat? Hvordan er magten fordelt? 3.

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre!

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! 1 Grundlovstale 2014 Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! Med Junigrundloven fra 1849 startede opbygningen af det moderne Danmark. Diktatur

Læs mere

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten 1 1 1 1 1 1 0 1 0 Danske partier fra samfundsfaget.dk Enhedslisten Enhedslisten er et socialistisk parti, der arbejder for et samfund, hvor lighed og solidaritet er i centrum. Partiet blev stiftet i ved

Læs mere

Danskerne om den danske mission i Irak (juni-juli 2007)

Danskerne om den danske mission i Irak (juni-juli 2007) Danskerne om den danske mission i Irak (juni-juli 0) Ugens Gallup, nr., 0 Side 1/ Sp1. Mener du, det var en rigtig beslutning, at Danmark deltog aktivt med soldater og materiel i krigen i Irak? Ja Nej

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin JUNI 2015 Institution HF I NØRRE NISSUM VIA UC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF SAMFUNDSFAG B HANS

Læs mere

Tilpasset dansk mesterskab i 11-

Tilpasset dansk mesterskab i 11- Tiderne skifter og som ofte nævnt gennem det sidste halvandet år, er der sket mange store forandringer i den danske politisport. Det traditionsrige politifodboldmesterskab blev desværre, pga af et sent

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold VUC Fredericia HF-e Historie niveau B Gregers

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2010 Institution Silkeborg Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Samtidshistorie

Læs mere

Statsborgerskabsprøven

Statsborgerskabsprøven Statsborgerskabsprøven Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til statsborgerskabsprøven Tirsdag den 2. juni 2015 kl.

Læs mere

SPÆRRETID. - hverdag under besættelsen 1940-45

SPÆRRETID. - hverdag under besættelsen 1940-45 SPÆRRETID - hverdag under besættelsen 1940-45 Spærretid - hverdag under besættelsen 1940-45 4 Besat og befriet Nationalmuseet og Skoletjenesten 2005 tekst: Anders Dalsager 24 Hverdag under pres Karl-Johann

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

Flammen og Citronen. Et interaktivt websted om to af besættelsestidens store profiler. Undervisningsmateriale

Flammen og Citronen. Et interaktivt websted om to af besættelsestidens store profiler. Undervisningsmateriale Flammen og Citronen Et interaktivt websted om to af besættelsestidens store profiler Undervisningsmateriale Indhold Stikkerdrab under besættelsen side 2 Modstanden side 6 Drabet side 9 Dilemmaet side 12

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

KEND DIN RET RETSLEX

KEND DIN RET RETSLEX KEND DIN RET RETSLEX Retsstaten DOMSTOLSSTYRELSEN, DECEMBER 2014 A RETSSTATEN Har du tænkt over, hvorfor politikerne ikke kan blande sig i domstolenes afgørelser, eller hvorfor det er vigtigt, at der er

Læs mere

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik?

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Danmarks Domstoles medarbejdere kommunikerer allerede med hinanden, med borgerne, pressen og vores øvrige samarbejdspartnere. Så hvad skal vi bruge en kommunikationspolitik

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011

Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011 Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011 Agenda 1. Metode 2. Resultater 3. Statistisk sikkerhed Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011 TNS Gallup A/S

Læs mere