Dansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken"

Transkript

1 Dansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Den danske samarbejdspolitik Samtidige holdninger til modstandskampen Samarbejde eller modstand til landets bedste?.. 5 Modstandskampens betydning for eftertiden Anders Foghs synspunkter. 7 - Historikerens modsvar... 7 Konklusion.. 10 Litteraturliste

3 Indledning Den 9. april 1940 blev Danmark besat af Tyskland. Det stillede politikkerne i en vanskelig situation, hvor de måtte beslutte, hvordan landet skulle forholde sig til den tyske besættelsesmagt. Skulle man gøre modstand eller i stedet samarbejde? Dette spørgsmål skaber stadig debat, her godt 70 år efter. De daværende politikere valgte samarbejdspolitikken, som jeg vil beskæftige mig med i denne opgave. Først vil jeg redegøre for den danske samarbejdspolitik, som den udspillede sig fra 1940 til dens sammenbrud i 43, og derefter vil jeg analysere nogle samtidige holdninger til modstandskampen mod besættelsesmagten, som de kommer til udtryk hos Vilhelm Buhl og Christmas Møller. Til sidst vil jeg forsøge at vurdere, hvilken betydning modstandskampen fik for eftertidens opfattelse af Danmark under besættelsen med udgangspunkt Anders Fogh Rasmussens holdninger til den sag. 2

4 Den danske samarbejdspolitik Samarbejdspolitikken er en betegnelse for den politik, den danske regering valgte at føre under besættelsen. Den kaldes også for bl.a. forhandlingspolitikken eller kollaborationen. I dette afsnit vil jeg redegøre for samarbejdspolitikken og den politiske udvikling i Danmark frem mod august 1943, hvor den danske regering brød med samarbejdspolitikken og måtte gå af. Den 9. april 1940 kl trængte tyske tropper ind i Danmark, først ved grænsen i Sønderjylland, derefter ved flere større havnebyer, og besatte landet. Der blev kæmpet imod tyskerne i Sønderjylland og ved Amalienborg, men det stod klart, at tyskerne var de overlegne, og omkring kl. 6 besluttede regeringen i samråd med kongen at give efter for tyskerne, og udsende ordre om at indstille kampen. 1 Allerede dagen efter, d. 10. april, var der dannet en ny samlingsregering med ministre fra alle de store partier: Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og Venstre. En af fordelene ved en sådan samlingsregering var, at den signalerede et nationalt sammenhold under de nye forhold som besat land. 2 Regeringen indførte en samarbejdspolitisk linje overfor besættelsesmagten. Samarbejdspolitikken var, som navnet antyder, et samarbejde mellem regeringen og den tyske besættelsesmagt, der betød at det danske politiske system med dansk lovgivning, domstole og politi fungerede videre og den danske regering blev siddende. Tyskerne havde til gengæld den militære kontrol over landet, ligesom de kunne stille krav til regeringen, selvom Danmark officielt fortsatte med at være et neutralt land. 3 Samarbejdet indebar også, at dansk landbrug leverede levnedsmidler til Tyskland, og dansk industri producerede for tyskerne. På den måde lykkedes det at holde landets økonomi i gang under besættelsen, og størstedelen af befolkningen kunne blive ved at føre en nogenlunde normal tilværelse. 4 Formålet med samarbejdspolitikken var, for den danske regering, først og fremmest at skåne befolkningen mest muligt og at undgå krigsaktioner på dansk jord og en nazificering af samfundet. 5 1 Carl-Johan Bryld, Danmark fra oldtid til nutid, s / 3 Bryld, s https://skoda.emu.dk/skoda-cgi/faktalink/faktalink/titelliste/besa/besaintr 5 https://skoda.emu.dk/skoda-cgi/faktalink/faktalink/titelliste/besa/besasama#section-2 3

