Til: Sundhedsstyrelsen
|
|
- August Gregersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 27. august 2014 Høring: National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af erhvervet hjerneskade, herunder apopleksi Til: Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for fysioterapi (DSF) har med stor interesse læst Sundhedsstyrelsens National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af erhvervet hjerneskade, herunder apopleksi. DSF kvitterer for et solidt og systematisk arbejde, og har i nærværende brev samlet et høringssvar fra faglige selskaber i fysioterapi. takker for muligheden for at afgive høringssvar. Såfremt der er opklarende spørgsmål eller yderligere behov, er vi naturligvis behjælpelige. Dette høringssvar er udarbejdet med input fra to faglige selskaber under Dansk selskab for fysioterapi: Dansk Selskab for Bassin Fysioterapi (DSBF) Dansk Selskab for Neurologisk Fysioterapi (DSNF) Vi håber arbejdsgruppen og Sundhedsstyrelsen finder kommentarerne i høringssvarene anvendelige at arbejde videre med i kvalificeringen den Nationale Kliniske Retningslinje. Overordnede bemærkninger Dansk selskab for Fysioterapi har noteret sig de to faglige selskabers kommentarer til denne NKR. Vi henleder derfor opmærksomheden på deres høringssvar og har opsamlet kommentarer i nærværende brev. noterer sig at flere forskellige modaliteter indenfor fysioterapi synes at have væsentlig effekt i genoptræningen af personer med erhvervet hjerneskade. DSF bemærker særligt at der gives stærke anbefalinger for træning af hhv. PADL, IADL og fritidsaktiviteter samt konditionstræning. De stærke anbefalinger er givet på baggrund af en vurdering af kvaliteten af evidens på de kritiske outcome varierer fra lav til moderat. Metodisk har DSF den opfattelse, at Sundhedsstyrelsen i andre udarbejdede NKR kun har tilladt stærke anbefalinger forudsat der eksisterede evidens af moderat til høj kvalitet på alle udvalgte kritiske outcomes. Vi overvejer om dette kan være et udtryk for en opblødning i den metodiske stringens i Sundhedsstyrelse. Vi noterer os i DSNF høringssvar, at denne NKR s litteratur trods anbefalingerne har begrænsninger med hensyn til kvalitet, populationsstørrelse og selektion som følge af den afgrænsning, der laves i de fokuserede spørgsmål (se bilag NKR). Retningslinjen belyser og identificerer hermed et forsat fremadrettet formidlings- og forsk- 1
2 ningspotentiale mhp. evidensskabelse samt praksis- og evidensafklaring af fysioterapeutiske interventioner, hvilket støtter. finder Dansk Selskab for Bassin Fysioterapi fremførte studier på effekten af bassinterapi til personer med apopleksi interessante. Det bør således overvejes om et PICO vedr. bassin træningsterapi kan formuleres i en opdateret NKR, således med en kant der evt. går ud over arbejdsgruppens eksisterende behandlingskendskab. Vedrørende målemetoder Dokumentation og effektmonitorering af fysioterapeutisk praksis står højt på vores dagsorden, hvorfor bifalder den aktuelle NKR s påpegelse af et øget fokus på ensartet systematisk anvendelse af relevante måleredskaber, hvor de målemetriske kriterier opfyldes i tilstrækkelig grad. Videre finder vi det uheldigt jf. DSNF høring, at der findes væsentlige og relevante måleredskaber, som ikke er inkluderet i den afdækkede litteratur for de enkelte PICO. Dermed kunne der være afdækket mere udtømmende indenfor den givne metode for litteraturstudie. Patient og praksis inddragelse I den aktuelle NKR konstaterer DSNF at patient og praksisanbefalingerne primært er et udtryk for arbejdsgruppens holdninger. Sundhedsstyrelsen kan med fordel være mere klar i forhold til, hvornår der skal være praksisanbefalinger, og hvad disse skal/ kan indeholde. I de tilfælde hvor praksisanbefalinger bygges på svagt evidensgrundlag, kan Sundhedsstyrelsen med fordel benytte andre velbeskrevne metoder til at indhente denne viden. Eksempelvis kan Sundhedsstyrelsen fremadrettet overveje brug af eksempelvis audit, interview m.m. for at indhente mere viden til praksisanbefalingerne, alternativt involvere de faglige selskaber i specifikke spørgsmål, som eks. gøres i Holland. Med venlig hilsen Martin B. Josefsen Formand for Holmbladsgade København S Tel.: kontakt@dsfys.dk Web: 2/9
3 Dansk Selskab Bassinfysioterapi NKR- fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af erhvervet hjerneskade, herunder apopleksi. Høringssvar fra Dansk Selskab for Bassinfysioterapi. Dansk Selskab for Bassinfysioterapi er opmærksom på mangel på forskning indenfor effekten af træningsindsatser i vand. Hertil knytter sig også mange ubesvarede forskningsspørgsmål om den fysiologiske effekt på kroppen ved ophold i vand. Eksempelvis ses i praksis, at voksne med nedsat funktionsevne som følge af erhvervet hjerneskade har et anderledes bevægelsesmønster i vand end på land. De fleste opnår en bedre kontrol af balance og et større bevægelsesrepertoire efter bassinfysioterapi. Dette er betydningsfuldt for dem på kropsniveau, men også for deres aktivitet- og deltagelsesniveau i den rehabiliterende indsats. Dansk Selskab for Bassinfysioterapi har følgende bemærkninger: Vedr. styrketræning (side 39). Der nævnes som midler styrketræningsmaskiner og frie vægte samt at det i nogle tilfælde er nødvendigt blot at træne med tyngden som modstand. Her vil vi foreslå en nærmere vurdering af effekten af at bruge vand som middel. Til dette kan vi foreslå følgende artikler: Noh, Dong Koog, Jae-Young Lim, Hyung-Ik Shin and Nam-Jong Paik(2008): The effect of aquatic therapy on postural balance and muscle strength in stroke survivors a randomized controlled pilot trial, Clinical Rehabilitation 2008; 22: Chu, Kelly S., Janice J. Eng,, Andrew S. Dawson, Jocelyn E. Harris, Atila OzkaplanSif Gylfado ttir (2004): Water- Based Exercise for Cardiovascular Fitness in People With Chronic Stroke: A Randomized Controlled Trial., Arch Phys Med Rehabil Vol 85, June 2004 Driver, S.; O connor, J.; Lox, C. og Rees, K.; (2004): Evaluation of an aquatics programme on fitness parameters of individuals with a brain injury., Brain Injury, vol. 18 (9), s De netop udkomne hollandske guidelines, (The Dutch Clinical Practice Guideline for PT in patients with stroke (2014), nævner (side 33) bassinfysioterapi som middel ved styrketræning: elines_in_english%2fstroke_practice_guidelines_2014%2epdf&urlhash=b7vr&_t=tracking_disc Vedr. konditionstræning (side 48): 3/9