5 Tyskerne så også fordele i samarbejdet, i det de kunne udnytte landets ressourcer og kun behøvede få tropper i landet, da samarbejdspolitikken i begyndelsen sikrede fredelige forhold i landet. 6 Samarbejdspolitikken beskrives som balancegang 7 mellem tyskernes forventning om imødekommenhed overfor de stillede krav på den ene side, og bevarelse af befolkningens opbakning og tillid til, at regeringen ikke bare ukritisk handlede efter tyskernes ordre på den anden side. I starten lykkedes det at afpasse disse forhold og få samarbejdspolitikken til at fungere, i det flertallet blandt befolkningen accepterede og støttede op om regeringens politik. Der var så godt som ingen modstandskamp i de første besættelsesår, men efterhånden som krigen skred frem, og Tyskland ikke længere så ud til at vinde, voksede modstandsviljen blandt befolkningen, og samarbejdspolitikken blev mere og mere upopulær. Det førte til et stigende antal sabotageaktioner og strejker i I november samme år blev Erik Scavenius, der før var udenrigsminister, efter tysk ønske indsat som statsminister i stedet for Vilhelm Buhl. Scavenius var mere vellidt blandt tyskerne end sin forgænger, da han gik ind for en aktiv tilpasningspolitik. 8 Befolkningens modstand mod besættelsesmagten og utilfredshed med samarbejdspolitikken kulminerede i august 1943, under det såkaldte augustoprør. Det var gået skidt for Tyskland op til august; De havde lidt et stort nederlag på østfronten, og man mente krigen måtte nærme sig sin afslutning. Det gav folk mod til oprør. Der var generalstrejker, demonstrationer og kampe mellem danskere og tyske soldater i de fleste provinsbyer dagligt, og sabotagen steg markant. Der blev udført mellem 5 og 10 sabotageaktioner hver dag. Det endte med, at regeringen måtte gå af den 29. august, efter tyskerne den 28. havde stillet dem et ultimatum, der bl.a. indeholdt kravet om indførelse af dødsstraf for sabotagevirksomhed, som regeringen ikke kunne gå med til. Herefter overtog tyskerne magten, men det var dog danske embedsmænd der stod for administreringen af landet. 9 Samtidige holdninger til den danske modstandskamp Som beskrevet i forrige afsnit begyndte modstandskampen i Danmark at markere sig løbet af To fremtrædende politikere på det tidspunkt, som havde fuldstændig modstridende holdninger til modstandskampen, var den socialdemokratiske statsminister, Vilhelm Buhl, og formanden for Det 6 Bryld, s Bryld, s. 215 og Claus Bundgaard Christensen m.fl., Danmark besat. Krig og hverdag , s Bryld, s Jørgen Hæstrup m.fl., Besættelsen og Frihedskampen Hvem Hvad Hvor, s og Bryld (1997), s

6 Konservative Folkeparti, John Christmas Møller, der var modstander af samarbejdspolitikken og var flygtet til London i foråret I forbindelse med den voksende sabotagevirksomhed hen over sommeren holdt statsminister Buhl den 2. september 1942 en formanende tale til befolkningen over radioen. Fire dage senere holdt også Christmas Møller gennem BBC en radiotale til den danske befolkning. 11 Samarbejde eller modstand til landets bedste? I både Buhls og Christmas Møllers tale var budskabet, at befolkningen i denne alvorlige tid måtte handle til landets bedste. Hvad, der var til landets bedste, var de til gengæld helt uenige om. Vilhelm Buhl på den ene side, som repræsentant for samarbejdspolitikken, mente, at opretholdelsen af ro og orden og altså at undgå sabotagehandlinger var det vigtigste. Det var, ifølge ham, i landets interesse at bevare samarbejdspolitikken. 12 Han gjorde det klart, at sabotage var en yderst alvorlig sag, og udtalte følgende i sin tale: den, som begår sabotage eller hjælper med dertil eller overfor myndighederne tilbageholder viden om sabotageplaner eller undlader at medvirke til opklaring af sabotage, handler mod sit fædrelands interesse. 13 Dermed var der ligefrem opfordret til stikkeri, da Buhl blev nødt til at vise både befolkningen og tyskerne, at regeringen tog sagen meget alvorligt, fordi tyskerne truede med dødsstraf, hvis ikke regeringen selv greb til handling. 14 Christmas Møller fremhævede i sin tale derimod aktiv modstand mod besættelsesmagten som værende til landets bedste og opfordrede direkte til sabotage, som han tilmed omtalte folkets pligt. 15 Grunden til at de opfordrede til de stikmodsatte ting, selvom de begge ønskede det bedste for Danmark, var nok, at deres syn på krigen var fuldkommen forskelligt. Mens Buhl var fokuseret på de indvendige forhold i Danmark, var Christmas Møllers fokus rettet mod Danmark i internationalt sammenhæng og i historisk perspektiv, hvor han mente, vi havde pligt til at gøre alt, hvad vi kunne, for at bidrage til at Tyskland og nazismen ville tabe krigen, for ellers ville verden ikke blive værd at leve i. 16 Modsat Buhl ønskede Christmas Møller et brud med samarbejdspolitikken. Målet for Christmas Møller var både at handle moralsk rigtigt i denne kamp mellem godt og ondt og at sikre, at 10 Hæstrup m.fl., s Peter Frederiksen, Danmark - besat og befriet, s. 69 og Frederiksen, s Citat: Vilhelm Buhl. Fra Frederiksen, s Hans Kirchhoff, Forsvar for historikerne. Fra Torben Peter Andersen: Historiens kernestof s Frederiksen, s Frederiksen, s. 74 5

7 Danmark ved krigens afslutning ville blive set som allieret på Englands side i stedet for Tysklands. Christmas Møller anså modstandskamp som det eneste rigtige; at forholde sig neutralt var efter hans mening ikke noget gyldigt alternativ. 17 Man kunne simpelthen ikke være neutral under denne krig, enten var man for nazismen, eller også var man imod. Han udtrykte det således i sin tale: Denne krig er ikke landenes krig, men den er efter min inderste mening krigen mellem godt og ondt, krigen mellem sandhed og ret, mod løgn og uret. 18 For Buhl var målet at føre landet så skånsomt som muligt gennem krigen, bevare det danske samfund og danske værdier og at spare flest mulige menneskeliv. 19 Dette, mente han, var muligt gennem samarbejdspolitikken, og derfor var han imod sabotagen, der udgjorde en trussel mod samarbejdet. Buhl og Christmas Møller forsøgte begge at fremstille det som om, størstedelen af befolkningen var enige i deres holdninger til modstandskampen. Ifølge Christmas Møller havde vi danske samme fælles ønske om nazismens nederlag, ligesom vi var enige om, at vi måtte ofre alle de liv, det var nødvendigt, i kampen for dette, så generationerne efter os kunne leve under menneskeværdige forhold. 20 Det er selvfølgelig helt usandsynligt at alle danskere faktisk havde den holdning at de var rede til at ofre deres liv i kampen, men det lød jo bestemt ædelt og beundringsværdigt, så ved at fremstille det som om, det forholdt sig sådan, forsøgte Christmas Møller at påvirke dem, der ikke i forvejen delte dette synspunkt, til enten at føle, det var den holdning, de burde have som danskere, eller ligefrem tro på, det var den holdning, de havde. Buhl lagde til gengæld i sin tale vægt på, at langt størstedelen af befolkningen var besindige og ønskede en rolig tilstand i landet. Ved at fremhæve dette kunne regeringen forsøge at fremstå over for tyskerne, som om de alligevel havde lidt mere styr på sagerne end det lod til, og samtidig overfor befolkningen påpege, at hvis man udøvede sabotage, handlede man ikke kun imod regeringens og besættelsesmagtens opfordringer, men også imod sine landsmænds ønske. Både Vilhem Buhl og Christmas Møller sluttede i radioen af med som en effektfuld opsummering af talens budskab at appellere til befolkningen ved at citere noget folkekært, der bakkede op om netop deres opfordring om at handle til landets bedste. Buhl citerede kongens ord fra den 9. april 1940, hvor han bad folket om at optræde værdigt og korrekt og undgå uoverlagte handlinger. 21 Det var næppe tilfældigt at Buhl valgte at slutte af med at citere kongen, da kongen var et nationalt 17 Frederiksen, s Citat: John Christmas Møller. Fra Frederiksen, s Frederiksen, s Frederiksen, s Frederiksen, s. 72 6

8 symbol og en samlende figur. Christmas Møller citerede i stedet sidste vers i Altid frejdig når du går, hvor budskabet lyder: Kæmp for alt, hvad du har kært, dø, om så det gælder. 22 Dette var præcis Christmas Møllers opfordring til befolkningen. Modstandskampens betydning for eftertiden Der var, som det fremgår af forrige afsnit, delte meninger om modstandskampen i samtiden. I det følgende afsnit vil jeg forsøge at vurdere, hvad modstandskampen fik af betydning for eftertidens opfattelse af Danmark under besættelsen. Jeg vil her ikke beskæftige mig med tidligere samarbejdspolitikeres eller modstandsfolks holdninger, men har i stedet valgt at fokusere på forhenværende statsminister Anders Fogh Rasmussens opfattelse af modstandskampens betydning og på faghistorikernes modsvar til Foghs synspunkter med udgangspunkt i to aviskronikker fra 2005 skrevet af hhv. Anders Fogh og Hans Kirchhoff. Anders Foghs synspunkter I sin kronik fremhæver Anders Fogh tre budskaber: Det første er, at frihedskæmperne (som han kalder dem i stedet for modstandsfolk) reddede Danmarks ære. De sikrede, ifølge ham, at Danmark efter krigen fremstod som allieret på Englands side, og sikrede dermed også det danske folks selvrespekt. Det andet budskab er, at de danske politikere svigtede både politisk og moralsk ved at samarbejde med og tilpasse sig efter tyskerne. Hvis alle havde forholdt sig som de danske samarbejdspolitikere, ville Hitler og nazismen have vundet Europa, hævder han. Med samarbejdspolitikken slap vi ganske bekvemt gennem krigen og tjente endda penge på at arbejde for tyskerne, mens vi lod de andre lande om at kæmpe mod nazismen og på den måde sikre vores frihed. Anders Foghs tredje og sidste budskab er, at vi skal lære af historien og gøre alt hvad vi kan, for at den ikke gentager sig. I den forbindelse nævner han, at samarbejdspolitikken ikke sikrede det danske demokrati, men det gjorde til gengæld de allierede landes militære kamp mod Hitler. 23 Historikerens modsvar Faghistorikere er ikke enige i Foghs udlægning af modstandskampen og samarbejdspolitikken. De fleste historikere siger, at den danske modstandsbevægelse ikke rigtig havde nogen betydning for 22 Citat: John Christmas Møller. Fra Frederiksen, s Anders Fogh Rasmussen, Samarbejdspolitikken sikrede ikke demokratiet. Fra Torben Peter Andersen: Historiens Kernestof s