4 Vi er meget positive over at træning i vand nævnes som middel til træning af kondition. Det understøtter helt klart vores praksiserfaring. Det hydrostatiske tryk i vand påvirker kroppens fysiologiske funktioner, hvorved bl.a. terapeutens viden om lunge- og hjertefunktion i vand har betydning for valget af intensitet i træningsindsatsen. Vi mener, at træning i vand med fordel kan nævnes igen på side 53 under andre overvejelser (indsatsen kan kræve særligt træningsudstyr som gangbånd, ergometercykel eller adgang til bassin). Vedr. balancetræning (side 55): Side. 60 nævnes, at Arbejdsgruppen kan derfor ikke på det foreliggende grundlag specificere karakteren af balancetræning nærmere. Vi ønsker at gøre opmærksom på følgende kilder, som måske kunne bidrage med ny viden og nævne bassinfysioterapi som en mulighed til balancetræning: Noh, Dong Koog, Jae-Young Lim, Hyung-Ik Shin and Nam-Jong Paik(2008): The effect of aquatic therapy on postural balance and muscle strength in stroke survivors a randomized controlled pilot trial, Clinical Rehabilitation 2008; 22: Tripp Florian.and Krakow Karsten (2014):Effects of an aquatic therapy approach (Halliwick-Therapy) on functional mobility in subacute stroke patients: a randomized controlled trial., Clinical Rehabilitation May;28(5): Epub 2013 Oct 31 På vegne af Dansk Selskab for Bassinfysioterapi Anette Spence Faglig tovholder og bestyrelsesmedlem Ina Lesager Formand 4/9
5 Dansk Selskab for Neurologisk Fysioterapi Høring: National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af erhvervet hjerneskade, herunder apopleksi. Generelt Vi bifalder at retningslinjen er udarbejdet og sætter stor pris på den arbejdsindsats vores kollegaer har lagt i en udfordrende arbejdsproces i forhold til en uhomogen og meget kompleks patientpopulation. Vi vil dog påpege at de fleste indsatser angår let til moderat skadede patienter som kognitivt er i stand at medvirke ved de forskellige indsatser. Det fremgår ikke klart, hvorfor de 8 områder er udvalgt. Dokumentet kan med fordel indledes med at angive, at det omhandler 8 udvalgte indsatser. Det tydeliggør at retningslinjen angår et begrænset udvalg af indsatser til målgruppen. I forhold til viden om indsatsers timing, varighed, hyppighed og intensitet er retningslinjens bidrag beskedent. I teksten beskrives ofte standard indsats, men denne er ikke defineret. Hvordan skal det forstås? Har man taget stilling til om standard indsats i litteraturen svarer til standardindsatsen man yder i Danmark? Standard indsats kan med fordel beskrives. De relativt beskedne effekter kan vel til dels tilskrives relevante og sufficiente standard indsatser. Næste projekt kan være at afdække gældende praksis så vi kender standard behandling Retningslinjen siger: Fysioterapi og ergoterapi vil i udgangspunkt altid bestå af indsatser, som omfatter følgende fire delelementer: Udredning af rehabiliteringsbehovet, stillingstagen til og udførelse af målrettet relevant indsats, løbende evaluering, afslutning af indsats og vurdering af ny indsats. Det undrer os at ingen af de 8 indsatsområder beskriver undersøgelsesmetoder og måleredskaber, (reliabilitet og validitet) samt evt. manglende metode/måleredskab. Umiddelbart er indtrykket at vurderingen udelukkende har set på effekt af intervention. Litteratursøgningen er omfattende, og gennemført over flere gange. Vi finder dog relevant litteratur som ikke er medtaget- se bemærkninger. Ved nærmere gennemgang viser det sig at en del referencer (n=13, 20%) ikke er original publikation, men bøger, oversigtsartikler, retningslinjer og vejledninger med deraf risici for at videreføre evt. fejlciteringer og fejlfortolkninger. Brugen af GRADE har klare fordele, primært de klare og gennemskuelige kriterier for hvordan litteraturen udvælges og vurderes. Der er også ulemper, herunder nævnes outcomemål og praksis anbefalinger. Outcomemål: Ved GRADE skal man inden litteratursøgningen opstille hvilke outcomemål der skal inkluderes og hvilke(t) af disse der vægtes højest, dvs er det kritiske outcomemål. Såfremt 5/9
6 man derefter i litteratursøgningen finder (relevante) artikler, som har andre outcomemål end de valgte, kan disse artikler ikke inkluderes. DVS har man valgt at effekten af konditionstræning kan måles med eksempelvis 6MWT og 10 meter gangtest, men ikke på forhånd har tænkt på at Dynamic Gait Index også kunne være relevant, vil en artikel som kun har dette outcomemål ikke blive inkluderet. Det er derfor afgørende, at alle i arbejdsgruppen helt fra start er informeret og bevidste om, hvor vigtigt valget af outcomemål er, jf. bilag 6. Da følsomheden af et måleinstrument (næsten) altid er størst for outcomemål der måler på kropsniveau, bliver det sværere at finde en effekt af intervention hvis man primært leder efter effekten på aktivitets- og deltagelsesniveau. Sagt med andre ord er det mere sandsynligt (og derfor lettere at vise) at FES øger muskelstyrken end at FES medfører en ændring i livskvalitet. I forhold til kritiske og vigtige outcomemål er disse ofte outcomemål på aktivitets- og deltagelses niveau som er de kritiske (feks Barthel eller livskvalitet), mens outcomemål på kropsniveau kun er vigtige outcome mål og rangerer lavere. Praksis anbefalinger: Når der er sparsom evidens, ønsker læserne af en retningslinje ofte en praksisanbefaling i stedet. Sundhedsstyrelsen bør være mere klar i forhold til hvornår der skal være praksisanbefalinger og hvad disse skal/ kan indeholde. Det kan være svært for en arbejdsgruppe at skrive en praksisanbefaling, idet Sundhedsstyrelsen ikke benytter stringente metoder til at indhente denne viden. Praksisanbefalingen kommer