9 krigen, og at de forsinkelser, jernbanesabotagen skabte, mest bare var et irritationsmoment for tyskerne. 24 Besættelseshistorikeren Hans Kirchhoff mener, at Anders Fogh moraliserer i bagklogskabens klare lys, når han hylder modstandskampen og rakker ned på samarbejdspolitikken. Det er altid lettere at holde med de rigtige, når man kender krigens udfald. Fogh takker modstandsfolkene for deres medvirken til frihedens og demokratiets sejr, som han vægter højt, men han glemmer at størstedelen og de mest aktive i modstandsbevægelsen helt frem til årsskiftet 1943/44 var systemfjendtlige kræfter, såsom kommunister, der var imod den demokratiske styreform, påpeger Hans Kirchhoff. Han mener heller ikke, Fogh har belæg for at hævde, at samarbejdspolitikken var et politisk og moralsk svigt. At forhindrede en nazificering af samfundet og beskytte befolkningen, som var samarbejdspolitikkens formål, var ligeså moralsk rigtigt som modstandskamp. Det var desuden ikke kun Danmark, der samarbejdede under besættelsen. Det gjorde alle besatte lande. Til Foghs sidste budskab om, at vi må lære af historien, siger Kirchhoff, at Foghs gengivelse af historien intet har med virkeligheden at gøre, og tilføjer:..og virkeligheden er det, vi har brug for, hvis vi skal forholde os til de fem år som læreproces. 25 Anders Fogh og Hans Kirchhoff har som hhv. politiker og historiker forskellige udgangspunkter for at behandle historien. Som historiker, er Hans Kirchhoffs formål med at gengive historien at give en så objektiv og korrekt beskrivelse af tidsperioden, som det er muligt. Anders Fogh derimod ville ikke begynde at tale om besættelsestiden, hvis ikke det var fordi, han ville opnå noget med det i forhold til den politik, han fører. Derfor vil en politikers gengivelse af historien generelt ikke være ligeså troværdig som historikerens, da den vil være farvet af hans holdninger og ofte tilpasset, så den kan bruges som argumentation eller forsvar for hans politik. Det er også tilfældet her. Det er bestemt bevidst, når Anders Fogh konsekvent bruger det værdiladede ord frihedskæmpere i stedet for det mere neutrale modstandsfolk. Ved at fremstille modstandsfolkene som modige friheds- og demokratiforkæmpere, som vi skal tage ved lære af, og ved i forbindelse med sit budskab om at forhindre historiens gentagelse at lægge vægt på, at det var de allierede landes militære kamp mod nazismens diktatur, der sikrede vores demokrati, bruger Anders Fogh historien til at argumentere for, at dansk deltagelse i Irakkrigen var en rigtig beslutning. Dengang under besættelsen kæmpede de andre lande for at vores demokrati blev 24 Torben Peter Andersen, Historiens kernestof, s Citat: Hans Kirchhoff. Fra Andersen, s

10 bevaret, uden vi selv gjorde noget for det; nu kan vi gøre det godt igen ved at bekæmpe diktaturet i Irak, og hjælpe dem med at få et demokratisk styre. Dette synes at være hans pointe. Anders Fogh har måske ret i, at modstandsbevægelsen sikrede danskernes selvrespekt og var med til at give os en plads i de allieredes kreds, men hans politiske hensigt med sin udlægning af historien gør ham ikke til nogen troværdig kilde. Konklusion Samarbejdspolitikken var den politiske linje, den danske regering førte over den tyske besættelsesmagt. Formålet var at skåne befolkningen mest muligt og at undgå, at samfundet blev nazificeret. Samarbejdspolitikken sikrede, at normaliteten og hverdagen så godt som opretholdtes på trods af besættelsen. Det var fortsat den danske regering, der styrede landet, og dansk lovgivning, der blev dømt efter. Tyskerne kunne dog stille krav til regeringen. Samarbejdspolitikken 9

11 brød således sammen den 29. august 1943, da den danske regering nægtede at gå med til tyskernes krav om dødsstraf for sabotage et krav der kom efter et stigende antal sabotageaktioner og en vældig folkeopstand mod besættelsesmagten og samarbejdspolitikken. Der var i samtiden delte meninger om modstandskampen, men nogle af de mest modstridende holdninger var statsministeren Vilhelm Buhls og den konservative politiker, Christmas Møllers. Buhl, der så samarbejdspolitikken som det bedste for Danmark, opfordrede indtrængende befolkningen til ikke at udføre sabotagehandlinger, da det ville true samarbejdspolitikkens. Christmas Møller så derimod modstandskamp mod nazismen som det eneste rigtige, og opfordrede befolkningen til kamp mod besættelsesmagten. Anders Fogh er ganske enig med Christmas Møller i, at modstandskampen var gavnlig for Danmark. Han mener, at modstandsfolkene reddede vores ære og sikrede at vi blev set som Englands allierede efter krigen. Samtidig formåede han tilbage i 2005 at bruge modstandskampen under besættelsen som retfærdiggørelse af hans beslutning om at sende danske tropper til Irak og bekæmpe diktaturet. Litteraturliste Bøger: Andersen, Torben Peter: Historiens kernestof, Columbus,

12 Bundgård Christensen, Claus m.fl.: Danmark besat. Krig og hverdag , Høst & Søns Forlag, 2005 Bryld, Carl-Johan: Danmark fra oldtid til nutid, Munksgaard, 1997 Fogh Rasmussen, Anders: Samarbejdspolitikken sikrede ikke demokratiet, Jyllands-Posten 4.maj 2005, fra Torben Peter Andersen: Historiens kernestof, Columbus, 2006 Frederiksen, Peter: Danmark besat og befriet, Systime, 2000 Hæstrup, Jørgen m.fl.: Besættelsen og Frihedskampen Hvem Hvad Hvor, Politikens Forlag, 1979 (3. udgave, 3. oplag, 1993) Kirchhoff, Hans: Forsvar for historikerne, Politiken 28. maj 2005, fra Torben Peter Andersen: Historiens Kernestof, Columbus, 2006 Web-adresser: https://skoda.emu.dk/skoda-cgi/faktalink/faktalink/titelliste/besa/besasama 11

Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942

Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942 Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942 Da Stauning døde i maj 1942, overtog Vilhelm Buhl statsministerposten. Den 2. september 1942 holdt han en radiotale, hvis indhold kom til at præge resten

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland Sovjetunionen 1. september: Tyskland

Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland Sovjetunionen 1. september: Tyskland Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland og Sovjetunionen indgår en pagt. September 1. september: Tyskland angriber Polen. 2. verdenskrig begynder

Læs mere

To verdenskrige og en halvleg (side 210-231)

To verdenskrige og en halvleg (side 210-231) To verdenskrige og en halvleg (side 210-231) Karakteriser perioden Beskriv situationen i verden omkring periodens begyndelse. Beskriv situationen i verden omkring periodens afslutning. Hvordan blev Europa

Læs mere

Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling 9. april undersøgelse

Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling 9. april undersøgelse Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling 9. april undersøgelse Userneeds, 17. marts 2015 Metode Målgruppe: 18-86 årige mænd og kvinder i Danmark Metode: Online undersøgelse. Medlemmer

Læs mere

Danmark under 2. verdenskrig

Danmark under 2. verdenskrig Nils Hartmann Historien om Danmark under 2. verdenskrig Fra besættelse til befrielse 1940-1945 uwsv:. I ;! j Fortalt for børn og voksne Illustreret af Christian Højgaard Gyldendal Indhold INDLEDNING Danmark

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse maj-juni, 11/12 VUC, Campus Vejle Hf Fag og niveau Historie B - hf-enkeltfag, juni

Læs mere

Tanker om TERROR. Erik Ansvang.

Tanker om TERROR. Erik Ansvang. 1 Tanker om TERROR Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Tanker om TERROR Af Erik Ansvang World Trade Center, New York den 11. september 2001 Efter 11. september 2001 Efter angrebet på World Trade Center

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Besættelsen 1940 1945 - Hvilke muligheder har emnet? Ved Jens Rahr Schmidt og Henrik Smedegaard Larsen

Besættelsen 1940 1945 - Hvilke muligheder har emnet? Ved Jens Rahr Schmidt og Henrik Smedegaard Larsen Besættelsen 1940 1945 - Hvilke muligheder har emnet? Ved Jens Rahr Schmidt og Henrik Smedegaard Larsen Tiden før 2. verdenskrig Danmark 1933 Dele af Socialdemokratiet ændre syn på pacifismen 1935 22. okt.:

Læs mere

ÅRSPLAN FOR 8. KLASSE

ÅRSPLAN FOR 8. KLASSE Eksempler på smål Drømmen om det gode liv udvandringen til Amerika i 1800- tallet på bagrund af sætte begivenheders forudsætninger, forløb og følger i kronologisk sammenhæng Eleven har viden om begivenheders

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

Før 1920. 1920 9. april 1940. Efter august 1943. 9. april 1940 august 1943

Før 1920. 1920 9. april 1940. Efter august 1943. 9. april 1940 august 1943 Spørgekort til Balance og besættelse Grundbogen side 107-147 Spørgekortene kopieres i farve på karton og klippes ud. Kortene er delt i fire grupper: Rød: Gul: Blå: Grøn: I spillet skal man også bruge en

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Reinhard Heydrich bødlen " Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel:  Reinhard Heydrich bødlen  Vejledning Lærer Titel: " Reinhard Heydrich bødlen " Vejledning Lærer Reinhard Heydrich bødlen Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS-Hitlers elite Udsendelse 3: Reinhard Heydrich bødlen. --------------------------------------------------------------------------

Læs mere

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

70-året for Danmarks befrielse Haderslev Lysfest. (Det talte ord gælder) ****

70-året for Danmarks befrielse Haderslev Lysfest. (Det talte ord gælder) **** 70-året for Danmarks befrielse Haderslev Lysfest (Det talte ord gælder) **** 9. april går flagene på halv i Danmark. Fra solen står op til klokken slår 12, hænger Dannebrog på halv på tusindvis af flagstænger

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Waffen SS " Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel:  Waffen SS  Vejledning Lærer Waffen-SS Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS - Hitlers elite" Udsendelse 5: Waffen SS ----------------------------------------------------------------------------- Indhold a. Filmens

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: De lange knives nat Vejledning Lærer Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------

Læs mere

Ole Bjørn Kraft. Frem mod nye tider. En konservativ politikers erindringer 1945-47. Gyldendal

Ole Bjørn Kraft. Frem mod nye tider. En konservativ politikers erindringer 1945-47. Gyldendal Ole Bjørn Kraft Frem mod nye tider En konservativ politikers erindringer 1945-47 Gyldendal Indhold Forord s. 5 Forsvarsminister i befrielsesregeringen Frihedens første dage s. 13 Et møde i den konservative

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer.