derfor til at afspejle hvad man mener i arbejdsgruppen. Sundhedsstyrelsen skal være klar i sin udmelding om, hvor meget medlemmerne af arbejdsgruppen bør/ skal bringe egen faglighed i spil i praksisanbefalingerne. Arbejdsgruppen er ikke altid repræsentativ og praksis anbefalingen kan derfor blive enten misledende eller modsat for konservativ, hvis arbejdsgruppen er (for) forsigtig. Man kunne med fordel have brugt eksempelvis audit, interview eller kvalitativ litteratur for at indhente mere viden til praksisanbefalingerne. Effekttabellerne er overskuelige men det er generelt uklart om forbedringerne er fra højt til meget højt niveau eller meget lavt til lavt niveau. Evidensbaseret praksis bygger på klinisk forskning af høj kvalitet, professionel viden og patientens præferencer. Det er ikke klart om patienternes stemme her er arbejdsgruppens vurdering af patientpræferencer eller om patienter og patientforeninger er hørt. Afsnit med læsevejledning kan med fordel kaste lys over hvad feltet Praktiske råd og særlige patientovervejelser bygger på. Arbejdsgruppens praktiske råd er nogle steder beskrevet for entydigt. Ordlyden kunne blødes op med et eksempelvis, da der er tale om arbejdsgruppens anbefalinger og ikke eksakt viden. Bemærkninger relateret til særlige afsnit Side 6, Centrale budskaber: Kommer for tidlig i dokumentet, da det ikke fremgår, hvad formålet er med retningslinjen. 6/9
7 Side 10: En god beskrivelse af tematikken, der beskriver godt, at indsatsen til patienten/borgeren skal baseres på en individuel vurdering og planlægning. Side 12, 2 Træning i PADL, IADL og fritidsaktiviteter: Fagligt set er vi enige i anbefalingen, men der mangler en mere specifik beskrivelse af hvilken form for ADL-træning, der har effekt i hvilken fase. Dette kapitel er meget overfladisk og bibringer egentlig ikke ny viden, den har været kendt siden MTV rapporten udkom. Vi mangler en udspecificering, men ved også godt, at det er svært. Måske kunne det være en ide at adskille de tre områder for at få mere struktur og overskuelighed, vi mister tråden når vi sammenligner dette kapitel, med fx. kapitlet om styrketræning. Sætningen under punkt 2.3 første anbefaling med at træning i PADL uanset skadens omfang og lokalisation er meget kritisk, da de fleste relevante undersøgelser baseres rent på patienter med apopleksi. Der foreligger ikke meget litteratur i forhold til fx. svært traumatisk hjerneskadede patienter, patienter med hypoksisk hjerneskade osv. Derfor er det kritisk at tale om alle skader uanset skadens omfang, da der i realiteten er patienter, som pga. nedsat vågenhed, ikke er aktivt i stand til at udføre nogle former af ADL træning, med mindre de bliver guidet, stimuleret og maksimal understøttet. Side Virtual reality-træning: Praktiske råd og særlige patientovervejelser: Punkt 2: Hvad betyder mild til moderat funktionsnedsættelse i OE? Hvad må en patient kunne rent funktionelt for at det er en mild/moderat funktionsnedsættelse? Punkt 3 er derimod præcist defineret. Side Baggrund for valg af spørgsmål 3. afsnit: Vi er enige i at se potentiale i virtuel træning. Det bør dog under alle omstændigheder adskille "virtuel træningsteknologi" som er målrettet genoptræning og "virtuelle spil" som er målrettet den "normale; raske population". Fx. kan jeg spille tennis med Wii konsollen uden at benytte min arm hensigtsmæssig, det giver en risiko for fejlindlæring, da feedback udelukkende fokuserer på effekten. Desuden er feedback formen vigtig for en kvalitativ træning. Fx. hvis jeg udelukkende får visuel feedback, så lærer jeg at bruge synet frem for alt, det betyder, at i jeg i krævende hverdagssituationer ikke bruger mine andre informationssystemer i kroppen, auditiv, taktil, proprioceptiv osv., som er mere automatiserede og giver mig mulighed for at multitaske. Side Litteratur sidste afsnit: Hvis man ser hovedsagelig på patientklientellet som er indlagt til genoptræning, er det denne gruppe som er ekskluderet i de inkluderede studier. Hvordan forholder retningslinjerne sig til det? Mange patienter i de længere varige forløb har ud over sensomotoriske problemer symptomer som afasi, apraksi, neglect (opmærksomhedsproblemer) osv. 7/9
8 side 22: Evidens imod virtual reality er ikke medtaget. Der er evidens der viser uønsket øget tonus ved tidlig virtuel træning af OE. I: Veerbeek, Kwakkel el al. Whats the Evidence for Physical Therapy Poststroke? A Systematic Review and Meta- Analysis angives for virtual reality træning af OE: Pooling resulted in a significant homogenous negative SES for muscle tone. Side 28 andre overvejelser: Forskelle mellem de forskellige systemer: Vi er enige i denne betragtning og derfor bør der udspecificeres hvilken form for virtuel træning der anbefales relateret til de forskellige sværhedsgrader, fx. kan almen ambulant træning være godt støttet med en kommerciel træningsform. En højt specialiseret indsats kræver mere sofistikerede træningsteknologier også hvad virtuel træning angår. Denne specificering vil have indflydelse på anbefalinger til praksis, vi vil nemlig gerne vide, hvilke apparatur en terapiafdeling skal købe for at træne mest optimalt. Desuden ser vi kritisk på de kommercielle systemer, da de bygger på normale sunde raskes feedbacksystem og tager dermed ikke hensyn til patienternes problemstillinger som følge af deres skade. Side Rationale for anbefaling: Hvorfor gives anbefaling hvis effekten er så svag. Hvis vi fx sammenligner med styrketræning så står det ikke i relation til dette. Vi ser udviklingsmuligheder i virtuel træning, men vi mener anbefalingerne er for stærke i relation til effekten. Side 30 4 Funktionel elektrisk simulation: Godt at der angives en dosis anbefaling. side 37: Er det arbejdsgruppens vurdering, at det vil være den enkelte persons præferencer der afgør anvendelse af FES eller ankle-fod-ortose? Vi finder at anbefalingen vil være påvirket af om der er tale om en kompenserende eller restorativ indsats. Er det sidste tilfældet vil FES være førstevalget. Side 39 5 Styrketræning: Positivt at man beskriver minimum indsats og dosis for styrketræning. Som udgangspunkt kan man dog sige at alle patienter som har / har haft en grad af parese vil have behov for styrketræning, da de i løbet af ganske få dage mister muskelstyrke. Kan der evt. afskilles mellem immobilitetsbetinget tab af styrke og neural betinget tab af styrke? Det er uklart hvilken intensitet i procent (%) af 1 RM der anbefales Side 48 Konditionstræning: Meget nuanceret beskrivelse. Side 49:Outcome/effektmål i forhold til emnet kondition kunne også være bedret kognition. Retningslinjens reference nr. 42 omhandler effekten af fysisk aktivitet på kognition for personer med apopleksi. Side Balancetræning Praktisk råd og særlige patientovervejelser: Kan man i sted for statisk, reaktiv og proaktiv balance benytte: Proaktiv, reaktiv og steady state? Godt at balancen integreres i opgaveløsning og/ eller ADL, da det er en væsentlig bestanddel i dette. 8/9
9 Side Baggrund for valg af spørgsmål. 1. afsnit: Følgende sætning er ikke helt klar: Det vigtigste formål med henblik på at bedre (kan erstattes med tilpasses) og opretholde kroppens position Side fortsæt 2. afsnit: Kan kognitiv bearbejdning erstattes at perception som er mere ubevidst og automatisk, som balance som udgangspunkt også er? Desuden bør i næste sætning dårlig balance erstattes med nedsat balance. Venlig hilsen På bestyrelsens vegne Inger Marie Hansen Formand for Dansk Selskab for Neurologisk Fysioterapi 9/9
http://www.ebrsr.com/sites/default/files/module-10-upper-extremity_final_16ed.pdf ^Side 105 og frem^ (OE intervention)
Fra: Kristian Skadhauge [mailto:kskadhauge@gmail.com] Sendt: 5. august 2014 12:22 Til: Sundhedsstyrelsen Forebyggelse og Borgernà re Sundhedstilbud Emne: Kommentar til hã rring ang. Retningslinie for voksne
Læs mereTil: Sundhedsstyrelsen
2014 3. september Høring: National klinisk retningslinje for behandling af distale radiusfrakturer Til: Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for fysioterapi (DSF) har med stor interesse læst Sundhedsstyrelsens
Læs mereFysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af erhvervet hjerneskade, herunder apopleksi
Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af erhvervet hjerneskade, herunder apopleksi Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne
Læs mereHøring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS)
Dansk Selskab for Fysioterapi 28. februar 2014 Høring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) Til: Center for Kliniske Retningslinjer Dansk Selskab for
Læs mereFysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose
Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose 1 Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne i de kliniske retningslinjer
Læs mereHøring: Klinisk Retningslinje for Trachealsugning af den voksne intuberede patient
Dansk Selskab for Fysioterapi 11. juni 2014 Høring: Klinisk Retningslinje for Trachealsugning af den voksne intuberede patient Til: Center for Kliniske Retningslinjer Dansk Selskab for Fysioterapi ønsker
Læs mereFysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose
Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne i de kliniske retningslinjer
Læs mereErnærings- og træningsindsatser til ældre med geriatriske problemstillinger
Ernærings- og træningsindsatser til ældre med geriatriske problemstillinger Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs
Læs mereFølgevirkninger efter operation for tidlig Brystkræft
Følgevirkninger efter operation for tidlig Brystkræft - Forebyggelse, behandling og genoptræning af funktionsnedsættelse i skulder og arm samt armlymfødem hos voksne opereret for tidlig brystkræft Enhed
Læs mereNationale kliniske retningslinjer. Karen Langvad Faglig chef Danske Fysioterapeuter
Nationale kliniske retningslinjer Karen Langvad Faglig chef Danske Fysioterapeuter Mit oplæg Hvad er en klinisk retningslinje? Nationale kliniske retningslinjer National klinisk retningslinje for erhvervet
Læs mereImplementering af NKR for Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af erhvervet hjerneskade, herunder apopleksi
Implementering af NKR for Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af erhvervet hjerneskade, herunder apopleksi Helle Rovsing Jørgensen, Udviklingsterapeut, Neuroenhed Nord,
Læs mereTil: Overordnede Kommentarer. Dansk Selskab for Fysioterapi 11. marts 2014. Sundhedsstyrelsen
11. marts 2014 Høring: National Klinisk Retningslinje for KOL Rehabilitering Til: Sundhedsstyrelsen Vi har med stor interesse læst den nationale kliniske retningslinje for KOLrehabilitering og kvitterer
Læs mereHvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende
Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet
Læs mereRehabilitering af patienter med prostatakræft
Rehabilitering af patienter med prostatakræft Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk Anbefalinger
Læs mereModerne teknologi i rehabilitering - et kig ind i fremtiden for ergoterapi ved Hans Christian Skyggebjerg Pedersen, ergoterapeut,
Moderne teknologi i rehabilitering - et kig ind i fremtiden for ergoterapi ved Hans Christian Skyggebjerg Pedersen, ergoterapeut, Neurorehabiliteringen Grindsted Program Præsentation af Neurorehabilitering
Læs mereTil: Sundhedsstyrelsen
Dansk Selskab for Fysioterapi 13. marts 2014 Høring: National Klinisk Retningslinje for udredning og behandling af ADHD hos børn og unge Til: Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for fysioterapi har med stor
Læs mereFysioterapi og ergoterapi til børn og unge med nedsat funktionsevne som følge af cerebral parese
Fysioterapi og ergoterapi til børn og unge med nedsat funktionsevne som følge af cerebral parese Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne i de kliniske retningslinjer
Læs mereBehandling af lumbal spinalstenose
Behandling af lumbal spinalstenose Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk Anbefalinger
Læs mereSundhedsstyrelsen har i den forbindelse modtaget 14 høringssvar til retningslinjen.