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer. Systemskiftet 1901 Det danske demokratiske system er udviklet, siden det blev etableret i 1849. Systemskiftet i 1901 hører til de afgørende ændringer. I første omgang blev denne praksis ikke grundlovsfæstet.

Læs mere

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL I april 2009 fik Flensborg nye byskilte. Når man i dag kører ind i Flensborg kan man læse både byens tyske og danske navn. Med de tosprogede byskilte vil byen vise, at den

Læs mere

1. Plancherum LØSNINGSFORSLAG. 1. Plancherum LØSNINGSFORSLAG. Planche 10 af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop.

1. Plancherum LØSNINGSFORSLAG. 1. Plancherum LØSNINGSFORSLAG. Planche 10 af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop. Plancherum 1 1. Plancherum LØSNINGSFORSLAG 1. Plancherum 1. Plancherum LØSNINGSFORSLAG 1. Plancherum 1. LØSNINGSFORSLAG LØSNINGSFORSLAG Plancherum LØSNINGSFORSLAG 1. Plancherum LØSNINGSFORSLAG Planche

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

Forsvarsudvalget B 123 Bilag 6 Offentligt

Forsvarsudvalget B 123 Bilag 6 Offentligt Forsvarsudvalget 2013-14 B 123 Bilag 6 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: Kontor: Sagsbeh: Sagsnr.: Dok.: Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen af

Læs mere

Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh. 16,1-15, 1. tekstrække. Salmer. DDS 417 Herre Jesus, vi er her. DDS 294 Talsmand, som på jorderige

Læs mere

Lars Løkke Rasmussens tale.

Lars Løkke Rasmussens tale. Lars Løkke Rasmussens tale. Det er en stærk Lars Løkke Rasmussen, der kommer op på talerstolen i Marienborg den 1. Januar 2011. Jeg syntes ikke, at Lars normalt er en mand der høster ros som den store

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 2. december 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

Synopsis Krig, medier og teknologi

Synopsis Krig, medier og teknologi Synopsis Krig, medier og teknologi Problemformulering Hvilken betydning havde Holocausttraumet i Tyskland efter 2. Verdenskrig for opbygningen af det Vesttyske samfund? Problemstillinger og metodisk tilgang

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Danske tilstande norske tilstande 251

Danske tilstande norske tilstande 251 Danske tilstande norske tilstande 251 periode generelt opfattet som nedbrydende for det nationale fællesskab, men i den senere periode opfattet som styrkende for fællesskabet. Det er et af bogens vigtigste

Læs mere

Gallup om danskernes paratviden

Gallup om danskernes paratviden TNS Dato: 23. august 2013 Projekt: 59437 Feltperiode: Den 20.23. august 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:

Læs mere

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har.

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Dilemma 1 Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Er det i orden, at en danskfødt muslimsk kvinde med tørklæde bærer Dannebrog ved indmarchen til De olympiske Lege i 2016? Dilemma

Læs mere

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta. Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland

Læs mere

TNS Gallup - Public Tema: Udlændingepolitik og EU regler 6.-8. August 2008. Public

TNS Gallup - Public Tema: Udlændingepolitik og EU regler 6.-8. August 2008. Public TNS Gallup - Public Tema: Udlændingepolitik og EU regler 6.-8. August 2008 Public Metode Feltperiode: 6. 8. August 2008 Målgruppe: borgere landet over på 18 år og derover Metode: G@llupForum (webinterviews)

Læs mere

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta Historiefaget.dk: Versaillestraktaten Versaillestraktaten 1. verdenskrig stoppede 11. november 1918 kl. 11. Fredstraktaten blev underskrevet i Versailles i 1919. Krigsafslutningen Krigens afslutning regnes

Læs mere

Borgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 Krig og medier

Borgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 Krig og medier Borgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 En blodig borgerkrig med henrettelser, massegrave, fangelejre og nedbrændte byer. Det sker ikke i Norden vel? Jo, det gjorde det for mindre

Læs mere

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 1 Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 743 Nu rinder solen op 46 Sorrig og glæde 516 - Klynke og klage 28 De dybeste lag i mit hjerte 675 Gud vi er i gode hænder Den 9. april 1945 ved daggry

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Kilder til Betjenten. KILDER.dk. 1. OVERSIGT: Politiets roller

Kilder til Betjenten. KILDER.dk. 1. OVERSIGT: Politiets roller 1. OVERSIGT: Politiets roller 2. FOTO+TEKST: Under Jorden Titel: Under Jorden fra bogen Jul i Sorø - årgang 37 Hvor er stammer kilden fra?: citat fra Jul i Sorø - årgang 37 3. FOTO+TEKST: I Frøslev-lejren

Læs mere

Ved besættelsen af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop.

Ved besættelsen af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop. Plancherum 1 PLANCHE 10 Ved besættelsen af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop. Hvilken begrundelse gav tyskerne i Oprop for at besætte Danmark? Hvornår blev Danmark besat, og hvor

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2011 Institution Handelsskolen Sjælland Syd Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Samtidshistorie

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL FOMUSOH IVO FEH, CAMEROUN 1) Hvorfor sidder Ivo i fængsel? 2) Hvad stod der i sms en? 3) Hvem er Boko Haram? 4) Hvorfor mener myndighederne, at Ivo og hans venner er en trussel mod

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

PROJEKT STJERNE RADIO

PROJEKT STJERNE RADIO PROJEKT STJERNE RADIO Udstillingsoplæg 2015.03.31 Foreløbig skitse til udstilling i den rekonstruerede STJERNE RADIO med kort beskrivelse af indhold og form. Der er vist et udvalg af genstande og fotos,

Læs mere

Information om. Historieopgaven i 1hf

Information om. Historieopgaven i 1hf 2016 Information om Historieopgaven i 1hf Indhold HISTORIEOPGAVEN 3 FORMÅLET MED HISTORIEOPGAVEN 3 TIDSPLAN OG OMFANG 3 OPGAVENS INDHOLD 3 TITELFORSIDEN 4 INDHOLDSFORTEGNELSEN 4 INDLEDNINGEN 4 BRØDTEKSTEN

Læs mere

Oversigt over gennemførte flerfaglige forløb disse hentes via hjemmesiden

Oversigt over gennemførte flerfaglige forløb disse hentes via hjemmesiden Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2015 maj 2016. Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer e-mailadresse Hold Handelsgymnasiet Ribe

Læs mere

Presse og Etik i lokalpolitisk arbejde i Århus Kommune

Presse og Etik i lokalpolitisk arbejde i Århus Kommune Presse og Etik i lokalpolitisk arbejde i Århus Kommune Refleksioner, der bygger på fem interview med politikere fra Byrådet i Århus i efteråret 2009 Karin Kildedal Aalborg Universitet Juni 2010 Politik

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj/juni 2011 Herningsholm

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 29-03-2015 Prædiken til Palmesøndag 2015Bording.docx. Prædiken til Palmesøndag 2015 Bording kl. 8,45. Tekst. Matt. 21,1-9.

Lindvig Osmundsen Side 1 29-03-2015 Prædiken til Palmesøndag 2015Bording.docx. Prædiken til Palmesøndag 2015 Bording kl. 8,45. Tekst. Matt. 21,1-9. Lindvig Osmundsen Side 1 29-03-2015 Prædiken til Palmesøndag 2015 Bording kl. 8,45. Tekst. Matt. 21,1-9. Opstandelsen og livet. Det er den overskrift vi har sat over påskeugen i år. Jesus er opstandelsen

Læs mere

Af Jesper Langballe, Tidehverv nr. 4, 79. Årgang - April 2005, s

Af Jesper Langballe, Tidehverv nr. 4, 79. Årgang - April 2005, s Af Jesper Langballe, Tidehverv nr. 4, 79. Årgang - April 2005, s.76-78. Fra Danmark blev besat, skulle der gå tre år og fire måneder og tyve dage, før en vågnende folkevilje - gennem sabotager og omfattende

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin januar 2014 juni 2015 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HH Historie

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig

Læs mere

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713 BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1 30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

Indvielsen Stjerne Radio den 29. august Foto: Rasmus Rask.

Indvielsen Stjerne Radio den 29. august Foto: Rasmus Rask. : Ansøgning om bevilling til udstillingen 1941 DANMARK I HAGEKORSETS SKYGGE Foreningen Projekt Stjerne Radio ansøger hermed Kultur- og Fritidsforvaltningen om en bevilling på Kr. 121.600,- Kære medlemmer

Læs mere

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986.

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986. Den danske model Følgende er et interview med den konservative finansminister Palle Simonsen om den danske velfærdsstatsmodel. 5 Kilde: John Wagner (red.): Den danske model. En bog med Palle Simonsen om

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

Imperialisme og 1. verdenskrig. 30érne og Hitlers vej til magten

Imperialisme og 1. verdenskrig. 30érne og Hitlers vej til magten Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer e-mailadresse Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni

Læs mere

UNDERVISNINGSINSPIRATION ESBJERG MUSEUM HSB

UNDERVISNINGSINSPIRATION ESBJERG MUSEUM HSB UNDERVISNINGSINSPIRATION Undervisningsinspiration til MODSTAND Esbjerg Ribe Bramming 1940-45 Særudstilling på Esbjerg Museum 03.05.15-08.01.17 Fag: Historie Målgruppe: 7.-9. klasse Kompetenceområde: Kildearbejde

Læs mere

Det ny Danmark 1890=1985

Det ny Danmark 1890=1985 Harry Haue, Jørgen Olsen, Jørn Aarup-Kristensen Det ny Danmark 1890=1985 Udviklingslinjer og tendens 3. udgave Munksgaard Indhold Hovedlinien 9 Det danske samfund omkring 1890 13 Byvækst og udvandring

Læs mere

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første frie forfatning blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Maj/juni 2013 Institution IBC Aabenraa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX idshistorie B Sven Clausen 3hha Oversigt over undervisningsforløb 1 1750-1919 - Revolutioner,