Dato 31. marts 2015 Sagsnr. 4-1013-8/3 mali mali@sst.dk Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel
Læs mereHøringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser
NOTAT Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing,
Læs mereHOFTEARTROSE Ikke-kirurgisk behandling og genoptræning. efter total hoftealloploastik
HOFTEARTROSE Ikke-kirurgisk behandling og genoptræning efter total hoftealloploastik Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor.
Læs mereØvre dysfagi. opsporing, udredning og udvalgte indsatser. Pixi-udgave Øvre pi
Øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser Pixi-udgave Øvre pi Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs
Læs mereNon-farmakologisk behandling af unipolar depression
Non-farmakologisk behandling af unipolar depression Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk
Læs mereNational klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af erhvervet hjerneskade,
National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af erhvervet hjerneskade, herunder apopleksi - Otte udvalgte indsatser: - Træning i PADL, IADL,
Læs mereSundhedsstyrelsen har modtaget ni høringssvar til retningslinjen fra nedenstående parter, listet i indkommen rækkefølge:
NOTAT Høringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af obsessivkompulsiv tilstand (OCD) Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for behandling af OCD, som led
Læs mereVedr.: National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til børn og unge med nedsat funktionsevne som følge af Cerebral Parese
31-10-2013 Notat Høringssvar fra Fagforum for Børnefysioterapi: Vedr.: National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til børn og unge med nedsat funktionsevne som følge af Cerebral Parese
Læs mereFagligt inspirationsmateriale
som følge af CP Anvendelse af test og måleredskaber til vurdering af funktionsevnen hos børn og unge med CP Helle Mätzke Rasmussen Fagligt Selskab for Pædiatrisk Fysioterapi Helle Poulsen Ergoterapifagligt
Læs mereMeniskpatologi i knæet
Meniskpatologi i knæet Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk Anbefalinger og evidens:
Læs mereMetode i klinisk retningslinje
Metode i klinisk retningslinje National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med funktionsevnenedsættelse som følge af erhvervet hjerneskade Karin Spangsberg Kristensen, fysioterapeut.
Læs mereMetodebog til udarbejdelse af korte kliniske retningslinjer (KKR) indenfor det ortopædkirurgiske område i DOT regi.
Metodebog til udarbejdelse af korte kliniske retningslinjer (KKR) indenfor det ortopædkirurgiske område i DOT regi. Indhold 1. Hvad er en KKR? 2. Hvordan skal en KKR udarbejdes? 3. Årshjul for udarbejdelse
Læs mereSådan kommer du i gang i MAGIC:
Sundhedsstyrelser tester et nyt online system til udgivelse af retningslinjer MAGIC, som bruges af flere internationale sundhedsfaglige aktører. Dette er en kort vejledning til: - Sådan kommer du i gang
Læs mereNational klinisk retningslinje Træning af håndfunktion. CPOP dag 2015. Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san.
National klinisk retningslinje Træning af håndfunktion CPOP dag 2015 Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san. National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi
Læs mereNational klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer)
National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer) Anette Skjold Sørensen Ergoterapeut Odense Universitetshospital DSF Håndterapi Kolding d. 21.10.14 Nationale
Læs mereDE OTTE UDVALGTE INDSATSER
DE OTTE UDALGTE INDSATSER Odense 16.4.2015 arin Spangsberg ristensen, fysioterapeut. Glostrup Hospital Pia old, ergoterapeut. BOMI Hjerneskadecenter i Roskilde Arbejdsgruppe Anja Børkild Nielsen, udpeget
Læs mereAnalinkontinens hos voksne. - Konservativ behandling og udredning af nyopstået fækalieinkontinens efter fødsel
Analinkontinens hos voksne - Konservativ behandling og udredning af nyopstået fækalieinkontinens efter fødsel Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne i de kliniske
Læs mereSundhedsstyrelsen har modtaget i alt 17 høringssvar til retningslinjen fra nedenstående parter:
NOTAT Høringsnotat - national klinisk retningslinje for ernærings- og træningsindsatser til ældre med funktionsnedsættelse og underernæring eller risiko herfor Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national
Læs mereHar ergoterapeuter belæg for at de er uundværlige i apopleksi rehabiliteringsforløb?
Har ergoterapeuter belæg for at de er uundværlige i apopleksi rehabiliteringsforløb? Apopleksirehabilitering de ideelle forløb 25. + 26. september 2006 Anette Enemark Larsen Ergoterapeut, M.Sc. Oplæggets
Læs mereNår kommunikation på tværs af sektorer udfordres af forskellige målemetoder
Rehabiliteringsforskning i Danmark 2016 Når kommunikation på tværs af sektorer udfordres af forskellige målemetoder Seniorforsker, klinisk lektor. DEFACTUM, Region Midtjylland Aarhus Universitet, Institut
Læs mereVægtaflastet træningsprojekt
Vægtaflastet træningsprojekt Unge med erhvervet hjerneskade - sammen skaber vi udvikling Børnefysioterapeut Birgitte Sommer Ålborg 18/6-2015 Baggrund og min rolle.. Projekt for voksne med erhvervet hjerneskade
Læs mereSådan kommer du i gang i MAGIC:
Sundhedsstyrelser tester et nyt online system til udgivelse af retningslinjer MAGIC, som bruges af flere internationale sundhedsfaglige aktører. Dette er en kort vejledning til: - Sådan kommer du i gang
Læs mereManuel behandling for patienter med hofteartrose
Manuel behandling for patienter med hofteartrose Muskel- og ledsygdomme er den vigtigste årsag til funktionsbegrænsning i Danmark En dansker mister i gennemsnit 7 år med god livskvalitet pga muskel- og
Læs mereHøringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af nyopståede lænderygsmerter
NOTAT 6 Høringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af nyopståede lænderygsmerter Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for behandling af nyopståede lænderygsmerter.
Læs mereTilbyd kognitiv adfærdsterapeutiske behandlingsprogrammer til børn og unge med socialfobi, separationsangst eller generaliseret angst.
Centrale budskaber Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Kategori: Faglig rådgivning Version: Publiceringsversion Versionsdato: 11.10.2016 Format: PDF ISBN
Læs mereNationale kliniske retningslinjer
Nationale kliniske retningslinjer Arbejdet i Dansk Selskab for Pediatrisk Fysioterapi Derek Curtis PT Msc Phd Adjunkt Bestyrelsesmedlem DSPF Faglig ansvarlig Nationale Kliniske Retningslinjer Nationale
Læs mereNational klinisk retningslinje for
National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til Voksne med nedsat funktionsevne som følge af erhvervet hjerneskade, herunder apopleksi 8 udvalgte indsatser 2014 National klinisk retningslinje
Læs mereHjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011
Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011 MTVens dele Teknologi I- effektvurdering af rehabiliteringsinterventioner (litteraturstudier) Teknologi II- Fem antagelser om, hvad der
Læs mere1. Årsmøde 4. juni Dansk Selskab for Fysioterapi 18. juli Nyhedsbrev Dansk Selskab for Fysioterapi juli 2014
18. juli 2014 Nyhedsbrev juli 2014 1. Årsmøde 4. juni 2014 afholdt deres første årsmøde den 4. juni 2014 på HUSET i Middelfart. På dagen blev en ny bestyrelse valgt ind. Ved generalforsamlingen var 16
Læs mereDansk Selskab for Klinisk Ernæring
Dansk Selskab for Klinisk Ernæring Dansk Selskab for Dysfagi NKR: Øvre dysfagi (synkebesvær) - Opsporing, - Udredning - Udvalgte indsatser DSKE3105@outlook.dk outlook Forkerte datoer Forkerte e-mail forsinket
Læs mereNational klinisk retningslinje for ernærings- og træningsindsatser til ældre med funktionsevnenedsættelse og underernæring eller risiko herfor
Fokuserede spørgsmål (PICOs) National klinisk retningslinje for ernærings- og træningsindsatser til ældre med funktionsevnenedsættelse og underernæring eller risiko herfor Indhold PICO 1 Bør ældre med
Læs mereUrininkontinens hos kvinder
Urininkontinens hos kvinder Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne i de kliniske retningslinjer er der angivet symboler, som indikerer styrken af anbefalingerne.
Læs mereNational klinisk retningslinje for behandling af patienter med samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse
National klinisk retningslinje for behandling af patienter med samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse Vingsted, 11. maj 2016 Lektor og projektdirektør Anette Søgaard Nielsen Enheden for Klinisk
Læs mereFormulering af anbefalinger
KLINISKE RETNINGSLINJER KRÆFT Vejledning Formulering af anbefalinger Version 1.1 0 Hvem Anbefalingen formuleres af den enkelte DMCG/retningslinjegruppe, evt. med sparring fra kvalitetskonsulent i Retningslinjesekretariatet.
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af nakkesmerter
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af nakkesmerter Baggrund og formål Nakkesmerter er ifølge WHO nummer fire på listen over årsager
Læs mereHøringssvar vedr. National Klinisk Retningslinje for KOL-Rehabilitering
Sundhedsstyrelsen Sygehuse og Beredskab syb@sst.dk Østerbro, 12. marts 2014 Høringssvar vedr. National Klinisk Retningslinje for KOL-Rehabilitering Danmarks Lungeforening takker for muligheden for at give
Læs mereRehabilitering ved demens hvornår, hvordan og hvorfor?
Rehabilitering ved demens hvornår, hvordan og hvorfor? Årskursus for Demenskoordinatorer i Danmark 2018 Jette Thuesen REHPA og Masteruddannelsen i Rehabilitering, Syddansk Universitet Indhold Forståelser
Læs mereVægtaflastet træningsprojekt
Vægtaflastet træningsprojekt Fysioterapeut Birgitte Sommer bs@cfh.ku.dk Center for Hjerneskade Marts 2009 Disposition Baggrund for projekt Formål Design Test og Træning Erfaringer Litteraturliste (Ref:
Læs mereIkke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (Lumbal Radikulopati)
Ikke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (Lumbal Radikulopati) Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor.
Læs mereEvidens og omsætning til praksis hvilke typer træning findes der.