Læs mere

Fjendebilleder: Propaganda

Fjendebilleder: Propaganda Roskilde Tekniske Gymnasium Dansk, Samfundsfag og Engelsk Fjendebilleder: Propaganda Af Henrik Breddam Skrevet: 2006-12-06 Længde: 9 sider Side 1 af 9 Indhold Indhold... 2 Formål... 3 Indledning... 3 Gammeldags

Læs mere

1. verdenskrig og Sønderjylland

1. verdenskrig og Sønderjylland Historiefaget.dk: 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig varede fra 1914-1918. Danmark deltog ikke i krigen, men Sønderjylland hørte dengang til Tyskland. Derfor

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Svarark til emnet Demokrati

Svarark til emnet Demokrati Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Det er en aftale man har i Danmark, som skal sikre sig at der ikke kommer enevælde

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

Et dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42

Et dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42 VENDEPUNKT? Et dobbelt så gæstfrit land Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Maria Jeppesen @MariaJeppesen Tirsdag den 15. september 2015, 05:00 Del: Danskernes vilje til at tage imod flygtninge er vokset

Læs mere

Tyske krigsforbrydelser 1939-1945. og den danske illegale presse

Tyske krigsforbrydelser 1939-1945. og den danske illegale presse Tyske krigsforbrydelser 1939-1945 og den danske illegale presse Tyske krigsforbrydelser 1939-1945 og den danske illegale presse Mona Jensen og Palle Andersen Historisk Samling fra Besættelsestiden, Sydvestjyske

Læs mere

Tale ved Gladsaxe Rådhus på 50-årsdagen for befrielsen 5. maj 1995

Tale ved Gladsaxe Rådhus på 50-årsdagen for befrielsen 5. maj 1995 Tale ved Gladsaxe Rådhus på 50-årsdagen for befrielsen 5. maj 1995 Af Børge Nilsson Det er en besynderlig situation for mig at stå her i dag som en gamling, der kan huske, og som skal prøve på at gengive

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN

Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN 01. JANUAR 2016 Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN 1. Starten på nytårstalen. God aften. I december deltog jeg i et arrangement på

Læs mere

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning.

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning. Mellemkrigstiden var præget af store økonomiske kriser og de følger, som disse havde for befolkningen. Derfor blev spørgsmålet om statens sociale ansvar aktuelt, hvilket især Venstre og Socialdemokratiet

Læs mere

Patroner og patronhylstre

Patroner og patronhylstre Patroner og patronhylstre Markeringsflag De gule, trekantede flag med sorte dødningehoveder blev brugt af tyskerne til at markere, hvor der var minefelter. Det var dødsensfarligt at bevæge sig ind i et

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

Der er desværre andre og mere alvorlige grunde til, at 1. maj er noget særligt i år.

Der er desværre andre og mere alvorlige grunde til, at 1. maj er noget særligt i år. Frank Jensen, Socialdemokratiet 1. maj 2010: Fælles front for folkeskolen Kære venner, Det er en særlig oplevelse for mig at fejre den traditionsrige 1. maj i år. Som Københavns overborgmester. Sidste

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil

Læs mere

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Så går vi tilbage til sag 1 på dagsordenen, som er et forslag fra Liberal Alliance: Ændring i Feriekalenderen. Og der skal jeg bede om indtegnet under Lotte Cederskjold,

Læs mere

Læseprøve Kurs mod demokrati?

Læseprøve Kurs mod demokrati? for folkets kamp mod den, der vil knægte folkets frihed«. 467 Det er klart at denne flertydige erklæring fra DKP s formand var en advarsel og en form for trussel overfor regering og folketing. Men hvad

Læs mere

FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID

FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID Eksamensprojektet hf 2011 Historie og mediefag SYNOPSIS TIL EP FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID Problemformulering På hvilken måde formidles kritikken af efterkrigstidens samfund i filmen Metropolis

Læs mere

Nu har jeg ikke en økonomisk uddannelse fra handelshøjskolen, så derfor er min basale økonomiske indsigt intakt:

Nu har jeg ikke en økonomisk uddannelse fra handelshøjskolen, så derfor er min basale økonomiske indsigt intakt: Modtaget 27/10 2014 kl. 21:58 Hjæælp,- jeg er blevet kommunalpolitisk partiløs!!! Jeg føler mig bedraget, udnyttet som stemmekvæg, ført bag lyset af politikere, som jeg - naivt - troede jeg kunne stole

Læs mere

Verdenskrig og besættelsen af Danmark

Verdenskrig og besættelsen af Danmark Verdenskrig og besættelsen af Danmark Den 9. april 1940 besatte tyske tropper Danmark. De omdelte flyverblade med overskriften Oprop!, som informerede befolkningen om, hvad der foregik. Egentlig var Danmark

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Af Lektor, ph.d., Anders Henriksen Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet Regeringens beslutning om at nedsætte en undersøgelseskommission,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: December/januar

Læs mere

C-Nyt Gladsaxe. Det handler om frihed!

C-Nyt Gladsaxe. Det handler om frihed! C-Nyt Gladsaxe Vi har for at beholde magten måtte give afkald på borgerlige kerneområder som den personlige frihed og lavere skatter. Blot for at se at Dansk Folkeparti årligt kræve deres pris for at støtte

Læs mere