Evidens og omsætning til praksis hvilke typer træning findes der. Uddrag fra MTV-rapporten, 2011 Forskellige armtrænings modaliteter De forskellige skoler Robot assisteret terapi CIMT Selvtræningsprogram
Læs mereHvad træning kan føre til
Hvad træning kan føre til Rehabilitering Hvad sker der med KOL-patienten? Dyspnoe Angst Depression Tab af muskelmasse Immobilitet Social isolation Hvad er KOL-patientens problem? Reduktionen i muskelstyrke
Læs mereUdgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri
Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette
Læs mereUdfordringer og dilemmaer i psykiatrisk forskning. Lene Nyboe 0311
Udfordringer og dilemmaer i psykiatrisk forskning At forske er ikke bare en proces hvor man bidrager til at forklare og forstå den psykiatriske verden; det er også en måde at ændre den kliniske hverdag
Læs mereTværfagligt samarbejde - hvorfor, hvordan, hvornår?
Tværfagligt samarbejde - hvorfor, hvordan, hvornår? Hysse Birgitte Forchhammer, Ledende neuropsykolog, Rigshospitalet Glostrup og leder af Styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade Region Hovedstaden
Læs mereTil: Sundhedsstyrelsen Forebyggelse & Borgernære Sundhedstilbud
Dansk Selskab for Fysioterapi 31. oktober 2013 Høring: Udkast til national klinisk retningslinje (NKR) for fysioterapi og ergoterapi til børn og unge med nedsat funktionsevne som følge af cerebral parese
Læs mereTil: Sundhedsstyrelsen
25. september 2014 Høring: National klinisk retningslinje for udredning og behandling af generaliserede smerter i bevægeapparatet Til: Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for fysioterapi (DSF) har med interesse
Læs mereHøringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af kronisk ødem i underekstremiteterne
Høringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af kronisk ødem i underekstremiteterne Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for behandling af kronisk ødem i underekstremiteterne.
Læs mereEvaluering af AlterG Efteråret 2014. Aarhus Kommune
Evaluering af AlterG Efteråret 2014 Aarhus Kommune 1 Indhold Rammerne for projektet:... 3 Baggrunden for projektet:... 3 Personer tilknyttet projektet:... 3 Formål med afprøvningen af AlterG... 3 Målet
Læs mereBilag. Ad 1: Fysioterapeuternes opgaver
Bilag Høringssvar med kommentar til oplæg om serviceniveau for den fysio- og ergoterapeutiske indsats til børn og unge med vidtgående funktionsnedsættelser Høringssvarene fremgår af oversigten med tilhørende
Læs mereFysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir
Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig
Læs mereIntroduktion til kliniske retningslinjer. Vejen til bedre kvalitet
Introduktion til kliniske retningslinjer Vejen til bedre kvalitet Formål Hvorfor? Hvad får I ud af at arbejde med kliniske retningslinjer? Hvordan? 3. Marts 2016 Introduktion til kliniske retningslinjer
Læs mereUdfordringer med vurderingen af patienter til specialiseringsniveauet rehabilitering på specialiseret niveau
Udfordringer med vurderingen af patienter til specialiseringsniveauet rehabilitering på specialiseret niveau Ved udviklingsansvarlig fysioterapeut Camilla Biering Lundquist, Hammel Neurocenter Plan Specialiseringsniveau
Læs mereKliniske retningslinjer - Hvor skal vi hen? Louise Rabøl, læge, ph.d., Nefrologisk afd. B, Herlev Hospital og Sundhedsstyrelsen
Kliniske retningslinjer - Hvor skal vi hen? Louise Rabøl, læge, ph.d., Nefrologisk afd. B, Herlev Hospital og Sundhedsstyrelsen Overblik Kliniske retningslinjer Nationale kliniske retningslinjer Konkret
Læs mereNotat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi
Dato 13. april 2015 Sagsnr. 4-1013-44/2 behj behj@sst.dk Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinje
Læs mereLektor og projektdirektør Anette Søgaard Nielsen Enheden for Klinisk Alkoholforskning. Formand for arbejdsgruppen bag NKR en
Baggrunden for de Nationale Kliniske Retningslinjer for behandling af alkoholafhængighed - og for behandling af patienter med samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse Hvad anbefaler man i dag og
Læs mereInkluderede retningslinjer (n =0 (0 RCT er)) PICO 8 Inkluderede retningslinjer (n =0 (0 RCT er) )
Flowchart. Søgning efter retningslinjer NKR 53, Demens Referencer adfærdsforstyrrelser identificeret (n = 2278 ) titler og abstracts (n = 2232) (n = 2069) (n = 163) (n = 162) Ikke en guideline: (n=111)
Læs mereUdarbejdelse af en klinisk retningslinje
Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,
Læs mereFAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE
FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner
Læs mereÅrskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt
Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering
Læs mereHøringsnotat - national klinisk retningslinje for forebyggelse af fald hos ældre
NOTAT 8 Høringsnotat - national klinisk retningslinje for forebyggelse af fald hos ældre Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for forebyggelse af fald hos ældre. Dette som
Læs mereStatus 2012 til Den Administrative Styregruppe for Sundhedsaftaler. Status for: Faglig følgegruppe for genoptræning
Status for: Faglig følgegruppe for genoptræning Hvilke konkrete resultater er opnået i 2012 herunder status på målopfyldelse belyst ved de fastsatte faglige indikatorer for indsatsområdet Faglig følgegruppe
Læs mereBehandling af kronisk ødem i underekstremiteterne
Behandling af kronisk ødem i underekstremiteterne Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk
Læs mereHøringssvar vedr. bekendtgørelse om genoptræningsplaner mv. samt vejledning om træning i kommuner og regioner
Dokument oprettet 27. august 2014 Sag 17-2014-00117 Dok. 161800/tk Høringssvar vedr. bekendtgørelse om genoptræningsplaner mv. samt vejledning om træning i kommuner og regioner 1. Indledende bemærkninger
Læs mereVALIDEREDE ERGOTERAPEUTISKE REDSKABER I DAGLIG PRAKSIS DILEMMAER. Odense 15. februar 2012: Eva Ejlersen Wæhrens
VALIDEREDE ERGOTERAPEUTISKE REDSKABER I DAGLIG PRAKSIS DILEMMAER Odense 15. februar 2012: Eva Ejlersen Wæhrens BAGGRUND OPLÆG Hvordan og med hvilken begrundelse kan vi prioritere at bruge de ergoterapeutiske
Læs mereBehandling af nyopståede lænderygsmerter. Enhed for Kvalitet, Holmbladsgade 70, 2300 København S
Behandling af nyopståede lænderygsmerter Enhed for Kvalitet, Holmbladsgade 70, 2300 København S www.enhedforkvalitet.dk Om Enhed for Kvalitet Enhed for kvalitet har som formål at understøtte og koordinere
Læs mereHøringssvar vedrørende NKR for ernærings- og træningsindsatser til ældre med
København, den 17. august 2016 Til: NKR sekretariat, Sundhedsstyrelsen. Høringssvar vedrørende NKR for ernærings- og træningsindsatser til ældre med funktionsnedsættelse og underernæring eller risiko herfor
Læs mereDen gode genoptræning
Den gode genoptræning Den gode genoptræning Hvad er god genoptræning? Ældre Sagen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Danske Handicaporganisationer har formuleret en række forslag til indholdet
Læs mereIkke-kirurgisk behandling af nyopstået rodpåvirkning. (cervikal radikulopati)
Ikke-kirurgisk behandling af nyopstået rodpåvirkning i nakken (cervikal radikulopati) Enhed for Kvalitet, Holmbladsgade 70, 2300 København S www.enhedforkvalitet.dk Om Enhed for Kvalitet Enhed for kvalitet
Læs mereEffekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem
Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem Marc Sampedro Pilegaard ergoterapeut, cand.scient.san, ph.d.-studerende Vejledere Åse
Læs mereAnbefalinger af bedste praksis for afasi
Anbefalinger af bedste praksis for afasi Afasi er en erhvervet kommunikationsforstyrrelse forårsaget af en skade i de sprogdominante områder i hjernen. Apopleksi (blodprop eller blødning i hjernen) er
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for hofteartrose ikkekirurgisk behandling og genoptræning efter THA
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for hofteartrose ikkekirurgisk behandling og genoptræning efter THA Baggrund og formål Hofteartrose er en hyppig lidelse i Danmark, hvor
Læs mereHøring over rapport om evaluering af kommunalreformen
Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K. Høring over rapport om evaluering af kommunalreformen Danske Fysioterapeuter har med interesse læst rapporten om evalueringen af
Læs mereFysioterapi til mennesker med demens
f y s i o t e r a p i virker Fysioterapi til mennesker med demens Allerede I de tidlige stadier kan nedsat fysisk aktivitetsniveau samt nedsat fysisk funktionsevne forekomme. Fysisk aktivitet og træning
Læs mereVedrørende Hjemmehjælpskommissionens rapport Fremtidens hjemmehjælp ældres ressourcer i centrum for en sammenhængende indsats.
Social og integrationsministeriet, Holmens Kanal 22 1060 København K København, den 14. august 2013 Vedrørende Hjemmehjælpskommissionens rapport Fremtidens hjemmehjælp ældres ressourcer i centrum for en
Læs mereFlowcharts. National klinisk retningslinje for forebyggelse af fald hos ældre
Flowcharts National klinisk retningslinje for forebyggelse af fald hos ældre 24.04.2018 Flowchart: Søgning efter retningslinjer (n = 954) (n = 954) (n = 883) (n = 71) (n = 71) Ikke guideline: (n=44) Referat
Læs mereIkke-kirurgisk behandling af nyopståede uspecifikke nakkesmerter. Enhed for Kvalitet, Holmbladsgade 70, 2300 København S
Ikke-kirurgisk behandling af nyopståede uspecifikke nakkesmerter Enhed for Kvalitet, Holmbladsgade 70, 2300 København S www.enhedforkvalitet.dk Om Enhed for Kvalitet Enhed for kvalitet har som formål
Læs mereKorte klinisk retningslinier
Korte klinisk retningslinier Claus Munk Jensen overlæge Formand for kvalitetsudvalget i DOS NKR / KKR NKR SST godkender 8 10 kliniske problemstillinger (PICO) Tværfagligt Tværsektorielt Frikøb af fag konsulent
Læs mereKLINISK RETNINGSLINJE FOR FYSIOTERAPI TIL PATIENTER MED RYGSØJLEGIGT FOKUS PÅ MORBUS BECHTEREW.
QUICK GUIDE. KLINISK RETNINGSLINJE FOR FYSIOTERAPI TIL PATIENTER MED RYGSØJLEGIGT FOKUS PÅ MORBUS BECHTEREW. UDFORMNING AF ANBEFALINGER. Arbejdsgruppen har sammenfattet den kliniske retningslinje med de
Læs mere10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi
10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan
Læs mereTræningsprincipper Generelle guidelines. Træning og Dystrofia myotonica Marts 2015 Bente Kristensen
Træningsprincipper Generelle guidelines Træning og Dystrofia myotonica Marts 2015 Bente Kristensen Formålet med træning: At forbedre eller vedligeholde funktioner At forebygge senfølger Konditions-forbedrende
Læs mereKommissorium for servicetjek af genoptrænings- og rehabiliteringsindsatserne for personer med erhvervet hjerneskade
Dato 06-02-2017 N Kommissorium for servicetjek af genoptrænings- og rehabiliteringsindsatserne for personer med erhvervet hjerneskade Indledning Der skal gennemføres et servicetjek af genoptrænings- og
Læs mereDen Gode Genoptræning
Den Gode Genoptræning Den Gode Genoptræning Ældre Sagen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Danske Handicaporganisationer har igen i fællesskab i efteråret 2012 undersøgt det kommunale
Læs mere